Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af international konvention af 15. juni 1955 om, hvilken lovgivning der skal anvendes på løsørekøb af international karakter. (* 1)

BKI nr 53 af 07/05/1965Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet27. august 1965

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af international konvention af

15. juni 1955 om, hvilken lovgivning der skal anvendes på løsørekøb af

international karakter. (* 1)

Ved kgl. resolution af 30. juni 1964 har Danmark ratificeret den på den

internationalprivatretlige Haagerkonferences 7. samling vedtagne konvention

af 15. juni 1955, undertegnet af Danmark den 23. oktober 1956.

Konventionen har følgende ordlyd:

Konventionen om, hvilken lovgivning der skal anvendes på løsørekøb af

international karakter.

De stater, der har underskrevet denne konvention, og som ønsker at skabe

fælles bestemmelser om, hvilken lovgivning der skal anvendes på løsørekøb,

har besluttet at indgå en konvention med dette formål og er blevet enige

om følgende bestemmelser:

Art. 1.

Denne konvention gælder for løsørekøb af international karakter.

Konventionen finder ikke anvendelse på køb af værdipapirer, køb af

registrerede skibe eller luftfartøjer eller salg ad retslig vej eller på

grundlag af udlæg eller udpantning. Konventionen gælder for køb på grundlag

af dokumenter.

Ved konventionens anvendelse ligestilles med køb aftaler om levering af

løsøregenstande, som skal tilvirkes eller produceres, når den part, som skal

levere genstandene, selv skal yde de for tilvirkningen eller produktionen

nødvendige råstoffer.

Parternes erklæring om anvendelse af en bestemt lovgivning eller om en

domstols eller voldgiftsrets kompetence er ikke i sig selv tilstrækkelig til

at give købet den i stk. 1 nævnte internationale karakter.

Art. 2.

Købet er undergivet den interne lovgivning i det land, som parterne har

angivet.

Angivelsen skal ske ved en udtrykkelig bestemmelse eller fremgå utvetydigt

Læs alt

af aftalen.

Betingelserne med hensyn til parternes vedtagelse om anvendelse af en

bestemt lovgivning bedømmes efter denne lovgivning.

Art. 3.

Har parterne ikke i overensstemmelse med foregående artikel erklæret en

bestemt lovgivning for anvendelig, er købet undergivet den interne lovgivning

i det land, hvor sælgeren havde bopæl, da han modtog bestillingen. Er

bestillingen modtaget ved et sælgeren tilhørende forretningssted, er købet

undergivet den interne lovgivning i det land, hvor forretningsstedet er

beliggende.

Købet er dog undergivet den interne lovgivning i det land, hvor køberen

har bopæl, eller hvor han har det forretningssted, der har afgivet

bestillingen, såfremt den er modtaget i dette land af sælgeren eller hans

repræsentant, agent eller handelsrejsende.

Køb på børs eller på auktion er undergivet den interne lovgivning i det

land, hvor børsen er beliggende, eller hvor auktionen finder sted.

Art. 4.

Hvis ikke andet er udtrykkeligt fastsat kommer den interne lovgivning i

det land, hvor undersøgelsen af de i henhold til købet leverede

løsøregenstande skal finde sted, til anvendelse for så vidt angår formen for

undersøgelsen, de frister, inden for hvilke den skal finde sted,

meddelelserne om undersøgelsen samt de forholdsregler, der skal træffes, hvis

genstandene afvises.

Art. 5.

Konventionen gælder ikke

1) parternes evne til at indgå retshandel;

2) aftalens form;

3) ejendomsrettens overgang, dog således at parternes forpligtelser,

herunder særlig de, der vedrører faren for genstandene, er undergivet den

lovgivning, der i henhold til konventionen skal anvendes på købet;

4) købets retsvirkninger for andre end parterne.

Art. 6.

I enhver af de kontraherende stater kan anvendelsen af den ved

konventionen bestemte lovgivning nægtes, såfremt den er uforenelig med

statens grundlæggende retsprincipper (ordre public).

Art. 7.

De kontraherende stater er enige om at gennemføre bestemmelserne i

konventionens artikler 1-6 i deres lovgivning.

Art. 8.

Denne konvention er åben for undertegnelse af de stater, som har været

repræsenteret på Den internationalprivatretlige Haager-konferences 7.

samling.

Den skal ratificeres, og ratifikationsdokumenterne deponeres i det

nederlandske udenrigsministerium.

Om hver deponering af ratifikationsdokumenter oprettes en protokol, hvoraf

en bekræftet genpart tilsendes hver af de underskrivende stater ad

diplomatisk vej.

Art. 9.

Denne konvention træder i kraft den tresindstyvende dag, efter at det

femte ratifikationsdokument er deponeret som fastsat i art. 8, stk. 2.

For enhver underskrivende stat, der ratificerer konventionen senere,

træder den i kraft den tresindstyvende dag efter deponeringen af

ratifikationsdokumentet.

Art. 10.

Denne konvention gælder for de kontraherende staters moderterritorier.

Ønsker en kontraherende stat konventionen sat i kraft i alle dens andre

territorier eller i de andre territorier, hvis internationale forbindelser

varetages af den, tilkendegiver den sin hensigt i et dokument, som deponeres

i det nederlandske udenrigsministerium. Dette sender ad diplomatisk vej en

bekræftet genpart heraf til hver af de kontraherende stater. Konventionen

træder for disse territorier i kraft den tresindstyvende dag efter

deponeringen af det ovenfor nævnte dokument.

Den i stk. 2 nævnte tilkendegivelse kan ikke få virkning, før konventionen

er trådt i kraft i medfør af art. 9, stk. 1.

Art. 11.

Enhver stat, som ikke har været repræsenteret på Den

internationalprivatretlige Haager-konferences 7. samling, kan tiltræde denne

konvention. En stat, der ønsker at tiltræde, tilkendegiver sin hensigt i et

dokument, som deponeres i det nederlandske udenrigsministerium. Dette sender

af diplomatisk vej en bekræftet genpart heraf til hver af de kontraherende

stater. Konventionen træder for den tiltrædende stat i kraft den

tresindstyvende dag efter deponeringen af tiltrædelsesdokumentet.

Deponeringen af tiltrædelsesdokumentet kan ikke finde sted, før

konventionen er trådt i kraft i medfør af art. 9, stk. 1.

Art. 12.

Denne konvention har en varighed af fem år fra den i art. 9, stk. 1,

nævnte dag. Fristen regnes fra denne dag også for stater, som har ratificeret

eller tiltrådt konventionen senere.

Konventionen fornyes stiltiende for fem år ad gangen, medmindre den

opsiges.

Opsigelse skal senest seks måneder før fristens udløb tilkendegives det

nederlandske udenrigsministerium, som giver alle de andre kontraherende

stater meddelelse herom.

Opsigelsen kan begrænses til de territorier eller til visse af de

territorier, der er nævnt i en tilkendegivelse afgivet i henhold til art. 10,

stk. 2.

Opsigelsen får kun virkning for den stat, som har opsagt konventionen.

Konventionen forbliver i kraft for de øvrige kontraherende stater.

Til Bekræftelse heraf har undertegnede, der af deres regeringer er

behørigt bemyndigede dertil, underskrevet denne konvention.

Udfærdiget i Haag den 15. juni 1955 i eet eksemplar, som deponeres i den

nederlandske regerings arkiver, og hvoraf en bekræftet genpart ad diplomatisk

vej tilsendes hver af de stater, der var repræsenteret på Den

internationalprivatretlige Haager-konferences 7. samling.

---------------------------------------------------------------------

Danmarks ratifikationsinstrument blev den 3. juli 1964 deponeret i det

nederlandske udenrigsministerium i Haag, og konventionen er herefter i medfør

af bestemmelsen i artikel 9, stk. 2, trådt i kraft for Danmarks vedkommende

den 1. september 1964. Med virkning fra samme dato er konventionen trådt i

kraft for Belgien, Finland, Frankrig, Italien og Norge. For Sveriges

vedkommende trådte den i kraft den 6. september 1964. Konventionen er desuden

underskrevet, men endnu ikke ratificeret, af Luxembourg, Nederlandene og

Spanien.

Udenrigsministeriet, den 7. maj 1965.

Per Hækkerup.

Lignende dokumenter