Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af konventionen af 28. september 1954 om statsløse personers retsstilling. (* 2)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af
konventionen af 28. september 1954 om statsløse personers retsstilling. (* 2)
Ved kgl. resolution af 31. december 1955 har Danmark ratificeret
ovennævnte konvention, hvis franske og engelske tekst lyder som følger (den
spanske tekst udelades her):
KONVENTION OM STATSLØSE PERSONERS RETSSTILLING
Præambel.
De høje kontraherende parter er,
I betragtning af, at De forenede Nationers pagt og den af De
forenede Nationers plenarforsamling den 10. december 1948 vedtagne
verdenserklæring om menneskerettighederne har fastslået den grundsætning, at
mennesker uden forskel skal nyde fundamentale rettigheder og friheder,
I betragtning af, at De forenede Nationer ved flere lejligheder
har tilkendegivet sin dybe interesse for statsløse personer og bestræbt sig
for at sikre dem udøvelse i videst mulig udstrækning af disse grundlæggende
rettigheder og friheder,
I betragtning af, at kun sådanne statsløse personer, som tillige
er flygtninge, er omfattet af konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges
retsstilling, og at der findes talrige statsløse personer, på hvem denne
konvention ikke finder anvendelse,
I betragtning af, at det er ønskeligt ved en mellemfolkelig
overenskomst at ordne og forbedre statsløse personers retsstilling,
Blevet enige om følgende:
Kapitel I.
Almindelige bestemmelser.
Artikel 1.
Bestemmelse af udtrykket »statsløs person«.
1. For denne konventions vedkommende betyder udtrykket
»statsløs person« en person, som ingen stat i medfør af sin
lovgivning anser som sin statsborger.
Læs alt
2. Denne konvention skal ikke finde anvendelse på:
(i) personer, som for nærværende nyder beskyttelse eller bistand fra
andre organer eller institutioner under De forenede Nationer end De forenede
Nationers højkommissær for flygtninge, sålænge de nyder sådan beskyttelse
eller bistand;
(ii) personer, som af de kompetente myndigheder i det land, i hvilket de
har bosat sig, anerkendes som havende de rettigheder og pligter, der er
knyttet til besiddelse af statsborgerret i det pågældende land;
(iii) personer, om hvem der er alvorlig grund til at antage, at de
(a) har begået en forbrydelse mod freden, en krigsforbrydelse eller en
forbrydelse mod menneskeheden, således som disse forbrydelser er angivet i de
mellemfolkelige dokumenter, som er oprettet for at træffe forholdsregler mod
sådanne forbrydelser;
(b) har begået en alvorlig ikke-politisk forbrydelse udenfor
bopælslandet, inden de fik adgang til dette;
(c) har gjort sig skyldige i handlinger, der er i strid med De forenede
Nationers mål og grundsætninger.
Artikel 2.
Almindelige forpligtelser.
Der påhviler enhver statsløs person forpligtelser overfor det land, i
hvilket han befinder sig, herunder navnlig pligt til at rette sig efter dets
love og bestemmelser såvel som efter forholdsregler truffet til opretholdelse
af den offentlige orden.
Artikel 3.
Forskelsfri behandling.
De kontraherende stater skal anvende denne konventions bestemmelser på
statsløse personer uden forskelsbehandling med hensyn til race, religion
eller oprindelsesland.
Artikel 4.
Religion.
De kontraherende stater skal tilstå statsløse personer indenfor deres
område en mindst ligeså gunstig behandling som den, der tilstås deres egne
statsborgere, i henseende til frihed til religionsudøvelse og til deres børns
religiøse opdragelse.
Artikel 5.
Rettigheder, tilstået uafhængigt af denne konvention.
Ingen bestemmelse i denne konvention skal anses at berøre nogen rettighed
eller fordel, tilstået statsløse personer af en kontraherende stat uafhængigt
af denne konvention.
Artikel 6.
Udtrykket »under samme forhold«.
For denne konventions vedkommende skal udtrykket »under samme
forhold« forstås således, at en person skal opfylde alle sådanne
betingelser (herunder dem, der angår varigheden af og betingelserne for
ophold eller bopæl), som han skulle have opfyldt for at nyde den pågældende
ret, såfremt han ikke havde været statsløs, undtagen for så vidt angår
betingelser, som efter deres natur ikke kan opfyldes af en statsløs person.
Artikel 7.
Fritagelse for gensidighed.
1. Bortset fra gunstige bestemmelser i denne
konvention skal en kontraherende stat indrømme statsløse personer samme
behandling som den, der indrømmes udlændinge i almindelighed.
2. Efter tre års bosættelse skal alle statsløse
personer inden for de kontraherende staters område være undtaget fra de i
lovgivningen opstillede gensidighedsbetingelser.
3. Hver kontraherende stat skal fortsat indrømme
statsløse personer de rettigheder og fordele, hvortil de allerede var
berettiget, uden at der forelå gensidighed, på dagen for denne konventions
ikrafttræden for den pågældende stats vedkommende.
4. De kontraherende stater skal velvilligt overveje
muligheden for, hvor gensidighed ikke foreligger, at indrømme statsløse
personer rettigheder og fordele udover sådanne, til hvilke de i medfør af
stk. 2 og 3 er berettiget, og for også at lade statsløse personer, som ikke
opfylder de i stk. 2 og 3 fastsatte vilkår, nyde undtagelse fra
gensidighedsbetingelser.
5. Bestemmelserne i stk. 2 og 3 finder anvendelse
såvel på de i denne konventions artikler 13, 18, 19, 21 og 22 omhandlede
rettigheder og fordele som på rettigheder og fordele, der ikke er hjemlet ved
denne konvention.
Artikel 8.
Fritagelse for undtagelsesforanstaltninger.
De kontraherende stater vil ikke anvende undtagelsesforanstaltninger, som
i forhold til en fremmed stats borgere eller tidligere borgere måtte blive
truffet mod disses person, ejendom eller interesser, overfor en statsløs
person alene på grund af, at han tidligere har haft statsborgerret i den
pågældende fremmede stat. Kontraherende stater, som efter deres lovgivning
ikke kan anvende den i denne artikel fastsatte almindelige grundsætning, skal
i egnede tilfælde indrømme sådanne statsløse personer fritagelse fra
foranstaltninger af den omhandlede art.
Artikel 9.
Midlertidige foranstaltninger.
Intet i denne konvention skal være til hinder for, at en kontraherende
stat i krigstid eller under andre alvorlige og undtagelsesvis forekommende
forhold over for en bestemt person træffer midlertidige foranstaltninger, som
den anser af væsentlig betydning af hensyn til den nationale sikkerhed,
indtil det af den kontraherende stat kan afgøres, om vedkommende person
virkelig er statsløs, og om opretholdelsen af de pågældende foranstaltninger
for hans vedkommende er nødvendig af hensyn til den nationale sikkerhed.
Artikel 10.
Uafbrudt bopæl.
1. Er en statsløs person under den anden verdenskrig
med magt blevet bortflyttet og bragt til en kontraherende stats område, og er
han bosat der, skal varigheden af et sådant tvungent ophold medregnes som
lovlig bopæl inden for dette område.
2. Er en statsløs person under den anden verdenskrig
med magt blevet bortflyttet fra en kontraherende stats område, og er han
inden denne konventions ikrafttræden vendt tilbage dertil for at bosætte sig
der, skal tiden før og efter sådan tvungen bortflytning betragtes som een
sammenhængende periode i alle relationer, hvor uafbrudt bopæl er opstillet
som et krav.
Artikel 11.
Søfarende statsløse personer.
For statsløse personer, som er regelmæssigt beskæftiget som
besætningsmedlemmer om bord i et skib, der sejler under en kontraherende
stats flag, skal denne stat velvilligt overveje muligheden for at indrømme
dem adgang til bosættelse på sit område, og for at udstede rejsedokumenter
til dem eller for at give dem midlertidig adgang til sit område, navnlig med
henblik på at lette dem bosættelse i et andet land.
Kapital II.
Retlig status.
Artikel 12.
Personalstatut.
1. En statsløs persons personalstatut skal bestemmes
ved lovgivningen i det land, hvor han har sit hjemsted, eller, hvis han intet
hjemsted har, ved lovgivningen i det land, hvor han er bosat.
2. En kontraherende stat skal anerkende de af en
statsløs person tidligere erhvervede og af hans personalstatut bestemte
rettigheder, herunder særlig rettigheder knyttet til ægteskab, forudsat i
påkommende tilfælde, at de i denne stats lovgivning foreskrevne former er
iagttaget; det er dog en forudsætning, at den pågældende rettighed ville være
blevet anerkendt efter denne stats lovgivning, selv om den pågældende ikke
var blevet statsløs.
Artikel 13.
Løsøre og fast ejendom.
Med hensyn til erhvervelse af ejendomsret til rørlig og fast ejendom og
andre rettigheder vedrørende sådan ejendom samt lejemål og andre aftaler
vedrørende rørlig og fast ejendom skal de kontraherende stater tilstå en
statsløs person den gunstigst mulige behandling og i hvert fald en
behandling, der ikke er mindre gunstig end den, der under samme forhold
indrømmes udlændinge i almindelighed.
Artikel 14.
Kunstnerisk og industriel ejendomsret.
Med hensyn til beskyttelse af industriel ejendomsret såsom retten til
opfindelser, mønstre, modeller, varemærker, firmanavne, og med hensyn til
beskyttelse af rettigheder vedrørende litterære, kunstneriske og
videnskabelige værker skal en statsløs person i det land, hvor han er fast
bosat, nyde samme beskyttelse som den, der ydes dette lands statsborgere.
Indenfor enhver anden kontraherende stats område skal han nyde samme
beskyttelse som den, der indenfor dette område ydes statsborgere i det land,
hvor han er fast bosat.
Artikel 15.
Foreningsret.
Med hensyn til upolitiske og ikke-erhvervsdrivende sammenslutninger og
fagforeninger skal de kontraherende stater indrømme statsløse personer, der
lovligt bor indenfor deres område, den gunstigst mulige behandling og i hvert
fald en behandling, der ikke er mindre gunstig end den, der under samme
forhold indrømmes udlændinge i almindelighed.
Artikel 16.
Adgang til domstolene.
1. En statsløs person skal inden for alle
kontraherende staters område have fri og uhindret adgang til domstolene.
2. En statsløs person skal i den kontraherende stat,
hvor han er fast bosat, nyde samme behandling som dennes statsborgere i
forhold, der vedrører adgangen til domstolene, herunder gratis retshjælp og
fritagelse for at stille sikkerhed for sagsomkostninger.
3. I andre lande end det, hvor en statsløs person er
fast bosat, skal der med hensyn til de i stk. 2 omhandlede forhold indrømmes
ham samme behandling som den, der indrømmes statsborgere i det land, hvor han
er fast bosat.
Kapitel III.
Erhvervsmæssig beskæftigelse.
Artikel 17.
Lønnet beskæftigelse.
1. Med hensyn til adgang til lønnet beskæftigelse skal
de kontraherende stater indrømme statsløse personer, der lovligt bor inden
for deres område, den gunstigst mulige behandling og i hvert fald en
behandling, der ikke er mindre gunstig end den, der under samme forhold
indrømmes udlændinge i almindelighed.
2. De kontraherende stater skal i henseende til
adgangen til lønnet beskæftigelse tage under velvillig overvejelse at
ligestille alle statsløse personer med deres egne statsborgere, især for så
vidt angår statsløse personer, der har fået adgang til deres område i henhold
til arrangementer for tilvejebringelse af arbejdskraft eller som led i
indvandringsplaner.
Artikel 18.
Selvstændig virksomhed.
Med hensyn til adgang til for egen regning at udøve virksomhed inden for
landbrug, industri, håndværk og handel og til at stifte handels- og
industriselskaber skal de kontraherende stater indrømme statsløse personer,
der lovligt befinder sig inden for deres område, den gunstigst mulige
behandling og i hvert fald en behandling, der ikke er mindre gunstig end den,
der under samme forhold indrømmes udlændinge i almindelighed.
Artikel 19.
Liberale erhverv.
Hver kontraherende stat skal indrømme statsløse personer, som lovligt bor
inden for deres område, og som er i besiddelse af et af statens kompetente
myndigheder anerkendt diplom og ønsker at udøve et liberalt erhverv, den
gunstigst mulige behandling og i hvert fald en behandling, der ikke er mindre
gunstig end den, der under samme forhold indrømmes udlændinge i
almindelighed.
Kapitel IV.
Velfærdsforanstaltninger.
Artikel 20.
Rationering.
Hvor der består et rationeringssystem, som finder anvendelse på
befolkningen som helhed, og som regulerer den almindelige fordeling af
mangelvarer, skal der indrømmes statsløse personer samme behandling som egne
statsborgere.
Artikel 21.
Bolig.
I den udstrækning, hvori boligforhold ordnes ved love eller bestemmelser
eller er undergivet offentlige myndigheders kontrol, skal de kontraherende
stater indrømme statsløse personer, der lovligt bor inden for deres område,
den gunstigst mulige behandling og i hvert fald en behandling, der ikke er
mindre gunstig end den, der under samme forhold indrømmes udlændinge i
almindelighed.
Artikel 22.
Offentlig undervisning.
1. Med hensyn til elementær undervisning skal de
kontraherende stater indrømme statsløse personer samme behandling som den, er
tilkommer deres egne statsborgere.
2. Med hensyn til anden undervisning end elementær
undervisning og navnlig med hensyn til adgang til studier, anerkendelse af
eksamensbeviser, diplomer og akademiske grader fra udenlandske læreanstalter,
fritagelse for gebyrer og afgifter samt tildeling af stipendier skal de
kontraherende stater indrømme statsløse personer den gunstigst mulige
behandling og i hvert fald en behandling, der ikke er mindre gunstig end den,
der under samme forhold indrømmes udlændinge i almindelighed.
Artikel 23.
Offentlig understøttelse.
Med hensyn til offentlig hjælp og understøttelse skal de kontraherende
stater indrømme statsløse personer, der lovligt bor inden for deres område,
samme behandling som deres egne statsborgere.
Artikel 24.
Arbejderlovgivning og social tryghed.
1. De kontraherende stater skal indrømme statsløse
personer, der lovligt bor inden for deres område, samme behandling som deres
egne statsborgere, i følgende henseender:
(a) For så vidt disse forhold er ordnet ved love eller bestemmelser eller
er undergivet administrative myndigheders kontrol: lønninger, herunder
forsørgertillæg, hvor disse udgør en del af lønningen, arbejdstid,
overarbejde, ferie med løn, indskrænkninger vedrørende hjemmearbejde,
mindstealder for beskæftigelse, lærlingeforhold og faglig uddannelse,
kvinders og unge menneskers arbejde samt adgang til at nyde fordelene ved
kollektivaftaler;
(b) Social tryghed (lovbestemmelser vedrørende tilskadekomst under
arbejde, erhvervssygdomme, moderskab, sygdom, invaliditet, alderdom, død,
arbejdsløshed, forsørgelse af familie og enhver anden form for ansvar, som i
henhold til vedkommende lands love eller bestemmelser er led i en ordning til
gennemførelse af social tryghed), dog med forbehold af:
(i) særlige ordninger vedrørende bevarelse af erhvervede rettigheder
eller rettigheder under erhvervelse;
(ii) særlige ordninger i henhold til bopælslandets love eller
bestemmelser, som vedrører ydelser eller dele af ydelser, som alene udredes
af offentlige midler, eller som vedrører ydelser, der tilstås personer, som
ikke opfylder de for opnåelse af normal pension foreskrevne
bidragsbetingelser.
2. Er en statsløs person afgået ved døden som følge af
en ulykke indtruffet under hans arbejde eller af en erhvervssygdom, skal
retten til erstatning i anledning af hans død ikke berøres af, at den
erstatningsberettigede er bosat uden for den kontraherende stats område.
3. De kontraherende stater skal lade statsløse
personer nyde godt af de overenskomster, der er eller i fremtiden måtte blive
afsluttet mellem dem angående bevarelsen af sådanne rettigheder i henseende
til social tryghed, som er erhvervet eller er under erhvervelse, på samme
betingelser, som gælder for statsborgere i de stater, der har afsluttet de
pågældende overenskomster.
4. De kontraherende stater vil velvilligt overveje
spørgsmålet om såvidt muligt at lade statsløse personer nyde godt af lignende
overenskomster, som til enhver tid måtte være i kraft mellem de pågældende
kontraherende stater og ikke-kontraherende stater.
Kapitel V.
Administrative foranstaltninger.
Artikel 25.
Administrativ bistand.
1. I tilfælde, hvor en statsløs persons udøvelse af en
ret normalt ville kræve bistand fra udenlandske myndigheder, til hvilke han
ikke kan rette henvendelse, skal den kontraherende stat, inden for hvis
område han er bosat, drage omsorg for, at denne bistand ydes ham af dens egne
myndigheder.
2. Den eller de i stk. 1 omhandlede myndigheder skal
til statsløse personer udstede eller foranledige udstedt, under deres tilsyn,
sådanne dokumenter eller attester, som normalt udstedes til udlændinge af
eller gennem deres hjemlands myndigheder.
3. Således udstedte dokumenter eller attester skal
træde i stedet for de officielle dokumenter, som udstedes til udlændinge af
eller gennem deres hjemlands myndigheder, og skal nyde tiltro, medmindre der
foreligger bevisligheder, som afkræfter dem.
4. Med forbehold af sådanne fritagelser, som kan
indrømmes ubemidlede, skal det være tilladt at opkræve afgifter for de i
denne artikel omhandlede bistandsydelser, men sådanne afgifter skal være af
rimelig størrelse og svare til dem, som afkræves landets egne statsborgere
for tilsvarende ydelser.
5. Bestemmelserne i denne artikel udelukker ikke
anvendelsen af artiklerne 27 og 28.
Artikel 26.
Bevægelsesfrihed.
Hver kontraherende stat skal indrømme statsløse personer, der lovligt
befinder sig inden for dens område, ret til at vælge deres bopæl og til frit
at bevæge sig inden for dens område med forbehold af sådanne bestemmelser,
som under samme forhold måtte finde anvendelse på udlændinge i almindelighed.
Artikel 27.
Identitetspapirer.
De kontraherende stater skal udstede identitetspapirer til enhver statsløs
person inden for deres område, som ikke er i besiddelse af et gyldigt
rejsedokument.
Artikel 28.
Rejsedokumenter.
De kontraherende stater skal til statsløse personer, der lovligt bor inden
for deres område, udstede rejsedokumenter i det øjemed at sætte dem i stand
til at rejse uden for det pågældende område, medmindre tvingende hensyn til
den nationale sikkerhed eller den offentlige orden tilsiger andet; på sådanne
dokumenter skal bestemmelserne i tillægget til denne konvention finde
anvendelse. De kontraherende stater kan udstede sådant rejsedokument til
enhver anden statsløs person inden for deres område; de skal navnlig
velvilligt overveje muligheden for at udstede sådant rejsedokument til
statsløse personer inden for deres område, som ikke er i stand til at opnå et
rejsedokument fra det land, i hvilket de har lovlig bopæl.
Artikel 29.
Offentlige afgifter.
1. De kontraherende stater må ikke pålægge statsløse
personer andre eller højere afgifter, gebyrer eller skatter af nogensomhelst
art end sådanne, som under tilsvarende forhold påhviler eller måtte blive
pålagt deres egne statsborgere.
2. Foranstående stykke skal ikke være til hinder for,
at love og bestemmelser vedrørende afgifter for udstedelse af administrative
dokumenter, herunder identitetspapirer, til udlændinge finder anvendelse på
statsløse personer.
Artikel 30.
Formueoverførsel.
1. Enhver kontraherende stat skal i overensstemmelse
med sine love og bestemmelser tillade statsløse personer at overføre
formueværdier, som de har indbragt til dens område, til et andet land, til
hvilket de har fået adgang med endelig bosættelse for øje.
2. Enhver kontraherende stat skal velvilligt overveje
ansøgninger fra statsløse personer om tilladelse til at overføre alle
formueværdier, hvor disse end måtte forefindes, som er nødvendige for deres
endelige bosættelse i et andet land, til hvilket de har fået adgang.
Artikel 31.
Udvisning.
1. De kontraherende stater må ikke udvise en statsløs
person, der lovligt befinder sig inden for deres område, undtagen af hensyn
til den nationale sikkerhed eller den offentlige orden.
2. En sådan statsløs person må alene udvises på
grundlag af en afgørelse, der er truffet under iagttagelse af den ved
gældende lov foreskrevne formelle fremgangsmåde. Medmindre tvingende hensyn
til statens egen sikkerhed tilsiger andet, skal der gives den statsløse
person adgang til at fremlægge bevisligheder for at rense sig og i dette
øjemed at appellere til og lade give møde for vedkommende myndighed eller for
en eller flere af vedkommende myndighed særligt udpegede personer.
3. De kontraherende stater skal give en sådan statsløs
person en rimelig frist til at søge lovlig adgang til et andet land. De
kontraherende stater forbeholder sig retten til inden for dette tidsrum at
anvende sådanne interne foranstaltninger, som de måtte finde nødvendige.
Artikel 32.
Naturalisation.
De kontraherende stater skal såvidt muligt lette statsløse personers
optagelse i samfundet og naturalisation. De skal navnlig på enhver måde
bestræbe sig for at fremskynde behandlingen af naturalisationssager og
nedsætte afgifterne for og omkostningerne ved sagernes behandling til det
mindst mulige.
kapitel VI.
Slutbestemmelser.
Artikel 33.
Oplysning om national lovgivning.
De kontraherende stater skal til De forenede Nationers generalsekretær
fremsende de love og bestemmelser, som de måtte vedtage for at sikre
gennemførelsen af denne konvention.
Artikel 34.
Bilæggelse af tvistigheder.
Enhver tvist mellem deltagerne i denne konvention vedrørende dens
fortolkning eller anvendelse, som ikke kan bilægges ved andre midler, skal på
forlangende af en af parterne i tvisten henvises til Den mellemfolkelige
Domstol.
Artikel 35.
Undertegnelse, ratifikation og tiltrædelse.
1. Denne konvention skal være åben for undertegnelse i
De forenede Nationers hovedsæde til den 31. december 1955.
2. Den skal kunne undertegnes af
(a) enhver af De forenede Nationers medlemsstater;
(b) enhver anden stat, som har været indbudt til De forenede Nationers
konference om statsløse personers retsstilling;
(c) enhver stat, som af De forenede Nationers plenarforsamling måtte
blive opfordret til at undertegne eller tiltræde den.
3. Den skal ratificeres, og
ratifikationsinstrumenterne skal deponeres hos De forenede Nationers
generalsekretær.
4. Den skal kunne tiltrædes af de i denne artikels
stk. 2 omhandlede stater. Tiltrædelse sker ved deponering af et
tiltrædelsesinstrument hos De forenede Nationers generalsekretær.
Artikel 36.
Territorial anvendelse.
1. Enhver stat kan samtidig med undertegnelsen,
ratifikationen eller tiltrædelsen erklære, at denne konvention skal udvides
til at gælde for alle eller nogle af de områder, for hvis mellemfolkelige
forhold den er ansvarlig. En sådan erklæring bliver virksom, når konventionen
træder i kraft for den pågældende stats vedkommende.
2. På et hvilketsomhelst senere tidspunkt skal en
sådan udvidelse ske ved en til De forenede Nationers generalsekretær rettet
meddelelse og blive virksom fra og med den halvfemsindstyvende dag, efter at
meddelelsen er modtaget af De forenede Nationers generalsekretær, eller fra
og med den dag, da konventionen træder i kraft for den pågældende stats
vedkommende, såfremt denne dato er senere.
3. Med hensyn til de områder, til hvilke konventionen
ikke udvides samtidig med undertegnelse, ratifikation eller tiltrædelse, skal
hver af de pågældende stater overveje muligheden for at tage de nødvendige
skridt med henblik på at udvide konventionens anvendelse til sådanne områder,
alt under forbehold af samtykke fra de pågældende områders regeringer, hvor
et sådant samtykke af forfatningsmæssige grunde er nødvendigt.
Artikel 37.
Anvendelse på forbundsstater.
For forbundsstater eller stater, der ikke er enhedsstater, gælder følgende
bestemmelser:
(a) Med hensyn til de artikler i denne konvention, hvis gennemførelse
henhører under forbundets lovgivningsmagt, skal i den udstrækning, hvori
dette gælder, forbundsregeringens forpligtelser være de samme som dem, der
påhviler deltagere, der ikke er forbundsstater;
(b) Med hensyn til de artikler i denne konvention, hvis gennemførelse
henhører under lovgivningsmagten i de enkelte stater, provinser eller
kantoner, som ikke i henhold til forbundets forfatningssystem er forpligtet
til at træffe lovgivningsforanstaltninger, påhviler det forbundsregeringen på
det tidligst mulige tidspunkt med en velvillig anbefaling at bringe sådanne
artikler til de pågældende stats-, provins- eller kantonale myndigheders
kendskab;
(c) En forbundsstat, der er deltager i denne konvention, skal efter
begæring, fremsat gennem De forenede Nationers generalsekretær af enhver
anden kontraherende stat, fremkomme med en redegørelse om lovgivning og
praksis i forbundet og i de enheder, hvoraf det består, vedrørende en
hvilkensomhelst bestemmelse i konventionen, af hvilken redegørelse fremgår, i
hvilket omfang den pågældende bestemmelse er gennemført ved lovgivning eller
på anden måde.
Artikel 38.
Forbehold.
1. Enhver stat kan samtidig med undertegnelse,
ratifikation eller tiltrædelse tage forbehold over for konventionens
artikler, undtagen for så vidt angår artiklerne 1, 3, 4, 16 (1) og 33 til 42.
2. Enhver stat, som tager forbehold i overensstemmelse
med denne artikels stk. 1, kan når som helst tilbagekalde forbeholdet ved en
meddelelse herom til De forende Nationers generalsekretær.
Artikel 39.
ikrafttrædelse.
1. Denne konvention skal træde i kraft på den
halvfemsindstyvende dag efter deponeringen af det sjette ratifikations- eller
tiltrædelsesinstrument.
2. For enhver stat, der ratificerer eller tiltræder
konventionen, efter at det sjette ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument
er deponeret, skal konventionen træde i kraft på den halvfemsindstyvende dag
efter, at den pågældende stat har deponeret sit ratifikations- eller
tiltrædelsesinstrument.
Artikel 40.
Opsigelse.
1. Enhver kontraherende stat kan når som helst opsige
denne konvention ved en til De forenede Nationers generalsekretær rettet
meddelelse.
2. En sådan opsigelse skal blive virksom for den
pågældende kontraherende stat eet år efter den dag, på hvilken den blev
modtaget af De forenede Nationers generalsekretær.
3. Enhver stat, som har afgivet en erklæring eller
meddelelse i medfør af artikel 36, kan på et hvilket som helst senere
tidspunkt ved en meddelelse til De forenede Nationers generalsekretær
erklære, at konventionen skal ophøre på det pågældende område eet år efter
den dag, på hvilken meddelelsen modtages af generalsekretæren.
Artikel 41.
Revision.
1. Enhver kontraherende stat kan når som helst ved en
til De forenede Nationers generalsekretær rettet meddelelse anmode om
revision af denne konvention.
2. De forenede Nationers plenarforsamling skal i givet
fald anbefale de skridt, der måtte være at tage i anledning af en sådan
anmodning.
Artikel 42.
Meddelelser fra De forenede Nationers generalsekretær.
De forenede Nationers generalsekretær skal underrette alle medlemmer af De
forenede Nationer og de i artikel 35 omhandlede ikke-medlemsstater om:
(a) undertegnelser, ratifikationer og tiltrædelser i henhold til artikel
35;
(b) erklæringer og meddelelser i henhold til artikel 36;
(c) forbehold og tilbagekaldelser i henhold til artikel 38;
(d) datoen, på hvilken denne konvention i henhold til artikel 39 træder i
kraft;
(e) opsigelser og meddelelser i henhold til artikel 40;
(f) anmodninger om revision i hanhold til artikel 41.
Til bekræftelse heraf har de undertegnede, behørigt
befuldmægtigede, undertegnet denne konvention på deres respektive regeringers
vegne.
Udfærdiget i New York den otteogtyvende september 1954 i et enkelt
eksemplar, hvis engelske, franske og spanske tekster skal have samme
gyldighed, og som skal forblive deponeret i De forenede Nationers arkiv, og
hvoraf bekræftede kopier skal tilstilles alle medlemmer af De forenede
Nationer og de i artikel 35 omhandlede ikkemedlemsstater.
Tillæg.
§ 1
1. Det i denne konventions artikel 28 omhandlede
rejsedokument skal angive, at indehaveren er en statsløs person i den i
konventionen af 28. september 1954 angivne betydning.
2. Dokumentet skal udfærdiges på mindst to sprog,
hvoraf det ene skal være engelsk eller fransk.
3. De kontraherende stater vil overveje det ønskelige
i at anvende den her vedføjede formular til et rejsedokument.
§ 2
Med forbehold af de i udstedelseslandet gældende forskrifter skal børn
kunne optages i det for en af forældrene eller under ganske særlige
omstændigheder i det for en anden voksen person udstedte rejsedokument.
§ 3
De afgifter, som pålægges for udstedelse af dokumentet, må ikke overstige
den laveste afgiftssats for udstedelse af nationalitetspas.
§ 4
Bortset fra særlige tilfælde eller undtagelsestilfælde skal dokumentet
være gyldigt for det størst mulige antal lande.
§ 5
Dokumentet skal være gyldigt i mindst tre måneder og i højst to år.
§ 6
1. Fornyelse af dokumentet eller forlængelse af dets
gyldighed tilkommer den udstedende myndighed, sålænge indehaveren ikke
lovligt har bosat sig indenfor et andet område og lovligt er bosat inden for
nævnte myndigheds område. Udstedelse af et nyt dokument tilkommer under samme
betingelser den myndighed, som har udstedt det tidligere dokument.
2. Diplomatiske eller konsulære myndigheder kan
bemyndiges til at forlænge gyldigheden af de af deres regeringer udstedte
rejsedokumenter for et tidsrum af ikke over seks måneder.
3. De kontraherende stater skal velvilligt overveje
spørgsmålet om fornyelse eller forlængelse af rejsedokumenters gyldighed
eller om udstedelse af nye dokumenter til statsløse personer, som ikke
længere lovligt er bosat inden for deres område, men som er ude af stand til
at opnå et rejsedokument fra det land, i hvilket de har deres lovlige bopæl.
§ 7
De kontraherende stater skal anerkende gyldigheden af de dokumenter, der
er udstedt i henhold til denne konventions artikel 28.
§ 8
De kompetente myndigheder i det land, hvortil en statsløs person ønsker at
begive sig, skal, hvis de er villige til at give ham adgang, forsyne hans
rejsedokument med visum, hvis et sådant er påkrævet.
§ 9
1. De kontraherende stater påtager sig at meddele
gennemrejsevisa til statsløse personer, som har opnået visum til et område,
der er deres endelige bestemmelsessted.
2. Meddelelse af sådanne visa kan nægtes af grunde,
som ville berettige nægtelse af visum til enhver udlænding.
§ 10
Afgifterne for meddelelse af udrejse-, indrejse- eller gennemrejsevisa må
ikke overstige den laveste afgiftssats for visering af udenlandske pas.
§ 11
Når en statsløs person lovligt har bosat sig inden for en anden
kontraherende stats område, skal ansvaret for udstedelsen af et nyt dokument
i henhold til bestemmelserne i artikel 28 og under de der angivne vilkår
påhvile dette områdes kompetente myndighed, til hvilken den statsløse person
skal have ret til at indgive sin ansøgning.
§ 12
Den myndighed, der udsteder et nyt dokument, skal inddrage det gamle
dokument og sende det tilbage til det land, der har udstedt det, såfremt det
i dokumentet er angivet, at sådan tilbagesendelse skal ske; i modsat fald
skal den inddrage og annullere dokumentet.
§ 13
1. Et i henhold til denne konventions artikel 28
udstedt rejsedokument skal, medmindre det modsatte deri er anført, berettige
indehaveren til på et hvilket som helst tidspunkt inden for dokumentets
gyldighedstid at genindrejse til den udstedende stats område. Det tidsrum,
inden for hvilket indehaveren kan genindrejse til det land, som har udstedt
dokumentet, må i intet tilfælde være kortere end tre måneder, medmindre det
land, til hvilket den statsløse person agter at begive sig, giver afkald på,
at rejsedokumentet giver adgang til genindrejse.
2. med forbehold af bestemmelserne i foregående stykke
kan en kontraherende stat forlange, at dokumentets indehaver opfylder de
formaliteter, som måtte være foreskrevet med hensyn til udrejse fra eller
genindrejse i dens område.
§ 14
Alene med forbehold af reglerne i § 13 skal bestemmelserne i dette tillæg
ikke på nogen måde berøre de ved love og forordninger fastsatte betingelser
vedrørende adgang til, gennemrejse gennem, ophold og bosættelse i og udrejse
fra de kontraherende staters områder.
§ 15
Hverken udstedelsen af dokumentet eller de deri foretagne påtegninger er
afgørende for eller berører indehaverens retsstilling, navnlig for så vidt
angår statsborgerforholdet.
§ 16
Udstedelsen af dokumentet giver ikke indehaveren nogen som helst ret til
at nyde beskyttelse fra udstedelseslandets diplomatiske eller konsulære
myndigheder og hjemler ikke i sig selv disse myndigheder nogen ret til at
udøve beskyttelse.
FORMULAR TIL REJSEDOKUMENT
Det anbefales, at dokumentet udfærdiges i form af et hefte (ca. 15 X 10
centimeter), at det trykkes således, at enhver radering eller rettelse med
kemiske eller andre midler let kan opdages, og at gentage ordene
»Konventionen af 28. september 1954« på hver side på
udstedelseslandets sprog.
---------------------------------------------------------------------
(Omslag)
REJSEDOKUMENT
(Konvention af 28. september 1954)
---------------------------------------------------------------------
(1)
Nr. ........
REJSEDOKUMENT
(Konvention af 28. september 1954)
Dette dokument er gyldigt indtil den ..............., medmindre det
forlænges eller fornyes.
Navn ................................................................
Fornavn(e) ..........................................................
Ledsaget af ........................... barn (børn).
1. Dette dokument er alene udstedt for at forsyne
indehaveren med en rejselegitimation, som kan anvendes i stedet for
nationalitetspas. Dokumentet tager ikke stilling til og berører ikke på nogen
måde indehaverens statsborgerforhold.
2. Indehaveren er berettiget til at vende tilbage til
........... (her anføres udstedelseslandet) indtil den .............,
medmindre en senere dato er anført herefter. (Tidsrummet, inden for hvilket
indehaveren er berettiget til at vende tilbage, må ikke være kortere end 3
måneder, medmindre det land, til hvilket indehaveren agter at rejse, giver
afkald på, at rejsedokumentet berettiger til genindrejse).
3. Såfremt indehaveren bosætter sig i et andet land
end det, der har udstedt nærværende rejsedokument, skal han, hvis han påny
ønsker at rejse, ansøge myndighederne i bosættelseslandet om udstedelse af
nyt rejsedokument. (Den myndighed, som udsteder det nye rejsedokument, skal
inddrage det gamle rejsedokument og tilbagesende det til den udstedende
myndighed)(* 1).
(Dette dokument indeholder 32 sider foruden omslaget)
---------------------------------------------------------------------
(2)
Fødested og fødselsdato .............................................
Stilling ............................................................
Nuværende bopæl .....................................................
*) Hustrus pigenavn og fornavn(e)....................................
*) Ægtemands navn og fornavn(e)......................................
Signalement.
Højde ...............................
Hår .................................
Øjenfarve ...........................
Næse ................................
Ansigtsform .........................
Hudfarve ............................
Særlige kendetegn ...................
Indehaveren ledsages af følgende børn:
Navn Fornavn(e) Fødested og Fødselsdato Køn
......... ............... .......................... ........
......... ............... .......................... ........
......... ............... .......................... ........
......... ............... .......................... ........
* Det ikke benyttede udstreges.
(Dette dokument indeholder 32 sider foruden omslaget)
---------------------------------------------------------------------
(3)
Indehaverens fotografi og den udstedende myndigheds stempel. Indehaverens
fingeraftryk (hvor sådant kræves).
Indehaverens underskrift ............................................
(Dette dokument indeholder 32 sider foruden omslaget)
---------------------------------------------------------------------
(4)
1. Dette dokument er gyldigt for rejser til følgende
lande: ..................................................................
..................................................................
..................................................................
..................................................................
2. Dette dokument er udstedt på grundlag af følgende
bevisligheder:
..................................................................
..................................................................
.................................................................. Udstedt i
........................................................
Dato..............................................................
Den udstedende myndigheds un-
derskrift og stempel:
Erlagt afgift:
(Dette dokument indeholder 32 sider foruden omslaget)
---------------------------------------------------------------------
(5)
Forlængelse eller fornyelse af gyldigheden.
Erlagt afgift: Fra ....................
Til ....................
Udfærdiget i ...................... dato ............................
Den udstedende myndigheds underskrift og stempel:
--------------------
Forlængelse eller fornyelse af gyldigheden.
Erlagt afgift. Fra ....................
Til ....................
Udfærdiget i ..................... dato .............................
Den udstedende myndigheds underskrift og stempel:
(Dette dokument indeholder 32 sider foruden omslaget)
(6)
Forlængelse eller fornyelse af gyldigheden.
Erlagt afgift: Fra ....................
Til ....................
Udfærdiget i ...................... dato ............................
Den udstedende myndigheds underskrift og stempel:
--------------------
Forlængelse eller fornyelse af gyldigheden.
Erlagt afgift: Fra ....................
Til ....................
Udfærdiget i ...................... dato ............................
Den udstedende myndigheds underskrift og stempel:
(Dette dokument indeholder 32 sider foruden omslaget)
---------------------------------------------------------------------
(7-32)
Viseringer
Indehaverens navn skal gentages i hvert visum.
(Dette dokument indeholder 32 sider foruden omslaget)
---------------------------------------------------------------------
Ved deponeringen af ratifikationsinstrumentet hos De forenede Nationers
generalsekretær den 17. januar 1956 tog Danmark i medfør af konventionens
artikel 38 følgende forbehold:
»Artikel 14 er ikke forpligtende for Danmark, for så vidt angår
beskyttelse af den litterære, kunstneriske og videnskabelige ejendomsret.
Artikel 24, stk. 3, er ikke forpligtende for Danmark.
Bestemmelserne i artikel 24, stk. 1, der i visse tilfælde ligestiller
statsløse personer med egne statsborgere, forpligter ikke Danmark til i alle
disse tilfælde at tilstå statsløse personer nøjagtig samme ydelser som de for
egne statsborgere ved lovgivningen foreskrevne, men kun til at yde dem
nødvendigt underhold.
Bestemmelsen i samme artikel, stk. 2, er kun forpligtende for Danmark,
såfremt den erstatningsberettigede er statsborger i et land, der indrømmer
danske statsborgere samme behandling som dets egne statsborgere i henseende
til de ved dets tilsvarende lovgivning foreskrevne ydelser.
Artikel 31 forpligter ikke Danmark til at give statsløse personer en
gunstigere stilling end den, der i almindelighed indrømmes udlændinge«.
Konventionen er undertegnet for følgende lande (datoen angiver tidspunktet
for undertegnelsen):
Belgien .............................. 28. september 1954
Brasilien ............................ 28. september 1954
Colombia ............................. 30. december 1954
Costa Rica ........................... 28. september 1954
Danmark .............................. 28. september 1954
Ecuador .............................. 28. september 1954
Frankrig ............................. 12. januar 1955
Guatemale ............................ 28. september 1954
Honduras ............................. 28. september 1954
Israel ............................... 1. oktober 1954
Italien .............................. 20. oktober 1954
Liechtenstein ........................ 28. september 1954
Luxembourg ........................... 28. oktober 1955
Nederlandene ......................... 28. september 1954
Norge ................................ 28. september 1954
Philippinerne ........................ 22. juni 1955
El Salvador .......................... 28. september 1954
Schweiz .............................. 28. september 1954
Det forenede Kongerige
Storbritannien og
Nordirland ......................... 28. september 1954
Sverige .............................. 28. september 1954
Forbundsrepublikken
Tyskland ........................... 28. september 1954
Vatikanstaten ........................ 28. september 1954
Konventionen er foruden af Danmark ratificeret eller tiltrådt af Belgien,
Frankrig, Israel, Jugoslavien, Norge og Det forenede Kongerige Storbritannien
og Nordirland.
Endvidere har Frankrig og Storbritannien i medfør af konventionens artikel
36 notificeret, at konventionens gyldighed er udvidet til at omfatte visse
landområder, for hvis udenrigske anliggender de er ansvarlige.
Frankrig og Storbritannien har i medfør af konventionens artikel 38 taget
forbehold med hensyn til nogle af konventionens bestemmelser, for
Storbritanniens vedkommende også for visse landområder, for hvis udenrigske
anliggender det er ansvarligt.
Ifølge notifikation fra de forenede Nationers generalsekretær i
konventionen i medfør af artikel 39, stk. 1, trådt i kraft den 6. juni 1960.
Udenrigsministeriet, den 7. juli 1960.
J.O. Krag.
Officielle noter
(* 1) Den i parentes angivne sætning indføjes af de stater, som måtte
ønske det.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den i Geneve den 28. juli 1951 undertegnede konvention om flygtninges retsstilling. (* 1) (* 2) (* 3) (* 4) (Flygtningekonventionen) Retsinformation · 31. januar 1955
- Bekendtgørelse af konventionen af 30. august 1961 om begrænsning af statsløshed Retsinformation · 13. april 1978
- C.F.7.2.2 Organisationer, hvor lønnen er objektiv skattefri Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Forslag til folketingsbeslutning om opsigelse af FN’s konvention om begrænsning af statsløshed Retsinformation · 19. januar 2011
- Forslag til folketingsbeslutning om en fælles international fortolkning eller ændring af FN´s statsløsekonvention Retsinformation · 22. december 2011
- Bekendtgørelse af De Forenede Nationer konvention af 7. november 1962 om samtykke til ægteskab, mindstealder for ægteskab og registrering af ægteskaber (* 1) Retsinformation · 27. august 1965