Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af protokol af 23. februar 1968 om ændring af den internationale konvention af 25. august 1924 om indførelse af visse ensartede regler om konnossementer. (* 1)

BKI nr 96 af 20/10/1977Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet31. december 1977

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af protokol af 23. februar 1968

om ændring af den internationale konvention af 25. august 1924 om indførelse

af visse ensartede regler om konnossementer. (* 1)

Ved kgl. resolution af 27. oktober 1975 har Danmark ratificeret protokol

af 23. februar 1968 om ændring af den internationale konvention af 25. august

1924 om indførelse af visse ensartede regler om konnossementer, jfr.

udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 35 af 22. november 1938, Lovtidende

C.

Protokollen har følgende ordlyd: Oversættelse

PROTOKOL

vedrørende ændring af den internationale konvention om indførelse af visse

ensartede regler om konnossementer, undertegnet i Bruxelles den 25. august

1924

De kontraherende parter, som har fundet det ønskeligt at ændre den

internationale konvention om indførelse af visse ensartede regler om

konnossementer, undertegnet i Bruxelles den 25. august 1924,

har besluttet følgende:

Artikel 1

1) I artikel 3, stk. 4 skal tilføjes:

»Dog er modbevis ikke tilladt, når konnossementer er blevet

overdraget til en tredjemand, som var i god tro.«

2) Artikel 3, stk. 6, punkt 4 skal udgå og erstattes af:

»Med forbehold af, hvad der er anført i stk. 6 bis., bliver

bortfragteren og skibet i ethvert tilfælde fri for alt ansvar for tab eller

skade, hvis ikke søgsmål er rejst inden et år efter udleveringen af godset

eller den dag, da det skulle have været udleveret. Den frist kan dog

forlænges, hvis parterne bliver enige derom, efter at kravet er

opstået.«

3) I artikel 3 skal der efter stk. 6 tilføjes følgende stk. 6 bis.:

»En regressag imod en tredje person kan anlægges også efter udløbet

Læs alt

af den i foregående stykke nævnte etårs frist, hvis det sker inden for den

frist, som gælder ifølge domstolslandets ret. Dog må fristen ikke være mindre

end tre måneder beregnet fra det tidspunkt, da sagsøgeren har betalt kravet

imod ham selv eller har fået forkyndt stævning i sag imod ham selv.«

Artikel 2

Artikel 4, stk. 5 skal udgå og erstattes af:

»a) Såfremt afladeren ikke før indlastningen har angivet godsets art

og værdi, og dette er optaget i konnossementet, skal hverken bortfragteren

eller skibet i noget tilfælde være eller blive ansvarlig for tab af eller

skade på eller i forbindelse med godset for et større beløb end 10.000 frcs.

for hver kollo eller enhed, eller 30 frcs. pr. kilo bruttovægt af det tabte

eller skadede gods, afhængigt af hvad der giver det højeste beløb.

b) Det samlede erstatningsbeløb skal fastsættes på grundlag af godsets

værdi på den plads og det tidspunkt, da godset i overensstemmelse med

fragtaftalen blev eller skulle have været udlosset fra skibet.

Godsets værdi skal fastsættes efter børsprisen eller i mangel heraf efter

markedsprisen, eller såfremt der hverken findes en børspris eller en

markedspris, efter den sædvanlige værdi af gods af samme art og kvalitet.

c) Såfremt der anvendes container, pallet eller lignende

transportindretning til at samle godset, skal det antal kolli eller enheder,

som er opført i konnossementet som pakket i vedkommende indretning, anses at

udgøre antallet af kolli eller enheder ved anvendelsen af bestemmelserne i

dette stykke for så vidt angår disse kolli eller enheder. Bortset herfra

anses transportindretningen at udgøre kolloen eller enheden.

d) Ved franc forstås en møntenhed, som består af 65 1/2 milligram guld af

en nihundredetusindedels finhed. Tidspunktet for omregning til national

valuta af det tilkendte beløb skal afgøres efter domstolslandets ret.

e) Hverken bortfragteren eller skibet skal kunne påberåbe sig

ansvarsbegrænsningen i dette stykke, hvis det påvises, at skaden skyldes en

handling eller undladelse af bortfragteren selv, foretaget forsætligt eller

groft uagtsomt med forståelse af, at skade sandsynligvis ville blive

forårsaget.

f) Den angivelse, der er omtalt i punkt a) i dette stykke, gælder, hvis

den er optaget i konnossementet som formodning, men binder ikke

bortfragteren.

g) Ved overenskomst mellem bortfragteren, skibsføreren eller

bortfragterens agent og afladeren kan der fastsættes andre maksimumbeløb end

nævnt i punkt a) i dette stykke, forudsat at det vedtagne maksimum ikke er

lavere end det der anførte tilsvarende maksimum.

h) Hverken bortfragteren eller skibet er i noget tilfælde ansvarlig for

tab af eller skade på eller i forbindelse med godset, såfremt afladeren i

konnossementet mod bedre vidende har afgivet en urigtig erklæring om godsets

art eller værdi.«

Artikel 3

Mellem konventionens artikel 4 og 5 skal indsættes følgende artikel 4

bis.:

1. Indsigelser og ansvarsbegrænsninger, so,m denne

konvention foreskriver, skal anvendes på ethvert krav mod bortfragteren for

tab eller skade på gods dækket af en fragtaftale, hvad enten kravet baseres

på kontraktforhold eller på ansvar uden for kontrakt.

2. Hvis et sådant krav rejses mod bortfragterens folk

eller agenter (såfremt disse ikke er uafhængige kontrahenter) skal sådanne

folk og agenter have ret til at benytte sig af indsigelser og

ansvarsbegrænsninger, som bortfragteren kan påberåbe sig i henhold til denne

konvention.

3. Det samlede ansvar for bortfragteren opg sådanne

folk og agenter skal ikke i noget tilfælde overstige den grænse, som

konventionen fastsætter.

4. Dog skal bortfragterens folk eller agenter ikke

have ret til at benytte sig af bestemmelserne i denne artikel, såfremt det

påvises, at skaden skyldes en handling eller undladelse af folkene eller

agenten selv, foretaget forsætligt eller groft uagtsomt med forståelse af, at

skade sandsynligvis ville blive forårsaget.'

Artikel 4

Konventionens artikel 9 skal udgå og erstattes med følgende:

»Denne konvention skal være uden betydning for bestemmelser i nogen

international konvention eller national lovgivning angående ansvar for

nuklear skade.«

Artikel 5

Konventionens artikel 10 skal udgå og erstattes af følgende:

»Bestemmelserne i denne konvention skal anvendes på alle

konnossementer, der angår transport af gods mellem havne i to forskellige

stater, såfremt:

a) konnossementet er udstedt i en kontraherende stat eller

b) transporten finder sted fra en havn i en kontraherende stat eller

c) den aftale, som er indeholdt i, eller som fremgår af konnossementet,

foreskriver, at bestemmelserne i denne konvention eller en i medfør af denne

udfærdiget national lovgivning skal regulere aftalen,

uanset skibets, bortfragterens, afladerens, modtagerens eller en hvilken

som helst anden interesseret persons nationalitet.

Enhver kontraherende stat skal anvende bestemmelserne i denne konvention

på de ovennævnte konnossementer.

Denne artikel skal ikke være til hinder for, at en kontraherende stat

anvender konventionens bestemmelser på andre konnossementer end de, der er

nævnt ovenfor.«

Artikel 6

I forholdet mellem de parter, som har tiltrådt protokollen, skal

konventionen og protokollen læses og fortolkes som værende et og samme

instrument.

En part, som tiltræder protokollen, skal ikke være forpligtet til at

anvende protokollens bestemmelser på konnossementer udstedt i en stat, som

har tiltrådt konventionen men ikke protokollen.

Artikel 7

i forholdet mellem parter som har tiltrådt protokollen, skal en opsigelse

af konventionen i medfør af artikel 15 ikke være at betragte som en opsigelse

af konventionen, således som denne er ændret ved protokollen.

Artikel 8

Enhver tvistighed mellem to eller flere kontraherende stater vedrørende

fortolkningen eller anvendelsen af konventionen, som ikke kan løses ved

forhandling, skal på begæring af en af de implicerede indbringes til

voldgiftsafgørelse. Hvis parterne ikke inden seks måneder efter anmodningen

om voldafgiftsafgørelsen opnår enighed om voldgiftsrettens sammensætning, kan

enhver af dem indbringe tvisten for Den internationale Domstol i

overensstemmelse med domstolens statutter.

Artikel 9

1. Enhver kontraherende part kan på tidspunktet for

undertegnelsen eller ratifikationen af denne protokol eller ved tiltrædelsen

af denne erklære, at den ikke anser sig for bundet af artikel 8.

Over for en part, der har taget et sådant forbehold, skal de øvrige

kontraherende parter ikke være bundet af artikel 8.

2. Enhver kontraherende part, som har taget forbehold

i henhold til stk. 1, kan når som helst tilbagekalde dette forbehold ved

meddelelse herom til den belgiske regering.

Artikel 10

Denne protokol skal være åben for undertegnelse af de stater, som har

ratificeret eller tilsluttet sig konventionen før den 23. februar 1968 og for

enhver stat, som var repræsenteret ved den tolvte diplomatiske

søretskonference (1967-1968).

Artikel 11

1. denne protokol skal ratificeres.

2. Ratifikationen af denne protokol af stater, som

ikke har tiltrådt konventionen, indebærer en tiltrædelse af konventionen.

3. Ratifikationsinstrumenterne skal deponeres hos den

belgiske regering.

Artikel 12

1. Stater, som er medlemmer af De forenede Nationer

eller dertil knyttede særorganisationer, men som ikke var repræsenteret ved

den tolvte diplomatiske søretskonference, kan tiltræde denne protokol. 2.

Tiltrædelse af denne protokol indebærer en tiltrædelse af konventionen.

3. Tiltrædelsesinstrumenterne skal deponeres hos den

belgiske regering.

Artikel 13

1. Denne protokol træder i kraft tre måneder efter den

dato, på hvilken der er deponeret ti ratifikations- eller

tiltrædelsesinstrumenter, hvorfra mindst fem skal være deponeret af stater,

der hver for sig har en tonnage på en million bruttoregistertons eller

derover.

2. For hver stat, som har ratificeret eller tiltrådt

denne protokol efter deponeringen af det ratifikations- eller sætter

protokollen i kraft, skal protokollen træde i kraft tre måneder efter, at

dens ratifikations -eller tiltrædelsesinstrument er deponeret.

Artikel 14

1. Enhver af de kontraherende stater kan opsige denne

protokol ved meddelelse til den belgiske regering.

2. Denne meddelelse indebærer en opsigelse af

konventionen.

3. En sådan opsigelse får virkning et år efter den

dato, på hvilken meddelelse herom er modtaget af den belgiske regering.

Artikel 15

1. Enhver af de kontraherende parter kan på

tidspunktet for deres ratifikation eller tiltrædelse eller når som helst

derefter ved skriftlig meddelelse til den belgiske regering erklære, på

hvilke af de territorier, for hvis internationale forbindelser de er

ansvarlige, protokollen skal finde anvendelse.

Protokollen skal tre måneder efter datoen for den belgiske regerings

modtagelse af sådan meddelelse blive anvendelig for så vidt angår de deri

nævnte territorier, dog ikke før datoen for protokollens ikrafttræden for den

pågældende stat.

2. En sådan udvidelse af protokollens anvendelse skal

også omfatte konventionen, såfremt denne ikke allerede forinden gælder for

det pågældende område.

3. Enhver af de kontraherende parter, som har afgivet

er erklæring i henhold til stk. 1 i denne artikel, kan når som helst derefter

ved meddelelse til den belgiske regering erklære, at protokollen skal ophøre

med at gælde for vedkommende territorium. Denne opsigelse får virkning et år

efter den dato, på hvilken meddelelsen derom er modtaget af den belgiske

regering, og skal tillige omfatte konventionen.

Artikel 16

De kontraherende parter skal sætte denne protokol i kraft enten ved at

ophøje den til lov eller ved at optage de i protokollen indeholdte regler i

en efter den nationale lovgivning afpasset form.

Artikel 17

Den belgiske regering skal underrette de stater, som var repræsenterede

ved den tolvte diplomatiske søretskonference (1967-1968), de stater, som

tiltræder denne protokol og de stater, som er deltagere i konventionen, om

følgende:

1. De undertegnelser, ratifikationer og tiltrædelser,

som er modtaget i henhold til artiklen 10, 11 og 12.

2. Den dag, da denne konvention skal træde i kraft i

henhold til

Artikel 13.

3. Meddelelser om de territoriale anvendelser i

henhold til artikel

15.

4. De opsigelser, som modtages i henhold til artikel

14.

TIL BEKÆMPELSE HERAF har undertegnede behørigt befuldmægtigede

underskrevet denne protokol.

udfærdiget i Bruxelles den 23. februar 1968 på fransk og engelsk,

hvilke to tekster er lige autentiske, og i et enkelt eksemplar, som

skal forblive deponeret i arkivet hos den belgiske regering, der skal

udstede bekræftende genparter.

(Underskrifter)

Protokollen trådte i medfør af artikel 13. stk. 1 i kraft den 23. juni

1977 for Danmark og følgende stater: Ecuador, Frankrig, Libanon, Norge,

Schweiz, Singapore, Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland,

Sverige og Syrien.

Ved deponeringen af ratifikationsinstrumentet erklærer Danmark, at

protokollens bestemmelser ikke skal gælde for Færøerne.

Storbritannien har afgivet erklæring om, at protokollen også finder

anvendelse for Man.

Udenrigsministeriet, den 20. oktober

1977.

K. B. Andersen.

Lignende dokumenter