Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse om en mellem Danmark og Tyskland afsluttet Traktat angaaende Ordning af de som Følge af Overgangen til Danmark af Suveræniteten over Nordslesvig opståede Spørgsmål. (* 1), (* 2), (* 3), (* 4), (* 5)

BKI nr 252 af 08/06/1922Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet21. juni 1922

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse om en mellem Danmark og Tyskland

afsluttet Traktat angaaende Ordning af de som Følge af Overgangen til Danmark

af Suveræniteten over Nordslesvig opståede Spørgsmål. (* 1), (* 2), (* 3), (*

4), (* 5)

INDHOLDSFORTEGNELSE

Side

Traktat mellem Danmark og Tyskland angaaende Ordning af de

som Følge af Overgangen til Danmark af Suveræniteten over

Nordslesvig opstaaede Spørgsmaal ............................ 964

Slutprotokol til samme ......................................... 968

1) Overenskomst angaaende Vedligeholdelse af af Grænselinien

mellem de to Lande og de denne betegnede Grænsemærker ...... 972

2) Overenskomst vedrørende Benyttelse og Vedligeholdelse af

Overgange over den dansk-tyske Grænse ...................... 978

3) Overenskomst vedrørende Ordningen af Vandløbs- og

Digeforhold ved den dansk-tyske Grænse Slutprotokol

til samme .................................................. 1028

Forretningsorden for Grænsevandløbskommissionen og

Overgrænsevandløbskommissionen (Bilag til Art. 4

i samme Overenskomst) ...................................... 1032

4) Overenskomst vedrørende Fiskeri og Sivskær i Rudebøl Sø

og Vidaa, samt Høbjergning og Rørskær i Gudskog ........... 1048

Slutprotokol til samme ..................................... 1052

5) Overenskomst om fortsat Benyttelse af Kirkegaardene i

Bov og Hanved .............................................. 1054

6) Overenskomst vedrørende Afgiftsfrihed ved Salg af faste

Ejendomme i Grænseomraadet ................................. 1058

7) Overenskomst angaaende Ordningen af Skibsfarten i de

dansk-tyske Grænsefarvande ................................. 1060

8) Overenskomst vedrørende Lodsningen i Flensborg Fjord ....... 1064

Læs alt

9) Overenskomst angaaende fælles Fiskeri i Flensborg Fjord .... 1066

10) Overenskomst angaaende Fiskeriet paa Bredegrunden .......... 1072

Slutprotokol til samme ..................................... 1074

11) Overenskomst om Gennemførelse af Versaillestraktatens

Artikler 112 og 113 ........................................ 1076

Slutprotokol til samme ..................................... 1084

12) Overenskomst vedrørende Forsorgen for Krigsinvalider

(Militærrentemodtagere) og Pensionister .................... 1086

Slutprotokol til samme ..................................... 1092

13) Overenskomst til Ordning af skatteretlige Spørgsmaal ....... 1096

Slutprotokol til samme ..................................... 1102

14) Overenskomst om Gennemførelse af Versaillestraktatens

Artikel 312 ................................................ 1106

Slutprotokol til samme ..................................... 1118

15) Overenskomst vedrørende Afstaaelse til Danmark af

statlige Renterettigheder o.s.v. i Nordslesvig ............. 1120

Slutprotokol til samme ..................................... 1124

16) Overenskomst angaaende Overgivelse af Matrikulsdokumenter .. 1126

17) Overenskomst vedrørende Udlevering af Forvaltningsakter .... 1128

18) Noteveksling af 12. Juli 1921 vedrørende Nedsættelse af

en Kommission til Fordeling af Fordeling af Formue

og Gæld m.v. vedrørende de af den nye Grænse overskaarne

offentligretlige Korporationer ............................. 1132

HANS MAJESTÆT KONGEN AF DANMARK OG ISLAND og PRÆSIDENTEN FOR DET TYSKE

RIGE er - besjælet af Ønsket om yderligere at befæste det mellem de to Riger

bestaaende gode og venskabelige Forhold - kommet overens om at ordne de som

Følge af Overgangen til Danmark af Suveræniteten over Nordslesvig opstaaede

Spørgsmaal, og har i dette Øjemed udnævnt til deres Befuldmægtede:

Hans Majestæt Kongen af Danmark og Island:

Sin Udenrigsminister, Hans Excellence Kammerherre Harald Roger

Scavenius og Sin overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister ved

det tyske Rige, Kammerherre Carl Poul Oscar Moltke,

Præsidenten for det tyske Rige:

Virkelig Gehejmeraad, Dr. Paul von Koerner og det tyske Riges

overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister hos Hans Majestæt Kongen

af Danmark og Island, Herr Frederic Hans von Rosenberg.

Efter at de Befuldmægtigede har meddelt hinanden deres Fuldmagter og

befundet disse i god og behørig Form, er de kommet overens om følgende:

Artikel 1.

Nedennævnte Overenskomster, nemlig:

1. Overenskomst angaaende Vedligeholdelsen af

Grænselinien mellem de to Lande og de denne betegnende Grænsemærker,

2. Overenskomst vedrørende Benyttelse og

Vedligeholdelse af Overgange over den dansk-tyske Grænse,

3. Overenskomst vedrørende Ordningen af Vandløbs- og

Digeforhold ved den dansk-tyske Grænse, med Slutprotokol og Forretningsorden

for Grænsevandløbskommisionen og Overgrænsevandløbskommissionen,

4. Overenskomst vedrørende Fiskeri og Sivskær i

Rudebøl Sø og Vidaa samt Høbjergning og Rørskær i Gudskog,med Slutprotokol,

5. Overenskomst om fortsat Benyttelse af Kirkegaardene

i Bov og Hanved,

6. Overenskomst vedrørende Afgiftsfrihed ved Salg af

faste Ejendomme i Grænseomraadet.

7. Overenskomst angaaende Ordningen af Skibsfarten i

de dansk-tyske Grænsefarvande,

8. Overenskomst vedrørende Lodsningen i Flensborg

Fjord,

9. Overenskomst angaaende fælles Fiskeri i Flensborg

Fjord,

10. Overenskomst angaaende Fiskeriet paa Bredegrunden,

med Slutprotokol,

11. Overenskomst om Gennemførelse af

Versaillestraktatens Artikler 112 og 113, med Slutprotokol,

12. Overenkomst vedrørende Forsorgen for

Krigsinvalider (Militærrentemodtagere) og Pensionister, med Slutprotokol,

13. Overenskomst til Ordning af skatteretlige

Spørgsmaal, med Slutprotokol,

14. Overenskomst om Gennemførelse af

Versaillestraktatens Artikel 312, med Slutprotokol,

15. Overenskomst vedrørende Afstaaelse til Danmark af

statlige Renterettigheder o.s.v. i Nordslesvig, med Slutprotokol,

16. Overenskomst angaaende Overgivelse af

Matrikulsdokumenter,

17. Overenskomst vedrørende Udlevering af

Forvaltningsakter,

18. Noteveksling af 12. Juli 1921 vedrørende

Nedsættelse af en Kommission til Fordeling af Formue og Gæld m.v. vedrørende

de af den nye Grænse overskaarne offentlig-retlige Korporationer, afsluttes

mellem Danmark og Tyskland.

Overenskomsterne, derunder den under Nr. 18 opførte Noteveksling, er

vedhæftet denne Traktat som Bilag og er at betragte som Dele af denne.

Artikel 2.

Denne Traktat skal snarest ratificeres; Ratifikationsinstrumenterne skal,

saavidt muligt inden Udløbet af 14 Dage derefter, udveksles i Berlin.

Traktaten tilligemed de i Artikel 1 under 1 - 18 opførte Overenskomster

træder i Kraft ved Udvekslingen af Ratifikationsinstrumenterne.

Til Bekræftelse har de Befuldmægtigede underskrevet denne Traktat og

forsynet den med deres Segl.

Udfærdiget i to Originaler i København den 10. April 1922.

(L. S.) Harald Scavenius. (L. S.) von Koerner.

(L. S.) C. Moltke (L. S.) von Rosenberg.

S l u t p r o t o k o l.

Ved den Dags Dato stedfundne Undertegnelse af foranstaaende Traktat mellem

Danmark og Tyskland angaaende Ordning af de som Følge af Overgangen til

Danmark af Suveræniteten over Nordslesvig opstaaede Spørgsmaal er de

kontraherende Parter kommet overens om følgende:

1. Med Hensyn til Behandlingen af det tyske Riges og

den preussiske Stats den 15. Juni 1920 endnu løbende privatretlige Kontrakter

og Forpligtelser, der vedrører Forvaltningen af det Danmark tilfaldne

Omraade, har den danske Regering paa Grundlag af de Samme fra tysk Side

oversendte Fortegnelser over de i Betragtning kommende Kontrakter og

Forpligtelser tilstillet den tyske Regering Meddelelser, hvoraf fremgaar, at

den danske Stat i Almindelighed er indtraadt i saadanne Kontrakter og

Forpligtelser eller har truffet mindelig Overenskomst med de paagældende

Medkontrahenter. Angaaende visse særlig nævnte Kontrakter har den danske

Regering meddelt, at den maa forbeholde sig at være frit stillet med Hensyn

til Spørgsmaalet om Indtrædelse i disse Kontrakter. Den tyske Regering har

erklæret sig indforstaaet med de af den danske Regering saaledes afgivne

Meddelelser.

2. Med hensyn til et Antal finansielle Mellemværender,

der bestod dels mellem de kontraherende Parter, dels mellem en af disse og

offentlig-retlige Korporationer eller Privatpersoner i den anden Stat eller

mellem offentlig-retlige Korporationer i begge Stater, er der efter

stedfunden Prøvelse blevet opstillet Lister over de fra hver Side anerkendte

Beløb. Paa Grundlag af disse Lister fremkommer der et Overskud i Favør af

Danmark til et Beløb af Mark 7.593.163,56. Dette Beløb vil den tyske Regering

udbetale til den danske Regering inden Udløbet af en Maaned efter Traktatens

Ikrafttræden.

Hver af de kontraherende Parter vil - hvor det ikke drejer sig om Statens

egne Fordringer - overvise de i Listerne opførte Beløb til de paagældende

Fordringshavere i vedkommende Stat.

Der bestaar herefter Enighed om, at de helt eller delvis anerkendte

Fordringer, der har været opført under Listernes enkelte Poster, ikke paany

skal kunne gøres gældende af diplomatisk Vej overfor den anden kontraherende

Part.

Heraf berøres ikke Spørgmaalet om Udbetaling paa Grundlag af de i

foranstaaende Traktat under Nr. 1 - 18 opførte Overenskomster.

3. For at bidrage til Afhjælpningen af de vanskelige

økonomiske Forhold, i hvilke nogle af de før 15. Juni 1920 i det Danmark

tilfaldne Omraade ansatte, men efter denne Dag afskedigede Tjenestemænd, som

ikke i Henhold til dansk Lov Nr. 289 af 28. Juni 1920 eller de paa Basis af

denne Lov udstedte kommunale Vedtægter har Krav paa Ventepenge og Pension,

skal befinde sig, vil den danske Regering, som ikke i alle Tilfælde er i

Stand til at overse, hvorvidt særlig Hjælp tiltrænges, udover de Beløb, som i

Overensstemmelse med derom til den tyske Regering given Meddelelse vil blive

tilstillet forskellige af de paagældende Personer, udbetale til den tyske

Regering et Beløb af 4 Millioner Mark, som skal anvendes til ovennævnte

Formaal.

Beløbet skal udbetales senest en Maaned efter traktatens Ikrafttræden. Den

tyske Regering erkender herefter, at alle fremtidige Spørgsmaal, som maatte

opstaa vedrørende de ovenfor nærmere betegnede, før Traktatens Underskrift

afskedigede Tjenestemænds Forsørgelse, paahviler det tyske Rige.

4. De kontraherende Parter er kommet overens om, at

den Frist paa seks Maaneder, der i Notevekslingen af 12. Juli 1921 vedrørende

Kommissionen til Fordeling af de af den nye Grænse overskaarne

offentlig-retlige Korporationers Formue og Gæld m.v. er fastsat for

Varigheden af Kommissionens Forhandlinger, forlænges med tre Maaneder.

-København, den 10. April 1922.

Hrald Scavenius. von Koerner.

C. Moltke. von Rosenberg.

Overenskomst

angaaende

Vedligeholdelsen af Grænselinien mellem de to Lande og de denne betegnende

Grænsemærker. (* 2)

Den nye Grænse mellem Danmark og det tyske Rige er blevet fastsat,

afmærket og opmaalt af den i Overensstemmelse med Versaillestraktatens

Artikel 111 nedsatte Grænsekommission. Den vedtagne Grænse og Resultatet af

de foretagne Opmaalinger indeholdes i tre Atlas med samme Indhold, som er

blevet underskrevet den 3. September 1921. Af disse tre officielle

Grænseatlas findes et Eksemplar i Ambassadørkonferencens Arkiv i Paris og et

hos hver af de interesserede Parter Regeringer.

Artikel 1.

De to kontraherende Parter forpligter sig til at drage Omsorg for, at de

af Grænsekommissionen opstillede Grænsemærker saavidt muligt beskyttes imod

ubeføjet og ondsindet Fjernelse og Beskadigelse. Til disse Grænsemærker

hører: Grænsestenene og Grænsepælene, Grænsebøjerne i Rudebøl Sø og de

Søgrænsen betegnende Baaker. Søer, Vandløb eller Farvande, der betegner

Grænsen, maa ikke ubeføjet ændres, ej heller deres Bredder, Skraaninger

o.s.v. beskadiges.

De ved Vedligeholdelsen af Grænselinien og Grænsemærkerne beskæftigede

Tjenestemænd og Arbejdere har Ret til frit at færdes i Grænseomraadet, for

saa vidt deres Arbejde kræver det. De skal være forsynet med

Legitimationspapirer fra saavel dansk som tysk Side. De vedkommende

Myndigheder paa begge Sider skal underrette hinanden inden saadanne Arbejders

Begyndelse.

Artikel 2.

Hver Stat vedligeholder paa egen Bekostning de helt paa dens Omraade

staaende Grænsemærker.

Fælles-Grænsemærkerne deles mellem de to Stater, saaledes at

Danmark paa egen Bekostning vedligeholder følgende Grænsemærker:

-Sten:- 5-9; 14-26; 30a-33a; 44-55; 57-58; 60; 62-71. Pæle: 4; 10-13;

40-43,

og at -det tyske Rige- paa egen Bekostning vedligeholder følgende

Grænsemærker: Sten: 72-84 a; 87-89; 227; 228; 229; 242-248; 252;

259-278. Pæle: 227 a. Baaken paa Skomagerhus-Broen og

Grænsebøjerne i Rudebøl Sø.

Ingen af de to Stater har Ret til at reparere, ombytte eller flytte nogen

af de Grænsemærker, som den skal vedligeholde, uden i Forvejen at have

truffet Aftale herom med den anden Stat, saaledes at denne eventuelt kan lade

det Arbejde, der skal udføres, kontrollere.

Ved Reparation eller Ombytning af et Grænsemærke maa ikke uden anden

indbyrdes Aftale benyttes andet Materiale end det i hvert enkelt Tilfælde nu

anvendte.

Artikel 3.

Vedligeholdelsen af Grænselinien, Tilsynet med Grænsemærkerne og disses

Vedligeholdelse paahviler paa dansk Side det Amt, hvori vedkommende

Del af Grænsen ligger (det er for Tiden fra Grænsens østligste Punkt indtil

Grænsepunkt »G« i Flensborg Fjord incl.: Sønderborg Amt; herfra til

Grænsemærke 113 excl.: Aabenraa Amt og fra Grænsemærke 113 incl. til Grænsens

vestligste Punkt: Tønder Amt); paa tysk Side de vedkommende preussiske

Landraadsamter (det er fra Grænsens østligste Punkt til Grænsemærke 93 incl.:

Flensborg Landraadsamt; fra Grænsemærke 93 excl. til Grænsens vestligste

Punkt: Landraadsamtet i Niebøl).

Begge Stater drager Omsorg for, at indtræffende Begivenheder, som berører

Vedligeholdelsen af Grænselinien, meldes til de ovennævnte Myndigheder.

Amtmændene og Landraaderne skal sætte sig i Forbindelse med hinanden for at

afhjælpe de anmeldte Mangler. Forsaavidt det bliver nødvendigt at konstatere

Grænsen ved Landmaalingsarbejder, skal de vedkommende

Landmaalingstjenestemænd tilkaldes. Eventuelt er det tilstrækkeligt at

tilkalde den ene Stats Landmaalingstjenestemænd.

Hvert 10ende Aar (første Gang 1924) foretages inden Udgangen af August

Maaned, efter forudgaaende Aftale mellem de danske Amter i Sønderborg,

Aabenraa og Tønder paa den ene Side og de preussiske Landraadsamter i

Flensborg og Niebøl paa den anden Side, en fælles Inspektion af deres

Grænseafsnit, hvortil de vedkommende Matrikuls-(Landmaalings-) tjenestemænd

tilkaldes. Herved skal navnlig Grænsemærkerne efterses og Grænsens Forløb om

fornødent revideres.

Kan man af særlige Grunde ikke lade et Grænsemærke blive staaende paa det

Sted, hvor det hidtil har staaet, eller ikke genopstille det der, skal

Landmaalingstjenestemændene vælge en ny Plads til det under Hensyntagen til

Stedforholdene.

Over den nye Afmærkning skal optages Tillægsprotokoller i dobbelt

Udfærdigelse tilligemed Maaleblade, der indeholder alle de til Grænsemærkets

Bestemmelse nødvendige Maal.

Angaaende Grænseændringer, som hidrører fra naturlige eller kunstige

Ændringer af Grænsevandløbene, gælder Bestemmelserne i den af

Grænsekommissionen udarbejdede Grænsebeskrivelse.

Hvor Grænsen i Henhold til disse Bestemmelser skal følge Vandløb eller

Farvande i deres Forskydninger, prøves det i den Udstrækning, hvori det anses

for nødvendigt, hvorvidt vedkommende Vandløb eller Farvand har ændret sig

saaledes, at en tilsvarende Grænseændring vilde have praktisk Værdi. Er dette

Tilfældet, aftaler de to Stater efter derom modtagne Indberetninger, hvad der

skal foretages.

Over alle ved Grænsen udførte Arbejder samt over Grænseinspektionerne

optages fælles Protokoller paa Dansk og Tysk, som henholdsvis gennem

vedkommende Amtmænd tilstilles den danske Regering (Indenrigsministeriet) i

København og gennem Regeringspræsidenten i Slesvig Landesgrenzstelle i

Berlin.

Overenskomst

vedrørende

Benyttelse og Vedligeholdelse af Overgange over den dansk-tyske

Grænse. (* 3).

Artikel 1.

Bestaaende Grænseovergange.

Følgende Grænseovergange skal holdes aaben for den offentlige Trafik:

A. Veje med Told- og Paskontrol (Toldveje).

I. For Jernbanetrafiken:

1. Jernbanedæmningen ved Grænsestenene 51/52,

2. Jernbanebroerne ved Grænsestenene 213/214.

II. For Landevejstrafiken:

1. Landevejen fra Flensborg til Aabenraa ved

Grænsestenene 20/21,

2. Vejen fra Harritslev til Padborg (Oxevejen) ved

Grænsesten 54,

3. Vejen ved Pebersmark (Ladelund-Renz) ved

Grænsestenene 157/158,

4. Broen for Landevejen fra Sønderløgum til Sæd ved

Grænsestenene 202/203,

5. Landevejen fra Aventoft til Tønder ved

Grænsestenene 228/229,

6. Grænseovergangen i Rosenkrans ved Grænsestenene

242/246.

Med Hensyn til de Tider af Døgnet paa hvilke de fornævnte Veje skal være

aabne for Trafik, henvises til Artikel V i Tillægsoverenskomst af 12. Juli

1921 til Traktat angaaende Lettelser i Pasbestemmelser for Indbyggere i de

dansk-tyske Grænseomraader.

B. Andre Veje.

Af Hensyn til den lille Grænsetrafik kan ogsaa andre af de nuværende

Overgange benyttes ifølge særlig Overenskomst mellem de kontraherende

Regeringer.

Artikel 2.

Private Overgange over Grænsen.

Samtlige øvrige Overgange over Grænsen skal nedlægges og spærres. Dog skal

Ejere og Brugere af Ejendomme, der ligger paa begge Sider af Grænsen og nu

drives samt før 23. Oktober 1920 blev drevet under Et som Landbrug, samt

Ejere og Brugere, hvis Ejendom vel er beliggende paa samme Side af Grænsen,

men som for at komme fra den ene Del af deres Ejendom til den anden, er nødt

til at passere denne, have Ret til at bebeholde de Overgange, som hidtil er

benyttet til Ejendommens Drift. De er dog forpligtet til indenfor to Maaneder

efter denne Overenskomsts Ikrafttræden at anmelde Overgangene hos den

paagældende Amtmand og Landraad.

Grundstykker, som er gennemskaaret af Grænsen, skal stedse holdes saaledes

indhegnet, at løsgaaende Kreaturer er afspærret fra Naboejendommene.

Saafremt Overgange, der i Henhold til Art, 1 B. bliver opretholdt for den

lille Grænsetrafik, senere maatte blive nedlagt, skal de Ejere og Brugere,

der benytter Overgangene til Ejendommens Drift, have Ret til at bevare

overgangen til dette Brug, naar de derom gør fornøden Anmeldelse i

Overensstemmelse med Reglen i 1ste Stykke.

Artikel 3.

Tilladelse til nye private Overgange over Grænsen.

Oprettelsen af nye private Overgange over Grænsen i Analogi med Reglerne i

Art. 2 er kun tilladt, saafremt vedkommende danske og tyske Grænsemyndigheder

(Amtmanden og Landraaden) er blevet enige derom.

Artikel 4.

Stemmeværker.

Stemmeværker eller lignende Indretninger, som er eller bliver anbragt i

Grænsevandløbene skal indrettes saaledes, at de ikke kan benyttes til ulovlig

Overskriden af Grænsen.

Artikel 5.

Vedlægeholdelse af Grænsebroer.

Broen for Landevejen fra Sønderløgum til Sæd (Grænsesten 202/203)

vedligeholdes fra tysk Side. Halvdelen af de derved opstaaende dokumenterede

Omkostninger vil være at refundere fra dansk Side af Tønder Amt. Afregning

finder Sted mellem den vedkommende Amtmand og Landraad.

Forsaavidt andre af de over grænsevandløbene førende Broer skal benyttes

til den lille Grænsetrafik (jfr.Art.1 B.), vil ved Overenskomsten

desangaaende tillige være at træffe Bestemmelse om Reglerne for saadanne

Broers Vedligeholdelse og Udgifternes Fordeling.

Broer, der kun benyttes til den i Art.2 ommeldte Trafik, vil være at

vedligeholde af de paagældende private Ejendomsbesiddere. Kan Enighed ikke

opnaas, træffes Afgørelsen af vedkommende Amtmand og Landraad i Forening.

De Personer, hvem Tilsynet med eller Udførelsen af Arbejder ved Broernes

Vedligeholdelse eller Levering af Materiale er overdraget, vil være at

forsyne med Legitimationsbeviser fra den vedkommende Amtmand eller Landraad.

Saadanne Beviser skal i det Omfang, Arbejdet udkræver, gælde som Pas for

disse Personer, hvorhos de giver Frihed for Toldafgift af de indførte

Materialer.

Med Hensyn til Jernbanebroerne over Sønderaa (Grænsesten 213/214) vil

særlig aftale være at træffe imellem de tvende Jernbaneforvaltninger.

Artikel 6.

Vedligeholdelse af Veje, der fører til Overgange og Grænsen.

De offentlige Veje, som paa begge Sider af Grænsen fører til de i Art. 1

under A. II. og B. nævnte Overgange, skal vedligeholdes efter det paagældende

Lands Vejlovgivning. Nedsættelse af en Vej i en lavere Vejklasse er ikke

tilladt uden begge Regeringers Samtykke.

Den mellem Grænsestene 242 og 245 i Rosenkrans liggende Kommunevej, i hvis

Midte Grænsen løber i Vejens Længderetning, deles med Hensyn til

Vedligeholdelsen paa Tvers saaledes, at den nordlige Halvdel vedligeholdes

fra dansk Side og den sydlige Halvdel fra tysk Side. Amtmanden i Tønder Amt

og Landraaden i Sydtønder Kreds fastsætter i Forening ved et Aastedsmøde

Grænsen for Vedligeholdelsespligten.

Artikel 7.

Særlige Vejrettigheder.

a. Den Gaard ved Ellund Mark, som ligger umiddelbart Nord for Grænsen

imellem Grænsestenene 82 og 83, har Ret til Færdsel paa den udfor Ejendommen

paa tysk Grund liggende Vej hen til den paa dansk Grund ved Grænsesten 83

nyanlagte Vej. Sidstnævnte Vej skal paa dansk Side afspærres for løsgaaende

Kreaturer med et Hegn.

b. Ejerne og Brugerne af de paa Grænsestrækningen fra Grænsesten 245 til

Grænsesten 275 umiddelbart Nord for Grænsen liggende Grundstykker i

Rudebølkog og Gammel Frederikskog bevarer Retten til som hidtil at benytte

den paa de langs Grænsen gaaende Diger (Kjærdige og Norddige) værende Vej som

Driftsvej. De derværende Overkørsler over Grænsegrøften bevares.

Rudebølkog og Gammel Frederikskog overtager en forholdsmæssig Andel af

Omkostningerne ved Vedligeholdelsen af Vejen paa Kjærdige og Norddige.

Saafremt Enighed ikke opnaas, fastsættes Andelen af den til Ordning af de ved

Grænsen overskaarne Kommuners økonomiske Forhold nedsatte Kommission.

Artikel 8.

Hver af de kontraherende Parter bevarer uafhængig af denne Overenskomst

sin Ret til at ændre de gældende Pas- samt Ind- og Udførselsbestemmelser,

forsaavidt det ikke strider imod andre Traktater eller Overenskomster,

ligesom hver af Parterne bevarer sin Ret til under ekstraordinære Forhold,

saasom paa Grund af Udbrud af smitsomme Sygdomme blandt Mennesker eller Dyr,

Oprør, Krig eller lignende, midlertidigt at spærre Grænsen helt eller delvis.

Overenskomst

vedrørende

Ordningen af Vandløbs- og Digeforhold ved den

dansk-tyske Grænse. (* 4)

I n d h o l d s f o r t e g n e l s e.

A. A l m i n d e l i g e B e s t e m m e l s e r.

Art. Side

2. Grænsevandløbskommissionen ................................. 990

3. Overgrænsevandløbskommissionen ............................. 992

4. Omkostninger ved Kommissionsforretninger ................... 992

Kommissionernes Forretningsorden ........................... 992

B. V e d l i g e h o l d e l s e a f

G r æ n s e v a n d l ø b e n e.

5. Regulativernes Indhold ...................................... 994

Flodemaal .................................................. 994

6. Udarbejdelse af Regulativerne .............................. 994

7. Forandring af Regulativer .................................. 996

1. Betegnelsen af Grænsevandløbene ............................ 990

8. Almindelig Vedligeholdelsespligt ........................... 996

9. Erstatning for Skade ved den almindelige Vedligeholdelse ... 996

10. Omkostningerne ved Vedligeholdelsen ........................ 998

11. Fordeling af Vedligeholdelsespligten ved Udstykning ........ 998

12. Bidragspligt, naar Ejendommen benyttes af andre end

Ejeren ..................................................... 998

13. Afgørelse af Spørgsmaal vedrørende den almindelige

vedligeholdelsespligt ...................................... 998

14. Tilsyn med Grænsevandløbene ................................ 998

C. R e g u l e r i n g af G r æ n s e v a n d l ø b e n e.

15. Forslag til Reguleringer ved Udarbejdelsen af

Regulativer ................................................ 1000

16. Beslutning om Regulering ................................... 1000

17. Nærmere Bestemmelser angaaende Regulering .................. 1000

18. Omlægning af afskaarne Jordstykker ......................... 1002

19. Forandringer af Grænsen .................................... 1002

20. Omkostningerne ved Regulering .............................. 1004

21. Bidragspligt, naar Ejendommen benyttes af andre end

Ejeren ..................................................... 1004

22. Udførelsen af Reguleringsarbejder .......................... 1004

23. Tilsyn med Reguleringsarbejder ............................. 1006

24. Forsømmelser ved Udførelse af Arbejder in natura ........... 1006

25. Foranstaltninger, foranledigede ved Regulering ............. 1006

26. Erstatning for Tab, foranlediget ved Regulering............. 1006

27. Vedligeholdelsespligt efter en Regulering .................. 1008

28. Senere Andragender om Regulering ........................... 1008

D. I n d r e t n i n g a f n y e o g F o r a n d r i n g

a f b e s t a a e n d e A n l æ g.

29. Almindelige Grundsætninger ................................. 1008

30. Fremsættelse af Andragender ................................ 1010

31. Bekendtgørelsens Indhold ................................... 1010

32. Kendelsens Indhold ......................................... 1012

33. Foranstaltninger mod Anbringelse af uhjemlede

Indretninger ............................................... 1012

34. Vandingsanlæg .............................................. 1014

35. Fordeling af Vandet ved Vandingsanlæg ...................... 1014

36. Erstatning for Skade ved Vandingsanlæg ..................... 1016

37. Bredejernes og andre Ejeres Pligter .........................1016

38. Benyttelse af Andenmands Grund til Anlæg af

Kanaler og Ledninger ....................................... 1016

39. Senere Medafbenyttelse af Afvandings- eller

Vandingsanlæg .............................................. 1016

40. Dannelse af Afvandings- eller Vandingsinteressentskaber .... 1018

41. Tilsyn med Afvandings- og Vandingsanlæg .................... 1020

42. Egenmægtig Forandring af Afvandings- eller

Vandingsanlæg .............................................. 1020

E. B e n y t T e l s e a f V a n d l ø b e n e.

43. Almindelig Benyttelse af Vandet ............................ 1020

44. Bestaaende Værk ............................................ 1020

45. Skadelige Tilløb til Vandløbet ............................. 1022

46. Afgørelse af Erstatningskrav ............................... 1022

F. A n d r e R e t s b e s t e m m e l s e r.

47. Sikring af Panthavere m.fl. ved Erstatningers

Udbetaling ................................................. 1022

48. Forpligtelse til at tillade Opmaalinger m.v. ............... 1024

49. Behandlingen af Veje og Jernbaner som Grundstykker ......... 1024

50. Inddrivelse af Omkostninger ................................ 1024

51. Straffebestemmelser ........................................ 1024

52. Benyttelse af ustemplet Papir .............................. 1026

53. Retsforholdet vedrørende Vandløb, der staar i Forbindelse

med Grænsevandløbene, men ikke henhører til disse .......... 1026

54. Opstemningsrettigheder i saadanne Vandløb .................. 1026

55. Overenskomstens Rækkevidde ................................. 1026

G. D i g e r.

56. Vedligeholdelse af Diger ................................... 1028

Slutprotokol ................................................... 1028

A. Almindelige Bestemmelser.

Artikel 1.

Betegnelsen af Grænsevandløbene.

Bestemmelserne i nærværende Overenskomst gælder for følgende Vandløb og

Søer, der for en Del danner Grænsen mellem Danmark og Tyskland, nemlig:

1. Krusaa paa Strækningen fra Nyhus Sø (Grænsepæl Nr.

43) til Flensborg Fjord,

2. Grøften imellem Jardelund og Frøslev Enge (fra

Grænsepælene Nr. 93 til Udløbet i Skelbæk ved Grænsestenene N. 124).

3. Skelbæk fra Grænsestenene Nr. 124 indtil

Grænsestenene Nr. 155.

4. Gammelaa fra Grænsestenene Nr. 157 til dens Udløb i

Sønderaa ved Grænsestenene Nr. 191.

5. Sønderaa fra Grænsestenene Nr. 191 til dens Udløb i

Vidaa, herunder Forbindelseskanalerne til og fra Haasberger Sø.

6. Rudebøl Sø, for denne dog under Hensyntagen til

Bestemmelsen i Artikel 55.

Bestemmelserne angaar ogsaa de til Vandløbene under 1-5 sig knyttende

Grøfte- og Kanalsystemer.

Artikel 2.

Grænsevandvandløbskommissionen.

Til Behandling og Paakendelse af Sager vedrørende de i Art. 1 nævnte

Vandløb nedsættes en Grænsevandløbskommission, der vælges paa seks Aar ad

Gangen og bestaar af et Medlem valgt af Amtsraadet for Tønder eller Aabenraa

Amt, eftersom Vandløbet er beliggende i Tønder eller Aabenraa Amt, et Medlem

valgt af Kredsudvalget for Flensborg eller Sydtønder Kreds, eftersom Sagen

drejer sig om et i Flensborg eller Sydtønder Kreds beliggende Vandløb, samt

af en af den danske og en af den tyske Regering udnævnt Dommer eller højere

administrativ Embedsmand, der dog ikke maa have Jurisdiktion eller

Forvaltningsomraade i nogen af de ovennævnte Amter eller Kredse.

Af disse sidste skal den ene være Formand i de første tre Aar, den anden i

de tre sidste Aar. Første Gang afgøres det ved Lodtrækning, hvem der skal

være Formand. Senere veksler Formandsstillingen saaledes, at en af den ene

Regering udnævnt Formand stedse efterfølges af en af den anden Regering

udnævnt Formand.

Den Dommer eller administrative Embedsmand, der ikke fungerer som Formand,

er berettiget til at overvære Kommissionens Møder og udtalte sig over Sagen,

men har ingen Stemmeret. Han skal have betimelig Underretning om Tid og Sted

for Mødernes Afholdelse.

For ethvert Medlem udnævnes en Suppleant, der kan tiltræde Kommissionen i

Tilfælde af det paagældende Medlems Forfald.

Skulde en Sag være af Interesse for Ejendomme, beliggende i begge de

danske Amter eller begge de tyske Kredse, vil henholdsvis de tvende danske

Amtsraad og de tvende tyske Kredsudvalg have at træffe Afgørelse af, hvilket

af de tvende udnævnte danske henholdsvis tyske Medlemmer, der skal tiltræde

Kommissionen.

Artikel 3.

Overgrænsevandløbskommissionen.

De af Grænsevandløbskommissionen.

De af Grænsevandløbskommissionen afsagte Kendelser kan - med den i Art. 6

nævnte Undtagelse - appelleres til en Overgrænsevandløbskommission som

øverste Instans. Denne nedsættes for hver enkelt Sag og skal bestaa af to

Medlemmer, udnævnte af den danske Regering, to Medlemmer udnævnte af den

tyske Regering, samt en af den nederlandske Regering udnævnt Formand, der

skal have juridisk Uddannelse og tillige Kendskab til Forhold af den

heromhandlede Art.

Begæring om Appel skal inden otte Uger, efter at

Grænsevandløbskommissionens Kendelse er tilstillet den paagældende, indsendes

til denne Kommissions Formand. Kommissionens Formand har derefter ved

Henvendelse til den danske og tyske Regering (det danske og det tyske

Udenrigsministerium) at foranledige Overgrænsevandløbskommissionens

Nedsættelse.

Paa Forlangende af Grænsevandløbskommissionens Formand skal Appellanten

stille Sikkerhed for de med Appellen forbundne Omkostninger.

Tilbagekaldelse af Appellen kan ske til enhver Tid. De ved Appellen alt

opstaaede Omkostninger vil være at bære af Appellanten.

Artikel 4.

Omkostninger ved Kommissionsforretninger.

Grænsevandløbskommissionen og Overgrænsevandløbskommissionen fastsætter i

hvert enkelt Tilfælde, af hvem Omkostningerne ved Kommissionsforretningerne,

herunder indbefattet de tekniske Forarbejder og andre Undersøgelser, vil være

at udrede.

Forsaavidt Omkostningerne ikke ved de efterfølgende Bestemmelser

umiddelbart er paalagt de Interresserede, udredes de forskudsvis af

vedkommende Amt og Kreds saa vidt muligt efter det Forhold, hvori henholdsvis

de danske og tyske Ejendomme taget under Et skal bære Udgifterne. Saafremt de

udlagte Omkostninger ikke skal bæres af Amtet eller Kredsen, vil de være at

indbetale af de Interesserede med eller uden Renter i en eller flere Terminer

efter vedkommende Amtsraads eller Kredsudvalgs Bestemmelse. Beløbene kan i

Mangel af godvillig Betaling inddrives.

Kommissionernes Forretningsorden.

Iøvrigt gælder for Grænsevandløbskommissionens og

Overgrænsevandløbskommissionens Forretningsgang den vedføjede

Forretningsorden, der kun kan ændres, naar begge de kontraherende Regeringer

er enige deri.

B. Vedligeholdelse af Grænsevandløbene.

Artikel 5.

Regulativernes Indhold.

For de i Art. 1 nævnte Vandløb skal der, forsaavidt, saadant ikke allerede

er sket, snarest muligt affattes Regulativer. Disse skal foruden en tydelig

Betegnelse af Vandløbet indeholde nøjagtige Bestemmelser om dets Profil,

Retning og Fald, om Gennemløbs, Stemmeværkers, Sluser og Broers Beskaffenhed,

om Flodemaal for de ved Vandløbet beliggende Møller eller andre Vandværker og

Stemmeværker, samt om Vandløbets Vedligeholdelse. Specielt skal angives, hvem

Vedligeholdelsesbyrden paahviler, hvorledes Vedligeholdelsesarbejderne skal

udføres, paa hvilke Tider den sædvanlige Oprensning bør finde Sted, naar Syn

herover vil være at optage, samt om og hvorledes et særligt Tilsyn med

Vandløbet skal føres.

Ethvert Regulativ skal henvise til de Kendelser, Overenskomster eller

Sædvaner, der er lagt til Grund for samme.

Forefindes alt Regulativer, vil disse være at gennemgaa og supplere i

fornødent Omfang.

Flodemaal.

For ethvert alt lovligt eksisterende eller senere tilladt Stemmeværk skal

der være fastsat Flodemaal, angivende den tilladte Opstemningshøjde. Der kan

fastsættes forskellige Flodemaal for de forskellige Aarstider, herunder

eventuelt en bestemt Mindstehøjde. Samtlige Flodemaal skal paa Grundlag af

Fikspunkter angives med tydelige og varige Mærker og være tilgængelige for

Kontrol af de Interesserede.

Omkostningerne ved Fastsættelse eller Forandring af et Flodemaal bæres af

den Opstemningsberettigede. Omkostninger, opstaaede ved ubegrundede

Indsigelser eller Krav kan dog paalægges den, der fremsætter dem.

Omkostningerne ved Vedligeholdelsen og Fornyelsen af Flodemaalsmærkerne

bæres af den Opstemningsberettigede.

Artikel 6.

Udarbejdelse af Regulativerne.

Regulativerne udarbejdes henholdsvis revideres af Amtmanden for det

paagældende danske Amt og Landraaden for den paagældende tyske Kreds i

Forening, med Tilkaldelse af den fornødne tekniske Assistance.

Forinden Arbejdet hermed paabegyndes, indkaldes med tre Ugers præclusivt

Varsel i de lokale danske og tyske Aviser alle, der maatte ønske at gøre

deres særlige Rettigheder gældende.

Naar Amtmand og Landraad herefter i Fællesskab har udarbejdet et Udkast

til Regulativet, fremlægges dette til almindeligt Eftersyn i fire Uger efter

forudgaaet Bekendtgørelse i de lokale Aviser, hvorefter de efter Overvejelse

af de fremkomne Indsigelser affatter Regulativet.

Saafremt en Indsigelse ikke tages til Følge, vil Afgørelsen kunne

appelleres til Grænsevandløbskommissionen.

Kan Amtmand og Landraad ikke opnaa Enighed om Udkastet, fremlægges det paa

tilsvarende Maade i begge Udarbejdelser, hvorefter den endelige Afgørelse,

naar den ovennævnte Frist er udløbet, træffes af Grænsevandløbskommissionen.

Dennes Kendelse er inappellabel, saafremt den er afsagt enstemmigt af

Kommisionens tre Medlemmer.

I modsat Fald kan den appelleres til Overgrænsevandløbskommissionen paa

Betingelse af, at Appellanten stiller Sikkerhed for samtlige med Appellen

forbundne Omkostninger.

Iøvrigt udredes alle Omkostninger ved Regulativets Udarbejdelse af

vedkommende Amt og Kreds, saaledes at hver bærer Halvdelen deraf.

Det endelige Regulativ tilligemed en Foretegnelse over Deltagerne i

Vedligeholdelsesbyrden med Angivelse af Ejendommenes Matrikuls- og

Grundbogsbetegnelse vil være at trykke og Eksemplarer af samme at tilstille

Styrelsen for enhver Kommune, i hvilken der findes Ejendomme, der skal

deltage i Vandløbets Vedligeholdelse.

Foregaar der senere Forandringer i Fordelingen af Vedligeholdelsesbyrden

(Udstykninger), skal den kommunale Styrelse have Meddelelse herom.

Artikel 7.

Forandring af Regulativer.

Forandringer i Regulativernes Bestemmelser kan foretages af de samme

Myndigheder, der i Henhold til Art. 6 har udarbejdet Regulativerne, med

Iagttagelse af den der foreskrevne Fremgangsmaade.

Foregaar der Forandringer i de faktiske Forhold, om hvilke Regulativet

indeholder Oplysninger, bliver den fornødne Bemærkning herom at tilføre

Regulativet.

Artikel 8.

Almindelig Vedligeholdelsespligt.

Forpligtelsen til Vedligeholdelse af de i Art. 1 nævnte Vandløb paahviler

efter de for samme hidtil gældende Regler enten Bredejerne alene eller

tillige andre Lodsejere, som har Nytte eller Interesse af deres

Tilstedeværelse og gode Tilstand.

Artikel 9. Erstatning for Skade ved den almindelige Vedligeholdelse.

De tilgrænsende Lodsejere skal paa Grundstykker ved Bredden uden

Erstatning taale den ved den almindelige Vedligeholdelse fremkommende

Aflagring af oprenset Jord, Sten, Grus, Sand, Træ og lignende og sørge for

Bortfjernelsen af det oprensede, forsaavidt det er nødvendigt for Opnaaelsen

af et uhindret Vandafløb og er muligt, uden at der paalægges den vedkommende

Lodsejer urimelige Byrder.

Det er tilladt den, hvem Vedligeholdelsen paahviler samt hans

Underordnede, naar disse er forsynede med særligt Legitimationsbevis, ved

Forberedelsen og Udførelsen af Vedligeholdelsesarbejdet at færdes paa

Grundstykkerne langs Bredden og der midlertidigt henlægge Materialer. For den

derved foraarsagede Skade skal ydes Erstatning.

Forsaavidt mindelig Overenskomst ikke kan opnaas, fastsættes Erstatningens

Størrelse af Grænsevandløbskommissionen.

Artikel 10.

Omkostningerne ved Vedligeholdelsen.

De Erstatningsbeløb, der bliver at udrede i Anledning af Vedligeholdelsen,

saavel som Udgifter ved Arbejder vedrørende Vedligeholdelsen - forsaavidt

disse Arbejder ikke udføres in natura af de dertil forpligtede - afholdes

forskudsvis af vedkommende Amt og Kreds saavidt muligt efter det Forhold,

hvori henholdsvis dansk og tyske Ejendomme taget under Et skal bære

Udgifterne. Disse Forskud tilbagebetales af de forpligtede med eller uden

Renter i en eller flere Terminer efter vedkommende Amtsraads eller

Kredsudvalgs Bestemmelse.

Beløbene kan i Mangel af godvillig Betaling inddrives.

Artikel 11.

Fordeling af Vedligeholdelsespligten ved Udstykning. Naar en Ejendom, som

deltager i Vedligeholdelsesbyrden, udstykkes, fordeles den Ejendommen

paahvilende Andel i denne Byrde paa Parcellisternes Bekostning af henholdsvis

Amtsraad eller Kredsudvalg mellem de Parceller, der vedblivende er

interesserede i Vandløbet.

Det paahviler vedkommende Parcellister selv at foranledige Fordelingen

foretaget. Indtil Fordelingen er sket, hæfter enhver af Parcellisterne for

hele den Andel i Vedligeholdelsesbyrden, der paahviler den udstykkede

Ejendom. Enhver Parcellist kan inden fire Uger efter, at han har modtaget

Meddelelse om Fordelingen, nedlægge Indsigelse mod samme for

Grænsevandløbskommissionen.

Artikel 12.

Bidragspligt, naar Ejendommen benyttes af andre end Ejeren. Bidraget til

Vandløbets sædvanlige Vedligeholdelse paahviler i første Række Brugeren af

den paagældende Ejendom, men kan, naar det forgæves er søgt inddrevet hos

denne, fordres ydet af Ejeren.

Artikel 13.

Afgørelse af Spørgsmaal vedrørende den almindelige Vedligeholdelsespligt.

Ønsker en Interesseret Grænsevandløbskommissionens Afgørelse i Spørgsmaal,

der udelukkende angaar den almindelige vedligeholdelsespligt, har den

paagældende selv at tilkalde Kommissionen. Omkostningerne, der i saa Fald er

Amt og Kreds uvedkommende, vil da være at udrede af de Interesserede efter

Kommissionens Skøn.

Artikel 14.

Tilsyn med Grænsevandløbene.

Tilsynet med Grænsevandløbene føres fra dansk Side af den for det

paagældende Amt ansatte Amtsvandinspektør og fra tysk Side af Formanden for

det vedkommende »Schauamt« henholdsvis Digegreven. De paagældende

foretager i Forening de ved Regulativerne fastsatte periodiske Syn og har at

indberette forefundne Forsømmelser fra dansk Side til Amtmanden og fra tysk

Side til Landraaden. Disse har da at lade manglende Arbejde udføre paa de

Forsømmeliges Bekostning og kan efter Omstændighederne, navnlig i Tilfælde af

Gentagelse, forlange dem straffet.

Omkostningerne saavel ved de Arbejder, der saaledes maa udføres for den

Forsømmeliges Regning, som ved de af Forsømmelsen foranledigede Syn, kan i

Mangel af godvillig Betaling inddrives.

C. Regulering af Grænsevandløbene.

Artikel 15.

Forslag til Reguleringer ved Udarbejdelsen af Regulativer. Skønner

vedkommende Amtmand eller Landraad ved Regulativets Affattelse, at der maatte

være Grund til at søge hidført Forandringer i de for Vandløbet bestaaende

Forhold, eller de efter Art. 6,2det og 3die Stykke indkomne Andragender

foranlediger ham til at gaa ind paa Ønsker i saa Henseende, saa at der altsaa

bliver Spørgsmaal om en egentlig Regulering af Vandløbet, bliver Sagen ved

hans Foranstaltning at forelægge for Grænsevandløbskommissionen tilligemed en

af de fornødne tekniske Forarbejder ledsaget Plan for Reguleringen.

Artikel 16.

Beslutning om Regulering.

Naar Grænsevandløbskommissionen i Henhold til Art. 15 møder i Anledning af

en tilsigtet Regulering af et af de i Art. 1 nævnte Vandløb, har den først at

undersøge samtlige foreliggende Forhold og give alle Vedkommende Lejlighed

til at udtale sig og fremsættte deres Indsigelser eller Krav i Anledning af

Reguleringen efter de i Art. 31 givne Regler. Det afgøres derefter, om og

hvorvidt denne bør nyde Fremme, samt efter hvilken Plan den i bekræftende

Fald bør foretages.

Ved Overvejeelsen heraf bliver i Almindelighed de Fordele, Reguleringen

vil medføre, at afveje mod de Bekostninger og mulige Ulemper eller

Beskadigelser, som vil være forbundne dermed.

Reguleringen kan omfatte

1. Fremstilling af et nyt Løb og Højvandsregulering

eller

2. andre Forbedringer, der gaar ud over den sædvanlige

Vedligeholdelse.

Ligestillet med Regulerings foranstaltninger efter Nr. 2 er kunstig

Skabning af nyt Land ved Grundstykkerne langs Bredden.

Artikel 17.

Nærmere Bestemmelser angaaende Regulering.

Ligesom der skal gives nøjagtige og fuldstændige Bestemmelser om

Reguleringsarbejderne, disses Omfang og Beskaffenhed, Fristerne for deres

Udførelse m.v., saaledes bliver ogsaa i Mangel af Forlig alle ved

Reguleringen foranledigede Indsigelser eller Krav at afgøre ved Kendelse.

Den Omstændighed, at Forholdene ved et Vandløb tidligere er blevet ordnede

enten ved Overenskomst eller Kendelse, skal ikke ubetinget være til Hinder

for, at der angaaende de samme Forhold foreskrives nye og afvigende Regler,

naar enten de faktiske Forhold, som danner Grundlaget for den ældre

Afgørelse, senere er undergaaet Forandring eller Erfaring har vist, at den

ved den ældre Ordning trufne Afgørelse nu i væsentlige Punkter er

ufyldestgørende; dog bliver herved at paaagte, at ingen velerhvervet Ret

tilsidesættes uden fuldstændig Erstatning.

Artikel 18.

Medfører Reguleringen, at Vandløbet fremtidig gennemskærer en Ejendom

saaledes, at eet eller flere Jordstykker derved lægges over til den modsatte

Bred, skal Grænsevandløbskommissionen søge tilvejebragt hensigtsmæssige

Omdelinger enten ved Overdragelse mod Vederlag i Penge eller ved Magelæg. I

Mangel af mindelig Overenskomst kan det, naar de stedlige Forhold i væsentlig

Grad taler derfor, ved Kendelse af Kommissionen paabydes, at enten

Jordstykker med samme Værdi skal magelægges, eller at Jordstykker overføres

fra en Ejendom til en anden mod Vederlag i Penge.

Omlægning af afskaarne Jordstykker.

Dette sidste maa dog kun ske, forsaavidt det Areal, der herved tillægges

en enkelt Ejendom, ikke udgør over en ha.

Den, der saaledes mod Vederlag overtager et fra en anden Ejendom

fraskaaret Areal, har Valget imellem enten at udrede Betalingen paa een Gang

eller med en aarlig Afgift.

Efter Reguleringens Gennemførelse har Amtmanden eller Landraaden

uopholdelig at foranledige Opmaaling af de omlagte Grundstykker samt

Berigtigelse i Matrikulen og Grundbogen. Ejendommens Overgang regnes fra

Indførelsen i Grundbogen.

Har Magelæg af Grundstykker af lige Værdi fundet Sted, træder det nye

Grundstykke i retslig Henseende paa enhver Maade i det gamles Sted.

Brugeren af en Ejendom, fra hvilken et grundstykke er taget mod Erstatning

i Penge, er berettiget til at opsige Brugsforholdet til Ophør ved Udløbet af

det paagældende Driftsaar, medmindre han ikke lider nogen nævneværdig Skade

ved Fraskillelsen.

Forbliver Brugsforholdet bestaaende, har Brugeren Ret til i Brugstiden at

erholde udbetalt 4 pCt. p.a. af Erstatningen eller, saafremt denne betales

afdragsvis af dens Kapitalværdi.

Artikel 19.

Forandringer af Grænsen.

Ved Udarbejdelsen af Projekter til Regulering af de i Art. 1 nævnte

Vandløb vil iøvrigt følgende af den internationale

Grænsereguleringskommissionen i Grænsebeskrivelse af 3. September 1921 trufne

Bestemmelse være at iagttage:

Oversættelse: Forslag til Regulering af Grænsevandløbene kan bringes til

Udførelse, forsaavidt de to Stater er enige derom, paa Betingelse af, at de

Ændringer, som hidføres ved disse Forslag, er af ringe Betydning og ialt ikke

omfatter et større Areal end gennemsnitlig 4 Hektar pr. Kilometer.

Grænselinien skal herefter o Almindelighed følge Midtlinien af det regulerede

Grænsevandløb.

De kunstigt forandrede Strækninger af de Vandløb, der ligger i

Grænselinien, vil være at opmaale af begge Landes Landmaalingstjenestemænd i

Tilslutning til de til Grænseopmaalingen hørende Dokumenter. Derefter skal

Tillægsprotokoller optages i det danske og tyske Sprog i dobbelt Udfærdigelse

af vedkommende Amtmand og Landraad. Samtlige Dokumenter skal af vedkommende

Amtmand tilstilles den danske Regering i København og af Regeringspræsidenten

i Slesvig »Landsgrenzstelle« i Berlin.

Artikel 20.

Omkostninger ved Regulering.

Forpligtede til Deltagelse i de med Reguleringsarbejdernes Udførelse

forbundne Udgifter (eller i selve Udførelsen af disse Arbejder, jfr. Art. 22)

er alle de Lodsejere, som skønnes at have Nytte og Interesse af Reguleringen,

hvad enten deres Ejendomme grænser til Vandløbet eller ikke.

Hver enkelt Lodsejers Bidrag afpasses efter det Omfang, i hvilket

Reguleringen kommer ham tilgode; men hvilket praktisk Grundlag for

Fordelingen der med dette Princip for Øje skal benyttes, afgøres i hvert

enkelt Tilfælde under fornødent Hensyn til de stedlige Forhold.

De Erstatningsbeløb, der bliver at udrede i Anledning af Reguleringen,

saavel som Udgifter ved Arbejder vedrørende Reguleringen - forsaavidt disse

Arbejder ikke udføres in natura af de dertil forpligtede - afholdes

forskudsvis af vedkommende Amt og Kreds saavidt muligt efter det Forhold,

hvori henholdsvis danske og tyske Ejendomme taget under Et skal bære

Udgifterne. Disse Forskud tilbagebetales af de forpligtede med eller uden

Renter i en eller flere Terminer efter vedkommende Amtsraads eller

Kredsudvalgs Bestemmelse.

Beløbene kan i Mangel af godvillig Betaling inddrives.

Artikel 21.

Bidragspligt naar Ejendommen benyttes af andre end Ejeren.

Naar en Ejendom bruges af en anden end dens Ejer, paahviler det Ejendommen

vedkommende Bidrag til Vandløbets Regulering Ejeren.

Overenskomster mellem Ejer og Bruger, hvorved disse ordner Forholdet paa

en fra foranstaaende Regler afvigende maade, vedkommer ikke det offentlige.

Artikel 22.

Udførelsen af Reguleringsarbejder.

Udførelsen af de til Vandløbenes Regulering fornødne Arbejder skal ske

efter offentlig Licitation, udskrevet i begge Lande. Arbejdet skal overdrages

den lavestbydende, saafremt han kan stille betryggende Sikkerhed for

Arbejdets Gennemførelse. Opnaas intet Tilbud, som efter

Grænsevandløbskommissionens Skøn er antageligt, sker Udførelsen ved Akkord

underhaanden. Dog kan Grænsevandløbskommissionen, naar saadant findes

hensigtsmæssigt, bestemme, at et vist, mindre omfattende Reguleringsarbejde

skal udføres ved Arbejde in natura af de deri interesserede.

Artikel 23.

Tilsyn med Reguleringsarbejder.

Tilsynet med Reguleringsarbejder føres fra dansk Side af

Amtsvandingspektøren for det paagældende danske Amt og fra tysk Side af

Formanden for det paagældende tyske »Schauamt« - henholdsvis

Digegreven - i Forening. Skulde Uenighed opstaa imellem dem, bliver Sagen at

forelægge Grænsevandløbskommissionen til Afgørelse.

Artikel 24.

Forsømmer ved Udførelse af Arbejder in natura.

Saafremt en Ejer, der er tilpligtet at udføre et vist Arbejde, ikke maatte

udføre dette paa rette Maade, vil Sagen henholdsvis af Amtsvandinspektøren,

af Schauamtets Formand eller af Digegreven være at indberette til Amtmanden

henholdsvis Landraaden, der da vil have at drage Omsorg for, at Arbejdet

udføres paa den Forsømmeliges Bekostning.

Samtlige herved opstaaende Omkostninger kan i Mangel af godvillig

Betaling inddrives.

Artikel 25.

Foranstaltninger foranledigede ved Regulering.

Det paahviler den, der lader foretage Regulering af et af de i Art. 1

nævnte Vandløb at træffe saadanne Foranstaltninger, der er nødvendige til

Sikring af Grundstykker og Anlæg mod Fare og Skade, naar disse

Foranstaltninger er forenelige med Foretagendet og økonomisk forsvarlige. Han

har ogsaa at træffe de Foranstaltninger, der kræves i det Offentliges

Interesse. Til disse hører de ved Reguleringen nødvendiggjorte Forandringer

ved offentlig og private Veje og de i deres Forlængelse liggende Broer. Den,

hvem Vejens eller Broens Vedligeholdelse paahviler, har - bortset fra

Forpligtelser, hvilende paa et særligt Grundlag - at bidrage saa meget til

Omkostningerne, som han ved Forandringen vil spare i de Udgifter, han ellers

vilde have at udrede til Opfyldelse af sin Vedligeholdelsespligt. Maa det paa

den anden Side antages, at den fremtidige Vedligeholdelse ved Ombygningen

eller Forandringen bliver dyrere, uden at den, hvem Vejens eller Broens

Vedligeholdelse kommer til at paahvile, opnaar nogen Fordel, vil der være at

tillægge vedkommende en passende Erstatning herfor.

Artikel 26.

Erstatning for Tab, foranlediget ved Regulering.

Enhver, der lider Tab ved Reguleringen eller ved den gennem Reguleringen

tilvejebragte Forandring i Vandløbets Tilstand, har Krav paa fuld Erstatning

for dette Tab, hvilken Erstatning bliver at udrede af den eller dem, der har

Fordel af de paagældende Arbejder efter Kommissionens Bestemmelser.

De tilgrænsende Lodsejere er mod Skadeserstatning pligtige at tillade

Udførelsen af de for Reguleringen af et Vandløb nødvendige Hjælpeanlæg i og

ved Vandløbet, Aflagring af Jord, Sten, Grus Sand, Træ og lignende paa

Grundstykkerne ved Bredden, Fra- og Tilkørsel af saadanne Materialer ligesom

Oplagring, Fra- og Tilkørsel af Byggematerialer samt en nærmere bestemt

Færdsel af Arbejdere og Tilsyn.

Dette gælder ogsaa for de bag Grundstykkerne ved Bredden liggende

Grundstykker og deres Ejere.

Forsaavidt mindelig Overenskomst ikke kan opnaas, fastsættes Erstatningens

Størrelse af Grænsevandløbskommissionen.

Artikel 27.

Vedligeholdelsespligt efter en Regulering.

Bliver ved Reguleringen af et Vandløb Vedligeholdelsesbyrden forøget, skal

denne Forøgelse fordeles paa samtlige Lodsejere, der har Nytte eller

Interesse af Reguleringen, uden Hensyn til om disse hidtil har deltaget i

Vedligeholdelsen eller ikke.

Artikel 28.

Senere Andragender om Regulering.

Andragende om Regulering eller Ændring i tidligere foretagne Reguleringer

kan ogsaa senere indgives til den vedkommende Amtmand eller Landraad af

enhver Interesseret. Amtmanden eller Landraaden er da forpligtet til at

forelægge Andragendet for Grænsevandløbskommissionen. Andrageren har paa

Forlangende at stille behørig Sikkerhed for samtlige med Forretningen

forbundne Omkostninger.

D. Indretning af nye of Forandring af bestaaende Anlæg.

Artikel 29.

Almindelige Grundsætninger.

Indretningen af nye Anlæg eller væsentlige Forandringer af bestaaende

Anlæg ved et af de i Art. 1 nævnte Vandløb udkræver

Grænsevandløbskommissionens Tilladelse.

Dette gælder i Særdeleshed Retten til

1. at bruge Vandet eller forbruge det, navnlig ogsaa

til umiddelbart eller middelbart at aflede det over eller under Jorden,

2. umiddelbart eller middelbart, over eller under

Jorden at tillede Vand eller andre flydende Stoffer,

3. at sænke eller hæve Vandspejlet, specielt ved

Opstemning af Vandløbet at hidføre en vedvarende Ansamling af Vand. Ved

Benyttelsen maa

1. Vandets Af- eller Tilløb ikke forandres til Skade

for andre eller Vandet forurenes.

2. Vandstanden ikke forandres saaledes, at andre

bliver hæmmede i Udøvelsen af deres Ret til at benytte Vandløbet, eller at

fremmed Ejendom beskadiges,

3. den andre paahvilende Vedligeholdelse af Vandløbet

eller Bredden ikke besværliggøres,

medmindre de Fordele, der kan opnaas ved Anlæget, afgjort opvejer den

Skade og de Ulemper, som vil forvoldes derved. Saafremt den tilsigtede

Benyttelse af Vandløbet strider imod vægtige Interesser for det Offentliges

Vel, skal Tilladelse nægtes eller kun meddeles paa Betingelser, hvorved disse

Interesser bevares.

I Almindelighed skal en Fordring om Afvanding have Fortrin for Fordringer

om anden Benyttelse.

Anlæget skal derhos som Hovedregel indrettes saaledes, at det Vand, der

ikke gaar tabt ved Anlæget, ledes tilbage til det oprindelige Vandløb paa et

saadant Punkt, at det ikke føres udenom nogen til Vandløbet grænsende

Ejendom, hvis Ejer og Bruger ikke har givet Samtykke dertil.

Ved Anlæg af større Omfang kan Grænsevandløbskommissionen dog bestemme,

dels at Vandet uagtet Vedkommendes Protest føres udenom en eller flere til

Vandløbet stødende Ejendomme, dels at Vandet føres over i et andet Vandløb. I

saadanne Tilfælde bliver der at tillægge dem, der herved maatte lide Skade,

Erstatning for ethvert dem paaført Tab eller Ulempe.

Beskyttelsesforanstaltninger, der i Nødstilfælde er trufne under en

faretruende Situation, behøver ingen Tilladelse. Skal de imidlertid forblive

bestaaende, maa en Tilladelse indhentes, naar den øjeblikkelige Fare er

overstaaet.

Artikel 30.

Fremsættelse af Andragender.

Andragende om de i Art. 29 nævnte Anlægs Indretning eller Forandring skal

være bilagt de fornødne Tegninger og Oplysninger. Andragendet vil være at

tilstille vedkommende Amtmand eller Landraad, der da, eventuelt efter behørig

Sikkerhedsstillelse for Omkostningerne, er pligtig at forelægge det for

grænsevandløbskommissionen.

Er det for Grænsevandløbskommissionen klart, at Andragendet ikke kan

imødekommes, kan det uden videre afslaas ved en med Grunde forsynet Kendelse.

I alle andre Tilfælde skal den tilsigtede Benyttelse af Vandløbet

offentligt bekendtgøres paa sædvanemæssig Maade i alle de Kommuner, indenfor

hvis Omraade Anlæget, om det tillades, kan udøve Virkning.

Desforuden skal alle de Personer, om hvem det er givet, at de, saafremt

Anlæget tillades, vil lide Skade derved, ved anbefalet Brev gøres opmærksom

paa den offentlige Bekendtgørelse.

Artikel 31.

Bekendtgørelsens Indhold.

Bekendtgørelsen skal angive, hvor de indsendte Tegninger og Oplysninger er

fremlagte, og for hvilken Myndighed Indsigelser imod Tilladelsen eller Krav

om Anlæg og Vedligeholdelse af Indretninger, som kan afbøde den skadelige

Virkning eller om Skadeserstatning skriftligt eller mundtligt kan fremsættes

og protokolleres. Den skal endvidere indeholde en Frist for Fremsættelsen af

disse Indsigelser eller krav. Denne skal være mindst to og højst seks Uger og

begynder at løbe fra den Dag, den sidste af de Bekendtgørelsen indeholdende

Tidender er udgivet.

Bekendtgørelsen skal udtale, at de, der ikke fremsætter de ovennævnte

Indsigelser eller Krav indenfor den bestemte Frist, har fortabt deres Ret i

saa Henseende, samt at de herefter kun kan fremsætte saadanne Krav om Anlæg

og Vedligeholdelse af Indretninger eller om Skadeserstatning, der er

begrundet ved en skadelig Virkning, der ikke kunde forudses ved Fristens

Udløb.

Dog skal Fristens Udløb ikke afskære Fremsættelsen af andre Krav, naar den

Skadelidte godtgør, at han ved Naturbegivenheder eller andre uafvendelige

Forhold var forhindret i at overholde Fristen.

De Krav, der kan fremsættes efter Fristens Udløb, forældes dog efter tre

Aars Forløb fra det Tidspunkt at regne, paa hvilket den Skadelidte har

erholdt Kendskab til den skadelige Virknings Indtræden.

I Bekendtgørelsen skal endvidere fastsættes den samme Frist for

Fremsættelse af andre Andragender om Tilladelse til Benyttelse af Vandløb,

ved hvilke den af den første Andrager tilsigtede Benyttelse vilde blive

indskrænket, hvorhos det skal udtales, at der efter Fristens Udløb ikke ved

Sagens Behandling vil blive taget Hensyn til saadanne Andragender.

Til Fremskaffelse af Bevisligheder og Oplysninger kan en passende

yderligere Frist tilstaas.

Artikel 32.

Kendelsens Indhold.

Kendelsen skal indeholde en nøjagtig Beskrivelse af den tilladte Ret, af

de Foretagender, for hvilke Retten er givet, samt, saafremt Retten er knyttet

til fast Ejendom, en nøje Beskrivelse af denne.

Med Hensyn til Tilladelsen til Opstemningsrettigheder skal Kendelsen

endvidere indeholde Bestemmelser om

1. de tekniske Indretninger, som har Indflydelse paa

den bortflydende Vandmængde eller paa Af- eller Tilløbet,

2. de Opstemningstider, der skal overholdes,

3. den fastsatte Opstemningshøjde, eventuelt, hvis

Vandstanden skal holdes i en bestemt Mindstehøjde, ogsaa denne,

4. den Vandmængde, der maa benyttes, saafremt denne

skal underkastes en Indskrænkning,

5. de Forholdsregler, der skal overholdes til

Beskyttelse mod skadelig Virkning af Opstemningen.

Artikel 33.

Foranstaltninger mod Anbringelse af uhjemlede Indretninger.

Anbringer nogen uden Hjemmel saadanne Indretninger ved et Vandløb som i

Art. 29 omhandlet, eller gør han Skade paa Vandløbet ved Ufred af Kreaturer,

ved Opfyldning af Løbet, ved Brud paa Hegn og Sideskrænter eller deslige, kan

vedkommende Amtmand eller Landraad paa hans Bekostning lade Skaden udbedre

eller de paagældende Indretninger borttage, naar han ikke selv efter Paalæg

fjerner dem, hvorhos den paagældende vil kunne ifalde Straf.

Forsaavidt slige Indretninger allerede forefindes ved Vandløbet, kan de

ligeledes af Amtmanden eller Landraaden fordres borttages, naar samme

erhverver Grænsevandløbskommissionens Kendelse for, at Indretningen ikke kan

bibeholdes uden at skade Vandløbets Tilstand. Paastaar den paagældende ved

særlig Adkomst at have erhvervet Ret til Indretningen, og dette ikke erkendes

af vedkommende Amtmand eller Landraad, vil denne have at søge Spørgsmaalet

afgjort ved Dom.

Opstemmes Vandet ved et Vandværk over den ved Flodemaalet fastsatte

Grænse, kan Værkets Ejer (eller Bruger), saafremt Overskridelsen kan

tilregnes ham, ifalde Straf, ligesom han er pligtig at erstatte al den Skade,

der bevirkes ved den ulovlige Opstemning.

Omkostningerne saavel ved de Arbejder, der saaledes maa udføres for den

paagældendes Regning, som ved de af Sagen foranledigede Syn, samt de paalagte

Erstatningsbeløb kan i Mangel af godvillig Betaling inddrives.

Artikel 34.

Vandingsanlæg.

I Almindelighed maa det Vand, som ved et Vandingsanlæg optages af et af de

i Art. 1 nævnte Vandløb, kun benyttes til Vanding af de Vandløbet tilstødende

Ejendomme; men naar den tilstedeværende Vandmasse er tilstrækkelig dertil,

kan Grænsevandløbskommissionen dog ved større Vandingsanlæg af

Interessentskaber (jfr. Art. 40) give Ejerne af Jorder, der er beliggende i

samme Aadal, men ikke grænser umiddelbart til Vandløbet, Adgang til at

deltage i Vandingen, i hvilken Henseende særlig de Jorder skal komme i

Betragtning, over hvilke de til Vandingsanlæget fornødne Kanaler og

Ledningsrender maa føres (jfr. Art. 38).

Ved Afgørelsen af, om der saaledes kan indrømmes andre end Bredejerne

Adgang til at deltage i Vandets Benyttelse, bliver endelig ogsaa at tage

Hensyn til, at herved ikke til Skade for de nedenfor Vandingsanlægets Omraade

til Vandløbet grænsende Jorder bevirkes nogen væsentlig Formindskelse af

dettes Vandmasse.

Artikel 35.

Fordeling af Vandet ved Vandingsanlæg.

Lodsejerne paa begge Bredder af et af de i Art. 1 nævnte Vandløb har lige

Ret til Afbenyttelsen af dettes Vand, saaledes at der altsaa, naar et

Vandingsanlæg iværksættes paa den ene Bred, kun kan tildeles dette halvdelen

af Vandløbets Vandmasse. Grænsevandløbskommissionen foreskriver de nærmere

Regler, som med Hensyn til en saadan Deling af Vandet bliver at iagttage ved

Indretningen af Vandingsanlægget.

Forsaavidt samtlige Ejere og Brugere af de Jorder, som støder til den

modsatte Bred af Vandløbet paa den Strækning, der ligger mellem det Punkt,

hvor Vandet optages, og det Punkt, hvor det føres tilbage til Vandløbet,

dertil giver deres Samtykke, kan der dog tildeles et Vandingsanlæg paa den

ene Bred mere end Bred mere end Vandløbets halve Vandmasse.

Artikel 36.

Erstatning for Skade ved Vandingsanlæg.

Saafremt et Vandingsanlæg paa den ene Bred af et af de i Art. 1 nævnte

Vandløb vil medføre tab eller Ulemper for Lodsejerne paa den modsatte Bred,

enten ved at bevirke ene for stærk Udtørring eller paa anden Maade, skal der,

forsaavidt de paagældende Ulemper ikke opvejes ved de Fordele, Anlæget i

andre Henseender, saasom ved en forbedret Afvanding, matte medføre for de

Vedkommende, og de ej heller er fjernet ved dertil sigtende efter

Grænsevandløbskommissionens Bestemmelse trufne Foranstaltninger, tillægges de

Skadelidte en af Grænsevandløbskommissionen fastsat Godtgørelse hos

Deltagerne i Vandingsanlæget.

Denne Godtgørelse skal i Mangen af anden Overenskomst fastsættes til et

aarligt Vederlag, der senere vil kunne nedsættes eller forhøjes af

Kommissionen, forsaavidt Forholdene matte forandre sig saaledes, at de

paagældende Ulemper i større eller mindre Omfang formindskes eller forøges.

Artikel 37.

Bredejernes og andre Ejeres Pligter.

Til Brug ved Fremstillingen af de i Art. 29 omhandlede Anlæg har de til

Vandløbet grænsende Lodsejere samt Ejerne af de bagved liggende Arealer

Forpligtelse til mod Skadeserstatning at stille det fornødne Areal til

Raadighed, derunder ogsaa til Arbejds- og Lagerplads, ligesom Anlæget kan

støttes til Andenmands grund paa den modsatte Bred.

Et Stemmeværk kan, naar saadant af grænsevandløbskommissionen skønnes at

være hensigtsmæssigt, anbringes paa et Punkt Vandløbet, der ligger højere

oppe end de øverste af de Jorder, som agtes vandede, saa at Værket paa begge

Bredder støttes til fremmed Grund, ligeledes mod fuld Erstatning til de

Vedkommende, derunder, ogsaa for den midlertidige Benyttelse af den fremmede

Grund i Anledning af Værkets Anlæg, Pasning og Vedligeholdelse.

Artikel 38.

Benyttelse af Andenmands Grund til Anlæg af Kanaler og Ledninger. Saavel

den til Iværksættelsen af et Afvandings- eller Vandingsanlæg fornødne

Hovedkanal som de øvrige til Anlæget hørende Kanaler og Ledninger kan fordres

anlagt over Andenmands Grund, naar dette af Grænsevandløbskommissionen

skønnes at være en nødvendig Betingelse for en heldig Gennemførelse af

Anlæget. Kommissionen vil da have at fastsætte den Godtgørelse, der tilkommer

Vedkommende for Skade og Ulemper saavel ved Anlæget som ved den senere

Vedligeholdelse, samt Betingelserne for hans eventuelle Medbenyttelse af

Anlæget.

Artikel 39.

Senere Medafbenyttelse af Afvandings- eller Vandingsanlæg. Ønsker en

Lodsejer, som ikke har deltaget i Iværksættelsen af et Afvandings- eller

Vandingsanlæg, og altsaa heller ikke i de dermed forbundne Omkostninger,

senere at benytte noget af de i Anledning af et saadant Anlæg opførte Værker

eller udførte Arbejder ved Afvanding eller Vanding af sine Jorder (f.Eks. ved

at benytte et Stemmeværk, der oprindelig hører til et paa den modsatte Bred

iværksat Afvandings- eller Vandingsanlæg, eller ved at benytte Vandet fra en

gennem eller forbi hans Jorder førende Kanal, der hører til et allerede

udført Afvandings eller Vandingsanlæg), kan saadant kun tilstedes, saafremt

der ikke af denne Medbenyttelse kan opstaa nogen betydeligere Ulempe for

Deltagerne i det oprindelige Afvandings- eller Vandingsanlæg, samt mod at den

paagældende overtager en passende Andel af Omkostningerne saavel ved dette

Anlægs oprindelige Udførelse som ved dets fremtidige Vedligeholdelse.

Grænsevandløbskommissionen afgør i Mangel af mindelig Overenskomst, om og

i bekræftende Fald under hvilke Betingelser en Medbenyttelse af den

omhandlede Art kan finde Sted.

Artikel 40.

Dannelse af Afvandings- eller Vandingsinteressentskaber.

Forsaavidt flere end fem Lodsejere (eller Brugere) er Deltagere i et

Afvandings- eller Vandingsanlæg ved de i Art. 1 nævnte Vandløb, udgør de et

»Afvandings- eller Vandingsinteressentskab«, hvis nærmere Ordning

skal bestemmes ved en af samtlige Deltagere tiltraadt Vedtægt, medmindre

vedkommende Amtmand og Landraad i Forening paa Grund af Anlægets ringere

Betydning fritager herfor. Som følge heraf maa der ikke skrides til

Iværksættelse af et Afvandings- eller Vandingsanlæg, hvori flere end fem

Lodsejere (eller Brugere) er Deltagere, ligesom der heller ikke maa finde en

Forøgelse Sted af Deltagerne i et allerede bestaaende Afvandings- eller

Vandingsanlæg, hvorved Antallet af disse kommer til at overskride fem,

forinden der foreligger en Vedtægt, der fyldestgør Forskrifterne i denne

Artikel. En saadan Vedtægt er gyldig, naar den, efter at være tiltraadt af

samtlige Deltagere, bekræftes af vedkommende Amtmand og Landraad i Forening

eller, saafremt disse ikke kan blive enige eller nægter at bekræfte

Vedtægten, af Grænsevandløbskommissionen. Iagttager et Interessentskab ikke

disse Regler, kan Benyttelsen af Vandet fra det paagældende Vandløb forbydes

det, indtil Vedtægten er godkendt.

Vedtægten skal foruden er Beskrivelse af Anlæget og Angivelse (med Ejer-

og fuldstændig Matrikulsfortegnelse) af de i samme delagtige Ejendomme

indeholde Bestemmelser om Afvandings- eller Vandingsinteressentskabets Navn,

Hjemsted (Værneting), Bestyrelse, Medlemmernes Rettigheder og Pligter,

Benyttelsen og Vedligeholdelsen af de fælles Anlæg, de Interessentskabet

paahvilende særlige Forpligtelser overfor Trediemand, Interessentskabets

Regnskabsvæsen, Medlemmernes Indtræden og Udtræden, samt Maaden, hvorpaa

Vedtægten kan forandres.

Forandringer i eller Tillæg til Vedtægten skal godkendes efter Reglerne i

nærværende Artikels 1ste Stykke.

Vedtægten skal bekendtgøres paa sædvanemæssig Maade i de Kommuner, hvor de

interesserede Ejendomme er beliggende.

De en Interessent som saadan tilkommende Rettigheder og paahvilende

Forpligtelser gaar umiddelbart over paa enhver senere Erhverver af den

paagældende Ejendom.

For de alt bestaaende Afvandings- eller Vandingsanlæg paahviler det

Interessentskabetinden et Aar efter nærværende Overenskomsts Ikrafttræden at

fyldestgøre Bestemmelserne i denne Artikels 1st Stykke.

Deltagere i et ældre eller nyt Afvandings- eller Vandingsanlæg, som ikke

skal have Vedtægt, har at befuldmætige en Mand til at repræsentere dem

overfor Trediemand og derom at meddele vedkommende Amtmand og Landraad

Underretning.

Artikel 41.

Tilsyn med Afvandings- og Vandingsanlæg.

De i Art 14 ommeldte Tilsynshavende har at paase, at de Kanaler med

tilhørende Stemmeværker, Sluser og Broer, som hører til Afvandings- eller

Vandingsanlæg, der ligger ved Vandløbet, vedligeholdes i Overensstemmelse med

de godkendte Planer og Vedtægtet. Forefindes der Mangler i saa Henseende,

skal Tilsynet anmelde det for vedkommende Amtmand eller Landraad, der da kan

lade de manglende Arbejder udføre og gøre Ansvar gældende mod Deltagerne i

Overensstemmelse med de i Art. 14 givne Regler.

Formener Amtmanden eller Landraaden, at den første Udførelse af de

Kanaler, med tilhørende Stemmeværker, Sluser og Broer, som hører til

Afvandings- eller Vandingsanlæget, ikke stemmer med den godkendte Plan, kan

Spørgsmaalet herom saavel af ham som af Deltagerne i Afvandings- eller

Vandingsanlæget indbringes for Grænsevandløbskommissionen. Bliver det da ved

Kendelse af denne eller eventuelt af Overgrænsevandløbskommissionen afgjort,

at de udførte Arbejder ikke stemmer med den godkendte Plan, forholdes efter

Reglerne i Art. 40, 1ste Stykke i Slutningen.

Artikel 42.

Egenmægtig Forandring af Afvandings- eller Vandingsanlæg.

Den Deltager i Afvandings- eller Vandingsanlæg, der egenmægtig foretager

eller ved Forsømmelse foranlediger saadanne Forandringer ved de til Anlæget

hørende Indretninger, at derved til Skade for andre bevirkes en anden

Fordeling af Vandet end den, der paa lovlig Maade er fastsat eller vedtaget,

bliver at straffe.

E. Benyttelse af Vandløbene.

Artikel 43.

Almindelig Benyttelse af Vandet.

Benyttelse af Vandet i de i Art. 1 nævnt Vandløb og Søer til

Kreaturvanding, Vask og almindelig Husbrug staar aaben for alle og enhver,

forsaavidt Benyttelsen kan finde Sted uden retsstridig Betræden af Andenmands

Grund.

Grænsevandløbskommissionen kan paa Foranledning af vedkommende Amtmand

eller Landraad regulere, indskrænke eller forbyde den almindelige Benyttelse

af Vandet. Den i saa Henseende afsagte kendelse vil være at forsyne med

Grunde.

Artikel 44.

Bestaaende Værk.

Har et Værk retmæssigt bestaaet ved nærværende Traktats Ikrafttræden, maa

det Vand, der er nødvendigt til Værkets Drift i dets daværende Tilstand, ikke

unddrages Ejeren ved andres Benyttelse af Vandet. Havde han allerede dengang

paa Grund af en særlig Adkomst Ret til en Udvidelse af Bedriften, maa heller

ikke det til Drift af Anlæget i dette udvidede Omfang fornødne Vand unddrages

ham (jfr. dog Art. 17 og 29).

Artikel 45.

Skadelige Tilløb til Vandløbet.

Tilføres der fra Landbrug, Møller, Fabriker, Mejerier, Slagterier eller

lignende Anlæg et af de i Art. 1 nævnte Vandløb Affald eller skadelige

Stoffer, der i nævneværdig Grad vil forøge Arbejdet ved Vandløbets

Oprensning, vil foranledige skadelig Oversvømmelse, kan være til Skade for

Fiskeriet eller paa anden Maade gøre Skade paa de til Vandløbet stødende

Jorder, kan den eller de Skadelidende tilkalde Grænsevandløbskommissionen.

Den Omstændighed, at et Anlæg er tilladt af Grænsevandløbskommissionen,

fritager ikke den paagældende for Ansvar i Henhold til ovenstaaende.

Artikel 46.

Afgørelse af Erstatningskrav.

Afsiges Kendelse, skal det i denne afgøres, om Klagen er beføjet og i

bekræftende Fald fastsættes, hvilken Erstatning der skal udredes til hver

især af de Skadelidte, hvem der skal udrede Erstatningen, om denne skal

erlægges med en Sum en Gang for alle eller som en aarlig Godtgørelse, samt

hvorledes Omkostningerne ved selve Forretningen bliver at udrede. Fastsættes

Erstatningen til en aarlig Godtgørelse, forholdes, saafremt den ene af

Parterne i Tiden maatte føle sig brøstholden, efter Art. 36, 2. Stk.

I Mangel af godvillig Betaling kan saavel de paalagte Erstatningsbeløb som

Omkostningerne ved Sagens Behandling inddrives.

F. Andre Retsbestemmelser.

Artikel 47.

Sikring af Panthavere m.fl. ved Erstatningers Udbetaling. Erstatninger,

der enten ved en Beslutning af Kommissionen eller ved et for samme afsluttet

Forlig tilkendes en Ejer for Afstaaelse eller Forringelse af grundstykker,

maa kun udbetales Ejeren under hensyntagen til Panthavere og andre Indehavere

af Ejendommen paahvilende Behæftelser.

Som Følge heraf har Formanden at lade udarbejde en nøjagtig Fortegnelse

over de paagældende Ejere og Grundstykker med Angivelse af grundbogs- og

Matrikulsbegnelse, samt Erstatningssummerne.

Denne Fortegnelse vil være at offentliggøre tilligemed en Bekendtgørelse,

hvorefter enhver, der til Sikring af sin Ret formener at have Krav paa

Udbetaling af hele Erstatningen eller en Del af samme, indkaldes til Møde paa

nærmere angivet Tid og Sted med Tilkendegivelse af, at han, saafremt han ikke

møder, mister sit Krav paa Erstatningen. Bekendtgørelsen og Fortegnelsen skal

indrykkes mindst 14 Dage før Mødet i de Tidender, der i begge Lande benyttes

til officielle Bekendtgørelser, hvorhos Bekendtgørelserne skal indrykkes i de

lokale Aviser.

Nedlægges ved dette Møde ingen Indsigelse mod Erstatningens Udbetaling til

Ejeren, kan Udbetaling finde Sted til denne.

Nedlægges derimod Indsigelse i Mødet, skal der saa vidt muligt søges

opnaaet Overenskomst mellem Ejeren og Fordringshaveren. Lykkes dette ikke,

bliver Erstatningsbeløbet at tilbageholde af Kommissionen, indtil det ved en

Domstolskendelse er afgjort, hvem Erstatningen skal tilfalde.

Artikel 48.

Forpligtelse til at tillade Opmaalinger m.v.

Enhver Lodsejer er pligtig at taale, at de Nivelleringer, Opmaalinger

eller andre tekniske Forarbejder og Undersøgelser, der er fornødne til

Udarbejdelsen af Planen for en paatænkt Vandløbsregulering, et Afvandings-

eller Vandingsanlæg, udføres paa hans Grund. De hertil fornødne faste Mærker

maa ikke vilkaarligt borttages.

Dog skal der enten udgaa offentlig Bekendtgørelse eller mindst en Dag

forud meddeles vedkommende Underretning om, at slige Arbejder eller

Undersøgelser agtes foretagne, ligesom ogsaa al den Skade, der ved samme

maatte forvoldes, bliver at erstatte.

Artikel 49.

Behandlingen af Veje og Jernbaner som Grundstykker. Ved Anvendelsen af

ovenstaaende Bestemmelser blive de Arealer, der er udlagte til Veje

(offentlige eller private) eller Jernbaner, i det hele at behandle paa samme

Maade som andre grundstykker, alene med de Lempelser, der er en Følge af

Arealernes Anvendelse som Veje eller Jernbaner.

Artikel 50

Inddrivelse af Omkostninger.

Hvor Paalægning af Omkostninger eller tvangsmæssig Inddrivelse af disse er

forudsat i denne Overenskomsts Bestemmelser, vil det paagældende Lands Love

være at følge.

Artikel 51.

Straffebestemmelser.

Strafbare Handlinger eller Undladelser, som strider imod denne

Overenskomsts Bestemmelser, vil være at paatale og straffe efter det

paagældende Lands Love. Hvor særlig Straf ikke er foreskrevet i disse, vil

Straffen være at fastsætte til en Bøde, der dog ikke maa overstige Maksimum

for den i landets Love for lignende Tilfælde fastsatte Bødestraf.

Bødestraffe, som idømmes efter foranstaaende Bestemmelser, tilfalder det

Amt eller den Kreds, hvor den strafbare Handling eller Undlagelse er begaaet,

medmindre den i Anvendelse kommende Lovbestemmelse fastsætter andet.

Artikel 52.

Benyttelse af ustemplet Papir.

Til Protokoller, Begæringer, Indkaldelser, Indlæg, Udskrifter,

Beskrivelser og andre Udfærdigelser, der bruges i de her omhandlede Sager,

kan benyttes ustemplet Papir.

Artikel 53

Retsforholdet vedrørende Vandløb, der staar i Forbindelse med

Grænsevandløbene, men ikke henhører til disse.

Saafremt Vandet fra en paa den ene Side af Grænsen beliggende Ejendom

eller et Afvandings- eller Vandingsanlæg har sit lovlige Afløb til et

Vandløb, der er beliggende paa den anden Side af grænsen og ikke falder ind

under foranstaaende Bestemmelser,har Ejeren, respektive Interessentskabet Ret

til gennem Amtmand en i det Amt, eller Landraaden i den Kreds, hvor

Ejendommen eller Anlæget er beliggende, at fremsætte Klage over Vandløbets

Vedligeholdelse til den Myndighed, under hvilken Vandløbet sorterer, og Sagen

vil da være at behandle efter vedkommende Lands Vandløbslovgivning, som om

Klagerens Ejendom havde været beliggende i samme Land som Vandløbet.

Ved Reguleringer af Vandløbet kan Ejeren eller Interessentskabet ikke

tilpligtes at betale Bidrag hertil, men saafremt han eller det ikke ønsker at

deltage i Reguleringsudgifterne med et efter vedkommende Vandløbsmyndigheds

Skøn passende Beløb, er denne berettiget til at bestemme, at der ved

vandløbet træffes saadanne Foranstaltninger, at Vandafledningsforholdene for

det paagældende Areals Vedkommende forbliver uforandrede.

Paa samme Maade skal, saafremt Ejeren af et Areal paa den ene Side af

grænsen søger at ændre de bestaaende Forhold ved Foranstaltninger, der vil

bevirke en større Vandtilstrømning til et Vandløb paa den anden Side af

grænsen uden hertil at have erhvervet Ret ved Kendelse fra

Grænsevandløbskommissionen eller vedkommende Vandløbsmyndighed paa den anden

Side af Grænsen, de i Vandløbet iøvrigt interesserede være berettigede til at

træffe saadanne Modforanstaltninger paa deres Side af Grænsen, at

Vandtilstrømningen ikke forøges, idet de dog saafremt Klage gennem

vedkommende Amtmand eller Landraad fremsættes over disse Modforanstaltninger,

er pligtige at underkaste sig deres egen Vandløbsmyndigheds Kendelse.

Artikel 54.

Opstemningsrettigheder i saadanne Vandløb.

Saafremt en paa den ene Side af grænsen beliggende Ejendom hidtil har haft

Ret til Opstemning i Vandløb paa den anden Side af Grænsen, der ikke falder

ind under Bestemmelser, bevarer Ejeren (Brugeren) denne Ret, men maa med

Hensyn til Hævelsen af sin Ret samt eventuelle Klager være henvist til

Vandløbsmyndighederne efter det andet Lands Vandløbslovgivning.

Artikel 55.

Overenskomstens Rækkevidde.

For Danmark og for Tyskland bliver iøvrigt de til enhver Tid gældende

Vandløbslove og administrative Bestemmelser i Kraft, forsaavidt de ikke er i

Strid med ovenstaaende Bestemmelser.

Skulde der opstaa Tvivl, om og i hvilket Omfang en Sag henhører under

Grænsevandløbskommissionen, afgøres det af Kommissionen med bindende Virkning

for alle Parter under Appel til Overgrænsevandløbskommissionen.

Dog skal Spørgsmaal vedrørende de Syd for Grænsen beliggende Koges

Vandafledning gennem Sluserne ved Neumark og Merlingsmark samt vedrørende

Vidaaen fra Rudebøl Sø til Havet med tilhørende Sluse og Kanal ved Højer ikke

kunne inddrages under Grænsevandløbskommissionens Omraade uden samtlige

Interesseredes Samtykke.

G. Diger.

Artikel 56.

Vedligeholdelse af Diger.

1ste slesvigske Digeforbund, der omfatter Digestrækningen fra Højer til

Sydgrænsen af Sydtønder Kreds er ved Grænsefastsættelsen delt saaledes, at

den Del af Diget, der ligger Nord for grænsen, er udsondret af Forbundet.

Den fremtidige Vedligeholdelse af Digerne paa begge Sider af grænsen skal

foregaa under Økonomisk og teknisk Tilsyn efter hvert af Landenes Lovgivning.

De tvende Regeringer meddeler hinanden de for de paagældende Diger til enhver

Tid gældende Love og Bestemmelser.

Interesserede i det ene Land, som formener sig brøstholdne ved Digets

Vedligeholdelse i det andet Land, er berettigede til gennem den vedkommende

Amtmand eller Landraad at klage til den paagældende Digemyndighed, som om

deres Ejendom havde været beliggende i samme Land som Diget.

S L U T P R O T O K O L.

1. Den tyske Regering har meddelt den danske Regering

at det ved 1ste slesvigske Digeforbunds sagkyndige Undersøgelser af 25.

April 1913 blev konstateret, at det nu til Danmark overgaaede Sødige foran Ny

Frederikskog ikke mere overalt havde det foreskrevne Profil,

at Ny Frederikskog, der er ansvarlig for Vedligeholdelsen af denne

Digestrækning, hidtil ikke har foranlediget Diget istandsat, og at der derfor

ikke for Tiden findes den fornødne Sikkerhed imod Stormflodsfare,

at der paa den anden Side efter de tyske Digemyndigheders sagkyndige Skøn

ikke findes nogen Betænkelighed ved, i Overensstemmelse med nævnte Kogs

Andragende af 16. Februar 1916, at nævnte Dige med hensyn til de for samme

gældende bestemmelser nedsættes fra 1ste til 2den Digeklasse, naar Diget kun

i Realiteten gennemgaaende bliver bragt i overensstemmelse med Maalene for

det for anden Digeklasse gældende Profil.

2. Den danske Regering tager disse Meddelelser til Efterretning og

erklærer at ville sørge for, at den fornødne Sikkerhed mod Stormflodsfare

snarest muligt bliver tilvejebragt og fremtidigt opretholdes ved Digets

Udbygning til et i det mindste til 2den Digeklasse svarende Profil, d.v.s.

med en Højde af 5,25 m. over dagligt Højvande.

3. Den tyske Regering paatager sig en tilsvarende Garanti for

Sødiget fra den dansk-tyske Grænse til Sydgrænsen af Sydtønder Kreds.

4. Begge Regeringer er enige om, at de respektive

Tilsynsmyndigheder paa begge Sider af Grænsen hvert femte Aar foretager et

Nivellement af Digekronen, samt at Resultatet af disse Nivellementer

udveksles imellem de nævnte Myndigheder.

Forretningsorden

for

Grænsevandløbskommissionen og

Overgrænsevandløbskommissionen.

Indhold

I. Grænsevandløbskommissionen. Punkt

A. Kommissionens Nedsættelse ............ .................... 1 - 9

B. Sagernes Ekspedition ..................................... 10 - 12

C. Regnskabsførelse ......................................... 13 - 16

D. Rejseomkostninger og Dagpenge ............................ 17 - 19

E. Forretningsgangen ........................................ 20 - 37

II. Overgrænsevandløbskommissionen.

A. Kommissionens Nedsættelse ................................ 38 - 39

B. Sagernes Ekspedition ..................................... 40

C. Regnskabsførelse ......................................... 41

D. Honorar, Rejseomkostninger og Dagpengen .................. 42

E. Forretningsgangen ........................................ 43 - 46

III. Almindelige Bestemmelser

Senere Supplering af Forretningsordenen .................. 47

I . Grænsevandløbskommissionen.

A. Kommissionens Nedsættelse.

1. Den danske og den tyske Regering meddeler hinanden

gensidig, hvilke Dommere eller højere administrative Embedsmænd de i Henhold

til Overenskomstens Art. 2 har udnævnt til Medlemmer af

grænsevandløbskommissionen og til Suppleanter for samme. Herefter trækker

Repræsentanter for den danske og den tyske Regering i det tyske Gesandtskab i

København Lod om, hvilket Medlem der i de tre første Aar skal være Formand.

Resultatet meddeles det danske Medlem af den danske Regering og det tyske

Medlem af den tyske Regering. Begge Medlemmer skal gøre deres Suppleanter

saavel som paa dansk Side Amtmændene i Tønder og Aabenraa, paa tysk Side

Landraaderne for Sydtønder og Flensborg bekendt med Resultatet.

Naar ved Udløbet af de paagældende medlemmers og Suppleanters Funktionstid

Nyudnævnelse eller Genudnævnelse finder Sted, skal dette meddeles paa

tilsvarende Maade.

2. Tre Aar efter Lodtrækningsdagen og derefter hvert

tredje Aar finder Formandsskifte Sted, saaledes at en af den ene Regering

udnævnt Formand stedse efterfølges af en af den anden Regering udnævnt

Formand. Den fratrædende Formand kommer overens med sin Efterfølger om

Forretningernes Overlevering. Den stedfundne Overlevering, resp. Overtagelse,

skal meddeles den danske og den tyske Regering af den gamle og den nye

Formand. Tilsvarende Meddelelse sker til de øvrige Medlemmer og Amtmænd,

resp. Landraader, gennem den nye Formand.

3. Formanden indstiller Udnævnelsen af nye Medlemmer

og Suppleanter saa betids til den danske og den tyske Regering, at de kan

tiltræde deres Hverv samtidig med Ophøret af de gamle Medlemmers og

Suppleanters Funktionstid.

4. Fratrædende Medlemmer og Suppleanter kan

genudnævnes af Regeringerne.

5. Nødvendiggøres undtagelsesvis forinden Udløbet af

de seks Aar en Nybesættelse af de af Regeringerne udnævnte Medlemmers eller

deres Suppleanters Plads, vil de to Regeringer gensidigt have at meddele

hinanden dette. Yderligere skal Meddelelse og Bekendtgørelse finde Sted i

Henhold til Punkt 7 og 8. Den nye Udnævnelse gælder kun for Resten af det

afgaaede Medlems eller den afgaaede Suppleants funktionstid.

6. Formandens Bopæl er Grænsevandløbskommissionens

Sæde.

7. Formanden meddeler sin Bopæl tilligemed nøjagtig

Adresse, saavel som de øvrige af Regeringerne udpegede Medlemmers og

Suppleanters Navne og Adresser, baade til disse selv og til Amtmændene over

Tønder og Aabenraa Amter samt Landraaderne over Sydtønder og Flensborg

Kredse. Han skal anmode de nævnte Amtmænd og Landraader om - saavidt det ikke

allerede er sket - at ville foranledige de øvrige Medlemmers og Suppleanters

Valg foretaget af Amtsraadene og Kredsudvalgene, samt at meddele ham de

valgtes Navne og Bopæl.

Fratrædende Medlemmer og Suppleanter kan genvælges af Amtsraadene og

Kredsudvalgene.

8. Saasnart Formanden har erholdt Meddelelse om

samtlige Medlemmers og Suppleanters Navne, skal han tilstille Amtmændene over

Tønder og Aabenraa Amter samt Landraaderne over Sydtønder og Flensborg Kredse

en disse Navne indeholdende Liste med Anmodning om dens Offentliggørelse i de

Blade, hvori Amternes officielle Bekendtgørelser offentliggøres, henholdsvis

i Kredsbladene. Omkostningerne ved Offentliggørelsen bærer Amterne og

Kredsene hver for sit Vedkommende.

9. Ved Personskifte forinden Udløbet af de seks Aar af

enkelte af de af Amtsraadene eller Kredsudvalgene valgte Medlemmer eller

Suppleanter skal Formanden underrettes herom gennem den paagældende Amtmand

eller Landraad. Han foranlediger herefter Skiftet bekendtgjort som

foreskrevet i Punkt 8.

Det nye Valg gælder kun for Resten af det afgaaede Medlems eller den

afgaaede Suppleants Funktionstid.

B. Sagernes Ekspedition.

10. Formanden er ansvarlig for Sagernes Ekspedition.

Han skal føre en Journal, hvori alle indkommende og afgaaede Skrivelser vil

være at indføre.

11. Han kan varigt eller forbigaaende overdrage et

andet stemmeberettiget Medlem Sekretærforretningerne og er, saafremt det

maatte vise sig nødvendigt, berettiget til at antage lønnet Sekretær- og

Skrivehjælp.

12. Eksemplarer af Overenskomsten om Ordning af

Vandløbs- og Digeforholdene ved den dansk-tyske Grænse samt af

Forretningsordenen tilligemed de for Sagernes Behandling nødvendige Love og

Anordninger skal af Regeringerne tilstilles Formanden i fornødent Antal.

C. Regnskabsførelse.

13. Formanden er ansvarlig for en ordentlig

Regnskabsførelse. Han fører en Kassebog, hvori alle Indtægter og Udgifter

skal opføres.

14. Han kan varigt eller forbigaaende overdrage

Regnskabsførelsen til et andet stemmeberettiget Medlem.

15. De almindelige Omkostninger ved

forretningsførelsen (Skrivematerialer, Porto, Skrivehjælp), som ikke i

Henhold til Overenskomstens Bestemmelser kan føres til Udgift for en bestemt

Sag, afholdes af det Land, som Formanden tilhører. Den danske og den tyske

Regering træffer hver for sig Bestemmelser om, af hvem disse Omkostninger

skal bæres, og hvor den paagældende Formand kan forlange udbetalt Forskud paa

samme.

For alle øvrige Omkostningers Vedkommende er Amterne henholdsvis Kredsene

paa Formandens Opfordring forpligtede til at udrede fornødne Forskud.

16. Ved Afslutning af hvert Forretningsaar skal

Formanden aflægge Regnskab ved at tilstille det af den anden Regering

udpegede Medlem, samt de stemmeberettigede Medlemmer sin Afregning med Bilag

til Revision. Disse skal meddele ham Decharge. Nægter et Medlem at meddele

Decharge, vil Sagen saa vidt muligt være at opklare indenfor Kommissionen ved

skriftlige eller mundtlige Forhandlinger. Skulde dette ikke lykkes, skal

Formanden indberette det passerede til den danske og tyske Regering, som da i

Forening træffer Afgørelse i Sagen.

D. Rejseomkostninger og Dagpenge.

17. Kommissionsmedlemmerne og Suppleanterne erholder

intet Vederlag for deres Arbejde. De erholder Godtgørelse af

Rejseomkostninger samt Dagpenge efter deres Lands Love.

18. Den danske og den tyske Regering meddeler

Formanden, hvilket Beløb deres Lands Medlemmer og Suppleanter kan gøre

Fordring paa i Rejsegodtgørelse og Dagpenge. Formanden foranlediger

Udbetalingen af disse Godtgørelser samt deres Refundering af de interesserede

Parter i Henhold til Overenskomstens Forskrifter.

19. Vidner erholder en af Kommissionen fastsat

passende Godtgørelse for deres Udgifter.

E. Forretningsgangen.

20. Andragender til Grænsevandløbskommissionen skal,

ledsaget af det nødvendige Materiale, skriftligt tilstilles Formanden,

eventuelt gennem vedkommende Amtmand eller Landraad, jfr. Overenskomstens

Art. 28 oh 30.

21. Formanden kan henvise et Andragende, der efter

Overenskomstens Bestemmelser utvivlsomt ikke henhører under

Grænsevandløbskommissionen, til den paagældende danske eller tyske Myndighed

eller ogsaa helt afvise det. Fastholder Andrageren Fordringen om Andragendets

Afgørelse ved Grænsevandløbskommissionen, skal Formanden forelægge

Kommissionen Kompetencespørgsmaalet til Afgørelse. Han skal dog forinden

henlede Andragerens Opmærksomhed paa, at denne i Tilfælde af Afvisning vil

have at bære Sagens Omkostninger, samt give ham 14 Dages Frist til at tage

Andragendet tilbage. (Med Hensyn til et Andragendes Afvisning jfr.

Overenskomstens Art. 30, 2. Stk.)

22. I alle andre Tilfælde skal Formanden forelægge

Kommissionen Sagen til Afgørelse. Han har først at undersøge, hvilke af de

valgte Medlemmer der skal tiltræde Kommissionen og skal, saafremt Sagen

vedrører begge de danske Amter eller begge de tyske Kredse, i Henhold til

Overenskomstens Art. 2 gennem Amtmændene eller Landraaderne foranledige

henholdsvis de to danske Amtsraads og de to tyske Kredsudvalgs Afgørlse af,

hvilket af de tvende danske henholdsvis tyske Medlemmer, der skal tiltræde

Kommissionen. Det af den anden Stats Regering udnævnte Medlem skal i Henhold

til Overenskomstens Art. 2 tage Del i Behandlingen af samtlige Sager.

23. Formanden kan af Andrageren forlange en

Fuldstændiggørelse af Andragendet ved Fremskaffelse af nøjagtigere

Oplysninger og Dokumentationer eller ved Opgivelse af Vidner eller

sagkyndige, eller ogsaa kræve bestemte Dokumenter eller lignende fremskaffet

til første Møde.

24. Efter at Formanden har underkastet Andragendet en

Prøvelse og efter at det har været gjort til Genstand for en eventuel

Supplering, skal det tilstilles de tre andre Medlemmer af Kommissionen til

Gennemsyn. Efter Aftale med disse fastsætter Formanden derefter Dagen for det

første Mødes Afholdelse, til hvilket Medlemmerne, Andrageren, andre efter de

foreliggende Oplysninger Interesserede, samt eventuelt nødvendige Vidner og

sagkyndige med mindst otte Dages Varsel indkaldes ved anbefalet Brev. Drejer

det sig om Sager af større Omfang, kan efter Formandens Skøn foruden den

ovennævnte Indkaldelse en officiel Bekendtgørelse tre Gange indrykkes i de i

de interesserede Amter og Kredse mest udbredte Blade. Den sidste

Bekendtgørelse skal offentliggøres mindst to Uger før Mødet. Indkaldelsen og

den eventuelle Bekendtgørelse skal foruden Dag, Tid og Sted for Mødets

Afholdelse indeholde en kortfattet Angivelse af Forhandlingsemnet.

25. De paagældende Amtmænd og Landraader skal

skriftligt underrettes om hvert Mødets Afholdelse. De har Ret til at overvære

Forhandlingerne enten selv eller ved Stedfortræder samt til at udtale sig for

Kommissionen, derimod tilkommer der dem ingen Stemmeret.

26. Grænsevandløbskommissionens første Forhandling

skal som Regel afholdes paa selve Aastedet.

27. Sager, som er rejst af Amtmanden eller Landraaden

i Embeds Medfør, bliver at fremme til den berammede Tid, selv om ingen møder

for vedkommende Amtmand eller Landraad. Derimod kan en Sag, der foretages

efter privat Begæring,selv om den er fremsendt gennem Amtmanden eller

Landraaden, ved Kommissionens enstemmige Kendelse hæves, hvis Andrageren

udebliver, og kan Kommissionen i saadant Tilfælde ilkende de mødende en

passende Godtgørelse hos Andrageren.

Udebliver ellers nogen af de indkaldte, uagtet lovlig sket Tilsigelse,

bliver Sagen, naar de mødende forlanger det, at fremme efter de Oplysninger,

som de mødende meddeler, eller Grænsevandløbskommissionen selv ved

Undersøgelse paa Aastedet forskaffer sig.

28. Forsaavidt Parterne kommer til Stede i det første

Møde, Har Grænsevandløbskommissionen at søge Sagen ordnet i Mindelighed.

Forligsmægling kan ogsaa senere finde Sted. Et Forlig, der er indgaaet for

Grænsevandløbskommissionen, har samme Gyldighed som en af Kommissionen afsagt

Kendelse.

29. Saafremt en af de i Sagen interesserede ikke anser

Grænsevandløbskommissionen for kompetent, skal han paatale dette ved det

første Møde, til hvilket han paa ovenangivne Maade er indkaldt. Kommissionen

skal da, forinden Sagens reelle Behandling fortsættes, træffe Afgørelse i

dette Spørgsmaal.

Denne Kendelse kan selvstændigt appelleres til

Overgrænsevandløbskommissionen. Appelfristen begynder at løbe fra den Dag,

paa hvilken Kendelsen ved anbefalet Brev er tilstillet den paagældende.

30. Det er tilladt Parterne at give Møde i Følge med

en Sagfører eller at lade sig repræsentere af en saadan eller en anden

Person. Den, der møder for en anden, skal være forsynet med behørig Fuldmagt.

31. Forhandlingerne sker mundtligt og ledes af

Formanden. Denne lader føre en Protokol, i hvilken det væsentligste Indhold

af de under Forhandlingerne fremsatte Udtagelser vil være at gengive. Paa

særligt Forlangende af et af Kommissionsmedlemmerne eller en af Parterne skal

en Udtalelse gengives ordret. Protokollen skal underskrives af samtlige

Kommissionsmedlemmer.

32. Grænsevandløbskommissionen skal afhøre de af

Parterne opgivne Vidner og sagkyndige og er berettiget til selv at tilkalde

og afhøre sagkyndige og andre Personer. Til Nægtelse af Vidners og

sagkyndiges Afhøring udkræves Enstemmighed. Kommissionen kan ogsaa anmode de

ordentlige Domstole om Afhøring af Vidner og sagkyndige under Ed.

33. Naar Sagen efter det forhaandenværende Materiale

og de ved de mundtlige Forhandlinger indhentede Oplysninger ifølge

Kommissionens Skøn er tilstrækkeligt oplyst, til at Kendelse kan afsiges, vil

denne være at afsige om muligt under selve Mødet og ellers snarest muligt og

senest i Løbet af seks Uger. Anser derimod Kommissionen Fremskaffelsen af

yderligere Materiale, Afhøringen af ikke tilstedeværende Vidner eller

sagkyndige. Indhentningen af Skøn eller undtagelsesvis Indgivelse af

skriftlige Redegørelser for nødvendigt, vil Sagen være at udsætte og et nyt

Møde være at ansætte med en passende Frist. Indkaldelsen foretages da som til

første Møde, saafremt det nye Møde ikke straks kan berammes under selve

Forretningen.

Finder Kommissionen imidlertid, efter at Forhandlingerne er afsluttede, at

nogen Oplysning mangler, kan den genoptage Sagen og indkalde til nyt Møde,

hvilket ogsaa skal ske, hvis det maatte befindes, at der ved Sagens Paaklage

eller Behandling er saadanne formelle Mangler til Stede, at Sagen ikke kan

paakendes.

34. Udkræver Sagens Opklaring Optagelse af Kort,

Maalinger, Nivelleringer, Overslag over Omkostninger eller lignende og er

ingen af Parterne af sig selv rede til at fremskaffe dem, saa skal

Kommissionen bestemme, hvilken af Parterne der skal fremskaffe det Materiale.

35. Saafremt Enighed ikke kan opnaas i Kommissionen,

afgøres dennes Kendelser og Beslutninger ved Stemmeflerhed, hvor ikke i denne

Forretningsorden Enstemmighed udtrykkelig er foreskrevet. Stemmeberettigede

er kun de i Overenskomstens Art. 2 nævnte tre Medlemmer.

36. Afsiges Kendelsen under selve Mødet, skal den med

Angivelse af Grunde føres til Protokols og straks meddeles de mødende.

Kan Kendelsen ikke afsiges under selve Mødet, staar det Formanden frit at

fastsætte et Møde af Grænsevandløbskommissionens Medlemmer eller at lade

Sagen gaa til skriftlig Afstemning.

37. Kendelsen affattes af Formanden og underskrives af

de stemmeberettigede Medlemmer.

En Udskrift af Kendelsen med grunde vil ved anbefalet Brev være at

tilstille samtlige interesserede Parter saa hurtigt som muligt og senest

inden to Uger efter Afsigelsen. Endvidere skal en Udskrift af Kendelsen

tilstilles de paagældende Amtmænd og Landraader.

Et stemmeberettiget Medlems afvigende Votum skal, naar vedkommende

forlanger det, tilføres Protokollen og vil være at tilføje den skriftlige

Udskrift af Kendelsen.

II. Overgrænsevandløbskommissionen.

A. Kommissionens Nedsættelse.

38. Efter Indstilling af Grænsevandløbskommissionens

Formand foranlediges Overgrænsevandløbskommissionen nedsat i Henhold til

Overenskomstens Art. 3 af den danske og den tyske Regering efter indbyrdes

Aftale. Navne og Adresser paa Formanden og Medlemmerne skal af de to

Regeringer meddeles Formanden for Grænsevandløbskommissionen, der derefter

meddeler de i Sagen interesserede Amtmænd og Landraader, og

Overgrænsevandløbskommissionen er nedsat, samt af hvilke Medlemmer den

bestaar.

39. Overgrænsevandløbskommissionens Formand bestemmer,

hvor Kommissionen har sit Sæde. Som saadant vælges et i det dansk-tyske

Grænseomraade beliggende Sted.

B. Sagernes Ekspedition.

40. For Sagernes Ekspedition gælder i Princippet de

samme Regler som ved Grænsevandløbskommissionen. (Forretningsordenens Punkt

10 - 12). De i Punkt 12 nævnte Dokumenter, Love og Anordninger tilstilles

Formanden af den danske og tyske Regering i det fornødne Antal Eksemplarer.

C. Regnskabsførelse.

41. For Regnskabsførelsen gælder i Princippet de samme

Regler som ved Grænsevandløbskommissionen (Forretningsordenens Punkt 13 - 16)

dog med følgende Afvigelser:

Formanden erholder udbetalt de nødvendige Forskud fra

Grænsevandløbskommissionens Formand, hvorefter denne i Henhold til

Overenskomstens Bestemmelser foranlediger Beløbene Opkrævning hos dem, som

det tilkommer at udrede Betalingen.

Efter Tilendebringelsen af den Sag, som har foranlediget

Overgrænsevandløbskommissionens Indkaldelse, skal Formanden tilstille de

øvrige Medlemmer af Overgrænsevandløbskommissionen Regnskab over samtlige

Udgifter med Bilag, hvorefter disse meddeler ham Decharge i Overensstemmelse

med Reglerne i Punkt 16. Formanden tilstiller derefter

Grænsevandløbskommissionens Formand Regnskabet med Bilag, for at denne kan

afregne endeligt med dem, der skal bære Sagens Omkostninger. Regnskaberne

skal opbevares i Grænsevandløbskommissionens Arkiv.

D. Honorar, Rejseomkostninger og Dagpenge.

42. Formandens Honorar fastsættes ved Aftale mellem

den danske og den tyske Regering paa den ene Side og den nederlandske

Regering paa den anden Side. Godtgørelse til de øvrige Medlemmer samt

Vidnerne fastsættes efter de samme Grundsætninger, som er gældende for

Grænsevandløbskommissionen (Forretningsordenens Punkt 17 - 19).

E. Forretningsgangen.

43. Formanden for Overgrænsevandløbskommissionen

afkræver Formanden for Grænsevandløbskommissionen samtlige Aktstykker

vedrørende den Sag, i Anledning af hvilken Overgrænsevandløbskommissionen er

indkaldt, samt en Udskrift af den optagne Protokol. Naar han har gjort sig

bekendt med disse og har foranlediget Tilvejebringelse af de andre

Oplysninger, som han eventuelt maatte anse for nødvendige, skal han tilstille

de øvrige Medlemmer af Kommissionen Akterne m.m. til Gennemsyn.

44. Er efter Formandens Skøn Sagen tilstrækkeligt

forberedt, fastsætter han efter Aftale med de øvrige Medlemmer af

Kommissionen Dag, Tid og Sted for det første Møde, der om fornødent vil være

at afholde paa selve Aastedet. Til dette Møde skal alle de Personer

indkaldes, hvis Udsagn skønnes nødvendige. Grænsevandløbskommissionens

Medlemmer, samt de interesserede Amtmænd og Landraader skal, naar det ikke

skønnes nødvendigt at indkalde dem, i hvert Fald have en Meddelelse om Mødets

Afholdelse, og skal der, dersom det forlanges, gives dem Lejlighed til at

udtale sig.

45. Undlader nogen af Parterne at give Møde, anses han

som henholdende sig til sine overfor Grænsevandløbskommissionen afgivne

Erklæringer. Giver Parterne Møde, skal Overgrænsevandløbskommissionen først

forsøge at mægle Forlig. Kommissionen kan, saafremt Forhandlingerne maatte

give Anledning dertil, forlange eller tilstede Fremlæggelsen af yderligere

Dokumenter og Bevismateriale, modtage yderligere Forklaringer eller

foranledige Vidner og sagkyndige afhørt under Ed ved de ordentlige Domstole.

Fremkommer der nye Kendsgerninger, der er til Ugunst for den ene af Parterne,

skal denne Part, saafremt han ikke har givet Møde for

overgrænsevandløbskommissionen, udtrykkelig underrettes herom, ligesom der

skal gives ham Lejlighed til at udtale sig derom. I øvrigt gælder vedrørende

Forretningsgangen ved Overgrænsevandløbskommissionen i Princippet de samme

Regler som for Grænsevandløbskommissionens Forretningsgang

(Forretningsordenens Punkt 20 - 37), dog at Kendelsen vil være at afsige

senest otte Uger efter Forhandlingernes Afslutning. Kendelsen skal af

Overgrænsevandløbskommissionens Formand ogsaa meddeles Formanden for

Grænsevandløbskommissionen. Denne tilstiller derefter de paagældende Amtmænd

og Landraader Underretning om Kendelsen.

46. Sagens Akter opbevares i

Grænsevandløbskommissionen Arkiv.

III Almindelige Bestemmelser.

Senere Supplering af Forretningsordenen.

47. Saavel grænsevandløbskommissionen som

Overgrænsevandløbskommissionen kan træffe Bestemmelser, der tjener til at

supplere nærværende Forretningsorden. Dertil udkræves dog, at de supplerende

Bestemmelser ikke strider imod Forretningsordenens ovenstaaende Bestemmelser,

samt at de vedtages enstemmigt af samtlige Kommissionsmedlemmer - for

Grænsevandløbskommissionens Vedkommende tillige af det fjerde medlem. I

modsat Fald udkræves til Supplering af Forretningsordenens Bestemmelser

saavel som til enhver Ændring i samme den danske og den tyske Regerings

Samtykke.

Overenskomst

vedrørende

Fiskeri og Sivskær i Rudebøl Sø og Vidaa, samt Høbjergning

og Rørskær i Gudskog.

A. Fiskeri i Rudebøl Sø og Vidaa.

Artikel 1.

De nuværende Forpagtere af de Tønder Amt tilhørende Fiskerirettigheder i

Rudebøl Sø og Vidaa med Sideløb har Ret til at fortsætte

Forpagtningsforholdet indtil dets Udløb den 31. Marts 1931.

Artikel 2.

Til Forpagterne vil være at udstede grænsekort med Angivelse af det eller

de Steder, hvor Grænsen maa passeres.

En Foretegnelse over samtlige Forpagtere med Angivelse af deres Bopæl vil

af Hovedforpagteren være at tilstille de paagældende Told- og

Politimyndigheder.

Artikel 3.

Det tillades Forpagterne afgiftsfrit at sælge deres Fangst i Højer eller

Tønder, ligeledes tillades det dem afgiftsfrit at indføre de i de i de

ovennævnte danske Vande fangede Fisk til Tyskland.

Artikel 4.

Fangstredskaber og Baade, der medføres af tyske Fiskere til eget brug

under Udøvelsen af det i Artikel 1 ommeldte Fiskeri - uden Hensyn til om

disse Genstande er nye eller Brugte - kan frit passere ind og ud under

fornøden Toldkontrol.

Sælger en tysk Fisker i Danmark nogen af de ommeldte Genstande, vil de

være at underkaste almindelig Toldbehandling. Dette skal ogsaa gælde, naar

danske Fiskere, som er Forpagter af nævnte Fiskeri, i Tyskland indkøber og

til Danmark indfører Fangstredskaber og Baade.

Tyske Fiskere, der i Danmark indkøber Fangstredskaber og Baade, er paa

samme Maade pligtige at underkaste sig tysk Toldbehandling.

Tidligere erlagt Told for disse Genstande kan i Tilfælde af Genudførsel

ikke forlanges tilbagebetalt.

Artikel 5.

De paagældende Told- og Politimyndigheder er berettiget til at træffe de

fornødne Kontrolbestemmelser.

B. Sivskær i Rudebøl Sø og Vidaa.

Artikel 6.

Beboerne i Aventoft og Rosenkrans har indtil 31. Marts 1931 Ret til at

skære Sive til Forfærdigelse af Kurve, Maatter og lignende Fletværk i Rudebøl

Sø og Vidaa paa de Steder, hvor Retten til Sivskær tilhører Tønder Amt. For

denne Ret betaler Aventoft Kommune en aarlig Afgift af 20 Kr., der indbetales

til Tønder Amt hver 2. Januar for det løbende Aar, regnet fra 1. April til 31

Marts.

Denne Ret skal dog ikke være til Hinder for, at Tønder Amtsraad ogsaa kan

tillade Beboere i Tønder Amt vederlagsfrit at skære Siv sammesteds, dog kun i

saadant Omfang at Beboerne i Aventoft og Rosenkrans stedse kan have

tilstrækkeligt Materiale til deres Arbejder.

De paagældende skal for at kunne passere Grænsen være forsynede med

Grænsekort med Angivelse af det eller de Steder, hvor Grænsen maa passeres.

Artikel 7.

Udførslen af den høstede Sivmængde fra Danmark og dennes Indførsel til

Tyskland er tilladt uden videre Formaliteter og uden Opkrævning af nogen Told

eller anden Afgift.

C. Høbjergning og Rørskær i Gudskog.

Artikel 8.

Ejere af Ejendomme i Rudebøl og Omegn, som har forpagtet Arealer for at

bjerge Hø og skære Rør i Gudskog skal indtil 31. Marts 1931 være berettiget

til at forpagte saadanne Araler ligeberettiget med de tyske Undersaatter.

Forpagtningen skal som hidtil finde Sted ved offentligt Udbud,

bekendtgjort i de lokale Aviser med mindst 14 Dages Varsel.

Forpagterne skal i Forpagtningstiden have fri og uhindret Adgang til og

fra Arealerne, og skal de uden speciel Udførselstilladelse, men mod

Erlæggelse af den sædvanlige ogsaa for tyske Undersaater gældende

Udførselsafgift være berettiget til at udføre de paa Arealet indhøstede

Mængder af Hø og Rør.

De tyske Toldembedsmænd er berettiget til at føre fornøden Kontrol med, at

der ikke udføres mere end det, der høstes paa det forpagtede Areal.

De paagældende skal for at kunne passere Grænsen være forsynede med

Grænsekort med Angivelse af det eller de Steder, hvor Grænsen maa passeres.

Artikel 9.

Ved Salg af Ejendommene overgaar Retten til at forpagte de ovennævnte

Arealer til den nye Ejer for det resterende Tidsrum indtil 31. Marts 1931.

Artikel 10.

En Fortegnelse over de heromhandlede Ejendomme i Rudebøl om Omegn, med

Angivelse af Ejernes Navne vil være at tilstille de tyske Told- og

Politimyndigheder samt Landraaden for Sydtønder Kreds.

Slutprotokol.

De kontraherende Parter er med Hensyn til Udførslen af Rør fra Gudskog

enige om, at Landraaden for Sydtønder Kreds af egen Drift rettidigt skal

skaffe Udførselstilladelser, forsaavidt disse efter de tyske Forskrifter er

nødvendige og skal udlevere dem til de paagældende tyske Toldmyndigheder,

hver Gang for et Forpagtningsaar og med Angivelse af den Mængde, som kan

ventes som Aarsudbytte at det paagældende Areal.

Overenskomst

om

forsat Benyttelse af Kirkegaardene i Bov og Hanved.

Artikel 1.

Personer, der den 15. Juni 1920 havde Ret til Begravelse paa Kirkegaardene

i Bov henholdsvis Hanved, bevarer denne Ret for sig, deres Ægtefæller og

Efterkommere i nedstigende Linie.

Artikel 2.

Ved Jordfæstelse af saadanne Personer kan Kirken i Bov henholdsvis Hanved

benyttes til Foretagelse af den kirkelige Handling.

Artikel 3.

Det staar Afdødes Paarørende frit for at lade Jordfæstelsen foretage af en

Præst ved den Kirke, til hvilken den Afdøde hørte. Præsten har Ret til ved

Graven og i Kirken at benytte sig af sit Embedssprog samt til i det hele at

følge Sædvanerne i den Kirke, hvortil han hører. Navnlig kan der ogsaa

anvendes Salmebøger paa det Sprog, paa hvilket Embedshandlingen forrettes.

Artikel 4.

De Paarørende er berettiget til at lade Jordfæstelsen foretage af

vedkommende Præst paa det Sted, hvor Begravelsen foretages. Denne Præst skal

forrette Begravelsen paa sit Embedssprog.

Artikel 5.

Degne, Kirkebetjente og Gravere paa det Sted, hvor Begravelsen foretages,

er forpligtet til at yde Tjeneste ved Begravelse af Personer fra den anden

Side Grænsen paa samme Maade som ved Begravelse af Personer, der hører til

det paagældende Sogn.

Artikel 6.

De Afgifter, der vil være at beregne for Begravelse af Personer fra den

anden Side af Grænsen, er de samme som de, der iøvrigt udredes for

Begravelser i det paagældende Sogn.

Forsaavidt der imidlertid herefter afkræves tyske Statsborgere Afgifter i

Kroner, omregnes Beløbet efter Parikurs. Skulde de Afgiftsbeløb, der herefter

beregnes i Mark, blive lavere end de Beløb, der paa det paagældende Tidspunkt

beregnes i Hanved, vil dog de sidstnævnte Afgiftsbeløb være at erlægge.

Artikel 7.

For Jordfæstelse af Personer fra den anden Side af Grænsen vil iøvrigt de

almindelige for Kirkegaarden udstedte Forskrifter være at overholde.

Artikel 8.

Før Jordfæstelse af den ene kontraherende Parts Statsborgere paa

Kirkegaarden i den anden Stat skal der afleveres Dødsattest, udstedt af

vedkommende Myndighed i den Stat, til hvilken den Afdøde hørte.

Overenskomst

vedrørende

Afgiftsfrihed ved Salg af faste Ejendomme i Grænseomraadet.

Naar Ejere af Ejendomme, der ligger paa begge Sider af Grænsen og før den

15. Juni 1920 var i Samdrift, før den 1. januar 1926 sælger de grundstykker,

som ved den nye Grænse er blevet skilt fra Hovedejendommen, skal der ikke

afkræves Omsætningsafgifter, Retsafgifter og Gebyrer, som ellers vilde være

at afkræve i Anledning af Salget og den tinglige Ejendomsoverdragelse saavel

som i Anledning af dennes Bekræftelse og Indførelsen i Grundbogen.

I Tvivlstilfælde træffer for Danmarks Vedkommende den danske

Finansminister og for Tysklands Vedkommende den tyske Rigsfinansminister den

endelige Afgørelse af, om Forudsætningerne for Afgiftsfrihed er til Stede.

Spørgsmaalet kan ikke under nogen Form indbringes for Domstolene.

Overenskomst

angaaende

Ordningen af Skibsfarten i de dansk-tyske Grænsefarvande.

Artikel 1.

Enhver af de to kontraherende Parter tilsteder den anden kontraherende

Parts Handels-, Fiskeri-, Østersfiskeri- og Lystfartøjer saavel som

Søfartspoliti- og Fiskeritilsynsfartøjer, Toldinspektions- og Vagerfartøjer

fri Gennemfart gennem dens Højhedsomraade i de dansk-tyske Grænsefarvande i

Flensborg Fjord, Lister Dyb og Højer Dyb under Iagttagelse af Søvejsreglerne

og de særlige af vedkommende Regering udstedte Forskrifter.

Artikel 2.

De to kontraherende Parter vil gensidigt ved direkte Korrespondance mellem

de paagældende Myndigheder underrette hinanden om de for deres Højhedsomraade

i de fornævnte Grænsefarvande gældende Politi- og Toldforskrifter saavel som

om eventuelle Ændringer i disse.

Artikel 3.

Til Sikring og Lettelse af Skibsfarten vil de to kontraherende Parter søge

Enighed om ensartede søfartspolitimæssige Bestemmelser, særlig om ensartet

Signalføring.

Med Hensyn til et paa den fælles Højhedsgrænse liggende Vrag paahviler

Bortfjernelsen, der skal finde Sted saa hurtigt som muligt, og de dermed

forbundne Omkostninger det Land, som først afmærker Vraget.

Artikel 4.

Retten til i Overensstemmelse med de almindeligt gældende folkeretlige

Regler at standse og undersøge Fartøjer indenfor eget Højhedsomraade

forbeholdes de to kontraherende Parters Myndigheder.

Dog skal de i Art. 1 nævnte Fartøjer, som hører til den anden Part, under

fri Fart kun standses og undersøges til Gennemførelse af Ind- og

Udførselsforbud eller Toldforskrifter, naar der foreligger en begrundet

Mistanke om en Overtrædelse af de nævnte Forbud eller Forskrifter. I saadanne

Tilfælde vil den anden Parts kompetente Myndigheder, ved direkte

Korrespondance mellem de paagældende Myndigheder, snarest være at underrette

om Standsningen og Undersøgelsen under Angivelse af grundene til Mistanken.

Enhver af de to kontraherende Parter vil indenfor sit Højhedsomraade i de

i Art. 1 nævnte Grænsefarvande anerkende den anden Parts Toldlukke paa

Fartøjer, der befinder sig i uafbrudt Fart til den anden Parts Havne eller

fra saadanne til aaben Sø og fritage Ladninger paa saadanne Fartøjer, der er

ledsaget af den anden Parts Toldundersøgelse. Viser det sig senere, at der

har fundet en utilladt Forbindelse Sted med Land eller iøvrigt noget Misbrug

af denne Fritagelse, vil for begge Parters Vedkommende den anden

kontraherende Parts Kompetente Myndigheder være at underrette ved direkte

Korrespondance mellem de paagældende Myndigheder.

Artikel 5.

Med Hensyn til Udlevering af bortdrevne og bjergede Sømærker tilhørende

den anden kontraherende Part og godtgørelse af ydede Erstatninger gælder den

i Noteveksling af 15. og 29. Januar 10904 mellem de to kontraherende Parter

trufne almindelige Ordning.

Artikel 6.

Denne Overenskomst kan efter tre Aars Forløb opsiges af enhver af de

kontraherende Parter med et forudgaaende Varsel paa seks Maaneder til et

hvilketsomhelst Tidspunkt.

Enhver af de to Parter forbeholder sig Retten til midlertidigt at sætte

den foreliggende Overenskomst helt eller delvis ud af Anvendelse, naar Hensyn

til internationale Forviklinger kræver det.

Overenskomst

vedrørende

Lodsningen i Flensborg Fjord.

Artikel 1.

De i Henhold til deres Lands Lovgivning til Lodsning i Flensborg Fjord paa

eget Søterritorium berettigede Lodser fra begge Stater har Ret til at lodse i

Fjorden ogsaa paa den anden Stats Søterritorium. Dog tilkommer Retten til paa

Flensborg Fjord at lodse de til og fra Flensborg sejlende Skibe udelukkende

de ved Fjorden stationerede Lodser, til hvilke ogsaa Sønderborg-Lodserne

henregnes.

Artikel 2.

Retten til at lodse ind i en Havn forbeholdes det Lands Lodser, som Havnen

tilhører. I Sønderborg-Bugten skal det være de tyske Lodser tilladt at lodse

ind til Anduvningstønden ved det sydlige Indløb til Alssund, i den inderste

Del af Flensborg Fjord skal det være tilladt de danske Fjord-lodser at lodse

ind paa Flensborg Red.

Artikel 3.

Danske Lodser om Bord i Skibe, der ved Kalkgrunden gør Signal for

Aftagning af Lods, vil i Henhold til de for de tyske Lodser gældende

Bestemmelser blive aftaget og landsat af Besætningen paa Fyrskibet Kalkgrund.

Fyrskibets Fører træffer Afgørelse vedrørende Tidspunkt og Sted for

Landsætningen, under saa vidt mulig Hensyntagen til Lodsens Ønsker.

Artikel 4.

De respektive Lodspatenter, Lodsskilte og Beviser til Lodsningsret skal

efter endt Lodsning tjene Lodserne som Pas ved Hjemrejse fra den anden Stats

Territorium til eget Land.

Artikel 5.

De tvende Regeringer forpligter sig til med de til deres Raadighed

staaende Midler at yde hinanden Bistand til Overholdelse af ovenstaaende

Bestemmelser.

Artikel 6.

Nærværende Overenskomst gælder foreløbig til 31. December 1924 og

forlænges fra dette Tidspunkt at regne stiltiende yderligere for et Aar ad

gangen, med mindre den seks Maaneder før Fristens Udløb opsiges af en af de

to Stater.

Overenskomst

angaaende

fælles Fiskeri i Flensborg Fjord. (* 5)

Artikel 1.

1. I Flensborg Fjord, der mod Øst begrænses af en

Linie fra Birknakke til Kegnæs Fyr, staar Fiskeriet aabent for saadanne af de

to Landes Statsborgere, der ved denne Overenskomsts Ikrafttræden har deres

Bopæl i de til den danske og tyske Side af Fjorden grænsende Kommuner.

Fiskere, der bosætter sig i disse Kommuner efter dette Tidspunkt, erhverver

først Retten til Udøvelse af Fiskeriet paa det andet Lands Omraade, efter at

de i et Aar uafbrudt har udøvet Fiskeriet i Fjorden.

De Statsborgere i de to Lande, som er bosat udenfor det i 1ste Stk. nævnte

Omraade, er derimod kun berettiget til at udøve Fiskeriet inden for deres

eget Lands Højhedsomraade.

2. Fra det fælles Fiskeri undtages dog:

a) Nybøl Nor til dets ved de to Sømærker betegnede Udmunding,

b) den nordlige Del af Sønderborg Bugt - Høruphav indbefattet - som

begrænses af Linien fra Lille Borrishoved (Sydspidsen af Koppelskoven) til

Vestermark (Vesterby) Mølle paa Kegnæs,

c) Kyststrækningen langs Halvøen Kegnæs indenfor 10 m-Dybdekurven.

3. De paa Ejendomsret eller Privilegier hvilende

Særrettigheder berøres ikke af de i Afsnit 1 indeholdte Bestemmelser.

Artikel 2.

De i Artikel 1 nævnte Fiskere, som deltager i det fælles Fiskeri i

Flensborg Fjord har Ret til - under Iagttagelse af de gældende

Lovbestemmelser, derunder navnlig Told- og Pasforskrifter - at landsætte og

afhænde deres Fangster paa Kystpladserne ved Fjorden i den anden

kontraherende Stat, saavel som til sammesteds at indtage og komplettere deres

Fiskerifornødenheder og Proviant.

Artikel 3.

1. For Udøvelsen af Fiskeriet i de Farvande, hvor det

fælles Fiskeri er tilladt, skal der fastsættes særlige Bestemmelser om

Mindstemaal og Fredningstider saavel som om de tilladte Fiskerimetoder.

2. Udkast til saadanne Bestemmelser skal udarbejdes i

Fællesskab af en Kommission, bestaaende af seks Medlemmer. Til denne

Kommission udnævner hvert Land tre Medlemmer, hvoraf det ene skal være en

Fiskeritjenestemand og de to skal være Fiskere, der er berettiget til at

deltage i det fælles Fiskeri.

3. Forsaavidt ingen Særbestemmelser er udstedt af

Regeringerne, gælder for Fiskeriets Udøvelse i det i denne Overenskomst

omhandlede Omraade, ethvert af de to Landes almindelige Fiskerilove og

Forordninger indenfor dets Højhedsomraade.

Artikel 4.

1. Fiskerfartøjer, der er hjemmehørende i det i denne

Overenskomst omhandlede Omraade, skal foruden det almindeligt foreskrevne

Hjemstedsmærke med Nummer føre det særlige Mærke »FF«. Begge disse

Mærker skal anbringes tydeligt paa Mærker skal anbringes tydeligt paa Skroget

og Storsejlet og skal, saalænge Fartøjet er i Brug, tydeligt kunne ses.

2. For de i Artikel 1 nævnt Fiskere, der deltager i

det fælles Fiskeri i Flensborg Fjord, skal der desuden af vedkommende

Myndigheder i deres eget Land udstedes en særlig Legitimation, som de

paagældende Fiskere skal have hos sig under Udøvelsen af Fiskeriet indenfor

det andet Lands Højhedsomraade.

3. Nærmere Regler for Mærkningen af Fiskerfartøjerne

og Redskaberne saavel som for Indhold og Udfærdigelse af samt Kontrollen med

Legitimationerne skal udarbejdes af den i Artikel 3, Punkt 2, nævnte

Kommission.

Artikel 5.

1. Overtrædelser af de i Henhold til Artikel 3 og 4

udstedte Bestemmelser paatales og straffes af den Stat, hvor Fiskerfartøjet

er hjemmehørende. De paagældende Fiskere er pligtige at rette sig efter de

vedkommende Myndigheders Paabud.

2. a. Uberettiget Fiskeri, der udøves i de i Henhold

til Artikel 1, Punkt 2 og 3, fra det fælles Fiskeri undtagne Omraader af

Personer, der i Henhold til Artikel 1 er berettiget til at deltage i det

fælles Fiskeri, kan kun straffes med Bøder, der ikke maa overstige den

højeste Bødestraf, der for en tilsvarende Overtrædelse er fastsat i den anden

kontraherende Parts Love, og med Konfiskation af Fangsten. Straffen maa i

intet Tilfælde overstige det højeste Beløb, der i det paadømmende Land er

foreskrevet som Straf for en saadan Handling. Straffen skal i Dommen

fastsættes i begge de kontraherende Parters Mønt til Omregningskursen paa den

Dag, der gaar forud for Dagen for Domsafsigelsen. Sagsomkostningerne maa ikke

overstige en Femtedel af den idømte Bøde; ved Fastsættelsen af Omkostningerne

skal den Omregningskurs benyttes, der ligger til Grund for Beregningen af

Straffen.

Bestemmelserne i foranstaaende Stykke gælder ikke for forsætlige

Overtrædelser.

b. I alle Tilfælde, hvor der finder uberettiget Fiskeri Sted paa den anden

Stats Højhedsomraade indenfor Flensborg Fjord, kan Strafforfølgningen

overlades til den Stat hvor Fiskerfartøjet er hjemmehørende.

c. Hvis der af den ene Stats Myndigheder for uberettiget Fiskeri, i

Henhold til Punkt 2 a., 1ste Stk., kun er blevet idømt en Bøde og denne ikke

overstiger 6000 Mark eller et tilsvarende Beløb i dansk Kronemønt, skal

Dommen, naar den er blevet retskraftig, anerkendes og fuldbyrdes uden

Omkostninger i det andet Land, saafremt der fra den øverste administrative

Justitsmyndighed i det førstnævnte Land rettes en Anmodning derom til den

tilsvarende Myndighed i det andet Land. Anmodningen om Fuldbyrdelsen skal

ledsages af en Erklæring fra vedkommende Myndighed i det Land, hvorfra

Anmodningen fremsættes, gaaende ud paa, at Dommen er retskraftig og kan

fuldbyrdes. Domskonklusionen skal ledsages af en autoriseret Oversættelse til

det Lands Sprog, til hvilket Anmodningen rettes.

3. De to kontraherende Parter vil udstede de

Strafbestemmelser, som udkræves for at gennemføre de ved denne Overenskomst

opstaaede Forpligtelser.

4. Om Udfaldet af Strafforfølgningen og den idømte

Strafs Størrelse, skal der i de i Punkt 1 til 3 nævnte Tilfælde inden en

passende Frist gives Meddelelse til den Stat, paa hvis Højhedsomraade

Overtrædelsen har fundet Sted.

5. Overtrædelser af den i Punkt 1 - 3 nævnte Art, for

hvilke der i det ene Land er indledet Strafforfølgning, skal ikke gøres til

Genstand for Strafforfølgning i det andet Land.

6. Naar en Fiskeriovertrædelse har fundet Sted paa det

ene Lands Højhedsomraade er det paagældende Lands Fiskerimyndigheder i særlig

paatrængende Tilfælde beføjet til ogsaa paa den Del af det andet Lands

Højhedsomraade, hvor Fiskeriet er fælles for begge Landes Statsborgere, at

fastslaa hvem Gerningsmanden er. Konstateringen skal indskrænke sig til at

fastslaa Fartøjet Kendemærke og kontrollere Legitimationerne.

Fiskeritilsynsmyndighederne er pligtige til, naar de vedkommende

Myndigheder fra det andet Land kommer til Stede, at overlade disse den videre

Konstatering og at vende tilbage til deres eget Lands Højhedsomraade.

Artikel 6.

De to Landes Regeringer forpligter sig til gensidigt at underrette

hinanden om de Foranstaltninger, som de har truffet for at sikre

Overholdelsen af de i denne Overenskomst indeholdte Bestemmelser.

Artikel 7.

Denne Overenskomst gælder for et Tidsrum af fem Aar. Derefter gælder den

videre for et Aar ad Gangen, forsaavidt den ikke med et Aars Varsel er blevet

opsagt.

Enhver af de to kontraherende parter forbeholder sig Retten til

midlertidigt at sætte den foreliggende Overenskomst helt eller delvis ud af

Anvendelse, naar Hensyn til internationale Forviklinger kræver det.

Overenskomst

angaaende

Fiskeriet paa Bredegrunden.

Artikel 1.

Tyske Fiskere, som er bosiddende paa Slesvig-Holstens Østkyst mellem

Flensborg og Landsbyen Stein ved Kieler-Fjordens Munding - begge indbefatet -

og som hidtil har taget Del i Fiskeriet paa den udfor Flensborg Fjords

Munding liggende Bredegrund, har Ret til i et Tidseum af tre Aar fra denne

Overenskomsts Ikrafttræden at fiske ogsaa paa den Del af Bredegrunden, som

ligger inden for tre Sømil fra den danske kyst og begrænses:

imod Vest af en Linie fra Kegnæs Fyr til Sømærket Bredegrund V (Topmærke

en Ballon) og denne Linies sydlige Forlængelse,

Imod Øst af en Linie fra Gammel Pøl Fyr til Sømærket Bredegrund Ø

(Topmærke to opadvendte Koste),

Imod Nord af 10 m-Dybdekurven udfor Kysten ved Als.

Det samlede Antal af disse Fiskere maa dog ikke overstige 450.

Artikel 2.

De tyske Fiskerimyndigheder udsteder de fornødne Legitimationer til de

Fiskere, der i Henhold til Artikel 1 har erholdt Adgang til at fiske paa den

i samme Artikel betegnede Del af Bredegrunden, og tilstiller de danske

Fiskerimyndigheder en Formular for disse Legitimationer saavel som en Liste

over de Fiskere, der har erholdt saadanne Legitimationer samt Kendemærkerne

paa deres Fartøjer. Ændringer i Tildelelsen af Legitimationer skal hver Gang

meddeles de danske Fiskerimyndigheder.

Artikel 3.

Paa den i Artikel 1 betegnede Del af Bredegrunden maa de tyske Fiskere,

der har faaet Adgang til Fiskeri der, kun udøve saadant med nedgarn og Kroge.

Udøvelsen af Fiskeri med Slæbevaad er dem forbudt.

Fiskeriet skal udøves i Overensstemmelse med de i de danske Farvande

almindeligt gældende Forskrifter.

Artikel 4.

Den danske Regering forbeholder sig Ret til midlertidigt at sætte denne

Overenskomst helt eller delvis ud af Anvendelse, naar Hensyn til

internationale Forviklinger kræver det.

Slutprotokol.

Den tyske Regering forpligter sig til, saalænge den i Artikel 1 hjemlede

Ret for tyske Fiskere til at drive Fiskeri paa den i samme Artikel betegnede

Del af Bredegrunden bestaar og er i Anvendelse, at tillade Indførsel af røget

Fisk fra Danmark til en samlet Mængde af 800 Tons for det Tidsrum, for

hvilket foranstaaende Overenskomst gælder, dog saaledes, at der i hvert Aar,

at regne fra Overenskomstens Ikrafttræden, ikke maa indføres mere end 300

Tons.

Overenskomst

om

Gennemførelse af Versaillestraktatens Artikler 112 og 113.

Artikel 1.

1. Ved Bopæl i den i Versaillestraktatens Artikler 112

og 113 anvendte Betydning skal forstaas det Sted, hvor den paagældende Person

har sit faste og varige Hjem. Afgørelsen af den faktiske Tilstedeværelse af

Bopæl i den nævnte Betydning forbeholdes Regeringen i den Stat, i hvilken de

paagældende gør Krav paa at være Statsborger. De kontraherende Parter er

enige om, at forsaavidt angaar tyske Statsborgere, der har en saadan Bopæl

saavel i det som Følge af Versaillestraktaten til Danmark overdragne Omraade

som i Tyskland, kommer Bopælen i Tyskland ikke i Betragtning ved Anvendelsen

af Bestemmelserne i Artikel 112.

2. Personer, som i Henhold til Artikel 112 eller ved

Option i Henhold til Artikel 113 erhverver Statsborgerret i den ene af

Staterne, mister derved samtidig Statsborgerretten i den anden Stat.

3. Afgørende er Bopælen den 15. Juni 1920; dog kan

Personer, der først har bosat sig i det til Danmark overdragne Omraade efter

den 1. Oktober 1918, kun erhverve dansk Statsborgerret med Tilladelse af den

danske Regering. Indtil Meddelelsen af denne Tilladelse beholder de den tyske

Statsborgerret.

4. De kontraherende Parter er enige om, at Personer,

som den 15. Juni 1920 endnu havde deres Bopæl i det til Danmark overdragne

Omraade, men som ved denne Overenskomsts Ikrafttræden allerede har forlagt

deres Bopæl til Tyskland uden Optionserklæring, vil være at betragte som

tyske Statsborgere, og at de ikke har erhvervet dansk Statsborgerret i

Overensstemmelse med Versaillestraktatens Artikel 1121, medmindre de allerede

har erholdt udstedt et dansk Statsborgerbevis i Henhold til Artikel 6, 2det

Stk. eller inden 14. Juni 1922 andrager derom hos det kgl. danske

Indenrigsministerium i København; saafremt de i Artikel 112 indeholdte

Forudsætninger foreligger for saadanne Personers Vedkommende, vil Beviset paa

saadan Begæring være at udstede fra dansk Side. Saadanne Personer, som først

er udvandret fra Nordslesvig efter Udgangen af Aaret 1920, skal dog være

berettiget til at andrage om et dansk Statsborgerbevis indtil den 15. August

1922.

Artikel 2.

De kontraherende Parter er enige om, at der indtil 31. December 1923 ved

Bortflytning fra Landet tilkommer de i Versaillestraktatens Artikel 112, 2det

Stk., nævnte Personer, som ikke indgiver Andragende om Erhvervelse af dansk

Statsborgerret, eller hvis Andragende derom bliver afslaaet af den danske

Regering, alle de Rettigheder, som i Overensstemmelse med Artikel 113, sidste

Stk., følger af Udøvelsen af Optionsretten.

Artikel 3.

De kontraherende Parter er enige om, at den i Artikel 113 i

Versaillestraktaten fastsatte Frist for Afgivelsen af Optionserklæringer i

alle Tilfælde begynder med den 15. Juni 1920, og at den ved Option for

Danmark udløber med den 14. Juni 1922, ved Option for Tyskland med den 31.

December 1922.

Artikel 4.

1. Optionserklæringen vil være at afgive overfor en

dertil kompetent Myndighed. den maa afgives skriftligt eller føres til

Protokol. For Erklæringen vil der være at meddele et Bevis af den modtagende

Myndighed. I dette Bevis skal angives Dagen, paa hvilken Optionserklæringen

vil være at anse som afgivet. Afgørende i saa Henseende er Dagen for

Indlevering af Optionserklæringen hos den kompetente Myndighed, henholdsvis

Dagen, paa hvilken Optionserklæringen er blevet ført til Protokol.

2. Kompetent til at modtage Optionserklæring fra

Personer, der opterer for Danmark, er i København Magistraten, i det øvrige

Danmark vedkommende Amtmand; udenfor Danmark modtages Optionserklæringer af

de danske Gesandtskaber eller de danske generalkonsulater eller Konsulater.

3. Kompetent til at modtage Optionserklæring fra

Personer, som opterer for Tyskland, er i det til Danmark overdragne Omraade

det tyske Konsulat i Aabenraa, for det øvrige Danmarks Vedkommende det tyske

Gesandtskab i København; for Personer bosat udenfor Danmark de Myndigheder,

der vil være at udpege hertil af den tyske Rigsregering.

4. Angaaende Form og Indhold af Optionserklæringen vil

de kontraherende Parter udstede Forskrifter og snarest meddele hinanden

disse.

Artikel 5.

1. Afgivelse af Optionserklæring i Overensstemmelse

med denne Overenskomsts Artikel 4 medfører Erhvervelse af den valgte og Tab

af den hidtidige Statsborgerret. Optionens retlige Virkninger indtræder med

den Dag, paa hvilken Optionserklæringen er afgivet. Har Optanten ikke

allerede forinden eller senest 12 Maaneder efter denne Dag forlagt sin Bopæl

til det Land, for hvilket han har opteret, anses Optionserklæringen som om

den ikke havde fundet Sted; Forholdet vil da være at betragte, som om

Optanten overhovedet ikke havde skiftet Statsborgerret.

2. Optanter, der har deres Bopæl udenfor begge Stater,

kan af den Stat, for hvilken de opterer, fritages for Flytningsbetingelsen.

3. Virkningerne af Bopælsforlæggelsen eller

Ikke-Forlæggelsen af Bopælen omfatter ogsaa de i Versaillestraktatens Artikel

113, 2det Stk., angivne Familiemedlemmer.

4. I det ovennævnte Tidsrum af 12 Maaneder maa den

Stat, i hvilken Optanten har sin Bopæl, ikke udvise ham eller nægte ham

Opholdstilladelse.

5. En Tilbagekaldelse af Optionserklæringen er

utilstedelig, bortset fra de i denne Overenskomsts Artikel 8, 2det Stk.,

nævnte Tilfælde.

Artikel 6.

1. Saasnart der gennem Bopælsforlæggelsen, henholdsvis

Fritagelsen for Bopælsforlæggelsen, er skabt endelig Klarhed over en Optants

Statsborgerret, erholder Optanten et Statsborgerbevis fra den Stat, i hvilken

han har erhvervet Statsborgerret.

2. Kompetent til at udfærdige Statsborgerbevis er i

Danmark det kgl. Indenrigsministerium i København, i Tyskland de Myndigheder,

der vil være at udpege hertil af den tyske Rigsregering.

3. Statsborgerbeviset skal indeholde Attestation for

Bopælens Forlæggelse eller for Fritagelsen herfor.

4. Statsborgerbeviser, som indeholder den i 3die Stk.

nævnte Attestation, skal for de kontraherende Parters Forvaltningsmyndigheder

og Domstole afgive fuldt Bevis for Besiddelsen af den deri bevidnede

Statsborgerret.

Artikel 7.

1. Berettigede til at afgive Optionserklæring er Mænd,

ugifte Kvinder, Enker og fraskilte (ved Option for Danmark ogsaa fraseparede)

Hustruer, som har fyldt deres 18de Aar.

2. For forældreløse Personer under 18 Aar afgives

Optionserklæringen af deres lovlige Værge.

3. Forudsætningen for Retten til at optere er:

For Option for Danmark, at de paagældende Personer:

a) er i Besiddelse af tysk Statsborgerret,

b) er født i det til Danmark overdragne Omraade,

c) ikke allerede i Henhold til Versaillestraktatens Artikel 112 har

erhvervet dansk Statsborgerret som Følge af deres Bopæl i det nævnte Omraade.

For Option for Tyskland, at de paagældende Personer:

den 15. Juni 1920 i Henhold til Versaillestraktatens Artikel 112 har

erhvervet dansk Statsborgerret som Følge af deres Bopæl i det nævnte Omraade,

dog med Forbehold af Bestemmelserne i denne Overenskomsts Artikel 1, 4de Stk.

4. Personer, som i Henhold til tyske Myndigheders

Erklæringer har mistet deres tyske Statsborgerret som Følge af Faneflugt, men

som i øvrigt opfylder Betingelserne i Versaillestraktatens Artikel 112 eller

113 skal med Hensyn til Erhvervelse af dansk Statsborgerret behandles efter

de samme Regler, som om de var vedblevet at være tyske Statsborgere.

Artikel 8.

1. Mandens Option omfatter ogsaa hans Hustru (ved

Option for Danmark dog ikke, naar hun lever faktisk adskilt fra Manden) og

Ægtebørn under 18 Aar. Option af en fraskilt (ved Option for Danmark ogsaa en

frasepareret) Hustru omfatter de Ægtebørn under 18 Aar, over hvilke hun har

Forældremyndigheden. En ugift Moders Option omfatter hendes uægte Børn under

18 Aar.

2. Forældreløse Personer under 18 Aar, for hvilke

deres lovlige Værger har udøvet Optionsretten, har indenfor Optionsfristens

Udløb en Tilbagekaldelsesret, saafremt de fylder 18 Aar inden Fristens Udløb.

Bestemmelserne i denne Overenskomsts Artikel 4 - 6 finder tilsvarende

Anvendelse.

Artikel 9.

Personer, der har opteret, eller der omfattes af en anden Persons

Optionserklæring, er fra Dagen for Optionserklæringen indtil Udløbet af et

Aar efter dennes Afgivelse fritaget for Forpligtelse til Militærtjeneste.

Artikel 10.

Personer, som i Henhold til denne Overenskomst har erhvervet

Statsborgerret i den ene Stat, skal i den anden Stat, bortset fra

Bestemmelserne om Bopælsforlæggelsen, ikke behandles anderledes end andre

Statsborgere af den førstnævnte Stat.

Artikel 11. De kontraherende Parter forbeholder sig at træffe særlige

Aftaler til Undgaaelse af Dobbeltbeskatning af Optanter.

Artikel 12.

De kontraherende Parter forpligter sig til ad diplomatisk Vej, hvert

Kvartaar og første Gang tre Maaneder efter denne Overenskomsts Ikrafttræden,

at tilstille hinanden Fortegnelser, saavel over de Personer, til hvem deres

Myndigheder har meddelt de i denne Overenskomsts Artikel 4, 1ste Stk.,

omtalte Beviser, som over de Personer, til hvem deres Myndigheder i

Overensstemmelse med denne Overenskomsts Artikel 6 har meddelt

Statsborgerbeviser. Den danske Regering vil ligeledes tilstille den tyske

Regering Fortegnelse over de Personer, til hvem Statsborgerbeviser meddeles

efter denne Overenskomsts Ikrafttræden i Overensstemmelse med dens Artikel 1,

4de Stk.

Artikel 13.

1. Viser det sig, at en Person, som har opteret for en

af de kontraherende Parter, eller som hører til den i denne Overenskomsts

Artikel 1,4de Stk., nævnte Kreds af Personer, hverken i den ene eller den

anden Stat, ved prøvelsen af hans Statsborgerforhold, af de kompetente

Myndigheder anderkendes som Statsborger, kan enhver af de kontraherende

Parter forlange, at Tilfældet skal ordnes af en blandet Kommission, der

sammensættes af to Statsborgere fra hver af de kontraherende Parter, og som i

paakommende Tilfælde træder sammen paa et Sted, hvorom nærmere Aftale i saa

Fald træffes.

2. I alle Tilfælde, hvor de to Parters Medlemmer af

Kommissionen ikke kan blive enige, træffes Afgørelsen af en neutral

Voldgiftsdommer, som den kgl. svenske Regering anmodes om at udnævne.

3. Bestemmelserne i denne Artikels 1ste og 2det Stk.,

gælder foreløbig i fem Aar fra den Dag, da denne Overenskomst træder i Kraft,

og kan derefter opsiges med et Aars Varsel.

Slutprotokol.

1. De kontraherende Parter er indforstaaet med, at det

kgl. danske Indenrigsministeriums Cirkulære af 31. Marts 1921 til Amtmændene

over Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Tønder Amter fra dansk Side skal

lægges til Grund for Fortolkningen af Bopælsbegrebet.

2. Spørgsmaalet om saadanne Personers

Statsborgerforhold, der i og for sig er optionsberettigede, men paa grund af

Sindssyge eller Aandssvaghed ikke er i Stand til at optere, og som staar

under offentlig eller privat Forsorg, skal i Forbindelse med Spørgsmaalet om

Forsorgspligten ordnes af den Kommission, der er nedsat angaaende Opgørelsen

af offentlig-retlige Korporationers Mellemværende.

3. Den danske Regering erklærer, at optionsberettigede

Personer, i Overensstemmelse med de kompetente Myndigheders allerede

bestaaende Praksis efter derom indgivet Andragende erholder Udsættelse med

Militærtjenesten indtil Udløbet af Optionsfristen.

4. Der bestaar Enighed om, at Spørgsmaalet om,

hvorvidt den ifølge Art. 8, 1. stk. udkrævede Forældremagt i hvert enkelt

Tilfælde tilkommer den fraskilte, henholdsvis fraseparerede Hustru, skal

afgøres efter den Ret, som i denne henseende gjaldt for Optanten indtil

Optionen.

Overenskomst

vedrørende

Forsorgen for Krigsinvalider (Militærrentemodtagere)

og Pensionister.

A. Forsorgen for Krigsinvalider (Militærversorgung).

Artikel 1.

Danmark overtager fra den 15. Juni 1920 at regne en fyldestgørende Forsorg

(Militærversorgung)for saadanne Krigsinvalider og disses Efterladte, der i

Medfør af Versaillestraktatens Art. 112 er blevet danske Statsborgere.

Begrebet »Krigsinvalider« omfatter ogsaa saadanne Personer, som

senere hen overfor den danske Regering fremsætter og hos denne opnaar

Anerkendelse af Krav paa Forsørgelse.

Artikel 2.

Danmark overtager samme Forsorg for de Personer, der i Henhold til

Versaillestraktatens Art. 113 har opteret for Danmark. Den tyske Forsorg

ophører fra og med den 1ste Dag i den efter Bopælsforlæggelsen følgende

Maaned.

Artikel 3.

For Personer, der i Henhold til Versaillestraktatens Art. 113 opterer for

Tyskland, overtager Tyskland Forsorgen (Militærversorgung). Den danske

Forsorg ophører fra og med den 1ste Dag i den efter Bopælsforlæggelsen

følgende Maaned.

Artikel 4.

Den i Artiklerne 1 og 2 omhandlede Forsorg ordnes af Danmark ad

Lovgivningsvejen.

Den Forsorg (Militærversorgung), Tyskland skal overtage i Henhold til Art.

3, retter sig efter de til enhver Tid almindeligt gældende tyske Love og

Bestemmelser.

B. Pensionsforsorgen.

Artikel 5.

Danmark overtager fra den 15. Juni 1920 at regne Pensionsforsorgen dette

for de før dette Tidspunkt med Pension afskedigede tyske Rigstjenestemænd og

preussiske Statstjenestemænd, der i Medfør af Versaillestraktatens Art. 112

er blevet danske Statsborgere. Til disse Tjenestemænd henregnes ogsaa

Officerer samt Provinsen Slesvig-Holstens Tjenestemænd.

Danmark overtager ligeledes Forsorgen for de Enker og forældreløse Børn,

der havde Krav paa at erholde udbetalt Pension den 15. Juni 1920, saafremt de

i Medfør af Versaillestraktatens Art. 112 har erhvervet dansk Statsborgerret,

saavel som for de i 1ste Stk. nævnte Tjenestemænds Enker og efterladte Børn.

Artikel 6.

Danmark overtager, Pensionsforsorgen for de Pensionister og Efterladte af

den i Art. 5 nævnte Art, som i Henhold til Versaillestraktatens Art. 113 har

opteret for Danmark. Forsorgen indtræder fra og med den 1. Dag i den efter

Bopælsforlæggelsen følgende Maaned.

Artikel 7.

Saafremt de i Art. 5 eller 6 nævnte Forudsætninger er til Stede, overtager

Danmark Pensionsforsorgen for de før den 15. Juni 1920 med Pension

afskedigede Præster og andre kirkelige Tjenestemænd (Religionsdiener),

Folkeskolelærere og - lærerinder, Lærere og Lærerinder ved de offentlige

Mellemskoler, der var Medlemmer af Folkeskolelærerpensionskasserne, samt for

alle Lærere, der var ansat ved kommunale Skoler.

Under samme Forudsætning overtager Danmark Forsorgen for Enker og Børn

efter Personer af den i 1ste Stk. nævnte Art, saafremt enten Enkerne eller

Børnene eller deres Ægtefæller, henholdsvis deres Fædre, havde Krav paa at

erholde udbetalt Pension den 15. Juni 1920.

Artikel 8.

For Personer, der i Henhold til Versaillestraktatens Art. 113 opterer for

Tyskland overtager Tyskland Udredelsen af Pensioner og Beløb til Efterladte i

Overensstemmelse med de til enhver Tid almindeligt gældende tyske Love og

Bestemmelser fra og med den 1ste Dag i den efter Bopælsforlæggelsen til

Tyskland følgende Maaned. Fra og med dette Tidspunkt ophører den danske

Forsorg.

Artikel 9.

Forpligtelsen til Udredelse af Beløb til Pensionister og Efterladte, for

hvilke Danmark ikke skal overtage Forsorgen i Medfør af Afsnit B, forbliver

hos Tyskland. Tyskland overtager Forpligtelsen til Udbetaling af Pensioner

til de kommunale Lærere samt deres Enker og efterladte Børn, forsaavidt

Forsorgen for dem ikke ifølge denne Overenskomst paahviler Danmark.

Artikler 10.

Afgørende for Størrelsen af de Pensioner, hvis Udbetaling paahviler den

danske Regering i Medfør af Artiklerne 5 - 7, er de i Tyskland den 1. August

1914 gældende Lovforskrifter vedrørende Beregning af Lønninger og

Pensionsbeløb og de til disse sig sluttende, forinden den 1. August 1914

udstedte Forordninger og Forvaltningsbestemmelser. De paa dette Grundlag

beregnede Markbeløb omregnes til danske Kroner efter Forholdet 9 : 8. Dertil

kommer de Dyrtids- og Konjunkturtillæg, der til enhver Tid i Danmark

udbetales danske pensionsberettigede med tilsvarende Pensionsbeløb.

Med Hensyn til Udredelsen af Kronebeløb til Optanter, for hvilke Danmark

ifølge Art. 6 vil have at udbetale pensionsbeløb, finder Forskriften i 1ste

Stk. kun Anvendelse, naar de paagældende Personer, henholdsvis deres

Ægtefæller eller Fædre, har beklædt et Embede i det afstaaede Omraade. Til

andre Optanter vil Danmark kun have at udbetale Pensionsbeløbene i Mark efter

de til enhver Tid gældende tyske Bestemmelser.

Af de i Artiklerne 5 og 7 nævnte pensionister erholde de, der kun ved at

have iagttaget Bestemmelsen i Art. 1, 4de Stk. i Optionsoverenskomsten er i

Besiddelse af dansk Statsborgerret, ligeledes kun Pensionsbeløbene fra dansk

Side i Mark efter de til enhver Tid gældende tyske Bestemmelser.

Artikel 11.

Pensionerne til »middelbare Stats-Tjenestemænd« (mittelbare

Staatsbeamte) skal uden Hensyn til de Paagældendes Statsborgerforhold og

Bopæl fremdeles betales af de Kommuner, Kommuneforbund og andre

offentlig-retlige Korporationer, hvem Udredelse af disse Ydelser har

paahvilet den 15. Juni 1920.

Saafremt Korporationer af denne Art er blevet delt ved

grænsefastsættelsen, vil Fordelingen af Pensionsbyrden - hvis der ikke ved

Delingen med bindende Virkning er blevet truffet en anden Ordning - være at

ordne saaledes, at de Pensionsberettigede, der er blevet danske Statsborgere,

skal falde den danske Del, de, der er forblevet tyske, den tyske Del til

Byrde. I Tilfælde af Option overgaar Pensionsforsorgen fra og med den 1ste

Dag i den efter Bopælsforlæggelsen følgende Maaned til den Del, der er

tilfaldet det Land, til Fordel for hvilket Optionen har fundet Sted.

Ydelserne til de af de forannævnte Tjenestemænd, der besidder eller

erhverver dansk Statsborgerret, skal fra den 1. April 1922 at regne udregnes

efter de Grundsætninger, der er fastslaaet i Art. 10, saafremt Betalingen af

disse ydelser paahviler danske Kommuner og de Berettigede har deres Bopæl i

Danmark. Iøvrigt er Kommunerne kun forpligtet til Udbetaling af

Markpensioner.

Den danske Regering vil træffe Foranstaltninger, der sikrer, at

Kommunerne, Kommuneforbundene og de øvrige offentlig-retlige Korporationer

opfylder disse Forpligtelser.

Artikel 12.

Bestemmelserne i denne Overenskomst gælder ikke for Pensionsberettigede,

som ved Overenskomstens Ikrafttræden ikke har oppebaaret Pensionsbeløb fra

Danmark og ej heller indenfor et Tidsrum af seks Maaneder efter dens

Ikrafttræden har fremsat Pensionsandragende overfor en dansk Myndighed.

Udløbet af denne Frist skal dog ikke kommer de Personer til Skade, der som

Følge af uafvendelige Begivenheder (vis major) har været forhindret i at gøre

deres Pensionskrav gældende.

Den danske Regering forbeholder sig, hvorvidt og hvorledes den i givet

Tilfælde vil ordne Pensionsforsorgen for Personer, der ikke rettidigt har

anmeldt deres Pensionskrav.

C. Almindelige Bestemmelser.

Artikel 13.

Gennemførelsen og Udøvelsen af de i denne Overenskomst indeholdte

Grundsætninger vedrørende de Militærrenter og Pensioner, der skal udbetales

af Danmark, herunder Afgørelsen af, hvorvidt der foreligger Krigs- eller

Tjenestebeskadigelse, forbeholdes den danske Regering. Derved kan ogsaa -

bortset fra de i Art. 11 omhandlede Tilfælde - den i Danmark almindeligt

gældende Grundsætning, at Udbetaling bortfalder, naar de paagældende uden

Samtykke fra de kompetente Myndigheder tager Ophold udenfor Danmark, bringes

til Anvendelse.

Stridsspørgsmaal, der matte opstaa vedrørende Bestemmelsen i 1ste Stk.,

henhører udelukkende under de kompetente Domstoles Afgørelse.

Artikel 14.

I alle Tilfælde, hvor der for særlige Klasser af de heromhandlede

Tjenestemænd eller deres Efterladte bestaar særlige Pensionskasser,

forpligter Tyskland sig til at udbetale til Danmark en forholdsmæssig Andel

af den Formue, der tilhører de paagældende Kasser.

Foranstaaende Bestemmelse finder dog ikke Anvendelse paa den evangeliske

Kirkes Pensionskasser.

Artikel 15.

Danmark og Tyskland tilsiger gensidigt hinanden Bistand med forskudsvis

Anvisning af Militærrenter og Pensioner, hvis Udredelse paahviler den anden

Stat. Afregninger finder Sted tre Maaneder efter Regnskabsaarets Slutning.

Afregningen af de i Overgangstiden af den ene Stat for den anden udlagte

Beløb skal saavidt muligt finde Sted inden tre Maaneder efter denne

Overenskomsts Ikrafttræden.

Artikel 16.

Tyskland forpligter sig til, til enhver Tid at meddele de danske

Myndigheder alle nødvendige Oplysninger og Aktstykker.

København, den 10. April 1922.

Slutprotokol

til

Overenskomsten vedrørende Forsorgen for Krigsinvalider

og Pensionister.

Mellem de to Regeringer bestaar Enighed

om følgende Punkter:

1. Til Art. 1: Under Begrebet »Militærversorgung«

henregnes ikke Hædersgaver til Indehavere af Jernkorset fra 1870-71,

Veterangaver fra Krige før 1914 eller Understøttelser af det forhenværende

Allerhøjeste Dispositionsfond.

2. Til Art. 11: For at fastslaa Begrebet »mittelbare

Staatsbeamte«, saaledes som dette skal forstaas i denne Artikel, er der

blevet overleveret den danske Regering en Liste over de Stillinger indenfor

det Danmark tilfaldne Omradde, hvis Indehavere, saafremt der foreligger et

offentlig-retligt Tjenesteforhold, er at betragte som »mittelbare

Staatsbeamte«.

3. -Til Art. 11: Bestemmelserne i denne Artikel gælder

ikke for de forhenværende kommissariske Amtsforstandere.

4. Til Art. 14: Delingen af de i denne Artikel omhandlede

Pensionskasser m.v. vil være at forberede af dertil af hver af Parterne

udnævnte Kommissærer.

5. Til Art. 14, 2det Stk.: For Danmarks Overtagelse af

Pensionsforsorgen for Præster samt deres Enker og efterladte Børn betaler

Tyskland til Danmark et Beløb af 350 000 Mark.

6. Til Art. 15: Ved Fastsættelsen af Provinsen Slesvig-Holstens

Formue og Forpligtelser bortset der fra Pensionsbyrden.

Overenskomst

til

Ordning af skatteretlige Spørgsmaal.

Artikel 1.

De af danske Myndigheder i Nordslesvig oppebaarne Skatter til det tyske

Rige eller den preussiske Stat, paa hvilke der før den 15. Juni 1920 er

opstaaet Krav ifølge tyske Rigslove eller preussiske Statslove, skal senest

tre Maaneder efter denne Overenskomsts Ikrafttræden udbetales kontant til den

tyske Regering.

Artikel 2.

Den danske Regering vil virke for Opkrævning af Skatter, der endnu skyldes

af Skatteydere i det Danmark tilfaldne Omraade, forsaavidt saadanne Restancer

før den 15. Junii 1920 har været forfaldne, resp. paalignede og forfaldne, i

Henhold til nedennævnte Love:

I. Rigslove.

1. Zuwachssteuergesetz' af 14 Februar 1911

(»Reichsgesetzblatt«, Side 33),

2. Gesetz über einen einmalingen

ausserordentlichen Wehrbeitrag' af 3. Juli 1913

(»Reichsgesetzblatt« Side 505),

3. Besitzsteuergesetz' af 3. Juli 1913

(»Reichsgesetzblatt« Side 524),

4. Kriegssteuergesetz' af 21. Juni 1916

(»Reichsgesetzblatt« Side 561) med »Gesetz zur Ergaenzung des

Kriegssteuergesetzes« af 17. December 1916

(»Reichsgesetzblatt« Side 1407) og »Gesetz über die

Erhebung eines Zuschlages zur Kriegssteuer« af 9. April 1917

(»Reichsgesetzblatt« Side 349),

5. Gesetz über eine ausserordentliche

Kriegsabgabe für das Rechnugsjahr 1918' af 26. Juli 1918

(»Reichsgesetzblatt« Side 964),

6. Umsatzsteuergesetz' af 26. Juli 1918

(»Reichsgesetzblatt« Side 775),

7. Grunderwerbssteuergesetz' af 12. September 1919

(»Reichsgesetzblatt« Side 1617)

8. Reichserbschaftssteuergesetz' af 3. Juni 1906

(»Reichsgesetzblatt« Side 654), og

»Reichserbschaftssteuergesetz« af 10. September 1919

(»Reichsgesetzblatt« Side 1543),

9. Das Reichsstempelgesetz',

10. Told- og Forbrugsafgiftslove.

II. De preussiske Love om »Einkommen- und Ergænzungssteuer« samt

om

Arve- og Stempelafgifter.

De Beløb, der opkræves af den danske Regering i Henhold til denne Artikels

1ste Stk., tilkommer Tyskland og skal uopholdelig overvises til den tyske

Regering.

Inden Udløbet af tre Maaneder efter denne Overenskomsts Ikrafttræden skal

der, saafremt det maatte blive forlangt af den tyske Regering, ved Samarbejde

mellem de to kontraherende Parters kompetente Myndigheder udarbejdes

Fortegnelser over Arten og Størrelsen af de Skatter, der vil være at opkræve

i Henhold til denne Artikels 1ste Stk. Disse Fortegnelser skal foruden

Oplysning om Skattebeløbene og disses Forfaldstid tillige indeholde Oplysning

om Skatteydernes Navn og Bopæl.

Artikel 3.

Den danske Regering afgør selvstændigt, hvorledes der skal forholdes med

Hensyn til Opkrævningen i Henhold til Art. 2, samt hvilke Beløb der vil være

at betragte som uerholdelige.

Bestemmelserne i denne Artikels 1ste Stk. skal dog ikke være til Hinder

for, at der søges Fyldestgørelse i Formue, som befinder sig udenfor Danmark.

Artikel 4.

Den tyske Regering vil, forsaavidt angaar Personer, der har forlagt deres

Bopæl fra det Danmark tilfaldne Omraade til Tyskland, virke for Opkrævning af

de af danske Myndigheder paalignede og før de paagældendes Bortflytning

forfaldne danske Skatter for Aaret 1920 - 21, forsaavidt de vedrører Tiden

indtil Begyndelsen af den Maaned, i hvilken Bortflytningen har fundet Sted,

og endnu ikke er betalt. De Beløb, der opkræves i Overensstemmelse med 1ste

Punktum, tilkommer Danmark og skal uopholdelig overevises til den danske

Regering.

Inden Udløbet af tre Maaneder efter denne Overenskomsts Ikrafttræden skal

der, saafremt det maatte blive forlangt af den danske Regering, ved

Samarbejde mellem de to kontraherende Parters kompetente Myndigheder

udarbejdes Fortegnelser over Arten og Størrelsen af de Skatter, der vil være

at opkræve i Henhold til denne Artikels 1ste Stk. Disse Fortegnelser skal

foruden Oplysning om Skattebeløbene og disses Forfaldstid tillige indeholde

Oplysning om Skatteydernes Navn og Bopæl samt Tidspunktet for Bortflytning.

Artikel 5.

Den tyske Regering afgør selvstændigt, hvorledes der skal forholdes med

Hensyn til Opkrævningen i Henhold til Art. 4, samt hvilke Beløb der vil være

at betragte som uerholdelige.

Bestemmelserne i denne Artikels 1ste Stk. skal dog ikke være til Hinder

for, at der søges Fyldestgørelse i Formue, som befinder sig udenfor Tyskland.

Artikel 6.

Under Hensyn til de Aftaler, som iøvrigt er blevet truffet mellem Danmark

og Tyskland om Ordningen af finansielle Mellemværender vedrørende det Danmark

tilfaldne Omraade, er de kontraherende Parter enige om, at de til Fordel for

Tyskland forinden den 15. Juni 1920 opstaaede, men ikke paalignede

Skattefordringer paa Grundlag af

1. Gesetz über eine ausserordentliche

Kriegsabgabe für das Rechnungsjahr 1919' af 10. September 1919

(»Reichsgesetzblatt« Side 1567),

2. Gesetz über eine Kriegsabgabe vom

Vermøgenszuwachse' af 10. September 1919 (»Reichsgesetzblatt« Side

1579),

3. Umsatzsteuergesetz' af 24. December 1919

(»Reichsgesetzblatt« Side 2157),

4. Gesetz über das Reichsnotopfer' af 31 December

1919 (»Reichsgesetzblatt« Side 2189),

5. Einkommensteuergesetz' af 29. Marts 1920

(»Reichsgesetzblatt« Side 359) og af 24. Marts 1921

(»Reichsgesetzblatt« Side 313),

ikke skal gøres gældende overfor de Personer, der i Medfør af

Versaillestraktatens Art. 112, 1ste Stk., har erhvervet dansk Statsborgerret.

Artikel 7.

Bestemmelsen i Art. 6 finder ikke Anvendelse, saafremt Beskatning efter de

der nævnte Love finder Sted uden Hensyn til Statsborgerforhold, Bopæl eller

Ophold.

Bestemmelsen finder endvidere ikke Anvendelse:

a. forsaavidt angaar de i Art. 6 under nr. 1, 2 og 4 nævnte Love: saafremt

de Skattepligtige paa de Dage, der ifølge de paagældende Love er afgørende

for Skattepligtens Opstaaen, har haft Bopæl eller varigt Ophold i Tyskland

udenfor det Danmark tilfaldne Omraade;

b. forsaavidt angaar den i Art 6 under Nr. 3 nævnte Lov: saafremt der i

Tyskand udenfor det Danmark tilfaldne Omraade af de Skattepligtige er blevet

effektueret Leveringer mod Pengevederlag eller andre Ydelser og saadanne

Leveringer m.v. er Underkastet Beskatning efter

»Umsatzteuergesetz«;

c. forsaavidt angaar den i Art. 6 under Nr. 5 nævnte Lov: dersom de

Skattepligtige har haft Bopæl eller sædvanligt Ophold paa Grund af

Erhvervsvirksomhed eller sædvanligt Ophold udover seks Maaneder i Tyskland

udenfor det Danmark tilfaldne Omraade.

Artikel 8.

Personer, der som Følge af Udøvelse af Optionsretten har erhvervet

Statsborgerret i en af de to kontraherende Stater og forlægger eller har

forlagt deres bopæl til det Land, for hvilket de har opteret, vil være at

fritage for alle løbende Skatter af Indtægt og Formue fra og med Udløbet af

den Maaned, i hvilken Bortflytningen har fundet Sted.

Bestemmelse i denne Artikels 1ste Stk. finder ikke Anvendelse, forsaavidt

Beskatningen finder Sted uden Hensyn til Statsborgerforhold, Bopæl eller

Ophold, og ej heller, saafremt den Skattepligtige har haft eller har

sædvanligt Ophold paa Grund af Erhvervsvirksomhed eller sædvanligt Ophold

udover seks Maaneder i Tyskland udenfor det Danmark tilfaldne Omraade.

Artikel 9.

Med Hensyn til de i denne Overenskomst omhandlede Skattekrav kan ingen af

de kontraherende Parter overfor den anden stille nogen Fordring udover, hvad

der er fastsat i Overenskomsten.

Den ene Parts Statsborgere kan ikke overfor den anden Part gøre Krav

gældende paa Erstatning, Refusioner eller andre Godgørelser med Hensyn til de

i denne Overenskomst ordnede Skattekrav.

Artikel 10.

De kontraherende parter erklærer sig beredt til paa Grundlag af

Gensidighed at afslutte en Traktat til Undgaaelse af den som Følge af

Fastsættelsen af den nye Grænse mellem Danmark og Tyskland opstaaede

Dobbeltbeskatning samt til om muligt at tilvejebringe en almindelig Traktat

om Foranstaltninger til Undgaaelse af Dobbeltbeskatning og om Retshjælp i

Skattesager. Indtil førstnævnte Traktat maatte være afsluttet, kan der i

hvert enkelt Tilfælde træffes en Ordning mellem de kontraherende Parters

øverste Finansmyndigheder.

Artikel 11.

De kontraherende Parters øverste Finansmyndigheder kan træffe yderligere

Aftaler i den foreliggende Overenskomsts Aand. De kan navnlig aftale nærmere

Bestemmelser om Fremskaffelse af de i de enkelte Tilfælde nødvendige

Oplysninger.

Slutprotokol.

Under Hensyn til de praktiske Vanskeligheder og de Omkostninger, der vilde

være forbundet med en gennemførelse i Enkeltheder af Bestemmelserne i

Artiklerne 1 - 5 i foranstaaende Overenskomst, er de to kontraherende Parter

kommet overens om følgende Punkter:

1.

Samtlige Forpligtelser for Danmark i Medfør af Art. 1 og 2 og samtlige

Forpligtelser for Tyskland i Medfør af Art. 4 betragtes som opfyldt ved

Udbetaling fra Danmark til Tyskland af en rund Sum, stor 3 Millioner Mark.

Den danske Regering forpligter sig til inden Udløbet af tre Maaneder efter

Overenskomstens Ikrafttræden at udbetale denne Sum til den tyske Regering.

Under Hensyn til ovennævnte Ordning anerkender den tyske Regering. at

Rettighederne og Forpligtelserne med Hensyn til de i Artiklerne 1 og 2 nævnte

Skatterestancer overfor de Skattepligtige er overgaaet til Danmark. Heraf

berøres ikke Bestemmelsen i Art. 3, 2det Stk., Ligeledes anerkender den

danske Regering, at Rettighederne og Forpligtelserne med Hensyn til de i Art.

4 nævnte Skatterestancer overfor de Skattepligtige er overgaaet til Tyskland.

Heraf berøres ikke Bestemmelsen i Art. 5, 2det Stk.,

Den i Artiklerne 2 og 4 omhandlede Udarbejdelse af Fortegnelser

bortfalder.

2.

Bestemmelsen i Art. 7, 2det Punktum, Litra b. finder ikke Anvendelse paa

Vareleverancer, der før den 15. Juni 1920 er afsendt fra Forretninger i det

Danmark tilfaldne Omraade til Pladser indenfor Tyskland.

3.

Med Udbetalingen af den under Nr. 1 nævnte Sum berigtiges samtlige den

preussiske Stat tilkommende, før den 15. Juni 1920 forfaldne Krav paa

Pengebøder, der som Følge af Skatteovertrædelser er fastsat af Retter i det

Danmark tilfaldne Omraade og som skyldes af Personer, der har haft Bopæl i

nævnte Omraade.

Tilsvarende gælder med Hensyn til Retsomkostninger, der er opstaaet i

Skattestraffesager ved de ommeldte Retter mod de nævnte Personer.

Heraf berøres ikke Bestemmelserne i den dansk-tyske Retsplejeoverenskomst

af 12. Juli 1921.

Den tyske Regering tager til Efterretning, at den danske Regering af

praktiske Grunde ikke ser sig i Stand til nu at efterkomme de til den af

tyske Skattemyndigheder Anmodninger om Konstatering af, hvem der er Arvinger

i Boer efter Personer, der før den 15. Juni 1920 var bosat i det Danmark

tilfaldne Omraade, og som er afgaaet ved Døden før dette Tidspunkt.

Overenskomst

om

Gennemførelse af Versaillestraktatens Artikel 312.

A. Invalide- og Efterladteforsikring.

Artikel 1.

For saadanne Personer, som den 15. Juni 1920 var renteberettiget, og som

paa denne Dag var bosat i det afstaaede Omraade, overtager Danmark fra nævnte

Tidspunkt at regne og uden Hensyn til de Berettigedes Statsborgerforhold,

Betalingen af de af en tysk Forsikringsanstalt eller Særanstalt skyldige

Renter.

Artikel 2.

Har en tysk Statsborger, som den 15. Juni 1920 allerede var Omraade, i

Tidsrummet mellem den 15. Juni 1920 og den 15. Juni 1923 forlagt sin Bopæl

fra Danmark til Tyskland, overtager en tysk Forsikringsbærer fra Begyndelsen

af den paa Bopælsforlæggelsen følgende Maaned at regne den videre

Renteudbetaling. I saa Fald skal den danske Regering udbetale til den tyske

Regering fem Gange det aarlige Beløb af den Rente, som den Berettigede

oppebar paa det Tidspunkt, da Bopælsforlæggelsen fandt Sted. Herved beregnes

det aarlige Rentebeløb i Henhold til den den 15. Juni 1920 gældende tyske

Lovgivning, dog uden Rigstilskudet og uden Tillæg.

Har en dansk Statsborger, som den 15. Juni 1920 allerede var

renteberettiget, og som paa denne Dag var bosat i Tyskland, indenfor det

anførte Tidsrum forlagt sin Bopæl fra Tyskland til Danmark, vil der af den

tyske Regering blive udbetalt til den danske Regering fem Gange det aarlige

Beløb af den Rente, som beregnes i Henhold til den den 15. Juni 1920 gældende

tyske Lovgivning. Rigstilskudet og Tillægene medregnes heller ikke i denne

Forbindelse.

Som renteberettiget i Henhold til Stykke 1 og 2 regnes ogsaa efterladte,

hvis Forsørger var Renteberettiget den 15. Juni 1920.

Forlægger en Rentenyder af den i Stk. 1 - 3 omhandlede Art gentagne Gange

sin Bopæl indenfor det førnævnte Tidsrum, vil de i Stykke 1 og 2 indeholdte

Bestemmelser kun finde Anvendelse ved den første Bopælsforlæggelse; med

Hensyn til senere Tilfælde gælder Stykke 5.

Paa Rentenydere af den i Stykke 1 - 3 omhandlede Art, der først efter den

14. Juni 1923 forlægger deres Bopæl fra Danmark til Tyskland eller omvendt,

finder udelukkende de Lovforskrifter Anvendelse, som paa Tidspunktet for

Bortflytningen var gældende i det Land, hvor de paagældende havde deres

hidtidige Bopæl.

Artikel 3.

Den Forsikrede, eller i Tilfælde af dennes Død den, der i saa Fald er

berettiget kan med Hensyn til de for tiden indtil den 15. Juni 1920 erlagte

Bidrag og de med Erlæggelse af saadanne ligestillede Kendsgerninger kun gøre

Krav paa Forsikringsydelser overfor det Lands Institutioner, hvor han den

nævnte Dag har haft Bopæl.

Artikel 4.

Som Modydelse anvises til den danske Regering en forholdsmæssig Andel af

de Formuer, som tilhører den slesvig-holstenske Landsforsikringsanstalt,

Pensionskassen for den Preussisk-Hessiske Jernbanesammenslutnings Arbejdere

(Afdeling A.) samt Invalide-, Enke- og Børneforsikringskassen for Søfolkenes

Forsikringsforbund (»See-Berufsgenossenschaft«). Ved Beregningen af

denne Andel lægges de nævnte Anstalters forhaandenværende Formue ved Udgangen

af Regnskabsaaret 1919 til Grund. Fordelingen foretages efter det Forhold, i

hvilket i Aarene 1911 - 1917 incl. Indtægterne af indkomne Bidrag fra det

afstaaede Omraade stod til de fra de nævnte Anstalters samlede Omraade

indkomne Bidragsindtægter.

Den tyske Regering erstatter for den slesvig-holstenske

Landsforsikringsanstalt den danske Regering et Beløb stort 22 081, 92 Mark

for Bidragsmærker, som er blevet solgt i det afstaaede Omraade efter den 14.

Juni 1920.

B. Ulykkesforsikring.

Artikel 5.

Danmark overtager fra den 15. Juni 1920 at regne Erstatningen for Følgerne

af Ulykkestilfælde, som før den nævnte Dag har fundet Sted i de indenfor det

afstaaede Omraade beliggende Bedrifter eller Dele af saadanne, der indtil da

har været forsikret i et tysk Forsikringsforbund.

Som Modydelse erholder Danmark af den tyske Regering for de paagældende

industrielle Forsikringsforbund, saafremt de tilvejebringer Dækning for deres

Udgifter ved Paaligning (»Umlageverfahren«), fire Gange det aarlige

Beløb af de Renter, der den 15. Juni 1920 var at udrede i Erstatning for

Følgerne af de i 1ste Stk. omhandlede Ulykkestilfælde. Saafremt Forbundene

anvender Kapitaldækningssystemet, udbetales den til Dækning af de afgivne

Ulykkestilfælde opsparede Kapital. For de Forsikringsforbunds Vedkommende,

der bestaar for Landbruget, udbetales Renternes Beløb for eet Aar.

Rentetillægene betragtes ikke som en Del af Renterne.

Artikel 6.

Danmark overtager Erstatningen for Følgerne af de Ulykkestilfælde, der er

indtruffet fra og med den 15. Juni 1920 i de i Artikel 5 omhandlede Bedrifter

eller Dele af saadanne. Der tilkommer ikke de tyske Forsikringsforbund Bidrag

fra disse Bedrifter og Dele af saadanne for Tiden efter den 14. Juni 1920.

Artikel 7.

Paa den i Artikel 5, 2det Stk., aftalte Affindelsessum godskrives de tyske

Forbund:

1) pCt. af de Bidrag, der for Forretningsaaret 1919 paahvilede

Arbejdsgiverne i de i det afstaaede Omraade beliggende Bedrifter og Dele af

saadanne, forsaavidt disse Bidrag endnu ikke er indkrævet af de tyske

Forbund;

2) 33 pCt. af de Beløb, som er paalignet Arbejdsgiverne for Aaret 1919,

beregnet som Affindelse for de bidrag, som endnu skyldes Forbundene for Tiden

fra 1. Januar 1920 til og med 1. Juni 1920;

3) Erstatninger, som er udredet af et i Henhold til Artikel 5 ikke mere

forpligtet Forsikringsforbund for tiden efter den 14. Juni 1920, forsaavidt

disse Tilfælde ikke har fundet deres Afgørelse ved Artikel 19, 3die Stk.

Artikel 8.

Paa det ved Artikel 5 givne Grundlag skal de fra Ulykkesforsikringen

hidrørende Ydelser, uden Hensyn til, om den paagældende er dansk eller tysk

Statsborger, ligeledes udredes:

1) fra tysk Side til de personer, som paa Grund af et Ulykkestilfælde,

der er indtruffet indtil den 14. Juni 1920 incl. i en udenfor det afstaaede

Omraade beliggende Bedrift, erholder en Erstatning fra et tysk

Forsikringsforbund, forsaavidt de paagældende opholder sig i Danmark;

2) fra dansk Side til de Personer, som i Henhold til nærværende

Overenskomsts Artikel 5 erholder en Erstatning af Danmark, forsaavidt de

paagældende opholder sig i Tyskland.

Ved ovenstaaende Bestemmelser berøres ikke de kompetente Myndigheders Ret

til med den Berettigedes Samtykke at affinde ham, saafremt han er Udlænding,

med det lovhjemlede Beløb.

Artikel 9.

I Tilfælde hvor det tyske Rige, den preussiske Stat eller

Provinsialforbundet Slesvig-Holsten var Bærere af Ulykkesforsikringen,

fritages de for Forpligtelsen til Ydelser for Følger af Ulykkestilfælde, der

før den 15. Juni 1920 er indtruffet i en i det afstaaede Omraade beliggende

Bedrift, saafremt de Berettigede besidder dansk Statsborgerret og den

paagældende Dag var bosat i det afstaaede Omraade.

C. Sygeforsikring.

Artikel 10.

Ved Afstaaelsen af dele af det tyske Rige til Danmark berøres ikke de

lovmæssige, statutmæssige eller kontraktlige Forpligtelser, som de i dette

Omraade værende Sygekasser har ovenfor deres Medlemmer, Forsikringsbærere

eller andre offentlig-retlige Institutioner i Tyskland, forsaavidt disse

Forpligtelser er opstaaet indtil den 14. Juni 1920 incl.

Den tilsvarende Regel gælder for tyske Sygekasser overfor de i 1ste Stk.

omhandlede Berettigede i det til Danmark afstaaede Omraade.

Krav i Henhold til nærværende Artikel maa under Rettens Fortabelse gøres

gældende inden Udløbet af seks Maaneder fra den Dag at regne, da nærværende

Overenskomst træder i Kraft.

Artikel 11.

Saafremt Omraadet for en Sygekasse, der har Sæde i en af de ved

Afstaaelsen berørte Kredse, er blevet overskaaret ved den nye Grænse mellem

Danmark og det tyske Rige, finder en Deling af den forhaandenværende

Nettoformue pr. 1. Januar 1920 Sted. Som Fordelingsnorm gælder Antallet af de

paa nævnte Dag i henholdsvis det ene og det andet Omraade værende Medlemmer.

Ovenstaaende gælder paa tilsvarende Maade for Sygeforsikringens

Reservekasser (»Ersatzkassen«), dog kun forsaavidt det drejer sig

om en Forsikring, der træder i Stedet for den pligtmæssige Forsikring i

Henhold til den tyske Rigsforsikringsordning.

Med Hensyn til Bedriftssygekassen for Jernbanedirektionsomraadet Altona

finder Reglen i 1ste Stk. Anvendelse saaledes, at der anvises den danske

Regering en saadan Andel af den forhaandenværende Nettoformue pr. 1. Januar

1920, som svarer til Antallet af de Kassemedlemmer, der ved

Jernbaneforvaltningens Overgang er forblevet i den danske

Jernbaneforvaltnings Tjeneste. Tilsvarende gælder Postsygekassen for det

Overpostdirektionsomraade, til hvilket det afstaaede Omraade henhørte.

Artikel 12.

De Ydelser, som Sygekasser i det afstaaede Omraade har udredet til

Barselhjælp og Barselforsorg til Indbyggere i dette Omraade indtil den 14.

Juni 1920 incl., erstattes af det tyske Rige efter Reglerne i Lovene af 26.

September 1919 (Reichs-Gesetzblatt S. 1757) og af 30. April 1920

(Reichs-Gesetzblatt S. 853). Den danske Regering forpligter sig til at

erstatte den tyske Regering Udbetalinger, der eventuelt allerede maatte være

ydet fra tysk Side udover det nævnte Tidspunkt.

D. Privatfunktionærforsikring.

Artikel 13.

Den danske Regering vil afkræve saadanne Personer, som har udredet

Forsikringsbidrag til Rigsforsikringsanstalten for Privatfunktionærer, og som

i Henhold til Versaillestraktatens Artikel 112 har erhvervet dansk

Statsborgerret, Bevisligheder for de udrede Bidrag ved Benyttelse af en af

begge Regeringer godkendt Formular og vil overgive disse tillige med de

nævnte Personers Forsikringskort til den tyske Regering.

Artikel 14.

Paa Grundlag af de i Henhold til Artikel 13 til den tyske Regering

overgivne Bevisligheder fastslaar Rigsforsikringsanstalten for

Privatfunktionærer Bidragsbeløbet for hvert Kaldenderaar. Et Kalenderaars

Bidrag forrentes fra Aarets Slutning til den 1. Januar 1920 med 3 1/2 pCt.

Den samme Udregning finder Sted med Hensyn til de af Driftsberetningerne for

Rigsforsikringsanstalten for Privatfunktionærer fremgaaende samlede

Bidragsindtægter. Rigsforsikringsanstaltens konstaterede Formue ved en

Statusopgørelse pr. 31. December 1919 deles i Forhold til de to saaledes

beregnede Bidragsbeløb. Den forholdsmæssige Andel, tillige med de for Tiden

efter den 1. Januar 1920 eventuelt endnu til Rigsforsikringsanstalten

udredede Bidrag, afgives til den Myndighed, som nærmere vil være at angive af

den danske Regering. Saafremt der i Tiden indtil den 1. Januar 1920 skulde

have fundet en Afgivelse af Formuedele Sted i Henhold til

Versaillestraktaten, skal disse medregnes i den konstaterede Formue.

Den danske Regering forbeholder sig Ret til at lade de af

Rigsforsikringsanstalten fastslaaede Bidragskonti og Beregninger underkaste

en Kontrol paa Grundlag af Forsikringskortene.

Rigsforsikringsanstalten for Privatfunktionærer fritages ved Overdragelsen

af Formueandelen for Udbetaling af Pensioner eller Efterladte renter til de

Nydere, der er bosat i det afstaaede Omraade og er i Besiddelse af dansk

Statsborgerret.

Artikel 15.

For Personer, der opterer for Danmark eller Tyskland (Versaillestraktatens

Artikel 113) og som forlægger deres Bopæl fra Tyskland til Danmark eller fra

det afstaaede Omraade til Tyskland, skal det samlede Beløb af de for dem

indtil Bopælsforlæggelsen til Privatfunktionærforsikringen udredede rene

Forsikringsbidrag, som udgør 87,55 pCt. af de lovhjemlede Bidrag tillige med

3 1/2 pCt. Renter - stadig regnet fra Midten af det Aar, i hvilket Bidragene

blev betalt - og med Fradrag af de eventuelt til Pensioner eller Renter

allerede udredede Beløb, udbetales til det Lands Regering, for hvilket disse

Personer har opteret.

Artikel 16.

Den tyske Regering skal foranledige Udbetaling til den danske Regering af

de lovhjemlede Bidrag til Privatfunktionærforsikringen for saadanne Personer

med dansk Statsborgerret, som var forsikret i en i Henhold til § 372 i

Forsikringsloven for Privatfunktionærer anderkendt Reservekasse

(»Ersatzkasse«), og som den 15. Juni 1920 var bosat i det afstaaede

Omraade, saavel som for saadanne Personer, som opterer for Danmark. Disse

Bidrag erstattes med 87,55 pCt. af deres Værdi. For Beløbet beregnes Renter

med 3 1/2 pCt. fra Begyndelsen af den Maaned at regne, som følger efter den

lovbestemte Indbetaling af Bidraget indtil den 14. Juni 1920 incl., og fra

denne Dag at regne med 4 pCt. Den danske Regering vil til den tyske Regering

opgive de paagældende Personers Navne.

E. Almndelige Bestemmelser.

Artikel 17.

Forsaavidt der med Hensyn til Krav, hvorom Regler gives i nærværende

Overenskomst, paa det Tidspunkt, da den træder i Kraft, foreligger

retskaftige Afgørelser fra Forsikringsbærere og Forsikringsmyndigheder, skal

saadanne Afgørelser gensidigt anerkendes som retsgyldige uden fornyet

Prøvelse.

De Krav, hvorom Regler gives i denne Overenskomst, og som paa det

Tidspunkt, da den træder i Kraft, endnu ikke er retsgyldigt afgjort, eller

som rejses i Fremtiden, skal udelukkende afgøres i Henhold til Lovene og af

de kompetente Myndigheder i det Land, som efter denne Overenskomst overtager

Erstatningen.

Artikel 18.

Akterne vedrørende Renterne fra Ulykkesforsikringen saavel som fra

Invalide- og Efterladteforsikringen, der i Henhold til nærværende

Overenskomst skal overtages af Danmark, stilles til den danske Regerings

Raadighed. Endvidere overgives Kvitteringskortene for Modtagerne af fornævnte

Renter vedrørende Invalide- og Efterladte forsikringen, samt de i det

afstaaede Omraade bosatte Forsikredes Kvitteringskort, forsaavidt der i hvert

enkelt Tilfælde maatte være Anledning hertil.

Begge Landes Myndigheder og Forsikringsinstitutioner vil gensidigt yde

hinanden Bistand til Udførelse af Overenskomsten.

Artikel 19.

Ved den Formuedeling, der skal foretages i Henhold til denne Overenskomst,

beregnes samtlige Formuedele efter deres virkelige Værdi (almindelige Værdi,

Salgsværdi) paa Skæringsdagen.

Alle Pengeydelser eller Godskrivninger, der fremkommer ved Afregningen,

opfyldes i Mark (tysk Valuta, Papirpenge). De Beløb, der skal udbetales,

forrentes fra den 15. Juni 1920 med 4 1/2 pCt.

Af den Sum paa 414 489,74 Mark, som ved Afregningen mellem den tyske og

den danske Postforvaltning er blevet godskrevet den danske skal et Beløb af

50 054, 31 Mark for Erstatninger i Anledning af Ulykkestilfælde samt et Beløb

af 50 054,31 Mark for Erstatninger i Anledning af Ulykkestilfælde samt et

Beløb af 278 321,29 Mark for Erstatninger, hidrørende fra Invalide- og

Efterladte-Forsikringen, hvilke Beløb for Tidsrummet fra 15. Juni til 31.

Juli 1920 fra dansk Side er udbetalt af Midler tilhørende de tyske

Forsikringsbærere, godskrives disse Forsikringsbærere ved Formueafregningen.

Artikel 20.

Den i Henhold til denne Overenskomst nødvendige Afregning foretages af et

Udvalg, bestaaende af fire Sagkyndige, af hvilke hver af de to Regeringer

udpeger to. Regeringerne meddeler hinanden de Sagkyndiges Navne. Hver

Regering bærer Omkostningerne for de af den udpegede Sagkyndige.

Udvalget eller dettes Flertal er berettiget til af begge Regeringer

at forlange samtlige Dokumenter, Tabeller, statistiske Opstillinger,

Regnskaber, Statusopgørelser og alle andre Oplysninger, som anses for

nødvendige til Gennemførelsen af Udvalgets Opgave. Udvalget træder sammen,

saa snart denne Overenskomst er traadt i Kraft og skal fremskynde sit Arbejde

saa meget som muligt.

Er der ikke i Løbet af fire Maaneder, efter at de Sagkyndige er traadt

sammen, opnaaet Enighed imellem dem, og der heller ikke kan tilvejebringes

Enighed mellem de to Regeringer, skal Afgørelsen træffes af en Sagkyndig, om

hvis Udpegelse den svenske Regering anmodes. De ved Tilkaldelsen af denne

Sagkyndige forvoldte Omkostninger bæres af de to Regeringer med Halvdelen af

hver.

Udvalgets Beslutninger og den udpegede Sagkyndiges Kendelse er bindende

for begge Regeringer.

Slutprotokol.

De to Regeringer er enige med Hensyn til nedenstaaende Punkter:

I. Vedrørende Pensionskassen for den preussisk-hessiske

Jernbanesammenslutnings Arbejdere, Afdeling B, træffes følgende Ordning:

1) Fra det Tidspunkt at regne, da Bestillingsmændene har ophørt med at

forrette Tjeneste for den tyske Forvaltning, betragtes de i Henhold til

Statuterne som udtraadt af den preussisk-hessiske Pensionskasse B.

2) Efter Andragende refunderer Pensionskassens Ledelse de under 1) nævnte

Personer de af dem indbetalte Medlemsbidrag i Henhold til Statuterne.

3) De den 14. Juni 1920 løbende Tillægsrenter udredes fremdeles af den

preussisk-hessiske Pensionskasse i Henhold til Statuterne.

4) Saafremt den danske Regering har udredet Betalinger, som i Henhold til

Afsnit 2 og 3) skal udredes af den preussisk-hessiske Pensionskasse, erholder

den disse godtgjort i Mark med de Beløb, som Statuterne hjemler.

5) Den danske Regering vil tillade, at den fremtidige Udbetaling af de

løbende Tillægsrenter sker gennem dens Kasser, og vil meddele Pensionskassen,

hvad den maatte blive bekendt med af Forhold, som kan begrunde en

Tillægsrentes Bortfald.

II. Med Hensyn til den for det samlede under den preussisk-hessiske

Jernbanesammenslutning henhørende Omraade bestaaende Syge- og Efterladte

kasse træffes følgende Ordning:

1) Fra det Tidspunkt at regne, da Bestillingsmændene har ophørt med at

forrette Tjeneste for den tyske Jernbaneforvaltning, betragtes de i Henhold

til Statuterne som udtraadt af Kassen.

2) For de forhenværende Medlemmer af Tarifferne I. og II., som er

udtraadt af Kassen under deres tidligere Beskæftigelse ved den tyske

Jernbaneforvaltning og nu opholder sig i Danmark, og hvem der ved Ophøret af

Beskæftigelsen er tilstaaet en Pension eller en Invaliderente af den tyske

Jernbaneforvaltning, bliver Kravet paa det Beløb, der i Henhold til Tarif I.

og II. udbetales i Anledning af Dødsfaldet, bestaaende overfor den preussiske

Kasse i det Omfang, hvori det var tilladt i Henhold til Statuterne paa

Tidspunktet for deres Udtræden.

3) Medlemmer af Tarif III. erholder ved deres Udtræden Bidragene tilbage.

Løbende Enke- og Børnerenter udredes fremdeles.

III. Vedrørende de i Artikel 16 omhandlede danske Statsborgeres Krav

overfor de under Privatfunktionærforsikringen henhørende Reservekasser

(»Ersatzkassen«) forbeholder de to Regeringer sig at træffe en

særlig Ordning, forsaavidt de paagældende Krav ikke omfattes af den i nævnte

Artikel foreskrevne Opgørelse.

Overenskomst

vedrørende

Afstaaelse til Danmark af statlige Renterettigheder osv.

i Nordslesvig.

Artikel I.

§ 1

Med Hensyn til samtlige den preussiske Stat (Domæneforvaltningen)

tilkommende Renter, som hviler paa nord for den nye Grænse beliggende

Grundstykker, indtræder fra den 1. April 1921 at regne den danske Stat i den

preussiske Stats Sted.

Det samme gælder med Hensyn til

»Grundsteuerentschædigungsrenten« (preussisk Lov af 14. Juli 1893

om Ophævelse af direkte Statsskatter, Gesetzsamml. S. 119), som hviler paa

nord for den nye Grænse beliggende Grundstykker.

§ 2

Som Modydelse for den i § 1 hjemlede Overdragelse betaler den danske Stat

den Kapitalværdi, som Renterne havde i Mark den 1. April 1921 beregnet efter

Betalingsdagens Kurs.

Artikel II.

§ 1

Med Hensyn til samtlige Rentebanken i Stettin tilkommende Renter, som

hidrører fra Afløsning af Realbyrder, og som hviler paa nord for den nye

Grænse beliggende Grundstykker, indtræder fra den 1. April 1921 at regne den

danske Stat i Rentebankens Sted.

§ 2

Som Modydelse for den i § 1 hjemlede Overdragelse betaler den danske Stat

til Rentebanken i Stettin den Kapitalværdi, som Renterne havde i Mark den 1.

April 1921 efter betalingsdagens Kurs.

§ 3

Rentebanken i Stettin skal anvende det Beløb, der i Henhold til § 2

tilflyder den, til Indløsning af saadanne Rentebreve til disses Paalydende,

som den 15. Juni 1920 ejedes af:

a) naturlige Personer, som i Henhold til Versaillestraktatens Artikel 112

har erhvervet dansk Statsborgerret,

b) juridiske Personer, som den 15. Juni 1920 havde Sæde i det Danmark i

Henhold til Versaillestraktaten tilfaldne Omraade.

Rentebreve, der i Henhold til ovenstaaende skal indløses, skal senest seks

Maaneder, efter at nærværende Overenskomst er traadt i Kraft, forelægges

Rentebanken i Stettin til Indløsning. Ejendomsretten til Rentebrevene den 15.

Juni 1920 vil være at dokumentere ved en af det danske Finansministerium

udstedt Attest.

Overstiger den paalydende Værdi af de til Indløsning forelagte

Rentebreve det Rentebanken i Henhold til § 2 tilflydende Beløb, skal

det ved Udtrækning i Overensstemmelse med de i §§ 39 ff. i preussisk

Lov om Oprettelse af Rentebanker af 2. Marts 1850 (Gesetzsamml. S.

1121) indeholdte Forskrifter konstateres, hvilke af disse Rentebreve

Indløsningen kommer til at omfatte.

Ihændehavere af Rentebreve, som ikke paa denne Maade kommer til

Indløsning, tilkommer der fremtidigt som hidtil kun de i Henhold til

nævnte Lov hjemlede Krav.

Artikel III.

Beløb, som for Tiden før den 1. April 1921 er tilflydt den danske

Stat paa Grundlag af de i Artikel I og II omhandlede Rettigheder, Beløb,

som for Tiden efter den 31. Marts 1921 er tilflydt den preussiske Stat eller

Rentebanken i Stettin paa grundlag af de i Artikel I og II omhandlede

Rettigheder skal den preussiske Stat og Rentebanken erstatte den danske Stat.

Artikel IV.

Den tyske Regering vil inden Udløbet af en Maaned, efter at nærværende

Overenskomst er traadt i Kraft, overgive den danske Regering en Fortegnelse

over de under Artikel I og II henhørende Rettigheder, tilligemed en Opgørelse

over den Modydelse, der vil være at udrede. Den danske Regering vil indenfor

et Tidsrum af to Maaneder efter opnaaet Enighed om Størrelsen af de i Henhold

til foranstaaende skyldige Beløb, udbetale disse til den preussiske

Generalstatskasse og til Rentebanken i Stettin, tilligemed 4 pCt. Renter fra

den 1. April 1921 at regne.

Tilsvarende gælder med Hensyn til de Beløb, der i Henhold til Artikel III

kommer til Udbetaling.

Artikel V.

§ 1

Konstateres der udover de i denne Overenskomst omhandlede, andre

Fordringsrettigheder, som den preussiske Stat kan gøre Krav paa, og for

hvilke der er indført en Hypothek paa et nord for den nye Grænse beliggende

Grundstykke, tilkommer der til enhver Tid den danske Stat Ret til at overtage

disse Fordringsrettigheder imod Betaling af Kapitalværdien efter

Betalingsdagens Kurs.

Det samme gælder Kapital- eller Rentegæld tilligemed andre Rettigheder,

der er indført i Grundbogen som hvilende paa et nord for den nye Grænse

beliggende Grundstykke, og som tilkommer den preussiske Stat.

§ 2

Benytter den danske Stat sig af den Ret, der tilkommer den i Henhold til §

1, skal den meddele dette til den preussiske Stat og til Debitor. Fra det

Tidspunkt at regne, da denne Meddelelse tilstilles Debitor, træder den danske

Stat som Kreditor i den preussiske Stats Sted.

Slutprotokol.

Ved Undertegnelsen af Overenskomsten om Afstaaelse til Danmark af statlige

Renterettigher o.s.v. i Nordslesvig er følgende blevet fastslaaet:

Begge Parter er enige om, at der vil være at foretage en Udvidelse af

Overenskomsten, saafremt det maatte vise sig, at der bestaar

Fordringsrettigheder tilhørende det tyske Rige af den i Overenskomstens

Artikel V omhandlede Art.

Overenskomst

vedrørende

angaaende Overgivelse af Matrikulsdokumenter.

Artikel 1.

Det tyske Rige foranlediger, at de i Bilag 1 anførte Matrikulsdokumenter,

der vedrører det afstaaede Omraade, overgives til Danmark uden Vederlag.

Artikel 2.

Matrikulsdokumenterne for de af den nye Grænse gennemskaarne

Kortblads-Distrikter eller Kommuner tilfalder den Stat, hvem den største Del

af det vedkommende Omraade nu tilhører (smlgn. Bilag 2).

Over den den anden Stat tilfaldende Del af vedkommende Omraade lader denne

Stat saa snart som muligt og paa egen Bekostning de nødvendige Kopier og

Afskrifter udføre i Arkiverne.

Artikel 3.

Forsaavidt der foreløbig gives Afkald paa Kopier og Afskrifter, skal

Matrikulsdokumenterne til enhver Tid stilles til Raadighed for en mulig

senere udfærdigelse af Afskrifter og Kopier, uden at der kan kræves Vederlag

derfor.

Overenskomst

vedrørende

Udlevering af Forvaltningsakter.

Artikel 1.

Den tyske Regering udleverer til den danske Regering de i Tyskland værende

Dokumenter og Akter saavel som Kort og Planer af skriftlig Art, som

udelukkende eller i overvejende Grad vedrører det i Henhold til

Versaillestraktaten til Danmark afstaaede Omraade og som har Betydning for

den regelmæssige Videreførelse af den løbende Forvaltning i dette Omraade.

Den danske Regering refunderer den tyske Regering Omkostningerne ved

tekniske Aktstykker, der skal udleveres, vedrørende saadanne

Foranstaltninger, hvis Udførelse endnu ikke i Hovedsagen var tilendebragt den

15. Juni 1920. Ved Beregningen af Omkostningerne vil den tyske Marks Værdi

paa Tidspunktet for Fremstillingen var at lægge til Grund.

Artikel 2

Den danske Regering udleverer paa sin Side til den tyske Regering saadanne

i Danmark værende Dokumenter, Akter og lignende, som udelukkende eller i

overvejende Grad vedrører de nuværende preussiske Kredse Sydtønder og

Flensborg Land og By, og som er af Betydning for den regelmæssige

Videreførelse af den løbende Forvaltning i dette Omraade.

Artikel 3.

De to Regeringer forbeholder sig at tilbageholde saadanne Dokumenter,

Akter og lignende, hvis Udlevering efter den paagældende Regerings Skøn er

ugørlig af politiske Grunde eller paa Grund af Enkeltpersoners Interesse

deri. Begge Regeringer erklærer sig dog rede til efter 50 Aars Forløb efter

denne Overenskomsts Ikrafttræden paa den anden Regerings Ønske paany at

undersøge, om Forudsætningen for Tilbageholdelsen endnu foreligger.

Artikel 4.

Dokumenter, Akter og lignende, der vedrører Kredse, Kommuner eller andre

mindre Forvaltningsenheder, der er blevet gennemskaaret af grænsen, forbliver

i den Stat, i hvilken de befandt sig den 20. Maj 1920, forsaavidt en Deling i

Forhold til det Omraade, de særlig vedrører, ikke er mulig.

Artikel 5.

Enhver af de kontraherende Parter udnævner en Arkivfagmand som Kommissær.

Disse skal i Fællesskab gennemføre den i Artikel 1, 2 og 4 omhandlede

Udlevering og Deling af Akter og Dokumenter vedrørende den løbende

Forvaltning. Det overlades Fagmændene efter Behov at tilkalde andre

Sagkyndige til deres Forhandlinger.

Udleveringen af Akter og lignende skal til enhver Tid finde Sted, efter at

man i hvert enkelt Tilfælde er kommet til Enighed derom.

Artikel 6.

De kontraherende parters Regeringer vil gensidigt paa Begæring meddele

hindanden alle for Forvaltningen af deres Omraade nødvendige Oplysninger fra

Dokumenter, Akter og lignende fra Tiden før den 15. Juni 1920 - i paakommende

Tilfælde ogsaa meddele hinanden Afskrifter - medmindre dette efter den

Regerings Skøn i hvis Besiddelse Akterne befinder sig, er ugørligt af

politiske Grunde eller paa Grund af Enkeltpersoners Interesse deri.

Artikel 7.

De ved andre Aftaler angaaende Udlevering af Akter og Meddelelse af

Oplysninger trufne Bestemmelser berøres ikke af nærværende Overenskomst.

Noteveksling

af 12. Juli 1921,

vedrørende

Nedsættelse af en Kommission til Fordeling af Formue og Gæld m.v. vedrørende

de af den nye Grænse overskaarne offentlig-retlige

Korporationer.

1. Tysk Note.

Under Henvisning til stedfundne Forhandlinger erklærer den tyske Regering

sig enig i, at Fordelingen af Formue og Gæld samt af Fordringer i løbende

Regning vedrørende offentlig-retlige Korporationer, der er blevet delt ved

grænsens Fastsættelse eller paa anden Maade berørt deraf, skal foretages af

en særlig Kommission. Denne Kommission skal bestaa af seks Medlemmer, hvoraf

tre udnævnes af den danske, tre af den tyske Regering. Saafremt der ved et

foreliggende Spørgsmaal ikke opnaas Enstemmighed, skal Afgørelse dog kunne

træffes af et Flertal bestaaende af mindst to Medlemmer paa hver af Siderne.

Skulde der ikke inden Udløbet af seks Maaneder efter Kommissionens

Nedsættelse opnaas et saadant Flertal, skal Afgørelsen træffes ved en for

begge Parter bindende Kendelse, afsagt af en Opmand, der efter begge

Regeringers Anmodning skal udnævnes af den kgl. svenske Regering.

Som offentlig-retlige Korporationer i denne Betydning forstaas de i

medfølgende Bilag opførte Korporationer. Andre end de i Bilaget opførte

Korporationer kan inddrages under Kommissionens Behandling, dersom mindst to

Medlemmer fra hver Side stemmer for Inddragelsen.

For Fordelingen skal navnlig Forholdsmæssigheden vedrørende Skatteydelser

og Indbyggertal være vejledende.

Kommissionen skal snarest muligt træde sammen i Flensborg. De to

Regeringer vil rettidigt meddele hinanden Oplysning om de Medlemmer, der skal

udnævnes.

København, den 12. Juli 1921. .

2. Dansk Note.

Den tyske Regering har erklæret sig

enig i, at Fordelingen af Formue

og Gæld samt at Fordringer i løbende Regning vedrørende offentlig-retlige

Korporationer, der er blevet delt ved Grænsens Fastsættelse eller paa anden

Maade berørt deraf, skal foretages af en særlig Kommission. Denne Kommission

skal bestaa af seks Medlemmer, hvoraf tre udnævnes af den danske, tre af den

tyske Regering. Saafremt der ved et foreliggende Spørgsmaal ikke opnaas

Enstemmighed, skal Afgørelse dog kunne træffes af et Flertal bestaaende af

mindst to Medlemmer paa hver af Siderne. Skulde der ikke inden Udløbet af

seks Maaneder efter Kommissionens Nedsættelse opnaas et saadant Flertal, skal

Afgørelsen træffes ved en for begge Parter bindende Kendelse, afsagt af en

Opmand, der efter begge Regeringers Anmodning skal udnævnes af den kgl.

svenske Regering.

Som offentlig-retlige Korporationer i denne Betydning forstaas de i

medfølgende Bilag opførte Korporationer. Andre end de i Bilaget opførte

Korporationer kan inddrages under Kommissionens Behandling, dersom mindst to

Medlemmer fra hver Side stemmer for Inddragelsen.

For Fordelingen skal navnlig Forholdsmæssigheden vedrørende Skatteydelser

og Indbyggertal være vejledende.

Kommissionen skal snarest muligt træde sammen i Flensborg. De to

Regeringer vil rettidigt meddele hinanden Oplysning om de Medlemmer, der skal

udnævnes.

Den kgl. danske Regering har gjort sig bekendt med de tyske Forslag og

erklærer sig for sit Vedkommende indforstaaet med disse.

København, den 12. Juli 1921. .

3. Bilag til begge Noter.

1. Kommunalforbund, navnlig

Provinsen,

Kredsene, By- og Landkommunerne, Amtsdistrikterne.

2. De offentlig-retlige Forbund i særlige Øjemed

(Zweckverbænde), navnlig Samlede og selvstændige Skoleforbund, Vejforbund,

Fattigforbund, Mergelforbund, Brandværnsforbund og lignende, Det

slesvig-holstenske Elektricitetsforbund.

3. De kirkelige Forbund, navnlig Den

slesvig-holstenske Landskirke, Kirkesognene.

4. Vandløbsforbund, navnlig Digeforbund,

Vandløsningskommuner, Vandløbs- og Grundforbedringsselskaber.

5. Landbrugskammeret i Kiel,

6. De krigsøkonomiske Forbund, navnlig

Kvæghandelsforbundet for Provinsen Slesvig-Holsten, Amters eller Kommuners

krigsøkonomiske Institutioner.

Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab med Tilføjende, at

Ratifikationsinstrumenterne til Traktaten under 7. Juni 1922 er blevet

udvekslet i Berlin.

Udenrigsministeret, den 8. Juni 1922.

Harald Scavenius.

Lignende dokumenter