Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse om en under 1. oktober 1951 i København undertegnet venskabs-, handels- og søfartstraktat mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater.

BKI nr 43 af 31/08/1961Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet8. november 1961

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse om en under 1. oktober 1951 i

København undertegnet venskabs-, handels- og søfartstraktat mellem Danmark og

Amerikas Forenede Stater.

Ved kgl. resolution af 17. maj 1961 har Danmark ratificeret en under 1.

oktober 1951 i København undertegnet venskabs-, handels- og søfartstraktat

mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater med dertil hørende protokol,

referat vedrørende fortolkning og noteveksling, til hvilken traktat

folketinget under 2. maj 1961 forud havde givet sit samtykke. Traktaten

træder i stedet for den dansk-amerikanske venskabs-, handels- og

skibsfartskonvention af 26. april 1826 (se no. 34 i Danske Traktater efter

1800, Anden Samling, Første Bind).

Traktaten med tilhørende protokol, referat og noteveksling har følgende

ordlyd:

Venskabs-, handels- og søfartstraktat mellem kongeriget Danmark og

Amerikas Forenede Stater.

Kongeriget Danmark og Amerikas Forenede Stater, der ønsker at styrke de

traditionelt mellem dem bestående freds- og venskabsbånd samt at anspore til

nærmere økonomiske og kulturelle forbindelser mellem deres folk, og som

erkender, at der kan bidrages hertil ved aftaler, som tilskynder til

gensidigt gavnlige investeringer, fremmer gensidigt fordelagtigt

handelssamkvem og på en anden måde fastslår gensidige rettigheder og

begunstigelser, har besluttet at afslutte en venskabs-, handels- og

søfartstraktat, hvilende i almindelighed på principperne om ubetinget

national- og mestbegunstigelsesbehandling, og i dette øjemed til deres

befuldmægtigede udnævnt:

Hans Majestæt Kongen af Danmark:

sin udenrigsminister, hr. Ole Bjørn Kraft,

og

Præsidenten for Amerikas Forenede Stater:

sin overordentlig og befuldmægtigede ambassadør, fru Eugenie Anderson,

Læs alt

hvilke befuldmægtigede efter at have meddelt hinanden deres fuldmagter,

der fandtes i behørig form, er blevet enige om følgende artikler:

Artikel I.

Hver part skal til enhver tid tilstå den anden parts personer, ejendom,

virksomheder og dens statsborgeres og selskabers øvrige interesser retfærdig

og rimelig behandling.

Artikel II.

1. Det skal tillades hver parts statsborgere at rejse

ind i den anden parts områder og at tage ophold der: a) for at drive handel

mellem de to parters områder og dermed i forbindelse stående kommerciel

virksomhed og b) med andre formål for øje i overensstemmelse med den om

udlændinges indrejse og ophold gældende lovgivning.

2. Det skal tillades hver parts statsborgere inden for

den anden parts områder: a) uhindret at rejse og bosætte sig, hvor de ønsker,

b) at nyde trosfrihed, c) at afholde private og offentlige gudstjenester, d)

at indsamle og sende stof bestemt til offentliggørelse i udlandet og e) med

posten, telegrafen og andre for almenhedens brug åbne meddelelsesmidler at

sætte sig i forbindelse med personer inden og uden for sådanne områder.

3. Uanset bestemmelserne i nærværende artikel skal

hver part have ret til at anvende de forholdsregler, der er nødvendige til

opretholdelse af offentlig ro og orden eller beskyttelse af den almene

sundhed, moral og sikkerhed.

Artikel III.

1. Hver parts statsborgere skal inden for den anden

parts områder være fri for ulovlige forulempelser af enhver art og nyde en

effektiv beskyttelse og sikkerhed, der i intet tilfælde må være mindre end

den ved folkeretten hjemlede.

2. Hvis en af parternes statsborgere inden for den

anden parts områder anklages for en forbrydelse og anholdes eller fængsles,

skal på vedkommende statsborgers forlangende hans lands nærmeste konsulære

repræsentant straks underrettes herom. Vedkommende statsborger skal: a)

behandles rimeligt og humant, b) have behøring og øjeblikkelig meddelelse om

de mod ham rettede anklager, c) stilles for retten så hurtigt, som det måtte

være foreneligt med en forsvarlig forberedelse af hans forsvar, og d) nyde al

den hjælp, der med rimelighed kan anses for nødvendig for hans forsvar,

herunder bistand af en kompetent sagfører.

Artikel IV.

1. Hver parts statsborgere skal nyde

nationalbehandling med hensyn til anvendelsen inden for den anden parts

områder af love og bestemmelser, der hjemler betaling af en pengeerstatning

for sygdom, skader eller død forårsaget af og under beskæftigelse eller på

grund af dennes art.

2. Udover de ved denne artikels første stykke hjemlede

rettigheder og begunstigelser skal hver parts statsborgere inden for den

anden parts områder tilstås nationalbehandling med hensyn til anvendelse af

de love og bestemmelser, der i kongeriget Danmark foreskriver en frivillig og

i Amerikas Forenede Stater en tvungen forsikringsordning, under hvilken der

uden individuel undersøgelse af den økonomiske trang udbetales ydelser til

afhjælpning af tab af løn eller anden arbejdsfortjeneste som følge af

arbejdsløshed.

Artikel V.

1. Der skal tilstås hver parts statsborgere og

selskaber national- og mestbegunstigelsesbehandling med hensyn til adgang til

domstole og administrative retter og organer inden for den anden parts

områder under alle former for retspleje ved såvel forfølgelse af som forsvar

for deres rettigheder. Der er enighed om, at hver parts selskaber, som inden

for den anden parts områder hverken driver forretningsvirksomhed eller

virksomhed, af hvilken der ikke påregnes udbytte, skal nyde adgang til

domstole, administrative retter og organer uden noget krav om registrering

eller tilhørsforhold.

2. De af hver parts statsborgere og selskaber med den

anden parts statsborgere og selskaber indgåede kontrakter, der hjemler

afgørelse af tvistigheder ved voldgift, skal inden for den anden parts

områder ikke kunne nægtes eksigibilitet alene af den grund, at det for

voldgiften aftalte sted ligger uden for disse områder, eller fordi en eller

flere af voldgiftsmændene ikke har sådan anden parts statsborgerret. Ingen i

medfør af en sådan kontrakt behørig afsagt voldgiftskendelse, der er endelig

og eksigibel i henhold til afsigelsesstedets love, skal inden for en parts

områder betragtes som ugyldig eller nægtes effektive eksekutionsmidler alene

af den grund, at stedet, hvor kendelsen afsagdes, ligger uden for disse

områder, eller fordi en eller flere af voldgiftsmændene ikke har den

pågældende parts statsborgerret.

