Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om forbud mod erhvervsmæssig indførsel og produktion af samt handel med skind og skindprodukter fra hunde og katte

2002/1 LSF 201Lovforslag som fremsatJustitsministeriet31. marts 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 27. marts 2003 af

justitsministeren (Lene Espersen)

Forslag

til

Lov om forbud mod erhvervsmæssig indførsel og

produktion af samt handel med skind og skindprodukter

fra hunde og katte

1)

§ 1.

Erhvervsmæssig indførsel og produktion af samt handel med skind, herunder

pelsskind, fra hunde (

Canis familiaris

)

og katte (

Felis catus

) samt

produkter, hvori sådanne skind indgår, er forbudt.

Stk. 2.

Justitsministeren kan meddele undtagelse fra bestemmelsen i stk. 1 og

fastsætte nærmere regler herom.

§ 2.

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde

den, der overtræder § 1, stk. 1. Forsøg kan straffes.

Stk. 2.

Er

overtrædelsen begået forsætligt eller groft uagtsomt, kan straffen under

skærpende omstændigheder stige til fængsel i 4 måneder.

Stk. 3.

I

forskrifter efter lovens § 1, stk. 2, kan der fastsættes straf af

Læs alt

bøde eller, under skærpende omstændigheder og når overtrædelsen er begået

forsætligt eller groft uagtsomt, fængsel indtil 4 måneder.

Stk. 4.

Der kan

pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens 5. kapitel.

§ 3.

Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

§ 4.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2.

Loven kan

ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de

særlige færøske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Efter lovforslaget forbydes erhvervsmæssig indførsel og

produktion af samt handel med hunde- og katteskind og produkter, hvori

sådanne

skind indgår. Formålet hermed er at hindre, at der i Danmark fremstilles

hunde-

og katteskind og produkter, hvori hunde- og katteskind indgår. Det er

ligeledes

formålet at hindre, at en sådan produktion i udlandet understøttes ved, at

varer herfra erhvervsmæssigt indføres og handles på det danske marked.

Bl.a. tv har i den senere tid bragt beretninger om

anvendelse af hunde og katte i forbindelse med pelsproduktion i visse

asiatiske

lande. Ifølge disse holdes og aflives dyrene under særdeles kritisable

dyreværnsmæssige forhold. Det er også blevet anført, at skindene fra denne

produktion afsættes i bl.a. Danmark og andre europæiske lande ofte uden eller

under vildledende artsbetegnelser.

Justitsministeren har flere gange tilkendegivet, at dette

problem bedst imødegås ved et generelt importforbud på fælleseuropæisk plan.

Et

sådant forbud synes imidlertid ikke at være på vej. Justitsministeriet har

derfor besluttet at tage initiativ til et nationalt forbud.

2. Baggrunden for forslaget

2.1.

Der har det

seneste år været debat om anvendelse af hunde og katte i forbindelse med

pelsproduktion. Debatten har især været affødt af beretninger i tv og fra

dyreværnsorganisationer om, hvordan hunde og katte i visse asiatiske lande

holdes

og aflives under dyrevelfærdsmæssigt særdeles kritisable forhold, hvorefter

skindene anvendes i forbindelse med pelsproduktion. Det er blevet anført, at

skind fra denne produktion også afsættes i Danmark og andre europæiske lande,

og at skindprodukterne ofte sælges uden eller under vildledende

artsbetegnelser.

Beretningerne har fra forskellig side medført meget

kraftige reaktioner. Justitsministeren har således modtaget henvendelser fra

medlemmer af Folketinget og Europa-Parlamentet, dyreforeninger,

dyreværnsorganisationer

og private med anmodning om, at der blev gennemført et importforbud mod

hunde-

og katteskind. Justitsministeren har endvidere modtaget i alt ca. 200.000

underskrifter til støtte for et importforbud.

Justitsministeren har ligeledes besvaret spørgsmål fra

folketingsmedlemmer og fra Folketingets Retsudvalg om sagen. Ministeren har i

den forbindelse bl.a. tilkendegivet, at de videre overvejelser på området

burde

tage udgangspunkt i mulighederne for at indføre et generelt forbud mod

produkter

af skind fra hunde og katte, og at et generelt importforbud på EU-plan måtte

anses for den optimale løsning.

