Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse m.v. af den europæiske konvention af 21. marts 1983 om overførelse af domfældte

BKI nr 59 af 08/08/1996Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet21. august 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse m.v.

af den europæiske konvention af 21. marts 1983 om overførelse af domfældte

I tilslutning til Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 30 af 14. maj

1987, og efterfølgende bekendtgørelser, senest nr. 80 af 8. august 1991,

Lovtidende C, meddeles, at følgende lande med virkning fra de anførte datoer

har ratificeret eller tiltrådt den europæiske konvention af 21. marts 1983 om

overførelse af domfældte:

Tyskland ................... 1. februar 1992

Bahamas .................... 1. marts 1992

Den Slovakiske Republik

(succession) ............... 1. januar 1993

Den Tjekkiske Republik

(succession) ............... 1. januar 1993

Norge ...................... 1. april 1993

Portugal ................... 1. oktober 1993

Ungarn ..................... 1. november 1993

Island ..................... 1. december 1993

Slovenien .................. 1. januar 1994

Trinidad og Tobago ......... 1. juli 1994

Bulgarien .................. 1. oktober 1994

Polen ...................... 1. marts 1995

Kroatien ................... 1. maj 1995

Irland ..................... 1. november 1995

Ukraine .................... 1. januar 1996

Nedennævnte lande har ved ratifikationen eller tiltrædelsen taget

forbehold og afgivet erklæringer som følger:

Tyskland:

Med henvisning til konventionens indledning, fastslår Tyskland, at

konventionens anvendelse skal fremme ikke blot den sociale rehabilitering af

dømte personer, men også skal øge retssikkerheden. I overensstemmelse hermed

Læs alt

vil Tyskland tage beslutning om overførelse af dømte personer i hvert enkelt

tilfælde med henblik på den straffende hensigt, der ligger til grund for

Tysklands straffelov.

Ad art. 2, stk. 2, 2. sætning: Tyskland fortolker konventionens tekst

således, at der med konventionen skabes rettigheder og pligter udelukkende

mellem de kontraherende parter, og at krav eller subjektive rettigheder ikke

tilfalder dømte personer og at sådanne krav og rettigheder ikke skal skabes.

Ad art. 3, stk. 1: Tyskland vil kun påtage sig at sørge for fuldbyrdelse

af retsfølge på følgende betingelser:

a) at retsfølgen blev afsagt i en retslig behandling, der er i

overensstemmelse med den europæiske konvention af 4. november 1950 om

beskyttelse af menneskerettigheder og fundamentale frihedsrettigheder og dens

tillægsprotokoller, hvor disse er i kraft for Tyskland.

b) at samme dom eller beslutning med tilsvarende retslig følge ikke er

blevet afsagt over den dømte for den samme forbrydelse i Tyskland.

c) at fuldbyrdelsen af retsfølgen ikke er ophævet af tysk lov på grund af

forældelse eller ikke ville blive ophævet efter tilsvarende tilegnelse af

fakta.

Tyskland vil kun overføre fuldbyrdelse af domme til andre medlemslande,

hvis Tyskland har garanti for at

a) den dømte er anklaget, dømt og tilbageholdt til fuldbyrdelse af en

straf eller forvaring eller underlagt anden form for restriktion af hans

personlige frihed i kraft af en anden forbrydelse begået før overgivelsen,

end den der ligger til grund for overførelsen og kun i følgende tilfælde

aa) hvis Tyskland samtykker

bb) hvis den overførte person ikke har forladt fuldbyrdelseslandets

territorium indenfor 45 dage fra hans endelige løsladelse og har haft

mulighed derfor, eller hvis han efter at have forladt et sådant territorium,

er vendt tilbage dertil.

Ad art. 3, stk. 3: Tyskland vil kun påtage sig at udføre retsfølger på

betingelse af, at en tysk ret erklærer, at den dom, der er afsagt i et andet

land, for værende mulig at udføre. I overvejelsen over hvorvidt betingelser

for fuldbyrdelse er opfyldt, vil retten tage udgangspunkt i de fakta og de

retlige konklusioner der ligger i dommen.

Ad art. 3, stk. 4: Begrebet statsborger dækker alle tyskere i henhold til

art. 116, stk. 1 i den tyske forfatning.

Ad art. 4: Tyskland vil se bort fra oplysninger nævnt i art. 4, stk. 2 til

5, hvis en anmodning om overførelse af fuldbyrdelse ifølge kompetente tyske

myndigheder er udelukket a priori. Tyskland opfatter forpligtelsen til at

oplyse dømte personer kun eksisterer, hvor det er foreneligt med national lov

og i særdeleshed, at den dømte person ikke har nogen ret til at få oplyst

officielle interne procedurer.

Ad art. 5, stk. 3: Anmodninger kan også formidles til og fra

justitsministerierne i de tyske delstater i Tyskland.

