Spring til indhold

Retsinformation

Vejledning om non-food afgrøder uden kontraktpligt, producenter, for høsten 1999

Gældende VEJ nr 9363 af 01/07/1998VejledningMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri22. april 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vejledning om non-food afgrøder uden kontraktpligt,

producenter, for høsten 1999

Denne vejledning er udgivet af:

EU-direktoratet,

Kampmannsgade 3, 1780 København V, tlf. 33 92 70 00, fax 33 92 69 4892 69 48

Indledning

EU yder

støtte til producenter af visse markafgrøder, den såkaldte

hektarstøtteordning. For at opnå støtte skal De udtage en del af Deres

støtteberettigede arealer (den almindelige ordning). Der ydes støtte til

det udtagne areal efter de gældende regler, som er beskrevet i en generel

vejledning om hektarstøtte, der udkommer hvert år.

Som en

anden mulighed kan De søge støtte til maksimalt 17,6 ha uden krav om

jordudtagning

(den forenklede ordning).

I stedet

for at braklægge de udtagne marker, kan De dyrke afgrøder til fremstilling af

produkter, som ikke primært er bestemt til fødevarer eller foder (non-food

produkter). Hektarstøtte ydes med samme sats som til braklagte marker.

Som det

fremgår af denne vejledning, er der en del betingelser, der skal overholdes.

Det er nødvendigt, at De nøje sætter Dem ind i de mange regler, hvis De

ønsker

at dyrke non-food afgrøder på Deres udtagne marker.

Hvis De

som producent ikke opfylder alle Deres forpligtelser efter reglerne for

non-food produktion på udtagne marker, kan den pågældende mark ikke

anerkendes

som udtaget. Dette bevirker, at støtten helt eller delvist bortfalder både

Læs alt

for udtagne marker og de tilknyttede marker med andre støtteberettigede

afgrøder.

Erfaringsmæssigt

er der desværre en del ansøgere, der lider store tab på grund af manglende

overholdelse af det omfattende regelsæt.

A1. To ordninger

Der

findes et regelsæt for hver af de to afgrødetyper:

flerårige afgrøder

uden

kontraktpligt

og

afgrøder

med

kontraktpligt.

Vejledningsmaterialet er opbygget således, at denne vejledning

indeholder en orientering om

reglerne

vedrørende flerårige afgrøder

uden

kontraktpligt.

Der er endvidere udgivet to vejledninger vedrørende kontraktpligtige

afgrøder. Vejledningen

Kontraktpligtige

non-food afgrøder. Producenter. Vejledning for høsten 1999

indeholder den

del af regelsættet, som er rettet mod producenten. Vejledningen

Kontraktpligtige non-food afgrøder, Opkøbere

og forarbejdere. Vejledning for høsten 1999

, som primært beskriver de

regler som opkøber og forarbejdningsvirksomhed skal overholde, og er et

supplement til vejledningen for producenter.

A2. Reglerne i hovedtræk

Der er ikke sket ændringer i reglerne vedrørende flerårige afgrøder

uden kontraktpligt, men de

gældende regler er i flere af afsnittene præciseret.

Blandt andet findes der nu en beskrivelse af de træarter, der kan

dyrkes under denne non-food ordning.

Reglerne for flerårige non-food afgrøder uden krav om kontrakt består

af følgende hovedtræk:

De kan kun dyrke godkendte råvarer.

Råvaren skal anvendes til fremstilling af et godkendt slutprodukt

eller anvendes på egen bedrift, dog ikke til foder eller fødevarer.

Ingen del af de dyrkede råvarer må kunne anvendes til fødevarer eller

foder.

Ved ansøgning om hektarstøtte skal De udfylde ansøgningsskemaets

specifikation af udtagne arealer.

B. Dyrkning

B1.

Godkendte afgrøder

Det er tilladt at dyrke de afgrøder, som er nævnt i bilag A. Teksten i

bilag A er en ordret gengivelse af forordningsteksten, som er forklaret

nærmere

nedenfor.

Der må ikke dyrkes nogen

form for råvarer, som umiddelbart kan anvendes til foder eller fødevarer.

Arealer, der pr. 15. januar 1999 er tilsået med en afgrøde, kan

anvendes til non-food dyrkning, hvis de ompløjes og tilsås/tilplantes med en

non-food afgrøde. Dette gælder også arealer med kontrakt om levering af

græsfrø. Frøkontrakten skal være annulleret inden den 21. april 1999.

Skovtræer

Følgende må dyrkes: Skovtræer med en omdriftstid på højst 10 år.

Træerne skal stævnes (dvs. skæres ned til roden) mindst en gang hvert tiende

år.

Der må primært dyrkes skovtræer, som kan skyde fra stødet. Skovtræer,

der ikke kan skyde fra stødet (som f.eks. gran og bøg), må ikke plantes i

renbestand, og deres samlede antal må højst udgøre 25% af træerne i en

blandet

beplantning.

Følgende træer anses for at kunne skyde fra stødet: ahorn, ask, avnbøg,

birk, el, elm, kornel, løn, navr, pil, poppel, røn, tjørn og hæg. Andre træer

må samlet højst udgøre 25% af træerne i en blandet beplantning. Eksempelvis

er det tilladt at plante 25% grantræer og 75% pil.

Det er tilladt at dyrke de nævnte skovtræer som læhegn og som

vildtbeplantning.

Også her gælder, at træerne skal skæres tilbage mindst en gang hvert tiende

år

(dyrkning som stævningsskov). Arealer med skovtræer (dyrket som non-food) kan

tages ud af non-food ordningen efter f.eks. 9 år hvorved stævning kan

undlades.

Træer og buske

Følgende må dyrkes: Træer og buske, der producerer plantedele, der kan

anvendes til fremstilling af parfumer, farmaceutiske produkter,

insektbekæmpelsesmidler,

afsvampningsmidler o.lign. Træer og buske, der producerer plantedele, og som

kan anvendes til foder eller konsum kan ikke bruges under denne ordning.

Der må kun dyrkes træer og

buske, der producerer plantedele, som kan anvendes til de nævnte formål.

Der er imidlertid intet krav

om, at råvaren skal anvendes til disse formål, når blot råvaren anvendes af

ansøgeren på egen bedrift, f.eks. til læplantning (jf. ovenfor) eller til

energiformål.

Følgende træer og buske anses for at kunne opfylde betingelserne:

blærespirea, grøn el, fjeldribs, gedeblad, liguster, lind, benved, gyvel,

hunderose, klitrose, virginiarose, æblerose, blågrøn rose, sargents æble,

slåen, syren, snebær og tørst.

Andre plantearter vil kunne godkendes, hvis der fremlægges

dokumentation for, at de kan anvendes til ovennævnte formål.

Stauder

Der må dyrkes følgende stauder:

Stauder, navnlig stauder, der producerer materiale, som kan anvendes

til kurvemagerarbejde og andre flette-arbejder (herunder

børstenbinder-arbejder).

Stauder, der producerer plantedele og som hovedsageligt anvendes til

fremstilling af parfumer, farmaceutiske produkter, insektbekæmpelsesmidler,

afsvampningsmidler o.lign.

Stauder, der producerer plantedele, der kan anvendes til foder eller

konsum, kan imidlertid ikke anvendes under denne ordning.

Der kan i princippet anvendes alle stauder, der ikke kan anven

des til foder eller fødevarer.

B2.

Slutprodukt

Hvis De sælger eller forærer råvarer bort, skal råvaren anvendes til

en godkendt slutanvendelse - bilag B.

Hvis De selv ønsker at anvende råvaren, er eneste begrænsning, at

råvaren ikke må anvendes til fremstilling af noget produkt, der kan anvendes

til foder eller fødevarer.

Vegetabilsk opformering, herunder stiklingeproduktion, er et godkendt

slutprodukt, hvis det anvendes på egen bedrift. Derimod må sådanne produkter

ikke sælges eller på anden måde forlade bedriften.

Bemærk, at juletræer, pyntegrønt og lign. ikke er godkendte

slutanvendelser under denne ordning.

Yderligere oplysninger om godkendte råvarer og godkendte

slutanvendelser kan fås ved he

nvendelse til

EU-direktoratet.

B3.

Markstørrelse

En non-food mark skal være mindst 0,3 ha. Mindre marker kan dog

anvendes, hvis de er varigt afgrænsede med f.eks. veje, mure, hegn, skel o.l.

som forhindrer sammenlægning med andre marker. En non-food mark skal

endvidere

være mindst 20 meter bred i over halvdelen af sin længde.

Et non-food areal med afgrøder uden kontraktpligt kan udgøre en

mindre del af en større udtaget sammenhængende mark, hvor den resterende del

er braklagt. I det tilfælde behøver non-food arealet ikke at overholde

ovennævnte mindste mål. F.eks. kan 0,1 ha af et udtaget areal på 1,2 ha

tilplantes med non-food skovtræer.

På sådanne småarealer med non-food skovtræer stilles der ikke egentlige

krav til plantetæthed og planteafstand, men arealerne (klyngerne/grupperne)

skal være veldefinerede og velafgrænsede.

Hvis et areal (med non-food afgrøder uden kontraktpligt) tages ud af

non-food produktion kan slåning / høst undlades. Plantemateriale fremvokset i

udtagningsperioden må imidlertid ikke anvendes til foder eller fødevarer.

Ved anmeldelse i ansøgningen om hektarstøtte (se kapitel E) skal

sådanne blandede udtagne marker opdeles i en braklagt mark og en non-food

mark,

også selvom non-food arealet består af flere klynger.

C. Ændringer

Fra non-food dyrkning til

brak

lægning

Hvis De ikke kan producere den påtænkte råvare, og dermed ændrer fra

non-food produktion til braklægning, skal EU-direktoratet straks underrettes.

Det areal, hvorpå De ikke længere dyrker non-food afgrøder, skal braklægges

på en sådan måde, at intet plantemateriale fra det pågældende areal vil

blive anvendt til nogen form for foder eller fødevare. Derefter skal reglerne

for braklægning overholdes.

Fra braklægning til non-food

dyrkning

Hvis en udtaget mark, der i ét høstår har været braklagt, ønskes

etableret med en non-food afgrøde det efterfølgende høstår, kan mekanisk

jordbehandling først ske fra den 20. oktober. I så tilfælde skal non-food

afgrøden etableres senest den 15. maj i det efterfølgende år.

Hvis der skal etableres non-food afgrøde i løbet af eftersommeren og

efteråret, kan mekanisk jordbehandling, tilsåning og gødskning dog ske fra

den 15. juli.

Plantebeskyttelsesmidler, herunder ukrudtsmidler kan fra den1. september

anvendes på udtagne marker, hvis der i det efterfølgende høstår dyrkes en

non-food afgrøde.

D. Særlige ordninger

20 årig udtagning af agerjord

Arealer, der er udtaget 20-årigt med støtte fra Strukturdirektoratet,

kan

ikke

anvendes til dyrkning af

non-food afgrøder under hektarstøtteordningen.

Skovrejsning på

landbrugsarealer

Arealer, der er tilplantet med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen, og

som er anvendt til opfyldelse af udtagningspligten under

hektarstøtteordningen, betragtes ikke som non-food afgrøde under denne

ordning.

SFL-områder

Ved overførsel af

udtagningspligt til et særligt modtageområde inden for SFL-områder (Særlig

Følsomme Landbrugsområder), må de udtagne arealer ikke anvendes til dyrkning

af

non-food afgrøder.

Maksimalt non-food areal

De udtagne arealer med

non-food afgrøder kan aldrig overstige 21,6% (af det areal, der søges støtte

til på bedriften) med mindre,

der er modtaget udtagningspligt under reglerne for overførsel af

udtagningspligten på grund af harmoniproblemer eller inden for 20 km, eller

arealet er tilmeldt ordningen ”60-måneders videreført”.

I tilfælde, hvor amtet tillader

en højere udtagning end 21,6% inden for SFL-områder, skal den del af de

udtagne

arealer, der overstiger 21,6% således braklægges, og kan derfor ikke dyrkes

med

non-food afgrøder.

Femårig garantibetaling

Arealer,

der er tilmeldt ordningerne med ”femårig garantibetaling” kan

dyrkes med

non-food afgrøder.

Andre tilskudsordninger

Der kan

ikke

ydes tilskud til

læplantning (i henhold til Fødevareministeriets kollektive eller individuelle

læplantningsordninger) på arealer, der modtager hektarstøtte.

Der kan derimod søges om tilskud til vildtbeplantning til arealer som

beplantes med non-food træer efter denne vejledning. Vildtbeplantningstilskud

søges hos Statsskovdistriktet. Det er imidlertid en forudsætning, at

ansøgeren

underskriver en erklæring over for Skov- og Naturstyrelsen om, at

beplantningen

er etableret med henblik på at opnå en varig beplantning.

Det er ligeledes en forudsætning, at der ved valg af plantearter tages

hensyn til begge regelsæt. Jf. Skov- og Naturstyrelsens vejledning

Skovrejsning. Vejledning af 1. februar

1998

samt

Skovrejsning. Tilskud til

skov. Skov-info nr. 17

som kan fås hos Skov- og Naturstyrelsen.

Skovrejsningsområder

Amtet har udpeget områder, hvor skovrejsning er henholdsvis ønsket,

neutralt eller uønsket. Vildtbeplantning, læhegn og supplerende

løvbeplantning

vil normalt ikke blive betragtet som skov pga. artsammensætningen

og

det

beskedne omfang.

Som hovedregel betegnes skov som et areal bevokset træer, som danner

eller inden for et rimeligt tidsrum vil danne sluttet skov af højstammede

træer. Omfanget af arealet skal være større end ½ ha og mere end 20 m bred.

Hvis et areal i områder hvor skovrejsning er uønsket, alligevel ønskes

tilplantet med skov, skal der først ansøges om tilladelse til skovrejsning

hos

amtet.

E. Henvendelse til EU-direktoratet

Ansøgning om hektarstøtte

I den årlige ansøgning om hektarstøtte skal De udfylde

ansøgningsskemaets specifikation af udtagne arealer. På denne specifikation

skal De oplyse, hvilket

år

De næste

gang forventer at høste afgrøden og anføre

forventet

interval mellem hver høst

.

Hvis der i dyrkningsperioden opstår forhold, som ændrer de hidtil afgivne

oplysninger, skal De straks meddele dette til EU-direktoratet.

Ansøgningsnummer

og stregkoder

EU-direktoratet har sammen med det seneste fortrykte ansøgningsskema

medsendt et ark med stregkodemærkater med angivelse af ansøgningsnummer og

en stregkode. Alle ansøgere, der tidligere har søgt om hektarstøtte, skal

derfor

anvende stregkodemærkat ved alle skriftlige henvendelser til EU-direktoratet,

også på non-food kontrakten og ved brug af øvrige non-food blanketter.

Hvis De ikke tidligere har søgt om hektarstøtte, og derfor ikke er i

besiddelse af et sæt mærkater, skal De ved alle henvendelser til

EU-direktoratet

oplyse Deres navn, adresse samt person- og SE-nummer.

Ansøgningsnummeret er det nummer, som ansøgningen om hektarstøtte er

registreret under i EU-direktoratet.

Kvittering for indsendelse

Ved indsendelse af materiale pr. telefax skal De umiddelbart herefter

indsende originaldokumentet. Materialet vil i så fald blive regnet for

modtaget

den dag, telefaxen er indgået. En telefaxkvittering anerkendes som bevis

for, at materialet er fremsendt rettidigt pr. telefax. Ved indsendelse af

originalen bør De få en “

indleveringsattest

for almindeligt brev

“ på posthuset, og beholde en kopi af det indsendte.

EU-direktoratet, den 1. juli 1998

Bilag A

Råvarer, der kan dyrkes på udtagne landbrugsarealer,

når de er bestemt til fremstilling af de produkter, der er nævnt i bilag B,

eller til direkte anvendelse af ansøger

___________________________________________________________________________

KN-kode

Kortfattet

varebeskrivelse

___________________________________________________________________________

ex 0602 90

41

Hurtigvoksende

skovtræer med en omdriftstid på højst ti år.

ex 0602

9049

Træer og buske,

der producerer vegetabilsk materiale henhørende under KN-kode 1211 og

kapitel 14 i den Kombinerede Nomenklatur, bortset fra træer og buske, som

kan anvendes til konsum og/eller foderbrug.

ex 0602

9051

Stauder (f.eks

Miscanthus sinensis

), dog ikke stauder,

som kan anvendes til konsum og/eller foderbrug, navnlig stauder, der

producerer vegetabilsk materiale, som er omfattet af KN-kode 1211, dog

ikke lavendel, lavendin og salvie og af kapitel 14 i den Kombinerede

Nomenklatur.

___________________________________________________________________________

Samt

arterne (KN-kode 0602 9059):

Euphobia

lathyris

Sylibum

marianum

Isatis

tinctoria

Bilag B

Tilladte non-food slutprodukter, der er

fremstillet af råvarer, og som er anført

i bilag A

Alle

produkter i den Kombineret Nomenklatur:

a)

med

undtagelse af

-

produkter, der henhører under kapitel 1 til

24 i Den Kombinerede Nomenklatur,

bortset fra

:

-

produkter, der henhører under kapitel 15,

og til anden anvendelse end konsum eller foder,

-

KN-kode 2207 20 00 til direkte anvendelse i

motorbrændstof eller til forarbejdning til anvendelse i motorbrændstof,

-

emballeringsmateriale henhørende under

KN-kode ex 1904 10 og 1905 90 90 på betingelse af, at der foreligger bevis

for

at produkterne er blevet anvendt til non-food formål efter artikel 7, stk. 2,

i

forordning (EF) nr. 1586/97,

-

mycelium under KN-kode 0602 9110,

-

schellak og lign. vegetabilske

carbohydratgummier, naturharpikser, gummiharpikser og balsamer henhørende

under KN-kode 1301,

-

safter og ekstrakter af opium henhørende

under KN-kode 1302 11 00,

-

safter og ekstrakter af pyrethrum eller af

planterødder indeholdende rotenon henhørende under KN-kode 1302 14 00,

-

andre planteslimer og gelatineringsmidler

henhørende under KN-kode 1302 39 00.

b) medens følgende er omfattet:

-

alle produkter, der er anført i bilag A, og

forarbejdede produkter afledt heraf til energiformål,

-

alle produkter, der er nævnt i Kommissionens

forordning (EØF) nr. 1722/93 forudsat at de ikke er fremstillet af korn eller

kartofler, der er dyrket på udtagne landbrugsarealer, og/eller ikke

indeholder

produkter, der er afledt af korn eller kartofler, som er blevet dyrket på

udtagne landbrugsarealer,

-

alle produkter, der er nævnt i Rådets

forordning (EØF) nr. 1010/86, forudsat at de ikke er fremstillet af

sukkerroer,

der er dyrket på udtagne landbrugsarealer, og ikke indeholder produkter, der

er afledt af sukkerroer, som er blevet dyrket på udtagne landbrugsarealer.

Slutproduktet skal have en sådan form, at

det ikke umiddelbart kan anvendes til foder eller fødevarer.

Bemærkninger til ovenstående

Kapitel

1 til 24 i Den Kombinerede Nomenklatur (også kaldet den Fælles Toldtarif)

omhandler uforarbejdede og let forarbejdede organiske produkter og produkter

af organisk oprindelse.

Kapitel

15 omhandler olie og fedtstoffer samt produkter afledt heraf.

KN-kode

22 07 20 00 er denatureret ethanol.

KN-kode

1904 10 er "Varer fremstillet ved ekspandering eller ristning af korn

eller kornprodukter". KN-kode 1905 omhandler bagværk og lignende af mel

eller stivelse.

Kommissionens forordning (EØF) nr.

1722/93 omhandler markedsordningen for stivelse. Rådets forordning (EØF) nr.

1010/68 omhandler markedsordningen for sukker.

Bilag C

Retsregler

Forordninger

Grundforordning

Rådets forordning (EØF) nr. 1765/92 af 30. juni 1992 med senere

ændringer.

Non-food forordning

Kommissionens forordning (EF) nr. 1586/97 af 29. juli 1997.

Kontrolforordning

Kommissionens forordning (EØF) nr. 3887/92 af 23. december 1992.

bl.a. ændret ved

Kommissionens forordning (EF) nr. 229/95 af 3. februar 1995.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1648/95 af 6. juli 1995.

Lov

Lovbekendtgørelse nr. 65 af 9. februar 1996 om administration af Det

Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for Landbrugsvarer

m.v.

Bekendtgørelser

Bekendtgørelse nr. 746 af 22. september 1997 om administration af og

kontrol med Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for

landbrugsvarer m.v.

Bekendtgørelse nr. 688 af 27. september 1997 om afgrøder dyrket på

udtagne arealer til fremstilling af produkter, som ikke primært er bestemt

til

fødevarer eller foder.

Bekendtgørelse nr. 652 af 14. august 1997 om ydelse af støtte til

producenter af visse markafgrøder (Hektarstøtteordningen).

Vejledninger

Hektarstøtteordningen

Hektarstøtte, Anmeldelse af foderarealer, Vejledning for høsten 1999.

Non-food produktion

Regelsættet vedr. dyrkning af non-food afgrøder på udtagne arealer er

beskrevet i følgende vejledninger:

Kontraktpligtige non-food afgrøder. Producenter. Vejledning for høsten

1999.

Kontraktpligtige non-food afgrøder. Opkøbere og forarbejdere.

Vejledning for høsten 1999.

Flerårige non-food afgrøder uden kontraktpligt. Vejledning for høsten

1999.

Disse

vejledninger afløser de tilsvarende vejledninger for høsten 1998.

Lignende dokumenter