Forslag til Lov om ændring af straffeloven
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 8. oktober 1998 af
justitsministeren (Frank Jensen)
Forslag
til
Lov om ændring af straffeloven
(Afkriminalisering af prostitution m.v. samt
kriminalisering af kunder til prostituerede under 18 år)
§ 1
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 648 af 12. august 1997,
som ændret ved § 3 i lov nr. 403 af 26. juni 1998 og § 3 i lov nr. 473
af 1. juli 1998, foretages følgende ændringer:
1.
§§ 198 og 199 ophæves.
2.
Efter § 223 indsættes:
»§ 223 a.
Den, der som kunde har samleje med en person under
18 år, der helt eller delvis ernærer sig ved prostitution,
straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2
år.«
3.
I § 224 ændres »§§ 216-223« til:
»§§ 216-223 a«.
4.
I § 225 ændres »222-223« til: »222-223 a«.
5.
§ 229, stk. 3-5, ophæves.
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli
Læs alt
1999.
Stk. 2.
Loven medfører ikke, at spil, prostitution og
understøttelse fra kvinder, der ernærer sig ved prostitution,
anses som lovlige erhverv.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne, men kan ved kongelig
anordning helt eller delvis sættes i kraft for denne landsdel med de
afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget har to hovedelementer.
For det første
foreslås det at
afkriminalisere prostitution m.v. I tilknytning hertil foreslås det, at
det ikke længere skal være strafbart at lade sig underholde af
eller dele bolig med en prostitueret kvinde, når der ikke er tale om
udnyttelse af den prostituerede.
Straffelovens bestemmelse om straf for at overtræde
et påbud om at søge lovligt erhverv anvendes ikke længere
i praksis. Den foreslåede afkriminalisering af prostitution m.v. har
således alene til formål at markere, at prostitution i sig selv
ikke bør anses som en kriminel aktivitet. Prostitution er derimod
både et udtryk for og årsag til sociale problemer, som bedst
løses i det socialpolitiske regi. Afkriminaliseringen skal ikke
indebære, at prostitution i øvrigt anses som et lovligt erhverv.
Det præciseres derfor i lovforslaget, at afkriminaliseringen ikke
ændrer ved de prostitueredes stilling i henhold til anden
lovgivning.
For det andet
foreslås det gjort strafbart at
være kunde til en mandlig eller kvindelig prostitueret under 18
år. Dette forslag skal ses som et led i den bredspektrede indsats mod
seksuelt misbrug af mindreårige, som allerede er i gang.
Det foreslås endelig at ophæve straffelovens
bestemmelse om straf for vanemæssig og selvforskyldt lediggang,
såkaldt løsgængeri. Bestemmelsen anvendes ikke
længere i praksis.
2. Baggrunden for lovforslaget
2.1. Afkriminalisering af prostitution m.v.
2.1.1.
Prostitution er ikke direkte kriminaliseret i
dansk ret, men kan efter straffelovens § 199 straffes med hæfte
eller fængsel indtil 1 år, hvis en person overtræder et
påbud fra politiet om at søge lovligt erhverv. Et sådant
påbud skal efter bestemmelsen gives til den, der hengiver sig til
lediggang »under sådanne forhold, at der er grund til at antage, at han
(eller hun) ikke søger at ernære sig på lovlig vis.« Det
fremgår af § 199, stk. 2, at spil, utugt (prostitution) og
understøttelse fra kvinder, der ernærer sig ved utugt, ikke
anses som lovlige erhverv.
Bestemmelsen i § 199 omfatter kun tilfælde,
hvor den pågældende har det ulovlige erhverv som eneste erhverv.
Personer, der kun bruger indtægter fra f.eks. prostitution som
supplement til indtægterne ved et lovligt erhverv, er ikke omfattet af
bestemmelsen. Bestemmelsen omfatter i øvrigt både heteroseksuel
og homoseksuel prostitution.
Bestemmelsen i § 199 blev tidligere næsten
udelukkende anvendt over for ugifte prostituerede uden andet arbejde. Som
nævnt bruges bestemmelsen nu ikke længere i praksis.
Straffelovens § 199 suppleres af bestemmelsen i
§ 233, som indeholder et forbud mod at opfordre eller indbyde til utugt
eller stille usædelig levevis til skue på en måde, der er
egnet til at forulempe andre eller at vække offentlig forargelse.
Foruden direkte henvendelser til kunder omfatter denne bestemmelse bl.a.
annoncering med prostitution i blade m.v.
Straffelovens § 233 omfatter kun meget grove eller
særligt anstødelige forhold, og denne bestemmelse suppleres af
normalpolitivedtægtens § 5, hvorefter det er forbudt på
eller ud til en vej eller andre steder, hvortil der er almindelig adgang, at
vise uanstændig opførsel, herunder ved uanstændig
blottelse af legemet eller ved at opfordre til utugt. Det er »ud til en vej«,
hvis de vejfarende ikke kan undgå at se den uanstændige
opførsel, når de passerer forbi.
§ 5 omfatter mundtlige udtalelser og fysiske
handlinger på eller ud til en vej. Efter normalpolitivedtægtens
§ 12 kan der på disse steder i visse tilfælde også
gribes ind over for plakater, skrifter eller billeder, som er af
anstødelig eller fornærmelig karakter.
