Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse
Gældende udgave: LBK nr 927 af 28/06/2024
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 8.537 afgørelser
Klagenævn (Nævnenes Hus) 8.417, Vejdirektoratet 50, Domsdatabasen 45, Retsinformation 17, Landsskatteretten 8
- § 88 4.945
- § 3 4.497
- § 65 2.366
- § 15 1.482
- § 78 1.109
- § 73 784
- § 50 719
- § 16 693
- § 17 666
- § 65 b 591
- § 86 503
- § 18 437
- § 26 298
- § 87 285
- § 66 244
De nyeste afgørelser
- Afgørelse i klagesag om Fredensborg Kommunes afslag på landzonetilladelse til ændret anvendelse til testcenter for radarsystemer, opførelse af mindre bygninger og anlæg samt terrænregulering på [Adresse 1], Kokkedal Klagenævn (Nævnenes Hus) · 17. november 2026
- Kort redegørelse for reglerne om nedlæggelse af private fællesveje på landet og om færdselsregulering Vejdirektoratet · 16. november 2026
- Afgørelse i klagesag om Kolding Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 0715-36 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 11. november 2026
- Ophævelse og hjemvisning i sag om registrering af beskyttet eng i Herning Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 10. november 2026
- Ophævelse og hjemvisning i sag om dispensation til etablering af vandhul i beskyttet eng i Ringkøbing-Skjern Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 10. november 2026
- Afgørelse i klagesag om Faxe Kommunes afslag på landzonetilladelse til terrænregulering på [Adresse 1], Faxe Klagenævn (Nævnenes Hus) · 9. november 2026
- Stadfæstelse af tilladelse til indvinding af overfladevand til markvanding i Ringkøbing-Skjern Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 9. november 2026
- Stadfæstelse af miljøgodkendelse til udvidelse af et svinebrug i Odsherred Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 6. november 2026
- Ophævelse og hjemvisning af tilladelse til regulering af brinker i Tryggevælde Å samt til at afbryde dræn på mark i Faxe Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 5. november 2026
- Stadfæstelse af afslag på dispensation i sag om carport og skur inden for strandbeskyttelseslinjen i Nordfyns Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 5. november 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse
Hermed bekendtgøres lov nr. 9 af 3. januar 1992 om
naturbeskyttelse med de ændringer, der følger af lov nr. 269 af 6. maj 1993
om jagt og vildtforvaltning, lov nr. 439 af 1. juni 1994 om ændring af lov om
planlægning og lov om naturbeskyttelse (Beskyttelse af kystområderne) og lov
nr. 19 af 13. januar 1997 om ændring af lov om naturbeskyttelse og lov om
råstoffer (Ændring af klageregler).
Kapitel 1
Formål
§ 1. Loven skal medvirke til at værne landets natur
og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt
for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.
Stk. 2. Loven tilsigter særligt
1) at beskytte naturen med dens bestand af vilde dyr og planter samt
deres levesteder og de landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige
og undervisningsmæssige værdier,
2) at forbedre, genoprette eller tilvejebringe områder, der er af
betydning for vilde dyr og planter og for landskabelige og kulturhistoriske
interesser, og
3) at give befolkningen adgang til at færdes og opholde sig i naturen
samt forbedre mulighederne for friluftslivet.
Stk. 3. Der skal ved lovens administration lægges vægt
på den betydning, som et areal på grund af sin beliggenhed kan have for
almenheden.
§ 2. Lovens beføjelser skal tillige anvendes med
sigte på at forøge skovarealet og bekæmpe sandflugt.
Kapitel 2
Generelle beskyttelsesbestemmelser
Beskyttede naturtyper m.v.
Søer, vandløb, heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge,
Læs alt
overdrev m.v.
§ 3. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af
naturlige søer, hvis areal er på over 100 m2, eller af vandløb eller dele af
vandløb, der af miljø- og energiministeren efter indstilling fra amtsrådet er
udpeget som beskyttede. Dette gælder dog ikke for sædvanlige
vedligeholdelsesarbejder i vandløb.
Stk. 2. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af
1) heder,
2) moser og lignende,
3) strandenge og strandsumpe samt
4) ferske enge og overdrev,
når sådanne naturtyper enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med de
søer, der er nævnt i stk. 1, er større end 2.500 m2 i sammenhængende areal.
Stk. 3. Der må heller ikke foretages ændring i
tilstanden af moser og lignende, der er mindre end 2.500 m2, når de ligger i
forbindelse med en sø eller et vandløb, der er omfattet af beskyttelsen i
stk. 1.
Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler
om gødskning på arealer, som er beskyttet efter stk. 2 og 3, herunder regler
om mængden af gødning, der må tilføres disse arealer, og forbud mod
gødskning.
Sten- og jorddiger
§ 4. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af
sten- og jorddiger og lignende.
Stk. 2. For sten- og jorddiger og lignende, der er
beskyttet som fortidsminder, gælder alene reglerne om fortidsminder, jf. § 12
og § 13.
Andre bestemmelser
§ 5. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler
om, at bestemmelserne i § 3, stk. 1-3, og § 4, stk. 1, ikke skal gælde for
nærmere angivne kategorier af de pågældende naturtyper og sten- og jorddiger
og lignende.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler
om, at § 3, stk. 1-3, og § 4 ikke skal gælde for diger, høfder, bølgebrydere
og andre anlæg, som kræver tilladelse i henhold til lov om kystbeskyttelse.
§ 6. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler,
som beskriver og afgrænser de naturtyper og sten- og jorddiger, der er nævnt
i § 3, stk. 1-3, og § 4, stk. 1. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om
beregning af arealstørrelse for de naturtyper, der er nævnt i § 3, stk. 1-3,
og om, at naturlige søer i helt eller delvis offentligt eje eller bestemte
typer af sådanne søer skal være omfattet af reglerne i § 3, stk. 1, uanset
deres størrelse.
§ 7. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler
om registrering af de naturtyper og sten- og jorddiger, der er nævnt i § 3,
stk. 1-3, og § 4, stk. 1.
Klitfredede arealer
§ 8. (* 1) Der må ikke foretages ændring i tilstanden
af klitfredede arealer. Der må ikke etableres hegn, og arealerne må ikke
afgræsses. Der må ikke placeres campingvogne og lignende. Der må heller ikke
foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der
fastlægges skel.
Stk. 2. Følgende arealer er klitfredede:
1) Strandbredden langs Skagerrak og Vesterhavet i Nordjyllands, Viborg,
Ringkøbing og Ribe Amtskommuner og strandbredden på Rømø i Sønderjyllands
Amtskommune,
2) arealer inden for 100 m fra den inderste grænse af de strandbredder,
der er nævnt i nr. 1, og
3) arealer, der er klitfredede i henhold til den hidtidige lovgivning om
sandflugtens bekæmpelse.
Stk. 3. De arealer, der er nævnt i stk. 2, nr. 2 og 3,
skal være afmærket på stedet. Klitfredning efter stk. 2 nr. 2, revideres
løbende.
Stk. 4. Forbudet i stk. 1 gælder ikke for
1) foranstaltninger til dæmpning af sandflugt,
2) landbrugsmæssig drift af arealer, der hidtil lovligt har været
udnyttet landbrugsmæssigt, og
3) havneanlæg og de landarealer, der ved lokalplan er udlagt til
havneformål.
Stk. 5. Arealer, der i medfør af § 1, stk. 2, i lov nr.
163 af 11. maj 1935 om tillæg til lov af 29. marts 1867 angående sandflugtens
dæmpning m.m. er undtaget fra klitfredning efter de dagældende regler,
omfattes ikke af reglerne i stk. 1-3.
Stk. 6. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler
om, at stk. 1 ikke skal gælde for diger, høfder, bølgebrydere og andre anlæg,
som kræver tilladelse i henhold til lov om kystbeskyttelse.
Stk. 7. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler
om anvendelse af de klitfredede arealer, herunder forbyde bestemte former for
anvendelse.
§ 9. Miljø- og energiministeren kan inddrage andre
arealer under klitfredning, hvis de ligger inden for 500 m fra den inderste
grænse af de strandbredder, der er nævnt i § 8, stk. 2, nr. 1.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan inddrage andre
arealer end dem, der er nævnt i stk. 1 og i § 8, stk. 2, under klitfredning,
hvis ejeren fremsætter begæring herom, eller hvis ejeren ikke opfylder påbud
efter § 53, stk. 2, om dæmpning af sandflugt eller om begrænsning i
anvendelsen af arealerne.
Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan i særlige
tilfælde ophæve klitfredning.
§ 10. Klitfredning tinglyses på ejendommen.
§ 11. Miljø- og energiministeren kan for at forebygge
sandflugt give påbud om anvendelsen af klitfredede arealer og nedlægge forbud
mod visse former for anvendelse.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan nedlægge veje og
stier på klitfredede arealer, hvis der er anden fornøden vejadgang til den
ejendom, nedlæggelsen vedrører.
Stk. 3. Der må ikke gives adgang til nye ejendomme ad
veje, der fører over klitfredede arealer.
Fortidsminder
§ 12. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af
fortidsminder. Der må heller ikke foretages udstykning, matrikulering eller
arealoverførsel, der fastlægger skel gennem fortidsminder.
Stk. 2. De typer af fortidsminder, der er omfattet af
beskyttelsen efter stk. 1, er optaget i bilaget til loven.
Stk. 3. I bilaget til loven er fastsat, at visse typer
af fortidsminder kun er omfattet af forbudet i stk. 1, når ejeren har
modtaget en meddelelse fra miljø- og energiministeren om deres
tilstedeværelse. For fortidsminder under terræn eller under bygninger kan
miljø- og energiministeren i forbindelse med meddelelsen bestemme, at
beskyttelsen efter stk. 1 udstrækkes til ejendomsskellet.
Stk. 4. Miljø- og energiministeren oplyser på begæring,
hvilke beskyttede fortidsminder der findes på en ejendom, og hvilken
udstrækning de har.
Stk. 5. Miljø- og energiministeren kan lade en
meddelelse efter stk. 3 om tilstedeværelsen af et fortidsminde tinglyse på
ejendommen.
§ 13. På fortidsminder og inden for en afstand af 2 m
fra dem må der ikke foretages jordbehandling, gødes eller plantes. Der må
heller ikke anvendes metaldetektor.
§ 14. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af
fortidsminder på havbunden, hvis de befinder sig i territorialfarvandet eller
på kontinentalsoklen, dog ikke ud over 24 sømil fra de basislinier, hvorfra
bredden af det ydre territorialfarvand måles.
Stk. 2. Vrag af skibe, der må antages at være gået tabt
for til enhver tid mere end 100 år siden, samt skibsladninger og dele fra
sådanne skibsvrag må ikke ændres eller fjernes, hvis de befinder sig i det
område, der er nævnt i stk. 1, i vandløb eller i søer.
Stk. 3. Miljø- og energiministeren registrerer
fortidsminder og vrag m.v., der er omfattet af stk. 1 eller 2. Fund af
sådanne fortidsminder og vrag m.v. skal straks anmeldes til ministeren.
Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler
om beskyttelse af fortidsminder og vrag m.v., der er omfattet af stk. 1 eller
2. Miljø- og energiministeren kan herunder fastsætte, at der ikke må
foretages ændring af bundforholdene, optagning af grus eller sand, dumpning
eller opfyldning, opankring eller andre foranstaltninger.
Beskyttelseslinier
Strande
§ 15. (* 2) Der må ikke foretages ændring i
tilstanden af strandbredder og af andre kyststrækninger, der ligger inden for
en afstand af 100 m fra begyndelsen af den sammenhængende landvegetation. Der
må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende. Der må heller ikke
foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der
fastlægges skel.
Stk. 2. Forbudet i stk.1, gælder ikke for
1) landbrugsmæssig drift bortset fra tilplantning,
2) gentilplantning af skovarealer og beplantning i eksisterende haver,
3) sædvanlig hegning på jordbrugsejendomme,
4) bestående forsvarsanlæg,
5) havneanlæg og de landarealer, der ved lokalplan er udlagt til
havneformål,
6) kyststrækninger, der er klitfredede, jf. § 8 og § 9, og
7) andre områder, der efter den hidtidige lovgivning har været undtaget.
Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler
om, at stk. 1 ikke skal gælde for nærmere angivne arter af anlæg, der tillige
vedrører søterritoriet. Det samme gælder for diger, høfder, bølgebrydere og
andre anlæg, som kræver tilladelse i henhold til lov om kystbeskyttelse.
Strandbeskyttelseskommission
§ 15a. Miljø- og energiministeren nedsætter en midlertidig
kommission vedrørende strandbeskyttelse.
Stk. 2. Kommissionen gennemgår de danske kyster med
henblik på en landsdækkende fastlæggelse af klitfredningslinien, jf. § 8,
stk. 2, nr. 2, stk. 3 og stk. 4, og af strandbeskyttelseslinien, jf. § 15,
stk. 1, 2 og 3. Kommissionen gennemgår herunder de kyststrækninger, der er
berørt af bebyggelse og lignende, med henblik på at vurdere, hvor
klitfredningslinien kan fastlægges nærmere kysten end fastsat i § 8, stk. 2,
nr. 2, og stk. 3, og hvor strandbeskyttelseslinien kan fastlægges nærmere
kysten end fastsat i § 15, stk. 1 og 2, eller ophæves, jf. stk. 3.
Kommissionen fremsætter indstilling herom til miljø- og energiministeren, jf.
§ 15 b, stk. 3.
§ 15b. Når kommissionen har foretaget den i § 15 a, stk. 2, nævnte
gennemgang og vurdering af klitfredningsliniens og strandbeskyttelsesliniens
forløb i en amtskommune, foretager kommissionen offentlig bekendtgørelse af,
hvor forslaget ligger til gennemsyn. Samtidig tilsendes forslaget de berørte
lodsejere.
Stk. 2. Indsigelser imod kommissionens forslag skal
fremsættes skriftligt over for vedkommende amtsråd inden 4 uger fra
offentliggørelsen.
Stk. 3. Når kommissionen har vurderet de indkomne
indsigelser fra samtlige amtsråd, afgiver denne indstilling til miljø- og
energiministeren vedrørende fastlæggelsen af klitfredningslinien og
strandbeskyttelseslinien. Herefter træffer miljø- og energiministeren
afgørelse om beskyttelsesliniernes endelige forløb.
Stk. 4. Miljø- og energiministeren bekendtgør den
endeligt fastlagte klitfrednings- og strandbeskyttelseslinie og lader
foretage tinglysning på de pågældende ejendomme af, at de er omfattet af § 8
henholdsvis § 15.
Stk. 5. Miljø- og energiministeren kan fastsætte
nærmere retningslinier for klitfredningsliniens og strandbeskyttelsesliniens
fastlæggelse. Miljø- og energiministeren kan endvidere fastsætte nærmere
bestemmelser om kommissionens arbejde, herunder om fornødent en
forretningsorden for kommissionen.
§ 15c. Efter indstilling udpeger miljø- og energiministeren
medlemmer fra særligt berørte interesseorganisationer og myndigheder.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren udpeger desuden
kommissionens formand og viceformand og eventuelt et eller flere yderligere
medlemmer.
Stk. 3. Kommissionen bistås af et sekretariat.
Amtsrådet yder efter anmodning bistand til kommissionen.
Stk. 4. Når kommissionens arbejde i henhold til § 15 a,
stk. 2, er tilendebragt, træffer miljø- og energiministeren bestemmelse om
nedlæggelse af kommissionen.
§ 15d. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om,
at strandbeskyttelseskommissionen kan gøre undtagelse fra forbudet mod
beplantning, jf. § 8, stk. 6, nr. 2 og § 15, stk. 4, nr. 1, når det er af
væsentlig betydning for en ejendoms drift som jordbrugsejendom.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte
nærmere regler om strandbeskyttelseskommissionens administration af sager i
medfør af stk. 1 samt regler om, at bestemmelsen i § 66, stk. 2, om
forældelse af meddelte tilladelser ikke skal gælde for tilladelser meddelt i
medfør af stk. 1.
Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan bestemme, at
strandbeskyttelseskommissionens afgørelser ikke kan indbringes for anden
administrativ myndighed.
Søer og åer
§ 16. Der må ikke placeres bebyggelse, campingvogne
og lignende eller foretages beplantning eller ændringer i terrænet inden for
en afstand af 150 m fra søer med en vandflade på mindst 3 ha og de vandløb,
der er registreret med en beskyttelseslinie i henhold til den tidligere
lovgivning.
Stk. 2. Forbudet i stk. 1 gælder ikke for
1) foranstaltninger, der efter lov om vandløb er meddelt påbud om eller
tilladelse til,
2) gentilplantning af skovarealer og beplantning i eksisterende haver,
3) bestående forsvarsanlæg,
4) havneanlæg og de landarealer, der ved lokalplan er udlagt til
havneformål,
5) driftsbygninger, der er nødvendige for jordbrugs- og
fiskerierhvervene, og
6) andre områder, der efter den hidtidige lovgivning har været undtaget.
Skove
§ 17. Der må ikke placeres bebyggelse, campingvogne
og lignende inden for en afstand af 300 m fra skove. For privatejede skove
gælder dette kun, hvis arealet udgør mindst 20 ha sammenhængende skov.
Stk. 2. Forbudet i stk. 1 gælder ikke for
1) bestående forsvarsanlæg,
2) havneanlæg og de landarealer, der ved lokalplan er udlagt til
havneformål,
3) driftsbygninger, der er nødvendige for jordbrugs- og
fiskerierhvervene, og
4) andre områder, der efter den hidtidige lovgivning har været undtaget.
Fortidsminder
§ 18. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af
arealet inden for 100 m fra fortidsminder, der er beskyttet efter
bestemmelserne i § 12. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og
lignende.
Stk. 2. Forbudet i stk. 1 gælder ikke for
1) landbrugsmæssig drift bortset fra tilplantning,
2) gentilplantning af skovarealer, der ligger uden for det areal, der er
nævnt i § 13, og beplantning i eksisterende haver og
3) sædvanlig hegning på jordbrugsejendomme.
Stk. 3. Stk. 1 gælder ikke for de typer af
fortidsminder, der er nævnt i kapitel 1, nr. 10, og i kapitel 3 i bilaget til
loven.
Kirker
§ 19. Der må ikke opføres bebyggelse med en højde
over 8,5 m inden for en afstand af 300 m fra en kirke, medmindre kirken er
omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen.
Kapitel 3
Anlæg i det åbne land
Offentlige anlæg
§ 20. Offentlige anlæg i det åbne land skal placeres
og udformes således, at der i videst muligt omfang tages hensyn til de
landskabelige værdier og de øvrige interesser, der er nævnt i § 1.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler
om, at placering og udformning af nærmere angivne kategorier af offentlige
anlæg skal godkendes af miljø- og energiministeren eller amtsrådet.
Friluftsreklamer
§ 21. I det åbne land må der ikke anbringes plakater,
afbildninger, fritstående skilte, lysreklamer og andre indretninger i
reklame- og propagandaøjemed.
Stk. 2. Forbudet i stk. 1 omfatter ikke
1) virksomhedsreklamer, som anbringes i umiddelbar tilknytning til
virksomheden, når de ikke virker dominerende i landskabet og ikke er synlige
over store afstande,
2) trafikpropaganda, der er godkendt af Rådet for Større
Færdselssikkerhed,
3) plakater, der opsættes i forbindelse med folketingsvalg, valg til
kommunale eller andre offentlige råd eller folkeafstemninger, og
4) mindre oplysningsskilte vedrørende næringsdrift eller virksomhed opsat
på egen ejendom eller ved indkørsel til egen ejendom fra nærmeste offentlige
vej eller private fællesvej. De nærmere regler herom fastsættes af miljø- og
energiministeren.
Stk. 3. Amtsrådet kan tillade, at der anbringes
reklamer på idrætsanlæg.
Kapitel 4
Offentlighedens adgang til naturen
Strande
§ 22. Strandbredder og andre kyststrækninger mellem
daglig lavvandslinie og den sammenhængende landvegetation er åbne for færdsel
til fods, kortvarigt ophold og badning. Adgang sker på eget ansvar. Det er
tilladt kortvarigt at have en båd uden motor liggende på strandbredden. I
perioden 1. april-30. september skal hunde føres i snor.
Stk. 2. Reglen i stk. 1 omfatter ikke arealer, der
inden den 1. januar 1916 er udlagt som have eller inddraget under en
erhvervsvirksomhed, der drives på ejendommen. Det samme gælder forsvarsanlæg
og havneanlæg.
Stk. 3. Offentlighedens adgang må ikke forhindres eller
vanskeliggøres.
Stk. 4. På privatejede strandbredder og kyststrækninger
må ophold og badning ikke finde sted inden for 50 m fra beboelsesbygninger.
Skove
§ 23. Skove er åbne for færdsel til fods og på cykel
samt for ophold, hvis der er lovlig adgang dertil. Det gælder dog ikke for
skovarealer, der er afmærket som militære anlæg. Adgang sker på eget ansvar.
Hunde skal føres i snor.
Stk. 2. Offentlighedens adgang må ikke forhindres eller
vanskeliggøres. Der må ikke opsættes usædvanlige hegn omkring skove.
Stk. 3. Ejeren kan forbyde adgang på dage, hvor der
holdes jagt, eller i områder, hvor der foregår intensivt skovningsarbejde.
Stk. 4. Enhver, der færdes i skoven på anden måde end
tilladt, har pligt til at oplyse navn og bopæl på forlangende af skovejeren
eller dennes repræsentant.
Stk. 5. I privatejede skove må færdsel til fods kun ske
ad stier og anlagte veje og færdsel på cykel kun ad befæstede stier og
anlagte veje. Der er kun adgang fra kl. 7 til solnedgang, og ophold må ikke
finde sted inden for 150 m fra beboelses- og driftsbygninger. Ejeren af
privatejede skove på mindre end 5 ha kan dog ved skiltning efter
bestemmelserne i mark- og vejfredslovens § 17 fastsætte indskrænkninger i
offentlighedens adgang.
Stk. 6. Reglerne i stk. 5 gælder ikke for skove, der
ejes af offentlige stiftelser.
Udyrkede arealer
§ 24. Udyrkede arealer er åbne for færdsel til fods
og ophold, hvis der er lovlig adgang dertil. Adgang sker på eget ansvar.
Hunde skal føres i snor.
Stk. 2. Ejeren kan forbyde adgang på dage, hvor der
holdes jagt, eller i områder, hvor der foregår intensivt landbrugsarbejde.
Stk. 3. Til privatejede, udyrkede arealer er der kun
adgang fra kl. 7 til solnedgang. Ophold må ikke finde sted inden for 150 m
fra beboelses- og driftsbygninger.
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1, 1. punktum, gælder ikke
privatejede arealer, der i deres helhed er forsvarligt hegnede. Bestemmelsen
gælder heller ikke de bræmmer langs vandløb og søer, som efter lov om vandløb
skal holdes udyrkede, medmindre de grænser op til arealer, der er åbne for
offentlighedens adgang.
Klitfredede arealer
§ 25. (* 3) Klitfredede arealer, jf. § 8 og § 9, er
åbne for færdsel til fods og kortvarigt ophold, hvis der er lovlig adgang
dertil. Adgang sker på eget ansvar. Hunde skal føres i snor.
Stk. 2. På privatejede, klitfredede arealer må ophold
ikke finde sted inden for 50 m fra beboelsesbygninger.
Veje og stier
§ 26. Anlagte veje og befæstede stier i det åbne land
er åbne for færdsel til fods og på cykel. Adgang sker på eget ansvar.
Stk. 2. Ejeren kan ved skiltning efter bestemmelserne i
mark- og vejfredslovens § 17 helt eller delvis forbyde færdsel, hvis den er
til gene for den erhvervsmæssige udnyttelse af ejendommen, hvis den i særlig
grad generer privatlivets fred, eller hvis der er behov for beskyttelse af
plante- og dyreliv.
Stk. 3. Ejeren kan på samme måde forbyde færdsel ad
private enkeltmandsveje og -stier på dage, hvor der holdes jagt, eller hvor
færdslen på grund af intensivt landbrugsarbejde kan være forbundet med fare.
Stk. 4. Amtsrådet kan helt eller delvis tilsidesætte et
forbud mod færdsel for gennemgående vejes og stiers vedkommende.
Andre bestemmelser
§ 27. Amtsrådet, for statsejede arealer miljø- og
energiministeren, kan bestemme, at arealer, der er omfattet af §§ 22-26, helt
eller delvis lukkes for offentlighedens adgang, hvis særlige forhold taler
derfor.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan forbyde
offentlighedens adgang på klitfredede arealer, hvor der er fare for
sandflugt.
Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler
om offentlighedens adgang til de arealer, der er omfattet af §§ 22-26.
Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan fastsætte
regler, hvorefter offentligheden sikres en videregående adgang til statsejede
arealer end nævnt i §§ 22-26. Ministeren kan endvidere fastsætte regler,
hvorefter offentligheden sikres en videregående adgang end nævnt i § 23 til
skove, der ejes af kommuner, folkekirken eller offentlige stiftelser. Der kan
fastsættes regler om, at videregående adgang betinges af en afgift.
Stk. 5. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler
om dækning af skader, der opstår som følge af offentlighedens adgang til
private skove, udyrkede arealer samt veje og stier.
Affald
§ 28. På fremmed ejendom må der ikke uden ejerens
tilladelse henkastes eller anbringes affald eller lignende.
Sejlads
§ 29. Miljø- og energiministeren kan fastsætte
regler, hvorefter ikkeerhvervsmæssig sejlads og anden færdsel på
søterritoriet og efter anmodning fra vedkommende amtsråd på vandløb og søer
forbydes helt eller delvis.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler
om offentlighedens sejlads og anden færdsel på søer, der ejes af staten.
Kapitel 5
Beskyttelse af plante- og dyrearter m.v.
§ 30. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler
med henblik på at beskytte eller regulere udnyttelsen af vilde dyre- og
plantearter, herunder regler om konservering, registrering og mærkning af
sådanne arter og dele og produkter af disse. Der kan herunder fastsættes
regler om, at ministeren uden retskendelse kan lade udtage prøver af
individer af bestemte vilde dyrearter. Reglerne kan omfatte arter, der
stammer både fra Danmark og fra udlandet.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan bestemme, at
den, der udnytter vilde dyre- og plantearter erhvervsmæssigt, skal have
autorisation hertil. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om
autorisationsordningen, herunder regler om, at autorisation kan nægtes eller
tilbagekaldes.
Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler
om kontrol med eller forbud mod indførsel af bestemte arter af vilde dyr, der
frembyder risiko for mennesker.
§ 31. Dyr, der ikke findes naturligt vildtlevende i
Danmark, må ikke udsættes i naturen uden miljø- og energiministerens
tilladelse. Dette gælder også for søterritoriet og fiskeriterritoriet som
fastlagt efter lov om Danmarks Riges fiskeriterritorium.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan med henblik på
at værne naturen fastsætte regler om udsætning af bestemte dyr, der ikke
findes naturligt vildtlevende i Danmark.
Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan med henblik på
at værne naturen fastsætte regler om, at bestemte planter, som ikke findes
naturligt vildtvoksende i Danmark, kun må udplantes eller sås med særlig
tilladelse.
§ 32. Rørskær i perioden 1. marts-31. oktober må kun
ske med tilladelse fra miljø- og energiministeren.
Kapitel 6
Fredning
Oversigt
§ 33. Fredningsnævnet kan til varetagelse af de
formål, der er nævnt i § 1, gennemføre fredning af landarealer og ferske
vande efter reglerne i dette kapitel.
Stk. 2. Fredningsnævnets beslutning om fredning kan
efter reglerne i § 43 indbringes for Naturklagenævnet. Naturklagenævnets
beslutning om erstatning kan indbringes for Taksationskommissionen efter
reglerne i § 45.
Stk. 3. En fredningssag kan rejses af miljø- og
energiministeren, amtsrådet, kommunalbestyrelsen eller Danmarks
Naturfredningsforening.
Stk. 4. Amtsrådet yder efter anmodning bistand til
fredningsnævnet, Naturklagenævnet og Taksationskommissionen under disse
myndigheders behandling af sager efter dette kapitel.
Stk. 5. For det tab, som en fredning påfører en ejer,
bruger eller indehaver af en anden rettighed over en fredet ejendom, ydes der
erstatning efter reglerne i § 39.
Foreløbigt forbud
§ 34. Miljø- og energiministeren eller amtsrådet kan
nedlægge forbud mod en anvendelse af en ejendom eller mod, at der retligt
eller faktisk etableres forhold, som strider mod en påtænkt fredning.
Stk. 2. Forbudet skal meddeles de berørteejere og
tinglyses på de pågældende ejendomme, og der skal foretages offentlig
bekendtgørelse herom.
Stk. 3. Forbudet gælder fra offentliggørelsen heraf, og
indtil der er foretaget offentlig bekendtgørelse af et forslag til fredning,
jf. § 37, dog længst i et år.
Fredningsnævn
§ 35. Miljø- og energiministeren nedsætter et
fredningsnævn for hvert amt. For Københavns Amt, Københavns Kommune og
Frederiksberg Kommune nedsættes et fælles fredningsnævn.
Stk. 2. Et fredningsnævn består af
1) en formand, der skal være dommer, og som udpeges af miljø- og
energiministeren,
2) et medlem, der vælges af amtsrådet, og
3) et medlem, der vælges af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori det
pågældende areal er beliggende.
Stk. 3. I Københavns og Frederiksberg Kommuner vælger
vedkommende kommunalbestyrelse 1 medlem. Det andet medlem udpeges af miljø-
og energiministeren.
Stk. 4. Samtidig med udpegning og valg af medlemmer
udpeges og vælges en suppleant for hvert medlem. Suppleanten for formanden
skal være dommer.
Stk. 5. Formanden og dennes suppleant udpeges for en
periode, der bestemmes af miljøministeren. De to øvrige medlemmer vælges for
den kommunale valgperiode.
Stk. 6. Indtil et nyt fredningsnævn er nedsat efter
kommunalvalg, opretholdes nævnet med dets hidtidige sammensætning. Miljø- og
energiministeren kan i øvrigt tillade, at nævnet afslutter behandlingen af en
verserende sag.
Stk. 7. Angår en fredningssag et område, der ligger i
flere amter, henviser miljø- og energiministeren sagen til et af
fredningsnævnene. Dette nævn tiltrædes da af de pågældende amtsråds- og
kommunalbestyrelsesvalgte medlemmer af det andet nævn.
Stk. 8. Miljø- og energiministeren kan bestemme, at
beføjelserne som formand under nævnets behandling af en fredningssag skal
udøves af suppleanten for formanden, selv om formanden ikke er forhindret i
at deltage i sagen.
Stk. 9. Miljø- og energiministeren fastsætter en
forretningsorden for fredningsnævnene.
Stk. 10. Vederlag til nævnsformændene betales af
staten. Alle øvrige udgifter vedrørende et fredningsnævn betales af
vedkommende amtskommune. Der ydes diæter, erstatning for dokumenteret tabt
arbejdsfortjeneste og befordringsgodtgørelse m.v. efter reglerne i lov om
kommunernes styrelse til de medlemmer, der er nævnt i stk. 2, nr. 2 og nr. 3.
Behandling af fredningssager
§ 36. En fredningssag rejses ved indsendelse af et
fredningsforslag til fredningsnævnet. Forslaget skal indeholde
fredningsbestemmelser for et nærmere angivet område, oplysning om
matrikelbetegnelsen for de ejendomme, der er omfattet af forslaget, samt en
redegørelse for forslagets baggrund.
§ 37. Fredningsnævnet foretager offentlig
bekendtgørelse af sagens rejsning og sender fredningsforslaget til ejerne og
brugerne af de ejendomme, der omfattes af forslaget, til statslige og
kommunale myndigheder, hvis interesser berøres af forslaget, samt til
organisationer m.v., som antages at have en væsentlig interesse i forslaget.
Stk. 2. Når der er foretaget offentlig bekendtgørelse,
må der ikke foretages noget, som strider mod de foreslåede
fredningsbestemmelser.
Stk. 3. Under behandlingen af en fredningssag afholder
fredningsnævnet mindst et offentligt møde om sagen. Fredningsnævnet
bekendtgør mødet på samme måde, som sagens rejsning blev bekendtgjort.
Stk. 4. Til et møde som nævnt i stk. 3 indbyder
fredningsnævnet i det mindste de i stk. 1 nævnte samt dem, der har fremsat
anmodning over for fredningsnævnet om at blive indbudt til møde i den
pågældende sag.
Stk. 5. Indsigelser imod eller ændringsforslag til et
fredningsforslag samt krav om erstatning i anledning af fredningen skal
fremsættes under et møde eller skriftligt over for fredningsnævnet.
Fredningsbestemmelser
§ 38. En fredning skal indeholde en bestemmelse om
formålet med fredningen.
Stk. 2. En fredning kan gå ud på bevaring af den
nuværende tilstand eller tilvejebringelse af en bestemt tilstand, der
herefter skal bevares, og den kan regulere offentlighedens færdsel i området.
Stk. 3. En fredning kan indeholde de bestemmelser,
herunder de påbud og forbud vedrørende arealernes anvendelse, der skønnes
nødvendige, for at fredningsformålet kan opnås.
Stk. 4. En fredning kan bestemme, at en fast ejendom
eller en del af en fast ejendom skal afstås til det offentlige.
Stk. 5. Det kan i en fredning bestemmes, at forbudene i
§ 3, § 4 og §§ 15-19 ikke skal gælde i det omfang, forholdet er reguleret af
fredningen.
Stk. 6. En fredning skal angive, i hvilket omfang den
træder i stedet for tilladelse m.v. efter reglerne i denne lov eller efter
regler i anden lovgivning.
Erstatning m.v.
§ 39. Fredningsnævnet fastsætter erstatning til
ejere, brugere og andre indehavere af rettigheder over de fredede ejendomme
for det tab, som fredningen påfører dem. Erstatning til andre end ejere og
brugere kan kun tilkendes, hvis krav om erstatning er fremsat efter reglerne
i § 37, stk. 5. Indeholder fredningsbestemmelserne et påbud til en offentlig
myndighed, bestemmer fredningsnævnet, om der i den anledning skal ydes
erstatning og med hvilket beløb.
Stk. 2. Gennemføres fredningen ikke, kan
fredningsnævnet efter anmodning tilkende en privat ejer eller bruger en
godtgørelse i anledning af tab ved ikke at have kunnet udnytte ejendommen som
hidtil i tiden mellem den offentlige bekendtgørelse af fredningsforslaget og
beslutningen om, at fredningen ikke skal gennemføres.
Stk. 3. Erstatningsbeløb forrentes fra datoen for
fredningsnævnets afgørelse, og indtil erstatningen udbetales, med en årlig
rente, der svarer til Danmarks Nationalbanks diskonto. Under særlige
omstændigheder kan fredningsnævnet fastsætte et andet begyndelsestidspunkt
for forrentningen.
Fredningsnævnets afgørelse
§ 40. Fredningsnævnets behandling af en fredningssag
afsluttes med, at nævnet træffer afgørelse om, hvorvidt fredningen skal
gennemføres, idet nævnet i så fald fastlægger fredningens geografiske
udstrækning og fastsætter nærmere fredningsbestemmelser for området, jf. §
38, samt afgør erstatningsspørgsmål m.v., jf. § 39.
Stk. 2. Fredningsnævnet foretager offentlig
bekendtgørelse om sagens afgørelse og sender afgørelsen til dem, der har fået
fredningsforslaget tilsendt, jf. § 37, stk. 1, samt til enhver, der under
sagen har givet møde for nævnet eller har fremsat ønske om underretning om
sagens afgørelse.
Stk. 3. Fredningsnævnet lader fredningsbestemmelserne
tinglyse på de pågældende ejendomme.
§ 41. Når der er sket offentlig bekendtgørelse efter
§ 40, stk. 2, skal fredningsbestemmelserne overholdes af alle og enhver.
Stk. 2. Hvis fredningsnævnets afgørelse er en afvisning
af at gennemføre fredningen eller begrænser fredningsområdet eller
fredningsbestemmelserne i forhold til forslaget, opretholdes forslagets
retsvirkning efter § 37, stk. 2, indtil Naturklagenævnet har truffet
afgørelse i sagen. Hvis fredningsnævnets afgørelse ikke skal efterprøves af
Naturklagenævnet ifølge § 42 og ikke påklages efter § 43, stk. 1, bortfalder
forslagets retsvirkning dog, når klagefristen efter § 43, stk. 3, er udløbet.
Stk. 3. Hvis der ved fredningen sker afståelse efter §
38, stk. 4, bortfalder alle rettigheder til eller over det afståede,
medmindre andet bestemmes i nævnets afgørelse. Ved afståelse af en del af en
ejendom påhviler det den myndighed, som arealet afstås til, at sørge for
udstykning eller arealoverførsel og afholde de udgifter, der er forbundet
dermed.
Forelæggelse for Naturklagenævnet
§ 42. Når den samlede erstatning og godtgørelse i
anledning af en fredning overstiger 100.000 kr., skal Naturklagenævnet
efterprøve fredningsnævnets afgørelse efter § 40, stk. 1, i dens helhed,
uanset om afgørelsen påklages.
Klage til Naturklagenævnet
§ 43. Fredningsnævnets afgørelse om fredningens
gennemførelse, om dens indhold og afgrænsning samt om erstatningen kan
påklages til Naturklagenævnet.
Stk. 2. Klageberettiget er
1) ejere og brugere, der skal have afgørelsen tilsendt,
2) enhver, der under sagen har givet møde for nævnet eller fremsat ønske
om underretning om sagens afgørelse,
3) statslige og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres af
forslaget, samt
4) organisationer m.v., som antages at have en væsentlig interesse i
forslaget.
De dele af afgørelsen, der vedrører erstatning efter § 39, stk. 1, eller
godtgørelse efter § 39, stk. 2, kan dog kun påklages af den, der anser sig
for berettiget til større erstatning eller godtgørelse, eller en myndighed,
der skal udrede en del af erstatningen.
Stk. 3. Reglen i § 87, stk. 1, gælder også for klage
til Naturklagenævnet.
Stk. 4. Klage indgives skriftligt til Naturklagenævnet.
Naturklagenævnets afgørelse
§ 44. Naturklagenævnet kan ændre fredningsnævnets
afgørelse, herunder fredningens geografiske udstrækning,
fredningsbestemmelserne og erstatningen. Dette gælder, uanset hvem der har
rejst fredningssagen eller påklaget fredningsnævnets afgørelse, og uanset
fredningsforslaget og de forslag og krav, der er fremført for fredningsnævnet
og Naturklagenævnet.
Stk. 2. Finder Naturklagenævnet i modsætning til
fredningsnævnet, at en foreslået fredning bør gennemføres, kan
Naturklagenævnet bestemme, at fredningsnævnet skal optage sagen til fornyet
behandling. Naturklagenævnet kan endvidere bestemme, at en udvidelse af
fredningens omfang, der er besluttet af Naturklagenævnet, skal behandles af
fredningsnævnet.
Stk. 3. I særlige tilfælde kan Naturklagenævnet undlade
at tage stilling til et erstatningskrav og forelægge spørgsmålet for
Taksationskommissionen til afgørelse.
Stk. 4. Naturklagenævnet foretager offentlig
bekendtgørelse om sin afgørelse og sender afgørelsen til de berørte ejere og
brugere samt andre, der har fremsat ønske herom. Nævnet lader
fredningsbestemmelserne tinglyse på de pågældende ejendomme.
Taksation
§ 45. Naturklagenævnets afgørelse af et
erstatningsspørgsmål kan påklages til den i § 46 nævnte Taksationskommission.
Afgørelser efter § 39, stk. 1, 3. pkt., § 39, stk. 2, og § 49, stk. 3-5, kan
dog ikke påklages til Taksationskommissionen.
Stk. 2. Klageberettiget er
1) de ejere og brugere m.v., som har påklaget fredningsnævnets afgørelse
af erstatningsspørgsmålet til Naturklagenævnet, eller for hvis vedkommende
Naturklagenævnet har skærpet fredningsbestemmelserne eller nedsat
erstatningen, og
2) en myndighed, der skal udrede en del af erstatningen.
Stk. 3. Reglen i § 87, stk. 1, gælder også ved klage
til Taksationskommissionen.
Stk. 4. Klage indgives skriftligt til Naturklagenævnet,
der videresender klagen til Taksationskommisionen ledsaget af den påklagede
afgørelse og det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse.
Taksationskommissionen
§ 46. Miljø- og energiministeren nedsætter en
Taksationskommission til behandling af klager efter § 45.
Stk. 2. Taksationskommmissionen består af
1) en formand, der skal være landsdommer, og som udpeges af miljø- og
energiministeren,
2) et medlem, der udpeges af miljø- og energiministeren, og
3) et medlem, der vælges af amtsrådet for det amt, hvori det pågældende
areal er beliggende, henholdsvis af Københavns og Frederiksberg
kommunalbestyrelser.
Stk. 3. For hvert af medlemmerne udpeges eller vælges
en suppleant efter reglerne i stk. 2.
Stk. 4. Samtlige udpegninger og valg gælder for 4 år.
Nyvalg i løbet af perioden gælder dog kun indtil denne periodes udløb.
Stk. 5. Miljø- og energimininisteren fastsætter en
forretningsorden for Taksationskommissionen.
§ 47. Fredningsnævnet, Naturklagenævnet og
Taksationskommissionen kan bestemme, at der skal ydes en ejer eller bruger en
passende godtgørelse for nødvendige udgifter til sagkyndig bistand under
fredningssagens behandling. En afgørelse efter 1. pkt. kan ikke påklages.
Naturklagenævnets genoptagelse af sagen
§ 48. I særlige tilfælde kan Naturklagenævnet tage
spørgsmålet om fredningens gennemførelse samt om dens indhold og afgrænsning
op til fornyet behandling, når Taksationskommissionens afgørelse af
erstatningsspørgsmålet foreligger, eller når spørgsmålet er afgjort ved
endelig dom, jf. § 88.
Erstatningens udbetaling og fordeling
§ 49. Miljø- og energiministeren sørger for, at
tilkendte erstatninger og godtgørelser udbetales. En erstatning kan først
kræves udbetalt, når det er endeligt afgjort, om fredningen skal gennemføres,
jf. § 48.
Stk. 2. Når panterettigheder i det afståede bortfalder,
jf. § 41, stk. 3, kan udbetaling af erstatning for afståelsen kun ske til
ejeren med panthavernes samtykke. Dette gælder dog ikke i tilfælde, hvor
fredningsnævnet, Naturklagenævnet eller Taksationskommissionen skønner, at
afståelsen ikke medfører forringelse af pantesikkerheden.
Stk. 3. Staten afholder tre fjerdedele af tilkendte
erstatninger og godtgørelser. Den sidste fjerdedel afholdes af vedkommende
amtskommune henholdsvis Københavns og Frederiksberg Kommuner. Ligger det
fredede område i begge de nævnte kommuner, i en af kommunerne og en
amtskommune eller i flere amtskommuner, træffer fredningsnævnet eller
Naturklagenævnet bestemmelse om fordelingen.
Stk. 4. Ved fredninger, der hovedsagelig har betydning
for en kommune, kan fredningsnævnet eller Naturklagenævnet bestemme, at
kommunen helt eller delvis skal afholde den del af erstatningen, som efter
stk. 3 påhviler staten.
Stk. 5. Ved fredninger, der har national betydning og
medfører store udgifter, kan Naturklagenævnet bestemme, at staten skal
afholde indtil ni tiendedele af erstatningen m.v.
Dispensation
§ 50. Fredningsnævnet kan meddele dispensation fra en
foreslået eller fastsat fredningsbestemmelse, når det ansøgte ikke vil stride
mod fredningens formål. Reglerne i § 66 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Videregående afvigelser fra en fredning end
nævnt i stk. 1 samt hel eller delvis ophævelse af en fredning kan kun
foretages efter reglerne om gennemførelse af fredninger.
Fredninger på statsejede arealer og på søterritoriet m.v.
§ 51. Til varetagelse af de formål, der er nævnt i §
1, kan miljø- og energiministeren ved bekendtgørelse gennemføre fredninger på
statsejede arealer samt på søterritoriet og fiskeriterritoriet som fastlagt
efter lov om Danmarks Riges fiskeriterritorium.
Stk. 2. Til varetagelse af de formål, der er nævnt i §
1, kan fredningsnævnet i forbindelse med beslutninger om fredninger på land
gennemføre fredninger på tilgrænsende lavvandede dele af søterritoriet, når
der knytter sig en særlig interesse i at medtage disse områder under
fredningen. Bestemmelserne i § 33, stk. 2-4, §§ 35-38, §§ 40-44 og § 50
finder også anvendelse for fredninger på søterritoriet.
Kapitel 7
Naturpleje og sandflugtsbekæmpelse
§ 52. Amtskommuner og kommuner, som ejer ikke fredede
arealer, der omfattes af bestemmelserne i § 3, § 4, stk. 1, § 12 og § 13,
skal pleje disse. Dette gælder dog ikke for vandløb og søer.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler
om pleje af fredede arealer til supplering af de fastsatte
fredningsbestemmelser samt regler om pleje af fortidsminder.
§ 53. Miljø- og energiministeren iværksætter de
foranstaltninger, som er nødvendige for at dæmpe sandflugt på de klitfredede
arealer, der er nævnt i § 8 og § 9.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan påbyde ejeren af
et areal, der ikke er klitfredet efter § 8 eller § 9, for egen regning at
udføre de foranstaltninger, som er nødvendige for at dæmpe sandflugt. Miljø-
og energiministeren kan påbyde, at ejerens anvendelse af arealet begrænses.
Stk. 3. Såfremt et påbud ikke efterkommes rettidigt,
kan miljø- og energiministeren umiddelbart lade arbejdet udføre på ejerens
regning. Det samme gælder, hvis arbejdet ikke kan afvente gennemførelsen af
et påbud.
§ 54. Udgifterne ved dæmpningsarbejder på klitfredede
arealer afholdes med fem sjettedele af staten og en sjettedel af kommunen.
Udgifterne ved dæmpningsarbejder på statens arealer afholdes dog alene af
staten.
Kapitel 8
Naturforvaltning
Erhvervelse, lån og tilskud m.v.
§ 55. På de årlige finanslove fastsættes en
beløbsramme, inden for hvilken miljø- og energiministeren kan
1) erhverve fast ejendom og afholde drifts- og anlægsudgifter på
erhvervede ejendomme, bl.a. til tilplantning,
2) yde lån til amtskommuner, kommuner eller almennyttige foreninger,
stiftelser, institutioner m.v. til erhvervelse af fast ejendom og
3) yde lån og tilskud til amtskommuner, kommuner, almennyttige
foreninger, stiftelser, institutioner m.v. samt private ejendomsejere til
bevaring, pleje og genopretning af naturområder og til forbedring af
mulighederne for friluftslivet.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan sælge fast
ejendom.
Stk. 3. Tilskud efter stk. 1, nr. 3, kan gøres betinget
af, at der indgås aftaler om naturbevaring, naturgenopretning og
offentlighedens adgang. Sådanne aftaler kan tinglyses på ejendommen.
Tinglyste aftaler er bindende for ejere og indehavere af rettigheder over
ejendommene, uanset hvornår retten er stiftet.
Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan erstatte de
skader, der måtte opstå som følge af en aftalt offentlig adgang til en privat
ejendom.
Stk. 5. Miljø- og energiministeren kan fastsætte
nærmere regler for administrationen af stk. 1 og 4.
§ 56. Finansministeren fastsætter vilkårene for lån,
der ydes efter § 55, stk. 1, nr. 2 og 3.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan efter
forhandling med finansministeren modtage gaver til opfyldelse af lovens
formål.
Forkøbsret
§ 57. Miljø- og energiministeren kan bestemme, at
ejendomme i landzone eller sommerhusområder, der er særlig egnede til
opfyldelse af lovens formål, pålægges forkøbsret for staten.
Stk. 2. Ejeren af den pågældende ejendom underrettes om
forkøbsretten, der tinglyses på ejendommen.
Stk. 3. Forkøbsretten respekterer private
forkøbsrettigheder og køberettigheder, der er tinglyst før den 17. november
1988, men går i øvrigt forud for andre rettigheder over ejendommen, uanset
hvornår de er stiftet.
§ 58. Forkøbsretten gælder ved enhver enhvervelse af
ejendommen eller dele af ejendommen. Forkøbsretten kommer dog ikke til
anvendelse,
1) når staten, en amtskommune eller en kommune erhverver ejendommen til
andre formål end denne lovs,
2) når ejendommen erhverves af en person ved arv, ved overtagelse til
hensidden i uskiftet bo eller ved deling af fællesbo, eller
3) når erhververen er den hidtidige ejers ægtefælle eller er beslægtet
eller besvogret med den hidtidige ejer i op- eller nedstigende linie eller i
dennes sidelinie så nær som søskende eller deres børn.
§ 59. Reglerne i §§ 21-26 i lov om statens
fremskaffelse af jord og udlån til jordbrugsmæssige formål m.m. finder
tilsvarende anvendelse, når der er pålagt forkøbsret efter § 57, idet miljø-
og energiministeren træder i stedet for landbrugsministeren og
Taksationskommissionen, jf. § 46, træder i stedet for
vejtaksationsmyndighederne.
Stk. 2. Fristen for at gøre forkøbsretten gældende
fastsættes dog til 8 uger i sager i medfør af denne lov.
Ekspropriation
§ 60. Miljø- og energiministeren kan ekspropriere
ejendom i landzone eller sommerhusområder, når det er af væsentlig betydning
at råde over ejendommen for at gennemføre foranstaltninger på grundlag af en
planlægning til fremme af lovens formål.
Stk. 2. Ekspropriation efter stk. 1 kan dog ikke
anvendes til at fremme statslig skovtilplantning.
Stk. 3. Ved gennemførelse af ekspropriation efter stk.
1 finder reglerne i § 39, stk. 1 og 3, § 43, § 44, stk. 1, 3 og 4, § 45, § 47
og § 49, stk. 2, tilsvarende anvendelse med de fornødne modifikationer, idet
miljø- og energiministeren træder i stedet for fredningsnævnet.
Naturforvaltningsudvalget
§ 61. Miljø- og energiministeren nedsætter et udvalg,
som er rådgivende for ministeren i sager af større betydning efter § 55, stk.
1 og 2, § 57, stk. 1, og § 60, stk. 1.
Stk. 2. Efter indstilling udpeger miljø- og
energiministeren et medlem fra Finansministeriet, Landbrugsministeriet,
Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Danmarks
Naturfredningsforening, Friluftsrådet, De danske Landboforeninger, Danske
Husmandsforeninger, Tolvmandsforeningerne, Danmarks Jægerforbund, Dansk
Skovforening, Dansk Ornitologisk Forening og Danmarks Sportsfiskerforbund.
Stk. 3. Miljø- og energiministeren udpeger desuden 2
medlemmer med henholdsvis naturvidenskabelig og kulturhistorisk ekspertise,
et medlem, der repræsenterer dansk turisme, samt udvalgets formand og
yderligere et antal medlemmer fra Miljø- og Energiministeriet.
Stk. 4. Miljø- og energiministeren fastsætter en
forretningsorden for udvalget.
Kapitel 9
Naturovervågning, rådgivning m.m.
§ 62. Miljø- og energiministeren overvåger i
samarbejde med amtsrådene samt andre berørte offentlige myndigheder og
institutioner naturens tilstand.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte
nærmere regler om, hvorledes overvågningen skal udføres.
§ 63. Miljø- og energiministeren forestår
rådgivnings-, vejlednings- og informationsvirksomhed om nationale og
internationale naturbeskyttelsesspørgsmål over for andre myndigheder og
private.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte
retningslinier for amtsrådenes naturvejledningsarbejde.
§ 64. Miljø- og energiministeren kan nedsætte
sagkyndige råd til at rådgive myndighederne i spørgsmål inden for lovens
område.
Stk. 2. Amtsrådet nedsætter et råd med repræsentanter
for de berørte interesser til at rådgive i spørgsmål vedrørende amtsrådets
administration af loven. Ved rådets sammensætning skal der tilstræbes en
afbalanceret repræsentation fra henholdsvis erhvervsorganisationer og natur-
og friluftsorganisationer.
Kapitel 10
Administration
Dispensation m.v.
§ 65. Miljø- og energiministeren kan i særlige
tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 8, stk. 1, § 11, stk. 3, §
12, stk. 1, § 13 og § 14, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Amtsrådet kan gøre undtagelse fra bestemmelsen
i § 19 og i landzone fra § 16, stk. 1, og § 17, stk. 1.
Stk. 3. Amtsrådet kan i særlige tilfælde gøre
undtagelse fra bestemmelserne i § 3, stk. 1-3, § 4, stk. 1, § 15, stk. 1 og
stk. 2, og § 18, stk. 1, samt fra bestemmelser fastsat i medfør af § 15, stk.
3. Miljø- og energiministeren kan bestemme, at amtsrådet skal indhente en
udtalelse fra ministeren, før amtsrådet træffer afgørelse vedrørende § 18,
stk. 1.
Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan gøre undtagelse
fra bestemmelserne i §§ 8 og 15, når det er nødvendigt for at realisere en
lokalplan om udbygning med vindmøller i overensstemmelse med region- og
kommuneplanlægningen.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan i byzone og
sommerhusområder gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 16, stk. 1, og § 17,
stk. 1. Den pågældende skovejer skal underrettes, før der træffes afgørelse
om undtagelse fra § 17, stk. 1.
§ 66. Betingelser, der knyttes til en tilladelse, er
bindende for ejere og indehavere af andre rettigheder over ejendommen uden
hensyn til, hvornår retten er stiftet. Myndigheden lader på ansøgerens
bekostning betingelser af varig interesse tinglyse på den pågældende ejendom.
Stk. 2. En tilladelse bortfalder, hvis den ikke er
udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i
tre på hinanden følgende år.
Andre administrative bestemmelser
§ 67. Miljø- og energiministeren kan beslutte at
overtage amtsrådets eller kommunalbestyrelsens beføjelser efter loven i
sager, der berører andre myndigheders lovbestemte opgaver eller har større
betydning.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler
om amtsrådets administration af § 21, stk. 3, § 27, stk. 1, og § 65, stk. 2
og 3, samt om kommunalbestyrelsens administration af § 65, stk. 4.
§ 68. Miljø- og energiministeren kan pålægge amtsråd
og kommunalbestyrelser at tilvejebringe oplysninger, herunder kortmateriale,
til brug for vurdering af forhold, der er omfattet af loven. Oplysningerne
kan forlanges afgivet i en bestemt form.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan udarbejde
landsdækkende oversigter over fredningsinteresserne.
§ 69. Miljø- og energiministeren kan bestemme, at
reglerne i §§ 15-18 ikke skal gælde for nærmere angivne områder. Ministeren
kan ændre grænserne for beskyttelsen efter § 18, såfremt det beskyttede areal
ikke derved forøges.
Stk. 2. Ministeren kan revidere
strandbeskyttelseslinien, jf. § 15, når der er sket en væsentlig
tilbagerykning eller tilvækst af kysten.
Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler
om kommunalbestyrelsens offentliggørelse af ministerens afgørelser i henhold
til stk. 1.
§ 70. Miljø- og energiministeren kan bemyndige en
under ministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende institution til at
udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler
om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til
bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne
indbringes for ministeren.
Internationale forpligtelser
§ 71. Regeringen kan indgå overenskomster med
fremmede stater om fælles foranstaltninger til opfyldelse af lovens formål
eller til varetagelse af naturbeskyttelsesinteresser uden for landets
grænser.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren fastsætter regler
til opfyldelse af internationale overenskomster, der indgås i henhold til
stk. 1.
Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte
regler, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af De Europæiske
Fællesskabers forordninger vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov.
Gebyrer
§ 72. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler
om gebyrer til dækning af myndighedernes omkostninger ved administration af
loven.
Kapitel 11
Tilsyn
§ 73. Amtsrådet påser overholdelsen af denne lov og
af de regler, der er udstedt efter loven, samt af fredningsbestemmelser.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren påser overholdelsen
af reglerne i § 8 og § 9 om klitfredning.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen påser i byzone og
sommerhusområder overholdelsen af reglerne i § 16 og § 17 om
beskyttelseslinier.
Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan bestemme, at
tilsynet udøves af en anden myndighed.
Stk. 5. Tilsynsmyndigheden påser, at påbud og forbud
efter denne lov efterkommes, og at vilkår, der er fastsat i tilladelser,
overholdes.
Stk. 6. Tilsynsmyndigheden skal foranledige et ulovligt
forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal foretage indberetning
til tilsynsmyndigheden, når kommunalbestyrelsen får kendskab til et ulovligt
forhold, som ikke omfattes af stk. 3.
Stk. 8. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler
for udøvelsen af tilsynsvirksomheden.
§ 74. Det påhviler den til enhver tid værende ejer
eller bruger af en ejendom at berigtige et ulovligt forhold.
Stk. 2. Tilsynsmyndigheden, jf. § 73, kan for ejerens
regning lade et påbud om at berigtige et ulovligt forhold tinglyse på
ejendommen. Når forholdet er berigtiget, skal myndigheden lade påbudet aflyse
fra tingbogen.
Stk. 3. Når et ved dom meddelt påbud om at berigtige et
ulovligt forhold ikke efterkommes rettidigt og inddrivelse af tvangsbøder
ikke kan antages at føre til, at påbudet efterkommes, kan tilsynsmyndigheden
foretage det nødvendige til forholdets berigtigelse på den forpligtedes
regning.
Stk. 4. Såfremt et ulovligt forhold frembyder fare for
opretholdelsen af tilstanden af et område eller for dyr og planter, der er
beskyttet i medfør af loven, og et påbud om at berigtige forholdet ikke
efterkommes rettidigt, kan tilsynsmyndigheden umiddelbart lade det nødvendige
arbejde udføre på den forpligtedes regning. Politiet yder nødvendig bistand
hertil.
§ 75. Miljø- og energiministeren kan lade
fortidsminder istandsætte, hvis det ikke medfører udgift for ejeren og
brugeren af ejendommen, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Beskadiges, ændres eller flyttes et
fortidsminde, kan miljø- og energiministeren påbyde ejeren og brugeren at
genoprette den hidtidige tilstand samt at foretage foranstaltninger, der er
nødvendige for at hindre nye beskadigelser. Såfremt et påbud ikke efterkommes
rettidigt, kan miljø- og energiministeren umiddelbart lade arbejdet udføre på
den forpligtedes regning.
Stk. 3. Finder miljø- og energiministeren, at en
genopretning efter stk. 2 ikke kan udføres forsvarligt af ejer eller bruger,
kan ministeren foretage genopretning for ejerens eller brugerens regning.
Stk. 4. Reglerne i stk. 2 og 3 kan ikke anvendes, hvis
ejer og bruger godtgør, at beskadigelsen ikke skyldes fejl eller forsømmelse
hos dem.
§ 76. Myndighederne efter loven eller personer, der
af disse myndigheder er bemyndiget hertil, har uden retskendelse adgang til
offentlige og private ejendomme for at udøve de beføjelser, der er tillagt
dem i medfør af denne lov, herunder for at foretage undersøgelser af
betydning for lovens formål. Tilsvarende gælder lokaliteter, der helt eller
delvis benyttes erhvervsmæssigt. Legitimation skal forevises efter anmodning.
Stk. 2. Politiet yder nødvendig bistand til at udnytte
adgangsretten efter stk. 1.
Stk. 3. Ved eftersyn af erhvervsvirksomheder skal
indehaveren og beskæftigede personer efter anmodning yde myndighederne
fornøden vejledning og hjælp.
§ 77. De opgaver og beføjelser, som loven henlægger
til amtsrådet, udøves for Københavns og Frederiksberg Kommuners vedkommende
af kommunalbestyrelserne.
Kapitel 12
Klage og søgsmål
Klage
§ 78. Amtsrådets og kommunalbestyrelsens afgørelser
efter loven eller de regler, der udstedes efter loven, kan påklages til
Naturklagenævnet efter bestemmelserne i dette kapitel. Afgørelser efter § 73,
stk. 6, kan dog ikke påklages.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan bestemme, at
afgørelser, der træffes af amtsrådet efter regler udstedt efter § 20, stk. 2,
ikke skal kunne påklages.
Stk. 3. Fredningsnævnets afgørelser efter § 50, stk. 1,
kan påklages til Naturklagenævnet efter bestemmelserne i dette kapitel. For
klage over fredningsnævnets øvrige afgørelser gælder § 43.
Stk. 4. Miljø- og energiministerens afgørelser efter §
9, § 11, stk. 1 og 2, § 27, stk. 1 og 2, § 53, stk. 1 og 2, og § 75, stk. 2,
1. pkt., kan påklages til Naturklagenævnet efter bestemmelserne i dette
kapitel. Tilsvarende kan afgørelser efter § 65, stk. 1, påklages til
Naturklagenævnet for så vidt angår dispensationer fra bestemmelserne i § 8,
stk. 1, § 11, stk. 3, § 12, stk. 1, 1. pkt., og § 14, stk.1 og 2, bortset fra
tilladelser til arkæologiske undersøgelser af fortidsminder og historiske
skibsvrag. Andre afgørelser efter lovenkan ikke påklages til anden
administrativ myndighed, jf. dog § 60, stk. 3.
Stk. 5. Miljø- og energiministeren kan fastsætte
bestemmelser om klage over afgørelser truffet af ministeren efter regler
udstedt i medfør af loven. Miljø- og energiministeren kan bestemme, at
sådanne afgørelser kan påklages til Naturklagenævnet, eller at sådanne
afgørelser ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.
§ 79. Miljø- og energiministeren nedsætter et
Naturklagenævn, som er klagemyndighed for administrative afgørelser efter
reglerne i dette kapitel, og i det omfang det i øvrigt fastsættes i
lovgivningen.
Stk. 2. Nævnet og dets enkelte medlemmer er uafhængige
af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse.
§ 80. Nævnet består af
1) en formand,
2) 2 medlemmer, der udpeges af Højesteret blandt rettens medlemmer, og
3) et antal medlemmer, der udpeges ved, at hvert af de partier, der er
repræsenteret i Finansudvalget, vælger et medlem.
Stk. 2. Som stedfortræder for formanden kan fungere en
viceformand. Formanden og viceformændene skal opfylde de almindelige
betingelser for at være landsdommer.
Stk. 3. Samtidig med udpegning og valg af medlemmer
efter stk. 1, nr. 2 og 3, udpeges og vælges en suppleant for hvert medlem.
Suppleanten deltager kun i behandlingen og afgørelsen af en sag, når det
pågældende medlem er forhindret varigt eller for længere tid.
Stk. 4. De af partierne og Højesteret foretagne valg
gælder for 4 år. Nyvalg af medlemmer og suppleanter i løbet af 4-års-perioden
gælder dog kun indtil denne periodes udløb. Når et parti ikke længere er
repræsenteret i Finansudvalget, udtræder det pågældende medlem og suppleanten
af Naturklagenævnet.
§ 81. Nævnet er beslutningsdygtigt, når mindst
halvdelen af medlemmerne, herunder formanden eller en viceformand, er til
stede.
Stk. 2. Nævnets afgørelse i de enkelte sager træffes
ved almindelig stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens henholdsvis
viceformandens stemme udslagsgivende.
Stk. 3. Naturklagenævnets formand kan på nævnets vegne
træffe afgørelse i klager efter loven, når klagen skønnes ikke at indeholde
spørgsmål af meget væsentlig interesse i forhold til lovens formål.
§ 82. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed. Dette gælder dog ikke erstatningstilkendelser
i anledning af en fredning eller en ekspropriation.
§ 83. Miljø- og energiministeren fastsætter nævnets
forretningsorden.
§ 84. Nævnets administration varetages af et
sekretariat, der tillige bistår med forberedelsen og udførelsen af nævnets
beslutninger. Nævnet kan i øvrigt indhente vejledende udtalelser fra særligt
sagkyndige.
§ 85. (Ophævet).
§ 86. Klageberettiget er
1) adressaten for afgørelsen,
2) offentlige myndigheder,
3) Danmarks Naturfredningsforening og
4) lokale foreninger og lignende, som har en væsentlig interesse i
afgørelsen.
§ 87. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen
er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog
altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller
helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
Stk. 2. Klage indgives skriftligt til den myndighed,
der har truffet afgørelsen. Myndigheden videresender klagen til
Naturklagenævnet ledsaget af den påklagede afgørelse og det materiale, der er
indgået i sagens bedømmelse.
Stk. 3. Tilladelser må ikke udnyttes, før klagefristen
er udløbet. Rettidig klage har opsættende virkning for den påklagede
afgørelse, medmindre klagemyndigheden bestemmer andet.
Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler
om underretning af de klageberettigede.
Søgsmål
§ 88. Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter loven
eller de regler, der udstedes efter loven, skal være anlagt inden 6 måneder
efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Er afgørelsen offentligt
bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen.
Stk. 2. Spørgsmål, der kan prøves af
Taksationskommissionen, jf. § 45, kan ikke indbringes for domstolene, før
kommissionens afgørelse foreligger.
Stk. 3. Søgsmål om fredninger og ekspropriationer efter
denne lov anlægges ved den landsret, under hvilken ejendommen er beliggende.
Kapitel 13
Straf m.v.
Straf og konfiskation
§ 89. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden
lovgivning, straffes med bøde den, der
1) overtræder § 3, stk. 1, 2 og 3, § 4, stk. 1, § 8, stk. 1, § 12, stk.
1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, § 15, stk. 1, § 16, stk. 1, § 17, stk. 1, § 18,
stk. 1, § 19, § 21, stk. 1, § 28, § 31, stk. 1, § 32, § 37, stk. 2, § 41,
stk. 1 og 2, eller § 74, stk. 1,
2) færdes og opholder sig på anden måde i naturen end tilladt efter
reglerne i kapitel 4,
3) i strid med reglerne i kapitel 4 forhindrer eller vanskeliggør
offentlighedens adgang til naturen,
4) undlader at efterkomme forbud eller påbud udstedt efter § 11, stk. 1,
§ 26, stk. 4, § 27, stk. 1 og 2, § 34, stk. 1, § 53, stk. 2, § 73, stk. 6,
eller § 75, stk. 2,
5) i strid med § 76, stk. 1, modvirker adgangen til en ejendom eller
undlader at efterkomme en anmodning efter § 76, stk. 3,
6) undlader at efterkomme forbud eller påbud, der er udstedt efter regler
fastsat i medfør af loven,
7) handler i strid med en fredningsbestemmelse, en fredningskendelse
eller en overenskomst om fredning indgået for fredningsnævn eller
tilsidesætter forskrifter, der er udstedt i medfør heraf,
8) tilsidesætter vilkår, der er fastsat i en tilladelse eller godkendelse
efter loven eller efter regler udstedt efter loven.
Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i
indtil 1 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov
uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er
1) voldt skade på de interesser, som loven tilsigter at beskytte, jf. § 1
og § 2, eller fremkaldt fare derfor eller
2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv
eller andre, herunder ved besparelser.
Stk. 3. I regler, der udstedes efter loven, kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne eller
for overtrædelse af bestemmelser i forordninger omfattet af § 71, stk. 3. Det
kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til hæfte eller fængsel i
indtil 1 år under de omstændigheder, der er nævnt i stk. 2.
Stk. 4. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber,
anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet
som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en amtskommune, en kommune
eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, eller
af staten, kan der pålægges den pågældende myndighed eller det kommunale
fællesskab bødeansvar.
Stk. 5. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er
opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder
tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet
økonomisk fordel, jf. stk. 2, nr. 2.
Stk. 6. Er overtrædelsen begået med et motordrevet
køretøj, og er såvel føreren som køretøjet hjemmehørende i udlandet, kan
køretøjet tilbageholdes af politiet, indtil bøder, sagsomkostninger og
erstatningsbeløb er betalt eller der er stillet sikkerhed for betalingen. Er
beløbet ikke betalt inden 2 måneder efter sagens endelige afgørelse, kan der
søges fyldestgørelse i køretøjet.
Stk. 7. Med hensyn til iværksættelse af tilbageholdelse
efter stk. 6 finder reglerne i retsplejeloven om beslaglæggelse af ting, der
findes at burde konfiskeres, tilsvarende anvendelse. Tilbageholdelse kan kun
ske, hvis det findes påkrævet for at sikre betaling af beløbet. Var føreren
uberettiget i besiddelse af køretøjet, kan tilbageholdelse ikke ske.
Stk. 8. Reglerne i stk. 6 og 7 finder ikke anvendelse
med hensyn til førere, der er hjemmehørende i Finland, Island, Norge eller
Sverige.
Stk. 9. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år
for overtrædelse m.v. som omhandlet i stk. 1 og for overtrædelser af
bestemmelser i regler udstedt efter loven.
Stk. 10. Sagerne behandles som politisager.
Retsmidlerne i retsplejelovens kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i
statsadvokatsager.
§ 90. Miljø- og energiministeren bestemmer, hvorledes
der forholdes med dyr og planter, herunder dele og produkter heraf, der er
konfiskeret i forbindelse med overtrædelse af loven eller af regler udstedt
efter loven.
§ 91. Hvis vilde dyr eller planter eller produkter
heraf er indført i strid med regler, der er udstedt efter § 30, skal udgifter
til opbevaring m.v. og til transport af varerne tilbage til oprindelses-
eller afsenderlandet efter påkrav fra miljø- og energiministeren bæres af
den, der har transporteret dem her til landet, eller af den, for hvem varerne
er indført, eller som varerne er bestemt for. Det samme gælder, hvis varerne
ankommer her til landet, uden at betingelserne for, at der kan meddeles
indførselstilladelse efter de regler, der er nævnt i 1. pkt., er opfyldt.
Udpantning m.v.
§ 92. Der er udpantningsret for gebyrer efter § 72 og
for udgifter, som myndighederne har krav på at få dækket efter § 53, stk. 3,
§ 66, stk. 1, § 74, stk. 2-4, § 75, stk. 2 og 3, samt § 91.
Stk. 2. Betales de i stk. 1 nævnte gebyrer og udgifter
ikke rettidigt, kan der opkræves morarenter på 1,3 pct. i månedlig rente for
hver påbegyndt måned fra forfaldstidspunktet.
Kapitel 14
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 93. Loven træder i kraft den 1. juli 1992.
Stk. 2. Følgende lovbestemmelser ophæves:
1) lov om naturfredning, jf. lovbekendtgørelse nr. 530 af 10. oktober
1984,
2) lov om sandflugtens bekæmpelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 168 af 28.
april 1982,
3) lov nr. 339 af 24. maj 1989 om naturforvaltning,
4) lov nr. 595 af 13. november 1940 om stianlæg m.v. i Københavnsegnens
grønne områder,
5) lov af 30. januar 1861 angående forbud mod at medtage løse hunde i
Jægersborg Dyrehave m.v.
Stk. 3. Bestemmelser om godkendelse af
beliggenhedsplan, bygningstegninger, materialer og farvevalg m.m. i de af
strandfredningskommissionen tinglyste deklarationer i henhold til § 25, stk.
1, sidste pkt., i bekendtgørelse nr. 194 af 16. juni 1961 af lov om
naturfredning ophæves.
§§ 94-100. (Udeladt).
§ 101. Regler, der er udstedt efter de bestemmelser,
der er nævnt i § 93, stk. 2, forbliver i kraft, indtil de afløses af regler
udstedt efter denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil
gældende regler.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan dog bestemme, at
de efter stk. 1 opretholdte krav til fredningsplanernes tilvejebringelse og
indhold kan fraviges i særlige tilfælde.
Stk. 3. De bekendtgørelser om videnskabelige
reservater, der er udstedt i henhold til den hidtidige lovgivning, forbliver
i kraft, indtil de ophæves eller ophører. Bekendtgørelserne kan forlænges.
Stk. 4. Frikommuneforsøg, der er godkendt efter de
regler, der er nævnt i § 95, forbliver i kraft.
§ 102. Afgørelser efter de regler, der er nævnt i §
93, stk. 2, og § 101, bevarer deres gyldighed, indtil der efter loven eller
regler udstedt efter loven træffes nye afgørelser. Overtrædelser af
afgørelserne straffes efter de hidtil gældende regler.
Stk. 2. Kendelser om begrænsninger i almenhedens
færdsel på strandbredden, som er truffet efter § 23, stk. 3, i bekendtgørelse
nr. 194 af 16. juni 1961 af lov om naturfredning, bevarer deres gyldighed,
indtil der efter loven eller regler udstedt efter loven træffes nye
afgørelser.
§ 103. Sager om tilladelser efter lov om
naturfredning, jf. lovbekendtgørelse nr. 530 af 10. oktober 1984, der er
modtaget af amtsrådet før denne lovs ikrafttræden, færdigbehandles efter de
hidtil gældende regler. Dog gælder § 66, stk. 2, også for sådanne
tilladelser.
Stk. 2. Den påtaleret, der i tinglyste byggelinie- og
fredningsservitutter i henhold til lov nr. 595 af 13. november 1940 om
stianlæg m.v. i Københavnsegnens grønne områder tilkommer statslige
myndigheder, tilkommer amtsrådet. Det samme gælder de beføjelser, som efter
deklarationer og overenskomster i henhold til den lov, der er nævnt i stk. 1,
tilkommer statslige myndigheder.
Stk. 3. De beføjelser, der tilkommer
Naturfredningsrådet i henhold til lovgivningen, fredningskendelser m.v.,
tilkommer miljø- og energiministeren. Miljø- og energiministeren kan dog
bestemme, at beføjelserne eller bestemte typer af beføjelser skal udøves af
andre myndigheder eller institutioner, herunder råd nedsat efter § 64, stk.
1.
Stk. 4. De beføjelser, der tilkommer fredningsnævn i
tidligere afgørelser om bygge- og beskyttelseslinier, offentlighedens adgang
og friluftsreklamer, tilkommer amtsrådet. De beføjelser, som tilkommer
Overfredningsnævnet, tilkommer Naturklagenævnet.
§ 104. De hidtidige fredningsnævn og
Overfredningsnævnet opretholdes i indtil et år efter denne lovs ikrafttræden
til at færdigbehandle verserende sager efter de hidtil gældende regler. Er en
sådan sag da ikke afgjort af nævnet, overgår sagen til den myndighed, der
skulle træffe afgørelse i sagen, såfremt den var påbegyndt efter denne lovs
ikrafttræden. Sagen behandles og afgøres herefter i overensstemmelse med
reglerne i denne lov og regler, der udstedes efter loven.
Stk. 2. Skønner et af de hidtidige fredningsnævn eller
Overfredningsnævnet, at en verserende sag ikke kan afgøres af nævnet inden et
år efter lovens ikrafttræden, kan nævnet straks henskyde sagen til den i stk.
1, 2. pkt., nævnte myndighed. Stk. 1, 3. pkt., finder herefter anvendelse.
Stk. 3. Fredningsnævnets afgørelse i en sag, der er
omfattet af stk. 1, 1. pkt., kan påklages efter bestemmelserne i denne lov.
Stk. 4. Overfredningsnævnets afgørelse af
erstatningsspørgsmål i en sag, der er omfattet af stk. 1, 1. pkt., kan
påklages til Taksationskommissionen efter bestemmelserne i denne lov.
Stk. 5. Miljø- og energiministeren kan i øvrigt
fastsætte nærmere overgangsregler for behandlingen af verserende sager.
§ 105. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 269 af 6. maj 1993 om jagt og vildtforvaltning, som ændrer § 30,
stk. 1 og 2, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 58. Loven træder i kraft den 1. april 1994.
Stk. 2-4. (Udeladt)
Lov nr. 439 af 1. juni 1994 om ændring af lov om planlægning og lov om
naturbeskyttelse (Beskyttelse af kystområderne), der ændrer § 8, § 15, § 25 §
65 og § 69 og indsætter nye §§ 15a-d, indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1994, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttræden af § 2, nr. 1, 2 og 4. (* 4)
Stk. 3. I bestemmelser fastsat i medfør af stk. 2
bestemmer miljø- og energiministeren, at områder, der på
ikrafttrædelsestidspunktet er omfattet af en lokalplan, kan udnyttes i
overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser uanset bestemmelserne i § 2,
nr. 1 og 2. Dette skal dog ikke gælde for områder med klitdannelser inden for
100 m fra de strandbredder, der er nævnt i naturbeskyttelseslovens § 8, stk.
2, nr. 1, som affattet ved denne lovs § 2 nr. 1.
Stk. 4. Efter ikrafttrædelsen af § 2, nr. 1 og 2, kan
der ikke ske gentilplantning på arealer, hvor der efter den 1. august 1994 er
foretaget tilplantning, som ikke er et led i den hidtidige drift.
Stk. 5. Bekendtgørelse nr. 547 af 22. juni 1992 om
bygge- og beskyttelseslinier samt bekendtgørelse nr. 552 af 22. juni 1992 om
klitfredning forbliver i kraft, indtil de afløses af bestemmelser udstedt i
medfør af denne lov.
Lov nr. 19 af 13. januar 1997 om ændring af lov om naturbeskyttelse og lov
om råstoffer (Ændring af klageregler), som ændrer § 78 og § 81 og ophæver §
83, stk. 2, og § 85, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1997.
Stk. 2. Afgørelser, der er påklaget inden lovens
ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil gældende klageregler.
Miljø- og Energiministeriet, den 1.
november 1997
Svend Auken
/ Jens Bjerregaard Christensen
Bilag
Bilag til lov om naturbeskyttelse
Kapitel 1: Følgende fortidsmindetyper er omfattet af beskyttelsen i
henhold til lovens § 12, hvis de er synlige i terrænet:
1. Høje, røser.
2. Stengrave, dysser, jættestuer.
3. Skibssætninger.
4. Ubebyggede voldsteder og værfter.
5. Forsvarsanlæg.
6. Ødekirkegårde.
7. Ruiner.
8. Runesten, bautasten.
9. Sten med helleristninger.
10. Kors, milepæle, vildtbanesten og lignende.
Fortidsminder, der er omfattet af kapitel 1, har beskyttelseslinie i
henhold til lovens § 18, stk. 1, bortset fra nr. 10. Kors, milepæle,
vildtbanesten og lignende.
Kapitel 2: Følgende fortidsmindetyper er kun omfattet af
beskyttelsen i henhold til lovens § 12, når ejeren har modtaget meddelelse om
deres tilstedeværelse:
1. Mølleanlæg.
2. Dæmninger.
3. Bro- og vejanlæg.
4. Stenvolde, stenrækker.
5. Bebyggede voldsteder og værfter.
6. Helligkilder.
7. Kanaler.
8. Anlæg ved eller i søer, åer og moser.
9. Bopladser.
Fortidsminder, der er omfattet af kapitel 2, har beskyttelseslinie i
henhold til lovens § 18, stk. 1.
Kapitel 3: Følgende fortidsmindetyper er kun omfattet af
beskyttelsen i henhold til lovens § 12, når ejeren har modtaget meddelelse om
deres tilstedeværelse:
1. Fortidsminder omfattet af kapitel 1, som ikke er
synlige i terrænet.
2. Sten og træer, hvortil der er knyttet folketro,
historisk overlevering eller kulturhistorisk tradition.
3. Krigergrave.
4. Mindesmærker.
5. Sten- og jorddiger.
6. Agerspor.
7. Fangstgruber.
8. Sten- og grenkast.
Fortidsminder, der er omfattet af kapitel 3, har ikke beskyttelseslinie i
henhold til lovens § 18, stk. 1, jf. § 18, stk. 3.
Officielle noter
(* 1) Der henvises til note 4) under ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser.
(* 2) Der henvises til note 4) under ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser.
(* 3) Der henvises til note 4) under ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser.
(* 4) Vedrører §§ 8, 15 og 25 i lov nr. 9 af 3. januar 1992. Efter
ikrafttrædelsen får §§ 8, 15 og 25 følgende ordlyd:
§ 8. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af klitfredede
arealer. Der må ikke etableres hegn, og arealerne må ikke afgræsses. Der må
ikke placeres campingvogne og lignende. Der må heller ikke foretages
udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
Stk. 2. Følgende arealer er klitfredede:
1) Strandbredden langs Skagerrak og Vesterhavet i Nordjyllands, Viborg,
Ringkøbing og Ribe Amtskommuner og strandbredden på Rømø i Sønderjyllands
Amtskommune,
2) arealer inden for 300 m fra den inderste grænse af de strandbredder,
der er nævnt i nr. 1, og
3) arealer, der er klitfredede i henhold til den hidtidige lovgivning om
sandflugtens bekæmpelse.
Stk. 3. For områder, der er fastlagt som sommerhusområder, er den
i stk. 2, nr. 2, nævnte klitfredningslinie 100 m, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. For særligt udpegede områder, der er berørt af bebyggelse
og lignende, bestemmer miljø- og energiministeren, at klitfredningslinien
forløber nærmere kysten end fastsat i stk. 2, nr. 2, og stk. 3. Hvis der er
klitdannelser i området, kan linien dog ikke fastlægges nærmere end 100 m fra
de strandbredder, der er nævnt i stk. 2, nr. 1.
Stk. 5. De grænser, der er nævnt i stk. 2, 3 og 4, skal være
afmærket på stedet. Grænserne revideres løbende.
Stk. 6. Forbudet i stk. 1 gælder ikke for
1) foranstaltninger til dæmpning af sandflugt,
2) landbrugsmæssig drift bortset fra tilplantning af arealer, der hidtil
lovligt har været udnyttet landbrugsmæssigt,
3) genplantning af skovarealer og beplantning i eksisterende haver,
4) havneanlæg og de landarealer, der ved lokalplan er udlagt til
havneformål, og
5) byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms
drift som landbrugs- eller skovbrugsejendom eller for udøvelse af
fiskerierhvervet, og som opføres i umiddelbar tilknytning til eksisterende
bygninger. Der kræves dog miljø- og energiministerens tilladelse, for så vidt
angår de nævnte bygningers nærmere beliggenhed og ydre udformning.
Stk. 7. Arealer, der i medfør af § 1, stk. 2, i lov nr. 163 af 11.
maj 1935 om tillæg til lov af 29. marts 1867 angående sandflugtens dæmpning
m.m. er undtaget fra klitfredning efter de dagældende regler, omfattes ikke
af reglerne i stk. 1-6.
Stk. 8. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at
stk. 1 ikke skal gælde for diger, høfder, bølgebrydere og andre anlæg, som
kræver tilladelse i henhold til lov om kystbeskyttelse.
Stk. 9. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om
anvendelse af de klitfredede arealer, herunder forbyde bestemte former for
anvendelse.
§ 15. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af strandbredder
og af andre kyststrækninger, der ligger i en afstand af 300 m fra begyndelsen
af den sammenhængende landvegetation. Der må ikke etableres hegn, placeres
campingvogne og lignende. Der må heller ikke foretages udstykning,
matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
Stk. 2. For områder, som er fastlagt som sommerhusområder, er den
i stk. 1 nævnte strandbeskyttelseslinie 100 m, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. På særligt udpegede områder, der er berørt af bebyggelse
og lignende, bestemmer miljø- og energiministeren, at
strandbeskyttelseslinien forløber nærmere kysten end fastsat i stk. 1 og stk.
2, eller at strandbeskyttelseslinien ikke gælder.
Stk. 4. Forbudet i stk.1, jf. stk. 2, gælder ikke for
1) landbrugsmæssig drift bortset fra tilplantning,
2) gentilplantning af skovarealer og beplantning i eksisterende haver,
3) sædvanlig hegning på jordbrugsejendomme,
4) bestående forsvarsanlæg, der anvendes til forsvarsformål,
5) havneanlæg og de landarealer, der ved lokalplan er udlagt til
havneformål,
6) kyststrækninger, der er klitfredede, jf. §§ 8 og 9, og
7) byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms
drift som landbrugs- eller skovbrugsejendom eller for udøvelse af
fiskerierhvervet, og som opføres i umiddelbar tilknytning til eksisterende
bygninger. Der kræves dog amtsrådets tilladelse, for så vidt angår de nævnte
bygningers nærmere beliggenhed og ydre udformning.
Stk. 5. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at
stk. 1 og 2 ikke skal gælde for nærmere angivne arter af anlæg, der tillige
vedrører søterritoriet. Tilsvarende gælder for diger, høfder, bølgebrydere og
andre anlæg, som kræver tilladelse i henhold til lov om kystbeskyttelse.
§ 25. Klitfredede arealer, jf. § 8 og § 9, er åbne for færdsel til
fods og kortvarigt ophold, hvis der er lovlig adgang dertil. Adgang sker på
eget ansvar. Hunde skal føres i snor.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for arealer, der dyrkes
landbrugsmæssigt.
Stk. 3. På privatejede, klitfredede arealer må ophold ikke finde
sted inden for 50 m fra beboelsesbygninger.
Lignende dokumenter
- Landsretten stadfæster byrettens dom i sag om, hvorvidt Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er gyldig, og tiltræder dermed, at Miljø- og Fødevareklagenævnet er frifundet Domsdatabasen · 5. februar 2025
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat J. Kokott fremsat den 11. januar 2007 EU-domme · 11. januar 2007
- Landsretten ændrer byrettens dom i sag om fredning af Stevns Klint, således at Miljø- og Fødevareklagenævnet frifindes Domsdatabasen · 27. november 2025
- Sagen handler om, hvorvidt Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er gyldig Domsdatabasen · 16. oktober 2023
- Forslag til Lov om ændring af lov om planlægning, lov om Planklagenævnet og lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet (Fremme af vedvarende energi i den fysiske planlægning og effektivisering af sagsbehandling i Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet) Retsinformation · 9. februar 2023
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT EU-domme · 11. januar 2007