Lov om Danmarks tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber (Tiltrædelsesloven) Bilag 1 til loven: Traktat om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab (EØF-traktaten), herunder konvention vedrørende fælles institutioner for De europæiske Fællesskaber (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 8 afgørelser
Landsskatteretten 6, Domsdatabasen 1, Datatilsynet 1
De nyeste afgørelser
- Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med i alt 866.255 kr. for perioden 1. januar 2023 til 31. december 2023. Forhøjelsen skyldes ikke godkendt… Landsskatteretten · 10. april 2026
- Skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat og hæftelse herfor – Skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig AM-bidrag og hæftelse herfor Landsskatteretten · 17. maj 2024
- Nedsættelse af selskabets skattepligtige indkomst Landsskatteretten · 17. maj 2024
- Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 409.617 kr. for perioden fra den 1. januar 2017 til og med den 31. marts 2021. Forhøjelsen skyldes… Landsskatteretten · 17. maj 2024
- Ophør af klagerens fulde skattepligt til Danmark den 15. maj 2012 Landsskatteretten · 28. november 2018
- Skattepligtig pension fra Sverige Landsskatteretten · 17. oktober 2016
- Højesteret stadfæstede landsrettens dom i sag om, hvorvidt den lov, hvorved Lissabontraktaten er gennemført i Danmark, er vedtaget i strid med grundlovens § 20, idet den foreskrevne procedure efter denne bestemmelse ikke har været fulgt Domsdatabasen · 20. februar 2013
- Undersøgelse af indberetninger i henhold til Schengen-konventionens Datatilsynet · 10. juni 2005
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Lov om Danmarks tiltrædelse af De europæiske
Fællesskaber Bilag 1 til loven: Traktat om oprettelse af Det europæiske
økonomiske Fællesskab (EØF-traktaten), herunder konvention vedrørende fælles
institutioner for De europæiske Fællesskaber (* 1)
(Tiltrædelsesloven)
TRAKTAT
om oprettelse af
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKAB
Rom, den 25. marts 1957
Indholdsfortegnelse
TRAKTAT
Præambel
Første del: Principperne
Anden del: Fællesskabets grundlag
Afsnit I: Frie varebevægelser
Kapitel 1: Toldunionen
Første afdeling: Fjernelse af tolden mellem Medlemsstaterne
Anden afdeling: Oprettelse af den fælles toldtarif
Kapitel 2: Ophævelse af de kvantitative restriktioner mellem
Medlemsstaterne
Afsnit II: Landbruget
Afsnit III: Den frie bevægelighed for personer, tjenesteydelser og kapital
Kapitel 1: Arbejdskraften
Kapitel 2: Etableringsretten
Kapitel 3: Tjenesteydelser
Kapitel 4: Kapital
Afsnit IV: Transport
Tredje del: Fællesskabets politik
Afsnit I: De fælles regler
Kapitel 1: Konkurrencereglerne
Læs alt
Første afdeling: Regler for virksomhederne
Anden afdeling: Dumping
Tredje afdeling: Statsstøtte
Kapitel 2: Fiskale bestemmelser
Kapitel 3: Harmonisering af Medlemsstaternes lovgivning
Afsnit II: Den økonomiske politik
Kapitel 1: Konjunkturpolitikken
Kapitel 2: Betalingsbalancen
Kapitel 3: Handelspolitikken
Afsnit III: Socialpolitikken
Kapitel 1: Sociale bestemmelser
Kapitel 2: Den europæiske Socialfond
Afsnit IV: Den europæiske Investeringsbank
Fjerde del: De oversøiske landes og territoriers associering
Femte del: Fællesskabets institutioner
Afsnit I. Bestemmelser vedrørende institutionerne
Kapitel 1: Institutionerne
Første afdeling: Forsamlingen
Anden afdeling: Rådet
Tredje afdeling: Kommissionen
Fjerde afdeling: Domstolen
Kapitel 2: Fælles bestemmelser for flere institutioner
Kapitel 3: Det økonomiske og sociale Udvalg
Afsnit II: Finansielle bestemmelser
Sjette del: Almindelige og afsluttende bestemmelser
Nedsættelse af institutionerne
Afsluttende bestemmelser
BILAG
I. Lister
Bilag I: Lister A-G omhandlet i Traktatens artikler 19 og
Bilag II: Liste omhandlet i Traktatens artikel 38
Bilag III: Liste over de i Traktatens artikel 106 nævnte usynlige
transaktioner
Bilag IV: Oversøiske lande og territorier, på hvilke bestemmelserne i
fjerde del af Traktaten finder anvendelse
I. Protokoller
Protokol vedrørende vedtægterne for Den europæiske Investeringsbank
Protokol vedrørende den tyske indenrigshandel og de dermed forbundne
problemer
Protokol om visse bestemmelser angående Frankrig
Protokol vedrørende Italien
Protokol vedrørende Storhertugdømmet Luxembourg
Protokol vedrørende varer med oprindelse i og indført fra bestemte lande,
og som ved indførsel til en af Medlemsstaterne indrømmes en særlig ordning
Protokol vedrørende den ordning, der skal finde anvendelse på varer, som
henhører under Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab med hensyn til Algeriet
og Den Franske Republiks oversøiske departementer
Protokol vedrørende mineralolier og visse mineraloliederivater
Protokol vedrørende at anvendelsen af Traktaten om oprettelse af Det
Europæiske økonomiske Fællesskab på Kongeriget Nederlandenes ikke europæiske
dele
Protokol vedrørende Det Europæiske økonomiske Fællesskabs privilegier og
immuniteter
Protokol vedrørende Statutten for Det Europæiske økonomiske Fællesskabs
Domstol
III. Konventioner
Gennemførelseskonvention vedrørende de oversøiske landes og territoriers
associering med Fællesskabet
Protokol vedrørende toldkontingent for indførsel af bananer
Protokol vedrørende toldkontingent for indførsel af ubrændt kaffe
IV. Konvention vedrørende fælles institutioner for De Europæiske
Fællesskaber
V. Slutakt
Fælleserklæring vedrørende samarbejdet med Stater, som er medlemmer af de
internationale organisationer
Fælleserklæring vedrørende Berlin
Programerklæring med henblik på associeringen af franc-områdets
selvstændige lande med Det Europæiske økonomiske Fællesskab
Programerklæring med henblik på Kongeriget Libyens associering med Det
Europæiske økonomiske Fællesskab
Programerklæring vedrørende Somaliland, som for tiden er under Den
Italienske Republiks formynderskab
Programerklæring med henblik på Surinams og De nederlandske Antillers
associering med Det Europæiske økonomiske Fællesskab
Erklæring fra Regeringen for Forbundsrepublikken Tyskland vedrørende
begrebet »tyske statsborgere«
Erklæring fra Regeringen for Forbundsrepublikken Tyskland vedrørende
Traktaternes anvendelse på Berlin
Erklæring fra Regeringen for Den Franske Republik vedrørende ansøgninger
om patenter, der angår viden, som er underkastet bestemmelser om
hemmeligholdelse af hensyn til forsvaret
TRAKTAT
HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN
TYSKLAND, PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK, PRÆSIDENTEN FOR DEN
ITALIENSKE REPUBLIK, HENDES KONGELIGE HØJHED STORHERTUGINDEN AF LUXEMBOURG,
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE,
SOM ER BESLUTTET PÅ at skabe grundlag for en stadig snævrere
sammenslutning mellem de europæiske folk,
SOM HAR DET FORSÆT gennem fælles handling at sikre økonomiske og sociale
fremskridt for deres lande ved at fjerne de skranker, der deler Europa,
SOM SÆTTER DET som et væsentligt mål for deres bestræbelser stadig at
forbedre deres folks levevilkår og beskæftigelsesforhold,
SOM ERKENDER, at fjernelsen af bestående hindringer kræver fælles indsats
med henblik på at sikre en vedvarende ekspansion, ligevægt i samhandelen og
redelig konkurrence,
SOM TILSTRÆBER at styrke enheden i deres økonomier og at fremme disses
harmoniske udvikling ved at formindske ulighederne mellem de forskellige
områder og forbedre de mindre begunstigede områders stilling,
SOM ØNSKER gennem en fælles handelspolitik at bidrage til gradvis
ophævelse af restriktionerne i den internationale samhandel,
SOM ER SINDET at bekræfte den solidaritet, der knytter Europa og de
oversøiske lande sammen, og som ønsker at sikre disse lande øget velstand i
overensstemmelse med grundsætningerne i De Forenede Nationers pagt,
SOM HAR SAT SIG FOR ved denne forening af de økonomiske kræfter at bevare
og styrke freden og friheden, og som opfordrer de øvrige europæiske folk, der
deler dette ideal, til at tilslutte sig disse bestræbelser,
HAR VEDTAGET at oprette et Europæisk Økonomisk Fællesskab, og har med
dette mål for øje udpeget som befuldmægtigede:
HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE;
Paul-Henri SPAAK, udenrigsminister: Baron J. Ch. SNOY et d'OPPUERS,
generalsekretær i økonomiministeriet, formand for den belgiske delegation ved
regeringskonferencen;
PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND:
Doktor Konrad ADENAUER, forbundskansler;
Professor dr. Walther HALLSTEIN, statssekretær i udenrigsministeriet;
PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK:
Christian PINEAU, udenrigsminister;
Maurice FAURE, statssekretær i udenrigsministeriet;
PRÆSIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK:
Antonio SEGNI, ministerpræsident;
Professor Gaetano MARTINO, udenrigsminister;
HENDES KONGELIGE HØJHED STORHERTUGINDEN AF LUXEMBOURG:
Joseph BECH, stats- og udenrigsminister;
Lambert SCHAUS, ambassadør, formand for den luxembourgske delegation ved
regeringskonferencen;
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE:
Joseph LUNS, udenrigsminister;
J. LINTHORST HOMAN, formand for den nederlandske delegation ved
regeringskonferencen;
SOM, efter at de har udvekslet deres fuldmagter og fundet dem i god og
behørig form, er blevet enige om følgende bestemmelser:
FØRSTE DEL
PRINCIPPERNE
Artikel 1
Ved denne Traktat opretter De høje kontraherende Parter indbyrdes et
EUROPÆISK ØKONOMISK FÆLLESSKAB.
Artikel 2
Fællesskabet har til opgave gennem oprettelsen af et fællesmarked og
gennem gradvis tilnærmelse af Medlemsstaternes økonomiske politik at fremme
en harmonisk udvikling af den økonomiske virksomhed i Fællesskabet som
helhed, en varig og afbalanceret ekspansion, en øget stabilitet, en hurtigere
højnelse af levestandarden og snævrere forbindelser mellem de Stater, som det
forener.
Artikel 3
Med de i foranstående artikel nævnte mål for øje skal Fællesskabets virke
under de betingelser og i det tempo, som er foreskrevet i denne Traktat,
indebære:
a) ophævelse, Medlemsstaterne imellem, af told og kvantitative
restriktioner ved varers ind- og udførsel, såvel som af alle andre
foranstaltninger med tilsvarende virkning,
b) indførelse af en fælles toldtarif og af en fælles handelspolitik over
for tredjeland,
c) fjernelse af hindringerne for den frie bevægelighed for personer,
tjenesteydelser og kapital mellem Medlemsstaterne,
d) indførelse af en fælles politik på landbrugsområdet,
e) indførelse af en fælles politik og transportområdet,
f) gennemførelse af en ordning, der sikrer, at konkurrencen inden for
fællesmarkedet ikke fordrejes,
g) anvendelse af fremgangsmåder, der muliggør en samordning af
Medlemsstaternes økonomiske politik, og som gør det muligt at modvirke
uligevægt på deres betalingsbalancer,
h) indbyrdes tilnærmelse af de nationale lovgivninger i det omfang, dette
er nødvendigt for fællesmarkedets funktion,
i) oprettelse af en europæisk Socialfond med henblik på at forbedre
arbejdstagernes beskæftigelsesmuligheder og bidrage til en højnelse af deres
levestandard,
j) oprettelse af en europæisk Investeringsbank, der har til formål at
lette Fællesskabets økonomiske ekspansion gennem skabelsen af nye ressourcer,
k) associering af de oversøiske lande og territorier med henblik på at
forøge samhandelen og på i fællesskab at fremme den økonomiske og sociale
udvikling.
Artikel 4
(1) De opgaver, der påhviler Fællesskabet, varetages af
- en Forsamling
- et Råd
- en Kommission
- en Domstol.
Hver institution handler inden for rammerne af de beføjelser, som er
tillagt den ved denne Traktat.
(2) Rådet og Kommissionen bistås af et økonomisk og socialt Udvalg med
rådgivende funktioner.
Artikel 5
Medlemsstaterne træffer alle almindelige eller særlige foranstaltninger,
som er egnede til at sikre opfyldelsen af de forpligtelser, som følger af
denne Traktat, eller af retsakter foretaget af Fællesskabets institutioner.
De letter Fællesskabet gennemførelsen af dets opgaver.
De afholder sig fra at træffe foranstaltninger, der er egnede til at
bringe virkeliggørelsen af denne Traktats målsætning i fare.
Artikel 6
(1) Medlemsstaterne samordner i snævert samarbejde med Fællesskabets
institutioner deres økonomiske politik i det omfang, dette er nødvendigt for
at nå de mål, som er fastiagt i denne Traktat.
(2) Fællesskabets institutioner påser, at Medlemsstaternes indre og ydre
finansielle stabilitet ikke bringes i fare.
Artikel 7
Inden for denne Traktats anvendelsesområde og med forbehold af dennes
særlige bestemmelser er al forskelsbehandling, der udøves på grundlag af
nationalitet, forbudt.
På forslag af Kommissionen kan Rådet med kvalificeret flertal og efter
høring af Forsamlingen give forskrifter med henblik på at forbyde sådan
forskelsbehandling.
Artikel 8
(1) Fællesmarkedet gennemføres gradvis i løbet af en overgangsperiode på
tolv år.
Overgangsperioden er inddelt i tre etaper, hver på fire år, hvis varighed
kan ændres under nedennævnte betingelser.
(2) Til hver etape er knyttet et kompleks af foranstaltninger, som skal
påbegyndes og videreføres sideløbende.
(3) Overgangen fra første til anden etape er betinget af en konstatering
af, at de i Traktaten særligt fastsatte mål for den første etape i det
væsentlige faktisk er nået, og at forpligtelserne, med forbehold af de i
denne Traktat fastsatte undtagelser og fremgangsmåder, er blevct overholdt.
Denne konstatering sker ved udløbet af det fjerde år ved en enstemmig
afgørelse af Rådet på grundlag af Kommissionens beretning. Dog kan en
Medlemsstat ikke hindre en enstemmig afgørelse under påberåbelse af, at den
ikke har opfyldt sine egne forpligtelser. Såfremt der ikke opnås
enstemmighed, forlænges første etape automatisk med et år.
Ved udgangen af det femte år sker Rådets konstatering under de samme
betingelser. Hvis der ikke opnås enstemmighed, forlænges første etape
automatisk med endnu et år.
Ved udgangen af det sjette år sker Rådets konstatering med kvalificeret
flertal på grundlag af Kommissionens beretning.
(4) Inden en måned efter sidstnævnte afstemning kan en Medlemsstat, der
er kommet i mindretal, eller, når fornøden stemmeflerhed ikke er nået, enhver
af Medlemsstaterne, af Rådet begære udmeldt en voldgiftsinstans, hvis
afgørelse er bindende for alle Medlemsstaterne og for Fællesskabets
institutioner. Denne voldgiftsinstans består af tre medlemmer, som på forslag
af Kommissionen udpeges af Rådet med enstemmighed.
Såfremt Rådet ikke inden en måned efter anmodningen har udpeget
voldgiftsinstansens medlemmer, udpeges de af Domstolen, inden endnu en måned
er forløbet.
Voldgiftsinstansen udpeger selv sin formand. Den træffer sin afgørelse
senest seks måneder efter den i stk. (3), sidste afsnit, nævnte afstemning i
Rådet.
(5) Anden og tredje etape kan kun forlænges eller forkortes ved en af
Rådet på forslag af Kommissionen med enstemmighed truffet beslutning.
(6) Bestemmelserne i de foregående stykker kan ikke have til følge, at
overgangsperioden forlænges ud over i alt femten år efter denne Traktats
ikrafttræden.
(7) Med forbehold af de i denne Traktat nævnte undtagelser eller
afvigelser skal overgangsperiodens udløb være sidste frist for såvel
ikrafttræden af alle fastsatte bestemmelser som for gennemførelsen af alle
foranstaltninger, som oprettelsen af fællesmarkedet indebærer.
ANDEN DEL
FÆLLESSKABETS GRUNDLAG
Afsnit I
Frie varebevægelser
Artikel 9
(1) Fællesskabets grundlag er en toldunion, som omfatter al
vareudveksling, og som indebærer forbud mod told ved indførsel fra og ved
udførsel til andre Medlemsstater, såvel som mod alle afgifter med tilsvarende
virkning, samt indførelse af en fælles toldtarif over for tredjeland.
(2) Bestemmelserne i kapitel 1, første afdeling, og i kapitel 2 i dette
afsnit finder anvendelse på varer med oprindelse i Medlemsstaterne, og på de
varer hidrørende fra tredjeland, som frit kan omsættes i Medlemsstaterne.
Artikel 10
(1) Ved varer, som frit kan omsættes i en Medlemsstat, forstås sådanne
fra tredjeland hidrørende varer, for hvilke de af vedkommende Medlemsstat
foreskrevne formaliteter i forbindelse med indførslen er blevet opfyldt, og
for hvilke denne Medlemsstat har opkrævet gældende told og afgifter med
tilsvarende virkning, og for hvilke disse told- og afgiftsbeløb ikke er
blevet helt eller delvis godtgjort.
(2) Kommissionen fastlægger inden udgangen af det første år efter denne
Traktats ikrafttræden formerne for det administrative samarbejde, der skal
gennemføres med henblik på anvendelsen af artikel 9, stk. (2), idet den tager
hensyn til nødvendigheden af i videst muligt omfang at begrænse de
formalitetskrav, der stilles til handelen.
Inden udgangen af det første år efter denne Traktats ikrafttræden
fastsætter Kommissionen de bestemmelser, der i samhandelen mellem
Medlemsstaterne skal gælde for varer med oprindelse i en Medlemsstat, og til
hvis fremstilling er medgået materialer, der ikke har været pålagt told eller
afgifter med tilsvarende virkning, som var gældende for dem i den
eksporterende Medlemsstat, eller for hvilke disse told- eller afgiftsbeløb er
blevet helt eller delvis godtgjort.
Ved fastsættelsen af disse bestemmelser tager Kommissionen hensyn til
reglerne for fjernelsen af tolden inden for Fællesskabet og for den gradvise
germemførelse af den fælles toldtarif.
Artikel 11
Medlemsstaterne træffer enhver passende foranstaltning med henblik på at
gøre det muligt for regeringerne inden for de fastsatte frister at opfylde de
forpligtelser vedrørende told, som påhviler dem i henhold til denne Traktat.
Kapitel 1
Toldunionen
Første afdeling
Fjernelse af tolden mellem Medlemsstaterne
Artikel 12
Medlemsstaterne afstår fra at indføre ny indbyrdes told ved ind- og
udførsel eller afgifter med tilsvarende virkning og fra at forhøje de
toldsatser og afgifter, som de anvender i deres indbyrdes samhandel.
Artikel 13
(1) Den indførselstold, som er i kraft mellem Medlemsstaterne, afskaffes
gradvis af disse i løbet af overgangsperioden i overensstemmelse med de i
artiklerne 14 og 15 fastsatte bestemmelser.
(2) Afgifter, der har tilsvarende virkning som indførselstold, og som er
i kraft mellem Medlemsstaterne, afskaffes gradvis af disse i løbet af
overgangsperioden. Kommissionen fastsætter gennem direktiver det tempo, i
hvilket afviklingen skal foregå. Den lader sig herved lede af de i artikel
14, stk. (2) og (3), fastsatte bestemmelser og af de direktiver, som Rådet
udsteder i medfør af den nævnte artikels stk. (2).
Artikel 14
(1) For hver vare udgør den pr. 1. januar 1957 anvendte toldsats den
basistoldsats, ud fra hvilken de successive nedsættelser skal foretages.
(2) Afviklingstempoet bestemmes på følgende måde:
a) i løbet af første etape gennemføres den første nedsættelse et år efter
denne Traktats ikrafttræden; den anden atten måneder derefter; den tredje ved
udgangen af det fjerde år efter denne Traktats ikrafttræden;
b) i løbet af anden etape gennemføres en nedsættelse atten måneder efter
etapens begyndelse; anden nedsættelse atten måneder efter den forudgående;
tredje nedsættelse gennemføres et år senere;
c) de nedsættelser, der herefter skal gennemføres, foretages i løbet af
tredje etape; på forslag af Kommissionen fastsætter Rådet med kvalificeret
flertal tempoet herfor ved udstedelse af direktiver.
(3) Ved den første nedsættelse sætter Medlemsstaterne indbyrdes
toldsatser i kraft, der for hver vare svarer til basistoldsatsen nedsat med
10 pct.
Ved hver senere nedsættelse skal hver Medlemsstat reducere samtlige sine
toldsatser, sådan at det samlede toldprovenu, som dette er defineret i stk.
(4), mindskes med 10 pct., dog således, at nedsættelsen for hver enkelt vare
mindst skal udgøre 5 pct. af basistoldsatsen.
Så længe toldsatsen for en vare overstiger 30 pct., skal hver nedsættelse
dog mindst udgøre 10 pct. af basistoldsatsen.
(4) For hver medlemsstat beregnes det i stk. (3) omhandlede samlede
toldprovenu ved at multiplicere værdien af den i året 1956 fra de øvrige
Medlemsstater hidrørende indførsel med basistoldsatserne.
(5) De særlige spørgsmål, der opstår ved anvendelsen af de foregående
stykker, løses af Rådet, på forslag af Kommissionen, ved direktiver vedtaget
med kvalificeret flertal.
(6) Medlemsstaterne gør over for Kommissionen rede for, hvordan de foran
anførte regler for nedsættelse af toldsatserne anvendes. For hver enkelt
vares vedkommende søger de at
(3) gennemføre en nedsættelse, der svarer til:
- mindst 25 pct. af basistoldsatsen ved udløbet af første etape;
- mindst 50 pct. af basistoldsatsen ved udløbet af anden etape.
Kommissionen retter passende henstillinger til Medlemsstaterne, såfremt
den finder, at der er
fare for at de i artikel 13 opstillede mål og de i dette stykke fastsatte
procenter ikke kan nås.
(7) På forslag af Kommissionen og efter høring af Forsamlingen kan Rådet
ved en med enstemmighed truffet afgørelse ændre bestemmelserne i denne
artikel.
Artikel 15
(1) Uanset bestemmelserne i artikel 14 kan enhver Medlemsstat i løbet af
overgangsperioden helt eller delvis suspendere opkrævningen af told på varer
indført fra de øvrige Medlemsstater Den giver de øvrige Medlemsstater og
Kommissionen meddelelse herom.
(2) Medlemsstaterne erklærer sig rede til at nedsætte deres toldsatser
over for de øvrige på Medlemsstater i et hurtigere tempo end det, der er
fastsat i artikel 14, såfremt deres almindelige økonomiske situation og den
pågældende erhvervsgrens forhold gør det muligt.
Kommissionen retter med henblik herpå henstillinger til de pågældende
Medlemsstater.
Artikel 16
Medlemsstaterne afskaffer, senest ved udgangen af første etape, indbyrdes
udførselstold og afgifter med tilsvarende virkning.
Artikel 17
(1) Bestemmelserne i artiklerne 9-15, stk. (1), anvendes på
finanstoldsatser. Disse satser tages dog ikke i betragtning ved beregningen
af det samlede toldprovenu eller ved beregningen af den i artikel 14, stk.
(3) og (4), omhandlede sænkning af toldniveauet.
Disse satser nedsættes på hvert trin med mindst 10 pct. af
basistoldsatsen. Medlemsstateme kan nedsætte dem i et hurtigere tempo end
fastsat i artikel 14.
(2) Inden udgangen af det første år efter denne Traktats ikrafttræden
underretter Medlemsstaterne Kommissionen om deres finanstoldsatser.
(3) Medlemsstaterne bevarer retten til at erstatte denne told med en
intern afgift, der er i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 95.
(4) Såfremt Kommissionen finder, at det volder en Medlemsstat alvorlige
vanskeligheder at afløse en finanstoldsats, bemyndiger den denne Stat til at
opretholde satsen på betingelse af, at den afskaffes senest seks år efter
denne Traktats ikrafttræden. Anmodning om sådan bemyndigelse skal foreligge
inden udgangen af det første år efter denne Traktats ikrafttræden.
Anden afdeling
Oprettelse af den fælles toldtarif
Artikel 18
Medlemsstaterne erklærer sig rede til at bidrage til udviklingen af den
internationale handel og til formindskelse af hindringerne for samhandelen
ved at indgå aftaler, der på grundlag af gensidighed og til fælles fordel
tager sigte på en sænkning af toldsatserne under det almindelige niveau, som
de ville kunne påberåbe sig som følge af oprettelsen af en indbyrdes
toldunion.
Artikel 19
(1) På de betingelser og med de begrænsninger, som er bestemt i det
følgende, fastsættes satserne i den fælles toldtarif som det aritmetiske
gennemsnit af de toldsatser, der anvendes i de fire toldområder, som
Fællesskabet omfatter.
(2) Ved udregningen af dette gennemsnit benyttes de af Medlemsstaterne
pr. 1. januar 1957 anvendte toldsatser.
For så vidt angår den italienske tarif, forstås dog ved den anvendte
toldsats den sats, der var gældende før den midlertidige nedsættelse på 10
pct. For de positioner, for hvilke tariffen indeholder en konventionalsats,
træder denne sats endvidere i stedet for den anvendte sats som ovenfor
defineret, såfremt den ikke overstiger sidstnævnte sats med mere end 10 pct.
Overstiger konventionalsatsen den således definerede anvendte toldsats med
mere end 10 pct., benyttes ved beregningen af det aritmetiske gennemsnit den
anvendte toldsats, forhøjet med 10 pct.
For så vidt angår de i liste A opregnede positioner, erstattes ved
beregningen af det aritmetiske gennemsnit de anvendte toldsatser af de i
denne liste nævnte satser.
(3) Satserne i den fælles toldtarif må ikke overstige:
a) 3 pct. for de varer, hvis toldpositioner er opregnet i liste B:
b) 10 pct. for de varer, hvis toldpositioner er opregnet i liste C;
c) 15 pct. for de varer, hvis toldpositioner er opregnet i liste D;
d) 25 pct. for de varer, hvis toldpositioner er opregnet i liste E;
såfremt Beneluxlandenes tarif for disse varer indeholder en toldsats, der
ikke overstiger 3 pct., forhøjes denne sats til 12 pct. ved beregningen af
det aritmetiske gennemsnit.
(4) Liste F fastsætter de toldsatser, der finder anvendelse på de deri
opregnede varer.
(5) De toldpositionslister, der er nævnt i denne artikel og i artikel 20,
findes i Bilag I til denne Traktat.
Artikel 20
De toldsatser, der skal finde anvendelse på varerne i liste G, fastsættes
ved forhandling mellem Medlemsstaterne. Hver Medlemsstat kan til denne liste
føje andre varer, hvis samlede værdi dog ikke må overstige 2 pct. af værdien
af dens samlede indførsel fra tredjeland i året 1956.
Kommissionen træffer alle nødvendige foranstaltninger for at få disse
forhandlinger påbegyndt inden udgangen af det andet år efter denne Traktats
ikrafttræden og afsluttet inden udløbet af første etape.
I tilfælde af, at der for visse varer ikke kan opnås enighed inden for
disse tidsfrister, fastsætter Rådet, på forslag af Kommissionen, satserne i
den fælles toldtarif indtil udgangen af anden etape med enstemmighed og
derefter med kvalificeret flertal.
Artikel 21
(1) De tekniske vanskeligheder, der kan opstå i forbindelse med
anvendelsen af artiklerne 19 og 20, skal i de to første år efter denne
Traktats ikrafttræden på forslag af Kommissionen løses af Rådet ved
direktiver vedtaget med kvalificeret flertal.
(2) Inden udløbet af første etape eller senest samtidig med fastsættelsen
af toldsatserne træffer Rådet, på forslag af Kommissionen, med kvalificeret
flertal beslutning om sådanne tilpasninger, som anvendelsen af bestemmelserne
i artiklerne 19 og 20 nødvendiggør af hensyn til den fælles toldtarifs indre
harmoni, idet hensyn i særlig grad skal tages til forarbejdningsgraden af de
forskellige varer, hvorpå tariffen finder anvendelse.
Artikel 22
Kommissionen afgør inden to år efter denne Traktats ikrafttræden, i
hvilket omfang de i artikel 17, stk. (2), omhandlede finanstoldsatser skal
benyttes ved beregningen af det i artikel 19, stk. (1), nævnte aritmetiske
gennemsnit. Den tager hensyn til det beskyttelseselement, som de kan
indebære.
Inden seks måneder efter denne afgørelse kan hver Medlemsstat kræve, at
den i artikel 20 foreskrevne fremgangsmåde anvendes på vedkommende vare, uden
at den i denne artikel nævnte begrænsning skal udgøre en hindring herfor.
Artikel 23
(1) Med henblik på den gradvise indførelse af den fælles toldtarif ændrer
Medlemsstaterne de over for tredjeland anvendte toldsatser på følgende måde:
a) for de toldpositioner, for hvilke de pr. 1. januar 1957 faktisk
anvendte satser ikke afviger mere end 15 pct. fra satserne i den fælles
toldtarif, bringes sidstnævnte satser i anvendelse ved udløbet af det fjerde
år efter denne Traktats ikrafttræden;
b) i de øvrige tilfælde anvender hver Medlemsstat fra samme dato en told,
der formindsker forskellen mellem de pr. 1. januar 1957 faktisk anvendte
satser og satserne i den fælles toldtarif med 30 pct.;
c) denne forskel formindskes yderligere med 30 pct. ved udløbet af anden
etape;
d) for så vidt angår de toldpositioner, for hvilke satserne i den fælles
toldtarif ikke kendes ved udløbet af første etape, bringer hver Medlemsstat
inden 6 måneder efter, at Rådet har truffet afgørelse i henhold til artikel
20, de toldsatser i anvendelse, som følger af reglerne i dette stykke.
(2) En Medlemsstat, som har opnået den i artikel 17, stk. (4), nævnte
bemyndigelse, fritages i dennes gyldighedsperiode for at bringe de
foranstående bestemmelser i anvendelse for så vidt angår de toldpositioner,
som tilladelsen omfatter. Ved dennes ophør anvender den pågældende
Medlemsstat den sats, der følger af anvendelsen af reglerne i foregående
stykke.
(3) Den fælles toldtarif gennemføres i sin helhed senest ved
overgangsperiodens udløb.
Artikel 24
Med henblik på tilpasningen til den fælles toldtarif har Medlemsstaterne
ret til at ændre toldsatserne i et hurtigere tempo end i artikel 23 angivet.
Artikel 25
(1) Finder Kommissionen, at produktionen i Medlemsstaterne af visse af de
i listerne B, C og D nævnte varer ikke er tilstrækkelig til at dække en
Medlemsstats forsyninger, samt at disse forsyninger for en væsentlig dels
vedkommende traditionelt beror på indførsel fra tredjeland, indrømmer Rådet
på forslag af Kommissionen med kvalificeret flertal den pågældende
Medlemsstat toldkontingenter, for hvilke der ydes toldnedsættelse eller
toldfrihed.
Disse kontingenter må ikke være så store, at forskydninger i den
økonomiske virksomhed til skade for andre Medlemsstater kan befrygtes.
(2) For så vidt angår varerne i liste E og de varer i liste G, for hvilke
toldsatserne er blevet fastsat i medfør af artikel 20, stk. 3, indrømmer
Kommissionen, på begæring, en Medlemsstat toldkontingenter, for hvilke der
ydes toldnedsættelse eller toldfrihed, såfremt en ændring af
forsyningskilderne eller utilstrækkelige forsyninger inden for Fællesskabet
vil kunne få skadelige virkninger for den pågældende Medlemsstaters
forarbejdende industrier. Disse kontingenter må ikke være så store, at
forskydninger i den økonomiske virksomhed til skade for andre Medlemsstater
kan befrygtes.
(3) For så vidt angår de varer, der er opregnet i Bilag II til denne
Traktat, kan Kommissionen bemyndige en Medlemsstat til helt eller delvis at
suspendere opkrævningen af told efter de gældende satser eller indrømme den
toldkontingenter, for hvilke der ydes toldnedsættelse eller toldfrihed, på
betingelse af at der ikke herved fremkommer alvorlige forstyrrelser på
markedet for de nævnte varer.
(4) Kommissionen foretager periodiske undersøgelser af de i henhold til
denne artikel bevilgede toldkontingenter.
Artikel 26
Kommissionen kan bemyndige en Medlemsstat, som befinder sig i særlige
vanskeligheder, til for visse positioner i dens toldtarif at udsætte den
nedsættelse eller forhøjelse af toldsatserne, der skal gennemføres i henhold
til artikel 23.
Bemyndigelsen kan kun gives for et begrænset tidsrum og kun for et antal
toldpositioner, som i alt udgør højst 5 pct. af værdien af den pågældende
Stats indførsel fra tredjeland i det sidste år, for hvilket statistiske
oplysninger foreligger.
Artikel 27
Inden udløbet af første etape træffer Medlemsstaterne i fornødent omfang
foranstaltninger til en indbyrdes tilnærmelse af deres ved lov eller
administrativt fastsatte bestemmelser vedrørende told. Kommissionen retter de
i denne henseende nødvendige henstillinger til Medlemsstaterne.
Artikel 28
Rådet træffer med enstemmighed beslutning om alle autonome ændringer eller
suspensioner af toldsatser i den fælles toldtarif. Efter overgangsperiodens
udløb kan Rådet dog på forslag af Kommissionen og gældende for et tidsrum af
højst seks måneder med kvalificeret flertal træffe beslutning om ændringer
eller suspensioner, der ikke overstiger 20 pct. af hver toldsats. Disse
ændringer eller suspensioner kan på de samme betingelser kun forlænges for
yderligere et tidsrum af seks måneder.
Artikel 29
Kommissionen tager under udøvelsen af de hverv, der er betroet den i
medfør af denne afdeling, hensyn til:
a) nødvendigheden af at fremme samhandelen mellem Medlemsstaterne og
tredjeland,
b) udviklingen af konkurrencevilkårene inden for Fællesskabet i det
omfang, denne udvikling medfører en styrkelse af virksomhedernes
konkurrenceevne,
c) Fællesskabets behov for forsyninger med råvarer og halvfabrikata, idet
den samtidig bør påse, at konkurrencevilkårene mellem Medlemsstaterne med
hensyn til færdigvarer ikke fordrejes,
d) nødvendigheden af at undgå alvorlige forstyrrelser i Medlemsstaternes
økonomiske liv og af at sikre en rationel udvikling af produktionen og en
forøgelse af forbruget inden for Fællesskabet.
Kapitel 2
Ophævelse af de kvantitative restriktioner
mellem medlemsstaterne
Artikel 30
Kvantitative indførselsrestriktioner såvel som alle foranstaltninger med
tilsvarende virkning er med forbehold af nedennævnte bestemmelser forbudt
mellem Medlemsstaterne.
Artikel 31
Medlemsstaterne afholder sig fra indbyrdes at indføre nye kvantitative
restriktioner eller foranstaltninger med tilsvarende virkning.
Denne forpligtelse gælder dog kun for det liberaliseringsniveau, som er
nået på grundlag af de af Rådet for Den Europæiske Organisation for Økonomisk
Samarbejde den 14. januar 1955 trufne afgørelser. Senest seks måneder efter
denne Traktats ikrafttræden underretter Medlemsstaterne Kommissionen om de i
henhold til disse afgørelser opstillede lister over liberaliserede varer. De
således bekendtgjorte lister konsolideres mellem Medlemsstaterne.
Artikel 32
Medlemsstaterne afstår fra i deres indbyrdes samhandel at gøre de på
tidspunktet for denne Traktats ikrafttræden gældende kontingenter og
foranstaltninger med tilsvarende virkning mere restriktive.
Disse kontingenter skal være afskaffet senest ved udløbet af
overgangsperioden. De afvikles i løbet af denne periode i overensstemmelse
med de nedenfor fastsatte betingelser.
Artikel 33
(1) Et år efter denne Traktats ikrafttræden omdanner hver Medlemsstat de
bilaterale kontingenter, der er oprettet over for de øvrige Medlemsstater,
til globalkontingenter, som uden forskelsbehandling vil kunne udnyttes af
samtlige øvrige Medlemsstater.
Samtidig forhøjer Medlemsstaterne disse globalkontingenter således, at der
gennemføres en forhøjelse i forhold til det foregående år på mindst 20 pct.
af deres samlede værdi. For hver enkelt vare forhøjes globalkontingentet dog
med mindst 10 pct.
Hvert år forhøjes kontingenterne i forhold til det foregående år efter de
samme regler og med de samme procenter.
Den fjerde forhøjelse finder sted ved slutningen af det fjerde år efter
denne Traktats ikrafttræden; den femte et år efter påbegyndelsen af anden
etape.
(2) Såfremt globalkontingentet for en ikke-liberaliseret vare ligger
under 3 pct. af produktionen i den pågældende Stat, fastsættes senest et år
efter denne Traktats ikrafttræden et kontingent på mindst 3 pct. af denne
produktion. Dette kontingent forhøjes til 4 pct. efter det andet år og til 5
pct. efter det tredje år. Derefter forhøjer den pågældende Medlemsstat hvert
år kontingentet med mindst 15 pct.
Såfremt varen ikke produceres i den pågældende Medlemsstat, fastsætter
Kommissionen ved beslutning et passende kontingent.
(3) Ved udløbet af det tiende år skal ethvert kontingent svare til mindst
20 pct. af den indenlandske produktion.
(4) Såfremt Kommissionen ved en beslutning fastslår, at indførslen af en
vare i to på hinanden følgende år har været mindre end det gældende
kontingent, kan dette globalkontingent ikke tages i betragtning ved beregning
af globalkontingenternes samlede værdi. I et sådant tilfælde ophæver
Medlemsstaten kontingenteringen af den pågældende vare.
(5) For de kontingenter, som svarer til mere end 20 pct. af den
indenlandske produktion af vedkommende vare, kan Rådet på forslag af
Kommissionen med kvalificeret flertal nedsætte den i stk. (1) foreskrevne
minimumssats på 10 pct. En sådan ændring berører dog ikke forpligtelsen til
årligt at forøge globalkontingenternes samlede værdi med 20 pct.
(6) De Medlemsstater, som har foretaget en mere vidtgående liberalisering
end den, de var forpligtet til i henhold til de af Rådet for Den Europæiske
Organisation for Økonomisk Samarbejde den 14. januar 1955 trufne
beslutninger, er berettiget til at tage størrelsen af den autonomt
liberaliserede import i betragtning ved beregningen af den i stk. (1)
omhandlede samlede årlige forhøjelse på 20 pct. Denne beregning kræver
Kommissionens forudgående godkendelse.
(7) Kommissionen udsteder direktiver for fremgangsmåden og tempoet for
afviklingen mellem Medlemsstaterne af de foranstaltninger med tilsvarende
virkning som kontingenter, der består på tidspunktet for denne Traktats
ikrafttræden.
(8) Såfremt Kommissionen finder, at anvendelsen af de i denne artikel
fastsatte bestemmelser, navnlig anvendelsen af de heri fastsatte
procentsatser, ikke gør det muligt at sikre den i artikel 32, stk. 2,
foreskrevne afvikling af kontingenterne, kan Rådet på forslag af
Kommissionen, i løbet af første etape med enstemmighed og derefter med
kvalificeret flertal, ændre den i denne artikel fastsatte fremgangsmåde og
især gennemføre en forhøjelse af de fastsatte procentsatser.
Artikel 34
(1) Kvantitative udførselsrestriktioner såvel som alle foranstaltninger
med tilsvarende virkning er forbudt mellem Medlemsstaterne.
(2) Senest ved udløbet af første etape ophæver Medlemsstaterne de
kvantitative udførselsrestriktioner og alle de foranstaltninger med
tilsvarende virkning, der består ved denne Traktats ikrafttræden.
Artikel 35
Medlemsstaterne erklærer sig rede til over for de andre Medlemsstater at
fjerne deres kvantitative ind- og udførselsrestriktioner i et hurtigere tempo
end det, der er fastsat i de foregående artikler, såfremt deres almindelige
økonomiske situation og den pågældende erhvervsgrens forhold tillader det.
Kommissioncn retter med henblik herpå henstillinger til de pågældende
Medlemsstater.
Artikel 36
Bestemmelserne i artiklerne 30-34 er ikke til hinder for sådanne forbud
eller restriktioner vedrørende indførsel, udførsel eller transit, som er
begrundet i hensynet til den offentlige sædelighed, den offentlige orden, den
offentlige sikkerhed, beskyttelse af menneskers og dyrs liv og sundhed,
beskyttelse af planter, beskyttelse af nationale skatte af kunstnerisk,
historisk eller arkæologisk værdi, eller beskyttelse af industriel og
kommerciel ejendomsret. Disse forbud eller restriktioner må dog hverken
udgøre et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning
af samhandelen mellem Medlemsstaterne.
Artikel 37
(1) Medlemsstaterne tilpasser gradvis de statslige handelsmonopoler,
således at enhver forskelsbehandling af Medlemsstaternes statsborgere med
hensyn til forsynings- og afsætningsvilkår er udelukket fra
overgangsperiodens udløb.
Denne artikels bestemmelser finder anvendelse på ethvert organ, gennem
hvilket en Medlemsstat, de jure eller de facto, direkte eller indirekte,
kontrollerer, leder eller øver mærkbar indflydelse på indførsel eller
udførsel mellem Medlemsstaterne. Disse bestemmelser finder også anvendelse på
statskoncessionerede monopoler.
(2) Medlemsstaterne afholder sig fra at indføre nye foranstaltninger, som
strider mod de i stk. (1) anførte principper, eller som begrænser rækkevidden
af de artikler, der angår afskaffelse af told og kvantitative restriktioner
mellem Medlemsstaterne.
(3) Tempoet for gennemførelsen af de foranstaltninger, der er foreskrevet
i stk. (1), skal tilpasses den i artiklerne 30-34 foreskrevne fjernelse af
kvantitative restriktioner for de samme varer.
Såfremt en vare kun er undcrkastet et statsligt handelsmonopol i en eller
flere af Medlemsstaterne, kan Kommissionen bemyndige de andre Medlemsstater
til, så længe den i. stk. (1) nævnte tilpasning ikke har fundet sted, at
anvende beskyttelsesforanstaltninger på de vilkår og i den nærmere
udformning, som den fastsætter.
(4) I tilfælde af, at et statsligt handelsmonopol indebærer en
regulering, der tilsigter at lette afsætningen eller sikre en bedre
udnyttelse af landbrugsprodukter, skal der ved anvendelse af bestemmelserne i
denne artikel sikres tilsvarende garantier for de pågældende producenters
beskæftigelse og levestandard, idet hensyn tages til det tempo, hvori den
mulige tilpasning og nødvendige specialisering kan gennemføres.
(5) Medlemsstaternes forpligtelser gælder kun i det omfang, de er
forenelige med bestående internationale aftaler.
(6) Fra begyndelsen af første etape udfærdiger Kommissionen henstillinger
vedrørende den nærmere udformning af og tempoet for gennemførelsen af dcn i
denne artikel omhandlede tilpasning.
Afsnit II
Landbruget
Artikel 38
(1) Fællesmarkedet omfatter tillige landbruget og handelen med
landbrugsvarer. Ved landbrugsvarer forstås jordbrugsprodukter,
husdyrbrugsprodukter og fiskeriprodukter samt varer, der direkte er forbundet
med disse produkter, og som har undergået en første bearbejdning.
(2) Bestemmelserne vedrørende fællesmarkedets oprettelse finder
anvendelse på landbrugsvarer, medmindre andet er bestemt i artiklerne 39-46.
(3) De varer, på hvilke bestemmelserne i artiklerne 39-46 finder
anvendelse, er opregnet i listen i Bilag II til denne Traktat. Dog træffer
Rådet senest to år efter Traktatens ikrafttræden med kvalificeret flertal og
på forslag af Kommissionen beslutning om, hvilke yderligere varer der skal
optages på denne liste.
(4) Fællesmarkedets funktion og udvikling skal, for så vidt angår
landbrugsvarerne, ledsages af udformningcn af en for Medlemsstaterne fælles
landbrugspolitik.
Artikel 39
(1) Den fælles landbrugspolitik har til formål:
a) at forøge landbrugets produktivitet ved fremme af den tekniske
udvikling, ved rationalisering af landbrugsproduktionen og ved den bedst
mulige anvendelse af produktionsfaktorerne, især arbejdskraften,
b) herigennem at sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard,
især ved en forhøjelse af de individuelle indkomster for de i landbruget
beskæftigede personer,
c) at stabilisere markederne,
d) at sikre forsyningerne,
e) at sikre forbrugerne rimeIige priser på landbrugsvarer.
(2) Ved udarbejdelsen af den fælles landbrugspolitik og de særlige
foranstaltninger, som den kan medføre, tages der hensyn til:
a) landbrugserhvervets særlige karakter, der følger af landbrugets
sociale struktur og af de strukturelle og naturbetingede forskelle mellem de
forskellige landbrugsområder,
b) nødvendigheden af, at ønskelige tilpasninger gennemføres gradvis,
c) den kendsgerning, at landbruget i Medlemsstaterne udgør en sektor, som
er snævert forbundet med økonomien som helhed.
Artikel 40
(1) Medlemsstaterne udvikler den fælles landbrugspolitik gradvis i løbet
af overgangsperioden og fastlægger den senest ved udløbet af denne periode.
(2) Med henblik på at nå de i artikel 39 nævnte mål oprettes en fælles
ordning af markederne for landbrugsvarer.
Alt efter varernes art skal denne markedsordning antage en af nedennævnte
former:
a) fælles konkurrenceregler,
b) en tvungen samordning af de forskellige nationale markedsordninger,
c) en europæisk markedsordning.
(3) Den fælles ordning under en af de i stk. (2) nævnte former kan
omfatte alle foranstaltninger, der er nødvendige for at nå de i artikel 39
fastsatte mål, især prisregulering, støtte til såvel produktion som afsætning
af de forskellige varer, oplagrings- og udligningsordninger samt fælles
ordninger til stabilisering af ind eller udførsel.
Den fælles ordning skal begrænses til at forfølge de i artikel 39 anførte
mål og bør udelukke enhver form for forskelsbehandling af Fællesskabets
producenter eller forbrugere.
En eventuel fælles prispolitik skal baseres på fælles kriterier og
ensartede beregningsmetoder.
(4) Med henblik på at muliggøre, at formålet med den i stk. (2)
omhandlede fællesordning nås, kan der oprettes et eller flere struktur- og
garantifond for landbruget.
Artikel 41
Med henblik på at nå de i artikel 39 anførte mål kan der inden for
rammerne af den fælles landbrugspolitik navnlig fastsættes bestemmelser om:
a) en effektiv samordning af de bestræbelser, der udfoldes inden for den
faglige uddannelses, forskningens og den landbrugsfaglige oplysnings område;
denne samordning kan indebære, at projekter eller institutioner finansieres i
fællesskab,
b) fælles foranstaltninger med henblik på udvidelse af forbruget af visse
varer.
Artikel 42
Bestemmelserne i kapitlet om konkurrenceregler finder kun anvendelse på
produktionen af og handelen med landbrugsvarer i det omfang, Rådet beslutter
dette inden for rammerne af de bestemmelser og i overensstemmelse med den
fremgangsmåde, der er fastsat i artikel 43, stk. (2) og (3), samt under
hensyntagen til den i artikel 39 angivne målsætning.
Rådet kan især tillade ydelse af støtte:
a) med henblik på at beskytte bedrifter, der er ugunstigt stillet som
følge af strukturelle eller naturbetingede forhold,
b) inden for rammerne af økonomiske udviklingsprogrammer.
Artikel 43
(1) Med henblik på at fastlægge retningslinjerne for en fælles
landbrugspolitik sammenkalder Kommissionen, så snart denne Traktat er trådt i
kraft, Medlemsstaterne til en konference for at foretage en sammenligning af
deres landbrugspolitik, især ved at opstille en opgørelse over deres
produktionsmuligheder og behov.
(2) Inden to år efter denne Traktats ikrafttræden fremlægger
Kommissionen, under hensyntagen til arbejdet på den i stk. (1) nævnte
konference og efter høring af Det økonomiske og sociale Udvalg, forslag
vedrørende udarbejdelse og iværksættelse af den fælles landbrugspolitik,
herunder også om afløsning af nationale markedsordninger med en af de i
artikel 40, stk. (2), nævnte former for fælles ordning, såvel som om
iværksættelsen af de i dette afsnit særligt nævnte foranstaltninger.
Disse forslag skal tage hensyn til sammenhængen mellem de
landbrugsspørgsmål, som er omhandlet i dette afsnit.
På forslag af Kommissionen og efter høring af Forsamlingen udsteder Rådet,
med enstemmighed i de to første etaper og derefter med kvalificeret flertal,
forordninger eller direktiver eller vedtager beslutninger uden herved at
begrænse rækkevidden af sine eventuelle henstillinger.
(3) Rådet kan under de i foregående stykke anførte betingelser med
kvalificeret flertal vedtage at lade den i artikel 40, stk. (2), omhandlede
fælles ordning afløse nationale markedsordninger, såfremt:
a) den fælles ordning yder Medlemsstater, der modsætter sig en sådan
afløsning, og som har en national ordning for vedkommende produktion,
tilsvarende garantier for de pågældende producenters beskæftigelse og
levestandard, når der tages hensyn til det tempo, hvori den mulige tilpasning
og nødvendige specialisering kan gennemføres, og
b) denne ordning sikrer samhandelen inden for Fællesskabet betingelser
svarende til dem, der gælder på et nationalt marked.
(4) Såfremt der er tilvejebragt en fælles ordning for visse råvarer,
medens der endnu ikke findes en fælles ordning for de hertil svarende
forarbejdede produkter, kan de pågældende råvarer indføres fra lande uden for
Fællesskabet, hvis de anvendes til fremstilling af forarbejdede produkter,
som er bestemt til udførsel til tredjeland.
Artikel 44
(1) For så vidt den gradvise afskaffelse af told og kvantitative
restriktioner mellem Medlemsstaterne kan føre til sådanne priser, at
virkeliggørelse af de i artikel 39 fastsatte mål bringes i fare, er det i
overgangsperioden enhver Medlemsstat tilladt for visse varers vedkommende at
anvende en mindsteprisordning i stedet for kontingenter, uden
forskelsbehandling og kun i det omfang, det ikke hæmmer den i artikel 45,
stk. (2), nævnte udvidelse af samhandelen, således at indførslen, hvis
priserne er lavere end mindstepriserne:
- enten midlertidigt kan suspenderes eller nedskæres,
- eller betinges af, at den finder sted til priser, som er højere end den
for den pågældende vare fastsatte mindstepris.
I sidstnævnte tilfælde fastsættes mindstepriserne eksklusive told.
(2) Mindstepriserne må hverken medføre en formindskelse af den mellem
Medlemsstaterne ved denne Traktats ikrafttræden bestående samhandel eller
hindre en gradvis udvidelse af denne. Mindstepriserne må ikke anvendes på en
sådan måde, at de hindrer udviklingen af en naturlig præference mellem
Medlemsstaterne.
(3) Så snart denne Traktat er trådt i kraft, fastlægger Rådet på forslag
af Kommissionen objektive kriterier for opbygning af mindsteprissystemer og
for fastsættelse af mindstepriser.
Disse kriterier skal især tage hensyn til de genemsnitlige indenlandske
produktionsomkostninger i den Medlemsstat, som anvender mindsteprisen, til de
enkelte virksomheders stilling i forhold til disse gennemsnitlige
produktionsomkostninger og til nødvendigheden af inden for fællesmarkedet
gradvis at forbedre landbrugets driftsvilkår og fremme den nødvendige
tilpasning og specialisering.
Af hensyn til de tekniske fremskridt og for at fremskynde disse samt for
gradvis at nærme priserne inden for fællesmarkedet til hinanden foreslår
Kommissionen tillige en fremgangsmåde til revision af disse kriterier.
Disse kriterier såvel som fremgangsmåden ved deres revision skal
fastsættes af Rådet med enstemmighed i løbet af de tre første år efter denne
Traktats ikrafttræden.
(4) Indtil Rådets beslutning træder i kraft, kan Medlemsstaterne
fastsætte mindstepriserne på betingelse af, at de på forhånd underretter
Kommissionen og de øvrige Medlemsstater herom med henblik på at give disse
adgang til at fremsætte deres bemærkninger.
Så snart Rådets beslutning er truffet, fastsætter Medlemsstaterne
mindstepriserne på grundlag af de kriterier, der er fastsat på den ovenfor
beskrevne måde.
På forslag af Kommissionen kan Rådet med kvalificeret flertal korrigere de
af Medlemsstaterne trufne afgørelser, såfremt de ikke er i overensstemmelse
med de således fastsatte kriterier.
(5) Såfremt det ved begyndelsen af tredje etape endnu ikke har været
muligt at fastsætte de ovennævnte objektive kriterier for visse varers
vedkommende, kan Rådet på forslag af Kommissionen og med kvalificeret flertal
ændre de mindstepriser, der anvendes på disse varer.
(6) Ved overgangsperiodens udløb opstilles en fortegnelse over endnu
gældende mindstepriser. På forslag af Kommissionen fastlægger Rådet med et
flertal på 9 stemmer efter den i artikel 148, stk. (2), første afsnit,
fastsatte vægtfordeling, den ordning, der skal anvendes inden for rammerne af
den fælles landbrugspolitik.
Artikel 45
(1) Indtil de nationale ordninger afløses af en af de i artikel 40, stk.
(2), omhandlede former for en fælles ordning, fremmes udviklingen af
samhandelen for så vidt angår de varer, for hvilke der i visse Medlemsstater
findes:
- bestemmelser, hvis formål er at sikre indenlandske producenter afsætning
af deres produktion, og
- et importbehov,
ved afslutning af langtidsaftaler eller -kontrakter mellem eksporterende
og importerende Medlemsstater.
Disse aftaler eller kontrakter skal sigte mod gradvis at fjerne al
forskelsbehandling ved anvendelsen af disse bestemmelser over for de
forskellige producenter i Fællesskabet.
Disse aftaler eller kontrakter afsluttes i løbet af første etape under
hensyntagen til princippet om gensidighed.
(2) For så vidt angår mængderne baseres disse aftaler eller kontrakter på
det gennemsnitlige omfang af samhandelen mellem Medlemsstaterne for de
pågældende varers vedkommende i de sidste tre år inden denne Traktats
ikrafttræden, og de forudser en forøgelse af dette omfang inden for rammerne
af de foreliggende behov under hensyntagen til de traditionelle handelsveje.
For så vidt angår priserne, skal disse aftaler eller kontrakter gøre det
muligt for producenterne at afsætte de aftalte mængder til priser, der
gradvis nærmer sig dem, som købslandets producenter opnår ved salg på
hjemmemarkedet.
Den gradvise tilnærmelse til disse priser skal gennemføres så regelmæssigt
som muligt og være tilendebragt senest ved udløbet af overgangsperioden.
Priserne fastsættes ved forhandling mellem de pågældende parter inden for
rammerne af de direktiver, som Kommissionen udfærdiger vedrørende anvendelsen
af de to foregående afsnit. Forlænges første etape, sker opfyldelsen af
aftaler eller kontrakter på de vilkår, der gælder ved slutningen af det
fjerde år efter denne Traktats ikrafttræden, ligesom forpligtelserne til at
forøge mængderne og til at tilpasse priserne udskydes indtil overgangen til
anden etape.
Medlemsstaterne udnytter alle de muligheder, som deres lovbestemmelser,
navnlig på importpolitikkens område, åbner med henblik på at sikre
afslutningen og opfyldelsen af disse aftaler eller kontrakter.
(3) I det omfang, Medlemsstaterne har behov for råvarer til fremstilling
af varer, der er bestemt til udførsel til lande uden for Fællesskabet i
konkurrence med tredjelands varer, skal disse aftaler eller kontrakter ikke
være til hinder for indførsel fra tredjeland af de til dette formål bestemte
råvarer. Denne bestemmelse finder imidlertid ikke anvendelse, hvis Rådet med
enstemmighed beslutter at give bevilling til betalinger, der er nødvendige
for at udligne merprisen for indførsel på grundlag af sådanne aftaler eller
kontrakter sammenlignet med de for tilsvarende leverancer på verdensmarkedet
gældende priser.
Artikel 46
Såfremt en vare i en Medlemsstat er underkastet en national markedsordning
eller en anden indenlandsk regulering med tilsvarende virkning, som i
konkurrencemæssig henseende påvirker en lignende produktion i en anden
Medlemsstat, pålægger Medlemsstaterne vedkommende vare en udligningsafgift
ved indførslen fra den Medlemsstat, i hvilken markedsordningen eller
reguleringen findes, medmindre denne Medlemsstat pålægger en udligningsafgift
ved udførslen.
Kommissionen fastsætter disse afgifter på det niveau, som er nødvendigt
for at genoprette ligevægten: den kan ligeledes tillade anvendelsen af andre
foranstaltninger på de vilkår og i den nærmere udformning, som den
fastsætter.
Artikel 47
Det økonomiske og sociale Udvalgs landbrugssektion står til disposition
for Kommissionen med henblik på i overensstemmelse med bestemmelserne i
artiklerne 197 og 198 at forberede Udvalgets drøftelser vedrørende de
opgaver, som er pålagt det i dette afsnit af Traktaten.
Afsnit III
Den frie bevægelighed for personer,
tjenesteydelser og kapital
Kapitel 1
Arbejdskraften
Artikel 48
(1) Arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet gennemføres
senest ved overgangsperiodens udløb.
(2) Den forudsætter afskaffelse af enhver i nationaliteten begrundet
forskelsbehandling af Medlemsstaternes arbejdstagere for så vidt angår
beskæftigelse, aflønning og øvrige arbejdsvilkår.
(3) Med forbehold af de begrænsninger, der retfærdiggøres af hensynet til
den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og den offentlige sundhed,
indebærer den retten til:
a) at søge faktisk tilbudte stillinger;
b) frit at bevæge sig inden for Medlemsstaternes område i dette øjemed;
c) at tage ophold i en af Medlemsstaterne for der at have beskæftigelse i
henhold til de ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser, der
gælder for indenlandske arbejdstageres beskæftigelse;
d) at blive boende på en Medlemsstats område på de af Kommissionen ved
gennemførelsesforordninger fastsatte vilkår efter at have haft ansættelse
deer.
(4) Bestemmelserne i denne artikel gælder ikke for ansættelser i den
offentlige administration.
Artikel 49
Så snart denne Traktat er trådt i kraft, vedtager Rådet på forslag af
Kommissionen og efter høring af Det økonomiske og sociale Udvalg ved
udstedelse af direktiver eller forordninger de foranstaltninger, der er
nødvendige for gradvis at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed,
således som denne er bestemt i foregående artikel, især ved at:
a) sikre et snævert samarbejde mellem de nationale
arbejdskraftmyndigheder;:
b) afskaffe efter en gradvis gennemført plan sådanne administrative
fremgangsmåder og sådan administrativ praksis samt de for adgangen til ledige
stillinger fastsatte frister, som hidrører enten fra indenlandsk lovgivning
eller fra tidligere indgåede aftaler mellem Medlemsstaterne, og hvis
bibeholdelse ville hindre arbejdskraftens frie bevægelighed;
c) afskaffe efter en gradvis gennemført plan alle frister og andre
begrænsninger, som er fastsat enten i indenlandsk lovgivning eller i aftaler,
der tidligere er indgået mellem Medlemsstaterne, og som byder arbejdstagere
fra de øvrige Medlemsstater andre vilkår for det frie beskæftigelsesvalg end
dem, der gælder for indenlandske arbejdstagere;
d) iværksætte ordninger, der kan formidle og skabe ligevægt mellem udbud
og efterspørgsel på arbejdsmarkedet på en måde, som udelukker alvorlig fare
for levestandarden og beskæftigelsen i de forskellige egne og industrier.
Artikel 50
Inden for rammerne af et fælles program fremmer Medlemsstaterne
udvekslingen af unge arbejdstagere.
Artikel 51
På forslag af Kommissionen vedtager Rådet med enstemmighed de
foranstaltninger vedrørende social tryghed, der er nødvendige for at
gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed, især ved at indføre en ordning,
som gør det muligt at sikre vandrende arbejdstagere og deres
ydelsesberettigede pårørende:
a) sammenlægning af alle tidsrum, der i de forskellige nationale
lovgivninger tages i betragtning med henblik på at indrømme og opretholde
retten til ydelser og på beregning af disse;
b) betaling af ydelser til personer, der bor inden for Medlemsstaternes
områder.
Kapitel 2
Etableringsretten
Artikel 52
Inden for rammerne af nedennævnte bestemmelser skal de restriktioner, som
hindrer statsborgere i en Medlemsstat i frit at etablere sig på en anden
Medlemsstats område, gradvis ophæves i løbet af overgangsperioden. Denne
gradvise ophævelse skal også omfatte hindringer for, at statsborgere i en
Medlemsstat, bosat på en Medlemsstats område, opretter agenturer, filialer
eller datterselskaber.
Med forbehold af bestemmelserne i kapitlet vedrørende kapitalen indebærer
etableringsfriheden adgang til at optage og udøve selvstændig
erhvervsvirksomhed samt til at oprette og lede virksomheder, herunder navnlig
selskaber i den i artikel 58, stk. 2, anførte betydning, på de vilkår, som i
etableringslandets lovgivning er fastsat for landets egne statsborgere.
Artikel 53
Med forbehold af de bestemmelser, der er fastsat i denne Traktat, indfører
Medlemsstaterne ikke nye begrænsninger i adgangen for andre Medlemsstaters
statsborgere til at etablere sig på vedkommende Stats område.
Artikel 54
(1) På forslag af Kommissionen og efter høring af Det økonomiske og
sociale Udvalg og Forsamlingen vedtager Rådet inden udløbet af første etape
med enstemmighed en almindelig plan for ophævelse af begrænsningerne i
etableringsfriheden inden for Fællesskabet. Kommissionen fremsætter sit
forslag for Rådet i løbet af de to første år af første etape.
For hvert erhvervsområde fastsætter planen de almindelige betingelser for
virkeliggørelsen af etableringsfriheden og i særdeleshed etaperne herfor.
(2) På forslag af Kommissionen og efter høring af Det økonomiske og
sociale Udvalg og Forsamlingen udsteder Rådet, indtil udgangen af første
etape med enstemmighed og derefter med kvalificeret flertal, direktiver om
iværksættelsen af den almindelige plan eller, hvis en sådan ikke er vedtaget,
om gennemførelse af en etape af etableringsfriheden inden for en bestemt
erhvervsgren.
(3) Rådet og Kommissionen udfører de opgaver, som er overdraget dem i
henhold til ovennævnte bestemmelser, navnlig ved:
a) i almindelighed i første række at behandle de erhverv, for hvis
vedkommende etableringsfrihed i særlig grad vil fremme udviklingen af
produktion og handel;
b) at sikre et snævert samarbejde mellem de kompetente nationale
myndigheder med henblik på at lære de særlige forhold at kende, der gør sig
gældende inden for Fællesskabet på de forskellige erhvervsområder;
c) at ophæve de administrative fremgangsmåder og sådan administrativ
praksis, som hidrører fra indenlandsk lovgivning eller fra tidligere indgåede
aftaler mellem Medlemsstaterne, og hvis bibeholdelse ville være en hindring
for etableringsfriheden;
d) at påse, at arbejdstagere fra en Medlemsstat, som er beskæftiget på en
anden Medlemsstats område, kan forblive på dette område for der at udøve
selvstændig erhvervsvirksomhed, såfremt de opfylder de betingelser, som de
skulle opfylde, hvis de kom ind i denne Stat på det tidspunkt, hvor de ville
påbegynde denne virksomhed;
e) at gøre det muligt for statsborgere i en Medlemsstat at erhverve og
udnytte fast ejendom, der ligger i en anden Medlemsstat, for så vidt dette
ikke strider mod principperne i artikel 39, stk. (2),;
f) at lade den gradvise fjernelse af hindrlngerne for etableringsfriheden
inden for hver af de pågældende erhvervsgrene gælde både betingelserne for at
oprette agenturer, filialer eller datterselskaber på en Medlemsstats område,
og betingelserne for, at personale fra hovedvirksomheden kan indtræde i
disses ledende eller kontrollerende organer;
g) i det nødvendige omfang og med det formål at gøre dem lige byrdefulde
at samordne de garantier, som kræves i Medlemsstaterne af de i artikel 58,
stk. 2, nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som
tredjemands interesser;
h) at sikre, at etableringsvilkårene ikke fordrejes som følge af
støtteforanstaltninger fra Medlemsstaternes side.
Artikel 55
Virksomhed, som varigt eller lejlighedsvis er forbundet med udøvelse af
offentlig myndighed i en Medlemsstat, er i den pågældende Stat ikke omfattet
af bestemmelserne i dette kapitel.
På forslag af Kommissionen kan Rådet med kvalificeret flertal undtage
visse erhverv fra bestemmelserne i dette kapitel.
Artikel 56
(1) Bestemmelserne i dette kapitel og de forholdsregler, der træffes i
medfør heraf, udelukker ikke anvendelse af love eller administrativt
fastsatte bestemmelser, der indeholder særlige regler for fremmede
statsborgere, og som er begrundet i hensynet til den offentlige orden, den
offentlige sikkerhed eller den offentlige sundhed.
(2) På forslag af Kommissionen og efter høring af Forsamlingen udsteder
Rådet inden overgangsperiodens udløb med enstemmighed direktiver om
samordning af ovennævnte love og administrativt fastsatte bestemmelser. Efter
udløbet af anden etape udsteder Rådet dog med kvalificeret flertal på forslag
af Kommissionen direktiver om samordning af bestemmelser, som i hver enkelt
Medlemsstat er fastsat administrativt.
Artikel 57
(1) For at lette adgangen til at optage og udøve selvstændig
erhvervsvirksomhed udsteder Rådet på forslag af Kommissionen og efter høring
af Forsamlingen med enstemmighed i løbet af første etape og derefter med
kvalificeret flertal direktiver om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser,
certifikater og andre kvalifikationsbeviser.
(2) Med samme mål for øje udsteder Rådet på forslag af Kommissionen og
efter høring af Forsamlingen inden overgangsperiodens udløb direktiver om
samordning af Medlemsstaternes love og administrativt fastsatte bestemmelser
om adgangen til at optage og udøve selvstændig erhvervsvirksomhed.
Enstemmighed kræves i sådanne spørgsmål, som i mindst en af Medlemsstaterne
er reguleret ved lov, og i spørgsmål om forholdsregler vedrørende beskyttelse
af opsparingen, især ydelse af kredit og udøvelse af bankvirksomhed, og
vedrørende de i de enkelte Medlemsstater fastsatte betingelser for udøvelse
af lægegerning og lignende virksomhed samt farmaceutisk virksomhed. I andre
tilfælde træffer Rådet afgørelse med enstemmighed i løbet af første etape og
derefter med kvalificeret flertal.
(3) For så vidt angår udøvelse af lægegerning eller lignende virksomhed
eller af farmaceutisk virksomhed, forudsætter den gradvise ophævelse af
restriktionerne en samordning af de betingelser, der er opstillet af de
forskellige Medlemsstater for udøvelse af sådanne erhverv.
Artikel 58
Selskaber, som er oprettet i overensstemmelse med en Medlemsstats
lovgivning, og hvis vedtægtsmæssige hjemsted, hovedkontor eller
hovedvirksomhed er beliggende inden for Fællesskabet, ligestilles for så vidt
angår anvendelsen af bestemmelserne i dette kapitel med personer, der er
statsborgere i Medlemsstaterne.
Ved selskaber forstås privatretlige selskaber, heri indbefattet
kooperative selskaber, samt alle andre juridiske personer, der henhører under
den offentlige ret eller privatretten, med undtagelse af selskaber, som ikke
arbejder med gevinst for øje.
Kapitel 3
Tjenesteydelser
Artikel 59
Inden for rammerne af nedennævnte bestemmelser skal restriktioner, der
hindrer fri udveksling af tjenesteydelser inden for Fællesskabet, gradvis
afskaffes i løbet af overgangsperioden, for så vidt angår statsborgere i
Medlemsstaterne, der er bosat i et andet af Fællesskabets lande end
modtageren af den pågældende ydelse.
På forslag af Kommissionen kan Rådet med enstemmighed vedtage at udstrække
anvendelsen af bestemmelserne i dette kapitel til tjenesteydere, der er
statsborgere i tredjeland og bosat inden for Fællesskabet.
Artikel 60
Som tjenesteydelser i denne Traktats forstand betragtes de ydelser, der
normalt udføres mod betaling, i det omfang de ikke omfattes af bestemmelserne
vedrørende den frie bevægelighed for varer, kapital og personer.
Tjenesteydelserne omfatter især:
a) virksomhed af industriel karakter,
b) virksomhed af handelsmæssig karakter,
c) virksomhed af håndværksmæssig karakter. d) de liberale erhvervs
virksomhed.
Med forbehold af bestemmelserne i kapitlet om etableringsretten kan
tjenesteyderen midlertidigt udøve sin virksomhed i det land, hvor ydelsen
præsteres, på samme vilkår, som det pågældende land fastsætter for sine egne
statsborgere.
Artikel 61
(1) Den frie udveksling af tjenesteydelser på transportområdet omfattes
af bestemmelserne i afsnittet vedrørende transport.
(2) Liberaliseringen af de af bankernes og forsikringsselskabernes
tjenesteydelser, som er forbundet med kapitalbevægelser, skal gennemføres
sideløbende med den gradvise liberalisering af kapitalbevægelserne.
Artikel 62
Medmindre andet er bestemt i denne Traktat, må Medlemsstaterne ikke
indføre nye begrænsninger i den frihed til udveksling af tjenesteydelser, der
faktisk er opnået ved Traktatens ikrafttræden.
Artikel 63
(1) Inden udløbet af første etape vedtager Rådet på forslag af
Kommissionen og efter høring af Det økonomiske og sociale Udvalg og
Forsamlingen med enstemmighed en almindelig plan for afskaffelse af bestående
begrænsninger i den fri udveksling af tjenesteydelser inden for Fællesskabet.
Kommissionen fremsætter forslag for Rådet herom i løbet af de to første år af
første etape.
Planen fastsætter for hver kategori af tjenesteydelser de almindelige
vilkår og etaperne for liberaliseringen.
(2) På forslag af Kommissionen og efter høring af Det økonomiske og
sociale Udvalg og Forsamlingen udsteder Rådet, indtil udgangen af første
etape med enstemmighed og derefter med kvalificeret flertal, direktiver om
iværksættelsen af den almindelige plan eller, hvis en sådan ikke er vedtaget,
om gennemførelse af en etape i liberaliseringen af en bestemt tjenesteydelse.
(3) De i stk. (1) og (2) omhandlede forslag og beslutninger skal i
almindelighed i første række tage sigte på tjenesteydelser, som direkte
påvirker produktionsomkostningerne, eller hvis liberalisering bidrager til at
lette vareudvekslingen.
Artikel 64
Medlemsstaterne erklærer sig rede til at gennemføre liberaliseringen af
tjenesteydelser i videre udstrækning, end de er forpligtet til i henhold til
de direktiver, der er udstedt i medfør af artikel 63, stk. (2), hvis deres
almindelige økonomiske situation og forholdene i vedkommende erhvervsgren gør
det muligt.
Kommissionen retter henstillinger til de pågældende Medlemsstater herom.
Artikel 65
Så længe begrænsingerne i den fri udveksling af tjenesteydelser ikke er
afskaffet, anvender hver Medlemsstat dem over for alle de i artikel 59, stk.
1, omhandlede tjenesteydere, uanset disses nationalitet eller opholdssted.
Artikel 66
Bestemmelserne i artiklerne 55-58 finder anvendelse på det i dette kapitel
omhandlede sagsområde.
Kapitel 4
Kapital
Artikel 67
(1) I det omfang, det er nødvendigt for fællesmarkedets tilfredsstillende
funktion, afskaffer Medlemsstaterne gradvis i løbet af overgangsperioden
indbyrdes restriktioner for kapitalbevægelser, såfremt kapitalen tilhører
personer, der er bosat eller har hjemsted i Medlemsstaterne, ligesom de
ophæver enhver forskelsbehandling, der støttes på parternes nationalitet
eller bopæl eller på stedet for kapitalens anbringelse.
(2) Løbende betalinger i forbindelse med kapitalbevægelser mellem
Medlemsstaterne frigøres for alle restriktioner senest ved udløbet af første
etape.
Artikel 68
(1) Medlemsstaterne udsteder på områder, der omhandles i dette kapitel,
så liberalt som muligt valutabevillinger i det omfang, disse endnu er
nødvendige efter denne Traktats ikrafttræden.
(2) Såfremt en Medlemsstat anvender sine indenlandske bestemmelser
vedrørende kapitalmarkedet og långivningen på kapitalbevægelser, der er
liberaliseret i overensstemmelse med dette kapitels bestemmelser, skal det
ske uden forskelsbehandling.
(3) Lån, der er bestemt til direkte eller indirekte at finansiere en
Medlemsstat eller dens lokale offentlige organer, kan kun emitteres eller
anbringes i andre Medlemsstater, såfremt de pågældende Stater er blevet enige
herom. Denne bestemmelse hindrer ikke anvendelsen af artikel 22 i Protokollen
vedrørende vedtægterne for Den europæiske Investeringsbank.
Artikel 69
På forslag af Kommissionen, som med henblik herpå rådfører sig med det i
artikel 105 omhandlede monetære Udvalg, udsteder Rådet med enstemmighed i
løbet af de to første etaper og derefter med kvalificeret flertal de
nødvendige direktiver om den gradvise gennemførelse af bestemmelserne i
artikel 67.
Artikel 70
(1) For så vidt angår kapitalbevægelser mellem Medlemsstaterne og
tredjeland, foreslår Kommissionen Rådet foranstaltninger til gradvis
samordning af Medlemsstaternes valutapolitik. Rådet udsteder med enstemmighed
direktiver herom. Det bestræber sig på at nå den størst mulige
liberalisering.
(2) Kan foranstaltninger, der er truffet i medfør af foregående stykke,
ikke fjerne forskellene mellem Medlemsstaternes valutabestemmelser, og skulle
disse forskelle tilskynde personer, der er bosiddende eller har hjemsted i en
af Medlemsstaterne, til at benytte de i artikel 67 nævnte lettelser for
overførsel inden for Fællesskabet til at omgå de i en Medlemsstat over for
tredjeland gældende bestemmelser, kan denne Stat efter at have rådført sig
med de øvrige Medlemsstater og Kommissionen træffe egnede forholdsregler med
henblik på at fjerne disse vanskeligheder.
Finder Rådet, at disse forholdsregler begrænser de frie kapitalbevægelser
inden for Fællesskabet ud over, hvad der er nødvendigt for at fjerne de i
foregående afsnit nævnte vanskeligheder, kan det på forslag af Kommissionen
med kvalificeret flertal beslutte, at den pågældende Stat skal ændre eller
ophæve disse forholdsregler.
Artikel 71
Medlemsstaterne bestræber sig på hverken at indføre nye
valutarestriktioner inden for Fællesskabet, der påvirker kapitalbevægelserne
og de løbende betalinger i forbindelse hermed, eller at skærpe gældende
regler.
De erklærer sig rede til, i det omfang deres økonomiske situation,
herunder især deres betalingsbalances stilling, tillader det, at gå videre i
liberaliseringen på kapitalområdet end forudset i de foregående artikler.
Kommissionen kan efter indhentet udtalelse fra Det monetære Udvalg rette
henstillinger til Medlemsstaterne herom.
Artikel 72
Medlemsstaterne holder Kommissionen underrettet om de kapitalbevægelser
til eller fra tredjeland, som de har kendskab til. Kommissionen kan i denne
forbindelse fremsætte sådanne udtalelser til Medlemsstaterne, som den finder
formålstjenlige.
Artikel 73
(1) Såfremt kapitalbevægelserne medfører forstyrrelser i kapitalmarkedets
funktion i en Medlemsstat, bemyndiger Kommissionen efter høring af Det
monetære Udvalg den pågældende Stat til på kapitalbevægelsernes område at
træffe beskyttelsesforanstaltninger på de vilkår og i den nærmere udformning,
som Kommissionen fastsætter.
Rådet kan med kvalificeret flertal tilbagekalde bemyndigelsen og ændre
nævnte vilkår og udformning.
(2) En medlemsstat, der er i vanskeligheder, kan dog selv træffe de
ovennævnte foranstaltninger, såfremt det på grund af disses hemmelige eller
hastende karakter måtte være nødvendigt. Kommissionen og Medlemsstaterne skal
underrettes om disse foranstaltninger senest på tidspunktet for deres
ikrafttræden. I dette tilfælde kan Kommissionen efter høring af Det monetære
Udvalg beslutte, at den pågældende Stat skal ændre eller ophæve disse
foranstaltninger.
Afsnit IV
Transport
Artikel 74
På det i dette afsnit omhandlede sagsområde søger Medlemsstaterne at nå
Traktatens mål inden for rammerne af en fælles transportpolitik.
Artikel 75
(1) Med henblik på at gennemføre bestemmelsen i artikel 74 og under
hensyntagen til transportspørgsmålenes særlige karakter fastsætter Rådet på
forslag af Kommissionen og efter høring af Det økonomiske og sociale Udvalg
og Forsamlingen, indtil udgangen af anden etape med enstemmighed og derefter
med kvalificeret flertal:
a) fælles regler for international transport til eller fra en
Medlemsstats område eller gennem en eller flere Medlemsstaters områder;
b) de betingelser, under hvilke transportvirksomheder har adgang til at
udføre interne transporter i en Medlemsstat, hvor de ikke er hjemmehørende;
c) alle andre formålstjenlige bestemmelser.
(2) De i litra a og b i foregående stykke omhandlede bestemmelser
fastsættes i løbet af overgangsperioden.
(3) Under hensyntagen til det nødvendige i en tilpasning til den
økonomiske udvikling, der følger af fællesmarkedets oprettelse, fastsætter
Rådet som afvigelse fra den i stk. (1) omhandlede fremgangsmåde med
enstemmighed de bestemmelser, der vedrører principperne for ordningen af
transportvæsenet, og hvis anvendelse alvorligt kunne påvirke levestandarden
og beskæftigelsesniveauet i visse egne samt udnyttelsen af
transportmateriellet.
Artikel 76
Indtil de i artikel 75, stk. (1), omhandlede bestemmelser er fastsat, kan
ingen Medlemsstat uden Rådets enstemmige samtykke ændre de bestemmelser, der
gælder på transportområdet ved denne Traktats ikrafttræden, på en sådan måde,
at de direkte eller indirekte bliver mindre gunstige for
transportvirksomheder fra andre Medlemsstater end for indenlandske
transportvirksomheder.
Artikel 77
Støtteforanstaltninger, som modsvarer behovet for en samordning af
transportvæsenet, eller som udgør godtgørelse for visse forpligtelser, der
har sammenhæng med begrebet offentlig tjenesteydelse, er forenelige med denne
Traktat.
Artikel 78
Enhver foranstaltning, der træffes inden for rammerne af denne Traktat
vedrørende transportpriser og -vilkår, skal tage hensyn til
transportvirksomhedernes økonomiske situation.
Artikel 79
(1) I samfærdslen inden for Fællesskabet afskaffes senest ved udløbet af
anden etape enhver forskelsbehandling, som består i, at en
transportvirksomhed for samme transportforbindelse anvender forskellige
transportpriser og -vilkår på samme slags gods, alt efter godsets
oprindelses- eller bestemmelsesland.
(2) Bestemmelsen i stk. (1) udelukker ikke, at andre foranstaltninger kan
vedtages af Rådet i medfør af artikel 75, stk. (1).
(3) På forslag af Kommissionen og efter høring af Det økonomiske og
sociale Udvalg fastsætter Radet med kvalificeret flertal inden to år efter
denne Traktats ikrafttræden regler, der sikrer gennemførelsen af
bestemmelserne i stk. (1).
Det kan især fastsætte de bestemmelser, der er nødvendige for at gøre det
muligt for Fællesskabets institutioner at påse overholdelsen af den i stk.
(1) nævnte regel og for at sikre brugerne den fulde fordel af denne.
(4) På eget initiativ eller efter anmodning af en Medlemsstat undersøger
Kommissionen de i stk. (1) omhandlede tilfælde af forskelsbehandling, og
efter at have indhentet udtalelse fra de pågældende Medlemsstater, træffer
den de nødvendige beslutninger inden for rammerne af de i overensstemmelse
med bestemmelserne i stk. (3) fastlagte regler.
Artikel 80
(1) Ved transport inden for Fællesskabet er det fra begyndelsen af anden
etape forbudt Medlemsstaterne at anvende priser og vilkår, der indebærer
nogen form for understøttelse eller beskyttelse til fordel for en eller flere
bestemte virksomheder eller industrier, medmindre Kommissionen giver
bemyndigelse dertil.
(2) Kommissionen undersøger på eget initiativ eller på begæring af en
Medlemsstat de i stk. (1) omhandlede priser og vilkår, idet den på den ene
side især tager hensyn til de krav, som en hensigtsmæssig regional økonomisk
politik stiller, til de underudviklede områders behov og til problemerne i
områder, der er alvorligt berørt af politiske forhold, og på den anden side
til virkningerne af disse priser og vilkår på konkurrencen mellem de
forskellige transportgrene.
Efter at have indhentet udtalelse fra de pågældende Medlemsstater træffer
Kommissionen de fornødne beslutninger.
(3) Det i stk. (1) omhandlede forbud gælder ikke konkurrencetariffer.
Artikel 81
Afgifter eller gebyrer, som en transportvirksomhed ved grænsepassage
opkræver ud over transportpriserne, må ikke overstige et rimeligt niveau i
betragtning af de med passagen faktisk forbundne omkostninger.
Medlemsstaterne bestræber sig på gradvis at nedbringe disse omkostninger.
Kommissionen kan rette henstillinger til Medlemsstaterne med henblik på
anvendelsen af denne artikel.
Artikel 82
Bestemmelserne i dette afsnit af Traktaten udgør ingen hindring for de
foranstaltninger, der er truffet i Forbundsrepublikken Tyskland, for så vidt
disse er nødvendige for at opveje de af Tysklands deling forårsagede ulemper
for økonomien i visse af Forbundsrepublikkens områder, der berøres af denne
deling.
Artikel 83
Der oprettes et rådgivende udvalg for Kommissionen sammensat af sagkyndige
udpeget af Medlemsstaternes regeringer. Kommissionen hører dette udvalg i
transportspørgsmål, når den skønner det hensigtsmæssigt, uden at de
beføjelser, der tilkommer Det økonomiske og sociale Udvalgs transportsektion,
herved indskrænkes.
Artikel 84
(1) Bestemmelserne i dette afsnit finder anvendelse på transporter med
jernbane, ad landeveje og sejlbare vandveje.
(2) Rådet kan med enstemmighed træffe beslutning om, hvorvidt, i hvilket
omfang og på hvilken måde passende bestemmelser vil kunne fastsættes for sø-
og luftfart.
TREDJE DEL
FÆLLESSKABETS POLITIK
Afsnit I
De fælles regler
Kapitel 1
Konkurrencereglerne
Første afdeling
Regler for virksomhederne
Artikel 85
(1) Alle aftaler mellem virksomheder, alle vedtagelser inden for
sammenslutninger af virksomheder og alle former for samordnet praksis, der
kan påvirke handelen mellem Medlemsstater, og som har til formål eller til
følge at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen inden for
fællesmarkedet, er uforenelige med fællesmarkedet og er forbudt, navnlig
sådanne, som består i:
a) direkte eller indirekte fastsættelse af købs- eller salgspriser eller
af andre forretningsbetingelser,
b) begrænsning af eller kontrol med produktion, afsætning, teknisk
udvikling eller investeringer,
c) opdeling af markeder eller forsyningskllder,
d) anvendelse af ulige vilkår for ydelser af samme værdi over for
handelspartnere, som derved stilles ringere i konkurrencen,
e) at det stilles som vilkår for indgåelse af en aftale, at
medkontrahenten godkender tillægsydelser, som efter deres natur eller ifølge
handelssædvane ikke har forbindelse med aftalens genstand.
(2) De aftaler eller vedtagelser, som er forbudt i medfør af denne
artikel, har ingen retsvirkning.
(3) Bestemmelserne i stk. (1) kan dog erklæres uanvendelige på:
- enhver aftale eller kategorl af aftaler mellem virksomheder,
- enhver vedtagelse eller kategorl af vedtagelser inden for
sammenslutninger af virksomheder, og
- enhver samordnet praksis eller kategori deraf,
som bidrager til at forbedre produktionen eller fordelingen af varerne
eller til at fremme den tekniske eller økonomiske udvikling, samtidig med at
de sikrer forbrugerne en rimelig andel af fordelen herved, og uden at der:
a) pålægges de pågældende virksomheder begrænsninger, som ikke er
nødvendige for at nå disse mål;
b) gives disse virksomheder mulighed for at udelukke konkurrencen for en
væsentlig del af de pågældende varer.
Artikel 86
En eller flere virksomheders misbrug af en dominerende stilling på
fællesmarkedet eller en væsentlig del heraf er uforenelig med fællesmarkedet
og forbudt i den udstrækning, samhandelen rnellem Medlemsstater herved kan
påvirkes.
Misbrug kan især bestå i:
a) direkte eller indirekte påtvingelse af urimelige købs- eller
salgspriser eller af andre urimelige forretningsbetingelser,
b) begrænsning af produktion, afsætning eller teknisk udvikling til skade
for forbrugerne,
c) anvendelse af ulige vilkår for ydelser af samme værdi over for
handelspartnere, som derved stilles ringere i konkurrencen,
d) at det stilles om vilkår for indgåelse af en aftale, at
medkontrahenten godkender tillægsydelser, som efter deres natur eller ifølge
handelssædvane ikke har forbindelse med aftalens genstand.
Artikel 87
(1) Inden tre år efter denne Traktats ikrafttræden udsteder Rådet, på
forslag af Kommissionen og efter høring af Forsamlingen, med enstemmighed
fornødne forordninger eller direktiver om anvendelsen af principperne i
artiklerne 85 og 86.
Hvis sådanne bestemmelser ikke er blevet vedtaget inden ovennævnte frists
udløb, træffes de af Rådet med kvalificeret flertal på forslag af
Kommissionen og efter høring af Forsamlingen.
(2) Bestemmelserne i stk. (1) har især til formål:
a) ved indførelse af bøder og tvangsbøder at sikre overholdelsen af de i
artikel 85, stk. (1), og artikel 86 nævnte forbud;
b) at fastlægge de nærmere retningslinjer for anvendelsen af bestemmelsen
i artikel 85, stk. (3), under hensyntagen til nødvendigheden af dels at sikre
et effektivt tilsyn, dels at forenkle den administrative kontrol mest muligt;
c) i påkommende tilfælde at træffe nærmere bestemmelse om
anvendelsesområdet for bestemmelserne i artiklerne 85 og 86 inden for de
forskellige erhvervsgrene;
d) at fastlægge opgavefordelingen mellem Kommissionen og Domstolen i
forbindelse med anvendelsen af de i dette stykke nævnte bcstemmelser;
e) at bestemme forholdet mellem den nationale lovgivning på den ene side,
og på den anden side bestemmelserne i denne afdeling samt de bestemmelser,
der er fastsat i medfør af denne artikel.
Artikel 88
Indtil de i medfør af artikel 87 trufne bestemmelser træder i kraft,
træffer Medlemsstaternes myndigheder i overensstemmelse med deres lovgivning
og bestemmelserne i artiklerne 85, navnlig stk. (3), og 86 afgørelse om
aftalers tilladelighed samt om misbrug af en dominerende stilling på
fællesmarkedet.
Artikel 89
(1) Under forbehold af bestemmelserne i artikel 88 påser Kommissionen, så
snart den er trådt i funktion, at de i artiklerne 85 og 86 fastlagte
principper anvendes. På begæring af en Medlemsstat eller på eget initiativ
undersøger den sammen med Medlemsstatens kompetente myndigheder, der skal
bistå den, tilfælde af formodet overtrædelse af forannævnte principper.
Finder Kommissionen, at der har fundet en overtrædelse sted, foreslår den
passende midler til at bringe denne til ophør.
(2) Bringes en overtrædelse ikke til ophør, fastslår Kommissionen ved en
beslutning, der skal ledsages af grunde, at der foreligger en overtrædelse.
Den kan offentliggøre beslutningen og bemyndige Medlemsstaterne til at træffe
de nødvendige modforanstaltninger på de vilkår og i den nærmere udformning,
som den fastsætter.
Artikel 90
(1) Medlemsstaterne afstår, for så vidt angår offentlige virksomheder og
virksomheder, som de indrømmer særlige eller eksklusive rettigheder, fra at
træffe eller opretholde foranstaltninger, som er i strid med denne Traktats
bestemmelser, navnlig de i artiklerne 7 og 85-94 nævnte.
(2) Virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af
almindelig økonomisk interesse, eller som har karakter af fiskale monopoler,
er underkastet denne Traktats bestemmelser, navnlig konkurrencereglerne, i
det omfang anvendelsen af disse bestemmelser ikke retligt eller faktisk
hindrer opfyldelsen af de særlige opgaver, som er betroet dem. Udviklingen af
samhandelen må ikke påvirkes i et sådant omfang, at det strider mod
Fællesskabets interesse.
(3) Kommissionen påser, at bestemmelserne i denne artikel bringes i
anvendelse, og meddeler, såfremt det er påkrævet, Medlemsstaterne passende
direktiver eller beslutninger.
Anden afdeling
Dumping
Artikel 91
(1) Såfremt Kommissionen i løbet af overgangsperioden efter anmodning af
en Medlemsstat eller en anden interesseret part fastslår, at der finder
dumping sted inden for fællesmarkedet, retter den henstillinger til den eller
dem, der foretager dumping, med henblik på at bringe den til ophør.
Fortsætter denne dumping, bemyndiger Kommissionen den krænkede Medlemsstat
til at træffe beskyttelsesforanstaltninger på de vilkår og i den nærmere
udformning, som Kommissionen fastsætter.
(2) Så snart denne Traktat er trådt i kraft, skal varer med oprindelse i
en Medlemsstat, eller som frit kan omsættes der, og som er blevet eksporteret
til en anden Medlemsstat, tillades genindført i førstnævnte Stat, uden at de
kan pålægges told eller undergives kvantitative retriktioner eller
foranstaltninger med tilsvarende virkning. Kommissionen udfærdiger egnede
regler for anvendelsen af bestemmelserne i dette stykke.
Tredje afdeling
Statsstøtte
Artikel 92
(1) Bortset fra de i denne Traktat hjemlede undtagelser er statsstøtte
eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form,
og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at
begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med
fællesmarkedet i det omfang, den påvirker samhandelen mellem Medlemsstaterne.
(2) Forenelige med fællesmarkedet er:
a) støtte af social karakter til enkelte forbrugere, forudsat at den ydes
uden forskelsbehandling med hensyn til varernes oprindelse,
b) støtte, hvis formål er at råde bod på skader, der er forårsaget af
naturkatastrofer eller af andre usædvanlige begivenheder,
c) støtteforanstaltninger for økonomien i visse af Forbundsrepublikken
Tysklands områder, som er påvirket af Tysklands deling, i det omfang de er
nødvendige for at opveje de økonomiske ulemper, som denne deling har
forårsaget.
(3) Som forenelige med fællesmarkedet kan betragtes;
a) støtte til fremme af den økonomiske udvikling i områder, hvor
levestandarden er usædvanlig lav, eller hvor der hersker en alvorlig
underbeskæftigelse,
b) støtte, der kan fremme virkeliggørelsen af vigtige projckter af
fælleseuropæisk interesse eller afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i en
Medlemsstats økonomi,
c) støtte til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene eller
økonomiske regioner, når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der
strider mod den fælles interesse. De pr. 1. januar I957 bestående
støtteforanstaltninger til fordel for skibsbygningsindustrien i det omfang,
de alene modsvarer en manglende toldbeskyttelse, formindskes dog gradvis på
de samme betingelser som dem, der gælder for fjernelsen af toldsatserne, og
med forbehold af de bestemmelser i denne Traktat, der tager sigte på en
fælles handelspolitik over for tredjeland,
d) andre former for støtte, hvorom Rådet på forslag af Kommissionen
træffer beslutning med kvalificeret flertal.
Artikel 93
(1) Kommissionen foretager sammen med Medlemsstaterne en løbende
undersøgelse af de støtteordninger, som findes i disse Stater. Den foreslår
dem sådanne foranstaltninger, som fællesmarkedets funktion eller gradvise
udvikling kræver.
(2) Finder Kommissionen - efter at have givet de interesserede parter en
frist til at fremsætte deres bemærkninger - at en støtte, som ydes af en Stat
eller med statsmidler, ifølge artikel 92 ikke er forenelig med
fællesmarkedet, eller at denne støtte misbruges, træffer den beslutning om,
at den pågældende Stat skal ophæve eller ændre støtteforanstaltningen inden
for den tidsfrist, som Kommissionen fastsætter. Såfremt den pågældende Stat
ikke retter sig efter denne beslutning inden udløbet af den fastsatte frist,
kan Kommissionen eller en anden interesseret Stat, uanset bestemmelserne i
artiklerne 169 og 170, indbringe sagen direkte for Domstolen.
På begæring af en Medlemsstat kan Rådet med enstemmighed beslutte, at en
af denne Stat ydet eller planlagt støtte, uanset bestemmelserne i artikel 92
eller de i artikel 94 nævnte forordninger, skal betragtes som forenelig med
fællesmarkedet, hvis ganske særlige omstændigheder berettiger en sådan
beslutning. Har Kommissionen indledt den i dette stykkes første afsnit
fastsatte fremgangsmåde med hensyn til denne støtteforanstaltning, bevirker
den pågældende Stats begæring til Rådet, at sagens behandling udsættes,
indtil Rådet har taget stilling til sporgsmålet.
Dog træffer Kommissionen beslutning, såfremt Rådet ikke har taget stilling
inden tre måneder efter, at begæringen er fremsat.
(3) Kommissionen skal underrettes så betids om enhver påtænkt indførelse
eller ændring af støtteforanstaltninger, at den kan fremsætte sine
bemærkninger hertil. Er Kommissionen af den opfattelse, at det påtænkte er
uforeneligt med fællesmarkedet i henhold til artikel 92, iværksætter den
uopholdeligt den i stk. (2) fastsatte fremgangsmåde. Den pågældende
Medlemsstat må ikke gennemføre de påtænkte foranstaltninger, før den nævnte
fremgangsmåde har ført til endelig beslutning.
Artikel 94
På forslag af Kommissionen kan Rådet med kvalificeret flertal udstede
fornødne forordninger med henblik på anvendelsen af artiklerne 92 og 93, og
især fastlægge betingelserne for anvendelsen af artikel 93, stk. (3), og de
former for støtte, som skal være undtaget fra denne fremgangsmåde.
Kapitel 2
Fiskale bestemmelser
Artikel 95
Ingen Medlemsstat må direkte eller indirekte pålægge varer fra andre
Medlemsstater interne afgifter af nogen art, som er højere end de afgifter,
der direkte eller indirekte pålægges lignende indenlandske varer.
Endvidere må ingen Medlemsstat pålægge varer fra andre Medlemsstater
interne afgifter, som indirekte vil kunne beskytte andre produkter.
Medlemsstaterne ophæver eller ændrer senest ved begyndelsen af anden etape
de ved denne Traktats ikrafttræden gældende bestemmelser, som strider mod
ovenstående regler.
Artikel 96
Ved udførsel af varer til en Medlemsstats område kan der ikke ydes
godtgørelse for interne afgifter ud over det beløb, der har været pålagt dem
direkte eller indirekte.
Artikel 97
Medlemsstater, der opkræver omsætningsafgift som en kumulativ
flerledsafgift, kan med hensyn til interne afgifter, som de pålægger indførte
varer, eller godtgørelser for udførte varer fastsætte gennemsnitssatser for
varer eller grupper af varer, dog under iagttagelse af de i artiklerne 95 og
96 anførte principper. Er de af en Medlemsstat fastsatte gennemsnitssatser
ikke i overensstemmelse med de forannævnte principper, meddeler Kommissionen
den pågældende Stat passende direktiver eller beslutninger.
Artikel 98
For så vidt angår andre skatter end omsætningsafgifter, forbrugsafgifter
og andre indirekte skatter kan fritagelse for afgiftsbetaling eller
godtgørelse af afgifter ved udførsel til andre Medlemsstater ikke ydes, og
udligningsafgifter ved indførsel fra Medlemsstater ikke pålægges, medmindre
Rådet på forhånd med kvalificeret flertal og på Kommissionens forslag har
godkendt de påtænkte foranstaltninger for en begrænset periode.
Artikel 99
Kommissionen undersøger, på hvilken måde de enkelte Medlemsstaters
lovgivning vedrørende omsætningsafgifter, forbrugsafgifter og andre indirekte
skatter, herunder udligningsordninger, der finder anvendelse på samhandelen
mellem Medlemsstaterne, kan harmoniseres i fællesmarkedets interesse.
Kommissionen forelægger forslag for Rådet, som med forbehold af
bestemmelserne i artiklerne 100 og 101 træffer afgørelse med enstemmighed.
Kapitel 3
Tilnærmelse af lovgivningerne
Artikel 100
På forslag af Kommissionen udsteder Rådet med enstemmighed direktiver om
indbyrdes tilnærmelse af Medlemsstaternes ved lov eller administrativt
fastsatte bestemmelser, der direkte indvirker på fællesmarkedets oprettelse
eller funktion.
Forsamlingen og Det økonomiske og sociale Udvalg skal høres om direktiver,
hvis gennemførelse kunne indebære en ændring af lovbestemmelser i en eller
flere Medlemsstater.
Artikel 101
Finder Kommissionen, at bestående forskelle i Medlemsstaternes ved lov
eller administrativt fastsatte bestemmelser forvansker konkurrencevilkårene
på fællesmarkedet og derved fremkalder en fordrejning, som bør fjernes,
holder den samråd med de pågældende Medlemsstater herom.
Fører dette samråd ikke til en aftale, som fjerner den pågældende
fordrejning, udsteder Rådet på forslag af Kommissionen med enstemmighed i
første etape og derefter med kvalificeret flertal de dertil nødvendige
direktiver. Kommissionen og Rådet kan træffe alle andre formålstjenlige
foranstaltninger, der har hjemmel i denne Traktat.
Artikel 102
(1) Når der er grund til at frygte, at indførelse eller ændring af en ved
lov eller administrativt fastsat bestemmelse fremkalder en fordrejning som
nævnt i foregående artikel, skal den Medlemsstat, som vil gennemføre
foranstaltningen, rådføre sig med Kommissionen. Efter samråd med
Medlemsstaterne henstiller Kommissionen til de pågældende Stater at træffe
formålstjenlige foranstaltninger med henblik på at undgå den omhandlede
fordrejning.
(2) Såfremt den Medlemsstat, som vil indføre eller ændre nationale
bestemmelser, ikke følger en henstilling, som Kommissionen har rettet til
den, kan det ikke i medfør af artikel 101 kræves, at de øvrige Medlemsstater
ændrer deres nationale bestemmelser med henblik på at fjerne denne
fordrejning. Fremkalder en Medlemsstat, som ikke har taget hensyn til
Kommissionens henstilling, en fordrejning udelukkende til egen skade, finder
bestemmelserne i artikel 101 ikke anvendelse.
Afsnit II
Den Økonomiske politik
Kapitel 1
Konjunkturpolitikken
Artikel 103
(1) Medlemsstaterne betragter deres konjunkturpolitik som et spørgsmål af
fælles interesse. De rådfører sig med hinanden og med Kommissionen om de
foranstaltninger, der bør træffes alt efter de foreliggende omstændigheder.
(2) Med forbehold af de øvrige i denne Traktat omhandlede fremgangsmåder
kan Rådet på forslag af Kommissionen med enstemmighed vedtage de efter
forholdene egnede foranstaltninger.
(3) På forslag af Kommissionen udsteder Rådet i påkommende tilfælde med
kvalificeret flertal de nødvendige direktiver med nærmere regler for
anvendelsen af de i henhold til stk. (2) besluttede foranstaltninger.
(4) De i denne artikel nævnte fremgangsmåder finder også anvendelse i
tilfælde af, at der opstår vanskeligheder med forsyningen af nærmere bestemte
varer.
Kapitel 2
Betalingsbalancen
Artikel 104
Hver Medlemsstat fører en sådan økonomisk politik, som er nødvendig for at
sikre ligevægten på dens globale betalingsbalance og for at opretholde
tilliden til dens valuta, idet den samtidig påser, at der sikres en høj
beskæftigelsesgrad og et stabilt prisniveau.
Artikel 105
(1) For at lette virkeliggørelsen af de i artikel 104 angivne mål
samordner Medlemsstaterne deres økonomiske politik. De indleder med henblik
herpå et samarbejde mellem deres kompetente myndigheder og mellem deres
centralbanker.
Kommissionen retter henstillinger til Rådet med henblik på iværksættelsen
af dette samarbejde.
(2) Med henblik på at fremme en samordning af Medlemsstaternes penge- og
valutapolitik i det omfang, det er nødvendigt for fællesmarkedets funktion,
oprettes der et rådgivende monetært udvalg, som har til opgave:
- at følge Medlemsstaternes og Fællesskabets penge- og valutamæssige samt
finansielle stilling og Medlemsstaternes almindelige valutabestemmelser og at
aflægge regelmæssige beretninger herom til Rådet og Kommissionen,
- at afgive udtalelser, enten på opfordring af Rådet eller Kommissionen
eller på eget initiativ, til brug for disse institutioner.
Medlemsstaterne og Kommissionen udnævner hver to medlemmer af Det monetære
Udvalg.
Artikel 106
(1) I det omfang fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, kapital og
personer er gennemført mellem Medlemsstaterne i medfør af denne Traktat,
forpligter hver Medlemsstat sig til at tillade betalinger, som vedrører
udveksling af varer, tjenesteydelser og kapital, samt overførsler af kapital
og lønninger, i den Medlemsstats valuta, i hvilken fordringshaveren eller
adressaten opholder sig.
Medlemsstaterne erklærer sig rede til at liberalisere deres betalinger ud
over det i ovenstående afsnit foreskrevne, i det omfang deres økonomiske
situation i almindelighed og deres betalingsbalances stilling i særdeleshed
tillader det.
(2) I det omfang udvekslingen af varer og tjenesteydelser samt
kapitalbevægelserne kun er begrænset af restriktioner vedrørende de hertil
knyttede betalinger, anvendes bestemmelserne i kapitlerne om ophævelse af
kvantitative restriktioner, liberalisering af tjenesteydelser og kapitalens
frie bevægelighed analogt med henblik på gradvis at afskaffe disse
restriktioner.
(3) Medlemsstaterne forpligter sig til ikke at indføre nye indbyrdes
restriktioner for overførsler i forbindelse med de usynlige transaktioner,
som er opregnet i listen i Bilag III til denne Traktat.
Den gradvise afskaffelse af bestående restriktioner gennemføres i
overensstemmelse med bestemmelserne i artiklerne 63-65, i det omfang den ikke
omfattes af reglerne i stk. (1) og (2) eller af kapitlet vedrørende
kapitalens frie bevægelighed.
(4) Såfremt det viser sig nødvendigt, træffer Medlemsstaterne aftale om
foranstaltninger for at muliggøre de i denne artikel omhandlede betalinger og
overførsler: disse foranstaltninger må ikke stride mod de i dette kapitel
anførte mål.
Artikel 107
(1) Hver Medlemsstat behandler sin valutakurspolitik som et spørgsmål af
fælles interesse.
(2) Såfremt en Medlemsstat ændrer sin valutakurs på en måde, der ikke er
forenelig med de i artikel 104 angivne mål, og som alvorligt fordrejer
konkurrencevilkårene, kan Kommissionen efter høring af Det monetære Udvalg
bemyndige andre Medlemsstater til for en strengt begrænset periode at træffe
de nødvendige foranstaltninger for at afbøde følgerne af en sådan ændring:
Kommissionen fastlægger vilkårene for og den nærmere udformning af disse
foranstaltninger.
Artikel 108
(1) I tilfælde af, at en Medlemsstat har vanskeligheder eller alvorligt
trues af vanskeligheder med hensyn til sin betalingsbalance, enten som følge
af uligevægt på dens globale betalingsbalance eller som følge af arten af den
valuta, den råder over, og navnlig når disse vanskeligheder vil kunne bringe
fællesmarkedets funktion eller den gradvise virkeliggørelse af den fælles
handelspolitik i fare, indleder Kommissionen uopholdeligt en undersøgelse af
situationen i den pågældende Stat og af de foranstaltninger, som denne har
truffet eller kan træffe i henhold til bestemmelserne i artikel 104 under
anvendelse af alle til rådighed stående midler. Kommissionen angiver de
foranstaltninger, som den henstiller til den pågældende Stat at træffe.
Såfremt de af en Medlemsstat trufne forholdsregler og de af Kommissionen
foreslåede foranstaltninger viser sig utilstrækkelige til at afhjælpe de
opståede eller truende vanskeligheder, skal Kommissionen efter at have
indhentet udtalelse fra Det monetære Udvalg rette henstilling til Rådet om
gensidig bistandsydelse og passende former herfor.
Kommissionen holder regelmæssigt Rådet underrettet om situationen og dens
udvikling.
(2) Rådet træffer med kvalificeret flertal afgørelse om ydelse af
gensidig bistand; det udsteder direktiver eller vedtager beslutninger, som
fastlægger vilkårene for og den nærmere udformning af denne bistand. Den
gensidige bistand kan især gå ud på:
a) fælles optræden over for andre internationale organisationer, til
hvilke Medlemsstaterne kan henvende sig;
b) foranstaltninger, som er nødvendige for at undgå omlægninger i
samhandelen, når det land, der er i vanskeligheder, opretholder eller
genindfører kvantitative restriktioner over for tredjeland;
c) ydelse af kreditter i begrænset omfang fra de øvrige Medlemsstater
under forbehold af deres samtykke.
I øvrigt kan den gensidige bistand i overgangsperioden ydes i form af
særlige toldnedsættelser eller forhøjelser af kontingenter med henblik på at
forøge indførslen fra det land, der er i vanskeligheder; hertil kræves
samtykke af de Stater, som skal træffe disse foranstaltninger.
(3) Godkender Rådet ikke den gensidige bistand, hvorom Kommissionen har
rettet henstilling, eller er den ydede bistand og de trufne foranstaltninger
utilstrækkelige, bemyndiger Kommissionen den Stat, der er i vanskeligheder,
til at træffe beskyttelsesforanstaltninger på de vilkår og i den nærmere
udformning, som Kommissionen fastsætter.
Rådet kan med kvalificeret flertal tilbagekalde denne bemyndigelse og
ændre vilkårene for og udformningen af beskyttelsesforanstaltningerne.
Artikel 109
(1) Opstår en pludselig krise vedrørende betalingsbalancen, og træffes
der ikke omgående beslutning i medfør af artikel 108, stk. (2), kan den
pågældende Medlemsstat i forebyggende øjemed træffe de nødvendige
beskyttelsesforanstaltninger. Disse foranstaltninger skal medføre mindst
mulig forstyrrelse i fællesmarkedets funktion og må ikke gå ud over, hvad der
er absolut nødvendigt for at afhjælpe de pludseligt opståede vanskeligheder.
(2) Kommissionen og de øvrige Medlemsstater skal underrettes om disse
beskyttelsesforanstaltninger senest ved deres ikrafttræden. Kommissionen kan
anbefale Rådet, at der ydes gensidig bistand i henhold til artikel 108.
(3) Efter udtalelse fra Kommissionen og høring af Det monetære Udvalg kan
Rådet med kvalificeret flertal beslutte, at den pågældende Stat skal ændre,
udsætte eller ophæve ovennævnte beskyttelsesforanstaltninger.
Kapitel 3
Handelspolitikken
Artikel 110
Ved at oprette en toldunion har Medlemsstaterne til hensigt i fælles
interesse at bidrage til en harmonisk udvikling af verdenshandelen, en
gradvis afskaffelse af restriktionerne i den internationale handel og en
sænkning af toldskrankerne.
Den fælles handelspolitik skal tage hensyn til den gunstige indflydelse,
som afskaffelse af tolden mellem Medlemsstaterne kan udøve med hensyn til at
styrke konkurrenceevnen hos Medlemsstaternes virksomheder.
Artikel 111
Med forbehold af bestemmelserne i artiklerne 115 og 116 finder følgende
bestemmelser anvendeIse i overgangsperioden:
1. Medlemsstaterne skal samordne deres
handelsforbindelser med tredjeland på en sådan måde, at de nødvendige
forudsætninger for iværksættelsen af en fælles politik på udenrigshandelens
område er til stede ved overgangsperiodens udløb.
Kommissionen forelægger Rådet forslag vedrørende den fremgangsmåde, som
skal anvendes i overgangsperioden for at bringe en fælles optræden i stand,
samt vedrørende gennemførelse af en ensartet handelspolitik.
2. Kommissionen retter henstillinger til Rådet med
henblik på toldforhandlinger med tredjeland vedrørende den fælles toldtarif.
Rådet bemyndiger Kommissionen til at indlede sådanne forhandlinger.
Kommissionen fører forhandlingerne inden for rammerne af direktiver, som
Rådet kan meddele den, og i samråd med et særligt udvalg udpeget af Rådet til
at bistå den i dette arbejde.
3. Ved udøvelsen af de beføjelser, som i denne artikel
er tillagt Rådet, træffer det afgørelse med enstemmighed i de to første
etaper og derefter med kvalificeret flertal.
4. Medlemsstaterne træffer i samråd med Kommissionen
de fornødne foranstaltninger, navnlig med henblik på at tilpasse bestående
toldaftaler med tredjeland, for at hindre, at ikrafttrædelsen af den fælles
toldtarif forsinkes.
5. Medlemsstaterne sætter sig som mål over for
tredjeland eller grupper af tredjelande at tilvejebringe indbyrdes
ensartethed mellem deres frilister på et så højt niveau som muligt.
Kommissionen retter de hertil egnede henstillinger herom til Medlemsstaterne.
Såfremt Medlemsstaterne afskaffer eller lemper deres kvantitative
restriktioner over for tredjeland, skal de forinden underrette Kommissionen
derom og indrømme de øvrige Medlemsstater samme behandling.
Artikel 112
(1) Med forbehold af de forpligtelser, som Medlemsstaterne har påtaget
sig inden for andre internationale organisationer, skal Medlemsstaternes
støtteordninger vedrørende eksport til tredjeland gradvis harmoniseres inden
overgangsperiodens udløb, i det omfang det er nødvendigt for at undgå, at
konkurrencen mellem virksomhederne inden for Fællesskabet fordrejes.
På forslag af Kommissionen udsteder Rådet med enstemmighed indtil udløbet
af anden etape og derefter med kvalificeret flertal de direktiver, der
nødvendige herfor.
(2) Foranstående bestemmelser finder ikke anvendelse på godtgørelse, som
ydes ved eksport af varer fra en Medlemsstat til tredjeland, det være sig
godtgørelse af told eller afgifter med tilsvarende virkning eller af
indirekte skatter, herunder omsætningsafgifter, forbrugsafgifter og andre
indirekte skatter, i det omfang denne godtgørelse ikke overstiger de
afgiftsbeløb, som har været pålagt de eksporterede varer direkte eller
indirekte.
Artikel 113
(1) Efter udløbet af overgangsperioden lægges ensartede principper til
grund for den fælles handelspolitik, navnlig vedrørende toldændringer,
afslutning af told- og handelsaftaler, gennemførelse af ensartethed i
liberaliseringsforanstaltninger, eksportpolitik og handelspolitiske
beskyttelsesforanstaltninger, herunder foranstaltninger mod dumping og
subsidieordninger.
(2) Kommissionen fremsætter forslag for Rådet vedrørende iværksættelsen
af den fælles handelspolitik.
(3) Skal der føres forhandlinger om aftaler med tredjeland, retter
Kommissionen henstillinger til Rådet, som bemyndiger den til at indlede de
nødvendige forhandlinger.
Disse forhandlinger føres af Kommissionen inden for rammerne af
direktiver, som Rådet kan meddele den, og i samråd med et særligt udvalg
udpeget af Rådet til at bistå den i dette arbejde.
(4) Ved udøvelsen af de beføjelser, som i denne artikel er tillagt Rådet,
træffer det afgørelse med kvalificeret flertal.
Artikel 114
De i artikel 111, nr. 2, og i artikel 113 omhandlede aftaler afsluttes i
Fællesskabets navn af Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed i de to
første etaper og derefter med kvalificeret flertal.
Artikel 115
For at sikre, at gennemførelsen af de handelspolitiske foranstaltninger,
som Medlemsstaterne har truffet i overensstemmelse med denne Traktat, ikke
hindres af omlægninger i samhandelen, eller i tilfælde af, at forskelle
mellem disse foranstaltninger medfører økonomiske vanskeligheder i en eller
flere Stater, retter Kommissionen henstilling om metoderne for det nødvendige
samarbejde fra de andre Medlemsstaters side. I mangel heraf bemyndiger den
Medlemsstaterne til at træffe de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger på
de vilkår og i den nærmere udformning, som den fastsætter.
I tilfælde af uopsættelighed kan Medlemsstaterne i overgangsperioden selv
træffe de nødvendige foranstaltninger, om hvilke de underretter de øvrige
Medlemsstater og Kommissionen, der kan beslutte, at de skal ændre eller
ophæve disse foranstaltninger.
Fortrinsvis skal sådanne foranstaltninger vælges, som medfører de mindste
forstyrrelser i fællesmarkedets funktion, og som tager hensyn til
nødvendigheden af at fremskynde indførelsen af den fælles toldtarif mest
muligt.
Artikel 116
I alle spørgsmål, som er af særlig interesse for fællesmarkedet, optræder
Medlemsstaterne, efter overgangsperiodens udløb, udelukkende i fællesskab i
internationale organisationer af økonomisk karakter. Med henblik herpå
fremsætter Kommissionen forslag for Rådet, som træffer afgørelse med
kvalificeret flertal, vedrørende rækkevidden og gennemførelsen af den fælles
optræden.
I overgangsperioden rådfører Medlemsstaterne sig med hinanden med henblik
på at samordne deres optræden og på så vidt muligt at indtage en ensartet
holdning.
Afsnit III
Socialpolitikken
Kapitel 1
Sociale bestemmelser
Artikel 117
Medlemsstaterne er enige om, at det er nødvendigt at fremme en forbedring
af arbejdernes leve- og arbejdsvilkår for herigennem at muliggøre en
udjævning af disse vilkår på et stadigt stigende niveau.
De er af den opfattelse, at en sådan udvikling vil blive en følge såvel af
fællesmarkedets virksomhed, der vil fremme en harmonisering af de sociale
ordninger, som af de i denne Traktat foreskrevne fremgangsmåder og af den
indbyrdes tilnærmelse af de ved lov eller administrativt fastsatte
bestemmelser.
Artikel 118
Med forbehold af de øvrige bestemmelser i denne Traktat har Kommissionen i
overensstemmelse med Traktatens almindelige målsætning til opgave at fremme
et snævert samarbejde mellem Medlemsstaterne på det sociale område, især for
så vidt angår:
- beskæftigelsen,
- arbejdsretten og arbejdsvilkårene,
- den almindelige og videregående faglige uddannelse,
- den sociale tryghed,
- beskyttelsen mod arbejdsulykker og erhvervssygdomme,
- sundhedsforskrifter for arbejde,
- organisationsretten og retten til kollektive forhandlinger mellem
arbejdsgivere og arbejdstagere.
Med henblik herpå skal Kommissionen i nær kontakt med Medlemsstaterne
foretage undersøgelser, afgive udtalelser og tilrettelægge samråd både med
hensyn til spørgsmål af national karakter og til spørgsmål af interesse for
de internationale organisationer.
Kommissionen rådfører sig med Det økonomiske og sociale Udvalg, inden den
afgiver de i denne artikel omhandlede udtalelser.
Artikel 119
Hver Medlemsstat gennemfører i løbet af første etape og opretholder
derefter princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde.
Ved løn forstås i denne artikel den almindelige grund- eller minimumsløn
og alle andre ydelser, som arbejdstageren som følge af arbejdsforholdet
modtager fra arbejdsgiveren direkte eller indirekte i penge eller naturalier.
Lige løn uden forskelsbehandling med hensyn til køn indebærer.:
a) at den løn, der ydes for samme arbejde, der aflønnes i akkord,
fastsættes på samme beregningsgrundlag;
b) at den løn, der ydes for arbejde, betalt efter tid, er den samme for
samme slags arbejde.
Artikel 120
Medlemsstaterne bestræber sig på at opretholde det bestående ligeværd
mellem deres ordninger vedrørende betalt frihed.
Artikel 121
Efter høring af Det økonomiske og sociale Udvalg kan Rådet med
enstemmighed overdrage Kommissionen opgaver vedrørende iværksættelse af
fælles foranstaltninger, især for så vidt angår social tryghed for de i
artiklerne 48-51 omhandlede vandrende arbejdstagere.
Artikel 122
Kommissionens årsberetning til Forsamlingen skal indeholde et særligt
kapitel om udviklingen af de sociale forhold i Fællesskabet.
Forsamlingen kan opfordre Kommissionen til at afgive redegørelser om
særlige spørgsmål vedrørende de sociale forhold.
Kapitel 2
Den europæiske Socialfond
Artikel 123
For at forbedre arbejdskraftens beskæftigelsesmuligheder inden for
fællesmarkedet og således bidrage til en højnelse af levestandarden oprettes
der inden for rammerne af nedennævnte bestemmelser en europæisk Socialfond,
som har til opgave at lette arbejdskraftens adgang til beskæftigelse og
fremme dens geografiske og faglige bevægelighed inden for Fællesskabet.
Artikel 124
Fondens administration påhviler Kommissionen.
Kommissionen bistås i dette arbejde af et udvalg, som ledes af et medlem
af Kommissionen, og som er sammensat af repræsentanter for regeringerne samt
for arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationerne.
Artikel 125
(1) På begæring af en Medlemsstat dækker Fonden inden for rammerne af de
i artikel 127 fastsatte regler 50 pct. af de udgifter, som denne Stat eller
et offentligretligt organ efter denne Traktats ikrafttræden har anvendt til:
a) at sikre arbejdstagerne en ny produktiv beskæftigelse ved:
- faglig omskoling:
- flyttetilskud:
b) at yde hjælp til arbejdstagere, som midlertidigt arbejder på nedsat
tid, eller hvis beskæftigelse midlertidigt er helt eller delvis ophørt som
følge af virksomhedens omstilling til anden produktion, for at sikre dem
samme lønniveau, indtil de igen kan beskæftiges i fuldt omfang.
(2) Tilskud fra Fonden til afholdelse af udgifter i forbindelse med
faglig omskoling er betinget af, at de arbejdsledige kun har kunnet
beskæftiges inden for et nyt fag, og at de i mindst seks måneder har haft
produktiv beskæftigelse i det fag, til hvilket de er blevet omskolet.
Flyttetilskud er betinget af, at de arbejdsledige har måttet skifte bopæl
inden for Fællesskabet og i mindst seks måneder har haft produktiv
beskæftigelse på deres nye opholdssted.
Tilskud til arbejdstagere i tilfælde af omstilling af en virksomhed er
betinget af:
a) at de pågældende arbejdstagere påny har været fuldt beskæftiget i
denne virksomhed i mindst seks måneder;
b) at vedkommende regering forud har forelagt en af den pågældende
virksomhed udarbejdet plan for omstillingen og dens finansiering, og
c) at Kommissionen forud har godkendt denne omstillingsplan.
Artikel 126
Ved overgangsperiodens udløb kan Rådet efter udtalelse fra Kommissionen og
efter høring af Det økonomiske og sociale Udvalg og Forsamlingen:
a) med kvalificeret flertal bestemme, at de i artikel 125 omhandlede
tilskud skal bortfalde helt eller delvis;
b) med enstemmighed fastlægge de nye hverv, som kan tildeles Fonden inden
for rammerne af dens opgave, således som denne er fastlagt i artikel 123.
Artikel 127
På forslag af Kommissionen og efter høring af Det økonomiske og sociale
Udvalg og Forsamlingen fastsætter Rådet med kvalificeret flertal de til
gennemførelse af artiklerne 124-126 nødvendige forskrifter; navnlig
fastsætter Rådet nærmere betingelser for tilskud fra Fonden i henhold til
artikel 125 og de arter af virksomheder, hvis arbejdstagere kan nyde godt af
de i artikel 125, stk. (1), litra b, omhandlede tilskud.
Artikel 128
På forslag af Kommissionen og efter høring af Det økonomiske og sociale
Udvalg fastsætter Rådet de almindelige principper for gennemførelsen af en
fælles politik for faglig uddannelse, som kan bidrage til en harmonisk
udvikling af såvel hvert enkelt lands økonom som af fællesmarkedet.
Afsnit IV
Den europæiske Investeringsbank
Artikel 129
Der oprettes en europæisk Investeringsbank med status som juridisk person.
Den europæiske Investeringsbanks medlemmer er Medlemsstaterne.
Den europæiske Investeringsbanks vedtægter indeholdes i en Protokol, der
knyttes til denne Traktat.
Artikel 130
Den europæiske Investeringsbank har til opgave ved anvendelse dels af
midler lånt på kapitalmarkedet, dels af egne midler, i Fællesskabets
interesse at bidrage til en afbalanceret og gnidningsløs udvikling af
fællesmarkedet. I dette øjemed letter den, ved ydelse af lån og garantier og
uden sigte på fortjeneste, finansieringen af nedennævnte projekter Inden for
alle erhvervssektorer:
a) projekter, som har ophjælpning af mindre udviklede områder for øje:
b) projekter, som tager sigte på modernisering eller omstilling af
virksomheder eller skabelse af nye beskæftigelsesmuligheder, og som er
foranlediget af fællesmarkedets gradvise gennemførelse, men som på grund af
deres omfang eller karakter ikke fuldt ud kan finansieres ved udnyttelse af
de i de enkelte Medlemsstater tilstedeværende midler;
c) projekter af fælles interesse for flere Medlemsstater, som på grund af
deres omfang eller karakter ikke fuldt ud kan finansieres ved udnyttelse af
de i de enkelte Medlemsstater tilstedeværende midler.
FJERDE DEL
DE ØVERSØISKE LANDES OG TERRITORIERS
ASSOCIERING
Artikel 1311)
Medlemsstaterne er enige om at associere de ikke-europæiske lande og
territorier, der opretholder særlige forbindelser med Belgien, Frankrig,
Italien og Nederlandene, med Fællesskabet. Disse lande og territorier, i det
følgende benævnt »lande og territorier«, er opregnet i den liste,
som er knyttet til denne Traktat som Bilag IV.
Formålet med associeringen er at fremme den økonomiske og sociale
udvikling i disse lande og territorier og at oprette nære økonomiske
forbindelser mellem disse og Fællesskabet som helhed.
I overensstemmelse med principperne i denne Traktats præambel skal
associeringen først og fremmest åbne mulighed for at tjene befolkningernes
interesser i disse lande og territorier og øge deres velstand for herved at
lede dem frem til den økonomiske, sociale og kulturelle udvikling, som de
tilstræber.
Fodnote 1 på p. 1253 i tiltrædelsesloven.
Artikel 132
Associeringen tilstræber nedennævnte mål:
1. Medlemsstaterne anvender i deres samhandel med
disse lande og territorier samme regler, som de i henhold til denne Traktat
anvender indbyrdes.
2. Hvert land eller territorium anvender i sin
samhandel med Medlemsstaterne og de øvrige lande og territorier samme regler,
som det anvender over for den europæiske Stat, med hvilken det opretholder
særlige forbindelser.
3. Medlemsstaterne bidrager til de investeringer, som
den fremskridende udvikling af disse lande og territorier kræver.
4. For så vidt angår de investeringer, der finansieres
af Fællesskabet, er deltagelse i licitationer og leverancer åben på lige
betingelser for alle fysiske og juridiske personer, som henholdsvis er
statsborgere eller hjemmehørende i Medlemsstaterne eller i disse lande og
territorier.
5. Medmindre der træffes særlige bestemmelser i
henhold til artikel 136, gælder i forholdet mellem Medlemsstaterne og disse
lande og territorier uden nogen form for forskelsbehandling de i kapitlet om
etableringsretten nævnte bestemmelser for deres statsborgeres og selskabers
ret til at etablere sig, ligesom de der nævnte fremgangsmåder finder
tilsvarende anvendelse.
Artikel 133
(1) Varer med oprindelse i disse lande og territorier nyder ved indførsel
til Medlemsstaterne godt af den fuldstændige afskaffelse af tolden mellem
Medlemsstaterne, som gradvis finder sted i overensstemmelse med denne
Traktats bestemmelser.
(2) Ved indførsel i hvert af disse lande eller territorier ophæves den
told, der pålægges varer fra Medlemsstaterne og de øvrige lande og
territorier, gradvis i overensstemmelse med bestemmelserne i artiklerne 12,
13, 14, 15 og 17.
(3) Disse lande og territorier kan dog opkræve sådan told, som er
nødvendig for deres udvikling og industrialisering, eller som er finanstold
og har til formål at skaffe midler til deres offentlige budgetter.
De i foregående afsnit nævnte toldsatser nedsættes dog gradvis, til de har
samme niveau som dem, der pålægges varer, der hidrører fra den Medlemsstat,
med hvilken det pågældende land eller territorium opretholder særlige
forbindelser. De procentsatser og det tempo for nedsættelserne, som er
fastsat i denne Traktat, finder tilsvarende anvendelse på forskellen mellem
den told, der ved indførsel i landet eller territoriet pålægges en vare
hidrørende fra en Medlemsstat, som opretholder særlige forbindelser med dette
land eller territorium, og den told, som pålægges samme vare, når den
hidrører fra en anden Stat i Fællesskabet.
(4) Stk. (2) finder ikke anvendelse på de lande og temitorier, der som
følge af særlige internationale forpligtelser allerede ved denne Traktats
ikrafttræden anvender en toldtarif, der ikke hjemler forskelsbehandling.
(5) Indførelse eller ændring af toldsatser for varer, der indføres i
disse lande og territorier, må hverken retligt eller faktisk føre til direkte
eller indirekte forskelsbehandling af varer, der hidrører fra forskellige
Medlemsstater.
Artikel 134
Såfremt toldsatsernes niveau for varer hidrørende fra tredjeland ved
indførsel til et land eller territorium, når bestemmelserne i artikel 133,
stk. (1), finder anvendelse, vil kunne fremkalde omlægninger af samhandelen
til skade for en Medlemsstat, kan denne begære, at Kommissionen foreslår de
øvrige Medlemsstater nødvendige foranstaltninger for at afhjælpe denne
situation.
Artikel 135
Med forbehold af bestemmelserne vedrørende den offentlige sundhed, den
offentlige sikkerhed og den offentlige orden fastsættes bestemmelser om fri
bevægelighed for arbejdskraften fra disse lande og temitorier inden for
Medlemsstaterne og for arbejdskraften fra Medlemsstaterne inden for disse
lande og territorier ved senere overenskomster, som kræver Medlemsstaternes
enstemmige godkendelse.
Artikel 136
For en første periode på fem år efter denne Traktats ikrafttræden
fastlægges de nærmere retningslinjer for og fremgangsmåden ved disse landes
og territoriers associering med Fællesskabet i en til denne Traktat knyttet
gennemførelseskonvention.
Inden udløbet af den i foregående stykke nævnte gennemførelseskonvention
vedtager Rådet, med udgangspunkt i de opnåede resultater og på grundlag af de
principper, der er nedfældet i denne Traktat, enstemmigt de bestemmelser, der
skal gælde for en ny periode.
FEMTE DEL
FÆLLESSKABETS INSTITUTIONER
Afsnit I
Bestemmelser vedrørende institutionerne
Kapitel 1
Institutionerne
Første afdeling
Forsamlingen
Artikel 137
Forsamlingen, der består af repræsentanter for folkene i de i Fællesskabet
sammensluttede Stater, udøver de beføjelser til at rådslå og beslutte samt
kontrollere, som er tillagt den i denne Traktat.
Artikel 1381)
(1) Forsamlingen består af delegerede, der af Parlamenterne udpeges
blandt deres medlemmer i overenssstemmelse med den af hver Medlemsstat
fastsatte fremgangsmåde.
(2) De delegeredes antal fastsættes som følger:
Belgien ............................. 14
Tyskland ............................ 36
Frankrig............................. 36
Italien ............................. 36
Luxembourg .......................... 6
Nederlandene ........................ 14
(3) Forsamlingen udarbejder forslag til afholdelse af almindelige direkte
valg ifølge en i alle Medlemsstater ensartet fremgangsmåde.
Rådet fastsætter herom med enstemmighed forskrifter, som det henstiller
til Medlemsstaterne at vedtage i overensstemmelse med deres
forfatningsmæssige bestemmelser.
Artikel 1392)
Forsamlingen afholder en årlig session. Den træder uden indkaldelse sammen
den tredje tirsdag i oktober.
Forsamlingen kan træde sammen til ekstraordinær session efter anmodning af
et flertal af dens medlemmer, af Rådet eller af Kommissionen.
Artikel 140
Forsamlingen udpeger blandt sine medlemmer sin formand og sit præsidium.
Kommissionens medlemmer har adgang til alle møder og til på begæring at
tage ordet på Kommissionens vegne.
Kommissionen besvarer mundtligt eller skriftligt de spørgsmål, som
Forsamlingen eller dennes medlemmer stiller den.
Rådet udtaler sig for Forsamlingen på de betingelser, som det fastsætter i
sin forretningsorden.
Artikel 141
Medmindre andet er fastsat i denne Traktat, træffer Forsamlingen sine
afgørelser med absolut flertal af de afgivne stemmer.
+++NOTE+++
1) Ifølge art. 10 i den til Tiltrædelsestraktaten knyttede Akt vedrørende
tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af traktaterne vil art. 138, stk. (2)
blive erstattet af følgende bestemmelse:
»(2) De delegeredes antal fastsættes som følger:
Belgien....................... 14
Danmark....................... 10
Tyskland...................... 36
Frankrig...................... 36
Irland........................ 10
Italien....................... 36
Luxembourg.................... 6
Nederlandene.................. 14
Norge......................... 10
Det forenede Kongerige........ 36.«
2) Ifølge art. 27 i Fusionstraktaten er art. 139 stk. 1, ophævet og
erstattet af følgende bestemmelse:
»Forsamlingen afholder en årlig session. Den træder uden indkaldelse
sammen den anden tirsdag i marts.« Forretningsordenen fastsætter det
beslutningsdygtige antal medlemmer.
Artikel 142
Forsamlingen fastsætter sin forretningsorden; hertil kræves et flertal af
medlemmernes stemmer.
Forsamlingens aktstykker offentliggøres i henhold til forretningsordenens
bestemmelser.
Artikel 143
Forsamlingen drøfter i et offentligt møde den almindelige årsberetning,
som Kommissionen forelægger den.
Artikel 144
Indbringes forslag om mistillidsvotum vedrørende Kommissionens virksomhed,
kan Forsamlingen tidligst tage stilling hertil tre dage efter forslagets
indbringelse og kun ved en offentlig afstemning.
Såfremt forslaget om mistillidsvotum vedtages med to tredjedels flertal af
de afgivne stemmer og af et flertal af Forsamlingens medlemmer, skal
Kommissionens medlemmer samlet nedlægge deres hverv. De viderefører dog de
løbende forretninger, indtil deres efterfølgere er blevet udnævnt i henhold
til artikel 1581).
Anden afdeling
Rådet
Artikel 145
For at sikre virkeliggørelsen af de i denne Traktat opstillede mål og på
de deri fastsatte vilkår skal Rådet:
- drage omsorg for samordningen af Medlemsstaternes almindelige økonomiske
politik,
- have beføjelse til at træffe beslutninger.
Artikel 1462)
Rådet består af repræsentanter for Medlemsstaterne. Hver regering udpeger
et af sine medlemmer som delegeret.
Formandshvervet udøves på skift af Rådets medlemmer for seks måneder ad
gangen efter Medlemsstaternes alfabetiske rækkefølge.
Artikel 1473)
Rådet træder sammen efter indkaldelse fra formanden på initiativ af denne
af et medlem af Rådet eller af Kommissionen.
Artikel 1484)
(1) Medmindre andet er fastsat i denne Traktat, træffes Rådets afgørelser
med et flertal af medlemmernes stemmer.
(2) Ved de rådsafgørelser, som kræver kvalificeret flertal, tildeles
medlemmernes stemmer følgende vægt:
Belgien ............................. 2
Tyskland ............................ 4
Frankrig............................. 4
Italien ............................. 4
Luxembourg .......................... 1
Nederlandene ........................ 2
Afgørelser træffes med mindst:
- tolv stemmer, i tilfælde hvor afgørelsen i henhold til denne Traktat
skal træffes på forslag af Kommissionen,
- tolv stemmer afgivet af mindst fire medlemmer, der stemmer for, i alle
andre tilfælde.
Noter
1) Ifølge art. 19 i Fusionstraktaten er art. 158 ophævet. Se nu
Fusionstraktatens art. 11.
2) Ifølge art. 7 i Fusionstraktaten er art. 146 ophævet. Se nu
Fusionstraktatens art. 2.
3) Ifølge art. 7 i Fusionstraktaten er art. 147 ophævet. Se nu
Fusionstraktatens art. 3.
4) Ifølge art. 14 i den til Tiltrædelsestraktaten knyttede akt vedrørende
tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af traktaterne vil art. 148, stk. (2)
blive erstattet af følgende bestemmelse:
»(2) Ved de rådsafgørelser, som kræver kvalificeret flertal,
tildeles medlemmemes stemmer følgende vægt:
Belgien ........................... 5
Danmark ........................... 3
Tyskland .......................... 10
Frankrig .......................... 10
Irland ............................ 3
Italien ........................... 10
Luxembourg ........................ 2
Nederlandene ...................... 5
Norge ............................. 3
Det forenede Kongerige ............ 10
Afgørelser træffes med mindst:
- tre og fyrre stemmer i tilfælde, hvor afgørelsen i henhold til denne
Traktat skal træffes på forslag af Kommissionen,
- tre og fyrre stemmer afgivet af mindst seks medlemmer, der stemmer for,
i alle andre tilfælde.«
(3) Det forhold, at medlemmer, der er til stede eller repræsenteret,
undlader at stemme, hindrer ikke vedtagelsen af de af Rådets afgørelser, der
kræver enstemmighed.
Artikel 149
Når Rådet i medfør af denne Traktat træffer afgørelse på forslag af
Kommissionen, kan det kun ændre dette forslag ved enstemmig vedtagelse.
Så længe Rådet ikke har truffet afgørelse, kan Kommissionen ændre sit
oprindelige forslag, især når det er blevet forelagt Forsamlingen til
udtalelse.
Artikel 150
Hvert medlem af Rådet kan kun fra et af de øvrige medlemmer modtage
fuldmagt til at stemme.
Artikel 1511)
Rådet fastsætter sin forretningsorden.
Forretningsordenen kan omhandle nedsættelse af et udvalg bestående af
repræsentanter for Medlemsstaterne. Rådet fastsætter dette udvalgs opgaver og
beføjelser.
Artikel 152
Rådet kan anmode Kommissionen om at foretage sådanne undersøgelser, som
det anser for hensigtsmæssige for at virkeliggøre de fælles mål, og om at
forelægge det dertil egnede forslag.
Artikel 153
Efter udtalelse fra Kommissionen udfærdiger Rådet vedtægterne for de i
denne Traktat forudsete udvalg.
Artikel 1542)
Rådet fastsætter med kvalificeret flertal lønninger, godtgørelser og
pensioner for Kommissionens formand og medlemmer, for Domstolens præsident,
dommere, generaladvokater og justitssekretær. Det fastsætter ligeledes med
kvalificeret flertal alle godtgørelser, der ydes som vederlag.
Tredje Afdeling
Kommissionen
Artikel 155
For at sikre Fællesmarkedets funktion og udvikling skal Kommissionen:
- drage omsorg for gennemførelsen af de i denne Traktat indeholdte
bestemmelser og af de bestemmelser, som med hjemmel i denne træffes af
institutionerne,
- rette henstillinger og afgive udtalelser om de i denne Traktat
omhandlede forhold, hvis Traktaten udtrykkeligt fastsætter dette, eller hvis
Kommissionen skønner det nødvendigt,
- have beføjelse til selvstændigt at træffe beslutninger og til at
medvirke ved tilblivelsen af Rådets og Forsamlingens retsakter på de i denne
Traktat fastsatte betingelser,
- udøve de beføjelser, som Rådet tildeler den med henblik på gennemførelse
af de af dette udfærdigede forskrifter.
Artikel 1563)
Hvert år og senest en måned før åbningen af Forsamlingens session
offentliggør Kommissionen en almindelig beretning om Fællesskabets
virksomhed.
Artikel 1574)
(1) Kommissionen består af ni medlemmer, der vælges under hensyn til
deres almindelige duelighed, og hvis uafhængighed er uomtvistelig.
Antallet af medlemmer i Kommissionen kan ændres af Rådet med enstemmighed.
Kun statsborgere i Medlemsstaterne kan være medlemmer af Kommissionen.
Højst to medlemmer af Kommissionen kan være statsborgere i samme Stat.
(2) Kommissionens medlemmer udfører deres hverv i fuldkommen uafhængighed
og i Fællesskabets almene interesse.
Ved udførelsen af deres pligter må de hverken søge eller modtage
instruktioner fra nogen regering eller noget andet organ. De afholder sig fra
enver handling, som er uforenelig med karakteren af deres hverv. Hver
Medlemsstat forpligter sig til at respektere denne grundsætning og til ikke
at forsøge at påvirke Kommissionens medlemmer under udførelsen af deres
hverv.
Noter
1) Ifølge art. 7 i Fusionstraktaten er art. 151 ophævet. Se nu
Fusionstraktatens art. 4 og 5.
2) Ifølge art. 7 i fusionstraktaten er art. 154 ophævet. Se nu
Fusionstraktatens art. 6.
3) Ifølge art. 19 i Fusionstraktaten er art. 156 ophævet. Se nu
Fusionstraktatens art. 18.
4) Ifølge art. 19 i Fusionstraktaten er art. 157 ophævet. Se nu
Fusionstraktatens art. 10.
Kommissionens medlemmer må ikke, så længe deres tjeneste varer, udøve
nogen anden - lønnet eller ulønnet - erhvervsmæssig virksomhed. Ved
indsættelsen i hvervet afgiver de en højtidelig forsikring, hvorefter de,
såvel i deres tjenesteperiode som efter at denne er afsluttet, vil overholde
de forpligtelser, der følger med deres hverv, i særdeleshed pligten til efter
tjenesteperiodens ophør at udvise hæderlighed og tilbageholdenhed med hensyn
til overtagelse af visse hverv eller opnåelse af visse fordele. Overtrædes
disse forpligtelser, kan Domstolen på begæring af Rådet eller af Kommissionen
alt efter omstændighederne - afskedige den pågældende fra hans stilling i
henhold til artikel 160 eller fratage ham retten til pension eller andre
tilsvarende fordele.
Artikel 1581)
Kommissionens medlemmer udnævnes af Medlemsstaternes regeringer efter
fælles overenskomst.
Deres tjenesteperiode varer fire år. Genudnævnelse kan finde sted.
Artikel 1592)
Bortset fra ordinære nybesættelser og dødsfald ophører tjenesten for et
medlem af Kommissionen ved frivillig fratræden eller ved afskedigelse.
For resten af det afgående medlems tjenesteperiode udnævnes en
efterfølger. Rådet kan dog med enstemmighed beslutte, at der ikke skal
udnævnes nogen efterfølger for den resterende periode.
Bortset fra de i artikel 160 nævnte afskedigelsestilfælde fungerer
Kommissionens medlemmer, indtil deres efterfølgere er udpeget.
Artikel 1603)
Ethvert medlem af Kommissionen kan afskediges af Domstolen på begæring af
Rådet eller Kommissionen, hvis han ikke længere opfylder de nødvendige
betingelser for at udøve sit hverv, eller hvis han har begået en alvorlig
forseelse.
I et sådant tilfælde kan Rådet med enstemmighed midlertidigt fritage ham
for tjeneste og besætte stillingen, indtil Domstolens afgørelse foreligger.
På begæring af Rådet eller Kommissionen kan Domstolen midlertidigt fritage
ham for tjeneste.
Artikel 1614)
Kommissionens formand og to næstformænd udpeges blandt dens medlemmer for
to år efter de samme regler, som gælder for udnævnelse af Kommissionens
medlemmer. Deres mandat kan fornyes.
Bortset fra det tilfælde, hvor en almindelig nybesættelse finder sted,
foretages udnævnelsen efter høring af Kommissionen.
I tilfælde af fratrædelse, afskedigelse eller dødsfald nybesættes
formandsposten og næstformandsposterne for resten af tjenesteperioden i
overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 1.
Artikel 1625)
Rådet og Kommissionen holder indbyrdes samråd og aftaler i fællesskab
formerne for deres samarbejde.
Kommissionen fastsætter sin forretningsorden med henblik på at sikre sin
egen og sine tjenestegrenes virksomhed i overensstemmelse med bestemmelserne
i derme Traktat. Den drager omsorg for, at forretningsordenen offentliggøres.
Artikel 1636)
Kommissionens afgørelser træffes af et flertal af det i artikel 157 nævnte
antal medlemmer.
Kommissionen er kun beslutningsdygtig, såfremt det i dens forretningsorden
fastsatte antal medlemmer er til stede.
Noter
1) Ifølge art. 19 i Fusionstraktaten er art. 158 ophævet. Se nu
Fusionstraktatens art. 11.
2) Ifølge art. 19 i Fusionstraktaten er art. 159 ophævet. Se nu
Fusionstraktatens art. 12.
3) Ifølge art. 19 i Fusionstraktaten er art. 160 ophævet. Se nu
Fusionstraktatens art. 13.
4) Ifølge art. 19 i Fusionstraktaten er art. 161 ophævet. Se nu
Fusionstraktatens art. 14.
5) Ifølge art. 19 i Fusionstraktaten er art. 162 ophævet. Se nu
Fusionstraktatens art. 15 og 16.
6) Ifølge art. 19 i Fusionstraktaten er art. 163 ophævet. Se nu
Fusionstraktatens art. 17.
Fjerde afdeling
Domstolen
Artikel 164
Domstolen skal værne om lov og ret ved fortolkningen og anvendelsen af
denne Traktat.
Artikel 1651)
Domstolen består af syv dommere.
Retten sættes af samtlige Domstolens medlemmer. Dog kan Domstolen af sin
midte oprette afdelinger, der beklædes af tre eller fem dommere, som har til
opgave at forestå visse undersøgelser eller at afgøre visse arter af sager på
betingelser, der fastsættes i et herom udfærdiget reglement.
Retten sættes altid af samtlige Domstolens medlemmer ved afgørelsen af de
sager, der er indbragt af en Medlemsstat eller af en af Fællesskabets
institutioner, samt af præjudicielle spørgsmål, der forelægges Domstolen i
henhold til artikel 177.
På Domstolens begæring kan Rådet med enstemmighed forøge antallet af
dommere og foretage de fornødne ændringer af stk. 2 og 3 samt af artikel 167,
stk. 2.
Artikel 1662)
Domstolen bistås af to generaladvokater.
Generaladvokaten skal fuldstændig upartisk og uafhængigt offentligt
fremsætte begrundede forslag til afgørelse af de sager, der forelægges
Domstolen, og derved bistå denne ved udførelsen af dens opgave, således som
den er fastsat i artikel 164.
På Domstolens begæring kan Rådet ved enstemning vedtagelse forøge antallet
af generaladvokater og foretage de heraf følgende nødvendige ændringer af
artikel 167, stk. 3.
Artikel 167 3)
Til dommere og generaladvokater vælges personer, hvis uafhængighed er
uomtvistelig, og som i deres hjemland opfylder betingelserne for at indtage
de højeste dommerembeder, eller som er jurister, hvis faglige kvalifikationer
er almindeligt anerkendt. De udnævnes af Medlemsstaternes regeringer efter
fælles overenskomst for et tidsrum af seks år.
Hvert tredje år finder en delvis nybesættelse af dommerembederne sted. Der
afgår skiftevis tre og fire dommere. De tre dommere, der afgår efter forløbet
af de første tre år, udpeges ved lodtrækning.
Hvert tredje år finder em delvis nybesættelse af generaladvokaternes
embeder sted. Den generaladvokat, der afgår efter forløbet af de første tre
år, udpeges ved lodtrækning.
De afgående dommere og generaladvokater kan genudnævnes.
Dommerne vælger af deres midte for et tidsrum af tre år Domstolens
præsident. Denne kan genvælges.
Artikel 168
Domstolen udnævner sin justitssekretær og træffer bestemmelse om hans
stilling.
Artikel 169
Finder Kommissionen, at en Medlemsstat ikke har overholdt en forpligtelse,
der påhviler den i henhold til denne Traktat, fremsætter den en begrundet
udtalelse herom efter at have givet den pågældende Stat lejlighed til at
fremsætte sine bemærkninger.
Retter den pågældende Stat sig ikke efter den fremsatte udtalelse inden
for den frist, der er fastsat af Kommissionen, kan denne indbringe sagen for
Domstolen.
Noter
1) Ifølge art. 17 i den til Tiltrædelsestraktaten knyttede Akt vedrørende
tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af traktaterne vil art. 165, stk. 1,
blive erstattet af følgende bestemmelse:
»Domstolen består af elleve dommere«.
2) Ifølge art. 18 i den til Tiltrædelsestraktaten knyttede Akt vedrørende
tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af traktaterne vil art. 166, stk. 1,
blive erstattet af følgende bestemmelse:
»Domstolen bistås af tre generaladvokater«.
3) Ifølge art. 19 i den til Tiltrædelsestraktaten knyttede Akt vedrørende
tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af traktaterne vil art. 167, stk. 2
og 3, blive erstattet af følgende bestemmelser:
»Hvert tredje år finder en delvis nybesættelse af dommerembederne
sted. Der afgår skiftevis seks og fem dommere.
Hvert tredje år finder en delvis nybesættelse af generaladvokaternes
embeder sted. Der afgår skiftevis en og to generaladvokater.«
Artikel 170
En Medlemsstat, der finder, at en anden Medlemsstat ikke har overholdt en
forpligtelse, der påhviler den i henhold til denne Traktat, kan indbringe
sagen for Domstolen.
Før en Medlemsstat indbringer en klage over en anden Medlemsstat på grund
af en påstået overtrædelse af de forpligtelser, der påhviler denne i henhold
til denne Traktat, skal den forelægge sagen for Kommissionen.
Efter at de pågældende Stater har haft lejlighed til skriftligt og
mundtligt at fremsætte deres bemærkninger i sagen og til det af modparten
anførte, afgiver Kommissionen en begrundet udtalelse.
Såfremt Kommissionen ikke har afgivet sin udtalelse inden tre måneder
efter sagens forelæggelse, skal dette ikke være til hinder for, at klagen
indbringes for Domstolen.
Artikel 171
Såfremt Domstolen fastslår, at en Medlemsstat ikke har overholdt en
forpligtelse, som påhviler den i henhold til denne Traktat, skal denne Stat
genneinføre de til dommens opfyldelse nødvendige foranstaltninger.
Arrikel 172
Forordninger, som Rådet udsteder i henhold til denne Traktats
bestemmelser, kan tillægge Domstolen fuld prøvelsesret vedrørende de i
forordningerne omhandlede sanktioner.
Artikel 173
Domstolen prøver lovligheden af Rådets og Kommissionens retsakter, dog
ikke af henstillinger og udtalelser. I denne henseende har den kompetence til
at udtale sig om klager, der af en Medlemsstat, af Rådet eller af
Kommissionen indbringes under påberåbelse af inkompetence, væsentlige
formelle mangler, overtrædelse af denne Traktat eller af retsregler
vedrørende dens gennemførelse, samt af magtfordrejning.
Enhver fysisk eller juridisk person kan på samme grundlag indbringe klage
over beslutninger, der retter sig til ham, samt over beslutninger, som skønt
de er udfærdiget i form af en forordning eller en beslutning rettet til en
anden person, dog berører ham umiddelbart og individuelt.
De i denne artikel omhandlede klager skal indgives inden to måneder, efter
at retsakten, alt efter sin art, er offentliggjort eller meddelt klageren
eller, i mangel heraf senest to måneder efter, at klageren har fået kendskab
til den.
Artikel 174
Såfremt klagen findes berettiget, erklærer Domstolen den anfægtede retsakt
for ugyldig.
Med hensyn til forordninger angiver Domstolen dog, dersom den skønner det
nødvendigt, hvilke af den annullerede forordnings virkninger, der skal
betragtes som bestående.
Artikel 175
Undlader Rådet eller Kommissionen i strid med denne Traktat at træffe
afgørelse, kan Medlemsstaterne eller Fællesskabets andre institutioner
indbringe klage for Domstolen for at få fastslået denne overtrædelse af
Traktaten.
En sådan klage kan kun antages til behandling, hvis den pågældende
institution har været opfordret til at handle. Hvis institutionen ikke har
taget stilling inden to måneder efter denne opfordring, kan klagen indbringes
inden for en frist på yderligere to måneder.
På de i de foregående stykker fastsatte betingelser kan enhver fysisk
eller juridisk person indbringe klage til Domstolen over, at en af
Fællesskabets institutioner har undladt at udstede en retsakt til ham,
henstillinger og udtalelser dog undtaget.
Artikel 176
Den institution, fra hvilken en annulleret retsakt hidrører, eller hvis
undladelse er erklæret stridende mod denne Traktat, har pligt til at
gennemføre de til dommens opfyldelse nødvendige foranstaltninger.
Denne pligt berører ikke den forpligtelse, som måtte følge af anvendelsen
af artikel 215, stk. 2.
Artikel 177
Domstolen har kompetence til at afgøre præjudicielle spørgsmål:
a) om fortolkningen af denne Traktat,
b) om gyldigheden og fortolkningen af retsakter fra Fællesskabets
institutioner,
c) om fortolkningen af vedtægter for organer, der oprettes af Rådet, når
bestemmelse herom findes i de pågældende vedtægter.
Såfremt et sådant spørgsmål rejses ved en ret i en af Medlemsstaterne, kan
denne ret, hvis den skønner, at en afgørelse af dette spørgsmål er nødvendig,
før den afsiger sin dom, anmode Domstolen om at afgøre spørgsmålet.
Såfremt et sådant spørgsmål rejses under en retssag ved en national ret,
hvis afgørelser ifølge de nationale retsregler ikke kan appelleres, er retten
pligtig at indbringe sagen for Domstolen.
Artikel 178
Domstolen har kompetence til at afgøre tvister vedrørende de i artikel
215, stk. 2, omhandlede skadeserstatninger.
Artikel 179
Domstolen har kompetence til at afgøre alle tvister mellem Fællesskabet og
dets ansatte med de begrænsninger og på de betingelser, der er fastsat i
vedtægten for dets tjenestemænd, eller som fremgår af de ansættelsesvilkår,
der gælder for dets øvrige ansatte.
Artikel 180
Med de nedenfor nævnte begrænsninger har Domstolen kompetence til at
afgøre tvister, som vedrører:
a) opfyldelse af Medlemsstaternes forpligtelser ifølge vedtægterne for
Den europæiske Investeringsbank. Bankens Bestyrelse har i dette tilfælde de
beføjelser, der i henhold til artikel 169 er tillagt Kommissionen;
b) afgørelser truffet af Bankens Styrelsesråd. Hver Medlemsstat,
Kommissionen og Bankens Bestyrelse kan herom indbringe klage på de i artikel
173 fastsatte betingelser;
c) afgørelser truffet af Bankens Bestyrelse. Klager over disse afgørelser
kan kun indbringes af Medlemsstaterne eller af Kommissionen på de i artikel
173 fastsatte betingelser og kun for overtrædelse af de i artikel 21, stk.
(2), (5), (6) og (7), i vedtægterne for Investeringsbanken fastsatte
formforskrifter.
Artikel 181
Domstolen har kompetence til at træffe afgørelse i henhold til en
voldgiftsbestemmelse, som indeholdes i en af Fællesskabet eller i en på dets
vegne indgået offentligretlig eller privatretlig aftale.
Artikel 182
Domstolen har kompetence til at afgøre enhver tvistighed mellem
Medlemsstaterne, der har forbindelse med denne Traktats sagsområde, såfremt
tvistigheden forelægges den i henhold til en voldgiftsaftale.
Artikel 183
Med forbehold af den kompetence, der er tillagt Domstolen ved denne
Traktat, er de tvister, i hvilke Fællesskabet er part, ikke af den grund
unddraget de nationale dømmende myndigheders kompetence.
Artikel 184
Uanset udløbet af den frist, der er fastsat i artikel 173, stk. 3, kan
hver part i en retstvist, der angår en af Rådets eller Kommissionens
forordninger, for Domstolen påberåbe sig de i artikel 173, stk. i, nævnte
grunde og gøre gældende, at forordningen ikke kan finde anvendelse.
Artikel 185
Indbringelse af klager for Domstolen har ikke opsættende virkning.
Domstolen kan dog, hvis den skønner, at forholdene kræver det, udsætte
gennemførelsen af den anfægtede retsakt.
Artikel 186
I sager, der er indbragt for Domstolen, kan den foreskrive de nødvendige
foreløbige forholdsregler.
Artikel 187
De af Domstolen afsagte domme fuldbyrdes i overensstemmelse med de i
artikel 192 fastsatte regler.
Artikel 188
Domstolens Statut fastsættes i en særlig Protokol.
Domstolen fastsætter sit procesreglement. Reglementet kræver Rådets
enstemmige godkendelse.
Kapitel 2
Fælles bestemmelser for flere institutioner
Artikel 189
Til udførelse af deres opgaver skal Rådet og Kommissionen under de i denne
Traktat fastsatte betingelser udstede forordninger og direktiver, vedtage
beslutninger, rette henstillinger eller afgive udtalelser.
En forordning er almengyldig. Den er bindende i alle enkeltheder og gælder
umiddelbart i hver Medlemsstat.
Et direktiv er med hensyn til det tilsigtede mål bindende for enhver
Medlemsstat, som det rettes til, men overlader det til de nationale
myndigheder at bestemme form og midler for gennemførelsen.
En beslutning er bindende i alle enkeltheder for dem, den angiver at være
rettet til.
Henstillinger og udtalelser er ikke bindende.
Artikel 190
Rådets og kommissionens forordninger, direktiver og beslutninger skal
begrundes og henvise til de forslag og udtalelser, som skal indhentes i
henhold til denne Traktat.
Artikel 191
Forordningerne offentliggøres i Fællesskabets officielle tidende. De
træder i kraft på det i forordningerne fastsatte tidspunkt eller, hvis et
sådant ikke er angivet, den tyvende dag efter offentliggørelsen.
Direktiver og beslutninger meddeles dem, de retter sig til, og får
virkning ved denne meddelelse.
Artikel 192
De af Rådets og Kommissionens beslutninger, der indebærer en forpligtelse
for andre end Stater til at betale en pengeydelse, kan tvangsfuldbyrdes.
Tvangsfuldbyrdelsen sker efter den borgerlige retsplejes regler i den
Medlemsstat, på hvis område den finder sted. Fuldbyrdelsespåtegning skal
efter en prøvelse, der kun omfatter ægtheden af det pågældende
fuldbyrdelsesgrundlag, påføres af den nationale myndighed, som hver af
Medlemsstaternes regeringer har udpeget og anmeldt for Kommissionen og
Domstolen.
Når disse formkrav er opfyldt på rekvirentens begæring, kan denne lade
tvangsfuldbyrdelsen udføre ved indbringelse direkte for den myndighed, der
ifølge den nationale lovgivning er kompetent hertil.
Tvangsfuldbyrdelsen kan kun udsættes efter beslutning af Domstolen.
Prøvelsen af fuldbyrdelsesforanstaltningernes lovlighed falder dog inden for
de nationale dømmende myndigheders kompetence.
Kapitel 3
Det økonomiske og sociale Udvalg
Artikel 193
Der oprettes et rådgivende økonomisk og socialt Udvalg.
Udvalget sammensættes af repræsentanter for de forskellige grupper inden
for det økonomiske og sociale liv, i særdeleshed for producenter,
landbrugere, fragtførere, arbejdstagere, handlende og håndværkere samt for
liberale erhverv og almindelige samfundsinteresser.
Artikel 1941)
Antallet af medlemmer i Udvalget fastsættes som følger.:
Belgien............................. 12
Tyskland ........................... 24
Frankrig............................ 24
Italien ............................ 24
Luxembourg ......................... 5
Nederlandene ....................... 12
Udvalgets medlemmer beskikkes for fire år af Rådet ved enstemmig
vedtagelse. Genbeskikkelse kan finde sted.
Udvalgets medlemmer har et personligt mandat, og de må ikke være bundet af
nogen instruktion.
Note
1) Ifølge art. 21 i den til Tiltrædelsestraktaten knyttede Akt vedrørende
tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne at traktaterne vil art. 194, stk. 1,
blive erstattet af følgende bestemmelse:
»Antallet af medlemmer i Udvalget fastsættes som følger:
Belgien ............................. 12
Danmark ............................. 9
Tyskland ............................ 24
Frankrig ............................ 24
Irland .............................. 9
Italien ............................. 24
Luxembourg .......................... 6
Nederlandene ........................ 12
Norge ............................... 9
Det forenede Kongerige .............. 24.«
Artikel 195
(1) Med henblik på beskikkelse af Udvalgets medlemmer tilstiller hver
Medlemsstat Rådet en liste, der indeholder et antal kandidater, der er
dobbelt så stort som det antal pladser, der er tildelt dens statsborgere.
Ved Udvalgets sammensætning skal der tages hensyn til nødvendigheden af at
sikre de forskellige grupper inden for det økonomiske og sociale liv en
passende repræsentation.
(2) Rådet indhenter udtalelse fra Kommissionen. Det kan indhente
udtalelser fra de europæiske organisationer, der repræsenterer de forskellige
økonomiske og sociale sektorer, som berøres af Fællesskabets virksomhed.
Artikel 196
Udvalget vælger af sin midte sin formand og sit præsidium for et tidsrum
af to år.
Det fastsætter sin forretningsorden; denne kræver Rådets enstemmige
godkendelse.
Udvalget indkaldes af formanden efter Rådets eller Kommissionens
anmodning.
Artikel 197
Udvalget opdeles i faglige sektioner for de vigtigste af de områder, som
denne Traktat omfatter.
Det omfatter navnlig en sektion for landbrug og en sektion for transport,
for hvilke gælder de særlige bestemmelser, der er fastsat i afsnittene
vedrørende landbrug og transport.
De faglige sektioner arbejder inden for rammerne af Udvalgets almindelige
kompetence. De kan ikke rådspørges uafhængigt af Udvalget.
Inden for Udvalget kan der iøvrigt nedsættes underudvalg, der om bestemte
spørgsmål eller på bestemte områder udarbejder forslag til udtalelser, som
forelægges Udvalget til overvejelse.
De nærmere retningslinjer for sammensætningen af de faglige sektioner og
underudvalgene og for disses kompetence fastsættes i forretningsordenen.
Artikel 198
Rådet eller Kommissionen skal, i de tilfælde der er nævnt i denne Traktat,
indhente udtalelse fra Udvalget. Disse institutioner kan rådspørge Udvalget i
alle tilfælde, hvor de finder det hensigtsmæssigt.
Hvis Rådet eller Kommissionen finder det nødvendigt, giver de Udvalget en
frist for fremsættelsen af dets udtalelse. Denne frist skal være på mindst ti
dage efter det tidspunkt, da formanden har fået meddelelse herom. Efter
fristens udløb kan sagen behandles, uanset at udtalelsen ikke foreligger.
Udvalgets og de faglige sektioners udtalelser samt et referat af
forhandlingerne tilstilles Rådet og Kommissionen.
Afsnit II
Finansielle bestemmelser
Artikel 199
Alle Fællesskabets indtægter og udgifter, herunder de, der vedrører Den
europæiske Socialfond, skal anslås for hvert regnskabsår og optages i
budgettet.
Indtægter og udgifter på budgettet skal balancere.
Artikel 200
(1) De budgetterede indtægter består, foruden af eventuelle andre
indtægter, af Medlemsstaternes finansielle bidrag, der beregnes efter
følgende fordelingsnøgle:
Belgien ........................... 7,9
Tyskland........................... 28
Frankrig .......................... 28
Italien............................ 28
Luxembourg ........................ 0,2
Nederlandene ...................... 7,9
(2) Medlemsstaternes finansielle bidrag til dækning af Den europæiske
Socialfonds udgifter beregnes dog efter følgende fordelingsnøgle:
Belgien ........................... 8,8
Tyskland........................... 32
Frankrig .......................... 32
Italien............................ 20
Luxembourg ........................ 0,2
Nederlandene ...................... 7
(3) fordelingsnøglerne kan ændres af Rådet med enstemmighed.
Artikel 201
Kommissionen undersøger, under hvilke betingelser de i artikel 200
omhandlede bidrag fra Medlemsstaterne kan erstattes af Fællesskabets egne
indtægter, i særdeleshed af indtægter fra den fælles toldtarif, når denne er
blevet endelig indført.
Kommissionen forelægger Rådet forslag herom.
Efter at have indhentet Forsamlingens udtalelse om disse forslag kan Rådet
med enstemmighed herom fastsætte bestemmelser, som det henstiller til
Medlemsstaterne at vedtage i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige
bestemmelser.
Artikel 202
De i budgettet anførte udgifter bevilges for et regnskabsår ad gangen,
medmindre andet er fastsat i det i medfør af artikel 209 udfærdigede
regnskabsregulativ.
På de betingelser, der fastsættes i medfør af artikel 209, kan
bevillinger, som ikke er beregnet til dækning af personaleudgifter, og som
ikke er udnyttede ved regnskabsårets udløb, overføres, men kun til det
følgende regnskabsår.
Bevillingerne opdeles i hovedkonti efter udgifternes art eller formål og
opdeles yderligere i det omfang, det er nødvendigt, i overensstemmelse med
det i medfør af artikel 209 udstedte regnskabsregulativ.
Forsamlingens, Rådets, Kommissionens og Domstolens udgifter opføres i
særskilte afsnit i budgettet, dog at en særlig ordning kan gennemføres for
visse fællesudgifter.
Artikel 2031)
(1) Regnskabsåret løber fra den 1. januar til den 31. december.
Noter
1) Ifølge art. 4 og 5 i Budgettraktaten er art. 203 ophævet og erstattet
af følgende artikler:
»Artikel 2031)
(1) Regnskabsåret løber fra den 1. januar til den 31. december.
(2) Hver af Fællesskabets institutioner opstiller inden den 1. juli et
overslag over sine udgifter. Kommissionen sammenfatter disse overslag i et
foreløbig budgstforslag. Den føjer hertil en udtalelse, der kan indeholde
afvigende overslag.
Dette foreløbige forslag indeholder et overslag over indtægterne og et
overslag over udgifterne.
(3) Kommissionen forelægger Rådet det foreløbige budgetforslag senest den
1. september i det år, der ligger forud for det, forslaget vedrører.
Når Rådet påtænker at fravige det foreløbige forslag, indhenter det en
udtalelse fra Kommissionen og i givet fald fra de andre interesserede
institutioner.
Rådet vedtager budgetforslaget med kvalificeret flertal og oversender det
til Forsamlingen.
(4) Budgetforslaget skal forelægges Forsamlingen senest den 5. oktober i
det år, der ligger forud for det, forslaget vedrører.
Forsamlingen har ret til med et flertal af sine medlemmers stemmer at
ændre budgetforslaget og til med absolut flertal af de afgivne stemmer at
foreslå Rådet ændringer i forslaget vedrørende de udgifter, der er en
nødvendig Følge af Traktaten eller af retsakter udstedt i henhold til denne.
Hvis forsamlingen inden Femogfyrre dage efter forelæggelsen af
budgetforslaget har godkendt dette, er budgettet endeligt vedtaget. Hvis
Forsamlingen inden for denne frist hverken har ændret budgetforslaget eller
foreslået nogen ændring af dette, betragtes budgettet som endeligt vedtaget.
Såfremt forsamlingen inden udløbet af denne frist har vedtaget ændringer
eller stillet ændringsforslag, oversendes budgetforslaget til Rådet i den
ændrede form eller ledsaget af ændringsforslag.
(5) Efter at Rådet har drøftet det nævnte budgetforslag med Kommissionen
og i givet fald med de andre interesserede institutioner, kan det med
kvalificeret flertal modificere enhver af de af Forsamlingen vedtagne
ændringer og med samme flertal træffe afgørelse angående Forsamlingens
ændringsforslag. Budgetforslaget ændres i overensstemmelse med de
ændringsforslag, Rådet har godkendt.
Har Rådet ikke inden femten dage efter forelæggelsen af det nævnte
budgetforslag modificeret nogen af de ændringer, Forsamlingen har vedtaget,
og har det godkendt Forsamlingens ændringsforslag, betragtes budgettet som
endeligt vedtaget. Rådet meddeler Forsamlingen, at det ikke har modificeret
nogen af ændringerne, og at det har godkendt ændringsforslagene.
Har Rådet inden udløbet af denne frist modificeret en eller flere af de
ændringer, Forsamlingen har vedtaget, eller har det ikke godkendt
Forsamlingens ændringsforslag, oversendes budgetforslaget påny til
Forsamlingen. Rådet gør denne bekendt med udfaldet af sine rådslagninger.
(6) Når forsamlingen er blevet underrettet om udfaldet af behandlingen af
sine ændringsforslag, træffer den inden femten dage efter forelæggelsen af
det nævnte budgetforslag med et flertal af sine medlemmers stemmer og med tre
femtedele af de afgivne stemmer afgørelse angående Rådets modifikationer af
de af Forsamlingen foretagne ændringer og vedtager derved budgettet. Har
Forsamlingen ikke truffet nogen afgørelse inden udløbet af denne frist,
betragtes budgettet som endeligt vedtaget.
(7) Når den i denne artikel foreskrevne behandling er afsluttet, fastslår
Forsamlingens formand, at budgettet er endeligt vedtaget.
(8) For samtlige udgifter, der ikke er en nødvendig følge af Traktaten
eller af retsakter udstedt i henhold til denne, fastsættes hvert år en
maksimalsats for forhøjelser i forhold til udgifter af samme art i det
løbende regnskabsår.
Efter høring af Udvalget for konjunkturpolitik og af Udvalget for
budgetpolitik, fastslår Kommissionen denne maksimalsats således, som den
fremgår af:
- udviklingen inden for Fællesskabet af bruttonationalproduktet i faste
priser,
- den gernemsnitlige ændring i Medlemsstatemes budgetter
og
- udviklingen af leveomkostningerne i løbet af det sidste regnskabsår.
Om maksimalsatsen skal der inden den 1. maj gives meddelelse til alle
Fællesskabets institutioner. Disse er pligtige at rette sig efter den under
budgetbehandlingen, dog med forbehold af bestemmelserne i dette stykkes
fjerde og femte afsnit.
Er den forhøjelsessats, der følger af det budgetforslag, som Rådet har
udarbejdet med hensyn til sådanne udgifter, som ikke er en nødvendig følge af
Traktaten eller af retsakter udstedt i henhold til denne, større end
halvdelen af maksimalsatsen, kan Forsamlingen, ved udøvelsen af sin ret til
at foretage ændringer, yderligere forhøje det samlede beløb for sådanne
udgifter med op til halvdelen af maksimalsatsen.
Når i ganske særlige tilfælde Forsamlingen, Rådet eller Kommissionen
finder, at Fællesskabernes virksomhed nødvendiggør en forhøjelse udover den
sats, der er fastlagt ved den i dette stykke foreskrevne fremgangsmåde, kan
der fastsættes en anden sats ved aftale mellem Rådet, hvis afgørelse træffes
med kvalificeret flertal, og Forsamlingen, hvis afgørelse træffes med et
flertal af dens medlemmers stemmer og med tre femtedele af de afgivne
stemmer.
(9) Hver institution udøver de beføjelser, der tilkommer den i henhold
til denne artikel, under iagttagelse af bestemmlserne i Traktaten og af de i
medfør af denne udstedte retsakter, navnlig af dem, der vedrører
Fællesskabernes egne midler og ligevægten mellem indtægter og udgifter.«
»Artikel 203 a
Som undtagelser fra artikel 203 gælder for budgetter vedrørende
regnskabsårene indtil regnskabsåret 1975 følgende bestemmelser:
(1) Regnskabsåret løber fra den 1. januar til den 31. december.
(2) Hver af Fællesskabets institutioner opstiller inden den 1. juli et
overslag over sine udgifter. Kommissionen sammenfatter disse overslag i et
foreløbigt budgetforslag. Den føjer hertil en udtalelse, der kan indeholde
afvigende overslag.
Dette foreløbige forslag indeholder et overslag over indtægterne og et
overslag over udgifterne.
(3) Kommissionen forelægger Rådet det foreløbige budgetforslag senest den
1. september i det år, der ligger forud for det, forslaget vedrører.
Når Rådet påtænker at fravige det foreløbige forslag, indhenter det en
udtalelse fra Kommissionen og i givet fald fra de andre interesserede
institutioner.
Rådet vedtager budgetforslaget med kvalificeret flertal og oversender det
til Forsamlingen.
(4) Budgetforslaget skal forelægges Forsamlingen senest den 5. oktober i
det år, der ligger forud for det, forslaget vedrører.
Forsamlingen har ret til at foreslå Rådet ændringer i budgetforslaget.
Hvis Forsamlingen inden femogfyrre dage efter forelæggelsen af
budgetforslaget har godkendt dette, eller den ikke har foreslået ændringer
til det, betragtes budgettet som endeligt vedtaget.
Hvis Forsamlingen inden udløbet af denne frist har stillet
ændringsforslag, oversendes budgetforslaget med tilhørende ændringsforslag
til Rådet.
(5) Efter at Rådet har drøftet det nævnte budgetforslag med Kommissionen
og i givet fald med de andre interesserede institutioner, vedtager det inden
tredive dage efter forelæggelsen af dette forslag budgettet i
overensstemmelse med følgende bestemmelser.
Hvis en af Forsamlingen foreslået ændring ikke fører til nogen forhøjelse
af det samlede udgiftsbeløb for en institution, især når en eventuelt af
ændringen følgende udgiftsforhøjelse udtrykkeligt udlignes ved et eller flere
ændringsforslag, der medfører en tilsvarende nedsættelse af udgifterne, kan
Rådet med kvalificeret flertal forkaste dette ændringsforslag. Træffes ingen
beslutning om at forkaste ændringsforslaget, er det godkendt.
Hvis en af Forsamlingen foreslået ændring fører til forhøjelse af det
samlede udgiftsbeløb for en institution, skal Rådet, for at godkende
ændringsforslaget, træffe afgørelse med kvalificeret flertal.
Hvis Rådet i henhold til andet eller tredje afsnit i dette stykke har
forkastet eller ikke har godkendt et ændringsforslag, kan det med
kvalificeret flertal enten bibeholde det i budgetforslaget opførte beløb
eller fastsætte et andet beløb.
(6) Når den i denne artikel foreskrevne behandling er afsluttet, fastslår
Rådets formand, at budgettet er endeligt vedtaget.
(7) Hver institution udøver de beføjelser, der tilkommer den i henhold
til denne artikel under iagttagelse af bestemmelserne i Traktaten og af de i
medfør af denne udstedte retsakter, navnlig af dem, der vedrører
Fællesskabernes egne midler og ligevægten mellem indtægter og udgifter.«
(2) Hver af Fællesskabets institutioner opstiller et overslag over sine
udgifter. Kommissionen sammenfatter disse overslag i et foreløbigt
budgetforslag. Den føjer hertil en udtalelse, der kan indeholde afvigende
overslag.
Kommissionen forelægger Rådet det foreløbige budgetforslag senest den 30.
september i året, der ligger forud for det, budgetforslaget vedrører.
Når Rådet påtænker at fravige det foreløbige forslag, indhenter det
udtalelse fra Kommissionen og i givet fald fra andre interesserede
institutioner.
(3) Rådet vedtager budgetforslaget med kvalificeret flertal og oversender
det til Forsamlingen.
Budgetforslaget skal forelægges Forsamlingen senest den 31. oktober i det
år, der ligger forud for det, budgetforslaget vedrører.
Forsamlingen kan foreslå Rådet ændringer i budgetforslaget.
(4) Hvis forsamlingen inden en måned efter budgetforslagets forelæggelse
har godkendt dette eller ingen udtalelse har afgivet til Rådet, betragtes
budgetforslaget som endeligt vedtaget.
Såfremt Forsamlingen inden udløbet af denne frist har stillet
ændringsforslag, oversendes det ændrede budgetforslag til Rådet. Dette
forhandler derom med Kommissionen og i givet fald med andre interesserede
institutioner, og vedtager budgettet endeligt med kvalificeret flertal.
(5) Ved afstemning om den del af budgettet, der vedrører Den europæiske
Socialfond, tildeles rådsmedlemmernes stemmer følgende vægt:
Belgien ............................ 8
Tyskland ........................... 32
Frankrig............................ 32
Italien ............................ 20
Luxembourg ......................... 1
Nederlandene ....................... 7
Til en afgørelse kræves mindst 67 stemmer.
Artikel 204
Såfremt budgettet ikke er vedtaget ved regnskabsårets begyndelse, kan der
i henhold til bestemmelserne i det i medfør af artikel 209 udstedte
regnskabsregulativ på grundlag af hver hovedkonto eller anden inddeling
afholdes månedlige udgifter på indtil en tolvtedel af det forrige
regnskabsårs bevillinger, dog at Kommissionen højst kan råde over beløb
svarende til en tolvtedel af de beløb, der er opført i det budgetforslag, som
er under udarbejdelse.
Under forudsætning af, at de øvrige betingelser i stk. 1 iagttages, kan
Rådet med kvalificeret flertal tillade udgifter, der overstiger denne
tolvtedel.
Hver måned indbetaler Medlemsstaterne foreløbigt og i overensstemmelse med
de for det foregående regnskabsår fastlagte fordelingsnøgler de bidrag, som
er nødvendige for at gennemføre bestemmelserne i denne artikel.
Artikel 205
Inden for rammerne af de givne bevillinger og i overensstemmelse med
bestemmelserne i det i medfør af artikel 209 udstedte regnskabsregulativ
gennemfører Kommissionen budgettet på eget ansvar.
Regulativet fastsætter særlige retningslinjer for institutionernes
medvirken ved afholdelsen af egne udgifter.
Med de begrænsninger og på de betingelser, der fastsættes i det i medfør
af artikel 209 udstedte regnskabsregulativ, kan Kommissionen inden for
budgettets rammer overføre bevillinger dels fra en hovedkonto til en anden
hovedkonto, dels fra en underkonto til en anden underkonto.
Artikel 2061)
Regnskaberne over samtlige indtægter og udgifter på budgettet revideres af
en kontrolkommission, der består af revisorer, hvis uafhængighed er
uomtvistelig, og i hvilken en af revisorerne fører forsædet. Antallet af
revisorer fastsættes af Rådet med enstemmighed. Revisorerne og
kontrolkommissionens formand udpeges med enstemmighed af Rådet for et tidsrum
af fem år. Deres vederlag fastsættes af Rådet med kvalificeret flertal.
Ved revisionen, der foretages på grundlag af regnskabsbilagene og om
fornødent ved undersøgelser på stedet, konstaterer kontrolkommissionen
indtægternes og udgifternes lovlighed og formelle rigtighed og sikrer sig, at
den økonomiske forvaltning har været forsvarlig. Efter hvert regnskabsårs
udløb udarbejder kontrolkommissionen en beretning, som vedtages af et flertal
af dens medlemmer.
Kommissionen forelægger hvert år Rådet og Forsamlingen regnskabet
vedrørende anvendelsen af budgettets poster i det forløbne regnskabsår,
tillige med kontrolkommissionens beretning. Den forelægger endvidere en
oversigt over Fællesskabets aktiver og passiver.
Rådet meddeler med kvalificeret flertal Kommissionen sin godkendelse af
regnskabet. Det underretter Forsamlingen om sin beslutning.
Artikel 207
Budgettet opstilles i den regningsenhed, der fastsættes i det i medfør af
artikel 209 udstedte regnskabsregulativ.
De i artikel 200, stk. (1), omhandlede bidrag stiller Medlemsstaterne til
rådighed for Fællesskabet i deres egen valuta.
De fra disse bidrag hidrørende disponible midler deponeres i
Medlemsstaternes statskasser eller i institutter udpeget af Medlemsstaterne.
Under deponeringen bevarer disse midler den værdi, der svarer til den på
deponeringstidspunktet gældende parikurs i forhold til den i stk. 1 nævnte
regningsenhed.
De nævnte disponible midler kan anbringes på betingelser, som Kommissionen
aftaler med den pågældende Medlemsstat.
Det i medfør af artikel 209 udstedte regnskabsregulativ fastlægger de
tekniske betingelser, under hvilke Den europæiske Socialfonds finansielle
transaktioner udøves.
Artikel 208
Under forudsætning af, at Kommissionen underretter de kompetente
myndigheder i de pågældende Medlemsstater, kan den overføre sine
tilgodehavender i en Medlemsstats valuta til en anden Medlemsstats valuta i
det omfang, det er påkrævet for at kunne anvende disse tilgodehavender til de
i denne Traktat fastsatte formål. Hvis Kommissionen har disponible
tilgodehavender eller tilgodehavender, der kan frigøres, i de valutaer, den
har brug for, skal den så vidt muligt undgå at foretage sådanne overførsler.
Kommissionen står i forbindelse med hver Medlemsstat gennem en af
Medlemsstaten udpeget myndighed. Ved gennemførelsen af sine finansielle
transaktioner anvender den den pågældende Medlemsstats seddelbank eller et
andet af Medlemsstaten godkendt pengeinstitut.
Note
1) Ifølge art. 6 i Budgettraktaten er art. 206 sidste stykke ophævet og
erstattet med følgende bestemmelse:
»Rådet og Forsamlingen meddeler Kommissionen godkendelse vedrørende
forvaltningen af budgettet. Med henblik herpå gennemgås kontrolkommissionens
beretning først af Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, og
derefter af forsamlingen. Kommissionen opnår først godkendelse, når Rådet og
Forsamlingen truffet afgørelse.«
Artikel 209
På forslag af Kommissionen skal Rådet med enstemmighed:
a) udstedte regnskabsregulativer, som navnlig fastlægger de nærmere
retningslinjer for opstillingen og gennemførelsen af budgettet og for
regnskabsaflæggelsen og revisionen,
b) fastsætte de retningslinjer og den fremgangsmåde, efter hvilke
Medlemsstaternes bidrag skal stilles til rådighed for Kommissionen,
c) fastlægge reglerne for de anvisningsberettigedes og regnskabsførernes
ansvar og organisere kontrollen med disse.
SJETTE DEL
ALMINDELIGE OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 210
Fællesskabet har status som juridisk person.
Artikel 211
Fællesskabet har i hver Medlemsstat den videstgående rets- og handleevne,
som vedkommende Stats lovgivning tillægger juridiske personer; det kan i
særdeleshed erhverve og afhænde fast ejendom og løsøre og optræde som part i
retssager. I denne henseende repræsenteres det af Kommissionen.
Artikel 2121)
I samarbejde med Kommissionen og efter høring af de øvrige interesserede
institutioner udfærdiger Rådet med enstemmighed vedtægten for tjenestemændene
og ansættelsesvilkårene for Fællesskabets øvrige ansatte.
Efter udgangen af det fjerde år efter denne Traktats ikrafttræden kan
Rådet på forslag af Kommissionen og efter høring af de øvrige interesserede
institutioner med kvalificeret flertal ændre denne vedtægt og disse
ansættelsesvilkår.
Artikel 213
Med henblik på gennemførelsen af de opgaver, der er overdraget den, kan
Kommissionen med de begrænsninger og på de betingelser, der er fastsat af
Rådet i overensstemmelse med denne Traktats bestemmelser, indhente alle
nødvendige oplysninger og foretage alle nødvendige undersøgelser.
Artikel 214
Medlemmerne af Fællesskabets institutioner, medlemmerne af udvalgene samt
Fællesskabets tjenestemænd og øvrige ansatte har - selv efter at deres hverv
er ophørt - forpligtelse til ikke at give oplysninger om forhold, som ifølge
deres natur er tjenestehemmeligheder, navnlig oplysninger om virksomheder og
om deres forretningsforbindelser eller omkostningsforhold.
Artikel 215
Fællesskabets ansvar i kontraktsforhold bestemmes efter den lovgivning,
der finder anvendelse på den pågældende kontrakt.
For så vidt angår ansvar uden for kontraktsforhold skal Fællesskabet i
overensstemmelse med de almindelige retsgrundsætninger, der er fælles for
Medlemsstaternes retssystemer, erstatte skader forvoldt af dets institutioner
eller af dets ansatte under udøvelsen af deres hverv.
De ansattes personlige ansvar over for Fællesskabet fastsættes i den
vedtægt eller i de ansættelsesvilkår, der gælder for dem.
Artikel 216
Hjemstedet for Fællesskabets institutioner fastlægges ved overenskomst
mellem Medlemsstaternes regeringer.
Artikel 217
Med forbehold af de i Domstolens procesreglement fastsatte bestemmelser
fastlægger Rådet med enstemmighed den ordning, der skal gælde for
Fællesskabets institutioner på det sproglige område.
Artikel 2182)
På de i en særlig Protokol fastlagte betingelser nyder Fællesskabet på
Medlemsataternes områder de for opfyldelsen af sin opgave nødvendige
immuniteter og privilegier.
Artikel 219
Medlemsstaterne forpligter sig til ikke at søge tvister vedrørende
fortolkningen eller anvendelsen af denne Traktat afgjort på anden måde end
fastsat i Traktaten.
Artikel 220
Medlemsstaterne indleder i det omfang, det er nødvendigt, indbyrdes
forhandlinger for til fordel for deres statsborgere at sikre:
Noter
1) Ifølge art. 24 stk. (2) i Fusionstraktaten er art. 212 ophævet. Se nu
Fusionstraktatens art. 24 stk. (1), 2. afsnit.
2) Ifølge art. 28 stk. (2) i Fusionstraktaten er art. 218 ophævet. Se nu
Fusionstraktatens art. 28 stk. (1).
- beskyttelse af personer såvel som nydelse af rettigheder og beskyttelse
af disse på de betingelser, som de enkelte Stater indrømmer egne
statsborgere;
- afskaffelse af dobbeltbeskatning inden for Fællesskabet;
- gensidig anerkendelse af de i artikel 58, stk. 2, nævnte selskaber,
oprethoIdelse af et selskabs status som juridisk person i tilfælde af, at
dets hjemsted forlægges fra et land til et andet, og mulighed for
sammenslutning af selskaber, som er underkastet forskellige nationale
lovgivninger;
- forenkling af formaliteter vedrørende gensidig anerkendelse og
fuldbyrdelse af retsafgørelser og voldgiftskendelser.
Artikel 221
Med forbehold af de øvrige bestemmelser i denne Traktat indrømmer
Medlemsstaterne senest tre år efter denne Traktats ikrafttræden de øvrige
Medlemsstaters statsborgere national behandling for så vidt angår
kapitalanbringelser i de i artikel 58 nævnte selskaber.
Artikel 222
De ejendomsretlige ordninger i Medlemsstaterne berøres ikke af denne
Traktat.
Artikel 223
(1) Denne Traktats bestemmelser er ikke til hinder for følgende regler:
a) ingen Medlemsstat er forpligtet til at meddele oplysninger, hvis
udbredelse efter dens opfattelse ville stride mod dens væsentlige
sikkerhedsinteresser,
b) hver Medlernsstat kan træffe de foranstaltninger, som den anser for
nødvendige til beskyttelse af sine væsentlige sikkerhedsinteresser, og som
vedrører fabrikation af eller handel med våben, ammunition og
krigsmateriel;disse foranstaltninger må ikke forringe konkurrencevilkårene
inden for fællesmarkedet for varer, som ikke er bestemt specielt til militære
formål.
(2) I løbet af det første år efter denne Traktats ikrafttræden fastlægger
Rådet med enstemmighed listen over de varer, hvorpå bestemmelserne i stk.
(1), litra b, finder anvendelse.
(3) På forslag af Kommissionen kan Rådet med enstemmighed ændre denne
liste.
Artikel 224
Medlemsstaterne rådfører sig med hinanden med henblik på i fællesskab at
træffe de bestemmelser, der er nødvendige for at undgå, at fællesmarkedets
funktion påvirkes af de foranstaltninger, som en Medlemsstat kan føle sig
foranlediget til at træffe i tilfælde af alvorlige indre uroligheder, der
forstyrrer den offentiige orden, i tilfælde af krig eller alvorlig
international spænding, der udgør en krigstrussel, eller for at opfylde de
forpligtelser, som den har indgået med henblik på bevarelse af freden og den
internationale sikkerhed.
Artikel 225
Såfremt foranstaltninger, der er truffet i de i artiklerne 223 og 224
nævnte tilfælde, medfører, at konkurrencevilkårene inden for fællesmarkedet
fordrejes, undersøger Kommissionen sammen med den pågældende Stat
betingelserne for, at disse foranstaltninger kan tilpasses bestemmelserne i
denne Traktat.
Uanset den i artiklerne 169 og 170 fastsatte fremgangsmåde kan
Kommissionen eller en Medlemsstat henvende sig direkte til Domstolen, hvis de
finder, at en anden Medlemsstat misbruger de i artiklerne 223 og 224
fastsatte beføjelser. Domstolen træffer afgørelse for lukkede døre.
Artikel 226
(1) I overgangsperioden kan en Medlemsstat i tilfælde af alvorlige
vanskeligheder, der vedvarende vil, kunne ramme en økonomisk sektor, eller af
vanskeligheder, der alvorligt vil kunne forringe den økonomiske situation i
en bestemt egn, ansøge om tilladelse til at anvende
beskyttelsesforanstaltninger, der vil gøre det muligt at genskabe ligevægten
og at tilpasse den pågældende sektor til fællesmarkedets økonomi.
(2) På begæring af den pågældende Stat skal Kommissionen omgående og som
hastesag fastsætte de beskyttelsesforanstaltninger, den finder nødvendige, og
samtidig fastlægge vilkårene for og den nærmere udformning af disse.
(3) De i medfør af stk. (2) tilladte foranstaltninger kan indebære
afvigelser fra denne Traktats bestemmelser, for så vidt og så længe det er
ubetinget nødvendigt for at nå de i stk. (1) nævnte mål. Der skal fortrinsvis
vælges foranstaltninger, som mindst muligt forstyrrer fællesmarkedets
funktion.
Artikel 2271)
(1) Denne Traktat gælder for Kongeriget Belgien, Forbundsrepublikken
Tyskland, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet
Luxembourg og Kongeriget Nederlandene.
(2) For Algeriet og de oversøiske franske departementer gælder fra denne
Traktats ikrafttræden dens særlige og almindelige bestemmelser vedrørende:
- frie varebevægelser;
- landbruget, med undtagelse af artikel 40, stk. (4);
- liberalisering af tjenesteydelser;
- konkurrencereglerne;
- de ved artiklerne 108, 109 og 226 hjemlede beskyttelsesforanstaltninger;
- institutionerne.
Senest to år efter denne Traktats ikrafttræden fastlægges betingelserne
for anvendelsen af Traktatens øvrige bestemmelser ved beslutninger, som Rådet
efter forslag af Kommissionen vedtager med enstemmighed.
Inden for rammerne af de i denne Traktat fastsatte fremgangsmåder,
herunder navnlig de i artikel 226 nævnte, drager Fællesskabets institutioner
omsorg for, at den økonomiske og sociale udvikling af disse områder
muliggøres.
(3) På de oversøiske lande og territorier, der er opregnet i listen i
Bilag IV til denne Traktat, anvendes den særlige associeringsordning, som er
nærmere fastlagt i denne traktats fjerde del.
(4) Denne Traktats bestemmelser finder anvendelse på de europæiske
områder, hvis udenrigsanliggender varetages af en Medlemsstat.
Artikel 228
(1) I de tilfælde, hvor denne Traktats bestemmelser forudsætter indgåelse
af aftaler mellem Fællesskabet og en eller flere Stater eller en
international organisation, føres forhandlingerne vedrørende disse aftaler af
Kommissionen. Med forbehold af den kompetence, som på dette område er tillagt
Kommissionen, afsluttes de af Rådet, efter at dette i de i denne Traktat
fastsatte tilfælde har indhentet udtaleIse fra Forsamlingen.
Rådet, Kommissionen eller en Medlemsstat kan forud indhente en udtalelse
fra Domstolen om den påtænkte aftales forenelighed med bestemmelserne i denne
Traktat. Hvis Domstolens udtalelse er benægtende, kan aftalen kun træde i
kraft På de i artikel 236 fastsatte betingelser.
(2) De aftaler, der afsluttes på den ovenfor anførte måde, er bindende
for Fællesskabets institutioner og for Medlemsstaterne.
Artikel 229
Kommissionen skal opretholde alle formålstjenlige forbindelser med
organerne for de Forenede Nationer, for disses særorganisationer og for Den
Almindelige Overenskomst om Told og Udenrigshandel.
Den opretholder i øvrigt passende forbindelser med alle internationale
organisationer.
Noter
1) Ifølge artikel 26 i den til Tiltrædelsestraktaten knyttede Akt
vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasningeme af traktaterne vil
bestemmelserne i artikel 227 blive erstattet eller suppleret af følgende
bestemmelser:
(1) EØF-traktatens artikel 227, stk. (1), erstattes af følgende
bestemmelser:
»(1) Denne Traktat gælder for kongeriget Belgien, kongeriget
Danmark, forbundsrepublikken Tyskland, Den franske Republik, Irland, Den
italienske Republik, storhertugdømmet Luxembourg, kongeriget Nederlandene,
kongeriget Norge og Det forenede kongerige Storbritannien og
Nordirland.«
(2) EØF-traktatens artikel 227, stk. (3), suppleres ved tilføjelse af
følgende stykke:
»)Denne Traktat finder ikke anvendelse på de oversøiske: lande og
territorier, der opretholder særlige forbindelser med Det forenede kongerige
Storbritannien og Nordirland, og som ikke er nævnt i ovenstående liste.«
(3) Artikel 227 suppleres ved tilføjelse af et nyt stk. (5) af følgende
ordlyd:
»)(5) Uanset de foregående stykker gælder følgende:
a) Denne Traktat finder ikke anvendelse for Færøerne. Regeringen for
kongeriget Danmark kan dog ved en erklæring, der senest 31. december 1975
skal deponeres hos Den italienske Republiks regering, som fremsender en
bekræftet afskrift til hver af de øvrige medlemsstaters regeringer, meddele,
at denne Traktat finder anvendelse for disse øer. I så fald finder Traktaten
anvendelse for disse øer fra den første dag i den anden måned efter
overgivelsen af denne erklæring.
b) Denne Traktat finder ikke anvendelse på de områder på Cypern, der står
under overherredømme af af Det forenede kongerige Storbritannien og
Nordirland.
c) Bestemmelserne i denne Traktat finder kun anvendelse på Kanaløerne og
øen Man i det omfang, det er nødvendigt for at sikre anvendelsen på disse øer
af den i Traktaten vedrørende kongeriget Danmarks, Irlands, kongeriget Norges
og Det forenede kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltræden af Det
europæiske Atomenergifællesskab fastsatte ordning.«
Artikel 230
Fællesskabet indleder ethvert formålstjenligt samarbejde med Europarådet.
Artikel 231
Fællesskabet indleder et snævert samarbejde med Organisationen for
Europæisk Økonomisk Samarbejde; de nærmere retningslinjer herfor fastlægges i
gensidig forståelse.
Artikel 232
(1) Denne Traktats bestemmelser ændrer ikke bestemmelserne i Traktaten om
oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, navnlig ikke
Medlemsstaternes rettigheder og forpligtelser, beføjelserne for dette
Fællesskabs institutioner og reglerne i den nævnte Traktat om, hvorledes
fællesmarkedet for kul og stål skal fungere.
(2) Bestemmelserne i denne Traktat berører ikke bestemmelserne i
Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.
Artikel 233
Bestemmelserne i denne Traktat er ikke til hinder for, at de regionale
unioner mellem Belgien og Luxembourg, og mellem Belgien, Luxembourg og
Nederlandene fortsat består og gennemføres, i det omfang disse regionale
unioners mål ikke nås ved anvendelsen af denne Traktat.
Artikel 234
De rettigheder og forpligtelser, der følger af konventioner, som før denne
Traktats ikrafttræden er indgået mellem på den ene side en eller flere
Medlemsstater og på den anden side et eller flere tredjelande, berøres ikke
af bestemmelserne i denne Traktat.
I det omfang, disse konventioner er uforenelige med denne Traktat, bringer
den eller de pågældende Medlemsstater alle egnede midler i anvendelse med
henblik på at fjerne de konstaterede uoverensstemmelser. Om fornødent bistår
Medlemsstaterne hinanden i dette øjemed og indtager i påkommende tilfælde en
fælles holdning.
Ved anvendelsen af de konventioner, der omtales i stk. 1, tager
Medlemsstaterne i betragtning, at de fordele, hvorom de hver især har givet
tilsagn i denne Traktat, indgår som integrerende dele af Fællesskabets
tilblivelsesproces, og derfor uløseligt hænger sammen med oprettelsen af
fælles institutioner, med overdragelsen af beføjelser til disse og med de
andre Medlemsstaters indrømmelse af samme fordele.
Artikel 235
Såfremt en handling fra Fællesskabets side viser sig påkrævet for at
virkeliggøre et af Fællesskabets mål inden for fællesmarkedets rammer, og
denne Traktat ikke indeholder fornøden hjemmel hertil, udfærdiger Rådet på
forslag af Kommissionen og efter at have indhentet udtalelse fra Forsamlingen
med enstemmighed passende forskrifter herom.
Artikel 236
Enhver Medlemsstats regering eller Kommissionen kan forelægge Rådet
forslag til ændring af denne Traktat.
Hvis Rådet efter høring af Forsamlingen og i påkommende tilfælde af
Kommissionen udtaler sig til fordel for afholdelsen af en konference mellem
repræsentanter for Medlemsstaternes regeringer, indkaldes denne af Rådets
formand for ved gensidig overenskomst at fastlægge de ændringer, der skal
foretages i denne Traktat.
Ændringerne træder i kraft efter at være blevet ratificeret af alle
Medlemsstaterne i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.
Artikel 237
Enhver europæisk Stat kan ansøge om at blive medlem af Fællesskabet. Den
retter sin ansøgning til Rådet, som træffer afgørelse med enstemmighed efter
at have indhentet udtalelse fra Kommissionen.
Vilkårene for optagelsen og de tilpasninger af denne Traktat, som
optagelsen medfører, fastlægges ved en aftale mellem Medlemsstaterne og den
ansøgende Stat. Denne aftale forelægges samtlige kontraherende Stater til
ratifikation i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.
Artikel 238
Fællesskabet kan med et tredjeland, en sammenslutning af Stater eller en
international organisation indgå aftaler, hvorved der skabes en associering
med gensidige rettigheder og forpligtelser, fælles optræden og særlige
procedureregler.
Disse aftaler indgås af Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed
efter at have indhentet udtalelse fra Forsamlingen.
Såfremt disse aftaler indebærer ændringer i denne Traktat, skal disse
forud vedtages under
anvendelse af den i artikel 236 fastsatte fremgangsmåde.
Artikel 239
De Protokoller, der i gensidig forståelse mellem Medlemsstaterne knyttes
som bilag til denne Traktat, udgør en integrerende del af Traktaten.
Artikel 240
Denne Traktat er indgået for ubegrænset tid.
Nedsættelse af institutionerne
Artikel 241
Rådet træder sammen inden en måned efter Traktatens ikrafttræden.
Artikel 242
Rådet træffer alle egnede foranstaltninger for at nedsætte Det økonomiske
og sociale Udvalg inden tre måneder efter sit første møde.
Artikel 243
Efter indkaldelse fra Rådets formand træder forsamlingen sammen inden to
måneder efter Rådets første møde for at vælge sit præsidium og udarbejde sin
forretningsorden. Indtil præsidiet er valgt, fører det ældste medlem
forsædet.
Artikel 244
Domstolen påbegynder sin virksomhed ved udnævnelsen af dens medlemmer. Den
første præsident vælges for et tidsrum af tre år på de samme betingelser, som
gælder for medlemmerne.
Domstolen fastsætter sit procesreglement inden tre måneder efter, at den
har påbegyndt sin virksomhed.
En sag kan ikke indbringes for Domstolen, før denne har offentliggjort sit
procesreglement. Klagefristerne begynder først at løbe fra dette tidspunkt.
Domstolens præsident udøver fra sin udnævnelse de beføjelser, som er
tillagt ham i denne Traktat.
Artikel 245
Så snart Kommissionens medlemmer er udnævnt, påbegynder den sin virksomhed
og påtager sig de opgaver, som er pålagt den ved denne Traktat.
Så snart Kommissionen har påbegyndt sin virksomhed, indleder den sådanne
undersøgelser og opretter sådanne forbindelser, som er nødvendige for at
udarbejde en oversigt over Fællesskabets økonomiske situation.
Artikel 246
(1) Det første regnskabsår løber fra Traktatens ikrafttræden til den
følgende 31. december. Såfremt Traktaten træder i kraft i årets sidste
halvdel, udløber regnskabsåret dog den 31. december i det påfølgende år.
(2) Indtil budgettet for det første regnskabsår er opstillet, indbetaler
Medlemsstaterne til Fællesskabet rentefri forskud, som fradrages deres
finansielle bidrag til gennemførelsen af dette budget.
(3) Indtil vedtægten for tjenestemændene og ansættelsesvilkårene for
Fællesskabets øvrige ansatte er udarbejdet i medfør af artikel 212, ansætter
hver institution det nødvendige personale og indgår med henblik herpå
tidsbegrænsede kontrakter.
Hver institution undersøger sammen med Rådet spørgsmål vedrørende
stillingernes antal, aflønning og fordeling.
Afsluttende bestemmelser
Artikel 247
Denne Traktat skal ratificeres af De høje kontraherende Parter i
overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.
Ratifikationsdokumenterne deponeres hos Den Italienske Republiks Regering.
Denne Traktat træder i kraft den første dag i den måned, der følger efter
deponeringen af det sidste ratifikationsdokument. Finder deponeringen sted
mindre end femten dage før begyndelsen af den følgende måned, træder
Traktaten dog i kraft den første dag i den anden måned efter deponeringen.
Artikel 248
Denme Traktat, udarbejdet i et eksemplar på fransk, italiensk, nederlandsk
og tysk, hvilke fire tekster har samme gyldighed, deponeres i Den Italienske
Republiks Regerings arkiver. Denne Regering fremsender en bekræftet afskrift
til hver af de øvrige Signatarstaters Regeringer.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne
Traktat.
UDFÆRDlGET i Rom, den femogtyvende marts nitten hundrede og
syvoghalvtreds.
P. H. SPAAK
ADENAUER
PINEAU
Antonio SEGNI
BECH
J. LUNS
J. Ch. SNOY et d'OPPUERS
HALLSTEIN
M. FAURE
Gaetano MARTINO
Lambert SCHAUS
J. LINTHORST HOMAN
Lignende dokumenter
- Denne sag angår spørgsmålet, om den lov, hvorved Lissabontraktaten er gennemført i Danmark, er vedtaget i strid med grundlovens § 20, idet den foreskrevne procedure efter denne bestemmelse ikke har været fulgt Domsdatabasen · 15. juni 2012
- Højesteret stadfæstede landsrettens dom i sag om, hvorvidt den lov, hvorved Lissabontraktaten er gennemført i Danmark, er vedtaget i strid med grundlovens § 20, idet den foreskrevne procedure efter denne bestemmelse ikke har været fulgt Domsdatabasen · 20. februar 2013
- 1994 LSF 2 FORSLAG TIL LOV OM DEN EUROPÆISKE UNIONS UDVIDELSE MED NORGE, ØSTRIG, FINLAND OG SVERIGE Retsinformation · 2. december 1994
- 1985 LSF 200 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DANMARKS TILTRÆDELSE AF DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Retsinformation · 21. maj 1988
- Forslag til folketingsbeslutning om tiltrædelse af Stabiliserings- og Associeringsaftale mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Bosnien-Hercegovina på den anden side. Folketinget meddeler sit samtykke til, at regeringen på Danmarks vegne tiltræder den i Luxembourg den 16. juni 2008 undertegnede Stabiliserings- og Associeringsaftale mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Bosnien-Hercegovina på den anden side Retsinformation · 11. december 2008
- Forslag til folketingsbeslutning om tiltrædelse af Stabiliserings- og Associeringsaftale mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Montenegro på den anden side Folketinget meddeler sit samtykke til, at regeringen på Danmarks vegne tiltræder den i Luxembourg den 15. oktober 2007 undertegnede Stabiliserings- og Associeringsaftale mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Montenegro på den anden side. Retsinformation · 29. februar 2008