Vejledning af april 1997 om EF-regler om social sikring Hæfte 4 Pensioner Social pension og ATP Den Sociale Sikringsstyrelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vejledning af april 1997 om EF-regler om social
sikring Hæfte 4 Pensioner Social pension og ATP Den Sociale Sikringsstyrelse
Forord
I juli 1993 udsendte Socialministeriet, Sundhedsministeriet,
Arbejdsskadestyrelsen, Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen og
Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) »Vejledning om EF-regler om social
sikring, Hæfte 1-7«.
EF-reglerne og dansk lovgivning er siden ændret, hvorfor der nu udsendes
en revideret vejledning. Målgruppen for denne vejledning er ikke blot de
(amts)kommunale forvaltninger, men alle personer som yder rådgivning om
borgeres sociale sikringsrettigheder inden for EØS-området.
Aftalen mellem EF og EFTA-landene Norge, Sverige, Finland, Island og
Østrig om det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, den såkaldte
EØS-aftale, trådte i kraft den 1. januar 1994. Aftalen gælder fra 1. maj 1995
desuden for Liechtenstein. Herefter skal de EF-regler, som koordinerer
anvendelsen af lovgivningen om social sikring i de forskellige lande,
anvendes inden for hele EØS-området.
Kendskab til EF-reglerne er af betydning ved administrationen af dansk
lovgivning, når der opstår spørgsmål om rettigheder for arbejdstagere,
selv-stændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der har bopæl eller
beskæftigelse i EØS.
EF-reglerne findes i forordning (EØF) 1408/71 om anvendelse af de sociale
sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres
familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet. Regler om den praktiske
gennemførelse af forordning 1408/71 findes i forordning (EØF) 574/72.
Vejledningen består fortsat af syv hæfter, der er udarbejdet af Den
Sociale Sikringsstyrelse, Sundhedsministeriet, Arbejdsskadestyrelsen,
Direktoratet for Ar- bejdsløshedsforsikringen og Arbejdsmarkedets
Tillægspension (ATP).
April 1997
Læs alt
Indledning
Dette hæfte indeholder vejledende bemærkninger til EF-reglerne på
pensionsområdet. I kapitel 1 gennemgås retsgrundlaget. I kapitel 2 gennemgås
reglerne for social pension. Kapitel 3 er udarbejdet af Arbejdsmarkedets
Tillægspension og indeholder en gennemgang af reglerne for Arbejdsmarkedets
Tillægspension (ATP). Kapitel 4 indeholder en kort gennemgang af
pensionsreglerne i Nordisk Konvention om Social Sikring.
Dette hæfte om pension bør læses i sammenhæng med hæfte 1.
I hæfte 1 findes en generel introduktion til EF-reglerne, herunder en
generel gennemgang af EF-forordningerne 1408/71 og 574/72, deres opbygning,
indhold og definitioner. I hæfte 1 findes desuden en gennemgang af
lovvalgsreglerne.
EF-reglerne i forordningerne 1408/71 og 574/72 på pensionsområdet er ikke
enkle og let læselige regler. Gennemgangen i dette hæfte vil derfor også bære
præg heraf.
Indholdsfortegnelse
KAPITEL 1 RETSGRUNDLAG
AFSNIT 1 INDLEDNING
1 - 3 EF-forordningerne
4 EØS-aftalen
AFSNIT 2 ANVENDELSESOMRÅDE
5 Social sikring
6 Personkreds og geografisk anvendelsesområde
7 - 8 Sagligt anvendelsesområde
AFSNIT 3 DANSK LOVGIVNING
9 Erklæring om dansk lovgivning
10 - 11 Lov om social pension
12 Lov om ATP
13 Nationale foranstaltninger
AFSNIT 4 SÆRREGLER
14 Særlige regler for visse persongrupper
15 Grænsearbejdere og sæsonarbejdere
16 - 17 Efterlevende ægtefæller
AFSNIT 5 LOVVALG
18 - 20 Lovvalgsreglerne i artikel 13 - 17 i 1408/71
KAPITEL 2 SOCIAL PENSION
A. INDLEDNING
21 - 24
B. BETINGELSER FOR RET TIL DANSK PENSION
AFSNIT 1 PERSONKREDS
25 - 26 Ligebehandling
27 - 28 Ophævelse af kravet om dansk indfødsret
29 - 31 Familiemedlemmer
32 - 34 Efterladte
AFSNIT 2 OPHÆVELSE AF BOPÆLSBESTEMMELSER
35 - 38
AFSNIT 3 OPTJENING
39 - 43 Optjeningsperioder og ligebehandling
44 Familiemedlemmer
45 - 46 Orlovshavere i udlandet
47 - 50 Færøerne og Grønland
51 - 53 Nordiske tider
54 - 56 Arbejde i international organisation
57 - 58 Grænsearbejdere
59 - 60 Særlige aftaler
AFSNIT 4 MINDSTEBOPÆLSKRAV
61 - 64 Sammenlægning af forsikrings- eller bopælsperioder
65 Anvendelsen af sammenlægningsbestemmelserne på dansk lovgivning
66 Arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende
67 - 69 Optjeningstid under 1 år
70 Optjeningstid over 1 år
C. PENSIONBEREGNING
AFSNIT 5 INDLEDNING
71 - 75 Forbud mod dobbeltydelser i artikel 12 i 1408/71
AFSNIT 6 PERSONER DER UDELUKKENDE HAR VÆRET
OMFATTET AF DANSK LOVGIVNING
76 Fastsættelse af pensionen
77 Opgørelse af bopælstid
78 Indtægtsregulering
AFSNIT 7 PERSONER DER HAR VÆRET OMFATTET AF LOVGIVNINGEN I TO ELLER FLERE
EØS-LANDE
79 - 82 Særlige bestemmelser for fastsættelse af pension
83 - 86 Den særlige beregningsmetode
87 - 88 Fastsættelse af dansk pension
89 Opgørelse af bopælstid
90 Indtægtsregulering
D. SAGSBEHANDLINGEN
AFSNIT 8 INDLEDNING
91 - 93 Regler om den praktiske gennemførelse af 1408/71
94 Blanketter til brug for sagsbehandlingen
95 - 97 Varetagelse af administrationen af lov om social pension
AFSNIT 9 PERSONER, DER UDELUKKENDE HAR VÆRET OMFATTET AF DANSK LOVGIVNING
98 Indgivelse af ansøgning
99 - 100 Behandling af pensionsansøgningen
101 Pensionsberegningen
102 Pensionsmeddelelse og udbetaling
103 Indgivelse af klage
104 Andre ydelser
AFSNIT 10 PERSONER, DER HAR VÆRET OMFATTET AF DANSK LOVGIVNING OG
LOVGIVNINGEN I ET ELLER FLERE EØS-LANDE
105 - 108 Indgivelse af ansøgning
I. BOPÆL I DANMARK
109 Indgivelse af ansøgning
110 - 115 Behandling af ansøgning om dansk pension
116 - 119 Behandling af ansøgning om pension fra øvrige EØS- lande
120 - 122 Behandling af ansøgning om pension ved invaliditet
122 - 124 Afgørelse truffet af de berørte EØS-lande
125 - 126 Udbetaling af pension og pensionsefterbetaling
127 Sammenfattende meddelelse
128 - 130 Kommunens forpligtelser i øvrigt
II. BOPÆL I ET ANDET EØS-LAND
131 Indledning
132 - 135 Indgivelse og behandling af ansøgning
136 Afgørelse af dansk pension
137 Udbetaling af pension og pensionsefterbetaling
AFSNIT 11 MODREGNING
138 - 141
AFSNIT 12 OVERSÆTTELSE
142 - 145
KAPITEL 3 ATP
146 Arbejdsmarkedets Tillægspension
147 Personkreds, ATP-lovens kap, II
148 ATP-ordningens finansiering, ATP-lovens §15
149 Ydelserne
150 Egenpension, ATP-lovens kap III
151 Bonus
152 Udbetaling
153 Ydelser til efterladte, ATP-lovens kap IV
154 Pensionsberegning i de tilfælde, hvor ATP-medlemmet også har været
beskæftiget i et andet EF land
KAPITEL 4 NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING
155 - 157 Social sikring
158 Optjening
159 Udbetaling
160 Omberegning af pensioner
161 Administration
162 Andre ydelser
163 Gensidig administrativ bistand
164 Nordiske forbindelsesorganer
165 Blanketter
BILAG
Bilag 1 Oversigt over blanketter
Bilag 2 Oversigt over pjecer m.v. udgivet af Den Sociale Sikringsstyrelse
Bilag 3 Den særlige pensionsberegning efter artikel 46a-c i forordning
1408/71
Bilag 4 Oversigt over kontaktorganer
Stikordsregister
Kapitel 1. Retsgrundlag
AFSNIT 1
INDLEDNING
EF-forordningerne
1. EF-forordning 1408/71 i det følgende kaldet 1408/71
indeholder bestemmelser om anvendelse af de sociale sikringsordninger på
personer, der flytter inden for Fællesskabet. EF-forordning 574/72 i det
følgende kaldet 574/72 indeholder bestemmelser om gennemførelsen heraf.
2. 1408/71 og 574/72 er siden Danmarks medlemsskab af
EF i 1973 blevet ændret adskillige gange. I hæfte 1 findes en samlet oversigt
over ændringer af 1408/71 og 574/72. EF-domstolen har afsagt adskillige
domme, der fortolker de enkelte bestemmelser i forordningen. En samlet
oversigt over domme findes i »Judgments of the Court of Justice of the
European Communities related to social security for migrant workers«,
der er udgivet af Europa Kommissionen i 1995. Domssamlingen kan købes hos
J.H.Schultz Information A/S. Den Administrative Kommission har truffet
afgørelser, der fortolker de enkelte bestemmelser i 1408/71 og 574/72. I
dette hæfte om pension vil de domme og afgørelser, der er relevante for
behandlingen af en pensionssag blive nævnt.
3. En generel gennemgang af EF-forordningernes
opbygning, indhold samt definitioner findes i vejledningens hæfte 1.
4. EØS-aftalen
EU har med virkning fra den 1. januar 1994 indgået en aftale med
EFTA-landene om dannelse af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde
(EØS-aftalen af 2. maj 1992). Liechtenstein tiltrådte dog først aftalen den
1. maj 1995. Efter EØS-aftalen vil forordningen finde direkte anvendelse i de
berørte EFTA-lande og for disse landes statsborgere, når de har bopæl, ophold
eller beskæftigelse i EU-medlems-lande eller i andre EFTA-lande.
EØS-aftalen omfatter EFTA-landene Norge, Island og Liechtenstein. Sverige,
Finland og Østrig blev omfattet af EØS-aftalen den 1. januar 1994 og blev
fuldgyldige medlemmer af EU den 1. januar 1995.
Forordningens regler finder ikke anvendelse i forhold til EFTA- landet
Schweiz og for schweiziske statsborgere.
AFSNIT 2
ANVENDELSESOMRÅDE
Social sikring
5. Bestemmelserne i 1408/71 skal sikre, at de
personer, der er omfattet af forordningens personkreds, ikke mister allerede
erhvervede rettigheder ved flytning fra et EØS-land til et andet.
Bestemmelserne i 1408/71 skal ligeledes sikre, at forsikrings- eller
bopælsperioder tilbagelagt i et EØS-land medregnes ved erhvervelse, bevarelse
eller generhvervelse af ret til ydelser i et andet EØS-land.
Personkreds og geografisk anvendelsesområde
6. I art. 2 i 1408/71 fastsættes den kreds af
personer, for hvilke forordningen finder anvendelse. Det følger af art. 29
med tilhørende bilag VI i Aftalen om Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde (EØS-aftalen af 2. maj 1992), at udtrykket
»medlemsstat« også betyder EFTA-landene Norge, Island og Liech-
tenstein, når forordningens regler anvendes. Forordningens bestemmelser
finder anvendelse på arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, som er
statsborgere i et EØS-land eller er statsløse eller flygtninge, når de har
bopæl på et EØS-lands område og er eller har været omfattet af et EØS-lands
lovgivning. Ligeledes anvendes forordningens bestemmelser på familiemedlemmer
og efterladte til arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende.
I hæfte 1 findes en udførlig gennemgang af forordningens personkreds,
herunder hvorledes begreberne arbejdstager og selvstændig erhvervsdrivende
defineres efter dansk ret (Bilag I, pkt. B.1 til 1408/71). I hæfte 1 findes
tillige en udførlig liste over hvilke lande, områder og oversøiske
territorier, der er omfattet af 1408/71.
Sagligt anvendelsesområde
7. I art. 4 i 1408/71 er det nærmere fastsat, hvilke
sociale sikringsgrene forordningen finder anvendelse på. Forordningen finder
således anvendelse på enhver lovgivning, der vedrører:
a) ydelser i anledning af sygdom og moderskab
b) ydelser ved invaliditet, herunder ydelser, der tager sigte på at
bevare eller forbedre erhvervsevnen
c) ydelser ved alderdom
d) ydelser til efterladte
e) ydelser i anledning af arbejdsulykker og erhvervssygdomme
f) ydelser ved dødsfald
g) ydelser ved arbejdsløshed
h) familieydelser
I art. 1, j) i 1408/71 defineres udtrykket »lovgivning« som alle
i et EØS-land bestående og fremtidige love, administrative forskrifter,
vedtægtsmæssige bestemmelser og alle andre gennemførelsesregler vedrørende de
ovenfor nævnte sikringsgrene. Bestemmelser i kollektive overenskomster anses
ikke for lovgivning i forordningens forstand.
8. Der findes i denne vejledning et hæfte til hver af
de enkelte sikringsgrene. Der henvises til oversigten i hæfte 1. I dette
hæfte gennemgås ydelser ved invaliditet og alderdom samt ydelser til
efterladte. I det omfang, det vil være nødvendigt for fuldstændighedens skyld
at omtale øvrige sikringsområder, vil det ske med henvisning til det hæfte i
vejledningen, som beskriver det enkelte sikringsområde.
AFSNIT 3
DANSK LOVGIVNING
Erklæring om dansk lovgivning
9. Hvert EØS-land skal afgive erklæring om hvilken
lovgivning, der finder anvendelse inden for de enkelte sikringsgrene efter
art. 5 i 1408/71.
Lov om social pension
10. Danmark har afgivet erklæring om, at lov nr. 521
af 16. juni 1994 om social pension finder anvendelse, når det drejer sig om:
- Ydelser ved invaliditet, (førtidspension og invaliditetsydelse)
- Ydelser ved alderdom (folkepension).
11. Lov om social pension indeholder ikke regler om
ydelser til efterladte, men Danmark har i bilag VI til 1408/71 angivet
særregler for anvendelsen af dansk lovgivning om social pension på særlige
grupper af efterladte. Disse særregler omtales nærmere i dette kapitels
afsnit 4.
Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension
12. Pensionsydelser omfatter desuden Lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension, der nærmere gennemgås under kap. 3.
Nationale foranstaltninger
13. EF-domstolen har i sag nr. 87/76 udtalt, at på
baggrund af den meget vide definition af udtrykket »lovgivning« i
art. 1, j) i 1408/71 som omfattende alle typer ved lov eller administrativt
eller vedtægtsmæssigt fastsatte foranstaltninger, må fortolkes således, at
det omfatter alle retningslinier givet af en medlemsstats forvaltning. For
Danmarks vedkommende betyder det, at også cirkulærer, vejledninger, SM-er
osv. på pensionsområdet er omfattet af forordningens anvendelsesområde.
AFSNIT 4
SÆRREGLER
Særlige regler for visse persongrupper
14. Danmark har i bilag VI til 1408/71 under rubrik B
angivet særregler for anvendelsen af dansk lovgivning om social pension:
Grænse- og sæsonarbejdere
15. I pkt. 5 i bilag VI er angivet særregler for
grænsearbejdere og sæsonarbejdere. Definitionen af en grænsearbejder og en
sæsonarbejder findes i hæfte 1. For disse personer gælder, at de perioder,
hvor de pågældende har været beskæftiget på dansk område, anses som
bopælsperioder i forhold til dansk lovgivning, selvom de har bopæl i et andet
EØS-land. Ligeledes anses perioder, hvor en grænsearbejder eller
sæsonarbejder er udstationeret eller præsterer tjenesteydelse i et andet
EØS-land end Danmark, som bopælsperioder, selvom de har bopæl i et andet
EØS-land. Lovvalgsbestemmelserne herunder bestemmelserne om udstationering er
nærmere gennemgået i hæfte 1.
Efterlevende ægtefæller
16. Under pkt. 3 i bilag VI er angivet særregler for
efterlevende ægtefæller. Efterlevende ægtefæller til en grænsearbejder eller
sæsonarbejder, der har danske optjeningstider, har under visse betingelser en
afledet ret til dansk pension. Dette gælder, selvom de efterlevende
ægtefæller har haft bopæl i Danmark før, efter, og/eller delvist under den
»afledte optjeningsperiode« og har erhvervet en selvstændig ret til
dansk pension. De afledte perioder skal alligevel (delvist) medregnes som
tilbagelagt af den efterlevende. Det samme gælder for efterlevende ægtefæller
til en arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, der har haft
optjeningstider i Danmark før 1. januar 1984.
17. Betingelserne for disse personers afledede ret til
dansk pension er følgende:
- at ægtefællerne i optjeningsperioden var gift med hinanden
- at ægtefællerne i denne optjeningsperiode ikke var separeret eller
levede faktisk adskilt på grund af uoverensstemmelser
- at den efterlevende ægtefælle i optjeningsperioden boede i et andet
EØS-land. Hvis optjeningsperioden falder sammen med perioder, i hvilke den
efterlevende ægtefælle selv optjente pensionsret efter en tvungen ordning i
et andet EØS-land, eller med perioder, i hvilke den efterlevende ægtefælle
modtog pension fra et andet EØS-land, fragår sådanne perioder i
optjeningstiden. Dog regnes disse perioder med, hvis det årlige pensionsbeløb
ikke overstiger halvdelen af den sociale pensions grundbeløb.
Er disse betingelser opfyldt anses optjeningsperioderne som tilbagelagt af
den efterlevende ægtefælle.
AFSNIT 5
LOVVALG
18. Formålet med 1408/71 er at koordinere EØS-landenes
sociale sikringsordninger på en sådan måde, at princippet om den frie
bevægelighed for personer sikres. Bestemmelserne i 1408/71 har ikke til
formål at indføre en fælles socialsikringsordning gældende for hele Unionen,
men alene at tilvejebringe en samordning af EØS-landenes lovgivning om social
sikring.
19. Det er bestemmelserne i art. 13 - 17 i 1408/71,
der afgør, hvilket EØS-lands lovgivning om social sikring en lønmodtager
eller selvstændig erhvervsdrivende skal være omfattet af. I hæfte 1 findes en
udførlig gennemgang af lovvalgsbestemmelserne. Som hovedregel er lønmodtagere
og selvstændige erhvervdrivende efter bestemmelsen i art. 13 i 1408/71, kun
omfattet af lovgivningen i et EØS-land. Det vil sige, at en sådan person ikke
samtidig kan være omfattet af flere EØS-landes lovgivning med hensyn til
optjening af pensionsret som følge af beskæftigelse (pligtforsikret).
20. Lovvalgsbestemmelserne i art. 13 - 17 afgør, i
hvilke situationer og perioder der optjenes dansk pensionsret og har speciel
betydning i de tilfælde, hvor en lønmodtager eller selvstændig
erhvervsdrivende har været omfattet af dansk lovgivning om social sikring
uden samtidig at have haft bopæl i Danmark. Hvorvidt en lønmodtager eller
selvstændig erhvervsdrivende har erhvervet ret til en dansk ydelse, afgøres
efter bestemmelserne i den danske lovgivning, hvorefter ydelserne udredes,
sammenholdt med bestemmelserne i 1408/71. Der henvises til de øvrige hæfter
om social sikring.
Kapitel 2. Social pension
A. INDLEDNING
21. Som omtalt i kap. 1, afsnit 5 om lovvalg er det
det enkelte EØS-lands lovgivning, der afgør, hvorvidt en ydelse kan
tilkendes. Bestemmelserne i 1408/71 er koordineringsbestemmelser, der gør det
muligt at sikre, at personer, der benytter sig af retten til fri bevægelighed
over grænserne, bliver omfattet af de sociale sikringsordninger, som gælder i
de enkelte EØS-lande. Det er lovgivningen i det enkelte land, der afgør,
hvorvidt betingelserne for tilkendelse af ydelser er opfyldt. Betingelserne
for tilkendelse af en dansk pensionsydelse afgøres i overensstemmelse med
reglerne i pensionsloven.
22. Før der er erhvervet ret til dansk pension skal en
række betingelser være opfyldt. Disse betingelser skal koordineres med
bestemmelserne i 1408/71. I dette kapitels pkt. 25 - 70 gennemgås
betingelserne for ret til dansk pension.
23. 1408/71 indeholder også bestemmelser om
pensionsberegningen. Der gælder særlige regler i afsnit III, kap. 2 og kap. 3
i 1408/71 for beregning af pension, når pensionsmodtageren har været omfattet
af lovgivningen i flere EØS-lande. Pensionsberegningen gennemgås i dette
kapitels pkt. 71 - 90.
24. Reglerne om den praktiske gennemførelse af
bestemmelserne i 1408/71 findes i 574/72. Sagsbehandlingen herunder
behandling af en pensionsansøgning, tilkendelse og udbetaling gennemgås i
dette kapitels pkt. 91 - 137.
B. BETINGELSER FOR RET TIL DANSK PENSION
AFSNIT 1
PERSONKREDS
Ligebehandling
25. En person, der er omfattet af personkredsen i
1408/71, og som bor i Danmark eller efter bestemmelserne i 1408/71 er
omfattet af dansk lovgivning, har de samme rettigheder og pligter som danske
statsborgere. Dette ligebehandlingsprincip er fastsat i art. 3 i 1408/71.
26. Med andre ord betyder det, at de rettigheder og
pligter, som danske statsborgere har efter pensionsloven, også gælder for den
kreds af personer, som er omfattet af art. 2 i 1408/71. Forordningens
personkreds er nærmere gennemgået i hæfte 1. Den omfatter: arbejdstagere og
selvstændige erhvervsdrivende, der er statsborgere i et EØS-land eller er
statsløse eller flygtninge, når de har bopæl på et EØS-lands område og er
eller har været omfattet af et EØS-lands lovgivning.
Ophævelse af kravet om dansk indfødsret
27. På grund af ligebehandlingsprincippet er kravet om
dansk indfødsret som betingelse for ret til dansk pension ophævet for de
personer, der er omfattet af 1408/71 i Socialministeriets bekendtgørelse nr.
522 af 16. juni 1994 om social pension.
28. Arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende,
der enten er statsborgere i et EØS-land eller er statsløse eller flygtninge,
som har bopæl i et EØS-land og som er eller har været omfattet af dansk
lovgivning, er omfattet af personkredsen i pensionsloven.
Familiemedlemmer
29. 1408/71 finder også anvendelse på familiemedlemmer
i det omfang, de har afledede rettigheder efter de i art. 2 nævnte personer.
I art. 1, litra f), i) i 1408/71 defineres familiemedlemmer som enhver
person, der betegnes eller anerkendes som familiemedlem eller betegnes som
hørende til husstanden i den lovgivning, hvorefter ydelserne udredes.
Familiemedlemmer (se punkt 25 i Socialministeriets vejledning om social
pension af 24. juni 1996), der bor i Danmark hos en arbejdstager eller en
selvstændig erhvervsdrivende og som forsørges af pågældende, har ret til
pension på samme vilkår som gælder for danske statsborgere.
30. Bestemmelserne om ligebehandling og eksport af
kontantydelser ved alderdom, invaliditet og til efterladte er ikke begrænset
til at gælde særlige grupper, og de skal derfor anvendes også i forhold til
familiemedlemmer og efterladte.
Da ægtefæller til vandrende arbejdstagere m.fl. kan påberåbe sig
ligebehandlingsbestemmelsen i art. 3 i 1408/71 med henblik på erhvervelse af
selvstændige rettigheder, skal der på dette grundlag ydes dansk pension til
de pågældende ægtefæller på de samme vilkår som til danske statsborgere, dvs.
efter 3 års dansk optjeningstid i optjeningsperioden og som udgangspunkt
under forudsætning af, at der er bopæl i Danmark.
De pågældende ægtefæller kan imidlertid også kræve eksportbestemmelsen i
art. 10 anvendt på selvstændige rettigheder, således at de bevarer den ret
til selv-stændig pension, de har optjent som familiemedlemmer til vandrende
arbejdstagere m.fl.
31. Det betyder, at de ægtefæller, der efter
pensionsloven har optjent ret til dansk pension under bopæl her i landet
eller ved ligestilling af perioder under ophold i udlandet med bopæl her i
landet, har ret til at få tilkendt og udbetalt dansk pension så længe de har
bopæl i et EØS-land. Ved beregning af pensionen anvendes art. 46 - 51 i
1408/71, hvorimod sammenlægningsbestemmelsen i art. 45 ikke finder
anvendelse.
Efterladte
32. 1408/71 finder også anvendelse på efterladte i det
omfang, de har afledede rettigheder efter de i art. 2 nævnte personer.
1408/71 definerer i art. 1, litra g) efterladte som enhver person, der i den
lovgivning, hvorefter ydelserne tilkendes, betegnes eller anerkendes som
efterladt.
33. Efter pensionsloven kan der ikke tilkendes en
efterladtepension. Ydelser efter pensionsloven tilkendes enten som en
førtidspension eller folkepension til personer, som har erhvervet en
selvstændig ret, såfremt betingelserne herfor iøvrigt er opfyldt. I bilag VI
til 1408/71 er der angivet særregler for anvendelse af dansk lovgivning på
visse kategorier af efterlevende ægtefæller. Disse særregler er nærmere
omtalt i kapitel 1, pkt. 16 - 17.
34. Såfremt den efterlevende ægtefælle opfylder de
betingelser for en afledet ret til dansk pension, der er nævnt i bilag VI i
1408/71, og som er omtalt i kap. 1, pkt. 16, anses disse optjeningsperioder
som tilbagelagt af den efterlevende ægtefælle. Retten til dansk pension
bliver derved konverteret til en selvstændig ret, og disse efterlevende
ægtefæller skal derfor være statsborgere i et EØS-land eller flygtninge eller
statsløse. Se pkt. 30 om selvstændige rettigheder.
AFSNIT 2
OPHÆVELSE AF BOPÆLSBESTEMMELSER
35. Personer, der har erhvervet ret til en dansk
social pension, kan få udbetalt den danske pension uanset i hvilket EØS-land,
pågældende har bopæl. Pensionen kan ikke ændres, nedsættes, stilles i bero,
inddrages eller beslaglægges som følge af, at pågældende har bopæl i et andet
EØS-land. Dette fremgår af art. 10 i 1408/71.
36. Som en konsekvens heraf er kravet i § 3 i
pensionsloven om bopæl i Danmark ophævet i Socialministeriets bekendtgørelse
nr. 522 af 16. juni 1994, om social pension, for de personer, som er omfattet
af forordningens personkreds, og som har optjent ret til dansk pension.
37. Det betyder, at der kan tilkendes og udbetales
både førtidspension, invaliditetsydelse og folkepension til personer, der har
bopæl på et andet EØS-lands område, såfremt betingelserne herfor i øvrigt er
opfyldt.
38. Den danske pension skal udbetales med samme beløb
og samme tillæg som til personer med bopæl i Danmark.
AFSNIT 3
OPTJENING
Optjeningsperioder og ligebehandling
39. Ret til dansk pension optjenes efter §§ 4, 8 og 9
i pensionsloven imellem det 15. og det 67. år ved fast bopæl her i riget
eller dermed sidestillede perioder.
40. Bestemmelserne i art. 13 - 17 i 1408/71 afgør,
hvilket EØS- lands lovgivning om social sikring en lønmodtager eller
selvstændig erhvervsdrivende er omfattet af. En beskæftiget person er på et
givet tidspunkt alene undergivet lovgivningen i et EØS-land.
41. Bestemmelserne i pensionsloven om optjening skal
således koordineres med lovvalgsbestemmelserne i art. 13 - 17 i 1408/71. Når
en beskæftiget person efter art. 13 - 17 er omfattet af dansk lovgivning om
social sikring, optjener pågældende ret til dansk pension. Omvendt optjenes
der ikke ret til dansk pension uanset bopæl i Danmark, når en beskæftiget
person er omfattet af et andet EØS-lands lovgivning. I hæfte 1. findes en
udførlig gennemgang af lovvalgsbestemmelserne i 1408/71.
42. EØS-statsborgere, der er omfattet af forordningen
og har bopæl i Danmark, optjener ret til dansk pension på samme vilkår som
danske statsborgere, med mindre de efter art. 13 - 17 i 1408/71 er omfattet
af lovgivningen i et andet EØS-land. Dette ligebehandlingsprincip er fastsat
i art. 3 i 1408/71.
43. § 8 i pensionsloven skal anvendes sammen med eller
som supplement til reglerne i 1408/71. EF-domstolen har bl.a. i sag nr.
237/83 udtalt, at i det omfang den nationale lovgivning indeholder
bestemmelser om bevarelse af social sikring ved udsendelse til tredjelande,
vil ligebehandlingsprincippet i art. 3 i 1408/71 medføre, at disse
bestemmelser også finder anvendelse på statsborgere fra øvrige EØS-lande.
Familiemedlemmer
44. Familiemedlemmer (se punkt 21 Socialministeriets
vejledning om social pension af 24. juni 1996) kan efter § 8 i pensionsloven
være berettiget til dansk pension. Det drejer sig om:
- ægtefæller til personer, der får beregnet optjeningstid efter § 8, nr.
2), 3), 4) og 5) i pensionsloven. For denne gruppe gælder, at de kan få disse
tider beregnet som faktisk bopælstid i Danmark, såfremt ægtefællerne i denne
periode har været gift med hinanden. Det forudsættes, at ægtefællen i denne
periode ikke var omfattet af et andet EØS-lands lovgivning.
- børn mellem 15 og 18 år, der bor i udlandet hos en eller begge forældre.
Disse børn kan få medregnet bopælstiden i udlandet som dansk bopælstid, hvis
en eller begge forældre får ligestillet bopælstid i udlandet med bopælstid i
Danmark efter § 8 i pensionsloven. Det forudsættes, at barnet i denne periode
ikke var omfattet af en anden medlemsstat lovgivning.
Orlovshavere i udlandet
45. Indtil videre betragtes personer, der modtager en
dansk orlovsydelse i et andet EØS-land som fortsat omfattet af dansk
lovgivning om social sikring. Det er en betingelse herfor, at de pågældende
umiddelbart forud for orlovsperioden har været beskæftiget som arbejdstagere
eller selvstændige under dansk lovgivning eller har været arbejdsløse. Da
ydelser efter bistandsloven ikke er omfattet af reglerne i 1408/71, er kun
arbejdsløse, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, omfattet.
46. Disse orlovshavere optjener derfor fortsat ret til
social pension i orlovsperioden uanset om de på grund af orlovsperiodens
længde er frameldt dansk folkeregister. Der henvises i øvrigt til hæfte 1.
Færøerne og Grønland
47. Efter § 8 i lov nr. 447 af 11.10.1972 om Danmarks
tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber er Færøerne ikke omfattet af EF, og
anvendelsesområdet for 1408/71 omfatter ikke Færøerne.
48. Ved Danmarks indtræden i EF i 1973 blev Grønland
omfattet af medlemskabet, men med virkning fra 1. februar 1985 ændrede
Grønland status.
Færøerne og Grønland er således ikke medlemmer af EU. Danske statsborgere,
der har fast bopæl på disse områder, er således ikke omfattet af
forordningen. I medfør af forordning 1661/85 har statsborgere i de øvrige
EU-lande og deres familiemedlemmer, som opholder sig midlertidigt i Grønland,
derimod ret til ydelser ved sygdom efter forordningens bestemmelser.
Tilsvarende gælder for danske statsborgere med bopæl i Grønland, som opholder
sig midlertidigt i et andet medlemsland end Danmark.
49. Grønland er således med virkning fra 1. februar
1985 ikke længere direkte omfattet af anvendelsesområdet for 1408/71. Der
gælder dog en særlig forordning 1661/85 om fastsættelse af tekniske
tilpasninger til fællesskabsbestemmelserne om vandrende arbejdstageres
sociale sikring for så vidt angår Grønland. I forordning 1661/85 er bl.a.
fastsat særlige bestemmelser om bevarelse af rettigheder, der er erhvervet
eller optjent inden 1. februar 1985.
50. Grønland og Færøerne har ikke tiltrådt EØS-aftalen
og er dermed ikke omfattet af anvendelsesområdet for 1408/71. Pensionsloven
gælder efter lovens § 73 ikke for Grønland og Færøerne. Der består derfor
ingen fællesskabsretlig pligt til at medregne danske pensionsoptjeningstider
tilbagelagt på Grønland eller Færøerne. Men da bopælstid på Færøerne og
Grønland efter praksis (se punkt 283 i Socialministeriets vejledning om
social pension af 24. juni 1996 om social pension) medregnes ved opgørelse af
bopælstiden efter §§ 4,5 og 6 i pensionsloven, vil denne praksis også blive
omfattet af anvendelsesområdet for 1408/71; dog ikke når personen har bopæl i
et andet nordisk land (se nedenfor om nordiske tider). I medfør af
ligebehandlingsprincippet i art. 3 i 1408/71 finder denne praksis også
anvendelse på statsborgere fra øvrige EØS-lande, som har boet på Færøerne
eller Grønland og som har optjent ret til dansk pension. Der kan i øvrigt
henvises til afgørelse truffet af Den Sociale Ankestyrelse SMP-meddelelse nr.
3/1991.
Nordiske tider
51. Der er stadig en del nordiske pensionister, der
får beregnet pension på grundlag af de samlede nordiske bopælstider. Ved
flytning til et andet EØS-land bør en sådan pension omberegnes efter reglerne
i Nordisk Konvention om Social Sikring. Hvis pensionen ikke omberegnes, skal
den efter flytning til et andet EØS-land udbetales som hidtil. Der henvises
til orientering af 1. september 1995 fra Den Sociale Sikringsstyrelse om
omberegning af pension efter ny nordisk konvention om social sikring.
52. Som en konsekvens af EØS-aftalen (EØS er
forkortelsen for Det Europæiske økonomiske Samarbejdsområde) mellem
EFTA-landene og EF-landene, hvorefter 1408/71 med virkning fra aftalens
ikrafttræden finder anvendelse på EFTA-landene bortset fra Schweiz (se
nærmere herom i hæfte 1) har de nordiske lande vedtaget en afløser for Den
Nordiske Konvention om Social Tryghed af 5. marts 1981, som trådte i kraft
samtidig med at EØS-aftalen trådte i kraft den 1. januar 1994. Den nye
nordiske aftale har titlen Nordisk Konvention om Social Sikring. Både
Færøerne og Grønland har tiltrådt denne konvention. Nordisk Konvention om
Social Sikring gælder efter denne konventions art. 3 kun for personer, der er
omfattet af 1408/71, når det særligt er fremhævet under de enkelte
bestemmelser i konventionen.
53. Efter EØS-aftalens ikrafttræden er det
bestemmelserne i 1408/71, der skal anvendes for nordiske statsborgere, der
har været omfattet af dansk lovgivning og har bopæl inden for aftalens
anvendelsesområde. Herefter skal bopælstider tilbagelagt i de andre nordiske
lande ikke længere medregnes ved opgørelse af optjeningstid efter § 5 i
pensionsloven.
Arbejde i international organisation
54. EF-domstolen har i sag nr. 389/87 udtalt, at
personer, der er statsborgere i et EØS-land og beskæftiget i en international
organisation i et andet EØS-land, anses som arbejdstagere dels i traktatens
forstand dels efter forordning 1612/68, selvom deres ansættelsesvilkår sker
efter bestemmelser af international karakter. Der er dog ikke ved denne dom
taget endelig stilling til, hvilket lands lovgivning pågældende skal være
omfattet af. De pågældende er dog kun arbejdstagere i 1408/71's forstand,
hvis de er omfattet af en sikringsordning som arbejdstagere, hvilket de ikke
er i Danmark.
55. Danmark har fortolket dommen således, at personer,
der er statsborgere i et EØS-land og beskæftiget i Danmark i en international
organisation, er ligestillede med danske statsborgere efter forordning
1612/68 og optjener ret til dansk pension, medmindre de er omfattet af et
andet EØS-lands pensionsforsikringsordning under beskæftigelsen. Dette
gælder, selvom der ikke betales skat i Danmark af indtægten. Denne
bestemmelse giver dog ikke ret til eksport af ydelser. Hvis de pågældende
derfor ikke har været arbejdstagere i 1408/71's forstand, har de ikke ret til
at få tilkendt og udbetalt dansk pension under bopæl i et andet EØS-land.
56. Danske statsborgere, der er beskæftigede i en
international organisation i dansk interesse i et andet EØS-land, optjener
ret til dansk pension under beskæftigelsen, medmindre beskæftigelsen giver
ret til pension i beskæftigelseslandet. Dette følger af pensionslovens § 8.
Grænsearbejdere
57. Som omtalt i kap. 1, afsnit 4 under pkt. 14
optjener grænsearbejdere ret til dansk pension under deres beskæftigelse i
Danmark, såfremt de har bopæl på et EØS-lands område. Grænsearbejdere, der er
delvis eller periodisk arbejdsløse og modtager danske arbejdsløshedsydelser
efter art. 71, stk. 1, litra a) i) i 1408/71 optjener for denne periode også
ret til dansk pension. Det samme gælder for andre arbejdsløse end
grænsearbejdere, når disse modtager danske arbejdsløshedsdagpenge under bopæl
i et andet EØS-land. Omvendt optjener delvis arbejdsløse grænsearbejdere og
andre med bopæl i Danmark, der modtager arbejdsløshedsdagpenge fra et andet
EØS-land, ikke ret til dansk pension for denne periode.
58. Perioder med fuld arbejdsløshed skal efter art.
45, stk. 6 i 1408/71 medregnes som dansk optjeningstid, når den arbejdsløse
grænsearbejder har bopæl i Danmark. Andre personer end grænsearbejdere, som
er helt arbejdsløse, optjener også ret til dansk pension.
Særlige aftaler
59. Danmark har indgået aftale efter art. 17 i 1408/71
for personer, der er ansat på danske vilkår ved :
- Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig
- Dansk Sundhedstjeneste for Sydslesvig
- Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger
Aftalen medfører, at disse personer er omfattet af dansk lovgivning om
social sikring, så længe de er beskæftiget ved de ovennævnte institutioner,
dog tidligst fra 1. april 1973. Det er en betingelse for ret til dansk
pension for beskæftigelsesperioden, at der ikke samtidig har været indbetalt
pligtbidrag til en tysk social pensionsforsikringsordning. Familiemedlemmer
til disse personer kan under visse betingelser få en afledet ret til dansk
pension. Se nærmere under dette kapitels afsnit 1, pkt. 29 - 31.
60. Danmark har indgået en særlig pensionsaftale for
danske og tyske lærere og børnehavepædagoger, der er eller har været ansat
ved Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Aftalen medfører, at disse personer
har ret til dansk pension for de år, i hvilke de har været medlemmer af en
dansk pensionskasse, såfremt der ikke samtidig har været indbetalt
pligtbidrag til en tysk pensionsforsikringsordning. Ifølge en fortolkning af
§ 8 i lov om social pension kan familiemedlemmer til disse personer i samme
periode optjene en selvstændig ret til dansk pension. Dette fremgår af SM,
P-meddelelse nr. 12/1987. For familiemedlemmers ret til dansk pension gælder
de samme betingelser som nævnt under dette kapitels pkt. 29 - 31.
AFSNIT 4
MINDSTEBOPÆLSKRAV
Sammenlægning af forsikrings- eller bopælsperioder
61. Når et EØS-lands lovgivning indeholder
bestemmelser om, at en mindsteforsikringstid eller en mindstebopælstid skal
være opfyldt, før der er erhvervet ret til pension, skal dette EØS- land
medregne forsikrings- eller bopælstider, hvorunder den pågældende har været
pensionsforsikret i et andet EØS-land i overensstemmelse med de regler, der
er fastsat herom i 1408/71.
62. Pensionsloven indeholder i § 4 en sådan
bestemmelse om mindstebopælstid. Ret til dansk pension er betinget af mindst
3 års optjeningstid, som skal være tilbagelagt imellem det fyldte 15. og det
fyldte 67. år.
63. Personer, som er omfattet af anvendelsesområdet
for 1408/71, og som udelukkende har optjent ret til dansk pension, skal
opfylde kravet om mindst 3 års optjeningstid som betingelse for erhvervelse
af ret til dansk pension, idet der ikke vil være tider at sammenlægge med fra
øvrige EØS-lande. Til opfyldelse af 3-årskravet henvises til afsnittet om
optjening i dette kapitels afsnit 3.
64. I de tilfælde, hvor en person har været omfattet
af lovgivningen i to eller flere EØS-lande, indeholder 1408/71 i kap. 2 og
kap. 3 særlige bestemmelser om sammenlægning af forsikrings- eller
bopælsperioder til erhvervelse af ret til en ydelse. Ved ret til ydelser ved
invaliditet findes bestemmelserne i kap. 2 i artiklerne 38, 40, stk.1. Ved
ret til ydelser ved alderdom og dødsfald findes bestemmelserne i kap. 3 i
artikel 45.
Anvendelsen af sammenlægningsbestemmelserne på dansk lovgivning
65. Betingelsen i § 4 i pensionsloven om mindst 3 års
optjeningstid for ret til en pension gælder såvel for retten til en
førtidspension og invaliditetsydelse (ydelser ved invaliditet) som for retten
til en folkepension (ydelser ved alderdom). For begge de danske pensionstyper
gælder, at størrelsen af pensionen er afhængig af længden af
optjeningsperioden. For så vidt angår erhvervelse af ret til ydelser ved
invaliditet (førtidspension) anvendes art. 40, stk. 1 i kap. 2 i 1408/71,
idet pensionens størrelse er afhængig af længden af optjeningstid. Det vil
sige, at der gælder samme regler som ved alderspension i kap. 3 i 1408/71.
Det betyder, at ved anvendelsen af sammenlægningsbestemmelserne på
pensionsloven, finder bestemmelserne i kap. 3 i 1408/71 anvendelse.
Arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende
66. For arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende
fastsætter art. 45 i 1408/71, at forsikrings- eller bopælsperioder, der er
tilbagelagt efter et andet EØS-lands lovgivning, medregnes som om det drejede
sig om danske optjeningstider. Disse tider medregnes kun til opfyldelse af
kravet om mindst 3 års optjeningstid for erhvervelse af ret til pension i § 4
i pensionsloven, men anvendes ikke ved fastsættelse af pensionen, dvs.
opgørelsen af det antal bopæls- eller forsikringsår, der skal danne grundlag
for pensionens størrelse.
Optjeningstid under 1 år
67. I art. 48 i 1408/71 er der fastsat regler, der
skal anvendes, når de forsikrings- og bopælsperioder, der er tilbagelagt
efter et lands lovgivning, sammenlagt er under 1 år. Det fremgår således af
art. 48, stk. 1, at der ikke er pligt til at udbetale pension, når de
optjeningsperioder, som skal medregnes, når pensionens størrelse fastsættes,
er under 1 år, med mindre der alene på grundlag af disse optjeningsperioder
er ret til pension efter national lovgivning.
68. Med andre ord kan de særlige
sammenlægningsbestemmelser i kap. 3 i 1408/71 ikke medføre, at der kan
erhverves ret til en dansk social pension, når den danske optjeningstid
sammenlagt er på under 1 år, idet der efter pensionsloven kræves mindst 3 års
optjeningstid. De særlige bestemmelser i kap. 3 om sammenlægning skal således
kun anvendes til opfyldelse af mindstekravet for erhvervelse af ret til en
dansk pension, når personen har været omfattet af pensionsloven i sammenlagt
mindst et år.
Efter dansk praksis er der et krav om en samlet beskæftigelsesperiode på 1
år i Danmark. Arbejdstageres og selvstændige erhvervsdrivendes ret til dansk
pension er således betinget af sammenlagt 1 års beskæftigelse i Danmark
mellem det 15. og det 67. år.
Om optjening i øvrigt henvises til dette kapitels afsnit 3.
69. Personer, der har været omfattet af et EØS-lands
lovgivning i under 1 år, skal ikke miste rettigheder alene af den grund, at
EØS-landene ikke er forpligtet til at udrede en ydelse for denne periode.
1408/71 indeholder i art. 48, stk. 2 en bestemmelse om, at den kompetente
institution i hver af de øvrige EØS-lande, hvor betingelserne for tilkendelse
af ydelser er opfyldt, skal medtage disse tider ved den særlige
pensionsberegning, som er fastsat i kap. 3 i 1408/71. (Ved beregning af den
danske pension henvises til dette kapitels afsnit 7).
Skulle det tilfælde opstå, at en person har under 1 års forsikrings- eller
bopælstid i hvert af de EØS-lande af hvis lovgivning, pågældende har været
omfattet, og intet EØS-land dermed bliver forpligtet til at tilkende en
pensionsydelse, indeholder 1408/71 også en bestemmelse til løsning af dette
problem. Art. 48, stk. 3 i 1408/71 fastslår, at pensionsydelserne i sådanne
tilfælde skal udredes alene efter lovgivningen i den stat, hvis betingelser
den pågældende senest har opfyldt. For Danmarks vedkommende betyder det, at
de samlede forsikrings- eller bopælstider skal være mindst 3 år.
Pensionsydelsen skal herefter beregnes på grundlag af de samlede forsikrings-
eller bopælsperioder, som er tilbagelagt i EØS-landene efter de særlige
bestemmelser i kap. 3 i 1408/71. (Ved beregning af den danske pension
henvises til dette kapitels afsnit 7).
Optjeningstid over 1 år
70. Har en person dansk optjeningstid på 1 år men
mindre end 3 år, anvendes sammenlægningsbestemmelserne i kap. 3 i 1408/71 til
opfyldelse af mindstebopælskravet i § 4 i pensionsloven.
C. PENSIONSBEREGNING
AFSNIT 5
INDLEDNING
71. Dansk pension kan efter pensionsloven tilkendes
enten som førtidspension, invaliditetsydelse eller som folkepension.
Personer, der er omfattet af personkredsen i art. 2 i 1408/71, og som har
erhvervet ret til en dansk pension, kan modtage de ydelser, der er fastsat i
§§ 12 - 18 i pensionsloven uanset, om de har bopæl på et andet EØS-lands
område. Dette fremgår af art. 10 i 1408/71. For så vidt angår betingelserne i
1408/71 for ret til dansk pension henvises til dette kapitels afsnit 1
(personkreds), afsnit 2 (ophævelse af bopælsbestemmelser), afsnit 3
(optjening) og afsnit 4 (mindstebopæl).
72. Art. 12 i 1408/71 indeholder bestemmelser om
forbud mod dobbeltydelser. Art. 12, stk. 1 indleder med at fastslå, at der
ikke med hjemmel i 1408/71 kan tillægges eller bevares ret til flere ydelser
af samme art på grundlag af samme forsikringsperiode tilbagelagt efter en
tvungen forsikring. Det er altså ikke tanken med anvendelsen af
bestemmelserne i 1408/71, at en person skal kunne modtage dobbeltydelser. Når
en person har været omfattet af en pensionsforsikringsordning i to eller
flere EØS-lande, gælder dog andre hensyn, idet en sådan person netop skal
kunne modtage en brøkdelspension fra hver EØS-land. Derfor indeholder art.
12, stk. 1 en bestemmelse om, at der kan tillægges eller bevares ret til
flere ydelser af samme art, når det drejer sig om ydelser ved invaliditet,
alderdom, dødsfald og erhvervssygdom, der fastsættes af institutionerne i to
eller flere EØS-lande i overensstemmelse med forordningens regler herom.
Efter reglerne i 1408/71 kan der således bevares eller tillægges ret til
flere pensionsydelser, når det er ydelser af samme art, og pensionen
fastsættes efter kap. 2 og kap. 3 i 1408/71. Disse bestemmelser er nærmere
gennemgået i bilag 3.
73. Art. 12, stk. 2 i 1408/71 fastslår endvidere, at i
det omfang et EØS-lands lovgivning indeholder bestemmelser om, at en ydelse
skal nedsættes, stilles i bero, eller bortfalde, når modtageren samtidig får
udbetalt andre sociale ydelser eller har andre indtægter af enhver art,
finder disse bestemmelser tillige anvendelse på ydelser og indtægter, som er
opnået i et andet EØS- land, medmindre der i 1408/71 er fastsat andre
bestemmelser. Denne bestemmelse giver hjemmel til at indtægtsregulere dansk
pension på grundlag af indtægter fra andre EØS-lande. I kap. 2 og kap. 3 i
1408/71 er fastsat særlige bestemmelser, der skal anvendes, når en pension
skal fastsættes af institutionerne i to eller flere EØS-lande.
74. Art. 12, stk. 3 indeholder en særlig bestemmelse
for ydelser ved invaliditet og førtidsydelser ved alderdom. Det fremgår her,
at såfremt en medlemsstats lovgivning indeholder bestemmelser om, at disse
ydelser skal nedsættes, stilles i bero eller bortfalde i tilfælde af, at
modtageren er erhvervsmæssigt beskæftiget, finder disse bestemmelser i
EØS-landenes lovgivning tillige anvendelse, hvis den pågældende er
erhvervsmæssigt beskæftiget på et andet EØS-lands område. Denne bestemmelse
tillader inddragelse af dansk førtidspension, når der udføres arbejde i et
andet EØS-land på samme betingelser, som hvis arbejdet blev udført i Danmark.
Bestemmelsen finder også anvendelse i de tilfælde, hvor den pågældende har
været omfattet af en pensionsforsikringsordning i to eller flere EØS-lande.
75. Ved fastsættelse af størrelsen af pension til
personer, der kun har været omfattet af et EØS-lands lovgivning, indeholder
1408/71 ikke andre beregningsbestemmelser end de, der er anført i art. 12.
Ved fastsættelsen af størrelsen af pension for personer, der har været
omfattet af lovgivningen i to eller flere EØS-lande gælder særlige
bestemmelser i kap. 2 og kap. 3 i 1408/71. I det følgende vil der blive
redegjort for beregning af dansk pension når:
- personen udelukkende har været omfattet af dansk lovgivning
- personen har været omfattet af lovgivningen i to eller flere EØS-lande.
AFSNIT 6
PERSONER DER UDELUKKENDE HAR VÆRET OMFATTET
AF DANSK LOVGIVNING
Fastsættelse af pensionen
76. For personer, der udelukkende har været omfattet
af dansk lovgivning fastsættes størrelsen af den danske pension efter de
bestemmelser, der gælder i pensionsloven. Pensionen skal udbetales med
samtlige pensionsbestanddele, som er tilkendt efter §§ 12 - 18 i
pensionsloven uanset, om pågældende har bopæl i et andet EØS-land. Der
henvises til dette kapitels afsnit 2 om ophævelse af bopælsbestemmelser.
Opgørelse af bopælstid
77. Opgørelsen af bopælstid efter § 10 i pensionsloven
sammenholdes med bestemmelserne i 1408/71 om optjeningstid. Med hensyn til
optjeningstid henvises til dette kapitels afsnit 3.
Indtægtsregulering
78. Indtægtsreguleringen foretages i overensstemmelse
med reglerne i pensionsloven.
AFSNIT 7
PERSONER DER HAR VÆRET OMFATTET AF
LOVGIVNINGEN I TO ELLER FLERE
EØS-LANDE
Særlige bestemmelser for fastsættelse af pension
79. For personer, der har været omfattet af
lovgivningen i to eller flere EØS-lande gælder særlige bestemmelser for
fastsættelse af pensionen i kap. 2 og kap. 3 i 1408/71. Disse bestemmelser
har været genstand for en omfattende revision, som har medført væsentlige
ændringer. Ændringerne har været nødvendige dels som en følge af
EF-domstolens retspraksis dels for at rette op på eksisterende mangler og for
at skabe større klarhed. Ændringerne er vedtaget i EF-forordning 1248/92, som
trådte i kraft den 1. maj 1992.
80. Den danske pension skal fastsættes i
overensstemmelse med bestemmelserne i kap. 2 og kap. 3 i 1408/71, når den
person, der har erhvervet ret til en dansk social pension, tillige har
erhvervet ret til en pension i et eller flere andre EØS-lande. I de tilfælde,
hvor en person har været omfattet af lovgivningen i to eller flere EØS-lande,
indeholder 1408/71 særlige bestemmelser for fastsættelse af ydelser ved
invaliditet i kap. 2. art. 37 - 43, og særlige bestemmelser for fastsættelse
af ydelser ved alderdom og dødsfald i kap. 3. art. 44 - 51.
81. I kap. 2 (ydelser ved invaliditet) i 1408/71
sondres der mellem, om den pågældende udelukkende har været omfattet af
lovgivninger, hvorefter beregningen af ydelser ved invaliditet er uafhængig
af forsikringsperiodens længde, eller om der blot i et EØS-land anvendes en
lovgivning, hvorefter beregningen af pension er afhængig af
forsikringsperiodens længde. Størrelsen af en dansk førtidspension er
afhængig af optjeningstidens længde. Fastsættelse af en dansk førtidspension
falder derfor ind under art. 40, stk. 1. i kap. 2. Imidlertid fastslår art.
40, stk. 1 blot, at bestemmelserne i kap. 3 - om fastsættelse af ydelser ved
alderdom og dødsfald - finder tilsvarende anvendelse.
82. Beregningen af både den danske førtidspension
(ydelser ved invaliditet) og den danske folkepension (ydelser ved alderdom)
skal således foretages i overensstemmelse med bestemmelserne i kap. 3 i
1408/71.
Den særlige beregningsmetode
83. Art. 46 i kap. 3 i 1408/71 indeholder bestemmelser
om den fremgangsmåde, der skal anvendes ved fastsættelse af pensionen. Ved
fastsættelse af dansk pension følges altid den fremgangsmåde, der er fastlagt
i art. 46, stk. 1.
84. Art. 46, stk. 1 indeholder i litra a) bestemmelsen
om, at pension dels skal fastsættes efter de bestemmelser, som fremgår af den
nationale lovgivning (dvs. pensionen fastsættes efter de bestemmelser, som
gælder i pensionsloven), dels skal fastsættes efter den særlige
beregningsmetode, som fremgår i art. 46, stk. 2.
85. Art. 46, stk. 1, litra b), der er indsat især med
henblik på den danske pensionslovgivning, åbner imidlertid mulighed for at
undlade at anvende den særlige beregningsmetode efter art. 46, stk. 2,
såfremt pensionsfastsættelsen efter den nationale lovgivning giver mindst det
samme beløb som pensionsfastsættelsen efter den særlige beregningsmetode i
art. 46, stk. 2. Det forudsættes samtidig, at den nationale lovgivning ikke
indeholder bestemmelser som dem, der er omhandlet i art. 46b og art. 46c om
forbud mod dobbeltydelser. I bilag IV til forordning 1408/71 i afsnit C er
der for hvert EØS-land anført de tilfælde, hvor begge beregninger giver et
sådant resultat.
86. Danmark har i bilag IV, afsnit C til 1408/71
angivet, at pensioner fastsat i overensstemmelse med lov om social pension
beregnes alene efter den nationale lovgivning med undtagelse af pension, der
er tilkendt efter § 68 i pensionsloven - det vil sige fuld folkepension efter
10 års bopæl i Danmark, tilkendt senest fra 01.10.1989 - samt de
førtidspensioner, hvis størrelse fastsættes efter gældende lovgivning før den
1. oktober 1984. (Det har dog ikke været tanken, at der ved fastsættelse af
de pensioner, der er nævnt som undtaget, skal anvendes den særlige
beregningsmetode i art. 46, stk. 2. Også i disse tilfælde anvendes dansk
lovgivning alene.)
Fastsættelse af dansk pension
87. Danmark har således i bilag IV, afsnit C
tilkendegivet, at fastsættelse af dansk pension efter bestemmelserne i
pensionsloven giver et for pensionisten bedre eller samme resultat som det
resultat, der ville kunne opnås ved anvendelse af den særlige
beregningsmetode i art. 46, stk. 2. Danmark har samtidig tilkendegivet, at
pensionsloven ikke indeholder de i art. 46b og art. 46c i 1408/71 omhandlede
forbud mod dobbeltydelser. I bilag 3 gennemgås bestemmelserne i art. 46a -
art. 46c i 1408/71.
88. Den danske pension (førtidspension,
invaliditetsydelse og folkepension) beregnes udelukkende ved anvendelse af
bestemmelserne i pensionsloven. Pensionen skal beregnes med ydelser, som er
tilkendt efter §§ 12 - 18 i pensionsloven uanset, at pågældende har bopæl i
et andet EØS-land.
Opgørelse af bopælstid
89. Ved opgørelse af bopælstid efter § 10 i
pensionsloven tages hensyn til de optjeningstider, som fremgår af dette
kapitels afsnit 2 om optjening. De særlige forsikringstider under 1 år, som
er tilbagelagt efter et andet EØS-lands lovgivning, men som ikke har medført
en pligt for dette EØS-land til at udbetale en ydelse, medregnes som om det
var danske optjeningstider. Der henvises til dette kapitels afsnit 4 under
pkt. 50 om mindsteforsikringstid.
Indtægtsregulering
90. Ved opgørelse af indtægtsgrundlaget og ved
indtægtsreguleringen af pensionen anvendes bestemmelserne i §§ 27 - 31 i
pensionsloven. Når pensionen efter § 49 i pensionsloven skal reguleres,
foretages denne regulering uden at det er nødvendigt at foretage en fornyet
indtægtsregulering. Dette fremgår af art. 51 i 1408/71. Derimod skal der i
tilfælde af ændring af reglerne for fastsættelse eller beregning af ydelser
foretages fornyet fastsættelse af pensionen i overensstemmelse med art. 46 i
1408/71.
D. SAGSBEHANDLINGEN
AFSNIT 8
INDLEDNING
Regler om den praktiske gennemførelse af 1408/71
91. 574/72 indeholder bestemmelser om den praktiske
gennemførelse af 1408/71. I art. 35 - 59 i afsnit III i 574/72 findes
bestemmelserne til gennemførelse af de særlige bestemmelser i 1408/71 vedr.
fastsættelse af pensionsydelser, når en person har været omfattet af
lovgivningen i to eller flere EØS-lande. Når en person er omfattet af
anvendelsesområdet for 1408/71, kan der blive tale om indhentelse af
oplysninger fra øvrige EØS-lande. I art. 84 i 1408/71 er det derfor
fastslået, at EØS-landenes myndigheder og institutioner skal yde hinanden
gensidig bistand med henblik på anvendelsen af forordningen, som om det
drejede sig om anvendelsen af deres egen lovgivning. Til brug herfor skal
hvert EØS-land efter art. 4 i 574/72 i et bilag angive henholdsvis den
kompetente myndighed, den kompetente institution samt bopælsstedets
institution.
92. I bilag 1 til 574/72 er angivet de kompetente
myndigheder i de enkelte EØS-lande. For Danmarks vedkommende drejer det sig
om: Socialministeren, Arbejdsministeren og Sundhedsministeren. I bilag 2 til
574/72 er angivet de kompetente institutioner i de enkelte EØS-lande og i
bilag 3 er angivet bopælsstedets institutioner. For Danmarks vedkommende er
den kompetente institution for så vidt angår ydelser efter den sociale
pensionslovgivning Den Sociale Sikringsstyrelse i de tilfælde, hvor det
drejer sig om pension til en person med bopæl uden for Danmark.
93. De kompetente myndigheder kan udpege
kontaktorganer, der er berettiget til at træde i direkte forbindelse med
hinanden. Også personer, der har bopæl på et EØS-lands område eller opholder
sig der, kan rette henvendelse til et andet EØS-lands institution, enten
direkte eller gennem kontaktorganerne. I bilag 4 til 574/72 er angivet de
enkelte EØS-landes kontaktorganer. For Danmarks vedkommende er Den Sociale
Sikringsstyrelse kontaktorgan for ydelser efter den sociale
pensionslovgivning.
Blanketter til brug for sagsbehandlingen
94. Ved behandling af en pensionssag kan der være
involveret flere EØS-lande. For at forenkle sagsgangen imellem EØS-landene
har Den Administrative Kommission efter art. 2 i 574/72 udarbejdet et
blanketmateriale. Disse blanketter omtales under de følgende afsnit.
Derudover findes der som bilag 1 til dette hæfte en oversigt over de
blanketter, der anvendes ved behandling af pensionssager.
Varetagelse af administrationen af lov om social pension
95. I § 57 i pensionsloven er det fastsat, at
kommunalbestyrelsen i bopælskommmunen eller seneste bopælskommune varetager
administrationen af denne lov, medmindre andet er fastsat. I § 46 i
Socialministeriets bekendtgørelse nr. 522 af 16.06.1994 er de kommunale
beføjelser overdraget til Den Sociale Sikringsstyrelse, når de angår pension
til personer med bopæl uden for Danmark, herunder afgørelser om personligt
tillæg.
96. I alle andre tilfælde er det bopælskommunen, der
varetager administrationen af lov om social pension.
97. Administrationen af lov om social pension
varetages således dels af Den Sociale Sikringsstyrelse dels af
bopælskommunen.
Afsnit 9 omhandler sagsbehandlingen for de personer, der udelukkende har
været omfattet af dansk lovgivning.
Afsnit 10 omhandler sagsbehandlingen for de personer, der har været
omfattet af dansk lovgivning og lovgivningen i et eller flere andre
EØS-lande.
AFSNIT 9
PERSONER, DER UDELUKKENDE HAR VÆRET
OMFATTET AF DANSK
LOVGIVNING.
Indgivelse af ansøgning
98. Ansøgning om social pension indgives til
kommunalbestyrelsen i bopælskommunen eller, såfremt ansøgeren har bopæl på et
andet EØS-lands område, til Den Sociale Sikringsstyrelse. Har ansøger aldrig
haft bopæl i Danmark, indgives ansøgning til Den Sociale Sikringsstyrelse.
Behandling af pensionsansøgningen
99. Ved undersøgelsen af, om de formelle betingelser
for ret til pension er opfyldt, koordineres pensionslovens bestemmelser med
bestemmelserne i 1408/71, som er nærmere gennemgået i dette kapitels afsnit 1
- 4. Er betingelserne for ret til pension opfyldt, behandles ansøgningen om
pension i øvrigt efter bestemmelserne i pensionsloven.
100. Viser det sig under behandling af
pensionsansøgningen fra en ansøger med bopæl på et andet EØS-lands område, at
yderligere lægelige oplysninger er nødvendige, kan Den Sociale
Sikringsstyrelse begære den pågældende lægeundersøgt efter art. 87 i 1408/71.
Udgifterne hertil afholdes af Sikringsstyrelsen.
Pensionsberegningen
101. Når pension er tilkendt, beregnes pensionen efter
reglerne i pensionsloven, idet der tages hensyn til de optjeningstider, der
følger af anvendelsen af 1408/71. Der henvises til afsnit 3 om optjening og
afsnit 6 om pensionsberegningen. Hvis det ved opgørelse af indtægtsgrundlaget
er nødvendigt at indhente oplysninger fra øvrige EØS-lande, er de øvrige
EØS-landes institutioner på begæring forpligtet til at meddele alle
nødvendige oplysninger efter art. 7, stk. 2 i 574/72.
Pensionsmeddelse og udbetaling
102. I overensstemmelse med bestemmelserne i
pensionsloven sender Den Sociale Sikringsstyrelse afgørelse og
klagevejledning direkte til ansøgeren. Udbetaling af pension sker efter
reglerne i pensionsloven.
Indgivelse af klage
103. Ved indgivelse af klage over en pensionsafgørelse
anses datoen for klagens indgivelse til en institution, myndighed eller
domstol i et andet EØS-land som dato for indgivelse af klage til de danske
myndigheder efter art. 86 i 1408/71.
Andre ydelser
104. En pensionsansøger eller pensionist med bopæl på
et andet EØS-lands område kan være berettiget til sygesikring og anden
sygehjælp i bopælslandet/ opholdslandet (i 1408/71 kaldet naturalydelser) for
dansk regning. Der henvises til hæfte 2 vedr. sygehjælp.
AFSNIT 10
PERSONER, DER HAR VÆRET OMFATTET AF DANSK
LOVGIVNING OG
LOVGIVNINGEN I ET ELLER FLERE ANDRE EØS-LANDE
Indgivelse af ansøgning
105. I art. 36 i 574/72 er fastsat bestemmelser for
indgivelse af ansøgning, når en person har været omfattet af lovgivningen i
to eller flere EØS-lande. Her fremgår, at ansøgeren skal indgive ansøgning
til bopælsstedets institution efter den lovgivning, som gælder for denne
institution.
106. I de tilfælde, hvor ansøgeren ikke har været
omfattet af bopælsstedets lovgivning men af lovgivningen i andre EØS-lande,
kan ansøgeren vælge at indgive ansøgning direkte til den institution af hvis
lovgivning, han senest har været omfattet. I de tilfælde, hvor ansøgeren
senest har været omfattet af dansk lovgivning men ikke har været omfattet af
bopælslandets lovgivning, indgives ansøgning til Den Sociale Sikringsstyrelse
som kompetent institution. I de tilfælde, hvor ansøgeren har bopæl i Danmark
men ikke har været omfattet af dansk lovgivning, kan ansøgning indgives til
Den Sociale Sikringsstyrelse som videresender ansøgningen til det EØS-lands
institution, af hvis lovgivning ansøgeren senest har været omfattet, med
angivelse af ansøgningsdato.
107. Ansøgning indgivet til et EØS-lands institution
medfører automatisk, at der samtidig skal fastsættes pension efter
lovgivningen i de øvrige EØS-lande, hvor ansøgeren har optjent en
pensionsret. Dette er fastslået i art. 36, stk. 4 i 574/72. Der gælder dog en
enkelt undtagelse herfra. Hvis der er indgivet ansøgning om alderspension i
et EØS-land og ansøgeren ønsker at udsætte ansøgning om alderspension, som
han ellers har erhvervet ret til i medfør af lovgivningen i et eller flere
andre EØS- lande, kan fastsættelse af ydelser fra de øvrige EØS-lande
udsættes efter art. 44, stk. 2 i 1408/71. Ansøgeren kan således ikke
beslutte, at ansøgning om ydelser ved invaliditet i de øvrige medlemslande
skal stilles i bero.
108. Har en person været omfattet af dansk lovgivning
og lovgivningen i et eller flere andre EØS-lande, varetages administrationen
af lov om social pension som omtalt under pkt. 96 - 97 dels af Den Sociale
Sikringsstyrelse dels af ansøgerens bopæls-kommune. For at lette
overskueligheden i fremstillingen af sagsbehandlingsreglerne, vil der i det
følgende blive sondret imellem, om ansøgeren har bopæl i Danmark, eller
ansøgeren har bopæl på et andet EØS-lands område.
I. BOPÆL I DANMARK
Indgivelse af ansøgning
109. Har en person været omfattet af dansk lovgivning
og har bopæl i Danmark, indgives ansøgning om dansk pension til
kommunalbestyrelsen i bopæls-kommunen i overensstemmelse med de regler, der
er fastsat herom i lov om social pension. Søges der kun pension fra andre
EØS-lande (f.eks. alders- og efterladtepension) men ikke samtidig dansk
pension, indgives ansøgningen til Den Sociale Sikringsstyrelse.
Behandling af ansøgning om dansk pension
110. Ansøgning om dansk pension behandles af
bopælskommunen i overensstemmelse med reglerne i pensionsloven. Ved
undersøgelse af om de almindelige betingelser for ret til dansk pension er
opfyldt, koordineres pensionslovens bestemmelser med bestemmelserne i
1408/71, som er nærmere gennemgået i dette kapitels afsnit 1 - 4. Er den
samlede danske optjeningstid mindre end 1 år, er der ikke ret til dansk
pension. Afgørelse med klagevejledning sendes til ansøgeren. Samtidig med
sagens behandling i bopælskommunen, sendes kopi af sagens akter (herunder
kopi af dokumentation for den danske optjeningstid) med angivelse af
ansøgningsdato til Den Sociale Sikringsstyrelse. Sikringsstyrelsen sørger
herefter for, at ansøgning vedlagt angivelse af de danske optjeningstider
bliver videresendt til den institution af hvis lovgivning, ansøgeren senest
har været omfattet i overensstemmelse med art. 36 i 574/72. (Se bilag 1 om
blanketter).
111. Hvis den danske optjeningstid er over 1 år men
under 3 år, anvendes forsikrings- eller bopælsperioder tilbagelagt i øvrige
EØS-lande til opfyldelse af mindstebopælskravet. Der henvises til dette
kapitels afsnit 4 om mindstebopæl. Hvis ansøgeren ikke allerede er i
besiddelse af dokumentation for tilbagelagte forsikrings- eller
bopælsperioder fra de EØS-lande, af hvis lovgivning han har været omfattet,
indhentes disse oplysninger gennem Den Sociale Sikringsstyrelse, som er
kompetent institution.
112. Ved opgørelse af bopælstid anvendes de
optjeningstider, der er fremkommet ved anvendelse af danske pensionsregler
sammenholdt med bestemmelserne i 1408/71. Der henvises til dette kapitels
afsnit 3 vedr. optjening. Ved behandlingen af ansøgning om ydelser fra øvrige
EØS-lande, kan det i visse tilfælde blive nødvendigt at omberegne den danske
pensions-ydelse. Det drejer sig om tilfælde, hvor forsikringstiden i et eller
flere af de øvrige EØS-lande er mindre end 1 år, og dette ikke giver ret til
ydelser efter EØS-landenes lovgivning. I så fald medregnes disse tider, som
om det var danske optjeningstider. Der henvises til dette kapitels afsnit 4,
pkt. 69.
113. Ved beregning af størrelsen af den danske pension
anvendes bestemmelserne i pensionsloven. Opmærksomheden henledes særligt på
de ydelser og indtægter, der ikke indgår i indtægtsgrundlaget ved beregningen
af den danske pension. Der henvises til dette kapitels afsnit 7 vedr.
pensionsberegning. Har en ansøger anmodet om, at ansøgning om alderspension
fra et andet EØS-land må blive stillet i bero eller udsat efter art. 44, stk.
2 i 1408/71, kan et sådant afkald ikke betragtes som en disposition, der
forringer pensionistens økonomiske stilling efter § 28. stk. 3, litra 4) i
pensionsloven.
114. Samtidig med behandlingen af den danske
pensionsansøgning indsender kommunen kopi af de sagsakter, der anvendes ved
behandlingen af ansøgningen om danske pensionsydelser til Den Sociale
Sikringsstyrelse. Kommunen skal i alle pensionssager, der indsendes til
Sikringsstyrelsen, vedlægge nøjagtige oplysninger om bopælsperioder eller
dermed ligestillede perioder. Når den danske pension enten er tilkendt eller
afslået vedlægges tillige kopi af afgørelsen. Hvis kommunen har et
refusionskrav, der kan/skal modregnes i en evt. udenlandsk
pensionsefterbetaling, skal dette oplyses.
115. Ved ansøgning om førtidspension skal der
vedlægges kopi af samtlige lægelige akter, der ligger til grund for
behandlingen af den danske ansøgning.
Behandling af ansøgning om pension fra øvrige EØS-lande
116. Ansøgning om pension fra øvrige EØS-lande
behandles af Den Sociale Sikringsstyrelse som kompetent institution, der
herefter betegnes som den behandlende institution efter art. 41 i 574/72.
Ansøgning om pension fra øvrige EØS-lande kan ske i form af ansøgning om
alders-, invaliditets- eller efterladtepension. Oplysninger til brug for
disse pensionsansøgninger indhentes dels fra bopælskommunen (ansøgningsskema,
bopælsoplysninger og ved førtidspension tillige lægeerklæring) dels fra
ansøgeren selv (spørgeskema). Der henvises til Socialministeriets
bekendtgørelse nr. 522 af 16. juni 1994.
117. Den Sociale Sikringsstyrelse sender ansøgning om
pension til de øvrige institutionerne i de øvrige EØS-lande (de såkaldte
berørte institutioner) ved hjælp af specielle blanketter efter art. 41, stk.
2 i 574/72. (Se bilag 1 om blanketter).
118. Den Sociale Sikringsstyrelse skal (som den
såkaldte behandlende institution) vedlægge en attest om de danske bopæls- og
forsikringsperioder, jfr. art. 43 i 574/72. Tillige skal vedlægges en blanket
med oplysning om de beskæftigelsesperioder, som ansøgeren har tilbagelagt
efter lovgivningen i de berørte EØS-lande, jfr. art. 42. Oplysningerne hertil
indhentes fra ansøgeren selv eller fra de sagsakter, som kommunen har
indsendt. (Se bilag 1 om blanketter).
119. Enhver af de berørte institutioner fremsender en
attest om bopæls- og forsikringsperioder, som ansøgeren har tilbagelagt efter
den lovgivning, der gælder for institutionen. Attesterne fra de øvrige
EØS-lande anvendes ved behandlingen af ansøgning om dansk pension til
opfyldelse af mindstebopæls-kravet i pensionsloven. Såfremt forsikringstiden
efter den eller de berørte institutioners lovgivning er mindre end 1 år og
dermed ikke giver ret til en ydelse efter den berørte EØS-lands lovgivning,
medregnes disse tider som dansk optjeningstid efter art. 48, stk. 2 i
1408/71.
Behandling af ansøgning om pension ved invaliditet
120. Ved ansøgning om ydelser ved invaliditet
vedlægges kopi af de lægelige akter, der har ligget til grund for
behandlingen af den danske førtidspension. I art. 40 i 574/72 er det
fastslået, at et EØS-lands institution ved fastsættelse af invaliditetsgraden
skal tage sådanne lægelige dokumenter og erklæringer i betragtning, som
institutionen har indhentet fra ethvert andet EØS-land.
121. Det er tanken, at en afgørelse, der er truffet af
den behandlende institution angående en ansøgers invaliditet, er bindende for
institutionen i ethvert anden berørt EØS-land efter art. 40, stk. 4 i
1408/71. Før en sådan afgørelse er bindende for de øvrige EØS-lande
forudsætter det, at det i bilag V til 1408/71 er anerkendt, at der er
overensstemmelse mellem de i disse staters lovgivning fastlagte kriterier for
invaliditet. Det vil naturligvis lette sagsbehandlingen, når den berørte
institution kan lægge en afgørelse angående en ansøgers invaliditet, som er
truffet af den behandlende institution, til grund som om det var en afgørelse
truffet af den berørte institution. For nogle EØS- lande (Belgien, Frankrig,
Italien og Luxembourg) er der allerede udarbejdet en tabel i bilag V til
1408/71, der viser i hvilke tilfælde der er overensstemmelse mellem de i
disse staters lovgivninger fastlagte kriterier for invaliditet. For Danmarks
vedkommende er en sådan tabel endnu ikke aktuel.
122. Der foreligger således endnu ikke en tabel for
Danmarks vedkommende, der viser overensstemmelse mellem de efter dansk
lovgivning fastlagte kriterier for invaliditet og de kriterier, der er
fastlagt efter lovgivningen i de øvrige EØS-lande. Såfremt de lægelige akter,
som har ligget til grund for den danske afgørelse, når Danmark er den
behandlende institution, ikke tilstrækkeligt belyser, om
invaliditetsbetingelserne for erhvervelse af ret til en ydelse er opfyldt
efter lovgivningen i de berørte EØS-lande, bevarer enhver institution retten
til at lade ansøgeren undersøge af en af den selv udpeget læge. I praksis
sker dette normalt ved, at den berørte institution anmoder Den Sociale
Sikringsstyrelse som kontaktorgan, om at være behjælpelig med indhentelse af
nærmere oplysninger. Sikringsstyrelsen sørger herefter for, at ansøgeren evt.
indkaldes til undersøgelse af en speciallæge og videresender disse
oplysninger til den berørte institution.
Afgørelse truffet af de berørte EØS-lande
123. Når der af den berørte udenlandske institution er
truffet afgørelse enten om tilkendelse eller afslag på ansøgning om ydelse,
sendes afgørelsen til Den Sociale Sikringsstyrelse som behandlende
institution efter art. 48 i 574/72. Foruden den udenlandske afgørelse sender
den berørte institution afgørelsen i blanketform. Her fremgår dato for
tilkendelse af pension samt størrelsen af den årlige ydelse på
tilkendelsestidspunktet. Begrundelsen for afslag vil også fremgå af denne
blanket. Der skal altid være vedlagt en klagevejledning i form af en særlig
blanket, der angiver klageadgang i det pågældende land. (Se bilag 1 om
blanketter).
124. Den Sociale Sikringsstyrelse sender afgørelsen
til ansøgeren tillige med oplysning om klageadgang. Sikringsstyrelsen sender
kopi af afgørelsen til kommunen. Hvis der er tilkendt pension, anmodes
kommunen om at underrette skatteforvaltningen om den trufne afgørelse.
Udbetaling af pension og pensionsefterbetaling
125. Samtidig med afgørelsen meddeler den udenlandske
berørte institution om der foreligger en pensionsefterbetaling samt
størrelsen af denne. Såfremt Sikringsstyrelsen ved fremsendelse af ansøgning
om pension til den berørte institution har oplyst, at der efter art. 111 i
574/72 er refusionskrav i en eventuel pensionsefterbetaling, vil
pensionsefterbetalingen blive sendt til Sikringsstyrelsen, der videresender
beløbet til den kommune, der har rejst refusionskrav. Det er bopælskommunens
opgave at påse, at betingelserne for en eventuel modregning efter
bestemmelsen i 574/72 er opfyldt. Der henvises til dette kapitels afsnit 11
vedr. modregning. Er betingelserne for modregning opfyldt, udbetales et
eventuelt overskydende beløb til pensionisten.
126. Det er kun pensionsefterbetalingen, der eventuelt
fremsendes til Den Sociale Sikringsstyrelse. Den løbende pensionsydelse
udbetales direkte til pensionisten selv af den udenlandske institution.
Sammenfattende meddelelse
127. Når alle afgørelser er indkommet fra de berørte
EØS-lande, udfærdiger Den Sociale Sikringsstyrelse som behandlende
institution en sammenfattende meddelelse i blanketform (se bilag 1 om
blanketter) om alle afgørelser og sender denne til pensionisten og til de
berørte institutioner. Det er først ved modtagelse af den sammenfattende
meddelelse, at klagefristen over en afgørelse løber. Dette er fastslået i
art. 48 i 574/72. Den sammenfattende meddelelse skal indeholde oplysninger om
ydelsernes størrelse på det tidspunkt, hvor der er tilkendt pension fra to
eller flere EØS-lande (samordningstidspunktet). Oplysninger om størrelsen af
den danske pension på samordningstidspunktet indhentes fra kommunen.
Kommunens forpligtelser i øvrigt
128. Bopælskommunen varetager fortsat efter samordning
administrationen af den danske pension (der henvises til dette kapitels pkt.
95 - 97) herunder udbetaler fortsat den danske pension. Kommunen skal besvare
forespørgsler fra udenlandske institutioner, f.eks. om størrelsen af
pensionistens indtægter, og give meddelelse til de udenlandske
pensionsudbetalende institutioner om civilstand, flytning m.v.
129. Hvis en pensionist ved sin død efterlade sig en
ægtefælle, skal kommunen give meddelelse til Den Sociale Sikringsstyrelse med
henblik på ansøgning om efterladtepension fra andet EØS- land.
Ansøgning om ydelser til efterladte børn indgives til kommunen, der skal
sørge for videresendelse til den kompetente institution i udlandet. Se
nærmere herom i hæfte 7.
130. Flytter pensionisten til et andet EØS-land skal
kommunen sende sagen med oplysning om nøjagtig adresse i udlandet til Den
Sociale Sikringsstyrelse med henblik på Sikringsstyrelsens overtagelse af
pensionsudbetalingen i overensstemmelse med § 46 i Socialministeriets
bekendtgørelse nr. 522 af 16. juni 1994 om lov om social pension.
II. BOPÆL I ET ANDET EØS-LAND
Indledning
131. Her vil kort blive beskrevet sagsbehandlingen af
en pensionssag for de personer, der har bopæl på et andet EØS-lands område og
både har været omfattet af dansk lovgivning og lovgivningen i bopælsstaten.
Der henvises i øvrigt til de foregående punkter i dette afsnit.
Indgivelse og behandling af ansøgning
132. Ansøgning indgives til institutionen i
bopælsstaten i overensstemmelse med de regler, som gælder for denne
institution. Denne institution er herefter den behandlende institution. Der
gælder for denne institution de samme regler som beskrevet ovenfor i pkt. 105
- 108.
133. Den behandlende institution sender den officielle
ansøgning om dansk pension til Den Sociale Sikringsstyrelse som kompetent
institution tillige med en oversigt over de perioder, som ansøgeren har
opgivet som dansk optjeningstid. Derudover vedlægges en oversigt over de
forsikringstider, som ansøgeren har tilbagelagt efter den behandlende
institutions lovgivning. Drejer det sig om en ansøgning om førtidspension,
vil der desuden være vedlagt lægelige akter. (Se bilag 1 om blanketter).
134. Sikringsstyrelsen undersøger om de formelle
betingelser for tilkendelse af dansk pension er opfyldt. De formelle
betingelser er de almindelige betingelser i dansk lovgivning suppleret med
EF-reglerne. Herefter sendes en opgørelse over de danske optjeningstider til
den behandlende institution.
135. Sikringsstyrelsen undersøger om de materielle
betingelser for tilkendelse af førtidspension er opfyldt i overensstemmelse
med bestemmelserne i pensionsloven. I det omfang der ønskes yderligere
oplysninger f.eks. i form af lægeerklæringer, indhentes disse.
Afgørelse om dansk pension
136. Den Sociale Sikringsstyrelse sender afgørelsen
med klagevejledning til den behandlende institution. Er der tilkendt pension,
indhentes indtægtsoplysninger til brug for beregningen af den danske pension.
Sikringsstyrelsen beregner størrelsen af den danske pension og sender en
officiel afgørelse samt en afgørelse i blanketform med klagevejledning til
den behandlende institution. (Se bilag 1 om blanketter).
Udbetaling af pension og pensionsefterbetaling
137. Sikringsstyrelsen udbetaler den danske pension,
herunder også de personlige tillæg. Der henvises til dette kapitels pkt. 95.
Hvis der er refusionskrav i den danske pensionsefterbetaling, sendes denne
til den behandlende institution, i modsat fald sendes efterbetalingen til
pensionisten.
AFSNIT 11
MODREGNING
138. Art. 111 i 574/72 indeholder regler for de
sociale sikringsinstitutioners tilbagesøgning af uberettiget modtagne beløb.
Når det ved fastsættelse eller fornyet fastsættelse af en pensionsydelse
efter 1408/71 afsnit III, kap. 3 viser sig, at en institution har udbetalt et
større beløb, end pensionsmodtageren er berettiget til, er der under visse
betingelser efter art. 111, stk. 1 mulighed for, at disse beløb kan kræves
tilbageholdt i de endnu ikke erlagte pensionsydelser, som udbetales fra et
andet EØS-lands institution. For at en sådan modregning kan finde sted
kræves:
- at det for meget udbetalte beløb er fremkommet ved, at pensionen skal
fastsættes efter 1408/71 afsnit 3, kap. 3. Årsagen til, at der er udbetalt et
større beløb end pensionsmodtageren er berettiget til, skal således være
begrundet i, at pensionen fastsættes efter kap. 3. Det kan f. eks. være, at
der ved opgørelsen af den danske bopælstid er medtaget optjeningstid, som
viser sig at skulle medtages af et andet EØS-lands institution, idet
pensionsmodtageren for denne periode var omfattet af det andet EØS-lands
lovgivning.
- at der foreligger en pensionsefterbetaling.
Hvis disse betingelser er opfyldt, kan den institution, der har udbetalt
pensionsmodtageren et større beløb, end han er berettiget til, kræve det for
meget udbetalte beløb tilbageholdt i den pensionsefterbetaling, som det
påhviler institutionen i det andet EØS-land at udbetale til
pensionsmodtageren. Den sidstnævnte institution overfører det tilbageholdte
beløb til kreditorinstitutionen. Der henvises til SM nr. P-29-95.
139. Hvis betingelserne for at kræve det for meget
udbetalte beløb tilbageholdt efter art. 111, stk 1 ikke er opfyldt, finder
bestemmelserne i stk. 2 anvendelse. I art. 111, stk. 2 er fastsat
betingelserne for modregning i en ydelse, som det påhviler en institution i
et andet EØS-land at udrede. Hvis en institution i et EØS-land har udbetalt
en større ydelse, end modtageren er berettiget til, kan dette beløb under
visse nærmere betingelser kræves tilbageholdt i de ydelser, som det påhviler
institutionen i et andet EØS-land at udrede. Det kan typisk dreje sig om
udbetalte personlige tillæg, som ønskes modregnet i den pensionsydelse, som
udbetales af institutionen i et andet EØS- land. For at en sådan modregning
kan finde sted, skal der være hjemmel hertil i begge landes lovgivning.
140. Efter bestemmelsen i art. 111, stk. 3 kan
ydelser, der er udbetalt som forsorgshjælp (kontanthjælp) for et tidsrum,
hvor modtageren havde ret til ydelser - f.eks. pension - fra et andet
EØS-land, kræves tilbageholdt i de beløb, som den pensionsudbetalende
institution udbetaler til pågældende. Det er en betingelse, at der i
lovgivningen i det land, der har udbetalt forsorgshjælp, er hjemmel til at
kræve beløbet tilbagebetalt.
Herudover kræves det, at der i lovgivningen i det EØS-land, der skal
foretage tilbageholdelsen, er hjemmel til en sådan tilbageholdelse. Det
kræves således, at der er hjemmel til at kræve forsorgshjælp modregnet i en
pensionsydelse.
Efter danske regler er der mulighed for at foretage modregning i 3
situationer:
- lovbestemt modregning (direkte hjemmel i lovgivning)
- tvungen modregning (dansk rets almindelige regler om modregning)
- aftalt modregning.
Der findes ikke i pensionsloven direkte hjemmel til at modregne udbetalt
kontanthjælp i en pensionsydelse. Der er således ikke lovbestemt modregning.
For at foretage modregning efter dansk rets almindelige regler skal visse
betingelser være opfyldt:
- det krav, der søges modregnet, skal være retsgyldigt (kontanthjælpen
skal kunne kræves tilbagebetalt)
- kravet samt den ydelse, der kræves modregnet i, skal være forfaldent
(den kan altså ikke modregnes i en løbende pensionsydelse, før denne ydelse
er forfalden til udbetaling)
- der skal være en snæver indbyrdes sammenhæng mellem det krav, der søges
modregnet og den ydelse, der søges modregnet i.
Når det siges, at der skal være en indbyrdes snæver sammenhæng, betyder
det, at kontanthjælpen skal være ydet til at dække samme formål som
pensions-ydelsen.
Når en forsorgshjælp, som er udbetalt efter et andet EØS-lands lovgivning
kræves modregnet i en dansk pensionsydelse, må det altid undersøges, om der
er hjemmel til at kræve tilbagebetaling efter lovgivningen i det EØS-land,
som kræver modregning foretaget.
Når der søges modregnet i en udenlandsk pensionsefterbetaling for udbetalt
dansk kontanthjælp, skal betingelserne for at kræve tilbagebetaling efter
dansk lovgivning og betingelserne for modregning efter det andet lands
lovgivning ligeledes være opfyldt.
141. En person, der har modtaget kontanthjælp, kan
have skrevet under på en tilbagebetalingserklæring. Dette vil typisk være
situationer, hvor det er en betingelse for at kunne kræve tilbagebetaling af
kontanthjælp, at modtageren allerede ved udbetaling af kontanthjælpen blev
gjort opmærksom på tilbagebetalingspligten. Kommunen har herefter et krav om
tilbagebetaling af ydet kontanthjælp. Der kan kun kræves modregning i en
pensionsefterbetaling hvis de materielle betingelser om tilbagebetaling i
bistandsloven er opfyldt. En tilbagebetalingser-klæring kan have form som en
egentlig transporter-klæring - aftalt modregning. En transporterklæring skal
dog respektere de krav, der opstår efter art. 111 i 574/72, idet disse krav i
kraft af den lovmæssige bestemmelse har forrang.
AFSNIT 12
OVERSÆTTELSE
142. Ethvert EØS-land kan ved anvendelsen af
bestemmelserne i 1408/71 og ved anvendelsen af bestemmelserne om den
praktiske gennemførelse heraf i 574/72 benytte sig af EØS-landets officielle
sprog. I art. 84, stk. 4 i 1408/71 er det fastsat, at ansøgninger eller
dokumenter, der forelægges et EØS-lands myndigheder, institutioner eller
domstole, ikke kan afvises med den begrundelse, at de er affattet på et andet
EØS-lands officielle sprog.
143. Det kan naturligvis medføre vanskeligheder og en
længere sagsbehandlingstid at skulle oversætte dokumenter. Også af den grund
er der udarbejdet det omfattende blanketsystem, som gør sagsbehandlingen mere
overskuelig. Disse blanketter findes på alle EØS-landenes officielle sprog.
Som bilag 1 til dette hæfte er der medtaget en oversigt over de blanketter
der anvendes ved behandling af en pensionssag.
144. Viser det sig at være nødvendigt at få sagsakter
oversat, indeholder 1408/71 i art. 81, litra b) bestemmelser herom. Her er
det fastsat, at Den Administrative Kommission efter anmodning af de
kompetente myndigheder, institutioner og domstole i EØS- landene skal
foretage oversættelse af dokumenter, der vedrører anvendelsen af denne
forordning, især oversættelse af ansøgninger indgivet af personer, der kan
være omfattet af bestemmelserne i denne forordning.
145. I praksis foregår dette ved, at kvittering for
udgiften til oversættelse i form af faktura i 2 eksemplarer tillige med kopi
af oversættelsen og angivelse af bankkonto fremsendes til Den Sociale
Sikringsstyrelse, der herefter vil søge om refusion hos generalsekretæren for
Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger,
Bruxelles. Her oplyses de nøjagtige refusions-takster.
Kapitel 3. ATP
Arbejdsmarkedets Tillægspension
146. Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) blev
oprettet ved lov nr. 46 af 7. marts 1964 som en selv-stændig selvejende
institution med det formål at udbetale tillægspension til lønmodtagere m.fl.
Ordningen trådte i kraft den 1. april 1964. ATP-loven er senest
offentliggjort som lovbekendtgørelse nr. 4 af 8. januar 1996.
Arbejdsmarkedets Tillægspension er som en lovbunden pensionsordning
omfattet af EF-forordning 1408/71. For udenlandske lønmodtagere gælder i
øvrigt Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 20 af 26. januar 1970 om visse
udenlandske lønmodtageres medlemskab af Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Personkreds, ATP-lovens kap. II
147. Tillægspensionsordningen omfatter alle
lønmodtagere i alderen 16 - 66 år, der er beskæftiget her i landet i mindst 9
timer om ugen hos samme arbejdsgiver. Ordningen omfatter således også
udenlandske lønmodtagere herunder borgere fra andre EØS- lande, der er
beskæftiget her i landet. ATP-ordningen tager således højde for
ligebehandlingsprincippet i art. 3 i forordning-1408/71.
De såkaldte løsarbejdere, dvs. lønmodtagere, der typisk har beskæftigelse
hos flere arbejdsgivere inden for den enkelte uge, er omfattet af ordningen
uden hensyn til beskæftigelsens omfang.
Omfattet er endvidere, efter § 2, stk. 1 a), danske lønmodtagere, der
udsendes til et andet land for den danske stat eller for danske virksomheder
og institutioner. For danske lønmodtageres beskæftigelse i et EØS-land gælder
imidlertid beskæftigelseslandets pensionslovgivning. Dog kan danske
lønmodtagere, der for deres arbejdsgivers regning er udsendt til midlertidigt
arbejde i disse lande i højst 12 måneder, fortsat være medlem af ATP.
Perioden kan dog forlænges. Tilsvarende regler gælder for udenlandske
lønmodtageres beskæftigelse i Danmark.
Danske lønmodtagere, der er beskæftiget på danske skibe, er omfattet af
tillægspensionsordningen. Det samme gælder lønmodtagere fra EØS-landene eller
andre lande, med hvilke der foreligger konvention. For beskæftigelse i
Grønland og på Færøerne gælder særlige regler.
Lønmodtagere, der er beskæftiget for visse danske, hovedsagelig
kulturelle, organisationer i Sydslesvig, fx Dansk Skoleforening for
Sydslesvig, er omfattet af ATP, som om de er beskæftiget her i landet.
Personer, der som tjenestemænd oppebærer rådighedsløn eller ventepenge, er
tillige omfattet af ATP-ordningen, ligesom personer, der er opsagt, og som
oppebærer løn i en opsigelsesperiode, er omfattet.
Endvidere omfatter ATP-ordningen lønmodtagere, der modtager dagpenge under
arbejdsløshed, sygdom og barsel. Dette gælder også for borgere i et EØS-land
og andre udenlandske statsborgere, for så vidt de er dagpengeberettigede på
samme måde som danske statsborgere.
Fra 1. januar 1997 vil personer, der modtager kon-tanthjælp,
revalideringsydelse, oplærings- og aktiveringsydelse samt kursusgodtgørelse
under visse nærmere betingelser være omfattet af ATP-ordningen.
Medlemskab af tillægspensionsordningen er obligatorisk for så vidt angår
ovennævnte persongrupper.
Personer, der modtager overgangsydelse, efterløn og delefterløn, samt
modtagere af førtidspension og delpension kan fra 1. januar 1997 efter eget
ønske blive omfattet af ATP-ordningen.
Selvstændige erhvervsdrivende er som hovedregel ikke omfattet af
ordningen. Dog kan selvstændige erhvervsdrivende, der som lønmodtagere har
været medlemmer af ATP i sammenlagt 3 år og har betalt bidrag svarende til 3
års bidrag, efter eget ønske bevare medlemskabet i ordningen, jf. ATP-lovens
§ 2, stk. 2. De skal i så fald selv betale hele bidraget.
ATP-ordningens finansiering, ATP-lovens § 15
148. Tillægspensionsordningen finansieres af bidrag,
der udredes af arbejdsgiverne, kommunerne eller A-kasserne og lønmodtagerne
med henholdsvis 2/3 og 1/3. For så vidt angår de personer, der efter eget
ønske vælger at betale ATP-bidrag, betaler den pågældende selv halvdelen af
bidraget, mens staten finansierer den anden halvdel. Bidragets størrelse
afhænger af antallet af beskæftigede timer og udgør pr. 1. januar 1996 for en
fuldtidsbeskæftiget 2.683,80 kr. om året. For visse offentligt ansatte er det
aftalt, at der kun skal betales et bidrag svarende til det pr. 1. januar 1982
gældende årsbidrag, som for en fuldtidsbeskæftiget er 1.166,40 kr. (§ 4a).
Fra 1. januar 1996 kan det dog aftales at forhøje dette bidrag til 1.516,50
kr. Det forhøjede bidrag vil i fremtiden blive reguleret med samme beløb som
det normale ATP-bidrag.
For modtagere af dagpenge under ledighed, sygdom og barsel betales der i
1997 150 pct. af det normale ATP-bidrag, og fra 1. januar 1998 betales der
dobbelt bidrag.
Arbejdsgiverne, kommunerne eller A-kasserne tilbageholder
lønmodtagerbidraget ved lønudbetaling og indbetaler det samlede bidrag
kvartalsvis til ATP. Af ATP-bidraget skal der svares arbejdsmarkedsbidrag
efter lov om arbejdsmarkedsfonde.
Ydelserne
149. Tillægspensionsordningen er forsikringsteknisk
opbygget således, at ordningen finansielt hviler i sig selv uden tilskud fra
staten, idet bidragene fra lønmodtagerne og arbejdsgiverne, forrentet med en
grundlagsrente på 4 1/2 pct., dækker ordningens pensionsforpligtelser samt
forpligtelser over for efterladte.
Egenpension, ATP-lovens kap. III
150. Tillægspension i form af egenpension med tillæg
af bonus udbetales tidligst fra det fyldte 67. år og kun efter anmodning.
Hertil anvendes en særlig blanket. Til medlemmer, der har bopæl i Danmark, og
derfor er omfattet af CPR, sender ATP normalt blanketten nogle måneder før de
fylder 67 år. Medlemmer, der har bopæl udenfor Danmark, skal selv henvende
sig til ATP for at få udbetalt pension. EØS-borgere kan også henvende sig til
pensionsmyndighederne i det land, hvor de bor. Anmodningen om pension vil
derfra blive sendt til Danmark.
For medlemmer, der kun har været beskæftiget i Danmark, beregnes pensionen
udelukkende på grundlag af de indbetalte bidrag. Pensionen er således helt
afhængig af medlemmernes beskæftigelse i Danmark. For tiden indtil den 1.
juli 1992 giver bidrag indbetalt i tiden efter det fyldte 60. år højere
pension end bidrag indbetalt før det 60. år. Hertil kommer, at medlemmer, der
indtrådte i ordningen i dennes første år (dvs. i perioden 1. april 1964 - 31.
marts 1965) får højere pension af bidrag indbetalt inden den 1. januar 1982
end medlemmer indtrådt på et senere tidspunkt. Denne begunstigelse af
ordningens oprindelige medlemmer blev ophævet i forbindelse med
bidragsopskrivningen pr. 1. januar 1982, for så vidt angår bidrag indbetalt
efter dette tidspunkt.
Beregningsreglen er efter den 1. juli 1992 den, at der opnås en årlig
pension på 100 kr. for hvert indbetalt bidrag på 396 kr. (efter fradrag af
arbejdsmarkedsbidrag).
De særlige beregningsregler, der gælder, når en lønmodtager også har været
beskæftiget i et andet EØS-land er omtalt nedenfor.
Bonus
151. ATP's renteindtægter ud over grundlagsrenten på 4
1/2 pct., der anvendes til dækning af ordningens pensionsforpligtelser,
fordeles efter fradrag af realrenteafgift blandt medlemmer og pensionister
som bonus.
Udbetaling
152. Tillægspension og bonus udbetales månedsvis
forud. Dog kan bestyrelsen for ATP bestemme, at pensionsbeløb af mindre
størrelse skal udbetales årsvis eller som kapitaliserede engangsbeløb.
Pensionen udbetales til pensionisterne, uanset i hvilket land de har bopæl.
Eksportabilitetsprincippet i art. 10 i forordning 1408/71 er således fuldt
gennemført.
Et ATP-medlem, der bliver 67 år i januar 1996, og som har været omfattet
af ordningen siden dens start den 1. april 1964 og betalt fuldt bidrag, vil
have ret til en årlig ydelse på ca. 14.300 kr., forudsat at medlemmet har
deltaget i samtlige opskrivninger. Pensionen beskattes som A-indkomst. For
pensionister, der bor i udlandet, kan dobbeltbeskatningsoverenskomster
betyde, at der ikke skal betales skat til Danmark.
Ydelser til efterladte, ATP-lovens kap. IV
153. Efter ATP-lovens § 11 udbetales der til
efterlevende ægtefæller efter medlemmer af tillægspensionsordningen, som er
født den 1. juli 1925 eller senere, og som dør den 1. juli 1992 eller senere,
ved dødsfaldet et engangsbeløb. Beløbet svarer til den kapitaliserede værdi
af en pensionsydelse, der udgør 35 pct. af den egenpension og bonuspension,
som afdøde havde optjent ret til ved dødsfaldet.
Ud over ydelsen efter ATP-lovens § 11 udbetales der (efter § 12) til
efterlevende ægtefæller efter ATP-medlemmer, der er født i perioden 1. juli
1925 - 30. juni 1941, og som dør den 1. juli 1992 eller senere, et
engangsbeløb. Beløbet svarer til den kapitaliserede værdi af en
pensionsydelse, der udgør indtil 15 pct. af den egenpension og bonuspension,
som afdøde havde optjent ret til den 1. juli 1992. Engangsbeløbet beregnes
under hensyn til den egenpension, som den efterlevende er berettiget til fra
sit fyldte 67. år, idet der medregnes forventede bidrag indtil dette
tidspunkt.
I de tilfælde, hvor afdøde var fyldt 67 år den 1. juli 1992, eller hvor
han var afgået ved døden før dette tidspunkt og den efterlevende ægtefælle
ikke var fyldt 62 år (§ 13), udbetales ligeledes et engangsbeløb. Beløbet
beregnes som den kapitaliserede værdi af halvdelen af afdødes egenpension og
bonuspension, og der tages hensyn til størrelsen af den efterlevendes ret til
egenpension fra det fyldte 67. år. I disse tilfælde skal ægteskabet have
bestået i mindst 10 år, og afdøde skal have opnået ret til fuld pension for i
alt 10 år.
For medlemmer, der har været beskæftiget i flere EØS-lande, medregnes
efter art. 45 i forordning 1408/71 ved opgørelsen af pensionsretten på 10 år
beskæftigelsen i de øvrige EØS-lande.
For ægtefælleydelsen gælder lov nr. 103 af 14. marts 1941 om bevarelse af
enkepensionsret ved separation og skilsmisse.
Efter ATP-lovens § 11a udbetales der til børn (biologiske børn såvel som
adoptivbørn) efter medlemmer af tillægspensionsordningen, der er født den 1.
juli 1925 eller senere, og som dør den 1. juli 1992 eller senere, et
engangsbeløb. Beløbet, der udbetales ved dødsfaldet, svarer til den
pensionsret i form af egenpension og bonuspension fra det 67. år, som
medlemmet havde optjent ret til ved dødsfaldet. Beløbet udbetales til værgen.
Af engangsydelserne til de efterladte beregnes en afgift til staten på 40
pct. efter pensionsbeskatningsloven.
Ydelserne til de efterladte udbetales efter anmodning til de berettigede
uden hensyn til deres nationalitet og uden hensyn til, i hvilket land de har
bopæl.
Pensionsberegning i de tilfælde, hvor ATP-medlemmet også har været
beskæftiget i et andet EØS-land
154. For lønmodtagere, der har været beskæftiget i to
eller flere EØS-lande, er der i forordning 1408/71, art. 46, specielle
pensionsberegningsregler. Formålet med disse regler er at sikre, at vandrende
arbejdstagere ikke blive diskrimineret i forhold til arbejdstagere, der ikke
flytter.
For ATP-medlemmer sker beregningen på følgende måde, og det gælder både
for egenpensionen ved 67-året samt den pension, der ligger til grund for
beregningen af ægtefælle- og børneydelsen i ATP- lovens kap. IV:
Først beregnes den pension, det pågældende medlem er berettiget til efter
ATP-loven. Pensionen beregnes på grundlag af de indbetalte bidrag på samme
måde som for de medlemmer, der kun har været beskæftiget i Danmark.
Derefter beregnes en pro rata temporis-pension. Det vil sige en
forholdsmæssig pension beregnet på grundlag af den pension, der ville have
kunnet udbetales, hvis alle forsikringsperioderne havde ligget i Danmark.
Beregningen sker efter forholdet mellem den faktiske beskæftigelsesperiode i
Danmark og summen af alle forsikringsperioder i alle EØS-lande.
ATP-medlemmet har ret til det største af de pensionsbeløb, der således er
beregnet.
Kapitel 4.
Nordisk Konvention om Social Sikring
Social sikring
155. Samtidig med EØS-aftalens ikrafttræden den 1.
januar 1994, trådte Nordisk Konvention om Social Sikring i kraft.
Konventionen afløser den tidligere Nordiske Konvention om Social Tryghed af
5. marts 1981.
156. Reglerne om grundpension anvendes kun på nordiske
statsborgere.
157. Nordisk konvention er indgået mellem følgende
lande og områder:
Danmark
Finland
Island
Norge
Sverige
Grønland
Færøerne (fra 8. juli 1994)
Konventionen anvendes dog ikke i det indbyrdes forhold mellem Danmark,
Grønland og Færøerne.
Optjening
158. Der optjenes pensionsret ved fast bopæl i et
nordisk land på samme vilkår som gælder for landets egne borgere. Efter
konventionens art. 11 opnås der ret til pension efter mindst 3 års bopæl.
Perioder, hvori der er modtaget pension fra et andet EØS-land, medregnes
ikke ved afgørelse af, om 3-årskravet i konventionen er opfyldt.
Udbetaling
159. Udbetaling af pension efter reglerne i Nordisk
Konvention om Social Sikring sker på betingelse af, at ansøgeren har fast
bopæl i et EØS-land.
Omberegning af pensioner
160. Efter art. 27 i Nordisk Konvention om Social
Sikring er det muligt at få omberegnet en pension, der har været ydet efter
reglerne i den gamle nordiske konvention eller efter national lovgivning i et
eller flere af de nordiske lande. Pensioner, der er tilkendt før den
01.01.1994 kan efter anmodning fra pensio- nisten eller beslutning fra den
myndighed, der udbetaler pensionen, omberegnes efter de nye regler. Der
henvises til vejledning af 1. september 1995 fra Den Sociale Sikringsstyrelse
om omberegning af pensioner efter Den Nordiske Konvention om Social Sikring.
Efter omberegningen bliver der udbetalt pension fra de enkelte nordiske
lande i forhold til bopælstidens længde. Hvis den omberegnede pension er
mindre end den pension, der blev udbetalt før omberegningen, udbetales et
tillæg.
Administration
161. Behandling af pensionsansøgninger og omberegning
af pension for nordiske statsborgere med bopæl i Danmark varetages af
bopælskommunerne.
Behandling af pensionsansøgninger om omberegning af pension for nordiske
statsborgere med bopæl i et andet EØS-land varetages af Den Sociale
Sikringsstyrelse.
Andre ydelser
162. En pensionsansøger eller pensionist med bopæl i
et andet nordisk land er berettiget til sygesikring og anden sygehjælp i
bopælslandet (kaldet naturalydelser) efter bopælslandets lovgivning. Der
henvises til hæfte 2 om sygehjælp.
Gensidig administrativ bistand
163. Myndigheder og andre institutioner skal yde
hinanden al nødvendig bistand ved gennemførelsen af konventionens
bestemmelser også udover det, som udtrykkeligt er nævnt i konventionen.
Nordiske forbindelsesorganer
164. Forbindelsesorganer efter art. 19 i konventionen
er i:
- Danmark: Den Sociale Sikringsstyrelse
Ny Kongensgade 9
DK-1472 København K
- Finland: Kansanelakelaitos
Folkpensionsanstalten
Nordenskiøldinkatu 12
FIN-00250 Helsinki
- Island: Tryggingastofnun ríkisins
Laugavegur 114
IS-150 Reykjavík
- Norge: Rikstrygdeverket
Drammensvejen 60
N-0241 Oslo
- Sverige: Riksførsakringsverket
S-103 51 Stockholm
- Færøerne: Almannastovan
Jónas Broncksgøta 27
Postrúm 196
FR-110 Tórshavn
- Grønland: Direktoratet for Sociale
Anliggender og Arbejdsmarked
Postbox 260
3900 Nuuk Grønland
Blanketter
165. Efter samråd mellem forbindelsesorganerne er der
udarbejdet blanketter af de nordiske lande på de enkelte landes sprog. Disse
blanketter skal kun anvendes i de situationer, hvor det drejer sig om
ansøgere, der ikke er eller har været erhvervsaktive. (Se bilag 1 om
blanketter).
Der er udarbejdet særlige blanketter til brug i omberegningssagerne. Disse
blanketter er udsendt som bilag til orientering af 1. september 1995 fra Den
Sociale Sikringsstyrelse om beregning af pensioner efter Den Nordiske
Konvention om Social Sikring.
BILAG 1
Blanketvejledning
Dette bilag indeholder en gennemgang af de blanketter, der anvendes i
forbindelse med behandling af en ansøgning om en social pension.
Der henvises til denne vejlednings kapitel 2.
E-blanketterne har en fuldstændig ensartet, trykt tekst på hvert af
EØS-landenes sprog. Når en blanket modtages på et fremmed sprog, kan teksten
altid læses ved hjælp af den blanket, som er udformet på modtagerens eget
sprog.
Den fælleseuropæiske blanketsamling og blanketterne kan købes hos J.H.
Schulz Information A/S, Herstedvang 10 - 12, 2620 Albertslund, telefon 43 63
23 00, lokal 275 eller 276.
E 202 Ansøgning om alderspension
E 203 Ansøgning om pension til efterladte
E 204 Ansøgning om invalidepension
E 205 Attest om forsikrings- og bopælsperioder
E 207 Oplysninger om den forsikredes beskæftigelsesperioder
E 210 Underretning om afgørelse truffet i en sag vedrørende ansøgning
E 211 Sammenfattende meddelelse om afgørelserne
E 212 Klageadgang samt fristerne for indgivelse af klage
E 213 Detaljeret lægeerklæring
Det er besluttet at begrænse anvendelsen af blanketter mellem de nordiske
lande til følgende blanketter for personer, som udelukkende er omfattet af
konventionen (dvs. ikke-erhvervsaktive nordiske statsborgere, som er bosatte
i Norden):
NE 200 Forespørgsel/Meddelelse om grundpension beregnet på grundlag af
fremtidige bopælsperioder/forventet tillægspension
N 202 Ansøgning om alderspension
N 203 Ansøgning om pension til efterladte
N 204 Ansøgning om invalidepension
N 205 Attest om forsikrings- og bopælsperioder
N 207 Oplysninger om den forsikredes beskæftigelsesperioder
N 211 Sammenfattende meddelelse om afgørelserne
N 212 Klageadgang samt fristerne for indgivelse af klage
Blanket NE 200 er en ny blanket, som er forenklet og tilpasset
oplysningsbehovet i de nordiske lande. Den skal også anvendes ved
gennemførelsen af EØS-aftalen. Blanketten anvendes ikke i Danmark.
De øvrige nævnte N-blanketter svarer i indholdet stort set til de
E-blanketter, som anvendes ved gennemførelsen af forordningen. Betegnelsen E
kan dog ikke anvendes til en personkreds, som har rettigheder ifølge
konventionen. Det er derfor denne serie N- blanketter er udarbejdet.
N-blanketterne bliver udsendt til kommunerne sammen med den fællesnordiske
vejledning.
Bemærkninger til de enkelte blanketter
NE 200
Blanketten anvendes enten som forespørgsel eller meddelelse om
grundpension, som er beregnet på grundlag af fremtidige bopælsperioder eller
om foreløbig beregning af tillægspension. Blanketten anvendes både for de
personer, der omfattes af konventionen og af EØS-aftalen.
E(N) 202, 203 og 204
Den aktuelle blanket
E(N) 202 vedrørende alderspension
E(N) 203 vedrørende pension til efterladte
E(N) 204 vedrørende invalidepension (førtidspension)
sendes af den behandlende institution (oftest institutionen i
bopælslandet) til den berørte institution i det EØS-land af hvis lovgivning
ansøgeren har været omfattet. Ansøgning om pension fra bopælslandet indgives
på den nationale blanket.
E(N) 205
Den nationale version af blanketten udfyldes af den behandlende/berørte
institution med oplysning om, i hvilke perioder den pågældende har været
bosat/erhvervsmæssigt beskæftiget i dette land. Den behandlende institution
sender blanketten sammen med enten E(N) 202, E(N) 203 eller E(N) 204.
E(N) 207
Blanketten udfyldes med oplysninger om de bopæls- og
beskæftigelsesperioder, som ansøgeren har i de berørte lande. Blanketten
sendes til alle berørte institutioner sammen med enten blanket E(N) 202, E(N)
203 eller E(N) 204.
E 210
Blanketten udfyldes af det berørte land og sendes til institutionen i
bopælslandet. I tilfælde af afslag på pension indeholder blanketten
begrundelsen for afslaget. Ved tilkendelse af pension indeholder blanketten
størrelsen af den tilkendte pension på berettigelsestidspunktet. Blanketten
ledsages altid af en klage-vejledning E(N) 212.
E(N) 211
De nationale afgørelser sendes til den behandlende institution, som
udfærdiger en sammenfattende meddelelse af samtlige afgørelser på blanket
E(N) 211. Blanket E(N) 211 med de respektive landes klagevejledninger sendes
derefter sammen med blanket E(N) 212 til ansøgeren.
E(N) 212
Klagevejledning, som altid skal vedlægges blanketterne E 210 og E(N) 211.
Indeholder oplysninger om klagefrister og navn og adresse på de myndigheder,
hvortil klager skal indgives i de enkelte lande.
E 213
Den detaljerede lægeerklæring bruges ved ansøgninger om invalidepension
(førtidspension). Andre EØS-lande kan bede om, at lægelige oplysninger
meddeles på blanket E 213 eller fx om, at en speciallæge-erklæring udfærdiges
på denne blanket.
BILAG 2
Pjecer, vejledninger m.v. om pension udgivet af Den Sociale
Sikringsstyrelse
Dansk pension i udlandet - januar 1996
Udenlandsk pension i Danmark - forventes udgivet i 1997
Orientering til pensionister i udlandet 1996
Orientering til pensionister i udlandet 1997
BILAG 3
Den særlige pensionsberegning efter art. 46b - 46c i 1408/71
Art. 46a - 46c, i kap. 3 i 1408/71
I art. 46a - 46c er der fastsat bestemmelser, der har til formål at
regulere anvendelsen af de nationale regler om forbud mod dobbeltydelser, som
det efter art. 12, stk. 2 i 1408/71 er tilladt at anvende (der henvises til
dette kapitels pkt. 52), når en pension beregnes efter national lovgivning.
Det er vigtigt i den forbindelse at skelne imellem ydelser af samme art og
ydelser af forskellig art.
I art. 46a er der fastsat en definition af ydelser af samme art og ydelser
af forskellig art. Art. 46a stk. 1 indeholder en definition af sammenfald af
ydelser af samme art og art. 46a stk. 2 indeholder en definition af
sammenfald af ydelser af forskellig art:
stk. 1. Ved sammenfald af ydelser af samme art for-stås
ydelser ved invaliditet, alderdom og til efterladte, som beregnes eller
udredes på grundlag af forsikrings- og/eller bopælsperioder, der er
tilbagelagt af en og samme person.
(I bilag VI til 1408/71 under afsnit B pkt. 9 har Danmark meddelt at:
»såfremt en person, der oppebærer en dansk alders-pension eller
eventuelt førtidspension, ligeledes har ret til en efterladtepension fra et
andet EØS-land, anses disse pensioner ved anvendelsen af dansk lovgivning for
at være ydelser af samme art i den i forordningens art. 46a, stk.1,
omhandlede forstand, forudsat at den pågældende, hvis forsikrings- eller
bopælsperioder danner grundlag for beregningen af efterladtepensionen, har
tilbagelagt bopælsperioder i Danmark.«)
stk. 2. Ved sammenfald af ydelser af forskellig art
forstås sammenfald af ydelser, der ikke kan betragtes som ydelser af samme
art i den under stk. 1. nævnte forstand.
Art. 46a, stk. 3 er en generel bestemmelse, hvis indhold har til formål at
regulere et EØS-lands muligheder for at anvende bestemmelser i den nationale
lovgivning, der vedrører nedsættelse, midlertidig inddragelse eller bortfald
af ydelser ved invaliditet, alderdom eller til efterladte, når der samtidig
er ret til en ydelse fra et andet EØS-land. Hvis et EØS-lands lovgivning
indeholder bestemmelser om, at en ydelse ved invaliditet, alderdom eller til
efterladte skal nedsættes (indtægtsreguleres), stilles i bero eller
bortfalde, når der samtidig består ret til en ydelse af samme art eller
består ret til en anden ydelse eller andre indtægter, skal disse bestemmelser
være i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i art. 46 stk. 3 under
litra a) - d). Disse regler er nærmere:
1. Der skal være hjemmel i den nationale lovgivning
til at medregne ydelser eller indtægter opnået i udlandet. Litra a).
Betingelse for at anvende bestemmelser i et EØS-lands lovgivning om, at en
pensionsydelse skal nedsættes, stilles i bero eller bortfalde
(indtægtsregulering), når modtageren samtidig får udbetalt andre sociale
ydelser eller har andre indtægter af enhver art, på ydelser der samtidig er
erhvervet ret til efter lovgivningen i et andet EØS-land og indtægter
modtaget på et andet EØS-lands område er, at der i den nationale lovgivning
er en klar hjemmel hertil. Den nationale lovgivning skal indeholde
bestemmelser, der klart fastslår medregning af ydelser eller indtægter, der
er opnået i udlandet.
2. De beløb, der således kan medregnes, skal medregnes
inden fradrag af skat, sociale sikringsbidrag og andre individuelle
indeholdelser. Litra b).
3. Der må ikke medtages beløb, som udbetales af et
andet EØS-land på grundlag af en frivillig eller fortsat frivillig
forsikring. Litra c).
Uanset, at der er hjemmel i et EØS-lands lovgivning til at medregne
ydelser eller indtægter opnået i udlandet, må der ikke medregnes
ydelsesbeløb, hvortil der er erhvervet ret efter lovgivningen i et andet
EØS-land og som udredes på grundlag af en frivillig eller en fortsat
frivillig forsikring.
4. Pensionen må højst nedsættes, stilles i bero eller
bortfalde med et beløb, der svarer til den ydelse eller de indtægter, der er
erhvervet i et andet EØS-land. Litra d).
Litra d) i art. 46a, stk. 3 finder dog ikke anvendelse på pensioner, der
fastsættes efter dansk lovgivning. Dette er meddelt i bilag VI, rubrik B til
1408/71 under pkt. 7. Baggrunden herfor er, at ved anvendelse af den
beregningsmetode, som er fastsat i pensionsloven, vil ydelserne eller
indtægterne fra andre stater blive medregnet proratarisk svarende til
bopælstiden i Danmark.
Art. 46b indeholder de særlige bestemmelser om sammenfald af ydelser af
samme art, der udbetales efter lovgivningen i to eller flere EØS-lande.
Bestemmelsen i stk. 1 indeholder en undtagelse fra art. 12, stk. 2, idet de
nationale regler om forbud mod dobbeltydelser ikke kan anvendes på en pension
fra et andet EØS- land, når pensionen er beregnet efter art. 46, stk. 2, i
1408/71.
I art. 46b, stk. 2 findes en regel om, at pensioner fra et andet EØS-land,
når de er beregnet efter national lovgivning i medfør af art. 46, stk. 1, kan
nedsættes etc. i visse tilfælde for at undgå urimelige dobbeltydelser. Reglen
er meget snæver og anvendes kun på pensioner, der er fastsat uden hensyn til
forsikrings- eller bopælsperioder, eller som indeholder fiktive perioder.
Det er reglerne i art. 46b, stk. 2, litra a) og b), der finder anvendelse
ved beregning af de særlige former for dansk pension, der er fastsat uden
hensyn til bopælsperioder, eller som indeholder fiktive perioder, jf. foran
pkt. 65 om folkepension efter den gamle ti-årsregel og førtidspension fastsat
før den 1. oktober 1984. Disse pensioner vil i løbet af nogle år forsvinde,
og art. 46b finder ikke anvendelse på de almindelige danske social pensioner.
Art. 46c indeholder særlige bestemmelser om, hvordan en pension skal
beregnes i de tilfælde, hvor to eller flere EØS-lande samtidig anvender
bestemmelser om, at en pension skal nedsættes, stilles i bero eller
bortfalde, når modtageren samtidig har andre ydelser eller indtægter. I bilag
VI til forordning 1408/71 rubrik B, pkt. 7 er det meddelt, at art. 46c, stk.
1 og 3, ikke finder anvendelse på pensioner, der fastsættes efter dansk
lovgivning. Den beregningsmetode, der anvendes i pensionsloven, giver et
gunstigere resultat for pensionsmodtageren, end den beregningsmetode, der
anvises i art. 46c.
BILAG 4
Oversigt over kontaktorganer
Belgien Institut National d'Assurance
Maladie-Invalidite
Service Generaux
Avenue de Tervuren 211
B-1150 Bruxelles
Office National des Pensions
Bureau des Conventions
Internationales
Tour du Midi
B-1060 Bruxelles
England Department of Social Security
Pensions and Overseas
Benefits Directorate
Tyneview Park
Whitley Road, Benton
Newcastle upon Tyne
GB-NE98 1BA
Gibraltar Department of Labour and
Social Security
23, John Mackintosh Square
Gibraltar
Nordirland Department of Health
and Social Services
Overseas Branch
8-14 Callender Street
Lindsay House
Belfast BT1 5DP
Nordirland
Finland Kansanelakelaitos
Folkpensionsanstalten
Nordenskiøldinkatu 12
FIN-00250 Helsinki
Frankrig Office National d'Assurance
Vieillesse des Travailleurs Salaries
110-112, rue de Flandre
F-75951 Paris Cedex 19
Caisse Nationale de l'Assurance
Maladie des Travailleurs Salaries
17-19, rue de Flandre
F-75935 Paris Cedex 19
Grækenland Idryma Koinonikon Asfaliseon
8, rue Ag. Constantinou
G-102 41 Athen
Naytikon Apomaxikon Tameion
Ethnikis Antistaseos 1
G-Piræus
Holland Nieuwe Algemene Bedrijfsvereniging
Gemenschappelijk
Administratiekantoor
Postbus 800
1180 AV Amstelveen
Sociale Verzekeringsbank
INTERNATIONAL OFFICE
P.O. Box 7105
NL-1107 JC Amsterdam
Irland Department of Social Welfare
Pensions
Store Street
IRL-Dublin 1
Island Tryggingastofnun ríkisins
Laugavegur 114
IS-150 Reykjavík
Italien Istituto Nazionale della Previdenza
Sociale
Direzione Generale
Via Ciro it Grande
I- Roma 21-EUR
Liechtenstein Liechtensteinische Alters-, Hinter-
lassenen- und Invalidenversicherung
FL-Vaduz
Luxembourg Etablissement d'Assurance contre
la Vieillesse et l'Invalidite
125, route d'Esch
L-2977 Luxembourg
Caisse de Pension
des Employes Prives
Luxembourg
Norge Rikstrygdeverket
Drammensvejen 60
N-0241 Oslo
Portugal Secretaria de Estado
Da Segurança Social
Centro Nacional de Pens'es
Campo Grande, 6
Apartado 5 020
P-1771 Lisboa Codex
Spanien Instituto Nacional de la
Seguridad Social
Padre Damián 4
E-28036 Madrid 16
Instituto Social de la Marina (I.S.M.)
»les Cervicios Centrales«
Calle Genova, no. 24
E-28004 Madrid
Sverige Stockholms lans
allmanna førsakringskassa
Utenlandsavdelingen
S-105 11 Stockholm
Tyskland Bundesversicherungsanstalt
fur Angestellte
Postfach
D-10704 Berlin
Landesversicherungsanstalt
Schleswig-Holstein
Kronsforder Allee 2-6
D-23544 Lubeck
Seekasse
Postfach 11 04 89
D-20404 Hamburg
Bundesknappschaft
Postfach 10 21 50
D-44781 Bochum
Østrig Pensionsversicherungsanstalt
der Arbeiter
Rossauer Lande 3
A-1092 Wien
Pensionsversicherungsanstalt
der Angestellten
Friedrich-Hillegeist-Strasse 1
A-1021 Wien
Stikordsregister
A
Afgørelse 123, 136
Afledede rettigheder 32
Ansøgning 98, 105, 109, 132
Arbejdsmarkedets tillægspension 12, 146
Arbejdstagere 6, 26, 66
B
Behandlende institution 118, 132
Beregning af pension 23
Beregningsmetode 83
Berørte EØS-lande 118, 127
Berørte institution 122
Betingelser 22, 25
Bistandsloven 45
Blanketter 94, 165
Bonus 151
Bonuspension, ATP 153
Bopæl i Danmark 36
Bopælsbestemmelser 35
Bopælskommunen 96, 108, 110, 125, 128, 161
Bopælsstedets institutioner 92
Bopælstid 53, 77, 89
C
Cirkulærer 13
D
Den Administrative Kommission 2
Dobbeltbeskatningsoverenskomster 152
Dobbeltydelser 72
Dødsfald 129
E
EF-domstolen 2, 13, 43, 54, 79
EF-forordning 1408/71 1
EF-forordning 574/72 1
EFTA-lande 4
Efterladte 6, 32
Efterladte, ATP 153
Efterladtepension 33, 116, 129
Efterlevende 16, 33
Efterlevende ægtefæller 33
Egenpension, ATP 153
Eksportabilitetsprincippet 152
EØS-aftalen 4, 50, 52
F
Familiemedlemmer 6, 29, 44, 60
Færøerne 47, 157, 164
Finland 157, 164
Flytter 130
Folkepension 10, 33, 71, 82
Forbindelsesorganer 164
Førtidspension 10, 33, 71, 82, 115
Fuld arbejdsløshed 58
G
Gensidig bistand 91, 163
Geografisk anvendelsesområde 6
Grænsearbejdere 15, 57
Grønland 47, 164
H
Hjemmel 140
I
Indfødsret 27, 48
Indtægtsgrundlaget 101, 113
Indtægtsoplysninger 136
Indtægtsregulering 78, 90
International organisation 54
Invalidepension 116
Invaliditet 120
Invaliditetsydelse 33, 71, 82
Island 157, 164
K
Klage 103
Klagefrist 127
Klagevejledning 110
Kompetent institution 133
Kompetent myndighed 92
Kontaktorgan 93
Kontanthjælp 140
L
Lægeerklæring 100, 135
Ligebehandling 25, 39
Ligebehandlingsprincip 42, 147
Løbende pensionsydelse 126
Løsarbejdere 147
Lov om social pension 10
Lovvalgsbestemmelser 20, 41
M
Mindstebopælskrav 70, 119
Mindstebopælstid 61
Modregning 125, 138
N
Naturalydelser 104, 162
Nordisk Konvention om Social Sikring 155
Norge 157, 164
O
Omberegning 112, 160
Omfattet af ATP 147
Optjeningstid 39, 65, 89, 101, 112
Optjeningstid over 1 år 70
Optjeningstid under 1 år 67
Orlovshavere i udlandet 45
Orlovsydelse 45
Oversættelse 142
Overtagelse af pensionsudbetaling 130
P
Pensionsberegning 101
Pensionsefterbetaling 125, 137
Pensionsloven 21, 62, 76, 84, 95, 113, 135, 140
Pensionsmeddelse 102
Periodisk arbejdsløse 57
Personkreds, ATP-loven 147
Personkreds 6, 25
Personlige tillæg 95, 139
Praktiske gennemførelse af 1408/71 91
R
Refusionskrav 125, 137
S
Sagligt anvendelsesområde 7
Sammenlægning 61, 64, 70
Særlige aftaler 59
Sæsonarbejdere 15
Schweiz 4
Selvstændige erhvervsdrivende 6, 26, 66
SM-er 13
Speciallæge 122
Sverige 157, 164
Sygehjælp 104
U
Udbetaling af ATP 152
Udenlandske lønmodtagere 146
V
Vejledninger 13
Y
Ydelser af samme art 72
Æ
Ægtefæller 16, 31, 33, 44
Ægtefælleydelse 153
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- AFGØRELSE Nr. 202 af 17. marts 2005 om de blanketter, der skal benyttes ved anvendelsen af Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 og (EØF) nr. 574/72 (E 001, E 101, E 102, E 103, E 104, E 106, E 107, E 108, E 109, E 112, E 115, E 116, E 117, E 118, E 120, E 121, E 123, E 124, E 125, E 126 og E 127) (Teksten er relevant for EØS og for EF/CH-aftalen) (2006/203/EF) EU-lovgivning · 17. marts 2005
- AFGØRELSE Nr. 198 af 23. marts 2004 om udskiftning og ophævelse af de blanketter, der skal benyttes ved anvendelsen af Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 og (EØF) nr. 574/72 (E 110, E 111, E 111 B, E 113, E 114, E 119, E 128 og E 128 B) (Teksten er relevant for EØS og for EF/CH-aftalen) (2004/562/EF) EU-lovgivning · 23. marts 2004
- Vejledning af april 1997 om EF-regler om social sikring Hæfte 6 Ydelser ved arbejdsløshed Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen Retsinformation · 1. oktober 1997
- Rådets forordning (EF) nr. 1399/1999 af 29. april 1999 om ændring af forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, og af forordning (EØF) nr. 574/92 om regler til gennemførelse af forordning (EØF) nr. 1408/71 EU-lovgivning · 29. april 1999
- Ankestyrelsens principafgørelse D-5-04 om kompetence - flytning - EØS - påbegyndt sag om førtidspension - dagpenge Retsinformation · 11. juli 2013
- 97/533/EF: Afgørelse nr. 164 af 27. november 1996 om de blanketter, der skal benyttes ved anvendelsen af Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 og (EØF) nr. 574/72 (E 101 og E 102) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 27. november 1996