Spring til indhold

Retsinformation

Lov om Danmarks tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber (Tiltrædelsesloven) Bilag 1 til loven: Slutakt med tilhørende erklæringer (* 1)

Gældende LOV nr 21178 af 11/10/1972LovUdenrigsministeriet16. november 1972

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Lov om Danmarks tiltrædelse af De europæiske

Fællesskaber Bilag 1 til loven: Slutakt med tilhørende erklæringer (* 1)

(Tiltrædelsesloven)

SLUTAKT

De befuldmægtigede for

HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE,

HENDES MAJESTÆT DANMARKS DRONNING,

PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND,

PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK,

PRÆSIDENTEN FOR IRLAND,

PRÆSIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE

REPUBLIK,

HANS KONGELIGE HØJHED STORHERTUGEN AF LUXEMBOURG,

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF

NEDERLANDENE,

HANS MAJESTÆT KONGEN AF NORGE,

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG

NORDIRLAND,

OG RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

repræsenteret ved sin formand,

Forsamlede i Bruxelles den toogtyvende januar nitten hundrede og

tooghalvfjerds i anledning af undertegnelsen af Traktaten om kongeriget

Danmarks, Irlands, kongeriget Norges og Det forenede kongerige Storbritannien

og Nordirlands tiltrædelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab og Det

europæiske Atomeneigifællesskab,

har fastslået at følgende tekster er blevet udarbejdet og fastlagt i

konferencen mellem De europæiske Fællesskaber og de Stater, der har anmodet

om tiltrædelse af disse Fællesskaber:

1. Traktaten vedrørende kongeriget Danmarks, Irlands,

kongeriget Norges og Det forenede kongerige Storbritannien og Nordirlands

Læs alt

tiltrædelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab og Det europæiske

Atomenergifællesskab;

II. Akten vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af

Traktaterne;

III. De nedenfor opregnede tekster, som er bilag til Akten vedrørende

tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af Traktaterne:

A. Bilag I. Den i Tiltrædelsesaktens artikel 29 nævnte liste,

Bilag II. Den i Tiltrædelsesaktens artikel 30 nævnte liste,

Bilag III. Lister over de i Tiltrædelsesaktens artikler 32, 36 og 39

omhandlede produkter (EURATOM),

Bilag IV. Liste over produkter nævnt i Tiltrædelsesaktens artikel 32

(Commonwealth-produkter der nyder godt af den aftalemæssige præferencemargin

i Det forenede Kongerige),

Bilag V. Liste omhandlet i Tiltrædelsesaktens artikel 107,

Bilag VI. Liste over landene omhandlet i Tiltrædelsesaktens artikel 109 og

i protokol nr.22,

Bilag VII. Liste omhandlet i Tiltrædelsesaktens artikel 133,

Bilag VIII. Liste omhandlet i Tiltrædelsesaktens artikel 148 stk. (1),

Bilag IX. Liste omhandlet i Tiltrædelsesaktens artikel 148 stk. (2),

Bilag X. Liste omhandlet i Tiltrædelsesaktens artikel 150,

Bilag XI. Liste omhandlet i Tiltrædelsesaktens artikel 152,

B. Protokol nr. 1 vedrørende vedtægterne for Den europæiske

lnvesteringsbank,

Protokol nr. 2 om Færøerne,

Protokol nr. 3 om Kanaløerne og øen Man,

Protokol nr. 4 om Grønland,

Protokol nr. 5 om Svalbard (Spitzbergen),

Protokol nr. 6 om visse kvantitative restriktioner i Irland og Norge,

Protokol nr. 7 om import af motorkøretøjer og samleindustri for

motorkøretøjer i Irland,

Protokol nr. 8 om fosfor henhørende under underposition nr. 28.04 C IV i

den fælles toldtarif,

Protokol nr. 9 om aluminiumoxyd og aluminiumhydroxyd

(aluminiumforbindelser) henhørende under underposition nr. 28.20 A i den

fælles toldtarif,

Protokol nr. 10 om mimosebarkekstrakt henhørende under underposition nr.

32.01 A i den fælles toldtarif og kastanjetræsekstrakt henhørende under

underposition nr. ex 32.01 C i den fælles toldtarif,

Protokol nr. 11 om krydsfineer henhørende under position nr. ex 44.15 i

den fælles toldtarif,

Protokol nr. 12 om papirmasse henhørende under underposition nr. 47.01 A

II i den fælles toldtarif,

Protokol nr. 13 om avispapir henhørende under underposition nr. 48.01 A i

den fælles toldtarif,

Protokol nr. 14 om råbly henhørende under underposition nr. 78.01 A i den

fælles toldtarif,

Protokol nr. 15 om råzink henhørende under underposition nr. 79.01 A i den

fælles toldtarif,

Protokol nr. 16 om markederne for og samhandelen med landbrugsprodukter,

Protokol nr. 17 om import i Det forenede Kongerige af sukker hidrørende

fra de i Commonwealth-aftalen vedrørende sukker omhandlede eksporterende

lande og territorier.

Protokol nr. 18 om import i Det forenede Kongerige af smør og ost fra New

Zealand,

Protokol nr. 19 om alkoholholdige drikkevarer fremstillet af korn,

Protokol nr. 20 om norsk landbrug,

Protokol nr. 21 om fiskeriordningen for Norge,

Protokol nr. 22 om forbindelserne mellem Det europæiske økonomiske

Fællesskab og de associerede afrikanske stater og Madagascar samt de

selvstændige udviklingslande inden for Commonwealth, der er beliggende i

Afrika, Det indiske Ocean, Stillehavet og på Antillerne,

Protokol nr. 23 om de nye medlemsstaters anvendelse af det generelle

toldpræferencesystem, der anvendes i Det europæiske økonomiske Fællesskab,

Protokol nr. 24 om de nye medlemsstaters deltagelse i Det europæiske Kul-

og Stålfællesskabs fonde,

Protokol nr. 25 om udveksling med Danmark af viden på kerneenergiområdet,

Protokol nr. 26 om udveksling med Irland af viden på kerneenergiområdet,

Protokol nr. 27 om udveksling med Norge af viden på kerneenergiområdet,

Protokol nr. 28 om udveksling med Det forenede Kongerige af viden på

kerneenergiområdet,

Protokol nr. 29 om aftalen med Den internationale Atomenergi-Organisation,

Protokol nr. 30 om Irland;

C. Brevveksling vedrørende monetære spørgsmål;

D. Teksterne til Traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske

Fællesskab og Traktaten om oprettelse af Det europæiske Atomenergifællesskab

samt til de traktater, der har ændret eller suppleret disse, på dansk,

engelsk, irsk og norsk.

De befuldmægtigede har desuden taget De europæiske Fællesskabers

Rådsafgørelse af 22. januar 1972 vedrørende kongeriget Danmarks, Irlands,

kongeriget Norges og Det forenede kongerige Storbritannien og Nordirlands

tiltrædelse af Det europæiske Kul- og Stålfællesskab til efterretning.

Endvidere har de befuldmægtigede og Rådet tilsluttet sig nedennævnte

erklæringer, der er knyttet til denne Slutakt:

1. Fælles erklæring om Domstolen,

2. Fælles erklæring om Det forenede Kongerige

Storbritannien og Nordirlands højhedsområder på Cypern,

3. Fælles erklæring om fiskerisektoren,

4. Fælles hensigtserklæring om udvikling af

handelsforbindelser med Ceylon, Indien, Malaysia, Pakistan og Singapore,

5. Fælles erklæring om arbejdskraftens frie

bevægelighed.

De befuldmægtigede og Rådet har ligeledes taget følgende erklæring, der er

knyttet til denne Slutakt, til efterretning.

Erklæring fra regeringen for forbundsrepublikken Tyskland om anvendelse på

Berlin af afgørelsen om tiltrædelsen af Det europæiske Kul- og Stålfællesskab

og Traktaten vedrørende tiltrædelsen af Det europæiske økonomiske Fællesskab

og Det europæiske Atomenergifællesskab.

De befuldmægtigede og Rådet har desuden taget det arrangement vedrørende

fremgangsmåden for vedtagelse af visse afgørelser, samt andre

foranstaltninger, der skal træffes i perioden forud for tiltrædelsen, som er

kommet i stand på Konferencen mellem De europæiske Fællesskaber og de Stater,

der har anmodet om tiltrædelse af disse Fællesskaber, og som er knyttet til

denne Slutakt, til efterretning.

Endelig er følgende erklæringer blevet fremsat og knyttet til denne

Slutakt:

1. Erklæring fra regeringen for Det forenede kongerige

Storbritannien og Nordirland vedrørende definitionen af udtrykket

»statsborgere«,

2. Erklæringer vedrørende den økonomiske og

industrielle udvikling i Irland,

3. Erklæringer vedrørende konsummælk, svinekød og æg,

4. Erklæring vedrørende fastsættelse af Fællesskabets

landbrugspriser,

5. Erklæringer vedrørende landbrug i vanskeligt

tilgængeligt terræn.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne

slutakt.

UDFÆRDIGET i Bruxelles, den toogtyvende januar nitten hundrede og

tooghalvfjerds.

G. EYSKENS

Jens Otto KRAG

Walter SCHEEL

Maurice SCHUMANN

Seean O LOINSIGH

COLOMBO

Gaston THORN

N. SCHMELZER

Trygve BRATTELI

Edward HEATH

Gaston THORN

P. HARMEL

Ivar NØRGAARD

Aldo MORO

WESTERTERP

Andreas CAPPELEN

Alec DOUGLAS-HOME

J. van der MEULEN

Jens CHRISTENSEN

H. G. SACHS

J.-M. BOEGNER

Padraig O HIRIGHILE

BOMBASSEI de VETTOR

J. DONDELINGER

SASSEN

S. Chr. SOMMERFELT

Geoffrey RIPPON

Fælles erklæring om Domstolen

De suplerende foranstaltninger, som måtte vise sig nødvendige som følge af

de nye medlemsstaters tiltrædelse, bør foretages af Rådet, som på Domstolens

begæring vil kunne forøge antallet af generaladvokater til fire og tilpasse

bestemmelserne i tredje afsnit i henholdsvis EKSF-traktatens artikel 32,

EØF-traktatens artikel 165 og EURATOM-traktatens artikel 137.

Fælles erklæring

om Det forenede kongerige Storbritannien og Nordirlands højhedsområder

på Cypern

Den ordning, der skal anvendes i forbindelserne mellem Det europæiske

økonomiske Fællesskab og Det forenede kongerige Storbritannien og Nordirlands

højhedsområder på Cypern, vil blive fastlagt i forbindelse med et eventuelt

arrangement mellem dette Fællesskab og republikken Cypern.

Fælles Erklæring om fiskerisektoren

1. Det europæiske økonomiske Fællesskabs institutioner

undersøger forholdene vedrørende fiskemel og fiskeolie med henblik på at

træffe de foranstaltninger, der måtte vise sig nødvendige på dette område for

så vidt angår det anvendte råmateriale. Disse foranstaltninger skal opfylde

kravene om beskyttelse og en rationel udnyttelse af havets biologiske

resourcer, idet det samtidig må undgås, at produktionsenheder, der ikke er

tilstrækkeligt rentable, oprettes eller opretholdes.

2. Anvendelsen af de fælles handelsnormer for visse

arter af ferske eller kølede fisk må ikke medføre udelukkelse af nogen

handelsform, og omvendt må ingen handelsform være til hinder for anvendelsen

af de nævnte normer; de problemer, der måtte opstå, kan til sin tid løses af

Fællesskabets institutioner i denne ånd.

3. Det europæiske økonomiske Fællesskab er bekendt med

betydningen af den norske eksport af fiskeriprodukter til tredjelande, der,

som Fællesskabets øvrige eksport, er undergivet bestemmelserne i forordning

(EØF) nr. 2142/70.

4. Det betragtes som forudsat, at den norske lov af

18. december 1970 om »omsætning af fisk hidrørende fra

forarbejdningsindustrien« så hurtigt som muligt tages op til en grundig

gennemgang med henblik på, under hensyntagen til de fællesskabsretlige

bestemmelser, at undersøge vilkårene for dens anvendelse.

Fælles hensigtserklæring

om udviklingen af handelsforbindelser med Ceylon, Indien, Malaysia,

Pakistan

og Singapore

Ud fra ønsket om at udvide og forstærke handelsforbindelserne med de

selvstændige udviklingslande inden for Commonwealth, der er beliggende i

Asien (Ceylon, Indien, Malaysia, Pakistan og Singapore), er Det europæiske

økonomiske Fællesskab rede til efter tiltrædelsen at gennemgå de problemer,

der måtte opstå på det handelsmæssige område med disse lande, med henblik på

at søge egnede løsninger, der tager hensyn såvel til rækkevidden af det

generelle toldpræferencesystem som til stillingen for de udviklingslande, der

er beliggende i samme geografiske område.

Spørgsmålet om Indiens eksport af sukker til Fællesskabet efter udløbet

den 31. december 1974 af gyldigheden af Commonwealth-aftalen om sukker bør

ordnes af Fællesskabet på baggrund af denne hensigtserklæring og under hensyn

til de bestemmelser, som måtte blive vedtaget for så vidt angår import af

sukker hidrørende fra de selvstændige Commonwealth-lande omhandlet i protokol

nr. 17 om forbindelserne mellem Det europæiske økonomiske Fællesskab og de

associerede afrikanske stater og Madagascar samt de selvstændige

udviklingslande inden for Commonwealth, der er beliggende i Afrika, Det

indiske Ocean, Stillehavet og på Antillerne.

Fælles erklæring

om arbejdskraftens frie bevægelighed

Fællesskabets udvidelse vil kunne medføre visse vanskeligheder for den

sociale situation i en eller flere medlemsstater med hensyn til anvendelsen

af bestemmelserne vedrørende arbejdskraftens frie bevægelighed.

Medlemsstaterne erklærer, at de forbeholder sig ret til, såfremt

vanskeligheder af denne art måtte opstå, at rejse sagen i Fællesskabets

institutioner for at opnå en løsning på dette problem i overensstemmelse med

bestemmelserne i Traktaterne om oprettelse af De europæiske Fællesskaber og

med de bestemmelser, der er truffet i medfør heraf.

Erklæring

fra regeringen for forbundsrepublikken Tyskland om anvendelsen på Berlin

af afgørelsen vedrørende tiltrædelse af Det europæiske Kul- og Stålfællesskab

samt af Traktaten vedrørende tiltrædelse af Det europæiske økonomiske

Fællesskab og

Det europæiske Atomenergifællesskab.

Regeringen for forbundsrepublikken Tyskland forbeholder sig ret til ved

ikrafttrædelsen af kongeriget Danmarks, Irlands, kongeriget Norges og Det

forenede kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltrædelse af Det

europæiske Kul- og Stålfællesskab og ved deponeringen af sit

ratifikationsdokument for Traktaten vedrørende ovennævnte landes tiltrædelse

af Det europæiske økonomiske Fællesskab og Det europæiske

Atomenergifællesskab at erklære, at Rådets afgørelse af 22. januar 1972

vedrørende tiltrædelsen af Det europæiske Kul- og Stålfællesskab samt

ovennævnte Traktat også finder anvendelse på Land Berlin.

Erklæring fra regeringen for Det forenede kongerige Storbritannien og

Nordirland vedrørende

definitionen af udtrykket »statsborgere«

I anledning af undertegnelsen af Tiltrædelsestraktaten afgiver regeringen

for Det forenede kongerige Storbritannien og Nordirland følgende erklæring:

»For så vidt angår Det forenede kongerige Storbritannien og

Nordirland skal udtrykkene »statsborgere«, »statsborgere i

medlemsstaterne« eller »statsborgere i medlemsstaterne og i de

oversøiske lande og territorier«, overalt hvor de er anvendt i Traktaten

om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab, Traktaten om

oprettelse af Det europæiske Atomenergifællesskab eller Traktaten om

oprettelse af Det europæiske Kul- og Stålfællesskab, eller i enhver

fællesskabsretsakt, der er afledt af disse Traktater, forstås som henvisende

til:

a) personer, der er borgere i Det forenede Kongerige med kolonier, eller

personer som er britiske undersåtter uden at have sådant statsborgerskab

eller statsborgerskab i noget andet Commonwealth-land eller -territorium, og

som i det ene og andet af disse tilfælde har ret til at tage bopæl i Det

forenede Kongerige og derfor er fritaget fra Det forenede Kongeriges

indvandringskontrol;

b) personer, der er borgere i Det forenede Kongerige med kolonier, fordi

de er født i eller er blevet registreret eller naturaliseret i Gibraltar,

eller hvis fader er født, registreret eller naturaliseret i Gibraltar.'

Erklæringer

om den økonomiske og industrielle udvikling i Irland

På det 6. ministermøde 19. oktober 1971 i forhandlinger mellem

Fællesskabet og Irland fremsatte A. Moro, udenrigsminister for Den Italienske

Republik, på Fællesskabets delegations vegne den nedenfor under I gengivne

erklæring.

P. J. Hillery, udenrigsminister for Irland, afgav som svar på den irske

delegations vegne den nedenfor under II gengivne erklæring.

II Erklæring fremsat af A. Moro, udenrigsminister for Den italienske

Republik, på Fællesskabets delegations vegne

I.

1. Den irske delegation har understreget, at den irske

regering står over for alvorlige økonomiske og sociale uligheder af egns- og

strukturmæssig art. Delegationen har erklæret, at der bør finde en udjævning

af disse uligheder sted med henblik på at nå til et harmoniseringsniveau, der

er foreneligt med Fællesskabets mål, herunder i særlig grad med

gennemførelsen af Den økonomiske og monetære Union. Den irske delegation har

anmodet Fællesskabet om at forpligte sig til med de midler, det har til

rådighed, at støtte den irske regerings programmer, der tager sigte på

afskaffelsen af disse uligheder, og i fuld udstrækning at tage hensyn til

Irlands særlige problemer på dette område under den senere udvikling af en

omfattende regionalpolitik i Fællesskabet.

2. Den irske delegation har for Fællesskabets

delegation fremlagt materiale, der angiver retningslinierne og midlerne for

de irske regionale programmer. Den irske delegation har ligeledes givet en

fremstilling af, hvorledes der igennem skattelettelser gives støtte til de

irske eksportindustrier. Også her er der tale om foranstaltninger, der har

som mål at afhjælpe de sociale og økonomiske uligheder igennem en udvikling

af industrien.

II.

1. Fællesskabets delegation understreger i denne

forbindelse, at Fællesskabets grundlæggende mål - som det fremgår af

præamblen til Rom-traktaten - omfatter en stadig forbedring af levevilkår og

beskæftigelsesforhold for medlemsstaternes folk samt en harmonisk udvikling

af disse landes økonomier ved at formindske ulighederne mellem de forskellige

områder og forbedre de mindre begunstigede områders stilling.

2. Den fælles politik og de forskellige midler,

Fællesskabet har taget i anvendelse på det økonomiske og sociale område,

indebærer en konkret gennemførelse af de ovenfor nævnte mål, og vil desuden

utvivlsomt udvikle sig. Den europæiske Socialfond følger nye veje. Den

europæiske Investeringsbanks virkefelt udvides hele tiden. 1 fællesskabets

institutioner føres der for tiden drøftelser med henblik på at fastlægge

hvilke midler Fællesskabet kan tage i anvendelse, og efter hvilke nærmere

retningslinier, for at føre regionalpolitikkens mål ud i livet.

Den støtte, staterne yder, herunder også den, der gives i form af

skattefritagelser, er underkastet de i EØF-traktatens artikler 92 og 94

fastlagte regler. For statsstøtte med en regional målsætning bør det

understreges, at ifølge artikel 92, stk. (3), litra a, kan »støtte til

fremme af den økonomiske udvikling i områder, hvor levestandarden er

usædvanlig lav, eller hvor der hersker en alvorlig underbeskæftigelse«,

betragtes som forenelig med fællesmarkedet. Erfaringen viser, at denne

bestemmelse er tilstrækkelig smidig til, at fællesskabsmyndighederne kan tage

hensyn til de underudviklede områders særlige krav.

Skattefritagelserne vil - som al støtte iøvrigt, der på

tiltrædelsestidspunktet består i Irland af Kommissionen blive undersøgt under

den sædvanlige løbende gennemgang af bestående støtte. Dersom det af

gennemgangen fremgår, at denne eller hin støtte ikke vil kunne opretholdes i

sin nuværende form, skal Kommissionen under iagttagelse af Traktatens regler

fastsætte passende frister og nærmere overgangsbestemmelser.

3. I betragtning af ovennævnte særlige problemer for

Irland foreslår Fællesskabets delegation, at der til Tiltrædelsesakten

knyttes en protokol vedrørende den økonomiske og industrielle udvikling i

Irland.

II. Erklæring afgivet af P. J. Hillery, udenrigsminister for Irland, på

den irske delegations vegne

Det er mig en glæde at give udtryk for den irske delegations indforståelse

med teksten til den foreslåede protokol om Irland, som har været drøftet vore

to delegationer imellem, og hvis baggrund er blevet så klart fremstillet i

Deres indledende erklæring. Den tekst, man er blevet enig om, vil gøre det

muligt for den irske regering at fortsætte gennemførelsen af sine planer for

økonomisk og social udvikling i visheden om, at Fællesskabet igennem sine

institutioner og særorganer er beredt til at samarbejde med os for

gennemførelsen af vore mål.

Jeg har gentagne gange under forhandlingerne henledt opmærksomheden på de

problemer, der opstår i en samlet enhed som det udvidede Fællesskab på grund

af uensartetheden mellem de forskellige stader, den økonomiske udvikling

befinder sig på. Jeg har ligeledes bestræbt mig på at forklare Dem de

vanskeligheder, et land som Irland med sin beliggenhed i yderkanten af det

udvidede Fællesskab må overvinde for at nærme sit økonomiske udviklingsniveau

til de øvrige medlemsstaters. Jeg er ganske klar over Fællesskabets vilje

såvel som dets hensigt til at nå de i EØF-traktaten formulerede mål, der

tilsigter en stadig forbedring af leve- og arbejdsvilkårene for folkene i

medlemsstaterne og en harmonisk udvikling af deres økonomi. Protokollen, som

vi idag er nået til enighed om, er et overbevisende eksempel på Fællesskabets

vilje til at give disse grundlæggende mål et konkret indhold. Denne protokol

vil have praktisk værdi, idet det herigennem vil være muligt for mit land

fuldtud at tage del i gennemførelsen af disse mål inden for det udvidede

Fællesskab. Dens effektivitet i så henseende vil i høj grad blive styrket ved

tidformningen af en samlet regionalpolitik for Fællesskabet. Jeg skal i denne

forbindelse tillade mig at sige, at jeg er opmuntret af de bestræbelser, der

nu er udfoldet for at løse dette vigtige spørgsmål inden for rammerne af

Fællesskabets udvikling.

I Irlands situation må målestokken for, hvor virkningsfulde

udviklingsforanstaltninger er, både nationalt og på fællesskabsplan være de

fremskridt, der nås med hensyn til nedgang i arbejdsløshed og udvandring samt

til højnelse af levestandarden. Det, der især er behov for, er at skaffe vor

voksende arbejdskraft de nødvendige beskæftigelsesmuligheder, idet en

betydelig del af vor mest værdifulde økonomiske hjælpekilde ellers ikke vil

blive udnyttet eller vil gå tabt som følge af udvandring, og tempoet i den

økonomiske udvikling blive bremset.

Det vil vække tilfredshed i min regering, at vore drøftelser i dag har

vist, at det ved Irlands tiltrædelse af Fællesskabet vil være muligt at

fortsætte ad den af regeringen anslåede vej for at gennemføre dens mål,

således som disse er formuleret i protokollen. Jeg tænker især på den stadige

udvikling af industrien, der indtager en fremtrædende plads i vor almindelige

målsætning for økonomisk ekspansion. Det er af afgørende betydning for os, at

der fortsat sker fremskridt på dette område ved hjælp af virksomme

foranstaltninger til fremme af industrien. Jeg forstår, at den støtte, der

ydes vor industri, ligesom enhver anden form for støtte efter vor tiltrædelse

skal gennemgås i lvset af fællesskabsbestemmelserne. Det er glædeligt at

konstatere, at De erkender, at det er nødvendigt at føre en støttepolitik i

Irland, men at der kan opstå spørgsmål med hensyn til de særlige former, vort

støttesystem har antaget, mens vi har stået uden for Fællesskabet.

Jeg vil gerne gøre opmærksom på det problem, der i denne forbindelse

opstår med hensyn til de forpligtelser, vi tidligere har påtaget os. Vi må

naturligvis overholde disse forpligtelser, men vi er rede til at drøfte alle

enkeltheder ved overgang til ethvert nyt støttesystem, der indføres, og vi

vil medvirke til en hensigtsmæssig løsning af disse problemer.

Deres udtalelser med hensyn til smidighed i de bestemmelser i Traktaten,

der vedrører dette punkt, overbeviser mig ganske om, at

fællesskabsinstitutionerne ved gennemgangen af vort støttesystem fuldtud vil

tage hensyn til vore særlige problemer. I og med at den irske regering og

Fællesskabets mål er sammenfaldende, er jeg ligeledes overbevist om, at

såfremt det bliver nødvendigt at tilpasse vort støttesystem, vil den irske

regering være i stand til at opretholde tempoet i landets industrielle

udvikling og sikre en stadig forbedring både af beskæftigelsesforholdene og

levestandarden.

Endelig skal jeg tillade mig at give udtryk for min påskønnelse af den

sympati og forståelse, Fællesskabet har udvist i sin indstilling til og

gennemgang af spørgsmålene om vore egnsmæssige problemer og vor støtte til

industrien, hvilke spørgsmål er af den største betydning for mit land. Den

enighed, vi er nået til, spår godt for vort fremtidige samarbejde inden for

det udvidede Fællesskab med hensyn til at føre Traktatens grundlæggende mål

ud i livet. Jeg ser i dette fremtidige samarbejde det bedste middel for os i

Irland til at virkeliggøre vore egne mål på det økonomiske område.

Erklæringer

vedrørende konsummælk, svinekød og æg

På det andet ministermøde 27. oktober 1970 i forhandlingerne mellem

Fællesskabet og Det forenede Kongerige fremsatte G. Rippon, kansler for

hertugdømmet Lancaster, på Det forenede Kongeriges delegations vegne og W.

Scheel, udenrigsminister for forbundsrepublikken Tyskland, på Fællesskabets

delegations vegne følgende erklæringer.

De to delegationer har som konklusion fastslået, at der var opnået enighed

på grundlag af disse to erklæringer.

I. Erklæring fremsat af G. Rippon, kansler for hertugdømmet Lancaster, på

Det forenede

Kongeriges delegations vegne.

1. på det første ministermøde, der afholdtes 21. juli,

erklærede min forgænger, at Det forenede Kongerige var rede til at tilslutte

sig den fælles landbrugspolitik inden for et udvidet Fællesskab. Han

tilføjede imidlertid, at vi havde behov for indgående at undersøge en del

punkter, herunder især den indvirkning, fællesskabsbestemmelserne for mælk,

svinekød og æg ville have på den britiske produktion, markedsføring og

forbrug.

2. Siden da har der fundet mange opklarende drøftelser

og samtaler sted med Kommissionen på teknisk plan og mere generelt under

stedfortrædermøderne. Vort mål har været at fastslå, om der kunne opstå

alvorlige vanskeligheder, og i bekræftende fald at undersøge de bedst egnede

midler til imødegåelse heraf. Jeg er glad for at kunne sige, at Fællesskabet

har givet os mange oplysninger og udvist forståelse, hvilket har bidraget til

en væsentlig afklaring af situationen og givet mig håb om, at det vil lykkes

os at nå til enighed om disse spørgsmål, således at de ikke skal optræde på

vor fremtidige dagsorden.

Mælk

Vi finder det både i Fællesskabets og Det forenede Kongeriges interesse

vigtigt, at vi er i stand til at sikre tilstrækkelige forsyninger af

konsummælk til at tilfredsstille forbrugernes efterspørgsel i hele landet og

året rundt. I lys af den bekræftelse, vi har modtaget fra Fællesskabet

angående vor fortolkning af rækkevidden og arten af såvel de nuværende som de

foreslåede ordninger, tror vi, at dette vil være muligt. Det er således af

betydning, at jeg gengiver hovedpunkterne i denne fortolkning, som er

følgende:

i) det er et af den fælles landbrugspolitiks mål at anvende så meget mælk

som muligt som konsummælk i hele Fællesskabet, og denne politik bør ikke

gennemføres på en sådan måde, at der lægges hindringer i vejen for opnåelsen

af dette mål;

ii) den i Rådets vedtagelse af 24. juli 1966 omhandlede prisforskel

mellem mælk til forarbejdning og konsummælk er ikke juridisk bindende; den

erstattes til sin tid af en fællesskabsordning for mælk; i henhold til de

nugældende bestemmelser står det medlemsstaterne frit at fastsætte

detailpriser for konsummælk, men de er ikke forpligtet hertil;

iii) forordning (EØF) nr. 804/68 tager kun sigte på foranstaltninger, der

er truffet af staternes regeringer, og som gør det muligt at foretage

prisudligninger, og en ikke-statslig producentsammenslutning kan følgelig,

forudsat den respekterer bestemmelserne i EØF-traktaten og den afledede ret,

frit beslutte at levere mælk til områder efter eget valg for at sikre sine

medlemmer det bedst mulige økonomiske udbytte, at lade udbyttet indgå i en

fælles pulje og at fastsætte, hvorledes udbyttet fordeles mellem medlemmerne.

Svinekød

Vi mener også, at det vil være i et udvidet Fællesskabs interesse, et

Fællesskab, som ventes at blive mere end selvforsynende med svinekød, at

sikre en tilfredsstillende markedsstabilitet, herunder stabilitet på det

britiske baconmarked. Fællesskabets nuværende system har, som naturligt er,

ikke taget hensyn til dette vigtige marked, som årligt aftager ca. 640.000

tons bacon til en værdi af over en milliard RE. Dette marked kunne imidlertid

i høj grad bidrage til den ønskede stabilitet, ikke blot til fordel for

baconproducenterne i Det forenede Kongerige og andre direkte interesserede

lande, men for alle producenter af svinekød i det udvidede Fællesskab.

Drøftelserne har ikke ført os til den slutning, at Fællesskabets nuværende

regler vedrørende svinekød nødvendigvis vil være uegnede, eller at de ikke

vil passe til den nye situation, der vil opstå som følge af udvidelsen.

Vi finder det imidlertid væsentligt at sikre os, at De erkender selve

betydningen af baconmarkedet i et udvidet Fællesskab, de fordele, dettes

fortsatte stabilitet på rimelige konkurrencevilkår vil medføre for hele

Fællesskabets svineproduktion, og - som følge heraf - behovet for omhyggeligt

at overvåge denne situation i overgangsperioden og senere.

Æg

Det udvidede Fællesskab vil være selvforsynende med æg, således at

priserne formentlig snarere vil blive bestemt af udviklingen på det interne

marked end af anvendelsen af importforanstaltninger. I betragtning af, at

dette allerede er tilfældet både i det nuværende Fællesskab og i Det forenede

Kongerige, kan markedet i det udvidede Fællesskab blive udsat for

prissvingninger af samme art, omend muligvis lidt storre end dem, de enkelte

markeder nu er udsat for. På den anden side skulle udviklingen henimod

koncentration af produktionen hos specialiserede producenter og en hermed

sideløbende udvikling i afsætningen reducere den manglende stabilitet på

længere sigt. Jeg tror derfor, at vi vil være i stand til at tilpasse os

fællesskabsreglerne.

3. Hvis De herefter formelt kan bekræfte, at vor

forståelse af, hvilke muligheder, der står os åbne for så vidt angår mælk, er

korrekt, og De kan godkende de synspunkter, jeg har givet udtryk for med

hensyn til betydningen af og de særlige træk ved baconmarkedet i et udvidet

Fællesskab, samt anerkende ønskeligheden af et stabilt marked for svinekød og

æg, kan vi til gengæld være enige i, at vi ikke behøver at rejse yderligere

spørgsmål om disse produkter under forhandlingerne, undtagen i forbindelse

med overgangsordningerne.

II. Erklæring fremsat af W. Scheel, udenrigsminister for

forbundsrepublikken Tyskland, på

Fællesskabets delegations vegne

Fællesskabets delegation er enig i Deres analyse af målene for den fælles

politik i mælkesektoren og af de nuværende muligheder med hensyn til

fastsættelsen af detailpriser for konsummælk samt ikke-statslige

producentsammenslutningers virksomhed. For så vidt dette måtte være

nødvendigt, erindrer den om. at det i forordning (EØF) nr. 804/68 fastsatte

forbud mod nationale foranstaltninger, der muliggør en udligning af priserne

på de forskellige mejeriprodukter, ligeledes tager sigte på enhver national

lovgivning, der tilsigter en sådan udligning.

Fællesskabets delegation kan acceptere Deres erklæring angående

betydningen af og de særlige træk ved baconmarkedet i et udvidet Fællesskab.

1 betragtning af de mål, den fælles politik tilstræber for svinekød- og

ægsektoren, deler delegationen Deres ønske om stabilitet i disse sektorer.

Fællesskabets delegation tager Det forenede Kongeriges delegations

erklæring til efterretning og fastslår med tilfredshed, at de bestående

bestemmelser vedrørende de tre nævnte sektorer ikke behøver at ændres, for at

de af Det forenede Kongeriges delegation udtrykte betænkeligheder kan

tilgodeses.

Erklæring

vedrørende fastsættelse af Fællesskabets landbrugspriser

På det andet ministermøde 27. oktober 1970 i forhandlingerne mellem

Fællesskabet og Det forenede Kongerige fremsatte W. Scheel, udenrigsminister

for forbundsrepublikken Tyskland, på Fællesskabets delegations vegne en

erklæring vedrørende Fællesskabets fastsættelse af landbrugspriserne.

G. Rippon, kansler for hertugdømmet Lancaster, tilkendegav på Det forenede

Kongeriges delegations vegne sin tilslutning til denne erklæring, idet han

tilføjede, at han ikke var i tvivl om betydningen for alle interesserede

parter af denne årlige gennemgang af landbrugssektoren og af hensigten om at

have effektive kontakter, især med producentorganisationer på

fællesskabsniveau.

De to delegationer fastslog afslutningsvis, at der var tilvejebragt

enighed i overensstemmelse med ordlyden i følgende erklæring afgivet af W.

Scheel:

1. Siden drøftelserne om dette emne i 1962 er der

inden for Fællesskabet blevet indført en årlig gennemgang af landbrugets

stilling og landbrugsmarkederne som led i proceduren for fastsættelsen af

fællesskabspriserne.

Denne procedure kan beskrives således:

Som hovedregel bestemmes det i de forskellige landbrugsforordninger, at

Rådet på forslag af Kommissionen hvert år før 1. august for det

produktionsår, der begynder det følgende år, fastsætter alle de

landbrugspriser for Fællesskabet, som skal fastsættes i henhold til de fælles

markedsordninger.

Kommissionen afgiver ved fremsættelsen af sine forslag en årsrapport om

landbrugets stilling og landbrugsmarkederne. Kommissionen er juridisk

forpligtet til at afgive denne årsrapport, hvis afgivelse samtidig opfylder

andre af Kommissionen påtagne forpligtelser.

Kommissionen udarbejder denne rapport på basis af egnet statistisk og

regnskabsmæssigt materiale fra alle til rådighed stående kilder, værende sig

nationale eller hidrørende fra Fællesskabet.

Den analyse, der foretages i rapporten, omfatter undersøgelse:

- af landbrugets økonomiske stilling og dets udvikling som helhed, både på

nationalt og fællesskabsplan, såvel som i den almindelige økonomiske

sammenhæng;

- af markedet for de forskellige varer eller varegrupper med henblik på at

give et overblik over situationen på samt de tendenser, der kendetegner dette

marked.

Den undersøgelse, Kommissionen foretager af materialet, omfatter især

oplysninger om udviklingen i priser og omkostninger, beskæftigelse,

produktivitet og landbrugets indkomster.

Landbrugspriserne fastsættes i henhold til den i EØF-traktatens artikel

43, stk. (2), hjemlede procedure, hvilket indebærer, at Forsamlingen skal

høres.

Med henblik herpå forelægges Kommissionens forslag bilagt årsrapporten for

Forsamlingen, hvor de giver anledning til en generaldebat om den fælles

landbrugspolitik.

Desuden indhentes der regelmæssigt udtalelse om forslagene og rapporten

fra Det økonomiske og sociale Udvalg, der består af repræsentanter for de

forskellige grupper inden for det økonomiske og sociale liv. For så vidt

angår dette udvalgs opgaver, bestemmer EØFtraktatens artikel 47, at Udvalgets

landbrugssektion har til opgave at være til rådighed for Kommissionen med

henblik på at forberede Udvalgets drøftelser i overensstemmelse med

bestemmelserne i EØF-traktatens artikler 197 og 198

Før, under og efter Kommissionens udarbejdelse af årsrapporten og

prisforslagene finder der kontakter sted på fællesskabsplan med

landbrugsorganisationerne. Disse kontakter omfatter en drøftelse af de

statistiske og andre oplysninger vedrørende landbrugets økonomiske stilling

og udsigter, som Kommissionen tager i betragtning i sin rapport til Rådet.

Grundet arten af de under den fælles landbrugspolitik fastsatte priser har

Kommissionen besluttet ikke at begrænse disse kontakter til

landbrugssektoren, men også at have kontakter med industri-, handels- og

fagforbundskredse samt med forbrugerne.

Igennem disse kontakter har alle interesserede kredse lejlighed til at

fremsætte deres synspunkter eller krav. Kontakterne giver desuden

Kommissionen mulighed for at udarbejde sin årsrapport om landbrugets stilling

og sine forslag på prisområdet under fuldt kendskab til de berørte parters

stilling.

Høring af Forsamlingen og Det økonomiske og sociale Udvalg under den

politiske beslutningsproces, der fører til Rådets endelige beslutning, giver,

i forbindelse med fortsatte og direkte kontakter mellem den institution, der

har til opgave at udarbejde rapporten og forslagene, og organisationerne for

de berørte kredse, tilstrækkelig sikkerhed for en balanceret

interesseafvejning for alle, der er berørt af de pågældende beslutninger.

2. Denne fremgangsmåde udelukker naturligvis ikke, at

medlemsstaterne selv foretager årlige undersøgelser af landbrugets stilling i

deres eget land i samråd med de berørte erhvervsorganisationer og i henhold

til deres nationale fremgangsmåde.

3. Fællesskabets delegation foreslår:.

- at Konferencen fastslår, at Fællesskabets fremgangsmåde og praksis såvel

som bestående nationale fremgangsmåder og praksis medfører hensigtsmæssige

kontakter med de berørte erhvervsorganisationer;

- at Konferencen herudover tager til efterretning, at

Fællesskabsinstitutionerne har til hensigt at udstrække de ovenfor i stk. 1

beskrevne fremgangsmåder og praksis til det udvidede Fællesskab;

- at Konferencen finder, at anvendelsen af de to foregående afsnit vil

sikre et system i det udvidede Fællesskab, hvorved der tilvejebringes

overblik over de økonomsiek vilkår og udsigterne for landbruget, samt

opretholdes hensigtsmæssige kontakter med producentorganisationerne såvel som

med de øvrige interesserede organisationer og kredse'.

Erklæringer

vedrørende landbrug i vanskeligt terræn (hill-farming)

Ved det 8. ministermøde i forhandlingerne mellem Fællesskabet og Det

forenede Kongerige 21.-22. og 23. juni 1971 har G. Rippon, kansler for

hertugdømmet Lancaster, på Det forenede Kongeriges delegations vegne fremsat

den erklæring, der følger nedenfor under I.

M. Schumann, udenrigsminister i Den franske Republik, har på Fællesskabets

delegations vegne svaret ved den erklæring, der følger nedenfor under II.

I. Erklæring fremsat af G. Rippon, kansler for hertugdømmet Lancaster, på

Det forenede Kongeriges delegations vegne

I den åbningserklæring, hr. Barber fremsatte under Konferencen 30. juni

1970, rejste han blandt andre landbrugsspørgsmål de problemer, der opstår i

egne med landbrug i vanskeligt terræn (hill-farming). Dele af Skotland,

Wales, og Nordirland samt af Nord- og Sydvestengland er områder med

vanskeligt terræn, der som følge af klimaet, jordbunden og den geografiske

beliggenhed kun egner sig til ekstensivt opdræt af kvæg.

I disse egne har landbrugsbedrifterne et begrænset virkefelt, og er ifølge

sagens natur særlig følsomme over for markedsvilkårene, således at høje

priser alene ikke gør dem levedygtige. Under vort nuværende system modtager

de derfor støtte både som led i vor almindelige økonomiske og sociale politik

og som led i vor landbrugspolitik. Flere af det nuværende Fællesskabs

medlemmer hargivetvis områder med tilsvarende problemer, og vi vil

naturligvis behandle dem, som De allerede gør det, i overensstemmelse med

Traktaten og den fælles landbrugspolitik. Jeg ville være taknemmelig for

Fællesskabets bekræftelse af min forståelse, hvorefter det er nødvendigt for

alle medlemmer i det udvidede Fællesskab, der står over for forhold af denne

art, at behandle problemet om at opretholde rimelige indkomster for

landbrugere i disse egne.

II. Erklæring fremsat af M. Schumann, udenrigsminister i Den franske

Republik på Fællesskabets delegations vegne

Fællesskabets delegation har nøje mærket sig den erklæring, som Det

forenede Kongeriges delegation har fremsat om landbrug i områder med

vanskeligt terræn (hill-farming) i Det forenede Kongerige, samt de

foranstaltninger, der er gennemført til fordel for dette.

Som svar på denne erklæring kan Fællesskabets delegation meddele følgende:

Fællesskabet erkender de særlige vilkår, der eksisterer i områder med

landbrug i vanskeligt terræn (hill-farming) i forhold til andre områder i Det

forenede Kongerige, ligesom iøvrigt de undertiden meget betydelige forskelle

mellem egne i det nuværende Fællesskabs medlemsstater.

De særlige forhold i visse områder i det udvidede Fællesskab kan faktisk

nødvendiggøre foranstaltninger med henblik på at søge at løse de problemer,

der er en følge af disse særlige forhold, i særdeleshed for at landbrugerne i

disse områder kan bevære rimelige indkomster.

Naturligvis må sådanne foranstaltninger, som De lige har udtrykt det, være

i overensstemmelse med Traktaten og med den fælles landbrugspolitik.

Fremgangsmåde for vedtagelse af visse afgørelser, samt andre

foranstaltninger, der skal træffes i perioden forud for tiltrædelsen

Fremgangsmåde for underretning og samråd for så vidt angår vedtagelsen af

visse afgørelser

(1) For at sikre kongeriget Danmark, Irland, kongeriget Norge og Det

forenede kongerige Storbritannien og Nordirland, i det følgende benævnt de

tiltrædende lande, hensigtsmæssig underretning bringes ethvert forslag eller

enhver meddelelse fra Kommissionen for De europæiske Fællesskaber, som kan

føre til afgørelser i Fællesskabernes Råd, til de tiltrædende landes kundskab

efter at være blevet videregivet til Rådet.

(2) Samrådene finder sted på begrundet anmodning fra et tiltrædende land,

som udtrykkeligt gør rede for sine interesser som fremtidigt medlem af

Fællesskaberne og fremsætter sine bemærkninger.

(3) Administrative afgørelser vil almindeligvis ikke give anledning til

samråd.

(4) Samråd finder sted i et interimsudvalg bestående af repræsentanter

for Fællesskaberne og de tiltrædende lande.

(5) Fra Fællesskabernes side er medlemmerne af interimsudvalget

medlemmerne af de faste repræsentanters udvalg eller de personer, som de

udpeger hertil, almindeligvis deres stedfortrædere. Kommissionen opfordres

til at lade sig repræsentere ved disse forhandlinger.

(6) Interimsudvalget bistås af et sekretariat, som er Konferencens

sekretariat, der fortsætter i dette øjemed.

(7) Samrådene finder normalt sted, så snart det forberedende arbejde på

fællesskabsplan med henblik på vedtagelsen af rådsafgørelser har ført til

fælles retningslinjer, således at det er formålstjenligt at forudse sådanne

samråd.

(8) Såfremt der efter samrådene stadig skulle bestå alvorlige

vanskeligheder, vil spørgsmålet kunne behandles på ministerplan på et

tiltrædende lands anmodning.

(9) Den fremgangsmåde, der er fastlagt i ovennævnte stykker, anvendes

ligeledes på alle fremtidige beslutninger, som skal træffes af de tiltrædende

lande, og som måtte have indvirkning på de forpligtelser, der følger af deres

stilling som fremtidige medlemmer af Fællesskaberne.

II

Kongeriget Danmark, Irland, kongeriget Norge og Det forenede kongerige

Storbritannien og Nordirland træffer de nødvendige foranstaltninger til, at

deres tiltrædelse af de aftaler eller overenskomster, der er omfattet af

artikel 3, stk. (2), og artikel 4, stk. (2), i Akten vedrørende

tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af Traktaterne, så vidt muligt finder

sted samtidig med, at Traktaten vedrørende tiltrædelsen træder i kraft og på

de vilkår, som er fastlagt ved denne Akt.

I det omfang, aftaler og overenskomster mellem medlemsstaterne, som er

omfattet af artikel 3, stk. (1), andet punktum, og stk. (2), kun foreligger i

udkast, endnu ikke er undertegnet og sandsynligvis ikke kan nå at blive

undertegnet i perioden forud for tiltrædelsen, opfordres de tiltrædende lande

til efter undertegnelsen af Tiltrædelsestraktaten i overensstemmelse med en

hensigtsmæssig fremgangsmåde at deltage i udarbejdelsen af disse udkast i en

positiv ånd og på en måde, der kan befordre indgåelsen af disse aftaler og

overenskomster.

III

For så vist angår forhandlingerne om de påtænkte aftaler med de

EFTA-stater, der ikke har anmodet om at blive medlemmer af De europæiske

Fællesskaber, samt forhandlingerne om visse tilpasninger af de præferentielle

aftaler, der er afsluttet i henhold til Traktaterne om oprettelse af De

europæiske Fællesskaber, deltager repræsentanter fra de tiltrædende lande som

observatører ved siden af repræsentanterne for de oprindelige medlemsstater.

Visse af Fællesskabets ikke-præferentielle aftaler, hvis gyldighedsperiode

går ud over 1. januar 1973, kan tilpasses eller ændres for at tage hensyn til

Fællesskabets udvidelse. Disse tilpasninger eller ændringer vil blive

forhandlet af Fællesskabet med deltagelse af repræsentanter for de

tiltrædende lande efter fremgangsmåden i foregående stykke.

IV

For så vidt angår Traktaten om ikke-spredning af kernevåben koordinerer

kongeriget Danmark, Irland og kongeriget Norge deres holdning med Det

europæiske Atomenergifællesskabs holdning under forhandlingen om en

verifikationsaftale med Den internationale Atomenergi-Organisation. De

anmoder om, at der i de kontrolaftaler, de måtte afslutte med IAEA, indføjes

en klausul, der gør det muligt for dem med kortest mulig frist efter

tiltrædelsen af erstatte disse aftaler med den verifikationsaftale, som

Fællesskabet måtte have afsluttet med Organisationen.

Det forenede Kongerige og Fællesskabet påbegynder i perioden forud for

tiltrædelsen de samråd, som er en følge af, at det kontrol- og

inspektionssystem, som anvendes i henhold til aftalen mellem flere

medlemsstater og Det europæiske Atomnergifællesskab på den ene side og Den

internationale Atomenergi-Organisation på den anden side, accepteres af Det

forenede Kongerige.

V

De samråd mellem de tiltrædende lande og Kommissionen, der er forudset i

artikel 120. stk. (2), i Akten vedrørende tiltrædelsesvilkårene og

tilpasningerne af Traktaterne, finder sted før tiltrædelsen.

VI

De tiltrædende lande forpligter sig til, at overdragelse af de licenser,

der er omfattet af artiklerne 2 i protokollerne 25 - 28 vedrørende udveksling

af viden på kerneenergiområdet, ikke forsætligt fremskyndes inden

tiltrædelsen med henblik på at mindske rækkevidden af de i disse protokoller

indeholdte forpligtelser.

VII

Fællesskabernes institutioner udarbejder rettidigt de af artikel 153 i

Akten vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne til Traktaterne

omfattede tekster.

VIII

Fællesskabet træffer de nødvendige forholdsregler for at

foranstaltningerne i protokol nr. 19 om alkoholholdige drikkevarer

fremstillet af korn træder i kraft fra tiltrædelsen.

Bilag 2

til

Lov om Danmarks tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber

Lignende dokumenter