Lov om Danmarks tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber (Tiltrædelsesloven) Bilag 1 til loven: Slutakt med tilhørende erklæringer (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Lov om Danmarks tiltrædelse af De europæiske
Fællesskaber Bilag 1 til loven: Slutakt med tilhørende erklæringer (* 1)
(Tiltrædelsesloven)
SLUTAKT
De befuldmægtigede for
HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE,
HENDES MAJESTÆT DANMARKS DRONNING,
PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND,
PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK,
PRÆSIDENTEN FOR IRLAND,
PRÆSIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE
REPUBLIK,
HANS KONGELIGE HØJHED STORHERTUGEN AF LUXEMBOURG,
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF
NEDERLANDENE,
HANS MAJESTÆT KONGEN AF NORGE,
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG
NORDIRLAND,
OG RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
repræsenteret ved sin formand,
Forsamlede i Bruxelles den toogtyvende januar nitten hundrede og
tooghalvfjerds i anledning af undertegnelsen af Traktaten om kongeriget
Danmarks, Irlands, kongeriget Norges og Det forenede kongerige Storbritannien
og Nordirlands tiltrædelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab og Det
europæiske Atomeneigifællesskab,
har fastslået at følgende tekster er blevet udarbejdet og fastlagt i
konferencen mellem De europæiske Fællesskaber og de Stater, der har anmodet
om tiltrædelse af disse Fællesskaber:
1. Traktaten vedrørende kongeriget Danmarks, Irlands,
kongeriget Norges og Det forenede kongerige Storbritannien og Nordirlands
Læs alt
tiltrædelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab og Det europæiske
Atomenergifællesskab;
II. Akten vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af
Traktaterne;
III. De nedenfor opregnede tekster, som er bilag til Akten vedrørende
tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af Traktaterne:
A. Bilag I. Den i Tiltrædelsesaktens artikel 29 nævnte liste,
Bilag II. Den i Tiltrædelsesaktens artikel 30 nævnte liste,
Bilag III. Lister over de i Tiltrædelsesaktens artikler 32, 36 og 39
omhandlede produkter (EURATOM),
Bilag IV. Liste over produkter nævnt i Tiltrædelsesaktens artikel 32
(Commonwealth-produkter der nyder godt af den aftalemæssige præferencemargin
i Det forenede Kongerige),
Bilag V. Liste omhandlet i Tiltrædelsesaktens artikel 107,
Bilag VI. Liste over landene omhandlet i Tiltrædelsesaktens artikel 109 og
i protokol nr.22,
Bilag VII. Liste omhandlet i Tiltrædelsesaktens artikel 133,
Bilag VIII. Liste omhandlet i Tiltrædelsesaktens artikel 148 stk. (1),
Bilag IX. Liste omhandlet i Tiltrædelsesaktens artikel 148 stk. (2),
Bilag X. Liste omhandlet i Tiltrædelsesaktens artikel 150,
Bilag XI. Liste omhandlet i Tiltrædelsesaktens artikel 152,
B. Protokol nr. 1 vedrørende vedtægterne for Den europæiske
lnvesteringsbank,
Protokol nr. 2 om Færøerne,
Protokol nr. 3 om Kanaløerne og øen Man,
Protokol nr. 4 om Grønland,
Protokol nr. 5 om Svalbard (Spitzbergen),
Protokol nr. 6 om visse kvantitative restriktioner i Irland og Norge,
Protokol nr. 7 om import af motorkøretøjer og samleindustri for
motorkøretøjer i Irland,
Protokol nr. 8 om fosfor henhørende under underposition nr. 28.04 C IV i
den fælles toldtarif,
Protokol nr. 9 om aluminiumoxyd og aluminiumhydroxyd
(aluminiumforbindelser) henhørende under underposition nr. 28.20 A i den
fælles toldtarif,
Protokol nr. 10 om mimosebarkekstrakt henhørende under underposition nr.
32.01 A i den fælles toldtarif og kastanjetræsekstrakt henhørende under
underposition nr. ex 32.01 C i den fælles toldtarif,
Protokol nr. 11 om krydsfineer henhørende under position nr. ex 44.15 i
den fælles toldtarif,
Protokol nr. 12 om papirmasse henhørende under underposition nr. 47.01 A
II i den fælles toldtarif,
Protokol nr. 13 om avispapir henhørende under underposition nr. 48.01 A i
den fælles toldtarif,
Protokol nr. 14 om råbly henhørende under underposition nr. 78.01 A i den
fælles toldtarif,
Protokol nr. 15 om råzink henhørende under underposition nr. 79.01 A i den
fælles toldtarif,
Protokol nr. 16 om markederne for og samhandelen med landbrugsprodukter,
Protokol nr. 17 om import i Det forenede Kongerige af sukker hidrørende
fra de i Commonwealth-aftalen vedrørende sukker omhandlede eksporterende
lande og territorier.
Protokol nr. 18 om import i Det forenede Kongerige af smør og ost fra New
Zealand,
Protokol nr. 19 om alkoholholdige drikkevarer fremstillet af korn,
Protokol nr. 20 om norsk landbrug,
Protokol nr. 21 om fiskeriordningen for Norge,
Protokol nr. 22 om forbindelserne mellem Det europæiske økonomiske
Fællesskab og de associerede afrikanske stater og Madagascar samt de
selvstændige udviklingslande inden for Commonwealth, der er beliggende i
Afrika, Det indiske Ocean, Stillehavet og på Antillerne,
Protokol nr. 23 om de nye medlemsstaters anvendelse af det generelle
toldpræferencesystem, der anvendes i Det europæiske økonomiske Fællesskab,
Protokol nr. 24 om de nye medlemsstaters deltagelse i Det europæiske Kul-
og Stålfællesskabs fonde,
Protokol nr. 25 om udveksling med Danmark af viden på kerneenergiområdet,
Protokol nr. 26 om udveksling med Irland af viden på kerneenergiområdet,
Protokol nr. 27 om udveksling med Norge af viden på kerneenergiområdet,
Protokol nr. 28 om udveksling med Det forenede Kongerige af viden på
kerneenergiområdet,
Protokol nr. 29 om aftalen med Den internationale Atomenergi-Organisation,
Protokol nr. 30 om Irland;
C. Brevveksling vedrørende monetære spørgsmål;
D. Teksterne til Traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske
Fællesskab og Traktaten om oprettelse af Det europæiske Atomenergifællesskab
samt til de traktater, der har ændret eller suppleret disse, på dansk,
engelsk, irsk og norsk.
De befuldmægtigede har desuden taget De europæiske Fællesskabers
Rådsafgørelse af 22. januar 1972 vedrørende kongeriget Danmarks, Irlands,
kongeriget Norges og Det forenede kongerige Storbritannien og Nordirlands
tiltrædelse af Det europæiske Kul- og Stålfællesskab til efterretning.
Endvidere har de befuldmægtigede og Rådet tilsluttet sig nedennævnte
erklæringer, der er knyttet til denne Slutakt:
1. Fælles erklæring om Domstolen,
2. Fælles erklæring om Det forenede Kongerige
Storbritannien og Nordirlands højhedsområder på Cypern,
3. Fælles erklæring om fiskerisektoren,
4. Fælles hensigtserklæring om udvikling af
handelsforbindelser med Ceylon, Indien, Malaysia, Pakistan og Singapore,
5. Fælles erklæring om arbejdskraftens frie
bevægelighed.
De befuldmægtigede og Rådet har ligeledes taget følgende erklæring, der er
knyttet til denne Slutakt, til efterretning.
Erklæring fra regeringen for forbundsrepublikken Tyskland om anvendelse på
Berlin af afgørelsen om tiltrædelsen af Det europæiske Kul- og Stålfællesskab
og Traktaten vedrørende tiltrædelsen af Det europæiske økonomiske Fællesskab
og Det europæiske Atomenergifællesskab.
De befuldmægtigede og Rådet har desuden taget det arrangement vedrørende
fremgangsmåden for vedtagelse af visse afgørelser, samt andre
foranstaltninger, der skal træffes i perioden forud for tiltrædelsen, som er
kommet i stand på Konferencen mellem De europæiske Fællesskaber og de Stater,
der har anmodet om tiltrædelse af disse Fællesskaber, og som er knyttet til
denne Slutakt, til efterretning.
Endelig er følgende erklæringer blevet fremsat og knyttet til denne
Slutakt:
1. Erklæring fra regeringen for Det forenede kongerige
Storbritannien og Nordirland vedrørende definitionen af udtrykket
»statsborgere«,
2. Erklæringer vedrørende den økonomiske og
industrielle udvikling i Irland,
3. Erklæringer vedrørende konsummælk, svinekød og æg,
4. Erklæring vedrørende fastsættelse af Fællesskabets
landbrugspriser,
5. Erklæringer vedrørende landbrug i vanskeligt
tilgængeligt terræn.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne
slutakt.
UDFÆRDIGET i Bruxelles, den toogtyvende januar nitten hundrede og
tooghalvfjerds.
G. EYSKENS
Jens Otto KRAG
Walter SCHEEL
Maurice SCHUMANN
Seean O LOINSIGH
COLOMBO
Gaston THORN
N. SCHMELZER
Trygve BRATTELI
Edward HEATH
Gaston THORN
P. HARMEL
Ivar NØRGAARD
Aldo MORO
WESTERTERP
Andreas CAPPELEN
Alec DOUGLAS-HOME
J. van der MEULEN
Jens CHRISTENSEN
H. G. SACHS
J.-M. BOEGNER
Padraig O HIRIGHILE
BOMBASSEI de VETTOR
J. DONDELINGER
SASSEN
S. Chr. SOMMERFELT
Geoffrey RIPPON
Fælles erklæring om Domstolen
De suplerende foranstaltninger, som måtte vise sig nødvendige som følge af
de nye medlemsstaters tiltrædelse, bør foretages af Rådet, som på Domstolens
begæring vil kunne forøge antallet af generaladvokater til fire og tilpasse
bestemmelserne i tredje afsnit i henholdsvis EKSF-traktatens artikel 32,
EØF-traktatens artikel 165 og EURATOM-traktatens artikel 137.
Fælles erklæring
om Det forenede kongerige Storbritannien og Nordirlands højhedsområder
på Cypern
Den ordning, der skal anvendes i forbindelserne mellem Det europæiske
økonomiske Fællesskab og Det forenede kongerige Storbritannien og Nordirlands
højhedsområder på Cypern, vil blive fastlagt i forbindelse med et eventuelt
arrangement mellem dette Fællesskab og republikken Cypern.
Fælles Erklæring om fiskerisektoren
1. Det europæiske økonomiske Fællesskabs institutioner
undersøger forholdene vedrørende fiskemel og fiskeolie med henblik på at
træffe de foranstaltninger, der måtte vise sig nødvendige på dette område for
så vidt angår det anvendte råmateriale. Disse foranstaltninger skal opfylde
kravene om beskyttelse og en rationel udnyttelse af havets biologiske
resourcer, idet det samtidig må undgås, at produktionsenheder, der ikke er
tilstrækkeligt rentable, oprettes eller opretholdes.
2. Anvendelsen af de fælles handelsnormer for visse
arter af ferske eller kølede fisk må ikke medføre udelukkelse af nogen
handelsform, og omvendt må ingen handelsform være til hinder for anvendelsen
af de nævnte normer; de problemer, der måtte opstå, kan til sin tid løses af
Fællesskabets institutioner i denne ånd.
3. Det europæiske økonomiske Fællesskab er bekendt med
betydningen af den norske eksport af fiskeriprodukter til tredjelande, der,
som Fællesskabets øvrige eksport, er undergivet bestemmelserne i forordning
(EØF) nr. 2142/70.
4. Det betragtes som forudsat, at den norske lov af
18. december 1970 om »omsætning af fisk hidrørende fra
forarbejdningsindustrien« så hurtigt som muligt tages op til en grundig
gennemgang med henblik på, under hensyntagen til de fællesskabsretlige
bestemmelser, at undersøge vilkårene for dens anvendelse.
Fælles hensigtserklæring
om udviklingen af handelsforbindelser med Ceylon, Indien, Malaysia,
Pakistan
og Singapore
Ud fra ønsket om at udvide og forstærke handelsforbindelserne med de
selvstændige udviklingslande inden for Commonwealth, der er beliggende i
Asien (Ceylon, Indien, Malaysia, Pakistan og Singapore), er Det europæiske
økonomiske Fællesskab rede til efter tiltrædelsen at gennemgå de problemer,
der måtte opstå på det handelsmæssige område med disse lande, med henblik på
at søge egnede løsninger, der tager hensyn såvel til rækkevidden af det
generelle toldpræferencesystem som til stillingen for de udviklingslande, der
er beliggende i samme geografiske område.
Spørgsmålet om Indiens eksport af sukker til Fællesskabet efter udløbet
den 31. december 1974 af gyldigheden af Commonwealth-aftalen om sukker bør
ordnes af Fællesskabet på baggrund af denne hensigtserklæring og under hensyn
til de bestemmelser, som måtte blive vedtaget for så vidt angår import af
sukker hidrørende fra de selvstændige Commonwealth-lande omhandlet i protokol
nr. 17 om forbindelserne mellem Det europæiske økonomiske Fællesskab og de
associerede afrikanske stater og Madagascar samt de selvstændige
udviklingslande inden for Commonwealth, der er beliggende i Afrika, Det
indiske Ocean, Stillehavet og på Antillerne.
Fælles erklæring
om arbejdskraftens frie bevægelighed
Fællesskabets udvidelse vil kunne medføre visse vanskeligheder for den
sociale situation i en eller flere medlemsstater med hensyn til anvendelsen
af bestemmelserne vedrørende arbejdskraftens frie bevægelighed.
Medlemsstaterne erklærer, at de forbeholder sig ret til, såfremt
vanskeligheder af denne art måtte opstå, at rejse sagen i Fællesskabets
institutioner for at opnå en løsning på dette problem i overensstemmelse med
bestemmelserne i Traktaterne om oprettelse af De europæiske Fællesskaber og
med de bestemmelser, der er truffet i medfør heraf.
Erklæring
fra regeringen for forbundsrepublikken Tyskland om anvendelsen på Berlin
af afgørelsen vedrørende tiltrædelse af Det europæiske Kul- og Stålfællesskab
samt af Traktaten vedrørende tiltrædelse af Det europæiske økonomiske
Fællesskab og
Det europæiske Atomenergifællesskab.
Regeringen for forbundsrepublikken Tyskland forbeholder sig ret til ved
ikrafttrædelsen af kongeriget Danmarks, Irlands, kongeriget Norges og Det
forenede kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltrædelse af Det
europæiske Kul- og Stålfællesskab og ved deponeringen af sit
ratifikationsdokument for Traktaten vedrørende ovennævnte landes tiltrædelse
af Det europæiske økonomiske Fællesskab og Det europæiske
Atomenergifællesskab at erklære, at Rådets afgørelse af 22. januar 1972
vedrørende tiltrædelsen af Det europæiske Kul- og Stålfællesskab samt
ovennævnte Traktat også finder anvendelse på Land Berlin.
Erklæring fra regeringen for Det forenede kongerige Storbritannien og
Nordirland vedrørende
definitionen af udtrykket »statsborgere«
I anledning af undertegnelsen af Tiltrædelsestraktaten afgiver regeringen
for Det forenede kongerige Storbritannien og Nordirland følgende erklæring:
»For så vidt angår Det forenede kongerige Storbritannien og
Nordirland skal udtrykkene »statsborgere«, »statsborgere i
medlemsstaterne« eller »statsborgere i medlemsstaterne og i de
oversøiske lande og territorier«, overalt hvor de er anvendt i Traktaten
om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab, Traktaten om
oprettelse af Det europæiske Atomenergifællesskab eller Traktaten om
oprettelse af Det europæiske Kul- og Stålfællesskab, eller i enhver
fællesskabsretsakt, der er afledt af disse Traktater, forstås som henvisende
til:
a) personer, der er borgere i Det forenede Kongerige med kolonier, eller
personer som er britiske undersåtter uden at have sådant statsborgerskab
eller statsborgerskab i noget andet Commonwealth-land eller -territorium, og
som i det ene og andet af disse tilfælde har ret til at tage bopæl i Det
forenede Kongerige og derfor er fritaget fra Det forenede Kongeriges
indvandringskontrol;
b) personer, der er borgere i Det forenede Kongerige med kolonier, fordi
de er født i eller er blevet registreret eller naturaliseret i Gibraltar,
eller hvis fader er født, registreret eller naturaliseret i Gibraltar.'
Erklæringer
om den økonomiske og industrielle udvikling i Irland
På det 6. ministermøde 19. oktober 1971 i forhandlinger mellem
Fællesskabet og Irland fremsatte A. Moro, udenrigsminister for Den Italienske
Republik, på Fællesskabets delegations vegne den nedenfor under I gengivne
erklæring.
P. J. Hillery, udenrigsminister for Irland, afgav som svar på den irske
delegations vegne den nedenfor under II gengivne erklæring.
II Erklæring fremsat af A. Moro, udenrigsminister for Den italienske
Republik, på Fællesskabets delegations vegne
I.
1. Den irske delegation har understreget, at den irske
regering står over for alvorlige økonomiske og sociale uligheder af egns- og
strukturmæssig art. Delegationen har erklæret, at der bør finde en udjævning
af disse uligheder sted med henblik på at nå til et harmoniseringsniveau, der
er foreneligt med Fællesskabets mål, herunder i særlig grad med
gennemførelsen af Den økonomiske og monetære Union. Den irske delegation har
anmodet Fællesskabet om at forpligte sig til med de midler, det har til
rådighed, at støtte den irske regerings programmer, der tager sigte på
afskaffelsen af disse uligheder, og i fuld udstrækning at tage hensyn til
Irlands særlige problemer på dette område under den senere udvikling af en
omfattende regionalpolitik i Fællesskabet.
2. Den irske delegation har for Fællesskabets
delegation fremlagt materiale, der angiver retningslinierne og midlerne for
de irske regionale programmer. Den irske delegation har ligeledes givet en
fremstilling af, hvorledes der igennem skattelettelser gives støtte til de
irske eksportindustrier. Også her er der tale om foranstaltninger, der har
som mål at afhjælpe de sociale og økonomiske uligheder igennem en udvikling
af industrien.
II.
1. Fællesskabets delegation understreger i denne
forbindelse, at Fællesskabets grundlæggende mål - som det fremgår af
præamblen til Rom-traktaten - omfatter en stadig forbedring af levevilkår og
beskæftigelsesforhold for medlemsstaternes folk samt en harmonisk udvikling
af disse landes økonomier ved at formindske ulighederne mellem de forskellige
områder og forbedre de mindre begunstigede områders stilling.
2. Den fælles politik og de forskellige midler,
Fællesskabet har taget i anvendelse på det økonomiske og sociale område,
indebærer en konkret gennemførelse af de ovenfor nævnte mål, og vil desuden
utvivlsomt udvikle sig. Den europæiske Socialfond følger nye veje. Den
europæiske Investeringsbanks virkefelt udvides hele tiden. 1 fællesskabets
institutioner føres der for tiden drøftelser med henblik på at fastlægge
hvilke midler Fællesskabet kan tage i anvendelse, og efter hvilke nærmere
retningslinier, for at føre regionalpolitikkens mål ud i livet.
Den støtte, staterne yder, herunder også den, der gives i form af
skattefritagelser, er underkastet de i EØF-traktatens artikler 92 og 94
fastlagte regler. For statsstøtte med en regional målsætning bør det
understreges, at ifølge artikel 92, stk. (3), litra a, kan »støtte til
fremme af den økonomiske udvikling i områder, hvor levestandarden er
usædvanlig lav, eller hvor der hersker en alvorlig underbeskæftigelse«,
betragtes som forenelig med fællesmarkedet. Erfaringen viser, at denne
bestemmelse er tilstrækkelig smidig til, at fællesskabsmyndighederne kan tage
hensyn til de underudviklede områders særlige krav.
Skattefritagelserne vil - som al støtte iøvrigt, der på
tiltrædelsestidspunktet består i Irland af Kommissionen blive undersøgt under
den sædvanlige løbende gennemgang af bestående støtte. Dersom det af
gennemgangen fremgår, at denne eller hin støtte ikke vil kunne opretholdes i
sin nuværende form, skal Kommissionen under iagttagelse af Traktatens regler
fastsætte passende frister og nærmere overgangsbestemmelser.
3. I betragtning af ovennævnte særlige problemer for
Irland foreslår Fællesskabets delegation, at der til Tiltrædelsesakten
knyttes en protokol vedrørende den økonomiske og industrielle udvikling i
Irland.
II. Erklæring afgivet af P. J. Hillery, udenrigsminister for Irland, på
den irske delegations vegne
Det er mig en glæde at give udtryk for den irske delegations indforståelse
med teksten til den foreslåede protokol om Irland, som har været drøftet vore
to delegationer imellem, og hvis baggrund er blevet så klart fremstillet i
Deres indledende erklæring. Den tekst, man er blevet enig om, vil gøre det
muligt for den irske regering at fortsætte gennemførelsen af sine planer for
økonomisk og social udvikling i visheden om, at Fællesskabet igennem sine
institutioner og særorganer er beredt til at samarbejde med os for
gennemførelsen af vore mål.
Jeg har gentagne gange under forhandlingerne henledt opmærksomheden på de
problemer, der opstår i en samlet enhed som det udvidede Fællesskab på grund
af uensartetheden mellem de forskellige stader, den økonomiske udvikling
befinder sig på. Jeg har ligeledes bestræbt mig på at forklare Dem de
vanskeligheder, et land som Irland med sin beliggenhed i yderkanten af det
udvidede Fællesskab må overvinde for at nærme sit økonomiske udviklingsniveau
til de øvrige medlemsstaters. Jeg er ganske klar over Fællesskabets vilje
såvel som dets hensigt til at nå de i EØF-traktaten formulerede mål, der
tilsigter en stadig forbedring af leve- og arbejdsvilkårene for folkene i
medlemsstaterne og en harmonisk udvikling af deres økonomi. Protokollen, som
vi idag er nået til enighed om, er et overbevisende eksempel på Fællesskabets
vilje til at give disse grundlæggende mål et konkret indhold. Denne protokol
vil have praktisk værdi, idet det herigennem vil være muligt for mit land
fuldtud at tage del i gennemførelsen af disse mål inden for det udvidede
Fællesskab. Dens effektivitet i så henseende vil i høj grad blive styrket ved
tidformningen af en samlet regionalpolitik for Fællesskabet. Jeg skal i denne
forbindelse tillade mig at sige, at jeg er opmuntret af de bestræbelser, der
nu er udfoldet for at løse dette vigtige spørgsmål inden for rammerne af
Fællesskabets udvikling.
I Irlands situation må målestokken for, hvor virkningsfulde
udviklingsforanstaltninger er, både nationalt og på fællesskabsplan være de
fremskridt, der nås med hensyn til nedgang i arbejdsløshed og udvandring samt
til højnelse af levestandarden. Det, der især er behov for, er at skaffe vor
voksende arbejdskraft de nødvendige beskæftigelsesmuligheder, idet en
betydelig del af vor mest værdifulde økonomiske hjælpekilde ellers ikke vil
blive udnyttet eller vil gå tabt som følge af udvandring, og tempoet i den
økonomiske udvikling blive bremset.
Det vil vække tilfredshed i min regering, at vore drøftelser i dag har
vist, at det ved Irlands tiltrædelse af Fællesskabet vil være muligt at
fortsætte ad den af regeringen anslåede vej for at gennemføre dens mål,
således som disse er formuleret i protokollen. Jeg tænker især på den stadige
udvikling af industrien, der indtager en fremtrædende plads i vor almindelige
målsætning for økonomisk ekspansion. Det er af afgørende betydning for os, at
der fortsat sker fremskridt på dette område ved hjælp af virksomme
foranstaltninger til fremme af industrien. Jeg forstår, at den støtte, der
ydes vor industri, ligesom enhver anden form for støtte efter vor tiltrædelse
skal gennemgås i lvset af fællesskabsbestemmelserne. Det er glædeligt at
konstatere, at De erkender, at det er nødvendigt at føre en støttepolitik i
Irland, men at der kan opstå spørgsmål med hensyn til de særlige former, vort
støttesystem har antaget, mens vi har stået uden for Fællesskabet.
Jeg vil gerne gøre opmærksom på det problem, der i denne forbindelse
opstår med hensyn til de forpligtelser, vi tidligere har påtaget os. Vi må
naturligvis overholde disse forpligtelser, men vi er rede til at drøfte alle
enkeltheder ved overgang til ethvert nyt støttesystem, der indføres, og vi
vil medvirke til en hensigtsmæssig løsning af disse problemer.
Deres udtalelser med hensyn til smidighed i de bestemmelser i Traktaten,
der vedrører dette punkt, overbeviser mig ganske om, at
fællesskabsinstitutionerne ved gennemgangen af vort støttesystem fuldtud vil
tage hensyn til vore særlige problemer. I og med at den irske regering og
Fællesskabets mål er sammenfaldende, er jeg ligeledes overbevist om, at
såfremt det bliver nødvendigt at tilpasse vort støttesystem, vil den irske
regering være i stand til at opretholde tempoet i landets industrielle
udvikling og sikre en stadig forbedring både af beskæftigelsesforholdene og
levestandarden.
Endelig skal jeg tillade mig at give udtryk for min påskønnelse af den
sympati og forståelse, Fællesskabet har udvist i sin indstilling til og
gennemgang af spørgsmålene om vore egnsmæssige problemer og vor støtte til
industrien, hvilke spørgsmål er af den største betydning for mit land. Den
enighed, vi er nået til, spår godt for vort fremtidige samarbejde inden for
det udvidede Fællesskab med hensyn til at føre Traktatens grundlæggende mål
ud i livet. Jeg ser i dette fremtidige samarbejde det bedste middel for os i
Irland til at virkeliggøre vore egne mål på det økonomiske område.
Erklæringer
vedrørende konsummælk, svinekød og æg
På det andet ministermøde 27. oktober 1970 i forhandlingerne mellem
Fællesskabet og Det forenede Kongerige fremsatte G. Rippon, kansler for
hertugdømmet Lancaster, på Det forenede Kongeriges delegations vegne og W.
Scheel, udenrigsminister for forbundsrepublikken Tyskland, på Fællesskabets
delegations vegne følgende erklæringer.
De to delegationer har som konklusion fastslået, at der var opnået enighed
på grundlag af disse to erklæringer.
I. Erklæring fremsat af G. Rippon, kansler for hertugdømmet Lancaster, på
Det forenede
Kongeriges delegations vegne.
1. på det første ministermøde, der afholdtes 21. juli,
erklærede min forgænger, at Det forenede Kongerige var rede til at tilslutte
sig den fælles landbrugspolitik inden for et udvidet Fællesskab. Han
tilføjede imidlertid, at vi havde behov for indgående at undersøge en del
punkter, herunder især den indvirkning, fællesskabsbestemmelserne for mælk,
svinekød og æg ville have på den britiske produktion, markedsføring og
forbrug.
2. Siden da har der fundet mange opklarende drøftelser
og samtaler sted med Kommissionen på teknisk plan og mere generelt under
stedfortrædermøderne. Vort mål har været at fastslå, om der kunne opstå
alvorlige vanskeligheder, og i bekræftende fald at undersøge de bedst egnede
midler til imødegåelse heraf. Jeg er glad for at kunne sige, at Fællesskabet
har givet os mange oplysninger og udvist forståelse, hvilket har bidraget til
en væsentlig afklaring af situationen og givet mig håb om, at det vil lykkes
os at nå til enighed om disse spørgsmål, således at de ikke skal optræde på
vor fremtidige dagsorden.
Mælk
Vi finder det både i Fællesskabets og Det forenede Kongeriges interesse
vigtigt, at vi er i stand til at sikre tilstrækkelige forsyninger af
konsummælk til at tilfredsstille forbrugernes efterspørgsel i hele landet og
året rundt. I lys af den bekræftelse, vi har modtaget fra Fællesskabet
angående vor fortolkning af rækkevidden og arten af såvel de nuværende som de
foreslåede ordninger, tror vi, at dette vil være muligt. Det er således af
betydning, at jeg gengiver hovedpunkterne i denne fortolkning, som er
følgende:
i) det er et af den fælles landbrugspolitiks mål at anvende så meget mælk
som muligt som konsummælk i hele Fællesskabet, og denne politik bør ikke
gennemføres på en sådan måde, at der lægges hindringer i vejen for opnåelsen
af dette mål;
ii) den i Rådets vedtagelse af 24. juli 1966 omhandlede prisforskel
mellem mælk til forarbejdning og konsummælk er ikke juridisk bindende; den
erstattes til sin tid af en fællesskabsordning for mælk; i henhold til de
nugældende bestemmelser står det medlemsstaterne frit at fastsætte
detailpriser for konsummælk, men de er ikke forpligtet hertil;
iii) forordning (EØF) nr. 804/68 tager kun sigte på foranstaltninger, der
er truffet af staternes regeringer, og som gør det muligt at foretage
prisudligninger, og en ikke-statslig producentsammenslutning kan følgelig,
forudsat den respekterer bestemmelserne i EØF-traktaten og den afledede ret,
frit beslutte at levere mælk til områder efter eget valg for at sikre sine
medlemmer det bedst mulige økonomiske udbytte, at lade udbyttet indgå i en
fælles pulje og at fastsætte, hvorledes udbyttet fordeles mellem medlemmerne.
Svinekød
Vi mener også, at det vil være i et udvidet Fællesskabs interesse, et
Fællesskab, som ventes at blive mere end selvforsynende med svinekød, at
sikre en tilfredsstillende markedsstabilitet, herunder stabilitet på det
britiske baconmarked. Fællesskabets nuværende system har, som naturligt er,
ikke taget hensyn til dette vigtige marked, som årligt aftager ca. 640.000
tons bacon til en værdi af over en milliard RE. Dette marked kunne imidlertid
i høj grad bidrage til den ønskede stabilitet, ikke blot til fordel for
baconproducenterne i Det forenede Kongerige og andre direkte interesserede
lande, men for alle producenter af svinekød i det udvidede Fællesskab.
Drøftelserne har ikke ført os til den slutning, at Fællesskabets nuværende
regler vedrørende svinekød nødvendigvis vil være uegnede, eller at de ikke
vil passe til den nye situation, der vil opstå som følge af udvidelsen.
Vi finder det imidlertid væsentligt at sikre os, at De erkender selve
betydningen af baconmarkedet i et udvidet Fællesskab, de fordele, dettes
fortsatte stabilitet på rimelige konkurrencevilkår vil medføre for hele
Fællesskabets svineproduktion, og - som følge heraf - behovet for omhyggeligt
at overvåge denne situation i overgangsperioden og senere.
Æg
Det udvidede Fællesskab vil være selvforsynende med æg, således at
priserne formentlig snarere vil blive bestemt af udviklingen på det interne
marked end af anvendelsen af importforanstaltninger. I betragtning af, at
dette allerede er tilfældet både i det nuværende Fællesskab og i Det forenede
Kongerige, kan markedet i det udvidede Fællesskab blive udsat for
prissvingninger af samme art, omend muligvis lidt storre end dem, de enkelte
markeder nu er udsat for. På den anden side skulle udviklingen henimod
koncentration af produktionen hos specialiserede producenter og en hermed
sideløbende udvikling i afsætningen reducere den manglende stabilitet på
længere sigt. Jeg tror derfor, at vi vil være i stand til at tilpasse os
fællesskabsreglerne.
3. Hvis De herefter formelt kan bekræfte, at vor
forståelse af, hvilke muligheder, der står os åbne for så vidt angår mælk, er
korrekt, og De kan godkende de synspunkter, jeg har givet udtryk for med
hensyn til betydningen af og de særlige træk ved baconmarkedet i et udvidet
Fællesskab, samt anerkende ønskeligheden af et stabilt marked for svinekød og
æg, kan vi til gengæld være enige i, at vi ikke behøver at rejse yderligere
spørgsmål om disse produkter under forhandlingerne, undtagen i forbindelse
med overgangsordningerne.
II. Erklæring fremsat af W. Scheel, udenrigsminister for
forbundsrepublikken Tyskland, på
Fællesskabets delegations vegne
Fællesskabets delegation er enig i Deres analyse af målene for den fælles
politik i mælkesektoren og af de nuværende muligheder med hensyn til
fastsættelsen af detailpriser for konsummælk samt ikke-statslige
producentsammenslutningers virksomhed. For så vidt dette måtte være
nødvendigt, erindrer den om. at det i forordning (EØF) nr. 804/68 fastsatte
forbud mod nationale foranstaltninger, der muliggør en udligning af priserne
på de forskellige mejeriprodukter, ligeledes tager sigte på enhver national
lovgivning, der tilsigter en sådan udligning.
Fællesskabets delegation kan acceptere Deres erklæring angående
betydningen af og de særlige træk ved baconmarkedet i et udvidet Fællesskab.
1 betragtning af de mål, den fælles politik tilstræber for svinekød- og
ægsektoren, deler delegationen Deres ønske om stabilitet i disse sektorer.
Fællesskabets delegation tager Det forenede Kongeriges delegations
erklæring til efterretning og fastslår med tilfredshed, at de bestående
bestemmelser vedrørende de tre nævnte sektorer ikke behøver at ændres, for at
de af Det forenede Kongeriges delegation udtrykte betænkeligheder kan
tilgodeses.
Erklæring
vedrørende fastsættelse af Fællesskabets landbrugspriser
På det andet ministermøde 27. oktober 1970 i forhandlingerne mellem
Fællesskabet og Det forenede Kongerige fremsatte W. Scheel, udenrigsminister
for forbundsrepublikken Tyskland, på Fællesskabets delegations vegne en
erklæring vedrørende Fællesskabets fastsættelse af landbrugspriserne.
G. Rippon, kansler for hertugdømmet Lancaster, tilkendegav på Det forenede
Kongeriges delegations vegne sin tilslutning til denne erklæring, idet han
tilføjede, at han ikke var i tvivl om betydningen for alle interesserede
parter af denne årlige gennemgang af landbrugssektoren og af hensigten om at
have effektive kontakter, især med producentorganisationer på
fællesskabsniveau.
De to delegationer fastslog afslutningsvis, at der var tilvejebragt
enighed i overensstemmelse med ordlyden i følgende erklæring afgivet af W.
Scheel:
1. Siden drøftelserne om dette emne i 1962 er der
inden for Fællesskabet blevet indført en årlig gennemgang af landbrugets
stilling og landbrugsmarkederne som led i proceduren for fastsættelsen af
fællesskabspriserne.
Denne procedure kan beskrives således:
Som hovedregel bestemmes det i de forskellige landbrugsforordninger, at
Rådet på forslag af Kommissionen hvert år før 1. august for det
produktionsår, der begynder det følgende år, fastsætter alle de
landbrugspriser for Fællesskabet, som skal fastsættes i henhold til de fælles
markedsordninger.
Kommissionen afgiver ved fremsættelsen af sine forslag en årsrapport om
landbrugets stilling og landbrugsmarkederne. Kommissionen er juridisk
forpligtet til at afgive denne årsrapport, hvis afgivelse samtidig opfylder
andre af Kommissionen påtagne forpligtelser.
Kommissionen udarbejder denne rapport på basis af egnet statistisk og
regnskabsmæssigt materiale fra alle til rådighed stående kilder, værende sig
nationale eller hidrørende fra Fællesskabet.
Den analyse, der foretages i rapporten, omfatter undersøgelse:
- af landbrugets økonomiske stilling og dets udvikling som helhed, både på
nationalt og fællesskabsplan, såvel som i den almindelige økonomiske
sammenhæng;
- af markedet for de forskellige varer eller varegrupper med henblik på at
give et overblik over situationen på samt de tendenser, der kendetegner dette
marked.
Den undersøgelse, Kommissionen foretager af materialet, omfatter især
oplysninger om udviklingen i priser og omkostninger, beskæftigelse,
produktivitet og landbrugets indkomster.
Landbrugspriserne fastsættes i henhold til den i EØF-traktatens artikel
43, stk. (2), hjemlede procedure, hvilket indebærer, at Forsamlingen skal
høres.
Med henblik herpå forelægges Kommissionens forslag bilagt årsrapporten for
Forsamlingen, hvor de giver anledning til en generaldebat om den fælles
landbrugspolitik.
Desuden indhentes der regelmæssigt udtalelse om forslagene og rapporten
fra Det økonomiske og sociale Udvalg, der består af repræsentanter for de
forskellige grupper inden for det økonomiske og sociale liv. For så vidt
angår dette udvalgs opgaver, bestemmer EØFtraktatens artikel 47, at Udvalgets
landbrugssektion har til opgave at være til rådighed for Kommissionen med
henblik på at forberede Udvalgets drøftelser i overensstemmelse med
bestemmelserne i EØF-traktatens artikler 197 og 198
Før, under og efter Kommissionens udarbejdelse af årsrapporten og
prisforslagene finder der kontakter sted på fællesskabsplan med
landbrugsorganisationerne. Disse kontakter omfatter en drøftelse af de
statistiske og andre oplysninger vedrørende landbrugets økonomiske stilling
og udsigter, som Kommissionen tager i betragtning i sin rapport til Rådet.
Grundet arten af de under den fælles landbrugspolitik fastsatte priser har
Kommissionen besluttet ikke at begrænse disse kontakter til
landbrugssektoren, men også at have kontakter med industri-, handels- og
fagforbundskredse samt med forbrugerne.
Igennem disse kontakter har alle interesserede kredse lejlighed til at
fremsætte deres synspunkter eller krav. Kontakterne giver desuden
Kommissionen mulighed for at udarbejde sin årsrapport om landbrugets stilling
og sine forslag på prisområdet under fuldt kendskab til de berørte parters
stilling.
Høring af Forsamlingen og Det økonomiske og sociale Udvalg under den
politiske beslutningsproces, der fører til Rådets endelige beslutning, giver,
i forbindelse med fortsatte og direkte kontakter mellem den institution, der
har til opgave at udarbejde rapporten og forslagene, og organisationerne for
de berørte kredse, tilstrækkelig sikkerhed for en balanceret
interesseafvejning for alle, der er berørt af de pågældende beslutninger.
2. Denne fremgangsmåde udelukker naturligvis ikke, at
medlemsstaterne selv foretager årlige undersøgelser af landbrugets stilling i
deres eget land i samråd med de berørte erhvervsorganisationer og i henhold
til deres nationale fremgangsmåde.
3. Fællesskabets delegation foreslår:.
- at Konferencen fastslår, at Fællesskabets fremgangsmåde og praksis såvel
som bestående nationale fremgangsmåder og praksis medfører hensigtsmæssige
kontakter med de berørte erhvervsorganisationer;
- at Konferencen herudover tager til efterretning, at
Fællesskabsinstitutionerne har til hensigt at udstrække de ovenfor i stk. 1
beskrevne fremgangsmåder og praksis til det udvidede Fællesskab;
- at Konferencen finder, at anvendelsen af de to foregående afsnit vil
sikre et system i det udvidede Fællesskab, hvorved der tilvejebringes
overblik over de økonomsiek vilkår og udsigterne for landbruget, samt
opretholdes hensigtsmæssige kontakter med producentorganisationerne såvel som
med de øvrige interesserede organisationer og kredse'.
Erklæringer
vedrørende landbrug i vanskeligt terræn (hill-farming)
Ved det 8. ministermøde i forhandlingerne mellem Fællesskabet og Det
forenede Kongerige 21.-22. og 23. juni 1971 har G. Rippon, kansler for
hertugdømmet Lancaster, på Det forenede Kongeriges delegations vegne fremsat
den erklæring, der følger nedenfor under I.
M. Schumann, udenrigsminister i Den franske Republik, har på Fællesskabets
delegations vegne svaret ved den erklæring, der følger nedenfor under II.
I. Erklæring fremsat af G. Rippon, kansler for hertugdømmet Lancaster, på
Det forenede Kongeriges delegations vegne
I den åbningserklæring, hr. Barber fremsatte under Konferencen 30. juni
1970, rejste han blandt andre landbrugsspørgsmål de problemer, der opstår i
egne med landbrug i vanskeligt terræn (hill-farming). Dele af Skotland,
Wales, og Nordirland samt af Nord- og Sydvestengland er områder med
vanskeligt terræn, der som følge af klimaet, jordbunden og den geografiske
beliggenhed kun egner sig til ekstensivt opdræt af kvæg.
I disse egne har landbrugsbedrifterne et begrænset virkefelt, og er ifølge
sagens natur særlig følsomme over for markedsvilkårene, således at høje
priser alene ikke gør dem levedygtige. Under vort nuværende system modtager
de derfor støtte både som led i vor almindelige økonomiske og sociale politik
og som led i vor landbrugspolitik. Flere af det nuværende Fællesskabs
medlemmer hargivetvis områder med tilsvarende problemer, og vi vil
naturligvis behandle dem, som De allerede gør det, i overensstemmelse med
Traktaten og den fælles landbrugspolitik. Jeg ville være taknemmelig for
Fællesskabets bekræftelse af min forståelse, hvorefter det er nødvendigt for
alle medlemmer i det udvidede Fællesskab, der står over for forhold af denne
art, at behandle problemet om at opretholde rimelige indkomster for
landbrugere i disse egne.
II. Erklæring fremsat af M. Schumann, udenrigsminister i Den franske
Republik på Fællesskabets delegations vegne
Fællesskabets delegation har nøje mærket sig den erklæring, som Det
forenede Kongeriges delegation har fremsat om landbrug i områder med
vanskeligt terræn (hill-farming) i Det forenede Kongerige, samt de
foranstaltninger, der er gennemført til fordel for dette.
Som svar på denne erklæring kan Fællesskabets delegation meddele følgende:
Fællesskabet erkender de særlige vilkår, der eksisterer i områder med
landbrug i vanskeligt terræn (hill-farming) i forhold til andre områder i Det
forenede Kongerige, ligesom iøvrigt de undertiden meget betydelige forskelle
mellem egne i det nuværende Fællesskabs medlemsstater.
De særlige forhold i visse områder i det udvidede Fællesskab kan faktisk
nødvendiggøre foranstaltninger med henblik på at søge at løse de problemer,
der er en følge af disse særlige forhold, i særdeleshed for at landbrugerne i
disse områder kan bevære rimelige indkomster.
Naturligvis må sådanne foranstaltninger, som De lige har udtrykt det, være
i overensstemmelse med Traktaten og med den fælles landbrugspolitik.
Fremgangsmåde for vedtagelse af visse afgørelser, samt andre
foranstaltninger, der skal træffes i perioden forud for tiltrædelsen
Fremgangsmåde for underretning og samråd for så vidt angår vedtagelsen af
visse afgørelser
(1) For at sikre kongeriget Danmark, Irland, kongeriget Norge og Det
forenede kongerige Storbritannien og Nordirland, i det følgende benævnt de
tiltrædende lande, hensigtsmæssig underretning bringes ethvert forslag eller
enhver meddelelse fra Kommissionen for De europæiske Fællesskaber, som kan
føre til afgørelser i Fællesskabernes Råd, til de tiltrædende landes kundskab
efter at være blevet videregivet til Rådet.
(2) Samrådene finder sted på begrundet anmodning fra et tiltrædende land,
som udtrykkeligt gør rede for sine interesser som fremtidigt medlem af
Fællesskaberne og fremsætter sine bemærkninger.
(3) Administrative afgørelser vil almindeligvis ikke give anledning til
samråd.
(4) Samråd finder sted i et interimsudvalg bestående af repræsentanter
for Fællesskaberne og de tiltrædende lande.
(5) Fra Fællesskabernes side er medlemmerne af interimsudvalget
medlemmerne af de faste repræsentanters udvalg eller de personer, som de
udpeger hertil, almindeligvis deres stedfortrædere. Kommissionen opfordres
til at lade sig repræsentere ved disse forhandlinger.
(6) Interimsudvalget bistås af et sekretariat, som er Konferencens
sekretariat, der fortsætter i dette øjemed.
(7) Samrådene finder normalt sted, så snart det forberedende arbejde på
fællesskabsplan med henblik på vedtagelsen af rådsafgørelser har ført til
fælles retningslinjer, således at det er formålstjenligt at forudse sådanne
samråd.
(8) Såfremt der efter samrådene stadig skulle bestå alvorlige
vanskeligheder, vil spørgsmålet kunne behandles på ministerplan på et
tiltrædende lands anmodning.
(9) Den fremgangsmåde, der er fastlagt i ovennævnte stykker, anvendes
ligeledes på alle fremtidige beslutninger, som skal træffes af de tiltrædende
lande, og som måtte have indvirkning på de forpligtelser, der følger af deres
stilling som fremtidige medlemmer af Fællesskaberne.
II
Kongeriget Danmark, Irland, kongeriget Norge og Det forenede kongerige
Storbritannien og Nordirland træffer de nødvendige foranstaltninger til, at
deres tiltrædelse af de aftaler eller overenskomster, der er omfattet af
artikel 3, stk. (2), og artikel 4, stk. (2), i Akten vedrørende
tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af Traktaterne, så vidt muligt finder
sted samtidig med, at Traktaten vedrørende tiltrædelsen træder i kraft og på
de vilkår, som er fastlagt ved denne Akt.
I det omfang, aftaler og overenskomster mellem medlemsstaterne, som er
omfattet af artikel 3, stk. (1), andet punktum, og stk. (2), kun foreligger i
udkast, endnu ikke er undertegnet og sandsynligvis ikke kan nå at blive
undertegnet i perioden forud for tiltrædelsen, opfordres de tiltrædende lande
til efter undertegnelsen af Tiltrædelsestraktaten i overensstemmelse med en
hensigtsmæssig fremgangsmåde at deltage i udarbejdelsen af disse udkast i en
positiv ånd og på en måde, der kan befordre indgåelsen af disse aftaler og
overenskomster.
III
For så vist angår forhandlingerne om de påtænkte aftaler med de
EFTA-stater, der ikke har anmodet om at blive medlemmer af De europæiske
Fællesskaber, samt forhandlingerne om visse tilpasninger af de præferentielle
aftaler, der er afsluttet i henhold til Traktaterne om oprettelse af De
europæiske Fællesskaber, deltager repræsentanter fra de tiltrædende lande som
observatører ved siden af repræsentanterne for de oprindelige medlemsstater.
Visse af Fællesskabets ikke-præferentielle aftaler, hvis gyldighedsperiode
går ud over 1. januar 1973, kan tilpasses eller ændres for at tage hensyn til
Fællesskabets udvidelse. Disse tilpasninger eller ændringer vil blive
forhandlet af Fællesskabet med deltagelse af repræsentanter for de
tiltrædende lande efter fremgangsmåden i foregående stykke.
IV
For så vidt angår Traktaten om ikke-spredning af kernevåben koordinerer
kongeriget Danmark, Irland og kongeriget Norge deres holdning med Det
europæiske Atomenergifællesskabs holdning under forhandlingen om en
verifikationsaftale med Den internationale Atomenergi-Organisation. De
anmoder om, at der i de kontrolaftaler, de måtte afslutte med IAEA, indføjes
en klausul, der gør det muligt for dem med kortest mulig frist efter
tiltrædelsen af erstatte disse aftaler med den verifikationsaftale, som
Fællesskabet måtte have afsluttet med Organisationen.
Det forenede Kongerige og Fællesskabet påbegynder i perioden forud for
tiltrædelsen de samråd, som er en følge af, at det kontrol- og
inspektionssystem, som anvendes i henhold til aftalen mellem flere
medlemsstater og Det europæiske Atomnergifællesskab på den ene side og Den
internationale Atomenergi-Organisation på den anden side, accepteres af Det
forenede Kongerige.
V
De samråd mellem de tiltrædende lande og Kommissionen, der er forudset i
artikel 120. stk. (2), i Akten vedrørende tiltrædelsesvilkårene og
tilpasningerne af Traktaterne, finder sted før tiltrædelsen.
VI
De tiltrædende lande forpligter sig til, at overdragelse af de licenser,
der er omfattet af artiklerne 2 i protokollerne 25 - 28 vedrørende udveksling
af viden på kerneenergiområdet, ikke forsætligt fremskyndes inden
tiltrædelsen med henblik på at mindske rækkevidden af de i disse protokoller
indeholdte forpligtelser.
VII
Fællesskabernes institutioner udarbejder rettidigt de af artikel 153 i
Akten vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne til Traktaterne
omfattede tekster.
VIII
Fællesskabet træffer de nødvendige forholdsregler for at
foranstaltningerne i protokol nr. 19 om alkoholholdige drikkevarer
fremstillet af korn træder i kraft fra tiltrædelsen.
Bilag 2
til
Lov om Danmarks tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af traktat af 28. maj 1979 mellem medlemmerne af De europæiske Fællesskaber og Grækenland om Grækenlands tiltrædelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab og Det europæiske Atomenergifællesskab (* 1) Retsinformation · 24. oktober 1980
- RÅDETS AFGØRELSE af 21. juni 2005 om undertegnelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af aftalen om ændring af partnerskabsaftalen mellem medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side, undertegnet den 23. juni 2000 i Cotonou (2005/599/EF) AFTALE om ændring af partnerskabsaftalen mellem medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og medlemsstaterne på den anden side undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 SLUTAKT ERKLÆRING I Fælleserklæring om artikel 8 i Cotonou-aftalen ERKLÆRING II Fælleserklæring om artikel 68 i Cotonou-aftalen ERKLÆRING III Fælleserklæring om bilag Ia ERKLÆRING IV Fælleserklæring om artikel 3, stk. 5, i bilag IV ERKLÆRING V Fælleserklæring om artikel 9, stk. 2, i bilag IV ERKLÆRING VI Fælleserklæring om artikel 12, stk. 2, i bilag IV ERKLÆRING VII Fælleserklæring om artikel 13 i bilag IV ERKLÆRING VIII Fælleserklæring om artikel 19a i bilag IV ERKLÆRING IX Fælleserklæring om artikel 24, stk. 3, i bilag IV ERKLÆRING X Fælleserklæring om artikel 2 i bilag VII ERKLÆRING XI Erklæring fra Fællesskabet om artikel 4 og artikel 58, stk. 2, i Cotonou-aftalen ERKLÆRING XII Erklæring fra Fællesskabet om artikel 11a i Cotonou-aftalen ERKLÆRING XIII Fællesskabets erklæring om artikel 11b, stk. 2, i Cotonou-aftalen ERKLÆRING XIV Fællesskabets erklæring om artikel 28, 29, 30 og 58 i Cotonou-aftalen og artikel 6 i bilag IV ERKLÆRING XV Den Europæiske Unions erklæring om bilag Ia ERKLÆRING XVI Fællesskabets erklæring om artikel 4, stk. 3, artikel 5, stk. 7, artikel 16, stk. 5 og 6, og artikel 17, stk. 2, i bilag IV ERKLÆRING XVII Fællesskabets erklæring om artikel 4, stk. 5, i bilag IV ERKLÆRING XVIII Fællesskabets erklæring om artikel 20 i bilag IV ERKLÆRING XIX Fællesskabets erklæring om artikel 34, 35 og 36 i bilag IV ERKLÆRING XX Fællesskabets erklæring om artikel 3 i bilag VII EU-lovgivning · 21. juni 2005
- Bekendtgørelse af traktat af 12. juni 1985 mellem medlemmerne af De europæiske Fællesskaber og Spanien og Portugal om Spaniens og Portugals tiltrædelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab og Det europæiske Atomenergifællesskab Retsinformation · 29. august 1986
- Afgørelse (EU) 2010 EU-lovgivning · 2010
- Bekendtgørelse af traktat af 10. juli 1975 om ændring af visse bestemmelser i protokollen af 25. marts 1957 vedrørende vedtægterne for Den europæiske Investeringsbank Retsinformation · 31. december 1977
- 1985 LSF 200 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DANMARKS TILTRÆDELSE AF DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Retsinformation · 21. maj 1988