Tilsyn med de ydre miljøforhold i den grafiske branche
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Tilsyn med de ydre miljøforhold i den grafiske
branche
1. Indledning
1.1. Formål og afgrænsning
2. De grafiske produktionsprocesser
2.1. Original-klargøring
2.2. Reprofoto/fotosætning
2.3. Montage
2.4. Trykformfremstilling og trykning
2.4.1. Offsetplader og offset
2.4.2. Flexoklicheer og flexotryk
2.4.3. Dybtrykcylindre og dybtryk
2.4.4. Serigrafiske trykforme og serigrafi
2.5. Rengøring
2.6. Færdiggørelse
3. Miljøproblemer og alternativ teknologi eller
håndtering
3.1. Original-klargøring
3.2. Reprofoto/fotosætning
3.3. Montage
3.4. Trykformfremstilling
3.4.1. Offsetplader
3.4.2. Flexoklicheer
3.4.3. Dybtrykforme
3.4.4. Serigrafirammer
3.5. Trykning
3.6. Rengøring
3.7. Færdiggørelse
4. Reguleringsmuligheder
4.1. Regulering via den fysiske planlægning
Læs alt
4.2. Regulering af luftformige emissioner
4.3. Bestemmelser for spildevand
4.4. Regulering af støj
4.5. Bestemmelser for olie- og kemikalieaffald
4.6. Bestemmelserfor andet affald
Bilag: Tilsynsskemaer
Tilsyn med de ydre miljøforhold i den grafiske branche
1. Indledning
1.1 Vejledningens formål, afgrænsning og baggrund
Formål
Denne vejledning er udarbejdet til hjælp for myndighedernes tilsyn med de
grafiske virksomheders ydre miljøforhold og til orientering for branchens
virksomheder om de forhold, som myndigheden især vil være opmærksom på under
tilsynet.
Vejledningen kan desuden anvendes af branchens virksomheder og
godkendelsesmyndigheden som indgangsvinkel i forbindelse med udarbejdelse af
ansøgning/godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33 samt ved revision af
eksisterende godkendelser.
Baggrundsrapport
Der er ved udarbejdelse af vejledningen lagt vægt på at gøre denne
kortfattet og lettilgængelig. En uddybende beskrivelse af branchens
produktionsprocesser og miljøforhold kan findes i baggrundsrapporten for
vejledningen, Miljøstyrelsens publikation: »Miljø og arbejdsmiljø i den
grafiske branche, Bind I - Ydre miljø«, som vil blive udsendt som
miljøprojekt.
Arbejdsmiljø
Branchens arbejdsmiljøproblemer er beskrevet i Direktoratet for
Arbejdstilsynets publikation: » Miljø og arbejdsmiljø i den grafiske
branche, Bind II - 117 veje til et bedre arbejdmiljø i den grafiske
branche«.
Projektudførende, styregruppe og konsulenter
I ovennævnte publikationer afrapporteres et projekt om de ydre
miljøforhold og arbejdsmiljøforholdene i den grafiske branche.
Projektet gennemførtes i et samarbejde mellem Miljøstyrelsen og
Direktoratet for Arbejdstilsynet og blev fulgt af en styringsgruppe med
repræsentanter fra Miljøstyrelsen, Direktoratet for Arbejdstilsynet,
Kommunernes Landsforening, Grafisk Arbejdsgiverforening og Grafisk Forbund.
2. De grafiske produktionsprocesser
Grafiske virksomheder og arbejdsprocesser
Den grafiske branche beskæftiger sig med fremstilling af trykte produkter
og omfatter virksomheder af typen: reproanstalter, offset-, flexo- og
dybtrykkerier samt serigrafiske trykkerier.
Grafisk virksomhed omfatter produktionsprocesserne: originalklargøring,
reprofoto/fotosætning, montage og trykformfremstilling (ofte samlet under et
benævnt »formfremstilling«) samt trykning, rengøring og
færdiggørelse.
I det følgende beskrives i korthed indholdet af de enkelte
produktionsprocesser.
2.1. Original-klargøring
Tekst og illustationer udformes til færdigt lay-out.
2.2. Reprofoto/fotosætning
Billedlay-out eller tekstmanuskript overføres til en film.
2.3. Montage
Filmen med de reproducede billeder eller fotosat tekst opsættes på et
stykke karton. Den færdige »montage« overføres reprofotografisk til
en film til fremstilling af en trykform.
2.4. Trykformfremstilling og trykning
Trykformen, som fremstilles ud fra den eksponerede film med montagen,
overfører i trykmaskinen trykket til trykemnet. Afhængig af trykmetode
anvendes nedennævnte teknikker.
2.4.1. Offsetplader og offset
Filmen kopieres over på en plan trykform, offsetpladen, af aluminium eller
med kobber-kromoverflade og belagt med en lysfølsom kopihinde. Kun det
overførte billede på trykformen kan modtage og afsætte farve. Offsettryk er
den mest udbredte trykmetode og kaldes også plantryk, fordi trykformen på
samme plan indeholder de trykbærende partier, som er vandskyene, og de øvrige
partier som er vandbærende. Farverne, som er olieholdige, overføres til en
gummidug, der igen afsætter farven på papiret. De vandbærende og dermed
farveafvisende partier holdes befugtede.
+++ FIGUR 1 +++
Principskitse af offsetpresse
2.4.2. Flexoklicheer og flexotryk
En flexokliche er en trykform af fleksibel plast eller gummi, der
opspændes på ell. pålimes trykcylinderen. Plastklicheer fremstilles af
lysfølsomt plastmateriale, som eksponeres direkte gennem filmen, hvorved de
belyste partier hærdes. Efter udvaskning af de ubelyste områder fremtræder de
hærdede partier. I modsætning til plastklicheer modtager gummiklicheer
billedet fra filmen indirekte, idet motivet først kopieres over på en
metalkliche, som derefter under tryk og varme overfører billedet til
gummiklicheen. Flexotryk er en trykmetode efter højtryksprincippet.
Trykningen foregår ved, at farve afsættes direkte fra trykformens ophøjede
partier til trykemnet. Flexotryk anvendes især inden for emballageindustrien.
+++ FIGUR 2 +++
Principskitse af flexo-tryk
2.4.3. Dybtrykcylindre og dybtryk
Dybtrykcylinderen er en stålcylinder, belagt med kobber, hvori
filmbilledet indgraveres eller ætses. Under trykningen tilføres
trykcylinderen den tyndtflydende farve, som afsættes på trykemnet fra de
forarbejdede fordybninger i cylinderens overflade.
+++ FIGUR 3 +++
Principskitse af dybtryksrotation
2.4.4. Serigrafiske trykforme og serigrafi
Den serigrafiske trykform, også kaldet trykrammen eller stencilen, består
af en ramme med et udspændt væv. Ved fremstillingen påføres fotoemulsion til
vævet, hvorefter filmbilledet overføres ved kontaktkopiering. Herefter
bortskylles ueksponeret og uhærdet emulsion. Under den serigrafiske
trykproces presses trykfarven manuelt eller mekanisk gennem trykrammens væv
og ned på trykemnet. Serigrafi kaldes også skabelontryk ell. silketryk og
anvendes typisk til trykning af store formater, f. eks. plakater, skilte og
emballager.
+++ FIGUR 4 +++
Principskitse af serigrafitryk
2.5. Rengøring
Rengøring af film, montager, trykforme og trykmaskiner finder løbende sted
gennem hele den grafiske arbejdsproces og er karakteristisk ved et stort
forbrug af organiske opløsningsmidler og andre kemiske produkter.
2.6. Færdiggørelse
Færdiggørelse af trykemnet kan bl.a. omfatte lakering, standsning,
falsning, skæring og hæftning ell. limning.
3. Miljøproblemer og alternativ teknologi eller
håndtering
Branchens overvejende miljøproblemer er emissioner af kemiske stoffer til
luft og spildevandssystem samt kemikalieaffald. I det følgende er angivet
emissionstyper og kemikalieaffald forbundet med de enkelte arbejdsprocesser.
Desuden er angivet forslag til mere miljøvenlig teknologi eller håndtering.
3.1. Original-klargøring
Luftformig: Opløsningsmidler fra lime og korrekturmidler.
Kemikalieaffald: Lime og korrekturmidler.
Alternativ: Vandbaserede produkter.
Undgåelse af spraylime.
3.2. Reprofoto/fotosætning
Luftformig: Dampe og gasser fra fotovæsker.
Dampe af organiske opløsningsmidler fra
rengøring.
Spildevand: Sølv og fotokemikalier fra skylning af film.
Kemikalieaffald: Fremkalde- og fikservæsker, blege- og
stopbade, aktivator, emballager med
restindhold.
Alternativ: Automatisk regenerering/genanvendelse af
fremkalde- og fikservæsker.
Automatisk opsamling af kasserede væsker.
Anvendelse af sølvfattig film.
3.3. Montage
Luftformig: Organiske opløsningsmidler fra spraylime,
fixativer og retoucheringsmidler.
Kemikalieaffald: Lime, fixativer, retoucheringsfarver og
emballager med restindhold.
Alternativ: Vandbaserede lime og retoucheringsfarver
m.v.
Elektronisk montage med direkte overførsel
til trykform.
3.4. Trykformfremstilling
3.4.1 Offsetplader
Luftformig: Organiske opløsningsmidler fra fremkaldelse
af negative plader og fra retouchering.
Spildevand: Skyllevand fra fremkaldelse indeholder foto-
kemikalier fra diazo-emulsionen.
Kemikalieaffald: Fremkalder, fixer, evt. regenereringsrest,
kemikalieforurenede klude og emballager.
Alternativ: Automatisk regenerering/genanvendelse af
fremkalde- og fikservæsker.
Automatisk opsamling af kasserede væsker.
Fremstilling af offsetplader ved elektro-
statisk overførsel direkte fra EDB-montagen.
Anvendelse af offsetplader, der skal
positiv-fremkaldes.
Metalgenbrug af offsetplader og sølvholdig
film.
Genanvendelse af klude.
3.4.2. Flexoklicheer
Luftformig: Syredampe fra udvaskning af magnesiumklicheer
og fra efterbehandling af fotopolymerbare
plader.
Organiske opløsningsmidler, bl.a.
perklorethylen og butanol fra udvaskning af
fotopolymerbare klicheer.
Spildevand: Spildevand fra evt. udvaskning af rigiloner
(se alternativ) kan udvise hæmning over for
aktivt slam.
Kemikalieaffald: Udvaskningsmidler (butanol og perklorethylen)
med fotopolymerbart materiale: bade med syrer
og bromforbindelser: emballage med kemikalie-
rester.
Støj Klippe-, hugge- og fræsestøj fra fremstilling
af metalklicheer.
Alternativ: Anvendelse af vandudvaskbare rigilonklicheer
i stedet for magnesiumklicheerne, som skal
udvaskes med syre.
Anvendelse af graveringsmaskiner til gummi-
klicheer, hvorved magnesiumklicheer undgås.
Anvendelse af fotopolymerbare klicheer, der
kan udvaskes med vand.
3.4.3. Dybtrykforme
Luftformig: Dampe fra nikkel-, kobber- og krombade,
indeholdende metallerne samt svovl, klor og
metanol.
Toluen og/eller andre organiske opløsnings-
midler fra rengøring.
Spildevand: Kobber fra stenpolering: kobber, nikkel,
toluen og farve fra korrektion: krom, zink og
syre fra afkromning: natriumsalte fra af-
fedtning: jern- eller kobberklorid, lakrester
og kobber fra ætsning.
Støj: Ventilatorer og udendørs placerede kompres-
sorer, tilknyttet udsugningsanlæggene.
Kemikalieaffald: Kasserede kobberbade med kobbersulfat og
svovlsyre: nikkelbade med nikkelsalte og bor-
syre: ætsebade med krom-, salt-, svovlsyre og
jernklorid: afkromningsbad med saltsyre,
zinkklorid m.v.: organiske opløsningsmidler
fra afvaskning: klude og emballage med rester
af kemikalier og opløsningsmidler.
Alternativ: Lukkede, automatiske og recirkulerende anlæg
for fornikling, forkobring og forkromning.
Gravering i stedet for ætsning.
Metaludvinding af kasserede bade før bort-
skaffelse.
3.4.4. Serigrafirammer
Luftformig: Organiske opløsningsmidler fra rammelakering
samt fra hærdning og retouchering.
Spildevand: Dikromatsalte og diazoforbindelser fra
fremkaldelse af fotoemulsionen.
Kemikalieaffald: Emballage med kemikalierester.
3.5. Trykning
Luftformig: Organiske opløsningsmidler fra farver, for-
tyndere, lak, lime, antiskumningsmidler,
stencilåbnere og rengøring.
Afhængig af trykprocessen anvendes typisk:
benzin, butoxyethanol, ethanol, epoxy,
isocyanater, isopropanol, isopropoxyethanol,
mineralolier, n-propanol, propylenglycol-
methylether og toluen.
Spildevand: Trykfarve og bindemidler fra valseskylning
ved flexotryk med vandbaserede farver.
Spildevand fra rengøring af serigrafirammer
vil indeholde trykfarve, rammevaskeprodukt,
fotoemulsion og natriumhypoklorit eller andet
oxidationsstof til fjernelse af emulsionen.
Støj: Utilstrækkeligt afskærmede maskiner, kompres-
sorer og ventilatorer.
Kemikalieaffald: Rester af farver, fortyndere og andre farve-
tilsætninger, lim, lak og øvrige kemikalier:
kasserede trykforme: klude og emballage med
kemikalierester, hydraulikolie fra kompres-
sorer.
Alternativ: Anvendelse af ikke-tungmetalholdige tryk-
farver samt farver, baseret på vand, vege-
tabilske olier eller mindre miljøbelastende
organiske opløsningsmidler, f.eks. alkoholer
i stedet for toluen og benzin.
Afbrænding af opløsningsmidlerne før afkast
eller opfangning af midlerne ved destillation
eller aktiv kul-filtrering.
Etablering af lukket recirkuleringsanlæg til
rengøring af serigrafirammer og med
filtrering/genanvendelse af rammevaskepro-
duktet.
Rensning af spildevand for pigmenter og
bindemidler før udledning til kloak.
(Se også Miljøstyrelsens publikationer,
»Renere teknologi i den grafiske branche,
Miljøprojekt nr. 169, 1991« og
»Opløsningsmiddelfattige serigrafifarver,
Miljøprojekt nr. 176, 1991).
3.6. Rengøring
Luftformig: Organiske opløsningsmidler af diverse typer.
Spildevand: Fotokemikalier, farverester, opløsningsmidler
og andre restkemikalier.
Støj: Højtryksspulere.
Kemikalieaffald: Klorholdige opløsningsmidler, acetone,
benzin, cellulosefortynder, ethylacetat,
petroleum, terpentin, toluen, xylen,
ethylenacetat, alkoholer, ketoner, rense-
benzin, kromsyre m.v. samt blandinger af
stofferne. Desuden klude og emballage med
kemikalierester.
Alternativ: Anvendelse af lukkede, recirkulerede anlæg.
Anvendelse af rengøringsmidler, baseret på
vand eller vegetabilske olier.
(Se også Miljøstyrelsens publikation,
»Afvask af trykpresser med sojaolie,
Miljøprojekt nr. 139, 1990«.
3.7. Færdiggørelse
Luftformig: Ethylacetatat, toluen og/eller andre
organiske opløsningsmidler fra lakering af
trykemner.
Organiske opløsningsmidler, formaldehyd og
phatalater (blødgørere) fra lime.
Støj Støj fra makulatorer, kompressorer og
bogbinderimaskiner.
Kemikalieaffald: Rester af lakker og lime. Klude og emballage
med kemikalierester.
Alternativ: Anvendelse af vandbaserede lakker og lime.
Overgang til UV-lakering og anvendelse af
UV-lysrør med minimal ozondannelse.
4. Reguleringsmuligheder
Godkendelsespligt
I henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 794 af 9. december 1991
om godkendelse af listevirksomhed er flg. grafiske virksomheder - jf. listens
pkt. E.3. - omfattet af godkendelsespligten i miljøbeskyttelseslovens § 33:
Rotations-, offset-, serigrafiske- og bogtrykkerier samt trykkerier på
papirvare-, kartonnage- og plastfabrikker, med kapacitet for et forbrug af
opløsningsmidler på 6 kg/time eller derover.
Anmeldelsespligt
Virksomheder af ovennævnte typer, men med kapacitet for et forbrug af
opløsningsmidler på mindre end 6 kg/time, er omfattet af anmeldelsespligt,
jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992 vedrørende anden
virksomhed end listevirksomhed: listens pkt. E. 51.
4.1. Regulering via den fysiske planlægning
Jævnfør områdebestemmelser som fastlagt i kommuneplan, lokalplan eller
partiel byplanvedtægt.
Eksempel:
En lokalplan for et nyudlagt erhvervsområde angiver i sin redegørelsesdel
bl.a, at området er udlagt til virksomhedsklasserne 1-5, idet der anvendes
virksomhedsklassificeringen, som foreslået i Planstyrelsens og
Miljøstyrelsens »Håndbog om Miljø og Planlægning«, Miljøministeriet
1991.
I redegørelsesdelen angives desuden, at grænseværdierne for støj i området
følger de vejledende grænseværdier for »Områdetype 2.« i
Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984, »Ekstern støj fra
virksomheder«.
Lokalplanen opdeler erhvervsområdet i tre zoner med hver sine
anvendelsesbestemmelser:
I zone 1 (området nærmest boliger) må der etableres virksomheder af
klasserne 1-3, dvs. virksomheder, der kun kan give anledning til mindre
påvirkning af omgivelserne. Herunder hører håndværksprægede virksomheder,
servicevirksomheder, kontorer o.l.
Boliger, der er nødvendige for virksomhedernes drift, kan tillades inden
for området.
I zone 2 og zone 3 må der placeres virksomheder af klasserne 4-5, dvs.
mere belastende produktionsvirksomheder. Her tillades ikke boliger.
Zone 2 forbeholdes virksomheder inden for fødevareproduktion.
Mindre trykkerier, f.eks. offset og serigrafi, tilhører klasse 2 og vil
dermed kunne placeres i zone 1. Mere belastende grafiske virksomheder
henvises til zone 3.
4.2. Regulering af luftformige emissioner
Luftformige emissioner kan i almindelighed reguleres ved hjælp af
Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1991: »Begrænsning af luftforurening
fra virksomheder«.
Eksempel:
En gruppe organiske stoffer er i Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1991
inddelt i 3 klasser efter farlighed. For hver klasse er der fastsat
henholdsvis vejledende
- massestrømsgrænse, dvs. virksomhedens samlede og gennemsnitligt pr. time
afkastede mængde, såfremt der ikke foretages emissionsbegrænsning, og
- emissionsgrænse, dvs. det emissionsniveau, som hvert afkast skal
overholde, såfremt massestrømsgrænsen overskrides:
-------------------------------------------------
Klasse: Massestrømsgrænse Emissionsgrænse
(g/h) (mg/norm.m3)
-------------------------------------------------
I 100 5
II 2000 100
III 6250 300
-------------------------------------------------
Foruden klassegrænserne gælder en grænseværdi for, hvor meget
virksomhedens maksimalt må bidrage med af det pågældende stof til luften ved
jordoverfladen.
Denne såkaldte B-værdi anvendes ved den beregning, der skal foreligge for
ethvert afkast, der udsender forurenende stoffer til luften.
Eksempelvis er det i den grafiske branche almindeligt anvendte organiske
stof »toluen« et klasse III stof, med en B-værdi på 0,4 mg/m3 luft.
Såfremt en virksomheds samlede luftformige udslip uden etablering af
begrænsningsforanstaltninger udgør eller vil udgøre mere end 6250 g toluen/h,
skal begrænsningsforantaltninger foretages, således at den gennemsnitlige
toluenkoncentration i hvert enkelt afkast ikke vil overstige 300 mg/norm.m3
luft. Viser beregningerne, at virksomhedens afkast herefter bidrager til
luftens indhold af toluen ved jordoverfladen omkring virksomheden med mere
end 0,4 mg/m3 luft, skal der foretages yderligere foranstaltninger, f. eks.
øget skorstenshøjde, således at B-værdien overholdes.
Miljøstyrelsen udarbejder løbende B-værdier for stoffer, som dukker op i
sagsbehandlingen. Oplysninger herom kan fås ved henvendelse til
Miljøstyrelsen.
Lugtemission
I situationer, hvor det er lugtemissionen, der er afgørende for
grænseværdifastsættelsen, og hvor emissionen ikke kan udtrykkes i
koncentrationsenheden, mg/norm.m3, men kun i lugtstofkoncentrationsenheden,
LE/norm.m3, anvendes Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/1985: »Begrænsning
af lugtgener fra virksomheder«.
4.3. Bestemmelser for spildevand
Jævnfør Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1974: »Vejledende
bestemmelser for udledning af spildevand« samt eventuelle bestemmelser i
kommunens vedtægter for spildevandsområdet.
For udledninger direkte til vandmiljøet henvises desuden til
Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/1983: »Vejledning i
recipientkvalitetsplanlægning, Del II, Kystvande« kapitel 4 og 5.
Eksempel
Spildevandstilladelsen bør foruden emissionsvilkår indeholde vilkår om
virksomhedens egenkontrol, herunder kontrolmetode, prøvetagning og -frekvens.
Emissionsvilkår om tungmetaller kan f. eks. udformes således:
Processpildevandets indhold af tungmetaller skal til enhver tid søges
nedbragt mest muligt, forinden afledning til det kommunale spildevandssystem.
Flg. koncentrationer i vandføringsvægtede døgnprøver af processpildevandet
samt årligt udledte mængder til spildevandssystemet må ikke overskrides:
Ag: 0,5 mg/l, -- Kg/år
Cd: 0,01 mg/l, -- Kg/år
Cr(total): 1,0 mg/l, -- Kg/år
Cu: 1,0 mg/l, -- Kg/år
Ni: 1,0 mg/l, -- Kg/år
Zn: 2,0 mg/l, -- Kg/år
4.4. Regulering af støj
Jævnfør Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984: »Ekstern støj fra
virksomheder«.
Grænseværdierne for en virksomheds støjbelastning bør afpasses efter
karakteren af området, hvori virksomheden er beliggende. Samtidig bør det
sikres, at støjgrænserne i naboområderne overholdes.
Eksempel:
Vejledende grænseværdier for støjbelastningen fra virksomheder målt
udendørs.
Vejledende grænseværdier for støjbelastningen fra virksomheder ved
bygningstransmitteret støj målt indendørs.
4.5. Bestemmelser for olie- og kemikalieaffald
Bestemmelserne om håndtering og bortskaffelse af olie- og
kemimikalieaffald er fastsat i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 804 af
15. december 1989. I bilaget til bekendtgørelsen er det angivet, hvilke
stoffer der henregnes til olie- og kemikalieaffald. Bekendtgørelsens
bestemmelser samt administrative grænseproblemer i forbindelse hermed er
belyst i Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/1991.
Hvis der fremkommer olie- og kemikalieaffald på en virksomhed, skal
virksomheden anmelde dette til kommunalbestyrelsen.
Kommunalbestyrelsen forestår indsamling og bortskaffelse af olie- og
kemikalieaffald og fastlægger i et regulativ reglerne for benyttelse af de
lokale indsamlings-/afleveringsordninger.
Alle, der er omfattet af sådanne ordninger, er forpligtet til at benytte
sig heraf og til at betale det gebyr herfor, som kommunalbestyrelsen
fastsætter. Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra benyttelsespligten, hvis
virksomheden godtgør at kunne håndtere og bortskaffe affaldet miljømæssigt
forsvarligt ved egen foranstaltning, f. eks. i forbindelse med
regenerering/genanvendelse af fremkalde- og fikservæsker.
Ved tilsynet på virksomhederne bør det påses, at opbevaring af olie- og
kemikalieaffald sker miljømæssigt forsvarligt, og at der ikke sker unødig
ophobning af olie- og kemikalieaffald på den enkelte virksomhed.
Eksempel
Beholdere med flydende olie- eller kemikalieaffald bør anbringes indendørs
på et sted uden gulvafløb eller på en oplagsplads, befæstet med et materiale,
der forhindrer nedsivning i tilfælde af spild. En oplagsplads bør desuden
indrettes således, at spild kan opsamles - f. eks. ved hjælp af opkant om
pladsen - og ved tag eller overdækning være sikret mod regnvand.
Oplagspladsens placering bør være i forsvarlig afstand fra grundvandsboringer
og -brønde, fra regnvands- og kloakafløb samt fra søer og vandløb.
4.6 Vilkår for andet affald
De generelle bestemmelser om bortskaffelse af affald er fastsat i
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 118 af 23. februar 1989.
Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/1990 indeholder en nærmere redegørelse
for bestemmelserne.
Visse affaldstyper er omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 882
af 11. december 1986 om kommunale indsamlinger af genanvendelige materialer
og produkter fra erhvervsvirksomheder.
Kommunalbestyrelsen kan iværksætte indsamlingsordninger også for andre
typer affald og genanvendelige materialer og produkter fra
erhvervsvirksomheder, og virksomhederne kan pålægges pligt til at benytte
ordningerne.
Bilag
Tilsynsvejledningen skal ses som et værktøj, der kan hjælpe den
tilsynsførende til at observere og kontrollere samtlige væsentlige emissioner
og affaldsfremkomster på de grafiske virksomheder.
Materialet kan desuden udgøre baggrunden for udfærdigelsen af en
miljøgodkendelse og tilhørende miljøteknisk beskrivelse, som indeholder
gennemgang og vurdering af forhold som - beliggenhed (herunder kortmateriale)
- etablering - indretning og drift (herunder materialeforbrug) -
virksomhedens forureninger - forureningsbegrænsende foranstaltninger
samt naturligvis de specifikke vilkår for miljøgodkendelsen.
Tilsynsskemaer
Som støtte til gennemgangen af de grafiske virksomheder indeholder dette
bilag en række tilsynsskemaer, der dækker alle de gængse produktionsprocesser
i branchen.
Udfyldelsen af skemaerne kan lettes betydeligt ved, at disse - i rimelig
tid før tilsynsbesøget - er fremsendt til virksomheden, der dermed har
mulighed for i ro og mag at finde det nødvendige materiale, udregne
produktionsmængder m.v.
Skemaerne er i så vidt omfang som muligt koordineret med Kommunedatas
Miljøinformationssystem, MIS. Alle punkter, der er markeret med en stjerne,
findes ligeledes i MIS. I det følgende kommenteres enkelte punkter, der ikke
indgår i MIS.
Skema 1 - Stamdata
På skema »1 - Stamdata« noteres en række væsentlige data om
virksomheden samt øvrige informationer. For skemaet gælder det, at en række
punkter udfyldes ved førstegangstilsyn, men ikke nødvendigvis ved opfølgende
tilsyn. Skema 1 er sammen med skema »2 - Generelt«, de eneste
skemaer, der udfyldes ved alle virksomhedsbesøg.
Til 1.13 undersøges, hvorvidt virksomheden har indgivet begæring om en
byggesag, hvilket indikerer udvidelse eller ændring af virksomhedens
aktiviteter.
11.15 beskrives virksomhedens beliggenhed, suppleret af kort og
situationsplan opført som bilag.
Dato for tilsyn og den tilsynsførendes initialer påføres alle skemaer, men
er kun nummeret på side 1.
Skema 2 - Generelt
På tilsynsskema »2 - Generelt« angives virksomhedens samlede
årlige forbrug af rå- og hjælpestoffer. I mange/de fleste tilfælde vil der
ikke være plads nok på dette skema til at opgøre hele forbruget af stoffer og
produkter, hvorfor der på skemaerne 13 og 14 er afsat plads til yderligere
notater. Ved hjælp af den samlede opgørelse af virksomhedens forbrug af
farver, fortyndere, lakker, lime m.v., samt disses indhold af organiske
opløsningsmidler (opgøres i rubrikken »%»), beregnes virksomhedens
emission af opløsningsmidler.
Ved afvaskning med afvaskningsmidler indeholdende organiske
opløsningsmidler vil størstedelen af opløsningsmidlerne emitteres til luften,
mens en mindre del vil blive emitteret med de brugte klude. Skønsmæssigt kan
det - på baggrund af udførte forsøg - ansættes, at op til 20% af
opløsningsmidlerne sidder i kludene, mens 80% emitteres til luften.*
I de efterfølgende processkemaer relateres forbruget af stoffer og
produkter til de enkelte produktionsprocesser, men af hensyn til en samlet
opgørelse af virksomhedens materialeforbrug vil det være formålstjenligt også
at benytte skemaet Generelt. Oplysninger om forbruget ved de enkelte
arbejdsprocesser giver en indikation af, om produktionen ved specifikke
processer er øget, i hvilke tilfælde processen muligvis skal miljøgodkendes.
På skemaet angives desuden:
Antal luftafkast, opgjort med nr. overensstemmende virksomhedens
situationsplan (således at de enkelte emissioner kan knyttes til afkastene),
med højde over terræn, afkastets diameter og den emitterede luftmængde pr.
time.
Oplysninger om virksomhedens evt. emissionsbegrænsende foranstaltninger,
f.eks. spildevandsfiltrering, forbrænding af opløsningsmidler el.a.
Oplysninger om virksomhedens opbevaringsforhold for kemikalier og
kemikalieaffald: Overdækning, bundopsamling, aflåsbarhed.
Oplysninger om udendørs støjkilder, der kan være til gene for
omgivelserne.
Skema 3-10 - Processerne
I skemaerne 3-10 gennemgås de enkelte produktionsprocesser. Af
overskuelighedshensyn er det valgt at samle oplysninger om hver enkelt
produktionsproces på een skemaside. Dette medfører en begrænsning i antallet
af checkpunkter, men har omvendt været nødvendigt for at begrænse antallet af
Tilsynsskemaer.
Under »Emissioner« nævnes en række af de oftest forekommende,
væsentlige emissioner ved de enkelte processer. I Tilsynsvejledningen
gennemgås emissioner og affaldsdannelse ved de forskellige processer, men det
er naturligvis vigtigt også at iagttage og kontrollere evt. emissioner og
affaldstyper, der ikke er nævnt i denne vejledning og på tilsynsskemaerne.
-----------------------------------
* Miljøprojekt nr. 169: Renere teknologi i den grafiske branche,
Miljøstyrelsen 1991.
Om kemikalieaffald
Kemikalieaffald rubriceres i to grupper - jf. Miljøstyrelsens
Branchefortegnelse for Kemikalieaffald, Miljøstyrelsen 1983:
»Affaldskort nr. xx« refererer til nummeret på affaldskortene, og
»KK-gruppe« refererer til den opdeling af olie- og kemikalieaffald,
som anvendes af Kommunekemi:
A - Spildolie
B - Opløsningsmidler med chlor
C - Opløsningsmidler uden chlor (over 50% af affaldsmaterialet, ellers H)
H - Maling, lim og træbeskyttelse m.m.
K - Kviksølvbatterier, -termometre o.lign.
T - Skadedyrs- og ukrudtsmidler
X - Syre- og ludrester, rengøringsmidler m.m.
Z - Spraydåser, alm. batterier, medicinrester m.m.
Emballager anses ikke for at være kemikalieaffald, såfremt de er tømte
således, at der maksimalt befinder sig en tynd, afhærdet hinde af produktet i
emballagen.
Skema 1-12 - Emissioner og behov for tiltag
I skema 11 opgøres virksomhedens samlede emissioner samt
emissionsbegrænsende foranstaltninger, spildevandstilladelse, anmeldt
kemikalieaffald og dispensation for aflevering af kemikalieaffald.
I skema 12 kan - efter evt. luftemissionsvurdering og vurdering af
virksomhedens emissioner i forhold til spildevandstilladelse og tidligere
udfærdiget miljøgodkendelse - noteres endelige kommentarer samt behov for
emissionsbegrænsende tiltag og for miljøgodkendelse af dele af eller hele
virksomheden.
Skema 13-14 - Forbrug af stoffer og materialer
I skemaerne 13 og 14 er afsat ekstra plads til opgørelse af virksomhedens
samlede forbrug af stoffer og materialer/produkter. PR-nr.
(»Produktregistreringsnummer«) anvendes primært indenfor
arbejdsmiljøarbejdet.
1 - Stamdata
---------------------------------------------------------------------
* 1.1 Kommune: * 1.3 Løbenr.:
* 1.2 Type: * 1.4 ISIC-kode:
* 1.5 Virksomhedens navn:
* 1.6 Adresse:
* 1.7 Postdistrikt: * 1.9 Telefon:
* 1.8 Matr. nr.: * 1.11 Antal beskæftigede:
1.10 Kontaktperson:
* 1.12 Etableringsår: * 1.14 Driftsrytme
1.13 Byggesag:
1.15 Beliggenhed (kortbilag ...):
* 1.16 Områdestatus (planområde):
1.17 Virksomhedens aktiviteter:
1.18 Førstegangstilsyn: * 1.19 Journalnr.:
* 1.20 Godkendelsespligtig:
* 1.21 Miljøgodkendt (datoer): ------ * 1.22 Anmeldelser (datoer): -
------ -
------ -
* 1.23 Bemærkninger:
1.24 Dato: 1.25 Tilsyn udført af:
---------------------------------------------------------------------
* markerer, at rubrikken også findes i Kommunedatas
Miljøinformationssystem, MIS.
2 - Generelt
---------------------------------------------------------------------
Forbrug af materialer x I skema 13 og 14 er afsat plads til en
samlet opgørelse af materialeforbruget
---------------------------------------------------------------------
* Materialetype * Produktnavn % opl.midl. * Mængde/år * Leverandør
---------------------------------------------------------------------
2.1 2.2 2.3 2.4 2.5
---------------------------------------------------------------------
2.6 2.7 2.8 2.9 2.10
---------------------------------------------------------------------
2.11 2.12 2.13 2.14 2.15
---------------------------------------------------------------------
2.16 2.17 2.18 2.19 2.20
---------------------------------------------------------------------
2.21 2.22 2.23 2.24 2.25
---------------------------------------------------------------------
2.26 2.27 2.28 2.29 2.30
---------------------------------------------------------------------
2.31 2.32 2.33 2.34 2.35
---------------------------------------------------------------------
2.36 2.37 2.38 2.39 2.40
---------------------------------------------------------------------
2.41 2.42 2.43 2.44 2.45
---------------------------------------------------------------------
x Indhent evt. Arbejdshygiejnisk Brugsanvisning
Luftafkast
---------------------------------------------------------------------
Afkast nr. Højde over terræn Diameter Luftmængde pr. time
---------------------------------------------------------------------
2.46 2.47 2.48 2.49
---------------------------------------------------------------------
2.50 2.51 2.52 2.53
---------------------------------------------------------------------
2.54 2.55 2.56 2.57
---------------------------------------------------------------------
2.58 Virksomhedens emissionsbegrænsende foranstaltninger:
2.59 Opbevaringsforhold for kemikalier og kemikalieaffald:
2.60 Evt. udendørs placerede støjkilder (kompressorer, ventilatorer,
kørsel):
Dato: Tilsyn udført af:
---------------------------------------------------------------------
* markerer, at rubrikken også findes i Kommunedatas
Miljøinformationssystem, MIS.
3 - Reprofoto/fotosætning
---------------------------------------------------------------------
Produktionsapparat og materialer
3.1 Kameraer/scannere:
3.2 Kontaktkasse:
3.3 Fremkaldermaskine:
3.4 Filmtype: 3.5 Forbrug (m2) pr. år
3.6 Fremkaldertype: 3.7 Forbrug l pr. år
3.8 Fiksertype: 3.9 forbrug l pr. år
3.10 Andre materialer:
3.11 Bemærkninger:
.................................................................
Emissioner
3.12 Luft til afkast nr. :
* 3.13 Spildevang (skyllevand m. sølv og fotokemikalier):
* 4.14 Kemikalieaffald (fotokemikalier, film, emballager):
* 3.15 Fast affald:
Dato: Tilsyn udført af:
---------------------------------------------------------------------
* markerer, at rubrikken også findes i Kommunedatas
Miljøinformationssystem, MIS.
4 - Fremstilling af serigrafiske trykrammer
---------------------------------------------------------------------
Produktionsapparat og materialer
4.1 Antal rammer pr. år:
4.2 Gennemsnitlig rammestr: (m2)
4.3 Anslået samlet mængde trykrammer pr. år: (m2)
4.4 Afvaskningsmiddel: 4.5 Forbrug l pr. år
4.6 Limtype: 4.7 forbrug l pr. år
4.8 Fotoemulsion: 4.9 Forbrug l pr. år
4.10 Andre materialer:
4.11 Bemærkninger:
.................................................................
Emissioner
4.12 Luft til afkast nr. (opløsningsmidler fra afvaskning):
* 4.13 Spildevand (skyllevand med kopihinde):
* 4.14 Kemikalieaffald (afvaskningsmiddel, fotoemulsion, lim):
* 4.15 Fast affald:
Dato: Tilsyn udført af:
---------------------------------------------------------------------
* markerer, at rubrikken også findes i Kommunedatas
Miljøinformationssystem, MIS.
5 - Offsetplade-kopiering
---------------------------------------------------------------------
Produktionsapparat og materialer
5.1 Antal plader pr. år: 5.2 Plademateriale:
5.3 Gennemsnitlig pladestørrelse: (m2)
5.4 Anslået årligt pladeforbrug: (m2)
5.5 Fremkaldertype: 5.6 Forbrug l pr. år
5.7 Evt. neg. fremkalder: 5.8 Forbrug l pr. år
5.9 Fixertype: 5.8 Forbrug l pr. år
5.11 Gummieringsmiddel: 5.12 forbrug l pr. år
5.13 Andre materialer:
5.14 Bemærkninger:
.................................................................
Emissioner
* 5.15 Spildevang (skyllevand fra fremkaldelse):
* 5.16 Kemikalieaffald (fremkalder og fixer; emballager):
* 5.17 Fast affald:
Dato: Tilsyn udført af:
---------------------------------------------------------------------
* markerer, at rubrikken også findes i Kommunedatas
Miljøinformationssystem, MIS.
6 - Fremstilling af flexo-klicheer
---------------------------------------------------------------------
Produktionsapparat og materialer
6.1 Antal gummiklicheer pr. år:
6.2 Antal fotopolymer-klicheer pr. år:
6.3 Årlig gummiklichefremstilling: (m2)
6.4 Årlig fotopolymer-klichefremstilling: (m2)
6.5 Magnesiumklicheer/rigiloner, forbrug pr. år: (m2)
6.7 Udvaskningsvæske: 6.8 Forbrug l pr. år
6.9 Syretype: 6.10 Forbrug l pr. år
6.11 Kopihinde:
6.12 Andre materialer:
6.13 Bemærkninger:
.................................................................
Emissioner
6.14 Luft til afkast nr. (perchlorethylen, butanol, syredampe):
* 6.15 Spildevand (fra rigilon-udvaskning):
* 6.16 Kemikalieaffald (udvaskningsmiddel, syrebade m.v.):
* 6.17 Fast affald:
* 6.18 Støj (klippe-, hugge- og fræseaktiviteter):
Dato: tilsyn udført af:
---------------------------------------------------------------------
* markerer, at rubrikken også findes i Kommunedatas
Miljøinformationssystem, MIS.
7 - Fremstilling af dybtrykcylindre
---------------------------------------------------------------------
Produktionsapparat og materialer
7.1 Antal cylindre pr. år: 7.2 Ætsning el. gravering
7.3 Nikkelbad - type 7.4 Forbrug l pr. år
7.5 Kobberbad - type: 7.6 Forbrug l pr. år
7.7 Evt. syre 7.8 Forbrug l pr. år
7.9 Krombad - type: 7.10 Forbrug l pr. år
7.11 Lak-type: 7.12 Forbrug l pr. år
7.13 Andre materialer:
7.14 Bemærkninger:
.................................................................
Emissioner
7.15 Luft til afkast nr. (udsug fra bade):
* 7.16 Spildevang (vand fra polering, korrektion, affedtning,
afkromning m.v.):
* 7.19 Kemikalieaffald (kobber-, nikkel- og chrombade,
kemikalierester m.v.):
* 7.18 Fast affald:
* 7.19 Støj (fra kompressorer og ventilatorer):
Dato: Tilsyn udført af:
---------------------------------------------------------------------
* markerer, at rubrikken også findes i Kommunedatas
Miljøinformationssystem, MIS.
8 - Trykning
---------------------------------------------------------------------
Produktionsapparat og materialer
8.1 Trykmetode:
8.2 Trykmaskiner:
8.3 Trykaktivitet: timer pr. uge
8.4 Max. forbrug af trykfarve/fortyner: l/time, %-indhold:
---------------------------------------------------------------------
* Trykfarvetype * Mængde/år %-indhold * Leverandør
---------------------------------------------------------------------
8.5 8.6 8.7 8.8
---------------------------------------------------------------------
8.9 8.10 8.11 8.12
---------------------------------------------------------------------
8.13 8.14 8.15 8.16
---------------------------------------------------------------------
---------------------------------------------------------------------
* Fortyndertype * Mængde/år %-indhold * Leverandør
---------------------------------------------------------------------
8.17 8.18 8.19 8.20
---------------------------------------------------------------------
8.21 8.22 8.23 8.24
---------------------------------------------------------------------
8.25 8.26 8.27 8.28
---------------------------------------------------------------------
Benyt skema 13 og 14 for yderligere notater
8.29 Andre materialer:
8.30 Bemærkninger:
.................................................................
Emissioner
8.31 Luft til afkast nr. (opløsningsmidler):
* 8.32 Spildevang (fra flexo- og serigrafi-rengøring):
* 8.33 Kemikalieaffald (rester af farver, rensevæsker m.v., klude):
* 8.34 Fast affald (makulatur):
* 8.35 Støj (placering af maskiner, ventilatorer og kompressorer)
og vibrationer:
Dato: Tilsyn udført af:
---------------------------------------------------------------------
* markerer, at rubrikken også findes i Kommunedatas
Miljøinformationssystem, MIS.
9 - Rengøring
---------------------------------------------------------------------
Materialer
Afvask og rengøring af maskiner, fugtevalser og trykforme
---------------------------------------------------------------------
* Rengøringsmiddel * Mængde/år %-indhold * Leverandør
---------------------------------------------------------------------
9.1 9.2 9.3 9.4
---------------------------------------------------------------------
9.5 9.6 9.7 9.8
---------------------------------------------------------------------
9.9 9.10 9.11 9.12
---------------------------------------------------------------------
9.13 9.14 9.15 9.16
---------------------------------------------------------------------
9.17 9.18 9.19 9.20
---------------------------------------------------------------------
9.21 9.22 9.23 9.24
---------------------------------------------------------------------
9.25 9.26 9.27 9.28
---------------------------------------------------------------------
Benyt skema 13 og 14 for yderligere notater
9.29 Klude:
9.30 Vand: l pr. år
.................................................................
Emissioner
9.31 Luft afkast nr. (opløsningsmidler):
* 9.32 Spildevand (skyllevand indeholdende pigmenter, opløsnings-
midler m.v.):
* 9.33 Kemikalieaffald (trykfarveslam, rensebade, kemikalierester
m.v.):
* 9.34 Fast affald:
* 9.35 Støj (højtryksspuler):
Dato: Tilsyn udført af:
---------------------------------------------------------------------
* markerer, at rubrikken også findes i Kommunedatas
Miljøinformationssystem, MIS.
10 - Færdiggørelse
---------------------------------------------------------------------
Produktionsapparat og materialer
10.1 Maskiner:
---------------------------------------------------------------------
Type Opl.midl. Forbrug Leverandør
% l pr. år
---------------------------------------------------------------------
Lakker 10.2 10.3 10.4 10.5
---------------------------------------------------------------------
Papirlime 10.6 10.7 10.8 10.9
---------------------------------------------------------------------
Kartonlime 10.10 10.11 10.12 10.13
---------------------------------------------------------------------
Generelle lime 10.14 10.15 10.16 10.17
---------------------------------------------------------------------
Specielle lime 10.18 10.19 10.20 10.21
---------------------------------------------------------------------
Afrensningsmidler 10.22 10.23 10.24 10.25
---------------------------------------------------------------------
Antistatiske midler 10.26 10.27 10.28 10.29
---------------------------------------------------------------------
Benyt skema 13 og 14 for yderligere notater
10.30 Andre materialer:
.................................................................
Emissioner
10.31 Luft til afkast nr. (opløsningsmidler fra lakker, lime og
afrens):
* 10.32 Spildevand (skyllevand fra limmaskiner og lakering m.
vandbaseret lak):
* 10.33 Kemikalieaffald (lak- og limrester, emballager):
* 10.34 Fast affald:
* 10.40 Støj (makuleringsanlæg, kompressor, bogbinderi):
Dato: Tilsyn udført af:
---------------------------------------------------------------------
* markerer, at rubrikken også findes i Kommunedatas
Miljøinformationssystem, MIS.
11 - Samlede emissioner
---------------------------------------------------------------------
* 11.1 Årlig emission af opløsningsmidler i luften:
* 11.2 Emission af andre stoffer til luften:
* 11.3 Emissionsbegrænsende foranstaltninger:
.....................................................................
* 11.4 Årlig spildevandsudledning:
* 11.5 Emissionsbegrænsende foranstaltninger:
* Spildevandstilladelse:
.....................................................................
* 11.6 Årlig mængde kemikalieaffald:
* Anmeldt kemikalieaffald:
* Dispensation fra afleveringspligt:
.....................................................................
* 11.7 Årlig mængde fast affald:
.....................................................................
11.8 Støj:
---------------------------------------------------------------------
* markerer, at rubrikken også findes i Kommunedatas
Miljøinformationssystem, MIS.
12 - Kommentarer og behov for tiltag
---------------------------------------------------------------------
12.1 Luftemissioner:
.....................................................................
* 12.2 Spildevandsudledning:
* Spildevandstilladelse:
.....................................................................
* 12.3 Kemikalieaffald:
* Anmeldt kemikalieaffald:
.....................................................................
* 12.4 Fast affald:
.....................................................................
12.5 Støj:
.....................................................................
12.6 Der er i forbindelse med tilsynet rettet henvendelse til
Arbejdstilsynet:
Dato: ...... Kontaktperson: ...........................
Vedr.:
---------------------------------------------------------------------
* markerer, at rubrikken også findes i Kommunedatas
Miljøinformationssystem, MIS.
13 - Forbrug af materialer
---------------------------------------------------------------------
* Materialetype * Produktnavn PR-nr. % opl.midl * Mængde/år * Leve-
randør
---------------------------------------------------------------------
13.1 13.2 13.3 13.4 13.5 13.6
---------------------------------------------------------------------
13.7 13.8 13.9 13.10 13.11 13.12
---------------------------------------------------------------------
13.13 13.14 13.15 13.16 13.17 13.18
---------------------------------------------------------------------
13.19 13.20 13.21 13.22 13.23 13.24
---------------------------------------------------------------------
13.25 13.26 13.27 13.28 13.29 13.30
---------------------------------------------------------------------
13.31 13.32 13.33 13.34 13.35 13.36
---------------------------------------------------------------------
13.37 13.38 13.39 13.40 13.41 13.42
---------------------------------------------------------------------
13.43 13.44 13.45 13.46 13.47 13.48
---------------------------------------------------------------------
13.49 13.50 13.51 13.52 13.53 13.54
---------------------------------------------------------------------
13.55 13.56 13.57 13.58 13.59 13.60
---------------------------------------------------------------------
13.61 13.62 13.63 13.64 13.65 13.66
---------------------------------------------------------------------
13.67 13.68 13.69 13.70 13.71 13.72
---------------------------------------------------------------------
13.73 13.74 13.75 13.76 13.77 13.78
---------------------------------------------------------------------
13.79 13.80 13.81 13.82 13.83 13.84
---------------------------------------------------------------------
13.85 13.86 13.87 13.88 13.89 13.90
---------------------------------------------------------------------
* markerer, at rubrikken også findes i Kommunedatas
Miljøinformationssystem, MIS.
---------------------------------------------------------------------
* Materialetype * Produktnavn PR-nr. % opl.midl * Mængde/år * Leve-
randør
---------------------------------------------------------------------
14.1 14.2 14.3 14.4 14.5 14.6
---------------------------------------------------------------------
14.7 14.8 14.9 14.10 14.11 14.12
---------------------------------------------------------------------
14.13 14.14 14.15 14.16 14.17 14.18
---------------------------------------------------------------------
14.19 14.20 14.21 14.22 14.23 14.24
---------------------------------------------------------------------
14.25 14.26 14.27 14.28 14.29 14.30
---------------------------------------------------------------------
14.31 14.32 14.33 14.34 14.35 14.36
---------------------------------------------------------------------
14.37 14.38 14.39 14.40 14.41 14.42
---------------------------------------------------------------------
14.43 14.44 14.45 14.46 14.47 14.48
---------------------------------------------------------------------
14.49 14.50 14.51 14.52 14.53 14.54
---------------------------------------------------------------------
14.55 14.56 14.57 14.58 14.59 14.60
---------------------------------------------------------------------
14.61 14.62 14.63 14.64 14.65 14.66
---------------------------------------------------------------------
14.67 14.68 14.69 14.70 14.71 14.72
---------------------------------------------------------------------
14.73 14.74 14.75 14.76 14.77 14.78
---------------------------------------------------------------------
14.79 14.80 14.81 14.82 14.83 14.84
---------------------------------------------------------------------
14.85 14.86 14.87 14.88 14.89 14.90
---------------------------------------------------------------------
* markerer, at rubrikken også findes i Kommunedatas
Miljøinformationssystem, MIS.
Lignende dokumenter
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2020/1803 af 27. november 2020 om fastsættelse af EU-miljømærkekriterier for tryksager, kontorartikler af papir og papirbæreposer (meddelt under nummer C(2020) 8155) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 27. november 2020
- KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1209/2014 af 29. oktober 2014 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 451/2008 om oprettelse af en ny statistisk aktivitetstilknyttet produktklassifikation (CPA) og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3696/93 (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 29. oktober 2014
- KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2024/3103 af 2. september 2024 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 451/2008 for så vidt angår ajourføring af den statistiske aktivitetstilknyttede produktklassifikation (CPA) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 2. september 2024
- EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 451/2008 af 23. april 2008 om oprettelse af en ny statistisk aktivitetstilknyttet produktklassifikation (CPA) og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3696/93 (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 23. april 2008
- oz.dk (sag 2021-0303) Klagenævnet for Domænenavne · 24. marts 2022
- RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2017/1757 af 17. juli 2017 om godkendelse på Den Europæiske Unions vegne af en ændring til 1999-protokollen til konventionen af 1979 om grænseoverskridende luftforurening over store afstande angående reduktion af forsuring, eutrofiering og ozon ved jordoverfladen EU-lovgivning · 17. juli 2017