Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af konventionerne af 12. august 1949 om sårede og syges vilkår under krig, om krigsfanger og om beskyttelse af civile personer i krigstid

BKI nr 43 af 24/09/1959Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet21. oktober 1959

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af

konventionerne af 12. august 1949 om sårede og syges vilkår under krig, om

krigsfanger og om beskyttelse af civile personer i krigstid

Foruden de i udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 26 af 26. juli 1951

(Lovtidende C) angivne lande har følgende stater ratificeret eller tiltrådt

de på den diplomatiske konference i Geneeve den 12. august 1949 undertegnede

fire konventioner henholdsvis til forbedring af såredes og syges vilkår i de

væbnede styrker i felten, til forbedring af såredes, syges og skibbrudnes

vilkår i de væbnede styrker på søen, om behandling af krigsfanger og om

beskyttelse af civile personer i krigstid. Datoen for deponeringen af

ratifikationsinstrumentet, respektive tiltrædelseserklæringen, er anført

udfor hver enkelt stat:

Ratifikationer:

Vatikanstaten................................ 22. februar 1951.

Philippinerne (1. konvention)................ 7. marts 1951.

(2., 3. og 4. konvention).................... 6. oktober 1952.

Norge........................................ 3. august 1951.

Italien...................................... 17. december 1951.

Guatemala.................................... 14. maj 1952.

Spanien...................................... 4. august 1952.

(Det i udenrigsministeriets fornævnte bekendtgørelse forsåvidt angår 3.

konvention anførte 2. forbehold er gentaget ved ratifikationen).

Belgien...................................... 3. september 1952.

Mexico....................................... 29. oktober 1952.

Ægypten...................................... 10. november 1952.

El Salvador.................................. 17. juni 1953.

Luxembourg................................... 1. juli 1953.

(Det i udenrigsministeriets fornævnte bekendtgørelse anførte forbehold

forsåvidt angår 3. konvention er trukket tilbage).

Østrig....................................... 27. august 1953.

Læs alt

Syrien....................................... 2. november 1953.

Nicaragua.................................... 17. december 1953.

Sverige...................................... 28. december 1953.

Tyrkiet...................................... 10. februar 1954.

Cuba......................................... 15. april 1954.

De socialistiske Sovjetrepublikkers Union.... 10. maj 1954.

(Samme forbehold som anført i udenrigsministeriets fornævnte

bekendtgørelse).

Rumænien..................................... 1. juni 1954.

(Samme forbehold som anført i udenrigsministeriets fornævnte

bekendtgørelse).

Bulgarien.................................... 22. juli 1954.

(Samme forbehold som anført i udenrigsministeriets fornævnte

bekendtgørelse).

Den ukrainske socialistiske Sovjetrepublik... 3. august 1954.

(Samme forbehold som anført i udenrigsministeriets fornævnte

bekendtgørelse).

Den bjelorussiske socialistiske Sovjetrepublik 3. august 1954.

(Samme forbehold som anført i udenrigsministeriets fornævnte

bekendtgørelse).

Nederlandene................................. 3. august 1954.

(Samme forbehold forsåvidt angår 4. konvention som anført i

udenrigsministeriets fornævnte bekendtgørelse).

Ungarn....................................... 3. august 1954.

(Samme forbehold som anført i udenrigsministeriets fornævnte

bekendtgørelse).

Ecuador...................................... 11. august 1954.

Polen........................................ 26. november 1954.

(Samme forbehold som anført i udenrigsministeriets fornævnte

bekendtgørelse).

Finland...................................... 22. februar 1955.

Amerikas Forenede Stater..................... 2. august 1955.

Forsåvidt angår 1. konvention tages følgende forbehold:

»Ved ratifikationen af Genevekonventionen til forbedring af såredes

og syges vilkår i de væbnede styrker i felten tager De Forenede Stater det

forbehold, at uanset nogen bestemmelse eller bestemmelser om det modsatte i

nævnte konvention skal intet indeholdt deri gøre ulovligt eller forpligte

Amerikas Forenede Stater til at gøre ulovligt nogensomhelst brug eller ret

til brug indenfor Amerikas Forenede Staters territorier og besiddelser af

Røde Kors- tegnet m. v., som var lovlig i henhold til den interne lovgivning

og en før 5. januar 1905 påbegyndt brug, forudsat at sådan brug af brugere

fra før 1905 ikke omfatter anbringelsen af Røde Kors-tegnet m. v. På

luftfartøjer, skibe, køretøjer, bygninger, andre bygningsværker eller på

jorden«.

Det i udenrigsministeriets ovenciterede bekendtgørelse forsåvidt angår 4.

konvention anførte forbehold er gentaget ved ratifikationen.

Venezuela.................................... 13. februar 1956.

Peru......................................... 15. februar 1956.

Grækenland................................... 5. juni 1956.

Argentina.................................... 18. september 1956.

Afghanistan...................................26. september 1956.

Folkerepublikken Kina ....................... 28. december 1956

med følgende forbehold:

1. Forsåvidt angår artikel 10 i Genevekonventionen af

12. august 1949 til forbedring af såredes og syges vilkår i de væbnede

styrker i felten kan Den Kinesiske Folkerepublik ikke anerkende som gyldig en

anmodning fra den magt, der tilbageholder sårede og syge eller medicinsk

personale og feltpræster, til en neutral stat eller til en humanitær

organisation om at varetage de funktioner, som skulle udøves af en

beskyttelsesmagt, med mindre samtykke foreligger fra regeringen i den stat, i

hvilken de beskyttede personer er statsborgere.

2. Forsåvidt angår artikel 10 i Genevekonventionen af

12. august 1949 til forbedring af såredes og syges og skibbrudnes vilkår i de

væbnede styrker på søen kan Den Kinesiske Folkerepublik ikke anerkende som

gyldig en anmodning fra den magt, der tilbageholder sårede, syge og

skibbrudne eller medicinsk personel og feltpræster, til en neutral stat eller

til en humanitær organisation om at varetage de funktioner, som skulle udøves

af en beskyttelsesmagt, med mindre samtykke foreligger fra regeringen i den

stat, i hvilken de beskyttede personer er statsborgere.

3. Forsåvidt angår artikel 10 i Genevekonventionen af

12. august 1949 om behandling af krigsfanger kan Den Kinesiske Folkerepublik

ikke anerkende som gyldig en anmodning fra den magt, der tilbageholder

krigsfanger, til en neutral stat eller til en humanitær organisation om at

varetage de funktioner, som skulle udøves af en beskyttelsesmagt, med mindre

samtykke foreligger fra regeringen i den stat, i hvilken krigsfangerne er

statsborgere. Forsåvidt angår artikel 12, er Den Kinesiske Folkerepublik af

den opfattelse, at den oprindelige tilbageholdelsesmagt, som har overført

krigsfanger til en anden kontraherende magt, ikke af denne grund er fritaget

for sit ansvar for konventionens anvendelse, når sådanne krigsfanger er i den

modtagende magts varetægt. Forsåvidt angår artikel 85 er Den Kinesiske

Folkerepublik ikke bundet af denne artikel med hensyn til behandlingen af

krigsfanger, som er dømt i henhold til tilbageholdelsesmagtens love i

overensstemmelse med de principper, der er fastslået i retssagerne om

krigsforbrydelser eller forbrydelser mod menneskeheden af de internationale

militærdomstole i Nürnberg og Tokio.

4. Uagtet Genevekonventionen af 12. august 1949 om

beskyttelse af civile personer i krigstid ikke gælder for civilpersoner

udenfor fjendtligt besatte områder og følgelig ikke fuldstændigt opfylder de

humanitære krav, er den befundet at være i overensstemmelse med interessen

for at beskytte civilpersoner i et besat område og i visse andre tilfælde,

hvorfor den ratificeres med følgende forbehold:

Forsåvidt angår artikel 11 kan Den Kinesiske Folkerepublik ikke anerkende

som gyldig en anmodning fra den magt, der tilbageholder beskyttede personer,

til en neutral stat eller til en humanitær organisation om at varetage de

funktioner, som skulle udøves af en beskyttelsesmagt, med mindre samtykke

foreligger fra regeringen i den stat, i hvilken de beskyttede personer er

statsborgere. Forsåvidt angår artikel 45 er Den Kinesiske Folkerepublik af

den opfattelse, at den oprindelige tilbageholdelsesmagt, som har overført

beskyttede personer til en anden kontraherende magt, ikke af den grund er

fritaget for sit ansvar for konventionens anvendelse, når sådanne beskyttede

personer er i den modtagende magts varetægt'.

Iran......................................... 20. februar 1957.

Albanien..................................... 27. maj 1957.

(Samme forbehold som anført i udenrigsministeriets fornævnte

bekendtgørelse).

Brasilien.................................... 29. juni 1957.

Det forenede Kongerige Storbritannien

og Nordirland................................ 23. september 1957.

(Det i udenrigsministeriets fornævnte bekendtgørelse anførte forbehold for

så vidt angår 4. konvention er gentaget ved ratifikationen). Ved deponeringen

af ratifikationsinstrumentet udtaltes fra britisk side bl. a.:

»Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland vil, i det

omfang hendes Majestæts beføjelser rækker med hensyn til nedennævnte områder,

bringe samtlige fire konventioner i anvendelse i de under britisk protektorat

stående sheikdømmer Bahrein, Kuweit, Qatar og Trucial Oman.«

Australien................................... 14. oktober 1958

med følgende forbehold:

»Ved ratifikationen af Geneevekonventionen om beskyttelse af civile

personer i krigstid forbeholder Australien sig retten til at idømme dødsstraf

i henhold til bestemmelserne i artikel 68, stk. 2, uden hensyn til om de deri

omhandlede forbrydelser kan straffes med døden ifølge det besatte

territoriums lovgivning ved besættelsens begyndelse, og erklærer, at

Australien fortolker betegnelsen »militære anlæg« i artikel 68,

stk. 2, i nævnte konvention som anlæg, der er af væsentlig militær betydning

for en besættelsesmagt.

Ceylon (1., 2. og 3. konvention)............. 28. februar 1959.

(4. konvention tiltrådt 23. februar 1959).

New Zealand................................... 2. maj 1959.

(Det i udenrigsministeriets fornævnte bekendtgørelse anførte 1. forbehold

for så vidt angår 4. konvention er gentaget ved ratifikationen, medens 2.

forbehold er trukket tilbage).

Tiltrædelser.

Den sydafrikanske Union...................... 31. marts 1952.

Japan........................................ 21. april 1953.

San Marino................................... 29. august 1953.

Vietnam...................................... 14. november 1953.

Liberia...................................... 29. marts 1954.

Forbundsrepublikken Tyskland................. 3. september 1954.

Thailand..................................... 29. december 1954.

Panama....................................... 10. februar 1956.

Irak......................................... 14. februar 1956.

Libyen...................................... 22. maj 1956.

Marokko...................................... 26. juli 1956.

Laos......................................... 29. oktober 1956.

Den tyske demokratiske Republik (* 1)........ 30. november 1956

med følgende forbehold:

1. Geneevekonventionen af 12. august 1949 til

forbedring af såredes og syges vilkår i de væbnede styrker i felten.

ad art. 10: Den tyske demokratiske Republik kan ikke anerkende gyldigheden

af en anmodning fra en tilbageholdelsesmagt til en neutral stat eller til en

international eller humanitær organisation om at påtage sig de opgaver, som i

henhold til konventionens bestemmelser påhviler beskyttelsesmagter, medmindre

samtykke foreligger fra regeringen i den stat, i hvilken de beskyttede

personer er statsborgere.

2. Geneevekonventionen af 12. august 1949 til

forbedring af såredes, syges og skibbrudnes vilkår i de væbnede styrker på

søen.

ad art. 10: Den tyske demokratiske Republik kan ikke anerkende gyldigheden

af en anmodning fra en tilbageholdelsesmagt til en neutral stat eller til en

international eller humanitær organisation om at påtage sig de opgaver, som i

henhold til konventionens bestemmelser påhviler beskyttelsesmagter, medmindre

samtykke foreligger fra regeringen i den stat, i hvilken de beskyttede

personer er statsborgere.

3. Geneevekonventionen af 12. august 1949 om

behandling af krigsfanger.

ad art. 10: Den tyske demokratiske Republik kan ikke anerkende gyldigheden

af en anmodning fra en tilbageholdelsesmagt til en neutral stat eller til en

international eller humanitær organisation om at påtage sig de opgaver, som i

henhold til konventionens bestemmelser påhviler beskyttelsesmagter, medmindre

samtykke foreligger fra regeringen i den stat, i hvilken de beskyttede

personer er statsborgere.

ad art. 12: Den tyske demokratiske Republik erklærer, at den

tilbageholdelsesmagt, som har overført krigsfanger til en anden kontraherende

magt, ikke er fritaget for sit ansvar med hensyn til overholdelse af

konventionens bestemmelser om krigsfanger.

ad art. 85: Den tyske demokratiske Republik kan ikke anerkende, at

krigsfanger, der er blevet dømt for krigsforbrydelser og for forbrydelser

imod menneskeheden i henhold til Nurnbergdomstolens principper, og hvis dom

er blevet eksekveret, skal nyde godt af artikel 85.

Geneevekonventionen af 12. august 1949 om beskyttelse af civile personer i

krigstid.

ad art. 11: Den tyske demokratiske Republik kan ikke anerkende gyldigheden

af en anmodning fra en tilbageholdelsesmagt til en neutral stat eller til en

international eller humanitær organisation om at påtage sig de opgaver, som i

henhold til konventionens bestemmelser påhviler beskyttelsesmagter, medmindre

samtykke foreligger fra regeringen i den stat, i hvilken de beskyttede

personer er statsborgere.

ad art. 45: Den tyske demokratiske Republik erklærer, at den

tilbageholdelsesmagt, som har overført beskyttede personer til en anden

kontraherende magt, ikke er fritaget for sit ansvar med hensyn til

overholdelse af konventionens bestemmelser om beskyttede personer'.

Haiti........................................ 11. april 1957.

Tunis........................................ 4. maj 1957.

Den demokratiske republik Vietnam (* 1)...... 28. juni 1957.

(Med forbehold af samme indhold som afgivet af Den tyske

demokratiske Republik).

Den demokratiske folkerepublik Korea (* 1)... 27. august 1957.

(Med forbehold af samme indhold som afgivet af Den tyske demokratiske

Republik).

Sudan........................................ 23. september 1957.

Den dominikanske Republik.................... 22. januar 1958.

Ghana........................................ 2. august 1958.

Indonesien................................... 30. september 1958.

Cambodia..................................... 8. december 1958.

Den mongolske Folkerepublik.................. 20. december 1958.

Ceylon (4. konvention)....................... 23. februar 1959.

(1., 2. og 3.konvention ratificeret 28. februar 1959).

For ovennævnte staters vedkommende træder konventionerne i kraft 6 måneder

efter deponeringen af ratifikationsinstrumentet eller

tiltrædelseserklæringen.

Udenrigsministeriet, den 24. september

1959.

H. C. Hansen.

Officielle noter

(* 1) De med * mærkede stater er ikke anerkendt af Danmark.

Lignende dokumenter