Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af overenskomst af 8. marts 1989 mellem Kongeriget Danmark og Republikken Indien til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter

BKI nr 118 af 10/11/1989Bekendtgørelse (international)Skatte- og Vækstministeriet29. november 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af overenskomst af 8. marts 1989

mellem Kongeriget Danmark og Republikken Indien til undgåelse af

dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår

indkomst- og formueskatter

Den 8. marts 1989 undertegnedes i København en overenskomst mellem Danmark

og Indien til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af

skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter.

Overenskomsten har følgende ordlyd:

Overenskomst mellem Kongeriget Danmark og Republikken Indien til

undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så

vidt angår indkomst- og formueskatter

Kongeriget Danmarks regering og Republikken Indiens regering,

der ønsker at afslutte en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning

og forhindring af skatteundragelse for så vidt angår indkomst- og

formueskatter,

er blevet enige om følgende bestemmelser:

Artikel 1

De af overenskomsten omfattede personer

Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, der er hjemmehørende

i en af eller begge de kontraherende stater.

Artikel 2

De af overenskomsten omfattede skatter

1. De skatter, som denne overenskomst skal finde

anvendelse på, er:

a) I Indien

(i) indkomstskatten, herunder enhver tillægsskat pålignet efter

the Incometax Act, 1961 (43 og 1961);

(ii) tillægsskatten, pålignet efter the Compagnies (Profits)

Surtax Act, 1964 (7 of 1964);

(iii) formueskatten, pålignet efter the Wealth-tax Act, 1957

Læs alt

(24 of 1957);

(herefter omtalt som »indisk stat«).

b) I Danmark

(i) indkomstskatten til staten;

(ii) den kommunale indkomstskat;

(iii) den amtskommunale indkomstskat;

(iv) folkepensionsbidraget;

(v) sømandsskatten;

(vi) den særlige indkomstskat;

(vii) kirkeskatten;

(viii) udbytteskatten;

(ix) bidrag til dagpengefonden;

(x) kulbrinteskatten;

(xi) formueskatten til staten;

(herefter omtalt som »dansk stat«).

2. Overenskomsten skal også finde anvendelse på alle

skatter af samme eller væsentlig samme art, som af den af de kontraherende

stater efter undertegnelsen af nærværende overenskomst pålignes som tillæg

til, eller i stedet for, de i stk. 1 nævnte skatter. De kompetente

myndigheder i de kontraherende stater skal give hinanden underretning om

enhver væsentlig ændring, som foretages i deres respektive skattelove.

Artikel 3

Almindelige definitioner

1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har

følgende udtryk i overenskomsten den nedenfor angivne betydning:

a) udtrykket »Indien« betyder Indiens territorium og omfatter

territorialfarvand og luftrummet over det, såvel som ethvert andet havområde,

som Indien har suverænitetsrettigheder, andre rettigheder og retsmyndighed

over, efter indisk lov og i overensstemmelse med international ret;

b) udtrykket »Danmark« betyder Kongeriget Danmarks territorium,

herunder Danmarks territorialfarvand og luftrummet over det, såvel som

ethvert andet havområde i den udstrækning dette område ifølge dansk

lovgivning og i overensstemmelse med international ret er eller senere måtte

blive betegnet som et område, inden for for hvilket Danmark kan udøve

suverænitetsrettigheder med hensyn til efterforskning og udnyttelse af

naturforekomster på havbunden eller i dens undergrund og de overliggende

vande og med hensyn til anden virksomhed med henblik på økonomisk udnyttelse

og efterforskning af dette område; udtrykket omfatter ikke Færøerne og

Grønland;

c) udtrykkene »en kontraherende stat« og »den anden

kontraherende stat« betyder Indien eller Danmark alt efter sammenhængen;

d) udtrykket »skat« betyder indisk stat eller dansk skat, alt

efter sammenhængen, men skal ikke omfatte noget beløb, som skal betales for

misligholdelse eller forsømmelse med hensyn til skatter, omfattet af denne

overenskomst, eller som udgør en bøde pålignet i forbindelse med disse

skatter;

e) udtrykket »person« omfatter en fysisk person, et selskab og

enhver anden sammenslutning, der behandles som en skattepligtig enhed efter

de gældende skattelove i de respektive kontraherende stater;

f) udtrykket »selskab« betyder enhver juridisk person eller

enhver sammenslutning, der behandles som et selskab eller juridisk person

efter de gældende skattelove i de respektive kontraherende stater;

g) udtrykkene »foretagende i en kontraherende stat«, betyder

henholdsvis et foretagende, der drives af en person, hjemmehørende i en

kontraherende stat, og et foretagende, der drives af en person, hjemmehørende

i den anden kontraherende stat;

h) udtrykket »kompetent myndighed« betyder for Indiens

vedkommende »The Central Goverment in the Ministry of Finance

(Department of Revenue)» eller dettes befuldmægtigede stedfortræder og

for Danmarks vedkommende ministeren for skatter og afgifter eller hans

befuldmægtigede stedfortræder;

i) udtrykket »statsborger« betyder enhver fysisk person, der

har statsborgerret i en kontraherende stat, og enhver juridisk person,

ethvert interessentskab eller enhver sammenslutning, der består i kraft af

den gældende lovgivning i en kontraherende stat;

j) udtrykket »international trafik« betyder enhver transport

med skib eller luftfartøj, der udøves af et foretagende i en kontraherende

stat, bortset fra tilfælde, hvor skibet eller luftfartøjet udelukkende

anvendes mellem pladser i den anden kontraherende stat.

2. Ved anvendelsen af overenskomsten i en

kontraherende stat skal, medmindre andet følger af sammenhængen, erhvervet

udtryk, som ikke er defineret deri, tillægges den betydning, som det har i

denne stats lovgivning om de skatter, hvorpå overenskomsten finder

anvendelse.

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket »en

person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat« enhver person, som

i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af

hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignende kriterium. Dette

udtryk omfatter dog ikke en person, hvis skattepligt i denne stat er

begrænset til indkomst fra kilder i denne stat eller der beroende formue.

2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter

bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater,

bestemmes hans status efter følgende regler:

a) han skal anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har

fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin rådighed i

begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, men

hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt

for sine livsinteresser);

b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine

livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i

nogen af staterne, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i

hvilken han sædvanligvis har ophold;

c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke

har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i

den stat, i hvilken han er statsborger;

d) er han statborger i begge stater, eller er han ikke statsborger i

nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater afgøre

spørgsmålet ved gensidig aftale.

3. I tilfælde, hvor en ikke-fysisk person efter

bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater,

skal den anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken dens virkelige

ledelse har sit sæde.

Artikel 5

Fast driftssted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket »fast

driftssted« et fast forretningssted, gennem hvilket foretagendets

virksomhed helt eller delvis udøves.

2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter

navnlig:

a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;

b) en filial;

c) et kontor;

d) en fabrik;

e) et værksted;

f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet

sted, hvor naturforekomster udvindes;

g) en lagerbygning, hvor en person stiller indretninger til oplagring til

rådighed for andre;

h) en landbrugsejendom, plantage eller andet sted, hvor landbrug,

skovbrug, plantagedrift eller dertil knyttet virksomhed udøves;

i) et lokale, benyttet som butik eller til at modtage eller anmode om

ordrer;

j) en installation eller opbygning, der benyttes til efterforskning efter

naturforekomster, forudsat at aktiviteterne udøves i en periode eller i

perioder på 183 dage eller mere i en 12 måneders periode;

k) et bygningsarbejde eller anlægs-, monterings- eller samlearbejde eller

tilsynsførende virksomhed i forbindelse hermed, såfremt sådant arbejde eller

virksomhed (sammen med eventuelle andre sådanne arbejder eller virksomheder)

vedvarer i en periode på 183 dage eller mere.

3. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel

skal udtrykket »fast driftssted« anses for ikke at omfatte:

a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring eller udstilling

af varer, tilhørende foretagendet;

b) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende

til oplagring eller udstilling;

c) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende

til bearbejdelse hos et andet foretagende;

d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage

indkøb af varer eller indsamle oplysninger til foretagendet;

e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik på

reklame, oplysningsvirksomhed, videnskabelige undersøgelser eller med henblik

på anden virksomhed for foretagendet, der er af forberedende eller hjælpende

karakter.

4. I tilfælde hvor en person - der ikke er en sådan

uafhængig repræsentant, som omhandles i stykke 5 - handler i en kontraherende

stat på vegne af et foretagende i den anden kontraherende stat, skal dette

foretagende - uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 - anses for at have et

fast driftssted i førstnævnte stat, hvis

a) han har og sædvanligvis udøver i denne stat en fuldmagt til at indgå

aftaler på foretagendets vegne, medmindre hans virksomhed er begrænset til

indkøb af varer for foretagendet;

b) han ikke har en sådan fuldmagt, men sædvanligvis opretholder i den

førstnævnte stat et varelager, hvorfra han regelmæssigt leverer varer på

foretagendets vegne; eller

c) han sædvanligvis sikrer ordrer i den førstnævnte stat udelukkende

eller næsten udelukkende for foretagendet selv eller for foretagendet og

andre foretagender, som kontrollerer, kontrolleres af eller er omfattet af

samme kontrol som foretagendet.

5. Et foretagende i en kontraherende stat skal ikke

anses for at have fast driftssted i den anden kontraherende stat, blot fordi

det driver erhvervsvirksomhed i denne anden stat gennem en mægler,

kommissionær eller anden uafhængig repræsentant, forudsat at disse personer

handler inden for deres sædvanlige erhvervsvirksomheds rammer. Hvis en sådan

repræsentants virksomhed udelukkende eller næsten udelukkende udøves på vegne

af foretagendet selv eller på vegne af foretagendet og andre foretagender,

som kontrolleres af eller er omfatter af samme kontrol som foretagendet, skal

han dog ikke anses for en uafhængig repræsentant i dette stykkes forstand.

6. Den omstændighed, at et selskab, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, kontrollerer eller kontrolleres af et

selskab, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som

(enten gennem et fast driftssted eller på anden måde) udøver

erhvervsvirksomhed i denne anden kontraherende stat, skal ikke i sig selv

medføre, at et af de to selskaber anses for et fast driftssted for det andet.

Artikel 6

Indkomst af fast ejendom

1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, oppebærer af fast ejendom, der er beliggende i den anden

kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket »fast ejendom« skal tillægges

den betydning, som det har i lovgivningen i den kontraherende stat, hvor den

pågældende ejendom er beliggende. Udtrykket skal i alle tilfældde omfatte

tilbehør til fast ejendom, husdyrbesætning og redskaber, der anvendes i land-

og skovbrug, rettigheder på hvilke civilretten om fast ejendom finder

anvendelse, brugsrettigheder til fast ejendom, samt rettigheder til

varierende eller faste ydelser, der betales for udnyttelsen af eller retten

til at udnytte mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster. Skibe,

både og luftfartøjer skal ikke anses for fast ejendom.

3. Bestemmelserne i stykke 1 skal også finde

anvendelse på indkomst, der hidrører fra direkte brug, udlejning eller fra

enhver form for benyttelse af fast ejendom.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 skal også finde

anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på

indkomst af fast ejendom, der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.

Artikl 7

Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

1. Fortjeneste, som oppebæres af et foretagende i en

kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet

driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der

beliggende fast driftssted. Såfremt foretagendet driver en sådan virksomhed,

kan dets fortjeneste beskattes i den anden stat, men dog kun for så vidt

angår den del deraf, som kan henføres til a) dette faste driftssted; b) salg

i denne anden stat af varer af samme eller lignende art som de, der sælges

gennem dette faste driftssted; eller c) anden erhvervsvirksomhed, der udøves

i denne anden stat af samme eller lignende art som den, der udøves gennem

dette faste driftssted.

2. Under iagttagelse af bestemmelserne i stykke 3 skal

der i tilfælde, hvor et foretagende i en kontraherende stat driver

erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende

fast driftssted, i hver kontraherende stat til dette faste driftssted

henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at ville have opnået, hvis

det havde været et frit og uafhængigt foretagende, som udøvede den samme

eller lignende virksomhed på samme eller lignende vilkår, og som under

fuldstændig frie forhold afsluttede forretninger med det foretagende, hvis

faste driftssted det er. I tilfælde, hvor det korrekte beløb af den

fortjeneste, som skal henføres til det faste driftssted, ikke kan fastsættes,

eller fastsættelsen heraf medfører usædvanlige vanskeligheder, kan den

fortjeneste, som skal henføres til det faste driftssted, anslås på et

rimeligt grundlag.

3. Ved fastsættelsen af et fast driftssteds

fortjeneste skal det være tilladt at fradrage omkostninger, som er afholdt

for virksomheden i det faste driftssted, herunder generalomkostninger til

ledelse og administration, hvad enten de er afholdt i den stat, hvori det

faste driftssted er beliggende, eller andre steder, i overensstemmelse med

reglerne i og under iagttagelse af begrænsningerne i skattelovgivningen i

denne stat. Der skal imidlertid ikke indrømmes sådant fradrag for eventuelle

beløb, der (på anden måde end som godtgørelse af faktiske udgifter) betales

af det faste driftssted til foretagendets hovedkontor eller til noget af dets

øvrige kontorer som royalities, honorarer eller andre lignende betalinger for

benyttelsen af patenter, know-how eller andre rettigheder eller som provision

eller andre afgifter for udførelse af særlige tjenester eller for

administration eller, bortset fra tilfælde hvor der er tale om et

bankforetagende, som rente af pengebeløb udlånt til det faste driftssted. På

samme måed skal der ved fastsættelsen af et fast driftssteds fortjeneste ikke

tages hensyn til beløb, der (på anden måde end som godtgørelse af faktiske

udgifter) af det faste driftssted pålægges foretagendets hovedkontor eller

noget af dets øvrige kontorer at betale som royalities, honorarer eller andre

lignende betalinger for benyttelsen af patenter, know-how eller andre

rettigheder eller som provision eller andre afgifter for udførelse af særlige

tjenester eller for administration eller, bortset fra tilfælde hvor der er

tale om et bankforetagende, som rente af pengebeløb udlånt til foretagendets

hovedkontor eller til noget af dets øvrige kontorer.

