Spring til indhold

Retsinformation

Lov om Danmarks tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber (Tiltrædelsesloven) Bilag 1 til loven: Traktat om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab (EØF-traktaten), herunder konventionen vedrørende fælles institutioner for De europæiske Fællesskaber Bilag til EØF-traktaten II. Protokoller Protokol vedrørende Statutten for Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs Domstol (* 1)

Gældende LOV nr 21160 af 11/10/1972LovUdenrigsministeriet16. november 1972

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Lov om Danmarks tiltrædelse af De europæiske

Fællesskaber Bilag 1 til loven: Traktat om oprettelse af Det europæiske

økonomiske Fællesskab (EØF-traktaten), herunder konventionen vedrørende

fælles institutioner for De europæiske Fællesskaber Bilag til EØF-traktaten

II. Protokoller Protokol vedrørende Statutten for Det Europæiske Økonomiske

Fællesskabs Domstol (* 1)

(Tiltrædelsesloven)

Protokol

vedrørende Statutten for Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs Domstol

DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER I TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET EUROPÆ ISKE

ØKONOMISKE FÆLLESSKAB,

SOM ØNSKER at fastsætte den statut for Domstolen, der omhandles i denne

Traktats artikel 188,

HAR med dette mål for øje UDPEGET som befuldmægtigede:

HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE:

Baron J. Ch. SNOY et d'OPPUERS, generalsekretær i økonomiministeriet,

formand for den belgiske delegation ved regeringskonferencen;

PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND:

Professor dr. Carl Friedrich OPHULS, Forbundsrepublikken Tysklands

ambassadør, formand for den tyske delegation ved regeringskonferencen;

PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK:

Robert MARJOLIN, professor i retsvidenskab, næstformand for den franske

delegation ved regeringskonferencen;

PRÆSIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK:

V. BADINI CONFALONIERI, understatssekretær i udenrigsministeriet, formand

for den italienske delegation ved regeringskonferencen;

HENDES KONGELIGE HØJHED STORHERTUGINDEN AF LUXEMBOURG:

Lambert SCHAUS, Storhertugdømmet Luxembourgs ambassadør, formand for den

luxembourgske delegation ved regeringskonferencen;

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE:

Læs alt

J. LINTHORST HOMAN, formand for den nederlandske delegation ved

regeringskonferencen;

SOM, efter at have udvekslet deres fuldmagter og fundet dem i god og

behørig form,

ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der skal knyttes som bilag til

Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab.

Artikel 1

Den i medfør af Traktatens artikel 4 oprettede Domstol træder sammen og

udøver sin virksomhed i overensstemmelse med bestemmelserne i Traktaten og i

denne Statut.

Afsnit 1

Dommerne og generaladvokaterne

Artikel 2

Enhver dommer skal, inden han påbegynder sin embedsvirksomhed, i et

offentligt retsmøde aflægge ed på at ville udføre sit hverv med fuldstændig

upartiskhed og samvittighedsfuldhed og bevare tavshed om Domstolens

rådslagninger og afstemninger.

Artikel 3

Dommerne er fritaget for retsforfølgning. For så vidt angår deres

embedshandlinger, herunder mundtlige og skriftlige ytringer, nyder de denne

immunitet også efter ophøret af deres embedsvirksomhed.

Domstolen kan i et plenarmøde ophæve immuniteten.

Indledes der efter immunitetens ophævelse strafferetlig forfølgning mod en

dommer, kan denne i enhver af Medlemsstaterne kun stilles for den ret, der er

kompetent til at behandle sager mod medlemmerne af landets øverste Domstol.

Artikel 4

Dommerne må ikke varetage noget politisk eller administrativt hverv.

De må ikke udøve nogen - lønnet eller ulønnet - erhvervsmæssig virksomhed,

medmindre Rådet undtagelsesvis giver tilladelse hertil.

Ved deres tiltræden afgiver de en højtidelig forsikring, hvorefter de

under deres embedsvirksomhed og efter dennes ophør vil overholde de

forpligtelser, der følger med deres hverv, i særdeleshed pligten til, efter

at deres embedsvirksomhed er ophørt, at udvise hæderlighed og

tilbageholdenhed med hensyn til overtagelse af visse hverv eller opnåelse af

visse fordele.

I tvivlstilfælde træffer Domstolen afgørelse.