Ved brev af 13. august 2002 rettede Justitsministeriet på

den baggrund en forespørgsel til Europa-Kommissionen om, hvorvidt

Kommissionen

overvejer initiativer i denne retning. Justitsministeriet anmodede samtidig

om

Kommissionens vurdering af, om det ville være muligt at gennemføre et

eventuelt

rent nationalt forbud inden for rammerne af EF-traktatens bestemmelser om

varernes fri bevægelighed.

Spørgsmålet om uforsvarlig behandling af katte og hunde i

Asien bl.a. med henblik på pelsproduktion blev rejst på et rådsmøde (landbrug

og fiskeri) den 28. november 2002. Kommissæren for Sundhed og

Forbrugerbeskyttelse gav ved den lejlighed udtryk for, at der ikke er hjemmel

i

EF-traktaten til at gennemføre et forbud mod hunde- og katteskind af

dyrevelfærdsårsager, men at eventuelle importrestriktioner skal anskues som

et

handelsspørgsmål. Kommissæren henviste til, at der ikke er opdræt af hunde og

katte med henblik på pelsproduktion i EU eller i de ti tiltrædende lande, og

tilkendegav samtidig, at medlemsstaterne kunne overveje at forbyde handel med

sådanne produkter på nationalt plan inden for rammerne af traktaten og under

overholdelse af subsidiaritetsprincippet, som det allerede var sket i en

medlemsstat (Italien). Kommissionen bekræftede ved brev af 6. februar 2003

til

Justitsministeriet disse udtalelser. Der henvises nærmere til pkt. 5.

Den 10. december 2002 fremsatte et antal medlemmer af Dansk

Folkeparti et forslag til folketingsbeslutning om forbud mod import og handel

med skind, pelse og produkter fremstillet af kæledyr (B 54). Forslaget havde

følgende ordlyd: Folketinget opfordrer regeringen til snarest at fremsætte

lovforslag og foretage de nødvendige ændringer af administrative forskrifter,

så det forbydes at importere og handle med skind og pelse af kæledyr eller

produkter fremstillet heraf, samt at skærpe eksisterende straffebestemmelser

for dem, der ved hjælp af vildledende markedsføring handler med sådanne

produkter i Danmark .

Af forhandlingen ved 1. behandlingen af

beslutningsforslaget den 30. januar 2003 fremgik det, at der blandt partierne

i

Folketinget var bred opbakning til et forbud mod import af og handel med

skind

og produkter af skind fra kæledyr. Det blev dog fra flere sider

tilkendegivet,

at udtrykket kæledyr måtte afgrænses nærmere i forbindelse med

udvalgsbehandlingen.

Justitsministeren udtalte ved den lejlighed, at produktion

af skind fra hunde og katte rejser væsentlige principielle dyreetiske

spørgsmål, og at det må anses for stødende, at danske forbrugere skal leve

med

risikoen for uforvarende at komme til at støtte en uacceptabel produktion af

hunde- og katteskind. Justitsministeren fandt derfor, at det så vidt muligt

bør

forhindres, at sådanne produkter afsættes på det danske marked. Da et

generelt

importforbud på EU-plan, der måtte anses for den bedste løsning, ikke syntes

umiddelbart forestående, tilkendegav ministeren snarest at ville fremsætte et

lovforslag om forbud mod handel med og import af skind og pels fra hunde og

katte samt produkter heraf, forudsat at et sådant kunne gennemføres inden for

rammerne af Danmarks internationale forpligtelser, herunder i forhold til EU

og

WTO.

2.2.

Der er ikke

i dag en særlig regulering af indførsel og produktion af eller handel med

hunde- og katteskind. Visse forhold i den forbindelse er dog dækket af den

gældende lovgivning. Således omfatter f.eks. dyreværnslovgivningens regler om

hold og aflivning af dyr naturligvis også hunde og katte i forbindelse med

pelsproduktion.

Efter de oplysninger, der foreligger for

Justitsministeriet, opdrættes der hverken i Danmark eller i de øvrige

EU-lande

hunde og katte til pelsproduktion.

Justitsministeriet er ikke i besiddelse af oplysninger, der

fuldt ud kan belyse omfanget af en eventuel import til Danmark af hunde- og

katteskind og produkter, hvori sådanne skind indgår.

Flere dyreværnsorganisationer har oplyst, at hunde- og

katteskind forhandles i Danmark.

Ifølge pelsgrossistbranchen i Danmark indføres der kun i

meget begrænset omfang hunde- og katteskind i Danmark. Den europæiske

pelsorganisation European Fur Federation (EFF), hvori også Dansk

Pelsgrossistforening og Copenhagen Fur Center er repræsenteret, har endvidere

den 15. november 2002 udsendt en erklæring, hvoraf det fremgår, at

medlemmerne

ikke længere vil handle med skind eller skindprodukter fra hunde og katte.

Der kan dog være import til Danmark af produkter, hvori der

indgår hunde- eller katteskind f.eks. som detaljer på beklædningsgenstande,

legetøj eller nøgleringe.

Forbrugerombudsmanden, der fører tilsyn med overholdelsen

af markedsføringsloven, har ikke modtaget klager om salg af skind under

vildledende betegnelser og har heller ikke kendskab til sådanne overtrædelser

af markedsføringslovens forbud mod vildledning.

Justitsministeriet har via Rigsombudsmanden i Grønland

anmodet hjemmestyremyndighederne i Grønland om bistand til at belyse, om der

i

Grønland fremstilles produkter af hundeskind, og om sådanne varer afsættes i

Danmark. Grønlands hjemmestyre har oplyst, at der i Grønland findes

befolkningsgrupper med tradition for at anvende skind fra slædehunde til

f.eks.

beklædningsgenstande. Hjemmestyret har endvidere henvist til oplysninger fra

virksomheden Great Greenland A/S om, at denne ikke eksporterer hundeskind.

Hjemmestyret formoder, at brugen af hundeskind stort set er begrænset til

hjemmeproduktion til private.

Det kan endelig oplyses, at Italien har gennemført et

forbud mod bl.a. produktion, handel og indførsel af hunde- og

katteskindsprodukter,

og at der i Sverige er iværksat et udredningsarbejde med henblik på at

belyse,

hvordan et forbud mod indførsel, produktion og markedsføring af pels- og

skindprodukter fra hunde og katte kan udformes, og hvad der vil være

konsekvenserne af et sådant forbud.

Uden for EU har bl.a. USA indført et lignende forbud.

3. Lovforslagets indhold

3.1.

Efter

lovforslaget forbydes erhvervsmæssig indførsel og produktion af samt handel

med

hunde- og katteskind og produkter, hvori sådanne skind indgår. Det er således

hensigten at hindre, at der i Danmark fremstilles hunde- og katteskind og

produkter, hvori hunde- og katteskind indgår. Det er ligeledes hensigten at

hindre, at en sådan produktion i udlandet understøttes ved, at varer herfra

erhvervsmæssigt indføres og handles på det danske marked.

Der har i debatten om indførsel af hunde- og katteskind i

Danmark været fokuseret på dels dyrevelfærdsmæssige forhold i forbindelse med

pelsproduktion af hunde- og katteskind i visse asiatiske lande, dels mere

overordnede dyreetiske spørgsmål om anvendelse af hunde og katte i

forbindelse

med pelsproduktion.

Der lægges efter forslaget op til et generelt forbud mod

erhvervsmæssig anvendelse af hunde- og katteskind. Forbudet omfatter således

også skind fra hunde og katte, der er blevet behandlet dyrevelfærdsmæssigt

forsvarligt. Hunde og katte er langt de mest almindelige kæledyr i Danmark og

indtager i mange danskeres bevidsthed en særstilling i forhold til andre dyr.

Hertil kommer, at det efter Justitsministeriets opfattelse ville være

særdeles

vanskeligt at etablere en regulering, der alene tog sigte på

dyrevelfærdsmæssige hensyn, og således kun forbød skind fra en

dyreværnsmæssigt

uforsvarlig produktion.

Forslaget omfatter alene den erhvervsmæssige indførsel,

produktion og handel. Justitsministeriet har overvejet, om også

privatpersoners

indførsel m.v. bør være omfattet. Det kan således hævdes, at de hensyn, der

ligger til grund for lovforslaget, tilsiger, at heller ikke private f.eks.

bør

kunne erhverve hunde- eller katteskindsprodukter uden for landets grænser og

herefter indføre dem i Danmark.

Justitsministeriet har dog fundet, at en række forhold

taler for at begrænse forbudet til erhvervsforhold.

Det kan således være særdeles vanskeligt for personer uden

særlig sagkundskab at vurdere, om et skind stammer fra en hund eller kat

eller

et andet dyr. Det har været anført, at hunde- og katteskindsprodukter ofte

sælges uden tydelig angivelse af, hvilket dyr skindet stammer fra. Da det

formentlig forekommer mange fremmed at købe skindprodukter af hund og kat, er

der et incitament for mindre seriøse forhandlere til ikke at oplyse mulige

købere om artsoprindelsen.

Efter Justitsministeriets opfattelse bør pligten til

agtpågivenhed med hensyn til, om et skind stammer fra hund eller kat, primært

påhvile importører og forhandlere af skindprodukter, som i højere grad har

mulighed for at stille krav til producenter og leverandører om fornøden

dokumentation.

Det kan endvidere anføres, at det primære sigte med et

generelt nationalt forbud mod hunde- og katteskind må være at regulere de

varer, der findes på det danske marked. Et forbud, der også omfatter privates

indførsel og produktion af og handel med hunde- og katteskind ville derimod

berøre spørgsmål, som i mindre grad er egnet til en lovgivningsmæssig

regulering.

Det gælder ikke mindst anvendelsen af skind fra egne

kæledyr. Det sker således, at private ønsker at udstoppe et dødt kæledyr

eller

på anden måde bevare skindet herfra. Efter Justitsministeriets opfattelse

falder en sådan anvendelse uden for rammerne af de hensyn, som lovforslaget

tilsigter at varetage.

Hertil kommer spørgsmålet om produkter indeholdende hunde-

og katteskind, som private bevidst eller uforvarende fuldt lovligt måtte

have erhvervet efter de gældende regler. Det vil være vanskeligt at etablere

hensigtsmæssige overgangsregler, der f.eks. gør det muligt at medtage sådanne

produkter på ferie i udlandet og herefter genindføre dem.

Justitsministeriet foreslår på den baggrund forbudet

begrænset til den erhvervsmæssige indførsel, produktion og handel.

3.2.

Som anført

af justitsministeren i forbindelse med 1. behandlingen den 30. januar 2003 af

forslag til folketingsbeslutning om forbud mod import og handel med skind,

pelse og produkter fremstillet af kæledyr (B 54) giver en ordning som den

foreslåede anledning til spørgsmål i relation til bl.a. kontrol og

håndhævelse.

Det kan som nævnt ovenfor f.eks. være vanskeligt

umiddelbart at fastslå, om et skind stammer fra en hund eller kat eller et

helt

andet dyr. Det gælder bl.a., hvor der som f.eks. i legetøj er tale om

meget

små stykker af forarbejdede skind.

Der arbejdes i dag med forskellige metoder til bestemmelse

af et skinds oprindelse. Metoderne omfatter bl.a. DNA-analyse og forskellige

former for håranalyse. Til brug for en straffesag vil der med henblik på en

nærmere undersøgelse af, om et skind stammer fra hund eller kat, kunne

indhentes sagkyndig bistand fra bl.a. Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

og

Zoologisk Museum under Københavns Universitet, ligesom der også i udlandet er

laboratorier, der tilbyder denne type analyser.

Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at

det med tilstrækkelig sikkerhed vil kunne fastslås, om et givent skind eller

produkt er omfattet af forbudet.

Særligt med hensyn til det foreslåede forbud mod indførsel

fra udlandet bemærkes, at told- og skattemyndighederne efter de almindelige

regler herom foretager kontrol af varer, der kommer til Danmark fra

tredjelande, dvs. lande udenfor EU. En tilsvarende kontrol gennemføres i

sagens

natur ikke, når der er tale om indførsel til Danmark fra et andet EU-land.

Det

er da også bl.a. på denne baggrund, at justitsministeren tidligere har givet

udtryk for, at den optimale løsning ville være et generelt importforbud på

EU-plan, jf. ovenfor pkt. 2.1.

Det anførte indebærer, at det i vidt omfang vil være en

opgave for de interne danske myndigheder at føre kontrol med overholdelsen

af

den foreslåede ordning. Det vil således være op til politiet af egen drift

eller efter anmeldelse at iværksætte efterforskning, når der er en rimelig

formodning om, at der foreligger en strafbar overtrædelse af de foreslåede

regler, jf. retsplejelovens § 742, stk. 2.

Justitsministeriet har overvejet, om der bør etableres en

yderligere kontrolordning på området, således at der gives en særmyndighed

adgang til bl.a. at foretage tvangsmæssig stikprøvekontrol i forretninger og

virksomheder mv.

Efter almindelige lovgivningsprincipper bør det imidlertid

i hvert enkelt tilfælde nøje overvejes, om det er nødvendigt at tillægge

offentlige myndigheder adgang til privat ejendom, og det bør herunder

overvejes, om andre og mindre indgribende kontrolforanstaltninger kan anses

for

tilstrækkelige. De nævnte principper ligger også til grund for regeringens

nedsættelse af Retssikkerhedskommissionen, der forventes at afgive betænkning

i

løbet af kort tid.

På den baggrund er det efter en samlet vurdering

Justitsministeriets opfattelse, at der ikke er tilstrækkeligt behov for at

etablere en sådan ordning. Justitsministeriet lægger i den forbindelse bl.a.

vægt på, at det efter de foreliggende oplysninger (jf. ovenfor pkt. 2.2) må

antages, at der kun i begrænset omfang indføres hunde- og katteskind til

Danmark, ligesom det efter Justitsministeriets opfattelse må indgå, at den,

der

har mistanke om, at der f.eks. fra forretninger sælges hunde- og katteskind,

vil kunne indgive anmeldelse herom til politiet, jf. ovenfor.

3.3.

Efter

Justitsministeriets opfattelse kan der tænkes anvendelser af skind fra hunde

og

katte, hvor de hensyn, der ligger til grund for forslaget, ikke fuldt ud gør

sig gældende eller må vige for andre hensyn.

Det er allerede nævnt, at konservatorer fra tid til anden

anmodes om at udstoppe en hund eller en kat for en privatperson. Som der er

nærmere redegjort for ovenfor under pkt. 3.1 falder sådanne anvendelser uden

for rammerne af de hensyn, som lovforslaget tilsigter at varetage.

På samme måde bør det ikke være udelukket for f.eks. en

hundekennel eller et museum at erhverve et udstoppet dyr el.lign. til

udsmykning eller udstilling.

Der kan også være andre anvendelser af hunde- og

katteskind, eksempelvis i forbindelse med erhvervsmæssig forskning, der ikke

bør være udelukket.

Det foreslås på den baggrund, at Justitsministeren

bemyndiges til konkret eller ved at fastsætte nærmere regler herom kan

meddele

undtagelser fra loven.

3.4.

Overtrædelse

af forbudet foreslås straffet med bøde, medmindre højere straf er forskyldt

efter anden lovgivning. Det er en forudsætning for at ifalde strafansvar, at

den pågældende har handlet forsætligt eller uagtsomt, jf. herved

straffelovens

§ 19.

Efter straffelovens § 21, stk. 3, straffes forsøg

kun, for så vidt ikke andet er bestemt, når der for lovovertrædelsen kan

idømmes en straf, der overstiger fængsel i 4 måneder. Det foreslås, at forsøg

gøres strafbart.

Det foreslås endvidere, at straffen under skærpende

omstændigheder kan stige til fængsel i 4 måneder, hvis overtrædelsen er

begået

forsætligt eller ved grov uagtsomhed. Strafskærpelsesbestemmelsen vil f.eks.

kunne finde anvendelse, hvis overtrædelsen har et større omfang.

4. Lovforslagets økonomiske og administrative

konsekvenser m.v.

Lovforslaget vil have visse konsekvenser for staten i

forbindelse med politiets håndhævelse af loven, jf. ovenfor under pkt. 3.2.

Henset til, at antallet af sager må forventes at være

beskedent sammenholdt med politiets samlede antal sager, vil de opgaver, der

følger af lovforslaget, imidlertid kunne varetages inden for politiets

nuværende bevillingsmæssige rammer.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative

konsekvenser for kommuner eller amtskommuner.

Lovforslaget skønnes således samlet set ikke at have

økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige af betydning.

Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske eller

administrative konsekvenser for erhvervslivet af betydning.

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

5. Forholdet til EU-retten samt andre

internationale forpligtelser

EF-traktatens artikel 28 forbyder indførselshindringer m.v.

i samhandelen mellem medlemsstater. Bestemmelsen er ifølge EF-traktatens

artikel 30 ikke til hinder for forbud eller restriktioner, der er

retfærdiggjort af en række nærmere bestemte hensyn, herunder hensynet til den

offentlige sædelighed. Disse forbud eller restriktioner må dog hverken udgøre

et

middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af

samhandelen mellem medlemsstaterne.

Det er en generel betingelse for lovligheden af en

handelsbegrænsende foranstaltning, at foranstaltningen er nødvendig for at nå

formålet, og at de handelshindrende virkninger er så begrænsede som muligt

(proportionalitetskravet).

