Spring til indhold

Retsinformation

Lov om Danmarks tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber (Tiltrædelsesloven) Bilag 1 til loven: Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af traktaterne (Tiltrædelsesakten) (* 1)

Gældende LOV nr 21102 af 11/10/1972LovUdenrigsministeriet16. november 1972

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Lov om Danmarks tiltrædelse af De europæiske

Fællesskaber Bilag 1 til loven: Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og

tilpasningerne af traktaterne (Tiltrædelsesakten) (* 1)

(Tiltrædelsesloven)

AKT

vedrørende tiltrædelsesvilkårene

og

tilpasningerne af traktaterne

FØRSTE DEL

PRINCIPPERNE

Artikel 1

I denne Akt

- forstås ved udtrykket »oprindelige Traktater« Traktaten om

oprettelse af Det europæiske Kul- og Stålfællesskab, Traktaten om oprettelse

af Det europæiske økonomiske Fællesskab og Traktaten om oprettelse af Det

europæiske Atomenergifællesskab, som suppleret eller ændret ved traktater

eller ved andre retsakter, der er trådt i kraft før tiltrædelsen: ved

udtrykkene »KSF-traktat«, »EØF-traktat« og

»EURATOM-traktat« forstås de tilsvarende oprindelige Traktater

suppleret eller ændret som nævnt:

- forstås ved udtrykket »oprindelige medlemsstater« kongeriget

Belgien, forbundsrepublikken Tyskland, Den franske Republik, Den italienske

Republik, storhertugdømmet Luxembourg og kongeriget Nederlandene:

- forstås ved udtrykket »nye medlemsstater« kongeriget Danmark,

Irland, kongeriget Norge og Det forenede kongerige Storbritannien og

Nordirland.

Artikel 2

Fra tiltrædelsen er bestemmelserne i de oprindelige Traktater og de af

Fællesskabernes institutioner vedtagne retsakter bindende for de nye

medlemsstater og gælder i disse stater på de vilkår, som er fastsat i disse

Læs alt

Traktater og i denne Akt.

Artikel 3

(1) De nye medlemsstater tiltræder ved denne Akt de afgørelser og

aftaler, der er truffet af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer

forsamlet i Rådet. De forpligter sig til fra tiltrædelsen at tilslutte sig

enhver anden aftale, der er indgået af de oprindelige medlemsstater, og som

vedrører Fællesskabernes funktion eller har tilknytning til disses

virksomhed.

(2) De nye medlemsstater forpligter sig til at tiltræde de i

EØF-traktatens artikel 220 forudsete overenskomster samt protokollerne

vedrørende Domstolens fortolkning af disse overenskomster, undertegnet af de

oprindelige medlemsstater, og med dette mål for øje at indlede forhandlinger

med de oprindelige medlemsstater med henblik på at foretage de nødvendige

tilpasninger deraf.

(3) De nye medlemsstater befinder sig i samme situation som de

oprindelige medlemsstater med hensyn til de erklæringer, resolutioner eller

andre tilkendegivelser, som er vedtaget af Rådet, samt dem, der vedrører De

europæiske Fællesskaber og er vedtaget af medlemsstaterne efter fælles

aftale: som følge heraf vil de overholde de principper og retningslinjer, der

fremgår af disse, og træffe de foranstaltninger, som måtte vise sig

nødvendige for at sikre iværksættelsen heraf.

Artikel 4

(1) De aftaler eller overenskomster, der er indgået af et af

Fællesskaberne med et eller flere tredjelande, med en international

organisation eller med en statsborger i et tredjeland, er bindende for de nye

medlemsstater på de i de oprindelige Traktater og i denne Akt fastsatte

vilkår.

(2) De nye medlemsstater forpligter sig til på de i denne Akt fastsatte

vilkår at tiltræde de aftaler eller overenskomster, der er indgået af de

oprindelige medlemsstater sammen med et af Fællesskaberne, såvel som de af de

oprindelige medlemsstater indgåede aftaler, der har tilknytning til de nævnte

aftaler eller overenskomster. Fællesskabet og de oprindelige medlemsstater

bistår i denne henseende de nye medlemsstater.

(3) De nye medlemsstater tiltræder i kraft af denne Akt og på de deri

fastsatte vilkår de interne aftaler, der er indgået af de oprindelige

medlemsstater med henblik på anvendelsen af de i stk. (2) omhandlede aftaler

eller overenskomster.

(4) De nye medlemsstater træffer passende foranstaltninger for i

påkommende tilfælde at tilpasse deres stilling i forhold til internationale

organisationer og internationale aftaler, i hvilke andre medlemsstater eller

et af Fællesskaberne ligeledes er parter, til de rettigheder og

forpligtelser, der følger af deres tiltrædelse af Fællesskaberne.

Artikel 5

For de nye medlemsstaters vedkommende anvendes EØF-traktatens artikel 234

og EURATOM-traktatens artikler 105 og 106 på aftaler eller overenskomster,

der er indgået før tiltrædelsen.

Artikel 6

Bestemmelserne i denne Akt kan, medmindre den bestemmer andet, kun

suspenderes, ændres eller ophæves efter de fremgangsmåder, der er fastsat i

de oprindelige Traktater, og som gør det muligt at ændre disse Traktater.

Artikel 7

De af Fællesskabets institutioner vedtagne retsakter, som de ved denne Akt

fastsatte overgangsbestemmelser vedrører, bevarer deres juridiske status:

især skal fremgangsmåderne for ændring af disse retsakter fortsat finde

anvendelse på dem.

Artikel 8

De bestemmelser i denne Akt, der har til formål eller som virkning at

ophæve eller ændre, bortset fra overgangsforanstaltninger, retsakter, der er

vedtaget af Fællesskabernes institutioner, får samme juridiske status som de

således ophævede eller ændrede bestemmelser og er undergivet samme regler som

disse.

Artikel 9

(1) For at lette de nye medlemsstaters tilpasning til de inden for

Fællesskaberne gældende regler vil de i denne Akt fastsatte

undtagelsesbestemmelser som overgangsforanstaltning gælde ved anvendelsen af

de oprindelige Traktater og institutionernes retsakter.

(2) Med forbehold af datoer, frister og særlige bestemmelser i denne Akt

ophører anvendelsen af overgangsforanstaltningerne ved udgangen af året 1977.

ANDEN DEL

TILPASNING AF TRAKTATERNE

Afsnit 1

Bestemmelser vedrørende institutionerne

Kapitel 1

Forsamlingen

Artikel 10

EKSF-traktatens artikel 21, stk. (2), EØFtraktatens artikel 138, stk. (2),

og EURATOM-traktatens artikel 1O8, stk. (2), erstattes af følgende

bestemmelser.:

»De delegeredes antal fastsættes som følger:

Belgien ........................... 14

Danmark ........................... 10

Tyskland .......................... 36

Frankrig .......................... 36

Irland ............................ 10

Italien ........................... 36

Luxembourg ........................ 6

Nederlandene ...................... 14

Norge ............................. 10

Det forenede Kongerige ............ 36«.

Kapitel 2

Rådet

Artikel 11

Artikel 2, stk. (2), i Traktaten om oprettelse af et fælles Råd og en

fælles Kommission for De europæiske Fællesskaber erstattes af følgende

bestemmelser:

»Formandshvervet udøves på skift af Rådets medlemmer for 6 måneder ad

gangen efter nedenstående rækkefølge af medlemsstaterne: Belgien, Danmark,

Tyskland, Frankrig, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Norge og Det

forenede Kongerige.«

Artikel 12

EKSF-traktatens artikel 28 erstattes af følgende bestemmelser.:

»Artikel 28

Når Den høje Myndighed indhenter udtalelse fra Rådet, rådslår dette uden

nødvendigvis at skride til afstemning. Referat af drøftelserne sendes til Den

høje Myndighed.

I tilfælde, hvor denne Traktat kræver en samstemmende udtalelse fra Rådet,

anses denne for vedtaget, såfremt det af Den høje Myndighed forelagte forslag

får tilslutning:

- fra et absolut flertal af medlemsstaternes repræsentanter, heri

indbefattet stemmerne fra repræsentanterne for to medlemsstater, som hver

står for mindst en ottendedel af den samlede værdi af Fællesskabets kul- og

stålproduktion:

- eller, i tilfælde af stemmelighed, og såfremt Den høje Myndighed

fastholder sit forslag efter en fornyet drøftelse, fra repræsentanter for tre

medlemsstater, som hver står for mindst en ottendedel af den samlede værdi af

Fællesskabets kul- og stålproduktion.

I tilfælde, hvor denne Traktat kræver en enstemmig beslutning eller

enstemmig og samstemmende udtalelse, er beslutningen eller udtalelsen

vedtaget, såfremt alle Rådets medlemmer stemmer herfor. Ved anvendelse af

artiklerne 21, 32, 32 a, 78 d, 78 f i denne Traktat og artiklerne 16, 20,

stk. 3, 28, stk. 5, og 44 i protokollen vedrørende Domstolens statut, hindrer

det forhold, at medlemmer, der er til stede eller repræsenteret, undlader at

stemme, dog ikke vedtagelsen af de af Rådets afgørelser, der kræver

enstemmighed.

Rådets beslutninger, bortset fra dem, der kræver kvalificeret flertal

eller enstemmighed, træffes af et flertal af Rådets medlemmer: dette flertal

betragtes som opnået, dersom det omfatter det absolutte flertal af

medlemsstaternes repræsentanter, heri indbefattet stemmerne fra

repræsentanterne for to medlemsstater, som hver står for mindst en ottendedel

af den samlede værdi af Fællesskabets kul- og stålproduktion. Ved anvendelse

af de bestemmelser i artiklerne 78, 78 b og 78 d i denne Traktat, hvorefter

der kræves kvalificeret flertal, tildeles der dog rådsmedlemmernes stemmer

følgende vægt: Belgien 5, Danmark 3, Tyskland 10, Frankrig 10, Irland 3,

Italien 10, Luxembourg 2, Nederlandene 5, Norge 3, Det forenede Kongerige 10.

Afgørelser træffes med mindst 43 stemmer, der udtrykker tilslutning fra

mindst seks medlemmer.

Hvert medlem af Rådet kan kun fra eet af de øvrige medlemmer modtage

fuldmagt til at stemme.

Rådet står i forbindelse med medlemsstaterne gennem sin formand.

Rådets afgørelser offentliggøres på den måde, som det selv

bestemmer.«

Artikel 13

EKSF-traktatens artikel 95, stk. 4, erstattes af følgende bestemmelser:

»Disse ændringer udarbejdes i enighed som forslag fra Den høje

Myndighed og Rådet, der træffer afgørelse med et flertal på ni tiendedele af

dets medlemmer, og forelægges Domstolen til udtalelse. Ved sin undersøgelse

har Domstolen fuld kompetence til at prøve alle faktiske og retlige forhold.

Dersom Domstolen efter denne undersøgelse finder, at forslagene stemmer

overens med bestemmelserne i foranstående stykke, oversendes forslagene til

Forsamlingen og træder i kraft, såfremt de vedtages med et flertal på tre

fjerdedele af de afgivne stemmer og to tredjedele af Forsamlingens

medlemmer.«

Artikel 14

EØF-traktatens artikel 148, stk. (2), og EURATOM-traktatens artikel 118,

stk. (2), erstattes af følgende bestemmelser:

»Ved de rådsafgørelser, som kræver kvalificeret flertal, tildeles

medlemmernes stemmer følgende vægt:

Belgien ........................... 5

Danmark ........................... 3

Tyskland........................... 10

Frankrig .......................... 10

Irland ............................ 3

Italien............................ 10

Luxembourg ........................ 2

Nederlandene ...................... 5

Norge ............................. 3

Det forenede Kongerige ............ 10

Afgørelser træffes med mindst:

- tre og fyrre stemmer i tilfælde, hvor afgørelsen i henhold til denne

Traktat skal træffes på forslag af Kommissionen,

- tre og fyrre stemmer afgivet af mindst seks medlemmer, der stemmer for,

i alle andre tilfælde.«

Kapitel 3

Kommissionen

Artikel 15

Artikel 10, stk. (1), første afsnit, i Traktaten om oprettelse af et

fælles Råd og en fælles Kommission for De europæiske Fællesskaber erstattes

af følgende bestemmelse:

»Kommissionen består af fjorten medlemmer, der vælges under hensyn

til deres almindelige duelighed, og hvis uafhængighed er uomtvistelig.«

Artikel 16

Artikel 14, stk. 1, i Traktaten om oprettelse af et fælles Råd og en

fælles Kommission for De europæiske Fællesskaber erstattes af følgende

bestemmelse:

»Kommissionens formand og fem næstformænd udpeges blandt dens

medlemmer for to år efter de samme regler som gælder for udnævnelse af

Kommissionens medlemmer. Deres mandat kan fornyes.«

Kapitel 4

Domstolen

Artikel 17

EKSF-traktatens artikel 32, stk. 1, EØF-traktatens artikel 165, stk. 1, og

EURATOM-traktatens artikel 137, stk. 1, erstattes af følgende bestemmelse:

»Domstolen består af elleve dommere.«

Artikel 18

EKSF-traktatens artikel 32 a, stk. 1, EØFtraktatens artikel 166, stk. 1,

og EURATOMtraktatens artikel 138, stk. 1, erstattes af følgende bestemmelse:

»Domstolen bistås af tre generaladvokater.«

Artikel 19

EKSF-traktatens artikel 32 b, stk. 2 og 3, EØF-traktatens artikel 167,

stk. 2 og 3, og EURATOM-traktatens artikel 139, stk. 2 og 3, erstattes af

folgende bestemmelser:

»Hvert tredje år finder en delvis nybesættelse af dommerembederne

sted. Der afgår skiftevis seks og fem dommere.

Hvert tredje år finder en delvis nybesættelse af generaladvokaternes

embeder sted. Der afgår skiftevis en og to generaladvokater.«

Artikel 20

Artikel 18, stk. 2, i protokollen vedrørende statutten for Det europæiske

Kul- og Stålfællesskabs Domstol, artikel 15 i protokollen vedrørende

statutten for Det europæiske økonomiske Fællesskabs Domstol og artikel 15 i

protokollen vedrørende statutten for Det europæiske Atomenergifællesskabs

Domstol erstattes af følgende bestemmelser:

»Domstolens afgørelser kan kun gyldigt træffes af et ulige antal

dommere. De af Domstolen i plenarmøder trufne afgørelser er gyldige, når syv

dommere er tilstede. Afdelingernes afgørelser er kun gyldige, hvis de træffes

af tre dommere: får en dommer i en afdeling forfald, kan en dommer fra en

anden afdeling tilkaldes i henhold til regler, der fastsættes i

procesreglementet.«

Kapitel 5

Det Økonomske og Sociale Udvalg

Artikel 21

EØF-traktatens artikel 194, stk. 1, og EURATOM-traktatens artikel 166,

stk. 1, erstattes af følgende bestemmelser:

»Antallet af medlemmer i Udvalget fastsættes som følger:

Belgien ........................... 12

Danmark ........................... 9

Tyskland .......................... 24

Frankrig .......................... 24

Irland ............................ 9

Italien ........................... 24

Luxembourg ........................ 6

Nederlandene ...................... 12

Norge ............................. 9

Det forenede Kongerige ............ 24.«

Kapitel 6

Det Rådgivende Udvalg for EKSF

Artikel 22

EKSF-traktatens artikel 18, stk. 1, erstattes af følgende bestemmelse:

»Der nedsættes et rådgivende udvalg tilknyttet Den høje Myndighed.

Det består af mindst tres og højst fire og firs medlemmer og har lige mange

repræsentanter for producenter, for arbejdstagere og for forbrugere og

forhandlere.«

Kapitel 7

Det Videnskabelige og Tekniske Udvalg

Artikel 23

EURATOM-traktatens artikel 134, stk. (2), første afsnit, erstattes af

følgende bestemmelse:

»Udvalget består af otte og tyve medlemmer, der udpeges af Rådet

efter høring af Kommissionen.«

Afsnit II

Andre tilpasninger

Artikel 24

(1) EØF-traktatens artikel 131 suppleres ved, at Norge og Det forenede

Kongerige indføjes blandt de medlemsstater, som er nævnt i artiklens første

sætning.

(2) Den liste, der udgør bilag IV til EØFtraktaten, suppleres ved

indføjelse af følgende lande og territorier:

Det fransk-britiske kondominium Ny-Hebriderne

Norske bilande i Antarktis (øerne Bouvet og peter I samt Dronning Maud

Land)

Bahama-øerne

Bermuda-øerne

Det britiske antarktiske territorium

Britisk Honduras

Det britiske territorium i Det indiske Ocean

De britiske Salomon-øer

De britiske Jomfruøer

Brunei

Cayman-øerne

Falkland-øerne med tilhørende områder

Gilbert- og Ellice-øerne

Montserrat

Pitcairn

St. Helena med tilhørende områder

Seychellerne

The Central and Southern Line Islands

Turks- og Caicos-øerne

De associerede stater i Det caraibiske Hav:

Antigua, Dominica, Grenada, St. Lucia, St.

Vincent, St. Christophe/Nevis/Anguilla

Artikel 25

EKSF-traktatens artikel 79 suppleres ved tilføjelse efter første stykke af

et nyt stykke med følgende ordlyd:

»Uanset foregående stykke gælder følgende:

a) Denne Traktat finder ikke anvendelse for Færøerne. Regeringen for

kongeriget Danmark kan dog ved en erklæring, der senest 31. december 1975

skal deponeres hos Den franske Republiks regering, som fremsender en

bekræftet afskrift til hver af de øvrige medlemsstaters regeringer, meddele,

at denne Traktat finder anvendelse for disse øer. 1 så fald finder Traktaten

anvendelse for disse øer fra den første dag i den anden måned efter

overgivelsen af denne erklæring.

b) Denne Traktat finder ikke anvendelse på de områder på Cypern, hvorover

Det forenede kongerige Storbritannien og Nordirland udøver overhøjhed.

c) Bestemmelserne i denne Traktat finder kun anvendelse på Kanaløerne og

øen Man i det omfang, det er nødvendigt for at sikre anvendelse på disse øer

af den i afgørelsen vedrørende kongeriget Danmarks, Irlands, kongeriget

Norges og Det forenede kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltræ-delse

af Det europæiske Kul- og Stålfællesskab fastsatte ordning.«

Artikel 26

(1) EØF-traktatens artikel 227, stk. ( 1), erstattes af følgende

bestemmelser.:

»(1) Denne Traktat gælder for kongeriget Belgien, kongeriget

Danmark, forbundsrepublikken Tyskland, Den franske Republik, Irland, Den

italienske Republik, storhertugdømmet Luxembourg, kongeriget Nederlandene,

kongeriget Norge og Det forenede kongerige Storbritannien og

Nordirland.«

(2) EØF-traktatens artikel 227, stk. (3), suppleres ved tilføjelse af

følgende afsnit:

»Denne Traktat finder ikke anvendelse på de oversøiske lande og

territorier, der opretholder særlige forbindelser med Det forenede kongerige

Storbritannien og Nordirland, og som ikke er nævnt i ovenstående liste.«

(3) EØF-traktatens artikel 227 suppleres ved tilføjelse af et nyt stk.

(5) af følgende ordlyd:

»(5) Uanset de foregående stykker gælder følgende:

a) Denne Traktat finder ikke anvendelse for Færøerne. Regeringen for

kongeriget Danmark kan dog ved en erklæring, der senest 31. december 1975

skal deponeres hos Den italienske Republiks regering, som fremsender en

bekræftet afskrift til hver af de øvrige medlemsstaters regeringer, meddele,

at denne Traktat finder anvendelse for disse øer. I så fald finder Traktaten

anvendelse for disse øer fra den første dag i den anden måned efter

overgivelsen af denne erklæring.

b) Denne Traktat finder ikke anvendelse på de områder på Cypern, hvorover

Det forenede kongerige Storbritannien og Nordirland udøver overhøjhed.

c) Bestemmelserne i denne Traktat finder kun anvendelse på Kanaløerne og

øen Man i det omfang, det er nødvendigt for at sikre anvendelsen på disse øer

af den i Traktaten vedrørende kongeriget Danmarks, Irlands, kongeriget Norges

og Det forenede kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltrædelse af Det

europæiske Atomenergifællesskab fastsatte ordning.«

Artikel 27

EURATOM-traktatens artikel 198 suppleres ved tilføjelse af et stykke af

følgende ordlyd:

»Uanset de foregående stykker gælder følgende:

a) Denne Traktat finder ikke anvendelse for Færøerne. Regeringen for

kongeriget Danmark kan dog ved en erklæring, der senest 31. december 1975

skal deponeres hos Den italienske Republiks regering, som fremsender en

bekræftet afskrift til hver af de øvrige medlemsstaters regeringer, meddele,

at denne Traktat finder anvendelse for disse øer. I så fald finder Traktaten

anvendelse for disse øer fra den første dag i den anden måned efter

overgivelsen af denne erklæring.

b) Denne Traktat finder ikke anvendelse på de områder på Cyperm, hvorover

Det forenede kongerige Storbritannien og Nordirland udøver overhøjhed.

c) Denne Traktat finder ikke anvendelse på de oversøiske lande og

territorier, der opretholder særlige forbindelser med Det forenede kongerige

Storbritannien og Nordirland, og som ikke er nævnt i den i bilag IV til

Traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab indeholdte

liste.

d) Bestemmelserne i denne Traktat finder kun anvendelse på Kanaløerne og

øen Man i det omfang, det er nødvendigt for at sikre anvendelsen på disse øer

af den i Traktaten vedrørende kongeriget Danmarks, Irlands, kongeriget Norges

og Det forenede kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltrædelse af Det

europæiske økonomiske Fællesskab og Det europæiske Atomenergifællesskab

fastsatte ordning.«

Artikel 28

Fællesskabsinstitutionernes retsakter, der tager sigte på produkterne i

EØF-traktatens bilag II og de produkter, som ved import i Fællesskabet er

undergivet særlige bestemmelser som følge af iværksættelsen af den fælles

landbrugspolitik, såvel som de retsakter, der vedrører harmonisering af

medlemsstaternes lovgivninger for så vidt angår omsætningsafgifter, finder

ikke anvendelse for Gibraltar, medmindre Rådet enstemmigt på forslag af

Kommissionen træffer anden beslutning.

TREDJE DEL

TILPASNING AF INSTITUTIONERNES RETSAKTER

Artikel 29

I de retsakter, der opregnes i listen i bilag I til denne Akt, foretages

de i nævnte bilag fastsatte tilpasninger.

Artikel 30

De af tiltrædelsen nødvendiggjorte tilpasninger i de retsakter, der

opregnes i listen i bilag 11 til denne Akt, fastsættes i overensstemmelse med

de i nævnte bilag fastsatte retningslinier og efter den fremgangsmåde og på

de vilkår, der er fastsat i artikel 153.

FJERDE DEL

OVERGANGSFORANSTALTNINGER

Afsnit I

Den frie bevægelighed for varer

Kapitel 1

Toldbestemmelser

Artikel 31

(1) Den basistoldsats, som skal danne grundlag for de i artiklerne 32 og

59 fastsatte successive nedsættelser, er for hvert produkt den pr. 1. januar

1972 effektivt anvendte toldsats.

Den basistoldsats, der danner udgangspunkt for de i artiklerne 39 og 59

fastsatte tilnærmelser til den fælles toldtarif og til den harmoniserede

EKSF-tarif, er for hvert produkt den af de nye medlemsstater pr. 1. januar

1972 effektivt anvendte toldsats.

I denne Akt forstås ved udtrykket »harmoniserede EKSF-tarif« den

helhed, som udgøres af toldnomenklaturen og de bestående toldsatser for

produkterne i bilag 1 til EKSF-traktaten, bortset fra kul.

(2) Dersom toldnedsættelser som følge af tillægsaftalen hovedsageligt

vedrørende kemiske produkter til Geneve-protokollen (1967), der er tilknyttet

Den almindelige Overenskomst om Told og Udenrigshandel, bliver anvendelige

efter 1. januar 1972, vil de således nedsatte toldsatser træde i stedet for

den i stk. (1) omhandlede basistold.

Artikel 32

(1) Importtolden mellem Fællesskabet i dets oprindelige udstrækning og de

nye medlemsstater samt mellem de nye medlemsstater afskaffes gradvist i

følgende tempo:

- 1. april 1973 nedsættes hver sats til 80 pct. af basistolden:

- de fire øvrige nedsættelser hver på 20 pct. foretages:

1. januar 1974

1. januar 1975

1. januar 1976

1. juli 1977

(2) Uanset bestemmelserne i stk. (1)

a) afskaffes importtolden på kul som defineret i bilag I til

EKSF-traktaten mellem medlemsstaterne fra tiltrædelsen:

b) afskaffes importtolden for de i bilag III til denne Akt opregnede

varer 1. januar 1974:

c) gives der fra tiltrædelsen toldfritagelse for indførsler, der nyder

godt af bestemmelserne om afgiftsfrihed i forbindelse med personers rejse

mellem medlemsstaterne.

(3) For de i bilag IV til denne Akt opregnede varer, for hvilke der

gælder aftalemæssige præferencemarginer mellem Det forenede Kongerige og

visse andre lande, der nyder godt af Commonwealth-præferencer, kan Det

forenede Kongerige udskyde den første af de i stk. (1) omhandlede

toldnedsættelser indtil 1. juli 1973.

(4) Bestemmelserne i stk. (1) berører ikke muligheden for at åbne

toldkontingenter for visse jern- og stålprodukter, der ikke fremstilles,

eller som fremstilles i utilstrækkelig mængde eller kvalitet, i Fællesskabet

i dets oprindelige udstrækning.

Artikel 33

Der kan i intet tilfælde inden for Fællesskabet anvendes højere toldsatser

end dem, der gælder over for tredjelande, som nyder

mestbegunstigelsesbehandling.

I tilfælde af ændring eller suspension af satseine i den fælles toldtarif,

eller såfremt de nye medlemsstater anvender artikel 41, kan Rådet med

kvalificeret flertal på forslag fra Kommissionen træffe de nødvendige

forholdsregler til opretholdelse af fællesskabspræferencen.

Artikel 34

Enhver ny medlemsstat kan helt eller delvist suspendere opkrævningen af

told på varer indført fra de øvrige medlemsstater. Den underretter de øvrige

medlemsstater og Kommissionen herom.

Artikel 35

Enhver afgift med tilsvarende virkning som importtold, der er indført

efter 1. januar 1972 i samhandelen mellem Fællesskabet i dets oprindelige

udstrækning og de nye medlemsstater samt mellem de nye medlemsstater,

afskaffes 1. januar 1973.

Enhver afgift med tilsvarende virkning som importtold, for hvilken satsen

pr. 31. december 1972 måtte være højere end den pr. 1. januar 1972 effektivt

anvendte sats, skal pr. 1. januar 1973 nedsættes til sidstnævnte sats.

Artikel 36

(1) Afgifter med tilsvarende virkning som importtold afskaffes gradvist

mellem Fællesskabet i dets oprindelige udstrækning og de nye medlemsstater

samt mellem de nye medlemsstater i følgende tempo:

- senest 1. januar 1974 nedsættes hver afgift til 60 pct. af den sats, der

anvendtes 1. januar 1972:

- de tre øvrige nedsættelser hver på 20 pct. foretages:

1. januar 1975

1. januar 1976

1.ju1i 1977.

(2) Uanset bestemmelserne i stk. (1)

a) afskaffes afgifter med tilsvarende virkning som importtold på kul som

defineret i bilag 1 til EKSF-traktaten mellem medlemsstaterne fra

tiltrædelsen:

b) afskaffes afgifter med tilsvarende virkning som importtold, der

anvendes for de i bilag 111 til denne Akt opregnede varer, pr. 1. januar

1974.

Artikel 37

Eksporttold og afgifter med tilsvarende virkning afskaffes mellem

Fællesskabet i dets oprindelige udstrækning og de nye medlemsstater samt

mellem de nye medlemsstater senest 1. januar 1974.

Artikel 38

(1) Med forbehold af bestemmelserne i de følgende stykker finder

bestemmelserne om gradvis afskaffelse af told anvendelse på finanstold.

(2) De nye medlemsstater bevarer adgangen til at erstatte finanstold

eller det fiskale element af en sådan told med en intern afgift, der er i

overensstemmelse med bestemmelserne i EØF-traktatens artikel 95. Hvis en ny

medlemsstat benytter sig af denne adgang, vil det element, der eventuelt ikke

er dækket af den interne afgift, udgøre den i artikel 31 nævnte basistold.

Dette element afskaffes i samhandelen inden for Fællesskabet og tilnærmes den

fælles toldtarif på de i artikel 32, 39 og 59 fastsatte vilkår.

(3) Dersom Kommissionen finder, at det volder en ny medlemsstat alvorlige

vanskeligheder at erstatte en finanstold eller det fiskale element i en sådan

told, bemyndiger den efter anmodning fremsat før 1. februar 1973 denne stat

til at opretholde tolden eller det fiskale element på betingelse af, at de

afskaffes senest 1- januar 1976. Kommissionens beslutning skal være truffet

inden 1. marts 1973.

Beskyttelseselementet, hvis størrelse inden 1. marts 1973 fastsættes af

Kommissionen efter samråd med den pågældende stat, udgør den i artikel 31

fastsatte basistoldsats. Dette element afskaffes i samhandelen inden for

Fællesskabet, og tilnærmes den fælles toldtarif på de i artiklerne 32, 39 og

59 fastsatte vilkår.

(4) Kommissionen kan bemyndige Det forenede Kongerige til at opretholde

finanstold eller det fiskale element i sådan told på tobak i yderligere to

år, dersom en erstatning af denne told med interne afgifter på forarbejdet

tobak ikke 1. januar 1976 har kunnet gennemføres på et harmoniseret grundlag

i overensstemmelse med bestemmelserne i EØF-traktatens artikel 99, enten

fordi der 1. januar 1975 ikke foreligger fællesskabsbestemmelser på dette

område, eller fordi den til iværksættelse af disse fællesskabsbestemmelser

fastsatte frist ligger senere end 1. januar 1976.

(5) Rådsdirektiv af 4. marts 1969 om tilnærmelse af de ved lov eller

administrativt fastsatte bestemmelser om udsættelse af betaling af told,

afgifter med tilsvarende virkning eller landbrugsimportafgifter finder i de

nye medlemsstater ikke anvendelse på finanstold som omhandlet i stk. (3) og

(4) eller på det fiskale element i denne told.

(6) Rådsdirektiv af 4. marts 1969 om tilnærmelse af de ved lov eller

administrativt fastsatte bestemmelser om forædlingsvirksomhed anvendes ikke i

Det forenede Kongerige på finanstold som omhandlet i stk. (3) og (4) eller på

det fiskale element i denne told.

Artikel 39

(1) Med henblik på den gradvise indførelse af den fælles toldtarif og den

harmoniserede EKSF-tarif, ændrer de nye medlemsstater de over for tredjelande

anvendte toldsatser som følger:

a) for de toldpositioner, for hvilke basistoldsatserne ikke afviger mere

end 15 pct. fra satserne i den fælles toldtarif eller den harmoniserede

EKSF-tarif, anvendes sidstnævnte satser fra 1. januar 1974:

b) I de øvrige tilfælde anvender hver ny medlemsstat fra samme dato en

toldsats, der formindsker forskellen mellem basistoldsatsen og satsen i den

fælles toldtarif eller den harmoniserede EKSF-tarif med 40 pct.

Denne forskel formindskes yderligere hver gang med 20 pct. 1. januar 1975

og 1. januar 1976.

De nye medlemsstater anvender fuldt ud den fælles toldtarif og den

harmoniserede EKSF-tarif fra 1.ju1i 1977.

(2) Dersom visse af den fælles toldtarifs satser ændres eller suspenderes

efter 1. januar 1974, skal de nye medlemsstater samtidig ændre eller

suspendere deres tariffer i det forhold, som følger af anvendelsen af stk.

(1).

(3) For de i bilag III til denne Akt opregnede produkter anvender de nye

medlemsstater den fælles toldtarif fra 1. januar 1974.

(4) De nye medlemsstater anvender fra tiltrædelsen nomenklaturen i den

fælles toldtarif. Danmark, Norge og Det forenede Kongerige er dog bemyndiget

til at udsætte anvendelsen heraf indtil 1. januar 1974.

De nye medlemsstater kan i denne nomenklatur optage de bestående nationale

underpositioner, som måtte være nødvendige, for at den gradvise tilnærmelse

af deres toldsatser til den fælles toldtarifs satser kan finde sted på de i

denne Akt fastsatte vilkår.

(5) Med henblik på at lette den gradvise indførelse af den fælles

toldtarif i de nye medlemsstater fastsætter Kommissionen i påkommende

tilfælde fremgangsmåderne, efter hvilke de ændrer deres toldsatser.

Artikel 40

For følgende produkter, der er opført i den fælles toldtarif:

Nummer i Varebetegnelse

den fælles (EKSF)

toldtarif

73.01 Råjern og støbejern (herunder spejljern) i blokke,

klumper eller lignende

73.02 Jernlegeringer:

A. Ferromangan:

I. med et vægtindhold på over 2 pct. kul

(kulstofholdigt ferromangan)

73.07 Jern og stål i blooms, billets, slabs og sheet bars:

jern og stål groft tildannet ved smedning eller hamring

(smedeemner)

A. Blooms og billets:

ex I. Valsede billets

anvender Irland uanset artikel 39 fra 1. januar 1975 toldsatser, der

formindsker forskellen mellem de satser, der effektivt anvendes 1. januar

1972, og satserne i den harmoniserede EKSF-tarif med en tredjedel. Den

forskel, der består efter denne første tilnærmelse, formindskes yderligere

med 50 pct. 1. januar 1976.

Irland anvender fuldt ud den harmoniserede EKSF-tarif fra 1. juli 1977.

Artikel 41

Med henblik på tilnærmelse til den fælles toldtarif og den harmoniserede

EKSF-tarif kan de nye medlemsstater, om de ønsker det, ændre deres told i et

hurtigere tempo end forudset i artikel 39, stk. (1) og (3). De underretter de

øvrige medlemsstater og Kommissionen herom.

Kapitel 2

Afskaffelse af kvantitative restriktioner

Artikel 42

Kvantitative import- og eksportrestriktioner afskaffes fra tiltrædelsen

mellem Fællesskabet i dets oprindelige udstrækning og de nye medlemsstater

samt mellem de nye medlemsstater.

Foranstaltninger med tilsvarende virkning som disse restriktioner

afskaffes senest 1. januar 1975.

Artikel 43

Uanset artikel 42 kan medlemsstaterne i en periode af to år opretholde

eksportrestriktioner for affald og skrot af støbejern, jern eller stål,

position nr. 73.03 i den fælles toldtarif, forudsat at denne ordning ikke er

mere restriktiv end den, der anvendes over for eksport til tredjelande.

For Danmark og Norge er perioden fastsat til 3 år og for Irland til 5 år.

Artikel 44

(1) De nye medlemsstater tilpasser gradvist de statslige

handelsmonopoler, som omfattes af EØF-traktatens artikel 37, stk. (1),

således at enhver forskelsbehandling af medlemsstaternes statsborgere med

hensyn til forsynings- og afsætningsvilkår er udelukket inden 31. december

1977.

De oprindelige medlemsstater påtager sig tilsvarende forpligtelser over

for de nye medlemsstater.

(2) Fra begyndelsen af 1973 retter Kommissionen henstillinger vedrørende

fremgangsmåder og tempo for den i denne artikel fastsatte tilpasning, idet

det forudsættes, at disse fremgangsmåder og dette tempo skal være ens for de

nye medlemsstater og de oprindelige medlemsstater.

Kapitel 3

Andre bestemmelser

Artikel 45

(1) Kommissionen fastlægger inden 1. april 1973 under iagttagelse af de

gældende bestemmelser, herunder navnlig dem, der vedrører den fælles

forsendelsesprocedure, metoder for det administrative samarbejde med det

formål at sikre, at varer, der opfylder betingelserne herfor, nyder godt af

fjernelsen af told og afgifter med tilsvarende virkning samt kvantitative

restriktioner og foranstaltninger med tilsvarende virkning.

(2) Før udløbet af denne frist fastlægger Kommissionen bestemmelser om

samhandelen inden for Fællesskabet med varer, der er frembragt i

Fællesskabet, og til hvis fremstilling er medgået:

- produkter, af hvilke der ikke er blevet opkrævet told eller afgifter med

tilsvarende virkning, som gjaldt for disse produkter i Fællesskabet i dets

oprindelige udstrækning eller i en ny medlemsstat, eller for hvilke disse

told- eller afgiftsbeløb er blevet helt eller delvis godtgjort:

- landbrugsprodukter, der ikke opfylder betingelserne for at opnå fri

bevægelighed inden for Fællesskabet i dets oprindelige udstrækning eller i en

ny medlemsstat.

Ved fastsættelsen af disse bestemmelser tager Kommissionen hensyn til de i

denne Akt fastlagte regler for fjernelsen af told mellem Fællesskabet i dets

oprindelige udstrækning og de nye medlemsstater samt mellem de nye

medlemsstater og for disses gradvise gennemførelse af den fælles toldtarif og

bestemmelserne vedrørende den fælles landbrugspolitik.

Artikel 46

(1) Medmindre andet er bestemt i denne Akt, finder de gældende

bestemmelser på toldlovgivningens område om samhandelen med tredjelande

anvendelse, på samme vilkår, på samhandelen inden for Fællesskabet, så længe

der opkræves told i denne samhandel.

Ved fastsættelse af toldværdien i denne samhandel er det toldområde, der

skal tages i betragtning, det, der er defineret ved de i Fællesskabet og i de

nye medlemsstater 31. december 1972 gældende bestemmelser.

(2) Medlemsstaterne anvender fra tiltrædelsen nomenklaturen i den fælles

toldtarif i samhandelen inden for Fællesskabet. Danmark, Norge og Det

forenede Kongerige er dog bemyndiget til at udsætte anvendelsen heraf indtil

1. januar 1974.

De nye medlemsstater kan i denne nomenklatur optage de bestående nationale

underpositioner, som måtte være nødvendige for, at den gradvise afskaffelse

af deres told inden for Fællesskabet kan finde sted på de i denne Akt

fastsatte vilkår.

Artikel 47

(1) I det omfang, der ved samhandelen mellem Fællesskabet i dets

oprindelige udstrækning og de nye medlemsstater samt mellem de nye

medlemsstater opkræves de i artikel 55, stk. (1), litra a, omhandlede

udligningsbeløb på de råvarer, der betragtes som medgået til fabrikationen af

varer, som omfattes af forordningerne nr. 17O/67/EØF om ordningen for

samhandelen med ovoalbumin og laktoalbumin og (EØF) nr. 1059/69 om den

anvendelige ordning for samhandelen med visse varer, der er opstået ved

omdannelse af landbrugsprodukter, anvendes der ved import af disse varer et

udligningselement fastsat på grundlag af de nævnte beløb og i henhold til de

i de nævnte forordninger fastsatte regler for beregningen af afgiften eller

det variable element, der anvendes på de omhandlede varer.

Ved import af disse varer i de nye medlemsstater fra tredjelande

formindskes eller forhøjes alt efter tilfældet afgiften efter forordning nr.

l7O/67/EØF og det variable element efter forordning (EØF) nr. 1059/69 med

udligningsbeløbet på samme betingelser, som de i artikel 55, stk. (1), litra

b, fastsatte.

(2) Artikel 61, stk. (2), anvendes ved fastsættelsen af den told, der

udgør det faste element i den afgift, som i de nye medlemsstater skal finde

anvendelse på varer, der omfattes af forordning (EØF) nr. 1059/69.

Hvert fast element, der anvendes i handelen mellem Fællesskabet i dets

oprindelige udstrækning og de nye medlemsstater samt mellem de nye

medlemsstater, afskaffes i overensstemmelse med artikel 32, stk. (1).

Hvert fast element, der anvendes af de nye medlemsstater ved import fra

tredjelande, tilnærmes den fælles toldtarif i overensstemmelse med artikel

39.

(3) For varerne henhørende under forordningerne nr. 17O/67/EØF og (EØF)

nr. 1059/69 anvender de nye medlemsstater senest 1. februar 1973 fuldtud

nomenklaturen i den fælles toldtarif.

(4) Den 1. februar 1973 afskaffer de nye medlemsstater told og afgifter

med tilsvarende virkning, bortset fra de afgifter, der er nævnt i stk. (1) og

(2).

På samme dato afskaffer de nye medlemsstater foranstaltninger med

tilsvarende virkning som kvantitative restriktioner i deres indbyrdes

samhandel og i samhandelen med Fællesskabet i dets oprindelige udstrækning.

(5) Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af

Kommissionen, fastsætter bestemmelserne for gennemførelse af denne artikel,

idet det navnlig tager hensyn til bestemmelserne for de samme varer i stk.

(1), første afsnit, og artikel 97.

Artikel 48

(1) Bestemmelserne i dette afsnit er ikke til hinder for, at Irland med

hensyn til produkter med oprindelse i Det forenede Kongerige anvender en

ordning, som tillader en hurtigere fjernelse af told og af

beskyttelseselementer i finanstold, i overensstemmelse med bestemmelserne i

aftalen af 14. juli 1965 med dertil knyttede bilag mellem Det forenede

Kongerige og Irland om oprettelse af et frihandelsområde.

(2) Fra 1. januar 1974 finder de bestemmelser, der fastsættes i henhold

til artikel 45, stk. (2), anvendelse inden for den toldordning, der gælder

mellem Irland og Det forenede Kongerige.

Artikel 49

(1) protokollerne nr. 8-15, som er tilknyttet denne Akt, er ikke til

hinder for en ændring eller suspension af told besluttet i henhold til

EØF-traktatens artikel 28.

(2) De protokoller, som er tilknyttet overenskomsten om oprettelse af en

del af den fælles toldtarif vedrørende produkter henhørende under liste G til

EØF-traktaten, ophæves med undtagelse af protokol nr. XVII.

Afsnit II

Landbruget

Kapitel 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 50

Medmindre andet er bestemt i dette afsnit, finder bestemmelserne i denne

Akt anvendelse på landbrugsprodukter.

Artikel 51

(1) Denne artikel finder anvendelse på de priser, for hvilke

bestemmelserne i kapitlerne 2 og 3 henviser til denne artikel.

(2) Indtil den første af de i artikel 52 omhandlede pristilnærmelser

fastsættes de priser, som skal anvendes i hver af de nye medlemsstater, i

henhold til de regler, der er fastsat i den fælles markedsordning for den

pågældende sektor, på et niveau, der gør det muligt for producenterne i denne

sektor at opnå indtægter svarende til de under den tidligere nationale

ordning opnåede indtægter.

(3) For Norge og Det forenede Kongerige fastsættes disse priser dog på et

sådant niveau, at anvendelsen af fællesskabsbestemmelserne fører til et

markedsprisniveau svarende til det, der er konstateret i den pågældende

medlemsstat i en repræsentativ periode forud for iværksættelsen af disse

bestemmelser.

Artikel 52

(1) Dersom anvendelsen af bestemmelserne i dette afsnit fører til et

prisniveau, der afviger fra det fælles prisniveau, skal de priser, for hvilke

bestemmelserne i kapitlerne 2 og 3 henviser til denne artikel, tilnærmes det

fælles prisniveau i seks trin.

(2) Med forbehold af bestemmelserne i stk. (4) sker tilnærmelsen hvert år

ved begyndelsen af produktionsåret for det pågældende produkt efter følgende

bestemmelser:

a) når prisen for et produkt i en ny medlemsstat er lavere end den fælles

pris, forøges prisen i denne medlemsstat på tidspunktet for hver tilnærmelse

successivt med en sjettedel, en femtedel, en fjerdedel, en tredjedel og

halvdelen af forskellen mellem de før hver tilpasning gældende niveauer for

henholdsvis prisen i denne ny medlemsstat og den fælles pris: prisen, der

følger af denne beregning, forhøjes proportionalt med den eventuelle

forhøjelse af den fælles pris for det kommende produktionsår:

b) når prisen for et produkt i en ny medlemsstat er højere end den fælles

pris, formindskes den eksisterende forskel mellem det før hver tilnærmelse

gældende prisniveau i den ny medlemsstat og det gældende fælles prisniveau

for det kommende produktionsår successivt med en sjettedel, en femtedel, en

fjerdedel, en tredjedel og halvdelen.

(3) For at integrationsprocessen kan forløbe gnidningsfrit, kan Rådet,

der træffer afgørelse efter den i EØF-traktatens artikel 43, stk. (2),

fastsatte fremgangsmåde, uanset bestemmelsen i stk. (2), for et eller flere

produkter såvel som for en eller flere af de nye medlemsstater, bestemme, at

prisen i et produktionsår kan afvige fra de priser, der følger af anvendelsen

af stk. (2).

Denne afvigelse må ikke overstige 10 pct. af den prisændring, der skal

finde sted.

I dette tilfælde er prisniveauet for det følgende produktionsår det, der

ville følge af anvendelsen af stk. (2), dersom der ikke var truffet

bestemmelse om afvigelsen. For det nævnte produktionsår kan der dog træffes

bestemmelse om en ny afvigelse i forhold til dette niveau på de i første

afsnit fastsatte vilkår.

(4) De fælles priser skal gælde i de nye medlemsstater senest 1. januar

1978.

Artikel 53

Såfremt det konstateres, at forskellen mellem prisniveauet for et produkt

i en ny medlemsstat og det fælles prisniveau er ringe, kan Rådet, der træffer

afgørelse efter den i EØFtraktatens artikel 43, stk. (2), fastsatte

fremgangsmåde, bestemme, at den fælles pris anvendes i denne nye medlemsstat

for det pågældende produkt.

Artikel 54

(1) Så længe der i Det forenede Kongerige består en forskel mellem de

priser, der er opnået under den nationale ordning med garanterede priser, og

de markedspriser, der følger af anvendelsen af den fælles landbrugspolitiks

mekanismer og af bestemmelserne i dette afsnit, kan denne medlemsstat

opretholde støtte til produktionen.

(2) Det forenede Kongerige bestræber sig på at afskaffe denne støtte så

snart som muligt inden for den periode, der er omhandlet i artikel 9, stk.

(2), for hvert af de produkter, på hvilke stk. (1) finder anvendelse.

(3) Denne støtte må ikke føre til, at producentindtægterne stiger ud over

det niveau, der ville følge af anvendelsen på disse indtægter af de regler om

pristilnærmelsen, der er fastsat i artikel 52.

(4) Rådet vedtager, i overensstemmelse med den i EØF-traktatens artikel

43, stk. (2), fastsatte fremgangsmåde, de nærmere regler, der er fornødne til

gennemførelsen af bestemmelserne i denne artikel med henblik på at sikre, at

den fælles landbrugspolitik og navnlig de fælles markedsordninger fungerer

tilfredsstillende.

Artikel 55

(1) Forskellene i prisniveau udlignes i henhold til følgende regler:

a) i samhandelen mellem de nye medlemsstater indbyrdes og med

Fællesskabet i dets oprindelige udstrækning bliver udligningsbeløb opkrævet

af importstaten eller ydet af eksportstaten:

b) i samhandelen mellem de nye medlemsstater og tredjelande nedsættes

eller efter omstændighederne forhøjes importafgifter eller anden

importbelastning, som anvendes under den fælles landbrugspolitik, samt

eksportrestitutioner, med de udligningsbeløb, der anvendes i samhandelen med

Fællesskabet i dets oprindelige udstrækning. Dog kan tolden ikke nedsættes

med udligningsbeløbet.

(2) For produkter, hvis priser fastsættes efter artiklerne 51 og 52, er

de udligningsbeløb, der anvendes i samhandelen mellem Fællesskabet i dets

oprindelige udstrækning og de nye medlemsstater og mellem sidstnævnte og

tredjelande, lig med forskellen mellem de fastsatte priser for den pågældende

nye medlemsstat og de fælles priser.

For de øvrige produkter fastsættes udligningsbeløbene i de tilfælde og

efter de nærmere bestemmelser, der er fastsat i kapitlerne 2 og 3.

(3) De udligningsbeløb, der anvendes i samhandelen mellem de nye

medlemsstater, fastsættes på grundlag af de udligningsbeløb, der er fastsat

for hver af dem i overensstemmelse med stk. (2).

(4) Der fastsættes dog ikke noget udligningsbeløb, såfremt anvendelsen af

stk. (2) og (3) fører til et ringe beløb.

(5) For produkter, for hvilke satserne i den fælles toldtarif er bundet i

Den almindelige Overenskomst om Told og Udenrigshandel, tages der hensyn til

bindingen.

(6) Det udligningsbeløb, en medlemsstat opkræver eller yder i

overensstemmelse med stk. (1), litra a, må ikke være højere end det samlede

beløb, der opkræves af samme medlemsstat ved import fra tredjelande.

Rådet kan med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen fravige

denne regel i særdeleshed for at undgå fordrejning af handelen og forvridning

af konkurrencen.

Artikel 56

Såfremt verdensmarkedsprisen for et produkt er højere end den pris, der er

lagt til grund for beregningen af importbelastningen under den fælles

landbrugspolitik, med fradrag af det udligningsbeløb, hvormed

importbelastningen formindskes ved anvendelse af artikel 55, eller såfremt

restitutionen ved eksport til tredjelande er mindre end udligningsbeløbet,

eller der ikke ydes nogen restitution, kan der træffes egnede

foranstaltninger med henblik på at sikre, at den fælles markedsordning

fungerer tilfredsstillende.

Artikel 57

Ved fastsættelsen af niveauet for de forskellige elementer i pris- og

interventionsordningen, bortset fra de i artikel 51 og 70 omhandlede priser,

tages der for de nye medlemsstater i det omfang, det er nødvendigt, for at

fællesskabsbestemmelserne kan fungere tilfredsstillende, hensyn til den

prisforskel, der er udtrykt i udligningsbeløbet.

Artikel 58

De udligningsbeløb, der ydes, finansieres af Fællesskabet gennem

garantisektionen i Den europæiske udviklings- og garantifond for Landbruget.

Artikel 59

For produkter, der ved import fra tredjelande i Fællesskabet i dets

oprindelige udstrækning pålægges told, finder følgende bestemmelser

anvendelse:

(1) Importtolden afskaffes gradvist mellem Fællesskabet i dets

oprindelige udstrækning og de nye medlemsstater og mellem de nye

medlemsstater i fem trin. Den første nedsættelse, som nedbringer tolden til

80 pctl af basistolden, og de fire andre nedsættelser, hver på 20 pct.,

foretages i henhold til følgende tidsplan:

a) for produkter under den fælles markedsordning for oksekød: hvert år

ved begyndelsen af produktionsåret, med første nedsættelse i 1973:

b) for produkter under forordningerne nr. 23 af 4. april 1962 om gradvis

indførelse af en fælles markedsordning for frugt og grønsager, (EØF) nr.

234/68 om indførelse af en fælles markedsordning for levende planter og

blomsterprodukter og (EØF) nr. 865/68 om indførelse af en fælles

markedsordning for produkter forarbejdet på basis af frugt og grønsager: 1.

januar hvert år med første nedsættelse 1. januar 1974:

c) for de øvrige landbrugsprodukter: efter den tidsplan, der er fastsat i

artikel 32, stk. (1), dog med første nedsættelse 1. juli 1973.

(2) Med henblik på den gradvise indførelse af den fælles toldtarif

formindsker hver af de nye medlemsstater forskellen mellem basistoldsatsen og

satsen i den fælles toldtarif i trin på 20 pct. Disse tilnærmelser foretages

på de datoer, der er fastsat i stk. (1) for de pågældende produkter med

undtagelse af produkter henhørende under stk. (1), litra c, for hvilke

tilnærmelsen følger den tidsplan, der er fastsat i artikel 39, stk. (1).

For de toldpositioner, for hvilke basistoldsatserne ikke afviger mere end

15 pct. fra satserne i den fælles toldtarif, anvendes dog sidstnævnte satser

fra datoen for den første tilnærmelse for hver af de pågældende grupper af

produkter.

(3) For så vidt angår de i stk. (1), litra b, omhandlede produkter kan

Rådet med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen for den anden,

tredje og fjerde nedsættelse eller tilnærmelse for en eller flere af de nye

medlemsstater bestemme, at tolden for et eller flere af disse produkter i et

år kan afvige fra den told, der følger af anvendelsen af stk. (1) eller efter

omstændighederne af stk. (2).

Denne afvigelse må ikke overstige 10 pct. af størrelsen af den ændring,

der skal foretages ved anvendelse af stk. (1) og (2).

I så tilfælde er de toldsatser, der skal anvendes for det følgende år, de

satser, som en anvendelse af stk. (1), eller efter omstændighederne af stk.

(2), ville have medført, dersom der ikke var blevet truffet bestemmelse om

afvigelsen. For det nævnte år kan der dog træffes bestemmelse om en ny

afvigelse i forhold til disse satser på de i de foregående afsnit fastsatte

vilkår.

Den 1. januar 1978 afskaffes tolden på disse produkter, og de nye

medlemsstater anvender fuldtud den fælles toldtarif.

(4) For de produkter, der omfattes af fælles markedsordninger, kan de nye

medlemsstater i henhold til den fremgangsmåde, der er fastsat i artikel 26 i

forordning nr. 120/67/EØF om den fælles markedsordning for korn, eller efter

omstændighederne i de tilsvarende artikler i de andre forordninger om fælles

markedsordninger for landbrugsprodukter, bemyndiges til at afskaffe den told,

der er omhandlet i stk. (1), eller foretage den i stk. (2) omhandlede

tilnærmelse, i et hurtigere tempo end det, der er fastsat i de foregående

stykker, eller til helt eller delvis at suspendere tolden på produkter, som

importeres fra andre medlemsstater.

For de øvrige produkter kræves der ingen bemyndigelse for at træffe de i

foregående afsnit omhandlede foranstaltninger.

De toldsatser, der følger af en hurtigere tilnærmelse, må ikke være lavere

end dem, der anvendes over for import af samme produkter fra andre

medlemsstater.

De nye medlemsstater underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen

om de trufne foranstaltninger.

Artikel 60

(1) For produkter, der ved tiltrædelsen omfattes af fælles

markedsordninger, anvendes i de nye medlemsstater fra 1. februar 1973, med

forbehold af bestemmelserne i artiklerne 55 og 59, den ordning, der i

Fællesskabet i dets oprindelige udstrækning anvendes for told, afgifter med

tilsvarende virkning, kvantitative restriktioner og foranstaltninger med

tilsvarende virkning.

(2) For produkter, der ikke ved tiltrædelsen omfattes af fælles

markedsordninger, finder bestemmelserne i afsnit 1 vedrørende den gradvise

afskaffelse af afgifter med tilsvarende virkning som told, kvantitative

restriktioner og foranstaltninger med tilsvarende virkning, ikke anvendelse

på disse afgifter, restriktioner og foranstaltninger, når de på datoen for

tiltrædelsen udgør en del af en national markedsordning.

Denne bestemmelse finder kun anvendelse i det omfang, det er nødvendigt

for opretholdelsen af den nationale ordning og indtil iværksættelsen af

fælles markedsordninger for disse produkter.

(3) De nye medlemsstater anvender senest 1. februar 1973 nomenklaturen i

fællestariffen på landbrugsprodukter omfattet af fælles markedsordninger.

Såfremt der ikke derved opstår vanskeligheder for anvendelsen af

fællesskabsbestemmelserne og især for funktionen af de fælles

markedsordninger og de overgangsordninger, der er fastlagt i dette afsnit,

kan Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af

Kommissionen, tillade en ny medlemsstat i denne nomenklatur at optage de

bestående nationale underpositioner, som måtte være nødvendige, for at den

gradvise tilnærmelse til den fælles toldtarif eller afskaffelsen af told

inden for Fællesskabet kan finde sted på de i denne Akt fastsatte vilkår.

Artikel 61

(1) Det element til beskyttelse af forarbejdningsindustrien, der indgår i

beregningen af importbelastningen over for tredjelande for varer, der

omfattes af de fælles markedsordninger for korn, ris og for produkter

forarbejdet på basis af frugt og grønsager, opkræves ved import i

Fællesskabet i dets oprindelige udstrækning hidrørende fra de nye

medlemsstater.

(2) For import i de nye medlemsstater fastsættes størrelsen af dette

element ved, at det element eller de elementer, der havde til formål at sikre

beskyttelsen af forarbejdningsindustrien, udskilles af den beskyttelse, der

anvendtes 1. januar 1972.

Dette element eller disse elementer opkræves ved import fra andre

medlemsstater: de erstatter, for så vidt angår importbelastningen over for

tredjelande, Fællesskabets beskyttelseselement.

(3) Artikel 59 finder anvendelse på det i stk. (1) og (2) omhandlede

element. For produkter inden for kornsektoren og rissektoren foretages de

pågældende nedsættelser eller tilnærmelser dog ved begyndelsen af det

produktionsår, der er fastsat for vedkommende basisprodukt.

Artikel 62

(1) Rådet vedtager med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen de

nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af bestemmelserne i dette

afsnit.

(2) Rådet kan med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter høring

af Forsamlingen foretage de fornødne tilpasninger af de nærmere bestemmelser

i dette afsnits kapitler 2, 3 og 4, som er nødvendiggjort af en ændring af

fællesskabsbestemmelserne.

Artikel 63

(1) Dersom overgangsforanstaltninger er nødvendige for at lette

overgangen fra den ordning, der består i de nye medlemsstater, til den

ordning, der følger af anvendelsen af de fælles markedsordninger på de

betingelser, der er fastsat i dette afsnit, i særdeleshed dersom

iværksættelsen af den nye ordning på den fastsatte dato støder på væsentlige

vanskeligheder for bestemte produkter, vedtages sådanne foranstaltninger i

henhold til den fremgangsmåde, der er fastsat i forordning nr. 120/67/EØF,

artikel 26 alt efter tilfældet i de tilsvarende artikler i de andre

forordninger vedrørende fælles markedsordninger for landbrugsvarer. Disse

foranstaltninger kan træffes for en periode, der udløber 31. januar 1974,

idet deres anvendelse er begrænset til denne frist.

(2) Rådet kan med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter høring

af Forsamlingen udskyde den i stk. (1) nævnte dato til 31. januar 1975.

Artikel 64

Bestemmelserne i dette afsnit berører ikke den grad af fri samhandel med

landbrugsprodukter, som følger af aftalen om oprettelse af et

frihandelsområde mellem Irland og Det forenede Kongerige, underskrevet 14.

december 1965, og de tilknyttede aftaler.

Kapitel 2

Bestemmelser vedrørende

visse fælles markedsordninger

Afdeling 1

Frugt og grønsager

Artikel 65

(1) Der fastsættes et udligningsbeløb for frugt og grønsager, for hvilke:

a) den pågældende nye medlemsstat i året 1971 anvendte kvantitative

restriktioner eller foranstaltninger med tilsvarende virkning,

b) der er fastsat en fælles basispris, og

c) producentprisen i denne nye medlemsstat væsentligt overstiger den

basispris, der anvendes i Fællesskabet i dets oprindelige udstrækning i

tidsrummet forud for anvendelsen af fællesskabsordningen på de nye

medlemsstater.

(2) Den i stk. (1), litra c, nævnte producentpris beregnes ved anvendelse

på den pågældende nye medlemsstats data af principperne i artikel 4, stk. 2,

i forordning nr. 159/66/EØF om supplerende bestemmelser vedrørende den fælles

markedsordning for frugt og grønsager.

(3) Udligningsbeløbet anvendes kun i den tid, for hvilken basisprisen er

gældende.

Artikel 66

(1) Indtil den første tilnærmelse er det udligningsbeløb, der anvendes i

samhandelen mellem en ny medlemsstat, i hvilken de i artikel 65, stk. (1),

nævnte betingelser er opfyldt, og Fællesskabet i dets oprindelige

udstrækning, en anden ny medlemsstat bortset fra dem, der nævnes i det

følgende afsnit, eller tredjelande, lig med forskellen mellem de i artikel

65, stk. ( 1), litra c, omhandlede priser.

I samhandelen mellem to nye medlemsstater, i hvilke de i artikel 65, stk.

(1), nævnte betingelser er opfyldt, er udligningsbeløbet lig med forskellen

mellem deres produktionspriser. Det bortfalder, såfremt denne forskel er af

ringe betydning.

De i de foregående afsnit omhandlede forskelle reguleres i fornødent

omfang med toldincidensen.

(2) For de følgende fastsættelser nedsættes udligningsbeløbet 1. januar

hvert år med en femtedel af det oprindelige beløb, første gang 1. januar

1974.

Artikel 52, stk. (3), finder tilsvarende anvendelse. Udligningsbeløbet

bortfalder 1. januar 1978.

Artikel 67

Ved fastsættelsen af indgangspriserne nedsættes de konstaterede priser i

de nye medlemsstater med:

a) det eventuelle udligningsbeløb:

b) den told, der anvendes ved import i disse medlemsstater fra

tredjelande i stedet for tolden i henhold til den fælles toldtarif.

Artikel 68

Bestemmelserne vedrørende de fælles kvalitetsnormer finder først

anvendelse på markedsføringen af den indenlandske produktion i Det forenede

Kongerige fra:

a) 1. februar 1974 for artiskokker, asparges, rosenkål, bladselleri,

cikoriesalat, hvidløg og løg:

b) 1. februar 1975 for bønner, hovedkål, gulerødder, hovedsalat, kruset

og bredbladet endivie, ærter i bælg, spinat og jordbær.

Afdeling 2

Vin

Artikel 69

Indtil 31. december 1975 kan Irland og Der forenede Kongerige opretholde

anvendelsen af sammensatte betegnelser indeholdende ordet vin som benævnelse

for visse drikkevarer, for hvilke anvendelsen af denne betegnelse ikke er

forenelig med fællesskabsbestemmelserne. Denne undtagelse gælder dog ikke for

produkter, der eksporteres til medlemsstaterne af Fællesskabet i dets

oprindelige udstrækning.

Afdeling 3

Olieholdige frø

Artikel 70

(1) For olieholdige frø finder artikel 52 anvendelse på de afledede

interventionspriser.

(2) De interventionspriser, der gælder i de nye medlemsstater indtil den

første tilnærmelse, fastsættes efter de regler, der er fastsat under den

fælles markedsordning under hensyntagen til det normale forhold, der bør

bestå mellem den indkomst, der skal opnås fra olieholdige frø, og den, som

opnås ved frembringelse af afgrøder, der konkurrerer med disse frø i

arealanvendelsen.

Artikel 71

Det støttebeløb, der ydes for olieholdige frø høstet i en ny medlemsstat,

reguleres med det for denne stat gældende udligningsbeløb forhøjet med

incidensen af den told, der anvendes af denne stat.

Artikel 72

I samhandelen anvendes udligningsbeløbet kun på restitutioner, der ydes

ved eksport til tredjelande af olieholdige frø høstet i en ny medlemsstat.

Afdeling 4

Korn

Artikel 73

For korn finder artiklerne 51 og 52 anvendelse på de afledede

interventionspriser.

Artikel 74

De udligningsbeløb, der anvendes i samhandelen mellem Fællesskabet i dets

oprindelige udstrækning og de nye medlemsstater samt mellem sidstnævnte

stater og tredjelande, fastsættes som følger:

(1) For de kornsorter, for hvilke der ikke er fastsat nogen afledet

interventionspris for de nye medlemsstater, afledes det udligningsbeløb, der

gælder indtil den første tilnærmelse, af det udligningsbeløb, der gælder for

en konkurrerende kornsort, for hvilken der er fastsat en afledet

interventionspris, idet der tages hensyn til forholdet mellem tærskelpriserne

for de pågældende kornsorter. Dersom forholdet mellem tærskelpriserne afviger

væsentligt fra forholdet mellem de konstaterede priser på markedet i den

pågældende nye medlemsstat, kan sidstnævnte forhold dog tages i betragtning.

Ved de følgende prisfastsættelser fastsættes beløbene ud fra de i første

afsnit omhandlede beløb og i henhold til de i artikel 52 fastsatte regler for

pristilnærmelsen.

(2) For de i forordning nr. 120/67/EØF, artikel 1, litra c og d, anførte

produkter afledes udligningsbeløbet af det udligningsbeløb, der gælder for de

kornsorter, som de har tilknytning til, ved hjælp af de koefficienter eller

de regler, der benyttes ved fastsættelsen af importafgiften eller af det

variable element i importafgiften for disse produkter.

Afdeling 5

Svinekød

Artikel 75

(1) Det udligningsbeløb, der anvendes for slagtede svin pr. kilogram,

beregnes ud fra de udligningsbeløb, der anvendes på den mængde foderkorn, der

medgår til produktionen i Fællesskabet af et kilogram svinekød.

(2) Udligningsbeløbet for de i artikel 1, stk. 1, i forordning nr.

121/67/EØF om den fælles markedsordning for svinekød omhandlede varer,

bortset fra slagtede svin, afledes af det i stk. (1) nævnte beløb, ved hjælp

af de koefficienter, der anvendes ved beregningen af importafgiften.

Artikel 76

(1) Indtil 31. december 1975 kan produkter, der ikke svarer til

bestemmelserne under punkt 23 i bilag I til direktiv nr. 64/433/EØF om

veterinære problemer vedrørende samhandelen inden for Fællesskabet med fersk

kød, opkøbes ved intervention i Danmark, Irland og Det forenede Kongerige.

(2) Indtil 31. oktober 1974 er Det forenede Kongerige bemyndiget til ikke

at anvende Fællesskabets handelsklasseskema for svinekroppe.

Afdeling 6

Æg

Artikel 77

(1) Det udligningsbeløb, der anvendes for æg i skal pr. kilogram,

beregnes ud fra udligningsbeløbene for den mængde foderkorn, der medgår til

produktionen i Fællesskabet af et kilogram æg i skal.

(2) De udligningsbeløb, der anvendes for et rugeæg, beregnes ud fra

udligningsbeløbene for den mængde foderkorn, der medgår til produktionen i

Fællesskabet af et rugeæg.

(3) Udligningsbeløbet for de i artikel 1, stk. 1, litra b, i forordning

nr. 122/67/EØF om den fælles markedsordning for æg anførte produkter afledes

af udligningsbeløbet for æg i skal ved hjælp af de koefficienter, der

anvendes ved beregningen af importafgiften.

Artikel 78

Irland og Det forenede Kongerige kan med hensyn til handelsnormer for æg

opretholde en inddeling i henholdsvis fire og fem vægtklasser, forudsat at

markedsføringen af æg, der svarer til Fællesskabets normer, ikke underkastes

restriktioner som følge af forskellige klassificeringssystemer.

Afdeling 7

Fjerkrækød

Artikel 79

(1) Det udligningsbeløb, der anvendes for slagtet fjerkræ pr. kilogram,

beregnes ud fra udligningsbeløbene for den mængde foderkorn, der medgår til

produktionen i Fællesskabet af et kilogram slagtet fjerkræ af den pågældende

art.

(2) Det udligningsbeløb, der anvendes for en daggammel kylling, beregnes

ud fra udligningsbeløbene for den mængde foderkorn, der medgår til

produktionen i Fællesskabet af en daggammel kylling.

(3) Udligningsbeløbet for de i artikel 1, stk. 2, litra d, i forordning

nr. 123/67/EØF om den fælles markedsordning for fjerkrækød anførte produkter

afledes af udligningsbeløbet for slagtet fjerkræ ved hjælp af de

koefficienter der anvendes ved beregningen af importafgiften.

Afdeling 8

Ris

Artikel 80

De udligningsbeløb, der anvendes i samhanlen mellem Fællesskabet i dets

oprindelige strækning og de nye medlemsstater samt mellem sidstnævnte stater

og tredjelande, fastsættes som følger:

(1) For afskallet rundkornet ris, afskallet langkornet ris samt brudris

beregnes det udligningsbeløb, der gælder indtil den første tilnærmelse, på

grundlag af forskellen mellem tærskelprisen og de markedspriser, der er

konstateret i en referenceperiode på markedet i den pågældende nye

medlemsstat.

For de følgende fastsættelser fastsættes beløbene ud fra de beløb, der er

nævnt i første afsnit og i henhold til de i artikel 52 fastsatte regler for

pristilnærmelsen.

(2) Udligningsbeløbet for uafskallet ris, halvpoleret ris, poleret ris og

de i artikel 1, stk. 1, litra c, i forordning nr. 359,/67/EØF om den fælles

markedsordning for ris omhandlede varer afledes for hvert af disse produkter

af det udligningsbeløb, der gælder for det i stk. (1) omhandlede produkt, som

det har tilknytning til, ved hjælp af de koefficienter, der benyttes ved

fastsættelsen af importafgifter eller det variable element i denne.

Afdeling 9

Sukker

Artikel 81

I sukkersektoren finder artiklerne 51 og 52 anvendelse på

interventionsprisen for hvidt sukker, på interventionsprisen for råsukker og

på minimumsprisen for sukkerroer.

Artikel 82

De udligningsbeløb, der anvendes i samhandelen mellem Fællesskabet i dets

oprindelige udstrækning og de nye medlemsstater samt mellem sidstnævnte

stater og tredjelande, afledes

a) for de i artikel 1, stk. 1, litra b, i forordning nr. 1009/67/EØF om

den fælles markedsordning for sukker anførte produkter, bortset fra friske

sukkerroer, af det udligningsbeløb, der gælder for vedkommende basisprodukt,

i henhold til de gældende regler for beregningen af importafgiften:

b) for de i artikel 1, stk. 1, litra d, i forordning nr. 1009/67/EØF

anførte produkter, af det udligningsbeløb, der gælder for vedkommende

basisprodukt, i henhold til de gældende regler for beregningen af:

- importafgiften for så vidt angår det udligningsbeløb, der anvendes ved

import,

- restitutionen for så vidt angår det udligningsbeløb, der anvendes ved

eksport.

Artikel 83

Det i artikel 25, stk. 3, i forordning nr. 1009/67/EØF omhandlede beløb

reguleres i de nye medlemsstater med det udligningsbeløb, der beregnes i

overensstemmelse med artikel 55, stk. (2).

Afdeling 10

Levende planter og blomsterprodukter

Artikel 84

Bestemmelserne vedrørende de fælles kvalitetsnormer finder først

anvendelse på markedsføringen af den indenlandske produktion i Det forenede

Kongerige fra 1. februar 1974, og for afskårne blomster først fra 1. februar

1975.

Afdeling 11

Mælk og mejeriprodukter

Artikel 85

Bestemmelserne i artiklerne 51 og 52 finder anvendelse på

interventionspriserne for smør og skummetmælkspulver.

Artikel 86

I samhandelen mellem Fællesskabet i dets oprindelige udstrækning og de nye

medlemsstater samt mellem sidstnævnte stater og tredjelande fastsættes

udligningsbeløbene som følger:

(1) For ledeprodukterne, bortset fra dem, der er nævnt i artikel 85,

fastsættes det udligningsbeløb, der gælder indtil den første tilnærmelse, på

grundlag af forskellen mellem det repræsentative markedsprisniveau i den

pågældende nye medlemsstat og det repræsentative markedsprisniveau i

Fællesskabet i dets oprindelige udstrækning i en repræsentativ periode, der

ligger forud for anvendelsen af fællesskabsbestemmelserne i den pågældende

nye medlemsstat.

Ved afstsættelsen af de udligningsbeløb, der skal gælde fra den første

tilnærmelse, tages der hensyn til det beløb, der er fastsat i

overensstemmelse med bestemmelserne i 1. afsnit eller i stk. (3), samt til de

regler for tilnærmelse af priserne, der er fastlagt i artikel 52.

(2) For andre produkter end ledeprodukterne afledes udligningsbeløbene af

det udligningsbeløb, der gælder for ledeproduktet i den gruppe, som det

pågældende produkt hører til, i henhold til de gældende regler for beregning

af importafgiften.

(3) Såfremt stk. (1), 1. afsnit, og stk. (2) ikke kan anvendes, eller

dersom anvendelsen heraf fører til udligningsbeløb, der har unormale

prisrelationer til følge, beregnes udligningsbeløbet på grundlag af de

udligningsbeløb, der gælder for smør og skummetmælkspulver.

Artikel 87

(1) Såfremt der før tiltrædelsen i en ny medlemsstat gjaldt en ordning,

hvorefter det økonomiske udbytte af mælk var forskelligt alt efter dens

anvendelse, og såfremt anvendelsen af artikel 86 medfører vanskeligheder på

markedet, fastsættes det udligningsbeløb, der gælder indtil den første

tilnærmelse for et eller flere produkter under position 04.01 i den fælles

toldtarif på grundlag af forskellen mellem markedspriserne.

Ved de følgende fastsættelser nedsættes udligningsbeløbet hvert år ved

produktionsårets begyndelse med en sjettedel af det oprindelige beløb og

afskaffes 1. januar 1978.

(2) Der vedtages egnede foranstaltninger for at undgå forvridning af

konkurrencen, der måtte følge af anvendelsen af stk. (1), dels for de

pågældende produkter, dels for andre mejeriprodukter, og for at tage hensyn

til eventuelle ændringer af den fælles pris.

Artikel 88

(1) Irland kan yde støtte til forbruget af smør i det omfang, det er

nødvendigt for i overgangsperioden at muliggøre en gradvis tilpasning af den

pris, forbrugeren betaler, til det prisniveau, der gælder i Fællesskabet i

dets oprindelige udstrækning.

Såfremt Irland gør brug af den i 1. afsnit omhandlede tilladelse, ydes

støtte med samme beløb til forbruget af smør importeret fra de andre

medlemsstater.

(2) Denne støtte ophæves i seks trin, der svarer til trinene for

tilnærmelse af smørprisen.

Artikel 89

(1) Indtil 31. december 1975 kan der i Det forenede Kongerige og indtil

31. december 1977 i Irland leveres sødmælk med et fedtindhold på under 3,30

pct. til forbrugerne.

Mælk, der sælges som sødmælk i medfør af det foregående afsnit, må dog

ikke være skummet på nogen måde. Iøvrigt finder bestemmelserne vedrørende

sødmælk anvendelse på denne form for mælk.

(2) Indtil 31. december 1977 kan Danmark opretholde enekoncessioner på

mælkeforsyningen, der på tiltrædelsestidspunktet gælder i visse områder. De

koncessioner, der udløber inden 1. januar 1978, kan ikke forlænges.

Afdeling 12

Oksekød

Artikel 90

Bestemmelserne i artiklerne 31 og 32 finder anvendelse på

orienteringsprisen for voksent kvæg og for kalve.

Artikel 91

(1) Det i overensstemmelse med artikel 33 beregnede udligningsbeløb for

kalve og voksent kvæg reguleres i fornødent omfang med toldincidensen.

Såfremt incidensen af den told, der gælder i samhandelen mellem

Fællesskabet i dets oprindelige udstrækning og de nye medlemsstater og mellem

de nye medlemsstater indbyrdes, overstiger det udligningsbeløb, der beregnes

i overensstemmelse med artikel 33, nedsættes tolden til et sådant niveau, at

dens incidens svarer til dette udligningsbeløb.

(2) Såfremt artikel 10, stk. 1, 3. afsnit, eller artikel 11, stk. 1, i

forordning (EØF) nr. 805/68 om den fælles markedsordning for oksekød

anvendes, træffes egnede foranstaltninger med henblik på at opretholde

fællesskabspræferencen og undgå fordrejning af handelen.

(3) Udligningsbeløbet for de produkter, der er anført i bilaget til

forordning (EØF) nr. 805/68, fastsættes under hensyn til de bestemmelser, der

er nævnt i de foregående stykker, og ved hjælp af de regler, som gælder for

fastsættelse af de importafgifter, der anvendes på disse produkter.

Artikel 92

For de produkter, der er anført i artikel 1, litra b og c, i forordning

(EØF) nr. 805/68, reguleres restitutionen ved eksport fra de nye

medlemsstater til tredjelande med incidensen af forskellen mellem den told,

der anvendes på de produkter, der er opført i bilaget til nævnte forordning,

ved import fra tredjelande i Fællesskabet i dets oprindelige udtrækning på

den ene side og i de nye medlemsstater på den anden side.

Artikel 93

Så længe Det forenede Kongerige i kraft af artikel 54 opretholder støtte

til produktionen af slagtekvæg, kan Irland, for at undgå forvri dning af det

irske kvægmarked, opretholde de foranstaltninger vedrørende eksport af

oksekød, som blev anvendt inden tiltrædelsen, i forbindelse med den

støtteordning, der gælder i Det forenede Kongerige.

Afdeling 13

Produkter forarbejdet på basis af

frugt og grønsager

Artikel 94

Udligningsbeløbene fastsættes på grundlag af de udligningsbeløb, som er

fastsat henholdsvis for sukker, glukose eller glukosesirup, og i henhold til

de regler, der anvendes ved beregningen af:

- importafgiften for så vidt angår det udligningsbeløb, der anvendes ved

import,

- restitutionen for så vidt angår det udligningsbeløb, der anvendes ved

eksport.

Afdeling 14

Hør

Artikel 95

(1) Støttebeløbet for hør for de nye medlemsstater fastsættes på grundlag

af forskellen mellem den indkomst, hørproducenterne skal opnå, og den

indtægt, der følger af den forventede markedspris for dette produkt.

(2) Den indkomst, der skal opnås af hørproducenterne, fastsættes under

hensyn til pri sen på produkter, der konkurrerer med hør i arealanvendelsen i

den pågældende nye medlemsstat, og til det forhold, der i Fællesskabet i dets

oprindelige udstrækning består mellem den indkomst, der opnås ved

hørproduktion og den, der opnås ved produktionen af konkurrerende produkter.

Afdeling 15

Frø

Artikel 96

Ved ydelse af støtte til frøavl kan støttebeløbet for de nye medlemsstater

fastsættes på et andet niveau end det, der er fastsat for Fællesskabet i dets

oprindelige udstrækning, såfremt den indkomst, som frøavlerne i en ny

medlemsstat tidligere har opnået, var væsentlig forskellig fra den, der blev

opnået af frøavlerne i Fællesskabet i dets oprindelige udstrækning.

I dette tilfælde skal støttebeløbet for den nye medlemsstat tage hensyn

til den indkomst, som frøavlerne tidligere har opnået, og til nødvendigheden

af at undgå enhver forvridning i produktionsstrukturen, samt gradvis at

tilnærme dette beløb til Fællesskabets beløb.

Afdeling 16

Landbrugsprodukter der udføres i form af varer som ikke henhører under

bilag II til EØF-traktaten

Artikel 97

Udligningsbeløbene fastsættes på grundlag af de udligningsbeløb, der er

fastsat for basisprodukterne, og i henhold til de regler for beregningen af

restitutioner, der er fastsat i forordning (EØF) nr. 204/69, som fastlægger

de almindelige regler for ydelse af eksportrestitutioner og kriterier for

fastsættelse af størrelsen heraf for visse landbrugsprodukter, der

eksporteres i form af varer, der ikke henhører under bilag 11 til Traktaten.

Kapitel 3

Bestemmelser vedrørende fiskeriet

Afdeling 1

Den fælles markedsordning

Artikel 98

For så vidt angår fiskeriprodukter finder bestemmelserne i artiklerne 51

og 52 anvendelse på orienteringsprisen. Pristilnærmelsen sker i begyndelsen

af produktionsåret for fiskeri og første gang 1. februar 1973.

Artikel 99

Udligningsbeløbene reguleres i fornødent omfang med toldincidensen.

Afdeling 2

Fiskeriordningen

Artikel 100

(1) Fællesskabets medlemsstater kan uanset artikel 2 i forordning (EØF)

nr. 2141/70 vedrørende fastlæggelse af en fælles politik for strukturen i

fiskerisektoren, indtil 31. december 1982 begrænse udøvelsen af fiskeri i de

farvande, der hører under deres højhedsområde eller deres jurisdiktion, og

som ligger inden for en grænse på seks sømil beregnet fra en kystmedlemsstats

basislinier, til at finde sted fra fartøjer, der traditionelt fisker i disse

farvande og ud fra havne i det geografiske kystområde: fartøjer fra andre

områder i Danmark kan dog fortsat udøve fiskeri i de grønlandske farvande

senest indtil 31. december 1977.

I det omfang medlemsstaterne benytter sig af denne afvigelse, kan de ikke

vedtage bestemmelser om vilkår, der for fiskeri i disse farvande er mindre

restriktive end de vilkår, der faktisk gælder ved tiltrædelsen.

(2) Bestemmelserne i foregående stykke og i artikel 101 berører ikke de

særlige fiskerirettigheder, som hver af de oprindelige medlemsstater og de

nye medlemsstater kunne påberåbe sig den 31. januar 1971 over for en eller

flere af de øvrige medlemsstater: medlemsstaterne kan gøre disse rettigheder

gældende, så længe en undtagelsesordning forbliver i kraft i de pågældende

områder. For så vidt angår de grønlandske farvande udløber de særlige

rettigheder dog på de datoer, der er fastsat herfor.

(3) Såfremt en medlemsstat udvider sine fiskeri grænser til tolv sømil i

visse områder, skal den nuværende udøvelse af fiskeri inden for tolv sømil

opretholdes, således at der ikke sker tilbageskridt i forhold til den

bestående situation 31. januar 1971.

(4) Med henblik på i den periode, der er omhandlet i stk. (1), inden for

Fællesskabet at skabe en tilfredsstillende global ligevægt hvad angår

udøvelsen af fiskeri et, kan medlemsstaterne undlade fuldtud at udnytte de

muligheder, der i henhold til bestemmelserne i stk. (1), 1. afsnit, er åbnet

i visse havområder, der henhører under deres højhedsområde eller deres

jurisdiktion.

Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de foranstaltninger, de

vedtager i denne henseende: på grundlag af Kommissionens rapport undersøger

Rådet situationen og retter i lyset heraf i påkommende tilfælde henstillinger

til medlemsstaterne.

Artikel 101

Grænsen på seks sømil, der er omhandlet i artikel 100, udvides til tolv

sømil for følgende områder:

1. Danmark

- Færøerne

- Grønland

- Vestkysten, fra Thyborøn til Blaavandshuk

2. Frankrig

- Kysterne i departementerne La Manche, Ille-et-Vilaine, Cotes du Nord,

Finistere og Morbihan

3. Irland

- Nord- og vestkysten, fra Lough Foyle til Cork Harbour i syd-vest

- Østkysten, fra Carlingford Lough til Carnsore Point, for fiskeri af

krebsdyr og skaldyr (»shellfish«)

4. Norge

- Kysten mellem Egersund og grænsen mellem Norge og De socialistiske

sovjetrepublikkers Union

5. Det forenede Kongerige

- Shetlandsøerne og Orkney-øerne

- Nord- og Østskotland, fra Cape Wrath til Berwick

- Nord-østengland, fra floden Coquet til Flamborough Head

- Den syd-vestlige del fra Lyme Regis til Hartland point (herunder tolv

sømil omkring Lundy Øen)

- Grevskabet Down

Artikel 102

Senest fra det sjette år efter tiltrædelsen vedtager Rådet, på forslag af

Kommissionen, vilkårene for udøvelse af fiskeri med henblik på at sikre

beskyttelse af fiskebankerne og bevaring af havets biologiske ressourcer.

Artikel 103

Inden 31. december 1982 forelægger Kommissionen Rådet en rapport om den

økonomiske og sociale udvikling i medlemsstaternes kystområder og om

fiskebestanden. på grundlag af denne rapport og målsætningerne for den fælles

fiskeripolitik undersøger Rådet på Kommissionens forslag de bestemmelser, der

vil kunne efterfølge de undtagelser, der er i kraft indtil 31. december 1982.

Kapitel 4

Andre bestemmelser

Afdeling 1

Veterinære foranstaltninger

Artikel 104

Direktiv nr. 64/432/EØF om veterinærpolitimæssige problemer vedrørende

samhandelen inden for Fællesskabet med levende kvæg og svin anvendes under

hensyntagen til følgende bestemmelser:

(1) Indtil 31. december 1977 kan de nye medlemsstater under iagttagelse

af EØF-traktatens almindelige bestemmelser opretholde deres nationale

bestemmelser, som gælder for import af kvæg og svin til anvendelse som

avlsdyr, brugsdyr og slagtedyr, for Danmarks vedkommende dog med undtagelse

af slagtekvæg.

Under disse bestemmelser skal der søges gennemført ordninger med henblik

på at sikre en gradvis udvikling af samhandelen: til dette formål skal disse

bestemmelser gøres til genstand for en undersøgelse i den stående

veterinærkomite.

(2) Indtil 31. december 1977 indrømmer modtagerstaterne de medlemsstater,

som afsender kvæg, den i direktivets artikel 7, stk. 1, A, litra a,

omhandlede undtagelsesordning.

(3) Indtil 31. december 1977 kan de nye medlemsstater opretholde de på

deres område anvendte metoder til at erklære en kvægbesætning officielt fri

for tuberkulose eller brucellose, som defineret i direktivets artikel 2,

under forbehold af bestemmelserne i direktivet vedrørende tilstedeværelse af

dyr, der er vacci.neret mod brucellose. Bestemmelserne om de prøver, der er

foreskrevet for de dyr, som er genstand for samhandel inden for Fællesskabet,

finder fortsat anvendelse under forbehold af bestemmelserne i stk. (4) og

(6).

(4) Indtil 31. december 1977 kan kvæg eksporteres fra Irland til Det

forenede Kongerige:

a) uanset bestemmelserne i direktivet om brucellose: bestemmelserne

vedrørende den prøve, der er foreskrevet for de dyr, som er genstand for

samhandel inden for Fællesskabet, finder dog fortsat anvendelse på eksport af

ikke-kastreret kvæg:

b) uanset bestemmelserne i direktivet om tuberkulose, på betingelse af at

der ved eksport udstedes en erklæring, hvorved det attesteres, at det

eksporterede dyr kommer fra en bestand, der er erklæret officielt fri for

tuberkulose i henhold til de i Irland gældende metoder:

c) uanset bestemmelserne i direktivet vedrørende forpligtelsen til at

holde avlsdyr og brugsdyr på den ene side adskilt fra slagtedyr på den anden

side.

(5) Uanset bestemmelserne i direktivets bilag B kan Danmark indtil 31.

december 1975 benytte alttuberkulin.

(6) Indtil iværksættelsen af fællesskabsbestemmelserne om markedsføri

ngen inden for medlemsstaterne på de områder, direktivet omfatter, kan Irland

og Det forenede Kongerige opretholde deres nationale bestemmelser for

samhandelen mellem Irland og Nordirland.

De pågældende medlemsstater træffer egnede foranstaltninger for at

begrænse denne undtagelse til udelukkende at gælde den ovenfor nævnte

samhandel.

Artikel 105

Direktiv nr. 64/433/EØF om veteri nære problemer vedrørende samhandelen

inden for Fællesskabet med fersk kød anvendes under hensyntagen til følgende

bestemmelser:

Indtil 31. december 1977 kan Irland, Norge og Det forenede Kongerige for

så vidt angår Nordirland ved import af fersk kød opretholde deres nationale

bestemmelser om beskyttelse mod mund- og klovesyge under iagttagelse af

EØF-traktatens almindelige bestemmelser.

Artikel 106

Inden udløbet af de i artiklerne 104 og 105 nævnte frister skal der i lys

af udviklingen på det veteri nære område foretages en undersøgelse af

situationen i Fællesskabet som helhed og i dets forskellige dele.

Senest 1. juli 1976 forelægger Kommissionen en beretning for Rådet og, for

så vidt der er behov herfor, egnede forslag, der tager hensyn til denne

udvikling.

Afdeling 2

Forskellige bestemmelser

Artikel 107

De retsakter, som står opført på listen i bilag V til denne Akt, anvendes

i forhold til de nye medlemsstater på de i dette bilag fastsatte betingelser.

Afsnit III

Forbindelserne udadtil

Kapitel 1

Fællesskabernes aftaler med visse

tredjelande

Artikel 108

(1) Fra tiltrædelsen anvender de nye medlemsstater bestemmelserne i de

aftaler, som er nævnt i stk. (3), idet der dog tages hensyn til de

overgangsforanstaltninger og tilpasninger, som måtte vise sig nødvendige, og

som vil blive gjort til genstand for protokoller, der oprettes med de

medunderskri vende tredjelande og knyttes til disse aftaler.

(2) Disse overgangsforanstaltninger, som vil tage hensyn til de

tilsvarende foranstaltninger truffet inden for Fællesskabet, og som ikke vil

kunne være af længere varighed end disse, går ud på at sikre Fællesskabets

gradvise anvendelse af en enhedsordning, hvad angår dets forbindelser med

tredjelande, med hvem der er indgået aftale, samt at sikre ens pligter og

rettigheder for medlemsstaterne.

(3) Bestemmelserne i stk. (1) og (2) anvendes på de aftaler, der er

indgået med Grækenland, Tyrkiet, Tunesien, Marokko, Israel, Spanien og Malta.

Disse bestemmelser anvendes ligeledes på aftaler, som Fællesskabet inden

denne Akts ikrafttræden måtte have indgået med andre tredjelande inden for

Middelhavsområdet.

Kapitel 2

Forbindelserne med de associerede

afrikanske stater og Madagascar og

med visse udviklingslande inden for Commonwealth

Artikel 109

(1) De ordninger, der følger af associeringskonventionen af 29. juli 1969

mellem Det europæiske økonomiske Fællesskab og de hermed associerede

afrikanske stater og Madagascar samt associeringsaftalen af 24. september

1969 mellem Det europæiske økonomiske Fællesskab og Den forenede republik

Tanzania, republikken Uganda og republikken Kenya, finder ikke anvendelse i

forholdet mellem de nye medlemsstater og de stater, der er associeret med

Fællesskabet i kraft af ovennævnte aftaler.

De nye medlemsstater skal ikke tiltræde aftalen af 29. juli 1969

vedrørende produkter, som hører under Det europæiske Kul- og Stålfællesskab.

(2) Med forbehold af bestemmelserne i artiklerne 110 og 111 skal

produkter med oprindelse i de i stk. (1) nævnte associerede stater ved import

i de nye medlemsstater undergives den ordning, der blev anvendt på dem før

tiltrædelsen.

(3) Med forbehold af bestemmelserne i artiklerne 110 og 111 skal

produkter med oprindelse i de i denne Akts bilag VI nævnte selvstændige

Commonwealth-lande ved import i Fællesskabet undergives den ordning, der blev

nvendt på dem før tiltrædelsen.

Artikel 110

Har de produkter, der er opregnet i listen i bilag II til EØF-traktaten og

er genstand for en fælles markedsordning, samt de produkter, der ved import i

Fællesskabet er undergivet særlige bestemmelser som følge af gennemførelsen

af den fælles landbrugspolitik, oprindelse i de ovenfor i artikel 109, stk.

(1), nævnte associerede stater eller i de i artikel 109, stk. (3) nævnte

selvstændige Commonwealth-lande, anvender de nye medlemsstater ved import

fællesskabsbestemmelserne på de i denne Akt nævnte vilkår med forbehold af

følgende bestemmelser:

a) dersom fællesskabsbestemmelserne foreskriver opkrævning af told på

import fra tredjelande, anvender de nye medlemsstater med forbehold af

bestemmelserne i artikel 111 nedenfor den toldordning, som de anvendte før

tiltrædelsen:

b) for så vidt angår beskyttelseselementer bortset fra told træffer Rådet

med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen afgørelse, hvor det er

nødvendigt, om tilpasning af fællesskabsbestemmelserne for at sikre, at

importen af disse produkter kan finde sted på tilsvarende vilkår som før

tiltrædelsen.

Artikel 111

Dersom tilnærmelsen til den fælles toldtarif i en ny medlemsstat fører til

en nedsættelse af tolden, anvendes den nye således nedsatte told på den i

artiklerne 109 og 110 omhandlede import.

Artikel 112

(1) Produkter, der indføres i Det forenede Kongerige i tidsrummet indtil

de i medfør af artikel 115 fastsatte datoer, og som har oprindelse i de i

artikel 109, stk. (3), nævnte selvstændige Commonwealth-lande, kan ikke der

betragtes som frit omsættelige efter definitionen i EØF-traktatens artikel

10, dersom de reeksporteres til en anden ny medlemsstat eller til

Fællesskabet i dets oprindelige udstrækning.

(2) Produkter med oprindelse i de i artikel 109, stk. (1), nævnte

associerede stater, der inden for samme tidsrum importeres i Fællesskabet i

dets oprindelige udstrækning, kan ikke der betragtes som frit omsættelige

efter definitionen i EØF-traktatens artikel 10, dersom de reeksporteres til

de nye medlemsstater.

(3) Hvor der ikke er risiko for fordrejning af handelen og især i

tilfælde af ubetydelige forskelle i importordningerne, kan Kommissionen

fastsætte undtagelser fra bestemmelserne i stk. (1) og (2).

Artikel 113

(1) Ved tiltrædelsen underretter de nye medlemsstater de oprindelige

medlemsstater og Kommissionen om bestemmelserne vedrørende den ordning, der

anvendes på import af produkter med oprindelse i eller hidrørende fra de i

artikel 109, stk. (3), nævnte selvstændige Commonwealth-lande og fra de i

artikel 109, stk. (1), nævnte associerede stater.

(2) Ved tiltrædelsen underretter Kommissionen de nye medlemsstater om

interne eller aftalemæssige bestemmelser vedrørende den ordning, der anvendes

på import i Fællesskabet i dets oprindelige udstrækning af produkter med

oprindelse i eller hidrørende fra de i artikel 109, stk. (3), nævnte

selvstændige Commonwealth-lande og fra de i artikel 109, stk. (1), nævnte

associerede stater.

Artikel 114

Ved vedtagelsen af afgørelser, der skal træffes af Rådet, og af

udtalelser, der skal fremsættes af komiteen for Den europæiske

Udviklingsfond, inden for rammerne af den interne aftale af 29. juli 1969 om

de forholdsregler, der skal træffes, og de fremgangsmåder, der skal følges,

med henblik på gennemførelsen af associeringskonventionen mellem Det

europæiske økonomiske Fællesskab og de hermed associerede afri kanske stater

og Madagascar samt inden for rammerne af den interne aftale af 29. juli 1969

om finansieringen og administrationen af Fællesskabets bistand og af den

interne aftale af 24. september 1969 om de forholdsregler, der skal træffes,

og de fremgangsmåder, der skal følges, med henblik på gennemførelsen af

associeri ngsaftalen mellem Det europæiske økonomiske Fællesskab og Den

forenede republik Tanzania, republikken Uganda og republikken Kenya,

medregnes kun de oprindelige medlemsstaters stemmer, efter sagernes art enten

i overensstemmelse med den stemmevægt, der før tiltrædelsen gjaldt for

beregningen af kvalificeret flertal, eller i overensstemmelse med

bestemmelserne i artikel 13, stk. (3), i ovennævnte interne aftale om

finansieringen og administrationen af Fællesskabets bistand.

Artikel 115

(1) Artiklerne 109-114 gælder indtil 31. januar 1975.

(2) Import med oprindelse i de af de i artikel 109, stk. (3), anførte

selvstændige Commonwealth-lande, der inden denne dato har ordnet deres

forbindelser med Fællesskabet på andet grundlag end ved associering, skal dog

fra ikrafttrædelsen af deres aftale med Fællesskabet og for de områder, der

ikke er dækket af denne aftale, i de nye medlemsstater være undergivet den

tredjelandsordning, som under hensyn til overgangsbestemmelserne i denne Akt

skal anvendes på dem.

(3) Rådet kan efter høring af Kommissionen enstemmigt beslutte at udsætte

den i stk. (1) nævnte dato i tilfælde af iværksættelse af de

overgangsbestemmelser, som er forudset i artikel 62, stk. 2, i

associeringsaftalen af 29. juli 1969 mellem Det europæiske økonomiske

Fællesskab og de hermed associerede afrikanske stater og Madagascar, eller i

artikel 36, stk. 2, i associeri ngsaftalen af 24. september 1969 mellem Det

europæiske økonomiske Fællesskab og Den forenede republik Tanzania,

republikken Uganda og republikken Kenya, og så længe disse

overgangsbestemmelser gælder.

Kapitel 3

Forholdet til Papua - Ny Guinea

Artikel 116

(1) Artikel 109, stk. (3), og artiklerne 110-113 anvendes indtil 31.

december 1977 på produkter med oprindelse i eller hidrørende fra Papua - Ny

Guinea, som indføres i Det forenede Kongerige.

(2) Denne ordning kan revideres navnlig i tilfælde af dette områdes

overgang til selvstændighed før 1. januar 1978. I påkommende tilfælde

vedtager Rådet med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen de

bestemmelser, som måtte vise sig nødvendige.

Afsnit IV

Associering af de oversøiske lande og

terrirorier

Artikel 117

(1) Associeringen af de i artikel 24, stk. (2), nævnte ikke-europæiske

territorier, der opretholder særlige forbindelser med Norge eller Det

forenede Kongerige, samt af det fransk-britiske kondominium Ny-Hebriderne,

får virkning tidligst 1. februar 1975 ved en rådsafgørelse i henhold til

EØF-traktatens artikel 136.

(2) De nye medlemsstater skal ikke tiltræde aftalen af 14. december 1970

om samhandelen med de oversøiske lande og territorier med produkter, der

hører under Det europæiske Kul- og Stålfællesskab.

Artikel 118

Bestemmelserne i tredje del af protokol nr. 22 om forbindelserne mellem

Det europæiske økonomiske Fællesskab og de associerede afrikanske stater og

Madagascar samt de selvstændige udviklingslande inden for Commonwealth, der

er beliggende i Afrika, Det indiske Ocean, Stillehavet og på Antillerne,

anvendes såvel på de oversøiske lande og territorier, der er omhandlet i

artikel 117, som på de ikke-europæiske lande og territorier, der opretholder

særlige forbindelser med de oprindelige medlemsstater.

Artikel 119

(1) Den ordning, der følger af rådsbeslutningen af 29. september 1970 om

de oversøiske landes og territoriers associerlng med Det europæiske

økonomiske Fællesskab, finder ikke anvendelse i forholdet mellem disse lande

og territorier og de nye medlemsstater.

(2) Produkter med oprindelse i de med Fællesskabet associerede lande og

territorier undergives ved import i de nye medlemsstater den ordning, der

anvendtes på dem før tiltrædelsen.

Produkter med oprindelse i de i artikel 24, stk. 2, nævnte ikke-europæiske

territorier, der opretholder særlige forbindelser med Norge eller Det

forenede Kongerige, samt i det fransk-britiske kondominium Ny-Hebriderne,

undergives ved import i Fællesskabet den ordning, der anvendtes på dem før

tiltrædelsen.

Herudover gælder artiklerne 110-114.

(3) Denne artikel gælder indtil 31. januar 1975. Kommer artikel 1 15,

stk. (3), til anvendelse, kan denne dato udsættes efter den fremgangsmåde og

på de vilkår, som er fastlagt i nævnte artikel.

Afsnit V

Kapitalbevægelser

Artikel 120

(1) De nye medlemsstater kan på de vilkår og med de frister, der er

angivet i artiklerne 121-126, udsætte den liberalisering af

kapitalbevægelser, der er fastsat i Rådets første direktiv af 11. maj 1960 om

gennemførelse af EØFtraktatens artikel 67 og i Rådets andet direktiv af 18.

december 1962 om tilføjelser til og ændringer i det første direktiv om

gennemførelse af EØF-traktatens artikel 67.

(2) Der skal til sin tid finde behørigt samråd sted mellem de nye

medlemsstater og Kommissionen om fremgangsmåden ved gennemførelsen af de

foranstaltninger til liberalisering eller lempelse, hvis iværksættelse kan

udsættes i kraft af nedenstående bestemmelser.

Artikel 121

(1) Danmark kan:

a) i indtil to år efter tiltrædelsen udsætte liberaliseringen af køb

foretaget af personer, der ikke er bosat eller har hjemsted i Danmark, af

obligationer udstedt i danske kroner og handlet på børsen i Danmark, herunder

fysiske overførsler af sådanne værdipapirer:

b) i indtil fem år efter tiltrædelsen udsætte liberaliseringen af køb

foretaget af personer, der er bosat eller har hjemsted i Danmark, af

udenlandske børshandlede værdipapirer, samt tilbagekøb fra udlandet af danske

børshandlede værdipapirer, helt eller delvist udstedt i fremmed mønt,

herunder fysiske overførsler af sådanne værdipapirer.

(2) Danmark vil fra tiltrædelsen foretage en gradvis liberalisering af de

i stk. (1), litra a, nævnte transaktioner.

Artikel 122

(1) Irland kan:

a) i indtil to år efter tiltrædelsen udsætte liberaliseringen af direkte

investeringer foretaget i medlemsstaterne af personer, der er bosat eller har

hjemsted i Irland, og liberaliseringen af afviklingen af direkte

investeringer foretaget i medlemsstaterne af personer, der er bosat eller har

hjemsted i Irland:

b) i indtil tredive måneder efter tiltrædelsen udsætte liberaliseringen

af følgende kapitalbevægelser af personlig karakter:

- overførsler af kapital tilhørende personer bosat i Irland, som

emigrerer, bortset fra overførsler, som har forbindelse med arbejdskraftens

frie bevægelighed, idet disse liberaliseres straks ved tiltrædelsen:

- gaver og dotationer, medgift, arveafgift samt investeri nger i fast

ejendom, bortset fra sådanne, som har forbindelse med arbejdskraftens frie

bevægelighed, idet disse liberaliseres straks ved tiltrædelsen:

c) i indtil fem år efter tiltrædelsen udsætte liberaliseringen af de

transaktioner, der er opregnet i liste B i bilaget til de i artikel 120

nævnte direktiver, og som foretages af personer, der er bosat eller har

hjemsted i Irland.

(2) Irland erkender, at det er ønskeligt straks fra tiltrædelsen at

foretage en betydelig lempelse af reglerne om de i stk. (1), litra a, nævnte

transaktioner, og vil bestræbe sig på at træffe egnede forholdsregler med

henblik herpå.

Artikel 123

(1) Norge kan:

a) i indtil to år efter tiltrædelsen udsætte liberaliseringen af

kapitalimport foretaget med henblik på direkte investeringer i form af

langfristede lån i allerede etablerede virksomheder i Norge:

b) i indtil to år efter tiltrædelsen udsætte liberaliseringen af

handelskreditter på op til fem år, såfremt den udenlandske långiver er et

pengeinstitut:

c) i indtil to år efter tiltrædelsen udsætte liberaliseringen af køb

foretaget af personer, der ikke er bosat eller har hjemsted i Norge, af

aktier udstedt i norske kroner og handlet på børsen i Norge, herunder fysiske

overførsler af sådanne værdipapirer:

d) i indtil fem år efter tiltrædelsen udsætte liberaliseringen af

transaktioner foretaget af personer, der er bosat eller har hjemsted i Norge,

med udenlandske børshandlede værdipapirer, herunder fysiske overførsler af

sådanne værdipapirer.

(2) Norge vil fra tiltrædelsen i forbindelse med udstedelsen af

tilladelser til de i stk. (1), litra a, nævnte transaktioner undgå

forskelsbehandling af norske virksomheder, uanset om de kontrolleres af

virksomheder i andre medlemsstater eller ikke.

(3) Norge vil for så vidt angår de i stk. (1), litra b, nævnte

transaktioner bestræbe sig på frem for valutarestriktioner at benytte

økonomisk-politiske midler, der er forenelige med fællesskabsbestemmelserne.

(4) Norge erkender, at det er ønskeligt straks fra tiltrædelsen at

foretage en gradvis liberalisering af de i stk. (1), litra c, nævnte

transaktioner og vil bestræbe sig på at træffe egnede forholdsregler med

henblik herpå.

Artikel 124

(1) Det forenede Kongerige kan:

a) i indtil to år efter tiltrædelsen udsætte liberaliseringen af direkte

investeringer foretaget i medlemsstaterne af personer, der er bosat eller har

hjemsted i Det forenede Kongerige, og liberaliseri ngen af afviklingen af

direkte investeringer foretaget i medlemsstaterne af personer, der er bosat

eller har hjemsted i Det forenede Kongerige:

b) i indtil tredive måneder efter tiltrædelsen udsætte liberaliseringen

af følgende kapitalbevægelser af personlig karakter:

- overførsler af kapital tilhørende personer bosat i Det forenede

Kongerige, som emigrerer, bortset fra overførsler, som har forbindelse med

arbejdskraftens frie bevægelighed, idet disse liberaliseres straks ved

tiltrædelsen:

- gaver og dotationer, medgift, arveafgift samt investeringer i fast

ejendom bortset fra sådanne, som har forbindelse med arbejdskraftens frie

bevægelighed, idet disse liberaliseres straks ved tiltrædelsen:

c) i indtil fem år efter tiltrædelsen udsætte liberaliseringen af

transaktioner, der er opregnet i liste B i bilaget til de i artikel 120

nævnte direktiver, og som foretages af personer, der er bosat eller har

hjemsted i Det forenede Kongerlge.

(2) Det forenede Kongerige vil fra tiltrædelsen foretage en betydelig

lempelse af reglerne om de i stk. (1), litra a, nævnte transaktioner.

Artikel 125

De nye medlemsstater vil, dersom omstændighederne tillader det, foretage

den i artiklerne 121-124 omhandlede liberalisering af kapitalbevægelser inden

udløbet af de frister, som er fastsat i disse artikler.

Artikel 126

Med henblik på gennemførelsen af bestemmelserne i dette afsnit kan

Kommissionen foretage høring af Det monetære Udvalg og forelægge

formålstjenlige forslag for Rådet.

Afsnit VI

Finansielle bestemmelser

Artikel 127

Afgørelsen af 21. april 1970 om afløsningen af medlemsstaternes

finansielle bidrag med Fællesskabernes egne indtægter, herefter benævnt

»afgørelsen af 21. april 1970«, finder anvendelse under hensyntagen

til følgende bestemmelser.

Artikel 128

De i afgørelsen af 21. april 1970, artikel 2, omhandlede indtægter

omfatter ligeledes:

a) blandt de indtægter, som benævnes landbrugsimportafgifter, indtægter

hidrørende fra dels ethvert udligningsbeløb, der opkræves ved indførsel som

nævnt i artiklerne 47 og 55, dels de faste elementer, der anvendes i

samhandelen mellem Fællesskabet i dets oprindelige udstrækning og de nye

medlemsstater, samt mellem de nye medlemsstater som nævnt i artikel 61.

b) blandt de indtægter, som benævnes told, den told, der opkræves af de

nye medlemsstater i samhandelen med ikke-medlemsstater, samt den told, der

opkræves i samhandelen mellem Fællesskabet i dets oprindelige udstrækning og

de nye medlemsstater samt mellem de nye medlemsstater.

Artikel 129

(1) De i artikel 3, stk. (2), i afgørelsen af 21. april 1970 nævnte

finansielle bidrag fra medlemsstaterne fordeles på følgende måde:

- mellem de nye medlemsstater:

Danmark.................... 2,42 pct.

Irland .................... 0,60 pct.

Norge...................... 1,66 pct.

Det forenede Kongerige..... 19,00 pct.

- og mellem de oprindelige medlemsstater i henhold til den

fordelingsnøgle, som er fastsat i artikel 3, stk. (2), i afgørelsen af 21.

april 1970, efter fradrag af ovennævnte finansielle bidrag fra de nye

medlemsstater.

(2) For året 1973 benyttes som udgangspunkt for beregningen af de

udsving, som er nævnt i artikel 3, stk. (3), i afgørelsen af 21. april 1970

- for de nye medlemsstater de i stk. (1) nævnte procentsatser:

- for de oprindelige medlemsstater deres forholdsmæssige andel det

foregående år under hensyntagen til de procentsatser for de nye

medlemsstater, der er nævnt ovenfor.

Artikel 130

De egne indtægter såvel som de finansielle bidrag og i givet fald de

bidrag, der er nævnt i artikel 4, stk. (2), (3) og (4), i afgørelsen af 21.

april 1970, betales af de nye medlemsstater kun med:

45,0 pct. i 1973

56,0 pct. i 1974

67,5 pct. i 1975

79,5 pct. i 1976

92,0 pct. i 1977.

Artikel 131

(1) Fra 1. januar 1978 skal de egne indtægter samt i givet fald de i

artikel 4, stk. (2), (3) og (4), i afgørelsen af 21. april 1970 omhandlede

bidrag erlægges i fuldt omfang af de nye medlemsstater med forbehold af

følgende bestemmelser:

a) forhøjelsen af den relative andel, hver ny medlemsstat skal indbetale

som egne indtægter og bidrag for året 1978, i forhold til den skyldige

relative andel for 1977, må ikke overstige to femtedele af forskellen mellem

den relative andel skyldig som egne indtægter og bidrag for året 1977, og den

relative andel, hver ny medlemsstat skulle have indbetalt som sådanne for

samme år, såfremt denne relative andel var blevet beregnet efter den ordning,

afgørelsen af 21. april 1970 fastlægger for de oprindelige medlemsstater fra

1978:

b) for året 1979 må forhøjelsen af hver ny medlemsstats relative andel i

forhold til 1978 ikke overstige forhøjelsen i 1978 i forhold til 1977.

(2) Kommissionen foretager de beregninger, der er nødvendige for denne

artikels gennemførelse.

Artikel 132

Indtil 31. december 1979 skal den del af Fællesskabernes budget, der på

grund af anvendelsen af artiklerne 130-13 i ikke måtte være dækket,

inkluderes i det beløb, der fremkommer for de oprindelige medlemsstater ved

fordelingen i overensstemmelse med artikel 129. Det samlede beløb, der herved

fremkommer, fordeles mellem de oprindelige medlemsstater i overensstemmelse

med bestemmelserne i afgørelsen af 21. april 1970.

Afsnit VII

Andre bestemmelser

Artikel 133

De retsakter, som er opført i listen i bilag VII til denne Akt, anvendes i

forhold til de nye medlemsstater på de i dette bilag fastsatte vilkår.

Artikel 134

(1) I de fem år, der følger efter tiltrædelsen, undersøger Kommissionen

sammen med de berørte regeringer, om de bestående foranstaltninger, der

følger af gældende love eller administrative bestemmelser i de nye

medlemsstater, og som, dersom de var blevet indført efter tiltrædelsen, ville

have været omfattet af EKSF-traktatens artikel 67, sammenholdt med de

foranstaltninger, der gælder i de oprindelige medlemsstater, vil kunne

fremkalde alvorlige fordrejninger af konkurrenceforholdene i kulog

stålindustrierne inden for fællesmarkedet eller på eksportmarkederne.

Kommissionen kan efter samråd med Rådet foreslå de berørte regeringer at

foretage enhver handling, som den skønner egnet til at ændre disse

foranstaltninger eller opveje deres virkninger.

(2) Indtil 31. december 1977 kan de priser, der anvendes af

virksomhederne ved salg af stål på det irske marked, når de omregnes til den

tilsvarende værdi på det sted, som er valgt for opstillingen af deres

prisliste, ikke være lavere end de i denne liste fastsatte priser for

lignende transaktioner, medmindre Kommissionen efter aftale med den irske

regering giver bemyndigelse hertil, uden at foregribe bestemmelserne i

EKSF-traktatens artikel 60, stk. 2, litra b, sidste afsnit.

(3) Dersom Den høje Myndigheds beslutning nr. 1/64 af 15. januar 1964,

der forbyder pristilpasning på grundlag af tilbud på jern- og stålprodukter

hidrørende fra lande eller områder med statshandel, skulle blive forlænget

efter tiltrædelsen, skal dette forbud indtil 31. december 1975 ikke gælde for

varer, som er bestemt for det danske og det norske marked.

Artikel 135

(1) Indtil 31. december 1977 kan en ny medlemsstat i tilfælde af

alvorlige vanskeligheder, der vedvarende vil kunne ramme en økonomisk sektor,

eller af vanskeligheder, der alvorligt vil kunne forringe den økonomiske

situation i en bestemt egn, ansøge om tilladelse til at anvende

beskyttelsesforanstaltninger, der vil gøre det muligt at genskabe ligevægten

og at tilpasse den pågældende sektor i fællesmarkedets økonomi.

(2) På begæring af den pågældende stat skal Kommissionen omgående og som

hastesag fastsætte de beskyttelsesforanstaltninger, den finder nødvendige, og

samtidig fastlægge vilkårene for og den nærmere udformning af disse.

(3) De i medfør af stk. (2) tilladte foranstaltninger kan indebære

afvigelser fra bestemmelserne i EØF-traktaten og i denne Akt, for så vidt og

så længe det er ubetinget nødvendigt for at nå de i stk. (1) nævnte mål. Der

skal fortrinsvis vælges foranstaltninger, som mindst muligt forstyrrer

fællesmarkedets funktion.

(4) En oprindelig medlemsstat kan på samme vilkår og efter samme

fremgangsmåde ansøge om tilladelse til at anvende

beskyttelsesforanstaltninger over for en eller flere nye medlemsstater.

Artikel 136

(1) Såfremt Kommissionen i perioden indtil 31. december 1977 efter

anmodning af en medlemsstat eller en anden interesseret part fastslår, at der

finder dumping sted mellem Fællesskabet i dets oprindelige udstrækning og de

nye medlemsstater eller mellem de nye medlemsstater, retter den henstillinger

til den eller dem, der foretager dumping, med henblik på at bringe den til

ophør.

Fortsætter denne dumping, bemyndiger Kommissionen den krænkede medlemsstat

eller de krænkede medlemsstater til at træffe beskyttelsesforanstaltninger på

de vilkår og i den nærmere udformning, som Kommissionen fastsætter.

(2) Ved anvendelsen af denne artikel på de i bilag 11 til EØF-traktaten

opregnede produkter vurderer Kommissionen alle forhold, navnlig niveauet for

de priser, til hvilke import fra anden side finder sted til det pågældende

marked, idet der tages hensyn til EØF-traktatens bestemmelser vedrørende

landbrug, især artikel 39.

Artikel 137

(1) Uanset artikel 136 kan Irland indtil 31. december 1977 i yderst

påtrængende tilfælde selv træffe de nødvendige foranstaltninger. Disse

foranstaltninger skal omgående meddeles Kommissionen, der kan beslutte at

ophæve eller ændre dem.

(2) Denne bestemmelse gælder ikke for produkter i EØF-traktatens bilag

II.

Artikel 138

Uanset EØF-traktatens artikel 95, stk. (2), kan Danmark indtil 30. juni

1974 opretholde de særlige forbrugsafgifter på bordvin indført på flaske

eller i andre tilsvarende former for emballage.

FEMTE DEL

BESTEMMELSER OM IVÆRKSÆTTELSEN AF DENNE AKT

Afsnit I

Indsættelse af institutionerne

Artikel 139

(1) De nye medlemsstaters parlamenter udpeger ved tiltrædelsen deres

delegerede til Forsamlingen.

(2) Forsamlingen træder sammen senest en måned efter tiltrædelsen. Den

foretager de af tiltrædelsen nødvendiggjorte tilpasninger af sin

forretningsorden.

Artikel 140

(1) Formandshvervet i Rådet udøves fra tiltrædelsen af det medlem af

Rådet, der i overensstemmelse med artikel 2 i den oprindelige tekst til

Traktaten om oprettelse af et fælles Råd og en fælles Kommission for De

europæiske Fællesskaber, skal udøve formandshvervet. Ved udløbet af dette

mandat udøves formandshvervet herefter i den rækkefølge af medlemsstaterne,

der er fastsat i forannævnte artikel som ændret ved artikel 11.

(2) Rådet foretager de af tiltrædelsen nødvendiggjorte tilpasninger af

sin forretningsorden.

Artikel 141

(1) Kommissionens formand, næstformænd og medlemmer udnævnes ved

tiltrædelsen. Kommissionen træder i funktion den femte dag efter udnævnelsen

af sine medlemmer. Samtidig ophører mandatet for de på

tiltrædelsestidspunktet siddende medlemmer.

(2) Kommissionen foretager de af tiltrædelsen nødvendiggjorte

tilpasninger af sin forretningsorden.

Artikel 142

(1) Domstolen udvides fra tiltrædelsen ved udnævnelse af fire dommere.

(2) Mandatet for to af de i overensstemmelse med stk. (1) udnævnte

dommere udløber 6. oktober 1976. Disse to dommere udpeges ved lodtrækning. De

øvrige to dommeres mandat udløber 6. oktober 1979.

(3) Der udnævnes ved tiltrædelsen en tredje generaladvokat. Dennes mandat

udløber 6. oktober 1979.

(4) Domstolen foretager de af tiltrædelsen nødvendiggjorte tilpasninger

af sit procesreglement. Det således tilpassede procesreglement forelægges

Rådet til enstemmig godkendelse.

(5) Til pådømmelsen af de sager, der verserer for Domstolen 1. januar

1973, og for hvilke den mundtlige forhandling er påbegyndt før denne dato,

sættes Domstolen eller afdelingerne i den sammensætning, som de havde før

tiltrædelsen, og procesreglementet anvendes, således som det var i kraft 31.

december 1972.

Artikel 143

Det økonomiske og sociale Udvalg udvides fra tiltrædelsen ved beskikkelse

af en og halvtreds medlemmer, der repræsenterer de forskellige grupper inden

for det økonomiske og sociale liv i de nye medlemsstater. Mandatet for de

således beskikkede medlemmer udløber samtidig med mandatet for de på

tiltrædelsestidspunktet siddende medlemmer.

Artikel 144

Det rådgivende Udvalg for Det europæiske Kul- og Stålfællesskab udvides

fra tiltrædelsen ved beskikkelse af yderligere medlemmer. De således

beskikkede medlemmers mandat udløber samtidig med mandatet for de på

tiltrædelsestidspunktet siddende medlemmer.

Artikel 145

Medlemmerne af Det videnskabelige og tekniske Udvalg beskikkes ved

tiltrædelsen efter den i EURATOM-traktatens artikel 134 fastsatte

fremgangsmåde- Udvalget træder i funktion den femte dag efter beskikkelsen af

dets medlemmer. Samtidig ophører mandatet for de på tiltrædelsestidspunktet

siddende medlemmer.

Artikel 146

Det monetære Udvalg udvides fra tiltrædelsen ved beskikkelse af medlemmer,

der repræsenterer de nye medlemsstater. Deres mandat udløber samtidig med

mandatet for de på tiltrædelsestidspunktet siddende medlemmer.

Artikel 147

De af tiltrædelsen nødvendiggjorte tilpasninger af vedtægter og

forretningsordener for de ved de oprindelige Traktater oprettede udvalg

foretages så hurtigt som muligt efter tiltrædelsen.

Artikel 148

(1) Med hensyn til de udvalg, som er opregnet i bilag Vlll, udløber de

nye medlemmers mandat samtidig med mandatet for de på tiltrædelsestidspunktet

siddende medlemmer.

(2) Udvalgene opregnet i bilag IX fornyes fuldstændigt i forbindelse med

tiltrædelsen.

Afsnit II

Anvendelse af institutionernes retsakter

Artikel 149

Fra tiltrædelsen anses direktiver og beslutninger efter EØF-traktatens

artikel 189 og EURATOM-traktatens artikel 161 samt henstillinger og

beslutninger efter EKSF-traktatens artikel 14 som rcttet til de nye

medlemsstater og meddelt disse i det omfang disse direktiver, henstillinger

og beslutninger er blevet meddelt alle de oprindelige medlemsstater.

Artikel 150

Anvendelsen i hver enkelt af de nye medlemsstater af de retsakter, som er

opført i bilag X til denne Akt, udsættes indtil de datoer, der er fastsat i

denne liste.

Artikel 151

(1) Indtil 1. februar 1973 udsættes:

a) anvendelsen på de nye medlemsstater af fællesskabsbestemmelserne om

produktion og handel med landbrugsprodukter og om samhandelen med visse

varer, der fremkommer ved forarbejdning af landbrugsprodukter, og som er

omfattet af en særlig ordning:

b) anvendelsen på Fællesskabet i dets oprindelige udstrækning af de

ændringer, der ved denne Akt, herunder dem, der følger af artikel 153, er

foretaget i disse bestemmelser.

(2) Bestemmelserne i stk. (1) gælder ikke de tilpasninger, der er

omhandlet i anden del, punkt A, i det i denne Akts artikel 29 nævnte bilag 1.

(3) Indtil 31. januar 1973 er den ordning, der gælder for samhandelen

mellem på den ene side en ny medlemsstat og på den anden side Fællesskabet i

dets oprindelige udstrækning, de øvrige nye medlemsstater og tredjelande,

den, der var gældende før tiltrædelsen.

Artikel 152

Medmindre der i listen i bilag XI eller i andre af denne Akts bestemmelser

er fastsat en frist, iværksætter de nye medlemsstater de forholdsregler, der

er nødvendige for, at de fra tiltrædelsen kan overholde bestcmmelserne i

direktiver og beslutninger efter EØF-traktatens artikel 189 og

EURATOM-traktatens artikel 161 samt bestemmelserne i henstillinger og

beslutninger efter EKSF-traktatens artikel 14.

Artikel 153

(1) De tilpasninger af fællesskabsinstitutionernes retsakter, som ikke er

indeholdt i denne Akt eller bilagene hertil, og som er foretaget af

institutionerne før tiltrædelsen efter den i stk. (2) fastsatte fremgangsmåde

med henblik på at bringe disse retsakter i overensstemmelse med

bestemmelserne i denne Akt, navnlig dem, der er indeholdt i Aktens fjerde

del, træder i kraft ved tiltrædelsen.

(2) Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af

Kommissionen, eller Kommissionen, alt efter om de oprindelige tekster er

blevet vedtaget af den ene eller den anden af disse to institutioner,

udfærdiger med henblik herpå de nødvendige tekster.

Artikel 154

Som afvigelse fra artikel 3, stk. (3), anvendes principperne vedrørende de

almindelige støttesystemer med regional målsætning, der er udarbejdet inden

for rammerne af anvendelsen af EØF-traktatens artikler 92-94 og indeholdt i

Kommissionens meddelelse af 23. juni 1971 samt i resolutionen vedtaget af

repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer forsamlet i Rådet den 20.

oktober 1971, på de nye medlemsstater senest 1. juli 1973.

Disse akter skal suppleres med henblik på den nye situation i Fællesskabet

efter tiltrædelsen, således at alle medlemsstaterne befinder sig i samme

situation med hensyn til disse.

Artikel 155

De tekster til de af fællesskabsinstitutionerne før tiltrædelsen vedtagne

retsakter, som af Rådet eller Kommissionen er udfærdiget på dansk, engelsk og

norsk, får fra tiltrædelsen gyldighed på samme vilkår som de tekster, der er

udfærdiget på de fire oprindelige sprog. De offentliggøres i De europæiske

Fællesskabers Tidende, såfremt teksterne på de oprindelige sprog er blevet

offentliggjort på denne måde.

Artikel 156

Aftaler, vedtagelser og samordnet praksis, der består på

tiltrædelsestidspunktet, og som falder ind under EKSF-traktatens artikel 65

som følge af tiltrædelsen, skal inden for en frist på højst tre måneder efter

tiltrædelsen meddeles Kommissionen. Kun aftaler og vedtagelser, hvorom der er

givet meddelelse, forbliver midlertidigt i kraft, indtil Kommissionens

beslutning foreligger.

Artikel 157

De ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser, der på de nye

medlemsstaters område skal sikre befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod

farer, som er forbundet med ioniserende stråling, meddeles af disse stater

til Kommissionen i overensstemmelse med EURATOM-traktatens artikel 33 inden

for en frist af tre måneder fra tiltrædelsen.

Afsnit III

Afsluttende bestemmelser

Artikel 158

De til denne Akt knyttede bilag 1-XI, protokollerne nr. 1-30 og

brevvekslingen om monetære spørgsmål udgør en integrerende del heraf.

Artikel 159

Den franske Republiks regering fremsender til regeringerne for kongeriget

Danmark, Irland, kongeriget Norge og Det forenede kongerige Storbritannien og

Nordirland en bekræftet afskrift af Traktaten om oprettelse af Det europæiske

Kul- og Stålfællesskab og af de traktater, som har ændret den.

Artikel 160

Den italienske Republiks regering fremsender til regeringerne for

kongeriget Danmark, Irland, kongeriget Norge og Det forenede kongerige

Storbritannien og Nordirland en bekræftet afskrift på fransk, italiensk,

nederlandsk og tysk af Traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske

Fællesskab, Traktaten om oprettelse af Det europæiske Atomenergifællesskab og

de traktater, som har ændret eller suppleret dem.

Teksterne til Traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske

Fællesskab og til Traktaten om oprettelse af Det europæiske

Atomenergifællesskab samt til de traktater, som har ændret eller suppleret

dem, udfærdiget på dansk, engelsk, irsk og norsk, vedlægges denne Akt. Disse

tekster har gyldighed på samme vilkår som de oprindelige tekster til

ovennævnte traktater.

Artikel 161

En bekræftet afskrift af de internationale aftaler, der er deponeret i

arkiverne hos generalsekretariatet for De europæiske Fællesskabers Råd,

fremsendes til de nye medlemsstaters regeringer ved generalsekretærens

foranstaltning.

Lignende dokumenter