Spring til indhold

Retsinformation

Vejledning af april 1997 om EF-regler om social sikring Hæfte 4 Pensioner Social pension og ATP Den Sociale Sikringsstyrelse

Gældende VEJ nr 19110 af 30/04/1997VejledningBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet1. oktober 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vejledning af april 1997 om EF-regler om social

sikring Hæfte 4 Pensioner Social pension og ATP Den Sociale Sikringsstyrelse

Forord

I juli 1993 udsendte Socialministeriet, Sundhedsministeriet,

Arbejdsskadestyrelsen, Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen og

Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) »Vejledning om EF-regler om social

sikring, Hæfte 1-7«.

EF-reglerne og dansk lovgivning er siden ændret, hvorfor der nu udsendes

en revideret vejledning. Målgruppen for denne vejledning er ikke blot de

(amts)kommunale forvaltninger, men alle personer som yder rådgivning om

borgeres sociale sikringsrettigheder inden for EØS-området.

Aftalen mellem EF og EFTA-landene Norge, Sverige, Finland, Island og

Østrig om det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, den såkaldte

EØS-aftale, trådte i kraft den 1. januar 1994. Aftalen gælder fra 1. maj 1995

desuden for Liechtenstein. Herefter skal de EF-regler, som koordinerer

anvendelsen af lovgivningen om social sikring i de forskellige lande,

anvendes inden for hele EØS-området.

Kendskab til EF-reglerne er af betydning ved administrationen af dansk

lovgivning, når der opstår spørgsmål om rettigheder for arbejdstagere,

selv-stændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der har bopæl eller

beskæftigelse i EØS.

EF-reglerne findes i forordning (EØF) 1408/71 om anvendelse af de sociale

sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres

familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet. Regler om den praktiske

gennemførelse af forordning 1408/71 findes i forordning (EØF) 574/72.

Vejledningen består fortsat af syv hæfter, der er udarbejdet af Den

Sociale Sikringsstyrelse, Sundhedsministeriet, Arbejdsskadestyrelsen,

Direktoratet for Ar- bejdsløshedsforsikringen og Arbejdsmarkedets

Tillægspension (ATP).

April 1997

Læs alt

Indledning

Dette hæfte indeholder vejledende bemærkninger til EF-reglerne på

pensionsområdet. I kapitel 1 gennemgås retsgrundlaget. I kapitel 2 gennemgås

reglerne for social pension. Kapitel 3 er udarbejdet af Arbejdsmarkedets

Tillægspension og indeholder en gennemgang af reglerne for Arbejdsmarkedets

Tillægspension (ATP). Kapitel 4 indeholder en kort gennemgang af

pensionsreglerne i Nordisk Konvention om Social Sikring.

Dette hæfte om pension bør læses i sammenhæng med hæfte 1.

I hæfte 1 findes en generel introduktion til EF-reglerne, herunder en

generel gennemgang af EF-forordningerne 1408/71 og 574/72, deres opbygning,

indhold og definitioner. I hæfte 1 findes desuden en gennemgang af

lovvalgsreglerne.

EF-reglerne i forordningerne 1408/71 og 574/72 på pensionsområdet er ikke

enkle og let læselige regler. Gennemgangen i dette hæfte vil derfor også bære

præg heraf.

Indholdsfortegnelse

KAPITEL 1 RETSGRUNDLAG

AFSNIT 1 INDLEDNING

1 - 3 EF-forordningerne

4 EØS-aftalen

AFSNIT 2 ANVENDELSESOMRÅDE

5 Social sikring

6 Personkreds og geografisk anvendelsesområde

7 - 8 Sagligt anvendelsesområde

AFSNIT 3 DANSK LOVGIVNING

9 Erklæring om dansk lovgivning

10 - 11 Lov om social pension

12 Lov om ATP

13 Nationale foranstaltninger

AFSNIT 4 SÆRREGLER

14 Særlige regler for visse persongrupper

15 Grænsearbejdere og sæsonarbejdere

16 - 17 Efterlevende ægtefæller

AFSNIT 5 LOVVALG

18 - 20 Lovvalgsreglerne i artikel 13 - 17 i 1408/71

KAPITEL 2 SOCIAL PENSION

A. INDLEDNING

21 - 24

B. BETINGELSER FOR RET TIL DANSK PENSION

AFSNIT 1 PERSONKREDS

25 - 26 Ligebehandling

27 - 28 Ophævelse af kravet om dansk indfødsret

29 - 31 Familiemedlemmer

32 - 34 Efterladte

AFSNIT 2 OPHÆVELSE AF BOPÆLSBESTEMMELSER

35 - 38

AFSNIT 3 OPTJENING

39 - 43 Optjeningsperioder og ligebehandling

44 Familiemedlemmer

45 - 46 Orlovshavere i udlandet

47 - 50 Færøerne og Grønland

51 - 53 Nordiske tider

54 - 56 Arbejde i international organisation

57 - 58 Grænsearbejdere

59 - 60 Særlige aftaler

AFSNIT 4 MINDSTEBOPÆLSKRAV

61 - 64 Sammenlægning af forsikrings- eller bopælsperioder

65 Anvendelsen af sammenlægningsbestemmelserne på dansk lovgivning

66 Arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende

67 - 69 Optjeningstid under 1 år

70 Optjeningstid over 1 år

C. PENSIONBEREGNING

AFSNIT 5 INDLEDNING

71 - 75 Forbud mod dobbeltydelser i artikel 12 i 1408/71

AFSNIT 6 PERSONER DER UDELUKKENDE HAR VÆRET

OMFATTET AF DANSK LOVGIVNING

76 Fastsættelse af pensionen

77 Opgørelse af bopælstid

78 Indtægtsregulering

AFSNIT 7 PERSONER DER HAR VÆRET OMFATTET AF LOVGIVNINGEN I TO ELLER FLERE

EØS-LANDE

79 - 82 Særlige bestemmelser for fastsættelse af pension

83 - 86 Den særlige beregningsmetode

87 - 88 Fastsættelse af dansk pension

89 Opgørelse af bopælstid

90 Indtægtsregulering

D. SAGSBEHANDLINGEN

AFSNIT 8 INDLEDNING

91 - 93 Regler om den praktiske gennemførelse af 1408/71

94 Blanketter til brug for sagsbehandlingen

95 - 97 Varetagelse af administrationen af lov om social pension

AFSNIT 9 PERSONER, DER UDELUKKENDE HAR VÆRET OMFATTET AF DANSK LOVGIVNING

98 Indgivelse af ansøgning

99 - 100 Behandling af pensionsansøgningen

101 Pensionsberegningen

102 Pensionsmeddelelse og udbetaling

103 Indgivelse af klage

104 Andre ydelser

AFSNIT 10 PERSONER, DER HAR VÆRET OMFATTET AF DANSK LOVGIVNING OG

LOVGIVNINGEN I ET ELLER FLERE EØS-LANDE

105 - 108 Indgivelse af ansøgning

I. BOPÆL I DANMARK

109 Indgivelse af ansøgning

110 - 115 Behandling af ansøgning om dansk pension

116 - 119 Behandling af ansøgning om pension fra øvrige EØS- lande

120 - 122 Behandling af ansøgning om pension ved invaliditet

122 - 124 Afgørelse truffet af de berørte EØS-lande

125 - 126 Udbetaling af pension og pensionsefterbetaling

127 Sammenfattende meddelelse

128 - 130 Kommunens forpligtelser i øvrigt

II. BOPÆL I ET ANDET EØS-LAND

131 Indledning

132 - 135 Indgivelse og behandling af ansøgning

136 Afgørelse af dansk pension

137 Udbetaling af pension og pensionsefterbetaling

AFSNIT 11 MODREGNING

138 - 141

AFSNIT 12 OVERSÆTTELSE

142 - 145

KAPITEL 3 ATP

146 Arbejdsmarkedets Tillægspension

147 Personkreds, ATP-lovens kap, II

148 ATP-ordningens finansiering, ATP-lovens §15

149 Ydelserne

150 Egenpension, ATP-lovens kap III

151 Bonus

152 Udbetaling

153 Ydelser til efterladte, ATP-lovens kap IV

154 Pensionsberegning i de tilfælde, hvor ATP-medlemmet også har været

beskæftiget i et andet EF land

KAPITEL 4 NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING

155 - 157 Social sikring

158 Optjening

159 Udbetaling

160 Omberegning af pensioner

161 Administration

162 Andre ydelser

163 Gensidig administrativ bistand

164 Nordiske forbindelsesorganer

165 Blanketter

BILAG

Bilag 1 Oversigt over blanketter

Bilag 2 Oversigt over pjecer m.v. udgivet af Den Sociale Sikringsstyrelse

Bilag 3 Den særlige pensionsberegning efter artikel 46a-c i forordning

1408/71

Bilag 4 Oversigt over kontaktorganer

Stikordsregister

Kapitel 1. Retsgrundlag

AFSNIT 1

INDLEDNING

EF-forordningerne

1. EF-forordning 1408/71 i det følgende kaldet 1408/71

indeholder bestemmelser om anvendelse af de sociale sikringsordninger på

personer, der flytter inden for Fællesskabet. EF-forordning 574/72 i det

følgende kaldet 574/72 indeholder bestemmelser om gennemførelsen heraf.

2. 1408/71 og 574/72 er siden Danmarks medlemsskab af

EF i 1973 blevet ændret adskillige gange. I hæfte 1 findes en samlet oversigt

over ændringer af 1408/71 og 574/72. EF-domstolen har afsagt adskillige

domme, der fortolker de enkelte bestemmelser i forordningen. En samlet

oversigt over domme findes i »Judgments of the Court of Justice of the

European Communities related to social security for migrant workers«,

der er udgivet af Europa Kommissionen i 1995. Domssamlingen kan købes hos

J.H.Schultz Information A/S. Den Administrative Kommission har truffet

afgørelser, der fortolker de enkelte bestemmelser i 1408/71 og 574/72. I

dette hæfte om pension vil de domme og afgørelser, der er relevante for

behandlingen af en pensionssag blive nævnt.

3. En generel gennemgang af EF-forordningernes

opbygning, indhold samt definitioner findes i vejledningens hæfte 1.

4. EØS-aftalen

EU har med virkning fra den 1. januar 1994 indgået en aftale med

EFTA-landene om dannelse af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde

(EØS-aftalen af 2. maj 1992). Liechtenstein tiltrådte dog først aftalen den

1. maj 1995. Efter EØS-aftalen vil forordningen finde direkte anvendelse i de

berørte EFTA-lande og for disse landes statsborgere, når de har bopæl, ophold

eller beskæftigelse i EU-medlems-lande eller i andre EFTA-lande.

EØS-aftalen omfatter EFTA-landene Norge, Island og Liechtenstein. Sverige,

Finland og Østrig blev omfattet af EØS-aftalen den 1. januar 1994 og blev

fuldgyldige medlemmer af EU den 1. januar 1995.

Forordningens regler finder ikke anvendelse i forhold til EFTA- landet

Schweiz og for schweiziske statsborgere.

AFSNIT 2

ANVENDELSESOMRÅDE

Social sikring

5. Bestemmelserne i 1408/71 skal sikre, at de

personer, der er omfattet af forordningens personkreds, ikke mister allerede

erhvervede rettigheder ved flytning fra et EØS-land til et andet.

Bestemmelserne i 1408/71 skal ligeledes sikre, at forsikrings- eller

bopælsperioder tilbagelagt i et EØS-land medregnes ved erhvervelse, bevarelse

eller generhvervelse af ret til ydelser i et andet EØS-land.

Personkreds og geografisk anvendelsesområde

6. I art. 2 i 1408/71 fastsættes den kreds af

personer, for hvilke forordningen finder anvendelse. Det følger af art. 29

med tilhørende bilag VI i Aftalen om Det Europæiske Økonomiske

Samarbejdsområde (EØS-aftalen af 2. maj 1992), at udtrykket

»medlemsstat« også betyder EFTA-landene Norge, Island og Liech-

tenstein, når forordningens regler anvendes. Forordningens bestemmelser

finder anvendelse på arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, som er

statsborgere i et EØS-land eller er statsløse eller flygtninge, når de har

bopæl på et EØS-lands område og er eller har været omfattet af et EØS-lands

lovgivning. Ligeledes anvendes forordningens bestemmelser på familiemedlemmer

og efterladte til arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende.

I hæfte 1 findes en udførlig gennemgang af forordningens personkreds,

herunder hvorledes begreberne arbejdstager og selvstændig erhvervsdrivende

defineres efter dansk ret (Bilag I, pkt. B.1 til 1408/71). I hæfte 1 findes

tillige en udførlig liste over hvilke lande, områder og oversøiske

territorier, der er omfattet af 1408/71.

Sagligt anvendelsesområde

7. I art. 4 i 1408/71 er det nærmere fastsat, hvilke

sociale sikringsgrene forordningen finder anvendelse på. Forordningen finder

således anvendelse på enhver lovgivning, der vedrører:

a) ydelser i anledning af sygdom og moderskab

b) ydelser ved invaliditet, herunder ydelser, der tager sigte på at

bevare eller forbedre erhvervsevnen

c) ydelser ved alderdom

d) ydelser til efterladte

e) ydelser i anledning af arbejdsulykker og erhvervssygdomme

f) ydelser ved dødsfald

g) ydelser ved arbejdsløshed

h) familieydelser

I art. 1, j) i 1408/71 defineres udtrykket »lovgivning« som alle

i et EØS-land bestående og fremtidige love, administrative forskrifter,

vedtægtsmæssige bestemmelser og alle andre gennemførelsesregler vedrørende de

ovenfor nævnte sikringsgrene. Bestemmelser i kollektive overenskomster anses

ikke for lovgivning i forordningens forstand.

8. Der findes i denne vejledning et hæfte til hver af

de enkelte sikringsgrene. Der henvises til oversigten i hæfte 1. I dette

hæfte gennemgås ydelser ved invaliditet og alderdom samt ydelser til

efterladte. I det omfang, det vil være nødvendigt for fuldstændighedens skyld

at omtale øvrige sikringsområder, vil det ske med henvisning til det hæfte i

vejledningen, som beskriver det enkelte sikringsområde.

AFSNIT 3

DANSK LOVGIVNING

Erklæring om dansk lovgivning

9. Hvert EØS-land skal afgive erklæring om hvilken

lovgivning, der finder anvendelse inden for de enkelte sikringsgrene efter

art. 5 i 1408/71.

Lov om social pension

10. Danmark har afgivet erklæring om, at lov nr. 521

af 16. juni 1994 om social pension finder anvendelse, når det drejer sig om:

- Ydelser ved invaliditet, (førtidspension og invaliditetsydelse)

- Ydelser ved alderdom (folkepension).

11. Lov om social pension indeholder ikke regler om

ydelser til efterladte, men Danmark har i bilag VI til 1408/71 angivet

særregler for anvendelsen af dansk lovgivning om social pension på særlige

grupper af efterladte. Disse særregler omtales nærmere i dette kapitels

afsnit 4.

Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

12. Pensionsydelser omfatter desuden Lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension, der nærmere gennemgås under kap. 3.

Nationale foranstaltninger

13. EF-domstolen har i sag nr. 87/76 udtalt, at på

baggrund af den meget vide definition af udtrykket »lovgivning« i

art. 1, j) i 1408/71 som omfattende alle typer ved lov eller administrativt

eller vedtægtsmæssigt fastsatte foranstaltninger, må fortolkes således, at

det omfatter alle retningslinier givet af en medlemsstats forvaltning. For

Danmarks vedkommende betyder det, at også cirkulærer, vejledninger, SM-er

osv. på pensionsområdet er omfattet af forordningens anvendelsesområde.

AFSNIT 4

SÆRREGLER

Særlige regler for visse persongrupper

14. Danmark har i bilag VI til 1408/71 under rubrik B

angivet særregler for anvendelsen af dansk lovgivning om social pension:

Grænse- og sæsonarbejdere

15. I pkt. 5 i bilag VI er angivet særregler for

grænsearbejdere og sæsonarbejdere. Definitionen af en grænsearbejder og en

sæsonarbejder findes i hæfte 1. For disse personer gælder, at de perioder,

hvor de pågældende har været beskæftiget på dansk område, anses som

bopælsperioder i forhold til dansk lovgivning, selvom de har bopæl i et andet

EØS-land. Ligeledes anses perioder, hvor en grænsearbejder eller

sæsonarbejder er udstationeret eller præsterer tjenesteydelse i et andet

EØS-land end Danmark, som bopælsperioder, selvom de har bopæl i et andet

EØS-land. Lovvalgsbestemmelserne herunder bestemmelserne om udstationering er

nærmere gennemgået i hæfte 1.

Efterlevende ægtefæller

16. Under pkt. 3 i bilag VI er angivet særregler for

efterlevende ægtefæller. Efterlevende ægtefæller til en grænsearbejder eller

sæsonarbejder, der har danske optjeningstider, har under visse betingelser en

afledet ret til dansk pension. Dette gælder, selvom de efterlevende

ægtefæller har haft bopæl i Danmark før, efter, og/eller delvist under den

»afledte optjeningsperiode« og har erhvervet en selvstændig ret til

dansk pension. De afledte perioder skal alligevel (delvist) medregnes som

tilbagelagt af den efterlevende. Det samme gælder for efterlevende ægtefæller

til en arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, der har haft

optjeningstider i Danmark før 1. januar 1984.

17. Betingelserne for disse personers afledede ret til

dansk pension er følgende:

- at ægtefællerne i optjeningsperioden var gift med hinanden

- at ægtefællerne i denne optjeningsperiode ikke var separeret eller

levede faktisk adskilt på grund af uoverensstemmelser

- at den efterlevende ægtefælle i optjeningsperioden boede i et andet

EØS-land. Hvis optjeningsperioden falder sammen med perioder, i hvilke den

efterlevende ægtefælle selv optjente pensionsret efter en tvungen ordning i

et andet EØS-land, eller med perioder, i hvilke den efterlevende ægtefælle

modtog pension fra et andet EØS-land, fragår sådanne perioder i

optjeningstiden. Dog regnes disse perioder med, hvis det årlige pensionsbeløb

ikke overstiger halvdelen af den sociale pensions grundbeløb.

Er disse betingelser opfyldt anses optjeningsperioderne som tilbagelagt af

den efterlevende ægtefælle.

AFSNIT 5

LOVVALG

18. Formålet med 1408/71 er at koordinere EØS-landenes

sociale sikringsordninger på en sådan måde, at princippet om den frie

bevægelighed for personer sikres. Bestemmelserne i 1408/71 har ikke til

formål at indføre en fælles socialsikringsordning gældende for hele Unionen,

men alene at tilvejebringe en samordning af EØS-landenes lovgivning om social

sikring.

19. Det er bestemmelserne i art. 13 - 17 i 1408/71,

der afgør, hvilket EØS-lands lovgivning om social sikring en lønmodtager

eller selvstændig erhvervsdrivende skal være omfattet af. I hæfte 1 findes en

udførlig gennemgang af lovvalgsbestemmelserne. Som hovedregel er lønmodtagere

og selvstændige erhvervdrivende efter bestemmelsen i art. 13 i 1408/71, kun

omfattet af lovgivningen i et EØS-land. Det vil sige, at en sådan person ikke

samtidig kan være omfattet af flere EØS-landes lovgivning med hensyn til

optjening af pensionsret som følge af beskæftigelse (pligtforsikret).

20. Lovvalgsbestemmelserne i art. 13 - 17 afgør, i

hvilke situationer og perioder der optjenes dansk pensionsret og har speciel

betydning i de tilfælde, hvor en lønmodtager eller selvstændig

erhvervsdrivende har været omfattet af dansk lovgivning om social sikring

uden samtidig at have haft bopæl i Danmark. Hvorvidt en lønmodtager eller

selvstændig erhvervsdrivende har erhvervet ret til en dansk ydelse, afgøres

efter bestemmelserne i den danske lovgivning, hvorefter ydelserne udredes,

sammenholdt med bestemmelserne i 1408/71. Der henvises til de øvrige hæfter

om social sikring.

Kapitel 2. Social pension

A. INDLEDNING

21. Som omtalt i kap. 1, afsnit 5 om lovvalg er det

det enkelte EØS-lands lovgivning, der afgør, hvorvidt en ydelse kan

tilkendes. Bestemmelserne i 1408/71 er koordineringsbestemmelser, der gør det

muligt at sikre, at personer, der benytter sig af retten til fri bevægelighed

over grænserne, bliver omfattet af de sociale sikringsordninger, som gælder i

de enkelte EØS-lande. Det er lovgivningen i det enkelte land, der afgør,

hvorvidt betingelserne for tilkendelse af ydelser er opfyldt. Betingelserne

for tilkendelse af en dansk pensionsydelse afgøres i overensstemmelse med

reglerne i pensionsloven.

22. Før der er erhvervet ret til dansk pension skal en

række betingelser være opfyldt. Disse betingelser skal koordineres med

bestemmelserne i 1408/71. I dette kapitels pkt. 25 - 70 gennemgås

betingelserne for ret til dansk pension.

23. 1408/71 indeholder også bestemmelser om

pensionsberegningen. Der gælder særlige regler i afsnit III, kap. 2 og kap. 3

i 1408/71 for beregning af pension, når pensionsmodtageren har været omfattet

af lovgivningen i flere EØS-lande. Pensionsberegningen gennemgås i dette

kapitels pkt. 71 - 90.

24. Reglerne om den praktiske gennemførelse af

bestemmelserne i 1408/71 findes i 574/72. Sagsbehandlingen herunder

behandling af en pensionsansøgning, tilkendelse og udbetaling gennemgås i

dette kapitels pkt. 91 - 137.

B. BETINGELSER FOR RET TIL DANSK PENSION

AFSNIT 1

PERSONKREDS

Ligebehandling

25. En person, der er omfattet af personkredsen i

1408/71, og som bor i Danmark eller efter bestemmelserne i 1408/71 er

omfattet af dansk lovgivning, har de samme rettigheder og pligter som danske

statsborgere. Dette ligebehandlingsprincip er fastsat i art. 3 i 1408/71.

26. Med andre ord betyder det, at de rettigheder og

pligter, som danske statsborgere har efter pensionsloven, også gælder for den

kreds af personer, som er omfattet af art. 2 i 1408/71. Forordningens

personkreds er nærmere gennemgået i hæfte 1. Den omfatter: arbejdstagere og

selvstændige erhvervsdrivende, der er statsborgere i et EØS-land eller er

statsløse eller flygtninge, når de har bopæl på et EØS-lands område og er

eller har været omfattet af et EØS-lands lovgivning.

Ophævelse af kravet om dansk indfødsret

27. På grund af ligebehandlingsprincippet er kravet om

dansk indfødsret som betingelse for ret til dansk pension ophævet for de

personer, der er omfattet af 1408/71 i Socialministeriets bekendtgørelse nr.

522 af 16. juni 1994 om social pension.

28. Arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende,

der enten er statsborgere i et EØS-land eller er statsløse eller flygtninge,

som har bopæl i et EØS-land og som er eller har været omfattet af dansk

lovgivning, er omfattet af personkredsen i pensionsloven.

Familiemedlemmer

29. 1408/71 finder også anvendelse på familiemedlemmer

i det omfang, de har afledede rettigheder efter de i art. 2 nævnte personer.

I art. 1, litra f), i) i 1408/71 defineres familiemedlemmer som enhver

person, der betegnes eller anerkendes som familiemedlem eller betegnes som

hørende til husstanden i den lovgivning, hvorefter ydelserne udredes.

Familiemedlemmer (se punkt 25 i Socialministeriets vejledning om social

pension af 24. juni 1996), der bor i Danmark hos en arbejdstager eller en

selvstændig erhvervsdrivende og som forsørges af pågældende, har ret til

pension på samme vilkår som gælder for danske statsborgere.

30. Bestemmelserne om ligebehandling og eksport af

kontantydelser ved alderdom, invaliditet og til efterladte er ikke begrænset

til at gælde særlige grupper, og de skal derfor anvendes også i forhold til

familiemedlemmer og efterladte.

Da ægtefæller til vandrende arbejdstagere m.fl. kan påberåbe sig

ligebehandlingsbestemmelsen i art. 3 i 1408/71 med henblik på erhvervelse af

selvstændige rettigheder, skal der på dette grundlag ydes dansk pension til

de pågældende ægtefæller på de samme vilkår som til danske statsborgere, dvs.

efter 3 års dansk optjeningstid i optjeningsperioden og som udgangspunkt

under forudsætning af, at der er bopæl i Danmark.

De pågældende ægtefæller kan imidlertid også kræve eksportbestemmelsen i

art. 10 anvendt på selvstændige rettigheder, således at de bevarer den ret

til selv-stændig pension, de har optjent som familiemedlemmer til vandrende

arbejdstagere m.fl.

31. Det betyder, at de ægtefæller, der efter

pensionsloven har optjent ret til dansk pension under bopæl her i landet

eller ved ligestilling af perioder under ophold i udlandet med bopæl her i

landet, har ret til at få tilkendt og udbetalt dansk pension så længe de har

bopæl i et EØS-land. Ved beregning af pensionen anvendes art. 46 - 51 i

1408/71, hvorimod sammenlægningsbestemmelsen i art. 45 ikke finder

anvendelse.

Efterladte

32. 1408/71 finder også anvendelse på efterladte i det

omfang, de har afledede rettigheder efter de i art. 2 nævnte personer.

1408/71 definerer i art. 1, litra g) efterladte som enhver person, der i den

lovgivning, hvorefter ydelserne tilkendes, betegnes eller anerkendes som

efterladt.

33. Efter pensionsloven kan der ikke tilkendes en

efterladtepension. Ydelser efter pensionsloven tilkendes enten som en

førtidspension eller folkepension til personer, som har erhvervet en

selvstændig ret, såfremt betingelserne herfor iøvrigt er opfyldt. I bilag VI

til 1408/71 er der angivet særregler for anvendelse af dansk lovgivning på

visse kategorier af efterlevende ægtefæller. Disse særregler er nærmere

omtalt i kapitel 1, pkt. 16 - 17.

34. Såfremt den efterlevende ægtefælle opfylder de

betingelser for en afledet ret til dansk pension, der er nævnt i bilag VI i

1408/71, og som er omtalt i kap. 1, pkt. 16, anses disse optjeningsperioder

som tilbagelagt af den efterlevende ægtefælle. Retten til dansk pension

bliver derved konverteret til en selvstændig ret, og disse efterlevende

ægtefæller skal derfor være statsborgere i et EØS-land eller flygtninge eller

statsløse. Se pkt. 30 om selvstændige rettigheder.

AFSNIT 2

OPHÆVELSE AF BOPÆLSBESTEMMELSER

35. Personer, der har erhvervet ret til en dansk

social pension, kan få udbetalt den danske pension uanset i hvilket EØS-land,

pågældende har bopæl. Pensionen kan ikke ændres, nedsættes, stilles i bero,

inddrages eller beslaglægges som følge af, at pågældende har bopæl i et andet

EØS-land. Dette fremgår af art. 10 i 1408/71.

36. Som en konsekvens heraf er kravet i § 3 i

pensionsloven om bopæl i Danmark ophævet i Socialministeriets bekendtgørelse

nr. 522 af 16. juni 1994, om social pension, for de personer, som er omfattet

af forordningens personkreds, og som har optjent ret til dansk pension.

37. Det betyder, at der kan tilkendes og udbetales

både førtidspension, invaliditetsydelse og folkepension til personer, der har

bopæl på et andet EØS-lands område, såfremt betingelserne herfor i øvrigt er

opfyldt.

38. Den danske pension skal udbetales med samme beløb

og samme tillæg som til personer med bopæl i Danmark.

AFSNIT 3

OPTJENING

Optjeningsperioder og ligebehandling

39. Ret til dansk pension optjenes efter §§ 4, 8 og 9

i pensionsloven imellem det 15. og det 67. år ved fast bopæl her i riget

eller dermed sidestillede perioder.

40. Bestemmelserne i art. 13 - 17 i 1408/71 afgør,

hvilket EØS- lands lovgivning om social sikring en lønmodtager eller

selvstændig erhvervsdrivende er omfattet af. En beskæftiget person er på et

givet tidspunkt alene undergivet lovgivningen i et EØS-land.

41. Bestemmelserne i pensionsloven om optjening skal

således koordineres med lovvalgsbestemmelserne i art. 13 - 17 i 1408/71. Når

en beskæftiget person efter art. 13 - 17 er omfattet af dansk lovgivning om

social sikring, optjener pågældende ret til dansk pension. Omvendt optjenes

der ikke ret til dansk pension uanset bopæl i Danmark, når en beskæftiget

person er omfattet af et andet EØS-lands lovgivning. I hæfte 1. findes en

udførlig gennemgang af lovvalgsbestemmelserne i 1408/71.

42. EØS-statsborgere, der er omfattet af forordningen

og har bopæl i Danmark, optjener ret til dansk pension på samme vilkår som

danske statsborgere, med mindre de efter art. 13 - 17 i 1408/71 er omfattet

af lovgivningen i et andet EØS-land. Dette ligebehandlingsprincip er fastsat

i art. 3 i 1408/71.

43. § 8 i pensionsloven skal anvendes sammen med eller

som supplement til reglerne i 1408/71. EF-domstolen har bl.a. i sag nr.

237/83 udtalt, at i det omfang den nationale lovgivning indeholder

bestemmelser om bevarelse af social sikring ved udsendelse til tredjelande,

vil ligebehandlingsprincippet i art. 3 i 1408/71 medføre, at disse

bestemmelser også finder anvendelse på statsborgere fra øvrige EØS-lande.

Familiemedlemmer

44. Familiemedlemmer (se punkt 21 Socialministeriets

vejledning om social pension af 24. juni 1996) kan efter § 8 i pensionsloven

være berettiget til dansk pension. Det drejer sig om:

- ægtefæller til personer, der får beregnet optjeningstid efter § 8, nr.

2), 3), 4) og 5) i pensionsloven. For denne gruppe gælder, at de kan få disse

tider beregnet som faktisk bopælstid i Danmark, såfremt ægtefællerne i denne

periode har været gift med hinanden. Det forudsættes, at ægtefællen i denne

periode ikke var omfattet af et andet EØS-lands lovgivning.

- børn mellem 15 og 18 år, der bor i udlandet hos en eller begge forældre.

Disse børn kan få medregnet bopælstiden i udlandet som dansk bopælstid, hvis

en eller begge forældre får ligestillet bopælstid i udlandet med bopælstid i

Danmark efter § 8 i pensionsloven. Det forudsættes, at barnet i denne periode

ikke var omfattet af en anden medlemsstat lovgivning.

Orlovshavere i udlandet

45. Indtil videre betragtes personer, der modtager en

dansk orlovsydelse i et andet EØS-land som fortsat omfattet af dansk

lovgivning om social sikring. Det er en betingelse herfor, at de pågældende

umiddelbart forud for orlovsperioden har været beskæftiget som arbejdstagere

eller selvstændige under dansk lovgivning eller har været arbejdsløse. Da

ydelser efter bistandsloven ikke er omfattet af reglerne i 1408/71, er kun

arbejdsløse, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, omfattet.

46. Disse orlovshavere optjener derfor fortsat ret til

social pension i orlovsperioden uanset om de på grund af orlovsperiodens

længde er frameldt dansk folkeregister. Der henvises i øvrigt til hæfte 1.

Færøerne og Grønland

47. Efter § 8 i lov nr. 447 af 11.10.1972 om Danmarks

tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber er Færøerne ikke omfattet af EF, og

anvendelsesområdet for 1408/71 omfatter ikke Færøerne.

48. Ved Danmarks indtræden i EF i 1973 blev Grønland

omfattet af medlemskabet, men med virkning fra 1. februar 1985 ændrede

Grønland status.

Færøerne og Grønland er således ikke medlemmer af EU. Danske statsborgere,

der har fast bopæl på disse områder, er således ikke omfattet af

forordningen. I medfør af forordning 1661/85 har statsborgere i de øvrige

EU-lande og deres familiemedlemmer, som opholder sig midlertidigt i Grønland,

derimod ret til ydelser ved sygdom efter forordningens bestemmelser.

Tilsvarende gælder for danske statsborgere med bopæl i Grønland, som opholder

sig midlertidigt i et andet medlemsland end Danmark.

49. Grønland er således med virkning fra 1. februar

1985 ikke længere direkte omfattet af anvendelsesområdet for 1408/71. Der

gælder dog en særlig forordning 1661/85 om fastsættelse af tekniske

tilpasninger til fællesskabsbestemmelserne om vandrende arbejdstageres

sociale sikring for så vidt angår Grønland. I forordning 1661/85 er bl.a.

fastsat særlige bestemmelser om bevarelse af rettigheder, der er erhvervet

eller optjent inden 1. februar 1985.

50. Grønland og Færøerne har ikke tiltrådt EØS-aftalen

og er dermed ikke omfattet af anvendelsesområdet for 1408/71. Pensionsloven

gælder efter lovens § 73 ikke for Grønland og Færøerne. Der består derfor

ingen fællesskabsretlig pligt til at medregne danske pensionsoptjeningstider

tilbagelagt på Grønland eller Færøerne. Men da bopælstid på Færøerne og

Grønland efter praksis (se punkt 283 i Socialministeriets vejledning om

social pension af 24. juni 1996 om social pension) medregnes ved opgørelse af

bopælstiden efter §§ 4,5 og 6 i pensionsloven, vil denne praksis også blive

omfattet af anvendelsesområdet for 1408/71; dog ikke når personen har bopæl i

et andet nordisk land (se nedenfor om nordiske tider). I medfør af

ligebehandlingsprincippet i art. 3 i 1408/71 finder denne praksis også

anvendelse på statsborgere fra øvrige EØS-lande, som har boet på Færøerne

eller Grønland og som har optjent ret til dansk pension. Der kan i øvrigt

henvises til afgørelse truffet af Den Sociale Ankestyrelse SMP-meddelelse nr.

3/1991.

Nordiske tider

51. Der er stadig en del nordiske pensionister, der

får beregnet pension på grundlag af de samlede nordiske bopælstider. Ved

flytning til et andet EØS-land bør en sådan pension omberegnes efter reglerne

i Nordisk Konvention om Social Sikring. Hvis pensionen ikke omberegnes, skal

den efter flytning til et andet EØS-land udbetales som hidtil. Der henvises

til orientering af 1. september 1995 fra Den Sociale Sikringsstyrelse om

omberegning af pension efter ny nordisk konvention om social sikring.

52. Som en konsekvens af EØS-aftalen (EØS er

forkortelsen for Det Europæiske økonomiske Samarbejdsområde) mellem

EFTA-landene og EF-landene, hvorefter 1408/71 med virkning fra aftalens

ikrafttræden finder anvendelse på EFTA-landene bortset fra Schweiz (se

nærmere herom i hæfte 1) har de nordiske lande vedtaget en afløser for Den

Nordiske Konvention om Social Tryghed af 5. marts 1981, som trådte i kraft

samtidig med at EØS-aftalen trådte i kraft den 1. januar 1994. Den nye

nordiske aftale har titlen Nordisk Konvention om Social Sikring. Både

Færøerne og Grønland har tiltrådt denne konvention. Nordisk Konvention om

Social Sikring gælder efter denne konventions art. 3 kun for personer, der er

omfattet af 1408/71, når det særligt er fremhævet under de enkelte

bestemmelser i konventionen.

53. Efter EØS-aftalens ikrafttræden er det

bestemmelserne i 1408/71, der skal anvendes for nordiske statsborgere, der

har været omfattet af dansk lovgivning og har bopæl inden for aftalens

anvendelsesområde. Herefter skal bopælstider tilbagelagt i de andre nordiske

lande ikke længere medregnes ved opgørelse af optjeningstid efter § 5 i

pensionsloven.

Arbejde i international organisation

54. EF-domstolen har i sag nr. 389/87 udtalt, at

personer, der er statsborgere i et EØS-land og beskæftiget i en international

organisation i et andet EØS-land, anses som arbejdstagere dels i traktatens

forstand dels efter forordning 1612/68, selvom deres ansættelsesvilkår sker

efter bestemmelser af international karakter. Der er dog ikke ved denne dom

taget endelig stilling til, hvilket lands lovgivning pågældende skal være

omfattet af. De pågældende er dog kun arbejdstagere i 1408/71's forstand,

hvis de er omfattet af en sikringsordning som arbejdstagere, hvilket de ikke

er i Danmark.

55. Danmark har fortolket dommen således, at personer,

der er statsborgere i et EØS-land og beskæftiget i Danmark i en international

organisation, er ligestillede med danske statsborgere efter forordning

1612/68 og optjener ret til dansk pension, medmindre de er omfattet af et

andet EØS-lands pensionsforsikringsordning under beskæftigelsen. Dette

gælder, selvom der ikke betales skat i Danmark af indtægten. Denne

bestemmelse giver dog ikke ret til eksport af ydelser. Hvis de pågældende

derfor ikke har været arbejdstagere i 1408/71's forstand, har de ikke ret til

at få tilkendt og udbetalt dansk pension under bopæl i et andet EØS-land.

56. Danske statsborgere, der er beskæftigede i en

international organisation i dansk interesse i et andet EØS-land, optjener

ret til dansk pension under beskæftigelsen, medmindre beskæftigelsen giver

ret til pension i beskæftigelseslandet. Dette følger af pensionslovens § 8.

Grænsearbejdere

57. Som omtalt i kap. 1, afsnit 4 under pkt. 14

optjener grænsearbejdere ret til dansk pension under deres beskæftigelse i

Danmark, såfremt de har bopæl på et EØS-lands område. Grænsearbejdere, der er

delvis eller periodisk arbejdsløse og modtager danske arbejdsløshedsydelser

efter art. 71, stk. 1, litra a) i) i 1408/71 optjener for denne periode også

ret til dansk pension. Det samme gælder for andre arbejdsløse end

grænsearbejdere, når disse modtager danske arbejdsløshedsdagpenge under bopæl

i et andet EØS-land. Omvendt optjener delvis arbejdsløse grænsearbejdere og

andre med bopæl i Danmark, der modtager arbejdsløshedsdagpenge fra et andet

EØS-land, ikke ret til dansk pension for denne periode.

58. Perioder med fuld arbejdsløshed skal efter art.

45, stk. 6 i 1408/71 medregnes som dansk optjeningstid, når den arbejdsløse

grænsearbejder har bopæl i Danmark. Andre personer end grænsearbejdere, som

er helt arbejdsløse, optjener også ret til dansk pension.

Særlige aftaler

59. Danmark har indgået aftale efter art. 17 i 1408/71

for personer, der er ansat på danske vilkår ved :

- Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig

- Dansk Sundhedstjeneste for Sydslesvig

- Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger

Aftalen medfører, at disse personer er omfattet af dansk lovgivning om

social sikring, så længe de er beskæftiget ved de ovennævnte institutioner,

dog tidligst fra 1. april 1973. Det er en betingelse for ret til dansk

pension for beskæftigelsesperioden, at der ikke samtidig har været indbetalt

pligtbidrag til en tysk social pensionsforsikringsordning. Familiemedlemmer

til disse personer kan under visse betingelser få en afledet ret til dansk

pension. Se nærmere under dette kapitels afsnit 1, pkt. 29 - 31.

60. Danmark har indgået en særlig pensionsaftale for

danske og tyske lærere og børnehavepædagoger, der er eller har været ansat

ved Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Aftalen medfører, at disse personer

har ret til dansk pension for de år, i hvilke de har været medlemmer af en

dansk pensionskasse, såfremt der ikke samtidig har været indbetalt

pligtbidrag til en tysk pensionsforsikringsordning. Ifølge en fortolkning af

§ 8 i lov om social pension kan familiemedlemmer til disse personer i samme

periode optjene en selvstændig ret til dansk pension. Dette fremgår af SM,

P-meddelelse nr. 12/1987. For familiemedlemmers ret til dansk pension gælder

de samme betingelser som nævnt under dette kapitels pkt. 29 - 31.

AFSNIT 4

MINDSTEBOPÆLSKRAV

Sammenlægning af forsikrings- eller bopælsperioder

61. Når et EØS-lands lovgivning indeholder

bestemmelser om, at en mindsteforsikringstid eller en mindstebopælstid skal

være opfyldt, før der er erhvervet ret til pension, skal dette EØS- land

medregne forsikrings- eller bopælstider, hvorunder den pågældende har været

pensionsforsikret i et andet EØS-land i overensstemmelse med de regler, der

er fastsat herom i 1408/71.

62. Pensionsloven indeholder i § 4 en sådan

bestemmelse om mindstebopælstid. Ret til dansk pension er betinget af mindst

3 års optjeningstid, som skal være tilbagelagt imellem det fyldte 15. og det

fyldte 67. år.

63. Personer, som er omfattet af anvendelsesområdet

for 1408/71, og som udelukkende har optjent ret til dansk pension, skal

opfylde kravet om mindst 3 års optjeningstid som betingelse for erhvervelse

af ret til dansk pension, idet der ikke vil være tider at sammenlægge med fra

øvrige EØS-lande. Til opfyldelse af 3-årskravet henvises til afsnittet om

optjening i dette kapitels afsnit 3.

64. I de tilfælde, hvor en person har været omfattet

af lovgivningen i to eller flere EØS-lande, indeholder 1408/71 i kap. 2 og

kap. 3 særlige bestemmelser om sammenlægning af forsikrings- eller

bopælsperioder til erhvervelse af ret til en ydelse. Ved ret til ydelser ved

invaliditet findes bestemmelserne i kap. 2 i artiklerne 38, 40, stk.1. Ved

ret til ydelser ved alderdom og dødsfald findes bestemmelserne i kap. 3 i

artikel 45.

Anvendelsen af sammenlægningsbestemmelserne på dansk lovgivning

65. Betingelsen i § 4 i pensionsloven om mindst 3 års

optjeningstid for ret til en pension gælder såvel for retten til en

førtidspension og invaliditetsydelse (ydelser ved invaliditet) som for retten

til en folkepension (ydelser ved alderdom). For begge de danske pensionstyper

gælder, at størrelsen af pensionen er afhængig af længden af

optjeningsperioden. For så vidt angår erhvervelse af ret til ydelser ved

invaliditet (førtidspension) anvendes art. 40, stk. 1 i kap. 2 i 1408/71,

idet pensionens størrelse er afhængig af længden af optjeningstid. Det vil

sige, at der gælder samme regler som ved alderspension i kap. 3 i 1408/71.

Det betyder, at ved anvendelsen af sammenlægningsbestemmelserne på

pensionsloven, finder bestemmelserne i kap. 3 i 1408/71 anvendelse.

Arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende

66. For arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende

fastsætter art. 45 i 1408/71, at forsikrings- eller bopælsperioder, der er

tilbagelagt efter et andet EØS-lands lovgivning, medregnes som om det drejede

sig om danske optjeningstider. Disse tider medregnes kun til opfyldelse af

kravet om mindst 3 års optjeningstid for erhvervelse af ret til pension i § 4

i pensionsloven, men anvendes ikke ved fastsættelse af pensionen, dvs.

opgørelsen af det antal bopæls- eller forsikringsår, der skal danne grundlag

for pensionens størrelse.

Optjeningstid under 1 år

67. I art. 48 i 1408/71 er der fastsat regler, der

skal anvendes, når de forsikrings- og bopælsperioder, der er tilbagelagt

efter et lands lovgivning, sammenlagt er under 1 år. Det fremgår således af

art. 48, stk. 1, at der ikke er pligt til at udbetale pension, når de

optjeningsperioder, som skal medregnes, når pensionens størrelse fastsættes,

er under 1 år, med mindre der alene på grundlag af disse optjeningsperioder

er ret til pension efter national lovgivning.

68. Med andre ord kan de særlige

sammenlægningsbestemmelser i kap. 3 i 1408/71 ikke medføre, at der kan

erhverves ret til en dansk social pension, når den danske optjeningstid

sammenlagt er på under 1 år, idet der efter pensionsloven kræves mindst 3 års

optjeningstid. De særlige bestemmelser i kap. 3 om sammenlægning skal således

kun anvendes til opfyldelse af mindstekravet for erhvervelse af ret til en

dansk pension, når personen har været omfattet af pensionsloven i sammenlagt

mindst et år.

Efter dansk praksis er der et krav om en samlet beskæftigelsesperiode på 1

år i Danmark. Arbejdstageres og selvstændige erhvervsdrivendes ret til dansk

pension er således betinget af sammenlagt 1 års beskæftigelse i Danmark

mellem det 15. og det 67. år.

Om optjening i øvrigt henvises til dette kapitels afsnit 3.

69. Personer, der har været omfattet af et EØS-lands

lovgivning i under 1 år, skal ikke miste rettigheder alene af den grund, at

EØS-landene ikke er forpligtet til at udrede en ydelse for denne periode.

1408/71 indeholder i art. 48, stk. 2 en bestemmelse om, at den kompetente

institution i hver af de øvrige EØS-lande, hvor betingelserne for tilkendelse

af ydelser er opfyldt, skal medtage disse tider ved den særlige

pensionsberegning, som er fastsat i kap. 3 i 1408/71. (Ved beregning af den

danske pension henvises til dette kapitels afsnit 7).

Skulle det tilfælde opstå, at en person har under 1 års forsikrings- eller

bopælstid i hvert af de EØS-lande af hvis lovgivning, pågældende har været

omfattet, og intet EØS-land dermed bliver forpligtet til at tilkende en

pensionsydelse, indeholder 1408/71 også en bestemmelse til løsning af dette

problem. Art. 48, stk. 3 i 1408/71 fastslår, at pensionsydelserne i sådanne

tilfælde skal udredes alene efter lovgivningen i den stat, hvis betingelser

den pågældende senest har opfyldt. For Danmarks vedkommende betyder det, at

de samlede forsikrings- eller bopælstider skal være mindst 3 år.

Pensionsydelsen skal herefter beregnes på grundlag af de samlede forsikrings-

eller bopælsperioder, som er tilbagelagt i EØS-landene efter de særlige

bestemmelser i kap. 3 i 1408/71. (Ved beregning af den danske pension

henvises til dette kapitels afsnit 7).

Optjeningstid over 1 år

70. Har en person dansk optjeningstid på 1 år men

mindre end 3 år, anvendes sammenlægningsbestemmelserne i kap. 3 i 1408/71 til

opfyldelse af mindstebopælskravet i § 4 i pensionsloven.

C. PENSIONSBEREGNING

AFSNIT 5

INDLEDNING

71. Dansk pension kan efter pensionsloven tilkendes

enten som førtidspension, invaliditetsydelse eller som folkepension.

Personer, der er omfattet af personkredsen i art. 2 i 1408/71, og som har

erhvervet ret til en dansk pension, kan modtage de ydelser, der er fastsat i

§§ 12 - 18 i pensionsloven uanset, om de har bopæl på et andet EØS-lands

område. Dette fremgår af art. 10 i 1408/71. For så vidt angår betingelserne i

1408/71 for ret til dansk pension henvises til dette kapitels afsnit 1

(personkreds), afsnit 2 (ophævelse af bopælsbestemmelser), afsnit 3

(optjening) og afsnit 4 (mindstebopæl).

72. Art. 12 i 1408/71 indeholder bestemmelser om

forbud mod dobbeltydelser. Art. 12, stk. 1 indleder med at fastslå, at der

ikke med hjemmel i 1408/71 kan tillægges eller bevares ret til flere ydelser

af samme art på grundlag af samme forsikringsperiode tilbagelagt efter en

tvungen forsikring. Det er altså ikke tanken med anvendelsen af

bestemmelserne i 1408/71, at en person skal kunne modtage dobbeltydelser. Når

en person har været omfattet af en pensionsforsikringsordning i to eller

flere EØS-lande, gælder dog andre hensyn, idet en sådan person netop skal

kunne modtage en brøkdelspension fra hver EØS-land. Derfor indeholder art.

12, stk. 1 en bestemmelse om, at der kan tillægges eller bevares ret til

flere ydelser af samme art, når det drejer sig om ydelser ved invaliditet,

alderdom, dødsfald og erhvervssygdom, der fastsættes af institutionerne i to

eller flere EØS-lande i overensstemmelse med forordningens regler herom.

Efter reglerne i 1408/71 kan der således bevares eller tillægges ret til

flere pensionsydelser, når det er ydelser af samme art, og pensionen

fastsættes efter kap. 2 og kap. 3 i 1408/71. Disse bestemmelser er nærmere

gennemgået i bilag 3.

73. Art. 12, stk. 2 i 1408/71 fastslår endvidere, at i

det omfang et EØS-lands lovgivning indeholder bestemmelser om, at en ydelse

skal nedsættes, stilles i bero, eller bortfalde, når modtageren samtidig får

udbetalt andre sociale ydelser eller har andre indtægter af enhver art,

finder disse bestemmelser tillige anvendelse på ydelser og indtægter, som er

opnået i et andet EØS- land, medmindre der i 1408/71 er fastsat andre

bestemmelser. Denne bestemmelse giver hjemmel til at indtægtsregulere dansk

pension på grundlag af indtægter fra andre EØS-lande. I kap. 2 og kap. 3 i

1408/71 er fastsat særlige bestemmelser, der skal anvendes, når en pension

skal fastsættes af institutionerne i to eller flere EØS-lande.

74. Art. 12, stk. 3 indeholder en særlig bestemmelse

for ydelser ved invaliditet og førtidsydelser ved alderdom. Det fremgår her,

at såfremt en medlemsstats lovgivning indeholder bestemmelser om, at disse

ydelser skal nedsættes, stilles i bero eller bortfalde i tilfælde af, at

modtageren er erhvervsmæssigt beskæftiget, finder disse bestemmelser i

EØS-landenes lovgivning tillige anvendelse, hvis den pågældende er

erhvervsmæssigt beskæftiget på et andet EØS-lands område. Denne bestemmelse

tillader inddragelse af dansk førtidspension, når der udføres arbejde i et

andet EØS-land på samme betingelser, som hvis arbejdet blev udført i Danmark.

Bestemmelsen finder også anvendelse i de tilfælde, hvor den pågældende har

været omfattet af en pensionsforsikringsordning i to eller flere EØS-lande.

75. Ved fastsættelse af størrelsen af pension til

personer, der kun har været omfattet af et EØS-lands lovgivning, indeholder

1408/71 ikke andre beregningsbestemmelser end de, der er anført i art. 12.

Ved fastsættelsen af størrelsen af pension for personer, der har været

omfattet af lovgivningen i to eller flere EØS-lande gælder særlige

bestemmelser i kap. 2 og kap. 3 i 1408/71. I det følgende vil der blive

redegjort for beregning af dansk pension når:

- personen udelukkende har været omfattet af dansk lovgivning

- personen har været omfattet af lovgivningen i to eller flere EØS-lande.

AFSNIT 6

PERSONER DER UDELUKKENDE HAR VÆRET OMFATTET

AF DANSK LOVGIVNING

Fastsættelse af pensionen

76. For personer, der udelukkende har været omfattet

af dansk lovgivning fastsættes størrelsen af den danske pension efter de

bestemmelser, der gælder i pensionsloven. Pensionen skal udbetales med

samtlige pensionsbestanddele, som er tilkendt efter §§ 12 - 18 i

pensionsloven uanset, om pågældende har bopæl i et andet EØS-land. Der

henvises til dette kapitels afsnit 2 om ophævelse af bopælsbestemmelser.

Opgørelse af bopælstid

77. Opgørelsen af bopælstid efter § 10 i pensionsloven

sammenholdes med bestemmelserne i 1408/71 om optjeningstid. Med hensyn til

optjeningstid henvises til dette kapitels afsnit 3.

Indtægtsregulering

78. Indtægtsreguleringen foretages i overensstemmelse

med reglerne i pensionsloven.

AFSNIT 7

PERSONER DER HAR VÆRET OMFATTET AF

LOVGIVNINGEN I TO ELLER FLERE

EØS-LANDE

Særlige bestemmelser for fastsættelse af pension

79. For personer, der har været omfattet af

lovgivningen i to eller flere EØS-lande gælder særlige bestemmelser for

fastsættelse af pensionen i kap. 2 og kap. 3 i 1408/71. Disse bestemmelser

har været genstand for en omfattende revision, som har medført væsentlige

ændringer. Ændringerne har været nødvendige dels som en følge af

EF-domstolens retspraksis dels for at rette op på eksisterende mangler og for

at skabe større klarhed. Ændringerne er vedtaget i EF-forordning 1248/92, som

trådte i kraft den 1. maj 1992.

80. Den danske pension skal fastsættes i

overensstemmelse med bestemmelserne i kap. 2 og kap. 3 i 1408/71, når den

person, der har erhvervet ret til en dansk social pension, tillige har

erhvervet ret til en pension i et eller flere andre EØS-lande. I de tilfælde,

hvor en person har været omfattet af lovgivningen i to eller flere EØS-lande,

indeholder 1408/71 særlige bestemmelser for fastsættelse af ydelser ved

invaliditet i kap. 2. art. 37 - 43, og særlige bestemmelser for fastsættelse

af ydelser ved alderdom og dødsfald i kap. 3. art. 44 - 51.

81. I kap. 2 (ydelser ved invaliditet) i 1408/71

sondres der mellem, om den pågældende udelukkende har været omfattet af

lovgivninger, hvorefter beregningen af ydelser ved invaliditet er uafhængig

af forsikringsperiodens længde, eller om der blot i et EØS-land anvendes en

lovgivning, hvorefter beregningen af pension er afhængig af

forsikringsperiodens længde. Størrelsen af en dansk førtidspension er

afhængig af optjeningstidens længde. Fastsættelse af en dansk førtidspension

falder derfor ind under art. 40, stk. 1. i kap. 2. Imidlertid fastslår art.

40, stk. 1 blot, at bestemmelserne i kap. 3 - om fastsættelse af ydelser ved

alderdom og dødsfald - finder tilsvarende anvendelse.

82. Beregningen af både den danske førtidspension

(ydelser ved invaliditet) og den danske folkepension (ydelser ved alderdom)

skal således foretages i overensstemmelse med bestemmelserne i kap. 3 i

1408/71.

Den særlige beregningsmetode

83. Art. 46 i kap. 3 i 1408/71 indeholder bestemmelser

om den fremgangsmåde, der skal anvendes ved fastsættelse af pensionen. Ved

fastsættelse af dansk pension følges altid den fremgangsmåde, der er fastlagt

i art. 46, stk. 1.

84. Art. 46, stk. 1 indeholder i litra a) bestemmelsen

om, at pension dels skal fastsættes efter de bestemmelser, som fremgår af den

nationale lovgivning (dvs. pensionen fastsættes efter de bestemmelser, som

gælder i pensionsloven), dels skal fastsættes efter den særlige

beregningsmetode, som fremgår i art. 46, stk. 2.

85. Art. 46, stk. 1, litra b), der er indsat især med

henblik på den danske pensionslovgivning, åbner imidlertid mulighed for at

undlade at anvende den særlige beregningsmetode efter art. 46, stk. 2,

såfremt pensionsfastsættelsen efter den nationale lovgivning giver mindst det

samme beløb som pensionsfastsættelsen efter den særlige beregningsmetode i

art. 46, stk. 2. Det forudsættes samtidig, at den nationale lovgivning ikke

indeholder bestemmelser som dem, der er omhandlet i art. 46b og art. 46c om

forbud mod dobbeltydelser. I bilag IV til forordning 1408/71 i afsnit C er

der for hvert EØS-land anført de tilfælde, hvor begge beregninger giver et

sådant resultat.

86. Danmark har i bilag IV, afsnit C til 1408/71

angivet, at pensioner fastsat i overensstemmelse med lov om social pension

beregnes alene efter den nationale lovgivning med undtagelse af pension, der

er tilkendt efter § 68 i pensionsloven - det vil sige fuld folkepension efter

10 års bopæl i Danmark, tilkendt senest fra 01.10.1989 - samt de

førtidspensioner, hvis størrelse fastsættes efter gældende lovgivning før den

1. oktober 1984. (Det har dog ikke været tanken, at der ved fastsættelse af

de pensioner, der er nævnt som undtaget, skal anvendes den særlige

beregningsmetode i art. 46, stk. 2. Også i disse tilfælde anvendes dansk

lovgivning alene.)

Fastsættelse af dansk pension

87. Danmark har således i bilag IV, afsnit C

tilkendegivet, at fastsættelse af dansk pension efter bestemmelserne i

pensionsloven giver et for pensionisten bedre eller samme resultat som det

resultat, der ville kunne opnås ved anvendelse af den særlige

beregningsmetode i art. 46, stk. 2. Danmark har samtidig tilkendegivet, at

pensionsloven ikke indeholder de i art. 46b og art. 46c i 1408/71 omhandlede

forbud mod dobbeltydelser. I bilag 3 gennemgås bestemmelserne i art. 46a -

art. 46c i 1408/71.

88. Den danske pension (førtidspension,

invaliditetsydelse og folkepension) beregnes udelukkende ved anvendelse af

bestemmelserne i pensionsloven. Pensionen skal beregnes med ydelser, som er

tilkendt efter §§ 12 - 18 i pensionsloven uanset, at pågældende har bopæl i

et andet EØS-land.

Opgørelse af bopælstid

89. Ved opgørelse af bopælstid efter § 10 i

pensionsloven tages hensyn til de optjeningstider, som fremgår af dette

kapitels afsnit 2 om optjening. De særlige forsikringstider under 1 år, som

er tilbagelagt efter et andet EØS-lands lovgivning, men som ikke har medført

en pligt for dette EØS-land til at udbetale en ydelse, medregnes som om det

var danske optjeningstider. Der henvises til dette kapitels afsnit 4 under

pkt. 50 om mindsteforsikringstid.

Indtægtsregulering

90. Ved opgørelse af indtægtsgrundlaget og ved

indtægtsreguleringen af pensionen anvendes bestemmelserne i §§ 27 - 31 i

pensionsloven. Når pensionen efter § 49 i pensionsloven skal reguleres,

foretages denne regulering uden at det er nødvendigt at foretage en fornyet

indtægtsregulering. Dette fremgår af art. 51 i 1408/71. Derimod skal der i

tilfælde af ændring af reglerne for fastsættelse eller beregning af ydelser

foretages fornyet fastsættelse af pensionen i overensstemmelse med art. 46 i

1408/71.

D. SAGSBEHANDLINGEN

AFSNIT 8

INDLEDNING

Regler om den praktiske gennemførelse af 1408/71

91. 574/72 indeholder bestemmelser om den praktiske

gennemførelse af 1408/71. I art. 35 - 59 i afsnit III i 574/72 findes

bestemmelserne til gennemførelse af de særlige bestemmelser i 1408/71 vedr.

fastsættelse af pensionsydelser, når en person har været omfattet af

lovgivningen i to eller flere EØS-lande. Når en person er omfattet af

anvendelsesområdet for 1408/71, kan der blive tale om indhentelse af

oplysninger fra øvrige EØS-lande. I art. 84 i 1408/71 er det derfor

fastslået, at EØS-landenes myndigheder og institutioner skal yde hinanden

gensidig bistand med henblik på anvendelsen af forordningen, som om det

drejede sig om anvendelsen af deres egen lovgivning. Til brug herfor skal

hvert EØS-land efter art. 4 i 574/72 i et bilag angive henholdsvis den

kompetente myndighed, den kompetente institution samt bopælsstedets

institution.

92. I bilag 1 til 574/72 er angivet de kompetente

myndigheder i de enkelte EØS-lande. For Danmarks vedkommende drejer det sig

om: Socialministeren, Arbejdsministeren og Sundhedsministeren. I bilag 2 til

574/72 er angivet de kompetente institutioner i de enkelte EØS-lande og i

bilag 3 er angivet bopælsstedets institutioner. For Danmarks vedkommende er

den kompetente institution for så vidt angår ydelser efter den sociale

pensionslovgivning Den Sociale Sikringsstyrelse i de tilfælde, hvor det

drejer sig om pension til en person med bopæl uden for Danmark.

93. De kompetente myndigheder kan udpege

kontaktorganer, der er berettiget til at træde i direkte forbindelse med

hinanden. Også personer, der har bopæl på et EØS-lands område eller opholder

sig der, kan rette henvendelse til et andet EØS-lands institution, enten

direkte eller gennem kontaktorganerne. I bilag 4 til 574/72 er angivet de

enkelte EØS-landes kontaktorganer. For Danmarks vedkommende er Den Sociale

Sikringsstyrelse kontaktorgan for ydelser efter den sociale

pensionslovgivning.

Blanketter til brug for sagsbehandlingen

94. Ved behandling af en pensionssag kan der være

involveret flere EØS-lande. For at forenkle sagsgangen imellem EØS-landene

har Den Administrative Kommission efter art. 2 i 574/72 udarbejdet et

blanketmateriale. Disse blanketter omtales under de følgende afsnit.

Derudover findes der som bilag 1 til dette hæfte en oversigt over de

blanketter, der anvendes ved behandling af pensionssager.

Varetagelse af administrationen af lov om social pension

95. I § 57 i pensionsloven er det fastsat, at

kommunalbestyrelsen i bopælskommmunen eller seneste bopælskommune varetager

administrationen af denne lov, medmindre andet er fastsat. I § 46 i

Socialministeriets bekendtgørelse nr. 522 af 16.06.1994 er de kommunale

beføjelser overdraget til Den Sociale Sikringsstyrelse, når de angår pension

til personer med bopæl uden for Danmark, herunder afgørelser om personligt

tillæg.

96. I alle andre tilfælde er det bopælskommunen, der

varetager administrationen af lov om social pension.

97. Administrationen af lov om social pension

varetages således dels af Den Sociale Sikringsstyrelse dels af

bopælskommunen.

Afsnit 9 omhandler sagsbehandlingen for de personer, der udelukkende har

været omfattet af dansk lovgivning.

Afsnit 10 omhandler sagsbehandlingen for de personer, der har været

omfattet af dansk lovgivning og lovgivningen i et eller flere andre

EØS-lande.

AFSNIT 9

PERSONER, DER UDELUKKENDE HAR VÆRET

OMFATTET AF DANSK

LOVGIVNING.

Indgivelse af ansøgning

98. Ansøgning om social pension indgives til

kommunalbestyrelsen i bopælskommunen eller, såfremt ansøgeren har bopæl på et

andet EØS-lands område, til Den Sociale Sikringsstyrelse. Har ansøger aldrig

haft bopæl i Danmark, indgives ansøgning til Den Sociale Sikringsstyrelse.

Behandling af pensionsansøgningen

99. Ved undersøgelsen af, om de formelle betingelser

for ret til pension er opfyldt, koordineres pensionslovens bestemmelser med

bestemmelserne i 1408/71, som er nærmere gennemgået i dette kapitels afsnit 1

- 4. Er betingelserne for ret til pension opfyldt, behandles ansøgningen om

pension i øvrigt efter bestemmelserne i pensionsloven.

100. Viser det sig under behandling af

pensionsansøgningen fra en ansøger med bopæl på et andet EØS-lands område, at

yderligere lægelige oplysninger er nødvendige, kan Den Sociale

Sikringsstyrelse begære den pågældende lægeundersøgt efter art. 87 i 1408/71.

Udgifterne hertil afholdes af Sikringsstyrelsen.

Pensionsberegningen

101. Når pension er tilkendt, beregnes pensionen efter

reglerne i pensionsloven, idet der tages hensyn til de optjeningstider, der

følger af anvendelsen af 1408/71. Der henvises til afsnit 3 om optjening og

afsnit 6 om pensionsberegningen. Hvis det ved opgørelse af indtægtsgrundlaget

er nødvendigt at indhente oplysninger fra øvrige EØS-lande, er de øvrige

EØS-landes institutioner på begæring forpligtet til at meddele alle

nødvendige oplysninger efter art. 7, stk. 2 i 574/72.