Efter normalpolitivedtægtens § 6 kan politiet
bl.a. forbyde enhver, der opholder sig på en vej, at stå stille
dér eller at færdes frem og tilbage på kortere
strækninger, hvis der er begrundet formodning om, at den
pågældende udøver et ulovligt erhverv på stedet. I
hovedstadsområdet og enkelte andre steder er § 6 udvidet med
stk. 2-4, der giver politiet hjemmel til at lade et forbud gælde
for et nærmere angivet tidsrum, dog højst 2 år.
Bestemmelsen i straffelovens § 233 er stort set ikke
blevet brugt i praksis. Tiltale rejses i stedet efter de ovenfor nævnte
bestemmelser i politivedtægten.
Straffelovens §§ 228 og 229 indeholder nogle
bestemmelser om forhold, der består i at fremme »kønslig
usædelighed«, herunder »erhvervsmæssig utugt«.
§ 228, stk. 1, drejer sig om rufferi. Herunder
hører bl.a. bordeldrift samt tilfælde, hvor gerningsmanden
forleder nogen til at søge fortjeneste ved kønslig
usædelighed med andre eller afholder nogen, der driver erhverv ved
kønslig usædelighed, fra at opgive det. Efter § 228,
stk. 2, straffes bl.a. den, der tilskynder eller bistår en person
under 21 år til at søge erhverv ved kønslig
usædelighed.
Efter § 229, stk. 1, straffes den, der for
vindings skyld eller i oftere gentagne tilfælde optræder som
mellemmand ved kønslig usædelighed, og den, som udnytter en
andens erhverv ved kønslig usædelighed. »Udnyttelse« foreligger,
hvis der er tale om forhold, som har en mere varig karakter, og som giver den
pågældende en økonomisk fordel, som vedkommende ikke har
et retligt eller naturligt krav på. Efter bestemmelsens stk. 3 og
4 straffes mænd, som helt eller delvis lader sig underholde af en
prostitueret kvinde, eller som imod politiets advarsel deler bolig med en
kvindelig prostitueret. Sønner under 18 år, som kvinden har
pligt til at forsørge, kan dog ikke straffes efter stk. 3 og 4,
jf. bestemmelsens stk. 5.
2.1.2.
Det har også tidligere været
overvejet at ophæve bestemmelsen i straffelovens § 199 om straf
for ikke at efterkomme et påbud om at søge lovligt erhverv.
Folketinget drøftede spørgsmålet i begyndelsen af 1970
erne på baggrund af et privat lovforslag. Justitsministeriets
Kriminalforsorgsudvalg foreslog i betænkning nr. 678/1973 om
prostitution at ophæve bestemmelsen, og også
Straffelovrådet har stillet forslag herom, jf. betænkning nr.
1099/1987 (Betænkning om strafferammer og
prøveløsladelse).
Justitsministeriet indhentede endvidere i 1996 en
udtalelse om spørgsmålet fra Rigsadvokaten, samtlige
statsadvokater, Politidirektøren i København og Foreningen af
Politimestre i Danmark. Ingen af disse myndigheder m.v. havde indvendinger
mod at ophæve straffelovens § 199.
Som ovenfor nævnt bruges straffelovens § 199
ikke længere i praksis. Efter regeringens opfattelse bør
straffebestemmelsen ikke opretholdes, navnlig under hensyn til, at man
på dette område i virkeligheden ikke ønsker at straffe,
men at hjælpe de pågældende.
En ophævelse af straffebestemmelsen skal alene ses
som udtryk for et ændret syn på de enkelte prostituerede.
Bagmandsvirksomhed bør fortsat bekæmpes med straf. Prostitution
bør også fortsat bekæmpes, blot ikke med straf, og
fjernelsen af den formelle straftrussel over for de prostituerede bør
således ikke medføre, at prostitution anses som et lovligt
erhverv i forhold til anden lovgivning, f.eks.
arbejdsmarkedslovgivningen.
En indvending mod at ophæve straffelovens § 199
kunne være, at prostitution som følge heraf måske vil
blive »markedsført« mere åbenlyst eller aggressivt. De ovenfor
nævnte bestemmelser i politivedtægten giver imidlertid mulighed
for at gribe ind over for visse påtrængende former for
reklamering m.v. F.eks. vil »udstilling« af prostituerede i gadevinduer ikke
være tilladt.
Da strafbestemmelsen i § 199 ikke længere
håndhæves, vil det næppe i sig selv have særlige
virkninger i forhold til resocialiseringsbestræbelserne over for de
prostituerede m.v., hvis bestemmelsen ophæves. Der er imidlertid brug
for at udvikle den sociale indsats i forhold til prostitutionsmiljøet.
Dette arbejde er allerede i gang.
I 1996 blev der således i flere kommuner
gennemført en række såkaldte sluseprojekter.
Formålet med projekterne var at skabe bedre kontakt mellem de
prostituerede og de kommunale sagsbehandlere med henblik på at
støtte de prostituerede og eventuelt hjælpe dem ud af
prostitutionen. Resultaterne af sluseprojekterne er sammenfattet i rapporten
»Sagsbehandleres viden om prostitution«, 1997, som også anbefaler nye
modeller for samordningen af den sociale indsats på dette
område.
Socialministeriet tog i slutningen af 1996 initiativ til
at kortlægge den samlede indsats på prostitutionsområdet i
Danmark. Indsatsen er beskrevet i rapporten »Prostitution i Danmark i 1990
erne«, udarbejdet af Socialministeriets formidlingscenter i
Storkøbenhavn.
I 1997 er der oprettet et landsdækkende center for
forebyggende og socialt arbejde for kvindelige og mandlige prostituerede, det
såkaldte PRO-Center. Centret skal i en 3-årig
forsøgsperiode rådgive myndigheder og institutioner m.v. med
henblik på at forebygge og mindske udbredelsen af prostitution og
løse de prostitueredes sociale og sundhedsmæssige problemer.
