Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Revision af regler om midlertidig beskikkelse af advokater som landsdommere eller byretsdommere mv.)

2002/1 LSF 153Lovforslag som fremsatJustitsministeriet29. januar 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 29. januar 2003 af

justitsministeren (Lene Espersen)

Forslag

til

Lov om ændring af retsplejeloven

(Revision af regler om midlertidig beskikkelse af advokater

som landsdommere eller

byretsdommere mv.)

§ 1

I lov nr. 402 af 26. juni 1998 om ændring af retsplejeloven,

tjenestemandsloven og forskellige andre love (Rekruttering af dommere,

dommerfuldmægtiges ansættelsesvilkår, dommeres bierhverv og

ændringer som følge af oprettelse af en domstolsstyrelse mv.)

foretages følgende ændring:

1.

§ 11 ophæves.

§ 2

I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 777 af 16.

september 2002, foretages følgende ændring:

1.

I § 505, stk. 4, ændres

»justitsministeren« til: »Domstolsstyrelsen«.

§ 3

Loven træder i kraft den 1. juli 2003.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Formål og baggrund

Lovforslaget har til formål at ophæve

revisionsbestemmelsen i § 11 i lov nr. 402 af 26. juni 1998 om

ændring af retsplejeloven, tjenestemandsloven og forskellige andre love

Læs alt

(Rekruttering af dommere, dommerfuldmægtiges

ansættelsesvilkår, dommeres bierhverv og ændringer som

følge af oprettelse af en domstolsstyrelse mv.).

Ved denne ændringslov blev der med virkning fra den

1. juli 1999 indsat en bestemmelse i retsplejelovens § 44 c, hvorefter

justitsministeren kan meddele advokater midlertidig beskikkelse som

landsdommere eller byretsdommere i en periode på 3 måneder

(såkaldte korttidskonstitutioner) som et supplement til den

konstitutionsperiode på ca. 9 måneder, som efter retsplejelovens

§ 42, stk. 4, og § 44 b normalt er en forudsætning for

at blive udnævnt som dommer.

Ordningen med korttidskonstitution af advokater blev

indført som led i målsætningen om en bredere rekruttering

til domstolene og har særligt til formål at søge at fjerne

de barrierer, der hidtil har været for i videre omfang at rekruttere

advokater som dommere. Ordningen har således til formål at give

interesserede advokater mulighed for at stifte bekendtskab med

domstolsarbejdet for en kortere periode uden derved at forpligte sig til at

gennemføre de fulde 9 måneders uddannelseskonstitution i

landsretten, som en dommerudnævnelse normalt forudsætter.

Vælger advokaten efter en korttidskonstitution at søge en

ordinær uddannelseskonstitution i landsretten, vil den

efterfølgende konstitutionsperiode efter omstændighederne kunne

begrænses til 6 måneder.

Ved etableringen af ordningen blev det forudsat, at

ordningen primært skulle omfatte landsretterne og de største

byretter, dvs. præsidentledede og eventuelt visse administrerende

embeder. Det blev endvidere forudsat, at advokater under deres virke som

konstituerede fuldtidsdommere deponerede deres advokatbestalling i

konstitutionsperioden.

I forbindelse med høringen over lovforslaget gav

Østre Landsret udtryk for betænkelighed ved at åbne

mulighed for, at advokater i en kortere periode kunne blive konstitueret som

dommere, idet landsretten navnlig henviste til, at forslaget kunne

svække vedkommende rets autoritet, og at det ikke harmonerede

særlig godt med intentionerne om at fremme domstolenes

selvstændighed og markere dette udadtil.

På den baggrund blev ordningen i første

omgang etableret som en forsøgsordning i en periode på 3

år, idet der var tale om en nyskabelse, og idet det på

forhånd var meget vanskeligt at bedømme, i hvilken

udstrækning ordningen ville give anledning til problemer i praksis. Det

fremgår således af lovens § 11, at justitsministeren i

folketingsåret 2002/03 skal fremsætte forslag til en revision af

retsplejelovens § 44 c med henblik på at tage stilling til,

hvorledes en permanent ordning i givet fald skal udformes.

Spørgsmålet om revision af retsplejelovens

§ 44 c vedrørende midlertidig beskikkelse af advokater som

landsdommere eller byretsdommere har været sendt til høring hos

en række myndigheder og organisationer, der generelt har anbefalet, at

ordningen gøres permanent.

Det foreslås derfor, at revisionsbestemmelsen i

§ 11 i lov nr. 402 af 26. juni 1998 om ændring af retsplejeloven,

tjenestemandsloven og forskellige andre love (Rekruttering af dommere,

dommerfuldmægtiges ansættelsesvilkår, dommeres bierhverv og

ændringer som følge af oprettelse af en domstolsstyrelse mv.)

ophæves.

Herudover foreslås en mindre ændring i

retsplejelovens § 505, således at adgangen til at kære

afgørelser om erstatning og godtgørelse efter retsplejelovens

§ 505, stk. 4, overføres fra justitsministeren til

Domstolsstyrelsen. Ændringen er en konsekvens af, at Domstolsstyrelsen

siden 1. juli 1999 har varetaget domstolenes bevillingsmæssige og

administrative forhold, hvorunder sådanne sager blandt andet

hører.

2. Erfaringer med forsøgsordningen

Fra den 1. juli 1999 har det været muligt at meddele

advokater midlertidig beskikkelse som landsdommere eller byretsdommere i en

periode på 3 måneder.

Besættelsen af konstitutionsstillingerne sker efter

opslag og indstilling af Dommerudnævnelsesrådet, jf.

retsplejelovens § 43 a, stk. 1, nr. 6. Advokaterne er i

konstitutionsperioden omfattet af det afskedigelsesværn, der

gælder for dommerfuldmægtige efter retsplejelovens §§ 54 og

54 a, jf. § 44, stk. 4. Udnævnelse af en advokat til dommer

vil efter retsplejelovens § 42, stk. 4, som hovedregel kræve,

at den pågældendes egnethed som dommer har været

bedømt i landsretten i forbindelse med en ordinær

konstitutionsperiode. Det fremgår af bestemmelsernes forarbejder, at

der bør være mulighed for, at en korttidskonstitution af 3

måneders varighed kan tælle med i de 9 måneder, som en

uddannelseskonstitution i landsretten normalt varer.

Ifølge oplysninger fra

Dommerudnævnelsesrådet har der i perioden juni 2000 til december

2002 været opslået i alt 24 korttidskonstitutionsstillinger til

besættelse fordelt med 12 stillinger i henholdsvis Østre

Landsret og Vestre Landsret. Der har ikke været opslået

korttidskonstitutionsstillinger i byretterne. I samme periode har i alt 71

ansøgere indgivet 96 ansøgninger, heraf 56 vedrørende

stillinger i Østre Landsret og 40 vedrørende stillinger i

Vestre Landsret. Der er foretaget genopslag af 2 stillinger i Østre

Landsret og 5 stillinger i Vestre Landsret.

Indtil videre har i alt 14 advokater været

konstitueret under ordningen. Heraf har 3 advokater efterfølgende

afsluttet en ordinær konstitution, der efter en konkret vurdering

har kunnet begrænses til 6 måneders varighed. Der er på

tidspunktet for lovforslagets fremsættelse endnu ikke foretaget

dommerudnævnelser på baggrund af ordningen.

En skematisk oversigt over korttidskonstitutioner ved

landsretterne i perioden juni 2000 til december 2002 er medtaget som bilag

2 til lovforslaget.

Som anført under punkt 1 har

spørgsmålet om revision af retsplejelovens § 44 c

vedrørende korttidskonstitutioner været sendt til høring

hos en række myndigheder og organisationer. Østre Landsret og

Vestre Landsret har i deres høringssvar redegjort for erfaringerne med

ordningen.

Østre Landsret har oplyst, at 8 advokater indtil

videre har afsluttet en korttidskonstitution ved landsretten i medfør

af retsplejelovens § 44 c. For 6 af advokaternes vedkommende har

konstitutionen kunnet danne grundlag for en afsluttende samtale om

forløbet af konstitutionsperioden, og for 5 af disse advokaters

vedkommende har landsretten anset det forsvarligt, at en eventuel senere

uddannelseskonstitution begrænses til 6 måneder, hvis den

tidsmæssige afstand mellem konstitutionsperioderne ikke bliver for

stor. En af disse advokater har senere gennemført en ordinær

uddannelseskonstitution af 6 måneders varighed.

Vestre Landsret har oplyst, at 6 advokater indtil videre

har afsluttet en korttidskonstitution ved landsretten. 2 af advokaterne er

efterfølgende overgået til en ordinær

uddannelseskonstitution af ca. 6 måneders varighed.

