Bekendtgørelse af overenskomst af 8. marts 1989 mellem Kongeriget Danmark og Republikken Indien til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af overenskomst af 8. marts 1989
mellem Kongeriget Danmark og Republikken Indien til undgåelse af
dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår
indkomst- og formueskatter
Den 8. marts 1989 undertegnedes i København en overenskomst mellem Danmark
og Indien til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af
skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter.
Overenskomsten har følgende ordlyd:
Overenskomst mellem Kongeriget Danmark og Republikken Indien til
undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så
vidt angår indkomst- og formueskatter
Kongeriget Danmarks regering og Republikken Indiens regering,
der ønsker at afslutte en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning
og forhindring af skatteundragelse for så vidt angår indkomst- og
formueskatter,
er blevet enige om følgende bestemmelser:
Artikel 1
De af overenskomsten omfattede personer
Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, der er hjemmehørende
i en af eller begge de kontraherende stater.
Artikel 2
De af overenskomsten omfattede skatter
1. De skatter, som denne overenskomst skal finde
anvendelse på, er:
a) I Indien
(i) indkomstskatten, herunder enhver tillægsskat pålignet efter
the Incometax Act, 1961 (43 og 1961);
(ii) tillægsskatten, pålignet efter the Compagnies (Profits)
Surtax Act, 1964 (7 of 1964);
(iii) formueskatten, pålignet efter the Wealth-tax Act, 1957
Læs alt
(24 of 1957);
(herefter omtalt som »indisk stat«).
b) I Danmark
(i) indkomstskatten til staten;
(ii) den kommunale indkomstskat;
(iii) den amtskommunale indkomstskat;
(iv) folkepensionsbidraget;
(v) sømandsskatten;
(vi) den særlige indkomstskat;
(vii) kirkeskatten;
(viii) udbytteskatten;
(ix) bidrag til dagpengefonden;
(x) kulbrinteskatten;
(xi) formueskatten til staten;
(herefter omtalt som »dansk stat«).
2. Overenskomsten skal også finde anvendelse på alle
skatter af samme eller væsentlig samme art, som af den af de kontraherende
stater efter undertegnelsen af nærværende overenskomst pålignes som tillæg
til, eller i stedet for, de i stk. 1 nævnte skatter. De kompetente
myndigheder i de kontraherende stater skal give hinanden underretning om
enhver væsentlig ændring, som foretages i deres respektive skattelove.
Artikel 3
Almindelige definitioner
1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har
følgende udtryk i overenskomsten den nedenfor angivne betydning:
a) udtrykket »Indien« betyder Indiens territorium og omfatter
territorialfarvand og luftrummet over det, såvel som ethvert andet havområde,
som Indien har suverænitetsrettigheder, andre rettigheder og retsmyndighed
over, efter indisk lov og i overensstemmelse med international ret;
b) udtrykket »Danmark« betyder Kongeriget Danmarks territorium,
herunder Danmarks territorialfarvand og luftrummet over det, såvel som
ethvert andet havområde i den udstrækning dette område ifølge dansk
lovgivning og i overensstemmelse med international ret er eller senere måtte
blive betegnet som et område, inden for for hvilket Danmark kan udøve
suverænitetsrettigheder med hensyn til efterforskning og udnyttelse af
naturforekomster på havbunden eller i dens undergrund og de overliggende
vande og med hensyn til anden virksomhed med henblik på økonomisk udnyttelse
og efterforskning af dette område; udtrykket omfatter ikke Færøerne og
Grønland;
c) udtrykkene »en kontraherende stat« og »den anden
kontraherende stat« betyder Indien eller Danmark alt efter sammenhængen;
d) udtrykket »skat« betyder indisk stat eller dansk skat, alt
efter sammenhængen, men skal ikke omfatte noget beløb, som skal betales for
misligholdelse eller forsømmelse med hensyn til skatter, omfattet af denne
overenskomst, eller som udgør en bøde pålignet i forbindelse med disse
skatter;
e) udtrykket »person« omfatter en fysisk person, et selskab og
enhver anden sammenslutning, der behandles som en skattepligtig enhed efter
de gældende skattelove i de respektive kontraherende stater;
f) udtrykket »selskab« betyder enhver juridisk person eller
enhver sammenslutning, der behandles som et selskab eller juridisk person
efter de gældende skattelove i de respektive kontraherende stater;
g) udtrykkene »foretagende i en kontraherende stat«, betyder
henholdsvis et foretagende, der drives af en person, hjemmehørende i en
kontraherende stat, og et foretagende, der drives af en person, hjemmehørende
i den anden kontraherende stat;
h) udtrykket »kompetent myndighed« betyder for Indiens
vedkommende »The Central Goverment in the Ministry of Finance
(Department of Revenue)» eller dettes befuldmægtigede stedfortræder og
for Danmarks vedkommende ministeren for skatter og afgifter eller hans
befuldmægtigede stedfortræder;
i) udtrykket »statsborger« betyder enhver fysisk person, der
har statsborgerret i en kontraherende stat, og enhver juridisk person,
ethvert interessentskab eller enhver sammenslutning, der består i kraft af
den gældende lovgivning i en kontraherende stat;
j) udtrykket »international trafik« betyder enhver transport
med skib eller luftfartøj, der udøves af et foretagende i en kontraherende
stat, bortset fra tilfælde, hvor skibet eller luftfartøjet udelukkende
anvendes mellem pladser i den anden kontraherende stat.
2. Ved anvendelsen af overenskomsten i en
kontraherende stat skal, medmindre andet følger af sammenhængen, erhvervet
udtryk, som ikke er defineret deri, tillægges den betydning, som det har i
denne stats lovgivning om de skatter, hvorpå overenskomsten finder
anvendelse.
Artikel 4
Skattemæssigt hjemsted
1. I denne overenskomst betyder udtrykket »en
person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat« enhver person, som
i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af
hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignende kriterium. Dette
udtryk omfatter dog ikke en person, hvis skattepligt i denne stat er
begrænset til indkomst fra kilder i denne stat eller der beroende formue.
2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter
bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater,
bestemmes hans status efter følgende regler:
a) han skal anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har
fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin rådighed i
begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, men
hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt
for sine livsinteresser);
b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine
livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i
nogen af staterne, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i
hvilken han sædvanligvis har ophold;
c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke
har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i
den stat, i hvilken han er statsborger;
d) er han statborger i begge stater, eller er han ikke statsborger i
nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater afgøre
spørgsmålet ved gensidig aftale.
3. I tilfælde, hvor en ikke-fysisk person efter
bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater,
skal den anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken dens virkelige
ledelse har sit sæde.
Artikel 5
Fast driftssted
1. I denne overenskomst betyder udtrykket »fast
driftssted« et fast forretningssted, gennem hvilket foretagendets
virksomhed helt eller delvis udøves.
2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter
navnlig:
a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;
b) en filial;
c) et kontor;
d) en fabrik;
e) et værksted;
f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet
sted, hvor naturforekomster udvindes;
g) en lagerbygning, hvor en person stiller indretninger til oplagring til
rådighed for andre;
h) en landbrugsejendom, plantage eller andet sted, hvor landbrug,
skovbrug, plantagedrift eller dertil knyttet virksomhed udøves;
i) et lokale, benyttet som butik eller til at modtage eller anmode om
ordrer;
j) en installation eller opbygning, der benyttes til efterforskning efter
naturforekomster, forudsat at aktiviteterne udøves i en periode eller i
perioder på 183 dage eller mere i en 12 måneders periode;
k) et bygningsarbejde eller anlægs-, monterings- eller samlearbejde eller
tilsynsførende virksomhed i forbindelse hermed, såfremt sådant arbejde eller
virksomhed (sammen med eventuelle andre sådanne arbejder eller virksomheder)
vedvarer i en periode på 183 dage eller mere.
3. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel
skal udtrykket »fast driftssted« anses for ikke at omfatte:
a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring eller udstilling
af varer, tilhørende foretagendet;
b) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende
til oplagring eller udstilling;
c) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende
til bearbejdelse hos et andet foretagende;
d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage
indkøb af varer eller indsamle oplysninger til foretagendet;
e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik på
reklame, oplysningsvirksomhed, videnskabelige undersøgelser eller med henblik
på anden virksomhed for foretagendet, der er af forberedende eller hjælpende
karakter.
4. I tilfælde hvor en person - der ikke er en sådan
uafhængig repræsentant, som omhandles i stykke 5 - handler i en kontraherende
stat på vegne af et foretagende i den anden kontraherende stat, skal dette
foretagende - uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 - anses for at have et
fast driftssted i førstnævnte stat, hvis
a) han har og sædvanligvis udøver i denne stat en fuldmagt til at indgå
aftaler på foretagendets vegne, medmindre hans virksomhed er begrænset til
indkøb af varer for foretagendet;
b) han ikke har en sådan fuldmagt, men sædvanligvis opretholder i den
førstnævnte stat et varelager, hvorfra han regelmæssigt leverer varer på
foretagendets vegne; eller
c) han sædvanligvis sikrer ordrer i den førstnævnte stat udelukkende
eller næsten udelukkende for foretagendet selv eller for foretagendet og
andre foretagender, som kontrollerer, kontrolleres af eller er omfattet af
samme kontrol som foretagendet.
5. Et foretagende i en kontraherende stat skal ikke
anses for at have fast driftssted i den anden kontraherende stat, blot fordi
det driver erhvervsvirksomhed i denne anden stat gennem en mægler,
kommissionær eller anden uafhængig repræsentant, forudsat at disse personer
handler inden for deres sædvanlige erhvervsvirksomheds rammer. Hvis en sådan
repræsentants virksomhed udelukkende eller næsten udelukkende udøves på vegne
af foretagendet selv eller på vegne af foretagendet og andre foretagender,
som kontrolleres af eller er omfatter af samme kontrol som foretagendet, skal
han dog ikke anses for en uafhængig repræsentant i dette stykkes forstand.
6. Den omstændighed, at et selskab, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, kontrollerer eller kontrolleres af et
selskab, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som
(enten gennem et fast driftssted eller på anden måde) udøver
erhvervsvirksomhed i denne anden kontraherende stat, skal ikke i sig selv
medføre, at et af de to selskaber anses for et fast driftssted for det andet.
Artikel 6
Indkomst af fast ejendom
1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, oppebærer af fast ejendom, der er beliggende i den anden
kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Udtrykket »fast ejendom« skal tillægges
den betydning, som det har i lovgivningen i den kontraherende stat, hvor den
pågældende ejendom er beliggende. Udtrykket skal i alle tilfældde omfatte
tilbehør til fast ejendom, husdyrbesætning og redskaber, der anvendes i land-
og skovbrug, rettigheder på hvilke civilretten om fast ejendom finder
anvendelse, brugsrettigheder til fast ejendom, samt rettigheder til
varierende eller faste ydelser, der betales for udnyttelsen af eller retten
til at udnytte mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster. Skibe,
både og luftfartøjer skal ikke anses for fast ejendom.
3. Bestemmelserne i stykke 1 skal også finde
anvendelse på indkomst, der hidrører fra direkte brug, udlejning eller fra
enhver form for benyttelse af fast ejendom.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 skal også finde
anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på
indkomst af fast ejendom, der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.
Artikl 7
Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed
1. Fortjeneste, som oppebæres af et foretagende i en
kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet
driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der
beliggende fast driftssted. Såfremt foretagendet driver en sådan virksomhed,
kan dets fortjeneste beskattes i den anden stat, men dog kun for så vidt
angår den del deraf, som kan henføres til a) dette faste driftssted; b) salg
i denne anden stat af varer af samme eller lignende art som de, der sælges
gennem dette faste driftssted; eller c) anden erhvervsvirksomhed, der udøves
i denne anden stat af samme eller lignende art som den, der udøves gennem
dette faste driftssted.
2. Under iagttagelse af bestemmelserne i stykke 3 skal
der i tilfælde, hvor et foretagende i en kontraherende stat driver
erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende
fast driftssted, i hver kontraherende stat til dette faste driftssted
henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at ville have opnået, hvis
det havde været et frit og uafhængigt foretagende, som udøvede den samme
eller lignende virksomhed på samme eller lignende vilkår, og som under
fuldstændig frie forhold afsluttede forretninger med det foretagende, hvis
faste driftssted det er. I tilfælde, hvor det korrekte beløb af den
fortjeneste, som skal henføres til det faste driftssted, ikke kan fastsættes,
eller fastsættelsen heraf medfører usædvanlige vanskeligheder, kan den
fortjeneste, som skal henføres til det faste driftssted, anslås på et
rimeligt grundlag.
3. Ved fastsættelsen af et fast driftssteds
fortjeneste skal det være tilladt at fradrage omkostninger, som er afholdt
for virksomheden i det faste driftssted, herunder generalomkostninger til
ledelse og administration, hvad enten de er afholdt i den stat, hvori det
faste driftssted er beliggende, eller andre steder, i overensstemmelse med
reglerne i og under iagttagelse af begrænsningerne i skattelovgivningen i
denne stat. Der skal imidlertid ikke indrømmes sådant fradrag for eventuelle
beløb, der (på anden måde end som godtgørelse af faktiske udgifter) betales
af det faste driftssted til foretagendets hovedkontor eller til noget af dets
øvrige kontorer som royalities, honorarer eller andre lignende betalinger for
benyttelsen af patenter, know-how eller andre rettigheder eller som provision
eller andre afgifter for udførelse af særlige tjenester eller for
administration eller, bortset fra tilfælde hvor der er tale om et
bankforetagende, som rente af pengebeløb udlånt til det faste driftssted. På
samme måed skal der ved fastsættelsen af et fast driftssteds fortjeneste ikke
tages hensyn til beløb, der (på anden måde end som godtgørelse af faktiske
udgifter) af det faste driftssted pålægges foretagendets hovedkontor eller
noget af dets øvrige kontorer at betale som royalities, honorarer eller andre
lignende betalinger for benyttelsen af patenter, know-how eller andre
rettigheder eller som provision eller andre afgifter for udførelse af særlige
tjenester eller for administration eller, bortset fra tilfælde hvor der er
tale om et bankforetagende, som rente af pengebeløb udlånt til foretagendets
hovedkontor eller til noget af dets øvrige kontorer.
4. Såfremt det har været sædvane i en kontraherende
stat at fastsætte den fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted,
på grundlag af en fordeling af foretagendets samlede fortjeneste mellem dets
forskellige afdelinger, skal intet i stykke 2 udelukke denne kontraherende
stat fra at fastsætte den skattepligtige fortjeneste på grundlag af en sådan
sædvanemæssig fordeling; de valgte fordelingsmetode skal imidlertid være
sådan, at resultatet bliver i overensstemmelse med de principper, der er
fastlagt i denne artikel.
5. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast
driftssted, blot fordi dette faste driftssted har foretaget indkøb af varer
for foretagendet.
6. Ved anvendelsen af de foranstående stykker skal den
fortjeneste, der henføres til det faste driftssted, fastsættes efter samme
metode hvert år, medmindre der er god og fyldestgørende grund til at anvende
en anden fremgangsmåde.
7. I tilfælde, hvor en fortjeneste omfatter
indkomster, som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst,
skal bestemmelserne i disse artikler ikke berøres af bestemmelserne i denne
artikel.
Artikel 8
Luftfart
1. Fortjeneste ved luftfartsvirksomhed i international
trafik, der oppebæres af et foretagende, hjemmehørende i en kontraherende
stat, kan kun beskattes i denne stat.
2. Bestemmelserne i stykke 1 skal også finde
anvendelse på fortjeneste, der oppebæres ved deltagelse i en pool, i et
konsortium eller i en international driftsorganisation.
3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal finde
anvendelse på fortjeneste, der oppebæres af det danske, norske og svenske
luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System (SAS), men kun for den del
af fortjenesten, som svarer til den andel af konsortiet, der ejes af Det
Danske Luftfartsselskab (DDL), den danske partner i Scandinavian Airlines
System (SAS).
4. Ved anvendelsen af denne artikel skal renter af
midler, som er forbundet med luftfartsvirksomhed i international trafik,
anses som fortjeneste ved sådan luftfartsvirksomhed, og bestemmelserne i
artikel 12 skal ikke anvendes med hensyn til sådanne renter.
5. Udtrykket »luftfartsvirksomhed« skal
betyde erhvervsvirksomhed ved lufttransport af passagerer, post,
husdyrbesætning og fragtgods udøvet af de personer, som ejer eller har lejet
eller chartret flyvemaskinerne, herunder salg af billetter til sådan
transport på vegne af andre foretagender, tilfældig udleje af flyvemaskiner
eller enhver anden virksomhed, der er direkte forbundet med sådan transport.
Artikel 9
Skibsfart
1. Fortjeneste, der oppebæres ved skibsvirksomhed i
international trafik, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori
foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.
2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan sådan
fortjeneste beskattes i den anden kontraherende stat, hvorfra den oppebæres,
forudsat at den skat, der pålignes, ikke overstiger:
a) i de første fem skatteår efter denne overenskomsts ikrafttræden, 50
pct., og
b) i de følgende fem skatteår, 25 pct.,
af den skat, som ellers opkræves efter den nationale lovgivning i denne
stat. Derefter skal kun bestemmelserne i stykke 1 anvendes.
3. Bestemmelserne i stykke 1 skal også finde
anvendelse på fortjeneste ved deltagelse i en pool, i et konsortium eller i
en international driftsorganisation, der er beskæftiget med skibsfart.
4. Ved anvendelse af denne artikel skal
a) renter af midler, der er forbundet med skibsfartsvirksomhed i
international trafik, anses som indkomst ved sådan skibsfartsvirksomhed, og
bestemmelserne i artikel 12 skal ikke anvendes med hensyn til sådanne renter,
og
b) fortjeneste ved skibsfartsvirksomhed omfatte fortjeneste, som
oppebæres ved brug, vedligeholdelse og udleje af containere (herunder
trailere og tilsvarende udstyr til transport af containere) i forbindelse med
transport af varer i international trafik.
Artikel 10
Indbyrdes forbundne foretagender
1. I tilfælde, hvor
a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte har del
i ledelsen af, kontrollen af eller kapitalen i et foretagende i den anden
kontraherende stat, eller
b) samme personer direkte eller indirekte har del i ledelsen af,
kontrollen af eller kapitalen i såvel et foretagende i en kontraherende stat
som et foretagende i den anden kontraherende stat,
og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller
fastsat vilkår vdrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser,
der afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige
foretagender, kan enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde
foreligget, ville være tilfaldet et af foretagenderne, men som på grund af
disse vilkår ikke er tilfaldet dette, medregnes til dette foretagendes
fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.
2. I tilfælde, hvor en kontraherende stat til
fortjenesten for et foretagende i denne stat medregner - og i
overensstemmelse hermed beskatter - fortjeneste, som et foretagende i den
anden kontraherende stat er blevet beskattet af i denne anden stat, og den
således medregnede fortjeneste er fortjeneste, som ville være tilfaldet
foretagendet i den førstnævnte stat, hvis vilkårene mellem de to foretagender
havde været de samme, som ville være blevet aftalt mellem uafhængege
foretagender, skal denne anden stat foretage en dertil svarende regulering af
det skattebeløb, som er beregnet der af fortjenesten. Ved reguleringenskal
der tages hensyn til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst, og de
kontraherende stateres kompetente myndigheder skal, om nødvendigt, rådføre
sig med hinanden.
Artiklel 11
Udbytte
1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i
den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Sådant udbytte kan imidlertid også beskattes i den
kontraherende stat, hvori det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, og i
henhold til lovgivningen i denne stat, men såfremt modtageren er udbyttets
retmæssige ejer, må den skat, der pålignes, ikke overstige:
a) 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet, hvis den retmæssige ejer er et
selskab, der ejer mindst 25 pct. af kapitalen i det udbyttebetalende selskab;
b) 25 pct. af bruttobeløbet af udbyttet i alle andre tilfælde.
De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale
fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af disse begrænsninger.
Dette stykke berører ikke adgangen til at beskatte selskabet af den
fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.
3. Udtrykket »udbytte« betyder i denne
artikel indkomst af aktier eller andre rettigheder, der ikke er
gældsfordringer, og som giver ret til andel i fortjeneste, såvel som indkomst
af andre selskabsrettigheder, der er undergivet samme skattemæssige
behandling som indkomst af aktier i henhold til lovgivningen i den stat, i
hvilken det udloddende selskab er hjemmehørende.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde
anvendelse, såfremt udbyttets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, i hvilken det
udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, driver erhvervsvirksomhed gennem
et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden
stat fra et der beliggende fast sted, og den aktiebesiddelse, som ligger til
grund for udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et sådant fast
driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i
artikel 7 eller i artikel 15 finde anvendelse.
5. I tilfælde, hvor et selskab, der er hjemmehørende i
en kontraherende stat, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden
kontraherende stat, må denne anden stat ikke påligne nogen skat på udbytte,
som udbetales af selskabet, medmindre udbyttet udbetales til en person, der
er hjemmehørende i denne anden stat, eller den aktiebesiddelse, som ligger
til grund for udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast
driftssted eller et fast sted, der er beliggende i denne anden stat, eller
undergive selskabets ikke-udloddede fortjeneste nogen skat på ikke-udloddede
fortjeneste nogen skat på fortjeneste, nogen skat på ikke-udloddet
fortjeneste,selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede
fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst hidrørende
fra denne anden stat.
Artikel 12
Renter
1. Såfremt bestemmelserne i artikel 8, stykke 4, og
artikel 9, stykke 4, a, ikke medfører andet, kan renter, der hidrører fra en
kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, beskattes i denne anden stat.
2. Sådanne renter kan imidlertid også beskattes i den
kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i henhold til lovgivningen i
denne stat. Imidlertid må den skat, der pålignes renter af lån, ydet efter,
eller af gæld, stiftet efter datoen for denne overenskomsts ikrafttræden,
ikke overstige:
a) 10 pct. af bruttobeløbet, hvis renterne betales for ethvert lån af en
hvilken som helst art, ydet af en bank, og
b) 15 pct. af bruttobeløbet i alle andre tilfælde.
3. Uanset bestemmelserne i denne artikels stykke 2
skal renter, der hidrører fra en kontraherende stat og oppebæres af den anden
kontraherende stats regering, en politisk underafdeling eller lokal myndighed
heraf, denne anden kontraherende stats nationalbank eller noget organ under
denne regering eller af nogen anden person, som er hjemmehørende i denne
anden kontraherende stat, vedrørende de af en sådan hjemmehørende persons
gældsfordringer, som er finansieret, garanteret eller forsikret af denne
anden kontraherende stats regering, en politisk underafdeling eller lokal
myndighed heraf, denne anden kontraherende stats nationalbank eller noget
organ under denne regering, være fritaget for skat i den førstnævnte
kontraherende stat.
4. Udtrykket »renter« betyder i denne
artikel indkomst af gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikrede
ved pant i fast ejendom eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til
andel i skyldnerens fortjeneste eller ikke, og især indkomst af
statsgældsbeviser og indkomst af obligationer eller forskrivninger, herunder
agiobeløb og gevinster, der knytter sig til sådanne gældsbeviser,
obligationer eller forskrivninger. Straftillæg som følge af for sen betaling
skal ikke anses for renter i denne artikel.
5. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde
anvendelse, såfremt renternes retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat,
hvorfra renterne hidrører, gennem et der beliggende fast driftssted eller
udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og
den fordring, som ligger til grund for de udbetalte renter, har direkte
forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal
bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 15 finde anvendelse.
6. Renter skal anses for at hidrøre fra en
kontraherende stat, hvis de betales af denne kontraherende stat selv, af en
politisk underafdeling, af en lokal myndighed, eller af en person, der er
hjemmehørende i denne stat. I tilfælde, hvor den person, der betaler
renterne, hvad enten han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ej,
imidlertid har et fast driftssted eller et fast sted i en kontraherende stat,
i forbindelse med hvilket den gæld, hvoraf renterne betales, er stiftet, og
sådanne renter afholdes af dette faste driftssted eller faste sted, skal
sådanne renter anses for at hidrøre fra den kontraherende stat, hvori det
faste driftssted eller det faste sted er beliggende.
7. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den,
der betaler, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person,
har bevirket, at renterne, når hensyn tages til den gældsfordring, for
hvilken de er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt
mellem skyldneren og det retmæssige ejer, såfremt den nævnte forbindelse ikke
havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse
på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne
beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende
stater under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.
Artikel 13
Royalities og honorarer for teknisk bistand
1. Royalities og honorarer for teknisk bistand, der
hidrører fra en kontraherende stat og betales af en person, der er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden
stat.
2. Sådanne royalties og honorarer for teknisk bistand
kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvorfra de hidrører,
og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat, men såfremt modtageren
er den retmæssige ejer af royalties eller honorarer for teknisk bistand, må
den skat, der pålignes, ikke overstige 20 pct. af bruttobeløbet af royalties
eller honorarer for teknisk bistand.
3. Udtrykket »royalties« betyder i denne
artikel betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen
af eller retten til at anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk
eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm eller film eller bånd til
radio- eller fjernsynsudsendelser, ethvert patent, varemærke, mønster eller
model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for
anvendelsen af eller retten til at anvende industrielt, kommercielt eller
videnskabeligt udstyr, eller for oplysninger om industrielle, kommercielle
eller videnskabelige erfaringer.
4. Udtrykket »honorarer for teknisk bistand«
betyder i denne artikel betalinger af ethvert beløb til enhver person -
bortset fra betalinger til en medarbejder hos den person, der foretager
betalingerne - som vederlag for tjenesteydelser af administrativ, teknisk
eller rådgivende natur, herunder tilvejebringelse af tjenesteydelser udført
af teknisk eller andet mandskab.
5. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde
anvendelse, såfremt den retmæssige ejer af royalties eller honorarer for
teknisk bistand, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver
erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, hvorfra royalties eller
honorarer for teknisk bistand hidrører, gennem et der beliggende fast
driftssted eller i denne anden stat udøver frit erhverv fra et der beliggende
fast sted, og den rettighed, ejendom eller kontrakt, som ligger til grund for
de udbetalte royalties eller honorarer for teknisk bistand, har direkte
forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal
bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 15 finde anvendelse.
6. Royalties og honorarer for teknisk bistand skal
anses for at hidrøre fra en kontraherende stat, hvis de betales af denne stat
selv, af en pollitisk underafdeling, af en lokal myndighed, eller af en
person, der er hjemmehørende i denne stat. I tilfælde hvor den person, der
betaler royalties eller honorarer for teknisk bistand, hvad enten han er
hjemmehørende i en kontraherende stat eller ej, imidlertid har et fast
driftssted eller et fast sted i en kontraherende stat, i forbindelse med
hvilket forpligtelsen til at betale royalties eller honorarer for teknisk
bistand er påtaget, og sådanne royalties eller honorarer for teknisk bistand
afholdes af dette faste driftssted eller faste sted, skal sådanne royalties
eller honorarer for teknisk bistand anses for at hidrøre fra den stat, hvori
det faste driftssted eller faste sted er beliggende.
7. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den,
der betaler, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person,
har bevirket, at de betalte royalties eller honorarer for teknisk bistand,
overstiger det beløb, som ville være blevet betalt, såfremt den nævnte
forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene
finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende
beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de
kontraherende stater under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne
overenskomst.
Artikel 14
Kapitalgevinster
1. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i
en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af fast ejendom som omhandlet
i artikel 6, og som er beliggende i den anden kontraherende stat, kan
beskattes i denne anden stat.
2. Fortjeneste ved afhændelse af rørlig formue, der
udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en
kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, eller ved afhændelse
af rørlig formue, der hører til et fast sted, som en person, der er
hjemmehørende i en kontaherende stat, har til rådighed til udøvelse af frit
erhverv i den anden kontraherende stat, herunder også fortjeneste ved
afhændelse af et sådant fast driftssted (særskilt eller sammen med hele
foretagendet), eller af et sådant fast sted, kan beskattes i denne anden
stat.
3. Fortjeneste ved afhændelse af skibe eller
luftfartøjer, der anvendes i international trafik, eller af rørlig formue,
som er knyttet til driften af sådanne skibe eller luftfartøjer, kan kun
beskattes i den kontraherende stat, hvori afhænderen er hjemmehørende.
Hvad angår fortjeneste, som erhverves af det danske, svenske og norske
luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System (SAS), skal bestemmelserne i
dette stykke kun finde anvendelse på den del af fortjenesten, som svarer til
den andel af konsortiet, der ejes af Det Danske Luftfartsselskab (DDL), den
danske partner i Scandinavian Airlines System (SAS).
4. Fortjeneste ved afhændelse af andele af
aktiekapitalen i et selskab, hvis aktiver direkte eller indirekte
hovedsageligt består af fast ejendom, som er beliggende i en kontraherende
stat, kan beskattes i denne stat.
5. Fortjeneste ved afhændelse af aktier - bortset fra
aktier som nævnt i stykke 4 - i et selskab, som er hjemmehørende i en
kontraherende stat, kan beskattes i denne stat under forudsætning af, at
sådanne aktier udgør mindst 10 pct. af det pågældende selskabs aktiekapital.
6. Fortjeneste ved afhændelse af alle andre aktiver
end de i stykke 1, 2, 3, 4 og 5 nævnte kan kun beskattes i den kontraherende
stat, hvori afhænderen er hjemmehørende.
Artikel 15
Frit erhverv
1. Indkomst, som en fysisk person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer ved udøvelse af frit erhverv
eller andet selvstændigt arbejde af lignende karakter, kan kun beskattes i
denne stat, undtagen under følgende omstændigheder, hvor indkomsten også kan
beskattes i den anden kontraherende stat:
a) hvis han har et fast sted, som til stadighed står til rådighed for ham
i den anden kontraherende stat med henblik på udøvelsen af hans virksomhed; i
så fald kan indkomsten, men kun i det omfang den kan henføres til dette faste
sted, beskattes i denne anden stat; eller
b) hvis han opholder sig i den anden kontraherende stat i en periode
eller i perioder, der udgør eller tilsammen udgør eller overstiger 183 dage i
denne anden stats skatteår, kan indkomsten, men kun i det omfang den hidrører
fra den af ham i denne anden stat udøvede virksomhed, beskattes i denne anden
stat.
2. Udtrykket »frit erhverv« omfatter navnlig
selvstændig vidnskabelig, litterær, kunstnerisk, uddannende eller
undervisende virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, kirurg,
advokat, ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.
Artikel 16
Personligt arbejde i tjenesteforhold
1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 17, 18, 19 og
20 ikke medfører andet, kan gage, løn og andet lignende vederlag for
personligt arbejde i tjenesteforhold, som oppebæres af en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat, medmindre
arbejdet er udført i den kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan det
vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i denne anden stat.
2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som
oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, for
personligt arbejde i tjenesteforhold, udført i den anden kontraherende stat,
kun beskattes i den førstnævnte stat, såfremt:
a) modtageren opholder sig i den anden stat i en periode eller i
perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage inden for denne anden stats
skatteår, og
b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er
hjemmehørende i den anden stat, og
c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som
arbejdsgiveren har i den anden stat.
3. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel
kan vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, som udføres om bord på
et skib eller luftfartøj, som anvendes i international trafik af et
foretagende i en kontraherende stat, beskattes i denne stat.
4. I tilfælde, hvor en person, som er hjemmehørende i
Danmark, oppebærer vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, udført
om bord på et luftfartøj, som anvendes i international trafik af konsortiet
Scandinavian Airlines System (SAS), kan vederlaget kun beskattes i Danmark.
Artikel 17
Bestyrelseshonorarer og direktørvederlag
1. Bestyrelseshonorarer og lignende vederlag, som
oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i hans
egenskab af medlem af bestyrelsen for et selskab, der er hjemmehørende i den
anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Gage, løn og andet lignende vederlag, som oppebæres
af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i hans egenskab
af funktionær i en ledende direktørstilling i et selskab, som er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden
stat.
Artikel 18
Kunstnere og sportsfolk
1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 15 og 16 kan
indkomst, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat, som optrædende kunstner, såsom en teater-, film-, radio- eller
fjernsynskunstner eller musiker, eller som sportsmand, ved hans virksomhed,
udøvet i denne egenskab i den anden kontraherende stat, beskattes i denne
anden stat.
2. I tilfælde, hvor indkomst ved den virksomhed, der
udøves af en optrædende kunstner eller en sportsmand i hans egenskab som
sådan, ikke tilfalder kunstneren eller sportsmanden selv, men en anden
person, kan denne indkomst, uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 15 og 16,
beskattes i den kontraherende stat, hvor kunstnerens eller sportsmandens
virksomhed udøves.
3. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan indkomst, som
oppebæres af en kunstner eller sportsmand, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, fra hans virksomhed, udøvet i denne egenskab i den anden
kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte kontraherende stat, hvis
virksomheden i den anden kontraherende stat udelukkende eller i væsentligt
omfang er støttet af offentlige midler fra den førstnævnte kontraherende
stat, herunder nogen af dens politiske underafdelinger eller lokale
myndigheder.
4. I tilfælde, hvor indkomst ved virksomhed, som
udøves i en kontraherende stat af en kunstner eller sportsmand i hans
egenskab som sådan, ikke tilfalder kunstneren eller sportsmanden selv, men en
anden person, kan denne indkomst, uanset bestemmelserne i stykke 2 og
artiklerne 7, 15 og 16, kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis
den anden person udelukkende eller i væsentligt omfang er støttet af
offenlige midler fra denne anden stat, herunder nogen af dens politiske
underafdelinger eller lokale myndigheder.
Artikel 19
Vederlag og pensioner for udførelse af offentlige hverv
1. a) Vederlag, undtagen pensioner, der udbetales af
en kontraherende stat eller en politisk underafdeling eller en lokal
myndighed heraf til en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat
eller underafdeling eller myndighed, kan kun beskattes i denne stat.
b) Sådant vederlag kan imidlertid kun beskattes i den anden kontraherende
stat, hvis hvervet er udført i denne anden stat, og den pågældende er en i
denne anden stat hjemmehørende person, som
(i) er statsborger i denne stat; eller
(ii) ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det formål at udføre
hvervet.
2. Enhver pension, som udbetales af en kontraherende
stat eller en politisk underafdeling eller en lokal myndighed heraf - eller
af midler tilvejebragt af disse - til en fysisk person for udførelse af hverv
for denne stat eller underafdeling eller myndighed, kan kun beskattes i denne
stat.
3. Bestemmelserne i artiklerne 16 og 17 skal finde
anvendelse på vederlag for udførelse af hverv i forbindelse med
erhvervsvirksomhed, der drives af en kontraherende stat eller en politisk
underafdeling eller lokal myndighed heraf.
Artikel 20
Studerende og erhvervspraktikanter
1. En studerende eller erhvervspraktikant, som er
eller som var hjemmehørende i en af de kontraherende stater, umiddelbart før
han besøger den anden kontraherende stat, og som opholder sig i denne anden
stat udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed, skal i denne anden stat
være fritaget for beskatning af:
a) betalinger til ham fra personer, der ikke er hjemmehørende i denne
anden stat, til hans underhold, studium eller uddannelse, og
b) vederlag for ansættelse i denne anden stat, som ikke overstiger 20.000
danske kr. eller det tilsvarende beløb i indisk valuta inden for et skatteår
i denne anden stat under forudsætning af, at ansættelsen er direkte forbundet
med hans studier eller er nødvendig for hans underhold.
2. Begunstigelserne i medfør af denne artikel skal kun
vedvare i en sådan periode, som er rimelig eller efter sædvane er nødvendig
for at fuldføre studiet eller uddannelsen. En fysisk person skal dog aldrig
kunne opnå begunstigelserne i medfør af denne artikel i mere end 5 på
hinanden følgende år fra tidspunktet for hans første ankomst i denne anden
kontraherende stat.
Artikel 21
1. Såfremt bestemmelserne i stykke 2 ikke medfører
andet, kan indkomster, som oppebæres af en i en kontraherende stat
hjemmehørende person, og som ikke udtrykkeligt er behandlet i de foranstående
artikler i denne overenskomst, kun beskattes i denne kontraherende stat,
uanset hvorfra de hidrører.
2. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde
anvendelse på anden indkomst end indkomst af fast ejendom som defineret i
artikel 6, stykke 2, såfremt den i en kontraherende stat hjemmehørende
modtager af sådan indkomst driver erhvervsvirksomhed i den anden
kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted, eller udøver
frit erhverv i denne andet stat fra et der beliggende fast sted, og den
rettighed eller ejendom, som ligger til grund for den udbetalte indkomst, har
direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald
skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 15 finde
anvendelse.
3. Uanset bestemmelsrne i stykke 1 og 2 kan
indkomster, som oppebæres af en i en kontraherende stat hjemmehørende person,
og som ikke er behandlet i de foranstående artikler i denne overenskomst, og
som hidrører fra den anden kontraherende stat, beskattes i denne anden stat.
Artikel 22
Formue
1. Fast ejendom, omhandlet i artikel 6, som ejes af en
person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som er beliggende i
den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Rørlig formue, der udgør en del af erhvervsformuen
i et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den
anden kontraherende stat, eller rørlig formue, der er knyttet til et fast
sted, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har til
rådighed til udøvelse af frit erhverv i den anden kontraherende stat, kan
beskattes i denne anden stat.
3. Skibe og luftfartøjer, der anvendes i international
trafik, og både, der anvendes ved transport ad indre vandveje, og rørlig
formue, som er knyttet til driften af sådanne skibe, luftfartøjer og både,
kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendet er
hjemmehørende.
4. Al anden formue tilhørende en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat.
Artikel 23
Undgåelse af dobbeltbeskatning
1. Den gældende lovgivning i hver af de kontraherende
stater skal fortsat finde anvendelse på beskatningen af indkomst og formue i
den pågældende stat undtagen i tilfælde, hvor en udtrykkelig bestemmelse, der
medfører andet, er anført i denne overenskomst.
2. I Indien skal dobbeltbeskatning undgås således:
a) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Indien, oppebærer
indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst
kan beskattes i Danmark, skal Indien indrømme fradrag i den pågældende
persons indkomstskat med et beløb, lig med den indkomstskat, som er betalt i
Danmark, uanset om den er betalt direkte eller ved indeholdelse; og indrømme
fradrag i den pågældende persons formueskat med et beløb, lig med den
formueskat, som er betalt i Danmark. Et sådant fradrag skal imidlertid ikke
overstige den del af indkomstskatten eller formueskatten (som beregnet før
indrømmelsen af fradraget), der kan henføres til henholdsvis den indkomst
eller formue, som kan beskattes i Danmark. I tilfælde, hvor den pågældende
person er et selskab, som skal betale tillægsskat i Indien, skal fradraget
for indkomstskat, betalt i Danmark, endvidere i første række indrømmes i
indkomstskat, som selskabet skal betale i Indien, og et eventuelt
overskydende beløb i tillægsskatten, som det skal betale i Indien;
b) I tillfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Indien, oppebærer
indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst
kun kan beskattes i Danmark, kan Indien medregne denne indkomst eller formue
i beskatningsgrundlaget, men skal i indkomstskatten eller formueskatten
indrømme fradrag med den del af indkomstskatten eller formueskatten, som kan
henføres til henholdsvis indkomsten, der oppebæres fra, eller formuen, der
ejes i Danmark.
3. I Danmark skal dobbeltbeskatning undgås således:
a) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer
indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst
kan beskattes i Indien, skal Danmark, medmindre bestemmelserne i punkt c
medfører andet, indrømme:
i) fradrag i den pågældende persons indkomstskat med et beløb lig med den
indkomstskat, som er betalt i Indien;
ii) fradrag i den pågældende persons formueskat med et beløb lig med den
formueskat, som er betalt i Indien.
b) Et sådant fradrag skal imidlertid ikke overstige den del af
indkomstskatten eller formueskatten - som beregnet før indrømmelsen af
fradraget - der kan henføres til henholdsvis den indkomst eller formue, som
kan beskattes i Indien.
c) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer
indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst
kun kan beskattes i Indien, kan Danmark medregne denne indkomst eller formue
i beskatningsgrundlaget, men skal i indkomstskatten eller formueskatten
indrømme fradrag med den del af indkomstskatten eller formueskatten, som kan
henføres til henholdsvis indkomsten, der oppebæres fra, eller formuen, der
ejes i Indien.
d) For så vidt angår det fradrag, som er omhandlet i punkt a, skal
udtrykket »indkomstskat, som er betalt i Indien« anses for at
omfatte erhvert beløb, som skulle betales som indisk skat efter indisk
lovgivning og i overensstemmelse med denne overenskomst i noget år, såfremt
der ikke havde været bevilget skattefritagelse eller -nedsættelse for dette
år i medfør af:
i) Section 10 (4), 10 (4A), 10 (4B), 10 (6) (vii a), 10 (15) (iv), 10 A,
32 A, 80-HH, 80-I, 80-J og 80-L i the Income-tax Act, 1961 (43 of 1961), i
det omfang de var i kraft på og ikke er blevet ændret siden datoen for denne
overenskomsts undertegenelse eller blot er blevet ændret i en sådan grad, at
deres almindelige karakter ikke er berørt; eller
ii) enhver anden bestemmelse, der herefter vedtages, om fradrag ved
opgørelse af skattepligtig indkomst eller om skattefritagelse eller
-nedsættelse, som de kompetente myndigheder i de kontraherende stater er
enige om at anse for givet med henblik på Indiens økonomiske udvikling, hvis
den ikke derefter er blevet ændret eller blot er blevet ændret i en sådan
mindre grad, at dens almindelige karakter ikke er berørt;
e) For så vidt angår det fradrag, som er omhandlet i punkt a, skal indisk
skat på renter samt royalties og honorarer for teknisk bistand i intet
tilfælde anses for at være betalt med en lavere sats end
i) med hensyn til renter - a) 10 pct. for banker og b) 15 pct. for andre
tilfælde; og
ii) 20 pct. med hensyn til royalties og honorarer for teknisk bistand.
Artikel 24
Ikke-diskriminering
1. Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i
den anden kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed
forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og
dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat måtte blive
undergivet under samme forhold og under samme vilkår.
2. Beskatning af et fast driftssted, som et
foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, må
ikke være mindre fordelagtig i denne anden stat end beskatningen af
foretagender i denne anden stat, der driver samme virksomhed under samme
forhold og under samme vilkår.
3. Intet, som er indeholdt i denne artikel, skal kunne
fortolkes som forpligtende en kontraherende stat til at indrømme personer,
som ikke er hjemmehørende i denne stat, de personlige skattemæssige
begunstigelser, lempelser, nedsættelser eller fradrag, som ved lov kun
indrømmes til personer, der er hjemmehørende.
4. Medmindre bestemmelserne i artikel 10, stykke 1,
artikel 12, stykke 7, eller artikel 13, stykke 7, finder anvendelse, skal
renter, royalties og andre betalinger, der udredes af et foretagende i en
kontraherende stat til en person, som er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen af et sådant foretagendes
skattepligtige indkomst under samme vilkår, som hvis betalingerne var sket
til en person, hjemmehørende i den førstnævnte stat. På tilsvarende måde skal
enhver gæld, som et foretagende i en kontraherende stat har til en person,
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen
af et sådant foretagendes skattepligtige formue under samme vilkår, som hvis
gælden var blevet stiftet over for en person, hjemmehørende i den førstnævnte
stat.
5. Foretagender i en kontraherende stat, hvis kapital
helt eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en
eller flere personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat,
skal ikke i den førstnævnte stat kunne undergives nogen beskatning eller
dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den
beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i den
førstnævnte stat er eller måtte blive undergivet under samme forhold og under
samme vilkår.
6. I denne artikel betyder udtrykket
»beskatning« de skatter, som er omfattet af denne overenskomst.
Artikel 25
Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler
1. I tilfælde, hvor en person, som er hjemmehørende i
en kontraherende stat, mener, at foranstaltninger, truffet af en af eller
begge de kontraherende stater, for ham medfører eller vil medføre en
beskatning, som ikke er i overensstemmelse med denne overenskomst, kan han,
uanset hvilke retsmidler der måtte være fastsat i disse staters interne
lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente myndighed i den
kontraherende stat, i hvilken han er hjemmehørende. Sagen skal forelægges
inden tre år fra datoen for modtagelsen af meddelelsen om den foranstaltning,
der medfører en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med
overenskomsten.
2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen
synes at være begrundet, og hvis den ikke selv kan nå en passende løsning,
søge at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i den
anden kontraherende stat med henblik på at undgå beskatning, der ikke er i
overensstemmelse med overenskomsten. Enhver indgået aftale skal gennemføres
uden hensyn til frister, der måtte gælde ifølge de kontraherende staters
interne lovgivning.
3. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater
skal søge ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål,
der måtte opstå med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af
overenskomsten. De kan også forhandle om undgåelse af dobbeltbeskatning i
tilfælde, som ikke er omhandlet i overenskomsten.
5. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan
træde i direkte forbindelse med hinanden med henblik på indgåelse af en
aftale i overensstemmelse med de foranstående stykker. Når det for
tilvejebringelsen af en aftale skønnes ønskeligt, at der finder en mundtlig
forhandling sted, kan en sådan finde sted i et udvalg bestående af
repræsentanter for de kompetente myndigheder i de kontraherende stater.
Artikel 26
Udveksling af oplysninger
1. De kontraherende staters kompetente myndigheder
skal udveksle sådanne oplysninger (herunder dokumenter), som er nødvendige
for at gennemføre bestemmelserne i denne overenskomst eller i de
kontraherende staters interne lovgivning vedrørende skatter, der er omfattet
af overenskomsten, i det omfang denne beskatning ikke strider mod
overenskomsten; dette gælder især med henblik på at forhindre svig eller
unddragelse med hensyn til sådanne skatter. Alle oplysninger, der modtages af
en kontraherende stat, skal behandles som hemmelige på samme måde som
oplysninger, der modtages i henhold til denne stats interne lovgivning. Hvis
oplysningerne imidlertid oprindeligt blev anset for hemmelige i den stat, som
meddelte dem, må de kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder
domstole og forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med påligning,
opkrævning, inddrivelse, retsforfølgelse eller klagebehandling i forbindelse
med de skatter, som er omfattet af overenskomsten. Sådanne personer eller
myndigheder må kun benytte oplysningerne til de nævnte formål, men kan
meddele oplysningerne under offentlige retshandlinger eller i retsafgørelser.
De kompetente myndigheder skal ved forhandling udvikle passende
forudsætninger, metoder og teknik vedrørende de emner, med hensyn til hvilke
sådan udveksling af oplysninger skal finde sted, herunder, hvor det er egnet,
udveksling af oplysninger om skatteunddragelse.
2. Udveksling af oplysninger eller dokumenter skal
enten ske på rutine-basis eller efter anmodning med henvisning til særlige
sager eller efter begge metoder. De kontraherende staters kompetente
myndigheder skal fra tid til anden træffe aftale om listen over oplysninger
eller dokumenter, som skal ydes på rutine-basis.
3. Bestemmelserne i stykke 1 skal i intet tilfælde
kunne fortolkes således, at der pålægges en kontraherende stat pligt til:
a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne stats eller den
anden kontraherende stats lovgivning eller forvaltningspraksis;
b) at give oplysninger eller dokumenter, som ikke kan opnås efter denne
stats eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale
forvaltningspraksis;
c) at give oplysninger eller dokumenter, som ville røbe nogen
erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig
hemmelighed eller fremstillingsmetode eller nogen oplysninger, hvis
offentliggørelse ville stride mod almene interesser.
Artikel 27
Bistand til opkrævning af skat
1. De kontraherende stater forpligter sig til at yde
hinanden hjælp og bistand ved opkrævningen af de skatter, som er omfattet af
denne overenskomst, i tilfælde hvor skatterne er endelig forfaldne i henhold
til lovgivningen i den stat, som fremsætter anmodningen.
2. I tilfælde af en anmodning om inddrivelse eller
opkrævning vil skattekrav fra hver af de kontraherende stater, som er
endeligt fastsat, blive anerkendt til inddrivelse af den anden kontraherende
stat, som anmodningen er rettet til, og opkrævet i denne stat i
overensstemmelse med de lovregler, der finder anvendelse ved inddrivelse og
opkrævning af dens egne skatter.
3. I tilfælde af indisk skat vil anmodningen blive
sendt af the Central Board of Direct Taxes til det danske
Statsskattedirektoratet, Postbox 100, DK 3460 Birkerød, Denmark, og
anmodningen vil være vedlagt en sådan attestation, som er påkrævet efter
indisk lovgivning for at fastslå, at skatterne er endeligt fastsat og
forfaldne til betaling af skatteyderen.
4. I tilfælde af dansk skat vil anmodningen blive
sendt af det danske Statsskattedirektoratet til the Central Board og Direct
Taxes, (FTD), Department of Revenue, Ministry of Finance, North Block, New
Delhi 110 001, Indien, og anmodningen vil være vedlagt en sådan attestation,
som er påkrævet efter dansk ret for at fastslå, at skatterne er endeligt
fastsat og forfaldne til betaling af skatteyderen.
5. I tilfælde hvor skattekravet ikke er blevet
endeligt, fordi det er genstand for appel eller enhver anden form for
sagsanlæg, kan en kontraherende stat for at sikre dets skattekrav anmode den
anden kontraherende stat om at foretage sådanne foreløbige retsskridt i denne
henseende, som er lovlig efter den anden kontraherende stats lovgivning.
6. En anmodning om bistand til opkrævning af forfaldne
skatter hos en skatteyder må kun fremsættes, hvis skatteyderen ikke ejer
tilstrækkelige aktiver, som kan gøres til genstand for inddrivelse af
skatterne hos ham i den stat, der fremsætter anmodningen.
7. Den kontraherende stat, som har opkrævet skat
ifølge stykke 1, 2 og 5 i denne artikel, skal umiddelbart herefter overføre
det opkrævede beløb til den kontraherende stat, som har fremsat anmoningen,
men skal være berettiget til at få dækket eventuelle omkostninger, som er
påløbet ved ydelsen af bistand, i det omfang de to staters kompetente
myndigheder er enige herom.
Artikel 28
Personer ansat ved diplomatiske og konsulære repræsentationer
Intet i denne overenskomst berører de skattemæssige begunstigelser, som
ansatte ved diplomatiske eller konsulære repræsentationer måtte nyde i kraft
af folkerettens almindelige regler eller særlige aftaler.
Artikel 29
Territorial udvidelse
1. Denne overenskomst kan udvides ved fælles aftale
enten i sin helhed eller med sådanne ændringer, som der er enighed om, til
enhver del af Danmarks territorium, som specielt er holdt uden for denne
overenskomsts anvendelse, og som påligner skatter af væsentlig samme art som
de skatter, overenskomsten finder anvendelse på. Enhver sådan udvidelse skal
have virkning fra det tidspunkt og være undergivet de ændringer og
betingelser, herunder betingelser vedrørende opsigelse, som måtte blive
fastsat mellem de kontraherende stater i noter, der skal udveksles ad
diplomatisk vej, eller på enhver anden måde, der er i overensstemmelse med
deres forfatningsmæssige regler.
2. Medmindre de kontraherende stater har aftalt andet,
skal opsigelsen af overenskomsten af en af dem i henhold til artikel 31 også
- på den måde, som er angivet i nævnte artikel - bringe overenskomsten til
ophør på enhver del af Danmarks territorium, til hvilken den er blevet
udvidet i henhold til denne artikel.
Artikel 30
Ikrafttræden
1. De kontraherende stater skal give hinanden
underretning om, at de forfatningsmæssige betingelser for overenskomstens
ikrafttræden er opfyldt.
2. Overenskomsten skal træde i kraft på datoen for den
sidste af de stykke 1 omhandlede underretninger, og dens bestemmelser skal
have virkning for så vidt angår skatter for det indkomstår, som begynder den
1. januar eller senere i det kalenderår, som følger umiddelbart efter det år,
i hvilket den seneste af de i stykke 1 nævnte underretninger er afgivet, og
følgende indkomstår.
3. Overenskomsten mellem regeringerne i Indien og
Danmark til undgåelse af dobbeltbeskatning af indkomst, undertegnet i
København den 16. september 1959, skal ophøre med at have virkning på det
tidspunkt, hvor bestemmelserne i denne overenskomst får virkning i henhold
til stykke 1 og 2.
Artikel 31
Opsigelse
Denne overenskomst skal forblive i kraft, indtil den opsiges af en
kontraherende stat. Hver af de kontraherende stater kan ad diplomatisk vej
opsige overenskomsten ved at give skriftlig underretning og opsigelsen den
30. juni eller tidligere i ethvert kalenderår, som følger efter en periode på
5 år fra det år, i hvilket overenskomsten er trådt i kraft. I så fald skal
overenskomsten ophøre at have virkning for så vidt angår skatter for det
indkomstår, som begynder den 1. januar eller senere i det kalenderår, der
følger umiddelbart efter det år, i hviket underretningen er givet, og
følgende år.
Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil behørigt
befuldmægtigede, underskrevet denne overenskomst.
Udfærdiget i to eksemplarer i København,
den 8. marts 1989 på dansk,
hindi og engelsk, således at alle
tekster har samme gyldighed. I
tilfælde af uoverensstemmelse mellem nogen af teksterne, skal den engelske
tekst anvendes.
For Kongeriets Danmarks regering
Jens Rosman
For Republikken Indiens regering
Shri R. C. Shukla
Protokol
Kongeriget Danmarks regering og Indiens regering, som har indgået en
overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af
skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter,
er - samtidig med undertegnelsen af den nævnte overenskomst - enige om
følgende bestemmelser, som skal udgøre en integrerende del af denne:
1) For så vidt angår artikel 23, stykke 3, e) er der enighed om, at de
der nævnte satser for skat i intet tilfælde skal overstige den sats for
kildeskat, som anvendes for sådanne indkomstarter efter indisk
skattelovgivning.
2) For så vidt angår artikel 27 skal en anmodning om bistand ved
opkrævning af forfaldne skatter hos en skatteyder ikke fremsættes, med mindre
sådanne skatter sammenlagt udgør mindst 2.000 danske kr. eller det
tilsvarende beløb i indisk valuta.
Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil behørigt
befuldmægtigede, underskrevet denne protokol.
Udfærdiget i to eksemplarer i København,
den 8. marts 1989 på dansk,
hindi og engelsk, således at alle
tekster har samme gyldighed. I
tilfælde af uoverensstemmelse mellem de tre tekster, skal den engelske tekst
anvendes.
For Kongeriget Danmarks regering
Jens Rosman
For Republikken Indiens regering.
Shri R. C. Shukla
Protokol
Ved undertegnelsen af overenskomsten til undgåelse af dobbeltbeskatning og
forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter
mellem Kongeriget Danmarks regering og Republikken Indiens regering er
undertegnede enige om, at følgende bestemmelser skal udgøre en integrerende
del af overenskomsten:
1) Overenskomsten er udvidet til i sin helhed at gælde for Færøernes
territorium.
2) Medmindre andet fremgår af sammenhængen, skal overenskomstens udtryk
»Kongeriget Danmark« og »Danmark« også omfatte Færøerne.
3) De skatter, som overenskomsten i medfør af denne protokol skal finde
anvendelse på, skal omfatte følgende skatter, som opkræves på Færøerne:
a) skatten til landskassen;
b) den kommunale indkomstskat;
c) kirkeskatten;
d) udbytteafgiften;
e) ejendomsavanceafgiften;
f) royaltyafgiften.
4) Udtrykket »kompetent myndighed« betyder for Færøernes
vedkommende Færøernes Landsstyre eller den myndighed, som er befuldmægtiget
til på vegne af Landsstyret at behandle spørgsmål, som angår overenskomsten.
5) Denne protokol skal træde i kraft og have virkning fra samme tidspunkt
som overenskomsten.
Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil behørigt
befuldmægtigede, underskrevet denne protokol.
Udfærdiget i to eksemplarer i København,
den 8. marts 1989 på dansk,
hindi og engelsk, således at alle
tekster har samme gyldighed. I
tilfælde af uoverensstemmelse mellem nogen af teksterne, skal den engelske
tekst anvendes.
For Kongeriget Danmarks regering
Jens Rosman
For Republikken Indiens regering
Shri R. C. Shukla
Overenskomsten, der ikke omfatter Grønland, trådte i medfør af artikel 30
i kraft den 13. juni 1989.
Skatteministeriet, den 10. november 1989
ANDERS FOGH RASMUSSEN
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- G.A.3.6.2.2.2 Bilaterale aftaler Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Indien Retsinformation · 17. december 2014
- Forslag til Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Indien Retsinformation · 10. december 2014
- Bekendtgørelse af protokol til ændring af overenskomsten mellem Kongeriget Danmark og Republikken Indien til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter og protokollen med bestemmelser til tydeliggørelse af overenskomsten, hvilke begge blev undertegnede i København den 8. marts 1989. Retsinformation · 25. februar 2015
- Bekendtgørelse af multilateral konvention til gennemførelse af tiltag i dobbeltbeskatningsoverenskomster til forhindring af skatteudhuling og overskudsflytning Retsinformation · 8. december 2023
- Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen Retsinformation · 29. april 2010