Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 45/2000

KEN nr 11270 af 24/05/2000Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet26. maj 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

45/2000

[K] har klaget til Pressenævnet over lederen bragt i

Jyllands Posten København den 5. april 2000, idet han mener, at god

presseskik er tilsidesat.

Det fremgår bl.a. af lederen i Jyllands Posten

København fra den 5. april 2000, der havde overskriften

"HS-skråplanet", at

"Mangel på sygeplejesker på Bispebjerg

Hospital har skabt kaotiske og skandaløse tilstande. Ældre

patienter med akut hofte- og benbrud prioriteres så lavt, at de

må vente meget længe på operation fra tolv timer til to

døgn, fremgår det.

En ansat oplyser til JP København, at det har

været rigtigt slemt med lange ventetider på knoglebrud og

lidelser, der ikke er så livstruende, og det er svært at se

ældre mennesker, der har brækket hoften, blive mere og mere syge,

fordi de ikke kan blive opereret.

Det foregår endda med køligt overlæg.

Ifølge [K] kunne den ubehagelige situation afhjælpes med

såkaldt "ekstern vikarhjælp". Men det vil være et

skråplan at tage højere lønnede vikarer ind, som ikke

kender afdelingen, når man har eget vikarkorps, fastslår han.

Det er utrolig stærke sager at udsætte

ældre mennesker for i dagens velfærdsdanmark. På

direktørens bud vælger man at lade fru Jensen og hr. Larsen

døje med knoglebrud, som time for time bliver mere livstruende, fordi

ældre netop er særlig udsat med hensyn til faren for

følgesygdomme."

Klageren har oplyst, at bladet den 4. april 2000 bragte en

Læs alt

artikel med overskriften "Patienter med knoglebrud må vente to

døgn på operation", hvoraf det bl.a. fremgik, at:

"Afdelingssygeplejerske Jan Kristensen oplyser, at de to

intensivsenge blev genåbnet i mandags, da personalet gik med til at

tage ekstravagter.

"Men det er spørgsmålet, hvor længe

folk kan blive ved. De nyansatte skal desuden oplæres i et halvt til et

helt år, og det er samtidig en stor belastning for de ansatte, der

arbejder over", siger Jan Kristensen.

Direkte adspurgt svarer han, at eksterne vikarer kunne

hjælpe hospitalet over spidsbelastningerne. Det ønsker [K] dog

ikke.

"Vi har lagt op til at lægerne på

anæstesiområdet kan gå ind og hjælpe

sygeplejerskerne. Vi har eget vikarkorps, og det ville være et

skråplan at tage vikarer ind, som ikke kender afdelingen, til en

højere løn," siger [K].

Imidlertid omfatter hospitalets eget vikarkorps ikke

intensivsygeplejersker."

Efter at være blevet bekendt med klagen bragte

bladet den 26. april 2000 følgende:

"Berigtigelse

I en leder i JP København den 5. april 2000 er [K]

citeret for, at ventetiderne på Bispebjerg Hospital kunne

"afhjælpes med såkaldt ekstern vikarhjælp."

Som det dagen forinden korrekt fremgik af den artikel, der

dannede grundlag for lederen, blev denne udtalelse ikke fremsat af [K], men

af afdelingssygeplejerske Jan Kristensen.

Jyllands-Posten beklager fejlen."

Klageren har anført, at han i en samtale med bladet

forud for artiklen den 4. april 2000 havde oplyst, at det var hans

opfattelse, at eksterne vikarer ikke var løsningen på

ventetidsproblemet. Når det i lederen fra den 5. april 2000

anføres, at han skulle have udtalt, at den ubehagelige situation kunne

afhjælpes med "ekstern vikarhjælp", så er det muligt, at

udsagnet bygger på en fejllæsning af artiklen fra den 4. april

2000, hvoraf det imidlertid fremgår, at det er Jan Kristensen, der

mener, at løsningen på ventetidsproblemet er eksterne

vikarer.

Klageren har endvidere anført, at han i lederen den

5. april 2000 fremstilles som en person, der selv mener at kende

løsningen og at have løsningen lige ved hånden, men

på trods heraf med køligt overlæg lader ældre

mennesker lide og tilmed beordrer hospitalets ansatte til at lade ældre

mennesker lide. Bladet har imidlertid intet belæg for disse

ærekrænkende beskyldninger.

Klageren har tillige anført, at den

rutinemæssige berigtigelse og beklagelse, som bladet bragte den 26.

april 2000, ikke medfører, at han vil slutte sagen. Oplysninger, der

kan virke krænkende eller agtelsesforringende for nogen, skal nemlig

efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og

fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Dette har

bladet ikke gjort, og bladet har derved tilsidesat god presseskik.

Endelig har klageren anført, at krænkelsen

ikke blot vedrører ham selv, men tillige hospitalet og dets personale,

idet det fremgår af lederen fra den 5. april 2000, at det ansvarlige

sunhedspersonale på direktørens bud bringer patienterne i en

livstruende tilstand.

Indklagede har anført, at man først i

forbindelse med fremsendelse af klagen blev blevet opmærksom på,

at man havde begået en fejl i lederen den 5. april 2000, og at man

derefter bragte en berigtigelse den 26. april 2000.

Indklagede har endvidere anført, at der er tale om

en banal fejl, som er erkendt og rettet umiddelbart efter, at man er blevet

opmærksom på den. Der er således ikke tale om, at bladet

har bragt krænkende eller agtelsesforringende oplysninger, som skulle

efterprøves ved forelæggelse for klageren, og god presseskik er

ikke overtrådt.

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Kaare R.

Skou og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Bladet skriver i lederartiklen den 5. april 2000, at

ældre patienter bliver mere og mere syge, fordi de ikke kan blive

opereret. Det foregår med køligt overlæg, idet klageren,

der er direktør for hospitalet, skulle have udtalt, at den ubehagelige

situation kunne afhjælpes med eksterne vikarer, men at det ville

være et skråplan at tage højere lønnede vikarer

ind. Bladet anfører endvidere, at man på direktørens bud

vælger at lade fru Jensen og hr. Larsen døje med knoglebrud,

som time for time bliver mere livstruende, fordi ældre netop er

særlig udsat for følgesygdomme.

Pressenævnet er enig med klageren i, at bladet i

artiklen fremsætter skadelige og krænkende oplysninger om

klageren.

Tre medlemmer Axel Kierkegaard, Kaare R. Skou og

Kirsten Dyregaard udtaler:

At bladet efter eget udsagn gør dette på

baggrund af en fejllæsning af artiklen fra den 4. april 2000,

ændrer ikke ved, at bladet i særlig grad burde have

efterprøvet de skadelige og krænkende oplysninger, inden disse

blev bragt i lederartiklen. Da bladet ikke har gjort dette, finder disse

medlemmer, at god presseskik er tilsidesat, og disse medlemmer udtaler kritik

af bladet.

Et medlem Aage Lundgaard udtaler:

I den ledende artikel, som der klages over, har bladet ved

en fejl tillagt klageren nogle udtalelser, som var fremsat af en anden.

Bladet har straks, man blev gjort opmærksom på fejlen, berigtiget

denne på eget initiativ og har derfor levet op til reglerne for god

presseskik, når der begås fejl i medierne.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, og

Pressenævnet udtaler på dette grundlag sin kritik af bladet.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålagde

Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Jyllands

Posten at offentliggøre en kendelse herom.

Afsagt den 24. maj 2000

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter