Vejledning om non-food afgrøder uden kontraktpligt, producenter, for høsten 1999
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vejledning om non-food afgrøder uden kontraktpligt,
producenter, for høsten 1999
Denne vejledning er udgivet af:
EU-direktoratet,
Kampmannsgade 3, 1780 København V, tlf. 33 92 70 00, fax 33 92 69 4892 69 48
Indledning
EU yder
støtte til producenter af visse markafgrøder, den såkaldte
hektarstøtteordning. For at opnå støtte skal De udtage en del af Deres
støtteberettigede arealer (den almindelige ordning). Der ydes støtte til
det udtagne areal efter de gældende regler, som er beskrevet i en generel
vejledning om hektarstøtte, der udkommer hvert år.
Som en
anden mulighed kan De søge støtte til maksimalt 17,6 ha uden krav om
jordudtagning
(den forenklede ordning).
I stedet
for at braklægge de udtagne marker, kan De dyrke afgrøder til fremstilling af
produkter, som ikke primært er bestemt til fødevarer eller foder (non-food
produkter). Hektarstøtte ydes med samme sats som til braklagte marker.
Som det
fremgår af denne vejledning, er der en del betingelser, der skal overholdes.
Det er nødvendigt, at De nøje sætter Dem ind i de mange regler, hvis De
ønsker
at dyrke non-food afgrøder på Deres udtagne marker.
Hvis De
som producent ikke opfylder alle Deres forpligtelser efter reglerne for
non-food produktion på udtagne marker, kan den pågældende mark ikke
anerkendes
som udtaget. Dette bevirker, at støtten helt eller delvist bortfalder både
Læs alt
for udtagne marker og de tilknyttede marker med andre støtteberettigede
afgrøder.
Erfaringsmæssigt
er der desværre en del ansøgere, der lider store tab på grund af manglende
overholdelse af det omfattende regelsæt.
A1. To ordninger
Der
findes et regelsæt for hver af de to afgrødetyper:
flerårige afgrøder
uden
kontraktpligt
og
afgrøder
med
kontraktpligt.
Vejledningsmaterialet er opbygget således, at denne vejledning
indeholder en orientering om
reglerne
vedrørende flerårige afgrøder
uden
kontraktpligt.
Der er endvidere udgivet to vejledninger vedrørende kontraktpligtige
afgrøder. Vejledningen
Kontraktpligtige
non-food afgrøder. Producenter. Vejledning for høsten 1999
indeholder den
del af regelsættet, som er rettet mod producenten. Vejledningen
Kontraktpligtige non-food afgrøder, Opkøbere
og forarbejdere. Vejledning for høsten 1999
, som primært beskriver de
regler som opkøber og forarbejdningsvirksomhed skal overholde, og er et
supplement til vejledningen for producenter.
A2. Reglerne i hovedtræk
Der er ikke sket ændringer i reglerne vedrørende flerårige afgrøder
uden kontraktpligt, men de
gældende regler er i flere af afsnittene præciseret.
Blandt andet findes der nu en beskrivelse af de træarter, der kan
dyrkes under denne non-food ordning.
Reglerne for flerårige non-food afgrøder uden krav om kontrakt består
af følgende hovedtræk:
De kan kun dyrke godkendte råvarer.
Råvaren skal anvendes til fremstilling af et godkendt slutprodukt
eller anvendes på egen bedrift, dog ikke til foder eller fødevarer.
Ingen del af de dyrkede råvarer må kunne anvendes til fødevarer eller
foder.
Ved ansøgning om hektarstøtte skal De udfylde ansøgningsskemaets
specifikation af udtagne arealer.
B. Dyrkning
B1.
Godkendte afgrøder
Det er tilladt at dyrke de afgrøder, som er nævnt i bilag A. Teksten i
bilag A er en ordret gengivelse af forordningsteksten, som er forklaret
nærmere
nedenfor.
Der må ikke dyrkes nogen
form for råvarer, som umiddelbart kan anvendes til foder eller fødevarer.
Arealer, der pr. 15. januar 1999 er tilsået med en afgrøde, kan
anvendes til non-food dyrkning, hvis de ompløjes og tilsås/tilplantes med en
non-food afgrøde. Dette gælder også arealer med kontrakt om levering af
græsfrø. Frøkontrakten skal være annulleret inden den 21. april 1999.
Skovtræer
Følgende må dyrkes: Skovtræer med en omdriftstid på højst 10 år.
Træerne skal stævnes (dvs. skæres ned til roden) mindst en gang hvert tiende
år.
Der må primært dyrkes skovtræer, som kan skyde fra stødet. Skovtræer,
der ikke kan skyde fra stødet (som f.eks. gran og bøg), må ikke plantes i
renbestand, og deres samlede antal må højst udgøre 25% af træerne i en
blandet
beplantning.
Følgende træer anses for at kunne skyde fra stødet: ahorn, ask, avnbøg,
birk, el, elm, kornel, løn, navr, pil, poppel, røn, tjørn og hæg. Andre træer
må samlet højst udgøre 25% af træerne i en blandet beplantning. Eksempelvis
er det tilladt at plante 25% grantræer og 75% pil.
Det er tilladt at dyrke de nævnte skovtræer som læhegn og som
vildtbeplantning.
Også her gælder, at træerne skal skæres tilbage mindst en gang hvert tiende
år
(dyrkning som stævningsskov). Arealer med skovtræer (dyrket som non-food) kan
tages ud af non-food ordningen efter f.eks. 9 år hvorved stævning kan
undlades.
Træer og buske
Følgende må dyrkes: Træer og buske, der producerer plantedele, der kan
anvendes til fremstilling af parfumer, farmaceutiske produkter,
insektbekæmpelsesmidler,
afsvampningsmidler o.lign. Træer og buske, der producerer plantedele, og som
kan anvendes til foder eller konsum kan ikke bruges under denne ordning.
Der må kun dyrkes træer og
buske, der producerer plantedele, som kan anvendes til de nævnte formål.
Der er imidlertid intet krav
om, at råvaren skal anvendes til disse formål, når blot råvaren anvendes af
ansøgeren på egen bedrift, f.eks. til læplantning (jf. ovenfor) eller til
energiformål.
Følgende træer og buske anses for at kunne opfylde betingelserne:
blærespirea, grøn el, fjeldribs, gedeblad, liguster, lind, benved, gyvel,
hunderose, klitrose, virginiarose, æblerose, blågrøn rose, sargents æble,
slåen, syren, snebær og tørst.
Andre plantearter vil kunne godkendes, hvis der fremlægges
dokumentation for, at de kan anvendes til ovennævnte formål.
Stauder
Der må dyrkes følgende stauder:
Stauder, navnlig stauder, der producerer materiale, som kan anvendes
til kurvemagerarbejde og andre flette-arbejder (herunder
børstenbinder-arbejder).
Stauder, der producerer plantedele og som hovedsageligt anvendes til
fremstilling af parfumer, farmaceutiske produkter, insektbekæmpelsesmidler,
afsvampningsmidler o.lign.
Stauder, der producerer plantedele, der kan anvendes til foder eller
konsum, kan imidlertid ikke anvendes under denne ordning.
Der kan i princippet anvendes alle stauder, der ikke kan anven
des til foder eller fødevarer.
B2.
Slutprodukt
Hvis De sælger eller forærer råvarer bort, skal råvaren anvendes til
en godkendt slutanvendelse - bilag B.
Hvis De selv ønsker at anvende råvaren, er eneste begrænsning, at
råvaren ikke må anvendes til fremstilling af noget produkt, der kan anvendes
til foder eller fødevarer.
Vegetabilsk opformering, herunder stiklingeproduktion, er et godkendt
slutprodukt, hvis det anvendes på egen bedrift. Derimod må sådanne produkter
ikke sælges eller på anden måde forlade bedriften.
Bemærk, at juletræer, pyntegrønt og lign. ikke er godkendte
slutanvendelser under denne ordning.
Yderligere oplysninger om godkendte råvarer og godkendte
slutanvendelser kan fås ved he
nvendelse til
EU-direktoratet.
B3.
Markstørrelse
En non-food mark skal være mindst 0,3 ha. Mindre marker kan dog
anvendes, hvis de er varigt afgrænsede med f.eks. veje, mure, hegn, skel o.l.
som forhindrer sammenlægning med andre marker. En non-food mark skal
endvidere
være mindst 20 meter bred i over halvdelen af sin længde.
Et non-food areal med afgrøder uden kontraktpligt kan udgøre en
mindre del af en større udtaget sammenhængende mark, hvor den resterende del
er braklagt. I det tilfælde behøver non-food arealet ikke at overholde
ovennævnte mindste mål. F.eks. kan 0,1 ha af et udtaget areal på 1,2 ha
tilplantes med non-food skovtræer.
På sådanne småarealer med non-food skovtræer stilles der ikke egentlige
krav til plantetæthed og planteafstand, men arealerne (klyngerne/grupperne)
skal være veldefinerede og velafgrænsede.
Hvis et areal (med non-food afgrøder uden kontraktpligt) tages ud af
non-food produktion kan slåning / høst undlades. Plantemateriale fremvokset i
udtagningsperioden må imidlertid ikke anvendes til foder eller fødevarer.
Ved anmeldelse i ansøgningen om hektarstøtte (se kapitel E) skal
sådanne blandede udtagne marker opdeles i en braklagt mark og en non-food
mark,
også selvom non-food arealet består af flere klynger.
C. Ændringer
Fra non-food dyrkning til
brak
lægning
Hvis De ikke kan producere den påtænkte råvare, og dermed ændrer fra
non-food produktion til braklægning, skal EU-direktoratet straks underrettes.
Det areal, hvorpå De ikke længere dyrker non-food afgrøder, skal braklægges
på en sådan måde, at intet plantemateriale fra det pågældende areal vil
blive anvendt til nogen form for foder eller fødevare. Derefter skal reglerne
for braklægning overholdes.
Fra braklægning til non-food
dyrkning
Hvis en udtaget mark, der i ét høstår har været braklagt, ønskes
etableret med en non-food afgrøde det efterfølgende høstår, kan mekanisk
jordbehandling først ske fra den 20. oktober. I så tilfælde skal non-food
afgrøden etableres senest den 15. maj i det efterfølgende år.
Hvis der skal etableres non-food afgrøde i løbet af eftersommeren og
efteråret, kan mekanisk jordbehandling, tilsåning og gødskning dog ske fra
den 15. juli.
Plantebeskyttelsesmidler, herunder ukrudtsmidler kan fra den1. september
anvendes på udtagne marker, hvis der i det efterfølgende høstår dyrkes en
non-food afgrøde.
D. Særlige ordninger
20 årig udtagning af agerjord
Arealer, der er udtaget 20-årigt med støtte fra Strukturdirektoratet,
kan
ikke
anvendes til dyrkning af
non-food afgrøder under hektarstøtteordningen.
Skovrejsning på
landbrugsarealer
Arealer, der er tilplantet med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen, og
som er anvendt til opfyldelse af udtagningspligten under
hektarstøtteordningen, betragtes ikke som non-food afgrøde under denne
ordning.
SFL-områder
Ved overførsel af
udtagningspligt til et særligt modtageområde inden for SFL-områder (Særlig
Følsomme Landbrugsområder), må de udtagne arealer ikke anvendes til dyrkning
af
non-food afgrøder.
Maksimalt non-food areal
De udtagne arealer med
non-food afgrøder kan aldrig overstige 21,6% (af det areal, der søges støtte
til på bedriften) med mindre,
der er modtaget udtagningspligt under reglerne for overførsel af
udtagningspligten på grund af harmoniproblemer eller inden for 20 km, eller
arealet er tilmeldt ordningen ”60-måneders videreført”.
I tilfælde, hvor amtet tillader
en højere udtagning end 21,6% inden for SFL-områder, skal den del af de
udtagne
arealer, der overstiger 21,6% således braklægges, og kan derfor ikke dyrkes
med
non-food afgrøder.
Femårig garantibetaling
Arealer,
der er tilmeldt ordningerne med ”femårig garantibetaling” kan
dyrkes med
non-food afgrøder.
Andre tilskudsordninger
Der kan
ikke
ydes tilskud til
læplantning (i henhold til Fødevareministeriets kollektive eller individuelle
læplantningsordninger) på arealer, der modtager hektarstøtte.
Der kan derimod søges om tilskud til vildtbeplantning til arealer som
beplantes med non-food træer efter denne vejledning. Vildtbeplantningstilskud
søges hos Statsskovdistriktet. Det er imidlertid en forudsætning, at
ansøgeren
underskriver en erklæring over for Skov- og Naturstyrelsen om, at
beplantningen
er etableret med henblik på at opnå en varig beplantning.
Det er ligeledes en forudsætning, at der ved valg af plantearter tages
hensyn til begge regelsæt. Jf. Skov- og Naturstyrelsens vejledning
Skovrejsning. Vejledning af 1. februar
1998
samt
Skovrejsning. Tilskud til
skov. Skov-info nr. 17
som kan fås hos Skov- og Naturstyrelsen.
Skovrejsningsområder
Amtet har udpeget områder, hvor skovrejsning er henholdsvis ønsket,
neutralt eller uønsket. Vildtbeplantning, læhegn og supplerende
løvbeplantning
vil normalt ikke blive betragtet som skov pga. artsammensætningen
og
det
beskedne omfang.
Som hovedregel betegnes skov som et areal bevokset træer, som danner
eller inden for et rimeligt tidsrum vil danne sluttet skov af højstammede
træer. Omfanget af arealet skal være større end ½ ha og mere end 20 m bred.
Hvis et areal i områder hvor skovrejsning er uønsket, alligevel ønskes
tilplantet med skov, skal der først ansøges om tilladelse til skovrejsning
hos
amtet.
E. Henvendelse til EU-direktoratet
Ansøgning om hektarstøtte
I den årlige ansøgning om hektarstøtte skal De udfylde
ansøgningsskemaets specifikation af udtagne arealer. På denne specifikation
skal De oplyse, hvilket
år
De næste
gang forventer at høste afgrøden og anføre
forventet
interval mellem hver høst
.
Hvis der i dyrkningsperioden opstår forhold, som ændrer de hidtil afgivne
oplysninger, skal De straks meddele dette til EU-direktoratet.
Ansøgningsnummer
og stregkoder
EU-direktoratet har sammen med det seneste fortrykte ansøgningsskema
medsendt et ark med stregkodemærkater med angivelse af ansøgningsnummer og
en stregkode. Alle ansøgere, der tidligere har søgt om hektarstøtte, skal
derfor
anvende stregkodemærkat ved alle skriftlige henvendelser til EU-direktoratet,
også på non-food kontrakten og ved brug af øvrige non-food blanketter.
Hvis De ikke tidligere har søgt om hektarstøtte, og derfor ikke er i
besiddelse af et sæt mærkater, skal De ved alle henvendelser til
EU-direktoratet
oplyse Deres navn, adresse samt person- og SE-nummer.
Ansøgningsnummeret er det nummer, som ansøgningen om hektarstøtte er
registreret under i EU-direktoratet.
Kvittering for indsendelse
Ved indsendelse af materiale pr. telefax skal De umiddelbart herefter
indsende originaldokumentet. Materialet vil i så fald blive regnet for
modtaget
den dag, telefaxen er indgået. En telefaxkvittering anerkendes som bevis
for, at materialet er fremsendt rettidigt pr. telefax. Ved indsendelse af
originalen bør De få en “
indleveringsattest
for almindeligt brev
“ på posthuset, og beholde en kopi af det indsendte.
EU-direktoratet, den 1. juli 1998
Bilag A
Råvarer, der kan dyrkes på udtagne landbrugsarealer,
når de er bestemt til fremstilling af de produkter, der er nævnt i bilag B,
eller til direkte anvendelse af ansøger
___________________________________________________________________________
KN-kode
Kortfattet
varebeskrivelse
___________________________________________________________________________
ex 0602 90
41
Hurtigvoksende
skovtræer med en omdriftstid på højst ti år.
ex 0602
9049
Træer og buske,
der producerer vegetabilsk materiale henhørende under KN-kode 1211 og
kapitel 14 i den Kombinerede Nomenklatur, bortset fra træer og buske, som
kan anvendes til konsum og/eller foderbrug.
ex 0602
9051
Stauder (f.eks
Miscanthus sinensis
), dog ikke stauder,
som kan anvendes til konsum og/eller foderbrug, navnlig stauder, der
producerer vegetabilsk materiale, som er omfattet af KN-kode 1211, dog
ikke lavendel, lavendin og salvie og af kapitel 14 i den Kombinerede
Nomenklatur.
___________________________________________________________________________
Samt
arterne (KN-kode 0602 9059):
Euphobia
lathyris
Sylibum
marianum
Isatis
tinctoria
Bilag B
Tilladte non-food slutprodukter, der er
fremstillet af råvarer, og som er anført
i bilag A
Alle
produkter i den Kombineret Nomenklatur:
a)
med
undtagelse af
-
produkter, der henhører under kapitel 1 til
24 i Den Kombinerede Nomenklatur,
bortset fra
:
-
produkter, der henhører under kapitel 15,
og til anden anvendelse end konsum eller foder,
-
KN-kode 2207 20 00 til direkte anvendelse i
motorbrændstof eller til forarbejdning til anvendelse i motorbrændstof,
-
emballeringsmateriale henhørende under
KN-kode ex 1904 10 og 1905 90 90 på betingelse af, at der foreligger bevis
for
at produkterne er blevet anvendt til non-food formål efter artikel 7, stk. 2,
i
forordning (EF) nr. 1586/97,
-
mycelium under KN-kode 0602 9110,
-
schellak og lign. vegetabilske
carbohydratgummier, naturharpikser, gummiharpikser og balsamer henhørende
under KN-kode 1301,
-
safter og ekstrakter af opium henhørende
under KN-kode 1302 11 00,
-
safter og ekstrakter af pyrethrum eller af
planterødder indeholdende rotenon henhørende under KN-kode 1302 14 00,
-
andre planteslimer og gelatineringsmidler
henhørende under KN-kode 1302 39 00.
b) medens følgende er omfattet:
-
alle produkter, der er anført i bilag A, og
forarbejdede produkter afledt heraf til energiformål,
-
alle produkter, der er nævnt i Kommissionens
forordning (EØF) nr. 1722/93 forudsat at de ikke er fremstillet af korn eller
kartofler, der er dyrket på udtagne landbrugsarealer, og/eller ikke
indeholder
produkter, der er afledt af korn eller kartofler, som er blevet dyrket på
udtagne landbrugsarealer,
-
alle produkter, der er nævnt i Rådets
forordning (EØF) nr. 1010/86, forudsat at de ikke er fremstillet af
sukkerroer,
der er dyrket på udtagne landbrugsarealer, og ikke indeholder produkter, der
er afledt af sukkerroer, som er blevet dyrket på udtagne landbrugsarealer.
Slutproduktet skal have en sådan form, at
det ikke umiddelbart kan anvendes til foder eller fødevarer.
Bemærkninger til ovenstående
Kapitel
1 til 24 i Den Kombinerede Nomenklatur (også kaldet den Fælles Toldtarif)
omhandler uforarbejdede og let forarbejdede organiske produkter og produkter
af organisk oprindelse.
Kapitel
15 omhandler olie og fedtstoffer samt produkter afledt heraf.
KN-kode
22 07 20 00 er denatureret ethanol.
KN-kode
1904 10 er "Varer fremstillet ved ekspandering eller ristning af korn
eller kornprodukter". KN-kode 1905 omhandler bagværk og lignende af mel
eller stivelse.
Kommissionens forordning (EØF) nr.
1722/93 omhandler markedsordningen for stivelse. Rådets forordning (EØF) nr.
1010/68 omhandler markedsordningen for sukker.
Bilag C
Retsregler
Forordninger
Grundforordning
Rådets forordning (EØF) nr. 1765/92 af 30. juni 1992 med senere
ændringer.
Non-food forordning
Kommissionens forordning (EF) nr. 1586/97 af 29. juli 1997.
Kontrolforordning
Kommissionens forordning (EØF) nr. 3887/92 af 23. december 1992.
bl.a. ændret ved
Kommissionens forordning (EF) nr. 229/95 af 3. februar 1995.
Kommissionens forordning (EF) nr. 1648/95 af 6. juli 1995.
Lov
Lovbekendtgørelse nr. 65 af 9. februar 1996 om administration af Det
Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for Landbrugsvarer
m.v.
Bekendtgørelser
Bekendtgørelse nr. 746 af 22. september 1997 om administration af og
kontrol med Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for
landbrugsvarer m.v.
Bekendtgørelse nr. 688 af 27. september 1997 om afgrøder dyrket på
udtagne arealer til fremstilling af produkter, som ikke primært er bestemt
til
fødevarer eller foder.
Bekendtgørelse nr. 652 af 14. august 1997 om ydelse af støtte til
producenter af visse markafgrøder (Hektarstøtteordningen).
Vejledninger
Hektarstøtteordningen
Hektarstøtte, Anmeldelse af foderarealer, Vejledning for høsten 1999.
Non-food produktion
Regelsættet vedr. dyrkning af non-food afgrøder på udtagne arealer er
beskrevet i følgende vejledninger:
Kontraktpligtige non-food afgrøder. Producenter. Vejledning for høsten
1999.
Kontraktpligtige non-food afgrøder. Opkøbere og forarbejdere.
Vejledning for høsten 1999.
Flerårige non-food afgrøder uden kontraktpligt. Vejledning for høsten
1999.
Disse
vejledninger afløser de tilsvarende vejledninger for høsten 1998.
Lignende dokumenter
- Vejledning om kontraktpligtige non-food afgrøder, producenter, for høsten 1999 Retsinformation · 22. april 1999
- Vejledning om kontraktpligtige non-food afgrøder, opkøbere og forarbejdere, for høsten 1999 Retsinformation · 21. april 1999
- Vejledning om hektarstøtte, overførsel af udtagningspligt, for høsten 1999 Retsinformation · 22. april 1999
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Léger fremsat den 11. maj 2000. - The Queen mod Ministry of Agriculture, Fisheries and Food, ex parte J.H. Cooke & Sons. - Anmodning om præjudiciel afgørelse: High Court of Justice (England & Wales), Queen's Bench Division (Divisional Court) - Forenede Kongerige. - Fælles landbrugspolitik - Forordning (EØF) nr. 1765/92 - Forordning (EF) nr. 762/94 - Støtte… EU-domme · 11. maj 2000
- Vejledning om hektarstøtte og anmeldelse af foderarealer ved ekspropriation Retsinformation · 21. april 1999
- Domstolens Dom (Sjette Afdeling) af 12. oktober 2000. - The Queen mod Ministry of Agriculture, Fisheries and Food, ex parte J.H. Cooke & Sons. - Anmodning om præjudiciel afgørelse: High Court of Justice (England & Wales), Queen's Bench Division (Divisional Court) - Forenede Kongerige. - Fælles landbrugspolitik - Forordning (EØF) nr. 1765/92 - Forordning (EF) nr. 762/94 - Støtte til arealer med ma… EU-domme · 12. oktober 2000