Bekendtgørelse af overenskomst af 22. oktober 1987 mellem Kongeriget Danmark og Den Islamiske Republik Pakistan til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af overenskomst af 22. oktober
1987 mellem Kongeriget Danmark og Den Islamiske Republik Pakistan til
undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så
vidt angår indkomstskatter
Den 22. oktober 1987 undertegnedes i København en overenskomst mellem
Danmark og Pakistan til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af
skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter.
Overenskomsten har følgende ordlyd:
(Oversættelse)
OVERENSKOMST
mellem
Kongeriget Danmark og Den Islamiske Republik Pakistan til undgåelse af
dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår
indkomstskatter
Kongeriget Danmarks regering og Den Islamiske Republik Pakistans regering,
der ønsker at indgå en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning for så
vidt angår indkomstskatter, er blevet enige om følgende:
Artikel 1
De af overenskomsten omfattede personer
Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, der er hjemmehørende
i en af eller begge de kontraherende stater.
Artikel 2
De af overenskomsten omfattede skatter
1. Denne overenskomst skal finde anvendelse på
indkomstskatter, der pålignes på en kontraherende stats, dens politiske
underafdelingers eller dens lokale myndigheders vegne, uden hensyn til,
hvorledes de opkræves.
2. Som indkomstskatter skal anses alle skatter, der
pålignes hele indkomsten eller dele af indkomsten, herunder skatter af
fortjeneste ved afhændelse af rørlig formue, skatter, der pålignes den
Læs alt
samlede lønsum, der udbetales af foretagender, såvel som skatter på
formueforøgelse.
3. De gældende skatter, på hvilke overenskomsten skal
finde anvendelse, er især:
a) I Pakistan: (i) indkomstskatten (the income tax); (ii) tillægsskatten
(the super tax) og (iii) ekstraskatten (the surcharge);
(herefter omtalt som »pakistansk skat«).
b) I Danmark: (i) indkomstskatten til staten; (ii) den kommunale
indkomstskat; (iii) den amtskommunale indkomstskat; (iv)
folkepensionsbidraget; (v) sømandsskatten; (vi) den særlige indkomstskat;
(vii) kirkeskatten; (viii) udbytteskatten; (ix) bidrag til dagpengefonden og
(x) kulbrinteskatten;
(herefter omtalt som »dansk skat«).
4. Overenskomsten skal også finde anvendelse på alle
skatter af samme eller væsentlig samme art, der efter denne overenskomsts
underskrivelse pålignes som tillæg til eller i stedet for de gældende
skatter. Ved udgangen af hvert år skal de kompetente myndigheder i de
kontraherende stater give hinanden underretning om væsentlige ændringer, som
er foretaget i deres respektive skattelove.
Artikel 3
Almindelige definitioner
1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har i
denne overenskomst følgende udtryk den nedenfor angivne betydning:
a) udtrykkene »en kontraherende stat« og »den anden
kontraherende stat« betyder Pakistan eller Danmark, alt efter
sammenhængen;
b) udtrykket »Pakistan« benyttet i geografisk forstand betyder
Pakistan som defineret i Den Islamiske Republik Pakistans forfatning og
omfatter også ethvert område uden for Pakistans territorialfarvand, som
ifølge pakistansk lovgivning og international ret er et område, inden for
hvilket Pakistans rettigheder med hensyn til havbunden, dens undergrund og
deres naturforekomster kan udøves;
c) udtrykket »Danmark« betyder Kongeriget Danmark, herunder
ethvert område uden for Danmarks territorialfarvand, som ifølge dansk
lovgivning og i overensstemmelse med international ret er eller senere måtte
blive betegnet som et område, inden for hvilket Danmark kan udøve
suverænitetsrettigheder med hensyn til efterforskning og udnyttelse af
naturforekomster på havbunden eller i dens undergrund og de overliggende
vande og med hensyn til anden virksomhed med henblik på økonomisk udnyttelse
og efterforskning af dette område; udtrykket omfatter ikke Færøerne og
Grønland;
d) udtrykket »person« omfatter en fysisk person, et selskab og
enhver anden sammenslutning af personer;
e) udtrykket »selskab« betyder enhver juridisk person eller
enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk
person;
f) udtrykkene »foretagende i en kontraherende stat« og
»foretagende i den anden kontraherende stat« betyder henholdsvis et
foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat, og et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i den
anden kontraherende stat;
g) udtrykket »international trafik« betyder enhver transport
med et skib eller luftfartøj, der anvendes af et foretagende, hvis virkelige
ledelse har sit sæde i en kontraherende stat, bortset fra tilfælde, hvor
skibet eller luftfartøjet udelukkende anvendes mellem pladser i den anden
kontraherende stat;
h) udtrykket »kompetent myndighed« betyder: (i) for så vidt
angår Pakistan, »the Central Board of Revenue« eller dets
befuldmægtigede stedfortræder; og for så vidt angår et område, til hvilket
denne overenskomst udvides i henhold til artikel 29, den myndighed, som er
kompetent til i et sådant område at administrere de skatter, hvorpå denne
overenskomst finder anvendelse; (ii) for så vidt angår Danmark, ministeren
for skatter og afgifter eller hans befuldmægtigede stedfortræder.
2. Ved anvendelsen af denne overenskomst i en
kontraherende stat skal, medmindre andet følger af sammenhængen, ethvert
udtryk, som ikke er defineret deri, tillægges den betydning, som det har i
denne stats lovgivning om de skatter, hvorpå overenskomsten finder
anvendelse.
Artikel 4
Skattemæssigt hjemsted
1. I denne overenskomst betyder udtrykket »en
person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat«, enhver person,
som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af
hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignende kriterium.
2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter
bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater,
bestemmes hans status efter følgende regler:
a) han skal anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har
en fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin rådighed i
begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med
hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt
for sine livsinteresser);
b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine
livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i
nogen af staterne, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i
hvilken han sædvanligvis har ophold;
c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke
har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i
den stat, i hvilken han er statsborger;
d) er han statsborger i begge stater, eller er han ikke statsborger i
nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater afgøre
spørgsmålet ved gensidig aftale.
3. I tilfælde, hvor en ikke-fysisk person efter
bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater,
skal den anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken dens virkelige
ledelse har sit sæde.
Artikel 5
Fast driftssted
1. I denne overenskomst betyder udtrykket »fast
driftssted« et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes
virksomhed helt eller delvis udøves.
2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter
navnlig:
a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;
b) en filial;
c) et kontor;
d) en fabrik;
e) et værksted; og
f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet
sted, hvor naturforekomster udvindes.
3. Udtrykket »fast driftssted« omfatter
ligeledes et bygnings-, anlægs- eller samle- eller monteringsarbejde eller
tilsynsførende virksomhed i forbindelse dermed, men kun i tilfælde, hvor
arbejdet eller virksomheden vedvarer i mere end 6 måneder.
4. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel
skal udtrykket »fast driftssted« anses for ikke at omfatte:
a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring eller udstilling
af varer tilhørende foretagendet;
b) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende
til oplagring eller udstilling;
c) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende
til bearbejdelse hos et andet foretagende;
d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage
indkøb af varer eller indsamle oplysninger til foretagendet;
e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at udøve
enhver anden virksomhed for foretagendet af forberedende eller hjælpende
karakter.
5. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal i
tilfælde, hvor en person, der ikke er en sådan uafhængig repræsentant, som
omhandles i stykke 7, handler i en kontraherende stat på vegne et foretagende
i den anden kontraherende stat, dette foretagende anses for at have et fast
driftssted i den førstnævnte kontraherende stat med hensyn til hele den
virksomhed, som denne person påtager sig for foretagendet, hvis denne person:
a) har og sædvanligvis udøver i denne stat en fuldmagt til at indgå
aftaler i foretagendets navn, medmindre denne persons virksomhed er begrænset
til sådanne forhold, som er nævnt i stykke 4, og som, hvis de var udøvet
gennem et fast forretningssted, ikke ville gøre dette faste forretningssted
til et fast driftssted efter bestemmelserne i nævnte stykke;
b) ikke har nogen sådan fuldmagt, men sædvanligvis opretholder i den
førstnævnte stat et varelager, hvorfra han regelmæssigt leverer varer på
foretagendets vegne; eller
c) sædvanligvis sikrer ordrer i førstnævnte kontraherende stat
udelukkende eller næsten udelukkende til foretagendet selv eller til sådanne
andre foretagender, som beherskes af det, eller som har en bestemmende
indflydelse i det.
6. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel
skal et forsikringsforetagende i en kontraherende stat, undtagen for så vidt
angår genforsikring, anses for at have et fast driftssted i den anden
kontraherende stat, hvis foretagendet opkræver præmier på denne anden stats
område eller forsikrer risici der gennem en person, som ikke er en sådan
uafhængig repræsentant, som omhandles i stykke 7.
7. Et foretagende i en kontraherende stat skal ikke
anses for at have et fast driftssted i den anden kontraherende stat, blot
fordi det driver erhvervsvirksomhed i denne anden stat gennem en mægler,
kommissionær eller anden uafhængig repræsentant, forudsat at disse personer
handler inden for deres sædvanlige erhvervsvirksomheds rammer. Såfremt en
sådan repræsentants arbejde imidlertid udelukkende eller næsten udelukkende
anvendes på foretagendets virksomhed, skal han ikke anses som en uafhængig
repræsentant i dette stykkes forstand.
8. Den omstændighed, at et selskab, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, behersker eller beherskes af et
selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som
(enten gennem et fast driftssted eller på anden måde) udøver
erhvervsvirksomhed i denne anden stat, skal ikke i sig selv medføre, at et af
de to selskaber anses for et fast driftssted for det andet.
Artikel 6
Indkomst af fast ejendom
1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, oppebærer af fast ejendom (herunder indkomst af land-
eller skovbrug), der er beliggende i den anden kontraherende stat, kan
beskattes i denne anden stat.
2. Udtrykket »fast ejendom« skal tillægges
den betydning, som det har i lovgivningen i den kontraherende stat, hvori
ejendommen er beliggende. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte tilbehør til
fast ejendom, besætning og redskaber, der anvendes i land- og skovbrug,
rettigheder på hvilke civilretten om fast ejendom finder anvendelse,
brugsrettigheder til fast ejendom samt rettigheder til varierende eller faste
ydelser, der betales for udnyttelsen af eller retten til at udnytte
mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster; skibe, både og
luftfartøjer skal ikke anses for fast ejendom.
3. Bestemmelserne i stykke 1 skal også finde
anvendelse på indkomst, der hidrører fra direkte brug, udlejning eller fra
enhver anden form for benyttelse af fast ejendom.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 skal også finde
anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på
indkomst af fast ejendom, som anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.
Artikel 7
Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed
1. Fortjeneste indvundet af et foretagende i en
kontraherende stat kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet
driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der
beliggende fast driftssted. Såfremt foretagendet driver en sådan virksomhed,
kan dets fortjeneste beskattes i den anden stat, men dog kun for så vidt
angår den del deraf, som kan henføres til
a) dette faste driftssted;
b) salg i denne anden stat af varer af samme eller lignende art som dem,
der sælges gennem dette faste driftssted; eller
c) anden erhvervsvirksomhed, der udøves i denne anden stat af samme eller
lignende art som den, der udøves gennem dette faste driftssted.
2. Under iagttagelse af bestemmelserne i stykke 3 skal
der i tilfælde, hvor et foretagende i en kontraherende stat driver
erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende
fast driftssted, i hver kontraherende stat til dette faste driftssted
henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at ville have opnået, hvis
det havde været et frit og uafhængigt foretagende, som udøvede den samme
eller lignende virksomhed på samme eller lignende vilkår, og som under
fuldstændig frie forhold afsluttede forretninger med det foretagende, hvis
faste driftssted det er.
3.
a) Ved fastsættelsen af et fast driftssteds fortjeneste skal det være
tilladt at fradrage omkostninger, som er afholdt for det faste driftssted,
herunder alene de generalomkostninger til ledelse og administration, hvad
enten de er afholdt i den stat, hvori det faste driftssted er beliggende,
eller andre steder, som tillades fradraget i henhold til bestemmelserne i
lovgivningen i den kontraherende stat, i hvilken det faste driftssted er
beliggende.
b) Der skal imidlertid ikke indrømmes fradrag af den omhandlede art med
hensyn til eventuelle beløb, der (på anden måde end som godtgørelse af
faktiske udgifter) betales af det faste driftssted til foretagendets
hovedkontor eller til noget af foretagendets øvrige kontorer som royalties,
honorarer eller andre lignende betalinger for benyttelsen af patenter eller
andre rettigheder eller som provision for udførelse af særlige tjenester
eller for administration eller, bortset fra tilfælde, hvor der er tale om et
bankforetagende, som rente af pengebeløb udlånt til det faste driftssted. På
samme måde skal der ved fastsættelsen af et fast driftssteds fortjeneste ikke
tages hensyn til beløb, der (på anden måde end som godtgørelse af faktiske
udgifter) af det faste driftssted pålægges foretagendets hovedkontor eller
noget af foretagendets øvrige kontorer som royalties, honorarer eller andre
lignende betalinger for benyttelsen af patenter eller andre rettigheder eller
som provision for udførelse af særlige tjenester eller for administration
eller, bortset fra tilfælde, hvor der er tale om et bankforetagende, som
rente af pengebeløb udlånt til foretagendets hovedkontor eller til noget af
foretagendets øvrige kontorer.
4. Såfremt det har været sædvane i en kontraherende
stat at fastsætte den fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted,
på grundlag af en fordeling af foretagendets samlede fortjeneste mellem dets
forskellige afdelinger, skal intet i stykke 2 udelukke denne kontraherende
stat fra at fastsætte den skattepligtige fortjeneste på grundlag af en sådan
sædvanemæssig fordeling; den valgte fordelingsmetode skal imidlertid være
sådan, at resultatet bliver i overensstemmelse med de principper, der er
fastlagt i denne artikel.
5. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast
driftssted, blot fordi dette faste driftssted har foretaget indkøb af varer
for foretagendet.
6. Ved anvendelsen af de foranstående stykker skal den
fortjeneste, der henføres til det faste driftssted, fastsættes efter samme
metode hvert år, medmindre der er god og fyldestgørende grund til at anvende
en anden fremgangsmåde.
7. I tilfælde, hvor en fortjeneste omfatter
indkomster, som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst,
skal bestemmelserne i disse andre artikler ikke berøres af bestemmelserne i
denne artikel.
Artikel 8
Skibs- og luftfart
1. Fortjeneste ved luftfartsvirksomhed i international
trafik kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendets
virkelige ledelse har sit sæde.
2. Med hensyn til fortjeneste, som oppebæres af
luftfartskonsortiet Scandinavian Airlines System (SAS), skal bestemmelserne i
stykke 1 finde anvendelse, men kun på den del af fortjenesten, som svarer til
den andel i konsortiet, der ejes af Det Danske Luftfartsselskab (DDL), den
danske partner i Scandinavian Airlines System (SAS).
3. Fortjeneste ved skibsfartsvirksomhed i
international trafik kan beskattes i den kontraherende stat, hvori
foretagendets virkelige ledelse har sit sæde. Sådan fortjeneste, som
oppebæres fra kilder i den anden kontraherende stat, kan imidlertid også
beskattes i denne anden stat i henhold til denne stats lovgivning, dog
således, at i de første fem år, i hvilke denne overenskomst finder
anvendelse, skal den skat, som på denne måde pålignes i denne anden stat,
nedsættes med 50 pct., ligesom skatten i de følgende fem år skal nedsættes
med 25 pct.
4. Bestemmelserne i de foranstående stykker i denne
artikel skal også finde anvendelse på fortjeneste ved deltagelse i en pool, i
et konsortium eller i en international driftsorganisation.
Artikel 9
Indbyrdes forbundne foretagender
1. I tilfælde, hvor
a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte har del
i ledelsen af, kontrollen af eller kapitalen i et foretagende i den anden
kontraherende stat, eller
b) samme personer direkte eller indirekte har del i ledelsen af,
kontrollen af eller kapitalen i såvel et foretagende i en kontraherende stat
som et foretagende i den anden kontraherende stat,
og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller
fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser,
der afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige
foretagender, kan enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde
foreligget, ville være tilfaldet et af disse foretagender, men som på grund
af disse vilkår ikke er tilfaldet dette, medregnes til dette foretagendes
fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.
2. I tilfælde, hvor en kontraherende stat til
fortjenesten for et foretagende i denne stat medregner - og i
overensstemmelse hermed beskatter - fortjeneste, som et foretagende i den
anden kontraherende stat er blevet beskattet af i denne anden stat, og den
således medregnede fortjeneste er fortjeneste, som ville være tilfaldet
foretagendet i den førstnævnte stat, hvis vilkårene mellem de to foretagender
havde været de samme, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige
foretagender, skal denne anden stat foretage en dertil svarende regulering af
det skattebeløb, som er beregnet der af fortjenesten. Ved reguleringen skal
der tages hensyn til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst, og de
kontraherende staters kompetente myndigheder skal om nødvendigt rådføre sig
med hinanden.
Artikel 10
Udbytte
1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i
den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Sådant udbytte kan imidlertid også beskattes i den
kontraherende stat, hvori det selskab, der betaler udbyttet, er
hjemmehørende, og i henhold til lovgivningen i denne stat, men den skat som
pålignes må, såfremt det selskab, som modtager udbyttet, er udbyttets
retmæssige ejer, ikke overstige 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet.
De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale
fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af disse begrænsninger.
Dette stykke berører ikke adgangen til at beskatte selskabet af den
fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.
3. Udtrykket »udbytte« betyder i denne
artikel indkomst af aktier eller andre rettigheder, der ikke er
gældsfordringer, og som giver ret til andel i fortjeneste, såvel som indkomst
af andre selskabsrettigheder, der er undergivet samme skattemæssige
behandling som indkomst af aktier i henhold til lovgivningen i den stat, i
hvilken det selskab, der foretager udlodningen, er hjemmehørende.
Tillægsskat, som skal betales i en kontraherende stat som følge af for sen
betaling af skat, samt alle bøder, gebyrer eller tillæg, som skal betales i
denne stat på grund af en skattelovovertrædelse, skal ikke medregnes ved
fastsættelsen af det maksimumsbeløb af skat, som kan opkræves i den
kontraherende stat, i hvilken det selskab, som udbetaler udbyttet, er
hjemmehørende.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde
anvendelse, såfremt udbyttets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, i hvilken det selskab,
der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, driver erhvervsvirksomhed gennem et
der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat
fra et der beliggende fast sted, og den aktiebesiddelse, som ligger til grund
for udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et sådant fast
driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i
artikel 7 eller i artikel 15 finde anvendelse.
5. I tilfælde, hvor et selskab, der er hjemmehørende i
en kontraherende stat, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden
kontraherende stat, må denne anden stat ikke påligne nogen skat på udbytte,
som udbetales af selskabet, medmindre udbyttet udbetales til en person, der
er hjemmehørende i denne anden stat, eller den aktiebesiddelse, som ligger
til grund for udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast
driftssted eller et fast sted, der er beliggende i denne anden stat, eller
undergive selskabets ikke-udloddede fortjeneste nogen skat på ikke-udloddet
fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede
fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst hidrørende
fra denne anden stat.
Artikel 11
Renter
1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og
betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat,
kan beskattes i denne anden stat, hvis den pågældende er renternes retmæssige
ejer.
2. Sådan rente kan imidlertid også beskattes i den
kontraherende stat, hvorfra den hidrører, og i overensstemmelse med
lovgivningen i denne stat, men den skat der pålignes må, såfremt modtageren
er rentebeløbets retmæssige ejer, ikke overstige 15 pct. af bruttobeløbet af
renten.
3. Uanset bestemmelserne i stykke 2 skal
a) rente, der hidrører fra Danmark og betales til Pakistans regering
eller til Pakistans Nationalbank, være fritaget for dansk beskatning;
b) rente, der hidrører fra Pakistan og betales til Danmarks regering
eller til Danmarks Nationalbank, være fritaget for pakistansk beskatning;
c) rente, der betales til en person, som er hjemmehørende i Danmark,
vedrørende et godkendt lån (heri indbefattet et lån med udskudte betalinger),
der er ydet til et pakistansk foretagende, være fritaget for den pakistanske
skat, som skal betales af renten, medmindre den pågældende person har et fast
driftssted i Pakistan, og renten kan henføres til dette faste driftssted.
Udtrykket »godkendt lån« betyder et lån godkendt af Pakistans
regering for så vidt angår denne bestemmelse.
4. Udtrykket »rente« betyder i denne artikel
indkomst af gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikrede ved pant
i fast ejendom eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til andel i
skyldnerens fortjeneste eller ikke, og især indkomst af statsgældsbeviser og
indkomst af obligationer eller forskrivninger, herunder agiobeløb og
gevinster, der knytter sig til sådanne gældsbeviser, obligationer eller
forskrivninger. Straftillæg som følge af for sen betaling skal ikke anses for
renter i denne artikel.
5. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 skal ikke finde
anvendelse, såfremt renternes retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvorfra renterne
hidrører, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted
eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted,
og den fordring, som ligger til grund for den udbetalte rente, har direkte
forbindelse med
a) et sådant fast driftssted eller fast sted, eller med
b) erhvervsvirksomhed som omhandlet i artikel 7, stykke 1, pkt. c).
I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 15
finde anvendelse.
6. Renter skal anses for at hidrøre fra en
kontraherende stat, hvis de betales af denne stat selv, af en af dens
politiske underafdelinger eller lokale myndigheder, eller af en person, der
er hjemmehørende i denne stat. I tilfælde, hvor den person, der betaler
renten, hvad enten han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ej,
imidlertid har et fast driftssted eller et fast sted i en kontraherende stat,
i forbindelse med hvilket den gæld, hvoraf renten betales, er stiftet, og
sådan rente afholdes af dette faste driftssted eller faste sted, skal sådan
rente anses for at hidrøre fra den stat, hvori det faste driftssted eller det
faste sted er beliggende.
7. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den,
der betaler renten, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje
person, har bevirket, at renten set i forhold til den gældsfordring, for
hvilken den er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt
mellem skyldneren og den retmæssige ejer, såfremt den nævnte forbindelse ikke
havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse
på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne
beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende
stater under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.
Artikel 12
Royalties
1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat
og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende
stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Sådanne royalties kan imidlertid også beskattes i
den kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i overensstemmelse med
lovgivningen i denne stat, men den skat der pålignes må, såfremt modtageren
er royaltybeløbets retmæssige ejer, ikke overstige 12 pct. af bruttobeløbet
af den pågældende royalty.
3. Udtrykket »royalties« betyder i denne
artikel betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen
af eller retten til at anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk
eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm og film eller bånd til
radio- eller fjernsynsudsendelser, ethvert patent, varemærke, mønster eller
model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for
anvendelsen af eller retten til at anvende industrielt, kommercielt eller
videnskabeligt udstyr, eller for oplysninger om industrielle, kommercielle
eller videnskabelige erfaringer.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde
anvendelse, såfremt royaltybeløbets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i
en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvorfra royaltybeløbet
hidrører, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted
eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted,
og den rettighed eller ejendom, som ligger til grund for de udbetalte
royalties, har direkte forbindelse med
a) et sådant fast driftssted eller fast sted, eller med
b) erhvervsvirksomhed som omhandlet i artikel 7, stykke 1, pkt. c).
I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 15
finde anvendelse.
5. Royalties skal anses for at hidrøre fra en
kontraherende stat, hvis de betales af denne stat selv, af en af dens
politiske underafdelinger eller lokale myndigheder, eller af en person, der
er hjemmehørende i denne stat. I tilfælde, hvor den person, der betaler
royalties, hvad enten han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ej,
imidlertid har et fast driftssted eller et fast sted i en kontraherende stat,
i forbindelse med hvilket forpligtelsen til at betale royalty er påtaget, og
sådan royalty afholdes af dette faste driftssted eller faste sted, skal sådan
royalty anses for at hidrøre fra den stat, hvori det faste driftssted eller
det faste sted er beliggende.
6. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den,
der betaler royalties, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en
tredje person, har bevirket, at de betalte royalties, når hensyn tages til
den anvendelse, rettighed eller oplysning, for hvilken de er betalt,
overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem skyldneren og den
retmæssige ejer, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal
bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte
beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i
overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under
hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.
Artikel 13
Honorarer for teknisk bistand
1. Honorarer for teknisk bistand, som hidrører fra en
kontraherende stat, og som betales til et foretagende i den anden
kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Sådanne honorarer for teknisk bistand kan
imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i
overensstemmelse med lovgivningen i denne stat, men den skat der pålignes må,
såfremt modtageren er honorarernes retmæssige ejer, ikke overstige 12 pct. af
honorarernes bruttobeløb.
3. Udtrykket »honorarer for teknisk bistand«
betyder i denne artikel ethvert vederlag (herunder ethvert vederlag fastsat
som et rundt beløb) for fremskaffelse eller levering af enhver bistand af
administrativ, teknisk eller rådgivende art (herunder foretagendets
fremskaffelse af bistand fra teknisk personale eller fra andet personale),
men indbefatter ikke vederlag for et anlægs-, samle- eller tilsvarende
arbejde som omhandlet i artikel 5, stykke 3, som udføres af den, der modtager
vederlaget, og heller ikke vederlag, der har karakter af indkomst, som
omfattes af artikel 15 i denne overenskomst.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde
anvendelse, såfremt den retmæssige ejer af honorarerne for teknisk bistand,
der er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den
anden kontraherende stat, hvorfra honorarerne for teknisk bistand hidrører,
gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne
anden stat fra et der beliggende fast sted, og den kontrakt, som ligger til
grund for de for den tekniske bistand betalte honorarer, har direkte
forbindelse med
a) et sådant driftssted eller fast sted, eller med
b) erhvervsvirksomhed som omhandlet i artikel 7, stykke 1, pkt. c).
I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 15
finde anvendelse.
5. Honorarer for teknisk bistand skal anses for at
hidrøre fra en kontraherende stat, hvis de betales af denne stat selv, af en
af dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder, eller af en
person, der er hjemmehørende i denne stat. I tilfælde, hvor den person, der
betaler honorarerne for teknisk bistand, hvad enten han er hjemmehørende i en
kontraherende stat eller ej, imidlertid har et fast driftssted eller et fast
sted i en kontraherende stat, i forbindelse med hvilket forpligtelsen til at
erlægge betalingerne er påtaget, og betalingerne afholdes af dette faste
driftssted eller faste sted, skal sådanne honorarer for teknisk bistand anses
for at hidrøre fra den stat, hvori det faste driftssted eller det faste sted
er beliggende.
6. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den,
der betaler honorarerne for teknisk bistand, og den retmæssige ejer, eller
mellem disse og en tredje person, har bevirket, at honorarerne for teknisk
bistand overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt, såfremt den
nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel
alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det
overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver
af de kontraherende stater under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i
denne overenskomst.
Artikel 14
Kapitalgevinster
1. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i
en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af fast ejendom som omhandlet
i artikel 6, og som er beliggende i den anden kontraherende stat, kan
beskattes i denne anden stat.
2. Fortjeneste ved afhændelse af rørlig formue, der
udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en
kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, eller ved afhændelse
af rørlig formue, der hører til et fast sted, som en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, har til rådighed til udøvelse af frit
erhverv i den anden kontraherende stat, herunder også fortjeneste ved
afhændelse af et sådant fast driftssted (særskilt eller sammen med hele
foretagendet) eller af et sådan fast sted, kan beskattes i denne anden stat.
3. Fortjeneste ved afhændelse af skibe eller
luftfartøjer, der anvendes i international trafik, eller af rørlig formue,
som er knyttet til driften af sådanne skibe eller luftfartøjer, kan kun
beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har
sit sæde.
4. Fortjeneste ved afhændelse af aktier i
aktiekapitalen i et selskab, hvis aktiver - direkte eller indirekte -
hovedsageligt består af fast ejendom, som er beliggende i en kontraherende
stat, kan beskattes i denne stat.
5. Fortjeneste ved afhændelse af andre aktier end de i
stykke 4 omhandlede, som udgør en aktiebesiddelse på 30 pct. i et selskab,
der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan beskattes i denne stat.
6. Fortjeneste ved afhændelse af alle andre aktiver
end de i de foregående stykker omhandlede kan kun beskattes i den
kontraherende stat, hvori afhænderen er hjemmehørende.
Artikel 15
Frit erhverv
1. Indkomst ved frit erhverv eller ved andet arbejde
af selvstændig karakter oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, undtagen under følgende
omstændigheder, under hvilke indkomsten også kan beskattes i den anden
kontraherende stat:
a) hvis han har et fast sted, som til stadighed står til rådighed for ham
i den anden kontraherende stat med henblik på udøvelse af hans virksomhed; i
så fald kan indkomsten, men kun i det omfang, den kan henføres til dette
faste sted, beskattes i denne anden kontraherende stat; eller
b) hvis han opholder sig i den anden kontraherende stat i en eller flere
perioder, der tilsammen udgør eller overstiger 183 dage i det pågældende
skatteår; i så fald kan indkomsten, men kun i det omfang, den hidrører fra
den af ham i denne anden stat udøvede virksomhed, beskattes i denne anden
stat; eller
c) hvis vederlaget for hans virksomhed i den anden kontraherende stat
betales af en person, der er hjemmehørende i denne kontraherende stat, eller
udredes af et fast driftssted eller fast sted beliggende i denne
kontraherende stat og overstiger i et skatteår 75.000 rs (syvtifem tusinde)
eller modværdien heraf i dansk mønt.
2. Udtrykket »frit erhverv« omfatter især
selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk, uddannende eller
undervisende virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, advokat,
ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.
Artikel 16
Personligt arbejde i tjenesteforhold
1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 17, 19 og 20
ikke medfører andet, kan gage, løn og andet lignende vederlag for personligt
arbejde i tjenesteforhold oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført
i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan det vederlag, som
oppebæres herfor, beskattes i denne anden stat.
2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som
en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for
personligt arbejde i tjenesteforhold, udført i den anden kontraherende stat,
kun beskattes i den førstnævnte stat, såfremt:
a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder,
der tilsammen ikke overstiger 183 dage i det pågældende skatteår, og
b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er
hjemmehørende i den anden stat, og
c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som
arbejdsgiveren har i den anden stat.
3. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel
kan vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, som udføres om bord på
et skib eller luftfartøj, der anvendes i international trafik, beskattes i
den kontraherende stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit
sæde.
4. I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i
Danmark, oppebærer vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, som
udføres om bord på et luftfartøj, der anvendes i international trafik af
konsortiet Scandinavian Airlines System (SAS), kan sådant vederlag kun
beskattes i Danmark.
Artikel 17
Bestyrelseshonorarer
1. Bestyrelseshonorarer og lignende vederlag, som
oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i hans
egenskab af medlem af bestyrelsen for et selskab, der er hjemmehørende i den
anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Gage, løn eller andet lignende vederlag, som
oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat i hans
egenskab af funktionær i en ledende direktørstilling i et selskab, som er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden
stat.
Artikel 18
Kunstnere og sportsfolk
1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 15 og 16 kan
indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat,
oppebærer som optrædende kunstner, såsom teater-, film-, radio- eller
fjernsynskunstner, eller musiker, eller som sportsmand, ved hans i denne
egenskab i den anden kontraherende stat udøvede virksomhed, beskattes i denne
anden stat.
2. I tilfælde, hvor indkomst ved den virksomhed, som
udøves af en optrædende kunstner eller en sportsmand i hans egenskab som
sådan, ikke tilfalder kunstneren eller sportsmanden selv, men en anden
person, kan denne indkomst, uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 15 og 16,
beskattes i den kontraherende stat, i hvilken kunstnerens eller sportsmandens
virksomhed udøves.
Artikel 19
Pensioner, sociale sikringsydelser, livrenter og underholdsbidrag
1. Pensioner, livrenter og sociale sikringsydelser,
der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan kun beskattes i den
førstnævnte stat.
2. Underholdsbidrag og andre tilsvarende ydelser, der
hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er
hjemmehørende og skattepligtig af ydelserne i den anden kontraherende stat,
kan kun beskattes i denne anden stat.
3. Pensioner, livrenter og sociale sikringsydelser
skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat, når de betales af denne
stat selv, af en af dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder
eller af en person, som er hjemmehørende i denne stat, eller af et fast
driftssted eller fast sted, som er beliggende i denne stat.
Artikel 20
Offentlige hverv
1.
a) Vederlag, undtagen pensioner, der udbetales af en kontraherende stat,
dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder til en fysisk person
for udførelse af hverv for denne stat, dens underafdelinger eller
myndigheder, kan kun beskattes i denne stat.
b) Sådant vederlag kan imidlertid kun beskattes i den anden kontraherende
stat, hvis hvervet er udført i denne stat, og den pågældende er en i denne
stat hjemmehørende person, som (i) er statsborger i denne stat; eller (ii)
ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det formål at udføre hvervet.
2. Bestemmelserne i artiklerne 16 og 17 skal finde
anvendelse på vederlag, der udbetales for hverv i forbindelse med
erhvervsvirksomhed, der drives af en kontraherende stat, af dens politiske
underafdelinger eller lokale myndigheder.
Artikel 21
Studerende
En fysisk person fra et af områderne, som midlertidigt opholder sig i det
andet område udelukkende
a) som studerende ved et universitet, college eller en skole i det andet
område;
b) som erhvervspraktikant, eller
c) som modtager af en ydelse, tilskud eller stipendium, som en
institution med religiøst, velgørende, videnskabeligt eller uddannende formål
har tildelt den pågældende hovedsageligt som hjælp til studier eller
forskning,
skal i det andet område ikke beskattes af beløb, som han modtager fra
udlandet til sit underhold, sit studium eller sin uddannelse, af legater
(herunder ydelser, tilskud eller stipendier) eller af beløb, som udgør
vederlag for udførelse af hverv i dette andet område, såfremt sådant hverv
står i forbindelse med studierne eller uddannelsen eller er nødvendige for
hans underhold.
Artikel 22
Virksomhed uden for kysten
1. Bestemmelserne i denne artikel skal have virkning
uanset enhver anden bestemmelse i denne overenskomst.
2. En person, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat, og som udøver virksomhed uden for kysten i den anden kontraherende stat
i forbindelse med efterforskning eller udnyttelse af havbunden og dens
undergrund og deres naturforekomster beliggende i denne anden stat, skal,
såfremt stykke 3 og 4 i denne artikel ikke medfører andet, med hensyn til
denne virksomhed anses for at drive erhvervsvirksomhed i denne anden stat
gennem et der beliggende fast driftssted eller fast sted.
3. Bestemmelserne i stykke 2 skal ikke finde
anvendelse i tilfælde, hvor virksomheden udøves i en periode, som ikke ialt
overstiger 30 dage inden for en 12-måneders-periode. Følgende skal imidlertid
gælde ved anvendelsen af dette stykke:
a) virksomhed, der udøves af et foretagende, som er indbyrdes forbundet
med et andet foretagende, skal anses for udøvet af det foretagende, hvormed
det er indbyrdes forbundet, hvis den pågældende virksomhed er væsentlig den
samme som den virksomhed, som udøves af det sidstnævnte foretagende;
b) to foretagender skal anses for at være indbyrdes forbundne, såfremt
det ene kontrolleres direkte eller indirekte af det andet, eller såfremt
begge foretagender kontrolleres direkte eller indirekte af en tredje person
eller tredjepersoner.
4. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i
en kontraherende stat, erhverver ved transport af forsyninger eller personel
til et sted eller mellem steder, hvor der i en kontraherende stat udøves
virksomhed i forbindelse med efterforskning eller udnyttelse af havbunden og
dens undergrund og deres naturforekomster, eller ved drift af bugserbåde og
andre hjælpefartøjer ved sådan virksomhed, kan kun beskattes i den
kontraherende stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.
5.
a) Såfremt pkt. b) i dette stykke ikke medfører andet, kan gage, løn og
lignende vederlag, som oppebæres af en person, som er hjemmehørende i en
kontraherende stat, for personligt arbejde i tjenesteforhold, som står i
forbindelse med efterforskning eller udnyttelse af havbunden og dens
undergrund og deres naturforekomster beliggende i den anden kontraherende
stat, beskattes i denne anden stat, for så vidt hvervet er udført uden for
kysten i denne anden stat, såfremt den pågældendes arbejde uden for kysten
udøves i en periode, som sammenlagt overstiger i alt 30 dage inden for en
12-måneders-periode;
b) Gage, løn og lignende vederlag, der oppebæres af en person, som er
hjemmehørende i en kontraherende stat, for personligt arbejde i
tjenesteforhold udført om bord på et skib eller luftfartøj, som anvendes til
transport af forsyninger eller personel til et sted eller mellem steder, hvor
virksomhed, der står i forbindelse med efterforskning eller udnyttelse af
havbunden og dens undergrund og deres naturforekomster, udøves i en
kontraherende stat, eller for personligt arbejde i tjenesteforhold udført om
bord på bugserbåde eller andre fartøjer, som drives til støtte for sådan
virksomhed, kan kun beskattes i den kontraherende stat, i hvilken
foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.
Artikel 23
Andre indkomster
1. Indkomster, der oppebæres af en i en kontraherende
stat hjemmehørende person, og som ikke er behandlet i de foranstående
artikler i denne overenskomst, kan, uanset hvorfra de hidrører, kun beskattes
i denne stat.
2. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde
anvendelse på anden indkomst end indkomst af fast ejendom som defineret i
artikel 6, stykke 2, såfremt den i en kontraherende stat hjemmehørende
modtager af sådan indkomst driver erhvervsvirksomhed i den anden
kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted, eller udøver
frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den
rettighed eller ejendom, som ligger til grund for den udbetalte indkomst, har
direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald
skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 15 finde
anvendelse.
3. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 kan
indkomster, der oppebæres af en i en kontraherende stat hjemmehørende person,
og som ikke er behandlet i de foranstående artikler i denne overenskomst, og
som hidrører fra den anden kontraherende stat, også beskattes i denne anden
stat.
Artikel 24
Ophævelse af dobbeltbeskatning
Dobbeltbeskatning skal undgås således:
1. I Pakistan:
I overensstemmelse med bestemmelserne i Pakistans lovgivning vedrørende
indrømmelse af fradrag i pakistansk skat skal den danske skat, der, ved
direkte påligning eller ved indeholdelse, skal betales i medfør af dansk
lovgivning og i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst af
en person, som er hjemmehørende i Pakistan, af indkomst, der hidrører fra
kilder i Danmark, som er blevet undergivet skat både i Pakistan og i Danmark,
tillades fradraget i den pakistanske skat, der skal betales af denne
indkomst; fradraget kan dog ikke overstige den del af den pakistanske skat,
der efter forholdet mellem sådan indkomst og hele den indkomst, som beskattes
i Pakistan, falder på førstnævnte del af indkomsten.
2. I Danmark:
a) Medmindre bestemmelserne i pkt. c) medfører andet, skal i tilfælde,
hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som
ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Pakistan, Danmark
indrømme fradrag i den pågældende persons indkomstskat med et beløb svarende
til den skat, som er betalt i Pakistan;
b) fradragsbeløbet skal imidlertid ikke kunne overstige den del af
indkomstskatten, beregnet uden sådant fradrag, der svarer til den indkomst,
som kan beskattes i Pakistan;
c) i tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer
indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i
Pakistan, kan Danmark medregne denne indkomst i beskatningsgrundlaget, men
skal i skatten af indkomsten fradrage den del af indkomstskatten, som svarer
til den indkomst, der hidrører fra Pakistan.
3.
a) Ved anvendelsen af stykke 2 skal udtrykket »skat, som er betalt i
Pakistan«, anses, for så vidt angår skat der skal betales i Pakistan af
en person hjemmehørende i Danmark af indkomst omfattet af artiklerne 10 og
11, for at omfatte ethvert beløb, der skulle have været betalt som pakistansk
skat i medfør af Pakistans lovgivning og i overensstemmelse med denne
overenskomst for noget år, såfremt der ikke havde været indrømmet fritagelse
for eller nedsættelse af skatten for det pågældende år i medfør af
bestemmelserne i punkt (75)-(82) i Første Del af Second Schedule (tillæg nr.
2) til Income Tax Ordinance (indkomstskatteforordningen) af 1979. På samme
måde skal for så vidt angår det fradrag, som omhandles i stykke 2, pkt. a),
ovenfor, med hensyn til indkomst, som er omfattet af artikel 12 og 13,
udtrykket »skat, som er betalt i Pakistan«, anses for at omfatte
ethvert beløb, som skulle have været betalt som pakistansk skat i medfør af
Pakistans lovgivning eller i overensstemmelse med denne overenskomst for
noget år, såfremt der ikke havde været indrømmet fritagelse for eller
nedsættelse af skatten for det pågældende år i medfør af en
skattebegunstigende ordning.
b) Ved anvendelsen af stykke 2, skal »skat, som er betalt i
Pakistan« af en person, som er hjemmehørende i Danmark, af indkomst, der
er omfattet af artikel 7, anses for at omfatte ethvert beløb, der skulle have
været betalt som pakistansk skat i medfør af Pakistans lovgivning og i
overensstemmelse med denne overenskomst for noget år, såfremt der ikke havde
været indrømmet fritagelse for eller nedsættelse af skatten for det
pågældende år i medfør af bestemmelserne i § 105 A og 106 i Income Tax
Ordinance (indkomstskatteforordningen) af 1979 eller i medfør af
bestemmelserne i punkt (96), (98), (99), (100), (101), (102) og (126) i
Første Del af Second Schedule (tillæg nr. 2) til nævnte Ordinance
(forordning).
Dette stykke skal finde anvendelse på bestemmelser af væsentlig samme art,
som træder i stedet for eller gennemføres som tillæg til de ovennævnte
bestemmelser i Pakistans lovgivning under forbehold af, at de kompetente
myndigheder i de kontraherende stater underrettes og godkender det.
Bestemmelserne i dette stykke skal finde anvendelse i de første 10 år, i
hvilke denne overenskomst har virkning, men de kontraherende staters
kompetente myndigheder kan forhandle indbyrdes med henblik på at træffe
bestemmelse om, hvorvidt det anførte tidsrum skal forlænges.
Artikel 25
Ikke-diskriminering
1. Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i
den anden kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed
forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og
dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat under samme
forhold er eller måtte blive undergivet. Uanset bestemmelserne i artikel 1
skal denne bestemmelse også finde anvendelse på personer, der ikke er
hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.
2. Udtrykket »statsborgere« betyder:
a) alle fysiske personer, der har indfødsret i en kontraherende stat;
b) alle juridiske personer, interessentskaber og foreninger, der består i
kraft af den i en kontraherende stat gældende lovgivning.
3. Statsløse personer, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, skal ikke i nogen af de kontraherende stater kunne
undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes
eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som
statsborgere i den pågældende stat under samme forhold er eller måtte blive
undergivet.
4. Beskatningen af et fast driftssted, som et
foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, må
ikke være mindre fordelagtig i denne anden stat end beskatningen af
foretagender i denne anden stat, der driver samme virksomhed. Denne
bestemmelse skal ikke kunne fortolkes som forpligtende en kontraherende stat
til at indrømme personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende
stat, de personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser,
som den som følge af ægteskabelig stilling eller forsørgerpligt over for
familie indrømmer personer, der er hjemmehørende inden for dens eget område.
5. Medmindre bestemmelserne i artikel 9, stykke 1,
artikel 11, stykke 7, artikel 12, stykke 6, eller artikel 13, stykke 6,
finder anvendelse, skal renter, royalties, honorarer for teknisk bistand og
andre betalinger, der udredes af et foretagende i en kontraherende stat til
en person hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kunne fratrækkes ved
opgørelsen af et sådant foretagendes skattepligtige indkomst under samme
betingelser, som hvis betalingerne var sket til en person hjemmehørende i den
førstnævnte stat.
6. Foretagender i en kontraherende stat, hvis formue
helt eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en
eller flere personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat,
skal ikke i den førstnævnte stat kunne undergives nogen beskatning eller
dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den
beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i den
førstnævnte stat er eller måtte blive undergivet.
7. Uanset bestemmelserne i artikel 2 skal
bestemmelserne i denne artikel finde anvendelse på skatter af enhver art og
betegnelse.
Artikel 26
Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler
1. I tilfælde, hvor en person mener, at
foranstaltninger, truffet af en af eller begge de kontraherende stater, for
ham medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse
med bestemmelserne i denne overenskomst, kan han, uanset hvilke retsmidler
der måtte være fastsat i disse staters interne lovgivning, indbringe sin sag
for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, i hvilken han er
hjemmehørende, eller, såfremt tilfældet er omfattet af artikel 25, stykke 1,
for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, i hvilken han er
statsborger. Sagen skal forelægges inden tre år fra den dag, hvor der er
givet ham underretning om den foranstaltning, der medfører en beskatning, som
ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i overenskomsten.
2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen
synes at være begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en rimelig løsning,
søge at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i den
anden kontraherende stat med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er i
overensstemmelse med overenskomsten.
3. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater
skal søge ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål,
der måtte opstå med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af
overenskomsten. De kan også forhandle om undgåelse af dobbeltbeskatning i
tilfælde, som ikke er omhandlet i overenskomsten.
4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan
træde i direkte forbindelse med hinanden med henblik på indgåelse af aftaler
i overensstemmelse med de foranstående stykker. Når det for tilvejebringelse
af en aftale skønnes ønskeligt, at der finder en mundtlig forhandling sted,
kan en sådan finde sted i et udvalg bestående af repræsentanter for de
kompetente myndigheder i de kontraherende stater.
Artikel 27
Udveksling af oplysninger
1. De kontraherende staters kompetente myndigheder
skal udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for at gennemføre
bestemmelserne i denne overenskomst eller i de kontraherende staters interne
lovgivning vedrørende skatter, der omfattes af overenskomsten, i det omfang
denne beskatning ikke strider mod overenskomsten; dette gælder især med
henblik på at forhindre svig eller unddragelse med hensyn til sådanne
skatter. Udvekslingen af oplysninger er ikke begrænset af artikel 1. Alle
oplysninger, der modtages af en kontraherende stat, skal behandles som
hemmelige på samme måde som oplysninger, der modtages i henhold til denne
stats interne lovgivning. Har oplysningerne imidlertid oprindeligt været
anset for hemmelige i den stat, som har videregivet dem, må de kun meddeles
til personer eller myndigheder (herunder domstole og
forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med påligning, opkrævning,
inddrivelse, retsforfølgelse eller klagebehandling i forbindelse med de
skatter, der er omfattet af overenskomsten. Sådanne personer eller
myndigheder må kun benytte oplysningerne til de nævnte formål, men kan
meddele oplysningerne under offentlige retshandlinger eller i retsafgørelser.
De kompetente myndigheder skal ved forhandling udvikle passende
forudsætninger, metoder og teknik vedrørende de emner, med hensyn til hvilke
sådan udveksling af oplysninger skal finde sted, herunder, om fornødent,
vedrørende udveksling af oplysninger om skatteundgåelse.
2. Bestemmelserne i stykke 1 skal i intet tilfælde
kunne fortolkes således, at der pålægges en kontraherende stat pligt til:
a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne stats eller den
anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis;
b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås ifølge denne stats eller
den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;
c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig,
forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller
nogen fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville
stride mod almene interesser (ordre public).
Artikel 28
Personer ansat ved diplomatiske og konsulære repræsentationer
Intet i denne overenskomst berører de skattemæssige begunstigelser, som
ansatte ved diplomatiske eller konsulære repræsentationer måtte nyde i kraft
af folkerettens almindelige regler eller særlige aftaler.
Artikel 29
Territorial udvidelse
1. Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med
de nødvendige ændringer udvides til enhver del af det til de kontraherende
stater hørende område, som specielt er holdt uden for denne overenskomsts
anvendelse, eller til enhver stat eller ethvert område, for hvis
internationale forbindelser Pakistan eller Danmark er ansvarlig, og som
påligner skatter af væsentlig samme art som de skatter, overenskomsten finder
anvendelse på. Enhver sådan udvidelse skal have virkning fra det tidspunkt og
være undergivet sådanne ændringer og betingelser, herunder betingelser
vedrørende opsigelse, som måtte blive fastsat mellem de kontraherende stater
i noter, der skal udveksles ad diplomatisk vej, eller på enhver anden måde,
der er i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige regler.
2. Medmindre de kontraherende stater har aftalt andet,
skal opsigelsen af overenskomsten af en af dem i henhold til artikel 31 også
- på den måde, som er angivet i nævnte artikel - bringe anvendelsen af
overenskomsten til ophør på enhver del af det til de kontraherende stater
hørende område eller på enhver stat eller ethvert område, til hvilken den er
blevet udvidet i henhold til denne artikel.
Artikel 30
Ikrafttræden
1. Denne overenskomst skal træde i kraft på den
seneste af de datoer, på hvilken de respektive regeringer har givet hinanden
skriftlig underretning om, at de formkrav, som i henhold til deres respektive
staters forfatning skal opfyldes, er opfyldt, og dens bestemmelser skal have
virkning:
a) for så vidt angår skatter indeholdt ved kilden af beløb, som betales
eller overføres til ikke-hjemmehørende personer den 1. januar eller senere i
det kalenderår, som følger umiddelbart efter det år, i hvilket overenskomsten
træder i kraft, eller senere; og
b) for så vidt angår andre skatter for det skatteår, som begynder den 1.
januar eller senere i det kalenderår, der følger umiddelbart efter det år, i
hvilket overenskomsten træder i kraft, og følgende år.
2. Den mellem Danmarks regering og Pakistans regering
den 4. september 1961 undertegnede overenskomst til undgåelse af
dobbeltbeskatning og til forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt
angår indkomstskat skal ved denne overenskomsts ikrafttræden bortfalde og
ophøre at have virkning for så vidt angår skatter af indkomst, på hvilke
nærværende overenskomst finder anvendelse i overensstemmelse med bestemmelsen
i stykke 1 i denne artikel.
Artikel 31
Opsigelse
Denne overenskomst skal forblive i kraft på ubestemt tid. Imidlertid kan
hver af de kontraherende stater den 30. juni eller tidligere i ethvert
kalenderår, der begynder efter udløbet af en periode på 5 år fra den dato, på
hvilken overenskomsten træder i kraft, give den anden kontraherende stat
skriftlig meddelelse om opsigelse ad diplomatisk vej.
I så fald skal overenskomsten ophøre at have virkning
a) for så vidt angår skatter indeholdt ved kilden af beløb, som betales
eller overføres til ikke-hjemmehørende personer den 1. januar, som følger
umiddelbart efter meddelelsen om opsigelsen, eller senere; og
b) for så vidt angår andre skatter af indkomst erhvervet i løbet af det
år, som vedrører det skatteår, der begynder den 1. januar, som følger
umiddelbart efter meddelelsen om opsigelsen, eller senere.
Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil behørigt
befuldmægtigede, underskrevet denne overenskomst.
Udfærdiget i København den 22. oktober 1987 i to eksemplarer på engelsk.
For Kongeriget Danmarks
regering:
Anders Fogh Rasmussen
For Den Islamiske Republik
Pakistans regering:
Qazi Humayun
PROTOKOL
til overenskomsten mellem Kongeriget Danmark og Den Islamiske Republik
Pakistan til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af
skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter
Ved underskrivelsen af den overenskomst, som i dag er indgået mellem
Kongeriget Danmarks regering og Den Islamiske Republik Pakistans regering til
undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så
vidt angår indkomstskatter, er undertegnede blevet enige om følgende
tillægsbestemmelser, som skal udgøre en integrerende del af den omhandlede
overenskomst.
Der er enighed om:
a) at virksomhed på land med borerigge skal udgøre et fast driftssted som
omhandlet i artikel 5, hvis virksomheden udøves i en periode på seks måneder
inden for en 12-måneders-periode;
b) at med hensyn til artikel 5, stykke 4, pkt. e), kan et fast
forretningssted blive anset for ikke at udgøre et fast driftssted, såfremt
det nok bidrager til foretagendets produktivitet, men de tjenester, det
udfører, er så fjerne fra den faktiske overskudsfrembringelse, at det er
vanskeligt at henføre nogen fortjeneste til det omhandlede faste
forretningssted. Sådanne tjenester kan indbefatte et forretningssted
- alene med henblik på offentlig omtale af eller på at gøre reklame for
foretagendet,
- alene med henblik på videnskabelig forskning.
Under alle omstændigheder skal det faste forretningssted udgøre et fast
driftssted, hvis den virksomhed, som udøves på det omhandlede faste
forretningssted, i sig selv udgør en væsentlig og betydningsfuld del af
foretagendets virksomhed som helhed betragtet;
c) at med hensyn til artikel 8, stykke 3, kan de kontraherende staters
kompetente myndigheder forhandle indbyrdes med henblik på at træffe
bestemmelse om, hvorvidt den omhandlede periode skal forlænges, og med
hvilken procentsats;
d) at med hensyn til artikel 11, stykke 3, pkt. c), er rente, som
modtages af en institution, som hovedsageligt finansieres af den danske
regering eller af Danmarks Nationalbank, under alle omstændigheder fritaget
for pakistansk beskatning, hvis der ikke kan opkræves nogen skat af renten i
Danmark;
e) at med hensyn til artikel 14, stykke 4, betyder ordet
»hovedsageligt«, at mindst 50 pct. af selskabets formue består af
fast ejendom;
f) at artikel 17, stykke 2, skal have den betydning, som er angivet i De
Forenede Nationers Model Dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Industrilande
og Udviklingslande. Udtrykket »ledende direktørstilling« omfatter
en begrænset gruppe stillinger, som indebærer hovedansvaret for den
almindelige ledelse af selskabets forretninger, bortset fra
bestyrelsesmedlemmernes arbejde. Udtrykket skal således omfatte en person,
som handler både som medlem af bestyrelsen og som direktør i ledende
direktørstilling;
g) at udtrykket »livrente« i artikel 19 betyder en fastsat sum,
der er perodisk betalbar til fastsatte tidspunkter, være sig for livstid, for
et bestemt tidsrum eller et tidsrum, der lader sig bestemme, i henhold til en
forpligtelse til at præstere disse udbetalinger mod rimeligt og fuldt
vederlag i penge eller penges værdi;
h) at med hensyn til artikel 25 skal i tilfælde, hvor en kontraherende
stat anvender forskellige skattesatser for personer, som er hjemmehørende i
den pågældende stat, henholdsvis for personer, som ikke er hjemmehørende der,
eller anvender forskellige regler for opgørelsen af indkomsten for personer,
som er hjemmehørende, henholdsvis for personer, som ikke er hjemmehørende
der, eller pålægger en forpligtelse til indeholdelse af skat i betalinger til
personer, som ikke er hjemmehørende i den pågældende stat, dette ikke anses
for diskriminering i denne artikels forstand;
i) at enhver oplysning vedrørende fysiske eller juridiske personer, som
er meddelt i medfør af artikel 27, er undergivet tavshedspligt i henhold til
de kontraherende staters lovgivning og skal behandles som hemmelig.
Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil behørigt
befuldmægtigede, underskrevet denne protokol.
Udfærdiget i København den 22. oktober 1987 i to eksemplarer på engelsk.
For Kongeriget Danmarks
regering:
Anders Fogh Rasmussen
For Den Islamiske Republik
Pakistans regering:
Qazi Humayun
Overenskomsten, der ikke omfatter Grønland og Færøerne, trådte i medfør af
artikel 30 i kraft den 22. oktober 1987
Skatteministeriet, den 9. november 1987
ANDERS FOGH RASMUSSEN
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af protokol af 2. maj 2002 (Protokol-2) til overenskomst af 22. oktober 1987 mellem Kongeriget Danmark og Den Islamiske Republik Pakistan til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter Retsinformation · 29. januar 2003
- Forslag til Lov om indgåelse af protokol til ændring af den dansk- pakistanske dobbeltbeskatningsoverenskomst Retsinformation · 14. november 2002
- Lov om indgåelse af protokol til ændring af den dansk- pakistanske dobbeltbeskatningsoverenskomst Retsinformation · 5. december 2002
- G.A.3.6.2.2.2 Bilaterale aftaler Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Bekendtgørelse af multilateral konvention til gennemførelse af tiltag i dobbeltbeskatningsoverenskomster til forhindring af skatteudhuling og overskudsflytning Retsinformation · 8. december 2023
- Forslag til Lov om anvendelse af multilateral konvention til gennemførelse af tiltag i dobbeltbeskatningsoverenskomster til forhindring af skatteudhuling og overskudsflytning Retsinformation · 7. februar 2019