Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af overenskomst af 22. oktober 1987 mellem Kongeriget Danmark og Den Islamiske Republik Pakistan til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter

BKI nr 93 af 09/11/1987Bekendtgørelse (international)Skatte- og Vækstministeriet20. november 1987

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af overenskomst af 22. oktober

1987 mellem Kongeriget Danmark og Den Islamiske Republik Pakistan til

undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så

vidt angår indkomstskatter

Den 22. oktober 1987 undertegnedes i København en overenskomst mellem

Danmark og Pakistan til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af

skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter.

Overenskomsten har følgende ordlyd:

(Oversættelse)

OVERENSKOMST

mellem

Kongeriget Danmark og Den Islamiske Republik Pakistan til undgåelse af

dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår

indkomstskatter

Kongeriget Danmarks regering og Den Islamiske Republik Pakistans regering,

der ønsker at indgå en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning for så

vidt angår indkomstskatter, er blevet enige om følgende:

Artikel 1

De af overenskomsten omfattede personer

Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, der er hjemmehørende

i en af eller begge de kontraherende stater.

Artikel 2

De af overenskomsten omfattede skatter

1. Denne overenskomst skal finde anvendelse på

indkomstskatter, der pålignes på en kontraherende stats, dens politiske

underafdelingers eller dens lokale myndigheders vegne, uden hensyn til,

hvorledes de opkræves.

2. Som indkomstskatter skal anses alle skatter, der

pålignes hele indkomsten eller dele af indkomsten, herunder skatter af

fortjeneste ved afhændelse af rørlig formue, skatter, der pålignes den

Læs alt

samlede lønsum, der udbetales af foretagender, såvel som skatter på

formueforøgelse.

3. De gældende skatter, på hvilke overenskomsten skal

finde anvendelse, er især:

a) I Pakistan: (i) indkomstskatten (the income tax); (ii) tillægsskatten

(the super tax) og (iii) ekstraskatten (the surcharge);

(herefter omtalt som »pakistansk skat«).

b) I Danmark: (i) indkomstskatten til staten; (ii) den kommunale

indkomstskat; (iii) den amtskommunale indkomstskat; (iv)

folkepensionsbidraget; (v) sømandsskatten; (vi) den særlige indkomstskat;

(vii) kirkeskatten; (viii) udbytteskatten; (ix) bidrag til dagpengefonden og

(x) kulbrinteskatten;

(herefter omtalt som »dansk skat«).

4. Overenskomsten skal også finde anvendelse på alle

skatter af samme eller væsentlig samme art, der efter denne overenskomsts

underskrivelse pålignes som tillæg til eller i stedet for de gældende

skatter. Ved udgangen af hvert år skal de kompetente myndigheder i de

kontraherende stater give hinanden underretning om væsentlige ændringer, som

er foretaget i deres respektive skattelove.

Artikel 3

Almindelige definitioner

1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har i

denne overenskomst følgende udtryk den nedenfor angivne betydning:

a) udtrykkene »en kontraherende stat« og »den anden

kontraherende stat« betyder Pakistan eller Danmark, alt efter

sammenhængen;

b) udtrykket »Pakistan« benyttet i geografisk forstand betyder

Pakistan som defineret i Den Islamiske Republik Pakistans forfatning og

omfatter også ethvert område uden for Pakistans territorialfarvand, som

ifølge pakistansk lovgivning og international ret er et område, inden for

hvilket Pakistans rettigheder med hensyn til havbunden, dens undergrund og

deres naturforekomster kan udøves;

c) udtrykket »Danmark« betyder Kongeriget Danmark, herunder

ethvert område uden for Danmarks territorialfarvand, som ifølge dansk

lovgivning og i overensstemmelse med international ret er eller senere måtte

blive betegnet som et område, inden for hvilket Danmark kan udøve

suverænitetsrettigheder med hensyn til efterforskning og udnyttelse af

naturforekomster på havbunden eller i dens undergrund og de overliggende

vande og med hensyn til anden virksomhed med henblik på økonomisk udnyttelse

og efterforskning af dette område; udtrykket omfatter ikke Færøerne og

Grønland;

d) udtrykket »person« omfatter en fysisk person, et selskab og

enhver anden sammenslutning af personer;

e) udtrykket »selskab« betyder enhver juridisk person eller

enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk

person;

f) udtrykkene »foretagende i en kontraherende stat« og

»foretagende i den anden kontraherende stat« betyder henholdsvis et

foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende

stat, og et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i den

anden kontraherende stat;

g) udtrykket »international trafik« betyder enhver transport

med et skib eller luftfartøj, der anvendes af et foretagende, hvis virkelige

ledelse har sit sæde i en kontraherende stat, bortset fra tilfælde, hvor

skibet eller luftfartøjet udelukkende anvendes mellem pladser i den anden

kontraherende stat;

h) udtrykket »kompetent myndighed« betyder: (i) for så vidt

angår Pakistan, »the Central Board of Revenue« eller dets

befuldmægtigede stedfortræder; og for så vidt angår et område, til hvilket

denne overenskomst udvides i henhold til artikel 29, den myndighed, som er

kompetent til i et sådant område at administrere de skatter, hvorpå denne

overenskomst finder anvendelse; (ii) for så vidt angår Danmark, ministeren

for skatter og afgifter eller hans befuldmægtigede stedfortræder.

2. Ved anvendelsen af denne overenskomst i en

kontraherende stat skal, medmindre andet følger af sammenhængen, ethvert

udtryk, som ikke er defineret deri, tillægges den betydning, som det har i

denne stats lovgivning om de skatter, hvorpå overenskomsten finder

anvendelse.

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket »en

person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat«, enhver person,

som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af

hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignende kriterium.

2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter

bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater,

bestemmes hans status efter følgende regler:

a) han skal anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har

en fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin rådighed i

begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med

hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt

for sine livsinteresser);

b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine

livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i

nogen af staterne, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i

hvilken han sædvanligvis har ophold;

c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke

har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i

den stat, i hvilken han er statsborger;

d) er han statsborger i begge stater, eller er han ikke statsborger i

nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater afgøre

spørgsmålet ved gensidig aftale.

3. I tilfælde, hvor en ikke-fysisk person efter

bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater,

skal den anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken dens virkelige

ledelse har sit sæde.

Artikel 5

Fast driftssted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket »fast

driftssted« et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes

virksomhed helt eller delvis udøves.

2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter

navnlig:

a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;

b) en filial;

c) et kontor;

d) en fabrik;

e) et værksted; og

f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet

sted, hvor naturforekomster udvindes.

3. Udtrykket »fast driftssted« omfatter

ligeledes et bygnings-, anlægs- eller samle- eller monteringsarbejde eller

tilsynsførende virksomhed i forbindelse dermed, men kun i tilfælde, hvor

arbejdet eller virksomheden vedvarer i mere end 6 måneder.

4. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel

skal udtrykket »fast driftssted« anses for ikke at omfatte:

a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring eller udstilling

af varer tilhørende foretagendet;

b) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende

til oplagring eller udstilling;

c) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende

til bearbejdelse hos et andet foretagende;

d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage

indkøb af varer eller indsamle oplysninger til foretagendet;

e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at udøve

enhver anden virksomhed for foretagendet af forberedende eller hjælpende

karakter.

5. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal i

tilfælde, hvor en person, der ikke er en sådan uafhængig repræsentant, som

omhandles i stykke 7, handler i en kontraherende stat på vegne et foretagende

i den anden kontraherende stat, dette foretagende anses for at have et fast

driftssted i den førstnævnte kontraherende stat med hensyn til hele den

virksomhed, som denne person påtager sig for foretagendet, hvis denne person:

a) har og sædvanligvis udøver i denne stat en fuldmagt til at indgå

aftaler i foretagendets navn, medmindre denne persons virksomhed er begrænset

til sådanne forhold, som er nævnt i stykke 4, og som, hvis de var udøvet

gennem et fast forretningssted, ikke ville gøre dette faste forretningssted

til et fast driftssted efter bestemmelserne i nævnte stykke;

b) ikke har nogen sådan fuldmagt, men sædvanligvis opretholder i den

førstnævnte stat et varelager, hvorfra han regelmæssigt leverer varer på

foretagendets vegne; eller

c) sædvanligvis sikrer ordrer i førstnævnte kontraherende stat

udelukkende eller næsten udelukkende til foretagendet selv eller til sådanne

andre foretagender, som beherskes af det, eller som har en bestemmende

indflydelse i det.

6. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel

skal et forsikringsforetagende i en kontraherende stat, undtagen for så vidt

angår genforsikring, anses for at have et fast driftssted i den anden

kontraherende stat, hvis foretagendet opkræver præmier på denne anden stats

område eller forsikrer risici der gennem en person, som ikke er en sådan

uafhængig repræsentant, som omhandles i stykke 7.

7. Et foretagende i en kontraherende stat skal ikke

anses for at have et fast driftssted i den anden kontraherende stat, blot

fordi det driver erhvervsvirksomhed i denne anden stat gennem en mægler,

kommissionær eller anden uafhængig repræsentant, forudsat at disse personer

handler inden for deres sædvanlige erhvervsvirksomheds rammer. Såfremt en

sådan repræsentants arbejde imidlertid udelukkende eller næsten udelukkende

anvendes på foretagendets virksomhed, skal han ikke anses som en uafhængig

repræsentant i dette stykkes forstand.

8. Den omstændighed, at et selskab, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, behersker eller beherskes af et

selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som

(enten gennem et fast driftssted eller på anden måde) udøver

erhvervsvirksomhed i denne anden stat, skal ikke i sig selv medføre, at et af

de to selskaber anses for et fast driftssted for det andet.

Artikel 6

Indkomst af fast ejendom

1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, oppebærer af fast ejendom (herunder indkomst af land-

eller skovbrug), der er beliggende i den anden kontraherende stat, kan

beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket »fast ejendom« skal tillægges

den betydning, som det har i lovgivningen i den kontraherende stat, hvori

ejendommen er beliggende. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte tilbehør til

fast ejendom, besætning og redskaber, der anvendes i land- og skovbrug,

rettigheder på hvilke civilretten om fast ejendom finder anvendelse,

brugsrettigheder til fast ejendom samt rettigheder til varierende eller faste

ydelser, der betales for udnyttelsen af eller retten til at udnytte

mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster; skibe, både og

luftfartøjer skal ikke anses for fast ejendom.

3. Bestemmelserne i stykke 1 skal også finde

anvendelse på indkomst, der hidrører fra direkte brug, udlejning eller fra

enhver anden form for benyttelse af fast ejendom.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 skal også finde

anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på

indkomst af fast ejendom, som anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.

Artikel 7

Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

1. Fortjeneste indvundet af et foretagende i en

kontraherende stat kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet

driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der

beliggende fast driftssted. Såfremt foretagendet driver en sådan virksomhed,

kan dets fortjeneste beskattes i den anden stat, men dog kun for så vidt

angår den del deraf, som kan henføres til

a) dette faste driftssted;

b) salg i denne anden stat af varer af samme eller lignende art som dem,

der sælges gennem dette faste driftssted; eller

c) anden erhvervsvirksomhed, der udøves i denne anden stat af samme eller

lignende art som den, der udøves gennem dette faste driftssted.

2. Under iagttagelse af bestemmelserne i stykke 3 skal

der i tilfælde, hvor et foretagende i en kontraherende stat driver

erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende

fast driftssted, i hver kontraherende stat til dette faste driftssted

henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at ville have opnået, hvis

det havde været et frit og uafhængigt foretagende, som udøvede den samme

eller lignende virksomhed på samme eller lignende vilkår, og som under

fuldstændig frie forhold afsluttede forretninger med det foretagende, hvis

faste driftssted det er.

3.

a) Ved fastsættelsen af et fast driftssteds fortjeneste skal det være

tilladt at fradrage omkostninger, som er afholdt for det faste driftssted,

herunder alene de generalomkostninger til ledelse og administration, hvad

enten de er afholdt i den stat, hvori det faste driftssted er beliggende,

eller andre steder, som tillades fradraget i henhold til bestemmelserne i

lovgivningen i den kontraherende stat, i hvilken det faste driftssted er

beliggende.

b) Der skal imidlertid ikke indrømmes fradrag af den omhandlede art med

hensyn til eventuelle beløb, der (på anden måde end som godtgørelse af

faktiske udgifter) betales af det faste driftssted til foretagendets

hovedkontor eller til noget af foretagendets øvrige kontorer som royalties,

honorarer eller andre lignende betalinger for benyttelsen af patenter eller

andre rettigheder eller som provision for udførelse af særlige tjenester

eller for administration eller, bortset fra tilfælde, hvor der er tale om et

bankforetagende, som rente af pengebeløb udlånt til det faste driftssted. På

samme måde skal der ved fastsættelsen af et fast driftssteds fortjeneste ikke

tages hensyn til beløb, der (på anden måde end som godtgørelse af faktiske

udgifter) af det faste driftssted pålægges foretagendets hovedkontor eller

noget af foretagendets øvrige kontorer som royalties, honorarer eller andre

lignende betalinger for benyttelsen af patenter eller andre rettigheder eller

som provision for udførelse af særlige tjenester eller for administration

eller, bortset fra tilfælde, hvor der er tale om et bankforetagende, som

rente af pengebeløb udlånt til foretagendets hovedkontor eller til noget af

foretagendets øvrige kontorer.

4. Såfremt det har været sædvane i en kontraherende

stat at fastsætte den fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted,

på grundlag af en fordeling af foretagendets samlede fortjeneste mellem dets

forskellige afdelinger, skal intet i stykke 2 udelukke denne kontraherende

stat fra at fastsætte den skattepligtige fortjeneste på grundlag af en sådan

sædvanemæssig fordeling; den valgte fordelingsmetode skal imidlertid være

sådan, at resultatet bliver i overensstemmelse med de principper, der er

fastlagt i denne artikel.

5. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast

driftssted, blot fordi dette faste driftssted har foretaget indkøb af varer

for foretagendet.

6. Ved anvendelsen af de foranstående stykker skal den

fortjeneste, der henføres til det faste driftssted, fastsættes efter samme

metode hvert år, medmindre der er god og fyldestgørende grund til at anvende

en anden fremgangsmåde.

7. I tilfælde, hvor en fortjeneste omfatter

indkomster, som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst,

skal bestemmelserne i disse andre artikler ikke berøres af bestemmelserne i

denne artikel.

Artikel 8

Skibs- og luftfart

1. Fortjeneste ved luftfartsvirksomhed i international

trafik kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendets

virkelige ledelse har sit sæde.

2. Med hensyn til fortjeneste, som oppebæres af

luftfartskonsortiet Scandinavian Airlines System (SAS), skal bestemmelserne i

stykke 1 finde anvendelse, men kun på den del af fortjenesten, som svarer til

den andel i konsortiet, der ejes af Det Danske Luftfartsselskab (DDL), den

danske partner i Scandinavian Airlines System (SAS).

3. Fortjeneste ved skibsfartsvirksomhed i

international trafik kan beskattes i den kontraherende stat, hvori

foretagendets virkelige ledelse har sit sæde. Sådan fortjeneste, som

oppebæres fra kilder i den anden kontraherende stat, kan imidlertid også

beskattes i denne anden stat i henhold til denne stats lovgivning, dog

således, at i de første fem år, i hvilke denne overenskomst finder

anvendelse, skal den skat, som på denne måde pålignes i denne anden stat,

nedsættes med 50 pct., ligesom skatten i de følgende fem år skal nedsættes

med 25 pct.

4. Bestemmelserne i de foranstående stykker i denne

artikel skal også finde anvendelse på fortjeneste ved deltagelse i en pool, i

et konsortium eller i en international driftsorganisation.

Artikel 9

Indbyrdes forbundne foretagender

1. I tilfælde, hvor

a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte har del

i ledelsen af, kontrollen af eller kapitalen i et foretagende i den anden

kontraherende stat, eller

b) samme personer direkte eller indirekte har del i ledelsen af,

kontrollen af eller kapitalen i såvel et foretagende i en kontraherende stat

som et foretagende i den anden kontraherende stat,

og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller

fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser,

der afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige

foretagender, kan enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde

foreligget, ville være tilfaldet et af disse foretagender, men som på grund

af disse vilkår ikke er tilfaldet dette, medregnes til dette foretagendes

fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.

2. I tilfælde, hvor en kontraherende stat til

fortjenesten for et foretagende i denne stat medregner - og i

overensstemmelse hermed beskatter - fortjeneste, som et foretagende i den

anden kontraherende stat er blevet beskattet af i denne anden stat, og den

således medregnede fortjeneste er fortjeneste, som ville være tilfaldet

foretagendet i den førstnævnte stat, hvis vilkårene mellem de to foretagender

havde været de samme, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige

foretagender, skal denne anden stat foretage en dertil svarende regulering af

det skattebeløb, som er beregnet der af fortjenesten. Ved reguleringen skal

der tages hensyn til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst, og de

kontraherende staters kompetente myndigheder skal om nødvendigt rådføre sig

med hinanden.

Artikel 10

Udbytte

1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i

den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådant udbytte kan imidlertid også beskattes i den

kontraherende stat, hvori det selskab, der betaler udbyttet, er

hjemmehørende, og i henhold til lovgivningen i denne stat, men den skat som

pålignes må, såfremt det selskab, som modtager udbyttet, er udbyttets

retmæssige ejer, ikke overstige 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet.

De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale

fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af disse begrænsninger.

Dette stykke berører ikke adgangen til at beskatte selskabet af den

fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.

3. Udtrykket »udbytte« betyder i denne

artikel indkomst af aktier eller andre rettigheder, der ikke er

gældsfordringer, og som giver ret til andel i fortjeneste, såvel som indkomst

af andre selskabsrettigheder, der er undergivet samme skattemæssige

behandling som indkomst af aktier i henhold til lovgivningen i den stat, i

hvilken det selskab, der foretager udlodningen, er hjemmehørende.

Tillægsskat, som skal betales i en kontraherende stat som følge af for sen

betaling af skat, samt alle bøder, gebyrer eller tillæg, som skal betales i

denne stat på grund af en skattelovovertrædelse, skal ikke medregnes ved

fastsættelsen af det maksimumsbeløb af skat, som kan opkræves i den

kontraherende stat, i hvilken det selskab, som udbetaler udbyttet, er

hjemmehørende.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde

anvendelse, såfremt udbyttets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, i hvilken det selskab,

der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, driver erhvervsvirksomhed gennem et

der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat

fra et der beliggende fast sted, og den aktiebesiddelse, som ligger til grund

for udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et sådant fast

driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i

artikel 7 eller i artikel 15 finde anvendelse.

5. I tilfælde, hvor et selskab, der er hjemmehørende i

en kontraherende stat, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden

kontraherende stat, må denne anden stat ikke påligne nogen skat på udbytte,

som udbetales af selskabet, medmindre udbyttet udbetales til en person, der

er hjemmehørende i denne anden stat, eller den aktiebesiddelse, som ligger

til grund for udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast

driftssted eller et fast sted, der er beliggende i denne anden stat, eller

undergive selskabets ikke-udloddede fortjeneste nogen skat på ikke-udloddet

fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede

fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst hidrørende

fra denne anden stat.

Artikel 11

Renter

1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og

betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat,

kan beskattes i denne anden stat, hvis den pågældende er renternes retmæssige

ejer.

2. Sådan rente kan imidlertid også beskattes i den

kontraherende stat, hvorfra den hidrører, og i overensstemmelse med

lovgivningen i denne stat, men den skat der pålignes må, såfremt modtageren

er rentebeløbets retmæssige ejer, ikke overstige 15 pct. af bruttobeløbet af

renten.

3. Uanset bestemmelserne i stykke 2 skal

a) rente, der hidrører fra Danmark og betales til Pakistans regering

eller til Pakistans Nationalbank, være fritaget for dansk beskatning;

b) rente, der hidrører fra Pakistan og betales til Danmarks regering

eller til Danmarks Nationalbank, være fritaget for pakistansk beskatning;

c) rente, der betales til en person, som er hjemmehørende i Danmark,

vedrørende et godkendt lån (heri indbefattet et lån med udskudte betalinger),

der er ydet til et pakistansk foretagende, være fritaget for den pakistanske

skat, som skal betales af renten, medmindre den pågældende person har et fast

driftssted i Pakistan, og renten kan henføres til dette faste driftssted.

Udtrykket »godkendt lån« betyder et lån godkendt af Pakistans

regering for så vidt angår denne bestemmelse.

4. Udtrykket »rente« betyder i denne artikel

indkomst af gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikrede ved pant

i fast ejendom eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til andel i

skyldnerens fortjeneste eller ikke, og især indkomst af statsgældsbeviser og

indkomst af obligationer eller forskrivninger, herunder agiobeløb og

gevinster, der knytter sig til sådanne gældsbeviser, obligationer eller

forskrivninger. Straftillæg som følge af for sen betaling skal ikke anses for

renter i denne artikel.

5. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 skal ikke finde

anvendelse, såfremt renternes retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvorfra renterne

hidrører, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted

eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted,

og den fordring, som ligger til grund for den udbetalte rente, har direkte

forbindelse med

a) et sådant fast driftssted eller fast sted, eller med

b) erhvervsvirksomhed som omhandlet i artikel 7, stykke 1, pkt. c).

I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 15

finde anvendelse.

6. Renter skal anses for at hidrøre fra en

kontraherende stat, hvis de betales af denne stat selv, af en af dens

politiske underafdelinger eller lokale myndigheder, eller af en person, der

er hjemmehørende i denne stat. I tilfælde, hvor den person, der betaler

renten, hvad enten han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ej,

imidlertid har et fast driftssted eller et fast sted i en kontraherende stat,

i forbindelse med hvilket den gæld, hvoraf renten betales, er stiftet, og

sådan rente afholdes af dette faste driftssted eller faste sted, skal sådan

rente anses for at hidrøre fra den stat, hvori det faste driftssted eller det

faste sted er beliggende.

7. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den,

der betaler renten, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje

person, har bevirket, at renten set i forhold til den gældsfordring, for

hvilken den er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt

mellem skyldneren og den retmæssige ejer, såfremt den nævnte forbindelse ikke

havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse

på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne

beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende

stater under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 12

Royalties

1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat

og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende

stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådanne royalties kan imidlertid også beskattes i

den kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i overensstemmelse med

lovgivningen i denne stat, men den skat der pålignes må, såfremt modtageren

er royaltybeløbets retmæssige ejer, ikke overstige 12 pct. af bruttobeløbet

af den pågældende royalty.

3. Udtrykket »royalties« betyder i denne

artikel betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen

af eller retten til at anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk

eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm og film eller bånd til

radio- eller fjernsynsudsendelser, ethvert patent, varemærke, mønster eller

model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for

anvendelsen af eller retten til at anvende industrielt, kommercielt eller

videnskabeligt udstyr, eller for oplysninger om industrielle, kommercielle

eller videnskabelige erfaringer.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde

anvendelse, såfremt royaltybeløbets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i

en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvorfra royaltybeløbet

hidrører, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted

eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted,

og den rettighed eller ejendom, som ligger til grund for de udbetalte

royalties, har direkte forbindelse med

a) et sådant fast driftssted eller fast sted, eller med

b) erhvervsvirksomhed som omhandlet i artikel 7, stykke 1, pkt. c).

I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 15

finde anvendelse.

5. Royalties skal anses for at hidrøre fra en

kontraherende stat, hvis de betales af denne stat selv, af en af dens

politiske underafdelinger eller lokale myndigheder, eller af en person, der

er hjemmehørende i denne stat. I tilfælde, hvor den person, der betaler

royalties, hvad enten han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ej,

imidlertid har et fast driftssted eller et fast sted i en kontraherende stat,

i forbindelse med hvilket forpligtelsen til at betale royalty er påtaget, og

sådan royalty afholdes af dette faste driftssted eller faste sted, skal sådan

royalty anses for at hidrøre fra den stat, hvori det faste driftssted eller

det faste sted er beliggende.

6. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den,

der betaler royalties, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en

tredje person, har bevirket, at de betalte royalties, når hensyn tages til

den anvendelse, rettighed eller oplysning, for hvilken de er betalt,

overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem skyldneren og den

retmæssige ejer, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal

bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte

beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i

overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under

hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 13

Honorarer for teknisk bistand

1. Honorarer for teknisk bistand, som hidrører fra en

kontraherende stat, og som betales til et foretagende i den anden

kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådanne honorarer for teknisk bistand kan

imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i

overensstemmelse med lovgivningen i denne stat, men den skat der pålignes må,

såfremt modtageren er honorarernes retmæssige ejer, ikke overstige 12 pct. af

honorarernes bruttobeløb.

3. Udtrykket »honorarer for teknisk bistand«

betyder i denne artikel ethvert vederlag (herunder ethvert vederlag fastsat

som et rundt beløb) for fremskaffelse eller levering af enhver bistand af

administrativ, teknisk eller rådgivende art (herunder foretagendets

fremskaffelse af bistand fra teknisk personale eller fra andet personale),

men indbefatter ikke vederlag for et anlægs-, samle- eller tilsvarende

arbejde som omhandlet i artikel 5, stykke 3, som udføres af den, der modtager

vederlaget, og heller ikke vederlag, der har karakter af indkomst, som

omfattes af artikel 15 i denne overenskomst.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde

anvendelse, såfremt den retmæssige ejer af honorarerne for teknisk bistand,

der er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den

anden kontraherende stat, hvorfra honorarerne for teknisk bistand hidrører,

gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne

anden stat fra et der beliggende fast sted, og den kontrakt, som ligger til

grund for de for den tekniske bistand betalte honorarer, har direkte

forbindelse med

a) et sådant driftssted eller fast sted, eller med

b) erhvervsvirksomhed som omhandlet i artikel 7, stykke 1, pkt. c).

I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 15

finde anvendelse.

5. Honorarer for teknisk bistand skal anses for at

hidrøre fra en kontraherende stat, hvis de betales af denne stat selv, af en

af dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder, eller af en

person, der er hjemmehørende i denne stat. I tilfælde, hvor den person, der

betaler honorarerne for teknisk bistand, hvad enten han er hjemmehørende i en

kontraherende stat eller ej, imidlertid har et fast driftssted eller et fast

sted i en kontraherende stat, i forbindelse med hvilket forpligtelsen til at

erlægge betalingerne er påtaget, og betalingerne afholdes af dette faste

driftssted eller faste sted, skal sådanne honorarer for teknisk bistand anses

for at hidrøre fra den stat, hvori det faste driftssted eller det faste sted

er beliggende.

6. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den,

der betaler honorarerne for teknisk bistand, og den retmæssige ejer, eller

mellem disse og en tredje person, har bevirket, at honorarerne for teknisk

bistand overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt, såfremt den

nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel

alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det

overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver

af de kontraherende stater under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i

denne overenskomst.

Artikel 14

Kapitalgevinster

1. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i

en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af fast ejendom som omhandlet

i artikel 6, og som er beliggende i den anden kontraherende stat, kan

beskattes i denne anden stat.

2. Fortjeneste ved afhændelse af rørlig formue, der

udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en

kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, eller ved afhændelse

af rørlig formue, der hører til et fast sted, som en person, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, har til rådighed til udøvelse af frit

erhverv i den anden kontraherende stat, herunder også fortjeneste ved

afhændelse af et sådant fast driftssted (særskilt eller sammen med hele

foretagendet) eller af et sådan fast sted, kan beskattes i denne anden stat.

3. Fortjeneste ved afhændelse af skibe eller

luftfartøjer, der anvendes i international trafik, eller af rørlig formue,

som er knyttet til driften af sådanne skibe eller luftfartøjer, kan kun

beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har

sit sæde.

4. Fortjeneste ved afhændelse af aktier i

aktiekapitalen i et selskab, hvis aktiver - direkte eller indirekte -

hovedsageligt består af fast ejendom, som er beliggende i en kontraherende

stat, kan beskattes i denne stat.

5. Fortjeneste ved afhændelse af andre aktier end de i

stykke 4 omhandlede, som udgør en aktiebesiddelse på 30 pct. i et selskab,

der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan beskattes i denne stat.

6. Fortjeneste ved afhændelse af alle andre aktiver

end de i de foregående stykker omhandlede kan kun beskattes i den

kontraherende stat, hvori afhænderen er hjemmehørende.

Artikel 15

Frit erhverv

1. Indkomst ved frit erhverv eller ved andet arbejde

af selvstændig karakter oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, undtagen under følgende

omstændigheder, under hvilke indkomsten også kan beskattes i den anden

kontraherende stat:

a) hvis han har et fast sted, som til stadighed står til rådighed for ham

i den anden kontraherende stat med henblik på udøvelse af hans virksomhed; i

så fald kan indkomsten, men kun i det omfang, den kan henføres til dette

faste sted, beskattes i denne anden kontraherende stat; eller

b) hvis han opholder sig i den anden kontraherende stat i en eller flere

perioder, der tilsammen udgør eller overstiger 183 dage i det pågældende

skatteår; i så fald kan indkomsten, men kun i det omfang, den hidrører fra

den af ham i denne anden stat udøvede virksomhed, beskattes i denne anden

stat; eller

c) hvis vederlaget for hans virksomhed i den anden kontraherende stat

betales af en person, der er hjemmehørende i denne kontraherende stat, eller

udredes af et fast driftssted eller fast sted beliggende i denne

kontraherende stat og overstiger i et skatteår 75.000 rs (syvtifem tusinde)

eller modværdien heraf i dansk mønt.

2. Udtrykket »frit erhverv« omfatter især

selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk, uddannende eller

undervisende virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, advokat,

ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.

Artikel 16

Personligt arbejde i tjenesteforhold

1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 17, 19 og 20

ikke medfører andet, kan gage, løn og andet lignende vederlag for personligt

arbejde i tjenesteforhold oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført

i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan det vederlag, som

oppebæres herfor, beskattes i denne anden stat.

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som

en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for

personligt arbejde i tjenesteforhold, udført i den anden kontraherende stat,

kun beskattes i den førstnævnte stat, såfremt:

a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder,

der tilsammen ikke overstiger 183 dage i det pågældende skatteår, og

b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er

hjemmehørende i den anden stat, og

c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som

arbejdsgiveren har i den anden stat.

3. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel

kan vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, som udføres om bord på

et skib eller luftfartøj, der anvendes i international trafik, beskattes i

den kontraherende stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit

sæde.

4. I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i

Danmark, oppebærer vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, som

udføres om bord på et luftfartøj, der anvendes i international trafik af

konsortiet Scandinavian Airlines System (SAS), kan sådant vederlag kun

beskattes i Danmark.

Artikel 17

Bestyrelseshonorarer

1. Bestyrelseshonorarer og lignende vederlag, som

oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i hans

egenskab af medlem af bestyrelsen for et selskab, der er hjemmehørende i den

anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Gage, løn eller andet lignende vederlag, som

oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat i hans

egenskab af funktionær i en ledende direktørstilling i et selskab, som er

hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden

stat.

Artikel 18

Kunstnere og sportsfolk

1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 15 og 16 kan

indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat,

oppebærer som optrædende kunstner, såsom teater-, film-, radio- eller

fjernsynskunstner, eller musiker, eller som sportsmand, ved hans i denne

egenskab i den anden kontraherende stat udøvede virksomhed, beskattes i denne

anden stat.

2. I tilfælde, hvor indkomst ved den virksomhed, som

udøves af en optrædende kunstner eller en sportsmand i hans egenskab som

sådan, ikke tilfalder kunstneren eller sportsmanden selv, men en anden

person, kan denne indkomst, uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 15 og 16,

beskattes i den kontraherende stat, i hvilken kunstnerens eller sportsmandens

virksomhed udøves.

Artikel 19

Pensioner, sociale sikringsydelser, livrenter og underholdsbidrag

1. Pensioner, livrenter og sociale sikringsydelser,

der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er

hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan kun beskattes i den

førstnævnte stat.

2. Underholdsbidrag og andre tilsvarende ydelser, der

hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er

hjemmehørende og skattepligtig af ydelserne i den anden kontraherende stat,

kan kun beskattes i denne anden stat.

3. Pensioner, livrenter og sociale sikringsydelser

skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat, når de betales af denne

stat selv, af en af dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder

eller af en person, som er hjemmehørende i denne stat, eller af et fast

driftssted eller fast sted, som er beliggende i denne stat.

Artikel 20

Offentlige hverv

1.

a) Vederlag, undtagen pensioner, der udbetales af en kontraherende stat,

dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder til en fysisk person

for udførelse af hverv for denne stat, dens underafdelinger eller

myndigheder, kan kun beskattes i denne stat.

b) Sådant vederlag kan imidlertid kun beskattes i den anden kontraherende

stat, hvis hvervet er udført i denne stat, og den pågældende er en i denne

stat hjemmehørende person, som (i) er statsborger i denne stat; eller (ii)

ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det formål at udføre hvervet.

2. Bestemmelserne i artiklerne 16 og 17 skal finde

anvendelse på vederlag, der udbetales for hverv i forbindelse med

erhvervsvirksomhed, der drives af en kontraherende stat, af dens politiske

underafdelinger eller lokale myndigheder.

Artikel 21

Studerende

En fysisk person fra et af områderne, som midlertidigt opholder sig i det

andet område udelukkende

a) som studerende ved et universitet, college eller en skole i det andet

område;

b) som erhvervspraktikant, eller

c) som modtager af en ydelse, tilskud eller stipendium, som en

institution med religiøst, velgørende, videnskabeligt eller uddannende formål

har tildelt den pågældende hovedsageligt som hjælp til studier eller

forskning,

skal i det andet område ikke beskattes af beløb, som han modtager fra

udlandet til sit underhold, sit studium eller sin uddannelse, af legater

(herunder ydelser, tilskud eller stipendier) eller af beløb, som udgør

vederlag for udførelse af hverv i dette andet område, såfremt sådant hverv

står i forbindelse med studierne eller uddannelsen eller er nødvendige for

hans underhold.

Artikel 22

Virksomhed uden for kysten

1. Bestemmelserne i denne artikel skal have virkning

uanset enhver anden bestemmelse i denne overenskomst.

2. En person, der er hjemmehørende i en kontraherende

stat, og som udøver virksomhed uden for kysten i den anden kontraherende stat

i forbindelse med efterforskning eller udnyttelse af havbunden og dens

undergrund og deres naturforekomster beliggende i denne anden stat, skal,

såfremt stykke 3 og 4 i denne artikel ikke medfører andet, med hensyn til

denne virksomhed anses for at drive erhvervsvirksomhed i denne anden stat

gennem et der beliggende fast driftssted eller fast sted.

3. Bestemmelserne i stykke 2 skal ikke finde

anvendelse i tilfælde, hvor virksomheden udøves i en periode, som ikke ialt

overstiger 30 dage inden for en 12-måneders-periode. Følgende skal imidlertid

gælde ved anvendelsen af dette stykke:

a) virksomhed, der udøves af et foretagende, som er indbyrdes forbundet

med et andet foretagende, skal anses for udøvet af det foretagende, hvormed

det er indbyrdes forbundet, hvis den pågældende virksomhed er væsentlig den

samme som den virksomhed, som udøves af det sidstnævnte foretagende;

b) to foretagender skal anses for at være indbyrdes forbundne, såfremt

det ene kontrolleres direkte eller indirekte af det andet, eller såfremt

begge foretagender kontrolleres direkte eller indirekte af en tredje person

eller tredjepersoner.

4. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i

en kontraherende stat, erhverver ved transport af forsyninger eller personel

til et sted eller mellem steder, hvor der i en kontraherende stat udøves

virksomhed i forbindelse med efterforskning eller udnyttelse af havbunden og

dens undergrund og deres naturforekomster, eller ved drift af bugserbåde og

andre hjælpefartøjer ved sådan virksomhed, kan kun beskattes i den

kontraherende stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

5.

a) Såfremt pkt. b) i dette stykke ikke medfører andet, kan gage, løn og

lignende vederlag, som oppebæres af en person, som er hjemmehørende i en

kontraherende stat, for personligt arbejde i tjenesteforhold, som står i

forbindelse med efterforskning eller udnyttelse af havbunden og dens

undergrund og deres naturforekomster beliggende i den anden kontraherende

stat, beskattes i denne anden stat, for så vidt hvervet er udført uden for

kysten i denne anden stat, såfremt den pågældendes arbejde uden for kysten

udøves i en periode, som sammenlagt overstiger i alt 30 dage inden for en

12-måneders-periode;

b) Gage, løn og lignende vederlag, der oppebæres af en person, som er

hjemmehørende i en kontraherende stat, for personligt arbejde i

tjenesteforhold udført om bord på et skib eller luftfartøj, som anvendes til

transport af forsyninger eller personel til et sted eller mellem steder, hvor

virksomhed, der står i forbindelse med efterforskning eller udnyttelse af

havbunden og dens undergrund og deres naturforekomster, udøves i en

kontraherende stat, eller for personligt arbejde i tjenesteforhold udført om

bord på bugserbåde eller andre fartøjer, som drives til støtte for sådan

virksomhed, kan kun beskattes i den kontraherende stat, i hvilken

foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

Artikel 23

Andre indkomster

1. Indkomster, der oppebæres af en i en kontraherende

stat hjemmehørende person, og som ikke er behandlet i de foranstående

artikler i denne overenskomst, kan, uanset hvorfra de hidrører, kun beskattes

i denne stat.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde

anvendelse på anden indkomst end indkomst af fast ejendom som defineret i

artikel 6, stykke 2, såfremt den i en kontraherende stat hjemmehørende

modtager af sådan indkomst driver erhvervsvirksomhed i den anden

kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted, eller udøver

frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den

rettighed eller ejendom, som ligger til grund for den udbetalte indkomst, har

direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald

skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 15 finde

anvendelse.

3. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 kan

indkomster, der oppebæres af en i en kontraherende stat hjemmehørende person,

og som ikke er behandlet i de foranstående artikler i denne overenskomst, og

som hidrører fra den anden kontraherende stat, også beskattes i denne anden

stat.

Artikel 24

Ophævelse af dobbeltbeskatning

Dobbeltbeskatning skal undgås således:

1. I Pakistan:

I overensstemmelse med bestemmelserne i Pakistans lovgivning vedrørende

indrømmelse af fradrag i pakistansk skat skal den danske skat, der, ved

direkte påligning eller ved indeholdelse, skal betales i medfør af dansk

lovgivning og i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst af

en person, som er hjemmehørende i Pakistan, af indkomst, der hidrører fra

kilder i Danmark, som er blevet undergivet skat både i Pakistan og i Danmark,

tillades fradraget i den pakistanske skat, der skal betales af denne

indkomst; fradraget kan dog ikke overstige den del af den pakistanske skat,

der efter forholdet mellem sådan indkomst og hele den indkomst, som beskattes

i Pakistan, falder på førstnævnte del af indkomsten.

2. I Danmark:

a) Medmindre bestemmelserne i pkt. c) medfører andet, skal i tilfælde,

hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som

ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Pakistan, Danmark

indrømme fradrag i den pågældende persons indkomstskat med et beløb svarende

til den skat, som er betalt i Pakistan;

b) fradragsbeløbet skal imidlertid ikke kunne overstige den del af

indkomstskatten, beregnet uden sådant fradrag, der svarer til den indkomst,

som kan beskattes i Pakistan;

c) i tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer

indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i

Pakistan, kan Danmark medregne denne indkomst i beskatningsgrundlaget, men

skal i skatten af indkomsten fradrage den del af indkomstskatten, som svarer

til den indkomst, der hidrører fra Pakistan.

3.

a) Ved anvendelsen af stykke 2 skal udtrykket »skat, som er betalt i

Pakistan«, anses, for så vidt angår skat der skal betales i Pakistan af

en person hjemmehørende i Danmark af indkomst omfattet af artiklerne 10 og

11, for at omfatte ethvert beløb, der skulle have været betalt som pakistansk

skat i medfør af Pakistans lovgivning og i overensstemmelse med denne

overenskomst for noget år, såfremt der ikke havde været indrømmet fritagelse

for eller nedsættelse af skatten for det pågældende år i medfør af

bestemmelserne i punkt (75)-(82) i Første Del af Second Schedule (tillæg nr.

2) til Income Tax Ordinance (indkomstskatteforordningen) af 1979. På samme

måde skal for så vidt angår det fradrag, som omhandles i stykke 2, pkt. a),

ovenfor, med hensyn til indkomst, som er omfattet af artikel 12 og 13,

udtrykket »skat, som er betalt i Pakistan«, anses for at omfatte

ethvert beløb, som skulle have været betalt som pakistansk skat i medfør af

Pakistans lovgivning eller i overensstemmelse med denne overenskomst for

noget år, såfremt der ikke havde været indrømmet fritagelse for eller

nedsættelse af skatten for det pågældende år i medfør af en

skattebegunstigende ordning.

b) Ved anvendelsen af stykke 2, skal »skat, som er betalt i

Pakistan« af en person, som er hjemmehørende i Danmark, af indkomst, der

er omfattet af artikel 7, anses for at omfatte ethvert beløb, der skulle have

været betalt som pakistansk skat i medfør af Pakistans lovgivning og i

overensstemmelse med denne overenskomst for noget år, såfremt der ikke havde

været indrømmet fritagelse for eller nedsættelse af skatten for det

pågældende år i medfør af bestemmelserne i § 105 A og 106 i Income Tax

Ordinance (indkomstskatteforordningen) af 1979 eller i medfør af

bestemmelserne i punkt (96), (98), (99), (100), (101), (102) og (126) i

Første Del af Second Schedule (tillæg nr. 2) til nævnte Ordinance

(forordning).

Dette stykke skal finde anvendelse på bestemmelser af væsentlig samme art,

som træder i stedet for eller gennemføres som tillæg til de ovennævnte

bestemmelser i Pakistans lovgivning under forbehold af, at de kompetente

myndigheder i de kontraherende stater underrettes og godkender det.

Bestemmelserne i dette stykke skal finde anvendelse i de første 10 år, i

hvilke denne overenskomst har virkning, men de kontraherende staters

kompetente myndigheder kan forhandle indbyrdes med henblik på at træffe

bestemmelse om, hvorvidt det anførte tidsrum skal forlænges.

Artikel 25

Ikke-diskriminering

1. Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i

den anden kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed

forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og

dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat under samme

forhold er eller måtte blive undergivet. Uanset bestemmelserne i artikel 1

skal denne bestemmelse også finde anvendelse på personer, der ikke er

hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

2. Udtrykket »statsborgere« betyder:

a) alle fysiske personer, der har indfødsret i en kontraherende stat;

b) alle juridiske personer, interessentskaber og foreninger, der består i

kraft af den i en kontraherende stat gældende lovgivning.

3. Statsløse personer, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, skal ikke i nogen af de kontraherende stater kunne

undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes

eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som

statsborgere i den pågældende stat under samme forhold er eller måtte blive

undergivet.

4. Beskatningen af et fast driftssted, som et

foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, må

ikke være mindre fordelagtig i denne anden stat end beskatningen af

foretagender i denne anden stat, der driver samme virksomhed. Denne

bestemmelse skal ikke kunne fortolkes som forpligtende en kontraherende stat

til at indrømme personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende

stat, de personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser,

som den som følge af ægteskabelig stilling eller forsørgerpligt over for

familie indrømmer personer, der er hjemmehørende inden for dens eget område.

5. Medmindre bestemmelserne i artikel 9, stykke 1,

artikel 11, stykke 7, artikel 12, stykke 6, eller artikel 13, stykke 6,

finder anvendelse, skal renter, royalties, honorarer for teknisk bistand og

andre betalinger, der udredes af et foretagende i en kontraherende stat til

en person hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kunne fratrækkes ved

opgørelsen af et sådant foretagendes skattepligtige indkomst under samme

betingelser, som hvis betalingerne var sket til en person hjemmehørende i den

førstnævnte stat.

6. Foretagender i en kontraherende stat, hvis formue

helt eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en

eller flere personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat,

skal ikke i den førstnævnte stat kunne undergives nogen beskatning eller

dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den

beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i den

førstnævnte stat er eller måtte blive undergivet.

7. Uanset bestemmelserne i artikel 2 skal

bestemmelserne i denne artikel finde anvendelse på skatter af enhver art og

betegnelse.

Artikel 26

Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler

1. I tilfælde, hvor en person mener, at

foranstaltninger, truffet af en af eller begge de kontraherende stater, for

ham medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse

med bestemmelserne i denne overenskomst, kan han, uanset hvilke retsmidler

der måtte være fastsat i disse staters interne lovgivning, indbringe sin sag

for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, i hvilken han er

hjemmehørende, eller, såfremt tilfældet er omfattet af artikel 25, stykke 1,

for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, i hvilken han er

statsborger. Sagen skal forelægges inden tre år fra den dag, hvor der er

givet ham underretning om den foranstaltning, der medfører en beskatning, som

ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i overenskomsten.

2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen

synes at være begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en rimelig løsning,

søge at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i den

anden kontraherende stat med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er i

overensstemmelse med overenskomsten.

3. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater

skal søge ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål,

der måtte opstå med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af

overenskomsten. De kan også forhandle om undgåelse af dobbeltbeskatning i

tilfælde, som ikke er omhandlet i overenskomsten.

4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan

træde i direkte forbindelse med hinanden med henblik på indgåelse af aftaler

i overensstemmelse med de foranstående stykker. Når det for tilvejebringelse

af en aftale skønnes ønskeligt, at der finder en mundtlig forhandling sted,

kan en sådan finde sted i et udvalg bestående af repræsentanter for de

kompetente myndigheder i de kontraherende stater.

Artikel 27

Udveksling af oplysninger

1. De kontraherende staters kompetente myndigheder

skal udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for at gennemføre

bestemmelserne i denne overenskomst eller i de kontraherende staters interne

lovgivning vedrørende skatter, der omfattes af overenskomsten, i det omfang

denne beskatning ikke strider mod overenskomsten; dette gælder især med

henblik på at forhindre svig eller unddragelse med hensyn til sådanne

skatter. Udvekslingen af oplysninger er ikke begrænset af artikel 1. Alle

oplysninger, der modtages af en kontraherende stat, skal behandles som

hemmelige på samme måde som oplysninger, der modtages i henhold til denne

stats interne lovgivning. Har oplysningerne imidlertid oprindeligt været

anset for hemmelige i den stat, som har videregivet dem, må de kun meddeles

til personer eller myndigheder (herunder domstole og

forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med påligning, opkrævning,

inddrivelse, retsforfølgelse eller klagebehandling i forbindelse med de

skatter, der er omfattet af overenskomsten. Sådanne personer eller

myndigheder må kun benytte oplysningerne til de nævnte formål, men kan

meddele oplysningerne under offentlige retshandlinger eller i retsafgørelser.

De kompetente myndigheder skal ved forhandling udvikle passende

forudsætninger, metoder og teknik vedrørende de emner, med hensyn til hvilke

sådan udveksling af oplysninger skal finde sted, herunder, om fornødent,

vedrørende udveksling af oplysninger om skatteundgåelse.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal i intet tilfælde

kunne fortolkes således, at der pålægges en kontraherende stat pligt til:

a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne stats eller den

anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis;

b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås ifølge denne stats eller

den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;

c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig,

forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller

nogen fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville

stride mod almene interesser (ordre public).

Artikel 28

Personer ansat ved diplomatiske og konsulære repræsentationer

Intet i denne overenskomst berører de skattemæssige begunstigelser, som

ansatte ved diplomatiske eller konsulære repræsentationer måtte nyde i kraft

af folkerettens almindelige regler eller særlige aftaler.

Artikel 29

Territorial udvidelse

1. Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med

de nødvendige ændringer udvides til enhver del af det til de kontraherende

stater hørende område, som specielt er holdt uden for denne overenskomsts

anvendelse, eller til enhver stat eller ethvert område, for hvis

internationale forbindelser Pakistan eller Danmark er ansvarlig, og som

påligner skatter af væsentlig samme art som de skatter, overenskomsten finder

anvendelse på. Enhver sådan udvidelse skal have virkning fra det tidspunkt og

være undergivet sådanne ændringer og betingelser, herunder betingelser

vedrørende opsigelse, som måtte blive fastsat mellem de kontraherende stater

i noter, der skal udveksles ad diplomatisk vej, eller på enhver anden måde,

der er i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige regler.

2. Medmindre de kontraherende stater har aftalt andet,

skal opsigelsen af overenskomsten af en af dem i henhold til artikel 31 også

- på den måde, som er angivet i nævnte artikel - bringe anvendelsen af

overenskomsten til ophør på enhver del af det til de kontraherende stater

hørende område eller på enhver stat eller ethvert område, til hvilken den er

blevet udvidet i henhold til denne artikel.

Artikel 30

Ikrafttræden

1. Denne overenskomst skal træde i kraft på den

seneste af de datoer, på hvilken de respektive regeringer har givet hinanden

skriftlig underretning om, at de formkrav, som i henhold til deres respektive

staters forfatning skal opfyldes, er opfyldt, og dens bestemmelser skal have

virkning:

a) for så vidt angår skatter indeholdt ved kilden af beløb, som betales

eller overføres til ikke-hjemmehørende personer den 1. januar eller senere i

det kalenderår, som følger umiddelbart efter det år, i hvilket overenskomsten

træder i kraft, eller senere; og

b) for så vidt angår andre skatter for det skatteår, som begynder den 1.

januar eller senere i det kalenderår, der følger umiddelbart efter det år, i

hvilket overenskomsten træder i kraft, og følgende år.

2. Den mellem Danmarks regering og Pakistans regering

den 4. september 1961 undertegnede overenskomst til undgåelse af

dobbeltbeskatning og til forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt

angår indkomstskat skal ved denne overenskomsts ikrafttræden bortfalde og

ophøre at have virkning for så vidt angår skatter af indkomst, på hvilke

nærværende overenskomst finder anvendelse i overensstemmelse med bestemmelsen

i stykke 1 i denne artikel.

Artikel 31

Opsigelse

Denne overenskomst skal forblive i kraft på ubestemt tid. Imidlertid kan

hver af de kontraherende stater den 30. juni eller tidligere i ethvert

kalenderår, der begynder efter udløbet af en periode på 5 år fra den dato, på

hvilken overenskomsten træder i kraft, give den anden kontraherende stat

skriftlig meddelelse om opsigelse ad diplomatisk vej.

I så fald skal overenskomsten ophøre at have virkning

a) for så vidt angår skatter indeholdt ved kilden af beløb, som betales

eller overføres til ikke-hjemmehørende personer den 1. januar, som følger

umiddelbart efter meddelelsen om opsigelsen, eller senere; og

b) for så vidt angår andre skatter af indkomst erhvervet i løbet af det

år, som vedrører det skatteår, der begynder den 1. januar, som følger

umiddelbart efter meddelelsen om opsigelsen, eller senere.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil behørigt

befuldmægtigede, underskrevet denne overenskomst.

Udfærdiget i København den 22. oktober 1987 i to eksemplarer på engelsk.

For Kongeriget Danmarks

regering:

Anders Fogh Rasmussen

For Den Islamiske Republik

Pakistans regering:

Qazi Humayun

PROTOKOL

til overenskomsten mellem Kongeriget Danmark og Den Islamiske Republik

Pakistan til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af

skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter

Ved underskrivelsen af den overenskomst, som i dag er indgået mellem

Kongeriget Danmarks regering og Den Islamiske Republik Pakistans regering til

undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så

vidt angår indkomstskatter, er undertegnede blevet enige om følgende

tillægsbestemmelser, som skal udgøre en integrerende del af den omhandlede

overenskomst.

Der er enighed om:

a) at virksomhed på land med borerigge skal udgøre et fast driftssted som

omhandlet i artikel 5, hvis virksomheden udøves i en periode på seks måneder

inden for en 12-måneders-periode;

b) at med hensyn til artikel 5, stykke 4, pkt. e), kan et fast

forretningssted blive anset for ikke at udgøre et fast driftssted, såfremt

det nok bidrager til foretagendets produktivitet, men de tjenester, det

udfører, er så fjerne fra den faktiske overskudsfrembringelse, at det er

vanskeligt at henføre nogen fortjeneste til det omhandlede faste

forretningssted. Sådanne tjenester kan indbefatte et forretningssted

- alene med henblik på offentlig omtale af eller på at gøre reklame for

foretagendet,

- alene med henblik på videnskabelig forskning.

Under alle omstændigheder skal det faste forretningssted udgøre et fast

driftssted, hvis den virksomhed, som udøves på det omhandlede faste

forretningssted, i sig selv udgør en væsentlig og betydningsfuld del af

foretagendets virksomhed som helhed betragtet;

c) at med hensyn til artikel 8, stykke 3, kan de kontraherende staters

kompetente myndigheder forhandle indbyrdes med henblik på at træffe

bestemmelse om, hvorvidt den omhandlede periode skal forlænges, og med

hvilken procentsats;

d) at med hensyn til artikel 11, stykke 3, pkt. c), er rente, som

modtages af en institution, som hovedsageligt finansieres af den danske

regering eller af Danmarks Nationalbank, under alle omstændigheder fritaget

for pakistansk beskatning, hvis der ikke kan opkræves nogen skat af renten i

Danmark;

e) at med hensyn til artikel 14, stykke 4, betyder ordet

»hovedsageligt«, at mindst 50 pct. af selskabets formue består af

fast ejendom;

f) at artikel 17, stykke 2, skal have den betydning, som er angivet i De

Forenede Nationers Model Dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Industrilande

og Udviklingslande. Udtrykket »ledende direktørstilling« omfatter

en begrænset gruppe stillinger, som indebærer hovedansvaret for den

almindelige ledelse af selskabets forretninger, bortset fra

bestyrelsesmedlemmernes arbejde. Udtrykket skal således omfatte en person,

som handler både som medlem af bestyrelsen og som direktør i ledende

direktørstilling;

g) at udtrykket »livrente« i artikel 19 betyder en fastsat sum,

der er perodisk betalbar til fastsatte tidspunkter, være sig for livstid, for

et bestemt tidsrum eller et tidsrum, der lader sig bestemme, i henhold til en

forpligtelse til at præstere disse udbetalinger mod rimeligt og fuldt

vederlag i penge eller penges værdi;

h) at med hensyn til artikel 25 skal i tilfælde, hvor en kontraherende

stat anvender forskellige skattesatser for personer, som er hjemmehørende i

den pågældende stat, henholdsvis for personer, som ikke er hjemmehørende der,

eller anvender forskellige regler for opgørelsen af indkomsten for personer,

som er hjemmehørende, henholdsvis for personer, som ikke er hjemmehørende

der, eller pålægger en forpligtelse til indeholdelse af skat i betalinger til

personer, som ikke er hjemmehørende i den pågældende stat, dette ikke anses

for diskriminering i denne artikels forstand;

i) at enhver oplysning vedrørende fysiske eller juridiske personer, som

er meddelt i medfør af artikel 27, er undergivet tavshedspligt i henhold til

de kontraherende staters lovgivning og skal behandles som hemmelig.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil behørigt

befuldmægtigede, underskrevet denne protokol.

Udfærdiget i København den 22. oktober 1987 i to eksemplarer på engelsk.

For Kongeriget Danmarks

regering:

Anders Fogh Rasmussen

For Den Islamiske Republik

Pakistans regering:

Qazi Humayun

Overenskomsten, der ikke omfatter Grønland og Færøerne, trådte i medfør af

artikel 30 i kraft den 22. oktober 1987

Skatteministeriet, den 9. november 1987

ANDERS FOGH RASMUSSEN

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter