Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Revision af regler om midlertidig beskikkelse af advokater som landsdommere eller byretsdommere mv.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 29. januar 2003 af
justitsministeren (Lene Espersen)
Forslag
til
Lov om ændring af retsplejeloven
(Revision af regler om midlertidig beskikkelse af advokater
som landsdommere eller
byretsdommere mv.)
§ 1
I lov nr. 402 af 26. juni 1998 om ændring af retsplejeloven,
tjenestemandsloven og forskellige andre love (Rekruttering af dommere,
dommerfuldmægtiges ansættelsesvilkår, dommeres bierhverv og
ændringer som følge af oprettelse af en domstolsstyrelse mv.)
foretages følgende ændring:
1.
§ 11 ophæves.
§ 2
I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 777 af 16.
september 2002, foretages følgende ændring:
1.
I § 505, stk. 4, ændres
»justitsministeren« til: »Domstolsstyrelsen«.
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juli 2003.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Formål og baggrund
Lovforslaget har til formål at ophæve
revisionsbestemmelsen i § 11 i lov nr. 402 af 26. juni 1998 om
ændring af retsplejeloven, tjenestemandsloven og forskellige andre love
Læs alt
(Rekruttering af dommere, dommerfuldmægtiges
ansættelsesvilkår, dommeres bierhverv og ændringer som
følge af oprettelse af en domstolsstyrelse mv.).
Ved denne ændringslov blev der med virkning fra den
1. juli 1999 indsat en bestemmelse i retsplejelovens § 44 c, hvorefter
justitsministeren kan meddele advokater midlertidig beskikkelse som
landsdommere eller byretsdommere i en periode på 3 måneder
(såkaldte korttidskonstitutioner) som et supplement til den
konstitutionsperiode på ca. 9 måneder, som efter retsplejelovens
§ 42, stk. 4, og § 44 b normalt er en forudsætning for
at blive udnævnt som dommer.
Ordningen med korttidskonstitution af advokater blev
indført som led i målsætningen om en bredere rekruttering
til domstolene og har særligt til formål at søge at fjerne
de barrierer, der hidtil har været for i videre omfang at rekruttere
advokater som dommere. Ordningen har således til formål at give
interesserede advokater mulighed for at stifte bekendtskab med
domstolsarbejdet for en kortere periode uden derved at forpligte sig til at
gennemføre de fulde 9 måneders uddannelseskonstitution i
landsretten, som en dommerudnævnelse normalt forudsætter.
Vælger advokaten efter en korttidskonstitution at søge en
ordinær uddannelseskonstitution i landsretten, vil den
efterfølgende konstitutionsperiode efter omstændighederne kunne
begrænses til 6 måneder.
Ved etableringen af ordningen blev det forudsat, at
ordningen primært skulle omfatte landsretterne og de største
byretter, dvs. præsidentledede og eventuelt visse administrerende
embeder. Det blev endvidere forudsat, at advokater under deres virke som
konstituerede fuldtidsdommere deponerede deres advokatbestalling i
konstitutionsperioden.
I forbindelse med høringen over lovforslaget gav
Østre Landsret udtryk for betænkelighed ved at åbne
mulighed for, at advokater i en kortere periode kunne blive konstitueret som
dommere, idet landsretten navnlig henviste til, at forslaget kunne
svække vedkommende rets autoritet, og at det ikke harmonerede
særlig godt med intentionerne om at fremme domstolenes
selvstændighed og markere dette udadtil.
På den baggrund blev ordningen i første
omgang etableret som en forsøgsordning i en periode på 3
år, idet der var tale om en nyskabelse, og idet det på
forhånd var meget vanskeligt at bedømme, i hvilken
udstrækning ordningen ville give anledning til problemer i praksis. Det
fremgår således af lovens § 11, at justitsministeren i
folketingsåret 2002/03 skal fremsætte forslag til en revision af
retsplejelovens § 44 c med henblik på at tage stilling til,
hvorledes en permanent ordning i givet fald skal udformes.
Spørgsmålet om revision af retsplejelovens
§ 44 c vedrørende midlertidig beskikkelse af advokater som
landsdommere eller byretsdommere har været sendt til høring hos
en række myndigheder og organisationer, der generelt har anbefalet, at
ordningen gøres permanent.
Det foreslås derfor, at revisionsbestemmelsen i
§ 11 i lov nr. 402 af 26. juni 1998 om ændring af retsplejeloven,
tjenestemandsloven og forskellige andre love (Rekruttering af dommere,
dommerfuldmægtiges ansættelsesvilkår, dommeres bierhverv og
ændringer som følge af oprettelse af en domstolsstyrelse mv.)
ophæves.
Herudover foreslås en mindre ændring i
retsplejelovens § 505, således at adgangen til at kære
afgørelser om erstatning og godtgørelse efter retsplejelovens
§ 505, stk. 4, overføres fra justitsministeren til
Domstolsstyrelsen. Ændringen er en konsekvens af, at Domstolsstyrelsen
siden 1. juli 1999 har varetaget domstolenes bevillingsmæssige og
administrative forhold, hvorunder sådanne sager blandt andet
hører.
2. Erfaringer med forsøgsordningen
Fra den 1. juli 1999 har det været muligt at meddele
advokater midlertidig beskikkelse som landsdommere eller byretsdommere i en
periode på 3 måneder.
Besættelsen af konstitutionsstillingerne sker efter
opslag og indstilling af Dommerudnævnelsesrådet, jf.
retsplejelovens § 43 a, stk. 1, nr. 6. Advokaterne er i
konstitutionsperioden omfattet af det afskedigelsesværn, der
gælder for dommerfuldmægtige efter retsplejelovens §§ 54 og
54 a, jf. § 44, stk. 4. Udnævnelse af en advokat til dommer
vil efter retsplejelovens § 42, stk. 4, som hovedregel kræve,
at den pågældendes egnethed som dommer har været
bedømt i landsretten i forbindelse med en ordinær
konstitutionsperiode. Det fremgår af bestemmelsernes forarbejder, at
der bør være mulighed for, at en korttidskonstitution af 3
måneders varighed kan tælle med i de 9 måneder, som en
uddannelseskonstitution i landsretten normalt varer.
Ifølge oplysninger fra
Dommerudnævnelsesrådet har der i perioden juni 2000 til december
2002 været opslået i alt 24 korttidskonstitutionsstillinger til
besættelse fordelt med 12 stillinger i henholdsvis Østre
Landsret og Vestre Landsret. Der har ikke været opslået
korttidskonstitutionsstillinger i byretterne. I samme periode har i alt 71
ansøgere indgivet 96 ansøgninger, heraf 56 vedrørende
stillinger i Østre Landsret og 40 vedrørende stillinger i
Vestre Landsret. Der er foretaget genopslag af 2 stillinger i Østre
Landsret og 5 stillinger i Vestre Landsret.
Indtil videre har i alt 14 advokater været
konstitueret under ordningen. Heraf har 3 advokater efterfølgende
afsluttet en ordinær konstitution, der efter en konkret vurdering
har kunnet begrænses til 6 måneders varighed. Der er på
tidspunktet for lovforslagets fremsættelse endnu ikke foretaget
dommerudnævnelser på baggrund af ordningen.
En skematisk oversigt over korttidskonstitutioner ved
landsretterne i perioden juni 2000 til december 2002 er medtaget som bilag
2 til lovforslaget.
Som anført under punkt 1 har
spørgsmålet om revision af retsplejelovens § 44 c
vedrørende korttidskonstitutioner været sendt til høring
hos en række myndigheder og organisationer. Østre Landsret og
Vestre Landsret har i deres høringssvar redegjort for erfaringerne med
ordningen.
Østre Landsret har oplyst, at 8 advokater indtil
videre har afsluttet en korttidskonstitution ved landsretten i medfør
af retsplejelovens § 44 c. For 6 af advokaternes vedkommende har
konstitutionen kunnet danne grundlag for en afsluttende samtale om
forløbet af konstitutionsperioden, og for 5 af disse advokaters
vedkommende har landsretten anset det forsvarligt, at en eventuel senere
uddannelseskonstitution begrænses til 6 måneder, hvis den
tidsmæssige afstand mellem konstitutionsperioderne ikke bliver for
stor. En af disse advokater har senere gennemført en ordinær
uddannelseskonstitution af 6 måneders varighed.
Vestre Landsret har oplyst, at 6 advokater indtil videre
har afsluttet en korttidskonstitution ved landsretten. 2 af advokaterne er
efterfølgende overgået til en ordinær
uddannelseskonstitution af ca. 6 måneders varighed.
Vedrørende den praktiske gennemførelse af
ordningen har Østre Landsret endvidere oplyst, at de
korttidskonstituerede har været placeret i en enkelt afdeling under
hele konstitutionsperioden med henblik på at opnå det bedst
mulige grundlag for en vurdering af de pågældende advokater. Det
har grundet konstitutionsperiodens korte varighed vist sig vanskeligt sikkert
at bedømme advokaternes kvalifikationer som dommere, og samtalerne
efter afslutningen af konstitutionsperioden har derfor navnlig taget sigte
på en vurdering af, om den korte konstitutionsperiode kunne indgå
som led i en samlet bedømmelse af et
uddannelseskonstitutionsforløb over 9 måneder. Dette har som
oven for nævnt efter landsrettens opfattelse været
tilfældet for 5 af de i alt 8 advokater, der indtil videre har
været beskikket i medfør af retsplejelovens § 44 c.
3. Justitsministeriets overvejelser
Spørgsmålet om revision af retsplejelovens
§ 44 c har været sendt til høring hos de myndigheder og
organisationer, som er angivet neden for under punkt 4.
Ingen af de hørte myndigheder og organisationer har
udtalt sig imod, at ordningen med midlertidig beskikkelse af advokater som
landsdommere eller byretsdommere forlænges eller gøres
permanent.
Dommerudnævnelsesrådet, Østre Landsret,
Vestre Landsret og Advokatrådet har i deres høringssvar
anført, at ordningen har haft en positiv virkning i relation til
målsætningen om en bredere rekruttering til dommerhvervet og
medvirket til en øget dialog og forståelse mellem dommere og
advokater.
Det konstateres dog i flere af høringsudtalelserne,
at det til tider har været vanskeligt at rekruttere egnede
ansøgere til stillingerne. Dommerudnævnelsesrådet peger i
den forbindelse på, at ordningen kun har fungeret i en kortere periode,
men at kendskabet til ordningen er ved at blive mere udbredt.
Advokatrådet er ligeledes af den opfattelse, at interessen for
ordningen fortsat vil stige.
Justitsministeriet finder på den baggrund, at
forsøgsordningen med midlertidig beskikkelse af advokater som
landsdommere eller byretsdommere bør gøres permanent. Henset
til den korte periode, hvor ordningen har fungeret, finder Justitsministeriet
ikke for indeværende grundlag for at foreslå
lovgivningsmæssige ændringer i ordningen.
4. Hørte myndigheder og organisationer
Spørgsmålet om revision af retsplejelovens
§ 44 c har været sendt til høring hos:
Domstolsstyrelsen, Dommerudnævnelsesrådet,
præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, præsidenten
for Sø- og Handelsretten, præsidenterne for Københavns
Byret og retterne i Århus, Odense, Ålborg og Roskilde, Den Danske
Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Advokatrådet,
Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Landsforeningen af
Beskikkede Advokater, Det Danske Center for Menneskerettigheder,
Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns
Kommune, Frederiksberg Kommune, Dansk Folkeoplysnings Samråd,
Akademikernes Centralorganisation og Danmarks Jurist- og
Økonomforbund.
5. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser
mv.
Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske
eller administrative konsekvenser for det offentlige af betydning.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet eller borgerne.
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser og indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Positive konsekvenser/
mindre udgifter
Negative konsekvenser/
Merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ingen
Ingen af betydning
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ingen
Ingen af betydning
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Ingen EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
I lovforslagets bilag 1 er de foreslåede
bestemmelser sammenholdt med de gældende regler.
Til § 1
Til nr. 1
Bestemmelsen ophæver den revisionsbestemmelse
vedrørende retsplejelovens § 44 c, som findes i § 11 i lov
nr. 402 af 26 juni 1998 om ændring af retsplejeloven,
tjenestemandsloven og forskellige andre love (Rekruttering af dommere,
dommerfuldmægtiges ansættelsesvilkår, dommeres bierhverv og
ændringer som følge af oprettelse af en domstolsstyrelse
mv.).
Til § 2
Til nr. 1
Efter retsplejelovens § 505, stk. 2, har
skyldneren eller den, hos hvem en fogedforretning er foretaget, krav på
erstatning og godtgørelse, hvis fogedretten har truffet bestemmelse om
fremstilling eller tilbageholdelse af skyldneren, uden at betingelserne
herfor har været til stede, eller ved en fejltagelse har foretaget
forretningen hos en anden end skyldneren. Beløbet betales af staten og
skal godtgøres statskassen af den, som har anmodet om
fogedforretningen, hvis denne er ansvarlig. Et eventuelt erstatningskrav skal
fremsættes over for fogedretten eller de almindelige domstole senest 3
måneder efter det tidspunkt, da vedkommende blev i stand til at
gøre kravet gældende, jf. retsplejelovens § 505,
stk. 3.
Efter den gældende bestemmelse i retsplejelovens
§ 505, stk. 4, kan domstolenes afgørelser efter stk. 3,
jf. stk. 2, kæres både af parterne og justitsministeren.
Ved lov nr. 401 af 26. juni 1998 om Domstolsstyrelsen blev
domstolsadministrationen henlagt til Domstolsstyrelsen, der siden lovens
ikrafttræden den 1. juli 1999 således har varetaget domstolenes
bevillingsmæssige og administrative forhold, herunder sager om
erstatning og godtgørelse efter retsplejelovens § 505,
stk. 2.
På den baggrund foreslås retsplejelovens
§ 505, stk. 4, ændret, så kæreadgangen
tillægges Domstolsstyrelsen i stedet for justitsministeren.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.
juli 2003.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov nr. 402 af 26. juni 1998 om ændring af retsplejeloven,
tjenestemandsloven og forskellige andre love foretages følgende
ændring:
§ 11.
Justitsministeren fremsætter i
folketingsåret 2002-03 forslag om revision af retsplejelovens § 44
c, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 14.
1.
§ 11 ophæves.
§ 2
I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 777 af 16.
september 2002, foretages følgende ændring:
§ 505.
Den, som har anmodet om tvangsfuldbyrdelse af en
fordring eller et krav, som viser sig ikke at bestå, skal betale
skyldneren erstatning for tab og godtgørelse for tort samt, hvis
frihedsberøvelse er sket, for lidelse. Sådant ansvar
påhviler ligeledes fordringshaveren, hvis der i øvrigt ved
fogedretten er truffet foranstaltninger til tvangsfuldbyrdelse, uden at
betingelserne herfor har været til stede, og dette kan lægges
fordringshaveren til last.
Stk. 2.
Har fogedretten truffet bestemmelse om fremstilling
eller tilbageholdelse af skyldneren, uden at betingelserne herfor har
været til stede, eller er forretning ved en fejltagelse foretaget hos
en anden end skyldneren, har skyldneren eller den, hos hvem forretningen er
foretaget, krav på erstatning og godtgørelse i samme omfang som
efter stk. 1, 1. pkt. Beløbet betales af staten og skal
godtgøres statskassen af den, som har anmodet om forretningen, hvis
han er ansvarlig efter reglerne i stk. 1.
Stk. 3.
Krav efter stk. 1 og 2 må fremsættes
over for fogedretten eller de almindelige domstole senest tre måneder
efter det tidspunkt, da vedkommende blev i stand til at gøre kravet
gældende. Fogedrettens afgørelse træffes ved kendelse.
Fogedretten kan henskyde kravet til søgsmål ved de almindelige
domstole.
Stk. 4.
Afgørelser efter stk. 3,
jf. stk. 2, kan kæres både af parterne og af
justitsministeren.
1.
I § 505, stk. 4, ændres
»justitsministeren« til: »Domstolsstyrelsen«.
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juli 2003.
Bilag 2
Oversigt over midlertidig beskikkelse af advokater som
landsdommere eller byretsdommere (korttidskonstitutioner) i perioden juni
2000 til december 2002.
Østre Landsret
Vestre Landsret
I alt
Antal konstitutionsstillinger til besættelse
12
12
24
Antal beskikkelser
12
10
22
Antal genopslag
2
51)
7
Antal ansøgere
41
32
712)
Antal ansøgninger
56
40
96
Kilde: Dommerudnævnelsesrådet.
1)
2 af de genopslåede stillinger er endnu ikke
besat.
2)
To ansøgere har søgt både i Vestre og
Østre Landsret.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (29. januar 2003) - L 153 Retsinformation · 29. januar 2003
- Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Revision af regler om midlertidig beskikkelse af advokater som landsdommere eller byretsdommere m.v.) Retsinformation · 3. april 2003
- 1997 LSF 31 FORSLAG TIL LOV OM DOMSTOLSSTYRELSEN Retsinformation · 2. juli 1998
- Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven, lov om Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter (Dommeruddannelse, transmission af tekst under retsmøder, fri proces i sager om ægteskab eller forældremyndighed og retsafgifter i fogedsager) Retsinformation · 9. oktober 2009
- 1997 LSF 21 FORSLAG TIL LOV OM DOMSTOLSSTYRELSEN Retsinformation · 9. oktober 1997
- 1997 LSF 32 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF RETSPLEJELOVEN, TJENESTEMANDSLOVEN OG FORSKELLIGE ANDRE LOVE (REKRUTTERING AF DOMMERE, DOMMERFULDMÆGTIGES ANSÆTTELSESVILKÅR, DOMMERES BIERHVERV OG ÆNDRINGER SOM FØLGE AF OPRETTELSE AF EN DOMSTOLSSTYRELSE M.V.) Retsinformation · 21. juli 1998