Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse

Ikke gældende siden 25. februar 2002 LBK nr 835 af 01/11/1997LovbekendtgørelseMinisteriet for Natur og Dyrevelfærd21. november 1997

Gældende udgave: LBK nr 927 af 28/06/2024

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 8.537 afgørelser

Klagenævn (Nævnenes Hus) 8.417, Vejdirektoratet 50, Domsdatabasen 45, Retsinformation 17, Landsskatteretten 8

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse

Hermed bekendtgøres lov nr. 9 af 3. januar 1992 om

naturbeskyttelse med de ændringer, der følger af lov nr. 269 af 6. maj 1993

om jagt og vildtforvaltning, lov nr. 439 af 1. juni 1994 om ændring af lov om

planlægning og lov om naturbeskyttelse (Beskyttelse af kystområderne) og lov

nr. 19 af 13. januar 1997 om ændring af lov om naturbeskyttelse og lov om

råstoffer (Ændring af klageregler).

Kapitel 1

Formål

§ 1. Loven skal medvirke til at værne landets natur

og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt

for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.

Stk. 2. Loven tilsigter særligt

1) at beskytte naturen med dens bestand af vilde dyr og planter samt

deres levesteder og de landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige

og undervisningsmæssige værdier,

2) at forbedre, genoprette eller tilvejebringe områder, der er af

betydning for vilde dyr og planter og for landskabelige og kulturhistoriske

interesser, og

3) at give befolkningen adgang til at færdes og opholde sig i naturen

samt forbedre mulighederne for friluftslivet.

Stk. 3. Der skal ved lovens administration lægges vægt

på den betydning, som et areal på grund af sin beliggenhed kan have for

almenheden.

§ 2. Lovens beføjelser skal tillige anvendes med

sigte på at forøge skovarealet og bekæmpe sandflugt.

Kapitel 2

Generelle beskyttelsesbestemmelser

Beskyttede naturtyper m.v.

Søer, vandløb, heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge,

Læs alt

overdrev m.v.

§ 3. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af

naturlige søer, hvis areal er på over 100 m2, eller af vandløb eller dele af

vandløb, der af miljø- og energiministeren efter indstilling fra amtsrådet er

udpeget som beskyttede. Dette gælder dog ikke for sædvanlige

vedligeholdelsesarbejder i vandløb.

Stk. 2. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af

1) heder,

2) moser og lignende,

3) strandenge og strandsumpe samt

4) ferske enge og overdrev,

når sådanne naturtyper enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med de

søer, der er nævnt i stk. 1, er større end 2.500 m2 i sammenhængende areal.

Stk. 3. Der må heller ikke foretages ændring i

tilstanden af moser og lignende, der er mindre end 2.500 m2, når de ligger i

forbindelse med en sø eller et vandløb, der er omfattet af beskyttelsen i

stk. 1.

Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler

om gødskning på arealer, som er beskyttet efter stk. 2 og 3, herunder regler

om mængden af gødning, der må tilføres disse arealer, og forbud mod

gødskning.

Sten- og jorddiger

§ 4. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af

sten- og jorddiger og lignende.

Stk. 2. For sten- og jorddiger og lignende, der er

beskyttet som fortidsminder, gælder alene reglerne om fortidsminder, jf. § 12

og § 13.

Andre bestemmelser

§ 5. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler

om, at bestemmelserne i § 3, stk. 1-3, og § 4, stk. 1, ikke skal gælde for

nærmere angivne kategorier af de pågældende naturtyper og sten- og jorddiger

og lignende.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler

om, at § 3, stk. 1-3, og § 4 ikke skal gælde for diger, høfder, bølgebrydere

og andre anlæg, som kræver tilladelse i henhold til lov om kystbeskyttelse.

§ 6. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler,

som beskriver og afgrænser de naturtyper og sten- og jorddiger, der er nævnt

i § 3, stk. 1-3, og § 4, stk. 1. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om

beregning af arealstørrelse for de naturtyper, der er nævnt i § 3, stk. 1-3,

og om, at naturlige søer i helt eller delvis offentligt eje eller bestemte

typer af sådanne søer skal være omfattet af reglerne i § 3, stk. 1, uanset

deres størrelse.

§ 7. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler

om registrering af de naturtyper og sten- og jorddiger, der er nævnt i § 3,

stk. 1-3, og § 4, stk. 1.

Klitfredede arealer

§ 8. (* 1) Der må ikke foretages ændring i tilstanden

af klitfredede arealer. Der må ikke etableres hegn, og arealerne må ikke

afgræsses. Der må ikke placeres campingvogne og lignende. Der må heller ikke

foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der

fastlægges skel.

Stk. 2. Følgende arealer er klitfredede:

1) Strandbredden langs Skagerrak og Vesterhavet i Nordjyllands, Viborg,

Ringkøbing og Ribe Amtskommuner og strandbredden på Rømø i Sønderjyllands

Amtskommune,

2) arealer inden for 100 m fra den inderste grænse af de strandbredder,

der er nævnt i nr. 1, og

3) arealer, der er klitfredede i henhold til den hidtidige lovgivning om

sandflugtens bekæmpelse.

Stk. 3. De arealer, der er nævnt i stk. 2, nr. 2 og 3,

skal være afmærket på stedet. Klitfredning efter stk. 2 nr. 2, revideres

løbende.

Stk. 4. Forbudet i stk. 1 gælder ikke for

1) foranstaltninger til dæmpning af sandflugt,

2) landbrugsmæssig drift af arealer, der hidtil lovligt har været

udnyttet landbrugsmæssigt, og

3) havneanlæg og de landarealer, der ved lokalplan er udlagt til

havneformål.

Stk. 5. Arealer, der i medfør af § 1, stk. 2, i lov nr.

163 af 11. maj 1935 om tillæg til lov af 29. marts 1867 angående sandflugtens

dæmpning m.m. er undtaget fra klitfredning efter de dagældende regler,

omfattes ikke af reglerne i stk. 1-3.

Stk. 6. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler

om, at stk. 1 ikke skal gælde for diger, høfder, bølgebrydere og andre anlæg,

som kræver tilladelse i henhold til lov om kystbeskyttelse.

Stk. 7. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler

om anvendelse af de klitfredede arealer, herunder forbyde bestemte former for

anvendelse.

§ 9. Miljø- og energiministeren kan inddrage andre

arealer under klitfredning, hvis de ligger inden for 500 m fra den inderste

grænse af de strandbredder, der er nævnt i § 8, stk. 2, nr. 1.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan inddrage andre

arealer end dem, der er nævnt i stk. 1 og i § 8, stk. 2, under klitfredning,

hvis ejeren fremsætter begæring herom, eller hvis ejeren ikke opfylder påbud

efter § 53, stk. 2, om dæmpning af sandflugt eller om begrænsning i

anvendelsen af arealerne.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan i særlige

tilfælde ophæve klitfredning.

§ 10. Klitfredning tinglyses på ejendommen.

§ 11. Miljø- og energiministeren kan for at forebygge

sandflugt give påbud om anvendelsen af klitfredede arealer og nedlægge forbud

mod visse former for anvendelse.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan nedlægge veje og

stier på klitfredede arealer, hvis der er anden fornøden vejadgang til den

ejendom, nedlæggelsen vedrører.

Stk. 3. Der må ikke gives adgang til nye ejendomme ad

veje, der fører over klitfredede arealer.

Fortidsminder

§ 12. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af

fortidsminder. Der må heller ikke foretages udstykning, matrikulering eller

arealoverførsel, der fastlægger skel gennem fortidsminder.

Stk. 2. De typer af fortidsminder, der er omfattet af

beskyttelsen efter stk. 1, er optaget i bilaget til loven.

Stk. 3. I bilaget til loven er fastsat, at visse typer

af fortidsminder kun er omfattet af forbudet i stk. 1, når ejeren har

modtaget en meddelelse fra miljø- og energiministeren om deres

tilstedeværelse. For fortidsminder under terræn eller under bygninger kan

miljø- og energiministeren i forbindelse med meddelelsen bestemme, at

beskyttelsen efter stk. 1 udstrækkes til ejendomsskellet.

Stk. 4. Miljø- og energiministeren oplyser på begæring,

hvilke beskyttede fortidsminder der findes på en ejendom, og hvilken

udstrækning de har.

Stk. 5. Miljø- og energiministeren kan lade en

meddelelse efter stk. 3 om tilstedeværelsen af et fortidsminde tinglyse på

ejendommen.

§ 13. På fortidsminder og inden for en afstand af 2 m

fra dem må der ikke foretages jordbehandling, gødes eller plantes. Der må

heller ikke anvendes metaldetektor.

§ 14. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af

fortidsminder på havbunden, hvis de befinder sig i territorialfarvandet eller

på kontinentalsoklen, dog ikke ud over 24 sømil fra de basislinier, hvorfra

bredden af det ydre territorialfarvand måles.

Stk. 2. Vrag af skibe, der må antages at være gået tabt

for til enhver tid mere end 100 år siden, samt skibsladninger og dele fra

sådanne skibsvrag må ikke ændres eller fjernes, hvis de befinder sig i det

område, der er nævnt i stk. 1, i vandløb eller i søer.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren registrerer

fortidsminder og vrag m.v., der er omfattet af stk. 1 eller 2. Fund af

sådanne fortidsminder og vrag m.v. skal straks anmeldes til ministeren.

Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler

om beskyttelse af fortidsminder og vrag m.v., der er omfattet af stk. 1 eller

2. Miljø- og energiministeren kan herunder fastsætte, at der ikke må

foretages ændring af bundforholdene, optagning af grus eller sand, dumpning

eller opfyldning, opankring eller andre foranstaltninger.

Beskyttelseslinier

Strande

§ 15. (* 2) Der må ikke foretages ændring i

tilstanden af strandbredder og af andre kyststrækninger, der ligger inden for

en afstand af 100 m fra begyndelsen af den sammenhængende landvegetation. Der

må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende. Der må heller ikke

foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der

fastlægges skel.

Stk. 2. Forbudet i stk.1, gælder ikke for

1) landbrugsmæssig drift bortset fra tilplantning,

2) gentilplantning af skovarealer og beplantning i eksisterende haver,

3) sædvanlig hegning på jordbrugsejendomme,

4) bestående forsvarsanlæg,

5) havneanlæg og de landarealer, der ved lokalplan er udlagt til

havneformål,

6) kyststrækninger, der er klitfredede, jf. § 8 og § 9, og

7) andre områder, der efter den hidtidige lovgivning har været undtaget.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler

om, at stk. 1 ikke skal gælde for nærmere angivne arter af anlæg, der tillige

vedrører søterritoriet. Det samme gælder for diger, høfder, bølgebrydere og

andre anlæg, som kræver tilladelse i henhold til lov om kystbeskyttelse.

