Opmåling af landbrugsarealer
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Opmåling af landbrugsarealer
Indledning og baggrund
Hektarstøtte er indført som et led i reformen af EU's
landbrugspolitik fra 1992 og forventes at fortsætte som led
i
revisionen
af landbrugspolitikken med Agenda 2000. Hektarstøtte ydes til producenter af
korn, oliefrø, bælgsæd, oliehør og
producenter
med
udtagne arealer.
I ansøgning om hektarstøtte og anmeldelse af foderarealer skal
De anføre de arealer, der dyrkes med støtteberettigede afgrøder, udtagne
arealer, foderafgrøder og øvrige dyrkede marker.
På grundlag af disse arealangivelser udbetales støtte til
arealerne og husdyrpræmier.
Denne
orientering
giver nogle råd og
anvisninger om opmåling af landbrugsarealer.
A
fsnit
tet
om opmåling på egen PC, omtale af konkrete programmer og digitale kort er
udarbejdet i samarbejde med Landbrugets Rådgivningscenter, Landskontoret for
Planteavl i januar 1999.
Kortbehandlingsprogrammer og digitale kort er et område, hvor
der hele tiden opstår nye tekniske muligheder og nye og reviderede
programprodukter. Denne
orientering
Læs alt
kan derfor indeholde
oplysninger, der er forældede, når De læser den. EU-direktoratet følger ikke
systematisk med i markedsudviklingen for alle disse produkter og digitale
kort.
Deres lokale rådgivningscenter kan imidlertid med hjælp fra Landbrugets
Rådgivningscenter
i Skejby give Dem en aktuel orientering om nye muligheder, som måtte blive
til
rådighed for landbrugerne.
Det er planen at ajourføre
denne
orientering
løbende med nye oplysninger og programmuligheder som
EU-direktoratet og Landbrugets Rådgivningscenter måtte få kendskab til i
løbet
af året. De kan få den senest ajourførte
orientering
om
opmåling på EU-direktoratets hjemmeside www.eud.dk eller hos det lokale
rådgivningscenter. En revideret trykt
orientering
vil
efter planen først blive udsendt februar 2000.
Landbrugsministeriets vejledning af marts 1993 om opmåling af
landbrugsarealer bortfalder.
Ansøgers ansvar
Hvis
er ansvaret
Ansvaret for, at markstørrelserne i en ansøgning er korrekte, er
ansøgers. Det er derfor vigtigt, at De angiver arealerne præcist. Det kan få
alvorlige konsekvenser at anføre større arealer i ansøgningen end det, der
faktisk er til stede. Dette gælder ikke mindst for udtagne arealer, da det er
tilstedeværelsen af tilstrækkeligt med udtagne arealer, der er forudsætningen
for, at der kan udbetales støtte til arealer med støtteberettigede afgrøder,
når der søges hektarstøtte under den almindelige ordning.
På
vejledningens sidste sider står der mere om fejl, konsekvenser og ansvar.
Angiver De bevidst for store arealer, eller
sker
angivelsen af de for store arealer ved
udvis
ning af
grov uagtsomhed,
vil dette normalt medføre, at
De
udelukkes fra hektarstøtteordningen i 1 eller 2 år.
Dyrkede arealer, bakker, læhegn, sprøjtespor m.m.
I ansøgningen om støtte angives hver marks samlede dyrkede
areal, det vil sige det areal, der er eller vil blive tilsået.
Skel, læhegn, vandhuller, oplagspladser, veje og andre
ikke-dyrkede arealer kan ikke medregnes til det dyrkede areal. Det dyrkede
areal på en mark er derfor normalt lidt mindre end markens samlede areal, og
mindre end et eventuelt matrikuleret areal, hvor arealet ofte er målt ud til
vejmidte, vandløbsmidte m.m.
Det er det vandrette areal (den vandrette projektion), der skal
angives i ansøgning om hektarstøtte. For sædvanlige svagt kuperede marker er
forskellen mellem det vandrette og det kuperede areal normalt uden betydning.
Areal
med 1 eller 2 decimaler
I ansøgningen for 1999 skal alle arealer angives med 1 decimal.
I øvrige EU-lande
skal eller kan man angive arealerne med 2 eller flere decimaler.
For ansøgningen år 2000 skal arealerne i hektarstøtteansøgningen angives med
mindst 2 decimaler for alle medlemslande. EU-Kommissionen har for at sikre en
ensartet anmeldelse af arealer i alle medlemslandene fastlagt et fælles
mindstekrav til nøjagtighed i angivelserne. Dette øger kravene til
nøjagtighed
ved opmålingen, og man skal som udgangspunkt anvende arealopmålinger i ha med
mindst 3 decimaler for at sikre korrekte afrundinger, og at der ikke ansøges
om
et for stort areal på grund af afrunding.
Betyder afrunding, at totalarealet ved sammenlægning af de
enkelte marker inden for hver kategori bliver større, end De i praksis dyrker
med reformafgrøder eller udtager, skal De for hver afgrødekategori regulere
en
eller flere marker ned, således at totalen stemmer i hver kategori.
Konsekvenser af
afrundingsfejl ved 2 eller 1 decimaler
Eksempel på problemer med op- og nedrunding
v/ 2 og 1 decimaler
3 decimaler
2 decimaler
1 decimal
Mark nr. 1
0,355
0,36
0,4
Mark nr. 2
0,766
0,77
0,8
Mark nr. 3
1,255
1,26
1,3
Total 1 - 3
2,376
2,39
2,5
Fastslået total
2,376
2,38
2,4
Afrundingsfejl
0,000
0,01
0,1
Afvigelse ved 1 decimal:
Hvis der ved opmåling konstateres de ovennævnte afvigelser, vil der med 1
decimal være tale om en afvigelse på 4,2 %, der ville medføre en sanktion på
det dobbelte af afvigelsen (2
*
0,1 ha). Der var søgt for 2,5 ha, der blev fastslået 2,4
ha, der udbetales støtte til 2,2 ha.
Afvigelse ved 2 decimaler
:
Den konstaterede afvigelse ved 2 decimaler ville være på 0,4 %, og det ikke
ville medføre en sanktion, men alene en reduktion til det fastslåede areal
2,38
ha. Ved angivelse af markstørrelser med 2 decimaler bliver konsekvenserne af
afrundingsfejl således væsentligt mindre.
Traditionelle opmålingsmetoder og kort og foto på papir
Fra ansøgningsåret 2000 skærpes kravet til nøjagtighed fra 1 til
2 decimaler, når markers areal skal skrives i hektarstøtteansøgningen,
hvilket
også skærper kravene til at anvende præcise opmålingsmetoder.
Favnmål og landbrugsmaskiner
Jo mere lige markernes sider er og jo fladere markerne er, desto
bedre kan man forlade sig på simple opmålingsteknikker som favnmål og
landbrugsmaskinernes arealopmålingsudstyr.
Bruger man landbrugsmaskiners arealopmålingsudstyr, skal man
være opmærksom på, at der kan være tale om en meget upræcis opgørelse, da
selv
små overlapninger i marken kan give betydende afvigelser i forhold til det
faktiske areal.
Især ved meget stærkt kuperede arealer kan der let opstå en
fejl, hvis der anvendes opmåling fra landbrugsredskaber.
Totalstation
Den mest præcise arealopgørelse må anses for at være opmåling
med totalstation, som er det udstyr, der normalt anvendes af professionelle
landinspektører, og som anvendes af Plantedirektoratets kontrollører til
kontrolopmålinger.
Ortofotos
på papir
Det er også muligt at foretage sikre opmålinger på baggrund af
ortofotos, der er flyfotos, der er gjort målfaste. De ortofotos,
EU-direktoratet udsender som markkort på papir i forbindelse med
hektarstøtteansøgningen, er i størrelsesforholdet 1:10.000. Disse kort kan
ikke
anvendes til nøjagtige arealopmålinger, og på grund af reglerne om ophavsret
må
kortene ikke afdigitaliseres (overføres til EDB). Hvis man trods forbud
alligevel afdigitaliserer EU-direktoratets ortofoto (markkort), er
nøjagtigheden ved afdigitaliseringen så ringe, at de ikke kan anvendes til
opmåling.
Arealopmåling fra ortofotos på papir i størrelsesforholdet
1:4.000 giver normalt en tilstrækkelig nøjagtighed.
Forstørrede
og oprettede luftfotos og T0 kort på papir
Disse produkter kan anvendes i størrelsesforholdet 1:4.000, men
er i nogle områder mere unøjagtige end ortofotos. Det kan give en yderligere
sikkerhed, hvis disse produkter kombineres.
T0 kort har den ulempe, at aktuelle dyrkningsgrænser sjældent
fremgår af kortet, og at kortene ikke ajourføres særlig tit, hvorfor
ændringer
i landskabet, f.eks. ny vejanlæg etc. ikke fremgår af kortet. Man skal derfor
orientere sig om, hvornår kortet senest er ajourført, og man bør desuden
sammenholde kortets oplysninger med de faktiske forhold i marken, førend
kortet
anvendes til arealbestemmelser.
Ansøger kan med støtte i aktuelle kort og nye luft- eller
ortofotos selv foretage en opmåling af sine arealer.
Usikkerheden kan
dog
blive større, end når rutinerede professionelle opmålere foretager
beregningerne.
Men gode, aktuelle kort og flyfoto vil ofte kunne give ret præcise tal, især
hvis opmålingen foretages ved hjælp af et planimeter (instrument til
beregning
af arealer fra
k
ort), og ofte mere præcise arealer
end opmåling med favnmål eller landbrugsredskabers arealopmålingsudstyr.
Matrikelkort
på papir
Anvendelse af matrikelkort er ofte ganske usikkert, da disse
normalt er af ældre dato, og indeholder arealer, der ikke indgår i det
dyrkede
areal. Matrikelkort kan være forskellige fra de faktiske forhold, da der i en
periode på måske 50 år, kan være sket ændringer, man ikke får taget højde
for,
når man bruger disse kort som grundlag for arealopgivelser til ansøgning om
hektarstøtte. Kortene må på grund af reglerne om ophavsret ikke
afdigitaliseres
(overføres til EDB).
EU-direktoratets
markblokkort (på papir)
EU-direktoratet udsender markkort på papir til ansøgere om
hektarstøtte sammen med det fortrykte ansøgningsskema. Disse kort er
ortofotos
i størrelsesforholdet 1:10.000, og De kan ikke anvende disse kort til
arealopmåling, da størrelsesforholdet er for stort til at give en
tilstrækkelig
nøjagtighed. På grund af reglerne om ophavsret må kortene ikke
afdigitaliseres
(overføres til EDB). Hvis man trods forbud alligevel afdigitaliserer
EU-direktoratets
ortofoto (markkort), er nøjagtigheden ved afdigitaliseringen så ringe, at de
ikke kan anvendes til opmåling.
På disse kort er der indtegnet markblokke. Disse markblokke er
dannet sådan, at grænserne normalt følger stabile afgrænsninger i landskabet,
f.eks.
veje, vandløb, læhegn og lignende. I nogle tilfælde er der dog anvendt andre
afgrænsninger for ikke at skabe for store markblokke.
Til disse markblokke er der knyttet et areal. Dette areal vil
normalt, forudsat at blokgrænsen er afsat korrekt, være større end det
dyrkede
areal, da blokgrænserne normalt følger faste afgrænsninger og ikke
dyrkningsgrænserne. Desuden vil der være medregnet små arealer inde i
blokken,
der ikke er dyrkbare. Eksempler på det kan være små vildtremiser, markveje,
mergelgrave etc. Hvis et ikke-dyrkbart areal er fraregnet blokarealet, vil
det
være skraveret på markkortet.
I 1999 udsendes ortofotomarkkort i hele Danmark. Disse kort er i
de fleste tilfælde fremstillet på grundlag af flyfotografering i sommeren
1995.
Nogle enkelte områder er dog af nyere dato, f.eks. Bornholm, der er
fotograferet i 1997.
Blokarealerne kan derfor bruges som en
vejledende
kontrol af det areal, man er nået frem til ved opmåling. Denne kontrol
vanskeliggøres dog, hvis der er flere ansøgere i en blok, men man må i så
fald
tale med de øvrige ansøgere i blokken.
I en situation
med fysisk kontrol er det altid det opmålte areal i marken der lægges til
grund, også selv om det er mindre end markblokarealet.
Da markblokgrænserne følger topografiske grænser i
landskabet,
er det ikke muligt at lade blokgrænserne følge
ejendomsskel
. Det vil derfor ofte ikke være muligt at
få samlet sine arealer i en blok.
Til gengæld kan man sende rettelser til blokkenes grænser ind
til EU-direktoratet ved at skrive det på markkortene. Der kan være tale om
ændringer i forbindelse med nyanlæg eller vejomlægning, genetablering af
gamle
vandløb, skovtilplantning,
gamle fejl i
blokgrænserne, som først opdages
nu m.m.
Blokkene bliver rettet,
hvis
ønsket om rettelse ikke strider mod definitionen på en markblok.
Oplysning om blokkenes arealstørrelse kan fås på døgnåben
telefon, der fra den 15. februar 1999 til sidst på året kan nås ved at ringe
fra en trykknaptelefon på tlf. nr. 33 92 74 44, og følge den vejledning, der
gives ved opkald.
Opmåling på egen PC
Det er blevet muligt at indkøbe programmel og digitale kort med
markblokgrænser til at installere på PC. Hermed kan man lave opmålinger med
god
nøjagtighed, hvis markgrænsernes præcise placering kan findes på kortet.
Der er visse krav til PC'ens harddisk, hukommelse og processor,
for at programmerne kan køre problemfrit, men de fleste nyere maskiner lever
op
til disse krav.
EU-direktoratet har i samarbejde med Landbrugets
Rådgivningscenter kendskab til bl.a. nedenstående program
mer
og kortprodukter, som kan anvendes til opmåling af markstørrelser, og som
sælges på almindelige kommercielle vilkår fra en række private firmaer i
Danmark.
Omtalen af de enkelte produkter baserer sig
hovedsagelig på oplysninger direkte fra leverandørerne. Det har ikke været
muligt at foretage en decideret afprøvning, da flere af produkterne er helt
nye
og under udvikling.
EU-direktoratet og Landbrugets
Rådgivningscenter har ikke noget ansvar for funktionalitet, pålidelighed,
nøjagtighed eller anvendelighed af disse kommercielle produkter. For kortdata
kan der være en række mindre unøjagtigheder i de forskellige kortversioner
blandt andet med baggrund i, at grundlaget for de digitale kort kan være af
ældre oprindelse. Kombineres kortdataene med Fødevareministeriets digitale
markblokgrænser er det normalt muligt at foretage opmålinger med god
nøjagtighed.
Digitale kortdata kan De købe en række forskellige steder -
bl.a. hos de regionale gasselskaber, Kort & Matrikelstyrelsen, Kampsax
Geoplan A/S, eller
i visse tilfælde
Deres lokale
rådgivningscenter. Opmåling af Deres bedrift kan i praksis foretages af flere
forskellige firmaer. Opmålinger foretages bl.a. af landinspektører, lokale
rådgivningscentre, Hedeselskabet, enkelte vandværker og elforsyningsselskaber
m.fl. Opmålingerne foretages typisk enten med totalstation eller på baggrund
af
digitalisering af luftfoto. Har De fået foretaget en sådan opmåling, vil De
antagelig kunne få opmålingen genleveret på diskette eller CD. De
almindeligste
dataformater er DXF og DSFL, og disse formater skulle kunne anvendes af de
fleste kortprogrammer. Deres lokale rådgivningscenter kan give oplysning om,
hvilke muligheder De har for at få digitale kortprodukter til netop Deres
bedrift.
Køber De et markkortprodukt, hvor markblokgrænserne indgår,
foregår bestillingen af det rigtige geografiske område lettest, hvis De giver
udbyderne lov til at indhente oplysninger hos EU-direktoratet om nøjagtigt
hvilket område, Deres bedrift ligger i, dvs. samme oplysninger som ligger til
grund for EU-direktoratets trykning og udsendelse af markkort til Deres
hektarstøtteansøgning.
Der er for nogen produkter angivet ca. priser ekskl. moms pr.
januar 1999. Priserne kan være ændret siden afhængig af teknologisk
udvikling,
omsætning og konkurrencesituation. Prisangivelserne må derfor tages med
forbehold.
AgroGIS
- markblokgrænser og ortofoto
De digitale ortofoto,
som Fødevareministeriet bruger til at producere markkort, kan købes i en
udgave
sammen med et kort- og opmålingsprogram til at installere på egen PC.
Produktet AgroGIS er et
kort- og opmålingsværktøj til landbruget baseret på MapInfo. AgroGIS
indeholder
de samme ortofoto, markblokgrænser og markbloknumre, som kendes fra de
udsendte
markkort til hektarstøtteordningen.
Med AgroGIS kan De
opmåle marker eller delmarker, indlægge data om udbytte, gødskning og
jordbundsforhold, optage koordinater for jordprøvetagning og meget mere. Der
er
sammenhæng med markplanoplysningerne fra BEDRIFTSLØSNING fra Landbrugets
Rådgivningscenter. Data i AgroGIS dækker som minimum et område svarende til
de
udsendte markkort.
Den samlede pris for
program og data
er gradueret efter antal
hektar. For ejendomme under 30 ha er prisen 4.900 kr., for ejendomme mellem
30
ha og 99 ha er prisen 6.400 kr. og for ejendomme over 100 ha er prisen 8.900
kr. Alle priser er excl. moms.
De kan få nærmere
information om og købe AgroGIS hos:
Kampsax Geoplan A/S
Stamholmen 112
Postbox 1138
2650
Hvidovre
Tlf.: 36 39 09 00, Fax:
36 77 24 21
Kortbehandlingsprogrammet
MAPINFO
Kampsax Geoplan A/S
sælger også det udbredte digitale kortprogram MapInfo. MapInfo er det
produkt,
som den mere begrænsede specialversion for landbrug - AgroGIS - bygger på.
MapInfo er et
omfattende Geografisk Informations System (GIS), som kan håndtere næsten alle
former for kortinformation sammen med tilhørende databaser, der beskriver
kortelementerne nærmere. Det anvendes bl.a. i mange amters administration af
det åbne land og af EU-direktoratet. De kan få information om eller købe det
hos Kampsax Geoplan A/S, se ovenfor.
Markblokgrænser,
Kort & Matrikelstyrelsens digitale matrikelkort og TOP10DK og Næsgaard
Markkort
DataLogisk ApS tilbyder en samlet pakke bestående af digitale
kortdata og kortprogram. Kortdata består af Kort & Matrikelstyrelsens
digitale matrikelkort og TOP10DK i kombination med Fødevareministeriets
markblokgrænser. Programmet består af en miniversion af Næsgaard Markkort,
som
er specialudviklet til korttegning indenfor landbruget.
Kombinationen af det nøjagtige landkort (TOP10DK) og
markblokgrænserne er velegnet til opmåling og arealberegninger. Samtidig
viser
matrikelkortet de jorder, der hører til bedriften. Via det medfølgende
program
kan man beregne markgrænserne ved at forskyde hegn, grøfter osv. Desuden kan
man foretage arealberegninger og måle distancer.
Hele Danmark er endnu ikke dækket med denne kombinerede
kortløsning. I foråret 1999 dækker kortpakken amterne Sønderjylland, Ribe,
Vejle, Bornholm, Frederiksborg, Roskilde og Københavns amt, samt dele af
amterne Ringkøbing, Nordjylland og Århus. Med udgangen af år 2000 skulle hele
Danmark være dækket.
De digitale kort og kortprogrammet (miniversion Næsgaard
Markkort) leveres som en særlig pakke med alle de digitale kortdata for Deres
bedrift. Den samlede pris excl. moms er gradueret efter bedriftens størrelse,
og starter med 1.000 kr. indtil 50 ha og er derefter trinvis stigende op til
3.000 kr. for 400 - 1.000 ha. De kan få nærmere information om og købe
programpakken hos:
DataLogisk ApS,
Stubbekøbingvej 41
4840
Nørre Alslev
Tlf.: 70 20 33 11, Fax: 70 20 34 56
Næsgaard
Markkort
Programmet Næsgaard Markkort kan også leveres i en almindelig
version, hvor der kan indlæses kortdata fra alle områder i Danmark, f.eks. T0
kort eller markkort opmålt af landinspektører eller landbocentre. Den fulde
version kan integreres med markprogrammerne Næsgaard MarkPro og Næsgaard
MarkBog eller den kan købes i en selvstændig version. Programmet kan købes
ved
DataLogisk ApS, se ovenfor.
Kortbehandlingsprogrammet
MAPS 5.0 til landbrug
MAPS 5.0 er et kortbehandlingsprogram, der også kan anvendes til
landbrugsformål. Der er mulighed for at benytte alle ovennævnte digitale
kort,
og det kan importere alle normale danske og internationale kortformater som
f.eks. DXF og DSFL.
MAPS kan bl.a. anvendes til ændring af kort, flytning af skel,
opsplitning eller sammenlægning af marker, måling af arealer og afstande,
samt
farvelægning af kort efter afgrøder og udbytte. Der er sammenhæng med
markplanoplysninger fra BEDRIFTSLØSNING fra Landbrugets Rådgivningscenter.
MAPS
5.0 rummer ikke de samme alsidige muligheder for databasetilknytning og
analyser som de professionelle udgaver af ovennævnte MapInfo og ArcView, men
det er til gengæld mere overskueligt at gå til i normaludgaven for landbrug,
og
der er i stedet for databasetilknytningen
fuld integration til Microsoft
Office produkterne.
Leverandøren af MAPS 5.0 kan også være behjælpelig med at levere
og fremskaffe digitale kortdata, inklusive Fødevareministeriets
markblokgrænser
og bloknumre, målrettet for netop Deres specielle anvendelsesformål.
De kan få nærmere information om priser og teknik samt købe MAPS
5.0 gennem
ESS European Standard Software A/S
Danmarksvej 30B
8660
Skanderborg
Tlf.: 86 51 08 88, Fax: 86 51 08 57
e-mail ess@in
e
t.uni2.dk
ArcView
ArcView GIS er et avanceret kortlægnings- GIS-værktøj. Det er et
kortprogram der er særdeles udbredt i den professionelle opmålings- og
kortbranche, og det er et produkt der danner basis for en række særligt
udviklede specialprogrammer til behandling af geografiske kortdata. ArcView
GIS
har som målgruppe mere avancerede og professionelle brugere, og er meget
udbredt inden for bl.a. miljø- og landskabsforskning og offentlig
forvaltning.
ArcView kan også anvendes af interesserede landbrugere. Danmarks
Jordbrugsforskning i Foulum anvender ArcView GIS til bearbejdning af blokkort
og DDO (ortofoto) i deres daglige virke.
MarkView
Er et kortbehandlings- og registreringsprogram udviklet af
Informi GIS A/S som et resultat af et samarbejde med Danmarks
Jordbrugsforskning i Foulum. MarkView er udviklet specifikt til landbruget
med
det formål simpelt at kunne opmåle og registrere information om marker og
afgrøder uden detaljeret kendskab til kortbehandlingsprogrammer. MarkView kan
endvidere anvendes i forbindelse med GPS-opmåling. MarkView leveres med
blokkort og kan anvende alle almindelige digitale kortdata og digitale
ortofoto
m.fl. fra de danske kortleverandører.
De kan få nærmere oplysning om ArcView og MarkView på
Internettet på www.informi.dk eller www.esri.com
Dansk forhandler og leverandør af ArcView og MarkView er
Informi GIS a/s
Maglebjergvej 6
2800 - Lyngby
Tlf.: 45 28 00 00
GPS
udstyr
Inden for de seneste år, er nøjagtigheden ved brug af GPS udstyr
blevet forbedret væsentligt. For at kunne komme i nærheden af totalstationen
i
nøjagtighed er det dog nødvendigt at betjene sig af differentiel GPS, hvor
man
ved hjælp af et særligt korrektionssignal kan opnå positioner inden for 1 - 2
meter under gode forhold.
Positioner indsamlet med GPS kræver altid efterbehandling på PC,
før det kan resultere i en arealberegning.
Andre
kortbehandlingsprogrammer, nye programmer og kortdata
Ovenstående programmer og kortprodukter er udvalgt af
Landbrugets Rådgivningscenter i samarbejde med EU-direktoratet i januar 1999.
Oplysningerne i denne orientering kan være forældede, når De læser dette.
Oplysningerne er heller ikke komplette, og der findes antagelig andre
programmer, der kan bruges, men som Landbrugets Rådgivningscenter og
EU-direktoratet ikke kender eller ikke skønner relevante for brugere med
hensyn
til at løse en opmålingsopgave. På Deres lokale rådgivningscenter kan man
imidlertid i samarbejde med Landbrugets Rådgivningscenter, Skejby, give Dem
en
ajourført og aktuel vejledning vedrørende kortprogrammer og digitale kort,
som
Deres konsulent finder kan være aktuelle for net
op
Deres bedrift.
Fejl, konsekvenser
og ansvar
Enhver målemetode har en vis unøjagtighed.
Det a
real
,
man når frem til
,
kan derfor uanset den udviste omhu være behæftet med fejl.
Fejl kan opstå ved at grundlaget for opmålingen er for
unøjagtigt, at identifikation og afgrænsningen af marken er forkert,
måleredskaberne er indstillet forkert, skrive- og regnefejl m.v.
Anvender De simple opmålingsteknikker
som favnmål og landbrugsmaskiners opmålingudstyr, skal De være opmærksom på,
at
sådanne metoder oftest er meget usikre.
De arealangivelser, der anføres i ansøgning om hektarstøtte og
anmeldelse af foderarealer, er ansøgers ansvar. Konstateres der ved kontrol,
at
arealerne er mindre end anført i ansøgningen, vil
arealerne
blive korrigeret og
sanktionsreglerne
eventuelt
blive
taget i anvendelse.
I tilfælde, hvor ansøger ved arealbestemmelsen korrekt har
baseret sig på oplysninger, der er godkendt af myndighederne,
kan
ansøger undgå sanktion. Dette er
f.eks. tilfældet, hvor der foreligger en tidligere opmåling på stedet af
nøjagtig samme mark foretaget af Plantedirektoratets kontrollører i
forbindelse
med en kontrol. Har De lagt markblokregistrets areal til grund, fritager det
Dem ikke for sanktion, hvis det dyrkede areal ved en kontrolopmåling viser
sig
at være mindre, da blokarealet normalt er større end det dyrkede areal.
Erfaringerne bl.a. fra fysisk kontrol på stedet siden 1993 har
vist, at der ofte er større eller mindre uoverensstemmelser mellem de
arealer,
der fremgår af den offentlige vurdering, matrikelkort og matrikelregistret,
landinspektøropmålinger og de arealer, der opmåles af Plantedirektoratets
kontrollører. Kun i tilfælde, hvor de tidligere opmålinger og opmålingskort
stemmer med de dyrkede arealer, som de aktuelt fremtræder, og arealets
fordeling på støtteberettigede afgrøder er opgjort korrekt, og der på korrekt
måde er sket fradrag af ikke-dyrkede arealer m.v., kan ansøger undgå sanktion
og nøjes med nedsættelse til det fastslåede areal.
Hvert år foretages der kontrolopmålinger af arealer og afgrøder
for mindst 5 % af de indsendte ansøgninger. Dette er et krav som
myndighederne
skal leve op til i forbindelse med kontrollen af hektarstøtteordningen og
anmeldelse af foderarealer til beregning af husdyrpræmier.
Plantedirektoratet gennemfører denne kontrol enten ved at
foretage kontrolbesøg eller ved telemåling, det vil sige opmåling ud fra
satellitbilleder.
Fastslås det ved Plantedirektoratets opmålinger, at der er
ansøgt om et større areal end det fastslåede, eller konstateres det ved
EU-direktoratets administrative kontrol af arealer, at der er ansøgt om mere
i
en markblok, end der er til rådighed i blokken, og marker derfor nedskrives
af
ansøger, vil der afhængig af afvigelsens størrelse blive pålagt ansøgeren
nedenstående reduktion eller sanktion.
Sanktion og reduktion af anmeldte arealer
Forskel
mellem ansøgt og fastslået areal
medfører
følgende
nedsættelse og
sanktion
af arealer
inden for samme
afgrødekategori:
Fra
0 til og med 3%,
dog
højst 2 hektar:
Det
ansøgte areal nedsættes, så det svarer til det fastslåede areal.
Fra
3% eller mere end 2 hektar og til og med 20%:
Det
ansøgte areal nedsættes, så det svarer til det fastslåede areal med fradrag
af sanktion på to gange forskellen mellem ansøgt og fastslået areal.
Mere
end 20%:
Hele
det ansøgte areal fastsættes til 0.
Reduktionen foretages særskilt for alle arealer inden for samme
støttekategori og anmeldte foderarealer. Reduktion i anmeldte foderarealer
indebærer en reduktion i udbetaling af husdyrpræmier.
Hvis der fastslås et udtaget areal, der er mindre end
udtagningspligten, vil de andre støtteberettigede afgrødekategorier blive
reduceret forholdsmæssigt.
Professionelle opmålere vil normalt være dækket af en
ansvarsforsikring, der dækker begåede fejl, der kan tilskrives virksomheden,
der har foretaget opmålingen.
Forsikringsforholdene hos opmålingsfirmaet bør undersøges inden
man indgår aftale.
Der kræves stor omhyggelighed fra landbrugeren, der får sine
area
ler opmålt professionelt, med at
udpege de enkelte marker og deres afgrænsning korrekt. Hvis der afgives
forkerte oplysninger til opmåler, vil ansvaret for det forkerte areal påhvile
landbrugeren.
Uanset hvilke metoder De anvender til at opmåle eller få opmålt
Deres arealer, er det Deres ansvar, at arealoplysningerne er korrekte.
Anvendelse af f.eks. programprodukter omtalt i denne vejledning, eller
arealer
fra markblokregistret fritager Dem ikke for evt. sanktion.
EU-direktoratet påtager sig ikke noget produktansvar for
programmer eller produkter omtalt i denne vejledning. Kun i de ovenfor
omtalte
tilfælde, hvor ansøger korrekt har baseret sig på oplysninger godkendt af
myndighederne, kan ansøger undgå sanktion.
EU-direktoratet, den 28. februar
1999
Lignende dokumenter
- Vejledning om hektarstøtte og anmeldelse af foderarealer ved ekspropriation Retsinformation · 21. april 1999
- Vejledning om hektarstøtte, overførsel af udtagningspligt, for høsten 1999 Retsinformation · 22. april 1999
- Vejledning om præmie for handyr, for 1998 Retsinformation · 22. april 1999
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Léger fremsat den 11. maj 2000. - The Queen mod Ministry of Agriculture, Fisheries and Food, ex parte J.H. Cooke & Sons. - Anmodning om præjudiciel afgørelse: High Court of Justice (England & Wales), Queen's Bench Division (Divisional Court) - Forenede Kongerige. - Fælles landbrugspolitik - Forordning (EØF) nr. 1765/92 - Forordning (EF) nr. 762/94 - Støtte… EU-domme · 11. maj 2000
- Sagen angår prøvelse af Landbrugsstyrelsens afgørelse om støtte under enkeltbetalingsordningen til Sagsøger ApS, samt prøvelse af, Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om inddragelse af 12 uudnyttede betalingsrettigheder hos Sagsøger ApS Domsdatabasen · 19. marts 2024
- Domstolens Dom (Sjette Afdeling) af 12. oktober 2000. - The Queen mod Ministry of Agriculture, Fisheries and Food, ex parte J.H. Cooke & Sons. - Anmodning om præjudiciel afgørelse: High Court of Justice (England & Wales), Queen's Bench Division (Divisional Court) - Forenede Kongerige. - Fælles landbrugspolitik - Forordning (EØF) nr. 1765/92 - Forordning (EF) nr. 762/94 - Støtte til arealer med ma… EU-domme · 12. oktober 2000