Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse om en under 12. maj 1949 i Warszawa undertegnet protokol angående danske interesser og ejendom i Polen

BKI nr 54 af 01/12/1949Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet28. december 1949

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse om en under 12. maj 1949 i

Warszawa undertegnet protokol angående danske interesser og ejendom i Polen

Under den 12. maj 1949 er der i Warszawa blevet undertegnet følgende

protokol angående danske interesser og ejendom i Polen:

Oversættelse.

PROTOKOL NR.1

angående danske interesser og ejendom i Polen.

Repræsentanter for den danske regering og for Polens finansminister har

mødtes i Warszawa fra den 18.november til den 16.december 1948 og er, efter

at have undersøgt det foreliggende spørgsmål, blevet enige om følgende:

Art. 1.

Den polske regering bekræfter sin forpligtelse til at erlægge betalingen

af renter og al førkrigsgæld, som er stiftet af den polske stat og polske

statsforetagender overfor fysiske eller juridiske danske personer, og til i

overensstemmelse med polsk lovgivning at yde erstatning til de danske

interesserede, hvis interesser indenfor Polens nuværende grænser er blevet

berørt af loven om nationalisering af 3.januar 1946. Den polske regering

bekræfter ligeledes alle gældende garantier, som er stillet af den polske

stat for polske kommunale myndigheder.

Art. 2.

Til fysiske og juridiske danske personer som er ejere af virksomheder, der

er nationaliserede i henhold til art.3 i loven af 3. januar 1946 eller

parthavere i sådanne virksomheder, skal der ydes en erstatning i

overensstemmelse med principperne i nævnte lovs art.7.

De samme principper for erstatning skal anvendes på danske interesser i

virksomheder, der er nationaliserede i henhold til art.2 i loven af 3.januar

1946, såfremt disse virksomheders hjemsted ifølge loven eller en ganske

overvejende del af deres aktiver befinder sig i Polen eller 90 % af deres

kapital tilhører statsborgere i de forenede nationer. Dog ydes ingen

erstatning for virksomheder, der er nationaliserede i henhold til art.2 i

Læs alt

ovennævnte lov af 3.januar 1946, og som efter den 30.januar 1933 hovedsagelig

har beskæftiget sig med fremstilling af våben, ammunition eller

krigsmateriel, medmindre foretagendets anvendelse til den omhandlede

produktion har været ensidigt fremkaldt af de tyske myndigheder.

Art. 3.

Danske fysiske og juridiske personers fordringer mod virksomheder, der er

nationaliserede i henhold til art 3 i loven af 3.januar 1946, skal ved

afregningen af den erstatning, der udbetales ejerne af nævnte virksomheder,

nyde samme prioritet, som i overensstemmelse med fordringshavernes

kontraktmæssige rettigheder tilkommer der ifølge polsk lovgivning.

I de tilfælde hvor ovennævnte danske interesseredes krav er rettet mod

virksomheder, der er nationaliserede i henhold til art.2 i loven af 3.januar

1946, vil erstatningen blive ydet, såfremt disse virksomheders hjemsted

ifølge loven eller en ganske overvejende del af deres aktiver befinder sig i

Polen, eller 90 % af deres kapital tilhører statsborgere i de forenede

nationer, og de nævnte krav er sikrede ved i dette øjemed udstedte

obligationer eller ved indskrevne panterettigheder eller direkte kunne

eksekveres i de formuegoder, der befinder sig i Polen.

Erstatningen for de i foranstående stykke nævnte krav vil ikke kunne

overstige det beløb, som ville være blevet udbetalt fordringshaverne i

tilfælde af, at erstatningen for den nationaliserede virksomhed var blevet

udbetalt til ejeren af den pågældende virksomhed. Denne erstatning skal

betales direkte til de danske interesserede.

Art. 4.

Hvis danske fysiske eller juridiske personer først efter den 1.september

1939 er blevet ejere af, parthavere eller fordringshavere i nationaliserede

virksomheder, skal ovennævnte erstatning kun ydes dem, såfremt de personer,

som var ejere, parthavere eller fordringshavere efter denne dato og indtil

datoen for virksomhedens erhvervelse, ville have haft ret til erstatning.

Art. 5.

Der hersker enighed om, at nationaliseringen i overensstemmelse med loven

af 3.januar 1946 kun angår de pågældende værdier og ikke på nogen måde

berører selve de juridiske personer, hvem disse virksomheder tilhører.

Alligevel vil den polske regering være villig til med de danske

interesserede, der er berørt af loven af 3.januar 1946, at indlede drøftelser

angående direkte ordning af erstatningen.

Art. 6.

Ved anvendelsen af lovens forskrifter angående nationaliseringerne på

industrielle ejendomsrettigheder, såsom patenter, licenser, firma- og

varemærker og mønstre, vil den polske regering overholde de på dette område

gældende internationale konventioner, som Polen har underskrevet.

Art. 7.

For at lette de danske interesserede gennemførelsen af alle nødvendige

skridt til sikring af deres rettigheder og interesser med hensyn til

nationaliserede virksomheder går den polske regering ind på at tillade disse

interesserede følgende:

a) Anmeldelsen af rettigheder og interesser overfor nationaliserede

virksomheder vil kunne foretages til afståelses og overtagelsesprotokollen

enten direkte af de interesserede eller gennem det danske gesandtskab i

Warszawa.

b) I de tilfælde hvor de danske interesserede ikke har kendskab til, hvor

og hvornår afståelses.og overtagelsesprotokollen måtte blive oprettet, vil de

enten direkte eller gennem det danske gesandtskab i Warszawa kunne anmelde

deres rettigheder og interesser til den udenlandske afdeling i

nationaliseringskommissionens kontor i Warszawa. Sidstnævnte vil foretage det

videre fornødne med hensyn til ovennævnte anmeldelsers optagelse i

afståelses- og overtagelsesprotokollerne.

Anmeldelserne af rettigheder og interesser skal dog være ledsaget af

dokumenter, der angiver størrelsesbeløb, tilblivelsesdato og erhvervelsesmåde

for nævnte rettigheder og interesser.

Art. 8.

Fast ejendom og løsøre, som befinder sig under de polske myndigheders

administration i henhold til dekret af 8.marts 1946, og som ikke falder ind

under de i art.1 omtalte polske bestemmelser, vil på begæring uden ophold

blive tilbagegivet de danske ejere.

I de tilfælde hvor de danske interesserede kun har part i værdier, som

iøvrigt betragtes som tyske, vil denne part ligeledes blive tilbagegivet.

For at lette fremgangsmåden ved reprivatiseringen af nævnte værdier vil

den polske regering samtykke i, at den danske ejer eller parthaver enten

direkte eller gennem det danske gesandtskab i Warszawa til vedkommende

likvidationskomitee indgiver anmodning om reprivatisering i overensstemmelse

med reglerne i kapitel III i dekretet af 8.marts 1946 om forladt og tidligere

tysk ejendom.

I tilfælde af at det skulle blive unødvendigt for de danske interesserede

at godtgøre deres ret til ovennævnte værdier, bør de enten personligt eller

ved en med fuldmagt forsynet repræsentant rette henvendelse til retten i

overensstemmelse med polsk lovgivning.

Afviklingen af eksisterende panterettigheder i tidligere tysk fast

ejendom, som er beliggende inden for Polens nuværende grænser, bortset fra

fast ejendom hørende til nationaliserede virksomheder, vil blive gjort til

genstand for forhandlinger mellem de to regeringer i overensstemmelse med de

principper, der vil blive fastlagt i fredstraktaten med Tyskland.

Art. 9.

Danske fysiske eller juridiske personer skal nyde behandling som

mestbegunstiget ned hensyn til de i denne protokol omhandlede interesser og

ejendom.

Art. 10.

Der skal nedsættes en blandet dansk-polsk kommission, bestående af en

repræsentant fra hver af de to landes regeringer.

Den skal have til opgave af nå til en løsning i hvert enkelt tilfælde, at

drøfte de spørgsmål, som måtte opstå i forbindelse med fastsættelsen af

erstatninger, der tilkommer de danske interesserede såvel som spørgsmål, der

iøvrigt berører danske interesser og ejendom i Polen, herunder hvorvidt de

danske interesserede eventuelt kan betragtes som trængende.

Art. 11.

Erstatningerne til danske ejere og parthavere i henhold til art.7 i loven

af 3.januar 1946 skal fastsættes således, at de bliver adækvate, og skal

betales effektivt.

Erstatningerne til de øvrige danske interesserede, som berøres af loven af

3.januar 1946, skal fastsættes og betales efter samme principper.

Hvis den danske regering ikke finder en af de polske myndigheder fastsat

erstatning adækvat, skal sagen gøres til genstand for forhandlinger mellem de

to landes regeringer, der vil søge at nå til en for begge parter

tilfredsstillende ordning.

Hvis der ikke opnås enighed mellem regeringerne, skal spørgsmålet på

anmodning af en af regeringerne indbringes for en kommission, som skal bestå

af en delegeret fra hver af de to regeringer og af et tredie medlem, der

vælges af de to delegerede og ikke må være statsborger i nogen af de to

lande.

Art. 12.

Forhandlingerne mellem den danske regering og den polske finansminister om

betalinger og overførsler af de i nærværende protokol omhandlede skyldige

beløb og af de erstatninger, som er fastsat i henhold til samme protokol,

skal påbegyndes i midten af året 1950, medmindre nævnte betalinger og

overførsler i særlige tilfælde finder sted inden for rammerne af særaftaler

mellem de danske interesserede og de polske myndigheder.

Samtidig med de nævnte forhandlinger skal der indledes drøftelse om

overførslen af de danske tilgodehavender, som er opstået før den 1.september

1939, og som ikke falder ind under foranstående bestemmelser.

Den polske regering erklærer imidlertid, at den med ganske særlig velvilje

vil undersøge mulighederne for overførsel af gæld og erstatninger til særlig

trængende danske.

Art. 13.

I betragtning af karakteren af den hjælpekredit, som blev skabt efter

verdenskrigen, og som havde til formål at hjælpe nydannede og krigshærgede

stater, og i betragtning af, at Polen påny er blevet ødelagt ved den sidste

verdenskrig, og endelig i betragtning af de samtlige økonomiske forbindelser

mellem de to lande går den danske regering ind på, som foreslået af den

polske regering, at annullere det restbeløb af nævnte gæld, der ikke er

betalt af den polske part, og som andrager danske kroner 110 725 (et hundrede

og ti tusinde syv hundrede og femogtyve).

Art. 14.

Nærværende protokol træder i kraft ved undertegnelsen.

Underskrevet i to eksemplarer i Warszawa den 12.maj 1949.

For

den danske regering

den danske gesandt i Warszawa

(sign.) Wilhelm Eickhoff.

For

Polens Finansminister

Understatssekretær

(sign.) Dr. L.Kurowski

Oversættelse.

Warszawa, den 12.maj 1949.

Herr formand,

Jeg har den ære at anerkende modtagelsen af Deres brev af dags dato, der

lyder som følger:

»Efter at have undersøgt de af den danske delegation under vore

forhandlinger rejste spørgsmål og særlig spørgsmålene om forskellige ubetalte

gældsposter, har jeg den ære at meddele Dem følgende:

1. Betaling af renter og afdrag på indenlandske

statslånsobligationer, herunder obligationerne fra jernbanekonverteringslånet

af 1933, har været suspenderet fra krigens første dag og er endnu ikke blevet

genoptaget.

Principperne og systemet for afviklingen af disse obligationer er endnu

ikke fastsat, men det tilsikres danske indehavere af nævnte obligationer, at

de ikke vil blive behandlet på en mindre gunstig måde end dem, der nyder

mestbegunstigelsesbehandling. Dog skal ejere af obligationer fra

jernbanekonverteringslånet af 1933 bevise, at nævnte obligationer ikke efter

den 31.august 1939 har været sådanne fysiske eller juridiske personer i

hænde, som anses for statsborgere i fjendtlige lande, således at deres

ejendom skulle have været konfiskeret ifølge polsk lovgivning.

2. Ligeledes tilsikres der danske indehavere af

obligationer i stabiliseringslånet, at de ikke vil blive behandlet på en

mindre gunstig måde end alle andre indehavere af obligationer af den samme

emission (tranche), der nyder mestbegunstigelsesbehandling.

3. Da likvidering af kreditinstitutterne er blevet

fastsat ved dekreterne af 25. oktober 1948 (Lovtidende nr. 52, pos.410 og

411), vil afviklingen af de af disse institutter udstedte obligationer finde

sted i overensstemmelse med forskrifterne i nævnte dekreter.

I de tilfælde hvor disse gældsposter eller obligationer er sikret ved

statsgaranti, og likvidationsmassen er utilstrækkelig til deres indfrielse,

forpligter finansministeriet sig til at supplere den manglende dækning i

overensstemmelse med forskrifterne i den polske lovgivning.

4. Afviklingen af krav mod private personer (fysiske

eller juridiske) kan som følge af kravenes art ikke være genstand for vore

drøftelser, og de danske interesserede må henvende sig direkte til deres

debitorer.

5. Spørgsmålet om en afvikling af de

statsobligationer, som er blevet udstedt for vejarbejder udført af selskabet

Højgaard & Schultz såvel som dette selskabs øvrige tilgodehavender og

interesser i Polen kan ordnes ved direkte forhandlinger mellem nævnte selskab

og finansministeriet i overensstemmelse med art.12 i protokol nr.I om danske

interesser og ejendom i Polen.

6. Spørgsmålene om krigsskadeserstatning og

afviklingen af tysk gæld, herunder krav der på dagen for nærværende brevs

undertegnelse er sikrede ved i tidligere tyske værdier indskrevne

panterettigheder, afhænger af de fremtidige fredstraktater med Tyskland og

vil kunne blive genstand for fremtidige drøftelser mellem den danske og den

polske regering inden for rammerne af de internationale ordninger på dette

område.

7. Tilbagegivelse af værdier røvet af tyskerne vil

kunne finde sted fra begge sider i overensstemmelse med de forenede nationers

erklæring af 5.januar 1943.«

Modtag, herr formand, forsikringen om min udmærkede højagtelse.

Formanden for den danske delegation (sign.)

E. Blechingberg.

Herr Stanislaw Sembrat

Formand for den polske delegation i Warszawa.

Oversættelse.

Warszawa, den 12. maj 1949.

Herr formand.

Jeg har den ære at anerkende modtagelsen af Deres brev af dags dato, der

lyder som følger:

»I forbindelse med de forhandlinger, som har fundet sted fra den 18.

november til den 16. december 1948 om danske interesser og ejendom i Polen,

har jeg den ære at meddele Dem, at den danske delegation forbeholder sig det

standpunkt, som man har givet udtryk for under nævnte forhandlinger og

hvorefter adækvate erstatninger bør sikres danske statsborgere, hvis

interesser i Polen er blevet eller vil blive ramt af dekretet af 6. september

1944 om agrarreformen og af dekretet af 12. december 1944 om skovreformen

eller af andre lignende af de polske myndigheder trufne forholdsregler.

Nævnte erstatninger bør derhos ydes effektivt.«

På finansministerens vegne har jeg den ære at erklære, at erstatningen for

de danske interesser, som er nævnt i Deres ovenanførte brev, vil kunne ordnes

i overensstemmelse med den gældende polske lovgivning.

Modtag, herr formand, forsikringen om min udmærkede højagtelse.

for finansministeren

(sign.) Dr. St.Sembrat.

Herr Einar Blechingberg

Formand for den danske delegation i Warszawa.

Hvilket herved bringes til almindelig kundskab.

Udenrigministeriet, den 1.december 1949.

Gustav Rasmussen.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter