Tilsyn med virksomheder
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Tilsyn med virksomheder
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Indhold og metode
DEL 1 - TILSYNET
2. Forberedelse af tilsynsbesøg
2.1. Sagsarkivet
2.2. Information i øvrigt
2.2.1. Kontakt til samarbejdsflader
2.2.2. Brancheorienteringer og anden litteratur
2.3. Liste over kontrolpunkter
2.4. Andre forhold omkring forberedelse
2.4.1. Tidsplan
2.4.2. Psykisk forberedelse
2.4.3. Synliggørelse af miljøtilsynet
3. Virksomhedsbesøget
3.1. Materialer og rekvisitter
3.2. Tilsynsbesøgets indledning
3.3. Besigtigelse af virksomheden
3.3.1. Forhandlingsregulering
3.3.2. Udfyldelse af tilsynsskemaer
3.3.3. Egenkontrol
3.3.4. Målinger
3.3.5. Konflikter
3.3.6. Uheldssituationer
4. Tilsynsrapport og opfølgning
4.1. Rapportering
4.1.1. Notater
4.1.2. Tilsynsrapport
4.1.3. Miljøteknisk rapport
Læs alt
4.2. Regulering og håndhævelse
4.2.1. Fastsættelse af vilkår
4.2.2. Bestemmelser og vejledninger
4.2.3. Håndhævelse
4.3. Tilrettelæggelse af opfølgende tilsyn
DEL 2 - RAMMER FOR TILSYNET
5. Målsætning og handlingsplan
5.1. Tilsynsplan
5.1.1. Tilsynsberetning
5.2. Kompetencefordeling
5.2.1. Information til politikerne
5.2.2. Grænser for håndhævelse
5.2.3. Ressourcetildeling
6. Prioriteringer og tilsynsprincipper
6.1. Aktivt tilsyn
6.2. Prioritering efter miljøforhold
6.2.1. Situationsbestemt tilsyn
6.3. Tilsynsprincipper
6.3.1. Branchevis tilsyn
6.3.2. Geografisk udvælgelse
6.3.3. Sæsonplanlægning
6.4. Praktiske afvejninger
6.4.1. Totaltilsyn, tematilsyn og punkttilsyn
6.4.2. Varslet eller uanmeldt tilsyn
6.5. Forskrifter
7. Registrering af virksomheder
7.1. Lokale kilder
7.2. Registre
7.2.1. Det Centrale Erhvervsregister
7.2.2. Registreringstidende
7.2.3. Arbejdsgiverkontrolregisteret
7.2.4. Kommunekemi's Miljøtilsynsregister
7.3. EDB
8. Samarbejdsflader
8.1. Amter og kommuner
8.1.1. Internt samarbejde i amter og kommuner
8.1.2. Samarbejde mellem amter og kommuner
8.1.3. Samarbejde mellem nabokommuner og naboamter
8.1.4. Miljø- og levnedsmiddelkontrollen
8.2. Arbejdsmiljøorienterede instanser
8.2.1. Arbejdstilsynet
8.2.2. Bedriftssundhedstjenesten
8.3. Andre myndigheder
8.3.1. Brandmyndighed
8.3.2. Politiet
8.3.3. Miljøstyrelsen
8.4. Embedslægen
8.5. Kommunekemi, modtagestationer og -pladser
8.5.1. Miljøtilsynsregistret
8.6. Organisationer, foreninger m.v.
8.6.1. Foreningen af miljømedarbejdere i kommunerne
8.6.2. Dansk Amtsvandforening
8.6.3. Brancheorganisationer
8.6.4. Teknologisk Informations Center
Vejledninger og orienteringer
Adresseliste
Bilag (se bilagsliste side 5)
Stikordsregister
Bilag
1 Tilsynsskema - Virksomhedsregistreringer
2 Tilsynsskema - Malekabine
3 Tilsynsskema - Anmeldelse af olie- og kemikalieaffald
4 Tilsynsskema - Tilsyn på autoværksteder
5 Tilsynsrapport udformet som Miljøteknisk rapport
6 Delegationsskrivelse
7 Kompetencefordelingsoversigt
8 Mødeark, beretning til Teknik og Miljøudvalget
9 Liste over forskrifter
1. Indledning
Miljøbeskyttelsesloven pålægger kommunerne og amterne at føre tilsyn med
virksomhedernes miljøforhold samt at håndhæve miljøbestemmelserne gennem
forureningsforebyggende påbud og indskriden ved overtrædelser. Loven
fastlægger ikke, hvordan og hvor ofte tilsynet skal føres, men det er
forudsat i bestemmelserne, at tilsynet er aktivt og opsøgende. Det er hermed
samtidigt forudsat, at den enkelte forvaltning råder over et tilstrækkeligt
antal kvalificerede tilsynsmedarbejdere.
Den frie tilgangsvinkel til miljøtilsynet har til følge, at kommunen eller
amtet må fastlægge sin egen metode, afhængig af de lokale forhold, f. eks.
industristrukturen og den stedlige kultur på tilsynsområdet. Da der dermed
ikke kan gives en entydig opskrift på, hvorledes tilsynet med
industrivirksomheder skal gribes an, er det denne vejlednings formål at
præsentere en bred vifte af muligheder og værktøjer til brug for planlægning,
gennemførelse og opfølgning af tilsynet. Alle vejledningens forslag bygger på
praktiske erfaringer, ligesom også eksemplerne er hentet fra det virkelige
liv.
Vejledningen er skrevet for de tekniske forvaltninger og naturligvis især
for miljømedarbejdere. Gennem valg og fravalg af vejledningens forslag vil en
ny medarbejder kunne tilrettelægge sin egen tilsynsmodel inden for de rammer,
der gælder i forvaltningen. Også den mere erfarne miljømedarbejder vil i
vejledningen kunne hente praktiske tips eller nyttige henvisninger til brug i
det daglige arbejde.
Alt i alt er det vejledningens sigte at lette og smidiggøre tilsynopgaven
og samtidigt inspirere til fortsat udbygning og kvalificering af tilsynet.
Vejledningen kan endvidere udmærket danne det indholdsmæssige afsæt for
udarbejdelse af en lokal miljøhandlingsplan.
1.1 Indhold og metode
Vejledningen er opdelt i to dele, »Tilsynet« og »Rammer for
tilsynet«.
Del 1 - Tilsynet
I vejledningens første del belyser kapitel 2 forberedelsen af tilsynet,
kapitel 3 redegør for procedurer under selve virksomhedsbesøget, mens kapitel
4 giver vejledning i opfølgningen på tilsynet.
Del 2 - Rammer for tilsynet
I vejledningens anden del giver kapitel 5 en kort introduktion til
tilsynsmålsætninger og -handlingsplaner samt kompetencedelegation, kapitel 6
redegør for tilsynsprioriteringer og -principper, kapitel 7 gennemgår
muligheder for registrering afvirksomhederne, mens endelig kapitel 8 redegør
for det brede spektrum af potentielle samarbejdspartnere.
Læsevejledning
Vejledningen kan ved opstart af tilsyn læses i sin helhed, eller via
stikordsregistret benyttes som opslagsværk.
Bilag
I vejledningens bilagsdel findes gengivet en række værktøjer, der kan være
til inspiration for miljøforvaltningen.
Projektet er gennemført ved erfaringsopsamling fra syv kommuner og en
MLK-enhed.
Projektgruppens sammensætning:
Peter Schaarup, Brøndby Kommune
Ejnar Pedersen, Farsø Kommune
Preben Mac, Hvidovre Kommune
Søren Jensen, Kalundborg Kommune
Gitte Johansen, Kolding Kommune
Lars Christensen, Roskilde Kommune
Svend Aage Jakobsen, Ulfborg-Vemb Kommune
Rene Jensen, Thisted Miljø- og Levnedsmiddelkontrolenhed
Ole Kaae, Miljøstyrelsen
Gudmund Nielsen, Miljøstyrelsen.
Sidstnævnte har varetaget formandsskabet i forbindelse med projektet.
Der er gennemført interviews med de otte tilsynsførende i projektgruppen,
og derudover har gruppen været samlet tre gange i løbet af projektforløbet
til drøftelse af projektet.
Data fra involverede kommuner og MLK-enhed
=====================================================================
Kommune Brøndby Farsø Hvidovre Kalundborg
---------------------------------------------------------------------
Areal 2.121 ha 20.133 ha 2.296 ha 12.404 ha
---------------------------------------------------------------------
Indbyggere 33.600 8.000 48.700 19.400
---------------------------------------------------------------------
Tilsynsårsværk
(1994) 1,9 1 3,8 1,2
=====================================================================
=====================================================================
Kommune Kolding Roskilde Ulfborg-Vemb MLK-Thisted
---------------------------------------------------------------------
Areal 23.856 ha 8.075 22.536 ha
---------------------------------------------------------------------
Indbyggere 59.500 50.800 7.100
---------------------------------------------------------------------
Tilsynsårsværk
(1994) 3,1 4,4 0,5 1,3
=====================================================================
* Dækker seks kommuner, der selv varetager landbrugstilsyn.
I styringsgruppen for projektet har foruden Miljøstyrelsen deltaget:
Direktoratet for Arbejdstilsynet
Kommunernes Landsforening
Amtsrådsforeningen i Danmark
Dansk Industri
Kommunalteknisk Chefforening
DEL 1
TILSYNET
2. Forberedelse af tilsynsbesøg
Forberedelsen af tilsynsbesøget er helt afgørende for kvaliteten af
tilsynet og kan være langt mere tidskrævende end selve tilsynsbesøget.
Førstegangstilsyn/opfølgning
Der er stor forskel på forberedelse til et førstegangstilsyn og
forberedelsen til det opfølgende tilsyn, hvor kendskabet til virksomhedens
produktion og miljøforhold er etableret.
En del af nedenstående aktiviteter er således overflødige ved det
opfølgende tilsyn, afhængig af hvilken information, der tidligere er
indsamlet.
Mandat
Foruden forberedelsen er det vigtigt, af den tilsynsførendes mandat ift.
den kommunale forvaltning og det politiske bagland er klarlagt, herunder
mandatet til at stille krav og indgå aftaler med virksomhederne. Disse
forhold er nærmere beskrevet i kapitlerne 4 og 5.
2.1 Sagsarkivet
Miljøforvaltningens sagsarkiv er samlingssted for alle miljørelaterede
oplysninger og korrespondance vedr. den enkelte virksomhed. I nogle kommuner
er dele af journaliseringen overført til edb, men sagsmappen er fortsat den
centrale enhed i miljøforvaltningens arkiv.
Farsø Kommune bruger to mapper, en Byggesagsmappe og en Tilsynsmappe med
de øvrige sagsakter, f.eks. skrivelser, artikler vedr. virksomheden samt evt.
klager. I Byggesagsmappen ligger også miljøgodkendelsen, hvis virksomheden
har en sådan. Denne opdeling er valgt, da en medarbejder arbejder med bygge-
og godkendelsessager, mens en anden varetager tilsynsarbejdet.
Ulfborg-Vemb Kommune har på opslagstavlen i miljøforvaltningen placeret et
skema over de virksomheder, der skal føres tilsyn med indenfor en nærmere
defineret tidsperiode. Alle relevante informationer, henvendelser, klager
etc. indføres i skemaet med dato, således at den tilsynsførende er bekendt
med sagens udvikling uden at have sagsmapperne til at dominere skrivebordet.
---------------------------------------------------------------------
FORESTÅENDE VIRKSOMHEDSTILSYN
Periode 1995 Sagsbehandler
=====================================================================
Reg.nr/
adresse Underretning Påbud Klage Tilsyn Tidsfrist Afsynet Bem.
---------------------------------------------------------------------
---------------------------------------------------------------------
---------------------------------------------------------------------
KL's journalsystem
KL's journalsystem benyttes til bl.a. miljøgodkendelser, tilsyn og
klagesager. I systemet registreres korrespondance samt øvrige væsentlige
akter forrest i sagen som en oversigt over sagsindholdet.
Førstegangstilsyn
Følgende oplysninger er relevante ved et førstegangstilsyn:
- BBR-meddelelse:
- Planstatus, dvs. lokalplan og kommuneplan:
- Kloaktegning:
- Bygningsplan m/rumopdeling:
- Situationsplan:
- Tankoplysninger:
- Evt. godkendelse fra brandmyndighed:
- Evt. miljøsager/klager.
Efterfølgende tilsyn
Til det efterfølgende tilsyn gennemgås sagsmappen og den seneste
tilsynsrapport med fokus på:
- Navn på kontaktperson:
- Kritiske forhold i produktionen:
- Tidsfrister i skrivelser og håndhævelse:
- Tidligere miljøsager:
- Aftaler fra seneste tilsyn:
- Egenkontrolregistrering, herunder journalføring.
Ejer/lejer
Undersøg ved kortlægningen af virksomhedens miljøforhold, om virksomheden
ejer eller lejer grunden. Breve stiles til den for forholdene ansvarlige på
virksomhedens tilbagemeldingsadresse.
2.2. Information i øvrigt
2.2.1. Kontakt til samarbejdsflader
Hvilke samarbejdsflader (se kap. 8), den tilsynsførende i den konkrete
situation bør tage kontakt til, afhænger af flere forhold, bl.a.:
- typen af tilsyn, der skal gennemføres:
- om det er en branche, kommunen har kendskab til:
- om der f.eks. skal indhentes information om renere teknologi:
- om det er en virksomhed, kommunen har et særligt godt/dårligt samarbejde
med:
- om der er kendskab til sundhedsproblemer hos de ansatte eller ulemper
for de omboende.
Kommunale kontorer
Tag kontakt til kommunens byggesags- og planforvaltning for at hente
information om f.eks. omlagt kloakering, aktuelle byggesager eller ændrede
lokalplaner.
Rådgivende firmaer
Hvis virksomheden har tilknyttet en rådgiver på miljøområdet, kan denne
efter virksomhedens accept kontaktes forinden tilsynet.
Arbejdstilsynet
På baggrund af forvaltningens aftale med Arbejdstilsynskredsen vurderes
det, om denne skal involveres i tilsynet (se afsnit 8.2.1).
Kampagner
Inden der opstartes en kampagne tages kontakt til:
- Nabokommuner og -amter om erfaringsudveksling og etablering af
samarbejde:
- Bedriftssundhedstjenesten om produktionsspecifikke oplysninger:
- Brancheorganisationen om initiativer på brancheniveau.
Ved løbende informationsudveksling mellem samarbejdspartnerne får de
involverede instanser mulighed for at gribe hurtigt ind.
En virksomhed i Kalundborg Kommune fik besøg af brandinspektøren, som
noterede et for stort oplag af sprit i forhold til brandbestemmelser m.v.
Ligeledes bemærkede inspektøren en utæt tromle bag en bygning.
Brandinspektørens kontakt til Arbejdstilsynet og Miljøforvaltningen gav
anledning til et tilsyn.
2.2.2. Brancheorienteringer og anden litteratur
Brancheorienteringer m.v.
Miljøstyrelsen har i samarbejde med forskellige organisationer udgivet en
række vejledninger og orienteringer med fokus på specifikke branchetyper,
bl.a. galvano, autoophug, grovvare og grafisk. I brancheorienteringerne
gennemgås produktion og miljøforhold i brancherne, ligesom der peges på
renere teknologi-løsninger og forureningsbegrænsende foranstaltninger.
Referenceliste
Primært til brug ved ansøgning om og udarbejdelse af miljøgodkendelse har
Miljøstyrelsen i en referenceliste *) samlet litteraturhenvisninger vedr.
renere teknologi og BAT (Best Available Technology) samt nationale og
internationale miljø- og arbejdsmiljøregler. Referencelisten opdateres
jævnligt.
Miljøprojekter
Miljøstyrelsen udgiver miljøprojekter og arbejdsrapporter, hvor
produktionsprocesser eller alternative materialevalg i forhold til en bestemt
produktion beskrives. En oversigt over samtlige Miljøstyrelsens publikationer
fås ved henvendelse til Miljøstyrelsens informationskontor. Også litteratur
fra brancheorganisationerne kan være en nyttig informationskilde.
Rentek
Miljøstyrelsen har etableret databasen Rentek med information om processer
og miljøforhold i brancherne træ- og møbel, jern- og metal, fisk og plast.
Rentek beskriver eksisterende processer og materialer og kan desuden anvendes
til at få kendskab til fagudtrykkene i den enkelte branche og vejledning
vedr. renere teknologi.
------------------------------------
* Miljøstyrelsens orientering nr. 3/1994, Referencer til renere
teknologivurdering ved miljøgodkendelser.
Brøndby Kommune har indkøbt Rentek-databasen, som kommunens virksomheder
kan drage nytte af ved at kontakte forvaltningen om forslag til alternative
produktionsprocesser. Forvaltningen har haft stor udbytte af databasen i
forbindelse med en branchekampange i jern- & metalindustrien.
Branchesikkerhedsrådene
Branchesikkerhedsrådene udgiver branchevejledninger, der - primært med
fokus på arbejdsmiljøforhold - indeholder information om arbejdsprocesser og
materialer samt i nogen tilfælde også om ydre miljøforhold.
Biblioteker
Endelig findes på bibliotekerne - og ikke mindst på de tekniske
biblioteker i tilknytning til DTU og ingeniørhøjskolerne - litteratur, der
beskriver produktionsforhold og miljøforhold i forskellige brancher.
2.3 Liste over kontrolpunkter
Forbered en liste over spørgsmål til virksomheden og over de væsentligste
kontrolpunkter.
For at kvalificere tilsynsforløbet overvejer de tilsynsførende i Brøndby
Kommune før et tilsyn spørgsmålet:
»Hvad ønskes på tilsynet?», underopdelt i fem delspørgsmål:
»Hvad er det typiske problem på denne type virksomhed«:
»Hvilke problemer er der på denne specifikke virksomhed?»:
»Hvem skal tage sig af problemerne?»:
»Hvilke løsningsmuligheder fremstår rimelige?:
»Hvornår skal problemerne evt. være afviklet?»
De indledende overvejelser modificeres i takt med gennemgangen af de
faktiske vilkår på virksomheden.
Checkliste
I forberedelsen af en checkliste gennemgås virksomhedens eventuelle
miljøgodkendelse eller anmeldelse *)
,I henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992 om
anden virksomhed end listevirksomhed. (slut på note) samt den seneste
tilsynsrapport (se afsnit 4 og bilag 5). Tag evt. udgangspunkt i de
tilsynsskemaer og checklister, der er udarbejdet i forbindelse med
brancherelateret litteratur som nævnt i afsnit 2.2.
Tilsynsskema/checkliste Hvor tilsynsskemaet typisk er meget
detaljeret, kan checklisten udfærdiges mere kortfattet. De detaljerede
tilsynsskemaer kommer rundt om hele produktionsapparatet, men kan i visse
tilfælde hæmme dialogen, som kan få karakter af en udspørgning. Checklisten
giver den tilsynsførende et mere frit tilsynsforløb og lægger i højere grad
op til en løbende dialog om forholdene. Ved brug af checklister noteres
stikord, som så snart som muligt efter tilsynet gennemarbejdes til en
tilsynsrapport.
EKSEMPEL PÅ KORTFATTET CHECKLISTE
Miljølovgivning
(bekendtgørelser,
vejledninger o.s.v. støj
Godkendelser, tilladelser
(evt. andre myndigheder) Olie-/kemikalieaffald: -skema
-art/mængde
Produktion: art og mængde -opbevaring
-modtager
Rå-/hjælpestoffer: -art/mængde
-datablade
-opbevaring
Andet affald: -art/mængde
-opbevaring
Indretning -modtager
Processer, arbejdsgange,
metoder (flowsheet) Forureningsbegrænsende foranstaltninger
Anlæg/maskiner (produktionskapacitet)
Filtre o.s.v. -specifikationer
-vedligeholdel-
Tanke sesprocedurer
Oplag inde/ude, risiko Driftsjournaler
Spildevand/afløbsforhold Driftsinstrukser
Luftemissioner Egenkontrol/målinger/analyser
2.4. Andre forhold omkring forberedelse
2.1.4. Tidsplan
Ved det anmeldte tilsyn (se afsnit 6.4.2) aftales, hvornår på dagen
virksomhedens kontaktperson kan være til rådighed ved tilsynet. Fastsæt ikke
en stram tidsplan, men vær indstillet på at bruge den fornødne tid på stedet.
Hvis den tilsynsførende ikke har kendskab til virksomheden, tages en
samtale om produktionen, før tilsynet gennemføres. Fremdriften i tilsynet
tilrettelægges ud fra den tilsynsførendes kendskab til produktionen og
kontaktpersonens planlægning m.v.
2.4.2. Psykisk forberedelse
I konfliktsituationer kan det være en psykisk belastende opgave at
gennemføre et tilsyn. Det ligger uden for denne vejlednings rammer at pege på
retningslinier m.h.t. psykisk forberedelse og konfliktløsning, men der
eksisterer en række muligheder for deltagelse i kurser omkring emner som:
- Præsentations- og instruktionsteknik:
- Kommunikation- og forhandlingsteknik:
- Samtaleteknik:
- Stress og koncentration:
- Assertionstræning:
- Konfliktløsning:
- Kendskab til adfærdsmønstre.
2.4.3. Synliggørelse af miljøtilsynet
Et forøget serviceniveau overfor borgere og virksomheder indebærer
synliggørelse af myndighedens arbejde. Synliggørelsen er desuden et led i
forvaltningens holdningsbearbejdning og forebyggende miljøarbejde.
Roskilde Kommune benytter hyppigt lokalpressen til at informere om
miljøforvaltningens arbejde. Kviksølv i spildevandet
Tandklinikker i Roskilde kommune er i fuld gang med at installere filtre
på deres afløb. Tandklinikkerne har nemlig af Roskilde kommunes miljøafdeling
fået udstedt påbud om at rense deres spildevand inden 1. maj 1992.
Årsagen hertil er, at tandklinikker udleder spildevand, som indeholder
rester af amalgam. Amalgam er det materiale, der bruges til tandfyldninger,
og 50% af amalgamet udgøres af kviksølv.
Roskilde Kommunes miljøafdeling oplyser, at der ofte har været for høje
konsentrationer af kviksølv i det kommunale spildevandsslam. Det har således
været medvirkende til, at slammet ikke har kunnet køres på landbrugsjord.
»Beregninger har vist, at tandklinikker har stået for langt den
største del af kviksølvbelastningen, så med de nye udlederkrav til
tandklinikkerne kan det forventes, at der ikke fremover vil være
kviksølvproblemer i spildevandet«, siger NN.
På klinikkerne skal bl.a. installeres et filter, der kan tilbageholde
minimum 99% af det amalgam, der ellers bliver udledt. »Vi har i
miljøafdelingen haft møde med tandlægerne om de nævnte problemer, og de har
vist sig meget forstående for de nødvendige tiltag«, siger NN, og
tilføjer, at kviksølv regnes for et af de mest giftige tungmetaller. Selv
meget små udledninger forurener spildevandet betragteligt.
»Det er derfor meget vigtigt, at man også i husholdningerne
afleverer kviksølvholdigt affald - f.eks. termometre - til de kommunale
modtagestationer for kemikalieaffald,», slutter NN.
Pressen Lokalpressen giver mulighed for at informere bredt i
kommunen om miljøforvaltningens tiltag. I en løbende kontakt til
lokalaviserne fremsendes pressemeddelelser, annoncer og notitser om
miljøforhold. En sådan kontakt vil tilskynde aviserne til selv at tage
miljøforhold på dagsordenen.
Aviserne kan orienteres om:
- Vedtagelse af ny forskrift/regulativ (skal altid annonceres i
lokalbladene):
- Vedtagne nye love og regler:
- Beretning om miljøtilsynet, evt. ud fra Tilsynsberetningen til
Miljøstyrelsen:
- Forestående gennemførelse af branchekampagner, tematilsyn m.v.:
- Orientering om gennemførte branchekampagner, tematilsyn m.v.:
- Anbefalinger vedr. affaldsbortskaffelse, genbrug, kompostering m.v.
I forbindelse med den årlige fremsendelse af Tilsynsberetningen til
Miljøstyrelsen udarbejder Kalundborg Kommune en miljøberetning.
Miljøforvaltningen holder møde med en journalist fra lokalbladet, som i de
efterfølgende dage sætter fokus på særligt interessante forhold i
miljøberetningen.
For at sikre den politiske opbakning kan forvaltningen informere kommunens
politikere om tiltag, der vil blive omtalt i pressen.
Skrivelser Forvaltningen kan som alternativ til brug af
lokalaviserne - eller hvor der er tale om forhold, som kun vedrører en mindre
del af virksomhederne - skrive direkte til virksomhederne.
Ved informationsbehov udsender Brøndby Kommune altid en direkte skrivelse
til virksomhederne, idet kommunens virksomheder kun i beskedent omfang
benytter lokalaviserne som informationskilde.
Møder med virksomhederne Møder med virksomheder og
brancheorganisationer giver mulighed for en direkte dialog om
miljøreguleringen og virksomhedernes miljømæssige forhold.
Thisted MLK afholder møder med virksomhederne efter devicen »Kom og
skyd på pianisten«. Efter et oplæg om tilsynet er der fri debat mellem
virksomheder og tilsynsførende.
Signaleffekt En vis præventiv effekt kan opnås ved brug af et
transportmiddel, der - f.eks. ved påsatte streamers - tydeligt markerer
tilhørsforholdet til kommunens miljøforvaltning.
3. Virksomhedsbesøget
En af de væsentligste faktorer på virksomhedsbesøget er at etablere en god
kontakt og dialog med virksomhedens kontaktperson. Dialogens betydning
understreges i dette kapitel, hvor der også redegøres for en række værktøjer,
der kan øge udbyttet af tilsynsbesøget.
