Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse m.v. af den europæiske konvention af 21. marts 1983 om overførelse af domfældte
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse m.v.
af den europæiske konvention af 21. marts 1983 om overførelse af domfældte
I tilslutning til Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 30 af 14. maj
1987, og efterfølgende bekendtgørelser, senest nr. 80 af 8. august 1991,
Lovtidende C, meddeles, at følgende lande med virkning fra de anførte datoer
har ratificeret eller tiltrådt den europæiske konvention af 21. marts 1983 om
overførelse af domfældte:
Tyskland ................... 1. februar 1992
Bahamas .................... 1. marts 1992
Den Slovakiske Republik
(succession) ............... 1. januar 1993
Den Tjekkiske Republik
(succession) ............... 1. januar 1993
Norge ...................... 1. april 1993
Portugal ................... 1. oktober 1993
Ungarn ..................... 1. november 1993
Island ..................... 1. december 1993
Slovenien .................. 1. januar 1994
Trinidad og Tobago ......... 1. juli 1994
Bulgarien .................. 1. oktober 1994
Polen ...................... 1. marts 1995
Kroatien ................... 1. maj 1995
Irland ..................... 1. november 1995
Ukraine .................... 1. januar 1996
Nedennævnte lande har ved ratifikationen eller tiltrædelsen taget
forbehold og afgivet erklæringer som følger:
Tyskland:
Med henvisning til konventionens indledning, fastslår Tyskland, at
konventionens anvendelse skal fremme ikke blot den sociale rehabilitering af
dømte personer, men også skal øge retssikkerheden. I overensstemmelse hermed
Læs alt
vil Tyskland tage beslutning om overførelse af dømte personer i hvert enkelt
tilfælde med henblik på den straffende hensigt, der ligger til grund for
Tysklands straffelov.
Ad art. 2, stk. 2, 2. sætning: Tyskland fortolker konventionens tekst
således, at der med konventionen skabes rettigheder og pligter udelukkende
mellem de kontraherende parter, og at krav eller subjektive rettigheder ikke
tilfalder dømte personer og at sådanne krav og rettigheder ikke skal skabes.
Ad art. 3, stk. 1: Tyskland vil kun påtage sig at sørge for fuldbyrdelse
af retsfølge på følgende betingelser:
a) at retsfølgen blev afsagt i en retslig behandling, der er i
overensstemmelse med den europæiske konvention af 4. november 1950 om
beskyttelse af menneskerettigheder og fundamentale frihedsrettigheder og dens
tillægsprotokoller, hvor disse er i kraft for Tyskland.
b) at samme dom eller beslutning med tilsvarende retslig følge ikke er
blevet afsagt over den dømte for den samme forbrydelse i Tyskland.
c) at fuldbyrdelsen af retsfølgen ikke er ophævet af tysk lov på grund af
forældelse eller ikke ville blive ophævet efter tilsvarende tilegnelse af
fakta.
Tyskland vil kun overføre fuldbyrdelse af domme til andre medlemslande,
hvis Tyskland har garanti for at
a) den dømte er anklaget, dømt og tilbageholdt til fuldbyrdelse af en
straf eller forvaring eller underlagt anden form for restriktion af hans
personlige frihed i kraft af en anden forbrydelse begået før overgivelsen,
end den der ligger til grund for overførelsen og kun i følgende tilfælde
aa) hvis Tyskland samtykker
bb) hvis den overførte person ikke har forladt fuldbyrdelseslandets
territorium indenfor 45 dage fra hans endelige løsladelse og har haft
mulighed derfor, eller hvis han efter at have forladt et sådant territorium,
er vendt tilbage dertil.
Ad art. 3, stk. 3: Tyskland vil kun påtage sig at udføre retsfølger på
betingelse af, at en tysk ret erklærer, at den dom, der er afsagt i et andet
land, for værende mulig at udføre. I overvejelsen over hvorvidt betingelser
for fuldbyrdelse er opfyldt, vil retten tage udgangspunkt i de fakta og de
retlige konklusioner der ligger i dommen.
Ad art. 3, stk. 4: Begrebet statsborger dækker alle tyskere i henhold til
art. 116, stk. 1 i den tyske forfatning.
Ad art. 4: Tyskland vil se bort fra oplysninger nævnt i art. 4, stk. 2 til
5, hvis en anmodning om overførelse af fuldbyrdelse ifølge kompetente tyske
myndigheder er udelukket a priori. Tyskland opfatter forpligtelsen til at
oplyse dømte personer kun eksisterer, hvor det er foreneligt med national lov
og i særdeleshed, at den dømte person ikke har nogen ret til at få oplyst
officielle interne procedurer.
Ad art. 5, stk. 3: Anmodninger kan også formidles til og fra
justitsministerierne i de tyske delstater i Tyskland.
Ad art. 7, stk. 1: Ifølge tysk lov kan samtykke ikke trækkes tilbage.
Ad art. 8, stk. 1: Tyske myndigheder vil træffe foranstaltninger til at
fortsætte fuldbyrdelsen af retsfølgen, hvis, og så snart som, den dømte
person undslipper varetægt eller på anden måde forsøger at undgå at afsone
dommen efter at fuldbyrdelseslandets myndigheder har overtaget den dømte
person, og før fuldbyrdelsen af retsfølgen er overstået. Derfor, hvis en dømt
person antræffes på tysk territorium før udløbet af halvdelen af den tid, der
stadig mangler at blive afsonet af den dom, som er afsagt eller ændret i
fuldbyrdelseslandet, vil Tyskland gå ud fra, at han er undsluppet og
tilbageholde ham for yderligere udspørgen, med mindre fuldbyrdelseslandet
har, udover hvad der er formålet med artikel 15, viderebragt oplysning om, at
den dømte person er blevet prøveløsladt eller at fuldbyrdelsen er afbrudt af
andre grunde.
Ad art. 12: Med henblik på Tysklands føderale struktur, hvor kompetencen i
forbindelse med benådning ligger hos delstaterne, forbeholder Tyskland sig
ret til kun at overføre fuldbyrdelsen af domme til andre medlemslande på
betingelse af og på grundlag af en generel eller individual erklæring fra
fuldbyrdelseslandet, hvis benådning i fuldbyrdelseslandet kun finder sted i
enighed med den tyske benådningsmyndighed.
Ad art. 16, stk. 2: Tyskland forbeholder sig ret til at afslå at give
tilladelse til gennemrejse i henhold til bestemmelserne i artikel 16, stk. 2,
a og b.
Ad art. 17, stk. 3: Anmodninger om overførelse og bilag hertil skal, hvis
de ikke allerede er udfærdiget på tysk, ledsages af en oversættelse til tysk
eller til et af Europarådets officielle sprog.
Bahamas:
Ad art. 3, stk. 3: Bahamas vil undlade at anvende reglerne i art. 9, stk.
1b, når Bahamas er fuldbyrdelsesland.
Ad art. 3, stk. 4: Ved begrebet statsborger forstås enhver person, der er
bahamansk statsborger eller personer der har opnået varig opholdstilladelse
gennem ægteskab med en bahamansk statsborger.
Ad art. 5, stk. 2: Anmodninger kan formidles til og fra: The Attorney
General, Post Office Box N-3007, Nassau.
Ad art. 5, stk. 3: Bahama vil tillade, at meddelelser og retslige
dokumenter formidles gennem diplomatiske kanaler.
Ad art. 17, stk. 3: Bahama erklærer, at anmodninger om overførelse og
bilag skal være ledsaget af en oversættelse til engelsk.
Den Slovakiske Republik:
Ad art. 3, stk. 1a: I forhold til denne konvention, forstår Den Slovakiske
Republik også begrebet statsborger, som en statsløs person eller en person
fra en anden stat, hvis vedkommende har fast bopæl på slovakisk territorium.
Norge:
Ad art. 3, stk. 4: Ved begrebet statsborger forstås en person der er
statsborger i fuldbyrdelseslandet, eller en person, der har bopæl i den
pågældende stat, eller i tilfælde af overførelse en person der har nære bånd
til samme stat.
Ad art. 9, stk. 4: Norge forbeholder sig retten til at anvende præventiv
tilbageholdelse eller hospitalsindlæggelse af personer med mentale
forstyrrelser.
Ad art. 17, stk. 3: Norge erklærer, at anmodninger om overførelse og bilag
hertil skal være ledsaget af en oversættelse til norsk, engelsk, dansk eller
svensk.
Ad art. 20: Konventionen omfatter også Bouvet Island, Peter I's Island og
Queen Maud Land.
Portugal:
Ad art. 3, stk. 1: Udførelse af en udenlandsk dom vil ske på grundlag af
en portugisisk domstols erklæring på baggrund af undersøgelse og forudgående
bekræftelse om, at dommen kan fuldbyrdes.
Ad art. 3, stk. 3: Portugal vil anvende reglerne i art. 9, stk. 1a, når
Portugal er fuldbyrdelsesland.
Ad art. 3, stk. 4: Ved begrebet statsborger forstås enhver portugisisk
statsborger, uanset hvordan statsborgerskabet er opnået.
Ad art. 10, stk. 2: Ved tilpasningen af en udenlandsk retsfølge vil
Portugal afhængig af sagen og i overensstemmelse med portugisisk lovgivning
ændre den udenlandske retsfølge eller reducere dens varighed, hvis denne
overstiger maximumsstraffen efter Portugals lovgivning.
Ad art. 16, stk. 1: Portugal vil acceptere gennemtransport af udlændinge
og statsløse personer, der normalt er bosiddende i fuldbyrdelseslandet.
Ad art. 16, stk. 7: Portugal forlanger at blive underrettet om tilfælde af
gennemrejse med fly over sit territorium.
Ad art. 17, stk. 3: Portugal erklærer, at anmodninger om overførelse og
bilag hertil skal være ledsaget af en oversættelse til portugisisk eller
fransk.
Ungarn:
Ad art. 3, stk. 4: I forhold til konventionen forstås der ved begrebet
statsborger også ikke-statsborgere med fast bopæl i den udførende stat.
Ad art. 16: Ungarn anmoder om underretning i tilfælde af gennemrejse med
fly af domfældte. Gennemrejse med fly vil ikke blive tilladt, hvis den
overførte person er ungarsk statsborger i henhold til erklæring angående
artikel 3, stk. 4.
Ad art. 17, stk. 3: Hvis anmodninger om overførelse og bilag ikke er
affattet på enten ungarsk eller engelsk skal de være ledsaget af en
oversættelse til et af disse sprog. Dog i de tilfælde, hvor en stat under
denne artikel har erklæret, at den ønsker anmodninger om overførelse og bilag
ledsaget af en oversættelse til dens eget sprog eller til et sprog andet end
engelsk og fransk, vil Ungarn gensidigt kræve, at anmodninger fra en sådan
stat om overførelse og bilag hertil skal være affattet på ungarsk eller skal
være ledsaget af en oversættelse til ungarsk.
Island:
Ad art. 3, stk. 4: I forhold til denne konvention forstås der ved begrebet
statsborger en person, der er statsborger i Island eller personer, der har
fast bopæl på islandsk territorium.
Ad art. 9, stk. 4: Island forbeholder sig retten til at anvende præventiv
tilbageholdelse eller hospitalsindlæggelse af personer med mentale
forstyrrelser.
Ad art. 17, stk. 3: Island kræver, at anmodninger om overførelse og bilag
hertil skal være ledsaget af en oversættelse til islandsk, engelsk, dansk,
norsk eller svensk.
Bulgarien:
Ad art. 3, stk. 3: Bulgarien erklærer at i overenstemmelse med gældende
lov, vil Bulgarien anvende den fremgangsmåde, der er bestemt i konventionens
artikel 9, stk. 1a og artikel 10.
Ad art. 7, stk. 1: Bulgarien erklærer, at en persons samtykke ikke kan
trækkes tilbage efter, at de ansvarlige myndigheder for overførelsen har
truffet beslutning.
Ad art. 17, stk. 3: Bulgarien erklærer, at anmodninger om overførelse og
bilag hertil skal være ledsaget af en oversættelse til et af Europarådets
officielle sprog.
Polen:
Ad art. 17, stk. 3: Anmodninger om overførelser og bilag hertil skal være
ledsaget af en oversættelse til et af Europarådets officielle sprog eller til
polsk.
Kroatien:
Ad art. 3, stk. 3: Kroatien erklærer at ved udførelsen af interne
sanktioner inden for dets territorium vil Kroatien forpligtige sig til at
anvende reglerne i konventionens artikel 9, stk. 1b og artikel 11. Dette vil
dog ikke udelukke anvendelsen af fremgangsmåden i konventionens artikel 10,
når et andet fuldbyrdelsesland er uvillig til at anvende reglerne i artikel
9, stk. 1b og artikel 11, og når det er nødvendigt for den pågældende
overførelse. I et sådant tilfælde skal sanktionen tilpasses gennem en
domstolsafgørelse, som anført i bestemmelserne i artikel 10, stk. 2.
Irland:
Grundet mangel på fængselspladser, vil Irland ved beslutninger om
overførelse til Irland
a) forbeholde sig ret til begrænse overførelse til Irland i forhold til
overførelser fra Irland med hensyntagen til rådighed over fængselsplads, og
b) primært overveje graden af ansøgerens nære bånd til Irland.
Ad art. 3, stk. 3: Irland vil undlade at anvende reglerne i art. 9, stk.
1b, når Irland er fuldbyrdelsesland.
Ad art. 3, stk. 4: Begrebet statsborger forstås i forhold til Irland i
denne konvention som en person, der er statsborger i Irland eller enhver
person, hvis overførelse til Irland bliver anset for passende med hensyn til
de nære bånd, vedkommende har til Irland.
Ad art. 9, stk. 4: I henhold til bestemmelserne i artikel 9, stk. 4 kan
Irland anvende konventionen i forhold til personer, der er tilbageholdt på
hospitaler eller andre institutioner gennem afgørelser taget af domstole og
nævn i vedkommendes jurisdiktion.
Desuden har følgende afgivet erklæring:
Spanien:
Spanien vil undlade at anvende reglerne i art. 9, stk. 1b, når Spanien er
fuldbyrdelsesland.
Udenrigsministeriet, den 8. august 1996
F.M.
H. Wøhlk
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af den europæiske konvention af 4. november 1950 til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder med tilhørende protokoller 1-8 Retsinformation · 23. oktober 1996
- Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af konventionen af 28. juli 1951 og den dertil hørende protokol af 31. januar 1967 om flygtninges retsstilling Retsinformation · 25. august 1993
- Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af CMR- konventionen af 19. maj 1956 om fragtaftaler ved international godsbefordring ad landevej Retsinformation · 27. august 1998
- Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af konventionen af 10. juni 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser Retsinformation · 1. februar 1995
- Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse m.v. af den europæiske konvention af 13. december 1957 om udlevering af lovovertrædere Retsinformation · 21. august 1996
- Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse m.v. af den internationale konvention af 18. december 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder Retsinformation · 22. oktober 1997