Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af adoptionsloven

2001/2 LSF 86Lovforslag som fremsatJustitsministeriet6. februar 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 6. februar 2002 af

justitsministeren (Lene Espersen)

Forslag

til

Lov om ændring af adoptionsloven

(Nedlæggelse af Adoptionsrådet)

§ 1

I adoptionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1040 af 16. december

1999, som ændret ved lov nr. 433 af 31. maj 2000 og lov nr. 461 af 6.

juli 2001, foretages følgende ændring:

1.

§ 29 b ophæves.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. april 2002.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Forslagets baggrund og formål.

Baggrunden for forslaget er regeringens beslutning om at

gennemføre en gennemgribende sanering af offentlige råd,

nævn, udvalg og centre. Formålet med saneringen er bl.a. at

opnå en bedre prioritering af de offentlige midler og at skabe en mere

gennemsigtig statslig administration ved at nedlægge eller

sammenlægge råd og nævn m.v., der enten er

overflødige eller har overlappende opgaver. Et af de råd, som

foreslås nedlagt, er Adoptionsrådet, hvilket sker ved dette

lovforslag.

2. Forslagets indhold.

2.a. Gældende ret.

Ifølge adoptionslovens § 29 b skal

Justitsministeren nedsætte et adoptionsråd, som har til opgave at

Læs alt

følge udviklingen på adoptionsområdet og herunder medvirke

til at skabe debat om generelle og principielle

adoptionsspørgsmål.

Ifølge § 29 b, stk. 2, består

rådet af en formand og indtil 14 andre medlemmer, herunder

repræsentanter for Adoptionsnævnet, de adoptionsformidlende

organisationer, amtskommunerne, statsamterne og Landsforeningen Adoption og

Samfund.

§ 29 b blev indsat i adoptionsloven ved lov nr. 358

af 2. juni 1999 om ændring af adoptionsloven, som trådte i kraft

den 1. januar 2000. Der henvises til Folketingstidende 1998-99, Tillæg

A, spalte 762-764, Tillæg B, spalte 1157-1158, og Forhandlingerne

spalte 236-244, 7048 og 7369.

Rådet består i dag af en formand, som er

Civilretsdirektoratets direktør, og 13 andre medlemmer. Udover

medlemmer fra de myndigheder og organisationer, der er nævnt i loven,

sidder der i rådet repræsentanter for børneorganisationer,

forskere med særlig indsigt i adoptionsspørgsmål og

repræsentanter fra Socialministeriet og Udenrigsministeriet.

2. b. Justitsministeriets overvejelser.

Som anført oven for under pkt. 1 er rådets

opgave at følge udviklingen på adoptionsområdet og

herunder at skabe debat om generelle og principielle

adoptionsspørgsmål.

Adoptionsrådet har siden sin oprettelse

beskæftiget sig med at drøfte de overordnede mål for sit

virke, ligesom rådet har drøftet temaerne " adoption ctr.

fertilitetsbehandling" og "behovet for adoptionsforskning".

Rådet har i tilknytning hertil udarbejdet et udkast til en

informationspjece, ligesom rådet har afholdt et seminar om

adoptionsforskning. Mødedeltagelsen ved rådets møder har

generelt set været relativt beskeden. Der har været flere

tilfælde, hvor rådet ikke har været beslutningsdygtigt,

idet der ikke har været de fornødne 8 medlemmer til stede.

Efter Justitsministeriets opfattelse vil rådets

opgaver i det væsentlige kunne varetages af de øvrige

aktører på adoptionsområdet, herunder navnlig af

Adoptionsnævnet og Civilretsdirektoratet.

Adoptionsnævnet er klageinstans for

adoptionssamrådenes afgørelser om godkendelse som adoptant.

Adoptionsnævnet har endvidere til opgave at føre tilsyn med

adoptionssamrådene samt at føre tilsyn med dele af de

adoptionsformidlende organisationers virksomhed. Endelig har

Adoptionsnævnet til opgave at indsamle, bearbejde og videreformidle

viden på adoptionsområdet. Ifølge adoptionslovens

§ 25 b, stk. 6, kan nævnet - i forbindelse med behandlingen

af andre sager end klagesager - indkalde personer, som må antages at

have en særlig indsigt eller interesse i de spørgsmål, der

behandles af nævnet. Dette vil navnlig kunne være aktuelt i

forbindelse med nævnets opgave som vidensindsamler m.v. Offentlig

kendskab til nævnets praksis og virksomhed som tilsynsmyndighed,

vidensindsamler m.v. sikres i øvrigt gennem afgivelse af

årsberetning, udarbejdelse af statistikker, redegørelser

m.v.

Justitsministeriet og Civilretsdirektoratet har som

ressortmyndigheder det overordnede ansvar for adoptionsområdet, og

Civilretsdirektoratet har herunder en overordnet tilsynspligt samt adgang til

at fastsætte generelle administrative regler m.v. under

sædvanligt politisk ansvar. Herudover har Civilretsdirektoratet det

umiddelbare tilsyn med de formidlende organisationernes administrative og

økonomiske forhold.

Civilretsdirektoratet vil også fremover lægge

stor vægt på at inddrage de relevante myndigheder og

organisationer i forbindelse med varetagelsen af direktoratets funktioner

på adoptionsområdet. Samtidig vil kredsen af myndigheder og

organisationer m.v., der inddrages, kunne tilpasses i forhold til det

aktuelle emne.

3. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser.

Lovforslaget har som nævnt til formål at

nedlægge Adoptionsrådet.

3.1. Økonomiske og administrative konsekvenser for det

offentlige.

En nedlæggelse af Adoptionsrådet vil

medføre visse besparelser for de statsmyndigheder, der er

repræsenteret i rådet.

De opgaver, som hidtil er blevet varetaget af

Adoptionsrådet, vil fremover kunne løses af

Adoptionsnævnet og Civilretsdirektoratet. Dette skønnes ikke at

ville medføre merudgifter af betydning.

3.2. Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller

administrative konsekvenser for erhvervslivet.

4. Miljømæssige konsekvenser.

Lovforslaget har ingen miljømæssige

konsekvenser.

5. Forholdet til EU-retten.

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

6. Hørte myndigheder og organisationer.

Forslaget sendes samtidig med fremsættelsen til

høring hos Adoption Center, DanAdopt, Landsforeningen Adoption og

Samfund, Adoptionsnævnet, Amtsrådsforeningen, Dansk Ungdoms

Fællesråd, Foreningen af Statsamtmænd, Foreningen af

Statsamtsjurister, Københavns Universitet, Red Barnet og

Socialforskningsinstituttet.

Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/

Mindreudgifter

Negative konsekvenser/

merudgifter

Økonomiske konsekvenser for

a) stat og

b) kommuner og amtskommuner

Visse mindre besparelser for staten

Ingen af betydning

Administative konsekvenser for

stat, kommuner og amtskommuner

Ingen udover selve nedlæggelsen af

Adoptionsrådet

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Ingen EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets

enkelte bestemmelser

Til § 1

Ophævelsen af § 29 b indebærer, at

Adoptionsrådet nedlægges.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.

april 2002.

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 29 b.

Justitsministeren nedsætter et

adoptionsråd.

1.

§ 29 b ophæves.

Stk. 2.

Rådet består af en formand og indtil 14

andre medlemmer, herunder repræsentanter for Adoptionsnævnet, de

formidlende organisationer, amtskommunerne, statsamterne og Landsforeningen

Adoption og Samfund. Medlemmerne udpeges af justitsministeren for fire

år.

Stk. 3.

Rådets opgave er at følge udviklingen

på adoptionsområdet og herunder medvirke til at skabe debat om

generelle og principielle adoptionsspørgsmål. Rådet kan

afgive henstillinger og anbefalinger m.v. til de relevante myndigheder og

organisationer. Rådet kan til brug for sin virksomhed anmode

myndigheder og organisationer om at stille oplysninger til

rådighed.

Stk. 4.

Justitsministeren stiller sekretariatsbistand til

rådighed for rådet.

Stk. 5.

Rådet fastsætter selv sin

forretningsorden.

Lignende dokumenter