Forslag til Lov om forbud mod erhvervsmæssig indførsel og produktion af samt handel med skind og skindprodukter fra hunde og katte
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 27. marts 2003 af
justitsministeren (Lene Espersen)
Forslag
til
Lov om forbud mod erhvervsmæssig indførsel og
produktion af samt handel med skind og skindprodukter
fra hunde og katte
1)
§ 1.
Erhvervsmæssig indførsel og produktion af samt handel med skind, herunder
pelsskind, fra hunde (
Canis familiaris
)
og katte (
Felis catus
) samt
produkter, hvori sådanne skind indgår, er forbudt.
Stk. 2.
Justitsministeren kan meddele undtagelse fra bestemmelsen i stk. 1 og
fastsætte nærmere regler herom.
§ 2.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde
den, der overtræder § 1, stk. 1. Forsøg kan straffes.
Stk. 2.
Er
overtrædelsen begået forsætligt eller groft uagtsomt, kan straffen under
skærpende omstændigheder stige til fængsel i 4 måneder.
Stk. 3.
I
forskrifter efter lovens § 1, stk. 2, kan der fastsættes straf af
Læs alt
bøde eller, under skærpende omstændigheder og når overtrædelsen er begået
forsætligt eller groft uagtsomt, fængsel indtil 4 måneder.
Stk. 4.
Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
§ 3.
Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
§ 4.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2.
Loven kan
ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de
særlige færøske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Efter lovforslaget forbydes erhvervsmæssig indførsel og
produktion af samt handel med hunde- og katteskind og produkter, hvori
sådanne
skind indgår. Formålet hermed er at hindre, at der i Danmark fremstilles
hunde-
og katteskind og produkter, hvori hunde- og katteskind indgår. Det er
ligeledes
formålet at hindre, at en sådan produktion i udlandet understøttes ved, at
varer herfra erhvervsmæssigt indføres og handles på det danske marked.
Bl.a. tv har i den senere tid bragt beretninger om
anvendelse af hunde og katte i forbindelse med pelsproduktion i visse
asiatiske
lande. Ifølge disse holdes og aflives dyrene under særdeles kritisable
dyreværnsmæssige forhold. Det er også blevet anført, at skindene fra denne
produktion afsættes i bl.a. Danmark og andre europæiske lande ofte uden eller
under vildledende artsbetegnelser.
Justitsministeren har flere gange tilkendegivet, at dette
problem bedst imødegås ved et generelt importforbud på fælleseuropæisk plan.
Et
sådant forbud synes imidlertid ikke at være på vej. Justitsministeriet har
derfor besluttet at tage initiativ til et nationalt forbud.
2. Baggrunden for forslaget
2.1.
Der har det
seneste år været debat om anvendelse af hunde og katte i forbindelse med
pelsproduktion. Debatten har især været affødt af beretninger i tv og fra
dyreværnsorganisationer om, hvordan hunde og katte i visse asiatiske lande
holdes
og aflives under dyrevelfærdsmæssigt særdeles kritisable forhold, hvorefter
skindene anvendes i forbindelse med pelsproduktion. Det er blevet anført, at
skind fra denne produktion også afsættes i Danmark og andre europæiske lande,
og at skindprodukterne ofte sælges uden eller under vildledende
artsbetegnelser.
Beretningerne har fra forskellig side medført meget
kraftige reaktioner. Justitsministeren har således modtaget henvendelser fra
medlemmer af Folketinget og Europa-Parlamentet, dyreforeninger,
dyreværnsorganisationer
og private med anmodning om, at der blev gennemført et importforbud mod
hunde-
og katteskind. Justitsministeren har endvidere modtaget i alt ca. 200.000
underskrifter til støtte for et importforbud.
Justitsministeren har ligeledes besvaret spørgsmål fra
folketingsmedlemmer og fra Folketingets Retsudvalg om sagen. Ministeren har i
den forbindelse bl.a. tilkendegivet, at de videre overvejelser på området
burde
tage udgangspunkt i mulighederne for at indføre et generelt forbud mod
produkter
af skind fra hunde og katte, og at et generelt importforbud på EU-plan måtte
anses for den optimale løsning.
Ved brev af 13. august 2002 rettede Justitsministeriet på
den baggrund en forespørgsel til Europa-Kommissionen om, hvorvidt
Kommissionen
overvejer initiativer i denne retning. Justitsministeriet anmodede samtidig
om
Kommissionens vurdering af, om det ville være muligt at gennemføre et
eventuelt
rent nationalt forbud inden for rammerne af EF-traktatens bestemmelser om
varernes fri bevægelighed.
Spørgsmålet om uforsvarlig behandling af katte og hunde i
Asien bl.a. med henblik på pelsproduktion blev rejst på et rådsmøde (landbrug
og fiskeri) den 28. november 2002. Kommissæren for Sundhed og
Forbrugerbeskyttelse gav ved den lejlighed udtryk for, at der ikke er hjemmel
i
EF-traktaten til at gennemføre et forbud mod hunde- og katteskind af
dyrevelfærdsårsager, men at eventuelle importrestriktioner skal anskues som
et
handelsspørgsmål. Kommissæren henviste til, at der ikke er opdræt af hunde og
katte med henblik på pelsproduktion i EU eller i de ti tiltrædende lande, og
tilkendegav samtidig, at medlemsstaterne kunne overveje at forbyde handel med
sådanne produkter på nationalt plan inden for rammerne af traktaten og under
overholdelse af subsidiaritetsprincippet, som det allerede var sket i en
medlemsstat (Italien). Kommissionen bekræftede ved brev af 6. februar 2003
til
Justitsministeriet disse udtalelser. Der henvises nærmere til pkt. 5.
Den 10. december 2002 fremsatte et antal medlemmer af Dansk
Folkeparti et forslag til folketingsbeslutning om forbud mod import og handel
med skind, pelse og produkter fremstillet af kæledyr (B 54). Forslaget havde
følgende ordlyd: Folketinget opfordrer regeringen til snarest at fremsætte
lovforslag og foretage de nødvendige ændringer af administrative forskrifter,
så det forbydes at importere og handle med skind og pelse af kæledyr eller
produkter fremstillet heraf, samt at skærpe eksisterende straffebestemmelser
for dem, der ved hjælp af vildledende markedsføring handler med sådanne
produkter i Danmark .
Af forhandlingen ved 1. behandlingen af
beslutningsforslaget den 30. januar 2003 fremgik det, at der blandt partierne
i
Folketinget var bred opbakning til et forbud mod import af og handel med
skind
og produkter af skind fra kæledyr. Det blev dog fra flere sider
tilkendegivet,
at udtrykket kæledyr måtte afgrænses nærmere i forbindelse med
udvalgsbehandlingen.
Justitsministeren udtalte ved den lejlighed, at produktion
af skind fra hunde og katte rejser væsentlige principielle dyreetiske
spørgsmål, og at det må anses for stødende, at danske forbrugere skal leve
med
risikoen for uforvarende at komme til at støtte en uacceptabel produktion af
hunde- og katteskind. Justitsministeren fandt derfor, at det så vidt muligt
bør
forhindres, at sådanne produkter afsættes på det danske marked. Da et
generelt
importforbud på EU-plan, der måtte anses for den bedste løsning, ikke syntes
umiddelbart forestående, tilkendegav ministeren snarest at ville fremsætte et
lovforslag om forbud mod handel med og import af skind og pels fra hunde og
katte samt produkter heraf, forudsat at et sådant kunne gennemføres inden for
rammerne af Danmarks internationale forpligtelser, herunder i forhold til EU
og
WTO.
2.2.
Der er ikke
i dag en særlig regulering af indførsel og produktion af eller handel med
hunde- og katteskind. Visse forhold i den forbindelse er dog dækket af den
gældende lovgivning. Således omfatter f.eks. dyreværnslovgivningens regler om
hold og aflivning af dyr naturligvis også hunde og katte i forbindelse med
pelsproduktion.
Efter de oplysninger, der foreligger for
Justitsministeriet, opdrættes der hverken i Danmark eller i de øvrige
EU-lande
hunde og katte til pelsproduktion.
Justitsministeriet er ikke i besiddelse af oplysninger, der
fuldt ud kan belyse omfanget af en eventuel import til Danmark af hunde- og
katteskind og produkter, hvori sådanne skind indgår.
Flere dyreværnsorganisationer har oplyst, at hunde- og
katteskind forhandles i Danmark.
Ifølge pelsgrossistbranchen i Danmark indføres der kun i
meget begrænset omfang hunde- og katteskind i Danmark. Den europæiske
pelsorganisation European Fur Federation (EFF), hvori også Dansk
Pelsgrossistforening og Copenhagen Fur Center er repræsenteret, har endvidere
den 15. november 2002 udsendt en erklæring, hvoraf det fremgår, at
medlemmerne
ikke længere vil handle med skind eller skindprodukter fra hunde og katte.
Der kan dog være import til Danmark af produkter, hvori der
indgår hunde- eller katteskind f.eks. som detaljer på beklædningsgenstande,
legetøj eller nøgleringe.
Forbrugerombudsmanden, der fører tilsyn med overholdelsen
af markedsføringsloven, har ikke modtaget klager om salg af skind under
vildledende betegnelser og har heller ikke kendskab til sådanne overtrædelser
af markedsføringslovens forbud mod vildledning.
Justitsministeriet har via Rigsombudsmanden i Grønland
anmodet hjemmestyremyndighederne i Grønland om bistand til at belyse, om der
i
Grønland fremstilles produkter af hundeskind, og om sådanne varer afsættes i
Danmark. Grønlands hjemmestyre har oplyst, at der i Grønland findes
befolkningsgrupper med tradition for at anvende skind fra slædehunde til
f.eks.
beklædningsgenstande. Hjemmestyret har endvidere henvist til oplysninger fra
virksomheden Great Greenland A/S om, at denne ikke eksporterer hundeskind.
Hjemmestyret formoder, at brugen af hundeskind stort set er begrænset til
hjemmeproduktion til private.
Det kan endelig oplyses, at Italien har gennemført et
forbud mod bl.a. produktion, handel og indførsel af hunde- og
katteskindsprodukter,
og at der i Sverige er iværksat et udredningsarbejde med henblik på at
belyse,
hvordan et forbud mod indførsel, produktion og markedsføring af pels- og
skindprodukter fra hunde og katte kan udformes, og hvad der vil være
konsekvenserne af et sådant forbud.
Uden for EU har bl.a. USA indført et lignende forbud.
3. Lovforslagets indhold
3.1.
Efter
lovforslaget forbydes erhvervsmæssig indførsel og produktion af samt handel
med
hunde- og katteskind og produkter, hvori sådanne skind indgår. Det er således
hensigten at hindre, at der i Danmark fremstilles hunde- og katteskind og
produkter, hvori hunde- og katteskind indgår. Det er ligeledes hensigten at
hindre, at en sådan produktion i udlandet understøttes ved, at varer herfra
erhvervsmæssigt indføres og handles på det danske marked.
Der har i debatten om indførsel af hunde- og katteskind i
Danmark været fokuseret på dels dyrevelfærdsmæssige forhold i forbindelse med
pelsproduktion af hunde- og katteskind i visse asiatiske lande, dels mere
overordnede dyreetiske spørgsmål om anvendelse af hunde og katte i
forbindelse
med pelsproduktion.
Der lægges efter forslaget op til et generelt forbud mod
erhvervsmæssig anvendelse af hunde- og katteskind. Forbudet omfatter således
også skind fra hunde og katte, der er blevet behandlet dyrevelfærdsmæssigt
forsvarligt. Hunde og katte er langt de mest almindelige kæledyr i Danmark og
indtager i mange danskeres bevidsthed en særstilling i forhold til andre dyr.
Hertil kommer, at det efter Justitsministeriets opfattelse ville være
særdeles
vanskeligt at etablere en regulering, der alene tog sigte på
dyrevelfærdsmæssige hensyn, og således kun forbød skind fra en
dyreværnsmæssigt
uforsvarlig produktion.
Forslaget omfatter alene den erhvervsmæssige indførsel,
produktion og handel. Justitsministeriet har overvejet, om også
privatpersoners
indførsel m.v. bør være omfattet. Det kan således hævdes, at de hensyn, der
ligger til grund for lovforslaget, tilsiger, at heller ikke private f.eks.
bør
kunne erhverve hunde- eller katteskindsprodukter uden for landets grænser og
herefter indføre dem i Danmark.
Justitsministeriet har dog fundet, at en række forhold
taler for at begrænse forbudet til erhvervsforhold.
Det kan således være særdeles vanskeligt for personer uden
særlig sagkundskab at vurdere, om et skind stammer fra en hund eller kat
eller
et andet dyr. Det har været anført, at hunde- og katteskindsprodukter ofte
sælges uden tydelig angivelse af, hvilket dyr skindet stammer fra. Da det
formentlig forekommer mange fremmed at købe skindprodukter af hund og kat, er
der et incitament for mindre seriøse forhandlere til ikke at oplyse mulige
købere om artsoprindelsen.
Efter Justitsministeriets opfattelse bør pligten til
agtpågivenhed med hensyn til, om et skind stammer fra hund eller kat, primært
påhvile importører og forhandlere af skindprodukter, som i højere grad har
mulighed for at stille krav til producenter og leverandører om fornøden
dokumentation.
Det kan endvidere anføres, at det primære sigte med et
generelt nationalt forbud mod hunde- og katteskind må være at regulere de
varer, der findes på det danske marked. Et forbud, der også omfatter privates
indførsel og produktion af og handel med hunde- og katteskind ville derimod
berøre spørgsmål, som i mindre grad er egnet til en lovgivningsmæssig
regulering.
Det gælder ikke mindst anvendelsen af skind fra egne
kæledyr. Det sker således, at private ønsker at udstoppe et dødt kæledyr
eller
på anden måde bevare skindet herfra. Efter Justitsministeriets opfattelse
falder en sådan anvendelse uden for rammerne af de hensyn, som lovforslaget
tilsigter at varetage.
Hertil kommer spørgsmålet om produkter indeholdende hunde-
og katteskind, som private bevidst eller uforvarende fuldt lovligt måtte
have erhvervet efter de gældende regler. Det vil være vanskeligt at etablere
hensigtsmæssige overgangsregler, der f.eks. gør det muligt at medtage sådanne
produkter på ferie i udlandet og herefter genindføre dem.
Justitsministeriet foreslår på den baggrund forbudet
begrænset til den erhvervsmæssige indførsel, produktion og handel.
3.2.
Som anført
af justitsministeren i forbindelse med 1. behandlingen den 30. januar 2003 af
forslag til folketingsbeslutning om forbud mod import og handel med skind,
pelse og produkter fremstillet af kæledyr (B 54) giver en ordning som den
foreslåede anledning til spørgsmål i relation til bl.a. kontrol og
håndhævelse.
Det kan som nævnt ovenfor f.eks. være vanskeligt
umiddelbart at fastslå, om et skind stammer fra en hund eller kat eller et
helt
andet dyr. Det gælder bl.a., hvor der som f.eks. i legetøj er tale om
meget
små stykker af forarbejdede skind.
Der arbejdes i dag med forskellige metoder til bestemmelse
af et skinds oprindelse. Metoderne omfatter bl.a. DNA-analyse og forskellige
former for håranalyse. Til brug for en straffesag vil der med henblik på en
nærmere undersøgelse af, om et skind stammer fra hund eller kat, kunne
indhentes sagkyndig bistand fra bl.a. Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole
og
Zoologisk Museum under Københavns Universitet, ligesom der også i udlandet er
laboratorier, der tilbyder denne type analyser.
Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at
det med tilstrækkelig sikkerhed vil kunne fastslås, om et givent skind eller
produkt er omfattet af forbudet.
Særligt med hensyn til det foreslåede forbud mod indførsel
fra udlandet bemærkes, at told- og skattemyndighederne efter de almindelige
regler herom foretager kontrol af varer, der kommer til Danmark fra
tredjelande, dvs. lande udenfor EU. En tilsvarende kontrol gennemføres i
sagens
natur ikke, når der er tale om indførsel til Danmark fra et andet EU-land.
Det
er da også bl.a. på denne baggrund, at justitsministeren tidligere har givet
udtryk for, at den optimale løsning ville være et generelt importforbud på
EU-plan, jf. ovenfor pkt. 2.1.
Det anførte indebærer, at det i vidt omfang vil være en
opgave for de interne danske myndigheder at føre kontrol med overholdelsen
af
den foreslåede ordning. Det vil således være op til politiet af egen drift
eller efter anmeldelse at iværksætte efterforskning, når der er en rimelig
formodning om, at der foreligger en strafbar overtrædelse af de foreslåede
regler, jf. retsplejelovens § 742, stk. 2.
Justitsministeriet har overvejet, om der bør etableres en
yderligere kontrolordning på området, således at der gives en særmyndighed
adgang til bl.a. at foretage tvangsmæssig stikprøvekontrol i forretninger og
virksomheder mv.
Efter almindelige lovgivningsprincipper bør det imidlertid
i hvert enkelt tilfælde nøje overvejes, om det er nødvendigt at tillægge
offentlige myndigheder adgang til privat ejendom, og det bør herunder
overvejes, om andre og mindre indgribende kontrolforanstaltninger kan anses
for
tilstrækkelige. De nævnte principper ligger også til grund for regeringens
nedsættelse af Retssikkerhedskommissionen, der forventes at afgive betænkning
i
løbet af kort tid.
På den baggrund er det efter en samlet vurdering
Justitsministeriets opfattelse, at der ikke er tilstrækkeligt behov for at
etablere en sådan ordning. Justitsministeriet lægger i den forbindelse bl.a.
vægt på, at det efter de foreliggende oplysninger (jf. ovenfor pkt. 2.2) må
antages, at der kun i begrænset omfang indføres hunde- og katteskind til
Danmark, ligesom det efter Justitsministeriets opfattelse må indgå, at den,
der
har mistanke om, at der f.eks. fra forretninger sælges hunde- og katteskind,
vil kunne indgive anmeldelse herom til politiet, jf. ovenfor.
3.3.
Efter
Justitsministeriets opfattelse kan der tænkes anvendelser af skind fra hunde
og
katte, hvor de hensyn, der ligger til grund for forslaget, ikke fuldt ud gør
sig gældende eller må vige for andre hensyn.
Det er allerede nævnt, at konservatorer fra tid til anden
anmodes om at udstoppe en hund eller en kat for en privatperson. Som der er
nærmere redegjort for ovenfor under pkt. 3.1 falder sådanne anvendelser uden
for rammerne af de hensyn, som lovforslaget tilsigter at varetage.
På samme måde bør det ikke være udelukket for f.eks. en
hundekennel eller et museum at erhverve et udstoppet dyr el.lign. til
udsmykning eller udstilling.
Der kan også være andre anvendelser af hunde- og
katteskind, eksempelvis i forbindelse med erhvervsmæssig forskning, der ikke
bør være udelukket.
Det foreslås på den baggrund, at Justitsministeren
bemyndiges til konkret eller ved at fastsætte nærmere regler herom kan
meddele
undtagelser fra loven.
3.4.
Overtrædelse
af forbudet foreslås straffet med bøde, medmindre højere straf er forskyldt
efter anden lovgivning. Det er en forudsætning for at ifalde strafansvar, at
den pågældende har handlet forsætligt eller uagtsomt, jf. herved
straffelovens
§ 19.
Efter straffelovens § 21, stk. 3, straffes forsøg
kun, for så vidt ikke andet er bestemt, når der for lovovertrædelsen kan
idømmes en straf, der overstiger fængsel i 4 måneder. Det foreslås, at forsøg
gøres strafbart.
Det foreslås endvidere, at straffen under skærpende
omstændigheder kan stige til fængsel i 4 måneder, hvis overtrædelsen er
begået
forsætligt eller ved grov uagtsomhed. Strafskærpelsesbestemmelsen vil f.eks.
kunne finde anvendelse, hvis overtrædelsen har et større omfang.
4. Lovforslagets økonomiske og administrative
konsekvenser m.v.
Lovforslaget vil have visse konsekvenser for staten i
forbindelse med politiets håndhævelse af loven, jf. ovenfor under pkt. 3.2.
Henset til, at antallet af sager må forventes at være
beskedent sammenholdt med politiets samlede antal sager, vil de opgaver, der
følger af lovforslaget, imidlertid kunne varetages inden for politiets
nuværende bevillingsmæssige rammer.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative
konsekvenser for kommuner eller amtskommuner.
Lovforslaget skønnes således samlet set ikke at have
økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige af betydning.
Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet af betydning.
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
5. Forholdet til EU-retten samt andre
internationale forpligtelser
EF-traktatens artikel 28 forbyder indførselshindringer m.v.
i samhandelen mellem medlemsstater. Bestemmelsen er ifølge EF-traktatens
artikel 30 ikke til hinder for forbud eller restriktioner, der er
retfærdiggjort af en række nærmere bestemte hensyn, herunder hensynet til den
offentlige sædelighed. Disse forbud eller restriktioner må dog hverken udgøre
et
middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af
samhandelen mellem medlemsstaterne.
Det er en generel betingelse for lovligheden af en
handelsbegrænsende foranstaltning, at foranstaltningen er nødvendig for at nå
formålet, og at de handelshindrende virkninger er så begrænsede som muligt
(proportionalitetskravet).
Så vidt det er oplyst for Justitsministeriet, er der ingen
opdræt af hunde- og katte med henblik på pelsproduktion i EU eller i de
tiltrædende lande. Et generelt forbud mod erhvervsmæssig indførsel og
produktion af samt handel med produkter, der indeholder hunde- og katteskind,
vil omfatte såvel varer, der indføres i Danmark fra tredjelande, som varer,
der
efter at være indført i Den Europæiske Union i henhold til EF-traktaten er i
fri omsætning inden for unionen. Et sådant forbud vil derfor udgøre en
handelshindring, jf. EF-traktatens artikel 28.
Ifølge den retspraksis, der knytter sig til EF-traktatens
artikel 30, tilkommer det principielt en medlemsstat at fastlægge kravene til
den offentlige sædelighed dvs. den offentlige moral og etik inden for sit
område i overensstemmelse med de værdinormer, der gælder i den pågældende
medlemsstat.
Justitsministeren orienterede ved brev af 29. januar 2003
Kommissionen om, at man fra dansk side agtede at fremsætte lovforslag om
forbud
mod bl.a. handel med og import af skind og pels fra hunde og katte og
produkter
heraf, såfremt et sådant forbud kunne gennemføres inden for rammerne af bl.a.
Danmarks EU-retlige forpligtelser, og opfordrede Kommissionen til at
fremkomme
med eventuelle bemærkninger hertil.
Som anført ovenfor under pkt. 2.1. har Kommissionen bl.a.
ved brev af 6. februar 2003 påpeget, at der ikke er opdræt af hunde og katte
med henblik på pelsproduktion i EU eller i de ti tiltrædende lande, og at der
ikke er hjemmel til på EU-plan at forbyde importen af hunde- og katteskind af
dyrevelfærdsårsager. Eventuelle importrestriktioner skal snarere anskues som
et
handelsspørgsmål. Kommissionen er af den opfattelse, at indførelsen af et
ikke-diskriminerende forbud både mod handel med og import af skind fra hunde
og
katte ikke i sig selv vil være uforeneligt med WTO-reglerne. Medlemslandene
henvises på den baggrund til at iværksætte forbud på nationalt plan inden for
rammerne af traktaten og subsidiaritetsprincippet.
Som der er nærmere redegjort for ovenfor under pkt. 3.1.
baserer lovforslaget sig ikke blot på dyrevelfærdsmæssige forhold, men også
på
mere overordnede dyreetiske spørgsmål om anvendelsen af hunde og katte i
forbindelse med pelsproduktion.
Justitsministeriet har fundet, at en mindre indgribende
løsning f.eks. en pligt for erhvervsdrivende til at gøre forbrugerne
opmærksomme på, at skindet hidrører fra hund eller kat ikke vil være
tilstrækkelig til at tilgodese de dyreetiske hensyn, der ligger til grund for
forslaget.
Den ordning, som lovforslaget lægger op til, er ikke
diskriminerende, da den påvirker danske og udenlandske produkter og
erhvervsdrivende på samme måde.
Samlet findes foranstaltningen således at kunne holdes
inden for rammerne af EF-traktatens artikel 30.
Lovforslaget må anses for omfattet af definitionen af en
såkaldt teknisk forskrift efter informationsproceduredirektivet
(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF som ændret ved Rådets
direktiv
98/48/EF (EF-T 1998 L 204 s. 37)). Lovforslaget skal derfor notificeres til
Kommissionen, og notifikationsperioden, der som udgangspunkt er 3 måneder,
skal
være udløbet, før den vedtagne lov kan sættes i kraft.
Ifølge WTO-reglerne, herunder navnlig GATT (The General
Agreement on Tariffs and Trade), er import- og andre handelshindringer mellem
de kontraherende parter som udgangspunkt forbudt. Dette gælder dog ikke, i
det
omfang de pågældende foranstaltninger ikke er diskriminerende eller udgør en
skjult handelsbegrænsning og er nødvendige for at beskytte en række hensyn,
herunder den offentlige moral.
Efter Justitsministeriets opfattelse fører de samme grunde,
som tilsiger, at forslaget kan holdes inden for rammerne af EF-traktaten,
til,
at forslaget ikke kan anses at krænke Danmarks forpligtelser i relation til
WTO-reglerne.
6. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Lovforslaget har været sendt i høring hos Advokatrådet,
Alle Dyrs Ret, Amtsrådsforeningen, Brancheforeningen Fokus På Dyr,
Buntmagerlauget i Danmark, Daniche, Danmarks Opdrætter og Fremavls Forbund,
Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Dyreværn Århus, Dansk Hunderegister,
Dansk Industri, Dansk Kennel Klub, Dansk Landbrug, Dansk
Pelsdyravlerforening,
Dansk Pelsgrossistforening, Dansk Racehunde Union, Dansk Zoologisk
Konservatorforening, Danske Hundeejeres Landsforening, Den Danske
Dommerforening, Den Danske Dyrlægeforening, Den Danske Hundeforening, Den
Kgl.
Veterinær- og Landbohøjskole (KVL), Det Dyreetiske Råd, Det Veterinære
Sundhedsråd, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Dyrefondet,
Dyrenes
Beskyttelse, Dyrenes Dags Komité, Dyrenes Stemme, Dyrenes Venner,
Dyreværnsforeningen Freja, Dyreværnsforeningernes Fællesråd, Dyreværnsrådet,
Forbrugergruppen for Dyrevelfærd, Forbrugerrådet, Foreningen til Værn for
Værgeløse Dyr, Fællesrepræsentationen for Specialklubber for Stående
Jagthunde
i Danmark, Færøernes hjemmestyre, Fødevaredirektoratet, Fødevareøkonomisk
Institut, Grønlands hjemmestyre, Handelskammeret, Inges Kattehjem, Kattens
Værn, Kommunernes Landsforening (KL), Landbrugsraadet, Landsforeningen for
Husdyrenes Vel, Landsorganisationen i Danmark (LO), Forsker Lotte Skovlund
Laursen, Miljøministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,
Nordisk Samfund til Bekæmpelse af Misbrug af Dyr, Politidirektøren i
København,
Politiforbundet i Danmark, Politifuldmægtigforeningen,
Politimesterforeningen,
Præsidenten for Københavns Byret, Præsidenten for Retten i Odense,
Præsidenten
for Retten i Roskilde, Præsidenten for Retten i Aalborg, Præsidenten for
Retten
i Århus, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret,
Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Rådet vedrørende Hold af Særlige Dyr,
Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA), Scandinavian
Cat
Protection Society, Skatteministeriet, Skov- og Naturstyrelsen,
Specialarbejderforbundet i Danmark (SiD), Told og Skattestyrelsen,
Veterinærchef Svend Johansen, Vicedirektør Bengt Holst,
Vildtforvaltningsrådet,
WSPA, Zoologisk Institut, Zoologisk Museum København, Zoologisk Museum Århus
og
Økonomi- og Erhvervsministeriet.
Samlet
vurdering af lovforslagets konsekvenser
Positive konsekvenser/
mindre udgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og amtskommuner
Ingen
Ingen af betydning
Administrative konsekvenser
for stat, kommuner og amtskommuner
Ingen
Ingen af betydning
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen
Ingen af betydning
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen
Ingen af betydning
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget indebærer en
handelshindring, der begrundes efter undtagelsesbestemmelsen i EF-traktatens
artikel 30. Der henvises til be~mærk~ning~er~ne ovenfor under pkt. 5.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Efter bestemmelsen forbydes erhvervsmæssig indførsel og
produktion af samt handel med skind, herunder pelsskind, fra hunde og katte
samt produkter, hvori sådanne skind indgår.
Forbudet omfatter skind fra hunde (
Canis familiaris
) samt katte (
Felis
catus
) uanset race. Dyrets artsbetegnelse er afgørende. Det er således uden
betydning, om der er tale om kæledyr eller herreløse hunde og katte. Det er
endvidere uden betydning, om skindet stammer fra dyr, som er opdrættet med
henblik på pelsproduktion, ligesom der ikke sondres mellem, om dyret er
afgået
ved en naturlig død eller er blevet aflivet.
Bestemmelsen omfatter de nævnte skind og produkter, hvori
sådanne skind indgår. Det er således uden betydning, om der er tale om hele
skind eller stykker af skind, om skindene er rå eller forarbejdede, og om de
er
besat med hår (pelsskind). Produkter, hvori sådanne skind indgår, omfatter
også
varer med selv små skinddetaljer, f.eks. som besætning på
beklædningsgenstande,
nøgleringe og legetøjsfigurer.
Bestemmelsen forbyder indførsel og produktion af og handel
med de nævnte skind og produkter. Der er alene tale om indførsel, hvis
varerne
bringes ind i landet, hvorimod transport inden for rigets grænser, herunder
fra
Grønland til Danmark, ikke er omfattet. Lovforslaget berører således ikke
mulighederne for at medtage f.eks. produkter, hvori der indgår skind fra
grønlandske slædehunde, fra Grønland til Danmark. Det vil derimod være
forbudt
erhvervsmæssigt at afsætte sådanne varer i Danmark, jf. nedenfor.
Produktion af de nævnte skind og produkter omfatter opdræt,
hold og aflivning af hunde og katte, når formålet er erhvervsmæssig
pelsproduktion. Herudover er bl.a. den videre forarbejdning af hunde- og
katteskind
og endelig fremstilling af produkter, hvori sådanne skind indgår, omfattet.
Handel med de nævnte skind og produkter omfatter såvel salg
som køb og bytte.
Kun den erhvervsmæssige indførsel, produktion og handel er
omfattet. Private vil således lovligt kunne f.eks. indføre og forarbejde de
nævnte skind og produkter. Om en indførsel m.v. må anses for erhvervsmæssig,
må
bero på en samlet vurdering. Der kan heri bl.a. indgå, om der er tilsigtet en
fortjeneste, ligesom der kan lægges vægt på, hvilket omfang virksomheden har,
og om den i øvrigt har en mere systematisk karakter.
Der vil kunne foreligge et erhvervsmæssigt forhold, selv om
der ikke er tale om den pågældendes hovederhverv. Det kan f.eks. efter
omstændighederne være tilfældet, hvis en person under ferieophold i udlandet
indkøber partier af skind med henblik på videresalg med fortjeneste i
Danmark.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.
3.
Efter
stk. 2
kan Justitsministeriet i konkrete tilfælde eller ved at fastsætte nærmere
bestemmelser
herom meddele undtagelse fra forbudet.
Som der er nærmere redegjort for i de almindelige
bemærkninger pkt. 3.1. falder privates ønsker om udstopning eller anden
anvendelse af skindet fra egne kæledyr uden for rammerne af de hensyn, som
lovforslaget tilsigter at varetage. På samme måde bør det ikke være udelukket
for f.eks. en hundekennel eller et museum at erhverve et udstoppet dyr til
udsmykning eller udstilling.
Efter bestemmelsen vil der således kunne meddeles f.eks.
konservatorer tilladelse til at udstoppe kæledyr eller på anden måde bevare
skind, ligesom der vil kunne meddeles tilladelse til handel med sådanne
genstande.
Som nævnt i de almindelige bemærkninger under pkt. 3.3. kan
der også være andre tilfælde, eksempelvis i forbindelse med erhvervsmæssig
forskning, hvor anvendelsen af skind fra hunde og katte ikke bør være
udelukket.
Endelig vil der som alternativ til en egentlig
overgangsordning efter bestemmelsen kunne meddeles undtagelse til
erhvervsdrivende, der måtte have indrettet sig i tillid til de hidtil
gældende
regler. Der tænkes her f.eks. på tilfælde, hvor erhvervsdrivende før lovens
ikrafttræden ligger inde med eller har indgået aftale om erhvervelse af
skindprodukter m.v., som i kraft af den foreslåede bestemmelse bliver
ulovlige.
Der henvises i øvrigt til de almindelige be~mærk~ning~er
pkt. 3.3.
Til § 2
Efter bestemmelsen straffes overtrædelse af loven med bøde,
medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Dog er strafferammen fængsel indtil 4 måneder, såfremt overtrædelsen
er begået forsætligt eller groft uagtsomt, og der endvidere foreligger
skærpende omstændigheder. Bestemmelsen vil f.eks. kunne komme i betragtning,
hvis overtrædelsen har et betydeligt omfang.
Der henvises i øvrigt til de almindelige be~mærk~ning~er
pkt. 3.4.
Til § 3
Som anført ovenfor i de almindelige bemærkninger under pkt.
5 skal lovforslaget notificeres for Europa-Kommissionen og
notifikationsperioden være udløbet, før den vedtagne lov kan sættes i kraft.
Notifikationsperioden er som udgangspunkt 3 måneder, men kan forlænges.
I overensstemmelse hermed foreslås det, at ministeren kan
fastsætte lovens ikrafttræden.
For så vidt angår spørgsmålet om overgangsregler, henvises
til de almindelige bemærkninger pkt. 3.3 og til bemærkningerne til § 1,
stk. 2.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.
5.
Til § 4
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed. Efter
bestemmelsen kan loven sættes i kraft for Færøerne, men ikke for Grønland, da
lovgivningskompetencen på området ved lov nr. 906 af 16. december 1998 for
Grønland om hunde og dyreværn er overdraget til Grønlands hjemmestyre.
Officielle noter
1)
Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF
(informationsproceduredirektivet) som ændret ved direktiv 98/48/EF.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod erhvervsmæssig indførsel og produktion af samt handel med skind og skindprodukter fra hunde og katte (Straf for overtrædelse af EU-regler om forbud mod markedsføring m.v. af pelsskind fra hunde og katte) Retsinformation · 31. januar 2008
- Skriftlig fremsættelse (30. januar 2008) - L 60 Retsinformation · 31. januar 2008
- Cirkulæreskrivelse om forbud mod markedsføring mv. samt indførsel og udførsel af skind og skindprodukter fra hunde og katte (Til politi og anklagemyndighed) Retsinformation · 4. februar 2009
- Bekendtgørelse om forbud mod markedsføring m.v. samt indførsel og udførsel af skind og skindprodukter fra hunde og katte Retsinformation · 2. december 2020
- Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod import og handel med skind, pelse og produkter fremstillet af kæledyr Retsinformation · 10. december 2002
- EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1523/2007 af 11. december 2007 om forbud mod markedsføring og indførsel i og udførsel fra Fællesskabet af pelsskind fra hunde og katte samt produkter, hvori sådanne pelsskind indgår (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 11. december 2007