Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse om Danmarks Ratifikation af den af Den internationale Arbejdskonference i Montreal i 1946 vedtagne Akt angaaende Ændringer i Den internationale Arbejdsorganisations Statut. (* 1)

BKI nr 12 af 29/03/1949Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet12. maj 1949

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse om Danmarks Ratifikation af den

af Den internationale Arbejdskonference i Montreal i 1946 vedtagne Akt

angaaende Ændringer i Den internationale Arbejdsorganisations Statut. (* 1)

Ved kongelig Resolution af 16. Juni 1947 har Danmark ratificeret følgende

Akt, til hvis Ratifikation Rigsdagen under 28. Maj 1947 havde meddelt sit

Samtykke:

AKT OM ÆNDRINGER I DEN INTERNATIONALE ARBEJDSORGANISATIONS STATUT.

Efter at være blevet sammenkaldt i Montreal af Det internationale

Arbejdsbureaus Styrelsesraad og efter at være traadt sammen til sit 29. Møde

den 19. September 1946, og efter at der er opnaaet Enighed om Vedtagelsen af

visse Ændringer i Den internationale Arbejdsorganisations Statut, et

Spørgsmaal, der omfattes af 2. Punkt paa Mødets Dagsorden, vedtager Den

internationale Arbejdsorganisations Generalkonference i Dag den 9. Oktober

1946 følgende Akt om Ændringer i Den internationale Arbejdsorganisations

Statut.

Artikel 1.

Den internationale Arbejdsorganisations Statut, hvoraf den nugældende

Tekst er anført i første Spalte af Tillægget til nærværende Akt, har

Gyldighed, saaledes som den er ændret i anden Spalte af det Nævnte Tillæg fra

den Dag at regne, da nærværende Akt træder i Kraft.

Artikel 2.

2 Eksemplarer af nærværende Akt skal bekræftes ved Underskrift af

Konferencens Præsident og Det internationale Arbejdsbureaus Generaldirektør.

Det ene af disse Eksemplarer skal opbevares i Det internationale

Arbejdsbureaus Arkiver, og det andet skal fremsendes til De forenede

Nationers Generalsekretær til Indregistrering i Overensstemmelse med Artikel

102 i De forenede Nationers Pagt. Generaldirektøren vil fremsende en

bekræftet Genpart af Protokollen til alle Medlemmer af Den internationale

Arbejdsorganisation.

Artikel 3.

Læs alt

1. De officielle Ratifikationer eller Godkendelser af

nærværende Akt skal fremsendes til Det internationale Arbejdsbureaus

Generaldirektør, som skal underrette Organisationens Medlemmer om Modtagelsen

heraf.

2. Nærværende Akt træder i Kraft i Overensstemmelse

med Bestemmelserne i Artikel 36 i Organisationens Statut.

3. Naar nærværende Akt træder i Kraft, skal Det

internationale Arbejdsbureaus Generaldirektør herom underrette alle

Medlemmerne af Den internationale Arbejdsorganisation, De forenede Nationers

Generalsekretær samt alle de Stater, som har underskrevet De forenede

Nationers Pagt.

Ændret Tekst.

Indledning.

Eftersom en varig Verdensfred kun kan opretholdes, hvis den er

baseret paa social Retfærdighed;

Og eftersom der bestaar Arbejderforhold, der medfører saadan

Uretfærdighed, Nød og Afsagn for en stor Del af Menneskeheden, at det giver

Anledning til saa alvorlige Uroligheder, at Verdensfreden og den rolige

Udvikling bringes i Fare; og da en Forbedring af disse Forhold er tvingende

nødvendig, f.Eks ved Regulering af Arbejdstiden, herunder Gennemførelse af en

Maksimalarbejdsdag og -uge, Regulering af Udbudet af Arbejdskraft, Bekæmpelse

af Arbejdsløshed, Fastsættelse af en Minimumsløn, der er tilstrækkelig til

Livets Ophold, Beskyttelse af Arbejderne mod Sygdom og Tilskadekomst, der

opstaar under Arbejdet, Beskyttelse af Børn og unge Mennesker og Kvinder,

Forsorg for gamle og Invalider, Beskyttelse af Arbejdernes Interesser, naar

de beskæftiges i Udlandet, Anerkendelse af Princippet om lige Løn for lige

Arbejde, Anerkendelse af Princippet om Organisationsret, Organisering af

faglig og teknisk Uddannelse samt andre Forholdsregler;

Eftersom ethvert Lands Undladelse af at gennemføre humane Arbejdsforhold

ligeledes er en Hindring for andre Lande, som ønsker at forbedre deres egne

Forhold.

er de høje kontraherende Parter i Retfærdighedens og Menneskelighedens

Navn og ud fra Ønsket om at sikre en varig Verdensfred samt med Henblik

paa at naa de Maal, der er fremsat i denne Indledning, enedes om

følgende Statut for Den internationale Arbejdsorganisation:

Kapitel I - Organisation.

Artikel 1.

1. Der oprettes herved en fast Organisation til Fremme

af de Formaal, der indeholdes i Indledningen til nærværende Statut og i

den Deklaration vedrørende Den internationale Arbejdsorganisations Maal og

Hensigter, som blev vedtaget i Philadelphia den 10. Maj 1944, og hvis Tekst

findes som Bilag til nærværende Statut.

2. Medlemmer af Den internationale Arbejdsorganisation

er de Stater, som var Medlemmer af Organisationen den 1. November 1945, samt

saadanne andre Stater, som maatte erhverve Medlemsskab i Overensstemmelse med

Reglerne i Stk. 3 og 4 i nærværende Artikel.

3. Hvert oprindeligt Medlem af de Forenede Nationer

samt enhver Stat, der opnaar Medlemsskab af de Forenede Nationer efter

Plenarforsamlingens Bestemmelser i Overensstemmelse med Pagtens Forskrifter

herom, kan optages som Medlem af Den internationale Arbejdsorganisation ved

at underrette Generaldirektøren for Det internationale Arbejdsbureau

om sin formelle Anerkendelse af de Forpligtelser, der indeholdes i Den

internationale Arbejdsorganisations Statut.

4. Den internationale arbejdsorganisations

Generalkonference kan endvidere optage Medlemmer af Organisationen med to

Trediedels Majoritet blandt de tilstedeværende Delegerede, heri indbefattet

to Trediedele af de tilstedeværende og stemmeafgivende Regeringsdelegerede.

Saadan Optagelse har Gyldighed fra det Tidspunkt, de det nye Medlems Regering

underretter Generaldirektøren for Det internationale Arbejdsbureau

om, at den formelt anerkender de Forpligtelser, der indeholdes i Den

internationale Arbejdsorganisations Statut.

5. Et Medlem af Den internationale Arbejdsorganisation

kan ikke udmelde sig af Organisationen uden efter forudgaaende Meddelelse til

Generaldirektøren for Det internationale Arbejdsbureau om, at det

agter at gøre dette. Saadan Meddelelse faar Virkning 2 Aar fra det Tidspunkt

at regne, hvor Generaldirektøren modtager Underretning, forudsat at

Medlemmet til den Tid har opfyldt alle de økonomiske Forpligtelser, der

følger af Medlemsforholdet. Naar et Medlem har ratificeret en international

Arbejds- Konvention paa den fortsatte Bestaaen af de deraf flydende

Forpligtelser i den i Konventionen fastsatte Tid.

6. I de Tilfælde, hvor en Stat er ophørt at være

Medlem af Organisationen, skal Spørgsmaalet om dens Genoptagelse afgøres i

Overensstemmelse med Reglerne i Stk. 3 eller Stk. 4 i nærværende Artikel.

Artikel 2.

Den faste Organisation skal bestaa af:

(a) en Generalkonference, der bestaar af Repræsentanter for Medlemmerne

og

(b) et Styrelsesraad, der er sammensat som foreskrevet i Artikel 7; o

g

(c) et internationalt Arbejdsbureau, der kontrolleres af Styrelsesraadet.

Artikel 3.

1. Generalkonferencen bestaaende af Repræsentanter for

Medlemmerne skal afholde Møder fra Tid til anden, som Forholdene kræver det,

og mindst een Gang om Aaret. Den skal bestaa af 4 Repræsentanter for hvert

Medlemsstat, af hvilke 2 skal være Regeringsdelegerede, og de 2 andre skal

være Repræsentanter henholdsvis for Arbejdsgiverne og Arbejderne i de enkelte

Medlemsstater.

2. Enhver Repræsentant kan ledsages af Raadgivere, som

ikke maa overstige et Antal af 2 for hvert Punkt paa dagsordenen for Mødet.

Naar Spørgsmaal, der særlig vedrører Kvinder, skal drøftes af Konferencen,

bør mindst en af Raadgiverne være en Kvinde.

3. Enhver Medlemsstat, som er ansvarlig for ikke-selvstændige

Territoriers internationale Forhold, kan som yderligere Raadgivere for hver

af dens Repræsentanter udpege

(a) Personer, der udpeges af den som Repræsentanter for et saadant

Territorium vedrørende Forhold, der ligger inden for dette Territoriums

Selvstyre; og

(b) Personer, der udpeges af den som raadgivende for dens

Repræsentanter for saa vidt angaar Forhold, der vedrører ikke-selvstyrende

Territorier.

4. Hvor det drejer sig om et Territorium, der staar under 2 eller flere

Medlemsstaters fælles Myndighed, kan der udnævnes Raadgivere for disse

Medlemsstaters Repræsentanter.

5. Medlemsstaterne forpligter sig til at udpege de

Repræsentanter og Raadgivere, som ikke er Regeringsrepræsentanter i Samraad

med de Arbejdsgiver- og Arbejderorganisationer, hvor saadanne findes som i

største Omfang repræsenterer henholdsvis Arbejdsgiverne og Arbejderne i

vedkommende Land.

6. Raadgiverne maa ikke tage Ordet undtagen efter

Anmodning af den Repræsentant, som de ledsager, og efter særlig Tilladelse af

Konferencens Præsident, og de har ingen Stemmeret.

7. En Repræsentant kan ved skriftlig Meddelelse stilet

til Præsidenten udpege en af sine Raadgivere til at virke som hans

Stedfortræder, og saalænge denne Raadgiver virker som Stedfortræder, har han

Ret til at tage Ordet og til at stemme.

8. Navnene paa Repræsentanterne og Raadgiverne skal

meddeles Det internationale Arbejdsbureau af Regeringen i de enkelte

Medlemsstater.

9. Repræsentanternes og deres Raadgiveres Fuldmagt

skal være Genstand for Prøvelse af Konferencen, som med 2/3 af de Stemmer,

der er afgivet af de tilstedeværende Repræsentanter, kan nægte at godkende en

Repræsentant eller Raadgiver, som den anser for ikke at være udpeget i

Overensstemmelse med nærværende Artikel.

Artikel 4.

1. Enhver Repræsentant har Ret til at stemme

selvstændigt om alle Spørgsmaal, som drøftes af Konferencen.

2. Hvis en af Medlemsstaterne undlader at udpege en af

de ikke-regeringsdelegerede, som den er berettiget til at udpege, har den

anden ikke-regeringsdelegerede Ret til at være til Stede og tage Ordet paa

Konferencen, men ikke til at stemme.

3. Saafremt Konferencen i Henhold til Artikel 3 nægter

at godkende en af Medlemsstaternes Repræsentanter, skal Bestemmelserne i

nærværende Artikel finde Anvendelse, som om paagældende ikke var blevet

udpeget.

Artikel 5.

Konferencens Møder skal under Forbehold af enhver Beslutning, som

Konferencen som saadan tidligere maatte have truffet, afholdes paa det Sted,

der er fastsat af Styrelsesraadet, forudsat at selve Konferencen paa et

tidligere Møde ikke har fastsat andet.

Artikel 6.

Enhver Forandring i Det internationale Arbejdsbureaus Hovedsæde skal

træffes af Konferencen med to Trediedeles Majoritet blandt de tilstedeværende

Repræsentanter.

Artikel 7.

1. Styrelsesraadet skal bestaa af 32 Personer:

16 som Repræsentanter for Regeringerne,

8 som Repræsentanter for Arbejdsgiverne og

8 som Repræsentanter for Arbejderne.

2. Af de 16 Personer, der repræsenterer Regeringerne,

skal 8 udpeges af de vigtigste Industristater, og 8 skal udpeges af de

Medlemsstater, der udvælges hertil af Konferencens Regeringsrepræsentanterne

med Udelukkelse af Repræsentanterne fra de 8 fornævnte Medlemsstater.

Af de 16 Medlemsstater, der er repræsenteret, skal de 6 være

ikke-europæiske Stater.

3. Styrelsesraadet skal, naar Forholdene kræver det, afgøre, hvilke af

Organisationens Medlemmer der har størst Betydning i industriel Henseende, og

skal fastsætte Regler, der sikrer, at alle Spørgsmaal i Forbindelse med

Udvælgelsen af de vigtigste Industristater bliver overvejet af et upartisk

Udvalg, før den endelige Afgørelse træffes af Styrelsesraadet. Enhver Anke

fra en Medlemsstats Side over Styrelsesraadets Erklæring om, hvilke

Medlemsstater der er de vigtigste Industristater, skal afgøres af

Konferencen, men en Indankning til Konferencen udsætter ikke Erklæringens

Anvendelse i Tiden, indtil Konferencen har taget endelig Stilling til

Anken.

4. De Personer, der repræsenterer Arbejdsgiverne, og

de Personer, der repræsenterer Arbejderne, skal vælges henholdsvis af

Arbejdsgivernes og Arbejdernes Repræsentanter paa Konferencen. 2

Arbejdsgiverrepræsentanter og 2 Arbejderrepræsentanter skal tilhøre

ikke-europæiske Stater.

5. Styrelsesraadets Funktionstid er 3 Aar. Hvis

Valgene til Styrelsesraadet af en eller anden Grund ikke finder Sted ved

Udløbet af dette Tidsrum, skal Styrelsesraadet fungere indtil videre, indtil

saadanne Valg afholdes.

6.Fremgangsmaaden ved Besættelse af ledige Pladser og Udnævnelse af

Suppleanter samt andre lignende Spørgsmaal kan afgøres af Styrelsesraadet

under Forbehold af Konferencens Godkendelse.

7. Styrelsesraadet vælger fra Tid til anden af sin

Midte en Formand og 2 Næstformand, af hvilke en skal repræsentere en

Regering, en repræsentere Arbejdsgiverne og en Arbejderne.

8. Styrelsesraadet fastsætter selv sin

Forretningsorden og bestemmer selv Tidspunkterne for sine Møder. Der skal

afholdes et ekstraordinært Møde, hvis mindst 12 af Repræsentanterne i

Styrelsesraadet fremsætter skriftlig Anmodning derom.

Artikel 8.

1. Arbejdsbureauet skal have en

Generaldirektør, som udnævnes af Styrelsesraadet, og som under

Iagttagelse af de af Styrelsesraadet udfærdigede Instruktioner er ansvarlig

for Det internationale Arbejdsbureaus effektive Ledelse og for saadanne andre

Opgaver, som maatte blive ham paalagt.

2. Generaldirektøren eller hans Stedfortræder skal være ved alle

Styrelsesraadets Møder.

Artikel 9.

Det internationale Arbejdsbureaus Personale skal ansættes af

Generaldirektøren efter Reg ler, der fastsættes af Styrelsesraadet.

2. For saa vidt det under behørig Hensynstagen til

Effektiviteten af Bureauets Arbejde er muligt, skal Generaldirektøren

udvælge Personer af forskellig Nationalitet

3. Et vist Antal af disse Personer skal være Kvinder.

4. Generaldirektørens og Personalets Funktioner skal udelukkende være

af international Karakter. Generaldirektøren og Personalet maa ikke i

Udøvelsen af deres Pligter søge eller modtage Instruktioner fra nogen

Regering eller fra nogen anden Myndighed uden for Organisationen. De skal

afholde sig fra enhver Handling, som ikke er forenelig med deres Stilling som

internationale Embedsmænd, der kun er ansvarlige over for Organisationen.

5. Ethvert Medlem af Organisationen forpligter sig til

at respektere den rent internationale Karakter af Generaldirektørens og

Personalets Funktioner og til ikke at søge at øve Indflydelse paa dem i

Udøvelsen af deres Gerning.

Artikel 10.

1. Det internationale Arbejdsbureaus Arbejdsopgaver

omfatter Indsamling og Udsendelse af Oplysninger om alle Emner vedrørende

Arbejdsforholdenes internationale Regulering og især Undersøgelse af Forhold,

som er foreslaaet indbragt for Konferencen med Henblik paa Vedtagelse af

internationale Konventioner, samt Ledelsen af saadanne særlige Undersøgelser,

som maatte blive forlangt af Konferencen eller af Styrelsesraadet.

2. Under iagttagelse af de af Styrelsesraadet givne Anvisninger skal

Bureauet

(a) udarbejde Rapporter angaaende de forskellige Punkter paa

Dagsordenen til Konferencens Møder;

(b) efter Anmodning yde Regeringerne al den Bistand, det kan, i

Forbindelse med Udarbejdelse af Love og administrative Bestemmelser paa

Grundlag af de af Konferencen trufne Vedtagelser samt Forbedring af

administrativ Praksis og Tilsynsregler;

(c) udføre det Arbejde, der er paalagt det i Henhold til nærværende

Statuts Bestemmelser med Hensyn til Konventionernes effektive

Overholdelse;

(d) redigere og udgive Publikationer vedrørende Spørgsmaal om

Arbejdsforhold og Beskæftigelse af international Interesse paa de Sprog,

som Styrelsesraadet maatte finde ønskeligt.

5. Det skal iøvrigt have saadanne andre Beføjelser,

Opgaver og Pligter,som maatte blive overdraget af Konferencen eller af

Styrelsesraadet.

Artikel 11.

Ethvert af Medlemsstaternes Departementer, der beskæftiger sig med

Spørgsmaal vedrørende Arbejdsforhold og Beskæftigelse, kan forhandle direkte

med Generaldirektøren gennem deres Regerings Repræsentant i Det

internationale Arbejdsbureaus Styrelsesraad eller - saafremt en saadan

Repræsentant ikke findes - gennem en anden dertil egnet Embedsmand, som

Regeringen maatte udpeges hertil.

Artikel 12.

1. Den internationale Arbejdsorganisation skal inden for nærværende

Statuts Rammer samarbejde med enhver almindelig international Organisation,

som har til Opgave at koordinere det Arbejde, der udføres af offentlige

internationale Organisationer med særlig Arbejdsopgaver, samt med offentlige

internationale Organisationer, der har særlige Arbejdsopgaver paa beslægtede

Omraader.

2. Den internationale Arbejdsorganisation kan foranledige, at

Repræsentanter for offentlige internationale Organisationer faar Adgang til

at deltag i dens drøftelser uden Stemmeret.

3. Den internationale Arbejderorganisation kan træffe egnede

Foranstaltninger til saadanne Forhandlinger, som den finder ønskelige med

anerkendte internationale Organisationer, der ikke hviler paa

Regeringsaftaler, herunder internationale Organisationer af Arbejdsgivere,

Arbejdere, Landmænd samt tilsluttede Organer.

Artikel 13.

1. Den internationale Arbejdsorganisation kan træffe

saadanne financielle og budgetmæssige Ordninger med De forenede Nationer, som

maa anses for hensigtsmæssige.

2. Indtil saadanne Ordninger er tilvejebragt, eller

saafremt der paa noget Tidspunkt ikke skulle findes saadanne Ordninger,

a) vil hvert Medlem afholde Rejse- og Opholdsudgifter for sine Delegerede

og disses Raadgivere og for sine Repræsentanter, der overværer enten

Konferencens eller Styrelsesraadets Møder;

b) alle øvrige Udgifter vedrørende Det internationale Arbejdsbureau og

dettes Konference- eller Styrelsesmøder afholdes af Generaldirektøren

for Det internationale Arbejdsbureau af Den internationale

Arbejdsorganisations Midler;

c) Ordningen vedrørende Godkendelsen, Fordelingen og Tilvejebringelsen af

Den internationale Arbejdsorganisations Budget træffes paa Konferencen med

2/3 Stemmers Majoritet af de tilstedeværende stemmeafgivende Delegerede og

skal indeholde Bestemmelse om at Budgettet og Ordningerne vedrørende

Udgifternes Fordeling paa Medlemmerne skal godkendes af en Komite af

Regeringsdelegerede.

3. De med Den internationale Arbejdsorganisation

forbundne Udgifter skal afholdes af Medlemmerne i Overensstemmelse med de

Ordninger, der maatte være i Kraft i Henhold til nærværende Artikel Stk. 1

eller Stk. 2, c.

4. Det Medlem af Arbejdsorganisationen, der er i

Restance med Betalingen af sit Bidrag til Organisationens Udgifter, skal ikke

have Stemmeret paa Konferencen, i Styrelsesraadet, i nogen Komite eller ved

Valg af Medlemmer til Styrelsesraadet, saafremt Restancebeløbet er lig eller

overstiger de Bidrag, som det paagældende Medlem skylder for de 2

forudgaaende hele Aar: Det bemærkes dog herved, at Konferencen med 2/3

Stemmers Majoritet af de tilstedeværende Repræsentanter kan tillade et

saadant Medlem at stemme, saafremt den finder, at Undladelsen af at betale

skyldes Omstændigheder, som Medlemmet ikke er Herre over.

5. Generaldirektøren for Det internationale Arbejdsbureau bærer

overfor Styrelsesraadet Ansvaret for, at Den internationale

Arbejdsorganisations Midler anvendes paa rette Maade.

Kapitel II - Forretningsordenen.

Artikel 14.

Dagsordenen for alle Konferencens Møder fastsættes af Styrelsesraadet, som

skal overveje ethvert Forslag vedrørende Dagsordenen, som maatte blive

fremsat af de enkelte Medlemsstaters Regeringer eller af en hvilken som helst

repræsentativ Organisation, som er anerkendt i Overensstemmelse med Artikel

3, eller af nogen offentlig international Organisation.

2. Styrelsesraadet skal fastsætte Bestemmelser, der tilsikrer en

omhyggelig teknisk Forberedelse og en passende Raadslagning med de

Medlemsstater, der er mest interesseret, enten ved Afholdelse af en

forberedende teknisk Konference eller paa anden Maade, forinden en Konvention

eller Henstilling vedtages af Konventionen.

Artikel 15.

1. Generaldirektøren skal fungere som Konferencens

Generalsekretær og skal udsende Dagsordenen saa betids, at den

kommer Medlemsstaterne i Hænde 4 Maaneder, før Konferencen træder sammen, og

gennem dem de ikke-regeringsdelegerede, naar de er udpeget.

2. Rapporterne vedrørende de forskellige Punkter paa Dagsordenen skal

afsendes saa betids, at Medlemsstaterne kan naa at gøre dem til Genstand for

passende Overvejelser, før Konferencen træder sammen. Styrelsesraadet skal

foreskrive Regler for denne Bestemmelses Gennemførelse.

Artikel 16.

1. Enhver Medlemsstats Regering kan modsætte sig, at

et eller flere Punkter optages paa Dagsordenen. Motiveringen for en saadan

Protest skal fremsættes i en udførlig Redegørelse stilet til

Generaldirektøren, som skal udsende den til alle Medlemmerne af den

faste Organisation.

2. Emner. mod hvilke en saadan Protest er blevet

nedlagt, skal dog ikke udgaa af Dagsordenen, saafremt det med 2/3 Stemmers

Majoritet af de tilstedeværende Repræsentanter paa Konferencen besluttes, at

de skal optages til Drøftelse.

3. Saafremt Konferencen (paa anden Maade end omhandlet

i det foregaaende Stykke) med 2/3 Stemmers Majoritet af de tilstedeværende

Repræsentanter beslutter, at et Emne skal tages op til Drøftelse af

Konferencen, skal dette Emne optages paa Dagsordenen for det næste Møde.

Artikel 17.

1. Konferencen skal vælge en Præsident og 3 Vicepræsidenter. En af

Vicepræsidenterne skal være en Regeringsrepræsentant, 1 en

Arbejdsgiverrepræsentant og 1 en Arbejderrepræsentant. Konferencen skal

selv fastsætte sin Forretningsorden, skal selv vælge sin Præsident, og kan

nedsætte Komiteer til at overveje og aflægge Rapport om et hvilket som helst

Emne.

2. Hvis ikke andet udtrykkeligt foreskrives i

nærværende Statut eller i nogen Konvention eller andet Dokument, der

tillægger Konferencen en Bemyndigelse, eller i de finansielle eller

budgetmæssige Ordninger, der er truffet i Henhold til Artikel 13, skal

alle Spørgsmaal afgøres ved simpel Majoritet af de Stemmer, der er afgivet af

de tilstedeværende Repræsentanter.

3. Afstemningen er ugyldig, med mindre det samlede

Antal afgivne Stemmer er lig med Halvdelen af det Antal Repræsentanter, der

deltager i Konferencen.

Artikel 18.

Konferencen kan til enhver Komite, som den nedsætter, tilforordne

sagkyndige uden Stemmeret.

Artikel 19.

1. Naar Konferencen har besluttet at vedtage visse

Forslag angaaende et Punkt paa Dagsordenen, paahviler det Konferencen at

afgøre, om disse Forslag skal tage Form af: (a) en international

Konvention eller (b) en Henstilling, hvor det omhandlede Emne eller an Side

af dette ikke paa det paagældende Tidspunkt anses for egnet eller modent for

en Konvention.

2. I begge Tilfælde udkræves 2/3 Stemmers Majoritet af

de tilstedeværende Repræsentanter ved de endelige Afstemning, for en

Konvention eller en Henstilling skal være vedtaget af Konferencen.

3. Ved Udarbejdelsen af en Konvention eller

Henstilling, der skal finde almindelig Anvendelse, maa Konferencen tage

behørigt Hensyn til de Lande, hvor klimatiske Forhold, mangelfuld Udvikling

af Arbejdsgivernes eller Arbejdernes Organisation eller andre særlige

Omstændigheder gør, at Arbejdsforholdene faar en ganske anden Karakter, og

skal foreslaa de eventuelle Modifikationer, som den finder paakrævet af

Hensyn til de særlige Forhold i disse Lande.

4. To Eksemplarer af Konventionen eller Henstillingen skal bekræftes

ved Underskrifter af Konferencens Præsident og af Generaldirektøren. Et af

disse Eksemplarer skal deponeres i Det internationale Arbejdsbureaus Arkiv og

det andet hos Generalsekretæren for De forenede Nationer. Generaldirektøren

fremsender en bekræftet Genpart af Konventionen eller Henstiælling til hver

Medlemsstat.

5. Hvor det drejer sig om en Konvention,

(a) vil Konventionen blive fremsendt til alle Medlemsstaterne til

Ratifikation;

(b) forpligter de enkelte Medlemsstater sig i Løbet af højst 1 Aar fra

Afslutningen af Konferencen, eller - hvis det paa Grund af ekstraordinære

Forhold er umuligt at gøre det inden for 1 Aar - da saa snart som muligt og i

intet Tilfælde senere end 1 1/2 Aar efter Afslutningen af Konferencen, at

forelægge Konventionen for den eller de Myndigheder, under hvilke

Sagen henhører, med Henblik paa Gennemførelse af Lovgivning eller andre

Foranstaltninger;

(c) skal Medlemsstaterne underrette Generaldirektøren for Det

internationale Arbejdsbureau om de Forholdsregler, der er truffet i

Overensstemmelse med nærværende Artikel for at forelægge Konventionen for den

eller de nævnte kompetente Myndigheder med en nærmere Redegørelse for den

eller de Myndigheder, der anses for kompetente, samt om de af disse trufne

Foranstaltninger;

(d) saafremt en Medlemsstat opnaar Tilslutning fra den eller de

Myndigheder, under hvis Forretningsomraade Sagen henhører, skal den

underrette Generaldirektøren om dens formelige Ratifikation af Konventionen

og træffe saadanne Foranstaltninger, som maatte være nødvendige for at sætte

Konventionens Bestemmelser i Kraft;

(e) saafremt en Medlemsstat ikke opnaar Tilslutning fra den eller de

Myndigheder, under hvis Forretningsomraade Sagen henhører, paahviler der ikke

Medlemmet nogen yderligere Forpligtelse, bortset fra at det med passende

Mellemrum fra Styrelsesraadets Anmodning skal aflægge Beretning til

Generaldirektøren for Det internationale Arbejdsbureau om Stillingen med

Hensyn til dets Praksis, for saa vidt angaar de i Konventionen behandlede

Spørgsmaal, med Oplysning om, i hvilket Omfang Konventionens Bestemmelser er

blevet gennemført eller er foreslaaet gennemført ved Lovgivning,

administrative Foranstaltninger, kollektive Overenskomster eller paa anden

Maade, og med Angivelse af de Vanskeligheder, som forhindrer eller forsinker

Ratifikationen af den paagældende Konvention.

6. Hvor det drejer sig om en Henstilling,

(a) vil Henstillingen blive tilsendt alle Medlemsstaterne til

Overvejelse med Henblik paa dens Gennemførelse ved national Lovgivning eller

paa anden Maade;

(b) forpligter de enkelte Medlemsstater sig til i Løbet af højst 1 Aar

fra Afslutningen af Konferencen, eller hvis det paa Grund af ekstraordinære

Forhold er umuligt at gøre det inden for 1 Aar, da saa snart som muligt og i

intet Tilfælde senere end 1 1/2 Aar efter Afslutningen af Konferencen at

forelægge Henstillingen for den eller de Myndigheder, under hvis

Forretningsomraade Sagen henhører, til Gennemførelse af Lovgivning eller

andre Foranstaltninger;

(c) skal Medlemmerne underrette Generaldirektøren for Det

internationale Arbejdsbureau om de Foranstaltninger, der er truffet i

Overensstemmelse med nærværende Artikel, for at forelægge Henstillingen for

den eller de nævnte kompetente Myndigheder med en nærmere Redegørelse for,

hvilken eller hvilke Myndigheder der anses for kompetente, samt om de af

disse trufne Foranstaltninger;

(d) bortset fra Pligten til at forelægge Henstillingen fra den eller

de nævnte kompetente Myndigheder paahviler der ikke Medlemsstaterne

yderligere Forpligtelser med Undtagelse af, at de med passende Mellemrum

efter Styrelsesraadets Anmodning skal underrette Generaldirektøren for Det

internationale Arbejdsbureau om Stillingen med Hensyn til Lovgivning og

Praksis i deres eget Land, for saa vidt angaar de i Henstillingen behandlede

Spørgsmaal med Oplysning om, i hvilket Omfang Henstillingens Bestemmelser er

blevet gennemført eller er foreslaaet gennemført, og om saadanne

Modifikationer i disse Bestemmelser, som er anset for eller maatte anses for

nødvendige for, at de kan vedtages eller bringes i Anvendelse.

7. Hvor det drejer sig om en Forbundsstat, finder følgende Bestemmelser

Anvendelse:

(a) med Hensyn til Konventioner og Henstillinger, som Forbundsstatens

Regering anser for egnede til Gennemførelse i Henhold til dens

Forfatningssystem, skal Forbundsstatens Forpligtelser være de samme som de

Medlemsstaters, der ikke er Forbundsstater;

(b) med Hensyn til Konventioner og Henstillinger, som Forbundsstatens

Regering i Henhold til dens Forfatningssystem snarere anser for egnede til

hel eller delvis Gennemførelse i de enkelte Stater, Provinser eller Kantoner

end til Gennemførelse ved Lovgivning omfattende hele Forbundsstaten, skal

Forbundsstatens Regering

(i) i Overensstemmelse med sin Forfatning og de paagældende Staters,

Provinsers eller Kantoners Forfatning træffe effektive Foranstaltninger til

Forelæggelse af saadanne Konventioner og Henstillinger senest 1 1/2 Aar efter

Konferencens Afslutning for de paagældende Forbunds-, Stats-, Provins- eller

kantonale Myndigheder til Gennemførelse af Lovgivning eller andre

Foranstaltninger;

(II) med de paagældende Stats-. Provins- eller kantonale Regeringers

Samtykke træffe Foranstaltning til periodiske Forhandlinger mellem

Forbundsmyndighederne paa den ene Side og Stats-, Provins- og de kantonale

Myndigheder paa den anden Side med Henblik paa den anden Side med Henblik paa

inden for Forbundsstaten af fremme koordinerede Foranstaltninger til

Gennemførelse af disse Konventioners og Henstillingers Bestemmelser;

(III) underrette Generaldirektøren for Det internationale

Arbejdsbureau om de Skridt, der er taget i Overensstemmelse med nærværende

Artikel for at forelægge disse Konventioner og Henstillinger for vedkommende

Forbunds-, Stats-, Provins- eller kantonale Myndigheder med nærmere

Oplysninger om de vedkommende Myndigheder om de af disse trufne

Foranstaltninger;

(IV) for saa vidt angaar de Konventioner, som den ikke har

ratificeret, underrette Generaldirektøren for Det internationale

Arbejdsbureau med passende Mellemrum efter Styrelsesraadets Anmodning om

Stillingen med Hensyn til Lovgivning og Praksis i Forbundet og de enkelte

Stater, Provinser eller Kantoner med Hensyn til Konventionen med Oplysning om

det Omfang, i hvilket de enkelte Bestemmelser i Konventionen er blevet

gennemført eller er foreslaaet gennemført ved Lovgivning, administrative

Foranstaltninger, kollektive Overenskomster eller paa anden Maade;

(V) for saa vidt angaar saadanne Henstillinger, underette

Generaldirektøren for Det internationale Arbejdsbureau med passende Mellemrum

efter Styrelsesraadets Anmodning om Stillingen med Hensyn til Lovgivning og

Praksis i Forbundet og de enkelte Stater, Provinser eller Kantoner med Hensyn

til den paagældende Henstilling med Oplysning om det Omfang, i hvilket

Henstillingens Bestemmelser er blevet gennemført eller er foreslaaet

gennemført, og om de Modifikationer af disse Bestemmelser, som er anset for

eller maatte anses for nødvendige for, at de kan vedtages eller bringes i

Anvendelse.

8. I intet Tilfælde skal Konferencens Vedtagelse af en Konvention eller

Henstilling eller en Medlemsstats Ratifikation af en Konvention kunne berøre

Love, Kendelser, Sædvane eller Overenskomster, som tilsikrer de paagældende

Arbejdere gunstigere Vilkaar end Konventionen eller Henstillingen.

Artikel 20.

Enhver saaledes ratificeret Konvention skal indregistreres af

Generaldirektøren for Det internationale Arbejdsbureau bekendtgøres for

Generalsekretæren for de forenede Nationer til Indregistrering i

Overensstemmelse med Bestemmelserne i Artikel 102 i De forenede Nationers

Pagt, men den er kun bindende for de Medlemsstater, der ratificerer den.

Artikel 21.

1. Saafremt en Konvention, der forelægges Konferencen

til endelig Drøftelse, ikke opnaar 2/3 Stemmers Majoritet blandt de

tilstedeværende delegerede, der deltager i Afstemningen, har ethvert Medlem

af den faste Organisation ikke desto mindre Ret til selv at tiltræde en

saadan Konvention.

2. Enhver saaledes tiltraadt Konvention skal af de

paagældende Regeringer indsendes til Generaldirektøren for Det

internationale Arbejdsbureau og til Generalsekretæren for De forenede

Nationer til Indregistrering i Overensstemmelse med Bestemmelserne i Artikel

102 i De forenede Nationers Pagt.

Artikel 22.

Enhver Medlemsstat forpligter sig til at afgive en aarlig Indberetning til

Det internationale Arbejdsbureau om de Foranstaltninger, som den har truffet

for at gennemføre Bestemmelserne i de Konventioner, som den har ratificeret.

Disse Indberetninger skal afgives i den Form og indeholde saadanne

Oplysninger, som Styrelsesraadet maatte fastsætte.

Artikel 23.

1. Generaldirektøren skal forelægge et Resume af de Oplysninger og

Rapporter, som i Medfør af Artiklerne 19 og 22 er tilslillet ham fra

Medlemsstaterne, for Konferencen næste Gang, den træder sammen.

2. Hver Medlemsstat skal sende Genparter af de Oplyusninger og

Rapporter, som er indberettet til Generaldirektøren i Medfør af Artiklerne 19

og 22, til de i Henhold til Artikel 3 anerkendte repræsentative

Organisationer.

Artikel 24.

I Tilfælde af, at en Arbejdsgiver- eller Arbejderorganisation indberetter

til Det internationale Arbejdsbureau, at en Medlemsstat paa et eller andet

Punkt har undladt at sikre den effektive Overholdelse inden for dens Omraade

af en Konvention, som den har ratificeret, kan Styrelsesraadet forelægge

denne Indberetning for den Regering, imod hvilken den er rettet, og opfordre

Regeringen til at fremkomme med de Udtalelser, som sen maatte finde Anledning

til.

Artikel 25.

Saafremt der ikke inden for et rimeligt Tidsrum modtages en Udtalelse fra

den paagældende Regering, eller saafremt Styrelsesraadet ikke anser den

modtagne Udtalelse for tilfredsstillende, har dette Ret til at offentliggøre

Indberetningen og den eventuelle Udtalelse, der er fremkommet som Svar.

Artikel 26.

1. Enhver Medlemsstat har Ret til at indgive en Klage

til Det internationale Arbejdsbureau, hvis den ikke finder det godtgjort, at

en anden Medlemsstat effektivt sikrer Overholdelsen af en Konvention, som de

begge har ratificeret i Overensstemmelse med de foregaaende Artikler.

2. Styrelsesraadet kan, hvis det anser det for

hensigtsmæssigt, drøfte Sagen med den paagældende Regering paa den i Artikel

23 angivne Maade, før det henviser en saadan Klage til en

Undersøgelseskommission, jfr. nedenfor.

3. Saafremt Styrelsesraadet ikke anser det for

nødvendigt at forelægge Klagen for den paagældende Regering, eller saafremt

det, efter at have forelagt den, ikke inden for en rimelig Tid som

Svar herpaa modtager en Redegørelse, som Styrelsesraadet anser for

tilfredsstillende, kan Styrelsesraadet nedsætte en

Undersøgelseskommission til at behandle Klagen og afgive Rapport derom.

4. Styrelsesraadet kan anvende samme Fremgangsmaade

enten paa eget Initiativ eller ved Modtagelse af en Klage fra en Repræsentant

paa Konferencen.

5. Naar en af de i Artiklerne 24 og 25 omhandlede

Sager behandles af Styrelsesraadet, er den paagældende Regering, hvis den

ikke allerede er repræsenteret deri, berettiget til at sende en Repræsentant

til at deltage i Styrelsesraadets Forhandlinger, medens Sagen behandles. Der

skal gives den paagældende Regering Meddelelse i god Tid om Tidspunktet for

Sagens Behandling.

Artikel 27.

Medlemsstaterne forpligter sig til i Tilfælde, hvor en Klage henvises til

Undersøgelseskommissionen i Henhold til Artikel 26, hvad enten de er direkte

berørt af Klagen eller ej, at stille alle de Oplysninger, de er i Besiddelse

af vedrørende Klagens Indhold, til Raadighed for Kommissionen.

Artikel 28.

1. Naar Undersøgelseskommissionen indgaaende har

behandlet Klagen, skal den udarbejde en Rapport, der indeholder de

Resultater, den er kommet til om de faktiske Spørgsmaal vedrørende Afgørelsen

af Uenigheden mellem Parterne, samt indeholder egnede Forslag om de

Foranstaltninger, der bør træffes i Anledning af Klagen, og det Tidsrum,

inden for hvilket de bør træffes.

Artikel 29.

1. Generaldirektøren for Det internationale Arbejdsbureau skal

bekendtgøre Undersøgelseskommissionens Rapport for Styrelsesraadet

og for de Regeringer, der er berørt af Klagen, og skal foranledige den

offentliggjort.

2. Hver af disse Regeringer skal inden for et Tidsrum

af 3 Maaneder meddele Generaldirektøren for Det internationale

Arbejdsbureau, om den accepterer de i Kommissionens Rapport indeholdte

Forslag; og hvis den ikke gør det, om den da ønsker Klagen henvist til Den

mellemfolkelige Domstol.

Artikel 30.

Saafremt et Medlem undlader at træffe de i Artikel 19 Stk. 5 (b), 6 (b)

eller 7 (b), foreskrevne Foranstaltninger for saa vidt angaar en

Konvention eller Henstilling, er enhver anden Medlemsstat berettiget til

at henvise Sagen til Styrelsesraadet. Saafremt Styrelsesraadet finder det

godtgjort, at der foreligger en saadan Undladelse, skal det indberette Sagen

for Konferencen.

Artikel 31.

Den mellemfolkelige Domstols Afgørelser vedrørende Klager eller

Spørgsmaal, som henvises til den i Medfør af Artikel 29, er endelige.

Artikel 32.

Den mellemfolkelige Domstol kan stadfæste, ændre eller omstøde

Undersøgelseskommissionens eventuelle Kendelser eller Henstillinger.

Artikel 33.

Saafremt en Medlemsstat inden for det fastsatte Tidsrum undlader at

gennemføre Henstillinger, der er indeholdt i Undersøgelseskommissionens

Rapport eller i Den mellemfolkelige Domstols Kendelse, kan

Styrelsesraadet henstille til Konferencen, at der tages saadanne Skridt,

som det maatte anse for klogt og hensigtsmæssigt for at sikre, at de

efterkommes.

Artikel 34.

Den Regering, der har misligholdt sine Forpligtelser, kan til enhver Tid

meddele Styrelsesraadet, at den har taget de nødvendige Skridt til at

efterkomme Undersøgelseskommissionens Henstillinger eller de Henstillinger,

der indeholdes i Den mellemfolkelige Domstols Kendelse, og kan anmode

det om, at der nedsættes en Undersøgelseskommission til at bekræfte dens

Paastand. I dette Tilfælde finder Bestemmelserne i Artiklerne 27, 28, 29, 31

og 32 Anvendelse, og saafremt Undersøgelseskommissionens Rapport eller

Den mellemfolkelige Domstols Kendelse er til Gunst for den skyldige

Regering, skal Styrelsesraadet straks indstille, at de Foranstaltninger,

der er truffet i Medfør af Artikel 33, ophæves.

Kapitel III - Almindelige Bestemmelser.

Artikel 35.

1. Medlemsstaterne forpligter sig til at sætte de

Konventioner, som de har ratificeret i Overensstemmelse med Bestemmelserne i

nærværende Statut, i Kraft i Omraader uden for Moderlandet, for hvis

internationale Forhold de er ansvarlige, herunder de Mandatomraader, for

hvilkede er den forvaltende Myndighed, undtagen i Tilfælde, hvor

Konventionens Emne falder inden for det paagældende Territoriums Adgang til

at udøve Selvstyre, eller hvor Konventionen ikke kan gennemføres paa Grund af

lokale Forhold eller kun kan gennemføres med saadanne Modifikationer,

som maatte være nødvendige for at tilpasse Konventionen efter de lokale

Forhold.

2. Enhver Medlemsstat, som ratificerer en Konvention, skal snarest

muligt efter Ratifikationen til Generaldirektøren for Det internationale

Arbejdsbureau afgive en Erklæring som angiver det Omfang, hvori den

forpligter sig til at gennemføre Konventionens Bestemmelser i andre

Territorier end de i Stk. 4 og 5 nedenfor omhandlede, og som indeholder

saadanne nærmere Oplysninger, som maatte være foreskrevet i Konventionen.

3. Enhver Medlemsstat, som har afgivet den i foregaaende Stk.

omhandlede Erklæring, kan fra Tid til anden i Overensstemmelse med

Konventionens Bestemmelser afgive en yderligere Erklæring, som modificerer

den tidligere afgivne Erklærings Indhold, og angiver den nuværende Stilling

med Hensyn til saadanne Territorier.

4. I Tilfælde, hvor Konventionens Emne falder inden for et uden for

Moderlandet værende Omraadets Adgang til at udøve Selvstyre, skal den

Medlemsstat, der er ansvarlig for det paagældende Territoriums internationale

Forhold, saa snart som muligt underrette dette Territoriums Regering om

Konventionen med Henblik paa den paagældende Regerings Gennemførelse af

Lovgivning eller andre Foranstaltninger. Derefter kan den paagældende

Territoriums Regering afgive en Erklæring til Generaldirektøren for Det

internationale Arbejdsbureau om, at den gaar ind paa de af Konventionen

flydende Forpligtelser paa det paagældende Territoriums Vegne.

5. En Erklæring om, at man paatager sig at opfylde de af en Konvention

flydende Forpligtelser, kkan afgives til Generaldirektøren for Det

internationale Arbejdsbureau

(a) af 2 eller flere Medlemmer af Organisationen, for saa vidt angaar

et under deres fælles Myndighed staaende Territorium; eller

(b) af en international Myndighed, der i Kraft af De forenede

Nationers Pagt eller paa anden Maade er ansvarlig for Administrationen af et

Territorium, for saa vidt angaar dette Territorium.

6. Den Omstændighed, at man paatager sig at opfylde de af en Konvention

flydende Forpligtelser i Overensstemmelse med Stk. 4 og 5, medfører paa det

paagældende Territoriums Vegne Pligt til at opfylde Konventionens Forskrifter

samt de i Organisationens Statut indeholdte Forskrifter vedrørende

ratificerede Konventioner. En saadan Erklæring kan indeholde nærmere

Oplysninger om de Modifikationer af Konventionens Bestemmelser, som

Konventionens Tilpasning efter de lokale Forhold maatte nødvendiggøre.

7. Enhver Medlemsstat eller international Myndighed, som har afgivet en

Erklæring i Kraft af nærværende Artikels Stk. 4 eller 5, kan fra Tid til

anden i Overensstemmelse med Konventionens Bestemmelser afgive en yderligere

Erklæring, der modificerer den tidligere Erklærings Indhold, eller som paa

det paagældende Territoriums Vegne tilbagekalde Ratificeringen af

Konventionen.

8. Saafremt de af Konventionen flydende Forpligtelser

ikke accepteres, for saa vidt angaar et af de i nærværende Artikels Stk. 4

eller 5 omhandlede Territorier,skal den eller de paagældende Medlemsstater

eller den paagældende internationale Myndighed afgive Indberetning til

Generaldirektøren for Det internationale Arbejdsbureau om Stillingen med

Hensyn til det paagældende Territoriums Lovgivning og Praksis for saa vidt

angaar de i Konventionen behandlede Emner, og Indberetningen skal angive det

Omfang,i hvilket Konventionens Bestemmelser er blevet gennemført eller er

foreslaaet gennemført ved Lovgivning, administrative Foranstaltninger,

kollektive Overenskomster eller paa anden Maade, samt anføre de

Vanskeligheder, som forhindrer eller forsinker Ratifikationen af den

paagældende Konvention.

Artikel 36.

Ændringer til nærværende Statut, som er vedtaget af Konferencen med 2/3

Stemmers Majoritet af de tilstedeværende stemmeafgivende Delegerede, træder i

Kraft, naar de ratificeres eller godtages af 2/3 af Organisationens

Medlemmer, herunder 5 af de 8 Medlemmer, som har Sæde i Styrelsesraadet som

Repræsentanter for de vigtigste Industrilande i Overensstemmelse med Reglerne

i Artikel 7, Stk. 3, i nærværende Statut.

Artikel 37.

1. Tvivlsspørgsmaal vedrørende Fortolkning af

nærværende Statut eller af de Konventioner, som i Fremtiden eller af

de Konventioner, som i Fremtiden maatte blive afsluttet af Medlemsstaterne i

Henhold til nærværende Statuts Bestemmelser, skal henvises til

Afgørelse af Den mellemfolkelige Domstol.

2. Uanset de i nærværende Artikels Stk. 1 anførte Bestemmelser kan

Styrelsesraadet udarbejde og til Konferencens Godkendelse forelægge Regler om

Oprettelse af en Domsmyndighed til hurtig Afgørelse af Tvivlspørgsmaal

vedrørende Fortolkningen af en Konvention, som maatte blive henvist dertil af

Styrelsesraadet eller i Overensstemmelse med Konventionens Bestemmelser. De

af Den mellemfolkelige Domstol afsagte Kendelser og Responsa er bindende for

den i Henhold til nærværende Stykke oprettede Domsmyndighed. De af en saadan

Domsmyndighed afsagte Kendelser skal udsendes til Organisationens Medlemmer,

og de Bemærkninger, som disse maatte knytte dertil, skal forelægges

Konferencen.

Artikel 38.

1. Den internationale Arbejdsorganisation kan sammenkalde saadanne

regionale Konferencer og oprette saadanne regionale Organer, som maatte anses

for ønskelige for at fremme Organisationens Maal og Hensigter.

2. De regionale Konferencers Myndighed, Funktioner og Forretningsorden

skal være undergivet nærmere af Styrelsesraadet udarbejdede Regler og

forelægges Generalkonferencen til Godkendelse.

Kapitel IV

Forskellige Bestemmelser.

Artikel 39.

Den internationale Arbejdsorganisation skal have fuld juridisk

Myndighed og skal i Særdeleshed kunne

(a) indgaa Kontrakter;

(b) erhverve og disponere over fast Ejendom og Løsøre;

(c) anlægge Søgsmaal.

Artikel 40.

1. Den internationale Arbejdsorganisation skal paa ethvert Medlems

Territorium nyde saadanne Forrettigheder og Immuniteter, som er nødvendige

til Gennemførelse af dens Formaal.

2. Repræsentanter paa Konferencen, Medlemmerne af Styrelsesraadet samt

Generaldirektøren og Bureauets Embedsmænd skal ligeledes nyde de

Forrettigheder og Immuniteter, som er nødvendige for den uafhængige Udøvelse

af deres Funktioner i Tilknytning til Organisationen.

3. Disse Forrettigheder og Immuniteter skal fastsættes i en særskilt

Overenskomst, der skal udarbejdes af Organisationen med Henblik paa

Medlemmernes Godkendelse.

Bilag.

Deklaration om Den internationale Arbejdsorganisations Maal og

Hensigter.

Den internationale Arbejdsorganisations Generalkonference har paa sit 26de

Møde i Philadelphia den 10. Maj 1944 vedtaget nærværende Deklaration

vedrørende Den internationale Arbejdsorganisations Maal og Hensigter og om de

Principper, der bør præge Medlemmernes Politik.

I.

Konferencen bekræfter de grundlæggende Principper, hvorpaa Organisationen

hviler og i Særdeleshed:

(a) Arbejde er ikke en Handelsvare;

(b) Tale- og Forsamlingsfrihed er af afgørende Betydning for at befordre

Fremgang;

(c) at der overhovedet findes Fattigdom, rummer en Fare for al Rigdom;

(d) Kampen imod Savn maa føres med usvækket Styrke indenfor hver Nation

og med vedvarende og fælles, internationale Anstrengelser, hvor Arbejdernes

og Arbejdsgivernes Repræsentanter, der nyder lige Ret med Regeringernes,

forenes med disse til frie Drøftelser og Afgørelser paa et demokratisk

Grundlag med Henblik paa Fremgang for det fælles Vel.

II

I Forvisningen om, at Erfaringen fuldt ud har godtgjort Sandheden af den i

Den internationale Arbejdsorganisations Vedtægt indeholdte Grundsætning, at

en varig Fred kun kan tilvejebringes paa Grundlag af social Retfærdighed,

bekræfter Konferencen, at:

(a) der er ethvert Menneskes Ret - uden Hensyn til Race, Trosbekendelse

eller Køn - at søge at opnaa saavel materielt Velvære som Udvikling i

aandelig Hensseende under Forhold, der byder Frihed, menneskeværdighed,

økonomisk Tryghed og Ligeberettigelse;

(b) Tilvejebringelse af Forhold, hvorunder dette vil være muligt, maa

være Hovedformaalet med al national og international politisk Virksomhed;

(c) al national og international politisk Virksomhed og andre

Forholdsregler, og i Særdeleshed saadanne, der er af økonomisk og finansiel

Betydning, skal vurderes i denne Aand og kun kan godtages, for saa vidt de

maa antages at fremme og ikke hindre Opnaaelsen af dette Hovedformaal;

(d) Den internationale Arbejdsorganisation har Ansvaret for, at al

international politisk Virksomhed og andre Forholdsregler undersøges og

overvejes i dette Hovedformaals Aand;

(e) under Løsningen af de betroede Opgaver er Den internationale

Arbejdsorganisation, under Hensyntagen til alle relevante økonomiske og

finansielle Faktorer, berettiget til under sine Afgørelser og Henstillinger

at medtage alle saadanne Forskrifter, som den finder hensigtsmæssige.

III.

Konferencen anerkender Den internationale Arbejdsorganisations højtidelige

Forpligtelse til blandt Verdens Nationer at fremme saadanne Planer, der vil

føre til:

(a) fuld Beskæftigelse og Højnelse af Levestandarden;

(b) Beskæftigelse af Arbejdere i saadanne Erhverv, der kan tilfredsstille

dem derved, at de i videst muligt Omfang faar Brug for deres særlige

Dygtighed og Færdigheder, og saa ledes yder deres bedst til fælles Vel;

(c) Forskrifter, der - med dette Formaal for Øje og under ensartede

Rettigheder for alle, der berøres deraf - medfører Lettelser med Hensyn til

Uddannelse og Omflytning af Arbejdskraft, herunder Vandringer med Henblik paa

Beskæftigelse og Kolonisation;

(d) Forholdsregler for saa vidt angaar Aflønning, Fortjeneste, Arbejdstid

og andre Arbejdsvilkaar, der tager sigte paa at gennemføre en retfærdig

Fordeling af Fremskridtes Frugter til alle og en Mindsteløn til alle, som er

beskæftiget, og som har Brug for en saadan Beskyttelse;

(e) en faktisk Anerkendelse af Retten til Fællesforhandlinger,

Samarbejde, Samvirksomhed mellem Ledelsen og Arbejdskraften med den stadige

Forbedring af Produktionseffektiviteten for Øje og Samarbejdet mellem

Arbejdere og Arbejdsgivere med Hensyn til Forberedelse og Gennemførelsen af

sociale og økonomiske Forholdsregler;

(f) Udvidelse af Forholdsregler, der skaber social Tryghed, for at

tilvejebringe en Minimumsindtægt for alle, der har Brug for en saadan

Beskyttelse, samt passende Hjælp i Sygdomstilfælde;

(g) passende Beskyttelse af Arbejdernes Liv og Helbred i alle Erhverv;

(h) Regler om Børneforsorg og Moderskabsbeskyttelse;

(i) Regler om passende Ernæring, Boligforhold og Lettelser i Adgangen til

Rekreationsophold og Undervisning;

(j) Regler, der tilsikrer lige Adgang i Henseende til undervisningsmæssig

og faglig Uddannelse.

IV.

I Forvisningen om, at en mere fuldstændig og mere omfattende Udnyttelse af

Verdens produktive Hjælpemidler, hvilket er nødvendigt for at naa de Maal,

denne Deklaration tilsigter, kan opnaas ved en effektiv international og

national Virksomhed, herunder Forholdsregler, som øger Produktion og Forbrug,

som hindrer alvorlige økonomiske Udsving, som befordrer økonomisk og social

Fremgang i Verdens mindre udviklede Egne, som sikrer større Fasthed i

Verdensprisen paa Raastoffer, og som skaber en omfattende og støt

international Handelsomsætning, paalægger Konferencen Den internationale

Arbejdsorganisation at indlede et snævert Samarbejde med alle saadanne

internationale Organer, som er medansvarlige for denne store Opgaves Løsning

og for, at Helbredstilstanden, Uddannelsesvilkaarene og Velstanden blandt

alle Nationer forbedres.

V.

Konferencen bekræfter, at de Principper, der indeholdes i nærværende

Deklaration, fuldtud er anvendelige paa alle Folkeslag, og uanset at den

nærmere Fremgangsmaade ved deres Anvendelse vil være afhængig af hvert enkelt

Folks sociale og økonomiske Udvikling, vil en gradvis Anvendelse saavel

overfor afhængige Folkeslag som overfor saadanne, der allerede har opnaaet

Selvstyre, være et Spørgsmaal, der vedrører hele den civiliserede Verden.

Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab med tilføjende, at Akten i

henhold til dens Art. 3, 2. Stk. er traadt i Kraft den 20. April 1948 efter

at være blevet ratificeret eller tiltraadt af 37 Stater.

Udenrigsministeriet, den 29. Marts 1949.

Gustav Rasmussen.

Lignende dokumenter