Cirkulære om hundelovens administration m.v. (Til politiet og sognefogederne)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Cirkulære om hundelovens administration m.v.
(Til politiet og sognefogederne)
Ved lov nr. 194 af 12. juni 1962 indførtes nogle ændringer i lov nr. 164
af 18. maj 1937 om hunde. Justitsministeriet, der har bekendtgjort loven i
den således ændrede stand, se bekendtgørelse nr. 232 af 23. juni 1962,
fastsætter herved følgende vedrørende lovens administration,
regnskabsførelsen m.v.:
A. Anmeldelse, registrering, afgifter
og regnskabsførelse.
I. Anmeldelse.
(Lovens § 1, stk. 1).
§ 1. Enhver hund skal anmeldes til hunderegistret.
Anmeldelsespligten påhviler besidderen, d.v.s. den, der holder hunden, uanset
om han er ejer. Anmeldelse skal ske, inden hunden er 4 måneder gammel eller,
hvis den forinden er overgået til en anden besidder, senest en uge herefter.
Stk. 2. Følgende ændringer skal meddeles registret
inden 1 uge:
a) Besidderens flytning. Sker flytningen til anden kommune, skal hunden
afmeldes i fraflytterkommunen og anmeldes i tilflytterkommunen.
b) Besidderskifte. Afmelding skal foretages af den hidtidige besidder. Ny
anmeldelse skal foretages af den nye besidder.
c) Ændringer, der medfører pligt til at svare afgift eller forhøjet
afgift af den anmeldte hund, f.eks. anskaffelse af yderligere en hund.
d) Hundens død.
II. Hundetegn.
§ 2. Ved anmeldelsen udleveres der besidderen et
hundetegn. Tegnet skal fornyes hvert år i januar måned. Besidderen skal drage
omsorg for, at tegnet bæres af hunden anbragt på et halsbånd ( lovens § 1,
stk. 2). Bortkommer tegnet, udleveres der et afløsningstegn. Afløsningstegn
udleveres uden gebyr.
Læs alt
Stk. 2. Hundetegnene rekvireres af politiet hos
fængselsvæsenets arbejdsdrift. De skal indeholde angivelse af: Politikredsens
nummer, årstallet, afgiftens beløb (eventuelt »afgiftsfri« eller
»afløsning«) samt tegnets nummer. For hver politikreds fremstilles
hundetegnene med fortløbende numre for tegn af hver afgiftsklasse (10, 20, 40
og 80 kr.), for tegn for afgiftsfrihed og for afløsningstegn. Politimesteren
tilsender efter forudgående forhandling sognefogederne et passende antal af
de forskellige i betragtning kommende tegn, herunder afgiftsfrihedstegn og
afløsningstegn. Fordelingen af tegnene bør være tilendebragt i god tid før
hvert års begyndelse. Skulle tegnene slippe op i årets løb, bestilles og
fordeles nye tegn under iagttagelse af foranstående regler. Bestillinger bør
i øvrigt altid være af en sådan størrelse, at der findes en rimelig reserve
til fordeling.
Stk. 3. Ved fremsendelsen af hundetegnene til
sognefogederne skal der medfølge en fortegnelse i 2 eksemplarer over, hvilke
numre af de forskellige tegn forsendelsen indeholder. Det ene eksemplar af
fortegnelsen forbliver hos sognefogeden, medens det andet eksemplar
tilbagesendes politimesteren med sognefogedens kvittering og opbevares ved
embedet. Politimesteren sender endvidere vedkommende kommunalbestyrelse en
genpart af fortegnelsen.
Stk. 4. På politikontoret føres en særlig
beholdningsbog for hundetegn, der indrettes således, at den til enhver tid
udviser, hvilke hundetegn der er udleveret til politistationer,
kontorafdelinger eller sognefogeder, og til hvem udlevering har fundet sted,
samt hvilke hundetegn der beror på politikontoret.
III. Hunderegistret.
§ 3. I København, Frederiksberg, købstæderne,
flækkerne og Marstal føres hunderegistret af politiet. I sognekommunerne
føres det af sognefogeden, medmindre justitsministeriet efter andragende fra
kommunalbestyrelsen har bestemt, at det skal føres af politiet (lovens § 1,
stk. 3). De af justitsministeriet i så henseende trufne bestemmelser i
henhold til de hidtil gældende regler forbliver i kraft.
Stk. 2. Registret føres på de af justitsministeriet
godkendte formularer, der indtil videre købes hos A/S Barfod og Co.,
Gyldenløvesgade 10, København. Politimesteren anskaffer og autoriserer
registrene, herunder også de af sognefogederne førte registre.
IV. Afgiftspligten.
§ 4. Anmeldelsespligtige hunde er afgiftspligtige
(lovens § 2, stk. 1).
Stk. 2. Ifølge lovens § 3, stk. 1 påhviler
afgiftspligten dog ikke hunde, der
a) bestandig holdes indelukket på afspærret plads, eller
b) er dresseret til førerhunde, og som besiddes af blinde, eller
c) holdes af statsmyndigheder, statsinstitutioner eller kommuner, eller
d) med rigspolitichefens godkendelse benyttes af politiet.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at afgiften
for hunde, der holdes ved ensomt beliggende steder, skal nedsættes eller
bortfalde, og kan i øvrigt i det enkelte tilfælde indrømme nedsættelse eller
eftergivelse af afgiften, hvor omstændighederne særlig taler derfor, såsom
for blinde, døve og enligt stillede gamle personer (lovens § 3, stk. 2).
V. Afgiftens størrelse.
§ 5. Den årlige afgift andrager følgende beløb:
a) I København, Frederiksberg, købstæderne, flækkerne og Marstal (lovens
§ 2, stk. 2):
Små hunde (højden fra fodsål til skulderbladets overside 42 cm eller
derunder): 20 kr., hvis der kun holdes en hund. Hvis der holdes flere: 40 kr.
af hver, også af den første. Hunden kan kræves fremstillet (lovens § 5, stk.
2).
Store hunde (over 42 cm): 40 kr., hvis der kun holdes en hund. Hvis der
holdes flere: 80 kr. af hver, også af den første.
Små og store hunde: Alle er afgiftspligtige, og der svares 40 kr. af hver
lille og 80 kr. af hver stor.
b) I sognekommunerne, bortset fra bymæssigt bebyggede dele heraf (lovens
§ 2, stk. 3):
Små hunde: Holdes der kun en hund, er den afgiftsfri. Holdes der 2 eller
flere: 20 kr. af hver, også af den første.
Store hunde: Holdes der kun en hund, er den afgiftsfri. Holdes der 2 eller
flere: 40 kr. af hver, også af den første.
Små og store hunde: Alle er afgiftspligtige, og der svares 20 kr. af hver
lille og 40 kr. af hver stor.
c) Bymæssigt bebyggede dele af sognekommunerne (lovens § 2, stk. 4):
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der skal svares afgift efter reglerne
under a). Er sådan beslutning ikke truffet inden 1. oktober, svares der i det
følgende år afgift efter reglerne under b). Beslutningen kan kun gå ud på, at
der skal svares afgift efter de under a) anførte regler, derimod ikke, at der
skal svares afgift efter et system, der sammenblander reglerne under a) og
b), f.eks. at den første hund er afgiftsfri, medens der svares forhøjet
afgift af de senere el.lign. Beslutningen skal - medmindre andet er
tilkendegivet - anses for gældende også for de følgende år, uden at ny
beslutning er nødvendig hvert år. Beslutninger, der er truffet i medfør af de
ældre bestemmelser i 1937-loven, skal fortsat anses for gyldige i det omfang,
de ikke er i strid med de nugældende regler. I tvivlstilfælde skal
kommunalbestyrelsen anmodes om at tage stilling til spørgsmålet.
Det bymæssigt bebyggede distrikt, i hvilket der agtes indført afgift efter
reglerne under a), bør altid angives på en sådan måde, at det ikke kan volde
tvivl, om en ejendom ligger i eller uden for distriktet. Da de almindeligt
benyttede landsbynavne ikke yder sikker vejledning i så henseende, bør
distriktets område som regel ikke angives alene ved hjælp af landsbyens navn,
men ved topografiske og matrikulære linier. Det vil således være
hensigtsmæssigt, om distriktets grænser indtegnes på et kort, som opbevares i
kommunalbestyrelsens arkiv. Da det er en betingelse for indførelse af
reglerne nævnt under a), at vedkommende område er bymæssigt bebygget, vil det
i almindelighed ikke være muligt at bringe disse regler til anvendelse i en
sognekommunes hele område.
§ 6. I tilfælde, hvor afgiftens størrelse er afhængig
af, om der holdes mere end en hund, gælder følgende regler:
a) Beregningen skal altid foretages for den samlede husstand. Holder
samlevende ægtefæller - eller forældre og børn m.v. - hver sin hund, svares
der således den forhøjede (dobbelte) afgift af alle hundene.
b) De i § 4, stk. 2 nævnte afgiftsfri hunde medregnes ikke ved afgiftens
beregning (lovens § 3, stk. 1).
c) Hunde, for hvilke kommunalbestyrelsen har meddelt afgiftslempelse
eller -fritagelse (lovens § 3, stk. e) medregnes derimod, således at der
svares dobbelt afgift af eventuelle andre hunde, medmindre
kommunalbestyrelsens beslutning også vedrører disse.
d) Holdes institutioners, selskabers eller stiftelsers hunde sammen med
andre hunde, beregnes afgiften særskilt for hver af de to grupper.
e) I tilfælde, hvor samme person holder flere hunde på forskellige steder
inden for samme kommune, f.eks. en på bopælen og en på sit forretningssted,
skal afgiften beregnes, som om hundene opholdt sig sammen på besidderens
bopæl. Holdes hundene i hver sin kommune, beregnes afgiften særskilt for hver
kommune.
§ 7. Afgiftsbeløb, der forfalder i den sidste halvdel
af året, nedsættes til det halve af de i § 5 angivne beløb (lovens § 4, stk.
3).
VI. Afgiftens forfaldstid.
§ 8. For så vidt angår allerede anmeldte hunde,
forfalder afgiften hvert års 1. januar (lovens § 4, stk. 1). Afgiften skal
betales i løbet af januar måned samtidig med hundetegnets fornyelse (lovens §
1, stk. 2).
Stk. 2. Indtræder anmeldelsespligten i løbet af året,
forfalder afgiften ved anmeldelsesfristens udløb, jfr. ovenfor § 1 (lovens §
4, stk. 1).
VII. Ændringer i afgiftsgrundlaget.
§ 9. Indtræder der i løbet af året sådanne ændringer,
at der skulle have været svaret afgift eller højere afgift, dersom de ændrede
forhold havde foreligget allerede ved afgiftsberegningen, skal der foretages
en ny afgiftsberegning. Den ny afgift udgør det beløb, som i så fald skulle
have været betalt eller betalt mere. At hunden i løbet af året bliver højere
end 42 cm, medfører dog ikke afgiftsforhøjelse for det pågældende år (lovens
§ 4, stk. 2).
Stk. 2. Blandt de ændringer, der kan medføre pligt til
at svare ny afgift, fremhæves:
a) anskaffelse af endnu en hund,
b) flytning til en ny bopæl, hvor der gælder højere afgiftssatser, og
c) hundens overgang til en anden besidder, hvis forhold (bopæl,
hundehold) medfører pligt til at svare afgift eller højere afgift.
Stk. 3. Flytter besidderen af en hund i løbet af året
til en anden kommune, eller overgår hunden til en anden besidder, skal der
ikke svares ny afgift, medmindre dette følger af de i i stk. 1 og 2 nævnte
regler (lovens § 4, stk. 2).
Stk. 4. Dør hunden i løbet af afgiftsperioden, og
anskaffes der i stedet en ny hund, skal der svares afgift af den ny, uanset
om der er erlagt afgift for den døde.
VIII. Tilbagebetaling af erlagt afgift.
§ 10. Der skal ikke ske tilbagebetaling af erlagte
afgifter i tilfælde af, at hunden i løbet af året dør eller flyttes til et
andet afgiftsdistrikt, uanset om der i dette distrikt gælder lavere
afgiftssatser. Det samme gælder om andre ændringer, der i årets løb måtte
indtræde i afgiftsgrundlaget.
IX. Afgiftens betaling.
§ 11. Det påhviler besidderen uden påkrav at betale
afgiften til den myndighed, der fører hunderegistret (lovens § 5, stk. 1),
jfr. ovenfor § 3, i det følgende kaldet afgiftsmyndigheden. Indbetales
afgiften ikke i rette tid, drager afgiftsmyndigheden omsorg for, at den
inddrives, om fornødent ved udpantning. Er inddrivelse ikke mulig, kan hunden
ved politiets eller sognefogedens foranstaltning aflives på kommunens
bekostning (lovens § 8).
§ 12. Afgiften tilfalder vedkommende kommune (lovens
§ 2, stk. 1). Afgiftsmyndighedens afregning med kommunen foretages efter
nærmere aftale med denne, dog således at afregning sker mindst to gange om
året, heraf en gang i april for det første kvartal og en gang i januar for
det foregående års 3 sidste kvartaler.
X. Udgifter ved afgiftsreglernes administration.
§ 13. Samtlige udgifter i forbindelse med
afgiftsreglernes administration, herunder udgifterne til hundetegn, registre,
kartoteker, bekendtgørelser o. lign., skal udredes af vedkommende kommune
(lovens § 7).
Stk. 2. Udgifterne udredes forskudsvis af
politimesteren (i København af politidirektøren) og således, at de
registerførende sognefogeder vederlagsfrit forsynes med det fornødne
materiale (registre, tegn m.v.).
Stk. 3. Udgifterne pålignes vedkommende kommuner efter
det forhold, i hvilket de skønnes at have haft indtægter i form af
hundeafgift. Skønnet over kommunernes indtægter baseres på beholdningsbogens
udvisende, jfr. ovenfor § 2, stk. 4, således at en sognekommune anses at have
haft indtægter svarende til de til vedkommende sognefoged udleverede
afgiftstegn, uanset om ikke alle disse måtte være blevet benyttet.
XI. Vederlag til sognefogeden.
§ 14. Hvor hunderegistret føres af sognefogeden,
tilkommer der ham herfor og for tilsynet med lovens overholdelse et årligt
vederlag på 3 kr. for hver anmeldt hund (lovens §1, stk.3). Dette vederlag
tilkommer sognefogeden uden hensyn til, om hunden er afgiftspligtig eller ej,
og beløbets størrelse er uafhængigt af, hvornår i årets løb hunden er
anmeldt. Sognefogeden beregner selv vederlagets samlede størrelse og
oppebærer det herefter ved at fradrage det i det afgiftsbeløb,der af ham skal
indbetales til kommunen. Overstiger vederlaget det indkomne afgiftsbeløb,
begærer sognefogeden differencen udbetalt af vedkommende kommune.
XII. Regnskabsførelsen.
§ 15. I København foretages regnskabsførelsen med
hundetegn og -afgifter i overensstemmelse med den hidtil fulgte
fremgangsmåde. Uden for København skal reglerne i §§ 16 og 17 iagttages.
§ 16. Hunderegistret benyttes af sognefogederne som
kassebog. På politistationer og kontorafdelinger benyttes registret som
bikassebog. Det må ved protokolleringen af anmeldte og genanmeldte hunde
iagttages, at hundetegnene udleveres nøjagtigt efter den på tegnene angivne
nummerfølge. Er der i et sognefogeddistrikt bymæssigt bebyggede områder, for
hvilke der er vedtaget forhøjet afgift, må der føres en særskilt protokol for
disse områder. Over de i årets løb til erstatning for bortkomne hundetegn
udleverede afløsningstegn føres en særlig fortegnelse på de herfra godkendte
formularer, der er indsat i registret. I registrets rubrik
»vedtegning« indføres det udleverede afløsningstegns nummer.
§ 17. Ved endelig aftegning af afgift fra
sognefogederne til vedkommende kommune vedlægges de hundetegn, der ikke er
blevet benyttet, medens beholdningen af ubenyttede hundetegn, for så vidt
angår politikontorer eller politistationer, forbliver ved embedet til
forevisning for kasseinspektionen. Sognefogedernes afregning med kommunen
foretages på de herfra godkendte blanketter.
B. Almindelige regler om hundehold m.v.
I. Salg af optagne hunde (lovens § 10, stk. 1).
§ 18. Politiet kan under visse betingelser afhænde
optagne hunde eller lade dem aflive. Afhændelse bør i almindelighed
foretrækkes, hvis der er mulighed for at finde en køber inden for en rimelig
frist.
Stk. 2. Afhændelsen skal foretages under iagttagelse af
følgende bestemmelser:
1) Hunden skal sælges for den højst opnåelige pris. Prisen skal om muligt
fastsættes i overensstemmelse med den sædvanlige markedspris for tilsvarende
hunde, dog med en rimelig reduktion under hensyn til de særlige
omstændigheder, hvorunder salget foregår, og de vilkår, som køberen må indgå
på. Afhændelse bør om muligt ske til en pris, der yder fuld dækning for de af
politiet ved hundens optagelse, transport, fremlysning og ophold på
dyrehospital eller lignende afholdte omkostninger.
2) Køberen skal løse hundetegn i overensstemmelse med lovens almindelige
regler.
3) Det skal tilkendegives køberen, at det er et vilkår for overdragelsen,
at hunden ikke uden politets tilladelse overdrages til tredjemand inden for
en frist af 1 måned fra politiets optagelse, og at den tidligere ejer inden
for samme frist har ret til at få hunden tilbageleveret mod at betale køberen
de af denne i medfør af pkt. 1) og 2) afholdte udgifter vedrørende hundens
erhvervelse samt en rimelig godtgørelse for hundens pasning.
Stk. 3. Med et eventuelt overskud forholdes der som
angivet i lovens § 10, stk. 1. Et eventuelt underskud dækkes af statskassen.
Det samme gælder udgifterne til hundens aflivning, hvis afhændelse ikke har
været mulig. Kan den tidligere besidder findes, skal han dog afkræves
samtlige omkostninger, medmindre disse er dækket gennem afhændelsen.
II. Glubske pladshunde.
(lovens § 10, stk. 5).
§ 19. Tilladelse til, at løsgående glubske hunde
anvendes til bevogtning af pladser, bør normalt kun meddeles under
iagttagelse af følgende bestemmelser:
1) Ansøgeren må godtgøre et rimeligt behov for anvendelsen af glubske
pladshunde, f.eks. at der er tale om større eller øde beliggende
lagerpladser, større fabriksområder o.lign., hvor faren for tyveri eller
hærværk ikke kan imødegås på normal vis ved forsvarlig aflukning.
2) Er den omhandlede plads ikke beboet til stadighed, må tilladelsen kun
gives, når der skønnes at være sikkerhed for, at hunden vil blive passet
forsvarligt, jfr. lovens § 9.
3) Det skal stilles som vilkår for tilladelsen, at pladsen holdes
forsvarligt indhegnet og lukket, således at hunden ikke kan slippe ud. Er
pladsen beliggende i beboet område eller ved vej med nogen gående trafik, bør
indhegningen i almindelighed foretages således, at hunden ikke forfølger
eller ophidses unødigt af lovligt forbipasserende personer, og således at
hunden ikke er til gene for eventuelle omboende. Det skal ligeledes stilles
som vilkår, at det ved tydelige opslag uden for pladsen tilkendegives, at der
holdes løsgående glubske hunde. På opslagene skal være anført, på hvilke
tider af døgnet hunden er løs.
4) Forinden tilladelsen meddeles, skal politiet besigtige pladsens
indhegning og den foretagne skiltning.
5) Det skal tilkendegives, at en tilladelse til enhver tid kan tages
tilbage, hvis de fastsatte vilkår ikke til stadighed er opfyldt.
III. Lænkehunde.
(Lovens § 12).
§ 20. I lovens § 12, stk. 1, er det foreskrevet, at
hunde ikke må holdes bundet til stadighed. Afgørelsen af, om en hund er
bundet til stadighed, skal træffes ud fra en helhedsbedømmelse, ikke på
grundlag af forholdene en enkelt eller enkelte dage. Der skal således ikke
gribes ind, hvis en hund, der normalt går løs, en enkelt dag eller nogle dage
holdes bundet af en eller anden særlig grund, medens der på den anden side
bør gribes ind, hvis en hund hver dag går løs nogle timer, men i øvrigt
holdes bundet dag ud og dag ind.
IV. Erhvervsmæssig hundehandel m.v.
(Lovens § 14).
§ 21. Ifølge lovens § 14 er det forbudt at drive
erhvervsmæssig handel med eller erhvervsmæssig opdræt af hunde uden politiets
tilladelse. Man henleder herved opmærksomheden på de med denne bestemmelse
nært beslægtede regler i dyreværnsloven (lov nr. 256 af 27. maj 1950),
navnlig dyreværnslovens §§ 17 og 19. I medfør af dyreværnslovens § 16 er det
ved bekendtgørelse nr. 274 af 15. oktober 1953 bestemt, at erhvervsmæssig køb
eller salg af hunde, der er under 8 uger gamle, er forbudt.
Stk. 2. Tilladelse til erhvervsmæssig handel med og
opdræt af hunde skal gives skriftligt med fornøden henvisning til de nævnte
bestemmelser. Tilladelsen kan kun meddeles på følgende vilkår:
1) Hundenes opholdsrum skal være forsvarlige. Ydervægge og tage skal være
tætte og må ikke bestå af ringere materiale end høvlede og pløjede brædder.
Gulvene skal være uigennemtrængelige for vand og forsynet med afløb og være
forsynet med træbrikse til hvilested for hundene. Rummene skal have
tilstrækkelig adgang for lys og luft.
2) Der skal findes løbegårde, hvor hundene kan få frisk luft og motion.
3) Syge hunde skal holdes afspærrede i et særligt afsondringslokale.
4) I tilladelsen skal angives det største antal hunde, der må anbringes i
lokaliteterne.
5) Regelmæssigt dyrlægetilsyn skal finde sted i et af politiet fastsat
omfang.
Stk. 3. Drives erhvervsmæssig hundehandel
undtagelsesvis ikke fra butik eller andet fast forretningssted, kræves der
kun tilladelse i henhold til hundelovens § 14. Tilladelsen meddeles i så fald
på de vilkår, der i det enkelte tilfælde skønnes fornødne.
C. Ansvarsforsikring.
(Lovens § 15, stk. 2, og justitsministeriets bekendtgørelse nr. 385 af 17.
december 1962)
§ 22. Alle hunde skal holdes ansvarsforsikret, uanset
om de er anmeldelses- og afgitspligtige. Undtaget er dog hunde, der holdes af
statsmyndigheder, statsinstitutioner eller kommuner. Ved enhver anmeldelse af
en hund, herunder også ved ændringsanmeldelser og ved fornyelser af
hundetegn, skal anmelderen godtgøre, at forsikringspligten er opfyldt,
herunder at forsikringen fortsat er i kraft. Forsikringsselskabets navn og
policens nummer anføres i hunderegistret.
Stk. 2. Forsikringspligten indebærer ikke, at der skal
være tegnet en særskilt forsikring for hunden, for så vidt hunden er
medforsikret under moderdyrets ansvarsforsikring.
Stk. 3. At forsikring er tegnet, vil kunne dokumenteres
ved en påtegning fra vedkommende selskab på besidderens almindelige
ansvarsforsikringspolice, hvorefter forsikringen også omfatter
forsikringstagerens ansvar for hunde, eller ved en særlig police, hvorefter
forsikringen dækker besidderens ansvar for hunden. At forsikringen fremdeles
er i kraft, vil kunne godtgøres ved selvstændig erklæring fra
forsikringsselskabet eller ved særlige påtegning på policen eller ved
fornyelseskvitteringen.
Stk. 4. Kan det ved anmeldelsen af en hund ikke
godtgøres, at den er ansvarsforsikret, skal sognefogeden straks underrette
politiet om, at der ikke er tegnet ansvarsforsikring for hunden.
D. Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.
§ 23. Dette cirkulære træder i kraft den 1. september
1963. Samtidig ophæves cirkulære nr. 153 af 8. september 1937 angående hunde
og cirkulære nr. III af 17. juli 1958 om salg af optagne hunde samt
cirkulæreskrivelse af 27. maj 1960 om erhvervsmæssig hundehandel.
Justitsministeriet, den 2. august 1963.
Hans Hækkerup.
/Eefsen.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om hunde og dyreværnsloven1) (Forbud mod besiddelse m.v. af visse hunde, båndpligt, aflivning af hunde, der skambider, midlertidig frakendelse af retten til at have med dyr at gøre m.v.) Retsinformation · 18. marts 2010
- Forslag til folketingsbeslutning om en nedsættelse af en hurtigarbejde kommission om den nuværende hundelov Retsinformation · 10. oktober 2026
- Forslag til folketingsbeslutning om en revision af hundeloven Retsinformation · 6. februar 2026
- KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2023/1795 af 10. juli 2023 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 om et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau for personoplysninger inden for EU-USA-databeskyttelsesrammen (meddelt under nummer C(2023)4745) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 10. juli 2023
- 1990 LSF 48 FORSLAG TIL DYREVÆRNSLOV Retsinformation · 24. oktober 1990
- 1990 LSF 39 FORSLAG TIL DYREVÆRNSLOV Retsinformation · 11. juni 1991