Centret skal endvidere formidle viden og erfaringer på
området.
2.1.3.
Justitsministeriet har overvejet, om der er
behov for at opretholde bestemmelsen i straffelovens § 233, der som
ovenfor nævnt stort set ikke har været anvendt. I praksis rejses
der alene tiltale efter bestemmelserne i politivedtægten, men disse
regler vil normalt ikke kunne anvendes over for reklamering i blade m.v.
Efter Justitsministeriets opfattelse kan det ikke
udelukkes, at der fortsat vil være behov for et strafferetligt
værn mod groft anstødelig reklamering med salg af seksuelle
ydelser. På denne baggrund finder Justitsministeriet, at bestemmelsen i
straffelovens § 233 bør opretholdes.
2.1.4.
I forbindelse med en afkriminalisering af
prostitution bør også bestemmelserne i straffelovens § 229,
stk. 3-5, om »passivt« alfonseri ophæves. Hvis prostitution ikke
længere er forbundet med et (indirekte) strafansvar, bør det
efter Justitsministeriets opfattelse heller ikke være strafbart at leve
sammen med eller at lade sig underholde af en prostitueret, medmindre der er
tale om udnyttelse af den prostituerede.
Behovet for at straffe retter sig mod den egentlige
bagmandsvirksomhed, som er omfattet dels af straffelovens § 228 om bl.a.
rufferi, dels af § 229, stk. 1 og 2, om de »aktive« alfonser, dvs.
personer, som enten udnytter en andens erhverv som prostitueret, eller som
for vindings skyld eller oftere gentaget optræder som
mellemmænd.
Justitsministeriets Kriminalforsorgsudvalg og
Straffelovrådet har tidligere overvejet spørgsmålet om at
ophæve straffelovens § 229, stk. 3-5, jf. betænkning
nr. 678/1973, side 35-36 og 39-41, og betænkning nr. 1099/1987, side
178-179. I både Kriminalforsorgsudvalget og Straffelovrådet var
der delte meninger om spørgsmålet. 5 af Straffelovrådets 7
medlemmer anbefalede at ophæve bestemmelserne.
Argumenterne imod at ophæve bestemmelserne var
navnlig, at der i praksis er glidende overgange mellem »aktive« og »passive«
alfonser, og at det i konkrete sager kan være meget vanskeligt at
føre bevis for, hvor intensivt alfonsen påvirker kvindens valg
af erhverv. Hvis det kriminaliserede område indsnævres, vil man
derfor risikere, at mænd, der udøver en intensiv pression, som
blot ikke kan bevises, går fri for straf.
Det er imidlertid et væsentligt princip, at
straffebestemmelser bør udformes så præcist og så
snævert som muligt. Efter Justitsministeriets opfattelse er den
alfonserivirksomhed, som bør kunne straffes også efter en
afkriminalisering af prostitution, dækket af gerningsbeskrivelsen i
straffelovens § 229, stk. 1 og 2. Der bør ikke opretholdes
en kriminalisering af et bredere område alene for at sikre, at man kan
straffe nogle personer, hvis adfærd formodes reelt at falde ind under
beskrivelsen i § 229, stk. 1, men hvor dette ikke kan bevises.
2.2. Kriminalisering af kunder til prostituerede under 18 år
2.2.1.
Det er ikke i dansk ret særskilt
kriminaliseret at være kunde hos en prostitueret, men den generelle
seksuelle »lavalder« på 15 år, jf. straffelovens § 222,
gælder, uanset om barnet er prostitueret. Prostituerede er naturligvis
også beskyttet af andre af straffelovens bestemmelser, herunder om
vold, voldtægt og ulovlig tvang m.v.
2.2.2.
Der er i de seneste år her i landet
taget en række initiativer med henblik på at bekæmpe
forskellige former for seksuel udnyttelse af børn.
Blandt initiativerne kan nævnes, at det ved lov nr.
1100 af 21. december 1994 om ændring af straffeloven m.v. blev gjort
strafbart at besidde børnepornografiske fotografier, film og lignende.
Lovændringen, der trådte i kraft den 1. marts 1995, har til
formål at øge beskyttelsen mod misbrug i forbindelse med
produktion af børnepornografi.
Ved lov nr. 274 af 15. april 1997 om ændring af
bl.a. straffeloven er der åbnet mulighed for en forsøgsordning
med behandling af seksualforbrydere. Behandlingen skal efter
forsøgsordningen kunne træde i stedet for straf. Der skal
endvidere tilbydes behandling til seksualforbrydere under afsoningen af
frihedsstraf. Ved lovændringen er der desuden åbnet mulighed for,
at der i lidt videre omfang end hidtil kan idømmes forvaring
(tidsubestemt straf) for de groveste seksualforbrydelser.
Også internationalt er der opmærksomhed om
problemerne med seksuel udnyttelse af børn og behovet for samarbejde
mellem landene.
Nordisk Råd vedtog i 1996 en rekommendation om
bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn.
De nordiske lande har udstationeret såkaldte
forbindelsesofficerer i de baltiske lande. Sverige har forbindelsesofficerer
i henholdsvis Letland og Estland, og der er en dansk forbindelsesofficer i
Litauen. De pågældende repræsenterer hele Norden og
fungerer som forbindelsesled til de stedlige politimyndigheder.
I efteråret 1997 nedsatte
Østersørådet en arbejdsgruppe, som skulle
undersøge og vurdere omfanget af seksuel udnyttelse af børn i
Østersøregionen. Arbejdsgruppens rapport fra marts 1998 om
seksuel udnyttelse af børn i Østersøregionen indeholder
en række anbefalinger.
Som opfølgning på en verdenskonference om
emnet i Stockholm i 1996 har EU-landene taget forskellige initiativer
på området.
I efteråret 1996 vedtog Rådet to fælles
aktioner herom. Den ene aktion drejer sig om et tilskyndelses- og
udvekslingsprogram for personer, som i medlemslandene har ansvar for
bekæmpelsen af menneskehandel og seksuel udnyttelse af børn. Den
anden aktion går ud på at oprette et fælles videns- og
erfaringsregister på bl.a. dette område.
I februar 1997 vedtog Rådet endnu en fælles
aktion vedrørende bekæmpelse af menneskehandel og seksuel
udnyttelse af børn. Aktionen går bl.a. ud på, at
medlemslandene skal sikre, at seksuel udnyttelse af børn er strafbart.
Der skal også etableres et mere effektivt samarbejde mellem
medlemslandene med hensyn til efterforskningen af sager om seksuelle overgreb
mod børn.
På en EU-konference i Haag i april 1997 blev der
vedtaget en deklaration om bekæmpelse af handel med kvinder med henblik
på seksuel udnyttelse.
I EU-regi er der på nuværende tidspunkt
særlig interesse for en fælles indsats mod den stadigt stigende
udbredelse af børnepornografi over internettet. Det østrigske
formandskab har således for ganske nylig fremlagt et udkast til en
fælles aktion om bekæmpelse af børnepornografi på
internettet.
Som opfølgning på den ovenfor nævnte
verdenskonference i Stockholm har Europarådet endvidere i april 1998
afholdt en konference om kommerciel udnyttelse af børn.
Det kan også nævnes, at Danmark deltager i en
permanent arbejdsgruppe under Interpol vedrørende kriminalitet mod
mindreårige. Det er arbejdsgruppens opgave at medvirke til, at landene
i størst muligt omfang udveksler oplysninger, som kan føre til
opklaring og retsforfølgning af kriminalitet mod
mindreårige.
I FN-regi er der i 1989 vedtaget en konvention om barnets
rettigheder. Danmark ratificerede denne konvention i 1991.
I konventionen defineres et barn som enhver person under
18 år, medmindre den pågældende bliver personligt myndig
tidligere efter den lov, der gælder for barnet.
Efter konventionens artikel 34 skal deltagerstaterne
beskytte børn mod alle former for seksuel udnyttelse og seksuelt
misbrug. Det indebærer bl.a., at der skal træffes passende
foranstaltninger for at modvirke, at børn overtales eller tvinges til
at deltage i nogen form for ulovlig seksuel aktivitet, og for at forhindre,
at børn udnyttes til prostitution eller andre former for ulovlig
seksuel aktivitet.
FN's Komite vedrørende Barnets Rettigheder
overvåger, om konventionen overholdes. Komiteen har i en udtalelse
på grundlag af Danmarks første rapport om de skridt, der er
taget for at opfylde konventionens bestemmelser, bl.a. anbefalet, at man fra
dansk side træffer yderligere foranstaltninger for at opfylde
bestemmelsen i konventionens artikel 34.
FN's Menneskerettighedskommission arbejder for tiden med
udkast til en tillægsprotokol til børnekonventionen, der
særligt skal vedrøre salg af børn og
børneprostitution.
2.2.3.
Efter Justitsministeriets opfattelse vil en
kriminalisering af kunder til prostituerede under 18 år falde i
tråd med den udvikling, som er beskrevet ovenfor, herunder med de
forskellige internationale bestræbelser med henblik på at
bekæmpe seksuel udnyttelse af børn.
Den øgede sociale indsats, som der i øvrigt
bør lægges afgørende vægt på, kan ikke
stå alene i forhold til de helt unge prostituerede. Her er der et
særligt behov for at supplere denne indsats med et strafferetligt
værn, som ikke kun er rettet mod bagmænd, men også mod dem,
der køber seksuelle ydelser af prostituerede under 18 år. En
kriminalisering af kunderne vil kunne medvirke til at begrænse
efterspørgslen efter de helt unge og meget sårbare
prostituerede.
3. Lovforslagets hovedindhold
3.1. Afkriminalisering af prostitution m.v.
3.1.1.
Det foreslås at ophæve
bestemmelserne i straffelovens §§ 199 og 229, stk. 3-5, jf.
lovforslagets § 1, nr. 1 og 5.
Denne del af lovforslaget indebærer, at politiet
ikke fremover kan give prostituerede påbud om at søge lovligt
erhverv, og at prostituerede således heller ikke kan straffes for at
overtræde et sådant forbud.
Efter den gældende bestemmelse i § 199 skal
politiet samtidig med, at der gives påbud om at søge lovligt
erhverv, så vidt muligt anvise den prostituerede et sådant
erhverv. I praksis hører opgaven med at bringe prostituerede ind
på det normale arbejdsmarked navnlig under arbejdsformidlingen efter de
almindelige regler herom.
Endvidere indebærer lovforslaget, at »passivt«
alfonseri i forhold til prostituerede kvinder, jf. pkt. 2.1.4 ovenfor, ikke
kan straffes.
Det vil fortsat kunne straffes at optræde som
mellemmand ved prostitution og at udnytte en andens erhverv ved prostitution,
jf. straffelovens § 229, stk. 1. Det vil også som hidtil
være strafbart at udleje hotelværelser m.v. til brug for
prostitution, jf. § 229, stk. 2.
3.1.2.
I lovforslagets
ikrafttrædelsesbestemmelse (§ 2) fastslås det, at loven ikke
medfører, at spil, prostitution og understøttelse fra kvinder,
der ernærer sig ved prostitution, anses som lovlige erhverv.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at den foreslåede
ophævelse af straffelovens § 199 og § 229, stk. 3-5,
ikke får konsekvenser i forhold til andre retsområder.
Understøttelse fra kvinder, som ernærer sig
ved prostitution, vil efter forslaget fortsat være strafbart i de
tilfælde, der er omfattet af straffelovens § 229, stk. 1, og
deltagelse i utilladt hasardspil vil fortsat være strafbart efter
bestemmelserne i straffelovens §§ 203 og 204. Den foreslåede
bestemmelse vil således især have betydning med hensyn til
prostitution, hvor lovforslaget som anført indebærer, at
straftruslen helt fjernes, men for at undgå tvivl nævnes alle de
pågældende erhverv i bestemmelsen.
Om prostitueredes stilling i forhold til anden lovgivning
henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 2.
3.2. Kriminalisering af kunder til prostituerede under 18 år
3.2.1.
Det foreslås at indføre en ny
bestemmelse i straffeloven om straf for den, der som kunde har samleje med en
mandlig eller kvindelig prostitueret under 18 år. Efter lovforslaget
skal den foreslåede straffebestemmelse finde tilsvarende anvendelse ved
anden kønslig omgængelse end samleje samt ved homoseksuel
prostitution, dvs. anden kønslig omgængelse end samleje med en
prostitueret under 18 år af samme køn. Der henvises til
lovforslagets § 1, nr. 2-4.
De foreslåede straffebestemmelser retter sig alene
mod kunder til piger eller drenge under 18 år, der ernærer sig
helt eller delvis ved prostitution.
Det er uden betydning, om kunden er en mand eller en
kvinde.
I udtrykket »kunde« ligger, at straffebestemmelserne alene
retter sig mod tilfælde, hvor det seksuelle forhold til den
prostituerede gennemføres som led i prostitutionen. De
foreslåede straffebestemmelser kan således kun anvendes, hvis den
mindreåriges samleje eller lignende med gerningsmanden er
gennemført mod betaling eller løfte om betaling. Det er uden
betydning, om det er kunden selv eller en tredjemand, som betaler. Der skal
ikke nødvendigvis være tale om betaling af et pengebeløb,
men kundens modydelse skal kunne gøres op i penge.
Det vil ikke være strafbart for den prostitueredes
kæreste, samlever eller ægtefælle at have samleje eller
anden kønslig omgængelse end samleje med den
pågældende.
Straffebestemmelserne omfatter som nævnt også
tilfælde, hvor den mindreårige kun delvis ernærer sig ved
prostitution. Det betyder, at en kunde vil kunne straffes, selv om
prostitutionen ikke er den mindreåriges hovedindtægtskilde. Der
skal være tale om en mere regelmæssig virksomhed med levering af
seksuelle ydelser mod betaling eller løfte om betaling, men det er
ikke udelukket, at en kunde vil kunne straffes, selv om virksomheden kun har
stået på i kort tid. Uden for anvendelsesområdet falder
situationer, hvor en mindreårig i enkeltstående tilfælde
har modtaget betaling for et samleje eller lignende.
3.2.2.
Det foreslås, at strafferammen for
overtrædelse af bestemmelsen bliver bøde, hæfte eller
fængsel indtil 2 år. Der er ved fastsættelsen af
maksimumstraffen taget hensyn til, at bestemmelsen bl.a. vil omfatte de
formentlig sjældne tilfælde, hvor der er tale om mange forhold
begået af en »fast« kunde.
Det kan nævnes, at strafferammen for
overtrædelse af bestemmelsen om seksuel »lavalder« i straffelovens
§ 222 er fængsel indtil 6 år, hvis barnet er under 15
år, og fængsel indtil 10 år, hvis barnet er under 12
år. Det kan også nævnes, at strafferammen for
overtrædelse af straffelovens § 223 er fængsel indtil 4
år. Efter denne bestemmelse straffes den, som har samleje med en person
under 18 år, der er den skyldiges adoptivbarn, stedbarn eller plejebarn
eller er betroet den pågældende til undervisning eller
opdragelse. Endvidere straffes den, som under groft misbrug af en
overlegenhed, der beror på alder og erfaring, forfører en person
under 18 år til samleje.
Det kan endvidere nævnes, at det i Sverige siden
1965 har været strafbart mod betaling eller løfte om betaling at
skaffe sig tilfældig kønslig omgængelse med en person
under 18 år, og at strafferammen for overtrædelse af den
pågældende bestemmelse er bøde eller fængsel indtil
6 måneder.
Den svenske Riksdag har i foråret 1998 som led i en
samlet plan for bekæmpelse af vold mod kvinder vedtaget at udvide
forbudet mod køb af seksuelle ydelser. Med lovændringen bliver
det generelt strafbart at være kunde til en prostitueret, uanset den
prostitueredes alder. Straffen for overtrædelse er fortsat bøde
eller fængsel indtil 6 måneder.
Det generelle forbud mod køb af seksuelle ydelser
træder i kraft den 1. januar 1999.
3.2.3.
Justitsministeriet finder ikke, at der er
behov for at udvide forældelsesfristen for strafansvaret fra 5 til 10
år ligesom for overtrædelser af straffelovens § 223, jf.
herved straffelovens § 93, stk. 3.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser m.v.
Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske
eller administrative konsekvenser af betydning for det offentlige.
Lovforslaget har ikke erhvervsøkonomiske eller
miljømæssige konsekvenser og indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
5. Høring
Lovforslaget har været til høring hos:
Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret,
Præsidenterne for Københavns Byret og retterne i Århus,
Odense, Ålborg og Roskilde, Den Danske Dommerforening,
Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen,
Politidirektøren i København, Foreningen af Politimestre i
Danmark, Politifuldmægtigforeningen, Dansk Politiforbund, Dansk
Kriminalpolitiforening, Advokatrådet, Ligestillingsrådet, Danske
Kvinders Nationalråd, Østersørådets Kommissær
for Menneskerettigheder, Børnerådet, PRO-Centret, Fonden for
virke mod mandlig prostitution, Amtsrådsforeningen, Kommunernes
Landsforening samt Københavns og Frederiksberg kommuner, Foreningen af
Socialchefer i Danmark, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk
Psykologforening, Nævnet for Etnisk Ligestilling, Det Danske Center for
Menneskerettigheder, KFUK s Sociale Arbejde, Foreningen Sex & Samfund,
Reden og Det Internationale Ligestillingsudvalg.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter straffelovens § 198 skal politiet
tildele en arbejdsfør person en advarsel, hvis vedkommende på
grund af vanemæssig lediggang, der må anses for selvforskyldt,
ligger det offentlige til byrde, forsømmer sin
forsørgelsespligt mod nogen, som derved udsættes for nød,
eller ikke opfylder sin bidragsforpligtelse over for hustru eller barn.
Politiet skal samtidig så vidt muligt anvise den pågældende
arbejde. Kommer den pågældende herefter inden for et år i
samme situation på grund af fortsat selvforskyldt lediggang, straffes
han med fængsel indtil et år.
Bestemmelsen bygger på en lovgivningstradition, der
går meget langt tilbage, og hvorefter personer uden formue, som er i
stand til at arbejde, har en strafsanktioneret pligt til at søge et
lovligt erhverv og skaffe føden til sig selv og sin familie.
Anvendelsen af strafferetlige regler med dette sigte forekommer ikke
tidssvarende i dag.
Straffelovrådet har i betænkning nr. 1099/1987
(Betænkning om strafferammer og prøveløsladelse)
foreslået, at bestemmelsen ophæves, jf. betænkningen side
208.
Justitsministeriet indhentede endvidere i 1996 en
udtalelse fra Rigsadvokaten, samtlige statsadvokater, Politidirektøren
i København og Foreningen af Politimestre i Danmark, jf. de
almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2. Ingen af disse myndigheder m.v.
havde indvendinger mod at ophæve straffelovens § 198.
Den Europæiske Socialpagt, der er vedtaget inden for
Europarådets rammer, indeholder et forbud mod tvangsarbejde (artikel 1,
stk. 2). Der er over for Danmark rejst spørgsmål om,
hvorvidt bestemmelsen i straffelovens § 198 er i strid med dette
forbud.
Straffelovens § 198 anvendes ikke længere i
praksis, og bestemmelsen foreslås på den anførte baggrund
ophævet.
Det foreslås endvidere at ophæve bestemmelsen
i straffelovens § 199 om straf for den, der ikke søger at
ernære sig på lovlig vis, og som ikke efterkommer et
pålæg fra politiet om at søge lovligt erhverv. Det
fremgår af § 199, at spil, prostitution og understøttelse
fra kvinder, der ernærer sig ved prostitution, ikke anses som lovlige
erhverv.
Der henvises om denne del af forslaget til de almindelige
bemærkninger, pkt. 2.1 og 3.1.
Det fastslås i lovforslagets
ikrafttrædelsesbestemmelse, at den foreslåede ophævelse af
§ 199 ikke medfører, at de ovenfor nævnte erhverv anses som
lovlige erhverv i henhold til anden lovgivning. Der henvises til
lovforslagets § 2, stk. 2, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 2-4
Det foreslås at indføje en ny bestemmelse i
straffeloven om straf for den, der som kunde har samleje med en person under
18 år, som helt eller delvis ernærer sig ved prostitution, dvs.
levering af seksuelle ydelser mod betaling.
Justitsministeriet har foretrukket i denne helt nye
bestemmelse at anvende det mere nutidige udtryk »prostitution« i stedet for
udtrykket »utugt«, som anvendes i straffelovens §§ 229 og 233.
Udtrykket »kunde« og kravet om, at den mindreårige
helt eller delvis skal »ernære sig ved prostitution«, indebærer
nogle begrænsninger i anvendelsesområdet for den foreslåede
bestemmelse.
Anvendelsesområdet er således navnlig
begrænset til tilfælde, hvor den mindreåriges seksuelle
ydelse leveres mod betaling eller løfte om betaling. Det er uden
betydning, om det er kunden selv eller en tredjemand, der betaler. Det er
også uden betydning, om kundens modydelse er penge, men modydelsen skal
kunne gøres op i penge.
Endvidere finder bestemmelsen ikke anvendelse, hvis den
mindreårige kun i enkeltstående tilfælde modtager betaling
for en seksuel ydelse. Virksomheden med at levere seksuelle ydelser mod
betaling skal således have en vis regelmæssig karakter, men det
vil ikke være udelukket, at kunder kan straffes, selv om den
mindreårige kun har været prostitueret i kort tid.
Betaler en person, som har seksuelt samkvem med en pige
eller dreng under 18 år, f.eks. for den mindreåriges bolig, mad,
tøj m.v., vil den pågældende normalt ikke af den grund
kunne karakteriseres som »kunde«, og den mindreårige vil endvidere ikke
kunne siges at »ernære sig ved prostitution«, hvis den
pågældende ikke tager betaling fra andre personer for samleje
eller lignende.
Der kan kun straffes for overtrædelse af den
foreslåede bestemmelse, såfremt den pågældende har
handlet forsætligt med hensyn til, at den mindreårige
ernærede sig helt eller delvis ved prostitution, og at den seksuelle
ydelse blev leveret som led i prostitutionen. Det følger af reglen i
straffelovens § 226, at der kan straffes for overtrædelse af den
foreslåede bestemmelse, selv om kunden ikke havde kendskab til den
prostitueredes alder, hvis kunden dog har handlet uagtsomt. I så fald
skal der anvendes en forholdsmæssig mindre straf, jf. § 226.
Kunden vil kunne straffes efter den foreslåede
bestemmelse, selv om kunden selv er under 18 år (men er fyldt 15
år, jf. straffelovens § 15).
Efter bestemmelsen i straffelovens § 227 vil straffen
efter den foreslåede bestemmelse kunne bortfalde, hvis kunden og den
prostituerede senere er blevet gift med hinanden.
Nr. 3 og 4 indebærer, at den foreslåede
bestemmelse i straffelovens § 223 a finder tilsvarende anvendelse med
hensyn til tilfælde, hvor den mindreåriges seksuelle ydelse er
anden kønslig omgængelse end samleje, samt hvor der er tale om
kønslig omgængelse med en person af samme køn.
Ved »anden kønslig omgængelse end samleje«
forstås, at handlingen har en samlejelignende karakter, fungerer som
surrogat for samleje eller i øvrigt i forhold til den
mindreårige omfatter en seksuel aktivitet, der nærmer sig
samleje.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger, pkt. 2.2 og 3.2.
Til nr. 5
Det foreslås at ophæve bestemmelserne om
»passivt« alfonseri i straffelovens § 229, stk. 3-5.
Ophævelsen indebærer navnlig, at det ikke er forbundet med
strafansvar at lade sig underholde af en kvinde, medmindre der er tale om, at
gerningsmanden herved udnytter kvindens erhverv ved prostitution, jf.
§ 229, stk. 1, som ikke foreslås ændret.
Det bemærkes, at det fortsat vil være
strafbart at forlede nogen til at søge fortjeneste ved kønslig
usædelighed med andre og at afholde nogen, der driver erhverv ved
kønslig usædelighed, fra at opgive det, jf. straffelovens
§ 228, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger, pkt. 2.1 og 3.1.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.
juli 1999.
Ved den foreslåede bestemmelse i stk. 2
slås det fast, at ophævelsen af bestemmelsen i straffelovens
§ 199 (og bestemmelserne i § 229, stk. 3-5) ikke
medfører, at spil, utugt og understøttelse fra kvinder, der
ernærer sig ved utugt, skal anses som lovlige erhverv i henhold til
anden lovgivning.
Det er således forudsat, at de foreslåede
ændringer af straffeloven ikke medfører ændringer i de
prostitueredes stilling i henhold til anden lovgivning, hvor der måtte
være knyttet retsvirkninger til, at de nævnte erhverv i
straffeloven betegnes som ulovlige og er forbundet med strafansvar.
Efter reglerne i arbejdsløshedsforsikringsloven har
en person bl.a. ret til at blive optaget i en arbejdsløshedskasse,
hvis den pågældende udøver selvstændig
erhvervsvirksomhed. Det fremgår ikke udtrykkeligt af loven, at der skal
være tale om en lovlig erhvervsvirksomhed, men i praksis er det antaget
af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen og Arbejdsmarkedets
Ankenævn, at et krav herom må indfortolkes i loven.
Prostituerede m.v. kan således ikke i dag optages i
en arbejdsløshedskasse på grundlag af prostitutionserhvervet og
kan som følge heraf heller ikke opnå ret til dagpenge,
orlovsydelser og efterløn på grundlag heraf.
Den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse
indebærer, at ændringerne af straffeloven ikke medfører,
at de prostitueredes stilling ændres på dette område.
Lovgivningen på det sociale område bygger
bl.a. på et princip om, at der ydes hjælp efter behov, uanset
hvad der er årsag til behovet. Det er således ikke til hinder for
at få økonomisk hjælp efter lovgivningen på det
sociale område, at den pågældende er prostitueret. Alle
indtægter, herunder indtægter fra prostitution, skal imidlertid
trækkes fra det beløb, der kan ydes som hjælp.
Socialministeriet har i en vejledning fra 1995 til
kommunerne anført, at det kan være det rigtige, at
socialforvaltningen i en periode prøver at motivere den prostituerede
til at finde en anden levevej ved at give kontanthjælp som led i en
behandlingsplan. Hvis den prostituerede imidlertid uden tvivl vil
fortsætte med prostitutionen, skal der beregnes kontanthjælp
efter de almindelige regler, og hjælpen skal således bortfalde
eller nedsættes, hvis indtægterne fra prostitutionen er for
høje.
Enhver indtægt, der er opnået gennem en
retshandel, er som hovedregel skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4.
Det udelukker ikke beskatning, at en indtægt er opnået ved en
strafbar handling. Østre Landsret har ved en dom af 28. maj 1998
fastslået, at indtægter opnået ved prostitution er
skattepligtige efter reglen i statsskattelovens § 4, selv om
prostitution i straffeloven betegnes som et ulovligt erhverv. Dommen er
refereret i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1998, side 1280 (sag nr.
457).
Selskaber og andre erhvervsdrivende virksomheder med
begrænset hæftelse skal efter de enkelte love på
området registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for at få
retsevne som juridisk person. Det betyder bl.a., at den begrænsede
hæftelse først kan påberåbes, når
registreringen har fundet sted.
Registrering i Erhvervs- og Selsskabsstyrelsen kan efter
fast praksis ikke ske, hvis selskabet m.v. har til formål at drive en
virksomhed, som ikke er lovlig.
Selskaber m.v., der stiftes med henblik på
udøvelse af prostitution, kan ikke registreres i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen. Den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse
indebærer, at ændringerne af straffeloven ikke medfører
ændringer heri.
Det bemærkes herved, at personer, der medvirker til
bagmandsvirksomhed i forbindelse med prostitution, f.eks. ved bordeldrift,
vil kunne straffes herfor, jf. straffelovens §§ 228 og 229, jf.
§ 23.
Efter reglerne i udlændingelovgivningen om ophold
her i landet for EU- eller EØS-borgere (bekendtgørelse nr. 761
af 22. august 1994, som ændret ved bekendtgørelse nr. 690 af 17.
august 1995 og bekendtgørelse nr. 684 af 12. juli 1996) skal der bl.a.
udstedes et EU/EØS-opholdsbevis til statsborgere fra EU- eller
EØS-lande, hvis den pågældende udlænding
godtgør at have påbegyndt selvstændig erhvervsvirksomhed
eller have lønnet beskæftigelse her i landet. Det er imidlertid
en forudsætning, at der er tale om en erhvervsvirksomhed eller
beskæftigelse, som er i overensstemmelse med dansk lovgivning.
Den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse
indebærer, at ændringerne af straffeloven ikke medfører,
at prostituerede udlændinges stilling ændres på dette
område.
Til § 3
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale
gyldighed.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 198.
Når en arbejdsfør person som følge
af vanemæssig lediggang, der må anses for selvforskyldt, falder
det offentlige til byrde, forsømmer sin forsørgelsespligt mod
nogen, som derved udsættes for nød, eller ikke udreder ham
påhvilende bidrag til hustru eller barn, skal der af politiet tildeles
ham advarsel og så vidt muligt anvises ham arbejde.
Stk. 2.
Kommer han inden 1 år herefter som følge
af fortsat selvforskyldt lediggang på ny i noget af de nævnte
tilfælde, straffes han for løsgængeri med fængsel
indtil 1 år.
§ 199.
Hengiver nogen sig til lediggang under sådanne
forhold, at der er grund til at antage, at han ikke søger at
ernære sig på lovlig vis, skal der af politiet gives ham
pålæg om at søge lovligt erhverv inden en fastsat rimelig
frist og så vidt muligt anvises ham sådant erhverv. Efterkommes
pålægget ikke, straffes den pågældende med
hæfte eller med fængsel indtil 1 år. Pålægget
har gyldighed for 5 år.
Stk. 2.
Som lovligt erhverv anses ikke spil, utugt eller
understøttelse fra kvinder, der ernærer sig ved utugt.
§ 1
1. §§ 198 og 199 ophæves.
§ 224.
Bestemmelserne i §§ 216-223 finder tilsvarende
anvendelse med hensyn til anden kønslig omgængelse end
samleje.
3.
I § 224 ændres »§§ 216-223« til:
»§§ 216-223 a«.
§ 225.
Bestemmelserne i §§ 216-220 og 222-223 finder
tilsvarende anvendelse med hensyn til kønslig omgængelse med en
person af samme køn.
4.
I § 225 ændres »222-223« til: »222-223
a«.
§ 229.
Den, der fremmer kønslig usædelighed ved
for vindings skyld eller i oftere gentagne tilfælde at optræde
som mellemmand, eller som udnytter en andens erhverv ved kønslig
usædelighed, straffes med fængsel indtil 3 år eller under
formildende omstændigheder med hæfte eller bøde.
Stk. 2.
Den, der udlejer værelse i hotel eller
gæstgiveri til benyttelse til erhvervsmæssig utugt, straffes med
hæfte eller med fængsel indtil 1 år eller under formildende
omstændigheder med bøde.
Stk. 3.
Med fængsel indtil 4 år straffes den
mandsperson, som helt eller delvis lader sig underholde af en kvinde, der
driver utugt som erhverv.
Stk. 4.
Med fængsel indtil 1 år straffes den
mandsperson, som imod politiets advarsel deler bolig med en kvinde, der
driver utugt som erhverv. En af politiet meddelt advarsel har gyldighed for 5
år.
Stk. 5.
De i stk. 3 og 4 givne straffebestemmelser finder
ikke anvendelse på mandspersoner under 18 år, over for hvem
kvinden har underholdspligt.
5.
§ 229, stk. 3-5, ophæves.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (8. oktober 1998) - L 43 Retsinformation · 8. oktober 1998
- Forslag til Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning og lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v. (Seksualforbrydelser) Retsinformation · 7. februar 2013
- Forslag til Lov om ændring af straffeloven (Kriminalisering af prostitutionskøbere) Retsinformation · 29. januar 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning og lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v. (Seksualforbrydelser) Retsinformation · 25. maj 2013
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af straffeloven Retsinformation · 27. februar 1999
- Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af straffeloven Retsinformation · 1. marts 1999