Pensionsmeddelse og udbetaling

102. I overensstemmelse med bestemmelserne i

pensionsloven sender Den Sociale Sikringsstyrelse afgørelse og

klagevejledning direkte til ansøgeren. Udbetaling af pension sker efter

reglerne i pensionsloven.

Indgivelse af klage

103. Ved indgivelse af klage over en pensionsafgørelse

anses datoen for klagens indgivelse til en institution, myndighed eller

domstol i et andet EØS-land som dato for indgivelse af klage til de danske

myndigheder efter art. 86 i 1408/71.

Andre ydelser

104. En pensionsansøger eller pensionist med bopæl på

et andet EØS-lands område kan være berettiget til sygesikring og anden

sygehjælp i bopælslandet/ opholdslandet (i 1408/71 kaldet naturalydelser) for

dansk regning. Der henvises til hæfte 2 vedr. sygehjælp.

AFSNIT 10

PERSONER, DER HAR VÆRET OMFATTET AF DANSK

LOVGIVNING OG

LOVGIVNINGEN I ET ELLER FLERE ANDRE EØS-LANDE

Indgivelse af ansøgning

105. I art. 36 i 574/72 er fastsat bestemmelser for

indgivelse af ansøgning, når en person har været omfattet af lovgivningen i

to eller flere EØS-lande. Her fremgår, at ansøgeren skal indgive ansøgning

til bopælsstedets institution efter den lovgivning, som gælder for denne

institution.

106. I de tilfælde, hvor ansøgeren ikke har været

omfattet af bopælsstedets lovgivning men af lovgivningen i andre EØS-lande,

kan ansøgeren vælge at indgive ansøgning direkte til den institution af hvis

lovgivning, han senest har været omfattet. I de tilfælde, hvor ansøgeren

senest har været omfattet af dansk lovgivning men ikke har været omfattet af

bopælslandets lovgivning, indgives ansøgning til Den Sociale Sikringsstyrelse

som kompetent institution. I de tilfælde, hvor ansøgeren har bopæl i Danmark

men ikke har været omfattet af dansk lovgivning, kan ansøgning indgives til

Den Sociale Sikringsstyrelse som videresender ansøgningen til det EØS-lands

institution, af hvis lovgivning ansøgeren senest har været omfattet, med

angivelse af ansøgningsdato.

107. Ansøgning indgivet til et EØS-lands institution

medfører automatisk, at der samtidig skal fastsættes pension efter

lovgivningen i de øvrige EØS-lande, hvor ansøgeren har optjent en

pensionsret. Dette er fastslået i art. 36, stk. 4 i 574/72. Der gælder dog en

enkelt undtagelse herfra. Hvis der er indgivet ansøgning om alderspension i

et EØS-land og ansøgeren ønsker at udsætte ansøgning om alderspension, som

han ellers har erhvervet ret til i medfør af lovgivningen i et eller flere

andre EØS- lande, kan fastsættelse af ydelser fra de øvrige EØS-lande

udsættes efter art. 44, stk. 2 i 1408/71. Ansøgeren kan således ikke

beslutte, at ansøgning om ydelser ved invaliditet i de øvrige medlemslande

skal stilles i bero.

108. Har en person været omfattet af dansk lovgivning

og lovgivningen i et eller flere andre EØS-lande, varetages administrationen

af lov om social pension som omtalt under pkt. 96 - 97 dels af Den Sociale

Sikringsstyrelse dels af ansøgerens bopæls-kommune. For at lette

overskueligheden i fremstillingen af sagsbehandlingsreglerne, vil der i det

følgende blive sondret imellem, om ansøgeren har bopæl i Danmark, eller

ansøgeren har bopæl på et andet EØS-lands område.

I. BOPÆL I DANMARK

Indgivelse af ansøgning

109. Har en person været omfattet af dansk lovgivning

og har bopæl i Danmark, indgives ansøgning om dansk pension til

kommunalbestyrelsen i bopæls-kommunen i overensstemmelse med de regler, der

er fastsat herom i lov om social pension. Søges der kun pension fra andre

EØS-lande (f.eks. alders- og efterladtepension) men ikke samtidig dansk

pension, indgives ansøgningen til Den Sociale Sikringsstyrelse.

Behandling af ansøgning om dansk pension

110. Ansøgning om dansk pension behandles af

bopælskommunen i overensstemmelse med reglerne i pensionsloven. Ved

undersøgelse af om de almindelige betingelser for ret til dansk pension er

opfyldt, koordineres pensionslovens bestemmelser med bestemmelserne i

1408/71, som er nærmere gennemgået i dette kapitels afsnit 1 - 4. Er den

samlede danske optjeningstid mindre end 1 år, er der ikke ret til dansk

pension. Afgørelse med klagevejledning sendes til ansøgeren. Samtidig med

sagens behandling i bopælskommunen, sendes kopi af sagens akter (herunder

kopi af dokumentation for den danske optjeningstid) med angivelse af

ansøgningsdato til Den Sociale Sikringsstyrelse. Sikringsstyrelsen sørger

herefter for, at ansøgning vedlagt angivelse af de danske optjeningstider

bliver videresendt til den institution af hvis lovgivning, ansøgeren senest

har været omfattet i overensstemmelse med art. 36 i 574/72. (Se bilag 1 om

blanketter).

111. Hvis den danske optjeningstid er over 1 år men

under 3 år, anvendes forsikrings- eller bopælsperioder tilbagelagt i øvrige

EØS-lande til opfyldelse af mindstebopælskravet. Der henvises til dette

kapitels afsnit 4 om mindstebopæl. Hvis ansøgeren ikke allerede er i

besiddelse af dokumentation for tilbagelagte forsikrings- eller

bopælsperioder fra de EØS-lande, af hvis lovgivning han har været omfattet,

indhentes disse oplysninger gennem Den Sociale Sikringsstyrelse, som er

kompetent institution.

112. Ved opgørelse af bopælstid anvendes de

optjeningstider, der er fremkommet ved anvendelse af danske pensionsregler

sammenholdt med bestemmelserne i 1408/71. Der henvises til dette kapitels

afsnit 3 vedr. optjening. Ved behandlingen af ansøgning om ydelser fra øvrige

EØS-lande, kan det i visse tilfælde blive nødvendigt at omberegne den danske

pensions-ydelse. Det drejer sig om tilfælde, hvor forsikringstiden i et eller

flere af de øvrige EØS-lande er mindre end 1 år, og dette ikke giver ret til

ydelser efter EØS-landenes lovgivning. I så fald medregnes disse tider, som

om det var danske optjeningstider. Der henvises til dette kapitels afsnit 4,

pkt. 69.

113. Ved beregning af størrelsen af den danske pension

anvendes bestemmelserne i pensionsloven. Opmærksomheden henledes særligt på

de ydelser og indtægter, der ikke indgår i indtægtsgrundlaget ved beregningen

af den danske pension. Der henvises til dette kapitels afsnit 7 vedr.

pensionsberegning. Har en ansøger anmodet om, at ansøgning om alderspension

fra et andet EØS-land må blive stillet i bero eller udsat efter art. 44, stk.

2 i 1408/71, kan et sådant afkald ikke betragtes som en disposition, der

forringer pensionistens økonomiske stilling efter § 28. stk. 3, litra 4) i

pensionsloven.

114. Samtidig med behandlingen af den danske

pensionsansøgning indsender kommunen kopi af de sagsakter, der anvendes ved

behandlingen af ansøgningen om danske pensionsydelser til Den Sociale

Sikringsstyrelse. Kommunen skal i alle pensionssager, der indsendes til

Sikringsstyrelsen, vedlægge nøjagtige oplysninger om bopælsperioder eller

dermed ligestillede perioder. Når den danske pension enten er tilkendt eller

afslået vedlægges tillige kopi af afgørelsen. Hvis kommunen har et

refusionskrav, der kan/skal modregnes i en evt. udenlandsk

pensionsefterbetaling, skal dette oplyses.

115. Ved ansøgning om førtidspension skal der

vedlægges kopi af samtlige lægelige akter, der ligger til grund for

behandlingen af den danske ansøgning.

Behandling af ansøgning om pension fra øvrige EØS-lande

116. Ansøgning om pension fra øvrige EØS-lande

behandles af Den Sociale Sikringsstyrelse som kompetent institution, der

herefter betegnes som den behandlende institution efter art. 41 i 574/72.

Ansøgning om pension fra øvrige EØS-lande kan ske i form af ansøgning om

alders-, invaliditets- eller efterladtepension. Oplysninger til brug for

disse pensionsansøgninger indhentes dels fra bopælskommunen (ansøgningsskema,

bopælsoplysninger og ved førtidspension tillige lægeerklæring) dels fra

ansøgeren selv (spørgeskema). Der henvises til Socialministeriets

bekendtgørelse nr. 522 af 16. juni 1994.

117. Den Sociale Sikringsstyrelse sender ansøgning om

pension til de øvrige institutionerne i de øvrige EØS-lande (de såkaldte

berørte institutioner) ved hjælp af specielle blanketter efter art. 41, stk.

2 i 574/72. (Se bilag 1 om blanketter).

118. Den Sociale Sikringsstyrelse skal (som den

såkaldte behandlende institution) vedlægge en attest om de danske bopæls- og

forsikringsperioder, jfr. art. 43 i 574/72. Tillige skal vedlægges en blanket

med oplysning om de beskæftigelsesperioder, som ansøgeren har tilbagelagt

efter lovgivningen i de berørte EØS-lande, jfr. art. 42. Oplysningerne hertil

indhentes fra ansøgeren selv eller fra de sagsakter, som kommunen har

indsendt. (Se bilag 1 om blanketter).

119. Enhver af de berørte institutioner fremsender en

attest om bopæls- og forsikringsperioder, som ansøgeren har tilbagelagt efter

den lovgivning, der gælder for institutionen. Attesterne fra de øvrige

EØS-lande anvendes ved behandlingen af ansøgning om dansk pension til

opfyldelse af mindstebopæls-kravet i pensionsloven. Såfremt forsikringstiden

efter den eller de berørte institutioners lovgivning er mindre end 1 år og

dermed ikke giver ret til en ydelse efter den berørte EØS-lands lovgivning,

medregnes disse tider som dansk optjeningstid efter art. 48, stk. 2 i

1408/71.

Behandling af ansøgning om pension ved invaliditet

120. Ved ansøgning om ydelser ved invaliditet

vedlægges kopi af de lægelige akter, der har ligget til grund for

behandlingen af den danske førtidspension. I art. 40 i 574/72 er det

fastslået, at et EØS-lands institution ved fastsættelse af invaliditetsgraden

skal tage sådanne lægelige dokumenter og erklæringer i betragtning, som

institutionen har indhentet fra ethvert andet EØS-land.

121. Det er tanken, at en afgørelse, der er truffet af

den behandlende institution angående en ansøgers invaliditet, er bindende for

institutionen i ethvert anden berørt EØS-land efter art. 40, stk. 4 i

1408/71. Før en sådan afgørelse er bindende for de øvrige EØS-lande

forudsætter det, at det i bilag V til 1408/71 er anerkendt, at der er

overensstemmelse mellem de i disse staters lovgivning fastlagte kriterier for

invaliditet. Det vil naturligvis lette sagsbehandlingen, når den berørte

institution kan lægge en afgørelse angående en ansøgers invaliditet, som er

truffet af den behandlende institution, til grund som om det var en afgørelse

truffet af den berørte institution. For nogle EØS- lande (Belgien, Frankrig,

Italien og Luxembourg) er der allerede udarbejdet en tabel i bilag V til

1408/71, der viser i hvilke tilfælde der er overensstemmelse mellem de i

disse staters lovgivninger fastlagte kriterier for invaliditet. For Danmarks

vedkommende er en sådan tabel endnu ikke aktuel.

122. Der foreligger således endnu ikke en tabel for

Danmarks vedkommende, der viser overensstemmelse mellem de efter dansk

lovgivning fastlagte kriterier for invaliditet og de kriterier, der er

fastlagt efter lovgivningen i de øvrige EØS-lande. Såfremt de lægelige akter,

som har ligget til grund for den danske afgørelse, når Danmark er den

behandlende institution, ikke tilstrækkeligt belyser, om

invaliditetsbetingelserne for erhvervelse af ret til en ydelse er opfyldt

efter lovgivningen i de berørte EØS-lande, bevarer enhver institution retten

til at lade ansøgeren undersøge af en af den selv udpeget læge. I praksis

sker dette normalt ved, at den berørte institution anmoder Den Sociale

Sikringsstyrelse som kontaktorgan, om at være behjælpelig med indhentelse af

nærmere oplysninger. Sikringsstyrelsen sørger herefter for, at ansøgeren evt.

indkaldes til undersøgelse af en speciallæge og videresender disse

oplysninger til den berørte institution.

Afgørelse truffet af de berørte EØS-lande

123. Når der af den berørte udenlandske institution er

truffet afgørelse enten om tilkendelse eller afslag på ansøgning om ydelse,

sendes afgørelsen til Den Sociale Sikringsstyrelse som behandlende

institution efter art. 48 i 574/72. Foruden den udenlandske afgørelse sender

den berørte institution afgørelsen i blanketform. Her fremgår dato for

tilkendelse af pension samt størrelsen af den årlige ydelse på

tilkendelsestidspunktet. Begrundelsen for afslag vil også fremgå af denne

blanket. Der skal altid være vedlagt en klagevejledning i form af en særlig

blanket, der angiver klageadgang i det pågældende land. (Se bilag 1 om

blanketter).

124. Den Sociale Sikringsstyrelse sender afgørelsen

til ansøgeren tillige med oplysning om klageadgang. Sikringsstyrelsen sender

kopi af afgørelsen til kommunen. Hvis der er tilkendt pension, anmodes

kommunen om at underrette skatteforvaltningen om den trufne afgørelse.

Udbetaling af pension og pensionsefterbetaling

125. Samtidig med afgørelsen meddeler den udenlandske

berørte institution om der foreligger en pensionsefterbetaling samt

størrelsen af denne. Såfremt Sikringsstyrelsen ved fremsendelse af ansøgning

om pension til den berørte institution har oplyst, at der efter art. 111 i

574/72 er refusionskrav i en eventuel pensionsefterbetaling, vil

pensionsefterbetalingen blive sendt til Sikringsstyrelsen, der videresender

beløbet til den kommune, der har rejst refusionskrav. Det er bopælskommunens

opgave at påse, at betingelserne for en eventuel modregning efter

bestemmelsen i 574/72 er opfyldt. Der henvises til dette kapitels afsnit 11

vedr. modregning. Er betingelserne for modregning opfyldt, udbetales et

eventuelt overskydende beløb til pensionisten.

126. Det er kun pensionsefterbetalingen, der eventuelt

fremsendes til Den Sociale Sikringsstyrelse. Den løbende pensionsydelse

udbetales direkte til pensionisten selv af den udenlandske institution.

Sammenfattende meddelelse

127. Når alle afgørelser er indkommet fra de berørte

EØS-lande, udfærdiger Den Sociale Sikringsstyrelse som behandlende

institution en sammenfattende meddelelse i blanketform (se bilag 1 om

blanketter) om alle afgørelser og sender denne til pensionisten og til de

berørte institutioner. Det er først ved modtagelse af den sammenfattende

meddelelse, at klagefristen over en afgørelse løber. Dette er fastslået i

art. 48 i 574/72. Den sammenfattende meddelelse skal indeholde oplysninger om

ydelsernes størrelse på det tidspunkt, hvor der er tilkendt pension fra to

eller flere EØS-lande (samordningstidspunktet). Oplysninger om størrelsen af

den danske pension på samordningstidspunktet indhentes fra kommunen.

Kommunens forpligtelser i øvrigt

128. Bopælskommunen varetager fortsat efter samordning

administrationen af den danske pension (der henvises til dette kapitels pkt.

95 - 97) herunder udbetaler fortsat den danske pension. Kommunen skal besvare

forespørgsler fra udenlandske institutioner, f.eks. om størrelsen af

pensionistens indtægter, og give meddelelse til de udenlandske

pensionsudbetalende institutioner om civilstand, flytning m.v.

129. Hvis en pensionist ved sin død efterlade sig en

ægtefælle, skal kommunen give meddelelse til Den Sociale Sikringsstyrelse med

henblik på ansøgning om efterladtepension fra andet EØS- land.

Ansøgning om ydelser til efterladte børn indgives til kommunen, der skal

sørge for videresendelse til den kompetente institution i udlandet. Se

nærmere herom i hæfte 7.

130. Flytter pensionisten til et andet EØS-land skal

kommunen sende sagen med oplysning om nøjagtig adresse i udlandet til Den

Sociale Sikringsstyrelse med henblik på Sikringsstyrelsens overtagelse af

pensionsudbetalingen i overensstemmelse med § 46 i Socialministeriets

bekendtgørelse nr. 522 af 16. juni 1994 om lov om social pension.

II. BOPÆL I ET ANDET EØS-LAND

Indledning

131. Her vil kort blive beskrevet sagsbehandlingen af

en pensionssag for de personer, der har bopæl på et andet EØS-lands område og

både har været omfattet af dansk lovgivning og lovgivningen i bopælsstaten.

Der henvises i øvrigt til de foregående punkter i dette afsnit.

Indgivelse og behandling af ansøgning

132. Ansøgning indgives til institutionen i

bopælsstaten i overensstemmelse med de regler, som gælder for denne

institution. Denne institution er herefter den behandlende institution. Der

gælder for denne institution de samme regler som beskrevet ovenfor i pkt. 105

- 108.

133. Den behandlende institution sender den officielle

ansøgning om dansk pension til Den Sociale Sikringsstyrelse som kompetent

institution tillige med en oversigt over de perioder, som ansøgeren har

opgivet som dansk optjeningstid. Derudover vedlægges en oversigt over de

forsikringstider, som ansøgeren har tilbagelagt efter den behandlende

institutions lovgivning. Drejer det sig om en ansøgning om førtidspension,

vil der desuden være vedlagt lægelige akter. (Se bilag 1 om blanketter).

134. Sikringsstyrelsen undersøger om de formelle

betingelser for tilkendelse af dansk pension er opfyldt. De formelle

betingelser er de almindelige betingelser i dansk lovgivning suppleret med

EF-reglerne. Herefter sendes en opgørelse over de danske optjeningstider til

den behandlende institution.

135. Sikringsstyrelsen undersøger om de materielle

betingelser for tilkendelse af førtidspension er opfyldt i overensstemmelse

med bestemmelserne i pensionsloven. I det omfang der ønskes yderligere

oplysninger f.eks. i form af lægeerklæringer, indhentes disse.

Afgørelse om dansk pension

136. Den Sociale Sikringsstyrelse sender afgørelsen

med klagevejledning til den behandlende institution. Er der tilkendt pension,

indhentes indtægtsoplysninger til brug for beregningen af den danske pension.

Sikringsstyrelsen beregner størrelsen af den danske pension og sender en

officiel afgørelse samt en afgørelse i blanketform med klagevejledning til

den behandlende institution. (Se bilag 1 om blanketter).

Udbetaling af pension og pensionsefterbetaling

137. Sikringsstyrelsen udbetaler den danske pension,

herunder også de personlige tillæg. Der henvises til dette kapitels pkt. 95.

Hvis der er refusionskrav i den danske pensionsefterbetaling, sendes denne

til den behandlende institution, i modsat fald sendes efterbetalingen til

pensionisten.

AFSNIT 11

MODREGNING

138. Art. 111 i 574/72 indeholder regler for de

sociale sikringsinstitutioners tilbagesøgning af uberettiget modtagne beløb.

Når det ved fastsættelse eller fornyet fastsættelse af en pensionsydelse

efter 1408/71 afsnit III, kap. 3 viser sig, at en institution har udbetalt et

større beløb, end pensionsmodtageren er berettiget til, er der under visse

betingelser efter art. 111, stk. 1 mulighed for, at disse beløb kan kræves

tilbageholdt i de endnu ikke erlagte pensionsydelser, som udbetales fra et

andet EØS-lands institution. For at en sådan modregning kan finde sted

kræves:

- at det for meget udbetalte beløb er fremkommet ved, at pensionen skal

fastsættes efter 1408/71 afsnit 3, kap. 3. Årsagen til, at der er udbetalt et

større beløb end pensionsmodtageren er berettiget til, skal således være

begrundet i, at pensionen fastsættes efter kap. 3. Det kan f. eks. være, at

der ved opgørelsen af den danske bopælstid er medtaget optjeningstid, som

viser sig at skulle medtages af et andet EØS-lands institution, idet

pensionsmodtageren for denne periode var omfattet af det andet EØS-lands

lovgivning.

- at der foreligger en pensionsefterbetaling.

Hvis disse betingelser er opfyldt, kan den institution, der har udbetalt

pensionsmodtageren et større beløb, end han er berettiget til, kræve det for

meget udbetalte beløb tilbageholdt i den pensionsefterbetaling, som det

påhviler institutionen i det andet EØS-land at udbetale til

pensionsmodtageren. Den sidstnævnte institution overfører det tilbageholdte

beløb til kreditorinstitutionen. Der henvises til SM nr. P-29-95.

139. Hvis betingelserne for at kræve det for meget

udbetalte beløb tilbageholdt efter art. 111, stk 1 ikke er opfyldt, finder

bestemmelserne i stk. 2 anvendelse. I art. 111, stk. 2 er fastsat

betingelserne for modregning i en ydelse, som det påhviler en institution i

et andet EØS-land at udrede. Hvis en institution i et EØS-land har udbetalt

en større ydelse, end modtageren er berettiget til, kan dette beløb under

visse nærmere betingelser kræves tilbageholdt i de ydelser, som det påhviler

institutionen i et andet EØS-land at udrede. Det kan typisk dreje sig om

udbetalte personlige tillæg, som ønskes modregnet i den pensionsydelse, som

udbetales af institutionen i et andet EØS- land. For at en sådan modregning

kan finde sted, skal der være hjemmel hertil i begge landes lovgivning.

140. Efter bestemmelsen i art. 111, stk. 3 kan

ydelser, der er udbetalt som forsorgshjælp (kontanthjælp) for et tidsrum,

hvor modtageren havde ret til ydelser - f.eks. pension - fra et andet

EØS-land, kræves tilbageholdt i de beløb, som den pensionsudbetalende

institution udbetaler til pågældende. Det er en betingelse, at der i

lovgivningen i det land, der har udbetalt forsorgshjælp, er hjemmel til at

kræve beløbet tilbagebetalt.

Herudover kræves det, at der i lovgivningen i det EØS-land, der skal

foretage tilbageholdelsen, er hjemmel til en sådan tilbageholdelse. Det

kræves således, at der er hjemmel til at kræve forsorgshjælp modregnet i en

pensionsydelse.

Efter danske regler er der mulighed for at foretage modregning i 3

situationer:

- lovbestemt modregning (direkte hjemmel i lovgivning)

- tvungen modregning (dansk rets almindelige regler om modregning)

- aftalt modregning.

Der findes ikke i pensionsloven direkte hjemmel til at modregne udbetalt

kontanthjælp i en pensionsydelse. Der er således ikke lovbestemt modregning.

For at foretage modregning efter dansk rets almindelige regler skal visse

betingelser være opfyldt:

- det krav, der søges modregnet, skal være retsgyldigt (kontanthjælpen

skal kunne kræves tilbagebetalt)

- kravet samt den ydelse, der kræves modregnet i, skal være forfaldent

(den kan altså ikke modregnes i en løbende pensionsydelse, før denne ydelse

er forfalden til udbetaling)

- der skal være en snæver indbyrdes sammenhæng mellem det krav, der søges

modregnet og den ydelse, der søges modregnet i.

Når det siges, at der skal være en indbyrdes snæver sammenhæng, betyder

det, at kontanthjælpen skal være ydet til at dække samme formål som

pensions-ydelsen.

Når en forsorgshjælp, som er udbetalt efter et andet EØS-lands lovgivning

kræves modregnet i en dansk pensionsydelse, må det altid undersøges, om der

er hjemmel til at kræve tilbagebetaling efter lovgivningen i det EØS-land,

som kræver modregning foretaget.

Når der søges modregnet i en udenlandsk pensionsefterbetaling for udbetalt

dansk kontanthjælp, skal betingelserne for at kræve tilbagebetaling efter

dansk lovgivning og betingelserne for modregning efter det andet lands

lovgivning ligeledes være opfyldt.

141. En person, der har modtaget kontanthjælp, kan

have skrevet under på en tilbagebetalingserklæring. Dette vil typisk være

situationer, hvor det er en betingelse for at kunne kræve tilbagebetaling af

kontanthjælp, at modtageren allerede ved udbetaling af kontanthjælpen blev

gjort opmærksom på tilbagebetalingspligten. Kommunen har herefter et krav om

tilbagebetaling af ydet kontanthjælp. Der kan kun kræves modregning i en

pensionsefterbetaling hvis de materielle betingelser om tilbagebetaling i

bistandsloven er opfyldt. En tilbagebetalingser-klæring kan have form som en

egentlig transporter-klæring - aftalt modregning. En transporterklæring skal

dog respektere de krav, der opstår efter art. 111 i 574/72, idet disse krav i

kraft af den lovmæssige bestemmelse har forrang.

AFSNIT 12

OVERSÆTTELSE

142. Ethvert EØS-land kan ved anvendelsen af

bestemmelserne i 1408/71 og ved anvendelsen af bestemmelserne om den

praktiske gennemførelse heraf i 574/72 benytte sig af EØS-landets officielle

sprog. I art. 84, stk. 4 i 1408/71 er det fastsat, at ansøgninger eller

dokumenter, der forelægges et EØS-lands myndigheder, institutioner eller

domstole, ikke kan afvises med den begrundelse, at de er affattet på et andet

EØS-lands officielle sprog.

143. Det kan naturligvis medføre vanskeligheder og en

længere sagsbehandlingstid at skulle oversætte dokumenter. Også af den grund

er der udarbejdet det omfattende blanketsystem, som gør sagsbehandlingen mere

overskuelig. Disse blanketter findes på alle EØS-landenes officielle sprog.

Som bilag 1 til dette hæfte er der medtaget en oversigt over de blanketter

der anvendes ved behandling af en pensionssag.

144. Viser det sig at være nødvendigt at få sagsakter

oversat, indeholder 1408/71 i art. 81, litra b) bestemmelser herom. Her er

det fastsat, at Den Administrative Kommission efter anmodning af de

kompetente myndigheder, institutioner og domstole i EØS- landene skal

foretage oversættelse af dokumenter, der vedrører anvendelsen af denne

forordning, især oversættelse af ansøgninger indgivet af personer, der kan

være omfattet af bestemmelserne i denne forordning.

145. I praksis foregår dette ved, at kvittering for

udgiften til oversættelse i form af faktura i 2 eksemplarer tillige med kopi

af oversættelsen og angivelse af bankkonto fremsendes til Den Sociale

Sikringsstyrelse, der herefter vil søge om refusion hos generalsekretæren for

Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger,

Bruxelles. Her oplyses de nøjagtige refusions-takster.

Kapitel 3. ATP

Arbejdsmarkedets Tillægspension

146. Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) blev

oprettet ved lov nr. 46 af 7. marts 1964 som en selv-stændig selvejende

institution med det formål at udbetale tillægspension til lønmodtagere m.fl.

Ordningen trådte i kraft den 1. april 1964. ATP-loven er senest

offentliggjort som lovbekendtgørelse nr. 4 af 8. januar 1996.

Arbejdsmarkedets Tillægspension er som en lovbunden pensionsordning

omfattet af EF-forordning 1408/71. For udenlandske lønmodtagere gælder i

øvrigt Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 20 af 26. januar 1970 om visse

udenlandske lønmodtageres medlemskab af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Personkreds, ATP-lovens kap. II

147. Tillægspensionsordningen omfatter alle

lønmodtagere i alderen 16 - 66 år, der er beskæftiget her i landet i mindst 9

timer om ugen hos samme arbejdsgiver. Ordningen omfatter således også

udenlandske lønmodtagere herunder borgere fra andre EØS- lande, der er

beskæftiget her i landet. ATP-ordningen tager således højde for

ligebehandlingsprincippet i art. 3 i forordning-1408/71.

De såkaldte løsarbejdere, dvs. lønmodtagere, der typisk har beskæftigelse

hos flere arbejdsgivere inden for den enkelte uge, er omfattet af ordningen

uden hensyn til beskæftigelsens omfang.

Omfattet er endvidere, efter § 2, stk. 1 a), danske lønmodtagere, der

udsendes til et andet land for den danske stat eller for danske virksomheder

og institutioner. For danske lønmodtageres beskæftigelse i et EØS-land gælder

imidlertid beskæftigelseslandets pensionslovgivning. Dog kan danske

lønmodtagere, der for deres arbejdsgivers regning er udsendt til midlertidigt

arbejde i disse lande i højst 12 måneder, fortsat være medlem af ATP.

Perioden kan dog forlænges. Tilsvarende regler gælder for udenlandske

lønmodtageres beskæftigelse i Danmark.

Danske lønmodtagere, der er beskæftiget på danske skibe, er omfattet af

tillægspensionsordningen. Det samme gælder lønmodtagere fra EØS-landene eller

andre lande, med hvilke der foreligger konvention. For beskæftigelse i

Grønland og på Færøerne gælder særlige regler.

Lønmodtagere, der er beskæftiget for visse danske, hovedsagelig

kulturelle, organisationer i Sydslesvig, fx Dansk Skoleforening for

Sydslesvig, er omfattet af ATP, som om de er beskæftiget her i landet.

Personer, der som tjenestemænd oppebærer rådighedsløn eller ventepenge, er

tillige omfattet af ATP-ordningen, ligesom personer, der er opsagt, og som

oppebærer løn i en opsigelsesperiode, er omfattet.

Endvidere omfatter ATP-ordningen lønmodtagere, der modtager dagpenge under

arbejdsløshed, sygdom og barsel. Dette gælder også for borgere i et EØS-land

og andre udenlandske statsborgere, for så vidt de er dagpengeberettigede på

samme måde som danske statsborgere.

Fra 1. januar 1997 vil personer, der modtager kon-tanthjælp,

revalideringsydelse, oplærings- og aktiveringsydelse samt kursusgodtgørelse

under visse nærmere betingelser være omfattet af ATP-ordningen.

Medlemskab af tillægspensionsordningen er obligatorisk for så vidt angår

ovennævnte persongrupper.

Personer, der modtager overgangsydelse, efterløn og delefterløn, samt

modtagere af førtidspension og delpension kan fra 1. januar 1997 efter eget

ønske blive omfattet af ATP-ordningen.

Selvstændige erhvervsdrivende er som hovedregel ikke omfattet af

ordningen. Dog kan selvstændige erhvervsdrivende, der som lønmodtagere har

været medlemmer af ATP i sammenlagt 3 år og har betalt bidrag svarende til 3

års bidrag, efter eget ønske bevare medlemskabet i ordningen, jf. ATP-lovens

§ 2, stk. 2. De skal i så fald selv betale hele bidraget.

ATP-ordningens finansiering, ATP-lovens § 15

148. Tillægspensionsordningen finansieres af bidrag,

der udredes af arbejdsgiverne, kommunerne eller A-kasserne og lønmodtagerne

med henholdsvis 2/3 og 1/3. For så vidt angår de personer, der efter eget

ønske vælger at betale ATP-bidrag, betaler den pågældende selv halvdelen af

bidraget, mens staten finansierer den anden halvdel. Bidragets størrelse

afhænger af antallet af beskæftigede timer og udgør pr. 1. januar 1996 for en

fuldtidsbeskæftiget 2.683,80 kr. om året. For visse offentligt ansatte er det

aftalt, at der kun skal betales et bidrag svarende til det pr. 1. januar 1982

gældende årsbidrag, som for en fuldtidsbeskæftiget er 1.166,40 kr. (§ 4a).

Fra 1. januar 1996 kan det dog aftales at forhøje dette bidrag til 1.516,50

kr. Det forhøjede bidrag vil i fremtiden blive reguleret med samme beløb som

det normale ATP-bidrag.

For modtagere af dagpenge under ledighed, sygdom og barsel betales der i

1997 150 pct. af det normale ATP-bidrag, og fra 1. januar 1998 betales der

dobbelt bidrag.

Arbejdsgiverne, kommunerne eller A-kasserne tilbageholder

lønmodtagerbidraget ved lønudbetaling og indbetaler det samlede bidrag

kvartalsvis til ATP. Af ATP-bidraget skal der svares arbejdsmarkedsbidrag

efter lov om arbejdsmarkedsfonde.

Ydelserne

149. Tillægspensionsordningen er forsikringsteknisk

opbygget således, at ordningen finansielt hviler i sig selv uden tilskud fra

staten, idet bidragene fra lønmodtagerne og arbejdsgiverne, forrentet med en

grundlagsrente på 4 1/2 pct., dækker ordningens pensionsforpligtelser samt

forpligtelser over for efterladte.

Egenpension, ATP-lovens kap. III

150. Tillægspension i form af egenpension med tillæg

af bonus udbetales tidligst fra det fyldte 67. år og kun efter anmodning.

Hertil anvendes en særlig blanket. Til medlemmer, der har bopæl i Danmark, og

derfor er omfattet af CPR, sender ATP normalt blanketten nogle måneder før de

fylder 67 år. Medlemmer, der har bopæl udenfor Danmark, skal selv henvende

sig til ATP for at få udbetalt pension. EØS-borgere kan også henvende sig til

pensionsmyndighederne i det land, hvor de bor. Anmodningen om pension vil

derfra blive sendt til Danmark.

For medlemmer, der kun har været beskæftiget i Danmark, beregnes pensionen

udelukkende på grundlag af de indbetalte bidrag. Pensionen er således helt

afhængig af medlemmernes beskæftigelse i Danmark. For tiden indtil den 1.

juli 1992 giver bidrag indbetalt i tiden efter det fyldte 60. år højere

pension end bidrag indbetalt før det 60. år. Hertil kommer, at medlemmer, der

indtrådte i ordningen i dennes første år (dvs. i perioden 1. april 1964 - 31.

marts 1965) får højere pension af bidrag indbetalt inden den 1. januar 1982

end medlemmer indtrådt på et senere tidspunkt. Denne begunstigelse af

ordningens oprindelige medlemmer blev ophævet i forbindelse med

bidragsopskrivningen pr. 1. januar 1982, for så vidt angår bidrag indbetalt

efter dette tidspunkt.

Beregningsreglen er efter den 1. juli 1992 den, at der opnås en årlig

pension på 100 kr. for hvert indbetalt bidrag på 396 kr. (efter fradrag af

arbejdsmarkedsbidrag).

De særlige beregningsregler, der gælder, når en lønmodtager også har været

beskæftiget i et andet EØS-land er omtalt nedenfor.

Bonus

151. ATP's renteindtægter ud over grundlagsrenten på 4

1/2 pct., der anvendes til dækning af ordningens pensionsforpligtelser,

fordeles efter fradrag af realrenteafgift blandt medlemmer og pensionister

som bonus.

Udbetaling

152. Tillægspension og bonus udbetales månedsvis

forud. Dog kan bestyrelsen for ATP bestemme, at pensionsbeløb af mindre

størrelse skal udbetales årsvis eller som kapitaliserede engangsbeløb.

Pensionen udbetales til pensionisterne, uanset i hvilket land de har bopæl.

Eksportabilitetsprincippet i art. 10 i forordning 1408/71 er således fuldt

gennemført.

Et ATP-medlem, der bliver 67 år i januar 1996, og som har været omfattet

af ordningen siden dens start den 1. april 1964 og betalt fuldt bidrag, vil

have ret til en årlig ydelse på ca. 14.300 kr., forudsat at medlemmet har

deltaget i samtlige opskrivninger. Pensionen beskattes som A-indkomst. For

pensionister, der bor i udlandet, kan dobbeltbeskatningsoverenskomster

betyde, at der ikke skal betales skat til Danmark.

Ydelser til efterladte, ATP-lovens kap. IV

153. Efter ATP-lovens § 11 udbetales der til

efterlevende ægtefæller efter medlemmer af tillægspensionsordningen, som er

født den 1. juli 1925 eller senere, og som dør den 1. juli 1992 eller senere,

ved dødsfaldet et engangsbeløb. Beløbet svarer til den kapitaliserede værdi

af en pensionsydelse, der udgør 35 pct. af den egenpension og bonuspension,

som afdøde havde optjent ret til ved dødsfaldet.

Ud over ydelsen efter ATP-lovens § 11 udbetales der (efter § 12) til

efterlevende ægtefæller efter ATP-medlemmer, der er født i perioden 1. juli

1925 - 30. juni 1941, og som dør den 1. juli 1992 eller senere, et

engangsbeløb. Beløbet svarer til den kapitaliserede værdi af en

pensionsydelse, der udgør indtil 15 pct. af den egenpension og bonuspension,

som afdøde havde optjent ret til den 1. juli 1992. Engangsbeløbet beregnes

under hensyn til den egenpension, som den efterlevende er berettiget til fra

sit fyldte 67. år, idet der medregnes forventede bidrag indtil dette

tidspunkt.

I de tilfælde, hvor afdøde var fyldt 67 år den 1. juli 1992, eller hvor

han var afgået ved døden før dette tidspunkt og den efterlevende ægtefælle

ikke var fyldt 62 år (§ 13), udbetales ligeledes et engangsbeløb. Beløbet

beregnes som den kapitaliserede værdi af halvdelen af afdødes egenpension og

bonuspension, og der tages hensyn til størrelsen af den efterlevendes ret til

egenpension fra det fyldte 67. år. I disse tilfælde skal ægteskabet have

bestået i mindst 10 år, og afdøde skal have opnået ret til fuld pension for i

alt 10 år.

For medlemmer, der har været beskæftiget i flere EØS-lande, medregnes

efter art. 45 i forordning 1408/71 ved opgørelsen af pensionsretten på 10 år

beskæftigelsen i de øvrige EØS-lande.

For ægtefælleydelsen gælder lov nr. 103 af 14. marts 1941 om bevarelse af

enkepensionsret ved separation og skilsmisse.

Efter ATP-lovens § 11a udbetales der til børn (biologiske børn såvel som

adoptivbørn) efter medlemmer af tillægspensionsordningen, der er født den 1.

juli 1925 eller senere, og som dør den 1. juli 1992 eller senere, et

engangsbeløb. Beløbet, der udbetales ved dødsfaldet, svarer til den

pensionsret i form af egenpension og bonuspension fra det 67. år, som

medlemmet havde optjent ret til ved dødsfaldet. Beløbet udbetales til værgen.

Af engangsydelserne til de efterladte beregnes en afgift til staten på 40

pct. efter pensionsbeskatningsloven.

Ydelserne til de efterladte udbetales efter anmodning til de berettigede

uden hensyn til deres nationalitet og uden hensyn til, i hvilket land de har

bopæl.

Pensionsberegning i de tilfælde, hvor ATP-medlemmet også har været

beskæftiget i et andet EØS-land

154. For lønmodtagere, der har været beskæftiget i to

eller flere EØS-lande, er der i forordning 1408/71, art. 46, specielle

pensionsberegningsregler. Formålet med disse regler er at sikre, at vandrende

arbejdstagere ikke blive diskrimineret i forhold til arbejdstagere, der ikke

flytter.

For ATP-medlemmer sker beregningen på følgende måde, og det gælder både

for egenpensionen ved 67-året samt den pension, der ligger til grund for

beregningen af ægtefælle- og børneydelsen i ATP- lovens kap. IV:

Først beregnes den pension, det pågældende medlem er berettiget til efter

ATP-loven. Pensionen beregnes på grundlag af de indbetalte bidrag på samme

måde som for de medlemmer, der kun har været beskæftiget i Danmark.

Derefter beregnes en pro rata temporis-pension. Det vil sige en

forholdsmæssig pension beregnet på grundlag af den pension, der ville have

kunnet udbetales, hvis alle forsikringsperioderne havde ligget i Danmark.

Beregningen sker efter forholdet mellem den faktiske beskæftigelsesperiode i

Danmark og summen af alle forsikringsperioder i alle EØS-lande.

ATP-medlemmet har ret til det største af de pensionsbeløb, der således er

beregnet.

Kapitel 4.

Nordisk Konvention om Social Sikring

Social sikring

155. Samtidig med EØS-aftalens ikrafttræden den 1.

januar 1994, trådte Nordisk Konvention om Social Sikring i kraft.

Konventionen afløser den tidligere Nordiske Konvention om Social Tryghed af

5. marts 1981.

156. Reglerne om grundpension anvendes kun på nordiske

statsborgere.

157. Nordisk konvention er indgået mellem følgende

lande og områder:

Danmark

Finland

Island

Norge

Sverige

Grønland

Færøerne (fra 8. juli 1994)

Konventionen anvendes dog ikke i det indbyrdes forhold mellem Danmark,

Grønland og Færøerne.

Optjening

158. Der optjenes pensionsret ved fast bopæl i et

nordisk land på samme vilkår som gælder for landets egne borgere. Efter

konventionens art. 11 opnås der ret til pension efter mindst 3 års bopæl.

Perioder, hvori der er modtaget pension fra et andet EØS-land, medregnes

ikke ved afgørelse af, om 3-årskravet i konventionen er opfyldt.

Udbetaling

159. Udbetaling af pension efter reglerne i Nordisk

Konvention om Social Sikring sker på betingelse af, at ansøgeren har fast

bopæl i et EØS-land.

Omberegning af pensioner

160. Efter art. 27 i Nordisk Konvention om Social

Sikring er det muligt at få omberegnet en pension, der har været ydet efter

reglerne i den gamle nordiske konvention eller efter national lovgivning i et

eller flere af de nordiske lande. Pensioner, der er tilkendt før den

01.01.1994 kan efter anmodning fra pensio- nisten eller beslutning fra den

myndighed, der udbetaler pensionen, omberegnes efter de nye regler. Der

henvises til vejledning af 1. september 1995 fra Den Sociale Sikringsstyrelse

om omberegning af pensioner efter Den Nordiske Konvention om Social Sikring.

Efter omberegningen bliver der udbetalt pension fra de enkelte nordiske

lande i forhold til bopælstidens længde. Hvis den omberegnede pension er

mindre end den pension, der blev udbetalt før omberegningen, udbetales et

tillæg.

Administration

161. Behandling af pensionsansøgninger og omberegning

af pension for nordiske statsborgere med bopæl i Danmark varetages af

bopælskommunerne.

Behandling af pensionsansøgninger om omberegning af pension for nordiske

statsborgere med bopæl i et andet EØS-land varetages af Den Sociale

Sikringsstyrelse.

Andre ydelser

162. En pensionsansøger eller pensionist med bopæl i

et andet nordisk land er berettiget til sygesikring og anden sygehjælp i

bopælslandet (kaldet naturalydelser) efter bopælslandets lovgivning. Der

henvises til hæfte 2 om sygehjælp.

Gensidig administrativ bistand

163. Myndigheder og andre institutioner skal yde

hinanden al nødvendig bistand ved gennemførelsen af konventionens

bestemmelser også udover det, som udtrykkeligt er nævnt i konventionen.

Nordiske forbindelsesorganer

164. Forbindelsesorganer efter art. 19 i konventionen

er i:

- Danmark: Den Sociale Sikringsstyrelse

Ny Kongensgade 9

DK-1472 København K

- Finland: Kansanelakelaitos

Folkpensionsanstalten

Nordenskiøldinkatu 12

FIN-00250 Helsinki

- Island: Tryggingastofnun ríkisins

Laugavegur 114

IS-150 Reykjavík

- Norge: Rikstrygdeverket

Drammensvejen 60

N-0241 Oslo

- Sverige: Riksførsakringsverket

S-103 51 Stockholm

- Færøerne: Almannastovan

Jónas Broncksgøta 27

Postrúm 196

FR-110 Tórshavn

- Grønland: Direktoratet for Sociale

Anliggender og Arbejdsmarked

Postbox 260

3900 Nuuk Grønland

Blanketter

165. Efter samråd mellem forbindelsesorganerne er der

udarbejdet blanketter af de nordiske lande på de enkelte landes sprog. Disse

blanketter skal kun anvendes i de situationer, hvor det drejer sig om

ansøgere, der ikke er eller har været erhvervsaktive. (Se bilag 1 om

blanketter).

Der er udarbejdet særlige blanketter til brug i omberegningssagerne. Disse

blanketter er udsendt som bilag til orientering af 1. september 1995 fra Den

Sociale Sikringsstyrelse om beregning af pensioner efter Den Nordiske

Konvention om Social Sikring.

BILAG 1

Blanketvejledning

Dette bilag indeholder en gennemgang af de blanketter, der anvendes i

forbindelse med behandling af en ansøgning om en social pension.

Der henvises til denne vejlednings kapitel 2.

E-blanketterne har en fuldstændig ensartet, trykt tekst på hvert af

EØS-landenes sprog. Når en blanket modtages på et fremmed sprog, kan teksten

altid læses ved hjælp af den blanket, som er udformet på modtagerens eget

sprog.

Den fælleseuropæiske blanketsamling og blanketterne kan købes hos J.H.

Schulz Information A/S, Herstedvang 10 - 12, 2620 Albertslund, telefon 43 63

23 00, lokal 275 eller 276.

E 202 Ansøgning om alderspension

E 203 Ansøgning om pension til efterladte

E 204 Ansøgning om invalidepension

E 205 Attest om forsikrings- og bopælsperioder

E 207 Oplysninger om den forsikredes beskæftigelsesperioder

E 210 Underretning om afgørelse truffet i en sag vedrørende ansøgning

E 211 Sammenfattende meddelelse om afgørelserne

E 212 Klageadgang samt fristerne for indgivelse af klage

E 213 Detaljeret lægeerklæring

Det er besluttet at begrænse anvendelsen af blanketter mellem de nordiske

lande til følgende blanketter for personer, som udelukkende er omfattet af

konventionen (dvs. ikke-erhvervsaktive nordiske statsborgere, som er bosatte

i Norden):

NE 200 Forespørgsel/Meddelelse om grundpension beregnet på grundlag af

fremtidige bopælsperioder/forventet tillægspension

N 202 Ansøgning om alderspension

N 203 Ansøgning om pension til efterladte

N 204 Ansøgning om invalidepension

N 205 Attest om forsikrings- og bopælsperioder

N 207 Oplysninger om den forsikredes beskæftigelsesperioder

N 211 Sammenfattende meddelelse om afgørelserne

N 212 Klageadgang samt fristerne for indgivelse af klage

Blanket NE 200 er en ny blanket, som er forenklet og tilpasset

oplysningsbehovet i de nordiske lande. Den skal også anvendes ved

gennemførelsen af EØS-aftalen. Blanketten anvendes ikke i Danmark.

De øvrige nævnte N-blanketter svarer i indholdet stort set til de

E-blanketter, som anvendes ved gennemførelsen af forordningen. Betegnelsen E

kan dog ikke anvendes til en personkreds, som har rettigheder ifølge

konventionen. Det er derfor denne serie N- blanketter er udarbejdet.

N-blanketterne bliver udsendt til kommunerne sammen med den fællesnordiske

vejledning.

Bemærkninger til de enkelte blanketter

NE 200

Blanketten anvendes enten som forespørgsel eller meddelelse om

grundpension, som er beregnet på grundlag af fremtidige bopælsperioder eller

om foreløbig beregning af tillægspension. Blanketten anvendes både for de

personer, der omfattes af konventionen og af EØS-aftalen.

E(N) 202, 203 og 204

Den aktuelle blanket

E(N) 202 vedrørende alderspension

E(N) 203 vedrørende pension til efterladte

E(N) 204 vedrørende invalidepension (førtidspension)

sendes af den behandlende institution (oftest institutionen i

bopælslandet) til den berørte institution i det EØS-land af hvis lovgivning

ansøgeren har været omfattet. Ansøgning om pension fra bopælslandet indgives

på den nationale blanket.

E(N) 205

Den nationale version af blanketten udfyldes af den behandlende/berørte

institution med oplysning om, i hvilke perioder den pågældende har været

bosat/erhvervsmæssigt beskæftiget i dette land. Den behandlende institution

sender blanketten sammen med enten E(N) 202, E(N) 203 eller E(N) 204.

E(N) 207

Blanketten udfyldes med oplysninger om de bopæls- og

beskæftigelsesperioder, som ansøgeren har i de berørte lande. Blanketten

sendes til alle berørte institutioner sammen med enten blanket E(N) 202, E(N)

203 eller E(N) 204.

E 210

Blanketten udfyldes af det berørte land og sendes til institutionen i

bopælslandet. I tilfælde af afslag på pension indeholder blanketten

begrundelsen for afslaget. Ved tilkendelse af pension indeholder blanketten

størrelsen af den tilkendte pension på berettigelsestidspunktet. Blanketten

ledsages altid af en klage-vejledning E(N) 212.

E(N) 211

De nationale afgørelser sendes til den behandlende institution, som

udfærdiger en sammenfattende meddelelse af samtlige afgørelser på blanket

E(N) 211. Blanket E(N) 211 med de respektive landes klagevejledninger sendes

derefter sammen med blanket E(N) 212 til ansøgeren.

E(N) 212

Klagevejledning, som altid skal vedlægges blanketterne E 210 og E(N) 211.

Indeholder oplysninger om klagefrister og navn og adresse på de myndigheder,

hvortil klager skal indgives i de enkelte lande.

E 213

Den detaljerede lægeerklæring bruges ved ansøgninger om invalidepension

(førtidspension). Andre EØS-lande kan bede om, at lægelige oplysninger

meddeles på blanket E 213 eller fx om, at en speciallæge-erklæring udfærdiges

på denne blanket.

BILAG 2

Pjecer, vejledninger m.v. om pension udgivet af Den Sociale

Sikringsstyrelse

Dansk pension i udlandet - januar 1996

Udenlandsk pension i Danmark - forventes udgivet i 1997

Orientering til pensionister i udlandet 1996

Orientering til pensionister i udlandet 1997

BILAG 3

Den særlige pensionsberegning efter art. 46b - 46c i 1408/71

Art. 46a - 46c, i kap. 3 i 1408/71

I art. 46a - 46c er der fastsat bestemmelser, der har til formål at

regulere anvendelsen af de nationale regler om forbud mod dobbeltydelser, som

det efter art. 12, stk. 2 i 1408/71 er tilladt at anvende (der henvises til

dette kapitels pkt. 52), når en pension beregnes efter national lovgivning.

Det er vigtigt i den forbindelse at skelne imellem ydelser af samme art og

ydelser af forskellig art.

I art. 46a er der fastsat en definition af ydelser af samme art og ydelser

af forskellig art. Art. 46a stk. 1 indeholder en definition af sammenfald af

ydelser af samme art og art. 46a stk. 2 indeholder en definition af

sammenfald af ydelser af forskellig art:

stk. 1. Ved sammenfald af ydelser af samme art for-stås

ydelser ved invaliditet, alderdom og til efterladte, som beregnes eller

udredes på grundlag af forsikrings- og/eller bopælsperioder, der er

tilbagelagt af en og samme person.

(I bilag VI til 1408/71 under afsnit B pkt. 9 har Danmark meddelt at:

»såfremt en person, der oppebærer en dansk alders-pension eller

eventuelt førtidspension, ligeledes har ret til en efterladtepension fra et

andet EØS-land, anses disse pensioner ved anvendelsen af dansk lovgivning for

at være ydelser af samme art i den i forordningens art. 46a, stk.1,

omhandlede forstand, forudsat at den pågældende, hvis forsikrings- eller

bopælsperioder danner grundlag for beregningen af efterladtepensionen, har

tilbagelagt bopælsperioder i Danmark.«)

stk. 2. Ved sammenfald af ydelser af forskellig art

forstås sammenfald af ydelser, der ikke kan betragtes som ydelser af samme

art i den under stk. 1. nævnte forstand.

Art. 46a, stk. 3 er en generel bestemmelse, hvis indhold har til formål at

regulere et EØS-lands muligheder for at anvende bestemmelser i den nationale

lovgivning, der vedrører nedsættelse, midlertidig inddragelse eller bortfald

af ydelser ved invaliditet, alderdom eller til efterladte, når der samtidig

er ret til en ydelse fra et andet EØS-land. Hvis et EØS-lands lovgivning

indeholder bestemmelser om, at en ydelse ved invaliditet, alderdom eller til

efterladte skal nedsættes (indtægtsreguleres), stilles i bero eller

bortfalde, når der samtidig består ret til en ydelse af samme art eller

består ret til en anden ydelse eller andre indtægter, skal disse bestemmelser

være i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i art. 46 stk. 3 under

litra a) - d). Disse regler er nærmere:

1. Der skal være hjemmel i den nationale lovgivning

til at medregne ydelser eller indtægter opnået i udlandet. Litra a).

Betingelse for at anvende bestemmelser i et EØS-lands lovgivning om, at en

pensionsydelse skal nedsættes, stilles i bero eller bortfalde

(indtægtsregulering), når modtageren samtidig får udbetalt andre sociale

ydelser eller har andre indtægter af enhver art, på ydelser der samtidig er

erhvervet ret til efter lovgivningen i et andet EØS-land og indtægter

modtaget på et andet EØS-lands område er, at der i den nationale lovgivning

er en klar hjemmel hertil. Den nationale lovgivning skal indeholde

bestemmelser, der klart fastslår medregning af ydelser eller indtægter, der

er opnået i udlandet.

2. De beløb, der således kan medregnes, skal medregnes

inden fradrag af skat, sociale sikringsbidrag og andre individuelle

indeholdelser. Litra b).

3. Der må ikke medtages beløb, som udbetales af et

andet EØS-land på grundlag af en frivillig eller fortsat frivillig

forsikring. Litra c).

Uanset, at der er hjemmel i et EØS-lands lovgivning til at medregne

ydelser eller indtægter opnået i udlandet, må der ikke medregnes

ydelsesbeløb, hvortil der er erhvervet ret efter lovgivningen i et andet

EØS-land og som udredes på grundlag af en frivillig eller en fortsat

frivillig forsikring.

4. Pensionen må højst nedsættes, stilles i bero eller

bortfalde med et beløb, der svarer til den ydelse eller de indtægter, der er

erhvervet i et andet EØS-land. Litra d).

Litra d) i art. 46a, stk. 3 finder dog ikke anvendelse på pensioner, der

fastsættes efter dansk lovgivning. Dette er meddelt i bilag VI, rubrik B til

1408/71 under pkt. 7. Baggrunden herfor er, at ved anvendelse af den

beregningsmetode, som er fastsat i pensionsloven, vil ydelserne eller

indtægterne fra andre stater blive medregnet proratarisk svarende til

bopælstiden i Danmark.

Art. 46b indeholder de særlige bestemmelser om sammenfald af ydelser af

samme art, der udbetales efter lovgivningen i to eller flere EØS-lande.

Bestemmelsen i stk. 1 indeholder en undtagelse fra art. 12, stk. 2, idet de

nationale regler om forbud mod dobbeltydelser ikke kan anvendes på en pension

fra et andet EØS- land, når pensionen er beregnet efter art. 46, stk. 2, i

1408/71.

I art. 46b, stk. 2 findes en regel om, at pensioner fra et andet EØS-land,

når de er beregnet efter national lovgivning i medfør af art. 46, stk. 1, kan

nedsættes etc. i visse tilfælde for at undgå urimelige dobbeltydelser. Reglen

er meget snæver og anvendes kun på pensioner, der er fastsat uden hensyn til

forsikrings- eller bopælsperioder, eller som indeholder fiktive perioder.

Det er reglerne i art. 46b, stk. 2, litra a) og b), der finder anvendelse

ved beregning af de særlige former for dansk pension, der er fastsat uden

hensyn til bopælsperioder, eller som indeholder fiktive perioder, jf. foran

pkt. 65 om folkepension efter den gamle ti-årsregel og førtidspension fastsat

før den 1. oktober 1984. Disse pensioner vil i løbet af nogle år forsvinde,

og art. 46b finder ikke anvendelse på de almindelige danske social pensioner.

Art. 46c indeholder særlige bestemmelser om, hvordan en pension skal

beregnes i de tilfælde, hvor to eller flere EØS-lande samtidig anvender

bestemmelser om, at en pension skal nedsættes, stilles i bero eller

bortfalde, når modtageren samtidig har andre ydelser eller indtægter. I bilag

VI til forordning 1408/71 rubrik B, pkt. 7 er det meddelt, at art. 46c, stk.

1 og 3, ikke finder anvendelse på pensioner, der fastsættes efter dansk

lovgivning. Den beregningsmetode, der anvendes i pensionsloven, giver et

gunstigere resultat for pensionsmodtageren, end den beregningsmetode, der

anvises i art. 46c.

BILAG 4

Oversigt over kontaktorganer

Belgien Institut National d'Assurance

Maladie-Invalidite

Service Generaux

Avenue de Tervuren 211

B-1150 Bruxelles

Office National des Pensions

Bureau des Conventions

Internationales

Tour du Midi

B-1060 Bruxelles

England Department of Social Security

Pensions and Overseas

Benefits Directorate

Tyneview Park

Whitley Road, Benton

Newcastle upon Tyne

GB-NE98 1BA

Gibraltar Department of Labour and

Social Security

23, John Mackintosh Square

Gibraltar

Nordirland Department of Health

and Social Services

Overseas Branch

8-14 Callender Street

Lindsay House

Belfast BT1 5DP

Nordirland

Finland Kansanelakelaitos

Folkpensionsanstalten

Nordenskiøldinkatu 12

FIN-00250 Helsinki

Frankrig Office National d'Assurance

Vieillesse des Travailleurs Salaries

110-112, rue de Flandre

F-75951 Paris Cedex 19

Caisse Nationale de l'Assurance

Maladie des Travailleurs Salaries

17-19, rue de Flandre

F-75935 Paris Cedex 19

Grækenland Idryma Koinonikon Asfaliseon

8, rue Ag. Constantinou

G-102 41 Athen

Naytikon Apomaxikon Tameion

Ethnikis Antistaseos 1

G-Piræus

Holland Nieuwe Algemene Bedrijfsvereniging

Gemenschappelijk

Administratiekantoor

Postbus 800

1180 AV Amstelveen

Sociale Verzekeringsbank

INTERNATIONAL OFFICE

P.O. Box 7105

NL-1107 JC Amsterdam

Irland Department of Social Welfare

Pensions

Store Street

IRL-Dublin 1

Island Tryggingastofnun ríkisins

Laugavegur 114

IS-150 Reykjavík

Italien Istituto Nazionale della Previdenza

Sociale

Direzione Generale

Via Ciro it Grande

I- Roma 21-EUR

Liechtenstein Liechtensteinische Alters-, Hinter-

lassenen- und Invalidenversicherung

FL-Vaduz

Luxembourg Etablissement d'Assurance contre

la Vieillesse et l'Invalidite

125, route d'Esch

L-2977 Luxembourg

Caisse de Pension

des Employes Prives

Luxembourg

Norge Rikstrygdeverket

Drammensvejen 60

N-0241 Oslo

Portugal Secretaria de Estado

Da Segurança Social

Centro Nacional de Pens'es

Campo Grande, 6

Apartado 5 020

P-1771 Lisboa Codex

Spanien Instituto Nacional de la

Seguridad Social

Padre Damián 4

E-28036 Madrid 16

Instituto Social de la Marina (I.S.M.)

»les Cervicios Centrales«

Calle Genova, no. 24

E-28004 Madrid

Sverige Stockholms lans

allmanna førsakringskassa

Utenlandsavdelingen

S-105 11 Stockholm

Tyskland Bundesversicherungsanstalt

fur Angestellte

Postfach

D-10704 Berlin

Landesversicherungsanstalt

Schleswig-Holstein

Kronsforder Allee 2-6

D-23544 Lubeck

Seekasse

Postfach 11 04 89

D-20404 Hamburg

Bundesknappschaft

Postfach 10 21 50

D-44781 Bochum

Østrig Pensionsversicherungsanstalt

der Arbeiter

Rossauer Lande 3

A-1092 Wien

Pensionsversicherungsanstalt

der Angestellten

Friedrich-Hillegeist-Strasse 1

A-1021 Wien

Stikordsregister

A

Afgørelse 123, 136

Afledede rettigheder 32

Ansøgning 98, 105, 109, 132

Arbejdsmarkedets tillægspension 12, 146

Arbejdstagere 6, 26, 66

B

Behandlende institution 118, 132

Beregning af pension 23

Beregningsmetode 83

Berørte EØS-lande 118, 127

Berørte institution 122

Betingelser 22, 25

Bistandsloven 45

Blanketter 94, 165

Bonus 151

Bonuspension, ATP 153

Bopæl i Danmark 36

Bopælsbestemmelser 35

Bopælskommunen 96, 108, 110, 125, 128, 161

Bopælsstedets institutioner 92

Bopælstid 53, 77, 89

C

Cirkulærer 13

D

Den Administrative Kommission 2

Dobbeltbeskatningsoverenskomster 152

Dobbeltydelser 72

Dødsfald 129

E

EF-domstolen 2, 13, 43, 54, 79

EF-forordning 1408/71 1

EF-forordning 574/72 1

EFTA-lande 4

Efterladte 6, 32

Efterladte, ATP 153

Efterladtepension 33, 116, 129

Efterlevende 16, 33

Efterlevende ægtefæller 33

Egenpension, ATP 153

Eksportabilitetsprincippet 152

EØS-aftalen 4, 50, 52

F

Familiemedlemmer 6, 29, 44, 60

Færøerne 47, 157, 164

Finland 157, 164

Flytter 130

Folkepension 10, 33, 71, 82

Forbindelsesorganer 164

Førtidspension 10, 33, 71, 82, 115

Fuld arbejdsløshed 58

G

Gensidig bistand 91, 163

Geografisk anvendelsesområde 6

Grænsearbejdere 15, 57

Grønland 47, 164

H

Hjemmel 140

I

Indfødsret 27, 48

Indtægtsgrundlaget 101, 113

Indtægtsoplysninger 136

Indtægtsregulering 78, 90

International organisation 54

Invalidepension 116

Invaliditet 120

Invaliditetsydelse 33, 71, 82

Island 157, 164

K

Klage 103

Klagefrist 127

Klagevejledning 110

Kompetent institution 133

Kompetent myndighed 92

Kontaktorgan 93

Kontanthjælp 140

L

Lægeerklæring 100, 135

Ligebehandling 25, 39

Ligebehandlingsprincip 42, 147

Løbende pensionsydelse 126

Løsarbejdere 147

Lov om social pension 10

Lovvalgsbestemmelser 20, 41

M

Mindstebopælskrav 70, 119

Mindstebopælstid 61

Modregning 125, 138

N

Naturalydelser 104, 162

Nordisk Konvention om Social Sikring 155

Norge 157, 164

O

Omberegning 112, 160

Omfattet af ATP 147

Optjeningstid 39, 65, 89, 101, 112

Optjeningstid over 1 år 70

Optjeningstid under 1 år 67

Orlovshavere i udlandet 45

Orlovsydelse 45

Oversættelse 142

Overtagelse af pensionsudbetaling 130

P

Pensionsberegning 101

Pensionsefterbetaling 125, 137

Pensionsloven 21, 62, 76, 84, 95, 113, 135, 140

Pensionsmeddelse 102

Periodisk arbejdsløse 57

Personkreds, ATP-loven 147

Personkreds 6, 25

Personlige tillæg 95, 139

Praktiske gennemførelse af 1408/71 91

R

Refusionskrav 125, 137

S

Sagligt anvendelsesområde 7

Sammenlægning 61, 64, 70

Særlige aftaler 59

Sæsonarbejdere 15

Schweiz 4

Selvstændige erhvervsdrivende 6, 26, 66

SM-er 13

Speciallæge 122

Sverige 157, 164

Sygehjælp 104

U

Udbetaling af ATP 152

Udenlandske lønmodtagere 146

V

Vejledninger 13

Y

Ydelser af samme art 72

Æ

Ægtefæller 16, 31, 33, 44

Ægtefælleydelse 153

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter