Spring til indhold

Retsinformation

Lov om Danmarks tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber (Tiltrædelsesloven) Bilag 1 til loven: Traktat om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab (EØF-traktaten), herunder konvention vedrørende fælles institutioner for De europæiske Fællesskaber (* 1)

Gældende LOV nr 21145 af 11/10/1972LovUdenrigsministeriet16. november 1972

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 8 afgørelser

Landsskatteretten 6, Domsdatabasen 1, Datatilsynet 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Lov om Danmarks tiltrædelse af De europæiske

Fællesskaber Bilag 1 til loven: Traktat om oprettelse af Det europæiske

økonomiske Fællesskab (EØF-traktaten), herunder konvention vedrørende fælles

institutioner for De europæiske Fællesskaber (* 1)

(Tiltrædelsesloven)

TRAKTAT

om oprettelse af

DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKAB

Rom, den 25. marts 1957

Indholdsfortegnelse

TRAKTAT

Præambel

Første del: Principperne

Anden del: Fællesskabets grundlag

Afsnit I: Frie varebevægelser

Kapitel 1: Toldunionen

Første afdeling: Fjernelse af tolden mellem Medlemsstaterne

Anden afdeling: Oprettelse af den fælles toldtarif

Kapitel 2: Ophævelse af de kvantitative restriktioner mellem

Medlemsstaterne

Afsnit II: Landbruget

Afsnit III: Den frie bevægelighed for personer, tjenesteydelser og kapital

Kapitel 1: Arbejdskraften

Kapitel 2: Etableringsretten

Kapitel 3: Tjenesteydelser

Kapitel 4: Kapital

Afsnit IV: Transport

Tredje del: Fællesskabets politik

Afsnit I: De fælles regler

Kapitel 1: Konkurrencereglerne

Læs alt

Første afdeling: Regler for virksomhederne

Anden afdeling: Dumping

Tredje afdeling: Statsstøtte

Kapitel 2: Fiskale bestemmelser

Kapitel 3: Harmonisering af Medlemsstaternes lovgivning

Afsnit II: Den økonomiske politik

Kapitel 1: Konjunkturpolitikken

Kapitel 2: Betalingsbalancen

Kapitel 3: Handelspolitikken

Afsnit III: Socialpolitikken

Kapitel 1: Sociale bestemmelser

Kapitel 2: Den europæiske Socialfond

Afsnit IV: Den europæiske Investeringsbank

Fjerde del: De oversøiske landes og territoriers associering

Femte del: Fællesskabets institutioner

Afsnit I. Bestemmelser vedrørende institutionerne

Kapitel 1: Institutionerne

Første afdeling: Forsamlingen

Anden afdeling: Rådet

Tredje afdeling: Kommissionen

Fjerde afdeling: Domstolen

Kapitel 2: Fælles bestemmelser for flere institutioner

Kapitel 3: Det økonomiske og sociale Udvalg

Afsnit II: Finansielle bestemmelser

Sjette del: Almindelige og afsluttende bestemmelser

Nedsættelse af institutionerne

Afsluttende bestemmelser

BILAG

I. Lister

Bilag I: Lister A-G omhandlet i Traktatens artikler 19 og

Bilag II: Liste omhandlet i Traktatens artikel 38

Bilag III: Liste over de i Traktatens artikel 106 nævnte usynlige

transaktioner

Bilag IV: Oversøiske lande og territorier, på hvilke bestemmelserne i

fjerde del af Traktaten finder anvendelse

I. Protokoller

Protokol vedrørende vedtægterne for Den europæiske Investeringsbank

Protokol vedrørende den tyske indenrigshandel og de dermed forbundne

problemer

Protokol om visse bestemmelser angående Frankrig

Protokol vedrørende Italien

Protokol vedrørende Storhertugdømmet Luxembourg

Protokol vedrørende varer med oprindelse i og indført fra bestemte lande,

og som ved indførsel til en af Medlemsstaterne indrømmes en særlig ordning

Protokol vedrørende den ordning, der skal finde anvendelse på varer, som

henhører under Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab med hensyn til Algeriet

og Den Franske Republiks oversøiske departementer

Protokol vedrørende mineralolier og visse mineraloliederivater

Protokol vedrørende at anvendelsen af Traktaten om oprettelse af Det

Europæiske økonomiske Fællesskab på Kongeriget Nederlandenes ikke europæiske

dele

Protokol vedrørende Det Europæiske økonomiske Fællesskabs privilegier og

immuniteter

Protokol vedrørende Statutten for Det Europæiske økonomiske Fællesskabs

Domstol

III. Konventioner

Gennemførelseskonvention vedrørende de oversøiske landes og territoriers

associering med Fællesskabet

Protokol vedrørende toldkontingent for indførsel af bananer

Protokol vedrørende toldkontingent for indførsel af ubrændt kaffe

IV. Konvention vedrørende fælles institutioner for De Europæiske

Fællesskaber

V. Slutakt

Fælleserklæring vedrørende samarbejdet med Stater, som er medlemmer af de

internationale organisationer

Fælleserklæring vedrørende Berlin

Programerklæring med henblik på associeringen af franc-områdets

selvstændige lande med Det Europæiske økonomiske Fællesskab

Programerklæring med henblik på Kongeriget Libyens associering med Det

Europæiske økonomiske Fællesskab

Programerklæring vedrørende Somaliland, som for tiden er under Den

Italienske Republiks formynderskab

Programerklæring med henblik på Surinams og De nederlandske Antillers

associering med Det Europæiske økonomiske Fællesskab

Erklæring fra Regeringen for Forbundsrepublikken Tyskland vedrørende

begrebet »tyske statsborgere«

Erklæring fra Regeringen for Forbundsrepublikken Tyskland vedrørende

Traktaternes anvendelse på Berlin

Erklæring fra Regeringen for Den Franske Republik vedrørende ansøgninger

om patenter, der angår viden, som er underkastet bestemmelser om

hemmeligholdelse af hensyn til forsvaret

TRAKTAT

HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN

TYSKLAND, PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK, PRÆSIDENTEN FOR DEN

ITALIENSKE REPUBLIK, HENDES KONGELIGE HØJHED STORHERTUGINDEN AF LUXEMBOURG,

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE,

SOM ER BESLUTTET PÅ at skabe grundlag for en stadig snævrere

sammenslutning mellem de europæiske folk,

SOM HAR DET FORSÆT gennem fælles handling at sikre økonomiske og sociale

fremskridt for deres lande ved at fjerne de skranker, der deler Europa,

SOM SÆTTER DET som et væsentligt mål for deres bestræbelser stadig at

forbedre deres folks levevilkår og beskæftigelsesforhold,

SOM ERKENDER, at fjernelsen af bestående hindringer kræver fælles indsats

med henblik på at sikre en vedvarende ekspansion, ligevægt i samhandelen og

redelig konkurrence,

SOM TILSTRÆBER at styrke enheden i deres økonomier og at fremme disses

harmoniske udvikling ved at formindske ulighederne mellem de forskellige

områder og forbedre de mindre begunstigede områders stilling,

SOM ØNSKER gennem en fælles handelspolitik at bidrage til gradvis

ophævelse af restriktionerne i den internationale samhandel,

SOM ER SINDET at bekræfte den solidaritet, der knytter Europa og de

oversøiske lande sammen, og som ønsker at sikre disse lande øget velstand i

overensstemmelse med grundsætningerne i De Forenede Nationers pagt,

SOM HAR SAT SIG FOR ved denne forening af de økonomiske kræfter at bevare

og styrke freden og friheden, og som opfordrer de øvrige europæiske folk, der

deler dette ideal, til at tilslutte sig disse bestræbelser,

HAR VEDTAGET at oprette et Europæisk Økonomisk Fællesskab, og har med

dette mål for øje udpeget som befuldmægtigede:

HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE;

Paul-Henri SPAAK, udenrigsminister: Baron J. Ch. SNOY et d'OPPUERS,

generalsekretær i økonomiministeriet, formand for den belgiske delegation ved

regeringskonferencen;

PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND:

Doktor Konrad ADENAUER, forbundskansler;

Professor dr. Walther HALLSTEIN, statssekretær i udenrigsministeriet;

PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK:

Christian PINEAU, udenrigsminister;

Maurice FAURE, statssekretær i udenrigsministeriet;

PRÆSIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK:

Antonio SEGNI, ministerpræsident;

Professor Gaetano MARTINO, udenrigsminister;

HENDES KONGELIGE HØJHED STORHERTUGINDEN AF LUXEMBOURG:

Joseph BECH, stats- og udenrigsminister;

Lambert SCHAUS, ambassadør, formand for den luxembourgske delegation ved

regeringskonferencen;

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE:

Joseph LUNS, udenrigsminister;

J. LINTHORST HOMAN, formand for den nederlandske delegation ved

regeringskonferencen;

SOM, efter at de har udvekslet deres fuldmagter og fundet dem i god og

behørig form, er blevet enige om følgende bestemmelser:

FØRSTE DEL

PRINCIPPERNE

Artikel 1

Ved denne Traktat opretter De høje kontraherende Parter indbyrdes et

EUROPÆISK ØKONOMISK FÆLLESSKAB.

Artikel 2

Fællesskabet har til opgave gennem oprettelsen af et fællesmarked og

gennem gradvis tilnærmelse af Medlemsstaternes økonomiske politik at fremme

en harmonisk udvikling af den økonomiske virksomhed i Fællesskabet som

helhed, en varig og afbalanceret ekspansion, en øget stabilitet, en hurtigere

højnelse af levestandarden og snævrere forbindelser mellem de Stater, som det

forener.

Artikel 3

Med de i foranstående artikel nævnte mål for øje skal Fællesskabets virke

under de betingelser og i det tempo, som er foreskrevet i denne Traktat,

indebære:

a) ophævelse, Medlemsstaterne imellem, af told og kvantitative

restriktioner ved varers ind- og udførsel, såvel som af alle andre

foranstaltninger med tilsvarende virkning,

b) indførelse af en fælles toldtarif og af en fælles handelspolitik over

for tredjeland,

c) fjernelse af hindringerne for den frie bevægelighed for personer,

tjenesteydelser og kapital mellem Medlemsstaterne,

d) indførelse af en fælles politik på landbrugsområdet,

e) indførelse af en fælles politik og transportområdet,

f) gennemførelse af en ordning, der sikrer, at konkurrencen inden for

fællesmarkedet ikke fordrejes,

g) anvendelse af fremgangsmåder, der muliggør en samordning af

Medlemsstaternes økonomiske politik, og som gør det muligt at modvirke

uligevægt på deres betalingsbalancer,

h) indbyrdes tilnærmelse af de nationale lovgivninger i det omfang, dette

er nødvendigt for fællesmarkedets funktion,

i) oprettelse af en europæisk Socialfond med henblik på at forbedre

arbejdstagernes beskæftigelsesmuligheder og bidrage til en højnelse af deres

levestandard,

j) oprettelse af en europæisk Investeringsbank, der har til formål at

lette Fællesskabets økonomiske ekspansion gennem skabelsen af nye ressourcer,

k) associering af de oversøiske lande og territorier med henblik på at

forøge samhandelen og på i fællesskab at fremme den økonomiske og sociale

udvikling.

Artikel 4

(1) De opgaver, der påhviler Fællesskabet, varetages af

- en Forsamling

- et Råd

- en Kommission

- en Domstol.

Hver institution handler inden for rammerne af de beføjelser, som er

tillagt den ved denne Traktat.

(2) Rådet og Kommissionen bistås af et økonomisk og socialt Udvalg med

rådgivende funktioner.

Artikel 5

Medlemsstaterne træffer alle almindelige eller særlige foranstaltninger,

som er egnede til at sikre opfyldelsen af de forpligtelser, som følger af

denne Traktat, eller af retsakter foretaget af Fællesskabets institutioner.

De letter Fællesskabet gennemførelsen af dets opgaver.

De afholder sig fra at træffe foranstaltninger, der er egnede til at

bringe virkeliggørelsen af denne Traktats målsætning i fare.

Artikel 6

(1) Medlemsstaterne samordner i snævert samarbejde med Fællesskabets

institutioner deres økonomiske politik i det omfang, dette er nødvendigt for

at nå de mål, som er fastiagt i denne Traktat.

(2) Fællesskabets institutioner påser, at Medlemsstaternes indre og ydre

finansielle stabilitet ikke bringes i fare.

Artikel 7

Inden for denne Traktats anvendelsesområde og med forbehold af dennes

særlige bestemmelser er al forskelsbehandling, der udøves på grundlag af

nationalitet, forbudt.

På forslag af Kommissionen kan Rådet med kvalificeret flertal og efter

høring af Forsamlingen give forskrifter med henblik på at forbyde sådan

forskelsbehandling.

Artikel 8

(1) Fællesmarkedet gennemføres gradvis i løbet af en overgangsperiode på

tolv år.

Overgangsperioden er inddelt i tre etaper, hver på fire år, hvis varighed

kan ændres under nedennævnte betingelser.

(2) Til hver etape er knyttet et kompleks af foranstaltninger, som skal

påbegyndes og videreføres sideløbende.

(3) Overgangen fra første til anden etape er betinget af en konstatering

af, at de i Traktaten særligt fastsatte mål for den første etape i det

væsentlige faktisk er nået, og at forpligtelserne, med forbehold af de i

denne Traktat fastsatte undtagelser og fremgangsmåder, er blevct overholdt.

Denne konstatering sker ved udløbet af det fjerde år ved en enstemmig

afgørelse af Rådet på grundlag af Kommissionens beretning. Dog kan en

Medlemsstat ikke hindre en enstemmig afgørelse under påberåbelse af, at den

ikke har opfyldt sine egne forpligtelser. Såfremt der ikke opnås

enstemmighed, forlænges første etape automatisk med et år.

Ved udgangen af det femte år sker Rådets konstatering under de samme

betingelser. Hvis der ikke opnås enstemmighed, forlænges første etape

automatisk med endnu et år.

Ved udgangen af det sjette år sker Rådets konstatering med kvalificeret

flertal på grundlag af Kommissionens beretning.

(4) Inden en måned efter sidstnævnte afstemning kan en Medlemsstat, der

er kommet i mindretal, eller, når fornøden stemmeflerhed ikke er nået, enhver

af Medlemsstaterne, af Rådet begære udmeldt en voldgiftsinstans, hvis

afgørelse er bindende for alle Medlemsstaterne og for Fællesskabets

institutioner. Denne voldgiftsinstans består af tre medlemmer, som på forslag

af Kommissionen udpeges af Rådet med enstemmighed.

Såfremt Rådet ikke inden en måned efter anmodningen har udpeget

voldgiftsinstansens medlemmer, udpeges de af Domstolen, inden endnu en måned

er forløbet.

Voldgiftsinstansen udpeger selv sin formand. Den træffer sin afgørelse

senest seks måneder efter den i stk. (3), sidste afsnit, nævnte afstemning i

Rådet.

(5) Anden og tredje etape kan kun forlænges eller forkortes ved en af

Rådet på forslag af Kommissionen med enstemmighed truffet beslutning.

(6) Bestemmelserne i de foregående stykker kan ikke have til følge, at

overgangsperioden forlænges ud over i alt femten år efter denne Traktats

ikrafttræden.

(7) Med forbehold af de i denne Traktat nævnte undtagelser eller

afvigelser skal overgangsperiodens udløb være sidste frist for såvel

ikrafttræden af alle fastsatte bestemmelser som for gennemførelsen af alle

foranstaltninger, som oprettelsen af fællesmarkedet indebærer.

ANDEN DEL

FÆLLESSKABETS GRUNDLAG

Afsnit I

Frie varebevægelser

Artikel 9

(1) Fællesskabets grundlag er en toldunion, som omfatter al

vareudveksling, og som indebærer forbud mod told ved indførsel fra og ved

udførsel til andre Medlemsstater, såvel som mod alle afgifter med tilsvarende

virkning, samt indførelse af en fælles toldtarif over for tredjeland.

(2) Bestemmelserne i kapitel 1, første afdeling, og i kapitel 2 i dette

afsnit finder anvendelse på varer med oprindelse i Medlemsstaterne, og på de

varer hidrørende fra tredjeland, som frit kan omsættes i Medlemsstaterne.

Artikel 10

(1) Ved varer, som frit kan omsættes i en Medlemsstat, forstås sådanne

fra tredjeland hidrørende varer, for hvilke de af vedkommende Medlemsstat

foreskrevne formaliteter i forbindelse med indførslen er blevet opfyldt, og

for hvilke denne Medlemsstat har opkrævet gældende told og afgifter med

tilsvarende virkning, og for hvilke disse told- og afgiftsbeløb ikke er

blevet helt eller delvis godtgjort.

(2) Kommissionen fastlægger inden udgangen af det første år efter denne

Traktats ikrafttræden formerne for det administrative samarbejde, der skal

gennemføres med henblik på anvendelsen af artikel 9, stk. (2), idet den tager

hensyn til nødvendigheden af i videst muligt omfang at begrænse de

formalitetskrav, der stilles til handelen.

Inden udgangen af det første år efter denne Traktats ikrafttræden

fastsætter Kommissionen de bestemmelser, der i samhandelen mellem

Medlemsstaterne skal gælde for varer med oprindelse i en Medlemsstat, og til

hvis fremstilling er medgået materialer, der ikke har været pålagt told eller

afgifter med tilsvarende virkning, som var gældende for dem i den

eksporterende Medlemsstat, eller for hvilke disse told- eller afgiftsbeløb er

blevet helt eller delvis godtgjort.

Ved fastsættelsen af disse bestemmelser tager Kommissionen hensyn til

reglerne for fjernelsen af tolden inden for Fællesskabet og for den gradvise

germemførelse af den fælles toldtarif.

Artikel 11

Medlemsstaterne træffer enhver passende foranstaltning med henblik på at

gøre det muligt for regeringerne inden for de fastsatte frister at opfylde de

forpligtelser vedrørende told, som påhviler dem i henhold til denne Traktat.

Kapitel 1

Toldunionen

Første afdeling

Fjernelse af tolden mellem Medlemsstaterne

Artikel 12

Medlemsstaterne afstår fra at indføre ny indbyrdes told ved ind- og

udførsel eller afgifter med tilsvarende virkning og fra at forhøje de

toldsatser og afgifter, som de anvender i deres indbyrdes samhandel.

Artikel 13

(1) Den indførselstold, som er i kraft mellem Medlemsstaterne, afskaffes

gradvis af disse i løbet af overgangsperioden i overensstemmelse med de i

artiklerne 14 og 15 fastsatte bestemmelser.

(2) Afgifter, der har tilsvarende virkning som indførselstold, og som er

i kraft mellem Medlemsstaterne, afskaffes gradvis af disse i løbet af

overgangsperioden. Kommissionen fastsætter gennem direktiver det tempo, i

hvilket afviklingen skal foregå. Den lader sig herved lede af de i artikel

14, stk. (2) og (3), fastsatte bestemmelser og af de direktiver, som Rådet

udsteder i medfør af den nævnte artikels stk. (2).

Artikel 14

(1) For hver vare udgør den pr. 1. januar 1957 anvendte toldsats den

basistoldsats, ud fra hvilken de successive nedsættelser skal foretages.

(2) Afviklingstempoet bestemmes på følgende måde:

a) i løbet af første etape gennemføres den første nedsættelse et år efter

denne Traktats ikrafttræden; den anden atten måneder derefter; den tredje ved

udgangen af det fjerde år efter denne Traktats ikrafttræden;

b) i løbet af anden etape gennemføres en nedsættelse atten måneder efter

etapens begyndelse; anden nedsættelse atten måneder efter den forudgående;

tredje nedsættelse gennemføres et år senere;

c) de nedsættelser, der herefter skal gennemføres, foretages i løbet af

tredje etape; på forslag af Kommissionen fastsætter Rådet med kvalificeret

flertal tempoet herfor ved udstedelse af direktiver.

(3) Ved den første nedsættelse sætter Medlemsstaterne indbyrdes

toldsatser i kraft, der for hver vare svarer til basistoldsatsen nedsat med

10 pct.

Ved hver senere nedsættelse skal hver Medlemsstat reducere samtlige sine

toldsatser, sådan at det samlede toldprovenu, som dette er defineret i stk.

(4), mindskes med 10 pct., dog således, at nedsættelsen for hver enkelt vare

mindst skal udgøre 5 pct. af basistoldsatsen.

Så længe toldsatsen for en vare overstiger 30 pct., skal hver nedsættelse

dog mindst udgøre 10 pct. af basistoldsatsen.

(4) For hver medlemsstat beregnes det i stk. (3) omhandlede samlede

toldprovenu ved at multiplicere værdien af den i året 1956 fra de øvrige

Medlemsstater hidrørende indførsel med basistoldsatserne.

(5) De særlige spørgsmål, der opstår ved anvendelsen af de foregående

stykker, løses af Rådet, på forslag af Kommissionen, ved direktiver vedtaget

med kvalificeret flertal.

(6) Medlemsstaterne gør over for Kommissionen rede for, hvordan de foran

anførte regler for nedsættelse af toldsatserne anvendes. For hver enkelt

vares vedkommende søger de at

(3) gennemføre en nedsættelse, der svarer til:

- mindst 25 pct. af basistoldsatsen ved udløbet af første etape;

- mindst 50 pct. af basistoldsatsen ved udløbet af anden etape.

Kommissionen retter passende henstillinger til Medlemsstaterne, såfremt

den finder, at der er

fare for at de i artikel 13 opstillede mål og de i dette stykke fastsatte

procenter ikke kan nås.

(7) På forslag af Kommissionen og efter høring af Forsamlingen kan Rådet

ved en med enstemmighed truffet afgørelse ændre bestemmelserne i denne

artikel.

Artikel 15

(1) Uanset bestemmelserne i artikel 14 kan enhver Medlemsstat i løbet af

overgangsperioden helt eller delvis suspendere opkrævningen af told på varer

indført fra de øvrige Medlemsstater Den giver de øvrige Medlemsstater og

Kommissionen meddelelse herom.

(2) Medlemsstaterne erklærer sig rede til at nedsætte deres toldsatser

over for de øvrige på Medlemsstater i et hurtigere tempo end det, der er

fastsat i artikel 14, såfremt deres almindelige økonomiske situation og den

pågældende erhvervsgrens forhold gør det muligt.

Kommissionen retter med henblik herpå henstillinger til de pågældende

Medlemsstater.

Artikel 16

Medlemsstaterne afskaffer, senest ved udgangen af første etape, indbyrdes

udførselstold og afgifter med tilsvarende virkning.

Artikel 17

(1) Bestemmelserne i artiklerne 9-15, stk. (1), anvendes på

finanstoldsatser. Disse satser tages dog ikke i betragtning ved beregningen

af det samlede toldprovenu eller ved beregningen af den i artikel 14, stk.

(3) og (4), omhandlede sænkning af toldniveauet.

Disse satser nedsættes på hvert trin med mindst 10 pct. af

basistoldsatsen. Medlemsstateme kan nedsætte dem i et hurtigere tempo end

fastsat i artikel 14.

(2) Inden udgangen af det første år efter denne Traktats ikrafttræden

underretter Medlemsstaterne Kommissionen om deres finanstoldsatser.

(3) Medlemsstaterne bevarer retten til at erstatte denne told med en

intern afgift, der er i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 95.

(4) Såfremt Kommissionen finder, at det volder en Medlemsstat alvorlige

vanskeligheder at afløse en finanstoldsats, bemyndiger den denne Stat til at

opretholde satsen på betingelse af, at den afskaffes senest seks år efter

denne Traktats ikrafttræden. Anmodning om sådan bemyndigelse skal foreligge

inden udgangen af det første år efter denne Traktats ikrafttræden.

Anden afdeling

Oprettelse af den fælles toldtarif

Artikel 18

Medlemsstaterne erklærer sig rede til at bidrage til udviklingen af den

internationale handel og til formindskelse af hindringerne for samhandelen

ved at indgå aftaler, der på grundlag af gensidighed og til fælles fordel

tager sigte på en sænkning af toldsatserne under det almindelige niveau, som

de ville kunne påberåbe sig som følge af oprettelsen af en indbyrdes

toldunion.

Artikel 19

(1) På de betingelser og med de begrænsninger, som er bestemt i det

følgende, fastsættes satserne i den fælles toldtarif som det aritmetiske

gennemsnit af de toldsatser, der anvendes i de fire toldområder, som

Fællesskabet omfatter.

(2) Ved udregningen af dette gennemsnit benyttes de af Medlemsstaterne

pr. 1. januar 1957 anvendte toldsatser.

For så vidt angår den italienske tarif, forstås dog ved den anvendte

toldsats den sats, der var gældende før den midlertidige nedsættelse på 10

pct. For de positioner, for hvilke tariffen indeholder en konventionalsats,

træder denne sats endvidere i stedet for den anvendte sats som ovenfor

defineret, såfremt den ikke overstiger sidstnævnte sats med mere end 10 pct.

Overstiger konventionalsatsen den således definerede anvendte toldsats med

mere end 10 pct., benyttes ved beregningen af det aritmetiske gennemsnit den

anvendte toldsats, forhøjet med 10 pct.

For så vidt angår de i liste A opregnede positioner, erstattes ved

beregningen af det aritmetiske gennemsnit de anvendte toldsatser af de i

denne liste nævnte satser.

(3) Satserne i den fælles toldtarif må ikke overstige:

a) 3 pct. for de varer, hvis toldpositioner er opregnet i liste B:

b) 10 pct. for de varer, hvis toldpositioner er opregnet i liste C;

c) 15 pct. for de varer, hvis toldpositioner er opregnet i liste D;

d) 25 pct. for de varer, hvis toldpositioner er opregnet i liste E;

såfremt Beneluxlandenes tarif for disse varer indeholder en toldsats, der

ikke overstiger 3 pct., forhøjes denne sats til 12 pct. ved beregningen af

det aritmetiske gennemsnit.

(4) Liste F fastsætter de toldsatser, der finder anvendelse på de deri

opregnede varer.

(5) De toldpositionslister, der er nævnt i denne artikel og i artikel 20,

findes i Bilag I til denne Traktat.

Artikel 20

De toldsatser, der skal finde anvendelse på varerne i liste G, fastsættes

ved forhandling mellem Medlemsstaterne. Hver Medlemsstat kan til denne liste

føje andre varer, hvis samlede værdi dog ikke må overstige 2 pct. af værdien

af dens samlede indførsel fra tredjeland i året 1956.

Kommissionen træffer alle nødvendige foranstaltninger for at få disse

forhandlinger påbegyndt inden udgangen af det andet år efter denne Traktats

ikrafttræden og afsluttet inden udløbet af første etape.

I tilfælde af, at der for visse varer ikke kan opnås enighed inden for

disse tidsfrister, fastsætter Rådet, på forslag af Kommissionen, satserne i

den fælles toldtarif indtil udgangen af anden etape med enstemmighed og

derefter med kvalificeret flertal.

Artikel 21

(1) De tekniske vanskeligheder, der kan opstå i forbindelse med

anvendelsen af artiklerne 19 og 20, skal i de to første år efter denne

Traktats ikrafttræden på forslag af Kommissionen løses af Rådet ved

direktiver vedtaget med kvalificeret flertal.

(2) Inden udløbet af første etape eller senest samtidig med fastsættelsen

af toldsatserne træffer Rådet, på forslag af Kommissionen, med kvalificeret

flertal beslutning om sådanne tilpasninger, som anvendelsen af bestemmelserne

i artiklerne 19 og 20 nødvendiggør af hensyn til den fælles toldtarifs indre

harmoni, idet hensyn i særlig grad skal tages til forarbejdningsgraden af de

forskellige varer, hvorpå tariffen finder anvendelse.

Artikel 22

Kommissionen afgør inden to år efter denne Traktats ikrafttræden, i

hvilket omfang de i artikel 17, stk. (2), omhandlede finanstoldsatser skal

benyttes ved beregningen af det i artikel 19, stk. (1), nævnte aritmetiske

gennemsnit. Den tager hensyn til det beskyttelseselement, som de kan

indebære.

Inden seks måneder efter denne afgørelse kan hver Medlemsstat kræve, at

den i artikel 20 foreskrevne fremgangsmåde anvendes på vedkommende vare, uden

at den i denne artikel nævnte begrænsning skal udgøre en hindring herfor.

Artikel 23

(1) Med henblik på den gradvise indførelse af den fælles toldtarif ændrer

Medlemsstaterne de over for tredjeland anvendte toldsatser på følgende måde:

a) for de toldpositioner, for hvilke de pr. 1. januar 1957 faktisk

anvendte satser ikke afviger mere end 15 pct. fra satserne i den fælles

toldtarif, bringes sidstnævnte satser i anvendelse ved udløbet af det fjerde

år efter denne Traktats ikrafttræden;

b) i de øvrige tilfælde anvender hver Medlemsstat fra samme dato en told,

der formindsker forskellen mellem de pr. 1. januar 1957 faktisk anvendte

satser og satserne i den fælles toldtarif med 30 pct.;

c) denne forskel formindskes yderligere med 30 pct. ved udløbet af anden

etape;

d) for så vidt angår de toldpositioner, for hvilke satserne i den fælles

toldtarif ikke kendes ved udløbet af første etape, bringer hver Medlemsstat

inden 6 måneder efter, at Rådet har truffet afgørelse i henhold til artikel

20, de toldsatser i anvendelse, som følger af reglerne i dette stykke.

(2) En Medlemsstat, som har opnået den i artikel 17, stk. (4), nævnte

bemyndigelse, fritages i dennes gyldighedsperiode for at bringe de

foranstående bestemmelser i anvendelse for så vidt angår de toldpositioner,

som tilladelsen omfatter. Ved dennes ophør anvender den pågældende

Medlemsstat den sats, der følger af anvendelsen af reglerne i foregående

stykke.

(3) Den fælles toldtarif gennemføres i sin helhed senest ved

overgangsperiodens udløb.

Artikel 24

Med henblik på tilpasningen til den fælles toldtarif har Medlemsstaterne

ret til at ændre toldsatserne i et hurtigere tempo end i artikel 23 angivet.

Artikel 25

(1) Finder Kommissionen, at produktionen i Medlemsstaterne af visse af de

i listerne B, C og D nævnte varer ikke er tilstrækkelig til at dække en

Medlemsstats forsyninger, samt at disse forsyninger for en væsentlig dels

vedkommende traditionelt beror på indførsel fra tredjeland, indrømmer Rådet

på forslag af Kommissionen med kvalificeret flertal den pågældende

Medlemsstat toldkontingenter, for hvilke der ydes toldnedsættelse eller

toldfrihed.

Disse kontingenter må ikke være så store, at forskydninger i den

økonomiske virksomhed til skade for andre Medlemsstater kan befrygtes.

(2) For så vidt angår varerne i liste E og de varer i liste G, for hvilke

toldsatserne er blevet fastsat i medfør af artikel 20, stk. 3, indrømmer

Kommissionen, på begæring, en Medlemsstat toldkontingenter, for hvilke der

ydes toldnedsættelse eller toldfrihed, såfremt en ændring af

forsyningskilderne eller utilstrækkelige forsyninger inden for Fællesskabet

vil kunne få skadelige virkninger for den pågældende Medlemsstaters

forarbejdende industrier. Disse kontingenter må ikke være så store, at

forskydninger i den økonomiske virksomhed til skade for andre Medlemsstater

kan befrygtes.

(3) For så vidt angår de varer, der er opregnet i Bilag II til denne

Traktat, kan Kommissionen bemyndige en Medlemsstat til helt eller delvis at

suspendere opkrævningen af told efter de gældende satser eller indrømme den

toldkontingenter, for hvilke der ydes toldnedsættelse eller toldfrihed, på

betingelse af at der ikke herved fremkommer alvorlige forstyrrelser på

markedet for de nævnte varer.

(4) Kommissionen foretager periodiske undersøgelser af de i henhold til

denne artikel bevilgede toldkontingenter.

Artikel 26

Kommissionen kan bemyndige en Medlemsstat, som befinder sig i særlige

vanskeligheder, til for visse positioner i dens toldtarif at udsætte den

nedsættelse eller forhøjelse af toldsatserne, der skal gennemføres i henhold

til artikel 23.

Bemyndigelsen kan kun gives for et begrænset tidsrum og kun for et antal

toldpositioner, som i alt udgør højst 5 pct. af værdien af den pågældende

Stats indførsel fra tredjeland i det sidste år, for hvilket statistiske

oplysninger foreligger.

Artikel 27

Inden udløbet af første etape træffer Medlemsstaterne i fornødent omfang

foranstaltninger til en indbyrdes tilnærmelse af deres ved lov eller

administrativt fastsatte bestemmelser vedrørende told. Kommissionen retter de

i denne henseende nødvendige henstillinger til Medlemsstaterne.

Artikel 28

Rådet træffer med enstemmighed beslutning om alle autonome ændringer eller

suspensioner af toldsatser i den fælles toldtarif. Efter overgangsperiodens

udløb kan Rådet dog på forslag af Kommissionen og gældende for et tidsrum af

højst seks måneder med kvalificeret flertal træffe beslutning om ændringer

eller suspensioner, der ikke overstiger 20 pct. af hver toldsats. Disse

ændringer eller suspensioner kan på de samme betingelser kun forlænges for

yderligere et tidsrum af seks måneder.

Artikel 29

Kommissionen tager under udøvelsen af de hverv, der er betroet den i

medfør af denne afdeling, hensyn til:

a) nødvendigheden af at fremme samhandelen mellem Medlemsstaterne og

tredjeland,

b) udviklingen af konkurrencevilkårene inden for Fællesskabet i det

omfang, denne udvikling medfører en styrkelse af virksomhedernes

konkurrenceevne,

c) Fællesskabets behov for forsyninger med råvarer og halvfabrikata, idet

den samtidig bør påse, at konkurrencevilkårene mellem Medlemsstaterne med

hensyn til færdigvarer ikke fordrejes,

d) nødvendigheden af at undgå alvorlige forstyrrelser i Medlemsstaternes

økonomiske liv og af at sikre en rationel udvikling af produktionen og en

forøgelse af forbruget inden for Fællesskabet.

Kapitel 2

Ophævelse af de kvantitative restriktioner

mellem medlemsstaterne

Artikel 30

Kvantitative indførselsrestriktioner såvel som alle foranstaltninger med

tilsvarende virkning er med forbehold af nedennævnte bestemmelser forbudt

mellem Medlemsstaterne.

Artikel 31

Medlemsstaterne afholder sig fra indbyrdes at indføre nye kvantitative

restriktioner eller foranstaltninger med tilsvarende virkning.

Denne forpligtelse gælder dog kun for det liberaliseringsniveau, som er

nået på grundlag af de af Rådet for Den Europæiske Organisation for Økonomisk

Samarbejde den 14. januar 1955 trufne afgørelser. Senest seks måneder efter

denne Traktats ikrafttræden underretter Medlemsstaterne Kommissionen om de i

henhold til disse afgørelser opstillede lister over liberaliserede varer. De

således bekendtgjorte lister konsolideres mellem Medlemsstaterne.

Artikel 32

Medlemsstaterne afstår fra i deres indbyrdes samhandel at gøre de på

tidspunktet for denne Traktats ikrafttræden gældende kontingenter og

foranstaltninger med tilsvarende virkning mere restriktive.

Disse kontingenter skal være afskaffet senest ved udløbet af

overgangsperioden. De afvikles i løbet af denne periode i overensstemmelse

med de nedenfor fastsatte betingelser.

Artikel 33

(1) Et år efter denne Traktats ikrafttræden omdanner hver Medlemsstat de

bilaterale kontingenter, der er oprettet over for de øvrige Medlemsstater,

til globalkontingenter, som uden forskelsbehandling vil kunne udnyttes af

samtlige øvrige Medlemsstater.

Samtidig forhøjer Medlemsstaterne disse globalkontingenter således, at der

gennemføres en forhøjelse i forhold til det foregående år på mindst 20 pct.

af deres samlede værdi. For hver enkelt vare forhøjes globalkontingentet dog

med mindst 10 pct.

Hvert år forhøjes kontingenterne i forhold til det foregående år efter de

samme regler og med de samme procenter.

Den fjerde forhøjelse finder sted ved slutningen af det fjerde år efter

denne Traktats ikrafttræden; den femte et år efter påbegyndelsen af anden

etape.

(2) Såfremt globalkontingentet for en ikke-liberaliseret vare ligger

under 3 pct. af produktionen i den pågældende Stat, fastsættes senest et år

efter denne Traktats ikrafttræden et kontingent på mindst 3 pct. af denne

produktion. Dette kontingent forhøjes til 4 pct. efter det andet år og til 5

pct. efter det tredje år. Derefter forhøjer den pågældende Medlemsstat hvert

år kontingentet med mindst 15 pct.

Såfremt varen ikke produceres i den pågældende Medlemsstat, fastsætter

Kommissionen ved beslutning et passende kontingent.

(3) Ved udløbet af det tiende år skal ethvert kontingent svare til mindst

20 pct. af den indenlandske produktion.

(4) Såfremt Kommissionen ved en beslutning fastslår, at indførslen af en

vare i to på hinanden følgende år har været mindre end det gældende

kontingent, kan dette globalkontingent ikke tages i betragtning ved beregning

af globalkontingenternes samlede værdi. I et sådant tilfælde ophæver

Medlemsstaten kontingenteringen af den pågældende vare.

(5) For de kontingenter, som svarer til mere end 20 pct. af den

indenlandske produktion af vedkommende vare, kan Rådet på forslag af

Kommissionen med kvalificeret flertal nedsætte den i stk. (1) foreskrevne

minimumssats på 10 pct. En sådan ændring berører dog ikke forpligtelsen til

årligt at forøge globalkontingenternes samlede værdi med 20 pct.

(6) De Medlemsstater, som har foretaget en mere vidtgående liberalisering

end den, de var forpligtet til i henhold til de af Rådet for Den Europæiske

Organisation for Økonomisk Samarbejde den 14. januar 1955 trufne

beslutninger, er berettiget til at tage størrelsen af den autonomt

liberaliserede import i betragtning ved beregningen af den i stk. (1)

omhandlede samlede årlige forhøjelse på 20 pct. Denne beregning kræver

Kommissionens forudgående godkendelse.

(7) Kommissionen udsteder direktiver for fremgangsmåden og tempoet for

afviklingen mellem Medlemsstaterne af de foranstaltninger med tilsvarende

virkning som kontingenter, der består på tidspunktet for denne Traktats

ikrafttræden.

(8) Såfremt Kommissionen finder, at anvendelsen af de i denne artikel

fastsatte bestemmelser, navnlig anvendelsen af de heri fastsatte

procentsatser, ikke gør det muligt at sikre den i artikel 32, stk. 2,

foreskrevne afvikling af kontingenterne, kan Rådet på forslag af

Kommissionen, i løbet af første etape med enstemmighed og derefter med

kvalificeret flertal, ændre den i denne artikel fastsatte fremgangsmåde og

især gennemføre en forhøjelse af de fastsatte procentsatser.

Artikel 34

(1) Kvantitative udførselsrestriktioner såvel som alle foranstaltninger

med tilsvarende virkning er forbudt mellem Medlemsstaterne.

(2) Senest ved udløbet af første etape ophæver Medlemsstaterne de

kvantitative udførselsrestriktioner og alle de foranstaltninger med

tilsvarende virkning, der består ved denne Traktats ikrafttræden.

Artikel 35

Medlemsstaterne erklærer sig rede til over for de andre Medlemsstater at

fjerne deres kvantitative ind- og udførselsrestriktioner i et hurtigere tempo

end det, der er fastsat i de foregående artikler, såfremt deres almindelige

økonomiske situation og den pågældende erhvervsgrens forhold tillader det.

Kommissioncn retter med henblik herpå henstillinger til de pågældende

Medlemsstater.

Artikel 36

Bestemmelserne i artiklerne 30-34 er ikke til hinder for sådanne forbud

eller restriktioner vedrørende indførsel, udførsel eller transit, som er

begrundet i hensynet til den offentlige sædelighed, den offentlige orden, den

offentlige sikkerhed, beskyttelse af menneskers og dyrs liv og sundhed,

beskyttelse af planter, beskyttelse af nationale skatte af kunstnerisk,

historisk eller arkæologisk værdi, eller beskyttelse af industriel og

kommerciel ejendomsret. Disse forbud eller restriktioner må dog hverken

udgøre et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning

af samhandelen mellem Medlemsstaterne.

Artikel 37

(1) Medlemsstaterne tilpasser gradvis de statslige handelsmonopoler,

således at enhver forskelsbehandling af Medlemsstaternes statsborgere med

hensyn til forsynings- og afsætningsvilkår er udelukket fra

overgangsperiodens udløb.

Denne artikels bestemmelser finder anvendelse på ethvert organ, gennem

hvilket en Medlemsstat, de jure eller de facto, direkte eller indirekte,

kontrollerer, leder eller øver mærkbar indflydelse på indførsel eller

udførsel mellem Medlemsstaterne. Disse bestemmelser finder også anvendelse på

statskoncessionerede monopoler.

(2) Medlemsstaterne afholder sig fra at indføre nye foranstaltninger, som

strider mod de i stk. (1) anførte principper, eller som begrænser rækkevidden

af de artikler, der angår afskaffelse af told og kvantitative restriktioner

mellem Medlemsstaterne.

(3) Tempoet for gennemførelsen af de foranstaltninger, der er foreskrevet

i stk. (1), skal tilpasses den i artiklerne 30-34 foreskrevne fjernelse af

kvantitative restriktioner for de samme varer.

Såfremt en vare kun er undcrkastet et statsligt handelsmonopol i en eller

flere af Medlemsstaterne, kan Kommissionen bemyndige de andre Medlemsstater

til, så længe den i. stk. (1) nævnte tilpasning ikke har fundet sted, at

anvende beskyttelsesforanstaltninger på de vilkår og i den nærmere

udformning, som den fastsætter.

(4) I tilfælde af, at et statsligt handelsmonopol indebærer en

regulering, der tilsigter at lette afsætningen eller sikre en bedre

udnyttelse af landbrugsprodukter, skal der ved anvendelse af bestemmelserne i

denne artikel sikres tilsvarende garantier for de pågældende producenters

beskæftigelse og levestandard, idet hensyn tages til det tempo, hvori den

mulige tilpasning og nødvendige specialisering kan gennemføres.

(5) Medlemsstaternes forpligtelser gælder kun i det omfang, de er

forenelige med bestående internationale aftaler.

(6) Fra begyndelsen af første etape udfærdiger Kommissionen henstillinger

vedrørende den nærmere udformning af og tempoet for gennemførelsen af dcn i

denne artikel omhandlede tilpasning.

Afsnit II

Landbruget

Artikel 38

(1) Fællesmarkedet omfatter tillige landbruget og handelen med

landbrugsvarer. Ved landbrugsvarer forstås jordbrugsprodukter,

husdyrbrugsprodukter og fiskeriprodukter samt varer, der direkte er forbundet

med disse produkter, og som har undergået en første bearbejdning.

(2) Bestemmelserne vedrørende fællesmarkedets oprettelse finder

anvendelse på landbrugsvarer, medmindre andet er bestemt i artiklerne 39-46.

(3) De varer, på hvilke bestemmelserne i artiklerne 39-46 finder

anvendelse, er opregnet i listen i Bilag II til denne Traktat. Dog træffer

Rådet senest to år efter Traktatens ikrafttræden med kvalificeret flertal og

på forslag af Kommissionen beslutning om, hvilke yderligere varer der skal

optages på denne liste.

(4) Fællesmarkedets funktion og udvikling skal, for så vidt angår

landbrugsvarerne, ledsages af udformningcn af en for Medlemsstaterne fælles

landbrugspolitik.

Artikel 39

(1) Den fælles landbrugspolitik har til formål:

a) at forøge landbrugets produktivitet ved fremme af den tekniske

udvikling, ved rationalisering af landbrugsproduktionen og ved den bedst

mulige anvendelse af produktionsfaktorerne, især arbejdskraften,

b) herigennem at sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard,

især ved en forhøjelse af de individuelle indkomster for de i landbruget

beskæftigede personer,

c) at stabilisere markederne,

d) at sikre forsyningerne,

e) at sikre forbrugerne rimeIige priser på landbrugsvarer.

(2) Ved udarbejdelsen af den fælles landbrugspolitik og de særlige

foranstaltninger, som den kan medføre, tages der hensyn til:

a) landbrugserhvervets særlige karakter, der følger af landbrugets

sociale struktur og af de strukturelle og naturbetingede forskelle mellem de

forskellige landbrugsområder,

b) nødvendigheden af, at ønskelige tilpasninger gennemføres gradvis,

c) den kendsgerning, at landbruget i Medlemsstaterne udgør en sektor, som

er snævert forbundet med økonomien som helhed.

Artikel 40

(1) Medlemsstaterne udvikler den fælles landbrugspolitik gradvis i løbet

af overgangsperioden og fastlægger den senest ved udløbet af denne periode.

(2) Med henblik på at nå de i artikel 39 nævnte mål oprettes en fælles

ordning af markederne for landbrugsvarer.

Alt efter varernes art skal denne markedsordning antage en af nedennævnte

former:

a) fælles konkurrenceregler,

b) en tvungen samordning af de forskellige nationale markedsordninger,

c) en europæisk markedsordning.

(3) Den fælles ordning under en af de i stk. (2) nævnte former kan

omfatte alle foranstaltninger, der er nødvendige for at nå de i artikel 39

fastsatte mål, især prisregulering, støtte til såvel produktion som afsætning

af de forskellige varer, oplagrings- og udligningsordninger samt fælles

ordninger til stabilisering af ind eller udførsel.

Den fælles ordning skal begrænses til at forfølge de i artikel 39 anførte

mål og bør udelukke enhver form for forskelsbehandling af Fællesskabets

producenter eller forbrugere.

En eventuel fælles prispolitik skal baseres på fælles kriterier og

ensartede beregningsmetoder.

(4) Med henblik på at muliggøre, at formålet med den i stk. (2)

omhandlede fællesordning nås, kan der oprettes et eller flere struktur- og

garantifond for landbruget.

Artikel 41

Med henblik på at nå de i artikel 39 anførte mål kan der inden for

rammerne af den fælles landbrugspolitik navnlig fastsættes bestemmelser om:

a) en effektiv samordning af de bestræbelser, der udfoldes inden for den

faglige uddannelses, forskningens og den landbrugsfaglige oplysnings område;

denne samordning kan indebære, at projekter eller institutioner finansieres i

fællesskab,

b) fælles foranstaltninger med henblik på udvidelse af forbruget af visse

varer.

Artikel 42

Bestemmelserne i kapitlet om konkurrenceregler finder kun anvendelse på

produktionen af og handelen med landbrugsvarer i det omfang, Rådet beslutter

dette inden for rammerne af de bestemmelser og i overensstemmelse med den

fremgangsmåde, der er fastsat i artikel 43, stk. (2) og (3), samt under

hensyntagen til den i artikel 39 angivne målsætning.

Rådet kan især tillade ydelse af støtte:

a) med henblik på at beskytte bedrifter, der er ugunstigt stillet som

følge af strukturelle eller naturbetingede forhold,

b) inden for rammerne af økonomiske udviklingsprogrammer.

Artikel 43

(1) Med henblik på at fastlægge retningslinjerne for en fælles

landbrugspolitik sammenkalder Kommissionen, så snart denne Traktat er trådt i

kraft, Medlemsstaterne til en konference for at foretage en sammenligning af

deres landbrugspolitik, især ved at opstille en opgørelse over deres

produktionsmuligheder og behov.

(2) Inden to år efter denne Traktats ikrafttræden fremlægger

Kommissionen, under hensyntagen til arbejdet på den i stk. (1) nævnte

konference og efter høring af Det økonomiske og sociale Udvalg, forslag

vedrørende udarbejdelse og iværksættelse af den fælles landbrugspolitik,

herunder også om afløsning af nationale markedsordninger med en af de i

artikel 40, stk. (2), nævnte former for fælles ordning, såvel som om

iværksættelsen af de i dette afsnit særligt nævnte foranstaltninger.

Disse forslag skal tage hensyn til sammenhængen mellem de

landbrugsspørgsmål, som er omhandlet i dette afsnit.

På forslag af Kommissionen og efter høring af Forsamlingen udsteder Rådet,

med enstemmighed i de to første etaper og derefter med kvalificeret flertal,

forordninger eller direktiver eller vedtager beslutninger uden herved at

begrænse rækkevidden af sine eventuelle henstillinger.

(3) Rådet kan under de i foregående stykke anførte betingelser med

kvalificeret flertal vedtage at lade den i artikel 40, stk. (2), omhandlede

fælles ordning afløse nationale markedsordninger, såfremt:

a) den fælles ordning yder Medlemsstater, der modsætter sig en sådan

afløsning, og som har en national ordning for vedkommende produktion,

tilsvarende garantier for de pågældende producenters beskæftigelse og

levestandard, når der tages hensyn til det tempo, hvori den mulige tilpasning

og nødvendige specialisering kan gennemføres, og

b) denne ordning sikrer samhandelen inden for Fællesskabet betingelser

svarende til dem, der gælder på et nationalt marked.

(4) Såfremt der er tilvejebragt en fælles ordning for visse råvarer,

medens der endnu ikke findes en fælles ordning for de hertil svarende

forarbejdede produkter, kan de pågældende råvarer indføres fra lande uden for

Fællesskabet, hvis de anvendes til fremstilling af forarbejdede produkter,

som er bestemt til udførsel til tredjeland.

Artikel 44

(1) For så vidt den gradvise afskaffelse af told og kvantitative

restriktioner mellem Medlemsstaterne kan føre til sådanne priser, at

virkeliggørelse af de i artikel 39 fastsatte mål bringes i fare, er det i

overgangsperioden enhver Medlemsstat tilladt for visse varers vedkommende at

anvende en mindsteprisordning i stedet for kontingenter, uden

forskelsbehandling og kun i det omfang, det ikke hæmmer den i artikel 45,

stk. (2), nævnte udvidelse af samhandelen, således at indførslen, hvis

priserne er lavere end mindstepriserne:

- enten midlertidigt kan suspenderes eller nedskæres,

- eller betinges af, at den finder sted til priser, som er højere end den

for den pågældende vare fastsatte mindstepris.

I sidstnævnte tilfælde fastsættes mindstepriserne eksklusive told.

(2) Mindstepriserne må hverken medføre en formindskelse af den mellem

Medlemsstaterne ved denne Traktats ikrafttræden bestående samhandel eller

hindre en gradvis udvidelse af denne. Mindstepriserne må ikke anvendes på en

sådan måde, at de hindrer udviklingen af en naturlig præference mellem

Medlemsstaterne.

(3) Så snart denne Traktat er trådt i kraft, fastlægger Rådet på forslag

af Kommissionen objektive kriterier for opbygning af mindsteprissystemer og

for fastsættelse af mindstepriser.

Disse kriterier skal især tage hensyn til de genemsnitlige indenlandske

produktionsomkostninger i den Medlemsstat, som anvender mindsteprisen, til de

enkelte virksomheders stilling i forhold til disse gennemsnitlige

produktionsomkostninger og til nødvendigheden af inden for fællesmarkedet

gradvis at forbedre landbrugets driftsvilkår og fremme den nødvendige

tilpasning og specialisering.

Af hensyn til de tekniske fremskridt og for at fremskynde disse samt for

gradvis at nærme priserne inden for fællesmarkedet til hinanden foreslår

Kommissionen tillige en fremgangsmåde til revision af disse kriterier.

Disse kriterier såvel som fremgangsmåden ved deres revision skal

fastsættes af Rådet med enstemmighed i løbet af de tre første år efter denne

Traktats ikrafttræden.

(4) Indtil Rådets beslutning træder i kraft, kan Medlemsstaterne

fastsætte mindstepriserne på betingelse af, at de på forhånd underretter

Kommissionen og de øvrige Medlemsstater herom med henblik på at give disse

adgang til at fremsætte deres bemærkninger.

Så snart Rådets beslutning er truffet, fastsætter Medlemsstaterne

mindstepriserne på grundlag af de kriterier, der er fastsat på den ovenfor

beskrevne måde.

På forslag af Kommissionen kan Rådet med kvalificeret flertal korrigere de

af Medlemsstaterne trufne afgørelser, såfremt de ikke er i overensstemmelse

med de således fastsatte kriterier.

(5) Såfremt det ved begyndelsen af tredje etape endnu ikke har været

muligt at fastsætte de ovennævnte objektive kriterier for visse varers

vedkommende, kan Rådet på forslag af Kommissionen og med kvalificeret flertal

ændre de mindstepriser, der anvendes på disse varer.

(6) Ved overgangsperiodens udløb opstilles en fortegnelse over endnu

gældende mindstepriser. På forslag af Kommissionen fastlægger Rådet med et

flertal på 9 stemmer efter den i artikel 148, stk. (2), første afsnit,

fastsatte vægtfordeling, den ordning, der skal anvendes inden for rammerne af

den fælles landbrugspolitik.

Artikel 45

(1) Indtil de nationale ordninger afløses af en af de i artikel 40, stk.

(2), omhandlede former for en fælles ordning, fremmes udviklingen af

samhandelen for så vidt angår de varer, for hvilke der i visse Medlemsstater

findes:

- bestemmelser, hvis formål er at sikre indenlandske producenter afsætning

af deres produktion, og

- et importbehov,

ved afslutning af langtidsaftaler eller -kontrakter mellem eksporterende

og importerende Medlemsstater.

Disse aftaler eller kontrakter skal sigte mod gradvis at fjerne al

forskelsbehandling ved anvendelsen af disse bestemmelser over for de

forskellige producenter i Fællesskabet.

Disse aftaler eller kontrakter afsluttes i løbet af første etape under

hensyntagen til princippet om gensidighed.

(2) For så vidt angår mængderne baseres disse aftaler eller kontrakter på

det gennemsnitlige omfang af samhandelen mellem Medlemsstaterne for de

pågældende varers vedkommende i de sidste tre år inden denne Traktats

ikrafttræden, og de forudser en forøgelse af dette omfang inden for rammerne

af de foreliggende behov under hensyntagen til de traditionelle handelsveje.

For så vidt angår priserne, skal disse aftaler eller kontrakter gøre det

muligt for producenterne at afsætte de aftalte mængder til priser, der

gradvis nærmer sig dem, som købslandets producenter opnår ved salg på

hjemmemarkedet.

Den gradvise tilnærmelse til disse priser skal gennemføres så regelmæssigt

som muligt og være tilendebragt senest ved udløbet af overgangsperioden.

Priserne fastsættes ved forhandling mellem de pågældende parter inden for

rammerne af de direktiver, som Kommissionen udfærdiger vedrørende anvendelsen

af de to foregående afsnit. Forlænges første etape, sker opfyldelsen af

aftaler eller kontrakter på de vilkår, der gælder ved slutningen af det

fjerde år efter denne Traktats ikrafttræden, ligesom forpligtelserne til at

forøge mængderne og til at tilpasse priserne udskydes indtil overgangen til

anden etape.

Medlemsstaterne udnytter alle de muligheder, som deres lovbestemmelser,

navnlig på importpolitikkens område, åbner med henblik på at sikre

afslutningen og opfyldelsen af disse aftaler eller kontrakter.

(3) I det omfang, Medlemsstaterne har behov for råvarer til fremstilling

af varer, der er bestemt til udførsel til lande uden for Fællesskabet i

konkurrence med tredjelands varer, skal disse aftaler eller kontrakter ikke

være til hinder for indførsel fra tredjeland af de til dette formål bestemte

råvarer. Denne bestemmelse finder imidlertid ikke anvendelse, hvis Rådet med

enstemmighed beslutter at give bevilling til betalinger, der er nødvendige

for at udligne merprisen for indførsel på grundlag af sådanne aftaler eller

kontrakter sammenlignet med de for tilsvarende leverancer på verdensmarkedet

gældende priser.

Artikel 46

Såfremt en vare i en Medlemsstat er underkastet en national markedsordning

eller en anden indenlandsk regulering med tilsvarende virkning, som i

konkurrencemæssig henseende påvirker en lignende produktion i en anden

Medlemsstat, pålægger Medlemsstaterne vedkommende vare en udligningsafgift

ved indførslen fra den Medlemsstat, i hvilken markedsordningen eller

reguleringen findes, medmindre denne Medlemsstat pålægger en udligningsafgift

ved udførslen.

Kommissionen fastsætter disse afgifter på det niveau, som er nødvendigt

for at genoprette ligevægten: den kan ligeledes tillade anvendelsen af andre

foranstaltninger på de vilkår og i den nærmere udformning, som den

fastsætter.

Artikel 47

Det økonomiske og sociale Udvalgs landbrugssektion står til disposition

for Kommissionen med henblik på i overensstemmelse med bestemmelserne i

artiklerne 197 og 198 at forberede Udvalgets drøftelser vedrørende de

opgaver, som er pålagt det i dette afsnit af Traktaten.

Afsnit III

Den frie bevægelighed for personer,

tjenesteydelser og kapital

Kapitel 1

Arbejdskraften

Artikel 48

(1) Arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet gennemføres

senest ved overgangsperiodens udløb.

(2) Den forudsætter afskaffelse af enhver i nationaliteten begrundet

forskelsbehandling af Medlemsstaternes arbejdstagere for så vidt angår

beskæftigelse, aflønning og øvrige arbejdsvilkår.

(3) Med forbehold af de begrænsninger, der retfærdiggøres af hensynet til

den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og den offentlige sundhed,

indebærer den retten til:

a) at søge faktisk tilbudte stillinger;

b) frit at bevæge sig inden for Medlemsstaternes område i dette øjemed;

c) at tage ophold i en af Medlemsstaterne for der at have beskæftigelse i

henhold til de ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser, der

gælder for indenlandske arbejdstageres beskæftigelse;

d) at blive boende på en Medlemsstats område på de af Kommissionen ved

gennemførelsesforordninger fastsatte vilkår efter at have haft ansættelse

deer.

(4) Bestemmelserne i denne artikel gælder ikke for ansættelser i den

offentlige administration.

Artikel 49

Så snart denne Traktat er trådt i kraft, vedtager Rådet på forslag af

Kommissionen og efter høring af Det økonomiske og sociale Udvalg ved

udstedelse af direktiver eller forordninger de foranstaltninger, der er

nødvendige for gradvis at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed,

således som denne er bestemt i foregående artikel, især ved at:

a) sikre et snævert samarbejde mellem de nationale

arbejdskraftmyndigheder;:

b) afskaffe efter en gradvis gennemført plan sådanne administrative

fremgangsmåder og sådan administrativ praksis samt de for adgangen til ledige

stillinger fastsatte frister, som hidrører enten fra indenlandsk lovgivning

eller fra tidligere indgåede aftaler mellem Medlemsstaterne, og hvis

bibeholdelse ville hindre arbejdskraftens frie bevægelighed;

c) afskaffe efter en gradvis gennemført plan alle frister og andre

begrænsninger, som er fastsat enten i indenlandsk lovgivning eller i aftaler,

der tidligere er indgået mellem Medlemsstaterne, og som byder arbejdstagere

fra de øvrige Medlemsstater andre vilkår for det frie beskæftigelsesvalg end

dem, der gælder for indenlandske arbejdstagere;

d) iværksætte ordninger, der kan formidle og skabe ligevægt mellem udbud

og efterspørgsel på arbejdsmarkedet på en måde, som udelukker alvorlig fare

for levestandarden og beskæftigelsen i de forskellige egne og industrier.

Artikel 50

Inden for rammerne af et fælles program fremmer Medlemsstaterne

udvekslingen af unge arbejdstagere.

Artikel 51

På forslag af Kommissionen vedtager Rådet med enstemmighed de

foranstaltninger vedrørende social tryghed, der er nødvendige for at

gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed, især ved at indføre en ordning,

som gør det muligt at sikre vandrende arbejdstagere og deres

ydelsesberettigede pårørende:

a) sammenlægning af alle tidsrum, der i de forskellige nationale

lovgivninger tages i betragtning med henblik på at indrømme og opretholde

retten til ydelser og på beregning af disse;

b) betaling af ydelser til personer, der bor inden for Medlemsstaternes

områder.

Kapitel 2

Etableringsretten

Artikel 52

Inden for rammerne af nedennævnte bestemmelser skal de restriktioner, som

hindrer statsborgere i en Medlemsstat i frit at etablere sig på en anden

Medlemsstats område, gradvis ophæves i løbet af overgangsperioden. Denne

gradvise ophævelse skal også omfatte hindringer for, at statsborgere i en

Medlemsstat, bosat på en Medlemsstats område, opretter agenturer, filialer

eller datterselskaber.

Med forbehold af bestemmelserne i kapitlet vedrørende kapitalen indebærer

etableringsfriheden adgang til at optage og udøve selvstændig

erhvervsvirksomhed samt til at oprette og lede virksomheder, herunder navnlig

selskaber i den i artikel 58, stk. 2, anførte betydning, på de vilkår, som i

etableringslandets lovgivning er fastsat for landets egne statsborgere.

Artikel 53

Med forbehold af de bestemmelser, der er fastsat i denne Traktat, indfører

Medlemsstaterne ikke nye begrænsninger i adgangen for andre Medlemsstaters

statsborgere til at etablere sig på vedkommende Stats område.

Artikel 54

(1) På forslag af Kommissionen og efter høring af Det økonomiske og

sociale Udvalg og Forsamlingen vedtager Rådet inden udløbet af første etape

med enstemmighed en almindelig plan for ophævelse af begrænsningerne i

etableringsfriheden inden for Fællesskabet. Kommissionen fremsætter sit

forslag for Rådet i løbet af de to første år af første etape.

For hvert erhvervsområde fastsætter planen de almindelige betingelser for

virkeliggørelsen af etableringsfriheden og i særdeleshed etaperne herfor.

(2) På forslag af Kommissionen og efter høring af Det økonomiske og

sociale Udvalg og Forsamlingen udsteder Rådet, indtil udgangen af første

etape med enstemmighed og derefter med kvalificeret flertal, direktiver om

iværksættelsen af den almindelige plan eller, hvis en sådan ikke er vedtaget,

om gennemførelse af en etape af etableringsfriheden inden for en bestemt

erhvervsgren.

(3) Rådet og Kommissionen udfører de opgaver, som er overdraget dem i

henhold til ovennævnte bestemmelser, navnlig ved:

a) i almindelighed i første række at behandle de erhverv, for hvis

vedkommende etableringsfrihed i særlig grad vil fremme udviklingen af

produktion og handel;

b) at sikre et snævert samarbejde mellem de kompetente nationale

myndigheder med henblik på at lære de særlige forhold at kende, der gør sig

gældende inden for Fællesskabet på de forskellige erhvervsområder;

c) at ophæve de administrative fremgangsmåder og sådan administrativ

praksis, som hidrører fra indenlandsk lovgivning eller fra tidligere indgåede

aftaler mellem Medlemsstaterne, og hvis bibeholdelse ville være en hindring

for etableringsfriheden;

d) at påse, at arbejdstagere fra en Medlemsstat, som er beskæftiget på en

anden Medlemsstats område, kan forblive på dette område for der at udøve

selvstændig erhvervsvirksomhed, såfremt de opfylder de betingelser, som de

skulle opfylde, hvis de kom ind i denne Stat på det tidspunkt, hvor de ville

påbegynde denne virksomhed;

e) at gøre det muligt for statsborgere i en Medlemsstat at erhverve og

udnytte fast ejendom, der ligger i en anden Medlemsstat, for så vidt dette

ikke strider mod principperne i artikel 39, stk. (2),;

f) at lade den gradvise fjernelse af hindrlngerne for etableringsfriheden

inden for hver af de pågældende erhvervsgrene gælde både betingelserne for at

oprette agenturer, filialer eller datterselskaber på en Medlemsstats område,

og betingelserne for, at personale fra hovedvirksomheden kan indtræde i

disses ledende eller kontrollerende organer;

g) i det nødvendige omfang og med det formål at gøre dem lige byrdefulde

at samordne de garantier, som kræves i Medlemsstaterne af de i artikel 58,

stk. 2, nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som

tredjemands interesser;

h) at sikre, at etableringsvilkårene ikke fordrejes som følge af

støtteforanstaltninger fra Medlemsstaternes side.

Artikel 55

Virksomhed, som varigt eller lejlighedsvis er forbundet med udøvelse af

offentlig myndighed i en Medlemsstat, er i den pågældende Stat ikke omfattet

af bestemmelserne i dette kapitel.

På forslag af Kommissionen kan Rådet med kvalificeret flertal undtage

visse erhverv fra bestemmelserne i dette kapitel.

Artikel 56

(1) Bestemmelserne i dette kapitel og de forholdsregler, der træffes i

medfør heraf, udelukker ikke anvendelse af love eller administrativt

fastsatte bestemmelser, der indeholder særlige regler for fremmede

statsborgere, og som er begrundet i hensynet til den offentlige orden, den

offentlige sikkerhed eller den offentlige sundhed.

(2) På forslag af Kommissionen og efter høring af Forsamlingen udsteder

Rådet inden overgangsperiodens udløb med enstemmighed direktiver om

samordning af ovennævnte love og administrativt fastsatte bestemmelser. Efter

udløbet af anden etape udsteder Rådet dog med kvalificeret flertal på forslag

af Kommissionen direktiver om samordning af bestemmelser, som i hver enkelt

Medlemsstat er fastsat administrativt.

Artikel 57

(1) For at lette adgangen til at optage og udøve selvstændig

erhvervsvirksomhed udsteder Rådet på forslag af Kommissionen og efter høring

af Forsamlingen med enstemmighed i løbet af første etape og derefter med

kvalificeret flertal direktiver om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser,

certifikater og andre kvalifikationsbeviser.

(2) Med samme mål for øje udsteder Rådet på forslag af Kommissionen og

efter høring af Forsamlingen inden overgangsperiodens udløb direktiver om

samordning af Medlemsstaternes love og administrativt fastsatte bestemmelser

om adgangen til at optage og udøve selvstændig erhvervsvirksomhed.

Enstemmighed kræves i sådanne spørgsmål, som i mindst en af Medlemsstaterne

er reguleret ved lov, og i spørgsmål om forholdsregler vedrørende beskyttelse

af opsparingen, især ydelse af kredit og udøvelse af bankvirksomhed, og

vedrørende de i de enkelte Medlemsstater fastsatte betingelser for udøvelse

af lægegerning og lignende virksomhed samt farmaceutisk virksomhed. I andre

tilfælde træffer Rådet afgørelse med enstemmighed i løbet af første etape og

derefter med kvalificeret flertal.

(3) For så vidt angår udøvelse af lægegerning eller lignende virksomhed

eller af farmaceutisk virksomhed, forudsætter den gradvise ophævelse af

restriktionerne en samordning af de betingelser, der er opstillet af de

forskellige Medlemsstater for udøvelse af sådanne erhverv.

Artikel 58

Selskaber, som er oprettet i overensstemmelse med en Medlemsstats

lovgivning, og hvis vedtægtsmæssige hjemsted, hovedkontor eller

hovedvirksomhed er beliggende inden for Fællesskabet, ligestilles for så vidt

angår anvendelsen af bestemmelserne i dette kapitel med personer, der er

statsborgere i Medlemsstaterne.

Ved selskaber forstås privatretlige selskaber, heri indbefattet

kooperative selskaber, samt alle andre juridiske personer, der henhører under

den offentlige ret eller privatretten, med undtagelse af selskaber, som ikke

arbejder med gevinst for øje.

Kapitel 3

Tjenesteydelser

Artikel 59

Inden for rammerne af nedennævnte bestemmelser skal restriktioner, der

hindrer fri udveksling af tjenesteydelser inden for Fællesskabet, gradvis

afskaffes i løbet af overgangsperioden, for så vidt angår statsborgere i

Medlemsstaterne, der er bosat i et andet af Fællesskabets lande end

modtageren af den pågældende ydelse.

På forslag af Kommissionen kan Rådet med enstemmighed vedtage at udstrække

anvendelsen af bestemmelserne i dette kapitel til tjenesteydere, der er

statsborgere i tredjeland og bosat inden for Fællesskabet.

Artikel 60

Som tjenesteydelser i denne Traktats forstand betragtes de ydelser, der

normalt udføres mod betaling, i det omfang de ikke omfattes af bestemmelserne

vedrørende den frie bevægelighed for varer, kapital og personer.

Tjenesteydelserne omfatter især:

a) virksomhed af industriel karakter,

b) virksomhed af handelsmæssig karakter,

c) virksomhed af håndværksmæssig karakter. d) de liberale erhvervs

virksomhed.

Med forbehold af bestemmelserne i kapitlet om etableringsretten kan

tjenesteyderen midlertidigt udøve sin virksomhed i det land, hvor ydelsen

præsteres, på samme vilkår, som det pågældende land fastsætter for sine egne

statsborgere.

Artikel 61

(1) Den frie udveksling af tjenesteydelser på transportområdet omfattes

af bestemmelserne i afsnittet vedrørende transport.

(2) Liberaliseringen af de af bankernes og forsikringsselskabernes

tjenesteydelser, som er forbundet med kapitalbevægelser, skal gennemføres

sideløbende med den gradvise liberalisering af kapitalbevægelserne.

Artikel 62

Medmindre andet er bestemt i denne Traktat, må Medlemsstaterne ikke

indføre nye begrænsninger i den frihed til udveksling af tjenesteydelser, der

faktisk er opnået ved Traktatens ikrafttræden.

Artikel 63

(1) Inden udløbet af første etape vedtager Rådet på forslag af

Kommissionen og efter høring af Det økonomiske og sociale Udvalg og

Forsamlingen med enstemmighed en almindelig plan for afskaffelse af bestående

begrænsninger i den fri udveksling af tjenesteydelser inden for Fællesskabet.

Kommissionen fremsætter forslag for Rådet herom i løbet af de to første år af

første etape.

Planen fastsætter for hver kategori af tjenesteydelser de almindelige

vilkår og etaperne for liberaliseringen.

(2) På forslag af Kommissionen og efter høring af Det økonomiske og

sociale Udvalg og Forsamlingen udsteder Rådet, indtil udgangen af første

etape med enstemmighed og derefter med kvalificeret flertal, direktiver om

iværksættelsen af den almindelige plan eller, hvis en sådan ikke er vedtaget,

om gennemførelse af en etape i liberaliseringen af en bestemt tjenesteydelse.

(3) De i stk. (1) og (2) omhandlede forslag og beslutninger skal i

almindelighed i første række tage sigte på tjenesteydelser, som direkte

påvirker produktionsomkostningerne, eller hvis liberalisering bidrager til at

lette vareudvekslingen.

Artikel 64

Medlemsstaterne erklærer sig rede til at gennemføre liberaliseringen af

tjenesteydelser i videre udstrækning, end de er forpligtet til i henhold til

de direktiver, der er udstedt i medfør af artikel 63, stk. (2), hvis deres

almindelige økonomiske situation og forholdene i vedkommende erhvervsgren gør

det muligt.

Kommissionen retter henstillinger til de pågældende Medlemsstater herom.

Artikel 65

Så længe begrænsingerne i den fri udveksling af tjenesteydelser ikke er

afskaffet, anvender hver Medlemsstat dem over for alle de i artikel 59, stk.

1, omhandlede tjenesteydere, uanset disses nationalitet eller opholdssted.

Artikel 66

Bestemmelserne i artiklerne 55-58 finder anvendelse på det i dette kapitel

omhandlede sagsområde.

Kapitel 4

Kapital

Artikel 67

(1) I det omfang, det er nødvendigt for fællesmarkedets tilfredsstillende

funktion, afskaffer Medlemsstaterne gradvis i løbet af overgangsperioden

indbyrdes restriktioner for kapitalbevægelser, såfremt kapitalen tilhører

personer, der er bosat eller har hjemsted i Medlemsstaterne, ligesom de

ophæver enhver forskelsbehandling, der støttes på parternes nationalitet

eller bopæl eller på stedet for kapitalens anbringelse.

(2) Løbende betalinger i forbindelse med kapitalbevægelser mellem

Medlemsstaterne frigøres for alle restriktioner senest ved udløbet af første

etape.

Artikel 68

(1) Medlemsstaterne udsteder på områder, der omhandles i dette kapitel,

så liberalt som muligt valutabevillinger i det omfang, disse endnu er

nødvendige efter denne Traktats ikrafttræden.

(2) Såfremt en Medlemsstat anvender sine indenlandske bestemmelser

vedrørende kapitalmarkedet og långivningen på kapitalbevægelser, der er

liberaliseret i overensstemmelse med dette kapitels bestemmelser, skal det

ske uden forskelsbehandling.

(3) Lån, der er bestemt til direkte eller indirekte at finansiere en

Medlemsstat eller dens lokale offentlige organer, kan kun emitteres eller

anbringes i andre Medlemsstater, såfremt de pågældende Stater er blevet enige

herom. Denne bestemmelse hindrer ikke anvendelsen af artikel 22 i Protokollen

vedrørende vedtægterne for Den europæiske Investeringsbank.

Artikel 69

På forslag af Kommissionen, som med henblik herpå rådfører sig med det i

artikel 105 omhandlede monetære Udvalg, udsteder Rådet med enstemmighed i

løbet af de to første etaper og derefter med kvalificeret flertal de

nødvendige direktiver om den gradvise gennemførelse af bestemmelserne i

artikel 67.

Artikel 70

(1) For så vidt angår kapitalbevægelser mellem Medlemsstaterne og

tredjeland, foreslår Kommissionen Rådet foranstaltninger til gradvis

samordning af Medlemsstaternes valutapolitik. Rådet udsteder med enstemmighed

direktiver herom. Det bestræber sig på at nå den størst mulige

liberalisering.

(2) Kan foranstaltninger, der er truffet i medfør af foregående stykke,

ikke fjerne forskellene mellem Medlemsstaternes valutabestemmelser, og skulle

disse forskelle tilskynde personer, der er bosiddende eller har hjemsted i en

af Medlemsstaterne, til at benytte de i artikel 67 nævnte lettelser for

overførsel inden for Fællesskabet til at omgå de i en Medlemsstat over for

tredjeland gældende bestemmelser, kan denne Stat efter at have rådført sig

med de øvrige Medlemsstater og Kommissionen træffe egnede forholdsregler med

henblik på at fjerne disse vanskeligheder.

Finder Rådet, at disse forholdsregler begrænser de frie kapitalbevægelser

inden for Fællesskabet ud over, hvad der er nødvendigt for at fjerne de i

foregående afsnit nævnte vanskeligheder, kan det på forslag af Kommissionen

med kvalificeret flertal beslutte, at den pågældende Stat skal ændre eller

ophæve disse forholdsregler.

Artikel 71

Medlemsstaterne bestræber sig på hverken at indføre nye

valutarestriktioner inden for Fællesskabet, der påvirker kapitalbevægelserne

og de løbende betalinger i forbindelse hermed, eller at skærpe gældende

regler.

De erklærer sig rede til, i det omfang deres økonomiske situation,

herunder især deres betalingsbalances stilling, tillader det, at gå videre i

liberaliseringen på kapitalområdet end forudset i de foregående artikler.

Kommissionen kan efter indhentet udtalelse fra Det monetære Udvalg rette

henstillinger til Medlemsstaterne herom.

Artikel 72

Medlemsstaterne holder Kommissionen underrettet om de kapitalbevægelser

til eller fra tredjeland, som de har kendskab til. Kommissionen kan i denne

forbindelse fremsætte sådanne udtalelser til Medlemsstaterne, som den finder

formålstjenlige.

Artikel 73

(1) Såfremt kapitalbevægelserne medfører forstyrrelser i kapitalmarkedets

funktion i en Medlemsstat, bemyndiger Kommissionen efter høring af Det

monetære Udvalg den pågældende Stat til på kapitalbevægelsernes område at

træffe beskyttelsesforanstaltninger på de vilkår og i den nærmere udformning,

som Kommissionen fastsætter.

Rådet kan med kvalificeret flertal tilbagekalde bemyndigelsen og ændre

nævnte vilkår og udformning.

(2) En medlemsstat, der er i vanskeligheder, kan dog selv træffe de

ovennævnte foranstaltninger, såfremt det på grund af disses hemmelige eller

hastende karakter måtte være nødvendigt. Kommissionen og Medlemsstaterne skal

underrettes om disse foranstaltninger senest på tidspunktet for deres

ikrafttræden. I dette tilfælde kan Kommissionen efter høring af Det monetære

Udvalg beslutte, at den pågældende Stat skal ændre eller ophæve disse

foranstaltninger.

Afsnit IV

Transport

Artikel 74

På det i dette afsnit omhandlede sagsområde søger Medlemsstaterne at nå

Traktatens mål inden for rammerne af en fælles transportpolitik.

Artikel 75

(1) Med henblik på at gennemføre bestemmelsen i artikel 74 og under

hensyntagen til transportspørgsmålenes særlige karakter fastsætter Rådet på

forslag af Kommissionen og efter høring af Det økonomiske og sociale Udvalg

og Forsamlingen, indtil udgangen af anden etape med enstemmighed og derefter

med kvalificeret flertal:

a) fælles regler for international transport til eller fra en

Medlemsstats område eller gennem en eller flere Medlemsstaters områder;

b) de betingelser, under hvilke transportvirksomheder har adgang til at

udføre interne transporter i en Medlemsstat, hvor de ikke er hjemmehørende;

c) alle andre formålstjenlige bestemmelser.

(2) De i litra a og b i foregående stykke omhandlede bestemmelser

fastsættes i løbet af overgangsperioden.

(3) Under hensyntagen til det nødvendige i en tilpasning til den

økonomiske udvikling, der følger af fællesmarkedets oprettelse, fastsætter

Rådet som afvigelse fra den i stk. (1) omhandlede fremgangsmåde med

enstemmighed de bestemmelser, der vedrører principperne for ordningen af

transportvæsenet, og hvis anvendelse alvorligt kunne påvirke levestandarden

og beskæftigelsesniveauet i visse egne samt udnyttelsen af

transportmateriellet.

Artikel 76

Indtil de i artikel 75, stk. (1), omhandlede bestemmelser er fastsat, kan

ingen Medlemsstat uden Rådets enstemmige samtykke ændre de bestemmelser, der

gælder på transportområdet ved denne Traktats ikrafttræden, på en sådan måde,

at de direkte eller indirekte bliver mindre gunstige for

transportvirksomheder fra andre Medlemsstater end for indenlandske

transportvirksomheder.

Artikel 77

Støtteforanstaltninger, som modsvarer behovet for en samordning af

transportvæsenet, eller som udgør godtgørelse for visse forpligtelser, der

har sammenhæng med begrebet offentlig tjenesteydelse, er forenelige med denne

Traktat.

Artikel 78

Enhver foranstaltning, der træffes inden for rammerne af denne Traktat

vedrørende transportpriser og -vilkår, skal tage hensyn til

transportvirksomhedernes økonomiske situation.

Artikel 79

(1) I samfærdslen inden for Fællesskabet afskaffes senest ved udløbet af

anden etape enhver forskelsbehandling, som består i, at en

transportvirksomhed for samme transportforbindelse anvender forskellige

transportpriser og -vilkår på samme slags gods, alt efter godsets

oprindelses- eller bestemmelsesland.

(2) Bestemmelsen i stk. (1) udelukker ikke, at andre foranstaltninger kan

vedtages af Rådet i medfør af artikel 75, stk. (1).

(3) På forslag af Kommissionen og efter høring af Det økonomiske og

sociale Udvalg fastsætter Radet med kvalificeret flertal inden to år efter

denne Traktats ikrafttræden regler, der sikrer gennemførelsen af

bestemmelserne i stk. (1).

Det kan især fastsætte de bestemmelser, der er nødvendige for at gøre det

muligt for Fællesskabets institutioner at påse overholdelsen af den i stk.

(1) nævnte regel og for at sikre brugerne den fulde fordel af denne.

(4) På eget initiativ eller efter anmodning af en Medlemsstat undersøger

Kommissionen de i stk. (1) omhandlede tilfælde af forskelsbehandling, og

efter at have indhentet udtalelse fra de pågældende Medlemsstater, træffer

den de nødvendige beslutninger inden for rammerne af de i overensstemmelse

med bestemmelserne i stk. (3) fastlagte regler.

Artikel 80

(1) Ved transport inden for Fællesskabet er det fra begyndelsen af anden

etape forbudt Medlemsstaterne at anvende priser og vilkår, der indebærer

nogen form for understøttelse eller beskyttelse til fordel for en eller flere

bestemte virksomheder eller industrier, medmindre Kommissionen giver

bemyndigelse dertil.

(2) Kommissionen undersøger på eget initiativ eller på begæring af en

Medlemsstat de i stk. (1) omhandlede priser og vilkår, idet den på den ene

side især tager hensyn til de krav, som en hensigtsmæssig regional økonomisk

politik stiller, til de underudviklede områders behov og til problemerne i

områder, der er alvorligt berørt af politiske forhold, og på den anden side

til virkningerne af disse priser og vilkår på konkurrencen mellem de

forskellige transportgrene.

Efter at have indhentet udtalelse fra de pågældende Medlemsstater træffer

Kommissionen de fornødne beslutninger.

(3) Det i stk. (1) omhandlede forbud gælder ikke konkurrencetariffer.

Artikel 81

Afgifter eller gebyrer, som en transportvirksomhed ved grænsepassage

opkræver ud over transportpriserne, må ikke overstige et rimeligt niveau i

betragtning af de med passagen faktisk forbundne omkostninger.

Medlemsstaterne bestræber sig på gradvis at nedbringe disse omkostninger.

Kommissionen kan rette henstillinger til Medlemsstaterne med henblik på

anvendelsen af denne artikel.

Artikel 82

Bestemmelserne i dette afsnit af Traktaten udgør ingen hindring for de

foranstaltninger, der er truffet i Forbundsrepublikken Tyskland, for så vidt

disse er nødvendige for at opveje de af Tysklands deling forårsagede ulemper

for økonomien i visse af Forbundsrepublikkens områder, der berøres af denne

deling.

Artikel 83

Der oprettes et rådgivende udvalg for Kommissionen sammensat af sagkyndige

udpeget af Medlemsstaternes regeringer. Kommissionen hører dette udvalg i

transportspørgsmål, når den skønner det hensigtsmæssigt, uden at de

beføjelser, der tilkommer Det økonomiske og sociale Udvalgs transportsektion,

herved indskrænkes.

Artikel 84

(1) Bestemmelserne i dette afsnit finder anvendelse på transporter med

jernbane, ad landeveje og sejlbare vandveje.

(2) Rådet kan med enstemmighed træffe beslutning om, hvorvidt, i hvilket

omfang og på hvilken måde passende bestemmelser vil kunne fastsættes for sø-

og luftfart.

TREDJE DEL

FÆLLESSKABETS POLITIK

Afsnit I

De fælles regler

Kapitel 1

Konkurrencereglerne

Første afdeling

Regler for virksomhederne

Artikel 85

(1) Alle aftaler mellem virksomheder, alle vedtagelser inden for

sammenslutninger af virksomheder og alle former for samordnet praksis, der

kan påvirke handelen mellem Medlemsstater, og som har til formål eller til

følge at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen inden for

fællesmarkedet, er uforenelige med fællesmarkedet og er forbudt, navnlig

sådanne, som består i:

a) direkte eller indirekte fastsættelse af købs- eller salgspriser eller

af andre forretningsbetingelser,

b) begrænsning af eller kontrol med produktion, afsætning, teknisk

udvikling eller investeringer,

c) opdeling af markeder eller forsyningskllder,

d) anvendelse af ulige vilkår for ydelser af samme værdi over for

handelspartnere, som derved stilles ringere i konkurrencen,

e) at det stilles som vilkår for indgåelse af en aftale, at

medkontrahenten godkender tillægsydelser, som efter deres natur eller ifølge

handelssædvane ikke har forbindelse med aftalens genstand.

(2) De aftaler eller vedtagelser, som er forbudt i medfør af denne

artikel, har ingen retsvirkning.

(3) Bestemmelserne i stk. (1) kan dog erklæres uanvendelige på:

- enhver aftale eller kategorl af aftaler mellem virksomheder,

- enhver vedtagelse eller kategorl af vedtagelser inden for

sammenslutninger af virksomheder, og

- enhver samordnet praksis eller kategori deraf,

som bidrager til at forbedre produktionen eller fordelingen af varerne

eller til at fremme den tekniske eller økonomiske udvikling, samtidig med at

de sikrer forbrugerne en rimelig andel af fordelen herved, og uden at der:

a) pålægges de pågældende virksomheder begrænsninger, som ikke er

nødvendige for at nå disse mål;

b) gives disse virksomheder mulighed for at udelukke konkurrencen for en

væsentlig del af de pågældende varer.

Artikel 86

En eller flere virksomheders misbrug af en dominerende stilling på

fællesmarkedet eller en væsentlig del heraf er uforenelig med fællesmarkedet

og forbudt i den udstrækning, samhandelen rnellem Medlemsstater herved kan

påvirkes.

Misbrug kan især bestå i:

a) direkte eller indirekte påtvingelse af urimelige købs- eller

salgspriser eller af andre urimelige forretningsbetingelser,

b) begrænsning af produktion, afsætning eller teknisk udvikling til skade

for forbrugerne,

c) anvendelse af ulige vilkår for ydelser af samme værdi over for

handelspartnere, som derved stilles ringere i konkurrencen,

d) at det stilles om vilkår for indgåelse af en aftale, at

medkontrahenten godkender tillægsydelser, som efter deres natur eller ifølge

handelssædvane ikke har forbindelse med aftalens genstand.

Artikel 87

(1) Inden tre år efter denne Traktats ikrafttræden udsteder Rådet, på

forslag af Kommissionen og efter høring af Forsamlingen, med enstemmighed

fornødne forordninger eller direktiver om anvendelsen af principperne i

artiklerne 85 og 86.

Hvis sådanne bestemmelser ikke er blevet vedtaget inden ovennævnte frists

udløb, træffes de af Rådet med kvalificeret flertal på forslag af

Kommissionen og efter høring af Forsamlingen.

(2) Bestemmelserne i stk. (1) har især til formål:

a) ved indførelse af bøder og tvangsbøder at sikre overholdelsen af de i

artikel 85, stk. (1), og artikel 86 nævnte forbud;

b) at fastlægge de nærmere retningslinjer for anvendelsen af bestemmelsen

i artikel 85, stk. (3), under hensyntagen til nødvendigheden af dels at sikre

et effektivt tilsyn, dels at forenkle den administrative kontrol mest muligt;

c) i påkommende tilfælde at træffe nærmere bestemmelse om

anvendelsesområdet for bestemmelserne i artiklerne 85 og 86 inden for de

forskellige erhvervsgrene;

d) at fastlægge opgavefordelingen mellem Kommissionen og Domstolen i

forbindelse med anvendelsen af de i dette stykke nævnte bcstemmelser;

e) at bestemme forholdet mellem den nationale lovgivning på den ene side,

og på den anden side bestemmelserne i denne afdeling samt de bestemmelser,

der er fastsat i medfør af denne artikel.

Artikel 88

Indtil de i medfør af artikel 87 trufne bestemmelser træder i kraft,

træffer Medlemsstaternes myndigheder i overensstemmelse med deres lovgivning

og bestemmelserne i artiklerne 85, navnlig stk. (3), og 86 afgørelse om

aftalers tilladelighed samt om misbrug af en dominerende stilling på

fællesmarkedet.

Artikel 89

(1) Under forbehold af bestemmelserne i artikel 88 påser Kommissionen, så

snart den er trådt i funktion, at de i artiklerne 85 og 86 fastlagte

principper anvendes. På begæring af en Medlemsstat eller på eget initiativ

undersøger den sammen med Medlemsstatens kompetente myndigheder, der skal

bistå den, tilfælde af formodet overtrædelse af forannævnte principper.

Finder Kommissionen, at der har fundet en overtrædelse sted, foreslår den

passende midler til at bringe denne til ophør.

(2) Bringes en overtrædelse ikke til ophør, fastslår Kommissionen ved en

beslutning, der skal ledsages af grunde, at der foreligger en overtrædelse.

Den kan offentliggøre beslutningen og bemyndige Medlemsstaterne til at træffe

de nødvendige modforanstaltninger på de vilkår og i den nærmere udformning,

som den fastsætter.

Artikel 90

(1) Medlemsstaterne afstår, for så vidt angår offentlige virksomheder og

virksomheder, som de indrømmer særlige eller eksklusive rettigheder, fra at

træffe eller opretholde foranstaltninger, som er i strid med denne Traktats

bestemmelser, navnlig de i artiklerne 7 og 85-94 nævnte.

(2) Virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af

almindelig økonomisk interesse, eller som har karakter af fiskale monopoler,

er underkastet denne Traktats bestemmelser, navnlig konkurrencereglerne, i

det omfang anvendelsen af disse bestemmelser ikke retligt eller faktisk

hindrer opfyldelsen af de særlige opgaver, som er betroet dem. Udviklingen af

samhandelen må ikke påvirkes i et sådant omfang, at det strider mod

Fællesskabets interesse.

(3) Kommissionen påser, at bestemmelserne i denne artikel bringes i

anvendelse, og meddeler, såfremt det er påkrævet, Medlemsstaterne passende

direktiver eller beslutninger.

Anden afdeling

Dumping

Artikel 91

(1) Såfremt Kommissionen i løbet af overgangsperioden efter anmodning af

en Medlemsstat eller en anden interesseret part fastslår, at der finder

dumping sted inden for fællesmarkedet, retter den henstillinger til den eller

dem, der foretager dumping, med henblik på at bringe den til ophør.

Fortsætter denne dumping, bemyndiger Kommissionen den krænkede Medlemsstat

til at træffe beskyttelsesforanstaltninger på de vilkår og i den nærmere

udformning, som Kommissionen fastsætter.

(2) Så snart denne Traktat er trådt i kraft, skal varer med oprindelse i

en Medlemsstat, eller som frit kan omsættes der, og som er blevet eksporteret

til en anden Medlemsstat, tillades genindført i førstnævnte Stat, uden at de

kan pålægges told eller undergives kvantitative retriktioner eller

foranstaltninger med tilsvarende virkning. Kommissionen udfærdiger egnede

regler for anvendelsen af bestemmelserne i dette stykke.

Tredje afdeling

Statsstøtte

Artikel 92

(1) Bortset fra de i denne Traktat hjemlede undtagelser er statsstøtte

eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form,

og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at

begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med

fællesmarkedet i det omfang, den påvirker samhandelen mellem Medlemsstaterne.

(2) Forenelige med fællesmarkedet er:

a) støtte af social karakter til enkelte forbrugere, forudsat at den ydes

uden forskelsbehandling med hensyn til varernes oprindelse,

b) støtte, hvis formål er at råde bod på skader, der er forårsaget af

naturkatastrofer eller af andre usædvanlige begivenheder,

c) støtteforanstaltninger for økonomien i visse af Forbundsrepublikken

Tysklands områder, som er påvirket af Tysklands deling, i det omfang de er

nødvendige for at opveje de økonomiske ulemper, som denne deling har

forårsaget.

(3) Som forenelige med fællesmarkedet kan betragtes;

a) støtte til fremme af den økonomiske udvikling i områder, hvor

levestandarden er usædvanlig lav, eller hvor der hersker en alvorlig

underbeskæftigelse,

b) støtte, der kan fremme virkeliggørelsen af vigtige projckter af

fælleseuropæisk interesse eller afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i en

Medlemsstats økonomi,

c) støtte til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene eller

økonomiske regioner, når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der

strider mod den fælles interesse. De pr. 1. januar I957 bestående

støtteforanstaltninger til fordel for skibsbygningsindustrien i det omfang,

de alene modsvarer en manglende toldbeskyttelse, formindskes dog gradvis på

de samme betingelser som dem, der gælder for fjernelsen af toldsatserne, og

med forbehold af de bestemmelser i denne Traktat, der tager sigte på en

fælles handelspolitik over for tredjeland,

d) andre former for støtte, hvorom Rådet på forslag af Kommissionen

træffer beslutning med kvalificeret flertal.

Artikel 93

(1) Kommissionen foretager sammen med Medlemsstaterne en løbende

undersøgelse af de støtteordninger, som findes i disse Stater. Den foreslår

dem sådanne foranstaltninger, som fællesmarkedets funktion eller gradvise

udvikling kræver.

(2) Finder Kommissionen - efter at have givet de interesserede parter en

frist til at fremsætte deres bemærkninger - at en støtte, som ydes af en Stat

eller med statsmidler, ifølge artikel 92 ikke er forenelig med

fællesmarkedet, eller at denne støtte misbruges, træffer den beslutning om,

at den pågældende Stat skal ophæve eller ændre støtteforanstaltningen inden

for den tidsfrist, som Kommissionen fastsætter. Såfremt den pågældende Stat

ikke retter sig efter denne beslutning inden udløbet af den fastsatte frist,

kan Kommissionen eller en anden interesseret Stat, uanset bestemmelserne i

artiklerne 169 og 170, indbringe sagen direkte for Domstolen.

På begæring af en Medlemsstat kan Rådet med enstemmighed beslutte, at en

af denne Stat ydet eller planlagt støtte, uanset bestemmelserne i artikel 92

eller de i artikel 94 nævnte forordninger, skal betragtes som forenelig med

fællesmarkedet, hvis ganske særlige omstændigheder berettiger en sådan

beslutning. Har Kommissionen indledt den i dette stykkes første afsnit

fastsatte fremgangsmåde med hensyn til denne støtteforanstaltning, bevirker

den pågældende Stats begæring til Rådet, at sagens behandling udsættes,

indtil Rådet har taget stilling til sporgsmålet.

Dog træffer Kommissionen beslutning, såfremt Rådet ikke har taget stilling

inden tre måneder efter, at begæringen er fremsat.

(3) Kommissionen skal underrettes så betids om enhver påtænkt indførelse

eller ændring af støtteforanstaltninger, at den kan fremsætte sine

bemærkninger hertil. Er Kommissionen af den opfattelse, at det påtænkte er

uforeneligt med fællesmarkedet i henhold til artikel 92, iværksætter den

uopholdeligt den i stk. (2) fastsatte fremgangsmåde. Den pågældende

Medlemsstat må ikke gennemføre de påtænkte foranstaltninger, før den nævnte

fremgangsmåde har ført til endelig beslutning.

Artikel 94

På forslag af Kommissionen kan Rådet med kvalificeret flertal udstede

fornødne forordninger med henblik på anvendelsen af artiklerne 92 og 93, og

især fastlægge betingelserne for anvendelsen af artikel 93, stk. (3), og de

former for støtte, som skal være undtaget fra denne fremgangsmåde.

Kapitel 2

Fiskale bestemmelser

Artikel 95

Ingen Medlemsstat må direkte eller indirekte pålægge varer fra andre

Medlemsstater interne afgifter af nogen art, som er højere end de afgifter,

der direkte eller indirekte pålægges lignende indenlandske varer.

Endvidere må ingen Medlemsstat pålægge varer fra andre Medlemsstater

interne afgifter, som indirekte vil kunne beskytte andre produkter.

Medlemsstaterne ophæver eller ændrer senest ved begyndelsen af anden etape

de ved denne Traktats ikrafttræden gældende bestemmelser, som strider mod

ovenstående regler.

Artikel 96

Ved udførsel af varer til en Medlemsstats område kan der ikke ydes

godtgørelse for interne afgifter ud over det beløb, der har været pålagt dem

direkte eller indirekte.

Artikel 97

Medlemsstater, der opkræver omsætningsafgift som en kumulativ

flerledsafgift, kan med hensyn til interne afgifter, som de pålægger indførte

varer, eller godtgørelser for udførte varer fastsætte gennemsnitssatser for

varer eller grupper af varer, dog under iagttagelse af de i artiklerne 95 og

96 anførte principper. Er de af en Medlemsstat fastsatte gennemsnitssatser

ikke i overensstemmelse med de forannævnte principper, meddeler Kommissionen

den pågældende Stat passende direktiver eller beslutninger.

Artikel 98

For så vidt angår andre skatter end omsætningsafgifter, forbrugsafgifter

og andre indirekte skatter kan fritagelse for afgiftsbetaling eller

godtgørelse af afgifter ved udførsel til andre Medlemsstater ikke ydes, og

udligningsafgifter ved indførsel fra Medlemsstater ikke pålægges, medmindre

Rådet på forhånd med kvalificeret flertal og på Kommissionens forslag har

godkendt de påtænkte foranstaltninger for en begrænset periode.

Artikel 99

Kommissionen undersøger, på hvilken måde de enkelte Medlemsstaters

lovgivning vedrørende omsætningsafgifter, forbrugsafgifter og andre indirekte

skatter, herunder udligningsordninger, der finder anvendelse på samhandelen

mellem Medlemsstaterne, kan harmoniseres i fællesmarkedets interesse.

Kommissionen forelægger forslag for Rådet, som med forbehold af

bestemmelserne i artiklerne 100 og 101 træffer afgørelse med enstemmighed.

Kapitel 3

Tilnærmelse af lovgivningerne

Artikel 100

På forslag af Kommissionen udsteder Rådet med enstemmighed direktiver om

indbyrdes tilnærmelse af Medlemsstaternes ved lov eller administrativt

fastsatte bestemmelser, der direkte indvirker på fællesmarkedets oprettelse

eller funktion.

Forsamlingen og Det økonomiske og sociale Udvalg skal høres om direktiver,

hvis gennemførelse kunne indebære en ændring af lovbestemmelser i en eller

flere Medlemsstater.

Artikel 101

Finder Kommissionen, at bestående forskelle i Medlemsstaternes ved lov

eller administrativt fastsatte bestemmelser forvansker konkurrencevilkårene

på fællesmarkedet og derved fremkalder en fordrejning, som bør fjernes,

holder den samråd med de pågældende Medlemsstater herom.

Fører dette samråd ikke til en aftale, som fjerner den pågældende

fordrejning, udsteder Rådet på forslag af Kommissionen med enstemmighed i

første etape og derefter med kvalificeret flertal de dertil nødvendige

direktiver. Kommissionen og Rådet kan træffe alle andre formålstjenlige

foranstaltninger, der har hjemmel i denne Traktat.

Artikel 102

(1) Når der er grund til at frygte, at indførelse eller ændring af en ved

lov eller administrativt fastsat bestemmelse fremkalder en fordrejning som

nævnt i foregående artikel, skal den Medlemsstat, som vil gennemføre

foranstaltningen, rådføre sig med Kommissionen. Efter samråd med

Medlemsstaterne henstiller Kommissionen til de pågældende Stater at træffe

formålstjenlige foranstaltninger med henblik på at undgå den omhandlede

fordrejning.

(2) Såfremt den Medlemsstat, som vil indføre eller ændre nationale

bestemmelser, ikke følger en henstilling, som Kommissionen har rettet til

den, kan det ikke i medfør af artikel 101 kræves, at de øvrige Medlemsstater

ændrer deres nationale bestemmelser med henblik på at fjerne denne

fordrejning. Fremkalder en Medlemsstat, som ikke har taget hensyn til

Kommissionens henstilling, en fordrejning udelukkende til egen skade, finder

bestemmelserne i artikel 101 ikke anvendelse.

Afsnit II

Den Økonomiske politik

Kapitel 1

Konjunkturpolitikken

Artikel 103

(1) Medlemsstaterne betragter deres konjunkturpolitik som et spørgsmål af

fælles interesse. De rådfører sig med hinanden og med Kommissionen om de

foranstaltninger, der bør træffes alt efter de foreliggende omstændigheder.

(2) Med forbehold af de øvrige i denne Traktat omhandlede fremgangsmåder

kan Rådet på forslag af Kommissionen med enstemmighed vedtage de efter

forholdene egnede foranstaltninger.

(3) På forslag af Kommissionen udsteder Rådet i påkommende tilfælde med

kvalificeret flertal de nødvendige direktiver med nærmere regler for

anvendelsen af de i henhold til stk. (2) besluttede foranstaltninger.

(4) De i denne artikel nævnte fremgangsmåder finder også anvendelse i

tilfælde af, at der opstår vanskeligheder med forsyningen af nærmere bestemte

varer.

Kapitel 2

Betalingsbalancen

Artikel 104

Hver Medlemsstat fører en sådan økonomisk politik, som er nødvendig for at

sikre ligevægten på dens globale betalingsbalance og for at opretholde

tilliden til dens valuta, idet den samtidig påser, at der sikres en høj

beskæftigelsesgrad og et stabilt prisniveau.

Artikel 105

(1) For at lette virkeliggørelsen af de i artikel 104 angivne mål

samordner Medlemsstaterne deres økonomiske politik. De indleder med henblik

herpå et samarbejde mellem deres kompetente myndigheder og mellem deres

centralbanker.

Kommissionen retter henstillinger til Rådet med henblik på iværksættelsen

af dette samarbejde.

(2) Med henblik på at fremme en samordning af Medlemsstaternes penge- og

valutapolitik i det omfang, det er nødvendigt for fællesmarkedets funktion,

oprettes der et rådgivende monetært udvalg, som har til opgave:

- at følge Medlemsstaternes og Fællesskabets penge- og valutamæssige samt

finansielle stilling og Medlemsstaternes almindelige valutabestemmelser og at

aflægge regelmæssige beretninger herom til Rådet og Kommissionen,

- at afgive udtalelser, enten på opfordring af Rådet eller Kommissionen

eller på eget initiativ, til brug for disse institutioner.

Medlemsstaterne og Kommissionen udnævner hver to medlemmer af Det monetære

Udvalg.

Artikel 106

(1) I det omfang fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, kapital og

personer er gennemført mellem Medlemsstaterne i medfør af denne Traktat,

forpligter hver Medlemsstat sig til at tillade betalinger, som vedrører

udveksling af varer, tjenesteydelser og kapital, samt overførsler af kapital

og lønninger, i den Medlemsstats valuta, i hvilken fordringshaveren eller

adressaten opholder sig.

Medlemsstaterne erklærer sig rede til at liberalisere deres betalinger ud

over det i ovenstående afsnit foreskrevne, i det omfang deres økonomiske

situation i almindelighed og deres betalingsbalances stilling i særdeleshed

tillader det.

(2) I det omfang udvekslingen af varer og tjenesteydelser samt

kapitalbevægelserne kun er begrænset af restriktioner vedrørende de hertil

knyttede betalinger, anvendes bestemmelserne i kapitlerne om ophævelse af

kvantitative restriktioner, liberalisering af tjenesteydelser og kapitalens

frie bevægelighed analogt med henblik på gradvis at afskaffe disse

restriktioner.

(3) Medlemsstaterne forpligter sig til ikke at indføre nye indbyrdes

restriktioner for overførsler i forbindelse med de usynlige transaktioner,

som er opregnet i listen i Bilag III til denne Traktat.

Den gradvise afskaffelse af bestående restriktioner gennemføres i

overensstemmelse med bestemmelserne i artiklerne 63-65, i det omfang den ikke

omfattes af reglerne i stk. (1) og (2) eller af kapitlet vedrørende

kapitalens frie bevægelighed.

(4) Såfremt det viser sig nødvendigt, træffer Medlemsstaterne aftale om

foranstaltninger for at muliggøre de i denne artikel omhandlede betalinger og

overførsler: disse foranstaltninger må ikke stride mod de i dette kapitel

anførte mål.

Artikel 107

(1) Hver Medlemsstat behandler sin valutakurspolitik som et spørgsmål af

fælles interesse.

(2) Såfremt en Medlemsstat ændrer sin valutakurs på en måde, der ikke er

forenelig med de i artikel 104 angivne mål, og som alvorligt fordrejer

konkurrencevilkårene, kan Kommissionen efter høring af Det monetære Udvalg

bemyndige andre Medlemsstater til for en strengt begrænset periode at træffe

de nødvendige foranstaltninger for at afbøde følgerne af en sådan ændring:

Kommissionen fastlægger vilkårene for og den nærmere udformning af disse

foranstaltninger.

Artikel 108

(1) I tilfælde af, at en Medlemsstat har vanskeligheder eller alvorligt

trues af vanskeligheder med hensyn til sin betalingsbalance, enten som følge

af uligevægt på dens globale betalingsbalance eller som følge af arten af den

valuta, den råder over, og navnlig når disse vanskeligheder vil kunne bringe

fællesmarkedets funktion eller den gradvise virkeliggørelse af den fælles

handelspolitik i fare, indleder Kommissionen uopholdeligt en undersøgelse af

situationen i den pågældende Stat og af de foranstaltninger, som denne har

truffet eller kan træffe i henhold til bestemmelserne i artikel 104 under

anvendelse af alle til rådighed stående midler. Kommissionen angiver de

foranstaltninger, som den henstiller til den pågældende Stat at træffe.

Såfremt de af en Medlemsstat trufne forholdsregler og de af Kommissionen

foreslåede foranstaltninger viser sig utilstrækkelige til at afhjælpe de

opståede eller truende vanskeligheder, skal Kommissionen efter at have

indhentet udtalelse fra Det monetære Udvalg rette henstilling til Rådet om

gensidig bistandsydelse og passende former herfor.

Kommissionen holder regelmæssigt Rådet underrettet om situationen og dens

udvikling.

(2) Rådet træffer med kvalificeret flertal afgørelse om ydelse af

gensidig bistand; det udsteder direktiver eller vedtager beslutninger, som

fastlægger vilkårene for og den nærmere udformning af denne bistand. Den

gensidige bistand kan især gå ud på:

a) fælles optræden over for andre internationale organisationer, til

hvilke Medlemsstaterne kan henvende sig;

b) foranstaltninger, som er nødvendige for at undgå omlægninger i

samhandelen, når det land, der er i vanskeligheder, opretholder eller

genindfører kvantitative restriktioner over for tredjeland;

c) ydelse af kreditter i begrænset omfang fra de øvrige Medlemsstater

under forbehold af deres samtykke.

I øvrigt kan den gensidige bistand i overgangsperioden ydes i form af

særlige toldnedsættelser eller forhøjelser af kontingenter med henblik på at

forøge indførslen fra det land, der er i vanskeligheder; hertil kræves

samtykke af de Stater, som skal træffe disse foranstaltninger.

(3) Godkender Rådet ikke den gensidige bistand, hvorom Kommissionen har

rettet henstilling, eller er den ydede bistand og de trufne foranstaltninger

utilstrækkelige, bemyndiger Kommissionen den Stat, der er i vanskeligheder,

til at træffe beskyttelsesforanstaltninger på de vilkår og i den nærmere

udformning, som Kommissionen fastsætter.

Rådet kan med kvalificeret flertal tilbagekalde denne bemyndigelse og

ændre vilkårene for og udformningen af beskyttelsesforanstaltningerne.

Artikel 109

(1) Opstår en pludselig krise vedrørende betalingsbalancen, og træffes

der ikke omgående beslutning i medfør af artikel 108, stk. (2), kan den

pågældende Medlemsstat i forebyggende øjemed træffe de nødvendige

beskyttelsesforanstaltninger. Disse foranstaltninger skal medføre mindst

mulig forstyrrelse i fællesmarkedets funktion og må ikke gå ud over, hvad der

er absolut nødvendigt for at afhjælpe de pludseligt opståede vanskeligheder.

(2) Kommissionen og de øvrige Medlemsstater skal underrettes om disse

beskyttelsesforanstaltninger senest ved deres ikrafttræden. Kommissionen kan

anbefale Rådet, at der ydes gensidig bistand i henhold til artikel 108.

(3) Efter udtalelse fra Kommissionen og høring af Det monetære Udvalg kan

Rådet med kvalificeret flertal beslutte, at den pågældende Stat skal ændre,

udsætte eller ophæve ovennævnte beskyttelsesforanstaltninger.

Kapitel 3

Handelspolitikken

Artikel 110

Ved at oprette en toldunion har Medlemsstaterne til hensigt i fælles

interesse at bidrage til en harmonisk udvikling af verdenshandelen, en

gradvis afskaffelse af restriktionerne i den internationale handel og en

sænkning af toldskrankerne.

Den fælles handelspolitik skal tage hensyn til den gunstige indflydelse,

som afskaffelse af tolden mellem Medlemsstaterne kan udøve med hensyn til at

styrke konkurrenceevnen hos Medlemsstaternes virksomheder.

Artikel 111

Med forbehold af bestemmelserne i artiklerne 115 og 116 finder følgende

bestemmelser anvendeIse i overgangsperioden:

1. Medlemsstaterne skal samordne deres

handelsforbindelser med tredjeland på en sådan måde, at de nødvendige

forudsætninger for iværksættelsen af en fælles politik på udenrigshandelens

område er til stede ved overgangsperiodens udløb.

Kommissionen forelægger Rådet forslag vedrørende den fremgangsmåde, som

skal anvendes i overgangsperioden for at bringe en fælles optræden i stand,

samt vedrørende gennemførelse af en ensartet handelspolitik.

2. Kommissionen retter henstillinger til Rådet med

henblik på toldforhandlinger med tredjeland vedrørende den fælles toldtarif.

Rådet bemyndiger Kommissionen til at indlede sådanne forhandlinger.

Kommissionen fører forhandlingerne inden for rammerne af direktiver, som

Rådet kan meddele den, og i samråd med et særligt udvalg udpeget af Rådet til

at bistå den i dette arbejde.

3. Ved udøvelsen af de beføjelser, som i denne artikel

er tillagt Rådet, træffer det afgørelse med enstemmighed i de to første

etaper og derefter med kvalificeret flertal.

4. Medlemsstaterne træffer i samråd med Kommissionen

de fornødne foranstaltninger, navnlig med henblik på at tilpasse bestående

toldaftaler med tredjeland, for at hindre, at ikrafttrædelsen af den fælles

toldtarif forsinkes.

5. Medlemsstaterne sætter sig som mål over for

tredjeland eller grupper af tredjelande at tilvejebringe indbyrdes

ensartethed mellem deres frilister på et så højt niveau som muligt.

Kommissionen retter de hertil egnede henstillinger herom til Medlemsstaterne.

Såfremt Medlemsstaterne afskaffer eller lemper deres kvantitative

restriktioner over for tredjeland, skal de forinden underrette Kommissionen

derom og indrømme de øvrige Medlemsstater samme behandling.

Artikel 112

(1) Med forbehold af de forpligtelser, som Medlemsstaterne har påtaget

sig inden for andre internationale organisationer, skal Medlemsstaternes

støtteordninger vedrørende eksport til tredjeland gradvis harmoniseres inden

overgangsperiodens udløb, i det omfang det er nødvendigt for at undgå, at

konkurrencen mellem virksomhederne inden for Fællesskabet fordrejes.

På forslag af Kommissionen udsteder Rådet med enstemmighed indtil udløbet

af anden etape og derefter med kvalificeret flertal de direktiver, der

nødvendige herfor.

(2) Foranstående bestemmelser finder ikke anvendelse på godtgørelse, som

ydes ved eksport af varer fra en Medlemsstat til tredjeland, det være sig

godtgørelse af told eller afgifter med tilsvarende virkning eller af

indirekte skatter, herunder omsætningsafgifter, forbrugsafgifter og andre

indirekte skatter, i det omfang denne godtgørelse ikke overstiger de

afgiftsbeløb, som har været pålagt de eksporterede varer direkte eller

indirekte.

Artikel 113

(1) Efter udløbet af overgangsperioden lægges ensartede principper til

grund for den fælles handelspolitik, navnlig vedrørende toldændringer,

afslutning af told- og handelsaftaler, gennemførelse af ensartethed i

liberaliseringsforanstaltninger, eksportpolitik og handelspolitiske

beskyttelsesforanstaltninger, herunder foranstaltninger mod dumping og

subsidieordninger.

(2) Kommissionen fremsætter forslag for Rådet vedrørende iværksættelsen

af den fælles handelspolitik.

(3) Skal der føres forhandlinger om aftaler med tredjeland, retter

Kommissionen henstillinger til Rådet, som bemyndiger den til at indlede de

nødvendige forhandlinger.

Disse forhandlinger føres af Kommissionen inden for rammerne af

direktiver, som Rådet kan meddele den, og i samråd med et særligt udvalg

udpeget af Rådet til at bistå den i dette arbejde.

(4) Ved udøvelsen af de beføjelser, som i denne artikel er tillagt Rådet,

træffer det afgørelse med kvalificeret flertal.

Artikel 114

De i artikel 111, nr. 2, og i artikel 113 omhandlede aftaler afsluttes i

Fællesskabets navn af Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed i de to

første etaper og derefter med kvalificeret flertal.

Artikel 115

For at sikre, at gennemførelsen af de handelspolitiske foranstaltninger,

som Medlemsstaterne har truffet i overensstemmelse med denne Traktat, ikke

hindres af omlægninger i samhandelen, eller i tilfælde af, at forskelle

mellem disse foranstaltninger medfører økonomiske vanskeligheder i en eller

flere Stater, retter Kommissionen henstilling om metoderne for det nødvendige

samarbejde fra de andre Medlemsstaters side. I mangel heraf bemyndiger den

Medlemsstaterne til at træffe de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger på

de vilkår og i den nærmere udformning, som den fastsætter.

I tilfælde af uopsættelighed kan Medlemsstaterne i overgangsperioden selv

træffe de nødvendige foranstaltninger, om hvilke de underretter de øvrige

Medlemsstater og Kommissionen, der kan beslutte, at de skal ændre eller

ophæve disse foranstaltninger.

Fortrinsvis skal sådanne foranstaltninger vælges, som medfører de mindste

forstyrrelser i fællesmarkedets funktion, og som tager hensyn til

nødvendigheden af at fremskynde indførelsen af den fælles toldtarif mest

muligt.

Artikel 116

I alle spørgsmål, som er af særlig interesse for fællesmarkedet, optræder

Medlemsstaterne, efter overgangsperiodens udløb, udelukkende i fællesskab i

internationale organisationer af økonomisk karakter. Med henblik herpå

fremsætter Kommissionen forslag for Rådet, som træffer afgørelse med

kvalificeret flertal, vedrørende rækkevidden og gennemførelsen af den fælles

optræden.

I overgangsperioden rådfører Medlemsstaterne sig med hinanden med henblik

på at samordne deres optræden og på så vidt muligt at indtage en ensartet

holdning.

Afsnit III

Socialpolitikken

Kapitel 1

Sociale bestemmelser

Artikel 117

Medlemsstaterne er enige om, at det er nødvendigt at fremme en forbedring

af arbejdernes leve- og arbejdsvilkår for herigennem at muliggøre en

udjævning af disse vilkår på et stadigt stigende niveau.

De er af den opfattelse, at en sådan udvikling vil blive en følge såvel af

fællesmarkedets virksomhed, der vil fremme en harmonisering af de sociale

ordninger, som af de i denne Traktat foreskrevne fremgangsmåder og af den

indbyrdes tilnærmelse af de ved lov eller administrativt fastsatte

bestemmelser.

Artikel 118

Med forbehold af de øvrige bestemmelser i denne Traktat har Kommissionen i

overensstemmelse med Traktatens almindelige målsætning til opgave at fremme

et snævert samarbejde mellem Medlemsstaterne på det sociale område, især for

så vidt angår:

- beskæftigelsen,

- arbejdsretten og arbejdsvilkårene,

- den almindelige og videregående faglige uddannelse,

- den sociale tryghed,

- beskyttelsen mod arbejdsulykker og erhvervssygdomme,

- sundhedsforskrifter for arbejde,

- organisationsretten og retten til kollektive forhandlinger mellem

arbejdsgivere og arbejdstagere.

Med henblik herpå skal Kommissionen i nær kontakt med Medlemsstaterne

foretage undersøgelser, afgive udtalelser og tilrettelægge samråd både med

hensyn til spørgsmål af national karakter og til spørgsmål af interesse for

de internationale organisationer.

Kommissionen rådfører sig med Det økonomiske og sociale Udvalg, inden den

afgiver de i denne artikel omhandlede udtalelser.

Artikel 119

Hver Medlemsstat gennemfører i løbet af første etape og opretholder

derefter princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde.

Ved løn forstås i denne artikel den almindelige grund- eller minimumsløn

og alle andre ydelser, som arbejdstageren som følge af arbejdsforholdet

modtager fra arbejdsgiveren direkte eller indirekte i penge eller naturalier.

Lige løn uden forskelsbehandling med hensyn til køn indebærer.:

a) at den løn, der ydes for samme arbejde, der aflønnes i akkord,

fastsættes på samme beregningsgrundlag;

b) at den løn, der ydes for arbejde, betalt efter tid, er den samme for

samme slags arbejde.

Artikel 120

Medlemsstaterne bestræber sig på at opretholde det bestående ligeværd

mellem deres ordninger vedrørende betalt frihed.

Artikel 121

Efter høring af Det økonomiske og sociale Udvalg kan Rådet med

enstemmighed overdrage Kommissionen opgaver vedrørende iværksættelse af

fælles foranstaltninger, især for så vidt angår social tryghed for de i

artiklerne 48-51 omhandlede vandrende arbejdstagere.

Artikel 122

Kommissionens årsberetning til Forsamlingen skal indeholde et særligt

kapitel om udviklingen af de sociale forhold i Fællesskabet.

Forsamlingen kan opfordre Kommissionen til at afgive redegørelser om

særlige spørgsmål vedrørende de sociale forhold.

Kapitel 2

Den europæiske Socialfond

Artikel 123

For at forbedre arbejdskraftens beskæftigelsesmuligheder inden for

fællesmarkedet og således bidrage til en højnelse af levestandarden oprettes

der inden for rammerne af nedennævnte bestemmelser en europæisk Socialfond,

som har til opgave at lette arbejdskraftens adgang til beskæftigelse og

fremme dens geografiske og faglige bevægelighed inden for Fællesskabet.

Artikel 124

Fondens administration påhviler Kommissionen.

Kommissionen bistås i dette arbejde af et udvalg, som ledes af et medlem

af Kommissionen, og som er sammensat af repræsentanter for regeringerne samt

for arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationerne.

Artikel 125

(1) På begæring af en Medlemsstat dækker Fonden inden for rammerne af de

i artikel 127 fastsatte regler 50 pct. af de udgifter, som denne Stat eller

et offentligretligt organ efter denne Traktats ikrafttræden har anvendt til:

a) at sikre arbejdstagerne en ny produktiv beskæftigelse ved:

- faglig omskoling:

- flyttetilskud:

b) at yde hjælp til arbejdstagere, som midlertidigt arbejder på nedsat

tid, eller hvis beskæftigelse midlertidigt er helt eller delvis ophørt som

følge af virksomhedens omstilling til anden produktion, for at sikre dem

samme lønniveau, indtil de igen kan beskæftiges i fuldt omfang.

(2) Tilskud fra Fonden til afholdelse af udgifter i forbindelse med

faglig omskoling er betinget af, at de arbejdsledige kun har kunnet

beskæftiges inden for et nyt fag, og at de i mindst seks måneder har haft

produktiv beskæftigelse i det fag, til hvilket de er blevet omskolet.

Flyttetilskud er betinget af, at de arbejdsledige har måttet skifte bopæl

inden for Fællesskabet og i mindst seks måneder har haft produktiv

beskæftigelse på deres nye opholdssted.

Tilskud til arbejdstagere i tilfælde af omstilling af en virksomhed er

betinget af:

a) at de pågældende arbejdstagere påny har været fuldt beskæftiget i

denne virksomhed i mindst seks måneder;

b) at vedkommende regering forud har forelagt en af den pågældende

virksomhed udarbejdet plan for omstillingen og dens finansiering, og

c) at Kommissionen forud har godkendt denne omstillingsplan.

Artikel 126

Ved overgangsperiodens udløb kan Rådet efter udtalelse fra Kommissionen og

efter høring af Det økonomiske og sociale Udvalg og Forsamlingen:

a) med kvalificeret flertal bestemme, at de i artikel 125 omhandlede

tilskud skal bortfalde helt eller delvis;

b) med enstemmighed fastlægge de nye hverv, som kan tildeles Fonden inden

for rammerne af dens opgave, således som denne er fastlagt i artikel 123.

Artikel 127

På forslag af Kommissionen og efter høring af Det økonomiske og sociale

Udvalg og Forsamlingen fastsætter Rådet med kvalificeret flertal de til

gennemførelse af artiklerne 124-126 nødvendige forskrifter; navnlig

fastsætter Rådet nærmere betingelser for tilskud fra Fonden i henhold til

artikel 125 og de arter af virksomheder, hvis arbejdstagere kan nyde godt af

de i artikel 125, stk. (1), litra b, omhandlede tilskud.

Artikel 128

På forslag af Kommissionen og efter høring af Det økonomiske og sociale

Udvalg fastsætter Rådet de almindelige principper for gennemførelsen af en

fælles politik for faglig uddannelse, som kan bidrage til en harmonisk

udvikling af såvel hvert enkelt lands økonom som af fællesmarkedet.

Afsnit IV

Den europæiske Investeringsbank

Artikel 129

Der oprettes en europæisk Investeringsbank med status som juridisk person.

Den europæiske Investeringsbanks medlemmer er Medlemsstaterne.

Den europæiske Investeringsbanks vedtægter indeholdes i en Protokol, der

knyttes til denne Traktat.

Artikel 130

Den europæiske Investeringsbank har til opgave ved anvendelse dels af

midler lånt på kapitalmarkedet, dels af egne midler, i Fællesskabets

interesse at bidrage til en afbalanceret og gnidningsløs udvikling af

fællesmarkedet. I dette øjemed letter den, ved ydelse af lån og garantier og

uden sigte på fortjeneste, finansieringen af nedennævnte projekter Inden for

alle erhvervssektorer:

a) projekter, som har ophjælpning af mindre udviklede områder for øje:

b) projekter, som tager sigte på modernisering eller omstilling af

virksomheder eller skabelse af nye beskæftigelsesmuligheder, og som er

foranlediget af fællesmarkedets gradvise gennemførelse, men som på grund af

deres omfang eller karakter ikke fuldt ud kan finansieres ved udnyttelse af

de i de enkelte Medlemsstater tilstedeværende midler;

c) projekter af fælles interesse for flere Medlemsstater, som på grund af

deres omfang eller karakter ikke fuldt ud kan finansieres ved udnyttelse af

de i de enkelte Medlemsstater tilstedeværende midler.

FJERDE DEL

DE ØVERSØISKE LANDES OG TERRITORIERS

ASSOCIERING

Artikel 1311)

Medlemsstaterne er enige om at associere de ikke-europæiske lande og

territorier, der opretholder særlige forbindelser med Belgien, Frankrig,

Italien og Nederlandene, med Fællesskabet. Disse lande og territorier, i det

følgende benævnt »lande og territorier«, er opregnet i den liste,

som er knyttet til denne Traktat som Bilag IV.

Formålet med associeringen er at fremme den økonomiske og sociale

udvikling i disse lande og territorier og at oprette nære økonomiske

forbindelser mellem disse og Fællesskabet som helhed.

I overensstemmelse med principperne i denne Traktats præambel skal

associeringen først og fremmest åbne mulighed for at tjene befolkningernes

interesser i disse lande og territorier og øge deres velstand for herved at

lede dem frem til den økonomiske, sociale og kulturelle udvikling, som de

tilstræber.

Fodnote 1 på p. 1253 i tiltrædelsesloven.

Artikel 132

Associeringen tilstræber nedennævnte mål:

1. Medlemsstaterne anvender i deres samhandel med

disse lande og territorier samme regler, som de i henhold til denne Traktat

anvender indbyrdes.

2. Hvert land eller territorium anvender i sin

samhandel med Medlemsstaterne og de øvrige lande og territorier samme regler,

som det anvender over for den europæiske Stat, med hvilken det opretholder

særlige forbindelser.

3. Medlemsstaterne bidrager til de investeringer, som

den fremskridende udvikling af disse lande og territorier kræver.

4. For så vidt angår de investeringer, der finansieres

af Fællesskabet, er deltagelse i licitationer og leverancer åben på lige

betingelser for alle fysiske og juridiske personer, som henholdsvis er

statsborgere eller hjemmehørende i Medlemsstaterne eller i disse lande og

territorier.

5. Medmindre der træffes særlige bestemmelser i

henhold til artikel 136, gælder i forholdet mellem Medlemsstaterne og disse

lande og territorier uden nogen form for forskelsbehandling de i kapitlet om

etableringsretten nævnte bestemmelser for deres statsborgeres og selskabers

ret til at etablere sig, ligesom de der nævnte fremgangsmåder finder

tilsvarende anvendelse.

Artikel 133

(1) Varer med oprindelse i disse lande og territorier nyder ved indførsel

til Medlemsstaterne godt af den fuldstændige afskaffelse af tolden mellem

Medlemsstaterne, som gradvis finder sted i overensstemmelse med denne

Traktats bestemmelser.

(2) Ved indførsel i hvert af disse lande eller territorier ophæves den

told, der pålægges varer fra Medlemsstaterne og de øvrige lande og

territorier, gradvis i overensstemmelse med bestemmelserne i artiklerne 12,

13, 14, 15 og 17.

(3) Disse lande og territorier kan dog opkræve sådan told, som er

nødvendig for deres udvikling og industrialisering, eller som er finanstold

og har til formål at skaffe midler til deres offentlige budgetter.

De i foregående afsnit nævnte toldsatser nedsættes dog gradvis, til de har

samme niveau som dem, der pålægges varer, der hidrører fra den Medlemsstat,

med hvilken det pågældende land eller territorium opretholder særlige

forbindelser. De procentsatser og det tempo for nedsættelserne, som er

fastsat i denne Traktat, finder tilsvarende anvendelse på forskellen mellem

den told, der ved indførsel i landet eller territoriet pålægges en vare

hidrørende fra en Medlemsstat, som opretholder særlige forbindelser med dette

land eller territorium, og den told, som pålægges samme vare, når den

hidrører fra en anden Stat i Fællesskabet.

(4) Stk. (2) finder ikke anvendelse på de lande og temitorier, der som

følge af særlige internationale forpligtelser allerede ved denne Traktats

ikrafttræden anvender en toldtarif, der ikke hjemler forskelsbehandling.

(5) Indførelse eller ændring af toldsatser for varer, der indføres i

disse lande og territorier, må hverken retligt eller faktisk føre til direkte

eller indirekte forskelsbehandling af varer, der hidrører fra forskellige

Medlemsstater.

Artikel 134

Såfremt toldsatsernes niveau for varer hidrørende fra tredjeland ved

indførsel til et land eller territorium, når bestemmelserne i artikel 133,

stk. (1), finder anvendelse, vil kunne fremkalde omlægninger af samhandelen

til skade for en Medlemsstat, kan denne begære, at Kommissionen foreslår de

øvrige Medlemsstater nødvendige foranstaltninger for at afhjælpe denne

situation.

Artikel 135

Med forbehold af bestemmelserne vedrørende den offentlige sundhed, den

offentlige sikkerhed og den offentlige orden fastsættes bestemmelser om fri

bevægelighed for arbejdskraften fra disse lande og temitorier inden for

Medlemsstaterne og for arbejdskraften fra Medlemsstaterne inden for disse

lande og territorier ved senere overenskomster, som kræver Medlemsstaternes

enstemmige godkendelse.

Artikel 136

For en første periode på fem år efter denne Traktats ikrafttræden

fastlægges de nærmere retningslinjer for og fremgangsmåden ved disse landes

og territoriers associering med Fællesskabet i en til denne Traktat knyttet

gennemførelseskonvention.

Inden udløbet af den i foregående stykke nævnte gennemførelseskonvention

vedtager Rådet, med udgangspunkt i de opnåede resultater og på grundlag af de

principper, der er nedfældet i denne Traktat, enstemmigt de bestemmelser, der

skal gælde for en ny periode.

FEMTE DEL

FÆLLESSKABETS INSTITUTIONER

Afsnit I

Bestemmelser vedrørende institutionerne

Kapitel 1

Institutionerne

Første afdeling

Forsamlingen

Artikel 137

Forsamlingen, der består af repræsentanter for folkene i de i Fællesskabet

sammensluttede Stater, udøver de beføjelser til at rådslå og beslutte samt

kontrollere, som er tillagt den i denne Traktat.

Artikel 1381)

(1) Forsamlingen består af delegerede, der af Parlamenterne udpeges

blandt deres medlemmer i overenssstemmelse med den af hver Medlemsstat

fastsatte fremgangsmåde.

(2) De delegeredes antal fastsættes som følger:

Belgien ............................. 14

Tyskland ............................ 36

Frankrig............................. 36

Italien ............................. 36

Luxembourg .......................... 6

Nederlandene ........................ 14

(3) Forsamlingen udarbejder forslag til afholdelse af almindelige direkte

valg ifølge en i alle Medlemsstater ensartet fremgangsmåde.

Rådet fastsætter herom med enstemmighed forskrifter, som det henstiller

til Medlemsstaterne at vedtage i overensstemmelse med deres

forfatningsmæssige bestemmelser.

Artikel 1392)

Forsamlingen afholder en årlig session. Den træder uden indkaldelse sammen

den tredje tirsdag i oktober.

Forsamlingen kan træde sammen til ekstraordinær session efter anmodning af

et flertal af dens medlemmer, af Rådet eller af Kommissionen.

Artikel 140

Forsamlingen udpeger blandt sine medlemmer sin formand og sit præsidium.

Kommissionens medlemmer har adgang til alle møder og til på begæring at

tage ordet på Kommissionens vegne.

Kommissionen besvarer mundtligt eller skriftligt de spørgsmål, som

Forsamlingen eller dennes medlemmer stiller den.

Rådet udtaler sig for Forsamlingen på de betingelser, som det fastsætter i

sin forretningsorden.

Artikel 141

Medmindre andet er fastsat i denne Traktat, træffer Forsamlingen sine

afgørelser med absolut flertal af de afgivne stemmer.

+++NOTE+++

1) Ifølge art. 10 i den til Tiltrædelsestraktaten knyttede Akt vedrørende

tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af traktaterne vil art. 138, stk. (2)

blive erstattet af følgende bestemmelse:

»(2) De delegeredes antal fastsættes som følger:

Belgien....................... 14

Danmark....................... 10

Tyskland...................... 36

Frankrig...................... 36

Irland........................ 10

Italien....................... 36

Luxembourg.................... 6

Nederlandene.................. 14

Norge......................... 10

Det forenede Kongerige........ 36.«

2) Ifølge art. 27 i Fusionstraktaten er art. 139 stk. 1, ophævet og

erstattet af følgende bestemmelse:

»Forsamlingen afholder en årlig session. Den træder uden indkaldelse

sammen den anden tirsdag i marts.« Forretningsordenen fastsætter det

beslutningsdygtige antal medlemmer.

Artikel 142

Forsamlingen fastsætter sin forretningsorden; hertil kræves et flertal af

medlemmernes stemmer.

Forsamlingens aktstykker offentliggøres i henhold til forretningsordenens

bestemmelser.

Artikel 143

Forsamlingen drøfter i et offentligt møde den almindelige årsberetning,

som Kommissionen forelægger den.

Artikel 144

Indbringes forslag om mistillidsvotum vedrørende Kommissionens virksomhed,

kan Forsamlingen tidligst tage stilling hertil tre dage efter forslagets

indbringelse og kun ved en offentlig afstemning.

Såfremt forslaget om mistillidsvotum vedtages med to tredjedels flertal af

de afgivne stemmer og af et flertal af Forsamlingens medlemmer, skal

Kommissionens medlemmer samlet nedlægge deres hverv. De viderefører dog de

løbende forretninger, indtil deres efterfølgere er blevet udnævnt i henhold

til artikel 1581).

Anden afdeling

Rådet

Artikel 145

For at sikre virkeliggørelsen af de i denne Traktat opstillede mål og på

de deri fastsatte vilkår skal Rådet:

- drage omsorg for samordningen af Medlemsstaternes almindelige økonomiske

politik,

- have beføjelse til at træffe beslutninger.

Artikel 1462)

Rådet består af repræsentanter for Medlemsstaterne. Hver regering udpeger

et af sine medlemmer som delegeret.

Formandshvervet udøves på skift af Rådets medlemmer for seks måneder ad

gangen efter Medlemsstaternes alfabetiske rækkefølge.

Artikel 1473)

Rådet træder sammen efter indkaldelse fra formanden på initiativ af denne

af et medlem af Rådet eller af Kommissionen.

Artikel 1484)

(1) Medmindre andet er fastsat i denne Traktat, træffes Rådets afgørelser

med et flertal af medlemmernes stemmer.

(2) Ved de rådsafgørelser, som kræver kvalificeret flertal, tildeles

medlemmernes stemmer følgende vægt:

Belgien ............................. 2

Tyskland ............................ 4

Frankrig............................. 4

Italien ............................. 4

Luxembourg .......................... 1

Nederlandene ........................ 2

Afgørelser træffes med mindst:

- tolv stemmer, i tilfælde hvor afgørelsen i henhold til denne Traktat

skal træffes på forslag af Kommissionen,

- tolv stemmer afgivet af mindst fire medlemmer, der stemmer for, i alle

andre tilfælde.

Noter

1) Ifølge art. 19 i Fusionstraktaten er art. 158 ophævet. Se nu

Fusionstraktatens art. 11.

2) Ifølge art. 7 i Fusionstraktaten er art. 146 ophævet. Se nu

Fusionstraktatens art. 2.

3) Ifølge art. 7 i Fusionstraktaten er art. 147 ophævet. Se nu

Fusionstraktatens art. 3.

4) Ifølge art. 14 i den til Tiltrædelsestraktaten knyttede akt vedrørende

tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af traktaterne vil art. 148, stk. (2)

blive erstattet af følgende bestemmelse:

»(2) Ved de rådsafgørelser, som kræver kvalificeret flertal,

tildeles medlemmemes stemmer følgende vægt:

Belgien ........................... 5

Danmark ........................... 3

Tyskland .......................... 10

Frankrig .......................... 10

Irland ............................ 3

Italien ........................... 10

Luxembourg ........................ 2

Nederlandene ...................... 5

Norge ............................. 3

Det forenede Kongerige ............ 10

Afgørelser træffes med mindst:

- tre og fyrre stemmer i tilfælde, hvor afgørelsen i henhold til denne

Traktat skal træffes på forslag af Kommissionen,

- tre og fyrre stemmer afgivet af mindst seks medlemmer, der stemmer for,

i alle andre tilfælde.«

(3) Det forhold, at medlemmer, der er til stede eller repræsenteret,

undlader at stemme, hindrer ikke vedtagelsen af de af Rådets afgørelser, der

kræver enstemmighed.

Artikel 149

Når Rådet i medfør af denne Traktat træffer afgørelse på forslag af

Kommissionen, kan det kun ændre dette forslag ved enstemmig vedtagelse.

Så længe Rådet ikke har truffet afgørelse, kan Kommissionen ændre sit

oprindelige forslag, især når det er blevet forelagt Forsamlingen til

udtalelse.

Artikel 150

Hvert medlem af Rådet kan kun fra et af de øvrige medlemmer modtage

fuldmagt til at stemme.

Artikel 1511)

Rådet fastsætter sin forretningsorden.

Forretningsordenen kan omhandle nedsættelse af et udvalg bestående af

repræsentanter for Medlemsstaterne. Rådet fastsætter dette udvalgs opgaver og

beføjelser.

Artikel 152

Rådet kan anmode Kommissionen om at foretage sådanne undersøgelser, som

det anser for hensigtsmæssige for at virkeliggøre de fælles mål, og om at

forelægge det dertil egnede forslag.

Artikel 153

Efter udtalelse fra Kommissionen udfærdiger Rådet vedtægterne for de i

denne Traktat forudsete udvalg.

Artikel 1542)

Rådet fastsætter med kvalificeret flertal lønninger, godtgørelser og

pensioner for Kommissionens formand og medlemmer, for Domstolens præsident,

dommere, generaladvokater og justitssekretær. Det fastsætter ligeledes med

kvalificeret flertal alle godtgørelser, der ydes som vederlag.

Tredje Afdeling

Kommissionen

Artikel 155

For at sikre Fællesmarkedets funktion og udvikling skal Kommissionen:

- drage omsorg for gennemførelsen af de i denne Traktat indeholdte

bestemmelser og af de bestemmelser, som med hjemmel i denne træffes af

institutionerne,

- rette henstillinger og afgive udtalelser om de i denne Traktat

omhandlede forhold, hvis Traktaten udtrykkeligt fastsætter dette, eller hvis

Kommissionen skønner det nødvendigt,

- have beføjelse til selvstændigt at træffe beslutninger og til at

medvirke ved tilblivelsen af Rådets og Forsamlingens retsakter på de i denne

Traktat fastsatte betingelser,

- udøve de beføjelser, som Rådet tildeler den med henblik på gennemførelse

af de af dette udfærdigede forskrifter.

Artikel 1563)

Hvert år og senest en måned før åbningen af Forsamlingens session

offentliggør Kommissionen en almindelig beretning om Fællesskabets

virksomhed.

Artikel 1574)

(1) Kommissionen består af ni medlemmer, der vælges under hensyn til

deres almindelige duelighed, og hvis uafhængighed er uomtvistelig.

Antallet af medlemmer i Kommissionen kan ændres af Rådet med enstemmighed.

Kun statsborgere i Medlemsstaterne kan være medlemmer af Kommissionen.

Højst to medlemmer af Kommissionen kan være statsborgere i samme Stat.

(2) Kommissionens medlemmer udfører deres hverv i fuldkommen uafhængighed

og i Fællesskabets almene interesse.

Ved udførelsen af deres pligter må de hverken søge eller modtage

instruktioner fra nogen regering eller noget andet organ. De afholder sig fra

enver handling, som er uforenelig med karakteren af deres hverv. Hver

Medlemsstat forpligter sig til at respektere denne grundsætning og til ikke

at forsøge at påvirke Kommissionens medlemmer under udførelsen af deres

hverv.

Noter

1) Ifølge art. 7 i Fusionstraktaten er art. 151 ophævet. Se nu

Fusionstraktatens art. 4 og 5.

2) Ifølge art. 7 i fusionstraktaten er art. 154 ophævet. Se nu

Fusionstraktatens art. 6.

3) Ifølge art. 19 i Fusionstraktaten er art. 156 ophævet. Se nu

Fusionstraktatens art. 18.

4) Ifølge art. 19 i Fusionstraktaten er art. 157 ophævet. Se nu

Fusionstraktatens art. 10.

Kommissionens medlemmer må ikke, så længe deres tjeneste varer, udøve

nogen anden - lønnet eller ulønnet - erhvervsmæssig virksomhed. Ved

indsættelsen i hvervet afgiver de en højtidelig forsikring, hvorefter de,

såvel i deres tjenesteperiode som efter at denne er afsluttet, vil overholde

de forpligtelser, der følger med deres hverv, i særdeleshed pligten til efter

tjenesteperiodens ophør at udvise hæderlighed og tilbageholdenhed med hensyn

til overtagelse af visse hverv eller opnåelse af visse fordele. Overtrædes

disse forpligtelser, kan Domstolen på begæring af Rådet eller af Kommissionen

alt efter omstændighederne - afskedige den pågældende fra hans stilling i

henhold til artikel 160 eller fratage ham retten til pension eller andre

tilsvarende fordele.

Artikel 1581)

Kommissionens medlemmer udnævnes af Medlemsstaternes regeringer efter

fælles overenskomst.

Deres tjenesteperiode varer fire år. Genudnævnelse kan finde sted.

Artikel 1592)

Bortset fra ordinære nybesættelser og dødsfald ophører tjenesten for et

medlem af Kommissionen ved frivillig fratræden eller ved afskedigelse.

For resten af det afgående medlems tjenesteperiode udnævnes en

efterfølger. Rådet kan dog med enstemmighed beslutte, at der ikke skal

udnævnes nogen efterfølger for den resterende periode.

Bortset fra de i artikel 160 nævnte afskedigelsestilfælde fungerer

Kommissionens medlemmer, indtil deres efterfølgere er udpeget.

Artikel 1603)

Ethvert medlem af Kommissionen kan afskediges af Domstolen på begæring af

Rådet eller Kommissionen, hvis han ikke længere opfylder de nødvendige

betingelser for at udøve sit hverv, eller hvis han har begået en alvorlig

forseelse.

I et sådant tilfælde kan Rådet med enstemmighed midlertidigt fritage ham

for tjeneste og besætte stillingen, indtil Domstolens afgørelse foreligger.

På begæring af Rådet eller Kommissionen kan Domstolen midlertidigt fritage

ham for tjeneste.

Artikel 1614)

Kommissionens formand og to næstformænd udpeges blandt dens medlemmer for

to år efter de samme regler, som gælder for udnævnelse af Kommissionens

medlemmer. Deres mandat kan fornyes.

Bortset fra det tilfælde, hvor en almindelig nybesættelse finder sted,

foretages udnævnelsen efter høring af Kommissionen.

I tilfælde af fratrædelse, afskedigelse eller dødsfald nybesættes

formandsposten og næstformandsposterne for resten af tjenesteperioden i

overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 1.

Artikel 1625)

Rådet og Kommissionen holder indbyrdes samråd og aftaler i fællesskab

formerne for deres samarbejde.

Kommissionen fastsætter sin forretningsorden med henblik på at sikre sin

egen og sine tjenestegrenes virksomhed i overensstemmelse med bestemmelserne

i derme Traktat. Den drager omsorg for, at forretningsordenen offentliggøres.

Artikel 1636)

Kommissionens afgørelser træffes af et flertal af det i artikel 157 nævnte

antal medlemmer.

Kommissionen er kun beslutningsdygtig, såfremt det i dens forretningsorden

fastsatte antal medlemmer er til stede.

Noter

1) Ifølge art. 19 i Fusionstraktaten er art. 158 ophævet. Se nu

Fusionstraktatens art. 11.

2) Ifølge art. 19 i Fusionstraktaten er art. 159 ophævet. Se nu

Fusionstraktatens art. 12.

3) Ifølge art. 19 i Fusionstraktaten er art. 160 ophævet. Se nu

Fusionstraktatens art. 13.

4) Ifølge art. 19 i Fusionstraktaten er art. 161 ophævet. Se nu

Fusionstraktatens art. 14.

5) Ifølge art. 19 i Fusionstraktaten er art. 162 ophævet. Se nu

Fusionstraktatens art. 15 og 16.

6) Ifølge art. 19 i Fusionstraktaten er art. 163 ophævet. Se nu

Fusionstraktatens art. 17.

Fjerde afdeling

Domstolen

Artikel 164

Domstolen skal værne om lov og ret ved fortolkningen og anvendelsen af

denne Traktat.

Artikel 1651)

Domstolen består af syv dommere.

Retten sættes af samtlige Domstolens medlemmer. Dog kan Domstolen af sin

midte oprette afdelinger, der beklædes af tre eller fem dommere, som har til

opgave at forestå visse undersøgelser eller at afgøre visse arter af sager på

betingelser, der fastsættes i et herom udfærdiget reglement.

Retten sættes altid af samtlige Domstolens medlemmer ved afgørelsen af de

sager, der er indbragt af en Medlemsstat eller af en af Fællesskabets

institutioner, samt af præjudicielle spørgsmål, der forelægges Domstolen i

henhold til artikel 177.

På Domstolens begæring kan Rådet med enstemmighed forøge antallet af

dommere og foretage de fornødne ændringer af stk. 2 og 3 samt af artikel 167,

stk. 2.

Artikel 1662)

Domstolen bistås af to generaladvokater.

Generaladvokaten skal fuldstændig upartisk og uafhængigt offentligt

fremsætte begrundede forslag til afgørelse af de sager, der forelægges

Domstolen, og derved bistå denne ved udførelsen af dens opgave, således som

den er fastsat i artikel 164.

På Domstolens begæring kan Rådet ved enstemning vedtagelse forøge antallet

af generaladvokater og foretage de heraf følgende nødvendige ændringer af

artikel 167, stk. 3.

Artikel 167 3)

Til dommere og generaladvokater vælges personer, hvis uafhængighed er

uomtvistelig, og som i deres hjemland opfylder betingelserne for at indtage

de højeste dommerembeder, eller som er jurister, hvis faglige kvalifikationer

er almindeligt anerkendt. De udnævnes af Medlemsstaternes regeringer efter

fælles overenskomst for et tidsrum af seks år.

Hvert tredje år finder en delvis nybesættelse af dommerembederne sted. Der

afgår skiftevis tre og fire dommere. De tre dommere, der afgår efter forløbet

af de første tre år, udpeges ved lodtrækning.

Hvert tredje år finder em delvis nybesættelse af generaladvokaternes

embeder sted. Den generaladvokat, der afgår efter forløbet af de første tre

år, udpeges ved lodtrækning.

De afgående dommere og generaladvokater kan genudnævnes.

Dommerne vælger af deres midte for et tidsrum af tre år Domstolens

præsident. Denne kan genvælges.

Artikel 168

Domstolen udnævner sin justitssekretær og træffer bestemmelse om hans

stilling.

Artikel 169

Finder Kommissionen, at en Medlemsstat ikke har overholdt en forpligtelse,

der påhviler den i henhold til denne Traktat, fremsætter den en begrundet

udtalelse herom efter at have givet den pågældende Stat lejlighed til at

fremsætte sine bemærkninger.

Retter den pågældende Stat sig ikke efter den fremsatte udtalelse inden

for den frist, der er fastsat af Kommissionen, kan denne indbringe sagen for

Domstolen.

Noter

1) Ifølge art. 17 i den til Tiltrædelsestraktaten knyttede Akt vedrørende

tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af traktaterne vil art. 165, stk. 1,

blive erstattet af følgende bestemmelse:

»Domstolen består af elleve dommere«.

2) Ifølge art. 18 i den til Tiltrædelsestraktaten knyttede Akt vedrørende

tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af traktaterne vil art. 166, stk. 1,

blive erstattet af følgende bestemmelse:

»Domstolen bistås af tre generaladvokater«.

3) Ifølge art. 19 i den til Tiltrædelsestraktaten knyttede Akt vedrørende

tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af traktaterne vil art. 167, stk. 2

og 3, blive erstattet af følgende bestemmelser:

»Hvert tredje år finder en delvis nybesættelse af dommerembederne

sted. Der afgår skiftevis seks og fem dommere.

Hvert tredje år finder en delvis nybesættelse af generaladvokaternes

embeder sted. Der afgår skiftevis en og to generaladvokater.«

Artikel 170

En Medlemsstat, der finder, at en anden Medlemsstat ikke har overholdt en

forpligtelse, der påhviler den i henhold til denne Traktat, kan indbringe

sagen for Domstolen.

Før en Medlemsstat indbringer en klage over en anden Medlemsstat på grund

af en påstået overtrædelse af de forpligtelser, der påhviler denne i henhold

til denne Traktat, skal den forelægge sagen for Kommissionen.

Efter at de pågældende Stater har haft lejlighed til skriftligt og

mundtligt at fremsætte deres bemærkninger i sagen og til det af modparten

anførte, afgiver Kommissionen en begrundet udtalelse.

Såfremt Kommissionen ikke har afgivet sin udtalelse inden tre måneder

efter sagens forelæggelse, skal dette ikke være til hinder for, at klagen

indbringes for Domstolen.

Artikel 171

Såfremt Domstolen fastslår, at en Medlemsstat ikke har overholdt en

forpligtelse, som påhviler den i henhold til denne Traktat, skal denne Stat

genneinføre de til dommens opfyldelse nødvendige foranstaltninger.

Arrikel 172

Forordninger, som Rådet udsteder i henhold til denne Traktats

bestemmelser, kan tillægge Domstolen fuld prøvelsesret vedrørende de i

forordningerne omhandlede sanktioner.

Artikel 173

Domstolen prøver lovligheden af Rådets og Kommissionens retsakter, dog

ikke af henstillinger og udtalelser. I denne henseende har den kompetence til

at udtale sig om klager, der af en Medlemsstat, af Rådet eller af

Kommissionen indbringes under påberåbelse af inkompetence, væsentlige

formelle mangler, overtrædelse af denne Traktat eller af retsregler

vedrørende dens gennemførelse, samt af magtfordrejning.

Enhver fysisk eller juridisk person kan på samme grundlag indbringe klage

over beslutninger, der retter sig til ham, samt over beslutninger, som skønt

de er udfærdiget i form af en forordning eller en beslutning rettet til en

anden person, dog berører ham umiddelbart og individuelt.

De i denne artikel omhandlede klager skal indgives inden to måneder, efter

at retsakten, alt efter sin art, er offentliggjort eller meddelt klageren

eller, i mangel heraf senest to måneder efter, at klageren har fået kendskab

til den.

Artikel 174

Såfremt klagen findes berettiget, erklærer Domstolen den anfægtede retsakt

for ugyldig.

Med hensyn til forordninger angiver Domstolen dog, dersom den skønner det

nødvendigt, hvilke af den annullerede forordnings virkninger, der skal

betragtes som bestående.

Artikel 175

Undlader Rådet eller Kommissionen i strid med denne Traktat at træffe

afgørelse, kan Medlemsstaterne eller Fællesskabets andre institutioner

indbringe klage for Domstolen for at få fastslået denne overtrædelse af

Traktaten.

En sådan klage kan kun antages til behandling, hvis den pågældende

institution har været opfordret til at handle. Hvis institutionen ikke har

taget stilling inden to måneder efter denne opfordring, kan klagen indbringes

inden for en frist på yderligere to måneder.

På de i de foregående stykker fastsatte betingelser kan enhver fysisk

eller juridisk person indbringe klage til Domstolen over, at en af

Fællesskabets institutioner har undladt at udstede en retsakt til ham,

henstillinger og udtalelser dog undtaget.

Artikel 176

Den institution, fra hvilken en annulleret retsakt hidrører, eller hvis

undladelse er erklæret stridende mod denne Traktat, har pligt til at

gennemføre de til dommens opfyldelse nødvendige foranstaltninger.

Denne pligt berører ikke den forpligtelse, som måtte følge af anvendelsen

af artikel 215, stk. 2.

Artikel 177

Domstolen har kompetence til at afgøre præjudicielle spørgsmål:

a) om fortolkningen af denne Traktat,

b) om gyldigheden og fortolkningen af retsakter fra Fællesskabets

institutioner,

c) om fortolkningen af vedtægter for organer, der oprettes af Rådet, når

bestemmelse herom findes i de pågældende vedtægter.

Såfremt et sådant spørgsmål rejses ved en ret i en af Medlemsstaterne, kan

denne ret, hvis den skønner, at en afgørelse af dette spørgsmål er nødvendig,

før den afsiger sin dom, anmode Domstolen om at afgøre spørgsmålet.

Såfremt et sådant spørgsmål rejses under en retssag ved en national ret,

hvis afgørelser ifølge de nationale retsregler ikke kan appelleres, er retten

pligtig at indbringe sagen for Domstolen.

Artikel 178

Domstolen har kompetence til at afgøre tvister vedrørende de i artikel

215, stk. 2, omhandlede skadeserstatninger.

Artikel 179

Domstolen har kompetence til at afgøre alle tvister mellem Fællesskabet og

dets ansatte med de begrænsninger og på de betingelser, der er fastsat i

vedtægten for dets tjenestemænd, eller som fremgår af de ansættelsesvilkår,

der gælder for dets øvrige ansatte.

Artikel 180

Med de nedenfor nævnte begrænsninger har Domstolen kompetence til at

afgøre tvister, som vedrører:

a) opfyldelse af Medlemsstaternes forpligtelser ifølge vedtægterne for

Den europæiske Investeringsbank. Bankens Bestyrelse har i dette tilfælde de

beføjelser, der i henhold til artikel 169 er tillagt Kommissionen;

b) afgørelser truffet af Bankens Styrelsesråd. Hver Medlemsstat,

Kommissionen og Bankens Bestyrelse kan herom indbringe klage på de i artikel

173 fastsatte betingelser;

c) afgørelser truffet af Bankens Bestyrelse. Klager over disse afgørelser

kan kun indbringes af Medlemsstaterne eller af Kommissionen på de i artikel

173 fastsatte betingelser og kun for overtrædelse af de i artikel 21, stk.

(2), (5), (6) og (7), i vedtægterne for Investeringsbanken fastsatte

formforskrifter.

Artikel 181

Domstolen har kompetence til at træffe afgørelse i henhold til en

voldgiftsbestemmelse, som indeholdes i en af Fællesskabet eller i en på dets

vegne indgået offentligretlig eller privatretlig aftale.

Artikel 182

Domstolen har kompetence til at afgøre enhver tvistighed mellem

Medlemsstaterne, der har forbindelse med denne Traktats sagsområde, såfremt

tvistigheden forelægges den i henhold til en voldgiftsaftale.

Artikel 183

Med forbehold af den kompetence, der er tillagt Domstolen ved denne

Traktat, er de tvister, i hvilke Fællesskabet er part, ikke af den grund

unddraget de nationale dømmende myndigheders kompetence.

Artikel 184

Uanset udløbet af den frist, der er fastsat i artikel 173, stk. 3, kan

hver part i en retstvist, der angår en af Rådets eller Kommissionens

forordninger, for Domstolen påberåbe sig de i artikel 173, stk. i, nævnte

grunde og gøre gældende, at forordningen ikke kan finde anvendelse.

Artikel 185

Indbringelse af klager for Domstolen har ikke opsættende virkning.

Domstolen kan dog, hvis den skønner, at forholdene kræver det, udsætte

gennemførelsen af den anfægtede retsakt.

Artikel 186

I sager, der er indbragt for Domstolen, kan den foreskrive de nødvendige

foreløbige forholdsregler.

Artikel 187

De af Domstolen afsagte domme fuldbyrdes i overensstemmelse med de i

artikel 192 fastsatte regler.

Artikel 188

Domstolens Statut fastsættes i en særlig Protokol.

Domstolen fastsætter sit procesreglement. Reglementet kræver Rådets

enstemmige godkendelse.

Kapitel 2

Fælles bestemmelser for flere institutioner

Artikel 189

Til udførelse af deres opgaver skal Rådet og Kommissionen under de i denne

Traktat fastsatte betingelser udstede forordninger og direktiver, vedtage

beslutninger, rette henstillinger eller afgive udtalelser.

En forordning er almengyldig. Den er bindende i alle enkeltheder og gælder

umiddelbart i hver Medlemsstat.

Et direktiv er med hensyn til det tilsigtede mål bindende for enhver

Medlemsstat, som det rettes til, men overlader det til de nationale

myndigheder at bestemme form og midler for gennemførelsen.

En beslutning er bindende i alle enkeltheder for dem, den angiver at være

rettet til.

Henstillinger og udtalelser er ikke bindende.

Artikel 190

Rådets og kommissionens forordninger, direktiver og beslutninger skal

begrundes og henvise til de forslag og udtalelser, som skal indhentes i

henhold til denne Traktat.

Artikel 191

Forordningerne offentliggøres i Fællesskabets officielle tidende. De

træder i kraft på det i forordningerne fastsatte tidspunkt eller, hvis et

sådant ikke er angivet, den tyvende dag efter offentliggørelsen.

Direktiver og beslutninger meddeles dem, de retter sig til, og får

virkning ved denne meddelelse.

Artikel 192

De af Rådets og Kommissionens beslutninger, der indebærer en forpligtelse

for andre end Stater til at betale en pengeydelse, kan tvangsfuldbyrdes.

Tvangsfuldbyrdelsen sker efter den borgerlige retsplejes regler i den

Medlemsstat, på hvis område den finder sted. Fuldbyrdelsespåtegning skal

efter en prøvelse, der kun omfatter ægtheden af det pågældende

fuldbyrdelsesgrundlag, påføres af den nationale myndighed, som hver af

Medlemsstaternes regeringer har udpeget og anmeldt for Kommissionen og

Domstolen.

Når disse formkrav er opfyldt på rekvirentens begæring, kan denne lade

tvangsfuldbyrdelsen udføre ved indbringelse direkte for den myndighed, der

ifølge den nationale lovgivning er kompetent hertil.

Tvangsfuldbyrdelsen kan kun udsættes efter beslutning af Domstolen.

Prøvelsen af fuldbyrdelsesforanstaltningernes lovlighed falder dog inden for

de nationale dømmende myndigheders kompetence.

Kapitel 3

Det økonomiske og sociale Udvalg

Artikel 193

Der oprettes et rådgivende økonomisk og socialt Udvalg.

Udvalget sammensættes af repræsentanter for de forskellige grupper inden

for det økonomiske og sociale liv, i særdeleshed for producenter,

landbrugere, fragtførere, arbejdstagere, handlende og håndværkere samt for

liberale erhverv og almindelige samfundsinteresser.

Artikel 1941)

Antallet af medlemmer i Udvalget fastsættes som følger.:

Belgien............................. 12

Tyskland ........................... 24

Frankrig............................ 24

Italien ............................ 24

Luxembourg ......................... 5

Nederlandene ....................... 12

Udvalgets medlemmer beskikkes for fire år af Rådet ved enstemmig

vedtagelse. Genbeskikkelse kan finde sted.

Udvalgets medlemmer har et personligt mandat, og de må ikke være bundet af

nogen instruktion.

Note

1) Ifølge art. 21 i den til Tiltrædelsestraktaten knyttede Akt vedrørende

tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne at traktaterne vil art. 194, stk. 1,

blive erstattet af følgende bestemmelse:

»Antallet af medlemmer i Udvalget fastsættes som følger:

Belgien ............................. 12

Danmark ............................. 9

Tyskland ............................ 24

Frankrig ............................ 24

Irland .............................. 9

Italien ............................. 24

Luxembourg .......................... 6

Nederlandene ........................ 12

Norge ............................... 9

Det forenede Kongerige .............. 24.«

Artikel 195

(1) Med henblik på beskikkelse af Udvalgets medlemmer tilstiller hver

Medlemsstat Rådet en liste, der indeholder et antal kandidater, der er

dobbelt så stort som det antal pladser, der er tildelt dens statsborgere.

Ved Udvalgets sammensætning skal der tages hensyn til nødvendigheden af at

sikre de forskellige grupper inden for det økonomiske og sociale liv en

passende repræsentation.

(2) Rådet indhenter udtalelse fra Kommissionen. Det kan indhente

udtalelser fra de europæiske organisationer, der repræsenterer de forskellige

økonomiske og sociale sektorer, som berøres af Fællesskabets virksomhed.

Artikel 196

Udvalget vælger af sin midte sin formand og sit præsidium for et tidsrum

af to år.

Det fastsætter sin forretningsorden; denne kræver Rådets enstemmige

godkendelse.

Udvalget indkaldes af formanden efter Rådets eller Kommissionens

anmodning.

Artikel 197

Udvalget opdeles i faglige sektioner for de vigtigste af de områder, som

denne Traktat omfatter.

Det omfatter navnlig en sektion for landbrug og en sektion for transport,

for hvilke gælder de særlige bestemmelser, der er fastsat i afsnittene

vedrørende landbrug og transport.

De faglige sektioner arbejder inden for rammerne af Udvalgets almindelige

kompetence. De kan ikke rådspørges uafhængigt af Udvalget.

Inden for Udvalget kan der iøvrigt nedsættes underudvalg, der om bestemte

spørgsmål eller på bestemte områder udarbejder forslag til udtalelser, som

forelægges Udvalget til overvejelse.

De nærmere retningslinjer for sammensætningen af de faglige sektioner og

underudvalgene og for disses kompetence fastsættes i forretningsordenen.

Artikel 198

Rådet eller Kommissionen skal, i de tilfælde der er nævnt i denne Traktat,

indhente udtalelse fra Udvalget. Disse institutioner kan rådspørge Udvalget i

alle tilfælde, hvor de finder det hensigtsmæssigt.

Hvis Rådet eller Kommissionen finder det nødvendigt, giver de Udvalget en

frist for fremsættelsen af dets udtalelse. Denne frist skal være på mindst ti

dage efter det tidspunkt, da formanden har fået meddelelse herom. Efter

fristens udløb kan sagen behandles, uanset at udtalelsen ikke foreligger.

Udvalgets og de faglige sektioners udtalelser samt et referat af

forhandlingerne tilstilles Rådet og Kommissionen.

Afsnit II

Finansielle bestemmelser

Artikel 199

Alle Fællesskabets indtægter og udgifter, herunder de, der vedrører Den

europæiske Socialfond, skal anslås for hvert regnskabsår og optages i

budgettet.

Indtægter og udgifter på budgettet skal balancere.

Artikel 200

(1) De budgetterede indtægter består, foruden af eventuelle andre

indtægter, af Medlemsstaternes finansielle bidrag, der beregnes efter

følgende fordelingsnøgle:

Belgien ........................... 7,9

Tyskland........................... 28

Frankrig .......................... 28

Italien............................ 28

Luxembourg ........................ 0,2

Nederlandene ...................... 7,9

(2) Medlemsstaternes finansielle bidrag til dækning af Den europæiske

Socialfonds udgifter beregnes dog efter følgende fordelingsnøgle:

Belgien ........................... 8,8

Tyskland........................... 32

Frankrig .......................... 32

Italien............................ 20

Luxembourg ........................ 0,2

Nederlandene ...................... 7

(3) fordelingsnøglerne kan ændres af Rådet med enstemmighed.

Artikel 201

Kommissionen undersøger, under hvilke betingelser de i artikel 200

omhandlede bidrag fra Medlemsstaterne kan erstattes af Fællesskabets egne

indtægter, i særdeleshed af indtægter fra den fælles toldtarif, når denne er

blevet endelig indført.

Kommissionen forelægger Rådet forslag herom.

Efter at have indhentet Forsamlingens udtalelse om disse forslag kan Rådet

med enstemmighed herom fastsætte bestemmelser, som det henstiller til

Medlemsstaterne at vedtage i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige

bestemmelser.

Artikel 202

De i budgettet anførte udgifter bevilges for et regnskabsår ad gangen,

medmindre andet er fastsat i det i medfør af artikel 209 udfærdigede

regnskabsregulativ.

På de betingelser, der fastsættes i medfør af artikel 209, kan

bevillinger, som ikke er beregnet til dækning af personaleudgifter, og som

ikke er udnyttede ved regnskabsårets udløb, overføres, men kun til det

følgende regnskabsår.

Bevillingerne opdeles i hovedkonti efter udgifternes art eller formål og

opdeles yderligere i det omfang, det er nødvendigt, i overensstemmelse med

det i medfør af artikel 209 udstedte regnskabsregulativ.

Forsamlingens, Rådets, Kommissionens og Domstolens udgifter opføres i

særskilte afsnit i budgettet, dog at en særlig ordning kan gennemføres for

visse fællesudgifter.

Artikel 2031)

(1) Regnskabsåret løber fra den 1. januar til den 31. december.

Noter

1) Ifølge art. 4 og 5 i Budgettraktaten er art. 203 ophævet og erstattet

af følgende artikler:

»Artikel 2031)

(1) Regnskabsåret løber fra den 1. januar til den 31. december.

(2) Hver af Fællesskabets institutioner opstiller inden den 1. juli et

overslag over sine udgifter. Kommissionen sammenfatter disse overslag i et

foreløbig budgstforslag. Den føjer hertil en udtalelse, der kan indeholde

afvigende overslag.

Dette foreløbige forslag indeholder et overslag over indtægterne og et

overslag over udgifterne.

(3) Kommissionen forelægger Rådet det foreløbige budgetforslag senest den

1. september i det år, der ligger forud for det, forslaget vedrører.

Når Rådet påtænker at fravige det foreløbige forslag, indhenter det en

udtalelse fra Kommissionen og i givet fald fra de andre interesserede

institutioner.

Rådet vedtager budgetforslaget med kvalificeret flertal og oversender det

til Forsamlingen.

(4) Budgetforslaget skal forelægges Forsamlingen senest den 5. oktober i

det år, der ligger forud for det, forslaget vedrører.

Forsamlingen har ret til med et flertal af sine medlemmers stemmer at

ændre budgetforslaget og til med absolut flertal af de afgivne stemmer at

foreslå Rådet ændringer i forslaget vedrørende de udgifter, der er en

nødvendig Følge af Traktaten eller af retsakter udstedt i henhold til denne.

Hvis forsamlingen inden Femogfyrre dage efter forelæggelsen af

budgetforslaget har godkendt dette, er budgettet endeligt vedtaget. Hvis

Forsamlingen inden for denne frist hverken har ændret budgetforslaget eller

foreslået nogen ændring af dette, betragtes budgettet som endeligt vedtaget.

Såfremt forsamlingen inden udløbet af denne frist har vedtaget ændringer

eller stillet ændringsforslag, oversendes budgetforslaget til Rådet i den

ændrede form eller ledsaget af ændringsforslag.

(5) Efter at Rådet har drøftet det nævnte budgetforslag med Kommissionen

og i givet fald med de andre interesserede institutioner, kan det med

kvalificeret flertal modificere enhver af de af Forsamlingen vedtagne

ændringer og med samme flertal træffe afgørelse angående Forsamlingens

ændringsforslag. Budgetforslaget ændres i overensstemmelse med de

ændringsforslag, Rådet har godkendt.

Har Rådet ikke inden femten dage efter forelæggelsen af det nævnte

budgetforslag modificeret nogen af de ændringer, Forsamlingen har vedtaget,

og har det godkendt Forsamlingens ændringsforslag, betragtes budgettet som

endeligt vedtaget. Rådet meddeler Forsamlingen, at det ikke har modificeret

nogen af ændringerne, og at det har godkendt ændringsforslagene.

Har Rådet inden udløbet af denne frist modificeret en eller flere af de

ændringer, Forsamlingen har vedtaget, eller har det ikke godkendt

Forsamlingens ændringsforslag, oversendes budgetforslaget påny til

Forsamlingen. Rådet gør denne bekendt med udfaldet af sine rådslagninger.

(6) Når forsamlingen er blevet underrettet om udfaldet af behandlingen af

sine ændringsforslag, træffer den inden femten dage efter forelæggelsen af

det nævnte budgetforslag med et flertal af sine medlemmers stemmer og med tre

femtedele af de afgivne stemmer afgørelse angående Rådets modifikationer af

de af Forsamlingen foretagne ændringer og vedtager derved budgettet. Har

Forsamlingen ikke truffet nogen afgørelse inden udløbet af denne frist,

betragtes budgettet som endeligt vedtaget.

(7) Når den i denne artikel foreskrevne behandling er afsluttet, fastslår

Forsamlingens formand, at budgettet er endeligt vedtaget.

(8) For samtlige udgifter, der ikke er en nødvendig følge af Traktaten

eller af retsakter udstedt i henhold til denne, fastsættes hvert år en

maksimalsats for forhøjelser i forhold til udgifter af samme art i det

løbende regnskabsår.

Efter høring af Udvalget for konjunkturpolitik og af Udvalget for

budgetpolitik, fastslår Kommissionen denne maksimalsats således, som den

fremgår af:

- udviklingen inden for Fællesskabet af bruttonationalproduktet i faste

priser,

- den gernemsnitlige ændring i Medlemsstatemes budgetter

og

- udviklingen af leveomkostningerne i løbet af det sidste regnskabsår.

Om maksimalsatsen skal der inden den 1. maj gives meddelelse til alle

Fællesskabets institutioner. Disse er pligtige at rette sig efter den under

budgetbehandlingen, dog med forbehold af bestemmelserne i dette stykkes

fjerde og femte afsnit.

Er den forhøjelsessats, der følger af det budgetforslag, som Rådet har

udarbejdet med hensyn til sådanne udgifter, som ikke er en nødvendig følge af

Traktaten eller af retsakter udstedt i henhold til denne, større end

halvdelen af maksimalsatsen, kan Forsamlingen, ved udøvelsen af sin ret til

at foretage ændringer, yderligere forhøje det samlede beløb for sådanne

udgifter med op til halvdelen af maksimalsatsen.

Når i ganske særlige tilfælde Forsamlingen, Rådet eller Kommissionen

finder, at Fællesskabernes virksomhed nødvendiggør en forhøjelse udover den

sats, der er fastlagt ved den i dette stykke foreskrevne fremgangsmåde, kan

der fastsættes en anden sats ved aftale mellem Rådet, hvis afgørelse træffes

med kvalificeret flertal, og Forsamlingen, hvis afgørelse træffes med et

flertal af dens medlemmers stemmer og med tre femtedele af de afgivne

stemmer.

(9) Hver institution udøver de beføjelser, der tilkommer den i henhold

til denne artikel, under iagttagelse af bestemmlserne i Traktaten og af de i

medfør af denne udstedte retsakter, navnlig af dem, der vedrører

Fællesskabernes egne midler og ligevægten mellem indtægter og udgifter.«

»Artikel 203 a

Som undtagelser fra artikel 203 gælder for budgetter vedrørende

regnskabsårene indtil regnskabsåret 1975 følgende bestemmelser:

(1) Regnskabsåret løber fra den 1. januar til den 31. december.

(2) Hver af Fællesskabets institutioner opstiller inden den 1. juli et

overslag over sine udgifter. Kommissionen sammenfatter disse overslag i et

foreløbigt budgetforslag. Den føjer hertil en udtalelse, der kan indeholde

afvigende overslag.

Dette foreløbige forslag indeholder et overslag over indtægterne og et

overslag over udgifterne.

(3) Kommissionen forelægger Rådet det foreløbige budgetforslag senest den

1. september i det år, der ligger forud for det, forslaget vedrører.

Når Rådet påtænker at fravige det foreløbige forslag, indhenter det en

udtalelse fra Kommissionen og i givet fald fra de andre interesserede

institutioner.

Rådet vedtager budgetforslaget med kvalificeret flertal og oversender det

til Forsamlingen.

(4) Budgetforslaget skal forelægges Forsamlingen senest den 5. oktober i

det år, der ligger forud for det, forslaget vedrører.

Forsamlingen har ret til at foreslå Rådet ændringer i budgetforslaget.

Hvis Forsamlingen inden femogfyrre dage efter forelæggelsen af

budgetforslaget har godkendt dette, eller den ikke har foreslået ændringer

til det, betragtes budgettet som endeligt vedtaget.

Hvis Forsamlingen inden udløbet af denne frist har stillet

ændringsforslag, oversendes budgetforslaget med tilhørende ændringsforslag

til Rådet.

(5) Efter at Rådet har drøftet det nævnte budgetforslag med Kommissionen

og i givet fald med de andre interesserede institutioner, vedtager det inden

tredive dage efter forelæggelsen af dette forslag budgettet i

overensstemmelse med følgende bestemmelser.

Hvis en af Forsamlingen foreslået ændring ikke fører til nogen forhøjelse

af det samlede udgiftsbeløb for en institution, især når en eventuelt af

ændringen følgende udgiftsforhøjelse udtrykkeligt udlignes ved et eller flere

ændringsforslag, der medfører en tilsvarende nedsættelse af udgifterne, kan

Rådet med kvalificeret flertal forkaste dette ændringsforslag. Træffes ingen

beslutning om at forkaste ændringsforslaget, er det godkendt.

Hvis en af Forsamlingen foreslået ændring fører til forhøjelse af det

samlede udgiftsbeløb for en institution, skal Rådet, for at godkende

ændringsforslaget, træffe afgørelse med kvalificeret flertal.

Hvis Rådet i henhold til andet eller tredje afsnit i dette stykke har

forkastet eller ikke har godkendt et ændringsforslag, kan det med

kvalificeret flertal enten bibeholde det i budgetforslaget opførte beløb

eller fastsætte et andet beløb.

(6) Når den i denne artikel foreskrevne behandling er afsluttet, fastslår

Rådets formand, at budgettet er endeligt vedtaget.

(7) Hver institution udøver de beføjelser, der tilkommer den i henhold

til denne artikel under iagttagelse af bestemmelserne i Traktaten og af de i

medfør af denne udstedte retsakter, navnlig af dem, der vedrører

Fællesskabernes egne midler og ligevægten mellem indtægter og udgifter.«

(2) Hver af Fællesskabets institutioner opstiller et overslag over sine

udgifter. Kommissionen sammenfatter disse overslag i et foreløbigt

budgetforslag. Den føjer hertil en udtalelse, der kan indeholde afvigende

overslag.

Kommissionen forelægger Rådet det foreløbige budgetforslag senest den 30.

september i året, der ligger forud for det, budgetforslaget vedrører.

Når Rådet påtænker at fravige det foreløbige forslag, indhenter det

udtalelse fra Kommissionen og i givet fald fra andre interesserede

institutioner.

(3) Rådet vedtager budgetforslaget med kvalificeret flertal og oversender

det til Forsamlingen.

Budgetforslaget skal forelægges Forsamlingen senest den 31. oktober i det

år, der ligger forud for det, budgetforslaget vedrører.

Forsamlingen kan foreslå Rådet ændringer i budgetforslaget.

(4) Hvis forsamlingen inden en måned efter budgetforslagets forelæggelse

har godkendt dette eller ingen udtalelse har afgivet til Rådet, betragtes

budgetforslaget som endeligt vedtaget.

Såfremt Forsamlingen inden udløbet af denne frist har stillet

ændringsforslag, oversendes det ændrede budgetforslag til Rådet. Dette

forhandler derom med Kommissionen og i givet fald med andre interesserede

institutioner, og vedtager budgettet endeligt med kvalificeret flertal.

(5) Ved afstemning om den del af budgettet, der vedrører Den europæiske

Socialfond, tildeles rådsmedlemmernes stemmer følgende vægt:

Belgien ............................ 8

Tyskland ........................... 32

Frankrig............................ 32

Italien ............................ 20

Luxembourg ......................... 1

Nederlandene ....................... 7

Til en afgørelse kræves mindst 67 stemmer.

Artikel 204

Såfremt budgettet ikke er vedtaget ved regnskabsårets begyndelse, kan der

i henhold til bestemmelserne i det i medfør af artikel 209 udstedte

regnskabsregulativ på grundlag af hver hovedkonto eller anden inddeling

afholdes månedlige udgifter på indtil en tolvtedel af det forrige

regnskabsårs bevillinger, dog at Kommissionen højst kan råde over beløb

svarende til en tolvtedel af de beløb, der er opført i det budgetforslag, som

er under udarbejdelse.

Under forudsætning af, at de øvrige betingelser i stk. 1 iagttages, kan

Rådet med kvalificeret flertal tillade udgifter, der overstiger denne

tolvtedel.

Hver måned indbetaler Medlemsstaterne foreløbigt og i overensstemmelse med

de for det foregående regnskabsår fastlagte fordelingsnøgler de bidrag, som

er nødvendige for at gennemføre bestemmelserne i denne artikel.

Artikel 205

Inden for rammerne af de givne bevillinger og i overensstemmelse med

bestemmelserne i det i medfør af artikel 209 udstedte regnskabsregulativ

gennemfører Kommissionen budgettet på eget ansvar.

Regulativet fastsætter særlige retningslinjer for institutionernes

medvirken ved afholdelsen af egne udgifter.

Med de begrænsninger og på de betingelser, der fastsættes i det i medfør

af artikel 209 udstedte regnskabsregulativ, kan Kommissionen inden for

budgettets rammer overføre bevillinger dels fra en hovedkonto til en anden

hovedkonto, dels fra en underkonto til en anden underkonto.

Artikel 2061)

Regnskaberne over samtlige indtægter og udgifter på budgettet revideres af

en kontrolkommission, der består af revisorer, hvis uafhængighed er

uomtvistelig, og i hvilken en af revisorerne fører forsædet. Antallet af

revisorer fastsættes af Rådet med enstemmighed. Revisorerne og

kontrolkommissionens formand udpeges med enstemmighed af Rådet for et tidsrum

af fem år. Deres vederlag fastsættes af Rådet med kvalificeret flertal.

Ved revisionen, der foretages på grundlag af regnskabsbilagene og om

fornødent ved undersøgelser på stedet, konstaterer kontrolkommissionen

indtægternes og udgifternes lovlighed og formelle rigtighed og sikrer sig, at

den økonomiske forvaltning har været forsvarlig. Efter hvert regnskabsårs

udløb udarbejder kontrolkommissionen en beretning, som vedtages af et flertal

af dens medlemmer.

Kommissionen forelægger hvert år Rådet og Forsamlingen regnskabet

vedrørende anvendelsen af budgettets poster i det forløbne regnskabsår,

tillige med kontrolkommissionens beretning. Den forelægger endvidere en

oversigt over Fællesskabets aktiver og passiver.

Rådet meddeler med kvalificeret flertal Kommissionen sin godkendelse af

regnskabet. Det underretter Forsamlingen om sin beslutning.

Artikel 207

Budgettet opstilles i den regningsenhed, der fastsættes i det i medfør af

artikel 209 udstedte regnskabsregulativ.

De i artikel 200, stk. (1), omhandlede bidrag stiller Medlemsstaterne til

rådighed for Fællesskabet i deres egen valuta.

De fra disse bidrag hidrørende disponible midler deponeres i

Medlemsstaternes statskasser eller i institutter udpeget af Medlemsstaterne.

Under deponeringen bevarer disse midler den værdi, der svarer til den på

deponeringstidspunktet gældende parikurs i forhold til den i stk. 1 nævnte

regningsenhed.

De nævnte disponible midler kan anbringes på betingelser, som Kommissionen

aftaler med den pågældende Medlemsstat.

Det i medfør af artikel 209 udstedte regnskabsregulativ fastlægger de

tekniske betingelser, under hvilke Den europæiske Socialfonds finansielle

transaktioner udøves.

Artikel 208

Under forudsætning af, at Kommissionen underretter de kompetente

myndigheder i de pågældende Medlemsstater, kan den overføre sine

tilgodehavender i en Medlemsstats valuta til en anden Medlemsstats valuta i

det omfang, det er påkrævet for at kunne anvende disse tilgodehavender til de

i denne Traktat fastsatte formål. Hvis Kommissionen har disponible

tilgodehavender eller tilgodehavender, der kan frigøres, i de valutaer, den

har brug for, skal den så vidt muligt undgå at foretage sådanne overførsler.

Kommissionen står i forbindelse med hver Medlemsstat gennem en af

Medlemsstaten udpeget myndighed. Ved gennemførelsen af sine finansielle

transaktioner anvender den den pågældende Medlemsstats seddelbank eller et

andet af Medlemsstaten godkendt pengeinstitut.

Note

1) Ifølge art. 6 i Budgettraktaten er art. 206 sidste stykke ophævet og

erstattet med følgende bestemmelse:

»Rådet og Forsamlingen meddeler Kommissionen godkendelse vedrørende

forvaltningen af budgettet. Med henblik herpå gennemgås kontrolkommissionens

beretning først af Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, og

derefter af forsamlingen. Kommissionen opnår først godkendelse, når Rådet og

Forsamlingen truffet afgørelse.«

Artikel 209

På forslag af Kommissionen skal Rådet med enstemmighed:

a) udstedte regnskabsregulativer, som navnlig fastlægger de nærmere

retningslinjer for opstillingen og gennemførelsen af budgettet og for

regnskabsaflæggelsen og revisionen,

b) fastsætte de retningslinjer og den fremgangsmåde, efter hvilke

Medlemsstaternes bidrag skal stilles til rådighed for Kommissionen,

c) fastlægge reglerne for de anvisningsberettigedes og regnskabsførernes

ansvar og organisere kontrollen med disse.

SJETTE DEL

ALMINDELIGE OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 210

Fællesskabet har status som juridisk person.

Artikel 211

Fællesskabet har i hver Medlemsstat den videstgående rets- og handleevne,

som vedkommende Stats lovgivning tillægger juridiske personer; det kan i

særdeleshed erhverve og afhænde fast ejendom og løsøre og optræde som part i

retssager. I denne henseende repræsenteres det af Kommissionen.

Artikel 2121)

I samarbejde med Kommissionen og efter høring af de øvrige interesserede

institutioner udfærdiger Rådet med enstemmighed vedtægten for tjenestemændene

og ansættelsesvilkårene for Fællesskabets øvrige ansatte.

Efter udgangen af det fjerde år efter denne Traktats ikrafttræden kan

Rådet på forslag af Kommissionen og efter høring af de øvrige interesserede

institutioner med kvalificeret flertal ændre denne vedtægt og disse

ansættelsesvilkår.

Artikel 213

Med henblik på gennemførelsen af de opgaver, der er overdraget den, kan

Kommissionen med de begrænsninger og på de betingelser, der er fastsat af

Rådet i overensstemmelse med denne Traktats bestemmelser, indhente alle

nødvendige oplysninger og foretage alle nødvendige undersøgelser.

Artikel 214

Medlemmerne af Fællesskabets institutioner, medlemmerne af udvalgene samt

Fællesskabets tjenestemænd og øvrige ansatte har - selv efter at deres hverv

er ophørt - forpligtelse til ikke at give oplysninger om forhold, som ifølge

deres natur er tjenestehemmeligheder, navnlig oplysninger om virksomheder og

om deres forretningsforbindelser eller omkostningsforhold.

Artikel 215

Fællesskabets ansvar i kontraktsforhold bestemmes efter den lovgivning,

der finder anvendelse på den pågældende kontrakt.

For så vidt angår ansvar uden for kontraktsforhold skal Fællesskabet i

overensstemmelse med de almindelige retsgrundsætninger, der er fælles for

Medlemsstaternes retssystemer, erstatte skader forvoldt af dets institutioner

eller af dets ansatte under udøvelsen af deres hverv.

De ansattes personlige ansvar over for Fællesskabet fastsættes i den

vedtægt eller i de ansættelsesvilkår, der gælder for dem.

Artikel 216

Hjemstedet for Fællesskabets institutioner fastlægges ved overenskomst

mellem Medlemsstaternes regeringer.

Artikel 217

Med forbehold af de i Domstolens procesreglement fastsatte bestemmelser

fastlægger Rådet med enstemmighed den ordning, der skal gælde for

Fællesskabets institutioner på det sproglige område.

Artikel 2182)

På de i en særlig Protokol fastlagte betingelser nyder Fællesskabet på

Medlemsataternes områder de for opfyldelsen af sin opgave nødvendige

immuniteter og privilegier.

Artikel 219

Medlemsstaterne forpligter sig til ikke at søge tvister vedrørende

fortolkningen eller anvendelsen af denne Traktat afgjort på anden måde end

fastsat i Traktaten.

Artikel 220

Medlemsstaterne indleder i det omfang, det er nødvendigt, indbyrdes

forhandlinger for til fordel for deres statsborgere at sikre:

Noter

1) Ifølge art. 24 stk. (2) i Fusionstraktaten er art. 212 ophævet. Se nu

Fusionstraktatens art. 24 stk. (1), 2. afsnit.

2) Ifølge art. 28 stk. (2) i Fusionstraktaten er art. 218 ophævet. Se nu

Fusionstraktatens art. 28 stk. (1).

- beskyttelse af personer såvel som nydelse af rettigheder og beskyttelse

af disse på de betingelser, som de enkelte Stater indrømmer egne

statsborgere;

- afskaffelse af dobbeltbeskatning inden for Fællesskabet;

- gensidig anerkendelse af de i artikel 58, stk. 2, nævnte selskaber,

oprethoIdelse af et selskabs status som juridisk person i tilfælde af, at

dets hjemsted forlægges fra et land til et andet, og mulighed for

sammenslutning af selskaber, som er underkastet forskellige nationale

lovgivninger;

- forenkling af formaliteter vedrørende gensidig anerkendelse og

fuldbyrdelse af retsafgørelser og voldgiftskendelser.

Artikel 221

Med forbehold af de øvrige bestemmelser i denne Traktat indrømmer

Medlemsstaterne senest tre år efter denne Traktats ikrafttræden de øvrige

Medlemsstaters statsborgere national behandling for så vidt angår

kapitalanbringelser i de i artikel 58 nævnte selskaber.

Artikel 222

De ejendomsretlige ordninger i Medlemsstaterne berøres ikke af denne

Traktat.

Artikel 223

(1) Denne Traktats bestemmelser er ikke til hinder for følgende regler:

a) ingen Medlemsstat er forpligtet til at meddele oplysninger, hvis

udbredelse efter dens opfattelse ville stride mod dens væsentlige

sikkerhedsinteresser,

b) hver Medlernsstat kan træffe de foranstaltninger, som den anser for

nødvendige til beskyttelse af sine væsentlige sikkerhedsinteresser, og som

vedrører fabrikation af eller handel med våben, ammunition og

krigsmateriel;disse foranstaltninger må ikke forringe konkurrencevilkårene

inden for fællesmarkedet for varer, som ikke er bestemt specielt til militære

formål.

(2) I løbet af det første år efter denne Traktats ikrafttræden fastlægger

Rådet med enstemmighed listen over de varer, hvorpå bestemmelserne i stk.

(1), litra b, finder anvendelse.

(3) På forslag af Kommissionen kan Rådet med enstemmighed ændre denne

liste.

Artikel 224

Medlemsstaterne rådfører sig med hinanden med henblik på i fællesskab at

træffe de bestemmelser, der er nødvendige for at undgå, at fællesmarkedets

funktion påvirkes af de foranstaltninger, som en Medlemsstat kan føle sig

foranlediget til at træffe i tilfælde af alvorlige indre uroligheder, der

forstyrrer den offentiige orden, i tilfælde af krig eller alvorlig

international spænding, der udgør en krigstrussel, eller for at opfylde de

forpligtelser, som den har indgået med henblik på bevarelse af freden og den

internationale sikkerhed.

Artikel 225

Såfremt foranstaltninger, der er truffet i de i artiklerne 223 og 224

nævnte tilfælde, medfører, at konkurrencevilkårene inden for fællesmarkedet

fordrejes, undersøger Kommissionen sammen med den pågældende Stat

betingelserne for, at disse foranstaltninger kan tilpasses bestemmelserne i

denne Traktat.

Uanset den i artiklerne 169 og 170 fastsatte fremgangsmåde kan

Kommissionen eller en Medlemsstat henvende sig direkte til Domstolen, hvis de

finder, at en anden Medlemsstat misbruger de i artiklerne 223 og 224

fastsatte beføjelser. Domstolen træffer afgørelse for lukkede døre.

Artikel 226

(1) I overgangsperioden kan en Medlemsstat i tilfælde af alvorlige

vanskeligheder, der vedvarende vil, kunne ramme en økonomisk sektor, eller af

vanskeligheder, der alvorligt vil kunne forringe den økonomiske situation i

en bestemt egn, ansøge om tilladelse til at anvende

beskyttelsesforanstaltninger, der vil gøre det muligt at genskabe ligevægten

og at tilpasse den pågældende sektor til fællesmarkedets økonomi.

(2) På begæring af den pågældende Stat skal Kommissionen omgående og som

hastesag fastsætte de beskyttelsesforanstaltninger, den finder nødvendige, og

samtidig fastlægge vilkårene for og den nærmere udformning af disse.

(3) De i medfør af stk. (2) tilladte foranstaltninger kan indebære

afvigelser fra denne Traktats bestemmelser, for så vidt og så længe det er

ubetinget nødvendigt for at nå de i stk. (1) nævnte mål. Der skal fortrinsvis

vælges foranstaltninger, som mindst muligt forstyrrer fællesmarkedets

funktion.

Artikel 2271)

(1) Denne Traktat gælder for Kongeriget Belgien, Forbundsrepublikken

Tyskland, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet

Luxembourg og Kongeriget Nederlandene.

(2) For Algeriet og de oversøiske franske departementer gælder fra denne

Traktats ikrafttræden dens særlige og almindelige bestemmelser vedrørende:

- frie varebevægelser;

- landbruget, med undtagelse af artikel 40, stk. (4);

- liberalisering af tjenesteydelser;

- konkurrencereglerne;

- de ved artiklerne 108, 109 og 226 hjemlede beskyttelsesforanstaltninger;

- institutionerne.

Senest to år efter denne Traktats ikrafttræden fastlægges betingelserne

for anvendelsen af Traktatens øvrige bestemmelser ved beslutninger, som Rådet

efter forslag af Kommissionen vedtager med enstemmighed.

Inden for rammerne af de i denne Traktat fastsatte fremgangsmåder,

herunder navnlig de i artikel 226 nævnte, drager Fællesskabets institutioner

omsorg for, at den økonomiske og sociale udvikling af disse områder

muliggøres.

(3) På de oversøiske lande og territorier, der er opregnet i listen i

Bilag IV til denne Traktat, anvendes den særlige associeringsordning, som er

nærmere fastlagt i denne traktats fjerde del.

(4) Denne Traktats bestemmelser finder anvendelse på de europæiske

områder, hvis udenrigsanliggender varetages af en Medlemsstat.

Artikel 228

(1) I de tilfælde, hvor denne Traktats bestemmelser forudsætter indgåelse

af aftaler mellem Fællesskabet og en eller flere Stater eller en

international organisation, føres forhandlingerne vedrørende disse aftaler af

Kommissionen. Med forbehold af den kompetence, som på dette område er tillagt

Kommissionen, afsluttes de af Rådet, efter at dette i de i denne Traktat

fastsatte tilfælde har indhentet udtaleIse fra Forsamlingen.

Rådet, Kommissionen eller en Medlemsstat kan forud indhente en udtalelse

fra Domstolen om den påtænkte aftales forenelighed med bestemmelserne i denne

Traktat. Hvis Domstolens udtalelse er benægtende, kan aftalen kun træde i

kraft På de i artikel 236 fastsatte betingelser.

(2) De aftaler, der afsluttes på den ovenfor anførte måde, er bindende

for Fællesskabets institutioner og for Medlemsstaterne.

Artikel 229

Kommissionen skal opretholde alle formålstjenlige forbindelser med

organerne for de Forenede Nationer, for disses særorganisationer og for Den

Almindelige Overenskomst om Told og Udenrigshandel.

Den opretholder i øvrigt passende forbindelser med alle internationale

organisationer.

Noter

1) Ifølge artikel 26 i den til Tiltrædelsestraktaten knyttede Akt

vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasningeme af traktaterne vil

bestemmelserne i artikel 227 blive erstattet eller suppleret af følgende

bestemmelser:

(1) EØF-traktatens artikel 227, stk. (1), erstattes af følgende

bestemmelser:

»(1) Denne Traktat gælder for kongeriget Belgien, kongeriget

Danmark, forbundsrepublikken Tyskland, Den franske Republik, Irland, Den

italienske Republik, storhertugdømmet Luxembourg, kongeriget Nederlandene,

kongeriget Norge og Det forenede kongerige Storbritannien og

Nordirland.«

(2) EØF-traktatens artikel 227, stk. (3), suppleres ved tilføjelse af

følgende stykke:

»)Denne Traktat finder ikke anvendelse på de oversøiske: lande og

territorier, der opretholder særlige forbindelser med Det forenede kongerige

Storbritannien og Nordirland, og som ikke er nævnt i ovenstående liste.«

(3) Artikel 227 suppleres ved tilføjelse af et nyt stk. (5) af følgende

ordlyd:

»)(5) Uanset de foregående stykker gælder følgende:

a) Denne Traktat finder ikke anvendelse for Færøerne. Regeringen for

kongeriget Danmark kan dog ved en erklæring, der senest 31. december 1975

skal deponeres hos Den italienske Republiks regering, som fremsender en

bekræftet afskrift til hver af de øvrige medlemsstaters regeringer, meddele,

at denne Traktat finder anvendelse for disse øer. I så fald finder Traktaten

anvendelse for disse øer fra den første dag i den anden måned efter

overgivelsen af denne erklæring.

b) Denne Traktat finder ikke anvendelse på de områder på Cypern, der står

under overherredømme af af Det forenede kongerige Storbritannien og

Nordirland.

c) Bestemmelserne i denne Traktat finder kun anvendelse på Kanaløerne og

øen Man i det omfang, det er nødvendigt for at sikre anvendelsen på disse øer

af den i Traktaten vedrørende kongeriget Danmarks, Irlands, kongeriget Norges

og Det forenede kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltræden af Det

europæiske Atomenergifællesskab fastsatte ordning.«

Artikel 230

Fællesskabet indleder ethvert formålstjenligt samarbejde med Europarådet.

Artikel 231

Fællesskabet indleder et snævert samarbejde med Organisationen for

Europæisk Økonomisk Samarbejde; de nærmere retningslinjer herfor fastlægges i

gensidig forståelse.

Artikel 232

(1) Denne Traktats bestemmelser ændrer ikke bestemmelserne i Traktaten om

oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, navnlig ikke

Medlemsstaternes rettigheder og forpligtelser, beføjelserne for dette

Fællesskabs institutioner og reglerne i den nævnte Traktat om, hvorledes

fællesmarkedet for kul og stål skal fungere.

(2) Bestemmelserne i denne Traktat berører ikke bestemmelserne i

Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.

Artikel 233

Bestemmelserne i denne Traktat er ikke til hinder for, at de regionale

unioner mellem Belgien og Luxembourg, og mellem Belgien, Luxembourg og

Nederlandene fortsat består og gennemføres, i det omfang disse regionale

unioners mål ikke nås ved anvendelsen af denne Traktat.

Artikel 234

De rettigheder og forpligtelser, der følger af konventioner, som før denne

Traktats ikrafttræden er indgået mellem på den ene side en eller flere

Medlemsstater og på den anden side et eller flere tredjelande, berøres ikke

af bestemmelserne i denne Traktat.

I det omfang, disse konventioner er uforenelige med denne Traktat, bringer

den eller de pågældende Medlemsstater alle egnede midler i anvendelse med

henblik på at fjerne de konstaterede uoverensstemmelser. Om fornødent bistår

Medlemsstaterne hinanden i dette øjemed og indtager i påkommende tilfælde en

fælles holdning.

Ved anvendelsen af de konventioner, der omtales i stk. 1, tager

Medlemsstaterne i betragtning, at de fordele, hvorom de hver især har givet

tilsagn i denne Traktat, indgår som integrerende dele af Fællesskabets

tilblivelsesproces, og derfor uløseligt hænger sammen med oprettelsen af

fælles institutioner, med overdragelsen af beføjelser til disse og med de

andre Medlemsstaters indrømmelse af samme fordele.

Artikel 235

Såfremt en handling fra Fællesskabets side viser sig påkrævet for at

virkeliggøre et af Fællesskabets mål inden for fællesmarkedets rammer, og

denne Traktat ikke indeholder fornøden hjemmel hertil, udfærdiger Rådet på

forslag af Kommissionen og efter at have indhentet udtalelse fra Forsamlingen

med enstemmighed passende forskrifter herom.

Artikel 236

Enhver Medlemsstats regering eller Kommissionen kan forelægge Rådet

forslag til ændring af denne Traktat.

Hvis Rådet efter høring af Forsamlingen og i påkommende tilfælde af

Kommissionen udtaler sig til fordel for afholdelsen af en konference mellem

repræsentanter for Medlemsstaternes regeringer, indkaldes denne af Rådets

formand for ved gensidig overenskomst at fastlægge de ændringer, der skal

foretages i denne Traktat.

Ændringerne træder i kraft efter at være blevet ratificeret af alle

Medlemsstaterne i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.

Artikel 237

Enhver europæisk Stat kan ansøge om at blive medlem af Fællesskabet. Den

retter sin ansøgning til Rådet, som træffer afgørelse med enstemmighed efter

at have indhentet udtalelse fra Kommissionen.

Vilkårene for optagelsen og de tilpasninger af denne Traktat, som

optagelsen medfører, fastlægges ved en aftale mellem Medlemsstaterne og den

ansøgende Stat. Denne aftale forelægges samtlige kontraherende Stater til

ratifikation i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.

Artikel 238

Fællesskabet kan med et tredjeland, en sammenslutning af Stater eller en

international organisation indgå aftaler, hvorved der skabes en associering

med gensidige rettigheder og forpligtelser, fælles optræden og særlige

procedureregler.

Disse aftaler indgås af Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed

efter at have indhentet udtalelse fra Forsamlingen.

Såfremt disse aftaler indebærer ændringer i denne Traktat, skal disse

forud vedtages under

anvendelse af den i artikel 236 fastsatte fremgangsmåde.

Artikel 239

De Protokoller, der i gensidig forståelse mellem Medlemsstaterne knyttes

som bilag til denne Traktat, udgør en integrerende del af Traktaten.

Artikel 240

Denne Traktat er indgået for ubegrænset tid.

Nedsættelse af institutionerne

Artikel 241

Rådet træder sammen inden en måned efter Traktatens ikrafttræden.

Artikel 242

Rådet træffer alle egnede foranstaltninger for at nedsætte Det økonomiske

og sociale Udvalg inden tre måneder efter sit første møde.

Artikel 243

Efter indkaldelse fra Rådets formand træder forsamlingen sammen inden to

måneder efter Rådets første møde for at vælge sit præsidium og udarbejde sin

forretningsorden. Indtil præsidiet er valgt, fører det ældste medlem

forsædet.

Artikel 244

Domstolen påbegynder sin virksomhed ved udnævnelsen af dens medlemmer. Den

første præsident vælges for et tidsrum af tre år på de samme betingelser, som

gælder for medlemmerne.

Domstolen fastsætter sit procesreglement inden tre måneder efter, at den

har påbegyndt sin virksomhed.

En sag kan ikke indbringes for Domstolen, før denne har offentliggjort sit

procesreglement. Klagefristerne begynder først at løbe fra dette tidspunkt.

Domstolens præsident udøver fra sin udnævnelse de beføjelser, som er

tillagt ham i denne Traktat.

Artikel 245

Så snart Kommissionens medlemmer er udnævnt, påbegynder den sin virksomhed

og påtager sig de opgaver, som er pålagt den ved denne Traktat.

Så snart Kommissionen har påbegyndt sin virksomhed, indleder den sådanne

undersøgelser og opretter sådanne forbindelser, som er nødvendige for at

udarbejde en oversigt over Fællesskabets økonomiske situation.

Artikel 246

(1) Det første regnskabsår løber fra Traktatens ikrafttræden til den

følgende 31. december. Såfremt Traktaten træder i kraft i årets sidste

halvdel, udløber regnskabsåret dog den 31. december i det påfølgende år.

(2) Indtil budgettet for det første regnskabsår er opstillet, indbetaler

Medlemsstaterne til Fællesskabet rentefri forskud, som fradrages deres

finansielle bidrag til gennemførelsen af dette budget.

(3) Indtil vedtægten for tjenestemændene og ansættelsesvilkårene for

Fællesskabets øvrige ansatte er udarbejdet i medfør af artikel 212, ansætter

hver institution det nødvendige personale og indgår med henblik herpå

tidsbegrænsede kontrakter.

Hver institution undersøger sammen med Rådet spørgsmål vedrørende

stillingernes antal, aflønning og fordeling.

Afsluttende bestemmelser

Artikel 247

Denne Traktat skal ratificeres af De høje kontraherende Parter i

overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.

Ratifikationsdokumenterne deponeres hos Den Italienske Republiks Regering.

Denne Traktat træder i kraft den første dag i den måned, der følger efter

deponeringen af det sidste ratifikationsdokument. Finder deponeringen sted

mindre end femten dage før begyndelsen af den følgende måned, træder

Traktaten dog i kraft den første dag i den anden måned efter deponeringen.

Artikel 248

Denme Traktat, udarbejdet i et eksemplar på fransk, italiensk, nederlandsk

og tysk, hvilke fire tekster har samme gyldighed, deponeres i Den Italienske

Republiks Regerings arkiver. Denne Regering fremsender en bekræftet afskrift

til hver af de øvrige Signatarstaters Regeringer.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne

Traktat.

UDFÆRDlGET i Rom, den femogtyvende marts nitten hundrede og

syvoghalvtreds.

P. H. SPAAK

ADENAUER

PINEAU

Antonio SEGNI

BECH

J. LUNS

J. Ch. SNOY et d'OPPUERS

HALLSTEIN

M. FAURE

Gaetano MARTINO

Lambert SCHAUS

J. LINTHORST HOMAN

Lignende dokumenter