Så vidt det er oplyst for Justitsministeriet, er der ingen

opdræt af hunde- og katte med henblik på pelsproduktion i EU eller i de

tiltrædende lande. Et generelt forbud mod erhvervsmæssig indførsel og

produktion af samt handel med produkter, der indeholder hunde- og katteskind,

vil omfatte såvel varer, der indføres i Danmark fra tredjelande, som varer,

der

efter at være indført i Den Europæiske Union i henhold til EF-traktaten er i

fri omsætning inden for unionen. Et sådant forbud vil derfor udgøre en

handelshindring, jf. EF-traktatens artikel 28.

Ifølge den retspraksis, der knytter sig til EF-traktatens

artikel 30, tilkommer det principielt en medlemsstat at fastlægge kravene til

den offentlige sædelighed dvs. den offentlige moral og etik inden for sit

område i overensstemmelse med de værdinormer, der gælder i den pågældende

medlemsstat.

Justitsministeren orienterede ved brev af 29. januar 2003

Kommissionen om, at man fra dansk side agtede at fremsætte lovforslag om

forbud

mod bl.a. handel med og import af skind og pels fra hunde og katte og

produkter

heraf, såfremt et sådant forbud kunne gennemføres inden for rammerne af bl.a.

Danmarks EU-retlige forpligtelser, og opfordrede Kommissionen til at

fremkomme

med eventuelle bemærkninger hertil.

Som anført ovenfor under pkt. 2.1. har Kommissionen bl.a.

ved brev af 6. februar 2003 påpeget, at der ikke er opdræt af hunde og katte

med henblik på pelsproduktion i EU eller i de ti tiltrædende lande, og at der

ikke er hjemmel til på EU-plan at forbyde importen af hunde- og katteskind af

dyrevelfærdsårsager. Eventuelle importrestriktioner skal snarere anskues som

et

handelsspørgsmål. Kommissionen er af den opfattelse, at indførelsen af et

ikke-diskriminerende forbud både mod handel med og import af skind fra hunde

og

katte ikke i sig selv vil være uforeneligt med WTO-reglerne. Medlemslandene

henvises på den baggrund til at iværksætte forbud på nationalt plan inden for

rammerne af traktaten og subsidiaritetsprincippet.

Som der er nærmere redegjort for ovenfor under pkt. 3.1.

baserer lovforslaget sig ikke blot på dyrevelfærdsmæssige forhold, men også

på

mere overordnede dyreetiske spørgsmål om anvendelsen af hunde og katte i

forbindelse med pelsproduktion.

Justitsministeriet har fundet, at en mindre indgribende

løsning f.eks. en pligt for erhvervsdrivende til at gøre forbrugerne

opmærksomme på, at skindet hidrører fra hund eller kat ikke vil være

tilstrækkelig til at tilgodese de dyreetiske hensyn, der ligger til grund for

forslaget.

Den ordning, som lovforslaget lægger op til, er ikke

diskriminerende, da den påvirker danske og udenlandske produkter og

erhvervsdrivende på samme måde.

Samlet findes foranstaltningen således at kunne holdes

inden for rammerne af EF-traktatens artikel 30.

Lovforslaget må anses for omfattet af definitionen af en

såkaldt teknisk forskrift efter informationsproceduredirektivet

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF som ændret ved Rådets

direktiv

98/48/EF (EF-T 1998 L 204 s. 37)). Lovforslaget skal derfor notificeres til

Kommissionen, og notifikationsperioden, der som udgangspunkt er 3 måneder,

skal

være udløbet, før den vedtagne lov kan sættes i kraft.

Ifølge WTO-reglerne, herunder navnlig GATT (The General

Agreement on Tariffs and Trade), er import- og andre handelshindringer mellem

de kontraherende parter som udgangspunkt forbudt. Dette gælder dog ikke, i

det

omfang de pågældende foranstaltninger ikke er diskriminerende eller udgør en

skjult handelsbegrænsning og er nødvendige for at beskytte en række hensyn,

herunder den offentlige moral.

Efter Justitsministeriets opfattelse fører de samme grunde,

som tilsiger, at forslaget kan holdes inden for rammerne af EF-traktaten,

til,

at forslaget ikke kan anses at krænke Danmarks forpligtelser i relation til

WTO-reglerne.

6. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget har været sendt i høring hos Advokatrådet,

Alle Dyrs Ret, Amtsrådsforeningen, Brancheforeningen Fokus På Dyr,

Buntmagerlauget i Danmark, Daniche, Danmarks Opdrætter og Fremavls Forbund,

Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Dyreværn Århus, Dansk Hunderegister,

Dansk Industri, Dansk Kennel Klub, Dansk Landbrug, Dansk

Pelsdyravlerforening,

Dansk Pelsgrossistforening, Dansk Racehunde Union, Dansk Zoologisk

Konservatorforening, Danske Hundeejeres Landsforening, Den Danske

Dommerforening, Den Danske Dyrlægeforening, Den Danske Hundeforening, Den

Kgl.

