Bekendtgørelse af konvention af 29. marts 1972 om folkeretligt ansvar for skader forvoldt af rumgenstande (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af konvention af 29. marts 1972
om folkeretligt ansvar for skader forvoldt af rumgenstande (* 1)
Bekendtgørelse af konvention af 29. marts 1972 om folkeretlig ansvar for
skade forvoldt af rumgenstande.
Ved kgl. resolution af 16. februar 1977, og efter at folketinget den 21.
januar samme år havde meddelt sit samtykke dertil, har Danmark ratificeret en
under 29. marts 1972 i London, Moskva og Washington undertegnet konvention om
folkeretligt ansvar for skader forvoldt af rumgenstande.
Konventionen har følgende ordlyd (den franske, kinesiske, russiske og
spanske tekst er udeladt her): Oversættelse
KONVENTION
om folkeretligt ansvar for skader forvoldt af rumgenstande
De i denne konvention deltagende stater
som erkender hele menneskehedens fælles interesse i at fremme udforskning
og udnyttelse af det ydre rum til fredelige formål,
som erindrer traktaten om principper for staters virksomhed ved
udforskning og udnyttelse af det ydre rum, herunder månen og andre
himmellegemer,
som tager i betragtning, at skader lejlighedsvis kan forvoldes af
rumgenstande på trods af de sikkerhedsforanstaltninger, som skal tages af de
stater og de internationale mellemfolkelige organisationer, som opsender
sådanne genstande,
som erkender behovet for, at der udarbejdes effektive internationale
regler og fremgangsmåder vedrørende ansvar for skader forvoldt af
rumgenstande, og navnlig, at der sikres hurtig betaling af fuld og retfærdig
erstatning i overensstemmelse med denne konventions bestemmelser til ofrene
for sådanne skader,
og som mener, at fastsættelsen af sådanne regler og fremgangsmåder vil
bidrage til at styrke det internationale samarbejde om udforskningen og
udnyttelsen af det ydre rum til fredelige formål,
Læs alt
er enedes om følgende:
Artikel I
I denne konvention:
a) betyder udtrykket »skade« tab af liv, legemsbeskadigelse
eller anden forringelse af helbred, eller tab eller beskadigelse af ejendom
tilhørende stater eller personer, fysiske eller juridiske, eller ejendom
tilhørende internationale mellemstatlige organisationer;
b) omfatter udtrykket »opsendelse« forsøg på opsendelse;
c) betyder udtrykket »opsendende stat«;
i) en stat, som opsender eller udvirker opsendelse af en rumgenstand;
ii) en stat, fra hvis territorium eller indretninger en rumgenstand
opsendes;
d) omfatter udtrykket »rumgenstand« dele af en rumgenstand
såvel som dens opsendelsesraket og dele af denne.
Artikel II
En opsendende stat er ansvarlig for skader forårsaget af dens rumgenstande
på jordoverfladen eller på flyvemaskiner i luften.
Artikel III
I tilfælde af, at der andetsteds end på jordoverfladen forårsages skade på
en rumgenstand tilhørende en opsendende stat eller på personer eller ejendom
om bord i en sådan rumgenstand af en rumgenstand tilhørende en anden
opsendende stat, er sidstnævnte stat ansvarlig, hvis skaden skyldes fejl hos
denne eller hos personer, for hvem den er ansvarlig.
Artikel IV
1. I tilfælde af, at der andetsteds end på
jordoverfladen forårsages skade på en rumgenstand tilhørende en opsendende
stat eller på personer eller ejendom om bord i en sådan rumgenstand af en
rumgenstand tilhørende en anden opsendende stat, og der derved forårsages
skade på en tredje stat eller på dennes fysiske eller juridiske personer, er
de to første stater solidarisk ansvarlige over for den tredje stat i følgende
udstrækning:
a) Hvis skaden er tilføjet den tredje stat på jordoverfladen eller
tilføjet flyvemaskiner i luften, er de ansvarlige over for den tredje stat;
b) Hvis skaden er blevet tilføjet en tredje stats rumgenstand eller
personer eller ejendom om bord i denne rumgenstand andetsteds end på
jordoverfladen, er de ansvarlige over for den tredje stat hvis skaden skyldes
fejl hos en af dem eller fejl hos personer, for hvem en af dem er ansvarlig.
2. I alle tilfælde af solidarisk ansvar, som omtalt i
denne artikels stk. 1, skal erstatningsbyrden for skaden fordeles mellem de
første to stater i overensstemmelse med graden af deres fejl. Hvis graden af
en af eller begge disse staters fejl ikke kan påvises, fordeles
erstatningsbyrden ligeligt imellem dem. Denne fordeling præjudicerer ikke
tredje stats ret til at kræve fuld erstatning i henhold til denne konvention
hos en af eller begge de opsendende stater, som er solidarisk ansvarlige.
Artikel V
1. Når to eller flere stater i fællesskab opsender en
rumgenstand, er de solidarisk ansvarlige for enhver heraf forårsaget skade.
2. En opsendende stat, som har betalt erstatning for
skader, kan fremsætte krav om skadesløsholdelse over for andre deltagere i
den fælles opsendelse. Deltagerne i en fælles opsendelse kan indgå
aftaler om fordelingen blandt dem af den finansielle forpligtelse, med
hensyn til hvilken de er solidarisk ansvarlige. Sådanne aftaler præjudicerer
ikke den ret, som tilkommer en skadelidende stat til at søge fuld erstatning
i henhold til denne konvention hos en eller flere af de opsendende stater,
som er solidarisk ansvarlige.
3. En stat, fra hvis territorium eller indretning en
rumgenstand opsendes, betragtes som deltager i en fælles opsendelse.
Artikel VI
1. Med forbehold af bestemmelserne i denne artikels
stk. 2 bortfalder det ubetingede ansvar i det omfang, en opsendende stat
godtgør, at skaden helt eller delvis er en følge af grov uagtsomhed, eller af
en handling eller en undladelse foretaget af den erstatningssøgende stat
eller af fysiske eller juridiske personer, den repræsenterer, med forsæt for
at fremkalde skaden.
2. Bortfald af ansvar kan ikke ske, når skaden er
forårsaget af handlinger fra en opsendende stats side, som ikke er i
overensstemmelse med folkeretten, herunder navnlig De forenede Nationers pagt
og traktaten om principper for staters virksomhed ved udforskning og
udnyttelse af det ydre rum, herunder månen og andre himmellegemer.
Artikel VII
Denne konventions bestemmelser gælder ikke for skader, som af en
opsendende stats rumgenstande er forårsaget på
a) den opsendende stats statsborgere;
b) udenlandske statsborgere i det tidsrum, i hvilket de medvirker ved
betjeningen af en sådan rumgenstand fra opsendelsestidspunktet eller på et
hvilket som helst efterfølgende trin indtil landingen, eller i det tidsrum de
efter indbydelse af den opsendende stat opholder sig i umiddelbar nærhed af
et planlagt opsendelses- eller landingsområde.
Artikel VIII
1. En stat, som lider skade, eller hvis fysiske eller
juridiske personer lider skade, kan over for en opsendende stat fremsætte
krav om erstatning for sådan skade.
2. Hvis hjemstaten ikke har fremsat krav, kan en anden
stat fremsætte krav over for den opsendende stat med hensyn til skade lidt på
dens territorium af fysiske eller juridiske personer.
3. Hvis hverken hjemstaten eller den stat, på hvis
territorium skaden er indtrådt, har fremsat krav eller tilkendegivet sin
hensigt om at fremsatte krav, kan en anden stat fremsætte krav over for en
opsendende stat med hensyn til skade lidt af personer med fast bopæl i denne
anden stat.
Artikel IX
Et krav om erstatning for skade skal fremsættes ad diplomatisk vej over
for den opsendende stat. Hvis en stat ikke har diplomatisk forbindelse med
den pågældende opsendende stat, kan den anmode en anden stat om at fremsætte
dens krav over for den opsendende stat eller på anden måde varetage dens
interesser i henhold til denne konvention. Den kan også fremsætte sit krav
gennem De forenede Nationers generalsekretær, dersom den erstatningssøgende
og den opsendende stat begge er medlemmer af De forenede Nationer.
Artikel X
1. Krav om skadeserstatning kan ikke fremsættes over
for en opsendende stat senere end eet år efter skadens indtræden eller
identifikation af den opsendende ansvarlige stat.
2. Hvis en stat ikke er bekendt med skadens indtræden
eller ikke har været i stand til at identificere den opsendende ansvarlige
stat, kan den fremsætte sit krav inden eet år fra den dag, på hvilken den
blev vidende om de nævnte kendsgerninger. Dette tidsrum må ikke overskride
eet år fra den dag, da staten med rimelighed kunne forventes at have erfaret
kendsgerningerne ved anvendelse af passende omhu.
3. De i stk. 1 og 2 i denne artikel foreskrevne
tidsfrister gælder, selv om skadens fulde omfang ikke er kendt. I så fald er
den erstatningssøgende stat berettiget til at ændre kravet og fremsende
yderligere dokumentation efter udløbet af disse tidsfrister og indtil eet år
efter, at skadens fulde omfang er kendt.
Artikel XI
1. Fremsættelsen af et krav om erstatning i henhold
til denne konvention over for en opsendende stat kræver ikke, at interne
retsmidler, som måtte stå til rådighed for en erstatningssøgende stat eller
for fysiske eller juridiske personer, som den repræsenterer, forud er udtømt.
2. Intet i denne konvention skal afholde en stat eller
fysiske eller juridiske personer, som den repræsenterer, fra at forfølge et
krav ved en opsendende stats domstole eller administrative nævn eller
organer. En stat kan dog ikke fremsætte et krav i henhold til denne
konvention for skade, for hvilken krav allerede forfølges ved en opsendende
stats domstol eller administrative nævn eller organer eller i henhold til
anden mellemstatlig aftale, som er bindende for de berørte stater.
Artikel XII
Skadeserstatning, som den opsendende stat skal betale i henhold til denne
konvention, fastsættes i overensstemmelse med folkeretten og principperne om
retfærdighed og billighed med henblik på at stille den fysiske eller
juridiske person, den stat eller den mellemstatlige organisation, på hvis
vegne kravet er fremført, som om skaden ikke var indtruffet.
Artikel XIII
Medmindre den erstatningssøgende stat og den stat, som skylder erstatning
i henhold til denne konvention, enes om en anden form for erstatning, skal
erstatningen betales i den erstatningssøgende stats valuta, eller, hvis denne
anmoder derom, i den betalingspligtige stats valuta.
Artikel XIV
Hvis en ordning vedrørende et krav ikke opnås ad diplomatisk vej i henhold
til artikel IX inden eet år regnet fra dagen for den erstatningssøgende stats
underretning til den opsendende stat om, at den har fremlagt dokumentation
for sit krav, skal de berørte parter på anmodning af blot een af dem nedsætte
en voldgiftsret.
Artikel XV
1. Voldgiftsretten består af tre medlemmer: Et medlem
udpeget af den erstatningssøgende stat, et medlem udpeget af den opsendende
stat, og det tredje medlem, formanden, som vælges af de to parter i forening.
De to parter foretager deres udpegning inden to måneder efter anmodningen om
nedsættelse af voldgiftsretten.
2. Hvis der ikke opnås enighed om valget af formand
inden fire måneder efter anmodningen om nedsættelse af retten, kan enhver af
parterne anmode De forenede Nationers generalsekretær om at udpege en formand
inden for et tidsrum af yderligere to måneder.
Artikel XVI
1. Hvis en part ikke foretager sin udpegning inden for
det fastsatte tidsrum, udgør formanden efter anmodning fra den anden part
voldgiftsretten alene.
2. Ethvert ledigt sæde, der uanset grunden måtte opstå
i retten, skal udfyldes ved samme fremgangsmåde, som anvendt ved den
oprindelige udpegning.
3. Retten fastsætter sin egen fremgangsmåde.
4. Retten fastsætter det eller de steder, hvor den
skal træde sammen, og afgør alle andre administrative spørgsmål.
5. Med undtagelse af beslutninger og kendelser truffet
af en eenmandsret, træffes alle rettens beslutninger og kendelser ved
flertalsafgørelse.
Artikel XVII
Forøgelse af voldgiftsrettens medlemstal kan ikke finde sted på grund af,
at to eller flere erstatningssøgende eller opsendende stater i forening er
part i en sag ved retten. De i forening erstatningssøgende stater udpeger i
fællesskab et medlem af retten på samme måde og under samme betingelser, som
er gældende for en enkelt erstatningssøgende stat. Når to eller flere
opsendende stater optræder i forening, skal de på samme måde i fællesskab
udpege et medlem af retten. Hvis de erstatningssøgende stater eller de
opsendende stater ikke foretager udpegningen inden for den fastsatte periode,
skal formanden udgøre en eenmandsret.
Artikel XVIII
Voldgiftsretten afgør erstatningskravets berettigelse og fastsætter
erstatningens størrelse.
Artikel XIX
1. Voldgiftsretten handler i overensstemmelse med
artikel XII.
2. Rettens afgørelse er endelig og bindende, hvis
parterne er enedes om dette; i andre tilfælde afsiger retten en endelig og
anbefalende kendelse, som parterne skal overveje i positiv ånd. Retten
begrunder sine beslutninger og kendelser.
3. Retten afgiver sine beslutninger og kendelser så
hurtigt som muligt og ikke senere end eet år fra dagen for dens oprettelse,
medmindre en forlængelse af dette tidsrum af retten skønnes nødvendig.
4. Retten offentliggør sine beslutninger og kendelser.
Den sender en bekræftet kopi af sine beslutninger og kendelser til hver af
parterne og til De forenede Nationers generalsekretær.
Artikel XX
Voldgiftsrettens udgifter bæres ligeligt af parterne, medmindre retten
træffer anden beslutning.
Artikel XXI
Hvis den af en rumgenstand forårsagede skade frembyder alvorlig fare for
menneskeliv eller alvorligt griber ind i befolkningens livsbetingelser eller
i funktionerne på livsvigtige områder, skal de deltagende stater og navnlig
den opsendende stat undersøge muligheden for at yde passende og hurtig
bistand til den stat, som har lidt skade, når den beder derom. Intet i denne
artikel berører de deltagende staters rettigheder og forpligtelser i henhold
til denne konvention.
Artikel XXII
1. Henvisninger til stater i denne konvention anses
med undtagelse af artiklerne XXIV til XXVII at finde anvendelse på enhver
international mellemstatlig organisation, som udfører rumvirksomhed hvis
organisationen afgiver erklæring om, at den anerkender de i denne konvention
foreskrevne rettigheder og forpligtelser og et flertal af organisationens
medlemslande er deltagere i denne konvention og i traktaten om principper for
staters virksomhed ved udforskning og udnyttelse af det ydre rum, herunder
månen og andre himmellegemer.
2.Medlemmer af enhver sådan organisation, som er deltagere i denne
konvention, skal tage alle passende skridt med henblik på at sikre, at
organisationen afgiver erklæring i overensstemmelse med stk. 1.
3. Hvis en international mellemstatlig organisation er
ansvarlig for skade i henhold til bestemmelserne i denne konvention, er
organisationen og de af dens medlemmer, der er deltagere i konventionen
solidarisk ansvarlige, dog under følgende forudsætninger:
a) Ethvert krav om erstatning med hensyn til sådan skade skal først
rettes til organisationen;
b) kun hvis organisationen ikke inden seks måneder har betalt ethvert
erstatningsbeløb, som er aftalt eller fastsat som værende forfaldent, kan den
erstatningssøgende stat påberåbe sig forpligtelsen til betaling af dette
beløb over for stater, der er deltagere i denne konvention.
4. Ethvert i medfør af bestemmelserne i denne
konvention opstået krav om erstatning for skade påført en organisation, som
har fremsat erklæring i overensstemmelse med stk. 1, skal fremføres af en
stat, som er medlem af organisationen og deltager i denne konvention.
Artikel XXIII
1. Denne konventions bestemmelser påvirker ikke andre
gældende internationale aftaler for så vidt angår forbindelserne mellem de i
sådanne aftaler deltagende stater.
2. Ingen af denne konventions bestemmelser skal
afholde stater fra at indgå internationale aftaler, der bekræfter, udfylder
eller udstrækker dens bestemmelser.
Artikel XXIV
1. Denne konvention står åben for undertegnelse af
alle stater. Stater, der ikke undertegner denne konvention, før den træder i
kraft i henhold til denne artikels stk. 3, kan tiltræde den når som helst.
2. Denne konvention skal ratificeres af
signatarstaterne. Ratifikations- og tiltrædelsesinstrumenter skal deponeres
hos regeringerne i Amerikas forenede Stater, Det forenede Kongerige
Storbritannien og Nordirland og De socialistiske Sovjetrepublikkers Union,
der herved udpeges som depositarmagter.
3. Denne konvention træder i kraft, når fem regeringer
har deponeret deres ratifikationsinstrumenter.
4. For stater, hvis ratifikations- eller
tiltrædelsesinstrumenter deponeres efter denne konventions ikrafttræden,
træder konventionen i kraft på datoen for deponeringen af deres
ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter.
5. Depositarmagterne underretter straks alle stater,
som har undertegnet eller tiltrådt konventionen, om datoen for hver
undertegnelse, om datoen for deponering af hvert ratifikations- eller
tiltrædelsesinstrument, om ikrafttrædelsesdatoen og om andre meddelelser.
6. Denne konvention skal registreres af
depositarmagterne i henhold til artikel 102 i De forenede Nationers pagt.
Artikel XXV
Enhver af de i konventionen deltagende stater kan foreslå ændringer i
denne. Ændringerne træder i kraft for en i konventionen deltagende stat, der
godkender ændringerne, efter at disse er godkendt af et flertal af de i
konventionen deltagende stater og derefter for hver af de øvrige i
konventionen deltagende stater på datoen for deres godkendelse af
ændringerne.
Artikel XXVI
Ti år efter denne konventions ikrafttræden skal spørgsmålet om gennemgang
af konventionen optages på den foreløbige dagsorden for De forenede Nationers
generalforsamling med henblik på overvejelse af, hvorvidt der i lyset af
konventionens hidtidige anvendelse bør foretages ændringer. På ethvert
tidspunkt, efter at konventionen har været i kraft i fem år, skal der, hvis
en tredjedel af de i konventionen deltagende stater kræver det, og hvis et
flertal blandt de i konventionen deltagende stater tilslutter sig det,
afholdes en konference af de deltagende stater til gennemgang af
konventionen.
Artikel XXVIl
Enhver af de i konventionen deltagende stater kan, når der er gået et år
efter dens ikrafttræden, ved skriftlig meddelelse til depositarmagterne
opsige sin deltagelse i konventionen, Sådan opsigelse træder i kraft et år
efter datoen for opsigelsens modtagelse.
Artikel XXVIII
Denne konvention, hvis engelske, russiske, franske, spanske og kinesiske
tekster har samme gyldighed, deponeres i depositarmagternes arkiver. Behørigt
bekræftede eksemplarer af denne konvention skal af depositarmagterne
tilsendes stater, der har undertegnet eller tiltrådt konventionen.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, behørigt befuldmægtigede,
undertegnet denne konvention.
UDFÆRDIGET i tre eksemplarer i London, Moskva og Washington den
niogtyvende marts nitten hundrede og tooghalvfjerds.
(Underskrifter).
Konventionen trådte i medfør af artikel XXIV, stk. 3 i kraft den 1.
september 1972.
Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes den 1. april 1977 hos
regeringerne i London Moskva og Washington, og konventionen trådte i medfør
af artikel XXIV, stk. 4 i kraft samme dato for Danmarks vedkommende. I
forbindelse med deponeringen afgav Danmark en erklæring om at ville anerkende
som bindende enhver af den i henhold til konventionens artikler XIV-XX
nedsatte voldgiftsret afsagt kendelse i sager mod andre kontraherende parter,
som har afgivet samme erklæring.
Foruden Danmark har følgende lande ratificeret eller tiltrådt
konventionen: Amerikas forenede Stater, Australien, Belgien, Benin, Botswana,
Brasilien, Canada, Chile, Cypern, Den dominikanske Republik, Fiji, Finland,
Frankrig, Irak, Iran, Jugoslavien, Kenya, Folkerepublikken Kina, Kuwait,
Laos, Mexico, Den Mongolske Folkerepublik, New Zealand, Pakistan, Panama,
Polen, Qatar, Saudi Arabien, Schweiz, Senegal, Singapore, De socialistiske
Sovjetrepublikkers Union, Sri Lanka, Det forenede Kongerige Storbritannien,
Nordirland, Sverige, Tjekkoslovakiet, Togo, Tunesien, Forbundsrepublikken
Tyskland (inkl. Land Berlin), Den tyske demokratiske Republik, Den ukrainske
socialistiske Sovjetrepublik, Ungarn, Uruguay og Zambia.
Udenrigsministeriet, den 15. august
1977.
K. B. Andersen.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af traktat af 11 februar 1971 om forbud mod anbringelse af kernevåben og andre masseødelæggelsesvåben på havbunden og i dens undergrund. (* 2) Retsinformation · 22. oktober 1976
- Bekendtgørelse af traktat af 27. januar 1967 om det ydre rum (* 1) Retsinformation · 30. januar 1968
- Forslag til Lov om aktiviteter i det ydre rum Retsinformation · 25. februar 2016
- Bekendtgørelse af konvention af 10. april 1972 om forbud mod udvikling, fremstilling og oplagring af bakteriologiske (biologiske) våben og toksinvåben samt om disse våbens tilintetgørelse. (* 2) Retsinformation · 22. oktober 1976
- Bekendtgørelse af konvention af 29. december 1972 om forhindring af havforurening ved dumpning af affald og andre stoffer (* 1) (* 2) Retsinformation · 8. april 1976
- Bekendtgørelse af overenskomst af 22. april 1968 om bistand til astronauter, hjemsendelse af astronauter og tilbagelevering af genstande opsendt i det ydre rum (* 2) Retsinformation · 23. oktober 1969