Bekendtgørelse af protokol af 31. januar 1967 vedrørende flygtninges retsstilling. (* 1) (* 2)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af protokol af 31. januar 1967
vedrørende flygtninges retsstilling. (* 1) (* 2)
Ved kgl. resolution af 9. november 1967 har Danmark tiltrådt en til
konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling
(udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 55 af 24. november 1954, Lovtidende
C) knyttet protokol af 31. Januar 1967.
Protokollen har følgende ordlyd (den kinesiske, russiske og spanske tekst
er udeladt):
---------------------
PROTOKOL vedrørende flygtninges retsstilling.
De stater, som er deltagere i nærværende protokol, er
i betragtning af, at den i Geneve den 28. juli 1951 undertegnede
konvention om flygtninges retsstilling (i det følgende betegnet som
konventionen) kun omfatter de personer, der er blevet flygtninge som følge af
begivenheder indtrådt før den 1. januar 1951,
i betragtning af, at nye flygtningesituationer er opstået, siden
konventionen blev vedtaget, og vedkommende flygtninge derfor muligvis ikke
falder inden for konventionens område,
i betragtning af, at det er ønskeligt, at alle flygtninge, der omfattes af
konventionens definition, bør nyde samme retsstilling uanset skæringsdagen
den 1. januar 1951,
blevet enige om følgende:
Artikel I
Almindelig bestemmelse.
1. De i denne protokol deltagende stater forpligter
sig til at anvende konventionens artikler 2-34 inklusive på de nedenfor
definerede flygtninge.
2. I denne protokol skal betegnelsen
»flygtning« - undtagen ved anvendelsen af denne artikels stk. 3 -
forstås som enhver person, der omfattes af definitionens artikel 1, som om
Læs alt
ordene »som følge af begivenheder indtrådt før den 1. januar 1951
og« samt ordene »som følge af sådanne begivenheder« var
udeladt i artikel 1 A (2).
3. Denne protokol skal af de deltagende stater
anvendes uden geografisk begrænsning, idet dog deklarationer afgivet af
stater, der allerede deltager i konventionen, i henhold til dennes artikel 1
B (1) (a) også skal være gældende i forhold til denne protokol, medmindre de
er udvidet i henhold til konventionens artikel 1 B (2).
Artikel II
De nationale myndigheders samarbejde med De forenede Nationer.
1. De i denne protokol deltagende stater forpligter
sig til at samarbejde med De forenede Nationers højkommissariat for
flygtninge eller enhver anden institution under De forenede Nationer, som
måtte efterfølge dette i udøvelsen af dets funktioner, og skal især lette
højkommissariatet under udøvelsen af dets pligt til at føre tilsyn med
anvendelsen af denne protokols bestemmelser.
2. For at sætte højkommissariatet eller enhver anden
institution under De forenede Nationer, der måtte efterfølge dette, i stand
til at afgive beretninger til De forenede Nationers kompetente organer,
forpligter de i denne protokol deltagende stater sig til at forsyne dem med
oplysninger og statistisk materiale, som de har anmodet om, vedrørende:
a) flygtninges forhold,
b) gennemførelse af denne protokol,
c) love, bestemmelser og dekreter vedrørende flygtninge, som er eller
måtte blive sat i kraft.
Artikel III
Oplysning om national lovgivning.
De i denne protokol deltagende stater skal sende De forenede Nationers
generalsekretær de love og bestemmelser, de måtte vedtage for at sikre
anvendelsen af denne protokol.
Artikel IV
Bilæggelse af tvistigheder.
Enhver tvist mellem deltagerne i denne protokol, som vedrører dens
fortolkning eller anvendelse, og som ikke kan bilægges ved andre midler, skal
efter anmodning af enhver af parterne i tvisten henvises til Den
mellemfolkelige Domstol.
Artikel V
Tiltrædelse.
Denne protokol skal stå åben for tiltrædelse af samtlige de i konventionen
deltagende stater og enhver anden stat, som er medlem af De forenede Nationer
eller en af særorganisationerne eller af De forenede Nationers
generalforsamling opfordres til at tiltræde. Tiltrædelse sker ved deponering
af et tiltrædelsesinstrument hos De forenede Nationers generalsekretær.
Artikel VI
Klausul vedrørende forbundsstater.
For forbundsstater eller stater, der ikke er enhedsstater, gælder følgende
bestemmelser:
a) med hensyn til de bestemmelser i konventionen, som skal anvendes under
iagttagelse af denne protokols artikel I, stk. 1, og som henhører under
forbundsstatens lovgivningsmagt, skal forbundsregeringen have samme
forpligtelser som de deltagende stater, der ikke er forbundsstater;
b) med hensyn til de artikler i konventionen, som skal anvendes under
iagttagelse af denne protokols artikel I, stk. 1, og som henhører under
lovgivningsmagten i enkeltstater, provinser eller kantoner, som ikke i
henhold til forbundets forfatning er forpligtet til at træffe
lovgivningsforanstaltninger, skal forbundsregeringen snarest muligt og med
sin anbefaling henlede de pågældende statsprovins- eller kantonale
myndigheders opmærksomhed på sådanne artikler;
c) en forbundsstat, der deltager i denne protokol, skal efter en gennem
De forenede Nationers generalsekretær fremsat anmodning fra enhver anden
deltagerstat, afgive en redegørelse om den i forbundet og dets enheder
gældende lovgivning og praksis vedrørende enhver nærmere angivet bestemmelse
i konventionen, der skal anvendes i overensstemmelse med denne protokols
artikel I, stk. 1, der oplyser, i hvilket omfang den pågældende bestemmelse
er gennemført ved lov eller på anden måde.
Artikel VII
Forbehold og erklæringer.
1. Enhver stat kan ved sin tiltrædelse tage forbehold
med hensyn til protokollens artikel IV og med hensyn til anvendelsen af
enhver af konventionens bestemmelser i overensstemmelse med denne protokols
artikel I, med undtagelse af de i artiklerne 1, 3, 4, 19 (1) og 33 indeholdte
bestemmelser; for så vidt angår de i konventionen deltagende stater skal
forbehold i henhold til denne artikel ikke omfatte flygtninge, over for hvem
konventionen anvendes.
2. Forbehold taget af deltagerstater i konventionen i
henhold til dennes artikel 42, finder - medmindre de er trukket tilbage -
anvendelse på deres forpligtelser i henhold til denne protokol.
3. Enhver stat, som tager et forbehold i henhold til
denne artikels stk. 1, kan når som helst tilbagekalde dette ved en meddelelse
herom til De forenede Nationers generalsekretær.
4. En erklæring afgivet i henhold til konventionens
artikel 40, stk. 1 og 2 af en i denne deltagende stat, der tiltræder
nærværende protokol, skal være gældende for denne protokol, medmindre den
pågældende stat ved sin tiltrædelse afgiver en meddelelse til De forenede
Nationers generalsekretær om, at dette ikke skal være tilfældet.
Bestemmelserne i konventionens artikel 40, stk. 2 og 3 og artikel 44, stk. 3
skal finde anvendelse på denne protokol.
Artikel VIII
Ikrafttræden.
1. Denne protokol træder i kraft på den dato, da det
sjette tiltrædelsesinstrument deponeres.
2. For enhver stat, der tiltræder protokollen efter
deponeringen af det sjette tiltrædelsesinstrument, træder protokollen i kraft
på den dato, da den pågældende stat deponerer sit tiltrædelsesinstrument.
Artikel IX
Opsigelse.
1. Enhver deltagende stat kan når som helst opsige
denne protokol ved en meddelelse stilet til De forenede Nationers
generalsekretær.
2. En sådan opsigelse skal træde i kraft for den
pågældende deltagerstat et år efter den dato, da den modtages af De forenede
Nationers generalsekretær.
Artikel X
Meddelelser fra De forenede Nationers generalsekretær.
De forenede Nationers generalsekretær skal underrette de i artikel V
nævnte stater om datoen for protokollens ikrafttræden, om tiltrædelser,
forbehold og tilbagekaldelser af forbehold og opsigelser af denne protokol
samt om erklæringer og meddelelser vedrørende denne.
Artikel XI
Deponering i De forenede Nationers sekretariats arkiv.
Et eksemplar af denne protokol, hvis engelske, franske, kinesiske,
russiske og spanske tekster skal have samme gyldighed, undertegnet af
præsidenten for De forenede Nationers generalforsamling og af De forenede
Nationers generalsekretær, skal deponeres i De forenede Nationers
sekretariats arkiv. Generalsekretæren fremsender bekræftede
kopier heraf til alle medlemmer af De forenede Nationer og de øvrige i
artikel V omhandlede stater.
I overensstemmelse med artikel XI har vi påført denne protokol vore
underskrifter den 31. januar 1967.
A.P. Pazhwak
Præsident for De forenede Nationers generalforsamling.
U Thant
De forenede Nationers generalsekretær.
Danmarks tiltrædelsesinstrument blev den 29. januar 1968 deponeret hos De
forenede Nationers generalsekretær, og protokollen er samme dato i medfør af
artikel VIII trådt i kraft for Danmarks vedkommende.
Foruden Danmark har følgende stater tiltrådt protokollen:
Algeriet
Argentina
Cameroun
Den centralafrikanske Republik
Gambia
Norge
Pavestolen
Senegal
Sverige.
Udenrigsministeriet, den 12. februar
1968.
Poul Hartling.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse om Danmarks undertegnelse af den i New York den 26. oktober 1953 af De forenede Nationers generalforsamling godkendte protokol om ændring af konventionen af 25. september 1926 angående slaveri (* 1) Retsinformation · 31. januar 1955
- Bekendtgørelse om andre landes stilling til den internationale konvention af 28. juli 1951 og til den dertil hørende protokol af 31. januar 1967 om flygtninges retsstilling Retsinformation · 21. februar 1980
- Bekendtgørelse af protokol af 12. juni 1973 til overenskomsten af 23. november 1957 om flygtninge-søfolk. (* 1) (* 2) Retsinformation · 17. juli 1976
- Bekendtgørelse af valgfri protokol af 29. april 1958 vedrørende tvungen bilæggelse af tvister angående fortolkningen eller anvendelsen af konventionerne af 29. april 1958 om retsordenen på havet. Retsinformation · 18. september 1969
- Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af konventionen af 28. juli 1951 og den dertil hørende protokol af 31. januar 1967 om flygtninges retsstilling Retsinformation · 11. marts 1981
- Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse m.v. af konventionen af 28. juli 1951 og den dertil hørende protokol af 31. januar 1967 om flygtninges retsstilling Retsinformation · 25. november 1998