Artikel 5

Bortset fra ordinære nybesættelser samt dødsfald ophører en dommers

embedsvirksomhed ved fratræden.

Ved en dommers fratræden indgives afskedsansøgningen til Domstolens

præsident, der videresender den til Rådets formand. Ved sidstnævnte

meddelelse bliver embedet ledigt.

Bortset fra tilfælde, hvor artikel 6 finder anvendelse, fungerer enhver

dommer i embedet, indtil hans efterfølger er tiltrådt.

Artikel 6

En dommer kan hverken afskediges eller frakendes retten til pension eller

til andre fordele, der træder i stedet herfor, medmindre han efter Domstolens

dommeres og generaladvokaters enstemmige opfattelse ikke længere opfylder de

nødvendige forudsætninger eller efterkommer de forpligtelser, der følger med

embedet. Den pågældende dommer medvirker ikke ved sådanne afgørelser.

Justitssekretæren underretter Forsamlingens formand og Kommissionens

formand om Domstolens afgørelse og oversender den til Rådets formand.

Såfremt en dommer ved en sådan afgørelse

afskediges fra sit embede, bliver embedet ledigt ved meddelelsen til

Rådets formand.

Artikel 7

Ophører en dommer med at udøve sit hverv inden embedsperiodens udløb,

udnævnes en efterfølger for resten af perioden.

Artikel 8

Bestemmelserne i artikel 2 - 7 finder anvendelse på generaladvokaterne.

Afsnit II

Organisation

Artikel 9

Justitssekretæren aflægger for Domstolen ed på at ville udøve sin

virksomhed med fuldstændig upartiskhed og samvittighedsfuldhed og på at

bevare tavshed om Domstolens rådslagninger og afstemninger.

Artikel 10

Domstolen udfærdiger bestemmelser om afløsning af justitssekretæren for

tilfælde, hvor denne får forfald.

Artikel 11

Til Domstolen knyttes tjenestemænd og andre ansatte, for at den skal kunne

udøve sin virksomhed. De er undergivet justitssekretæren under præsidentens

tilsyn.

Artikel 12

På forslag af Domstolen kan Rådet med enstemmighed tillade udnævnelsen af

assisterende referenter og træffe bestemmelse om deres stilling. De

assisterende referenter kan på vilkår, der fastsættes i procesreglementet,

kaldes til at deltage i forberedelsen af sager, der er indbragt for

Domstolen, og til at samarbejde med den refererende dommer.

Til assisterende referenter vælges personer, hvis uafhængighed er

uomtvistelig, og som kan dokumentere den nødvendige juridiske egnethed; de

udnævnes af Rådet. De aflægger for Domstolen ed på at ville udføre deres

hverv med fuldstændig upartiskhed og samvittighedsfuldhed og på at bevare

tavshed om Domstolens rådslagninger og afstemninger.

Artikel 13

Dommerne, generaladvokaterne og justitssekretæren er forpligtet til at

have bopæl ved Domstolens sæde.

Artikel 14

Domstolen udøver sin virksomhed vedvarende. Retsferiernes længde

fastsættes af Domstolen under hensyn til tjenestens krav.

Artikel 151)

Domstolens afgørelser kan kun gyldigt træffes af et ulige antal dommere.

De af Domstolen i plenarmøder trufne afgørelser er gyldige, når fem dommere

er til stede. Afdelingernes afgørelser er kun gyldige, hvis de træffes af tre

dommere; får en dommer i en afdeling forfald, kan en dommer fra en anden

afdeling tilkaldes i henhold til regler, der fastsættes i procesreglementet.

Artikel 16

Dommerne og generaladvokaterne kan ikke deltage i afgørelsen af nogen sag,

hvori de tidligere har optrådt som befuldmægtiget, rådgiver eller advokat for

en af parterne, eller hvorom de har måttet udtale sig som medlem af en ret

eller en undersøgelseskommission eller i anden egenskab.

Mener en dommer eller en generaladvokat, at han af særlige grunde ikke kan

deltage i afgørelsen eller i undersøgelsen af en bestemt sag, underretter han

præsidenten herom. Finder præsidenten, at en dommer eller en generaladvokat

af særlige grunde i en bestemt sag ikke bør beklæde retten eller fremkomme

med forslag til afgørelser, gør han den pågældende bekendt hermed.