Vedrørende den praktiske gennemførelse af

ordningen har Østre Landsret endvidere oplyst, at de

korttidskonstituerede har været placeret i en enkelt afdeling under

hele konstitutionsperioden med henblik på at opnå det bedst

mulige grundlag for en vurdering af de pågældende advokater. Det

har grundet konstitutionsperiodens korte varighed vist sig vanskeligt sikkert

at bedømme advokaternes kvalifikationer som dommere, og samtalerne

efter afslutningen af konstitutionsperioden har derfor navnlig taget sigte

på en vurdering af, om den korte konstitutionsperiode kunne indgå

som led i en samlet bedømmelse af et

uddannelseskonstitutionsforløb over 9 måneder. Dette har som

oven for nævnt efter landsrettens opfattelse været

tilfældet for 5 af de i alt 8 advokater, der indtil videre har

været beskikket i medfør af retsplejelovens § 44 c.

3. Justitsministeriets overvejelser

Spørgsmålet om revision af retsplejelovens

§ 44 c har været sendt til høring hos de myndigheder og

organisationer, som er angivet neden for under punkt 4.

Ingen af de hørte myndigheder og organisationer har

udtalt sig imod, at ordningen med midlertidig beskikkelse af advokater som

landsdommere eller byretsdommere forlænges eller gøres

permanent.

Dommerudnævnelsesrådet, Østre Landsret,

Vestre Landsret og Advokatrådet har i deres høringssvar

anført, at ordningen har haft en positiv virkning i relation til

målsætningen om en bredere rekruttering til dommerhvervet og

medvirket til en øget dialog og forståelse mellem dommere og

advokater.

Det konstateres dog i flere af høringsudtalelserne,

at det til tider har været vanskeligt at rekruttere egnede

ansøgere til stillingerne. Dommerudnævnelsesrådet peger i

den forbindelse på, at ordningen kun har fungeret i en kortere periode,

men at kendskabet til ordningen er ved at blive mere udbredt.

Advokatrådet er ligeledes af den opfattelse, at interessen for

ordningen fortsat vil stige.

Justitsministeriet finder på den baggrund, at

forsøgsordningen med midlertidig beskikkelse af advokater som

landsdommere eller byretsdommere bør gøres permanent. Henset

til den korte periode, hvor ordningen har fungeret, finder Justitsministeriet

ikke for indeværende grundlag for at foreslå

lovgivningsmæssige ændringer i ordningen.

4. Hørte myndigheder og organisationer

Spørgsmålet om revision af retsplejelovens

§ 44 c har været sendt til høring hos:

Domstolsstyrelsen, Dommerudnævnelsesrådet,

præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, præsidenten

for Sø- og Handelsretten, præsidenterne for Københavns

Byret og retterne i Århus, Odense, Ålborg og Roskilde, Den Danske

Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Advokatrådet,

Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Landsforeningen af

Beskikkede Advokater, Det Danske Center for Menneskerettigheder,

Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns

Kommune, Frederiksberg Kommune, Dansk Folkeoplysnings Samråd,

Akademikernes Centralorganisation og Danmarks Jurist- og

Økonomforbund.

5. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser

mv.

Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske

eller administrative konsekvenser for det offentlige af betydning.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller

administrative konsekvenser for erhvervslivet eller borgerne.

Lovforslaget har ingen miljømæssige

konsekvenser og indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Positive konsekvenser/

mindre udgifter

Negative konsekvenser/

Merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen

Ingen af betydning

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen

Ingen af betydning

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Ingen EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets

enkelte bestemmelser

I lovforslagets bilag 1 er de foreslåede

bestemmelser sammenholdt med de gældende regler.

Til § 1

Til nr. 1

Bestemmelsen ophæver den revisionsbestemmelse

vedrørende retsplejelovens § 44 c, som findes i § 11 i lov

nr. 402 af 26 juni 1998 om ændring af retsplejeloven,

tjenestemandsloven og forskellige andre love (Rekruttering af dommere,

dommerfuldmægtiges ansættelsesvilkår, dommeres bierhverv og

ændringer som følge af oprettelse af en domstolsstyrelse

mv.).

Til § 2

Til nr. 1

Efter retsplejelovens § 505, stk. 2, har

skyldneren eller den, hos hvem en fogedforretning er foretaget, krav på

erstatning og godtgørelse, hvis fogedretten har truffet bestemmelse om

fremstilling eller tilbageholdelse af skyldneren, uden at betingelserne

herfor har været til stede, eller ved en fejltagelse har foretaget

forretningen hos en anden end skyldneren. Beløbet betales af staten og

skal godtgøres statskassen af den, som har anmodet om

fogedforretningen, hvis denne er ansvarlig. Et eventuelt erstatningskrav skal

fremsættes over for fogedretten eller de almindelige domstole senest 3

måneder efter det tidspunkt, da vedkommende blev i stand til at

gøre kravet gældende, jf. retsplejelovens § 505,

stk. 3.

Efter den gældende bestemmelse i retsplejelovens

§ 505, stk. 4, kan domstolenes afgørelser efter stk. 3,

jf. stk. 2, kæres både af parterne og justitsministeren.

Ved lov nr. 401 af 26. juni 1998 om Domstolsstyrelsen blev

domstolsadministrationen henlagt til Domstolsstyrelsen, der siden lovens

ikrafttræden den 1. juli 1999 således har varetaget domstolenes

bevillingsmæssige og administrative forhold, herunder sager om

erstatning og godtgørelse efter retsplejelovens § 505,

stk. 2.

På den baggrund foreslås retsplejelovens

§ 505, stk. 4, ændret, så kæreadgangen

tillægges Domstolsstyrelsen i stedet for justitsministeren.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.

juli 2003.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov nr. 402 af 26. juni 1998 om ændring af retsplejeloven,

tjenestemandsloven og forskellige andre love foretages følgende

ændring:

§ 11.

Justitsministeren fremsætter i

folketingsåret 2002-03 forslag om revision af retsplejelovens § 44

c, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 14.

1.

§ 11 ophæves.

§ 2

I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 777 af 16.

september 2002, foretages følgende ændring:

§ 505.

Den, som har anmodet om tvangsfuldbyrdelse af en

fordring eller et krav, som viser sig ikke at bestå, skal betale

skyldneren erstatning for tab og godtgørelse for tort samt, hvis

frihedsberøvelse er sket, for lidelse. Sådant ansvar

påhviler ligeledes fordringshaveren, hvis der i øvrigt ved

fogedretten er truffet foranstaltninger til tvangsfuldbyrdelse, uden at

betingelserne herfor har været til stede, og dette kan lægges

fordringshaveren til last.

Stk. 2.

Har fogedretten truffet bestemmelse om fremstilling

eller tilbageholdelse af skyldneren, uden at betingelserne herfor har

været til stede, eller er forretning ved en fejltagelse foretaget hos

en anden end skyldneren, har skyldneren eller den, hos hvem forretningen er

foretaget, krav på erstatning og godtgørelse i samme omfang som

efter stk. 1, 1. pkt. Beløbet betales af staten og skal

godtgøres statskassen af den, som har anmodet om forretningen, hvis

han er ansvarlig efter reglerne i stk. 1.

Stk. 3.

Krav efter stk. 1 og 2 må fremsættes

over for fogedretten eller de almindelige domstole senest tre måneder

efter det tidspunkt, da vedkommende blev i stand til at gøre kravet

gældende. Fogedrettens afgørelse træffes ved kendelse.

Fogedretten kan henskyde kravet til søgsmål ved de almindelige

domstole.

Stk. 4.

Afgørelser efter stk. 3,

jf. stk. 2, kan kæres både af parterne og af

justitsministeren.

1.

I § 505, stk. 4, ændres

»justitsministeren« til: »Domstolsstyrelsen«.

§ 3

Loven træder i kraft den 1. juli 2003.

Bilag 2

Oversigt over midlertidig beskikkelse af advokater som

landsdommere eller byretsdommere (korttidskonstitutioner) i perioden juni

2000 til december 2002.

Østre Landsret

Vestre Landsret

I alt

Antal konstitutionsstillinger til besættelse

12

12

24

Antal beskikkelser

12

10

22

Antal genopslag

2

51)

7

Antal ansøgere

41

32

712)

Antal ansøgninger

56

40

96

Kilde: Dommerudnævnelsesrådet.

1)

2 af de genopslåede stillinger er endnu ikke

besat.

2)

To ansøgere har søgt både i Vestre og

Østre Landsret.

Lignende dokumenter