Veterinær- og Landbohøjskole (KVL), Det Dyreetiske Råd, Det Veterinære

Sundhedsråd, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Dyrefondet,

Dyrenes

Beskyttelse, Dyrenes Dags Komité, Dyrenes Stemme, Dyrenes Venner,

Dyreværnsforeningen Freja, Dyreværnsforeningernes Fællesråd, Dyreværnsrådet,

Forbrugergruppen for Dyrevelfærd, Forbrugerrådet, Foreningen til Værn for

Værgeløse Dyr, Fællesrepræsentationen for Specialklubber for Stående

Jagthunde

i Danmark, Færøernes hjemmestyre, Fødevaredirektoratet, Fødevareøkonomisk

Institut, Grønlands hjemmestyre, Handelskammeret, Inges Kattehjem, Kattens

Værn, Kommunernes Landsforening (KL), Landbrugsraadet, Landsforeningen for

Husdyrenes Vel, Landsorganisationen i Danmark (LO), Forsker Lotte Skovlund

Laursen, Miljøministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,

Nordisk Samfund til Bekæmpelse af Misbrug af Dyr, Politidirektøren i

København,

Politiforbundet i Danmark, Politifuldmægtigforeningen,

Politimesterforeningen,

Præsidenten for Københavns Byret, Præsidenten for Retten i Odense,

Præsidenten

for Retten i Roskilde, Præsidenten for Retten i Aalborg, Præsidenten for

Retten

i Århus, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret,

Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Rådet vedrørende Hold af Særlige Dyr,

Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA), Scandinavian

Cat

Protection Society, Skatteministeriet, Skov- og Naturstyrelsen,

Specialarbejderforbundet i Danmark (SiD), Told og Skattestyrelsen,

Veterinærchef Svend Johansen, Vicedirektør Bengt Holst,

Vildtforvaltningsrådet,

WSPA, Zoologisk Institut, Zoologisk Museum København, Zoologisk Museum Århus

og

Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Samlet

vurdering af lovforslagets konsekvenser

Positive konsekvenser/

mindre udgifter

Negative konsekvenser/

merudgifter

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ingen af betydning

Administrative konsekvenser

for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ingen af betydning

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Ingen af betydning

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Ingen

Ingen af betydning

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser

for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget indebærer en

handelshindring, der begrundes efter undtagelsesbestemmelsen i EF-traktatens

artikel 30. Der henvises til be~mærk~ning~er~ne ovenfor under pkt. 5.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Efter bestemmelsen forbydes erhvervsmæssig indførsel og

produktion af samt handel med skind, herunder pelsskind, fra hunde og katte

samt produkter, hvori sådanne skind indgår.

Forbudet omfatter skind fra hunde (

Canis familiaris

) samt katte (

Felis

catus

) uanset race. Dyrets artsbetegnelse er afgørende. Det er således uden

betydning, om der er tale om kæledyr eller herreløse hunde og katte. Det er

endvidere uden betydning, om skindet stammer fra dyr, som er opdrættet med

henblik på pelsproduktion, ligesom der ikke sondres mellem, om dyret er

afgået

ved en naturlig død eller er blevet aflivet.

Bestemmelsen omfatter de nævnte skind og produkter, hvori

sådanne skind indgår. Det er således uden betydning, om der er tale om hele

skind eller stykker af skind, om skindene er rå eller forarbejdede, og om de

er

besat med hår (pelsskind). Produkter, hvori sådanne skind indgår, omfatter

også

varer med selv små skinddetaljer, f.eks. som besætning på

beklædningsgenstande,

nøgleringe og legetøjsfigurer.

Bestemmelsen forbyder indførsel og produktion af og handel

med de nævnte skind og produkter. Der er alene tale om indførsel, hvis

varerne

bringes ind i landet, hvorimod transport inden for rigets grænser, herunder

fra

Grønland til Danmark, ikke er omfattet. Lovforslaget berører således ikke

mulighederne for at medtage f.eks. produkter, hvori der indgår skind fra

grønlandske slædehunde, fra Grønland til Danmark. Det vil derimod være

forbudt

erhvervsmæssigt at afsætte sådanne varer i Danmark, jf. nedenfor.

Produktion af de nævnte skind og produkter omfatter opdræt,

hold og aflivning af hunde og katte, når formålet er erhvervsmæssig

pelsproduktion. Herudover er bl.a. den videre forarbejdning af hunde- og

katteskind

og endelig fremstilling af produkter, hvori sådanne skind indgår, omfattet.

Handel med de nævnte skind og produkter omfatter såvel salg

som køb og bytte.

Kun den erhvervsmæssige indførsel, produktion og handel er

omfattet. Private vil således lovligt kunne f.eks. indføre og forarbejde de

nævnte skind og produkter. Om en indførsel m.v. må anses for erhvervsmæssig,

må

bero på en samlet vurdering. Der kan heri bl.a. indgå, om der er tilsigtet en

fortjeneste, ligesom der kan lægges vægt på, hvilket omfang virksomheden har,

og om den i øvrigt har en mere systematisk karakter.

Der vil kunne foreligge et erhvervsmæssigt forhold, selv om

der ikke er tale om den pågældendes hovederhverv. Det kan f.eks. efter

omstændighederne være tilfældet, hvis en person under ferieophold i udlandet

indkøber partier af skind med henblik på videresalg med fortjeneste i

Danmark.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.

3.

Efter

stk. 2

kan Justitsministeriet i konkrete tilfælde eller ved at fastsætte nærmere

bestemmelser

herom meddele undtagelse fra forbudet.

Som der er nærmere redegjort for i de almindelige

bemærkninger pkt. 3.1. falder privates ønsker om udstopning eller anden

anvendelse af skindet fra egne kæledyr uden for rammerne af de hensyn, som

lovforslaget tilsigter at varetage. På samme måde bør det ikke være udelukket

for f.eks. en hundekennel eller et museum at erhverve et udstoppet dyr til

udsmykning eller udstilling.

Efter bestemmelsen vil der således kunne meddeles f.eks.

konservatorer tilladelse til at udstoppe kæledyr eller på anden måde bevare

skind, ligesom der vil kunne meddeles tilladelse til handel med sådanne

genstande.

Som nævnt i de almindelige bemærkninger under pkt. 3.3. kan

der også være andre tilfælde, eksempelvis i forbindelse med erhvervsmæssig

forskning, hvor anvendelsen af skind fra hunde og katte ikke bør være

udelukket.

Endelig vil der som alternativ til en egentlig

overgangsordning efter bestemmelsen kunne meddeles undtagelse til

erhvervsdrivende, der måtte have indrettet sig i tillid til de hidtil

gældende

regler. Der tænkes her f.eks. på tilfælde, hvor erhvervsdrivende før lovens

ikrafttræden ligger inde med eller har indgået aftale om erhvervelse af

skindprodukter m.v., som i kraft af den foreslåede bestemmelse bliver

ulovlige.

Der henvises i øvrigt til de almindelige be~mærk~ning~er

pkt. 3.3.

Til § 2

Efter bestemmelsen straffes overtrædelse af loven med bøde,

medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Dog er strafferammen fængsel indtil 4 måneder, såfremt overtrædelsen

er begået forsætligt eller groft uagtsomt, og der endvidere foreligger

skærpende omstændigheder. Bestemmelsen vil f.eks. kunne komme i betragtning,

hvis overtrædelsen har et betydeligt omfang.

Der henvises i øvrigt til de almindelige be~mærk~ning~er

pkt. 3.4.

Til § 3

Som anført ovenfor i de almindelige bemærkninger under pkt.

5 skal lovforslaget notificeres for Europa-Kommissionen og

notifikationsperioden være udløbet, før den vedtagne lov kan sættes i kraft.

Notifikationsperioden er som udgangspunkt 3 måneder, men kan forlænges.

I overensstemmelse hermed foreslås det, at ministeren kan

fastsætte lovens ikrafttræden.

For så vidt angår spørgsmålet om overgangsregler, henvises

til de almindelige bemærkninger pkt. 3.3 og til bemærkningerne til § 1,

stk. 2.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.

5.

Til § 4

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed. Efter

bestemmelsen kan loven sættes i kraft for Færøerne, men ikke for Grønland, da

lovgivningskompetencen på området ved lov nr. 906 af 16. december 1998 for

Grønland om hunde og dyreværn er overdraget til Grønlands hjemmestyre.

Officielle noter

1)

Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF

(informationsproceduredirektivet) som ændret ved direktiv 98/48/EF.

Lignende dokumenter