Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje

2001/2 LSF 71Lovforslag som fremsatJustitsministeriet30. januar 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 30. januar 2002 af

justitsministeren (Lene Espersen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov for

Færøerne om rettens pleje

(Advokatselskaber)

§ 1

I lov nr. 92 af 23. februar 1988 for Færøerne om rettens

pleje, om ændring af lov om retsafgifter, om ændring af lov om

børns retsstilling og om ikrafttrædelse af lov om ydelse af

juridisk bistand samt om inkasso- og detektivvirksomhed mv., som ændret

ved § 3 i lov nr. 143 af 8. marts 1995, § 1 i lov nr. 1082 af 20.

december 1995 og ved lov nr. 365 af 2. juni 1999, foretages følgende

ændringer:

1.

I § 1 indsættes efter nr. 34:

»34 a.

Efter § 124 indsættes:

»§ 124 a. Advokatvirksomhed må ud over i

enkeltmandsvirksomhed eller i et fællesskab af advokater kun

udøves af et advokatselskab, der drives i aktie- eller

anpartsselskabsform. Et advokatselskab må alene have til formål

at drive advokatvirksomhed og er pligtig og eneberettiget til i navnet at

benytte ordene »advokataktieselskab« eller »advokatanpartsselskab« eller

deraf dannede forkortelser. Uanset 1. og 2. pkt. må foreninger,

interesseorganisationer og lignende som mandatar udføre retssager for

deres medlemmer inden for foreningens interesseområde.

Stk. 2.

En advokat, der udøver virksomhed i et

Læs alt

advokatselskab, hæfter personligt sammen med selskabet for ethvert

krav, der er opstået som følge af advokatens bistand til en

klient.

Stk. 3.

Aktier eller anparter i et advokatselskab må,

jf. dog stk. 5, kun ejes af

1) advokater, der aktivt driver advokatvirksomhed i selskabet, i dets

moderselskab eller dets datterselskab, eller

2) et andet advokatselskab.

Stk. 4.

Bestyrelsesmedlemmer, bortset fra medarbejdervalgte

bestyrelsesmedlemmer, i et advokatselskab skal aktivt drive advokatvirksomhed

i selskabet eller i dets moderselskab eller dets datterselskab. Medlemmer af

direktionen i et advokatselskab skal aktivt drive advokatvirksomhed i

selskabet.

Stk. 5.

Justitsministeren fastsætter nærmere

regler for udøvelse af advokatvirksomhed i selskabsform, herunder

regler om afhændelse af en aktie eller anpart i tilfælde af en

aktionærs eller anpartshavers dødsfald eller deponering af

beskikkelse.

Stk. 6.

Medmindre højere straf er forskyldt efter den

øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder

reglerne i stk. 1, 3 eller 4.

Stk. 7.

I forskrifter, der udstedes i medfør af

stk. 5, kan der fastsættes straf af bøde for

overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.

Stk. 8.

For overtrædelser, der begås af

aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der

pålægges selskabet som sådant bødeansvar.«

34 b.

Efter § 127 indsættes:

»§ 127 a. § 124 og §§ 125-127 gælder

også for advokatselskaber.««

2. I § 1 indsættes efter nr. 37:

»37 a.

I § 143, stk. 2, indsættes som 3.

pkt.:

»1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for så vidt angår

advokatselskaber, jf. § 124 a.«

37 b.

§ 146, 1. pkt., affattes således:

»Klager over vederlag, som en advokat eller et advokatselskab har forlangt

for sit arbejde, kan af den, som har retlig interesse heri, indbringes for

bestyrelsen i den advokatkreds, hvor advokaten eller advokatselskabet har sit

kontor.«

37 c.

I § 147 b, stk. 1, indsættes efter

»advokat«: »eller et advokatselskab«.

37 d.

§ 147 c, stk. 1, affattes således:

»Finder Advokatnævnet, at en advokat eller et advokatselskab har

tilsidesat pligter, der følger af denne lov eller forskrifter fastsat

i medfør af loven, kan det tildele advokaten eller advokatselskabet en

advarsel eller irettesættelse eller pålægge vedkommende

eller selskabet en bøde på indtil 200.000 kr.«

37 e.

I § 147 c, stk. 2, 1. pkt., indsættes

efter »advokat«: »eller et advokatselskab«.

37 f.

I § 147 c, stk. 5, indsættes efter

»advokaten,«: »advokatselskabet,«.

37 g.

I § 147 d, stk. 1, indsættes efter

»advokaten«: »eller advokatselskabet«.

37 h.

I § 147 d, stk. 3, indsættes i 1.

og 2. pkt. efter »advokaten«: »eller advokatselskabet«.«

§ 2

Loven træder i kraft den 15. juni 2002.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at gøre det

muligt at drive advokatvirksomhed i selskabsform på

Færøerne.

Ved lov nr. 403 af 13. juni 1990 om ændring af

retsplejeloven (Dommeres habilitet, SSP-samarbejdet og advokatselskaber mv.)

blev det med virkning fra den 1. januar 1991 gjort muligt at drive

advokatvirksomhed i selskabsform i Danmark. Ved samme lovændring blev

det hidtidige forbud mod samtidig at have advokatkontor i flere retskredse

ophævet.

Færøernes landsstyre har over for

Justitsministeriet anmodet om, at der i den færøske retsplejelov

nu indføres en tilsvarende adgang til at drive advokatvirksomhed i

selskabsform på Færøerne som den, der blev indført

i Danmark ved lov nr. 403 af 13. juni 1990, dog således, at den

færøske retsplejelovs forbud mod samtidig at have advokatkontor

i flere retskredse opretholdes.

2. Gældende ret.

Den færøske retsplejelovs regler om advokater

svarer til, hvad der var gældende i Danmark frem til ændringen af

den danske retsplejelov ved lov nr. 403 af 13. juni 1990 (dog er advokater

på Færøerne ikke eneberettigede til at føre

retssager for andre).

Den færøske retsplejelov antages

således at forudsætte, at advokatvirksomhed skal udøves i

personlig form. Der vil derfor kun gennem en lovændring kunne skabes

mulighed for at drive advokatvirksomhed i selskabsform på

Færøerne.

Den færøske retsplejelov indeholder endvidere

et forbud mod, at advokater samtidig har advokatkontor i flere retskredse. Et

tilsvarende forbud i den danske retsplejelov blev som anført ovenfor

ophævet samtidig med, at der blev åbnet adgang til at drive

advokatvirksomhed i selskabsform.

Da Færøerne udgør én retskreds,

betyder forbudet i praksis, at færøske advokatvirksomheder er

afskåret fra at etablere filialer i Danmark, og at danske

advokatvirksomheder er afskåret fra at etablere filialer på

Færøerne.

3. Lovforslagets indhold

Lovforslagets bestemmelser er indholdsmæssigt

identiske med de bestemmelser om advokatselskaber, der blev indsat i den

danske retsplejelov ved lov nr. 403 af 16. juni 1990, bortset fra, at

forbudet mod samtidig at have advokatkontor i flere retskredse i

overensstemmelse med landsstyrets henstilling ikke foreslås

ophævet.

På samme måde som i Danmark skal

advokatvirksomhed i selskabsform på Færøerne således

kun kunne udøves under nogle særlige betingelser.

Det søges navnlig sikret, at selskabet i samme

omfang som en personligt drevet advokatvirksomhed vil være

uafhængig af interesser, der er advokatvirksomheden uvedkommende, og

som kan være stridende mod klientens interesser. Dette sker gennem

regler om, hvem der kan besidde aktier eller anparter i et advokatselskab, og

gennem regler om, hvem der kan være medlemmer af bestyrelse og

direktion. Det tillægges således stor betydning, at

advokatvirksomheder ikke på grund af finansieringen af virksomhedernes

kapitalgrundlag kan domineres af interesser, der ville kunne svække den

generelle tillid til advokaters uafhængighed. Det foreslås

endvidere, at den gældende selskabslovgivnings regler om

hæftelsesforhold suppleres med en regel i retsplejeloven om, at den

enkelte advokat, der har rådgivet eller i øvrigt ydet bistand

til en klient, tillige hæfter med sin personlige formue for eventuelle

krav fra klienten, der er opstået som følge af advokatens

bistand. Udøvelse af advokatvirksomhed i selskabsform vil derfor ikke

indebære nogen svækkelse af grundlaget for den enkelte advokats

professionsansvar. Den enkelte advokat vil således i udøvelsen

af sin virksomhed fortsat være undergivet reglerne om de særlige

advokatpligter, selv om virksomheden udøves i selskabsform.

Ud over disse betingelser indeholder forslaget en

bemyndigelse til justitsministeren til at fastsætte nærmere

regler for udøvelse af advokatvirksomhed i selskabsform. Bemyndigelsen

svarer til bemyndigelsen efter retsplejelovens § 124, stk. 5, som

er udnyttet ved Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 824 af 10.

december 1990 om advokatselskaber. Det forudsættes, at en lignende

bekendtgørelse udstedes med virkning for Færøerne.

Det foreslås endvidere, at overtrædelse af de

særlige regler for udøvelse af advokatvirksomhed i selskabsform

kan straffes med bøde, og at reglerne i retsplejelovens

§§ 125-127 om de særlige advokatpligter samt reglerne om

Advokatnævnets kompetence til at træffe afgørelse i

disciplinærsager og i sager vedrørende salærklager tillige

finder anvendelse for så vidt angår advokatselskaber. Forbudet

mod at have advokatkontor i flere retskredse vil også finde anvendelse

på advokatselskaber.

I lovforslaget er der taget stilling til, under hvilke

betingelser et selskab må udøve advokatvirksomhed.

Af forslaget følger endvidere, at andre juridiske

personer end advokatselskaber ikke må udøve

advokatvirksomhed.

Ved vurderingen af, om en juridisk person kan anses for at

»udøve advokatvirksomhed« i lovforslagets forstand, vil det efter

forslaget være afgørende, om de hensyn, der ligger bag de

opstillede betingelser for etableringen af advokatselskaber, gør sig

gældende i samme omfang for så vidt angår den virksomhed,

som den pågældende juridiske person udøver. Det

gælder navnlig behovet for at sikre advokatvirksomhedens

uafhængighed. De rådsøgende knytter traditionelt til

begrebet og titlen »advokat« en forventning om uafhængighed og dermed

loyal varetagelse af klientens interesser.

»Advokatvirksomhed« kan beskrives som juridisk

rådgivning og i forbindelse hermed økonomisk og anden

rådgivning til klienten samt repræsentation af denne for

domstolene og over for andre offentlige myndigheder og organisationer samt i

retslige spørgsmål og tvister i øvrigt.

Efter »vinkelskriverloven«, (lov om ydelse af juridisk

bistand samt om inkasso- og detektivvirksomhed mv.), er det endvidere kun

advokater, der lovligt kan tilbyde juridisk rådgivning og bistand og

annoncere med disse tjenesteydelser. »Vinkelskriverloven« er sat i kraft for

Færøerne ved § 4 i lov nr. 92 af 23. februar 1988.

Afgørende for, om advokatvirksomheden reelt

må anses for »udøvet« af en juridisk person, vil efter en

gennemførelse af lovforslaget ikke alene være, om den er

udøvet af en advokat, men vil tillige bero på den ramme,

hvorunder den juridiske bistand ydes. Er den pågældende advokat

således - f.eks. gennem en instruktionsbeføjelse fra en juridisk

person eller på grund af en juridisk persons finansiering af

virksomhedens kapitalgrundlag - afhængig af interesser, der er

advokatvirksomheden uvedkommende, vil den juridiske person efter lovforslaget

udøve advokatvirksomhed.

Er en advokat ansat hos en juridisk person (et selskab, en

forening mv.) med det formål bl.a. at yde den juridiske persons

klienter, kunder eller medlemmer bistand i form af juridisk rådgivning

og vejledning samt i tilknytning hertil at føre sager for

administrative eller dømmende myndigheder for disse persongrupper,

må den juridiske person efter lovforslaget anses for at drive

advokatvirksomhed.

Højesteret har i en kendelse af 27. april 1989

(Ugeskrift for Retsvæsen 1989, side 591) taget stilling til, hvorvidt

en advokat, der er ansat i en landboforening med det formål bl.a. at

yde advokatbistand til foreningens medlemmer, har møderet for

byretten. Den pågældende advokat var lønnet af foreningen

og principielt undergivet instruktionsbeføjelse fra foreningens

bestyrelse. Højesteret fandt, at retten til at give møde for

byret og for Sø- og Handelsretten, der efter retsplejelovens

§ 132 tilkommer enhver advokat, ikke berøres af den

pågældende advokats ansættelsesforhold.

Efter indførelsen af regler om advokatselskaber i

den danske retsplejelov anses et sådant tilfælde i dag for

advokatvirksomhed, der kun må udøves af et advokatselskab efter

lovens regler. Det samme vil efter lovforslaget blive retstilstanden på

Færøerne.

En gennemførelse af lovforslaget vil således

medføre, at heller ikke en forening på Færøerne vil

kunne tilbyde sine medlemmer juridisk bistand som beskrevet ovenfor gennem en

i foreningen ansat advokat medmindre foreningen ændres til et

advokataktie- eller anpartsselskab og derved opfylder de betingelser, der

efter lovforslaget stilles for at sikre advokatvirksomhedens

uafhængighed.

Den mere begrænsede form for juridisk præget

rådgivning og bistand, som traditionelt har været ydet af

ikke-erhvervsdrivende landboforeninger, husmandsforeninger, fagforeninger og

lignende, som et accessorium til foreningens øvrige serviceydelser

over for dennes medlemmer, herunder f.eks. dokumentudfærdigelse, vil

ikke blive berørt af forslaget. Vinkelskriverloven forbyder dog en

egentlig markedsføring af sådanne accessoriske ydelser.

I øvrigt vil den virksomhed, der udøves af

retshjælpsinstitutioner, ikke blive berørt af forslaget.

Afgrænsningen må i øvrigt i de enkelte

tilfælde overlades til domstolene, idet der i tvivlstilfælde

bør lægges vægt på, om en rådgivning har

været baseret på det særlige tillidsforhold, der er

kendetegnende for forholdet mellem en advokat og dennes klienter.

4. Lovtekniske spørgsmål

Den færøske retsplejelov er lovteknisk

etableret ved, at reglerne i lovbekendtgørelse nr. 555 af 1. november

1984 af lov om rettens pleje er sat i kraft for Færøerne med

visse ændringer.

De ændringer, der ved ikraftsættelsen blev

foretaget i forhold til den danske retsplejelov (som den forelå ved

lovbekendtgørelsen af 1. november 1984) er særligt opregnet i

lovens § 1, der ved lovens ikrafttræden indeholdt 121 punkter. Det

er derfor af lovtekniske grunde nødvendigt, at de ændringer, der

foretages ved dette lovforslag, foretages ved tilføjelse af nye

punkter med ændringer. Ved lov nr. 143 af 8. marts 1995, lov nr. 1082

af 20. december 1995 og lov nr. 365 af 2. juni 1999 er der tidligere

foretaget ændringer af den færøske retsplejelov, der

på samme måde har tilføjet nye punkter til opregningen af

ændringer i lovens § 1. Den færøske retsplejelov er

således vanskelig at læse.

Der er imidlertid på Færøerne nedsat et

udvalg, som har til opgave at foretage en samlet revision og sammenskrivning

af den færøske retsplejelov, så der udarbejdes en

selvstændig retsplejelov for Færøerne. Dette vil betyde,

at loven bliver mere overskuelig og dermed lettere tilgængelig, og

kommende lovændringer vil teknisk blive enklere.

5. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser

mv.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller

administrative konsekvenser for staten. Det bemærkes, at

spørgsmål om selskabsbeskatning mv. er et færøsk

særanliggende.

Lovforslaget har endvidere ingen økonomiske eller

administrative konsekvenser for erhvervslivet eller borgerne og indeholder

ikke miljømæssige konsekvenser eller EU-retlige aspekter.

Positive konsekvenser/

mindre udgifter

Negative konsekvenser/

merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Ingen EU-retlige aspekter

6. Hørte myndigheder mv.

Lovforslaget har været sendt til høring hos

Færøernes Hjemmestyre, Sorenskriveren (dommeren) og Landfogeden

(politimesteren) på Færøerne, Advokatfelag Føroya

(den færøske advokatforening) og Advokatrådet i

Danmark.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte

bestemmelser

Til § 1.

Til nr. 1.

Til § 124 a

Forslaget til ny § 124 a indebærer, at der i

retsplejeloven for Færøerne skabes hjemmel til at kunne drive

advokatvirksomhed i aktie- og anpartsselskabsform. Disse advokatselskaber vil

herefter gennem de i eller for selskabet virkende advokater kunne

udøve advokatvirksomhed. Derimod vil selskabet som sådant ikke

kunne opnå beskikkelse som advokat og vil derfor f.eks. ikke kunne

optræde som advokat for en klient.

Den foreslåede § 124 a er med en enkelt

undtagelse, jf. nedenfor om stk. 8, identisk med § 124 i den

gældende danske retsplejelov. Når bestemmelsen i den

færøske retsplejelov får paragrafnummeret 124 a, og ikke

124, skyldes det, at den færøske retsplejelovs § 124 om

forbud mod at have advokatkontor i flere retskredse foreslås

opretholdt. Det tilsvarende forbud i den danske retsplejelov blev som

anført i lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 1

ophævet i forbindelse med indførelsen af regler om

advokatselskaber i Danmark.

Efter stk. 1 må advokatselskaber kun

etableres i aktie- eller anpartsselskabsform, og man vil således efter

lovforslaget ikke kunne anvende f.eks. et kommanditselskab som rammen for en

advokatvirksomhed. Muligheden for som efter den gældende retstilstand

at drive advokatvirksomhed i personlig form eller som et interessentskab,

hvor samtlige deltagende interessenter arbejder som advokater i virksomheden,

berøres ikke af forslaget.

Et selskab, der driver advokatvirksomhed, må efter

forslaget ikke tillige drive anden form for virksomhed. Efter forslaget skal

advokatvirksomheden over for omverdenen gennem sit navn klart tilkendegive,

at virksomheden drives i selskabsform, og at der er tale om et

advokatselskab.

Bestemmelsen i stk. 2 indebærer, at en

advokat, der driver advokatvirksomhed i selskabsform, hæfter personligt

og solidarisk med selskabet for enhver forpligtelse og ethvert ansvar, der

udspringer af den pågældende advokats rådgivning og

sagsførelse mv., uanset om aftalen formelt er indgået mellem

klienten og selskabet. Derudover hæfter advokatselskabet i

overensstemmelse med reglerne i selskabslovgivningen med sin formue for

kravet. Den enkelte advokat vil derfor, selv om han eller hun som ansat eller

medejer udøver sin advokatvirksomhed gennem et advokatselskab,

personligt være fuldt ansvarlig for den bistand, vedkommende yder. Den

klient, som har lidt et tab som følge af f.eks. fejlagtig

rådgivning, vil herefter kunne rette sit erstatningskrav såvel

mod det advokatselskab, som klienten har kontraheret med, som mod den eller

de advokater, der har behandlet sagen og ydet klienten rådgivning. De

øvrige ejere af selskabet vil derimod ikke hæfte personligt, men

alene med deres indskud i selskabet.

Bestemmelsen indeholder i stk. 3 en

begrænsning af den kreds, der kan besidde aktier eller anparter i et

advokatselskab. Baggrunden for disse regler er ønsket om at sikre, at

det personlige tillidsforhold, der består mellem klient og advokat, og

som hviler på den enkelte advokats uafhængighed og loyale

varetagelse af klientens interesser, ikke svækkes som følge af,

at advokaten virker i et advokatselskab.

Efter bestemmelsen vil det således kun være

bestallingshavende advokater, der aktivt driver advokatvirksomhed, som gennem

ejerskab kan øve indflydelse på driften af et advokatselskab.

Det er endvidere et krav, at aktionæren eller anpartshaveren gennem sin

virksomhed er tilknyttet det pågældende advokatselskab enten

direkte eller gennem virke i dets moder- eller datterselskab. Derudover er

der mulighed for, at et advokatselskabs aktier eller anparter kan ejes af et

andet advokatselskab.

Begrænsningen i kredsen af de personer, der kan

være medlem af bestyrelsen for et advokatselskab, jf.

stk. 4, tilsigter ligeledes at varetage hensynet til selskabets

uafhængighed af uvedkommende interesser. Disse begrænsninger

medfører ingen ændring i forhold til selskabslovenes regler om

medarbejderes adgang til at vælge bestyrelsesmedlemmer.

Den daglige ledelse af advokatselskabet, der

forestås af direktionen, kan efter forslaget alene varetages af

personer, der gennem virke som advokat i det pågældende selskab

er tæt knyttet til virksomheden.

Justitsministeren kan efter stk. 5

fastsætte nærmere regler om en advokats adgang til at beholde

aktier eller anparter i et advokatselskab i tilfælde, hvor advokaten

på grund af sygdom eller alder har deponeret sin beskikkelse, samt

regler for fremgangsmåden ved afhændelse af aktier eller anparter

i tilfælde af dødsfald.

Justitsministeren bemyndiges endvidere til at udstede

nærmere regler for advokatselskaber. I medfør af den tilsvarende

bestemmelse i den danske retsplejelovs § 124, stk. 5, har

Justitsministeriet udstedt bekendtgørelse nr. 824 af 10. december 1990

om advokatselskaber, der bl.a. fastsætter regler om, at aktierne eller

anparterne skal lyde på navn, og at disse ikke kan være

omsætningspapirer. Endvidere fastsætter bekendtgørelsen

nærmere regler om fremgangsmåden ved afhændelse af aktier

eller anparter, om udøvelse af stemmeret for aktien eller anparten og

om likvidation af selskabet. Med henblik på at hindre omgåelse af

reglerne om, hvem der kan eje aktier eller anparter, fastsætter

bekendtgørelsen også regler om selskabets adgang til at udstede

gældsbreve, som vil kunne ombyttes til aktier eller anparter i

selskabet (konvertible gældsbreve).

Efter bestemmelserne i stk. 6 og 8 kan

en advokat eller et advokatselskab pålægges straf af bøde

ved overtrædelse af reglerne i stk. 1, 3 eller 4. Ligeledes kan

der efter stk. 7 i de forskrifter, der udstedes i medfør af

stk. 5, fastsættes bestemmelser om bødestraf for en

advokats eller et advokatselskabs overtrædelse af regler i

forskrifterne.

Ved lov nr. 474 af 12. juni 1996 blev der indsat

særlige regler i straffelovens 5. kapitel om strafansvar for juridiske

personer. Disse regler er imidlertid ikke sat i kraft for

Færøerne. Stk. 8 er udformet under hensyn hertil.

Til § 127 a.

Forslaget medfører, at reglerne om de særlige

advokatpligter i § 125 og § 126 samt reglerne om advokaters pligter

med hensyn til behandling af betroede midler (klientkontoreglerne,

§ 127) også gælder for advokatselskabet som sådan.

Endvidere medfører forslaget, at forbudet i § 124 mod samtidig at

have advokatkontor i flere retskredse også gælder for

advokatselskaber.

Til nr. 2.

Til § 143, stk. 2, 3. pkt.

Det foreslås, at Advokatrådets tilsynspligt og

adgang til at indklage en advokat for Advokatnævnet tillige finder

anvendelse for advokatselskaber.

Til § 146, 1. pkt.

Bestemmelsen i § 146 fastlægger

Advokatnævnets kompetence til at træffe afgørelse

vedrørende klager over en advokats salærberegning. Det

foreslås, at Advokatnævnet også skal have kompetence til at

træffe afgørelse vedrørende et advokatselskabs

salærberegning, og forslaget indebærer endvidere, at en klage kan

indbringes for den advokatkreds, hvor advokatselskabet har sit kontor. Da

færøske advokater og advokatselskaber, der praktiserer deres

virksomhed på Færøerne, fortsat kun vil kunne have kontor

på Færøerne, vil klagen skulle indbringes for advokatkreds

1, der omfatter København og Frederiksberg samt Københavns Amt,

Færøerne og Grønland.

Til § 147 b-d.

Retsplejeloven for Færøerne indeholder i

§ 147 b-d regler om Advokatnævnets kompetence til at træffe

afgørelse i disciplinærsager vedrørende advokater samt

regler om advokatens adgang til at indbringe Advokatnævnets

afgørelse for landsretten. Disse disciplinærsager

vedrører overtrædelse af de særlige advokatpligter, der er

fastsat dels i retsplejeloven for Færøerne og

bekendtgørelser udstedt i medfør af denne, dels i den

Vedtægt for Det danske Advokatsamfund, som Justitsministeriet har

godkendt, og i Advokatsamfundets regler for god advokatskik og kollegialitet

mv.

Disse regler indeholder bl.a. bestemmelser om god

advokatskik, herunder regler om annoncering og anvendelse af firmanavn.

Den enkelte advokat vil fortsat, selv om advokaten

udøver sin virksomhed i selskabsform, kunne indklages for

Advokatnævnet. Forslaget indebærer, at klager over selskabet som

sådant tillige vil kunne indbringes for Advokatnævnet efter disse

regler. Der vil navnlig i tilfælde, hvor reglerne om anvendelse af

firmanavn og reglerne om annoncering overtrædes, samt hvor

klientkontoreglerne ikke overholdes, kunne tænkes at være behov

for at kunne klage over selskabet som sådant. Der vil endvidere efter

forslaget ikke være noget til hinder for, at såvel selskabet som

den advokat, der direkte har givet anledning til klage, indbringes for

Advokatnævnet.

Det foreslås i den forbindelse, at reglen i

§ 147 c, stk. 1, hvorefter Advokatnævnet kan give en advokat

en advarsel eller pålægge denne en bøde på indtil

50.000 kr., tillige skal finde anvendelse for advokatselskaber. På

samme måde som ved ændringen af den danske retsplejelov i 1990

foreslås beløbsgrænsen samtidig forhøjet til

200.000 kr. Bestemmelsen i § 147 c, stk. 2, 1. pkt., hvorefter en

advokat kan pålægges tvangsbøder, foreslås ligeledes

ændret, således at den også omfatter advokatselskaber.

Advokatnævnet har endvidere efter den

færøske retsplejelovs § 147 c, stk. 2, 2. pkt.,

mulighed for at fratage en advokat en sag, hvis det skønnes

fornødent, og efter § 147 c, stk. 3, kan Advokatnævnet

frakende advokaten retten til helt eller delvis at udøve

advokatvirksomhed. Disse regler foreslås ikke overført på

advokatselskaber, idet regler om frakendelse af retten til at udøve en

bestemt virksomhed generelt ikke finder anvendelse på selskaber.

Sådanne regler ville ikke hindre personerne bag selskabet i at

fortsætte virksomheden i et nyt selskab.

Til § 2.

Bestemmelsen fastsætter lovens

ikrafttrædelsestidspunkt til den 15. juni 2002.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov nr. 92 af 23. februar 1988 for Færøerne om rettens

pleje, om ændring af lov om retsafgifter, om ændring af lov om

børns retsstilling og om ikrafttrædelse af lov om ydelse af

juridisk bistand samt om inkasso- og detektivvirksomhed mv., som ændret

ved § 3 i lov nr. 143 af 8. marts 1995, § 1 i lov nr. 1082 af 20.

december 1995 og lov nr. 365 af 2. juni 1999, foretages følgende

ændringer:

1.

I § 1 indsættes efter nr. 34:

»34 a.

Efter § 124 indsættes:

»§ 124 a. Advokatvirksomhed må ud over i

enkeltmandsvirksomhed eller i et fællesskab af advokater kun

udøves af et advokatselskab, der drives i aktie- eller

anpartsselskabsform. Et advokatselskab må alene have til formål

at drive advokatvirksomhed og er pligtig og eneberettiget til i navnet at

benytte ordene »advokataktieselskab« eller »advokatanpartsselskab« eller

deraf dannede forkortelser. Uanset 1. og 2. pkt. må foreninger,

interesseorganisationer og lignende som mandatar udføre retssager for

deres medlemmer inden for foreningens interesseområde.

Stk. 2.

En advokat, der udøver virksomhed i et

advokatselskab, hæfter personligt sammen med selskabet for ethvert

krav, der er opstået som følge af advokatens bistand til en

klient.

Stk. 3.

Aktier eller anparter i et advokatselskab må,

jf. dog stk. 5, kun ejes af

1) advokater, der aktivt driver advokatvirksomhed i selskabet, i dets

moderselskab eller dets datterselskab, eller

2) et andet advokatselskab.

Stk. 4.

Bestyrelsesmedlemmer, bortset fra medarbejdervalgte

bestyrelsesmedlemmer, i et advokatselskab skal aktivt drive advokatvirksomhed

i selskabet eller i dets moderselskab eller dets datterselskab. Medlemmer af

direktionen i et advokatselskab skal aktivt drive advokatvirksomhed i

selskabet.

Stk. 5.

Justitsministeren fastsætter nærmere

regler for udøvelse af advokatvirksomhed i selskabsform, herunder

regler om afhændelse af en aktie eller anpart i tilfælde af en

aktionærs eller anpartshavers dødsfald eller deponering af

beskikkelse.

Stk. 6.

Medmindre højere straf er forskyldt efter den

øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder

reglerne i stk. 1, 3 eller 4.

Stk. 7.

I forskrifter, der udstedes i medfør af

stk. 5, kan der fastsættes straf af bøde for

overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.

Stk. 8.

For overtrædelser, der begås af

aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der

pålægges selskabet som sådant bødeansvar.«

34 b.

Efter § 127 indsættes:

»§ 127 a. § 124 og §§ 125-127 gælder

også for advokatselskaber.««

2.

I § 1 indsættes efter nr. 37:

§ 143.

- - -

»37 a.

I § 143, stk. 2, indsættes som 3.

pkt.:

Stk. 2.

Advokatsamfundets bestyrelse, der benævnes

Advokatrådet, fører tilsyn med advokaterne og deres autoriserede

fuldmægtige. Finder rådet, at en advokat ikke har handlet i

overensstemmelse med de pligter, stillingen medfører, kan det indklage

den pågældende for advokatnævnet.

»1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for så vidt angår

advokatselskaber, jf. § 124 a.«

Stk. 3

. - - -

37 b.

§ 146, 1. pkt., affattes således:

§ 146.

Klager over vederlag, som en advokat har forlangt for

sit arbejde, kan af den, som har retlig interesse heri, indbringes for

bestyrelsen i den advokatkreds, hvor advokaten har sit kontor.

»Klager over vederlag, som en advokat eller et advokatselskab har forlangt

for sit arbejde, kan af den, som har retlig interesse heri, indbringes for

bestyrelsen i den advokatkreds, hvor advokaten eller advokatselskabet har sit

kontor.«

§ 147 b.

Klager over, at en advokat har tilsidesat pligter,

der følger af denne lov eller af forskrifter fastsat i medfør

af denne lov, kan indbringes for advokatnævnet.

37 c.

I § 147 b, stk. 1, indsættes efter

»advokat«: »eller et advokatselskab«.

Stk. 2

. - - -

37 d.

§ 147 c, stk. 1, affattes

således:

§ 147 c.

Finder advokatnævnet, at en advokat har

tilsidesat pligter, der følger af denne lov eller forskrifter fastsat

i medfør af loven, kan det tildele advokaten en advarsel eller

irettesættelse eller pålægge vedkommende en bøde

på indtil 50.000 kr.

»Finder Advokatnævnet, at en advokat eller et advokatselskab har

tilsidesat pligter, der følger af denne lov eller forskrifter fastsat

i medfør af loven, kan det tildele advokaten eller advokatselskabet en

advarsel eller irettesættelse eller pålægge vedkommende

eller selskabet en bøde på indtil 200.000 kr.«

§ 147 c.

- - -

Stk. 2.

Advokatnævnet kan under anvendelse af

tvangsbøder pålægge en advokat at opfylde en forpligtelse

som nævnt i stk. 1.

37 e.

I § 147 c, stk. 2, 1. pkt., indsættes

efter »advokat«: »eller et advokatselskab«.

Stk. 5.

Advokatnævnet sender meddelelse om en

afgørelse til klageren, advokaten, advokatrådet og

justitsministeriet. Nævnet kan offentliggøre

afgørelsen.

37 f.

I § 147 c, stk. 5, indsættes efter

»advokaten,«: »advokatselskabet,«.

§ 147 d.

Advokatnævnets afgørelse efter

§ 147 c, stk. 1 og 2, kan indbringes for landsretten af advokaten.

Landsretten kan stadfæste, ophæve eller ændre

afgørelsen.

Stk. 2

. - - -

37 g.

I § 147 d, stk. 1, indsættes efter

»advokaten«: »eller advokatselskabet«.

Stk. 3.

Afgørelsen indbringes ved, at advokaten

anlægger sag mod advokatnævnet i den borgerlige retsplejes

former. Sagen anlægges ved den landsret, i hvis kreds advokaten har

kontor.

37 h.

I § 147 d, stk. 3, indsættes i

1. og 2. pkt. efter »advokaten«: »eller

advokatselskabet«.«

§ 2

Loven træder i kraft den 15. juni 2002.

Lignende dokumenter