Cirkulære om kirkelig vielse uden for folkekirken (Til amtmændene og Københavns magistrat.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Cirkulære om kirkelig vielse uden for
folkekirken
(Til amtmændene og Københavns
magistrat.)
Ved lov nr. 256 af 4. juni 1969 om ægteskabs indgåelse og opløsning, der
træder i kraft den 1. januar 1970, ophæves lov nr. 276 af 30. juni 1922 om
ægteskabs indgåelse og opløsning samt en række ældre love om ægteskabs
indgåelse.
Nærmere bestemmelser om lysning og vielse uden for folkekirken er fastsat
i en i henhold til bestemmelserne i den nye ægteskabslov udfærdiget
bekendtgørelse nr. 548 af 16. december 1969.
Idet ministeriet herved henleder opmærksomheden på den således stedfundne
ændring af lovgivningen, skal man med hensyn til de bestemmelser, som det
påhviler præsterne at iagttage, særlig fremhæve følgende:
Kapitel 1.
De anerkendte trossamfund.
I. Lysning.
De hidtil gældende bestemmelser om foretagelse af lysning og i visse
tilfælde tillige kundgørelse i udlandet forud for ægteskabs indgåelse
er bortfaldet. Der er dog fortsat adgang til at foretage lysning ved
kundgørelse fra prædikestolen, såfremt det ønskes af parterne. Det er
ligeledes overladt til parterne at træffe bestemmelse om, hvor
lysning i givet fald skal foretages.
Lysning foretages i overensstemmelse med vedkommende trossamfunds
særlige forskrifter.
II. Vielse.
Grundlaget for vielse.
Der skal som hidtil af de borgerlige myndigheder foretages en prøvelse af,
at ægteskabsbetingelserne er opfyldt, forinden ægteskab indgås. Prøvelse af
ægteskabsbetingelserne foretages fremtidig af kommunalbestyrelsens formand, i
Læs alt
København af borgmesteren for magistratens 1. afdeling.
Den hidtil gældende bestemmelse, hvorefter parterne i visse tilfælde
skulle afgive erklæring om, i hvilken tro børnene af ægteskabet skal
opdrages, er bortfaldet.
Vielse må normalt ikke foretages, forinden den af den borgerlige myndighed
udstedte attest om, at ægteskabsbetingelserne er opfyldt (prøvelsesattest),
er forelagt præsten. I visse tilfælde kan en attest fra en myndighed i et af
de andre nordiske lande træde i stedet for prøvelsesattesten, jfr.
bekendtgørelsens § 2, stk. 2.
I modsætning til tidligere er der efter bestemmelsen i lovens § 19, stk.
2, nu adgang til at foretage vielse, selvom prøvelsesattest ikke foreligger,
såfremt der på grund af en af parternes sygdom er alvorlig fare for, at en
udsættelse af vielsen vil medføre, at denne ikke kan finde sted, hvilket så
vidt muligt skal godtgøres ved lægeerklæring. Præsten skal i så fald i det
omfang, det efter forholdene må anses for forsvarligt, foretage en prøvelse
af ægteskabsbetingelserne. Umiddelbart efter vielsen skal han sende
indberetning om denne til vedkommende borgerlige myndighed, jfr.
bekendtgørelsens § 2, stk. 3. Indberetningen må indeholde oplysning om,
hvorvidt og i hvilket omfang der er foretaget prøvelse af
ægteskabsbetingelserne, herunder at parterne har afgivet erklæring om, at der
ikke efter lovens §§ 6 og 9 er noget til hinder for ægteskabet.
Vielse må aldrig foretages, såfremt det er præsten bekendt, at
ægteskabsbetingelserne ikke er opfyldt.
Indsigelse mod indgåelse af et ægteskab skal fremsættes over for den
borgerlige myndighed, der har prøvet ægteskabsbetingelserne. I tilfælde, hvor
der over for prøvelsesmyndigheden fremsættes indsigelse imod indgåelse af et
ægteskab, efter at prøvelsesattest er udstedt, er det pålagt
prøvelsesmyndigheden - såfremt indsigelsen ikke straks kan afvises - omgående
at give meddelelse om indsigelsen til den præst, der ifølge det for
prøvelsesmyndigheden oplyste skal foretage vielsen. Er det præsten bekendt,
at der er fremsat indsigelse over for prøvelsesmyndigheden, må vielse ikke
finde sted, før der af prøvelsesmyndigheden er truffet afgørelse med hensyn
til indsigelsen.
Bestemmelsen i lovens § 16, stk. 1, nr. 2, om adgangen til vielse inden
for de anerkendte trossamfund, jfr. bekendtgørelsens §2, stk. 5, svarer til
den hidtil gældende regel.
Ønskes vielsen foretaget af en præst, til hvis menighed ingen af parterne
hører, må de over for præsten godtgøre, at betingelserne for vielse inden for
vedkommende trossamfund er til stede.
Fremgangsmåden ved vielse.
Mindst 2 vidner skal overvære vielsen. Dette gælder også vielser i hjemmet
og på sygelejet. Der er intet til hinder for, at parternes slægtninge er
vidner. Når parterne udtrykkeligt fremsætter ønske derom, kan den medvirkende
kirkebetjening - men ikke præsten - antages som vidner.
Vielsen foretages i overensstemmelse med vedkommende trossamfunds særlige
forskrifter. Dog skal parterne altid ved samtidigt møde på spørgsmål af
præsten erklære at ville ægte hinanden og derpå af denne forkyndes at være
ægtefolk.
Vielsen skal som hovedregel foregå på dansk. Forstår en af parterne ikke
dansk, kan præsten benytte et sprog, som den pågældende forstår. Parterne
skal på begæring af præsten drage omsorg for medvirken af en tolk, som
præsten kan godkende. Hvis nogen af parterne er døv, kan præsten på
tilsvarende måde kræve medvirken af en døvetolk.
Om vielsen foretages tilførsel til ministerialbøgerne i overensstemmelse
med de herom gældende regler.
Efter vielsen udleveres en vielsesattest til parterne. Vielsesattest
udfærdiges i henhold til de herom gældende bestemmelser. Man henleder særligt
opmærksomheden på, at en kvinde, som tidligere har været gift og ikke fører
sit pigenavn, på begæring kan få vielsesattesten udfærdiget alene på
pigenavnet.
Vielsesmyndigheden.
Vielse foretages af anerkendte præster samt af ikke-anerkendte præster,
der i enkeltstående tilfælde gennem kirkeministeriet har opnået særlig
bemyndigelse til at foretage en vielse.
En præst, der i henhold til foranstående er berettiget til at foretage
vielse, kan ikke bemyndige en anden præst til på sit ansvar at foretage
vielse.
Ansøgning fra en ikke-anerkendt præst om særlig bemyndigelse til at
foretage en vielse indsendes til kirkeministeriet og må foruden oplysning om
tid og sted for vielsen og præstens navn og adresse indeholde oplysning om
parternes religiøse tilhørsforhold samt om motiveringen for det ansøgte.
Ansøgningen skal være ledsaget af parternes og præstens fødsels- og
dåbsattester (navneattester) samt en erklæring, hvorved præstens status som
sådan bekræftes af en anerkendt præst inden for det pågældende trossamfund.
III. Vielse i udlandet.
Efter at der ved lovens § 22 nu er åbnet adgang til, at der kan meddeles
danske præster tilladelse til at foretage vielse i udlandet, er der i
bekendtgørelse nr. 545 af 13. december 1969 fastsat nærmere bestemmelser om
kirkelig vielse i udlandet, af hvilke bestemmelser særligt følgende skal
fremhæves:
A. Lysning.
Forud for ægteskabs indgåelse kan der foretages lysning her i landet eller
i udlandet, såfremt parterne fremsætter begæring derom.
Lysning foretages i overensstemmelse med de i afsnit I indeholdte
bestemmelser.
B. Vielse.
Vielse foretages af præster, der gennem kirkeministeriet har opnået særlig
bemyndigelse hertil. Sådan bemyndigelse, der meddeles enten som en stående
bemyndigelse eller som gældende for et enkelt tilfælde, udfærdiges med
gyldighed for en stats område, og meddeles i almindelighed kun, såfremt
vedkommende stat tillægger de i henhold til bemyndigelsen foretagne vielser
borgerlig gyldighed.
Bemyndigelsen giver alene adgang til at foretage vielse i tilfælde, hvor
mindst en af parterne har dansk statsborgerret og en af dem tilhører
vedkommende trossamfund.
Vielse må ikke foretages, før der fra en af de i § 4 i bekendtgørelsen af
13. december 1969 nævnte myndigheder foreligger attest om, at
ægteskabsbetingelserne er opfyldt (prøvelsesattest). Attesten skal være
udstedt inden for de sidste 4 måneder.
Med hensyn til fremgangsmåden ved vielse i udlandet finder de i afsnit II
for vielse her i landet givne forskrifter tilsvarende anvendelse.
Ansøgning om bemyndigelse til at foretage vielse i udlandet indsendes til
kirkeministeriet.
Ansøgning om tilladelse til at foretage en enkelt vielse i udlandet må
foruden oplysning om tid og sted for vielsen og præstens navn, adresse og
statsborgerforhold indeholde oplysning om parternes religiøse tilhørsforhold
samt om motiveringen for det ansøgte. Ansøgningen skal være ledsaget af
parternes fødsels- og dåbsattester (navneattester) samt for så vidt angår
ikke-anerkendte præster tillige præstens fødsels- og dåbsattest (navneattest)
og en erklæring, hvorved præstens status som sådan bekræftes af en anerkendt
præst inden for det pågældende trossamfund.
C. Registrering.
Om vielsen skal der altid foretages tilførsel til den af Københavns
magistrats 1. afdeling førte ægteskabsbog. Endvidere kan der, om dette
ønskes, tillige foretages tilførsel uden nr. til en af en anerkendt præst
inden for vedkommende trossamfund ført ministerialbog.
Umiddelbart efter vielsen sender præsten meddelelse om denne til
Københavns magistrats 1. afdeling på en dertil autoriseret blanket, der
underskrives af præsten og vidnerne. Meddelelsen bør indeholde oplysning om,
til hvilken anerkendt præsts ministerialbog der eventuelt sker tilførsel om
vielsen.
Når tilførsel har fundet sted, sender Københavns magistrat en efter
ægteskabsbogen udfærdiget vielsesattest uden gebyr til præsten, såfremt denne
har fremsat anmodning herom.
Umiddelbart efter vielsen udleverer præsten en af ham udfærdiget foreløbig
vielsesattest til parterne. Denne attest, der skal være forsynet med
påtegning om, at dens gyldighed udløber 1 år efter vielsen, ombyttes på
præstens foranledning snarest muligt med en efter ægteskabsbogen eller
vedkommende ministerialbog udfærdiget vielsesattest.
Kapitel 2.
Andre trossamfund.
Medens kirkelig vielse hidtil kun kunne finde sted inden for folkekirken
og de anerkendte trossamfund, er der nu ved bestemmelsen i lovens § 16, stk.
1, nr. 3, åbnet adgang til, at kirkelig vielse også kan finde sted inden for
andre trossamfund, når en af parterne hører til vedkommende trossamfund, og
trossamfundet har præster, som af kirkeministeren er bemyndiget til at
foretage vielser.
Bestemmelserne i kapitel 1 om lysning og vielse finder tilsvarende
anvendelse, jfr. dog nedenfor.
Fremgangsmåden ved vielse skal godkendes af kirkeministeren, hvilket sker
i forbindelse med, at den første ansøgning fra en præst i det pågældende
trossamfund om bemyndigelse til at foretage vielse imødekommes.
Vielse foretages af dertil af kirkeministeren bemyndigede præster.
Bemyndigelse meddeles enten som en stående bemyndigelse eller som gældende
for et enkelt tilfælde. En stående bemyndigelse kan til enhver tid
tilbagetages.
Ansøgning om stående bemyndigelse må indeholde oplysning om præstens navn
og adresse foruden motivering for det ansøgte. Ansøgningen må være vedlagt
præstens fødsels- og dåbsattest (navneattest) samt en erklæring fra
vedkommende trossamfunds ledelse, hvorved præstens status som sådan
bekræftes.
Ansøgning om tilladelse til at foretage en enkelt vielse må foruden
oplysning om tid og sted for vielsen og præstens navn og adresse indeholde
oplysning om parternes religiøse tilhørsforhold samt om motiveringen for det
ansøgte. Ansøgningen skal være ledsaget af parternes og præstens fødsels- og
dåbsattester (navneattester) samt en erklæring fra vedkommende trossamfunds
ledelse vedrørende præstens status som sådan.
Om stedfundne vielser skal præsten afgive indberetning til den borgerlige
vielsesmyndighed i den kommune, hvor vielsen har fundet sted. Indberetningen
afgives på en dertil autoriseret blanket, der underskrives af præsten og
vidnerne. Den borgerlige myndighed sender en vielsesattest til præsten til
udlevering til parterne.
Kapitel 3.
Overgangsbestemmelser.
Vielser efter den 1. januar 1970 kan også finde sted på grundlag af en
prøvelsesattest eller en lysningsattest udstedt efter reglerne i §§ 22 og 25
i lov nr. 276 af 30. juni 1922 om ægteskabs indgåelse og opløsning. Dette
gælder dog ikke, hvis der er forløbet mere end 3 uger efter prøveattestens
udstedelse eller mere end 3 måneder efter lysningsfristens udløb.
Et antal eksemplarer af nærværende cirkulære samt af den nye ægteskabslov
og de fornævnte bekendtgørelser vedlægges til fordeling blandt præsterne ved
de anerkendte trossamfund.
Kirkeministeriet, den 16. december 1969.
P.M.V.
E.B.
Arne Truelsen.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning (Decorumkrav og obligatorisk kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre) Retsinformation · 6. oktober 2016
- Cirkulære om vielse inden for folkekirken (Til biskopper og præster) Retsinformation · 22. maj 2019
- Forslag til Lov om trossamfund uden for folkekirken Retsinformation · 5. oktober 2017
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love samt ophævelse af lov om registreret partnerskab (Ægteskab mellem to personer af samme køn) Retsinformation · 29. maj 2010
- Cirkulæreskrivelse om folkekirkens og de anerkendte trossamfunds ministerialbøger Retsinformation · 29. januar 1988
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie to personer af samme køn m.v.) Retsinformation · 7. juni 2012