Forslag til Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 30. januar 2002 af
justitsministeren (Lene Espersen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov for
Færøerne om rettens pleje
(Advokatselskaber)
§ 1
I lov nr. 92 af 23. februar 1988 for Færøerne om rettens
pleje, om ændring af lov om retsafgifter, om ændring af lov om
børns retsstilling og om ikrafttrædelse af lov om ydelse af
juridisk bistand samt om inkasso- og detektivvirksomhed mv., som ændret
ved § 3 i lov nr. 143 af 8. marts 1995, § 1 i lov nr. 1082 af 20.
december 1995 og ved lov nr. 365 af 2. juni 1999, foretages følgende
ændringer:
1.
I § 1 indsættes efter nr. 34:
»34 a.
Efter § 124 indsættes:
»§ 124 a. Advokatvirksomhed må ud over i
enkeltmandsvirksomhed eller i et fællesskab af advokater kun
udøves af et advokatselskab, der drives i aktie- eller
anpartsselskabsform. Et advokatselskab må alene have til formål
at drive advokatvirksomhed og er pligtig og eneberettiget til i navnet at
benytte ordene »advokataktieselskab« eller »advokatanpartsselskab« eller
deraf dannede forkortelser. Uanset 1. og 2. pkt. må foreninger,
interesseorganisationer og lignende som mandatar udføre retssager for
deres medlemmer inden for foreningens interesseområde.
Stk. 2.
En advokat, der udøver virksomhed i et
Læs alt
advokatselskab, hæfter personligt sammen med selskabet for ethvert
krav, der er opstået som følge af advokatens bistand til en
klient.
Stk. 3.
Aktier eller anparter i et advokatselskab må,
jf. dog stk. 5, kun ejes af
1) advokater, der aktivt driver advokatvirksomhed i selskabet, i dets
moderselskab eller dets datterselskab, eller
2) et andet advokatselskab.
Stk. 4.
Bestyrelsesmedlemmer, bortset fra medarbejdervalgte
bestyrelsesmedlemmer, i et advokatselskab skal aktivt drive advokatvirksomhed
i selskabet eller i dets moderselskab eller dets datterselskab. Medlemmer af
direktionen i et advokatselskab skal aktivt drive advokatvirksomhed i
selskabet.
Stk. 5.
Justitsministeren fastsætter nærmere
regler for udøvelse af advokatvirksomhed i selskabsform, herunder
regler om afhændelse af en aktie eller anpart i tilfælde af en
aktionærs eller anpartshavers dødsfald eller deponering af
beskikkelse.
Stk. 6.
Medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder
reglerne i stk. 1, 3 eller 4.
Stk. 7.
I forskrifter, der udstedes i medfør af
stk. 5, kan der fastsættes straf af bøde for
overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.
Stk. 8.
For overtrædelser, der begås af
aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der
pålægges selskabet som sådant bødeansvar.«
34 b.
Efter § 127 indsættes:
»§ 127 a. § 124 og §§ 125-127 gælder
også for advokatselskaber.««
2. I § 1 indsættes efter nr. 37:
»37 a.
I § 143, stk. 2, indsættes som 3.
pkt.:
»1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for så vidt angår
advokatselskaber, jf. § 124 a.«
37 b.
§ 146, 1. pkt., affattes således:
»Klager over vederlag, som en advokat eller et advokatselskab har forlangt
for sit arbejde, kan af den, som har retlig interesse heri, indbringes for
bestyrelsen i den advokatkreds, hvor advokaten eller advokatselskabet har sit
kontor.«
37 c.
I § 147 b, stk. 1, indsættes efter
»advokat«: »eller et advokatselskab«.
37 d.
§ 147 c, stk. 1, affattes således:
»Finder Advokatnævnet, at en advokat eller et advokatselskab har
tilsidesat pligter, der følger af denne lov eller forskrifter fastsat
i medfør af loven, kan det tildele advokaten eller advokatselskabet en
advarsel eller irettesættelse eller pålægge vedkommende
eller selskabet en bøde på indtil 200.000 kr.«
37 e.
I § 147 c, stk. 2, 1. pkt., indsættes
efter »advokat«: »eller et advokatselskab«.
37 f.
I § 147 c, stk. 5, indsættes efter
»advokaten,«: »advokatselskabet,«.
37 g.
I § 147 d, stk. 1, indsættes efter
»advokaten«: »eller advokatselskabet«.
37 h.
I § 147 d, stk. 3, indsættes i 1.
og 2. pkt. efter »advokaten«: »eller advokatselskabet«.«
§ 2
Loven træder i kraft den 15. juni 2002.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at gøre det
muligt at drive advokatvirksomhed i selskabsform på
Færøerne.
Ved lov nr. 403 af 13. juni 1990 om ændring af
retsplejeloven (Dommeres habilitet, SSP-samarbejdet og advokatselskaber mv.)
blev det med virkning fra den 1. januar 1991 gjort muligt at drive
advokatvirksomhed i selskabsform i Danmark. Ved samme lovændring blev
det hidtidige forbud mod samtidig at have advokatkontor i flere retskredse
ophævet.
Færøernes landsstyre har over for
Justitsministeriet anmodet om, at der i den færøske retsplejelov
nu indføres en tilsvarende adgang til at drive advokatvirksomhed i
selskabsform på Færøerne som den, der blev indført
i Danmark ved lov nr. 403 af 13. juni 1990, dog således, at den
færøske retsplejelovs forbud mod samtidig at have advokatkontor
i flere retskredse opretholdes.
2. Gældende ret.
Den færøske retsplejelovs regler om advokater
svarer til, hvad der var gældende i Danmark frem til ændringen af
den danske retsplejelov ved lov nr. 403 af 13. juni 1990 (dog er advokater
på Færøerne ikke eneberettigede til at føre
retssager for andre).
Den færøske retsplejelov antages
således at forudsætte, at advokatvirksomhed skal udøves i
personlig form. Der vil derfor kun gennem en lovændring kunne skabes
mulighed for at drive advokatvirksomhed i selskabsform på
Færøerne.
Den færøske retsplejelov indeholder endvidere
et forbud mod, at advokater samtidig har advokatkontor i flere retskredse. Et
tilsvarende forbud i den danske retsplejelov blev som anført ovenfor
ophævet samtidig med, at der blev åbnet adgang til at drive
advokatvirksomhed i selskabsform.
Da Færøerne udgør én retskreds,
betyder forbudet i praksis, at færøske advokatvirksomheder er
afskåret fra at etablere filialer i Danmark, og at danske
advokatvirksomheder er afskåret fra at etablere filialer på
Færøerne.
3. Lovforslagets indhold
Lovforslagets bestemmelser er indholdsmæssigt
identiske med de bestemmelser om advokatselskaber, der blev indsat i den
danske retsplejelov ved lov nr. 403 af 16. juni 1990, bortset fra, at
forbudet mod samtidig at have advokatkontor i flere retskredse i
overensstemmelse med landsstyrets henstilling ikke foreslås
ophævet.
På samme måde som i Danmark skal
advokatvirksomhed i selskabsform på Færøerne således
kun kunne udøves under nogle særlige betingelser.
Det søges navnlig sikret, at selskabet i samme
omfang som en personligt drevet advokatvirksomhed vil være
uafhængig af interesser, der er advokatvirksomheden uvedkommende, og
som kan være stridende mod klientens interesser. Dette sker gennem
regler om, hvem der kan besidde aktier eller anparter i et advokatselskab, og
gennem regler om, hvem der kan være medlemmer af bestyrelse og
direktion. Det tillægges således stor betydning, at
advokatvirksomheder ikke på grund af finansieringen af virksomhedernes
kapitalgrundlag kan domineres af interesser, der ville kunne svække den
generelle tillid til advokaters uafhængighed. Det foreslås
endvidere, at den gældende selskabslovgivnings regler om
hæftelsesforhold suppleres med en regel i retsplejeloven om, at den
enkelte advokat, der har rådgivet eller i øvrigt ydet bistand
til en klient, tillige hæfter med sin personlige formue for eventuelle
krav fra klienten, der er opstået som følge af advokatens
bistand. Udøvelse af advokatvirksomhed i selskabsform vil derfor ikke
indebære nogen svækkelse af grundlaget for den enkelte advokats
professionsansvar. Den enkelte advokat vil således i udøvelsen
af sin virksomhed fortsat være undergivet reglerne om de særlige
advokatpligter, selv om virksomheden udøves i selskabsform.
Ud over disse betingelser indeholder forslaget en
bemyndigelse til justitsministeren til at fastsætte nærmere
regler for udøvelse af advokatvirksomhed i selskabsform. Bemyndigelsen
svarer til bemyndigelsen efter retsplejelovens § 124, stk. 5, som
er udnyttet ved Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 824 af 10.
december 1990 om advokatselskaber. Det forudsættes, at en lignende
bekendtgørelse udstedes med virkning for Færøerne.
Det foreslås endvidere, at overtrædelse af de
særlige regler for udøvelse af advokatvirksomhed i selskabsform
kan straffes med bøde, og at reglerne i retsplejelovens
§§ 125-127 om de særlige advokatpligter samt reglerne om
Advokatnævnets kompetence til at træffe afgørelse i
disciplinærsager og i sager vedrørende salærklager tillige
finder anvendelse for så vidt angår advokatselskaber. Forbudet
mod at have advokatkontor i flere retskredse vil også finde anvendelse
på advokatselskaber.
I lovforslaget er der taget stilling til, under hvilke
betingelser et selskab må udøve advokatvirksomhed.
Af forslaget følger endvidere, at andre juridiske
personer end advokatselskaber ikke må udøve
advokatvirksomhed.
Ved vurderingen af, om en juridisk person kan anses for at
»udøve advokatvirksomhed« i lovforslagets forstand, vil det efter
forslaget være afgørende, om de hensyn, der ligger bag de
opstillede betingelser for etableringen af advokatselskaber, gør sig
gældende i samme omfang for så vidt angår den virksomhed,
som den pågældende juridiske person udøver. Det
gælder navnlig behovet for at sikre advokatvirksomhedens
uafhængighed. De rådsøgende knytter traditionelt til
begrebet og titlen »advokat« en forventning om uafhængighed og dermed
loyal varetagelse af klientens interesser.
»Advokatvirksomhed« kan beskrives som juridisk
rådgivning og i forbindelse hermed økonomisk og anden
rådgivning til klienten samt repræsentation af denne for
domstolene og over for andre offentlige myndigheder og organisationer samt i
retslige spørgsmål og tvister i øvrigt.
Efter »vinkelskriverloven«, (lov om ydelse af juridisk
bistand samt om inkasso- og detektivvirksomhed mv.), er det endvidere kun
advokater, der lovligt kan tilbyde juridisk rådgivning og bistand og
annoncere med disse tjenesteydelser. »Vinkelskriverloven« er sat i kraft for
Færøerne ved § 4 i lov nr. 92 af 23. februar 1988.
Afgørende for, om advokatvirksomheden reelt
må anses for »udøvet« af en juridisk person, vil efter en
gennemførelse af lovforslaget ikke alene være, om den er
udøvet af en advokat, men vil tillige bero på den ramme,
hvorunder den juridiske bistand ydes. Er den pågældende advokat
således - f.eks. gennem en instruktionsbeføjelse fra en juridisk
person eller på grund af en juridisk persons finansiering af
virksomhedens kapitalgrundlag - afhængig af interesser, der er
advokatvirksomheden uvedkommende, vil den juridiske person efter lovforslaget
udøve advokatvirksomhed.
Er en advokat ansat hos en juridisk person (et selskab, en
forening mv.) med det formål bl.a. at yde den juridiske persons
klienter, kunder eller medlemmer bistand i form af juridisk rådgivning
og vejledning samt i tilknytning hertil at føre sager for
administrative eller dømmende myndigheder for disse persongrupper,
må den juridiske person efter lovforslaget anses for at drive
advokatvirksomhed.
Højesteret har i en kendelse af 27. april 1989
(Ugeskrift for Retsvæsen 1989, side 591) taget stilling til, hvorvidt
en advokat, der er ansat i en landboforening med det formål bl.a. at
yde advokatbistand til foreningens medlemmer, har møderet for
byretten. Den pågældende advokat var lønnet af foreningen
og principielt undergivet instruktionsbeføjelse fra foreningens
bestyrelse. Højesteret fandt, at retten til at give møde for
byret og for Sø- og Handelsretten, der efter retsplejelovens
§ 132 tilkommer enhver advokat, ikke berøres af den
pågældende advokats ansættelsesforhold.
Efter indførelsen af regler om advokatselskaber i
den danske retsplejelov anses et sådant tilfælde i dag for
advokatvirksomhed, der kun må udøves af et advokatselskab efter
lovens regler. Det samme vil efter lovforslaget blive retstilstanden på
Færøerne.
En gennemførelse af lovforslaget vil således
medføre, at heller ikke en forening på Færøerne vil
kunne tilbyde sine medlemmer juridisk bistand som beskrevet ovenfor gennem en
i foreningen ansat advokat medmindre foreningen ændres til et
advokataktie- eller anpartsselskab og derved opfylder de betingelser, der
efter lovforslaget stilles for at sikre advokatvirksomhedens
uafhængighed.
Den mere begrænsede form for juridisk præget
rådgivning og bistand, som traditionelt har været ydet af
ikke-erhvervsdrivende landboforeninger, husmandsforeninger, fagforeninger og
lignende, som et accessorium til foreningens øvrige serviceydelser
over for dennes medlemmer, herunder f.eks. dokumentudfærdigelse, vil
ikke blive berørt af forslaget. Vinkelskriverloven forbyder dog en
egentlig markedsføring af sådanne accessoriske ydelser.
I øvrigt vil den virksomhed, der udøves af
retshjælpsinstitutioner, ikke blive berørt af forslaget.
Afgrænsningen må i øvrigt i de enkelte
tilfælde overlades til domstolene, idet der i tvivlstilfælde
bør lægges vægt på, om en rådgivning har
været baseret på det særlige tillidsforhold, der er
kendetegnende for forholdet mellem en advokat og dennes klienter.
4. Lovtekniske spørgsmål
Den færøske retsplejelov er lovteknisk
etableret ved, at reglerne i lovbekendtgørelse nr. 555 af 1. november
1984 af lov om rettens pleje er sat i kraft for Færøerne med
visse ændringer.
De ændringer, der ved ikraftsættelsen blev
foretaget i forhold til den danske retsplejelov (som den forelå ved
lovbekendtgørelsen af 1. november 1984) er særligt opregnet i
lovens § 1, der ved lovens ikrafttræden indeholdt 121 punkter. Det
er derfor af lovtekniske grunde nødvendigt, at de ændringer, der
foretages ved dette lovforslag, foretages ved tilføjelse af nye
punkter med ændringer. Ved lov nr. 143 af 8. marts 1995, lov nr. 1082
af 20. december 1995 og lov nr. 365 af 2. juni 1999 er der tidligere
foretaget ændringer af den færøske retsplejelov, der
på samme måde har tilføjet nye punkter til opregningen af
ændringer i lovens § 1. Den færøske retsplejelov er
således vanskelig at læse.
Der er imidlertid på Færøerne nedsat et
udvalg, som har til opgave at foretage en samlet revision og sammenskrivning
af den færøske retsplejelov, så der udarbejdes en
selvstændig retsplejelov for Færøerne. Dette vil betyde,
at loven bliver mere overskuelig og dermed lettere tilgængelig, og
kommende lovændringer vil teknisk blive enklere.
5. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser
mv.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller
administrative konsekvenser for staten. Det bemærkes, at
spørgsmål om selskabsbeskatning mv. er et færøsk
særanliggende.
Lovforslaget har endvidere ingen økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet eller borgerne og indeholder
ikke miljømæssige konsekvenser eller EU-retlige aspekter.
Positive konsekvenser/
mindre udgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Ingen EU-retlige aspekter
6. Hørte myndigheder mv.
Lovforslaget har været sendt til høring hos
Færøernes Hjemmestyre, Sorenskriveren (dommeren) og Landfogeden
(politimesteren) på Færøerne, Advokatfelag Føroya
(den færøske advokatforening) og Advokatrådet i
Danmark.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1.
Til nr. 1.
Til § 124 a
Forslaget til ny § 124 a indebærer, at der i
retsplejeloven for Færøerne skabes hjemmel til at kunne drive
advokatvirksomhed i aktie- og anpartsselskabsform. Disse advokatselskaber vil
herefter gennem de i eller for selskabet virkende advokater kunne
udøve advokatvirksomhed. Derimod vil selskabet som sådant ikke
kunne opnå beskikkelse som advokat og vil derfor f.eks. ikke kunne
optræde som advokat for en klient.
Den foreslåede § 124 a er med en enkelt
undtagelse, jf. nedenfor om stk. 8, identisk med § 124 i den
gældende danske retsplejelov. Når bestemmelsen i den
færøske retsplejelov får paragrafnummeret 124 a, og ikke
124, skyldes det, at den færøske retsplejelovs § 124 om
forbud mod at have advokatkontor i flere retskredse foreslås
opretholdt. Det tilsvarende forbud i den danske retsplejelov blev som
anført i lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 1
ophævet i forbindelse med indførelsen af regler om
advokatselskaber i Danmark.
Efter stk. 1 må advokatselskaber kun
etableres i aktie- eller anpartsselskabsform, og man vil således efter
lovforslaget ikke kunne anvende f.eks. et kommanditselskab som rammen for en
advokatvirksomhed. Muligheden for som efter den gældende retstilstand
at drive advokatvirksomhed i personlig form eller som et interessentskab,
hvor samtlige deltagende interessenter arbejder som advokater i virksomheden,
berøres ikke af forslaget.
Et selskab, der driver advokatvirksomhed, må efter
forslaget ikke tillige drive anden form for virksomhed. Efter forslaget skal
advokatvirksomheden over for omverdenen gennem sit navn klart tilkendegive,
at virksomheden drives i selskabsform, og at der er tale om et
advokatselskab.
Bestemmelsen i stk. 2 indebærer, at en
advokat, der driver advokatvirksomhed i selskabsform, hæfter personligt
og solidarisk med selskabet for enhver forpligtelse og ethvert ansvar, der
udspringer af den pågældende advokats rådgivning og
sagsførelse mv., uanset om aftalen formelt er indgået mellem
klienten og selskabet. Derudover hæfter advokatselskabet i
overensstemmelse med reglerne i selskabslovgivningen med sin formue for
kravet. Den enkelte advokat vil derfor, selv om han eller hun som ansat eller
medejer udøver sin advokatvirksomhed gennem et advokatselskab,
personligt være fuldt ansvarlig for den bistand, vedkommende yder. Den
klient, som har lidt et tab som følge af f.eks. fejlagtig
rådgivning, vil herefter kunne rette sit erstatningskrav såvel
mod det advokatselskab, som klienten har kontraheret med, som mod den eller
de advokater, der har behandlet sagen og ydet klienten rådgivning. De
øvrige ejere af selskabet vil derimod ikke hæfte personligt, men
alene med deres indskud i selskabet.
Bestemmelsen indeholder i stk. 3 en
begrænsning af den kreds, der kan besidde aktier eller anparter i et
advokatselskab. Baggrunden for disse regler er ønsket om at sikre, at
det personlige tillidsforhold, der består mellem klient og advokat, og
som hviler på den enkelte advokats uafhængighed og loyale
varetagelse af klientens interesser, ikke svækkes som følge af,
at advokaten virker i et advokatselskab.
Efter bestemmelsen vil det således kun være
bestallingshavende advokater, der aktivt driver advokatvirksomhed, som gennem
ejerskab kan øve indflydelse på driften af et advokatselskab.
Det er endvidere et krav, at aktionæren eller anpartshaveren gennem sin
virksomhed er tilknyttet det pågældende advokatselskab enten
direkte eller gennem virke i dets moder- eller datterselskab. Derudover er
der mulighed for, at et advokatselskabs aktier eller anparter kan ejes af et
andet advokatselskab.
Begrænsningen i kredsen af de personer, der kan
være medlem af bestyrelsen for et advokatselskab, jf.
stk. 4, tilsigter ligeledes at varetage hensynet til selskabets
uafhængighed af uvedkommende interesser. Disse begrænsninger
medfører ingen ændring i forhold til selskabslovenes regler om
medarbejderes adgang til at vælge bestyrelsesmedlemmer.
Den daglige ledelse af advokatselskabet, der
forestås af direktionen, kan efter forslaget alene varetages af
personer, der gennem virke som advokat i det pågældende selskab
er tæt knyttet til virksomheden.
Justitsministeren kan efter stk. 5
fastsætte nærmere regler om en advokats adgang til at beholde
aktier eller anparter i et advokatselskab i tilfælde, hvor advokaten
på grund af sygdom eller alder har deponeret sin beskikkelse, samt
regler for fremgangsmåden ved afhændelse af aktier eller anparter
i tilfælde af dødsfald.
Justitsministeren bemyndiges endvidere til at udstede
nærmere regler for advokatselskaber. I medfør af den tilsvarende
bestemmelse i den danske retsplejelovs § 124, stk. 5, har
Justitsministeriet udstedt bekendtgørelse nr. 824 af 10. december 1990
om advokatselskaber, der bl.a. fastsætter regler om, at aktierne eller
anparterne skal lyde på navn, og at disse ikke kan være
omsætningspapirer. Endvidere fastsætter bekendtgørelsen
nærmere regler om fremgangsmåden ved afhændelse af aktier
eller anparter, om udøvelse af stemmeret for aktien eller anparten og
om likvidation af selskabet. Med henblik på at hindre omgåelse af
reglerne om, hvem der kan eje aktier eller anparter, fastsætter
bekendtgørelsen også regler om selskabets adgang til at udstede
gældsbreve, som vil kunne ombyttes til aktier eller anparter i
selskabet (konvertible gældsbreve).
Efter bestemmelserne i stk. 6 og 8 kan
en advokat eller et advokatselskab pålægges straf af bøde
ved overtrædelse af reglerne i stk. 1, 3 eller 4. Ligeledes kan
der efter stk. 7 i de forskrifter, der udstedes i medfør af
stk. 5, fastsættes bestemmelser om bødestraf for en
advokats eller et advokatselskabs overtrædelse af regler i
forskrifterne.
Ved lov nr. 474 af 12. juni 1996 blev der indsat
særlige regler i straffelovens 5. kapitel om strafansvar for juridiske
personer. Disse regler er imidlertid ikke sat i kraft for
Færøerne. Stk. 8 er udformet under hensyn hertil.
Til § 127 a.
Forslaget medfører, at reglerne om de særlige
advokatpligter i § 125 og § 126 samt reglerne om advokaters pligter
med hensyn til behandling af betroede midler (klientkontoreglerne,
§ 127) også gælder for advokatselskabet som sådan.
Endvidere medfører forslaget, at forbudet i § 124 mod samtidig at
have advokatkontor i flere retskredse også gælder for
advokatselskaber.
Til nr. 2.
Til § 143, stk. 2, 3. pkt.
Det foreslås, at Advokatrådets tilsynspligt og
adgang til at indklage en advokat for Advokatnævnet tillige finder
anvendelse for advokatselskaber.
Til § 146, 1. pkt.
Bestemmelsen i § 146 fastlægger
Advokatnævnets kompetence til at træffe afgørelse
vedrørende klager over en advokats salærberegning. Det
foreslås, at Advokatnævnet også skal have kompetence til at
træffe afgørelse vedrørende et advokatselskabs
salærberegning, og forslaget indebærer endvidere, at en klage kan
indbringes for den advokatkreds, hvor advokatselskabet har sit kontor. Da
færøske advokater og advokatselskaber, der praktiserer deres
virksomhed på Færøerne, fortsat kun vil kunne have kontor
på Færøerne, vil klagen skulle indbringes for advokatkreds
1, der omfatter København og Frederiksberg samt Københavns Amt,
Færøerne og Grønland.
Til § 147 b-d.
Retsplejeloven for Færøerne indeholder i
§ 147 b-d regler om Advokatnævnets kompetence til at træffe
afgørelse i disciplinærsager vedrørende advokater samt
regler om advokatens adgang til at indbringe Advokatnævnets
afgørelse for landsretten. Disse disciplinærsager
vedrører overtrædelse af de særlige advokatpligter, der er
fastsat dels i retsplejeloven for Færøerne og
bekendtgørelser udstedt i medfør af denne, dels i den
Vedtægt for Det danske Advokatsamfund, som Justitsministeriet har
godkendt, og i Advokatsamfundets regler for god advokatskik og kollegialitet
mv.
Disse regler indeholder bl.a. bestemmelser om god
advokatskik, herunder regler om annoncering og anvendelse af firmanavn.
Den enkelte advokat vil fortsat, selv om advokaten
udøver sin virksomhed i selskabsform, kunne indklages for
Advokatnævnet. Forslaget indebærer, at klager over selskabet som
sådant tillige vil kunne indbringes for Advokatnævnet efter disse
regler. Der vil navnlig i tilfælde, hvor reglerne om anvendelse af
firmanavn og reglerne om annoncering overtrædes, samt hvor
klientkontoreglerne ikke overholdes, kunne tænkes at være behov
for at kunne klage over selskabet som sådant. Der vil endvidere efter
forslaget ikke være noget til hinder for, at såvel selskabet som
den advokat, der direkte har givet anledning til klage, indbringes for
Advokatnævnet.
Det foreslås i den forbindelse, at reglen i
§ 147 c, stk. 1, hvorefter Advokatnævnet kan give en advokat
en advarsel eller pålægge denne en bøde på indtil
50.000 kr., tillige skal finde anvendelse for advokatselskaber. På
samme måde som ved ændringen af den danske retsplejelov i 1990
foreslås beløbsgrænsen samtidig forhøjet til
200.000 kr. Bestemmelsen i § 147 c, stk. 2, 1. pkt., hvorefter en
advokat kan pålægges tvangsbøder, foreslås ligeledes
ændret, således at den også omfatter advokatselskaber.
Advokatnævnet har endvidere efter den
færøske retsplejelovs § 147 c, stk. 2, 2. pkt.,
mulighed for at fratage en advokat en sag, hvis det skønnes
fornødent, og efter § 147 c, stk. 3, kan Advokatnævnet
frakende advokaten retten til helt eller delvis at udøve
advokatvirksomhed. Disse regler foreslås ikke overført på
advokatselskaber, idet regler om frakendelse af retten til at udøve en
bestemt virksomhed generelt ikke finder anvendelse på selskaber.
Sådanne regler ville ikke hindre personerne bag selskabet i at
fortsætte virksomheden i et nyt selskab.
Til § 2.
Bestemmelsen fastsætter lovens
ikrafttrædelsestidspunkt til den 15. juni 2002.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov nr. 92 af 23. februar 1988 for Færøerne om rettens
pleje, om ændring af lov om retsafgifter, om ændring af lov om
børns retsstilling og om ikrafttrædelse af lov om ydelse af
juridisk bistand samt om inkasso- og detektivvirksomhed mv., som ændret
ved § 3 i lov nr. 143 af 8. marts 1995, § 1 i lov nr. 1082 af 20.
december 1995 og lov nr. 365 af 2. juni 1999, foretages følgende
ændringer:
1.
I § 1 indsættes efter nr. 34:
»34 a.
Efter § 124 indsættes:
»§ 124 a. Advokatvirksomhed må ud over i
enkeltmandsvirksomhed eller i et fællesskab af advokater kun
udøves af et advokatselskab, der drives i aktie- eller
anpartsselskabsform. Et advokatselskab må alene have til formål
at drive advokatvirksomhed og er pligtig og eneberettiget til i navnet at
benytte ordene »advokataktieselskab« eller »advokatanpartsselskab« eller
deraf dannede forkortelser. Uanset 1. og 2. pkt. må foreninger,
interesseorganisationer og lignende som mandatar udføre retssager for
deres medlemmer inden for foreningens interesseområde.
Stk. 2.
En advokat, der udøver virksomhed i et
advokatselskab, hæfter personligt sammen med selskabet for ethvert
krav, der er opstået som følge af advokatens bistand til en
klient.
Stk. 3.
Aktier eller anparter i et advokatselskab må,
jf. dog stk. 5, kun ejes af
1) advokater, der aktivt driver advokatvirksomhed i selskabet, i dets
moderselskab eller dets datterselskab, eller
2) et andet advokatselskab.
Stk. 4.
Bestyrelsesmedlemmer, bortset fra medarbejdervalgte
bestyrelsesmedlemmer, i et advokatselskab skal aktivt drive advokatvirksomhed
i selskabet eller i dets moderselskab eller dets datterselskab. Medlemmer af
direktionen i et advokatselskab skal aktivt drive advokatvirksomhed i
selskabet.
Stk. 5.
Justitsministeren fastsætter nærmere
regler for udøvelse af advokatvirksomhed i selskabsform, herunder
regler om afhændelse af en aktie eller anpart i tilfælde af en
aktionærs eller anpartshavers dødsfald eller deponering af
beskikkelse.
Stk. 6.
Medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder
reglerne i stk. 1, 3 eller 4.
Stk. 7.
I forskrifter, der udstedes i medfør af
stk. 5, kan der fastsættes straf af bøde for
overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.
Stk. 8.
For overtrædelser, der begås af
aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der
pålægges selskabet som sådant bødeansvar.«
34 b.
Efter § 127 indsættes:
»§ 127 a. § 124 og §§ 125-127 gælder
også for advokatselskaber.««
2.
I § 1 indsættes efter nr. 37:
§ 143.
- - -
»37 a.
I § 143, stk. 2, indsættes som 3.
pkt.:
Stk. 2.
Advokatsamfundets bestyrelse, der benævnes
Advokatrådet, fører tilsyn med advokaterne og deres autoriserede
fuldmægtige. Finder rådet, at en advokat ikke har handlet i
overensstemmelse med de pligter, stillingen medfører, kan det indklage
den pågældende for advokatnævnet.
»1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for så vidt angår
advokatselskaber, jf. § 124 a.«
Stk. 3
. - - -
37 b.
§ 146, 1. pkt., affattes således:
§ 146.
Klager over vederlag, som en advokat har forlangt for
sit arbejde, kan af den, som har retlig interesse heri, indbringes for
bestyrelsen i den advokatkreds, hvor advokaten har sit kontor.
»Klager over vederlag, som en advokat eller et advokatselskab har forlangt
for sit arbejde, kan af den, som har retlig interesse heri, indbringes for
bestyrelsen i den advokatkreds, hvor advokaten eller advokatselskabet har sit
kontor.«
§ 147 b.
Klager over, at en advokat har tilsidesat pligter,
der følger af denne lov eller af forskrifter fastsat i medfør
af denne lov, kan indbringes for advokatnævnet.
37 c.
I § 147 b, stk. 1, indsættes efter
»advokat«: »eller et advokatselskab«.
Stk. 2
. - - -
37 d.
§ 147 c, stk. 1, affattes
således:
§ 147 c.
Finder advokatnævnet, at en advokat har
tilsidesat pligter, der følger af denne lov eller forskrifter fastsat
i medfør af loven, kan det tildele advokaten en advarsel eller
irettesættelse eller pålægge vedkommende en bøde
på indtil 50.000 kr.
»Finder Advokatnævnet, at en advokat eller et advokatselskab har
tilsidesat pligter, der følger af denne lov eller forskrifter fastsat
i medfør af loven, kan det tildele advokaten eller advokatselskabet en
advarsel eller irettesættelse eller pålægge vedkommende
eller selskabet en bøde på indtil 200.000 kr.«
§ 147 c.
- - -
Stk. 2.
Advokatnævnet kan under anvendelse af
tvangsbøder pålægge en advokat at opfylde en forpligtelse
som nævnt i stk. 1.
37 e.
I § 147 c, stk. 2, 1. pkt., indsættes
efter »advokat«: »eller et advokatselskab«.
Stk. 5.
Advokatnævnet sender meddelelse om en
afgørelse til klageren, advokaten, advokatrådet og
justitsministeriet. Nævnet kan offentliggøre
afgørelsen.
37 f.
I § 147 c, stk. 5, indsættes efter
»advokaten,«: »advokatselskabet,«.
§ 147 d.
Advokatnævnets afgørelse efter
§ 147 c, stk. 1 og 2, kan indbringes for landsretten af advokaten.
Landsretten kan stadfæste, ophæve eller ændre
afgørelsen.
Stk. 2
. - - -
37 g.
I § 147 d, stk. 1, indsættes efter
»advokaten«: »eller advokatselskabet«.
Stk. 3.
Afgørelsen indbringes ved, at advokaten
anlægger sag mod advokatnævnet i den borgerlige retsplejes
former. Sagen anlægges ved den landsret, i hvis kreds advokaten har
kontor.
37 h.
I § 147 d, stk. 3, indsættes i
1. og 2. pkt. efter »advokaten«: »eller
advokatselskabet«.«
§ 2
Loven træder i kraft den 15. juni 2002.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Advokatselskaber) Retsinformation · 16. april 2002
- Forslag til Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje og forskellige andre love (Behandling af værgemålssager, ajourføring af regler om advokaters virksomhed, digital-, tele- og videokommunikation, afskaffelse af hæftestraffen m.v.) Retsinformation · 26. marts 2009
- Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje og forskellige andre love (Behandling af værgemålssager, ajourføring af regler om advokaters virksomhed, digital-, tele- og videokommunikation, afskaffelse af hæftestraffen m.v.) Retsinformation · 13. juni 2009
- Lov om ændring af retsplejeloven, lov for Færøerne om udgifterne i strafferetsplejen og lov for Færøerne om rettens pleje (Suppleanter til Den Særlige Klageret, ophævelse af pligten til at betale afsoningsomkostninger på Færøerne og administreret dommerembede på Færøerne m.v.) Retsinformation · 9. marts 1995
- Skriftlig fremsættelse (30. januar 2002) - L 71 Retsinformation · 30. januar 2002
- Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Advokatselskabers navn, sammensætningen af advokatselskabers bestyrelse og direktion m.v.) Retsinformation · 25. februar 2009