Ad art. 7, stk. 1: Ifølge tysk lov kan samtykke ikke trækkes tilbage.

Ad art. 8, stk. 1: Tyske myndigheder vil træffe foranstaltninger til at

fortsætte fuldbyrdelsen af retsfølgen, hvis, og så snart som, den dømte

person undslipper varetægt eller på anden måde forsøger at undgå at afsone

dommen efter at fuldbyrdelseslandets myndigheder har overtaget den dømte

person, og før fuldbyrdelsen af retsfølgen er overstået. Derfor, hvis en dømt

person antræffes på tysk territorium før udløbet af halvdelen af den tid, der

stadig mangler at blive afsonet af den dom, som er afsagt eller ændret i

fuldbyrdelseslandet, vil Tyskland gå ud fra, at han er undsluppet og

tilbageholde ham for yderligere udspørgen, med mindre fuldbyrdelseslandet

har, udover hvad der er formålet med artikel 15, viderebragt oplysning om, at

den dømte person er blevet prøveløsladt eller at fuldbyrdelsen er afbrudt af

andre grunde.

Ad art. 12: Med henblik på Tysklands føderale struktur, hvor kompetencen i

forbindelse med benådning ligger hos delstaterne, forbeholder Tyskland sig

ret til kun at overføre fuldbyrdelsen af domme til andre medlemslande på

betingelse af og på grundlag af en generel eller individual erklæring fra

fuldbyrdelseslandet, hvis benådning i fuldbyrdelseslandet kun finder sted i

enighed med den tyske benådningsmyndighed.

Ad art. 16, stk. 2: Tyskland forbeholder sig ret til at afslå at give

tilladelse til gennemrejse i henhold til bestemmelserne i artikel 16, stk. 2,

a og b.

Ad art. 17, stk. 3: Anmodninger om overførelse og bilag hertil skal, hvis

de ikke allerede er udfærdiget på tysk, ledsages af en oversættelse til tysk

eller til et af Europarådets officielle sprog.

Bahamas:

Ad art. 3, stk. 3: Bahamas vil undlade at anvende reglerne i art. 9, stk.

1b, når Bahamas er fuldbyrdelsesland.

Ad art. 3, stk. 4: Ved begrebet statsborger forstås enhver person, der er

bahamansk statsborger eller personer der har opnået varig opholdstilladelse

gennem ægteskab med en bahamansk statsborger.

Ad art. 5, stk. 2: Anmodninger kan formidles til og fra: The Attorney

General, Post Office Box N-3007, Nassau.

Ad art. 5, stk. 3: Bahama vil tillade, at meddelelser og retslige

dokumenter formidles gennem diplomatiske kanaler.

Ad art. 17, stk. 3: Bahama erklærer, at anmodninger om overførelse og

bilag skal være ledsaget af en oversættelse til engelsk.

Den Slovakiske Republik:

Ad art. 3, stk. 1a: I forhold til denne konvention, forstår Den Slovakiske

Republik også begrebet statsborger, som en statsløs person eller en person

fra en anden stat, hvis vedkommende har fast bopæl på slovakisk territorium.

Norge:

Ad art. 3, stk. 4: Ved begrebet statsborger forstås en person der er

statsborger i fuldbyrdelseslandet, eller en person, der har bopæl i den

pågældende stat, eller i tilfælde af overførelse en person der har nære bånd

til samme stat.

Ad art. 9, stk. 4: Norge forbeholder sig retten til at anvende præventiv

tilbageholdelse eller hospitalsindlæggelse af personer med mentale

forstyrrelser.

Ad art. 17, stk. 3: Norge erklærer, at anmodninger om overførelse og bilag

hertil skal være ledsaget af en oversættelse til norsk, engelsk, dansk eller

svensk.

Ad art. 20: Konventionen omfatter også Bouvet Island, Peter I's Island og

Queen Maud Land.

Portugal:

Ad art. 3, stk. 1: Udførelse af en udenlandsk dom vil ske på grundlag af

en portugisisk domstols erklæring på baggrund af undersøgelse og forudgående

bekræftelse om, at dommen kan fuldbyrdes.

Ad art. 3, stk. 3: Portugal vil anvende reglerne i art. 9, stk. 1a, når

Portugal er fuldbyrdelsesland.

Ad art. 3, stk. 4: Ved begrebet statsborger forstås enhver portugisisk

statsborger, uanset hvordan statsborgerskabet er opnået.

Ad art. 10, stk. 2: Ved tilpasningen af en udenlandsk retsfølge vil

Portugal afhængig af sagen og i overensstemmelse med portugisisk lovgivning

ændre den udenlandske retsfølge eller reducere dens varighed, hvis denne

overstiger maximumsstraffen efter Portugals lovgivning.

Ad art. 16, stk. 1: Portugal vil acceptere gennemtransport af udlændinge

og statsløse personer, der normalt er bosiddende i fuldbyrdelseslandet.

Ad art. 16, stk. 7: Portugal forlanger at blive underrettet om tilfælde af

gennemrejse med fly over sit territorium.

Ad art. 17, stk. 3: Portugal erklærer, at anmodninger om overførelse og

bilag hertil skal være ledsaget af en oversættelse til portugisisk eller

fransk.

Ungarn:

Ad art. 3, stk. 4: I forhold til konventionen forstås der ved begrebet

statsborger også ikke-statsborgere med fast bopæl i den udførende stat.

Ad art. 16: Ungarn anmoder om underretning i tilfælde af gennemrejse med

fly af domfældte. Gennemrejse med fly vil ikke blive tilladt, hvis den

overførte person er ungarsk statsborger i henhold til erklæring angående

artikel 3, stk. 4.

Ad art. 17, stk. 3: Hvis anmodninger om overførelse og bilag ikke er

affattet på enten ungarsk eller engelsk skal de være ledsaget af en

oversættelse til et af disse sprog. Dog i de tilfælde, hvor en stat under

denne artikel har erklæret, at den ønsker anmodninger om overførelse og bilag

ledsaget af en oversættelse til dens eget sprog eller til et sprog andet end

engelsk og fransk, vil Ungarn gensidigt kræve, at anmodninger fra en sådan

stat om overførelse og bilag hertil skal være affattet på ungarsk eller skal

være ledsaget af en oversættelse til ungarsk.

Island:

Ad art. 3, stk. 4: I forhold til denne konvention forstås der ved begrebet

statsborger en person, der er statsborger i Island eller personer, der har

fast bopæl på islandsk territorium.

Ad art. 9, stk. 4: Island forbeholder sig retten til at anvende præventiv

tilbageholdelse eller hospitalsindlæggelse af personer med mentale

forstyrrelser.

Ad art. 17, stk. 3: Island kræver, at anmodninger om overførelse og bilag

hertil skal være ledsaget af en oversættelse til islandsk, engelsk, dansk,

norsk eller svensk.

Bulgarien:

Ad art. 3, stk. 3: Bulgarien erklærer at i overenstemmelse med gældende

lov, vil Bulgarien anvende den fremgangsmåde, der er bestemt i konventionens

artikel 9, stk. 1a og artikel 10.

Ad art. 7, stk. 1: Bulgarien erklærer, at en persons samtykke ikke kan

trækkes tilbage efter, at de ansvarlige myndigheder for overførelsen har

truffet beslutning.

Ad art. 17, stk. 3: Bulgarien erklærer, at anmodninger om overførelse og

bilag hertil skal være ledsaget af en oversættelse til et af Europarådets

officielle sprog.

Polen:

Ad art. 17, stk. 3: Anmodninger om overførelser og bilag hertil skal være

ledsaget af en oversættelse til et af Europarådets officielle sprog eller til

polsk.

Kroatien:

Ad art. 3, stk. 3: Kroatien erklærer at ved udførelsen af interne

sanktioner inden for dets territorium vil Kroatien forpligtige sig til at

anvende reglerne i konventionens artikel 9, stk. 1b og artikel 11. Dette vil

dog ikke udelukke anvendelsen af fremgangsmåden i konventionens artikel 10,

når et andet fuldbyrdelsesland er uvillig til at anvende reglerne i artikel

9, stk. 1b og artikel 11, og når det er nødvendigt for den pågældende

overførelse. I et sådant tilfælde skal sanktionen tilpasses gennem en

domstolsafgørelse, som anført i bestemmelserne i artikel 10, stk. 2.

Irland:

Grundet mangel på fængselspladser, vil Irland ved beslutninger om

overførelse til Irland

a) forbeholde sig ret til begrænse overførelse til Irland i forhold til

overførelser fra Irland med hensyntagen til rådighed over fængselsplads, og

b) primært overveje graden af ansøgerens nære bånd til Irland.

Ad art. 3, stk. 3: Irland vil undlade at anvende reglerne i art. 9, stk.

1b, når Irland er fuldbyrdelsesland.

Ad art. 3, stk. 4: Begrebet statsborger forstås i forhold til Irland i

denne konvention som en person, der er statsborger i Irland eller enhver

person, hvis overførelse til Irland bliver anset for passende med hensyn til

de nære bånd, vedkommende har til Irland.

Ad art. 9, stk. 4: I henhold til bestemmelserne i artikel 9, stk. 4 kan

Irland anvende konventionen i forhold til personer, der er tilbageholdt på

hospitaler eller andre institutioner gennem afgørelser taget af domstole og

nævn i vedkommendes jurisdiktion.

Desuden har følgende afgivet erklæring:

Spanien:

Spanien vil undlade at anvende reglerne i art. 9, stk. 1b, når Spanien er

fuldbyrdelsesland.

Udenrigsministeriet, den 8. august 1996

F.M.

H. Wøhlk

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter