Bekendtgørelse om en under 12. maj 1949 i Warszawa undertegnet protokol angående danske interesser og ejendom i Polen
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse om en under 12. maj 1949 i
Warszawa undertegnet protokol angående danske interesser og ejendom i Polen
Under den 12. maj 1949 er der i Warszawa blevet undertegnet følgende
protokol angående danske interesser og ejendom i Polen:
Oversættelse.
PROTOKOL NR.1
angående danske interesser og ejendom i Polen.
Repræsentanter for den danske regering og for Polens finansminister har
mødtes i Warszawa fra den 18.november til den 16.december 1948 og er, efter
at have undersøgt det foreliggende spørgsmål, blevet enige om følgende:
Art. 1.
Den polske regering bekræfter sin forpligtelse til at erlægge betalingen
af renter og al førkrigsgæld, som er stiftet af den polske stat og polske
statsforetagender overfor fysiske eller juridiske danske personer, og til i
overensstemmelse med polsk lovgivning at yde erstatning til de danske
interesserede, hvis interesser indenfor Polens nuværende grænser er blevet
berørt af loven om nationalisering af 3.januar 1946. Den polske regering
bekræfter ligeledes alle gældende garantier, som er stillet af den polske
stat for polske kommunale myndigheder.
Art. 2.
Til fysiske og juridiske danske personer som er ejere af virksomheder, der
er nationaliserede i henhold til art.3 i loven af 3. januar 1946 eller
parthavere i sådanne virksomheder, skal der ydes en erstatning i
overensstemmelse med principperne i nævnte lovs art.7.
De samme principper for erstatning skal anvendes på danske interesser i
virksomheder, der er nationaliserede i henhold til art.2 i loven af 3.januar
1946, såfremt disse virksomheders hjemsted ifølge loven eller en ganske
overvejende del af deres aktiver befinder sig i Polen eller 90 % af deres
kapital tilhører statsborgere i de forenede nationer. Dog ydes ingen
erstatning for virksomheder, der er nationaliserede i henhold til art.2 i
Læs alt
ovennævnte lov af 3.januar 1946, og som efter den 30.januar 1933 hovedsagelig
har beskæftiget sig med fremstilling af våben, ammunition eller
krigsmateriel, medmindre foretagendets anvendelse til den omhandlede
produktion har været ensidigt fremkaldt af de tyske myndigheder.
Art. 3.
Danske fysiske og juridiske personers fordringer mod virksomheder, der er
nationaliserede i henhold til art 3 i loven af 3.januar 1946, skal ved
afregningen af den erstatning, der udbetales ejerne af nævnte virksomheder,
nyde samme prioritet, som i overensstemmelse med fordringshavernes
kontraktmæssige rettigheder tilkommer der ifølge polsk lovgivning.
I de tilfælde hvor ovennævnte danske interesseredes krav er rettet mod
virksomheder, der er nationaliserede i henhold til art.2 i loven af 3.januar
1946, vil erstatningen blive ydet, såfremt disse virksomheders hjemsted
ifølge loven eller en ganske overvejende del af deres aktiver befinder sig i
Polen, eller 90 % af deres kapital tilhører statsborgere i de forenede
nationer, og de nævnte krav er sikrede ved i dette øjemed udstedte
obligationer eller ved indskrevne panterettigheder eller direkte kunne
eksekveres i de formuegoder, der befinder sig i Polen.
Erstatningen for de i foranstående stykke nævnte krav vil ikke kunne
overstige det beløb, som ville være blevet udbetalt fordringshaverne i
tilfælde af, at erstatningen for den nationaliserede virksomhed var blevet
udbetalt til ejeren af den pågældende virksomhed. Denne erstatning skal
betales direkte til de danske interesserede.
Art. 4.
Hvis danske fysiske eller juridiske personer først efter den 1.september
1939 er blevet ejere af, parthavere eller fordringshavere i nationaliserede
virksomheder, skal ovennævnte erstatning kun ydes dem, såfremt de personer,
som var ejere, parthavere eller fordringshavere efter denne dato og indtil
datoen for virksomhedens erhvervelse, ville have haft ret til erstatning.
Art. 5.
Der hersker enighed om, at nationaliseringen i overensstemmelse med loven
af 3.januar 1946 kun angår de pågældende værdier og ikke på nogen måde
berører selve de juridiske personer, hvem disse virksomheder tilhører.
Alligevel vil den polske regering være villig til med de danske
interesserede, der er berørt af loven af 3.januar 1946, at indlede drøftelser
angående direkte ordning af erstatningen.
Art. 6.
Ved anvendelsen af lovens forskrifter angående nationaliseringerne på
industrielle ejendomsrettigheder, såsom patenter, licenser, firma- og
varemærker og mønstre, vil den polske regering overholde de på dette område
gældende internationale konventioner, som Polen har underskrevet.
Art. 7.
For at lette de danske interesserede gennemførelsen af alle nødvendige
skridt til sikring af deres rettigheder og interesser med hensyn til
nationaliserede virksomheder går den polske regering ind på at tillade disse
interesserede følgende:
a) Anmeldelsen af rettigheder og interesser overfor nationaliserede
virksomheder vil kunne foretages til afståelses og overtagelsesprotokollen
enten direkte af de interesserede eller gennem det danske gesandtskab i
Warszawa.
b) I de tilfælde hvor de danske interesserede ikke har kendskab til, hvor
og hvornår afståelses.og overtagelsesprotokollen måtte blive oprettet, vil de
enten direkte eller gennem det danske gesandtskab i Warszawa kunne anmelde
deres rettigheder og interesser til den udenlandske afdeling i
nationaliseringskommissionens kontor i Warszawa. Sidstnævnte vil foretage det
videre fornødne med hensyn til ovennævnte anmeldelsers optagelse i
afståelses- og overtagelsesprotokollerne.
Anmeldelserne af rettigheder og interesser skal dog være ledsaget af
dokumenter, der angiver størrelsesbeløb, tilblivelsesdato og erhvervelsesmåde
for nævnte rettigheder og interesser.
Art. 8.
Fast ejendom og løsøre, som befinder sig under de polske myndigheders
administration i henhold til dekret af 8.marts 1946, og som ikke falder ind
under de i art.1 omtalte polske bestemmelser, vil på begæring uden ophold
blive tilbagegivet de danske ejere.
I de tilfælde hvor de danske interesserede kun har part i værdier, som
iøvrigt betragtes som tyske, vil denne part ligeledes blive tilbagegivet.
For at lette fremgangsmåden ved reprivatiseringen af nævnte værdier vil
den polske regering samtykke i, at den danske ejer eller parthaver enten
direkte eller gennem det danske gesandtskab i Warszawa til vedkommende
likvidationskomitee indgiver anmodning om reprivatisering i overensstemmelse
med reglerne i kapitel III i dekretet af 8.marts 1946 om forladt og tidligere
tysk ejendom.
I tilfælde af at det skulle blive unødvendigt for de danske interesserede
at godtgøre deres ret til ovennævnte værdier, bør de enten personligt eller
ved en med fuldmagt forsynet repræsentant rette henvendelse til retten i
overensstemmelse med polsk lovgivning.
Afviklingen af eksisterende panterettigheder i tidligere tysk fast
ejendom, som er beliggende inden for Polens nuværende grænser, bortset fra
fast ejendom hørende til nationaliserede virksomheder, vil blive gjort til
genstand for forhandlinger mellem de to regeringer i overensstemmelse med de
principper, der vil blive fastlagt i fredstraktaten med Tyskland.
Art. 9.
Danske fysiske eller juridiske personer skal nyde behandling som
mestbegunstiget ned hensyn til de i denne protokol omhandlede interesser og
ejendom.
Art. 10.
Der skal nedsættes en blandet dansk-polsk kommission, bestående af en
repræsentant fra hver af de to landes regeringer.
Den skal have til opgave af nå til en løsning i hvert enkelt tilfælde, at
drøfte de spørgsmål, som måtte opstå i forbindelse med fastsættelsen af
erstatninger, der tilkommer de danske interesserede såvel som spørgsmål, der
iøvrigt berører danske interesser og ejendom i Polen, herunder hvorvidt de
danske interesserede eventuelt kan betragtes som trængende.
Art. 11.
Erstatningerne til danske ejere og parthavere i henhold til art.7 i loven
af 3.januar 1946 skal fastsættes således, at de bliver adækvate, og skal
betales effektivt.
Erstatningerne til de øvrige danske interesserede, som berøres af loven af
3.januar 1946, skal fastsættes og betales efter samme principper.
Hvis den danske regering ikke finder en af de polske myndigheder fastsat
erstatning adækvat, skal sagen gøres til genstand for forhandlinger mellem de
to landes regeringer, der vil søge at nå til en for begge parter
tilfredsstillende ordning.
Hvis der ikke opnås enighed mellem regeringerne, skal spørgsmålet på
anmodning af en af regeringerne indbringes for en kommission, som skal bestå
af en delegeret fra hver af de to regeringer og af et tredie medlem, der
vælges af de to delegerede og ikke må være statsborger i nogen af de to
lande.
Art. 12.
Forhandlingerne mellem den danske regering og den polske finansminister om
betalinger og overførsler af de i nærværende protokol omhandlede skyldige
beløb og af de erstatninger, som er fastsat i henhold til samme protokol,
skal påbegyndes i midten af året 1950, medmindre nævnte betalinger og
overførsler i særlige tilfælde finder sted inden for rammerne af særaftaler
mellem de danske interesserede og de polske myndigheder.
Samtidig med de nævnte forhandlinger skal der indledes drøftelse om
overførslen af de danske tilgodehavender, som er opstået før den 1.september
1939, og som ikke falder ind under foranstående bestemmelser.
Den polske regering erklærer imidlertid, at den med ganske særlig velvilje
vil undersøge mulighederne for overførsel af gæld og erstatninger til særlig
trængende danske.
Art. 13.
I betragtning af karakteren af den hjælpekredit, som blev skabt efter
verdenskrigen, og som havde til formål at hjælpe nydannede og krigshærgede
stater, og i betragtning af, at Polen påny er blevet ødelagt ved den sidste
verdenskrig, og endelig i betragtning af de samtlige økonomiske forbindelser
mellem de to lande går den danske regering ind på, som foreslået af den
polske regering, at annullere det restbeløb af nævnte gæld, der ikke er
betalt af den polske part, og som andrager danske kroner 110 725 (et hundrede
og ti tusinde syv hundrede og femogtyve).
Art. 14.
Nærværende protokol træder i kraft ved undertegnelsen.
Underskrevet i to eksemplarer i Warszawa den 12.maj 1949.
For
den danske regering
den danske gesandt i Warszawa
(sign.) Wilhelm Eickhoff.
For
Polens Finansminister
Understatssekretær
(sign.) Dr. L.Kurowski
Oversættelse.
Warszawa, den 12.maj 1949.
Herr formand,
Jeg har den ære at anerkende modtagelsen af Deres brev af dags dato, der
lyder som følger:
»Efter at have undersøgt de af den danske delegation under vore
forhandlinger rejste spørgsmål og særlig spørgsmålene om forskellige ubetalte
gældsposter, har jeg den ære at meddele Dem følgende:
1. Betaling af renter og afdrag på indenlandske
statslånsobligationer, herunder obligationerne fra jernbanekonverteringslånet
af 1933, har været suspenderet fra krigens første dag og er endnu ikke blevet
genoptaget.
Principperne og systemet for afviklingen af disse obligationer er endnu
ikke fastsat, men det tilsikres danske indehavere af nævnte obligationer, at
de ikke vil blive behandlet på en mindre gunstig måde end dem, der nyder
mestbegunstigelsesbehandling. Dog skal ejere af obligationer fra
jernbanekonverteringslånet af 1933 bevise, at nævnte obligationer ikke efter
den 31.august 1939 har været sådanne fysiske eller juridiske personer i
hænde, som anses for statsborgere i fjendtlige lande, således at deres
ejendom skulle have været konfiskeret ifølge polsk lovgivning.
2. Ligeledes tilsikres der danske indehavere af
obligationer i stabiliseringslånet, at de ikke vil blive behandlet på en
mindre gunstig måde end alle andre indehavere af obligationer af den samme
emission (tranche), der nyder mestbegunstigelsesbehandling.
3. Da likvidering af kreditinstitutterne er blevet
fastsat ved dekreterne af 25. oktober 1948 (Lovtidende nr. 52, pos.410 og
411), vil afviklingen af de af disse institutter udstedte obligationer finde
sted i overensstemmelse med forskrifterne i nævnte dekreter.
I de tilfælde hvor disse gældsposter eller obligationer er sikret ved
statsgaranti, og likvidationsmassen er utilstrækkelig til deres indfrielse,
forpligter finansministeriet sig til at supplere den manglende dækning i
overensstemmelse med forskrifterne i den polske lovgivning.
4. Afviklingen af krav mod private personer (fysiske
eller juridiske) kan som følge af kravenes art ikke være genstand for vore
drøftelser, og de danske interesserede må henvende sig direkte til deres
debitorer.
5. Spørgsmålet om en afvikling af de
statsobligationer, som er blevet udstedt for vejarbejder udført af selskabet
Højgaard & Schultz såvel som dette selskabs øvrige tilgodehavender og
interesser i Polen kan ordnes ved direkte forhandlinger mellem nævnte selskab
og finansministeriet i overensstemmelse med art.12 i protokol nr.I om danske
interesser og ejendom i Polen.
6. Spørgsmålene om krigsskadeserstatning og
afviklingen af tysk gæld, herunder krav der på dagen for nærværende brevs
undertegnelse er sikrede ved i tidligere tyske værdier indskrevne
panterettigheder, afhænger af de fremtidige fredstraktater med Tyskland og
vil kunne blive genstand for fremtidige drøftelser mellem den danske og den
polske regering inden for rammerne af de internationale ordninger på dette
område.
7. Tilbagegivelse af værdier røvet af tyskerne vil
kunne finde sted fra begge sider i overensstemmelse med de forenede nationers
erklæring af 5.januar 1943.«
Modtag, herr formand, forsikringen om min udmærkede højagtelse.
Formanden for den danske delegation (sign.)
E. Blechingberg.
Herr Stanislaw Sembrat
Formand for den polske delegation i Warszawa.
Oversættelse.
Warszawa, den 12. maj 1949.
Herr formand.
Jeg har den ære at anerkende modtagelsen af Deres brev af dags dato, der
lyder som følger:
»I forbindelse med de forhandlinger, som har fundet sted fra den 18.
november til den 16. december 1948 om danske interesser og ejendom i Polen,
har jeg den ære at meddele Dem, at den danske delegation forbeholder sig det
standpunkt, som man har givet udtryk for under nævnte forhandlinger og
hvorefter adækvate erstatninger bør sikres danske statsborgere, hvis
interesser i Polen er blevet eller vil blive ramt af dekretet af 6. september
1944 om agrarreformen og af dekretet af 12. december 1944 om skovreformen
eller af andre lignende af de polske myndigheder trufne forholdsregler.
Nævnte erstatninger bør derhos ydes effektivt.«
På finansministerens vegne har jeg den ære at erklære, at erstatningen for
de danske interesser, som er nævnt i Deres ovenanførte brev, vil kunne ordnes
i overensstemmelse med den gældende polske lovgivning.
Modtag, herr formand, forsikringen om min udmærkede højagtelse.
for finansministeren
(sign.) Dr. St.Sembrat.
Herr Einar Blechingberg
Formand for den danske delegation i Warszawa.
Hvilket herved bringes til almindelig kundskab.
Udenrigministeriet, den 1.december 1949.
Gustav Rasmussen.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse om en under 26. februar 1953 i Warszawa undertegnet protokol nr. 2 angående danske interesser og ejendom i Polen. Retsinformation · 16. marts 1954
- Bekendtgørelse om ændringer i konventionen af 12. oktober 1929 angående indførelse af visse ensartede regler om international luftbefordring. (* 2) Retsinformation · 23. oktober 1964
- Bekendtgørelse af brevveksling af 25. maj 1972 vedrørende bjærgningsoverenskomsten af 26. februar 1968 med Polen. Retsinformation · 26. september 1972
- Bekendtgørelse af luftfartsoverenskomst af 17. januar 1961 med Polen Retsinformation · 22. august 1961
- Lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst med Polen Retsinformation · 10. maj 2002
- Bekendtgørelse af aftale af 24. november 1998 med Republikken Polen om arbejdstilladelse til pårørende til ansatte i den danske og polske statsadministration Retsinformation · 12. maj 1999