Opstår der vanskeligheder angående anvendelsen af derme artikel, træffer

Domstolen afgørelse.

En part kan ikke begære sammensætningen af Domstolen eller af en af dens

afdelinger ændret under påberåbelse være sig af en dommers nationalitet eller

af, at der ikke til Domstolen eller en af dens afdelinger er knyttet nogen

dommer af partens nationalitet.

Note

1) Ifølge art. 20 i den til Tiltrædelsestraktaten knyttede Akt vedrørende

tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af traktaterne vil art. 15 blive

erstattet af følgende bestemmelse:

»Domstolens afgørelser kan kun gyldigt træffes af et ulige antal

dommere. De af Domstolen i plenarmøder trufne afgørelser er gyldige, når syv

dommere er tilstede. Afdelingernes afgørelser er kun gyldige hvis de træffes

af tre dommere; får en dommer henhold til regler, der fastsættes i

procesreglementet.«

Afsnit III

Rettergangsmåden

Artikel 17

Stater såvel som Fællesskabets institutioner repræsenteres for Domstolen

af en befuldmægtiget, der udpeges for hver enkelt sag; den befuldmægtigede

kan bistås af en rådgiver eller af en advokat, der har beskikkelse i en af

Medlemsstaterne.

Andre parter skal repræsenteres af en advokat, der har beskikkelse i en af

Medlemsstaterne.

De befuldmægtigede, rådgivere og advokater, der møder for Domstolen, nyder

på vilkår, der fastsættes i procesreglementet, de rettigheder og garantier,

der er nødvendige for, at de kan udøve deres hverv uafhængigt.

Domstolen skal i henhold til procesreglementets bestemmelser over for de

rådgivere og advokater, der møder for den, have de beføjelser, der normalt

tilkommer domstole.

Lærere ved højere læreanstalter, der er statsborgere i Medlemsstater, hvis

lovgivning tillader dem at være rettergangsfuldmægtige, nyder for Domstolen

samme rettigheder, som i denne artikel indrømmes advokater.

Artikel 18

Retsforhandlingerne for Domstolen opdeles i to stadier: et skriftligt og

et mundtligt.

Den skriftlige forhandling omfatter overgivelsen til parterne og til de

institutioner i Fællesskabet, hvis beslutninger omtvistes, af stævninger,

indlæg, svarskrifter og erklæringer tillige med eventuelle replikker og

duplikker samt af alle påberåbte bilag og aktstykker eller af bekræftede

genparter deraf.

Overgivelsen varetages af justitssekretæren i den rækkefølge og inden for

de frister, der er fastsat i procesreglementet.

Den mundtlige forhandling omfatter oplæsningen af den rapport, der

forelægges af den refererende dommer, Domstolens påhør af de befuldmægtigede,

rådgiverne og advokaterne samt af generaladvokatens forslag til afgørelser

og, i påkommende tilfælde, afhøringer af vidner og sagkyndige.

Artikel 19

Sag anlægges ved Domstolen ved indlevering af stævning til

justitssekretæren. Stævningen skal angive sagsøgerens navn og bopæl,

underskriverens stilling, den Part, mod hvem stævningen udtages, søgsmålets

genstand, påstandene og en kort fremstilling af søgsmålsgrundene.

Stævningen ledsages i påkommende tilfælde af det aktstykke, der begæres

kendt ugyldigt, eller i det i Traktatens artikel 175 nævnte tilfælde af

dokumentation vedrørende tidspunktet for den opfordring, der omhandles i

nævnte artikel. Er disse dokumenter ikke vedlagt stævningen, opfordrer

justitssekretæren vedkommende part til at fremskaffe dem inden en passende

frist; søgsmålet kan ikke afvises, fordi forholdet først bringes i orden

efter klagefristens udløb.

Artikel 20

I de i Traktatens artikel 177 omhandlede tilfælde påhviler det den

nationale ret, der beslutter at udsætte en sag og retter henvendelse til

Domstolen, at oversende denne beslutning til Domstolen. Domstolens

justitssekretær giver herefter meddelelse om beslutningen til sagens parter,

Medlemsstaterne og Kommissionen og tillige til Rådet, hvis den retsakt, hvis

gyldighed eller fortolkning omtvistes, hidrører fra Rådet.

Parterne, Medlemsstaterne, Kommissionen og i påkommende tilfælde Rådet kan

inden to måneder fra sidstnævnte meddelelse til Domstolen indgive indlæg

eller andre skriftlige udtalelser.

Artikel 21

Domstolen kan forlange, at parterne fremlægger ethvert dokument og

meddeler enhver oplysning, som den finder ønskelig. I tilfælde af vægring

fastslår Domstolen dette udtrykkeligt.

Domstolen kan ligeledes afkræve Medlemsstaterne og de institutioner, der

ikke er parter i retssagen, enhver oplysning, som den finder nødvendig for

sagens behandling.

Artikel 22

Domstolen kan til enhver tid efter eget valg betro enkeltpersoner,

grupper, bureauer, kommissioner eller organer den opgave at foretage en

sagkyndig undersøgelse.

Artikel 23

Der kan afhøres vidner i overensstemmelse med procesreglementets

bestemmelser.

Artikel 24

Domstolen kan på vilkår, der fastsættes i procesreglementet, over for

udeblevne vidner udøve de beføjelser, der sædvanligt tilkommer domstole, og

kan ikende bøder.

Artikel 25

Vidner og sagkyndige kan afhøres under ed ved benyttelse af den

edsformular, der er foreskrevet i procesreglementet, eller på den måde, der

er fastsat i vidnets eller den sagkyndiges nationale lovgivning.

Artikel 26

Domstolen kan beslutte, at et vidne eller en sagkyndige skal afhøres for

den ret, i hvis område vidnet eller den sagkyndige har bopæl.

Denne beslutning tilstilles i overensstemmelse med procesreglementets

bestemmelser vedkommende ret til udførelse. De dokumenter, der udfærdiges i

forbindelse med udførelsen af denne retsanmodning, skal i henhold til samme

bestemmelser sendes tilbage til Domstolen.

Domstolen påtager sig de hermed forbundne udgifter, men kan i påkommende

tilfælde pålægge sagens parter disse omkostninger.

Artikel 27

Hver Medlemsstat anser vidners eller sagkyndiges edsbrud som den

tilsvarende lovovertrædelse begået for en national ret i et civilt søgsmål.

Efter Domstolens anmeldelse indleder vedkommende Medlemsstat retsforfølgning

mod gerningsmanden for den kompetente nationale ret.

Artikel 28

Retsmøderne er offentiige, medmindre Domstolen af egen drift eller på

begæring af parterne, af vægtige grunde, træffer anden bestemmelse.

Artikel 29

Under retsforhandlingerne kan Domstolen afhøre de sagkyndige, vidnerne

samt parterne selv. De sidstnævnte kan dog kun forhandle mundtligt gennem

deres rettergangsfuldmægtige.

Artikel 30

Om hvert retsmøde føres en retsbog, der underskrives af præsidenten og

justitssekretæren.

Artikel 31

Retslisten fastlægges af præsidenten.

Artikel 32

Domstolens rådslagninger og afstemninger er og forbliver hemmelige.

Artikel 33

Dommene skal begrundes. De skal angive navnene på de dommere, der har

medvirket ved afgørelsen.

Artikel 34

Dommene underskrives af præsidenten og justitssekretæren. De afsiges i et

offentiigt retsmøde.

Artikel 35

Domstolen træffer afgørelse om sagsomkostningerne.

Artikel 36

Under anvendelse af en summarisk fremgangsmåde, der fastiægges i

procesreglementet, og som i fornødent omfang kan afvige fra visse af

bestemmelserne i denne Statut, kan Domstolens præsident, på begæring træffe

afgørelse enten om udsættelse som nævnt i Traktatens artikel 185, eller om

anvendelse af foreløbige forholdsregler som nævnt i artikel 186, eller om

udsættelse af tvangsfuldbyrdelse i overensstemmelse med artikel 192, sidste

stykke.

I tilfælde af præsidentens forfald træder en anden dommer i hans sted i

overensstemmelse med bestemmelserne i procesreglementet.

Afgørelser, der træffes af præsidenten eller af dennes stedfortræder, er

kun foreløbige og foregriber på ingen måde Domstolens afgørelse i hovedsagen.

Artikel 37

Medlemsstaterne og Fællesskabets institutioner kan indtræde i retstvister,

der er indbragt for Domstolen.

Samme ret tilkommer alle andre personer, der godtgør at have en berettiget

interesse i afgørelsen af en for Domstolen indbragt retstvist med undtagelse

af retstvister mellem Medlemsstater, mellem Fællesskabets institutioner eller

mellem Medlemsstater på den ene side og Fællesskabets institutioner på den

anden side.

Påstande, der fremsættes i en begæring om intervention, kan kun gå ud på

at understøtte en af parternes påstande.

Artikel 38

Undlader den, der behørigt er indstævnt, at indgive svarskrift, afsiges

der en udeblivelsesdom imod ham. Inden en måned after forkyndelsen af dom i

sagen kan der fremsendes indsigelse imod den. Medmindre Domstolen træffer

anden bestemmelse, har en sådan fremsendelse af indsigelse ikke opsættende

virkning på fuldbyrdelsen af udeblivelsesdommen.

Artikel 39

Medlernsstaterne, Fællesskabets institutioner og alle andre fysiske eller

juridiske personer kan i tilfælde og på vilkår, der fastsættes i

prooesreglementet, rejse tredjemandsindsigelse mod dommen i en sag, i hvilken

de ikke er blevet tilvarslet, hvis dommen gør indgreb i deres rettigheder.

Artikel 40

Opstår der vanskeligheder vedrørende betydningen og rækkevidden af en dom,

tilkommer det Domstolen at fortolke denne på begæring af en part eller en af

Fællesskabets institutioner, der godtgør at have en berettiget interesse

heri.

Artikel 41

En pådømt sag kan kun begæres genoptaget af Domstolen, hvis der fremkommer

en faktisk omstændighed af afgørende betydning, der inden dommens afsigelse

var ukendt for Domstolen og for den part, der begærer sagen genoptaget.

Genoptagelsessagen indledes med en kendelse, hvorved Domstolen

udtrykkeligt fastslår tilstedeværelsen af en ny faktisk omstændighed,

anerkender, at denne har de egenskaber, der kan begrunde en genoptagelse af

sagen, og erklærer, at begæringen derfor kan imødekommes.

Begæring om genoptagelse kan ikke fremsættes senere end 10 år efter

dommens afsiglese.

Artikel 42

Særlige frister, der tager hensyn til afstandene, fastsættes i

procesreglementet.

Overskridelse af fristerne bevirker intet retstab, når den pågældende part

godtgør, at der foreligger omstændigheder, som ikke kunne forudses, eller

force majeure.

Artikel 43

Krav mod Fællesskabet, der støttes på ansvar uden for kontraktsforhold,

forældes fem år efter, at den omstændighed, der ligger til grund for kravet,

er indtrådt. Forældelsen afbrydes enten ved indgivelse af stævning til

Domstolen, eller ved at den skadelidte forud gør sit krav gældende over for

vedkommende institution i Fællesskabet. I sidstnævne tilfælde skal sag

anlægges inden den frist af to måneder, der omhandles i artikel 173, i

påkommende tilfælde finder bestemmelserne i artikel 175, stk. 2, anvendelse.

Artikel 44

Det i Traktatens artikel 188 nævnte procesreglement for Domstolen skal

foruden de i denne Statut indeholdte bestemmelser indeholde alle øvrige

forskrifter, der er nødvendige for dens anvendelse og om fornødent dens

udfyldning.

Artikel 45

Rådet kan ved en med enstemmighed truffet afgørelse foretage de udfyldende

tillempninger af bestemmelserne i denne Statut, der viser sig nødvendige som

følge af foranstaltninger, som Rådet måtte have truffet i henhold til

Traktatens artikel 165, sidste stykke.

Artikel 46

Umiddelbart efter edsaflæggelsen udpeger Rådets formand ved lodtrækning de

dommere og generaladvokater, hvis embeder efter forløbet af den første 3 års

periode skal nybesættes i henhold til Traktatens artikel 167, stk. 2 og 3.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de undertegnede befuldmægtigede underskrevet

denne Protokol.

UDFÆRDIGET i Bruxelles, den syttende april nitten hundrede og

syvoghalvtreds.

J. Ch. SNOY et d'OPPUERS

C. F. OPHULS

Robert MaRJOLIN

Vittorio BADINI

Lambert SCHAUS

J. LINTHORST HOMAN