Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af ændring af samarbejdsoverenskomsten af 23. marts 1962 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige.

BKI nr 70 af 20/07/1971Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet28. september 1971

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af ændring af

samarbejdsoverenskomsten af 23. marts 1962 mellem Danmark, Finland, Island,

Norge og Sverige.

Ved kgl. resolution af 29. april 1971 har Danmark ratificeret en den 13.

februar 1971 i København undertegnet overenskomst om ændring af

samarbejdsoverenskomsten af 23. marts 1962 mellem Danmark, Finland, Island,

Norge og Sverige, jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 38 af 26. juli

1962, Lovtidende C.

Ændringsoverenskomsten har følgende ordlyd:

Overenskomst om ændring af samarbejdsoverenskomsten af 23. marts 1962

mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige

Danmarks, Finlands, Islands, Norges og Sveriges regeringer, som vil styrke

og yderligere udbygge det institutionelle grundlag for samarbejdet mellem de

nordiske lande,

som med henblik herpå finder det formålstjenligt at ændre

samarbejdsoverenskomsten af 23. marts 1962 mellem de nordiske lande,

som derfor har besluttet at indføre de grundlæggende bestemmelser om

Nordisk Råd i samarbejdsoverenskomsten,

som tillige har besluttet i samarbejdsoverenskomsten at indføre

bestemmelser om et Nordisk Ministerråd med beføjelser for hele det nordiske

samarbejdsområde,

er blevet enige om følgende:

I

Artiklerne 35 og 36 i samarbejdsoverenskomsten får følgende nye ordlyd, og

som nye bestemmelser i samarbejdsoverenskomsten indsættes artiklerne 39-63

med følgende ordlyd:

Formerne for nordisk samarbejde

Artikel 35

For at gennemføre og videreudvikle det nordiske samarbejde i henhold til

denne og andre overenskomster bør de nordiske lande til stadighed rådføre sig

Læs alt

med hinanden og hvor behov foreligger træffe samordnende foranstaltninger.

Artikel 36

Samarbejdet mellem de nordiske lande finder sted i Nordisk Råd, i Det

nordiske Ministerråd samt på andre ministermøder, i særlige samarbejdsorganer

og mellem fagmyndigheder.

Nordisk Råd

Artikel 39

I Nordisk Råd samarbejder de nordiske landes folkevalgte forsamlinger og

regeringer. Rådet er initiativtagende og rådgivende i spørgsmål, som angår

samvirket mellem disse lande eller nogle af dem og har i øvrigt de opgaver,

der fremgår af denne og andre overenskomster.

Færøernes lagting og landsstyre samt Ålands landsting og landskapsstyrelse

deltager i Rådets arbejde.

Artikel 40

Rådet kan vedtage rekommandationer og rette andre henvendelser eller

afgive udtalelser til en eller flere af de nordiske landes regeringer eller

til Ministerrådet.

Artikel 41

Ud over hvad der særligt er aftalt, bør Rådet gives lejlighed til at

udtale sig om nordiske samarbejdsspørgsmål af større betydning, når dette

ikke er umuligt af tidshensyn.

Artikel 42

Rådet består af 78 valgte medlemmer samt af regeringsrepræsentanter og

repræsentanter for Færøernes landstyre og Ålands landskapsstyrelse.

Af medlemmerne vælger Danmarks folketing seksten, Finlands riksdag sytten,

Islands alting seks, Norges storting atten og Sveriges riksdag atten.

Færøernes lagting vælger to medlemmer og Ålands landsting et medlem. Desuden

vælger hver forsamling et tilsvarende antal suppleanter.

Valg af medlemmer og suppleanter foretages årligt og gælder for tiden

indtil næste valg. Ved valg skal forskellige politiske meningsretninger gives

repræsentation i Rådet.

Kun medlemmer af den forsamling, der har foretaget valget, kan være valgt

medlem eller suppleant i Rådet.

Hver regering udpeger blandt sine medlemmer det antal

regeringsrepræsentanter, den ønsker. Landstyret og landskapsstyrelsen udpeger

hver en repræsentant blandt sine medlemmer.

Artikel 43

Danmarks riges delegation består af de af folketinget og lagtinget valgte

medlemmer samt de af regeringen og landsstyret udpegede repræsentanter.

Finlands delegation består af de af riksdagen og landstinget valgte medlemmer

samt de af regeringen og landskapsstyrelsen udpegede repræsentanter.

Delegationen for hvert af de øvrige lande består af de af den folkevalgte

forsamling valgte medlemmer og de af regeringen udpegede repræsentanter.

Artikel 44

Regeringsrepræsentanterne samt landsstyrets og landskapsstyrelsens

repræsentanter har ikke stemmeret i Rådet.

I spørgsmål, som angår anvendelsen af overenskomster mellem visse lande,

har kun medlemmer af disse lande stemmeret.

Artikel 45

Rådets organer er Plenarforsamlingen, Præsidiet og Udvalgene.

Artikel 46

Plenarforsamlingen består af alle medlemmer af Rådet.

Plenarforsamlingen afholder ordinær session en gang om året. Ekstraordinær

session afholdes, når Plenarforsamlingen eller Præsidiet beslutter dette,

eller når mindst to regeringer eller mindst femogtyve valgte medlemmer

fremsætter anmodning derom.

Rådets beføjelser udøves af Plenarforsamlingen, hvis andet ikke er særligt

foreskrevet.

Plenarforsamlingens forhandlinger er offentlige, medmindre

Plenarforsamlingen beslutter andet.

Artikel 47

Plenarforsamlingen udpeger ved hver ordinær session et Præsidium,

bestående af en præsident og fire vicepræsidenter. For hver af disse udpeges

en suppleant. Alle delegationer skal være repræsenteret i Præsidiet og blandt

suppleanterne. Så vidt muligt bør forskellige politiske meningsretninger

repræsenteres i Præsidiet og blandt suppleanterne.

Medlemmer af Præsidiet og suppleanter for sådanne medlemmer skal være

valgte medlemmer af Rådet.

Bliver hvervet som medlem af præsidiet eller suppleant ledigt mellem to

ordinære sessioner, skal et nyt medlem eller en ny suppleant udpeges for

tiden indtil næste ordinære session af den delegation, som det afgåede medlem

eller suppleant tilhørte.

Præsidiet varetager Rådets løbende forretninger og optræder i øvrigt på

Rådets vegne i den udstrækning, som fremgår af denne overenskomst og Rådets

arbejdsordning.

Artikel 48

Plenarforsamlingen bestemmer udvalgenes antal og forretningsområder. For

hvert udvalg fastsætter Plenarforsamlingen det antal medlemmer fra hver

delegation, der skal indgå i udvalget. I overensstemmelse hermed fordeler

hver delegation sine valgte medlemmer på udvalgene.

Udvalgenes opgave er at forberede sagernes behandling i Rådet.

Artikel 49

Rådet bistås i sin virksomhed af et Sekretariat bestående af en af

Præsidiet udpeget sekretær samt af fem sekretærer, af hvilke hver delegation

udpeger en.

Præsidiet udpeger udvalgenes sekretærer samt det øvrige personale, der er

nødvendigt for at udføre Rådets fælles sekretariatsopgaver. Hver delegation

ansætter det sekretariatspersonale, der skal bistå delegationen.

Artikel 50

Regeringerne, Ministerrådet og medlemmerne har ret til at fremsætte

forslag for Rådet.

Ethvert forslag skal behandles i et udvalg, inden det færdigbehandles i

Rådet.

Artikel 51

Rekommandationer vedtages af Plenarforsamlingen på grundlag af fremsat

forslag herom.

Dersom det ikke er hensigtsmæssigt af afvente behandling i

Plenarforsamlingen, eller dersom andre grunde foreligger dertil kan Præsidiet

i stedet for rekommandation af Plenarforsamlingen foretage anden henvendelse.

Udtalelser afgives af Plenarforsamlingen eller under de forudsætninger,

der er angivet i andet afsnit, af Præsidiet.

Præsidiet skal til Plenarforsamlingen anmelde de foranstaltninger, der er

truffet i henhold til andet eller tredje afsnit.

Artikel 52

Et valgt medlem kan i Plenarforsamlingen stille spørgsmål til en regering

eller til Ministerrådet i anledning af en beretning eller meddelelse, der er

afgivet til Rådet, eller i øvrigt om emner, som angår det nordiske

samarbejde.

Artikel 53

Hver delegation svarer for udgifterne til sin deltagelse i Rådet.

