Bekendtgørelse af konvention af 14. december 1973 om forebyggelse af og Straf for forbrydelser mod internationalt beskyttede Personer herunder diplomatiske repræsentanter (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af konvention af 14. december
1973 om forebyggelse af og Straf for forbrydelser mod internationalt
beskyttede Personer herunder diplomatiske repræsentanter (* 1)
Ved kgl.resolution af 17.juni 1975 har Danmark ratificeret den i New York
den 14.december 1973 vedtagne konvention om forebyggelse af og straf for
forbrydelser mod internationalt beskyttede personer, herunder diplomatiske
repræsentanter.
Konventionen har følgende ordlyd (den franske, kinesiske, russiske og
spanske tekst er udeladt her):
Oversættelse
KONVENTION
om forebyggelse af og straf for forbrydelser mod internationalt
beskyttede personer, herunder diplomatiske repræsentanter
Stater, der deltager i denne konvention, er,
i bevidstheden om de mål og principper med hensyn til opretholdelse af
mellemfolkelig fred og fremme af venskabelige forbindelser og samarbejde
mellem staterne, som er indeholdt i De forenede Nationers pagt,
i betragtning af, at forbrydelser rettet mod diplomatiske
repræsentanter og andre internationalt beskyttede personers sikkerhed udgør
en alvorlig trussel mod opretholdelsen af normale internationale
forbindelser, som er nødvendige for samarbejde mellem staterne,
i forvisning om, at udførelsen af sådanne forbrydelser giver
anledning til alvorlig bekymring i det mellemfolkelige samfund,
i den overbevisning, at der er et påtrængende behov for at indføre
egnede og effektive foranstaltninger med henblik på forebyggelse af og straf
for sådanne forbrydelser,
blevet enige om følgende:
Artikel 1
I denne konvention
1. betyder »internationalt beskyttet
Læs alt
person«:
a) et statsoverhoved, herunder et medlem af et kollegialt organ,
der udøver et statsoverhoveds funktioner i henhold til den pågældende stats
forfatning, en regeringschef eller en udenrigsminister, når som helst en
sådan person befinder sig i en fremmed stat, samt medlemmer af hans familie,
som ledsager ham:
b) enhver repræsentant for eller embedsmand i en stat eller enhver
embedsmand i eller anden befuldmægtiget for en international organisation af
mellemstatlig karakter, som på det tidspunkt og på det sted, hvor der begås
en forbrydelse mod hans person, hans tjenestested, hans privatbolig eller
hans transportmiddel, har krav på særlig beskyttelse i henhold til
folkeretten mod ethvert angreb på hans person, frihed eller værdighed, samt
medlemmer af hans familie, som hører til hans husstand;
2. betyder »formodet gerningsmand« en
person, mod hvem der er tilstrækkeligt bevis til prima facie at
fastslå, at han har begået eller medvirket til en eller flere af de i artikel
2 nævnte forbrydelser.
Artikel 2
1. Følgende forsætlige handlinger
a) manddrab, bortførelse eller andet angreb på en internationalt
beskyttet persons legeme eller frihed;
b) voldshandling mod en internationalt beskyttet persons tjenestested,
privatbolig eller transportmiddel, som må antages at bringe hans person eller
frihed i fare;
c) trussel om at foretage et sådant angreb;
d) forsøg på at foretage et sådant angreb; og
e) medvirken til foretagelse af sådanne angreb skal gøres strafbare i
henhold til hver af de deltagende staters nationale lovgivning.
2. Enhver deltagende stat skal fastsætte passende
straffe for de nævnte forbrydelser under hensyntagen til deres alvorlige
karakter.
3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 påvirker ikke de
deltagende staters forpligtelser til i henhold til folkeretten at træffe alle
egnede foranstaltninger til forebyggelse af andre angreb på en internationalt
beskyttet persons legeme, frihed eller værdighed.
