Bekendtgørelse af protokol af 23. februar 1968 om ændring af den internationale konvention af 25. august 1924 om indførelse af visse ensartede regler om konnossementer. (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af protokol af 23. februar 1968
om ændring af den internationale konvention af 25. august 1924 om indførelse
af visse ensartede regler om konnossementer. (* 1)
Ved kgl. resolution af 27. oktober 1975 har Danmark ratificeret protokol
af 23. februar 1968 om ændring af den internationale konvention af 25. august
1924 om indførelse af visse ensartede regler om konnossementer, jfr.
udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 35 af 22. november 1938, Lovtidende
C.
Protokollen har følgende ordlyd: Oversættelse
PROTOKOL
vedrørende ændring af den internationale konvention om indførelse af visse
ensartede regler om konnossementer, undertegnet i Bruxelles den 25. august
1924
De kontraherende parter, som har fundet det ønskeligt at ændre den
internationale konvention om indførelse af visse ensartede regler om
konnossementer, undertegnet i Bruxelles den 25. august 1924,
har besluttet følgende:
Artikel 1
1) I artikel 3, stk. 4 skal tilføjes:
»Dog er modbevis ikke tilladt, når konnossementer er blevet
overdraget til en tredjemand, som var i god tro.«
2) Artikel 3, stk. 6, punkt 4 skal udgå og erstattes af:
»Med forbehold af, hvad der er anført i stk. 6 bis., bliver
bortfragteren og skibet i ethvert tilfælde fri for alt ansvar for tab eller
skade, hvis ikke søgsmål er rejst inden et år efter udleveringen af godset
eller den dag, da det skulle have været udleveret. Den frist kan dog
forlænges, hvis parterne bliver enige derom, efter at kravet er
opstået.«
3) I artikel 3 skal der efter stk. 6 tilføjes følgende stk. 6 bis.:
»En regressag imod en tredje person kan anlægges også efter udløbet
Læs alt
af den i foregående stykke nævnte etårs frist, hvis det sker inden for den
frist, som gælder ifølge domstolslandets ret. Dog må fristen ikke være mindre
end tre måneder beregnet fra det tidspunkt, da sagsøgeren har betalt kravet
imod ham selv eller har fået forkyndt stævning i sag imod ham selv.«
Artikel 2
Artikel 4, stk. 5 skal udgå og erstattes af:
»a) Såfremt afladeren ikke før indlastningen har angivet godsets art
og værdi, og dette er optaget i konnossementet, skal hverken bortfragteren
eller skibet i noget tilfælde være eller blive ansvarlig for tab af eller
skade på eller i forbindelse med godset for et større beløb end 10.000 frcs.
for hver kollo eller enhed, eller 30 frcs. pr. kilo bruttovægt af det tabte
eller skadede gods, afhængigt af hvad der giver det højeste beløb.
b) Det samlede erstatningsbeløb skal fastsættes på grundlag af godsets
værdi på den plads og det tidspunkt, da godset i overensstemmelse med
fragtaftalen blev eller skulle have været udlosset fra skibet.
Godsets værdi skal fastsættes efter børsprisen eller i mangel heraf efter
markedsprisen, eller såfremt der hverken findes en børspris eller en
markedspris, efter den sædvanlige værdi af gods af samme art og kvalitet.
c) Såfremt der anvendes container, pallet eller lignende
transportindretning til at samle godset, skal det antal kolli eller enheder,
som er opført i konnossementet som pakket i vedkommende indretning, anses at
udgøre antallet af kolli eller enheder ved anvendelsen af bestemmelserne i
dette stykke for så vidt angår disse kolli eller enheder. Bortset herfra
anses transportindretningen at udgøre kolloen eller enheden.
d) Ved franc forstås en møntenhed, som består af 65 1/2 milligram guld af
en nihundredetusindedels finhed. Tidspunktet for omregning til national
valuta af det tilkendte beløb skal afgøres efter domstolslandets ret.
e) Hverken bortfragteren eller skibet skal kunne påberåbe sig
ansvarsbegrænsningen i dette stykke, hvis det påvises, at skaden skyldes en
handling eller undladelse af bortfragteren selv, foretaget forsætligt eller
groft uagtsomt med forståelse af, at skade sandsynligvis ville blive
forårsaget.
f) Den angivelse, der er omtalt i punkt a) i dette stykke, gælder, hvis
den er optaget i konnossementet som formodning, men binder ikke
bortfragteren.
g) Ved overenskomst mellem bortfragteren, skibsføreren eller
bortfragterens agent og afladeren kan der fastsættes andre maksimumbeløb end
nævnt i punkt a) i dette stykke, forudsat at det vedtagne maksimum ikke er
lavere end det der anførte tilsvarende maksimum.
h) Hverken bortfragteren eller skibet er i noget tilfælde ansvarlig for
tab af eller skade på eller i forbindelse med godset, såfremt afladeren i
konnossementet mod bedre vidende har afgivet en urigtig erklæring om godsets
art eller værdi.«
Artikel 3
Mellem konventionens artikel 4 og 5 skal indsættes følgende artikel 4
bis.:
1. Indsigelser og ansvarsbegrænsninger, so,m denne
konvention foreskriver, skal anvendes på ethvert krav mod bortfragteren for
tab eller skade på gods dækket af en fragtaftale, hvad enten kravet baseres
på kontraktforhold eller på ansvar uden for kontrakt.
2. Hvis et sådant krav rejses mod bortfragterens folk
eller agenter (såfremt disse ikke er uafhængige kontrahenter) skal sådanne
folk og agenter have ret til at benytte sig af indsigelser og
ansvarsbegrænsninger, som bortfragteren kan påberåbe sig i henhold til denne
konvention.
3. Det samlede ansvar for bortfragteren opg sådanne
folk og agenter skal ikke i noget tilfælde overstige den grænse, som
konventionen fastsætter.
4. Dog skal bortfragterens folk eller agenter ikke
have ret til at benytte sig af bestemmelserne i denne artikel, såfremt det
påvises, at skaden skyldes en handling eller undladelse af folkene eller
agenten selv, foretaget forsætligt eller groft uagtsomt med forståelse af, at
skade sandsynligvis ville blive forårsaget.'
Artikel 4
Konventionens artikel 9 skal udgå og erstattes med følgende:
»Denne konvention skal være uden betydning for bestemmelser i nogen
international konvention eller national lovgivning angående ansvar for
nuklear skade.«
Artikel 5
Konventionens artikel 10 skal udgå og erstattes af følgende:
»Bestemmelserne i denne konvention skal anvendes på alle
konnossementer, der angår transport af gods mellem havne i to forskellige
stater, såfremt:
a) konnossementet er udstedt i en kontraherende stat eller
b) transporten finder sted fra en havn i en kontraherende stat eller
c) den aftale, som er indeholdt i, eller som fremgår af konnossementet,
foreskriver, at bestemmelserne i denne konvention eller en i medfør af denne
udfærdiget national lovgivning skal regulere aftalen,
uanset skibets, bortfragterens, afladerens, modtagerens eller en hvilken
som helst anden interesseret persons nationalitet.
Enhver kontraherende stat skal anvende bestemmelserne i denne konvention
på de ovennævnte konnossementer.
Denne artikel skal ikke være til hinder for, at en kontraherende stat
anvender konventionens bestemmelser på andre konnossementer end de, der er
nævnt ovenfor.«
Artikel 6
I forholdet mellem de parter, som har tiltrådt protokollen, skal
konventionen og protokollen læses og fortolkes som værende et og samme
instrument.
En part, som tiltræder protokollen, skal ikke være forpligtet til at
anvende protokollens bestemmelser på konnossementer udstedt i en stat, som
har tiltrådt konventionen men ikke protokollen.
Artikel 7
i forholdet mellem parter som har tiltrådt protokollen, skal en opsigelse
af konventionen i medfør af artikel 15 ikke være at betragte som en opsigelse
af konventionen, således som denne er ændret ved protokollen.
Artikel 8
Enhver tvistighed mellem to eller flere kontraherende stater vedrørende
fortolkningen eller anvendelsen af konventionen, som ikke kan løses ved
forhandling, skal på begæring af en af de implicerede indbringes til
voldgiftsafgørelse. Hvis parterne ikke inden seks måneder efter anmodningen
om voldafgiftsafgørelsen opnår enighed om voldgiftsrettens sammensætning, kan
enhver af dem indbringe tvisten for Den internationale Domstol i
overensstemmelse med domstolens statutter.
Artikel 9
1. Enhver kontraherende part kan på tidspunktet for
undertegnelsen eller ratifikationen af denne protokol eller ved tiltrædelsen
af denne erklære, at den ikke anser sig for bundet af artikel 8.
Over for en part, der har taget et sådant forbehold, skal de øvrige
kontraherende parter ikke være bundet af artikel 8.
2. Enhver kontraherende part, som har taget forbehold
i henhold til stk. 1, kan når som helst tilbagekalde dette forbehold ved
meddelelse herom til den belgiske regering.
Artikel 10
Denne protokol skal være åben for undertegnelse af de stater, som har
ratificeret eller tilsluttet sig konventionen før den 23. februar 1968 og for
enhver stat, som var repræsenteret ved den tolvte diplomatiske
søretskonference (1967-1968).
Artikel 11
1. denne protokol skal ratificeres.
2. Ratifikationen af denne protokol af stater, som
ikke har tiltrådt konventionen, indebærer en tiltrædelse af konventionen.
3. Ratifikationsinstrumenterne skal deponeres hos den
belgiske regering.
Artikel 12
1. Stater, som er medlemmer af De forenede Nationer
eller dertil knyttede særorganisationer, men som ikke var repræsenteret ved
den tolvte diplomatiske søretskonference, kan tiltræde denne protokol. 2.
Tiltrædelse af denne protokol indebærer en tiltrædelse af konventionen.
3. Tiltrædelsesinstrumenterne skal deponeres hos den
belgiske regering.
Artikel 13
1. Denne protokol træder i kraft tre måneder efter den
dato, på hvilken der er deponeret ti ratifikations- eller
tiltrædelsesinstrumenter, hvorfra mindst fem skal være deponeret af stater,
der hver for sig har en tonnage på en million bruttoregistertons eller
derover.
2. For hver stat, som har ratificeret eller tiltrådt
denne protokol efter deponeringen af det ratifikations- eller sætter
protokollen i kraft, skal protokollen træde i kraft tre måneder efter, at
dens ratifikations -eller tiltrædelsesinstrument er deponeret.
Artikel 14
1. Enhver af de kontraherende stater kan opsige denne
protokol ved meddelelse til den belgiske regering.
2. Denne meddelelse indebærer en opsigelse af
konventionen.
3. En sådan opsigelse får virkning et år efter den
dato, på hvilken meddelelse herom er modtaget af den belgiske regering.
Artikel 15
1. Enhver af de kontraherende parter kan på
tidspunktet for deres ratifikation eller tiltrædelse eller når som helst
derefter ved skriftlig meddelelse til den belgiske regering erklære, på
hvilke af de territorier, for hvis internationale forbindelser de er
ansvarlige, protokollen skal finde anvendelse.
Protokollen skal tre måneder efter datoen for den belgiske regerings
modtagelse af sådan meddelelse blive anvendelig for så vidt angår de deri
nævnte territorier, dog ikke før datoen for protokollens ikrafttræden for den
pågældende stat.
2. En sådan udvidelse af protokollens anvendelse skal
også omfatte konventionen, såfremt denne ikke allerede forinden gælder for
det pågældende område.
3. Enhver af de kontraherende parter, som har afgivet
er erklæring i henhold til stk. 1 i denne artikel, kan når som helst derefter
ved meddelelse til den belgiske regering erklære, at protokollen skal ophøre
med at gælde for vedkommende territorium. Denne opsigelse får virkning et år
efter den dato, på hvilken meddelelsen derom er modtaget af den belgiske
regering, og skal tillige omfatte konventionen.
Artikel 16
De kontraherende parter skal sætte denne protokol i kraft enten ved at
ophøje den til lov eller ved at optage de i protokollen indeholdte regler i
en efter den nationale lovgivning afpasset form.
Artikel 17
Den belgiske regering skal underrette de stater, som var repræsenterede
ved den tolvte diplomatiske søretskonference (1967-1968), de stater, som
tiltræder denne protokol og de stater, som er deltagere i konventionen, om
følgende:
1. De undertegnelser, ratifikationer og tiltrædelser,
som er modtaget i henhold til artiklen 10, 11 og 12.
2. Den dag, da denne konvention skal træde i kraft i
henhold til
Artikel 13.
3. Meddelelser om de territoriale anvendelser i
henhold til artikel
15.
4. De opsigelser, som modtages i henhold til artikel
14.
TIL BEKÆMPELSE HERAF har undertegnede behørigt befuldmægtigede
underskrevet denne protokol.
udfærdiget i Bruxelles den 23. februar 1968 på fransk og engelsk,
hvilke to tekster er lige autentiske, og i et enkelt eksemplar, som
skal forblive deponeret i arkivet hos den belgiske regering, der skal
udstede bekræftende genparter.
(Underskrifter)
Protokollen trådte i medfør af artikel 13. stk. 1 i kraft den 23. juni
1977 for Danmark og følgende stater: Ecuador, Frankrig, Libanon, Norge,
Schweiz, Singapore, Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland,
Sverige og Syrien.
Ved deponeringen af ratifikationsinstrumentet erklærer Danmark, at
protokollens bestemmelser ikke skal gælde for Færøerne.
Storbritannien har afgivet erklæring om, at protokollen også finder
anvendelse for Man.
Udenrigsministeriet, den 20. oktober
1977.
K. B. Andersen.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af ændringsprotokol af 21. december 1979 til den internationale konvention af 25. august 1924 om indførelse af visse ensartede regler om konnossementer med ændringer ifølge protokol af 23. februar 1968 (* 1) Retsinformation · 14. februar 1985
- Bekendtgørelse om andre landes stilling til den internationale konvention af 25. august 1924 om indførelse af visse ensartede regler om konnossementer og til protokol af 23. februar 1968 om ændring af nævnte konvention Retsinformation · 18. juli 1979
- Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af ændringsprotokol af 21. december 1979 til den internationale konvention af 25. august 1924 om indførelse af visse ensartede regler om konnossementer med ændringer ifølge protokol af 23. februar 1968 Retsinformation · 2. november 1994
- Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af protokol af 23. februar 1968 om ændring af konventionen af 25. august 1924 om indførelse af visse ensartede regler om konnossementer og til protokol af 21. december 1979 om ændring af samme konvention Retsinformation · 29. august 1986
- Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse m.v. af ændringsprotokol af 21. december 1979 til den internationale konvention af 25. august 1924 om indførelse af visse ensartede regler om konnossementer med ændringer ifølge protokol af 23. februar 1968 Retsinformation · 22. december 1999
- Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af den internationale konvention af 25. august 1924 om indførelse af visse ensartede regler om konnossementer og protokol af 23. februar 1968 om ændring af nævnte konvention Retsinformation · 24. oktober 1980