De fælles udgifter fordeles mellem delegationerne for en periode af fem år

på grundlag af forholdet mellem landenes bruttonationalprodukter.

Præsidiet skal dog i særlige tilfælde kunne træffe beslutning om et andet

fordelingsgrundlag.

Artikel 54

Plenarforsamlingen fastsætter Rådets arbejdsordning. Beslutning om

vedtagelse af arbejdsordningen eller om ændringer i denne kræver to

tredjedeles flertal blandt Rådets valgte medlemmer.

Det nordiske Ministerråd

Artikel 55

I Det nordiske Ministerråd samarbejder de nordiske landes regeringer.

Ministerrådet træffer beslutninger i den udstrækning, som angives i denne og

andre overenskomster mellem de nordiske lande. Også i øvrige

samarbejdsspørgsmål har Ministerrådet ansvar for samarbejdet mellem de

nordiske landes regeringer og mellem regeringerne og Nordisk Råd.

Artikel 56

I Ministerrådet indgår medlemmer af hvert lands regering.

Hvert land udpeger et regeringsmedlem, som har til opgave med bistand af

en embedsmand at være ansvarlig for samordningen af nordiske

samarbejdsspørgsmål.

Artikel 57

Ministerrådet er beslutningsdygtigt, når repræsentanter for alle landene

er til stede i Ministerrådet. I spørgsmål, som udelukkende angår visse lande,

behøver dog kun disse lande at være repræsenterede.

Hvert land har een stemme i Ministerrådet.

Ministerrådets beslutninger skal være ensstemmige. I procedurespørgsmål

træffes beslutning dog ved simpelt flertal blandt de i afstemningen

deltagende. Står stemmetallet lige, er formandens stemme afgørende.

Undladelse af at afgive stemme er ikke til hinder for, at beslutninger

træffes.

Artikel 58

Ministerrådets beslutninger er bindende for de enkelte lande. Beslutninger

vedrørende spørgsmål, som i henhold til et lands forfatning kræver den

folkevalgte forsamlings godkendelse, binder dog ikke dette land, før

forsamlingen har godkendt beslutningen. Kræves sådan godkendelse, skal

Ministerrådet underrettes herom, inden Ministerrådet træffer beslutningen.

Før den folkevalgte forsamlings godkendelse foreligger, er de øvrige lande

heller ikke bundet af beslutningen.

Artikel 59

Ministerrådet skal før hver ordinær session i Nordisk Råds

Plenarforsamling aflægge beretning til Rådet vedrørende det nordiske

samarbejde. Deri skal Ministerrådet særlig redegøre for samarbejdet i det

forløbne år og planerne for det fortsatte samarbejde.

Artikel 60

Ministerrådet skal før hver ordinær session i Nordisk Råds

Plenarforsamling give Rådet meddelelse om de foranstaltninger, der er truffet

i anledning af Rådets rekommandationer og andre henvendelser. Hvis en

rekommandation eller anden henvendelse er rettet til en eller flere

regeringer, kan sådan meddelelse i stedet gives af den eller de regeringer,

hvortil rekommandationen eller henvendelsen er rettet.

Artikel 61

Ministerrådet fastsætter sin arbejdsordning.

Artikel 62

Samråd mellem de nordiske landes regeringer kan foruden i Ministerrådet

ske ved nordiske ministermøder.

Ændring af overenskomsten

Artikel 63

Inden landene træffer overenskomst om ændringer i denne overenskomst, skal

Nordisk Råd have lejlighed til at udtale sig.

II

Artiklerne 39 og 40 i samarbejdsoverenskomsten skal indsættes som artikel

64 og 65.

III

Denne overenskomst skal ratificeres, og ratifikationsinstrumenterne skal

snarest muligt deponeres i Finlands udenrigsministerium.

Overenskomsten skal deponeres i Finlands udenrigsministerium, og

bekræftede afskrifter skal tilstilles hver af de kontraherende parter af det

finske ministerium.

Overenskomsten træder i kraft 30 dage efter den dag, hvor samtlige

kontraherende parters ratifikationsinstrumenter er deponerede.

Til bekræftelse heraf har undertegnede befuldmægtigede i København den 13

februar 1971 undertegnet denne overenskomst i et eksemplar på dansk, finsk,

islandsk, norsk og svensk, hvilke tekster alle har samme gyldighed.

For Danmarks Regering:

Hilmar Baunsgaard

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter