Spring til indhold

Retsinformation

Tilsyn med virksomheder

Gældende VEJ nr 14009 af 01/06/1995VejledningMiljø- og Ligestillingsministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Tilsyn med virksomheder

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1. Indhold og metode

DEL 1 - TILSYNET

2. Forberedelse af tilsynsbesøg

2.1. Sagsarkivet

2.2. Information i øvrigt

2.2.1. Kontakt til samarbejdsflader

2.2.2. Brancheorienteringer og anden litteratur

2.3. Liste over kontrolpunkter

2.4. Andre forhold omkring forberedelse

2.4.1. Tidsplan

2.4.2. Psykisk forberedelse

2.4.3. Synliggørelse af miljøtilsynet

3. Virksomhedsbesøget

3.1. Materialer og rekvisitter

3.2. Tilsynsbesøgets indledning

3.3. Besigtigelse af virksomheden

3.3.1. Forhandlingsregulering

3.3.2. Udfyldelse af tilsynsskemaer

3.3.3. Egenkontrol

3.3.4. Målinger

3.3.5. Konflikter

3.3.6. Uheldssituationer

4. Tilsynsrapport og opfølgning

4.1. Rapportering

4.1.1. Notater

4.1.2. Tilsynsrapport

4.1.3. Miljøteknisk rapport

Læs alt

4.2. Regulering og håndhævelse

4.2.1. Fastsættelse af vilkår

4.2.2. Bestemmelser og vejledninger

4.2.3. Håndhævelse

4.3. Tilrettelæggelse af opfølgende tilsyn

DEL 2 - RAMMER FOR TILSYNET

5. Målsætning og handlingsplan

5.1. Tilsynsplan

5.1.1. Tilsynsberetning

5.2. Kompetencefordeling

5.2.1. Information til politikerne

5.2.2. Grænser for håndhævelse

5.2.3. Ressourcetildeling

6. Prioriteringer og tilsynsprincipper

6.1. Aktivt tilsyn

6.2. Prioritering efter miljøforhold

6.2.1. Situationsbestemt tilsyn

6.3. Tilsynsprincipper

6.3.1. Branchevis tilsyn

6.3.2. Geografisk udvælgelse

6.3.3. Sæsonplanlægning

6.4. Praktiske afvejninger

6.4.1. Totaltilsyn, tematilsyn og punkttilsyn

6.4.2. Varslet eller uanmeldt tilsyn

6.5. Forskrifter

7. Registrering af virksomheder

7.1. Lokale kilder

7.2. Registre

7.2.1. Det Centrale Erhvervsregister

7.2.2. Registreringstidende

7.2.3. Arbejdsgiverkontrolregisteret

7.2.4. Kommunekemi's Miljøtilsynsregister

7.3. EDB

8. Samarbejdsflader

8.1. Amter og kommuner

8.1.1. Internt samarbejde i amter og kommuner

8.1.2. Samarbejde mellem amter og kommuner

8.1.3. Samarbejde mellem nabokommuner og naboamter

8.1.4. Miljø- og levnedsmiddelkontrollen

8.2. Arbejdsmiljøorienterede instanser

8.2.1. Arbejdstilsynet

8.2.2. Bedriftssundhedstjenesten

8.3. Andre myndigheder

8.3.1. Brandmyndighed

8.3.2. Politiet

8.3.3. Miljøstyrelsen

8.4. Embedslægen

8.5. Kommunekemi, modtagestationer og -pladser

8.5.1. Miljøtilsynsregistret

8.6. Organisationer, foreninger m.v.

8.6.1. Foreningen af miljømedarbejdere i kommunerne

8.6.2. Dansk Amtsvandforening

8.6.3. Brancheorganisationer

8.6.4. Teknologisk Informations Center

Vejledninger og orienteringer

Adresseliste

Bilag (se bilagsliste side 5)

Stikordsregister

Bilag

1 Tilsynsskema - Virksomhedsregistreringer

2 Tilsynsskema - Malekabine

3 Tilsynsskema - Anmeldelse af olie- og kemikalieaffald

4 Tilsynsskema - Tilsyn på autoværksteder

5 Tilsynsrapport udformet som Miljøteknisk rapport

6 Delegationsskrivelse

7 Kompetencefordelingsoversigt

8 Mødeark, beretning til Teknik og Miljøudvalget

9 Liste over forskrifter

1. Indledning

Miljøbeskyttelsesloven pålægger kommunerne og amterne at føre tilsyn med

virksomhedernes miljøforhold samt at håndhæve miljøbestemmelserne gennem

forureningsforebyggende påbud og indskriden ved overtrædelser. Loven

fastlægger ikke, hvordan og hvor ofte tilsynet skal føres, men det er

forudsat i bestemmelserne, at tilsynet er aktivt og opsøgende. Det er hermed

samtidigt forudsat, at den enkelte forvaltning råder over et tilstrækkeligt

antal kvalificerede tilsynsmedarbejdere.

Den frie tilgangsvinkel til miljøtilsynet har til følge, at kommunen eller

amtet må fastlægge sin egen metode, afhængig af de lokale forhold, f. eks.

industristrukturen og den stedlige kultur på tilsynsområdet. Da der dermed

ikke kan gives en entydig opskrift på, hvorledes tilsynet med

industrivirksomheder skal gribes an, er det denne vejlednings formål at

præsentere en bred vifte af muligheder og værktøjer til brug for planlægning,

gennemførelse og opfølgning af tilsynet. Alle vejledningens forslag bygger på

praktiske erfaringer, ligesom også eksemplerne er hentet fra det virkelige

liv.

Vejledningen er skrevet for de tekniske forvaltninger og naturligvis især

for miljømedarbejdere. Gennem valg og fravalg af vejledningens forslag vil en

ny medarbejder kunne tilrettelægge sin egen tilsynsmodel inden for de rammer,

der gælder i forvaltningen. Også den mere erfarne miljømedarbejder vil i

vejledningen kunne hente praktiske tips eller nyttige henvisninger til brug i

det daglige arbejde.

Alt i alt er det vejledningens sigte at lette og smidiggøre tilsynopgaven

og samtidigt inspirere til fortsat udbygning og kvalificering af tilsynet.

Vejledningen kan endvidere udmærket danne det indholdsmæssige afsæt for

udarbejdelse af en lokal miljøhandlingsplan.

1.1 Indhold og metode

Vejledningen er opdelt i to dele, »Tilsynet« og »Rammer for

tilsynet«.

Del 1 - Tilsynet

I vejledningens første del belyser kapitel 2 forberedelsen af tilsynet,

kapitel 3 redegør for procedurer under selve virksomhedsbesøget, mens kapitel

4 giver vejledning i opfølgningen på tilsynet.

Del 2 - Rammer for tilsynet

I vejledningens anden del giver kapitel 5 en kort introduktion til

tilsynsmålsætninger og -handlingsplaner samt kompetencedelegation, kapitel 6

redegør for tilsynsprioriteringer og -principper, kapitel 7 gennemgår

muligheder for registrering afvirksomhederne, mens endelig kapitel 8 redegør

for det brede spektrum af potentielle samarbejdspartnere.

Læsevejledning

Vejledningen kan ved opstart af tilsyn læses i sin helhed, eller via

stikordsregistret benyttes som opslagsværk.

Bilag

I vejledningens bilagsdel findes gengivet en række værktøjer, der kan være

til inspiration for miljøforvaltningen.

Projektet er gennemført ved erfaringsopsamling fra syv kommuner og en

MLK-enhed.

Projektgruppens sammensætning:

Peter Schaarup, Brøndby Kommune

Ejnar Pedersen, Farsø Kommune

Preben Mac, Hvidovre Kommune

Søren Jensen, Kalundborg Kommune

Gitte Johansen, Kolding Kommune

Lars Christensen, Roskilde Kommune

Svend Aage Jakobsen, Ulfborg-Vemb Kommune

Rene Jensen, Thisted Miljø- og Levnedsmiddelkontrolenhed

Ole Kaae, Miljøstyrelsen

Gudmund Nielsen, Miljøstyrelsen.

Sidstnævnte har varetaget formandsskabet i forbindelse med projektet.

Der er gennemført interviews med de otte tilsynsførende i projektgruppen,

og derudover har gruppen været samlet tre gange i løbet af projektforløbet

til drøftelse af projektet.

Data fra involverede kommuner og MLK-enhed

=====================================================================

Kommune Brøndby Farsø Hvidovre Kalundborg

---------------------------------------------------------------------

Areal 2.121 ha 20.133 ha 2.296 ha 12.404 ha

---------------------------------------------------------------------

Indbyggere 33.600 8.000 48.700 19.400

---------------------------------------------------------------------

Tilsynsårsværk

(1994) 1,9 1 3,8 1,2

=====================================================================

=====================================================================

Kommune Kolding Roskilde Ulfborg-Vemb MLK-Thisted

---------------------------------------------------------------------

Areal 23.856 ha 8.075 22.536 ha

---------------------------------------------------------------------

Indbyggere 59.500 50.800 7.100

---------------------------------------------------------------------

Tilsynsårsværk

(1994) 3,1 4,4 0,5 1,3

=====================================================================

* Dækker seks kommuner, der selv varetager landbrugstilsyn.

I styringsgruppen for projektet har foruden Miljøstyrelsen deltaget:

Direktoratet for Arbejdstilsynet

Kommunernes Landsforening

Amtsrådsforeningen i Danmark

Dansk Industri

Kommunalteknisk Chefforening

DEL 1

TILSYNET

2. Forberedelse af tilsynsbesøg

Forberedelsen af tilsynsbesøget er helt afgørende for kvaliteten af

tilsynet og kan være langt mere tidskrævende end selve tilsynsbesøget.

Førstegangstilsyn/opfølgning

Der er stor forskel på forberedelse til et førstegangstilsyn og

forberedelsen til det opfølgende tilsyn, hvor kendskabet til virksomhedens

produktion og miljøforhold er etableret.

En del af nedenstående aktiviteter er således overflødige ved det

opfølgende tilsyn, afhængig af hvilken information, der tidligere er

indsamlet.

Mandat

Foruden forberedelsen er det vigtigt, af den tilsynsførendes mandat ift.

den kommunale forvaltning og det politiske bagland er klarlagt, herunder

mandatet til at stille krav og indgå aftaler med virksomhederne. Disse

forhold er nærmere beskrevet i kapitlerne 4 og 5.

2.1 Sagsarkivet

Miljøforvaltningens sagsarkiv er samlingssted for alle miljørelaterede

oplysninger og korrespondance vedr. den enkelte virksomhed. I nogle kommuner

er dele af journaliseringen overført til edb, men sagsmappen er fortsat den

centrale enhed i miljøforvaltningens arkiv.

Farsø Kommune bruger to mapper, en Byggesagsmappe og en Tilsynsmappe med

de øvrige sagsakter, f.eks. skrivelser, artikler vedr. virksomheden samt evt.

klager. I Byggesagsmappen ligger også miljøgodkendelsen, hvis virksomheden

har en sådan. Denne opdeling er valgt, da en medarbejder arbejder med bygge-

og godkendelsessager, mens en anden varetager tilsynsarbejdet.

Ulfborg-Vemb Kommune har på opslagstavlen i miljøforvaltningen placeret et

skema over de virksomheder, der skal føres tilsyn med indenfor en nærmere

defineret tidsperiode. Alle relevante informationer, henvendelser, klager

etc. indføres i skemaet med dato, således at den tilsynsførende er bekendt

med sagens udvikling uden at have sagsmapperne til at dominere skrivebordet.

---------------------------------------------------------------------

FORESTÅENDE VIRKSOMHEDSTILSYN

Periode 1995 Sagsbehandler

=====================================================================

Reg.nr/

adresse Underretning Påbud Klage Tilsyn Tidsfrist Afsynet Bem.

---------------------------------------------------------------------

---------------------------------------------------------------------

---------------------------------------------------------------------

KL's journalsystem

KL's journalsystem benyttes til bl.a. miljøgodkendelser, tilsyn og

klagesager. I systemet registreres korrespondance samt øvrige væsentlige

akter forrest i sagen som en oversigt over sagsindholdet.

Førstegangstilsyn

Følgende oplysninger er relevante ved et førstegangstilsyn:

- BBR-meddelelse:

- Planstatus, dvs. lokalplan og kommuneplan:

- Kloaktegning:

- Bygningsplan m/rumopdeling:

- Situationsplan:

- Tankoplysninger:

- Evt. godkendelse fra brandmyndighed:

- Evt. miljøsager/klager.

Efterfølgende tilsyn

Til det efterfølgende tilsyn gennemgås sagsmappen og den seneste

tilsynsrapport med fokus på:

- Navn på kontaktperson:

- Kritiske forhold i produktionen:

- Tidsfrister i skrivelser og håndhævelse:

- Tidligere miljøsager:

- Aftaler fra seneste tilsyn:

- Egenkontrolregistrering, herunder journalføring.

Ejer/lejer

Undersøg ved kortlægningen af virksomhedens miljøforhold, om virksomheden

ejer eller lejer grunden. Breve stiles til den for forholdene ansvarlige på

virksomhedens tilbagemeldingsadresse.

2.2. Information i øvrigt

2.2.1. Kontakt til samarbejdsflader

Hvilke samarbejdsflader (se kap. 8), den tilsynsførende i den konkrete

situation bør tage kontakt til, afhænger af flere forhold, bl.a.:

- typen af tilsyn, der skal gennemføres:

- om det er en branche, kommunen har kendskab til:

- om der f.eks. skal indhentes information om renere teknologi:

- om det er en virksomhed, kommunen har et særligt godt/dårligt samarbejde

med:

- om der er kendskab til sundhedsproblemer hos de ansatte eller ulemper

for de omboende.

Kommunale kontorer

Tag kontakt til kommunens byggesags- og planforvaltning for at hente

information om f.eks. omlagt kloakering, aktuelle byggesager eller ændrede

lokalplaner.

Rådgivende firmaer

Hvis virksomheden har tilknyttet en rådgiver på miljøområdet, kan denne

efter virksomhedens accept kontaktes forinden tilsynet.

Arbejdstilsynet

På baggrund af forvaltningens aftale med Arbejdstilsynskredsen vurderes

det, om denne skal involveres i tilsynet (se afsnit 8.2.1).

Kampagner

Inden der opstartes en kampagne tages kontakt til:

- Nabokommuner og -amter om erfaringsudveksling og etablering af

samarbejde:

- Bedriftssundhedstjenesten om produktionsspecifikke oplysninger:

- Brancheorganisationen om initiativer på brancheniveau.

Ved løbende informationsudveksling mellem samarbejdspartnerne får de

involverede instanser mulighed for at gribe hurtigt ind.

En virksomhed i Kalundborg Kommune fik besøg af brandinspektøren, som

noterede et for stort oplag af sprit i forhold til brandbestemmelser m.v.

Ligeledes bemærkede inspektøren en utæt tromle bag en bygning.

Brandinspektørens kontakt til Arbejdstilsynet og Miljøforvaltningen gav

anledning til et tilsyn.

2.2.2. Brancheorienteringer og anden litteratur

Brancheorienteringer m.v.

Miljøstyrelsen har i samarbejde med forskellige organisationer udgivet en

række vejledninger og orienteringer med fokus på specifikke branchetyper,

bl.a. galvano, autoophug, grovvare og grafisk. I brancheorienteringerne

gennemgås produktion og miljøforhold i brancherne, ligesom der peges på

renere teknologi-løsninger og forureningsbegrænsende foranstaltninger.

Referenceliste

Primært til brug ved ansøgning om og udarbejdelse af miljøgodkendelse har

Miljøstyrelsen i en referenceliste *) samlet litteraturhenvisninger vedr.

renere teknologi og BAT (Best Available Technology) samt nationale og

internationale miljø- og arbejdsmiljøregler. Referencelisten opdateres

jævnligt.

Miljøprojekter

Miljøstyrelsen udgiver miljøprojekter og arbejdsrapporter, hvor

produktionsprocesser eller alternative materialevalg i forhold til en bestemt

produktion beskrives. En oversigt over samtlige Miljøstyrelsens publikationer

fås ved henvendelse til Miljøstyrelsens informationskontor. Også litteratur

fra brancheorganisationerne kan være en nyttig informationskilde.

Rentek

Miljøstyrelsen har etableret databasen Rentek med information om processer

og miljøforhold i brancherne træ- og møbel, jern- og metal, fisk og plast.

Rentek beskriver eksisterende processer og materialer og kan desuden anvendes

til at få kendskab til fagudtrykkene i den enkelte branche og vejledning

vedr. renere teknologi.

------------------------------------

* Miljøstyrelsens orientering nr. 3/1994, Referencer til renere

teknologivurdering ved miljøgodkendelser.

Brøndby Kommune har indkøbt Rentek-databasen, som kommunens virksomheder

kan drage nytte af ved at kontakte forvaltningen om forslag til alternative

produktionsprocesser. Forvaltningen har haft stor udbytte af databasen i

forbindelse med en branchekampange i jern- & metalindustrien.

Branchesikkerhedsrådene

Branchesikkerhedsrådene udgiver branchevejledninger, der - primært med

fokus på arbejdsmiljøforhold - indeholder information om arbejdsprocesser og

materialer samt i nogen tilfælde også om ydre miljøforhold.

Biblioteker

Endelig findes på bibliotekerne - og ikke mindst på de tekniske

biblioteker i tilknytning til DTU og ingeniørhøjskolerne - litteratur, der

beskriver produktionsforhold og miljøforhold i forskellige brancher.

2.3 Liste over kontrolpunkter

Forbered en liste over spørgsmål til virksomheden og over de væsentligste

kontrolpunkter.

For at kvalificere tilsynsforløbet overvejer de tilsynsførende i Brøndby

Kommune før et tilsyn spørgsmålet:

»Hvad ønskes på tilsynet?», underopdelt i fem delspørgsmål:

»Hvad er det typiske problem på denne type virksomhed«:

»Hvilke problemer er der på denne specifikke virksomhed?»:

»Hvem skal tage sig af problemerne?»:

»Hvilke løsningsmuligheder fremstår rimelige?:

»Hvornår skal problemerne evt. være afviklet?»

De indledende overvejelser modificeres i takt med gennemgangen af de

faktiske vilkår på virksomheden.

Checkliste

I forberedelsen af en checkliste gennemgås virksomhedens eventuelle

miljøgodkendelse eller anmeldelse *)

,I henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992 om

anden virksomhed end listevirksomhed. (slut på note) samt den seneste

tilsynsrapport (se afsnit 4 og bilag 5). Tag evt. udgangspunkt i de

tilsynsskemaer og checklister, der er udarbejdet i forbindelse med

brancherelateret litteratur som nævnt i afsnit 2.2.

Tilsynsskema/checkliste Hvor tilsynsskemaet typisk er meget

detaljeret, kan checklisten udfærdiges mere kortfattet. De detaljerede

tilsynsskemaer kommer rundt om hele produktionsapparatet, men kan i visse

tilfælde hæmme dialogen, som kan få karakter af en udspørgning. Checklisten

giver den tilsynsførende et mere frit tilsynsforløb og lægger i højere grad

op til en løbende dialog om forholdene. Ved brug af checklister noteres

stikord, som så snart som muligt efter tilsynet gennemarbejdes til en

tilsynsrapport.

EKSEMPEL PÅ KORTFATTET CHECKLISTE

Miljølovgivning

(bekendtgørelser,

vejledninger o.s.v. støj

Godkendelser, tilladelser

(evt. andre myndigheder) Olie-/kemikalieaffald: -skema

-art/mængde

Produktion: art og mængde -opbevaring

-modtager

Rå-/hjælpestoffer: -art/mængde

-datablade

-opbevaring

Andet affald: -art/mængde

-opbevaring

Indretning -modtager

Processer, arbejdsgange,

metoder (flowsheet) Forureningsbegrænsende foranstaltninger

Anlæg/maskiner (produktionskapacitet)

Filtre o.s.v. -specifikationer

-vedligeholdel-

Tanke sesprocedurer

Oplag inde/ude, risiko Driftsjournaler

Spildevand/afløbsforhold Driftsinstrukser

Luftemissioner Egenkontrol/målinger/analyser

2.4. Andre forhold omkring forberedelse

2.1.4. Tidsplan

Ved det anmeldte tilsyn (se afsnit 6.4.2) aftales, hvornår på dagen

virksomhedens kontaktperson kan være til rådighed ved tilsynet. Fastsæt ikke

en stram tidsplan, men vær indstillet på at bruge den fornødne tid på stedet.

Hvis den tilsynsførende ikke har kendskab til virksomheden, tages en

samtale om produktionen, før tilsynet gennemføres. Fremdriften i tilsynet

tilrettelægges ud fra den tilsynsførendes kendskab til produktionen og

kontaktpersonens planlægning m.v.

2.4.2. Psykisk forberedelse

I konfliktsituationer kan det være en psykisk belastende opgave at

gennemføre et tilsyn. Det ligger uden for denne vejlednings rammer at pege på

retningslinier m.h.t. psykisk forberedelse og konfliktløsning, men der

eksisterer en række muligheder for deltagelse i kurser omkring emner som:

- Præsentations- og instruktionsteknik:

- Kommunikation- og forhandlingsteknik:

- Samtaleteknik:

- Stress og koncentration:

- Assertionstræning:

- Konfliktløsning:

- Kendskab til adfærdsmønstre.

2.4.3. Synliggørelse af miljøtilsynet

Et forøget serviceniveau overfor borgere og virksomheder indebærer

synliggørelse af myndighedens arbejde. Synliggørelsen er desuden et led i

forvaltningens holdningsbearbejdning og forebyggende miljøarbejde.

Roskilde Kommune benytter hyppigt lokalpressen til at informere om

miljøforvaltningens arbejde. Kviksølv i spildevandet

Tandklinikker i Roskilde kommune er i fuld gang med at installere filtre

på deres afløb. Tandklinikkerne har nemlig af Roskilde kommunes miljøafdeling

fået udstedt påbud om at rense deres spildevand inden 1. maj 1992.

Årsagen hertil er, at tandklinikker udleder spildevand, som indeholder

rester af amalgam. Amalgam er det materiale, der bruges til tandfyldninger,

og 50% af amalgamet udgøres af kviksølv.

Roskilde Kommunes miljøafdeling oplyser, at der ofte har været for høje

konsentrationer af kviksølv i det kommunale spildevandsslam. Det har således

været medvirkende til, at slammet ikke har kunnet køres på landbrugsjord.

»Beregninger har vist, at tandklinikker har stået for langt den

største del af kviksølvbelastningen, så med de nye udlederkrav til

tandklinikkerne kan det forventes, at der ikke fremover vil være

kviksølvproblemer i spildevandet«, siger NN.

På klinikkerne skal bl.a. installeres et filter, der kan tilbageholde

minimum 99% af det amalgam, der ellers bliver udledt. »Vi har i

miljøafdelingen haft møde med tandlægerne om de nævnte problemer, og de har

vist sig meget forstående for de nødvendige tiltag«, siger NN, og

tilføjer, at kviksølv regnes for et af de mest giftige tungmetaller. Selv

meget små udledninger forurener spildevandet betragteligt.

»Det er derfor meget vigtigt, at man også i husholdningerne

afleverer kviksølvholdigt affald - f.eks. termometre - til de kommunale

modtagestationer for kemikalieaffald,», slutter NN.

Pressen Lokalpressen giver mulighed for at informere bredt i

kommunen om miljøforvaltningens tiltag. I en løbende kontakt til

lokalaviserne fremsendes pressemeddelelser, annoncer og notitser om

miljøforhold. En sådan kontakt vil tilskynde aviserne til selv at tage

miljøforhold på dagsordenen.

Aviserne kan orienteres om:

- Vedtagelse af ny forskrift/regulativ (skal altid annonceres i

lokalbladene):

- Vedtagne nye love og regler:

- Beretning om miljøtilsynet, evt. ud fra Tilsynsberetningen til

Miljøstyrelsen:

- Forestående gennemførelse af branchekampagner, tematilsyn m.v.:

- Orientering om gennemførte branchekampagner, tematilsyn m.v.:

- Anbefalinger vedr. affaldsbortskaffelse, genbrug, kompostering m.v.

I forbindelse med den årlige fremsendelse af Tilsynsberetningen til

Miljøstyrelsen udarbejder Kalundborg Kommune en miljøberetning.

Miljøforvaltningen holder møde med en journalist fra lokalbladet, som i de

efterfølgende dage sætter fokus på særligt interessante forhold i

miljøberetningen.

For at sikre den politiske opbakning kan forvaltningen informere kommunens

politikere om tiltag, der vil blive omtalt i pressen.

Skrivelser Forvaltningen kan som alternativ til brug af

lokalaviserne - eller hvor der er tale om forhold, som kun vedrører en mindre

del af virksomhederne - skrive direkte til virksomhederne.

Ved informationsbehov udsender Brøndby Kommune altid en direkte skrivelse

til virksomhederne, idet kommunens virksomheder kun i beskedent omfang

benytter lokalaviserne som informationskilde.

Møder med virksomhederne Møder med virksomheder og

brancheorganisationer giver mulighed for en direkte dialog om

miljøreguleringen og virksomhedernes miljømæssige forhold.

Thisted MLK afholder møder med virksomhederne efter devicen »Kom og

skyd på pianisten«. Efter et oplæg om tilsynet er der fri debat mellem

virksomheder og tilsynsførende.

Signaleffekt En vis præventiv effekt kan opnås ved brug af et

transportmiddel, der - f.eks. ved påsatte streamers - tydeligt markerer

tilhørsforholdet til kommunens miljøforvaltning.

3. Virksomhedsbesøget

En af de væsentligste faktorer på virksomhedsbesøget er at etablere en god

kontakt og dialog med virksomhedens kontaktperson. Dialogens betydning

understreges i dette kapitel, hvor der også redegøres for en række værktøjer,

der kan øge udbyttet af tilsynsbesøget.

3.1. Materialer og rekvisitter

Materialer og rekvisitter medbringes for at informere virksomheden og for

at kunne foretage målinger eller indsamle prøver på stedet.

Almene rekvisitter

- Tilsynsskema, checkliste og anmeldelsesskemaer:

- Regulativer og forskrifter:

- Rekvisitter som målebånd og fotografiapparat med dato*;

- Skriftligt materiale i form af relevante vejledninger og orienteringer

fra Miljøstyrelsen, informationsmateriale vedr. renere teknologi, miljø

styring, brancheforhold, tilskudsordninger, arbejdsmiljøforhold og aftaler

med brancherne: love (f.eks. vedr. grønne regnskaber og afgifter),

information om relevante aktiviteter i kommunen osv.:

Specielle rekvisitter

- Støjmåler, til orienterende målinger (se 3.3.4):

- Glas til prøvetagning af spildevand (se 3.3.4):

- Vandsøgepasta eller en elektronisk oliemåler:

- Håndbor til jordprøver:

- pH-meter:

- Lygte.

Ved behov for yderligere materiale kontaktes den lokale MLK-enhed.

Miljø- og Levnedsmiddelkontrolenheden i Thisted har på alle rensningsanlæg

placeret et sæt rekvisitter til at udtage spildevandsprøver. Den

tilsynsførende kan på tilsyn hente rekvisitterne her og dermed spare turen

til hovedkontoret.

Legitimation For at imødegå konflikter omkring den tilsynsførendes

hjemmel til at gennemgå virksomheden, udarbejdes et legitimationskort, som

den tilsynsførende kan præsentere ved ankomsten. Medbring også altid

visitkort på tilsynsbesøget.

--------------------- * I henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 72 er det

tilladt at fotografere under tilsynsbesøg.

SYDBY KOMMUNE

TEKNISK FORVALTNING

LEGITIMATION

Indehaveren af dette kort er af Sydby Kommune bemyndiget

til at foretage besigtigelse i henhold til omstående

Per Larsen Lars Persen

Miljømedarbejder Kommuneingeniør

---------------------------------------------------------------------

UDDRAG AF

MILJØBESKYTTELSESLOVEN

§ 87: Miljømyndighederne eller personer, der af disse myndigheder er

bemyndiget hertil, har hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod

legitimation uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme og

lokaliteter for at udøve de beføjelser, der er tillagt dem i medfør af denne

lov. Der kan herunder foretages undersøgelser af betydning for lovens formål

Stk. 2. Politiet yder bistand hertil. Justitsministeren

kan efter forhandling med miljøministeren fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 3. Ved eftersyn af erhvervsvirksomheder skal

indehaveren og beskæftigede personer ude miljømyndighederne fornøden

vejledning og hjælp.

Information For at informere virksomhederne om miljøforvaltningens

virke og de tilsynsførendes rettigheder m.v., kan amtet/kommunen udforme en

pjece eller lignende med præsentation af miljølovens relevante bestemmelser,

miljøtilsynet og evt. de amtslige/kommunale tilsynsførende.

Brøndby Kommune har udformet en præsentationsmappe, hvori der kan lægges

informationsblade vedr. f.eks. olie- og benzinudskillere og olie- og

kemikalieaffald. Mappen uddeles til virksomheder og interesserede. På

indersiden informeres kortfattet om:

- Miljøregler for virksomheder:

- Miljøtilsynet:

- Udformning af de kommunale miljøkrav.

Informationsmængden Overdriv ikke informationsmængden til

virksomheden, idet den væsentligste information derved kan gå tabt i

strømmen. Afvej informationsmængden i forhold til virksomhedens mest åbenlyse

behov for viden.

Miljø- og Levnedsmiddelkontrollen i Thisted har tilsynsskemaer,

anmeldeskemaer, publikationer og bekendtgørelser samlet i en arkivtaske. Heri

er der plads til 5-10 sagsmapper (A4-hængemapper), således at al relevant

materiale er lige ved hånden under tilsynet.

Tilsynsbesøgets indledning

Den første kontakt og starten på tilsynet er vigtig for det videre

samarbejde med virksomheden. Den bedste dialog opnås, hvis den tilsynsførende

benytter et almindeligt sprog, så vidt muligt renset for akademiske/juridiske

termer (afpasset efter samtalepartneren), og ikke indledende lægger for megen

vægt på myndighedsrollen.

Ledelsen Dialogen med virksomheden og håndhævelse af

Miljøbeskyttelsesloven skal altid ske over for en repræsentant fra ledelsen.

En produktiv dialog De bedste miljømæssige resultater opnås, hvis

tilsynet foregår i en atmosfære af gensidig respekt (se afsnit 3.3.1 om

forhandlingsregulering).

Myndighed Den tilsynsførende skal dog altid være opmærksom på sin

status som myndighed. Det kan være en hårfin balance at etablere et

konstruktivt samarbejde og informationsudveksling i en rimelig atmosfære og

samtidig bevare status som myndighedsperson og kontrollant.

Informer om formål m.v. Før tilsynet redegøres kortfattet for, at

kommunen har en tilsynsforpligtelse, og af hvilken årsag virksomheden er

udvalgt. Desuden gives en kort introduktion til de områder, tilsynet skal

omfatte. Endelig redegøres for de af miljøbeskyttelseslovens bestemmelser,

der er relevante for den pågældende virksomhed, ligesom der kan vejledes

generelt om miljølovgivningen.

Tid til tilsynet Virksomhedens kontaktpersonen skal være

indforstået med at bruge den fornødne tid på tilsynet og (efterfølgende)

samtale. Hvis tidsplanen er for presset, kan tilsynet foreslås flyttet til en

anden dag.

Efterfølgende tilsyn På opfølgende tilsyn kontrolleres

efterkommelsen af evt. indskærpelser og påbud, der måtte være meddelt i

forbindelse med tidligere tilsyn.

Ret til oplysninger I henhold til miljøbeskyttelseslovens § 72 kan

tilsynsmyndigheden kræve alle oplysninger om virksomhedens forurening.

Tilsynsmyndigheden kan således altid udbede sig forureningsmæssige

oplysninger, som virksomheden sidder inde med, ligesom tilsynsmyndigheden kan

forlange adgang til økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning

for vurderingen af forureningen og mulighederne for at igangsætte afhjælpende

eller forebyggende foranstaltninger.

Virksomheden skal ifølge arbejdsmiljøloven være i besiddelse af

arbejdshygiejniske brugsanvisninger på visse rå- og hjælpestoffer, som er

omfattet af Arbejdstilsynets farlighedsbegreb: brugsanvisningerne kan

indeholde værdifuld information om rå- og hjælpestofferne.

Adgang til virksomhederne Tilsynsmyndigheden har ifølge

miljøbeskyttelseslovens § 87 adgang overalt for at udøve sine beføjelser.

Hvis den tilsynsførende nægtes adgang, kan forvaltningen tiltvinge sig

adgang, f.eks. med hjælp fra en låsesmed: der kræves ikke retskendelse.

Politiet yder bistand i fornødent omfang.

Renere teknologi Den tilsynsførende kan i henhold til

miljøbeskyttelsesloven vejlede om f.eks. renere teknologi, f.eks. i form af

henvisning til branchelitteratur eller andre referencer, hvori der redegøres

for alternative produktionsmetoder.

Besigtigelse af virksomheden

Gennemgangen af virksomheden følger produktionsprocessen. Fra start til

slut gennemgås hver enkelt delproces og dens miljøkonsekvenser.

Kontaktpersonen Tilsynet foretages sammen med en af virksomheden

udpeget kontaktperson. Inddrag ikke uopfordret af ledelsen den enkelte

medarbejder i tilsynet, idet dette kan stille medarbejderen i et

ufordelagtigt lys overfor ledelsen.

Førstegangstilsyn To tilsynsførende kan sammen foretage

førstegangstilsyn på større og komplicerede virksomheder: den ene fører

samtalen, den anden observerer. Derved så er der mulighed for at debattere

forholdene, når tilsynet er ovre.

Spørg blot, men ... Spørg hellere for meget end for lidt under

gennemgangen, men overlad så vidt muligt ordet og initiativet til

virksomhedens repræsentant. En tilsynsførende, der stiller sig bedrevidende

an, kan bremse kontaktpersonen og dermed reducere udbyttet af tilsynet.

Punkttilsyn Bliver den tilsynsførende under et punkttilsyn (se

afsnit 6.4.1) opmærksom på miljømæssigt uhensigtsmæssige forhold, som ikke

falder indenfor tilsyns emnet, påpeges forholdet umiddelbart for

virksomhedsledelsen. Er der tale om mere komplicerede forhold, kan tilsynet

gennemføres som planlagt, idet der afsluttende informeres om, at

forvaltningen snarest vender tilbage for at gennemføre et mere omfattende

tilsyn.

Husk krogene Under tilsynet bør alle hjørner af virksomheden

inspiceres, det være sig op på taget, om mellem affaldscontainerne eller om

bag plankeværket. Arbejdsmiljøloven sætter grænser for, hvad den

tilsynsførende må foretage siguden sikkerhedsforanstaltninger (se herom de

enkelte At-meddelelser, hvor forholdsreglerne er nærmere beskrevet).

Arbejdsmiljøet Selvom de ydre miljøforhold tilsyneladende er i

orden, kan uacceptable forhold på arbejdsmiljøområdet være en indikator for,

at produktionen ikke foregår efter de opstillede miljøvilkår. Konstateres

det, at arbejdsmiljøloven ikke overholdes, meddeles det virksomheden, at der

vil blive taget kontakt til Arbejdstilsynet (se afsnit 8.4).

Afrunding af tilsynet Besigtigelsen af virksomheden afsluttes med

en samtale med en repræsentant for virksomhedens ledelse, hvorunder der bl.a.

samles op på virksomhedsgennemgangen. I samtalen kan der indgås aftaler om

virksomhedens fremtidige miljøforhold, ligesom der orienteres om

indskærpelser, påbud eller anden håndhævelse, som vil blive gennemført( 1)

,Se Miljøstyrelsens vejledning nr. 12/1992 vedr. Håndhævelse af

Miljøbeskyttelsesloven. (slut på note). Den tilsynsførende skal naturligvis

være helt på det rene med sit mandat før der laves aftaler eller gives

mundtlige eller skriftlig indskærpelse eller varsel om påbud.

Den afsluttende samtale vil være koncentreret om miljøforhold, der skal

forbedres. Dialogen lettes, hvis der ikke kun fokuseres på de miljømæssige

mangler, men også drøftes områder, hvor virksomheden udmærker sig. Benyt

lejligheden til at pege på andre instanser, som virksomheden med udbytte kan

kontakte - husk telefonnumre og navne på aktuelle henvisninger.

Tilkendegiv aldrig, at »alle (øvrige) miljøforhold er

overholdt«: formuleringen kan f.eks. i stedet være: »Der er ikke

bemærkninger til produktionen i øvrigt«.

Miljøpositive virksomheder Særligt på de miljøpositive

virksomheder (se afsnit 6.2.1) kan samtalen bringes ind på mere

fremtidsorienterede emner som f.eks. miljøstyring. OPLÆG TIL RELEVANTE

SPØRGSMÅL PÅ VIRKSOMHEDEN

Bliver affald af enhver art minimeret?

Gør virksomheden optegnelser over affaldsproduktionen og de dermed

forbundne omkostninger?

Kontrolleres omkostningerne til affaldsbortskaffelse?

Kontrolleres energiforbruget regelmæssigt?

Bliver energibesparende foranstaltninger undersøgt/prioriteret?

Finder genbrug sted, hvor det er muligt?

Er mulighederne for udveksling af affaldsprodukt med nabovirksomheder

undersøgt?

Kan forbruget af vand reduceres?

Er mulighederne for recirkulation af vand undersøgt?

Er der udarbejdet færdige planer i tilfælde af uheld?

Har virksomheden specielle indsatsområder på miljøområdet?

Bliver der brugt miljøkriterier i bedømmelse af leverandører?

Er virksomhedens marked under indflydelse af miljøforhold?

Er den grønne forbruger en væsentlig faktor for virksomhedens marked?

Kvittering for tilsynet Virksomhederne værdsætter i reglen, at der

på stedet og gerne i samarbejde med kontaktpersonen udfyldes et tilsynsskema,

eller at der fremsendes en tilsynsrapport, således at begge parter har en

kopi af det registrerede. Hvis tilsynsbesøget og afrapporteringen er

omfattende, og der ikke kvitteres fortilsynet på stedet, orienteres der som

afslutning på besøget om den videre kommunikation i sagen (se kapitel 4).

3.3.1. Forhandlingsregulering

Over for miljøpositive virksomheder (se 6.2.1) og ikke mindst

virksomheder, som arbejder med miljøstyring, er der mulighed for at

gennemføre såkaldt »forhandlingsregulering«.

Ved forhandling tydeliggøres regelgrundlaget, omstændighederne ved en evt.

overtrædelse og de mulige løsninger herpå. Ved forhandling kan der opnås

miljømæssigt acceptable aftaler, der sparer tid og penge for såvel myndighed

som virksomhed.

Aftalerne kan indarbejdes i virksomhedens handlingsplan og dermed samtidig

bidrage til at forbedre virksomhedens indstilling til miljøforhold, hvorved

tilsynsbehovet på sigt kan reduceres.

På en virksomhed hvis egenkontrolmålinger viste for høje udledninger, har

Brøndby Kommune i samarbejde med virksomheden gennemført følgende

handlingsprogram:

a.Gennemgang af virksomheden:

b.Brainstorm med virksomheden og BST:

c.Gennemførelse af løsningsforslag.

Myndighed Den tilsynsførende fremstår mest effektiv i

forhandlingsforløbet, når modparten er bevidst om muligheden/risikoen for, at

virksomheden alternativt reguleres ved større grad af myndighedsanvendelse.

Den tilsynsførende skal sikre, at ledelsen har forstået sagens alvor, og at

aftalens tidsfrister og parametre ikke kan misforstås. De aftalevilkår,

parterne er blevet enige om, udformes derfor som et forvarsel til påbud i

henhold til miljøbeskyttelseslovens §§ 41-42.

Ikke se igennem fingrene Forhandlingsregulering er ikke synonymt

med »at se igennem fingrene med« uacceptable miljøforhold, og der

gås naturligvis ikke på kompromis med miljøbeskyttelseslovens bestemmelser.

Ingen forhandling Ved umiddelbar fare for miljø eller sundhed

finder der selvsagt ikke forhandling sted, såfremt en øjeblikkelig handling

kan afværge risikoen. Ligeledes forhandles der ikke med virksomheder, som

ikke udviser samarbejdsvilje.

Tøv ikke med at benytte miljøbeskyttelseslovens håndhævelsesværktøjer.

Ved et tilsyn konstaterede Hvidovre Kommune, at luftafkastene fra en

sprøjtelakeringsproces var for lave. Virksomheden oplyste, at den planlagde

at flytte til andre lokaler i løbet af tre måneder. Miljøforvaltningen fandt

på den baggrund, at virksomheden kunne køre videre uden forhøjet afkast i den

korte periode. Denne aftale burde være fremsendt udformet som et forvarsel

til påbud.

Efter fem måneder blev kommunen opmærksom på, at virksomheden stadig lå på

ejendommen. Virksomheden oplyste nu, at man agtede at flytte inden månedens

udgang. Kommunen henstillede, at afkastet blev forhøjet, såfremt virksomheden

ville fortsætte.

To måneder senere konstaterer kommunen, at virksomheden ikke er flyttet,

og forvarsler derfor påbud om forhøjelse af afkast. Påbudet bliver ikke

efterkommet, hvorfor kommunen lukker virksomheden.

Kommunen strakte sig meget langt (ca. et år) og burde tidligere have

indset, at virksomheden ikke var »miljøpositiv« (se afsnit 6.2.1),

hvorfor en håndhævelsesreaktion var påkrævet.

Overholdes aftalerne? Vær løbende opmærksom på, om indgåede

aftaler overholdes, og tøv ikke med håndhævelse ved aftalebrud.

Miljøtunge virksomheder For de miljøtunge virksomheder bør

virksomheden og forvaltningen i samarbejde udforme en handlingsplan, der

sigter på f.eks. at indføre miljøstyring eller fokusere på særlige

forureningsområder.

3.3.2. Udfyldelse af tilsynsskemaer

Tilsynsskemaer er meget forskellige i detaljeringsgrad, idet især

brancherelaterede skemaer ofte er særdeles detaljerede( 1)

,Se f.eks. Miljøstyrelsens vejledning nr. 11/1992 vedr. Tilsyn med de ydre

miljøforhold i den grafiske branche.(slut på note)

Detaljer eller overblik Detaljerede skemaer kan være

ressourcekrævende at udfylde, og trods de mange detaljer forekommer det, at

skemaet alligevel ikke rummer præcis de produktionsforhold, der p.t. føres

tilsyn på. Omvendt kan udbyttet af mere generelle skemaer være magert, hvis

ikke virksomhedens væsentligste produktions- og miljøforhold er indeholdt.

Den tilsynsførende i Ulfborg-Vemb kommune har en båndoptager liggende i

bilen til de dage, hvor der føres mange tilsyn. Herved kan han efter hvert

besøg indtale de oplysninger, han får fra virksomheden, og kan på kontoret

udarbejde tilsynsrapport uden risiko for at forveklse de mange oplysninger.

Kommunale skemaer Mange kommuner udformer deres egne

tilsynsskemaer, hvoraf et lille udpluk er aftrykt i vejledningens bilag til

kopiering eller inspiration.

Hvidovre kommune har udarbejdet et flowdiagram, som i princippet kan

bruges til at kortlægge alle typer af virkomheder.

Check-skemaer Ved at benytte en løsere udformet checkliste med

plads til notater (se afsnit 2.3), kan tilsynet forme sig som en samtale med

kontaktpersonen fremfor en udspørgning. Tages der notater i stikordsform,

skal der huskes en del detaljer ved siden af, hvorfor en tilsynsrapport

udarbejdes så snart, den tilsynsførendekommer tilbage til kontoret. I modsat

fald risikerer man at skulle kontakte virksomheden for at få belyst

spørgsmål, som allerede er behandlet i forbindelse med tilsynet.

Egenkontrol

Tilsynet især på godkendelsespligtige virksomheder baseres i et vist

omfang på, at virksomheden har en velfungerende egenkontrol, der er fastlagt

ved et kontrolprogram. Ved den løbende egenkontrol kontrolleres, at de

udstukne vilkår overholdes.

Øget bevidsthed En øget egenkontrol bibringer virksomhed og

tilsynsførende en større bevidsthed om virksomhedens produktionsmetoder og

miljøpåvirkning. I bedste fald kan det føre til, at virksomheden ser det som

en udfordring at intensivere egenkontrollen og af egen drift nedbringe de

emissioner, der kontrolleres. Under alle omstændigheder letter en øget

egenkontrol tilsynets arbejde.

Tillid er godt ... Tilsynet skal føre systematisk kontrol med

virksomhedens opgørelser, idet en lemfældig kontrol med egenkontrollen kan få

betydelige miljømæssige konsekvenser. Derfor bør der under hvert tilsynsbesøg

ske en gennemgang af afrapporteringen og evt. hvis der er mistanke, om at

virksomheden ikke varetager egenkontrollen fornuftigt foretages en

stikprøvekontrol.

Egenkontrolprogram I et egenkontrolprogram bør der være klare

retningslinjer for bl.a.:

- Tidsintervaller for målinger:

- Parametre, der skal måles for:

- Målemetoder og -steder:

- Procedurer for journalisering:

- Procedurer for afrapportering af analyseresultater til

tilsynsmyndigheden.

Specificerede retningslinjer findes i Miljøstyrelsens vejledninger for de

enkelte emissionstyper, oplistet bagest i nærværende vejledning.

Omkostninger Stilles der krav om, at virksomheden for egen regning

foretager målinger, skal omkostningerne ved en akkrediteret analyse tages i

betragtning. En støjmåling koster rask væk 15.000 kr. og en luftmåling 50.000

kr., hvorfor det kan være bedre at foretage en orienterende måling og

efterfølgende om nødvendigt påbyde virksomheden forureningsbegrænsende

foranstaltninger.

Hjemmel Med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven kan

miljøforvaltningen anmode virksomheden om:

»for egen regning at

1)foretage prøveudtagning, analyser og målinger af stoffer, der udsendes

til omgivelserne, samt af støj og rystelser,

2)foretage prøveudtagning og analyser af materialer og produkter, der

anvendes eller behandles, samt af eventuelle affaldsstoffer«

(Miljøbeskyttelseslovens § 72).

Et krav om at udføre analyser efter § 72 skal meddeles i påbudsform( 1)

,Se Miljøstyrelsens vejledning nr. 12/1992 vedr. Håndhævelse af

Miljøbeskyttelsesloven. (slut på note)

3.3.4. Målinger

Orienterende målinger Orienterende målinger foretages på stedet og

bruges f.eks. i behandlingen af klager over en virksomhed. En orienterende

måling kan desuden danne baggrund for en forhandling med virksomheden om at

bruge penge på at reducere miljøpåvirkningen fremfor på en akkrediteret

måling( 1)

,I sommeren 1995 udsendes Miljøministeriets bekendtgørelse om

kvalitetskrav til målinger udført af akkrediterede laboratorier,

certificerede personer m.v. (slut på note).

Repræsentativ prøve Kun i sjældne tilfælde kan der udtages en

repræsentativ stikprøve i forbindelse med et normalt tilsyn. En

ikke-repræsentativ stikprøve, der bruges som baggrund for

myndighedsanvendelse, kan gøre mere skade end gavn, idet reguleringen kan

komme til at bero på et fejlagtigt datagrundlag.

Akkrediterede målinger Hvis prøver og analyseresultater skal

bruges i en retssag, bør prøveudtagning og analyser være udført af en

akkrediteret måltager/analyselaboratorium og efter forskrifter i

vejledninger.

3.3.5. Konflikter

På virksomheder, hvor forvaltningen er bekendt med, at der kan opstå

problemer, kan tilsynet foretages af to personer.

Inddragelse af politi Politiet kan med fordel hidkaldes til

følgeskab, når der føres tilsyn på ulovligt etablerede virksomheder, f.eks.

ved kabelafbrænding. Politiet yder fornøden bistand i en evt.

konfliktsituation og sikrer bevisets stilling gennem optagelse af rapport.

3.3.6. Uheldssituationer

Telefonnøgle En beredskabsplan kan lette kontakten til de

relevante instanser og personer, hvis uheldet er ude. En sådan plan udformes

i samarbejde med brandmyndigheden.

Kalundborg Kommune har i samarbejde med nabokommunerne udformet en

omfattende beredskabsplan. Planen indeholder en liste over relevante

instanser, en kort beskrivelse af ansvarsområder, samt telefonnumre i og

udenfor arbejdstid.

Er uheldet ude, skal den tilsynsførende kende sine begrænsninger og

beføjelser i forhold til brandinspektøren, som i akutte situationer har det

overordnede ansvar. Brandinspektøren skal overgive den endelige indsats -

herunder oprydningen - til miljømyndighederne, når det skønnes, at faren er

drevet over( 1)

,I henhold til Justitsministeriets vejledning nr. 159 af 15. september

1991. (slut på note). Ved akutte uheld med farlige stoffer varetager

brandinspektøren ledelsen af den tekniske indsats på skadestedet.

Akut uheld Ved akut uheld forstås i denne sammenhæng ethvert

pludseligt spild eller ud slip af farlige stoffer i forbindelse med

fremstilling, anvendelse, opbevaring, bortskaffelse eller transport af de

pågældende stoffer.

Farlige stoffer Ved farlige stoffer forstås i denne sammenhæng

flydende, luftformige eller faste stoffer, som i den konkrete situation er

til fare for omgivelserne.

Risikovirksomheder For de virksomheder, som er omfattet af

risikobekendtgørelsen, bør brandinspektøren være i besiddelse af en liste

over virksomhedens råvarer, således at denne ved uheld kan vurdere, hvilke

stoffer der evt. er sluppet ud.

Miljøvagt og embedslæge I de amter, hvor der er en amtslig

miljøvagt, bør der i miljøvagtbilen findes kortmateriale og lister over

kemikalier etc. på risikovirksomheder (se også kapitel 8). Dette materiale

bør ligeledes tilflyde embedslægeinstitutionen, som ligeledes hurtigt kan

involveres i tilfælde af uheld.

Brøndby Kommune meddeler nogle virksomheder påbud om at udarbejde

beredskabsplaner.

---------------------------------------------------------------------

Sikkerhedsudvalget - Brøndbylageret

PROCEDURE VED SPILD AF MALING

Værktøj og personlige værnemidler er placeret i hal 2 og 6

1. Spild af brandfarlige væsker: Fjern alt som kan afgive gnister

eller på anden måde være årsag til brand.

TRUCKKØRSEL I DET BERØRTE

OMRÅDE ER FORBUDT!

2. Væske i kloak: Luk straks for stophanen og kontakt

arbejdsledelsen.

3. Inddæm området med eccoperl (absorberende

materiale), så væsken ikke breder sig yderligere.

4. Begræns spildet ved hurtigt at vende spande der

lækker.

5. Kontakt arbejdsledelse for yderligere instruktion

vedrørende oprydning, samt eventuelt brug af personlige værnemidler.

6. Alt opfejet spild skal anbringes i 200 ltr. fade,

som kun må fyldes halvt op.

Brug altid gnistfrit værktøj, rengør efter brug.

Ved spild i kloak: Kontakt Brøndby Kommune, Miljøsektionen, tlf. 43 28 24

42

Er der tvivl om væskens farlighed: Kontakt NN, lokal 56.

4. Tilsynsrapport og opfølgning

Tilsynsbesøget afsluttes med afrapportering på forvaltningen, enten til

sagsmappe eller på edb. Tilsynsrapporten fremsendes til virksomheden til

orientering og evt. underskrift.

4.1. Rapportering

Når en ny tilsynsførende overtager tilsynet på en virksomhed, udgør

tilsynsrapporten og evt. den miljøtekniske rapport grundlaget for de

fremtidige tilsyn på virksomheden. Ved førstegangstilsyn bør afrapporteringen

være omfangsrig, således at virksomheden indgår i arkiverne så detaljeret som

muligt.

4.1.1. Notater

Notatpligt For at kunne håndhæve miljøbeskyttelsesloven bør

tilsynsmyndigheden gennem undersøgelser og beskrivelser sikre de oplysninger,

der kan dokumentere en lovovertrædelses baggrund og karakter, herunder

oplysninger om eventuelle miljømæssige skadevirkninger. Det følger desuden af

kravet om forsvarlig administration, at tilsynsmyndigheden foretager notater

i sagerne.

Brøndby kommune har gode erfaringer med at fremsende tilsynsrapporten til

underskrift i virksomheden. De steder, hvor kommunen mangler oplysninger,

angives »------». Virksomheden udfylder herefter de tomme rubrikker

og tilbagesender rapporten i underskrevet stand.

Virksomheden får herved lejlighed til at berigtige og kommentere

tilsynsrapporten, de manglende oplysninger fremkommer automatisk og kommunen

har en miljøteknisk beskrivelse af virksomheden, se bilag 5.

Stikord Tages der under tilsynsbesøget notater i stikordsform,

bearbejdes notaterne så hurtigt som muligt i forvaltningen, således at

information ikke går tabt.

I Farsø Kommune, hvor der er telefontid om formiddagen, bliver tilsyn

hovedsagelig foretaget om eftermiddagen. Den følgende dag indledes

telefontiden med udfærdigelse af skrivelser vedrørende tilsynene.

Den tilsynsførende sikrer sig herved, at der er afsat tid til umiddelbart

at følge op på tilsynet.

4.1.2. Tilsynsrapport

Med afrapportering af tilsynet i en tilsynsrapport sikres det, at de nye

oplysninger indgår i sagsakten.

Tilsynsrapporten fremsendes til virksomheden, hvorved der opnås sikkerhed

for, at virksomheden og tilsynsførende har samme opfattelse af

tilsynsbesøgets resultater. Tilsynsrapporten bør som minimum indeholde

følgende information:

- Dato for tilsynet:

- De tilstedeværende under tilsynet:

- De konstaterede forhold, hvor der er bemærkninger (evt. i form af

udfyldt tilsynsskema eller tilsynsrapport):

- Hertil bemærkninger samt håndhævelsesreaktionen (indskærpelse, påbud

m.v.) og en tidsfrist for hver reaktion:

- Hvem evt. spørgsmål stiles til:

- Hvem der er tilsendt et kopi af brevet som orientering, f.eks. ejer af

ejendommen, naboer eller arbejdstilsynet.

Fremsendelse Skrivelser fremsendes til virksomhedens ledelse.

Ulfborg Vemb Kommune fremsender altid en skrivelse efter et tilsyn.

---------------------------------------------------------------------

Ulfborg-Vemb Kommune

Rådhuset, Tingvej 5

6990 Ulfborg

A. Utobil

Motocrossvej 44 Ulfborg, den 15. marts 1995

9999 Ring

Att.: Direktør K. Nallert

Vedr.: Miljøtilsyn

Tak for en god gennemgang af miljøforholdene på din virksomhed,

Motocrossvej 44, Ring, den 1. marts 1995.

Det indskærpes, at den udendørs vaskeplads renoveres inden den 1. maj

1995. Samtidig indskærpes,

- at den gamle olietank, der står over jorden, ikke må anvendes længere

- at der ikke yderligere må afbrændes affald.

- at dæk, der ikke genbruges, via Renord-vest skal afleveres til

forbrænding.

Der henvises til Olietankbekendtgørelsen af 21. august 1980, § 10, stk. 3,

og kommunens affaldsregulativ.

Teknik og Miljøforvaltningen står altid til rådighed med information og

vejledning.

Med venlig hilsen.

---------------------------------------------------------------------

4.1.3. Miljøteknisk rapport

For at sikre kontinuitet i det fremtidige tilsynsarbejde - hvor det ikke

nødvendigvis er den samme tilsynsmedarbejder, der gennemfører tilsynene -

udfærdiges en miljøteknisk rapport over de miljømæssigt mest væsentlige

virksomheder i kommunen.

Omfanget af den miljøtekniske rapport afvejes i relation til virksomhedens

miljøpåvirkning. Den miljøtekniske rapport revideres løbende i takt med

virksomhedens udvikling.

Rapportens indhold kan være:

- Miljøteknisk beskrivelse:

- Miljøteknisk vurdering:

- Krav til virksomheden:

- Andre forhold.

Miljøteknisk beskrivelse Den miljøtekniske beskrivelse kan tage

udgangspunkt i Godkendelsesbekendtgørelsens( 1)

,Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 794 af 9. december 1991 om

godkendelse af listevirksomhed.(slut på note) bilag 2, idet kun beskrivelsen

af godkendelsespligtige og øvrige miljømæssigt set mere betydningsfulde

virksomheder skal antage større omfang. Væsentlige punkter i beskrivelsen vil

være:

A. Virksomheden i forhold til miljøbeskyttelsesloven:

B. Beliggenhed og planforhold:

C. Etablering:

D. Indretning og drift:

d.1.Arbejds- og driftstider:

d.2. Råvarer og hjælpestoffer:

d.3. Produktionens indretning:

d.4.Forureningsbegrænsende foranstaltninger.

Miljøteknisk vurdering Ud fra virksomhedens indretning og

emissioner vurderes i punkt E. virksomhedens drift og emissioner( 1)

,En sådan vurdering bør fremsendes til Embedslægeinstitutionen.(slut på

note)

e.1. Luft: e.4. Affald:

e.2. Spildevand: e.5. Uheld/spild.

e.3. Støj/vibrationer:

Miljøkrav På baggrund af ovenstående beskrivelser og vurderinger

kan de gældende krav til virksomheden holdes op mod den konstaterede

situation, f.eks. som udgangspunkt for udstedelse af påbud til §

42-virksomheder eller i forbindelse med forestående revision af en

miljøgodkendelse.

F. Luft: I. Affald:

G. Spildevand: J. Uheld/spild.

H. Støj/vibrationer:

Andre forhold I dette afsnit gøres rede for øvrige relevante

forhold, herunder muligheder for affaldsminimering og renere teknologi,

såfremt der ikke allerede er redegjort fyldestgørende herfor.

I bilag 5 er gengivet et eksempel på en tilsynsrapport.

Regulering og håndhævelse

Reguleringen udformes som vilkår i et påbud eller i en godkendelse. Der

skal endvidere udformes regler for, hvordan forureningen kontrolleres.

4.2.1. Fastsættelse af vilkår

Vilkår for forurening skal sikre, at det anlæg eller den virksomhed, som

reguleres, holder forureningen under en nærmere fastsat grænse.

Miljøstyrelsens vejledninger Vilkår i påbud og godkendelser

udformes på baggrund af de vejledninger om bl.a. luftforurening, spildevand

og lugt, der udstedes af Miljøstyrelsen( 1)

,Auto- og pelsdyrbranchen er dog underlagt særskilte bekendtgørelser, der

fastsætter kravene til indretning og drift af disse virksomheder. (slut på

note). Som oftest udformes vilkår og særligt tidsfrister i dialog med

virksomhederne, og tilsynsmyndigheden vil ofte kunne bistå virksomhederne med

vejledning.

Proportionalitet Ved fastsættelsen af vilkårene skal der tages

hensyn til, om den opnåede forbedring af miljøet står i rimeligt forhold til

de økonomiske omkostninger ved gennemførelsen af kravet.

Fastlæggelse af vilkår Vilkårene udformes entydigt og således, at

de på rimelig vis kan kontrolleres i praksis. Udtrykket »rimelig

vis« indebærer, at emissionskrav ikke fastlægges med en

detaljeringsgrad, der nødvendiggør en kompliceret kontrol, såfremt enmindre

detaljeret fastlæggelse giver et miljømæssigt tilfredsstillende resultat ved

mindre ressourceforbrug.

Renere teknologi De krav, der stilles til virksomheder om

forureningsbegrænsning på basis af princippet om renere teknologi, bør ikke

fastsættes som krav om anvendelse af en nærmere bestemt teknologi, men

derimod som krav svarende til det forureningsniveau, der er opnåeligt ved

anvendelse af renere teknologi. Det er i princippet virksomhedens valg,

hvordan de stillede krav opfyldes( 1)

,Se kap. 2 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/1993 om Godkendelse af

virksomheder.(slut på note).

Ankemulighed Vilkår i påbud og godkendelser kan som hovedregel

ankes til Miljøstyrelsen inden for en fire ugers frist. Principielle, mere

vidtrækkende spørgsmål, kan endvidere ankes til Miljøklagenævnet.

Typer af vilkår Miljøkravene kan opdeles i tre typer af vilkår:

A.Indretnings- og driftsvilkår: B.Emissionsvilkår: C. Immissionsvilkår.

Indretnings- og driftsvilkår Ved indretnings- og driftsvilkår

stilles der krav til indretningen og driften af produktionsprocesserne, og

inden for hvilket tidsrum, produktionen må finde sted. Der kan endvidere

stilles krav om, at produktionen bliver indrettet på en bestemt måde, således

at risici for forurening forebygges.

Emissionsvilkår Emissionsvilkår omhandler krav til mængden og

koncentrationen af forurening med et bestemt stof, herunder grænseværdier for

spildevand, luft forurening og støj m.v. Emissionsvilkår fastsættes næsten

altid ud fra Miljø styrelsens vejledninger og kan udformes som:

- koncentrationsvilkår, som sætter grænser for den udsendte mængde

forurening under normal drift,

- produktionsvilkår, som fastsætter den forureningsmængde, som tillades

pr. produceret enhed eller pr. råvareenhed, eller

- præstationsvilkår, hvormed forstås vilkår, som skal være opfyldt under

særlige, veldefinerede omstændigheder, f.eks. efter anlægsjustering, eller

ved særligt vanskelige procesforhold.

Immissionsvilkår Immissionsvilkår er særdeles vanskelige at

kontrollere og kommer derfor kun på tale i helt specielle tilfælde. Undtaget

herfra er dog regulering af lugt. Immissionsvilkår anvendes som

beregningsgrundlag for afkasthøjder m.v.

Miljøstyrelsens vejledninger er i sagens natur vejledende, men

Miljøstyrelsen lægger i reglen egne vejledninger til grund for afgørelser i

klagesager.

4.2.2.Bestemmelser og vejledninger indenfor de enkelte

forureningstyper

Ændringer i regelgrundlaget Kravene til virksomhedernes udledning

af miljøskadelige stoffer ændres løbende. I det følgende redegøres kortfattet

for grundlaget for regulering afemissioner m.v. pr. marts 1995.

Miljøforvaltningen skal være opmærksom på udsendelse af evt. nye

retningslinjer fra Miljø- og Energiministeriet. Der henvises til

Miljøministeriets Lovregister, som opdateres løbende.

Luft Krav vedr. begrænsning af luftforurening er som hovedregel

angivet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1990 om begrænsning af

luftforurening fra virksomheder. Luftvejledningen fastsætter krav til hvordan

udledningen bør ske (skorstenshøjde, lufthastighed), hvornår og hvor meget,

der skal renses, og hvor stor udledningen må være, for at grænseværdierne kan

overholdes.

Lugt Lugtgener fra virksomheder reguleres ud fra Lugtvejledningen,

Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/1985 om begrænsning af lugtgener fra

virksomheder. For de B-værdier, der er lugtrelaterede, henvises til

luftvejledningen.

Støj I Støjvejledningen, Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om

ekstern støj fra virksomheder, angives grænseværdierne for virksomhedens

støjbidrag i forhold til de forskellige former for bolig- og erhvervsområder.

Specielt på ældre virksomheder kan støjbegrænsende foranstaltninger være

særdeles kostbare. Miljøstyrelsen arbejder p.t. på at fastlægge en

administrativ praksis på dette område.

Spildevand Krav til det maksimale indhold af forurenende stoffer i

spildevand fastsættes af den enkelte kommune i henhold til bl.a.

Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1994 om Tilslutning af industrispildevand

til kommunale spildevandsanlæg. Kravene meddeles efter ansøgning i en

spildevandstilladelse eller påbydes med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens §

30. I erhvervsområder med separatkloakering bør der i almindelighed ikke

udledes procesvand, herunder vaskevand, til det kommunale regnvandssystem.

Kontakt evt. amtet om dette spørgsmål.

Jord og grundvand Udledning af forurenende stoffer til jord og

grundvand er generelt forbudt, jf. miljøbeskyttelseslovens § 19. Udfærdigelse

af påbud indenfor dette område kan være særdeles kompliceret, hvorfor ny

lovgivning og vejledning er under udarbejdelse.

Olie- og kemikalieaffald Forhold omkring olie- og kemikalieaffald

reguleres i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 804 af 15.

december 1989 om olie- og kemikalieaffald, bekendtgørelse nr. 131 af 21.

marts 1993 om bortskaffelse, planlægning og registrering af affald samt

bekendtgørelse nr. 793 af 29. december 1989 om miljøkrav i forbindelse med

etablering og drift af autoværksteder m.v. Kommunerne har udfærdiget lokale

retningslinjer i regulativer med hjemmel i disse bekendtgørelser.

Øvrigt erhvervsaffald Forhold omkring det øvrige erhvervsaffald

reguleres med hjemmel i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 131 af 21. marts

1993 om bortskaffelse, planlægning og registrering af affald. Kommunerne har

anvisningspligt, virksomhederne benyttelsespligt. Kommunerne har udfærdiget

forskrifter og regulativer med lokale retningslinjer for bortskaffelsen. Vær

opmærksom på aftaler mellem miljøministeren og erhvervslivet på dette område.

Olie- og benzinudskillere Olie- og benzinudskillere kan reguleres

ved udarbejdelse af forskrift i henhold til DIF's »Norm for

afløbsinstallationer«, SBI-anvisning nr. 96,

»Afløbsinstallationer«, og DIN-Norm 1999. Mange kommuner har

udfærdiget forskrifter om drift, indretning og tømning af olie- og

benzinudskillere.

Olietanke Oplag af olie og benzinprodukter reguleres ved

Olietanksbekendtgørelsen, Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 386 af 21

august 1980 om kontrol med oplag af olie m.v. Medio 1995 udsendes en ny

olietankbekendtgørelse, i henhold til hvilken (og til forskel fra gældende

praksis) amterne skal føre tilsyn med olietanke på a-mærkede virksomheder og

kommunerne på de øvrige.

Risikoforhold Virksomheder med store oplag af kemiske stoffer og

produkter er underlagt bestemmelserne i Risikobekendtgørelsen,

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 520 af 5. juli 1990 om vurdering af

sikkerheden i forbindelse med risikobetonede aktiviteter, der kan medføre

større uheld. Se i øvrigt vejledning nr. 4/1990, Pligter ved risikobetonede

aktiviteter.

4.2.3. Håndhævelse

Tilsynsmyndighedens håndhævelsesredskaber er beskrevet i

Håndhævelsesvejledningen( 1)

,Miljøstyrelsens vejledning nr. 12/1992 om Håndhævelse af

Miljøbeskyttelsesloven.(slut på note), som er forvaltningens reference i

håndhævelsessituationer. I vejledningen gives eksempler på skrivelser til

virksomhederne. Her skal kort opsummeres.

Henstilling Henstillingen er en mundtlig eller skriftlig anmodning

fra tilsynsmyndigheden til den ansvarlige om at bringe utilfredsstillende

forhold i orden inden for en nærmere angiven frist. En overtrædelse af en

henstilling - hvor der f.eks. sker en forurening, som munder ud i en

straffesag - kan ikke sanktioneres. Lad derfor ikke en henstilling stå alene,

men følg op med en skriftlig bekræftelse udformet således, at den opfylder

formalia til et påbudsvarsel.

Påbud/forbud Ved påbud fastlægger tilsynsmyndigheden nye vilkår,

grænser eller standsningspåbud (driftsforbud) for virksomheden. Et sådan

påbud gives typisk, når tilsynsmyndigheden konstaterer et forhold, som i sig

selv ikke er ulovligt, men som efter tilsynsmyndighedens skøn indebærer

risiko for eller medfører væsentlig forurening. Påbud, der meddeles en lejer,

sendes i kopi til ejeren af grund og bygninger. Hvis såvel ejer som lejer kan

gøres ansvarlige, meddeles begge påbud.

Indskærpelse Indskærpelse bruges, hvor virksomheden har overtrådt

miljøbeskyttelsesloven eller bestemmelser eller vilkår, der er fastsat i

medfør af loven. Ved meddelelse af en indskærpelse er der således

ikke tale om at fastlægge nye vilkår eller grænser, men om at

indskærpe allerede gældende bestemmelser. Politianmeldelse bør overvejes i

overtrædelsessituationer.

4.3. Tilrettelæggelse af opfølgende tilsyn

Efter første tilsyn tilrettelægges det videre tilsyn således, at den

miljømæssige effekt bliver optimal set i relation til ressourceforbruget. Ud

fra erfaringerne kan handlingsplanen for tilsynsfunktionen revideres (se

kapitel 5 og 6).

- Der skal evt. indhentes ny viden, hvilket kan ske gennem

samarbejdsfladerne, som hurtigt og uforpligtende kan kontaktes (se kapitel

8).

- Der skal prioriteres mellem de fremtidige tilsyn, primært på baggrund af

en individuel vurdering af den enkelte virksomheds miljømæssige belastning

set i relation til miljøforvaltningens tilsynsprioriteringer:

- Politikerne skal orienteres om tilsynsplanen, således at konflikter med

baglandet kan undgås (se kap. 6 om prioritering):

- Næste tilsyn og tidsintervaller for tilsyn på virksomheden fastlægges:

- Muligheden for at påvirke virksomheden til en mere positiv indstilling

til miljøforhold overvejes (se afsnit 6.2.1):

- Efter branchekampagner kan tilsynsmyndigheden i samarbejde med branchen

udarbejde erfaringsmateriale:

- En handlingsplan for kommende tilsyn kan udfærdiges eller revideres.

Opfølgning på håndhævelse Der skal følges nøje op på

henstillinger, påbud og indskærpelser( 1)

,Se Miljøstyrelsens vejledning nr. 12/1992 vedr. Håndhævelse af

miljøbeskyttelsesloven. (slut på note).

DEL 2

RAMMER FOR

TILSYNET

5. Målsætning og handlingsplan

Tilsyn med virksomheder påhviler ifølge Miljøbeskyttelseslovens §§ 65 og

66 kommunalbestyrelsen og amtsrådet. Kommunalbestyrelsen skal generelt føre

tilsyn med, at miljøbeskyttelsesloven og de regler, der er fastsat med

hjemmel i loven, overholdes, mens Amtsrådet fører tilsyn med miljøtilstanden

i omgivelserne og desuden med de listevirksomheder, hvor kompetencen er

overladt til amtsrådet (a-mærkede virksomheder).

Når tilsynet tilrettelægges, skal der tages udgangspunkt i

Miljøbeskyttelseslovens særlige sigte, som det er formuleret i lovens § 2:

a.'At forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og

undergrund samt vibrations- og støjulemper:

b. at tilvejebringe hygiejnisk begrundede regler af betydning for

miljøet og for mennesker:

c. at begrænse anvendelse og spild af råstoffer og andre

ressourcer:

d. at fremme anvendelse af renere teknologi:

e. at fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med

affaldsbortskaffelse.'

Rammer for tilsynet Det relevante fagudvalg fastsætter rammerne

for miljøtilsynet, som varetages af miljøforvaltningen. En række kommuner og

amter har i de senere år udarbejdet en egentlig miljøhandlingsplan, hvor de

miljørelaterede aktiviteter er nøjere beskrevet, men mange forvaltninger

arbejder stadig ud fra en mere ad-hoc præget tilgangsvinkel og uden en

formuleret målsætning for tilsynsarbejdet.

Miljøhandlingsplaner Ved fastlæggelse af en målsætning og en

handlingsplan for tilsynsarbejdet klarlægges de rammer, den tilsynsførende

arbejder indenfor, og der åbnes mulighed for at vurdere de tilstedeværende

ressourcer i miljøforvaltningen i forhold til de politiske prioriteringer.

Derved kan potentielle konflikter mellem den politiske målsætning og

forvaltningens aktiviteter forebygges.

Miljøforvaltningen kan udarbejde en målsætning efter vejledning om

Udarbejdelse af kommunale miljøhandlingsplaner( 1)

,Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1993 om Udarbejdelse af kommunale

miljøhandlingsplaner. (slut på note). Kommunen kan orientere sig i bogen

»Fra hanegal til handlingsplan« fra Kommunernes Landsforening.

5.1. Tilsynsplan

På lige fod med udarbejdelse af affalds- og spildevandsplaner bør

miljøforvaltningen - som en del af den samlede miljøhandlingsplan - udarbejde

en tilsynsplan.

Ambitionsniveau Målsætningen for tilsynsarbejdet skal tilpasses

kommunen/amtet og være realistisk indenfor tilsynsarbejdets rammer. I

udarbejdelsen af miljøhandlings plan, status m.v. prioriteres forvaltningens

ressourcer mellem de forskellige typer opgaver.

I udarbejdelsen af målsætning og tilsynsplan indgår følgende elementer:

- Status, med en opgørelse af kommunens virksomheder fordelt på kategorier

og en redegørelse for virksomhedernes miljømæssige situation:

- Målsætning, med overordnede, konkrete og operationelle målsætninger:

- Tilsynsplan, med definition af opgaver, vurdering af ressourcer og

fordeling af opgaver på medarbejdere og kalenderår.

Kalundborg Kommune's målsætning for tilsyns- og kontrolarbejdet er

formuleret i Handlingsplan 1995-97:

- Forenkling af procedurer for godkendelser:

- Kontrol- og tilsynsforpligtigelser styrkes i serviceorienteret retning,

så de bygger mere på vejledning og egenkontrol:

- Aktivt samarbejde med virksomhederne for at opnå forbedring af miljøet i

kommunen:

- Revision af gamle miljøgodkendelser samt ved påbud at bringe

miljøstandarden for gamle virksomheder op på dagens stade:

- Prioritering af de periodevise tilsyn:

- Fortrinsvis branchevis gennemgang af virksomheder.

Aktivitetsplan Miljøforvaltningen kan opstille en tilsynsplan med

en opgørelse af årets aktiviteter. For hver enkelt medarbejder kan planen

detaljeres i en aktivitetsplan, som kan bruges i tilrettelæggelsen af det

daglige arbejde. En detaljeret aktivitetsplan kan dog også begrænse den

enkelte sagsbehandlers frihed til løbende at prioritere de foreliggende

opgaver.

I efteråret 1994 opdelte Brøndby Kommunes miljøforvaltning en række

tilsynsopgaver i denne aktivitetsplan. Herved fik forvaltningen et overblik

over mængden af opgaver, der skulle løses sideløbende med den daglige

sagsbehandling.

---------------------------------------------------------------------

Måned Oktober November December

UGE 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52

Miljøforhandlingsplan p p p p p

Olie- og

kemikalieaffaldsordning b b b b b b

Sag til TU om

førstegangstilsyn m.v. p p

Autobrancekampagne b/cb/c b/cb/cb/cb/cb/c b/c

Rev. spildevands-

tilladelse på Kgl. Mønt b b b

Pesticidanvendelsen

i kommunen p p p

Tilsyn vedr.

industri-/kontorhuse b/c b/c b/c b/c

Modtageanlæg for

OK-affald b b b b

---------------------------------------------------------------------

Kommunen evaluerer aktivitetsplanen hver tredje måned og tilrettelægger

det næste kvartals arbejde på grundlag af evalueringen og en vurdering af de

forestående arbejdsopgaver. Evalueringen fremsendes til orientering til

politikerne.

5.1.1. Tilsynsberetning

Den årlige Tilsynsberetning til Miljøstyrelsen bør indeholde såvel en

opgørelse af tilsynsindsatsen i det forgangne år som en plan for det kommende

års indsats fordelt på udførende institutioner/virksomheder og typer af

tilsynsobjekter( 1)

,I henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 788 af 21. november

1986 om Tilsynsberetninger.(slut på note).

Roskilde Kommune's målsætning for tilsynsarbejdet revidereres hvert år i

forbindelse med udarbejdelsen af tilsynsberetningen til Miljøstyrelsen,

politikerne og borgerne. For 1994 var de særlige indsatsområder:

- Begrænsning af tungmetaller i slam:

- Virksomheder med stort vandforbrug eller høj organisk belastning:

- Autobranchen:

- Olie- og kemikalieaffald:

- Særligt sygehusaffald:

- Erhvervsaffald:

- Nye myndighedskrav og behandling af klager og henvendelser:

- Miljøsamarbejdet mellem virksomheder og tilsyn i lyset af

brugerbetalingen.

I forbindelse med Tilsynsberetningen kan tilsynsmyndigheden udarbejde en

handlingsorienteret tilsynsplan. Miljøforvaltningen kan endvidere benytte

Tilsynsberetningens statusopgørelse til at informere politikerne om, hvor

langt tilsynet er nået i forhold til målsætningen. Endelig kan målsætningen

for tilsynsarbejdet revideres i sammenhæng med, at det kommende års opgaver

defineres.

Ulfborg-Vemb Kommune benytter tilsynsberetningen til at udstikke

retningslinier for det fremtidge tilsynsarbejde. Således viste

Tilsynsberetning 1993, at tilsynsindsatsen i 1994 hovedsageligt ville følge

de tidligere års arbejde med særligt fokus på håndtering og bortskaffelse af

olie- og kemikalieaffald samt opbevaringskapacitet til gødning.

Politisk godkendelse For at sikre den politiske opbakning bag

tilsynsarbejdet, kan forvaltningen i handlingsplanen prioritere mål og

ressourcer som foslag til politisk godkendelse.

5.2. Kompetencefordeling

Delegationen af arbejde og myndighed fra politikere til miljøforvaltningen

er et vigtigt punkt i fastlæggelsen af rammerne for tilsynsarbejdet.

Kompetence = autoritet Den tilsynsførende skal være bevidst om sin

autoritet og kompetence i den konkrete tilsynssituation. Som grundregel

gælder, at des større kompetence politikerne overdrager til

miljøforvaltningen, des hurtigere bliver sagsbehandlingen og des større

autoritet kan den tilsynsførende optræde med på tilsynsbesøgene.

Når den tilsynsførende på tilsynsbesøget kan træffe selvstændige

beslutninger, vil virksomheden være mere tilbøjelig til at indgå i en dialog

om miljøforholdene og den påkrævede regulering af forureningen. Samtidig

giver en vidtrækkende kompetence mulighed for over et længere tidsforløb at

gennemføre »forhandlingsregulering« af virksomheden (se afsnit

6.6).

En del kommunalbestyrelser praktiserer en vidtstrakt delegering af ansvar

til forvaltningen. I Roskilde Kommune er miljøforvaltningen ved

delegationsskrivelser bemyndiget til at bringe en række administrative

virkemidler - henstillinger, påbud/forbud, indskærpelser,

selvhjælpshandlinger og konstaterede afgørelser - i anvendelse ved

overtrædelse af lovmæssige forbud, godkendelser og vilkår m.v. samt ved

tilsidesættelse af påbud eller forbud.

Delegationsskrivelser Delegation af kompetence fra

Kommunalbestyrelsen til forvaltningen sker ved delegationskrivelser eller ved

en kompetencefordelingsplan, hvori det tydeligt er angivet, i hvilke

situationer kommunalbestyrelsen overdrager forvaltningen handlingsmuligheder.

I bilag 6 og 7 er vedlagt eksempler på delegationsskrivelser og

kompetencefordelingsplan.

I kommuner, hvor kommunalbestyrelsen ikke overdrager kompetence til

forvaltningen, vil håndhævelsen af miljøbeskyttelseslovens bestemmelser

foregå usikkert og langsommeligt. Dette er f.eks. tilfældet i en kommune,

hvor håndhævelse i form af indskærpelser, påbud m.v. kun kan meddeles efter

godkendelse af Teknisk Udvalg, og hvis ejeren af virksomheden er indforstået

hermed.

Det kan være ressource- og tidskrævende for udvalgsmedlemmer og

tilsynsførende, hvis ikke der er klare grænser mellem Teknisk Udvalg og

miljøforvaltningens kompetence. Der kan opstå situationer, hvor politikerne

ikke er enige i de vilkår, forvaltningen har udstukket, og derfor afstår med

håndhævelsen. Samtidigt undermineres forvaltningens autoritet.

5.2.1. Information til politikerne

Et vigtigt middel til at sikre sig politisk dækning for

miljøforvaltningens virke er løbende at informere kommunens politikere om

forvaltningens påtænkte og gennemførte aktiviteter. Med politikernes

opbakning kan den tilsynsførende selv definere sin myndighedsrolle i de

konkrete tilsynssituationer.

Hvidovre Kommune udsender hvert år en beretning om miljøforvaltningens

virke. I 1992 var indholdet:

- Redegørelse for beretningens formål, for miljøloven og for

miljøforvaltning ens organisation, arbejdsområder og bemanding:

- Opsummering af tidligere miljøberetninger til sammenligning af

tilsynstal:

- Udførte arbejdsopgaver og tilsyn i 1992 i relation til de planlagte

aktiviteter:

- Planer og mål for 1993 med specifikation af tema- og brancetilsyn.

5.2.2. Grænser for håndhævelse

Bagatelagtige forhold Tilsynsmyndigheden kan efter en konkret

vurdering undlade at behandle forhold af bagatelagtig karakter, d.v.s. sager,

som findes at være af underordnet betydning for miljøbeskyttelsen( 1)

,I henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 85. (slut på note). Dette gælder

bagatelagtige forhold, som tilsynsmyndigheden selv bliver opmærksom på, og

når der modtages klager over sådanne forhold. Ved afvisning af overhovedet at

behandle disse sager er der altså alene tale om, at tilsynsmyndigheden

forudgående har prioriteret sin indsats. Tilsynsmyndighedens afvisning af at

behandle en klage over et bagatelagtigt forhold kan ikke påklages.

Proportionalitetsprincip Tilsynsmyndigheden har pligt til at

stoppe ulovlige forhold( 1)

,I henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 68.(slut på note), men

håndhævelsen skal være forenelig med forvaltningsrettens proportionalitets

princip: Der må ikke bruges stærkere indgreb end nødvendigt for at opnå

formålet, og der må ikke anvendes indgreb, som står i misforhold til

formålet. Tilsvarende skal tilsynsmyndigheden altid ved meddelelse af påbud

være opmærksom på, om de påbudte foranstaltninger står i rimeligt forhold til

den aktuelle forureningsrisiko. Der må således ikke kræves mere indgribende

foranstaltninger end nødvendigt til sikring af miljømæssigt forsvarlige

forhold.

5.2.3. Ressourcetildeling

Da der såvel kommuner som amter imellem er store forskelle med hensyn til

virksomhedstyper og -størrelser, forureningsgrad og recipienters følsomhed

m.v., kan der ikke gives alment gældende retningslinier for, hvor store

ressourcer kommunalbestyrelsen eller amtsrådet skal afsætte

tiltilsynsarbejdet. En arbejdsgruppe med medlemmer fra bl.a. Miljøstyrelsen,

Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening skønnede i 1985, at et

tilfredsstillende kommunalt tilsyn vil kræve mindst en tilsynsmedarbejder pr.

10.000 indbyggere( 1)

,Miljøstyrelsens betænkning nr. 1/1985 om Miljøtilsyn. (slut på note). For

landet som gennemsnit var der i 1993 ansat en kommunal tilsynsmedarbejder pr.

11.000 indbyggere, og der blev ført tilsyn på listevirksomheder og

anmeldelsespligtige virksomheder gennemsnitligt en gang hvert tredje år.

6. Prioriteringer og tilsynsprincipper

Det grundlæggende princip i miljøtilsynet er, at dette skal foretages

efter behov - de forhåndenværende ressourcer skal anvendes til de opgaver,

som har størst miljømæssig betydning.

Miljøforvaltningens tilsynsprincipper tilrettelægges på baggrund af den

konkrete målsætning for tilsynet, kortlægningen af kommunens virksomheder, de

foregående års tilsynsfrekvenser samt en afvejning af fordele og ulemper ved

forskellige tilgangsvinkler. Der skal prioriteres indsatsområder, som kan

følges op gennem tilsynskampagner, og der skal ske en fordeling af

forvaltningens ressourcer.

6.1. Aktivt tilsyn

For at opfylde miljøbeskyttelseslovens bestemmelser skal der føres et

aktivt tilsyn med virksomhederne og med forureningstilstanden i det

pågældende område. Dette indebærer, at tilsynsmyndigheden med passende

mellemrum gennemfører opsøgende tilsyn på virksomhederne - det er ikke

tilstrækkeligt alene at reflektere på klager.

Krav til tilsynet Ved det aktive tilsyn skal tilsynsmyndigheden

sikre:

- at forurening fra virksomheder, anlæg og lignende, der ikke er reguleret

af tilladelser, godkendelser eller påbud, ikke giver anledning til uønskede

miljøeffekter eller risiko herfor:

- at fornødne tilladelser og godkendelser indhentes som forudsat i

miljøbeskyttelsesloven:

- at meddelte tilladelser, godkendelser og påbud overholdes:

- at alle relevante sager om forurening kommer til behandling og afgørelse

efter miljøbeskyttelseslovens regler herom.

Tilsynsfrekvens Der kan ikke angives en passende tilsynsfrekvens

gældende for virksomhederne generelt. Antallet af tilsyn, der føres på en

virksomhed, afhænger af virksomhedens egenkontrol, dens indstilling til

miljøforhold og dens miljøbelastning eller risiko herfor (se afsnit 6.2).

Regelmæssige tilsyn Afhængig af en række forhold kan

tilsynshyppigheden variere stærkt mellem virksomheder og brancher. Det bør

dog altid tilstræbes at føre regelmæssige tilsyn for derved at opretholde

kontakten med virksomhederne og kontrollen med deres miljøpåvirkning.

6.2. Prioritering efter miljøforhold

I de kommuner, hvor tilsynet endnu ikke er systematisk gennemført f.eks.

hvor kommunen kun har været i kontakt med virksomhederne i forbindelse med

klagesager rettes tilsynet i starten mod de virksomheder, som antages atvære

særligt miljøbelastende. Des flere virksomheder, der ligger i et område, og

des mere komplicerede disse virksomheder er, des større bliver kravet om at

prioritere mellem virksomhederne ud fra fastsatte kriterier.

Amter og større kommuner Følgende kriterier kan være

retningsgivende for en prioritering af tilsynsmyndighedens indsats i et amt

eller en større kommune:

- Virksomheder, som efter deres art må antages at være særligt stærkt

forurenende:

- Virksomheder, som må antages at udlede særlige sundheds- og

miljøskadelige stoffer:

- Virksomheder, som på grund af oplag af farlige stoffer indebærer

betydelig risiko for forurening:

- Virksomheder, hvor der foregår særlige risikobetonede processer:

- Virksomheder, som har givet anledning til klager fra omboende:

- Virksomheder, der erfaringsmæssigt har problemer med overholdelse af

miljølovens bestemmelser:

- Virksomheder, som i øvrigt antages at kunne give anledning til betydelig

forurening, f.eks. som følge af uhensigtsmæssig placering i forhold til

boligområder.

Miljømæssige og økonomiske interesser kan meget vel kombineres i

prioriteringen. Ud fra en renere teknologi-synsvinkel prioriterer Roskilde

Kommune generelt tilsyn et med spildevandsudledninger højt. Ved at begrænse

tungmetalindholdet i udledningerne søger kommunen at sikre, at slammet fra

Bjergmarkens Renseanlæg kan udkøres på landbrugsjord. Samtidig tilstræber

kommunen at reducere spildevandsudledninger i det hele taget for derved at

udskyde eller ligefrem undgå en udvidelse af rensningsanlægget.

Mindre kommuner For mindre kommuner med færre virksomheder kan

ovennævnte prioritering være for bureaukratisk en tilgang. Her kan der

prioriteres ud fra mere praktiske tilgangsvinkler.

I Ulfborg-Vemb Kommune har man særligt prioriteret at føre tilsyn med

virksomheder, som bruger organiske opløsningsmidler, og med virksomheder som

har olie- og kemikalieaffald. Virksomheder med mindre affaldsmængder får

sjældnere tilsyn.

6.2.1. Situationsbestemt tilsyn

Prioriteringen af tilsyn bør altså ikke alene tage udgangspunkt i

virksomhedernes formelle indplacering i Miljøbeskyttelsesloven, f.eks.

»listevirksomheder før anmeldevirksomheder« eller »alle

listevirksomheder mindst et besøg hvert andet år«. Listevirksomheder har

det største ressourceforbrug pr. virksomhed, men medfører ikke nødvendigvis

en større miljøbelastning end andre virksomhedstyper - ofte tværtimod.

Synlighed Miljøforvaltningen skal også være synlig på

virksomheder, der ligger miljømæssigt på forkant med udviklingen.

Virksomhederne kan haveuafklarede spørgsmål og nye indsatsområder, hvor den

tilsynsførendes bistand kan medføre miljømæssige forbedringer.

Miljøpåvirkning Efter førstegangstilsynet, hvor kendskabet til

virksomheden etableres, vurderes således - med udgangspunkt i

virksomhedens forurening - det nødvendige omfang af de opfølgende

tilsyns- og kontrolopgaver.

Brøndby Kommune fastsætter tilsynsfrekvensen efter virksomhedernes

faktiske miljøbelastning og deres indstilling til miljøforhold:

A. Særligt prioriterede virksomheder, tilsyn ca. 1 gang pr. år.

Miljømæssigt problematiske listevirksomheder og virksomheder med

»særlige håndhævelsesproblemer«.

B. Prioriterede virksomheder, tilsyn ca. hvert andet år. Øvrige

listevirksomheder og visse anmeldevirksomheder og større autoværksteder.

C. Øvrige virksomheder, tilsyn tilstræbes hvert fjerde år. Øvrige:

anmeldevirksomheder, autoværksteder og § 42 virksomheder.

Ringe miljøbelastning Hvis virksomhedens miljøbelastning er

begrænset, fastsættes en lav tilsynshyppighed. Det regelmæssige tilsyn med

disse virksomhederne må dog ikke slippes helt, og der føres tilsyn ved

udvidelser og ændringer i produktionen.

Betydelig miljøbelastning For virksomheder med en betydelig

miljøbelastning kan det være nødvendigt med hyppigt tilsyn med produktionen

og forureningens omfang.

Skematisk kan virksomhederne opdeles i tre grupper, hvor en differentieret

tilsynsaktivitet er nødvendig, afhængig af virksomhedens miljøbelastning,

dens indstilling til miljøregulering og mulighederne for at formindske

miljøbelastningen.

---------------------------------------------------------------------

Miljøpositiv virksomhed

Kommunen kan samarbejde med virksomheden om (eller bidrage til) at

opstille en miljøhandlingsplan for virksomhedens yderligere reduktion

af miljøpåvirkningen.

Hvis ikke virksomheden allerede er i gang med miljøstyring , kan

den opfordres til at overveje et sådan system.

Der føres stikprøvetilsyn (dvs. uden faste intervaller eller alene

vedr. udvalgte tilsynspunkter) og med henblik på at kontrollere, om

virksomheden fortsat er på forkant med miljøkravene.

---------------------------------------------------------------------

Almindelig virksomhed

Der gennemføres sædvanligt tilsyn med fastlagte tidsintervaller.

Der tilstræbes forhandlingsløsninger på eventuelle problemer.

Virksomheden kan opfordres til at overveje at indføre miljøstyring

.

Såfremt omfanget af virksomhedens miljøbelastning er begrænset, kan det

overvejes at reducere tilsynet til stikprøvetilsyn .

---------------------------------------------------------------------

Miljønegativ virksomhed

Der føres intensivt tilsyn på virksomheden med fastlagte

intervaller og mindst et tilsyn om året.

Kommunens tilsynsarbejde vil i højere grad end for de to andre gruppers

vedkommen de tage udgangspunkt i myndighedsanvendelse .

---------------------------------------------------------------------

* Se nedenfor.

Intet er uforanderligt Vær opmærksom på, at virksomhedernes

indstilling til miljøforhold og den konkrete miljøpåvirkning forandrer sig

løbende, afhængig af f.eks. miljøregulering, ledelsesstil, indtjening og

produktområder. Tag derfor den fastsatte tilsynsfrekvens op til overvejelse

med jævne mellemrum.

Hvidovre Kommune har erfaret, at virksomhedernes indstilling til

miljøregulering forandrer sig løbende.

En virksomhed kontaktede miljøforvaltningen for at søge om

miljøgodkendelse. Virksomheden aftalte derfor med kommunen, at ansøgningen

skulle fremsendes inden en bestemt dato. Virksomheden bad efterfølgende om

udsættelse og der blev aftalt en ny dato. Efter yderligere tre udsættelser

opfattede kommunen nu virksomheden som »miljønegativ«, hvorfor den

blev meddelt påbud om at ansøge om miljøgodkendelse. På baggrund af påbudet

blev der indledt et frugtbart samarbejde mellem miljøforvaltning og

virksomhed, som kommunen i dag anser for at være »miljøpositiv«.

Renere teknologi Miljøbeskyttelsesloven og miljøtilsynet har bl.a.

til formål at fremme anvendelse af renere teknologi, som kan reducere

virksomhedernes affaldsmængder og emissioner. På virksomhedsbesøget drøftes

forhold omkring renere teknologi med virksomheden og der vejledes f.eks. om,

hvor virksomheden kan søge konkret information og rådgivningsbistand. Den

tilsynsførende bør undgå rådgivning om konkrete teknologier - bl.a. for ikke

at pådrage sig ansvar for virksomhedens produktion - og har i øvrigt ikke

hjemmel til at kræve anvendelse af bestemte teknologier.

Miljøstyring Ved miljøstyring forstås i korthed, at virksomheden -

på baggrund af en kortlægning af ressourceforbrug og emissioner - fastsætter

et mål for virksomhedens miljøpåvirkning, udfærdiger en handlingsplan for,

hvordan målene nås (primært ved indførelse af renere teknologi), og løbende

følger op på og reviderer målene. Miljøstyring er endnu kun indført på en

lille del af landets virksomheder, men mange forhold peger på, at

miljøstyring vil vinde betydelig indpas på linje med kvalitetsstyring( 1)

,Se Miljøstyrelsens orientering nr. 6/1992: Håndbog i Miljøstyring. (slut

på note).

6.3. Tilsynsprincipper

6.3.1. Branchevis tilsyn

Ved branchevis tilsyn gennemgås alle virksomheder i en branche indenfor et

afgrænset tidsrum. Branchetilsyn udføres hovedsagelig af følgende årsager:

- Virksomhederne indenfor en branche bliver reguleret efter ensartede

retningslinjer, hvorved konkurrencemæssige forvridninger undgås:

- Tilsynsformen betyder en faglig gevinst for medarbejderne i kommunen,

idet tilsynet med en række relativt ensartede virksomheder giver en stor

indsigt i området:

- Branchetilsynet giver en mere effektiv arbejdsgang:

- Et samarbejde kan etableres med den lokale brancheforening, hvilket kan

lette gennemførelsen af tilsynene.

Af samme grunde lægger kommuner, som har flere miljømedarbejdere, ofte et

specifikt fagområde eller en branche ud til en bestemt medarbejder.

Miljøtunge brancher Branchetilsyn iværksættes på baggrund af en en

miljømæssig prioritering af de brancher, der er repræsenteret i kommunen.

Afgrænset tidsrum For at bevare kampagnepræget gennemføres et

branchetilsyn indenfor et kortere, afgrænset tidsrum.

Ensartet regulering Ved opstart af en branchekampagne tilstræbes

det at skabe et tillidsforhold til virksomhederne. Virksomhederne ønsker

ensartede produktionskrav til alle i en branche. Generelt kan det derfor være

fornuftigt at danne sig et branche overblik ved på forhånd at gennemgå og

drøfte sagsakterne for branchens virksomheder, og ved at fastsætte ensartede

emissionsgrænser og produktionskrav til virksomhederne.

Orienter virksomhederne For at gøre virksomhederne bekendt med

bevæggrundene for at gennemføre branchetilsynet, kan forvaltningen informere

om et forestående branchetilsyn ved annoncering, introduktionsmøder eller en

direkte skrivelse.

Orientering til politikerne For at sikre den politiske rygdækning

for branchekampagnen og for forvaltningens krav til virksomhederne,

orienteres politikerne om forestående branchekampagner og om de krav,

forvaltningen agter at stille til virksomhederne.

Hvidovre Kommune orienterer normalt virksomhederne i en branche, før der

opstartes et branchetilsyn. Dette sker ved, at kommunen afholder et

introduktionsmøde eller udsender et orienteringsbrev om tilsynets baggrund,

formål og indhold.

---------------------------------------------------------------------

HVIDOVRE

KOMMUNE

Teknisk forvaltning

Hvidovrevej 278

2650 Hvidovvre

Til: Træ- og Møbelbranchen

Hvidovre vil i den kommende tid føre tilsyn med de ydre miljøforhold i

Træ- og Møbelbranchen.

Hvorfor

I dag afhænger en træ- og møbelvirksomheds afsætningsmuligheder blandt

andet af virksomhedens miljøimage. Dette skyldes, at langt de fleste kunder i

dag foretrækker produkter, der er produceret under hensyntagen til miljøet.

Endvidere viser Hvidovre Kommunes erfaringer, at eksempelvis dårlig

opbevaring af olier og kemikalier kan medføre dyre jordforureninger.

Endelig siger loven, at kommunerne skal føre miljøtilsyn.

Hvordan

Derfor vil Hvidovre Kommmune sammen med Dem foretage et miljøtilsyn på

Deres virksomhed. Under tilsynet gennemgåes virksomhedens ydre miljøforhold,

herunder virksomhedens opbevaring af olier og kemikalier, opbevaring og

bortskaffelse af affald, spildevands- og kloakforhold, støj og luftafkast.

Hvornår

I perioden fra - 1995. Hvidovre Kommune vil forinden tilsynet kontakte Dem

telefonisk for at aftale præcis dato og klokkeslet. Har De spørgsmål, er De

velkommen til at kontakte ......... på telefon...........

Med venlig hilsen

---------------------------------------------------------------------

Afrapportering Som opfølgning på en kampagne kan tilsynsarbejdet

synliggøres overfor virksomheder og borgere ved annonc EAPressen EAering

eller fremsendelse af en kommenteret tilsynsberetning til den lokale avis.

Efter en branchekampagne orienterer Allerød Kommune i lokalbladet om

tilsynsrundens resultater.

---------------------------------------------------------------------

Miljøtilsyn i Plastvareindustri og Kemisk industri

Allerøds Kommunes miljøforvaltning har nu afsluttet en nærmere gennemgang

af miljøforholdene på virksomheder indenfor plastvareindustrien og kemisk

industri og vil i det følgende orientere nærmere om tilsyns- og

kontrolarbejdet.

Plastvare- og kemisk branche

Branchen omfatter bl.a. virksomheder, der fremstiller plastvareprodukter,

farve- og lakprodukter, lim, sæbe- og toiletmidler, pudse- og rensemidler

m.v. I Allerød kommune er der 24 virksomheder i denne branche.

Hvem fik tilsyn

Vi har i denne tilsynsrunde foretaget aktivt tilsyn på 13 virksomheder. På

tre virksomheder er der ikke foretaget tilsyn, idet det er skønnet, at disse

virksomheder ikke giver anledning til forurening. Otte virksomheder har

tidligere fået miljøtilsyn og har ikke været omfattet af denne tilsynsrunde.

Hvad viste tilsynet

Tilsynene viste, at seks ud af de tretten virksomheder er »særligt

forurende virksomheder«. Dette indebærer, at miljømyndigheden skal

godkende virksomhedens produktion, før denne må påbegyndes. Alle seks

virksomheder blev drevet uden den nødvendige miljøgodkendelse.

Virksomhederne er nu påbudt at ansøge om miljøgodkendelse, og Allerød

kommune vil i den forbindelse stille krav om udbedring af forskellige

miljøforhold på virksomheden. For en virksomheds vedkommende vil der

formodentlig bliive tale om store udbedringer, idet virksomheden gennem

længere tid har sendt luftforurenende stoffer ud i omgivelserne.

En samlet vurdering af tilsynet viser, at det på otte af de tretten

besigtigede virksomheder blev konstateret, at de miljømæssige forhold ikke

var i orden.

Vil du vide mere

Kontakt Allerød Kommunes miljøforvaltning på telefon 42 27 35 00

---------------------------------------------------------------------

Forvaltningen kan desuden orientere Teknisk Udvalg om resultaterne af

branchekampagner med en opgørelse af de konstaterede problemer og en status

på branchens situation set i forhold til tidligere erfaringer.

Mindre kommuner Mindre kommuner kan i fællesskab med

nabokommunerne gennemføre fælles branchetilsyn med afholdelse af

informationsmøder for virksomhederne og udveksling af viden og erfaring

mellem de tilsynsførende (se afsnit 8.1).

6.3.2. Geografisk udvælgelse

Geografisk udvælgelse kan ske ud fra f.eks. kloakeringsopland eller ud fra

klassificering af industriområde. Typiske anvendelser er lokalisering af

specifikke forureninger eller praktisk begrundede udvælgelser.

Efter at have konstateret et højt kromindhold i renseanlæggets slam

gennemførte Roskilde Kommune indenfor kloakeringsoplandet skærpede og

uanmeldte tilsyn på galvano-virksomheder og andre virksomheder, som kunne

have ulovlig kromudledning.

Ulfborg-Vemb kommune har virksomheder spredt i mindre bysamfund, hvorfor

tilsynet af praktiske hensyn ofte gennemføres fra by til by.

6.3.3. Sæsonplanlægning

Visse produktioner er koncentreret på bestemte tidspunkter af året. For at

kunne vurdere virksomhedernes miljøpåvirkning tilstræbes det at føre tilsyn,

når produktionen er på sit højeste, hvorfor en sæsonmæssig planlægning kan

være fornuftig.

Mindre kommuner Mindre kommuner har ofte kun en miljømedarbejder,

som skal føre tilsyn med både industri, landbrug og overfladevand. Særligt i

disse kommuner kan en sæsonmæssig planlægning bidrage til at effektivisere

tilsynet.

Eksempler på sæsonmæssig prioritering kan være:

- Tilsyn med grovvarebranchen føres omkring høst:

- Ved nyfalden sne er det muligt blot ved at betragte de nærmeste

omgivelser øje at registrere meget dårligt vedligeholdte filtre og luftafkast

og derved skabe sig et hurtigt overblik over tilstanden af luftemissionen:

- Undervognsbehandling foretages fortrinsvis fra november til februar:

- Overfladebehandling af skibe udføres fortrinsvis fra april-november.

6.4. Praktiske afvejninger

Udover en prioritering og udvælgelse af virksomhederne skal forvaltningen

træffe afgørelse om en række forhold af mere praktisk karakter, nemlig om der

skal føres total-, tema- og/eller punkttilsyn, og om hvornår der skal

benyttes henholdsvis varslede og uanmeldte tilsyn.

6.4.1. Totaltilsyn, tematilsyn og punkttilsyn

Tilsynet kan foretages som totaltilsyn, hvor hele virksomheden gennemgås,

eller tema/punkttilsyn, hvor der fokuseres på et specifikt område.

Totaltilsyn

Ved totaltilsyn kontrolleres alle forhold af miljømæssig betydning på en

virksomhed i samme arbejdsgang. Med en helhedsorienteret gennemgang af

virksomheden kan totaltilsynet være tidskrævende, men dette modsvares fuldt

ud af den tid, det ville tage at tilse virksomheden ved en række punkttilsyn.

Farsø Kommune tilstræber at føre totaltilsyn, idet tematilsyn vurderes at

være for ressourcekrævende for miljøforvaltningens ene tilsynsførende.

Tilsynet følges op med en skrivelse, hvori det meddeles, at der vil blive

gennemført et punkttilsyn inden for en kort tidshorisont for at kontrollere

overholdelsen af aftaler og vilkår.

Overblik På større, komplicerede virksomheder kan det være

vanskeligt at overkomme samtlige tilsynspunkter i en tilsynsgang, idet

særligt tilsynet med kilder til luftforurening og støj kan være tidskrævende.

På disse områder vil der ofte være behov for målinger, som der følges op på

ved punkttilsyn. Områder som affald, olie- og kemikalieaffald og spildevand,

hvor typisk de større miljømæssige konflikter opstår, kan normalt overskues

på en arbejdsdag.

MLK Thisted foretager et totaltilsyn sammen med en repræsentant fra

kommunens miljøforvaltning, når en virksomhed søger om miljøgodkendelse.

Punkttilsyn

Ved punkttilsyn (eller »deltilsyn«) fokuseres på et enkelt

tilsynspunkt i virksomheden. Punkttilsyn anvendes ofte som opfølgning på

totaltilsyn.

Ulfborg-Vemb Kommune gennemfører altid førstegangstilsyn som totaltilsyn

og efterfølgende hovedsagelig punkttilsyn, idet ressourcerne hermed kan

sættes ind, hvor det er mest påkrævet.

Fører miljøforvaltningen punkttilsyn, skal den i sit øvrige tilsynsarbejde

lægge vægt på ikke at miste overblikket over virksomhedernes generelle

miljøtilstand. Observeres der under et punkttilsyn betydelige problemer, kan

der umiddelbart foretages et totaltilsyn eller følges op med et sådan snarest

muligt.

Flere tilsyn Den tilsynsførende må ved punkttilsyn vende tilbage

til virksomhederne flere gange, f.eks. ved tilsyn med støj, luft,

olie/kemikalieaffald eller spildevand. Punkttilsynet kan dermed betyde en

øget tidsmæssig belastning af miljøforvaltningen og virksomhederne.

Informer Når der gennemføres punkttilsyn, skal dette tydeliggøres

både ved selve tilsynet og når der følges op med en skrivelse, da

virksomheden ellers kan få den opfattelse, at alle forhold er blevet tilset.

Især ved punkttilsyn høres udsagn som »Jamen, ham der var her sidst

sagde...«, eller »I har jo lige været her ...«. Der er derfor

god fornuft i, at den samme tilsynsmedarbejder fører hele tilsynet på

en virksomhed, evt. over en periode.

Tematilsyn Tematilsyn føres, når kommunen hos en række

virksomheder ønsker at sætte særligt fokus på et specifikt miljømæssigt

forhold.

Brøndby Kommune gennemførte i 1991 en tilsynskampagne på virksomheder, der

anvender tri-chlor-ethylen til affedtning af metalemner. Formålet var dels at

rette op på miljøforholdene på de eksistende anlæg - herunder sikre udendørs

op lagspladser - og dels at medvirke til renere teknologi-tiltag, herunder

substitution.

Otte virksomheder blev inviteret til eftermiddagsmøde på rådhuset. Her

orienterede kommunen om dens miljøkrav, DTI holdt oplæg om substitution til

vandige produkter, og BST holdt oplæg om den arbejdsmiljømæssige side. Mødet

afsluttedes med en generel diskussion, hvortil var inviteret forhandlere af

affedtningsprodukter.

Typiske områder for tematilsyn er:

- Opbevaring af olie- og kemikalieaffald:

- Udledning af spildevand:

- Udledning af opløsningsmidler til luft:

- Forbrug og udledning af tungmetaller.

Tematilsyn bruges f.eks. hvis kommunen via Kommunekemi er blevet klar

over, at virksomhedernes bortskaffelse af olie- og kemikalieaffald har

ændretsig, hvis driften af byens rensningsanlæg vanskeliggøres af udledning

af forurenende stoffer, eller hvis Miljøstyrelsen har udstukket nye

retningslinjer for emissionsbegrænsning.

6.4.2. Varslet eller uanmeldt tilsyn

Det uanmeldte tilsyn opfylder bedst den overordnede hensigt med tilsynet,

nemlig at kontrollere virksomhedens forurening under normale

driftsbetingelser. Der kan dog også være fordele forbundet med et varslet

tilsynsbesøg.

Førstegangstilsyn Ved at varsle et førstegangstilsyn opnås en god

dialog med virksomheden. Varslet giver tillige virksomhedens kontaktperson

mulighed for at finde materialer frem, såsom journaler og flowdiagrammer. På

tilsynet informeres om den fremtidige procedure, f.eks. at der fremover vil

blive ført uanmeldt tilsyn.

Kolding Kommune fremsender følgende skrivelse før et førstegangstilsyn:

---------------------------------------------------------------------

Direktør H. Jul

Gengummi A/S

Genvindingspladsen 24

6000 Kolding

6. april 1995

Vedr.: Miljøtilsyn på Gengummi A/S

I henhold til miljøbeskyttelseslovens § 65 skal kommunalbestyrelsen føre

tilsyn med virksomheder og landbrug indenfor kommunen.

Da vi er klar over, at det for den enkelte virksomhed kan være vanskeligt

at overskue de gældende regler og de forskellige initiativer på miljøområdet,

vil dette tilsyn først og fremmest få karakter af en grundig information om

situationen for Deres virksomhed.

Tilsynet vil blive foretaget d. 12. april 1995 kl. 10 af Nis Nissen.

Ved tilsynet anmoder vi om Deres hjælp, hvorfor vi vil bede Dem sikre, at

der på det pågældende tidspunkt er en repræsentant for virksomheden til

stede, som er bekendt med virksomhedens produktions- og miljømæssige forhold.

Besøget ventes at vare to timer.

Hvis det nævnte tidspunkt ikke er belejligt, beder vi Dem kontakte os

hurtigst muligt på tlf. 75 50 15 00, lokal 000.

Med venlig hilsen

---------------------------------------------------------------------

Dialog Det varslede tilsyn giver størst sikkerhed for, at

virksomheden har en ledelsesrepræsentant tilstede ved tilsynet. Ved

varslingen kan det desuden undgås, at tilsynet lægges midt i en særlig travl

periode, hvor virksomhedens repræsentant dårligt kan afsætte tid til

tilsynsbesøget.

Udover de opfølgende tilsyn gennemfører Roskilde Kommune også en del

førstegangstilsyn uanmeldt. Kommunen har erfaret, at den driftsansvarlige

stort set altid træffes på virksomheden. Fordelen ved det uanmeldte

førstegangstilsyn er, at virksomheden ses under normale driftsomstændigheder,

og at behovet for information og data til et opfølgende tilsyn konkret kan

påpeges.

Oprydning Nogle kommuner betragter det som en ulempe ved det

varslede tilsyn, at virksomheden får mulighed for at rydde op i eventuelle

sjuskerier eller forsømmelser, således at virksomheden ikke tilses under

normale driftsbetingelser. Andre kommuner hilser det velkomment, at

virksomheden af egen kraft får ryddet evt. forsømmelser af vejen.

Uanmeldt tilsyn Det uanmeldte tilsyn giver mulighed for at se

virksomheden, som den fungerer til daglig. Virksomheden har ikke haft

mulighed for at rydde op, og miljøeffekten af eventuelle forsømmelser vil

fremstå tydeligt. Det uanmeldte tilsyn giver bedst grundlag for at vurdere

den nødvendige fremtidige tilsynsfrekvens.

Det uanmeldte tilsyn kan have en præventiv virkning på virksomhederne, som

i et vist omfang løbende vil søge at begrænse sjusk og forsømmelser, der kan

påtales af miljømyndigheden.

Kolding Kommune varsler førstegangstilsyn og benytter derudover generelt

uanmeldt tilsyn. Dog indgås der aftaler med virksomheder, hvor

deterfaringsmæssigt er svært at træffe kontaktpersonen. Kontakten tages så

tæt på tilsynsdatoen som muligt.

Efterfølgende tilsyn Opfølgende tilsyn foretages typisk uanmeldt

eller varsles samme dag, som tilsynet skal finde sted.

Teknisk forvaltning Internt i forvaltningen giver det uanmeldte

tilsyn den tilsynsførende frihed til løbende at prioritere mellem de

foreliggende opgaver.

Med kun en tilsynsførende i Farsø Kommune har varslede tilsyn vist sig at

fastlåse arbejdsdagen i forhold til de øvrige miljøopgaver. I Farsø føres der

derfor i dag stort set kun uanmeldt tilsyn. Tilsynet arrangeres ved dagens

begyndelse gennem et telefonopkald til virksomheden, hvorved det sikres, at

tidspunktet er belejligt for virksomheden, at der er en repræsentant for

ledelsen tilstede, samt at den tilsynsførende ikke kommer på et

produktionsmæssigt ubelejligt tidspunkt.

6.5. Forskrifter

Kommunalbestyrelsen kan i henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 18 vedtage

lokale forskrifter for indretning og drift af andre virksomheder end

listevirksomhed, såfremt disse andre virksomheder ikke er omfattet af andre

miljøbestemmelser, udstedt med hjemmel i loven( 1)§

,Dette sker i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 367 af 10.

maj 1992 vedr. anden virksomhed end listevirksomhed.(slut på note).

Bindende Kommunale forskrifter kan f.eks. anvendes til at regulere

en branche eller en bestemt type forureningskilde fra forskellige

virksomheder. Til forskel fra uforpligtende vejledninger er forskrifterne

bindende for kommunens borgere og virksomheder, idet der kan fastsættes

bødestraf for overtrædelse.

Regulativer Lokale regler for affald fastsættes i regulativer ( 1)

,Disse har hjemmel i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 131 af 21. marts

1993 om bortskaffelse, planlægning og registrering af affald. (slut på note).

Afvigelser fra vejledninger Forskrifter bør normalt følge

Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. Eventuelle fravigelser bør nærmere

begrundes. Det fremgår af Miljøstyrelsens vejledninger, hvor der kan ske

lempelse eller skærpelse af de vejledende grænseværdier. Lempelse kan f.eks.

ske, hvor en virksomhed ligger langt fra boligområder og emitterer »støv

af ufarlig art« eller lugt, og hvor efterlevelse af vejledende

grænseværdier ville blive uforholdsmæssig kostbar. Omvendt kan en skærpelse

være velbegrundet, når miljømæsige forhold taler herfor.

Anvendelsesmuligheder Forskrifter udformes, så virksomhederne

konkret kan se, hvordan de skal indrette sig. Forskrifter kan vedtages for

aktiviteter, for hvilke standardiserede krav kan medføre en lettelse i den

kommunale miljøforvaltning. Lettelsen fremkommer i kraft af tre forhold:

A. De standardiserede krav overflødiggør konkret vurdering i hver enkelt

sag: B. Der er ingen klageadgang for vilkår nedfældet i en forskrift:

C. Der skal ikke udarbejdes henstillinger eller påbud.

Som eksempler på forskrifter kan nævnes:

- Forskrift for opbevaring af olier og kemikalier med krav om tætte

beholdere, overdækning af pladser, containerindretning m.v.:

- Forskrift for indretning og drift af olie- og benzinudskillere med krav

for indretning, drift og egenkontrol:

- Forskrift for restauranter og værtshuse med krav vedr. lugt- og

støjbelastning:

- Forskrift for luft- og støjforurening fra parkerede motorkøretøjer.

7. Registrering af virksomheder

Registrering af virksomhederne i kommunen er en omstændelig proces. De

offentlige registre er sjældent fuldkomne, hvorfor en mere manuel tilgang kan

være nødvendig.

7.1. Lokale kilder

De lokale kilder er enkle at gå til, og resultaterne modsvarer ofte fuldt

ud, hvad man kan opnå ved at bruge offentlige registre m.v.

Egen opgørelse (gade-op/ned) Effektiv registrering af

virksomhederne kan ske ved systematisk at gå/køre gade op og ned og herunder

registrere virksomhederne.

Teleselskabernes fagbøger En gennemgang af fagbogens annoncer

giver detaljeret information om kommunens industristruktur. Fagbogen er ikke

mindst anvendelig ved branchekampagner.

Fagbøgerne er aldrig helt up-to-date. Teleselskaberne oplyser, at de

lokale fagbøgers annoncer er op til syv måneder gamle ved udgivelsen, hvortil

skal lægges tiden fra udgivelsen til miljøforvaltningens registrering.

Vejviser Vejviseren tager udgangspunkt i den enkelte gade, hvor

samtlige ejendomme er registreret på ejeren. Vejviseren er let tilgængelig,

ikke mindst fordi virksomheder ofte er markeret med kursiv skrift. Vejviseren

er ikke mindst nyttig i tilrettelæggelsen af gade-op/ned registrering.

Lokalaviser Lokalaviserne giver mulighed for at følge udviklingen

i det lokale erhvervsliv. Der annonceres for nyetablerede virksomheder og

ofte også om ændringer i lokale virksomheders produktionsforhold, f.eks.

udvidelser.

7.2. Registre

7.1.2. Det Centrale Erhvervsregister

Danmarks Statistiks Centrale Erhvervsregister omfatter alle virksomheder,

som registreres hos offentlige myndigheder, og som beskæftiger lønnet

medhjælp eller udøver selvstændigt erhverv.

Opdatering Registret opdateres månedligt fra Told & Skat.

Virksomhederne har oplysningspligt overfor Danmarks Statistik.

Data Erhvervsregistret kan levere følgende data om virksomhederne:

Adresse og telefonnummer, dato for etablering, antal ansatte og branche i

ISIC-kode. Da prisen for ydelserne bl.a. afhænger af antallet af udskrevne

poster, må forvaltningen på forhånd nøje vurdere databehovet og egen

kapacitet til databehandling.

Afgrænsninger For at reducere omkostninger og arbejdstid til

databehandling kan forvaltningen bestille afgrænsede, tematiske kørsler fra

registret, f.eks.:

- udvalgte brancher:

- udvalgte virksomhedsstørrelser regnet i medarbejderantal:

- nyetablerede virksomheder:

- virksomheder, som har haft et stigende antal medarbejdere over en

periode.

Abonnement Der er mulighed for at tegne et abonnement på

Erhvervsregistret, således at registret fremsender udvalgte data med aftalte

tidsintervaller.

Medium Kørsler fra Erhvervsregistret leveres på papir eller

diskette. Da der kan være tale om ganske store datamængder, og da det kan

være nyttigt umiddelbart at kunne sammenligne data fra forskellige perioder,

giver en diskette-udgave det største udbytte.

Egen databehandling Et database-program er ideelt til at håndtere

og sortere de store datamængder. Vær opmærksom på, at de

»separatorer«, som adskiller de enkelte poster i datafilen, er

forskellige fra program til program. Matcher separatorerne ikke

forvaltningens programmel, kan dataene ikke behandles. Erhvervsregistret kan

fremsende en testdiskette, ved hjælp af hvilken forskellige separatorer kan

afprøves i forvaltningens programmel.

Tekstbehandling Råder forvaltningen ikke over et databaseprogram,

kan registret mod en merpris levere data i et format, der kan læses af de

mest gængse tekstbehandlingsprogrammer.

Unøjagtigheder Erhvervsregistret giver sjældent et 100% korrekt

billede af kommunernes erhvervsliv, idet særligt to faktorer kan medføre, at

der er flere virksomheder i registret end der reelt findes i kommunen:

- Virksomheder, som har en uafsluttet sag med Told & Skat, bliver

efter lukning hængende i registret indtil sagen af afsluttet:

- en virksomhed, som er lukket, men hvor SE-nummeret ikke er afmeldt,

bliver ligeledes hængende i systemet.

Disse forhold kan betyde, at flere virksomheder er registreret på den

samme adresse. Ofte er betydelig sortering i materialet derfor nødvendig.

Adresse/arbejdssted Der kan være forskel på virksomhedens adresse

- som kan være en privatadresse, hvor posten modtages - og virksomhedens

faktiske arbejdssted(er), hvorfra en evt. miljøpåvirkning vil fremkomme.

Erhvervsregistret kan levere oplysninger om adresser og arbejdssteder i samme

kørsel og til uændret pris.

Et kuriøst eksempel er, at fire grusgrave er registreret på Østerbro i

København.

Hovedaktivitet En virksomhed er typisk kun registreret ved dens

økonomiske hovedaktivitet. En registrering af en større virksomhed kan

således dække over en række sekundære aktiviteter som værksteder, kontorer og

forskellige processer.

7.2.2. Registreringstidende

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udgiver ugebladet

»Registreringstidende«. Bladet informerer om ændringer i

registreringen af aktieselskaber og anpartsselskaber, dvs. navn, adresse,

ejerforhold, hjemstedskommune m.v.

Opdeling Da oplysningerne er opdelt på postnumre, er bladet let

tilgængeligt og kan derfor bruges til at ajourføre forvaltningens register

med oplysninger om virksomhedsetablering og -lukning samt ejerskifte.

7.2.3. Arbejdsgiverkontrolregisteret

Gennem kommunens on-line forbindelse til Kommunedata kan

miljøforvaltningen få adgang til Skattevæsenets Arbejdsgiverkontrolregister.

Ved indtastning af postnummer og vejnavn kvitterer systemet med de SE- numre

og firmanavne, der er registreret på vejen. Registret kan f.eks. bruges i

forbindelse med brugerbetalingsregistrering.

7.2.4. Miljøtilsynsregister

I samarbejde med Kommunernes Landsforening og Miljøstyrelsen har

Kommunekemi etableret Miljøtilsynsregistret. Kommunerne kan her hente

information om virksomhedernes bortskaffelse af olie- og kemikalieaffald via

Kommunekemi. Se afsnit 8.10 for nærmere detaljer.

7.3. EDB

Etablering af et større edb-journaliseringssystem kræver en betydelig

tidsmæssig investering, og der findes eksempler på, at kommuner er druknet i

edb-arbejdet og derfor har måttet nedprioritere tilsynsindsatsen. Afvej

derfor nøje fordele og ulemper ved brug - henholdsvis ikke-brug - af edb-

journalisering og ved de forskellige software-pakker: Hvordan prioriteres

mellem edb og tilsyn, hvor ligger det enkelte værktøjs styrker og svagheder

etc.

MIS Miljøinformationssystemet benyttes i større eller mindre

målestok i mere end 200 af landets kommuner. MIS giver mulighed for at

edb-journalisere alle væsentlige miljørelaterede oplysninger om en

virksomhed. Det er vigtigt at det nøje aftale i forvaltningen hvordan data

indlægges i programmet, og hvilke MIS-moduler, der skal bruges.

GIS Det nye geografiske informationssystem, GIS er et

kortdataprogram. Når GIS sammenkobles med MIS-systemet, vil det være muligt

at overskue virksomhedernes geografiske sammenhænge betydeligt nemmere. Man

kan eksempelvis se virksomhedernes placering i forhold til omgivelserne på

GIS,og samtidig slå op i MIS for at checke støjvilkår. Konstateres en

forurening i et vandløb, er det ligeledes muligt hurtigt at få overblik over,

hvem der indenfor oplandet udleder stoffer af den givne type.

Egne edb-registre I de kommuner, som har opbygget deres eget

edb-register, er systemet typisk etableret ud fra den betragtning, at

»da sagsmappen med rapporter og brevveksling under alle omstændigheder

skal findes frem, kan edb- registreringen forenkles mest muligt«.

I indkøbet af edb-værktøj holdt MLK-Thisted sig for øje, hvilke problemer

og opgaver, det elektroniske værktøj skulle løse. Opgaverne var:

Virksomhedsregister , med navn og adresse, listebetegnelse,

kommunenavn (MLK-Thisted arbejder for flere kommuner), evt.

godkendelsestidspunkt og antal godkendelser, tilsynsdatoer, tidsfrister,

anmeldelse af olie- og kemikalieaffald samt mulighed for korte noteringer.

Udskrift af lister , udtræk af alle virksomheder, der opfylder

udtrækskriterierne (overskredet tidsfrist, otte år gl. godkendelse etc.),

udtræk til kommunerne.

Udtræk af rapporter , årsstatistik, f.eks. data til den årlige

indberetning til Miljøstyrelsen, optælling af virksomheder og

virksomhedstyper.

Som konsekvens af disse krav valgte man et almindeligt kartotekssystem. 8.

Samarbejdsflader

I arbejdet med at identificere myndigheder og andre aktører, som

miljøforvaltningen kan samarbejde med om miljøopgaverne, indgår en afklaring

af, hvad et samarbejde kan indebære, og hvilket udbytte der kan forventes af

det.

8.1. Amter og kommuner

Samarbejdsfladerne internt i amter og kommuner såvel som mellem disse

instanser er særdeles værdifulde for miljøforvaltningerne.

8.1.1. Internt samarbejde i amter og kommuner

Byggeforvaltning og planafdeling Ved løbende kontakt til

byggesagsforvaltningen og planafdelingen kan miljø- forvaltningen holde sig

orienteret om bygge- og plansager med et potentielt miljømæssigt indhold,

f.eks. omlagt kloakering eller ændrede lokalplaner.

I Brøndby Kommune afholder miljøforvaltningen hver fredag møde med

byplan-, bygnings- og brandsektionen med behandling af indkomne sager og

drøftelse af principielle spørgsmål om koordinering af sagsbehandling i

virksomhedssager.

Virksomheder, som er omfattet af anmeldepligt( 1)

,Oplistet i bilag til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj

1992 vedr. anden virksomhed end listevirksomhed.(slut på note), skal anmelde

etablering, ændringer og udvidelser til kommunen. I de fleste kommuner

samarbejder byggeforvaltning og miljøforvaltning tæt bl.a. om at øge

kendskabet til Miljøbeskyttelsesloven hos disse anmeldevirksomheder. Når en

virksomhed søger byggetilladelse, tager byggesagsforvaltningen kontakt til

miljøforvaltningen.

I forbindelse med Miljøstyrelsens Vejledning om Anmeldebekendtgørelsen,

som udkommer sommeren 1995, er der udarbejdet en pjece, som kommunerne kan

benytte mhp. at indhente information om en virksomheds produktion.

Midlertidige aktiviteter Det interne samarbejde bør også gælde

midlertidige aktiviteter som bygningsnedrivning, bygningsrenovering og

etablering af sommertivoli, som ligeledes er omfattet af anmeldepligt.

8.1.2. Samarbejde mellem amter og kommuner

Amter og kommuner deler kompetence på visse forhold omkring a-mærkede

listevirksomheders spildevandsudledninger og affaldsbortskaffelse. Dette

giver mulighed for samarbejde omkring tilsynsfunktionen.

På affaldsområdet påser kommunalbestyrelsen, at bortskaffelsen af affald

sker i overensstemmelse med kommunens anvisninger, samt at affald fra a-

mærkede virksomheder bortskaffes korrekt, når affaldet forladervirksomheden.

Amtsrådet er tilsyns- og godkendelsesmyndighed for a- mærkede virksomheder,

herunder anlæg for oplagring, deponering, behandling, destruktion, genbrug

m.v. af affald

Hvidovre Kommune har etableret et samarbejde med Københavns Amt om

tilsynet med kommunens tre a-mærkede virksomheder, hvor kommunen er ansvarlig

for tilsynet med tilledning af spildevand til kloaknettet. Amt og kommune

foretager fælles tilsynsbesøg og drøfter virksomhedernes miljøforhold på

periodisk tilbagevendende arbejdsgruppemøder.

Miljøgodkendelser Også andre samarbejdsrelationer kan etableres,

f.eks. omkring godkendelse af a-mærkede virksomheder. Indenfor visse brancher

kan kommunerne besidde en større viden og erfaring med godkendelse af

virksomheder end amterne, ligesom kommunerne kan have et mere indgående

kendskab til lokale forhold end amtet. Såfremt kommunen har ressourcer

hertil, kan der etableres et samarbejde omkring a-mærkede virksomheders

miljøgodkendelse.

Vestsjællands Amt fremsender de fleste udkast til miljøgodkendelser af

virksomheder beliggende indenfor Kalundborgs kommunegrænse til alundborg

Kommune, hvor tilsynsmedarbejderne gennemgår udkastet og tager en drøftelse

med amtet omkring godkendelsen.

Miljøvagt Der kan ligeledes etableres et samarbejde omkring

miljøvagtordningerne. Det typiske billede er, at brandvæsenet varetager

miljøvagten udenfor normal kontortid (se afsnit 8.3.1). Ved ulykker og uheld

kontakter brandvæsenet den tilsynsførende myndighed, som kommer til

ulykkesstedet så hurtigt som muligt. Amtets miljøvagthavende vil imidlertid

ofte være placeret langt fra et uheldssted, hvorfor en kommunal miljøvagt

hurtigere kan komme til stede.

Kalundborg Kommune har etableret en miljø-rådighedsvagt, der ved uheld og

ulykker med miljømæssige konsekvenser kan kontaktes udenfor normal kontortid.

8.1.3. Samarbejde mellem nabokommuner og naboamter

Et samarbejde mellem nabokommuner og naboamter kan strække sig fra

jævnlige orienteringer om miljøtiltag over enkelte fælles tilsynsaktiviteter

til et udbygget samarbejde med miljøklub og fælles tilsynspraksis m.v.

Kalundborgegnens Miljøklub er grundlagt i 1990 af fem kommuner med

tilsammen ca. 50.000 indbyggere. Miljøklubben blev dannet med grundlag i

egnens store virksomheder, men det var hovedsagelig de mindre virksomheder,

som viste interesse for projektet. De større virksomheder er interesseret i

at bruge deres ekspertise på milljøområdet til at løfte de mindre

virksomheder i kommunen, så også underleverandørerne drejes mod en

miljømæssig bedre produktion.

Miljøklubben har 14 medlemmer, der mødes fire gange årligt. Der er nedsat

et projektudvalg, som arbejder med vedtagne temaer: temaerne evalueres årligt

af hele klubben.

I samarbejdsorganerne kan der f.eks. arrangeres møder, hvor forskellige

instanser - såsom BST og politiet - kan orientere om deres arbejdsområder.

Vestegnens Miljøsamarbejde består af otte kommuner, som mødes fire gange

årligt. På møderne udveksles erfaringer og belyses forhold af fælles

interesse.

Vestegnens Miljøsamarbejde iniviterede Glostrup Politi til at fortælle om

deres arbejde og sagsgangen ved overtrædelse af mijløbeskyttelsesloven.

Efterfølgende har kommunerne brugt politiet til at vurdere, om en sag kan

indbringes for domstolene.

Ensartet regulering Virksomheder, der er beliggende mod en

nabokommune, kan have den opfattelse, at nabokommunen er mindre miljømæssigt

restriktiv end bopælskommunen. Kommunerne kan samarbejde om at etablere

ensartede miljømæssige retningslinier og om at informere virksomhederne om

disse.

Kommunerne i Ringkøbing Amt mødes en gang hvert kvartal for at drøfte

aktuelle emner. En dagsorden kan se sådan ud:

Tema: Godkendelse/tilsyn med skrothandel/ophugningsanlæg og lignende

1. Hvad er en skrothandel i juridisk forstand, v/NN.

2. Særlige problemstillinger og eksempler på

godkendelsesvilkår.

A. Vilkår/krav: Uheld og risikoproblemer: Samarbejde med

virksomhederne: Udviklingstendenser/branchens troværdighed

? v/NN.

B. Diskussion om »Anmeldelsespligtige virksomheder«: Hvorledes

behandles de, og hvor hårdt går man frem i de forskellige

kommuner?

3. Fælleskommunal praksis m.h.t. olie- og

kemikalieaffald., v/NN.

4. Potentielle forureningsvirksomheder/ -depoter:

Jordkvalitetskriterier, oprydning, konsulenter. v/NN.

Kommunerne i Ringkøbing Amt har desuden udarbejdet en »Liste over

alternative modtageanlæg og øvrige virksomheder/ordninger behandlet i

dispensationsgruppen for Den Fælleskommunale Modtagestation« med

information om de modtageanlæg, som opfylder miljøkravene.

8.1.4. Miljø- og levnedsmiddelkontrollen

Ifølge miljøbeskyttelseslovens § 86 kan kommunalbestyrelsen bemyndige en

miljø- og levnedsmiddelkontrolenhed til at udøve de beføjelser, som er

tillagt kommunalbestyrelsen efter loven.

Mindre kommuner For mindre kommuners vedkommende kan der gennem en

fælleskommunal løsning drages udbytte af MLK-enhedens mere indgående

brancekendskab. Desuden kan sådanne ordninger tilgodese behovet for ensartet

opgaveløsning på tværs af kommunegrænserne.

Thisted Miljø- og Levnedsmiddelkontrol varetager virksomhedstilsynet for

bl.a. Sallingsund Kommune, med hvem følgende aftale er indgået:

---------------------------------------------------------------------

Miljø- og Levnedsmiddelkontrolenheden Sallingsund kommune

Ringvej 34 Udvalget for Teknik og Miljø

7700 Thisted

Sallingsund Kommune den 16. oktober 1985

Med hensyn til Deres skrivelse af 17. juli 1985 skal kommunen hermed

overdrage Miljø- og Levnedsmiddelkontrolenheden tilsynet med de virksomheder,

som fremgår af vedlagte skema.

Efterhånden som der godkendes nye virksomheder, vil tilsynet ligeledes

blive overdraget Miljø- og Levnedsmiddel kontrolenheden.

Den ønskede tilsynsfrekvens fremgår af vedlagte skema, og der fastsættes

følgende procedure for tilsynets gennemførelse.

1. Efter godkendelse og etablering af en virksomhed

eller en udvidelse heraf foretager kommunen og Miljø- og

Levnedsmiddelkontrolenheden på kommunens foranledning sammen et

førstegangstilsyn med henblik på konstatering af, om de stillede vilkår er

overholdt.

2. Efterfølgende tilsyn foretages af Miljø- og

Levnedsmiddelkontrolenheden med en hyppighed, som angivet af kommunen.

Tilsynet foretages uanmeldt.

3. Efter udførelse af et tilsyn meddeler Miljø- og

Levnedsmiddelkontrolenheden skriftligt kommunen, om der er vilkår, der ikke

er overholdt, og om der er væsentlige ændringer i de tilgrundliggende

oplysninger i virksomhedens miljøgodkendelse.

4. Kommunen meddeler herefter virksomheden skriftligt

påbud om besigtigelse af vilkår, der ikke er overholdt. Kopi af skrivelsen

fremsendes til Miljø- og Levnedsmiddelkontrolenheden.

5. Når fristen i påbudet er udløbet, foretager Miljø-

og Levnedsmiddelkontrolenheden fornyet tilsyn, og proceduren efter pkt. 3

følges.

6. Kommunen holder selv tilsynet med, at de vilkår,

der skal dokumenteres ved hjælp af analyseresultater, rapporter og lignende

fra en virksomhed, bliver overholdt.

7. Kommunen holder Miljø- og

Levnedsmiddelkontrolenheden underrettet om modtagne målerapporter,

meddelelser og lignende, som har stor betydning for tilsynsarbejdet.

---------------------------------------------------------------------

En række MLK/MLC-enheder har etableret ordninger, hvor de tilknyttede

kommuner kan rekvirere sagsbehandling og tilsynsbistand i perioder med

særlige behov.

Samarbejdet med miljø- og levnedsmiddelkontrolenhederne (eller -centrene)

kan have mange udformninger og strække sig fra enkelte udtagninger af prøver

til den samlede varetagelse af det kommunale miljøtilsyn. En rækkekommuner

lader miljø- og levnedsmiddelkontrolenheden varetage de praktiske tilsyns- og

kontrolopgaver, som påhviler kommunen. Kommunalbestyrelsen er dog fortsat

ansvarlig for tilsynets omfang og for opfølgning af tilsynet med fornøden

håndhævelse.

MLK/MLC kan stå som koordinator for et tværkommunalt samarbejde, f.eks.

hvor kommunerne ønsker at spore forskellige forureningskilder indenfor et

geografisk område.

Kalundborg Kommune har et fast samarbejde med Holbæk Miljø- og

Levnedsmiddelkontrol Center omkring miljøtilsynet. Hvis miljøforvaltningen -

f.eks. på grund af personalemangel - ikke har fået gennemført alle planlagte

tilsyn, rekvireres bistand fra Miljø- og Levnedsmiddelkontrol Centret.

Medarbejderen fra Miljø- og Levnedsmiddelkontrol Centret overtager

selvstændigt foreliggende sager og tilsyn og indtræder i praksis som ansat i

forvaltningen.

8.2. Arbejdsmiljøorienterede instanser

8.2.1. Arbejdstilsynet (At)

Arbejdstilsynet har et nært kendskab til mange virksomheder, og

samarbejdsfladerne mellem miljøforvaltningen og arbejdstilsynskredsen kan

udnyttes til gensidig fordel.

Samarbejdscirkulære I Samarbejdscirkulærerne( 1)

,Miljøministeriets cirkulære nr. 232 af 6. december 1992 om samarbejde

mellem amtsråd og arbejdstilsynskreds og cirkulære nr. 233 af 6. december

1992 om samarbejde mellem kommunalbestyrelse og arbejdstilsynskreds.(slut på

note) er der redegjort for en række forhold, som At- kredsen og kommunen

eller amtet skal tage i betragtning, når en samarbejds aftale udformes.

Forpligtelser I henhold til cirkulærerne skal kommunalbestyrelsen

(eller amtsrådet) i forbindelse med tilsynet:

- oplyse At-kredsen om forhold, der umiddelbart vurderes at have

betydning, f.eks. miljøtekniske beskrivelser af produktionsanlæg, forbrug af

stoffer og materialer, påbud og forbud:

- tilsende At-kredsen kopi af tilsynsrapporter for tilsyn på virksomheder

med fælles berøringsflader, hvor der har været grundlag for påtale,

henstilling eller lignende, eller hvor miljømyndigheden umiddelbart vurderer,

at der er forhold, der vil medføre påtale fra kredsens side (amtsrådet skal

fremsende kopi af alle tilsynsrapporter):

- underrette At-kredsen om forhold, der må formodes at stride mod

arbejdsmiljøloven:

- inddrage At-kredsen i sagsbehandling, såfremt der fastsættes vilkår til

en virksomhed, som antages at have indflydelse på kredsens område.

- Amtsrådet skal desuden koordinere fællesbesøg på udvalgte virksomheder,

bl.a. på nyetablerede virksomheder og virksomheder, der besøges som følge af

klager.

Et sådan samarbejde, hvor kommunerne, Arbejdstilsynet, BST og MLK drøfter

mulighederne for samarbejde, er etableret indenfor Thisted Miljø- og

Levnedsmiddelkontrols tilsynsområde.

Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet kan på tilsyn yde vejledning på

kredsens vegne omkring f.eks. støj og kemi. Kredsen underrettes efterfølgende

herom. Herudover bør kommunalbestyrelsen og amtsrådet tilstræbe, at der sker

en koordination af tilsynsbesøg på virksomheder med fælles be røringsflader,

bl.a. for at undgå modsatrettede påbud. Kommunalbestyrelsen skal som en del

af den årlige Tilsynsberetning til Miljøstyrelsen redegøre for, hvorledes

samarbejdet med At-kredsen er forløbet.

Etablering af et samarbejde mellem amtsråd eller kommune og

Arbejdstilsynet giver således mulighed for, at de to instanser gensidigt kan

orientere hinanden om iagttagelser, der forekommer henholdsvis miljømæssigt

og arbejdsmiljømæssigt interessante. Ligeledes kan de to instanser på

virksomhedsbesøg udlevere materiale om den anden instans' tiltag.

Hvidovre Kommune har i fællesskab med tre andre kommuner etableret en

samarbejdsaftale med den lokale arbejdstilsynskreds. Arbejdstilsynet

informerer kommunen om alle meddelte påbud om luftafkast, og kommunen

informerer arbejdstilsynet i tilfælde af, at man på tilsynet støder på

arbejdsmiljøbelastende forhold. Amtets kommuner og arbejdstilsynet mødes

halvårligt og udveksler tilsynsplaner, hvorved sammenfaldende planer kan føre

til samarbejde og fælles tilsyn.

Prioriteringer Der er fordele forbundet med at gennemføre

kampagner i et samarbejde mellem kommune/amt og Arbejdstilsynet. Imidlertid

prioriterer instanserne ikke altid virksomhederne på samme måde, hvorfor

koordinering af opgaverne på visse områder kan være vanskelig.

Arbejdstilsynet kan ifølge arbejdsmiljøloven ikke give henstillinger, men kun

påbud.

Ulfborg-Vemb Kommune har et udbytterigt samarbejde med Arbejdstilsynet.

Hvis der på tilsynet konstateres dårligt arbejdsmiljø, afbryder den

tilsynsførende tilsynet og genoptager det en anden dag i samarbejde med At.

Typisk tages At med på tilsyn, hvis der er noget galt med luftafkast i

forbindelse med lak, opløsningsmidler og svejserøg - så er der typisk også

noget galt med arbejdsmiljøet.

Virksomhedsregister På lige fod med forvaltningens register over

virksomhederne har At-kredsen et lignende register, hvorfor der kan udveksles

information herimellem.

Fælles tilsynsområder

Tilsynsmyndighederne og Arbejdstilsynet har følgende sammenfaldende

tilsynsområder:

Luftforurening På ventilationsområdet er der ofte overlap af

tilsynsområder.

Støj Inden tilsynsmyndigheden giver påbud på støjområdet, tages

der for at undgå vilkårskonflikter kontakt til Arbejdstilsynet.

Spildevand Her kan det være nødvendigt at kende Arbejdstilsynets

krav vedr. f.eks. recirkulation af spildevand.

Affald Har virksomheden store mængder affald, som den prøver at

reducere, nedbringe eller oplagre, kan arbejdsmiljøbetragtninger om

sundhedsfare blive aktuelle.

Renere teknologi Hvor kommunen samarbejder med en virksomhed om at

indføre renere teknologi, inddrages Arbejdstilsynet for at afdække eventuelle

arbejdsmiljøproblemer.

8.2.2 Bedriftssundhedstjenesten

Bedriftssundhedstjenesten, BST, fungerer primært som virksomhedsrådgiver

på arbejdsmiljøområdet, men giver også medlemmerne mulighed for at tilmelde

sig rådgivning på det »nære ydre miljø«.

Tilmeldepligt I bilaget til BST-bekendtgørelsen er listet de

brancher og områder, som er omfattet af pligten til at oprette eller tilmelde

sig BST. Listen dækker en stor del af de virksomheder, som er omfattet af

anmeldelses- eller godkendelsespligt.

De enkelte BST'er rækker størrelsesmæssigt fra at dække en virksomhed til

BST-centre på tværs af flere kommuner. Kommunen kan fra BST rekvirere en

liste over medlemmerne af den pågældende BST. Der findes ingen central

organisering af BST.

Miljøforvaltningen kan ved kontakt til den lokale BST indlede et

samarbejde omkring informationsudveksling, møder og fælles aktiviteter.

Størst samarbejdsflader vil der være med de BST'er, som opererer indenfor

miljøområdet, men der vil under alle omstændigheder kunne udveksles

information om virksomheders etablering og produktionsændringer, ligesom BST

ligger inde med detaljeret produktionsteknisk information.

På baggrund af et godt og voksende samarbejde mellem BST og Kolding

Kommune blev der i fællesskab taget initiativ til en tættere kontakt. De

tilsynsførende fra kommunen besøgte den lokale BST, hvor de blev vist rundt

og præsenteret for BST- medarbejderne og deres arbejdsområder. Tilsvarende

fortalte de tilsynsførende fra kommunen BST-medarbejderne om deres

arbejdsfunktioner.

8.3. Andre myndigheder

8.3.1. Brandmyndighed

Brandvæsenet varetager typisk funktionen som akut miljøvagt udenfor normal

kontorarbejdstid. På baggrund af en besigtigelse af skader ved uheld og

ulykker, kan brandinspektøren tilkalde de kommunale eller amtslige

myndigheder. Man bør sikre sig, at uheld bliver dokumenteret gennem en

politianmeldelse.

Farsø kommunes miljømedarbejder varetager ligeledes funktionen som

beredskabshavende i kommunen. Den tilsynsførende oplyser tydeligt den

skadelidte om, hvornår han aftræder fra beredskabsfunktionen og overgår til

miljøtilsyns funktionen.

Statens Brandinspektion har udarbejdet »Retningslinier for eftersyn

af brandfarlige bygninger m.v«, hvori er der er opstillet retningslinjer

for hyppigheden af eftersyn af brandfarlige bygninger m.v.

8.3.2. Politiet

Politiet er en vigtig samarbejdspartner i forbindelse med kontrol af

overholdelse af påbud og forbud( 1)

,Se Håndhævelsesvejledningen, vejledning nr. 12/1992 om Håndhævelse af

miljøbeskyttelsesloven, vedr. procedurer for anmeldelse, efterforskning og

tiltalerejsning.(slut på note).

Ved et møde mellem kommune, amt, politi og brandvæsen kan arbejdsopgaverne

i forbindelse med kontrol, uheld, miljøvagt m.v. drøftes og fordeles.

Politiet kan orientere om krav til dokumentation for overskredne påbud m.v.

Brøndby Kommune har et godt samarbejde med politiet, med hvem gennemgangen

af en potentiel sag forløber således:

- Sagsresume med kollega i forvaltningen:

- Henvendelse til politiet inden en anmeldelse indgives officielt. Det

debatteres, om der er beviser, om sagen er juridisk holdbar, om påbudene

holder, og om der er varslet korrekt:

- Opfølgning fra politiet, hvis ovennævnte forhold er tilfredsstillende.

Politiet kan bidrage med information om bevisførelse m.v. I en sag i

Kalundborg Kommune havde en vognmand - efter gentagne gange at have overtrådt

et vilkår om parkering/standsning - fået forbud mod at henstille sine

lastbiler udendørs på virksomhedens areal. Forvaltningen fotograferede

parkerede biler og anmeldte vogn manden. De enkeltstående fotos var

imidlertid ikke tilstrækkelige som bevismateriale, idet politiet krævede

fotos i et tidsforløb, der kunne dokumentere parkering og ikke blot ophold.

Ulovligheder Er der mistanke om, at der på en virksomhed foregår

ulovlige forhold, f.eks. kabelafbrænding, kan der rettes henvendelse til

politiet om at tage med på tilsynsbesøget.

Hunde Er der hunde på en virksomhed, skal den tilsynsførende

naturligvis ikke sætte sin førlighed på spil for at komme på tilsyn. Her kan

det være en god ide at tilkalde politiet, som kan skaffe adgang til

produktionsområdet.

8.3.3. Miljøstyrelsen

I pjecen »Hvem, Hvad og Hvor i Miljøstyrelsen« beskrives

kortfattet de enkelte kontorers ansvarsområde. Pjecen fås gratis ved

henvendelse til Miljøstyrelsens Information.

Miljøstyrelsen udarbejder bl.a. bekendtgørelser, vejledninger og

cirkulærer og rådgiver omkring anvendelse og fortolkning af konkrete

bestemmelser.

8.4. Embedslægen

Embedslægeinstitutionen (i København Stadsdyrlægen) rådgiver de amtslige

og kommunale myndigheder i bl.a. hygiejniske og miljømæssige forhold.

Embedslægen kan påklage afgørelser truffet med hjemmel i Lov om

Miljøbeskyttelse, kapitel 5, og orienteres derfor om alle godkendelser af

forurenende virksomheder.

Den løbende kontakt med amternes og kommunernes tekniske forvaltninger

betyder, at embedslægeinstitutionen er vel orienteret om de krav, der stilles

til virksomhederne. Embedslægens opmærksomhed er især rettet mod

vandforurening (drikke- og badevand), luftforurening, lugtulemper, støj og

jordforurening. Der ydes jævnlig rådgivning i sager vedrørende virksomheder,

som udleder særlig sundhedsskadelige stoffer, ved klager fra omboende, eller

hvor virksomheden er uhensigtsmæssigt placeret i forhold til boligområder.

Fælles tilsyn I enkelte tilfælde, hvor en virksomhed rummer risiko

for sundhedsproblemer eller giver anledning til væsentlige ulemper for de

omboende, kan embedslægen eventuelt anmodes om at deltage i tilsynsbesøg. De

fælles indtryk herfra vil ofte være nyttige ved den senere drøftelse af

eventuelle påbud om afhjælpende foranstaltninger. Embedslægens medvirken kan

også være stimuleret af beboerklager rettet til embedslægeinstitutionen eller

af driftsuheld, hvor der er behov for vurdering af de mulige

sundhedsvirkninger.

I tilfælde, hvor der skønnes at være tale om overhængende alvorlig fare

for sundheden (lovens § 70), bør embedslægeinstitutionen under alle

omstændigheder kontaktes.

8.5. Kommunekemi, modtagestationer og -pladser

Olie- og kemikalieaffald( 1)

,Som olie- og kemikalieaffald defineres affald, som er omfattet af

bekendtgørelse nr. 804 af 15. december 1989 om olie- og kemikalieaffald. Se

også Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/1991 vedr. olie- og

kemikalieaffald.(slut på note) skal afleveres til de anlæg og/eller

indsamlingsordninger, som kommunalbestyrelsen anviser. Svarende hertil har

kommunalbestyrelsen pligt til at modtage olie- og kemikalieaffald.

Størstedelen af olie- og kemikalieaffaldet bortskaffes via modtagestationer

og modtagepladser til Kommunekemi.

Kalundborg henviser olie- og kemikalieaffald fra alle virksomheder, der

ikke har dispensation fra afleveringspligten, til modtagepladsen.

Virksomheden kan få affaldet afhentet og korrekt pakket af personalet fra

modtagepladsen. Derved sikres, at alle regler om sortering, emballering og

transport af affaldet overholdes, hvilket reelt kan betyde en besparelse for

virksomhederne.

Forvaltningen orienterer modtagepladsen om al registreret olie- og

kemikalieaffald, og med opsøgende aktivitet sikrer pladsens personale, at

olie- og kemikalieaffaldet bortskaffes kontrolleret.

Modtagepladser og -stationer Gennem anvisning til den lokale

modtageplads for olie- og kemikalieaffald kan miljøforvaltningen sikre

korrekt bortskaffelse af olie- og kemikalieaffald fra såvel borgere som

virksomheder.

Kolding Kommune udleverer et skema til virksomheden, hvor den skal anmelde

forventede årlige mængder olie- og kemikalieaffald. Når året er omme, eller

ved næste tilsyn, sammenstilles den skønnede mængde med den faktiske mængde,

som er indleveret til modtagestationen.

- En væsentlig forøgelse af mængden indikerer, at virksomheden har øget

eller ændret produktionen, mens

- En reduktion i mængden indikerer, at produktionen er reduceret eller

omlagt til renere teknologi, at der foregår en ophobning af affaldet, eller

at affaldet er afleveret til en anden modtager.

En ændring i olie- og kemikalieaffaldsmængden bliver fulgt op med tilsyn.

I Ulfborg-Vemb Kommune kan alle virksomheder undtagen listevirksomheder

gratis aflevere op til 150 kg. olie- og kemikalieaffald om året.

Flere kommuner har aftaler med en modtagestation om at tømme benzin/olieud

skiller. Kolding Kommune har udvidet dette samarbejde med en mundtlig aftale

om, at tømningspersonalet meddeler forvaltningen, når de bemærker

uregelmæssig heder ved en virksomhed.

8.5.1. Miljøtilsynsregistret

Kommunekemi a/s, Kommunernes Landsforening og Miljøstyrelsen har i

fællesskab etableret et EDB-register på Kommunekemi - det såkaldte

Miljøtilsynsregister. Registret er i princippet en samkøring af Kommunekemi's

kunderegister og virksomhederne fra udvalgte brancher (hvor der sandsynligvis

forekommer olie- og kemikalieaffald) i Det Centrale Erhvervsregister.

I forbindelse med bortskaffelsen af olie- og kemikalieaffald har de fleste

af landets kommuner etableret et informationssamarbejde med Kommunekemi.

Kommunen skal oplyse Kommunekemi om væsentlige ændringer i det lokale

erhvervslivs produktion af olie- og kemikalieaffald, og Kommunekemi

fremsender en gang årligt en oversigt over de virksomheder, der har leveret

olie- og kemikalieaffald til Kommunekemi indenfor det seneste år.

Data Kommunekemi kan levere data på diskette eller på papir med

information om:

- Firmanavn + tlf. nr.:

- Kommunens registreringsnummer for virksomheden:

- Indleveret mængde i kg:

- Registrering efter kemikalieaffaldskortnummer eller efter Kommunekemi's

affaldsgrupper og kemikalieaffaldskort:

- Dato for aflevering af affaldet.

De data, der leveres på diskette, er formateret til anvendelse i

Kommunedatas MIS-system, men kan ligeledes anvendes i et databaseprogram. Som

ved data fra Det Centrale Erhvervsregister (se afsnit 7.2.1.) skal man være

opmærksom på hvilke separatorer, der adskiller de enkelte poster i datafilen.

Miljøforvaltningen kan anvende registret til at identificere virksomheder,

der har afleveret en stigende mængde olie- og kemikalieaffald: dette kan

typisk ses som et tegn på øget produktion. Ligeledes kan registret belyse, om

virksomhederne afleverer de mængder olie- og kemikalieaffald, der registreres

af Modtageplads eller forvaltning.

8.6. Organisationer, foreninger m.v.

8.6.1. Foreningen af miljømedarbejdere i kommunerne

Foreningen af miljømedarbejdere i kommunerne, FMK, blev stiftet i 1986 og

har størstedelen af landets tilsynsførende som medlemmer. Alle kommunale

ansatte, der arbejder med miljøbeskyttelsesloven, kan optages i foreningen.

Formål Et af foreningens formål er at fremme kontakten medlemmerne

imellem til gavn for en ensartet, saglig og miljømæssig forsvarlig

administration af miljø lovene. Dette udmøntes bl.a. i afholdelse af otte

faglige temadage om året, hvor et aktuelt emne tages op til debat.

Der er i tilknytning til foreningen etableret 12 arbejdsgrupper med hver

sit emne. Hvert emne administreres af en koordinator, der fungerer som et

videnscenter for andre kommunale medarbejdere. Der kan trækkes på

koordinatorerne f.eks. når der i tilsynet opstår faglige spørgsmål indenfor

gruppens interesseområde.

Foreningen afholder årligt et fagligt seminar, hvor nye retningslinier i

miljøpolitikken præsenteres, og hvor der udveksles erfaringer i

interessegrupperne.

FMK's blad KVIK bringer artikler om sager, som er principielle i sin art.

FMK kan levere en liste over temaer, der er blevet behandlet i bladet,

således at interesserede kan finde information om konkrete emner.

8.6.2. Dansk Amtsvandforening

Dansk Amtsvandforening, DAVID, blev stiftet i 1955 og har ca. 700

medlemmer. Alle amtslige ansatte, som arbejder med miljøopgaver, kan optages

i foreningen.

Formål DAVID har bl.a. til formål at udvikle medlemmernes faglige

viden og den kollegiale kontakt. Dette søges imødekommet ved at afvikle 20-25

temamøderårligt. DAVID arrangerer desuden temadage, hvor et aktuelt emne

tages op. DAVIDs blad DAVID bringer artikler med mødereferater og indlæg fra

ansatte i amterne.

8.6.3. Brancheorganisationer

Før et tilsyn kan det være udbytterigt at tage kontakt til en central

brancheorganisation, som ofte ligger inde med oplysninger om ny teknologi og

processkemaer for en typisk produktion.

Lokalt Såfremt en branche i kommunen melder ud, at den har

problemer med (evt. forståelsen af) miljøreguleringen, kan forvaltningen

stille sig til rådighed en eftermiddag for information til branchen. Denne

service kan nedsætte antallet af påbud eller indskærpelser, der udelukkende

beror på misforståelser, ligesom forvaltningens rolle som servicepartner

overfor virksomhederne understreges.

8.6.4. Teknologisk Informations Center

De Teknologiske Informations Centre, TIC, vejleder virksomheder i alle

forhold, der har interesse for en produktionsvirksomhed. TIC's målgruppe er

virksomheder under 50 ansatte, for hvem vejledningen er gratis.

Kommunerne kan henvise virksomheder til det lokale TIC-center, som yder

rådgivning om myndighedsforhold, private konsulenter m.v. Personalet på TIC

er generalister og har ingen særlig ekspertise på miljøområdet, men kan

orientere bredt på en række andre områder.

Vejledninger og orienteringer

Emissioner

Ekstern støj fra virksomheder, vejl. nr. 5/1984.

Måling af ekstern støj fra virksomheder, vejl. nr. 6/1984.

Begrænsning af lugtgener fra virksomheder, vejl. nr. 4/1985.

Begrænsning af luftforurening fra virksomheder, vejl. nr. 6/1990.

Olie- og kemikalieaffald, vejl. nr. 1/1991.

Begrænsing af forurening fra forbrændingsanlæg, vejl. nr. 2/1992.

Beregning af ekstern støj fra virksomheder, vejl. nr. 5/1993.

Bortskaffelse, planlægning og registrering af affald, vejl. nr. 4/1994.

Tilslutning af industrispildevand til kommunale spildevandsanlæg, vejl.

nr.6/1994.

Krav til orienterende støjmålinger, som indgår i miljøsagsbehandling.

Miljøstyrelsens referencelaboratorium for støjmålinger, 1988.

Brancher

Flyvepladser og lufthavne, vejl. nr. 2/1988.

Overfladebehandling af skibe, vejl. nr. 3/1991.

Retningslinier for grovvarebranchen, vejl. nr.4/1991.

Generel branchevejledning for forurenede grunde, vejl. nr.3/1992.

Branchevejledning for forurenede træimpræneringsgrunde, vejl. nr.4/1992.

Branchevejledning for forurenede garverigrunde, vejl. nr.5/1992.

Branchevejledning for forurenede tjære/asfaltgrunde, vejl. nr. 6/1992.

Tilsyn med de ydre miljøforhold i den grafiske branche, vejl. nr. 11/1992.

Brancheorientering for varmforzinkningsindustrien, orient. nr. 3/1993.

Brancheorientering for autoophugningsbranchen, orient. nr. 5/1993.

Brancheorientering for galvanoindustrien, orient. nr. 6/1993.

Generelle retningslininer

Industrielle forureningsundersøgelser, orient. nr. 7/1989.

Pligter ved risikobetonede aktiviteter, vejl. nr. 4/1990.

Miljøstyring - en håndbog i praktisk miljøarbejde, orient. nr. 6/1992.

Håndhævelse af miljøbeskyttelsesloven, vejl. nr. 12/1992.

Godkendelse af listevirksomheder, vejl. nr. 3/1993.

Udarbejdelse af kommunale miljøhandlingsplaner, vejl. nr. 6/1993.

Der henvises til Miljøministeriets Lovregister, som udkommer en gang

årligt med en opdateret oversigt over love, bekendtgørelser, cirkulærer og

vejledninger.

Adresseliste

Kommunen kan udvide listen, så den indeholder de relevante kontaktfladers

telefonnummer, adresser, kontaktpersoner m.v.

Amtsrådsforeningen i Danmark

Landemærket 10

Postboks 1144

1010 København K

Tlf.: 33 91 21 61

Dafolo A/S

Ved Stranden 16

1061 København K

Tlf.: 33 15 77 77

Danmarks Statistik

Sejrøgade 11

2100 København Ø

Tlf.: 39 17 39 17 - direkte til Erhvervsregistret: 39 17 36 31

Dansk Amtsvandingeniørforening (DAVID)

Aarhus amt

Lyseng Alle 1

8270 Højbjerg

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Kampmannsgade 1

1604 København V

Tlf.: 33 32 66 10

Foreningen af Miljømedarbejdere i Kommunerne (FMK)

Postboks 115

4690 Haslev

Kommunekemi a/s

5800 Nyborg

Tlf.: 65 31 12 44

Kommunernes Landsforening

Gyldenløvesgade 11

1600 København V

Tlf.: 33 12 27 88

BILAG

Bilag 1

Eksempel på tilsynsskema for virksomhedsregistrering (Roskilde)

VIRKSOMHEDSREGISTRERING

J.nr.............Reg.nr.........................

1. Administrative oplysninger om virksomheden

Virksomhedens navn..................Tlf.nr...........................

Adresse..............................................................

Ejers navn..........................Tlf.nr...........................

BBR-identitet......................ISIC kode.........................

Koordinat...........................Plan nr.............Zone.........

Matrikel nr. og betegnelse...........................................

Kontaktperson vedr. miljøforhold

Navn................................Tlf..............................

Tlf. udenfor arbejdstid..........

Navn................................Tlf..............................

Tlf. udenfor arbejdstid..........

Er virksomheden eller del deraf kap. 5-godkendt ja/nej, dato.........

Listetype - primær..................sekundær.........................

Hvis kun dele af produktionen er kap. 5-godkendt - hvilke............

.....................................................................

2. Kort beskrivelse af virksomheden

Antal ansatte................Heraf funktionærer......................

Matr.udstrækning.............Overdækket areal........................

Produktionsareal........................

Driftstidspunkter

Hverdage..........................Weekend............................

Årsvariationer.......................................................

Hvornår er virksomheden startet på nuværende adresse?................

Har virksomheden været lokaliseret andetsteds ? Hvis ja, hvor........

.....................................................................

1.1 Virksomhedens lokalisering

Oversigtskort, f.eks. 1 : 4.000

Foto af virksomheden

1.2 Virksomhedens produktion, ordre/lagerproduktion

1.3 Procesbeskrivelse - incl. flowdiagram

1.4 Anvendte råstoffer i virksomheden (type/handelsnavn, mængder

samt angivelse af deres anvendelse i produktionsprocessen)

Navn/type.........................mængde.............................

Anvendelse...........................................................

Navn/type.........................mængde.............................

Anvendelse...........................................................

Navn/type.........................mængde.............................

Anvendelse...........................................................

Navn/type.........................mængde.............................

Anvendelse...........................................................

Navn/type.........................mængde.............................

Anvendelse...........................................................

Navn/type.........................mængde.............................

Anvendelse...........................................................

Navn/type.........................mængde.............................

Anvendelse...........................................................

1.5 Anvendte hjælpestoffer

Navn/type.........................mængde.............................

Anvendelse...........................................................

Navn/type.........................mængde.............................

Anvendelse...........................................................

Navn/type.........................mængde.............................

Anvendelse...........................................................

Navn/type.........................mængde.............................

Anvendelse...........................................................

Navn/type.........................mængde.............................

Anvendelse...........................................................

Navn/type.........................mængde.............................

Anvendelse...........................................................

Navn/type.........................mængde.............................

Anvendelse...........................................................

Navn/type.........................mængde.............................

Anvendelse...........................................................

Navn/type.........................mængde.............................

Anvendelse...........................................................

1.6 Maskinpark (art, fabrikation og anvendelse)

1.7 Øvrige fastanlæg (udsugningsanlæg, filtre m.m.)

Har virksomheden planer om produktionsændringer ?

.....................................................................

.....................................................................

Virksomhedens omsætning

---------------------------------------------------------------------

19-- 19-- 19-- 19-- 19-

Kr.

---------------------------------------------------------------------

3. Oplysninger vedr. virksomheden og dennes påvirkning af det ydre

miljø

3.1.Støjkilder Markering på detailkort

. . Kompressor.......................................................

. . Luftværktøj......................................................

. . Håndværktøj......................................................

. . Motorer..........................................................

. . Intern trafik....................................................

. . Ekstern trafik...................................................

. . Ventilation......................................................

. . Andet............................................................

. . Andet............................................................

. . Andet............................................................

. . Andet............................................................

Forekommer der arbejde udendørs, hvilket ?...........................

.....................................................................

3.2 Støjdæmpende foranstaltninger Markering på detailkort

Hvilke ?.............................................................

.....................................................................

Noter til 3.2........................................................

.....................................................................

3.3 Luftemission Markering på detailkort

Har virksomheden eget fyringsanlæg til produktion af: A, procesvarme

og B, rumvarmning ? ja/nej

A B

Gas fyr ............ Effekt..........................

Oliefyr ............ Effekt..........................

Spildoliefyr ............ Effekt..........................

Træaffaldsfyr ............ Effekt..........................

Andet ............ Effekt..........................

Har virksomheden planer om større ændringer på energiområdet ?.......

.....................................................................

.....................................................................

Har virksomheden varmegenvindingsanlæg ?.............................

.....................................................................

.....................................................................

Bemærkninger til virksomhedens energiproduktion......................

.....................................................................

.....................................................................

.....................................................................

3.4. Afkast til luften Markering på detailkort (afkast)

Støv Art......................................................

Udstødningsgasser....................................................

Opløsningsmidler Hvilke.......................................

Anden gasform emission Hvilke.......................................

Lugt Lugtkvalitet.............................................

Lugt Lugtkvalitet.............................................

3.5 Luftrenseanordninger

Hvilke...............................................................

Hvilke...............................................................

Hvilke...............................................................

4. Spildevand

Har virksomheden tilslutningstilladelse jf. mbl. kap 4? Hvis ja, dato

Iflg. tilladelsen må der årligt afledes..............................

Vandforsyning........................................................

Spildevandsproduktion

---------------------------------------------------------------------

Årstal Vandforbrug Spildevandsmængde

---------------------------------------------------------------------

19 (m3)/år (m3)/år

19 (m3)/år (m3)/år

19 (m3)/år (m3)/år

19 (m3)/år (m3)/år

19 (m3)/år (m3)/år

---------------------------------------------------------------------

Spildevandstype og procentvis fordeling af den samlede

spildevandsproduktion

---------------------------------------------------------------------

19-- 19-- 19-- 19-- 19-

---------------------------------------------------------------------

Sanitetsspildevand %

Kølevand %

Processpildevand %

---------------------------------------------------------------------

Afledes spildevandet jævnt ja/nej ? Især kl..........................

Bemærkninger i forbindelse med spildevandsafledning..................

.....................................................................

.....................................................................

4.1 Særlige miljøanlæg til rensning af spildevand

Olie-/benzinudskiller...Antal... Har udskilleren overløbsalarm ja/nej

Hvor tit foretages tømning.......og af hvem..........................

Fedtudskiller...........Antal....Har udskilleren overløbsalarm ja/nej

Hvor tit foretages tømning.......og af hvem..........................

Andet rensesystem.......Hvilket......................................

.....................................................................

.....................................................................

Betaler virksomheden særbidrag i forbindelse med afledning af

spildevand ?

---------------------------------------------------------------------

19-- 19-- 19-- 19-- 19-

---------------------------------------------------------------------

Særbidrag

---------------------------------------------------------------------

Har virksomheden vandrecirkulationsanlæg ?...........................

Hvor meget vand recirkuleres årligt ?................................

5. Virksomhedens oplag Vedr. oplagets placering se detailkort.....

Olieoplag.......... Normal mængde..............................

Kemikalieoplag..... Normal mængde..............................

Stoffer.......................Emballeringsform.......................

Stoffer.......................Emballeringsform.......................

Stoffer.......................Emballeringsform.......................

Stoffer.......................Emballeringsform.......................

Stoffer.......................Emballeringsform.......................

Stoffer.......................Emballeringsform.......................

5.1 Virksomhedens affald

Er virksomheden anmeldt til kommunen som olie-/kemikalieaffalds-

leverandør ? ja/nej

I hvilke mængder?

---------------------------------------------------------------------

19-- 19-- 19-- 19-- 19-

---------------------------------------------------------------------

Olieaffald

Kemikalieaffald

Andet affald KK

---------------------------------------------------------------------

Affald der ikke bortskaffes ved alm. dagrenovation

Hvilket ?

Brændbart............................................................

.....................................................................

Ca. hvor mange tons årligt?..........................................

Ubrændbart...........................................................

.....................................................................

Ca. hvor mange tons årligt ?.........................................

Frasortering af genanvendelige materialer

mængde modtager/afhenter

Papir og pap.........................................................

Glas.................................................................

Metal(type)..........................................................

Plast(type)..........................................................

Andet................................................................

Andet................................................................

Andet................................................................

Andet................................................................

(skal også udfyldes selv om der ikke foregår frasortering mhp.

genanvendelse)

Bilag 2

Eksempel på tilsynsskema for malekabine (Brøndby)

---------------------------------------------------------------------

OPLYSNINGER OM MALERKABINE

HOS

---------------------------------------------------------------------

Råvareforbrug og Det årlige forbrug af maling: ... kg/år

Affaldsproduktion Procentvis indhold af opløsningsmidler: ... %

Det årlige forbrug af fortynder: ... kg/år

(Arbejdshygiejniske datablade for

malinger og fortyn der skal vedlægges)

Årlig mængde malings- og fortynderaffald:... kg/år

Max. kapacitet pr. time til forbrug

af opløsningsmidler: ... kg/time

---------------------------------------------------------------------

Kabinens drifttimer pr. måned: ... timer/md

Driftstid Kabinens maksimale daglige drifttimer:...timer/dag

---------------------------------------------------------------------

Kabinens afkasthøjde: ... m over tag

Afkast Afgangsrørets diameter: ... cm

Hastigheden i afkastet ved mindste

praktiske belastning af

udsugningsanlægget: ... m/s

---------------------------------------------------------------------

Filtre Er filtrene våd- eller tørfiltre? ... (våd/tør)

Filtrenes udskilningsgrad: ... %

---------------------------------------------------------------------

Ventilation Udsugningens kapacitet: ...(m3)/h

---------------------------------------------------------------------

Oplag Det maximale oplag af maling og fortynder: ... kg

Heraf malings- og fortynderaffald: ... kg

--------------------------------------------------

Beskrivelse af oplagsforhold:

(udendørs/indendørs, befæstet/ubefæstet areal,

skur/halvtag):

..............................................

..............................................

..............................................

-----------------------------------------------------------------

Bilag 3

Eksempel på tilsynsskema for anmeldelse af olie-

og kemikalieaffald (Brøndby)

-----------------------------------------------------------------

ANMELDELSE AF OLIE- OG KEMIKALIEAFFALD

FRA AUTOVÆRKSTEDER M.M.

-----------------------------------------------------------------

Indsendes til:

Brøndby Kommune Navn: ..............................

Teknisk Forvaltning

Miljøsektionen Adresse: ...........................

Park Alle 160

2605 Brøndby - 4328 2442 2605 Brøndby

-------------------------------------------------------------------

TYPE MÆNGDE/ÅR TRANSPORTØR MODTAGER

-------------------------------------------------------------------

Spildolie liter VEGA VEGA-Modtagecenter

Gear-/hydraulik-/smøreolie liter

Oliefiltre kg

Køle-/bremsevæske liter

Vand fra bremsevasker liter

Malingsaffald incl.

spraydåser kg

Organiske opløsningsmidler: liter

Slibestøv/malingsfiltre kg

Akkumulatorer: stk

Bremseklodser/koblingsnav: kg

Olie-/benzinudskilleraffald:liter VEGA VEGA-modtagecenter

Antal tøminger:

---------------------------------------------------------------------

.....................................................................

(Dato) (Stempel og underskrift)

---------------------------------------------------------------------

Bilag 4

Eksempel på tilsynsskema for autoværksteder (Ulfborg-Vemb)

ULFBORG-VEMB KOMMUNE

Teknik og miljøforvaltningen

Tingvej 5, 6990 Ulfborg

Telefon nr. 97 49 15 55

---------------------------------------------------------------------

A U T O V Æ R K S T E D E R

tilsyn i følge miljøbeskyttelsesloven

---------------------------------------------------------------------

Tilsynsmyndighed ................................

Dato / initialer ................................

Til stede (virksomhed) ................................

Til stede (teknik og miljø) ................................

Virksomhedens navn ................................

Virksomhedens adresse ................................

Ansvarlig indehaver/administrator ................................

Eventuel lejer ................................

Kontaktperson ................................

Telefon nr. ................................

Områdestatus ................................

Afstand til anden områdestatus .......................... meter

Afstand til nabobebyggelse og skel .......................... meter

Lovmæssig status ................................

Antal ansatte ................................

Driftstid ................................

Antal lifte ................................

Antal biler pr. år ................................

Antal udsug fra værksted ................................

---------------------------------------------------------------------

1. Virksomhedens aktiviteter. Etablering/dato Udvidelse/dato

-- autoreparationsværksted ....................................

-- karosseriværksted ....................................

-- automatvask ....................................

-- benzinsalg ....................................

-- undervognsbehandling ....................................

-- autolakering ....................................

-- bilsalg ....................................

-- andet ....................................

Bemærkninger......................................................

.....................................................................

---------------------------------------------------------------------

2. Råvareindkøb pr. år.

Maling ..............................................

Cellulose ..............................................

Opløsningsmidler ..............................................

Olie ..............................................

Oliefiltre ..............................................

Undervognsolie/type ..............................................

Kølervæske ..............................................

Motorrens ..............................................

Bremsevæske ..............................................

Batterier ..............................................

Bremseklodser ..............................................

Andet ..............................................

Andet ..............................................

Andet ..............................................

Bemærkninger.......................................................

.....................................................................

.....................................................................

---------------------------------------------------------------------

3. Spildevand.

Sanitært spildevand ..............................................

Proces-spildevand ..............................................

Afløbsinstallationer ..............................................

Olieudskiller ..............................................

Bemærkninger ..............................................

..............................................

---------------------------------------------------------------------

4. Autolakering /undervognsbehandling.

Maximalt forbrug af opløsningsmidler .....................kg/h

....................kg/år

Type sprøjtekabine ...............................................

Filter ...............................................

...............................................

Ventilation (kapacitet, afkast): ...........................(m3)/h

................meter over terræn

................meter over tagryg

lak/fortynder %opløsningsmiddel mal-kode leverandør

.....................................................................

.....................................................................

Affedtning: ........................................................

.....................................................................

---------------------------------------------------------------------

5. Støjende aktiviteter.

Slibning /karosseriarbejde .......................................

Højtryksspuling .......................................

Kompressor .......................................

Autovask/tørring .......................................

Andet .......................................

Andet .......................................

Vurdering .......................................

---------------------------------------------------------------------

6. Tankanlæg ...................................................

...................................................

---------------------------------------------------------------------

7. Luftforurening

Svejserøg ...............................................

Slibestøv ...............................................

Udstødningsgas ...............................................

Udsug fra rensebar ...............................................

Lakering ...............................................

Undervognsbehandling ...............................................

Fyr ...............................................

LUFTAFKAST S 1 S 2 S 3

højde over tag (meter) .....................................

diameter .....................................

jethætte .....................................

udsugningskapacitet (m3/h) .....................................

rensningsforanstaltninger .....................................

max. afkast - org.opl.midler/h .....................................

max afkast - støv/h .....................................

taghøjde .....................................

højdetillæg .....................................

Bemærkninger ...............................................

...............................................

FYRINGSANLÆG F 1 F 2 F 3

type / brændstof ...............................................

indfyringseffekt ...............................................

skorstenshøjde ...............................................

sidste eftersyn ...............................................

sodtal ...............................................

CO% ...............................................

Afbrændingstønde ...............................................

Bemærkninger ...............................................

...............................................

---------------------------------------------------------------------

8. Olie- og kemikalieaffald.

AFFALDSSKEMA Opbevaring Sortering Årsforbrug Afleveringssted

KK UM AA

---------------------------------------------------------------------

motorolie

gearolie m.v.

bremsevæske

kølervæske

bremsevaskervand

rensevæske

batterisyre

batterier

oliefiltre

brændstoffiltre

luftfiltre

bremsebakker

bremseklodser

twist m.m.

genbrugsklude

savsmuld/granulat

spray-/malingsdåser

smørefedt

farve og lak

opløsningsmidler

jern

glas

dæk

---------------------------------------------------------------------

KK - KommuneKemi. UM - Ulfborg genbrugsplads. AA - andet godk. firma.

Årsforbrug S - skønnet, R - reelt

Affaldspladsens beskaffenhed.........................................

Ulfborg den......................

.....................................................................

tilsynsførende ejer/kontaktperson

Underskriften bekræfter, at tilsynsskemaerne er udfyldt korrekt.

Bilag 5

Eksempel på tilsynsrapport udformet som miljøteknisk rapport

(Brøndby)

Miljøsektionen

JR/JM - Den 21. juli 1995

TILSYNSRAPPORT

METALINDUSTRI A/S

INDUSTRIGADE 1

2605 BRØNDBY

Miljøtilsynet blev foretaget den 4. august 1994, som

førstegangstilsyn primært med henblik på kontrol af olie- og

kemikalieoplag og emissioner fra virksomheden.

Ved tilsynet deltog: Jess Pallesen (JP) Metalindustri A/S

Jeff Rasmussen (JR) Brøndby kommunes

miljøsektion

Indledning

Virksomheden Metalindustri er etableret i Brøndby i ca. 1960. Virksomheden

flyttede til den nuværende adres se i ca. 1969.

DSE nr.: 38.199 - Fremstilling af andre jern- og metalvarer.

Virksomhedens SE-nummer: 00000001.

Virksomheden er tidligere klassificeret som godkendelsespligtig

listevirksomhed tilhørende kategori: A4. Støv frembringende

overfladebehandling m.v.. På baggrund af tilsynet vurderes virksomheden i

dag, at være en an meldelsespligtig virksomhed tilhørende kategori: A. -

Maskinfabrikker og maskinværksteder med et hertil indrettet produktionsareal

på mellem 100 og 1000 (m2).

Det bevirker, at virksomheden er forpligtet til, skriftligt at anmelde

ændringer eller udvidelser forud for gennem førelsen til kommunen.

1. Generelt

Indretning og drift

Virksomheden er beliggende i Kirkebjergs erhvervsområde. Antallet af

driftsbygninger er 1, og det samlede bygningsareal er 1096 (m2), hvoraf

produktionsarealet udgør ca. (m2). Bygningerne har tidligere omfattet Renault

importør/forhandler oplyste JP ved tilsynet. Der er 16 ansatte i

virksomheden. Driftstiden er fra kl. til kl. mandag til fredag.

Kontaktperson: Jess Pallesen Tlf.: 43 00 00 00.

2. Virksomhedens aktiviteter

Virksomheden foretager reparation af dieselpumper og turboladere og har

produktion af turboladere til en ræk ke traktorer og bl.a. Nissan Pick-up.

Aktiviteterne omfatter forskellige former for afrensning, maling,

affedtning, slibning, svejsning og egentligt re parationsarbejde, herunder

afprøvning.

Produktionsarealet er delt op i 2 værksteder for h.h.v. reparation af

dieselmotorer og turboladere, et smede værksted med bl.a. vaske- og

afrensningsfaciliteter og et monterings- og prøvelokale med bilgrav og

lagerfacili teter.

Lager, pakkeri og kontorlokaler omfatter den resterende del af bygningen.

Reparationslokalerne

I reparationslokalerne er opstillet 5 prøvestande - 4 stande til

afprøvning af dieselmotorer og 1 stand til afprøv ning af dyser til

turboladere, samt et rensekar (petroleum). Fra prøvestanden til afprøvning af

dyser er der ud sug med afkast gennem væg ca. 1 meter over terræn. Ydervæg

bærer præg af emissioner af olietåger.

Smedeværkstedet

I smedeværkstedet er 4 svejsepladser med udsug og afkast ca. 3 meter over

tag. Endvidere er opstillet 3 me talsave, diverse udstyr til klipning og

bukning af metalemner samt en række slibemaskiner med udsug. Udsug ning fra

slibning sker gennem væg og afkast er placeret på gårdspladsen ca. 1 meter

under tagudhæng.

I modsatte ende af lokalet er opstillet 2 stationære boremaskiner og 1

stk. drejemaskine.

Som køle/smøremiddel til spåntagende processer anvendes Ferma Synol fra

Castrol og der forbruges ca. l. årligt.

I smedeværkstedet fremstilles tilkoblingsudstyr for turboladere, som udgør

virksomhedens produktionsenhed, der sælges sammen med turboladere og

fittings.

Lokalet har tidligere været anvendt til reparationer af biler, og der er

derfor afløb i gulvet, som virksomheden har afproppet med dæksel.

Afrensning

Vaskemaskine

Med henblik på at rengøre emnerne for olie, fedt, maling og lignende,

afrenses emnerne først i stærkt alkalisk sæbeopløsning af typen Maskin-Pens.

pr.nr.: 144339 fra Knud E. Dan Aps., Greve (datablade haves) i vaske maskine.

JP oplyste, at der bruges ca. 150 til 200 l på 14 dage (5 - 10 %

opløsning). Der forbruges årligt maksimalt ca. 4000 l vand og ca. 500 l

sæbeopløsning til processen.

Processen medfører, at der opstår spildevand, som indeholder bl.a.

fosfater og tensider i vandig opløsning samt olie og fedtrester. Spildevand

ledes via sandfang på 1200 l til olieudskiller på 1000 l. Sandfang og olieud

skiller er placeret på gårdsplads ud for smedeværkstedet. Sandfang og

olieudskiller tømmes 1 gang hvert an det år af Albertslund Kloakservice

oplyste JP ved tilsynet.

Rensekar

Herefter fjernes malingsrester i rensekar med maling- og lakfjerner af

typen Controx E 100 SP fra Pers Kemi, Vejle (datablade haves). Rensekarret

rummer ca. l og tømmes gange årligt. Rensevæsken bortskaffes som

kemikalieaffald til Kommunekemi.

I forbindelse med renseprocessen sker emissioner af rensevæske. Der er

etableret udsug filter og afkast 1 meter over tag. Ventilationskapaciteten er

(m3)/h.

Skylning m.v.

Efter afdrypning skylles emnerne i vand ved vask og vaskes endnu engang i

vaskemaskine. Skyllevand inde holder rester af den organiske lakfjerner bl.a.

phenylcarbanol og ethanolamin samt malingsrester.

Skyllevandet ledes til kloak.

Ovennævnte aktiviteter foregår i et dertil indrettet aflukket lokale, hvor

der også er opstillet et affedtningskar med recirkulation, som kun sjældent

benyttes, oplyste JP ved tilsynet. Til affedtning benyttes D 90 Shellsol fra

Shell (datablade haves). Shellsol anvendes også ved andre renseprocesser. Der

anvendes årligt ca. l.

Kemikalier og olier opbevares ovenpå blæse- og renselokale.

Rensning med Glasblæser

Emnerne bliver derefter afrenset med glasblæser i særskilt aflukket rum.

Rensningen foregår i en afskærmet kabine. Kabinen er i drift ca. timer/dag og

der forbruges årligt ca. kg. glas/sandpulver. I forbindelse med

glasblæsningen sker emissioner af glas- og sandstøv samt partikler fra

emnerne (uorganisk). Der er etableret udsug med posefilter

(udskillelsesgrad/effektivitet:

) og afkast ca. 1 meter over tag.

Filtrene tømmes gange årligt og brugt glas/sand bortskaffes til

i mængde af kg. årligt.

Maling

De færdigbehandlede emner sprøjtemales i kabine opstillet i samme lokale

som afrensningsudstyret. Kabinen er i drift ca. timer dagligt og der

forbruges ca. liter maling årligt, tilsat ca. l fortynder, i alt l fortyndet

maling årligt. Endvidere anvendes der stk. sprøjtemaledåser a 0,4 l/stk.,

svarende til liter maling årligt.

Fra malerkabinen er der etableret udsug, der er et fællessug, hvor også

rense- og affedtningskar er tilsluttet. Afkast sker ca. 1 meter over tag. Der

er etableret filter af typen med filtreringsgrad .

Lager/prøvelokale

I prøvelokalet m.v. er der en bilgrav med sump. JP oplyste, at lokalet kun

sjældent benyttes til montering m.v. af udstyr på biler og graven derfor kun

sjældent anvendes. JP oplyste endvidere, at sumpen hovedsagelig anven des til

opsamling af indtrængende vand fra gravens vægge. Vand og slam bortskaffes

som olie- og kemikalie affald.

Bilgraven er forsynet med udsug og afkast over tag. Endvidere er der

centralsug i loftet, der ved tilsynet var lukket af.

Hovedaktiviteten i lokalet er anvendelsen af mobilt Dynamometer med

bremseprøvestand til traktorer. Bremse prøvestanden kan tilkobles

kraftoverføringsakslen på traktorer og ved mekanisk bremsning testes

turbolader nes effektivitet. Til afkøling af bremsestand benyttes vand, der

efter opvarmning ledes direkte til kloak. Kølevæ ske løber i lukket system,

så der er ikke kontakt mellem kølevand og kølevæske.

3. Affald og udendørs arealer

Efter vores oplysninger svarer den anmeldte årlige mængde af olie- og

kemikalieaffald ikke med modtagne mængder og typer på modtageanlæg (kopi af

afleverede mængder de seneste 3 år er vedlagt). Ved tilsynet blev

anmeldelsesskema udleveret.

Olie- og kemikalieaffald opbevares i spunstromler under halvtag bag

bygning. Oplaget er ikke indrettet med fast bund og opkant eller lignende.

Ved tilsynet stod ca. 8 tromler opmagasineret. Pjece vedrørende kemikalie

oplag blev udleveret ved tilsynet.

Olieaffald bortskaffes til Dansk Oliegenbrug, Kalundborg og

kemikalieaffald til Kommunekemi.

Morten Larsen afhenter sandblæsningsaffald, der bortskaffer det til

. Erik Ingemand aftager metalskrot.

I græsareal ved parkeringspladser er nedgravet en 5950 l glasfiberbeklædt

ståltank til fyringsolie. Tanken er nedgravet i 1973.

4. Samlet vurdering

På baggrund af tilsynet kan det konkluderes:

1.Virksomheden skal udfylde og indsende vedlagte anmeldelsesskema for

olie- og kemikalieaffald til Brøndby kommunes miljøsektion.

2.Virksomheden skal opbevare olie- og kemikalieaffald på tæt bund med

opkant og uden afløb til spilde- og regnvandskloak og indrettes således, at

spild svarende til den største beholder kan tilbageholdes, jvf. udleveret

pjece.

3.Virksomheden skal føre afkast fra udsug ved prøvestand for dyser over

tagryg.

4.Virksomheden skalføre afkast fra slibemaskiner over tagryg.

5.Virksomheden skal installere et olietågefilter i forbindelse med

afkastet fra udsugningen ved prøvestand for dyser.

6.Virksomheden skal fremsende oplysninger om årligt forbrug af anvendte

sprøjtemalinger, fortyn dere m.v.

Brøndby kommune indfører fra og med den 1. oktober 1994 nye regler for

tømning af olie- og benzinudskillere. Herefter vil virksomheden mindst to

gange årligt få foretaget tømning af benzinudskiller. Brøndby kommune vil

derfor ikke stille krav om tømning af olieudskiller, men oplyse, at

tilslutning til tømningsordningen sker automa tisk og at ordningen varetages

af VEGA, Vestegnens Affalds- og Genanvendelsesselskab. Yderligere informa

tion vil blive fremsendt senere.

Spildevand fra vaskemaskine ledes via sandfang og olieudskiller til

spildevandskloak. Skyllevand fra lakfjer nelse ledes til spildevandskloak. På

grundlag af ovennævnte og indholdet af partikler m.v. vil Brøndby kommune

udarbejde en samlet tilladelse til afledning af spildevamd. Tilladelsen gives

i henhold til Miljøbeskyttelseslo vens kap. 4.

Undertegnede bekræfter hermed, at ovenstående oplysninger er korrekte

.....................................................................

Dato Underskrift

Bilag 6

Eksempler på delegationsskrivelser (Roskilde)

Delegation nr. 9

Godkendt af TMU 10.1.94 pkt. 6

Rev.

Sager om godkendelse/påbud for »listevirksomheder« i medfør af

bestemmelserne i miljøbeskyttelseslovens kap. 5, når de til

afgørelsen knyttede vilkår/indgreb svarer til Miljøstyrelsens

vejledende bestemmelser.

---------------------------------------------

Lovgrundlag:

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 794 af 9. december 1991 om

godkendelse af listevirksomhed.

Miljøbeskyttelseslovens kap. 5 bortset fra § 42.

Retningslinier:

Delegationen indebærer, at forvaltningen kan træffe alle afgørelser i

sager om godkendelse/indgreb over for de virksomheder

(»Listevirksomheder«), der er optaget på den af Miljøministeren i

medfør af lovens § 35 udfærdi gede liste over særligt forurenende

virksomheder, og hvor kompetencen til at træffe afgørelser er henlagt til

kommunalbestyrelsen.

Delegationen er alene gældende i de tilfælde, hvor de til afgørelserne

knyttede vilkår/indgreb svarer til Mil jøstyrelsens vejledende bestemmelser.

Klagemulighed:

Forvaltningens afgørelser kan påklages til Miljøstyrelsen i henhold til

reglerne i miljøbeskyttelseslovens kap. 11.

Bemærkninger:

Delegationen tages op til revision ved en eventuel ændring af

lovgrundlaget, dog senest i forbindelse med et nyt Byråds tiltræden.

Delegation nr. 10

Godkendt af TMU 10.1.94 pkt. 6

Rev.

Sager angående »ikke listevirksomhed« i medfør af

miljøbeskyttelseslovens § 42, når de til afgørelsen knyttede vilkår/indgreb

svarer til Miljøstyrelsens vejledende bestemmelser.

---------------------------------------------------

Lovgrundlag:

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992 vedrørende anden

virksomhed end »listevirksomhed« incl. bilag med liste over

anmeldelsespligtig virksomhed.

Bestemmelserne i miljøbeskyttelseslovens kap. 5 - § 42.

Retningslinier:

Delegationen indebærer, at forvaltningen kan træffe afgørelse i alle sager

vedrørende »ikke listevirksomhed«, når de til afgørelserne knyttede

vilkår/indgreb svarer til Miljøstyrelsens vejledende bestemmelser.

Delegationen gælder alene i de sager, hvor kompetencen til at træffe

afgørelse er henlagt til kommunalbestyrelsen.

Klagemulighed:

Forvaltningens afgørelser kan påklages til Miljøstyrelsen i henhold til

reglerne i miljøbeskyttelseslovens kap. 11, bortset fra afgørelser truffet

med hjemmel i lovens § 42 vedrørende

forebyggelse og afhjælpning af forurening og støj fra følgende

aktiviteter:

1. Restaurationer, diskoteker, grillbarer e.lign.

erhvervsmæssigt drevne virksomheder.

2. Supermarkeder, detailhandelsbutikker e.lign.

erhvervs- mæssigt drevne virksomheder.

3. Idrætsanlæg, fritidsklubber e.lign.

fritidsaktiviteter.

Afgørelser truffet i medfør af § 42 for de nævnte undtagelser kan ikke

påklages til anden administrativ myndighed.

Bemærkninger:

Delegationen tages op til revision ved en eventuel ændring af

lovgrundlaget, dog senest i forbindelse med et nyt Byråds tiltræden.

Delegation nr. 17

Godkendt af TMU 10.1.94 pkt. 6

Rev.

At bringe de i miljøbeskyttelseslovgivningen hjemlede administrative

virkemidler i anvendelse, når:

a.der er tale om ikke ubetydelige overtrædelser af generelle forbud i

loven samt lovens krav om forhåndstilladelse, godkendelse eller anmeldelse,

b. der er tale om ikke ubetydelige overtrædelser af vilkår for meddelte

godkendelser/tilladelser,

c. der er tale om tilsidesættelse af påbud eller forbud.

------------------------------------------------

Lovgrundlag:

Miljøbeskyttelseslovens kapitel 9 og kapitel 10.

Retningslinier:

Delegationen indebærer, at forvaltningen er bemyndiget til at bringe de i

miljøstyrelsens vejledning nr. 12 1992 nævnte administrative virkemidler i

anvendelse i de under a.-c. nævnte tilfælde.

De administrative virkemidler er:

Henstillinger

Påbud/forbud

Indskærpelser

Selvhjælpshandlinger

Konstaterende afgørelser

I forbindelse med delegationen er forvaltningen endvidere bemyndiget til

at vurdere og træffe beslutning om, hvorvidt et forhold er af underordnet

betydning.

Klagemulighed:

Som hovedregel kan afgørelser påklages efter reglerne i

miljøbeskyttelseslovens kapitel 11.

Dog kan f. eks. konstaterende afgørelser, afgørelser efter § 85

(underordnet betydning), indskærpelse af lovlig adfærd samt afgørelser i

henhold til § 69 (påbud/forbud til virksomheder, som overtræder vilkår for en

godkendelse) ikke påklages.

Bemærkninger:

Delegationen tages op til revision ved en eventuel ændring af

lovgrundlaget, dog senest i forbindelse med et nyt Byråds tiltræden.

I sager, hvor administrative virkemidler ikke fører til ophør af et

ulovligt forhold, er udvalgsformanden bemyndiget til at indgive

politianmeldelse.

Bilag 7

Eksempel på kompetencefordelingsoversigt (Ulfborg-Vemb)

---------------------------------------------------------------------

ULFBORG-VEMB KOMMUNE Forslag til

Teknik og miljøforvaltningen Kompetencefordelingsoversigt

---------------------------------------------------------------------

Sagsbe- Afd.leder Udvalgs- Udvalg

»x«=Afgørelse »o«=Orientering handler

formand/

forv. chef

---------------------------------------------------------------------

Miljøsagsbehandling

Tilsyn og kontrol af listevirksomheder,

landbrug, branche- og

reglementvirksomheder

Bekræftelse på, at virksomheden i dag er OK

Henstillinger

Påbud til virksomheder

Ansøgning om dispensation til

udbringning af flydende gødning

Ulovlig udbringning af flydende husdyrgødning

Godkendelse af beholderkapacitet

Forbud mod drift af anlæg (gyllebeh. o.l.)

Dispensation for placering af

installationer i forhold til miljøloven

Godkendelse af nybygninger vedr.

husdyrgødning el. ensilageoplag

Godkendelse af kloak vedr.

husdyrgødning el. ensilageoplag

Pålæg om kommunale udgifter ved

forureningsuheld

Miljøgodkendelse af listevirksomheder

Andre virksomheder end listevirksomheder

Behandling af ansøgninger om

miljøstøtte til landbrug

---------------------------------------------------------------------

ULFBORG-VEMB KOMMUNE Forslag til

Teknik og miljøforvaltningen Kompetencefordelingsoversigt

---------------------------------------------------------------------

Sagsbe- Afd.leder Udvalgs- Udvalg

»x«=Afgørelse »o«=Orientering handler

formand/

forv. chef

---------------------------------------------------------------------

Give udsættelse af påbud (kortere tid)

Behandling af overtrædelse af påbud

Behandling af klager og afhjælpning af

forurening i almindelighed (støj,

luft, vand og jord)

Tilsyn og godkendelse af husspildevand

i »det åbne land«

Godkendelse/kontrol af jordvarmeanlæg

Godkendelse af vindmøller

Godkendelse af store vindmøller

Erhvervsbyggeri

Diverse branchebekendtgørelser

Miljøreglementet

Kontrol af oplag af olie

Olietankebekendtgørelse - påbud

om sløjfning af gamle olietanke

Administration af olietankarkiv

Syn af store olietanke

Luftforurening - kortlægning

Støjforurening - kortlægning

Samarbejde med arbejdstilsynet

Badevand og strande

---------------------------------------------------------------------

Bilag 8

Eksempel på mødeark, beretning til Teknik og Miljøudvalget

(Hvidovre)

Rapport af miljøtilsyn i 1994 med autobranchen i Hvidovre Kommune

Teknisk Forvaltning har i løbet af august-oktober 1994 foretaget

miljøtilsyn med autobranchen.

Målene med at føre tilsyn med denne branche var hovedsageligt at få

ajourført miljøforholdene i relation til sidste branchetilsyn i 1993.

Lovgrundlaget for tilsynet har primært været Miljøministeriets

bekendtgørelse om »Miljøkrav i forbindelse med etablering og drift af

autoværksteder m.v.«

Ved tilsynet i 1994 er der lagt særlig vægt på, at væsentlige miljøforhold

hos virksomheder etableret før bekendtgørelsens ikrafttrædelse også skal leve

op til miljøkravene i bekendtgørelsen.

Ved tilsynets begyndelse var 66 virksomheder registreret i autobranchen.

Under tilsynet blev konstateret, at otte virksomheder var ophørt og seks nye

var etableret. Således består autobranchen i dag af 64 virksomheder. Heraf

har forvaltningen foretaget tilsyn med 63 virksomheder, mens en virksomhed

afventer igangværende sagsbehandling vedrørende de planmæssige forhold.

Hos 15 virksomheder var miljøforholdene i orden.

Hos 48 virksomheder har miljøforholdene givet anledning til følgende typer

reaktioner ordnet efter grad af alvor:

-De »mildeste« reaktioner er »orientering« til

virksomheden eller Arbejdstilsynet om et forhold. »Tilladelser«

omfatter typisk manglende tilladelse til et bestemt forhold, som f.eks. olie-

og kemikalieaffaldsbortskaffelse.

- De forhold, myndigheden ønsker ændret, forsøges primært klaret med en

»aftale« med eller »henstilling« til virksomheden.

- Såfremt myndigheden har mistanke eller erfaring med, at en

»aftale/henstilling« ikke vil blive overholdt, meddeles

»påbud«.

- Den »skrappeste« reaktion er en »indskærpelse«, der

benyttes i tilfælde af brud på regler og påbud.

Reaktionerne fordeler sig på følgende områder af miljøforhold:

---------------------------------------------------------------------

Miljøforhold Orientering Aftale/ Påbud/ Indskærpelse I alt

vedrørende el. henstilling forbud

tilladelse

---------------------------------------------------------------------

Virksomheden 3 1 0 1 5

Oplag 0 19 3 1 23

Affaldsbortskaffelse 12 5 0 2 19

Luftafkast 5 7 3 2 17

Spildevand 0 8 6 1 15

Støj 5 3 2 1 11

Jordforurening 0 3 1 0 4

I alt 25 46 15 8 94

---------------------------------------------------------------------

Af skemaet ses:

- at de fleste miljø-»problemer« var forkerte oplag og

anmeldelser af bortskaffelsen af olie- og kemikalieaffald:

- at langt de fleste af forvaltningens bemærkninger blev meddelt i form af

orienteringer, tilladelser, aftaler og henstillinger.

Sammenlignes tilsynet i 1993 med tilsynet i 1994 ses det:

-at andelen af virksomheder, hvor miljøforholdene er helt i orden, er

steget fra 18% til 22%:

-at de væsentligste miljø-»problemer« fortsat er forkerte oplag

og anmeldelser af bortskaffelse af olie-og kemikalieaffald:

-at de fleste bemærkninger fortsat kan løses i en

»samarbejdsånd« i form af »orienteringer« og

»aftaler«.

Forvaltningen vil i den kommende tid føre kontrol med, at alle reaktioner

efterkommes inden for den tilhørende tidsfrist.

Et nyt branchetilsyn påtænkes foretaget i 1995.

Teknisk Forvaltnings indstilling:

Det indstilles til Teknik- og Miljøudvalget, at ovennævnte tages til

efterretning. Bilag 9 Liste over Forskrifter

Liste over forskrifter fra deltagende kommuner

Brøndby

Forskrifter for indretning og drift af olie- og benzinudskillere i Brøndby

Kommune

Hvidovre

Forskrift om opbevaring af olier og kemikalier i Hvidovre Kommune -

Råvarer og affald.

Forskrift for restauranter og værtshuse i Hvidovre Kommune.

Farsø

Luft- og støjforurening fra parkerede motorkøretøjer.

Kalundborg

KommuneForskrift nr.1 for visse dyrehold i Kalundborg Kommune -

fjerkræhold herunder primært høns og duer.

Under udarbejdelse: Forskrift vedr. udendørsaktiviter.

Stikordsregister

Adgang til virksomheden, 21

Adresseliste, 74

Afslutning af tilsynet, 22

Aftaler, 23

Aktivitetsplan, 40

Aktivt tilsyn, 45

Amt, 61

- Naboamt, 62

Anmeldepligt, 61

- Midlertidige aktiviteter, 61

Arbejdsgiverkontrolregisteret, 59

Arbejdsmiljøloven, 22

Arbejdstilsynet, 22, 65

Bagatelsager, 43

Bedriftssundhedstjenesten, 67

Beredskabsplan, 27

Besigtigelse af virksomheden, 21

Branchekampagne, 13, 48, 66

Brancheorganisationer, 72

Branchesikkerhedsråd, 14

Brandmyndighed, 27, 67

BST, 67

Checkliste, 14, 25

Dansk Amtsvandsforening, 71

DAVID, 71

Delegation, 39, 41, 49, 63

Dialog, 19, 20, 22, 42

Edb, 59

- Det Centrale Erhvervsregister, 57

- Registrering, 60

- Rentek, 13

Efterfølgende tilsyn, 12

Egenkontrol, 25

Embedslægen, 31, 69

Erhvervsaffald, 34

Fagbog, 57

Farlige stoffer, 28

Fastsættelse af vilkår, 32

FMK, 71

Forberedelse, 11

- Førstegangstilsyn, 11

- Psykisk , 15

Forbud, 35

Foreningen af miljømedarb. i kommunerne, 71

Forhandlingsregulering, 23

Forpligtelse, 21

Forskrifter, 54

Forvarsel til påbud, 24

Førstegangstilsyn, 22, 29, 47, 53

Gade-op/ned, 57

Geografisk tilsyn, 50

Geografisk informationssystem, GIS, 59

Henstilling, 35

Håndhævelse, 32, 34

- Grænser for, 43

Indskærpelse, 35

Information, 20, 49, 72

Information til politikerne, 42, 50

Journalisering, 11

Klagesager, 43

Kommune, 61

- Nabokommune, 62

Kommunekemi, 69, 70

Kompetencefordeling, 41

Konflikt, 15, 19, 27

KVIK, 71

Kvittering for tilsyn, 23

Legitimation, 19

Litteratur, 13

Lokalaviser, 57

Luftforurening, 33

Lugtgener, 33

Låsesmed, 21

Mandat, 11

Materialer, 19

Miljø- og levnedsmiddelkontrollen , 63

Miljøbeskyttelsesloven, 39

Miljøhandlingsplan, 39-41

Miljøinformationssystemet, MIS, 59, 71

Miljøklub, 62

Miljøkrav, 31

Miljønegativ virksomhed, 47

Miljøpositiv virksomhed, 23, 47

Miljøstyring, 48

Miljøteknisk beskrivelse, 31

Miljøteknisk rapport, 29, 30, 31

Miljøtilsynsregistret, 59, 70

Miljøtunge virksomheder, 24

Miljøvagt, 28, 62

Modtagestationer/pladser, 69, 70

Målinger, 27

Målsætning, 39, 40, 45

Notatpligt, 29

Olie- og kemikalieaffald, 34, 69

Opfølgende tilsyn, 35

Oplyninger, 21, 26

- Sikkerhedsblade, 21, 32

Orienterende måling, 27

Orienteringer, 73

Politiet, 21, 27, 68

Pressen, 16, 50

Prioritering, 45

Proportionalitetsprincip, 43

Psykisk forberedelse, 15

Punkttilsyn, 22, 51, 52

Påbud, 26, 35, 43

- Forvarsel, 24

Registrering af virksomheder, 57

Registreringstidende, 59

Regulering, 32

- Lempelse, 55

Rekvisitter, 19

Renere teknologi, 13, 21, 48, 72

Rentek, 13

Ressourcetildeling, 43

Risikovirksomheder, 28, 34

Sagsarkiv, 11

Sagsmappe, 11

Samarbejde

- Nabokommune, 50

Samarbejdscirkulæret, 65

Samarbejdsflader, 12, 61

Separator, 58

Signaleffekt, 17

Situationsbestemt tilsyn, 46

Skrivelser, 12, 17, 29

Spildevand, 33

Status, 40

Stikprøve, 27

Stikprøvetilsyn, 47

Støjgener, 33

Synliggørelse af miljøtilsynet, 16, 20

Sæsonmæssigt tilsyn, 51

Teknologisk Informations Center, 72

Telefonnøgle, 27

Tematilsyn, 51, 52

TIC, 72

Tidsplan, 15

Tilsynsberetning, 41

Tilsynsbesøgets indledning, 20

Tilsynsfrekvens, 43, 45

Tilsynsmedarbejder, 43

Tilsynsplan, 39, 40

Tilsynspligt, 39, 43, 45

Tilsynsprincipper, 45, 48

Tilsynspunkter, 14

Tilsynsrapport, 12, 23, 29

Tilsynsskema, 14, 23, 24

Totaltilsyn, 51

Uanmeldt tilsyn, 53

Uheld, 27

Varslet tilsyn, 53

Vejledninger, 73

Vejviser, 57

Vilkår, 32

- Koncentrations-, produktions-, præstations-, 33

Virksomhedsbesøget, 19

*:Stikordsregistret omfatter ikke bilag.

Lignende dokumenter