Bekendtgørelse af international konvention om lastelinier, 1966.(* 2)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af international konvention om
lastelinier, 1966.(* 2)
De kontraherende regeringer,
SOM ØNSKER at fastsætte ensartede principper og regler vedrørende de
grænser, hvortil skibe på internationale rejser under hensyntagen til
nødvendigheden af at sikre liv og ejendom på søen må lastes,
OG SOM FINDER, at dette bedst kan opnås ved afslutning af en konvention,
ER ENEDES om følgende:
Artikel 1.
Almindelige konventionsforpligtelser.
(1) De kontraherende regeringer forpligter sig til at sætte nærværende
konvention bestemmelser og de dertil knyttede tillæg som udgør en
integrerende del af nærværende konvention, i kraft. Enhver henvisning til
nærværende konvention udgør samtidig en henvisning til tillæggene.
(2) De kontraherende regeringer skal træffe alle foranstaltninger, som
måtte være nødvendige for at gennemføre nærværende konvention.
Artikel 2.
Definitioner.
Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, betyder i nærværende konvention:
(1) »Reglementer«, de til nærværende konvention knyttede
reglementer.
(2) »Administration«, regeringen i den stat, hvor skibet er
hjemmehørende.
(3) »Godkendt«, godkendt af administrationen.
(4) »International rejse«, en rejse fra et land, på hvilket
nærværende konvention finder anvendelse, til en havn uden for dette land
eller omvendt. Ethvert territorium, for hvis internationale forhold en
kontraherende regering er ansvarlig, eller for hvilket De forenede Nationer
er den administrerende myndighed, betragtes som et særskilt land.
(5) Et »fiskeskib«, et skib, der anvendes til fangst af fisk,
Læs alt
hvaler, sæler, hvalrosser eller andre af havets levende rigdomskilder.
(6) »Nyt skib«, et skib, hvis køl er lagt, eller som er på et
tilsvarende konstruktionsstadium, på eller efter datoen for nærværende
konventions ikrafttræden for de enkelte kontraherende regeringer.
(7) »Eksisterende skib«, et skib, der ikke er et nyt skib.
(8) »Længde«, 96 pct.af den totale længde målt på en vandlinie,
som ligger 85 pct.af den mindste dybde (moulded) over kølens overkant, eller
længden fra forstævnens forkant til rorstammens midte på nævnte vandlinie,
såfremt denne længde er større. I skibe konstrueret med styrlastighed skal
den vandlinie, på hvilken længden måles, være parallel med
konstruktionsvandlinien.
Artikel 3.
Almindelige bestemmelser.
(1) Intet skib, på hvilket nærværende konvention finder anvendelse, må
påbegynde en international rejse efter datoen for nærværende konventions
ikrafttræden, medmindre det er blevet synet, mærket og forsynet med et
internationalt lasteliniecertifikat (1966) eller efter omstændighederne med
et internationalt undtagelses- lasteliniecertifikat i overensstemmelse med
bestemmelserne i nærværende konvention.
(2) Intet, som indeholdes i denne konvention, skal være til hinder for,
at en administration tildeler et større fribord end det i henhold til tillæg
1 fastsatte minimumsfribord.
Artikel 4.
Anvendelse.
(1) Nærværende konvention finder anvendelse på:
(a) skibe registreret i lande, hvis regeringer er kontraherende
regeringer;
(b) skibe registreret i territorier, som nærværende konvention i henhold
til artikel 32 er udvidet til at omfatte, og
(c) ikke-registrerede skibe, som er hjemmehørende i en stat, hvis
regering er en kontraherende regering.
(2) Nærværende konvention finder anvendelse på skibe beskæftiget på
internationale rejser.
(3) Reglementerne i tillæg I finder specielt anvendelse på nye skibe.
(4) Eksisterende skibe, som ikke fuldt ud opfylder kravene i de i tillæg
1 eller nogen del deraf indeholdte reglementer, skal i det mindste opfylde
sådanne mindre vidtgående herhenhørende krav, som administrationen anvendte
på skibe på internationale rejser forinden nærværende konventions
ikrafttræden; men i intet tilfælde kan der for sådanne skibe stilles krav om
forøgelse af fribordet. Eksisterende skibe skal for at kunne opnå et mindre
fribord end det allerede tildelte opfylde alle kravene i nærværende
konvention.
(5) Reglementerne i tillæg II finder anvendelse på nye og eksisterende
skibe, som omfattes af nærværende konvention.
Artikel 5.
Undtagelsesbestemmelser.
(1) Nærværende konvention finder ikke anvendelse på:
(a) krigsskibe;
(b) nye skibe under 24 m (79 feet) i længde;
(c) eksisterende skibe under 150 tons brutto: (d) lystfartøjer, der ikke
er beskæftiget erhvervsmæssigt;
(e) fiskeskibe.
(2) Ingen bestemmelser heri finder anvendelse på skibe, der alene
besejler:
(a) de store søer i Nordamerika og St.Lawrencefloden så langt mod øst som
til en kompaslinie trukket fra Kap des Rosiers til West Point, Anticosti
Island og på nordsiden af Anticosti Island meridianen på 63 grader v.længde;
(b) Det kaspiske Hav;
(c) floderne La Plata, Parana og Uruguay så langt mod øst som til en
kompaslinie trukket mellem Punta Norte Argentina, og Punta del Este, Uruguay.
Artikel 6.
Fritagelser.
(1) Skibe, der er beskæftiget på internationale rejser mellem nærliggende
havne i to eller flere stater, kan af administrationen fritages for at
opfylde nærværende konventions bestemmelser, så længe de er beskæftiget på
sådanne rejser, for så vidt regeringerne i de stater, hvor vedkommende havne
er beliggende, finder, at rejserne mellem disse havne foregår under så
beskyttede forhold, at det ville være urimeligt eller upraktisk at anvende
nærværende konventions bestemmelser på de i sådan fart beskæftigede skibe.
(2) Administrationen kan fritage ethvert skib, i hvilket der indgår nye
konstruktionstræk, for at opfylde nogen af denne konventions bestemmelser,
hvis anvendelse alvorligt ville kunne vanskeliggøre indgående undersøgelser
vedrørende udviklingen af sådanne konstruktionstræk og deres inkorporering i
skibe beskæftiget på internationale rejser. Ethvert sådant skib skal dog
opfylde de sikkerhedskrav, der efter administrationens opfattelse er
tilstrækkelige med henblik på den fart, for hvilken skibet er bestemt, samt
er så effektive, at skibets sikkerhed i enhver henseende er tilgodeset, og
som kan godkendes af regeringerne i de stater, der vil blive anløbet af
skibet.
(3) Den administration, som meddeler fritagelse i henhold til stk.(1) og
(2) i denne artikel, skal tilstille Den mellemstatslige rådgivende
Søfartsorganisation (i det følgende kaldet organisationen) nærmere
oplysninger herom ledsaget af begrundelse for meddelelse af sådan fritagelse,
hvilket materiale organisationen skal videresende til de kontraherende
regeringer til underretning.
(4) Et skib, der normalt ikke foretager internationale rejser, men som
under ganske særlige omstændigheder skal foretage en enkelt international
rejse, kan af administrationen fritages for at opfylde et hvilket som helst
af de i nærværende konvention indeholdte krav, forudsat at det opfylder de
sikkerhedskrav, der efter administrationens opfattelse er tilstrækkelige med
henblik på den påtænkte rejse.
Artikel 7.
-Force majeure
(1) Et skib, som på det tidspunkt, da det påbegynder en rejse, ikke er
undergivet nærværende konventions bestemmelser, skal ikke blive underkastet
konventionens bestemmelser som følge af nogen afvigelse fra dets påtænkte
rejse, der skyldes hårdt vejr eller anden force majeure.
(2) Ved anvendelse af bestemmelserne i nærværende konvention skal de
kontrarende regeringer tage fornødent hensyn til enhver afvigelse eller
forsinkelse, der indtræffer for et skib på grund af hårdt vejr eller anden
force majeure.
Artikel 8.
Ækvivalens.
(1) Administrationen kan tillade, at et hvilket som helst tilbehør,
materiale, redskab eller apparat anbringes, eller en hvilken som helst anden
foranstaltning træffes, om bord i et skib i stedet for de ved nærværende
konvention foreskrevne, hvis administrationen efter afholdte prøver eller på
anden måde finder, at sådant tilbehør, materiale, redskab eller apparat eller
sådan foranstaltning er mindst lige så effektiv som de ved konventionen
foreskrevne.
(2) Den administration, der tillader et tilbehør, materiale, redskab
eller apparat eller en foranstaltning i stedet for de ved konventionen
foreskrevne, skal tilstille organisationen nærmere oplysninger herom tillige
med en rapport over foretagne prøver for videresendelse til de kontraherende
regeringer.
Artikel 9.
Godkendelser for eksperimentelle formål
(1) Intet, som indeholdes i nærværende konvention, skal være til hinder
for at en administration meddeler særskilt godkendelse med henblik på
gennemførelse af forsøg for så vidt angår et skib, på hvilket konventionen
finder anvendelse.
(2) En administration, der meddeler sådan godkendelse, skal tilstille
organisationen nærmere oplysninger herom, for videresendelse til de
kontraherende regeringer.
Artikel 10.
Reparationer, ombygninger og forandringer
(1) Et skib, der underkastes reparationer, ombygninger og forandringer og
dermed i forbindelse stående ændringer i udrustning, skal vedblive at opfylde
mindst de for skibet hidtil gældende krav. Et eksisterende skib skal i
tilfælde som nævnt i almindelighed opfylde de for et nyt skib gældende krav i
mindst samme omfang, som det tidligere gjorde.
(2) Reparationer, ombygninger og forandringer af væsentligt omfang og
dermed i forbindelse stående ændringer i udrustning bør være i
overensstemmelse med kravene for et nyt skib i den udstrækning,
administrationen anser det for rimeligt og muligt.
Artikel 11.
Zoner og områder.
(1) Et skib, på hvilket nærværende konvention finder anvendelse, skal
opfylde de krav, som gælder for vedkommende skib i de i tillæg 11 nævnte
zoner og områder.
(2) En havn, som er beliggende på grænselinien mellem to zoner eller
områder, skal anses som liggende inden for den zone eller det område, hvorfra
eller hvortil skibet ankommer eller afgår.
Artikel 12.
Nedtrykning.
(1) Bortset fra de i stk.(2) og (3) i næværende artikel indeholdte
undtagelser må de på skibets sider afmærkede lastelinier, som gælder for
årstiden og den zone eller det område, hvori skibet befinder sig, ikke på
noget tidspunkt være under vand, når skibet afgår, under rejsen eller ved
ankomst.
(2) Når et skib befinder sig i ferskvand af vægtfylde 1, kan vedkommende
lastelinie nedtrykkes med den i det internationale lasteliniecertifikat
(1966) viste korrektion for ferskvand. Såfremt vægtfylden ikke er 1, skal der
anvendes en korrektion, der er proportional med forskellen mellem 1,025 og
den faktiske vægtfylde.
(3) Når et skib afgår fra en havn, som er beliggende på en flod eller i
et indre farvand, tillades dybere nedlastning svarende til vægten af
brændstof og alle andre stores, som er nødvendige under hensyn til forbruget
fra afgangsstedet og indtil skibet når havet.
Artikel 13.
-Syn, undersøgelser og mærkning-
Syn, undersøgelser og mærkning af skibe skal med hensyn til gennemførelsen
af bestemmelserne i nærværende konvention samt meddelelse af fritagelser
derfra udføres af embedsmænd fra administrationen. Administrationen kan dog
overdrage syn, undersøgelse og mærkning enten til de i sådant øjemed udpegede
synsmænd eller til af administrationen anerkendte organisationer. I alle
tilfælde påtager vedkommende administration sig det fulde ansvarfor
fuldstændigheden og effektiviteten af syn, undersøgelser og mærkninger.
Artikel 14.
Første og periodiske syn og undersøgelser.
(1) Et skib skal underkastes de nedenfor omhandlede syn og undersøgelser:
(a) Et syn, før skibet sættes i fart, som skal omfatte en fuldstændig
undersøgelse af dets konstruktion og udrustning i det omfang, skibet falder
ind under nærværende konvention. Dette syn skal være så effektivt, at det
derved sikres, at indretninger, materiale og materialedimensioner fuldstændig
opfylder nærværende konventions forskrifter.
(b) Et periodisk syn med nærmere af administrationen fastsatte mellemrum,
som ikke må overstige fem år, og som skal være så effektiv, at det derved
sikres, at konstruktion, udrustning, indretninger, materiale og
materialedimensioner fuldstændig opfylder nærværende konventions forskrifter.
(c) En periodisk undersøgelse hvert år inden for et tidsrum af tre
måneder før eller efter årsdagen for certifikatets udstedelse for at sikre,
at der ikke er foretaget sådanne forandringer ved skrog eller overbygninger,
som påvirker beregningerne til bestemmelse af lasteliniens plads, samt for at
konstatere, at indretninger og anordninger til: (i) beskyttelse af åbninger;
(ii) rækværk;
(iii) lænseporte og (iv) adgange til mandskabsrum er vedligeholdt i
fyldestgørende stand.
(2) Det internationale lasteliniecertifikat (1966) eller det
internationale undtagelses-lasteliniecertifikat udfærdiget for et i henhold
til artikel 6, stk.(2), i nærværende konvention fritaget skib, skal forsynes
med påtegning om de i stk.(1) (c) i nærværende artikel omhandlede periodiske
undersøgelser.
Artikel 15.
Opretholdelse af skibets tilstand efter syn.
Efter afholdelse af et syn i henhold til artikel 14 må uden
administrationens samtykke ingen forandring foretages ved konstruktion,
udrustning, indretning, materiale eller materialedimensioner, der omfattes af
synet.
Artikel 16.
Udstedelse af certifikater.
(1) Et internationale lasteliniecertifikat (1966) skal udstedes til
ethvert skib, som er blevet synet og mærket i overensstemmelse med nærværende
konvention.
(2) Et internationalt undtagelses-lasteliniecertifikat skal udstedes til
et skib, for hvis vedkommende der er blevet meddelt en fritagelse i henhold
til og i overensstemmelse med artikel 6, stk.(2) eller (4).
(3) Sådanne certifikater udstedes af administrationen eller af en af
denne dertil behørigt bemyndiget person eller organisation.I alle tilfælde
påtager administrationen sig det fulde ansvar for certifikatet.
(4) Ethvert internationalt lasteliniecertifikat, som er gældende, når
nærværende konvention træder i kraft i forhold til regeringen i den stat,
hvis flag skibet fører, skal, uanset bestemmelserne i nærværende konvention,
forblive i kraft i to år eller indtil dets udløbsdato, hvis denne indtræffer
først. Efter dette tidspunkt kræves et internationalt lasteliniecertifikat (
1966).
Artikel 17.
Udstedelse af certifikat ved en anden regering.
(1) En kontraherende regering kan på begæring af en anden kontraherende
regering lade afholde syn på et skib, og hvis det derved konstateres, at
bestemmelserne i nærværende konvention er opfyldt, skal regeringen udstede,
eller give bemyndigelse til udstedelse af, et internationalt
lasteliniecertifikat (1966) i overensstemmelse med nærværende konvention.
(2) En kopi af certifikatet, en kopi af den ved fribordsberegningen
benyttede synsrapport samt en kopi af beregningerne skal snarest muligt
tilstilles den regering, som har anmodet om synet.
(3) Et således udstedt certifikat skal være forsynet med en påtegning om,
at det er udstedt på begæring af regeringen i den stat, i hvilken skibet er
eller skal være hjemmehørende, og det skal have samme gyldighed og anerkendes
på samme måde som et certifikat udstedt i henhold til artikel 16.
(4) Et internationalt lasteliniecertifikat (1966) må ikke udstedes til et
skib, som er hjemmehørende i en stat, hvis regering ikke er en kontraherende
regering.
Artikel 18.
Certifikaternes form.
(1) Certifikaterne skal udfærdiges på det eller de officielle sprog, der
benyttes af det udstedende land. Hvis det benyttede sprog hverken er engelsk
eller fransk, skal teksten indbefatte en oversættelse til et af disse sprog.
(2) Certifikaterne skal være affattet i overensstemmelse med de i tillæg
III angivne skemaer. Den trykte del af det pågældende skema skal nøjagtigt
gengives i udstedte certifikater og i bekræftede afskrifter af samme.
Artikel 19.
Certifikaternes gyldighedsperiode.
(1) Et internationalt lasteliniecertifikat (1966) udstedes for et af
administrationen fastsat tidsrum, der ikke må overstige fem år fra
udstedelsesdatoen.
(2) Såfremt et nyt certifikat efter afholdelse af det i artikel 14,
stk.(1) (b) omhandlede periodiske syn ikke kan udstedes til skibet før
udløbet af det oprindeligt udstedte certifikat, kan den person eller
organisation, der afholder synet, give det oprindelige certifikat forlænget
gyldighed for en periode, der ikke må overstige fem måneder. Denne
forlængelse skal påtegnes certifikatet og må kun meddeles, såfremt der ikke
er foretaget forandringer ved konstruktion, udrustning, indretninger,
materiale eller materialedimensioner, som berører skibets fribord.
(3) Et internationalt lasteliniecertifikat (1966) skal annulleres af
administrationen, såfremt en af følgende situationer foreligger:
(a) Der er foretaget sådanne væsentlige forandringer ved skibets skrog
eller overbygninger, som nødvendiggør tildeling af forøget fribord.
(b) De i artikel 14, stk.(1) (c) omhandlede indretninger og anordninger
er ikke vedligeholdt i fyldestgørende stand.
(c) Certifikatet er ikke forsynet med påtegning til bevidnelse af, at
skibet er blevet undersøgt som foreskrevet i artikel 14, stk.(1) (c).
(d) Skibets konstruktionsmæssige styrke er nedsat i en sådan grad, at
skibet frembyder fare.
(4) (a) Gyldigheden af et internationalt undtagelses-
lasteliniecertifikat, som af en administration er udstedt til et i medfør af
artikel 6, stk.(2), fritaget skib, må ikke overstige fem år fra
udstedelsesdagen. Med hensyn til fornyelse, påtegning og annullering af et
sådant certifikat gælder, hvad der i nærværende artikel er foreskrevet for et
internationalt lasteliniecertifikat (1966).
(b) Gyldigheden af et internationalt undtagelses- lasteliniecertifikat,
som er udstedt til et i medfør af artikel 6, stk.(4), fritaget skib, er
begrænset til den ene rejse, for hvilken det er udstedt.
(5) Et af en administration til et skib udstedt certifikat ophører med at
være gyldigt ved et sådant skibs overførsel til en anden stats flag.
Artikel 20
Anerkendelse af certifikater
De på en af de kontraherende regeringers foranstaltning i overensstemmelse
med nærværende konvention udstedte certifikater skal anerkendes af alle andre
kontraherende
Artikel 21.
-Kontrol.-
(1) Skibe, der er forsynet med et i henhold til artikel 16 eller artikel
17 udstedt certifikat, er i de andre kontraherende regeringers havne
undergivet kontrol af de dertil af vedkommende regeringer behørigt
bemyndigede embedsmænd. De kontraherende regeringer skal sikre sig, at sådan
kontrol, så vidt det er rimeligt og muligt, udøves med henblik på at
konstatere, at der om bord findes et gyldigt certifikat i henhold til
nærværende konvention. Såfremt der om bord i skibet findes et gyldigt
internationalt lasteliniecertifikat (1966), skal sådan kontrol være
indskrænket til at konstatere:
(a) at skibet ikke er lastet dybere end tilladt ved certifikatet;
(b) at lasteliniens anbringelse på skibet svarer til certifikatets
angivelse;
(c) at skibet ikke er undergået så væsentlige forandringer med hensyn til
de i artikel 19, stk.(3) (a) og (b), omhandlede forhold, at det er åbenbart
uskikket til at gå til søs uden fare for menneskeliv.
Såfremt der om bord findes et internationalt undtagelses
lasteliniecertifikat, skal kontrollen indskrænkes til at konstatere, at alle
i dette certifikat fastsatte krav er opfyldt.
(2) Hvis sådan kontrol udøves i medfør af denne artikels stk.(1) (c),
skal den kun udøves i den udstrækning det er nødvendigt for at sikre, at
skibet ikke afgår, før det kan gå til søs uden fare for passagerer eller
besætning.
(3) Såfremt den i nærværende artikel hjemlede kontrol giver anledning til
nogen art af indskriden, skal den embedsmand, der foretager kontrollen,
øjeblikkelig give skriftlig meddelelse til konsulen eller den diplomatiske
repræsentant for den stat, hvor skibet er hjemmehørende, om denne beslutning
samt om samtlige de omstændigheder, som medførte, at indskriden ansås for at
være nødvendig.
Artikel 22.
Rettigheder.
De ved nærværende konvention hjemlede rettigheder kan ikke påberåbes af et
skib, medmindre det er forsynet med et gyldigt certifikat i henhold til
konventionen.
Artikel 23.
Søulykker.
(1) Enhver administration forpligter sig til at lade foretage
undersøgelse af alle søulykker, der tilstøder skibe, for hvilke den er
ansvarlig, og som er underkastet bestemmelserne i nærværende konvention,
såfremt administrationen mener, at en sådan undersøgelse vil kunne bidrage
til at fastslå, hvilke ændringer der måtte være ønskelige i konventionen.
(2) Enhver kontraherende regering forpligter sig til at forsyne
organisationen med alle saglige oplysninger angående resultaterne af sådanne
undersøgelser. Ingen af organisationen på grundlag af sådanne oplysninger
udarbejdet rapport eller rekommandation må afsløre de pågældende skibes
identitet eller nationalitet eller på nogen måde pålægge eller antyde ansvar
med hensyn til noget skib eller nogen person.
Artikel 24.
Tidligere traktater og konventioner.
(1) Alle andre traktater, konventioner og aftaler vedrørende
lasteliniespørgsmål, som for tiden er i kraft mellem regeringer, der er
deltagere i nærværende konvention, skal vedblive at have fuld og uindskrænket
gyldighed inden for deres gyldighedsfrist, for så vidt angår:
(a) skibe, på hvilke nærværende konvention ikke finder anvendelse, og
(b) skibe, på hvilke nærværende konvention finder anvendelse, med hensyn
til forhold, der ikke udtrykkeligt er reguleret ved denne.
(2) I det omfang sådanne traktater, konventioner eller aftaler imidlertid
er i modstrid med nærværende konventions forskrifter, skal nærværende
konventions forskrifter have fortrinsret.
Artikel 25.
Aftale om særlige regler.
Når i overensstemmelse med nærværende konvention særlige regler er
udfærdiget ved overenskomst mellem alle eller nogle af de kontraherende
regeringer, skal der til videre bekendtgørelse for alle kontraherende
regeringer gives organisationen meddelelse om sådanne regler.
Artikel 26.
Meddelelse af oplysninger.
(1) De kontraherende regeringer forpligter sig til at gøre organisationen
bekendt med samt hos denne deponere:
(a) et tilstrækkeligt antal eksemplarer af de af dem i henhold til
bestemnmelserne i nærværende konvention udstedte certifikater til
videresendelse til de kontraherende regeringer;
(b) teksten til love, anordninger, bekendtgørelser, reglementer og andre
kundgørelser, som måtte blive udfærdiget vedrørende de forskellige emner, der
falder inden for nærværende konventions rammer, samt
(e) en fortegnelse over ikke-statslige organer, som er bemyndiget til at
handle på deres vegne for så vidt angår administrationen af
lasteliniespørgsmål, til videresendelse til de kontraherende regeringer.
(2) Enhver kontraherende regering erklærer sig villig til efter anmodning
at stille sine styrkenormer til rådighed for enhver anden kontraherende
regering.
Artikel 27.
Undertegnelse, godkendelse og tiltrædelse.
(1) Nærværende konvention skal være åben for undertegnelse i tre måneder
fra den 5. april 1966 og skal derefter forblive åben for tiltrædelse.
Regeringerne for stater, som er medlemmer af De forenede Nationer eller af et
af særorganerne eller af Den internationale Atomenergikommission eller
deltagere i Den internationale Domstols statutter, kan blive deltagere i
konventionen ved:
(a) undertegnelse uden forbehold om godkendelse;
(b) undertegnelse med forbehold om godkendelse efterfulgt af godkendelse
eller
(c) tiltrædelse.
(2) Godkendelse eller tiltrædelse sker ved deponering af et godkendelses-
eller tiltrædelsesinstrument hos organisationen, der skal underrette alle de
regeringer, som har underskrevet konventionen eller tiltrådt den, om hver ny
godkendelse eller tiltrædelse og om datoen for dens deponering.
Artikel 28.
Ikrafttræden.
(1) Nærværende konvention træder i kraft tolv måneder efter den dato, på
hvilken mindst femten staters regeringer, herunder syv, som hver har en
tonnage på mindst een million bruttotons, har underskrevet uden forbehold om
godkendelse eller deponeret godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter i
henhold til artikel 27. Organisationen skal underrette alle regeringer, som
har underskrevet eller tiltrådt nærværende konvention, om datoen for dens
ikrafttræden.
(2) For regeringer, som har deponeret et godkendelses- eller
tiltrædelsesinstrument vedrørende nærværende konvention i løbet af de i denne
artikels stk.(1) omhandlede tolv måneder, bliver godkendelsen eller
tiltrædelsen effektiv ved nærværende konventions ikrafttræden eller tre
måneder efter den dato, på hvilken godkendelses- eller
tiltrædelsesinstrumentet er deponeret, alt efter hvilket tidspunkt der
indtræffer senest.
(3) For regeringer, som har deponeret et godkendelses- eller
tiltrædelsesinstrument vedrørende nærværende konvention efter datoen for dens
ikrafttræden, træder konventionen i kraft tre måneder efter datoen for et
sådant instruments deponering.
(4) Efter den dato, på hvilken alle de skridt, som er nødvendige for at
sætte en ændring af nærværende konvention i kraft, er blevet gennemført,
eller alle fornødne godkendelser, for sa vidt angår ændring ved enstemmig
beslutning, betragtes som meddelt i henhold til artikel 29, stk. (2) (b),
skal ethvert godkendelses-eller tiltrædelsesinstrument anses for at gælde den
således ændrede konvention.
Artikel 29.
Ændringer.
(1) Nærværende konvention kan efter forslag af en kontraherende regering
ændres ved en af de i nærværende artikel nærmere angivne fremgangsmåder.
(2) Ændring ved enstemmig godkendelse:
(a) På anmodning af en kontraherende regering skal enhver af denne
foreslået ændring i nærværende konvention af organisationen tilstilles alle
de kontraherende regeringer til overvejelse med henblik på enstemmig
godkendelse.
(b) Enhver sådan ændring skal træde i kraft tolv måneder efter datoen for
dens godkendelse af alle kontraherende regeringer, medmindre der træffes
beslutning om en tidligere ikrafttrædelsesdato. En kontraherende regering,
som ikke tilstiller organisationen sin godkendelse eller forkastelse af
ændringsforslaget inden tre år efter, at dette første gang er blevet
bekendtgjort af organisationen, anses for at have godkendt ændringen.
(c) Et ændringsforslag anses som forkastet, hvis det ikke er godkendt i
henhold til pkt. (b) i nærværende stykke inden tre år efter, at det af
organisationen er blevet tilstillet alle kontraherende regeringer.
(3) Ændring efter behandling af organisationen:
(a) På anmodning af en kontraherende regering vil enhver af denne
forslået ændring i nærværende konvention blive behandlet af
organisationen.Såfremt et sådant forslag vedtages med to tredjedeles flertal
af de tilstedeværende og stemmeafgivende medlemmer i organisationens komite
for sikkerheden på søen, skal forslaget tilstilles alle medlemmer af
organisationen og alle kontraherende regeringer mindst seks måneder før det
behandles af organisationens forsamling.
(b) Hvis ændringsforslaget vedtages med to tredjedeles flertal af de
tilstedeværende og stemmeafgivende medlemmer i forsamlingen, skal det af
organisationen tilstilles alle kontraherende regeringer til godkendelse.
(c) En sådan ændring skal træde i kraft tolv måneder efter den dato, på
hvilken ændringen er godkendt af to tredjedele af de kontraherende
regeringer. Ændringen træder i kraft for alle kontraherende regeringer med
undtagelse af de regeringer, som før ændringens ikrafttræden afgiver en
erklæring om, at de ikke godkender denne.
(d) Forsamlingen kan med to tredjedeles flertal af de tilstedeværende og
stemmeafgivende medlemmer, heri indbefattet to tredjedele af de i komiteen
for sikkerheden på søen repræsenterede regeringer, som er til stede og
afgiver stemme i forsamlingen, på tidspunktet for sin vedtagelse af en
ændring fremsætte forslag til beslutning om, at ændringen er af så vigtig
karakter, at enhver kontraherende regering, der afgiver en erklæring i
henhold til pkt. (c), og som ikke godkender ændringen inden for et tidsrum af
tolv måneder efter ændringens ikrafttræden, skal ophøre med at være deltager
i nærværende konvention ved udløbet af denne periode. En sådan beslutning
forudsætter forudgående tilslutning fra to tredjedele af de kontraherende
regeringer i henhold til nærværende konvention.
(e) Intet, som indeholdes i dette stykke, skal være til hinder for, at
den kontraherende regering, som oprindelig foreslog behandling af en ændring
i nærværende konvention i henhold til dette stykke, når som helst i
overensstemmelse med stk. (2) eller (4) i denne artikel tager sådanne andre
skridt, som den finder ønskelige.
(4) Ændring ved afholdelse af en konference:
(a) På anmodning af en kontraherende regering og med tilslutning fra
mindst en tredjedel af de kontraherende regeringer vil en regeringskonference
blive sammenkaldt af organisationen til behandling af ændringer i nærværende
konvention.
(b) Enhver ændring, der vedtages af en sådan konference med to
tredjedeles flertal af de tilstedeværende og stemmeafgivende kontraherende
regeringer, skal af organisationen tilstilles alle de kontraherende
regeringer til godkendelse.
(c) En sådan ændring skal træde i kraft tolv måneder efter den dato, på
hvilken ændringen er godkendt af to tredjedele af de kontraherende
regeringer. Ændringen træder i kraft for alle kontraherende regeringer med
undtagelse af de regeringer,som før ændringens ikrafttræden afgiver en
erklæring om, at de ikke godkender denne.
(d) Med to tredjedeles flertal af de tilstedeværende og stemmeafgivende
kontraherende regeringer kan en i henhold til punkt (a) sammenkaldt
konference på det tidspunkt, da en ændring vedtages, beslutte, at ændringen
er af så vigtig karakter, at enhver kontraherende regering, der afgiver en
erklæring i henhold til punkt (c), og som ikke godkender ændringen inden for
et tidsrum af tolv måneder efter ændringens ikrafttræden, skal ophøre med at
være deltager i nærværende konvention ved udløbet af denne periode.
(5) Enhver ændring, der i henhold til denne artikel foretages i
nærværende konvention, og som vedrører et skibs konstruktion, skal kun finde
anvendelse på skibe, hvis køl er lagt, eller som er på et tilsvarende
konstruktionsstadium, på eller efter datoen for ændringens ikrafttræden.
(6) Organisationen skal underrette alle kontraherende regeringer om
enhver ændring, der træder i kraft i henhold til denne artikel, samt om
datoen for enhver sådan ændrings ikrafttræden.
(7) Enhver godkendelse eller erklæring i henhold til denne artikel skal
skriftligt meddeles organisationen, der skal underrette alle kontraherende
regeringer om modtagelsen deraf.
Artikel 30.
Opsigelse.
(1) Nærværende konvention kan opsiges af en hvilken som helst
kontraherende regering når som helst efter udløbet af fem år fra den dato, på
hvilken konventionen træder i kraft for den pågældende regering.
(2) Opsigelse sker ved skriftlig meddelelse til organisationen, der
underretter alle de øvrige kontraherende regeringer om enhver modtaget
opsigelse og om datoen for dens modtagelse.
(3) En opsigelse træder i kraft et år - eller sådant længere tidsrum, som
måtte være nærmere angivet i meddelelsen - efter at den er modtaget af
organisationen.
Artikel 31.
Midlertidig ophævelse.
(1) I tilfælde af fjendtligheder eller andre ekstraordinære
omstændigheder, som berører vitale interesser for en stat, hvis regering er
en kontraherende regering, kan vedkommende regering midlertidigt ophæve
anvendelsen af nærværende konvention helt eller delvis. Den regering, som
foretager en midlertidig ophævelse, skal straks give organisationen
meddelelse herom.
(2) En sådan midlertidig ophævelse skal ikke fratage andre kontraherende
regeringer nogen dem i medfør af nærværende konvention tillagt kontrolret
over skibe, der tilhører den regering, der foretager denne midlertidige
ophævelse, når sådanne skibe befinder sig i deres havne.
(3) Den regering, der foretager en midlertidig ophævelse, kan når som
helst bringe en sådan ophævelse til ophør og skal da straks give
organisationen meddelelse herom.
(4) Organisationen skal underrette alle kontraherende regeringer om
enhver i medfør af denne artikel foretaget midlertidig ophævelse eller dennes
ophør.
Artikel 32.
Territorier.
(1) (a) De forenede Nationer, i tilfælde hvor denne organisation er den
administrerende myndighed for et territorium,eller enhver kontraherende
regering, der er ansvarlig for et territoriums internationale forhold, skal
snarest muligt forhandle med et sådant territorium med henblik på at udvide
nærværende konvention til dette territorium og kan når som helst ved
skriftlig meddelelse til organisationen erklære, at nærværende konvention
udvides til at omfatte et sådant territorium.
(b) Nærværende konvention skal omfatte det i meddelelsen nævnte
territorium fra datoen for meddelelsens modtagelse eller fra en anden i
meddelelsen eventuelt angivet dato.
(2) (a) De forenede Nationer eller enhver kontraherende regering, som har
afgivet en erklæring i henhold til denne artikel, stk.(1) (a), kan når som
helst efter udløbet af en periode på fem år fra den dato, på hvilken
konventionen således er blevet udvidet til et territorium, ved skriftlig
meddelelse til organisationen erklære, at nærværende konvention skal ophøre
med at gælde for ethvert i meddelelsen nævnt territorium.
(b) Nærværende konvention skal ophøre med at gælde for et i en sådan
meddelelse omhandlet territorium et år - eller en sådan længere periode, som
måtte være nærmere angivet deri - efter den dato, på hvilken organisationen
modtog meddelelsen.
(3) Organisationen skal underrette alle kontraherende regeringer om
nærværende konventions udvidelse til noget territorium i henhold til stk.(1)
i denne artikel og om enhver sådan udvidelses ophør i henhold til
bestemmelserne i stk.(2) med angivelse i ethvert tilfælde af datoen, fra
hvilken udvidelsen af nærværende konvention skal gælde eller ophøre med at
gælde.
Artikel 33.
Registrering.
(1) Nærværende konvention skal deponeres hos organisationen, og
organisationens generalsekretær skal fremsende bekræftede genparter deraf til
alle de regeringer, som har underskrevet konventionen, og til alle
regeringer, som tiltræder nærværende konvention.
(2) Så snart nærværende konvention træder i kraft, skal organisationen
registrere den i overensstemmelse med artikel 102 i De forenede Nationers
pagt.
Artikel 34.
Sprog.
Nærværende konvention er udfærdiget i et enkelt eksemplar på engelsk og
fransk, idet begge tekster er lige autentiske. Officielle oversættelser til
russisk og spansk skal udarbejdes og deponeres sammen med det underskrevne
originaleksemplar.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, der af deres respektive regeringer
er behørigt bemyndiget dertil, underskrevet nærværende konvention.
UDFÆRDIGET i London den femte april 1966.
(Underskrifter)
Tillæg I.
Reglementer om fastsættelse af lastelinier.
KAPITEL I.
ALMINDELIGE BESTEMMELSER.
Reglementerne forudsætter, at ladningen, ballast o.s.v. er af en sådan
beskaffenhed og er således stuvet og anbragt, at skibet sikres tilstrækkelig
stabilitet, og at for store styrkemæssige påvirkninger undgås.
Reglementerne forudsætter endvidere, at internationale forskrifter, som
måtte være fastsat vedrørende stabilitet eller inddeling, er opfyldt.
Reglement 1.
Styrken af skroget.
Administrationen skal sikre sig, at skroget i almindelighed besidder
tilstrækkelig styrke for den til det tildelte fribord svarende dybgang.
Skibe, som er bygget og som vedligeholdes i overensstemmelse med et af
administrationen anerkendt klassifikationsselskabs regler, kan anses for at
besidde tilstrækkelig styrke.
Reglement 2.
Anvendelse.
(1) Skibe med mekanisk fremdrivningsmiddel eller lægtere, pramme eller
andre skibe uden selvstændigt fremdrivningsmiddel skal tildeles fribord i
overensstemmelse med bestemmelserne i nærværende tillægs reglementer 1-40.
(2) Skibe, der fører trædækslast, kan foruden de i nærværende reglements
stk. (1) foreskrevne fribord tildeles trælastfribord i overensstemmelse med
bestemmelserne i nærværende tillægs reglementer 41-45.
(3) Skibe, der er indrettet til at føre sejl - enten som eneste eller som
supplerende fremdrivningsmiddel - samt slæbebåde skal tildeles fribord i
overensstemmelse med bestemmelserne i nærværende tillægs reglementer 1-40.
Der skal gives sådanne tillæg til fribordet, som administrationen bestemmer.
(4) Skibe af træ eller af kompositkonstruktion eller af andre materialer,
hvis anvendelse administrationen har godkendt, eller skibe, hvor særlige
konstruktionsmæssige forhold gør anvendelse af bestemmelserne i dette tillæg
urimelig eller upraktisk, skal tildeles fribord efter administrationens
nærmere bestemmelse.
(5) Nærværende tillægs reglementer 10-26 finder anvendelse på ethvert
skib, som har fået tildelt et minimumsfribord. Lempelser i nævnte
reglementers bestemmelser kan indrømmes et skib, for hvilket et større
fribord end minimumsfribordet er tildelt, forudsat at de sikkerhedsmæssige
forhold er til administrationens tilfredshed.
Reglement 3.
Definition af udtryk, som benyttes i tillæggene.
(1) Længde. Længden (L) tages som 96 pct. af den totale længde
målt på en vandlinie, som ligger 85 pct. af den mindste dybde (moulded) over
kølens overkant, eller som længden fra forstævnens forkant til rorstammens
midte på nævnte vandlinie, såfremt denne længde er større. I skibe
konstrueret med styrlastighed skal den vandlinie, på hvilken længden måles,
være parallel med konstruktionsvandlinien.
(2) Perpendikulærer. Den forreste og den agterste perpendikulær
skal gå gennem yderpunkterne for og agter af længden (L). Den forreste
perpendikulær skal gå gennem skæringspunktet mellem forkanten af stævnen og
den vandlinie, på hvilken længden er taget.
(3) Midtskibs. Midtskibs er midten af længden (L).
(4) Bredde. Medmindre andet er udtrykkeligt bestemt, er bredden
(B) skibets største bredde midtskibs til spanternes yderkant (moulded line of
the frame) i et skib med yderklædning af metal og til skrogets udvendige side
i et skib med yderklædning af andet materiale.
(5) Dybde (moulded).
(a) Dybden (moulded) er den lodrette afstand fra kølens overkant til
fribordsdæksbjælkens overkant i borde. I træskibe og kompositskibe måles
afstanden fra underkanten af spundingen. Hvor den nederste del af
middelspantet har en konkav form, eller hvor der er anbragt svære kølplanker,
måles afstanden fra det punkt, hvor flugten af den flade bund fortsat
indefter skærer kølens side.
(b) I skibe, hvor forbindelsen mellem dæk og skibsside er afrundet, måles
dybden (moulded) til skæringspunktet mellem dækkets og skibssidens
konstruktionslinier (moulded lines), idet linierne forlænges, som om der
fandtes en rendestensvinkel.
(c) Såfremt fribordsdækket har trin, og den løftede del af dækket
strækker sig henover det punkt, hvor dybden (moulded) skal bestemmes, skal
denne måles til en referencelinie, der forløber fra den underste del af
dækket parallelt med den løftede del.
(6) Fribordsdybde (D).
(a) Fribordsdybden (D) er dybden (moulded) midtskibs plus tykkelsen af
fribordsdækkets stringerplade, hvor en sådan findes, plus
T (L - S)
---------, såfremt det udsatte fribordsdæk er beklædt, hvor L
T er middeltykkelsen af beklædningen på det udsatte dæk klar af
dæksåbninger, og
S er overbygningernes samlede længde som defineret i nærværende reglements
stk.(10) (d).
(b) Fribordsdybden (D) i et skib, der har en afrundet stringerplade, hvis
radius overstiger 4 pct. af bredden (B), eller hvor den øverste del af
skibssiden er af usædvanlig form, er fribordsdybden for et skib, hvis
middelspant har lodrette sider foroven og har samme bjælkebugt og samme areal
af middelspantets øverste del som det faktiske middelspant.
(7) Blokkoeffieient. Blokkoefficienten (Cb) bestemmes ved en
formlen
delta
Cb = ----------, hvor
L. B. d1
Delta er rumfanget af skibets deplacement, (moulded), fraregnet
bosser,i et skib med yderklædning af metal og er rumfanget af
deplacementet til klædningens yderside i et skib med yderklædning af
andet materiale, idet rumfanget i begge tilfælde beregnes ved en dybgang
(moulded) d1, og hvor
d1 er 85 pct.af den mindste dybde (moulded).
(8) Fribord. Det tildelte fribord er afstanden målt lodret
nedefter midtskibs fra overkanten af dækslinien til overkanten af den
pågældende lastelinie.
(9) Fribordsdæk. Fribordsdækket er normalt det øverste komplette
dæk, der er udsat for vejr og sø, og som har faste midler til lukning af alle
åbninger i de udsatte dele af dækket, og under hvilket alle åbninger i
skibssiden er forsynet med faste vandtætte lukkemidler. I skibe, hvor der er
afbrydelser i fribordsdækket, anses den laveste del af det udsatte dæk og
denne dels flugt parallelt med den øverste del af dækket som
fribordsdæk.Efter rederens begæring og med forbehold af administrationens
godkendelse kan et lavere dæk vælges som fribordsdæk, forudsat at det er et
komplet og permanent dæk, som er gennemgående i langskibs retning i det
mindste mellem maskinrummet og peakskodderne og er gennemgående tværskibs.
Når dette lavere dæk har trin, anses den laveste del af dækket og dennes
flugt parallelt med den øverste del af dækket som fribordsdæk. Når et lavere
dæk vælges som fribordsdæk, behandles den del af skroget, som strækker sig op
over fribordsdækket, som en overbygning, for så vidt angår anvendelsen af
betingelserne for tildeling af fribord og fribordsberegningen.Det er fra
dette dæk, at fribordet beregnes.
(10) Overbygning.
(a) En overbygning er en overdækket opbygning på fribordsdækket, der
strækker sig fra skibsside til skibsside, eller hvis sider er anbragt i en
afstand af højst 4 pct. af bredden (B) fra yderklædningen ind mod midten af
skibet. Et løftet agterdæk betragtes som en overbygning.
(b) En lukket overbygning er en overbygning, hvor (i)
begrænsningsskodderne er af forsvarlig konstruktion, (ii) eventuelle
adgangsåbninger i disse skodder er forsynet med døre, der opfylder
forskrifterne i reglement 12.
(iii) alle andre åbninger i overbygningens sider eller ender er forsynet
med forsvarlige vejrtætte lukkemidler.
En bro eller en poop betragtes kun som lukket, dersom der forefindes
alternativ adgang for mandskabet til rum for maskineri og andre arbejdssteder
inden i disse overbygninger. Sådan adgang skal altid være tilgængelig, når
åbninger i skodderne er lukket.
(c) Højden af en overbygning er den mindste lodrette højde målt i borde
fra oversiden af overbygningens dæksbjælker til oversiden af
fribordsdæksbjælkerne.
(d) Længden af en overbygning (S) er middellængden af den del af
overbygningen som ligger inden for længden (L).
(11) Glatdækket skib. Et glatdækket skib er et skib, som ikke har
overbygninger på fribordsdækket.
(12) Vejrtæt. Vejrtæt betyder, at der ikke uanset søens og vejrets
tilstand på rejsen vil kunne trænge vand ind i skibet.
Reglement 4.
Dækslinie.
Dækslinien er en vandret linie 300 mm (12 inches) lang og 25 mm (1 inch)
bred. Den skal afsættes midtskibs på hver side af skibet, og dens øverste
kant skal normalt skære det punkt, hvor fortsættelsen af fribordsdækkets
overside skærer klædningens yderside (som vist i figur 1), dog således, at
dækslinien kan anbringes i forhold til et andet fast punkt på skibet under
forudsætning af, at fribordet korrigeres i overensstemmelse dermed.Dette
andet punkts beliggenhed og angivelse af, hvilket dæk der er fribordsdækket,
skal i alle tilfælde fremgå af det internationale lasteliniecertifikat
(1966).
Reglement 5.
Lasteliniemærke.
Lasteliniemærket skal bestå af en cirkelring 300 mm (12 inches) i udvendig
diameter og 25 mm (1 inch) bred, der skæres af en vandret linie 450 mm (18
inches) lang og 25 mm (1 inch) bred, hvis overkant går gennem ringens
centrum. Cirkelringens centrum skal anbringes midtskibs og i en afstand, der
er lig med det tildelte sommerfribord målt lodret nedefter fra dæksliniens
overkant (som vist i figur 2).
Reglement 6.
Linier benyttet i forbindelse med lastelinie-mærket.
(1) De linier, der angiver det i overensstemmelse med nærværende
reglementer tildelte fribord, skal være 230 mm (9 inches) lange og 25 mm (1
inch) brede vandrette linier, der, medmindre andet udtrykkeligt er bestemt,
strækker sig forefter fra og vinkelret på en 25 mm (1 inch) bred lodret
linie, der afsættes i en afstand af 540 mm (21 inches) foran for
cirkelringens centrum (som vist i figur 2).
(2) Følgende lastelinier skal benyttes:
(a) Sommerlastelinien, som angives ved den linie, hvis overkant går
gennem cirkelringens centrum, samt ved en linie mærket S.
(b) Vinterlastelinien, som angives ved overkanten af en linie mærket V.
(c) Nordlige Atlanterhavs vinterlastelinie, som angives ved overkanten af
en linie mærket VNA.
(d) Tropelastelinien, som angives ved overkanten af en linie mærket T.
(e) Ferskvandslastelinien for sommer, som angives ved overkanten af en
linie mærket F. Ferskvandslinien for sommer afmærkes agterefter fra den
lodrette linie. Afstanden mellem ferskvandslastelinien for sommer og
sommerlastelinien er den reduktion, der skal gives for nedlastning i
ferskvand på de andre lastelinier.
(f) Tropeferskvandslastelinien, som angives ved overkanten af en linie
mærket TF, der afmærkes agterefter fra den lodrette linie.
(3) Såfremt trædækslastfribord tildeles i overensstemmelse med nærværende
reglementer, skal lastelinierne for trædækslast afmærkes foruden de
almindelige lastelinier. Disse linier skal være 230 mm (9 inches) lange og 25
mm (1 inch) brede vandrette linier, som, medmindre andet udtrykkeligt er
bestemt, påmærkes agterefter fra og vinkelret på en 25 mm (1 inch) bred
lodret linie, der afsættes i en afstand af 540 mm (21 inches) agten for
cirkelringens centrum (som vist i figur 3).
(4) Følgende lastelinier for trædækslast skal benyttes:
(a) Sommerlastelinien for trædækslast, som angives ved overkanten af en
linie mærket TS.
(b) Vinterlastelinien for trædækslast, som angives ved overkanten af en
linie mærket TV.
(c) Nordlige Atlanterhavs vinterlastelinie for trædækslast, som angives
ved overkanten af en linie mærket TVNA.
(d) Tropelastelinien for trædækslast, som angives ved overkanten af en
linie mærket TT.
(e) Sommerferskvandslastelinien for trædækslast, som angives ved
overkanten af en linie mærket TF og afsættes forefter fra den lodrette linie.
Afstanden mellem sommerferskvandslastelinien for trædækslast og
sommerlastelinien for trædækslast er den reduktion, der skal gives for
nedlastning i ferskvand på de andre lastelinier for trædækslast.
(f) Tropeferskvandslastelinien for trædækslast, som angives ved
overkanten af en linie mærket TTF og afsættes forefter fra den lodrette
linie.
(5) Såfremt særlige forhold ved et skib eller skibets beskæftigelse eller
dets fartsområde medfører, at nogen af de nævnte lastelinier ikke finder
anvendelse kan sådanne linier udelades.
(6) Såfremt et skib er tildelt et større fribord end minimumsfribordet,
således at lastelinien er afsat på et sted svarende til eller lavere end den
laveste årstidsbestemte lastelinie svarende til minimumsfriborg i
overensstemmelse med nærværende konvention, vil det kun være nødvendigt at
afsætte ferskvandslastelinien.
(7) På sejlskibe vil det kun være nødvendigt at afsætte
ferskvandslastelinien og nordlige Atlanterhavs vinterlastelinie (som vist i
figur 4).
(8) Såfremt nordlige Atlanterhavs vinterlastelinie er sammenfaldende med
den til samme lodrette linie hørende vinterlastelinie, skal denne lastelinie
mærkes V.
(9) Yderligere lastelinier, der er foreskrevet i henhold til andre
gældende internationale konventioner, kan afmærkes vinkelret på og agterefter
fra den i nærværende reglements stk. (1) nærmere omhandlede lodrette linie.
Reglement 7.
Angivelse af den myndighed, der tildeler lastelinier.
Angivelse af den myndighed, der tildeler lastelinierne, kan anbringes ved
siden af cirkelringen over den vandrette linie, der går gennem ringens
centrum eller over og under ringen. Denne angivelse skal bestå af højst fire
bogstaver, der hver er ca. 115 mm (4 1/2 inches) høje og 75 mm (3 inches)
brede, til identifikation af myndigheden.
Reglement 8.
Nærmere bestemmelser vedrørende bemærkningen.
Cirkelringen, linierne og bogstaverne skal males med hvid eller gul farve
på mørk grund eller med sort på lys grund. De skal endvidere mærkes varigt på
skibets sider til administrationens tilfredshed. Mærkerne skal være tydeligt
synlige, og der skal om nødvendigt træffes særlige foranstaltninger i så
henseende.
Reglement 9.
Kontrol af mærkerne.
Det internationale lasteliniecertifikat (1966) må ikke udleveres til
skibet, forinden den i henhold til bestemmelserne i nærværende konventions
artikel 13 fungerende embedsmand eller synsmand har attesteret, at mærkerne
er anbragt rigtigt og varigt på skibets sider.
KAPITEL II.
BETINGELSER FOR TILDELING AF FRIBORD.
Reglement 10.
Oplysninger, som skal meddeles føreren.
(1) Føreren af ethvert nyt skib skal forsynes med tilstrækkelige
oplysninger i godkendt form, således at han derved sættes i stand til at
laste og ballaste sit skib på en sådan måde, at det ikke udsættes for
uantagelige styrkemæssige påvirkninger. Hvor administrationen finder
opfyldelsen af dette krav unødvendigt under hensyn til skibets type,
konstruktion eller længde, kan den meddele fritagelse herfor.
(2) Føreren af ethvert nyt skib, som ikke allerede er forsynet med
stabilitetsoplysninger i henhold til en gældende international konvention om
sikkerhed for menneskeliv på søen, skal forsynes med tilstrækkelige
oplysninger i godkendt form for at give ham vejledning med hensyn til skibets
stabilitet under de forskellige forhold, hvorunder skibet anvendes: en
genpart skal fremsendes til administrationen.
Reglement 11.
Endeskodder i overbygninger.
Udsatte endeskodder i lukkede overbygninger skal være af forsvarlig
konstruktion og skal være til administrationens tilfredshed.
Reglement 12.
Døre.
(1) Alle adgangsåbninger i endeskodderne i lukkede overbygninger skal
være forsynet med døre af stål eller andet tilsvarendemateriale. Dørene skal
være permanent og solidt fastgjort til skoddet og således afstivet, støttet
og anbragt, at hele konstruktionen har samme styrke som det ubrudte skod og
er vejrtæt i lukket tilstand. Midlerne til at lukke disse døre vejrtæt skal
bestå af pakninger og tilspændingsordninger eller andre tilsvarende midler og
skal være permanent fastgjort til skoddet eller til dørene. Dørene skal være
således indrettet, at de kan betjenes fra begge sider af skoddet.
(2) Bortset fra hvad der i øvrigt måtte være fastsat i nærværende
reglementer, skal tærsklerne til adgangsåbninger i endeskodderne i lukkede
overbygninger have en højde af mindst 380 mm (15 inches) over dækket.
Reglement 13.
Beliggenhed af luger, døråbninger og ventilatorer.
I nærværende reglementer er nedennævnte to positioner for luger,
døråbninger og ventilatorer defineret på følgende måde:
Position 1 - På udsatte fribordsdæk og løftede agterdæk og på udsatte
overbygningsdæk beliggende foran for et punkt, der ligger en fjerdedel af
skibets længde fra den forreste perpendikulær.
Position 2 - På udsatte overbygningsdæk beliggende agten for en fjerdedel
af skibets længde fra den forreste perpendikulær.
Reglement 14.
Lastluger og andre luger.
(1) Konstruktionen og midlerne til at sikre vejrtætheden af lastluger og
andre luger i positionerne 1 og 2 skal mindst svare til kravene i nærværende
tillægs reglementer 15 og 16.
(2) Lugekarme og lugedæksler til udsatte luger på dæk over
overbygningsdækket skal opfylde administrationens forskrifter.
Reglement 15.
Luger, der lukkes med aftagelige dæksler og sikres vejrtæt med
presenninger og skalke-anordninger.
Lugekarme.
(1) Karme til luger, der lukkes med aftagelige dæksler og sikres vejrtæt
med presenninger og skalkeanordninger, skal være af forsvarlig konstruktion,
og deres højde over dækket skal være mindst:
600 mm (231/2 inches), hvis lugen er i position 1.
450 mm (171/2 inches), hvis lugen er i position 2.
Lugedæksler.
(2) Bredden af hver bæreflade for lugedæksler skal være mindst 65 mm
(21/2 inches).
(3) Hvis dækslerne er af træ, skal tykkelsen i færdig tilstand være
mindst 60 mm (23/8 inches) for en spændvidde af højst 1,5 m (4,9 feet).
(4) Hvis dækslerne er af blødt stål, skal styrken beregnes med tænkte
belastninger på mindst 1,75 tons/kvadratmeter (358 Ibs/sq.ft.) på luger i
position 1 og mindst 1,30 tons/kvadratmeter (266 Ibs/sq.ft.) på luger i
position 2, og produktet af den således beregnede maksimumsspænding og
faktoren 4,25 må ikke overstige materialets minimumsbrudstyrke. Dækslerne
skal være således konstrueret, at nedbøjningen ikke overstiger 0,0028 gange
spændvidden ved nævnte belastninger.
(5) Den tænkte belastning af luger i position 1 kan reduceres til 1
ton/kvadratmeter (205 Ibs/sq.ft.) for skibe, hvis længde er 24 m (79 feet),
og skal være mindst 1,75 tons/kvadratmeter (358 Ibs/sq.ft.) for skibe, hvis
længde er 100 m (328 feet).De tilsvarende belastninger af luger i position 2
kan formindskes til henholdsvis 0,75 tons/kvadratmeter (154 Ibs/sq.ft.) og
1,30 tons/kvadratmeter (266 Ibs/sq.ft.).Værdier for mellemliggende længder
fås ved interpolation.
Aftagelige skærstokke.
(6) Såfremt aftagelige skærstokke til understøtning af lugedæksler er af
blødt stål skal styrken beregnes med tænkte belastninger på mindst 1,75
tons/kvadratmeter (358 lbs/sg.ft.) på luger i position 1 og mindst 1,30
tons/kvadratmeter (266 lbs/sg.ft.) på luger i position 2, og produktet af den
således beregnede maksimumsspænding og faktoren 5 må ikke overstige
materialets minimumsbrudstyrke. Skærstokkene skal være således konstrueret,
at nedbøjningen ikke overstiger 0,0022 gange spændvidden under nævnte
belastninger. For skibe ikke over 100 m (328 feet) i længde finder
bestemmelserne i stk. (5) anvendelse.
Pontondæksler.
(7) Såfremt pontondæksler, der anvendes i stedet for aftagelige
skærstokke og lugedæksler, er af blødt stål, skal styrken beregnes med de i
stk. (4) anførte tænkte belastninger, og produktet af den således beregnede
maksimumsspænding og faktoren 5 må ikke overstige materialets
minimumsbrudstyrke. Pontondæksler skal være således konstrueret, at
nedbøjningen ikke overstiger 0,0022 gange spændvidden. Hvis oversiden af
pontondæksler består af plader af blødere stål, skal pladetykkelsen være
mindst 1 pct.af stagenes indbyrdes afstand, dog mindst 6 mm (024 inches). For
skibe ikke over 100 m (328 feet) i længde finder bestemmelserne i stk. (5)
anvendelse.
(8) Administrationen kan tillade, at pontondæksler udføres af andre
materialer end blødt stål, forudsat at dækslerne har samme styrke og stivhed
som dæksler af blødt stål
Understøtninger eller spor til skærstokke.
(9) Understøtninger eller spor til aftagelige skærstokke skal være af
solid konstruktion og skal muliggøre skærstokkenes forsvarlige anbringelse og
sikring. Såfremt skærstokke af rullende type anvendes skal der være truffet
sådanne foranstaltninger at skærstokkene sikres i korrekt stilling når lugen
er lukket.
Skalkeklamper.
(10) Skalkeklamper skal anbringes således, at de passer til kilernes
smig. De skal være mindst 65 mm (21/2 inches) dybe og være anbragt i en
indbyrdes afstand af ikke over 600 mm (231/2 inches) fra midte til midte.
Skalkeklamperne nærmest lugehjørnerne må højst anbringes 150 mm (6 inches)
fra hjørnerne.
Skalkejern og kiler.
(11) Skalkejern og kiler skal være forsvarlige og i god stand. Kilerne
skal være af stærkt træ eller andet tilsvarende materiale. De skal have et
smig af ikke over 1 til 6, og de skal have en tykkelse på mindst 13 mm (1/2
inch) ved tåen.
Presenninger.
(12) Der skal forefindes mindst to lag presenninger i god stand for hver
luge i position 1 eller 2. Presenningerne skal være vandtætte og have rigelig
styrke. De skal være af et materiale, hvis vægt og kvalitet mindst er i
overensstemmelse med en godkendt norm.
Sikring af lugedæksler.
(13) Til alle luger i position 1 eller 2 skal der forefindes
lugesurringer af faconjern eller andre tilsvarende midler med henblik på den
forsvarlige sikring af hver sektion lugedæksler for sig, efter at
presenningerne er skalket ned. Lugedæksler, hvis længde overstiger 1,5 m (4,9
feet), skal sikres med mindst to sådanne sikringsanordninger.
Reglement 16.
Luger, der lukkes med vejrtætte dæksler af stål eller andet
tilsvarendemateriale, forsynet med pakninger og tilspændingsanordninger.
Lugekarme.
(1) 1 position 1 og 2 skal lugekarme, der er forsynet med vejrtætte
lugedæksler af stål eller andet tilsvarende materiale med pakninger og
tilspændingsanordninger, have en højde over dækket som foreskrevet i
reglement 15 (1). Højden af disse karme kan nedsættes, eller karme kan helt
udelades, såfremt det tilfredsstillende godtgøres for administrationen, at
skibets sikkerhed ikke derved forringes, uanset hvordan vejrforholdene måtte
blive på rejsen. Når der forefindes lugekarme, skal disse være af forsvarlig
konstruktion.
Vejrtætte dæksler.
(2) Hvis vejrtætte dæksler er af blødt stål, skal styrken beregnes med
tænkte belastninger på mindst 1,75 tons/kvadratmeter (358 lbs/sq.ft.) på
luger i position 1 og mindst 1,30 tons/kvadratmeter (266 lbs/sq.ft.) på luger
i position 2, og produktet af den således beregnede maksimumsspænding og
faktores 4,25 må ikke overstige materialets minimumsbrudstyrke. Dækslerne
skal være således konstrueret, at nedbøjningen ikke overstiger 0,0028 gange
spændvidden under nævnte belastninger. Hvis oversiden af dækslerne består af
plader af blødt stål, skal pladetykkelsen være mindst 1 pct. af stagenes
indbyrdes afstand, dog ikke under 6 mm (0,24 inches). Bestemmelserne i
reglement 15 (5) finder anvendelse på skibe ikke over 100 m (328 feet) i
længde.
(3) Administrationen kan tillade, at dæksler udføres af andre materialer
end blødt stål, forudsat at dækslerne har samme styrke og stivhed som dæksler
af blødt stål.
Midler til at sikre vejrtæthed.
(4) Midlerne til at sikre og opretholdevejrtæthed skal være til
administrationens tilfredshed. De trufne foranstaltninger skal sikre, at
tætheden kan opretholdes under alle vejrforhold på rejsen og med henblik
herpå skal tæthedsprøver kræves foretaget ved det første syn og kan kræves
foretaget ved periodiske syn og ved årlige undersøgelser eller med kortere
mellemrum.
Reglement 17.
Maskinrumsåbninger.
(1) Maskinrumsåbninger i position 1 eller 2 skal være behørigt indrammet
og omgivet af forsvarlige stålcasinger af rigelig styrke; hvor casingerne
ikke deres styrke særskilt undersøges. Adgangsåbninger i sådanne casinger
skal være forsynet med døre, der opfylder kravene i reglement 12 (1), og
højden af tærsklerne til åbningerne skal være mindst 600 mm (231/2 inches)
over dækket, såfremt de er beliggende i position 1, og mindst 380 mm (15
inches) over dækket, hvis de er beliggende i position 2. Andre åbninger i
sådanne casinger skal være forsynet med tilsvarende dæksler, som skal være
fast anbragt på deres rette pladser.
(2) Karme til ristværksåbninger, skorstene eller maskinrumsventilatorer
på udsatte steder på fribords- eller overbygningsdæk skal føres så højt op
over dækket, som det er rimeligt og praktisk muligt. Ristværksåbninger skal
være forsynet med stærke dæksler af stål eller andet tilsvarende materiale,
som skal være fast anbragt på deres rette pladser og kunne sikres vejrtæt.
Reglement 18.
Forskellige åbninger i fribords- og
overbygningsdæk.
(1) Mandehuller og glatdæksåbninger i position 1 eller 2 eller inden for
overbygninger, der ikke er lukkede overbygninger, skal være lukket med stærke
dæksler, som kan lukkes vandtæt. Medmindre dækslerne er sikret med
tætsiddende bolte, skal de være fast anbragt.
(2) Åbninger i fribordsdæk, bortset fra lugeåbninger, maskinrumsåbninger,
mandehuller og glatdæksåbninger, skal være beskyttet af en lukket overbygning
eller af et dækshus eller nedgangskappe af tilsvarende styrke og vejrtæthed.
Enhver sådan åbning i et udsat overbygningsdæk eller i toppen af dækshuse på
fribordsdækket, skal være beskyttet af et forsvarligt dækshus eller en stærk
nedgangskappe, hvis den fører til et rum under fribordsdækket eller et rum i
en lukket overbygning. Døråbninger i sådanne dækshuse eller nedgangskapper
skal være forsynet med døre, der opfylder kravene i reglement 12 (1).
(3) I position 1 skal højden over dækket af tærskler til døråbninger i
nedgangskapper være mindst 600 mm (231/2 inches). I position 2 skal højden
være mindst 380 mm (15 inches).
Reglement 19.
Ventilatorer.
(1) Ventilatorer i position 1 eller 2 til rum under fribordsdækket eller
i dæk over lukkede overbygninger skal have karme af stål eller andet
tilsvarende materiale af solid konstruktion og forsvarligt fastgjort til
dækket. Såfremt karmen til en ventilator overstiger 900 mm (35 1/2 inches) i
højde, skal den være særlig afstivet.
(2) Ventilatorer, der er ført gennem overbygninger, som ikke er lukkede
overbygninger, skal ved fribordsdækket have solidt konstruerede karme af stål
eller andet tilsvarende materiale.
(3) Ventilatorer i position 1, hvis karme har en højde af over 4,5 m
(14,8 feet) over dækket, og ventilatorer i position 2, hvis karme har en
højde af over 2,3 m (7,5 feet) over dækket, behøver ikke at være udstyret med
lukkeanordninger, medmindre dette udtrykkeligt forlanges af administrationen.
(4) Bortset fra den i dette reglements stk. (3) nævnte undtagelse skal
ventilatoråbninger forsynes med effektive vejrtætte lukkemidler. I skibe ikke
over 100 m (328 feet) i længde skal lukkemidlerne være fast anbragt. Hvor
lukkemidlerne ikke er således anbragt i andre skibe, skal de opbevares på
hensigtsmæssig måde nær ved de ventilatorer, hvortil de hører. Ventilatorer i
position 1 skal have karme af en højde af mindst 760 mm (30 inches) over
dækket.
(5) På udsatte steder kan højden af karme kræves forøget efter
administrationens nærmere bestemmelse.
Reglement 20.
Luftrør.
Hvor luftrør til ballasttanke og andre tanke er ført op over fribords-
eller overbygningsdæk, skal de udsatte dele af rørene være af solid
konstruktion. Højden fra dækket til det punkt, hvor vand kan trænge ned i
skibet, skal være mindst 760 mm (30 inches) på fribordsdækket og mindst 450
mm (171/2 inches) på overbygningsdækket. Såfremt nævnte højder er til ulempe
under skibets drift, kan en lavere højde godkendes under forudsætning af, at
administrationen finder, at lukkemidlerne og andre omstændigheder berettiger
en lavere højde. Tilfredsstillende, fast anbragte midler skal forefindes til
lukning af luftrørenes åbninger.
Reglement 21.
Lastporte og andre lignende åbninger.
(1) Lastporte og andre lignende åbninger i skibssiderne under
fribordsdækket skal være forsynet med døre, der er således konstrueret, at
der sikres vandtæthed og konstruktionsmæssig integritet svarende til den
omgivende yderklædning. Antallet af sådanne åbninger skal være det mindst
mulige, som er foreneligt med skibets konstruktion og behørige drift.
(2) Uden administrationens tilladelse må underkanten af sådanne åbninger
ikke ligge under en parallelt med fribordsdækket i borde trukket linie, som
på sit laveste sted falder sammen med overkanten af den øverste lastelinie.
Reglement 22.
Spygatter, tilgangs- og afgangsåbninger.
(1) Afgangsåbninger, der er ført gennem yderklædningen enten fra rum
under fribordsdækket eller fra overbygninger og dækshuse på fribordsdækket,
som er forsynet med døre, der opfylder bestemmelserne i reglement 12, skal
være udstyret med effektive og tilgængelige anordninger, således at vand
forhindres i at trænge ind i skibet. Hver enkelt afgangsåbning skal normalt
være forsynet med en automatisk virkende kontraventil med direkte
lukkemekanisme, der kan betjenes fra et sted over fribordsdækket. Såfremt den
lodrette afstand fra sommerlastevandlinien til afgangsrorets indenbordsåbning
overstiger 0,01 L, kan afgangsåbningen være forsynet med to automatisk
virkende kontraventiler uden direkte lukkemekanisme, forudsat at den inderste
ventil altid er tilgængelig for undersøgelse under skibets drift. Såfremt
nævnte lodrette afstand overstiger 0,02 L, kan en enkelt automatisk virkende
kontraventil uden direkte lukkemekanisme anvendes under forudsætning af
administrationens godkendelse. Midlerne til betjening af ventilen med direkte
lukkemekanisme skal være let tilgængelige og forsynet med en indikator, og
viser, om ventilen er åben eller lukket.
(2) I bemandede maskinrum kan hoved- og hjælpesøforbindelser for drift af
maskineriet betjenes fra det sted, hvor de er anbragt. Betjeningshåndtagene
skal være let tilgængelige og være forsynet med indikatorer, der viser, om
ventilerne er åbne eller lukkede.
(3) Spygatter og afgangsrør fra et hvilket som helst niveau skal, når de
er ført gennem yderklædningen enten mere end 450 mm (171/2 inches) under
fribordsdækket eller mindre end 600 mm (231/2 inches) over
sommerlastevandlinien, være forsynet med en kontraventil ved yderklædningen.
Denne ventil kan, medmindre den er foreskrevet i henhold til stk. (1),
udelades hvis rørene er af passende tykkelse.
(4) Spygatter fra overbygninger eller dækshuse, der ikke er forsynet med
døre, som opfylder bestemmelserne i reglement 12, skal føres overbord.
(5) Alle ved dette reglement foreskrevne ventiler samt beslag på
skibssiden skal være af stål, bronze eller andet godkendt sejt materiale.
Ventiler af almindeligt støbejern eller lignende materiale må ikke anvendes.
Alle i dette reglement omhandlede rør skal være udført af stål eller andet
tilsvarende materiale til administrationens tilfredshed.
Reglement 23.
Koøjer.
(1) Koøjer til rum under fribordsdækket eller til rum i lukkede
overbygninger skal være forsynet med solide, hængslede indvendige
stormklapper, der er således anbragt, at de kan lukkes effektivt og sikres
vandtæt.
(2) Intet koøje må anbringes således, at dets underkant ligger under en
linie trukket parallelt med fribordsdækket i borde og med det laveste punkt
2,5 pct. af bredden (B) over lastevandlinien, dog mindst 500 mm (19 1/2
inches).
(3) Koøjerne samt deres glas, hvis sådanne findes, og stormklapper skal
være af solid og godkendt konstruktion.
Reglement 24.
Lænseporte.
(1) Hvor skanseklædning på udsatte dele af fribords- eller
overbygningsdæk danner brønde, skal der træffes fyldestgørende
foranstaltninger til hurtigt at kunne fri dækket for vand og skaffe afløb
derfra. Bortset fra hvad der er fastsat i dette reglements stk. (2) og (3),
bestemmes det mindste lænseportareal (A) på hver side af skibet for hver
brønd på fribordsdækket ved hjælp af nedenstående formel i tilfælde, hvor
springet ved brønden er lig med eller større end normalspringet.
Mindstearealet for hver brønd på overbygningsdæk skal være halvdelen af det
ved formlen fundne areal.
Hvor skanseklædningens længde (I) i brønden er 20 m eller derunder, er
A = 0,7 + 0,035 I kvadratmeter, og
hvor I er over 20 m, er
A = 0,07 I kvadratmeter.
I behøver i intet tilfælde at ansættes større end 0,7 L.
Hvis skanseklædningens gennemsnitshøjde overstiger 1,2 m, skal det fundne
areal forøges med 0,004 kvadratmeter pr. meter af brøndens længde for hver
0,1 m forskel i højde. Hvis skanseklædningens gennemsnitshøjde er mindre end
0,9 m, kan det udfundne areal formindskes med 0,004 kvadratmeter pr. meter af
brøndens længde for hver 0,1 m forskel i højde;
eller:
hvor skanseklædningens længde (I) i brønden er 66 feet eller derunder, er
A = 7,6 + 0,115 I square feet, og
hvor I er over 66 feet, er
A = 0,23 I square feet.
I behøver i intet tilfælde at ansættes større end 0,7 L.
Hvis skanseklædningens gennemsnitshøjde overstiger 3,9 feet, skal det
fundne areal forøges med 0,04 square feet pr. foot af brøndens længde for
hver foot forskel i højde. Hvis skanseklædningens gennemsnitshøjde er mindre
end 3 feet, kan det udfundne areal formindskes med 0,04 square feet pr. foot
af brøndens længde for hver foot forskel i højde.
(2) I skibe uden spring skal det beregnede areal forøges med 50 pct. Hvor
springet er mindre end normalspring fås procentsatsen ved interpolation.
(3) Såfremt et skib er forsynet med en trunk, der ikke opfylder
forskrifterne i reglement 36 (1) (e), eller såfremt der findes gennemgående
eller næsten gennemgående langskibs lugekarme mellem fristående
overbygninger, skal minimumsarealet af lænseportåbningerne beregnes ved hjælp
af følgende tabel:
Bredde af luge eller Lænseportareal i
trunk i forhold til forhold til skanse-
skibets bredde klædningens
samlede areal
40% eller derunder 20%
75% eller derover 10%
Lænseportarealet ved mellemliggende bredder fås ved lineær interpolation.
(4) I skibe med overbygninger, som er åbne i den ene eller i begge ender,
skal der træffes fyldestgørende foranstaltninger til administrationens
tilfredshed til at fri rummet inde i sådanne overbygninger for vand.
(5) Underkanten af lænseportene skal være så nær dækket som praktisk
muligt. To tredjedele af det krævede lænseportareal skal forefindes i den
halvdel af brønden, som er nærmest springkurvens laveste punkt.
(6) Alle sådanne åbninger i skanseklædningen skal beskyttes af tremmer
eller stænger anbragt i en indbyrdes afstand af ca. 230 mm (9 inches). Hvis
lænseportene er forsynet med lemme, skal der være tiltrækkelig plads til at
forhindre lemmene i at sætte sig fast. Hængsler skal have tappe eller lejer
af korrosionsbestandigt materiale. Hvis lemme er forsynet med
sikringsanordninger, skal disse være af godkendt konstruktion.
Reglement 25.
Beskyttelse for besætningen.
(1) Styrken af dækshuse, der benyttes til beboelse for besætningen, skal
være til administrationens tilfredshed.
(2) Effektive rækværk eller skanseklædninger skal forefindes på alle
udsatte dele af fribords- eller overbygningsdæk. Højden af skanseklædning
eller rækværk skal være mindst 1 m (39 1/2 inches) målt fra dækket, dog
således, at i tilfælde, hvor denne højde vil kunne være til ulempe under
skibets normale drift, kan en lavere højde godkendes, hvis administrationen
finder, at fyldestgørende beskyttelse er tilvejebragt.
(3) Åbningen under den nederste stang i rækværk må ikke overstige 230 mm
(9 inches). Den indbyrdes afstand mellem de øvrige stænger må ikke overstige
380 mm (15 inches). I skibe med afrundet stringerplade skal rækværksstøtterne
være anbragt på den flade del af dækket.
(4) Der skal findes tilfredsstillende midler (i form af rækværk,
livliner, løbebroer eller passage under dæk) til beskyttelse for besætningen
på vej til eller fra opholdsrum, maskinrum og alle andre steder, der anvendes
til nødvendigt arbejde om bord.
(5) I ethvert skib, der fører dækslast, skal dækslasten være således
stuvet, at alle åbninger, der vender ud mod dækslast, og som fører til og fra
besætningens opholdsrum, maskinrum og alle andre steder, der anvendes til
nødvendigt arbejde om bord, forsvarligt kan lukkes og sikres mod indtrængen
af vand. Effektiv beskyttelse for mandskabet i form af rækværk eller livliner
skal anbringes over dækslasten, såfremt der ikke findes en egnet passage på
eller under dæk.
Reglement 26.
Særlige betingelser for tildeling af fribord for skibe af type
»A«.
Maskincasinger.
(1) Maskincasinger i skibe af type »A«, jfr.definitionen af
denne type i reglement 27, skal være beskyttet af en lukket poop eller bro af
mindst normalhøjde eller af et dækshus af tilsvarende højde og styrke, dog
kan maskincasinger være ubeskyttede, såfremt de ikke har åbninger, der giver
direkte adgang fra fribordsdækket til maskinrummet. En dør, der opfylder
kravene i reglement 12 kan dog tillades i maskincasinger, såfremt den fører
til et rum eller en gang, der er lige så solidt konstrueret som casingen, og
som er adskilt fra trappen til maskinrummet ved endnu en vejrtæt dør af stål
eller andet tilsvarende materiale.
Løbebro og adgange.
(2) En solidt bygget fast løbebro af tiltrækkelig styrke skal anbringes
langskibs i skibe af type »A« i højde med overbygningsdækket mellem
poopen og midtskibsbroen eller et eventuelt dækshus midtskibs, eller der skal
forefindes tilsvarende forbindelsesveje, der kan tjene samme formål som
løbebroen, f.eks. passager under dæk. Andre steder om bord samt i skibe af
type »A« uden midtskibsbro skal der træffes foranstaltninger til
administrationens tilfredshed til beskyttelse af besætningen under færdsel
til alle steder, der anvendes til nødvendigt arbejde om
bord.
(3) Der skal i højde med løbebroen forefindes sikker og tilfredsstillende
adgang mellem adskilte afdelinger af mandskabsapteringen og endvidere mellem
mandskabsapteringer og maskinrummet.
Luger.
(4) Udsatte luger på fribordsdæk og bakdæk eller på dækket af
ekspansionstrunke i skibe af type »A« skal være forsynet med
forsvarlige vandtætte dæksler af stål eller andet tilsvarende materiale.
Lænsearrangementer.
(5) Skibe af type »A« med skanseklædning skal have åbent
rækværk i mindst den halve længde af de udsatte dele af vejrdækket eller
andre effektive lænsemuligheder. Overkanten af barkholtsrangen skal være så
lav som praktisk mulig.
(6) Hvor overbygninger er forbundet med trunke, skal der anbringes åbent
rækværk i hele længden af de udsatte dele af fribordsdækket.
KAPITEL III. FRIBORD.
Reglement 27.
Skibstyper.
(1) Til brug ved beregning af fribord inddeles skibe i type »A«
og type »B«.
Skibe af type »A«.
(2) Et skib af type »A« er et skib, der er indrettet til
udelukkende at transportere flydende last i bulk, og i hvilket lasttankene
kun har små adgangsåbninger, som er lukket med vandtæt pakkede dæksler af
stål eller tilsvarende materiale. Et sådant skib besidder derfor følgende
naturlige egenskaber:
(a) stor integritet af det udsatte dæk og
(b) høj grad af sikkerhed over for vandfyldning på grund af de fyldte
lastrums lave fyldningsgrad og den inddelingsgrad, der normalt forefindes.
(3) Et skib af type »A«, som er over 150 m (492 feet) i længde
og indrettet til at have tomme rum, når det er nedlastet til
sommerlastevandlinien, skal være i stand til at modstå fyldning af et hvilket
som helst af disse tomme rum med en tænkt fyldningsgrad på 0,95 samt holde
sig flydende i en ligevægtstilstand, der af administrationen anses for
tilfredsstillende. I et sådant skib over 225 m (738 feet) i længde skal
maskinrummet behandles som et fyldbart rum, men med en fyldningsgrad på 0,85.
Som vejledning for administrationen kan de nedenfor anførte kriterier
betragtes som tilfredsstillende:
(a) Den endelige vandlinie efter vandfyldning skal ligge under den
nederste kant af åbninger, hvorigennem progressiv fyldning kan finde sted.
(b) Krængningsvinklen som følge af usymmetrisk fyldning må ikke overstige
ca. 15 grader.
(c) Metacenterhøjden i vandfyldt tilstand skal være positiv.
(4) Et skib af type »A« skal tildeles et fribord, som ikke er
mindre end det, der fås ved benyttelse af tabel A i reglement 28.
Skibe af type »B«.
(5) Alle skibe, der ikke falder ind under bestemmelserne vedrørende skibe
af type »A« i dette reglements stk. (2) og (3), anses som skibe af
type »B«.
(6) Skibe af type »B«, som i position 1 har luger forsynet med
lugedæksler, der opfylder kravene i reglement 15 (7) eller reglement 16, skal
med de i nedenstående stk. (7) - (10) anførte undtagelser tildeles fribord på
grundlag af tabel B i reglement 28.
(7) Ethvert skib af type »B« af over 100 m (328 feet) i længde
kan tildeles et mindre fribord end de i henhold til stk. (6) foreskrevne
under forudsætning af, at administrationen under hensyn til størrelsen af den
meddelte reduktion finder:
(a) at de til beskyttelse af besætningen tilvejebragte foranstaltninger
er tilfredsstillende;
(b) at lænsearrangementet er tilfredsstillende;
(c) at lugedækslerne i position 1 og 2 opfylder bestemmelserne i
reglement 16 og har tilstrækkelig styrke, idet dækslernes tætnings- og
sikringsanordninger gøres til genstand for særlig undersøgelse;
(d) at skibet, når det er nedlastet til sommerlastevandlinien, vil holde
sig flydende i en tilfredsstillende ligevægtstilstand efter fyldning af et
hvilket som helst beskadiget rum - bortset fra maskinrummet - med en tænkt
fyldningsgrad på 0,95;
(e) at maskinrummet i et sådant skib, over 25 m (738 feet) i længde skal
behandles som et fyldbart rum, men med en fyldningsgrad på 0,85.
Som vejledning for administrationer ved anvendelse af bestemmelserne i
pkt. (d) og (e) i dette stykke kan de i stk. (3), pkt. (a), (b) og (c)
anførte kriterier betragtes som tilfredsstillende.
De pågældende beregninger kan udføres på grundlag af følgende
hovedforudsætninger:
- at den lodrette udstrækning af skaden er lig med skibets dybde;
- at skadens indtrængen ikke overstiger B/5;
- at intet hovedtværskibsskod er beskadiget;
- at tyngdepunktets højde over basislinien fastsættes som om lastrummene
var homogent lastet og som om 50 pct.af den beregnede mængde forbrugsvæsker
og stores m.v. var om bord.
(8) Ved beregning af fribord for skibe af type »B«, som
opfylder forskrifterne i stk. (7), må værdierne fra tabel B i reglement 28
ikke reduceres med mere end 60 pct. af forskellen mellem de til vedkommende
skibslængder svarende tabelværdier for skibe af type »B« og type
»A«.
(9) Den i henhold til stk. (8) tilladte reduktion af tabellarisk fribord
kan forøges op til den samlede forskel mellem de i tabel A og i tabel B i
reglement 28 anførte værdier på betingelse af, at skibet opfylder
forskrifterne i reglement 26 (1), (2), (3), (5) og (6), som om det var et
skib af type »A«, og endvidere opfylder bestemmelserne i stk.(7)
(a)-(d), dog således, at henvisningen i pkt. (d) til fyldning af et hvilket
som helst beskadiget rum skal ændres til at gælde fyldning af to hvilke som
helst i forlængelse af hinanden beliggende rum, idet intet af disse to rum må
være maskinrummet. Når et sådant skib er over 225 m (738 feet) i længde, skal
det ved nedlastning til sommerlastevandlinien holde sig flydende i en
tilfredsstillende ligevægtstilstand efter fyldning af maskinrummet alene med
en tænkt fyldningsgrad på 0,85.
(10) Skibe af type »B«, som i position 1 har luger forsynet med
lugedæksler, der opfylder forskrifterne i reglement 15, bortset fra stk. (7),
skal tildeles fribord på grundlag af de i tabel B i reglement 28 anførte
værdier med tillæg af de i nedenstående tabel givne værdier:
Forøgelse af tabellarisk fribord for skibe af type »B«, i
hvilke lugedækslerne ikke opfylder bestemmelserne i reglement 15 (7) eller
redement 16.
---------------------------------------------------------------------
Skibets Fribords- Skibets Fribords-
længde forøgelse længde forøgelser
(m) (mm) (m) (mm)
---------------------------------------------------------------------
108 og 154..... 244
derunder 50 155..... 247
109.... 52 156..... 251
110..... 55 157..... 254
111..... 57 158..... 258
112..... 59 159..... 261
113..... 62 160..... 264
114..... 64 161..... 267
115..... 68 162..... 270
116..... 70 163..... 273
117..... 73 164..... 275
118..... 76 165..... 278
119..... 80 166..... 280
120..... 84 167..... 283
121..... 87 168..... 285
122..... 91 169..... 287
123..... 95 170..... 290
124..... 99 171..... 292
125..... 103 172..... 294
126..... 108 173..... 297
127..... 112 174..... 299
128..... 116 175..... 301
129..... 121 176..... 304
130..... 126 177..... 306
131..... 131 178..... 308
132..... 136 179..... 311
133..... 142 180..... 313
134..... 147 181..... 315
135..... 153 182..... 318
136..... 159 183..... 320
137..... 164 184..... 322
138..... 170 185..... 325
139..... 175 186..... 327
140..... 181 187..... 329
141..... 186 188..... 332
142..... 191 189..... 334
143..... 196 190..... 336
144..... 201 191..... 339
145..... 206 192..... 341
146..... 210 193..... 343
147..... 215 194..... 346
148..... 219 195..... 348
149..... 224 196..... 350
150..... 228 197..... 353
151..... 232 198..... 355
152..... 236 199..... 357
153..... 240 200..... 358
--------------------------------------------------------------------
Fribord for mellemliggende længder fås ved lineær interpolation.
Fribord for skibe over 200 m i længde fastsættes af administrationen.
Forøgelse af tabellarisk fribord for skibe af type »B«, i
hvilke lugedækslerne ikke opfylder bestemmelserne i reglement 15 (7) eller
reglement 16.
Forøgelse af tabellarisk fribord for skibe af type »B«, i
hvilke lugedækslerne ikke opfylder bestemmelserne i reglement 15 (7) eller
reglement 16.
-------------------------------------------------------------------
Skibets Fribords- Skibets Fribords-
længde forøgelse længde forøgelse
(feet) (inches) (feet) (inches)
-------------------------------------------------------------------
350 og 510..... 9.6
derunder 2.0 520..... 10.0
360..... 2.3 530..... 10.4
370..... 2.6 540..... 10.7
380..... 2.9 550..... 11.0
390..... 3.3 560..... 11.4
400..... 3.7 570..... 11.8
410..... 4.2 580..... 12.1
420..... 4.7 590..... 12.5
430..... 5.2 600..... 12.8
440..... 5.8 610..... 13.1
450..... 6.4 620..... 13.4
460..... 7.0 630..... 13.6
470..... 7.6 640..... 13.9
480..... 8.2 650..... 14.1
490..... 8.7 660..... 14.3
500..... 9.2
Fribord for mellemliggende længder fås ved lineær interpolation.
Fribord for skibe over 660 feet i længde fastsættes af administrationen.
(11) En lægter, pram eller andet skib uden selvstændigt
fremdrivningsmiddel skal tildeles fribord i overensstemmelse med
bestemmelserne i nærværende reglementer, dog at forskrifterne i reglementerne
25, 26 (2) og (3) og 39 ikke finder anvendelse på ubemandede pramme.
Ubemandede pramme, som på fribordsdækket kun har små adgangsåbninger, der er
lukket med vandtæt pakkede dæksler af stål eller tilsvarende materiale, kan
tildeles fribord, som er 25 pct. mindre end de i henhold til nærværende
reglementer beregnede fribord.
Reglement 28.
-Fribordstabeller.
Skibe af type »A«.sk
(1) Det tabellariske fribord for skibe af type »A« fastsættes
efter
følgende tabel:
TABEL A.
Fribordstabel for skibe af type »A«.
--------------------------------------------------------------------
Skibets Fribord Skibets Fribord
længde længde
(m) (mm) (m) (mm)
-------------------------------------------------------------------
24..... 200 65..... 639
25..... 208 66..... 653
26..... 217 67..... 666
27..... 225 68..... 680
28..... 233 69..... 693
29..... 242 70..... 706
30..... 250 71..... 720
31..... 258 72..... 733
32..... 267 73..... 746
33..... 275 74..... 760
34..... 283 75..... 773
35..... 292 76..... 786
36..... 300 77..... 800
37..... 308 78..... 814
38..... 316 79..... 828
39..... 325 80..... 841
40..... 334 81..... 855
41..... 344 82..... 869
42..... 354 83..... 883
43..... 364 84..... 897
44..... 374 85..... 911
45..... 385 86..... 926
46..... 396 87..... 940
47..... 408 88..... 955
48..... 420 89..... 969
49..... 432 90..... 984
50..... 443 91..... 999
51..... 455 92..... 1014
52..... 467 93..... 1029
53..... 478 94..... 1044
54..... 490 95..... 1059
55..... 503 96..... 1074
56..... 516 97..... 1089
57..... 530 98..... 1105
58..... 544 99..... 1120
59..... 559 100..... 1135
60..... 573 101..... 1151
61..... 587 102..... 1166
62..... 600 103..... 1181
63..... 613 104..... 1196
64..... 626 105..... 1212
106..... 1228 157..... 2080
107..... 1244 158..... 2096
108..... 1260 159..... 2111
109..... 1276 160..... 2126
110..... 1293 161..... 2141
111..... 1309 162..... 2155
112..... 1326 163..... 2169
113..... 1342 164..... 2184
114..... 1359 165..... 2198
115..... 1376 166..... 2212
116..... 1392 167..... 2226
117..... 1409 168..... 2240
118..... 1426 169..... 2254
119..... 1442 170..... 2268
120..... 1459 171..... 2281
121..... 1476 172..... 2294
122..... 1494 173..... 2307
123..... 1511 174..... 2320
124..... 1528 175..... 2332
125..... 1546 176..... 2345
126..... 1563 177..... 2357
127..... 1580 178..... 2369
128..... 1598 179..... 2381
129..... 1615 180..... 2393
130..... 1632 181..... 2405
131..... 1650 182..... 2416
132..... 1667 183..... 2428
133..... 1684 184..... 2440
134..... 1702 185..... 2451
135..... 1719 186..... 2463
136..... 1736 187..... 2474
137..... 1753 188..... 2486
138..... 1770 189..... 2497
139..... 1787 190..... 2508
140..... 1803 191..... 2519
141..... 1820 192..... 2530
142..... 1837 193..... 2541
143..... 1853 194..... 2552
144..... 1870 195..... 2562
145..... 1886 196..... 2572
146..... 1903 197..... 2582
147..... 1919 198..... 2592
148..... 1935 199..... 2602
149..... 1952 200..... 2612
150..... 1968 201..... 2622
151..... 1984 202..... 2632
152..... 2000 203..... 2641
153..... 2016 204..... 2650
154..... 2032 205..... 2659
155..... 2048 206..... 2669
156..... 2064 207..... 2678
208..... 2687 259..... 3066
209..... 2696 260..... 3072
210..... 2705 261..... 3078
211..... 2714 262..... 3084
212..... 2723 263..... 3089
213..... 2732 264..... 3095
214..... 2741 265..... 3101
215..... 2749 266..... 3106
216..... 2758 267..... 3112
217..... 2767 268..... 3117
218..... 2775 269..... 3123
219..... 2784 270..... 3128
220..... 2792 271..... 3133
221..... 2801 272..... 3138
222..... 2809 273..... 3143
223..... 2817 274..... 3148
224..... 2825 275..... 3153
225..... 2833 276..... 3158
226..... 2841 277..... 3163
227..... 2849 278..... 3167
228..... 2857 279..... 3172
229..... 2865 280..... 3176
230..... 2872 281..... 3181
231..... 2880 282..... 3185
232..... 2888 283..... 3189
233..... 2895 284..... 3194
234..... 2903 285..... 3198
235..... 2910 286..... 3202
236..... 2918 287..... 3207
237..... 2925 288..... 3211
238..... 2932 289..... 3215
239..... 2939 290..... 3220
240..... 2946 291..... 3224
241..... 2953 292..... 3228
242..... 2959 293..... 3233
243..... 2966 294..... 3237
244..... 2973 295..... 3241
245..... 2979 296..... 3246
246..... 2986 297..... 3250
247..... 2993 298..... 3254
248..... 3000 299..... 3258
249..... 3006 300..... 3262
250..... 3012 301..... 3266
251..... 3018 302..... 3270
252..... 3024 303..... 3274
253..... 3030 304..... 3278
254..... 3036 305..... 3281
255..... 3042 306..... 3285
256..... 3048 307..... 3288
257..... 3054 308..... 3292
258..... 3060 309..... 3295
310..... 3298 338..... 3378
311..... 3302 339..... 3380
312..... 3305 340..... 3382
313..... 3308 341..... 3385
814..... 3312 342..... 3387
315..... 3315 343..... 3389
316..... 3318 344..... 3392
317..... 3322 345..... 3394
318..... 3325 346..... 3396
319..... 3328 347..... 3399
320..... 3331 348..... 3401
321..... 3334 349..... 3403
322..... 3337 350..... 3406
323..... 3339 351..... 3408
324..... 3342 352..... 3410
325..... 3345 353..... 3412
326..... 3347 354..... 3414
327..... 3350 355..... 3416
328..... 3353 356..... 3418
329..... 3355 357..... 3420
330..... 3358 358..... 3422
331..... 3361 359..... 3423
332..... 3363 360..... 3425
333..... 3366 361..... 3427
334..... 3368 362..... 3428
335..... 3371 363..... 3430
336..... 3373 364..... 3432
337..... 3375 365..... 3433
--------------------------------------------------------------------
Fribord for mellemliggende længder fås ved lineær interpolation.
Fribord for skibe over 365 m i længde fastsættes af administrationen.
TABEL A.
Fribordstabel for skibe af type »A«.
-------------------------------------------------------------------
Skibets længde Fribord Skibets længde Friborg
(feet) (inches) (feet) (inches)
-------------------------------------------------------------------
80..... 8.0 170..... 18.3
90..... 8.9 180..... 19.8
100..... 9.8 190..... 21.3
110..... 10.8 200..... 22.9
120..... 11.9 210..... 24.5
130..... 13.0 220..... 26.2
140..... 14.2 230..... 27.8
150..... 15.5 240..... 29.5
160..... 16.9 250..... 31.1
260..... 32.8 740..... 111.7
270..... 34.6 750..... 112.6
280..... 36.3 760..... 113.5
290..... 38.0 770..... 114.4
300..... 39.7 780..... 115.3
310..... 41.4 790..... 116.1
320..... 43.2 800..... 117.0
330..... 45.0 810..... 117.8
340..... 46.9 820..... 118.6
350..... 48.8 830..... 119.3
360..... 50.7 840..... 120.1
370..... 52.7 850..... 120.7
380..... 54.7 860..... 121.4
390..... 56.8 870..... 122.1
400..... 58.8 880..... 122.7
410..... 60.9 890..... 123.4
420..... 62.9 900..... 124.0
430..... 65.0 910..... 124.6
440..... 67.0 920..... 125.2
450..... 69.1 930..... 125.7
460..... 71.1 940..... 126.2
470..... 73.1 950..... 126.7
480..... 75.1 960..... 127.2
490..... 77.1 970..... 127.7
500..... 79.0 980..... 128.1
510..... 80.9 990..... 128.6
520..... 82.7 1000..... 129.0
530..... 84.5 1010..... 129.4
540..... 86.3 1020..... 129.9
550..... 88.0 1030..... 130.3
560..... 89.6 1040..... 130.7
570..... 91.1 1050..... 131.0
580..... 92.6 1060..... 131.4
590..... 94.1 1070..... 131.7
600..... 95.5 1080..... 132.0
610..... 96.9 1090..... 132.3
620..... 98.3 1100..... 132.6
630..... 99.6 1110..... 132.9
640..... 100.9 1120..... 133.2
650..... 102.1 1130..... 133.5
660..... 103.3 1140..... 133.8
670..... 104.4 1150..... 134.0
680..... 105.5 1160..... 134.3
690..... 106.6 1170..... 134.5
700..... 107.7 1180..... 134.7
710..... 108.7 1190..... 135.0
720..... 109.7 1200..... 135.2
730..... 110.7
-------------------------------------------------------------------
Fribord for mellemliggende længder fås ved lineær interpolation.
Fribord for skibe over 1200 feet i længde fastsættes af administrationen.
Skibe af type »B«.
(2) Det tabellariske fribord for skibe af type »B« fastsættes
efter følgende tabel:
TABEL B.
Fribordstabel for skibe af type »B«.
--------------------------------------------------------------------
Skibets længde Fribord Skibets længde Fribord
(m) (mm) (m) (mm)
--------------------------------------------------------------------
24..... 200 63..... 615
25..... 208 64..... 629
26..... 217 65..... 644
27..... 225 66..... 659
28..... 233 67..... 674
29..... 242 68..... 689
30..... 250 69..... 705
31..... 258 70..... 721
32..... 267 71..... 738
33..... 275 72..... 754
34..... 283 73..... 769
35..... 292 74..... 784
36..... 300 75..... 800
37..... 308 76..... 816
38..... 316 77..... 833
39..... 325 78..... 850
40..... 334 79..... 868
41..... 344 80..... 887
42..... 354 81..... 905
43..... 364 82..... 923
44..... 374 83..... 942
45..... 385 84..... 960
46..... 396 85..... 978
47..... 408 86..... 996
48..... 420 87..... 1015
49..... 432 88..... 1034
50..... 443 89..... 1054
51..... 455 90..... 1075
52..... 467 91..... 1096
53..... 478 92..... 1116
54..... 490 93..... 1135
55..... 503 94..... 1154
56..... 516 95..... 1172
57..... 530 96..... 1190
58..... 544 97..... 1209
59..... 559 98..... 1229
60..... 573 99..... 1250
61..... 587 100..... 1271
62..... 601 101..... 1293
102..... 1315 153..... 2375
103..... 1337 154..... 2396
104..... 1359 155..... 2418
105..... 1380 156..... 2440
106..... 1401 157..... 2460
107..... 1421 158..... 2480
108..... 1440 159..... 2500
109..... 1459 160..... 2520
110..... 1479 161..... 2540
111..... 1500 162..... 2560
112..... 1521 163..... 2580
113..... 1543 164..... 2600
114..... 1565 165..... 2620
115..... 1587 166..... 2640
116..... 1609 167..... 2660
117..... 1630 168..... 2680
118..... 1651 169..... 2698
119..... 1671 170..... 2716
120..... 1690 171..... 2735
121..... 1709 172..... 2754
122..... 1729 173..... 2774
123..... 1750 174..... 2795
124..... 1771 175..... 2815
125..... 1793 176..... 2835
126..... 1815 177..... 2855
127..... 1837 178..... 2875
128..... 1859 179..... 2895
129..... 1880 180..... 2915
130..... 1901 181..... 2933
131..... 1921 182..... 2952
132..... 1940 183..... 2970
133..... 1959 184..... 2988
134..... 1979 185..... 3007
135..... 2000 186..... 3025
136..... 2021 187..... 3044
137..... 2043 188..... 3062
138..... 2065 189..... 3080
139..... 2087 190..... 3098
140..... 2109 191..... 3116
141..... 2130 192..... 3134
142..... 2151 193..... 3151
143..... 2171 194..... 3167
144..... 2190 195..... 3185
145..... 2209 196..... 3202
146..... 2229 197..... 3219
147..... 2250 198..... 3235
148..... 2271 199..... 3249
149..... 2293 200..... 3264
150..... 2315 201..... 3280
151..... 2334 202..... 3296
152..... 2354 203..... 3313
204..... 3330 255..... 4085
205..... 3347 256..... 4098
206..... 3363 257..... 4112
207..... 3380 258..... 4125
208..... 3397 259..... 4139
209..... 3413 260..... 4152
210..... 3430 261..... 4165
211..... 3445 262..... 4177
212..... 3460 263..... 4189
213..... 3475 264..... 4201
214..... 3490 265..... 4214
215..... 3505 266..... 4227
216..... 3520 267..... 4240
217..... 3537 268..... 4252
218..... 3554 269..... 4264
219..... 3570 270..... 4276
220..... 3586 271..... 4289
221..... 3601 272..... 4302
222..... 3615 273..... 4315
223..... 3630 274..... 4327
224..... 3645 275..... 4339
225..... 3660 276..... 4350
226..... 3675 277..... 4362
227..... 3690 278..... 4373
228..... 3705 279..... 4385
229..... 3720 280..... 4397
230..... 3735 281..... 4408
231..... 3750 282..... 4420
232..... 3765 283..... 4432
233..... 3780 284..... 4443
234..... 3795 285..... 4455
235..... 3808 286..... 4467
236..... 3821 287..... 4478
237..... 3835 288..... 4490
238..... 3849 289..... 4502
239..... 3864 290..... 4513
240..... 3880 291..... 4525
241..... 3893 292..... 4537
242..... 3906 293..... 4548
243..... 3920 294..... 4560
244..... 3934 295..... 4572
245..... 3949 296..... 4583
246..... 3965 297..... 4595
247..... 3978 298..... 4607
248..... 3992 299..... 4618
249..... 4005 300..... 4630
250..... 4018 301..... 4642
251..... 4032 302..... 4654
252..... 4045 303..... 4665
253..... 4058 304..... 4676
254..... 4072 305..... 4686
306..... 4695 336..... 5015
307..... 4704 337..... 5025
308..... 4714 338..... 5035
309..... 4725 339..... 5045
310..... 4736 340..... 5055
311..... 4748 341..... 5065
312..... 4757 342..... 5075
313..... 4768 343..... 5086
314..... 4779 344..... 5097
315..... 4790 345..... 5108
316..... 4801 346..... 5119
317..... 4812 347..... 5130
318..... 4823 348..... 5140
319..... 4834 349..... 5150
320..... 4844 350..... 5160
321..... 4855 351..... 5170
322..... 4866 352..... 5180
323..... 4878 353..... 5190
324..... 4890 354..... 5200
325..... 4899 355..... 5210
326..... 4909 356..... 5220
327..... 4920 357..... 5230
328..... 4931 358..... 5240
329..... 4943 359..... 5250
330..... 4955 360..... 5260
331..... 4965 361..... 5268
332..... 4975 362..... 5276
333..... 4985 363..... 5285
334..... 4995 364..... 5294
335..... 5005 365..... 5303
---------------------------------------------------------------------
Fribord for mellemliggende længder fås ved lineær interpolation.
Fribord for skibe over 365 m i længde fastsættes af administrationen.
TABEL B.
Fribordstabel for skibe af type »B«.
---------------------------------------------------------------------
Skibets længde Fribord Skibets længde Fribord
(feet) (inches) (feet) (inches)
---------------------------------------------------------------------
80..... 8.0 160..... 16.9
90..... 8.9 170..... 18.3
100..... 9.8 180..... 19.8
110..... 10.8 190..... 21.3
120..... 11.9 200..... 22.9
130..... 13.0 210..... 24.7
140..... 14.2 220..... 26.6
150..... 15.5 230..... 28.5
240..... 30.4 730..... 142.7
250..... 32.4 740..... 144.5
260..... 34.4 750..... 146.3
270..... 36.5 760..... 148.1
280..... 38.7 770..... 149.8
290..... 41.0 780..... 151.5
300..... 43.3 790..... 153.2
310..... 45.7 800..... 154.8
320..... 48.2 810..... 156.4
330..... 50.7 820..... 158.0
340..... 53.2 830..... 159.6
350..... 55.7 840..... 161.2
360..... 58.2 850..... 162.8
370..... 60.7 860..... 164.3
380..... 63.2 870..... 165.9
390..... 65.7 880..... 167.4
400..... 68.2 890..... 168.9
410..... 70.7 900..... 170.4
420..... 73.2 910..... 171.8
430..... 75.7 920..... 173.3
440..... 78.2 930..... 174.7
450..... 80.7 940..... 176.1
460..... 83.1 950..... 177.5
470..... 85.6 960..... 178.9
480..... 88.1 970..... 180.3
490..... 90.6 980..... 181.7
500..... 93.1 990..... 183.1
510..... 95.6 1000..... 184.4
520..... 98.1 1010..... 185.8
530..... 100.6 1020..... 187.2
540..... 103.0 1030..... 188.5
550..... 105.4 1040..... 189.8
560..... 107.7 1050..... 191.0
570..... 110.0 1060..... 192.3
580..... 112.3 1070..... 193.5
590..... 114.6 1080..... 194.8
600..... 116.8 1090..... 196.1
610..... 119.0 1100..... 197.3
620..... 121.1 1110..... 198.6
630..... 123.2 1120..... 199.9
640..... 125.3 1130..... 201.2
650..... 127.3 1140..... 202.3
660..... 129.3 1150..... 203.5
670..... 131.3 1160..... 204.6
680..... 133.3 1170..... 205.8
690..... 135.3 1180..... 206.9
700..... 137.1 1190..... 208.1
710..... 139.0 1200..... 209.3
720..... 140.9
-----------------------------------------------------------------
Fribord for mellemliggende længder der ved lineær interpolation.
Fribord for skibe over 1200 feet i længde fastsættes af administrationen.
Reglement 29.
Korrektion til fribordet for skibe under 100 m (328 feet) i
længde. Det tabellariske fribord for et skib af type »B«, som
er mellem 24 m (79) og 100 m (328 feet) i længde, og som har lukkede
overbygninger, hvis effektive længde er indtil 35 pct. af skibets længde,
skal forøges med:
E
7,5 (100 - L) (0,35 - -) mm
L
hvor L = skibets længde i m, E = overbygningens effektive længde i m,
således som denne længde er defineret i reglement 35; eller
E
0,09 (3,28 - L) (0,35 - -) inches
L
hvor L = skibets længde i feet, E = overbygningens effektive længde i
feet, således som denne længde er defineret i reglement 35.
Reglement 30.
Korrektion for blokkoefficient.
Såfremt blokkoefficienten (Cb) overstiger 0,68, skal det i reglement
28 angivne tabellariske fribord, eventuelt korrigeret i
overensstemmelse med bestemmelserne i reglement 27 (8), 27 (10) og
29, multipliceres med
Cb + 0,68
faktoren -----------.
1,36
Reglement 31.
Korrektion for dybde.
L
(1) Såfremt D overstiger --,
15
skal fribordet forøges med:
L L
(D - --) R mm, hvor R er ---- ved længder under 120 m og 250 ved
15 0,48
længder under 120 m og 250 ved længder på 120 m og derover, eller
L L
(D - --) R inches, hvor R er ----- ved
15 131,2
længder under 393,6 feet og 3 ved længder på 393,6 feet og derover.
L
(2) Såfremt D er mindre end ---, foretages ingen reduktion
15
undtagen i skibe med en lukket overbygning, der dækker mindst 0,6 L
midtskibs, med en gennemgående trunk eller med en kombination af fritstående
lukkede overbygninger og trunke, der strækker sig i hele skibets længde, i
hvilket tilfælde fribordet skal reduceres med de i dette reglements stk. (1)
fastsatte værdier.
(3) Såfremt overbygningens eller trunkens højde er mindre end
normalhøjden, nedsættes reduktionen efter forholdet mellem den virkelige
højde og normalhøjden, således som denne højde er defineret i reglement 33.
Reglement 32.
Korrektion for dæksliniens plads.
Såfremt den virkelige dybde til dæksliniens overkant er større eller
mindre end D, skal forskellen mellem de to dybder tillægges eller fratrækkes
fribordet.
Reglement 33.
Normalhøjde af overbygninger.
Normalhøjden af en overbygning fremgår af følgende tabel: Normalhøjde (m)
-------------------------------------------------
L Løftet Alle andre
(m) agterdæk overbygninger
-------------------------------------------------
30 eller derunder 0,90 1,80
75 1,20 1,80
125 eller derover 1,80 2,30
-------------------------------------------------
Normalhøjde (feet)
-------------------------------------------------
L Løftet Alle andre
(feet) agterdæk overbygninger
-------------------------------------------------
98,5 eller derunder 3,0 5,9
246 3,9 5,9
410 eller derover 5,9 7,5
-------------------------------------------------
Normalhøjderne for mellemliggende længder fås ved lineær interpolation.
Reglement 34.
Længde af en overbygning.
(1) Bortset fra den i nedenstående stk.(?) indeholdte bestemmelse, er
længden af en overbygning (S) middellængden af de dele af overbygningen, som
ligger inden for længden (L).
(2) Såfremt en lukket overbygnings endeskod forløber i en jævn konveks
kurve udover dets skæring med overbygningens sider, kan overbygningens længde
forøges svarende til længden til et ækvivalent plant skod. Denne forøgelse
skal være to tredjedele af krumningens pilhøjde. Den største krumning, som
vil kunne tages i betragtning ved bestemmelse af denne forøgelse, er
overbygningens halve bredde ved skæringspunktet mellem overbygningens buede
endeskod og dens side.
Reglement 35.
Effektiv længde af overbygninger.
(1) Bortset fra den i nedenstående stk. (2) indeholdte bestemmelse er den
effektive længde (E) af en lukket overbygning af normalhøjde lig med dens
længde.
(2) I alle tilfælde, hvor en lukket overbygning af normalhøjde er trukket
ind fra skibets sider som tilladt ved reglement 3 (10), skal den effektive
længde være længden korrigeret i forholdet b/Bs, hvor b er bredden af
overbygningen på midten af dens længde og Bs er bredden af skibet på midten
af overbygningens længde.
Såfremt en overbygning er trukket ind over en del af dens længde, skal
nævnte korrektion kun anvendes på den del, der er trukket ind.
(3) Såfremt højden af en lukket overbygning er mindre en normalhøjden, er
den effektive længde overbygningens længde reduceret i forholdet mellem den
virkelige højde og normalhøjden. Såfremt højden overstiger normalhøjden,
foretages ingen forøgelse af overbygningens effektive længde.
(4) Den effektive længde af et løftet agterdæk, er dettes længde indtil
højst 0,6 L, såfremt dækkets frontskod er intakt. Hvis skoddet ikke er
intakt, betragtes det løftede agterdæk som en poop med en mindre højde end
normalhøjden.
(5) Overbygninger, som ikke er lukkede, har ingen effektiv længde.
Reglement 36.
Trunke.
(1) En trunk eller lignende opbygning, der ikke strækker sig ud til
skibets sider, anses som fyldestgørende, såfremt:
(a) trunken er mindst lige så stærk som en overbygning;
(b) lugerne findes i trunkdækket, og lugekarmene og lugedækslerne
opfylder forskrifterne i reglementerne 13-16, og trunkdæksstringeren har en
sådan bredde, at den danner en tilfredsstillende passage og giver fornøden
sidestivhed. Små adgangsåbninger med vandtætte dæksler kan dog tillades i
fribordsdækket;
(c) trunkdækket eller fritstående trunke forbundet til overbygninger med
solide faste løbebroer danner en permanent arbejdsplatform fra for til agter
forsynet med rækværk;
(d) ventilatorer er beskyttet af trunken, af vandtætte dæksler eller ved
andre tilsvarende midler;
(e) åbent rækværk forefindes på udsatte dele af fribordsdækket ud for
trunken på mindst halvdelen af de udsatte deles længde;
(f) maskincasingerne er beskyttet af trunken, af en overbygning af mindst
normalhøjde, eller af et dækshus af samme højde og tilsvarende styrke;
(g) trunkens bredde er mindst 60 pct.af skibets bredde, og
(h) trunkens længde er mindst 0,6 L, hvor der ikke findes overbygning.
(2) Trunkens effektive længde er en fyldestgørende trunks fulde længde
reduceret efter forholdet mellem dens middelbredde og B.
(3) For skibe af type »B« gælder
endvidere:
(a) Såfremt broens effektive længde er mindre end 0,2 L, fås procenten
ved lineær interpolation mellem rubrikkerne I og II.
(b) Såfremt bakkens effektive længde overstiger 0,4 L, er procenterne de
i rubrik II angivne.
(c) Såfremt bakkens effektive længde er mindre end 0,07 L, skal
ovennævnte procenter reduceres med:
(0,07 L-f)
5 x ------------
0,07 L
hvor f er bakkens effektive længde.
Reglement 38.
Spring.
Almindelige bestemmelser.
(1) Springet måles fra dækket i borde til en referencelinie trukket
parallelt med kølen gennem springkurven midtskibs.
(2) I skibe, der er konstrueret med styrlastighed, måles springet i
forhold til en referencelinie trukket parallelt med konstruktionsvandlinien.
(3) I glatdækkede skibe og i skibe med fritstående overbygninger med
fritstående overbygninger måles springet fra fribordsdækket.
(4) I skibe, hvor den øverste del af skibssiden er af usædvanlig form og
har trin eller afbrydelser, skal springet betragtes i forhold til den
ækvivalente dybde midtskibs.
(5) I skibe med en overbygning af normalhøjde, der strækker sig over hele
fribordsdækkets længde, måles springet fra overbygningsdækket. Såfremt højden
overstiger normalhøjden, skal den mindste forskel (Z) mellem den virkelige
højde og normalhøjden lægges til hver endeordinat. På tilsvarende måde skal
de mellemliggende ordinater beliggende 1/6 L og 1/3 L fra hver perpendikulær
forøges med henholdsvis 0,444 Z og 0,111 Z.
(6) Såfremt en lukket overbygnings dæk har mindst samme spring som det
udsatte fribordsdæk, skal der ikke tages hensyn til springet af den lukkede
del af fribordsdækket.
(7) Såfremt en lukket poop eller bak er af normalhøjde med større spring
end fribordsdækkets spring, eller højden overstiger normalhøjden, skal
fribordsdækkets spring forøges som foreskrevet i nedenstående stk. (12).
Normalspringprofil.
(8) Ordinaterne til normalspringprofilen er angivet i nedenstående
tabel:
-Standard Sheer Profile.-
(Where L is in metres)
---------------------------------------------------------------------
Station Ordinate (in millimetres) Factor
---------------------------------------------------------------------
After L
Perpendicular ...... 25 (- + 10) 1
3
After L
half 1/6 L from A.P...... 11.1 (- + 10) 3
3
L
1/3 L from A.P..... 2.8 (- + 10) 3
3
Amidships........... 0 1
---------------------------------------------------------------------
Amidships........... 0 1
L
1/3 L from F.P...... 5.6 (- + 10) 3
Forward 3
half L
1/6 L from F.P...... 22.2 (- + 10) 3
3
Forward L
Perpendicular....... 50 (- + 10) 1
3
---------------------------------------------------------------------
-Normalspringprofil.-
(L i meter)
---------------------------------------------------------------------
Sted Ordinat (mm) Faktor
---------------------------------------------------------------------
Agterste L 1
perpendikulær....... 25 (- + 10) 1
3
L
1/6 L fra A.P....... 11,1 (- + 10) 3
Agterste 3
halvdel L
1/3 L fra A.P....... 2,8 (- + 10) 3
3
Midtskibs........... 0 1
---------------------------------------------------------------------
Midtskibs........... 0 1
L
1/3 L fra F.P....... 5,6 (- + 10) 3
Forreste 3
halvdel L
1/6 L fra F.P....... 22,2 (- + 10) 3
3
Forreste L
perpendikulær....... 50 (- + 10) 1
3
---------------------------------------------------------------------
-Standard Sheer Profile.-
(Where L is in feet)
---------------------------------------------------------------------
Station Ordinate (in inches) Factor
--------------------------------------------------------------------
After Perpendicular. 0.1 L + 10 1
After 1/6 L from A.P...... 0.0444 L + 4.44 3
half 1/3 L from A.P...... 0.0111 L + 1.11 3
Amidships........... 0 1
---------------------------------------------------------------------
Amidships........... 0 1
Forward 1/3 L from F.P...... 0.0222 L + 2.22 3
half 1/6 L from F.P...... 0.0888 L + 8.88 3
Forward
Perpendicular....... 0.2 L + 20 1
---------------------------------------------------------------------
-Normalspringprofil.-
(L i feet)
---------------------------------------------------------------------
Sted Ordinat (inches) Faktor
---------------------------------------------------------------------
Agterste
perpendikulær....... 0,1 L + 10 1
Agterste 1/6 L fra A.P....... 0,0444 L + 4,44 3
halvdel 1/3 L fra A.P....... 0,0111 L + 1,11 3
Midtskibs........... 0 1
---------------------------------------------------------------------
Midtskibs 0 1
Forreste 1/3 L fra F.P....... 0,0222 L + 2,22 3
halvdel 1/6 l fra F.P....... 0,0888 L + 8,88 3
Forreste
perpendikulær....... 0,2 L + 20 1
---------------------------------------------------------------------
Måling af afvigelse fra normalspringprofil.
(9) Såfremt springprofilen afviger fra normalprofilen, skal de fire
ordinater for hver profil i den forreste eller agterste halvdel multipliceres
med vedkommende faktorer i tabellen i stk. 8. Forskellen mellem summerne af
de respektive produkter og de tilsvarende produkter af normalværdierne,
divideret med 8, udgør det manglende eller overskydende spring i den forreste
eller agterste halvdel. Det aritmetiske middeltal af de således fundne
værdier er det overskydende eller manglende spring.
(10) Såfremt den agterste halvdel af springprofilen er større end
normalprofilen, og den forreste halvdel er mindre end normalprofil gives
intet tillæg for det overskydende og kun det manglende måles.
(11) Såfremt den forreste halvdel af springprofilen overstiger normal
profilen, og den agterste del af springprofilen ikke er mindre end 75 pct. af
normalprofilen, gives der begunstigelse for den overskydende del. Såfremt den
agterste del er mindre end 50 pct. af normalprofilen, gives der ingen
begunstigelse for det overskydende spring forude. Såfremt agterspringet
ligger mellem 50 pct.og 75 pct. af normalprofilen, gives en forholdsmæssig
reduktion for det overskydende spring forude.
(12) Såfremt tillæg til springet gives for poop eller bak, skal følgende
formel anvendes:
y L'
s = - -
3 L
hvor s = korrektion, som skal fradrages manglende eller tillægges
overskydende spring, y = forskellen mellem overbygningens virkelige højde og
dens normalhøjde ved springets endepunkt, L' = middellængde af den lukkede
del af poop eller bak, dog højst 0,5 L, L = skibets længde som defineret i
dette tillægs reglement 3 (1).
Ovennævnte formel danner en kurve af parabolsk form, der tangerer den
virkelige springkurve i fribordsdækket og skærer endeordinaten i et punkt
under overbygningsdækket i en til en overbygnings normalhøjde svarende
afstand fra dette dæk. Overbygningsdækket må ikke på noget punkt have en
mindre højde end normalhøjden over denne kurve. Nævnte kurve skal anvendes
ved bestemmelse af springprofilen for skibets forreste og agterste halvdele.
Korrektion for afvigelser fra normalspringprofil.
(13) Korrektionen for spring er det manglende eller overskydende spring
(se ovenstående stk. (9)-(12)) multipliceret med
S
0,75 - ---
2 L
hvor S er den samlede længde af lukkede overbygninger.
Tillæg for manglende spring.
(14) Såfremt springet er mindre end normalspringet, skal korrektionen for
manglende spring (se ovenstående stk. (13)) lægges til fribordet.
Fradrag for overskydende spring.
(15) I skibe, hvor en lukket overbygning strækker sig over 0,1 L foran
for og 0,1 L agten for midtskib, skal korrektionen for overskydende spring
som beregnet i henhold til bestemmelserne i ovenstående stk. (13), fradrages
fribordet. I skibe, hvor der ikke findes nogen lukket overbygning midtskibs,
foretages intet fradrag i fribordet. Såfremt en lukket overbygning strækker
sig over mindre end 0,1 L foran for og 0,1 L agten for midtskibs, bestemmes
fradraget ved lineær interpolation. Det største fradrag for overskydende
spring er 125 mm for hver 100 m's længde (1 1/2 inches for hver 100 feet af
længden).
Reglement 39.
Minimum bovhøjde.
(1) Bovhøjden defineres som den lodrette afstand ved forreste
perpendikulær fra oversiden af det udsatte dæk i borde til den vandlinie, der
svarer til det tildelte sommerfribord og den styrlastighed, som skibet er
konstrueret med. Bovhøjden må ikke være mindre end:
L 1.36
56 L (1 - ---) --------- mm
500 Cb + 0,68
for skibe under 250 m i længde;
1,36
7000 --------- mm
Cb + 0,68
for skibe, som er 250 m og derover i længde,
hvor L er skibets længde i m, og
Cb er blokkoefficienten, der ikke må ansættes til mindre end
0,68
eller
L 1,36
0,672 L (1 - ----) --------- inches
1640 Cb + 0,68
for skibe under 820 feet i længde;
1,36
275,6 --------- inches
Cb + 0,68
for skibe, som er 820 feet og derover i længde,
hvor L er skibets længde i feet, og Cb er blokkoefficienten, der ikke må
ansættes til mindre end 0,68.
(2) Såfremt den i stk.(1) foreskrevne bovhøjde fås ved hjælp af spring,
skal springet strække sig over mindst 15 pct. af skibets længde målt fra den
forreste perpendikulær. Såfremt bovhøjden er opnået ved anbringelse af en
overbygning, skal sådan overbygning strække sig fra stævnen til et punkt, der
ligger mindst 0,07 L agten for den forreste perpendikulær, og overbygningen
skal opfylde følgende krav:
(a) for skibe ikke over 100 m (328 feet) i længde skal overbygningen være
lukket som defineret i reglement 3 (10), og
(b) for skibe over 100 m (328 feet) i længde behøver overbygningen ikke
at opfylde bestemmelserne i reglement 3 (10), men den skal være forsynet med
lukkemidler til administrationens tilfredshed.
(3) Skibe, som under hensyn til deres anvendelse under ganske særlige
driftsforhold ikke kan opfylde forskrifterne i foranstående stk. (1) og (2),
kan af administrationen underkastes særskilt behandling.
Reglement 40.
Minimumsfribord.
Sommerfribord.
(1) Minimum-sommerfribordet er det fribord, der udledes af tabellerne i
reglement 28, således som ændret ved korrektionerne i reglement 27 i det
omfang, disse finder anvendelse, samt i reglementerne 29, 30, 31, 32, 37, 38
og efter omstændighederne reglement 39.
(2) Fribordet i saltvand som beregnet i overensstemmelse med stk.(1), men
uden den i reglement 32 omhandlede korrektion for dækslinie, må ikke være
mindre end 50 mm (2 inches). For skibe, der i position 1 har luger med
lugedæksler, der ikke opfylder forskrifterne i reglementerne 15 (7), 16 eller
26, skal fribordet være mindst 150 mm (6 inches).
Tropefribord.
(3) Minimum-tropefribordet er det fribord, som fås ved fra
sommerfribordet at trække 1/48 af sommerdybgangen målt fra kølers overkant
til midten af lasteliniemærkets cirkelring.
(4) Fribordet i saltvand som beregnet i overensstemmelse med stk. (1) men
uden den i reglement 32 omhandlede korrektion for dækslinie, må ikke være
mindre end 50 mm (2 inches). For skibe, der i position 1 har luger med
lugedæksler, der ikke opfylder forskrifterne i reglementerne 15 (7), 16 eller
26, skal fribordet være mindst 150 mm (6 inches).
Vinterfribord.
(5) Minimum-vinterfribordet er det fribord, der fås ved at forøge
sommerfribordet med 1/48 af sommerdybgangen målt fra kølens overkant til
midten af lasteliniemærkets cirkelring.
Nordlige Atlanterhavs vinterfribord.
(6) Minimumsfribordet for skibe ikke over 100 m (328 feet) i længde, der
sejler ind i en hvilken som helst del af det nordlige Atlanterhav, således
som defineret i reglement 52 (tillæg II), i den sæsonbestemte vinterperiode,
er vinterfribordet forøget med 50 mm (2 inches). For andre skibe er det
nordlige Atlanterhavs vinterfribord det samme som vinterfribordet.
Ferskvandsfriborg.
(7) Minimumsfribordet i ferskvand af vægtfylde 1 fås ved fra
minimumsfribordet i saltvand at trække:
delta
----- cm (inches)
40 T
hvor delta = deplacementet i saltvand i tons ved sommerlastevandlinien, T
= tons pr. cm (inch) nedtrykning i saltvand ved sommerlastevandlinien.
(8) Såfremt deplacementet ved sommerlastevandlinien ikke kan bestemmes,
er fradraget 1/48 af sommerdybgangen målt fra kølens overkant til midten af
lasteliniemærkets cirkelring.
KAPITEL IV.SÆRLIGE FORSKRIFTER FOR SKIBE, SOM TILDELES TRÆLASTFRIBORD
Reglement 41.
Dette kapitels anvendelsesområde.
Reglementerne 42-45 finder kun anvendelse på skibe, som tildeles
trælastfribord.
Reglement 42.
Definitioner.
(1) Trædækslast. Udtrykket »trædækslast« betyder en last
af træ, der føres på en udækket del af et fribords- eller overbygningsdæk.
Udtrykket omfatter ikke træmasse eller lignende ladning.
(2) Lastelinie for trædækslast. En trædækslast kan anses at give
et skib en vis yderligere opdrift og en højere grad af beskyttelse mod søen.
Under hensyn hertil kan der indrømmes skibe, som fører trædækslast, et mindre
fribord, der beregnes i henhold til bestemmelserne i reglement 45 og afmærkes
på skibssiden i overensstemmelse med bestemmelserne i reglement 6 (3) og (4).
For at et sådant særligt fribord kan tildeles og anvendes, skal trædækslasten
imidlertid opfylde visse betingelser, der er fastsat i reglement 44, ligesom
skibet selv skal opfylde visse konstruktionsmæssige krav, som er angivet i
reglement 43.
Reglement 43.
Skibets bygning.
Overbygning.
(1) Skibe skal have en bak af mindst normalhøjde og af en længde, der
mindst er 0,07 L. Desuden skal der, såfremt skibet er under 100 m (328 feet)
i længde, agter forefindes en poop af mindst normalhøjde eller et løftet
agterdæk med enten et dækshus eller en stærk stålkappe, hvis samlede højde
mindst svarer til normalhøjden af en poop.
Dobbeltbundtanke.
(2) Såfremt der findes dobbeltbundtanke inden for skibets halve længde
over midten, skal disse have fyldestgørende vandtæt langskibs inddeling.
Skanseklædning.
(3) Skibet skal enten have en fast skanseklædning, som er mindst 1 m (39
1/2 inches) høj og særlig afstivet ved den øverste kant samt støttet af
stærke skanseklædningsstøtter fastgjort til dækket, og som er forsynet med de
nødvendige lænseporte, eller have et effektivt rækværk af samme højde og af
særlig solid konstruktion.
Reglement 44.
Stuvning.
Almindelige bestemmelser.
(1) Åbninger i vejrdækket, over hvilke der er stuvet ladning, skal være
sikkert lukkede og skalkede. Ventilatorerne skal være effektivt beskyttede.
(2) Trædækslast skal mindst strække sig over hele den disponible længde,
d.v.s. brøndens eller brøndenes samlede længde mellem overbygninger. Såfremt
der ikke findes nogen begrænsende overbygning agter, skal trælasten mindst
strække sig til agterkanten af den agterste luge. Trælasten skal stuves så
kompakt som muligt og mindst til samme højde som normalhøjden af
overbygningen.
(3) I et skib, der om vinteren befinder sig inden for en årstidsbestemt
vinterzone, må dækslastens højde over vejrdækket ikke overstige en tredjedel
af skibets største bredde.
(4) Trædækslasten skal stuves kompakt og skal surres og sikres. Den må
ikke på nogen måde vanskeliggøre skibets navigering og nødvendigt arbejde om
bord.
Dækslaststøtter.
(5) Når dækslaststøtter er påkrævet på grund af trælastens beskaffenhed,
skal disse have en under hensyn til skibets bredde fornøden styrke. Afstanden
mellem støtterne skal afpasses efter længden og arten af det transporterede
træ, men må ikke overstige 3 m (9,8 feet). Der skal forefindes stærke vinkler
eller metalspor eller lige så effektive midler til sikring af støtterne.
Surringer.
(6) Trædækslast skal sikres effektivt over hele længden ved indbyrdes
uafhængige surringer fra borde til borde anbragt højst 3 m (9,8 feet) fra
hinanden. Øjeplader til disse surringer skal være effektivt befæstet til
barkholtsrangen eller til dæksstringerpladen med mellemrum af højst 3 m (9,8
feet). Afstanden fra en overbygnings endeskod til den første øjeplade må ikke
være over 2 m (6,6 feet). Såfremt der ikke findes et skod, skal øjeplader og
surringer anbringes henholdsvis 0,6 m (23 1/2 inches) og 1,5 m (4,9 feet) fra
enderne af trædækslast.
(7) Surringerne skal være mindst 19 mm (3/4 inch) kortleddet kæde eller
bøjelig stålwire af tilsvarende styrke og være forsynet med sliphager og
vantskruer, der altid skal være tilgængelige. Wiresurringer skal være
forsynet med en kort længde af langleddet kæde til brug ved tilpasning af
surringernes længde.
(8) Når træet er i mindre længder end 3,6 m (11,8 feet) skal afstanden
mellem surringerne formindskes, så at den passer til træets længde, eller
andre egnede foranstaltninger skal træffes.
(9) Alle beslag, som er nødvendige til sikring af surringerne, skal have
en styrke, der svarer til surringernes styrke.
Stabilitet.
(10) Der skal træffes foranstaltninger, således at der forefindes en
sikker stabilitetsmargin på alle stadier af rejsen, idet der herved skal
tages hensyn til vægtforøgelser, f.eks. sådanne, der skyldes opsugning af
vand og overisning, samt til vægtforringelse, f.eks. hidrørende fra forbrug
af brændstof og stores.
Beskyttelse for besætning, adgang til maskinrum m.v.
(11) Udover de ved reglement 25 (5) foreskrevne
sikkerhedsforanstaltninger skal der på begge sider af dækslasten forefindes
rækværk eller stræktove med en lodret indbyrdes afstand af højst 33 cm (13
inches) mellem stænger eller tove, som når mindst 1 m (39 1/2 inches) op over
lasten.
Styreanlæg.
(12) Styreanlægget skal være effektivt beskyttet mod at blive beskadiget
af lasten og så vidt muligt være tilgængeligt. Der skal være truffet
fyldestgørende foranstaltninger til at styre skibet i tilfælde af, at
hovedstyreanlægget svigter.
Reglement 45.
Beregning til bestemmelse af fribord.
(1) Minimum-sommerfribordet beregnes i overensstemmelse med reglementerne
27 (5), (6) og (11), 28, 29, 30, 31, 32, 37 og 38, dog således, at de i
reglement 37 anførte procenter skal erstattes med nedenstående:
Procenter for mellemliggende længder af overbygninger fås ved lineær
interpolation.
(2) Vintertrælastfribordet fås ved at forøge sommertrælastfribordet med
1/36 af sommertrælastdybgangen (moulded).
(3) Vintertrælastfribordet for det nordlige Atlanterhav er det i
reglement 40 (6) foreskrevne vinterfribord for det nordlige Atlanterhav.
(4) Tropetrælastfribordet fås ved fra sommertrælastfribordet at trække
1/48 af sommertrælastdybgangen (moulded).
(5) Ferskvandstrælastfribordet skal beregnes i overensstemmelse med
reglement 40 (7) ud fra sommertrælastvandlinien.
Tillæg III.
ZONER,OMRÅDER OG ÅRSTIDSBESTEMTE PERIODER
De i dette tillæg omhandlede zoner og områder er i almindelighed fastlagt
efter følgende kriterier:
Sommerzoner og -områder:
- Zoner og områder, i hvilke der højst forekommer 10 pct. vinde af
vindstyrke 8 efter Beauforts skala (34 knob) eller derover.
Tropiske zoner og områder:
- Zoner og områder, i hvilke der højst forekommer 1 pct. vinde af
vindstyrke 8 efter Beauforts skala (34 knob) eller derover, og i hvilke der i
hver enkelt kalendermåned højst forekommer een tropisk storm over en 10-årig
periode inden for et 5 grader stort kvadratisk område. Herfra er det af
praktiske grunde fundet rimeligt i et vist omfang at foretage lempelser for
enkelte særlige områder.
Et kort over de nedenfor nærmere angivne zoner og områder er vedføjet
nærværende tillæg.
Reglement 46.
Nordlige halvkugles årstidsbestemte vinterzoner og -område.
(1) Nordlige Atlanterhavs årstidsbestemte vinterzoner I og II.
(a) Det nordlige Atlanterhavs årstidsbestemte vinterzone I begrænses af
meridianen 50 grader V. fra Grønlands kyst til 45 grader N.; derfra
breddeparallellen 45 grader N. til 15 grader V.; derfra meridianen 15 grader
V. til 60 grader N.; derfra breddeparallellen 60 grader N. til
Greenwichmeridianen; derfra denne meridian mod nord.
Årstidsbestemte perioder:
VINTER: 16. oktober til 15. april
Sommer: 16 april til 15. oktober.
(b) Det nordlige Atlanterhavs årstidsbestemte vinterzone II begrænses af
meridianen 68 grader 30 minutter V. fra De forenede Staters kyst til 40
grader N.; derfra kompaslinien til punktet 36 grader N. 73 grader V.; derfra
breddeparallellen 36 grader N. til 25 grader V. og derfra kompaslinien til
Kap Torinana.
Undtaget fra denne zone er det nordlige Atlanterhavs årstidsbestemte
vinterzone I samt Østersøen begrænset af Skagens breddeparallel i Skagerrak.
Årstidsbestemte perioder:
VINTER: 1.november til 31.marts.
SOMMER: 1.april til 31.oktober.
(2) Det nordlige Atlanterhavs årstidsbestemte vinterområde.
Grænserne for det nordlige Atlanterhavs årstidsbestemte vinterområde er:
Meridianen 68 grader 30 minutter V. fra De forenede Staters kyst til
40 grader N.; derfra kompaslinien til det sydligste skæringspunkt mellem
meridianen 61 grader V. og Canadas kyst og derfra østkysten af Canada og De
forenede Stater.
Årstidsbestemte perioder:
For skibe over 100 m (328 feet) i længde:
VINTER: 16. december til 15.februar.
SOMMER: 16. februar til 15.december.
For skibe på 100 m (328 feet) og derunder i længde:
VINTER: 1. november til 31.marts.
SOMMER: 1. april til 31.oktober.
(3) Det nordlige Stillehavs årstidsbestemte vinterzone.
Den sydlige grænse for det nordlige Stillehavs årstidsbestemte vinterzone
er:
Breddeparallellen 5O grader N. fra USSR's østkyst til Sakhalins vestkyst;
derfra Sakhalins vestkyst til sydspidsen af Kap Kril'on, derfra kompaslinien
til Wakkanai, Hokkaido, Japan; derfra østkysten og sydkysten af Hokkaido til
145 grader Ø.; derfra meridianen 145 grader Ø. til 35 grader N.; derfra
breddeparallellen 35 grader N. til 150 grader V. og derfra kompaslinien til
sydspidsen af Dall Island, Alaska.
Årstidsbestemte perioder:
VINTER: 16. oktober til 15. april.
SOMMER: 16. april til 15. oktober.
Reglement 47.
Sydlige halvkugles årstidsbestemte vinterzone Den nordlige grænse
for den dyslige halvkugles årstidsbestemte vinterzone er:
Kompaslinien fra Kap Tres Puntas på det amerikanske kontinents østkyst til
punktet 34 grader S., 50 grader V.; derfra breddeparallellen 34 grader S. til
17 grader Ø.; derfra kompaslinien til punktet 35 grader 10 minutter S., 20
grader Ø; derfra kompaslinien til punktet 34 grader S., 28 grader Ø.; derfra
langs kompaslinien til punktet 35 grader 30 minutter S., 118 grader Ø. og
derfra kompaslinien til Kap Grim på Tasmaniens nordvestkyst. Derfra langs
nordkysten og østkysten af Tasmanien til det sydligste punkt på Bruny Island;
derfra kompaslinien til Black Rock Point på Stewart Island; derfra
kompaslinien til punktet 47 grader S., 170 grader Ø.; derfra langs
kompaslinien til punktet 33 grader S., 170 grader V. og derfra
breddeparallellen 33 grader S. til det amerikanske kontinents vestkyst.
Årstidsbestemte periode:
VINTER: 16. april til 15. oktober.
SOMMER: 16. oktober til 15. april.
Reglement 48.
Tropezone.
(1) Nordlig grænse for tropezonen.
Den nordlige grænse for tropezonen er: Breddeparallellen 13 grader N. fra
det amerikanske kontinents østkyst til 60 grader V.; derfra kompaslinien til
punktet 10 grader N., 58 grader V.; derfra breddeparallellen 10 grader N. til
20 grader V.; derfra meridianen 20 grader V. til 30 grader N. og derfra
breddeparallellen 30 grader N. til Afrikas vestkyst. Fra Afrikas østkyst
breddeparallellen 8 grader N. til 70 grader Ø.; derfra meridianen 70 grader
Ø. til 13 grader N.; derfra breddeparallellen 13 grader N. til Indiens
vestkyst; derfra Indiens sydkyst til 10 grader 30 minutter N. på Indiens
østkyst; derfra kompaslinien til punktet 9 grader N. 82 grader Ø.; derfra
meridianen 82 grader Ø. til 8 grader N.; derfra breddeparallellen 8 grader N.
til Malaysias vestkyst; derfra Sydøstasiens kyst til 10 grader N. på Vietnams
østkyst; derfra breddeparallellen 10 grader N. til 145 grader Ø.; derfra
meridianen 145 grader Ø. til 13 grader N. og derfra breddeparallellen 13
grader N. til det amerikanske kontinents vestkyst.
Saigon anses at ligge på grænselinien mellem den tropiske zone og det
årstidsbestemte tropiske område.
(2) Sydlig grænse for tropezonen.
Den sydlige grænse for tropezonen er:
Kompaslinien fra Santos havn, Brasilien, til skæringspunktet mellem
meridianen 40 grader V. og Stenbukkens vendekreds; derfra Stenbukkens
vendekreds til Afrikas vestkyst. Fra Afrikas østkyst breddeparallellen 20
grader S. til Madagascars vestkyst; derfra Madagascars vestkyst og nordkyst
til 50 grader Ø.; derfra meridianen 50 grader Ø. til 10 grader S.; derfra
breddeparallellen 10 grader S. til 98 grader Ø.; derfra kompaslinien til Port
Darwin, Australien; derfra mod øst langs kysten af Australien og Wessel
Island til Kap Wessel; derfra breddeparallellen II grader S. til Kap Yorks
vestside. Fra Kap Yorks østside breddeparallellen 11 grader S. til 150 grader
V.; derfra kompaslinien til punktet 26 grader S. 75 grader V. og derfra
kompaslinien til 30 grader S. på det amerikanske kontinents vestkyst.
Coquimbo og Santos anses at ligge på grænselinien mellem tropezonen og
sommerzonen.
(3) Områder, som skal indbefattes i tropezonen.
Følgende områder skal betragtes som hørende til tropezonen:
(a) Suezkanalen, Det røde Hav og Adenbugten fra Port Said til meridianen
45 grader Ø.
Aden og Berbera anses at ligge på grænselinien mellem tropezonen og det
årstidsbestemte tropiske område.
(b) Den persiske Bugt til meridianen 59 grader Ø.
(c) Området, som begrænses af breddeparallellen 22 grader S. fra
Australiens østkyst til Great Barrier Reef; derfra Great Barrier Reef til 11
grader S. Områdets nordlige grænse er tropezonens sydlige grænse.
Reglement 49.
Årstidsbestemte tropiske områder.
Følgende områder er årstidsbestemte tropiske områder:
(1) I det nordlige Atlanterhav.
Et område begrænset:
Mod nord af kompaslinien fra Kap Catoche, Yucatan, til Kap San Antonio,
Cuba; Cubas nordkyst til 20 grader N. og derfra breddeparallellen 20 grader
N. til 20 grader V.,
mod vest af det amerikanske kontinents kyst,
mod syd og øst af tropezonens nordlige grænse.
Årstidsbestemte perioder:
TROPISK: 1. november til 15. juli.
SOMMER: 16. juli til 331. oktober.
(2) I det arabiske Hav.
Et område begrænset:
mod vest af Afrikas kyst; meridianen 45 grader Ø i Adenbugten;
Sydarabiens kyst og meridianen 59 grader Ø. i Omanbugten,
mod nord og øst af Pakistans og Indiens kyster,
mod syd af tropezonens nordlige grænse.
Årstidsbestemte perioder:
TROPISK: 1. september til 31.maj.
SOMMER: 1. juni til 31.august.
(3) I Den bengalske Bugt.
Den bengalske Bugt nord for tropezonens nordlige grænse.
Årstidsbestemte perioder:
TROPISK: 1. december til 30.april.
SOMMER: 1. maj til 30.november.
(4) I det sydlige indiske Ocean.
(a) Et område begrænset:
mod nord og vest af tropezonens sydlige grænse og Madagascars østkyst,
mod syd af breddeparallellen 20 grader S.
mod øst af kompaslinien fra punktet 20 grader S. 50 grader Ø. til
punktet 15 grader S. 51 grader 30 minutter Ø. og derfra meridianen 51
grader 30 min Ø. til 10 grader S.
Årstidsbestemte perioder:
TROPISK: 1.april til 30.november.
SOMMER: 1.december til 31.marts.
(b) Et område begrænset:
mod nord af tropezonens sydlige grænse,
mod øst af Australiens kyst,
mod syd af breddeparallellen 15 grader S. fra 51 grader 30 minutter Ø. til
120 grader Ø. og derfra meridianen 120 grader Ø. til Australiens kyst,
mod vest af meridianen 51 grader 30 min Ø.
Årstidsbestemte perioder:
TROPISK: 1.maj til 30.november.
SOMMER: 1.december til 30.april.
(5) I Det kinesiske Hav.
Et område begrænset:
mod vest og nord af Vietnams og Kinas kyster fra 10 grader N. til Hong
Kong,
mod øst af kompaslinien fra Hong Kong til Sual havn (Luzon) og vestkysten
af øerne Luzon, Samar og Leyte til 10 grader N.
mod syd af breddeparallellen 10 grader N.
Hong Kong og Sual anses at ligge på grænselinien mellem det
årstidsbestemte tropiske område og sommerzonen.
Årstidsbestemte perioder:
TROPISK: 21. januar til 30. april.
SOMMER: 1. maj til 20 januar.
(6) I det nordlige Stillehav.
(a) Et område begrænset:
mod nord af breddeparallellen 25 grader N.,
mod vest af meridianen 160 grader Ø.,
breddeparallellen 20 grader S. til det punkt, hvor den skærer tropezonens
sydlige grænse,
mod vest af grænserne for det område inden for Great Barrier Reef, som er
indbefattet i tropezonen, og af Australiens østkyst.
Årstidsbestemte perioder:
TROPISK: 1.april til 30.november.
SOMMER: 1.december til 31.marts.
Reglement 50.
Sommerzoner.
De øvrige områder er sommerzoner.
For skibe på 100 m (328 feet) og derunder i længde er imidlertid området,
der er begrænset:
mod nord og vest af De forenede Staters østkyst,
mod øst af meridianen 68 grader 30 min V. fra De forenede Staters
kyst til 40 grader N. og derfra kompaslinien til punktet 36 grader N. 73
grader V.
mod syd af breddeparallellen 36 grader N.
et årstidsbestemt vinterområde.
Årstidsbestemte perioder:
VINTER: 1.november til 31.marts.
SOMMER: 1.april til 31.oktober.
Reglement 51.
Lukkede have.
(1) Østersøen.
Dette hav begrænset af Skagens breddeparallel i Skagerrak indbefattes i
sommerzonerne.
For skibe på 100 m (328 feet) og derunder i længde er området dog et
årstidsbestemt vinterområde.
Årstidsbestemte perioder:
VINTER: 1. november til 31.marts.
SOMMER: 1. april til 31.oktober.
(2) Det sorte Hav.
Dette hav indbefattes i sommerzonerne.
For skibe på 100 m (328 feet) og derunder i længde er området nord for 44
grader N. dog et årstidsbestemt vinterområde.
Årstidsbestemte periode:
VINTER: 1. december til 28./29. februar.
SOMMER: 1. marts til 30. november.
(3) Middelhavet.
Dette hav indbefattes i sommerzonerne. For skibe på 100 m (328 feet) og
derunder i længde er dog området, der er begrænset;
mod nord og vest af Frankrigs og Spaniens kyster og meridianen 3 grader Ø.
fra Spaniens kyst til 40 grader N.,
mod syd af breddeparallellen 40 grader N. fra 3 grader Ø. til Sardiniens
vestkyst,
mod øst af Sardiniens vestkyst og nordkyst fra 40 grader N. til 9 grader
Ø.; derfra meridianen 9 grader Ø. til Corsicas sydkyst; derfra Corsicas
vestkyst og nordkyst til 9 grader Ø. og derfra kompaslinien til Kap Sicie,
et årstidsbestemt vinterområde.
Årstidsbestemte perioder:
VINTER: 16. december til 15. marts.
SOMMER: 16. marts til 15. december.
(4) Det japanske Hav.
Dette hav syd for 50 grader N. indbefattes i sommerzonerne.
For skibe på 100 m (328 feet) i længde og derunder er dog området mellem
breddeparallellen 50 grader N. og kompaslinien fra 38 grader N. på Koreas
østkyst til 43 grader 12 minutter N. på vestkysten af Hokkaido, Japan, et
årstidsbestemt vinterområde.
Årstidsbestemte perioder:
VINTER: 1. december til 28./29. februar.
SOMMER: 1. marts til 30. november.
Reglement 52.
Nordlige Atlanterhavs vinterlastelinie.
Den i reglement 40 (6) omhandlede del af det nordlige Atlanterhav
omfatter:
(a) Den del af det nordlige Atlanterhavs årstidsbestemte vinterzone II,
som ligger mellem meridianerne 15 grader V. og 50 grader V.
(b) Hele det nordlige Atlanterhavs årstidsbestemte vinterzone I, idet
Shetlandsøerne anses at ligge på grænsen.
Reduktion i ferskvand for alle andre fribord end trælastfribord
............mm (inches). For trælastfribord............mm (inches).
Dæksliniens overkant, fra hvilken disse fribord måles, er ............mm
(inches) ..........................dæk i borde.
+++SKEMA+++
Dato for første eller periodiske syn ..............................
Det attesteres herved, at dette skib er blevet synet, og at fribordene er
blevet fastsat og de ovenfor angivne lasteliniemærker er blevet påmærket i
overensstemmelse med Den internationale Lasteliniekonvention, 1966.
Dette certifikat er gyldigt
til.......................................under forudsætning af gennemførelse
af periodiske syn i overensstemmelse med konventionens artikel 14 (1) (c).
Hvis certifikatet underskrives, skal følgende tilføjes :
Undertegnede erklærer, at han er behørigt bemyndiget af ovennævnte
regering til at udstede dette certifikat.
Underskrift
Noter: 1. Når et skib afgår fra en havn beliggende ved en flod eller i et
indelukket farvand, tillades en dybere nedlastning svarende til vægten af det
brændstof, skibsfornødenheder m.v. som er nødvendigt til forbrug mellem
afgangsstedet og åbent farvand.
2. Når et skib befinder sig i ferskvand med vægtfylden
1, kan vedkommende lastelinie nedtrykkes med den ovenfor angivne
ferskvandsreduktion. Såfremt vægtfylden ikke er 1, skal reduktionen være
proportional med forskellen mellem 1.025 og den faktiske vægtfylde.
+++SKEMA+++
+++SKEMA+++
REKOMMANDATIONER
Konferencen har vedtaget følgende rekommandationer:
Rekommandation 1.
Opsigelse af den internationale konvention om lastelinier for skibe,
1930. .
Konferencen anbefaler:
(1) at regeringerne tiltræder den internationale konvention om
lastelinier, 1966, snarest muligt, at de regeringer, som bliver deltagere i
nævnte konvention, opsiger den internationale konvention om lastelinier for
skibe, 1930, og at de ved indbyrdes konsultation sikrer, at deres respektive
opsigelseser bliver effektive to år efter den dato, på hvilken
1966-konventionen træder i kraft;
(2) at de regeringer, som opsiger 1930-konventionen, har opmærksomheden
henvendt på bestemmelserne i 1966-konventionen vedrørende eksisterende skibe,
i særdeleshed artikel 4 (4).
Rekommandation 2.
Skibe, der ikke omfattes af den internationale konvention om
lastelinier, 1966 .
Konferencen anbefaler, at de regler, som måtte blive udfærdiget af en
kontraherende regering med hensyn til
(1) nye skibe under 24 m (79 feet) i længde på internationale rejser;
(2) eksisterende skibe under 150 tons brutto beskæftiget på
internationale rejser;
(3) skibe beskæftiget på nationale rejser under ubeskyttede forhold,
hvorunder de udsættes for samme farer, som normalt mødes på internationale
rejser,
i det omfang, det er praktisk gennemførligt og rimeligt, følger
principperne og bestemmelserne i den internationale konvention om
lastelinier, 1966.
Rekommandation 3.
Minimumsfribord for fiskeskibe.
Konferencen, som har drøftet muligheden af at fastsætte lastelinier for
fiskeskibe, anbefaler, at Den mellemstatslige rådgivende Søfartsorganisation
foretager undersøgelser vedrørende minimumsfribord for sådanne skibe med
henblik på fastlæggelse af internationalt anbefalede normer for
minimumsfribord for fiskeskibe.
Rekommandation 4.
Sammenslutning af konventioner.
Konferencen, som erkender, at den internationale konvention om sikkerhed
for menneskeliv på søen, 1960, og den internationale konvention om
lastelinier, 1966, har som fælles mål sikkerheden for menneskeliv og ejendom
på søen, anbefaler, at Den mellemstatslige rådgivende Søfartsorganisation
tager spørgsmålet om sammenhængen mellem bestemmelserne i de to konventioner
op til behandling med henblik på at fremsætte forslag om, hvordan de kan
samarbejdes til een international konvention.
Rekommandation 5.
Grænser mellem indelukket farvand og det åbne hav .
Konferencen anbefaler, at hver kontraherende regering efter anmodning
forsyner enhver anden kontraherende regering med nærmere enkeltheder om de
grænser mellem indelukket farvand og det åbne hav, som den vil benytte ved
anvendelsen af artikel 12 (3) i den internationale konvention om lastelinier,
1966.
Danmarks ratifikationsinstrument blev den 28. juni 1967 deponeret i Den
mellemstatslige rådgivende Søfartsorganisations arkiv.
I medfør af konventionens artikel 28, stk. 1, trådte konventionen i kraft
den 21. juli 1968 og fik ifølge artikel 28, stk. 1 og 2, retsvirkning mellem
følgende 22 lande:
Amerikas forenede Stater Norge
Danmark Panama
Frankrig Peru
Indien Somalia
Israel De socialistiske
Sovjetrepublikkers Union
Italien Det forenede Kongerige
Storbritannien og
Liberia Nordirland
Madagascar Sverige
Maldiverne Sydafrika
Marokko Trinidad og Tobago
Mauretanien Tunesien.
Nederlandene, herunder Surinam og
De nederlandske Antiller
For følgende lande trådte konventionen i medfør af artikel 28, stk. 2 og
3, i kraft på nedennævnte datoer:
Schweiz 23. juli 1968 Irland 28. november 1968
Janpan 15. august 1968 Kuwait 28. november 1968
Finland 15. august 1968 Ghana 25. december 1968
Congo (Kinshasa) 20. august 1968 Jugoslavien 25. januar 1969
Grækenland 12. september 1968 Nigeria 14. februar 1969
Vietnam 14. september 1968 Pakistan 5. marts 1969
Spanien 1. oktober 1968 Den forenede arabiske
Republikken
Kina (* 1) 24. oktober 1968 Republik 6. marts 1969.
Tyrkiet 5. november 1968
Den forenede arabiske Republik har til sin underskrivelse af konventionen
knyttet et sålydende forbehold:
Intet i nærværende konvention bør på nogen måde berøre nogen af de af
Suezkanalmyndigheden udstedte regler og forskrifter. I ethvert tilfælde, hvor
de to regelsæt er i modstrid med hinanden, skal sidstnævnte have fortrin.
Udenrigsministriet, den 22. maj 1969.
Officielle noter
(* 1) Ikke anerkendt af Danmark
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse om lastelinier og fribordsforhold Retsinformation · 13. juni 2020
- Bekendtgørelse af konvention af 23. juni 1969 om ensartede skibsmåleregler (* 1) Retsinformation · 9. juni 1983
- Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 725/2004 af 31. marts 2004 om bedre sikring af skibe og havnefaciliteter (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 31. marts 2004
- Bekendtgørelse af protokol af 11. november 1988 til den internationale konvention af 5. april 1966 om lastelinier Retsinformation · 6. marts 2002
- Bekendtgørelse af protokol af 11. november 1988 til den internationale konvention af 1. november 1974 om sikkerhed for menneskeliv på søen Retsinformation · 6. marts 2002
- Bekendtgørelse af konvention af 20. oktober 1972 om internationale søvejsregler. (* 1) Retsinformation · 5. januar 1977