Bekendtgørelse om en mellem Danmark og Tyskland afsluttet Traktat angaaende Ordning af de som Følge af Overgangen til Danmark af Suveræniteten over Nordslesvig opståede Spørgsmål. (* 1), (* 2), (* 3), (* 4), (* 5)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse om en mellem Danmark og Tyskland
afsluttet Traktat angaaende Ordning af de som Følge af Overgangen til Danmark
af Suveræniteten over Nordslesvig opståede Spørgsmål. (* 1), (* 2), (* 3), (*
4), (* 5)
INDHOLDSFORTEGNELSE
Side
Traktat mellem Danmark og Tyskland angaaende Ordning af de
som Følge af Overgangen til Danmark af Suveræniteten over
Nordslesvig opstaaede Spørgsmaal ............................ 964
Slutprotokol til samme ......................................... 968
1) Overenskomst angaaende Vedligeholdelse af af Grænselinien
mellem de to Lande og de denne betegnede Grænsemærker ...... 972
2) Overenskomst vedrørende Benyttelse og Vedligeholdelse af
Overgange over den dansk-tyske Grænse ...................... 978
3) Overenskomst vedrørende Ordningen af Vandløbs- og
Digeforhold ved den dansk-tyske Grænse Slutprotokol
til samme .................................................. 1028
Forretningsorden for Grænsevandløbskommissionen og
Overgrænsevandløbskommissionen (Bilag til Art. 4
i samme Overenskomst) ...................................... 1032
4) Overenskomst vedrørende Fiskeri og Sivskær i Rudebøl Sø
og Vidaa, samt Høbjergning og Rørskær i Gudskog ........... 1048
Slutprotokol til samme ..................................... 1052
5) Overenskomst om fortsat Benyttelse af Kirkegaardene i
Bov og Hanved .............................................. 1054
6) Overenskomst vedrørende Afgiftsfrihed ved Salg af faste
Ejendomme i Grænseomraadet ................................. 1058
7) Overenskomst angaaende Ordningen af Skibsfarten i de
dansk-tyske Grænsefarvande ................................. 1060
8) Overenskomst vedrørende Lodsningen i Flensborg Fjord ....... 1064
Læs alt
9) Overenskomst angaaende fælles Fiskeri i Flensborg Fjord .... 1066
10) Overenskomst angaaende Fiskeriet paa Bredegrunden .......... 1072
Slutprotokol til samme ..................................... 1074
11) Overenskomst om Gennemførelse af Versaillestraktatens
Artikler 112 og 113 ........................................ 1076
Slutprotokol til samme ..................................... 1084
12) Overenskomst vedrørende Forsorgen for Krigsinvalider
(Militærrentemodtagere) og Pensionister .................... 1086
Slutprotokol til samme ..................................... 1092
13) Overenskomst til Ordning af skatteretlige Spørgsmaal ....... 1096
Slutprotokol til samme ..................................... 1102
14) Overenskomst om Gennemførelse af Versaillestraktatens
Artikel 312 ................................................ 1106
Slutprotokol til samme ..................................... 1118
15) Overenskomst vedrørende Afstaaelse til Danmark af
statlige Renterettigheder o.s.v. i Nordslesvig ............. 1120
Slutprotokol til samme ..................................... 1124
16) Overenskomst angaaende Overgivelse af Matrikulsdokumenter .. 1126
17) Overenskomst vedrørende Udlevering af Forvaltningsakter .... 1128
18) Noteveksling af 12. Juli 1921 vedrørende Nedsættelse af
en Kommission til Fordeling af Fordeling af Formue
og Gæld m.v. vedrørende de af den nye Grænse overskaarne
offentligretlige Korporationer ............................. 1132
HANS MAJESTÆT KONGEN AF DANMARK OG ISLAND og PRÆSIDENTEN FOR DET TYSKE
RIGE er - besjælet af Ønsket om yderligere at befæste det mellem de to Riger
bestaaende gode og venskabelige Forhold - kommet overens om at ordne de som
Følge af Overgangen til Danmark af Suveræniteten over Nordslesvig opstaaede
Spørgsmaal, og har i dette Øjemed udnævnt til deres Befuldmægtede:
Hans Majestæt Kongen af Danmark og Island:
Sin Udenrigsminister, Hans Excellence Kammerherre Harald Roger
Scavenius og Sin overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister ved
det tyske Rige, Kammerherre Carl Poul Oscar Moltke,
Præsidenten for det tyske Rige:
Virkelig Gehejmeraad, Dr. Paul von Koerner og det tyske Riges
overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister hos Hans Majestæt Kongen
af Danmark og Island, Herr Frederic Hans von Rosenberg.
Efter at de Befuldmægtigede har meddelt hinanden deres Fuldmagter og
befundet disse i god og behørig Form, er de kommet overens om følgende:
Artikel 1.
Nedennævnte Overenskomster, nemlig:
1. Overenskomst angaaende Vedligeholdelsen af
Grænselinien mellem de to Lande og de denne betegnende Grænsemærker,
2. Overenskomst vedrørende Benyttelse og
Vedligeholdelse af Overgange over den dansk-tyske Grænse,
3. Overenskomst vedrørende Ordningen af Vandløbs- og
Digeforhold ved den dansk-tyske Grænse, med Slutprotokol og Forretningsorden
for Grænsevandløbskommisionen og Overgrænsevandløbskommissionen,
4. Overenskomst vedrørende Fiskeri og Sivskær i
Rudebøl Sø og Vidaa samt Høbjergning og Rørskær i Gudskog,med Slutprotokol,
5. Overenskomst om fortsat Benyttelse af Kirkegaardene
i Bov og Hanved,
6. Overenskomst vedrørende Afgiftsfrihed ved Salg af
faste Ejendomme i Grænseomraadet.
7. Overenskomst angaaende Ordningen af Skibsfarten i
de dansk-tyske Grænsefarvande,
8. Overenskomst vedrørende Lodsningen i Flensborg
Fjord,
9. Overenskomst angaaende fælles Fiskeri i Flensborg
Fjord,
10. Overenskomst angaaende Fiskeriet paa Bredegrunden,
med Slutprotokol,
11. Overenskomst om Gennemførelse af
Versaillestraktatens Artikler 112 og 113, med Slutprotokol,
12. Overenkomst vedrørende Forsorgen for
Krigsinvalider (Militærrentemodtagere) og Pensionister, med Slutprotokol,
13. Overenskomst til Ordning af skatteretlige
Spørgsmaal, med Slutprotokol,
14. Overenskomst om Gennemførelse af
Versaillestraktatens Artikel 312, med Slutprotokol,
15. Overenskomst vedrørende Afstaaelse til Danmark af
statlige Renterettigheder o.s.v. i Nordslesvig, med Slutprotokol,
16. Overenskomst angaaende Overgivelse af
Matrikulsdokumenter,
17. Overenskomst vedrørende Udlevering af
Forvaltningsakter,
18. Noteveksling af 12. Juli 1921 vedrørende
Nedsættelse af en Kommission til Fordeling af Formue og Gæld m.v. vedrørende
de af den nye Grænse overskaarne offentlig-retlige Korporationer, afsluttes
mellem Danmark og Tyskland.
Overenskomsterne, derunder den under Nr. 18 opførte Noteveksling, er
vedhæftet denne Traktat som Bilag og er at betragte som Dele af denne.
Artikel 2.
Denne Traktat skal snarest ratificeres; Ratifikationsinstrumenterne skal,
saavidt muligt inden Udløbet af 14 Dage derefter, udveksles i Berlin.
Traktaten tilligemed de i Artikel 1 under 1 - 18 opførte Overenskomster
træder i Kraft ved Udvekslingen af Ratifikationsinstrumenterne.
Til Bekræftelse har de Befuldmægtigede underskrevet denne Traktat og
forsynet den med deres Segl.
Udfærdiget i to Originaler i København den 10. April 1922.
(L. S.) Harald Scavenius. (L. S.) von Koerner.
(L. S.) C. Moltke (L. S.) von Rosenberg.
S l u t p r o t o k o l.
Ved den Dags Dato stedfundne Undertegnelse af foranstaaende Traktat mellem
Danmark og Tyskland angaaende Ordning af de som Følge af Overgangen til
Danmark af Suveræniteten over Nordslesvig opstaaede Spørgsmaal er de
kontraherende Parter kommet overens om følgende:
1. Med Hensyn til Behandlingen af det tyske Riges og
den preussiske Stats den 15. Juni 1920 endnu løbende privatretlige Kontrakter
og Forpligtelser, der vedrører Forvaltningen af det Danmark tilfaldne
Omraade, har den danske Regering paa Grundlag af de Samme fra tysk Side
oversendte Fortegnelser over de i Betragtning kommende Kontrakter og
Forpligtelser tilstillet den tyske Regering Meddelelser, hvoraf fremgaar, at
den danske Stat i Almindelighed er indtraadt i saadanne Kontrakter og
Forpligtelser eller har truffet mindelig Overenskomst med de paagældende
Medkontrahenter. Angaaende visse særlig nævnte Kontrakter har den danske
Regering meddelt, at den maa forbeholde sig at være frit stillet med Hensyn
til Spørgsmaalet om Indtrædelse i disse Kontrakter. Den tyske Regering har
erklæret sig indforstaaet med de af den danske Regering saaledes afgivne
Meddelelser.
2. Med hensyn til et Antal finansielle Mellemværender,
der bestod dels mellem de kontraherende Parter, dels mellem en af disse og
offentlig-retlige Korporationer eller Privatpersoner i den anden Stat eller
mellem offentlig-retlige Korporationer i begge Stater, er der efter
stedfunden Prøvelse blevet opstillet Lister over de fra hver Side anerkendte
Beløb. Paa Grundlag af disse Lister fremkommer der et Overskud i Favør af
Danmark til et Beløb af Mark 7.593.163,56. Dette Beløb vil den tyske Regering
udbetale til den danske Regering inden Udløbet af en Maaned efter Traktatens
Ikrafttræden.
Hver af de kontraherende Parter vil - hvor det ikke drejer sig om Statens
egne Fordringer - overvise de i Listerne opførte Beløb til de paagældende
Fordringshavere i vedkommende Stat.
Der bestaar herefter Enighed om, at de helt eller delvis anerkendte
Fordringer, der har været opført under Listernes enkelte Poster, ikke paany
skal kunne gøres gældende af diplomatisk Vej overfor den anden kontraherende
Part.
Heraf berøres ikke Spørgmaalet om Udbetaling paa Grundlag af de i
foranstaaende Traktat under Nr. 1 - 18 opførte Overenskomster.
3. For at bidrage til Afhjælpningen af de vanskelige
økonomiske Forhold, i hvilke nogle af de før 15. Juni 1920 i det Danmark
tilfaldne Omraade ansatte, men efter denne Dag afskedigede Tjenestemænd, som
ikke i Henhold til dansk Lov Nr. 289 af 28. Juni 1920 eller de paa Basis af
denne Lov udstedte kommunale Vedtægter har Krav paa Ventepenge og Pension,
skal befinde sig, vil den danske Regering, som ikke i alle Tilfælde er i
Stand til at overse, hvorvidt særlig Hjælp tiltrænges, udover de Beløb, som i
Overensstemmelse med derom til den tyske Regering given Meddelelse vil blive
tilstillet forskellige af de paagældende Personer, udbetale til den tyske
Regering et Beløb af 4 Millioner Mark, som skal anvendes til ovennævnte
Formaal.
Beløbet skal udbetales senest en Maaned efter traktatens Ikrafttræden. Den
tyske Regering erkender herefter, at alle fremtidige Spørgsmaal, som maatte
opstaa vedrørende de ovenfor nærmere betegnede, før Traktatens Underskrift
afskedigede Tjenestemænds Forsørgelse, paahviler det tyske Rige.
4. De kontraherende Parter er kommet overens om, at
den Frist paa seks Maaneder, der i Notevekslingen af 12. Juli 1921 vedrørende
Kommissionen til Fordeling af de af den nye Grænse overskaarne
offentlig-retlige Korporationers Formue og Gæld m.v. er fastsat for
Varigheden af Kommissionens Forhandlinger, forlænges med tre Maaneder.
-København, den 10. April 1922.
Hrald Scavenius. von Koerner.
C. Moltke. von Rosenberg.
Overenskomst
angaaende
Vedligeholdelsen af Grænselinien mellem de to Lande og de denne betegnende
Grænsemærker. (* 2)
Den nye Grænse mellem Danmark og det tyske Rige er blevet fastsat,
afmærket og opmaalt af den i Overensstemmelse med Versaillestraktatens
Artikel 111 nedsatte Grænsekommission. Den vedtagne Grænse og Resultatet af
de foretagne Opmaalinger indeholdes i tre Atlas med samme Indhold, som er
blevet underskrevet den 3. September 1921. Af disse tre officielle
Grænseatlas findes et Eksemplar i Ambassadørkonferencens Arkiv i Paris og et
hos hver af de interesserede Parter Regeringer.
Artikel 1.
De to kontraherende Parter forpligter sig til at drage Omsorg for, at de
af Grænsekommissionen opstillede Grænsemærker saavidt muligt beskyttes imod
ubeføjet og ondsindet Fjernelse og Beskadigelse. Til disse Grænsemærker
hører: Grænsestenene og Grænsepælene, Grænsebøjerne i Rudebøl Sø og de
Søgrænsen betegnende Baaker. Søer, Vandløb eller Farvande, der betegner
Grænsen, maa ikke ubeføjet ændres, ej heller deres Bredder, Skraaninger
o.s.v. beskadiges.
De ved Vedligeholdelsen af Grænselinien og Grænsemærkerne beskæftigede
Tjenestemænd og Arbejdere har Ret til frit at færdes i Grænseomraadet, for
saa vidt deres Arbejde kræver det. De skal være forsynet med
Legitimationspapirer fra saavel dansk som tysk Side. De vedkommende
Myndigheder paa begge Sider skal underrette hinanden inden saadanne Arbejders
Begyndelse.
Artikel 2.
Hver Stat vedligeholder paa egen Bekostning de helt paa dens Omraade
staaende Grænsemærker.
Fælles-Grænsemærkerne deles mellem de to Stater, saaledes at
Danmark paa egen Bekostning vedligeholder følgende Grænsemærker:
-Sten:- 5-9; 14-26; 30a-33a; 44-55; 57-58; 60; 62-71. Pæle: 4; 10-13;
40-43,
og at -det tyske Rige- paa egen Bekostning vedligeholder følgende
Grænsemærker: Sten: 72-84 a; 87-89; 227; 228; 229; 242-248; 252;
259-278. Pæle: 227 a. Baaken paa Skomagerhus-Broen og
Grænsebøjerne i Rudebøl Sø.
Ingen af de to Stater har Ret til at reparere, ombytte eller flytte nogen
af de Grænsemærker, som den skal vedligeholde, uden i Forvejen at have
truffet Aftale herom med den anden Stat, saaledes at denne eventuelt kan lade
det Arbejde, der skal udføres, kontrollere.
Ved Reparation eller Ombytning af et Grænsemærke maa ikke uden anden
indbyrdes Aftale benyttes andet Materiale end det i hvert enkelt Tilfælde nu
anvendte.
Artikel 3.
Vedligeholdelsen af Grænselinien, Tilsynet med Grænsemærkerne og disses
Vedligeholdelse paahviler paa dansk Side det Amt, hvori vedkommende
Del af Grænsen ligger (det er for Tiden fra Grænsens østligste Punkt indtil
Grænsepunkt »G« i Flensborg Fjord incl.: Sønderborg Amt; herfra til
Grænsemærke 113 excl.: Aabenraa Amt og fra Grænsemærke 113 incl. til Grænsens
vestligste Punkt: Tønder Amt); paa tysk Side de vedkommende preussiske
Landraadsamter (det er fra Grænsens østligste Punkt til Grænsemærke 93 incl.:
Flensborg Landraadsamt; fra Grænsemærke 93 excl. til Grænsens vestligste
Punkt: Landraadsamtet i Niebøl).
Begge Stater drager Omsorg for, at indtræffende Begivenheder, som berører
Vedligeholdelsen af Grænselinien, meldes til de ovennævnte Myndigheder.
Amtmændene og Landraaderne skal sætte sig i Forbindelse med hinanden for at
afhjælpe de anmeldte Mangler. Forsaavidt det bliver nødvendigt at konstatere
Grænsen ved Landmaalingsarbejder, skal de vedkommende
Landmaalingstjenestemænd tilkaldes. Eventuelt er det tilstrækkeligt at
tilkalde den ene Stats Landmaalingstjenestemænd.
Hvert 10ende Aar (første Gang 1924) foretages inden Udgangen af August
Maaned, efter forudgaaende Aftale mellem de danske Amter i Sønderborg,
Aabenraa og Tønder paa den ene Side og de preussiske Landraadsamter i
Flensborg og Niebøl paa den anden Side, en fælles Inspektion af deres
Grænseafsnit, hvortil de vedkommende Matrikuls-(Landmaalings-) tjenestemænd
tilkaldes. Herved skal navnlig Grænsemærkerne efterses og Grænsens Forløb om
fornødent revideres.
Kan man af særlige Grunde ikke lade et Grænsemærke blive staaende paa det
Sted, hvor det hidtil har staaet, eller ikke genopstille det der, skal
Landmaalingstjenestemændene vælge en ny Plads til det under Hensyntagen til
Stedforholdene.
Over den nye Afmærkning skal optages Tillægsprotokoller i dobbelt
Udfærdigelse tilligemed Maaleblade, der indeholder alle de til Grænsemærkets
Bestemmelse nødvendige Maal.
Angaaende Grænseændringer, som hidrører fra naturlige eller kunstige
Ændringer af Grænsevandløbene, gælder Bestemmelserne i den af
Grænsekommissionen udarbejdede Grænsebeskrivelse.
Hvor Grænsen i Henhold til disse Bestemmelser skal følge Vandløb eller
Farvande i deres Forskydninger, prøves det i den Udstrækning, hvori det anses
for nødvendigt, hvorvidt vedkommende Vandløb eller Farvand har ændret sig
saaledes, at en tilsvarende Grænseændring vilde have praktisk Værdi. Er dette
Tilfældet, aftaler de to Stater efter derom modtagne Indberetninger, hvad der
skal foretages.
Over alle ved Grænsen udførte Arbejder samt over Grænseinspektionerne
optages fælles Protokoller paa Dansk og Tysk, som henholdsvis gennem
vedkommende Amtmænd tilstilles den danske Regering (Indenrigsministeriet) i
København og gennem Regeringspræsidenten i Slesvig Landesgrenzstelle i
Berlin.
Overenskomst
vedrørende
Benyttelse og Vedligeholdelse af Overgange over den dansk-tyske
Grænse. (* 3).
Artikel 1.
Bestaaende Grænseovergange.
Følgende Grænseovergange skal holdes aaben for den offentlige Trafik:
A. Veje med Told- og Paskontrol (Toldveje).
I. For Jernbanetrafiken:
1. Jernbanedæmningen ved Grænsestenene 51/52,
2. Jernbanebroerne ved Grænsestenene 213/214.
II. For Landevejstrafiken:
1. Landevejen fra Flensborg til Aabenraa ved
Grænsestenene 20/21,
2. Vejen fra Harritslev til Padborg (Oxevejen) ved
Grænsesten 54,
3. Vejen ved Pebersmark (Ladelund-Renz) ved
Grænsestenene 157/158,
4. Broen for Landevejen fra Sønderløgum til Sæd ved
Grænsestenene 202/203,
5. Landevejen fra Aventoft til Tønder ved
Grænsestenene 228/229,
6. Grænseovergangen i Rosenkrans ved Grænsestenene
242/246.
Med Hensyn til de Tider af Døgnet paa hvilke de fornævnte Veje skal være
aabne for Trafik, henvises til Artikel V i Tillægsoverenskomst af 12. Juli
1921 til Traktat angaaende Lettelser i Pasbestemmelser for Indbyggere i de
dansk-tyske Grænseomraader.
B. Andre Veje.
Af Hensyn til den lille Grænsetrafik kan ogsaa andre af de nuværende
Overgange benyttes ifølge særlig Overenskomst mellem de kontraherende
Regeringer.
Artikel 2.
Private Overgange over Grænsen.
Samtlige øvrige Overgange over Grænsen skal nedlægges og spærres. Dog skal
Ejere og Brugere af Ejendomme, der ligger paa begge Sider af Grænsen og nu
drives samt før 23. Oktober 1920 blev drevet under Et som Landbrug, samt
Ejere og Brugere, hvis Ejendom vel er beliggende paa samme Side af Grænsen,
men som for at komme fra den ene Del af deres Ejendom til den anden, er nødt
til at passere denne, have Ret til at bebeholde de Overgange, som hidtil er
benyttet til Ejendommens Drift. De er dog forpligtet til indenfor to Maaneder
efter denne Overenskomsts Ikrafttræden at anmelde Overgangene hos den
paagældende Amtmand og Landraad.
Grundstykker, som er gennemskaaret af Grænsen, skal stedse holdes saaledes
indhegnet, at løsgaaende Kreaturer er afspærret fra Naboejendommene.
Saafremt Overgange, der i Henhold til Art, 1 B. bliver opretholdt for den
lille Grænsetrafik, senere maatte blive nedlagt, skal de Ejere og Brugere,
der benytter Overgangene til Ejendommens Drift, have Ret til at bevare
overgangen til dette Brug, naar de derom gør fornøden Anmeldelse i
Overensstemmelse med Reglen i 1ste Stykke.
Artikel 3.
Tilladelse til nye private Overgange over Grænsen.
Oprettelsen af nye private Overgange over Grænsen i Analogi med Reglerne i
Art. 2 er kun tilladt, saafremt vedkommende danske og tyske Grænsemyndigheder
(Amtmanden og Landraaden) er blevet enige derom.
Artikel 4.
Stemmeværker.
Stemmeværker eller lignende Indretninger, som er eller bliver anbragt i
Grænsevandløbene skal indrettes saaledes, at de ikke kan benyttes til ulovlig
Overskriden af Grænsen.
Artikel 5.
Vedlægeholdelse af Grænsebroer.
Broen for Landevejen fra Sønderløgum til Sæd (Grænsesten 202/203)
vedligeholdes fra tysk Side. Halvdelen af de derved opstaaende dokumenterede
Omkostninger vil være at refundere fra dansk Side af Tønder Amt. Afregning
finder Sted mellem den vedkommende Amtmand og Landraad.
Forsaavidt andre af de over grænsevandløbene førende Broer skal benyttes
til den lille Grænsetrafik (jfr.Art.1 B.), vil ved Overenskomsten
desangaaende tillige være at træffe Bestemmelse om Reglerne for saadanne
Broers Vedligeholdelse og Udgifternes Fordeling.
Broer, der kun benyttes til den i Art.2 ommeldte Trafik, vil være at
vedligeholde af de paagældende private Ejendomsbesiddere. Kan Enighed ikke
opnaas, træffes Afgørelsen af vedkommende Amtmand og Landraad i Forening.
De Personer, hvem Tilsynet med eller Udførelsen af Arbejder ved Broernes
Vedligeholdelse eller Levering af Materiale er overdraget, vil være at
forsyne med Legitimationsbeviser fra den vedkommende Amtmand eller Landraad.
Saadanne Beviser skal i det Omfang, Arbejdet udkræver, gælde som Pas for
disse Personer, hvorhos de giver Frihed for Toldafgift af de indførte
Materialer.
Med Hensyn til Jernbanebroerne over Sønderaa (Grænsesten 213/214) vil
særlig aftale være at træffe imellem de tvende Jernbaneforvaltninger.
Artikel 6.
Vedligeholdelse af Veje, der fører til Overgange og Grænsen.
De offentlige Veje, som paa begge Sider af Grænsen fører til de i Art. 1
under A. II. og B. nævnte Overgange, skal vedligeholdes efter det paagældende
Lands Vejlovgivning. Nedsættelse af en Vej i en lavere Vejklasse er ikke
tilladt uden begge Regeringers Samtykke.
Den mellem Grænsestene 242 og 245 i Rosenkrans liggende Kommunevej, i hvis
Midte Grænsen løber i Vejens Længderetning, deles med Hensyn til
Vedligeholdelsen paa Tvers saaledes, at den nordlige Halvdel vedligeholdes
fra dansk Side og den sydlige Halvdel fra tysk Side. Amtmanden i Tønder Amt
og Landraaden i Sydtønder Kreds fastsætter i Forening ved et Aastedsmøde
Grænsen for Vedligeholdelsespligten.
Artikel 7.
Særlige Vejrettigheder.
a. Den Gaard ved Ellund Mark, som ligger umiddelbart Nord for Grænsen
imellem Grænsestenene 82 og 83, har Ret til Færdsel paa den udfor Ejendommen
paa tysk Grund liggende Vej hen til den paa dansk Grund ved Grænsesten 83
nyanlagte Vej. Sidstnævnte Vej skal paa dansk Side afspærres for løsgaaende
Kreaturer med et Hegn.
b. Ejerne og Brugerne af de paa Grænsestrækningen fra Grænsesten 245 til
Grænsesten 275 umiddelbart Nord for Grænsen liggende Grundstykker i
Rudebølkog og Gammel Frederikskog bevarer Retten til som hidtil at benytte
den paa de langs Grænsen gaaende Diger (Kjærdige og Norddige) værende Vej som
Driftsvej. De derværende Overkørsler over Grænsegrøften bevares.
Rudebølkog og Gammel Frederikskog overtager en forholdsmæssig Andel af
Omkostningerne ved Vedligeholdelsen af Vejen paa Kjærdige og Norddige.
Saafremt Enighed ikke opnaas, fastsættes Andelen af den til Ordning af de ved
Grænsen overskaarne Kommuners økonomiske Forhold nedsatte Kommission.
Artikel 8.
Hver af de kontraherende Parter bevarer uafhængig af denne Overenskomst
sin Ret til at ændre de gældende Pas- samt Ind- og Udførselsbestemmelser,
forsaavidt det ikke strider imod andre Traktater eller Overenskomster,
ligesom hver af Parterne bevarer sin Ret til under ekstraordinære Forhold,
saasom paa Grund af Udbrud af smitsomme Sygdomme blandt Mennesker eller Dyr,
Oprør, Krig eller lignende, midlertidigt at spærre Grænsen helt eller delvis.
Overenskomst
vedrørende
Ordningen af Vandløbs- og Digeforhold ved den
dansk-tyske Grænse. (* 4)
I n d h o l d s f o r t e g n e l s e.
A. A l m i n d e l i g e B e s t e m m e l s e r.
Art. Side
2. Grænsevandløbskommissionen ................................. 990
3. Overgrænsevandløbskommissionen ............................. 992
4. Omkostninger ved Kommissionsforretninger ................... 992
Kommissionernes Forretningsorden ........................... 992
B. V e d l i g e h o l d e l s e a f
G r æ n s e v a n d l ø b e n e.
5. Regulativernes Indhold ...................................... 994
Flodemaal .................................................. 994
6. Udarbejdelse af Regulativerne .............................. 994
7. Forandring af Regulativer .................................. 996
1. Betegnelsen af Grænsevandløbene ............................ 990
8. Almindelig Vedligeholdelsespligt ........................... 996
9. Erstatning for Skade ved den almindelige Vedligeholdelse ... 996
10. Omkostningerne ved Vedligeholdelsen ........................ 998
11. Fordeling af Vedligeholdelsespligten ved Udstykning ........ 998
12. Bidragspligt, naar Ejendommen benyttes af andre end
Ejeren ..................................................... 998
13. Afgørelse af Spørgsmaal vedrørende den almindelige
vedligeholdelsespligt ...................................... 998
14. Tilsyn med Grænsevandløbene ................................ 998
C. R e g u l e r i n g af G r æ n s e v a n d l ø b e n e.
15. Forslag til Reguleringer ved Udarbejdelsen af
Regulativer ................................................ 1000
16. Beslutning om Regulering ................................... 1000
17. Nærmere Bestemmelser angaaende Regulering .................. 1000
18. Omlægning af afskaarne Jordstykker ......................... 1002
19. Forandringer af Grænsen .................................... 1002
20. Omkostningerne ved Regulering .............................. 1004
21. Bidragspligt, naar Ejendommen benyttes af andre end
Ejeren ..................................................... 1004
22. Udførelsen af Reguleringsarbejder .......................... 1004
23. Tilsyn med Reguleringsarbejder ............................. 1006
24. Forsømmelser ved Udførelse af Arbejder in natura ........... 1006
25. Foranstaltninger, foranledigede ved Regulering ............. 1006
26. Erstatning for Tab, foranlediget ved Regulering............. 1006
27. Vedligeholdelsespligt efter en Regulering .................. 1008
28. Senere Andragender om Regulering ........................... 1008
D. I n d r e t n i n g a f n y e o g F o r a n d r i n g
a f b e s t a a e n d e A n l æ g.
29. Almindelige Grundsætninger ................................. 1008
30. Fremsættelse af Andragender ................................ 1010
31. Bekendtgørelsens Indhold ................................... 1010
32. Kendelsens Indhold ......................................... 1012
33. Foranstaltninger mod Anbringelse af uhjemlede
Indretninger ............................................... 1012
34. Vandingsanlæg .............................................. 1014
35. Fordeling af Vandet ved Vandingsanlæg ...................... 1014
36. Erstatning for Skade ved Vandingsanlæg ..................... 1016
37. Bredejernes og andre Ejeres Pligter .........................1016
38. Benyttelse af Andenmands Grund til Anlæg af
Kanaler og Ledninger ....................................... 1016
39. Senere Medafbenyttelse af Afvandings- eller
Vandingsanlæg .............................................. 1016
40. Dannelse af Afvandings- eller Vandingsinteressentskaber .... 1018
41. Tilsyn med Afvandings- og Vandingsanlæg .................... 1020
42. Egenmægtig Forandring af Afvandings- eller
Vandingsanlæg .............................................. 1020
E. B e n y t T e l s e a f V a n d l ø b e n e.
43. Almindelig Benyttelse af Vandet ............................ 1020
44. Bestaaende Værk ............................................ 1020
45. Skadelige Tilløb til Vandløbet ............................. 1022
46. Afgørelse af Erstatningskrav ............................... 1022
F. A n d r e R e t s b e s t e m m e l s e r.
47. Sikring af Panthavere m.fl. ved Erstatningers
Udbetaling ................................................. 1022
48. Forpligtelse til at tillade Opmaalinger m.v. ............... 1024
49. Behandlingen af Veje og Jernbaner som Grundstykker ......... 1024
50. Inddrivelse af Omkostninger ................................ 1024
51. Straffebestemmelser ........................................ 1024
52. Benyttelse af ustemplet Papir .............................. 1026
53. Retsforholdet vedrørende Vandløb, der staar i Forbindelse
med Grænsevandløbene, men ikke henhører til disse .......... 1026
54. Opstemningsrettigheder i saadanne Vandløb .................. 1026
55. Overenskomstens Rækkevidde ................................. 1026
G. D i g e r.
56. Vedligeholdelse af Diger ................................... 1028
Slutprotokol ................................................... 1028
A. Almindelige Bestemmelser.
Artikel 1.
Betegnelsen af Grænsevandløbene.
Bestemmelserne i nærværende Overenskomst gælder for følgende Vandløb og
Søer, der for en Del danner Grænsen mellem Danmark og Tyskland, nemlig:
1. Krusaa paa Strækningen fra Nyhus Sø (Grænsepæl Nr.
43) til Flensborg Fjord,
2. Grøften imellem Jardelund og Frøslev Enge (fra
Grænsepælene Nr. 93 til Udløbet i Skelbæk ved Grænsestenene N. 124).
3. Skelbæk fra Grænsestenene Nr. 124 indtil
Grænsestenene Nr. 155.
4. Gammelaa fra Grænsestenene Nr. 157 til dens Udløb i
Sønderaa ved Grænsestenene Nr. 191.
5. Sønderaa fra Grænsestenene Nr. 191 til dens Udløb i
Vidaa, herunder Forbindelseskanalerne til og fra Haasberger Sø.
6. Rudebøl Sø, for denne dog under Hensyntagen til
Bestemmelsen i Artikel 55.
Bestemmelserne angaar ogsaa de til Vandløbene under 1-5 sig knyttende
Grøfte- og Kanalsystemer.
Artikel 2.
Grænsevandvandløbskommissionen.
Til Behandling og Paakendelse af Sager vedrørende de i Art. 1 nævnte
Vandløb nedsættes en Grænsevandløbskommission, der vælges paa seks Aar ad
Gangen og bestaar af et Medlem valgt af Amtsraadet for Tønder eller Aabenraa
Amt, eftersom Vandløbet er beliggende i Tønder eller Aabenraa Amt, et Medlem
valgt af Kredsudvalget for Flensborg eller Sydtønder Kreds, eftersom Sagen
drejer sig om et i Flensborg eller Sydtønder Kreds beliggende Vandløb, samt
af en af den danske og en af den tyske Regering udnævnt Dommer eller højere
administrativ Embedsmand, der dog ikke maa have Jurisdiktion eller
Forvaltningsomraade i nogen af de ovennævnte Amter eller Kredse.
Af disse sidste skal den ene være Formand i de første tre Aar, den anden i
de tre sidste Aar. Første Gang afgøres det ved Lodtrækning, hvem der skal
være Formand. Senere veksler Formandsstillingen saaledes, at en af den ene
Regering udnævnt Formand stedse efterfølges af en af den anden Regering
udnævnt Formand.
Den Dommer eller administrative Embedsmand, der ikke fungerer som Formand,
er berettiget til at overvære Kommissionens Møder og udtalte sig over Sagen,
men har ingen Stemmeret. Han skal have betimelig Underretning om Tid og Sted
for Mødernes Afholdelse.
For ethvert Medlem udnævnes en Suppleant, der kan tiltræde Kommissionen i
Tilfælde af det paagældende Medlems Forfald.
Skulde en Sag være af Interesse for Ejendomme, beliggende i begge de
danske Amter eller begge de tyske Kredse, vil henholdsvis de tvende danske
Amtsraad og de tvende tyske Kredsudvalg have at træffe Afgørelse af, hvilket
af de tvende udnævnte danske henholdsvis tyske Medlemmer, der skal tiltræde
Kommissionen.
Artikel 3.
Overgrænsevandløbskommissionen.
De af Grænsevandløbskommissionen.
De af Grænsevandløbskommissionen afsagte Kendelser kan - med den i Art. 6
nævnte Undtagelse - appelleres til en Overgrænsevandløbskommission som
øverste Instans. Denne nedsættes for hver enkelt Sag og skal bestaa af to
Medlemmer, udnævnte af den danske Regering, to Medlemmer udnævnte af den
tyske Regering, samt en af den nederlandske Regering udnævnt Formand, der
skal have juridisk Uddannelse og tillige Kendskab til Forhold af den
heromhandlede Art.
Begæring om Appel skal inden otte Uger, efter at
Grænsevandløbskommissionens Kendelse er tilstillet den paagældende, indsendes
til denne Kommissions Formand. Kommissionens Formand har derefter ved
Henvendelse til den danske og tyske Regering (det danske og det tyske
Udenrigsministerium) at foranledige Overgrænsevandløbskommissionens
Nedsættelse.
Paa Forlangende af Grænsevandløbskommissionens Formand skal Appellanten
stille Sikkerhed for de med Appellen forbundne Omkostninger.
Tilbagekaldelse af Appellen kan ske til enhver Tid. De ved Appellen alt
opstaaede Omkostninger vil være at bære af Appellanten.
Artikel 4.
Omkostninger ved Kommissionsforretninger.
Grænsevandløbskommissionen og Overgrænsevandløbskommissionen fastsætter i
hvert enkelt Tilfælde, af hvem Omkostningerne ved Kommissionsforretningerne,
herunder indbefattet de tekniske Forarbejder og andre Undersøgelser, vil være
at udrede.
Forsaavidt Omkostningerne ikke ved de efterfølgende Bestemmelser
umiddelbart er paalagt de Interresserede, udredes de forskudsvis af
vedkommende Amt og Kreds saa vidt muligt efter det Forhold, hvori henholdsvis
de danske og tyske Ejendomme taget under Et skal bære Udgifterne. Saafremt de
udlagte Omkostninger ikke skal bæres af Amtet eller Kredsen, vil de være at
indbetale af de Interesserede med eller uden Renter i en eller flere Terminer
efter vedkommende Amtsraads eller Kredsudvalgs Bestemmelse. Beløbene kan i
Mangel af godvillig Betaling inddrives.
Kommissionernes Forretningsorden.
Iøvrigt gælder for Grænsevandløbskommissionens og
Overgrænsevandløbskommissionens Forretningsgang den vedføjede
Forretningsorden, der kun kan ændres, naar begge de kontraherende Regeringer
er enige deri.
B. Vedligeholdelse af Grænsevandløbene.
Artikel 5.
Regulativernes Indhold.
For de i Art. 1 nævnte Vandløb skal der, forsaavidt, saadant ikke allerede
er sket, snarest muligt affattes Regulativer. Disse skal foruden en tydelig
Betegnelse af Vandløbet indeholde nøjagtige Bestemmelser om dets Profil,
Retning og Fald, om Gennemløbs, Stemmeværkers, Sluser og Broers Beskaffenhed,
om Flodemaal for de ved Vandløbet beliggende Møller eller andre Vandværker og
Stemmeværker, samt om Vandløbets Vedligeholdelse. Specielt skal angives, hvem
Vedligeholdelsesbyrden paahviler, hvorledes Vedligeholdelsesarbejderne skal
udføres, paa hvilke Tider den sædvanlige Oprensning bør finde Sted, naar Syn
herover vil være at optage, samt om og hvorledes et særligt Tilsyn med
Vandløbet skal føres.
Ethvert Regulativ skal henvise til de Kendelser, Overenskomster eller
Sædvaner, der er lagt til Grund for samme.
Forefindes alt Regulativer, vil disse være at gennemgaa og supplere i
fornødent Omfang.
Flodemaal.
For ethvert alt lovligt eksisterende eller senere tilladt Stemmeværk skal
der være fastsat Flodemaal, angivende den tilladte Opstemningshøjde. Der kan
fastsættes forskellige Flodemaal for de forskellige Aarstider, herunder
eventuelt en bestemt Mindstehøjde. Samtlige Flodemaal skal paa Grundlag af
Fikspunkter angives med tydelige og varige Mærker og være tilgængelige for
Kontrol af de Interesserede.
Omkostningerne ved Fastsættelse eller Forandring af et Flodemaal bæres af
den Opstemningsberettigede. Omkostninger, opstaaede ved ubegrundede
Indsigelser eller Krav kan dog paalægges den, der fremsætter dem.
Omkostningerne ved Vedligeholdelsen og Fornyelsen af Flodemaalsmærkerne
bæres af den Opstemningsberettigede.
Artikel 6.
Udarbejdelse af Regulativerne.
Regulativerne udarbejdes henholdsvis revideres af Amtmanden for det
paagældende danske Amt og Landraaden for den paagældende tyske Kreds i
Forening, med Tilkaldelse af den fornødne tekniske Assistance.
Forinden Arbejdet hermed paabegyndes, indkaldes med tre Ugers præclusivt
Varsel i de lokale danske og tyske Aviser alle, der maatte ønske at gøre
deres særlige Rettigheder gældende.
Naar Amtmand og Landraad herefter i Fællesskab har udarbejdet et Udkast
til Regulativet, fremlægges dette til almindeligt Eftersyn i fire Uger efter
forudgaaet Bekendtgørelse i de lokale Aviser, hvorefter de efter Overvejelse
af de fremkomne Indsigelser affatter Regulativet.
Saafremt en Indsigelse ikke tages til Følge, vil Afgørelsen kunne
appelleres til Grænsevandløbskommissionen.
Kan Amtmand og Landraad ikke opnaa Enighed om Udkastet, fremlægges det paa
tilsvarende Maade i begge Udarbejdelser, hvorefter den endelige Afgørelse,
naar den ovennævnte Frist er udløbet, træffes af Grænsevandløbskommissionen.
Dennes Kendelse er inappellabel, saafremt den er afsagt enstemmigt af
Kommisionens tre Medlemmer.
I modsat Fald kan den appelleres til Overgrænsevandløbskommissionen paa
Betingelse af, at Appellanten stiller Sikkerhed for samtlige med Appellen
forbundne Omkostninger.
Iøvrigt udredes alle Omkostninger ved Regulativets Udarbejdelse af
vedkommende Amt og Kreds, saaledes at hver bærer Halvdelen deraf.
Det endelige Regulativ tilligemed en Foretegnelse over Deltagerne i
Vedligeholdelsesbyrden med Angivelse af Ejendommenes Matrikuls- og
Grundbogsbetegnelse vil være at trykke og Eksemplarer af samme at tilstille
Styrelsen for enhver Kommune, i hvilken der findes Ejendomme, der skal
deltage i Vandløbets Vedligeholdelse.
Foregaar der senere Forandringer i Fordelingen af Vedligeholdelsesbyrden
(Udstykninger), skal den kommunale Styrelse have Meddelelse herom.
Artikel 7.
Forandring af Regulativer.
Forandringer i Regulativernes Bestemmelser kan foretages af de samme
Myndigheder, der i Henhold til Art. 6 har udarbejdet Regulativerne, med
Iagttagelse af den der foreskrevne Fremgangsmaade.
Foregaar der Forandringer i de faktiske Forhold, om hvilke Regulativet
indeholder Oplysninger, bliver den fornødne Bemærkning herom at tilføre
Regulativet.
Artikel 8.
Almindelig Vedligeholdelsespligt.
Forpligtelsen til Vedligeholdelse af de i Art. 1 nævnte Vandløb paahviler
efter de for samme hidtil gældende Regler enten Bredejerne alene eller
tillige andre Lodsejere, som har Nytte eller Interesse af deres
Tilstedeværelse og gode Tilstand.
Artikel 9. Erstatning for Skade ved den almindelige Vedligeholdelse.
De tilgrænsende Lodsejere skal paa Grundstykker ved Bredden uden
Erstatning taale den ved den almindelige Vedligeholdelse fremkommende
Aflagring af oprenset Jord, Sten, Grus, Sand, Træ og lignende og sørge for
Bortfjernelsen af det oprensede, forsaavidt det er nødvendigt for Opnaaelsen
af et uhindret Vandafløb og er muligt, uden at der paalægges den vedkommende
Lodsejer urimelige Byrder.
Det er tilladt den, hvem Vedligeholdelsen paahviler samt hans
Underordnede, naar disse er forsynede med særligt Legitimationsbevis, ved
Forberedelsen og Udførelsen af Vedligeholdelsesarbejdet at færdes paa
Grundstykkerne langs Bredden og der midlertidigt henlægge Materialer. For den
derved foraarsagede Skade skal ydes Erstatning.
Forsaavidt mindelig Overenskomst ikke kan opnaas, fastsættes Erstatningens
Størrelse af Grænsevandløbskommissionen.
Artikel 10.
Omkostningerne ved Vedligeholdelsen.
De Erstatningsbeløb, der bliver at udrede i Anledning af Vedligeholdelsen,
saavel som Udgifter ved Arbejder vedrørende Vedligeholdelsen - forsaavidt
disse Arbejder ikke udføres in natura af de dertil forpligtede - afholdes
forskudsvis af vedkommende Amt og Kreds saavidt muligt efter det Forhold,
hvori henholdsvis dansk og tyske Ejendomme taget under Et skal bære
Udgifterne. Disse Forskud tilbagebetales af de forpligtede med eller uden
Renter i en eller flere Terminer efter vedkommende Amtsraads eller
Kredsudvalgs Bestemmelse.
Beløbene kan i Mangel af godvillig Betaling inddrives.
Artikel 11.
Fordeling af Vedligeholdelsespligten ved Udstykning. Naar en Ejendom, som
deltager i Vedligeholdelsesbyrden, udstykkes, fordeles den Ejendommen
paahvilende Andel i denne Byrde paa Parcellisternes Bekostning af henholdsvis
Amtsraad eller Kredsudvalg mellem de Parceller, der vedblivende er
interesserede i Vandløbet.
Det paahviler vedkommende Parcellister selv at foranledige Fordelingen
foretaget. Indtil Fordelingen er sket, hæfter enhver af Parcellisterne for
hele den Andel i Vedligeholdelsesbyrden, der paahviler den udstykkede
Ejendom. Enhver Parcellist kan inden fire Uger efter, at han har modtaget
Meddelelse om Fordelingen, nedlægge Indsigelse mod samme for
Grænsevandløbskommissionen.
Artikel 12.
Bidragspligt, naar Ejendommen benyttes af andre end Ejeren. Bidraget til
Vandløbets sædvanlige Vedligeholdelse paahviler i første Række Brugeren af
den paagældende Ejendom, men kan, naar det forgæves er søgt inddrevet hos
denne, fordres ydet af Ejeren.
Artikel 13.
Afgørelse af Spørgsmaal vedrørende den almindelige Vedligeholdelsespligt.
Ønsker en Interesseret Grænsevandløbskommissionens Afgørelse i Spørgsmaal,
der udelukkende angaar den almindelige vedligeholdelsespligt, har den
paagældende selv at tilkalde Kommissionen. Omkostningerne, der i saa Fald er
Amt og Kreds uvedkommende, vil da være at udrede af de Interesserede efter
Kommissionens Skøn.
Artikel 14.
Tilsyn med Grænsevandløbene.
Tilsynet med Grænsevandløbene føres fra dansk Side af den for det
paagældende Amt ansatte Amtsvandinspektør og fra tysk Side af Formanden for
det vedkommende »Schauamt« henholdsvis Digegreven. De paagældende
foretager i Forening de ved Regulativerne fastsatte periodiske Syn og har at
indberette forefundne Forsømmelser fra dansk Side til Amtmanden og fra tysk
Side til Landraaden. Disse har da at lade manglende Arbejde udføre paa de
Forsømmeliges Bekostning og kan efter Omstændighederne, navnlig i Tilfælde af
Gentagelse, forlange dem straffet.
Omkostningerne saavel ved de Arbejder, der saaledes maa udføres for den
Forsømmeliges Regning, som ved de af Forsømmelsen foranledigede Syn, kan i
Mangel af godvillig Betaling inddrives.
C. Regulering af Grænsevandløbene.
Artikel 15.
Forslag til Reguleringer ved Udarbejdelsen af Regulativer. Skønner
vedkommende Amtmand eller Landraad ved Regulativets Affattelse, at der maatte
være Grund til at søge hidført Forandringer i de for Vandløbet bestaaende
Forhold, eller de efter Art. 6,2det og 3die Stykke indkomne Andragender
foranlediger ham til at gaa ind paa Ønsker i saa Henseende, saa at der altsaa
bliver Spørgsmaal om en egentlig Regulering af Vandløbet, bliver Sagen ved
hans Foranstaltning at forelægge for Grænsevandløbskommissionen tilligemed en
af de fornødne tekniske Forarbejder ledsaget Plan for Reguleringen.
Artikel 16.
Beslutning om Regulering.
Naar Grænsevandløbskommissionen i Henhold til Art. 15 møder i Anledning af
en tilsigtet Regulering af et af de i Art. 1 nævnte Vandløb, har den først at
undersøge samtlige foreliggende Forhold og give alle Vedkommende Lejlighed
til at udtale sig og fremsættte deres Indsigelser eller Krav i Anledning af
Reguleringen efter de i Art. 31 givne Regler. Det afgøres derefter, om og
hvorvidt denne bør nyde Fremme, samt efter hvilken Plan den i bekræftende
Fald bør foretages.
Ved Overvejeelsen heraf bliver i Almindelighed de Fordele, Reguleringen
vil medføre, at afveje mod de Bekostninger og mulige Ulemper eller
Beskadigelser, som vil være forbundne dermed.
Reguleringen kan omfatte
1. Fremstilling af et nyt Løb og Højvandsregulering
eller
2. andre Forbedringer, der gaar ud over den sædvanlige
Vedligeholdelse.
Ligestillet med Regulerings foranstaltninger efter Nr. 2 er kunstig
Skabning af nyt Land ved Grundstykkerne langs Bredden.
Artikel 17.
Nærmere Bestemmelser angaaende Regulering.
Ligesom der skal gives nøjagtige og fuldstændige Bestemmelser om
Reguleringsarbejderne, disses Omfang og Beskaffenhed, Fristerne for deres
Udførelse m.v., saaledes bliver ogsaa i Mangel af Forlig alle ved
Reguleringen foranledigede Indsigelser eller Krav at afgøre ved Kendelse.
Den Omstændighed, at Forholdene ved et Vandløb tidligere er blevet ordnede
enten ved Overenskomst eller Kendelse, skal ikke ubetinget være til Hinder
for, at der angaaende de samme Forhold foreskrives nye og afvigende Regler,
naar enten de faktiske Forhold, som danner Grundlaget for den ældre
Afgørelse, senere er undergaaet Forandring eller Erfaring har vist, at den
ved den ældre Ordning trufne Afgørelse nu i væsentlige Punkter er
ufyldestgørende; dog bliver herved at paaagte, at ingen velerhvervet Ret
tilsidesættes uden fuldstændig Erstatning.
Artikel 18.
Medfører Reguleringen, at Vandløbet fremtidig gennemskærer en Ejendom
saaledes, at eet eller flere Jordstykker derved lægges over til den modsatte
Bred, skal Grænsevandløbskommissionen søge tilvejebragt hensigtsmæssige
Omdelinger enten ved Overdragelse mod Vederlag i Penge eller ved Magelæg. I
Mangel af mindelig Overenskomst kan det, naar de stedlige Forhold i væsentlig
Grad taler derfor, ved Kendelse af Kommissionen paabydes, at enten
Jordstykker med samme Værdi skal magelægges, eller at Jordstykker overføres
fra en Ejendom til en anden mod Vederlag i Penge.
Omlægning af afskaarne Jordstykker.
Dette sidste maa dog kun ske, forsaavidt det Areal, der herved tillægges
en enkelt Ejendom, ikke udgør over en ha.
Den, der saaledes mod Vederlag overtager et fra en anden Ejendom
fraskaaret Areal, har Valget imellem enten at udrede Betalingen paa een Gang
eller med en aarlig Afgift.
Efter Reguleringens Gennemførelse har Amtmanden eller Landraaden
uopholdelig at foranledige Opmaaling af de omlagte Grundstykker samt
Berigtigelse i Matrikulen og Grundbogen. Ejendommens Overgang regnes fra
Indførelsen i Grundbogen.
Har Magelæg af Grundstykker af lige Værdi fundet Sted, træder det nye
Grundstykke i retslig Henseende paa enhver Maade i det gamles Sted.
Brugeren af en Ejendom, fra hvilken et grundstykke er taget mod Erstatning
i Penge, er berettiget til at opsige Brugsforholdet til Ophør ved Udløbet af
det paagældende Driftsaar, medmindre han ikke lider nogen nævneværdig Skade
ved Fraskillelsen.
Forbliver Brugsforholdet bestaaende, har Brugeren Ret til i Brugstiden at
erholde udbetalt 4 pCt. p.a. af Erstatningen eller, saafremt denne betales
afdragsvis af dens Kapitalværdi.
Artikel 19.
Forandringer af Grænsen.
Ved Udarbejdelsen af Projekter til Regulering af de i Art. 1 nævnte
Vandløb vil iøvrigt følgende af den internationale
Grænsereguleringskommissionen i Grænsebeskrivelse af 3. September 1921 trufne
Bestemmelse være at iagttage:
Oversættelse: Forslag til Regulering af Grænsevandløbene kan bringes til
Udførelse, forsaavidt de to Stater er enige derom, paa Betingelse af, at de
Ændringer, som hidføres ved disse Forslag, er af ringe Betydning og ialt ikke
omfatter et større Areal end gennemsnitlig 4 Hektar pr. Kilometer.
Grænselinien skal herefter o Almindelighed følge Midtlinien af det regulerede
Grænsevandløb.
De kunstigt forandrede Strækninger af de Vandløb, der ligger i
Grænselinien, vil være at opmaale af begge Landes Landmaalingstjenestemænd i
Tilslutning til de til Grænseopmaalingen hørende Dokumenter. Derefter skal
Tillægsprotokoller optages i det danske og tyske Sprog i dobbelt Udfærdigelse
af vedkommende Amtmand og Landraad. Samtlige Dokumenter skal af vedkommende
Amtmand tilstilles den danske Regering i København og af Regeringspræsidenten
i Slesvig »Landsgrenzstelle« i Berlin.
Artikel 20.
Omkostninger ved Regulering.
Forpligtede til Deltagelse i de med Reguleringsarbejdernes Udførelse
forbundne Udgifter (eller i selve Udførelsen af disse Arbejder, jfr. Art. 22)
er alle de Lodsejere, som skønnes at have Nytte og Interesse af Reguleringen,
hvad enten deres Ejendomme grænser til Vandløbet eller ikke.
Hver enkelt Lodsejers Bidrag afpasses efter det Omfang, i hvilket
Reguleringen kommer ham tilgode; men hvilket praktisk Grundlag for
Fordelingen der med dette Princip for Øje skal benyttes, afgøres i hvert
enkelt Tilfælde under fornødent Hensyn til de stedlige Forhold.
De Erstatningsbeløb, der bliver at udrede i Anledning af Reguleringen,
saavel som Udgifter ved Arbejder vedrørende Reguleringen - forsaavidt disse
Arbejder ikke udføres in natura af de dertil forpligtede - afholdes
forskudsvis af vedkommende Amt og Kreds saavidt muligt efter det Forhold,
hvori henholdsvis danske og tyske Ejendomme taget under Et skal bære
Udgifterne. Disse Forskud tilbagebetales af de forpligtede med eller uden
Renter i en eller flere Terminer efter vedkommende Amtsraads eller
Kredsudvalgs Bestemmelse.
Beløbene kan i Mangel af godvillig Betaling inddrives.
Artikel 21.
Bidragspligt naar Ejendommen benyttes af andre end Ejeren.
Naar en Ejendom bruges af en anden end dens Ejer, paahviler det Ejendommen
vedkommende Bidrag til Vandløbets Regulering Ejeren.
Overenskomster mellem Ejer og Bruger, hvorved disse ordner Forholdet paa
en fra foranstaaende Regler afvigende maade, vedkommer ikke det offentlige.
Artikel 22.
Udførelsen af Reguleringsarbejder.
Udførelsen af de til Vandløbenes Regulering fornødne Arbejder skal ske
efter offentlig Licitation, udskrevet i begge Lande. Arbejdet skal overdrages
den lavestbydende, saafremt han kan stille betryggende Sikkerhed for
Arbejdets Gennemførelse. Opnaas intet Tilbud, som efter
Grænsevandløbskommissionens Skøn er antageligt, sker Udførelsen ved Akkord
underhaanden. Dog kan Grænsevandløbskommissionen, naar saadant findes
hensigtsmæssigt, bestemme, at et vist, mindre omfattende Reguleringsarbejde
skal udføres ved Arbejde in natura af de deri interesserede.
Artikel 23.
Tilsyn med Reguleringsarbejder.
Tilsynet med Reguleringsarbejder føres fra dansk Side af
Amtsvandingspektøren for det paagældende danske Amt og fra tysk Side af
Formanden for det paagældende tyske »Schauamt« - henholdsvis
Digegreven - i Forening. Skulde Uenighed opstaa imellem dem, bliver Sagen at
forelægge Grænsevandløbskommissionen til Afgørelse.
Artikel 24.
Forsømmer ved Udførelse af Arbejder in natura.
Saafremt en Ejer, der er tilpligtet at udføre et vist Arbejde, ikke maatte
udføre dette paa rette Maade, vil Sagen henholdsvis af Amtsvandinspektøren,
af Schauamtets Formand eller af Digegreven være at indberette til Amtmanden
henholdsvis Landraaden, der da vil have at drage Omsorg for, at Arbejdet
udføres paa den Forsømmeliges Bekostning.
Samtlige herved opstaaende Omkostninger kan i Mangel af godvillig
Betaling inddrives.
Artikel 25.
Foranstaltninger foranledigede ved Regulering.
Det paahviler den, der lader foretage Regulering af et af de i Art. 1
nævnte Vandløb at træffe saadanne Foranstaltninger, der er nødvendige til
Sikring af Grundstykker og Anlæg mod Fare og Skade, naar disse
Foranstaltninger er forenelige med Foretagendet og økonomisk forsvarlige. Han
har ogsaa at træffe de Foranstaltninger, der kræves i det Offentliges
Interesse. Til disse hører de ved Reguleringen nødvendiggjorte Forandringer
ved offentlig og private Veje og de i deres Forlængelse liggende Broer. Den,
hvem Vejens eller Broens Vedligeholdelse paahviler, har - bortset fra
Forpligtelser, hvilende paa et særligt Grundlag - at bidrage saa meget til
Omkostningerne, som han ved Forandringen vil spare i de Udgifter, han ellers
vilde have at udrede til Opfyldelse af sin Vedligeholdelsespligt. Maa det paa
den anden Side antages, at den fremtidige Vedligeholdelse ved Ombygningen
eller Forandringen bliver dyrere, uden at den, hvem Vejens eller Broens
Vedligeholdelse kommer til at paahvile, opnaar nogen Fordel, vil der være at
tillægge vedkommende en passende Erstatning herfor.
Artikel 26.
Erstatning for Tab, foranlediget ved Regulering.
Enhver, der lider Tab ved Reguleringen eller ved den gennem Reguleringen
tilvejebragte Forandring i Vandløbets Tilstand, har Krav paa fuld Erstatning
for dette Tab, hvilken Erstatning bliver at udrede af den eller dem, der har
Fordel af de paagældende Arbejder efter Kommissionens Bestemmelser.
De tilgrænsende Lodsejere er mod Skadeserstatning pligtige at tillade
Udførelsen af de for Reguleringen af et Vandløb nødvendige Hjælpeanlæg i og
ved Vandløbet, Aflagring af Jord, Sten, Grus Sand, Træ og lignende paa
Grundstykkerne ved Bredden, Fra- og Tilkørsel af saadanne Materialer ligesom
Oplagring, Fra- og Tilkørsel af Byggematerialer samt en nærmere bestemt
Færdsel af Arbejdere og Tilsyn.
Dette gælder ogsaa for de bag Grundstykkerne ved Bredden liggende
Grundstykker og deres Ejere.
Forsaavidt mindelig Overenskomst ikke kan opnaas, fastsættes Erstatningens
Størrelse af Grænsevandløbskommissionen.
Artikel 27.
Vedligeholdelsespligt efter en Regulering.
Bliver ved Reguleringen af et Vandløb Vedligeholdelsesbyrden forøget, skal
denne Forøgelse fordeles paa samtlige Lodsejere, der har Nytte eller
Interesse af Reguleringen, uden Hensyn til om disse hidtil har deltaget i
Vedligeholdelsen eller ikke.
Artikel 28.
Senere Andragender om Regulering.
Andragende om Regulering eller Ændring i tidligere foretagne Reguleringer
kan ogsaa senere indgives til den vedkommende Amtmand eller Landraad af
enhver Interesseret. Amtmanden eller Landraaden er da forpligtet til at
forelægge Andragendet for Grænsevandløbskommissionen. Andrageren har paa
Forlangende at stille behørig Sikkerhed for samtlige med Forretningen
forbundne Omkostninger.
D. Indretning af nye of Forandring af bestaaende Anlæg.
Artikel 29.
Almindelige Grundsætninger.
Indretningen af nye Anlæg eller væsentlige Forandringer af bestaaende
Anlæg ved et af de i Art. 1 nævnte Vandløb udkræver
Grænsevandløbskommissionens Tilladelse.
Dette gælder i Særdeleshed Retten til
1. at bruge Vandet eller forbruge det, navnlig ogsaa
til umiddelbart eller middelbart at aflede det over eller under Jorden,
2. umiddelbart eller middelbart, over eller under
Jorden at tillede Vand eller andre flydende Stoffer,
3. at sænke eller hæve Vandspejlet, specielt ved
Opstemning af Vandløbet at hidføre en vedvarende Ansamling af Vand. Ved
Benyttelsen maa
1. Vandets Af- eller Tilløb ikke forandres til Skade
for andre eller Vandet forurenes.
2. Vandstanden ikke forandres saaledes, at andre
bliver hæmmede i Udøvelsen af deres Ret til at benytte Vandløbet, eller at
fremmed Ejendom beskadiges,
3. den andre paahvilende Vedligeholdelse af Vandløbet
eller Bredden ikke besværliggøres,
medmindre de Fordele, der kan opnaas ved Anlæget, afgjort opvejer den
Skade og de Ulemper, som vil forvoldes derved. Saafremt den tilsigtede
Benyttelse af Vandløbet strider imod vægtige Interesser for det Offentliges
Vel, skal Tilladelse nægtes eller kun meddeles paa Betingelser, hvorved disse
Interesser bevares.
I Almindelighed skal en Fordring om Afvanding have Fortrin for Fordringer
om anden Benyttelse.
Anlæget skal derhos som Hovedregel indrettes saaledes, at det Vand, der
ikke gaar tabt ved Anlæget, ledes tilbage til det oprindelige Vandløb paa et
saadant Punkt, at det ikke føres udenom nogen til Vandløbet grænsende
Ejendom, hvis Ejer og Bruger ikke har givet Samtykke dertil.
Ved Anlæg af større Omfang kan Grænsevandløbskommissionen dog bestemme,
dels at Vandet uagtet Vedkommendes Protest føres udenom en eller flere til
Vandløbet stødende Ejendomme, dels at Vandet føres over i et andet Vandløb. I
saadanne Tilfælde bliver der at tillægge dem, der herved maatte lide Skade,
Erstatning for ethvert dem paaført Tab eller Ulempe.
Beskyttelsesforanstaltninger, der i Nødstilfælde er trufne under en
faretruende Situation, behøver ingen Tilladelse. Skal de imidlertid forblive
bestaaende, maa en Tilladelse indhentes, naar den øjeblikkelige Fare er
overstaaet.
Artikel 30.
Fremsættelse af Andragender.
Andragende om de i Art. 29 nævnte Anlægs Indretning eller Forandring skal
være bilagt de fornødne Tegninger og Oplysninger. Andragendet vil være at
tilstille vedkommende Amtmand eller Landraad, der da, eventuelt efter behørig
Sikkerhedsstillelse for Omkostningerne, er pligtig at forelægge det for
grænsevandløbskommissionen.
Er det for Grænsevandløbskommissionen klart, at Andragendet ikke kan
imødekommes, kan det uden videre afslaas ved en med Grunde forsynet Kendelse.
I alle andre Tilfælde skal den tilsigtede Benyttelse af Vandløbet
offentligt bekendtgøres paa sædvanemæssig Maade i alle de Kommuner, indenfor
hvis Omraade Anlæget, om det tillades, kan udøve Virkning.
Desforuden skal alle de Personer, om hvem det er givet, at de, saafremt
Anlæget tillades, vil lide Skade derved, ved anbefalet Brev gøres opmærksom
paa den offentlige Bekendtgørelse.
Artikel 31.
Bekendtgørelsens Indhold.
Bekendtgørelsen skal angive, hvor de indsendte Tegninger og Oplysninger er
fremlagte, og for hvilken Myndighed Indsigelser imod Tilladelsen eller Krav
om Anlæg og Vedligeholdelse af Indretninger, som kan afbøde den skadelige
Virkning eller om Skadeserstatning skriftligt eller mundtligt kan fremsættes
og protokolleres. Den skal endvidere indeholde en Frist for Fremsættelsen af
disse Indsigelser eller krav. Denne skal være mindst to og højst seks Uger og
begynder at løbe fra den Dag, den sidste af de Bekendtgørelsen indeholdende
Tidender er udgivet.
Bekendtgørelsen skal udtale, at de, der ikke fremsætter de ovennævnte
Indsigelser eller Krav indenfor den bestemte Frist, har fortabt deres Ret i
saa Henseende, samt at de herefter kun kan fremsætte saadanne Krav om Anlæg
og Vedligeholdelse af Indretninger eller om Skadeserstatning, der er
begrundet ved en skadelig Virkning, der ikke kunde forudses ved Fristens
Udløb.
Dog skal Fristens Udløb ikke afskære Fremsættelsen af andre Krav, naar den
Skadelidte godtgør, at han ved Naturbegivenheder eller andre uafvendelige
Forhold var forhindret i at overholde Fristen.
De Krav, der kan fremsættes efter Fristens Udløb, forældes dog efter tre
Aars Forløb fra det Tidspunkt at regne, paa hvilket den Skadelidte har
erholdt Kendskab til den skadelige Virknings Indtræden.
I Bekendtgørelsen skal endvidere fastsættes den samme Frist for
Fremsættelse af andre Andragender om Tilladelse til Benyttelse af Vandløb,
ved hvilke den af den første Andrager tilsigtede Benyttelse vilde blive
indskrænket, hvorhos det skal udtales, at der efter Fristens Udløb ikke ved
Sagens Behandling vil blive taget Hensyn til saadanne Andragender.
Til Fremskaffelse af Bevisligheder og Oplysninger kan en passende
yderligere Frist tilstaas.
Artikel 32.
Kendelsens Indhold.
Kendelsen skal indeholde en nøjagtig Beskrivelse af den tilladte Ret, af
de Foretagender, for hvilke Retten er givet, samt, saafremt Retten er knyttet
til fast Ejendom, en nøje Beskrivelse af denne.
Med Hensyn til Tilladelsen til Opstemningsrettigheder skal Kendelsen
endvidere indeholde Bestemmelser om
1. de tekniske Indretninger, som har Indflydelse paa
den bortflydende Vandmængde eller paa Af- eller Tilløbet,
2. de Opstemningstider, der skal overholdes,
3. den fastsatte Opstemningshøjde, eventuelt, hvis
Vandstanden skal holdes i en bestemt Mindstehøjde, ogsaa denne,
4. den Vandmængde, der maa benyttes, saafremt denne
skal underkastes en Indskrænkning,
5. de Forholdsregler, der skal overholdes til
Beskyttelse mod skadelig Virkning af Opstemningen.
Artikel 33.
Foranstaltninger mod Anbringelse af uhjemlede Indretninger.
Anbringer nogen uden Hjemmel saadanne Indretninger ved et Vandløb som i
Art. 29 omhandlet, eller gør han Skade paa Vandløbet ved Ufred af Kreaturer,
ved Opfyldning af Løbet, ved Brud paa Hegn og Sideskrænter eller deslige, kan
vedkommende Amtmand eller Landraad paa hans Bekostning lade Skaden udbedre
eller de paagældende Indretninger borttage, naar han ikke selv efter Paalæg
fjerner dem, hvorhos den paagældende vil kunne ifalde Straf.
Forsaavidt slige Indretninger allerede forefindes ved Vandløbet, kan de
ligeledes af Amtmanden eller Landraaden fordres borttages, naar samme
erhverver Grænsevandløbskommissionens Kendelse for, at Indretningen ikke kan
bibeholdes uden at skade Vandløbets Tilstand. Paastaar den paagældende ved
særlig Adkomst at have erhvervet Ret til Indretningen, og dette ikke erkendes
af vedkommende Amtmand eller Landraad, vil denne have at søge Spørgsmaalet
afgjort ved Dom.
Opstemmes Vandet ved et Vandværk over den ved Flodemaalet fastsatte
Grænse, kan Værkets Ejer (eller Bruger), saafremt Overskridelsen kan
tilregnes ham, ifalde Straf, ligesom han er pligtig at erstatte al den Skade,
der bevirkes ved den ulovlige Opstemning.
Omkostningerne saavel ved de Arbejder, der saaledes maa udføres for den
paagældendes Regning, som ved de af Sagen foranledigede Syn, samt de paalagte
Erstatningsbeløb kan i Mangel af godvillig Betaling inddrives.
Artikel 34.
Vandingsanlæg.
I Almindelighed maa det Vand, som ved et Vandingsanlæg optages af et af de
i Art. 1 nævnte Vandløb, kun benyttes til Vanding af de Vandløbet tilstødende
Ejendomme; men naar den tilstedeværende Vandmasse er tilstrækkelig dertil,
kan Grænsevandløbskommissionen dog ved større Vandingsanlæg af
Interessentskaber (jfr. Art. 40) give Ejerne af Jorder, der er beliggende i
samme Aadal, men ikke grænser umiddelbart til Vandløbet, Adgang til at
deltage i Vandingen, i hvilken Henseende særlig de Jorder skal komme i
Betragtning, over hvilke de til Vandingsanlæget fornødne Kanaler og
Ledningsrender maa føres (jfr. Art. 38).
Ved Afgørelsen af, om der saaledes kan indrømmes andre end Bredejerne
Adgang til at deltage i Vandets Benyttelse, bliver endelig ogsaa at tage
Hensyn til, at herved ikke til Skade for de nedenfor Vandingsanlægets Omraade
til Vandløbet grænsende Jorder bevirkes nogen væsentlig Formindskelse af
dettes Vandmasse.
Artikel 35.
Fordeling af Vandet ved Vandingsanlæg.
Lodsejerne paa begge Bredder af et af de i Art. 1 nævnte Vandløb har lige
Ret til Afbenyttelsen af dettes Vand, saaledes at der altsaa, naar et
Vandingsanlæg iværksættes paa den ene Bred, kun kan tildeles dette halvdelen
af Vandløbets Vandmasse. Grænsevandløbskommissionen foreskriver de nærmere
Regler, som med Hensyn til en saadan Deling af Vandet bliver at iagttage ved
Indretningen af Vandingsanlægget.
Forsaavidt samtlige Ejere og Brugere af de Jorder, som støder til den
modsatte Bred af Vandløbet paa den Strækning, der ligger mellem det Punkt,
hvor Vandet optages, og det Punkt, hvor det føres tilbage til Vandløbet,
dertil giver deres Samtykke, kan der dog tildeles et Vandingsanlæg paa den
ene Bred mere end Bred mere end Vandløbets halve Vandmasse.
Artikel 36.
Erstatning for Skade ved Vandingsanlæg.
Saafremt et Vandingsanlæg paa den ene Bred af et af de i Art. 1 nævnte
Vandløb vil medføre tab eller Ulemper for Lodsejerne paa den modsatte Bred,
enten ved at bevirke ene for stærk Udtørring eller paa anden Maade, skal der,
forsaavidt de paagældende Ulemper ikke opvejes ved de Fordele, Anlæget i
andre Henseender, saasom ved en forbedret Afvanding, matte medføre for de
Vedkommende, og de ej heller er fjernet ved dertil sigtende efter
Grænsevandløbskommissionens Bestemmelse trufne Foranstaltninger, tillægges de
Skadelidte en af Grænsevandløbskommissionen fastsat Godtgørelse hos
Deltagerne i Vandingsanlæget.
Denne Godtgørelse skal i Mangen af anden Overenskomst fastsættes til et
aarligt Vederlag, der senere vil kunne nedsættes eller forhøjes af
Kommissionen, forsaavidt Forholdene matte forandre sig saaledes, at de
paagældende Ulemper i større eller mindre Omfang formindskes eller forøges.
Artikel 37.
Bredejernes og andre Ejeres Pligter.
Til Brug ved Fremstillingen af de i Art. 29 omhandlede Anlæg har de til
Vandløbet grænsende Lodsejere samt Ejerne af de bagved liggende Arealer
Forpligtelse til mod Skadeserstatning at stille det fornødne Areal til
Raadighed, derunder ogsaa til Arbejds- og Lagerplads, ligesom Anlæget kan
støttes til Andenmands grund paa den modsatte Bred.
Et Stemmeværk kan, naar saadant af grænsevandløbskommissionen skønnes at
være hensigtsmæssigt, anbringes paa et Punkt Vandløbet, der ligger højere
oppe end de øverste af de Jorder, som agtes vandede, saa at Værket paa begge
Bredder støttes til fremmed Grund, ligeledes mod fuld Erstatning til de
Vedkommende, derunder, ogsaa for den midlertidige Benyttelse af den fremmede
Grund i Anledning af Værkets Anlæg, Pasning og Vedligeholdelse.
Artikel 38.
Benyttelse af Andenmands Grund til Anlæg af Kanaler og Ledninger. Saavel
den til Iværksættelsen af et Afvandings- eller Vandingsanlæg fornødne
Hovedkanal som de øvrige til Anlæget hørende Kanaler og Ledninger kan fordres
anlagt over Andenmands Grund, naar dette af Grænsevandløbskommissionen
skønnes at være en nødvendig Betingelse for en heldig Gennemførelse af
Anlæget. Kommissionen vil da have at fastsætte den Godtgørelse, der tilkommer
Vedkommende for Skade og Ulemper saavel ved Anlæget som ved den senere
Vedligeholdelse, samt Betingelserne for hans eventuelle Medbenyttelse af
Anlæget.
Artikel 39.
Senere Medafbenyttelse af Afvandings- eller Vandingsanlæg. Ønsker en
Lodsejer, som ikke har deltaget i Iværksættelsen af et Afvandings- eller
Vandingsanlæg, og altsaa heller ikke i de dermed forbundne Omkostninger,
senere at benytte noget af de i Anledning af et saadant Anlæg opførte Værker
eller udførte Arbejder ved Afvanding eller Vanding af sine Jorder (f.Eks. ved
at benytte et Stemmeværk, der oprindelig hører til et paa den modsatte Bred
iværksat Afvandings- eller Vandingsanlæg, eller ved at benytte Vandet fra en
gennem eller forbi hans Jorder førende Kanal, der hører til et allerede
udført Afvandings eller Vandingsanlæg), kan saadant kun tilstedes, saafremt
der ikke af denne Medbenyttelse kan opstaa nogen betydeligere Ulempe for
Deltagerne i det oprindelige Afvandings- eller Vandingsanlæg, samt mod at den
paagældende overtager en passende Andel af Omkostningerne saavel ved dette
Anlægs oprindelige Udførelse som ved dets fremtidige Vedligeholdelse.
Grænsevandløbskommissionen afgør i Mangel af mindelig Overenskomst, om og
i bekræftende Fald under hvilke Betingelser en Medbenyttelse af den
omhandlede Art kan finde Sted.
Artikel 40.
Dannelse af Afvandings- eller Vandingsinteressentskaber.
Forsaavidt flere end fem Lodsejere (eller Brugere) er Deltagere i et
Afvandings- eller Vandingsanlæg ved de i Art. 1 nævnte Vandløb, udgør de et
»Afvandings- eller Vandingsinteressentskab«, hvis nærmere Ordning
skal bestemmes ved en af samtlige Deltagere tiltraadt Vedtægt, medmindre
vedkommende Amtmand og Landraad i Forening paa Grund af Anlægets ringere
Betydning fritager herfor. Som følge heraf maa der ikke skrides til
Iværksættelse af et Afvandings- eller Vandingsanlæg, hvori flere end fem
Lodsejere (eller Brugere) er Deltagere, ligesom der heller ikke maa finde en
Forøgelse Sted af Deltagerne i et allerede bestaaende Afvandings- eller
Vandingsanlæg, hvorved Antallet af disse kommer til at overskride fem,
forinden der foreligger en Vedtægt, der fyldestgør Forskrifterne i denne
Artikel. En saadan Vedtægt er gyldig, naar den, efter at være tiltraadt af
samtlige Deltagere, bekræftes af vedkommende Amtmand og Landraad i Forening
eller, saafremt disse ikke kan blive enige eller nægter at bekræfte
Vedtægten, af Grænsevandløbskommissionen. Iagttager et Interessentskab ikke
disse Regler, kan Benyttelsen af Vandet fra det paagældende Vandløb forbydes
det, indtil Vedtægten er godkendt.
Vedtægten skal foruden er Beskrivelse af Anlæget og Angivelse (med Ejer-
og fuldstændig Matrikulsfortegnelse) af de i samme delagtige Ejendomme
indeholde Bestemmelser om Afvandings- eller Vandingsinteressentskabets Navn,
Hjemsted (Værneting), Bestyrelse, Medlemmernes Rettigheder og Pligter,
Benyttelsen og Vedligeholdelsen af de fælles Anlæg, de Interessentskabet
paahvilende særlige Forpligtelser overfor Trediemand, Interessentskabets
Regnskabsvæsen, Medlemmernes Indtræden og Udtræden, samt Maaden, hvorpaa
Vedtægten kan forandres.
Forandringer i eller Tillæg til Vedtægten skal godkendes efter Reglerne i
nærværende Artikels 1ste Stykke.
Vedtægten skal bekendtgøres paa sædvanemæssig Maade i de Kommuner, hvor de
interesserede Ejendomme er beliggende.
De en Interessent som saadan tilkommende Rettigheder og paahvilende
Forpligtelser gaar umiddelbart over paa enhver senere Erhverver af den
paagældende Ejendom.
For de alt bestaaende Afvandings- eller Vandingsanlæg paahviler det
Interessentskabetinden et Aar efter nærværende Overenskomsts Ikrafttræden at
fyldestgøre Bestemmelserne i denne Artikels 1st Stykke.
Deltagere i et ældre eller nyt Afvandings- eller Vandingsanlæg, som ikke
skal have Vedtægt, har at befuldmætige en Mand til at repræsentere dem
overfor Trediemand og derom at meddele vedkommende Amtmand og Landraad
Underretning.
Artikel 41.
Tilsyn med Afvandings- og Vandingsanlæg.
De i Art 14 ommeldte Tilsynshavende har at paase, at de Kanaler med
tilhørende Stemmeværker, Sluser og Broer, som hører til Afvandings- eller
Vandingsanlæg, der ligger ved Vandløbet, vedligeholdes i Overensstemmelse med
de godkendte Planer og Vedtægtet. Forefindes der Mangler i saa Henseende,
skal Tilsynet anmelde det for vedkommende Amtmand eller Landraad, der da kan
lade de manglende Arbejder udføre og gøre Ansvar gældende mod Deltagerne i
Overensstemmelse med de i Art. 14 givne Regler.
Formener Amtmanden eller Landraaden, at den første Udførelse af de
Kanaler, med tilhørende Stemmeværker, Sluser og Broer, som hører til
Afvandings- eller Vandingsanlæget, ikke stemmer med den godkendte Plan, kan
Spørgsmaalet herom saavel af ham som af Deltagerne i Afvandings- eller
Vandingsanlæget indbringes for Grænsevandløbskommissionen. Bliver det da ved
Kendelse af denne eller eventuelt af Overgrænsevandløbskommissionen afgjort,
at de udførte Arbejder ikke stemmer med den godkendte Plan, forholdes efter
Reglerne i Art. 40, 1ste Stykke i Slutningen.
Artikel 42.
Egenmægtig Forandring af Afvandings- eller Vandingsanlæg.
Den Deltager i Afvandings- eller Vandingsanlæg, der egenmægtig foretager
eller ved Forsømmelse foranlediger saadanne Forandringer ved de til Anlæget
hørende Indretninger, at derved til Skade for andre bevirkes en anden
Fordeling af Vandet end den, der paa lovlig Maade er fastsat eller vedtaget,
bliver at straffe.
E. Benyttelse af Vandløbene.
Artikel 43.
Almindelig Benyttelse af Vandet.
Benyttelse af Vandet i de i Art. 1 nævnt Vandløb og Søer til
Kreaturvanding, Vask og almindelig Husbrug staar aaben for alle og enhver,
forsaavidt Benyttelsen kan finde Sted uden retsstridig Betræden af Andenmands
Grund.
Grænsevandløbskommissionen kan paa Foranledning af vedkommende Amtmand
eller Landraad regulere, indskrænke eller forbyde den almindelige Benyttelse
af Vandet. Den i saa Henseende afsagte kendelse vil være at forsyne med
Grunde.
Artikel 44.
Bestaaende Værk.
Har et Værk retmæssigt bestaaet ved nærværende Traktats Ikrafttræden, maa
det Vand, der er nødvendigt til Værkets Drift i dets daværende Tilstand, ikke
unddrages Ejeren ved andres Benyttelse af Vandet. Havde han allerede dengang
paa Grund af en særlig Adkomst Ret til en Udvidelse af Bedriften, maa heller
ikke det til Drift af Anlæget i dette udvidede Omfang fornødne Vand unddrages
ham (jfr. dog Art. 17 og 29).
Artikel 45.
Skadelige Tilløb til Vandløbet.
Tilføres der fra Landbrug, Møller, Fabriker, Mejerier, Slagterier eller
lignende Anlæg et af de i Art. 1 nævnte Vandløb Affald eller skadelige
Stoffer, der i nævneværdig Grad vil forøge Arbejdet ved Vandløbets
Oprensning, vil foranledige skadelig Oversvømmelse, kan være til Skade for
Fiskeriet eller paa anden Maade gøre Skade paa de til Vandløbet stødende
Jorder, kan den eller de Skadelidende tilkalde Grænsevandløbskommissionen.
Den Omstændighed, at et Anlæg er tilladt af Grænsevandløbskommissionen,
fritager ikke den paagældende for Ansvar i Henhold til ovenstaaende.
Artikel 46.
Afgørelse af Erstatningskrav.
Afsiges Kendelse, skal det i denne afgøres, om Klagen er beføjet og i
bekræftende Fald fastsættes, hvilken Erstatning der skal udredes til hver
især af de Skadelidte, hvem der skal udrede Erstatningen, om denne skal
erlægges med en Sum en Gang for alle eller som en aarlig Godtgørelse, samt
hvorledes Omkostningerne ved selve Forretningen bliver at udrede. Fastsættes
Erstatningen til en aarlig Godtgørelse, forholdes, saafremt den ene af
Parterne i Tiden maatte føle sig brøstholden, efter Art. 36, 2. Stk.
I Mangel af godvillig Betaling kan saavel de paalagte Erstatningsbeløb som
Omkostningerne ved Sagens Behandling inddrives.
F. Andre Retsbestemmelser.
Artikel 47.
Sikring af Panthavere m.fl. ved Erstatningers Udbetaling. Erstatninger,
der enten ved en Beslutning af Kommissionen eller ved et for samme afsluttet
Forlig tilkendes en Ejer for Afstaaelse eller Forringelse af grundstykker,
maa kun udbetales Ejeren under hensyntagen til Panthavere og andre Indehavere
af Ejendommen paahvilende Behæftelser.
Som Følge heraf har Formanden at lade udarbejde en nøjagtig Fortegnelse
over de paagældende Ejere og Grundstykker med Angivelse af grundbogs- og
Matrikulsbegnelse, samt Erstatningssummerne.
Denne Fortegnelse vil være at offentliggøre tilligemed en Bekendtgørelse,
hvorefter enhver, der til Sikring af sin Ret formener at have Krav paa
Udbetaling af hele Erstatningen eller en Del af samme, indkaldes til Møde paa
nærmere angivet Tid og Sted med Tilkendegivelse af, at han, saafremt han ikke
møder, mister sit Krav paa Erstatningen. Bekendtgørelsen og Fortegnelsen skal
indrykkes mindst 14 Dage før Mødet i de Tidender, der i begge Lande benyttes
til officielle Bekendtgørelser, hvorhos Bekendtgørelserne skal indrykkes i de
lokale Aviser.
Nedlægges ved dette Møde ingen Indsigelse mod Erstatningens Udbetaling til
Ejeren, kan Udbetaling finde Sted til denne.
Nedlægges derimod Indsigelse i Mødet, skal der saa vidt muligt søges
opnaaet Overenskomst mellem Ejeren og Fordringshaveren. Lykkes dette ikke,
bliver Erstatningsbeløbet at tilbageholde af Kommissionen, indtil det ved en
Domstolskendelse er afgjort, hvem Erstatningen skal tilfalde.
Artikel 48.
Forpligtelse til at tillade Opmaalinger m.v.
Enhver Lodsejer er pligtig at taale, at de Nivelleringer, Opmaalinger
eller andre tekniske Forarbejder og Undersøgelser, der er fornødne til
Udarbejdelsen af Planen for en paatænkt Vandløbsregulering, et Afvandings-
eller Vandingsanlæg, udføres paa hans Grund. De hertil fornødne faste Mærker
maa ikke vilkaarligt borttages.
Dog skal der enten udgaa offentlig Bekendtgørelse eller mindst en Dag
forud meddeles vedkommende Underretning om, at slige Arbejder eller
Undersøgelser agtes foretagne, ligesom ogsaa al den Skade, der ved samme
maatte forvoldes, bliver at erstatte.
Artikel 49.
Behandlingen af Veje og Jernbaner som Grundstykker. Ved Anvendelsen af
ovenstaaende Bestemmelser blive de Arealer, der er udlagte til Veje
(offentlige eller private) eller Jernbaner, i det hele at behandle paa samme
Maade som andre grundstykker, alene med de Lempelser, der er en Følge af
Arealernes Anvendelse som Veje eller Jernbaner.
Artikel 50
Inddrivelse af Omkostninger.
Hvor Paalægning af Omkostninger eller tvangsmæssig Inddrivelse af disse er
forudsat i denne Overenskomsts Bestemmelser, vil det paagældende Lands Love
være at følge.
Artikel 51.
Straffebestemmelser.
Strafbare Handlinger eller Undladelser, som strider imod denne
Overenskomsts Bestemmelser, vil være at paatale og straffe efter det
paagældende Lands Love. Hvor særlig Straf ikke er foreskrevet i disse, vil
Straffen være at fastsætte til en Bøde, der dog ikke maa overstige Maksimum
for den i landets Love for lignende Tilfælde fastsatte Bødestraf.
Bødestraffe, som idømmes efter foranstaaende Bestemmelser, tilfalder det
Amt eller den Kreds, hvor den strafbare Handling eller Undlagelse er begaaet,
medmindre den i Anvendelse kommende Lovbestemmelse fastsætter andet.
Artikel 52.
Benyttelse af ustemplet Papir.
Til Protokoller, Begæringer, Indkaldelser, Indlæg, Udskrifter,
Beskrivelser og andre Udfærdigelser, der bruges i de her omhandlede Sager,
kan benyttes ustemplet Papir.
Artikel 53
Retsforholdet vedrørende Vandløb, der staar i Forbindelse med
Grænsevandløbene, men ikke henhører til disse.
Saafremt Vandet fra en paa den ene Side af Grænsen beliggende Ejendom
eller et Afvandings- eller Vandingsanlæg har sit lovlige Afløb til et
Vandløb, der er beliggende paa den anden Side af grænsen og ikke falder ind
under foranstaaende Bestemmelser,har Ejeren, respektive Interessentskabet Ret
til gennem Amtmand en i det Amt, eller Landraaden i den Kreds, hvor
Ejendommen eller Anlæget er beliggende, at fremsætte Klage over Vandløbets
Vedligeholdelse til den Myndighed, under hvilken Vandløbet sorterer, og Sagen
vil da være at behandle efter vedkommende Lands Vandløbslovgivning, som om
Klagerens Ejendom havde været beliggende i samme Land som Vandløbet.
Ved Reguleringer af Vandløbet kan Ejeren eller Interessentskabet ikke
tilpligtes at betale Bidrag hertil, men saafremt han eller det ikke ønsker at
deltage i Reguleringsudgifterne med et efter vedkommende Vandløbsmyndigheds
Skøn passende Beløb, er denne berettiget til at bestemme, at der ved
vandløbet træffes saadanne Foranstaltninger, at Vandafledningsforholdene for
det paagældende Areals Vedkommende forbliver uforandrede.
Paa samme Maade skal, saafremt Ejeren af et Areal paa den ene Side af
grænsen søger at ændre de bestaaende Forhold ved Foranstaltninger, der vil
bevirke en større Vandtilstrømning til et Vandløb paa den anden Side af
grænsen uden hertil at have erhvervet Ret ved Kendelse fra
Grænsevandløbskommissionen eller vedkommende Vandløbsmyndighed paa den anden
Side af Grænsen, de i Vandløbet iøvrigt interesserede være berettigede til at
træffe saadanne Modforanstaltninger paa deres Side af Grænsen, at
Vandtilstrømningen ikke forøges, idet de dog saafremt Klage gennem
vedkommende Amtmand eller Landraad fremsættes over disse Modforanstaltninger,
er pligtige at underkaste sig deres egen Vandløbsmyndigheds Kendelse.
Artikel 54.
Opstemningsrettigheder i saadanne Vandløb.
Saafremt en paa den ene Side af grænsen beliggende Ejendom hidtil har haft
Ret til Opstemning i Vandløb paa den anden Side af Grænsen, der ikke falder
ind under Bestemmelser, bevarer Ejeren (Brugeren) denne Ret, men maa med
Hensyn til Hævelsen af sin Ret samt eventuelle Klager være henvist til
Vandløbsmyndighederne efter det andet Lands Vandløbslovgivning.
Artikel 55.
Overenskomstens Rækkevidde.
For Danmark og for Tyskland bliver iøvrigt de til enhver Tid gældende
Vandløbslove og administrative Bestemmelser i Kraft, forsaavidt de ikke er i
Strid med ovenstaaende Bestemmelser.
Skulde der opstaa Tvivl, om og i hvilket Omfang en Sag henhører under
Grænsevandløbskommissionen, afgøres det af Kommissionen med bindende Virkning
for alle Parter under Appel til Overgrænsevandløbskommissionen.
Dog skal Spørgsmaal vedrørende de Syd for Grænsen beliggende Koges
Vandafledning gennem Sluserne ved Neumark og Merlingsmark samt vedrørende
Vidaaen fra Rudebøl Sø til Havet med tilhørende Sluse og Kanal ved Højer ikke
kunne inddrages under Grænsevandløbskommissionens Omraade uden samtlige
Interesseredes Samtykke.
G. Diger.
Artikel 56.
Vedligeholdelse af Diger.
1ste slesvigske Digeforbund, der omfatter Digestrækningen fra Højer til
Sydgrænsen af Sydtønder Kreds er ved Grænsefastsættelsen delt saaledes, at
den Del af Diget, der ligger Nord for grænsen, er udsondret af Forbundet.
Den fremtidige Vedligeholdelse af Digerne paa begge Sider af grænsen skal
foregaa under Økonomisk og teknisk Tilsyn efter hvert af Landenes Lovgivning.
De tvende Regeringer meddeler hinanden de for de paagældende Diger til enhver
Tid gældende Love og Bestemmelser.
Interesserede i det ene Land, som formener sig brøstholdne ved Digets
Vedligeholdelse i det andet Land, er berettigede til gennem den vedkommende
Amtmand eller Landraad at klage til den paagældende Digemyndighed, som om
deres Ejendom havde været beliggende i samme Land som Diget.
S L U T P R O T O K O L.
1. Den tyske Regering har meddelt den danske Regering
at det ved 1ste slesvigske Digeforbunds sagkyndige Undersøgelser af 25.
April 1913 blev konstateret, at det nu til Danmark overgaaede Sødige foran Ny
Frederikskog ikke mere overalt havde det foreskrevne Profil,
at Ny Frederikskog, der er ansvarlig for Vedligeholdelsen af denne
Digestrækning, hidtil ikke har foranlediget Diget istandsat, og at der derfor
ikke for Tiden findes den fornødne Sikkerhed imod Stormflodsfare,
at der paa den anden Side efter de tyske Digemyndigheders sagkyndige Skøn
ikke findes nogen Betænkelighed ved, i Overensstemmelse med nævnte Kogs
Andragende af 16. Februar 1916, at nævnte Dige med hensyn til de for samme
gældende bestemmelser nedsættes fra 1ste til 2den Digeklasse, naar Diget kun
i Realiteten gennemgaaende bliver bragt i overensstemmelse med Maalene for
det for anden Digeklasse gældende Profil.
2. Den danske Regering tager disse Meddelelser til Efterretning og
erklærer at ville sørge for, at den fornødne Sikkerhed mod Stormflodsfare
snarest muligt bliver tilvejebragt og fremtidigt opretholdes ved Digets
Udbygning til et i det mindste til 2den Digeklasse svarende Profil, d.v.s.
med en Højde af 5,25 m. over dagligt Højvande.
3. Den tyske Regering paatager sig en tilsvarende Garanti for
Sødiget fra den dansk-tyske Grænse til Sydgrænsen af Sydtønder Kreds.
4. Begge Regeringer er enige om, at de respektive
Tilsynsmyndigheder paa begge Sider af Grænsen hvert femte Aar foretager et
Nivellement af Digekronen, samt at Resultatet af disse Nivellementer
udveksles imellem de nævnte Myndigheder.
Forretningsorden
for
Grænsevandløbskommissionen og
Overgrænsevandløbskommissionen.
Indhold
I. Grænsevandløbskommissionen. Punkt
A. Kommissionens Nedsættelse ............ .................... 1 - 9
B. Sagernes Ekspedition ..................................... 10 - 12
C. Regnskabsførelse ......................................... 13 - 16
D. Rejseomkostninger og Dagpenge ............................ 17 - 19
E. Forretningsgangen ........................................ 20 - 37
II. Overgrænsevandløbskommissionen.
A. Kommissionens Nedsættelse ................................ 38 - 39
B. Sagernes Ekspedition ..................................... 40
C. Regnskabsførelse ......................................... 41
D. Honorar, Rejseomkostninger og Dagpengen .................. 42
E. Forretningsgangen ........................................ 43 - 46
III. Almindelige Bestemmelser
Senere Supplering af Forretningsordenen .................. 47
I . Grænsevandløbskommissionen.
A. Kommissionens Nedsættelse.
1. Den danske og den tyske Regering meddeler hinanden
gensidig, hvilke Dommere eller højere administrative Embedsmænd de i Henhold
til Overenskomstens Art. 2 har udnævnt til Medlemmer af
grænsevandløbskommissionen og til Suppleanter for samme. Herefter trækker
Repræsentanter for den danske og den tyske Regering i det tyske Gesandtskab i
København Lod om, hvilket Medlem der i de tre første Aar skal være Formand.
Resultatet meddeles det danske Medlem af den danske Regering og det tyske
Medlem af den tyske Regering. Begge Medlemmer skal gøre deres Suppleanter
saavel som paa dansk Side Amtmændene i Tønder og Aabenraa, paa tysk Side
Landraaderne for Sydtønder og Flensborg bekendt med Resultatet.
Naar ved Udløbet af de paagældende medlemmers og Suppleanters Funktionstid
Nyudnævnelse eller Genudnævnelse finder Sted, skal dette meddeles paa
tilsvarende Maade.
2. Tre Aar efter Lodtrækningsdagen og derefter hvert
tredje Aar finder Formandsskifte Sted, saaledes at en af den ene Regering
udnævnt Formand stedse efterfølges af en af den anden Regering udnævnt
Formand. Den fratrædende Formand kommer overens med sin Efterfølger om
Forretningernes Overlevering. Den stedfundne Overlevering, resp. Overtagelse,
skal meddeles den danske og den tyske Regering af den gamle og den nye
Formand. Tilsvarende Meddelelse sker til de øvrige Medlemmer og Amtmænd,
resp. Landraader, gennem den nye Formand.
3. Formanden indstiller Udnævnelsen af nye Medlemmer
og Suppleanter saa betids til den danske og den tyske Regering, at de kan
tiltræde deres Hverv samtidig med Ophøret af de gamle Medlemmers og
Suppleanters Funktionstid.
4. Fratrædende Medlemmer og Suppleanter kan
genudnævnes af Regeringerne.
5. Nødvendiggøres undtagelsesvis forinden Udløbet af
de seks Aar en Nybesættelse af de af Regeringerne udnævnte Medlemmers eller
deres Suppleanters Plads, vil de to Regeringer gensidigt have at meddele
hinanden dette. Yderligere skal Meddelelse og Bekendtgørelse finde Sted i
Henhold til Punkt 7 og 8. Den nye Udnævnelse gælder kun for Resten af det
afgaaede Medlems eller den afgaaede Suppleants funktionstid.
6. Formandens Bopæl er Grænsevandløbskommissionens
Sæde.
7. Formanden meddeler sin Bopæl tilligemed nøjagtig
Adresse, saavel som de øvrige af Regeringerne udpegede Medlemmers og
Suppleanters Navne og Adresser, baade til disse selv og til Amtmændene over
Tønder og Aabenraa Amter samt Landraaderne over Sydtønder og Flensborg
Kredse. Han skal anmode de nævnte Amtmænd og Landraader om - saavidt det ikke
allerede er sket - at ville foranledige de øvrige Medlemmers og Suppleanters
Valg foretaget af Amtsraadene og Kredsudvalgene, samt at meddele ham de
valgtes Navne og Bopæl.
Fratrædende Medlemmer og Suppleanter kan genvælges af Amtsraadene og
Kredsudvalgene.
8. Saasnart Formanden har erholdt Meddelelse om
samtlige Medlemmers og Suppleanters Navne, skal han tilstille Amtmændene over
Tønder og Aabenraa Amter samt Landraaderne over Sydtønder og Flensborg Kredse
en disse Navne indeholdende Liste med Anmodning om dens Offentliggørelse i de
Blade, hvori Amternes officielle Bekendtgørelser offentliggøres, henholdsvis
i Kredsbladene. Omkostningerne ved Offentliggørelsen bærer Amterne og
Kredsene hver for sit Vedkommende.
9. Ved Personskifte forinden Udløbet af de seks Aar af
enkelte af de af Amtsraadene eller Kredsudvalgene valgte Medlemmer eller
Suppleanter skal Formanden underrettes herom gennem den paagældende Amtmand
eller Landraad. Han foranlediger herefter Skiftet bekendtgjort som
foreskrevet i Punkt 8.
Det nye Valg gælder kun for Resten af det afgaaede Medlems eller den
afgaaede Suppleants Funktionstid.
B. Sagernes Ekspedition.
10. Formanden er ansvarlig for Sagernes Ekspedition.
Han skal føre en Journal, hvori alle indkommende og afgaaede Skrivelser vil
være at indføre.
11. Han kan varigt eller forbigaaende overdrage et
andet stemmeberettiget Medlem Sekretærforretningerne og er, saafremt det
maatte vise sig nødvendigt, berettiget til at antage lønnet Sekretær- og
Skrivehjælp.
12. Eksemplarer af Overenskomsten om Ordning af
Vandløbs- og Digeforholdene ved den dansk-tyske Grænse samt af
Forretningsordenen tilligemed de for Sagernes Behandling nødvendige Love og
Anordninger skal af Regeringerne tilstilles Formanden i fornødent Antal.
C. Regnskabsførelse.
13. Formanden er ansvarlig for en ordentlig
Regnskabsførelse. Han fører en Kassebog, hvori alle Indtægter og Udgifter
skal opføres.
14. Han kan varigt eller forbigaaende overdrage
Regnskabsførelsen til et andet stemmeberettiget Medlem.
15. De almindelige Omkostninger ved
forretningsførelsen (Skrivematerialer, Porto, Skrivehjælp), som ikke i
Henhold til Overenskomstens Bestemmelser kan føres til Udgift for en bestemt
Sag, afholdes af det Land, som Formanden tilhører. Den danske og den tyske
Regering træffer hver for sig Bestemmelser om, af hvem disse Omkostninger
skal bæres, og hvor den paagældende Formand kan forlange udbetalt Forskud paa
samme.
For alle øvrige Omkostningers Vedkommende er Amterne henholdsvis Kredsene
paa Formandens Opfordring forpligtede til at udrede fornødne Forskud.
16. Ved Afslutning af hvert Forretningsaar skal
Formanden aflægge Regnskab ved at tilstille det af den anden Regering
udpegede Medlem, samt de stemmeberettigede Medlemmer sin Afregning med Bilag
til Revision. Disse skal meddele ham Decharge. Nægter et Medlem at meddele
Decharge, vil Sagen saa vidt muligt være at opklare indenfor Kommissionen ved
skriftlige eller mundtlige Forhandlinger. Skulde dette ikke lykkes, skal
Formanden indberette det passerede til den danske og tyske Regering, som da i
Forening træffer Afgørelse i Sagen.
D. Rejseomkostninger og Dagpenge.
17. Kommissionsmedlemmerne og Suppleanterne erholder
intet Vederlag for deres Arbejde. De erholder Godtgørelse af
Rejseomkostninger samt Dagpenge efter deres Lands Love.
18. Den danske og den tyske Regering meddeler
Formanden, hvilket Beløb deres Lands Medlemmer og Suppleanter kan gøre
Fordring paa i Rejsegodtgørelse og Dagpenge. Formanden foranlediger
Udbetalingen af disse Godtgørelser samt deres Refundering af de interesserede
Parter i Henhold til Overenskomstens Forskrifter.
19. Vidner erholder en af Kommissionen fastsat
passende Godtgørelse for deres Udgifter.
E. Forretningsgangen.
20. Andragender til Grænsevandløbskommissionen skal,
ledsaget af det nødvendige Materiale, skriftligt tilstilles Formanden,
eventuelt gennem vedkommende Amtmand eller Landraad, jfr. Overenskomstens
Art. 28 oh 30.
21. Formanden kan henvise et Andragende, der efter
Overenskomstens Bestemmelser utvivlsomt ikke henhører under
Grænsevandløbskommissionen, til den paagældende danske eller tyske Myndighed
eller ogsaa helt afvise det. Fastholder Andrageren Fordringen om Andragendets
Afgørelse ved Grænsevandløbskommissionen, skal Formanden forelægge
Kommissionen Kompetencespørgsmaalet til Afgørelse. Han skal dog forinden
henlede Andragerens Opmærksomhed paa, at denne i Tilfælde af Afvisning vil
have at bære Sagens Omkostninger, samt give ham 14 Dages Frist til at tage
Andragendet tilbage. (Med Hensyn til et Andragendes Afvisning jfr.
Overenskomstens Art. 30, 2. Stk.)
22. I alle andre Tilfælde skal Formanden forelægge
Kommissionen Sagen til Afgørelse. Han har først at undersøge, hvilke af de
valgte Medlemmer der skal tiltræde Kommissionen og skal, saafremt Sagen
vedrører begge de danske Amter eller begge de tyske Kredse, i Henhold til
Overenskomstens Art. 2 gennem Amtmændene eller Landraaderne foranledige
henholdsvis de to danske Amtsraads og de to tyske Kredsudvalgs Afgørlse af,
hvilket af de tvende danske henholdsvis tyske Medlemmer, der skal tiltræde
Kommissionen. Det af den anden Stats Regering udnævnte Medlem skal i Henhold
til Overenskomstens Art. 2 tage Del i Behandlingen af samtlige Sager.
23. Formanden kan af Andrageren forlange en
Fuldstændiggørelse af Andragendet ved Fremskaffelse af nøjagtigere
Oplysninger og Dokumentationer eller ved Opgivelse af Vidner eller
sagkyndige, eller ogsaa kræve bestemte Dokumenter eller lignende fremskaffet
til første Møde.
24. Efter at Formanden har underkastet Andragendet en
Prøvelse og efter at det har været gjort til Genstand for en eventuel
Supplering, skal det tilstilles de tre andre Medlemmer af Kommissionen til
Gennemsyn. Efter Aftale med disse fastsætter Formanden derefter Dagen for det
første Mødes Afholdelse, til hvilket Medlemmerne, Andrageren, andre efter de
foreliggende Oplysninger Interesserede, samt eventuelt nødvendige Vidner og
sagkyndige med mindst otte Dages Varsel indkaldes ved anbefalet Brev. Drejer
det sig om Sager af større Omfang, kan efter Formandens Skøn foruden den
ovennævnte Indkaldelse en officiel Bekendtgørelse tre Gange indrykkes i de i
de interesserede Amter og Kredse mest udbredte Blade. Den sidste
Bekendtgørelse skal offentliggøres mindst to Uger før Mødet. Indkaldelsen og
den eventuelle Bekendtgørelse skal foruden Dag, Tid og Sted for Mødets
Afholdelse indeholde en kortfattet Angivelse af Forhandlingsemnet.
25. De paagældende Amtmænd og Landraader skal
skriftligt underrettes om hvert Mødets Afholdelse. De har Ret til at overvære
Forhandlingerne enten selv eller ved Stedfortræder samt til at udtale sig for
Kommissionen, derimod tilkommer der dem ingen Stemmeret.
26. Grænsevandløbskommissionens første Forhandling
skal som Regel afholdes paa selve Aastedet.
27. Sager, som er rejst af Amtmanden eller Landraaden
i Embeds Medfør, bliver at fremme til den berammede Tid, selv om ingen møder
for vedkommende Amtmand eller Landraad. Derimod kan en Sag, der foretages
efter privat Begæring,selv om den er fremsendt gennem Amtmanden eller
Landraaden, ved Kommissionens enstemmige Kendelse hæves, hvis Andrageren
udebliver, og kan Kommissionen i saadant Tilfælde ilkende de mødende en
passende Godtgørelse hos Andrageren.
Udebliver ellers nogen af de indkaldte, uagtet lovlig sket Tilsigelse,
bliver Sagen, naar de mødende forlanger det, at fremme efter de Oplysninger,
som de mødende meddeler, eller Grænsevandløbskommissionen selv ved
Undersøgelse paa Aastedet forskaffer sig.
28. Forsaavidt Parterne kommer til Stede i det første
Møde, Har Grænsevandløbskommissionen at søge Sagen ordnet i Mindelighed.
Forligsmægling kan ogsaa senere finde Sted. Et Forlig, der er indgaaet for
Grænsevandløbskommissionen, har samme Gyldighed som en af Kommissionen afsagt
Kendelse.
29. Saafremt en af de i Sagen interesserede ikke anser
Grænsevandløbskommissionen for kompetent, skal han paatale dette ved det
første Møde, til hvilket han paa ovenangivne Maade er indkaldt. Kommissionen
skal da, forinden Sagens reelle Behandling fortsættes, træffe Afgørelse i
dette Spørgsmaal.
Denne Kendelse kan selvstændigt appelleres til
Overgrænsevandløbskommissionen. Appelfristen begynder at løbe fra den Dag,
paa hvilken Kendelsen ved anbefalet Brev er tilstillet den paagældende.
30. Det er tilladt Parterne at give Møde i Følge med
en Sagfører eller at lade sig repræsentere af en saadan eller en anden
Person. Den, der møder for en anden, skal være forsynet med behørig Fuldmagt.
31. Forhandlingerne sker mundtligt og ledes af
Formanden. Denne lader føre en Protokol, i hvilken det væsentligste Indhold
af de under Forhandlingerne fremsatte Udtagelser vil være at gengive. Paa
særligt Forlangende af et af Kommissionsmedlemmerne eller en af Parterne skal
en Udtalelse gengives ordret. Protokollen skal underskrives af samtlige
Kommissionsmedlemmer.
32. Grænsevandløbskommissionen skal afhøre de af
Parterne opgivne Vidner og sagkyndige og er berettiget til selv at tilkalde
og afhøre sagkyndige og andre Personer. Til Nægtelse af Vidners og
sagkyndiges Afhøring udkræves Enstemmighed. Kommissionen kan ogsaa anmode de
ordentlige Domstole om Afhøring af Vidner og sagkyndige under Ed.
33. Naar Sagen efter det forhaandenværende Materiale
og de ved de mundtlige Forhandlinger indhentede Oplysninger ifølge
Kommissionens Skøn er tilstrækkeligt oplyst, til at Kendelse kan afsiges, vil
denne være at afsige om muligt under selve Mødet og ellers snarest muligt og
senest i Løbet af seks Uger. Anser derimod Kommissionen Fremskaffelsen af
yderligere Materiale, Afhøringen af ikke tilstedeværende Vidner eller
sagkyndige. Indhentningen af Skøn eller undtagelsesvis Indgivelse af
skriftlige Redegørelser for nødvendigt, vil Sagen være at udsætte og et nyt
Møde være at ansætte med en passende Frist. Indkaldelsen foretages da som til
første Møde, saafremt det nye Møde ikke straks kan berammes under selve
Forretningen.
Finder Kommissionen imidlertid, efter at Forhandlingerne er afsluttede, at
nogen Oplysning mangler, kan den genoptage Sagen og indkalde til nyt Møde,
hvilket ogsaa skal ske, hvis det maatte befindes, at der ved Sagens Paaklage
eller Behandling er saadanne formelle Mangler til Stede, at Sagen ikke kan
paakendes.
34. Udkræver Sagens Opklaring Optagelse af Kort,
Maalinger, Nivelleringer, Overslag over Omkostninger eller lignende og er
ingen af Parterne af sig selv rede til at fremskaffe dem, saa skal
Kommissionen bestemme, hvilken af Parterne der skal fremskaffe det Materiale.
35. Saafremt Enighed ikke kan opnaas i Kommissionen,
afgøres dennes Kendelser og Beslutninger ved Stemmeflerhed, hvor ikke i denne
Forretningsorden Enstemmighed udtrykkelig er foreskrevet. Stemmeberettigede
er kun de i Overenskomstens Art. 2 nævnte tre Medlemmer.
36. Afsiges Kendelsen under selve Mødet, skal den med
Angivelse af Grunde føres til Protokols og straks meddeles de mødende.
Kan Kendelsen ikke afsiges under selve Mødet, staar det Formanden frit at
fastsætte et Møde af Grænsevandløbskommissionens Medlemmer eller at lade
Sagen gaa til skriftlig Afstemning.
37. Kendelsen affattes af Formanden og underskrives af
de stemmeberettigede Medlemmer.
En Udskrift af Kendelsen med grunde vil ved anbefalet Brev være at
tilstille samtlige interesserede Parter saa hurtigt som muligt og senest
inden to Uger efter Afsigelsen. Endvidere skal en Udskrift af Kendelsen
tilstilles de paagældende Amtmænd og Landraader.
Et stemmeberettiget Medlems afvigende Votum skal, naar vedkommende
forlanger det, tilføres Protokollen og vil være at tilføje den skriftlige
Udskrift af Kendelsen.
II. Overgrænsevandløbskommissionen.
A. Kommissionens Nedsættelse.
38. Efter Indstilling af Grænsevandløbskommissionens
Formand foranlediges Overgrænsevandløbskommissionen nedsat i Henhold til
Overenskomstens Art. 3 af den danske og den tyske Regering efter indbyrdes
Aftale. Navne og Adresser paa Formanden og Medlemmerne skal af de to
Regeringer meddeles Formanden for Grænsevandløbskommissionen, der derefter
meddeler de i Sagen interesserede Amtmænd og Landraader, og
Overgrænsevandløbskommissionen er nedsat, samt af hvilke Medlemmer den
bestaar.
39. Overgrænsevandløbskommissionens Formand bestemmer,
hvor Kommissionen har sit Sæde. Som saadant vælges et i det dansk-tyske
Grænseomraade beliggende Sted.
B. Sagernes Ekspedition.
40. For Sagernes Ekspedition gælder i Princippet de
samme Regler som ved Grænsevandløbskommissionen. (Forretningsordenens Punkt
10 - 12). De i Punkt 12 nævnte Dokumenter, Love og Anordninger tilstilles
Formanden af den danske og tyske Regering i det fornødne Antal Eksemplarer.
C. Regnskabsførelse.
41. For Regnskabsførelsen gælder i Princippet de samme
Regler som ved Grænsevandløbskommissionen (Forretningsordenens Punkt 13 - 16)
dog med følgende Afvigelser:
Formanden erholder udbetalt de nødvendige Forskud fra
Grænsevandløbskommissionens Formand, hvorefter denne i Henhold til
Overenskomstens Bestemmelser foranlediger Beløbene Opkrævning hos dem, som
det tilkommer at udrede Betalingen.
Efter Tilendebringelsen af den Sag, som har foranlediget
Overgrænsevandløbskommissionens Indkaldelse, skal Formanden tilstille de
øvrige Medlemmer af Overgrænsevandløbskommissionen Regnskab over samtlige
Udgifter med Bilag, hvorefter disse meddeler ham Decharge i Overensstemmelse
med Reglerne i Punkt 16. Formanden tilstiller derefter
Grænsevandløbskommissionens Formand Regnskabet med Bilag, for at denne kan
afregne endeligt med dem, der skal bære Sagens Omkostninger. Regnskaberne
skal opbevares i Grænsevandløbskommissionens Arkiv.
D. Honorar, Rejseomkostninger og Dagpenge.
42. Formandens Honorar fastsættes ved Aftale mellem
den danske og den tyske Regering paa den ene Side og den nederlandske
Regering paa den anden Side. Godtgørelse til de øvrige Medlemmer samt
Vidnerne fastsættes efter de samme Grundsætninger, som er gældende for
Grænsevandløbskommissionen (Forretningsordenens Punkt 17 - 19).
E. Forretningsgangen.
43. Formanden for Overgrænsevandløbskommissionen
afkræver Formanden for Grænsevandløbskommissionen samtlige Aktstykker
vedrørende den Sag, i Anledning af hvilken Overgrænsevandløbskommissionen er
indkaldt, samt en Udskrift af den optagne Protokol. Naar han har gjort sig
bekendt med disse og har foranlediget Tilvejebringelse af de andre
Oplysninger, som han eventuelt maatte anse for nødvendige, skal han tilstille
de øvrige Medlemmer af Kommissionen Akterne m.m. til Gennemsyn.
44. Er efter Formandens Skøn Sagen tilstrækkeligt
forberedt, fastsætter han efter Aftale med de øvrige Medlemmer af
Kommissionen Dag, Tid og Sted for det første Møde, der om fornødent vil være
at afholde paa selve Aastedet. Til dette Møde skal alle de Personer
indkaldes, hvis Udsagn skønnes nødvendige. Grænsevandløbskommissionens
Medlemmer, samt de interesserede Amtmænd og Landraader skal, naar det ikke
skønnes nødvendigt at indkalde dem, i hvert Fald have en Meddelelse om Mødets
Afholdelse, og skal der, dersom det forlanges, gives dem Lejlighed til at
udtale sig.
45. Undlader nogen af Parterne at give Møde, anses han
som henholdende sig til sine overfor Grænsevandløbskommissionen afgivne
Erklæringer. Giver Parterne Møde, skal Overgrænsevandløbskommissionen først
forsøge at mægle Forlig. Kommissionen kan, saafremt Forhandlingerne maatte
give Anledning dertil, forlange eller tilstede Fremlæggelsen af yderligere
Dokumenter og Bevismateriale, modtage yderligere Forklaringer eller
foranledige Vidner og sagkyndige afhørt under Ed ved de ordentlige Domstole.
Fremkommer der nye Kendsgerninger, der er til Ugunst for den ene af Parterne,
skal denne Part, saafremt han ikke har givet Møde for
overgrænsevandløbskommissionen, udtrykkelig underrettes herom, ligesom der
skal gives ham Lejlighed til at udtale sig derom. I øvrigt gælder vedrørende
Forretningsgangen ved Overgrænsevandløbskommissionen i Princippet de samme
Regler som for Grænsevandløbskommissionens Forretningsgang
(Forretningsordenens Punkt 20 - 37), dog at Kendelsen vil være at afsige
senest otte Uger efter Forhandlingernes Afslutning. Kendelsen skal af
Overgrænsevandløbskommissionens Formand ogsaa meddeles Formanden for
Grænsevandløbskommissionen. Denne tilstiller derefter de paagældende Amtmænd
og Landraader Underretning om Kendelsen.
46. Sagens Akter opbevares i
Grænsevandløbskommissionen Arkiv.
III Almindelige Bestemmelser.
Senere Supplering af Forretningsordenen.
47. Saavel grænsevandløbskommissionen som
Overgrænsevandløbskommissionen kan træffe Bestemmelser, der tjener til at
supplere nærværende Forretningsorden. Dertil udkræves dog, at de supplerende
Bestemmelser ikke strider imod Forretningsordenens ovenstaaende Bestemmelser,
samt at de vedtages enstemmigt af samtlige Kommissionsmedlemmer - for
Grænsevandløbskommissionens Vedkommende tillige af det fjerde medlem. I
modsat Fald udkræves til Supplering af Forretningsordenens Bestemmelser
saavel som til enhver Ændring i samme den danske og den tyske Regerings
Samtykke.
Overenskomst
vedrørende
Fiskeri og Sivskær i Rudebøl Sø og Vidaa, samt Høbjergning
og Rørskær i Gudskog.
A. Fiskeri i Rudebøl Sø og Vidaa.
Artikel 1.
De nuværende Forpagtere af de Tønder Amt tilhørende Fiskerirettigheder i
Rudebøl Sø og Vidaa med Sideløb har Ret til at fortsætte
Forpagtningsforholdet indtil dets Udløb den 31. Marts 1931.
Artikel 2.
Til Forpagterne vil være at udstede grænsekort med Angivelse af det eller
de Steder, hvor Grænsen maa passeres.
En Foretegnelse over samtlige Forpagtere med Angivelse af deres Bopæl vil
af Hovedforpagteren være at tilstille de paagældende Told- og
Politimyndigheder.
Artikel 3.
Det tillades Forpagterne afgiftsfrit at sælge deres Fangst i Højer eller
Tønder, ligeledes tillades det dem afgiftsfrit at indføre de i de i de
ovennævnte danske Vande fangede Fisk til Tyskland.
Artikel 4.
Fangstredskaber og Baade, der medføres af tyske Fiskere til eget brug
under Udøvelsen af det i Artikel 1 ommeldte Fiskeri - uden Hensyn til om
disse Genstande er nye eller Brugte - kan frit passere ind og ud under
fornøden Toldkontrol.
Sælger en tysk Fisker i Danmark nogen af de ommeldte Genstande, vil de
være at underkaste almindelig Toldbehandling. Dette skal ogsaa gælde, naar
danske Fiskere, som er Forpagter af nævnte Fiskeri, i Tyskland indkøber og
til Danmark indfører Fangstredskaber og Baade.
Tyske Fiskere, der i Danmark indkøber Fangstredskaber og Baade, er paa
samme Maade pligtige at underkaste sig tysk Toldbehandling.
Tidligere erlagt Told for disse Genstande kan i Tilfælde af Genudførsel
ikke forlanges tilbagebetalt.
Artikel 5.
De paagældende Told- og Politimyndigheder er berettiget til at træffe de
fornødne Kontrolbestemmelser.
B. Sivskær i Rudebøl Sø og Vidaa.
Artikel 6.
Beboerne i Aventoft og Rosenkrans har indtil 31. Marts 1931 Ret til at
skære Sive til Forfærdigelse af Kurve, Maatter og lignende Fletværk i Rudebøl
Sø og Vidaa paa de Steder, hvor Retten til Sivskær tilhører Tønder Amt. For
denne Ret betaler Aventoft Kommune en aarlig Afgift af 20 Kr., der indbetales
til Tønder Amt hver 2. Januar for det løbende Aar, regnet fra 1. April til 31
Marts.
Denne Ret skal dog ikke være til Hinder for, at Tønder Amtsraad ogsaa kan
tillade Beboere i Tønder Amt vederlagsfrit at skære Siv sammesteds, dog kun i
saadant Omfang at Beboerne i Aventoft og Rosenkrans stedse kan have
tilstrækkeligt Materiale til deres Arbejder.
De paagældende skal for at kunne passere Grænsen være forsynede med
Grænsekort med Angivelse af det eller de Steder, hvor Grænsen maa passeres.
Artikel 7.
Udførslen af den høstede Sivmængde fra Danmark og dennes Indførsel til
Tyskland er tilladt uden videre Formaliteter og uden Opkrævning af nogen Told
eller anden Afgift.
C. Høbjergning og Rørskær i Gudskog.
Artikel 8.
Ejere af Ejendomme i Rudebøl og Omegn, som har forpagtet Arealer for at
bjerge Hø og skære Rør i Gudskog skal indtil 31. Marts 1931 være berettiget
til at forpagte saadanne Araler ligeberettiget med de tyske Undersaatter.
Forpagtningen skal som hidtil finde Sted ved offentligt Udbud,
bekendtgjort i de lokale Aviser med mindst 14 Dages Varsel.
Forpagterne skal i Forpagtningstiden have fri og uhindret Adgang til og
fra Arealerne, og skal de uden speciel Udførselstilladelse, men mod
Erlæggelse af den sædvanlige ogsaa for tyske Undersaater gældende
Udførselsafgift være berettiget til at udføre de paa Arealet indhøstede
Mængder af Hø og Rør.
De tyske Toldembedsmænd er berettiget til at føre fornøden Kontrol med, at
der ikke udføres mere end det, der høstes paa det forpagtede Areal.
De paagældende skal for at kunne passere Grænsen være forsynede med
Grænsekort med Angivelse af det eller de Steder, hvor Grænsen maa passeres.
Artikel 9.
Ved Salg af Ejendommene overgaar Retten til at forpagte de ovennævnte
Arealer til den nye Ejer for det resterende Tidsrum indtil 31. Marts 1931.
Artikel 10.
En Fortegnelse over de heromhandlede Ejendomme i Rudebøl om Omegn, med
Angivelse af Ejernes Navne vil være at tilstille de tyske Told- og
Politimyndigheder samt Landraaden for Sydtønder Kreds.
Slutprotokol.
De kontraherende Parter er med Hensyn til Udførslen af Rør fra Gudskog
enige om, at Landraaden for Sydtønder Kreds af egen Drift rettidigt skal
skaffe Udførselstilladelser, forsaavidt disse efter de tyske Forskrifter er
nødvendige og skal udlevere dem til de paagældende tyske Toldmyndigheder,
hver Gang for et Forpagtningsaar og med Angivelse af den Mængde, som kan
ventes som Aarsudbytte at det paagældende Areal.
Overenskomst
om
forsat Benyttelse af Kirkegaardene i Bov og Hanved.
Artikel 1.
Personer, der den 15. Juni 1920 havde Ret til Begravelse paa Kirkegaardene
i Bov henholdsvis Hanved, bevarer denne Ret for sig, deres Ægtefæller og
Efterkommere i nedstigende Linie.
Artikel 2.
Ved Jordfæstelse af saadanne Personer kan Kirken i Bov henholdsvis Hanved
benyttes til Foretagelse af den kirkelige Handling.
Artikel 3.
Det staar Afdødes Paarørende frit for at lade Jordfæstelsen foretage af en
Præst ved den Kirke, til hvilken den Afdøde hørte. Præsten har Ret til ved
Graven og i Kirken at benytte sig af sit Embedssprog samt til i det hele at
følge Sædvanerne i den Kirke, hvortil han hører. Navnlig kan der ogsaa
anvendes Salmebøger paa det Sprog, paa hvilket Embedshandlingen forrettes.
Artikel 4.
De Paarørende er berettiget til at lade Jordfæstelsen foretage af
vedkommende Præst paa det Sted, hvor Begravelsen foretages. Denne Præst skal
forrette Begravelsen paa sit Embedssprog.
Artikel 5.
Degne, Kirkebetjente og Gravere paa det Sted, hvor Begravelsen foretages,
er forpligtet til at yde Tjeneste ved Begravelse af Personer fra den anden
Side Grænsen paa samme Maade som ved Begravelse af Personer, der hører til
det paagældende Sogn.
Artikel 6.
De Afgifter, der vil være at beregne for Begravelse af Personer fra den
anden Side af Grænsen, er de samme som de, der iøvrigt udredes for
Begravelser i det paagældende Sogn.
Forsaavidt der imidlertid herefter afkræves tyske Statsborgere Afgifter i
Kroner, omregnes Beløbet efter Parikurs. Skulde de Afgiftsbeløb, der herefter
beregnes i Mark, blive lavere end de Beløb, der paa det paagældende Tidspunkt
beregnes i Hanved, vil dog de sidstnævnte Afgiftsbeløb være at erlægge.
Artikel 7.
For Jordfæstelse af Personer fra den anden Side af Grænsen vil iøvrigt de
almindelige for Kirkegaarden udstedte Forskrifter være at overholde.
Artikel 8.
Før Jordfæstelse af den ene kontraherende Parts Statsborgere paa
Kirkegaarden i den anden Stat skal der afleveres Dødsattest, udstedt af
vedkommende Myndighed i den Stat, til hvilken den Afdøde hørte.
Overenskomst
vedrørende
Afgiftsfrihed ved Salg af faste Ejendomme i Grænseomraadet.
Naar Ejere af Ejendomme, der ligger paa begge Sider af Grænsen og før den
15. Juni 1920 var i Samdrift, før den 1. januar 1926 sælger de grundstykker,
som ved den nye Grænse er blevet skilt fra Hovedejendommen, skal der ikke
afkræves Omsætningsafgifter, Retsafgifter og Gebyrer, som ellers vilde være
at afkræve i Anledning af Salget og den tinglige Ejendomsoverdragelse saavel
som i Anledning af dennes Bekræftelse og Indførelsen i Grundbogen.
I Tvivlstilfælde træffer for Danmarks Vedkommende den danske
Finansminister og for Tysklands Vedkommende den tyske Rigsfinansminister den
endelige Afgørelse af, om Forudsætningerne for Afgiftsfrihed er til Stede.
Spørgsmaalet kan ikke under nogen Form indbringes for Domstolene.
Overenskomst
angaaende
Ordningen af Skibsfarten i de dansk-tyske Grænsefarvande.
Artikel 1.
Enhver af de to kontraherende Parter tilsteder den anden kontraherende
Parts Handels-, Fiskeri-, Østersfiskeri- og Lystfartøjer saavel som
Søfartspoliti- og Fiskeritilsynsfartøjer, Toldinspektions- og Vagerfartøjer
fri Gennemfart gennem dens Højhedsomraade i de dansk-tyske Grænsefarvande i
Flensborg Fjord, Lister Dyb og Højer Dyb under Iagttagelse af Søvejsreglerne
og de særlige af vedkommende Regering udstedte Forskrifter.
Artikel 2.
De to kontraherende Parter vil gensidigt ved direkte Korrespondance mellem
de paagældende Myndigheder underrette hinanden om de for deres Højhedsomraade
i de fornævnte Grænsefarvande gældende Politi- og Toldforskrifter saavel som
om eventuelle Ændringer i disse.
Artikel 3.
Til Sikring og Lettelse af Skibsfarten vil de to kontraherende Parter søge
Enighed om ensartede søfartspolitimæssige Bestemmelser, særlig om ensartet
Signalføring.
Med Hensyn til et paa den fælles Højhedsgrænse liggende Vrag paahviler
Bortfjernelsen, der skal finde Sted saa hurtigt som muligt, og de dermed
forbundne Omkostninger det Land, som først afmærker Vraget.
Artikel 4.
Retten til i Overensstemmelse med de almindeligt gældende folkeretlige
Regler at standse og undersøge Fartøjer indenfor eget Højhedsomraade
forbeholdes de to kontraherende Parters Myndigheder.
Dog skal de i Art. 1 nævnte Fartøjer, som hører til den anden Part, under
fri Fart kun standses og undersøges til Gennemførelse af Ind- og
Udførselsforbud eller Toldforskrifter, naar der foreligger en begrundet
Mistanke om en Overtrædelse af de nævnte Forbud eller Forskrifter. I saadanne
Tilfælde vil den anden Parts kompetente Myndigheder, ved direkte
Korrespondance mellem de paagældende Myndigheder, snarest være at underrette
om Standsningen og Undersøgelsen under Angivelse af grundene til Mistanken.
Enhver af de to kontraherende Parter vil indenfor sit Højhedsomraade i de
i Art. 1 nævnte Grænsefarvande anerkende den anden Parts Toldlukke paa
Fartøjer, der befinder sig i uafbrudt Fart til den anden Parts Havne eller
fra saadanne til aaben Sø og fritage Ladninger paa saadanne Fartøjer, der er
ledsaget af den anden Parts Toldundersøgelse. Viser det sig senere, at der
har fundet en utilladt Forbindelse Sted med Land eller iøvrigt noget Misbrug
af denne Fritagelse, vil for begge Parters Vedkommende den anden
kontraherende Parts Kompetente Myndigheder være at underrette ved direkte
Korrespondance mellem de paagældende Myndigheder.
Artikel 5.
Med Hensyn til Udlevering af bortdrevne og bjergede Sømærker tilhørende
den anden kontraherende Part og godtgørelse af ydede Erstatninger gælder den
i Noteveksling af 15. og 29. Januar 10904 mellem de to kontraherende Parter
trufne almindelige Ordning.
Artikel 6.
Denne Overenskomst kan efter tre Aars Forløb opsiges af enhver af de
kontraherende Parter med et forudgaaende Varsel paa seks Maaneder til et
hvilketsomhelst Tidspunkt.
Enhver af de to Parter forbeholder sig Retten til midlertidigt at sætte
den foreliggende Overenskomst helt eller delvis ud af Anvendelse, naar Hensyn
til internationale Forviklinger kræver det.
Overenskomst
vedrørende
Lodsningen i Flensborg Fjord.
Artikel 1.
De i Henhold til deres Lands Lovgivning til Lodsning i Flensborg Fjord paa
eget Søterritorium berettigede Lodser fra begge Stater har Ret til at lodse i
Fjorden ogsaa paa den anden Stats Søterritorium. Dog tilkommer Retten til paa
Flensborg Fjord at lodse de til og fra Flensborg sejlende Skibe udelukkende
de ved Fjorden stationerede Lodser, til hvilke ogsaa Sønderborg-Lodserne
henregnes.
Artikel 2.
Retten til at lodse ind i en Havn forbeholdes det Lands Lodser, som Havnen
tilhører. I Sønderborg-Bugten skal det være de tyske Lodser tilladt at lodse
ind til Anduvningstønden ved det sydlige Indløb til Alssund, i den inderste
Del af Flensborg Fjord skal det være tilladt de danske Fjord-lodser at lodse
ind paa Flensborg Red.
Artikel 3.
Danske Lodser om Bord i Skibe, der ved Kalkgrunden gør Signal for
Aftagning af Lods, vil i Henhold til de for de tyske Lodser gældende
Bestemmelser blive aftaget og landsat af Besætningen paa Fyrskibet Kalkgrund.
Fyrskibets Fører træffer Afgørelse vedrørende Tidspunkt og Sted for
Landsætningen, under saa vidt mulig Hensyntagen til Lodsens Ønsker.
Artikel 4.
De respektive Lodspatenter, Lodsskilte og Beviser til Lodsningsret skal
efter endt Lodsning tjene Lodserne som Pas ved Hjemrejse fra den anden Stats
Territorium til eget Land.
Artikel 5.
De tvende Regeringer forpligter sig til med de til deres Raadighed
staaende Midler at yde hinanden Bistand til Overholdelse af ovenstaaende
Bestemmelser.
Artikel 6.
Nærværende Overenskomst gælder foreløbig til 31. December 1924 og
forlænges fra dette Tidspunkt at regne stiltiende yderligere for et Aar ad
gangen, med mindre den seks Maaneder før Fristens Udløb opsiges af en af de
to Stater.
Overenskomst
angaaende
fælles Fiskeri i Flensborg Fjord. (* 5)
Artikel 1.
1. I Flensborg Fjord, der mod Øst begrænses af en
Linie fra Birknakke til Kegnæs Fyr, staar Fiskeriet aabent for saadanne af de
to Landes Statsborgere, der ved denne Overenskomsts Ikrafttræden har deres
Bopæl i de til den danske og tyske Side af Fjorden grænsende Kommuner.
Fiskere, der bosætter sig i disse Kommuner efter dette Tidspunkt, erhverver
først Retten til Udøvelse af Fiskeriet paa det andet Lands Omraade, efter at
de i et Aar uafbrudt har udøvet Fiskeriet i Fjorden.
De Statsborgere i de to Lande, som er bosat udenfor det i 1ste Stk. nævnte
Omraade, er derimod kun berettiget til at udøve Fiskeriet inden for deres
eget Lands Højhedsomraade.
2. Fra det fælles Fiskeri undtages dog:
a) Nybøl Nor til dets ved de to Sømærker betegnede Udmunding,
b) den nordlige Del af Sønderborg Bugt - Høruphav indbefattet - som
begrænses af Linien fra Lille Borrishoved (Sydspidsen af Koppelskoven) til
Vestermark (Vesterby) Mølle paa Kegnæs,
c) Kyststrækningen langs Halvøen Kegnæs indenfor 10 m-Dybdekurven.
3. De paa Ejendomsret eller Privilegier hvilende
Særrettigheder berøres ikke af de i Afsnit 1 indeholdte Bestemmelser.
Artikel 2.
De i Artikel 1 nævnte Fiskere, som deltager i det fælles Fiskeri i
Flensborg Fjord har Ret til - under Iagttagelse af de gældende
Lovbestemmelser, derunder navnlig Told- og Pasforskrifter - at landsætte og
afhænde deres Fangster paa Kystpladserne ved Fjorden i den anden
kontraherende Stat, saavel som til sammesteds at indtage og komplettere deres
Fiskerifornødenheder og Proviant.
Artikel 3.
1. For Udøvelsen af Fiskeriet i de Farvande, hvor det
fælles Fiskeri er tilladt, skal der fastsættes særlige Bestemmelser om
Mindstemaal og Fredningstider saavel som om de tilladte Fiskerimetoder.
2. Udkast til saadanne Bestemmelser skal udarbejdes i
Fællesskab af en Kommission, bestaaende af seks Medlemmer. Til denne
Kommission udnævner hvert Land tre Medlemmer, hvoraf det ene skal være en
Fiskeritjenestemand og de to skal være Fiskere, der er berettiget til at
deltage i det fælles Fiskeri.
3. Forsaavidt ingen Særbestemmelser er udstedt af
Regeringerne, gælder for Fiskeriets Udøvelse i det i denne Overenskomst
omhandlede Omraade, ethvert af de to Landes almindelige Fiskerilove og
Forordninger indenfor dets Højhedsomraade.
Artikel 4.
1. Fiskerfartøjer, der er hjemmehørende i det i denne
Overenskomst omhandlede Omraade, skal foruden det almindeligt foreskrevne
Hjemstedsmærke med Nummer føre det særlige Mærke »FF«. Begge disse
Mærker skal anbringes tydeligt paa Mærker skal anbringes tydeligt paa Skroget
og Storsejlet og skal, saalænge Fartøjet er i Brug, tydeligt kunne ses.
2. For de i Artikel 1 nævnt Fiskere, der deltager i
det fælles Fiskeri i Flensborg Fjord, skal der desuden af vedkommende
Myndigheder i deres eget Land udstedes en særlig Legitimation, som de
paagældende Fiskere skal have hos sig under Udøvelsen af Fiskeriet indenfor
det andet Lands Højhedsomraade.
3. Nærmere Regler for Mærkningen af Fiskerfartøjerne
og Redskaberne saavel som for Indhold og Udfærdigelse af samt Kontrollen med
Legitimationerne skal udarbejdes af den i Artikel 3, Punkt 2, nævnte
Kommission.
Artikel 5.
1. Overtrædelser af de i Henhold til Artikel 3 og 4
udstedte Bestemmelser paatales og straffes af den Stat, hvor Fiskerfartøjet
er hjemmehørende. De paagældende Fiskere er pligtige at rette sig efter de
vedkommende Myndigheders Paabud.
2. a. Uberettiget Fiskeri, der udøves i de i Henhold
til Artikel 1, Punkt 2 og 3, fra det fælles Fiskeri undtagne Omraader af
Personer, der i Henhold til Artikel 1 er berettiget til at deltage i det
fælles Fiskeri, kan kun straffes med Bøder, der ikke maa overstige den
højeste Bødestraf, der for en tilsvarende Overtrædelse er fastsat i den anden
kontraherende Parts Love, og med Konfiskation af Fangsten. Straffen maa i
intet Tilfælde overstige det højeste Beløb, der i det paadømmende Land er
foreskrevet som Straf for en saadan Handling. Straffen skal i Dommen
fastsættes i begge de kontraherende Parters Mønt til Omregningskursen paa den
Dag, der gaar forud for Dagen for Domsafsigelsen. Sagsomkostningerne maa ikke
overstige en Femtedel af den idømte Bøde; ved Fastsættelsen af Omkostningerne
skal den Omregningskurs benyttes, der ligger til Grund for Beregningen af
Straffen.
Bestemmelserne i foranstaaende Stykke gælder ikke for forsætlige
Overtrædelser.
b. I alle Tilfælde, hvor der finder uberettiget Fiskeri Sted paa den anden
Stats Højhedsomraade indenfor Flensborg Fjord, kan Strafforfølgningen
overlades til den Stat hvor Fiskerfartøjet er hjemmehørende.
c. Hvis der af den ene Stats Myndigheder for uberettiget Fiskeri, i
Henhold til Punkt 2 a., 1ste Stk., kun er blevet idømt en Bøde og denne ikke
overstiger 6000 Mark eller et tilsvarende Beløb i dansk Kronemønt, skal
Dommen, naar den er blevet retskraftig, anerkendes og fuldbyrdes uden
Omkostninger i det andet Land, saafremt der fra den øverste administrative
Justitsmyndighed i det førstnævnte Land rettes en Anmodning derom til den
tilsvarende Myndighed i det andet Land. Anmodningen om Fuldbyrdelsen skal
ledsages af en Erklæring fra vedkommende Myndighed i det Land, hvorfra
Anmodningen fremsættes, gaaende ud paa, at Dommen er retskraftig og kan
fuldbyrdes. Domskonklusionen skal ledsages af en autoriseret Oversættelse til
det Lands Sprog, til hvilket Anmodningen rettes.
3. De to kontraherende Parter vil udstede de
Strafbestemmelser, som udkræves for at gennemføre de ved denne Overenskomst
opstaaede Forpligtelser.
4. Om Udfaldet af Strafforfølgningen og den idømte
Strafs Størrelse, skal der i de i Punkt 1 til 3 nævnte Tilfælde inden en
passende Frist gives Meddelelse til den Stat, paa hvis Højhedsomraade
Overtrædelsen har fundet Sted.
5. Overtrædelser af den i Punkt 1 - 3 nævnte Art, for
hvilke der i det ene Land er indledet Strafforfølgning, skal ikke gøres til
Genstand for Strafforfølgning i det andet Land.
6. Naar en Fiskeriovertrædelse har fundet Sted paa det
ene Lands Højhedsomraade er det paagældende Lands Fiskerimyndigheder i særlig
paatrængende Tilfælde beføjet til ogsaa paa den Del af det andet Lands
Højhedsomraade, hvor Fiskeriet er fælles for begge Landes Statsborgere, at
fastslaa hvem Gerningsmanden er. Konstateringen skal indskrænke sig til at
fastslaa Fartøjet Kendemærke og kontrollere Legitimationerne.
Fiskeritilsynsmyndighederne er pligtige til, naar de vedkommende
Myndigheder fra det andet Land kommer til Stede, at overlade disse den videre
Konstatering og at vende tilbage til deres eget Lands Højhedsomraade.
Artikel 6.
De to Landes Regeringer forpligter sig til gensidigt at underrette
hinanden om de Foranstaltninger, som de har truffet for at sikre
Overholdelsen af de i denne Overenskomst indeholdte Bestemmelser.
Artikel 7.
Denne Overenskomst gælder for et Tidsrum af fem Aar. Derefter gælder den
videre for et Aar ad Gangen, forsaavidt den ikke med et Aars Varsel er blevet
opsagt.
Enhver af de to kontraherende parter forbeholder sig Retten til
midlertidigt at sætte den foreliggende Overenskomst helt eller delvis ud af
Anvendelse, naar Hensyn til internationale Forviklinger kræver det.
Overenskomst
angaaende
Fiskeriet paa Bredegrunden.
Artikel 1.
Tyske Fiskere, som er bosiddende paa Slesvig-Holstens Østkyst mellem
Flensborg og Landsbyen Stein ved Kieler-Fjordens Munding - begge indbefatet -
og som hidtil har taget Del i Fiskeriet paa den udfor Flensborg Fjords
Munding liggende Bredegrund, har Ret til i et Tidseum af tre Aar fra denne
Overenskomsts Ikrafttræden at fiske ogsaa paa den Del af Bredegrunden, som
ligger inden for tre Sømil fra den danske kyst og begrænses:
imod Vest af en Linie fra Kegnæs Fyr til Sømærket Bredegrund V (Topmærke
en Ballon) og denne Linies sydlige Forlængelse,
Imod Øst af en Linie fra Gammel Pøl Fyr til Sømærket Bredegrund Ø
(Topmærke to opadvendte Koste),
Imod Nord af 10 m-Dybdekurven udfor Kysten ved Als.
Det samlede Antal af disse Fiskere maa dog ikke overstige 450.
Artikel 2.
De tyske Fiskerimyndigheder udsteder de fornødne Legitimationer til de
Fiskere, der i Henhold til Artikel 1 har erholdt Adgang til at fiske paa den
i samme Artikel betegnede Del af Bredegrunden, og tilstiller de danske
Fiskerimyndigheder en Formular for disse Legitimationer saavel som en Liste
over de Fiskere, der har erholdt saadanne Legitimationer samt Kendemærkerne
paa deres Fartøjer. Ændringer i Tildelelsen af Legitimationer skal hver Gang
meddeles de danske Fiskerimyndigheder.
Artikel 3.
Paa den i Artikel 1 betegnede Del af Bredegrunden maa de tyske Fiskere,
der har faaet Adgang til Fiskeri der, kun udøve saadant med nedgarn og Kroge.
Udøvelsen af Fiskeri med Slæbevaad er dem forbudt.
Fiskeriet skal udøves i Overensstemmelse med de i de danske Farvande
almindeligt gældende Forskrifter.
Artikel 4.
Den danske Regering forbeholder sig Ret til midlertidigt at sætte denne
Overenskomst helt eller delvis ud af Anvendelse, naar Hensyn til
internationale Forviklinger kræver det.
Slutprotokol.
Den tyske Regering forpligter sig til, saalænge den i Artikel 1 hjemlede
Ret for tyske Fiskere til at drive Fiskeri paa den i samme Artikel betegnede
Del af Bredegrunden bestaar og er i Anvendelse, at tillade Indførsel af røget
Fisk fra Danmark til en samlet Mængde af 800 Tons for det Tidsrum, for
hvilket foranstaaende Overenskomst gælder, dog saaledes, at der i hvert Aar,
at regne fra Overenskomstens Ikrafttræden, ikke maa indføres mere end 300
Tons.
Overenskomst
om
Gennemførelse af Versaillestraktatens Artikler 112 og 113.
Artikel 1.
1. Ved Bopæl i den i Versaillestraktatens Artikler 112
og 113 anvendte Betydning skal forstaas det Sted, hvor den paagældende Person
har sit faste og varige Hjem. Afgørelsen af den faktiske Tilstedeværelse af
Bopæl i den nævnte Betydning forbeholdes Regeringen i den Stat, i hvilken de
paagældende gør Krav paa at være Statsborger. De kontraherende Parter er
enige om, at forsaavidt angaar tyske Statsborgere, der har en saadan Bopæl
saavel i det som Følge af Versaillestraktaten til Danmark overdragne Omraade
som i Tyskland, kommer Bopælen i Tyskland ikke i Betragtning ved Anvendelsen
af Bestemmelserne i Artikel 112.
2. Personer, som i Henhold til Artikel 112 eller ved
Option i Henhold til Artikel 113 erhverver Statsborgerret i den ene af
Staterne, mister derved samtidig Statsborgerretten i den anden Stat.
3. Afgørende er Bopælen den 15. Juni 1920; dog kan
Personer, der først har bosat sig i det til Danmark overdragne Omraade efter
den 1. Oktober 1918, kun erhverve dansk Statsborgerret med Tilladelse af den
danske Regering. Indtil Meddelelsen af denne Tilladelse beholder de den tyske
Statsborgerret.
4. De kontraherende Parter er enige om, at Personer,
som den 15. Juni 1920 endnu havde deres Bopæl i det til Danmark overdragne
Omraade, men som ved denne Overenskomsts Ikrafttræden allerede har forlagt
deres Bopæl til Tyskland uden Optionserklæring, vil være at betragte som
tyske Statsborgere, og at de ikke har erhvervet dansk Statsborgerret i
Overensstemmelse med Versaillestraktatens Artikel 1121, medmindre de allerede
har erholdt udstedt et dansk Statsborgerbevis i Henhold til Artikel 6, 2det
Stk. eller inden 14. Juni 1922 andrager derom hos det kgl. danske
Indenrigsministerium i København; saafremt de i Artikel 112 indeholdte
Forudsætninger foreligger for saadanne Personers Vedkommende, vil Beviset paa
saadan Begæring være at udstede fra dansk Side. Saadanne Personer, som først
er udvandret fra Nordslesvig efter Udgangen af Aaret 1920, skal dog være
berettiget til at andrage om et dansk Statsborgerbevis indtil den 15. August
1922.
Artikel 2.
De kontraherende Parter er enige om, at der indtil 31. December 1923 ved
Bortflytning fra Landet tilkommer de i Versaillestraktatens Artikel 112, 2det
Stk., nævnte Personer, som ikke indgiver Andragende om Erhvervelse af dansk
Statsborgerret, eller hvis Andragende derom bliver afslaaet af den danske
Regering, alle de Rettigheder, som i Overensstemmelse med Artikel 113, sidste
Stk., følger af Udøvelsen af Optionsretten.
Artikel 3.
De kontraherende Parter er enige om, at den i Artikel 113 i
Versaillestraktaten fastsatte Frist for Afgivelsen af Optionserklæringer i
alle Tilfælde begynder med den 15. Juni 1920, og at den ved Option for
Danmark udløber med den 14. Juni 1922, ved Option for Tyskland med den 31.
December 1922.
Artikel 4.
1. Optionserklæringen vil være at afgive overfor en
dertil kompetent Myndighed. den maa afgives skriftligt eller føres til
Protokol. For Erklæringen vil der være at meddele et Bevis af den modtagende
Myndighed. I dette Bevis skal angives Dagen, paa hvilken Optionserklæringen
vil være at anse som afgivet. Afgørende i saa Henseende er Dagen for
Indlevering af Optionserklæringen hos den kompetente Myndighed, henholdsvis
Dagen, paa hvilken Optionserklæringen er blevet ført til Protokol.
2. Kompetent til at modtage Optionserklæring fra
Personer, der opterer for Danmark, er i København Magistraten, i det øvrige
Danmark vedkommende Amtmand; udenfor Danmark modtages Optionserklæringer af
de danske Gesandtskaber eller de danske generalkonsulater eller Konsulater.
3. Kompetent til at modtage Optionserklæring fra
Personer, som opterer for Tyskland, er i det til Danmark overdragne Omraade
det tyske Konsulat i Aabenraa, for det øvrige Danmarks Vedkommende det tyske
Gesandtskab i København; for Personer bosat udenfor Danmark de Myndigheder,
der vil være at udpege hertil af den tyske Rigsregering.
4. Angaaende Form og Indhold af Optionserklæringen vil
de kontraherende Parter udstede Forskrifter og snarest meddele hinanden
disse.
Artikel 5.
1. Afgivelse af Optionserklæring i Overensstemmelse
med denne Overenskomsts Artikel 4 medfører Erhvervelse af den valgte og Tab
af den hidtidige Statsborgerret. Optionens retlige Virkninger indtræder med
den Dag, paa hvilken Optionserklæringen er afgivet. Har Optanten ikke
allerede forinden eller senest 12 Maaneder efter denne Dag forlagt sin Bopæl
til det Land, for hvilket han har opteret, anses Optionserklæringen som om
den ikke havde fundet Sted; Forholdet vil da være at betragte, som om
Optanten overhovedet ikke havde skiftet Statsborgerret.
2. Optanter, der har deres Bopæl udenfor begge Stater,
kan af den Stat, for hvilken de opterer, fritages for Flytningsbetingelsen.
3. Virkningerne af Bopælsforlæggelsen eller
Ikke-Forlæggelsen af Bopælen omfatter ogsaa de i Versaillestraktatens Artikel
113, 2det Stk., angivne Familiemedlemmer.
4. I det ovennævnte Tidsrum af 12 Maaneder maa den
Stat, i hvilken Optanten har sin Bopæl, ikke udvise ham eller nægte ham
Opholdstilladelse.
5. En Tilbagekaldelse af Optionserklæringen er
utilstedelig, bortset fra de i denne Overenskomsts Artikel 8, 2det Stk.,
nævnte Tilfælde.
Artikel 6.
1. Saasnart der gennem Bopælsforlæggelsen, henholdsvis
Fritagelsen for Bopælsforlæggelsen, er skabt endelig Klarhed over en Optants
Statsborgerret, erholder Optanten et Statsborgerbevis fra den Stat, i hvilken
han har erhvervet Statsborgerret.
2. Kompetent til at udfærdige Statsborgerbevis er i
Danmark det kgl. Indenrigsministerium i København, i Tyskland de Myndigheder,
der vil være at udpege hertil af den tyske Rigsregering.
3. Statsborgerbeviset skal indeholde Attestation for
Bopælens Forlæggelse eller for Fritagelsen herfor.
4. Statsborgerbeviser, som indeholder den i 3die Stk.
nævnte Attestation, skal for de kontraherende Parters Forvaltningsmyndigheder
og Domstole afgive fuldt Bevis for Besiddelsen af den deri bevidnede
Statsborgerret.
Artikel 7.
1. Berettigede til at afgive Optionserklæring er Mænd,
ugifte Kvinder, Enker og fraskilte (ved Option for Danmark ogsaa fraseparede)
Hustruer, som har fyldt deres 18de Aar.
2. For forældreløse Personer under 18 Aar afgives
Optionserklæringen af deres lovlige Værge.
3. Forudsætningen for Retten til at optere er:
For Option for Danmark, at de paagældende Personer:
a) er i Besiddelse af tysk Statsborgerret,
b) er født i det til Danmark overdragne Omraade,
c) ikke allerede i Henhold til Versaillestraktatens Artikel 112 har
erhvervet dansk Statsborgerret som Følge af deres Bopæl i det nævnte Omraade.
For Option for Tyskland, at de paagældende Personer:
den 15. Juni 1920 i Henhold til Versaillestraktatens Artikel 112 har
erhvervet dansk Statsborgerret som Følge af deres Bopæl i det nævnte Omraade,
dog med Forbehold af Bestemmelserne i denne Overenskomsts Artikel 1, 4de Stk.
4. Personer, som i Henhold til tyske Myndigheders
Erklæringer har mistet deres tyske Statsborgerret som Følge af Faneflugt, men
som i øvrigt opfylder Betingelserne i Versaillestraktatens Artikel 112 eller
113 skal med Hensyn til Erhvervelse af dansk Statsborgerret behandles efter
de samme Regler, som om de var vedblevet at være tyske Statsborgere.
Artikel 8.
1. Mandens Option omfatter ogsaa hans Hustru (ved
Option for Danmark dog ikke, naar hun lever faktisk adskilt fra Manden) og
Ægtebørn under 18 Aar. Option af en fraskilt (ved Option for Danmark ogsaa en
frasepareret) Hustru omfatter de Ægtebørn under 18 Aar, over hvilke hun har
Forældremyndigheden. En ugift Moders Option omfatter hendes uægte Børn under
18 Aar.
2. Forældreløse Personer under 18 Aar, for hvilke
deres lovlige Værger har udøvet Optionsretten, har indenfor Optionsfristens
Udløb en Tilbagekaldelsesret, saafremt de fylder 18 Aar inden Fristens Udløb.
Bestemmelserne i denne Overenskomsts Artikel 4 - 6 finder tilsvarende
Anvendelse.
Artikel 9.
Personer, der har opteret, eller der omfattes af en anden Persons
Optionserklæring, er fra Dagen for Optionserklæringen indtil Udløbet af et
Aar efter dennes Afgivelse fritaget for Forpligtelse til Militærtjeneste.
Artikel 10.
Personer, som i Henhold til denne Overenskomst har erhvervet
Statsborgerret i den ene Stat, skal i den anden Stat, bortset fra
Bestemmelserne om Bopælsforlæggelsen, ikke behandles anderledes end andre
Statsborgere af den førstnævnte Stat.
Artikel 11. De kontraherende Parter forbeholder sig at træffe særlige
Aftaler til Undgaaelse af Dobbeltbeskatning af Optanter.
Artikel 12.
De kontraherende Parter forpligter sig til ad diplomatisk Vej, hvert
Kvartaar og første Gang tre Maaneder efter denne Overenskomsts Ikrafttræden,
at tilstille hinanden Fortegnelser, saavel over de Personer, til hvem deres
Myndigheder har meddelt de i denne Overenskomsts Artikel 4, 1ste Stk.,
omtalte Beviser, som over de Personer, til hvem deres Myndigheder i
Overensstemmelse med denne Overenskomsts Artikel 6 har meddelt
Statsborgerbeviser. Den danske Regering vil ligeledes tilstille den tyske
Regering Fortegnelse over de Personer, til hvem Statsborgerbeviser meddeles
efter denne Overenskomsts Ikrafttræden i Overensstemmelse med dens Artikel 1,
4de Stk.
Artikel 13.
1. Viser det sig, at en Person, som har opteret for en
af de kontraherende Parter, eller som hører til den i denne Overenskomsts
Artikel 1,4de Stk., nævnte Kreds af Personer, hverken i den ene eller den
anden Stat, ved prøvelsen af hans Statsborgerforhold, af de kompetente
Myndigheder anderkendes som Statsborger, kan enhver af de kontraherende
Parter forlange, at Tilfældet skal ordnes af en blandet Kommission, der
sammensættes af to Statsborgere fra hver af de kontraherende Parter, og som i
paakommende Tilfælde træder sammen paa et Sted, hvorom nærmere Aftale i saa
Fald træffes.
2. I alle Tilfælde, hvor de to Parters Medlemmer af
Kommissionen ikke kan blive enige, træffes Afgørelsen af en neutral
Voldgiftsdommer, som den kgl. svenske Regering anmodes om at udnævne.
3. Bestemmelserne i denne Artikels 1ste og 2det Stk.,
gælder foreløbig i fem Aar fra den Dag, da denne Overenskomst træder i Kraft,
og kan derefter opsiges med et Aars Varsel.
Slutprotokol.
1. De kontraherende Parter er indforstaaet med, at det
kgl. danske Indenrigsministeriums Cirkulære af 31. Marts 1921 til Amtmændene
over Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Tønder Amter fra dansk Side skal
lægges til Grund for Fortolkningen af Bopælsbegrebet.
2. Spørgsmaalet om saadanne Personers
Statsborgerforhold, der i og for sig er optionsberettigede, men paa grund af
Sindssyge eller Aandssvaghed ikke er i Stand til at optere, og som staar
under offentlig eller privat Forsorg, skal i Forbindelse med Spørgsmaalet om
Forsorgspligten ordnes af den Kommission, der er nedsat angaaende Opgørelsen
af offentlig-retlige Korporationers Mellemværende.
3. Den danske Regering erklærer, at optionsberettigede
Personer, i Overensstemmelse med de kompetente Myndigheders allerede
bestaaende Praksis efter derom indgivet Andragende erholder Udsættelse med
Militærtjenesten indtil Udløbet af Optionsfristen.
4. Der bestaar Enighed om, at Spørgsmaalet om,
hvorvidt den ifølge Art. 8, 1. stk. udkrævede Forældremagt i hvert enkelt
Tilfælde tilkommer den fraskilte, henholdsvis fraseparerede Hustru, skal
afgøres efter den Ret, som i denne henseende gjaldt for Optanten indtil
Optionen.
Overenskomst
vedrørende
Forsorgen for Krigsinvalider (Militærrentemodtagere)
og Pensionister.
A. Forsorgen for Krigsinvalider (Militærversorgung).
Artikel 1.
Danmark overtager fra den 15. Juni 1920 at regne en fyldestgørende Forsorg
(Militærversorgung)for saadanne Krigsinvalider og disses Efterladte, der i
Medfør af Versaillestraktatens Art. 112 er blevet danske Statsborgere.
Begrebet »Krigsinvalider« omfatter ogsaa saadanne Personer, som
senere hen overfor den danske Regering fremsætter og hos denne opnaar
Anerkendelse af Krav paa Forsørgelse.
Artikel 2.
Danmark overtager samme Forsorg for de Personer, der i Henhold til
Versaillestraktatens Art. 113 har opteret for Danmark. Den tyske Forsorg
ophører fra og med den 1ste Dag i den efter Bopælsforlæggelsen følgende
Maaned.
Artikel 3.
For Personer, der i Henhold til Versaillestraktatens Art. 113 opterer for
Tyskland, overtager Tyskland Forsorgen (Militærversorgung). Den danske
Forsorg ophører fra og med den 1ste Dag i den efter Bopælsforlæggelsen
følgende Maaned.
Artikel 4.
Den i Artiklerne 1 og 2 omhandlede Forsorg ordnes af Danmark ad
Lovgivningsvejen.
Den Forsorg (Militærversorgung), Tyskland skal overtage i Henhold til Art.
3, retter sig efter de til enhver Tid almindeligt gældende tyske Love og
Bestemmelser.
B. Pensionsforsorgen.
Artikel 5.
Danmark overtager fra den 15. Juni 1920 at regne Pensionsforsorgen dette
for de før dette Tidspunkt med Pension afskedigede tyske Rigstjenestemænd og
preussiske Statstjenestemænd, der i Medfør af Versaillestraktatens Art. 112
er blevet danske Statsborgere. Til disse Tjenestemænd henregnes ogsaa
Officerer samt Provinsen Slesvig-Holstens Tjenestemænd.
Danmark overtager ligeledes Forsorgen for de Enker og forældreløse Børn,
der havde Krav paa at erholde udbetalt Pension den 15. Juni 1920, saafremt de
i Medfør af Versaillestraktatens Art. 112 har erhvervet dansk Statsborgerret,
saavel som for de i 1ste Stk. nævnte Tjenestemænds Enker og efterladte Børn.
Artikel 6.
Danmark overtager, Pensionsforsorgen for de Pensionister og Efterladte af
den i Art. 5 nævnte Art, som i Henhold til Versaillestraktatens Art. 113 har
opteret for Danmark. Forsorgen indtræder fra og med den 1. Dag i den efter
Bopælsforlæggelsen følgende Maaned.
Artikel 7.
Saafremt de i Art. 5 eller 6 nævnte Forudsætninger er til Stede, overtager
Danmark Pensionsforsorgen for de før den 15. Juni 1920 med Pension
afskedigede Præster og andre kirkelige Tjenestemænd (Religionsdiener),
Folkeskolelærere og - lærerinder, Lærere og Lærerinder ved de offentlige
Mellemskoler, der var Medlemmer af Folkeskolelærerpensionskasserne, samt for
alle Lærere, der var ansat ved kommunale Skoler.
Under samme Forudsætning overtager Danmark Forsorgen for Enker og Børn
efter Personer af den i 1ste Stk. nævnte Art, saafremt enten Enkerne eller
Børnene eller deres Ægtefæller, henholdsvis deres Fædre, havde Krav paa at
erholde udbetalt Pension den 15. Juni 1920.
Artikel 8.
For Personer, der i Henhold til Versaillestraktatens Art. 113 opterer for
Tyskland overtager Tyskland Udredelsen af Pensioner og Beløb til Efterladte i
Overensstemmelse med de til enhver Tid almindeligt gældende tyske Love og
Bestemmelser fra og med den 1ste Dag i den efter Bopælsforlæggelsen til
Tyskland følgende Maaned. Fra og med dette Tidspunkt ophører den danske
Forsorg.
Artikel 9.
Forpligtelsen til Udredelse af Beløb til Pensionister og Efterladte, for
hvilke Danmark ikke skal overtage Forsorgen i Medfør af Afsnit B, forbliver
hos Tyskland. Tyskland overtager Forpligtelsen til Udbetaling af Pensioner
til de kommunale Lærere samt deres Enker og efterladte Børn, forsaavidt
Forsorgen for dem ikke ifølge denne Overenskomst paahviler Danmark.
Artikler 10.
Afgørende for Størrelsen af de Pensioner, hvis Udbetaling paahviler den
danske Regering i Medfør af Artiklerne 5 - 7, er de i Tyskland den 1. August
1914 gældende Lovforskrifter vedrørende Beregning af Lønninger og
Pensionsbeløb og de til disse sig sluttende, forinden den 1. August 1914
udstedte Forordninger og Forvaltningsbestemmelser. De paa dette Grundlag
beregnede Markbeløb omregnes til danske Kroner efter Forholdet 9 : 8. Dertil
kommer de Dyrtids- og Konjunkturtillæg, der til enhver Tid i Danmark
udbetales danske pensionsberettigede med tilsvarende Pensionsbeløb.
Med Hensyn til Udredelsen af Kronebeløb til Optanter, for hvilke Danmark
ifølge Art. 6 vil have at udbetale pensionsbeløb, finder Forskriften i 1ste
Stk. kun Anvendelse, naar de paagældende Personer, henholdsvis deres
Ægtefæller eller Fædre, har beklædt et Embede i det afstaaede Omraade. Til
andre Optanter vil Danmark kun have at udbetale Pensionsbeløbene i Mark efter
de til enhver Tid gældende tyske Bestemmelser.
Af de i Artiklerne 5 og 7 nævnte pensionister erholde de, der kun ved at
have iagttaget Bestemmelsen i Art. 1, 4de Stk. i Optionsoverenskomsten er i
Besiddelse af dansk Statsborgerret, ligeledes kun Pensionsbeløbene fra dansk
Side i Mark efter de til enhver Tid gældende tyske Bestemmelser.
Artikel 11.
Pensionerne til »middelbare Stats-Tjenestemænd« (mittelbare
Staatsbeamte) skal uden Hensyn til de Paagældendes Statsborgerforhold og
Bopæl fremdeles betales af de Kommuner, Kommuneforbund og andre
offentlig-retlige Korporationer, hvem Udredelse af disse Ydelser har
paahvilet den 15. Juni 1920.
Saafremt Korporationer af denne Art er blevet delt ved
grænsefastsættelsen, vil Fordelingen af Pensionsbyrden - hvis der ikke ved
Delingen med bindende Virkning er blevet truffet en anden Ordning - være at
ordne saaledes, at de Pensionsberettigede, der er blevet danske Statsborgere,
skal falde den danske Del, de, der er forblevet tyske, den tyske Del til
Byrde. I Tilfælde af Option overgaar Pensionsforsorgen fra og med den 1ste
Dag i den efter Bopælsforlæggelsen følgende Maaned til den Del, der er
tilfaldet det Land, til Fordel for hvilket Optionen har fundet Sted.
Ydelserne til de af de forannævnte Tjenestemænd, der besidder eller
erhverver dansk Statsborgerret, skal fra den 1. April 1922 at regne udregnes
efter de Grundsætninger, der er fastslaaet i Art. 10, saafremt Betalingen af
disse ydelser paahviler danske Kommuner og de Berettigede har deres Bopæl i
Danmark. Iøvrigt er Kommunerne kun forpligtet til Udbetaling af
Markpensioner.
Den danske Regering vil træffe Foranstaltninger, der sikrer, at
Kommunerne, Kommuneforbundene og de øvrige offentlig-retlige Korporationer
opfylder disse Forpligtelser.
Artikel 12.
Bestemmelserne i denne Overenskomst gælder ikke for Pensionsberettigede,
som ved Overenskomstens Ikrafttræden ikke har oppebaaret Pensionsbeløb fra
Danmark og ej heller indenfor et Tidsrum af seks Maaneder efter dens
Ikrafttræden har fremsat Pensionsandragende overfor en dansk Myndighed.
Udløbet af denne Frist skal dog ikke kommer de Personer til Skade, der som
Følge af uafvendelige Begivenheder (vis major) har været forhindret i at gøre
deres Pensionskrav gældende.
Den danske Regering forbeholder sig, hvorvidt og hvorledes den i givet
Tilfælde vil ordne Pensionsforsorgen for Personer, der ikke rettidigt har
anmeldt deres Pensionskrav.
C. Almindelige Bestemmelser.
Artikel 13.
Gennemførelsen og Udøvelsen af de i denne Overenskomst indeholdte
Grundsætninger vedrørende de Militærrenter og Pensioner, der skal udbetales
af Danmark, herunder Afgørelsen af, hvorvidt der foreligger Krigs- eller
Tjenestebeskadigelse, forbeholdes den danske Regering. Derved kan ogsaa -
bortset fra de i Art. 11 omhandlede Tilfælde - den i Danmark almindeligt
gældende Grundsætning, at Udbetaling bortfalder, naar de paagældende uden
Samtykke fra de kompetente Myndigheder tager Ophold udenfor Danmark, bringes
til Anvendelse.
Stridsspørgsmaal, der matte opstaa vedrørende Bestemmelsen i 1ste Stk.,
henhører udelukkende under de kompetente Domstoles Afgørelse.
Artikel 14.
I alle Tilfælde, hvor der for særlige Klasser af de heromhandlede
Tjenestemænd eller deres Efterladte bestaar særlige Pensionskasser,
forpligter Tyskland sig til at udbetale til Danmark en forholdsmæssig Andel
af den Formue, der tilhører de paagældende Kasser.
Foranstaaende Bestemmelse finder dog ikke Anvendelse paa den evangeliske
Kirkes Pensionskasser.
Artikel 15.
Danmark og Tyskland tilsiger gensidigt hinanden Bistand med forskudsvis
Anvisning af Militærrenter og Pensioner, hvis Udredelse paahviler den anden
Stat. Afregninger finder Sted tre Maaneder efter Regnskabsaarets Slutning.
Afregningen af de i Overgangstiden af den ene Stat for den anden udlagte
Beløb skal saavidt muligt finde Sted inden tre Maaneder efter denne
Overenskomsts Ikrafttræden.
Artikel 16.
Tyskland forpligter sig til, til enhver Tid at meddele de danske
Myndigheder alle nødvendige Oplysninger og Aktstykker.
København, den 10. April 1922.
Slutprotokol
til
Overenskomsten vedrørende Forsorgen for Krigsinvalider
og Pensionister.
Mellem de to Regeringer bestaar Enighed
om følgende Punkter:
1. Til Art. 1: Under Begrebet »Militærversorgung«
henregnes ikke Hædersgaver til Indehavere af Jernkorset fra 1870-71,
Veterangaver fra Krige før 1914 eller Understøttelser af det forhenværende
Allerhøjeste Dispositionsfond.
2. Til Art. 11: For at fastslaa Begrebet »mittelbare
Staatsbeamte«, saaledes som dette skal forstaas i denne Artikel, er der
blevet overleveret den danske Regering en Liste over de Stillinger indenfor
det Danmark tilfaldne Omradde, hvis Indehavere, saafremt der foreligger et
offentlig-retligt Tjenesteforhold, er at betragte som »mittelbare
Staatsbeamte«.
3. -Til Art. 11: Bestemmelserne i denne Artikel gælder
ikke for de forhenværende kommissariske Amtsforstandere.
4. Til Art. 14: Delingen af de i denne Artikel omhandlede
Pensionskasser m.v. vil være at forberede af dertil af hver af Parterne
udnævnte Kommissærer.
5. Til Art. 14, 2det Stk.: For Danmarks Overtagelse af
Pensionsforsorgen for Præster samt deres Enker og efterladte Børn betaler
Tyskland til Danmark et Beløb af 350 000 Mark.
6. Til Art. 15: Ved Fastsættelsen af Provinsen Slesvig-Holstens
Formue og Forpligtelser bortset der fra Pensionsbyrden.
Overenskomst
til
Ordning af skatteretlige Spørgsmaal.
Artikel 1.
De af danske Myndigheder i Nordslesvig oppebaarne Skatter til det tyske
Rige eller den preussiske Stat, paa hvilke der før den 15. Juni 1920 er
opstaaet Krav ifølge tyske Rigslove eller preussiske Statslove, skal senest
tre Maaneder efter denne Overenskomsts Ikrafttræden udbetales kontant til den
tyske Regering.
Artikel 2.
Den danske Regering vil virke for Opkrævning af Skatter, der endnu skyldes
af Skatteydere i det Danmark tilfaldne Omraade, forsaavidt saadanne Restancer
før den 15. Junii 1920 har været forfaldne, resp. paalignede og forfaldne, i
Henhold til nedennævnte Love:
I. Rigslove.
1. Zuwachssteuergesetz' af 14 Februar 1911
(»Reichsgesetzblatt«, Side 33),
2. Gesetz über einen einmalingen
ausserordentlichen Wehrbeitrag' af 3. Juli 1913
(»Reichsgesetzblatt« Side 505),
3. Besitzsteuergesetz' af 3. Juli 1913
(»Reichsgesetzblatt« Side 524),
4. Kriegssteuergesetz' af 21. Juni 1916
(»Reichsgesetzblatt« Side 561) med »Gesetz zur Ergaenzung des
Kriegssteuergesetzes« af 17. December 1916
(»Reichsgesetzblatt« Side 1407) og »Gesetz über die
Erhebung eines Zuschlages zur Kriegssteuer« af 9. April 1917
(»Reichsgesetzblatt« Side 349),
5. Gesetz über eine ausserordentliche
Kriegsabgabe für das Rechnugsjahr 1918' af 26. Juli 1918
(»Reichsgesetzblatt« Side 964),
6. Umsatzsteuergesetz' af 26. Juli 1918
(»Reichsgesetzblatt« Side 775),
7. Grunderwerbssteuergesetz' af 12. September 1919
(»Reichsgesetzblatt« Side 1617)
8. Reichserbschaftssteuergesetz' af 3. Juni 1906
(»Reichsgesetzblatt« Side 654), og
»Reichserbschaftssteuergesetz« af 10. September 1919
(»Reichsgesetzblatt« Side 1543),
9. Das Reichsstempelgesetz',
10. Told- og Forbrugsafgiftslove.
II. De preussiske Love om »Einkommen- und Ergænzungssteuer« samt
om
Arve- og Stempelafgifter.
De Beløb, der opkræves af den danske Regering i Henhold til denne Artikels
1ste Stk., tilkommer Tyskland og skal uopholdelig overvises til den tyske
Regering.
Inden Udløbet af tre Maaneder efter denne Overenskomsts Ikrafttræden skal
der, saafremt det maatte blive forlangt af den tyske Regering, ved Samarbejde
mellem de to kontraherende Parters kompetente Myndigheder udarbejdes
Fortegnelser over Arten og Størrelsen af de Skatter, der vil være at opkræve
i Henhold til denne Artikels 1ste Stk. Disse Fortegnelser skal foruden
Oplysning om Skattebeløbene og disses Forfaldstid tillige indeholde Oplysning
om Skatteydernes Navn og Bopæl.
Artikel 3.
Den danske Regering afgør selvstændigt, hvorledes der skal forholdes med
Hensyn til Opkrævningen i Henhold til Art. 2, samt hvilke Beløb der vil være
at betragte som uerholdelige.
Bestemmelserne i denne Artikels 1ste Stk. skal dog ikke være til Hinder
for, at der søges Fyldestgørelse i Formue, som befinder sig udenfor Danmark.
Artikel 4.
Den tyske Regering vil, forsaavidt angaar Personer, der har forlagt deres
Bopæl fra det Danmark tilfaldne Omraade til Tyskland, virke for Opkrævning af
de af danske Myndigheder paalignede og før de paagældendes Bortflytning
forfaldne danske Skatter for Aaret 1920 - 21, forsaavidt de vedrører Tiden
indtil Begyndelsen af den Maaned, i hvilken Bortflytningen har fundet Sted,
og endnu ikke er betalt. De Beløb, der opkræves i Overensstemmelse med 1ste
Punktum, tilkommer Danmark og skal uopholdelig overevises til den danske
Regering.
Inden Udløbet af tre Maaneder efter denne Overenskomsts Ikrafttræden skal
der, saafremt det maatte blive forlangt af den danske Regering, ved
Samarbejde mellem de to kontraherende Parters kompetente Myndigheder
udarbejdes Fortegnelser over Arten og Størrelsen af de Skatter, der vil være
at opkræve i Henhold til denne Artikels 1ste Stk. Disse Fortegnelser skal
foruden Oplysning om Skattebeløbene og disses Forfaldstid tillige indeholde
Oplysning om Skatteydernes Navn og Bopæl samt Tidspunktet for Bortflytning.
Artikel 5.
Den tyske Regering afgør selvstændigt, hvorledes der skal forholdes med
Hensyn til Opkrævningen i Henhold til Art. 4, samt hvilke Beløb der vil være
at betragte som uerholdelige.
Bestemmelserne i denne Artikels 1ste Stk. skal dog ikke være til Hinder
for, at der søges Fyldestgørelse i Formue, som befinder sig udenfor Tyskland.
Artikel 6.
Under Hensyn til de Aftaler, som iøvrigt er blevet truffet mellem Danmark
og Tyskland om Ordningen af finansielle Mellemværender vedrørende det Danmark
tilfaldne Omraade, er de kontraherende Parter enige om, at de til Fordel for
Tyskland forinden den 15. Juni 1920 opstaaede, men ikke paalignede
Skattefordringer paa Grundlag af
1. Gesetz über eine ausserordentliche
Kriegsabgabe für das Rechnungsjahr 1919' af 10. September 1919
(»Reichsgesetzblatt« Side 1567),
2. Gesetz über eine Kriegsabgabe vom
Vermøgenszuwachse' af 10. September 1919 (»Reichsgesetzblatt« Side
1579),
3. Umsatzsteuergesetz' af 24. December 1919
(»Reichsgesetzblatt« Side 2157),
4. Gesetz über das Reichsnotopfer' af 31 December
1919 (»Reichsgesetzblatt« Side 2189),
5. Einkommensteuergesetz' af 29. Marts 1920
(»Reichsgesetzblatt« Side 359) og af 24. Marts 1921
(»Reichsgesetzblatt« Side 313),
ikke skal gøres gældende overfor de Personer, der i Medfør af
Versaillestraktatens Art. 112, 1ste Stk., har erhvervet dansk Statsborgerret.
Artikel 7.
Bestemmelsen i Art. 6 finder ikke Anvendelse, saafremt Beskatning efter de
der nævnte Love finder Sted uden Hensyn til Statsborgerforhold, Bopæl eller
Ophold.
Bestemmelsen finder endvidere ikke Anvendelse:
a. forsaavidt angaar de i Art. 6 under nr. 1, 2 og 4 nævnte Love: saafremt
de Skattepligtige paa de Dage, der ifølge de paagældende Love er afgørende
for Skattepligtens Opstaaen, har haft Bopæl eller varigt Ophold i Tyskland
udenfor det Danmark tilfaldne Omraade;
b. forsaavidt angaar den i Art 6 under Nr. 3 nævnte Lov: saafremt der i
Tyskand udenfor det Danmark tilfaldne Omraade af de Skattepligtige er blevet
effektueret Leveringer mod Pengevederlag eller andre Ydelser og saadanne
Leveringer m.v. er Underkastet Beskatning efter
»Umsatzteuergesetz«;
c. forsaavidt angaar den i Art. 6 under Nr. 5 nævnte Lov: dersom de
Skattepligtige har haft Bopæl eller sædvanligt Ophold paa Grund af
Erhvervsvirksomhed eller sædvanligt Ophold udover seks Maaneder i Tyskland
udenfor det Danmark tilfaldne Omraade.
Artikel 8.
Personer, der som Følge af Udøvelse af Optionsretten har erhvervet
Statsborgerret i en af de to kontraherende Stater og forlægger eller har
forlagt deres bopæl til det Land, for hvilket de har opteret, vil være at
fritage for alle løbende Skatter af Indtægt og Formue fra og med Udløbet af
den Maaned, i hvilken Bortflytningen har fundet Sted.
Bestemmelse i denne Artikels 1ste Stk. finder ikke Anvendelse, forsaavidt
Beskatningen finder Sted uden Hensyn til Statsborgerforhold, Bopæl eller
Ophold, og ej heller, saafremt den Skattepligtige har haft eller har
sædvanligt Ophold paa Grund af Erhvervsvirksomhed eller sædvanligt Ophold
udover seks Maaneder i Tyskland udenfor det Danmark tilfaldne Omraade.
Artikel 9.
Med Hensyn til de i denne Overenskomst omhandlede Skattekrav kan ingen af
de kontraherende Parter overfor den anden stille nogen Fordring udover, hvad
der er fastsat i Overenskomsten.
Den ene Parts Statsborgere kan ikke overfor den anden Part gøre Krav
gældende paa Erstatning, Refusioner eller andre Godgørelser med Hensyn til de
i denne Overenskomst ordnede Skattekrav.
Artikel 10.
De kontraherende parter erklærer sig beredt til paa Grundlag af
Gensidighed at afslutte en Traktat til Undgaaelse af den som Følge af
Fastsættelsen af den nye Grænse mellem Danmark og Tyskland opstaaede
Dobbeltbeskatning samt til om muligt at tilvejebringe en almindelig Traktat
om Foranstaltninger til Undgaaelse af Dobbeltbeskatning og om Retshjælp i
Skattesager. Indtil førstnævnte Traktat maatte være afsluttet, kan der i
hvert enkelt Tilfælde træffes en Ordning mellem de kontraherende Parters
øverste Finansmyndigheder.
Artikel 11.
De kontraherende Parters øverste Finansmyndigheder kan træffe yderligere
Aftaler i den foreliggende Overenskomsts Aand. De kan navnlig aftale nærmere
Bestemmelser om Fremskaffelse af de i de enkelte Tilfælde nødvendige
Oplysninger.
Slutprotokol.
Under Hensyn til de praktiske Vanskeligheder og de Omkostninger, der vilde
være forbundet med en gennemførelse i Enkeltheder af Bestemmelserne i
Artiklerne 1 - 5 i foranstaaende Overenskomst, er de to kontraherende Parter
kommet overens om følgende Punkter:
1.
Samtlige Forpligtelser for Danmark i Medfør af Art. 1 og 2 og samtlige
Forpligtelser for Tyskland i Medfør af Art. 4 betragtes som opfyldt ved
Udbetaling fra Danmark til Tyskland af en rund Sum, stor 3 Millioner Mark.
Den danske Regering forpligter sig til inden Udløbet af tre Maaneder efter
Overenskomstens Ikrafttræden at udbetale denne Sum til den tyske Regering.
Under Hensyn til ovennævnte Ordning anerkender den tyske Regering. at
Rettighederne og Forpligtelserne med Hensyn til de i Artiklerne 1 og 2 nævnte
Skatterestancer overfor de Skattepligtige er overgaaet til Danmark. Heraf
berøres ikke Bestemmelsen i Art. 3, 2det Stk., Ligeledes anerkender den
danske Regering, at Rettighederne og Forpligtelserne med Hensyn til de i Art.
4 nævnte Skatterestancer overfor de Skattepligtige er overgaaet til Tyskland.
Heraf berøres ikke Bestemmelsen i Art. 5, 2det Stk.,
Den i Artiklerne 2 og 4 omhandlede Udarbejdelse af Fortegnelser
bortfalder.
2.
Bestemmelsen i Art. 7, 2det Punktum, Litra b. finder ikke Anvendelse paa
Vareleverancer, der før den 15. Juni 1920 er afsendt fra Forretninger i det
Danmark tilfaldne Omraade til Pladser indenfor Tyskland.
3.
Med Udbetalingen af den under Nr. 1 nævnte Sum berigtiges samtlige den
preussiske Stat tilkommende, før den 15. Juni 1920 forfaldne Krav paa
Pengebøder, der som Følge af Skatteovertrædelser er fastsat af Retter i det
Danmark tilfaldne Omraade og som skyldes af Personer, der har haft Bopæl i
nævnte Omraade.
Tilsvarende gælder med Hensyn til Retsomkostninger, der er opstaaet i
Skattestraffesager ved de ommeldte Retter mod de nævnte Personer.
Heraf berøres ikke Bestemmelserne i den dansk-tyske Retsplejeoverenskomst
af 12. Juli 1921.
Den tyske Regering tager til Efterretning, at den danske Regering af
praktiske Grunde ikke ser sig i Stand til nu at efterkomme de til den af
tyske Skattemyndigheder Anmodninger om Konstatering af, hvem der er Arvinger
i Boer efter Personer, der før den 15. Juni 1920 var bosat i det Danmark
tilfaldne Omraade, og som er afgaaet ved Døden før dette Tidspunkt.
Overenskomst
om
Gennemførelse af Versaillestraktatens Artikel 312.
A. Invalide- og Efterladteforsikring.
Artikel 1.
For saadanne Personer, som den 15. Juni 1920 var renteberettiget, og som
paa denne Dag var bosat i det afstaaede Omraade, overtager Danmark fra nævnte
Tidspunkt at regne og uden Hensyn til de Berettigedes Statsborgerforhold,
Betalingen af de af en tysk Forsikringsanstalt eller Særanstalt skyldige
Renter.
Artikel 2.
Har en tysk Statsborger, som den 15. Juni 1920 allerede var Omraade, i
Tidsrummet mellem den 15. Juni 1920 og den 15. Juni 1923 forlagt sin Bopæl
fra Danmark til Tyskland, overtager en tysk Forsikringsbærer fra Begyndelsen
af den paa Bopælsforlæggelsen følgende Maaned at regne den videre
Renteudbetaling. I saa Fald skal den danske Regering udbetale til den tyske
Regering fem Gange det aarlige Beløb af den Rente, som den Berettigede
oppebar paa det Tidspunkt, da Bopælsforlæggelsen fandt Sted. Herved beregnes
det aarlige Rentebeløb i Henhold til den den 15. Juni 1920 gældende tyske
Lovgivning, dog uden Rigstilskudet og uden Tillæg.
Har en dansk Statsborger, som den 15. Juni 1920 allerede var
renteberettiget, og som paa denne Dag var bosat i Tyskland, indenfor det
anførte Tidsrum forlagt sin Bopæl fra Tyskland til Danmark, vil der af den
tyske Regering blive udbetalt til den danske Regering fem Gange det aarlige
Beløb af den Rente, som beregnes i Henhold til den den 15. Juni 1920 gældende
tyske Lovgivning. Rigstilskudet og Tillægene medregnes heller ikke i denne
Forbindelse.
Som renteberettiget i Henhold til Stykke 1 og 2 regnes ogsaa efterladte,
hvis Forsørger var Renteberettiget den 15. Juni 1920.
Forlægger en Rentenyder af den i Stk. 1 - 3 omhandlede Art gentagne Gange
sin Bopæl indenfor det førnævnte Tidsrum, vil de i Stykke 1 og 2 indeholdte
Bestemmelser kun finde Anvendelse ved den første Bopælsforlæggelse; med
Hensyn til senere Tilfælde gælder Stykke 5.
Paa Rentenydere af den i Stykke 1 - 3 omhandlede Art, der først efter den
14. Juni 1923 forlægger deres Bopæl fra Danmark til Tyskland eller omvendt,
finder udelukkende de Lovforskrifter Anvendelse, som paa Tidspunktet for
Bortflytningen var gældende i det Land, hvor de paagældende havde deres
hidtidige Bopæl.
Artikel 3.
Den Forsikrede, eller i Tilfælde af dennes Død den, der i saa Fald er
berettiget kan med Hensyn til de for tiden indtil den 15. Juni 1920 erlagte
Bidrag og de med Erlæggelse af saadanne ligestillede Kendsgerninger kun gøre
Krav paa Forsikringsydelser overfor det Lands Institutioner, hvor han den
nævnte Dag har haft Bopæl.
Artikel 4.
Som Modydelse anvises til den danske Regering en forholdsmæssig Andel af
de Formuer, som tilhører den slesvig-holstenske Landsforsikringsanstalt,
Pensionskassen for den Preussisk-Hessiske Jernbanesammenslutnings Arbejdere
(Afdeling A.) samt Invalide-, Enke- og Børneforsikringskassen for Søfolkenes
Forsikringsforbund (»See-Berufsgenossenschaft«). Ved Beregningen af
denne Andel lægges de nævnte Anstalters forhaandenværende Formue ved Udgangen
af Regnskabsaaret 1919 til Grund. Fordelingen foretages efter det Forhold, i
hvilket i Aarene 1911 - 1917 incl. Indtægterne af indkomne Bidrag fra det
afstaaede Omraade stod til de fra de nævnte Anstalters samlede Omraade
indkomne Bidragsindtægter.
Den tyske Regering erstatter for den slesvig-holstenske
Landsforsikringsanstalt den danske Regering et Beløb stort 22 081, 92 Mark
for Bidragsmærker, som er blevet solgt i det afstaaede Omraade efter den 14.
Juni 1920.
B. Ulykkesforsikring.
Artikel 5.
Danmark overtager fra den 15. Juni 1920 at regne Erstatningen for Følgerne
af Ulykkestilfælde, som før den nævnte Dag har fundet Sted i de indenfor det
afstaaede Omraade beliggende Bedrifter eller Dele af saadanne, der indtil da
har været forsikret i et tysk Forsikringsforbund.
Som Modydelse erholder Danmark af den tyske Regering for de paagældende
industrielle Forsikringsforbund, saafremt de tilvejebringer Dækning for deres
Udgifter ved Paaligning (»Umlageverfahren«), fire Gange det aarlige
Beløb af de Renter, der den 15. Juni 1920 var at udrede i Erstatning for
Følgerne af de i 1ste Stk. omhandlede Ulykkestilfælde. Saafremt Forbundene
anvender Kapitaldækningssystemet, udbetales den til Dækning af de afgivne
Ulykkestilfælde opsparede Kapital. For de Forsikringsforbunds Vedkommende,
der bestaar for Landbruget, udbetales Renternes Beløb for eet Aar.
Rentetillægene betragtes ikke som en Del af Renterne.
Artikel 6.
Danmark overtager Erstatningen for Følgerne af de Ulykkestilfælde, der er
indtruffet fra og med den 15. Juni 1920 i de i Artikel 5 omhandlede Bedrifter
eller Dele af saadanne. Der tilkommer ikke de tyske Forsikringsforbund Bidrag
fra disse Bedrifter og Dele af saadanne for Tiden efter den 14. Juni 1920.
Artikel 7.
Paa den i Artikel 5, 2det Stk., aftalte Affindelsessum godskrives de tyske
Forbund:
1) pCt. af de Bidrag, der for Forretningsaaret 1919 paahvilede
Arbejdsgiverne i de i det afstaaede Omraade beliggende Bedrifter og Dele af
saadanne, forsaavidt disse Bidrag endnu ikke er indkrævet af de tyske
Forbund;
2) 33 pCt. af de Beløb, som er paalignet Arbejdsgiverne for Aaret 1919,
beregnet som Affindelse for de bidrag, som endnu skyldes Forbundene for Tiden
fra 1. Januar 1920 til og med 1. Juni 1920;
3) Erstatninger, som er udredet af et i Henhold til Artikel 5 ikke mere
forpligtet Forsikringsforbund for tiden efter den 14. Juni 1920, forsaavidt
disse Tilfælde ikke har fundet deres Afgørelse ved Artikel 19, 3die Stk.
Artikel 8.
Paa det ved Artikel 5 givne Grundlag skal de fra Ulykkesforsikringen
hidrørende Ydelser, uden Hensyn til, om den paagældende er dansk eller tysk
Statsborger, ligeledes udredes:
1) fra tysk Side til de personer, som paa Grund af et Ulykkestilfælde,
der er indtruffet indtil den 14. Juni 1920 incl. i en udenfor det afstaaede
Omraade beliggende Bedrift, erholder en Erstatning fra et tysk
Forsikringsforbund, forsaavidt de paagældende opholder sig i Danmark;
2) fra dansk Side til de Personer, som i Henhold til nærværende
Overenskomsts Artikel 5 erholder en Erstatning af Danmark, forsaavidt de
paagældende opholder sig i Tyskland.
Ved ovenstaaende Bestemmelser berøres ikke de kompetente Myndigheders Ret
til med den Berettigedes Samtykke at affinde ham, saafremt han er Udlænding,
med det lovhjemlede Beløb.
Artikel 9.
I Tilfælde hvor det tyske Rige, den preussiske Stat eller
Provinsialforbundet Slesvig-Holsten var Bærere af Ulykkesforsikringen,
fritages de for Forpligtelsen til Ydelser for Følger af Ulykkestilfælde, der
før den 15. Juni 1920 er indtruffet i en i det afstaaede Omraade beliggende
Bedrift, saafremt de Berettigede besidder dansk Statsborgerret og den
paagældende Dag var bosat i det afstaaede Omraade.
C. Sygeforsikring.
Artikel 10.
Ved Afstaaelsen af dele af det tyske Rige til Danmark berøres ikke de
lovmæssige, statutmæssige eller kontraktlige Forpligtelser, som de i dette
Omraade værende Sygekasser har ovenfor deres Medlemmer, Forsikringsbærere
eller andre offentlig-retlige Institutioner i Tyskland, forsaavidt disse
Forpligtelser er opstaaet indtil den 14. Juni 1920 incl.
Den tilsvarende Regel gælder for tyske Sygekasser overfor de i 1ste Stk.
omhandlede Berettigede i det til Danmark afstaaede Omraade.
Krav i Henhold til nærværende Artikel maa under Rettens Fortabelse gøres
gældende inden Udløbet af seks Maaneder fra den Dag at regne, da nærværende
Overenskomst træder i Kraft.
Artikel 11.
Saafremt Omraadet for en Sygekasse, der har Sæde i en af de ved
Afstaaelsen berørte Kredse, er blevet overskaaret ved den nye Grænse mellem
Danmark og det tyske Rige, finder en Deling af den forhaandenværende
Nettoformue pr. 1. Januar 1920 Sted. Som Fordelingsnorm gælder Antallet af de
paa nævnte Dag i henholdsvis det ene og det andet Omraade værende Medlemmer.
Ovenstaaende gælder paa tilsvarende Maade for Sygeforsikringens
Reservekasser (»Ersatzkassen«), dog kun forsaavidt det drejer sig
om en Forsikring, der træder i Stedet for den pligtmæssige Forsikring i
Henhold til den tyske Rigsforsikringsordning.
Med Hensyn til Bedriftssygekassen for Jernbanedirektionsomraadet Altona
finder Reglen i 1ste Stk. Anvendelse saaledes, at der anvises den danske
Regering en saadan Andel af den forhaandenværende Nettoformue pr. 1. Januar
1920, som svarer til Antallet af de Kassemedlemmer, der ved
Jernbaneforvaltningens Overgang er forblevet i den danske
Jernbaneforvaltnings Tjeneste. Tilsvarende gælder Postsygekassen for det
Overpostdirektionsomraade, til hvilket det afstaaede Omraade henhørte.
Artikel 12.
De Ydelser, som Sygekasser i det afstaaede Omraade har udredet til
Barselhjælp og Barselforsorg til Indbyggere i dette Omraade indtil den 14.
Juni 1920 incl., erstattes af det tyske Rige efter Reglerne i Lovene af 26.
September 1919 (Reichs-Gesetzblatt S. 1757) og af 30. April 1920
(Reichs-Gesetzblatt S. 853). Den danske Regering forpligter sig til at
erstatte den tyske Regering Udbetalinger, der eventuelt allerede maatte være
ydet fra tysk Side udover det nævnte Tidspunkt.
D. Privatfunktionærforsikring.
Artikel 13.
Den danske Regering vil afkræve saadanne Personer, som har udredet
Forsikringsbidrag til Rigsforsikringsanstalten for Privatfunktionærer, og som
i Henhold til Versaillestraktatens Artikel 112 har erhvervet dansk
Statsborgerret, Bevisligheder for de udrede Bidrag ved Benyttelse af en af
begge Regeringer godkendt Formular og vil overgive disse tillige med de
nævnte Personers Forsikringskort til den tyske Regering.
Artikel 14.
Paa Grundlag af de i Henhold til Artikel 13 til den tyske Regering
overgivne Bevisligheder fastslaar Rigsforsikringsanstalten for
Privatfunktionærer Bidragsbeløbet for hvert Kaldenderaar. Et Kalenderaars
Bidrag forrentes fra Aarets Slutning til den 1. Januar 1920 med 3 1/2 pCt.
Den samme Udregning finder Sted med Hensyn til de af Driftsberetningerne for
Rigsforsikringsanstalten for Privatfunktionærer fremgaaende samlede
Bidragsindtægter. Rigsforsikringsanstaltens konstaterede Formue ved en
Statusopgørelse pr. 31. December 1919 deles i Forhold til de to saaledes
beregnede Bidragsbeløb. Den forholdsmæssige Andel, tillige med de for Tiden
efter den 1. Januar 1920 eventuelt endnu til Rigsforsikringsanstalten
udredede Bidrag, afgives til den Myndighed, som nærmere vil være at angive af
den danske Regering. Saafremt der i Tiden indtil den 1. Januar 1920 skulde
have fundet en Afgivelse af Formuedele Sted i Henhold til
Versaillestraktaten, skal disse medregnes i den konstaterede Formue.
Den danske Regering forbeholder sig Ret til at lade de af
Rigsforsikringsanstalten fastslaaede Bidragskonti og Beregninger underkaste
en Kontrol paa Grundlag af Forsikringskortene.
Rigsforsikringsanstalten for Privatfunktionærer fritages ved Overdragelsen
af Formueandelen for Udbetaling af Pensioner eller Efterladte renter til de
Nydere, der er bosat i det afstaaede Omraade og er i Besiddelse af dansk
Statsborgerret.
Artikel 15.
For Personer, der opterer for Danmark eller Tyskland (Versaillestraktatens
Artikel 113) og som forlægger deres Bopæl fra Tyskland til Danmark eller fra
det afstaaede Omraade til Tyskland, skal det samlede Beløb af de for dem
indtil Bopælsforlæggelsen til Privatfunktionærforsikringen udredede rene
Forsikringsbidrag, som udgør 87,55 pCt. af de lovhjemlede Bidrag tillige med
3 1/2 pCt. Renter - stadig regnet fra Midten af det Aar, i hvilket Bidragene
blev betalt - og med Fradrag af de eventuelt til Pensioner eller Renter
allerede udredede Beløb, udbetales til det Lands Regering, for hvilket disse
Personer har opteret.
Artikel 16.
Den tyske Regering skal foranledige Udbetaling til den danske Regering af
de lovhjemlede Bidrag til Privatfunktionærforsikringen for saadanne Personer
med dansk Statsborgerret, som var forsikret i en i Henhold til § 372 i
Forsikringsloven for Privatfunktionærer anderkendt Reservekasse
(»Ersatzkasse«), og som den 15. Juni 1920 var bosat i det afstaaede
Omraade, saavel som for saadanne Personer, som opterer for Danmark. Disse
Bidrag erstattes med 87,55 pCt. af deres Værdi. For Beløbet beregnes Renter
med 3 1/2 pCt. fra Begyndelsen af den Maaned at regne, som følger efter den
lovbestemte Indbetaling af Bidraget indtil den 14. Juni 1920 incl., og fra
denne Dag at regne med 4 pCt. Den danske Regering vil til den tyske Regering
opgive de paagældende Personers Navne.
E. Almndelige Bestemmelser.
Artikel 17.
Forsaavidt der med Hensyn til Krav, hvorom Regler gives i nærværende
Overenskomst, paa det Tidspunkt, da den træder i Kraft, foreligger
retskaftige Afgørelser fra Forsikringsbærere og Forsikringsmyndigheder, skal
saadanne Afgørelser gensidigt anerkendes som retsgyldige uden fornyet
Prøvelse.
De Krav, hvorom Regler gives i denne Overenskomst, og som paa det
Tidspunkt, da den træder i Kraft, endnu ikke er retsgyldigt afgjort, eller
som rejses i Fremtiden, skal udelukkende afgøres i Henhold til Lovene og af
de kompetente Myndigheder i det Land, som efter denne Overenskomst overtager
Erstatningen.
Artikel 18.
Akterne vedrørende Renterne fra Ulykkesforsikringen saavel som fra
Invalide- og Efterladteforsikringen, der i Henhold til nærværende
Overenskomst skal overtages af Danmark, stilles til den danske Regerings
Raadighed. Endvidere overgives Kvitteringskortene for Modtagerne af fornævnte
Renter vedrørende Invalide- og Efterladte forsikringen, samt de i det
afstaaede Omraade bosatte Forsikredes Kvitteringskort, forsaavidt der i hvert
enkelt Tilfælde maatte være Anledning hertil.
Begge Landes Myndigheder og Forsikringsinstitutioner vil gensidigt yde
hinanden Bistand til Udførelse af Overenskomsten.
Artikel 19.
Ved den Formuedeling, der skal foretages i Henhold til denne Overenskomst,
beregnes samtlige Formuedele efter deres virkelige Værdi (almindelige Værdi,
Salgsværdi) paa Skæringsdagen.
Alle Pengeydelser eller Godskrivninger, der fremkommer ved Afregningen,
opfyldes i Mark (tysk Valuta, Papirpenge). De Beløb, der skal udbetales,
forrentes fra den 15. Juni 1920 med 4 1/2 pCt.
Af den Sum paa 414 489,74 Mark, som ved Afregningen mellem den tyske og
den danske Postforvaltning er blevet godskrevet den danske skal et Beløb af
50 054, 31 Mark for Erstatninger i Anledning af Ulykkestilfælde samt et Beløb
af 50 054,31 Mark for Erstatninger i Anledning af Ulykkestilfælde samt et
Beløb af 278 321,29 Mark for Erstatninger, hidrørende fra Invalide- og
Efterladte-Forsikringen, hvilke Beløb for Tidsrummet fra 15. Juni til 31.
Juli 1920 fra dansk Side er udbetalt af Midler tilhørende de tyske
Forsikringsbærere, godskrives disse Forsikringsbærere ved Formueafregningen.
Artikel 20.
Den i Henhold til denne Overenskomst nødvendige Afregning foretages af et
Udvalg, bestaaende af fire Sagkyndige, af hvilke hver af de to Regeringer
udpeger to. Regeringerne meddeler hinanden de Sagkyndiges Navne. Hver
Regering bærer Omkostningerne for de af den udpegede Sagkyndige.
Udvalget eller dettes Flertal er berettiget til af begge Regeringer
at forlange samtlige Dokumenter, Tabeller, statistiske Opstillinger,
Regnskaber, Statusopgørelser og alle andre Oplysninger, som anses for
nødvendige til Gennemførelsen af Udvalgets Opgave. Udvalget træder sammen,
saa snart denne Overenskomst er traadt i Kraft og skal fremskynde sit Arbejde
saa meget som muligt.
Er der ikke i Løbet af fire Maaneder, efter at de Sagkyndige er traadt
sammen, opnaaet Enighed imellem dem, og der heller ikke kan tilvejebringes
Enighed mellem de to Regeringer, skal Afgørelsen træffes af en Sagkyndig, om
hvis Udpegelse den svenske Regering anmodes. De ved Tilkaldelsen af denne
Sagkyndige forvoldte Omkostninger bæres af de to Regeringer med Halvdelen af
hver.
Udvalgets Beslutninger og den udpegede Sagkyndiges Kendelse er bindende
for begge Regeringer.
Slutprotokol.
De to Regeringer er enige med Hensyn til nedenstaaende Punkter:
I. Vedrørende Pensionskassen for den preussisk-hessiske
Jernbanesammenslutnings Arbejdere, Afdeling B, træffes følgende Ordning:
1) Fra det Tidspunkt at regne, da Bestillingsmændene har ophørt med at
forrette Tjeneste for den tyske Forvaltning, betragtes de i Henhold til
Statuterne som udtraadt af den preussisk-hessiske Pensionskasse B.
2) Efter Andragende refunderer Pensionskassens Ledelse de under 1) nævnte
Personer de af dem indbetalte Medlemsbidrag i Henhold til Statuterne.
3) De den 14. Juni 1920 løbende Tillægsrenter udredes fremdeles af den
preussisk-hessiske Pensionskasse i Henhold til Statuterne.
4) Saafremt den danske Regering har udredet Betalinger, som i Henhold til
Afsnit 2 og 3) skal udredes af den preussisk-hessiske Pensionskasse, erholder
den disse godtgjort i Mark med de Beløb, som Statuterne hjemler.
5) Den danske Regering vil tillade, at den fremtidige Udbetaling af de
løbende Tillægsrenter sker gennem dens Kasser, og vil meddele Pensionskassen,
hvad den maatte blive bekendt med af Forhold, som kan begrunde en
Tillægsrentes Bortfald.
II. Med Hensyn til den for det samlede under den preussisk-hessiske
Jernbanesammenslutning henhørende Omraade bestaaende Syge- og Efterladte
kasse træffes følgende Ordning:
1) Fra det Tidspunkt at regne, da Bestillingsmændene har ophørt med at
forrette Tjeneste for den tyske Jernbaneforvaltning, betragtes de i Henhold
til Statuterne som udtraadt af Kassen.
2) For de forhenværende Medlemmer af Tarifferne I. og II., som er
udtraadt af Kassen under deres tidligere Beskæftigelse ved den tyske
Jernbaneforvaltning og nu opholder sig i Danmark, og hvem der ved Ophøret af
Beskæftigelsen er tilstaaet en Pension eller en Invaliderente af den tyske
Jernbaneforvaltning, bliver Kravet paa det Beløb, der i Henhold til Tarif I.
og II. udbetales i Anledning af Dødsfaldet, bestaaende overfor den preussiske
Kasse i det Omfang, hvori det var tilladt i Henhold til Statuterne paa
Tidspunktet for deres Udtræden.
3) Medlemmer af Tarif III. erholder ved deres Udtræden Bidragene tilbage.
Løbende Enke- og Børnerenter udredes fremdeles.
III. Vedrørende de i Artikel 16 omhandlede danske Statsborgeres Krav
overfor de under Privatfunktionærforsikringen henhørende Reservekasser
(»Ersatzkassen«) forbeholder de to Regeringer sig at træffe en
særlig Ordning, forsaavidt de paagældende Krav ikke omfattes af den i nævnte
Artikel foreskrevne Opgørelse.
Overenskomst
vedrørende
Afstaaelse til Danmark af statlige Renterettigheder osv.
i Nordslesvig.
Artikel I.
§ 1
Med Hensyn til samtlige den preussiske Stat (Domæneforvaltningen)
tilkommende Renter, som hviler paa nord for den nye Grænse beliggende
Grundstykker, indtræder fra den 1. April 1921 at regne den danske Stat i den
preussiske Stats Sted.
Det samme gælder med Hensyn til
»Grundsteuerentschædigungsrenten« (preussisk Lov af 14. Juli 1893
om Ophævelse af direkte Statsskatter, Gesetzsamml. S. 119), som hviler paa
nord for den nye Grænse beliggende Grundstykker.
§ 2
Som Modydelse for den i § 1 hjemlede Overdragelse betaler den danske Stat
den Kapitalværdi, som Renterne havde i Mark den 1. April 1921 beregnet efter
Betalingsdagens Kurs.
Artikel II.
§ 1
Med Hensyn til samtlige Rentebanken i Stettin tilkommende Renter, som
hidrører fra Afløsning af Realbyrder, og som hviler paa nord for den nye
Grænse beliggende Grundstykker, indtræder fra den 1. April 1921 at regne den
danske Stat i Rentebankens Sted.
§ 2
Som Modydelse for den i § 1 hjemlede Overdragelse betaler den danske Stat
til Rentebanken i Stettin den Kapitalværdi, som Renterne havde i Mark den 1.
April 1921 efter betalingsdagens Kurs.
§ 3
Rentebanken i Stettin skal anvende det Beløb, der i Henhold til § 2
tilflyder den, til Indløsning af saadanne Rentebreve til disses Paalydende,
som den 15. Juni 1920 ejedes af:
a) naturlige Personer, som i Henhold til Versaillestraktatens Artikel 112
har erhvervet dansk Statsborgerret,
b) juridiske Personer, som den 15. Juni 1920 havde Sæde i det Danmark i
Henhold til Versaillestraktaten tilfaldne Omraade.
Rentebreve, der i Henhold til ovenstaaende skal indløses, skal senest seks
Maaneder, efter at nærværende Overenskomst er traadt i Kraft, forelægges
Rentebanken i Stettin til Indløsning. Ejendomsretten til Rentebrevene den 15.
Juni 1920 vil være at dokumentere ved en af det danske Finansministerium
udstedt Attest.
Overstiger den paalydende Værdi af de til Indløsning forelagte
Rentebreve det Rentebanken i Henhold til § 2 tilflydende Beløb, skal
det ved Udtrækning i Overensstemmelse med de i §§ 39 ff. i preussisk
Lov om Oprettelse af Rentebanker af 2. Marts 1850 (Gesetzsamml. S.
1121) indeholdte Forskrifter konstateres, hvilke af disse Rentebreve
Indløsningen kommer til at omfatte.
Ihændehavere af Rentebreve, som ikke paa denne Maade kommer til
Indløsning, tilkommer der fremtidigt som hidtil kun de i Henhold til
nævnte Lov hjemlede Krav.
Artikel III.
Beløb, som for Tiden før den 1. April 1921 er tilflydt den danske
Stat paa Grundlag af de i Artikel I og II omhandlede Rettigheder, Beløb,
som for Tiden efter den 31. Marts 1921 er tilflydt den preussiske Stat eller
Rentebanken i Stettin paa grundlag af de i Artikel I og II omhandlede
Rettigheder skal den preussiske Stat og Rentebanken erstatte den danske Stat.
Artikel IV.
Den tyske Regering vil inden Udløbet af en Maaned, efter at nærværende
Overenskomst er traadt i Kraft, overgive den danske Regering en Fortegnelse
over de under Artikel I og II henhørende Rettigheder, tilligemed en Opgørelse
over den Modydelse, der vil være at udrede. Den danske Regering vil indenfor
et Tidsrum af to Maaneder efter opnaaet Enighed om Størrelsen af de i Henhold
til foranstaaende skyldige Beløb, udbetale disse til den preussiske
Generalstatskasse og til Rentebanken i Stettin, tilligemed 4 pCt. Renter fra
den 1. April 1921 at regne.
Tilsvarende gælder med Hensyn til de Beløb, der i Henhold til Artikel III
kommer til Udbetaling.
Artikel V.
§ 1
Konstateres der udover de i denne Overenskomst omhandlede, andre
Fordringsrettigheder, som den preussiske Stat kan gøre Krav paa, og for
hvilke der er indført en Hypothek paa et nord for den nye Grænse beliggende
Grundstykke, tilkommer der til enhver Tid den danske Stat Ret til at overtage
disse Fordringsrettigheder imod Betaling af Kapitalværdien efter
Betalingsdagens Kurs.
Det samme gælder Kapital- eller Rentegæld tilligemed andre Rettigheder,
der er indført i Grundbogen som hvilende paa et nord for den nye Grænse
beliggende Grundstykke, og som tilkommer den preussiske Stat.
§ 2
Benytter den danske Stat sig af den Ret, der tilkommer den i Henhold til §
1, skal den meddele dette til den preussiske Stat og til Debitor. Fra det
Tidspunkt at regne, da denne Meddelelse tilstilles Debitor, træder den danske
Stat som Kreditor i den preussiske Stats Sted.
Slutprotokol.
Ved Undertegnelsen af Overenskomsten om Afstaaelse til Danmark af statlige
Renterettigher o.s.v. i Nordslesvig er følgende blevet fastslaaet:
Begge Parter er enige om, at der vil være at foretage en Udvidelse af
Overenskomsten, saafremt det maatte vise sig, at der bestaar
Fordringsrettigheder tilhørende det tyske Rige af den i Overenskomstens
Artikel V omhandlede Art.
Overenskomst
vedrørende
angaaende Overgivelse af Matrikulsdokumenter.
Artikel 1.
Det tyske Rige foranlediger, at de i Bilag 1 anførte Matrikulsdokumenter,
der vedrører det afstaaede Omraade, overgives til Danmark uden Vederlag.
Artikel 2.
Matrikulsdokumenterne for de af den nye Grænse gennemskaarne
Kortblads-Distrikter eller Kommuner tilfalder den Stat, hvem den største Del
af det vedkommende Omraade nu tilhører (smlgn. Bilag 2).
Over den den anden Stat tilfaldende Del af vedkommende Omraade lader denne
Stat saa snart som muligt og paa egen Bekostning de nødvendige Kopier og
Afskrifter udføre i Arkiverne.
Artikel 3.
Forsaavidt der foreløbig gives Afkald paa Kopier og Afskrifter, skal
Matrikulsdokumenterne til enhver Tid stilles til Raadighed for en mulig
senere udfærdigelse af Afskrifter og Kopier, uden at der kan kræves Vederlag
derfor.
Overenskomst
vedrørende
Udlevering af Forvaltningsakter.
Artikel 1.
Den tyske Regering udleverer til den danske Regering de i Tyskland værende
Dokumenter og Akter saavel som Kort og Planer af skriftlig Art, som
udelukkende eller i overvejende Grad vedrører det i Henhold til
Versaillestraktaten til Danmark afstaaede Omraade og som har Betydning for
den regelmæssige Videreførelse af den løbende Forvaltning i dette Omraade.
Den danske Regering refunderer den tyske Regering Omkostningerne ved
tekniske Aktstykker, der skal udleveres, vedrørende saadanne
Foranstaltninger, hvis Udførelse endnu ikke i Hovedsagen var tilendebragt den
15. Juni 1920. Ved Beregningen af Omkostningerne vil den tyske Marks Værdi
paa Tidspunktet for Fremstillingen var at lægge til Grund.
Artikel 2
Den danske Regering udleverer paa sin Side til den tyske Regering saadanne
i Danmark værende Dokumenter, Akter og lignende, som udelukkende eller i
overvejende Grad vedrører de nuværende preussiske Kredse Sydtønder og
Flensborg Land og By, og som er af Betydning for den regelmæssige
Videreførelse af den løbende Forvaltning i dette Omraade.
Artikel 3.
De to Regeringer forbeholder sig at tilbageholde saadanne Dokumenter,
Akter og lignende, hvis Udlevering efter den paagældende Regerings Skøn er
ugørlig af politiske Grunde eller paa Grund af Enkeltpersoners Interesse
deri. Begge Regeringer erklærer sig dog rede til efter 50 Aars Forløb efter
denne Overenskomsts Ikrafttræden paa den anden Regerings Ønske paany at
undersøge, om Forudsætningen for Tilbageholdelsen endnu foreligger.
Artikel 4.
Dokumenter, Akter og lignende, der vedrører Kredse, Kommuner eller andre
mindre Forvaltningsenheder, der er blevet gennemskaaret af grænsen, forbliver
i den Stat, i hvilken de befandt sig den 20. Maj 1920, forsaavidt en Deling i
Forhold til det Omraade, de særlig vedrører, ikke er mulig.
Artikel 5.
Enhver af de kontraherende Parter udnævner en Arkivfagmand som Kommissær.
Disse skal i Fællesskab gennemføre den i Artikel 1, 2 og 4 omhandlede
Udlevering og Deling af Akter og Dokumenter vedrørende den løbende
Forvaltning. Det overlades Fagmændene efter Behov at tilkalde andre
Sagkyndige til deres Forhandlinger.
Udleveringen af Akter og lignende skal til enhver Tid finde Sted, efter at
man i hvert enkelt Tilfælde er kommet til Enighed derom.
Artikel 6.
De kontraherende parters Regeringer vil gensidigt paa Begæring meddele
hindanden alle for Forvaltningen af deres Omraade nødvendige Oplysninger fra
Dokumenter, Akter og lignende fra Tiden før den 15. Juni 1920 - i paakommende
Tilfælde ogsaa meddele hinanden Afskrifter - medmindre dette efter den
Regerings Skøn i hvis Besiddelse Akterne befinder sig, er ugørligt af
politiske Grunde eller paa Grund af Enkeltpersoners Interesse deri.
Artikel 7.
De ved andre Aftaler angaaende Udlevering af Akter og Meddelelse af
Oplysninger trufne Bestemmelser berøres ikke af nærværende Overenskomst.
Noteveksling
af 12. Juli 1921,
vedrørende
Nedsættelse af en Kommission til Fordeling af Formue og Gæld m.v. vedrørende
de af den nye Grænse overskaarne offentlig-retlige
Korporationer.
1. Tysk Note.
Under Henvisning til stedfundne Forhandlinger erklærer den tyske Regering
sig enig i, at Fordelingen af Formue og Gæld samt af Fordringer i løbende
Regning vedrørende offentlig-retlige Korporationer, der er blevet delt ved
grænsens Fastsættelse eller paa anden Maade berørt deraf, skal foretages af
en særlig Kommission. Denne Kommission skal bestaa af seks Medlemmer, hvoraf
tre udnævnes af den danske, tre af den tyske Regering. Saafremt der ved et
foreliggende Spørgsmaal ikke opnaas Enstemmighed, skal Afgørelse dog kunne
træffes af et Flertal bestaaende af mindst to Medlemmer paa hver af Siderne.
Skulde der ikke inden Udløbet af seks Maaneder efter Kommissionens
Nedsættelse opnaas et saadant Flertal, skal Afgørelsen træffes ved en for
begge Parter bindende Kendelse, afsagt af en Opmand, der efter begge
Regeringers Anmodning skal udnævnes af den kgl. svenske Regering.
Som offentlig-retlige Korporationer i denne Betydning forstaas de i
medfølgende Bilag opførte Korporationer. Andre end de i Bilaget opførte
Korporationer kan inddrages under Kommissionens Behandling, dersom mindst to
Medlemmer fra hver Side stemmer for Inddragelsen.
For Fordelingen skal navnlig Forholdsmæssigheden vedrørende Skatteydelser
og Indbyggertal være vejledende.
Kommissionen skal snarest muligt træde sammen i Flensborg. De to
Regeringer vil rettidigt meddele hinanden Oplysning om de Medlemmer, der skal
udnævnes.
København, den 12. Juli 1921. .
2. Dansk Note.
Den tyske Regering har erklæret sig
enig i, at Fordelingen af Formue
og Gæld samt at Fordringer i løbende Regning vedrørende offentlig-retlige
Korporationer, der er blevet delt ved Grænsens Fastsættelse eller paa anden
Maade berørt deraf, skal foretages af en særlig Kommission. Denne Kommission
skal bestaa af seks Medlemmer, hvoraf tre udnævnes af den danske, tre af den
tyske Regering. Saafremt der ved et foreliggende Spørgsmaal ikke opnaas
Enstemmighed, skal Afgørelse dog kunne træffes af et Flertal bestaaende af
mindst to Medlemmer paa hver af Siderne. Skulde der ikke inden Udløbet af
seks Maaneder efter Kommissionens Nedsættelse opnaas et saadant Flertal, skal
Afgørelsen træffes ved en for begge Parter bindende Kendelse, afsagt af en
Opmand, der efter begge Regeringers Anmodning skal udnævnes af den kgl.
svenske Regering.
Som offentlig-retlige Korporationer i denne Betydning forstaas de i
medfølgende Bilag opførte Korporationer. Andre end de i Bilaget opførte
Korporationer kan inddrages under Kommissionens Behandling, dersom mindst to
Medlemmer fra hver Side stemmer for Inddragelsen.
For Fordelingen skal navnlig Forholdsmæssigheden vedrørende Skatteydelser
og Indbyggertal være vejledende.
Kommissionen skal snarest muligt træde sammen i Flensborg. De to
Regeringer vil rettidigt meddele hinanden Oplysning om de Medlemmer, der skal
udnævnes.
Den kgl. danske Regering har gjort sig bekendt med de tyske Forslag og
erklærer sig for sit Vedkommende indforstaaet med disse.
København, den 12. Juli 1921. .
3. Bilag til begge Noter.
1. Kommunalforbund, navnlig
Provinsen,
Kredsene, By- og Landkommunerne, Amtsdistrikterne.
2. De offentlig-retlige Forbund i særlige Øjemed
(Zweckverbænde), navnlig Samlede og selvstændige Skoleforbund, Vejforbund,
Fattigforbund, Mergelforbund, Brandværnsforbund og lignende, Det
slesvig-holstenske Elektricitetsforbund.
3. De kirkelige Forbund, navnlig Den
slesvig-holstenske Landskirke, Kirkesognene.
4. Vandløbsforbund, navnlig Digeforbund,
Vandløsningskommuner, Vandløbs- og Grundforbedringsselskaber.
5. Landbrugskammeret i Kiel,
6. De krigsøkonomiske Forbund, navnlig
Kvæghandelsforbundet for Provinsen Slesvig-Holsten, Amters eller Kommuners
krigsøkonomiske Institutioner.
Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab med Tilføjende, at
Ratifikationsinstrumenterne til Traktaten under 7. Juni 1922 er blevet
udvekslet i Berlin.
Udenrigsministeret, den 8. Juni 1922.
Harald Scavenius.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af noteveksling af 22. og 28. oktober 1970 med Forbundsrepublikken Tyskland om ændring af søgrænsen i Flensborg Fjord. Retsinformation · 20. juni 1973
- Slutprotokol angaaende Grænselinien mellem Danmark og Tyskland ved Varming By. 1909,2. juli, Gjelsbro. (* 2) Retsinformation · 1. oktober 1997
- Lov om projektering og anlæg af et vildsvinehegn langs den dansk-tyske landegrænse Retsinformation · 9. juni 2018
- Forslag til Lov om projektering og anlæg af et vildsvinehegn langs den dansk-tyske landegrænse Retsinformation · 5. juni 2018
- Bekendtgørelse om en mellem Danmark, det britiske Rige, Frankrig, Italien og Japan den 5te Juli 1920 afsluttet Traktat vedrørende Slesvig. Retsinformation · 31. januar 1921
- Bekendtgørelse om genanvendelse af dansk-tyske overenskomster. Retsinformation · 26. september 1960