Lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Kongeriget Danmarks regering og Ukraines regering
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Lov om indgåelse af
dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Kongeriget Danmarks regering og
Ukraines regering
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning,
gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet
følgende lov:
§ 1. Overenskomst af 5. marts 1996 mellem Kongeriget
Danmarks regering og Ukraines regering til undgåelse af dobbeltbeskatning og
forhindring af skatteunddragelse, for så vidt angår indkomst- og
formueskatter, kan tiltrædes på Danmarks vegne. Overenskomsten er optaget som
bilag til denne lov.
Stk. 2. Overenskomsten træder i kraft og finder
anvendelse i Danmark efter bestemmelserne i overenskomstens artikel 31.
Stk. 3. Efter bestemmelserne i overenskomstens artikel
31 skal overenskomsten mellem Kongeriget Danmarks regering og Unionen af
Socialistiske Sovjetrepublikkers regering til undgåelse af dobbeltbeskatning
af indkomst og formue undertegnet den 21. oktober 1986 ophøre med at finde
anvendelse i forholdet mellem Danmark og Ukraine.
Stk. 4. Efter bestemmelserne i overenskomstens artikel
31 skal endvidere alle bestemmelser vedrørende beskatning i de følgende
overenskomster og diplomatiske noter ophøre med at finde anvendelse i
forholdet mellem Danmark og Ukraine:
1. Overenskomst mellem Unionen af Socialistiske
Sovjetrepublikkers regering og Kongeriget Danmarks regering om international
biltrafik undertegnet den 3. december 1971.
2. Protokol af 9. februar 1971 angående gensidig
skattefritagelse for luftfartsselskaber og deres ansatte oprettet i
tilslutning til overenskomsten mellem De Socialistiske Sovjetrepublikkers
Unions regering og Danmarks regering vedrørende luftfartsforbindelser af 31.
marts 1956.
Læs alt
3. Verbalnoter af 21. marts 1960 og 10. maj 1960
udvekslet mellem Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikkers ambassade og det
danske udenrigsministerium om beskatning af fysiske personer ansat i visse
foretagender, institutioner og organisationer.
§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen
i Lovtidende.
§ 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Givet på Christiansborg Slot, den 22.
maj 1996
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/Carsten Koch
Bilag
OVERENSKOMST
MELLEM KONGERIGET DANMARKS REGERING
OG
UKRAINES REGERING
TIL UNDGÅELSE AF DOBBELTBESKATNING
OG FORHINDRING AF SKATTEUNDDRAGELSE
FOR SÅ VIDT ANGÅR INDKOMST- OG FORMUESKATTER
Kongeriget Danmarks Regering og Ukraines Regering, der ønsker at afslutte
en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af
skatteunddragelse, for så vidt angår indkomst- og formueskatter, og som
bekræfter deres bestræbelser på at udvikle og styrke fællesøkonomiske
forbindelser, er blevet enige om følgende:
Artikel 1
De af overenskomsten omfattede personer
Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, der er hjemmehørende
i en af eller begge de kontraherende stater.
Artikel 2
De af overenskomsten omfattede skatter
1. Denne overenskomst skal finde anvendelse på
indkomst- og formueskatter, der udskrives på vegne af en kontraherende stat
eller af dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder uden hensyn
til, hvordan de opkræves.
2. Som indkomst- og formueskatter skal anses alle
skatter, der pålignes hele indkomsten, formueværdien, eller dele af
indkomsten eller formuen, herunder skatter på fortjeneste ved afhændelse af
rørlig eller fast ejendom.
3. De gældende skatter, på hvilke overenskomsten skal
finde anvendelse, er især:
a) I Ukraine:
(i) skatten på foretagenders fortjeneste
(the tax on profits on enterprises), og
(ii) indkomstskatten for statsborgere
(the income tax on citizens);
(herefter omtalt som »ukrainsk skat«)
b) I Danmark:
(i) indkomstskatten til staten
(ii) den kommunale indkomstskat
(iii) den amtskommunale indkomstskat
(iv) skatter i henhold til kulbrinteskatteloven
(v) formueskatten til staten
(herefter omtalt som »dansk skat«).
4. Overenskomsten skal også finde anvendelse på alle
skatter af samme eller væsentlig samme art, der efter datoen for
overenskomstens underskrivelse udskrives af hver af de kontraherende stater
som tillæg til eller i stedet for de gældende skatter. De kompetente
myndigheder i de kontraherende stater skal underrette hinanden om enhver
væsentlig ændring, som er foretaget i deres respektive skattelove.
5. Bortset fra bestemmelserne i artikel 28 skal
bestemmelserne i denne overenskomst ikke finde anvendelse på straf for
overtrædelse af skattelovgivningen i de kontraherende stater.
Artikel 3
Almindelige definitioner
1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har
følgende udtryk i denne overenskomst den nedenfor angivne betydning:
a) udtrykket »Ukraine« betyder Ukraines territorium, dets
kontinentalsokkel og dets (maritime) økonomiske eneområde, herunder ethvert
område uden for Ukraines territorialfarvand, som i overensstemmelse med
international ret er eller senere måtte blive betegnet i ukrainsk lovgivning
som et område, inden for hvilket Ukraines rettigheder kan udøves med hensyn
til naturforekomster på havbunden og i undergrunden;
b) udtrykket »Danmark« betyder Kongeriget Danmark, herunder
ethvert område uden for Danmarks territorialfarvand, som i overensstemmelse
med international ret og ifølge dansk lovgivning er eller senere måtte blive
betegnet som et område, inden for hvilket Danmark kan udøve
suverænitetsrettigheder med hensyn til efterforskning og udnyttelse af
naturforekomster på havbunden eller i dens undergrund og de overliggende
vande og med hensyn til andre aktiviteter med henblik på efterforskning og
økonomisk udnyttelse af området; udtrykket omfatter ikke Færøerne og
Grønland;
c) udtrykket »statsborger« betyder:
(i) enhver fysisk person, der har statsborgerskab i en kontraherende
stat;
(ii) enhver juridisk person, ethvert interessentskab og enhver forening,
der består i kraft af den gældende lovgivning i en kontraherende stat.
d) udtrykkene »en kontraherende stat« og »den anden
kontraherende stat« betyder Ukraine eller Danmark, alt efter
sammenhængen;
e) udtrykket »person« omfatter en fysisk person, et selskab og
enhver anden sammenslutning af personer;
f) udtrykket »selskab« betyder enhver juridisk person eller
enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk
person;
g) udtrykkene »foretagende i en kontraherende stat« og
»foretagende i den anden kontraherende stat« betyder henholdsvis et
foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat, og et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i den
anden kontraherende stat;
h) udtrykket »international trafik« betyder enhver transport
med skib eller luftfartøj, der udøves af et foretagende i en kontraherende
stat, bortset fra tilfælde, hvor skibet eller luftfartøjet udelukkende
anvendes mellem pladser i den anden kontraherende stat;
i) udtrykket »kompetent myndighed« betyder, i Ukraine, Det
Ukrainske Finansministerium eller dets befuldmægtigede stedfortræder, og i
Danmark, Skatteministeren eller hans befuldmægtigede stedfortræder.
2. Ved anvendelsen af overenskomsten i en
kontraherende stat skal ethvert udtryk, som ikke er defineret deri, medmindre
andet følger af sammenhængen, tillægges den betydning, som det har i henhold
til denne stats lovgivning om de skatter, på hvilke overenskomsten finder
anvendelse.
Artikel 4
Skattemæssigt hjemsted
1. I denne overenskomst betyder udtrykket »en
person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat« enhver person, som
i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af
hjemsted, bopæl, ledelsens sæde, registreringssted eller ethvert andet
kriterium af lignende karakter. Men dette udtryk omfatter ikke en person, som
er skattepligtig i denne stat udelukkende af indkomst fra kilder i denne stat
eller af formue, der befinder sig der.
2. I tilfælde hvor en fysisk person efter
bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel er hjemmehørende i begge de
kontraherende stater, skal hans status bestemmes efter følgende regler:
a) han skal anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat,
hvor han har en fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til
sin rådighed i begge kontraherende stater, skal han anses for at være
hjemmehørende i den kontraherende stat, med hvilken han har de stærkeste
personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);
b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken kontraherende stat han har
midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til
sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at være
hjemmehørende i den kontraherende stat, hvor han sædvanligvis har ophold;
c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge kontraherende stater, eller
hvis han ikke har ophold i nogen af dem, skal han anses for at være
hjemmehørende i den kontraherende stat, hvor han er statsborger;
d) hvis han er statsborger i begge kontraherende stater, eller hvis han
ikke er statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de
kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.
3. I tilfælde hvor en ikke-fysisk person efter
bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel er hjemmehørende i begge
kontraherende stater, skal den anses for at være hjemmehørende i den
kontraherende stat, hvor dens virkelige ledelse har sit sæde.
Artikel 5
Fast driftssted
1. I denne overenskomst betyder udtrykket »fast
driftssted« et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes
virksomhed helt eller delvis udøves.
2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter
navnlig:
a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;
b) en filial;
c) et kontor;
d) en fabrik;
e) et værksted;
f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet
sted, hvor naturforekomster udvindes;
g) en lagerbygning eller anden bygning, der fungerer som salgssted.
3. En byggeplads eller et anlægs- eller
monteringsarbejde udgør kun et fast driftssted, hvis arbejdet varer mere end
12 måneder.
4. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel
skal udtrykket »fast driftssted« anses for ikke at omfatte:
a) anvendelsen af indretninger udelukkende med henblik på oplagring,
udstilling eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;
b) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet udelukkende med
henblik på oplagring, udstilling eller udlevering;
c) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet udelukkende med
henblik på forarbejdning hos et andet foretagende;
d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik på
at foretage indkøb af varer eller indsamle oplysninger til foretagendet;
e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik på
at udøve enhver anden virksomhed for foretagendet af forberedende eller
hjælpende karakter;
f) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at udøve en
kombination af de i litra a) - e) nævnte former for virksomhed, forudsat at
det faste forretningssteds samlede virksomhed, der er et resultat af denne
kombination, er af forberedende eller hjælpende karakter.
5. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2, i tilfælde
hvor en person, der ikke er en sådan uafhængig repræsentant som omhandlet i
stykke 6, handler på et foretagendes vegne og har og sædvanligvis udøver en
fuldmagt i en kontraherende stat til at indgå aftaler på foretagendets vegne
eller fører et lager, der tilhører foretagendet, og hvorfra han regelmæssigt
sælger varer i foretagendets navn, skal dette foretagende anses for at have
et fast driftssted i denne stat med hensyn til enhver virksomhed, som denne
person påtager sig for foretagendet, medmindre denne persons virksomhed er
begrænset til sådanne aktiviteter, som er nævnt i stykke 4, og som, hvis de
var udøvet gennem et fast forretningssted, ikke ville gøre dette faste
forretningssted til et fast driftssted efter bestemmelserne i dette stykke.
6. Et foretagende skal ikke anses for at have et fast
driftssted i en kontraherende stat, blot fordi det driver erhvervsvirksomhed
i denne stat gennem en mægler, kommissionær eller enhver anden uafhængig
repræsentant, forudsat at sådanne personer handler inden for rammerne af
deres sædvanlige erhvervsvirksomhed.
7. Den omstændighed, at et selskab, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, behersker eller beherskes af et
selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som
udøver erhvervsvirksomhed i denne anden stat (enten gennem et fast driftssted
eller på anden måde), skal ikke i sig selv medføre, at det ene selskab anses
for et fast driftssted for det andet.
Artikel 6
Indkomst af fast ejendom
1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, oppebærer af fast ejendom (herunder indkomst af land-
eller skovbrug), der er beliggende i den anden kontraherende stat, kan
beskattes i denne anden stat.
2. Udtrykket »fast ejendom« skal tillægges
den betydning, som det har i lovgivningen i den kontraherende stat, hvor den
pågældende ejendom er beliggende. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte
tilbehør til fast ejendom, husdyrbesætning og redskaber, der anvendes i land-
og skovbrug, rettigheder på hvilke civilretten om fast ejendom finder
anvendelse, brugsret til fast ejendom, samt rettigheder til variable eller
faste beløb som vederlag for udnyttelsen af, eller retten til at udnytte
mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster. Skibe og luftfartøjer
skal ikke anses for fast ejendom.
3. Bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel skal
finde anvendelse på indkomst, der hidrører fra direkte brug, udlejning eller
benyttelse i enhver anden form af fast ejendom.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 i denne artikel skal
også finde anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et
foretagende, og på indkomst af fast ejendom, der anvendes ved udøvelsen af
frit erhverv.
Artikel 7
Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed
1. Fortjeneste, som oppebæres af et foretagende i en
kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet
driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der
beliggende fast driftssted. Hvis foretagendet driver sådan
erhvervsvirksomhed, kan foretagendets fortjeneste beskattes i den anden stat,
men kun den del deraf, som kan henføres til dette faste driftssted.
2. Medmindre bestemmelserne i stykke 3 i denne artikel
medfører andet, skal der i tilfælde, hvor et foretagende i en kontraherende
stat driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der
beliggende fast driftssted, i hver kontraherende stat til dette faste
driftssted henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at have opnået,
hvis det havde været et frit og uafhængigt foretagende, der udøvede den samme
eller lignende virksomhed på de samme eller lignende vilkår, og som under
fuldstændigt frie forhold gjorde forretninger med det foretagende, hvis faste
driftssted det er.
3. Ved ansættelsen af et fast driftssteds fortjeneste
skal det være tilladt at fradrage omkostninger, som er afholdt for det faste
driftssted, herunder generalomkostninger afholdt til ledelse og
administration, enten i den stat, hvor det faste driftssted er beliggende,
eller andre steder. Et sådant fradrag skal imidlertid ikke tillades med
hensyn til mulige beløb (medmindre de vedrører dækning af faktiske
omkostninger), som det faste driftssted har betalt til selve foretagendet
eller til nogen af dets afdelinger som royalties, vederlag eller andre
lignende betalinger for benyttelse af patenter eller andre rettigheder, eller
som kommission, for særligt udførte tjenesteydelser eller for ledelse, eller,
hvis det er en bankvirksomhed, som rente af penge, som foretagendet har
udlånt til det faste driftssted.
4. Hvis det har været sædvane i en kontraherende stat
ifølge dens lovgivning at ansætte den fortjeneste, der kan henføres til et
fast driftssted, på grundlag af en fordeling af foretagendets samlede
fortjeneste mellem dets forskellige afdelinger, skal intet i stykke 2 i denne
artikel udelukke denne kontraherende stat fra at ansætte den skattepligtige
fortjeneste på grundlag af en sådan sædvanemæssig fordeling; den valgte
fordelingsmetode skal imidlertid være sådan, at resultatet bliver i
overensstemmelse med de principper, der er fastlagt i denne artikel.
5. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast
driftssted, blot fordi dette faste driftssted har foretaget indkøb af varer
for foretagendet.
6. Ved anvendelsen af de foregående stykker skal den
fortjeneste, der henføres til det faste driftssted, ansættes efter samme
metode år for år, medmindre der er god og fyldestgørende grund til at anvende
en anden fremgangsmåde.
7. I tilfælde hvor fortjeneste omfatter indkomster,
som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal
bestemmelserne i disse andre artikler ikke berøres af bestemmelserne i denne
artikel.
Artikel 8
International transport
1. Fortjeneste, der oppebæres af et foretagende i en
kontraherende stat ved drift af skibe eller luftfartøjer i international
trafik, kan kun beskattes i denne stat.
2. I denne artikel omfatter fortjeneste ved drift af
skibe eller luftfartøjer i international trafik:
(a) indkomst ved udleje af skibe eller luftfartøjer på bareboat-basis; og
(b) fortjeneste ved brug, rådighedsstillelse eller udleje af containere
(herunder anhængere og lignende udstyr til transport af containere), der
anvendes til transport af varer;
hvor henholdsvis sådan udleje eller sådan brug, rådighedsstillelse eller
udleje, er knyttet til driften af skibe og luftfartøjer i international
trafik.
3. I tilfælde hvor fortjeneste, der falder inden for
rammerne af stykke 1 og 2 i denne artikel, er oppebåret af en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, ved deltagelse i en pool, et
forretningsfællesskab eller en international driftsorganisation, skal den
fortjeneste, der kan henføres til denne person, kun beskattes i den
kontraherende stat, hvor personen er hjemmehørende.
4. I tilfælde hvor selskaber fra forskellige lande er
blevet enige om at drive luftfartsvirksomhed sammen i form af et konsortium,
skal bestemmelserne i stykke 1 og 2 kun finde anvendelse på den del af
konsortiets fortjeneste, som svarer til den andel, som et selskab, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, har i dette konsortium.
Artikel 9
Indbyrdes forbundne foretagender
1. I tilfælde hvor
a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte har del
i ledelsen af, kontrollen med eller formuen i et foretagende i den anden
kontraherende stat, eller
b) de samme personer direkte eller indirekte har del i ledelsen af,
kontrollen med eller formuen i såvel et foretagende i en kontraherende stat
som et foretagende i den anden kontraherende stat,
og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller
fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser,
der afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige
foretagender, kan enhver fortjeneste, som ville være tilfaldet et af disse
foretagender, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, medregnes af en
kontraherende stat til dette foretagendes fortjeneste og beskattes i
overensstemmelse hermed.
2. I tilfælde hvor en kontraherende stat til et
foretagendes fortjeneste i denne stat medregner - og i overensstemmelse
hermed beskatter - fortjeneste, som et foretagende i den anden kontraherende
stat er blevet beskattet af i denne anden stat, og den således medregnede
fortjeneste er fortjeneste, som ville være tilfaldet foretagendet i den
førstnævnte stat, hvis vilkårene, der var aftalt mellem de to foretagender,
havde været de samme, som ville have været aftalt mellem uafhængige
foretagender, skal denne anden stat foretage en passende regulering af den
skat, som er beregnet der af denne fortjeneste. Ved fastsættelsen af sådan
regulering skal der tages skyldigt hensyn til de øvrige bestemmelser i denne
overenskomst, og de kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal om
nødvendigt rådføre sig med hinanden.
Artikel 10
Udbytte
1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i
den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Sådant udbytte kan imidlertid også beskattes i den
kontraherende stat, hvor det selskab, der udbetaler udbyttet, er
hjemmehørende, og i henhold til lovgivningen i denne stat, men hvis den
retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende i den anden kontraherende stat,
må den pålignede skat ikke overstige:
a) 5 pct. af bruttobeløbet af udbyttet, hvis den retmæssige ejer er et
selskab (bortset fra et interessentskab), der direkte ejer mindst 25 pct. af
kapitalen i det selskab, som udbetaler udbyttet;
b) 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet i alle andre tilfælde.
De kompetente myndigheder i de kontraherende stater kan ved gensidig
aftale fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af disse begrænsninger.
Dette stykke skal ikke berøre adgangen til at beskatte selskabet af den
fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.
3. Udtrykket »udbytte« betyder i denne
artikel indkomst af aktier eller andre rettigheder, der ikke er
gældsfordringer, og som giver ret til andel i fortjeneste, såvel som indkomst
af andre selskabsrettigheder, der er undergivet samme skattemæssige
behandling som indkomst af aktier i henhold til lovgivningen i den stat, hvor
det selskab, der foretager udlodningen, er hjemmehørende.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde
anvendelse, hvis udbyttets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed gennem et fast driftssted, der
er beliggende i den anden kontraherende stat, hvor det selskab, der udbetaler
udbyttet, er hjemmehørende, eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra
et der beliggende fast sted, og den aktiebesiddelse, som ligger til grund for
udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse med et sådant fast
driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis
artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.
5. I tilfælde hvor et selskab, der er hjemmehørende i
en kontraherende stat, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden
kontraherende stat, må denne anden stat ikke påligne nogen skat på udbytte,
som udbetales af selskabet, medmindre udbyttet udbetales til en person, der
er hjemmehørende i denne anden stat, eller medmindre den aktiebesiddelse, som
ligger til grund for udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse med et
fast driftssted eller et fast sted, der er beliggende i denne anden stat,
eller undergive selskabets ikke-udloddede fortjeneste nogen skat på
selskabets ikke-udloddede fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller
den ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller
indkomst, der hidrører fra denne anden stat.
Artikel 11
Renter
1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og
betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat,
kan beskattes i denne anden stat, hvis denne person er den retmæssige ejer af
renterne.
2. Sådanne renter kan også beskattes i den
kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i henhold til lovgivningen i
denne stat, men hvis modtageren er den retmæssige ejer af renterne, må den
pålignede skat ikke overstige 10 pct. af renternes bruttobeløb.
De kompetente myndigheder i de kontraherende stater kan ved gensidig
aftale fastsatte de nærmere regler for gennemførelse af disse begrænsninger.
3. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2,
a) renter, der hidrører fra Ukraine, skal fritages fra ukrainsk
beskatning, hvis renterne betales til:
(i) den danske stat, en politisk underafdeling, en lokal myndighed eller
et dertil hørende offentligt organ;
(ii) Danmarks Nationalbank;
(iii) Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene;
(iv) Investeringsfonden for Mellem- og Østeuropa;
b) renter, der hidrører fra Danmark, skal fritages fra dansk beskatning,
hvis renterne betales til:
(i) den ukrainske stat, en politisk underafdeling, en lokal myndighed
eller et dertil hørende offentligt organ;
(ii) Ukraines Nationalbank;
c) enhver anden institution, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat, skal fritages fra beskatning i den anden kontraherende stat angående
renter, der er betalt til en sådan institution og som hidrører fra den anden
stat, hvis en sådan institution ved gensidig overenskomst mellem de
kompetente myndigheder i de to stater er karakteriseret som svarende til de
institutioner, der er nævnt i litra a) (iii) - (iv);
d) renter, der hidrører fra en kontraherende stat for et lån, som er
garanteret af nogen af de i litra a) eller b) nævnte institutioner, og som er
betalt til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat,
kan kun beskattes i denne stat;
e) renter, der hidrører fra en kontraherende stat, kan kun beskattes i
den anden kontraherende stat, hvis:
(i) modtageren er hjemmehørende i denne anden stat, og
(ii) en sådan modtager er et foretagende i denne anden stat og den
retmæssige ejer af renterne, og
(iii) renterne er betalt i henhold til en gældsforpligtelse, der er
opstået i forbindelse med dette foretagendes salg på kredit af ethvert
industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr til et foretagende i den
førstnævnte stat, undtagen hvor salget eller gældsforpligtelsen er foregået
mellem indbyrdes forbundne foretagender som omhandlet i artikel 9.
4. Udtrykket »renter« betyder i denne
artikel indkomst af gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikrede
ved pant i fast ejendom eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til en
andel i skyldnerens fortjeneste eller ikke, og især indkomst af
statsgældsbeviser og indkomst af obligationer eller forskrivninger, herunder
agiobeløb og gevinster, der knytter sig til sådanne gældsbeviser,
obligationer eller forskrivninger.
5. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde
anvendelse, hvis renternes retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat,
hvorfra renterne hidrører, gennem et der beliggende fast driftssted eller
udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og
den fordring, som ligger til grund for de betalte renter, har direkte
forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal
bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.
6. Renter skal anses for at hidrøre fra en
kontraherende stat, når de betales af selve staten, en politisk
underafdeling, en lokal myndighed, eller en person, som er hjemmehørende i
denne stat. I tilfælde hvor den person, der betaler renten, uanset om han er
hjemmehørende i en kontraherende stat eller ej, imidlertid har et fast
driftssted eller fast sted i en kontraherende stat, i forbindelse med hvilket
den gældsforpligtelse, for hvilken renten betales, er opstået, og sådan rente
afholdes af et sådant fast driftssted eller fast sted, skal sådan rente anses
for at hidrøre fra den stat, hvor det faste driftssted eller faste sted er
beliggende.
7. I tilfælde hvor en særlig forbindelse mellem
betaleren og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, har
bevirket, at renten set i forhold til den gældsfordring, for hvilken den er
betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem betaleren
og den retmæssige ejer, hvis den nævnte forbindelse ikke havde foreligget,
skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte
beløb. I så fald skal den overskydende del af beløbet kunne beskattes i
overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under
skyldig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.
8. Bestemmelserne i denne artikel skal ikke finde
anvendelse, hvis det var hovedformålet eller et af hovedformålene for nogen
af de personer, der har deltaget i stiftelsen eller overdragelsen af den
gældsfordring, for hvilken renterne betales, at drage fordel af denne artikel
ved hjælp af en sådan stiftelse eller overdragelse.
Artikel 12
Royalties
1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat
og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende
stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Sådanne royalties, med undtagelse af de i stykke 3,
litra b) nævnte, kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat,
hvorfra de hidrører og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat, men
hvis den retmæssige ejer af royaltybeløbet er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, må den således pålignede skat ikke overstige 10 pct. af
bruttobeløbet af royaltybeløbet.
3. Udtrykket »royalties« betyder i denne
artikel betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen
af eller retten til at anvende:
a) enhver ophavsret til litterært, kunstnerisk og videnskabeligt arbejde
(herunder spillefilm, og film eller bånd til radio eller
fjernsynsudsendelser), ethvert varemærke, patent, mønster, enhver model eller
tegning;
b) enhver hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for
oplysninger (know-how) om industrielle, kommercielle eller videnskabelige
erfaringer.
De kompetente myndigheder kan ved gensidig aftale fastsatte de nærmere
regler for gennemførelse af disse begrænsninger.
4. Bestemmelserne i denne artikels stykke 1 og 2 skal
ikke finde anvendelse, hvis royaltybeløbets retmæssige ejer, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden
kontraherende stat, hvorfra royaltybeløbet hidrører, gennem et der beliggende
fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der
beliggende fast sted, og den rettighed eller det formuegode, som ligger til
grund for de betalte royalties, har direkte forbindelse med et sådant fast
driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis
artikel 7 eller artikel 14 i denne overenskomst finde anvendelse.
5. I tilfælde hvor en særlig forbindelse mellem
betaleren og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, har
bevirket, at royaltybeløbet, set i forhold til den anvendelse, rettighed
eller oplysning, for hvilken det er betalt, overstiger det beløb, som ville
være blevet aftalt mellem betaleren og den retmæssige ejer, hvis den nævnte
forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene
finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal den overskydende
del af beløbet kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af
de kontraherende stater under skyldig hensyntagen til de øvrige bestemmelser
i denne overenskomst.
6. Bestemmelserne i denne artikel skal ikke finde
anvendelse, hvis det var hovedformålet eller et af hovedformålene for nogen
af de personer, der har deltaget i stiftelsen eller overdragelsen af den
rettighed, for hvilken royaltybeløbet betales, at drage fordel af denne
artikel ved hjælp af en sådan stiftelse eller overdragelse.
7. Royalties skal anses for at hidrøre fra en
kontraherende stat, når de betales af selve staten, en politisk
underafdeling, en lokal myndighed eller en person, der er hjemmehørende i
denne stat. I tilfælde hvor den person, der betaler royaltybeløbet, uanset om
den er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ej, imidlertid har et fast
driftssted eller et fast sted i en kontraherende stat, i forbindelse med
hvilket forpligtelsen til at betale royaltybeløbet er opstået, og sådanne
royalties afholdes af et sådant fast driftssted eller fast sted, skal sådanne
royalties anses for at hidrøre fra den stat, hvor det faste driftssted eller
faste sted er beliggende.
Artikel 13
Kapitalgevinster
1. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i
en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af fast ejendom, som
omhandlet i artikel 6 i denne overenskomst, og som er beliggende i den anden
kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i
en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af:
a) aktier, bortset fra aktier, der er noteret på en statsanerkendt børs,
hvis fulde værdi eller hovedparten af værdien direkte eller indirekte
hidrører fra fast ejendom, som er beliggende i den anden kontraherende stat,
eller
b) en andel i ethvert andet selskab, som defineret i bestemmelserne i
denne overenskomsts artikel 3, hvis aktiver hovedsagelig består af fast
ejendom, som er beliggende i den anden kontraherende stat, eller af aktier i
henhold til ovennævnte litra a),
kan beskattes i denne anden stat.
3. Fortjeneste ved afhændelse af rørlig formue, der
udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en
kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, eller ved afhændelse
af rørlig formue, der hører til et fast sted, som en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, har til rådighed til udøvelse af frit
erhverv i den anden kontraherende stat, herunder også fortjeneste ved
afhændelse af et sådant fast driftssted (særskilt eller sammen med hele
foretagendet), eller af et sådant fast sted, kan beskattes i denne anden
stat.
4. Fortjeneste ved afhændelse af skibe eller
luftfartøjer, der anvendes i international trafik af et foretagende i en
kontraherende stat, eller af rørlig formue, herunder containere, som er
knyttet til driften af sådanne skibe eller luftfartøjer, kan kun beskattes i
denne kontraherende stat.
5. Fortjeneste ved afhændelse af alle andre aktiver
end de, som er omhandlet i stykke 1, 2, 3 og 4 i denne artikel, kan kun
beskattes i den kontraherende stat, hvor afhænderen er hjemmehørende,
forudsat at sådan fortjeneste er skattepligtig i denne kontraherende stat.
6. Med hensyn til kapitalgevinster, som erhverves af
et luftfartskonsortium, der er dannet af selskaber fra forskellige lande,
skal bestemmelsen i stk. 4 kun finde anvendelse på den del af
kapitalgevinsterne, som svarer til den andel, som et selskab, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, har i dette konsortium.
7. Hvor en fysisk person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, og som umiddelbart derefter bliver hjemmehørende i den
anden kontraherende stat, af den førstnævnte stat bliver anset for at have
afhændet aktier og bliver beskattet af denne stat af fortjenesten på disse
aktier på tidspunktet for ændringen af det skattemæssige hjemsted, kan en
sådan fysisk person i den anden kontraherende stat vælge i sin selvangivelse
for det år, hvor afhændelsen finder sted, at blive beskattet som om han havde
erhvervet aktierne for et beløb svarende til det beløb, der af den
førstnævnte stat blev anset som salgspris ved denne stats endelige
skatteansættelse af kapitalgevinsten.
Artikel 14
Frit erhverv
1. Indkomst ved frit erhverv eller ved andet arbejde
af selvstændig karakter, der oppebæres af en person, som er hjemmehørende i
en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre han har et
fast sted, som til stadighed står til rådighed for ham i den anden
kontraherende stat med henblik på udøvelse af hans virksomhed. Hvis han har
et sådant fast sted, kan indkomsten beskattes i den anden stat, men kun i det
omfang den kan henføres til dette faste sted.
2. Udtrykket »frit erhverv« omfatter især
selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk, uddannelsesmæssig eller
undervisningsmæssig virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, advokat,
ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.
Artikel 15
Personligt arbejde i tjenesteforhold
1. Medmindre bestemmelserne i artiklerne 16, 18, 19 og
20 i denne overenskomst medfører andet, kan gage, løn og andet lignende
vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, som oppebæres af en
person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne
stat, medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er
arbejdet udført der, kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i
denne anden stat.
2. Uanset bestemmelserne i denne artikels stykke 1 kan
vederlag, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat,
oppebærer for personligt arbejde i tjenesteforhold udført i den anden
kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat, hvis:
a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder,
der tilsammen ikke overstiger 183 dage inden for en 12-måneders periode, der
begynder eller slutter i det pågældende skatteår, og
b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der er hjemmehørende
i den førstnævnte stat, og
c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som
arbejdsgiveren har i den anden stat.
3. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel
kan vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, som udføres om bord på
et skib eller luftfartøj, der anvendes i international trafik, beskattes i
den kontraherende stat, hvori virksomheden, som anvender skibet eller
luftfartøjet, er hjemmehørende.
4. I tilfælde hvor en person, der er hjemmehørende i
en kontraherende stat, modtager vederlag for personligt arbejde i
tjenesteforhold udført om bord på et luftfartøj, som anvendes i international
trafik af et luftfartskonsortium, der er dannet af selskaber fra forskellige
lande, herunder et selskab, som er hjemmehørende i denne stat, kan et sådant
vederlag kun beskattes i denne stat.
Artikel 16
Bestyrelseshonorarer
Bestyrelseshonorarer og lignende vederlag, som oppebæres af en person, der
er hjemmehørende i en kontraherende stat, i hans egenskab af medlem af
bestyrelsen for et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende
stat, kan beskattes i denne anden stat.
Artikel 17
Kunstnere og sportsfolk
1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 14 og 15 i denne
overenskomst kan indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, oppebærer som optrædende kunstner, såsom teater-, film-,
radio- eller fjernsynskunstner, eller musiker eller som sportsmand, ved
personlig virksomhed i denne egenskab i den anden kontraherende stat,
beskattes i denne anden stat.
2. I tilfælde hvor indkomst ved personlig virksomhed,
som udøves af en optrædende kunstner eller en sportsmand i hans egenskab som
sådan, ikke tilfalder kunstneren eller sportsmanden selv, men en anden
person, kan denne indkomst, uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 14 og 15 i
denne overenskomst, beskattes i den kontraherende stat, hvor kunstnerens
eller sportsmandens virksomhed finder sted.
3. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal indkomst
i henhold til denne artikel være fritaget for skat i den kontraherende stat,
hvori den optrædende kunstner eller sportsmand udøver sin virksomhed, hvis
sådan virksomhed i væsentlig grad er støttet af offentlige midler fra den ene
eller den anden kontraherende stat eller en politisk underafdeling eller
lokal myndighed heraf, eller hvis den udøves i henhold til en aftale om
kulturelt samarbejde mellem de kontraherende stater.
Artikel 18
Pensioner
1. Medmindre bestemmelserne i denne overenskomsts
artikel 19, stykke 2, medfører andet, kan pensioner og andre lignende
vederlag, der betales til en person, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat som vederlag for tidligere beskæftigelse og enhver livrente, der betales
til en sådan person, kun beskattes i denne stat.
2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan betalinger,
som en fysisk person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, modtager
i medfør af sociallovgivningen i den anden kontraherende stat, kun beskattes
i denne anden stat.
3. I tilfælde hvor en fysisk person, der var
hjemmehørende i en kontraherende stat, og som er blevet hjemmehørende i den
anden kontraherende stat, skal bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel
eller artikel 21 ikke berøre den førstnævnte stats ret til i henhold til dens
nationale lovgivning at beskatte pensioner, livrenter og andre lignende
vederlag, som tilfalder en sådan fysisk person fra denne stat.
4. Udtrykket »livrente« betyder en fastsat
sum, der er periodisk betalbar til en person til fastsatte tidspunkter, enten
for livstid eller for et bestemt tidsrum eller et tidsrum, som lader sig
bestemme, i henhold til en forpligtelse til at præstere disse betalinger mod
rimeligt og fuldt vederlag i penge eller penges værdi.
Artikel 19
Offentligt hverv
1. a) Vederlag, undtagen pensioner, der udbetales af
en kontraherende stat, eller en politisk underafdeling eller en lokal
myndighed heraf til en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat,
eller underafdeling eller myndighed, kan kun beskattes i denne stat.
b) Uanset bestemmelserne i dette stykkes litra a) kan sådant vederlag kun
beskattes i den anden kontraherende stat, hvis hvervet er udført i denne
stat, og den pågældende er en i denne stat hjemmehørende person, som:
(i) er statsborger i denne stat; eller
(ii) ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det formål at udføre
hvervet.
2. a) Enhver pension, som betales af en kontraherende
stat, eller en politisk underafdeling eller en lokal myndighed heraf, eller
af midler tilvejebragt af disse, til en fysisk person for udførelse af hverv
for denne stat eller underafdeling eller myndighed, kan kun beskattes i denne
stat.
b) Uanset bestemmelserne i dette stykkes litra a) kan sådan pension kun
beskattes i den anden kontraherende stat, hvis modtageren er hjemmehørende og
statsborger i denne stat.
3. Bestemmelserne i artiklerne 15, 16 og 18 i denne
overenskomst skal finde anvendelse på vederlag og pensioner, der udbetales
for hverv i forbindelse med erhvervsvirksomhed, der drives af en
kontraherende stat, en politisk underafdeling eller en lokal myndighed heraf.
Artikel 20
Studerende
1. Beløb, som en studerende eller en
erhvervspraktikant, der er, eller som umiddelbart før han besøger en
kontraherende stat var hjemmehørende i den anden kontraherende stat, og som
opholder sig i den førstnævnte stat udelukkende i studie- eller
uddannelsesøjemed, modtager til sit underhold, studium eller sin uddannelse,
skal ikke beskattes i denne stat under forudsætning af, at sådanne beløb
hidrører fra kilder uden for denne stat.
2. Indkomst, som en studerende eller praktikant, der
er, eller som umiddelbart før han besøger en kontraherende stat var
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, oppebærer for virksomhed udøvet
i den kontraherende stat, hvori han opholder sig udelukkende i studie- eller
uddannelsesøjemed, skal ikke beskattes i denne stat, medmindre indkomsten
overstiger det beløb, der er nødvendig for hans underhold, studium eller
uddannelse. I sådant tilfælde finder de andre artikler i denne overenskomst
anvendelse.
Artikel 21
Andre indkomster
1. Indkomster, der oppebæres af en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, og som ikke er behandlet i de
foranstående artikler i denne overenskomst, kan, uanset hvorfra de hidrører,
kun beskattes i den førstnævnte stat.
2. Bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel skal ikke
finde anvendelse på indkomst, bortset fra indkomst af fast ejendom som
defineret i artikel 6, stykke 2 i denne overenskomst, hvis modtageren af
sådan indkomst, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver
erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende
fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der
beliggende fast sted, og den rettighed eller det formuegode, som ligger til
grund for den udbetalte indkomst, har direkte forbindelse med et sådant fast
driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis
artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.
Artikel 22
Formue
1. Formue bestående af fast ejendom som omhandlet i
artikel 6, som ejes af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat, og som er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i
denne anden stat.
2. Formue bestående af rørlig formue, der udgør en del
af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en
kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, eller af rørlig
formue, der hører til et fast sted, som en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, har til rådighed til udøvelse af frit erhverv i den anden
kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
3. Formue bestående af skibe eller luftfartøjer, der
anvendes i international trafik af et foretagende i en kontraherende stat,
samt rørlig formue, herunder containere, der er knyttet til driften af
sådanne skibe og luftfartøjer, kan kun beskattes i denne kontraherende stat.
4. Al anden formue, tilhørende en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat.
5. Med hensyn til formue ejet af et
luftfartskonsortium, der er dannet af selskaber fra forskellige lande, skal
bestemmelserne i stykke 3 kun finde anvendelse på den del af formuen, som
svarer til den andel, som et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat, har i dette konsortium.
Artikel 23
Virksomhed i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller
udvinding af kulbrinter og andre naturforekomster
1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 5 og 14 skal en
person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som udøver
virksomhed i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding
af kulbrinter og andre naturforekomster i den anden kontraherende stat, med
hensyn til denne virksomhed anses for at udøve erhvervsvirksomhed i denne
anden stat gennem et der beliggende fast driftssted eller fast sted.
2. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde
anvendelse i tilfælde, hvor virksomheden udøves i en periode eller perioder,
der sammenlagt ikke overstiger 30 dage inden for nogen 12-måneders periode.
Ved anvendelsen af dette stykke skal virksomhed udøvet af et foretagende, som
er indbyrdes forbundet med et andet foretagende som omhandlet i artikel 9,
imidlertid anses som udøvet af det foretagende, som det er forbundet med,
hvis den pågældende virksomhed er af væsentlig samme art som den, der udøves
af det sidstnævnte foretagende.
3. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal
borerigvirksomhed, udøvet ud for kysten, kun udgøre et fast driftssted, hvis
virksomheden udøves i en periode eller perioder, der sammenlagt overstiger 6
måneder inden for nogen 12-måneders periode. Ved anvendelsen af dette stykke
skal imidlertid virksomhed udøvet af et foretagende, der er indbyrdes
forbundet med et andet foretagende som omhandlet i artikel 9, anses som
udøvet af det foretagende, som det er forbundet med, hvis den pågældende
virksomhed er af væsentlig samme art som den, der udøves af det sidstnævnte
foretagende.
4. Uanset bestemmelserne i artikel 13 skal
kapitalgevinster på borerigge anvendt i forbindelse med den i stykke 3 nævnte
virksomhed, som anses for oppebåret af en i en kontraherende stat
hjemmehørende person på det tidspunkt, hvor borerigvirksomheden ophører med
at være skattepligtig i den anden kontraherende stat, være fritaget for
beskatning i denne anden stat, forudsat at borerigvirksomheden ikke ophører i
forbindelse med salget af boreriggen. Ved anvendelsen af dette stykke betyder
udtrykket »kapitalgevinster« det beløb, hvormed handelsværdien på
tidspunktet for overflytningen overstiger restværdien på dette tidspunkt,
forhøjet med enhver foretagen afskrivning.
Artikel 24
Ophævelse af dobbeltbeskatning
1. Medmindre bestemmelserne i ukrainsk ret med hensyn
til ophævelse af skat, som er betalt i et område uden for Ukraine, medfører
andet (hvilket ikke skal påvirke det almene princip i denne artikel), skal
dansk skat på fortjeneste, indkomst eller skattepligtig formue fra kilder i
Danmark, som enten direkte eller ved indeholdelse er betalt ifølge dansk
lovgivning og i overensstemmelse med denne overenskomst, tillades fradraget i
enhver ukrainsk skat, som beregnes på grundlag af den samme fortjeneste,
indkomst eller formue, hvoraf den danske skat er beregnet.
2. For Danmarks vedkommende, medmindre bestemmelserne
i stykke 4 i denne artikel medfører andet, skal Danmark i tilfælde hvor en
person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst eller ejer formue,
som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Ukraine,
a) indrømme fradrag i den pågældende persons indkomstskat med et beløb
svarende til den indkomstskat, som er betalt i Ukraine;
b) indrømme fradrag i den pågældende persons formueskat med et beløb
svarende til den formueskat, som er betalt i Ukraine;
3. Fradragsbeløbet skal ikke i noget tilfælde kunne
overstige den del af indkomstskatten eller formueskatten, beregnet uden
sådant fradrag, der svarer til henholdsvis den indkomst eller den formue, som
kan beskattes i denne anden stat.
4. I tilfælde hvor en person, som er hjemmehørende i
en kontraherende stat, oppebærer indkomst eller ejer formue, som i
overensstemmelse med enhver bestemmelse i denne overenskomst er fritaget for
skat i denne stat, kan sådan stat ikke desto mindre medregne den fritagne
indkomst eller formue ved beregningen af skattens størrelse for en sådan
persons resterende indkomst eller formue.
5. Ved anvendelsen af stykke 1 og 2 i denne artikel
skal fortjeneste, indkomst og formuegevinster, der oppebæres af en person,
der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som i overensstemmelse med
denne overenskomst kan beskattes i den anden kontraherende stat, anses for at
hidrøre fra kilder i denne anden kontraherende stat.
Artikel 25
Ikke-diskriminering
1. Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i
den anden kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed
forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og
dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat under samme
forhold, er eller måtte blive undergivet. Uanset bestemmelserne i artikel 1
skal denne bestemmelse også finde anvendelse på personer, der ikke er
hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.
2. Statsløse personer, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, skal ikke i nogen af de kontraherende stater kunne
undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes
eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som
statsborgere i den pågældende stat under samme forhold er eller måtte blive
undergivet.
3. Beskatningen af et fast driftssted, som et
foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, må
ikke være mindre fordelagtig i denne anden stat end beskatningen af
foretagender i denne anden stat, der driver samme virksomhed.
4. Medmindre bestemmelserne i artikel 9, stykke 1,
artikel 11, stykke 7, eller artikel 12, stykke 5, finder anvendelse, skal
renter, royalties og andre betalinger, der udredes af et foretagende i en
kontraherende stat til en person, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen af et sådant foretagendes
skattepligtige fortjeneste under samme betingelser, som hvis de var sket til
en person, der er hjemmehørende i den førstnævnte stat. På samme måde skal
enhver gæld, som et foretagende i en kontraherende stat har til en person,
der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kunne fratrækkes ved
opgørelsen af et sådant foretagendes skattepligtige formue under samme
betingelser, som hvis gælden var blevet stiftet over for en person, der er
hjemmehørende i den førstnævnte stat.
5. Foretagender i en kontraherende stat, hvis formue
helt eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en
eller flere personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat,
skal ikke i den førstnævnte stat kunne undergives nogen beskatning eller
dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den
beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i den
førstnævnte stat er eller måtte blive underkastet.
6. Intet i denne artikel skal fortolkes således, at
det forpligter nogen kontraherende stat til at bevilge fysiske personer, som
ikke er hjemmehørende i denne stat, de personlige skattemæssige
begunstigelser, lempelser og nedsættelser, som bevilges personer, der er
hjemmehørende i denne stat, efter bestemmelser, der ikke indeholdes i de
almindelige skattelove.
7. Denne artikels bestemmelser skal finde anvendelse
på skatter, som er omfattet af i denne overenskomst.
Artikel 26
Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler
1. I tilfælde hvor en person, som er hjemmehørende i
en kontraherende stat, mener, at foranstaltninger truffet af en af eller
begge de kontraherende stater, for ham medfører eller vil medføre en
beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne
overenskomst, kan han, uanset hvilke retsmidler der måtte være fastsat i
disse staters interne lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente
myndighed i den kontraherende stat, i hvilken han er hjemmehørende eller,
hvis tilfældet er omfattet af artikel 25, stykke 1, for den kompetente
myndighed i den af de kontraherende stater, i hvilken han er statsborger.
Sagen skal forelægges inden tre år fra den første underretning om den
foranstaltning, der medfører en beskatning, som ikke er i overensstemmelse
med bestemmelserne i overenskomsten.
2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen
synes at være begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en rimelig løsning,
søge at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i den
anden kontraherende stat med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er i
overensstemmelse med overenskomsten. Enhver indgået aftale skal gennemføres
uden hensyn til de tidsfrister, der måtte gælde ifølge de kontraherende
staters interne lovgivning.
3. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater
skal ved gensidig aftale søge at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål,
der måtte opstå med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af
overenskomsten.
4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan
træde i direkte forbindelse med hinanden med henblik på indgåelse af aftaler
for så vidt angår de foranstående stykker.
Artikel 27
Udveksling af oplysninger
1. De kontraherende staters kompetente myndigheder
skal udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for at gennemføre
bestemmelserne i denne overenskomst eller i de kontraherende staters interne
lovgivning vedrørende skatter, der omfattes af overenskomsten, i det omfang
denne beskatning ikke strider mod overenskomsten. Udvekslingen af oplysninger
er ikke begrænset af artikel 1. Alle oplysninger, der modtages af en
kontraherende stat, skal behandles som hemmelige på samme måde som
oplysninger, der modtages i henhold til denne stats interne lovgivning, og må
kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og
forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med påligning, opkrævning,
inddrivelse, retsforfølgning eller klagebehandling i forbindelse med de
skatter, der er omfattet af overenskomsten. Sådanne personer eller
myndigheder må kun benytte oplysningerne til de nævnte formål. De kan meddele
oplysningerne under offentlige retshandlinger eller i retsafgørelser.
De kompetente myndigheder skal ved samråd udforme hensigtsmæssige vilkår,
metoder og fremgangsmåder med hensyn til sager, hvor sådan udveksling af
oplysninger måtte blive foretaget, herunder, hvor det er nødvendigt,
udveksling af oplysninger med hensyn til skatteunddragelse.
2. Bestemmelserne i denne artikels stykke 1 skal i
intet tilfælde fortolkes således, at der pålægges en kompetent myndighed i
nogen kontraherende stat pligt til:
a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne kontraherende stats
gældende lovgivning og forvaltningspraksis;
b) at meddele oplysninger, som ikke må gives ifølge denne kontraherende
stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;
c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig,
forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller
nogen fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville
stride mod almene interesser.
Artikel 28
Administrativ bistand
1. De kontraherende stater påtager sig at yde hinanden
bistand ved opkrævningen af de af en skatteyder skyldige skatter i det
omfang, størrelsen deraf er blevet endelig fastsat i henhold til lovgivningen
i den kontraherende stat, der fremsætter anmodningen om bistand.
2. I tilfælde hvor en anmodning fra en kontraherende
stat om opkrævning af skatter er blevet godkendt til opkrævning af den anden
kontraherende stat, skal sådanne skatter opkræves i denne anden stat i
overensstemmelse med den lovgivning, der finder anvendelse ved opkrævningen
af dens egne skatter, og som om de skatter, der skal opkræves, var dens egne
skatter.
3. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater
skal ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for gennemførelse af
bestemmelserne i denne artikel.
4. I denne artikel betyder udtrykket
»skatter« de skatter, som omfattes af denne overenskomst, og
omfatter enhver rente og bøde i forbindelse hermed.
Artikel 29
Medlemmer af diplomatiske eller permanente repræsentationer og
konsulære embeder
Intet i denne overenskomst berører de skattemæssige begunstigelser, som
ansatte ved diplomatiske eller permanente repræsentationer eller konsulære
embeder måtte nyde i kraft af folkerettens almindelige regler eller særlige
aftaler.
Artikel 30
Territorial udvidelse
Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med de fornødne ændringer
udvides til enhver del af de kontraherende staters territorium, som specielt
er holdt uden for denne overenskomsts anvendelsesområde eller til enhver stat
eller ethvert område, for hvis internationale forbindelser en af de
kontraherende stater er ansvarlig, og som påligner skatter af væsentlig samme
art som de skatter, overenskomsten finder anvendelse på. Enhver sådan
udvidelse skal have virkning fra det tidspunkt og være undergivet sådanne
ændringer og betingelser, herunder betingelser vedrørende opsigelse, som
måtte blive fastsat og aftalt mellem de kontraherende stater i noter, der
skal udveksles ad diplomatisk vej, eller på enhver anden måde, der er i
overensstemmelse med deres forfatningsmæssige regler.
Artikel 31
Ikrafttræden
1. Begge kontraherende stater skal ad diplomatisk vej
give hinanden underretning, når den af den nationale ret påkrævede
fremgangsmåde for at overenskomsten kan træde i kraft er tilendebragt. Denne
overenskomst skal træde i kraft på datoen for udvekslingen af den sidste af
disse underretninger, og skal derefter have virkning:
a) i Ukraine:
(i) for så vidt angår skatter på udbytte, renter eller royalties for
enhver betaling foretaget fra og med den 60. dag efter den dag, hvor
overenskomsten træder i kraft;
(ii) for så vidt angår skat på foretagenders fortjeneste for enhver
skatteperiode, der begynder den 1. januar eller senere i det kalenderår, som
følger efter det år, hvor overenskomsten træder i kraft;
(iii) for så vidt angår indkomstskat for statsborgere, hvad enten de er
hjemmehørende eller ikke-hjemmehørende i Ukraine, for enhver betaling
foretaget fra og med den 60. dag efter den dag, hvor overenskomsten træder i
kraft;
b) i Danmark:
(i) for så vidt angår skatter, der indeholdes ved kilden, på indkomst,
der oppebæres fra og med den 1. januar i det kalenderår, der følger efter det
år, hvor overenskomsten træder i kraft;
(ii) for så vidt angår andre skatter på indkomst og skatter på formue,
for skatter, der kan pålignes i ethvert indkomstår, som begynder den 1.
januar eller senere i det kalenderår, som følger efter det år, hvor
overenskomsten træder i kraft.
2. Overenskomsten mellem Kongeriget Danmark og Unionen
af Socialistiske Sovjetrepublikker til undgåelse af dobbeltbeskatning af
indkomst og formue, undertegnet den 21 oktober 1986, ophører med at have
virkning i forholdet mellem Ukraine og Kongeriget Danmark ved denne
overenskomsts ikrafttræden.
3. Fra datoen for denne overenskomsts ikrafttræden
skal alle bestemmelser vedrørende beskatning af indkomst og formue af fysiske
og juridiske personer i de følgende overenskomster og diplomatiske noter
ophøre at være gældende i forholdet mellem Ukraine og Kongeriget Danmark:
a) Overenskomsten mellem Regeringen i Kongeriget Danmark og Regeringen i
Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker om international biltrafik,
undertegnet den 3. december 1971;
b) Protokol, undertegnet den 9. februar 1971, vedrørende gensidig
skattefritagelse for luftfartsselskaber og deres ansatte, der blev udarbejdet
i forbindelse med Overenskomsten mellem Regeringen i Kongeriget Danmark og
Regeringen i Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker vedrørende
luftfartsforbindelser, undertegnet den 31. marts 1956;
c) Verbalnoter af den 21. marts 1960 og den 10. maj 1960, udvekslet
mellem ambassaden for Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker i København
og det danske udenrigsministerium, vedrørende beskatning af ansatte i visse
foretagender, institutioner og organisationer.
Artikel 32
Opsigelse
Denne overenskomst skal forblive i kraft, indtil den opsiges af en af de
kontraherende stater. Hver af de kontraherende stater kan opsige
overenskomsten ved ad diplomatisk vej at give skriftlig meddelelse om
opsigelsen mindst 6 måneder før udgangen af ethvert kalenderår, som følger
efter et tidsrum af 5 år fra den dato, hvor overenskomsten er trådt i kraft.
I så fald skal overenskomsten ophøre at have virkning:
a) i Ukraine:
(i) for så vidt angår skatter på udbytte, renter eller royalties for
enhver betaling foretaget fra og med den 60. dag efter den dag, hvor
meddelelse om opsigelse blev givet;
(ii) for så vidt angår skat på foretagenders fortjeneste for enhver
skatteperiode, der begynder den 1. januar eller senere i det kalenderår, som
følger efter det år, hvor meddelelse om opsigelse blev givet;
(iii) for så vidt angår indkomstskat for statsborgere, hvad enten de er
hjemmehørende eller ikke-hjemmehørende i Ukraine, for enhver betaling
foretaget fra og med den 60. dag efter den dag, hvor meddelelse om opsigelse
blev givet;
b) i Danmark:
(i) for så vidt angår skatter, der indeholdes ved kilden, på indkomst,
der oppebæres fra og med den 1. januar i det kalenderår, der følger efter det
år, hvor meddelelse om opsigelse blev givet;
(ii) for så vidt angår andre skatter på indkomst og skatter på formue,
for skatter, der kan pålignes i ethvert indkomstår, som begynder den 1.
januar eller senere i det kalenderår, som følger efter det år, hvor
meddelelse om opsigelse blev givet.
Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede
af deres respektive regeringer, underskrevet denne overenskomst.
Udfærdiget i to eksemplarer i København,
den 5. marts, 1996, på
dansk, ukrainsk og engelsk, således at
alle tekster har lige
gyldighed. I tilfælde af uoverensstemmelse i
fortolkningen skal
den engelske tekst være afgørende.
For Kongeriget Danmarks Regering
Niels Helveg Petersen
For Ukraines Regering
Gennadi Udovenko
PROTOKOL
På tidspunktet for undertegnelsen af Overenskomsten til undgåelse af
dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår
indkomst- og formueskatter, der i dag er blevet indgået mellem Kongeriget
Danmarks Regering og Ukraines Regering, er de undertegnede blevet enige om,
at følgende bestemmelser skal udgøre en integrerende del af overenskomsten:
1. For så vidt angår artikel 2, stykke 3, litra a)
(ii)
Der er enighed om, at den ukrainske »indkomstskat for statsborgere
(income tax on citizens)» finder anvendelse på ukrainske statsborgere,
udenlandske statsborgere og statsløse personer, uanset om de er hjemmehørende
eller ikkehjemmehørende i Ukraine.
2. For så vidt angår artikel 4, stykke 1
Der er enighed om, at udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat« også indbefatter selve den kontraherende stat, en
politisk underafdeling, en lokal myndighed deraf og en organisation med
almennyttigt formål.
3. For så vidt angår artiklerne 22 og 24
Bestemmelserne vedrørende formuebeskatning i denne overenskomst, herunder
bestemmelserne angående ophævelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår
formue i denne overenskomsts artikel 24, får først gyldighed, når Ukraine
påligner en formueskat, og efter de kompetente myndigheder er blevet enige
efter fælles samråd.
Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil behørigt
befuldmægtigede, underskrevet denne protokol.
Udfærdiget i to eksemplarer i København,
den 5. marts, 1996, på
dansk, ukrainsk og engelsk, således at
alle tekster har lige
gyldighed. I tilfælde af uoverensstemmelse i
fortolkningen skal
den engelske tekst være afgørende.
For Kongeriget Danmarks Regering
Niels Helveg Petersen
For Ukraines Regering
Gennadi Udovenko
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- G.A.3.6.2.2.2 Bilaterale aftaler Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Forslag til Lov om gennemførelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Kongeriget Danmark og Ukraine Retsinformation · 7. oktober 2021
- 1995 LSF 228 FORSLAG TIL LOV OM INDGÅELSE AF DOBBELTBESKATNINGSOVERENSKOMST MELLEM KONGERIGET DANMARKS REGERING OG UKRAINES REGERING Retsinformation · 23. maj 1996
- Lov om gennemførelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Kongeriget Danmark og Ukraine Retsinformation · 1. december 2021
- Forslag til Lov om anvendelse af multilateral konvention til gennemførelse af tiltag i dobbeltbeskatningsoverenskomster til forhindring af skatteudhuling og overskudsflytning Retsinformation · 7. februar 2019
- Forslag til Lov om opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Rusland og gennemførelse af defensive foranstaltninger mod Rusland Retsinformation · 4. maj 2023