Lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 64 afgørelser
Domsdatabasen 55, Retsinformation 8, Landsskatteretten 1
- § 112 17
- § 67 10
- § 60 10
- § 78 10
- § 116 6
- § 51 a 6
- § 49 a 5
- § 68 5
- § 46 4
- § 110 b 4
- § 57 4
- § 111 4
- § 55 a 4
- § 70 3
- § 80 3
De nyeste afgørelser
- Højesteretten frifinder de appelindstævnte i sag hvor Landsretten gav afslag på udgang fra afsoning og afslag på besøgstilladelse med henblik på, at appellanterne kan indgå ægteskab med hinanden. Domsdatabasen · 26. juni 2026
- Højesteret stadfæster landsrettens kendelse om opretholdelse af besøgskontrol, men ændrer landsrettens kendelse om besøgsforbud, således at sidstnævnte ophæves Domsdatabasen · 23. juni 2026
- Sagen drejer sig om afslag på udgang fra afsoning og afslag på besøgstilladelse med henblik på, at sagsøgerne kan indgå ægteskab med hinanden. Domsdatabasen · 24. november 2025
- Sag om, hvorvidt Kriminalforsorgen er ansvarlig for persons dødsfald og som følge heraf skal betale erstatning og/eller godtgørelse til sagsøgerne Domsdatabasen · 11. november 2025
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - kompetence - kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika - afvisning Retsinformation · 17. juni 2025
- Tiltale for blandt andet Straffelovens § 241, 2. pkt., jf. 1. pkt., og § 252, stk. 1, samt færdselslovens § 117, ved at have begået uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder. Påstand om frakendelse, konfiskation, erstatning og udvisning Domsdatabasen · 22. maj 2025
- Højesteret ændrer landsrettens salærafgørelse, således at salæret til den beskikkede advokat forhøjes Domsdatabasen · 16. april 2025
- Landsretten stadfæster byrettens dom i sag om overtrædelse af straffuldbyrdelseslovens § 55 a, stk. 1, jf. § 123 b, stk. 1 Domsdatabasen · 13. marts 2025
- Landsrettens dom om erstatning og forhold under appellantens afsoning af dom til forvaring, hvor appellanten behandles som mand og ikke retteligt som kvinde, stadfæstes Domsdatabasen · 10. september 2024
- Højesteret ændrer landsrettens dom, således at afsoningsforhold ikke fandtes at være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, men at optagelser af den indsattes telefonsamtaler med advokatfuldmægtig var. Erstatning på 10.000 kr. tilkendt. Domsdatabasen · 21. august 2024
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør
vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Afsnit I
Indledende bestemmelser
Kapitel 1
Lovens område og den centrale myndighed
Lovens område
§ 1.
Efter reglerne i denne lov fuldbyrdes
1)
fængselsstraffe,
2)
bødestraffe,
3)
betingede domme,
4)
samfundstjeneste og
5)
forvaring.
Den centrale myndighed
§ 2.
Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, varetager den
centrale
ledelse og administration af fuldbyrdelsen af de i § 1 nævnte straffe
m.v.
Kapitel 2
Almindelige bestemmelser om fuldbyrdelse af
straf
Læs alt
§ 3.
Fuldbyrdelse af en straf skal ske med fornøden hensyntagen såvel til
straffens
gennemførelse som til behovet for at hjælpe eller påvirke den dømte til at
leve
en kriminalitetsfri tilværelse.
§ 4.
Der
må ikke under fuldbyrdelsen af straf pålægges en person andre begrænsninger i
tilværelsen end sådanne, der er fastsat ved lov eller er en følge af selve
straffen.
Afsnit II
Fængselsstraffe
Kapitel 3
Almindelige bestemmelser
§ 5.
Justitsministeren fastsætter regler om indretningen af institutioner under
kriminalforsorgen til fuldbyrdelse af fængselsstraf og om sådanne
institutioners opdeling i åbne og lukkede institutioner.
§ 6.
Justitsministeren fastsætter regler om erstatning til indsatte i
kriminalforsorgens institutioner for følger af ulykkestilfælde m.v.
§ 7.
En
person, der er idømt fængselsstraf, har også før straffuldbyrdelsens
iværksættelse ret til at få nærmere rådgivning hos kriminalforsorgen om sine
arbejdsmæssige, uddannelsesmæssige, sociale og personlige forhold i
forbindelse
med fuldbyrdelsen.
Stk. 2.
Justitsministeren fastsætter regler om gennemførelsen af den i stk. 1
nævnte rådgivning.
Kapitel 4
Straffuldbyrdelsens iværksættelse
§ 8.
Fuldbyrdelsen af en fængselsstraf skal iværksættes snarest muligt.
Stk. 2.
For dømte,
der er på fri fod efter dommen, iværksættes fuldbyrdelsen, når den dømte
modtages i en institution under kriminalforsorgen.
Stk. 3.
For dømte,
der er varetægtsfængslet efter dommen eller allerede udstår frihedsstraf,
iværksættes fuldbyrdelsen, når kriminalforsorgen giver meddelelse til den
pågældende herom.
§ 9.
Er
den dømte ikke varetægtsfængslet efter endelig dom, indkaldes den pågældende
til fuldbyrdelse af fængselsstraffen. Indkaldelse sker efter regler fastsat
af
justitsministeren.
Stk. 2.
Søger den
dømte om særlig hurtig påbegyndelse af straffuldbyrdelsen, skal ansøgningen
så
vidt muligt imødekommes.
Kapitel 5
Udsættelse og benådning
§ 10.
Justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, kan bestemme, at
fuldbyrdelsen af en fængselsstraf eller en del af denne skal udsættes, når
1)
hensynet til den
dømte, herunder dennes arbejds-, uddannelses-, familie- eller helbredsmæssige
forhold taler herfor, og
2)
hensynet til
retshåndhævelsen ikke taler imod udsættelse af straffuldbyrdelsen.
§ 11.
Justitsministeren fastsætter regler om behandlingen af sager om udsættelse af
straffuldbyrdelsen og om den administrative behandling af sager om benådning.
Justitsministeren kan i forbindelse hermed bestemme, at der kun tillægges
ansøgninger indgivet inden udløbet af bestemte frister opsættende virkning
efter § 12.
§ 12.
Søger en dømt på fri fod rettidigt om udsættelse af straffuldbyrdelsen eller
om
benådning, skal straffuldbyrdelsen udsættes, indtil der er truffet afgørelse
i
sagen.
Stk. 2.
Såfremt den
dømte tidligere har fået straffuldbyrdelsen udsat eller har fået afslag på en
ansøgning om udsættelse eller benådning, skal straffuldbyrdelsen kun udsættes
under behandlingen af den nye ansøgning, når denne indeholder nye væsentlige
oplysninger, hvis rigtighed så vidt muligt er godtgjort, eller der i øvrigt
er
særlig grund til at afvente afgørelsen af den nye ansøgning.
§ 13.
Udsættelse af straffuldbyrdelsen betinges af, at den dømte ikke begår
strafbart
forhold. Udsættelse kan endvidere betinges af, at den dømte i øvrigt
overholder
fastsatte vilkår, herunder undergiver sig tilsyn af kriminalforsorgen.
Stk. 2.
Såfremt den
dømte ikke overholder de vilkår, der er fastsat for tilladelsen til
udsættelse
af straffuldbyrdelsen, eller nye oplysninger tilvejebringes, hvorefter den
dømte, før tilladelsen blev givet, havde begået strafbart forhold, kan
tilladelsen tilbagekaldes, således at fuldbyrdelsen af fængselsstraffen
herefter påbegyndes snarest muligt.
Kapitel 6
Beregning af straffetiden
§ 14.
Kriminalforsorgen skal ved en beregning af straffetiden fastlægge
1)
tidspunktet for
løsladelse efter udståelse af hele straffen,
2)
tidspunktet for
eventuel prøveløsladelse efter udståelse af
2
/
3
af en
tidsbestemt straf, jf. straffelovens § 38, stk. 1, og
3)
tidspunktet for
eventuel prøveløsladelse efter udståelse af 12 år af en straf af fængsel på
livstid, jf. straffelovens § 41, stk. 1.
Stk. 2.
Er den
dømte varetægtsfængslet efter endelig dom, anses fuldbyrdelsen af
fængselsstraffen for påbegyndt den dag, dommen er afsagt.
Stk. 3.
Er den
dømte på fri fod efter endelig dom, anses fuldbyrdelsen af fængselsstraffen
for
påbegyndt, når den dømte modtages eller anholdes med henblik på
straffuldbyrdelsens iværksættelse.
§ 15.
Den dømte skal gøres bekendt med straffetidsberegningen snarest muligt efter,
at fuldbyrdelsen af frihedsstraffen er iværksat.
§ 16.
Såfremt straffuldbyrdelsen afbrydes eller forudsætningerne for
straffetidsberegningen
i øvrigt ændres, foretager kriminalforsorgen en omberegning af straffetiden.
Den dømte skal snarest muligt gøres bekendt med den ændrede
straffetidsberegning.
§ 17.
Skal den dømte afsone flere fængselsstraffe i forlængelse af hinanden,
foretages straffetidsberegningen som en samlet beregning, der omfatter alle
de
pågældende straffe.
§ 18.
Ved beregningen af straffetiden foretages fradrag efter reglerne i
straffelovens § 86 for anholdelse, varetægtsfængsling og indlæggelse til
mentalundersøgelse.
Stk. 2.
Ved
beregningen af straffetiden foretages endvidere fradrag for anholdelse,
varetægtsfængsling og indlæggelse til mentalundersøgelse i en anden sag under
straffuldbyrdelsen, såfremt påtale opgives eller tiltalte frifindes. Fradrag
foretages med et antal dage svarende til det antal påbegyndte døgn, som
frihedsberøvelsen har varet, med tillæg af 50 pct. og oprundet til nærmeste
hele antal dage. Fradrag foretages dog kun i de tilfælde, hvor fuldbyrdelsen
af
fængselsstraffen afbrydes, jf. § 75.
Stk. 3.
Ved
beregningen af straffetiden foretages desuden fradrag, når den indsatte
uforskyldt har været anbragt i forhørscelle, strafcelle eller sikringscelle
eller udelukket fra fællesskab, jf. § 106, nr. 2 og 3. Fradrag foretages
med et antal dage svarende til 50 pct. af det antal påbegyndte døgn,
indgrebet
har varet, og oprundet til nærmeste hele antal dage.
Stk. 4.
I det
omfang der foretages fradrag efter stk. 2, ydes der ikke erstatning for
frihedsberøvelsen efter retsplejelovens kapitel 93 a. I det omfang der
foretages fradrag efter stk. 3, ydes der endvidere ikke erstatning for
indgreb efter § 106, nr. 2 og 3.
§ 19.
Justitsministeren fastsætter regler om straffetidsberegningen.
Kapitel 7
Valg af afsoningsinstitution og senere
overførsel
mellem afsoningsinstitutioner
Institutioner m.v.
§ 20.
Fængselsstraf fuldbyrdes i fængsel eller i arresthus.
Stk. 2.
Fængselsstraf kan dog efter reglerne i § 78 om anbringelse i og
overførsel
til særlig institution m.v. i særlige tilfælde fuldbyrdes i
kriminalforsorgens
pensioner og i institutioner m.v. uden for kriminalforsorgen.
Anbringelse i fængsel eller arresthus
§ 21.
Fængselsstraf fuldbyrdes normalt i fængsel.
Stk. 2.
Kortvarig
fængselsstraf kan fuldbyrdes i arresthus, i det omfang det er nødvendigt af
hensyn til den samlede udnyttelse af pladserne i kriminalforsorgens
institutioner.
Stk. 3.
Fængselsstraf kan endvidere fuldbyrdes i arresthus, hvis
1)
det må anses for
nødvendigt for at forebygge overgreb på medindsatte, personale eller andre i
institutionen,
2)
der er bestemte
grunde til at antage, at den dømtes farlighed eller kriminalitet gør det
nødvendigt for at forebygge undvigelse, brandstiftelse eller indsmugling
eller
handel med euforiserende stoffer,
3)
det må anses for
nødvendigt for at beskytte den dømte mod overgreb eller
4)
den dømte efter de
lægelige oplysninger bør anbringes i Vestre Hospital.
Stk. 4.
Fængselsstraf kan i øvrigt kun fuldbyrdes i arresthus, hvis den dømte selv
ønsker det og
1)
har udgang til
arbejde, uddannelse eller anden godkendt aktivitet eller
2)
særlige
familiemæssige eller andre personlige forhold taler for det.
Anbringelse i åbent eller lukket fængsel
§ 22.
Fuldbyrdelse af straf i fængsel sker normalt i åbent fængsel.
Stk. 2.
Fuldbyrdelse af straffen skal dog ske i lukket fængsel, når straffen er på 5
år
eller mere. Fuldbyrdelsen af straffen skal imidlertid også i dette tilfælde
ske
i åbent fængsel, hvis det ikke findes betænkeligt efter det i øvrigt oplyste
om
den dømte.
Stk. 3.
Fuldbyrdelse af straf i fængsel kan ske i lukket fængsel, hvis det må anses
for
nødvendigt for at forebygge overgreb på medindsatte, personale eller andre i
institutionen.
Stk. 4.
Det samme
gælder, hvis der efter de i øvrigt foreliggende oplysninger om den dømte og
efter kriminalitetens art er bestemte grunde til at antage, at den dømte ved
anbringelse i åbent fængsel vil
1)
undvige eller
2)
begå strafbart eller
groft disciplinært forhold eller udvise anden adfærd, der er åbenbart
uforenelig med ophold i åbent fængsel.
Stk. 5.
Fuldbyrdelse af straf i fængsel kan endvidere ske i lukket fængsel, hvis
1)
det må anses for
nødvendigt for at beskytte den dømte mod overgreb eller
2)
den dømte efter de
lægelige oplysninger bør anbringes i Anstalten ved Herstedvester.
Stk. 6.
Fuldbyrdelse af straf i fængsel kan desuden ske i lukket fængsel, hvis den
dømte selv ønsker det og særlige familiemæssige eller andre personlige
forhold
taler for det.
Valg af afsoningsinstitution
§ 23.
Fængselsstraf skal, så vidt det er praktisk muligt, fuldbyrdes i nærheden af
den dømtes hjemsted. Ved afgørelsen af, i hvilket åbent eller lukket fængsel
eller i hvilket arresthus den dømte skal anbringes, skal der endvidere tages
hensyn til den dømtes egne ønsker, navnlig vedrørende arbejds-, uddannelses-,
familie- eller helbredsmæssige forhold.
Stk. 2.
Reglerne i
stk. 1, 1. pkt., kan fraviges
1)
ved kortvarig
fængselsstraf,
2)
af hensyn til den
samlede udnyttelse af pladserne i kriminalforsorgens institutioner,
3)
for at beskytte den
dømte mod overgreb,
4)
for at yde den dømte
pædagogisk, lægelig eller anden særlig bistand,
5)
for at forebygge
overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen,
6)
for at forhindre, at
den indsatte undviger, eller
7)
for at undgå, at den
indsatte afsoner i en institution, hvor en af den indsattes nærstående gør
tjeneste.
Overførsel af indsatte fra lukket til åbent fængsel
§ 24.
En
indsat i et lukket fængsel skal overføres til åbent fængsel, når
1)
betingelserne i
§ 22, stk. 3-6, og § 25, stk. 2-4 og 6, ikke længere er
opfyldt, eller
2)
overførsel til åbent
fængsel i øvrigt ikke anses for betænkelig.
Stk. 2.
Overførsel
til åbent fængsel kan undlades, hvis den resterende straffetid er ganske
kort.
Overførsel af indsatte fra åbent til lukket fængsel
§ 25.
En
indsat i et åbent fængsel kan overføres til lukket fængsel, når
1)
den pågældende er
undveget eller har forsøgt herpå,
2)
den pågældende er
fundet i besiddelse af en ikke ubetydelig mængde euforiserende stoffer,
3)
der er bestemte
grunde til at antage, at den pågældende har indsmuglet eller handlet med
euforiserende stoffer, eller
4)
der er bestemte
grunde til at antage, at den pågældende har udøvet overgreb på medindsatte,
personale eller andre i institutionen.
Stk. 2.
En indsat i
et åbent fængsel kan endvidere overføres til lukket fængsel, hvis det må
anses
for nødvendigt for at forebygge overgreb på medindsatte, personale eller
andre
i institutionen.
Stk. 3.
Det samme
gælder, når der efter de nu foreliggende oplysninger er en særlig bestyrket
mistanke om, at den indsatte ved fortsat ophold i åbent fængsel vil
1)
undvige eller
2)
begå grovere
strafbart eller groft disciplinært forhold eller udvise anden adfærd, der er
åbenbart uforenelig med fortsat ophold i åbent fængsel.
Stk. 4.
En indsat i
åbent fængsel kan også overføres til lukket fængsel, hvis
1)
det må anses for
nødvendigt for at beskytte den pågældende mod overgreb eller
2)
den pågældende efter
de lægelige oplysninger bør overføres til Anstalten ved Herstedvester.
Stk. 5.
Under
behandlingen af spørgsmålet om overførsel til lukket fængsel kan den indsatte
midlertidigt anbringes i arresthus, når der er grund til at antage, at
betingelserne for overførsel er opfyldt. Såfremt den indsatte samtykker heri,
kan anbringelsen i stedet ske i lukket fængsel. Vedrører spørgsmålet
overførsel
efter stk. 4 til Anstalten ved Herstedvester, kan den midlertidige
anbringelse altid ske i denne institution.
Stk. 6.
En indsat i
åbent fængsel kan desuden efter eget ønske overføres til lukket fængsel, hvis
særlige familiemæssige eller andre personlige forhold taler for det.
Overførsel af indsatte mellem ensartede
afsoningsinstitutioner
§ 26.
En
indsat kan overføres mellem åbne fængsler, mellem lukkede fængsler eller
mellem
arresthuse
1)
af hensyn til den
samlede udnyttelse af pladserne i kriminalforsorgens institutioner,
2)
for at beskytte den
indsatte mod overgreb,
3)
for at yde den
indsatte pædagogisk, lægelig eller anden særlig bistand,
4)
for at forebygge
overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen,
5)
hvis der er bestemte
grunde til at antage, at den indsatte har udøvet overgreb på medindsatte,
personale eller andre i institutionen,
6)
hvis der er bestemte
grunde til at antage, at den indsatte vil undvige, forvolde brand eller
indsmugle eller handle med euforiserende stoffer og det må anses for
nødvendigt
for at forhindre den indsatte i at begå forhold af denne karakter,
7)
hvis den indsatte
selv ønsker det og særlige familiemæssige eller andre personlige forhold
taler
for det, eller
8)
for at undgå, at den
indsatte afsoner i en institution, hvor en af den indsattes nærstående gør
tjeneste.
Overførsel af indsatte fra arresthus til fængsel
§ 27.
En
indsat i et arresthus skal overføres til fængsel, når betingelserne i
§ 21, stk. 3 og 4, og § 28, stk. 1 og 3, ikke længere er
opfyldt. Overførsel kan dog undlades, hvis reststraffen er kortvarig.
Stk. 2.
En indsat i
et arresthus kan endvidere overføres til fængsel
1)
af hensyn til den
samlede udnyttelse af pladserne i kriminalforsorgens institutioner,
2)
for at forebygge
overgreb på medindsatte, personale eller andre i arresthuset eller
3)
af hensyn til
muligheden for at yde den indsatte pædagogisk, lægelig eller anden særlig
bistand.
Stk. 3.
Afgørelsen
af, om en overførsel efter stk. 1 eller 2 skal ske til åbent eller
lukket
fængsel, træffes efter bestemmelserne i § 22, jf. §§ 24 og 25.
Overførsel af indsatte fra fængsel til arresthus
§ 28.
En
indsat i et fængsel kan overføres til arresthus, hvis
1)
det må anses for
nødvendigt for at forebygge overgreb på medindsatte, personale eller andre i
institutionen,
2)
der er bestemte
grunde til at antage, at den indsatte vil undvige, forvolde brand eller
indsmugle eller handle med euforiserende stoffer og det må anses for
nødvendigt
for at forhindre den indsatte i at begå forhold af denne karakter,
3)
det må anses for
nødvendigt for at beskytte den indsatte mod overgreb eller
4)
den indsatte efter de
lægelige oplysninger bør overføres til Vestre Hospital.
Stk. 2.
En indsat i
et åbent fængsel kan endvidere for et bestemt tidsrum af højst 8 uger
overføres
til et arresthus, såfremt denne overførsel træder i stedet for en overførsel
til lukket fængsel efter § 25, stk. 1, 2 eller 3.
Stk. 3.
En indsat i
et fængsel kan desuden overføres til arresthus, hvis den indsatte selv ønsker
det og
1)
har udgang til
arbejde, uddannelse eller anden godkendt aktivitet eller
2)
særlige
familiemæssige eller andre personlige forhold taler for det.
Valg af ny afsoningsinstitution
§ 29.
Ved afgørelse om overførsel efter §§ 24-28 finder bestemmelserne i
§ 23 tilsvarende anvendelse.
Administrative bestemmelser
§ 30.
