Spring til indhold

Retsinformation

Noteveksling med Tyskland om gensidig indrømmelse af Afgiftslempelser for visse Arve og Gaveerhvervelser. København, 13. Januar 1934.

NOT nr 21101 af 13/01/1934NotevekslingSkatte- og Vækstministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Noteveksling med Tyskland om gensidig

indrømmelse af Afgiftslempelser for visse Arve og Gaveerhvervelser.

København, 13. Januar 1934.

Noteveksling med Tyskland om gensidig indrømmelse af afgiftslempelser

for visse arve og gaveerhvervelser. København, den 13. januar 1934.

Det tyske Gesandtskab København, den 13.

januar 1934

Hr. Minister.

Under henvisning til den forudgående noteveksling - Note fra

det

tyske gesandtskab nr. 311 II af 2. januar 1933

og svarnote fra det

kongelige ministerium, j. nr. 26. D. 23 af 29 april 1933 - har jeg æren efter

ordre bilagt/som bilag at overrække Deres Excellence en gensidighedserklæring

fra rigsfinansministeren, dateret den 8. september 1933, vedr. fritagelse for

den tyske arveafgift af arv til fordel for velgørende eller almennyttige

formål.

Modtag Hr. Minister, forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.

Freiherr vor Richthofen

Hans Exellence

den kgl. udenrigsminister,

hr. dr. phil. Munch.

Bilag

Gensidighedserklæring til fordel for Kongeriget Danmark.

Efter § 18, afsnit 1 nr. 19 i den tyske arveafgiftslov af 22. august 1925

(Reichsgesetzbl. Del I s. 320) forbliver afgiftsfri:

1. Erhvervelser til sådanne indenlandske stiftelser,

selskaber, foreninger eller anstalter, som udelukkende følger velgørende

eller almennyttige formål, såfremt retten tilkommer dem som juridiske

personer;

Læs alt

2. Erhvervelser, der udelukkende er tilegnet

velgørende eller almennyttige formål i det tyske rige eller dens

beskyttelsesområde eller tyske statsborgere i udlandet, såfremt anvendelsen

til det bestemte formål er sikret og anvendelsen ikke er begrænset til

enkelte familier eller bestemte personer.

Reglen under nr. 1 angår erhvervelser uden formålsbestemmelse, medens de

under nr. 2 angår erhvervelser med særlig formålsbestemmelse. Erhvervelser af

sidstnævnte art er formålserhvervelser i den tyske arveafgiftslovs betydning;

de foreligger, når erhvervelser bliver givet uden indskænkning til bestemte

modtagere via en formidler (fysisk eller juridisk person, det være sig af

privat eller offentlig ret), som betjener sig af erhvervelsen, for at tilføre

erhvervelsen til formålet, som han har haft til hensigt at begunstige (f.eks.

arveladeren giver byen X 10 000 RM til fordeling blandt de fattige; tilfælde

af velgørende formålsgaver efter døden).

Fritagelsesgrundene angår erhvervelser efter dødsfald, gaver i levende

live, såvel som formålserhvervelser efter dødsfald eller i levende live.

Efter § 18 afsnit 3 i arveafgiftsloven er jeg bemyndiget til at indrømme

de ovennævnte afgiftsfritagelser til gunst for udenlandske stiftelser,

selskaber, foreninger eller anstalter af den under nr. 1 angivne art, såvel

som til gunst for sådanne erhvervelser, som er bestemt til at tjene de under

nr. 2 angivne formål i udlandet, såfremt den udenlandske stat indrømmer

gensidighed. På grundlag af denne regel erklærer jeg mig, under forbehold for

til enhver tid at kunne tilbagekalde, beredt til at indrømme

afgiftsfritagelse for erhvervelser til stiftelser o.s.v. af den

indledningsvis under nr. 1 betegnede art i Kongeriget Danmark, såvel som

erhvervelser, der er bestemt til at tjene de indledningsvis under nr. 2

nævnte formål i Kongeriget Danmark, såfremt og sålænge Kongeriget Danmark

tilsikrer sin skattemyndighed anvendelsen af de retsregler og

forvaltningsbestemmelser på følgende erhvervelser ved dødsfald og i levende

live

a) til tyske Stiftelser, selskaber, foreninger eller anstalter med

juridisk personlighed, der forfølger udelukkende velgørende eller

almennyttige formål, såvel som

b) til udelukkende velgørende og almennyttige formål, der skal

iværksættes i det tyske rige, såfremt anvendelsen til det bestemte formål er

sikret og erhvervelsen ikke er begrænset til enkelte familier eller bestemte

personer,

som giver de størst mulige afgiftslempelser for erhvervelser af den

førnævnte art.

Berlin, den 8. september 1933

Der Reichsminister der Finanzen.

efter ordre

(sign.) REDDING.

Udenrigsministeriet København, den 13.

januar 1934

Hr. Baron.

Idet jeg anerkender modtagelsen af erklæringen af 8.

september sidste

år fra den tyske finansminister vedr.

mulighederne for at yde,

gensidigt mellem Danmark og Tyskland, rettigheder med hensyn til visse

arvelodder og gaver, som var vedlagt noten af dags dato, som De venligst har

sendt til mig, har jeg æren på denne måde at fremsende en tilsvarende

erklæring med kopi, dateret den 8. ds. fra den danske finansminister.

Den kgl. regering betragter nu arrangementet, der er genstand for de to

erklæringer som værende i kraft fra i dag og indtil opsigelse fra en af

aftaleparterne.

Modtag Hr. Baron, forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.

P. Munch.

Bilag

Gensidighedserklæring overfor det tyske Rige.

Efter § 2, sidste Stk., i den danske Arveafgiftslov af 10. April 1922

(Lovtidende A, Side 646 ff.) svares af Arv, der tilfalder Staten, Kommuner,

Kirker, Foreninger, Selskaber, Stiftelser, Legater og lignende, 15 pCt. i

Afgift. Efter Lov af 16. Maj 1933 (Lovtidende A, Side 857-858) om midlertidig

Afgift af Arv, hvilken Lov gælder indtil 31. Oktober 1936, svares desuden en

Afgift af 50 pCt. af Afgiftsbeløbet i Henhold til Loven af 10. April 1922.

Ifølge § 3, 4. Stk., i Loven af 10. April 1922 er jeg bemyndiget til at

nedsætte denne Arveafgift til 6 pCt. (saalænge Loven af 16. Maj 1933 gælder:

til 9 pCt.), for saavidt Arven tilfalder offentlige Institutioner,

Foreninger, Selskaber eller Stiftelser med almenvelgørende eller andet

almennyttigt Formaal, eller som paa anden Maade bortskænkes i tilsvarende

Øjemed. Det bemærkes herved, at et Legat eller en Stiftelse efter Loven ikke

betragtes som almenvelgørende, naar der er forbeholdt Medlemmer af en bestemt

Familie Fortrinsret til Nydelse af samme for mere end to Generationer.

Under Henvisning hertil erklærer jeg mig under Forbehold af Ret til

Tilbagekaldelse til enhver Tid villig til at tilsikre Arveerhvervelser

1. for tyske Stiftelser, Selskaber, Foreninger og

Anstalter med juridisk Personlighed, der forfølger udelukkende velgørende og

almennyttige Formaal, og

b. til udelukkende velgørende og almennyttige Formaal, der skal

iværksættes indenfor det tyske Rige, saafremt Anvendelsen til det bestemte

Formaal er sikret og Erhvervelsen ikke er begrænset til enkelte Familier

eller bestemte Personer,

af hvilke Arveafgift skal erlægges til den danske Stat, den størst mulige

Afgiftslempelse, som Lovgivningen muliggør for Erhvervelser af den ovennævnte

Art, under Forudsætning af, at der tilstaas Afgiftsfrihed for Arv og

Livsgave, der hører under det tyske Riges Skattehøjhed, og som enten

tilfalder danske Stiftelser m.v. af den under a) nævnte Art, eller som skal

anvendes til Formaal af den under b) nævnte Art, der under de der nævnte

Betingelser iværksættes indenfor Kongeriget Danmark.

Med Hensyn til Gaver i levende Live bemærker jeg, at der efter den

gældende danske Afgiftslovgivning overhovedet ikke kan paalægges Livsgaver

til Institutioner med Hjemsted i Udlandet nogen Art af Skat eller Afgift til

den danske Stat, dog bortset fra Gaver, hvoraf Giveren for Livstid har

forbeholdt sig Indtægterne, idet der af saadanne Gaver svares Arveafgift ved

Giverens Død.

Finansministeriet, den 8. Januar 1934

(sign.) H.P. Hansen.

Lignende dokumenter