Artikel 3
1. Enhver deltagende stat skal træffe sådanne
foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at udøve jurisdiktion over
for de i artikel 2 nævnte forbrydelser i følgende tilfælde:
a) når forbrydelsen er begået inden for den pågældende stats område eller
om bord på et skib eller et luftfartøj, der er indregistreret i den stat;
b) når den formodede gerningsmand er statsborger i den stat;
c) når forbrydelsen er begået mod en internationalt beskyttet person som
defineret i artikel 1, der har status som sådan i kraft af et hverv, han
udøver på denne stats vegne.
2. Enhver deltagende stat skal endvidere træffe
sådanne foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at udøve jurisdiktion
over for de nævnte forbrydelser, såfremt den formodede gerningsmand befinder
sig på statens område, og staten ikke i medfør af artikel 8 udleverer ham til
en af de i stk. 1 nævnte stater.
3. Denne konvention udelukker ikke strafferetlig
jurisdiktion udøvet i overensstemmelse med national lovgivning.
Artikel 4
De deltagende stater skal samarbejde med henblik på forebyggelse af de i
artikel 2 nævnte forbrydelser, navnlig ved:
a) at træffe alle praktisk gennemførlige foranstaltninger for at
forebygge, at der på deres respektive områder træffes forberedelser til at
begå nogen af de nævnte forbrydelser inden eller uden for deres områder;
b) udveksle oplysninger og samordne gennemførelsen af administrative og
andre foranstaltninger, som er egnede til at forebygge, at der begås sådanne
forbrydelser.
Artikel 5
1. Den deltagende stat, i hvilken en af de i artikel 2
nævnte forbrydelser er begået, skal, hvis den har grund til at antage, at en
formodet gerningsmand er flygtet fra dens område, meddele alle andre berørte
stater, direkte eller gennem De forenede Nationers generalsekretær, alle
omstændigheder af betydning vedrørende den begåede forbrydelse og alle
foreliggende oplysninger om den formodede gerningsmands identitet.
2. Når en af de i artikel 2 nævnte forbrydelser er
begået mod en internationalt beskyttet person, skal enhver deltagende stat,
der er i besiddelse af oplysninger om ofret og omstændighederne ved
forbrydelsen under iagttagelse af de bestemmelser, der er foreskrevet i dens
egen lovgivning, bestræbe sig for omgående at sende fuldstændige oplysninger
til den deltagende stat, på hvis vegne den pågældende udøvede sit hverv.
Artikel 6
1. Når betingelserne herfor er til stede, skal den
deltagende stat, inden for hvis område den formodede gerningsmand befinder
sig, træffe de fornødne foranstaltninger i henhold til sin egen lovgivning
for at sikre hans tilstedeværelse med henblik på strafforfølgning eller
udlevering. Underretning om disse foranstaltninger skal snarest, direkte
eller gennem De forenede Nationers generalsekretær, gives til:
a) den stat, i hvilken forbrydelsen er begået;
b) den eller de stater, hvori den formodede gerningsmand er statsborger,
eller hvis han er statsløs, på hvis område han er bosat;
c) den eller de stater, hvori den internationalt beskyttede person er
statsborger, eller på hvis vegne han udøvede sit hverv;
d) enhver anden berørt stat; og
e) den internationale organisation, som den pågældende internationalt
beskyttede person er tilknyttet som embedsmand eller befuldmægtiget.
2. Enhver person, over for hvem de i stk. 1 nævnte
foranstaltninger træffes, har ret til:
a) snarest at komme i forbindelse med den nærmeste repræsentant for den
stat, hvori han er statsborger, eller som af andre grunde er beføjet til at
varetage hans interesser, eller, hvis han er statsløs, som han anmoder om, og
som er villig til at varetage hans interesser; og
b) at modtage besøg af en repræsentant for denne stat.
Artikel 7
Den deltagende stat, på hvis område den formodede gerningsmand befinder
sig, skal, hvis den ikke udleverer ham, uden nogen som helst undtagelse og
uden unødigt ophold forelægge sagen for sine kompetente myndigheder med
henblik på retsforfølgning i overensstemmelse med sin egen lovgivning.
Artikel 8
1. I det omfang de i artikel 2 nævnte forbrydelser
ikke er optaget som forbrydelser, der kan medføre udlevering i henhold til en
gældende udleveringstraktat mellem de deltagende stater, skal de anses for
optaget heri som sådanne. De deltagende stater forpligter sig til i enhver
udleveringstraktat, de senere måtte afslutte med hinanden, at optage disse
forbrydelser blandt de forbrydelser, der kan medføre udlevering.
2. Hvis en deltagende stat, som kun foretager
udlevering på grundlag af en traktat herom, modtager en anmodning om
udlevering fra en anden deltagende stat, med hvilken den ikke har afsluttet
udleveringstraktat, kan den, hvis den beslutter sig til at udlevere, betragte
denne konvention som det retlige grundlag for udlevering i anledning af disse
forbrydelser. For udleveringen gælder i øvrigt de processuelle regler og
andre bestemmelser, der er fastsat i den anmodede stats lovgivning.
3. Deltagende stater, som ikke gør udlevering betinget
af, at der består en traktat herom, skal gensidigt anse de omhandlede
fortrydelser som forbrydelser, der kan medføre udlevering, i overensstemmelse
med de processuelle regler og andre bestemmelser, der er fastsat i den
anmodede stats lovgivning.
4. For så vidt angår udlevering mellem de deltagende
stater, skal enhver af de nævnte forbrydelser anses som begået ikke blot der,
hvor den fandt sted, men også i de stater, som ifølge artikel 3. stk. 1 skal
kunne udøve jurisdiktion over for forbrydelserne.
Artikel 9
Der skal sikres enhver, der retsforfølges for nogen af de i artikel 2
nævnte forbrydelser, en retfærdig behandling på ethvert stadium af retssagen.
Artikel 10
1. De deltagende stater skal yde hinanden mest mulig
bistand i forbindelse med retsforfølgning i anledning af de forbrydelser, der
er nævnt i artikel 2, herunder udlevere alt bevismateriale, som er nødvendigt
for retssagen, og som de har rådighed over.
2. Bestemmelserne i stk. 1 påvirker ikke forpligtelser
om gensidig retshjælp i henhold til andre traktater.
Artikel 11
Den deltagende stat, hvor en formodet gerningsmand strafforfølges, skal
give underretning om sagens endelige udfald til De forenede Nationers
generalsekretær, som skal videresende oplysningerne til de øvrige deltagende
stater.
Artikel 12
Bestemmelserne i denne konvention påvirker ikke anvendelsen af de
traktater om asyl, der er gældende på tidspunktet for denne konventions
vedtagelse, mellem stater, der deltager i disse traktater; dog kan en stat,
der deltager i denne konvention, ikke påberåbe sig disse traktater over for
en anden deltagende stat, som ikke deltager i disse traktater.
Artikel 13
1. Enhver uoverensstemmelse mellem to eller flere
deltagende stater om fortolkningen eller anvendelsen af denne konvention, der
ikke kan afgøres ved forhandling, skal efter en af disse staters anmodning
henvises til voldgift. Såfremt der ikke inden for seks måneder fra datoen for
anmodningen om voldgift kan opnås enighed mellem parterne om voldgiftsrettens
sammensætning, kan enhver af parterne henvise tvisten til Den internationale
Domstol ved en anmodning herom i overensstemmelse med domstolens statutter.
2. Enhver deltagende stat kan ved undertegnelse eller
ratifikation af denne konvention eller ved sin tiltrædelse af konventionen
erklære, at den ikke anser sig for bundet af bestemmelserne i stk. 1. De
øvrige deltagende stater skal ikke være bundet af stk. 1 over for en
deltagende stat, der har taget et sådant forbehold.
3. Enhver deltagende stat, der har taget et forbehold
i medfør af stk. 2, kan når som helst trække dette forbehold tilbage ved
meddelelse til De forenede Nationers generalsekretær.
Artikel 14
Denne konvention står åben for undertegnelse for alle stater indtil den
31. december 1974 i De forenede Nationers hovedsæde i New York.
Artikel 15
Denne konvention skal ratificeres. Ratifikationsinstrumenterne skal
deponeres hos De forenede Nationers generalsekretær.
Artikel 16
Denne konvention forbliver åben for tiltrædelse af enhver stat.
Tiltrædelsesinstrumenterne skal deponeres hos De forenede Nationers
generalsekretær.
Artikel 17
1. Denne konvention træder i kraft den 30. dag efter
datoen for deponeringen af det 22. ratifikations- eller
tiltrædelsesinstrument hos De forenede Nationers generalsekretær.
2. For enhver stat, der ratificerer eller tiltræder
konventionen efter deponeringen af det 22. ratifikations- eller
tiltrædelsesinstrument, træder denne konvention i kraft den 30. dag efter den
pågældende stats deponering af sit ratifikations- eller
tiltrædelsesinstrument.
Artikel 18
1. Enhver deltagende stat kan opsige denne konvention
ved skriftlig meddelelse til De forenede Nationers generalsekretær.
2. Opsigelsen får virkning seks måneder efter den
dato, da De forenedeNationers generalsekretær har modtaget meddelelsen.
Artikel 19
De forenede Nationers generalsekretær skal underrette samtlige stater
bl.a. om:
a) enhver undertegnelse af denne konvention og enhver deponering af
ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter i henhold til artiklerne 14, 15
og 16 samt enhver meddelelse i henhold til artikel 18;
b) datoen for denne konventions ikrafttræden i henhold til artikel 17.
Artikel 20
Originaleksemplaret af denne konvention, hvoraf de kinesiske, engelske,
franske, russiske og spanske tekster har samme gyldighed, skal deponeres hos
De forenede Nationers generalsekretær, der skal sende bekræftede kopier deraf
til samtlige stater.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, der har behørig fuldmagt dertil
fra deres respektive regeringer, underskrevet denne konvention, der blev
åbnet for undertegnelse i New York den 14.december 1973.
(Underskrifter)
Danmark deponerede sit ratifikationsinstrument hos De forenede Nationers
generalsekretær den 1. juli 1975, og konventionen trådte i medfør af artikel
17, stk.1 i kraft den 20. februar 1977 for Danmark og følgende lande:
Amerikas forenede Stater, Den bjelorussiske socialistiske Sovjetrepublik,
Bulgarien, Canada, Chile, Cypern, Equador, Ghana, Jugoslavien, Liberia, Den
mongolske Folkerepublik, Nicaragua, Pakistan, Paraguay, Philippinerne, De
socialistiske Sovjetrepublikkers Union, Sverige, Tjekkoslovakiet, Tunesien,
Den tyske demokratiske Republik, Den ukrainske socialistiske Sovjetrepublik
og Ungarn.
Ved ratifikationen afgav Danmark en erklæring om at konventionen indtil
videre ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.
Følgende lande har taget forbehold over for artikel 13, stk.1: Den
bjelorussiske socialistiske Sovjetrepublik, Bulgarien, Ghana, Den mongolske
Folkerepublik, Pakistan, De socialistiske Sovjetrepublikkers Union,
Tjekkoslovakiet, Tunesien, Den tyske demokratiske Republik, Den ukrainske
socialistiske Sovjetrepublik og Ungarn.
Endvidere har følgende lande med virkning fra de vedføjede datoer tiltrådt
konventionen:
Forbundsrepublikken Tyskland (inkl.Land Berlin)..24.februar 1977
Malawi.......................................13. april 1977.
Malawi har ligeledes taget forbehold over for artikel 13, stk. 1.
Udenrigsministeriet, den 14.oktober
1977.
Lise Østergaard.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af den internationale konvention af 9. december 1999 til bekæmpelse af finansiering af terrorisme Retsinformation · 11. december 2002
- Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af konventionen af 14. december 1973 om forebyggelse af og straf for forbrydelser mod internationalt beskyttede personer, herunder diplomatiske repræsentanter Retsinformation · 17. juli 1980
- Bekendtgørelse om andre landes stilling til konventionen af 14. december 1973 om forebyggelse af og straf for forbrydelser mod internationalt beskyttede personer, herunder diplomatiske repræsentanter Retsinformation · 27. maj 1988
- Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse m.v. af konventionen af 14. december 1973 om forebyggelse af og straf for forbrydelser mod internationalt beskyttede personer, herunder diplomatiske repræsentanter Retsinformation · 16. februar 2000