Justitsministeren fastsætter regler om anbringelse og overførsel efter
§§ 21-29.
Kapitel 8
Indsattes rettigheder og pligter under opholdet
i
afsoningsinstitutionen
Vejledning og planlægning
§ 31.
En
indsat skal snarest efter at være anbragt i institutionen vejledes af denne
om
sine rettigheder, pligter og øvrige forhold under straffuldbyrdelsen.
Stk. 2.
Institutionen skal endvidere i samarbejde med den indsatte snarest efter
indsættelsen udarbejde en plan for strafudståelsen og tiden efter
løsladelsen.
Denne plan skal jævnligt sammenholdes med den indsattes forhold under
strafudståelsen og om nødvendigt søges tilpasset ændringer i disse forhold.
Stk. 3.
Justitsministeren kan fastsætte regler, hvorved bestemmelsen i stk. 2
kan
begrænses i forhold til indsatte, der alene skal udstå en kortvarig straf.
Anvisninger
§ 32.
En
indsat skal efterkomme de anvisninger, som gives af institutionens personale
i
forbindelse med varetagelsen af institutionens opgaver.
Fællesskab
§ 33.
En
indsat skal så vidt muligt have adgang til fællesskab med andre indsatte.
Stk. 2.
Såfremt den
indsatte selv ønsker det og forholdene tillader det, fuldbyrdes fængselsstraf
uden eller med begrænset fællesskab.
Stk. 3.
Såfremt den
indsatte selv ønsker det og forholdene tillader det, fuldbyrdes fængselsstraf
uden fællesskab med indsatte af modsat køn, bortset fra fællesskab i
arbejdstiden.
Stk. 4.
I øvrigt
kan fængselsstraf kun fuldbyrdes uden fællesskab efter reglerne i §§ 63
og
64.
Stk. 5.
Justitsministeren fastsætter regler om gennemførelse af fællesskab efter
stk. 1, herunder om adgangen til at låse de indsatte inde, og om de
indsattes adgang til at kunne aflåse eget opholdsrum.
Medindflydelse
§ 34.
De
indsatte skal have mulighed for at øve indflydelse på deres tilværelse i
institutionen gennem valgte talsmænd.
Stk. 2.
På hver
afdeling eller for bestemte grupper af indsatte vælges en talsmand. Alle
indsatte kan vælges som talsmand. Alle de indsatte eller talsmændene har ret
til at vælge en fælles talsmand. Valg af talsmænd og fælles talsmand foregår
ved skriftlig, hemmelig afstemning, der kontrolleres af institutionen og
repræsentanter for de indsatte i fællesskab.
Stk. 3.
De indsatte
har ikke ret til at deltage i drøftelser vedrørende sager om enkeltpersoner
eller sager, der vedrører institutionens sikkerhed.
Stk. 4.
Justitsministeren fastsætter regler om gennemførelsen af de indsattes
medindflydelse.
Deltagelse i gudstjenester m.v.
§ 35.
En
indsat har ret til at deltage i gudstjenester, der afholdes i institutionen.
Såfremt ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn gør det påkrævet, kan
institutionens leder eller den, der bemyndiges hertil, dog nægte en indsat
adgang til at deltage i gudstjenester.
Stk. 2.
En indsat
har ret til samtale med en præst eller lignende fra sit trossamfund.
Egne penge og genstande
§ 36.
En
indsat har ret til at medtage, besidde og råde over egne genstande i
institutionen, medmindre dette er uforeneligt med ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn.
Stk. 2.
Justitsministeren fastsætter regler om begrænsninger i indsattes ret til at
medtage, besidde og råde over egne genstande i institutionen.
Stk. 3.
Justitsministeren fastsætter regler om indsattes adgang til at medtage,
besidde
og råde over egne penge i institutionen.
Udgivelse af blad
§ 37.
De
indsatte i institutionen har ret til at udgive blade.
Stk. 2.
Fængslet
yder støtte til udgivelse af ét blad.
Stk. 3.
Institutionens leder har adgang til på forhånd at gennemlæse de indsattes
blade. Lederen kan forbyde offentliggørelsen af bestemte artikler, såfremt
sikkerhedsmæssige hensyn gør det påkrævet eller indholdet groft forulemper
enkeltpersoner.
Stk. 4.
Justitsministeren fastsætter regler til gennemførelse af bestemmelserne i
stk. 2 og 3, herunder om fastsættelse af vilkår for støtte til
udgivelsen
og om mulighed for inddragelse af denne støtte, såfremt de fastsatte vilkår
ikke overholdes.
Arbejde og uddannelse m.v.
§ 38.
En
indsat har ret og pligt til at være beskæftiget ved deltagelse i arbejde,
uddannelse eller anden godkendt aktivitet.
Stk. 2.
Justitsministeren kan, hvor praktiske eller andre særlige hensyn gør det
nødvendigt, fastsætte regler, hvorefter bestemmelsen i stk. 1 fraviges
for
bestemte institutioner eller bestemte grupper af indsatte. Indsatte skal dog
så
vidt muligt tilbydes beskæftigelse.
§ 39.
Valget af beskæftigelse træffes i hvert enkelt tilfælde på grundlag af en
samlet vurdering af den indsattes forhold.
Stk. 2.
Ved
afgørelser efter stk. 1 skal der så vidt muligt tages hensyn til den
indsattes eget ønske og til den indsattes muligheder for at opnå arbejde
eller
uddannelse uden for fængslet. Den indsatte skal vejledes om mulighederne for
ved undervisning eller anden uddannelse at afhjælpe manglende skolekundskaber
eller mangel på erhvervsmæssig eller anden uddannelse.
§ 40.
Institutionens arbejdspladser skal være indrettet således, at
arbejdsforholdene
for de indsatte er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.
§ 41.
Justitsministeren fastsætter regler om de indsattes beskæftigelse, herunder
om,
at beskæftigelsespligten skal tilrettelægges under hensyn til de indsattes
religiøse tilhørsforhold.
§ 42.
En
indsat skal have udbetalt vederlag for sin beskæftigelse. Vederlag skal også
udbetales til indsatte, der ikke kan tilbydes beskæftigelse, eller som er
uden
beskæftigelse efter § 38, stk. 2. Det samme gælder indsatte, der på
grund af sygdom er fraværende fra beskæftigelse.
Stk. 2.
Andre
indsatte skal alene have dækket deres personlige fornødenheder, jf. dog
stk. 3 og § 110, stk. 1.
Stk. 3.
Justitsministeren fastsætter regler om ydelser efter stk. 1 og 2 og kan
i
den forbindelse fastsætte regler om, at andre indsatte, der er fraværende fra
beskæftigelse, skal have udbetalt vederlag for beskæftigelse.
Fritiden
§ 43.
En
indsat skal i videst muligt omfang selv varetage praktiske opgaver vedrørende
sine personlige forhold, herunder madlavning og rengøring.
Stk. 2.
Institutionen skal tilbyde de indsatte aktiviteter i fritiden.
Stk. 3.
En indsat
har ret til dagligt at tilbringe mindst én time i fri luft, medmindre dette
vil
være uforeneligt med institutionens varetagelse af sikkerhedsmæssige hensyn
eller den indsatte er anbragt i sikringscelle i medfør af § 66.
Forsorgsmæssig bistand
§ 44.
Institutionen skal vejlede og bistå en indsat med hensyn til den pågældendes
arbejdsmæssige, uddannelsesmæssige, sociale og personlige forhold med henblik
på
1)
at forbedre den
pågældendes muligheder for at leve en kriminalitetsfri tilværelse og
2)
at begrænse de
ulemper, som følger af frihedsberøvelsen.
Stk. 2.
Institutionen skal i forbindelse med sin virksomhed efter stk. 1
formidle
kontakt til personer, institutioner og myndigheder, der efter anden
lovgivning
kan yde bistand.
Sundhedsmæssig bistand
§ 45.
En
indsat har ret til lægebehandling og anden sundhedsmæssig bistand.
Stk. 2.
Justitsministeren kan efter forhandling med sundhedsministeren fastsætte
regler
om tvangsbehandling i Anstalten ved Herstedvester af indsatte, der opfylder
betingelserne for tvangstilbageholdelse i loven om frihedsberøvelse og anden
tvang i psykiatrien, og som ikke kan overføres til en almindelig psykiatrisk
afdeling.
Stk. 3.
Behandlingen skal ske i overensstemmelse med reglerne i den i stk. 2
nævnte lov, herunder også for så vidt angår adgang til at klage til
patientklagenævnet over anstaltens beslutning om tvangsbehandling.
Patientrådgiver beskikkes dog kun, hvis den pågældende ikke i forvejen har en
bistandsværge efter straffelovens § 71.
Stk. 4.
Justitsministeren fastsætter regler om sundhedsmæssig bistand til indsatte.
Kapitel 9
Indsattes kontakt til samfundet uden for
institutionen
Udgang
§ 46.
En
indsat kan få tilladelse til udgang, når
1)
udgangsformålet er
rimeligt begrundet i uddannelsesmæssige, arbejdsmæssige, behandlingsmæssige,
familiemæssige eller andre personlige hensyn,
2)
der ikke er bestemte
grunde til at antage, at den indsatte i forbindelse med udgang vil begå ny
kriminalitet, unddrage sig fortsat straffuldbyrdelse eller på anden måde
misbruge udgangstilladelsen, og
3)
hensynet til
retshåndhævelsen ikke i øvrigt taler imod udgangstilladelsen.
Stk. 2.
Ved
vurderingen af risikoen for misbrug af udgangstilladelsen skal det tillægges
særlig vægt, hvis den indsatte
1)
er dømt for farlig
kriminalitet og ikke har været løsladt i tiden mellem dom og strafudståelse,
2)
under strafudståelsen
er undveget eller har forsøgt herpå,
3)
under strafudståelsen
har begået strafbart forhold,
4)
under strafudståelsen
er udeblevet fra en tidligere udgang eller i øvrigt har misbrugt en
tilladelse
til udgang eller
5)
under en tidligere
strafudståelse har foretaget handlinger som nævnt i nr. 2-4, uden at
betingelserne
for uledsaget udgang senere blev fundet opfyldt, eller
6)
ikke er mødt til
afsoning i overensstemmelse med tilsigelsen.
§ 47.
Tilladelse til udgang gives for et bestemt tidsrum, der medregnes til
straffetiden.
§ 48.
Tilladelse til udgang betinges af, at den indsatte under udgangen ikke begår
strafbart forhold eller i øvrigt misbruger udgangstilladelsen.
Stk. 2.
Tilladelsen
kan endvidere betinges af andre vilkår, som findes formålstjenlige for at
undgå
misbrug, herunder at den indsatte under udgangen
1)
ledsages af personale
fra institutionen,
2)
overnatter i
arresthus, fængsel eller en af kriminalforsorgens pensioner,
3)
med mellemrum giver
møde hos kriminalforsorgen eller hos politiet eller undergiver sig lignende
kontrolforanstaltninger og
4)
undergiver sig vilkår
som nævnt i straffelovens § 57.
§ 49.
En
tilladelse til udgang kan tilbagekaldes, eller vilkårene for tilladelsen
ændres, såfremt
1)
den indsatte
udebliver fra udgang eller i øvrigt ikke overholder de vilkår, der er fastsat
for udgangstilladelsen i medfør af § 48, eller
2)
nye oplysninger om
den indsattes forhold giver bestemte grunde til at antage, at den indsatte
vil
misbruge den meddelte udgangstilladelse.
§ 50.
Justitsministeren fastsætter regler om tilladelse til udgang. Det kan i
forbindelse med sådanne regler bestemmes, at tilladelse til udgang først kan
gives efter ophold i et bestemt tidsrum i institutionen og efter udståelse af
en bestemt del af straffen. Det kan endvidere bestemmes, at den indsatte
efter
udgangsmisbrug er afskåret fra i et bestemt tidsrum at forlange en afgørelse
af
spørgsmålet om tilladelse til udgang.
Besøg m.v.
§ 51.
En
indsat har ret til mindst ét ugentligt besøg af mindst én times varighed og
så
vidt muligt af to timers varighed. Der kan i den enkelte institution gives
tilladelse til besøg i videre omfang end nævnt i 1. pkt.
Stk. 2.
En indsat
har uden de i stk. 1 nævnte begrænsninger ret til at modtage besøg af
den
advokat, der er beskikket for eller valgt af den pågældende som forsvarer i
den
straffesag, der har ført til indsættelse i institutionen, eller i en
verserende
straffesag. Det samme gælder besøg i øvrigt af advokater, der efter
retsplejelovens § 733 er antaget af justitsministeren til at beskikkes
som
offentlige forsvarere.
Stk. 3.
En
udenlandsk indsat har uden de i stk. 1 nævnte begrænsninger ret til
samtale med hjemlandets diplomatiske eller konsulære repræsentanter.
§ 52.
Institutionen kan bestemme, at de besøgende skal indhente forudgående
tilladelse fra institutionen til at besøge den indsatte. Det kan gøres til et
vilkår for en besøgstilladelse, at den besøgende lader sin yderbeklædning og
medbragte effekter undersøge.
§ 53.
Justitsministeren fastsætter regler om gennemførelsen af de indsattes ret til
besøg. Justitsministeren fastsætter endvidere regler om begrænsninger i denne
ret ud fra ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder om adgang for
institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, til at træffe
bestemmelse om forbud mod besøg af bestemte personer og om gennemførelse af
besøg under overværelse af personale i institutionen. Besøg af advokat, jf.
§ 51, stk. 2, skal dog altid være uoverværet.
Stk. 2.
Institutionens leder fastsætter i øvrigt regler om besøgenes afvikling.
§ 54.
En
indsat har ret til at have sit barn under 3 år hos sig i institutionen, hvis
den indsatte selv er i stand til at passe barnet.
Stk. 2.
Justitsministeren fastsætter regler om gennemførelse af denne ret.
Brevveksling
§ 55.
En
indsat har ret til brevveksling.
Stk. 2.
Institutionen kan uden retskendelse åbne og lukke breve til og fra den
indsatte. Det sker i den indsattes påsyn bortset fra de tilfælde, der er
omfattet af stk. 3.
Stk. 3.
Gennemlæsning af breve til og fra den indsatte kan alene ske, hvis dette af
institutionen skønnes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn
eller
for at beskytte den forurettede ved lovovertrædelsen.
Stk. 4.
I tilfælde,
hvor gennemlæsning har fundet sted, kan et brev efter bestemmelse af
institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, tilbageholdes, hvis
det
af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn eller af hensyn til beskyttelse af
den forurettede ved lovovertrædelsen ikke bør afsendes.
Stk. 5.
Et tilsendt
brev, der af grunde som nævnt i stk. 4 ikke bør udleveres, skal
tilbagesendes. Et tilsendt brev kan dog tilbageholdes, hvis det af
sikkerhedsmæssige hensyn anses for påkrævet.
Stk. 6.
Afsenderen
skal gøres bekendt med tilbageholdelsen af brevet. Orientering af afsenderen
kan dog undlades i indtil 4 uger, i det omfang formålet med tilbageholdelsen
ellers ville forspildes.
Stk. 7.
Justitsministeren fastsætter regler om gennemførelsen af de indsattes ret til
brevveksling.
§ 56.
En
indsat har ret til ukontrolleret brevveksling med justitsministeren,
direktøren
for kriminalforsorgen, domstolene, herunder Den Særlige Klageret,
Procesbevillingsnævnet, anklagemyndigheden og politiet, Folketingets
Ombudsmand, medlemmer af Folketinget, Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol,
Den Europæiske Torturkomité, FN's Menneskerettighedskommission, FN's
Torturkomité og den advokat, der har været beskikket for eller valgt af den
pågældende som forsvarer i den straffesag, der har ført til indsættelse i
institutionen, eller i en verserende straffesag. Det samme gælder
brevveksling
i øvrigt med advokater, der i medfør af retsplejelovens § 733 er antaget
af justitsministeren til at beskikkes som offentlige forsvarere.
Stk. 2.
Justitsministeren fastsætter regler om ukontrolleret brevveksling, herunder
om
kontrol af afsenderens identitet. Justitsministeren kan endvidere fastsætte
regler om adgang til ukontrolleret brevveksling med andre enkeltpersoner
eller
danske, udenlandske eller internationale offentlige myndigheder.
Telefonsamtaler
§ 57.
En
indsat har, i det omfang det er praktisk muligt, ret til at føre
telefonsamtaler.
Stk. 2.
Adgangen
til at føre telefonsamtaler kan nægtes, hvis dette findes nødvendigt af
ordens-
eller sikkerhedsmæssige hensyn eller af hensyn til beskyttelse af den
forurettede ved lovovertrædelsen.
Stk. 3.
I lukkede
institutioner påhøres eller aflyttes telefonsamtalen af personale i
institutionen uden retskendelse, medmindre dette ikke findes nødvendigt af de
i
stk. 2 nævnte grunde. Såfremt telefonsamtalen påhøres eller aflyttes,
skal
samtaleparterne forinden gøres bekendt hermed.
Stk. 4.
Justitsministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af de indsattes ret
til at føre telefonsamtaler.
Aviser, bøger m.v.
§ 58.
En
indsat skal have mulighed for at holde sig orienteret ved avislæsning og
gennem
radio- og fjernsynsudsendelser m.v.
Stk. 2.
En indsat
har ret til at låne bøger og tidsskrifter gennem det offentlige
biblioteksvæsen.
Stk. 3.
Udenlandske
indsatte bør så vidt muligt have adgang til aviser, tidsskrifter, bøger m.v.
på
deres eget sprog.
Kontakt til medierne
§ 59.
En
indsat har ret til i institutionen at udtale sig og i den forbindelse at lade
sig fotografere til medierne.
Stk. 2.
Denne ret
kan dog begrænses af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, for at beskytte
den forurettede ved lovovertrædelsen eller for i øvrigt at modvirke en
åbenbar
krænkelse af retsfølelsen.
Stk. 3.
Justitsministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af de indsattes ret
efter stk. 1.
Kapitel 10
Indgreb over for den indsatte
Undersøgelse af den indsattes person og opholdsrum
§ 60.
Institutionen kan undersøge, hvilke effekter en indsat har i sin besiddelse i
sit opholdsrum eller på sin person, hvis en sådan undersøgelse er nødvendig
for
at sikre, at ordensbestemmelser overholdes eller sikkerhedshensyn iagttages,
herunder,
1)
når den indsatte
indsættes i institutionen,
2)
hvis den indsatte
mistænkes for uretmæssig besiddelse af effekter,
3)
før og efter besøg
eller
4)
før og efter fravær
fra institutionen eller opholdsafdelingen.
Stk. 2.
Endvidere
kan institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, af ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn træffe bestemmelse om en nærmere undersøgelse af den
indsattes person, hvis der er bestemte grunde til at antage, at den indsatte
er
i uretmæssig besiddelse af effekter.
Stk. 3.
Undersøgelse må dog ikke gennemføres, hvis det efter indgrebets formål og den
krænkelse og det ubehag, som indgrebet må antages at forvolde, ville være et
uforholdsmæssigt indgreb.
Stk. 4.
Undersøgelse skal foretages så skånsomt, som omstændighederne tillader.
Stk. 5.
Undersøgelse,
der indebærer afklædning, må kun undtagelsesvis foretages og overværes af
personer af andet køn end den indsatte. Dette gælder dog ikke for
sundhedspersonale.
Stk. 6.
En undersøgelse som
nævnt i stk. 2 må kun foretages under medvirken af en læge. Lægen tager
stilling til, om indgrebets gennemførelse under hensyn til den hermed
forbundne
smerte og risiko samt den indsattes tilstand er lægeligt forsvarligt.
Stk. 7.
Institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, kan træffe bestemmelse
om tilbageholdelse af effekter, der findes i den indsattes besiddelse, hvis
det
skønnes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn.
Stk. 8.
Endvidere
kan institutionen gennemlæse og institutionens leder eller den, der
bemyndiges
dertil, træffe bestemmelse om tilbageholdelse af breve og andre optegnelser,
som findes i den indsattes besiddelse, hvis det skønnes påkrævet af ordens-
eller sikkerhedsmæssige hensyn. § 56 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 9.
Justitsministeren fastsætter regler om gennemførelsen af undersøgelser af den
indsattes person og opholdsrum.
Fotografering og optagelse af fingeraftryk
§ 61.
Institutionen har ret til at fotografere og optage fingeraftryk af den
indsatte
med henblik på senere identifikation.
Stk. 2.
Justitsministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af fotografering og
optagelse af fingeraftryk efter stk. 1, herunder om opbevaring og
destruktion.
Magtanvendelse
§ 62.
Institutionen kan anvende magt over for en indsat, hvis det er nødvendigt
1)
for at afværge
truende vold, overvinde voldsom modstand eller for at hindre selvmord eller
anden selvbeskadigelse,
2)
for at hindre
undvigelse eller standse undvegne eller
3)
for at gennemtvinge
en påbudt foranstaltning, når øjeblikkelig gennemførelse af denne er
nødvendig
og den indsatte afviser eller undlader at følge personalets anvisninger
herom.
Stk. 2.
Magtanvendelse kan ske ved greb, skjold, stav og tåregas.
Stk. 3.
Magtanvendelse må ikke gennemføres, såfremt det efter indgrebets formål og
den
krænkelse og det ubehag, som indgrebet må antages at forvolde, ville være et
uforholdsmæssigt indgreb.
Stk. 4.
Magtanvendelse skal foretages så skånsomt, som omstændighederne tillader. Der
skal gennemføres lægetilsyn efter magtanvendelse, hvis der er mistanke om
sygdom, herunder om tilskadekomst, hos den indsatte i forbindelse med
anvendelsen
af magt, eller hvis den den indsatte selv anmoder om lægehjælp.
Stk. 5.
Justitsministeren fastsætter regler om anvendelse af magt over for indsatte.
Udelukkelse fra fællesskab
§ 63.
Institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, kan udelukke en indsat
fra fællesskab med andre indsatte, hvis det er nødvendigt
1)
for at forebygge
undvigelse, strafbar virksomhed eller voldsom adfærd,
2)
for at gennemføre
foranstaltninger, der er nødvendige af sikkerhedshensyn eller påkrævet for at
gennemføre en almindelig sundhedskontrol eller forebygge smittefare, eller
3)
fordi den indsatte
udviser en grov eller oftere gentagen utilladelig adfærd, som er åbenbart
uforenelig med fortsat ophold i fællesskab med andre indsatte.
Stk. 2.
Såfremt der
er grund til at antage, at betingelserne i stk. 1 for udelukkelse fra
fællesskab er opfyldt, kan institutionen midlertidigt udelukke den indsatte
fra
fællesskab med andre indsatte, mens spørgsmålet om udelukkelse behandles. Er
der grund til at antage, at betingelserne i § 25 for overførsel til
lukket
fængsel eller i § 26 for overførsel mellem ensartede lukkede
afsoningsinstitutioner
eller i § 28 for overførsel til arresthus er opfyldt, kan institutionen
også midlertidigt udelukke den indsatte fra fællesskab med andre indsatte,
mens
spørgsmålet om overførsel behandles.
Stk. 3.
En indsat,
der udelukkes fra fællesskab, isoleres i opholdsrum på særlig afdeling, i
eget
opholdsrum eller i et arresthus.
Stk. 4.
Hvis en
indsat afsoner straf for grov kriminalitet under anvendelse af våben eller
andre personfarlige metoder og under fuldbyrdelsen af straffen eller under
forudgående varetægtsfængsling er undveget eller har forsøgt at undvige ved
anvendelse af våben eller andre personfarlige metoder, kan det bestemmes, at
isolation
skal gennemføres på skift i særligt sikrede afsnit og opholdsrum i
forskellige
lukkede fængsler og arresthuse, såfremt der er en særlig bestyrket mistanke
om,
at den indsatte på ny vil forsøge at undvige.
Stk. 5.
Udelukkelse
fra fællesskab må ikke foretages, hvis udelukkelsen efter indgrebets formål
og
den krænkelse og det ubehag, som indgrebet må antages at forvolde, ville være
et uforholdsmæssigt indgreb.
Stk. 6.
Udelukkelse
fra fællesskab skal gennemføres så skånsomt, som omstændighederne tillader.
Stk. 7.
Udelukkelse
fra fællesskab skal straks bringes til ophør, når betingelserne herfor ikke
længere er opfyldt. Institutionen skal mindst én gang om ugen overveje
spørgsmålet om helt eller delvis at bringe udelukkelsen fra fællesskab til
ophør.
Stk. 8.
Justitsministeren fastsætter regler om udelukkelse af indsatte fra fællesskab
med andre indsatte.
§ 64.
Bestemmelserne i § 63 omfatter ikke institutionens afgørelse om, at
1)
en indsat kortvarigt
af ordens- eller sikkerhedsmæssige grunde skal opholde sig i eget opholdsrum
eller i særlig observationscelle, eller
2)
en indsat, der nægter
at være beskæftiget med en af institutionen godkendt aktivitet, skal opholde
sig i eget opholdsrum eller på andet anvist opholdssted i arbejdstiden.
Stk. 2.
Justitsministeren fastsætter regler om indsattes ophold efter stk. 1,
herunder om godkendelse og anvendelse af observationsceller.
Sikringsmidler
Håndjern
§ 65.
Håndjern kan anvendes, hvis det er nødvendigt
1)
for at afværge
truende vold eller overvinde voldsom modstand,
2)
for at hindre
selvmord eller anden selvbeskadigelse eller
3)
for at hindre
undvigelse.
Stk. 2.
Håndjern må
dog ikke anvendes, såfremt det efter indgrebets formål og den krænkelse og
det
ubehag, som indgrebet må antages at forvolde, ville være et uforholdsmæssigt
indgreb.
Stk. 3.
Håndjern
skal anvendes så skånsomt, som omstændighederne tillader. Der skal
gennemføres
lægetilsyn, hvis der er mistanke om sygdom, herunder om tilskadekomst, hos
den
indsatte i forbindelse med anvendelsen af håndjern, eller hvis den indsatte
selv anmoder om lægehjælp.
Stk. 4.
Justitsministeren fastsætter regler om anvendelsen af håndjern, herunder om
lægetilsyn og andet tilsyn.
Sikringscelle
§ 66.
Efter bestemmelse af institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil,
kan
en indsat anbringes i sikringscelle og herunder tvangsfikseres ved anvendelse
af bælte, hånd- og fodremme samt handsker, hvis det er nødvendigt
1)
for at afværge
truende vold eller overvinde voldsom modstand eller
2)
for at hindre
selvmord eller anden selvbeskadigelse.
Stk. 2.
Anbringelse
i sikringscelle og tvangsfiksering må dog ikke foretages, såfremt det efter
indgrebets formål og den krænkelse og det ubehag, som indgrebet må antages at
forvolde, ville være et uforholdsmæssigt indgreb.
Stk. 3.
Anbringelse
i sikringscelle og tvangsfiksering skal foretages så skånsomt, som
omstændighederne tillader.
Stk. 4.
En indsat,
der er tvangsfikseret, skal have fast vagt.
Stk. 5.
Ved
tvangsfiksering af en indsat i sikringscelle skal institutionen straks anmode
en læge om at foretage tilsyn med den indsatte. Lægen skal tilse den
pågældende, medmindre lægen skønner sådant tilsyn åbenbart unødvendigt.
Stk. 6.
Ved
anbringelse i sikringscelle uden tvangsfiksering skal der tilkaldes læge,
hvis
der er mistanke om sygdom, herunder om tilskadekomst, hos den indsatte, eller
hvis den indsatte selv anmoder om lægehjælp.
Stk. 7.
Justitsministeren fastsætter regler om godkendelse af sikringsceller og om
anvendelsen af sikringsceller og tvangsfiksering, herunder om lægetilsyn og
andet tilsyn.
Kapitel 11
Disciplinærstraf, konfiskation og modregning af
erstatningsbeløb
Disciplinærstraf
§ 67.
En
indsat kan af institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, ikendes
disciplinærstraf
1)
ved overtrædelse af
§ 32,
2)
ved udeblivelse, undvigelse
eller forsøg herpå,
3)
ved tilsidesættelse
af beskæftigelsespligten efter § 38, stk. 1,
4)
ved overtrædelse af
straffelovgivningen, når overtrædelsen tillige indebærer en selvstændig
krænkelse af orden eller sikkerhed i institutionen,
5)
ved overtrædelse af
regler fastsat af justitsministeren, når det i reglerne er bestemt, at
overtrædelse kan medføre disciplinærstraf, og
6)
ved overtrædelse af
regler fastsat af institutionens leder, når det i reglerne er bestemt, at
overtrædelse kan medføre disciplinærstraf.
§ 68.
Som disciplinærstraf kan anvendes advarsel, bøde og strafcelle.
Stk. 2.
Strafcelle
kan dog kun anvendes for følgende forhold eller forsøg herpå:
1)
Udeblivelse eller
undvigelse,
2)
indsmugling,
besiddelse eller indtagelse af alkohol, euforiserende stoffer eller andre
stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning,
3)
indsmugling eller
besiddelse af våben og andre personfarlige genstande,
4)
vold eller trusler om
vold mod medindsatte, personale eller andre i institutionen,
5)
groft hærværk og
6)
andre grove eller
oftere gentagne forseelser.
Stk. 3.
Disciplinærstraf i form af bøde og strafcelle kan ikendes i forening.
Stk. 4.
Fuldbyrdelsen af disciplinærstraf kan helt eller delvis undlades på
betingelse
af, at den indsatte i en bestemt periode ikke begår strafbart forhold eller
en
ny disciplinærforseelse.
§ 69.
Ved ikendelse af bøde som disciplinærstraf fastsættes bødens størrelse under
hensyn til overtrædelsens art og omfang. Bøden kan dog højst udgøre et beløb
svarende til det almindelige vederlag, der udbetales indsatte for en uges
beskæftigelse, med fradrag af den del af vederlaget, som er beregnet til
dækning af personlige fornødenheder.
Stk. 2.
En ikendt
bøde kan modregnes i den indsattes vederlag for beskæftigelse efter
§ 42,
stk. 1. Den indsatte skal dog mindst have udbetalt en ydelse til dækning
af personlige fornødenheder.
§ 70.
Ved ikendelse af strafcelle som disciplinærstraf fastsættes varigheden under
hensyn til overtrædelsens art og omfang til et tidsrum af højst 4 uger.
Stk. 2.
En indsat,
der er ikendt strafcelle, anbringes i særlig afdeling eller eget opholdsrum
eller i et arresthus. Under anbringelsen er den indsatte udelukket fra
fællesskab i institutionen.
Stk. 3.
Justitsministeren fastsætter regler om udståelse af strafcelle.
Forhørscelle
§ 71.
Hvis der er begrundet mistanke om, at en indsat har overtrådt bestemmelser,
der
må antages at medføre strafcelle som disciplinærstraf, kan den indsatte
anbringes i forhørscelle, hvis det er nødvendigt af hensyn til gennemførelsen
af undersøgelser i disciplinærsagen.
Stk. 2.
Anbringelse
i forhørscelle må ikke udstrækkes i længere tid, end undersøgelsen
nødvendiggør, og kan højst vare i 5 dage.
Stk. 3.
Den tid,
som en indsat har været anbragt i forhørscelle, fradrages i udståelsen af
strafcelle.
Stk. 4.
Anbringelse
i forhørscelle sker efter samme regler som udståelse af strafcelle.
Behandling af disciplinærsager
§ 72.
Justitsministeren fastsætter regler om behandlingen af disciplinærsager.
Konfiskation
§ 73.
Institutionen kan træffe bestemmelse om konfiskation, når genstande og penge
er
ulovligt indført, erhvervet eller tilvirket i institutionen. Det gælder dog
ikke, hvis de tilhører nogen, der ikke er ansvarlig for det ulovlige forhold.
Stk. 2.
Institutionen kan endvidere træffe bestemmelse om konfiskation, når genstande
og penge søges indsmuglet til indsatte. Det gælder dog ikke, hvis de tilhører
tredjemand, der ikke er ansvarlig for det ulovlige forhold. Det gælder heller
ikke, hvis de tilhører den indsatte og den indsatte godtgør ikke at have haft
kendskab til det ulovlige forhold.
Stk. 3.
Institutionen kan desuden træffe bestemmelse om konfiskation, når genstande
og
penge som nævnt i stk. 1 findes på institutionens område, hvis det ikke
kan fastslås, hvem de tilhører.
Stk. 4.
Justitsministeren fastsætter regler om behandlingen af sager om konfiskation.
Modregning af erstatningsbeløb
§ 74.
Såfremt den indsatte under fuldbyrdelsen har forvoldt skade på institutionens
ting ved en erstatningspådragende adfærd, kan institutionen bestemme, at
erstatningsbeløbet skal modregnes i den indsattes vederlag for beskæftigelse
efter § 42, stk. 1. Den indsatte skal dog mindst have udbetalt en
ydelse til dækning af personlige fornødenheder.
Stk. 2.
Justitsministeren fastsætter regler om behandlingen af sager om modregning af
erstatningsbeløb.
Kapitel 12
Strafafbrydelse
Strafafbrydelse ved undvigelse, udeblivelse,
varetægtsfængsling m.v.
§ 75.
Fuldbyrdelsen af fængselsstraffen afbrydes, hvis den indsatte
1)
udebliver, undviger
eller i øvrigt selvforskyldt unddrager sig straffuldbyrdelsen eller
2)
anholdes eller
varetægtsfængsles i mindst 24 timer.
Stk. 2.
Justitsministeren fastsætter regler om strafafbrydelse efter stk. 1.
Tilladelse til strafafbrydelse
§ 76.
Justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, kan tillade, at en
straffuldbyrdelse midlertidigt afbrydes, når
1)
ganske særlige
omstændigheder af f.eks. arbejds-, uddannelses-, familie- eller
helbredsmæssig
karakter taler imod en umiddelbar fortsættelse af straffuldbyrdelsen,
2)
fare for misbrug ikke
antages at foreligge og
3)
hensynet til
retshåndhævelsen ikke taler imod strafafbrydelse.
Stk. 2.
Tilladelse
til strafafbrydelse betinges af, at den pågældende ikke begår strafbart
forhold. Tilladelse kan endvidere betinges af, at den pågældende i øvrigt
overholder fastsatte vilkår, herunder undergiver sig tilsyn af
kriminalforsorgen.
Stk. 3.
Såfremt den
pågældende ikke overholder de vilkår, der er fastsat for tilladelsen til
strafafbrydelse, eller nye oplysninger tilvejebringes, hvorefter den dømte,
før
tilladelsen blev givet, havde begået strafbart forhold, kan tilladelsen
tilbagekaldes, således at fuldbyrdelsen af fængselsstraffen herefter
genoptages
snarest muligt.
Stk. 4.
Justitsministeren fastsætter regler om strafafbrydelse efter stk. 1.
Genoptagelse af straffuldbyrdelsen
§ 77.
Straffuldbyrdelsen genoptages, når den indsatte på ny giver møde, pågribes
med
henblik på fortsat straffuldbyrdelse, eller når kriminalforsorgen giver
meddelelse herom til den pågældende.
Kapitel 13
Fuldbyrdelse af fængselsstraf i
kriminalforsorgens
pensioner og i institutioner m.v. uden for kriminalforsorgen
§ 78.
Justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, kan bestemme, at den
dømte
midlertidigt eller for hele eller resten af straffetiden anbringes på
hospital,
i familiepleje, i egnet hjem eller institution, når
1)
den dømte har behov
for særlig behandling eller pleje, som i væsentlig grad kan tilgodeses i den
pågældende institution m.v.,
2)
der på grund af den
dømtes alder, helbredstilstand eller andre særlige omstændigheder er særlige
grunde til ikke at anbringe eller beholde den dømte i fængsel eller arresthus
og
3)
afgørende hensyn til
retshåndhævelsen ikke taler imod anbringelse uden for fængsel og arresthus.
Stk. 2.
Dømte, der
er under 18 år, anbringes i institution m.v. som omhandlet i stk. 1,
medmindre afgørende hensyn til retshåndhævelsen taler imod anbringelse uden
for
fængsel og arresthus.
Stk. 3.
Anbringelse
betinges af, at den dømte ikke begår strafbart forhold. Anbringelse kan
endvidere betinges af, at den dømte i øvrigt overholder fastsatte vilkår,
herunder undergiver sig tilsyn af kriminalforsorgen.
Stk. 4.
Såfremt den
dømte ikke overholder de vilkår, der er fastsat for anbringelsen, eller nye
oplysninger tilvejebringes, hvorefter den dømte, før tilladelsen blev givet,
havde begået strafbart forhold, kan den pågældende tilbageføres eller
overføres
til fængsel eller arresthus.
Stk. 5.
Justitsministeren fastsætter regler om anbringelse af dømte i institution
m.v.
uden for fængsel eller arresthus.
Kapitel 14
Løsladelse
Tidspunkt for løsladelsen
§ 79.
Løsladelse sker efter endt strafudståelse eller i forbindelse med
prøveløsladelse, strafafbrydelse eller benådning.
Stk. 2.
Justitsministeren fastsætter regler om tidspunktet for løsladelsen samt om
adgang til en kortere fremrykning af dette tidspunkt, herunder i tilfælde,
hvor
en fremrykning er begrundet i væsentlige beskæftigelsesmæssige eller andre
særlige hensyn.
Beslutning om prøveløsladelse
§ 80.
Såfremt den straf, der fuldbyrdes, giver mulighed for prøveløsladelse efter
straffelovens § 38, stk. 1, skal afgørelsen om prøveløsladelse
træffes på et sådant tidspunkt, at en eventuel prøveløsladelse kan ske straks
efter udståelse af to tredjedele af straffen. Ved spørgsmål om
prøveløsladelse efter
straffelovens § 41 skal afgørelsen om prøveløsladelse træffes på et
sådant
tidspunkt, at en eventuel prøveløsladelse kan ske straks efter udståelse af
12
år af straffen af fængsel på livstid.
Stk. 2.
Justitsministeren fastsætter regler om behandlingen af sager om
prøveløsladelse, herunder om pligt til fornyet afgørelse af spørgsmålet om
prøveløsladelse fra straf af fængsel på livstid senest 1 år efter en
afgørelse
om nægtelse af prøveløsladelse eller genindsættelse til udståelse af sådan
straf.
Gennemførelse af tilsyn og eventuelle særvilkår ved
prøveløsladelse
Almindelige bestemmelser om gennemførelse af tilsyn
m.v.
§ 81.
Tilsyn og andre vilkår (særvilkår), der er fastsat efter straffelovens
§ 39, stk. 2, eller § 41, stk. 3, gennemføres af
kriminalforsorgen, medmindre andet er bestemt i afgørelsen.
§ 82.
Tilsynsmyndigheden skal vejlede den prøveløsladte om de rettigheder og
pligter,
som tilsynet og eventuelle særvilkår indebærer, herunder om virkninger af
vilkårsovertrædelse.
Stk. 2.
Tilsynsmyndigheden skal endvidere i samarbejde med den prøveløsladte og
senest
i forbindelse med tilsynets iværksættelse udarbejde en plan for
tilsynsperioden
og tiden derefter. Denne plan skal jævnligt sammenholdes med forholdene i
tilsynsperioden og om nødvendigt søges tilpasset ændringer i disse forhold.
Tilsyn m.v. af kriminalforsorgen
§ 83.
Vilkår om tilsyn indebærer, at den prøveløsladte skal holde sig i kontakt med
kriminalforsorgen efter dennes nærmere bestemmelse, herunder møde hos
kriminalforsorgen og modtage dennes besøg. Den prøveløsladte skal give
kriminalforsorgen oplysning om bopæl og beskæftigelse.
Stk. 2.
Den
prøveløsladte skal overholde særvilkår og give kriminalforsorgen sådanne
oplysninger, som gennemførelsen af særvilkåret nødvendiggør.
Stk. 3.
Den
prøveløsladte skal på begæring dokumentere afgivne oplysninger.
Stk. 4.
Den
prøveløsladte skal i øvrigt overholde de forskrifter, som kriminalforsorgen
fastsætter til gennemførelsen af tilsynet og eventuelle særvilkår.
§ 84.
Kriminalforsorgen skal tilbyde den prøveløsladte vejledning og bistand med
hensyn til den pågældendes beskæftigelsesmæssige, sociale og personlige
forhold
med henblik på at forbedre den pågældendes muligheder for at leve en
kriminalitetsfri tilværelse. Kriminalforsorgen skal i den forbindelse
formidle
kontakt til personer, institutioner og myndigheder, der efter anden
lovgivning
kan yde bistand.
§ 85.
Justitsministeren fastsætter regler om gennemførelse af tilsyn og eventuelle
særvilkår, herunder om tilsynets iværksættelse, om kontakthyppighed og om
samarbejde med andre myndigheder m.v.
Vilkårsovertrædelse
§ 86.
Kriminalforsorgen skal træffe foranstaltninger med henblik på at genetablere
tilsynet og sikre overholdelsen af særvilkår, såfremt den prøveløsladte
unddrager sig tilsynet eller gennemførelsen af særvilkår.
Stk. 2.
Overtræder
den prøveløsladte vilkår for prøveløsladelsen, skal kriminalforsorgen afgive
indberetning herom til Direktoratet for Kriminalforsorgen, såfremt
vilkårsovertrædelsen må antages at medføre en nærliggende risiko for
kriminalitet.
Stk. 3.
Overtræder
den prøveløsladte i øvrigt forskrifter eller vilkår, kan kriminalforsorgen
give
et pålæg om at overholde forskrifterne og vilkårene. Er der tidligere givet
pålæg i anledning af tilsvarende overtrædelse, afgives indberetning til
Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Stk. 4.
Der skal
snarest efter modtagelsen af de i stk. 2 og 3 nævnte indberetninger
træffes afgørelse om eventuel reaktion som følge af vilkårsovertrædelsen, jf.
straffelovens § 40, stk. 2 og 3, og § 42, stk. 2.
Stk. 5.
Justitsministeren fastsætter regler om behandlingen af sager om
vilkårsovertrædelse, herunder om foranstaltninger efter stk. 1, om
afgivelse af indberetninger efter stk. 2 og 3 og om meddelelse af pålæg
efter stk. 3.
Tilsyn m.v. af andre myndigheder end kriminalforsorgen
§ 87.
Justitsministeren kan efter forhandling med vedkommende minister fastsætte
regler om gennemførelse af tilsyn m.v. af andre myndigheder end
kriminalforsorgen.
Gennemførelse af tilsyn m.v. ved betinget benådning og
ved strafafbrydelse m.v.
§ 88.
Bestemmelserne i §§ 81-87 finder tilsvarende anvendelse ved tilsyn og
særvilkår, der er fastsat ved benådning i de tilfælde, der er omfattet af
straffelovens § 43, ved strafafbrydelse eller i øvrigt i medfør af
bestemmelser i denne lov.
Kapitel 15
Særlige spørgsmål vedrørende sagsbehandlingen
ved
fuldbyrdelse af fængselsstraf
§ 89.
Spørgsmålene om tilladelse til udgang, løsladelse på prøve, overførsel til
fortsat straffuldbyrdelse i en anden institution og andre væsentlige
spørgsmål
vedrørende den indsatte skal af institutionen jævnligt tages op til
overvejelse, uanset om den indsatte anmoder herom.
Stk. 2.
Justitsministeren fastsætter regler om institutionernes pligt til
sagsbehandling som nævnt i stk. 1.
Afsnit III
Bødestraffe
Kapitel 16
Fuldbyrdelse af bødestraffe
§ 90.
En
bøde skal betales til politiet, medmindre andet er bestemt i afgørelsen.
Stk. 2.
Justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, kan tillade henstand med
eller afdragsvis betaling af bøden.
Stk. 3.
Justitsministeren fastsætter bestemmelser om opkrævning af bøder og om den
administrative behandling af sager om eftergivelse af bøder.
Stk. 4.
Justitsministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om, at politiets
afgørelse om henstand med eller afdragsvis betaling af bøder ikke kan
indbringes
for højere administrativ myndighed.
§ 91.
Betales en bøde ikke, inddrives den, medmindre politiet skønner, at
inddrivelse
ikke er mulig eller væsentligt vil forringe den pågældendes levevilkår.
Stk. 2.
Politiet
kan inddrive bøder i straffesager, der forfølges af det offentlige, ved
udpantning og ved indeholdelse i den pågældendes indtægter efter reglerne om
inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven og reglerne i lov om Det
Fælles Lønindeholdelsesregister. Pålæg om indeholdelse gives af politiet.
Stk. 3.
Politiet
kan hos andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger, der er
nødvendige
for at varetage indeholdelsen. Endvidere kan politiet fra registre, der føres
af offentlige myndigheder, herunder domstolene, kræve de oplysninger om
skyldnerens forhold, som findes af betydning for tvangsfuldbyrdelsen.
Oplysningerne meddeles skriftligt eller ved direkte dataoverførsel.
§ 92.
Justitsministeren fastsætter regler om indeholdelse af indtægter efter
§ 91, stk. 2, herunder om indberetning til Det Fælles
Lønindeholdelsesregister, om skyldnerens pligt til at give politiet
oplysninger
til brug ved indeholdelsen, om pligter og erstatningsansvar for den
indeholdelsespligtige og om udpantningsret for beløb, som den
indeholdelsespligtige hæfter for.
Stk. 2.
For
forsætlig eller uagtsom overtrædelse af bestemmelser, der er fastsat i medfør
af stk. 1, kan fastsættes bødestraf. Der kan tillige fastsættes
bestemmelser om strafansvar for selskaber m.v. (juridiske personer) efter
reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 93.
Fuldbyrdelsen af forvandlingsstraf for en bøde sker efter kapitel 2 om
almindelige bestemmelser for fuldbyrdelse af straf og afsnit II om
fuldbyrdelse
af fængselsstraffe, jf. straffelovens §§ 53-55.
Afsnit IV
Betingede domme og domme med vilkår om
samfundstjeneste
Kapitel 17
Gennemførelse af betingede domme
Almindelige bestemmelser om gennemførelse af tilsyn
m.v.
§ 94.
Tilsyn og andre vilkår (særvilkår), der er fastsat efter straffelovens
§ 57, gennemføres af kriminalforsorgen, medmindre andet er bestemt i
afgørelsen.
§ 95.
Tilsynsmyndigheden skal vejlede den betinget dømte om de rettigheder og
pligter, som tilsynet og eventuelle særvilkår indebærer, herunder om
virkninger
af vilkårsovertrædelse.
Stk. 2.
Tilsynsmyndigheden skal endvidere i samarbejde med den dømte og snarest efter
tilsynets iværksættelse udarbejde en plan for tilsynsperioden og tiden
derefter. Denne plan skal jævnligt sammenholdes med forholdene i
tilsynsperioden og om nødvendigt søges tilpasset ændringer i disse forhold.
Tilsyn m.v. af kriminalforsorgen
§ 96.
Vilkår om tilsyn indebærer, at den betinget dømte skal holde sig i kontakt
med
kriminalforsorgen efter dennes nærmere bestemmelse, herunder møde hos
kriminalforsorgen og modtage dennes besøg. Den betinget dømte skal give
kriminalforsorgen oplysning om bopæl og beskæftigelse.
Stk. 2.
Den
betinget dømte skal overholde særvilkår og give kriminalforsorgen sådanne
oplysninger, som gennemførelsen af særvilkåret nødvendiggør.
Stk. 3.
Den
betinget dømte skal på begæring dokumentere afgivne oplysninger.
Stk. 4.
Den
betinget dømte skal i øvrigt overholde de forskrifter, som kriminalforsorgen
fastsætter til gennemførelsen af tilsynet og eventuelle særvilkår.
§ 97.
Kriminalforsorgen skal tilbyde den betinget dømte vejledning og bistand med
hensyn til den pågældendes beskæftigelsesmæssige, sociale og personlige
forhold
med henblik på at forbedre den pågældendes muligheder for at leve en
kriminalitetsfri tilværelse. Kriminalforsorgen skal i den forbindelse
formidle
kontakt til personer, institutioner og myndigheder, der efter anden
lovgivning
kan yde bistand.
§ 98.
Justitsministeren fastsætter regler om gennemførelse af tilsyn og eventuelle
særvilkår, herunder om tilsynets iværksættelse, om kontakthyppighed og om
samarbejde med andre myndigheder m.v.
Vilkårsovertrædelse
§ 99.
Kriminalforsorgen skal træffe foranstaltninger med henblik på at genetablere
tilsynet og sikre overholdelsen af særvilkår, såfremt den betinget dømte
unddrager sig tilsynet eller gennemførelsen af særvilkår.
Stk. 2.
Overtræder
den betinget dømte vilkår for den betingede dom, skal kriminalforsorgen
afgive
indberetning herom til anklagemyndigheden, såfremt vilkårsovertrædelsen må
antages at medføre en nærliggende risiko for kriminalitet.
Stk. 3.
Overtræder
den betinget dømte i øvrigt forskrifter eller vilkår, kan kriminalforsorgen
give et pålæg om at overholde forskrifterne og vilkårene. Er der tidligere
givet pålæg i anledning af tilsvarende overtrædelse, afgives indberetning til
anklagemyndigheden.
Stk. 4.
Justitsministeren fastsætter regler om behandlingen af sager om
vilkårsovertrædelse, herunder om foranstaltninger efter stk. 1, om
afgivelse af indberetninger efter stk. 2 og 3 og om meddelelse af pålæg
efter stk. 3.
Tilsyn m.v. af andre myndigheder end kriminalforsorgen
§ 100.
Justitsministeren kan efter forhandling med vedkommende minister fastsætte
regler om gennemførelse af tilsyn m.v. af andre myndigheder end
kriminalforsorgen.
Kapitel 18
Gennemførelse af domme med vilkår om
samfundstjeneste
Bestemmelser om gennemførelse af vilkår om
samfundstjeneste
§ 101.
Vilkår om samfundstjeneste, der er fastsat efter straffelovens § 63,
gennemføres af kriminalforsorgen.
Stk. 2.
Vilkår om
samfundstjeneste indebærer, at den dømte skal opfylde den fastsatte
arbejdspligt inden for den udmålte længstetid. Samfundstjenesten skal
afvikles
løbende over den udmålte længstetid og må tidligst være afviklet, når der er
forløbet to tredjedele af afviklingsperioden, medmindre der foreligger
særlige
omstændigheder.
Stk. 3.
Tilsynsmyndigheden træffer bestemmelse om arbejdsstedet, hvor
samfundstjenesten
skal udføres. Den dømte skal i øvrigt overholde de forskrifter, som
kriminalforsorgen fastsætter om gennemførelsen af samfundstjenesten.
§ 102.
Justitsministeren fastsætter regler om gennemførelse af vilkår om
samfundstjeneste, herunder om erstatning for følger af ulykkestilfælde m.v.
under udførelse af samfundstjeneste.
Vilkårsovertrædelse
§ 103.
Kriminalforsorgen skal føre kontrol med, at den dømte opfylder den fastsatte
arbejdspligt.
Stk. 2.
Overtræder
den dømte vilkåret om samfundstjeneste eller de forskrifter, som
kriminalforsorgen har givet om udførelsen af samfundstjenesten, skal
kriminalforsorgen give den pågældende pålæg om at overholde vilkåret og
forskrifterne. Er der tidligere givet pålæg herom, afgives indberetning til
anklagemyndigheden.
Stk. 3.
Justitsministeren fastsætter regler om behandlingen af sager om overtrædelse
af
vilkår om samfundstjeneste.
Bestemmelser om gennemførelse af andre vilkår
§ 104.
§§ 94-100 finder tilsvarende anvendelse på gennemførelse af vilkår, der
er
fastsat efter straffelovens § 57.
Afsnit V
Forvaring
Kapitel 19
Fuldbyrdelse af forvaring
§ 105.
Forvaring fuldbyrdes efter kapitel 2 om almindelige bestemmelser for
fuldbyrdelse af straf og afsnit II om fuldbyrdelse af fængselsstraffe med den
undtagelse, at forvaring normalt fuldbyrdes i Anstalten ved Herstedvester.
Stk. 2.
Justitsministeren fastsætter regler om fuldbyrdelse af forvaring, herunder om
behandlingen af sager vedrørende tilladelse til udgang, overførsel til anden
institution og prøveudskrivning.
Afsnit VI
Fællesregler for fuldbyrdelse af straffe m.v.
Kapitel 20
Erstatning i anledning af indgreb under
fuldbyrdelse
af straf m.v.
§ 106.
En indsat har ret til erstatning efter reglerne i retsplejelovens § 1018
a, såfremt den indsatte uforskyldt har
1)
udstået fængselsstraf
i for lang tid,
2)
været anbragt i
forhørscelle, strafcelle eller sikringscelle eller
3)
været udelukket fra
fællesskab.