3.1. Materialer og rekvisitter
Materialer og rekvisitter medbringes for at informere virksomheden og for
at kunne foretage målinger eller indsamle prøver på stedet.
Almene rekvisitter
- Tilsynsskema, checkliste og anmeldelsesskemaer:
- Regulativer og forskrifter:
- Rekvisitter som målebånd og fotografiapparat med dato*;
- Skriftligt materiale i form af relevante vejledninger og orienteringer
fra Miljøstyrelsen, informationsmateriale vedr. renere teknologi, miljø
styring, brancheforhold, tilskudsordninger, arbejdsmiljøforhold og aftaler
med brancherne: love (f.eks. vedr. grønne regnskaber og afgifter),
information om relevante aktiviteter i kommunen osv.:
Specielle rekvisitter
- Støjmåler, til orienterende målinger (se 3.3.4):
- Glas til prøvetagning af spildevand (se 3.3.4):
- Vandsøgepasta eller en elektronisk oliemåler:
- Håndbor til jordprøver:
- pH-meter:
- Lygte.
Ved behov for yderligere materiale kontaktes den lokale MLK-enhed.
Miljø- og Levnedsmiddelkontrolenheden i Thisted har på alle rensningsanlæg
placeret et sæt rekvisitter til at udtage spildevandsprøver. Den
tilsynsførende kan på tilsyn hente rekvisitterne her og dermed spare turen
til hovedkontoret.
Legitimation For at imødegå konflikter omkring den tilsynsførendes
hjemmel til at gennemgå virksomheden, udarbejdes et legitimationskort, som
den tilsynsførende kan præsentere ved ankomsten. Medbring også altid
visitkort på tilsynsbesøget.
--------------------- * I henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 72 er det
tilladt at fotografere under tilsynsbesøg.
SYDBY KOMMUNE
TEKNISK FORVALTNING
LEGITIMATION
Indehaveren af dette kort er af Sydby Kommune bemyndiget
til at foretage besigtigelse i henhold til omstående
Per Larsen Lars Persen
Miljømedarbejder Kommuneingeniør
---------------------------------------------------------------------
UDDRAG AF
MILJØBESKYTTELSESLOVEN
§ 87: Miljømyndighederne eller personer, der af disse myndigheder er
bemyndiget hertil, har hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod
legitimation uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme og
lokaliteter for at udøve de beføjelser, der er tillagt dem i medfør af denne
lov. Der kan herunder foretages undersøgelser af betydning for lovens formål
Stk. 2. Politiet yder bistand hertil. Justitsministeren
kan efter forhandling med miljøministeren fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 3. Ved eftersyn af erhvervsvirksomheder skal
indehaveren og beskæftigede personer ude miljømyndighederne fornøden
vejledning og hjælp.
Information For at informere virksomhederne om miljøforvaltningens
virke og de tilsynsførendes rettigheder m.v., kan amtet/kommunen udforme en
pjece eller lignende med præsentation af miljølovens relevante bestemmelser,
miljøtilsynet og evt. de amtslige/kommunale tilsynsførende.
Brøndby Kommune har udformet en præsentationsmappe, hvori der kan lægges
informationsblade vedr. f.eks. olie- og benzinudskillere og olie- og
kemikalieaffald. Mappen uddeles til virksomheder og interesserede. På
indersiden informeres kortfattet om:
- Miljøregler for virksomheder:
- Miljøtilsynet:
- Udformning af de kommunale miljøkrav.
Informationsmængden Overdriv ikke informationsmængden til
virksomheden, idet den væsentligste information derved kan gå tabt i
strømmen. Afvej informationsmængden i forhold til virksomhedens mest åbenlyse
behov for viden.
Miljø- og Levnedsmiddelkontrollen i Thisted har tilsynsskemaer,
anmeldeskemaer, publikationer og bekendtgørelser samlet i en arkivtaske. Heri
er der plads til 5-10 sagsmapper (A4-hængemapper), således at al relevant
materiale er lige ved hånden under tilsynet.
Tilsynsbesøgets indledning
Den første kontakt og starten på tilsynet er vigtig for det videre
samarbejde med virksomheden. Den bedste dialog opnås, hvis den tilsynsførende
benytter et almindeligt sprog, så vidt muligt renset for akademiske/juridiske
termer (afpasset efter samtalepartneren), og ikke indledende lægger for megen
vægt på myndighedsrollen.
Ledelsen Dialogen med virksomheden og håndhævelse af
Miljøbeskyttelsesloven skal altid ske over for en repræsentant fra ledelsen.
En produktiv dialog De bedste miljømæssige resultater opnås, hvis
tilsynet foregår i en atmosfære af gensidig respekt (se afsnit 3.3.1 om
forhandlingsregulering).
Myndighed Den tilsynsførende skal dog altid være opmærksom på sin
status som myndighed. Det kan være en hårfin balance at etablere et
konstruktivt samarbejde og informationsudveksling i en rimelig atmosfære og
samtidig bevare status som myndighedsperson og kontrollant.
Informer om formål m.v. Før tilsynet redegøres kortfattet for, at
kommunen har en tilsynsforpligtelse, og af hvilken årsag virksomheden er
udvalgt. Desuden gives en kort introduktion til de områder, tilsynet skal
omfatte. Endelig redegøres for de af miljøbeskyttelseslovens bestemmelser,
der er relevante for den pågældende virksomhed, ligesom der kan vejledes
generelt om miljølovgivningen.
Tid til tilsynet Virksomhedens kontaktpersonen skal være
indforstået med at bruge den fornødne tid på tilsynet og (efterfølgende)
samtale. Hvis tidsplanen er for presset, kan tilsynet foreslås flyttet til en
anden dag.
Efterfølgende tilsyn På opfølgende tilsyn kontrolleres
efterkommelsen af evt. indskærpelser og påbud, der måtte være meddelt i
forbindelse med tidligere tilsyn.
Ret til oplysninger I henhold til miljøbeskyttelseslovens § 72 kan
tilsynsmyndigheden kræve alle oplysninger om virksomhedens forurening.
Tilsynsmyndigheden kan således altid udbede sig forureningsmæssige
oplysninger, som virksomheden sidder inde med, ligesom tilsynsmyndigheden kan
forlange adgang til økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning
for vurderingen af forureningen og mulighederne for at igangsætte afhjælpende
eller forebyggende foranstaltninger.
Virksomheden skal ifølge arbejdsmiljøloven være i besiddelse af
arbejdshygiejniske brugsanvisninger på visse rå- og hjælpestoffer, som er
omfattet af Arbejdstilsynets farlighedsbegreb: brugsanvisningerne kan
indeholde værdifuld information om rå- og hjælpestofferne.
Adgang til virksomhederne Tilsynsmyndigheden har ifølge
miljøbeskyttelseslovens § 87 adgang overalt for at udøve sine beføjelser.
Hvis den tilsynsførende nægtes adgang, kan forvaltningen tiltvinge sig
adgang, f.eks. med hjælp fra en låsesmed: der kræves ikke retskendelse.
Politiet yder bistand i fornødent omfang.
Renere teknologi Den tilsynsførende kan i henhold til
miljøbeskyttelsesloven vejlede om f.eks. renere teknologi, f.eks. i form af
henvisning til branchelitteratur eller andre referencer, hvori der redegøres
for alternative produktionsmetoder.
Besigtigelse af virksomheden
Gennemgangen af virksomheden følger produktionsprocessen. Fra start til
slut gennemgås hver enkelt delproces og dens miljøkonsekvenser.
Kontaktpersonen Tilsynet foretages sammen med en af virksomheden
udpeget kontaktperson. Inddrag ikke uopfordret af ledelsen den enkelte
medarbejder i tilsynet, idet dette kan stille medarbejderen i et
ufordelagtigt lys overfor ledelsen.
Førstegangstilsyn To tilsynsførende kan sammen foretage
førstegangstilsyn på større og komplicerede virksomheder: den ene fører
samtalen, den anden observerer. Derved så er der mulighed for at debattere
forholdene, når tilsynet er ovre.
Spørg blot, men ... Spørg hellere for meget end for lidt under
gennemgangen, men overlad så vidt muligt ordet og initiativet til
virksomhedens repræsentant. En tilsynsførende, der stiller sig bedrevidende
an, kan bremse kontaktpersonen og dermed reducere udbyttet af tilsynet.
Punkttilsyn Bliver den tilsynsførende under et punkttilsyn (se
afsnit 6.4.1) opmærksom på miljømæssigt uhensigtsmæssige forhold, som ikke
falder indenfor tilsyns emnet, påpeges forholdet umiddelbart for
virksomhedsledelsen. Er der tale om mere komplicerede forhold, kan tilsynet
gennemføres som planlagt, idet der afsluttende informeres om, at
forvaltningen snarest vender tilbage for at gennemføre et mere omfattende
tilsyn.
Husk krogene Under tilsynet bør alle hjørner af virksomheden
inspiceres, det være sig op på taget, om mellem affaldscontainerne eller om
bag plankeværket. Arbejdsmiljøloven sætter grænser for, hvad den
tilsynsførende må foretage siguden sikkerhedsforanstaltninger (se herom de
enkelte At-meddelelser, hvor forholdsreglerne er nærmere beskrevet).
Arbejdsmiljøet Selvom de ydre miljøforhold tilsyneladende er i
orden, kan uacceptable forhold på arbejdsmiljøområdet være en indikator for,
at produktionen ikke foregår efter de opstillede miljøvilkår. Konstateres
det, at arbejdsmiljøloven ikke overholdes, meddeles det virksomheden, at der
vil blive taget kontakt til Arbejdstilsynet (se afsnit 8.4).
Afrunding af tilsynet Besigtigelsen af virksomheden afsluttes med
en samtale med en repræsentant for virksomhedens ledelse, hvorunder der bl.a.
samles op på virksomhedsgennemgangen. I samtalen kan der indgås aftaler om
virksomhedens fremtidige miljøforhold, ligesom der orienteres om
indskærpelser, påbud eller anden håndhævelse, som vil blive gennemført( 1)
,Se Miljøstyrelsens vejledning nr. 12/1992 vedr. Håndhævelse af
Miljøbeskyttelsesloven. (slut på note). Den tilsynsførende skal naturligvis
være helt på det rene med sit mandat før der laves aftaler eller gives
mundtlige eller skriftlig indskærpelse eller varsel om påbud.
Den afsluttende samtale vil være koncentreret om miljøforhold, der skal
forbedres. Dialogen lettes, hvis der ikke kun fokuseres på de miljømæssige
mangler, men også drøftes områder, hvor virksomheden udmærker sig. Benyt
lejligheden til at pege på andre instanser, som virksomheden med udbytte kan
kontakte - husk telefonnumre og navne på aktuelle henvisninger.
Tilkendegiv aldrig, at »alle (øvrige) miljøforhold er
overholdt«: formuleringen kan f.eks. i stedet være: »Der er ikke
bemærkninger til produktionen i øvrigt«.
Miljøpositive virksomheder Særligt på de miljøpositive
virksomheder (se afsnit 6.2.1) kan samtalen bringes ind på mere
fremtidsorienterede emner som f.eks. miljøstyring. OPLÆG TIL RELEVANTE
SPØRGSMÅL PÅ VIRKSOMHEDEN
Bliver affald af enhver art minimeret?
Gør virksomheden optegnelser over affaldsproduktionen og de dermed
forbundne omkostninger?
Kontrolleres omkostningerne til affaldsbortskaffelse?
Kontrolleres energiforbruget regelmæssigt?
Bliver energibesparende foranstaltninger undersøgt/prioriteret?
Finder genbrug sted, hvor det er muligt?
Er mulighederne for udveksling af affaldsprodukt med nabovirksomheder
undersøgt?
Kan forbruget af vand reduceres?
Er mulighederne for recirkulation af vand undersøgt?
Er der udarbejdet færdige planer i tilfælde af uheld?
Har virksomheden specielle indsatsområder på miljøområdet?
Bliver der brugt miljøkriterier i bedømmelse af leverandører?
Er virksomhedens marked under indflydelse af miljøforhold?
Er den grønne forbruger en væsentlig faktor for virksomhedens marked?
Kvittering for tilsynet Virksomhederne værdsætter i reglen, at der
på stedet og gerne i samarbejde med kontaktpersonen udfyldes et tilsynsskema,
eller at der fremsendes en tilsynsrapport, således at begge parter har en
kopi af det registrerede. Hvis tilsynsbesøget og afrapporteringen er
omfattende, og der ikke kvitteres fortilsynet på stedet, orienteres der som
afslutning på besøget om den videre kommunikation i sagen (se kapitel 4).
3.3.1. Forhandlingsregulering
Over for miljøpositive virksomheder (se 6.2.1) og ikke mindst
virksomheder, som arbejder med miljøstyring, er der mulighed for at
gennemføre såkaldt »forhandlingsregulering«.
Ved forhandling tydeliggøres regelgrundlaget, omstændighederne ved en evt.
overtrædelse og de mulige løsninger herpå. Ved forhandling kan der opnås
miljømæssigt acceptable aftaler, der sparer tid og penge for såvel myndighed
som virksomhed.
Aftalerne kan indarbejdes i virksomhedens handlingsplan og dermed samtidig
bidrage til at forbedre virksomhedens indstilling til miljøforhold, hvorved
tilsynsbehovet på sigt kan reduceres.
På en virksomhed hvis egenkontrolmålinger viste for høje udledninger, har
Brøndby Kommune i samarbejde med virksomheden gennemført følgende
handlingsprogram:
a.Gennemgang af virksomheden:
b.Brainstorm med virksomheden og BST:
c.Gennemførelse af løsningsforslag.
Myndighed Den tilsynsførende fremstår mest effektiv i
forhandlingsforløbet, når modparten er bevidst om muligheden/risikoen for, at
virksomheden alternativt reguleres ved større grad af myndighedsanvendelse.
Den tilsynsførende skal sikre, at ledelsen har forstået sagens alvor, og at
aftalens tidsfrister og parametre ikke kan misforstås. De aftalevilkår,
parterne er blevet enige om, udformes derfor som et forvarsel til påbud i
henhold til miljøbeskyttelseslovens §§ 41-42.
Ikke se igennem fingrene Forhandlingsregulering er ikke synonymt
med »at se igennem fingrene med« uacceptable miljøforhold, og der
gås naturligvis ikke på kompromis med miljøbeskyttelseslovens bestemmelser.
Ingen forhandling Ved umiddelbar fare for miljø eller sundhed
finder der selvsagt ikke forhandling sted, såfremt en øjeblikkelig handling
kan afværge risikoen. Ligeledes forhandles der ikke med virksomheder, som
ikke udviser samarbejdsvilje.
Tøv ikke med at benytte miljøbeskyttelseslovens håndhævelsesværktøjer.
Ved et tilsyn konstaterede Hvidovre Kommune, at luftafkastene fra en
sprøjtelakeringsproces var for lave. Virksomheden oplyste, at den planlagde
at flytte til andre lokaler i løbet af tre måneder. Miljøforvaltningen fandt
på den baggrund, at virksomheden kunne køre videre uden forhøjet afkast i den
korte periode. Denne aftale burde være fremsendt udformet som et forvarsel
til påbud.
Efter fem måneder blev kommunen opmærksom på, at virksomheden stadig lå på
ejendommen. Virksomheden oplyste nu, at man agtede at flytte inden månedens
udgang. Kommunen henstillede, at afkastet blev forhøjet, såfremt virksomheden
ville fortsætte.
To måneder senere konstaterer kommunen, at virksomheden ikke er flyttet,
og forvarsler derfor påbud om forhøjelse af afkast. Påbudet bliver ikke
efterkommet, hvorfor kommunen lukker virksomheden.
Kommunen strakte sig meget langt (ca. et år) og burde tidligere have
indset, at virksomheden ikke var »miljøpositiv« (se afsnit 6.2.1),
hvorfor en håndhævelsesreaktion var påkrævet.
Overholdes aftalerne? Vær løbende opmærksom på, om indgåede
aftaler overholdes, og tøv ikke med håndhævelse ved aftalebrud.
Miljøtunge virksomheder For de miljøtunge virksomheder bør
virksomheden og forvaltningen i samarbejde udforme en handlingsplan, der
sigter på f.eks. at indføre miljøstyring eller fokusere på særlige
forureningsområder.
3.3.2. Udfyldelse af tilsynsskemaer
Tilsynsskemaer er meget forskellige i detaljeringsgrad, idet især
brancherelaterede skemaer ofte er særdeles detaljerede( 1)
,Se f.eks. Miljøstyrelsens vejledning nr. 11/1992 vedr. Tilsyn med de ydre
miljøforhold i den grafiske branche.(slut på note)
Detaljer eller overblik Detaljerede skemaer kan være
ressourcekrævende at udfylde, og trods de mange detaljer forekommer det, at
skemaet alligevel ikke rummer præcis de produktionsforhold, der p.t. føres
tilsyn på. Omvendt kan udbyttet af mere generelle skemaer være magert, hvis
ikke virksomhedens væsentligste produktions- og miljøforhold er indeholdt.
Den tilsynsførende i Ulfborg-Vemb kommune har en båndoptager liggende i
bilen til de dage, hvor der føres mange tilsyn. Herved kan han efter hvert
besøg indtale de oplysninger, han får fra virksomheden, og kan på kontoret
udarbejde tilsynsrapport uden risiko for at forveklse de mange oplysninger.
Kommunale skemaer Mange kommuner udformer deres egne
tilsynsskemaer, hvoraf et lille udpluk er aftrykt i vejledningens bilag til
kopiering eller inspiration.
Hvidovre kommune har udarbejdet et flowdiagram, som i princippet kan
bruges til at kortlægge alle typer af virkomheder.
Check-skemaer Ved at benytte en løsere udformet checkliste med
plads til notater (se afsnit 2.3), kan tilsynet forme sig som en samtale med
kontaktpersonen fremfor en udspørgning. Tages der notater i stikordsform,
skal der huskes en del detaljer ved siden af, hvorfor en tilsynsrapport
udarbejdes så snart, den tilsynsførendekommer tilbage til kontoret. I modsat
fald risikerer man at skulle kontakte virksomheden for at få belyst
spørgsmål, som allerede er behandlet i forbindelse med tilsynet.
Egenkontrol
Tilsynet især på godkendelsespligtige virksomheder baseres i et vist
omfang på, at virksomheden har en velfungerende egenkontrol, der er fastlagt
ved et kontrolprogram. Ved den løbende egenkontrol kontrolleres, at de
udstukne vilkår overholdes.
Øget bevidsthed En øget egenkontrol bibringer virksomhed og
tilsynsførende en større bevidsthed om virksomhedens produktionsmetoder og
miljøpåvirkning. I bedste fald kan det føre til, at virksomheden ser det som
en udfordring at intensivere egenkontrollen og af egen drift nedbringe de
emissioner, der kontrolleres. Under alle omstændigheder letter en øget
egenkontrol tilsynets arbejde.
Tillid er godt ... Tilsynet skal føre systematisk kontrol med
virksomhedens opgørelser, idet en lemfældig kontrol med egenkontrollen kan få
betydelige miljømæssige konsekvenser. Derfor bør der under hvert tilsynsbesøg
ske en gennemgang af afrapporteringen og evt. hvis der er mistanke, om at
virksomheden ikke varetager egenkontrollen fornuftigt foretages en
stikprøvekontrol.
Egenkontrolprogram I et egenkontrolprogram bør der være klare
retningslinjer for bl.a.:
- Tidsintervaller for målinger:
- Parametre, der skal måles for:
- Målemetoder og -steder:
- Procedurer for journalisering:
- Procedurer for afrapportering af analyseresultater til
tilsynsmyndigheden.
Specificerede retningslinjer findes i Miljøstyrelsens vejledninger for de
enkelte emissionstyper, oplistet bagest i nærværende vejledning.
Omkostninger Stilles der krav om, at virksomheden for egen regning
foretager målinger, skal omkostningerne ved en akkrediteret analyse tages i
betragtning. En støjmåling koster rask væk 15.000 kr. og en luftmåling 50.000
kr., hvorfor det kan være bedre at foretage en orienterende måling og
efterfølgende om nødvendigt påbyde virksomheden forureningsbegrænsende
foranstaltninger.
Hjemmel Med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven kan
miljøforvaltningen anmode virksomheden om:
»for egen regning at
1)foretage prøveudtagning, analyser og målinger af stoffer, der udsendes
til omgivelserne, samt af støj og rystelser,
2)foretage prøveudtagning og analyser af materialer og produkter, der
anvendes eller behandles, samt af eventuelle affaldsstoffer«
(Miljøbeskyttelseslovens § 72).
Et krav om at udføre analyser efter § 72 skal meddeles i påbudsform( 1)
,Se Miljøstyrelsens vejledning nr. 12/1992 vedr. Håndhævelse af
Miljøbeskyttelsesloven. (slut på note)
3.3.4. Målinger
Orienterende målinger Orienterende målinger foretages på stedet og
bruges f.eks. i behandlingen af klager over en virksomhed. En orienterende
måling kan desuden danne baggrund for en forhandling med virksomheden om at
bruge penge på at reducere miljøpåvirkningen fremfor på en akkrediteret
måling( 1)
,I sommeren 1995 udsendes Miljøministeriets bekendtgørelse om
kvalitetskrav til målinger udført af akkrediterede laboratorier,
certificerede personer m.v. (slut på note).
Repræsentativ prøve Kun i sjældne tilfælde kan der udtages en
repræsentativ stikprøve i forbindelse med et normalt tilsyn. En
ikke-repræsentativ stikprøve, der bruges som baggrund for
myndighedsanvendelse, kan gøre mere skade end gavn, idet reguleringen kan
komme til at bero på et fejlagtigt datagrundlag.
Akkrediterede målinger Hvis prøver og analyseresultater skal
bruges i en retssag, bør prøveudtagning og analyser være udført af en
akkrediteret måltager/analyselaboratorium og efter forskrifter i
vejledninger.
3.3.5. Konflikter
På virksomheder, hvor forvaltningen er bekendt med, at der kan opstå
problemer, kan tilsynet foretages af to personer.
Inddragelse af politi Politiet kan med fordel hidkaldes til
følgeskab, når der føres tilsyn på ulovligt etablerede virksomheder, f.eks.
ved kabelafbrænding. Politiet yder fornøden bistand i en evt.
konfliktsituation og sikrer bevisets stilling gennem optagelse af rapport.
3.3.6. Uheldssituationer
Telefonnøgle En beredskabsplan kan lette kontakten til de
relevante instanser og personer, hvis uheldet er ude. En sådan plan udformes
i samarbejde med brandmyndigheden.
Kalundborg Kommune har i samarbejde med nabokommunerne udformet en
omfattende beredskabsplan. Planen indeholder en liste over relevante
instanser, en kort beskrivelse af ansvarsområder, samt telefonnumre i og
udenfor arbejdstid.
Er uheldet ude, skal den tilsynsførende kende sine begrænsninger og
beføjelser i forhold til brandinspektøren, som i akutte situationer har det
overordnede ansvar. Brandinspektøren skal overgive den endelige indsats -
herunder oprydningen - til miljømyndighederne, når det skønnes, at faren er
drevet over( 1)
,I henhold til Justitsministeriets vejledning nr. 159 af 15. september
1991. (slut på note). Ved akutte uheld med farlige stoffer varetager
brandinspektøren ledelsen af den tekniske indsats på skadestedet.
Akut uheld Ved akut uheld forstås i denne sammenhæng ethvert
pludseligt spild eller ud slip af farlige stoffer i forbindelse med
fremstilling, anvendelse, opbevaring, bortskaffelse eller transport af de
pågældende stoffer.
Farlige stoffer Ved farlige stoffer forstås i denne sammenhæng
flydende, luftformige eller faste stoffer, som i den konkrete situation er
til fare for omgivelserne.
Risikovirksomheder For de virksomheder, som er omfattet af
risikobekendtgørelsen, bør brandinspektøren være i besiddelse af en liste
over virksomhedens råvarer, således at denne ved uheld kan vurdere, hvilke
stoffer der evt. er sluppet ud.
Miljøvagt og embedslæge I de amter, hvor der er en amtslig
miljøvagt, bør der i miljøvagtbilen findes kortmateriale og lister over
kemikalier etc. på risikovirksomheder (se også kapitel 8). Dette materiale
bør ligeledes tilflyde embedslægeinstitutionen, som ligeledes hurtigt kan
involveres i tilfælde af uheld.
Brøndby Kommune meddeler nogle virksomheder påbud om at udarbejde
beredskabsplaner.
---------------------------------------------------------------------
Sikkerhedsudvalget - Brøndbylageret
PROCEDURE VED SPILD AF MALING
Værktøj og personlige værnemidler er placeret i hal 2 og 6
1. Spild af brandfarlige væsker: Fjern alt som kan afgive gnister
eller på anden måde være årsag til brand.
TRUCKKØRSEL I DET BERØRTE
OMRÅDE ER FORBUDT!
2. Væske i kloak: Luk straks for stophanen og kontakt
arbejdsledelsen.
3. Inddæm området med eccoperl (absorberende
materiale), så væsken ikke breder sig yderligere.
4. Begræns spildet ved hurtigt at vende spande der
lækker.
5. Kontakt arbejdsledelse for yderligere instruktion
vedrørende oprydning, samt eventuelt brug af personlige værnemidler.
6. Alt opfejet spild skal anbringes i 200 ltr. fade,
som kun må fyldes halvt op.
Brug altid gnistfrit værktøj, rengør efter brug.
Ved spild i kloak: Kontakt Brøndby Kommune, Miljøsektionen, tlf. 43 28 24
42
Er der tvivl om væskens farlighed: Kontakt NN, lokal 56.
4. Tilsynsrapport og opfølgning
Tilsynsbesøget afsluttes med afrapportering på forvaltningen, enten til
sagsmappe eller på edb. Tilsynsrapporten fremsendes til virksomheden til
orientering og evt. underskrift.
4.1. Rapportering
Når en ny tilsynsførende overtager tilsynet på en virksomhed, udgør
tilsynsrapporten og evt. den miljøtekniske rapport grundlaget for de
fremtidige tilsyn på virksomheden. Ved førstegangstilsyn bør afrapporteringen
være omfangsrig, således at virksomheden indgår i arkiverne så detaljeret som
muligt.
4.1.1. Notater
Notatpligt For at kunne håndhæve miljøbeskyttelsesloven bør
tilsynsmyndigheden gennem undersøgelser og beskrivelser sikre de oplysninger,
der kan dokumentere en lovovertrædelses baggrund og karakter, herunder
oplysninger om eventuelle miljømæssige skadevirkninger. Det følger desuden af
kravet om forsvarlig administration, at tilsynsmyndigheden foretager notater
i sagerne.
Brøndby kommune har gode erfaringer med at fremsende tilsynsrapporten til
underskrift i virksomheden. De steder, hvor kommunen mangler oplysninger,
angives »------». Virksomheden udfylder herefter de tomme rubrikker
og tilbagesender rapporten i underskrevet stand.
Virksomheden får herved lejlighed til at berigtige og kommentere
tilsynsrapporten, de manglende oplysninger fremkommer automatisk og kommunen
har en miljøteknisk beskrivelse af virksomheden, se bilag 5.
Stikord Tages der under tilsynsbesøget notater i stikordsform,
bearbejdes notaterne så hurtigt som muligt i forvaltningen, således at
information ikke går tabt.
I Farsø Kommune, hvor der er telefontid om formiddagen, bliver tilsyn
hovedsagelig foretaget om eftermiddagen. Den følgende dag indledes
telefontiden med udfærdigelse af skrivelser vedrørende tilsynene.
Den tilsynsførende sikrer sig herved, at der er afsat tid til umiddelbart
at følge op på tilsynet.
4.1.2. Tilsynsrapport
Med afrapportering af tilsynet i en tilsynsrapport sikres det, at de nye
oplysninger indgår i sagsakten.
Tilsynsrapporten fremsendes til virksomheden, hvorved der opnås sikkerhed
for, at virksomheden og tilsynsførende har samme opfattelse af
tilsynsbesøgets resultater. Tilsynsrapporten bør som minimum indeholde
følgende information:
- Dato for tilsynet:
- De tilstedeværende under tilsynet:
- De konstaterede forhold, hvor der er bemærkninger (evt. i form af
udfyldt tilsynsskema eller tilsynsrapport):
- Hertil bemærkninger samt håndhævelsesreaktionen (indskærpelse, påbud
m.v.) og en tidsfrist for hver reaktion:
- Hvem evt. spørgsmål stiles til:
- Hvem der er tilsendt et kopi af brevet som orientering, f.eks. ejer af
ejendommen, naboer eller arbejdstilsynet.
Fremsendelse Skrivelser fremsendes til virksomhedens ledelse.
Ulfborg Vemb Kommune fremsender altid en skrivelse efter et tilsyn.
---------------------------------------------------------------------
Ulfborg-Vemb Kommune
Rådhuset, Tingvej 5
6990 Ulfborg
A. Utobil
Motocrossvej 44 Ulfborg, den 15. marts 1995
9999 Ring
Att.: Direktør K. Nallert
Vedr.: Miljøtilsyn
Tak for en god gennemgang af miljøforholdene på din virksomhed,
Motocrossvej 44, Ring, den 1. marts 1995.
Det indskærpes, at den udendørs vaskeplads renoveres inden den 1. maj
1995. Samtidig indskærpes,
- at den gamle olietank, der står over jorden, ikke må anvendes længere
- at der ikke yderligere må afbrændes affald.
- at dæk, der ikke genbruges, via Renord-vest skal afleveres til
forbrænding.
Der henvises til Olietankbekendtgørelsen af 21. august 1980, § 10, stk. 3,
og kommunens affaldsregulativ.
Teknik og Miljøforvaltningen står altid til rådighed med information og
vejledning.
Med venlig hilsen.
---------------------------------------------------------------------
4.1.3. Miljøteknisk rapport
For at sikre kontinuitet i det fremtidige tilsynsarbejde - hvor det ikke
nødvendigvis er den samme tilsynsmedarbejder, der gennemfører tilsynene -
udfærdiges en miljøteknisk rapport over de miljømæssigt mest væsentlige
virksomheder i kommunen.
Omfanget af den miljøtekniske rapport afvejes i relation til virksomhedens
miljøpåvirkning. Den miljøtekniske rapport revideres løbende i takt med
virksomhedens udvikling.
Rapportens indhold kan være:
- Miljøteknisk beskrivelse:
- Miljøteknisk vurdering:
- Krav til virksomheden:
- Andre forhold.
Miljøteknisk beskrivelse Den miljøtekniske beskrivelse kan tage
udgangspunkt i Godkendelsesbekendtgørelsens( 1)
,Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 794 af 9. december 1991 om
godkendelse af listevirksomhed.(slut på note) bilag 2, idet kun beskrivelsen
af godkendelsespligtige og øvrige miljømæssigt set mere betydningsfulde
virksomheder skal antage større omfang. Væsentlige punkter i beskrivelsen vil
være:
A. Virksomheden i forhold til miljøbeskyttelsesloven:
B. Beliggenhed og planforhold:
C. Etablering:
D. Indretning og drift:
d.1.Arbejds- og driftstider:
d.2. Råvarer og hjælpestoffer:
d.3. Produktionens indretning:
d.4.Forureningsbegrænsende foranstaltninger.
Miljøteknisk vurdering Ud fra virksomhedens indretning og
emissioner vurderes i punkt E. virksomhedens drift og emissioner( 1)
,En sådan vurdering bør fremsendes til Embedslægeinstitutionen.(slut på
note)
e.1. Luft: e.4. Affald:
e.2. Spildevand: e.5. Uheld/spild.
e.3. Støj/vibrationer:
Miljøkrav På baggrund af ovenstående beskrivelser og vurderinger
kan de gældende krav til virksomheden holdes op mod den konstaterede
situation, f.eks. som udgangspunkt for udstedelse af påbud til §
42-virksomheder eller i forbindelse med forestående revision af en
miljøgodkendelse.
F. Luft: I. Affald:
G. Spildevand: J. Uheld/spild.
H. Støj/vibrationer:
Andre forhold I dette afsnit gøres rede for øvrige relevante
forhold, herunder muligheder for affaldsminimering og renere teknologi,
såfremt der ikke allerede er redegjort fyldestgørende herfor.
I bilag 5 er gengivet et eksempel på en tilsynsrapport.
Regulering og håndhævelse
Reguleringen udformes som vilkår i et påbud eller i en godkendelse. Der
skal endvidere udformes regler for, hvordan forureningen kontrolleres.
4.2.1. Fastsættelse af vilkår
Vilkår for forurening skal sikre, at det anlæg eller den virksomhed, som
reguleres, holder forureningen under en nærmere fastsat grænse.
Miljøstyrelsens vejledninger Vilkår i påbud og godkendelser
udformes på baggrund af de vejledninger om bl.a. luftforurening, spildevand
og lugt, der udstedes af Miljøstyrelsen( 1)
,Auto- og pelsdyrbranchen er dog underlagt særskilte bekendtgørelser, der
fastsætter kravene til indretning og drift af disse virksomheder. (slut på
note). Som oftest udformes vilkår og særligt tidsfrister i dialog med
virksomhederne, og tilsynsmyndigheden vil ofte kunne bistå virksomhederne med
vejledning.
Proportionalitet Ved fastsættelsen af vilkårene skal der tages
hensyn til, om den opnåede forbedring af miljøet står i rimeligt forhold til
de økonomiske omkostninger ved gennemførelsen af kravet.
Fastlæggelse af vilkår Vilkårene udformes entydigt og således, at
de på rimelig vis kan kontrolleres i praksis. Udtrykket »rimelig
vis« indebærer, at emissionskrav ikke fastlægges med en
detaljeringsgrad, der nødvendiggør en kompliceret kontrol, såfremt enmindre
detaljeret fastlæggelse giver et miljømæssigt tilfredsstillende resultat ved
mindre ressourceforbrug.
Renere teknologi De krav, der stilles til virksomheder om
forureningsbegrænsning på basis af princippet om renere teknologi, bør ikke
fastsættes som krav om anvendelse af en nærmere bestemt teknologi, men
derimod som krav svarende til det forureningsniveau, der er opnåeligt ved
anvendelse af renere teknologi. Det er i princippet virksomhedens valg,
hvordan de stillede krav opfyldes( 1)
,Se kap. 2 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/1993 om Godkendelse af
virksomheder.(slut på note).
Ankemulighed Vilkår i påbud og godkendelser kan som hovedregel
ankes til Miljøstyrelsen inden for en fire ugers frist. Principielle, mere
vidtrækkende spørgsmål, kan endvidere ankes til Miljøklagenævnet.
Typer af vilkår Miljøkravene kan opdeles i tre typer af vilkår:
A.Indretnings- og driftsvilkår: B.Emissionsvilkår: C. Immissionsvilkår.
Indretnings- og driftsvilkår Ved indretnings- og driftsvilkår
stilles der krav til indretningen og driften af produktionsprocesserne, og
inden for hvilket tidsrum, produktionen må finde sted. Der kan endvidere
stilles krav om, at produktionen bliver indrettet på en bestemt måde, således
at risici for forurening forebygges.
Emissionsvilkår Emissionsvilkår omhandler krav til mængden og
koncentrationen af forurening med et bestemt stof, herunder grænseværdier for
spildevand, luft forurening og støj m.v. Emissionsvilkår fastsættes næsten
altid ud fra Miljø styrelsens vejledninger og kan udformes som:
- koncentrationsvilkår, som sætter grænser for den udsendte mængde
forurening under normal drift,
- produktionsvilkår, som fastsætter den forureningsmængde, som tillades
pr. produceret enhed eller pr. råvareenhed, eller
- præstationsvilkår, hvormed forstås vilkår, som skal være opfyldt under
særlige, veldefinerede omstændigheder, f.eks. efter anlægsjustering, eller
ved særligt vanskelige procesforhold.
Immissionsvilkår Immissionsvilkår er særdeles vanskelige at
kontrollere og kommer derfor kun på tale i helt specielle tilfælde. Undtaget
herfra er dog regulering af lugt. Immissionsvilkår anvendes som
beregningsgrundlag for afkasthøjder m.v.
Miljøstyrelsens vejledninger er i sagens natur vejledende, men
Miljøstyrelsen lægger i reglen egne vejledninger til grund for afgørelser i
klagesager.
4.2.2.Bestemmelser og vejledninger indenfor de enkelte
forureningstyper
Ændringer i regelgrundlaget Kravene til virksomhedernes udledning
af miljøskadelige stoffer ændres løbende. I det følgende redegøres kortfattet
for grundlaget for regulering afemissioner m.v. pr. marts 1995.
Miljøforvaltningen skal være opmærksom på udsendelse af evt. nye
retningslinjer fra Miljø- og Energiministeriet. Der henvises til
Miljøministeriets Lovregister, som opdateres løbende.
Luft Krav vedr. begrænsning af luftforurening er som hovedregel
angivet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1990 om begrænsning af
luftforurening fra virksomheder. Luftvejledningen fastsætter krav til hvordan
udledningen bør ske (skorstenshøjde, lufthastighed), hvornår og hvor meget,
der skal renses, og hvor stor udledningen må være, for at grænseværdierne kan
overholdes.
Lugt Lugtgener fra virksomheder reguleres ud fra Lugtvejledningen,
Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/1985 om begrænsning af lugtgener fra
virksomheder. For de B-værdier, der er lugtrelaterede, henvises til
luftvejledningen.
Støj I Støjvejledningen, Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om
ekstern støj fra virksomheder, angives grænseværdierne for virksomhedens
støjbidrag i forhold til de forskellige former for bolig- og erhvervsområder.
Specielt på ældre virksomheder kan støjbegrænsende foranstaltninger være
særdeles kostbare. Miljøstyrelsen arbejder p.t. på at fastlægge en
administrativ praksis på dette område.
Spildevand Krav til det maksimale indhold af forurenende stoffer i
spildevand fastsættes af den enkelte kommune i henhold til bl.a.
Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1994 om Tilslutning af industrispildevand
til kommunale spildevandsanlæg. Kravene meddeles efter ansøgning i en
spildevandstilladelse eller påbydes med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens §
30. I erhvervsområder med separatkloakering bør der i almindelighed ikke
udledes procesvand, herunder vaskevand, til det kommunale regnvandssystem.
Kontakt evt. amtet om dette spørgsmål.
Jord og grundvand Udledning af forurenende stoffer til jord og
grundvand er generelt forbudt, jf. miljøbeskyttelseslovens § 19. Udfærdigelse
af påbud indenfor dette område kan være særdeles kompliceret, hvorfor ny
lovgivning og vejledning er under udarbejdelse.
Olie- og kemikalieaffald Forhold omkring olie- og kemikalieaffald
reguleres i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 804 af 15.
december 1989 om olie- og kemikalieaffald, bekendtgørelse nr. 131 af 21.
marts 1993 om bortskaffelse, planlægning og registrering af affald samt
bekendtgørelse nr. 793 af 29. december 1989 om miljøkrav i forbindelse med
etablering og drift af autoværksteder m.v. Kommunerne har udfærdiget lokale
retningslinjer i regulativer med hjemmel i disse bekendtgørelser.
Øvrigt erhvervsaffald Forhold omkring det øvrige erhvervsaffald
reguleres med hjemmel i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 131 af 21. marts
1993 om bortskaffelse, planlægning og registrering af affald. Kommunerne har
anvisningspligt, virksomhederne benyttelsespligt. Kommunerne har udfærdiget
forskrifter og regulativer med lokale retningslinjer for bortskaffelsen. Vær
opmærksom på aftaler mellem miljøministeren og erhvervslivet på dette område.
Olie- og benzinudskillere Olie- og benzinudskillere kan reguleres
ved udarbejdelse af forskrift i henhold til DIF's »Norm for
afløbsinstallationer«, SBI-anvisning nr. 96,
»Afløbsinstallationer«, og DIN-Norm 1999. Mange kommuner har
udfærdiget forskrifter om drift, indretning og tømning af olie- og
benzinudskillere.
Olietanke Oplag af olie og benzinprodukter reguleres ved
Olietanksbekendtgørelsen, Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 386 af 21
august 1980 om kontrol med oplag af olie m.v. Medio 1995 udsendes en ny
olietankbekendtgørelse, i henhold til hvilken (og til forskel fra gældende
praksis) amterne skal føre tilsyn med olietanke på a-mærkede virksomheder og
kommunerne på de øvrige.
Risikoforhold Virksomheder med store oplag af kemiske stoffer og
produkter er underlagt bestemmelserne i Risikobekendtgørelsen,
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 520 af 5. juli 1990 om vurdering af
sikkerheden i forbindelse med risikobetonede aktiviteter, der kan medføre
større uheld. Se i øvrigt vejledning nr. 4/1990, Pligter ved risikobetonede
aktiviteter.
4.2.3. Håndhævelse
Tilsynsmyndighedens håndhævelsesredskaber er beskrevet i
Håndhævelsesvejledningen( 1)
,Miljøstyrelsens vejledning nr. 12/1992 om Håndhævelse af
Miljøbeskyttelsesloven.(slut på note), som er forvaltningens reference i
håndhævelsessituationer. I vejledningen gives eksempler på skrivelser til
virksomhederne. Her skal kort opsummeres.
Henstilling Henstillingen er en mundtlig eller skriftlig anmodning
fra tilsynsmyndigheden til den ansvarlige om at bringe utilfredsstillende
forhold i orden inden for en nærmere angiven frist. En overtrædelse af en
henstilling - hvor der f.eks. sker en forurening, som munder ud i en
straffesag - kan ikke sanktioneres. Lad derfor ikke en henstilling stå alene,
men følg op med en skriftlig bekræftelse udformet således, at den opfylder
formalia til et påbudsvarsel.
Påbud/forbud Ved påbud fastlægger tilsynsmyndigheden nye vilkår,
grænser eller standsningspåbud (driftsforbud) for virksomheden. Et sådan
påbud gives typisk, når tilsynsmyndigheden konstaterer et forhold, som i sig
selv ikke er ulovligt, men som efter tilsynsmyndighedens skøn indebærer
risiko for eller medfører væsentlig forurening. Påbud, der meddeles en lejer,
sendes i kopi til ejeren af grund og bygninger. Hvis såvel ejer som lejer kan
gøres ansvarlige, meddeles begge påbud.
Indskærpelse Indskærpelse bruges, hvor virksomheden har overtrådt
miljøbeskyttelsesloven eller bestemmelser eller vilkår, der er fastsat i
medfør af loven. Ved meddelelse af en indskærpelse er der således
ikke tale om at fastlægge nye vilkår eller grænser, men om at
indskærpe allerede gældende bestemmelser. Politianmeldelse bør overvejes i
overtrædelsessituationer.
4.3. Tilrettelæggelse af opfølgende tilsyn
Efter første tilsyn tilrettelægges det videre tilsyn således, at den
miljømæssige effekt bliver optimal set i relation til ressourceforbruget. Ud
fra erfaringerne kan handlingsplanen for tilsynsfunktionen revideres (se
kapitel 5 og 6).
- Der skal evt. indhentes ny viden, hvilket kan ske gennem
samarbejdsfladerne, som hurtigt og uforpligtende kan kontaktes (se kapitel
8).
- Der skal prioriteres mellem de fremtidige tilsyn, primært på baggrund af
en individuel vurdering af den enkelte virksomheds miljømæssige belastning
set i relation til miljøforvaltningens tilsynsprioriteringer:
- Politikerne skal orienteres om tilsynsplanen, således at konflikter med
baglandet kan undgås (se kap. 6 om prioritering):
- Næste tilsyn og tidsintervaller for tilsyn på virksomheden fastlægges:
- Muligheden for at påvirke virksomheden til en mere positiv indstilling
til miljøforhold overvejes (se afsnit 6.2.1):
- Efter branchekampagner kan tilsynsmyndigheden i samarbejde med branchen
udarbejde erfaringsmateriale:
- En handlingsplan for kommende tilsyn kan udfærdiges eller revideres.
Opfølgning på håndhævelse Der skal følges nøje op på
henstillinger, påbud og indskærpelser( 1)
,Se Miljøstyrelsens vejledning nr. 12/1992 vedr. Håndhævelse af
miljøbeskyttelsesloven. (slut på note).
DEL 2
RAMMER FOR
TILSYNET
5. Målsætning og handlingsplan
Tilsyn med virksomheder påhviler ifølge Miljøbeskyttelseslovens §§ 65 og
66 kommunalbestyrelsen og amtsrådet. Kommunalbestyrelsen skal generelt føre
tilsyn med, at miljøbeskyttelsesloven og de regler, der er fastsat med
hjemmel i loven, overholdes, mens Amtsrådet fører tilsyn med miljøtilstanden
i omgivelserne og desuden med de listevirksomheder, hvor kompetencen er
overladt til amtsrådet (a-mærkede virksomheder).
Når tilsynet tilrettelægges, skal der tages udgangspunkt i
Miljøbeskyttelseslovens særlige sigte, som det er formuleret i lovens § 2:
a.'At forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og
undergrund samt vibrations- og støjulemper:
b. at tilvejebringe hygiejnisk begrundede regler af betydning for
miljøet og for mennesker:
c. at begrænse anvendelse og spild af råstoffer og andre
ressourcer:
d. at fremme anvendelse af renere teknologi:
e. at fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med
affaldsbortskaffelse.'
Rammer for tilsynet Det relevante fagudvalg fastsætter rammerne
for miljøtilsynet, som varetages af miljøforvaltningen. En række kommuner og
amter har i de senere år udarbejdet en egentlig miljøhandlingsplan, hvor de
miljørelaterede aktiviteter er nøjere beskrevet, men mange forvaltninger
arbejder stadig ud fra en mere ad-hoc præget tilgangsvinkel og uden en
formuleret målsætning for tilsynsarbejdet.
Miljøhandlingsplaner Ved fastlæggelse af en målsætning og en
handlingsplan for tilsynsarbejdet klarlægges de rammer, den tilsynsførende
arbejder indenfor, og der åbnes mulighed for at vurdere de tilstedeværende
ressourcer i miljøforvaltningen i forhold til de politiske prioriteringer.
Derved kan potentielle konflikter mellem den politiske målsætning og
forvaltningens aktiviteter forebygges.
Miljøforvaltningen kan udarbejde en målsætning efter vejledning om
Udarbejdelse af kommunale miljøhandlingsplaner( 1)
,Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1993 om Udarbejdelse af kommunale
miljøhandlingsplaner. (slut på note). Kommunen kan orientere sig i bogen
»Fra hanegal til handlingsplan« fra Kommunernes Landsforening.
5.1. Tilsynsplan
På lige fod med udarbejdelse af affalds- og spildevandsplaner bør
miljøforvaltningen - som en del af den samlede miljøhandlingsplan - udarbejde
en tilsynsplan.
Ambitionsniveau Målsætningen for tilsynsarbejdet skal tilpasses
kommunen/amtet og være realistisk indenfor tilsynsarbejdets rammer. I
udarbejdelsen af miljøhandlings plan, status m.v. prioriteres forvaltningens
ressourcer mellem de forskellige typer opgaver.
I udarbejdelsen af målsætning og tilsynsplan indgår følgende elementer:
- Status, med en opgørelse af kommunens virksomheder fordelt på kategorier
og en redegørelse for virksomhedernes miljømæssige situation:
- Målsætning, med overordnede, konkrete og operationelle målsætninger:
- Tilsynsplan, med definition af opgaver, vurdering af ressourcer og
fordeling af opgaver på medarbejdere og kalenderår.
Kalundborg Kommune's målsætning for tilsyns- og kontrolarbejdet er
formuleret i Handlingsplan 1995-97:
- Forenkling af procedurer for godkendelser:
- Kontrol- og tilsynsforpligtigelser styrkes i serviceorienteret retning,
så de bygger mere på vejledning og egenkontrol:
- Aktivt samarbejde med virksomhederne for at opnå forbedring af miljøet i
kommunen:
- Revision af gamle miljøgodkendelser samt ved påbud at bringe
miljøstandarden for gamle virksomheder op på dagens stade:
- Prioritering af de periodevise tilsyn:
- Fortrinsvis branchevis gennemgang af virksomheder.
Aktivitetsplan Miljøforvaltningen kan opstille en tilsynsplan med
en opgørelse af årets aktiviteter. For hver enkelt medarbejder kan planen
detaljeres i en aktivitetsplan, som kan bruges i tilrettelæggelsen af det
daglige arbejde. En detaljeret aktivitetsplan kan dog også begrænse den
enkelte sagsbehandlers frihed til løbende at prioritere de foreliggende
opgaver.
I efteråret 1994 opdelte Brøndby Kommunes miljøforvaltning en række
tilsynsopgaver i denne aktivitetsplan. Herved fik forvaltningen et overblik
over mængden af opgaver, der skulle løses sideløbende med den daglige
sagsbehandling.
---------------------------------------------------------------------
Måned Oktober November December
UGE 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52
Miljøforhandlingsplan p p p p p
Olie- og
kemikalieaffaldsordning b b b b b b
Sag til TU om
førstegangstilsyn m.v. p p
Autobrancekampagne b/cb/c b/cb/cb/cb/cb/c b/c
Rev. spildevands-
tilladelse på Kgl. Mønt b b b
Pesticidanvendelsen
i kommunen p p p
Tilsyn vedr.
industri-/kontorhuse b/c b/c b/c b/c
Modtageanlæg for
OK-affald b b b b
---------------------------------------------------------------------
Kommunen evaluerer aktivitetsplanen hver tredje måned og tilrettelægger
det næste kvartals arbejde på grundlag af evalueringen og en vurdering af de
forestående arbejdsopgaver. Evalueringen fremsendes til orientering til
politikerne.
5.1.1. Tilsynsberetning
Den årlige Tilsynsberetning til Miljøstyrelsen bør indeholde såvel en
opgørelse af tilsynsindsatsen i det forgangne år som en plan for det kommende
års indsats fordelt på udførende institutioner/virksomheder og typer af
tilsynsobjekter( 1)
,I henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 788 af 21. november
1986 om Tilsynsberetninger.(slut på note).
Roskilde Kommune's målsætning for tilsynsarbejdet revidereres hvert år i
forbindelse med udarbejdelsen af tilsynsberetningen til Miljøstyrelsen,
politikerne og borgerne. For 1994 var de særlige indsatsområder:
- Begrænsning af tungmetaller i slam:
- Virksomheder med stort vandforbrug eller høj organisk belastning:
- Autobranchen:
- Olie- og kemikalieaffald:
- Særligt sygehusaffald:
- Erhvervsaffald:
- Nye myndighedskrav og behandling af klager og henvendelser:
- Miljøsamarbejdet mellem virksomheder og tilsyn i lyset af
brugerbetalingen.
I forbindelse med Tilsynsberetningen kan tilsynsmyndigheden udarbejde en
handlingsorienteret tilsynsplan. Miljøforvaltningen kan endvidere benytte
Tilsynsberetningens statusopgørelse til at informere politikerne om, hvor
langt tilsynet er nået i forhold til målsætningen. Endelig kan målsætningen
for tilsynsarbejdet revideres i sammenhæng med, at det kommende års opgaver
defineres.
Ulfborg-Vemb Kommune benytter tilsynsberetningen til at udstikke
retningslinier for det fremtidge tilsynsarbejde. Således viste
Tilsynsberetning 1993, at tilsynsindsatsen i 1994 hovedsageligt ville følge
de tidligere års arbejde med særligt fokus på håndtering og bortskaffelse af
olie- og kemikalieaffald samt opbevaringskapacitet til gødning.
Politisk godkendelse For at sikre den politiske opbakning bag
tilsynsarbejdet, kan forvaltningen i handlingsplanen prioritere mål og
ressourcer som foslag til politisk godkendelse.
5.2. Kompetencefordeling
Delegationen af arbejde og myndighed fra politikere til miljøforvaltningen
er et vigtigt punkt i fastlæggelsen af rammerne for tilsynsarbejdet.
Kompetence = autoritet Den tilsynsførende skal være bevidst om sin
autoritet og kompetence i den konkrete tilsynssituation. Som grundregel
gælder, at des større kompetence politikerne overdrager til
miljøforvaltningen, des hurtigere bliver sagsbehandlingen og des større
autoritet kan den tilsynsførende optræde med på tilsynsbesøgene.
Når den tilsynsførende på tilsynsbesøget kan træffe selvstændige
beslutninger, vil virksomheden være mere tilbøjelig til at indgå i en dialog
om miljøforholdene og den påkrævede regulering af forureningen. Samtidig
giver en vidtrækkende kompetence mulighed for over et længere tidsforløb at
gennemføre »forhandlingsregulering« af virksomheden (se afsnit
6.6).
En del kommunalbestyrelser praktiserer en vidtstrakt delegering af ansvar
til forvaltningen. I Roskilde Kommune er miljøforvaltningen ved
delegationsskrivelser bemyndiget til at bringe en række administrative
virkemidler - henstillinger, påbud/forbud, indskærpelser,
selvhjælpshandlinger og konstaterede afgørelser - i anvendelse ved
overtrædelse af lovmæssige forbud, godkendelser og vilkår m.v. samt ved
tilsidesættelse af påbud eller forbud.
Delegationsskrivelser Delegation af kompetence fra
Kommunalbestyrelsen til forvaltningen sker ved delegationskrivelser eller ved
en kompetencefordelingsplan, hvori det tydeligt er angivet, i hvilke
situationer kommunalbestyrelsen overdrager forvaltningen handlingsmuligheder.
I bilag 6 og 7 er vedlagt eksempler på delegationsskrivelser og
kompetencefordelingsplan.
I kommuner, hvor kommunalbestyrelsen ikke overdrager kompetence til
forvaltningen, vil håndhævelsen af miljøbeskyttelseslovens bestemmelser
foregå usikkert og langsommeligt. Dette er f.eks. tilfældet i en kommune,
hvor håndhævelse i form af indskærpelser, påbud m.v. kun kan meddeles efter
godkendelse af Teknisk Udvalg, og hvis ejeren af virksomheden er indforstået
hermed.
Det kan være ressource- og tidskrævende for udvalgsmedlemmer og
tilsynsførende, hvis ikke der er klare grænser mellem Teknisk Udvalg og
miljøforvaltningens kompetence. Der kan opstå situationer, hvor politikerne
ikke er enige i de vilkår, forvaltningen har udstukket, og derfor afstår med
håndhævelsen. Samtidigt undermineres forvaltningens autoritet.
5.2.1. Information til politikerne
Et vigtigt middel til at sikre sig politisk dækning for
miljøforvaltningens virke er løbende at informere kommunens politikere om
forvaltningens påtænkte og gennemførte aktiviteter. Med politikernes
opbakning kan den tilsynsførende selv definere sin myndighedsrolle i de
konkrete tilsynssituationer.
Hvidovre Kommune udsender hvert år en beretning om miljøforvaltningens
virke. I 1992 var indholdet:
- Redegørelse for beretningens formål, for miljøloven og for
miljøforvaltning ens organisation, arbejdsområder og bemanding:
- Opsummering af tidligere miljøberetninger til sammenligning af
tilsynstal:
- Udførte arbejdsopgaver og tilsyn i 1992 i relation til de planlagte
aktiviteter:
- Planer og mål for 1993 med specifikation af tema- og brancetilsyn.
5.2.2. Grænser for håndhævelse
Bagatelagtige forhold Tilsynsmyndigheden kan efter en konkret
vurdering undlade at behandle forhold af bagatelagtig karakter, d.v.s. sager,
som findes at være af underordnet betydning for miljøbeskyttelsen( 1)
,I henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 85. (slut på note). Dette gælder
bagatelagtige forhold, som tilsynsmyndigheden selv bliver opmærksom på, og
når der modtages klager over sådanne forhold. Ved afvisning af overhovedet at
behandle disse sager er der altså alene tale om, at tilsynsmyndigheden
forudgående har prioriteret sin indsats. Tilsynsmyndighedens afvisning af at
behandle en klage over et bagatelagtigt forhold kan ikke påklages.
Proportionalitetsprincip Tilsynsmyndigheden har pligt til at
stoppe ulovlige forhold( 1)
,I henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 68.(slut på note), men
håndhævelsen skal være forenelig med forvaltningsrettens proportionalitets
princip: Der må ikke bruges stærkere indgreb end nødvendigt for at opnå
formålet, og der må ikke anvendes indgreb, som står i misforhold til
formålet. Tilsvarende skal tilsynsmyndigheden altid ved meddelelse af påbud
være opmærksom på, om de påbudte foranstaltninger står i rimeligt forhold til
den aktuelle forureningsrisiko. Der må således ikke kræves mere indgribende
foranstaltninger end nødvendigt til sikring af miljømæssigt forsvarlige
forhold.
5.2.3. Ressourcetildeling
Da der såvel kommuner som amter imellem er store forskelle med hensyn til
virksomhedstyper og -størrelser, forureningsgrad og recipienters følsomhed
m.v., kan der ikke gives alment gældende retningslinier for, hvor store
ressourcer kommunalbestyrelsen eller amtsrådet skal afsætte
tiltilsynsarbejdet. En arbejdsgruppe med medlemmer fra bl.a. Miljøstyrelsen,
Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening skønnede i 1985, at et
tilfredsstillende kommunalt tilsyn vil kræve mindst en tilsynsmedarbejder pr.
10.000 indbyggere( 1)
,Miljøstyrelsens betænkning nr. 1/1985 om Miljøtilsyn. (slut på note). For
landet som gennemsnit var der i 1993 ansat en kommunal tilsynsmedarbejder pr.
11.000 indbyggere, og der blev ført tilsyn på listevirksomheder og
anmeldelsespligtige virksomheder gennemsnitligt en gang hvert tredje år.
6. Prioriteringer og tilsynsprincipper
Det grundlæggende princip i miljøtilsynet er, at dette skal foretages
efter behov - de forhåndenværende ressourcer skal anvendes til de opgaver,
som har størst miljømæssig betydning.
Miljøforvaltningens tilsynsprincipper tilrettelægges på baggrund af den
konkrete målsætning for tilsynet, kortlægningen af kommunens virksomheder, de
foregående års tilsynsfrekvenser samt en afvejning af fordele og ulemper ved
forskellige tilgangsvinkler. Der skal prioriteres indsatsområder, som kan
følges op gennem tilsynskampagner, og der skal ske en fordeling af
forvaltningens ressourcer.
6.1. Aktivt tilsyn
For at opfylde miljøbeskyttelseslovens bestemmelser skal der føres et
aktivt tilsyn med virksomhederne og med forureningstilstanden i det
pågældende område. Dette indebærer, at tilsynsmyndigheden med passende
mellemrum gennemfører opsøgende tilsyn på virksomhederne - det er ikke
tilstrækkeligt alene at reflektere på klager.
Krav til tilsynet Ved det aktive tilsyn skal tilsynsmyndigheden
sikre:
- at forurening fra virksomheder, anlæg og lignende, der ikke er reguleret
af tilladelser, godkendelser eller påbud, ikke giver anledning til uønskede
miljøeffekter eller risiko herfor:
- at fornødne tilladelser og godkendelser indhentes som forudsat i
miljøbeskyttelsesloven:
- at meddelte tilladelser, godkendelser og påbud overholdes:
- at alle relevante sager om forurening kommer til behandling og afgørelse
efter miljøbeskyttelseslovens regler herom.
Tilsynsfrekvens Der kan ikke angives en passende tilsynsfrekvens
gældende for virksomhederne generelt. Antallet af tilsyn, der føres på en
virksomhed, afhænger af virksomhedens egenkontrol, dens indstilling til
miljøforhold og dens miljøbelastning eller risiko herfor (se afsnit 6.2).
Regelmæssige tilsyn Afhængig af en række forhold kan
tilsynshyppigheden variere stærkt mellem virksomheder og brancher. Det bør
dog altid tilstræbes at føre regelmæssige tilsyn for derved at opretholde
kontakten med virksomhederne og kontrollen med deres miljøpåvirkning.
6.2. Prioritering efter miljøforhold
I de kommuner, hvor tilsynet endnu ikke er systematisk gennemført f.eks.
hvor kommunen kun har været i kontakt med virksomhederne i forbindelse med
klagesager rettes tilsynet i starten mod de virksomheder, som antages atvære
særligt miljøbelastende. Des flere virksomheder, der ligger i et område, og
des mere komplicerede disse virksomheder er, des større bliver kravet om at
prioritere mellem virksomhederne ud fra fastsatte kriterier.
Amter og større kommuner Følgende kriterier kan være
retningsgivende for en prioritering af tilsynsmyndighedens indsats i et amt
eller en større kommune:
- Virksomheder, som efter deres art må antages at være særligt stærkt
forurenende:
- Virksomheder, som må antages at udlede særlige sundheds- og
miljøskadelige stoffer:
- Virksomheder, som på grund af oplag af farlige stoffer indebærer
betydelig risiko for forurening:
- Virksomheder, hvor der foregår særlige risikobetonede processer:
- Virksomheder, som har givet anledning til klager fra omboende:
- Virksomheder, der erfaringsmæssigt har problemer med overholdelse af
miljølovens bestemmelser:
- Virksomheder, som i øvrigt antages at kunne give anledning til betydelig
forurening, f.eks. som følge af uhensigtsmæssig placering i forhold til
boligområder.
Miljømæssige og økonomiske interesser kan meget vel kombineres i
prioriteringen. Ud fra en renere teknologi-synsvinkel prioriterer Roskilde
Kommune generelt tilsyn et med spildevandsudledninger højt. Ved at begrænse
tungmetalindholdet i udledningerne søger kommunen at sikre, at slammet fra
Bjergmarkens Renseanlæg kan udkøres på landbrugsjord. Samtidig tilstræber
kommunen at reducere spildevandsudledninger i det hele taget for derved at
udskyde eller ligefrem undgå en udvidelse af rensningsanlægget.
Mindre kommuner For mindre kommuner med færre virksomheder kan
ovennævnte prioritering være for bureaukratisk en tilgang. Her kan der
prioriteres ud fra mere praktiske tilgangsvinkler.
I Ulfborg-Vemb Kommune har man særligt prioriteret at føre tilsyn med
virksomheder, som bruger organiske opløsningsmidler, og med virksomheder som
har olie- og kemikalieaffald. Virksomheder med mindre affaldsmængder får
sjældnere tilsyn.
6.2.1. Situationsbestemt tilsyn
Prioriteringen af tilsyn bør altså ikke alene tage udgangspunkt i
virksomhedernes formelle indplacering i Miljøbeskyttelsesloven, f.eks.
»listevirksomheder før anmeldevirksomheder« eller »alle
listevirksomheder mindst et besøg hvert andet år«. Listevirksomheder har
det største ressourceforbrug pr. virksomhed, men medfører ikke nødvendigvis
en større miljøbelastning end andre virksomhedstyper - ofte tværtimod.
Synlighed Miljøforvaltningen skal også være synlig på
virksomheder, der ligger miljømæssigt på forkant med udviklingen.
Virksomhederne kan haveuafklarede spørgsmål og nye indsatsområder, hvor den
tilsynsførendes bistand kan medføre miljømæssige forbedringer.
Miljøpåvirkning Efter førstegangstilsynet, hvor kendskabet til
virksomheden etableres, vurderes således - med udgangspunkt i
virksomhedens forurening - det nødvendige omfang af de opfølgende
tilsyns- og kontrolopgaver.
Brøndby Kommune fastsætter tilsynsfrekvensen efter virksomhedernes
faktiske miljøbelastning og deres indstilling til miljøforhold:
A. Særligt prioriterede virksomheder, tilsyn ca. 1 gang pr. år.
Miljømæssigt problematiske listevirksomheder og virksomheder med
»særlige håndhævelsesproblemer«.
B. Prioriterede virksomheder, tilsyn ca. hvert andet år. Øvrige
listevirksomheder og visse anmeldevirksomheder og større autoværksteder.
C. Øvrige virksomheder, tilsyn tilstræbes hvert fjerde år. Øvrige:
anmeldevirksomheder, autoværksteder og § 42 virksomheder.
Ringe miljøbelastning Hvis virksomhedens miljøbelastning er
begrænset, fastsættes en lav tilsynshyppighed. Det regelmæssige tilsyn med
disse virksomhederne må dog ikke slippes helt, og der føres tilsyn ved
udvidelser og ændringer i produktionen.
Betydelig miljøbelastning For virksomheder med en betydelig
miljøbelastning kan det være nødvendigt med hyppigt tilsyn med produktionen
og forureningens omfang.
Skematisk kan virksomhederne opdeles i tre grupper, hvor en differentieret
tilsynsaktivitet er nødvendig, afhængig af virksomhedens miljøbelastning,
dens indstilling til miljøregulering og mulighederne for at formindske
miljøbelastningen.
---------------------------------------------------------------------
Miljøpositiv virksomhed
Kommunen kan samarbejde med virksomheden om (eller bidrage til) at
opstille en miljøhandlingsplan for virksomhedens yderligere reduktion
af miljøpåvirkningen.
Hvis ikke virksomheden allerede er i gang med miljøstyring , kan
den opfordres til at overveje et sådan system.
Der føres stikprøvetilsyn (dvs. uden faste intervaller eller alene
vedr. udvalgte tilsynspunkter) og med henblik på at kontrollere, om
virksomheden fortsat er på forkant med miljøkravene.
---------------------------------------------------------------------
Almindelig virksomhed
Der gennemføres sædvanligt tilsyn med fastlagte tidsintervaller.
Der tilstræbes forhandlingsløsninger på eventuelle problemer.
Virksomheden kan opfordres til at overveje at indføre miljøstyring
.
Såfremt omfanget af virksomhedens miljøbelastning er begrænset, kan det
overvejes at reducere tilsynet til stikprøvetilsyn .
---------------------------------------------------------------------
Miljønegativ virksomhed
Der føres intensivt tilsyn på virksomheden med fastlagte
intervaller og mindst et tilsyn om året.
Kommunens tilsynsarbejde vil i højere grad end for de to andre gruppers
vedkommen de tage udgangspunkt i myndighedsanvendelse .
---------------------------------------------------------------------
* Se nedenfor.
Intet er uforanderligt Vær opmærksom på, at virksomhedernes
indstilling til miljøforhold og den konkrete miljøpåvirkning forandrer sig
løbende, afhængig af f.eks. miljøregulering, ledelsesstil, indtjening og
produktområder. Tag derfor den fastsatte tilsynsfrekvens op til overvejelse
med jævne mellemrum.
Hvidovre Kommune har erfaret, at virksomhedernes indstilling til
miljøregulering forandrer sig løbende.
En virksomhed kontaktede miljøforvaltningen for at søge om
miljøgodkendelse. Virksomheden aftalte derfor med kommunen, at ansøgningen
skulle fremsendes inden en bestemt dato. Virksomheden bad efterfølgende om
udsættelse og der blev aftalt en ny dato. Efter yderligere tre udsættelser
opfattede kommunen nu virksomheden som »miljønegativ«, hvorfor den
blev meddelt påbud om at ansøge om miljøgodkendelse. På baggrund af påbudet
blev der indledt et frugtbart samarbejde mellem miljøforvaltning og
virksomhed, som kommunen i dag anser for at være »miljøpositiv«.
Renere teknologi Miljøbeskyttelsesloven og miljøtilsynet har bl.a.
til formål at fremme anvendelse af renere teknologi, som kan reducere
virksomhedernes affaldsmængder og emissioner. På virksomhedsbesøget drøftes
forhold omkring renere teknologi med virksomheden og der vejledes f.eks. om,
hvor virksomheden kan søge konkret information og rådgivningsbistand. Den
tilsynsførende bør undgå rådgivning om konkrete teknologier - bl.a. for ikke
at pådrage sig ansvar for virksomhedens produktion - og har i øvrigt ikke
hjemmel til at kræve anvendelse af bestemte teknologier.
Miljøstyring Ved miljøstyring forstås i korthed, at virksomheden -
på baggrund af en kortlægning af ressourceforbrug og emissioner - fastsætter
et mål for virksomhedens miljøpåvirkning, udfærdiger en handlingsplan for,
hvordan målene nås (primært ved indførelse af renere teknologi), og løbende
følger op på og reviderer målene. Miljøstyring er endnu kun indført på en
lille del af landets virksomheder, men mange forhold peger på, at
miljøstyring vil vinde betydelig indpas på linje med kvalitetsstyring( 1)
,Se Miljøstyrelsens orientering nr. 6/1992: Håndbog i Miljøstyring. (slut
på note).
6.3. Tilsynsprincipper
6.3.1. Branchevis tilsyn
Ved branchevis tilsyn gennemgås alle virksomheder i en branche indenfor et
afgrænset tidsrum. Branchetilsyn udføres hovedsagelig af følgende årsager:
- Virksomhederne indenfor en branche bliver reguleret efter ensartede
retningslinjer, hvorved konkurrencemæssige forvridninger undgås:
- Tilsynsformen betyder en faglig gevinst for medarbejderne i kommunen,
idet tilsynet med en række relativt ensartede virksomheder giver en stor
indsigt i området:
- Branchetilsynet giver en mere effektiv arbejdsgang:
- Et samarbejde kan etableres med den lokale brancheforening, hvilket kan
lette gennemførelsen af tilsynene.
Af samme grunde lægger kommuner, som har flere miljømedarbejdere, ofte et
specifikt fagområde eller en branche ud til en bestemt medarbejder.
Miljøtunge brancher Branchetilsyn iværksættes på baggrund af en en
miljømæssig prioritering af de brancher, der er repræsenteret i kommunen.
Afgrænset tidsrum For at bevare kampagnepræget gennemføres et
branchetilsyn indenfor et kortere, afgrænset tidsrum.
Ensartet regulering Ved opstart af en branchekampagne tilstræbes
det at skabe et tillidsforhold til virksomhederne. Virksomhederne ønsker
ensartede produktionskrav til alle i en branche. Generelt kan det derfor være
fornuftigt at danne sig et branche overblik ved på forhånd at gennemgå og
drøfte sagsakterne for branchens virksomheder, og ved at fastsætte ensartede
emissionsgrænser og produktionskrav til virksomhederne.
Orienter virksomhederne For at gøre virksomhederne bekendt med
bevæggrundene for at gennemføre branchetilsynet, kan forvaltningen informere
om et forestående branchetilsyn ved annoncering, introduktionsmøder eller en
direkte skrivelse.
Orientering til politikerne For at sikre den politiske rygdækning
for branchekampagnen og for forvaltningens krav til virksomhederne,
orienteres politikerne om forestående branchekampagner og om de krav,
forvaltningen agter at stille til virksomhederne.
Hvidovre Kommune orienterer normalt virksomhederne i en branche, før der
opstartes et branchetilsyn. Dette sker ved, at kommunen afholder et
introduktionsmøde eller udsender et orienteringsbrev om tilsynets baggrund,
formål og indhold.
---------------------------------------------------------------------
HVIDOVRE
KOMMUNE
Teknisk forvaltning
Hvidovrevej 278
2650 Hvidovvre
Til: Træ- og Møbelbranchen
Hvidovre vil i den kommende tid føre tilsyn med de ydre miljøforhold i
Træ- og Møbelbranchen.
Hvorfor
I dag afhænger en træ- og møbelvirksomheds afsætningsmuligheder blandt
andet af virksomhedens miljøimage. Dette skyldes, at langt de fleste kunder i
dag foretrækker produkter, der er produceret under hensyntagen til miljøet.
Endvidere viser Hvidovre Kommunes erfaringer, at eksempelvis dårlig
opbevaring af olier og kemikalier kan medføre dyre jordforureninger.
Endelig siger loven, at kommunerne skal føre miljøtilsyn.
Hvordan
Derfor vil Hvidovre Kommmune sammen med Dem foretage et miljøtilsyn på
Deres virksomhed. Under tilsynet gennemgåes virksomhedens ydre miljøforhold,
herunder virksomhedens opbevaring af olier og kemikalier, opbevaring og
bortskaffelse af affald, spildevands- og kloakforhold, støj og luftafkast.
Hvornår
I perioden fra - 1995. Hvidovre Kommune vil forinden tilsynet kontakte Dem
telefonisk for at aftale præcis dato og klokkeslet. Har De spørgsmål, er De
velkommen til at kontakte ......... på telefon...........
Med venlig hilsen
---------------------------------------------------------------------
Afrapportering Som opfølgning på en kampagne kan tilsynsarbejdet
synliggøres overfor virksomheder og borgere ved annonc EAPressen EAering
eller fremsendelse af en kommenteret tilsynsberetning til den lokale avis.
Efter en branchekampagne orienterer Allerød Kommune i lokalbladet om
tilsynsrundens resultater.
---------------------------------------------------------------------
Miljøtilsyn i Plastvareindustri og Kemisk industri
Allerøds Kommunes miljøforvaltning har nu afsluttet en nærmere gennemgang
af miljøforholdene på virksomheder indenfor plastvareindustrien og kemisk
industri og vil i det følgende orientere nærmere om tilsyns- og
kontrolarbejdet.
Plastvare- og kemisk branche
Branchen omfatter bl.a. virksomheder, der fremstiller plastvareprodukter,
farve- og lakprodukter, lim, sæbe- og toiletmidler, pudse- og rensemidler
m.v. I Allerød kommune er der 24 virksomheder i denne branche.
Hvem fik tilsyn
Vi har i denne tilsynsrunde foretaget aktivt tilsyn på 13 virksomheder. På
tre virksomheder er der ikke foretaget tilsyn, idet det er skønnet, at disse
virksomheder ikke giver anledning til forurening. Otte virksomheder har
tidligere fået miljøtilsyn og har ikke været omfattet af denne tilsynsrunde.
Hvad viste tilsynet
Tilsynene viste, at seks ud af de tretten virksomheder er »særligt
forurende virksomheder«. Dette indebærer, at miljømyndigheden skal
godkende virksomhedens produktion, før denne må påbegyndes. Alle seks
virksomheder blev drevet uden den nødvendige miljøgodkendelse.
Virksomhederne er nu påbudt at ansøge om miljøgodkendelse, og Allerød
kommune vil i den forbindelse stille krav om udbedring af forskellige
miljøforhold på virksomheden. For en virksomheds vedkommende vil der
formodentlig bliive tale om store udbedringer, idet virksomheden gennem
længere tid har sendt luftforurenende stoffer ud i omgivelserne.
En samlet vurdering af tilsynet viser, at det på otte af de tretten
besigtigede virksomheder blev konstateret, at de miljømæssige forhold ikke
var i orden.
Vil du vide mere
Kontakt Allerød Kommunes miljøforvaltning på telefon 42 27 35 00
---------------------------------------------------------------------
Forvaltningen kan desuden orientere Teknisk Udvalg om resultaterne af
branchekampagner med en opgørelse af de konstaterede problemer og en status
på branchens situation set i forhold til tidligere erfaringer.
Mindre kommuner Mindre kommuner kan i fællesskab med
nabokommunerne gennemføre fælles branchetilsyn med afholdelse af
informationsmøder for virksomhederne og udveksling af viden og erfaring
mellem de tilsynsførende (se afsnit 8.1).
6.3.2. Geografisk udvælgelse
Geografisk udvælgelse kan ske ud fra f.eks. kloakeringsopland eller ud fra
klassificering af industriområde. Typiske anvendelser er lokalisering af
specifikke forureninger eller praktisk begrundede udvælgelser.
Efter at have konstateret et højt kromindhold i renseanlæggets slam
gennemførte Roskilde Kommune indenfor kloakeringsoplandet skærpede og
uanmeldte tilsyn på galvano-virksomheder og andre virksomheder, som kunne
have ulovlig kromudledning.
Ulfborg-Vemb kommune har virksomheder spredt i mindre bysamfund, hvorfor
tilsynet af praktiske hensyn ofte gennemføres fra by til by.
6.3.3. Sæsonplanlægning
Visse produktioner er koncentreret på bestemte tidspunkter af året. For at
kunne vurdere virksomhedernes miljøpåvirkning tilstræbes det at føre tilsyn,
når produktionen er på sit højeste, hvorfor en sæsonmæssig planlægning kan
være fornuftig.
Mindre kommuner Mindre kommuner har ofte kun en miljømedarbejder,
som skal føre tilsyn med både industri, landbrug og overfladevand. Særligt i
disse kommuner kan en sæsonmæssig planlægning bidrage til at effektivisere
tilsynet.
Eksempler på sæsonmæssig prioritering kan være:
- Tilsyn med grovvarebranchen føres omkring høst:
- Ved nyfalden sne er det muligt blot ved at betragte de nærmeste
omgivelser øje at registrere meget dårligt vedligeholdte filtre og luftafkast
og derved skabe sig et hurtigt overblik over tilstanden af luftemissionen:
- Undervognsbehandling foretages fortrinsvis fra november til februar:
- Overfladebehandling af skibe udføres fortrinsvis fra april-november.
6.4. Praktiske afvejninger
Udover en prioritering og udvælgelse af virksomhederne skal forvaltningen
træffe afgørelse om en række forhold af mere praktisk karakter, nemlig om der
skal føres total-, tema- og/eller punkttilsyn, og om hvornår der skal
benyttes henholdsvis varslede og uanmeldte tilsyn.
6.4.1. Totaltilsyn, tematilsyn og punkttilsyn
Tilsynet kan foretages som totaltilsyn, hvor hele virksomheden gennemgås,
eller tema/punkttilsyn, hvor der fokuseres på et specifikt område.
Totaltilsyn
Ved totaltilsyn kontrolleres alle forhold af miljømæssig betydning på en
virksomhed i samme arbejdsgang. Med en helhedsorienteret gennemgang af
virksomheden kan totaltilsynet være tidskrævende, men dette modsvares fuldt
ud af den tid, det ville tage at tilse virksomheden ved en række punkttilsyn.
Farsø Kommune tilstræber at føre totaltilsyn, idet tematilsyn vurderes at
være for ressourcekrævende for miljøforvaltningens ene tilsynsførende.
Tilsynet følges op med en skrivelse, hvori det meddeles, at der vil blive
gennemført et punkttilsyn inden for en kort tidshorisont for at kontrollere
overholdelsen af aftaler og vilkår.
Overblik På større, komplicerede virksomheder kan det være
vanskeligt at overkomme samtlige tilsynspunkter i en tilsynsgang, idet
særligt tilsynet med kilder til luftforurening og støj kan være tidskrævende.
På disse områder vil der ofte være behov for målinger, som der følges op på
ved punkttilsyn. Områder som affald, olie- og kemikalieaffald og spildevand,
hvor typisk de større miljømæssige konflikter opstår, kan normalt overskues
på en arbejdsdag.
MLK Thisted foretager et totaltilsyn sammen med en repræsentant fra
kommunens miljøforvaltning, når en virksomhed søger om miljøgodkendelse.
Punkttilsyn
Ved punkttilsyn (eller »deltilsyn«) fokuseres på et enkelt
tilsynspunkt i virksomheden. Punkttilsyn anvendes ofte som opfølgning på
totaltilsyn.
Ulfborg-Vemb Kommune gennemfører altid førstegangstilsyn som totaltilsyn
og efterfølgende hovedsagelig punkttilsyn, idet ressourcerne hermed kan
sættes ind, hvor det er mest påkrævet.
Fører miljøforvaltningen punkttilsyn, skal den i sit øvrige tilsynsarbejde
lægge vægt på ikke at miste overblikket over virksomhedernes generelle
miljøtilstand. Observeres der under et punkttilsyn betydelige problemer, kan
der umiddelbart foretages et totaltilsyn eller følges op med et sådan snarest
muligt.
Flere tilsyn Den tilsynsførende må ved punkttilsyn vende tilbage
til virksomhederne flere gange, f.eks. ved tilsyn med støj, luft,
olie/kemikalieaffald eller spildevand. Punkttilsynet kan dermed betyde en
øget tidsmæssig belastning af miljøforvaltningen og virksomhederne.
Informer Når der gennemføres punkttilsyn, skal dette tydeliggøres
både ved selve tilsynet og når der følges op med en skrivelse, da
virksomheden ellers kan få den opfattelse, at alle forhold er blevet tilset.
Især ved punkttilsyn høres udsagn som »Jamen, ham der var her sidst
sagde...«, eller »I har jo lige været her ...«. Der er derfor
god fornuft i, at den samme tilsynsmedarbejder fører hele tilsynet på
en virksomhed, evt. over en periode.
Tematilsyn Tematilsyn føres, når kommunen hos en række
virksomheder ønsker at sætte særligt fokus på et specifikt miljømæssigt
forhold.
Brøndby Kommune gennemførte i 1991 en tilsynskampagne på virksomheder, der
anvender tri-chlor-ethylen til affedtning af metalemner. Formålet var dels at
rette op på miljøforholdene på de eksistende anlæg - herunder sikre udendørs
op lagspladser - og dels at medvirke til renere teknologi-tiltag, herunder
substitution.
Otte virksomheder blev inviteret til eftermiddagsmøde på rådhuset. Her
orienterede kommunen om dens miljøkrav, DTI holdt oplæg om substitution til
vandige produkter, og BST holdt oplæg om den arbejdsmiljømæssige side. Mødet
afsluttedes med en generel diskussion, hvortil var inviteret forhandlere af
affedtningsprodukter.
Typiske områder for tematilsyn er:
- Opbevaring af olie- og kemikalieaffald:
- Udledning af spildevand:
- Udledning af opløsningsmidler til luft:
- Forbrug og udledning af tungmetaller.
Tematilsyn bruges f.eks. hvis kommunen via Kommunekemi er blevet klar
over, at virksomhedernes bortskaffelse af olie- og kemikalieaffald har
ændretsig, hvis driften af byens rensningsanlæg vanskeliggøres af udledning
af forurenende stoffer, eller hvis Miljøstyrelsen har udstukket nye
retningslinjer for emissionsbegrænsning.
6.4.2. Varslet eller uanmeldt tilsyn
Det uanmeldte tilsyn opfylder bedst den overordnede hensigt med tilsynet,
nemlig at kontrollere virksomhedens forurening under normale
driftsbetingelser. Der kan dog også være fordele forbundet med et varslet
tilsynsbesøg.
Førstegangstilsyn Ved at varsle et førstegangstilsyn opnås en god
dialog med virksomheden. Varslet giver tillige virksomhedens kontaktperson
mulighed for at finde materialer frem, såsom journaler og flowdiagrammer. På
tilsynet informeres om den fremtidige procedure, f.eks. at der fremover vil
blive ført uanmeldt tilsyn.
Kolding Kommune fremsender følgende skrivelse før et førstegangstilsyn:
---------------------------------------------------------------------
Direktør H. Jul
Gengummi A/S
Genvindingspladsen 24
6000 Kolding
6. april 1995
Vedr.: Miljøtilsyn på Gengummi A/S
I henhold til miljøbeskyttelseslovens § 65 skal kommunalbestyrelsen føre
tilsyn med virksomheder og landbrug indenfor kommunen.
Da vi er klar over, at det for den enkelte virksomhed kan være vanskeligt
at overskue de gældende regler og de forskellige initiativer på miljøområdet,
vil dette tilsyn først og fremmest få karakter af en grundig information om
situationen for Deres virksomhed.
Tilsynet vil blive foretaget d. 12. april 1995 kl. 10 af Nis Nissen.
Ved tilsynet anmoder vi om Deres hjælp, hvorfor vi vil bede Dem sikre, at
der på det pågældende tidspunkt er en repræsentant for virksomheden til
stede, som er bekendt med virksomhedens produktions- og miljømæssige forhold.
Besøget ventes at vare to timer.
Hvis det nævnte tidspunkt ikke er belejligt, beder vi Dem kontakte os
hurtigst muligt på tlf. 75 50 15 00, lokal 000.
Med venlig hilsen
---------------------------------------------------------------------
Dialog Det varslede tilsyn giver størst sikkerhed for, at
virksomheden har en ledelsesrepræsentant tilstede ved tilsynet. Ved
varslingen kan det desuden undgås, at tilsynet lægges midt i en særlig travl
periode, hvor virksomhedens repræsentant dårligt kan afsætte tid til
tilsynsbesøget.
Udover de opfølgende tilsyn gennemfører Roskilde Kommune også en del
førstegangstilsyn uanmeldt. Kommunen har erfaret, at den driftsansvarlige
stort set altid træffes på virksomheden. Fordelen ved det uanmeldte
førstegangstilsyn er, at virksomheden ses under normale driftsomstændigheder,
og at behovet for information og data til et opfølgende tilsyn konkret kan
påpeges.
Oprydning Nogle kommuner betragter det som en ulempe ved det
varslede tilsyn, at virksomheden får mulighed for at rydde op i eventuelle
sjuskerier eller forsømmelser, således at virksomheden ikke tilses under
normale driftsbetingelser. Andre kommuner hilser det velkomment, at
virksomheden af egen kraft får ryddet evt. forsømmelser af vejen.
Uanmeldt tilsyn Det uanmeldte tilsyn giver mulighed for at se
virksomheden, som den fungerer til daglig. Virksomheden har ikke haft
mulighed for at rydde op, og miljøeffekten af eventuelle forsømmelser vil
fremstå tydeligt. Det uanmeldte tilsyn giver bedst grundlag for at vurdere
den nødvendige fremtidige tilsynsfrekvens.
Det uanmeldte tilsyn kan have en præventiv virkning på virksomhederne, som
i et vist omfang løbende vil søge at begrænse sjusk og forsømmelser, der kan
påtales af miljømyndigheden.
Kolding Kommune varsler førstegangstilsyn og benytter derudover generelt
uanmeldt tilsyn. Dog indgås der aftaler med virksomheder, hvor
deterfaringsmæssigt er svært at træffe kontaktpersonen. Kontakten tages så
tæt på tilsynsdatoen som muligt.
Efterfølgende tilsyn Opfølgende tilsyn foretages typisk uanmeldt
eller varsles samme dag, som tilsynet skal finde sted.
Teknisk forvaltning Internt i forvaltningen giver det uanmeldte
tilsyn den tilsynsførende frihed til løbende at prioritere mellem de
foreliggende opgaver.
Med kun en tilsynsførende i Farsø Kommune har varslede tilsyn vist sig at
fastlåse arbejdsdagen i forhold til de øvrige miljøopgaver. I Farsø føres der
derfor i dag stort set kun uanmeldt tilsyn. Tilsynet arrangeres ved dagens
begyndelse gennem et telefonopkald til virksomheden, hvorved det sikres, at
tidspunktet er belejligt for virksomheden, at der er en repræsentant for
ledelsen tilstede, samt at den tilsynsførende ikke kommer på et
produktionsmæssigt ubelejligt tidspunkt.
6.5. Forskrifter
Kommunalbestyrelsen kan i henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 18 vedtage
lokale forskrifter for indretning og drift af andre virksomheder end
listevirksomhed, såfremt disse andre virksomheder ikke er omfattet af andre
miljøbestemmelser, udstedt med hjemmel i loven( 1)§
,Dette sker i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 367 af 10.
maj 1992 vedr. anden virksomhed end listevirksomhed.(slut på note).
Bindende Kommunale forskrifter kan f.eks. anvendes til at regulere
en branche eller en bestemt type forureningskilde fra forskellige
virksomheder. Til forskel fra uforpligtende vejledninger er forskrifterne
bindende for kommunens borgere og virksomheder, idet der kan fastsættes
bødestraf for overtrædelse.
Regulativer Lokale regler for affald fastsættes i regulativer ( 1)
,Disse har hjemmel i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 131 af 21. marts
1993 om bortskaffelse, planlægning og registrering af affald. (slut på note).
Afvigelser fra vejledninger Forskrifter bør normalt følge
Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. Eventuelle fravigelser bør nærmere
begrundes. Det fremgår af Miljøstyrelsens vejledninger, hvor der kan ske
lempelse eller skærpelse af de vejledende grænseværdier. Lempelse kan f.eks.
ske, hvor en virksomhed ligger langt fra boligområder og emitterer »støv
af ufarlig art« eller lugt, og hvor efterlevelse af vejledende
grænseværdier ville blive uforholdsmæssig kostbar. Omvendt kan en skærpelse
være velbegrundet, når miljømæsige forhold taler herfor.
Anvendelsesmuligheder Forskrifter udformes, så virksomhederne
konkret kan se, hvordan de skal indrette sig. Forskrifter kan vedtages for
aktiviteter, for hvilke standardiserede krav kan medføre en lettelse i den
kommunale miljøforvaltning. Lettelsen fremkommer i kraft af tre forhold:
A. De standardiserede krav overflødiggør konkret vurdering i hver enkelt
sag: B. Der er ingen klageadgang for vilkår nedfældet i en forskrift:
C. Der skal ikke udarbejdes henstillinger eller påbud.
Som eksempler på forskrifter kan nævnes:
- Forskrift for opbevaring af olier og kemikalier med krav om tætte
beholdere, overdækning af pladser, containerindretning m.v.:
- Forskrift for indretning og drift af olie- og benzinudskillere med krav
for indretning, drift og egenkontrol:
- Forskrift for restauranter og værtshuse med krav vedr. lugt- og
støjbelastning:
- Forskrift for luft- og støjforurening fra parkerede motorkøretøjer.
7. Registrering af virksomheder
Registrering af virksomhederne i kommunen er en omstændelig proces. De
offentlige registre er sjældent fuldkomne, hvorfor en mere manuel tilgang kan
være nødvendig.
7.1. Lokale kilder
De lokale kilder er enkle at gå til, og resultaterne modsvarer ofte fuldt
ud, hvad man kan opnå ved at bruge offentlige registre m.v.
Egen opgørelse (gade-op/ned) Effektiv registrering af
virksomhederne kan ske ved systematisk at gå/køre gade op og ned og herunder
registrere virksomhederne.
Teleselskabernes fagbøger En gennemgang af fagbogens annoncer
giver detaljeret information om kommunens industristruktur. Fagbogen er ikke
mindst anvendelig ved branchekampagner.
Fagbøgerne er aldrig helt up-to-date. Teleselskaberne oplyser, at de
lokale fagbøgers annoncer er op til syv måneder gamle ved udgivelsen, hvortil
skal lægges tiden fra udgivelsen til miljøforvaltningens registrering.
Vejviser Vejviseren tager udgangspunkt i den enkelte gade, hvor
samtlige ejendomme er registreret på ejeren. Vejviseren er let tilgængelig,
ikke mindst fordi virksomheder ofte er markeret med kursiv skrift. Vejviseren
er ikke mindst nyttig i tilrettelæggelsen af gade-op/ned registrering.
Lokalaviser Lokalaviserne giver mulighed for at følge udviklingen
i det lokale erhvervsliv. Der annonceres for nyetablerede virksomheder og
ofte også om ændringer i lokale virksomheders produktionsforhold, f.eks.
udvidelser.
7.2. Registre
7.1.2. Det Centrale Erhvervsregister
Danmarks Statistiks Centrale Erhvervsregister omfatter alle virksomheder,
som registreres hos offentlige myndigheder, og som beskæftiger lønnet
medhjælp eller udøver selvstændigt erhverv.
Opdatering Registret opdateres månedligt fra Told & Skat.
Virksomhederne har oplysningspligt overfor Danmarks Statistik.
Data Erhvervsregistret kan levere følgende data om virksomhederne:
Adresse og telefonnummer, dato for etablering, antal ansatte og branche i
ISIC-kode. Da prisen for ydelserne bl.a. afhænger af antallet af udskrevne
poster, må forvaltningen på forhånd nøje vurdere databehovet og egen
kapacitet til databehandling.
Afgrænsninger For at reducere omkostninger og arbejdstid til
databehandling kan forvaltningen bestille afgrænsede, tematiske kørsler fra
registret, f.eks.:
- udvalgte brancher:
- udvalgte virksomhedsstørrelser regnet i medarbejderantal:
- nyetablerede virksomheder:
- virksomheder, som har haft et stigende antal medarbejdere over en
periode.
Abonnement Der er mulighed for at tegne et abonnement på
Erhvervsregistret, således at registret fremsender udvalgte data med aftalte
tidsintervaller.
Medium Kørsler fra Erhvervsregistret leveres på papir eller
diskette. Da der kan være tale om ganske store datamængder, og da det kan
være nyttigt umiddelbart at kunne sammenligne data fra forskellige perioder,
giver en diskette-udgave det største udbytte.
Egen databehandling Et database-program er ideelt til at håndtere
og sortere de store datamængder. Vær opmærksom på, at de
»separatorer«, som adskiller de enkelte poster i datafilen, er
forskellige fra program til program. Matcher separatorerne ikke
forvaltningens programmel, kan dataene ikke behandles. Erhvervsregistret kan
fremsende en testdiskette, ved hjælp af hvilken forskellige separatorer kan
afprøves i forvaltningens programmel.
Tekstbehandling Råder forvaltningen ikke over et databaseprogram,
kan registret mod en merpris levere data i et format, der kan læses af de
mest gængse tekstbehandlingsprogrammer.
Unøjagtigheder Erhvervsregistret giver sjældent et 100% korrekt
billede af kommunernes erhvervsliv, idet særligt to faktorer kan medføre, at
der er flere virksomheder i registret end der reelt findes i kommunen:
- Virksomheder, som har en uafsluttet sag med Told & Skat, bliver
efter lukning hængende i registret indtil sagen af afsluttet:
- en virksomhed, som er lukket, men hvor SE-nummeret ikke er afmeldt,
bliver ligeledes hængende i systemet.
Disse forhold kan betyde, at flere virksomheder er registreret på den
samme adresse. Ofte er betydelig sortering i materialet derfor nødvendig.
Adresse/arbejdssted Der kan være forskel på virksomhedens adresse
- som kan være en privatadresse, hvor posten modtages - og virksomhedens
faktiske arbejdssted(er), hvorfra en evt. miljøpåvirkning vil fremkomme.
Erhvervsregistret kan levere oplysninger om adresser og arbejdssteder i samme
kørsel og til uændret pris.
Et kuriøst eksempel er, at fire grusgrave er registreret på Østerbro i
København.
Hovedaktivitet En virksomhed er typisk kun registreret ved dens
økonomiske hovedaktivitet. En registrering af en større virksomhed kan
således dække over en række sekundære aktiviteter som værksteder, kontorer og
forskellige processer.
7.2.2. Registreringstidende
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udgiver ugebladet
»Registreringstidende«. Bladet informerer om ændringer i
registreringen af aktieselskaber og anpartsselskaber, dvs. navn, adresse,
ejerforhold, hjemstedskommune m.v.
Opdeling Da oplysningerne er opdelt på postnumre, er bladet let
tilgængeligt og kan derfor bruges til at ajourføre forvaltningens register
med oplysninger om virksomhedsetablering og -lukning samt ejerskifte.
7.2.3. Arbejdsgiverkontrolregisteret
Gennem kommunens on-line forbindelse til Kommunedata kan
miljøforvaltningen få adgang til Skattevæsenets Arbejdsgiverkontrolregister.
Ved indtastning af postnummer og vejnavn kvitterer systemet med de SE- numre
og firmanavne, der er registreret på vejen. Registret kan f.eks. bruges i
forbindelse med brugerbetalingsregistrering.
7.2.4. Miljøtilsynsregister
I samarbejde med Kommunernes Landsforening og Miljøstyrelsen har
Kommunekemi etableret Miljøtilsynsregistret. Kommunerne kan her hente
information om virksomhedernes bortskaffelse af olie- og kemikalieaffald via
Kommunekemi. Se afsnit 8.10 for nærmere detaljer.
7.3. EDB
Etablering af et større edb-journaliseringssystem kræver en betydelig
tidsmæssig investering, og der findes eksempler på, at kommuner er druknet i
edb-arbejdet og derfor har måttet nedprioritere tilsynsindsatsen. Afvej
derfor nøje fordele og ulemper ved brug - henholdsvis ikke-brug - af edb-
journalisering og ved de forskellige software-pakker: Hvordan prioriteres
mellem edb og tilsyn, hvor ligger det enkelte værktøjs styrker og svagheder
etc.
MIS Miljøinformationssystemet benyttes i større eller mindre
målestok i mere end 200 af landets kommuner. MIS giver mulighed for at
edb-journalisere alle væsentlige miljørelaterede oplysninger om en
virksomhed. Det er vigtigt at det nøje aftale i forvaltningen hvordan data
indlægges i programmet, og hvilke MIS-moduler, der skal bruges.
GIS Det nye geografiske informationssystem, GIS er et
kortdataprogram. Når GIS sammenkobles med MIS-systemet, vil det være muligt
at overskue virksomhedernes geografiske sammenhænge betydeligt nemmere. Man
kan eksempelvis se virksomhedernes placering i forhold til omgivelserne på
GIS,og samtidig slå op i MIS for at checke støjvilkår. Konstateres en
forurening i et vandløb, er det ligeledes muligt hurtigt at få overblik over,
hvem der indenfor oplandet udleder stoffer af den givne type.
Egne edb-registre I de kommuner, som har opbygget deres eget
edb-register, er systemet typisk etableret ud fra den betragtning, at
»da sagsmappen med rapporter og brevveksling under alle omstændigheder
skal findes frem, kan edb- registreringen forenkles mest muligt«.
I indkøbet af edb-værktøj holdt MLK-Thisted sig for øje, hvilke problemer
og opgaver, det elektroniske værktøj skulle løse. Opgaverne var:
Virksomhedsregister , med navn og adresse, listebetegnelse,
kommunenavn (MLK-Thisted arbejder for flere kommuner), evt.
godkendelsestidspunkt og antal godkendelser, tilsynsdatoer, tidsfrister,
anmeldelse af olie- og kemikalieaffald samt mulighed for korte noteringer.
Udskrift af lister , udtræk af alle virksomheder, der opfylder
udtrækskriterierne (overskredet tidsfrist, otte år gl. godkendelse etc.),
udtræk til kommunerne.
Udtræk af rapporter , årsstatistik, f.eks. data til den årlige
indberetning til Miljøstyrelsen, optælling af virksomheder og
virksomhedstyper.
Som konsekvens af disse krav valgte man et almindeligt kartotekssystem. 8.
Samarbejdsflader
I arbejdet med at identificere myndigheder og andre aktører, som
miljøforvaltningen kan samarbejde med om miljøopgaverne, indgår en afklaring
af, hvad et samarbejde kan indebære, og hvilket udbytte der kan forventes af
det.
8.1. Amter og kommuner
Samarbejdsfladerne internt i amter og kommuner såvel som mellem disse
instanser er særdeles værdifulde for miljøforvaltningerne.
8.1.1. Internt samarbejde i amter og kommuner
Byggeforvaltning og planafdeling Ved løbende kontakt til
byggesagsforvaltningen og planafdelingen kan miljø- forvaltningen holde sig
orienteret om bygge- og plansager med et potentielt miljømæssigt indhold,
f.eks. omlagt kloakering eller ændrede lokalplaner.
I Brøndby Kommune afholder miljøforvaltningen hver fredag møde med
byplan-, bygnings- og brandsektionen med behandling af indkomne sager og
drøftelse af principielle spørgsmål om koordinering af sagsbehandling i
virksomhedssager.
Virksomheder, som er omfattet af anmeldepligt( 1)
,Oplistet i bilag til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj
1992 vedr. anden virksomhed end listevirksomhed.(slut på note), skal anmelde
etablering, ændringer og udvidelser til kommunen. I de fleste kommuner
samarbejder byggeforvaltning og miljøforvaltning tæt bl.a. om at øge
kendskabet til Miljøbeskyttelsesloven hos disse anmeldevirksomheder. Når en
virksomhed søger byggetilladelse, tager byggesagsforvaltningen kontakt til
miljøforvaltningen.
I forbindelse med Miljøstyrelsens Vejledning om Anmeldebekendtgørelsen,
som udkommer sommeren 1995, er der udarbejdet en pjece, som kommunerne kan
benytte mhp. at indhente information om en virksomheds produktion.
Midlertidige aktiviteter Det interne samarbejde bør også gælde
midlertidige aktiviteter som bygningsnedrivning, bygningsrenovering og
etablering af sommertivoli, som ligeledes er omfattet af anmeldepligt.
8.1.2. Samarbejde mellem amter og kommuner
Amter og kommuner deler kompetence på visse forhold omkring a-mærkede
listevirksomheders spildevandsudledninger og affaldsbortskaffelse. Dette
giver mulighed for samarbejde omkring tilsynsfunktionen.
På affaldsområdet påser kommunalbestyrelsen, at bortskaffelsen af affald
sker i overensstemmelse med kommunens anvisninger, samt at affald fra a-
mærkede virksomheder bortskaffes korrekt, når affaldet forladervirksomheden.
Amtsrådet er tilsyns- og godkendelsesmyndighed for a- mærkede virksomheder,
herunder anlæg for oplagring, deponering, behandling, destruktion, genbrug
m.v. af affald
Hvidovre Kommune har etableret et samarbejde med Københavns Amt om
tilsynet med kommunens tre a-mærkede virksomheder, hvor kommunen er ansvarlig
for tilsynet med tilledning af spildevand til kloaknettet. Amt og kommune
foretager fælles tilsynsbesøg og drøfter virksomhedernes miljøforhold på
periodisk tilbagevendende arbejdsgruppemøder.
Miljøgodkendelser Også andre samarbejdsrelationer kan etableres,
f.eks. omkring godkendelse af a-mærkede virksomheder. Indenfor visse brancher
kan kommunerne besidde en større viden og erfaring med godkendelse af
virksomheder end amterne, ligesom kommunerne kan have et mere indgående
kendskab til lokale forhold end amtet. Såfremt kommunen har ressourcer
hertil, kan der etableres et samarbejde omkring a-mærkede virksomheders
miljøgodkendelse.
Vestsjællands Amt fremsender de fleste udkast til miljøgodkendelser af
virksomheder beliggende indenfor Kalundborgs kommunegrænse til alundborg
Kommune, hvor tilsynsmedarbejderne gennemgår udkastet og tager en drøftelse
med amtet omkring godkendelsen.
Miljøvagt Der kan ligeledes etableres et samarbejde omkring
miljøvagtordningerne. Det typiske billede er, at brandvæsenet varetager
miljøvagten udenfor normal kontortid (se afsnit 8.3.1). Ved ulykker og uheld
kontakter brandvæsenet den tilsynsførende myndighed, som kommer til
ulykkesstedet så hurtigt som muligt. Amtets miljøvagthavende vil imidlertid
ofte være placeret langt fra et uheldssted, hvorfor en kommunal miljøvagt
hurtigere kan komme til stede.
Kalundborg Kommune har etableret en miljø-rådighedsvagt, der ved uheld og
ulykker med miljømæssige konsekvenser kan kontaktes udenfor normal kontortid.
8.1.3. Samarbejde mellem nabokommuner og naboamter
Et samarbejde mellem nabokommuner og naboamter kan strække sig fra
jævnlige orienteringer om miljøtiltag over enkelte fælles tilsynsaktiviteter
til et udbygget samarbejde med miljøklub og fælles tilsynspraksis m.v.
Kalundborgegnens Miljøklub er grundlagt i 1990 af fem kommuner med
tilsammen ca. 50.000 indbyggere. Miljøklubben blev dannet med grundlag i
egnens store virksomheder, men det var hovedsagelig de mindre virksomheder,
som viste interesse for projektet. De større virksomheder er interesseret i
at bruge deres ekspertise på milljøområdet til at løfte de mindre
virksomheder i kommunen, så også underleverandørerne drejes mod en
miljømæssig bedre produktion.
Miljøklubben har 14 medlemmer, der mødes fire gange årligt. Der er nedsat
et projektudvalg, som arbejder med vedtagne temaer: temaerne evalueres årligt
af hele klubben.
I samarbejdsorganerne kan der f.eks. arrangeres møder, hvor forskellige
instanser - såsom BST og politiet - kan orientere om deres arbejdsområder.
Vestegnens Miljøsamarbejde består af otte kommuner, som mødes fire gange
årligt. På møderne udveksles erfaringer og belyses forhold af fælles
interesse.
Vestegnens Miljøsamarbejde iniviterede Glostrup Politi til at fortælle om
deres arbejde og sagsgangen ved overtrædelse af mijløbeskyttelsesloven.
Efterfølgende har kommunerne brugt politiet til at vurdere, om en sag kan
indbringes for domstolene.
Ensartet regulering Virksomheder, der er beliggende mod en
nabokommune, kan have den opfattelse, at nabokommunen er mindre miljømæssigt
restriktiv end bopælskommunen. Kommunerne kan samarbejde om at etablere
ensartede miljømæssige retningslinier og om at informere virksomhederne om
disse.
Kommunerne i Ringkøbing Amt mødes en gang hvert kvartal for at drøfte
aktuelle emner. En dagsorden kan se sådan ud:
Tema: Godkendelse/tilsyn med skrothandel/ophugningsanlæg og lignende
1. Hvad er en skrothandel i juridisk forstand, v/NN.
2. Særlige problemstillinger og eksempler på
godkendelsesvilkår.
A. Vilkår/krav: Uheld og risikoproblemer: Samarbejde med
virksomhederne: Udviklingstendenser/branchens troværdighed
? v/NN.
B. Diskussion om »Anmeldelsespligtige virksomheder«: Hvorledes
behandles de, og hvor hårdt går man frem i de forskellige
kommuner?
3. Fælleskommunal praksis m.h.t. olie- og
kemikalieaffald., v/NN.
4. Potentielle forureningsvirksomheder/ -depoter:
Jordkvalitetskriterier, oprydning, konsulenter. v/NN.
Kommunerne i Ringkøbing Amt har desuden udarbejdet en »Liste over
alternative modtageanlæg og øvrige virksomheder/ordninger behandlet i
dispensationsgruppen for Den Fælleskommunale Modtagestation« med
information om de modtageanlæg, som opfylder miljøkravene.
8.1.4. Miljø- og levnedsmiddelkontrollen
Ifølge miljøbeskyttelseslovens § 86 kan kommunalbestyrelsen bemyndige en
miljø- og levnedsmiddelkontrolenhed til at udøve de beføjelser, som er
tillagt kommunalbestyrelsen efter loven.
Mindre kommuner For mindre kommuners vedkommende kan der gennem en
fælleskommunal løsning drages udbytte af MLK-enhedens mere indgående
brancekendskab. Desuden kan sådanne ordninger tilgodese behovet for ensartet
opgaveløsning på tværs af kommunegrænserne.
Thisted Miljø- og Levnedsmiddelkontrol varetager virksomhedstilsynet for
bl.a. Sallingsund Kommune, med hvem følgende aftale er indgået:
---------------------------------------------------------------------
Miljø- og Levnedsmiddelkontrolenheden Sallingsund kommune
Ringvej 34 Udvalget for Teknik og Miljø
7700 Thisted
Sallingsund Kommune den 16. oktober 1985
Med hensyn til Deres skrivelse af 17. juli 1985 skal kommunen hermed
overdrage Miljø- og Levnedsmiddelkontrolenheden tilsynet med de virksomheder,
som fremgår af vedlagte skema.
Efterhånden som der godkendes nye virksomheder, vil tilsynet ligeledes
blive overdraget Miljø- og Levnedsmiddel kontrolenheden.
Den ønskede tilsynsfrekvens fremgår af vedlagte skema, og der fastsættes
følgende procedure for tilsynets gennemførelse.
1. Efter godkendelse og etablering af en virksomhed
eller en udvidelse heraf foretager kommunen og Miljø- og
Levnedsmiddelkontrolenheden på kommunens foranledning sammen et
førstegangstilsyn med henblik på konstatering af, om de stillede vilkår er
overholdt.
2. Efterfølgende tilsyn foretages af Miljø- og
Levnedsmiddelkontrolenheden med en hyppighed, som angivet af kommunen.
Tilsynet foretages uanmeldt.
3. Efter udførelse af et tilsyn meddeler Miljø- og
Levnedsmiddelkontrolenheden skriftligt kommunen, om der er vilkår, der ikke
er overholdt, og om der er væsentlige ændringer i de tilgrundliggende
oplysninger i virksomhedens miljøgodkendelse.
4. Kommunen meddeler herefter virksomheden skriftligt
påbud om besigtigelse af vilkår, der ikke er overholdt. Kopi af skrivelsen
fremsendes til Miljø- og Levnedsmiddelkontrolenheden.
5. Når fristen i påbudet er udløbet, foretager Miljø-
og Levnedsmiddelkontrolenheden fornyet tilsyn, og proceduren efter pkt. 3
følges.
6. Kommunen holder selv tilsynet med, at de vilkår,
der skal dokumenteres ved hjælp af analyseresultater, rapporter og lignende
fra en virksomhed, bliver overholdt.
7. Kommunen holder Miljø- og
Levnedsmiddelkontrolenheden underrettet om modtagne målerapporter,
meddelelser og lignende, som har stor betydning for tilsynsarbejdet.
---------------------------------------------------------------------
En række MLK/MLC-enheder har etableret ordninger, hvor de tilknyttede
kommuner kan rekvirere sagsbehandling og tilsynsbistand i perioder med
særlige behov.
Samarbejdet med miljø- og levnedsmiddelkontrolenhederne (eller -centrene)
kan have mange udformninger og strække sig fra enkelte udtagninger af prøver
til den samlede varetagelse af det kommunale miljøtilsyn. En rækkekommuner
lader miljø- og levnedsmiddelkontrolenheden varetage de praktiske tilsyns- og
kontrolopgaver, som påhviler kommunen. Kommunalbestyrelsen er dog fortsat
ansvarlig for tilsynets omfang og for opfølgning af tilsynet med fornøden
håndhævelse.
MLK/MLC kan stå som koordinator for et tværkommunalt samarbejde, f.eks.
hvor kommunerne ønsker at spore forskellige forureningskilder indenfor et
geografisk område.
Kalundborg Kommune har et fast samarbejde med Holbæk Miljø- og
Levnedsmiddelkontrol Center omkring miljøtilsynet. Hvis miljøforvaltningen -
f.eks. på grund af personalemangel - ikke har fået gennemført alle planlagte
tilsyn, rekvireres bistand fra Miljø- og Levnedsmiddelkontrol Centret.
Medarbejderen fra Miljø- og Levnedsmiddelkontrol Centret overtager
selvstændigt foreliggende sager og tilsyn og indtræder i praksis som ansat i
forvaltningen.
8.2. Arbejdsmiljøorienterede instanser
8.2.1. Arbejdstilsynet (At)
Arbejdstilsynet har et nært kendskab til mange virksomheder, og
samarbejdsfladerne mellem miljøforvaltningen og arbejdstilsynskredsen kan
udnyttes til gensidig fordel.
Samarbejdscirkulære I Samarbejdscirkulærerne( 1)
,Miljøministeriets cirkulære nr. 232 af 6. december 1992 om samarbejde
mellem amtsråd og arbejdstilsynskreds og cirkulære nr. 233 af 6. december
1992 om samarbejde mellem kommunalbestyrelse og arbejdstilsynskreds.(slut på
note) er der redegjort for en række forhold, som At- kredsen og kommunen
eller amtet skal tage i betragtning, når en samarbejds aftale udformes.
Forpligtelser I henhold til cirkulærerne skal kommunalbestyrelsen
(eller amtsrådet) i forbindelse med tilsynet:
- oplyse At-kredsen om forhold, der umiddelbart vurderes at have
betydning, f.eks. miljøtekniske beskrivelser af produktionsanlæg, forbrug af
stoffer og materialer, påbud og forbud:
- tilsende At-kredsen kopi af tilsynsrapporter for tilsyn på virksomheder
med fælles berøringsflader, hvor der har været grundlag for påtale,
henstilling eller lignende, eller hvor miljømyndigheden umiddelbart vurderer,
at der er forhold, der vil medføre påtale fra kredsens side (amtsrådet skal
fremsende kopi af alle tilsynsrapporter):
- underrette At-kredsen om forhold, der må formodes at stride mod
arbejdsmiljøloven:
- inddrage At-kredsen i sagsbehandling, såfremt der fastsættes vilkår til
en virksomhed, som antages at have indflydelse på kredsens område.
- Amtsrådet skal desuden koordinere fællesbesøg på udvalgte virksomheder,
bl.a. på nyetablerede virksomheder og virksomheder, der besøges som følge af
klager.
Et sådan samarbejde, hvor kommunerne, Arbejdstilsynet, BST og MLK drøfter
mulighederne for samarbejde, er etableret indenfor Thisted Miljø- og
Levnedsmiddelkontrols tilsynsområde.
Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet kan på tilsyn yde vejledning på
kredsens vegne omkring f.eks. støj og kemi. Kredsen underrettes efterfølgende
herom. Herudover bør kommunalbestyrelsen og amtsrådet tilstræbe, at der sker
en koordination af tilsynsbesøg på virksomheder med fælles be røringsflader,
bl.a. for at undgå modsatrettede påbud. Kommunalbestyrelsen skal som en del
af den årlige Tilsynsberetning til Miljøstyrelsen redegøre for, hvorledes
samarbejdet med At-kredsen er forløbet.
Etablering af et samarbejde mellem amtsråd eller kommune og
Arbejdstilsynet giver således mulighed for, at de to instanser gensidigt kan
orientere hinanden om iagttagelser, der forekommer henholdsvis miljømæssigt
og arbejdsmiljømæssigt interessante. Ligeledes kan de to instanser på
virksomhedsbesøg udlevere materiale om den anden instans' tiltag.
Hvidovre Kommune har i fællesskab med tre andre kommuner etableret en
samarbejdsaftale med den lokale arbejdstilsynskreds. Arbejdstilsynet
informerer kommunen om alle meddelte påbud om luftafkast, og kommunen
informerer arbejdstilsynet i tilfælde af, at man på tilsynet støder på
arbejdsmiljøbelastende forhold. Amtets kommuner og arbejdstilsynet mødes
halvårligt og udveksler tilsynsplaner, hvorved sammenfaldende planer kan føre
til samarbejde og fælles tilsyn.
Prioriteringer Der er fordele forbundet med at gennemføre
kampagner i et samarbejde mellem kommune/amt og Arbejdstilsynet. Imidlertid
prioriterer instanserne ikke altid virksomhederne på samme måde, hvorfor
koordinering af opgaverne på visse områder kan være vanskelig.
Arbejdstilsynet kan ifølge arbejdsmiljøloven ikke give henstillinger, men kun
påbud.
Ulfborg-Vemb Kommune har et udbytterigt samarbejde med Arbejdstilsynet.
Hvis der på tilsynet konstateres dårligt arbejdsmiljø, afbryder den
tilsynsførende tilsynet og genoptager det en anden dag i samarbejde med At.
Typisk tages At med på tilsyn, hvis der er noget galt med luftafkast i
forbindelse med lak, opløsningsmidler og svejserøg - så er der typisk også
noget galt med arbejdsmiljøet.
Virksomhedsregister På lige fod med forvaltningens register over
virksomhederne har At-kredsen et lignende register, hvorfor der kan udveksles
information herimellem.
Fælles tilsynsområder
Tilsynsmyndighederne og Arbejdstilsynet har følgende sammenfaldende
tilsynsområder:
Luftforurening På ventilationsområdet er der ofte overlap af
tilsynsområder.
Støj Inden tilsynsmyndigheden giver påbud på støjområdet, tages
der for at undgå vilkårskonflikter kontakt til Arbejdstilsynet.
Spildevand Her kan det være nødvendigt at kende Arbejdstilsynets
krav vedr. f.eks. recirkulation af spildevand.
Affald Har virksomheden store mængder affald, som den prøver at
reducere, nedbringe eller oplagre, kan arbejdsmiljøbetragtninger om
sundhedsfare blive aktuelle.
Renere teknologi Hvor kommunen samarbejder med en virksomhed om at
indføre renere teknologi, inddrages Arbejdstilsynet for at afdække eventuelle
arbejdsmiljøproblemer.
8.2.2 Bedriftssundhedstjenesten
Bedriftssundhedstjenesten, BST, fungerer primært som virksomhedsrådgiver
på arbejdsmiljøområdet, men giver også medlemmerne mulighed for at tilmelde
sig rådgivning på det »nære ydre miljø«.
Tilmeldepligt I bilaget til BST-bekendtgørelsen er listet de
brancher og områder, som er omfattet af pligten til at oprette eller tilmelde
sig BST. Listen dækker en stor del af de virksomheder, som er omfattet af
anmeldelses- eller godkendelsespligt.
De enkelte BST'er rækker størrelsesmæssigt fra at dække en virksomhed til
BST-centre på tværs af flere kommuner. Kommunen kan fra BST rekvirere en
liste over medlemmerne af den pågældende BST. Der findes ingen central
organisering af BST.
Miljøforvaltningen kan ved kontakt til den lokale BST indlede et
samarbejde omkring informationsudveksling, møder og fælles aktiviteter.
Størst samarbejdsflader vil der være med de BST'er, som opererer indenfor
miljøområdet, men der vil under alle omstændigheder kunne udveksles
information om virksomheders etablering og produktionsændringer, ligesom BST
ligger inde med detaljeret produktionsteknisk information.
På baggrund af et godt og voksende samarbejde mellem BST og Kolding
Kommune blev der i fællesskab taget initiativ til en tættere kontakt. De
tilsynsførende fra kommunen besøgte den lokale BST, hvor de blev vist rundt
og præsenteret for BST- medarbejderne og deres arbejdsområder. Tilsvarende
fortalte de tilsynsførende fra kommunen BST-medarbejderne om deres
arbejdsfunktioner.
8.3. Andre myndigheder
8.3.1. Brandmyndighed
Brandvæsenet varetager typisk funktionen som akut miljøvagt udenfor normal
kontorarbejdstid. På baggrund af en besigtigelse af skader ved uheld og
ulykker, kan brandinspektøren tilkalde de kommunale eller amtslige
myndigheder. Man bør sikre sig, at uheld bliver dokumenteret gennem en
politianmeldelse.
Farsø kommunes miljømedarbejder varetager ligeledes funktionen som
beredskabshavende i kommunen. Den tilsynsførende oplyser tydeligt den
skadelidte om, hvornår han aftræder fra beredskabsfunktionen og overgår til
miljøtilsyns funktionen.
Statens Brandinspektion har udarbejdet »Retningslinier for eftersyn
af brandfarlige bygninger m.v«, hvori er der er opstillet retningslinjer
for hyppigheden af eftersyn af brandfarlige bygninger m.v.
8.3.2. Politiet
Politiet er en vigtig samarbejdspartner i forbindelse med kontrol af
overholdelse af påbud og forbud( 1)
,Se Håndhævelsesvejledningen, vejledning nr. 12/1992 om Håndhævelse af
miljøbeskyttelsesloven, vedr. procedurer for anmeldelse, efterforskning og
tiltalerejsning.(slut på note).
Ved et møde mellem kommune, amt, politi og brandvæsen kan arbejdsopgaverne
i forbindelse med kontrol, uheld, miljøvagt m.v. drøftes og fordeles.
Politiet kan orientere om krav til dokumentation for overskredne påbud m.v.
Brøndby Kommune har et godt samarbejde med politiet, med hvem gennemgangen
af en potentiel sag forløber således:
- Sagsresume med kollega i forvaltningen:
- Henvendelse til politiet inden en anmeldelse indgives officielt. Det
debatteres, om der er beviser, om sagen er juridisk holdbar, om påbudene
holder, og om der er varslet korrekt:
- Opfølgning fra politiet, hvis ovennævnte forhold er tilfredsstillende.
Politiet kan bidrage med information om bevisførelse m.v. I en sag i
Kalundborg Kommune havde en vognmand - efter gentagne gange at have overtrådt
et vilkår om parkering/standsning - fået forbud mod at henstille sine
lastbiler udendørs på virksomhedens areal. Forvaltningen fotograferede
parkerede biler og anmeldte vogn manden. De enkeltstående fotos var
imidlertid ikke tilstrækkelige som bevismateriale, idet politiet krævede
fotos i et tidsforløb, der kunne dokumentere parkering og ikke blot ophold.
Ulovligheder Er der mistanke om, at der på en virksomhed foregår
ulovlige forhold, f.eks. kabelafbrænding, kan der rettes henvendelse til
politiet om at tage med på tilsynsbesøget.
Hunde Er der hunde på en virksomhed, skal den tilsynsførende
naturligvis ikke sætte sin førlighed på spil for at komme på tilsyn. Her kan
det være en god ide at tilkalde politiet, som kan skaffe adgang til
produktionsområdet.
8.3.3. Miljøstyrelsen
I pjecen »Hvem, Hvad og Hvor i Miljøstyrelsen« beskrives
kortfattet de enkelte kontorers ansvarsområde. Pjecen fås gratis ved
henvendelse til Miljøstyrelsens Information.
Miljøstyrelsen udarbejder bl.a. bekendtgørelser, vejledninger og
cirkulærer og rådgiver omkring anvendelse og fortolkning af konkrete
bestemmelser.
8.4. Embedslægen
Embedslægeinstitutionen (i København Stadsdyrlægen) rådgiver de amtslige
og kommunale myndigheder i bl.a. hygiejniske og miljømæssige forhold.
Embedslægen kan påklage afgørelser truffet med hjemmel i Lov om
Miljøbeskyttelse, kapitel 5, og orienteres derfor om alle godkendelser af
forurenende virksomheder.
Den løbende kontakt med amternes og kommunernes tekniske forvaltninger
betyder, at embedslægeinstitutionen er vel orienteret om de krav, der stilles
til virksomhederne. Embedslægens opmærksomhed er især rettet mod
vandforurening (drikke- og badevand), luftforurening, lugtulemper, støj og
jordforurening. Der ydes jævnlig rådgivning i sager vedrørende virksomheder,
som udleder særlig sundhedsskadelige stoffer, ved klager fra omboende, eller
hvor virksomheden er uhensigtsmæssigt placeret i forhold til boligområder.
Fælles tilsyn I enkelte tilfælde, hvor en virksomhed rummer risiko
for sundhedsproblemer eller giver anledning til væsentlige ulemper for de
omboende, kan embedslægen eventuelt anmodes om at deltage i tilsynsbesøg. De
fælles indtryk herfra vil ofte være nyttige ved den senere drøftelse af
eventuelle påbud om afhjælpende foranstaltninger. Embedslægens medvirken kan
også være stimuleret af beboerklager rettet til embedslægeinstitutionen eller
af driftsuheld, hvor der er behov for vurdering af de mulige
sundhedsvirkninger.
I tilfælde, hvor der skønnes at være tale om overhængende alvorlig fare
for sundheden (lovens § 70), bør embedslægeinstitutionen under alle
omstændigheder kontaktes.
8.5. Kommunekemi, modtagestationer og -pladser
Olie- og kemikalieaffald( 1)
,Som olie- og kemikalieaffald defineres affald, som er omfattet af
bekendtgørelse nr. 804 af 15. december 1989 om olie- og kemikalieaffald. Se
også Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/1991 vedr. olie- og
kemikalieaffald.(slut på note) skal afleveres til de anlæg og/eller
indsamlingsordninger, som kommunalbestyrelsen anviser. Svarende hertil har
kommunalbestyrelsen pligt til at modtage olie- og kemikalieaffald.
Størstedelen af olie- og kemikalieaffaldet bortskaffes via modtagestationer
og modtagepladser til Kommunekemi.
Kalundborg henviser olie- og kemikalieaffald fra alle virksomheder, der
ikke har dispensation fra afleveringspligten, til modtagepladsen.
Virksomheden kan få affaldet afhentet og korrekt pakket af personalet fra
modtagepladsen. Derved sikres, at alle regler om sortering, emballering og
transport af affaldet overholdes, hvilket reelt kan betyde en besparelse for
virksomhederne.
Forvaltningen orienterer modtagepladsen om al registreret olie- og
kemikalieaffald, og med opsøgende aktivitet sikrer pladsens personale, at
olie- og kemikalieaffaldet bortskaffes kontrolleret.
Modtagepladser og -stationer Gennem anvisning til den lokale
modtageplads for olie- og kemikalieaffald kan miljøforvaltningen sikre
korrekt bortskaffelse af olie- og kemikalieaffald fra såvel borgere som
virksomheder.
Kolding Kommune udleverer et skema til virksomheden, hvor den skal anmelde
forventede årlige mængder olie- og kemikalieaffald. Når året er omme, eller
ved næste tilsyn, sammenstilles den skønnede mængde med den faktiske mængde,
som er indleveret til modtagestationen.
- En væsentlig forøgelse af mængden indikerer, at virksomheden har øget
eller ændret produktionen, mens
- En reduktion i mængden indikerer, at produktionen er reduceret eller
omlagt til renere teknologi, at der foregår en ophobning af affaldet, eller
at affaldet er afleveret til en anden modtager.
En ændring i olie- og kemikalieaffaldsmængden bliver fulgt op med tilsyn.
I Ulfborg-Vemb Kommune kan alle virksomheder undtagen listevirksomheder
gratis aflevere op til 150 kg. olie- og kemikalieaffald om året.
Flere kommuner har aftaler med en modtagestation om at tømme benzin/olieud
skiller. Kolding Kommune har udvidet dette samarbejde med en mundtlig aftale
om, at tømningspersonalet meddeler forvaltningen, når de bemærker
uregelmæssig heder ved en virksomhed.
8.5.1. Miljøtilsynsregistret
Kommunekemi a/s, Kommunernes Landsforening og Miljøstyrelsen har i
fællesskab etableret et EDB-register på Kommunekemi - det såkaldte
Miljøtilsynsregister. Registret er i princippet en samkøring af Kommunekemi's
kunderegister og virksomhederne fra udvalgte brancher (hvor der sandsynligvis
forekommer olie- og kemikalieaffald) i Det Centrale Erhvervsregister.
I forbindelse med bortskaffelsen af olie- og kemikalieaffald har de fleste
af landets kommuner etableret et informationssamarbejde med Kommunekemi.
Kommunen skal oplyse Kommunekemi om væsentlige ændringer i det lokale
erhvervslivs produktion af olie- og kemikalieaffald, og Kommunekemi
fremsender en gang årligt en oversigt over de virksomheder, der har leveret
olie- og kemikalieaffald til Kommunekemi indenfor det seneste år.
Data Kommunekemi kan levere data på diskette eller på papir med
information om:
- Firmanavn + tlf. nr.:
- Kommunens registreringsnummer for virksomheden:
- Indleveret mængde i kg:
- Registrering efter kemikalieaffaldskortnummer eller efter Kommunekemi's
affaldsgrupper og kemikalieaffaldskort:
- Dato for aflevering af affaldet.
De data, der leveres på diskette, er formateret til anvendelse i
Kommunedatas MIS-system, men kan ligeledes anvendes i et databaseprogram. Som
ved data fra Det Centrale Erhvervsregister (se afsnit 7.2.1.) skal man være
opmærksom på hvilke separatorer, der adskiller de enkelte poster i datafilen.
Miljøforvaltningen kan anvende registret til at identificere virksomheder,
der har afleveret en stigende mængde olie- og kemikalieaffald: dette kan
typisk ses som et tegn på øget produktion. Ligeledes kan registret belyse, om
virksomhederne afleverer de mængder olie- og kemikalieaffald, der registreres
af Modtageplads eller forvaltning.
8.6. Organisationer, foreninger m.v.
8.6.1. Foreningen af miljømedarbejdere i kommunerne
Foreningen af miljømedarbejdere i kommunerne, FMK, blev stiftet i 1986 og
har størstedelen af landets tilsynsførende som medlemmer. Alle kommunale
ansatte, der arbejder med miljøbeskyttelsesloven, kan optages i foreningen.
Formål Et af foreningens formål er at fremme kontakten medlemmerne
imellem til gavn for en ensartet, saglig og miljømæssig forsvarlig
administration af miljø lovene. Dette udmøntes bl.a. i afholdelse af otte
faglige temadage om året, hvor et aktuelt emne tages op til debat.
Der er i tilknytning til foreningen etableret 12 arbejdsgrupper med hver
sit emne. Hvert emne administreres af en koordinator, der fungerer som et
videnscenter for andre kommunale medarbejdere. Der kan trækkes på
koordinatorerne f.eks. når der i tilsynet opstår faglige spørgsmål indenfor
gruppens interesseområde.
Foreningen afholder årligt et fagligt seminar, hvor nye retningslinier i
miljøpolitikken præsenteres, og hvor der udveksles erfaringer i
interessegrupperne.
FMK's blad KVIK bringer artikler om sager, som er principielle i sin art.
FMK kan levere en liste over temaer, der er blevet behandlet i bladet,
således at interesserede kan finde information om konkrete emner.
8.6.2. Dansk Amtsvandforening
Dansk Amtsvandforening, DAVID, blev stiftet i 1955 og har ca. 700
medlemmer. Alle amtslige ansatte, som arbejder med miljøopgaver, kan optages
i foreningen.
Formål DAVID har bl.a. til formål at udvikle medlemmernes faglige
viden og den kollegiale kontakt. Dette søges imødekommet ved at afvikle 20-25
temamøderårligt. DAVID arrangerer desuden temadage, hvor et aktuelt emne
tages op. DAVIDs blad DAVID bringer artikler med mødereferater og indlæg fra
ansatte i amterne.
8.6.3. Brancheorganisationer
Før et tilsyn kan det være udbytterigt at tage kontakt til en central
brancheorganisation, som ofte ligger inde med oplysninger om ny teknologi og
processkemaer for en typisk produktion.
Lokalt Såfremt en branche i kommunen melder ud, at den har
problemer med (evt. forståelsen af) miljøreguleringen, kan forvaltningen
stille sig til rådighed en eftermiddag for information til branchen. Denne
service kan nedsætte antallet af påbud eller indskærpelser, der udelukkende
beror på misforståelser, ligesom forvaltningens rolle som servicepartner
overfor virksomhederne understreges.
8.6.4. Teknologisk Informations Center
De Teknologiske Informations Centre, TIC, vejleder virksomheder i alle
forhold, der har interesse for en produktionsvirksomhed. TIC's målgruppe er
virksomheder under 50 ansatte, for hvem vejledningen er gratis.
Kommunerne kan henvise virksomheder til det lokale TIC-center, som yder
rådgivning om myndighedsforhold, private konsulenter m.v. Personalet på TIC
er generalister og har ingen særlig ekspertise på miljøområdet, men kan
orientere bredt på en række andre områder.
Vejledninger og orienteringer
Emissioner
Ekstern støj fra virksomheder, vejl. nr. 5/1984.
Måling af ekstern støj fra virksomheder, vejl. nr. 6/1984.
Begrænsning af lugtgener fra virksomheder, vejl. nr. 4/1985.
Begrænsning af luftforurening fra virksomheder, vejl. nr. 6/1990.
Olie- og kemikalieaffald, vejl. nr. 1/1991.
Begrænsing af forurening fra forbrændingsanlæg, vejl. nr. 2/1992.
Beregning af ekstern støj fra virksomheder, vejl. nr. 5/1993.
Bortskaffelse, planlægning og registrering af affald, vejl. nr. 4/1994.
Tilslutning af industrispildevand til kommunale spildevandsanlæg, vejl.
nr.6/1994.
Krav til orienterende støjmålinger, som indgår i miljøsagsbehandling.
Miljøstyrelsens referencelaboratorium for støjmålinger, 1988.
Brancher
Flyvepladser og lufthavne, vejl. nr. 2/1988.
Overfladebehandling af skibe, vejl. nr. 3/1991.
Retningslinier for grovvarebranchen, vejl. nr.4/1991.
Generel branchevejledning for forurenede grunde, vejl. nr.3/1992.
Branchevejledning for forurenede træimpræneringsgrunde, vejl. nr.4/1992.
Branchevejledning for forurenede garverigrunde, vejl. nr.5/1992.
Branchevejledning for forurenede tjære/asfaltgrunde, vejl. nr. 6/1992.
Tilsyn med de ydre miljøforhold i den grafiske branche, vejl. nr. 11/1992.
Brancheorientering for varmforzinkningsindustrien, orient. nr. 3/1993.
Brancheorientering for autoophugningsbranchen, orient. nr. 5/1993.
Brancheorientering for galvanoindustrien, orient. nr. 6/1993.
Generelle retningslininer
Industrielle forureningsundersøgelser, orient. nr. 7/1989.
Pligter ved risikobetonede aktiviteter, vejl. nr. 4/1990.
Miljøstyring - en håndbog i praktisk miljøarbejde, orient. nr. 6/1992.
Håndhævelse af miljøbeskyttelsesloven, vejl. nr. 12/1992.
Godkendelse af listevirksomheder, vejl. nr. 3/1993.
Udarbejdelse af kommunale miljøhandlingsplaner, vejl. nr. 6/1993.
Der henvises til Miljøministeriets Lovregister, som udkommer en gang
årligt med en opdateret oversigt over love, bekendtgørelser, cirkulærer og
vejledninger.
Adresseliste
Kommunen kan udvide listen, så den indeholder de relevante kontaktfladers
telefonnummer, adresser, kontaktpersoner m.v.
Amtsrådsforeningen i Danmark
Landemærket 10
Postboks 1144
1010 København K
Tlf.: 33 91 21 61
Dafolo A/S
Ved Stranden 16
1061 København K
Tlf.: 33 15 77 77
Danmarks Statistik
Sejrøgade 11
2100 København Ø
Tlf.: 39 17 39 17 - direkte til Erhvervsregistret: 39 17 36 31
Dansk Amtsvandingeniørforening (DAVID)
Aarhus amt
Lyseng Alle 1
8270 Højbjerg
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
Kampmannsgade 1
1604 København V
Tlf.: 33 32 66 10
Foreningen af Miljømedarbejdere i Kommunerne (FMK)
Postboks 115
4690 Haslev
Kommunekemi a/s
5800 Nyborg
Tlf.: 65 31 12 44
Kommunernes Landsforening
Gyldenløvesgade 11
1600 København V
Tlf.: 33 12 27 88
BILAG
Bilag 1
Eksempel på tilsynsskema for virksomhedsregistrering (Roskilde)
VIRKSOMHEDSREGISTRERING
J.nr.............Reg.nr.........................
1. Administrative oplysninger om virksomheden
Virksomhedens navn..................Tlf.nr...........................
Adresse..............................................................
Ejers navn..........................Tlf.nr...........................
BBR-identitet......................ISIC kode.........................
Koordinat...........................Plan nr.............Zone.........
Matrikel nr. og betegnelse...........................................
Kontaktperson vedr. miljøforhold
Navn................................Tlf..............................
Tlf. udenfor arbejdstid..........
Navn................................Tlf..............................
Tlf. udenfor arbejdstid..........
Er virksomheden eller del deraf kap. 5-godkendt ja/nej, dato.........
Listetype - primær..................sekundær.........................
Hvis kun dele af produktionen er kap. 5-godkendt - hvilke............
.....................................................................
2. Kort beskrivelse af virksomheden
Antal ansatte................Heraf funktionærer......................
Matr.udstrækning.............Overdækket areal........................
Produktionsareal........................
Driftstidspunkter
Hverdage..........................Weekend............................
Årsvariationer.......................................................
Hvornår er virksomheden startet på nuværende adresse?................
Har virksomheden været lokaliseret andetsteds ? Hvis ja, hvor........
.....................................................................
1.1 Virksomhedens lokalisering
Oversigtskort, f.eks. 1 : 4.000
Foto af virksomheden
1.2 Virksomhedens produktion, ordre/lagerproduktion
1.3 Procesbeskrivelse - incl. flowdiagram
1.4 Anvendte råstoffer i virksomheden (type/handelsnavn, mængder
samt angivelse af deres anvendelse i produktionsprocessen)
Navn/type.........................mængde.............................
Anvendelse...........................................................
Navn/type.........................mængde.............................
Anvendelse...........................................................
Navn/type.........................mængde.............................
Anvendelse...........................................................
Navn/type.........................mængde.............................
Anvendelse...........................................................
Navn/type.........................mængde.............................
Anvendelse...........................................................
Navn/type.........................mængde.............................
Anvendelse...........................................................
Navn/type.........................mængde.............................
Anvendelse...........................................................
1.5 Anvendte hjælpestoffer
Navn/type.........................mængde.............................
Anvendelse...........................................................
Navn/type.........................mængde.............................
Anvendelse...........................................................
Navn/type.........................mængde.............................
Anvendelse...........................................................
Navn/type.........................mængde.............................
Anvendelse...........................................................
Navn/type.........................mængde.............................
Anvendelse...........................................................
Navn/type.........................mængde.............................
Anvendelse...........................................................
Navn/type.........................mængde.............................
Anvendelse...........................................................
Navn/type.........................mængde.............................
Anvendelse...........................................................
Navn/type.........................mængde.............................
Anvendelse...........................................................
1.6 Maskinpark (art, fabrikation og anvendelse)
1.7 Øvrige fastanlæg (udsugningsanlæg, filtre m.m.)
Har virksomheden planer om produktionsændringer ?
.....................................................................
.....................................................................
Virksomhedens omsætning
---------------------------------------------------------------------
19-- 19-- 19-- 19-- 19-
Kr.
---------------------------------------------------------------------
3. Oplysninger vedr. virksomheden og dennes påvirkning af det ydre
miljø
3.1.Støjkilder Markering på detailkort
. . Kompressor.......................................................
. . Luftværktøj......................................................
. . Håndværktøj......................................................
. . Motorer..........................................................
. . Intern trafik....................................................
. . Ekstern trafik...................................................
. . Ventilation......................................................
. . Andet............................................................
. . Andet............................................................
. . Andet............................................................
. . Andet............................................................
Forekommer der arbejde udendørs, hvilket ?...........................
.....................................................................
3.2 Støjdæmpende foranstaltninger Markering på detailkort
Hvilke ?.............................................................
.....................................................................
Noter til 3.2........................................................
.....................................................................
3.3 Luftemission Markering på detailkort
Har virksomheden eget fyringsanlæg til produktion af: A, procesvarme
og B, rumvarmning ? ja/nej
A B
Gas fyr ............ Effekt..........................
Oliefyr ............ Effekt..........................
Spildoliefyr ............ Effekt..........................
Træaffaldsfyr ............ Effekt..........................
Andet ............ Effekt..........................
Har virksomheden planer om større ændringer på energiområdet ?.......
.....................................................................
.....................................................................
Har virksomheden varmegenvindingsanlæg ?.............................
.....................................................................
.....................................................................
Bemærkninger til virksomhedens energiproduktion......................
.....................................................................
.....................................................................
.....................................................................
3.4. Afkast til luften Markering på detailkort (afkast)
Støv Art......................................................
Udstødningsgasser....................................................
Opløsningsmidler Hvilke.......................................
Anden gasform emission Hvilke.......................................
Lugt Lugtkvalitet.............................................
Lugt Lugtkvalitet.............................................
3.5 Luftrenseanordninger
Hvilke...............................................................
Hvilke...............................................................
Hvilke...............................................................
4. Spildevand
Har virksomheden tilslutningstilladelse jf. mbl. kap 4? Hvis ja, dato
Iflg. tilladelsen må der årligt afledes..............................
Vandforsyning........................................................
Spildevandsproduktion
---------------------------------------------------------------------
Årstal Vandforbrug Spildevandsmængde
---------------------------------------------------------------------
19 (m3)/år (m3)/år
19 (m3)/år (m3)/år
19 (m3)/år (m3)/år
19 (m3)/år (m3)/år
19 (m3)/år (m3)/år
---------------------------------------------------------------------
Spildevandstype og procentvis fordeling af den samlede
spildevandsproduktion
---------------------------------------------------------------------
19-- 19-- 19-- 19-- 19-
---------------------------------------------------------------------
Sanitetsspildevand %
Kølevand %
Processpildevand %
---------------------------------------------------------------------
Afledes spildevandet jævnt ja/nej ? Især kl..........................
Bemærkninger i forbindelse med spildevandsafledning..................
.....................................................................
.....................................................................
4.1 Særlige miljøanlæg til rensning af spildevand
Olie-/benzinudskiller...Antal... Har udskilleren overløbsalarm ja/nej
Hvor tit foretages tømning.......og af hvem..........................
Fedtudskiller...........Antal....Har udskilleren overløbsalarm ja/nej
Hvor tit foretages tømning.......og af hvem..........................
Andet rensesystem.......Hvilket......................................
.....................................................................
.....................................................................
Betaler virksomheden særbidrag i forbindelse med afledning af
spildevand ?
---------------------------------------------------------------------
19-- 19-- 19-- 19-- 19-
---------------------------------------------------------------------
Særbidrag
---------------------------------------------------------------------
Har virksomheden vandrecirkulationsanlæg ?...........................
Hvor meget vand recirkuleres årligt ?................................
5. Virksomhedens oplag Vedr. oplagets placering se detailkort.....
Olieoplag.......... Normal mængde..............................
Kemikalieoplag..... Normal mængde..............................
Stoffer.......................Emballeringsform.......................
Stoffer.......................Emballeringsform.......................
Stoffer.......................Emballeringsform.......................
Stoffer.......................Emballeringsform.......................
Stoffer.......................Emballeringsform.......................
Stoffer.......................Emballeringsform.......................
5.1 Virksomhedens affald
Er virksomheden anmeldt til kommunen som olie-/kemikalieaffalds-
leverandør ? ja/nej
I hvilke mængder?
---------------------------------------------------------------------
19-- 19-- 19-- 19-- 19-
---------------------------------------------------------------------
Olieaffald
Kemikalieaffald
Andet affald KK
---------------------------------------------------------------------
Affald der ikke bortskaffes ved alm. dagrenovation
Hvilket ?
Brændbart............................................................
.....................................................................
Ca. hvor mange tons årligt?..........................................
Ubrændbart...........................................................
.....................................................................
Ca. hvor mange tons årligt ?.........................................
Frasortering af genanvendelige materialer
mængde modtager/afhenter
Papir og pap.........................................................
Glas.................................................................
Metal(type)..........................................................
Plast(type)..........................................................
Andet................................................................
Andet................................................................
Andet................................................................
Andet................................................................
(skal også udfyldes selv om der ikke foregår frasortering mhp.
genanvendelse)
Bilag 2
Eksempel på tilsynsskema for malekabine (Brøndby)
---------------------------------------------------------------------
OPLYSNINGER OM MALERKABINE
HOS
---------------------------------------------------------------------
Råvareforbrug og Det årlige forbrug af maling: ... kg/år
Affaldsproduktion Procentvis indhold af opløsningsmidler: ... %
Det årlige forbrug af fortynder: ... kg/år
(Arbejdshygiejniske datablade for
malinger og fortyn der skal vedlægges)
Årlig mængde malings- og fortynderaffald:... kg/år
Max. kapacitet pr. time til forbrug
af opløsningsmidler: ... kg/time
---------------------------------------------------------------------
Kabinens drifttimer pr. måned: ... timer/md
Driftstid Kabinens maksimale daglige drifttimer:...timer/dag
---------------------------------------------------------------------
Kabinens afkasthøjde: ... m over tag
Afkast Afgangsrørets diameter: ... cm
Hastigheden i afkastet ved mindste
praktiske belastning af
udsugningsanlægget: ... m/s
---------------------------------------------------------------------
Filtre Er filtrene våd- eller tørfiltre? ... (våd/tør)
Filtrenes udskilningsgrad: ... %
---------------------------------------------------------------------
Ventilation Udsugningens kapacitet: ...(m3)/h
---------------------------------------------------------------------
Oplag Det maximale oplag af maling og fortynder: ... kg
Heraf malings- og fortynderaffald: ... kg
--------------------------------------------------
Beskrivelse af oplagsforhold:
(udendørs/indendørs, befæstet/ubefæstet areal,
skur/halvtag):
..............................................
..............................................
..............................................
-----------------------------------------------------------------
Bilag 3
Eksempel på tilsynsskema for anmeldelse af olie-
og kemikalieaffald (Brøndby)
-----------------------------------------------------------------
ANMELDELSE AF OLIE- OG KEMIKALIEAFFALD
FRA AUTOVÆRKSTEDER M.M.
-----------------------------------------------------------------
Indsendes til:
Brøndby Kommune Navn: ..............................
Teknisk Forvaltning
Miljøsektionen Adresse: ...........................
Park Alle 160
2605 Brøndby - 4328 2442 2605 Brøndby
-------------------------------------------------------------------
TYPE MÆNGDE/ÅR TRANSPORTØR MODTAGER
-------------------------------------------------------------------
Spildolie liter VEGA VEGA-Modtagecenter
Gear-/hydraulik-/smøreolie liter
Oliefiltre kg
Køle-/bremsevæske liter
Vand fra bremsevasker liter
Malingsaffald incl.
spraydåser kg
Organiske opløsningsmidler: liter
Slibestøv/malingsfiltre kg
Akkumulatorer: stk
Bremseklodser/koblingsnav: kg
Olie-/benzinudskilleraffald:liter VEGA VEGA-modtagecenter
Antal tøminger:
---------------------------------------------------------------------
.....................................................................
(Dato) (Stempel og underskrift)
---------------------------------------------------------------------
Bilag 4
Eksempel på tilsynsskema for autoværksteder (Ulfborg-Vemb)
ULFBORG-VEMB KOMMUNE
Teknik og miljøforvaltningen
Tingvej 5, 6990 Ulfborg
Telefon nr. 97 49 15 55
---------------------------------------------------------------------
A U T O V Æ R K S T E D E R
tilsyn i følge miljøbeskyttelsesloven
---------------------------------------------------------------------
Tilsynsmyndighed ................................
Dato / initialer ................................
Til stede (virksomhed) ................................
Til stede (teknik og miljø) ................................
Virksomhedens navn ................................
Virksomhedens adresse ................................
Ansvarlig indehaver/administrator ................................
Eventuel lejer ................................
Kontaktperson ................................
Telefon nr. ................................
Områdestatus ................................
Afstand til anden områdestatus .......................... meter
Afstand til nabobebyggelse og skel .......................... meter
Lovmæssig status ................................
Antal ansatte ................................
Driftstid ................................
Antal lifte ................................
Antal biler pr. år ................................
Antal udsug fra værksted ................................
---------------------------------------------------------------------
1. Virksomhedens aktiviteter. Etablering/dato Udvidelse/dato
-- autoreparationsværksted ....................................
-- karosseriværksted ....................................
-- automatvask ....................................
-- benzinsalg ....................................
-- undervognsbehandling ....................................
-- autolakering ....................................
-- bilsalg ....................................
-- andet ....................................
Bemærkninger......................................................
.....................................................................
---------------------------------------------------------------------
2. Råvareindkøb pr. år.
Maling ..............................................
Cellulose ..............................................
Opløsningsmidler ..............................................
Olie ..............................................
Oliefiltre ..............................................
Undervognsolie/type ..............................................
Kølervæske ..............................................
Motorrens ..............................................
Bremsevæske ..............................................
Batterier ..............................................
Bremseklodser ..............................................
Andet ..............................................
Andet ..............................................
Andet ..............................................
Bemærkninger.......................................................
.....................................................................
.....................................................................
---------------------------------------------------------------------
3. Spildevand.
Sanitært spildevand ..............................................
Proces-spildevand ..............................................
Afløbsinstallationer ..............................................
Olieudskiller ..............................................
Bemærkninger ..............................................
..............................................
---------------------------------------------------------------------
4. Autolakering /undervognsbehandling.
Maximalt forbrug af opløsningsmidler .....................kg/h
....................kg/år
Type sprøjtekabine ...............................................
Filter ...............................................
...............................................
Ventilation (kapacitet, afkast): ...........................(m3)/h
................meter over terræn
................meter over tagryg
lak/fortynder %opløsningsmiddel mal-kode leverandør
.....................................................................
.....................................................................
Affedtning: ........................................................
.....................................................................
---------------------------------------------------------------------
5. Støjende aktiviteter.
Slibning /karosseriarbejde .......................................
Højtryksspuling .......................................
Kompressor .......................................
Autovask/tørring .......................................
Andet .......................................
Andet .......................................
Vurdering .......................................
---------------------------------------------------------------------
6. Tankanlæg ...................................................
...................................................
---------------------------------------------------------------------
7. Luftforurening
Svejserøg ...............................................
Slibestøv ...............................................
Udstødningsgas ...............................................
Udsug fra rensebar ...............................................
Lakering ...............................................
Undervognsbehandling ...............................................
Fyr ...............................................
LUFTAFKAST S 1 S 2 S 3
højde over tag (meter) .....................................
diameter .....................................
jethætte .....................................
udsugningskapacitet (m3/h) .....................................
rensningsforanstaltninger .....................................
max. afkast - org.opl.midler/h .....................................
max afkast - støv/h .....................................
taghøjde .....................................
højdetillæg .....................................
Bemærkninger ...............................................
...............................................
FYRINGSANLÆG F 1 F 2 F 3
type / brændstof ...............................................
indfyringseffekt ...............................................
skorstenshøjde ...............................................
sidste eftersyn ...............................................
sodtal ...............................................
CO% ...............................................
Afbrændingstønde ...............................................
Bemærkninger ...............................................
...............................................
---------------------------------------------------------------------
8. Olie- og kemikalieaffald.
AFFALDSSKEMA Opbevaring Sortering Årsforbrug Afleveringssted
KK UM AA
---------------------------------------------------------------------
motorolie
gearolie m.v.
bremsevæske
kølervæske
bremsevaskervand
rensevæske
batterisyre
batterier
oliefiltre
brændstoffiltre
luftfiltre
bremsebakker
bremseklodser
twist m.m.
genbrugsklude
savsmuld/granulat
spray-/malingsdåser
smørefedt
farve og lak
opløsningsmidler
jern
glas
dæk
---------------------------------------------------------------------
KK - KommuneKemi. UM - Ulfborg genbrugsplads. AA - andet godk. firma.
Årsforbrug S - skønnet, R - reelt
Affaldspladsens beskaffenhed.........................................
Ulfborg den......................
.....................................................................
tilsynsførende ejer/kontaktperson
Underskriften bekræfter, at tilsynsskemaerne er udfyldt korrekt.
Bilag 5
Eksempel på tilsynsrapport udformet som miljøteknisk rapport
(Brøndby)
Miljøsektionen
JR/JM - Den 21. juli 1995
TILSYNSRAPPORT
METALINDUSTRI A/S
INDUSTRIGADE 1
2605 BRØNDBY
Miljøtilsynet blev foretaget den 4. august 1994, som
førstegangstilsyn primært med henblik på kontrol af olie- og
kemikalieoplag og emissioner fra virksomheden.
Ved tilsynet deltog: Jess Pallesen (JP) Metalindustri A/S
Jeff Rasmussen (JR) Brøndby kommunes
miljøsektion
Indledning
Virksomheden Metalindustri er etableret i Brøndby i ca. 1960. Virksomheden
flyttede til den nuværende adres se i ca. 1969.
DSE nr.: 38.199 - Fremstilling af andre jern- og metalvarer.
Virksomhedens SE-nummer: 00000001.
Virksomheden er tidligere klassificeret som godkendelsespligtig
listevirksomhed tilhørende kategori: A4. Støv frembringende
overfladebehandling m.v.. På baggrund af tilsynet vurderes virksomheden i
dag, at være en an meldelsespligtig virksomhed tilhørende kategori: A. -
Maskinfabrikker og maskinværksteder med et hertil indrettet produktionsareal
på mellem 100 og 1000 (m2).
Det bevirker, at virksomheden er forpligtet til, skriftligt at anmelde
ændringer eller udvidelser forud for gennem førelsen til kommunen.
1. Generelt
Indretning og drift
Virksomheden er beliggende i Kirkebjergs erhvervsområde. Antallet af
driftsbygninger er 1, og det samlede bygningsareal er 1096 (m2), hvoraf
produktionsarealet udgør ca. (m2). Bygningerne har tidligere omfattet Renault
importør/forhandler oplyste JP ved tilsynet. Der er 16 ansatte i
virksomheden. Driftstiden er fra kl. til kl. mandag til fredag.
Kontaktperson: Jess Pallesen Tlf.: 43 00 00 00.
2. Virksomhedens aktiviteter
Virksomheden foretager reparation af dieselpumper og turboladere og har
produktion af turboladere til en ræk ke traktorer og bl.a. Nissan Pick-up.
Aktiviteterne omfatter forskellige former for afrensning, maling,
affedtning, slibning, svejsning og egentligt re parationsarbejde, herunder
afprøvning.
Produktionsarealet er delt op i 2 værksteder for h.h.v. reparation af
dieselmotorer og turboladere, et smede værksted med bl.a. vaske- og
afrensningsfaciliteter og et monterings- og prøvelokale med bilgrav og
lagerfacili teter.
Lager, pakkeri og kontorlokaler omfatter den resterende del af bygningen.
Reparationslokalerne
I reparationslokalerne er opstillet 5 prøvestande - 4 stande til
afprøvning af dieselmotorer og 1 stand til afprøv ning af dyser til
turboladere, samt et rensekar (petroleum). Fra prøvestanden til afprøvning af
dyser er der ud sug med afkast gennem væg ca. 1 meter over terræn. Ydervæg
bærer præg af emissioner af olietåger.
Smedeværkstedet
I smedeværkstedet er 4 svejsepladser med udsug og afkast ca. 3 meter over
tag. Endvidere er opstillet 3 me talsave, diverse udstyr til klipning og
bukning af metalemner samt en række slibemaskiner med udsug. Udsug ning fra
slibning sker gennem væg og afkast er placeret på gårdspladsen ca. 1 meter
under tagudhæng.
I modsatte ende af lokalet er opstillet 2 stationære boremaskiner og 1
stk. drejemaskine.
Som køle/smøremiddel til spåntagende processer anvendes Ferma Synol fra
Castrol og der forbruges ca. l. årligt.
I smedeværkstedet fremstilles tilkoblingsudstyr for turboladere, som udgør
virksomhedens produktionsenhed, der sælges sammen med turboladere og
fittings.
Lokalet har tidligere været anvendt til reparationer af biler, og der er
derfor afløb i gulvet, som virksomheden har afproppet med dæksel.
Afrensning
Vaskemaskine
Med henblik på at rengøre emnerne for olie, fedt, maling og lignende,
afrenses emnerne først i stærkt alkalisk sæbeopløsning af typen Maskin-Pens.
pr.nr.: 144339 fra Knud E. Dan Aps., Greve (datablade haves) i vaske maskine.
JP oplyste, at der bruges ca. 150 til 200 l på 14 dage (5 - 10 %
opløsning). Der forbruges årligt maksimalt ca. 4000 l vand og ca. 500 l
sæbeopløsning til processen.
Processen medfører, at der opstår spildevand, som indeholder bl.a.
fosfater og tensider i vandig opløsning samt olie og fedtrester. Spildevand
ledes via sandfang på 1200 l til olieudskiller på 1000 l. Sandfang og olieud
skiller er placeret på gårdsplads ud for smedeværkstedet. Sandfang og
olieudskiller tømmes 1 gang hvert an det år af Albertslund Kloakservice
oplyste JP ved tilsynet.
Rensekar
Herefter fjernes malingsrester i rensekar med maling- og lakfjerner af
typen Controx E 100 SP fra Pers Kemi, Vejle (datablade haves). Rensekarret
rummer ca. l og tømmes gange årligt. Rensevæsken bortskaffes som
kemikalieaffald til Kommunekemi.
I forbindelse med renseprocessen sker emissioner af rensevæske. Der er
etableret udsug filter og afkast 1 meter over tag. Ventilationskapaciteten er
(m3)/h.
Skylning m.v.
Efter afdrypning skylles emnerne i vand ved vask og vaskes endnu engang i
vaskemaskine. Skyllevand inde holder rester af den organiske lakfjerner bl.a.
phenylcarbanol og ethanolamin samt malingsrester.
Skyllevandet ledes til kloak.
Ovennævnte aktiviteter foregår i et dertil indrettet aflukket lokale, hvor
der også er opstillet et affedtningskar med recirkulation, som kun sjældent
benyttes, oplyste JP ved tilsynet. Til affedtning benyttes D 90 Shellsol fra
Shell (datablade haves). Shellsol anvendes også ved andre renseprocesser. Der
anvendes årligt ca. l.
Kemikalier og olier opbevares ovenpå blæse- og renselokale.
Rensning med Glasblæser
Emnerne bliver derefter afrenset med glasblæser i særskilt aflukket rum.
Rensningen foregår i en afskærmet kabine. Kabinen er i drift ca. timer/dag og
der forbruges årligt ca. kg. glas/sandpulver. I forbindelse med
glasblæsningen sker emissioner af glas- og sandstøv samt partikler fra
emnerne (uorganisk). Der er etableret udsug med posefilter
(udskillelsesgrad/effektivitet:
) og afkast ca. 1 meter over tag.
Filtrene tømmes gange årligt og brugt glas/sand bortskaffes til
i mængde af kg. årligt.
Maling
De færdigbehandlede emner sprøjtemales i kabine opstillet i samme lokale
som afrensningsudstyret. Kabinen er i drift ca. timer dagligt og der
forbruges ca. liter maling årligt, tilsat ca. l fortynder, i alt l fortyndet
maling årligt. Endvidere anvendes der stk. sprøjtemaledåser a 0,4 l/stk.,
svarende til liter maling årligt.
Fra malerkabinen er der etableret udsug, der er et fællessug, hvor også
rense- og affedtningskar er tilsluttet. Afkast sker ca. 1 meter over tag. Der
er etableret filter af typen med filtreringsgrad .
Lager/prøvelokale
I prøvelokalet m.v. er der en bilgrav med sump. JP oplyste, at lokalet kun
sjældent benyttes til montering m.v. af udstyr på biler og graven derfor kun
sjældent anvendes. JP oplyste endvidere, at sumpen hovedsagelig anven des til
opsamling af indtrængende vand fra gravens vægge. Vand og slam bortskaffes
som olie- og kemikalie affald.
Bilgraven er forsynet med udsug og afkast over tag. Endvidere er der
centralsug i loftet, der ved tilsynet var lukket af.
Hovedaktiviteten i lokalet er anvendelsen af mobilt Dynamometer med
bremseprøvestand til traktorer. Bremse prøvestanden kan tilkobles
kraftoverføringsakslen på traktorer og ved mekanisk bremsning testes
turbolader nes effektivitet. Til afkøling af bremsestand benyttes vand, der
efter opvarmning ledes direkte til kloak. Kølevæ ske løber i lukket system,
så der er ikke kontakt mellem kølevand og kølevæske.
3. Affald og udendørs arealer
Efter vores oplysninger svarer den anmeldte årlige mængde af olie- og
kemikalieaffald ikke med modtagne mængder og typer på modtageanlæg (kopi af
afleverede mængder de seneste 3 år er vedlagt). Ved tilsynet blev
anmeldelsesskema udleveret.
Olie- og kemikalieaffald opbevares i spunstromler under halvtag bag
bygning. Oplaget er ikke indrettet med fast bund og opkant eller lignende.
Ved tilsynet stod ca. 8 tromler opmagasineret. Pjece vedrørende kemikalie
oplag blev udleveret ved tilsynet.
Olieaffald bortskaffes til Dansk Oliegenbrug, Kalundborg og
kemikalieaffald til Kommunekemi.
Morten Larsen afhenter sandblæsningsaffald, der bortskaffer det til
. Erik Ingemand aftager metalskrot.
I græsareal ved parkeringspladser er nedgravet en 5950 l glasfiberbeklædt
ståltank til fyringsolie. Tanken er nedgravet i 1973.
4. Samlet vurdering
På baggrund af tilsynet kan det konkluderes:
1.Virksomheden skal udfylde og indsende vedlagte anmeldelsesskema for
olie- og kemikalieaffald til Brøndby kommunes miljøsektion.
2.Virksomheden skal opbevare olie- og kemikalieaffald på tæt bund med
opkant og uden afløb til spilde- og regnvandskloak og indrettes således, at
spild svarende til den største beholder kan tilbageholdes, jvf. udleveret
pjece.
3.Virksomheden skal føre afkast fra udsug ved prøvestand for dyser over
tagryg.
4.Virksomheden skalføre afkast fra slibemaskiner over tagryg.
5.Virksomheden skal installere et olietågefilter i forbindelse med
afkastet fra udsugningen ved prøvestand for dyser.
6.Virksomheden skal fremsende oplysninger om årligt forbrug af anvendte
sprøjtemalinger, fortyn dere m.v.
Brøndby kommune indfører fra og med den 1. oktober 1994 nye regler for
tømning af olie- og benzinudskillere. Herefter vil virksomheden mindst to
gange årligt få foretaget tømning af benzinudskiller. Brøndby kommune vil
derfor ikke stille krav om tømning af olieudskiller, men oplyse, at
tilslutning til tømningsordningen sker automa tisk og at ordningen varetages
af VEGA, Vestegnens Affalds- og Genanvendelsesselskab. Yderligere informa
tion vil blive fremsendt senere.
Spildevand fra vaskemaskine ledes via sandfang og olieudskiller til
spildevandskloak. Skyllevand fra lakfjer nelse ledes til spildevandskloak. På
grundlag af ovennævnte og indholdet af partikler m.v. vil Brøndby kommune
udarbejde en samlet tilladelse til afledning af spildevamd. Tilladelsen gives
i henhold til Miljøbeskyttelseslo vens kap. 4.
Undertegnede bekræfter hermed, at ovenstående oplysninger er korrekte
.....................................................................
Dato Underskrift
Bilag 6
Eksempler på delegationsskrivelser (Roskilde)
Delegation nr. 9
Godkendt af TMU 10.1.94 pkt. 6
Rev.
Sager om godkendelse/påbud for »listevirksomheder« i medfør af
bestemmelserne i miljøbeskyttelseslovens kap. 5, når de til
afgørelsen knyttede vilkår/indgreb svarer til Miljøstyrelsens
vejledende bestemmelser.
---------------------------------------------
Lovgrundlag:
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 794 af 9. december 1991 om
godkendelse af listevirksomhed.
Miljøbeskyttelseslovens kap. 5 bortset fra § 42.
Retningslinier:
Delegationen indebærer, at forvaltningen kan træffe alle afgørelser i
sager om godkendelse/indgreb over for de virksomheder
(»Listevirksomheder«), der er optaget på den af Miljøministeren i
medfør af lovens § 35 udfærdi gede liste over særligt forurenende
virksomheder, og hvor kompetencen til at træffe afgørelser er henlagt til
kommunalbestyrelsen.
Delegationen er alene gældende i de tilfælde, hvor de til afgørelserne
knyttede vilkår/indgreb svarer til Mil jøstyrelsens vejledende bestemmelser.
Klagemulighed:
Forvaltningens afgørelser kan påklages til Miljøstyrelsen i henhold til
reglerne i miljøbeskyttelseslovens kap. 11.
Bemærkninger:
Delegationen tages op til revision ved en eventuel ændring af
lovgrundlaget, dog senest i forbindelse med et nyt Byråds tiltræden.
Delegation nr. 10
Godkendt af TMU 10.1.94 pkt. 6
Rev.
Sager angående »ikke listevirksomhed« i medfør af
miljøbeskyttelseslovens § 42, når de til afgørelsen knyttede vilkår/indgreb
svarer til Miljøstyrelsens vejledende bestemmelser.
---------------------------------------------------
Lovgrundlag:
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992 vedrørende anden
virksomhed end »listevirksomhed« incl. bilag med liste over
anmeldelsespligtig virksomhed.
Bestemmelserne i miljøbeskyttelseslovens kap. 5 - § 42.
Retningslinier:
Delegationen indebærer, at forvaltningen kan træffe afgørelse i alle sager
vedrørende »ikke listevirksomhed«, når de til afgørelserne knyttede
vilkår/indgreb svarer til Miljøstyrelsens vejledende bestemmelser.
Delegationen gælder alene i de sager, hvor kompetencen til at træffe
afgørelse er henlagt til kommunalbestyrelsen.
Klagemulighed:
Forvaltningens afgørelser kan påklages til Miljøstyrelsen i henhold til
reglerne i miljøbeskyttelseslovens kap. 11, bortset fra afgørelser truffet
med hjemmel i lovens § 42 vedrørende
forebyggelse og afhjælpning af forurening og støj fra følgende
aktiviteter:
1. Restaurationer, diskoteker, grillbarer e.lign.
erhvervsmæssigt drevne virksomheder.
2. Supermarkeder, detailhandelsbutikker e.lign.
erhvervs- mæssigt drevne virksomheder.
3. Idrætsanlæg, fritidsklubber e.lign.
fritidsaktiviteter.
Afgørelser truffet i medfør af § 42 for de nævnte undtagelser kan ikke
påklages til anden administrativ myndighed.
Bemærkninger:
Delegationen tages op til revision ved en eventuel ændring af
lovgrundlaget, dog senest i forbindelse med et nyt Byråds tiltræden.
Delegation nr. 17
Godkendt af TMU 10.1.94 pkt. 6
Rev.
At bringe de i miljøbeskyttelseslovgivningen hjemlede administrative
virkemidler i anvendelse, når:
a.der er tale om ikke ubetydelige overtrædelser af generelle forbud i
loven samt lovens krav om forhåndstilladelse, godkendelse eller anmeldelse,
b. der er tale om ikke ubetydelige overtrædelser af vilkår for meddelte
godkendelser/tilladelser,
c. der er tale om tilsidesættelse af påbud eller forbud.
------------------------------------------------
Lovgrundlag:
Miljøbeskyttelseslovens kapitel 9 og kapitel 10.
Retningslinier:
Delegationen indebærer, at forvaltningen er bemyndiget til at bringe de i
miljøstyrelsens vejledning nr. 12 1992 nævnte administrative virkemidler i
anvendelse i de under a.-c. nævnte tilfælde.
De administrative virkemidler er:
Henstillinger
Påbud/forbud
Indskærpelser
Selvhjælpshandlinger
Konstaterende afgørelser
I forbindelse med delegationen er forvaltningen endvidere bemyndiget til
at vurdere og træffe beslutning om, hvorvidt et forhold er af underordnet
betydning.
Klagemulighed:
Som hovedregel kan afgørelser påklages efter reglerne i
miljøbeskyttelseslovens kapitel 11.
Dog kan f. eks. konstaterende afgørelser, afgørelser efter § 85
(underordnet betydning), indskærpelse af lovlig adfærd samt afgørelser i
henhold til § 69 (påbud/forbud til virksomheder, som overtræder vilkår for en
godkendelse) ikke påklages.
Bemærkninger:
Delegationen tages op til revision ved en eventuel ændring af
lovgrundlaget, dog senest i forbindelse med et nyt Byråds tiltræden.
I sager, hvor administrative virkemidler ikke fører til ophør af et
ulovligt forhold, er udvalgsformanden bemyndiget til at indgive
politianmeldelse.
Bilag 7
Eksempel på kompetencefordelingsoversigt (Ulfborg-Vemb)
---------------------------------------------------------------------
ULFBORG-VEMB KOMMUNE Forslag til
Teknik og miljøforvaltningen Kompetencefordelingsoversigt
---------------------------------------------------------------------
Sagsbe- Afd.leder Udvalgs- Udvalg
»x«=Afgørelse »o«=Orientering handler
formand/
forv. chef
---------------------------------------------------------------------
Miljøsagsbehandling
Tilsyn og kontrol af listevirksomheder,
landbrug, branche- og
reglementvirksomheder
Bekræftelse på, at virksomheden i dag er OK
Henstillinger
Påbud til virksomheder
Ansøgning om dispensation til
udbringning af flydende gødning
Ulovlig udbringning af flydende husdyrgødning
Godkendelse af beholderkapacitet
Forbud mod drift af anlæg (gyllebeh. o.l.)
Dispensation for placering af
installationer i forhold til miljøloven
Godkendelse af nybygninger vedr.
husdyrgødning el. ensilageoplag
Godkendelse af kloak vedr.
husdyrgødning el. ensilageoplag
Pålæg om kommunale udgifter ved
forureningsuheld
Miljøgodkendelse af listevirksomheder
Andre virksomheder end listevirksomheder
Behandling af ansøgninger om
miljøstøtte til landbrug
---------------------------------------------------------------------
ULFBORG-VEMB KOMMUNE Forslag til
Teknik og miljøforvaltningen Kompetencefordelingsoversigt
---------------------------------------------------------------------
Sagsbe- Afd.leder Udvalgs- Udvalg
»x«=Afgørelse »o«=Orientering handler
formand/
forv. chef
---------------------------------------------------------------------
Give udsættelse af påbud (kortere tid)
Behandling af overtrædelse af påbud
Behandling af klager og afhjælpning af
forurening i almindelighed (støj,
luft, vand og jord)
Tilsyn og godkendelse af husspildevand
i »det åbne land«
Godkendelse/kontrol af jordvarmeanlæg
Godkendelse af vindmøller
Godkendelse af store vindmøller
Erhvervsbyggeri
Diverse branchebekendtgørelser
Miljøreglementet
Kontrol af oplag af olie
Olietankebekendtgørelse - påbud
om sløjfning af gamle olietanke
Administration af olietankarkiv
Syn af store olietanke
Luftforurening - kortlægning
Støjforurening - kortlægning
Samarbejde med arbejdstilsynet
Badevand og strande
---------------------------------------------------------------------
Bilag 8
Eksempel på mødeark, beretning til Teknik og Miljøudvalget
(Hvidovre)
Rapport af miljøtilsyn i 1994 med autobranchen i Hvidovre Kommune
Teknisk Forvaltning har i løbet af august-oktober 1994 foretaget
miljøtilsyn med autobranchen.
Målene med at føre tilsyn med denne branche var hovedsageligt at få
ajourført miljøforholdene i relation til sidste branchetilsyn i 1993.
Lovgrundlaget for tilsynet har primært været Miljøministeriets
bekendtgørelse om »Miljøkrav i forbindelse med etablering og drift af
autoværksteder m.v.«
Ved tilsynet i 1994 er der lagt særlig vægt på, at væsentlige miljøforhold
hos virksomheder etableret før bekendtgørelsens ikrafttrædelse også skal leve
op til miljøkravene i bekendtgørelsen.
Ved tilsynets begyndelse var 66 virksomheder registreret i autobranchen.
Under tilsynet blev konstateret, at otte virksomheder var ophørt og seks nye
var etableret. Således består autobranchen i dag af 64 virksomheder. Heraf
har forvaltningen foretaget tilsyn med 63 virksomheder, mens en virksomhed
afventer igangværende sagsbehandling vedrørende de planmæssige forhold.
Hos 15 virksomheder var miljøforholdene i orden.
Hos 48 virksomheder har miljøforholdene givet anledning til følgende typer
reaktioner ordnet efter grad af alvor:
-De »mildeste« reaktioner er »orientering« til
virksomheden eller Arbejdstilsynet om et forhold. »Tilladelser«
omfatter typisk manglende tilladelse til et bestemt forhold, som f.eks. olie-
og kemikalieaffaldsbortskaffelse.
- De forhold, myndigheden ønsker ændret, forsøges primært klaret med en
»aftale« med eller »henstilling« til virksomheden.
- Såfremt myndigheden har mistanke eller erfaring med, at en
»aftale/henstilling« ikke vil blive overholdt, meddeles
»påbud«.
- Den »skrappeste« reaktion er en »indskærpelse«, der
benyttes i tilfælde af brud på regler og påbud.
Reaktionerne fordeler sig på følgende områder af miljøforhold:
---------------------------------------------------------------------
Miljøforhold Orientering Aftale/ Påbud/ Indskærpelse I alt
vedrørende el. henstilling forbud
tilladelse
---------------------------------------------------------------------
Virksomheden 3 1 0 1 5
Oplag 0 19 3 1 23
Affaldsbortskaffelse 12 5 0 2 19
Luftafkast 5 7 3 2 17
Spildevand 0 8 6 1 15
Støj 5 3 2 1 11
Jordforurening 0 3 1 0 4
I alt 25 46 15 8 94
---------------------------------------------------------------------
Af skemaet ses:
- at de fleste miljø-»problemer« var forkerte oplag og
anmeldelser af bortskaffelsen af olie- og kemikalieaffald:
- at langt de fleste af forvaltningens bemærkninger blev meddelt i form af
orienteringer, tilladelser, aftaler og henstillinger.
Sammenlignes tilsynet i 1993 med tilsynet i 1994 ses det:
-at andelen af virksomheder, hvor miljøforholdene er helt i orden, er
steget fra 18% til 22%:
-at de væsentligste miljø-»problemer« fortsat er forkerte oplag
og anmeldelser af bortskaffelse af olie-og kemikalieaffald:
-at de fleste bemærkninger fortsat kan løses i en
»samarbejdsånd« i form af »orienteringer« og
»aftaler«.
Forvaltningen vil i den kommende tid føre kontrol med, at alle reaktioner
efterkommes inden for den tilhørende tidsfrist.
Et nyt branchetilsyn påtænkes foretaget i 1995.
Teknisk Forvaltnings indstilling:
Det indstilles til Teknik- og Miljøudvalget, at ovennævnte tages til
efterretning. Bilag 9 Liste over Forskrifter
Liste over forskrifter fra deltagende kommuner
Brøndby
Forskrifter for indretning og drift af olie- og benzinudskillere i Brøndby
Kommune
Hvidovre
Forskrift om opbevaring af olier og kemikalier i Hvidovre Kommune -
Råvarer og affald.
Forskrift for restauranter og værtshuse i Hvidovre Kommune.
Farsø
Luft- og støjforurening fra parkerede motorkøretøjer.
Kalundborg
KommuneForskrift nr.1 for visse dyrehold i Kalundborg Kommune -
fjerkræhold herunder primært høns og duer.
Under udarbejdelse: Forskrift vedr. udendørsaktiviter.
Stikordsregister
Adgang til virksomheden, 21
Adresseliste, 74
Afslutning af tilsynet, 22
Aftaler, 23
Aktivitetsplan, 40
Aktivt tilsyn, 45
Amt, 61
- Naboamt, 62
Anmeldepligt, 61
- Midlertidige aktiviteter, 61
Arbejdsgiverkontrolregisteret, 59
Arbejdsmiljøloven, 22
Arbejdstilsynet, 22, 65
Bagatelsager, 43
Bedriftssundhedstjenesten, 67
Beredskabsplan, 27
Besigtigelse af virksomheden, 21
Branchekampagne, 13, 48, 66
Brancheorganisationer, 72
Branchesikkerhedsråd, 14
Brandmyndighed, 27, 67
BST, 67
Checkliste, 14, 25
Dansk Amtsvandsforening, 71
DAVID, 71
Delegation, 39, 41, 49, 63
Dialog, 19, 20, 22, 42
Edb, 59
- Det Centrale Erhvervsregister, 57
- Registrering, 60
- Rentek, 13
Efterfølgende tilsyn, 12
Egenkontrol, 25
Embedslægen, 31, 69
Erhvervsaffald, 34
Fagbog, 57
Farlige stoffer, 28
Fastsættelse af vilkår, 32
FMK, 71
Forberedelse, 11
- Førstegangstilsyn, 11
- Psykisk , 15
Forbud, 35
Foreningen af miljømedarb. i kommunerne, 71
Forhandlingsregulering, 23
Forpligtelse, 21
Forskrifter, 54
Forvarsel til påbud, 24
Førstegangstilsyn, 22, 29, 47, 53
Gade-op/ned, 57
Geografisk tilsyn, 50
Geografisk informationssystem, GIS, 59
Henstilling, 35
Håndhævelse, 32, 34
- Grænser for, 43
Indskærpelse, 35
Information, 20, 49, 72
Information til politikerne, 42, 50
Journalisering, 11
Klagesager, 43
Kommune, 61
- Nabokommune, 62
Kommunekemi, 69, 70
Kompetencefordeling, 41
Konflikt, 15, 19, 27
KVIK, 71
Kvittering for tilsyn, 23
Legitimation, 19
Litteratur, 13
Lokalaviser, 57
Luftforurening, 33
Lugtgener, 33
Låsesmed, 21
Mandat, 11
Materialer, 19
Miljø- og levnedsmiddelkontrollen , 63
Miljøbeskyttelsesloven, 39
Miljøhandlingsplan, 39-41
Miljøinformationssystemet, MIS, 59, 71
Miljøklub, 62
Miljøkrav, 31
Miljønegativ virksomhed, 47
Miljøpositiv virksomhed, 23, 47
Miljøstyring, 48
Miljøteknisk beskrivelse, 31
Miljøteknisk rapport, 29, 30, 31
Miljøtilsynsregistret, 59, 70
Miljøtunge virksomheder, 24
Miljøvagt, 28, 62
Modtagestationer/pladser, 69, 70
Målinger, 27
Målsætning, 39, 40, 45
Notatpligt, 29
Olie- og kemikalieaffald, 34, 69
Opfølgende tilsyn, 35
Oplyninger, 21, 26
- Sikkerhedsblade, 21, 32
Orienterende måling, 27
Orienteringer, 73
Politiet, 21, 27, 68
Pressen, 16, 50
Prioritering, 45
Proportionalitetsprincip, 43
Psykisk forberedelse, 15
Punkttilsyn, 22, 51, 52
Påbud, 26, 35, 43
- Forvarsel, 24
Registrering af virksomheder, 57
Registreringstidende, 59
Regulering, 32
- Lempelse, 55
Rekvisitter, 19
Renere teknologi, 13, 21, 48, 72
Rentek, 13
Ressourcetildeling, 43
Risikovirksomheder, 28, 34
Sagsarkiv, 11
Sagsmappe, 11
Samarbejde
- Nabokommune, 50
Samarbejdscirkulæret, 65
Samarbejdsflader, 12, 61
Separator, 58
Signaleffekt, 17
Situationsbestemt tilsyn, 46
Skrivelser, 12, 17, 29
Spildevand, 33
Status, 40
Stikprøve, 27
Stikprøvetilsyn, 47
Støjgener, 33
Synliggørelse af miljøtilsynet, 16, 20
Sæsonmæssigt tilsyn, 51
Teknologisk Informations Center, 72
Telefonnøgle, 27
Tematilsyn, 51, 52
TIC, 72
Tidsplan, 15
Tilsynsberetning, 41
Tilsynsbesøgets indledning, 20
Tilsynsfrekvens, 43, 45
Tilsynsmedarbejder, 43
Tilsynsplan, 39, 40
Tilsynspligt, 39, 43, 45
Tilsynsprincipper, 45, 48
Tilsynspunkter, 14
Tilsynsrapport, 12, 23, 29
Tilsynsskema, 14, 23, 24
Totaltilsyn, 51
Uanmeldt tilsyn, 53
Uheld, 27
Varslet tilsyn, 53
Vejledninger, 73
Vejviser, 57
Vilkår, 32
- Koncentrations-, produktions-, præstations-, 33
Virksomhedsbesøget, 19
*:Stikordsregistret omfatter ikke bilag.
Lignende dokumenter
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat P. Léger fremsat den 27. april 2004 EU-domme · 27. april 2004
- Delvis stadfæstelse i sag om Hedensted Kommunes delvise afslag på aktindsigt i materiale vedrørende tilsyn med [Virksomhed1] Klagenævn (Nævnenes Hus) · 24. marts 2025
- Protokollat med tilkendegivelse af 12. marts 2024 Arbejdsretten m.fl. · 12. marts 2024
- 1995 BSF 75 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ET FORSTÆRKET KOMMUNALT OG AMTSKOMMUNALT MILJØTILSYN Retsinformation · 30. januar 1996
- KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2021/1698 af 13. juli 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 for så vidt angår proceduremæssige krav for anerkendelsen af kontrolmyndigheder og kontrolorganer, der er kompetente til at foretage kontrol af økologisk certificerede erhvervsdrivende og grupper af erhvervsdrivende og økologiske produkter i tredjelande, og for så vidt angår regler om deres tilsyn og kontroller og andre foranstaltninger, der skal gennemføres af disse kontrolmyndigheder og kontrolorganer (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 13. juli 2021
- Krav om nedsættelse af rente på et variabelt forrentet billån. — Sydbank Det finansielle ankenævn · 21. marts 2025