Spring til indhold

Retsinformation

Lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

Ikke gældende siden 4. april 2005 LOV nr 432 af 31/05/2000LovJustitsministeriet2. juni 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 64 afgørelser

Domsdatabasen 55, Retsinformation 8, Landsskatteretten 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør

vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Afsnit I

Indledende bestemmelser

Kapitel 1

Lovens område og den centrale myndighed

Lovens område

§ 1.

Efter reglerne i denne lov fuldbyrdes

1)

fængselsstraffe,

2)

bødestraffe,

3)

betingede domme,

4)

samfundstjeneste og

5)

forvaring.

Den centrale myndighed

§ 2.

Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, varetager den

centrale

ledelse og administration af fuldbyrdelsen af de i § 1 nævnte straffe

m.v.

Kapitel 2

Almindelige bestemmelser om fuldbyrdelse af

straf

Læs alt

§ 3.

Fuldbyrdelse af en straf skal ske med fornøden hensyntagen såvel til

straffens

gennemførelse som til behovet for at hjælpe eller påvirke den dømte til at

leve

en kriminalitetsfri tilværelse.

§ 4.

Der

må ikke under fuldbyrdelsen af straf pålægges en person andre begrænsninger i

tilværelsen end sådanne, der er fastsat ved lov eller er en følge af selve

straffen.

Afsnit II

Fængselsstraffe

Kapitel 3

Almindelige bestemmelser

§ 5.

Justitsministeren fastsætter regler om indretningen af institutioner under

kriminalforsorgen til fuldbyrdelse af fængselsstraf og om sådanne

institutioners opdeling i åbne og lukkede institutioner.

§ 6.

Justitsministeren fastsætter regler om erstatning til indsatte i

kriminalforsorgens institutioner for følger af ulykkestilfælde m.v.

§ 7.

En

person, der er idømt fængselsstraf, har også før straffuldbyrdelsens

iværksættelse ret til at få nærmere rådgivning hos kriminalforsorgen om sine

arbejdsmæssige, uddannelsesmæssige, sociale og personlige forhold i

forbindelse

med fuldbyrdelsen.

Stk. 2.

Justitsministeren fastsætter regler om gennemførelsen af den i stk. 1

nævnte rådgivning.

Kapitel 4

Straffuldbyrdelsens iværksættelse

§ 8.

Fuldbyrdelsen af en fængselsstraf skal iværksættes snarest muligt.

Stk. 2.

For dømte,

der er på fri fod efter dommen, iværksættes fuldbyrdelsen, når den dømte

modtages i en institution under kriminalforsorgen.

Stk. 3.

For dømte,

der er varetægtsfængslet efter dommen eller allerede udstår frihedsstraf,

iværksættes fuldbyrdelsen, når kriminalforsorgen giver meddelelse til den

pågældende herom.

§ 9.

Er

den dømte ikke varetægtsfængslet efter endelig dom, indkaldes den pågældende

til fuldbyrdelse af fængselsstraffen. Indkaldelse sker efter regler fastsat

af

justitsministeren.

Stk. 2.

Søger den

dømte om særlig hurtig påbegyndelse af straffuldbyrdelsen, skal ansøgningen

så

vidt muligt imødekommes.

Kapitel 5

Udsættelse og benådning

§ 10.

Justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, kan bestemme, at

fuldbyrdelsen af en fængselsstraf eller en del af denne skal udsættes, når

1)

hensynet til den

dømte, herunder dennes arbejds-, uddannelses-, familie- eller helbredsmæssige

forhold taler herfor, og

2)

hensynet til

retshåndhævelsen ikke taler imod udsættelse af straffuldbyrdelsen.

§ 11.

Justitsministeren fastsætter regler om behandlingen af sager om udsættelse af

straffuldbyrdelsen og om den administrative behandling af sager om benådning.

Justitsministeren kan i forbindelse hermed bestemme, at der kun tillægges

ansøgninger indgivet inden udløbet af bestemte frister opsættende virkning

efter § 12.

§ 12.

Søger en dømt på fri fod rettidigt om udsættelse af straffuldbyrdelsen eller

om

benådning, skal straffuldbyrdelsen udsættes, indtil der er truffet afgørelse

i

sagen.

Stk. 2.

Såfremt den

dømte tidligere har fået straffuldbyrdelsen udsat eller har fået afslag på en

ansøgning om udsættelse eller benådning, skal straffuldbyrdelsen kun udsættes

under behandlingen af den nye ansøgning, når denne indeholder nye væsentlige

oplysninger, hvis rigtighed så vidt muligt er godtgjort, eller der i øvrigt

er

særlig grund til at afvente afgørelsen af den nye ansøgning.

§ 13.

Udsættelse af straffuldbyrdelsen betinges af, at den dømte ikke begår

strafbart

forhold. Udsættelse kan endvidere betinges af, at den dømte i øvrigt

overholder

fastsatte vilkår, herunder undergiver sig tilsyn af kriminalforsorgen.

Stk. 2.

Såfremt den

dømte ikke overholder de vilkår, der er fastsat for tilladelsen til

udsættelse

af straffuldbyrdelsen, eller nye oplysninger tilvejebringes, hvorefter den

dømte, før tilladelsen blev givet, havde begået strafbart forhold, kan

tilladelsen tilbagekaldes, således at fuldbyrdelsen af fængselsstraffen

herefter påbegyndes snarest muligt.

Kapitel 6

Beregning af straffetiden

§ 14.

Kriminalforsorgen skal ved en beregning af straffetiden fastlægge

1)

tidspunktet for

løsladelse efter udståelse af hele straffen,

2)

tidspunktet for

eventuel prøveløsladelse efter udståelse af

2

/

3

af en

tidsbestemt straf, jf. straffelovens § 38, stk. 1, og

3)

tidspunktet for

eventuel prøveløsladelse efter udståelse af 12 år af en straf af fængsel på

livstid, jf. straffelovens § 41, stk. 1.

Stk. 2.

Er den

dømte varetægtsfængslet efter endelig dom, anses fuldbyrdelsen af

fængselsstraffen for påbegyndt den dag, dommen er afsagt.

Stk. 3.

Er den

dømte på fri fod efter endelig dom, anses fuldbyrdelsen af fængselsstraffen

for

påbegyndt, når den dømte modtages eller anholdes med henblik på

straffuldbyrdelsens iværksættelse.

§ 15.

Den dømte skal gøres bekendt med straffetidsberegningen snarest muligt efter,

at fuldbyrdelsen af frihedsstraffen er iværksat.

§ 16.

Såfremt straffuldbyrdelsen afbrydes eller forudsætningerne for

straffetidsberegningen

i øvrigt ændres, foretager kriminalforsorgen en omberegning af straffetiden.

Den dømte skal snarest muligt gøres bekendt med den ændrede

straffetidsberegning.

§ 17.

Skal den dømte afsone flere fængselsstraffe i forlængelse af hinanden,

foretages straffetidsberegningen som en samlet beregning, der omfatter alle

de

pågældende straffe.

§ 18.

Ved beregningen af straffetiden foretages fradrag efter reglerne i

straffelovens § 86 for anholdelse, varetægtsfængsling og indlæggelse til

mentalundersøgelse.

Stk. 2.

Ved

beregningen af straffetiden foretages endvidere fradrag for anholdelse,

varetægtsfængsling og indlæggelse til mentalundersøgelse i en anden sag under

straffuldbyrdelsen, såfremt påtale opgives eller tiltalte frifindes. Fradrag

foretages med et antal dage svarende til det antal påbegyndte døgn, som

frihedsberøvelsen har varet, med tillæg af 50 pct. og oprundet til nærmeste

hele antal dage. Fradrag foretages dog kun i de tilfælde, hvor fuldbyrdelsen

af

fængselsstraffen afbrydes, jf. § 75.

Stk. 3.

Ved

beregningen af straffetiden foretages desuden fradrag, når den indsatte

uforskyldt har været anbragt i forhørscelle, strafcelle eller sikringscelle

eller udelukket fra fællesskab, jf. § 106, nr. 2 og 3. Fradrag foretages

med et antal dage svarende til 50 pct. af det antal påbegyndte døgn,

indgrebet

har varet, og oprundet til nærmeste hele antal dage.

Stk. 4.

I det

omfang der foretages fradrag efter stk. 2, ydes der ikke erstatning for

frihedsberøvelsen efter retsplejelovens kapitel 93 a. I det omfang der

foretages fradrag efter stk. 3, ydes der endvidere ikke erstatning for

indgreb efter § 106, nr. 2 og 3.

§ 19.

Justitsministeren fastsætter regler om straffetidsberegningen.

Kapitel 7

Valg af afsoningsinstitution og senere

overførsel

mellem afsoningsinstitutioner

Institutioner m.v.

§ 20.

Fængselsstraf fuldbyrdes i fængsel eller i arresthus.

Stk. 2.

Fængselsstraf kan dog efter reglerne i § 78 om anbringelse i og

overførsel

til særlig institution m.v. i særlige tilfælde fuldbyrdes i

kriminalforsorgens

pensioner og i institutioner m.v. uden for kriminalforsorgen.

Anbringelse i fængsel eller arresthus

§ 21.

Fængselsstraf fuldbyrdes normalt i fængsel.

Stk. 2.

Kortvarig

fængselsstraf kan fuldbyrdes i arresthus, i det omfang det er nødvendigt af

hensyn til den samlede udnyttelse af pladserne i kriminalforsorgens

institutioner.

Stk. 3.

Fængselsstraf kan endvidere fuldbyrdes i arresthus, hvis

1)

det må anses for

nødvendigt for at forebygge overgreb på medindsatte, personale eller andre i

institutionen,

2)

der er bestemte

grunde til at antage, at den dømtes farlighed eller kriminalitet gør det

nødvendigt for at forebygge undvigelse, brandstiftelse eller indsmugling

eller

handel med euforiserende stoffer,

3)

det må anses for

nødvendigt for at beskytte den dømte mod overgreb eller

4)

den dømte efter de

lægelige oplysninger bør anbringes i Vestre Hospital.

Stk. 4.

Fængselsstraf kan i øvrigt kun fuldbyrdes i arresthus, hvis den dømte selv

ønsker det og

1)

har udgang til

arbejde, uddannelse eller anden godkendt aktivitet eller

2)

særlige

familiemæssige eller andre personlige forhold taler for det.

Anbringelse i åbent eller lukket fængsel

§ 22.

Fuldbyrdelse af straf i fængsel sker normalt i åbent fængsel.

Stk. 2.

Fuldbyrdelse af straffen skal dog ske i lukket fængsel, når straffen er på 5

år

eller mere. Fuldbyrdelsen af straffen skal imidlertid også i dette tilfælde

ske

i åbent fængsel, hvis det ikke findes betænkeligt efter det i øvrigt oplyste

om

den dømte.

Stk. 3.

Fuldbyrdelse af straf i fængsel kan ske i lukket fængsel, hvis det må anses

for

nødvendigt for at forebygge overgreb på medindsatte, personale eller andre i

institutionen.

Stk. 4.

Det samme

gælder, hvis der efter de i øvrigt foreliggende oplysninger om den dømte og

efter kriminalitetens art er bestemte grunde til at antage, at den dømte ved

anbringelse i åbent fængsel vil

1)

undvige eller

2)

begå strafbart eller

groft disciplinært forhold eller udvise anden adfærd, der er åbenbart

uforenelig med ophold i åbent fængsel.

Stk. 5.

Fuldbyrdelse af straf i fængsel kan endvidere ske i lukket fængsel, hvis

1)

det må anses for

nødvendigt for at beskytte den dømte mod overgreb eller

2)

den dømte efter de

lægelige oplysninger bør anbringes i Anstalten ved Herstedvester.

Stk. 6.

Fuldbyrdelse af straf i fængsel kan desuden ske i lukket fængsel, hvis den

dømte selv ønsker det og særlige familiemæssige eller andre personlige

forhold

taler for det.

Valg af afsoningsinstitution

§ 23.

Fængselsstraf skal, så vidt det er praktisk muligt, fuldbyrdes i nærheden af

den dømtes hjemsted. Ved afgørelsen af, i hvilket åbent eller lukket fængsel

eller i hvilket arresthus den dømte skal anbringes, skal der endvidere tages

hensyn til den dømtes egne ønsker, navnlig vedrørende arbejds-, uddannelses-,

familie- eller helbredsmæssige forhold.

Stk. 2.

Reglerne i

stk. 1, 1. pkt., kan fraviges

1)

ved kortvarig

fængselsstraf,

2)

af hensyn til den

samlede udnyttelse af pladserne i kriminalforsorgens institutioner,

3)

for at beskytte den

dømte mod overgreb,

4)

for at yde den dømte

pædagogisk, lægelig eller anden særlig bistand,

5)

for at forebygge

overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen,

6)

for at forhindre, at

den indsatte undviger, eller

7)

for at undgå, at den

indsatte afsoner i en institution, hvor en af den indsattes nærstående gør

tjeneste.

Overførsel af indsatte fra lukket til åbent fængsel

§ 24.

En

indsat i et lukket fængsel skal overføres til åbent fængsel, når

1)

betingelserne i

§ 22, stk. 3-6, og § 25, stk. 2-4 og 6, ikke længere er

opfyldt, eller

2)

overførsel til åbent

fængsel i øvrigt ikke anses for betænkelig.

Stk. 2.

Overførsel

til åbent fængsel kan undlades, hvis den resterende straffetid er ganske

kort.

Overførsel af indsatte fra åbent til lukket fængsel

§ 25.

En

indsat i et åbent fængsel kan overføres til lukket fængsel, når

1)

den pågældende er

undveget eller har forsøgt herpå,

2)

den pågældende er

fundet i besiddelse af en ikke ubetydelig mængde euforiserende stoffer,

3)

der er bestemte

grunde til at antage, at den pågældende har indsmuglet eller handlet med

euforiserende stoffer, eller

4)

der er bestemte

grunde til at antage, at den pågældende har udøvet overgreb på medindsatte,

personale eller andre i institutionen.

Stk. 2.

En indsat i

et åbent fængsel kan endvidere overføres til lukket fængsel, hvis det må

anses

for nødvendigt for at forebygge overgreb på medindsatte, personale eller

andre

i institutionen.

Stk. 3.

Det samme

gælder, når der efter de nu foreliggende oplysninger er en særlig bestyrket

mistanke om, at den indsatte ved fortsat ophold i åbent fængsel vil

1)

undvige eller

2)

begå grovere

strafbart eller groft disciplinært forhold eller udvise anden adfærd, der er

åbenbart uforenelig med fortsat ophold i åbent fængsel.

Stk. 4.

En indsat i

åbent fængsel kan også overføres til lukket fængsel, hvis

1)

det må anses for

nødvendigt for at beskytte den pågældende mod overgreb eller

2)

den pågældende efter

de lægelige oplysninger bør overføres til Anstalten ved Herstedvester.

Stk. 5.

Under

behandlingen af spørgsmålet om overførsel til lukket fængsel kan den indsatte

midlertidigt anbringes i arresthus, når der er grund til at antage, at

betingelserne for overførsel er opfyldt. Såfremt den indsatte samtykker heri,

kan anbringelsen i stedet ske i lukket fængsel. Vedrører spørgsmålet

overførsel

efter stk. 4 til Anstalten ved Herstedvester, kan den midlertidige

anbringelse altid ske i denne institution.

Stk. 6.

En indsat i

åbent fængsel kan desuden efter eget ønske overføres til lukket fængsel, hvis

særlige familiemæssige eller andre personlige forhold taler for det.

Overførsel af indsatte mellem ensartede

afsoningsinstitutioner

§ 26.

En

indsat kan overføres mellem åbne fængsler, mellem lukkede fængsler eller

mellem

arresthuse

1)

af hensyn til den

samlede udnyttelse af pladserne i kriminalforsorgens institutioner,

2)

for at beskytte den

indsatte mod overgreb,

3)

for at yde den

indsatte pædagogisk, lægelig eller anden særlig bistand,

4)

for at forebygge

overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen,

5)

hvis der er bestemte

grunde til at antage, at den indsatte har udøvet overgreb på medindsatte,

personale eller andre i institutionen,

6)

hvis der er bestemte

grunde til at antage, at den indsatte vil undvige, forvolde brand eller

indsmugle eller handle med euforiserende stoffer og det må anses for

nødvendigt

for at forhindre den indsatte i at begå forhold af denne karakter,

7)

hvis den indsatte

selv ønsker det og særlige familiemæssige eller andre personlige forhold

taler

for det, eller

8)

for at undgå, at den

indsatte afsoner i en institution, hvor en af den indsattes nærstående gør

tjeneste.

Overførsel af indsatte fra arresthus til fængsel

§ 27.

En

indsat i et arresthus skal overføres til fængsel, når betingelserne i

§ 21, stk. 3 og 4, og § 28, stk. 1 og 3, ikke længere er

opfyldt. Overførsel kan dog undlades, hvis reststraffen er kortvarig.

Stk. 2.

En indsat i

et arresthus kan endvidere overføres til fængsel

1)

af hensyn til den

samlede udnyttelse af pladserne i kriminalforsorgens institutioner,

2)

for at forebygge

overgreb på medindsatte, personale eller andre i arresthuset eller

3)

af hensyn til

muligheden for at yde den indsatte pædagogisk, lægelig eller anden særlig

bistand.

Stk. 3.

Afgørelsen

af, om en overførsel efter stk. 1 eller 2 skal ske til åbent eller

lukket

fængsel, træffes efter bestemmelserne i § 22, jf. §§ 24 og 25.

Overførsel af indsatte fra fængsel til arresthus

§ 28.

En

indsat i et fængsel kan overføres til arresthus, hvis

1)

det må anses for

nødvendigt for at forebygge overgreb på medindsatte, personale eller andre i

institutionen,

2)

der er bestemte

grunde til at antage, at den indsatte vil undvige, forvolde brand eller

indsmugle eller handle med euforiserende stoffer og det må anses for

nødvendigt

for at forhindre den indsatte i at begå forhold af denne karakter,

3)

det må anses for

nødvendigt for at beskytte den indsatte mod overgreb eller

4)

den indsatte efter de

lægelige oplysninger bør overføres til Vestre Hospital.

Stk. 2.

En indsat i

et åbent fængsel kan endvidere for et bestemt tidsrum af højst 8 uger

overføres

til et arresthus, såfremt denne overførsel træder i stedet for en overførsel

til lukket fængsel efter § 25, stk. 1, 2 eller 3.

Stk. 3.

En indsat i

et fængsel kan desuden overføres til arresthus, hvis den indsatte selv ønsker

det og

1)

har udgang til

arbejde, uddannelse eller anden godkendt aktivitet eller

2)

særlige

familiemæssige eller andre personlige forhold taler for det.

Valg af ny afsoningsinstitution

§ 29.

Ved afgørelse om overførsel efter §§ 24-28 finder bestemmelserne i

§ 23 tilsvarende anvendelse.

Administrative bestemmelser

§ 30.

Justitsministeren fastsætter regler om anbringelse og overførsel efter

§§ 21-29.

Kapitel 8

Indsattes rettigheder og pligter under opholdet

i

afsoningsinstitutionen

Vejledning og planlægning

§ 31.

En

indsat skal snarest efter at være anbragt i institutionen vejledes af denne

om

sine rettigheder, pligter og øvrige forhold under straffuldbyrdelsen.

Stk. 2.

Institutionen skal endvidere i samarbejde med den indsatte snarest efter

indsættelsen udarbejde en plan for strafudståelsen og tiden efter

løsladelsen.

Denne plan skal jævnligt sammenholdes med den indsattes forhold under

strafudståelsen og om nødvendigt søges tilpasset ændringer i disse forhold.

Stk. 3.

Justitsministeren kan fastsætte regler, hvorved bestemmelsen i stk. 2

kan

begrænses i forhold til indsatte, der alene skal udstå en kortvarig straf.

Anvisninger

§ 32.

En

indsat skal efterkomme de anvisninger, som gives af institutionens personale

i

forbindelse med varetagelsen af institutionens opgaver.

Fællesskab

§ 33.

En

indsat skal så vidt muligt have adgang til fællesskab med andre indsatte.

Stk. 2.

Såfremt den

indsatte selv ønsker det og forholdene tillader det, fuldbyrdes fængselsstraf

uden eller med begrænset fællesskab.

Stk. 3.

Såfremt den

indsatte selv ønsker det og forholdene tillader det, fuldbyrdes fængselsstraf

uden fællesskab med indsatte af modsat køn, bortset fra fællesskab i

arbejdstiden.

Stk. 4.

I øvrigt

kan fængselsstraf kun fuldbyrdes uden fællesskab efter reglerne i §§ 63

og

64.

Stk. 5.

Justitsministeren fastsætter regler om gennemførelse af fællesskab efter

stk. 1, herunder om adgangen til at låse de indsatte inde, og om de

indsattes adgang til at kunne aflåse eget opholdsrum.

Medindflydelse

§ 34.

De

indsatte skal have mulighed for at øve indflydelse på deres tilværelse i

institutionen gennem valgte talsmænd.

Stk. 2.

På hver

afdeling eller for bestemte grupper af indsatte vælges en talsmand. Alle

indsatte kan vælges som talsmand. Alle de indsatte eller talsmændene har ret

til at vælge en fælles talsmand. Valg af talsmænd og fælles talsmand foregår

ved skriftlig, hemmelig afstemning, der kontrolleres af institutionen og

repræsentanter for de indsatte i fællesskab.

Stk. 3.

De indsatte

har ikke ret til at deltage i drøftelser vedrørende sager om enkeltpersoner

eller sager, der vedrører institutionens sikkerhed.

Stk. 4.

Justitsministeren fastsætter regler om gennemførelsen af de indsattes

medindflydelse.

Deltagelse i gudstjenester m.v.

§ 35.

En

indsat har ret til at deltage i gudstjenester, der afholdes i institutionen.

Såfremt ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn gør det påkrævet, kan

institutionens leder eller den, der bemyndiges hertil, dog nægte en indsat

adgang til at deltage i gudstjenester.

Stk. 2.

En indsat

har ret til samtale med en præst eller lignende fra sit trossamfund.

Egne penge og genstande

§ 36.

En

indsat har ret til at medtage, besidde og råde over egne genstande i

institutionen, medmindre dette er uforeneligt med ordens- eller

sikkerhedsmæssige hensyn.

Stk. 2.

Justitsministeren fastsætter regler om begrænsninger i indsattes ret til at

medtage, besidde og råde over egne genstande i institutionen.

Stk. 3.

Justitsministeren fastsætter regler om indsattes adgang til at medtage,

besidde

og råde over egne penge i institutionen.

Udgivelse af blad

§ 37.

De

indsatte i institutionen har ret til at udgive blade.

Stk. 2.

Fængslet

yder støtte til udgivelse af ét blad.

Stk. 3.

Institutionens leder har adgang til på forhånd at gennemlæse de indsattes

blade. Lederen kan forbyde offentliggørelsen af bestemte artikler, såfremt

sikkerhedsmæssige hensyn gør det påkrævet eller indholdet groft forulemper

enkeltpersoner.

Stk. 4.

Justitsministeren fastsætter regler til gennemførelse af bestemmelserne i

stk. 2 og 3, herunder om fastsættelse af vilkår for støtte til

udgivelsen

og om mulighed for inddragelse af denne støtte, såfremt de fastsatte vilkår

ikke overholdes.

Arbejde og uddannelse m.v.

§ 38.

En

indsat har ret og pligt til at være beskæftiget ved deltagelse i arbejde,

uddannelse eller anden godkendt aktivitet.

Stk. 2.

Justitsministeren kan, hvor praktiske eller andre særlige hensyn gør det

nødvendigt, fastsætte regler, hvorefter bestemmelsen i stk. 1 fraviges

for

bestemte institutioner eller bestemte grupper af indsatte. Indsatte skal dog

så

vidt muligt tilbydes beskæftigelse.

§ 39.

Valget af beskæftigelse træffes i hvert enkelt tilfælde på grundlag af en

samlet vurdering af den indsattes forhold.

Stk. 2.

Ved

afgørelser efter stk. 1 skal der så vidt muligt tages hensyn til den

indsattes eget ønske og til den indsattes muligheder for at opnå arbejde

eller

uddannelse uden for fængslet. Den indsatte skal vejledes om mulighederne for

ved undervisning eller anden uddannelse at afhjælpe manglende skolekundskaber

eller mangel på erhvervsmæssig eller anden uddannelse.

§ 40.

Institutionens arbejdspladser skal være indrettet således, at

arbejdsforholdene

for de indsatte er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.

§ 41.

Justitsministeren fastsætter regler om de indsattes beskæftigelse, herunder

om,

at beskæftigelsespligten skal tilrettelægges under hensyn til de indsattes

religiøse tilhørsforhold.

§ 42.

En

indsat skal have udbetalt vederlag for sin beskæftigelse. Vederlag skal også

udbetales til indsatte, der ikke kan tilbydes beskæftigelse, eller som er

uden

beskæftigelse efter § 38, stk. 2. Det samme gælder indsatte, der på

grund af sygdom er fraværende fra beskæftigelse.

Stk. 2.

Andre

indsatte skal alene have dækket deres personlige fornødenheder, jf. dog

stk. 3 og § 110, stk. 1.

Stk. 3.

Justitsministeren fastsætter regler om ydelser efter stk. 1 og 2 og kan

i

den forbindelse fastsætte regler om, at andre indsatte, der er fraværende fra

beskæftigelse, skal have udbetalt vederlag for beskæftigelse.

Fritiden

§ 43.

En

indsat skal i videst muligt omfang selv varetage praktiske opgaver vedrørende

sine personlige forhold, herunder madlavning og rengøring.

Stk. 2.

Institutionen skal tilbyde de indsatte aktiviteter i fritiden.

Stk. 3.

En indsat

har ret til dagligt at tilbringe mindst én time i fri luft, medmindre dette

vil

være uforeneligt med institutionens varetagelse af sikkerhedsmæssige hensyn

eller den indsatte er anbragt i sikringscelle i medfør af § 66.

Forsorgsmæssig bistand

§ 44.

Institutionen skal vejlede og bistå en indsat med hensyn til den pågældendes

arbejdsmæssige, uddannelsesmæssige, sociale og personlige forhold med henblik

på

1)

at forbedre den

pågældendes muligheder for at leve en kriminalitetsfri tilværelse og

2)

at begrænse de

ulemper, som følger af frihedsberøvelsen.

Stk. 2.

Institutionen skal i forbindelse med sin virksomhed efter stk. 1

formidle

kontakt til personer, institutioner og myndigheder, der efter anden

lovgivning

kan yde bistand.

Sundhedsmæssig bistand

§ 45.

En

indsat har ret til lægebehandling og anden sundhedsmæssig bistand.

Stk. 2.

Justitsministeren kan efter forhandling med sundhedsministeren fastsætte

regler

om tvangsbehandling i Anstalten ved Herstedvester af indsatte, der opfylder

betingelserne for tvangstilbageholdelse i loven om frihedsberøvelse og anden

tvang i psykiatrien, og som ikke kan overføres til en almindelig psykiatrisk

afdeling.

Stk. 3.

Behandlingen skal ske i overensstemmelse med reglerne i den i stk. 2

nævnte lov, herunder også for så vidt angår adgang til at klage til

patientklagenævnet over anstaltens beslutning om tvangsbehandling.

Patientrådgiver beskikkes dog kun, hvis den pågældende ikke i forvejen har en

bistandsværge efter straffelovens § 71.

Stk. 4.

Justitsministeren fastsætter regler om sundhedsmæssig bistand til indsatte.

Kapitel 9

Indsattes kontakt til samfundet uden for

institutionen

Udgang

§ 46.

En

indsat kan få tilladelse til udgang, når

1)

udgangsformålet er

rimeligt begrundet i uddannelsesmæssige, arbejdsmæssige, behandlingsmæssige,

familiemæssige eller andre personlige hensyn,

2)

der ikke er bestemte

grunde til at antage, at den indsatte i forbindelse med udgang vil begå ny

kriminalitet, unddrage sig fortsat straffuldbyrdelse eller på anden måde

misbruge udgangstilladelsen, og

3)

hensynet til

retshåndhævelsen ikke i øvrigt taler imod udgangstilladelsen.

Stk. 2.

Ved

vurderingen af risikoen for misbrug af udgangstilladelsen skal det tillægges

særlig vægt, hvis den indsatte

1)

er dømt for farlig

kriminalitet og ikke har været løsladt i tiden mellem dom og strafudståelse,

2)

under strafudståelsen

er undveget eller har forsøgt herpå,

3)

under strafudståelsen

har begået strafbart forhold,

4)

under strafudståelsen

er udeblevet fra en tidligere udgang eller i øvrigt har misbrugt en

tilladelse

til udgang eller

5)

under en tidligere

strafudståelse har foretaget handlinger som nævnt i nr. 2-4, uden at

betingelserne

for uledsaget udgang senere blev fundet opfyldt, eller

6)

ikke er mødt til

afsoning i overensstemmelse med tilsigelsen.

§ 47.

Tilladelse til udgang gives for et bestemt tidsrum, der medregnes til

straffetiden.

§ 48.

Tilladelse til udgang betinges af, at den indsatte under udgangen ikke begår

strafbart forhold eller i øvrigt misbruger udgangstilladelsen.

Stk. 2.

Tilladelsen

kan endvidere betinges af andre vilkår, som findes formålstjenlige for at

undgå

misbrug, herunder at den indsatte under udgangen

1)

ledsages af personale

fra institutionen,

2)

overnatter i

arresthus, fængsel eller en af kriminalforsorgens pensioner,

3)

med mellemrum giver

møde hos kriminalforsorgen eller hos politiet eller undergiver sig lignende

kontrolforanstaltninger og

4)

undergiver sig vilkår

som nævnt i straffelovens § 57.

§ 49.

En

tilladelse til udgang kan tilbagekaldes, eller vilkårene for tilladelsen

ændres, såfremt

1)

den indsatte

udebliver fra udgang eller i øvrigt ikke overholder de vilkår, der er fastsat

for udgangstilladelsen i medfør af § 48, eller

2)

nye oplysninger om

den indsattes forhold giver bestemte grunde til at antage, at den indsatte

vil

misbruge den meddelte udgangstilladelse.

§ 50.

Justitsministeren fastsætter regler om tilladelse til udgang. Det kan i

forbindelse med sådanne regler bestemmes, at tilladelse til udgang først kan

gives efter ophold i et bestemt tidsrum i institutionen og efter udståelse af

en bestemt del af straffen. Det kan endvidere bestemmes, at den indsatte

efter

udgangsmisbrug er afskåret fra i et bestemt tidsrum at forlange en afgørelse

af

spørgsmålet om tilladelse til udgang.

Besøg m.v.

§ 51.

En

indsat har ret til mindst ét ugentligt besøg af mindst én times varighed og

så

vidt muligt af to timers varighed. Der kan i den enkelte institution gives

tilladelse til besøg i videre omfang end nævnt i 1. pkt.

Stk. 2.

En indsat

har uden de i stk. 1 nævnte begrænsninger ret til at modtage besøg af

den

advokat, der er beskikket for eller valgt af den pågældende som forsvarer i

den

straffesag, der har ført til indsættelse i institutionen, eller i en

verserende

straffesag. Det samme gælder besøg i øvrigt af advokater, der efter

retsplejelovens § 733 er antaget af justitsministeren til at beskikkes

som

offentlige forsvarere.

Stk. 3.

En

udenlandsk indsat har uden de i stk. 1 nævnte begrænsninger ret til

samtale med hjemlandets diplomatiske eller konsulære repræsentanter.

§ 52.

Institutionen kan bestemme, at de besøgende skal indhente forudgående

tilladelse fra institutionen til at besøge den indsatte. Det kan gøres til et

vilkår for en besøgstilladelse, at den besøgende lader sin yderbeklædning og

medbragte effekter undersøge.

§ 53.

Justitsministeren fastsætter regler om gennemførelsen af de indsattes ret til

besøg. Justitsministeren fastsætter endvidere regler om begrænsninger i denne

ret ud fra ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder om adgang for

institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, til at træffe

bestemmelse om forbud mod besøg af bestemte personer og om gennemførelse af

besøg under overværelse af personale i institutionen. Besøg af advokat, jf.

§ 51, stk. 2, skal dog altid være uoverværet.

Stk. 2.

Institutionens leder fastsætter i øvrigt regler om besøgenes afvikling.

§ 54.

En

indsat har ret til at have sit barn under 3 år hos sig i institutionen, hvis

den indsatte selv er i stand til at passe barnet.

Stk. 2.

Justitsministeren fastsætter regler om gennemførelse af denne ret.

Brevveksling

§ 55.

En

indsat har ret til brevveksling.

Stk. 2.

Institutionen kan uden retskendelse åbne og lukke breve til og fra den

indsatte. Det sker i den indsattes påsyn bortset fra de tilfælde, der er

omfattet af stk. 3.

Stk. 3.

Gennemlæsning af breve til og fra den indsatte kan alene ske, hvis dette af

institutionen skønnes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn

eller

for at beskytte den forurettede ved lovovertrædelsen.

Stk. 4.

I tilfælde,

hvor gennemlæsning har fundet sted, kan et brev efter bestemmelse af

institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, tilbageholdes, hvis

det

af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn eller af hensyn til beskyttelse af

den forurettede ved lovovertrædelsen ikke bør afsendes.

Stk. 5.

Et tilsendt

brev, der af grunde som nævnt i stk. 4 ikke bør udleveres, skal

tilbagesendes. Et tilsendt brev kan dog tilbageholdes, hvis det af

sikkerhedsmæssige hensyn anses for påkrævet.

Stk. 6.

Afsenderen

skal gøres bekendt med tilbageholdelsen af brevet. Orientering af afsenderen

kan dog undlades i indtil 4 uger, i det omfang formålet med tilbageholdelsen

ellers ville forspildes.

Stk. 7.

Justitsministeren fastsætter regler om gennemførelsen af de indsattes ret til

brevveksling.

§ 56.

En

indsat har ret til ukontrolleret brevveksling med justitsministeren,

direktøren

for kriminalforsorgen, domstolene, herunder Den Særlige Klageret,

Procesbevillingsnævnet, anklagemyndigheden og politiet, Folketingets

Ombudsmand, medlemmer af Folketinget, Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol,

Den Europæiske Torturkomité, FN's Menneskerettighedskommission, FN's

Torturkomité og den advokat, der har været beskikket for eller valgt af den

pågældende som forsvarer i den straffesag, der har ført til indsættelse i

institutionen, eller i en verserende straffesag. Det samme gælder

brevveksling

i øvrigt med advokater, der i medfør af retsplejelovens § 733 er antaget

af justitsministeren til at beskikkes som offentlige forsvarere.

Stk. 2.

Justitsministeren fastsætter regler om ukontrolleret brevveksling, herunder

om

kontrol af afsenderens identitet. Justitsministeren kan endvidere fastsætte

regler om adgang til ukontrolleret brevveksling med andre enkeltpersoner

eller

danske, udenlandske eller internationale offentlige myndigheder.

Telefonsamtaler

§ 57.

En

indsat har, i det omfang det er praktisk muligt, ret til at føre

telefonsamtaler.

Stk. 2.

Adgangen

til at føre telefonsamtaler kan nægtes, hvis dette findes nødvendigt af

ordens-

eller sikkerhedsmæssige hensyn eller af hensyn til beskyttelse af den

forurettede ved lovovertrædelsen.

Stk. 3.

I lukkede

institutioner påhøres eller aflyttes telefonsamtalen af personale i

institutionen uden retskendelse, medmindre dette ikke findes nødvendigt af de

i

stk. 2 nævnte grunde. Såfremt telefonsamtalen påhøres eller aflyttes,

skal

samtaleparterne forinden gøres bekendt hermed.

Stk. 4.

Justitsministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af de indsattes ret

til at føre telefonsamtaler.

Aviser, bøger m.v.

§ 58.

En

indsat skal have mulighed for at holde sig orienteret ved avislæsning og

gennem

radio- og fjernsynsudsendelser m.v.

Stk. 2.

En indsat

har ret til at låne bøger og tidsskrifter gennem det offentlige

biblioteksvæsen.

Stk. 3.

Udenlandske

indsatte bør så vidt muligt have adgang til aviser, tidsskrifter, bøger m.v.

på

deres eget sprog.

Kontakt til medierne

§ 59.

En

indsat har ret til i institutionen at udtale sig og i den forbindelse at lade

sig fotografere til medierne.

Stk. 2.

Denne ret

kan dog begrænses af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, for at beskytte

den forurettede ved lovovertrædelsen eller for i øvrigt at modvirke en

åbenbar

krænkelse af retsfølelsen.

Stk. 3.

Justitsministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af de indsattes ret

efter stk. 1.

Kapitel 10

Indgreb over for den indsatte

Undersøgelse af den indsattes person og opholdsrum

§ 60.

Institutionen kan undersøge, hvilke effekter en indsat har i sin besiddelse i

sit opholdsrum eller på sin person, hvis en sådan undersøgelse er nødvendig

for

at sikre, at ordensbestemmelser overholdes eller sikkerhedshensyn iagttages,

herunder,

1)

når den indsatte

indsættes i institutionen,

2)

hvis den indsatte

mistænkes for uretmæssig besiddelse af effekter,

3)

før og efter besøg

eller

4)

før og efter fravær

fra institutionen eller opholdsafdelingen.

Stk. 2.

Endvidere

kan institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, af ordens- eller

sikkerhedsmæssige hensyn træffe bestemmelse om en nærmere undersøgelse af den

indsattes person, hvis der er bestemte grunde til at antage, at den indsatte

er

i uretmæssig besiddelse af effekter.

Stk. 3.

Undersøgelse må dog ikke gennemføres, hvis det efter indgrebets formål og den

krænkelse og det ubehag, som indgrebet må antages at forvolde, ville være et

uforholdsmæssigt indgreb.

Stk. 4.

Undersøgelse skal foretages så skånsomt, som omstændighederne tillader.

Stk. 5.

Undersøgelse,

der indebærer afklædning, må kun undtagelsesvis foretages og overværes af

personer af andet køn end den indsatte. Dette gælder dog ikke for

sundhedspersonale.

Stk. 6.

En undersøgelse som

nævnt i stk. 2 må kun foretages under medvirken af en læge. Lægen tager

stilling til, om indgrebets gennemførelse under hensyn til den hermed

forbundne

smerte og risiko samt den indsattes tilstand er lægeligt forsvarligt.

Stk. 7.

Institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, kan træffe bestemmelse

om tilbageholdelse af effekter, der findes i den indsattes besiddelse, hvis

det

skønnes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn.

Stk. 8.

Endvidere

kan institutionen gennemlæse og institutionens leder eller den, der

bemyndiges

dertil, træffe bestemmelse om tilbageholdelse af breve og andre optegnelser,

som findes i den indsattes besiddelse, hvis det skønnes påkrævet af ordens-

eller sikkerhedsmæssige hensyn. § 56 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 9.

Justitsministeren fastsætter regler om gennemførelsen af undersøgelser af den

indsattes person og opholdsrum.

Fotografering og optagelse af fingeraftryk

§ 61.

Institutionen har ret til at fotografere og optage fingeraftryk af den

indsatte

med henblik på senere identifikation.

Stk. 2.

Justitsministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af fotografering og

optagelse af fingeraftryk efter stk. 1, herunder om opbevaring og

destruktion.

Magtanvendelse

§ 62.

Institutionen kan anvende magt over for en indsat, hvis det er nødvendigt

1)

for at afværge

truende vold, overvinde voldsom modstand eller for at hindre selvmord eller

anden selvbeskadigelse,

2)

for at hindre

undvigelse eller standse undvegne eller

3)

for at gennemtvinge

en påbudt foranstaltning, når øjeblikkelig gennemførelse af denne er

nødvendig

og den indsatte afviser eller undlader at følge personalets anvisninger

herom.

Stk. 2.

Magtanvendelse kan ske ved greb, skjold, stav og tåregas.

Stk. 3.

Magtanvendelse må ikke gennemføres, såfremt det efter indgrebets formål og

den

krænkelse og det ubehag, som indgrebet må antages at forvolde, ville være et

uforholdsmæssigt indgreb.

Stk. 4.

Magtanvendelse skal foretages så skånsomt, som omstændighederne tillader. Der

skal gennemføres lægetilsyn efter magtanvendelse, hvis der er mistanke om

sygdom, herunder om tilskadekomst, hos den indsatte i forbindelse med

anvendelsen

af magt, eller hvis den den indsatte selv anmoder om lægehjælp.

Stk. 5.

Justitsministeren fastsætter regler om anvendelse af magt over for indsatte.

Udelukkelse fra fællesskab

§ 63.

Institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, kan udelukke en indsat

fra fællesskab med andre indsatte, hvis det er nødvendigt

1)

for at forebygge

undvigelse, strafbar virksomhed eller voldsom adfærd,

2)

for at gennemføre

foranstaltninger, der er nødvendige af sikkerhedshensyn eller påkrævet for at

gennemføre en almindelig sundhedskontrol eller forebygge smittefare, eller

3)

fordi den indsatte

udviser en grov eller oftere gentagen utilladelig adfærd, som er åbenbart

uforenelig med fortsat ophold i fællesskab med andre indsatte.

Stk. 2.

Såfremt der

er grund til at antage, at betingelserne i stk. 1 for udelukkelse fra

fællesskab er opfyldt, kan institutionen midlertidigt udelukke den indsatte

fra

fællesskab med andre indsatte, mens spørgsmålet om udelukkelse behandles. Er

der grund til at antage, at betingelserne i § 25 for overførsel til

lukket

fængsel eller i § 26 for overførsel mellem ensartede lukkede

afsoningsinstitutioner

eller i § 28 for overførsel til arresthus er opfyldt, kan institutionen

også midlertidigt udelukke den indsatte fra fællesskab med andre indsatte,

mens

spørgsmålet om overførsel behandles.

Stk. 3.

En indsat,

der udelukkes fra fællesskab, isoleres i opholdsrum på særlig afdeling, i

eget

opholdsrum eller i et arresthus.

Stk. 4.

Hvis en

indsat afsoner straf for grov kriminalitet under anvendelse af våben eller

andre personfarlige metoder og under fuldbyrdelsen af straffen eller under

forudgående varetægtsfængsling er undveget eller har forsøgt at undvige ved

anvendelse af våben eller andre personfarlige metoder, kan det bestemmes, at

isolation

skal gennemføres på skift i særligt sikrede afsnit og opholdsrum i

forskellige

lukkede fængsler og arresthuse, såfremt der er en særlig bestyrket mistanke

om,

at den indsatte på ny vil forsøge at undvige.

Stk. 5.

Udelukkelse

fra fællesskab må ikke foretages, hvis udelukkelsen efter indgrebets formål

og

den krænkelse og det ubehag, som indgrebet må antages at forvolde, ville være

et uforholdsmæssigt indgreb.

Stk. 6.

Udelukkelse

fra fællesskab skal gennemføres så skånsomt, som omstændighederne tillader.

Stk. 7.

Udelukkelse

fra fællesskab skal straks bringes til ophør, når betingelserne herfor ikke

længere er opfyldt. Institutionen skal mindst én gang om ugen overveje

spørgsmålet om helt eller delvis at bringe udelukkelsen fra fællesskab til

ophør.

Stk. 8.

Justitsministeren fastsætter regler om udelukkelse af indsatte fra fællesskab

med andre indsatte.

§ 64.

Bestemmelserne i § 63 omfatter ikke institutionens afgørelse om, at

1)

en indsat kortvarigt

af ordens- eller sikkerhedsmæssige grunde skal opholde sig i eget opholdsrum

eller i særlig observationscelle, eller

2)

en indsat, der nægter

at være beskæftiget med en af institutionen godkendt aktivitet, skal opholde

sig i eget opholdsrum eller på andet anvist opholdssted i arbejdstiden.

Stk. 2.

Justitsministeren fastsætter regler om indsattes ophold efter stk. 1,

herunder om godkendelse og anvendelse af observationsceller.

Sikringsmidler

Håndjern

§ 65.

Håndjern kan anvendes, hvis det er nødvendigt

1)

for at afværge

truende vold eller overvinde voldsom modstand,

2)

for at hindre

selvmord eller anden selvbeskadigelse eller

3)

for at hindre

undvigelse.

Stk. 2.

Håndjern må

dog ikke anvendes, såfremt det efter indgrebets formål og den krænkelse og

det

ubehag, som indgrebet må antages at forvolde, ville være et uforholdsmæssigt

indgreb.

Stk. 3.

Håndjern

skal anvendes så skånsomt, som omstændighederne tillader. Der skal

gennemføres

lægetilsyn, hvis der er mistanke om sygdom, herunder om tilskadekomst, hos

den

indsatte i forbindelse med anvendelsen af håndjern, eller hvis den indsatte

selv anmoder om lægehjælp.

Stk. 4.

Justitsministeren fastsætter regler om anvendelsen af håndjern, herunder om

lægetilsyn og andet tilsyn.

Sikringscelle

§ 66.

Efter bestemmelse af institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil,

kan

en indsat anbringes i sikringscelle og herunder tvangsfikseres ved anvendelse

af bælte, hånd- og fodremme samt handsker, hvis det er nødvendigt

1)

for at afværge

truende vold eller overvinde voldsom modstand eller

2)

for at hindre

selvmord eller anden selvbeskadigelse.

Stk. 2.

Anbringelse

i sikringscelle og tvangsfiksering må dog ikke foretages, såfremt det efter

indgrebets formål og den krænkelse og det ubehag, som indgrebet må antages at

forvolde, ville være et uforholdsmæssigt indgreb.

Stk. 3.

Anbringelse

i sikringscelle og tvangsfiksering skal foretages så skånsomt, som

omstændighederne tillader.

Stk. 4.

En indsat,

der er tvangsfikseret, skal have fast vagt.

Stk. 5.

Ved

tvangsfiksering af en indsat i sikringscelle skal institutionen straks anmode

en læge om at foretage tilsyn med den indsatte. Lægen skal tilse den

pågældende, medmindre lægen skønner sådant tilsyn åbenbart unødvendigt.

Stk. 6.

Ved

anbringelse i sikringscelle uden tvangsfiksering skal der tilkaldes læge,

hvis

der er mistanke om sygdom, herunder om tilskadekomst, hos den indsatte, eller

hvis den indsatte selv anmoder om lægehjælp.

Stk. 7.

Justitsministeren fastsætter regler om godkendelse af sikringsceller og om

anvendelsen af sikringsceller og tvangsfiksering, herunder om lægetilsyn og

andet tilsyn.

Kapitel 11

Disciplinærstraf, konfiskation og modregning af

erstatningsbeløb

Disciplinærstraf

§ 67.

En

indsat kan af institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, ikendes

disciplinærstraf

1)

ved overtrædelse af

§ 32,

2)

ved udeblivelse, undvigelse

eller forsøg herpå,

3)

ved tilsidesættelse

af beskæftigelsespligten efter § 38, stk. 1,

4)

ved overtrædelse af

straffelovgivningen, når overtrædelsen tillige indebærer en selvstændig

krænkelse af orden eller sikkerhed i institutionen,

5)

ved overtrædelse af

regler fastsat af justitsministeren, når det i reglerne er bestemt, at

overtrædelse kan medføre disciplinærstraf, og

6)

ved overtrædelse af

regler fastsat af institutionens leder, når det i reglerne er bestemt, at

overtrædelse kan medføre disciplinærstraf.

§ 68.

Som disciplinærstraf kan anvendes advarsel, bøde og strafcelle.

Stk. 2.

Strafcelle

kan dog kun anvendes for følgende forhold eller forsøg herpå:

1)

Udeblivelse eller

undvigelse,

2)

indsmugling,

besiddelse eller indtagelse af alkohol, euforiserende stoffer eller andre

stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning,

3)

indsmugling eller

besiddelse af våben og andre personfarlige genstande,

4)

vold eller trusler om

vold mod medindsatte, personale eller andre i institutionen,

5)

groft hærværk og

6)

andre grove eller

oftere gentagne forseelser.

Stk. 3.

Disciplinærstraf i form af bøde og strafcelle kan ikendes i forening.

Stk. 4.

Fuldbyrdelsen af disciplinærstraf kan helt eller delvis undlades på

betingelse

af, at den indsatte i en bestemt periode ikke begår strafbart forhold eller

en

ny disciplinærforseelse.

§ 69.

Ved ikendelse af bøde som disciplinærstraf fastsættes bødens størrelse under

hensyn til overtrædelsens art og omfang. Bøden kan dog højst udgøre et beløb

svarende til det almindelige vederlag, der udbetales indsatte for en uges

beskæftigelse, med fradrag af den del af vederlaget, som er beregnet til

dækning af personlige fornødenheder.

Stk. 2.

En ikendt

bøde kan modregnes i den indsattes vederlag for beskæftigelse efter

§ 42,

stk. 1. Den indsatte skal dog mindst have udbetalt en ydelse til dækning

af personlige fornødenheder.

§ 70.

Ved ikendelse af strafcelle som disciplinærstraf fastsættes varigheden under

hensyn til overtrædelsens art og omfang til et tidsrum af højst 4 uger.

Stk. 2.

En indsat,

der er ikendt strafcelle, anbringes i særlig afdeling eller eget opholdsrum

eller i et arresthus. Under anbringelsen er den indsatte udelukket fra

fællesskab i institutionen.

Stk. 3.

Justitsministeren fastsætter regler om udståelse af strafcelle.

Forhørscelle

§ 71.

Hvis der er begrundet mistanke om, at en indsat har overtrådt bestemmelser,

der

må antages at medføre strafcelle som disciplinærstraf, kan den indsatte

anbringes i forhørscelle, hvis det er nødvendigt af hensyn til gennemførelsen

af undersøgelser i disciplinærsagen.

Stk. 2.

Anbringelse

i forhørscelle må ikke udstrækkes i længere tid, end undersøgelsen

nødvendiggør, og kan højst vare i 5 dage.

Stk. 3.

Den tid,

som en indsat har været anbragt i forhørscelle, fradrages i udståelsen af

strafcelle.

Stk. 4.

Anbringelse

i forhørscelle sker efter samme regler som udståelse af strafcelle.

Behandling af disciplinærsager

§ 72.

Justitsministeren fastsætter regler om behandlingen af disciplinærsager.

Konfiskation

§ 73.

Institutionen kan træffe bestemmelse om konfiskation, når genstande og penge

er

ulovligt indført, erhvervet eller tilvirket i institutionen. Det gælder dog

ikke, hvis de tilhører nogen, der ikke er ansvarlig for det ulovlige forhold.

Stk. 2.

Institutionen kan endvidere træffe bestemmelse om konfiskation, når genstande

og penge søges indsmuglet til indsatte. Det gælder dog ikke, hvis de tilhører

tredjemand, der ikke er ansvarlig for det ulovlige forhold. Det gælder heller

ikke, hvis de tilhører den indsatte og den indsatte godtgør ikke at have haft

kendskab til det ulovlige forhold.

Stk. 3.

Institutionen kan desuden træffe bestemmelse om konfiskation, når genstande

og

penge som nævnt i stk. 1 findes på institutionens område, hvis det ikke

kan fastslås, hvem de tilhører.

Stk. 4.

Justitsministeren fastsætter regler om behandlingen af sager om konfiskation.

Modregning af erstatningsbeløb

§ 74.

Såfremt den indsatte under fuldbyrdelsen har forvoldt skade på institutionens

ting ved en erstatningspådragende adfærd, kan institutionen bestemme, at

erstatningsbeløbet skal modregnes i den indsattes vederlag for beskæftigelse

efter § 42, stk. 1. Den indsatte skal dog mindst have udbetalt en

ydelse til dækning af personlige fornødenheder.

Stk. 2.

Justitsministeren fastsætter regler om behandlingen af sager om modregning af

erstatningsbeløb.

Kapitel 12

Strafafbrydelse

Strafafbrydelse ved undvigelse, udeblivelse,

varetægtsfængsling m.v.

§ 75.

Fuldbyrdelsen af fængselsstraffen afbrydes, hvis den indsatte

1)

udebliver, undviger

eller i øvrigt selvforskyldt unddrager sig straffuldbyrdelsen eller

2)

anholdes eller

varetægtsfængsles i mindst 24 timer.

Stk. 2.

Justitsministeren fastsætter regler om strafafbrydelse efter stk. 1.

Tilladelse til strafafbrydelse

§ 76.

Justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, kan tillade, at en

straffuldbyrdelse midlertidigt afbrydes, når

1)

ganske særlige

omstændigheder af f.eks. arbejds-, uddannelses-, familie- eller

helbredsmæssig

karakter taler imod en umiddelbar fortsættelse af straffuldbyrdelsen,

2)

fare for misbrug ikke

antages at foreligge og

3)

hensynet til

retshåndhævelsen ikke taler imod strafafbrydelse.

Stk. 2.

Tilladelse

til strafafbrydelse betinges af, at den pågældende ikke begår strafbart

forhold. Tilladelse kan endvidere betinges af, at den pågældende i øvrigt

overholder fastsatte vilkår, herunder undergiver sig tilsyn af

kriminalforsorgen.

Stk. 3.

Såfremt den

pågældende ikke overholder de vilkår, der er fastsat for tilladelsen til

strafafbrydelse, eller nye oplysninger tilvejebringes, hvorefter den dømte,

før

tilladelsen blev givet, havde begået strafbart forhold, kan tilladelsen

tilbagekaldes, således at fuldbyrdelsen af fængselsstraffen herefter

genoptages

snarest muligt.

Stk. 4.

Justitsministeren fastsætter regler om strafafbrydelse efter stk. 1.

Genoptagelse af straffuldbyrdelsen

§ 77.

Straffuldbyrdelsen genoptages, når den indsatte på ny giver møde, pågribes

med

henblik på fortsat straffuldbyrdelse, eller når kriminalforsorgen giver

meddelelse herom til den pågældende.

Kapitel 13

Fuldbyrdelse af fængselsstraf i

kriminalforsorgens

pensioner og i institutioner m.v. uden for kriminalforsorgen

§ 78.

Justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, kan bestemme, at den

dømte

midlertidigt eller for hele eller resten af straffetiden anbringes på

hospital,

i familiepleje, i egnet hjem eller institution, når

1)

den dømte har behov

for særlig behandling eller pleje, som i væsentlig grad kan tilgodeses i den

pågældende institution m.v.,

2)

der på grund af den

dømtes alder, helbredstilstand eller andre særlige omstændigheder er særlige

grunde til ikke at anbringe eller beholde den dømte i fængsel eller arresthus

og

3)

afgørende hensyn til

retshåndhævelsen ikke taler imod anbringelse uden for fængsel og arresthus.

Stk. 2.

Dømte, der

er under 18 år, anbringes i institution m.v. som omhandlet i stk. 1,

medmindre afgørende hensyn til retshåndhævelsen taler imod anbringelse uden

for

fængsel og arresthus.

Stk. 3.

Anbringelse

betinges af, at den dømte ikke begår strafbart forhold. Anbringelse kan

endvidere betinges af, at den dømte i øvrigt overholder fastsatte vilkår,

herunder undergiver sig tilsyn af kriminalforsorgen.

Stk. 4.

Såfremt den

dømte ikke overholder de vilkår, der er fastsat for anbringelsen, eller nye

oplysninger tilvejebringes, hvorefter den dømte, før tilladelsen blev givet,

havde begået strafbart forhold, kan den pågældende tilbageføres eller

overføres

til fængsel eller arresthus.

Stk. 5.

Justitsministeren fastsætter regler om anbringelse af dømte i institution

m.v.

uden for fængsel eller arresthus.

Kapitel 14

Løsladelse

Tidspunkt for løsladelsen

§ 79.

Løsladelse sker efter endt strafudståelse eller i forbindelse med

prøveløsladelse, strafafbrydelse eller benådning.

Stk. 2.

Justitsministeren fastsætter regler om tidspunktet for løsladelsen samt om

adgang til en kortere fremrykning af dette tidspunkt, herunder i tilfælde,

hvor

en fremrykning er begrundet i væsentlige beskæftigelsesmæssige eller andre

særlige hensyn.

Beslutning om prøveløsladelse

§ 80.

Såfremt den straf, der fuldbyrdes, giver mulighed for prøveløsladelse efter

straffelovens § 38, stk. 1, skal afgørelsen om prøveløsladelse

træffes på et sådant tidspunkt, at en eventuel prøveløsladelse kan ske straks

efter udståelse af to tredjedele af straffen. Ved spørgsmål om

prøveløsladelse efter

straffelovens § 41 skal afgørelsen om prøveløsladelse træffes på et

sådant

tidspunkt, at en eventuel prøveløsladelse kan ske straks efter udståelse af

12

år af straffen af fængsel på livstid.

Stk. 2.

Justitsministeren fastsætter regler om behandlingen af sager om

prøveløsladelse, herunder om pligt til fornyet afgørelse af spørgsmålet om

prøveløsladelse fra straf af fængsel på livstid senest 1 år efter en

afgørelse

om nægtelse af prøveløsladelse eller genindsættelse til udståelse af sådan

straf.

Gennemførelse af tilsyn og eventuelle særvilkår ved

prøveløsladelse

Almindelige bestemmelser om gennemførelse af tilsyn

m.v.

§ 81.

Tilsyn og andre vilkår (særvilkår), der er fastsat efter straffelovens

§ 39, stk. 2, eller § 41, stk. 3, gennemføres af

kriminalforsorgen, medmindre andet er bestemt i afgørelsen.

§ 82.

Tilsynsmyndigheden skal vejlede den prøveløsladte om de rettigheder og

pligter,

som tilsynet og eventuelle særvilkår indebærer, herunder om virkninger af

vilkårsovertrædelse.

Stk. 2.

Tilsynsmyndigheden skal endvidere i samarbejde med den prøveløsladte og

senest

i forbindelse med tilsynets iværksættelse udarbejde en plan for

tilsynsperioden

og tiden derefter. Denne plan skal jævnligt sammenholdes med forholdene i

tilsynsperioden og om nødvendigt søges tilpasset ændringer i disse forhold.

Tilsyn m.v. af kriminalforsorgen

§ 83.

Vilkår om tilsyn indebærer, at den prøveløsladte skal holde sig i kontakt med

kriminalforsorgen efter dennes nærmere bestemmelse, herunder møde hos

kriminalforsorgen og modtage dennes besøg. Den prøveløsladte skal give

kriminalforsorgen oplysning om bopæl og beskæftigelse.

Stk. 2.

Den

prøveløsladte skal overholde særvilkår og give kriminalforsorgen sådanne

oplysninger, som gennemførelsen af særvilkåret nødvendiggør.

Stk. 3.

Den

prøveløsladte skal på begæring dokumentere afgivne oplysninger.

Stk. 4.

Den

prøveløsladte skal i øvrigt overholde de forskrifter, som kriminalforsorgen

fastsætter til gennemførelsen af tilsynet og eventuelle særvilkår.

§ 84.

Kriminalforsorgen skal tilbyde den prøveløsladte vejledning og bistand med

hensyn til den pågældendes beskæftigelsesmæssige, sociale og personlige

forhold

med henblik på at forbedre den pågældendes muligheder for at leve en

kriminalitetsfri tilværelse. Kriminalforsorgen skal i den forbindelse

formidle

kontakt til personer, institutioner og myndigheder, der efter anden

lovgivning

kan yde bistand.

§ 85.

Justitsministeren fastsætter regler om gennemførelse af tilsyn og eventuelle

særvilkår, herunder om tilsynets iværksættelse, om kontakthyppighed og om

samarbejde med andre myndigheder m.v.

Vilkårsovertrædelse

§ 86.

Kriminalforsorgen skal træffe foranstaltninger med henblik på at genetablere

tilsynet og sikre overholdelsen af særvilkår, såfremt den prøveløsladte

unddrager sig tilsynet eller gennemførelsen af særvilkår.

Stk. 2.

Overtræder

den prøveløsladte vilkår for prøveløsladelsen, skal kriminalforsorgen afgive

indberetning herom til Direktoratet for Kriminalforsorgen, såfremt

vilkårsovertrædelsen må antages at medføre en nærliggende risiko for

kriminalitet.

Stk. 3.

Overtræder

den prøveløsladte i øvrigt forskrifter eller vilkår, kan kriminalforsorgen

give

et pålæg om at overholde forskrifterne og vilkårene. Er der tidligere givet

pålæg i anledning af tilsvarende overtrædelse, afgives indberetning til

Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Stk. 4.

Der skal

snarest efter modtagelsen af de i stk. 2 og 3 nævnte indberetninger

træffes afgørelse om eventuel reaktion som følge af vilkårsovertrædelsen, jf.

straffelovens § 40, stk. 2 og 3, og § 42, stk. 2.

Stk. 5.

Justitsministeren fastsætter regler om behandlingen af sager om

vilkårsovertrædelse, herunder om foranstaltninger efter stk. 1, om

afgivelse af indberetninger efter stk. 2 og 3 og om meddelelse af pålæg

efter stk. 3.

Tilsyn m.v. af andre myndigheder end kriminalforsorgen

§ 87.

Justitsministeren kan efter forhandling med vedkommende minister fastsætte

regler om gennemførelse af tilsyn m.v. af andre myndigheder end

kriminalforsorgen.

Gennemførelse af tilsyn m.v. ved betinget benådning og

ved strafafbrydelse m.v.

§ 88.

Bestemmelserne i §§ 81-87 finder tilsvarende anvendelse ved tilsyn og

særvilkår, der er fastsat ved benådning i de tilfælde, der er omfattet af

straffelovens § 43, ved strafafbrydelse eller i øvrigt i medfør af

bestemmelser i denne lov.

Kapitel 15

Særlige spørgsmål vedrørende sagsbehandlingen

ved

fuldbyrdelse af fængselsstraf

§ 89.

Spørgsmålene om tilladelse til udgang, løsladelse på prøve, overførsel til

fortsat straffuldbyrdelse i en anden institution og andre væsentlige

spørgsmål

vedrørende den indsatte skal af institutionen jævnligt tages op til

overvejelse, uanset om den indsatte anmoder herom.

Stk. 2.

Justitsministeren fastsætter regler om institutionernes pligt til

sagsbehandling som nævnt i stk. 1.

Afsnit III

Bødestraffe

Kapitel 16

Fuldbyrdelse af bødestraffe

§ 90.

En

bøde skal betales til politiet, medmindre andet er bestemt i afgørelsen.

Stk. 2.

Justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, kan tillade henstand med

eller afdragsvis betaling af bøden.

Stk. 3.

Justitsministeren fastsætter bestemmelser om opkrævning af bøder og om den

administrative behandling af sager om eftergivelse af bøder.

Stk. 4.

Justitsministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om, at politiets

afgørelse om henstand med eller afdragsvis betaling af bøder ikke kan

indbringes

for højere administrativ myndighed.

§ 91.

Betales en bøde ikke, inddrives den, medmindre politiet skønner, at

inddrivelse

ikke er mulig eller væsentligt vil forringe den pågældendes levevilkår.

Stk. 2.

Politiet

kan inddrive bøder i straffesager, der forfølges af det offentlige, ved

udpantning og ved indeholdelse i den pågældendes indtægter efter reglerne om

inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven og reglerne i lov om Det

Fælles Lønindeholdelsesregister. Pålæg om indeholdelse gives af politiet.

Stk. 3.

Politiet

kan hos andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger, der er

nødvendige

for at varetage indeholdelsen. Endvidere kan politiet fra registre, der føres

af offentlige myndigheder, herunder domstolene, kræve de oplysninger om

skyldnerens forhold, som findes af betydning for tvangsfuldbyrdelsen.

Oplysningerne meddeles skriftligt eller ved direkte dataoverførsel.

§ 92.

Justitsministeren fastsætter regler om indeholdelse af indtægter efter

§ 91, stk. 2, herunder om indberetning til Det Fælles

Lønindeholdelsesregister, om skyldnerens pligt til at give politiet

oplysninger

til brug ved indeholdelsen, om pligter og erstatningsansvar for den

indeholdelsespligtige og om udpantningsret for beløb, som den

indeholdelsespligtige hæfter for.

Stk. 2.

For

forsætlig eller uagtsom overtrædelse af bestemmelser, der er fastsat i medfør

af stk. 1, kan fastsættes bødestraf. Der kan tillige fastsættes

bestemmelser om strafansvar for selskaber m.v. (juridiske personer) efter

reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 93.

Fuldbyrdelsen af forvandlingsstraf for en bøde sker efter kapitel 2 om

almindelige bestemmelser for fuldbyrdelse af straf og afsnit II om

fuldbyrdelse

af fængselsstraffe, jf. straffelovens §§ 53-55.

Afsnit IV

Betingede domme og domme med vilkår om

samfundstjeneste

Kapitel 17

Gennemførelse af betingede domme

Almindelige bestemmelser om gennemførelse af tilsyn

m.v.

§ 94.

Tilsyn og andre vilkår (særvilkår), der er fastsat efter straffelovens

§ 57, gennemføres af kriminalforsorgen, medmindre andet er bestemt i

afgørelsen.

§ 95.

Tilsynsmyndigheden skal vejlede den betinget dømte om de rettigheder og

pligter, som tilsynet og eventuelle særvilkår indebærer, herunder om

virkninger

af vilkårsovertrædelse.

Stk. 2.

Tilsynsmyndigheden skal endvidere i samarbejde med den dømte og snarest efter

tilsynets iværksættelse udarbejde en plan for tilsynsperioden og tiden

derefter. Denne plan skal jævnligt sammenholdes med forholdene i

tilsynsperioden og om nødvendigt søges tilpasset ændringer i disse forhold.

Tilsyn m.v. af kriminalforsorgen

§ 96.

Vilkår om tilsyn indebærer, at den betinget dømte skal holde sig i kontakt

med

kriminalforsorgen efter dennes nærmere bestemmelse, herunder møde hos

kriminalforsorgen og modtage dennes besøg. Den betinget dømte skal give

kriminalforsorgen oplysning om bopæl og beskæftigelse.

Stk. 2.

Den

betinget dømte skal overholde særvilkår og give kriminalforsorgen sådanne

oplysninger, som gennemførelsen af særvilkåret nødvendiggør.

Stk. 3.

Den

betinget dømte skal på begæring dokumentere afgivne oplysninger.

Stk. 4.

Den

betinget dømte skal i øvrigt overholde de forskrifter, som kriminalforsorgen

fastsætter til gennemførelsen af tilsynet og eventuelle særvilkår.

§ 97.

Kriminalforsorgen skal tilbyde den betinget dømte vejledning og bistand med

hensyn til den pågældendes beskæftigelsesmæssige, sociale og personlige

forhold

med henblik på at forbedre den pågældendes muligheder for at leve en

kriminalitetsfri tilværelse. Kriminalforsorgen skal i den forbindelse

formidle

kontakt til personer, institutioner og myndigheder, der efter anden

lovgivning

kan yde bistand.

§ 98.

Justitsministeren fastsætter regler om gennemførelse af tilsyn og eventuelle

særvilkår, herunder om tilsynets iværksættelse, om kontakthyppighed og om

samarbejde med andre myndigheder m.v.

Vilkårsovertrædelse

§ 99.

Kriminalforsorgen skal træffe foranstaltninger med henblik på at genetablere

tilsynet og sikre overholdelsen af særvilkår, såfremt den betinget dømte

unddrager sig tilsynet eller gennemførelsen af særvilkår.

Stk. 2.

Overtræder

den betinget dømte vilkår for den betingede dom, skal kriminalforsorgen

afgive

indberetning herom til anklagemyndigheden, såfremt vilkårsovertrædelsen må

antages at medføre en nærliggende risiko for kriminalitet.

Stk. 3.

Overtræder

den betinget dømte i øvrigt forskrifter eller vilkår, kan kriminalforsorgen

give et pålæg om at overholde forskrifterne og vilkårene. Er der tidligere

givet pålæg i anledning af tilsvarende overtrædelse, afgives indberetning til

anklagemyndigheden.

Stk. 4.

Justitsministeren fastsætter regler om behandlingen af sager om

vilkårsovertrædelse, herunder om foranstaltninger efter stk. 1, om

afgivelse af indberetninger efter stk. 2 og 3 og om meddelelse af pålæg

efter stk. 3.

Tilsyn m.v. af andre myndigheder end kriminalforsorgen

§ 100.

Justitsministeren kan efter forhandling med vedkommende minister fastsætte

regler om gennemførelse af tilsyn m.v. af andre myndigheder end

kriminalforsorgen.

Kapitel 18

Gennemførelse af domme med vilkår om

samfundstjeneste

Bestemmelser om gennemførelse af vilkår om

samfundstjeneste

§ 101.

Vilkår om samfundstjeneste, der er fastsat efter straffelovens § 63,

gennemføres af kriminalforsorgen.

Stk. 2.

Vilkår om

samfundstjeneste indebærer, at den dømte skal opfylde den fastsatte

arbejdspligt inden for den udmålte længstetid. Samfundstjenesten skal

afvikles

løbende over den udmålte længstetid og må tidligst være afviklet, når der er

forløbet to tredjedele af afviklingsperioden, medmindre der foreligger

særlige

omstændigheder.

Stk. 3.

Tilsynsmyndigheden træffer bestemmelse om arbejdsstedet, hvor

samfundstjenesten

skal udføres. Den dømte skal i øvrigt overholde de forskrifter, som

kriminalforsorgen fastsætter om gennemførelsen af samfundstjenesten.

§ 102.

Justitsministeren fastsætter regler om gennemførelse af vilkår om

samfundstjeneste, herunder om erstatning for følger af ulykkestilfælde m.v.

under udførelse af samfundstjeneste.

Vilkårsovertrædelse

§ 103.

Kriminalforsorgen skal føre kontrol med, at den dømte opfylder den fastsatte

arbejdspligt.

Stk. 2.

Overtræder

den dømte vilkåret om samfundstjeneste eller de forskrifter, som

kriminalforsorgen har givet om udførelsen af samfundstjenesten, skal

kriminalforsorgen give den pågældende pålæg om at overholde vilkåret og

forskrifterne. Er der tidligere givet pålæg herom, afgives indberetning til

anklagemyndigheden.

Stk. 3.

Justitsministeren fastsætter regler om behandlingen af sager om overtrædelse

af

vilkår om samfundstjeneste.

Bestemmelser om gennemførelse af andre vilkår

§ 104.

§§ 94-100 finder tilsvarende anvendelse på gennemførelse af vilkår, der

er

fastsat efter straffelovens § 57.

Afsnit V

Forvaring

Kapitel 19

Fuldbyrdelse af forvaring

§ 105.

Forvaring fuldbyrdes efter kapitel 2 om almindelige bestemmelser for

fuldbyrdelse af straf og afsnit II om fuldbyrdelse af fængselsstraffe med den

undtagelse, at forvaring normalt fuldbyrdes i Anstalten ved Herstedvester.

Stk. 2.

Justitsministeren fastsætter regler om fuldbyrdelse af forvaring, herunder om

behandlingen af sager vedrørende tilladelse til udgang, overførsel til anden

institution og prøveudskrivning.

Afsnit VI

Fællesregler for fuldbyrdelse af straffe m.v.

Kapitel 20

Erstatning i anledning af indgreb under

fuldbyrdelse

af straf m.v.

§ 106.

En indsat har ret til erstatning efter reglerne i retsplejelovens § 1018

a, såfremt den indsatte uforskyldt har

1)

udstået fængselsstraf

i for lang tid,

2)

været anbragt i

forhørscelle, strafcelle eller sikringscelle eller

3)

været udelukket fra

fællesskab.

§ 107.

Der kan tillægges den, der under fuldbyrdelse af straf m.v. har været udsat

for

andre uforskyldte indgreb end de i § 106 nævnte, erstatning efter

reglerne

i retsplejelovens § 1018 a.

§ 108.

Krav om erstatning i medfør af § 106 eller § 107 skal fremsættes

over

for kriminalforsorgen inden to måneder efter, at indgrebet er ophørt.

Fremsættes kravet efter udløbet af denne frist, kan det dog behandles,

såfremt

overskridelsen findes undskyldelig.

§ 109.

Justitsministeren fastsætter regler om behandlingen af krav om erstatning i

anledning af indgreb under fuldbyrdelse af straf m.v.

Kapitel 21

Betaling for ophold i kriminalforsorgens

institutioner

§ 110.

Indsatte, der har indtægtsgivende arbejde i eller uden for fængsel eller

arresthus, betaler for opholdet.

Stk. 2.

Tilsvarende

gælder dømte, der under ophold på kriminalforsorgens pensioner har

arbejdsindtægt eller modtager offentlig ydelse til underhold.

Stk. 3.

Justitsministeren fastsætter regler om betalingen.

Kapitel 22

Klageregler m.v.

Administrativ klageadgang

§ 111.

Afgørelser, der i henhold til denne lov er truffet af de lokale

kriminalforsorgsmyndigheder eller af politiet, kan påklages til

justitsministeren, jf. dog § 90, stk. 4.

Stk. 2.

Klage til

justitsministeren skal iværksættes inden to måneder efter, at afgørelsen er

meddelt den dømte. Justitsministeren kan i særlige tilfælde bortse fra

overskridelse af denne frist.

Stk. 3.

En klage

til justitsministeren har ikke opsættende virkning, medmindre den, der har

truffet afgørelsen, eller justitsministeren træffer bestemmelse herom.

Stk. 4.

Justitsministeren fastsætter regler om klagevejledning og om behandlingen af

klagesager.

Domstolsprøvelse

§ 112.

Endelige administrative afgørelser kan inden 4 uger efter, at afgørelsen er

meddelt den dømte, af denne kræves indbragt til prøvelse for retten, hvis der

er tale om

1)

en afgørelse efter

§ 14 eller § 16 om straffetidsberegning, medmindre klagen er

begrundet i uenighed om straffedommens fortolkning, jf. retsplejelovens

§ 998,

2)

en afgørelse efter

§ 55, stk. 4, om tilbageholdelse af brev, såfremt afgørelsen er

begrundet i hensynet til beskyttelse af den forurettede ved lovovertrædelsen,

3)

en afgørelse efter

§ 70, stk. 1, jf. § 67, om disciplinærstraf i form af

strafcelle i mere end 7 dage,

4)

en afgørelse efter

§ 73 om konfiskation af genstande eller penge, hvis værdi overstiger det

almindelige vederlag, der udbetales indsatte for en uges beskæftigelse,

5)

en afgørelse efter

§ 74 om modregning af erstatningsbeløb, der overstiger størrelsen af det

i

nr. 4 nævnte ugentlige vederlag,

6)

en afgørelse efter

§ 80 om nægtelse af prøveløsladelse i henhold til straffelovens

§ 38,

stk. 1, eller om nægtelse af prøveløsladelse efter straffelovens

§ 41, når 14 år af straffen af fængsel på livstid er udstået,

7)

en afgørelse efter

§ 86, stk. 4, om genindsættelse af en prøveløsladt til udståelse af

reststraf i henhold til straffelovens § 40, stk. 2 eller 3, eller

til

udståelse af straf af fængsel på livstid i henhold til straffelovens

§ 42,

stk. 2,

8)

en afgørelse efter

§ 88, jf. § 86, stk. 4, om indsættelse af en betinget benådet

til udståelse af straf eller reststraf i henhold til straffelovens § 43

eller

9)

en afgørelse om

nægtelse af erstatning efter § 106 i anledning af uforskyldt udståelse

af

fængselsstraf i for lang tid eller anbringelse i strafcelle, jf. nr. 3.

§ 113.

Indbringelse af sagen sker for byretten i den retskreds, hvor den

institution,

som har truffet den oprindelige afgørelse, er beliggende. Er den indsatte

senere overført til en anden institution, kan sagen i stedet indbringes for

byretten i den retskreds, hvor den institution, som den dømte er anbragt i,

er

beliggende. Er den dømte ikke frihedsberøvet, indbringes sagen for byretten i

den retskreds, hvor den dømte bor eller opholder sig. Har den dømte ikke

kendt

bopæl eller opholdssted, indbringes sagen for Københavns Byret.

Stk. 2.

Efter

anmodning fra en af sagens parter kan retten tillade, at en indbragt sag

overflyttes til en anden ret, der er lovligt værneting efter stk. 1, når

dette på grund af vidners bopæl, den indsattes løsladelse eller af anden

særlig

grund skønnes hensigtsmæssigt til sagens fremme.

Stk. 3.

Afgørelse

af, om sagen skal henvises eller ikke, træffes ved kendelse. En kendelse,

hvorved sagen henvises, kan ikke indbringes for højere ret.

§ 114.

Sagen indbringes for retten uden unødigt ophold af justitsministeren, der

fremsender sagens akter med oplysning om den påklagede afgørelse og en

redegørelse for de omstændigheder, der påberåbes, samt for de beviser, der

kan

have betydning for sagens afgørelse.

Stk. 2.

Justitsministeren fastsætter regler om sagernes indbringelse for retten.

§ 115.

Som sagens parter anses den dømte, tredjemand, hvis genstande eller penge

konfiskeres, jf. §§ 73 og 123, og justitsministeren.

Stk. 2.

Såfremt

retten finder det fornødent, beskikker den en advokat for den dømte,

medmindre

denne selv har antaget en sådan.

§ 116.

Sagen behandles på skriftligt grundlag, medmindre retten bestemmer andet.

Retten kan stille krav om tilvejebringelse af yderligere oplysninger.

Stk. 2.

Behandles

sagen mundtligt, træffer retten bestemmelse om afhøring af den dømte og andre

og om tilvejebringelse af beviser i øvrigt. Retten indkalder selv parter og

vidner.

§ 117.

Sagens indbringelse for retten har ikke opsættende virkning, medmindre

justitsministeren eller retten bestemmer andet.

§ 118.

Retten afgør ved kendelse, om sagen skal afvises, eller om afgørelsen skal

stadfæstes, ændres eller ophæves.

§ 119.

Om salær og godtgørelse for udlæg til den beskikkede advokat gælder samme

regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces. Retten kan, når der er

særlig anledning til det, pålægge den dømte helt eller delvis at betale

sagens

omkostninger.

Stk. 2.

Om

sagsomkostninger i de tilfælde, hvor der ikke er beskikket advokat, gælder

reglerne i retsplejelovens kapitel 30.

§ 120.

Kendelser, der er afsagt af en byret, kan kæres til landsretten af dem, der

efter § 115, stk. 1, er parter i sagen.

Stk. 2.

Kære til

landsretten sker ved meddelelse til byretten. Meddelelse kan ske mundtligt

til

retsbogen. Retten sender meddelelsen og sagens akter til landsretten.

Stk. 3.

Under kære

behandles sagen efter samme regler, som er fastsat for byretsbehandlingen. I

øvrigt gælder reglerne i retsplejelovens kapitel 37 om kære. Bestemmelsen i

retsplejelovens § 398, stk. 2, 3. pkt., finder dog kun anvendelse,

når den dømte ikke er frihedsberøvet.

§ 121.

Kendelser, der er afsagt af landsretten, kan ikke kæres.

Procesbevillingsnævnet

kan dog give tilladelse til kære, hvis sagen er af principiel karakter. Ved

behandlingen af spørgsmålet om kæretilladelse til Højesteret finder reglerne

i

retsplejelovens § 392, stk. 2, 3. og 4. pkt., tilsvarende

anvendelse.

Stk. 2.

Ved kære

til Højesteret finder § 120 tilsvarende anvendelse.

§ 122.

Såfremt

en afgørelse efter § 112, nr. 2 eller nr. 6, 1. led, opretholdes, kan

spørgsmålet på ny indbringes for retten, når der er forløbet 6 måneder fra

kendelsens afsigelse. Såfremt en afgørelse efter § 112, nr. 6, 2. led,

opretholdes, kan spørgsmålet først på ny indbringes for retten, når der er

forløbet 1 år fra kendelsens afsigelse. Afgørelser efter § 112, nr. 1, 3-5 og

7-9, kan ikke på ny indbringes for retten.

Stk. 2.

Er der

efter straffelovens § 40 sket genindsættelse til udståelse af reststraf,

kan afgørelse om nægtelse af prøveløsladelse først indbringes for retten, når

der er forløbet 6 måneder fra afgørelsen om genindsættelse. Er der efter

straffelovens § 42 sket genindsættelse til udståelse af straf af fængsel

på livstid, kan afgørelse om nægtelse af prøveløsladelse først indbringes for

retten, når der er forløbet 1 år fra afgørelsen om genindsættelse.

§ 123.

Bestemmelserne

i §§ 112-121 finder tilsvarende anvendelse ved klage fra andre end

indsatte over en afgørelse efter § 73 om konfiskation hos den pågældende

af genstande eller penge, hvis værdi overstiger det almindelige vederlag, der

udbetales til indsatte for en uges beskæftigelse.

Kapitel 23

Ikrafttræden m.v.

§ 124.

Loven træder i kraft den 1. juli 2001.

Stk. 2.

§§ 112

og 123 finder anvendelse på endelige administrative afgørelser, der er

truffet

efter lovens ikrafttræden.

§ 125.

Forslag om revision af loven fremsættes for Folketinget i folketingsåret

2011-12.

§ 126.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning

sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de

særlige

færøske forhold tilsiger.

Givet på Christiansborg Slot, den 31. maj

2000

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Margrethe R.

/Frank Jensen

Lignende dokumenter