Spring til indhold

Retsinformation

Opmåling af landbrugsarealer

Gældende VEJ nr 9241 af 28/02/1999VejledningMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri23. marts 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Opmåling af landbrugsarealer

Indledning og baggrund

Hektarstøtte er indført som et led i reformen af EU's

landbrugspolitik fra 1992 og forventes at fortsætte som led

i

revisionen

af landbrugspolitikken med Agenda 2000. Hektarstøtte ydes til producenter af

korn, oliefrø, bælgsæd, oliehør og

producenter

med

udtagne arealer.

I ansøgning om hektarstøtte og anmeldelse af foderarealer skal

De anføre de arealer, der dyrkes med støtteberettigede afgrøder, udtagne

arealer, foderafgrøder og øvrige dyrkede marker.

På grundlag af disse arealangivelser udbetales støtte til

arealerne og husdyrpræmier.

Denne

orientering

giver nogle råd og

anvisninger om opmåling af landbrugsarealer.

A

fsnit

tet

om opmåling på egen PC, omtale af konkrete programmer og digitale kort er

udarbejdet i samarbejde med Landbrugets Rådgivningscenter, Landskontoret for

Planteavl i januar 1999.

Kortbehandlingsprogrammer og digitale kort er et område, hvor

der hele tiden opstår nye tekniske muligheder og nye og reviderede

programprodukter. Denne

orientering

Læs alt

kan derfor indeholde

oplysninger, der er forældede, når De læser den. EU-direktoratet følger ikke

systematisk med i markedsudviklingen for alle disse produkter og digitale

kort.

Deres lokale rådgivningscenter kan imidlertid med hjælp fra Landbrugets

Rådgivningscenter

i Skejby give Dem en aktuel orientering om nye muligheder, som måtte blive

til

rådighed for landbrugerne.

Det er planen at ajourføre

denne

orientering

løbende med nye oplysninger og programmuligheder som

EU-direktoratet og Landbrugets Rådgivningscenter måtte få kendskab til i

løbet

af året. De kan få den senest ajourførte

orientering

om

opmåling på EU-direktoratets hjemmeside www.eud.dk eller hos det lokale

rådgivningscenter. En revideret trykt

orientering

vil

efter planen først blive udsendt februar 2000.

Landbrugsministeriets vejledning af marts 1993 om opmåling af

landbrugsarealer bortfalder.

Ansøgers ansvar

Hvis

er ansvaret

Ansvaret for, at markstørrelserne i en ansøgning er korrekte, er

ansøgers. Det er derfor vigtigt, at De angiver arealerne præcist. Det kan få

alvorlige konsekvenser at anføre større arealer i ansøgningen end det, der

faktisk er til stede. Dette gælder ikke mindst for udtagne arealer, da det er

tilstedeværelsen af tilstrækkeligt med udtagne arealer, der er forudsætningen

for, at der kan udbetales støtte til arealer med støtteberettigede afgrøder,

når der søges hektarstøtte under den almindelige ordning.

På

vejledningens sidste sider står der mere om fejl, konsekvenser og ansvar.

Angiver De bevidst for store arealer, eller

sker

angivelsen af de for store arealer ved

udvis

ning af

grov uagtsomhed,

vil dette normalt medføre, at

De

udelukkes fra hektarstøtteordningen i 1 eller 2 år.

Dyrkede arealer, bakker, læhegn, sprøjtespor m.m.

I ansøgningen om støtte angives hver marks samlede dyrkede

areal, det vil sige det areal, der er eller vil blive tilsået.

Skel, læhegn, vandhuller, oplagspladser, veje og andre

ikke-dyrkede arealer kan ikke medregnes til det dyrkede areal. Det dyrkede

areal på en mark er derfor normalt lidt mindre end markens samlede areal, og

mindre end et eventuelt matrikuleret areal, hvor arealet ofte er målt ud til

vejmidte, vandløbsmidte m.m.

Det er det vandrette areal (den vandrette projektion), der skal

angives i ansøgning om hektarstøtte. For sædvanlige svagt kuperede marker er

forskellen mellem det vandrette og det kuperede areal normalt uden betydning.

Areal

med 1 eller 2 decimaler

I ansøgningen for 1999 skal alle arealer angives med 1 decimal.

I øvrige EU-lande

skal eller kan man angive arealerne med 2 eller flere decimaler.

For ansøgningen år 2000 skal arealerne i hektarstøtteansøgningen angives med

mindst 2 decimaler for alle medlemslande. EU-Kommissionen har for at sikre en

ensartet anmeldelse af arealer i alle medlemslandene fastlagt et fælles

mindstekrav til nøjagtighed i angivelserne. Dette øger kravene til

nøjagtighed

ved opmålingen, og man skal som udgangspunkt anvende arealopmålinger i ha med

mindst 3 decimaler for at sikre korrekte afrundinger, og at der ikke ansøges

om

et for stort areal på grund af afrunding.

Betyder afrunding, at totalarealet ved sammenlægning af de

enkelte marker inden for hver kategori bliver større, end De i praksis dyrker

med reformafgrøder eller udtager, skal De for hver afgrødekategori regulere

en

eller flere marker ned, således at totalen stemmer i hver kategori.

Konsekvenser af

afrundingsfejl ved 2 eller 1 decimaler

Eksempel på problemer med op- og nedrunding

v/ 2 og 1 decimaler

3 decimaler

2 decimaler

1 decimal

Mark nr. 1

0,355

0,36

0,4

Mark nr. 2

0,766

0,77

0,8

Mark nr. 3

1,255

1,26

1,3

Total 1 - 3

2,376

2,39

2,5

Fastslået total

2,376

2,38

2,4

Afrundingsfejl

0,000

0,01

0,1

Afvigelse ved 1 decimal:

Hvis der ved opmåling konstateres de ovennævnte afvigelser, vil der med 1

decimal være tale om en afvigelse på 4,2 %, der ville medføre en sanktion på

det dobbelte af afvigelsen (2

*

0,1 ha). Der var søgt for 2,5 ha, der blev fastslået 2,4

ha, der udbetales støtte til 2,2 ha.

Afvigelse ved 2 decimaler

:

Den konstaterede afvigelse ved 2 decimaler ville være på 0,4 %, og det ikke

ville medføre en sanktion, men alene en reduktion til det fastslåede areal

2,38

ha. Ved angivelse af markstørrelser med 2 decimaler bliver konsekvenserne af

afrundingsfejl således væsentligt mindre.

Traditionelle opmålingsmetoder og kort og foto på papir

Fra ansøgningsåret 2000 skærpes kravet til nøjagtighed fra 1 til

2 decimaler, når markers areal skal skrives i hektarstøtteansøgningen,

hvilket

også skærper kravene til at anvende præcise opmålingsmetoder.

Favnmål og landbrugsmaskiner

Jo mere lige markernes sider er og jo fladere markerne er, desto

bedre kan man forlade sig på simple opmålingsteknikker som favnmål og

landbrugsmaskinernes arealopmålingsudstyr.

Bruger man landbrugsmaskiners arealopmålingsudstyr, skal man

være opmærksom på, at der kan være tale om en meget upræcis opgørelse, da

selv

små overlapninger i marken kan give betydende afvigelser i forhold til det

faktiske areal.

Især ved meget stærkt kuperede arealer kan der let opstå en

fejl, hvis der anvendes opmåling fra landbrugsredskaber.

Totalstation

Den mest præcise arealopgørelse må anses for at være opmåling

med totalstation, som er det udstyr, der normalt anvendes af professionelle

landinspektører, og som anvendes af Plantedirektoratets kontrollører til

kontrolopmålinger.

Ortofotos

på papir

Det er også muligt at foretage sikre opmålinger på baggrund af

ortofotos, der er flyfotos, der er gjort målfaste. De ortofotos,

EU-direktoratet udsender som markkort på papir i forbindelse med

hektarstøtteansøgningen, er i størrelsesforholdet 1:10.000. Disse kort kan

ikke

anvendes til nøjagtige arealopmålinger, og på grund af reglerne om ophavsret

må

kortene ikke afdigitaliseres (overføres til EDB). Hvis man trods forbud

alligevel afdigitaliserer EU-direktoratets ortofoto (markkort), er

nøjagtigheden ved afdigitaliseringen så ringe, at de ikke kan anvendes til

opmåling.

Arealopmåling fra ortofotos på papir i størrelsesforholdet

1:4.000 giver normalt en tilstrækkelig nøjagtighed.

Forstørrede

og oprettede luftfotos og T0 kort på papir

Disse produkter kan anvendes i størrelsesforholdet 1:4.000, men

er i nogle områder mere unøjagtige end ortofotos. Det kan give en yderligere

sikkerhed, hvis disse produkter kombineres.

T0 kort har den ulempe, at aktuelle dyrkningsgrænser sjældent

fremgår af kortet, og at kortene ikke ajourføres særlig tit, hvorfor

ændringer

i landskabet, f.eks. ny vejanlæg etc. ikke fremgår af kortet. Man skal derfor

orientere sig om, hvornår kortet senest er ajourført, og man bør desuden

sammenholde kortets oplysninger med de faktiske forhold i marken, førend

kortet

anvendes til arealbestemmelser.

Ansøger kan med støtte i aktuelle kort og nye luft- eller

ortofotos selv foretage en opmåling af sine arealer.

Usikkerheden kan

dog

blive større, end når rutinerede professionelle opmålere foretager

beregningerne.

Men gode, aktuelle kort og flyfoto vil ofte kunne give ret præcise tal, især

hvis opmålingen foretages ved hjælp af et planimeter (instrument til

beregning

af arealer fra

k

ort), og ofte mere præcise arealer

end opmåling med favnmål eller landbrugsredskabers arealopmålingsudstyr.

Matrikelkort

på papir

Anvendelse af matrikelkort er ofte ganske usikkert, da disse

normalt er af ældre dato, og indeholder arealer, der ikke indgår i det

dyrkede

areal. Matrikelkort kan være forskellige fra de faktiske forhold, da der i en

periode på måske 50 år, kan være sket ændringer, man ikke får taget højde

for,

når man bruger disse kort som grundlag for arealopgivelser til ansøgning om

hektarstøtte. Kortene må på grund af reglerne om ophavsret ikke

afdigitaliseres

(overføres til EDB).

EU-direktoratets

markblokkort (på papir)

EU-direktoratet udsender markkort på papir til ansøgere om

hektarstøtte sammen med det fortrykte ansøgningsskema. Disse kort er

ortofotos

i størrelsesforholdet 1:10.000, og De kan ikke anvende disse kort til

arealopmåling, da størrelsesforholdet er for stort til at give en

tilstrækkelig

nøjagtighed. På grund af reglerne om ophavsret må kortene ikke

afdigitaliseres

(overføres til EDB). Hvis man trods forbud alligevel afdigitaliserer

EU-direktoratets

ortofoto (markkort), er nøjagtigheden ved afdigitaliseringen så ringe, at de

ikke kan anvendes til opmåling.

På disse kort er der indtegnet markblokke. Disse markblokke er

dannet sådan, at grænserne normalt følger stabile afgrænsninger i landskabet,

f.eks.

veje, vandløb, læhegn og lignende. I nogle tilfælde er der dog anvendt andre

afgrænsninger for ikke at skabe for store markblokke.

Til disse markblokke er der knyttet et areal. Dette areal vil

normalt, forudsat at blokgrænsen er afsat korrekt, være større end det

dyrkede

areal, da blokgrænserne normalt følger faste afgrænsninger og ikke

dyrkningsgrænserne. Desuden vil der være medregnet små arealer inde i

blokken,

der ikke er dyrkbare. Eksempler på det kan være små vildtremiser, markveje,

mergelgrave etc. Hvis et ikke-dyrkbart areal er fraregnet blokarealet, vil

det

være skraveret på markkortet.

I 1999 udsendes ortofotomarkkort i hele Danmark. Disse kort er i

de fleste tilfælde fremstillet på grundlag af flyfotografering i sommeren

1995.

Nogle enkelte områder er dog af nyere dato, f.eks. Bornholm, der er

fotograferet i 1997.

Blokarealerne kan derfor bruges som en

vejledende

kontrol af det areal, man er nået frem til ved opmåling. Denne kontrol

vanskeliggøres dog, hvis der er flere ansøgere i en blok, men man må i så

fald

tale med de øvrige ansøgere i blokken.

I en situation

med fysisk kontrol er det altid det opmålte areal i marken der lægges til

grund, også selv om det er mindre end markblokarealet.

Da markblokgrænserne følger topografiske grænser i

landskabet,

er det ikke muligt at lade blokgrænserne følge

ejendomsskel

. Det vil derfor ofte ikke være muligt at

få samlet sine arealer i en blok.

Til gengæld kan man sende rettelser til blokkenes grænser ind

til EU-direktoratet ved at skrive det på markkortene. Der kan være tale om

ændringer i forbindelse med nyanlæg eller vejomlægning, genetablering af

gamle

vandløb, skovtilplantning,

gamle fejl i

blokgrænserne, som først opdages

nu m.m.

Blokkene bliver rettet,

hvis

ønsket om rettelse ikke strider mod definitionen på en markblok.

Oplysning om blokkenes arealstørrelse kan fås på døgnåben

telefon, der fra den 15. februar 1999 til sidst på året kan nås ved at ringe

fra en trykknaptelefon på tlf. nr. 33 92 74 44, og følge den vejledning, der

gives ved opkald.

Opmåling på egen PC

Det er blevet muligt at indkøbe programmel og digitale kort med

markblokgrænser til at installere på PC. Hermed kan man lave opmålinger med

god

nøjagtighed, hvis markgrænsernes præcise placering kan findes på kortet.

Der er visse krav til PC'ens harddisk, hukommelse og processor,

for at programmerne kan køre problemfrit, men de fleste nyere maskiner lever

op

til disse krav.

EU-direktoratet har i samarbejde med Landbrugets

Rådgivningscenter kendskab til bl.a. nedenstående program

mer

og kortprodukter, som kan anvendes til opmåling af markstørrelser, og som

sælges på almindelige kommercielle vilkår fra en række private firmaer i

Danmark.

Omtalen af de enkelte produkter baserer sig

hovedsagelig på oplysninger direkte fra leverandørerne. Det har ikke været

muligt at foretage en decideret afprøvning, da flere af produkterne er helt

nye

og under udvikling.

EU-direktoratet og Landbrugets

Rådgivningscenter har ikke noget ansvar for funktionalitet, pålidelighed,

nøjagtighed eller anvendelighed af disse kommercielle produkter. For kortdata

kan der være en række mindre unøjagtigheder i de forskellige kortversioner

blandt andet med baggrund i, at grundlaget for de digitale kort kan være af

ældre oprindelse. Kombineres kortdataene med Fødevareministeriets digitale

markblokgrænser er det normalt muligt at foretage opmålinger med god

nøjagtighed.

Digitale kortdata kan De købe en række forskellige steder -

bl.a. hos de regionale gasselskaber, Kort & Matrikelstyrelsen, Kampsax

Geoplan A/S, eller

i visse tilfælde

Deres lokale

rådgivningscenter. Opmåling af Deres bedrift kan i praksis foretages af flere

forskellige firmaer. Opmålinger foretages bl.a. af landinspektører, lokale

rådgivningscentre, Hedeselskabet, enkelte vandværker og elforsyningsselskaber

m.fl. Opmålingerne foretages typisk enten med totalstation eller på baggrund

af

digitalisering af luftfoto. Har De fået foretaget en sådan opmåling, vil De

antagelig kunne få opmålingen genleveret på diskette eller CD. De

almindeligste

dataformater er DXF og DSFL, og disse formater skulle kunne anvendes af de

fleste kortprogrammer. Deres lokale rådgivningscenter kan give oplysning om,

hvilke muligheder De har for at få digitale kortprodukter til netop Deres

bedrift.

Køber De et markkortprodukt, hvor markblokgrænserne indgår,

foregår bestillingen af det rigtige geografiske område lettest, hvis De giver

udbyderne lov til at indhente oplysninger hos EU-direktoratet om nøjagtigt

hvilket område, Deres bedrift ligger i, dvs. samme oplysninger som ligger til

grund for EU-direktoratets trykning og udsendelse af markkort til Deres

hektarstøtteansøgning.

Der er for nogen produkter angivet ca. priser ekskl. moms pr.

januar 1999. Priserne kan være ændret siden afhængig af teknologisk

udvikling,

omsætning og konkurrencesituation. Prisangivelserne må derfor tages med

forbehold.

AgroGIS

- markblokgrænser og ortofoto

De digitale ortofoto,

som Fødevareministeriet bruger til at producere markkort, kan købes i en

udgave

sammen med et kort- og opmålingsprogram til at installere på egen PC.

Produktet AgroGIS er et

kort- og opmålingsværktøj til landbruget baseret på MapInfo. AgroGIS

indeholder

de samme ortofoto, markblokgrænser og markbloknumre, som kendes fra de

udsendte

markkort til hektarstøtteordningen.

Med AgroGIS kan De

opmåle marker eller delmarker, indlægge data om udbytte, gødskning og

jordbundsforhold, optage koordinater for jordprøvetagning og meget mere. Der

er

sammenhæng med markplanoplysningerne fra BEDRIFTSLØSNING fra Landbrugets

Rådgivningscenter. Data i AgroGIS dækker som minimum et område svarende til

de

udsendte markkort.

Den samlede pris for

program og data

er gradueret efter antal

hektar. For ejendomme under 30 ha er prisen 4.900 kr., for ejendomme mellem

30

ha og 99 ha er prisen 6.400 kr. og for ejendomme over 100 ha er prisen 8.900

kr. Alle priser er excl. moms.

De kan få nærmere

information om og købe AgroGIS hos:

Kampsax Geoplan A/S

Stamholmen 112

Postbox 1138

2650

Hvidovre

Tlf.: 36 39 09 00, Fax:

36 77 24 21

Kortbehandlingsprogrammet

MAPINFO

Kampsax Geoplan A/S

sælger også det udbredte digitale kortprogram MapInfo. MapInfo er det

produkt,

som den mere begrænsede specialversion for landbrug - AgroGIS - bygger på.

MapInfo er et

omfattende Geografisk Informations System (GIS), som kan håndtere næsten alle

former for kortinformation sammen med tilhørende databaser, der beskriver

kortelementerne nærmere. Det anvendes bl.a. i mange amters administration af

det åbne land og af EU-direktoratet. De kan få information om eller købe det

hos Kampsax Geoplan A/S, se ovenfor.

Markblokgrænser,

Kort & Matrikelstyrelsens digitale matrikelkort og TOP10DK og Næsgaard

Markkort

DataLogisk ApS tilbyder en samlet pakke bestående af digitale

kortdata og kortprogram. Kortdata består af Kort & Matrikelstyrelsens

digitale matrikelkort og TOP10DK i kombination med Fødevareministeriets

markblokgrænser. Programmet består af en miniversion af Næsgaard Markkort,

som

er specialudviklet til korttegning indenfor landbruget.

Kombinationen af det nøjagtige landkort (TOP10DK) og

markblokgrænserne er velegnet til opmåling og arealberegninger. Samtidig

viser

matrikelkortet de jorder, der hører til bedriften. Via det medfølgende

program

kan man beregne markgrænserne ved at forskyde hegn, grøfter osv. Desuden kan

man foretage arealberegninger og måle distancer.

Hele Danmark er endnu ikke dækket med denne kombinerede

kortløsning. I foråret 1999 dækker kortpakken amterne Sønderjylland, Ribe,

Vejle, Bornholm, Frederiksborg, Roskilde og Københavns amt, samt dele af

amterne Ringkøbing, Nordjylland og Århus. Med udgangen af år 2000 skulle hele

Danmark være dækket.

De digitale kort og kortprogrammet (miniversion Næsgaard

Markkort) leveres som en særlig pakke med alle de digitale kortdata for Deres

bedrift. Den samlede pris excl. moms er gradueret efter bedriftens størrelse,

og starter med 1.000 kr. indtil 50 ha og er derefter trinvis stigende op til

3.000 kr. for 400 - 1.000 ha. De kan få nærmere information om og købe

programpakken hos:

DataLogisk ApS,

Stubbekøbingvej 41

4840

Nørre Alslev

Tlf.: 70 20 33 11, Fax: 70 20 34 56

Næsgaard

Markkort

Programmet Næsgaard Markkort kan også leveres i en almindelig

version, hvor der kan indlæses kortdata fra alle områder i Danmark, f.eks. T0

kort eller markkort opmålt af landinspektører eller landbocentre. Den fulde

version kan integreres med markprogrammerne Næsgaard MarkPro og Næsgaard

MarkBog eller den kan købes i en selvstændig version. Programmet kan købes

ved

DataLogisk ApS, se ovenfor.

Kortbehandlingsprogrammet

MAPS 5.0 til landbrug

MAPS 5.0 er et kortbehandlingsprogram, der også kan anvendes til

landbrugsformål. Der er mulighed for at benytte alle ovennævnte digitale

kort,

og det kan importere alle normale danske og internationale kortformater som

f.eks. DXF og DSFL.

MAPS kan bl.a. anvendes til ændring af kort, flytning af skel,

opsplitning eller sammenlægning af marker, måling af arealer og afstande,

samt

farvelægning af kort efter afgrøder og udbytte. Der er sammenhæng med

markplanoplysninger fra BEDRIFTSLØSNING fra Landbrugets Rådgivningscenter.

MAPS

5.0 rummer ikke de samme alsidige muligheder for databasetilknytning og

analyser som de professionelle udgaver af ovennævnte MapInfo og ArcView, men

det er til gengæld mere overskueligt at gå til i normaludgaven for landbrug,

og

der er i stedet for databasetilknytningen

fuld integration til Microsoft

Office produkterne.

Leverandøren af MAPS 5.0 kan også være behjælpelig med at levere

og fremskaffe digitale kortdata, inklusive Fødevareministeriets

markblokgrænser

og bloknumre, målrettet for netop Deres specielle anvendelsesformål.

De kan få nærmere information om priser og teknik samt købe MAPS

5.0 gennem

ESS European Standard Software A/S

Danmarksvej 30B

8660

Skanderborg

Tlf.: 86 51 08 88, Fax: 86 51 08 57

e-mail ess@in

e

t.uni2.dk

ArcView

ArcView GIS er et avanceret kortlægnings- GIS-værktøj. Det er et

kortprogram der er særdeles udbredt i den professionelle opmålings- og

kortbranche, og det er et produkt der danner basis for en række særligt

udviklede specialprogrammer til behandling af geografiske kortdata. ArcView

GIS

har som målgruppe mere avancerede og professionelle brugere, og er meget

udbredt inden for bl.a. miljø- og landskabsforskning og offentlig

forvaltning.

ArcView kan også anvendes af interesserede landbrugere. Danmarks

Jordbrugsforskning i Foulum anvender ArcView GIS til bearbejdning af blokkort

og DDO (ortofoto) i deres daglige virke.

MarkView

Er et kortbehandlings- og registreringsprogram udviklet af

Informi GIS A/S som et resultat af et samarbejde med Danmarks

Jordbrugsforskning i Foulum. MarkView er udviklet specifikt til landbruget

med

det formål simpelt at kunne opmåle og registrere information om marker og

afgrøder uden detaljeret kendskab til kortbehandlingsprogrammer. MarkView kan

endvidere anvendes i forbindelse med GPS-opmåling. MarkView leveres med

blokkort og kan anvende alle almindelige digitale kortdata og digitale

ortofoto

m.fl. fra de danske kortleverandører.

De kan få nærmere oplysning om ArcView og MarkView på

Internettet på www.informi.dk eller www.esri.com

Dansk forhandler og leverandør af ArcView og MarkView er

Informi GIS a/s

Maglebjergvej 6

2800 - Lyngby

Tlf.: 45 28 00 00

GPS

udstyr

Inden for de seneste år, er nøjagtigheden ved brug af GPS udstyr

blevet forbedret væsentligt. For at kunne komme i nærheden af totalstationen

i

nøjagtighed er det dog nødvendigt at betjene sig af differentiel GPS, hvor

man

ved hjælp af et særligt korrektionssignal kan opnå positioner inden for 1 - 2

meter under gode forhold.

Positioner indsamlet med GPS kræver altid efterbehandling på PC,

før det kan resultere i en arealberegning.

Andre

kortbehandlingsprogrammer, nye programmer og kortdata

Ovenstående programmer og kortprodukter er udvalgt af

Landbrugets Rådgivningscenter i samarbejde med EU-direktoratet i januar 1999.

Oplysningerne i denne orientering kan være forældede, når De læser dette.

Oplysningerne er heller ikke komplette, og der findes antagelig andre

programmer, der kan bruges, men som Landbrugets Rådgivningscenter og

EU-direktoratet ikke kender eller ikke skønner relevante for brugere med

hensyn

til at løse en opmålingsopgave. På Deres lokale rådgivningscenter kan man

imidlertid i samarbejde med Landbrugets Rådgivningscenter, Skejby, give Dem

en

ajourført og aktuel vejledning vedrørende kortprogrammer og digitale kort,

som

Deres konsulent finder kan være aktuelle for net

op

Deres bedrift.

Fejl, konsekvenser

og ansvar

Enhver målemetode har en vis unøjagtighed.

Det a

real

,

man når frem til

,

kan derfor uanset den udviste omhu være behæftet med fejl.

Fejl kan opstå ved at grundlaget for opmålingen er for

unøjagtigt, at identifikation og afgrænsningen af marken er forkert,

måleredskaberne er indstillet forkert, skrive- og regnefejl m.v.

Anvender De simple opmålingsteknikker

som favnmål og landbrugsmaskiners opmålingudstyr, skal De være opmærksom på,

at

sådanne metoder oftest er meget usikre.

De arealangivelser, der anføres i ansøgning om hektarstøtte og

anmeldelse af foderarealer, er ansøgers ansvar. Konstateres der ved kontrol,

at

arealerne er mindre end anført i ansøgningen, vil

arealerne

blive korrigeret og

sanktionsreglerne

eventuelt

blive

taget i anvendelse.

I tilfælde, hvor ansøger ved arealbestemmelsen korrekt har

baseret sig på oplysninger, der er godkendt af myndighederne,

kan

ansøger undgå sanktion. Dette er

f.eks. tilfældet, hvor der foreligger en tidligere opmåling på stedet af

nøjagtig samme mark foretaget af Plantedirektoratets kontrollører i

forbindelse

med en kontrol. Har De lagt markblokregistrets areal til grund, fritager det

Dem ikke for sanktion, hvis det dyrkede areal ved en kontrolopmåling viser

sig

at være mindre, da blokarealet normalt er større end det dyrkede areal.

Erfaringerne bl.a. fra fysisk kontrol på stedet siden 1993 har

vist, at der ofte er større eller mindre uoverensstemmelser mellem de

arealer,

der fremgår af den offentlige vurdering, matrikelkort og matrikelregistret,

landinspektøropmålinger og de arealer, der opmåles af Plantedirektoratets

kontrollører. Kun i tilfælde, hvor de tidligere opmålinger og opmålingskort

stemmer med de dyrkede arealer, som de aktuelt fremtræder, og arealets

fordeling på støtteberettigede afgrøder er opgjort korrekt, og der på korrekt

måde er sket fradrag af ikke-dyrkede arealer m.v., kan ansøger undgå sanktion

og nøjes med nedsættelse til det fastslåede areal.

Hvert år foretages der kontrolopmålinger af arealer og afgrøder

for mindst 5 % af de indsendte ansøgninger. Dette er et krav som

myndighederne

skal leve op til i forbindelse med kontrollen af hektarstøtteordningen og

anmeldelse af foderarealer til beregning af husdyrpræmier.

Plantedirektoratet gennemfører denne kontrol enten ved at

foretage kontrolbesøg eller ved telemåling, det vil sige opmåling ud fra

satellitbilleder.

Fastslås det ved Plantedirektoratets opmålinger, at der er

ansøgt om et større areal end det fastslåede, eller konstateres det ved

EU-direktoratets administrative kontrol af arealer, at der er ansøgt om mere

i

en markblok, end der er til rådighed i blokken, og marker derfor nedskrives

af

ansøger, vil der afhængig af afvigelsens størrelse blive pålagt ansøgeren

nedenstående reduktion eller sanktion.

Sanktion og reduktion af anmeldte arealer

Forskel

mellem ansøgt og fastslået areal

medfører

følgende

nedsættelse og

sanktion

af arealer

inden for samme

afgrødekategori:

Fra

0 til og med 3%,

dog

højst 2 hektar:

Det

ansøgte areal nedsættes, så det svarer til det fastslåede areal.

Fra

3% eller mere end 2 hektar og til og med 20%:

Det

ansøgte areal nedsættes, så det svarer til det fastslåede areal med fradrag

af sanktion på to gange forskellen mellem ansøgt og fastslået areal.

Mere

end 20%:

Hele

det ansøgte areal fastsættes til 0.

Reduktionen foretages særskilt for alle arealer inden for samme

støttekategori og anmeldte foderarealer. Reduktion i anmeldte foderarealer

indebærer en reduktion i udbetaling af husdyrpræmier.

Hvis der fastslås et udtaget areal, der er mindre end

udtagningspligten, vil de andre støtteberettigede afgrødekategorier blive

reduceret forholdsmæssigt.

Professionelle opmålere vil normalt være dækket af en

ansvarsforsikring, der dækker begåede fejl, der kan tilskrives virksomheden,

der har foretaget opmålingen.

Forsikringsforholdene hos opmålingsfirmaet bør undersøges inden

man indgår aftale.

Der kræves stor omhyggelighed fra landbrugeren, der får sine

area

ler opmålt professionelt, med at

udpege de enkelte marker og deres afgrænsning korrekt. Hvis der afgives

forkerte oplysninger til opmåler, vil ansvaret for det forkerte areal påhvile

landbrugeren.

Uanset hvilke metoder De anvender til at opmåle eller få opmålt

Deres arealer, er det Deres ansvar, at arealoplysningerne er korrekte.

Anvendelse af f.eks. programprodukter omtalt i denne vejledning, eller

arealer

fra markblokregistret fritager Dem ikke for evt. sanktion.

EU-direktoratet påtager sig ikke noget produktansvar for

programmer eller produkter omtalt i denne vejledning. Kun i de ovenfor

omtalte

tilfælde, hvor ansøger korrekt har baseret sig på oplysninger godkendt af

myndighederne, kan ansøger undgå sanktion.

EU-direktoratet, den 28. februar

1999

Lignende dokumenter