Strandbeskyttelseskommission

§ 15a. Miljø- og energiministeren nedsætter en midlertidig

kommission vedrørende strandbeskyttelse.

Stk. 2. Kommissionen gennemgår de danske kyster med

henblik på en landsdækkende fastlæggelse af klitfredningslinien, jf. § 8,

stk. 2, nr. 2, stk. 3 og stk. 4, og af strandbeskyttelseslinien, jf. § 15,

stk. 1, 2 og 3. Kommissionen gennemgår herunder de kyststrækninger, der er

berørt af bebyggelse og lignende, med henblik på at vurdere, hvor

klitfredningslinien kan fastlægges nærmere kysten end fastsat i § 8, stk. 2,

nr. 2, og stk. 3, og hvor strandbeskyttelseslinien kan fastlægges nærmere

kysten end fastsat i § 15, stk. 1 og 2, eller ophæves, jf. stk. 3.

Kommissionen fremsætter indstilling herom til miljø- og energiministeren, jf.

§ 15 b, stk. 3.

§ 15b. Når kommissionen har foretaget den i § 15 a, stk. 2, nævnte

gennemgang og vurdering af klitfredningsliniens og strandbeskyttelsesliniens

forløb i en amtskommune, foretager kommissionen offentlig bekendtgørelse af,

hvor forslaget ligger til gennemsyn. Samtidig tilsendes forslaget de berørte

lodsejere.

Stk. 2. Indsigelser imod kommissionens forslag skal

fremsættes skriftligt over for vedkommende amtsråd inden 4 uger fra

offentliggørelsen.

Stk. 3. Når kommissionen har vurderet de indkomne

indsigelser fra samtlige amtsråd, afgiver denne indstilling til miljø- og

energiministeren vedrørende fastlæggelsen af klitfredningslinien og

strandbeskyttelseslinien. Herefter træffer miljø- og energiministeren

afgørelse om beskyttelsesliniernes endelige forløb.

Stk. 4. Miljø- og energiministeren bekendtgør den

endeligt fastlagte klitfrednings- og strandbeskyttelseslinie og lader

foretage tinglysning på de pågældende ejendomme af, at de er omfattet af § 8

henholdsvis § 15.

Stk. 5. Miljø- og energiministeren kan fastsætte

nærmere retningslinier for klitfredningsliniens og strandbeskyttelsesliniens

fastlæggelse. Miljø- og energiministeren kan endvidere fastsætte nærmere

bestemmelser om kommissionens arbejde, herunder om fornødent en

forretningsorden for kommissionen.

§ 15c. Efter indstilling udpeger miljø- og energiministeren

medlemmer fra særligt berørte interesseorganisationer og myndigheder.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren udpeger desuden

kommissionens formand og viceformand og eventuelt et eller flere yderligere

medlemmer.

Stk. 3. Kommissionen bistås af et sekretariat.

Amtsrådet yder efter anmodning bistand til kommissionen.

Stk. 4. Når kommissionens arbejde i henhold til § 15 a,

stk. 2, er tilendebragt, træffer miljø- og energiministeren bestemmelse om

nedlæggelse af kommissionen.

§ 15d. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om,

at strandbeskyttelseskommissionen kan gøre undtagelse fra forbudet mod

beplantning, jf. § 8, stk. 6, nr. 2 og § 15, stk. 4, nr. 1, når det er af

væsentlig betydning for en ejendoms drift som jordbrugsejendom.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte

nærmere regler om strandbeskyttelseskommissionens administration af sager i

medfør af stk. 1 samt regler om, at bestemmelsen i § 66, stk. 2, om

forældelse af meddelte tilladelser ikke skal gælde for tilladelser meddelt i

medfør af stk. 1.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan bestemme, at

strandbeskyttelseskommissionens afgørelser ikke kan indbringes for anden

administrativ myndighed.

Søer og åer

§ 16. Der må ikke placeres bebyggelse, campingvogne

og lignende eller foretages beplantning eller ændringer i terrænet inden for

en afstand af 150 m fra søer med en vandflade på mindst 3 ha og de vandløb,

der er registreret med en beskyttelseslinie i henhold til den tidligere

lovgivning.

Stk. 2. Forbudet i stk. 1 gælder ikke for

1) foranstaltninger, der efter lov om vandløb er meddelt påbud om eller

tilladelse til,

2) gentilplantning af skovarealer og beplantning i eksisterende haver,

3) bestående forsvarsanlæg,

4) havneanlæg og de landarealer, der ved lokalplan er udlagt til

havneformål,

5) driftsbygninger, der er nødvendige for jordbrugs- og

fiskerierhvervene, og

6) andre områder, der efter den hidtidige lovgivning har været undtaget.

Skove

§ 17. Der må ikke placeres bebyggelse, campingvogne

og lignende inden for en afstand af 300 m fra skove. For privatejede skove

gælder dette kun, hvis arealet udgør mindst 20 ha sammenhængende skov.

Stk. 2. Forbudet i stk. 1 gælder ikke for

1) bestående forsvarsanlæg,

2) havneanlæg og de landarealer, der ved lokalplan er udlagt til

havneformål,

3) driftsbygninger, der er nødvendige for jordbrugs- og

fiskerierhvervene, og

4) andre områder, der efter den hidtidige lovgivning har været undtaget.

Fortidsminder

§ 18. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af

arealet inden for 100 m fra fortidsminder, der er beskyttet efter

bestemmelserne i § 12. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og

lignende.

Stk. 2. Forbudet i stk. 1 gælder ikke for

1) landbrugsmæssig drift bortset fra tilplantning,

2) gentilplantning af skovarealer, der ligger uden for det areal, der er

nævnt i § 13, og beplantning i eksisterende haver og

3) sædvanlig hegning på jordbrugsejendomme.

Stk. 3. Stk. 1 gælder ikke for de typer af

fortidsminder, der er nævnt i kapitel 1, nr. 10, og i kapitel 3 i bilaget til

loven.

Kirker

§ 19. Der må ikke opføres bebyggelse med en højde

over 8,5 m inden for en afstand af 300 m fra en kirke, medmindre kirken er

omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen.

Kapitel 3

Anlæg i det åbne land

Offentlige anlæg

§ 20. Offentlige anlæg i det åbne land skal placeres

og udformes således, at der i videst muligt omfang tages hensyn til de

landskabelige værdier og de øvrige interesser, der er nævnt i § 1.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler

om, at placering og udformning af nærmere angivne kategorier af offentlige

anlæg skal godkendes af miljø- og energiministeren eller amtsrådet.

Friluftsreklamer

§ 21. I det åbne land må der ikke anbringes plakater,

afbildninger, fritstående skilte, lysreklamer og andre indretninger i

reklame- og propagandaøjemed.

Stk. 2. Forbudet i stk. 1 omfatter ikke

1) virksomhedsreklamer, som anbringes i umiddelbar tilknytning til

virksomheden, når de ikke virker dominerende i landskabet og ikke er synlige

over store afstande,

2) trafikpropaganda, der er godkendt af Rådet for Større

Færdselssikkerhed,

3) plakater, der opsættes i forbindelse med folketingsvalg, valg til

kommunale eller andre offentlige råd eller folkeafstemninger, og

4) mindre oplysningsskilte vedrørende næringsdrift eller virksomhed opsat

på egen ejendom eller ved indkørsel til egen ejendom fra nærmeste offentlige

vej eller private fællesvej. De nærmere regler herom fastsættes af miljø- og

energiministeren.

Stk. 3. Amtsrådet kan tillade, at der anbringes

reklamer på idrætsanlæg.

Kapitel 4

Offentlighedens adgang til naturen

Strande

§ 22. Strandbredder og andre kyststrækninger mellem

daglig lavvandslinie og den sammenhængende landvegetation er åbne for færdsel

til fods, kortvarigt ophold og badning. Adgang sker på eget ansvar. Det er

tilladt kortvarigt at have en båd uden motor liggende på strandbredden. I

perioden 1. april-30. september skal hunde føres i snor.

Stk. 2. Reglen i stk. 1 omfatter ikke arealer, der

inden den 1. januar 1916 er udlagt som have eller inddraget under en

erhvervsvirksomhed, der drives på ejendommen. Det samme gælder forsvarsanlæg

og havneanlæg.

Stk. 3. Offentlighedens adgang må ikke forhindres eller

vanskeliggøres.

Stk. 4. På privatejede strandbredder og kyststrækninger

må ophold og badning ikke finde sted inden for 50 m fra beboelsesbygninger.

Skove

§ 23. Skove er åbne for færdsel til fods og på cykel

samt for ophold, hvis der er lovlig adgang dertil. Det gælder dog ikke for

skovarealer, der er afmærket som militære anlæg. Adgang sker på eget ansvar.

Hunde skal føres i snor.

Stk. 2. Offentlighedens adgang må ikke forhindres eller

vanskeliggøres. Der må ikke opsættes usædvanlige hegn omkring skove.

Stk. 3. Ejeren kan forbyde adgang på dage, hvor der

holdes jagt, eller i områder, hvor der foregår intensivt skovningsarbejde.

Stk. 4. Enhver, der færdes i skoven på anden måde end

tilladt, har pligt til at oplyse navn og bopæl på forlangende af skovejeren

eller dennes repræsentant.

Stk. 5. I privatejede skove må færdsel til fods kun ske

ad stier og anlagte veje og færdsel på cykel kun ad befæstede stier og

anlagte veje. Der er kun adgang fra kl. 7 til solnedgang, og ophold må ikke

finde sted inden for 150 m fra beboelses- og driftsbygninger. Ejeren af

privatejede skove på mindre end 5 ha kan dog ved skiltning efter

bestemmelserne i mark- og vejfredslovens § 17 fastsætte indskrænkninger i

offentlighedens adgang.

Stk. 6. Reglerne i stk. 5 gælder ikke for skove, der

ejes af offentlige stiftelser.

Udyrkede arealer

§ 24. Udyrkede arealer er åbne for færdsel til fods

og ophold, hvis der er lovlig adgang dertil. Adgang sker på eget ansvar.

Hunde skal føres i snor.

Stk. 2. Ejeren kan forbyde adgang på dage, hvor der

holdes jagt, eller i områder, hvor der foregår intensivt landbrugsarbejde.

Stk. 3. Til privatejede, udyrkede arealer er der kun

adgang fra kl. 7 til solnedgang. Ophold må ikke finde sted inden for 150 m

fra beboelses- og driftsbygninger.

Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1, 1. punktum, gælder ikke

privatejede arealer, der i deres helhed er forsvarligt hegnede. Bestemmelsen

gælder heller ikke de bræmmer langs vandløb og søer, som efter lov om vandløb

skal holdes udyrkede, medmindre de grænser op til arealer, der er åbne for

offentlighedens adgang.

Klitfredede arealer

§ 25. (* 3) Klitfredede arealer, jf. § 8 og § 9, er

åbne for færdsel til fods og kortvarigt ophold, hvis der er lovlig adgang

dertil. Adgang sker på eget ansvar. Hunde skal føres i snor.

Stk. 2. På privatejede, klitfredede arealer må ophold

ikke finde sted inden for 50 m fra beboelsesbygninger.

Veje og stier

§ 26. Anlagte veje og befæstede stier i det åbne land

er åbne for færdsel til fods og på cykel. Adgang sker på eget ansvar.

Stk. 2. Ejeren kan ved skiltning efter bestemmelserne i

mark- og vejfredslovens § 17 helt eller delvis forbyde færdsel, hvis den er

til gene for den erhvervsmæssige udnyttelse af ejendommen, hvis den i særlig

grad generer privatlivets fred, eller hvis der er behov for beskyttelse af

plante- og dyreliv.

Stk. 3. Ejeren kan på samme måde forbyde færdsel ad

private enkeltmandsveje og -stier på dage, hvor der holdes jagt, eller hvor

færdslen på grund af intensivt landbrugsarbejde kan være forbundet med fare.

Stk. 4. Amtsrådet kan helt eller delvis tilsidesætte et

forbud mod færdsel for gennemgående vejes og stiers vedkommende.

Andre bestemmelser

§ 27. Amtsrådet, for statsejede arealer miljø- og

energiministeren, kan bestemme, at arealer, der er omfattet af §§ 22-26, helt

eller delvis lukkes for offentlighedens adgang, hvis særlige forhold taler

derfor.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan forbyde

offentlighedens adgang på klitfredede arealer, hvor der er fare for

sandflugt.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler

om offentlighedens adgang til de arealer, der er omfattet af §§ 22-26.

Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan fastsætte

regler, hvorefter offentligheden sikres en videregående adgang til statsejede

arealer end nævnt i §§ 22-26. Ministeren kan endvidere fastsætte regler,

hvorefter offentligheden sikres en videregående adgang end nævnt i § 23 til

skove, der ejes af kommuner, folkekirken eller offentlige stiftelser. Der kan

fastsættes regler om, at videregående adgang betinges af en afgift.

Stk. 5. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler

om dækning af skader, der opstår som følge af offentlighedens adgang til

private skove, udyrkede arealer samt veje og stier.

Affald

§ 28. På fremmed ejendom må der ikke uden ejerens

tilladelse henkastes eller anbringes affald eller lignende.

Sejlads

§ 29. Miljø- og energiministeren kan fastsætte

regler, hvorefter ikkeerhvervsmæssig sejlads og anden færdsel på

søterritoriet og efter anmodning fra vedkommende amtsråd på vandløb og søer

forbydes helt eller delvis.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler

om offentlighedens sejlads og anden færdsel på søer, der ejes af staten.

Kapitel 5

Beskyttelse af plante- og dyrearter m.v.

§ 30. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler

med henblik på at beskytte eller regulere udnyttelsen af vilde dyre- og

plantearter, herunder regler om konservering, registrering og mærkning af

sådanne arter og dele og produkter af disse. Der kan herunder fastsættes

regler om, at ministeren uden retskendelse kan lade udtage prøver af

individer af bestemte vilde dyrearter. Reglerne kan omfatte arter, der

stammer både fra Danmark og fra udlandet.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan bestemme, at

den, der udnytter vilde dyre- og plantearter erhvervsmæssigt, skal have

autorisation hertil. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om

autorisationsordningen, herunder regler om, at autorisation kan nægtes eller

tilbagekaldes.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler

om kontrol med eller forbud mod indførsel af bestemte arter af vilde dyr, der

frembyder risiko for mennesker.

§ 31. Dyr, der ikke findes naturligt vildtlevende i

Danmark, må ikke udsættes i naturen uden miljø- og energiministerens

tilladelse. Dette gælder også for søterritoriet og fiskeriterritoriet som

fastlagt efter lov om Danmarks Riges fiskeriterritorium.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan med henblik på

at værne naturen fastsætte regler om udsætning af bestemte dyr, der ikke

findes naturligt vildtlevende i Danmark.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan med henblik på

at værne naturen fastsætte regler om, at bestemte planter, som ikke findes

naturligt vildtvoksende i Danmark, kun må udplantes eller sås med særlig

tilladelse.

§ 32. Rørskær i perioden 1. marts-31. oktober må kun

ske med tilladelse fra miljø- og energiministeren.

Kapitel 6

Fredning

Oversigt

§ 33. Fredningsnævnet kan til varetagelse af de

formål, der er nævnt i § 1, gennemføre fredning af landarealer og ferske

vande efter reglerne i dette kapitel.

Stk. 2. Fredningsnævnets beslutning om fredning kan

efter reglerne i § 43 indbringes for Naturklagenævnet. Naturklagenævnets

beslutning om erstatning kan indbringes for Taksationskommissionen efter

reglerne i § 45.

Stk. 3. En fredningssag kan rejses af miljø- og

energiministeren, amtsrådet, kommunalbestyrelsen eller Danmarks

Naturfredningsforening.

Stk. 4. Amtsrådet yder efter anmodning bistand til

fredningsnævnet, Naturklagenævnet og Taksationskommissionen under disse

myndigheders behandling af sager efter dette kapitel.

Stk. 5. For det tab, som en fredning påfører en ejer,

bruger eller indehaver af en anden rettighed over en fredet ejendom, ydes der

erstatning efter reglerne i § 39.

Foreløbigt forbud

§ 34. Miljø- og energiministeren eller amtsrådet kan

nedlægge forbud mod en anvendelse af en ejendom eller mod, at der retligt

eller faktisk etableres forhold, som strider mod en påtænkt fredning.

Stk. 2. Forbudet skal meddeles de berørteejere og

tinglyses på de pågældende ejendomme, og der skal foretages offentlig

bekendtgørelse herom.

Stk. 3. Forbudet gælder fra offentliggørelsen heraf, og

indtil der er foretaget offentlig bekendtgørelse af et forslag til fredning,

jf. § 37, dog længst i et år.

Fredningsnævn

§ 35. Miljø- og energiministeren nedsætter et

fredningsnævn for hvert amt. For Københavns Amt, Københavns Kommune og

Frederiksberg Kommune nedsættes et fælles fredningsnævn.

Stk. 2. Et fredningsnævn består af

1) en formand, der skal være dommer, og som udpeges af miljø- og

energiministeren,

2) et medlem, der vælges af amtsrådet, og

3) et medlem, der vælges af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori det

pågældende areal er beliggende.

Stk. 3. I Københavns og Frederiksberg Kommuner vælger

vedkommende kommunalbestyrelse 1 medlem. Det andet medlem udpeges af miljø-

og energiministeren.

Stk. 4. Samtidig med udpegning og valg af medlemmer

udpeges og vælges en suppleant for hvert medlem. Suppleanten for formanden

skal være dommer.

Stk. 5. Formanden og dennes suppleant udpeges for en

periode, der bestemmes af miljøministeren. De to øvrige medlemmer vælges for

den kommunale valgperiode.

Stk. 6. Indtil et nyt fredningsnævn er nedsat efter

kommunalvalg, opretholdes nævnet med dets hidtidige sammensætning. Miljø- og

energiministeren kan i øvrigt tillade, at nævnet afslutter behandlingen af en

verserende sag.

Stk. 7. Angår en fredningssag et område, der ligger i

flere amter, henviser miljø- og energiministeren sagen til et af

fredningsnævnene. Dette nævn tiltrædes da af de pågældende amtsråds- og

kommunalbestyrelsesvalgte medlemmer af det andet nævn.

Stk. 8. Miljø- og energiministeren kan bestemme, at

beføjelserne som formand under nævnets behandling af en fredningssag skal

udøves af suppleanten for formanden, selv om formanden ikke er forhindret i

at deltage i sagen.

Stk. 9. Miljø- og energiministeren fastsætter en

forretningsorden for fredningsnævnene.

Stk. 10. Vederlag til nævnsformændene betales af

staten. Alle øvrige udgifter vedrørende et fredningsnævn betales af

vedkommende amtskommune. Der ydes diæter, erstatning for dokumenteret tabt

arbejdsfortjeneste og befordringsgodtgørelse m.v. efter reglerne i lov om

kommunernes styrelse til de medlemmer, der er nævnt i stk. 2, nr. 2 og nr. 3.

Behandling af fredningssager

§ 36. En fredningssag rejses ved indsendelse af et

fredningsforslag til fredningsnævnet. Forslaget skal indeholde

fredningsbestemmelser for et nærmere angivet område, oplysning om

matrikelbetegnelsen for de ejendomme, der er omfattet af forslaget, samt en

redegørelse for forslagets baggrund.

§ 37. Fredningsnævnet foretager offentlig

bekendtgørelse af sagens rejsning og sender fredningsforslaget til ejerne og

brugerne af de ejendomme, der omfattes af forslaget, til statslige og

kommunale myndigheder, hvis interesser berøres af forslaget, samt til

organisationer m.v., som antages at have en væsentlig interesse i forslaget.

Stk. 2. Når der er foretaget offentlig bekendtgørelse,

må der ikke foretages noget, som strider mod de foreslåede

fredningsbestemmelser.

Stk. 3. Under behandlingen af en fredningssag afholder

fredningsnævnet mindst et offentligt møde om sagen. Fredningsnævnet

bekendtgør mødet på samme måde, som sagens rejsning blev bekendtgjort.

Stk. 4. Til et møde som nævnt i stk. 3 indbyder

fredningsnævnet i det mindste de i stk. 1 nævnte samt dem, der har fremsat

anmodning over for fredningsnævnet om at blive indbudt til møde i den

pågældende sag.

Stk. 5. Indsigelser imod eller ændringsforslag til et

fredningsforslag samt krav om erstatning i anledning af fredningen skal

fremsættes under et møde eller skriftligt over for fredningsnævnet.

Fredningsbestemmelser

§ 38. En fredning skal indeholde en bestemmelse om

formålet med fredningen.

Stk. 2. En fredning kan gå ud på bevaring af den

nuværende tilstand eller tilvejebringelse af en bestemt tilstand, der

herefter skal bevares, og den kan regulere offentlighedens færdsel i området.

Stk. 3. En fredning kan indeholde de bestemmelser,

herunder de påbud og forbud vedrørende arealernes anvendelse, der skønnes

nødvendige, for at fredningsformålet kan opnås.

Stk. 4. En fredning kan bestemme, at en fast ejendom

eller en del af en fast ejendom skal afstås til det offentlige.

Stk. 5. Det kan i en fredning bestemmes, at forbudene i

§ 3, § 4 og §§ 15-19 ikke skal gælde i det omfang, forholdet er reguleret af

fredningen.

Stk. 6. En fredning skal angive, i hvilket omfang den

træder i stedet for tilladelse m.v. efter reglerne i denne lov eller efter

regler i anden lovgivning.

Erstatning m.v.

§ 39. Fredningsnævnet fastsætter erstatning til

ejere, brugere og andre indehavere af rettigheder over de fredede ejendomme

for det tab, som fredningen påfører dem. Erstatning til andre end ejere og

brugere kan kun tilkendes, hvis krav om erstatning er fremsat efter reglerne

i § 37, stk. 5. Indeholder fredningsbestemmelserne et påbud til en offentlig

myndighed, bestemmer fredningsnævnet, om der i den anledning skal ydes

erstatning og med hvilket beløb.

Stk. 2. Gennemføres fredningen ikke, kan

fredningsnævnet efter anmodning tilkende en privat ejer eller bruger en

godtgørelse i anledning af tab ved ikke at have kunnet udnytte ejendommen som

hidtil i tiden mellem den offentlige bekendtgørelse af fredningsforslaget og

beslutningen om, at fredningen ikke skal gennemføres.

Stk. 3. Erstatningsbeløb forrentes fra datoen for

fredningsnævnets afgørelse, og indtil erstatningen udbetales, med en årlig

rente, der svarer til Danmarks Nationalbanks diskonto. Under særlige

omstændigheder kan fredningsnævnet fastsætte et andet begyndelsestidspunkt

for forrentningen.

Fredningsnævnets afgørelse

§ 40. Fredningsnævnets behandling af en fredningssag

afsluttes med, at nævnet træffer afgørelse om, hvorvidt fredningen skal

gennemføres, idet nævnet i så fald fastlægger fredningens geografiske

udstrækning og fastsætter nærmere fredningsbestemmelser for området, jf. §

38, samt afgør erstatningsspørgsmål m.v., jf. § 39.

Stk. 2. Fredningsnævnet foretager offentlig

bekendtgørelse om sagens afgørelse og sender afgørelsen til dem, der har fået

fredningsforslaget tilsendt, jf. § 37, stk. 1, samt til enhver, der under

sagen har givet møde for nævnet eller har fremsat ønske om underretning om

sagens afgørelse.

Stk. 3. Fredningsnævnet lader fredningsbestemmelserne

tinglyse på de pågældende ejendomme.

§ 41. Når der er sket offentlig bekendtgørelse efter

§ 40, stk. 2, skal fredningsbestemmelserne overholdes af alle og enhver.

Stk. 2. Hvis fredningsnævnets afgørelse er en afvisning

af at gennemføre fredningen eller begrænser fredningsområdet eller

fredningsbestemmelserne i forhold til forslaget, opretholdes forslagets

retsvirkning efter § 37, stk. 2, indtil Naturklagenævnet har truffet

afgørelse i sagen. Hvis fredningsnævnets afgørelse ikke skal efterprøves af

Naturklagenævnet ifølge § 42 og ikke påklages efter § 43, stk. 1, bortfalder

forslagets retsvirkning dog, når klagefristen efter § 43, stk. 3, er udløbet.

Stk. 3. Hvis der ved fredningen sker afståelse efter §

38, stk. 4, bortfalder alle rettigheder til eller over det afståede,

medmindre andet bestemmes i nævnets afgørelse. Ved afståelse af en del af en

ejendom påhviler det den myndighed, som arealet afstås til, at sørge for

udstykning eller arealoverførsel og afholde de udgifter, der er forbundet

dermed.

Forelæggelse for Naturklagenævnet

§ 42. Når den samlede erstatning og godtgørelse i

anledning af en fredning overstiger 100.000 kr., skal Naturklagenævnet

efterprøve fredningsnævnets afgørelse efter § 40, stk. 1, i dens helhed,

uanset om afgørelsen påklages.

Klage til Naturklagenævnet

§ 43. Fredningsnævnets afgørelse om fredningens

gennemførelse, om dens indhold og afgrænsning samt om erstatningen kan

påklages til Naturklagenævnet.

Stk. 2. Klageberettiget er

1) ejere og brugere, der skal have afgørelsen tilsendt,

2) enhver, der under sagen har givet møde for nævnet eller fremsat ønske

om underretning om sagens afgørelse,

3) statslige og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres af

forslaget, samt

4) organisationer m.v., som antages at have en væsentlig interesse i

forslaget.

De dele af afgørelsen, der vedrører erstatning efter § 39, stk. 1, eller

godtgørelse efter § 39, stk. 2, kan dog kun påklages af den, der anser sig

for berettiget til større erstatning eller godtgørelse, eller en myndighed,

der skal udrede en del af erstatningen.

Stk. 3. Reglen i § 87, stk. 1, gælder også for klage

til Naturklagenævnet.

Stk. 4. Klage indgives skriftligt til Naturklagenævnet.

Naturklagenævnets afgørelse

§ 44. Naturklagenævnet kan ændre fredningsnævnets

afgørelse, herunder fredningens geografiske udstrækning,

fredningsbestemmelserne og erstatningen. Dette gælder, uanset hvem der har

rejst fredningssagen eller påklaget fredningsnævnets afgørelse, og uanset

fredningsforslaget og de forslag og krav, der er fremført for fredningsnævnet

og Naturklagenævnet.

Stk. 2. Finder Naturklagenævnet i modsætning til

fredningsnævnet, at en foreslået fredning bør gennemføres, kan

Naturklagenævnet bestemme, at fredningsnævnet skal optage sagen til fornyet

behandling. Naturklagenævnet kan endvidere bestemme, at en udvidelse af

fredningens omfang, der er besluttet af Naturklagenævnet, skal behandles af

fredningsnævnet.

Stk. 3. I særlige tilfælde kan Naturklagenævnet undlade

at tage stilling til et erstatningskrav og forelægge spørgsmålet for

Taksationskommissionen til afgørelse.

Stk. 4. Naturklagenævnet foretager offentlig

bekendtgørelse om sin afgørelse og sender afgørelsen til de berørte ejere og

brugere samt andre, der har fremsat ønske herom. Nævnet lader

fredningsbestemmelserne tinglyse på de pågældende ejendomme.

Taksation

§ 45. Naturklagenævnets afgørelse af et

erstatningsspørgsmål kan påklages til den i § 46 nævnte Taksationskommission.

Afgørelser efter § 39, stk. 1, 3. pkt., § 39, stk. 2, og § 49, stk. 3-5, kan

dog ikke påklages til Taksationskommissionen.

Stk. 2. Klageberettiget er

1) de ejere og brugere m.v., som har påklaget fredningsnævnets afgørelse

af erstatningsspørgsmålet til Naturklagenævnet, eller for hvis vedkommende

Naturklagenævnet har skærpet fredningsbestemmelserne eller nedsat

erstatningen, og

2) en myndighed, der skal udrede en del af erstatningen.

Stk. 3. Reglen i § 87, stk. 1, gælder også ved klage

til Taksationskommissionen.

Stk. 4. Klage indgives skriftligt til Naturklagenævnet,

der videresender klagen til Taksationskommisionen ledsaget af den påklagede

afgørelse og det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse.

Taksationskommissionen

§ 46. Miljø- og energiministeren nedsætter en

Taksationskommission til behandling af klager efter § 45.

Stk. 2. Taksationskommmissionen består af

1) en formand, der skal være landsdommer, og som udpeges af miljø- og

energiministeren,

2) et medlem, der udpeges af miljø- og energiministeren, og

3) et medlem, der vælges af amtsrådet for det amt, hvori det pågældende

areal er beliggende, henholdsvis af Københavns og Frederiksberg

kommunalbestyrelser.

Stk. 3. For hvert af medlemmerne udpeges eller vælges

en suppleant efter reglerne i stk. 2.

Stk. 4. Samtlige udpegninger og valg gælder for 4 år.

Nyvalg i løbet af perioden gælder dog kun indtil denne periodes udløb.

Stk. 5. Miljø- og energimininisteren fastsætter en

forretningsorden for Taksationskommissionen.

§ 47. Fredningsnævnet, Naturklagenævnet og

Taksationskommissionen kan bestemme, at der skal ydes en ejer eller bruger en

passende godtgørelse for nødvendige udgifter til sagkyndig bistand under

fredningssagens behandling. En afgørelse efter 1. pkt. kan ikke påklages.

Naturklagenævnets genoptagelse af sagen

§ 48. I særlige tilfælde kan Naturklagenævnet tage

spørgsmålet om fredningens gennemførelse samt om dens indhold og afgrænsning

op til fornyet behandling, når Taksationskommissionens afgørelse af

erstatningsspørgsmålet foreligger, eller når spørgsmålet er afgjort ved

endelig dom, jf. § 88.

Erstatningens udbetaling og fordeling

§ 49. Miljø- og energiministeren sørger for, at

tilkendte erstatninger og godtgørelser udbetales. En erstatning kan først

kræves udbetalt, når det er endeligt afgjort, om fredningen skal gennemføres,

jf. § 48.

Stk. 2. Når panterettigheder i det afståede bortfalder,

jf. § 41, stk. 3, kan udbetaling af erstatning for afståelsen kun ske til

ejeren med panthavernes samtykke. Dette gælder dog ikke i tilfælde, hvor

fredningsnævnet, Naturklagenævnet eller Taksationskommissionen skønner, at

afståelsen ikke medfører forringelse af pantesikkerheden.

Stk. 3. Staten afholder tre fjerdedele af tilkendte

erstatninger og godtgørelser. Den sidste fjerdedel afholdes af vedkommende

amtskommune henholdsvis Københavns og Frederiksberg Kommuner. Ligger det

fredede område i begge de nævnte kommuner, i en af kommunerne og en

amtskommune eller i flere amtskommuner, træffer fredningsnævnet eller

Naturklagenævnet bestemmelse om fordelingen.

Stk. 4. Ved fredninger, der hovedsagelig har betydning

for en kommune, kan fredningsnævnet eller Naturklagenævnet bestemme, at

kommunen helt eller delvis skal afholde den del af erstatningen, som efter

stk. 3 påhviler staten.

Stk. 5. Ved fredninger, der har national betydning og

medfører store udgifter, kan Naturklagenævnet bestemme, at staten skal

afholde indtil ni tiendedele af erstatningen m.v.

Dispensation

§ 50. Fredningsnævnet kan meddele dispensation fra en

foreslået eller fastsat fredningsbestemmelse, når det ansøgte ikke vil stride

mod fredningens formål. Reglerne i § 66 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Videregående afvigelser fra en fredning end

nævnt i stk. 1 samt hel eller delvis ophævelse af en fredning kan kun

foretages efter reglerne om gennemførelse af fredninger.

Fredninger på statsejede arealer og på søterritoriet m.v.

§ 51. Til varetagelse af de formål, der er nævnt i §

1, kan miljø- og energiministeren ved bekendtgørelse gennemføre fredninger på

statsejede arealer samt på søterritoriet og fiskeriterritoriet som fastlagt

efter lov om Danmarks Riges fiskeriterritorium.

Stk. 2. Til varetagelse af de formål, der er nævnt i §

1, kan fredningsnævnet i forbindelse med beslutninger om fredninger på land

gennemføre fredninger på tilgrænsende lavvandede dele af søterritoriet, når

der knytter sig en særlig interesse i at medtage disse områder under

fredningen. Bestemmelserne i § 33, stk. 2-4, §§ 35-38, §§ 40-44 og § 50

finder også anvendelse for fredninger på søterritoriet.

Kapitel 7

Naturpleje og sandflugtsbekæmpelse

§ 52. Amtskommuner og kommuner, som ejer ikke fredede

arealer, der omfattes af bestemmelserne i § 3, § 4, stk. 1, § 12 og § 13,

skal pleje disse. Dette gælder dog ikke for vandløb og søer.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler

om pleje af fredede arealer til supplering af de fastsatte

fredningsbestemmelser samt regler om pleje af fortidsminder.

§ 53. Miljø- og energiministeren iværksætter de

foranstaltninger, som er nødvendige for at dæmpe sandflugt på de klitfredede

arealer, der er nævnt i § 8 og § 9.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan påbyde ejeren af

et areal, der ikke er klitfredet efter § 8 eller § 9, for egen regning at

udføre de foranstaltninger, som er nødvendige for at dæmpe sandflugt. Miljø-

og energiministeren kan påbyde, at ejerens anvendelse af arealet begrænses.

Stk. 3. Såfremt et påbud ikke efterkommes rettidigt,

kan miljø- og energiministeren umiddelbart lade arbejdet udføre på ejerens

regning. Det samme gælder, hvis arbejdet ikke kan afvente gennemførelsen af

et påbud.

§ 54. Udgifterne ved dæmpningsarbejder på klitfredede

arealer afholdes med fem sjettedele af staten og en sjettedel af kommunen.

Udgifterne ved dæmpningsarbejder på statens arealer afholdes dog alene af

staten.

Kapitel 8

Naturforvaltning

Erhvervelse, lån og tilskud m.v.

§ 55. På de årlige finanslove fastsættes en

beløbsramme, inden for hvilken miljø- og energiministeren kan

1) erhverve fast ejendom og afholde drifts- og anlægsudgifter på

erhvervede ejendomme, bl.a. til tilplantning,

2) yde lån til amtskommuner, kommuner eller almennyttige foreninger,

stiftelser, institutioner m.v. til erhvervelse af fast ejendom og

3) yde lån og tilskud til amtskommuner, kommuner, almennyttige

foreninger, stiftelser, institutioner m.v. samt private ejendomsejere til

bevaring, pleje og genopretning af naturområder og til forbedring af

mulighederne for friluftslivet.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan sælge fast

ejendom.

Stk. 3. Tilskud efter stk. 1, nr. 3, kan gøres betinget

af, at der indgås aftaler om naturbevaring, naturgenopretning og

offentlighedens adgang. Sådanne aftaler kan tinglyses på ejendommen.

Tinglyste aftaler er bindende for ejere og indehavere af rettigheder over

ejendommene, uanset hvornår retten er stiftet.

Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan erstatte de

skader, der måtte opstå som følge af en aftalt offentlig adgang til en privat

ejendom.

Stk. 5. Miljø- og energiministeren kan fastsætte

nærmere regler for administrationen af stk. 1 og 4.

§ 56. Finansministeren fastsætter vilkårene for lån,

der ydes efter § 55, stk. 1, nr. 2 og 3.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan efter

forhandling med finansministeren modtage gaver til opfyldelse af lovens

formål.

Forkøbsret

§ 57. Miljø- og energiministeren kan bestemme, at

ejendomme i landzone eller sommerhusområder, der er særlig egnede til

opfyldelse af lovens formål, pålægges forkøbsret for staten.

Stk. 2. Ejeren af den pågældende ejendom underrettes om

forkøbsretten, der tinglyses på ejendommen.

Stk. 3. Forkøbsretten respekterer private

forkøbsrettigheder og køberettigheder, der er tinglyst før den 17. november

1988, men går i øvrigt forud for andre rettigheder over ejendommen, uanset

hvornår de er stiftet.

§ 58. Forkøbsretten gælder ved enhver enhvervelse af

ejendommen eller dele af ejendommen. Forkøbsretten kommer dog ikke til

anvendelse,

1) når staten, en amtskommune eller en kommune erhverver ejendommen til

andre formål end denne lovs,

2) når ejendommen erhverves af en person ved arv, ved overtagelse til

hensidden i uskiftet bo eller ved deling af fællesbo, eller

3) når erhververen er den hidtidige ejers ægtefælle eller er beslægtet

eller besvogret med den hidtidige ejer i op- eller nedstigende linie eller i

dennes sidelinie så nær som søskende eller deres børn.

§ 59. Reglerne i §§ 21-26 i lov om statens

fremskaffelse af jord og udlån til jordbrugsmæssige formål m.m. finder

tilsvarende anvendelse, når der er pålagt forkøbsret efter § 57, idet miljø-

og energiministeren træder i stedet for landbrugsministeren og

Taksationskommissionen, jf. § 46, træder i stedet for

vejtaksationsmyndighederne.

Stk. 2. Fristen for at gøre forkøbsretten gældende

fastsættes dog til 8 uger i sager i medfør af denne lov.

Ekspropriation

§ 60. Miljø- og energiministeren kan ekspropriere

ejendom i landzone eller sommerhusområder, når det er af væsentlig betydning

at råde over ejendommen for at gennemføre foranstaltninger på grundlag af en

planlægning til fremme af lovens formål.

Stk. 2. Ekspropriation efter stk. 1 kan dog ikke

anvendes til at fremme statslig skovtilplantning.

Stk. 3. Ved gennemførelse af ekspropriation efter stk.

1 finder reglerne i § 39, stk. 1 og 3, § 43, § 44, stk. 1, 3 og 4, § 45, § 47

og § 49, stk. 2, tilsvarende anvendelse med de fornødne modifikationer, idet

miljø- og energiministeren træder i stedet for fredningsnævnet.

Naturforvaltningsudvalget

§ 61. Miljø- og energiministeren nedsætter et udvalg,

som er rådgivende for ministeren i sager af større betydning efter § 55, stk.

1 og 2, § 57, stk. 1, og § 60, stk. 1.

Stk. 2. Efter indstilling udpeger miljø- og

energiministeren et medlem fra Finansministeriet, Landbrugsministeriet,

Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Danmarks

Naturfredningsforening, Friluftsrådet, De danske Landboforeninger, Danske

Husmandsforeninger, Tolvmandsforeningerne, Danmarks Jægerforbund, Dansk

Skovforening, Dansk Ornitologisk Forening og Danmarks Sportsfiskerforbund.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren udpeger desuden 2

medlemmer med henholdsvis naturvidenskabelig og kulturhistorisk ekspertise,

et medlem, der repræsenterer dansk turisme, samt udvalgets formand og

yderligere et antal medlemmer fra Miljø- og Energiministeriet.

Stk. 4. Miljø- og energiministeren fastsætter en

forretningsorden for udvalget.

Kapitel 9

Naturovervågning, rådgivning m.m.

§ 62. Miljø- og energiministeren overvåger i

samarbejde med amtsrådene samt andre berørte offentlige myndigheder og

institutioner naturens tilstand.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte

nærmere regler om, hvorledes overvågningen skal udføres.

§ 63. Miljø- og energiministeren forestår

rådgivnings-, vejlednings- og informationsvirksomhed om nationale og

internationale naturbeskyttelsesspørgsmål over for andre myndigheder og

private.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte

retningslinier for amtsrådenes naturvejledningsarbejde.

§ 64. Miljø- og energiministeren kan nedsætte

sagkyndige råd til at rådgive myndighederne i spørgsmål inden for lovens

område.

Stk. 2. Amtsrådet nedsætter et råd med repræsentanter

for de berørte interesser til at rådgive i spørgsmål vedrørende amtsrådets

administration af loven. Ved rådets sammensætning skal der tilstræbes en

afbalanceret repræsentation fra henholdsvis erhvervsorganisationer og natur-

og friluftsorganisationer.

Kapitel 10

Administration

Dispensation m.v.

§ 65. Miljø- og energiministeren kan i særlige

tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 8, stk. 1, § 11, stk. 3, §

12, stk. 1, § 13 og § 14, stk. 1 og 2.

Stk. 2. Amtsrådet kan gøre undtagelse fra bestemmelsen

i § 19 og i landzone fra § 16, stk. 1, og § 17, stk. 1.

Stk. 3. Amtsrådet kan i særlige tilfælde gøre

undtagelse fra bestemmelserne i § 3, stk. 1-3, § 4, stk. 1, § 15, stk. 1 og

stk. 2, og § 18, stk. 1, samt fra bestemmelser fastsat i medfør af § 15, stk.

3. Miljø- og energiministeren kan bestemme, at amtsrådet skal indhente en

udtalelse fra ministeren, før amtsrådet træffer afgørelse vedrørende § 18,

stk. 1.

Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan gøre undtagelse

fra bestemmelserne i §§ 8 og 15, når det er nødvendigt for at realisere en

lokalplan om udbygning med vindmøller i overensstemmelse med region- og

kommuneplanlægningen.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan i byzone og

sommerhusområder gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 16, stk. 1, og § 17,

stk. 1. Den pågældende skovejer skal underrettes, før der træffes afgørelse

om undtagelse fra § 17, stk. 1.

§ 66. Betingelser, der knyttes til en tilladelse, er

bindende for ejere og indehavere af andre rettigheder over ejendommen uden

hensyn til, hvornår retten er stiftet. Myndigheden lader på ansøgerens

bekostning betingelser af varig interesse tinglyse på den pågældende ejendom.

Stk. 2. En tilladelse bortfalder, hvis den ikke er

udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i

tre på hinanden følgende år.

Andre administrative bestemmelser

§ 67. Miljø- og energiministeren kan beslutte at

overtage amtsrådets eller kommunalbestyrelsens beføjelser efter loven i

sager, der berører andre myndigheders lovbestemte opgaver eller har større

betydning.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler

om amtsrådets administration af § 21, stk. 3, § 27, stk. 1, og § 65, stk. 2

og 3, samt om kommunalbestyrelsens administration af § 65, stk. 4.

§ 68. Miljø- og energiministeren kan pålægge amtsråd

og kommunalbestyrelser at tilvejebringe oplysninger, herunder kortmateriale,

til brug for vurdering af forhold, der er omfattet af loven. Oplysningerne

kan forlanges afgivet i en bestemt form.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan udarbejde

landsdækkende oversigter over fredningsinteresserne.

§ 69. Miljø- og energiministeren kan bestemme, at

reglerne i §§ 15-18 ikke skal gælde for nærmere angivne områder. Ministeren

kan ændre grænserne for beskyttelsen efter § 18, såfremt det beskyttede areal

ikke derved forøges.

Stk. 2. Ministeren kan revidere

strandbeskyttelseslinien, jf. § 15, når der er sket en væsentlig

tilbagerykning eller tilvækst af kysten.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler

om kommunalbestyrelsens offentliggørelse af ministerens afgørelser i henhold

til stk. 1.

§ 70. Miljø- og energiministeren kan bemyndige en

under ministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende institution til at

udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler

om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til

bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne

indbringes for ministeren.

Internationale forpligtelser

§ 71. Regeringen kan indgå overenskomster med

fremmede stater om fælles foranstaltninger til opfyldelse af lovens formål

eller til varetagelse af naturbeskyttelsesinteresser uden for landets

grænser.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren fastsætter regler

til opfyldelse af internationale overenskomster, der indgås i henhold til

stk. 1.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte

regler, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af De Europæiske

Fællesskabers forordninger vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov.

Gebyrer

§ 72. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler

om gebyrer til dækning af myndighedernes omkostninger ved administration af

loven.

Kapitel 11

Tilsyn

§ 73. Amtsrådet påser overholdelsen af denne lov og

af de regler, der er udstedt efter loven, samt af fredningsbestemmelser.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren påser overholdelsen

af reglerne i § 8 og § 9 om klitfredning.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen påser i byzone og

sommerhusområder overholdelsen af reglerne i § 16 og § 17 om

beskyttelseslinier.

Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan bestemme, at

tilsynet udøves af en anden myndighed.

Stk. 5. Tilsynsmyndigheden påser, at påbud og forbud

efter denne lov efterkommes, og at vilkår, der er fastsat i tilladelser,

overholdes.

Stk. 6. Tilsynsmyndigheden skal foranledige et ulovligt

forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal foretage indberetning

til tilsynsmyndigheden, når kommunalbestyrelsen får kendskab til et ulovligt

forhold, som ikke omfattes af stk. 3.

Stk. 8. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler

for udøvelsen af tilsynsvirksomheden.

§ 74. Det påhviler den til enhver tid værende ejer

eller bruger af en ejendom at berigtige et ulovligt forhold.

Stk. 2. Tilsynsmyndigheden, jf. § 73, kan for ejerens

regning lade et påbud om at berigtige et ulovligt forhold tinglyse på

ejendommen. Når forholdet er berigtiget, skal myndigheden lade påbudet aflyse

fra tingbogen.

Stk. 3. Når et ved dom meddelt påbud om at berigtige et

ulovligt forhold ikke efterkommes rettidigt og inddrivelse af tvangsbøder

ikke kan antages at føre til, at påbudet efterkommes, kan tilsynsmyndigheden

foretage det nødvendige til forholdets berigtigelse på den forpligtedes

regning.

Stk. 4. Såfremt et ulovligt forhold frembyder fare for

opretholdelsen af tilstanden af et område eller for dyr og planter, der er

beskyttet i medfør af loven, og et påbud om at berigtige forholdet ikke

efterkommes rettidigt, kan tilsynsmyndigheden umiddelbart lade det nødvendige

arbejde udføre på den forpligtedes regning. Politiet yder nødvendig bistand

hertil.

§ 75. Miljø- og energiministeren kan lade

fortidsminder istandsætte, hvis det ikke medfører udgift for ejeren og

brugeren af ejendommen, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Beskadiges, ændres eller flyttes et

fortidsminde, kan miljø- og energiministeren påbyde ejeren og brugeren at

genoprette den hidtidige tilstand samt at foretage foranstaltninger, der er

nødvendige for at hindre nye beskadigelser. Såfremt et påbud ikke efterkommes

rettidigt, kan miljø- og energiministeren umiddelbart lade arbejdet udføre på

den forpligtedes regning.

Stk. 3. Finder miljø- og energiministeren, at en

genopretning efter stk. 2 ikke kan udføres forsvarligt af ejer eller bruger,

kan ministeren foretage genopretning for ejerens eller brugerens regning.

Stk. 4. Reglerne i stk. 2 og 3 kan ikke anvendes, hvis

ejer og bruger godtgør, at beskadigelsen ikke skyldes fejl eller forsømmelse

hos dem.

§ 76. Myndighederne efter loven eller personer, der

af disse myndigheder er bemyndiget hertil, har uden retskendelse adgang til

offentlige og private ejendomme for at udøve de beføjelser, der er tillagt

dem i medfør af denne lov, herunder for at foretage undersøgelser af

betydning for lovens formål. Tilsvarende gælder lokaliteter, der helt eller

delvis benyttes erhvervsmæssigt. Legitimation skal forevises efter anmodning.

Stk. 2. Politiet yder nødvendig bistand til at udnytte

adgangsretten efter stk. 1.

Stk. 3. Ved eftersyn af erhvervsvirksomheder skal

indehaveren og beskæftigede personer efter anmodning yde myndighederne

fornøden vejledning og hjælp.

§ 77. De opgaver og beføjelser, som loven henlægger

til amtsrådet, udøves for Københavns og Frederiksberg Kommuners vedkommende

af kommunalbestyrelserne.

Kapitel 12

Klage og søgsmål

Klage

§ 78. Amtsrådets og kommunalbestyrelsens afgørelser

efter loven eller de regler, der udstedes efter loven, kan påklages til

Naturklagenævnet efter bestemmelserne i dette kapitel. Afgørelser efter § 73,

stk. 6, kan dog ikke påklages.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan bestemme, at

afgørelser, der træffes af amtsrådet efter regler udstedt efter § 20, stk. 2,

ikke skal kunne påklages.

Stk. 3. Fredningsnævnets afgørelser efter § 50, stk. 1,

kan påklages til Naturklagenævnet efter bestemmelserne i dette kapitel. For

klage over fredningsnævnets øvrige afgørelser gælder § 43.

Stk. 4. Miljø- og energiministerens afgørelser efter §

9, § 11, stk. 1 og 2, § 27, stk. 1 og 2, § 53, stk. 1 og 2, og § 75, stk. 2,

1. pkt., kan påklages til Naturklagenævnet efter bestemmelserne i dette

kapitel. Tilsvarende kan afgørelser efter § 65, stk. 1, påklages til

Naturklagenævnet for så vidt angår dispensationer fra bestemmelserne i § 8,

stk. 1, § 11, stk. 3, § 12, stk. 1, 1. pkt., og § 14, stk.1 og 2, bortset fra

tilladelser til arkæologiske undersøgelser af fortidsminder og historiske

skibsvrag. Andre afgørelser efter lovenkan ikke påklages til anden

administrativ myndighed, jf. dog § 60, stk. 3.

Stk. 5. Miljø- og energiministeren kan fastsætte

bestemmelser om klage over afgørelser truffet af ministeren efter regler

udstedt i medfør af loven. Miljø- og energiministeren kan bestemme, at

sådanne afgørelser kan påklages til Naturklagenævnet, eller at sådanne

afgørelser ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

§ 79. Miljø- og energiministeren nedsætter et

Naturklagenævn, som er klagemyndighed for administrative afgørelser efter

reglerne i dette kapitel, og i det omfang det i øvrigt fastsættes i

lovgivningen.

Stk. 2. Nævnet og dets enkelte medlemmer er uafhængige

af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse.

§ 80. Nævnet består af

1) en formand,

2) 2 medlemmer, der udpeges af Højesteret blandt rettens medlemmer, og

3) et antal medlemmer, der udpeges ved, at hvert af de partier, der er

repræsenteret i Finansudvalget, vælger et medlem.

Stk. 2. Som stedfortræder for formanden kan fungere en

viceformand. Formanden og viceformændene skal opfylde de almindelige

betingelser for at være landsdommer.

Stk. 3. Samtidig med udpegning og valg af medlemmer

efter stk. 1, nr. 2 og 3, udpeges og vælges en suppleant for hvert medlem.

Suppleanten deltager kun i behandlingen og afgørelsen af en sag, når det

pågældende medlem er forhindret varigt eller for længere tid.

Stk. 4. De af partierne og Højesteret foretagne valg

gælder for 4 år. Nyvalg af medlemmer og suppleanter i løbet af 4-års-perioden

gælder dog kun indtil denne periodes udløb. Når et parti ikke længere er

repræsenteret i Finansudvalget, udtræder det pågældende medlem og suppleanten

af Naturklagenævnet.

§ 81. Nævnet er beslutningsdygtigt, når mindst

halvdelen af medlemmerne, herunder formanden eller en viceformand, er til

stede.

Stk. 2. Nævnets afgørelse i de enkelte sager træffes

ved almindelig stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens henholdsvis

viceformandens stemme udslagsgivende.

Stk. 3. Naturklagenævnets formand kan på nævnets vegne

træffe afgørelse i klager efter loven, når klagen skønnes ikke at indeholde

spørgsmål af meget væsentlig interesse i forhold til lovens formål.

§ 82. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for

anden administrativ myndighed. Dette gælder dog ikke erstatningstilkendelser

i anledning af en fredning eller en ekspropriation.

§ 83. Miljø- og energiministeren fastsætter nævnets

forretningsorden.

§ 84. Nævnets administration varetages af et

sekretariat, der tillige bistår med forberedelsen og udførelsen af nævnets

beslutninger. Nævnet kan i øvrigt indhente vejledende udtalelser fra særligt

sagkyndige.

§ 85. (Ophævet).

§ 86. Klageberettiget er

1) adressaten for afgørelsen,

2) offentlige myndigheder,

3) Danmarks Naturfredningsforening og

4) lokale foreninger og lignende, som har en væsentlig interesse i

afgørelsen.

§ 87. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen

er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog

altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller

helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

Stk. 2. Klage indgives skriftligt til den myndighed,

der har truffet afgørelsen. Myndigheden videresender klagen til

Naturklagenævnet ledsaget af den påklagede afgørelse og det materiale, der er

indgået i sagens bedømmelse.

Stk. 3. Tilladelser må ikke udnyttes, før klagefristen

er udløbet. Rettidig klage har opsættende virkning for den påklagede

afgørelse, medmindre klagemyndigheden bestemmer andet.

Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler

om underretning af de klageberettigede.

Søgsmål

§ 88. Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter loven

eller de regler, der udstedes efter loven, skal være anlagt inden 6 måneder

efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Er afgørelsen offentligt

bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen.

Stk. 2. Spørgsmål, der kan prøves af

Taksationskommissionen, jf. § 45, kan ikke indbringes for domstolene, før

kommissionens afgørelse foreligger.

Stk. 3. Søgsmål om fredninger og ekspropriationer efter

denne lov anlægges ved den landsret, under hvilken ejendommen er beliggende.

Kapitel 13

Straf m.v.

Straf og konfiskation

§ 89. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden

lovgivning, straffes med bøde den, der

1) overtræder § 3, stk. 1, 2 og 3, § 4, stk. 1, § 8, stk. 1, § 12, stk.

1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, § 15, stk. 1, § 16, stk. 1, § 17, stk. 1, § 18,

stk. 1, § 19, § 21, stk. 1, § 28, § 31, stk. 1, § 32, § 37, stk. 2, § 41,

stk. 1 og 2, eller § 74, stk. 1,

2) færdes og opholder sig på anden måde i naturen end tilladt efter

reglerne i kapitel 4,

3) i strid med reglerne i kapitel 4 forhindrer eller vanskeliggør

offentlighedens adgang til naturen,

4) undlader at efterkomme forbud eller påbud udstedt efter § 11, stk. 1,

§ 26, stk. 4, § 27, stk. 1 og 2, § 34, stk. 1, § 53, stk. 2, § 73, stk. 6,

eller § 75, stk. 2,

5) i strid med § 76, stk. 1, modvirker adgangen til en ejendom eller

undlader at efterkomme en anmodning efter § 76, stk. 3,

6) undlader at efterkomme forbud eller påbud, der er udstedt efter regler

fastsat i medfør af loven,

7) handler i strid med en fredningsbestemmelse, en fredningskendelse

eller en overenskomst om fredning indgået for fredningsnævn eller

tilsidesætter forskrifter, der er udstedt i medfør heraf,

8) tilsidesætter vilkår, der er fastsat i en tilladelse eller godkendelse

efter loven eller efter regler udstedt efter loven.

Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i

indtil 1 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov

uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

1) voldt skade på de interesser, som loven tilsigter at beskytte, jf. § 1

og § 2, eller fremkaldt fare derfor eller

2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv

eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3. I regler, der udstedes efter loven, kan der

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne eller

for overtrædelse af bestemmelser i forordninger omfattet af § 71, stk. 3. Det

kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til hæfte eller fængsel i

indtil 1 år under de omstændigheder, der er nævnt i stk. 2.

Stk. 4. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber,

anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet

som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en amtskommune, en kommune

eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, eller

af staten, kan der pålægges den pågældende myndighed eller det kommunale

fællesskab bødeansvar.

Stk. 5. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er

opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder

tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet

økonomisk fordel, jf. stk. 2, nr. 2.

Stk. 6. Er overtrædelsen begået med et motordrevet

køretøj, og er såvel føreren som køretøjet hjemmehørende i udlandet, kan

køretøjet tilbageholdes af politiet, indtil bøder, sagsomkostninger og

erstatningsbeløb er betalt eller der er stillet sikkerhed for betalingen. Er

beløbet ikke betalt inden 2 måneder efter sagens endelige afgørelse, kan der

søges fyldestgørelse i køretøjet.

Stk. 7. Med hensyn til iværksættelse af tilbageholdelse

efter stk. 6 finder reglerne i retsplejeloven om beslaglæggelse af ting, der

findes at burde konfiskeres, tilsvarende anvendelse. Tilbageholdelse kan kun

ske, hvis det findes påkrævet for at sikre betaling af beløbet. Var føreren

uberettiget i besiddelse af køretøjet, kan tilbageholdelse ikke ske.

Stk. 8. Reglerne i stk. 6 og 7 finder ikke anvendelse

med hensyn til førere, der er hjemmehørende i Finland, Island, Norge eller

Sverige.

Stk. 9. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år

for overtrædelse m.v. som omhandlet i stk. 1 og for overtrædelser af

bestemmelser i regler udstedt efter loven.

Stk. 10. Sagerne behandles som politisager.

Retsmidlerne i retsplejelovens kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i

statsadvokatsager.

§ 90. Miljø- og energiministeren bestemmer, hvorledes

der forholdes med dyr og planter, herunder dele og produkter heraf, der er

konfiskeret i forbindelse med overtrædelse af loven eller af regler udstedt

efter loven.

§ 91. Hvis vilde dyr eller planter eller produkter

heraf er indført i strid med regler, der er udstedt efter § 30, skal udgifter

til opbevaring m.v. og til transport af varerne tilbage til oprindelses-

eller afsenderlandet efter påkrav fra miljø- og energiministeren bæres af

den, der har transporteret dem her til landet, eller af den, for hvem varerne

er indført, eller som varerne er bestemt for. Det samme gælder, hvis varerne

ankommer her til landet, uden at betingelserne for, at der kan meddeles

indførselstilladelse efter de regler, der er nævnt i 1. pkt., er opfyldt.

Udpantning m.v.

§ 92. Der er udpantningsret for gebyrer efter § 72 og

for udgifter, som myndighederne har krav på at få dækket efter § 53, stk. 3,

§ 66, stk. 1, § 74, stk. 2-4, § 75, stk. 2 og 3, samt § 91.

Stk. 2. Betales de i stk. 1 nævnte gebyrer og udgifter

ikke rettidigt, kan der opkræves morarenter på 1,3 pct. i månedlig rente for

hver påbegyndt måned fra forfaldstidspunktet.

Kapitel 14

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 93. Loven træder i kraft den 1. juli 1992.

Stk. 2. Følgende lovbestemmelser ophæves:

1) lov om naturfredning, jf. lovbekendtgørelse nr. 530 af 10. oktober

1984,

2) lov om sandflugtens bekæmpelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 168 af 28.

april 1982,

3) lov nr. 339 af 24. maj 1989 om naturforvaltning,

4) lov nr. 595 af 13. november 1940 om stianlæg m.v. i Københavnsegnens

grønne områder,

5) lov af 30. januar 1861 angående forbud mod at medtage løse hunde i

Jægersborg Dyrehave m.v.

Stk. 3. Bestemmelser om godkendelse af

beliggenhedsplan, bygningstegninger, materialer og farvevalg m.m. i de af

strandfredningskommissionen tinglyste deklarationer i henhold til § 25, stk.

1, sidste pkt., i bekendtgørelse nr. 194 af 16. juni 1961 af lov om

naturfredning ophæves.

§§ 94-100. (Udeladt).

§ 101. Regler, der er udstedt efter de bestemmelser,

der er nævnt i § 93, stk. 2, forbliver i kraft, indtil de afløses af regler

udstedt efter denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil

gældende regler.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan dog bestemme, at

de efter stk. 1 opretholdte krav til fredningsplanernes tilvejebringelse og

indhold kan fraviges i særlige tilfælde.

Stk. 3. De bekendtgørelser om videnskabelige

reservater, der er udstedt i henhold til den hidtidige lovgivning, forbliver

i kraft, indtil de ophæves eller ophører. Bekendtgørelserne kan forlænges.

Stk. 4. Frikommuneforsøg, der er godkendt efter de

regler, der er nævnt i § 95, forbliver i kraft.

§ 102. Afgørelser efter de regler, der er nævnt i §

93, stk. 2, og § 101, bevarer deres gyldighed, indtil der efter loven eller

regler udstedt efter loven træffes nye afgørelser. Overtrædelser af

afgørelserne straffes efter de hidtil gældende regler.

Stk. 2. Kendelser om begrænsninger i almenhedens

færdsel på strandbredden, som er truffet efter § 23, stk. 3, i bekendtgørelse

nr. 194 af 16. juni 1961 af lov om naturfredning, bevarer deres gyldighed,

indtil der efter loven eller regler udstedt efter loven træffes nye

afgørelser.

§ 103. Sager om tilladelser efter lov om

naturfredning, jf. lovbekendtgørelse nr. 530 af 10. oktober 1984, der er

modtaget af amtsrådet før denne lovs ikrafttræden, færdigbehandles efter de

hidtil gældende regler. Dog gælder § 66, stk. 2, også for sådanne

tilladelser.

Stk. 2. Den påtaleret, der i tinglyste byggelinie- og

fredningsservitutter i henhold til lov nr. 595 af 13. november 1940 om

stianlæg m.v. i Københavnsegnens grønne områder tilkommer statslige

myndigheder, tilkommer amtsrådet. Det samme gælder de beføjelser, som efter

deklarationer og overenskomster i henhold til den lov, der er nævnt i stk. 1,

tilkommer statslige myndigheder.

Stk. 3. De beføjelser, der tilkommer

Naturfredningsrådet i henhold til lovgivningen, fredningskendelser m.v.,

tilkommer miljø- og energiministeren. Miljø- og energiministeren kan dog

bestemme, at beføjelserne eller bestemte typer af beføjelser skal udøves af

andre myndigheder eller institutioner, herunder råd nedsat efter § 64, stk.

1.

Stk. 4. De beføjelser, der tilkommer fredningsnævn i

tidligere afgørelser om bygge- og beskyttelseslinier, offentlighedens adgang

og friluftsreklamer, tilkommer amtsrådet. De beføjelser, som tilkommer

Overfredningsnævnet, tilkommer Naturklagenævnet.

§ 104. De hidtidige fredningsnævn og

Overfredningsnævnet opretholdes i indtil et år efter denne lovs ikrafttræden

til at færdigbehandle verserende sager efter de hidtil gældende regler. Er en

sådan sag da ikke afgjort af nævnet, overgår sagen til den myndighed, der

skulle træffe afgørelse i sagen, såfremt den var påbegyndt efter denne lovs

ikrafttræden. Sagen behandles og afgøres herefter i overensstemmelse med

reglerne i denne lov og regler, der udstedes efter loven.

Stk. 2. Skønner et af de hidtidige fredningsnævn eller

Overfredningsnævnet, at en verserende sag ikke kan afgøres af nævnet inden et

år efter lovens ikrafttræden, kan nævnet straks henskyde sagen til den i stk.

1, 2. pkt., nævnte myndighed. Stk. 1, 3. pkt., finder herefter anvendelse.

Stk. 3. Fredningsnævnets afgørelse i en sag, der er

omfattet af stk. 1, 1. pkt., kan påklages efter bestemmelserne i denne lov.

Stk. 4. Overfredningsnævnets afgørelse af

erstatningsspørgsmål i en sag, der er omfattet af stk. 1, 1. pkt., kan

påklages til Taksationskommissionen efter bestemmelserne i denne lov.

Stk. 5. Miljø- og energiministeren kan i øvrigt

fastsætte nærmere overgangsregler for behandlingen af verserende sager.

§ 105. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 269 af 6. maj 1993 om jagt og vildtforvaltning, som ændrer § 30,

stk. 1 og 2, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 58. Loven træder i kraft den 1. april 1994.

Stk. 2-4. (Udeladt)

Lov nr. 439 af 1. juni 1994 om ændring af lov om planlægning og lov om

naturbeskyttelse (Beskyttelse af kystområderne), der ændrer § 8, § 15, § 25 §

65 og § 69 og indsætter nye §§ 15a-d, indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1994, jf.

dog stk. 2.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren fastsætter

tidspunktet for ikrafttræden af § 2, nr. 1, 2 og 4. (* 4)

Stk. 3. I bestemmelser fastsat i medfør af stk. 2

bestemmer miljø- og energiministeren, at områder, der på

ikrafttrædelsestidspunktet er omfattet af en lokalplan, kan udnyttes i

overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser uanset bestemmelserne i § 2,

nr. 1 og 2. Dette skal dog ikke gælde for områder med klitdannelser inden for

100 m fra de strandbredder, der er nævnt i naturbeskyttelseslovens § 8, stk.

2, nr. 1, som affattet ved denne lovs § 2 nr. 1.

Stk. 4. Efter ikrafttrædelsen af § 2, nr. 1 og 2, kan

der ikke ske gentilplantning på arealer, hvor der efter den 1. august 1994 er

foretaget tilplantning, som ikke er et led i den hidtidige drift.

Stk. 5. Bekendtgørelse nr. 547 af 22. juni 1992 om

bygge- og beskyttelseslinier samt bekendtgørelse nr. 552 af 22. juni 1992 om

klitfredning forbliver i kraft, indtil de afløses af bestemmelser udstedt i

medfør af denne lov.

Lov nr. 19 af 13. januar 1997 om ændring af lov om naturbeskyttelse og lov

om råstoffer (Ændring af klageregler), som ændrer § 78 og § 81 og ophæver §

83, stk. 2, og § 85, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1997.

Stk. 2. Afgørelser, der er påklaget inden lovens

ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil gældende klageregler.

Miljø- og Energiministeriet, den 1.

november 1997

Svend Auken

/ Jens Bjerregaard Christensen

Bilag

Bilag til lov om naturbeskyttelse

Kapitel 1: Følgende fortidsmindetyper er omfattet af beskyttelsen i

henhold til lovens § 12, hvis de er synlige i terrænet:

1. Høje, røser.

2. Stengrave, dysser, jættestuer.

3. Skibssætninger.

4. Ubebyggede voldsteder og værfter.

5. Forsvarsanlæg.

6. Ødekirkegårde.

7. Ruiner.

8. Runesten, bautasten.

9. Sten med helleristninger.

10. Kors, milepæle, vildtbanesten og lignende.

Fortidsminder, der er omfattet af kapitel 1, har beskyttelseslinie i

henhold til lovens § 18, stk. 1, bortset fra nr. 10. Kors, milepæle,

vildtbanesten og lignende.

Kapitel 2: Følgende fortidsmindetyper er kun omfattet af

beskyttelsen i henhold til lovens § 12, når ejeren har modtaget meddelelse om

deres tilstedeværelse:

1. Mølleanlæg.

2. Dæmninger.

3. Bro- og vejanlæg.

4. Stenvolde, stenrækker.

5. Bebyggede voldsteder og værfter.

6. Helligkilder.

7. Kanaler.

8. Anlæg ved eller i søer, åer og moser.

9. Bopladser.

Fortidsminder, der er omfattet af kapitel 2, har beskyttelseslinie i

henhold til lovens § 18, stk. 1.

Kapitel 3: Følgende fortidsmindetyper er kun omfattet af

beskyttelsen i henhold til lovens § 12, når ejeren har modtaget meddelelse om

deres tilstedeværelse:

1. Fortidsminder omfattet af kapitel 1, som ikke er

synlige i terrænet.

2. Sten og træer, hvortil der er knyttet folketro,

historisk overlevering eller kulturhistorisk tradition.

3. Krigergrave.

4. Mindesmærker.

5. Sten- og jorddiger.

6. Agerspor.

7. Fangstgruber.

8. Sten- og grenkast.

Fortidsminder, der er omfattet af kapitel 3, har ikke beskyttelseslinie i

henhold til lovens § 18, stk. 1, jf. § 18, stk. 3.

Officielle noter

(* 1) Der henvises til note 4) under ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser.

(* 2) Der henvises til note 4) under ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser.

(* 3) Der henvises til note 4) under ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser.

(* 4) Vedrører §§ 8, 15 og 25 i lov nr. 9 af 3. januar 1992. Efter

ikrafttrædelsen får §§ 8, 15 og 25 følgende ordlyd:

§ 8. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af klitfredede

arealer. Der må ikke etableres hegn, og arealerne må ikke afgræsses. Der må

ikke placeres campingvogne og lignende. Der må heller ikke foretages

udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

Stk. 2. Følgende arealer er klitfredede:

1) Strandbredden langs Skagerrak og Vesterhavet i Nordjyllands, Viborg,

Ringkøbing og Ribe Amtskommuner og strandbredden på Rømø i Sønderjyllands

Amtskommune,

2) arealer inden for 300 m fra den inderste grænse af de strandbredder,

der er nævnt i nr. 1, og

3) arealer, der er klitfredede i henhold til den hidtidige lovgivning om

sandflugtens bekæmpelse.

Stk. 3. For områder, der er fastlagt som sommerhusområder, er den

i stk. 2, nr. 2, nævnte klitfredningslinie 100 m, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. For særligt udpegede områder, der er berørt af bebyggelse

og lignende, bestemmer miljø- og energiministeren, at klitfredningslinien

forløber nærmere kysten end fastsat i stk. 2, nr. 2, og stk. 3. Hvis der er

klitdannelser i området, kan linien dog ikke fastlægges nærmere end 100 m fra

de strandbredder, der er nævnt i stk. 2, nr. 1.

Stk. 5. De grænser, der er nævnt i stk. 2, 3 og 4, skal være

afmærket på stedet. Grænserne revideres løbende.

Stk. 6. Forbudet i stk. 1 gælder ikke for

1) foranstaltninger til dæmpning af sandflugt,

2) landbrugsmæssig drift bortset fra tilplantning af arealer, der hidtil

lovligt har været udnyttet landbrugsmæssigt,

3) genplantning af skovarealer og beplantning i eksisterende haver,

4) havneanlæg og de landarealer, der ved lokalplan er udlagt til

havneformål, og

5) byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms

drift som landbrugs- eller skovbrugsejendom eller for udøvelse af

fiskerierhvervet, og som opføres i umiddelbar tilknytning til eksisterende

bygninger. Der kræves dog miljø- og energiministerens tilladelse, for så vidt

angår de nævnte bygningers nærmere beliggenhed og ydre udformning.

Stk. 7. Arealer, der i medfør af § 1, stk. 2, i lov nr. 163 af 11.

maj 1935 om tillæg til lov af 29. marts 1867 angående sandflugtens dæmpning

m.m. er undtaget fra klitfredning efter de dagældende regler, omfattes ikke

af reglerne i stk. 1-6.

Stk. 8. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at

stk. 1 ikke skal gælde for diger, høfder, bølgebrydere og andre anlæg, som

kræver tilladelse i henhold til lov om kystbeskyttelse.

Stk. 9. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om

anvendelse af de klitfredede arealer, herunder forbyde bestemte former for

anvendelse.

§ 15. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af strandbredder

og af andre kyststrækninger, der ligger i en afstand af 300 m fra begyndelsen

af den sammenhængende landvegetation. Der må ikke etableres hegn, placeres

campingvogne og lignende. Der må heller ikke foretages udstykning,

matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

Stk. 2. For områder, som er fastlagt som sommerhusområder, er den

i stk. 1 nævnte strandbeskyttelseslinie 100 m, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. På særligt udpegede områder, der er berørt af bebyggelse

og lignende, bestemmer miljø- og energiministeren, at

strandbeskyttelseslinien forløber nærmere kysten end fastsat i stk. 1 og stk.

2, eller at strandbeskyttelseslinien ikke gælder.

Stk. 4. Forbudet i stk.1, jf. stk. 2, gælder ikke for

1) landbrugsmæssig drift bortset fra tilplantning,

2) gentilplantning af skovarealer og beplantning i eksisterende haver,

3) sædvanlig hegning på jordbrugsejendomme,

4) bestående forsvarsanlæg, der anvendes til forsvarsformål,

5) havneanlæg og de landarealer, der ved lokalplan er udlagt til

havneformål,

6) kyststrækninger, der er klitfredede, jf. §§ 8 og 9, og

7) byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms

drift som landbrugs- eller skovbrugsejendom eller for udøvelse af

fiskerierhvervet, og som opføres i umiddelbar tilknytning til eksisterende

bygninger. Der kræves dog amtsrådets tilladelse, for så vidt angår de nævnte

bygningers nærmere beliggenhed og ydre udformning.

Stk. 5. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at

stk. 1 og 2 ikke skal gælde for nærmere angivne arter af anlæg, der tillige

vedrører søterritoriet. Tilsvarende gælder for diger, høfder, bølgebrydere og

andre anlæg, som kræver tilladelse i henhold til lov om kystbeskyttelse.

§ 25. Klitfredede arealer, jf. § 8 og § 9, er åbne for færdsel til

fods og kortvarigt ophold, hvis der er lovlig adgang dertil. Adgang sker på

eget ansvar. Hunde skal føres i snor.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for arealer, der dyrkes

landbrugsmæssigt.

Stk. 3. På privatejede, klitfredede arealer må ophold ikke finde

sted inden for 50 m fra beboelsesbygninger.

Lignende dokumenter