§ 107.
Der kan tillægges den, der under fuldbyrdelse af straf m.v. har været udsat
for
andre uforskyldte indgreb end de i § 106 nævnte, erstatning efter
reglerne
i retsplejelovens § 1018 a.
§ 108.
Krav om erstatning i medfør af § 106 eller § 107 skal fremsættes
over
for kriminalforsorgen inden to måneder efter, at indgrebet er ophørt.
Fremsættes kravet efter udløbet af denne frist, kan det dog behandles,
såfremt
overskridelsen findes undskyldelig.
§ 109.
Justitsministeren fastsætter regler om behandlingen af krav om erstatning i
anledning af indgreb under fuldbyrdelse af straf m.v.
Kapitel 21
Betaling for ophold i kriminalforsorgens
institutioner
§ 110.
Indsatte, der har indtægtsgivende arbejde i eller uden for fængsel eller
arresthus, betaler for opholdet.
Stk. 2.
Tilsvarende
gælder dømte, der under ophold på kriminalforsorgens pensioner har
arbejdsindtægt eller modtager offentlig ydelse til underhold.
Stk. 3.
Justitsministeren fastsætter regler om betalingen.
Kapitel 22
Klageregler m.v.
Administrativ klageadgang
§ 111.
Afgørelser, der i henhold til denne lov er truffet af de lokale
kriminalforsorgsmyndigheder eller af politiet, kan påklages til
justitsministeren, jf. dog § 90, stk. 4.
Stk. 2.
Klage til
justitsministeren skal iværksættes inden to måneder efter, at afgørelsen er
meddelt den dømte. Justitsministeren kan i særlige tilfælde bortse fra
overskridelse af denne frist.
Stk. 3.
En klage
til justitsministeren har ikke opsættende virkning, medmindre den, der har
truffet afgørelsen, eller justitsministeren træffer bestemmelse herom.
Stk. 4.
Justitsministeren fastsætter regler om klagevejledning og om behandlingen af
klagesager.
Domstolsprøvelse
§ 112.
Endelige administrative afgørelser kan inden 4 uger efter, at afgørelsen er
meddelt den dømte, af denne kræves indbragt til prøvelse for retten, hvis der
er tale om
1)
en afgørelse efter
§ 14 eller § 16 om straffetidsberegning, medmindre klagen er
begrundet i uenighed om straffedommens fortolkning, jf. retsplejelovens
§ 998,
2)
en afgørelse efter
§ 55, stk. 4, om tilbageholdelse af brev, såfremt afgørelsen er
begrundet i hensynet til beskyttelse af den forurettede ved lovovertrædelsen,
3)
en afgørelse efter
§ 70, stk. 1, jf. § 67, om disciplinærstraf i form af
strafcelle i mere end 7 dage,
4)
en afgørelse efter
§ 73 om konfiskation af genstande eller penge, hvis værdi overstiger det
almindelige vederlag, der udbetales indsatte for en uges beskæftigelse,
5)
en afgørelse efter
§ 74 om modregning af erstatningsbeløb, der overstiger størrelsen af det
i
nr. 4 nævnte ugentlige vederlag,
6)
en afgørelse efter
§ 80 om nægtelse af prøveløsladelse i henhold til straffelovens
§ 38,
stk. 1, eller om nægtelse af prøveløsladelse efter straffelovens
§ 41, når 14 år af straffen af fængsel på livstid er udstået,
7)
en afgørelse efter
§ 86, stk. 4, om genindsættelse af en prøveløsladt til udståelse af
reststraf i henhold til straffelovens § 40, stk. 2 eller 3, eller
til
udståelse af straf af fængsel på livstid i henhold til straffelovens
§ 42,
stk. 2,
8)
en afgørelse efter
§ 88, jf. § 86, stk. 4, om indsættelse af en betinget benådet
til udståelse af straf eller reststraf i henhold til straffelovens § 43
eller
9)
en afgørelse om
nægtelse af erstatning efter § 106 i anledning af uforskyldt udståelse
af
fængselsstraf i for lang tid eller anbringelse i strafcelle, jf. nr. 3.
§ 113.
Indbringelse af sagen sker for byretten i den retskreds, hvor den
institution,
som har truffet den oprindelige afgørelse, er beliggende. Er den indsatte
senere overført til en anden institution, kan sagen i stedet indbringes for
byretten i den retskreds, hvor den institution, som den dømte er anbragt i,
er
beliggende. Er den dømte ikke frihedsberøvet, indbringes sagen for byretten i
den retskreds, hvor den dømte bor eller opholder sig. Har den dømte ikke
kendt
bopæl eller opholdssted, indbringes sagen for Københavns Byret.
Stk. 2.
Efter
anmodning fra en af sagens parter kan retten tillade, at en indbragt sag
overflyttes til en anden ret, der er lovligt værneting efter stk. 1, når
dette på grund af vidners bopæl, den indsattes løsladelse eller af anden
særlig
grund skønnes hensigtsmæssigt til sagens fremme.
Stk. 3.
Afgørelse
af, om sagen skal henvises eller ikke, træffes ved kendelse. En kendelse,
hvorved sagen henvises, kan ikke indbringes for højere ret.
§ 114.
Sagen indbringes for retten uden unødigt ophold af justitsministeren, der
fremsender sagens akter med oplysning om den påklagede afgørelse og en
redegørelse for de omstændigheder, der påberåbes, samt for de beviser, der
kan
have betydning for sagens afgørelse.
Stk. 2.
Justitsministeren fastsætter regler om sagernes indbringelse for retten.
§ 115.
Som sagens parter anses den dømte, tredjemand, hvis genstande eller penge
konfiskeres, jf. §§ 73 og 123, og justitsministeren.
Stk. 2.
Såfremt
retten finder det fornødent, beskikker den en advokat for den dømte,
medmindre
denne selv har antaget en sådan.
§ 116.
Sagen behandles på skriftligt grundlag, medmindre retten bestemmer andet.
Retten kan stille krav om tilvejebringelse af yderligere oplysninger.
Stk. 2.
Behandles
sagen mundtligt, træffer retten bestemmelse om afhøring af den dømte og andre
og om tilvejebringelse af beviser i øvrigt. Retten indkalder selv parter og
vidner.
§ 117.
Sagens indbringelse for retten har ikke opsættende virkning, medmindre
justitsministeren eller retten bestemmer andet.
§ 118.
Retten afgør ved kendelse, om sagen skal afvises, eller om afgørelsen skal
stadfæstes, ændres eller ophæves.
§ 119.
Om salær og godtgørelse for udlæg til den beskikkede advokat gælder samme
regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces. Retten kan, når der er
særlig anledning til det, pålægge den dømte helt eller delvis at betale
sagens
omkostninger.
Stk. 2.
Om
sagsomkostninger i de tilfælde, hvor der ikke er beskikket advokat, gælder
reglerne i retsplejelovens kapitel 30.
§ 120.
Kendelser, der er afsagt af en byret, kan kæres til landsretten af dem, der
efter § 115, stk. 1, er parter i sagen.
Stk. 2.
Kære til
landsretten sker ved meddelelse til byretten. Meddelelse kan ske mundtligt
til
retsbogen. Retten sender meddelelsen og sagens akter til landsretten.
Stk. 3.
Under kære
behandles sagen efter samme regler, som er fastsat for byretsbehandlingen. I
øvrigt gælder reglerne i retsplejelovens kapitel 37 om kære. Bestemmelsen i
retsplejelovens § 398, stk. 2, 3. pkt., finder dog kun anvendelse,
når den dømte ikke er frihedsberøvet.
§ 121.
Kendelser, der er afsagt af landsretten, kan ikke kæres.
Procesbevillingsnævnet
kan dog give tilladelse til kære, hvis sagen er af principiel karakter. Ved
behandlingen af spørgsmålet om kæretilladelse til Højesteret finder reglerne
i
retsplejelovens § 392, stk. 2, 3. og 4. pkt., tilsvarende
anvendelse.
Stk. 2.
Ved kære
til Højesteret finder § 120 tilsvarende anvendelse.
§ 122.
Såfremt
en afgørelse efter § 112, nr. 2 eller nr. 6, 1. led, opretholdes, kan
spørgsmålet på ny indbringes for retten, når der er forløbet 6 måneder fra
kendelsens afsigelse. Såfremt en afgørelse efter § 112, nr. 6, 2. led,
opretholdes, kan spørgsmålet først på ny indbringes for retten, når der er
forløbet 1 år fra kendelsens afsigelse. Afgørelser efter § 112, nr. 1, 3-5 og
7-9, kan ikke på ny indbringes for retten.
Stk. 2.
Er der
efter straffelovens § 40 sket genindsættelse til udståelse af reststraf,
kan afgørelse om nægtelse af prøveløsladelse først indbringes for retten, når
der er forløbet 6 måneder fra afgørelsen om genindsættelse. Er der efter
straffelovens § 42 sket genindsættelse til udståelse af straf af fængsel
på livstid, kan afgørelse om nægtelse af prøveløsladelse først indbringes for
retten, når der er forløbet 1 år fra afgørelsen om genindsættelse.
§ 123.
Bestemmelserne
i §§ 112-121 finder tilsvarende anvendelse ved klage fra andre end
indsatte over en afgørelse efter § 73 om konfiskation hos den pågældende
af genstande eller penge, hvis værdi overstiger det almindelige vederlag, der
udbetales til indsatte for en uges beskæftigelse.
Kapitel 23
Ikrafttræden m.v.
§ 124.
Loven træder i kraft den 1. juli 2001.
Stk. 2.
§§ 112
og 123 finder anvendelse på endelige administrative afgørelser, der er
truffet
efter lovens ikrafttræden.
§ 125.
Forslag om revision af loven fremsættes for Folketinget i folketingsåret
2011-12.
§ 126.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning
sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de
særlige
færøske forhold tilsiger.
Givet på Christiansborg Slot, den 31. maj
2000
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
Margrethe R.
/Frank Jensen
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Retsinformation · 26. maj 2000
- SKAT har foretaget modregning i klagerens overskydende skat for indkomståret 2015 til dækning af sagsomkostninger til politiet Landsskatteretten · 25. januar 2017
- Cirkulæreskrivelse om visse overgangsspørgsmål i forbindelse med gennemførelsen af straffuldbyrdelsesloven Retsinformation · 25. maj 2001
- Forslag til Lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. Retsinformation · 17. maj 2023
- Skriftlig fremsættelse (8. december 1999) - L 145, L 146 Retsinformation · 9. december 1999
- Forslag til Lov om fuldbyrdelse af straf mv. Retsinformation · 8. december 1999