Artikel VI.

1. Hver parts statsborgeres og selskabers ejendom skal

nyde effektiv beskyttelse og sikkerhed inden for den anden parts områder.

2. De hver parts statsborgere og virksomheder

tilhørende boliger, kontorer, pakhuse, fabriker og andre faste ejendomme, der

er beliggende inden for den anden parts områder, må ikke udsættes for ulovlig

indtrængen eller overlast. I de tilfælde, hvor det er nødvendigt, at

myndighederne foretager ransagninger og undersøgelser af sådanne ejendomme og

deres indhold, skal dette ske med omhyggelig hensyntagen til de

tilstedeværende og erhvervsvirksomhedens udøvelse.

3. Ejendom tilhørende hver parts statsborgere og

selskaber skal ikke kunne eksproprieres eller på anden lignende måde

overtages inden for den anden parts områder undtagen til almene formål og i

så fald kun mod omgående betaling af en retfærdig erstatning. En sådan

erstatning skal ydes således, at den effektivt kan realisere, og skal

repræsentere den fulde værdi af den eksproprierede eller overtagne ejendom;

der skal senest på tidspunktet for ekspropriationen eller overtagelsen være

fastsat de fornødne bestemmelser vedrørende erstatningens fastsættelse og

udbetaling.

4. Ingen af parterne må træffe urimelige eller

diskriminerende forholdsregler, som inden for en parts områder ville forringe

de af den anden parts statsborgere og selskaber lovligt erhvervede

rettigheder eller interesser i de af dem oprettede foretagender, i kapital og

håndværksmæssig, kunstnerisk eller teknisk indsigt og formåen, som de har

stillet til rådighed.

5. Hver parts statsborgere og selskaber skal i intet

tilfælde inden for den anden parts områder nyde en behandling, der er ringere

end national- og mestbegunstigelsesbehandling med hensyn til de i nærværende

artikels andet og tredie stykke omhandlede forhold. Der skal endvidere med

hensyn til alle spørgsmål om overtagelse til offentligt eje eller henlæggelse

under offentlig kontrol af privat ejede foretagender inden for en parts

områder gives foretagender, i hvilke den anden parts statsborgere og

selskaber har væsentlige interesser, en behandling, der ikke er ringere end

national- og mestbegunstigelsesbehandling.

Artikel VII.

1. Hver parts statsborgere og selskaber skal inden for

den anden parts områder nyde nationalbehandling med hensyn til adgangen til

at drive handel, fabrikations-, forarbejdnings-, finansiel, entreprenør-,

forlags-, videnskabelig, undervisnings-, religiøs og velgørenhedsvirksomhed.

2. Hver parts statsborgere og selskaber skal endvidere

inden for den anden parts områder nyde mestbegunstigelsesbehandling med

hensyn til:

a) de i denne artikels første stykke opregnede arter af virksomhed,

b) efterforskning og udnyttelse af mineralske forekomster,

c) anden økonomisk og kulturel virksomhed end dem, der er nævnt i

nærværende artikels første stykke og i nærværende stykkes afsnit b), og

d) oprettelse af, deltagelse i og ledelse af en sådan anden parts

selskaber.

3. Med hensyn til professionel virksomhed skal hver

parts statsborgere nyde nationalbehandling inden for den anden parts områder,

undtagen for så vidt angår sådan professionel virksomhed, som, - fordi den

indebærer varetagelse af offentlige funktioner eller funktioner i den almene

sundheds og sikkerheds interesse -, er statsautoriseret og forbeholdt

udelukkende landets egne statsborgere.

4. Det skal tillades hver parts statsborgere og

selskaber inden for den anden parts områder efter eget valg at beskæftige

revisorer og andre tekniske sagkyndige, overordnede funktionærer, sagførere,

repræsentanter og andet personale med specialuddannelse uden hensyn til de

pågældendes nationalitet. Det skal endvidere tillades hver parts statsborgere

og selskaber at beskæftige revisorer og andre tekniske sagkyndige med det

særlige formål at foretage revision og tekniske og andre undersøgelser for og

at aflægge rapporter til vedkommende statsborgere og selskaber i forbindelse

med planlægningen og driften af deres foretagender og af sådanne inden for

den anden parts områder hjemmehørende foretagender, i hvilke de har en

økonomisk interesse, uden hensyn til i hvilket omfang de pågældende

sagkyndige har erhvervet den inden for disse områder eventuelt fornødne

særlige autorisation til sådant hverv.

Artikel VIII.

1. Hver parts statsborgere og selskaber skal inden for

den anden parts områder have ret til at oprette selskaber med henblik på at

drive handel, fabrikations-, forarbejdnings-, finansiel, entreprenør-, mine-,

forlags-, videnskabelig, undervisning-, religiøs og velgørenhedsvirksomhed og

til at kontrollere og lede foretagender, som de har fået tilladelse til at

oprette eller erhverve inden for disse områder med de fornævnte og andre

formål.

2. Selskaber, der kontrolleres af en parts

statsborgere og selskaber, og som er oprettet i henhold til gældende love og

bestemmelser inden for den anden parts områder med henblik på at drive de i

denne artikels første stykke opregnede arter af virksomhed, skal inden for

disse områder nyde nationalbehandling med hensyn til sådan virksomhed.

Artikel IX.

1. Hver parts statsborgere og selskaber skal inden for

den anden parts områder nyde nationalbehandling med hensyn til ved arv ifølge

testamente eller legal arvefølge eller ved retsforfølgning at erhverve rørlig

ejendom af enhver art og ved arv ifølge testamente eller legal arvefølge at

erhverve fast ejendom af enhver art.

2. Hver parts statsborgere og selskaber skal inden for

den anden parts områder nyde nationalbehandling med hensyn til ved køb, leje

eller på anden måde at erhverve samt at eje løsøre af enhver art samt

værdipapirer, idet vedkommende anden part dog har ret til på en måde, der

ikke forringer de ved artikel VIII første stykke eller ved andre af

nærværende traktats bestemmelser sikrede rettigheder og begunstigelser, at

begrænse eller forbyde udlændinge at eje særlige materialer, der er farlige

for den almene sikkerhed, og at eje interesser i foretagender, der udøver

særlige arter af virksomhed.

3. Hver parts statsborgere og selskaber skal inden for

den anden parts områder med hensyn til at erhverve fast ejendom nyde den

behandling, der almindeligvis tilstås udlændinge i henhold til den gældende

lovgivning på det sted, hvor ejendommen er beliggende, og det skal i

overensstemmelse med gældende love og bestemmelser tillades dem at forblive i

besiddelse af fast ejendom, der er nødvendig for og egnet til udøvelse af de

ved artikel VII eller ved andre af nærværende traktats bestemmelser sikrede

rettigheder og begunstigelser.

4. Det skal kunne forlanges, at hver parts

statsborgere og selskaber inden for den anden parts områder afhænder ejendom,

som de måtte have erhvervet:

a) for rørlig ejendoms vedkommende, hvis udlændinges ret til at eje den

er eller bliver begrænset eller forbudt i medfør af nærværende artikels anden

stykke, og

b) for fast ejendoms vedkommende, hvis ejendommen besiddes for andre

formåls skyld end dem, hvortil der henvises i nærværende artikels tredie

stykke.

Der skal ikke for sådanne afhændelser kunne stilles betingelser eller

krav, der ville forhindre opnåelse af den fulde og retfærdige værdi, og

navnlig skal der indrømmes en frist på mindst fem år til at foretage en sådan

afhændelse.

5. Hver parts statsborgere og selskaber skal med

forbehold af bestemmelserne i nærværende artikels fjerde stykke inden for den

anden parts områder nyde nationalbehandling med hensyn til at afhænde ejendom

af enhver art.

Artikel X.

Hver parts statsborgere og selskaber skal inden for den anden parts

områder nyde national- og mestbegunstigelsesbehandling med hensyn til at opnå

og bevare patentrettigheder og med hensyn til retten til varemærker, firma,

etiketter og industriel ejendomsret af enhver art.

Artikel XI.

1. Hver parts statsborgere, der er bosatte inden for

den anden parts områder, og hver parts statsborgere og selskaber, der inden

for den anden parts områder driver handel eller anden indtægtsgivende

virksomhed eller videnskabelig, undervisnings-, religiøs eller

velgørenhedsvirksomhed, skal med hensyn til betaling af skatter, gebyr eller

afgifter, der pålignes eller pålægges indkomst, formue, omsætning, erhverv

eller andre skatteobjekter, samt med hensyn til forskrifter vedrørende

udskrivning og opkrævning heraf ikke kunne pålægges større byrder inden for

en sådan anden parts områder end denne anden parts egne statsborgere og

selskaber.

2. Med hensyn til de af hver parts statsborgere, der

hverken er bosatte i eller driver handel eller anden indtægtsgivende

virksomhed inden for den anden parts områder, samt de af hver parts

selskaber, der ikke driver handel eller anden indtægtsgivende virksomhed

inden for den anden parts områder, skal denne anden part bestræbe sig for i

almindelighed at bringe det i denne artikels første stykke udtrykte princip

til anvendelse.

3. Hver parts statsborgere og selskaber skal i intet

tilfælde inden for den anden parts områder med hensyn til betaling af

skatter, gebyrer eller afgifter, der pålignes eller pålægges indkomst,

formue, omsætning, erhverv eller andre skatteobjekter, samt med hensyn til

forskrifter vedrørende udskrivning og opkrævning heraf pålægges større byrder

end statsborgere i og personer bosatte i et tredie land eller selskaber

hjemmehørende der.

4. Hver parts selskaber, der driver handel eller anden

indtægtsgivende virksomhed inden for den anden parts områder, og hver parts

statsborgere, der uden at være bosatte inden for den anden parts områder

driver handel eller anden indtægtsgivende virksomhed inden for disse, må

denne anden part ikke påligne eller pålægge skatter, gebyrer eller afgifter

af nogen indkomst eller formue eller på andet grundlag, udover hvad der med

rimelighed kan henføres til eller anses for opstået på dens områder, ligesom

parten ej heller må nægte dem gængse fradrag eller fritagelser i forhold til

den fulde indkomst eller kapital, der med rimelighed kan henføres til eller

anses for opstået på dens områder. En tilsvarende regel skal finde anvendelse

på selskaber, hvis oprettelse og virksomhed har udelukkende videnskabelige,

undervisnings-, religiøse eller velgørenhedsformål.

5. Uanset bestemmelserne i denne artikel kan hver part

a) på basis af gensidighed tilstå statsborgere i og personer bosatte i et

tredie land samt selskaber hjemmehørende der særlige fordele med hensyn til

skatter, gebyrer og afgifter, hvis sådanne fordele tilsvarende udstrækkes til

at omfatte den anden parts statsborgere, personer bosatte i den anden parts

områder og dennes selskaber, b) tilstå statsborgere i og personer bosatte i

et tredie land samt selskaber hjemmehørende der særlige fordele i medfør af

en overenskomst med det pågældende land til undgåelse af dobbeltbeskatning

eller til gensidig beskyttelse af fiskale indtægter og c) tilstå sine egne

statsborgere og i tilstødende lande bosatte personer mere fordelagtige

personlige lettelser med hensyn til indkomstbeskatning og arveafgifter end

sådanne, som tilstås andre personer, der ikke er bosatte i vedkommende parts

områder.

Artikel XII.

1. Hver parts statsborgere og selskaber skal af den

anden part tilstås national- og mestbegunstigelsesbehandling med hensyn til

betalinger, rimesser og overførsler af værdipapirer og betalingsmidler mellem

såvel de to parters områder som mellem den anden parts og et hvilket som

helst tredie lands områder.

2. Ingen af parterne må indføre valutarestriktioner,

således som disse defineres i nærværende artikels femte stykke, undtagen i

det omfang, det er nødvendigt for at sikre, at udenlandsk valuta er til

rådighed til betaling af sådanne varer og tjenesteydelser, som er nødvendige

for vedkommende parts befolknings sundhed og velfærd, eller for at forhindre,

at partens valutareserver falder til et meget lavt niveau, eller for at

gennemføre en rimelig forøgelse af meget små valutareserver. Der er enighed

om, at bestemmelserne i nærværende artikel ikke ændrer de forpligtelser, hver

part måtte have over for Den Internationale Valutafond eller udelukker

indførelsen af særlige restriktioner i tilfælde, hvor Fonden særskilt

bemyndiger en part til eller anmoder den om at indføre sådanne særlige

restriktioner.

3. Hvis en af parterne indfører valutarestriktioner i

overensstemmelse med nærværende artikels andet stykke, skal denne part på det

tidligst mulige tidspunkt og i det omfang, det måtte være gennemførligt,

træffe foranstaltninger til, at hjemførsel til den anden parts områder kan

ske, for så vidt angår: a) erstatning som omhandlet i nærværende traktats

artikel VI tredie stykke, b) fortjenester i form af gager, renter, udbytter,

provisioner, licensafgifter, betalinger for teknisk bistand eller

fortjenester af anden art og c) beløb til amortisering af lån, beløb

hidrørende fra afskrivning på direkte investeringer samt kapitaloverførsler,

for de under c) omhandlede overførslers vedkommende dog med behørig

hensyntagen til særligt behov for andre overførsler. Hvis der er mere end een

valutakurs i kraft, skal den kurs, der er gældende for sådanne overførsler,

være en kurs, der er godkendt af Den Internationale Valutafond særskilt for

sådanne transaktioner, eller, hvis der ikke findes en sådan godkendt kurs, en

effektiv kurs, der indbefattet eventuelle skatter eller tillægsafgifter på

valutaoverførsler er retfærdig og rimelig.

4. Valutarestriktioner må ikke af nogen af parterne

gennemføres på en måde, der er unødvendig skadelig for eller vilkårlig

diskriminerende mod den anden parts statsborgeres og selskabers fordringer,

investeringer, transport-, handels- og andre interesser eller disses

konkurrencemæssige stilling. Hver af parterne skal give den anden part

fornøden adgang til på et hvilket som helst tidspunkt at udveksle synspunkter

om problemer, der måtte opstå som følge af anvendelsen af nærværende artikel.

5. Udtrykket »valutarestriktioner«, således

som dette er anvendt i nærværende artikel, omfatter alle forbud,

bestemmelser, afgifter, skatter eller andre påbud, der pålægges af hver part,

og som bebyrder eller griber ind i betalinger, rimesser eller overførsler af

værdipapirer og betalingsmidler mellem de to parters områder.

Artikel XIII.

Handelsrejsende, der repræsenterer en parts statsborgere eller selskaber,

som er beskæftiget med erhvervsvirksomhed inden for dennes områder, skal ved

deres indrejse i og udrejse af den anden parts områder og under deres ophold

inden for disse nyde mestbegunstigelsesbehandling i toldmæssig og anden

henseende, herunder også med hensyn til skatter og afgifter, der kommer til

anvendelse på dem, deres prøver og ordreoptagelser, for de nævnte skatter og

afgifters vedkommende dog med forbehold af de i artikel XI femte stykke

nævnte undtagelser.

Artikel XIV.

1. Hver part skal i alle spørgsmål vedrørende told og

andre afgifter og med hensyn til alle andre bestemmelser, påbud og

formaliteter, der anvendes på eller i forbindelse med ind- og udførsel,

tilstå den anden parts frembringelser mestbegunstigelsesbehandling, uden

hensyn til stedet hvorfra eller arten af transportmidler hvormed de ankommer,

og den samme behandling skal tilstås varer og andre genstande, der er bestemt

til udførsel til en sådan anden parts områder uden hensyn til deres

forsendelsesrute eller transportmidlernes art.

2. Ingen af parterne må indføre forbud mod eller

begrænsninger i indførslen af nogen af den anden parts frembringelser eller

indføre forbud mod eller begræsninger i udførslen af nogen vare eller anden

genstand til den anden parts områder, såfremt sådanne forbud eller

begrænsninger:

a) hvis de påbydes af sanitære eller andre sædvanlige, ikke

forretningsmæssige hensyn eller for at forbindre bedrageriske eller ubillige

fremgangsmåder, vilkårlig diskriminerer til fordel for indførslen af en

lignende frembringelse fra eller udførslen af en lignende vare eller genstand

til et hvilket som helst tredie land,

b) hvis de påbydes af andre grunde, ikke i tilsvarende grad gælder for

indførslen af en lignende frembringelse fra eller udførslen af en lignende

vare eller genstand til et hvilket som helst tredie land eller

c) i tilfælde af en mængdemæssig regulering, hvorved et hvilket som helst

tredie land opnår en tildeling for en vare eller anden genstand, som den

anden part har en betydelig interesse i, ikke giver den anden parts handel en

andel, der mængde- eller værdimæssigt svarer til, hvad der er leveret af

eller til den anden part gennem en tidligere typisk periode, når skyldigt

hensyn tages til særlige forhold, der har indflydelse på handelen med varen

eller genstanden.

3. Hver parts statsborgere og selskaber skal af den

anden part tilstås national- og mestbegunstigelsesbehandling i alle spørgsmål

vedrørende ind- og udførsel.

4. I nærværende traktat betyder udtrykket

»frembringelser« »varer og andre genstande, der er dyrket,

fremstillet eller fabrikeret på vedkommende parts områder«. Nærværende

artikels bestemmelser kommer ikke til anvendelse på begunstigelser, der af en

part tilstås:

a) dens eget fiskeris produkter,

b) tilstødende lande for at lette grænsetrafiken eller

c) i medfør af en toldunion eller et frihandelsområde, i hvilken en part

måtte blive deltager efter at have underrettet den anden part om sine planer

og givet denne lejlighed til at fremføre sine synspunkter herom.

Artikel XV.

1. Hver part skal omgående offentliggøre love,

bestemmelser og administrative afgørelser af principiel karakter, som angår

toldsatser, skatter eller andre afgifter, tarifering af varer og andre

genstande med henblik på fortoldning, påbud eller forbud vedrørende ind- og

udførsel eller overførsel af betalinger herfor, eller som rammer salg,

fordeling eller anvendelse af varer og andre genstande. Hver part skal

administrere sådanne love, bestemmelser og afgørelser på en ensartet,

upartisk og rimelig måde. Som en almindelig regel skal nye administrative

forskrifter angående indførsel, med undtagelse af forskrifter, der indføres

af sanitære eller af almene sikkerhedshensyn, enten først træde i kraft efter

30 dages forløb regnet fra offentliggørelsen eller ikke finde anvendelse på

varer og andre genstande, som er undervejs på tidspunktet for

offentliggørelsen.

2. Hver part skal åbne adgang til appel, hvorved den

anden parts statsborgere og selskaber samt importører af sådan anden parts

frembringelser bliver i stand til at opnå omgående og upartisk efterprøvning

og eventuel berigtigelse af administrative afgørelser i toldspørgsmål,

herunder de administrative myndigheders fastsættelse af bøder og andre

straffe, konfiskationer, kendelser vedrørende toldtarifering og

værdiansættelser. Straffe, der pålægges for overtrædelse af love og

bestemmelser angående told og skibsfart, skal være nominelle i de tilfælde,

hvor overtrædelse skyldes ekspeditionsfejl, eller hvor god tro kan påvises.

Artikel XVI.

1. Hver parts frembringelser skal nyde national- og

mestbegunstigelsesbehandling inden for den anden parts områder i alle

spørgsmål vedrørende indenlandsk beskatning, salg, fordeling, oplagring og

anvendelse.

2. Varer og andre genstande fremstillet af en af

parternes statsborgere og selskaber inden for den anden parts områder eller

af sådanne af den anden parts selskaber, der kontrolleres af først omhandlede

parts statsborgere og selskaber, skal inden for den anden parts områder i

alle spørgsmål vedrørende udførsel, beskatning, salg, fordeling, oplagring og

anvendelse nyde en ikke mindre gunstig behandling end den, der finder

anvendelse på tilsvarende varer og genstande af egen oprindelse, uanset af

hvilken person eller hvilket selskab de er fremstillet.

Artikel XVII.

1. Hver part forpligter sig til at drage omsorg for,

a) at virksomheder, der ejes eller kontrolleres af en parts regering, og

monopoler eller organer, som nyder eneret eller særlige begunstigelser inden

for en parts områder, ved foretagelse af sådanne køb og salg, der medfører

ind- eller udførsel, som berører den anden parts handel, udelukkende skal

tage kommercielle hensyn i betragtning, herunder hensyn til pris, kvalitet,

leveringsmuligheder, afsættelighed, forsendelse og andre købs- og

salgsbetingelser, og b) at der skal gives den anden parts statsborgere,

selskaber og handel tilstrækkelig adgang til i overensstemmelse med sædvanlig

forretningspraksis at konkurrere om deltagelse i sådanne køb og salg.

2. Hver part skal tilstå den anden parts statsborgere,

selskaber og handel ret og rimelig behandling i forhold til den behandling,

der tilstås et hvilket som helst tredie lands statsborgere, selskaber og

handel, men hensyn til: a) statsindkøb af forsyninger, b) tildeling af

koncessioner og andre regeringskontrakter og c) tjenesteydelser fra staten,

et monopol eller et organ, der nyder eneret eller særlig begunstigelser.

Artikel XVIII.

1. De to parter er enige om, at forretningsmetoder,

som hæmmer konkurrence, begrænser adgang til markeder, eller begunstiger

monopolistisk kontrol, og som anvendes eller iværksættes af et eller flere

private eller offentlige forretningsforetagender eller iværksættes ved

sammenslutning, overenskomst eller anden ordning mellem sådanne foretagender,

kan have skadelige virkninger på handelen mellem deres respektive områder. I

overensstemmelse hermed er hver part villig til på den andens anmodning at

drøfte alle sådanne metoder og tage sådanne forholdsregler, som den måtte

finde hensigtsmæssige til at fjerne sådanne skadelige virkninger.

2. Parterne erkender, at ligestilling i

konkurrencemæssig henseende bør bevares i tilfælde, hvor en parts offentligt

ejede eller kontrollerede forretnings- eller fabrikationsvirksomheder inden

for dens områder konkurrerer med den anden parts statsborgeres og selskabers

privat ejede og kontrollerede virksomheder. I sådanne tilfælde skal i

overensstemmelse hermed de pågældende private virksomheder være berettiget

til at nyde samme særlige begunstigelse af økonomisk karakter, som måtte være

tilstået sådanne offentlige virksomheder enten i form af subsidier,

skattefritagelser eller på anden måde. Den foregående regel gælder imidlertid

ikke særlige begunstigelser, der ydes i forbindelse med: a) fremstilling af

varer til statens brug eller levering af varer og tjenesteydelser til staten

til dennes brug eller b) visse befolkningsgruppers forsyning til priser, der

ligger væsentligt under konkurrencemæssige priser, med vigtige varer og

tjenesteydelser, som de pågældende befolkningsgrupper praktisk taget ellers

ikke ville kunne skaffe sig.

3. Ingen af parternes virksomheder, herunder

aktieselskaber, sammenslutninger, regeringsorganer og virksomheder, der ejes

eller kontrolleres af det offentlige, skal, hvis de inden for den anden parts

områder driver handel, fabrikations-, forarbejdnings-, søfarts- eller anden

forretningsvirksomhed, for hverken sig selv eller deres ejendom kunne kræve

eller nyde fritagelse for beskatning, sagsanlæg, fuldbyrdelse af domme eller

opfyldelse af andre forpligtelser, som privat ejede og kontrollerede

virksomheder ikke ville kunne kræve fritagelse for.

Artikel XIX.

1. Der skal være frit handels- og skibsfartssamkvem

mellem de to parters områder.

2. Skibe, der sejler under en af parternes flag, og

som er i besiddelse af de papirer, der efter denne parts lovgivning fordres

som bevis for nationalitet, skal såvel på det åbne hav som inden for den

anden parts havne, pladser og farvande anses som skibe tilhørende denne

førstnævnte part.

3. Skibe, der tilhører en af parterne, skal på lige

fod med den anden parts skibe og med et hvilket som helst tredie lands skibe

frit have adgang med deres ladninger til alle den anden parts havne, pladser

og farvande, der er åbne for fremmed handel og søfart. Sådanne skibe og

ladninger skal i enhver henseende nyde national- og

mestbegunstigelsesbehandling inden for den anden parts havne, pladser og

farvande. Hver af parterne har dog ret til at lade sin egne skibe nyde eneret

eller særlige begunstigelser med hensyn til kystfart, fart på indre vandveje

og fiskeri på eget søterritorium.

4. Hver part skal tilstå den anden parts skibe

national- og mestbegunstigelsesbehandling med hensyn til retten til at

befordre varer og andre genstande, som kan transporteres med skib, til eller

fra vedkommende parts områder, og der skal med hensyn til: a) told og

afgifter af enhver art, b) administration af toldbestemmelser og c) præmier,

toldgodtgørelser og andre begunstigelser af tilsvarende art tilstås de

pågældende varer og genstande en ikke ringere behandling end den, som tilstås

tilsvarende varer og genstande, der forsendes med vedkommende parts egne

skibe.

5. Hver parts nødstedte skibe skal have ret til at

søge tilflugt i den anden parts nærmeste havn eller anløbssted; der skal ydes

sådanne skibe venlig behandling og bistand.

6. Udtrykket »skibe«, således som det

anvendes her, omfatter alle skibe, hvad enten de er i privat eller i det

offentliges eje eller drift. Når bortses fra nærværende artikels andet og

femte stykke omfatter udtrykket dog ikke fiskerfartøjer eller krigsskibe.

Artikel XX.

Der skal være transitfrihed gennem hver parts områder ad de ruter, som er

bedst egnede for international transittrafik, for:

a) den anden parts statsborgere og deres bagage,

b) andre personer og deres bagage på vej til eller fra den anden parts

områder og

c) varer og andre genstande på vej til eller fra den anden parts områder.

Transiterende personer og varer og andre genstande skal være fritaget for

såvel told- og transitafgifter som urimelige afgifter og påbud; de må ikke

udsættes for unødvendige forsinkelser og restriktioner. De er dog underkastet

de i artikel II tredie stykke omhandlede forholdsregler og sådanne

ikke-diskriminerede foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at

forebygge misbrug af transitretten.

Artikel XXI.

1. Denne traktat udelukker ikke anvendelsen af

forholdsregler:

a) til regulering af ind- eller udførsel af guld og sølv,

b) vedrørende spaltelige stoffer, radioaktive biprodukter, der fremkommer

ved sådanne spaltelige stoffers anvendelse eller forarbejdning, eller

materialer, af hvilke der kan udvindes spaltelige stoffer,

c) til regulering af produktion af eller handel med våben, ammunition og

krigsmateriel, eller handel med andre materialer, der direkte eller indirekte

tager sigte på forsyningen af militære etablissementer,

d) der er nødvendige til opfyldelse af den pågældende parts forpligtelser

med hensyn til opretholdelse eller genoprettelse af international fred og

sikkerhed eller til beskyttelse af dens vitale sikkerhedsinteresser, og

e) hvorved selskaber, i hvilke statsborgere fra et hvilket som helst

tredie land eller hvilke som helst tredie lande direkte eller indirekte har

en kontrollerende interesse i ejerforholdet eller ledelsen, unddrages

nærværende traktats fordele med undtagelse af anerkendelse af deres juridiske

status og adgangen til domstolene.

2. Bestemmelserne i nærværende traktat om

mestbegunstigelsesbehandling af varer finder ikke anvendelse på fordele som

Amerikas Forenede Stater eller dets områder og besiddelser har indrømmet

hinanden, republiken Cuba, republiken Philippinerne, formynderskabsområdet

Stillehavsøerne eller Panamakanalzonen.

3. Bestemmelserne i nærværende traktat udelukker ikke,

at en part i den tid, den er kontraherende part i Den Almindelige

Overenskomst om Told og Udenrigshandel, træffer foranstaltninger, der er

foreskrevet eller specielt tilladt i Den Almindelige Overenskomst om Told og

Udenrigshandel. Er en af parterne ikke kontraherende part i Den Almindelige

Overenskomst om Told og Udenrigshandel, skal vedkommende part ikke desmindre

have ret til, i det omfang dens internationale betalingsbalancesituation

nødvendiggør det, at fravige nærværende traktets bestemmelser på en måde, der

så nær som muligt svarer til, hvad der er forudset i nævnte overenskomst, og

med overholdelse af det i overenskomsten indeholdte princip om, at sådanne

fravigelser skal være stemmende med en politik, der tager sigte på at fremme

den størst mulige ikke-diskriminerende udenrigshandel og at fremskynde

opnåelse af såvel balance i omsætningen med udlandet som reserver af fremmed

valuta, der vil unødvendiggøre sådanne fravigelser. Bestemmelserne om

mestbegunstigelsesbehandling i nærværende traktat finder ikke anvendelse på

særlige fordele, der er tilstået i medfør af forannævnte overenskomst.

4. Nærværende traktat giver ikke nogen ret til

deltagelse i politisk aktivitet.

5. Hver parts statsborger, som har fået adgang til den

anden parts områder med et begrænset formål for øje, har ikke ret til at tage

lønnet beskæftigelse i strid med udtrykkelig fastsatte begrænsninger, der i

henhold til lovgivningen er stillet som vilkår for sådan adgang.

Artikel XXII.

1. Ved udtrykket »nationalbehandling«

forstås en ikke mindre fordelagtig behandling inden for en parts områder end

den, der inden for disse i tilsvarende tilfælde tilstås vedkommende parts

egne statsborgere, selskaber, frembringelser, skibe eller andre i betragtning

kommende genstande.

2. Ved udtrykket

»mestbegunstigelsesbehandling« forstås en ikke mindre fordelagtig

behandling inden for en parts områder end den, der inden for disse i

tilsvarende tilfælde tilstås et hvilket som helst tredie lands statsborgere,

selskaber, frembringelser, skibe eller andre i betragtning kommende

genstande.

3. Udtrykket »selskaber« i nærværende

traktat omfatter aktieselskaber, interessentskaber, selskaber og andre

sammenslutninger, hvad enten deres ansvar er begrænset eller ikke, og hvad

enten de drives med henblik på indvinding af økonomisk udbytte eller ikke. De

inden for hver parts områder i henhold til gældende love og bestemmelser

oprettede selskaber skal anses for hjemmehørende, hvor de er oprettet, og

deres juridiske status skal anerkendes inden for den anden parts områder.

4. Den nationalbehandling, der i henhold til

nærværende traktats bestemmelser skal tilstås danske selskaber i Amerikas

Forenede Staters enkeltstater, områder eller besiddelser, er den behandling,

som inden for de pågældende enkeltstater, områder og besiddelser tilstås

selskaber, der er oprettet eller organiseret i andre til Amerikas Forenede

Stater hørende enkeltstater, områder og besiddelser.

Artikel XXIII.

De geografiske områder, som nærværende traktat gælder for, omfatter alle

land- og søterritorier under hver parts suverænitet eller overhøjhed med

undtagelse af Grønland, Panamakanalzonen og formynderskabsområdet

Stillehavsøerne.

Artikel XXIV.

1. Hver part vil velvillig overveje henvendelser, som

den anden part måtte rette angående spørgsmål om nærværende traktats

gennemførelse, og give passende lejlighed til rådslagning vedrørende sådanne

henvendelser.

2. Enhver tvistighed mellem parterne om nærværende

traktats fortolkning og anvendelse, der ikke på tilfredsstillende måde er

blevet afgjort ved diplomatisk forhandling, skal indankes for Den

Mellemfolkelige Domstol, medmindre parterne enes om, at afgørelse skal

træffes ved andre fredelige midler.

Artikel XXV.

Nærværende traktat træder i stedet for den den 26. april 1826 undertegnede

venskabs-, handels- og skibsfartskonvention, dog at sidstnævntes artikler 8,

9 og 10 skal forblive i kraft, indtil de måtte blive erstattet af en

konsularoverenskomst mellem de to parter, eller indtil der er forløbet eet år

efter, at en af parterne ved skriftligt varsel til den anden part måtte have

opsagt de pågældende artikler.

Artikel XXVI.

1. Nærværende traktat skal ratificeres og

ratifikationsinstrumenterne snarest mulig udveksles i Washington.

2. Nærværende traktat træder i kraft en måned efter

ratifikationsinstrumenternes udveksling. Den skal forblive i kraft for et

tidsrum af 10 år og derefter fortsætte med at være gældende, indtil den

bringes til ophør i overensstemmelse med de her givne forskrifter.

3. Hver part kan med eet års skriftlig varsel til den

anden part bringe nærværende traktat til ophør ved udgangen af tiårsperioden

eller til et hvilket som helst tidspunkt derefter.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de respektive befuldmægtigede undertegnet

nærværende traktat og forsynet den med deres segl.

UDFÆRDIGET i København i to eksemplarer på dansk og engelsk, således at

begge tekster skal have samme gyldighed, den første dag i oktober måned i

året nitten hundrede een og halvtreds.

L. S. (sign) Ole Bjørn Kraft.

L. S. (sign) Eugenie Anderson.

PROTOKOL

Ved undertegnelsen af venskabs-, handels- og søfartstraktaten mellem

kongeriget Danmark og Amerikas Forenede Stater er undertegnede

befuldmægtigede, der er behørigt bemyndiget af deres respektive regeringer,

yderligere blevet enige om følgende bestemmelser, som skal anses for en

integrerende del af ovennævnte traktat:

1. Udtrykket »adgang«, der anvendes i

artikel V første stykke indbefatter bl.a. adgang til fri retshjælp og ret til

fritagelse for sikkerhedsstillelse for sagsomkostninger og domme.

2. Bestemmelserne i artikel VI tredie stykke, der

hjemler betaling af erstatning, angår såvel direkte som indirekte interesser,

som hver parts statsborgere og selskaber har i ejendom, der eksproprieres

eller på anden lignende måde overtages inden for den anden parts områder.

3. Bestemmelserne i artikel VII første stykke skal

ikke forstås som begrænsende Danmarks adgang til at forlange, at udlændinge

kun må have beskæftigelse i Danmark, når behørig tilladelse er givet.

Lovgivningen om meddelelse af arbejdstilladelser skal i overensstemmelse med

bestemmelserne i nævnte stykke dog anvendes velvilligt.

4. Uanset bestemmelserne i artikel VII første stykke

kan en part forlange, at selskaber, der ønsker at drive detailhandel inden

for dens områder, der oprettes i overensstemmelse med artikel VIII første

stykke.

5. Udtrykket »mineralske forekomster«, der

anvendes i artikel VII andet stykke afsnit (b), omfatter såvel råolie som

andre mineraler.

6. Udtrykket »finansiel virksomhed« i

artikel VII første stykke, og i artikel VIII første stykke omfatter også

bankvirksomhed. Ved sådan virksomhed forstås i Danmark den virksomhed og

alene den, der kan udøves i henhold til og under iagttagelse af

bestemmelserne i den danske banklovgivning. Andragender om tilladelse til

oprettelse af filialer af amerikanske banker i Danmark til udøvelse af

bankvirksomhed, således som den defineres ovenfor, vil blive velvilligt

behandlet.

I Amerikas Forendede Stater er tilladelse til i overensstemmelse med

enkeltstaternes og den federale lovgivning af begynde bankvirksomhed afhængig

af sådan lovgivnings bestemmelser herom.

7. Artikel XII andet stykke skal forstås således, at

en part ikke derved forhindres i at udøve den nødvendige regulering af

indførsel af kapital i overensstemmelse med artikel VI tredie afsnit i

overenskomsten om Den Internationale Valutafond, forudsat at en sådan

regulering almindeligvis ikke udøves på en måde, der gør bestemmelserne i

arikel VII første og andet stykke, artikel VIII første stykke eller andre af

traktatens artikler illusoriske.

8. Bestemmelserne i artikel XVII andet stykke afsnit

(b) og (c) og i artikel XIX fjerde stykke finder ikke anvendelse på

posttjenesten.

9. Bestemmelserne i artikel XXI andet stykke gælder

for Puerto Ricos vedkommende uden hensyn til eventuelle ændringer, der måtte

finde sted i Puerto Ricos politiske status.

10. Artikel XXIII gælder ikke områder der er underlagt

en af parterne udelukkende som militær base eller som følge af midlertidig

militær besættelse.

11. Uanset artikel XXIII skal bestemmelserne i artikel

XIV første og andet stykke og i artikel XVII med de dertil knyttede forbehold

og undtagelser gælde Grønland.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de respektive befuldmægtigede undertegnet

nærværende protokol og forsynet den med deres segl.

UDFÆRDIGET i København i to eksemplarer på dansk og engelsk, således at

begge tekster skal have samme gyldighed, den første dag i oktober måned i

året nitten hundrede een og halvtreds.

L. S. (sign.) Ole Bjørn Kraft.

L. S. (sign.) Eugenie Anderson.

REFERAT VEDRØRENDE FORTOLKNING

af den i København den 1. oktober 1951 undertegnede venskabs-, handels- og

søfartstraktat mellem kongeriget Danmark og Amerikas Forenede Stater.

Følgende optegnelser gengiver den fælles forståelse hos repræsentanterne

for kongeriget Danmark og Amerikas Forenede Stater med hensyn til visse

fortolkningsspørgsmål, der opstod under forhandlingerne om bestemmelserne i

den idag undertegnede venskabs-, handels- og søfartstraktat mellem de to

lande:

ad artiklerne VII og VIII:

Ordet »handel«, der anvendes i artikel VII første stykke og i

artikel VIII første stykke og ordene »professionel virksomhed«, der

anvendes i artikel VII tredie stykke, omfatter ikke sø- og luftfart. Ved

ordet »handel« forstås først og fremmest, men ikke udelukkende køb

og salg af varer og dermed i forbindelse stående virksomhed.

ad artikel VII første stykke:

Der er enighed om, at begge parter i overensstemmelse med traktatens

bestemmelser og formål kan stille særlige krav til udenlandske

forsikringsselskaber for at sikre, at sådanne selskaber holder samme standard

med hensyn til ansvar og solvens som den, der kræves af tilsvarende

indenlandske selskaber, for så vidt sådanne krav ikke bevirker en væsentlig

diskrimination mod sådanne udenlandske selskaber.

ad artikel VIII første stykke:

Der er enighed om, at begge parter i overensstemmelse med dette stykkes

bestemmelser kan opretholde særlige krav med hensyn til bopæl eller

statsborgerforhold for stiftere af, bestyrelsesmedlemmer i og administrerende

direktører for selskaber, der oprettes i overensstemmelse med deres

lovgivning.

ad artikel XI:

Denne traktats bestemmelser ændrer ikke bestemmelserne i den den 6. maj

1948 undertegnede overenskomst mellem kongeriget Danmark og Amerikas Forenede

Stater til undgåelse af dobbeltbeskatning og til forhindring af

beskatningsunddragelse, for så vidt angår indkomstskat.

ad artikel XIV fjerde stykke:

Til opfyldelse af bestemmelserne i afsnit (c) er det tilstrækkeligt, at de

deri nævnte oplysninger og synspunkter fremkommer under dertil egnede

flersidede drøftelser (i henhold til Den Almindelige Overenskomst om Told og

Udenrigshandel), hvori begge parter deltager.

ad artikel XIX andet stykke:

Ordet »flag« i artikel XIX andet stytkke omfatter også det

færøske flag.

Ad protokollens stykke 6:

Bestemmelserne i protokollens stykke 6 berettiger ikke til anvendelse af

diskriminerende forholdsregler mod behørigt autoriserede bankvirksomheder.

(sign) O. B. K.

NOTEVEKSLING VEDRØRENDE ARTIKEL VII, STK. 3.

AMERIKAS FORENEDE STATERS UDENRIGSTJENESTE.

No. 49.

Deres Exellence,

Under henvisning til den i København den 1. oktober 1951 undertegnede

venskabs-, handels- og søfartstraktat mellem Amerikas Forenede Stater og

Danmark har jeg den ære at meddele Dem, at senatet den 21. juli 1953 afgav

indstilling om og samtykke til traktatens ratifikation i en beslutning af

følgende ordlyd:

»Det besluttedes (med 2/3 af de tilstedeværende og i afstemningen

deltagende senatorers stemmer) at anbefale og meddele samtykke til

ratifikationen af den i regeringens forslag I på den 82. kongres, 2. samling,

omhandlede venskabs-, handels- og søfartstraktat mellem Amerikas Forenede

Stater og Danmark med dertil hørende protokol, der undertegnedes i København

den 1. oktober 1951, med det nedenfor gengivne forbehold, hvortil tilslutning

må opnås fra den anden høje kontraherende part, inden

ratifikationsdokumenterne udveksles:

»Artikel VII stk. 3 skal ikke finde anvendelse for så vidt angår

professionel virksomhed, som, fordi den indebærer varetagelse af offentlige

funktioner eller funktioner i den almindelige sundheds og sikkerheds

interesse, er statsautoriseret og ved statut eller ifølge forfatning

udelukkende forbeholdt landets egne borgere, og ingen bestemmelse om

mestbegunstigelsesbehandling i nærværende traktat skal finde anvendelse på

sådan professionel virksomhed.«

Det vil bemærkes, at ved denne senatsbeslutning er senatets indstilling om

og samtykke til traktatens ratifikation afgivet med et forbehold vedrørende

bestemmelsen om udøvelse af professionel virksomhed.

Det er min regerings håb, at Deres regering vil kunne akceptere det

forbehold, som senatet har gjort til en betingelse for dets indstilling om og

samtykke til traktatens ratifikation. Anerkendelse af modtagelsen af

nærværende note og Deres regerings godkendelse af det af senatet tagne

forbehold forud for udvekslingen af ratifikationsdokumenterne vil blive

betragtet som en overenskomst mellem de to regeringer vedrørende det her

omhandlede forbehold.

København, den 5. august 1953.

(sign.) John O. Bell,

Chargee d'Affaires ad interim.

Hans Excellence,

Udenrigsminister

Ole Bjørn Kraft,

København.

UDENRIGSMINISTERIET.

Hr. ambassadør,

Da det er den danske regerings hensigt i nær fremtid at ratificere den i

København den 1. oktober 1951 undertegnede venskabs-, handels- og

søfartstraktat mellem Amerikas Forenede Stater og Danmark, har jeg den ære at

henvise til ambassadens sålydende note nr. 49 af 5. august 1953:

»Under henvisning til den i Købehavn den 1. oktober 1951 undertegnede

venskabs-, handels- og søfartstraktat mellem Amerikas Forenede Stater og

Danmark har jeg den ære at meddele Dem, at senatet den 21. juli 1953 afgav

indstilling om og samtykke til traktatens ratifikation i en beslutning af

følgende ordlyd:

»Det besluttedes (med 2/3 af de tilstedeværende og i afstemningen

deltagende senatorers stemmer) at anbefale og meddele samtykke til

ratifikationen af den i regeringens forslag I på den 82. kongres, 2. samling,

omhandlede venskabs-, handels- og søfartstraktat mellem Amerikas Forenede

Stater og Danmark med dertil hørende protokol, der undertegnedes i København

den 1. oktober 1951, med det nedenfor gengivne forbehold, hvortil

tilslutningen må opnås fra den anden høje kontraherende part, inden

ratifikationsdokumenterne udveksles:

»Artikel VII stk. 3 skal ikke finde anvendelse for så vidt angår

professionel virksomhed, som, fordi den indebærer varetagelse af offentlige

funktioner eller funktioner i den almindelige sundheds og sikkerheds

interesse, er statsautoriseret og ved lov eller ifølge forfatning udelukkende

forbeholdt landets egne borgere, og ingen bestemmelse om

mestbegunstigelsesbehandling i nærværende traktat skal finde anvendelse på

sådan professionel virksomhed.«

Det vil bemærkes, at ved denne beslutning er senatets indstilling om og

samtykke til traktatens ratifikation afgivet med et forbehold vedrørende

bestemmelsen om udøvelsen af professionel virksomhed.

Det er min regerings håb, at Deres regering vil kunne akceptere det

forbehold, som senatet har gjort til en betingelse for dets indstilling om og

samtykke til traktatens ratifikation. Anerkendelse af modtagelsen af

nærværende note og Deres regerings godkendelse af det af senatet tagne

forbehold forinden udvekslingen af ratifikationsdokumenterne vil blive

betragtet som en overenskomst mellem de to regeringer vedrørende det her

omhandlede forbehold.'

Under drøftelser mellem udenrigsministeriet og ambassaden har der været

enighed om, at senatets forbehold, hvis det akcepteres af den danske

regering, er gensidigt og lige bindende for begge parter og således fastslår

et tilsvarende forbehold fra den danske regerings side.

Under hensyn hertil har jeg den ære at bekræfte, at den danske regering

kan godkende det af Amerikas Forenede Staters senat tagne forbehold. Jeg kan

tiltræde ambassadens forslag om, at den ovenfor nævnte note af 5. august 1953

og nærværende svar udgør en integrerende del af venskabs-, handels- og

søfartstraktaten mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater.

Modtag, hr. ambassadør, forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.

København, den 26. januar 1960.

(sign.) J. O. Krag.

Hans Excellence

Hr. Val Peterson,

Ambassadør for Amerikas Forenede Stater,

København.

Udveksling af ratifikationsinstrumenterne har fundet sted i Washington den

30. juni 1961. Traktaten er herefter ifølge sin ordlyd trådt i kraft den 30.

juli 1961.

Udenrigsministeriet, den 31. august

1961.

J. O. Krag.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter