Lov om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Lov om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af
De europæiske Fællesskaber
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning,
gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet
følgende lov:
§ 1
I lov nr. 447 af 11. oktober 1972 om Danmarks tiltrædelse af De europæiske
Fællesskaber, som ændret ved lov nr. 259 af 28. maj 1984, foretages følgende
ændring:
I § 4 indsættes efter nr. 10:
11. Europæisk Fælles Akt af 17. og 28. februar 1986,
med undtagelse af dennes afsnit I og III.'
§ 2
Loven træder i kraft samtidig med den i § 1 nævnte Europæiske Fælles Akt.
Givet på Christiansborg slot, den 4.
juni 1986
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/UFFE ELLEMANN-JENSEN
Bilag
Bilag 4 til Lov om Danmarks tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber
EUROPÆISK FÆLLES AKT
HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE,
HENDES MAJESTÆT DANMARKS DRONNING,
PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND,
PRÆSIDENTEN FOR DEN HELLENSKE REPUBLIK,
HANS MAJESTÆT KONGEN AF SPANIEN,
PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK,
PRÆSIDENTEN FOR IRLAND,
PRÆSIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK,
Læs alt
HANS KONGELIGE HØJHED STORHERTUGEN AF LUXEMBOURG,
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN PORTUGAL,
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG
NORDIRLAND,
som er fast besluttet på at fortsætte det værk, der blev påbegyndt
med traktaterne om oprettelse af De europæiske Fællesskaber, og på at omskabe
alle de indbyrdes forbindelser mellem deres stater til en europæisk
sammenslutning i overensstemmelse med den højtidelige erklæring fra Stuttgart
af 19. juni 1983,
som har sat sig for at virkeliggøre denne europæiske
sammenslutning på grundlag dels af Fællesskaberne, der fungerer efter deres
egne regler, dels af Det europæiske udenrigspolitiske Samarbejde mellem
signatarstaterne samt at give denne sammenslutning de nødvendige virkemidler,
som er besluttet på at fremme demokratiet på grundlag af de
grundlæggende rettigheder, der er anerkendt i medlemsstaternes forfatninger
og love, i Konventionen til beskyttelse af Menneskerettigheder og
grundlæggende Frihedsrettigheder og i Den europæiske Socialpagt, navnlig
frihed, lighed og social retfærdighed,
som er overbevist om, at den europæiske idee og de resultater, der
er opnået inden for økonomisk integration og politisk samarbejde, tillige med
behovet for ny udvikling, svarer til ønsket hos de demokratiske befolkninger
i Europa, for hvem Europa-Parlamentet, der er valgt ved lige og almindelig
valgret, er et uundværligt udtryksmiddel,
som er sig det ansvar bevidst, der påhviler Europa med hensyn til
at bestræbe sig på i stadig højere grad at tale med een stemme og til at
handle med sammenhold og solidaritet for mere effektivt at forsvare de fælles
europæiske interesser og Europas uafhængighed, samt med hensyn til ganske
særligt at lægge vægt på de demokratiske principper og overholdelsen af de
retsprincipper og menneskerettigheder, som de værner om, for sammen at yde
deres eget bidrag til bevarelsen af mellemfolkelig fred og sikkerhed i
overensstemmelse med den forpligtelse, de har indgået under De forenede
Nationers pagt,
som er besluttet på at forbedre den økonomiske og sociale
situation gennem en uddybning af fælles politik samt ved forfølgelse af nye
målsætninger, og på at sikre, at Fællesskabet kan fungere bedre ved at gøre
det muligt for institutionerne at udøve deres beføjelser på betingelser, der
i videst muligt omfang er i overensstemmelse med Fællesskabets interesser,
som tager i betragtning, at stats- og regeringscheferne på deres
konference den 19.-21. oktober 1972 i Paris har godkendt målet: en gradvis
gennemførelse af Den økonomiske og monetære Union,
som tager hensyn til bilaget til formandskabets konklusioner fra
Det europæiske Råds samling den 6. og 7. juli 1978 i Bremen samt Det
europæiske Råds resolution om oprettelse af Det europæiske monetære System
(EMS) og dertil hørende spørgsmål, der blev vedtaget den 5. december 1978 i
Bruxelles, og som bemærker, at Fællesskabet og medlemsstaternes centralbanker
på grundlag af denne resolution har truffet en række foranstaltninger til
iværksættelse af det monetære samarbejde,
HAR VEDTAGET at udfærdige denne akt og har med henblik herpå som
befuldmægtigede udpeget:
HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE:
Leo TINDEMANS,
Udenrigsminister;
HENDES MAJESTÆT DANMARKS DRONNING:
Uffe ELLEMANN-JENSEN,
Udenrigsminister;
PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND:
Hans-Dietrich GENSCHER,
Forbundsminister for udenrigsanliggender;
PRÆSIDENTEN FOR DEN HELLENSKE REPUBLIK:
Karolos PAPOULIAS,
Udenrigsminister;
HANS MAJESTÆT KONGEN AF SPANIEN:
Francisco FERNANDEZ ORDONEZ,
Udenrigsminister;
PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK:
Roland DUMAS,
Udenrigsminister;
PRÆSIDENTEN FOR IRLAND:
Peter BARRY, T.D.,
Udenrigsminister;
PRÆSIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK:
Giulio ANDREOTTI,
Udenrigsminister;
HANS KONGELIGE HØJHED STORHERTUGEN AF LUXEMBOURG:
Robert GOEBBELS,
Statssekretær i udenrigsministeriet;
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE:
Hans van den BROEK,
Udenrigsminister;
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN PORTUGAL:
Pedro PIRES DE MIRANDA.
Udenrigsminister;
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF DET FORENDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG
NORDIRLAND:
Lynda CHALKER,
Stedfortrædende minister for udenrigs- og Commonwealthanliggender;
SOM, efter at have udvekslet deres fuldmagter og fundet dem i god og
behørig form, er blevet enige om følgende bestemmelser:
AFSNIT I
Fælles bestemmelser
Artikel 1
De europæiske Fællesskaber og Det europæiske politiske Samarbejde har som
målsætning sammen at bidrage til konkrete fremskridt i forbindelse med den
europæiske sammenslutning.
De europæiske Fællesskaber bygger på traktaterne om oprettelse af Det
europæiske Kul- og Stålfællesskab, Det europæiske økonomiske Fællesskab og
Det europæiske Atomenergifællesskab samt på de senere traktater og akter, der
har ændret eller suppleret disse.
Det politiske Samarbejde gennemføres i henhold til afsnit III. Indholdet
af dette afsnit bekræfter og supplerer de procedurer, som er fastlagt i
rapporterne fra Luxembourg (1970), København (1973) og London (1981) samt i
den højtidelige erklæring om Europæiske Union (1983), og den praksis, der
gradvis er blevet indført medlemsstaterne imellem.
Artikel 2
Det europæiske Råd består af stats- og regeringscheferne i medlemsstaterne
samt af formanden for Kommissionen for De europæiske Fællesskaber. Disse
bistås af udenrigsministrene og et medlem af Kommissionen.
Det europæiske Råd samles mindst to gange årligt.
Artikel 3
De europæiske Fællesskabers institutioner, herefter benævnt som i det
følgende, udøver deres myndighed og beføjelser på de betingelser og med de
mål for øje, der er fastlagt i traktaterne om oprettelse af Fællesskaberne og
i de senere traktater og retsakter, der har ændret eller suppleret disse,
samt i bestemmelserne i afsnit II.
De institutioner og organer, der har kompetence med hensyn til Det
europæiske politiske Samarbejde, udøver deres myndighed og beføjelser på de
betingelser og med det mål for øje, der er fastsat i afsnit III og i de i
artikel 1, stk. 3, nævnte dokumenter.
AFSNIT II
Bestemmelser om ændring af traktaterne om
oprettelse af De europæiske
Fællesskaber
Kapitel I
Bestemmelser om ændring af traktaten om
oprettelse af Det europæiske
Kul- og Stålfællesskab
Artikel 4
EKSF-traktaten suppleres med følgende bestemmelser:
»Artikel 32d
1. På anmodning fra Domstolen og efter høring af
Kommissionen og Europa-Parlamentet kan Rådet med enstemmighed i tilknytning
til Domstolen oprette en ret, der som første instans skal træffe afgørelse i
bestemte arter af sager, der indbringes af fysiske eller juridiske personer,
idet der dog skal være mulighed for appel til Domstolen, begrænset til
retsspørgsmål og på betingelser, der fastsættes i Statutten. Denne ret har
hverken kompetence til at træffe afgørelse i sager, der indbringes af
medlemsstaterne eller af Fællesskabets institutioner, eller vedrørende
præjudicielle spørgsmål, der forelægges i henhold til artikel 41.
2. Rådet fastsætter efter den i stk. 1 anførte
fremgangsmåde rettens sammensætning og vedtager de yderligere tilpasninger og
ændringer i Domstolens Statut, der er nødvendige. Medmindre andet vedtages af
Rådet, finder Traktatens bestemmelser vedrørende Domstolen og navnlig
bestemmelserne i protokollen vedrørende Domstolens Statut anvendelse på denne
ret.
3. Til medlemmer af retten vælges personer, hvis
uafhængighed og evne til at varetage retslige funktioner er uomtvistelig; de
udnævnes af medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst for et
tidsrum af seks år. En delvis fornyelse finder sted hvert tredje år. Afgående
medlemmer kan genudnævnes.
4. Retten fastsætter med Domstolens tiltrædelse sit
procesreglement. Reglementet kræver Rådets enstemmige godkendelse.«
Artikel 5
Artikel 45 i EKSF-traktaten suppleres med følgende stykke:
»Rådet
kan med enstemmighed på anmodning fra Domstolen og efter høring af
Kommissionen og Europa-Parlamentet ændre bestemmelserne i afsnit III i
Statutten.«
Kapitel II
Bestemmelser om ændring af traktaten om
oprettelse af Det europæiske
økonomiske Fællesskab
Afdeling I
Institutionelle bestemmelser
Artikel 6
1. Der indføres en samarbejdsprocedure som finder
anvendelse for så vidt angår retsakter, der er baseret på artiklerne 7 og 49,
artikel 54, stk. 2, artikel 56, stk. 2, 2. punkt., artikel 57 med undtagelse
af stk. 2, 2. pkt., artiklerne 100A, 100B, 118A og 130E samt artikel 130Q,
stk. 2, i EØF-traktaten.
2. I artikel 7, stk. 2, i EØF-traktaten ændres ordene
»efter høring af Forsamlingen« til: »i samarbejde med
Europa-Parlamentet«.
3. I artikel 49 i EØF-traktaten ændres ordene
»vedtager Rådet på forslag af Kommissionen og efter høring af Det
økonomiske og sociale Udvalg« til: »vedtager Rådet med kvalificeret
flertal på forslag af Kommissionen, i samarbejde med Europa-Parlamentet og
efter høring af Det økonomiske og sociale Udvalg,».
4. I artikel 54, stk. 2, i EØF-traktaten ændres ordene
»På forslag af Kommissionen og efter høring af Det økonomiske og sociale
Udvalg og Forsamlingen udsteder Rådet,» til: »på forslag af
Kommissionen, i samarbejde med Europa-Parlamentet og efter høring af Det
økonomiske og sociale Udvalg udsteder Rådet,».
5. Artikel 56, stk. 2, 2. pkt., i EØF-traktaten
affattes således:
»Efter
udløbet af anden etape udsteder Rådet dog med kvalificeret flertal på
forslag af Kommissionen og i samarbejde med Europa-Parlamentet direktiver om
samordning af bestemmelser, som i hver enkelt Medlemsstat er fastsat
administrativt.«
6. I artikel 57, stk. 1, i EØF-traktaten ændres ordene
»og efter høring af Forsamlingen« til: »og i samarbejde med
Europa-Parlamentet«.
7. Artikel 57, stk. 2, 3. pkt., i EØF-traktaten
affattes således:
»I
andre tilfælde træffer Rådet afgørelse med kvalificeret flertal i
samarbejde med Europa-Parlamentet.«
Artikel 7
Artikel 149 i EØF-traktaten affattes således:
»Artikel 149
1. Når Rådet i medfør af denne Traktat træffer
afgørelse på forslag af Kommissionen, kan det kun ændre dette forslag ved
enstemmig vedtagelse.
2. Når Rådet i medfør af denne Traktat træffer
afgørelse i samarbejde med Europa-Parlamentet, finder den nedenfor anførte
procedure anvendelse:
a) Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på de i stk. 1
anførte betingelser, på forslag af Kommissionen og efter udtalelse fra
Europa-Parlamentet, fastlægger en fælles holdning.
b) Rådets fælles holdning meddeles Europa-Parlamentet. Rådet og
Kommissionen giver Europa-Parlamentet en udførlig redegørelse for grundene
til Rådets fælles holdning samt for Kommissionens holdning. Hvis
Europa-Parlamentet inden for en frist på tre måneder fra denne meddelelse
bifalder denne fælles holdning, eller har det ikke afgivet udtalelse inden
udløbet af nævnte frist, vedtager Rådet endeligt den pågældende retsakt i
overensstemmelse med den fælles holdning.
c) Europa-Parlamentet kan inden for den i litra b) nævnte frist på tre
måneder med absolut flertal blandt sine medlemmer foreslå ændringer til
Rådets fælles holdning. Europa-Parlamentet kan ligeledes med samme flertal
forkaste Rådets fælles holdning. Resultatet af forhandlingerne fremsendes til
Rådet og Kommissionen. Hvis Europa-Parlamentet har forkastet Rådets fælles
holdning, kan Rådet ved en anden behandling kun træffe afgørelse med
enstemmighed.
d) Kommissionen behandler på ny inden for en frist på en måned det
forslag, på grundlag af hvilket Rådet har fastlagt sin fælles holdning, under
hensyn til de af Europa-Parlamentet foreslåede ændringer. Kommissionen
fremsender til Rådet sammen med sit genbehandlede forslag de ændringsforslag
fra Europa-Parlamentet, som den ikke har accepteret, idet den afgiver
udtalelse om disse. Rådet kan med enstemmighed vedtage disse ændringer.
e) Rådet vedtager med kvalificeret flertal det af Kommissionen
genbehandlede forslag. Rådet kan kun med enstemmighed ændre det af
Kommissionen genbehandlede forslag.
f) I de tilfælde, der er omhandlet i litra c), d) og e), træffer Rådet
afgørelse inden for en frist på tre måneder. Hvis en afgørelse ikke træffes
inden for denne frist, anses Kommissionens forslag for ikke vedtaget.
g) De i litra b) og f) omhandlede frister kan forlænges med højst en
måned ved fælles overenskomst mellem Rådet og Europa-Parlamentet.
3. Så længe Rådet ikke har truffet afgørelse, kan
Kommissionen ændre sit forslag under hele forløbet af de i stk. 1 og 2 nævnte
procedurer.«
Artikel 8
Artikel 237, stk. 1, i EØF-traktaten affattes således:
»Enhver europæisk Stat kan ansøge om at blive medlem af Fællesskabet.
Den retter sin ansøgning til Rådet, som træffer afgørelse med enstemmighed
efter høring af Kommissionen og efter samstemmende udtalelse fra
Europa-Parlamentet, der udtaler sig med absolut flertal blandt sine
medlemmer.«
Artikel 9
Artikel 238, stk. 2, i EØF-traktaten affattes således:
»Disse aftaler indgås af Rådet, som træffer afgørelse med
enstemmighed efter samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet, der udtaler
sig med absolut flertal blandt sine medlemmer.«
Artikel 10
Artikel 145 i EØF-traktaten suppleres med følgende bestemmelse:
»- i de retsakter, det vedtager, tildele Kommissionen beføjelser til
at gennemføre de af Rådet udfærdigede forskrifter. Rådet kan opstille visse
nærmere vilkår for udøvelsen af disse beføjelser. Rådet kan ligeledes i
særlige tilfælde forbeholde sig retten til selv direkte at udøve
gennemførelsesbeføjelser. Ovennævnte vilkår skal være i overensstemmelse med
de principper og regler, som Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på
forslag af Kommissionen og efter udtalelse fra Europa-Parlamentet, har
fastsat i forvejen.«
Artikel 11
EØF-traktaten suppleres med følgende bestemmelser:
»Artikel 168A
1. På anmodning fra Domstolen og efter høring af
Kommissionen og Europa-Parlamentet kan Rådet med enstemmighed i tilknytning
til Domstolen oprette en ret, der som første instans skal træffe afgørelse i
bestemte arter af sager, der indbringes af fysiske eller juridiske personer,
idet der dog skal være mulighed for appel til Domstolen, begrænset til
retsspørgsmål og på betingelser, der fastsættes i Statutten. Denne ret har
hverken kompetence til at træffe afgørelse i sager, der indbringes af
medlemsstaterne eller af Fællesskabets institutioner, eller vedrørende
præjudicielle spørgsmål, der forelægges i henhold til artikel 177.
2. Rådet fastsætter efter den i stk. 1 anførte
fremgangsmåde rettens sammensætning og vedtager de yderligere tilpasninger og
ændringer i Domstolens Statut, der er nødvendige. Medmindre andet vedtages af
Rådet, finder Traktatens bestemmelser vedrørende Domstolen og navnlig
bestemmelserne i protokollen vedrørende Domstolens Statut anvendelse på denne
ret.
3. Til medlemmer af retten vælges personer, hvis
uafhængighed og evne til at varetage retslige funktioner er uomtvistelig; de
udnævnes af medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst for et
tidsrum af seks år. En delvis fornyelse finder sted hvert tredje år. Afgående
medlemmer kan genudnævnes.
4. Retten fastsætter med Domstolens tiltrædelse sit
procesreglement. Reglementet kræver Rådets enstemmige godkendelse.«
Artikel 12
I artikel 188 i EØF-traktaten indsættes følgende som stk. 2:
»Rådet kan med enstemmighed på anmodning fra Domstolen og efter
høring af Kommissionen og Europa-Parlamentet ændre bestemmelserne i afsnit
III i Statutten.«
Afdeling II
Bestemmelser om Fællesskabets grundlag og politik
Underafdeling I
Det indre marked
Artikel 13
EØF-traktaten suppleres med følgende bestemmelser:
»Artikel 8A
Fællesskabet vedtager foranstaltninger med henblik på gradvis oprettelse
af det indre marked i løbet af perioden indtil den 31. december 1992 i
henhold til bestemmelserne i denne artikel og i artiklerne 8B, 8C og 28,
artikel 57, stk. 2, artikel 59, artikel 70, stk. 1, samt artiklerne 84, 99,
100A og 100B, og med forbehold af de øvrige bestemmelser i denne Traktat.
Det indre marked indebærer et område uden indre grænser med fri
bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital i
overensstemmelse med bestemmelserne i denne Traktat.«
Artikel 14
EØF-traktaten suppleres med følgende bestemmelser:
»Artikel 8B
Kommissionen aflægger beretning til Rådet inden den 31. december 1988 og
inden den 31. december 1990 om, hvorledes arbejdet med virkeliggørelsen af
det indre marked skrider frem under hensyn til den i artikel 8 A fastsatte
frist.
Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af
Kommissionen, fastlægger de retningslinjer og betingelser, der er nødvendige
for at sikre afbalancerede fremskridt i alle berørte sektorer.«
Artikel 15
EØF-traktaten suppleres med følgende bestemmelser:
»Artikel 8C
Ved udarbejdelsen af forslagene med henblik på virkeliggørelsen af målene
i artikel 8A tager Kommissionen hensyn til omfanget af den indsats, der inden
for økonomier på forskellige udviklingstrin må gøres i den periode, i hvilken
det indre marked oprettes, og den kan fremsætte forslag om hensigtsmæssige
bestemmelser.
Hvis disse bestemmelser tager form af undtagelser, skal de være af
midlertidig karakter og medføre de mindste forstyrrelser i fællesmarkedets
funktion.«
Artikel 16
1. Artikel 28 i EØF-traktaten affattes således:
»Artikel 28
1. Rådet træffer med kvalificeret flertal på forslag
af Kommissionen beslutning om alle autonome ændringer eller suspensioner af
toldsatser i den fælles toldtarif.«
2. Artikel 57, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»Enstemmighed kræves i forbindelse med direktiver, hvis gennemførelse
i mindst een af medlemsstaterne medfører en ændring af bestående
lovgivningsprincipper for erhvervsreguleringen, der vedrører uddannelse og
adgangsbetingelser for fysiske personer.«
3. I artikel 59, stk. 2, i EØF-traktaten ændres ordene
»med enstemmighed« til: »med kvalificeret flertal«.
4. I artikel 70, stk. 1, affattes de to sidste
punktummer således:
»Rådet udsteder med kvalificeret flertal direktiver herom. Det
bestræber sig på at nå den størst mulige liberalisering. For
foranstaltninger, der udgør et tilbageskridt med hensyn til liberalisering af
kapitalbevægelser, kræves der enstemmighed.«
5. I artikel 84, stk. 2, i EØF-traktaten ændres ordene
»med enstemmighed« til: »med kvalificeret flertal«.
6. Artikel 84, stk. 2, i EØF-traktaten suppleres med
følgende afsnit:
»Procedurebestemmelserne i artikel 75, stk. 1, og 3, finder
anvendelse.«
Artikel 17
Artikel 99 i EØF-traktaten affattes således:
»Artikel 99
Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen
og efter høring af Europa-Parlamentet, vedtager bestemmelser om harmonisering
af lovgivningerne vedrørende omsætningsafgifter, forbrugsafgifter og andre
indirekte skatter, i det omfang en sådan harmonisering er nødvendig for at
sikre det indre markeds oprettelse og funktion inden for den i artikel 8A
fastsatte frist.«
Artikel 18
EØF-traktaten suppleres med følgende bestemmelser:
»Artikel 100A
1. Uanset artikel 100 og medmindre andet er bestemt i
denne Traktat, finder følgende bestemmelser anvendelse med henblik på
virkeliggørelsen af de i artikel 8A fastsatte mål. Rådet, der træffer
afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen, i samarbejde
med Europa-Parlamentet og efter høring af Det økonomiske og sociale Udvalg,
vedtager de foranstaltninger med henblik på indbyrdes tilnærmelser af
Medlemsstaternes ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser, der
vedrører det indre markeds oprettelse og funktion.
2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på fiskale
bestemmelser, bestemmelser vedrørende den frie bevægelighed for personer og
bestemmelser vedrørende ansattes rettigheder og interesser.
3. Kommissionens forslag i henhold til stk. 1 inden
for sundhed, sikkerhed, miljøbeskyttelse og forbrugerbeskyttelse skal bygge
på et højt beskyttelsesniveau.
4. Når en Medlemsstat, efter at Rådet med kvalificeret
flertal har vedtaget en harmoniseringsforanstaltning, finder det nødvendigt
at anvende nationale bestemmelser, som er begrundet i vigtige behov, hvortil
der henvises i artikel 36, eller som vedrører beskyttelse af arbejdsmiljøet
eller miljøbeskyttelse, giver den Kommissionen meddelelse om disse
bestemmelser.
Kommissionen bekræfter de pågældende bestemmelser efter at have
konstateret, at de ikke er et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller
en skjult begrænsning af samhandelen mellem Medlemsstaterne.
Uanset den i artiklerne 169 og 170 fastsatte fremgangsmåde kan
Kommissionen eller en Medlemsstat henvende sig direkte til Domstolen, hvis de
finder, at en anden Medlemsstat misbruger de i nærværende artikel fastsatte
beføjelser.
5. De ovennævnte harmoniseringsforanstaltninger
indeholder i de relevante tilfælde en beskyttelsesklausul, der bemyndiger
Medlemsstaterne til med en eller flere af de ikke-økonomiske begrundelser,
der er nævnt i artikel 36, at træffe foreløbige foranstaltninger, der er
undergivet en fællesskabskontrolprocedure.«
Artikel 19
EØF-traktaten suppleres med følgende bestemmelser:
»Artikel 100B
1. I løbet af 1992 gennemgår Kommissionen med hver
enkelt Medlemsstat de nationale love og administrative bestemmelser, der er
omfattet af artikel 100A, og som ikke er blevet harmoniseret i henhold til
nævnte artikel.
Rådet, der træffer afgørelse i henhold til bestemmelserne i artikel 100A,
kan vedtage, at bestemmelser, der er gældende i en Medlemsstat, skal
anerkendes som værende ligeværdige med bestemmelser, der anvendes af en anden
Medlemsstat.
2. Artikel 100A, stk. 4, finder tilsvarende
anvendelse.
3. Kommissionen foretager den i stk. 1, første afsnit,
omhandlede gennemgang og fremsætter passende forslag i så god tid, at Rådet
kan træffe afgørelse inden udgangen af 1992.«
Underafdeling II
Monetær kapacitet
Artikel 20
1. I tredje del, afsnit II, i EØF-traktaten indsættes
et nyt kapitel 1 med følgende ordlyd:
»Kapitel I
Samarbejde vedrørende den økonomiske og
monetære politik
(Den økonomiske og monetære union)
Artikel 102A
1. Med henblik på at sikre den konvergens i den
økonomiske og monetære politik, der er nødvendig for den videre udvikling af
Fællesskabet, samarbejder Medlemsstaterne i overensstemmelse med målsætningen
i artikel 104. De tager herunder hensyn til erfaringerne fra samarbejdet
inden for rammerne af Det europæiske monetære System og udviklingen af ECUen
under iagttagelse af de gældende beføjelser.
2. I det omfang den videre udvikling inden for den
økonomiske og monetære politik kræver, at der gennemføres institutionelle
ændringer, skal dette ske i overensstemmelse med artikel 236. Ved
institutionelle ændringer på det monetære område skal Det monetære Udvalg og
Udvalget af direktionsformænd for Centralbankerne ligeledes høres.«
2. Kapitel 1, 2 og 3 bliver henholdsvis kapitel 2, 3
og 4. Underafdeling III
Socialpolitik
Artikel 21
EØF-traktaten suppleres med følgende bestemmelser:
»Artikel 118A
1. Medlemsstaterne bestræber sig på at forbedre
navnlig arbejdsmiljøet for at beskytte arbejdstagernes sikkerhed og sundhed
og sætter sig som mål at harmonisere vilkårene på dette område på et stadig
stigende niveau.
2. Med henblik på at bidrage til at virkeliggøre det i
stk. 1 fastlagte mål vedtager Rådet med kvalificeret flertal på forslag af
Kommissionen, i samarbejde med Europa-Parlamentet og efter høring af Det
økonomiske og sociale Udvalg, ved udstedelse af direktiver de
minimumsforskrifter, der skal gennemføres gradvis under hensyn til de vilkår
og tekniske bestemmelser, der gælder i hver af Medlemsstaterne.
I disse direktiver undgås det, at der pålægges administrative, finansielle
og retlige byrder af en sådan art, at de hæmmer oprettelse og udvikling af
små og mellemstore virksomheder.
3. Bestemmelser, som vedtages i henhold til denne
artikel, er ikke til hinder for, at de enkelte Medlemsstater opretholder
eller indfører strengere beskyttelsesforanstaltninger, som er forenelige med
denne Traktat.«
Artikel 22
EØF-traktaten suppleres med følgende bestemmelse:
»Artikel 118B
Kommissionen bestræber sig på at udvikle dialogen mellem arbejdsmarkedets
parter på europæisk plan, idet denne dialog, hvis parterne finder det
ønskeligt, kan føre til, at der knyttes aftalemæssige forbindelser.«
Underafdeling IV
Økonomisk og social samhørighed
Artikel 23
I tredje del i EØF-traktaten indsættes et afsnit V med følgende ordlyd:
»Afsnit V
Økonomisk og social samhørighed
Artikel 130A
For at fremme en harmonisk udvikling af Fællesskabet som helhed udvikler
og fortsætter dette sin indsats for at styrke sin økonomiske og sociale
samhørighed.
Fællesskabet stræber navnlig efter at formindske ulighederne mellem de
forskellige områder og forbedre de mindst begunstigede områders stilling.
Artikel 130B
Medlemsstaterne fører deres økonomiske politik og samordner denne med
henblik på tillige at nå de mål, der er fastlagt i artikel 130A.
Gennemførelsen af Fællesskabets øvrige politik og det indre marked skal ske
under hensyntagen til målene i artiklerne 130A og 130C og skal bidrage til
deres virkeliggørelse. Fællesskabet støtter virkeliggørelsen med den
virksomhed, som det udøver gennem strukturfondene (Den europæiske udviklings-
og garantifond for Landbruget, udviklingssektionen, Den europæiske Socialfond
og Den europæiske fond for Regionaludvikling), Den europæiske
Investeringsbank og andre eksisterende finansielle instrumenter.
Artikel 130C
Den europæiske fond for Regionaludvikling skal bidrage til at udligne de
største regionale skævheder i Fællesskabet ved at deltage i udviklingen og
den strukturelle tilpasning af de områder, der er bagefter i udvikling, og i
omstillingen af de industriområder, der er i tilbagegang.
Artikel 130D
Straks efter ikrafttrædelsen af den europæiske fælles akt forelægger
Kommissionen Rådet et samlet forslag med henblik på i opbygningen af de
eksisterende strukturfonde (Den europæiske udviklings- og garantifond for
Landbruget, udviklingssektionen, Den europæiske Socialfond og Den europæiske
fond for Regionaludvikling) og i reglerne for deres funktion at foretage de
ændringer, som måtte være nødvendige for at præcisere og rationalisere deres
opgaver med det formål at bidrage til virkeliggørelsen af målsætningerne i
artikel 130A og 130C, samt med henblik på at øge fondenes effektivitet og
samordne deres interventioner indbyrdes såvel som med interventionerne fra de
eksisterende finansielle instrumenter. Rådet træffer med enstemmighed
afgørelse om dette forslag inden for en frist på et år, efter høring af
Europa-Parlamentet og Det økonomiske og sociale Udvalg.
Artikel 130E
Efter vedtagelsen af den i artikel 130D nævnte afgørelse træffes
gennemførelsesbestemmelserne vedrørende Den europæiske fond for
Regionaludvikling af Rådet med kvalificeret flertal på forslag af
Kommissionen og i samarbejde med Europa-Parlamentet.
For så vidt angår Den europæiske udviklings- og garantifond for
Landbruget, udviklingssektionen, og Den europæiske Socialfond finder
henholdsvis artikel 43, 126 og 127 fortsat anvendelse.«
Underafdeling V
Forskning og teknologisk udvikling
Artikel 24
I tredje led i EØF-traktaten indsættes et afsnit VI med følgende ordlyd:
»Afsnit VI
Forskning og teknologisk udvikling
Artikel 130F
1. Fællesskabet sætter sig som mål at styrke det
videnskabelige og teknologiske grundlag for den europæiske industri og at
fremme udviklingen af dens internationale konkurrenceevne.
2. I dette øjemed opmuntrer Fællesskabet
virksomhederne, herunder de mindre og mellemstore virksomheder,
forskningscentrene og universiteterne i deres indsats for forskning og
teknologisk udvikling; det støtter deres samarbejdsbestræbelser, idet det i
særdeleshed søger at gøre det muligt for virksomhederne fuldt ud at udnytte
mulighederne i Fællesskabets indre marked, især ved at skabe fri adgang til
de enkelte landes offentlige indkøbsaftaler, ved at fastlægge fælles
standarder og ved at fjerne juridiske og fiskale hindringer for dette
samarbejde.
3. Ved gennemførelsen af disse målsætninger tages der
særligt hensyn til forbindelsen mellem de fælles bestræbelser inden for
forskning og teknologisk udvikling, virkeliggørelsen af det indre marked og
iværksættelsen af Fællesskabets politik i øvrigt, navnlig for så vidt angår
konkurrence og samhandel.
Artikel 130G
Med henblik på at nå disse mål gennemfører Fællesskabet følgende
foranstaltninger, som skal supplere de i Medlemsstaterne iværksatte
foranstaltninger:
a) iværksættelse af programmer for forskning, teknologisk udvikling og
demonstration gennem fremme af samarbejdet med virksomheder, forskningscentre
og universiteter;
b) fremme af samarbejde vedrørende forskning, teknologisk udvikling og
demonstration i Fællesskabet med tredjelande og internationale
organisationer;
c) udbredelse og udnyttelse af resultaterne af aktiviteter vedrørende
forskning, teknologisk udvikling og demonstration i Fællesskabet;
d) Fremme af uddannelse og mobilitet for så vidt angår forskere i
Fællesskabet.
Artikel 130H
Medlemsstaterne samordner indbyrdes i forbindelse med Kommissionen den
politik og de programmer, der gennemføres på nationalt plan. Kommissionen kan
i nær kontakt med Medlemsstaterne tage ethvert initiativ, der kan bidrage til
at fremme denne samordning.
Artikel 130I
1. Fællesskabet vedtager et flerårigt rammeprogram,
hvori indgår samtlige dets foranstaltninger. Rammeprogrammet fastsætter de
videnskabelige og tekniske mål, fastlægger deres indbyrdes prioritet, angiver
de store linjer for de påtænkte foranstaltninger og fastsætter det beløb, der
skønnes nødvendigt, samt de nærmere vilkår for Fællesskabets deltagelse i
finansieringen af det samlede program og fordelingen af dette beløb på de
forskellige påtænkte foranstaltninger.
2. Rammeprogrammet kan tilpasses eller udbygges på
baggrund af udviklingen.
Artikel 130K
Rammeprogrammet iværksættes ved hjælp af særprogrammer, der udarbejdes i
forbindelse med hver enkelt foranstaltning. Hvert særprogram præciserer de
nærmere bestemmelser for dets gennemførelse, fastsætter dets varighed og
stiller de midler til rådighed, der skønnes nødvendige.
Rådet fastsætter de nærmere bestemmelser for udbredelse af den viden, der
opnås som resultat af særprogrammerne.
Artikel 130L
Under iværksættelsen af det flerårige rammeprogram kan der vedtages
supplerende programmer, hvori der kun deltager nogle medlemsstater, som
sikrer finansieringen med forbehold af eventuel deltagelse fra Fællesskabets
side.
Rådet vedtager de regler, der skal finde anvendelse på supplerende
programmer, navnlig vedrørende udbredelse af viden og adgang for andre
Medlemsstater.
Artikel 130M
Under iværksættelsen af det flerårige rammeprogram kan Fællesskabet i
forståelse med de pågældende Medlemsstater åbne mulighed for deltagelse i
forsknings- og udviklingsprogrammer, der iværksættes af flere Medlemsstater,
herunder deltagelse i de strukturer, der oprettes for gennemførelsen af disse
programmer.
Artikel 130N
Under iværksættelsen af det flerårige rammeprogram kan Fællesskabet åbne
mulighed for et samarbejde vedrørende forskning, teknologisk udvikling og
demonstration i Fællesskabet med tredjelande eller internationale
organisationer.
De nærmere bestemmelser for dette samarbejde kan fastlægges ved
internationale aftaler mellem Fællesskabet og de pågældende tredjeparter,
idet disse aftaler forhandles og indgås i overensstemmelse med artikel 228.
Artikel 130O
Fællesskabet kan oprette fællesforetagender eller enhver anden struktur,
der er nødvendig for korrekt gennemførelse af programmerne for forskning,
teknologisk udvikling og demonstration i Fællesskabet.
Artikel 130P
1. Finansieringsvilkårene for det enkelte program,
herunder en eventuel deltagelse fra Fællesskabets side, fastlægges i
forbindelse med programmets vedtagelse.
2. Størrelsen af Fællesskabets årlige bidrag vedtages
som led i budgetproceduren, dog med forbehold af andre former for en eventuel
medvirken fra Fællesskabets side. Det samlede beløb af de anslåede udgifter
til særprogrammerne må ikke overstige den finansielle ramme, der er fastsat i
rammeprogrammet.
Artikel 130Q
1. Rådet vedtager med enstemmighed på forslag af
Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet og Det økonomiske og
sociale Udvalg de i artiklerne 130I og 130O omhandlede bestemmelser.
2. Rådet vedtager med kvalificeret flertal på forslag
af Kommissionen, efter høring af Det økonomiske og sociale Udvalg og i
samarbejde med Europa-Parlamentet, de i artiklerne 130K, 130L, 130M, 130N
samt 130P, stk. 1, omhandlede bestemmelser. Vedtagelsen af de supplerende
programmer kræver endvidere de pågældende medlemsstaters samtykke.«
Underafdeling VI
Miljø
Artikel 25
I tredje del i EØF-traktaten indsættes et afsnit VII med følgende ordlyd:
»Afsnit VII
Miljø
Artikel 130R
1. Fællesskabets virke på miljøområdet har til formål:
- at bevare, beskytte og forbedre kvaliteten af miljøet,
- at bidrage til beskyttelse af menneskers sundhed,
- at sikre, at naturens ressourcer udnyttes forsigtigt og fornuftigt.
2. Fællesskabets foranstaltninger på miljøområdet
bygger på principperne om forebyggende indgreb, om udbedring af miljøskader
fortrinsvis ved kilden og om, at forureneren betaler. Kravene med hensyn til
miljøbeskyttelse er en vigtig bestanddel af Fællesskabets politik på andre
områder.
3. Ved udarbejdelsen af Fællesskabets foranstaltninger
på miljøområdet skal der tages hensyn til:
- eksisterende videnskabelige og tekniske data,
- de miljømæssige forhold i de forskellige områder i Fællesskabet,
- fordele og ulemper ved foranstaltningens gennemførelse eller undladelse,
- den økonomiske og sociale udvikling i Fællesskabet som helhed og den
afbalancerede udvikling i dets områder.
4. Fællesskabet handler på miljøområdet i det omfang,
de i stk. 1 anførte mål kan gennemføres bedre på fællesskabsplan end på rent
nationalt plan. Med forbehold af visse foranstaltninger af
fællesskabskarakter drager Medlemsstaterne omsorg for finansiering og
gennemførelse af de øvrige foranstaltninger.
5. Inden for rammerne af deres respektive beføjelser
samarbejder Fællesskabet og Medlemsstaterne med tredjelande og med kompetente
internationale organisationer. De nærmere bestemmelser vedrørende samarbejdet
for så vidt angår Fællesskabet nedfældes i aftaler mellem dette og de
pågældende tredjeparter, idet disse aftaler forhandles og indgås i
overensstemmelse med artikel 228.
Det foregående afsnit berører ikke Medlemsstaternes kompetence til at
forhandle i internationale organer og indgå internationale aftaler.
Artikel 130S
Rådet træffer med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter høring
af Europa-Parlamentet og Det økonomiske og sociale Udvalg afgørelse om de
foranstaltninger, der skal iværksættes af Fællesskabet.
Rådet fastsætter på de i foregående stykke anførte betingelser, hvad der
henhører under afgørelser, som skal træffes med kvalificeret flertal.
Artikel 130T
Beskyttelsesforanstaltninger, som vedtages i fællesskab i henhold til
artikel 130S, er ikke til hinder for, at de enkelte Medlemsstater opretholder
eller indfører strengere beskyttelsesforanstaltninger, som er forenelige med
denne Traktat.«
Kapitel III
Bestemmelser om ændring af
Traktaten om oprettelse af
Det europæiske Atomenergifællesskab
Artikel 26
Euratom-traktaten suppleres med følgende bestemmelser:
»Artikel 140A
1. På anmodning fra Domstolen og efter høring af
Kommissionen og Europa-Parlamentet kan Rådet med enstemmighed i tilknytning
til Domstolen oprette en ret, der som første instans skal træffe afgørelse i
bestemte arter af sager, der indbringes af fysiske eller juridiske personer,
idet der dog skal være mulighed for appel til Domstolen, begrænset til
retsspørgsmål og på betingelser, der fastsættes i Statutten. Denne ret har
hverken kompetence til at træffe afgørelse i sager, der indbringes af
medlemsstaterne eller af Fællesskabets institutioner, eller vedrørende
præjudicielle spørgsmål, der forelægges i henhold til artikel 150.
2. Rådet fastsætter efter den i stk. 1 anførte
fremgangsmåde rettens sammensætning og vedtager de yderligere tilpasninger og
ændringer i Domstolens Statut, der er nødvendige. Medmindre andet vedtages af
Rådet, finder Traktatens bestemmelser vedrørende Domstolen og navnlig
bestemmelserne i protokollen vedrørende Domstolens Statut anvendelse på denne
ret.
3. Til medlemmer af retten vælges personer, hvis
uafhængighed og evne til at varetage retslige funktioner er uomtvistelig; de
udnævnes af medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst for et
tidsrum af seks år. En delvis fornyelse finder sted hvert tredje år. Afgående
medlemmer kan genudnævnes.
4. Retten fastsætter med Domstolens tiltrædelse sit
procesreglement. Reglementet kræver Rådets enstemmige godkendelse.«
Artikel 27
I artikel 160 i Euratom-traktaten indsættes følgende som stk. 2:
»Rådet kan med enstemmighed på anmodning fra Domstolen og efter
høring af Kommissionen og Europa-Parlamentet ændre bestemmelserne i afsnit
III i Statutten.«.
Kapitel IV
Almindelige bestemmelser
Artikel 28
Bestemmelserne i denne akt berører ikke bestemmelserne i instrumenterne
vedrørende kongeriget Spaniens og republikken Portugals tiltrædelse af De
europæiske Fællesskaber.
Artikel 29
I artikel 4, stk. 2, i Rådets afgørelse 85/257/EØF, Euratom af 7. maj 1985
om Fællesskabets ordning med egne indtægter ændres ordene »størrelsen af
og fordelingsnøglen for disse bidrag fastsættes ved en af Rådet med
enstemmighed truffet afgørelse« til: »størrelsen af og
fordelingsnøglen for disse bidrag fastsættes ved en af Rådet med kvalificeret
flertal truffet afgørelse, efter indhentet samtykke fra de berørte
Medlemsstater.
Denne ændring berører ikke den juridiske karakter af ovennævnte afgørelse.
AFSNIT III
Traktatbestemmelser om
Det europæiske udenrigspolitiske Samarbejde
Artikel 30
For Det europæiske udenrigspolitiske Samarbejde gælder følgende
bestemmelser:
1. De høje kontraherende parter, medlemmer af De
europæiske Fællesskaber, bestræber sig på i fællesskab at formulere og
iværksætte en europæisk udenrigspolitik.
2. a) De høje kontraherende parter forpligter sig til
at informere hinanden gensidigt og til at konsultere hinanden om ethvert
udenrigspolitisk spørgsmål af generel interesse for at sikre, at deres
samlede indflydelse udøves mest effektivt gennem samordning, overensstemmelse
mellem deres holdninger og gennemførelse af fælles handlinger. b)
Konsultationerne finder sted, inden de høje kontraherende parter fastlægger
deres endelige holdning. c) Hver kontraherende part tager i sin stillingtagen
og i sine nationale handlinger fuldt ud de andre partneres holdninger i
betragtning og tager behørigt hensyn til den interesse, som ligger i
vedtagelsen og iværksættelsen af fælles europæiske holdninger. For at øge
deres mulighed for fælles udenrigspolitisk handling sikrer de høje
kontraherende parter den gradvise udvikling og fastlæggelse af fælles
principper og målsætninger. Fastlæggelsen af fælles holdninger udgør et
udgangspunkt for de høje kontraherende parters politik. d) De høje
kontraherende parter bestræber sig på at undgå enhver handling eller
stillingtagen, som kan skade deres effektivitet som en samlet kraft i
internationale anliggender eller inden for internationale organisationer.
3. a) Udenrigsministrene og et medlem af Kommissionen
mødes mindst fire gange om året inden for rammerne af Det europæiske
politiske Samarbejde. De kan ligeledes behandle udenrigspolitiske spørgsmål
inden for rammerne af Det politiske Samarbejde i forbindelse med møder i
Rådet for De europæiske Fællesskaber. b) Kommissionen inddrages fuldt ud i
Det politiske Samarbejde. c) For at gøre det muligt hurtigt at vedtage fælles
holdninger og gennemføre fælles handlinger afholder de høje kontraherende
parter sig så vidt muligt fra at skabe hindringer for tilvejebringelsen af en
consensus og for den fælles handling, som måtte følge heraf.
4. De høje kontraherende parter sikrer, at
Europa-Parlamentet inddrages snævert i Det europæiske politiske Samarbejde.
Med henblik herpå underretter formandskabet regelmæssigt Europa-Parlamentet
om udenrigspolitiske emner, som behandles inden for rammerne af Det politiske
Samarbejde, og påser, at der i disse drøftelser tages behørigt hensyn til
Europa-Parlamentets synspunkter.
5. Der bør være sammenhæng mellem Det europæiske
Fællesskabs eksterne politik og den politik, som er vedtaget inden for
rammerne af Det europæiske politiske Samarbejde.
Formandskabet og Kommissionen har hver inden for sin kompetence et særligt
ansvar for at sikre tilvejebringelsen og opretholdelsen af denne sammenhæng.
6. a) De høje kontraherende parter finder, at et
snævrere samarbejde i spørgsmål vedrørende den europæiske sikkerhed vil kunne
yde et væsentligt bidrag til udviklingen af Europas identitet i
udenrigspolitiske spørgsmål. De er indstillet på at styrke samordningen af
deres holdninger vedrørende de politiske og økonomiske aspekter af
sikkerheden. b) De høje kontraherende parter er besluttet på at bevare de
teknologiske og industrielle betingelser, der er nødvendige for deres
sikkerhed. De vil arbejde herfor såvel på nationalt plan som, såfremt dette
er hensigtsmæssigt, inden for rammerne af de kompetente institutioner og
organer. c) Bestemmelserne i dette afsnit er ikke til hinder for et snævrere
samarbejde på det sikkerhedsmæssige område mellem visse af de høje
kontraherende parter inden for rammerne af Den vesteuropæiske Union og af
Atlantpagten.
7. a) De høje kontraherende parter vil i de
internationale organisationer og på de internationale konferencer, som de
deltager i, bestræbe sig på at indtage fælles holdninger inden for de emner,
der er omfattet af dette afsnit. b) I internationale organisationer og på
internationale konferencer, hvor ikke samtlige høje kontraherende parter
deltager, vil de, der deltager, fuldt ud tage hensyn til de holdninger, der
er opnået enighed om inden for rammerne af Det europæiske politiske
Samarbejde.
8. De høje kontraherende parter etablerer, hver gang
de anser det for nødvendigt, en politisk dialog med tredjelande og regionale
grupper.
9. De høje kontraherende parter og Kommissionen
udbygger, gennem gensidig bistand og information, samarbejdet mellem deres
repræsentationer, som er akkrediteret i tredjelande eller ved internationale
organisationer.
10. a) Formandskabet for Det europæiske politiske
Samarbejde varetages af den høje kontraherende part, som varetager
formandskabet for Rådet for De europæiske Fællesskaber. b) Formandskabet har
ansvaret for så vidt angår initiativer og koordinering samt i spørgsmål om at
repræsentere medlemsstaterne over for tredjelande med hensyn til de
aktiviteter, der vedrører Det europæiske politiske Samarbejde. Formandskabet
er endvidere ansvarligt for den daglige ledelse af Det politiske Samarbejde,
især for fastlæggelse af mødeplan samt for indkaldelse og tilrettelæggelse af
møder. c) De politiske direktører mødes regelmæssigt i Den politiske Komitee
for at give den nødvendige fremdrift, at sikre kontinuiteten i Det europæiske
politiske Samarbejde og at forberede ministrenes drøftelser. d) Den politiske
Komitee, eller om nødvendigt et møde på ministerniveau, indkaldes inden for
otteogfyrre timer efter anmodning fra mindst tre medlemsstater. e) Gruppen af
europæiske Korrespondenter har til opgave, efter retningslinjer fra Den
politiske Komitee, at følge gennemførelsen af Det europæiske politiske
Samarbejde og at studere problemer af generel organisatorisk karakter. f) Der
holdes møder i arbejdsgrupper efter Den politiske Komitees retningslinjer. g)
Et sekretariat, placeret i Bruxelles, bistår formandskabet med forberedelsen
og gennemførelsen af arbejdet inden for Det europæiske politiske Samarbejde
samt med administrative spørgmål. Sekretariatet udøver sine funktioner under
formandskabets ledelse.
11. Med hensyn til privilegier og immuniteter
sidestilles medlemmerne af sekretariatet for Det europæiske politiske
Samarbejde med medarbejderne ved de høje kontraherende parters diplomatiske
repræsentationer på det sted, hvor sekretariatet er placeret.
12. Fem år efter denne akts ikrafttræden undersøger de
høje kontraherende parter, om der er grund til at tage afsnit III op til
revision.
AFSNIT IV
Almindelige og afsluttende bestemmelser
Artikel 31
De bestemmelser i traktaten om oprettelse af Det europæiske Kul- og
Stålfællesskab, traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske
Fællesskab og traktaten om oprettelse af Det europæiske Atomenergifællesskab,
der vedrører Domstolens kompetence samt udøvelsen af denne kompetence, finder
kun anvendelse på bestemmelserne i afsnit II og på artikel 32 i denne akt; de
finder anvendelse på disse bestemmelser på samme betingelser som på
bestemmelserne i nævnte traktater.
Artikel 32
Med forbehold af artikel 3, stk. 1, samt afsnit II og artikel 31 er der
intet i denne akt, der berører traktaterne om oprettelse af De europæiske
Fællesskaber og de senere traktater og akter, der har ændret eller suppleret
disse.
Artikel 33
1. Denne akt skal ratificeres af de høje kontraherende
parter i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.
Ratifikationsdokumenterne deponeres hos Den italienske Republiks regering.
2. Denne akt træder i kraft den første dag i den
måned, der følger efter deponeringen af det sidste ratifikationsdokument.
Artikel 34
Denne akt, der er udarbejdet i eet eksemplar på dansk, engelsk, fransk,
græsk, irsk, italiensk, nederlandsk, portugisisk, spansk og tysk, idet hver
af disse tekster har samme gyldighed, deponeres i Den italienske Republiks
regerings arkiver. Denne regering fremsender en bekræftet genpart til hver af
de øvrige signatarstaters regeringer.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne
akt.
UDFÆRDIGET I Luxembourg den syttende februar nitten hundrede og seksogfirs
og i Haag den otteogtyvende februar nitten hundrede og seksogfirs
Leo Tindemans
U. Ellemann-Jensen
Hans-Dietrich Genscher
Karolos Papoulias
Francisco Fernandez Ordonez
Roland Dumas
Peter Barry
Giulio Andreotti
Robert Goebbels
Hans van den Broek
Miranda
Lynda Chalker
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af traktat af 12. juni 1985 mellem medlemmerne af De europæiske Fællesskaber og Spanien og Portugal om Spaniens og Portugals tiltrædelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab og Det europæiske Atomenergifællesskab Retsinformation · 29. august 1986
- 1985 LSF 200 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DANMARKS TILTRÆDELSE AF DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Retsinformation · 21. maj 1988
- Lov om De europæiske Fællesskabers udvidelse med Spanien og Portugal Retsinformation · 12. december 1985
- Lov om ændring af Grønlands status i forhold til EF m.v. Retsinformation · 30. maj 1984
- Forslag til Lov om Danmarks deltagelse i den fælles valuta Retsinformation · 6. september 2000
- 1985 LSF 2 FORSLAG TIL LOV OM DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS UDVIDELSE MED SPANIEN OG PORTUGAL. Retsinformation · 21. maj 1988