Bekendtgørelse om Danmarks Ratifikation af den af Den internationale Arbejdskonference i Montreal i 1946 vedtagne Akt angaaende Ændringer i Den internationale Arbejdsorganisations Statut. (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse om Danmarks Ratifikation af den
af Den internationale Arbejdskonference i Montreal i 1946 vedtagne Akt
angaaende Ændringer i Den internationale Arbejdsorganisations Statut. (* 1)
Ved kongelig Resolution af 16. Juni 1947 har Danmark ratificeret følgende
Akt, til hvis Ratifikation Rigsdagen under 28. Maj 1947 havde meddelt sit
Samtykke:
AKT OM ÆNDRINGER I DEN INTERNATIONALE ARBEJDSORGANISATIONS STATUT.
Efter at være blevet sammenkaldt i Montreal af Det internationale
Arbejdsbureaus Styrelsesraad og efter at være traadt sammen til sit 29. Møde
den 19. September 1946, og efter at der er opnaaet Enighed om Vedtagelsen af
visse Ændringer i Den internationale Arbejdsorganisations Statut, et
Spørgsmaal, der omfattes af 2. Punkt paa Mødets Dagsorden, vedtager Den
internationale Arbejdsorganisations Generalkonference i Dag den 9. Oktober
1946 følgende Akt om Ændringer i Den internationale Arbejdsorganisations
Statut.
Artikel 1.
Den internationale Arbejdsorganisations Statut, hvoraf den nugældende
Tekst er anført i første Spalte af Tillægget til nærværende Akt, har
Gyldighed, saaledes som den er ændret i anden Spalte af det Nævnte Tillæg fra
den Dag at regne, da nærværende Akt træder i Kraft.
Artikel 2.
2 Eksemplarer af nærværende Akt skal bekræftes ved Underskrift af
Konferencens Præsident og Det internationale Arbejdsbureaus Generaldirektør.
Det ene af disse Eksemplarer skal opbevares i Det internationale
Arbejdsbureaus Arkiver, og det andet skal fremsendes til De forenede
Nationers Generalsekretær til Indregistrering i Overensstemmelse med Artikel
102 i De forenede Nationers Pagt. Generaldirektøren vil fremsende en
bekræftet Genpart af Protokollen til alle Medlemmer af Den internationale
Arbejdsorganisation.
Artikel 3.
Læs alt
1. De officielle Ratifikationer eller Godkendelser af
nærværende Akt skal fremsendes til Det internationale Arbejdsbureaus
Generaldirektør, som skal underrette Organisationens Medlemmer om Modtagelsen
heraf.
2. Nærværende Akt træder i Kraft i Overensstemmelse
med Bestemmelserne i Artikel 36 i Organisationens Statut.
3. Naar nærværende Akt træder i Kraft, skal Det
internationale Arbejdsbureaus Generaldirektør herom underrette alle
Medlemmerne af Den internationale Arbejdsorganisation, De forenede Nationers
Generalsekretær samt alle de Stater, som har underskrevet De forenede
Nationers Pagt.
Ændret Tekst.
Indledning.
Eftersom en varig Verdensfred kun kan opretholdes, hvis den er
baseret paa social Retfærdighed;
Og eftersom der bestaar Arbejderforhold, der medfører saadan
Uretfærdighed, Nød og Afsagn for en stor Del af Menneskeheden, at det giver
Anledning til saa alvorlige Uroligheder, at Verdensfreden og den rolige
Udvikling bringes i Fare; og da en Forbedring af disse Forhold er tvingende
nødvendig, f.Eks ved Regulering af Arbejdstiden, herunder Gennemførelse af en
Maksimalarbejdsdag og -uge, Regulering af Udbudet af Arbejdskraft, Bekæmpelse
af Arbejdsløshed, Fastsættelse af en Minimumsløn, der er tilstrækkelig til
Livets Ophold, Beskyttelse af Arbejderne mod Sygdom og Tilskadekomst, der
opstaar under Arbejdet, Beskyttelse af Børn og unge Mennesker og Kvinder,
Forsorg for gamle og Invalider, Beskyttelse af Arbejdernes Interesser, naar
de beskæftiges i Udlandet, Anerkendelse af Princippet om lige Løn for lige
Arbejde, Anerkendelse af Princippet om Organisationsret, Organisering af
faglig og teknisk Uddannelse samt andre Forholdsregler;
Eftersom ethvert Lands Undladelse af at gennemføre humane Arbejdsforhold
ligeledes er en Hindring for andre Lande, som ønsker at forbedre deres egne
Forhold.
er de høje kontraherende Parter i Retfærdighedens og Menneskelighedens
Navn og ud fra Ønsket om at sikre en varig Verdensfred samt med Henblik
paa at naa de Maal, der er fremsat i denne Indledning, enedes om
følgende Statut for Den internationale Arbejdsorganisation:
Kapitel I - Organisation.
Artikel 1.
1. Der oprettes herved en fast Organisation til Fremme
af de Formaal, der indeholdes i Indledningen til nærværende Statut og i
den Deklaration vedrørende Den internationale Arbejdsorganisations Maal og
Hensigter, som blev vedtaget i Philadelphia den 10. Maj 1944, og hvis Tekst
findes som Bilag til nærværende Statut.
2. Medlemmer af Den internationale Arbejdsorganisation
er de Stater, som var Medlemmer af Organisationen den 1. November 1945, samt
saadanne andre Stater, som maatte erhverve Medlemsskab i Overensstemmelse med
Reglerne i Stk. 3 og 4 i nærværende Artikel.
3. Hvert oprindeligt Medlem af de Forenede Nationer
samt enhver Stat, der opnaar Medlemsskab af de Forenede Nationer efter
Plenarforsamlingens Bestemmelser i Overensstemmelse med Pagtens Forskrifter
herom, kan optages som Medlem af Den internationale Arbejdsorganisation ved
at underrette Generaldirektøren for Det internationale Arbejdsbureau
om sin formelle Anerkendelse af de Forpligtelser, der indeholdes i Den
internationale Arbejdsorganisations Statut.
4. Den internationale arbejdsorganisations
Generalkonference kan endvidere optage Medlemmer af Organisationen med to
Trediedels Majoritet blandt de tilstedeværende Delegerede, heri indbefattet
to Trediedele af de tilstedeværende og stemmeafgivende Regeringsdelegerede.
Saadan Optagelse har Gyldighed fra det Tidspunkt, de det nye Medlems Regering
underretter Generaldirektøren for Det internationale Arbejdsbureau
om, at den formelt anerkender de Forpligtelser, der indeholdes i Den
internationale Arbejdsorganisations Statut.
5. Et Medlem af Den internationale Arbejdsorganisation
kan ikke udmelde sig af Organisationen uden efter forudgaaende Meddelelse til
Generaldirektøren for Det internationale Arbejdsbureau om, at det
agter at gøre dette. Saadan Meddelelse faar Virkning 2 Aar fra det Tidspunkt
at regne, hvor Generaldirektøren modtager Underretning, forudsat at
Medlemmet til den Tid har opfyldt alle de økonomiske Forpligtelser, der
følger af Medlemsforholdet. Naar et Medlem har ratificeret en international
Arbejds- Konvention paa den fortsatte Bestaaen af de deraf flydende
Forpligtelser i den i Konventionen fastsatte Tid.
6. I de Tilfælde, hvor en Stat er ophørt at være
Medlem af Organisationen, skal Spørgsmaalet om dens Genoptagelse afgøres i
Overensstemmelse med Reglerne i Stk. 3 eller Stk. 4 i nærværende Artikel.
Artikel 2.
Den faste Organisation skal bestaa af:
(a) en Generalkonference, der bestaar af Repræsentanter for Medlemmerne
og
(b) et Styrelsesraad, der er sammensat som foreskrevet i Artikel 7; o
g
(c) et internationalt Arbejdsbureau, der kontrolleres af Styrelsesraadet.
Artikel 3.
1. Generalkonferencen bestaaende af Repræsentanter for
Medlemmerne skal afholde Møder fra Tid til anden, som Forholdene kræver det,
og mindst een Gang om Aaret. Den skal bestaa af 4 Repræsentanter for hvert
Medlemsstat, af hvilke 2 skal være Regeringsdelegerede, og de 2 andre skal
være Repræsentanter henholdsvis for Arbejdsgiverne og Arbejderne i de enkelte
Medlemsstater.
2. Enhver Repræsentant kan ledsages af Raadgivere, som
ikke maa overstige et Antal af 2 for hvert Punkt paa dagsordenen for Mødet.
Naar Spørgsmaal, der særlig vedrører Kvinder, skal drøftes af Konferencen,
bør mindst en af Raadgiverne være en Kvinde.
3. Enhver Medlemsstat, som er ansvarlig for ikke-selvstændige
Territoriers internationale Forhold, kan som yderligere Raadgivere for hver
af dens Repræsentanter udpege
(a) Personer, der udpeges af den som Repræsentanter for et saadant
Territorium vedrørende Forhold, der ligger inden for dette Territoriums
Selvstyre; og
(b) Personer, der udpeges af den som raadgivende for dens
Repræsentanter for saa vidt angaar Forhold, der vedrører ikke-selvstyrende
Territorier.
4. Hvor det drejer sig om et Territorium, der staar under 2 eller flere
Medlemsstaters fælles Myndighed, kan der udnævnes Raadgivere for disse
Medlemsstaters Repræsentanter.
5. Medlemsstaterne forpligter sig til at udpege de
Repræsentanter og Raadgivere, som ikke er Regeringsrepræsentanter i Samraad
med de Arbejdsgiver- og Arbejderorganisationer, hvor saadanne findes som i
største Omfang repræsenterer henholdsvis Arbejdsgiverne og Arbejderne i
vedkommende Land.
6. Raadgiverne maa ikke tage Ordet undtagen efter
Anmodning af den Repræsentant, som de ledsager, og efter særlig Tilladelse af
Konferencens Præsident, og de har ingen Stemmeret.
7. En Repræsentant kan ved skriftlig Meddelelse stilet
til Præsidenten udpege en af sine Raadgivere til at virke som hans
Stedfortræder, og saalænge denne Raadgiver virker som Stedfortræder, har han
Ret til at tage Ordet og til at stemme.
8. Navnene paa Repræsentanterne og Raadgiverne skal
meddeles Det internationale Arbejdsbureau af Regeringen i de enkelte
Medlemsstater.
9. Repræsentanternes og deres Raadgiveres Fuldmagt
skal være Genstand for Prøvelse af Konferencen, som med 2/3 af de Stemmer,
der er afgivet af de tilstedeværende Repræsentanter, kan nægte at godkende en
Repræsentant eller Raadgiver, som den anser for ikke at være udpeget i
Overensstemmelse med nærværende Artikel.
Artikel 4.
1. Enhver Repræsentant har Ret til at stemme
selvstændigt om alle Spørgsmaal, som drøftes af Konferencen.
2. Hvis en af Medlemsstaterne undlader at udpege en af
de ikke-regeringsdelegerede, som den er berettiget til at udpege, har den
anden ikke-regeringsdelegerede Ret til at være til Stede og tage Ordet paa
Konferencen, men ikke til at stemme.
3. Saafremt Konferencen i Henhold til Artikel 3 nægter
at godkende en af Medlemsstaternes Repræsentanter, skal Bestemmelserne i
nærværende Artikel finde Anvendelse, som om paagældende ikke var blevet
udpeget.
Artikel 5.
Konferencens Møder skal under Forbehold af enhver Beslutning, som
Konferencen som saadan tidligere maatte have truffet, afholdes paa det Sted,
der er fastsat af Styrelsesraadet, forudsat at selve Konferencen paa et
tidligere Møde ikke har fastsat andet.
Artikel 6.
Enhver Forandring i Det internationale Arbejdsbureaus Hovedsæde skal
træffes af Konferencen med to Trediedeles Majoritet blandt de tilstedeværende
Repræsentanter.
Artikel 7.
1. Styrelsesraadet skal bestaa af 32 Personer:
16 som Repræsentanter for Regeringerne,
8 som Repræsentanter for Arbejdsgiverne og
8 som Repræsentanter for Arbejderne.
2. Af de 16 Personer, der repræsenterer Regeringerne,
skal 8 udpeges af de vigtigste Industristater, og 8 skal udpeges af de
Medlemsstater, der udvælges hertil af Konferencens Regeringsrepræsentanterne
med Udelukkelse af Repræsentanterne fra de 8 fornævnte Medlemsstater.
Af de 16 Medlemsstater, der er repræsenteret, skal de 6 være
ikke-europæiske Stater.
3. Styrelsesraadet skal, naar Forholdene kræver det, afgøre, hvilke af
Organisationens Medlemmer der har størst Betydning i industriel Henseende, og
skal fastsætte Regler, der sikrer, at alle Spørgsmaal i Forbindelse med
Udvælgelsen af de vigtigste Industristater bliver overvejet af et upartisk
Udvalg, før den endelige Afgørelse træffes af Styrelsesraadet. Enhver Anke
fra en Medlemsstats Side over Styrelsesraadets Erklæring om, hvilke
Medlemsstater der er de vigtigste Industristater, skal afgøres af
Konferencen, men en Indankning til Konferencen udsætter ikke Erklæringens
Anvendelse i Tiden, indtil Konferencen har taget endelig Stilling til
Anken.
4. De Personer, der repræsenterer Arbejdsgiverne, og
de Personer, der repræsenterer Arbejderne, skal vælges henholdsvis af
Arbejdsgivernes og Arbejdernes Repræsentanter paa Konferencen. 2
Arbejdsgiverrepræsentanter og 2 Arbejderrepræsentanter skal tilhøre
ikke-europæiske Stater.
5. Styrelsesraadets Funktionstid er 3 Aar. Hvis
Valgene til Styrelsesraadet af en eller anden Grund ikke finder Sted ved
Udløbet af dette Tidsrum, skal Styrelsesraadet fungere indtil videre, indtil
saadanne Valg afholdes.
6.Fremgangsmaaden ved Besættelse af ledige Pladser og Udnævnelse af
Suppleanter samt andre lignende Spørgsmaal kan afgøres af Styrelsesraadet
under Forbehold af Konferencens Godkendelse.
7. Styrelsesraadet vælger fra Tid til anden af sin
Midte en Formand og 2 Næstformand, af hvilke en skal repræsentere en
Regering, en repræsentere Arbejdsgiverne og en Arbejderne.
8. Styrelsesraadet fastsætter selv sin
Forretningsorden og bestemmer selv Tidspunkterne for sine Møder. Der skal
afholdes et ekstraordinært Møde, hvis mindst 12 af Repræsentanterne i
Styrelsesraadet fremsætter skriftlig Anmodning derom.
Artikel 8.
1. Arbejdsbureauet skal have en
Generaldirektør, som udnævnes af Styrelsesraadet, og som under
Iagttagelse af de af Styrelsesraadet udfærdigede Instruktioner er ansvarlig
for Det internationale Arbejdsbureaus effektive Ledelse og for saadanne andre
Opgaver, som maatte blive ham paalagt.
2. Generaldirektøren eller hans Stedfortræder skal være ved alle
Styrelsesraadets Møder.
Artikel 9.
Det internationale Arbejdsbureaus Personale skal ansættes af
Generaldirektøren efter Reg ler, der fastsættes af Styrelsesraadet.
2. For saa vidt det under behørig Hensynstagen til
Effektiviteten af Bureauets Arbejde er muligt, skal Generaldirektøren
udvælge Personer af forskellig Nationalitet
3. Et vist Antal af disse Personer skal være Kvinder.
4. Generaldirektørens og Personalets Funktioner skal udelukkende være
af international Karakter. Generaldirektøren og Personalet maa ikke i
Udøvelsen af deres Pligter søge eller modtage Instruktioner fra nogen
Regering eller fra nogen anden Myndighed uden for Organisationen. De skal
afholde sig fra enhver Handling, som ikke er forenelig med deres Stilling som
internationale Embedsmænd, der kun er ansvarlige over for Organisationen.
5. Ethvert Medlem af Organisationen forpligter sig til
at respektere den rent internationale Karakter af Generaldirektørens og
Personalets Funktioner og til ikke at søge at øve Indflydelse paa dem i
Udøvelsen af deres Gerning.
Artikel 10.
1. Det internationale Arbejdsbureaus Arbejdsopgaver
omfatter Indsamling og Udsendelse af Oplysninger om alle Emner vedrørende
Arbejdsforholdenes internationale Regulering og især Undersøgelse af Forhold,
som er foreslaaet indbragt for Konferencen med Henblik paa Vedtagelse af
internationale Konventioner, samt Ledelsen af saadanne særlige Undersøgelser,
som maatte blive forlangt af Konferencen eller af Styrelsesraadet.
2. Under iagttagelse af de af Styrelsesraadet givne Anvisninger skal
Bureauet
(a) udarbejde Rapporter angaaende de forskellige Punkter paa
Dagsordenen til Konferencens Møder;
(b) efter Anmodning yde Regeringerne al den Bistand, det kan, i
Forbindelse med Udarbejdelse af Love og administrative Bestemmelser paa
Grundlag af de af Konferencen trufne Vedtagelser samt Forbedring af
administrativ Praksis og Tilsynsregler;
(c) udføre det Arbejde, der er paalagt det i Henhold til nærværende
Statuts Bestemmelser med Hensyn til Konventionernes effektive
Overholdelse;
(d) redigere og udgive Publikationer vedrørende Spørgsmaal om
Arbejdsforhold og Beskæftigelse af international Interesse paa de Sprog,
som Styrelsesraadet maatte finde ønskeligt.
5. Det skal iøvrigt have saadanne andre Beføjelser,
Opgaver og Pligter,som maatte blive overdraget af Konferencen eller af
Styrelsesraadet.
Artikel 11.
Ethvert af Medlemsstaternes Departementer, der beskæftiger sig med
Spørgsmaal vedrørende Arbejdsforhold og Beskæftigelse, kan forhandle direkte
med Generaldirektøren gennem deres Regerings Repræsentant i Det
internationale Arbejdsbureaus Styrelsesraad eller - saafremt en saadan
Repræsentant ikke findes - gennem en anden dertil egnet Embedsmand, som
Regeringen maatte udpeges hertil.
Artikel 12.
1. Den internationale Arbejdsorganisation skal inden for nærværende
Statuts Rammer samarbejde med enhver almindelig international Organisation,
som har til Opgave at koordinere det Arbejde, der udføres af offentlige
internationale Organisationer med særlig Arbejdsopgaver, samt med offentlige
internationale Organisationer, der har særlige Arbejdsopgaver paa beslægtede
Omraader.
2. Den internationale Arbejdsorganisation kan foranledige, at
Repræsentanter for offentlige internationale Organisationer faar Adgang til
at deltag i dens drøftelser uden Stemmeret.
3. Den internationale Arbejderorganisation kan træffe egnede
Foranstaltninger til saadanne Forhandlinger, som den finder ønskelige med
anerkendte internationale Organisationer, der ikke hviler paa
Regeringsaftaler, herunder internationale Organisationer af Arbejdsgivere,
Arbejdere, Landmænd samt tilsluttede Organer.
Artikel 13.
1. Den internationale Arbejdsorganisation kan træffe
saadanne financielle og budgetmæssige Ordninger med De forenede Nationer, som
maa anses for hensigtsmæssige.
2. Indtil saadanne Ordninger er tilvejebragt, eller
saafremt der paa noget Tidspunkt ikke skulle findes saadanne Ordninger,
a) vil hvert Medlem afholde Rejse- og Opholdsudgifter for sine Delegerede
og disses Raadgivere og for sine Repræsentanter, der overværer enten
Konferencens eller Styrelsesraadets Møder;
b) alle øvrige Udgifter vedrørende Det internationale Arbejdsbureau og
dettes Konference- eller Styrelsesmøder afholdes af Generaldirektøren
for Det internationale Arbejdsbureau af Den internationale
Arbejdsorganisations Midler;
c) Ordningen vedrørende Godkendelsen, Fordelingen og Tilvejebringelsen af
Den internationale Arbejdsorganisations Budget træffes paa Konferencen med
2/3 Stemmers Majoritet af de tilstedeværende stemmeafgivende Delegerede og
skal indeholde Bestemmelse om at Budgettet og Ordningerne vedrørende
Udgifternes Fordeling paa Medlemmerne skal godkendes af en Komite af
Regeringsdelegerede.
3. De med Den internationale Arbejdsorganisation
forbundne Udgifter skal afholdes af Medlemmerne i Overensstemmelse med de
Ordninger, der maatte være i Kraft i Henhold til nærværende Artikel Stk. 1
eller Stk. 2, c.
4. Det Medlem af Arbejdsorganisationen, der er i
Restance med Betalingen af sit Bidrag til Organisationens Udgifter, skal ikke
have Stemmeret paa Konferencen, i Styrelsesraadet, i nogen Komite eller ved
Valg af Medlemmer til Styrelsesraadet, saafremt Restancebeløbet er lig eller
overstiger de Bidrag, som det paagældende Medlem skylder for de 2
forudgaaende hele Aar: Det bemærkes dog herved, at Konferencen med 2/3
Stemmers Majoritet af de tilstedeværende Repræsentanter kan tillade et
saadant Medlem at stemme, saafremt den finder, at Undladelsen af at betale
skyldes Omstændigheder, som Medlemmet ikke er Herre over.
5. Generaldirektøren for Det internationale Arbejdsbureau bærer
overfor Styrelsesraadet Ansvaret for, at Den internationale
Arbejdsorganisations Midler anvendes paa rette Maade.
Kapitel II - Forretningsordenen.
Artikel 14.
Dagsordenen for alle Konferencens Møder fastsættes af Styrelsesraadet, som
skal overveje ethvert Forslag vedrørende Dagsordenen, som maatte blive
fremsat af de enkelte Medlemsstaters Regeringer eller af en hvilken som helst
repræsentativ Organisation, som er anerkendt i Overensstemmelse med Artikel
3, eller af nogen offentlig international Organisation.
2. Styrelsesraadet skal fastsætte Bestemmelser, der tilsikrer en
omhyggelig teknisk Forberedelse og en passende Raadslagning med de
Medlemsstater, der er mest interesseret, enten ved Afholdelse af en
forberedende teknisk Konference eller paa anden Maade, forinden en Konvention
eller Henstilling vedtages af Konventionen.
Artikel 15.
1. Generaldirektøren skal fungere som Konferencens
Generalsekretær og skal udsende Dagsordenen saa betids, at den
kommer Medlemsstaterne i Hænde 4 Maaneder, før Konferencen træder sammen, og
gennem dem de ikke-regeringsdelegerede, naar de er udpeget.
2. Rapporterne vedrørende de forskellige Punkter paa Dagsordenen skal
afsendes saa betids, at Medlemsstaterne kan naa at gøre dem til Genstand for
passende Overvejelser, før Konferencen træder sammen. Styrelsesraadet skal
foreskrive Regler for denne Bestemmelses Gennemførelse.
Artikel 16.
1. Enhver Medlemsstats Regering kan modsætte sig, at
et eller flere Punkter optages paa Dagsordenen. Motiveringen for en saadan
Protest skal fremsættes i en udførlig Redegørelse stilet til
Generaldirektøren, som skal udsende den til alle Medlemmerne af den
faste Organisation.
2. Emner. mod hvilke en saadan Protest er blevet
nedlagt, skal dog ikke udgaa af Dagsordenen, saafremt det med 2/3 Stemmers
Majoritet af de tilstedeværende Repræsentanter paa Konferencen besluttes, at
de skal optages til Drøftelse.
3. Saafremt Konferencen (paa anden Maade end omhandlet
i det foregaaende Stykke) med 2/3 Stemmers Majoritet af de tilstedeværende
Repræsentanter beslutter, at et Emne skal tages op til Drøftelse af
Konferencen, skal dette Emne optages paa Dagsordenen for det næste Møde.
Artikel 17.
1. Konferencen skal vælge en Præsident og 3 Vicepræsidenter. En af
Vicepræsidenterne skal være en Regeringsrepræsentant, 1 en
Arbejdsgiverrepræsentant og 1 en Arbejderrepræsentant. Konferencen skal
selv fastsætte sin Forretningsorden, skal selv vælge sin Præsident, og kan
nedsætte Komiteer til at overveje og aflægge Rapport om et hvilket som helst
Emne.
2. Hvis ikke andet udtrykkeligt foreskrives i
nærværende Statut eller i nogen Konvention eller andet Dokument, der
tillægger Konferencen en Bemyndigelse, eller i de finansielle eller
budgetmæssige Ordninger, der er truffet i Henhold til Artikel 13, skal
alle Spørgsmaal afgøres ved simpel Majoritet af de Stemmer, der er afgivet af
de tilstedeværende Repræsentanter.
3. Afstemningen er ugyldig, med mindre det samlede
Antal afgivne Stemmer er lig med Halvdelen af det Antal Repræsentanter, der
deltager i Konferencen.
Artikel 18.
Konferencen kan til enhver Komite, som den nedsætter, tilforordne
sagkyndige uden Stemmeret.
Artikel 19.
1. Naar Konferencen har besluttet at vedtage visse
Forslag angaaende et Punkt paa Dagsordenen, paahviler det Konferencen at
afgøre, om disse Forslag skal tage Form af: (a) en international
Konvention eller (b) en Henstilling, hvor det omhandlede Emne eller an Side
af dette ikke paa det paagældende Tidspunkt anses for egnet eller modent for
en Konvention.
2. I begge Tilfælde udkræves 2/3 Stemmers Majoritet af
de tilstedeværende Repræsentanter ved de endelige Afstemning, for en
Konvention eller en Henstilling skal være vedtaget af Konferencen.
3. Ved Udarbejdelsen af en Konvention eller
Henstilling, der skal finde almindelig Anvendelse, maa Konferencen tage
behørigt Hensyn til de Lande, hvor klimatiske Forhold, mangelfuld Udvikling
af Arbejdsgivernes eller Arbejdernes Organisation eller andre særlige
Omstændigheder gør, at Arbejdsforholdene faar en ganske anden Karakter, og
skal foreslaa de eventuelle Modifikationer, som den finder paakrævet af
Hensyn til de særlige Forhold i disse Lande.
4. To Eksemplarer af Konventionen eller Henstillingen skal bekræftes
ved Underskrifter af Konferencens Præsident og af Generaldirektøren. Et af
disse Eksemplarer skal deponeres i Det internationale Arbejdsbureaus Arkiv og
det andet hos Generalsekretæren for De forenede Nationer. Generaldirektøren
fremsender en bekræftet Genpart af Konventionen eller Henstiælling til hver
Medlemsstat.
5. Hvor det drejer sig om en Konvention,
(a) vil Konventionen blive fremsendt til alle Medlemsstaterne til
Ratifikation;
(b) forpligter de enkelte Medlemsstater sig i Løbet af højst 1 Aar fra
Afslutningen af Konferencen, eller - hvis det paa Grund af ekstraordinære
Forhold er umuligt at gøre det inden for 1 Aar - da saa snart som muligt og i
intet Tilfælde senere end 1 1/2 Aar efter Afslutningen af Konferencen, at
forelægge Konventionen for den eller de Myndigheder, under hvilke
Sagen henhører, med Henblik paa Gennemførelse af Lovgivning eller andre
Foranstaltninger;
(c) skal Medlemsstaterne underrette Generaldirektøren for Det
internationale Arbejdsbureau om de Forholdsregler, der er truffet i
Overensstemmelse med nærværende Artikel for at forelægge Konventionen for den
eller de nævnte kompetente Myndigheder med en nærmere Redegørelse for den
eller de Myndigheder, der anses for kompetente, samt om de af disse trufne
Foranstaltninger;
(d) saafremt en Medlemsstat opnaar Tilslutning fra den eller de
Myndigheder, under hvis Forretningsomraade Sagen henhører, skal den
underrette Generaldirektøren om dens formelige Ratifikation af Konventionen
og træffe saadanne Foranstaltninger, som maatte være nødvendige for at sætte
Konventionens Bestemmelser i Kraft;
(e) saafremt en Medlemsstat ikke opnaar Tilslutning fra den eller de
Myndigheder, under hvis Forretningsomraade Sagen henhører, paahviler der ikke
Medlemmet nogen yderligere Forpligtelse, bortset fra at det med passende
Mellemrum fra Styrelsesraadets Anmodning skal aflægge Beretning til
Generaldirektøren for Det internationale Arbejdsbureau om Stillingen med
Hensyn til dets Praksis, for saa vidt angaar de i Konventionen behandlede
Spørgsmaal, med Oplysning om, i hvilket Omfang Konventionens Bestemmelser er
blevet gennemført eller er foreslaaet gennemført ved Lovgivning,
administrative Foranstaltninger, kollektive Overenskomster eller paa anden
Maade, og med Angivelse af de Vanskeligheder, som forhindrer eller forsinker
Ratifikationen af den paagældende Konvention.
6. Hvor det drejer sig om en Henstilling,
(a) vil Henstillingen blive tilsendt alle Medlemsstaterne til
Overvejelse med Henblik paa dens Gennemførelse ved national Lovgivning eller
paa anden Maade;
(b) forpligter de enkelte Medlemsstater sig til i Løbet af højst 1 Aar
fra Afslutningen af Konferencen, eller hvis det paa Grund af ekstraordinære
Forhold er umuligt at gøre det inden for 1 Aar, da saa snart som muligt og i
intet Tilfælde senere end 1 1/2 Aar efter Afslutningen af Konferencen at
forelægge Henstillingen for den eller de Myndigheder, under hvis
Forretningsomraade Sagen henhører, til Gennemførelse af Lovgivning eller
andre Foranstaltninger;
(c) skal Medlemmerne underrette Generaldirektøren for Det
internationale Arbejdsbureau om de Foranstaltninger, der er truffet i
Overensstemmelse med nærværende Artikel, for at forelægge Henstillingen for
den eller de nævnte kompetente Myndigheder med en nærmere Redegørelse for,
hvilken eller hvilke Myndigheder der anses for kompetente, samt om de af
disse trufne Foranstaltninger;
(d) bortset fra Pligten til at forelægge Henstillingen fra den eller
de nævnte kompetente Myndigheder paahviler der ikke Medlemsstaterne
yderligere Forpligtelser med Undtagelse af, at de med passende Mellemrum
efter Styrelsesraadets Anmodning skal underrette Generaldirektøren for Det
internationale Arbejdsbureau om Stillingen med Hensyn til Lovgivning og
Praksis i deres eget Land, for saa vidt angaar de i Henstillingen behandlede
Spørgsmaal med Oplysning om, i hvilket Omfang Henstillingens Bestemmelser er
blevet gennemført eller er foreslaaet gennemført, og om saadanne
Modifikationer i disse Bestemmelser, som er anset for eller maatte anses for
nødvendige for, at de kan vedtages eller bringes i Anvendelse.
7. Hvor det drejer sig om en Forbundsstat, finder følgende Bestemmelser
Anvendelse:
(a) med Hensyn til Konventioner og Henstillinger, som Forbundsstatens
Regering anser for egnede til Gennemførelse i Henhold til dens
Forfatningssystem, skal Forbundsstatens Forpligtelser være de samme som de
Medlemsstaters, der ikke er Forbundsstater;
(b) med Hensyn til Konventioner og Henstillinger, som Forbundsstatens
Regering i Henhold til dens Forfatningssystem snarere anser for egnede til
hel eller delvis Gennemførelse i de enkelte Stater, Provinser eller Kantoner
end til Gennemførelse ved Lovgivning omfattende hele Forbundsstaten, skal
Forbundsstatens Regering
(i) i Overensstemmelse med sin Forfatning og de paagældende Staters,
Provinsers eller Kantoners Forfatning træffe effektive Foranstaltninger til
Forelæggelse af saadanne Konventioner og Henstillinger senest 1 1/2 Aar efter
Konferencens Afslutning for de paagældende Forbunds-, Stats-, Provins- eller
kantonale Myndigheder til Gennemførelse af Lovgivning eller andre
Foranstaltninger;
(II) med de paagældende Stats-. Provins- eller kantonale Regeringers
Samtykke træffe Foranstaltning til periodiske Forhandlinger mellem
Forbundsmyndighederne paa den ene Side og Stats-, Provins- og de kantonale
Myndigheder paa den anden Side med Henblik paa den anden Side med Henblik paa
inden for Forbundsstaten af fremme koordinerede Foranstaltninger til
Gennemførelse af disse Konventioners og Henstillingers Bestemmelser;
(III) underrette Generaldirektøren for Det internationale
Arbejdsbureau om de Skridt, der er taget i Overensstemmelse med nærværende
Artikel for at forelægge disse Konventioner og Henstillinger for vedkommende
Forbunds-, Stats-, Provins- eller kantonale Myndigheder med nærmere
Oplysninger om de vedkommende Myndigheder om de af disse trufne
Foranstaltninger;
(IV) for saa vidt angaar de Konventioner, som den ikke har
ratificeret, underrette Generaldirektøren for Det internationale
Arbejdsbureau med passende Mellemrum efter Styrelsesraadets Anmodning om
Stillingen med Hensyn til Lovgivning og Praksis i Forbundet og de enkelte
Stater, Provinser eller Kantoner med Hensyn til Konventionen med Oplysning om
det Omfang, i hvilket de enkelte Bestemmelser i Konventionen er blevet
gennemført eller er foreslaaet gennemført ved Lovgivning, administrative
Foranstaltninger, kollektive Overenskomster eller paa anden Maade;
(V) for saa vidt angaar saadanne Henstillinger, underette
Generaldirektøren for Det internationale Arbejdsbureau med passende Mellemrum
efter Styrelsesraadets Anmodning om Stillingen med Hensyn til Lovgivning og
Praksis i Forbundet og de enkelte Stater, Provinser eller Kantoner med Hensyn
til den paagældende Henstilling med Oplysning om det Omfang, i hvilket
Henstillingens Bestemmelser er blevet gennemført eller er foreslaaet
gennemført, og om de Modifikationer af disse Bestemmelser, som er anset for
eller maatte anses for nødvendige for, at de kan vedtages eller bringes i
Anvendelse.
8. I intet Tilfælde skal Konferencens Vedtagelse af en Konvention eller
Henstilling eller en Medlemsstats Ratifikation af en Konvention kunne berøre
Love, Kendelser, Sædvane eller Overenskomster, som tilsikrer de paagældende
Arbejdere gunstigere Vilkaar end Konventionen eller Henstillingen.
Artikel 20.
Enhver saaledes ratificeret Konvention skal indregistreres af
Generaldirektøren for Det internationale Arbejdsbureau bekendtgøres for
Generalsekretæren for de forenede Nationer til Indregistrering i
Overensstemmelse med Bestemmelserne i Artikel 102 i De forenede Nationers
Pagt, men den er kun bindende for de Medlemsstater, der ratificerer den.
Artikel 21.
1. Saafremt en Konvention, der forelægges Konferencen
til endelig Drøftelse, ikke opnaar 2/3 Stemmers Majoritet blandt de
tilstedeværende delegerede, der deltager i Afstemningen, har ethvert Medlem
af den faste Organisation ikke desto mindre Ret til selv at tiltræde en
saadan Konvention.
2. Enhver saaledes tiltraadt Konvention skal af de
paagældende Regeringer indsendes til Generaldirektøren for Det
internationale Arbejdsbureau og til Generalsekretæren for De forenede
Nationer til Indregistrering i Overensstemmelse med Bestemmelserne i Artikel
102 i De forenede Nationers Pagt.
Artikel 22.
Enhver Medlemsstat forpligter sig til at afgive en aarlig Indberetning til
Det internationale Arbejdsbureau om de Foranstaltninger, som den har truffet
for at gennemføre Bestemmelserne i de Konventioner, som den har ratificeret.
Disse Indberetninger skal afgives i den Form og indeholde saadanne
Oplysninger, som Styrelsesraadet maatte fastsætte.
Artikel 23.
1. Generaldirektøren skal forelægge et Resume af de Oplysninger og
Rapporter, som i Medfør af Artiklerne 19 og 22 er tilslillet ham fra
Medlemsstaterne, for Konferencen næste Gang, den træder sammen.
2. Hver Medlemsstat skal sende Genparter af de Oplyusninger og
Rapporter, som er indberettet til Generaldirektøren i Medfør af Artiklerne 19
og 22, til de i Henhold til Artikel 3 anerkendte repræsentative
Organisationer.
Artikel 24.
I Tilfælde af, at en Arbejdsgiver- eller Arbejderorganisation indberetter
til Det internationale Arbejdsbureau, at en Medlemsstat paa et eller andet
Punkt har undladt at sikre den effektive Overholdelse inden for dens Omraade
af en Konvention, som den har ratificeret, kan Styrelsesraadet forelægge
denne Indberetning for den Regering, imod hvilken den er rettet, og opfordre
Regeringen til at fremkomme med de Udtalelser, som sen maatte finde Anledning
til.
Artikel 25.
Saafremt der ikke inden for et rimeligt Tidsrum modtages en Udtalelse fra
den paagældende Regering, eller saafremt Styrelsesraadet ikke anser den
modtagne Udtalelse for tilfredsstillende, har dette Ret til at offentliggøre
Indberetningen og den eventuelle Udtalelse, der er fremkommet som Svar.
Artikel 26.
1. Enhver Medlemsstat har Ret til at indgive en Klage
til Det internationale Arbejdsbureau, hvis den ikke finder det godtgjort, at
en anden Medlemsstat effektivt sikrer Overholdelsen af en Konvention, som de
begge har ratificeret i Overensstemmelse med de foregaaende Artikler.
2. Styrelsesraadet kan, hvis det anser det for
hensigtsmæssigt, drøfte Sagen med den paagældende Regering paa den i Artikel
23 angivne Maade, før det henviser en saadan Klage til en
Undersøgelseskommission, jfr. nedenfor.
3. Saafremt Styrelsesraadet ikke anser det for
nødvendigt at forelægge Klagen for den paagældende Regering, eller saafremt
det, efter at have forelagt den, ikke inden for en rimelig Tid som
Svar herpaa modtager en Redegørelse, som Styrelsesraadet anser for
tilfredsstillende, kan Styrelsesraadet nedsætte en
Undersøgelseskommission til at behandle Klagen og afgive Rapport derom.
4. Styrelsesraadet kan anvende samme Fremgangsmaade
enten paa eget Initiativ eller ved Modtagelse af en Klage fra en Repræsentant
paa Konferencen.
5. Naar en af de i Artiklerne 24 og 25 omhandlede
Sager behandles af Styrelsesraadet, er den paagældende Regering, hvis den
ikke allerede er repræsenteret deri, berettiget til at sende en Repræsentant
til at deltage i Styrelsesraadets Forhandlinger, medens Sagen behandles. Der
skal gives den paagældende Regering Meddelelse i god Tid om Tidspunktet for
Sagens Behandling.
Artikel 27.
Medlemsstaterne forpligter sig til i Tilfælde, hvor en Klage henvises til
Undersøgelseskommissionen i Henhold til Artikel 26, hvad enten de er direkte
berørt af Klagen eller ej, at stille alle de Oplysninger, de er i Besiddelse
af vedrørende Klagens Indhold, til Raadighed for Kommissionen.
Artikel 28.
1. Naar Undersøgelseskommissionen indgaaende har
behandlet Klagen, skal den udarbejde en Rapport, der indeholder de
Resultater, den er kommet til om de faktiske Spørgsmaal vedrørende Afgørelsen
af Uenigheden mellem Parterne, samt indeholder egnede Forslag om de
Foranstaltninger, der bør træffes i Anledning af Klagen, og det Tidsrum,
inden for hvilket de bør træffes.
Artikel 29.
1. Generaldirektøren for Det internationale Arbejdsbureau skal
bekendtgøre Undersøgelseskommissionens Rapport for Styrelsesraadet
og for de Regeringer, der er berørt af Klagen, og skal foranledige den
offentliggjort.
2. Hver af disse Regeringer skal inden for et Tidsrum
af 3 Maaneder meddele Generaldirektøren for Det internationale
Arbejdsbureau, om den accepterer de i Kommissionens Rapport indeholdte
Forslag; og hvis den ikke gør det, om den da ønsker Klagen henvist til Den
mellemfolkelige Domstol.
Artikel 30.
Saafremt et Medlem undlader at træffe de i Artikel 19 Stk. 5 (b), 6 (b)
eller 7 (b), foreskrevne Foranstaltninger for saa vidt angaar en
Konvention eller Henstilling, er enhver anden Medlemsstat berettiget til
at henvise Sagen til Styrelsesraadet. Saafremt Styrelsesraadet finder det
godtgjort, at der foreligger en saadan Undladelse, skal det indberette Sagen
for Konferencen.
Artikel 31.
Den mellemfolkelige Domstols Afgørelser vedrørende Klager eller
Spørgsmaal, som henvises til den i Medfør af Artikel 29, er endelige.
Artikel 32.
Den mellemfolkelige Domstol kan stadfæste, ændre eller omstøde
Undersøgelseskommissionens eventuelle Kendelser eller Henstillinger.
Artikel 33.
Saafremt en Medlemsstat inden for det fastsatte Tidsrum undlader at
gennemføre Henstillinger, der er indeholdt i Undersøgelseskommissionens
Rapport eller i Den mellemfolkelige Domstols Kendelse, kan
Styrelsesraadet henstille til Konferencen, at der tages saadanne Skridt,
som det maatte anse for klogt og hensigtsmæssigt for at sikre, at de
efterkommes.
Artikel 34.
Den Regering, der har misligholdt sine Forpligtelser, kan til enhver Tid
meddele Styrelsesraadet, at den har taget de nødvendige Skridt til at
efterkomme Undersøgelseskommissionens Henstillinger eller de Henstillinger,
der indeholdes i Den mellemfolkelige Domstols Kendelse, og kan anmode
det om, at der nedsættes en Undersøgelseskommission til at bekræfte dens
Paastand. I dette Tilfælde finder Bestemmelserne i Artiklerne 27, 28, 29, 31
og 32 Anvendelse, og saafremt Undersøgelseskommissionens Rapport eller
Den mellemfolkelige Domstols Kendelse er til Gunst for den skyldige
Regering, skal Styrelsesraadet straks indstille, at de Foranstaltninger,
der er truffet i Medfør af Artikel 33, ophæves.
Kapitel III - Almindelige Bestemmelser.
Artikel 35.
1. Medlemsstaterne forpligter sig til at sætte de
Konventioner, som de har ratificeret i Overensstemmelse med Bestemmelserne i
nærværende Statut, i Kraft i Omraader uden for Moderlandet, for hvis
internationale Forhold de er ansvarlige, herunder de Mandatomraader, for
hvilkede er den forvaltende Myndighed, undtagen i Tilfælde, hvor
Konventionens Emne falder inden for det paagældende Territoriums Adgang til
at udøve Selvstyre, eller hvor Konventionen ikke kan gennemføres paa Grund af
lokale Forhold eller kun kan gennemføres med saadanne Modifikationer,
som maatte være nødvendige for at tilpasse Konventionen efter de lokale
Forhold.
2. Enhver Medlemsstat, som ratificerer en Konvention, skal snarest
muligt efter Ratifikationen til Generaldirektøren for Det internationale
Arbejdsbureau afgive en Erklæring som angiver det Omfang, hvori den
forpligter sig til at gennemføre Konventionens Bestemmelser i andre
Territorier end de i Stk. 4 og 5 nedenfor omhandlede, og som indeholder
saadanne nærmere Oplysninger, som maatte være foreskrevet i Konventionen.
3. Enhver Medlemsstat, som har afgivet den i foregaaende Stk.
omhandlede Erklæring, kan fra Tid til anden i Overensstemmelse med
Konventionens Bestemmelser afgive en yderligere Erklæring, som modificerer
den tidligere afgivne Erklærings Indhold, og angiver den nuværende Stilling
med Hensyn til saadanne Territorier.
4. I Tilfælde, hvor Konventionens Emne falder inden for et uden for
Moderlandet værende Omraadets Adgang til at udøve Selvstyre, skal den
Medlemsstat, der er ansvarlig for det paagældende Territoriums internationale
Forhold, saa snart som muligt underrette dette Territoriums Regering om
Konventionen med Henblik paa den paagældende Regerings Gennemførelse af
Lovgivning eller andre Foranstaltninger. Derefter kan den paagældende
Territoriums Regering afgive en Erklæring til Generaldirektøren for Det
internationale Arbejdsbureau om, at den gaar ind paa de af Konventionen
flydende Forpligtelser paa det paagældende Territoriums Vegne.
5. En Erklæring om, at man paatager sig at opfylde de af en Konvention
flydende Forpligtelser, kkan afgives til Generaldirektøren for Det
internationale Arbejdsbureau
(a) af 2 eller flere Medlemmer af Organisationen, for saa vidt angaar
et under deres fælles Myndighed staaende Territorium; eller
(b) af en international Myndighed, der i Kraft af De forenede
Nationers Pagt eller paa anden Maade er ansvarlig for Administrationen af et
Territorium, for saa vidt angaar dette Territorium.
6. Den Omstændighed, at man paatager sig at opfylde de af en Konvention
flydende Forpligtelser i Overensstemmelse med Stk. 4 og 5, medfører paa det
paagældende Territoriums Vegne Pligt til at opfylde Konventionens Forskrifter
samt de i Organisationens Statut indeholdte Forskrifter vedrørende
ratificerede Konventioner. En saadan Erklæring kan indeholde nærmere
Oplysninger om de Modifikationer af Konventionens Bestemmelser, som
Konventionens Tilpasning efter de lokale Forhold maatte nødvendiggøre.
7. Enhver Medlemsstat eller international Myndighed, som har afgivet en
Erklæring i Kraft af nærværende Artikels Stk. 4 eller 5, kan fra Tid til
anden i Overensstemmelse med Konventionens Bestemmelser afgive en yderligere
Erklæring, der modificerer den tidligere Erklærings Indhold, eller som paa
det paagældende Territoriums Vegne tilbagekalde Ratificeringen af
Konventionen.
8. Saafremt de af Konventionen flydende Forpligtelser
ikke accepteres, for saa vidt angaar et af de i nærværende Artikels Stk. 4
eller 5 omhandlede Territorier,skal den eller de paagældende Medlemsstater
eller den paagældende internationale Myndighed afgive Indberetning til
Generaldirektøren for Det internationale Arbejdsbureau om Stillingen med
Hensyn til det paagældende Territoriums Lovgivning og Praksis for saa vidt
angaar de i Konventionen behandlede Emner, og Indberetningen skal angive det
Omfang,i hvilket Konventionens Bestemmelser er blevet gennemført eller er
foreslaaet gennemført ved Lovgivning, administrative Foranstaltninger,
kollektive Overenskomster eller paa anden Maade, samt anføre de
Vanskeligheder, som forhindrer eller forsinker Ratifikationen af den
paagældende Konvention.
Artikel 36.
Ændringer til nærværende Statut, som er vedtaget af Konferencen med 2/3
Stemmers Majoritet af de tilstedeværende stemmeafgivende Delegerede, træder i
Kraft, naar de ratificeres eller godtages af 2/3 af Organisationens
Medlemmer, herunder 5 af de 8 Medlemmer, som har Sæde i Styrelsesraadet som
Repræsentanter for de vigtigste Industrilande i Overensstemmelse med Reglerne
i Artikel 7, Stk. 3, i nærværende Statut.
Artikel 37.
1. Tvivlsspørgsmaal vedrørende Fortolkning af
nærværende Statut eller af de Konventioner, som i Fremtiden eller af
de Konventioner, som i Fremtiden maatte blive afsluttet af Medlemsstaterne i
Henhold til nærværende Statuts Bestemmelser, skal henvises til
Afgørelse af Den mellemfolkelige Domstol.
2. Uanset de i nærværende Artikels Stk. 1 anførte Bestemmelser kan
Styrelsesraadet udarbejde og til Konferencens Godkendelse forelægge Regler om
Oprettelse af en Domsmyndighed til hurtig Afgørelse af Tvivlspørgsmaal
vedrørende Fortolkningen af en Konvention, som maatte blive henvist dertil af
Styrelsesraadet eller i Overensstemmelse med Konventionens Bestemmelser. De
af Den mellemfolkelige Domstol afsagte Kendelser og Responsa er bindende for
den i Henhold til nærværende Stykke oprettede Domsmyndighed. De af en saadan
Domsmyndighed afsagte Kendelser skal udsendes til Organisationens Medlemmer,
og de Bemærkninger, som disse maatte knytte dertil, skal forelægges
Konferencen.
Artikel 38.
1. Den internationale Arbejdsorganisation kan sammenkalde saadanne
regionale Konferencer og oprette saadanne regionale Organer, som maatte anses
for ønskelige for at fremme Organisationens Maal og Hensigter.
2. De regionale Konferencers Myndighed, Funktioner og Forretningsorden
skal være undergivet nærmere af Styrelsesraadet udarbejdede Regler og
forelægges Generalkonferencen til Godkendelse.
Kapitel IV
Forskellige Bestemmelser.
Artikel 39.
Den internationale Arbejdsorganisation skal have fuld juridisk
Myndighed og skal i Særdeleshed kunne
(a) indgaa Kontrakter;
(b) erhverve og disponere over fast Ejendom og Løsøre;
(c) anlægge Søgsmaal.
Artikel 40.
1. Den internationale Arbejdsorganisation skal paa ethvert Medlems
Territorium nyde saadanne Forrettigheder og Immuniteter, som er nødvendige
til Gennemførelse af dens Formaal.
2. Repræsentanter paa Konferencen, Medlemmerne af Styrelsesraadet samt
Generaldirektøren og Bureauets Embedsmænd skal ligeledes nyde de
Forrettigheder og Immuniteter, som er nødvendige for den uafhængige Udøvelse
af deres Funktioner i Tilknytning til Organisationen.
3. Disse Forrettigheder og Immuniteter skal fastsættes i en særskilt
Overenskomst, der skal udarbejdes af Organisationen med Henblik paa
Medlemmernes Godkendelse.
Bilag.
Deklaration om Den internationale Arbejdsorganisations Maal og
Hensigter.
Den internationale Arbejdsorganisations Generalkonference har paa sit 26de
Møde i Philadelphia den 10. Maj 1944 vedtaget nærværende Deklaration
vedrørende Den internationale Arbejdsorganisations Maal og Hensigter og om de
Principper, der bør præge Medlemmernes Politik.
I.
Konferencen bekræfter de grundlæggende Principper, hvorpaa Organisationen
hviler og i Særdeleshed:
(a) Arbejde er ikke en Handelsvare;
(b) Tale- og Forsamlingsfrihed er af afgørende Betydning for at befordre
Fremgang;
(c) at der overhovedet findes Fattigdom, rummer en Fare for al Rigdom;
(d) Kampen imod Savn maa føres med usvækket Styrke indenfor hver Nation
og med vedvarende og fælles, internationale Anstrengelser, hvor Arbejdernes
og Arbejdsgivernes Repræsentanter, der nyder lige Ret med Regeringernes,
forenes med disse til frie Drøftelser og Afgørelser paa et demokratisk
Grundlag med Henblik paa Fremgang for det fælles Vel.
II
I Forvisningen om, at Erfaringen fuldt ud har godtgjort Sandheden af den i
Den internationale Arbejdsorganisations Vedtægt indeholdte Grundsætning, at
en varig Fred kun kan tilvejebringes paa Grundlag af social Retfærdighed,
bekræfter Konferencen, at:
(a) der er ethvert Menneskes Ret - uden Hensyn til Race, Trosbekendelse
eller Køn - at søge at opnaa saavel materielt Velvære som Udvikling i
aandelig Hensseende under Forhold, der byder Frihed, menneskeværdighed,
økonomisk Tryghed og Ligeberettigelse;
(b) Tilvejebringelse af Forhold, hvorunder dette vil være muligt, maa
være Hovedformaalet med al national og international politisk Virksomhed;
(c) al national og international politisk Virksomhed og andre
Forholdsregler, og i Særdeleshed saadanne, der er af økonomisk og finansiel
Betydning, skal vurderes i denne Aand og kun kan godtages, for saa vidt de
maa antages at fremme og ikke hindre Opnaaelsen af dette Hovedformaal;
(d) Den internationale Arbejdsorganisation har Ansvaret for, at al
international politisk Virksomhed og andre Forholdsregler undersøges og
overvejes i dette Hovedformaals Aand;
(e) under Løsningen af de betroede Opgaver er Den internationale
Arbejdsorganisation, under Hensyntagen til alle relevante økonomiske og
finansielle Faktorer, berettiget til under sine Afgørelser og Henstillinger
at medtage alle saadanne Forskrifter, som den finder hensigtsmæssige.
III.
Konferencen anerkender Den internationale Arbejdsorganisations højtidelige
Forpligtelse til blandt Verdens Nationer at fremme saadanne Planer, der vil
føre til:
(a) fuld Beskæftigelse og Højnelse af Levestandarden;
(b) Beskæftigelse af Arbejdere i saadanne Erhverv, der kan tilfredsstille
dem derved, at de i videst muligt Omfang faar Brug for deres særlige
Dygtighed og Færdigheder, og saa ledes yder deres bedst til fælles Vel;
(c) Forskrifter, der - med dette Formaal for Øje og under ensartede
Rettigheder for alle, der berøres deraf - medfører Lettelser med Hensyn til
Uddannelse og Omflytning af Arbejdskraft, herunder Vandringer med Henblik paa
Beskæftigelse og Kolonisation;
(d) Forholdsregler for saa vidt angaar Aflønning, Fortjeneste, Arbejdstid
og andre Arbejdsvilkaar, der tager sigte paa at gennemføre en retfærdig
Fordeling af Fremskridtes Frugter til alle og en Mindsteløn til alle, som er
beskæftiget, og som har Brug for en saadan Beskyttelse;
(e) en faktisk Anerkendelse af Retten til Fællesforhandlinger,
Samarbejde, Samvirksomhed mellem Ledelsen og Arbejdskraften med den stadige
Forbedring af Produktionseffektiviteten for Øje og Samarbejdet mellem
Arbejdere og Arbejdsgivere med Hensyn til Forberedelse og Gennemførelsen af
sociale og økonomiske Forholdsregler;
(f) Udvidelse af Forholdsregler, der skaber social Tryghed, for at
tilvejebringe en Minimumsindtægt for alle, der har Brug for en saadan
Beskyttelse, samt passende Hjælp i Sygdomstilfælde;
(g) passende Beskyttelse af Arbejdernes Liv og Helbred i alle Erhverv;
(h) Regler om Børneforsorg og Moderskabsbeskyttelse;
(i) Regler om passende Ernæring, Boligforhold og Lettelser i Adgangen til
Rekreationsophold og Undervisning;
(j) Regler, der tilsikrer lige Adgang i Henseende til undervisningsmæssig
og faglig Uddannelse.
IV.
I Forvisningen om, at en mere fuldstændig og mere omfattende Udnyttelse af
Verdens produktive Hjælpemidler, hvilket er nødvendigt for at naa de Maal,
denne Deklaration tilsigter, kan opnaas ved en effektiv international og
national Virksomhed, herunder Forholdsregler, som øger Produktion og Forbrug,
som hindrer alvorlige økonomiske Udsving, som befordrer økonomisk og social
Fremgang i Verdens mindre udviklede Egne, som sikrer større Fasthed i
Verdensprisen paa Raastoffer, og som skaber en omfattende og støt
international Handelsomsætning, paalægger Konferencen Den internationale
Arbejdsorganisation at indlede et snævert Samarbejde med alle saadanne
internationale Organer, som er medansvarlige for denne store Opgaves Løsning
og for, at Helbredstilstanden, Uddannelsesvilkaarene og Velstanden blandt
alle Nationer forbedres.
V.
Konferencen bekræfter, at de Principper, der indeholdes i nærværende
Deklaration, fuldtud er anvendelige paa alle Folkeslag, og uanset at den
nærmere Fremgangsmaade ved deres Anvendelse vil være afhængig af hvert enkelt
Folks sociale og økonomiske Udvikling, vil en gradvis Anvendelse saavel
overfor afhængige Folkeslag som overfor saadanne, der allerede har opnaaet
Selvstyre, være et Spørgsmaal, der vedrører hele den civiliserede Verden.
Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab med tilføjende, at Akten i
henhold til dens Art. 3, 2. Stk. er traadt i Kraft den 20. April 1948 efter
at være blevet ratificeret eller tiltraadt af 37 Stater.
Udenrigsministeriet, den 29. Marts 1949.
Gustav Rasmussen.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse om Danmarks Ratification af en af Den internationale Arbejdskonference i Paris i Aaret 1945 vedtaget Akt angaaende Ændringer i Den internationale Arbejdsorganisations Statut (* 1) Retsinformation · 16. august 1947
- Bekendtgørelse om Danmarks Ratifikation af den af den internationale Arbejdskonference under dens 18. Møde i Geneve fra den 4. til den 23. juni 1934 vedtagne internationale reviderede konvention angaaende Erstatning for Erhvervssygdomme. (* 1) Retsinformation · 22. maj 1940
- Bekendtgørelse om Danmarks Ratifikation af den af den internationale Arbejdskonference under dens 24. Møde i Geneve fra den 2. til den 22. juni 1938 vedtagne Konvention angaaende Statistik over Løn og Arbejdstid i de vigtigste Mine- og Fabrikindustrier (herunder Bygning og Konstruktion) og i Landbruget. (* 1) (* 2) Retsinformation · 22. maj 1940
- Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af en af den internationale arbejdskonference i Montreal i året 1946 vedtagen konvention nr. 80. (* 1) (* 2) Retsinformation · 15. november 1949
- Bekendtgørelse af en af den internationale Arbejdskonference i Geneve i Aaret 1930 vedtagen Konvention angaaende tvunget eller pligtmæssigt Arbejde. (* 1) (* 2) Retsinformation · 10. marts 1932
- Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af ændring af Den Internationale Arbejdsorganisations statut Retsinformation · 4. oktober 2000