Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af konvention af 29. marts 1972 om folkeretligt ansvar for skader forvoldt af rumgenstande (* 1)

BKI nr 70 af 15/08/1977Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet23. september 1977

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af konvention af 29. marts 1972

om folkeretligt ansvar for skader forvoldt af rumgenstande (* 1)

Bekendtgørelse af konvention af 29. marts 1972 om folkeretlig ansvar for

skade forvoldt af rumgenstande.

Ved kgl. resolution af 16. februar 1977, og efter at folketinget den 21.

januar samme år havde meddelt sit samtykke dertil, har Danmark ratificeret en

under 29. marts 1972 i London, Moskva og Washington undertegnet konvention om

folkeretligt ansvar for skader forvoldt af rumgenstande.

Konventionen har følgende ordlyd (den franske, kinesiske, russiske og

spanske tekst er udeladt her): Oversættelse

KONVENTION

om folkeretligt ansvar for skader forvoldt af rumgenstande

De i denne konvention deltagende stater

som erkender hele menneskehedens fælles interesse i at fremme udforskning

og udnyttelse af det ydre rum til fredelige formål,

som erindrer traktaten om principper for staters virksomhed ved

udforskning og udnyttelse af det ydre rum, herunder månen og andre

himmellegemer,

som tager i betragtning, at skader lejlighedsvis kan forvoldes af

rumgenstande på trods af de sikkerhedsforanstaltninger, som skal tages af de

stater og de internationale mellemfolkelige organisationer, som opsender

sådanne genstande,

som erkender behovet for, at der udarbejdes effektive internationale

regler og fremgangsmåder vedrørende ansvar for skader forvoldt af

rumgenstande, og navnlig, at der sikres hurtig betaling af fuld og retfærdig

erstatning i overensstemmelse med denne konventions bestemmelser til ofrene

for sådanne skader,

og som mener, at fastsættelsen af sådanne regler og fremgangsmåder vil

bidrage til at styrke det internationale samarbejde om udforskningen og

udnyttelsen af det ydre rum til fredelige formål,

Læs alt

er enedes om følgende:

Artikel I

I denne konvention:

a) betyder udtrykket »skade« tab af liv, legemsbeskadigelse

eller anden forringelse af helbred, eller tab eller beskadigelse af ejendom

tilhørende stater eller personer, fysiske eller juridiske, eller ejendom

tilhørende internationale mellemstatlige organisationer;

b) omfatter udtrykket »opsendelse« forsøg på opsendelse;

c) betyder udtrykket »opsendende stat«;

i) en stat, som opsender eller udvirker opsendelse af en rumgenstand;

ii) en stat, fra hvis territorium eller indretninger en rumgenstand

opsendes;

d) omfatter udtrykket »rumgenstand« dele af en rumgenstand

såvel som dens opsendelsesraket og dele af denne.

Artikel II

En opsendende stat er ansvarlig for skader forårsaget af dens rumgenstande

på jordoverfladen eller på flyvemaskiner i luften.

Artikel III

I tilfælde af, at der andetsteds end på jordoverfladen forårsages skade på

en rumgenstand tilhørende en opsendende stat eller på personer eller ejendom

om bord i en sådan rumgenstand af en rumgenstand tilhørende en anden

opsendende stat, er sidstnævnte stat ansvarlig, hvis skaden skyldes fejl hos

denne eller hos personer, for hvem den er ansvarlig.

Artikel IV

1. I tilfælde af, at der andetsteds end på

jordoverfladen forårsages skade på en rumgenstand tilhørende en opsendende

stat eller på personer eller ejendom om bord i en sådan rumgenstand af en

rumgenstand tilhørende en anden opsendende stat, og der derved forårsages

skade på en tredje stat eller på dennes fysiske eller juridiske personer, er

de to første stater solidarisk ansvarlige over for den tredje stat i følgende

udstrækning:

a) Hvis skaden er tilføjet den tredje stat på jordoverfladen eller

tilføjet flyvemaskiner i luften, er de ansvarlige over for den tredje stat;

b) Hvis skaden er blevet tilføjet en tredje stats rumgenstand eller

personer eller ejendom om bord i denne rumgenstand andetsteds end på

jordoverfladen, er de ansvarlige over for den tredje stat hvis skaden skyldes

fejl hos en af dem eller fejl hos personer, for hvem en af dem er ansvarlig.

2. I alle tilfælde af solidarisk ansvar, som omtalt i

denne artikels stk. 1, skal erstatningsbyrden for skaden fordeles mellem de

første to stater i overensstemmelse med graden af deres fejl. Hvis graden af

en af eller begge disse staters fejl ikke kan påvises, fordeles

erstatningsbyrden ligeligt imellem dem. Denne fordeling præjudicerer ikke

tredje stats ret til at kræve fuld erstatning i henhold til denne konvention

hos en af eller begge de opsendende stater, som er solidarisk ansvarlige.

Artikel V

1. Når to eller flere stater i fællesskab opsender en

rumgenstand, er de solidarisk ansvarlige for enhver heraf forårsaget skade.

2. En opsendende stat, som har betalt erstatning for

skader, kan fremsætte krav om skadesløsholdelse over for andre deltagere i

den fælles opsendelse. Deltagerne i en fælles opsendelse kan indgå

aftaler om fordelingen blandt dem af den finansielle forpligtelse, med

hensyn til hvilken de er solidarisk ansvarlige. Sådanne aftaler præjudicerer

ikke den ret, som tilkommer en skadelidende stat til at søge fuld erstatning

i henhold til denne konvention hos en eller flere af de opsendende stater,

som er solidarisk ansvarlige.

3. En stat, fra hvis territorium eller indretning en

rumgenstand opsendes, betragtes som deltager i en fælles opsendelse.

Artikel VI

1. Med forbehold af bestemmelserne i denne artikels

stk. 2 bortfalder det ubetingede ansvar i det omfang, en opsendende stat

godtgør, at skaden helt eller delvis er en følge af grov uagtsomhed, eller af

en handling eller en undladelse foretaget af den erstatningssøgende stat

eller af fysiske eller juridiske personer, den repræsenterer, med forsæt for

at fremkalde skaden.

2. Bortfald af ansvar kan ikke ske, når skaden er

forårsaget af handlinger fra en opsendende stats side, som ikke er i

overensstemmelse med folkeretten, herunder navnlig De forenede Nationers pagt

og traktaten om principper for staters virksomhed ved udforskning og

udnyttelse af det ydre rum, herunder månen og andre himmellegemer.

Artikel VII

Denne konventions bestemmelser gælder ikke for skader, som af en

opsendende stats rumgenstande er forårsaget på

a) den opsendende stats statsborgere;

b) udenlandske statsborgere i det tidsrum, i hvilket de medvirker ved

betjeningen af en sådan rumgenstand fra opsendelsestidspunktet eller på et

hvilket som helst efterfølgende trin indtil landingen, eller i det tidsrum de

efter indbydelse af den opsendende stat opholder sig i umiddelbar nærhed af

et planlagt opsendelses- eller landingsområde.

Artikel VIII

1. En stat, som lider skade, eller hvis fysiske eller

juridiske personer lider skade, kan over for en opsendende stat fremsætte

krav om erstatning for sådan skade.

2. Hvis hjemstaten ikke har fremsat krav, kan en anden

stat fremsætte krav over for den opsendende stat med hensyn til skade lidt på

dens territorium af fysiske eller juridiske personer.

3. Hvis hverken hjemstaten eller den stat, på hvis

territorium skaden er indtrådt, har fremsat krav eller tilkendegivet sin

hensigt om at fremsatte krav, kan en anden stat fremsætte krav over for en

opsendende stat med hensyn til skade lidt af personer med fast bopæl i denne

anden stat.

Artikel IX

Et krav om erstatning for skade skal fremsættes ad diplomatisk vej over

for den opsendende stat. Hvis en stat ikke har diplomatisk forbindelse med

den pågældende opsendende stat, kan den anmode en anden stat om at fremsætte

dens krav over for den opsendende stat eller på anden måde varetage dens

interesser i henhold til denne konvention. Den kan også fremsætte sit krav

gennem De forenede Nationers generalsekretær, dersom den erstatningssøgende

og den opsendende stat begge er medlemmer af De forenede Nationer.

Artikel X

1. Krav om skadeserstatning kan ikke fremsættes over

for en opsendende stat senere end eet år efter skadens indtræden eller

identifikation af den opsendende ansvarlige stat.

2. Hvis en stat ikke er bekendt med skadens indtræden

eller ikke har været i stand til at identificere den opsendende ansvarlige

stat, kan den fremsætte sit krav inden eet år fra den dag, på hvilken den

blev vidende om de nævnte kendsgerninger. Dette tidsrum må ikke overskride

eet år fra den dag, da staten med rimelighed kunne forventes at have erfaret

kendsgerningerne ved anvendelse af passende omhu.

3. De i stk. 1 og 2 i denne artikel foreskrevne

tidsfrister gælder, selv om skadens fulde omfang ikke er kendt. I så fald er

den erstatningssøgende stat berettiget til at ændre kravet og fremsende

yderligere dokumentation efter udløbet af disse tidsfrister og indtil eet år

efter, at skadens fulde omfang er kendt.

Artikel XI

1. Fremsættelsen af et krav om erstatning i henhold

til denne konvention over for en opsendende stat kræver ikke, at interne

retsmidler, som måtte stå til rådighed for en erstatningssøgende stat eller

for fysiske eller juridiske personer, som den repræsenterer, forud er udtømt.

2. Intet i denne konvention skal afholde en stat eller

fysiske eller juridiske personer, som den repræsenterer, fra at forfølge et

krav ved en opsendende stats domstole eller administrative nævn eller

organer. En stat kan dog ikke fremsætte et krav i henhold til denne

konvention for skade, for hvilken krav allerede forfølges ved en opsendende

stats domstol eller administrative nævn eller organer eller i henhold til

anden mellemstatlig aftale, som er bindende for de berørte stater.

Artikel XII

Skadeserstatning, som den opsendende stat skal betale i henhold til denne

konvention, fastsættes i overensstemmelse med folkeretten og principperne om

retfærdighed og billighed med henblik på at stille den fysiske eller

juridiske person, den stat eller den mellemstatlige organisation, på hvis

vegne kravet er fremført, som om skaden ikke var indtruffet.

Artikel XIII

Medmindre den erstatningssøgende stat og den stat, som skylder erstatning

i henhold til denne konvention, enes om en anden form for erstatning, skal

erstatningen betales i den erstatningssøgende stats valuta, eller, hvis denne

anmoder derom, i den betalingspligtige stats valuta.

Artikel XIV

Hvis en ordning vedrørende et krav ikke opnås ad diplomatisk vej i henhold

til artikel IX inden eet år regnet fra dagen for den erstatningssøgende stats

underretning til den opsendende stat om, at den har fremlagt dokumentation

for sit krav, skal de berørte parter på anmodning af blot een af dem nedsætte

en voldgiftsret.

Artikel XV

1. Voldgiftsretten består af tre medlemmer: Et medlem

udpeget af den erstatningssøgende stat, et medlem udpeget af den opsendende

stat, og det tredje medlem, formanden, som vælges af de to parter i forening.

De to parter foretager deres udpegning inden to måneder efter anmodningen om

nedsættelse af voldgiftsretten.

2. Hvis der ikke opnås enighed om valget af formand

inden fire måneder efter anmodningen om nedsættelse af retten, kan enhver af

parterne anmode De forenede Nationers generalsekretær om at udpege en formand

inden for et tidsrum af yderligere to måneder.

Artikel XVI

1. Hvis en part ikke foretager sin udpegning inden for

det fastsatte tidsrum, udgør formanden efter anmodning fra den anden part

voldgiftsretten alene.

2. Ethvert ledigt sæde, der uanset grunden måtte opstå

i retten, skal udfyldes ved samme fremgangsmåde, som anvendt ved den

oprindelige udpegning.

3. Retten fastsætter sin egen fremgangsmåde.

4. Retten fastsætter det eller de steder, hvor den

skal træde sammen, og afgør alle andre administrative spørgsmål.

5. Med undtagelse af beslutninger og kendelser truffet

af en eenmandsret, træffes alle rettens beslutninger og kendelser ved

flertalsafgørelse.

Artikel XVII

Forøgelse af voldgiftsrettens medlemstal kan ikke finde sted på grund af,

at to eller flere erstatningssøgende eller opsendende stater i forening er

part i en sag ved retten. De i forening erstatningssøgende stater udpeger i

fællesskab et medlem af retten på samme måde og under samme betingelser, som

er gældende for en enkelt erstatningssøgende stat. Når to eller flere

opsendende stater optræder i forening, skal de på samme måde i fællesskab

udpege et medlem af retten. Hvis de erstatningssøgende stater eller de

opsendende stater ikke foretager udpegningen inden for den fastsatte periode,

skal formanden udgøre en eenmandsret.

Artikel XVIII

Voldgiftsretten afgør erstatningskravets berettigelse og fastsætter

erstatningens størrelse.

Artikel XIX

1. Voldgiftsretten handler i overensstemmelse med

artikel XII.

2. Rettens afgørelse er endelig og bindende, hvis

parterne er enedes om dette; i andre tilfælde afsiger retten en endelig og

anbefalende kendelse, som parterne skal overveje i positiv ånd. Retten

begrunder sine beslutninger og kendelser.

3. Retten afgiver sine beslutninger og kendelser så

hurtigt som muligt og ikke senere end eet år fra dagen for dens oprettelse,

medmindre en forlængelse af dette tidsrum af retten skønnes nødvendig.

4. Retten offentliggør sine beslutninger og kendelser.

Den sender en bekræftet kopi af sine beslutninger og kendelser til hver af

parterne og til De forenede Nationers generalsekretær.

Artikel XX

Voldgiftsrettens udgifter bæres ligeligt af parterne, medmindre retten

træffer anden beslutning.

Artikel XXI

Hvis den af en rumgenstand forårsagede skade frembyder alvorlig fare for

menneskeliv eller alvorligt griber ind i befolkningens livsbetingelser eller

i funktionerne på livsvigtige områder, skal de deltagende stater og navnlig

den opsendende stat undersøge muligheden for at yde passende og hurtig

bistand til den stat, som har lidt skade, når den beder derom. Intet i denne

artikel berører de deltagende staters rettigheder og forpligtelser i henhold

til denne konvention.

Artikel XXII

1. Henvisninger til stater i denne konvention anses

med undtagelse af artiklerne XXIV til XXVII at finde anvendelse på enhver

international mellemstatlig organisation, som udfører rumvirksomhed hvis

organisationen afgiver erklæring om, at den anerkender de i denne konvention

foreskrevne rettigheder og forpligtelser og et flertal af organisationens

medlemslande er deltagere i denne konvention og i traktaten om principper for

staters virksomhed ved udforskning og udnyttelse af det ydre rum, herunder

månen og andre himmellegemer.

2.Medlemmer af enhver sådan organisation, som er deltagere i denne

konvention, skal tage alle passende skridt med henblik på at sikre, at

organisationen afgiver erklæring i overensstemmelse med stk. 1.

3. Hvis en international mellemstatlig organisation er

ansvarlig for skade i henhold til bestemmelserne i denne konvention, er

organisationen og de af dens medlemmer, der er deltagere i konventionen

solidarisk ansvarlige, dog under følgende forudsætninger:

a) Ethvert krav om erstatning med hensyn til sådan skade skal først

rettes til organisationen;

b) kun hvis organisationen ikke inden seks måneder har betalt ethvert

erstatningsbeløb, som er aftalt eller fastsat som værende forfaldent, kan den

erstatningssøgende stat påberåbe sig forpligtelsen til betaling af dette

beløb over for stater, der er deltagere i denne konvention.

4. Ethvert i medfør af bestemmelserne i denne

konvention opstået krav om erstatning for skade påført en organisation, som

har fremsat erklæring i overensstemmelse med stk. 1, skal fremføres af en

stat, som er medlem af organisationen og deltager i denne konvention.

Artikel XXIII

1. Denne konventions bestemmelser påvirker ikke andre

gældende internationale aftaler for så vidt angår forbindelserne mellem de i

sådanne aftaler deltagende stater.

2. Ingen af denne konventions bestemmelser skal

afholde stater fra at indgå internationale aftaler, der bekræfter, udfylder

eller udstrækker dens bestemmelser.

Artikel XXIV

1. Denne konvention står åben for undertegnelse af

alle stater. Stater, der ikke undertegner denne konvention, før den træder i

kraft i henhold til denne artikels stk. 3, kan tiltræde den når som helst.

2. Denne konvention skal ratificeres af

signatarstaterne. Ratifikations- og tiltrædelsesinstrumenter skal deponeres

hos regeringerne i Amerikas forenede Stater, Det forenede Kongerige

Storbritannien og Nordirland og De socialistiske Sovjetrepublikkers Union,

der herved udpeges som depositarmagter.

3. Denne konvention træder i kraft, når fem regeringer

har deponeret deres ratifikationsinstrumenter.

4. For stater, hvis ratifikations- eller

tiltrædelsesinstrumenter deponeres efter denne konventions ikrafttræden,

træder konventionen i kraft på datoen for deponeringen af deres

ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter.

5. Depositarmagterne underretter straks alle stater,

som har undertegnet eller tiltrådt konventionen, om datoen for hver

undertegnelse, om datoen for deponering af hvert ratifikations- eller

tiltrædelsesinstrument, om ikrafttrædelsesdatoen og om andre meddelelser.

6. Denne konvention skal registreres af

depositarmagterne i henhold til artikel 102 i De forenede Nationers pagt.

Artikel XXV

Enhver af de i konventionen deltagende stater kan foreslå ændringer i

denne. Ændringerne træder i kraft for en i konventionen deltagende stat, der

godkender ændringerne, efter at disse er godkendt af et flertal af de i

konventionen deltagende stater og derefter for hver af de øvrige i

konventionen deltagende stater på datoen for deres godkendelse af

ændringerne.

Artikel XXVI

Ti år efter denne konventions ikrafttræden skal spørgsmålet om gennemgang

af konventionen optages på den foreløbige dagsorden for De forenede Nationers

generalforsamling med henblik på overvejelse af, hvorvidt der i lyset af

konventionens hidtidige anvendelse bør foretages ændringer. På ethvert

tidspunkt, efter at konventionen har været i kraft i fem år, skal der, hvis

en tredjedel af de i konventionen deltagende stater kræver det, og hvis et

flertal blandt de i konventionen deltagende stater tilslutter sig det,

afholdes en konference af de deltagende stater til gennemgang af

konventionen.

Artikel XXVIl

Enhver af de i konventionen deltagende stater kan, når der er gået et år

efter dens ikrafttræden, ved skriftlig meddelelse til depositarmagterne

opsige sin deltagelse i konventionen, Sådan opsigelse træder i kraft et år

efter datoen for opsigelsens modtagelse.

Artikel XXVIII

Denne konvention, hvis engelske, russiske, franske, spanske og kinesiske

tekster har samme gyldighed, deponeres i depositarmagternes arkiver. Behørigt

bekræftede eksemplarer af denne konvention skal af depositarmagterne

tilsendes stater, der har undertegnet eller tiltrådt konventionen.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, behørigt befuldmægtigede,

undertegnet denne konvention.

UDFÆRDIGET i tre eksemplarer i London, Moskva og Washington den

niogtyvende marts nitten hundrede og tooghalvfjerds.

(Underskrifter).

Konventionen trådte i medfør af artikel XXIV, stk. 3 i kraft den 1.

september 1972.

Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes den 1. april 1977 hos

regeringerne i London Moskva og Washington, og konventionen trådte i medfør

af artikel XXIV, stk. 4 i kraft samme dato for Danmarks vedkommende. I

forbindelse med deponeringen afgav Danmark en erklæring om at ville anerkende

som bindende enhver af den i henhold til konventionens artikler XIV-XX

nedsatte voldgiftsret afsagt kendelse i sager mod andre kontraherende parter,

som har afgivet samme erklæring.

Foruden Danmark har følgende lande ratificeret eller tiltrådt

konventionen: Amerikas forenede Stater, Australien, Belgien, Benin, Botswana,

Brasilien, Canada, Chile, Cypern, Den dominikanske Republik, Fiji, Finland,

Frankrig, Irak, Iran, Jugoslavien, Kenya, Folkerepublikken Kina, Kuwait,

Laos, Mexico, Den Mongolske Folkerepublik, New Zealand, Pakistan, Panama,

Polen, Qatar, Saudi Arabien, Schweiz, Senegal, Singapore, De socialistiske

Sovjetrepublikkers Union, Sri Lanka, Det forenede Kongerige Storbritannien,

Nordirland, Sverige, Tjekkoslovakiet, Togo, Tunesien, Forbundsrepublikken

Tyskland (inkl. Land Berlin), Den tyske demokratiske Republik, Den ukrainske

socialistiske Sovjetrepublik, Ungarn, Uruguay og Zambia.

Udenrigsministeriet, den 15. august

1977.

K. B. Andersen.

Lignende dokumenter