4. Såfremt det har været sædvane i en kontraherende

stat at fastsætte den fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted,

på grundlag af en fordeling af foretagendets samlede fortjeneste mellem dets

forskellige afdelinger, skal intet i stykke 2 udelukke denne kontraherende

stat fra at fastsætte den skattepligtige fortjeneste på grundlag af en sådan

sædvanemæssig fordeling; de valgte fordelingsmetode skal imidlertid være

sådan, at resultatet bliver i overensstemmelse med de principper, der er

fastlagt i denne artikel.

5. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast

driftssted, blot fordi dette faste driftssted har foretaget indkøb af varer

for foretagendet.

6. Ved anvendelsen af de foranstående stykker skal den

fortjeneste, der henføres til det faste driftssted, fastsættes efter samme

metode hvert år, medmindre der er god og fyldestgørende grund til at anvende

en anden fremgangsmåde.

7. I tilfælde, hvor en fortjeneste omfatter

indkomster, som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst,

skal bestemmelserne i disse artikler ikke berøres af bestemmelserne i denne

artikel.

Artikel 8

Luftfart

1. Fortjeneste ved luftfartsvirksomhed i international

trafik, der oppebæres af et foretagende, hjemmehørende i en kontraherende

stat, kan kun beskattes i denne stat.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal også finde

anvendelse på fortjeneste, der oppebæres ved deltagelse i en pool, i et

konsortium eller i en international driftsorganisation.

3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal finde

anvendelse på fortjeneste, der oppebæres af det danske, norske og svenske

luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System (SAS), men kun for den del

af fortjenesten, som svarer til den andel af konsortiet, der ejes af Det

Danske Luftfartsselskab (DDL), den danske partner i Scandinavian Airlines

System (SAS).

4. Ved anvendelsen af denne artikel skal renter af

midler, som er forbundet med luftfartsvirksomhed i international trafik,

anses som fortjeneste ved sådan luftfartsvirksomhed, og bestemmelserne i

artikel 12 skal ikke anvendes med hensyn til sådanne renter.

5. Udtrykket »luftfartsvirksomhed« skal

betyde erhvervsvirksomhed ved lufttransport af passagerer, post,

husdyrbesætning og fragtgods udøvet af de personer, som ejer eller har lejet

eller chartret flyvemaskinerne, herunder salg af billetter til sådan

transport på vegne af andre foretagender, tilfældig udleje af flyvemaskiner

eller enhver anden virksomhed, der er direkte forbundet med sådan transport.

Artikel 9

Skibsfart

1. Fortjeneste, der oppebæres ved skibsvirksomhed i

international trafik, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori

foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan sådan

fortjeneste beskattes i den anden kontraherende stat, hvorfra den oppebæres,

forudsat at den skat, der pålignes, ikke overstiger:

a) i de første fem skatteår efter denne overenskomsts ikrafttræden, 50

pct., og

b) i de følgende fem skatteår, 25 pct.,

af den skat, som ellers opkræves efter den nationale lovgivning i denne

stat. Derefter skal kun bestemmelserne i stykke 1 anvendes.

3. Bestemmelserne i stykke 1 skal også finde

anvendelse på fortjeneste ved deltagelse i en pool, i et konsortium eller i

en international driftsorganisation, der er beskæftiget med skibsfart.

4. Ved anvendelse af denne artikel skal

a) renter af midler, der er forbundet med skibsfartsvirksomhed i

international trafik, anses som indkomst ved sådan skibsfartsvirksomhed, og

bestemmelserne i artikel 12 skal ikke anvendes med hensyn til sådanne renter,

og

b) fortjeneste ved skibsfartsvirksomhed omfatte fortjeneste, som

oppebæres ved brug, vedligeholdelse og udleje af containere (herunder

trailere og tilsvarende udstyr til transport af containere) i forbindelse med

transport af varer i international trafik.

Artikel 10

Indbyrdes forbundne foretagender

1. I tilfælde, hvor

a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte har del

i ledelsen af, kontrollen af eller kapitalen i et foretagende i den anden

kontraherende stat, eller

b) samme personer direkte eller indirekte har del i ledelsen af,

kontrollen af eller kapitalen i såvel et foretagende i en kontraherende stat

som et foretagende i den anden kontraherende stat,

og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller

fastsat vilkår vdrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser,

der afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige

foretagender, kan enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde

foreligget, ville være tilfaldet et af foretagenderne, men som på grund af

disse vilkår ikke er tilfaldet dette, medregnes til dette foretagendes

fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.

2. I tilfælde, hvor en kontraherende stat til

fortjenesten for et foretagende i denne stat medregner - og i

overensstemmelse hermed beskatter - fortjeneste, som et foretagende i den

anden kontraherende stat er blevet beskattet af i denne anden stat, og den

således medregnede fortjeneste er fortjeneste, som ville være tilfaldet

foretagendet i den førstnævnte stat, hvis vilkårene mellem de to foretagender

havde været de samme, som ville være blevet aftalt mellem uafhængege

foretagender, skal denne anden stat foretage en dertil svarende regulering af

det skattebeløb, som er beregnet der af fortjenesten. Ved reguleringenskal

der tages hensyn til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst, og de

kontraherende stateres kompetente myndigheder skal, om nødvendigt, rådføre

sig med hinanden.

Artiklel 11

Udbytte

1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i

den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådant udbytte kan imidlertid også beskattes i den

kontraherende stat, hvori det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, og i

henhold til lovgivningen i denne stat, men såfremt modtageren er udbyttets

retmæssige ejer, må den skat, der pålignes, ikke overstige:

a) 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet, hvis den retmæssige ejer er et

selskab, der ejer mindst 25 pct. af kapitalen i det udbyttebetalende selskab;

b) 25 pct. af bruttobeløbet af udbyttet i alle andre tilfælde.

De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale

fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af disse begrænsninger.

Dette stykke berører ikke adgangen til at beskatte selskabet af den

fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.

3. Udtrykket »udbytte« betyder i denne

artikel indkomst af aktier eller andre rettigheder, der ikke er

gældsfordringer, og som giver ret til andel i fortjeneste, såvel som indkomst

af andre selskabsrettigheder, der er undergivet samme skattemæssige

behandling som indkomst af aktier i henhold til lovgivningen i den stat, i

hvilken det udloddende selskab er hjemmehørende.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde

anvendelse, såfremt udbyttets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, i hvilken det

udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, driver erhvervsvirksomhed gennem

et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden

stat fra et der beliggende fast sted, og den aktiebesiddelse, som ligger til

grund for udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et sådant fast

driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i

artikel 7 eller i artikel 15 finde anvendelse.

5. I tilfælde, hvor et selskab, der er hjemmehørende i

en kontraherende stat, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden

kontraherende stat, må denne anden stat ikke påligne nogen skat på udbytte,

som udbetales af selskabet, medmindre udbyttet udbetales til en person, der

er hjemmehørende i denne anden stat, eller den aktiebesiddelse, som ligger

til grund for udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast

driftssted eller et fast sted, der er beliggende i denne anden stat, eller

undergive selskabets ikke-udloddede fortjeneste nogen skat på ikke-udloddede

fortjeneste nogen skat på fortjeneste, nogen skat på ikke-udloddet

fortjeneste,selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede

fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst hidrørende

fra denne anden stat.

Artikel 12

Renter

1. Såfremt bestemmelserne i artikel 8, stykke 4, og

artikel 9, stykke 4, a, ikke medfører andet, kan renter, der hidrører fra en

kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden

kontraherende stat, beskattes i denne anden stat.

2. Sådanne renter kan imidlertid også beskattes i den

kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i henhold til lovgivningen i

denne stat. Imidlertid må den skat, der pålignes renter af lån, ydet efter,

eller af gæld, stiftet efter datoen for denne overenskomsts ikrafttræden,

ikke overstige:

a) 10 pct. af bruttobeløbet, hvis renterne betales for ethvert lån af en

hvilken som helst art, ydet af en bank, og

b) 15 pct. af bruttobeløbet i alle andre tilfælde.

3. Uanset bestemmelserne i denne artikels stykke 2

skal renter, der hidrører fra en kontraherende stat og oppebæres af den anden

kontraherende stats regering, en politisk underafdeling eller lokal myndighed

heraf, denne anden kontraherende stats nationalbank eller noget organ under

denne regering eller af nogen anden person, som er hjemmehørende i denne

anden kontraherende stat, vedrørende de af en sådan hjemmehørende persons

gældsfordringer, som er finansieret, garanteret eller forsikret af denne

anden kontraherende stats regering, en politisk underafdeling eller lokal

myndighed heraf, denne anden kontraherende stats nationalbank eller noget

organ under denne regering, være fritaget for skat i den førstnævnte

kontraherende stat.

4. Udtrykket »renter« betyder i denne

artikel indkomst af gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikrede

ved pant i fast ejendom eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til

andel i skyldnerens fortjeneste eller ikke, og især indkomst af

statsgældsbeviser og indkomst af obligationer eller forskrivninger, herunder

agiobeløb og gevinster, der knytter sig til sådanne gældsbeviser,

obligationer eller forskrivninger. Straftillæg som følge af for sen betaling

skal ikke anses for renter i denne artikel.

5. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde

anvendelse, såfremt renternes retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat,

hvorfra renterne hidrører, gennem et der beliggende fast driftssted eller

udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og

den fordring, som ligger til grund for de udbetalte renter, har direkte

forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal

bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 15 finde anvendelse.

6. Renter skal anses for at hidrøre fra en

kontraherende stat, hvis de betales af denne kontraherende stat selv, af en

politisk underafdeling, af en lokal myndighed, eller af en person, der er

hjemmehørende i denne stat. I tilfælde, hvor den person, der betaler

renterne, hvad enten han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ej,

imidlertid har et fast driftssted eller et fast sted i en kontraherende stat,

i forbindelse med hvilket den gæld, hvoraf renterne betales, er stiftet, og

sådanne renter afholdes af dette faste driftssted eller faste sted, skal

sådanne renter anses for at hidrøre fra den kontraherende stat, hvori det

faste driftssted eller det faste sted er beliggende.

7. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den,

der betaler, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person,

har bevirket, at renterne, når hensyn tages til den gældsfordring, for

hvilken de er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt

mellem skyldneren og det retmæssige ejer, såfremt den nævnte forbindelse ikke

havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse

på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne

beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende

stater under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 13

Royalities og honorarer for teknisk bistand

1. Royalities og honorarer for teknisk bistand, der

hidrører fra en kontraherende stat og betales af en person, der er

hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden

stat.

2. Sådanne royalties og honorarer for teknisk bistand

kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvorfra de hidrører,

og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat, men såfremt modtageren

er den retmæssige ejer af royalties eller honorarer for teknisk bistand, må

den skat, der pålignes, ikke overstige 20 pct. af bruttobeløbet af royalties

eller honorarer for teknisk bistand.

3. Udtrykket »royalties« betyder i denne

artikel betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen

af eller retten til at anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk

eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm eller film eller bånd til

radio- eller fjernsynsudsendelser, ethvert patent, varemærke, mønster eller

model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for

anvendelsen af eller retten til at anvende industrielt, kommercielt eller

videnskabeligt udstyr, eller for oplysninger om industrielle, kommercielle

eller videnskabelige erfaringer.

4. Udtrykket »honorarer for teknisk bistand«

betyder i denne artikel betalinger af ethvert beløb til enhver person -

bortset fra betalinger til en medarbejder hos den person, der foretager

betalingerne - som vederlag for tjenesteydelser af administrativ, teknisk

eller rådgivende natur, herunder tilvejebringelse af tjenesteydelser udført

af teknisk eller andet mandskab.

5. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde

anvendelse, såfremt den retmæssige ejer af royalties eller honorarer for

teknisk bistand, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver

erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, hvorfra royalties eller

honorarer for teknisk bistand hidrører, gennem et der beliggende fast

driftssted eller i denne anden stat udøver frit erhverv fra et der beliggende

fast sted, og den rettighed, ejendom eller kontrakt, som ligger til grund for

de udbetalte royalties eller honorarer for teknisk bistand, har direkte

forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal

bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 15 finde anvendelse.

6. Royalties og honorarer for teknisk bistand skal

anses for at hidrøre fra en kontraherende stat, hvis de betales af denne stat

selv, af en pollitisk underafdeling, af en lokal myndighed, eller af en

person, der er hjemmehørende i denne stat. I tilfælde hvor den person, der

betaler royalties eller honorarer for teknisk bistand, hvad enten han er

hjemmehørende i en kontraherende stat eller ej, imidlertid har et fast

driftssted eller et fast sted i en kontraherende stat, i forbindelse med

hvilket forpligtelsen til at betale royalties eller honorarer for teknisk

bistand er påtaget, og sådanne royalties eller honorarer for teknisk bistand

afholdes af dette faste driftssted eller faste sted, skal sådanne royalties

eller honorarer for teknisk bistand anses for at hidrøre fra den stat, hvori

det faste driftssted eller faste sted er beliggende.

7. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den,

der betaler, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person,

har bevirket, at de betalte royalties eller honorarer for teknisk bistand,

overstiger det beløb, som ville være blevet betalt, såfremt den nævnte

forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene

finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende

beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de

kontraherende stater under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne

overenskomst.

Artikel 14

Kapitalgevinster

1. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i

en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af fast ejendom som omhandlet

i artikel 6, og som er beliggende i den anden kontraherende stat, kan

beskattes i denne anden stat.

2. Fortjeneste ved afhændelse af rørlig formue, der

udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en

kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, eller ved afhændelse

af rørlig formue, der hører til et fast sted, som en person, der er

hjemmehørende i en kontaherende stat, har til rådighed til udøvelse af frit

erhverv i den anden kontraherende stat, herunder også fortjeneste ved

afhændelse af et sådant fast driftssted (særskilt eller sammen med hele

foretagendet), eller af et sådant fast sted, kan beskattes i denne anden

stat.

3. Fortjeneste ved afhændelse af skibe eller

luftfartøjer, der anvendes i international trafik, eller af rørlig formue,

som er knyttet til driften af sådanne skibe eller luftfartøjer, kan kun

beskattes i den kontraherende stat, hvori afhænderen er hjemmehørende.

Hvad angår fortjeneste, som erhverves af det danske, svenske og norske

luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System (SAS), skal bestemmelserne i

dette stykke kun finde anvendelse på den del af fortjenesten, som svarer til

den andel af konsortiet, der ejes af Det Danske Luftfartsselskab (DDL), den

danske partner i Scandinavian Airlines System (SAS).

4. Fortjeneste ved afhændelse af andele af

aktiekapitalen i et selskab, hvis aktiver direkte eller indirekte

hovedsageligt består af fast ejendom, som er beliggende i en kontraherende

stat, kan beskattes i denne stat.

5. Fortjeneste ved afhændelse af aktier - bortset fra

aktier som nævnt i stykke 4 - i et selskab, som er hjemmehørende i en

kontraherende stat, kan beskattes i denne stat under forudsætning af, at

sådanne aktier udgør mindst 10 pct. af det pågældende selskabs aktiekapital.

6. Fortjeneste ved afhændelse af alle andre aktiver

end de i stykke 1, 2, 3, 4 og 5 nævnte kan kun beskattes i den kontraherende

stat, hvori afhænderen er hjemmehørende.

Artikel 15

Frit erhverv

1. Indkomst, som en fysisk person, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer ved udøvelse af frit erhverv

eller andet selvstændigt arbejde af lignende karakter, kan kun beskattes i

denne stat, undtagen under følgende omstændigheder, hvor indkomsten også kan

beskattes i den anden kontraherende stat:

a) hvis han har et fast sted, som til stadighed står til rådighed for ham

i den anden kontraherende stat med henblik på udøvelsen af hans virksomhed; i

så fald kan indkomsten, men kun i det omfang den kan henføres til dette faste

sted, beskattes i denne anden stat; eller

b) hvis han opholder sig i den anden kontraherende stat i en periode

eller i perioder, der udgør eller tilsammen udgør eller overstiger 183 dage i

denne anden stats skatteår, kan indkomsten, men kun i det omfang den hidrører

fra den af ham i denne anden stat udøvede virksomhed, beskattes i denne anden

stat.

2. Udtrykket »frit erhverv« omfatter navnlig

selvstændig vidnskabelig, litterær, kunstnerisk, uddannende eller

undervisende virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, kirurg,

advokat, ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.

Artikel 16

Personligt arbejde i tjenesteforhold

1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 17, 18, 19 og

20 ikke medfører andet, kan gage, løn og andet lignende vederlag for

personligt arbejde i tjenesteforhold, som oppebæres af en person, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat, medmindre

arbejdet er udført i den kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan det

vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i denne anden stat.

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som

oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, for

personligt arbejde i tjenesteforhold, udført i den anden kontraherende stat,

kun beskattes i den førstnævnte stat, såfremt:

a) modtageren opholder sig i den anden stat i en periode eller i

perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage inden for denne anden stats

skatteår, og

b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er

hjemmehørende i den anden stat, og

c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som

arbejdsgiveren har i den anden stat.

3. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel

kan vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, som udføres om bord på

et skib eller luftfartøj, som anvendes i international trafik af et

foretagende i en kontraherende stat, beskattes i denne stat.

4. I tilfælde, hvor en person, som er hjemmehørende i

Danmark, oppebærer vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, udført

om bord på et luftfartøj, som anvendes i international trafik af konsortiet

Scandinavian Airlines System (SAS), kan vederlaget kun beskattes i Danmark.

Artikel 17

Bestyrelseshonorarer og direktørvederlag

1. Bestyrelseshonorarer og lignende vederlag, som

oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i hans

egenskab af medlem af bestyrelsen for et selskab, der er hjemmehørende i den

anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Gage, løn og andet lignende vederlag, som oppebæres

af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i hans egenskab

af funktionær i en ledende direktørstilling i et selskab, som er

hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden

stat.

Artikel 18

Kunstnere og sportsfolk

1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 15 og 16 kan

indkomst, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende

stat, som optrædende kunstner, såsom en teater-, film-, radio- eller

fjernsynskunstner eller musiker, eller som sportsmand, ved hans virksomhed,

udøvet i denne egenskab i den anden kontraherende stat, beskattes i denne

anden stat.

2. I tilfælde, hvor indkomst ved den virksomhed, der

udøves af en optrædende kunstner eller en sportsmand i hans egenskab som

sådan, ikke tilfalder kunstneren eller sportsmanden selv, men en anden

person, kan denne indkomst, uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 15 og 16,

beskattes i den kontraherende stat, hvor kunstnerens eller sportsmandens

virksomhed udøves.

3. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan indkomst, som

oppebæres af en kunstner eller sportsmand, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, fra hans virksomhed, udøvet i denne egenskab i den anden

kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte kontraherende stat, hvis

virksomheden i den anden kontraherende stat udelukkende eller i væsentligt

omfang er støttet af offentlige midler fra den førstnævnte kontraherende

stat, herunder nogen af dens politiske underafdelinger eller lokale

myndigheder.

4. I tilfælde, hvor indkomst ved virksomhed, som

udøves i en kontraherende stat af en kunstner eller sportsmand i hans

egenskab som sådan, ikke tilfalder kunstneren eller sportsmanden selv, men en

anden person, kan denne indkomst, uanset bestemmelserne i stykke 2 og

artiklerne 7, 15 og 16, kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis

den anden person udelukkende eller i væsentligt omfang er støttet af

offenlige midler fra denne anden stat, herunder nogen af dens politiske

underafdelinger eller lokale myndigheder.

Artikel 19

Vederlag og pensioner for udførelse af offentlige hverv

1. a) Vederlag, undtagen pensioner, der udbetales af

en kontraherende stat eller en politisk underafdeling eller en lokal

myndighed heraf til en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat

eller underafdeling eller myndighed, kan kun beskattes i denne stat.

b) Sådant vederlag kan imidlertid kun beskattes i den anden kontraherende

stat, hvis hvervet er udført i denne anden stat, og den pågældende er en i

denne anden stat hjemmehørende person, som

(i) er statsborger i denne stat; eller

(ii) ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det formål at udføre

hvervet.

2. Enhver pension, som udbetales af en kontraherende

stat eller en politisk underafdeling eller en lokal myndighed heraf - eller

af midler tilvejebragt af disse - til en fysisk person for udførelse af hverv

for denne stat eller underafdeling eller myndighed, kan kun beskattes i denne

stat.

3. Bestemmelserne i artiklerne 16 og 17 skal finde

anvendelse på vederlag for udførelse af hverv i forbindelse med

erhvervsvirksomhed, der drives af en kontraherende stat eller en politisk

underafdeling eller lokal myndighed heraf.

Artikel 20

Studerende og erhvervspraktikanter

1. En studerende eller erhvervspraktikant, som er

eller som var hjemmehørende i en af de kontraherende stater, umiddelbart før

han besøger den anden kontraherende stat, og som opholder sig i denne anden

stat udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed, skal i denne anden stat

være fritaget for beskatning af:

a) betalinger til ham fra personer, der ikke er hjemmehørende i denne

anden stat, til hans underhold, studium eller uddannelse, og

b) vederlag for ansættelse i denne anden stat, som ikke overstiger 20.000

danske kr. eller det tilsvarende beløb i indisk valuta inden for et skatteår

i denne anden stat under forudsætning af, at ansættelsen er direkte forbundet

med hans studier eller er nødvendig for hans underhold.

2. Begunstigelserne i medfør af denne artikel skal kun

vedvare i en sådan periode, som er rimelig eller efter sædvane er nødvendig

for at fuldføre studiet eller uddannelsen. En fysisk person skal dog aldrig

kunne opnå begunstigelserne i medfør af denne artikel i mere end 5 på

hinanden følgende år fra tidspunktet for hans første ankomst i denne anden

kontraherende stat.

Artikel 21

1. Såfremt bestemmelserne i stykke 2 ikke medfører

andet, kan indkomster, som oppebæres af en i en kontraherende stat

hjemmehørende person, og som ikke udtrykkeligt er behandlet i de foranstående

artikler i denne overenskomst, kun beskattes i denne kontraherende stat,

uanset hvorfra de hidrører.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde

anvendelse på anden indkomst end indkomst af fast ejendom som defineret i

artikel 6, stykke 2, såfremt den i en kontraherende stat hjemmehørende

modtager af sådan indkomst driver erhvervsvirksomhed i den anden

kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted, eller udøver

frit erhverv i denne andet stat fra et der beliggende fast sted, og den

rettighed eller ejendom, som ligger til grund for den udbetalte indkomst, har

direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald

skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 15 finde

anvendelse.

3. Uanset bestemmelsrne i stykke 1 og 2 kan

indkomster, som oppebæres af en i en kontraherende stat hjemmehørende person,

og som ikke er behandlet i de foranstående artikler i denne overenskomst, og

som hidrører fra den anden kontraherende stat, beskattes i denne anden stat.

Artikel 22

Formue

1. Fast ejendom, omhandlet i artikel 6, som ejes af en

person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som er beliggende i

den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Rørlig formue, der udgør en del af erhvervsformuen

i et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den

anden kontraherende stat, eller rørlig formue, der er knyttet til et fast

sted, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har til

rådighed til udøvelse af frit erhverv i den anden kontraherende stat, kan

beskattes i denne anden stat.

3. Skibe og luftfartøjer, der anvendes i international

trafik, og både, der anvendes ved transport ad indre vandveje, og rørlig

formue, som er knyttet til driften af sådanne skibe, luftfartøjer og både,

kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendet er

hjemmehørende.

4. Al anden formue tilhørende en person, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat.

Artikel 23

Undgåelse af dobbeltbeskatning

1. Den gældende lovgivning i hver af de kontraherende

stater skal fortsat finde anvendelse på beskatningen af indkomst og formue i

den pågældende stat undtagen i tilfælde, hvor en udtrykkelig bestemmelse, der

medfører andet, er anført i denne overenskomst.

2. I Indien skal dobbeltbeskatning undgås således:

a) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Indien, oppebærer

indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst

kan beskattes i Danmark, skal Indien indrømme fradrag i den pågældende

persons indkomstskat med et beløb, lig med den indkomstskat, som er betalt i

Danmark, uanset om den er betalt direkte eller ved indeholdelse; og indrømme

fradrag i den pågældende persons formueskat med et beløb, lig med den

formueskat, som er betalt i Danmark. Et sådant fradrag skal imidlertid ikke

overstige den del af indkomstskatten eller formueskatten (som beregnet før

indrømmelsen af fradraget), der kan henføres til henholdsvis den indkomst

eller formue, som kan beskattes i Danmark. I tilfælde, hvor den pågældende

person er et selskab, som skal betale tillægsskat i Indien, skal fradraget

for indkomstskat, betalt i Danmark, endvidere i første række indrømmes i

indkomstskat, som selskabet skal betale i Indien, og et eventuelt

overskydende beløb i tillægsskatten, som det skal betale i Indien;

b) I tillfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Indien, oppebærer

indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst

kun kan beskattes i Danmark, kan Indien medregne denne indkomst eller formue

i beskatningsgrundlaget, men skal i indkomstskatten eller formueskatten

indrømme fradrag med den del af indkomstskatten eller formueskatten, som kan

henføres til henholdsvis indkomsten, der oppebæres fra, eller formuen, der

ejes i Danmark.

3. I Danmark skal dobbeltbeskatning undgås således:

a) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer

indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst

kan beskattes i Indien, skal Danmark, medmindre bestemmelserne i punkt c

medfører andet, indrømme:

i) fradrag i den pågældende persons indkomstskat med et beløb lig med den

indkomstskat, som er betalt i Indien;

ii) fradrag i den pågældende persons formueskat med et beløb lig med den

formueskat, som er betalt i Indien.

b) Et sådant fradrag skal imidlertid ikke overstige den del af

indkomstskatten eller formueskatten - som beregnet før indrømmelsen af

fradraget - der kan henføres til henholdsvis den indkomst eller formue, som

kan beskattes i Indien.

c) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer

indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst

kun kan beskattes i Indien, kan Danmark medregne denne indkomst eller formue

i beskatningsgrundlaget, men skal i indkomstskatten eller formueskatten

indrømme fradrag med den del af indkomstskatten eller formueskatten, som kan

henføres til henholdsvis indkomsten, der oppebæres fra, eller formuen, der

ejes i Indien.

d) For så vidt angår det fradrag, som er omhandlet i punkt a, skal

udtrykket »indkomstskat, som er betalt i Indien« anses for at

omfatte erhvert beløb, som skulle betales som indisk skat efter indisk

lovgivning og i overensstemmelse med denne overenskomst i noget år, såfremt

der ikke havde været bevilget skattefritagelse eller -nedsættelse for dette

år i medfør af:

i) Section 10 (4), 10 (4A), 10 (4B), 10 (6) (vii a), 10 (15) (iv), 10 A,

32 A, 80-HH, 80-I, 80-J og 80-L i the Income-tax Act, 1961 (43 of 1961), i

det omfang de var i kraft på og ikke er blevet ændret siden datoen for denne

overenskomsts undertegenelse eller blot er blevet ændret i en sådan grad, at

deres almindelige karakter ikke er berørt; eller

ii) enhver anden bestemmelse, der herefter vedtages, om fradrag ved

opgørelse af skattepligtig indkomst eller om skattefritagelse eller

-nedsættelse, som de kompetente myndigheder i de kontraherende stater er

enige om at anse for givet med henblik på Indiens økonomiske udvikling, hvis

den ikke derefter er blevet ændret eller blot er blevet ændret i en sådan

mindre grad, at dens almindelige karakter ikke er berørt;

e) For så vidt angår det fradrag, som er omhandlet i punkt a, skal indisk

skat på renter samt royalties og honorarer for teknisk bistand i intet

tilfælde anses for at være betalt med en lavere sats end

i) med hensyn til renter - a) 10 pct. for banker og b) 15 pct. for andre

tilfælde; og

ii) 20 pct. med hensyn til royalties og honorarer for teknisk bistand.

Artikel 24

Ikke-diskriminering

1. Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i

den anden kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed

forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og

dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat måtte blive

undergivet under samme forhold og under samme vilkår.

2. Beskatning af et fast driftssted, som et

foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, må

ikke være mindre fordelagtig i denne anden stat end beskatningen af

foretagender i denne anden stat, der driver samme virksomhed under samme

forhold og under samme vilkår.

3. Intet, som er indeholdt i denne artikel, skal kunne

fortolkes som forpligtende en kontraherende stat til at indrømme personer,

som ikke er hjemmehørende i denne stat, de personlige skattemæssige

begunstigelser, lempelser, nedsættelser eller fradrag, som ved lov kun

indrømmes til personer, der er hjemmehørende.

4. Medmindre bestemmelserne i artikel 10, stykke 1,

artikel 12, stykke 7, eller artikel 13, stykke 7, finder anvendelse, skal

renter, royalties og andre betalinger, der udredes af et foretagende i en

kontraherende stat til en person, som er hjemmehørende i den anden

kontraherende stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen af et sådant foretagendes

skattepligtige indkomst under samme vilkår, som hvis betalingerne var sket

til en person, hjemmehørende i den førstnævnte stat. På tilsvarende måde skal

enhver gæld, som et foretagende i en kontraherende stat har til en person,

hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen

af et sådant foretagendes skattepligtige formue under samme vilkår, som hvis

gælden var blevet stiftet over for en person, hjemmehørende i den førstnævnte

stat.

5. Foretagender i en kontraherende stat, hvis kapital

helt eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en

eller flere personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat,

skal ikke i den førstnævnte stat kunne undergives nogen beskatning eller

dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den

beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i den

førstnævnte stat er eller måtte blive undergivet under samme forhold og under

samme vilkår.

6. I denne artikel betyder udtrykket

»beskatning« de skatter, som er omfattet af denne overenskomst.

Artikel 25

Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler

1. I tilfælde, hvor en person, som er hjemmehørende i

en kontraherende stat, mener, at foranstaltninger, truffet af en af eller

begge de kontraherende stater, for ham medfører eller vil medføre en

beskatning, som ikke er i overensstemmelse med denne overenskomst, kan han,

uanset hvilke retsmidler der måtte være fastsat i disse staters interne

lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente myndighed i den

kontraherende stat, i hvilken han er hjemmehørende. Sagen skal forelægges

inden tre år fra datoen for modtagelsen af meddelelsen om den foranstaltning,

der medfører en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med

overenskomsten.

2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen

synes at være begrundet, og hvis den ikke selv kan nå en passende løsning,

søge at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i den

anden kontraherende stat med henblik på at undgå beskatning, der ikke er i

overensstemmelse med overenskomsten. Enhver indgået aftale skal gennemføres

uden hensyn til frister, der måtte gælde ifølge de kontraherende staters

interne lovgivning.

3. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater

skal søge ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål,

der måtte opstå med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af

overenskomsten. De kan også forhandle om undgåelse af dobbeltbeskatning i

tilfælde, som ikke er omhandlet i overenskomsten.

5. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan

træde i direkte forbindelse med hinanden med henblik på indgåelse af en

aftale i overensstemmelse med de foranstående stykker. Når det for

tilvejebringelsen af en aftale skønnes ønskeligt, at der finder en mundtlig

forhandling sted, kan en sådan finde sted i et udvalg bestående af

repræsentanter for de kompetente myndigheder i de kontraherende stater.

Artikel 26

Udveksling af oplysninger

1. De kontraherende staters kompetente myndigheder

skal udveksle sådanne oplysninger (herunder dokumenter), som er nødvendige

for at gennemføre bestemmelserne i denne overenskomst eller i de

kontraherende staters interne lovgivning vedrørende skatter, der er omfattet

af overenskomsten, i det omfang denne beskatning ikke strider mod

overenskomsten; dette gælder især med henblik på at forhindre svig eller

unddragelse med hensyn til sådanne skatter. Alle oplysninger, der modtages af

en kontraherende stat, skal behandles som hemmelige på samme måde som

oplysninger, der modtages i henhold til denne stats interne lovgivning. Hvis

oplysningerne imidlertid oprindeligt blev anset for hemmelige i den stat, som

meddelte dem, må de kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder

domstole og forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med påligning,

opkrævning, inddrivelse, retsforfølgelse eller klagebehandling i forbindelse

med de skatter, som er omfattet af overenskomsten. Sådanne personer eller

myndigheder må kun benytte oplysningerne til de nævnte formål, men kan

meddele oplysningerne under offentlige retshandlinger eller i retsafgørelser.

De kompetente myndigheder skal ved forhandling udvikle passende

forudsætninger, metoder og teknik vedrørende de emner, med hensyn til hvilke

sådan udveksling af oplysninger skal finde sted, herunder, hvor det er egnet,

udveksling af oplysninger om skatteunddragelse.

2. Udveksling af oplysninger eller dokumenter skal

enten ske på rutine-basis eller efter anmodning med henvisning til særlige

sager eller efter begge metoder. De kontraherende staters kompetente

myndigheder skal fra tid til anden træffe aftale om listen over oplysninger

eller dokumenter, som skal ydes på rutine-basis.

3. Bestemmelserne i stykke 1 skal i intet tilfælde

kunne fortolkes således, at der pålægges en kontraherende stat pligt til:

a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne stats eller den

anden kontraherende stats lovgivning eller forvaltningspraksis;

b) at give oplysninger eller dokumenter, som ikke kan opnås efter denne

stats eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale

forvaltningspraksis;

c) at give oplysninger eller dokumenter, som ville røbe nogen

erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig

hemmelighed eller fremstillingsmetode eller nogen oplysninger, hvis

offentliggørelse ville stride mod almene interesser.

Artikel 27

Bistand til opkrævning af skat

1. De kontraherende stater forpligter sig til at yde

hinanden hjælp og bistand ved opkrævningen af de skatter, som er omfattet af

denne overenskomst, i tilfælde hvor skatterne er endelig forfaldne i henhold

til lovgivningen i den stat, som fremsætter anmodningen.

2. I tilfælde af en anmodning om inddrivelse eller

opkrævning vil skattekrav fra hver af de kontraherende stater, som er

endeligt fastsat, blive anerkendt til inddrivelse af den anden kontraherende

stat, som anmodningen er rettet til, og opkrævet i denne stat i

overensstemmelse med de lovregler, der finder anvendelse ved inddrivelse og

opkrævning af dens egne skatter.

3. I tilfælde af indisk skat vil anmodningen blive

sendt af the Central Board of Direct Taxes til det danske

Statsskattedirektoratet, Postbox 100, DK 3460 Birkerød, Denmark, og

anmodningen vil være vedlagt en sådan attestation, som er påkrævet efter

indisk lovgivning for at fastslå, at skatterne er endeligt fastsat og

forfaldne til betaling af skatteyderen.

4. I tilfælde af dansk skat vil anmodningen blive

sendt af det danske Statsskattedirektoratet til the Central Board og Direct

Taxes, (FTD), Department of Revenue, Ministry of Finance, North Block, New

Delhi 110 001, Indien, og anmodningen vil være vedlagt en sådan attestation,

som er påkrævet efter dansk ret for at fastslå, at skatterne er endeligt

fastsat og forfaldne til betaling af skatteyderen.

5. I tilfælde hvor skattekravet ikke er blevet

endeligt, fordi det er genstand for appel eller enhver anden form for

sagsanlæg, kan en kontraherende stat for at sikre dets skattekrav anmode den

anden kontraherende stat om at foretage sådanne foreløbige retsskridt i denne

henseende, som er lovlig efter den anden kontraherende stats lovgivning.

6. En anmodning om bistand til opkrævning af forfaldne

skatter hos en skatteyder må kun fremsættes, hvis skatteyderen ikke ejer

tilstrækkelige aktiver, som kan gøres til genstand for inddrivelse af

skatterne hos ham i den stat, der fremsætter anmodningen.

7. Den kontraherende stat, som har opkrævet skat

ifølge stykke 1, 2 og 5 i denne artikel, skal umiddelbart herefter overføre

det opkrævede beløb til den kontraherende stat, som har fremsat anmoningen,

men skal være berettiget til at få dækket eventuelle omkostninger, som er

påløbet ved ydelsen af bistand, i det omfang de to staters kompetente

myndigheder er enige herom.

Artikel 28

Personer ansat ved diplomatiske og konsulære repræsentationer

Intet i denne overenskomst berører de skattemæssige begunstigelser, som

ansatte ved diplomatiske eller konsulære repræsentationer måtte nyde i kraft

af folkerettens almindelige regler eller særlige aftaler.

Artikel 29

Territorial udvidelse

1. Denne overenskomst kan udvides ved fælles aftale

enten i sin helhed eller med sådanne ændringer, som der er enighed om, til

enhver del af Danmarks territorium, som specielt er holdt uden for denne

overenskomsts anvendelse, og som påligner skatter af væsentlig samme art som

de skatter, overenskomsten finder anvendelse på. Enhver sådan udvidelse skal

have virkning fra det tidspunkt og være undergivet de ændringer og

betingelser, herunder betingelser vedrørende opsigelse, som måtte blive

fastsat mellem de kontraherende stater i noter, der skal udveksles ad

diplomatisk vej, eller på enhver anden måde, der er i overensstemmelse med

deres forfatningsmæssige regler.

2. Medmindre de kontraherende stater har aftalt andet,

skal opsigelsen af overenskomsten af en af dem i henhold til artikel 31 også

- på den måde, som er angivet i nævnte artikel - bringe overenskomsten til

ophør på enhver del af Danmarks territorium, til hvilken den er blevet

udvidet i henhold til denne artikel.

Artikel 30

Ikrafttræden

1. De kontraherende stater skal give hinanden

underretning om, at de forfatningsmæssige betingelser for overenskomstens

ikrafttræden er opfyldt.

2. Overenskomsten skal træde i kraft på datoen for den

sidste af de stykke 1 omhandlede underretninger, og dens bestemmelser skal

have virkning for så vidt angår skatter for det indkomstår, som begynder den

1. januar eller senere i det kalenderår, som følger umiddelbart efter det år,

i hvilket den seneste af de i stykke 1 nævnte underretninger er afgivet, og

følgende indkomstår.

3. Overenskomsten mellem regeringerne i Indien og

Danmark til undgåelse af dobbeltbeskatning af indkomst, undertegnet i

København den 16. september 1959, skal ophøre med at have virkning på det

tidspunkt, hvor bestemmelserne i denne overenskomst får virkning i henhold

til stykke 1 og 2.

Artikel 31

Opsigelse

Denne overenskomst skal forblive i kraft, indtil den opsiges af en

kontraherende stat. Hver af de kontraherende stater kan ad diplomatisk vej

opsige overenskomsten ved at give skriftlig underretning og opsigelsen den

30. juni eller tidligere i ethvert kalenderår, som følger efter en periode på

5 år fra det år, i hvilket overenskomsten er trådt i kraft. I så fald skal

overenskomsten ophøre at have virkning for så vidt angår skatter for det

indkomstår, som begynder den 1. januar eller senere i det kalenderår, der

følger umiddelbart efter det år, i hviket underretningen er givet, og

følgende år.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil behørigt

befuldmægtigede, underskrevet denne overenskomst.

Udfærdiget i to eksemplarer i København,

den 8. marts 1989 på dansk,

hindi og engelsk, således at alle

tekster har samme gyldighed. I

tilfælde af uoverensstemmelse mellem nogen af teksterne, skal den engelske

tekst anvendes.

For Kongeriets Danmarks regering

Jens Rosman

For Republikken Indiens regering

Shri R. C. Shukla

Protokol

Kongeriget Danmarks regering og Indiens regering, som har indgået en

overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af

skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter,

er - samtidig med undertegnelsen af den nævnte overenskomst - enige om

følgende bestemmelser, som skal udgøre en integrerende del af denne:

1) For så vidt angår artikel 23, stykke 3, e) er der enighed om, at de

der nævnte satser for skat i intet tilfælde skal overstige den sats for

kildeskat, som anvendes for sådanne indkomstarter efter indisk

skattelovgivning.

2) For så vidt angår artikel 27 skal en anmodning om bistand ved

opkrævning af forfaldne skatter hos en skatteyder ikke fremsættes, med mindre

sådanne skatter sammenlagt udgør mindst 2.000 danske kr. eller det

tilsvarende beløb i indisk valuta.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil behørigt

befuldmægtigede, underskrevet denne protokol.

Udfærdiget i to eksemplarer i København,

den 8. marts 1989 på dansk,

hindi og engelsk, således at alle

tekster har samme gyldighed. I

tilfælde af uoverensstemmelse mellem de tre tekster, skal den engelske tekst

anvendes.

For Kongeriget Danmarks regering

Jens Rosman

For Republikken Indiens regering.

Shri R. C. Shukla

Protokol

Ved undertegnelsen af overenskomsten til undgåelse af dobbeltbeskatning og

forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter

mellem Kongeriget Danmarks regering og Republikken Indiens regering er

undertegnede enige om, at følgende bestemmelser skal udgøre en integrerende

del af overenskomsten:

1) Overenskomsten er udvidet til i sin helhed at gælde for Færøernes

territorium.

2) Medmindre andet fremgår af sammenhængen, skal overenskomstens udtryk

»Kongeriget Danmark« og »Danmark« også omfatte Færøerne.

3) De skatter, som overenskomsten i medfør af denne protokol skal finde

anvendelse på, skal omfatte følgende skatter, som opkræves på Færøerne:

a) skatten til landskassen;

b) den kommunale indkomstskat;

c) kirkeskatten;

d) udbytteafgiften;

e) ejendomsavanceafgiften;

f) royaltyafgiften.

4) Udtrykket »kompetent myndighed« betyder for Færøernes

vedkommende Færøernes Landsstyre eller den myndighed, som er befuldmægtiget

til på vegne af Landsstyret at behandle spørgsmål, som angår overenskomsten.

5) Denne protokol skal træde i kraft og have virkning fra samme tidspunkt

som overenskomsten.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil behørigt

befuldmægtigede, underskrevet denne protokol.

Udfærdiget i to eksemplarer i København,

den 8. marts 1989 på dansk,

hindi og engelsk, således at alle

tekster har samme gyldighed. I

tilfælde af uoverensstemmelse mellem nogen af teksterne, skal den engelske

tekst anvendes.

For Kongeriget Danmarks regering

Jens Rosman

For Republikken Indiens regering

Shri R. C. Shukla

Overenskomsten, der ikke omfatter Grønland, trådte i medfør af artikel 30

i kraft den 13. juni 1989.

Skatteministeriet, den 10. november 1989

ANDERS FOGH RASMUSSEN

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter