Spring til indhold

Retsinformation

Dagpenge til søfarende ved sygdom eller fødsel

MED nr 10009 af 30/04/1987MeddelelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Dagpenge til søfarende ved sygdom eller fødsel

Indledning

Denne meddelelse indeholder reglerne om dagpenge til søfarende ved sygdom

eller fødsel som de fremgår af bekendtgørelse nr. 985 af 30. december 1986.

Bortset fra nogle redaktionelle ændringer medfører den nye bekendtgørelse

1) bortfald af karensdagen,

2) dagpenge ved delpension,

3) dagpengeforsikring for rederier,

4) udvidede regler om barseldagpenge,

5) nedsættelse af arbejdsgiverperioden fra 13 uger til 5 uger og

6) nedsættelse af beskæftigelsesperioden for nyansatte fra 8 uger til 3

uger.

Meddelelsen er udformet på den måde, at der efter hver enkelt paragraf

først følger de eventuelle obligatoriske forskrifter, direktoratet har

fastsat, og derefter de vejledende fortolkningsbidrag.

Selv om meddelelsen er en vejledning om de særlige dagpengeregler for

søfarende, har det i et vist omfang været nødvendigt at henvise til

sømandslovens hyre/sygehyrebestemmelser, som fortsat er gældende. Det

samspil, der er mellem dagpengereglerne og sømandslovens

hyre/sygehyrebestemmelser, indebærer bl.a., at selvom et rederi ikke har

pligt til at betale sygedagpenge, f.eks. fordi den søfarende kun har været

tjenstgørende i kortere tid, har rederiet pligt til at udbetale hyre/sygehyre

efter reglerne i sømandsloven. Den af et rederi i en sådan situation

udbetalte hyre/sygehyre kan rederiet anmode direktoratet for søfarende om at

refundere efter de herom gældende dagpengeregler.

Meddelelse 1/1986 er samtidig bortfaldet.

Direktoratet for Søfarende

30. april 1987

Bekendtgørelse om dagpenge til søfarende ved sygdom eller fødsel

Efter § 45 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, fastsættes efter

Læs alt

forhandling med Industriministeriet herved følgende:

Definitioner

§ 1. I denne bekendtgørelse forstås ved:

Direktoratet: Direktoratet for Søfarende.

Direktøren: Direktøren for Direktoratet for søfarende.

Indenrigsfart: Fart udelukkende mellem danske havne.

Udlandet: Fremmede stater samt Færøerne og Grønland.

Dagpengeloven: Lovbekendtgørelse nr. 949 af 23. december 1986 om dagpenge

ved sygdom eller fødsel.

Vejledende bemærkninger til § 1:

Om begrebet indenrigsfart, se vejledende bemærkninger til § 2, nr. 1 At

Færøerne og Grønland er udland betyder:

1. Flagmæssigt, at søfarende tjenstgørende i skibe med

hjemsted på Færøerne eller i Grønland ikke er sikret.

2. Geografisk, at søfarende m.fl., som landsættes på

Færøerne eller i Grønland, opholder sig i udlandet. Om betydningen heraf

henvises f.eks. til § 2, nr. 3-5, § 17, stk. 3 og § 23, stk. 1.

Personkredsen m.v.

§ 2. Dagpenge efter denne bekendtgørelse ydes som

erstatning for tab af indtægt ved fuld uarbejdsdygtighed på grund af sygdom,

herunder tilskadekomst, eller fødsel, til personer, der hører til en af

nedennævnte persongrupper:

1) Søfarende tjenestegørende på dansk skib, medmindre skibet udelukkende

sejler i indenrigsfart.

2) Søfarende, der i udlandet er tilmeldt som hyresøgende ved godkendt

dansk forhyrings- eller udbetalingskontor, og som inden for de sidste 2

måneder har været forhyret med dansk skib.

3) Andre søfarende, der opholder sig i udlandet, og som inden for de

sidste 2 uger har været tjenestegørende på dansk skib, for så vidt de ikke

efter tjenestens ophør har taget anden erhvervsmæssig beskæftigelse.

4) Søfarende, hvis tjenesteforhold ikke er knyttet til et bestemt skib

(rederiansatte) under tjenstligt ophold i udlandet.

5) Søfarende af de grupper, der er nævnt under punkt 1 eller 4 under

rejse til eller fra skibet.

6) Søfarende, som anses for at være beskæftiget i Danmark efter

bestemmelserne i nordisk konvention om social tryghed, fordi de gør tjeneste

ombord på et skib, som fører et andet nordisk lands flag og er udlejet

hovedsagelig ubemandet til en reder i Danmark.

I medfør af § 2 og § 15, stk. 3 og 4, fastsætter direktoratet følgende:

Om indtægtstab og andre betingelser for udbetaling af sygedagpenge i

udlandet til søfarende omfattet af bekendtgørelsens § 2, nr. 2 og 3.

A. Betingelser for ret til dagpenge

1. En søfarende, omfattet af nr. 2, er berettiget til

dagpenge, når han

a. er arbejdsløshedsdagpengeberettiget medlem af Sømændenes Forbunds eller

Metal Søfarts arbejdsløshedskasser eller

b. er tilmeldt som hyresøgende i udlandet uden at få udbetalt

arbejdsløshedspenge, for så vidt han gennem sin tidligere beskæftigelse har

haft tilknytning til danske skibe i længere tid, eller sådan beskæftigelse,

der er omfattet af reglerne i den nordiske konvention om social tryghed eller

EF-forordning 1408, artikel 18, jfr. herom nedenfor side 31, og for så vidt

han ikke har haft erhvervsmæssig beskæftigelse efter sidste afmønstring fra

dansk skib eller

c. er tilmeldt, som anført under punkt b, uden at opfylde de der angivne

betingelser, men kan dokumentere et indtægtstab, jfr. punkt 2 nedenfor.

2. En søfarende, omfattet af nr. 3 er berettiget til

dagpenge, når han dokumenterer, at uarbejdsdygtigheden medfører tab af

indtægt inden for dansk skibsfart. Som dokumentation for indtægtstab skal

fremlægges en før uarbejdsdygtighedens opståen indgået aftale om tjeneste i

dansk skib, som den søfarende på grund af sygdom eller tilskadekomst bliver

ude af stand til at opfylde. For så vidt angår søfarende, der er omfattet af

den nordiske socialkonvention eller EF-regler gælder visse afgivelser.

B. Indberetningspligt

Retten er betinget af, at den søfarende uden unødigt ophold gennem

nærmeste danske udenrigsrepræsentation eller godkendt dansk udbetalingskontor

indberetter sygdommen til direktoratet. Indberetning skal, medmindre ganske

særlige forhold foreligger, ske inden 1 måned regnet fra den dag, hvor den

søfarendes ret til dagpenge indtræder. Indberetningen skal indeholde følgende

oplysninger:

1. navn, adresse, fødselsdag og -år (evt. cpr.nr.),

2. sidste danske skib,

3. afmønstringsdato,

4. årsagen til uarbejdsdygtigheden (skal dokumenteres

ved lægeerklæring, der betales af direktoratet),

5. dokumentation for indtægtstab og

6. oplysninger om eventuelle andre forhold af

betydning ved afgørelsen af spørgsmålet om den søfarendes ret til dagpenge.

For søfarende omfattet af A.1. anvendes blanket Dfs. 14-170-85

Sygedagpenge til hyresøgende søfarende tilmeldt godkendt udbetalingskontor i

udlandet. Blanketten er gengivet på næste side.

C. Fra hvornår udbetales dagpenge

Opfylder den søfarende betingelserne i punkt A.1.a og b, har han ret til

dagpenge fra direktoratet fra 1. hele sygedag.

Søfarende, der opfylder betingelserne i punkt A.1.c og A.2, har ret til

dagpenge fra den dag, de ville være berettiget til hyre, såfremt de ikke var

blevet sygemeldt.

Sygdom opstået under ferie er efter almindelig praksis den søfarendes egen

risiko. Indtræder den søfarendes sygdom under afvikling af ferie, udbetales

dagpenge først fra 1. hele sygedag efter feriens afvikling.

D. Dagpengenes størrelse

Dagpenge udbetales af direktoratet som erstatning for tab af indtægt og

ydes med et beløb af samme størrelse som hyre under sygdom/sygehyre efter

sømandslovens § 29. Dagpengene pr. uge kan dog ikke overstige det højeste

dagpengebeløb pr. uge, der er fastsat efter dagpengeloven.

Beregningsgrundlaget for søfarende, der opfylder betingelserne, vil derfor

være den sygehyre (grundhyre, dyrtidstillæg og eventuelle alderstillæg), som

den søfarende ville være berettiget til, såfremt han var blevet

sygeafmønstret fra sidste skib.

Vejledende bemærkninger til § 2:

§ 2 fastsætter 2 generelle betingelser for retten til

dagpenge. Der skal foreligge et indtægtstab, og den søfarende skal være

fuldt uarbejdsdygtig på grund af sygdom.

Fuld uarbejdsdygtighed foreligger, når den søfarende på grund af sygdom er

ude af stand til at udføre sit sædvanlige arbejde. Fuld uarbejdsdygtighed

foreligger også ved nødvendigt fravær fra tjenesten af hensyn til

sygdomsbehandling eller velbegrundet undersøgelse af sygdom.

Delvis uarbejdsdygtighed »light duty« giver ingen dagpengeret.

Påbegyndelse af beskæftigelse, uddannelse på navigationsskole eller af

andre faglige uddannelser, der er kompetencegivende, bevirker, at

dagpengeretten bortfalder.

Deltagelse i ikke kompetencegivende kursus f.eks. tillidsmandskursus

medfører derimod ikke bortfald af retten til dagpenge.

Dagpengeretten gælder både ved almindelig sygdom og ved ulykkestilfælde

indtruffet såvel under arbejdet som i fritiden.

Dagpengeretten er betinget af, at fuld uarbejdsdygtighed opstår, mens den

søfarende er omfattet af personkredsen i § 2, nr. 1-6.

Søfarende, der efter skibstjenestens ophør bliver uarbejdsdygtige i

Danmark efter ankomst til bopælen f.eks. under afvikling af fridage, er ikke

omfattet af dagpengereglerne for søfarende men dækkes af dagpengelovens

almindelige regler.

Til nr. 1

Begrebet søfarende omfatter alle tjenestgørende om bord, når de i kraft af

et ansættelsesforhold udfører en funktion, der er normal i det pågældende

skib, selv om funktionen ikke kan karakteriseres som skibstjeneste i snævrere

forstand. Ud over egentlige søfarende omfattes f.eks. reparatører.

En søfarende anses for tjenstgørende om bord også under få dages besøg i

hjemmet i Danmark, såfremt skibet ligger i havn, og han skal vende tilbage,

før skibet forlader havnen.

Elever i skoleskibe, erhvervspraktikanter og blinde passagerer er ikke

sikret.

Søfarende tjenstgørende på et i Danmark oplagt skib er ikke sikret.

Fiskere er ikke omfattet af dagpengereglerne for søfarende, men er sikret

efter dagpengelovens almindelige regler.

Dansk skib vil sige, skib registreret i det danske skibsregister eller

optaget i fartøjsfortegnelsen.

Kravet til skibets fart, hvorefter det ikke udelukkende må sejle i

indenrigsfart, vedrører den faktiske fart. Fartskravet er yderst beskedent.

Dagpengeudvalget for søfarende fandt en søfarende sikret, hvor skibet inden

for det omhandlede kalenderår havde anløbet udenlandsk havn 2 gange, dog uden

at have den søfarende om bord, og uden at skibet i hele det forudgående

kalenderår havde anløbet udenlandsk havn.

Betingelsen sejler er også opfyldt under et skibs kortvarige værftsophold

i Danmark.

Ifølge nr. 5 gælder sikringen også under rejse til eller fra skibet.

Til nr. 2.

Om indtægtstab se de obligatoriske forskrifter side 9.

Følgende betingelser skal være opfyldt:

1. Den søfarende skal i udlandet være tilmeldt som

hyresøgende ved godkendt dansk udbetalingskontor. Han behøver dog ikke at

være aktuelt hyresøgende, idet han godt kan afvikle ferie. Tilmelding kan kun

ske ved Sømændenes Forbunds og Dansk Metalarbejderforbunds (Metal Søfart)

afdelingskontorer i Antwerpen, Bangkok, Kobe og Rotterdam og kun for

søfarende inden for disse forbundsområder.

For at være tilmeldt som hyresøgende skal den søfarende være medlem af en

af de 2 berørte fagforbunds arbejdsløshedskasser.

2. Den søfarende skal inden for de sidste 2 måneder

have været forhyret på dansk skib. Fristen regnes i hele måneder fra dagen

efter afmønstringen. Hvis sømanden afmønstres 27/3, er sidste sikringsdag

27/5. Der stilles kun krav om forhyring på dansk skib, men intet krav til

skibets fartsområde.

3. Den søfarende skal have et indtægtstab, se de

obligatoriske forskrifter side 9.

En søfarende, der bliver uarbejdsdygtig på grund af sygdom, er ikke

sikret, hvis han først tilmelder sig som hyresøgende efter, at han er

sygemeldt. Efter tilmeldingen som hyresøgende er den søfarende ved ny

sygemelding sikret inden for en 2-måneders periode, regnet fra sidste

afmønstring fra dansk skib.

Sygdom opstået under en ferieperiode er i dagpengemæssig henseende den

søfarendes egen risiko, d.v.s. at retten til dagpenge fra direktoratet først

indtræder efter ferien. Retten haves længst i 18 uger regnet fra den 1. hele

sygedag.

Til nr. 3.

Om indtægtstab se de obligatoriske forskrifter side 9.

Bestemmelsen omfatter udover ledige også rederiansatte søfarende. Fristen

regnes i hele uger fra dagen efter afmønstringen. Eks.: Afmønstret 8/5,

sidste sikringsdag 22/5.

Om ferie se ovenfor.

Ledige søfarende antages alene at lide et indtægtstab, såfremt der

fremlægges en før sygdommens opståen indgået aftale om tjeneste på dansk

skib, og sygdom forhindrer opfyldelsen af aftalen.

For så vidt angår søfarend, der er omfattet af den nordiske

socialkonvention eller EF-regler, gælder visse afvigelser.

Til nr. 4.

Under et skibs bygning i udlandet vil søfarende, der på rederiets vegne er

tilsynsførende under skibets bygning og tilrigning, være omfattet af

bestemmelsen under forudsætning af, at skibet skal registreres som dansk.

Derimod vil en i rederiet ansat skibsinspektør ikke være omfattet.

Ifølge nr. 5 gælder sikringen også under rejse til eller fra skib.

Til nr. 6.

Søfarende på skib, der fører andet nordisk lands flag, er sikret, såfremt

skibet er omfattet af den danske sømandsskatteordning, d.v.s. hvis skibet

uden besætning er overtaget til befragtning af dansk rederi.

§ 3. Dagpenge ydes på grundlag af lønindtægten som

søfarende samt delpension efter lov om delpension.

Stk. 2. Retten til dagpenge er betinget af, at

indtægten er skattepligtig her i landet.

Stk. 3. Direktøren kan beslutte,

a) at personer med lønindtægter, der ikke er skattepligtige her i landet,

har ret til dagpenge, samt

b) at personer kun har ret til dagpenge efter denne bekendtgørelse i det

omfang, de ikke har ret til dagpenge i andre lande.

Vejledende bemærkninger til § 3:

Til stk. 1.

Lønindtægt er hyre, der beskattes efter sømandsskattelovens regler, og

indtægt, der erhverves ved arbejde om bord i dansk skib, når den efter

kildeskattelovgivningen anses for A-indkomst. Til lønindtægt henregnes

hverken værdien af kost, logi eller feriegodtgørelse.

Indtægt, en søfarende oppebærer i et skib, som han er medejer af -

patreder eller interessent - er normalt ikke lønindtægt. Derimod er en

søfarendes hyre i et skib, der ejes af et aktieselskab eller anpartselskab,

hvori den søfarende ejer aktier eller anparter, lønindtægt.

Om delpension se vejledende bemærkninger til § 12.

Afsnit I

Dagpenge ved sygdom i arbejdsgiverperioden

Betingelser for udbetaling

§ 4. Søfarende, der ved sygdommens indtræden har

været beskæftiget hos arbejdsgiveren mindst 40 timer inden for de sidste 4

uger, og som ikke får udbetalt løn under sygdommen, har ret til at få

udbetalt dagpenge fra arbejdsgiveren i 5 uger regnet fra 1. hele sygedag

(arbejdsgiverperioden).

Stk. 2. Ved tilbagefald på grund af samme sygdom inden

for 12 kalenderdage efter den foregående sygeperiodes udløb, regnes

arbejdsgiverperioden fra 1. hele sygedag i den første sygeperiode.

Stk. 3. Retten til dagpenge fra arbejdsgiveren

indtræder tidligst 3 uger efter ansættelsen. Direktøren kan fastsætte nærmere

bestemmelser herom.

Stk. 4. Retten til dagpenge fra arbejdsgiveren gælder,

uanset om tjenesteforholdet ophører inden udløbet af arbejdsgiverperioden,

medmindre arbejdsgiveren dokumenterer, at fratrædelsestidspunktet var fastsat

før sygdommens indtræden. Chefen for Sikringsstyrelsen fastsætter nærmere

regler, hvorefter bestemmelserne i dette stykke fraviges, når der foreligger

ganske særlige omstændigheder.

I medfør af § 4, stk. 3 fastsætter direktoratet følgende:

Om lempelse af arbejdsgiverens pligt til at betale sygedagpenge til

nyansatte søfarende.

1. En arbejdsgiver har ikke pligt til at udbetale

dagpenge i arbejdsgiverperioden til nyansatte søfarende i sygdomstilfælde,

hvor 1. hele sygedag indtræder inden for 3 uger (21 kalenderdage), regnet fra

1. hele arbejdsdag, normalt skibstjenestens tiltræden. Dette gælder uanset om

den søfarende ved sygemelding opfylder beskæftigelseskravet i

bekendtgørelsens § 4, stk. 1, om mindst 40 timer inden for de sidste 4 uger.

2. Ved genansættelse hos samme arbejdsgiver anses den

søfarende for nyansat, såfremt der er forløbet mere end tre måneder mellem

det tidligere ansættelsesforholds ophør og 1. arbejdsdag i det nye

ansættelsesforhold.

3. Ved anmodning om dagpenge til en nyansat, skal

arbejdsgiveren oplyse:

a) hvornår den søfarende tiltrådte tjenesten om bord,

b) om den søfarende opfylder beskæftigelseskravet i bekendtgørelsens § 4,

stk. 1, og

c) om den søfarende tidligere har været ansat hos arbejdsgiveren og i så

fald hvornår senest.

4. Nyansatte søfarende, der ikke får udbetalt løn

eller sygehyre under sygefravær, har ret til at få udbetalt dagpenge fra

direktoratet, jfr. bekendtgørelsens § 16, stk. 1 og 2.

5. Arbejdsgivere, der yder hyre/sygehyre under

sygefravær fra arbejdet til nyansatte, er berettiget til at få udbetalt de

dagpenge, som den søfarende ellers ville have ret til, dog højst med beløb

svarende til den udbetalte løn eller sygehyre for samme tidsrum.

Refusionskrav fremsættes over for direktoratet.

6. Uenighed om arbejdsgiverens ret til fritagelse

efter de foranstående bestemmelser afgøres af Dagpengeudvalget for Søfarende,

jfr. bekendtgørelsens § 10.

Opmærksomheden henledes på, at uanset, at rederen efter foranstående

lemperegler er fritaget for dagpengeforpligtelsen efter

dagpengebekendtgørelsen, har han - bortset fra de i sømandsloven nævnte

tilfælde (svigagtig fortielse m.v.) - pligt til at udbetale sømanden sygehyre

efter reglerne i sømandsloven.

Den af rederen udbetalte sygehyre vil efter anmodning derom blive

refunderet af Direktoratet for Søfarende, dog højst med det maksimale

dagpengebeløb.

Såfremt den søfarendes sygehyre overstiger det maksimale dagpengebeløb,

vil det overskydende beløb være at udrede af rederen.

I tilfælde af uarbejdsdygtighed på grund af kønssygdom refunderes

sygehyren dog fuldt ud af direktoratet.

Vejledende bemærkninger til § 4:

Der henvises til Sikringsstyrelsens vejledning af 19. februar 1986 om

bestemmelserne i dagpengelovens § 3 (beskæftigelseskrav, tilbagefald m.v.).

Til stk. 1.

Om sømandens ret til hyre under sygdom/sygehyre gælder sømandslovens § 29,

§ 35, § 40, § 41, § 44, § 47, stk. 3 § 49, nr. 8

I beregningen af de 40 timer indgår al beskæftigelse, også overarbejde.

Tiden under rejse til skib regnes ikke med i timekravet. Om begrebet

arbejdsgiver se side 17.

Arbejdsgiverperioden er en fast periode på 35 dage, som opgøres efter

kalenderen.

Arbejdsgiverperiodens længde påvirkes ikke af en tilbagefaldssituation

efter § 4, stk. 2. Udbetaling af sygedagpenge afbrydes blot i eventuelle

raskmeldingsperioder.

1. hele sygedag er lig med 1. hele fraværsdag. Må den

søfarende forlade arbejdet efter normal arbejdstids begyndelse, løber

arbejdsgiverperioden først fra og med næste dag.

Til stk. 2.

Den søfarende skal være ansat hos arbejdsgiveren ved tilbagefaldet.

Den søfarende kan godtgøre tilbagefald af samme sygdom ved at give

arbejdsgiveren oplysning herom, f.eks. ved afgivelse af en skriftlig

erklæring. I tvivlstilfælde kan tilbagefaldet kræves dokumenteret ved

lægeerklæring.

Ved tilbagefald inden for 12-dages fristen løber såvel

arbejdsgiverperioden som den i § 17 nævnte obligatoriske dækningsperiode på

18 uger fra 1. hele sygedag i den 1. sygeperiode. Har arbejdsgiveren udbetalt

dagpenge i 5 uger i første sygeperiode, har den søfarende ikke ret til

dagpenge fra arbejdsgiveren i tilbagefaldsperioden.

Tilbagefaldsreglen finder også anvendelse, såfremt den søfarendes

dagpengeret overføres fra arbejdsgiveren til direktoratet, jfr. § 14, stk. 1.

Ved tilbagefald efter 12-dages fristens udløb pålignes en ny

arbejdsgiverperiode, såfremt den søfarende ved den nye sygemelding fortsat er

ansat hos arbejdsgiveren.

Til stk. 3.

Om lempelse af arbejdsgiverens pligt til at udbetale sygedagpenge til

nyansatte søfarende, se de obligatoriske forskrifter side 15-16.

Er der tale om 2 eller flere ansættelsesperioder med under 3 måneders

mellemrum, skal den søfarende have været ansat i sammenlagt mindst 21

kalenderdage inden arbejdsgiverens dagpengepligt indtræder.

Fritagelsen gælder hele arbejdsgiverperioden og omfatter også

tilbagefaldsperioder efter de 3 uger.

Afgrænsning af begrebet arbejdsgiver afhænger af indholdet af den

søfarendes ansættelseskontrakt.

Skibsansatte kan ikke flyttes fra skib til skib, og arbejdsgiverbegrebet

er i så fald begrænset til det selskab, som ejer/disponerer skibet. Ejer

selskabet f.eks. 2 skibe, vil tjeneste i samme skib eller tjeneste i de 2

skibe, hvor der er forløbet mindre end 3 måneder mellem 1.

ansættelsesforholds ophør og 2. ansættelsesforholds begyndelse, betragtes som

værende udført hos samme arbejdsgiver.

For skibsofficerer, der normalt er rederiansatte, defineres arbejdsgiveren

som de af samme person eller samme firma ledede rederier. Det samme gælder

for andre rederiansatte søfarende.

Til stk. 4.

Det påhviler arbejdsgiveren at godtgøre, at opsigelse m.v. foreligger

inden sygemeldingen ved fremlæggelse af f.eks. behørig udfyldt hyrekontrakt,

underskrevet af såvel den søfarende som skibsføreren, anden skriftlig dateret

opsigelse eller en fratrædelsesaftale.

Rederiets dagpengepligt overfor skibsansatte søfarende, der bliver syge

efter, at opsigelse er afgivet, og som derefter afskediges på grund af

sygdommen, ophører på det tidspunkt, hvor tjenesten faktisk ville være ophørt

som følge af opsigelsen. Det samme gælder ved afsked og ved gensidig aftale

om ophævelse af tjenesteaftalen.

Chefen for Sikringsstyrelsen har fastsat nærmere regler om bortfald af

arbejdsgiverperioden, når der foreligger ganske særlige omstændigheder. Disse

regler findes i Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 955 af 30. december

1986 om arbejdsgiveres fritagelse for at udbetale dagpenge i særlige

tilfælde, se bilag 1.

§ 5. Retten til dagpenge fra arbejdsgiveren

bortfalder, såfremt den søfarende har pådraget sig sygdommen ved forsæt eller

grov uagtsomhed, eller han ved stillingens overtagelse har fortiet

helbredsoplysninger af væsentlig betydning for ansættelsesforholdet.

Stk. 2. Retten til dagpenge fra arbejdsgiveren

bortfalder ligeledes under strejke eller lockout.

Vejledende bemærkninger til § 5: Der henvises til

Sikringsstyrelsens vejledning af 20. februar 1986 om bestemmelserne i

dagpengelovens § 5, stk. 1 (forsæt, grov uagtsomhed og fortielse).

Til stk. 1.

Om den søfarende har pådraget sig sygdom eller legemsskade ved forsæt

eller grov uagtsomhed afhænger af en konkret bedømmelse af skyldsspørgsmålet.

I denne bedømmelse indgår skibsførerens/rederiets forklaring, den søfarendes

forklaring, hvad der er indført i skibsdagbogen, skriftlige og underskrevne

vidneudsagn, politirapport etc.

Der skal foreligge en graverende handling fra den søfarendes side, for at

rederiet fritages for dagpengeforpligtelsen. Som typiske eksempler kan nævnes

stærk beruselse eller selvforskyldt skade som følge af slagsmål.

Til forståelse af begreberne forsæt og grov uagtsomhed kan gives følgende

vejledning.

1. Skader under udøvelse af sport

Skader sket under udøvelse af sport eller aktiviteter, der er led i

normal livsudfoldelse, anses normalt ikke for pådraget ved grov

uagtsomhed.

Der må dog ved afgørelsen af hver enkelt sag foretages en konkret

vurdering af hændelsesforløbet, årsagen og de forhold, hvorunder idrætten er

udøvet.

Ved de sportsgrene, der ud fra en almindelig betragtning anses for

farlige, som f.eks. karate, faldskærmsudspring, dykkersport, speedwaykørsel,

motorcroos og lignende lægges vægt på følgende forhold:

- om udøveren i det væsentlige har fulgt de regler og anvisninger, der er

givet for denne form for sport,

- om udøveren ikke er gået meget videre end hans træningsstade gjorde

rimeligt, og

- om udøvelsen er sket inden for organiserede rammer, herunder eventuelt

under tilsyn.

2. Slagsmål

Hvis en skade indtræder under slagsmål, må den søfarende godtgøre, at

sygdommen ikke er forvoldt ved grov uagtsomhed. Det er således den søfarende,

der har bevisbyrden for, at der ikke er udvist grov uagtsomhed, f.eks.

ved at provokere eller unødigt deltage i slagsmålet.

Hvis den søfarende f.eks. kan godtgøre, at han selv er blevet overfaldet

eller nødvendigvis har måttet gribe ind, hvor en trediemand er blevet

overfaldet, anses den pågældende ikke for at have udvist grov uagtsomhed.

Handlingsforløb og ansvarsfordeling må i tvivlstilfælde søges oplyst ved

indhentning af vidneerklæringer.

3. Beruselse

Hvis beruselse klart er årsagen til en skades eller sygdoms opståen, anses

denne for pådraget ved grov uagtsomhed. Opstår skaden under udførelsen af

arbejdet, er det dog en forudsætning, at arbejdsgiveren ikke kan siges at

have accepteret den søfarendes tilstedeværelse på arbejdspladsen trods

beruselse.

4. Selvmordsforsøg

Sygefravær, der skyldes selvmordsforsøg, anses ikke for pådraget ved

forsæt eller grov uagtsomhed, hvis selvmordsforsøget er en følge af en

sygelig tilstand.

Det kan være vanskeligt at sondre mellem selvmordsforsøg med sygelig

baggrund og forsøg, som er rent affektbetonede, situationsbetingede eller

demonstrative ikke-livstruende. Det er derfor vigtigt, at der foreligger et

lægeligt materiale, der kan belyse, om den tilsyneladende forsætlige handling

er sygeligt betinget.

5. Overtrædelse af færdselsregler

Tilskadekomst i forbindelse med alvorlige overtrædelser af de i det

pågældende land gældende færdselsregler, vil normalt blive anset for pådraget

ved grov uagtsomhed.

Begrebet grov uagtsomhed omfatter således følgende:

a) Skade pådraget ved at føre motorkøretøj i spirituspåvirket tilstand

eller uden at have det nødvendige førerbevis.

b) Skade pådraget ved kørsel med en fører, der var spirituspåvirket,

medmindre det er godtgjort, at passageren ikke vidste dette.

c) Skade pådraget ved at køre med en fører, der ikke har det nødvendige

førerbevis, når passageren vidste dette.

d) Tilsidesættelse af ubetinget vigepligt etc.

e) Skade pådraget ved kørsel med ulovligt eller defekt køretøj uden

anvendelse af det på stedet påbudte sikkerhedsudstyr (f.eks. styrthjelm).

Ved mindre grove overtrædelser af gældende færdselsregler anses handlingen

ikke nødvendigvis for at være groft uagtsom.

Hvis en søfarende kommer til skade ved et færdselsuheld, og modparten får

tillagt skylden, har den pågældende normalt ikke pådraget sig skaden ved grov

uagtsomhed. Hvorvidt arbejdsgiveren i så fald har mulighed for at rejse

regreskrav mod skadevolderen, beror på lovgivningen i det pågældende land.

6. Overtrædelse af sikkerhedsforskrifter i skibet

Hvis en sygdom opstår, fordi den søfarende har overtrådt en

sikkerhedsforskrift, anses sygdommen normalt pådraget ved grov uagtsomhed,

hvis sikkerhedsforskriften er påbudt af skibstilsynet eller vedtaget af

skibets sikkerhedsudvalg, og den pågældende søfarende er orienteret herom.

7. Operationer, der ikke betragtes som sygebehandling

Sygemelding med henblik på foretagelse af behandlinger, som udelukkende

skyldes kosmetiske hensyn og ikke afhjælpning af fysiske eller psykiske

lidelser, giver ikke ret til sygedagpenge.

Det samme gælder sygemelding med henblik på foretagelse af frivillig

sterilisation, når indgrebet ikke er lægeligt indiceret.

Når en person, som har underkastet sig en operation af ovennævnte

karakter, sygemeldes på grund af eftervirkninger af behandlingen, betragtes

uarbejdsdygtigheden som pådraget ved forsæt. Dagpenge må derfor betales af

Direktoratet for Søfarende.

Fravær i forbindelse med abort, spontan eller provokeret, omfattes ikke af

sygedagpengereglerne, men giver efter praksis ret til barselsdagpenge efter

dagpengebekendtgørelsens § 20, stk. 4, når betingelserne i § 21 er opfyldt.

8. Tilknytningen mellem den aktuelle sygdom og den

uagtsomme handling

Fritagelse for dagpengepligten forudsætter, at den aktuelle sygdom har en

vis tidsmæssig tilknytning til den groft uagtsomme handling.

En arbejdsgiver er således forpligtet til at betale dagpenge til en

søfarende, der sygemeldes på grund af opbrud af en gammel skade, uanset at

den søfarende oprindelig havde pådraget sig skaden ved grov uagtsomhed,

medmindre den aktuelle sygdom indtræffer kortere tid efter.

Til forståelse af begrebet fortielse af helbredsoplysninger ved

ansættelsen kan gives følgende vejledning:

Den søfarende har ikke alene pligt at give oplysninger om

helbredsforholdene, når arbejdsgiveren beder om det, men skal også på eget

initiativ oplyse herom.

Ved bedømmelsen af, om der foreligger fortielse af helbredsoplysninger,

der har væsentlig betydning for ansættelsesforholdet, lægges især vægt på

følgende forhold:

- om den søfarende har været sygemeldt i land tid eller i gentagne

tilfælde på grund af samme sygdom før ansættelsen hos den nuværende

arbejdsgiver,

- om sygemeldingen hos den nuværende arbejdsgiver er sket forholdsvis kort

tid efter ansættelsen,

- om den søfarende har været klar over, at der var en reel risiko for, at

samme sygdom ville medføre ny sygemelding,

- om den søfarende har fået besked om, at han senere skal indlægges eller

behandles ambulant på sygehus eller tilsvarende behandlingsinstitution.

Arbejdsgiveren kan kun påberåbe sig fortielse som fritagelsesgrund, hvis

den søfarendes sygdom skyldes den fortiede lidelse.

Arbejdsgiverens fritagelse for at udbetale dagpenge til den søfarende på

grund af fortielse af helbredsoplysninger ved ansættelsen kræver normalt, at

de nævnte 4 betingelser foreligger. Har arbejdsgiveren ved ansættelsen

udtrykkeligt spurgt den søfarende ud om helbredsforhold, slækkes der på de 4

betingelser. Forevisning af gyldigt sundhedsbevis kan ikke sidestilles med

udtrykkelig forespørgsel om helbredsforhold.

Ændringer i helbredsmæssige forhold efter den søfarendes ansættelse

medfører ikke fritagelse for dagpengeforpligtelsen.

§ 6. Sygdomstilfælde skal hurtigst muligt anmeldes

til arbejdsgiveren (rederiet eller skibsføreren). Undladelse heraf medfører

bortfald af krav om dagpenge fra arbejdsgiveren medmindre særlige

omstændigheder foreligger. Kravet på dagpenge fra arbejdsgiveren består dog,

hvis arbejdsgiveren ikke hurtigst muligt gør sin indsigelse vedrørende

anmeldelsen gældende over for den søfarende.

Vejledende bemærkninger til § 6:

Anmeldelsesreglerne har normalt kun betydning for søfarende, der efter

arbejdsdagens ophør forlader skibet og tager til bopælen, eller for

søfarende, der bliver syge i land under afvikling af frihed. Der henvises til

Sikringsstyrelsens vejledning af 1. november 1984 om bestemmelserne i

dagpengelovens §§ 6 og 7 (om anmeldelse af sygdom og dokumentation for sygdom

og dens varighed i arbejdsgiverperioden).

Anmelselsesreglerne er normalt uden betydning, når den søfarendes sygdom

opstår om bord, hvor skibsledelsen gennem viden om hændelser på

arbejdspladsen er orienteret.

§ 7. Arbejdsgiveren kan forlange, at den søfarende

inden for em rimelig frist dokumenterer, at fraværet skyldes sygdom.

Udgifterne til lægelig dokumentation afholdes af arbejdsgiveren. Opfylder den

søfarende ikke kravet om dokumentation, uden at der foreligger særlige

omstændigheder, bortfalder retten til dagpenge fra arbejdsgiveren.

Stk. 2. Under sygdom af mere end 2 ugers varighed kan

arbejdsgiveren kræve, at den søfarende fremskaffer lægeerklæring om

sygdommens varighed. Udgifterne afholdes af arbejdsgiveren. Opfylder den

søfarende ikke denne pligt, uden at der foreligger fyldestgørende begrundelse

herfor, bortfalder retten til dagpenge fra arbejdsgiveren.

Stk. 3. Kravet på dagpenge fra arbejdsgiveren består,

hvis arbejdsgiveren ikke hurtigst muligt gør sin indsigelse vedrørende

dokumentationens form eller forsinkelse gældende over for den søfarende.

Stk. 4. Forpligtelsen til at yde dagpenge bortfalder,

såfremt den søfarende mod lægens opfordring nægter at lade sig indlægge på

sygehus eller at modtage nødvendig lægebehandling.

Vejledende bemærkninger til § 7:

Til stk. 1-3.

Der henvises til Sikringsstyrelsens vejledning af 1. november 1984 om

bestemmelserne i dagpengelovens §§ 6 og 7 (om anmeldelse af sygdom og

dokumentation for sygdom og dens varighed i arbejdsgiverperioden).

Til stk. 4.

Bestemmelsen er anvendt analogt i nogle meget graverende tilfælde, hvor en

syg søfarende har foretaget handlinger, der efter lægelige oplysninger var

direkte skadelige under hensyn til lidelsens karakter.

§ 8. Udbetaling af dagpenge ophører den dag, den

søfarende er arbejdsdygtig, selv om han undlader at træde i arbejde eller at

raskmelde sig.

Vejledende bemærkninger til § 8:

Den søfarende har efter en sygeperiode pligt til at raskmelde sig.

Afgår en søfarende ved døden, gælder dagpengeretten for sygeperioden til

og med dagen for dødens indtræden.

Dagpengenes størrelse

§ 9. Dagpenge udbetales af arbejdsgiveren med et

beløb af samme størrelse som hyre under sygdom (sygehyre) efter sømandsloven.

Vejledende bemærkninger til § 9:

Dagpenge i arbejdsgiverperioden har ikke et maximumbeløb pr. uge men

udbetales med et beløb af samme størrelse som hyre under sygdom (sygehyre)

efter sømandsloven.

Sygedagpenge pr. dag beregnes som 1/30 af den månedlige hyre under

sygdom/sygehyre uanset om den berørte måned har 28, 29, 30 eller 31 dage.

Ugesatsen er 7/30 af månedssatsen.

Hyre under sygdom/sygehyre er grundhyre, dyrtidstillæg og eventuelt

alderstillæg, men derimod ikke tillæg, der ydes for særlig tjeneste eller for

særlig hårdt og byrdefuldt arbejde etc. Det kan dog være aftalt, at et

tillæg, der ydes under tjenesten om bord, også ydes under sygdom.

I hyrebegrebet indgår hverken værdien af kost, logi eller

feriegodtgørelse.

Klageadgang

§ 10. Tvistigheder om ret til dagpenge efter

foranstående bestemmelser kan indbringes for det dagpengeudvalg, der er

nedsat efter dagpengelovens § 14, dog således at udvalget suppleres med et

medlem fra redernes og et medlem fra de søfarendes organisationer.

Stk. 2. Dagpengeudvalgets afgørelse træffes af de fem

medlemmer, medmindre to af disse forlanger, at den opmand, der er udnævnt

efter dagpengelovens § 14, stk. 2, tilkaldes. I så fald træffes

Dagpengeudvalgets afgørelse af opmanden. Dagpengeudvalgets afgørelser kan

ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Vejledende bemærkninger til § 10:

Vil den søfarende klage over, at arbejdsgiveren ikke betaler dagpenge i

arbejdsgiverperioden, eller mener den søfarende, at han får for lidt i

dagpenge, kan han klage til Dagpengeudvalget for Søfarende, Postbox 2566,

2100 København Ø.

Dagpengeudvalgets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ

myndighed, men derimod for domstolene.

Dagpengeudvalgets forretningsorden findes i socialministeriets cirkulære

nr. 231 af 10. december 1975.

§ 11. Undlader en arbejdsgiver helt eller delvis at

udbetale dagpenge i arbejdsgiverperioden, og skønner direktøren, at

undladelsen er uberettiget, eller skyldes undladelsen manglende

betalingsevne, skal direktoratet udbetale forskud på dagpengene. Træffes der

afgørelse om udbetaling af forskud, skal arbejdsgiveren underrettes herom.

Spørgsmålet om arbejdsgiverens pligt til at yde dagpengene skal indbringes

for Dagpengeudvalget af den søfarende eller af direktøren, medmindre

arbejdsgiveren forinden har refunderet direktoratets forskud.

Stk. 2. Træffer Dagpengeudvalget afgørelse om, at

arbejdsgiveren har pligt til at yde dagpenge, skal arbejdsgiveren refundere

det udbetalte forskud inden 4 uger efter, at han har modtaget underretning om

afgørelsen.

Beløbet kan inddrives ved udlæg.

Vejledende bemærkninger til § 11:

Skønner direktoratet, at rederiets undladelse af at udbetale dagpenge til

den søfarende er uberettiget eller skyldes den manglende betalingsevne, har

direktoratet pligt til at udbetale forskud på dagpenge til den søfarende.

Ved afvisningen skal rederiet til den søfarende sende den på side 27 viste

blanket Dfs. 61-170, Sygedagpenge til søfarende, med oplysning om, hvorfor

rederiet mener sig fritaget for at udbetale dagpenge. Dokumentation skal

fremlægges.

Afsnit II

Dagpenge i øvrigt

Direktoratets forpligtelse

§ 12. Direktoratet udbetaler dagpenge til:

1) Søfarende ved sygdom ud over arbejdsgiverperioden.

2) Søfarende, der ikke har ret til dagpenge fra arbejdsgiveren.

3) Andre søfarende, der har ret til dagpenge, herunder dagpenge ved

graviditet og barsel samt ved bortfalt af delpension.

Vejledende bemærkninger til § 12:

Om bortfald og fritagelsesgrunde for arbejdsgiverperiode se §§ 4-7

Om varigheden af direktoratets forpligtelse se § 17.

Søfarende mellem 60 og 67 år, med bopæl i Danmark, kan ved nedsættelse af

den ugentlige arbejdstid få udbetalt delpension, såfremt betingelserne i lov

om delpension, jfr. lovbekendtgørelse nr. 6 af 6. januar 1987, er opfyldt.

I følge lovens § 10 bortfalder retten til delpension ved udgangen af den

måned, hvori lønmodtageren har været fraværende fra arbejdet på grund af

sygdom i en sammenhængende periode på 13 uger.

Var den delpensionsberettigede søfarende ved sygdommens opståen omfattet

af personkredsen i § 2, udbetaler direktoratet dagpenge direkte til den

søfarende fra bortfaldet og indtil 18-ugers periodens udløb.

Om beregning af delpensionsdagpengenes størrelse, se side 29.

Udbetaling fra direktoratet af dagpenge til søfarende, der opholder sig

uden for Danmark, foretages normalt gennem lokal dansk

udenrigsrepræsentation.

§ 13. Dagpengene ydes ved fuld uarbejdsdygtighed på

grund af sygdom.

Vejledende bemærkninger til § 13:

Om fuld uarbejdsdygtighed se side 11.

§ 14. Har arbejdsgiveren udbetalt dagpenge i

arbejdsgiverperioden, har den søfarende ret til dagpenge fra direktoratet fra

1. hele sygedag efter periodens udløb.

Stk. 2. I andre tilfælde har den søfarende ret til

dagpenge fra 1. hele sygedag.

Stk. 3. Ret til dagpenge, der erstatter tab af

delpension, indtræder 1. hele sygedag, efter at retten til delpension er

bortfaldet efter § 10, stk. 1, i lov om delpension.

Vejledende bemærkninger til § 14:

Til stk. 1.

Der benyttes blanket Dfs. 61-170, Sygedagpenge til søfarende, der er

gengivet på næste side.

Til stk. 2. Om indtægtstab se side 9.

Tilbagefald forlænger ikke direktoratets obligatoriske dækningsperiode på

18 uger, jfr. § 17.

Til stk. 3.

Om delpension se side 26 og 29.

§ 15. Retten til dagpenge fra direktoratet er

betinget af, at der uden unødigt ophold afgives en erklæring til direktoratet

om årsagen til uarbejdsdygtigheden, om indtægts- og arbejdsforhold, om

bortfald af delpension og andre forhold af betydning ved afgørelsen af

spørgsmålet om den søfarendes ret til dagpenge. Erklæringen skal være

ledsaget af en lægeerklæring. Udgifter til lægeerklæring afholdes af

direktoratet.

Stk. 2. Det påhviler arbejdsgiveren (rederiet eller

skibsføreren) at foretage indberetningen til direktoratet.

Stk. 3. For de søfarende, der er omfattet af § 2, nr. 2

og 3, påhviler indberetningspligten den søfarende. I disse tilfælde indsendes

erklæringen til direktoratet gennem nærmeste danske udenrigsrepræsentation,

eller godkendt dansk forhyring- eller udbetalingskontor.

Stk. 4. Direktøren kan fastsætte nærmere regler for

anmodningsblankettens form og indhold.

I medfør af bestemmelsen i stk. 2 og 4 samt af § 19, stk. 4, fastsætter

direktoratet følgende:

Om rederiets anvendelse af sygedagpengeblanketten til søfarende

Når et rederi anmoder direktoratet om udbetaling efter dagpengereglerne,

kan der foreligge følgende situationer:

1. Anmodning om dagpengeudbetaling til den søfarende.

2. Anmodning om refusion af udbetalt hyre/sygehyre

udover arbejdsgiverperioden.

3. Anmodning om såvel dagpengeudbetaling til den

søfarende som refusion af udbetalt hyre/sygehyre udover arbejdsgiverperioden.

Ved anmodning skal altid anvendes blanket Dfs. 61-170, Sygedagpenge

til søfarende, der skal være korrekt udfyldt og underskrevet både af rederiet

og af den søfarende.

I særlige tilfælde hvor rederiet godtgør, at det ikke har været muligt at

fremskaffe den søfarendes underskrift på anmodningsblanketten, kan en løs

kvittering eller en kvittering på hyreregnskabsblanket fra den søfarende for

beløbets modtagelse, tilligemed lægelig dokumentation for sygeperioden,

eventuelt anvendes som erstatning for den søfarendes udfyldelse og

underskrift i blankettens punkt 3.

Dagpengenes størrelse

§ 16. Dagpenge, der udbetales af direktoratet som

erstatning for tab af indtægt, ydes med et beløb af samme størrelse som hyre

under sygdom (sygehyre) efter sømandsloven.

Stk. 2. Dagpengene, herunder forskud på og refusion af

dagpenge pr. uge, kan dog ikke overstige det højeste dagpengebeløb pr. uge,

der er fastsat efter dagpengeloven.

Stk. 3. Direktøren kan, når omstændighederne taler

derfor, bestemme, at dagpengene udbetales med et andet beløb end sygehyren,

jf. dog stk. 2.

Stk. 4. Dagpenge, der erstatter tab af delpension efter

lov om delpension, beregnes på grundlag af den søfarendes delpension.

Vejledende bemærkninger til § 16:

Til stk. 1.

Om hyre/sygehyre se side 24

Søfarende, ansat på overenskomstmæssige vilkår, får reguleret dagpengene

efter overenskomsten, dog ikke ud over det maximale dagpengebeløb. Dagpengene

udbetales ugevis bagud, og der trækkes landkildeskat med den for den

søfarende gældende trækprocent. Er den søfarende ikke i besiddelse

af land kildeskattekort, skal kildeskat trækkes med 50 procent.

Sømandsskattekort kan ikke anvendes.

Til stk. 4.

Dagpengene udbetales med et beløb af samme størrelse som delpensionen ved

bortfaldet. Hvis disse dagpenge sammen med dagpenge, der erstatter tab af

hyre, overstiger dagpengenes højeste beløb, nedsættes delpensionsdagpengene

med det overskydende beløb.

Ophør af direktoratets forpligtelse

§ 17. Retten til dagpenge fra direktoratet ophører

den dag, den søfarende er arbejdsdygtig, selv om han undlader at raskmelde

sig, dog senest 13 uger efter arbejdsgiverperiodens udløb.

Stk. 2. For de søfarende, der ikke har ret til dgapenge

fra arbejdsgiveren, ophører retten til dagpenge senest 18 uger efter 1. hele

sygedag. For de søfarende, der oppebærer dagpenge under graviditet og barsel,

gælder dog de dagpengeperioder, der følger af reglerne i § 20.

Stk. 3. Direktøren kan, når omstændighederne taler

derfor, forlænge de perioder, der er nævnt i stk. 1 og stk. 2, 1. punktum.

Vejledende bemærkninger til § 17:

Til stk. 2.

For søfarende med bopæl i Norge, Sverige, Finland eller Island finder

reglerne i den nordiske socialkonvention anvendelse. Disse regler er nærmere

omtalt side 31 og 32.

Vedrørende kvindelige søfarendes dagpengeperioder under graviditet og

barsel, se side 34 ff.

Til stk. 3.

Bestemmelsen er en hjælp til nødstedte søfarende og finder derfor ikke

anvendelse for rederiets hyre/sygeperioder.

Det er fast praksis kun at forlænge udbetalingen af sygedagpenge til den

søfarende udover 18-ugers perioden, når uarbejdsdygtigheden skyldes en

arbejdsskade. Forlængelsen gives endvidere kun, hvor den søfarende opholder

sig i udlandet. I sådanne tilfælde træffes afgørelsen om forlængelse af

dækningsperioden under hensyntagen til især den søfarendes økonomiske og

familiemæssige forhold (forsørgerforhold m.v.), uarbejdsdygtighedens

omtrentlige varighed udover 18 uger, ulykkestilfældets karakter og den

søfarendes tilknytning til dansk skibsfart.

§ 18, De søfarende, der har opbrugt retten til at få

udbetalt dagpenge efter § 17, overgår til at få udbetalt dagpenge efter

dagpengelovens regler, såfremt de tager ophold her i landet og i øvrigt

opfylder betingelserne for at få udbetalt dagpenge efter dagpengeloven.

Vejledende bemærkninger til § 18:

Har den søfarende folkeregisteradresse i Danmark, og opholder den

pågældende sig i Danmark, overgår dagpengeudbetalingen efter 18 uger til

social- og sundhedsforvaltningen i bopælskommunen.

Er den søfarende EF-statsborger og har bopæl i et EF-land, forbliver

dagpengeretten i Danmark, såfremt den pågældende opholder sig inden for

EF-området. Efter udløbet af 18-ugers perioden overgår dagpengeudbetalingen

til social- og sundhedsforvaltningen i den kommune, hvor rederiet har

forretningsadresse.

Efter artikel 13 i den nordiske socialkonvention, har den søfarende med

bopæl i Norge, Sverige, Finland eller Island, der udfører arbejde på dansk

skib/dansk rederi, ved sygdom ret til dagpenge fra beskæftigelseslandet

(Danmark), så længe ansættelsen består, dog mindst i 90 dage. Alle

kalenderdage medregnes, uanset om dagpenge udbetales af rederiet eller af

direktoratet.

Efter artikel 13 kan der opstå følgende situationer vedrørende den

søfarendes dagpengeret:

1. Den skibsansatte søfarende sygeafmønstrer.

2. Den syge rederiansatte søfarende udtræder af

ansættelsesforholdet inden for 90-dages periodens udløb.

3. Den syge rederiansatte søfarende udtræder af

ansættelsesforholdet efter 90-dages periodens udløb, men før der er forløbet

18 uger regnet fra 1. hele sygedag.

4. den syge rederiansatte søfarende udtræder efter

udløbet af 18-ugers perioden.

ad 1 og 2.

Direktoratet overfører den søfarende til udbetaling af dagpenge fra de

sociale myndigheder i den pågældende nordiske bopælsland efter udløbet af

90-dages perioden.

ad 3.

Efter udløbet af arbejdsgiverperioden refunderer direktoratet dagpenge til

rederiet, og ved ansættelsesforholdets ophør overføres den søfarendes

dagpengerettigheder til de sociale myndigheder i det nordiske bopælsland.

ad 4.

Direktoratet refunderer rederiet udbetalte dagpenge fra udløbet af

arbejdsgiverperioden og til 18-ugers periodens udløb, hvorefter refusion ydes

fra social- og sundhedsforvaltningen i den kommune, hvor rederiet har

forretningsadresse. Ved ansættelsesforholdets ophør overføres den søfarendes

dagpengerettigheder til de sociale myndigheder i det nordiske bopælsland.

Arbejdsgiverens ret til den søfarendes dagpenge

§ 19. En arbejdsgiver, der yder løn under sygdom

eller sygehyre, er berettiget til at få udbetalt de dagpenge, som den

søfarende ellers ville have ret til, dog højst med beløb svarende til den

udbetalte løn eller sygehyre for samme tidsrum. Dagpenge, der erstatter tab

af delpensionen, udbetales dog til den søfarende. Ved sygdom regnes

tidsrummet fra 1. sygedag efter udløbet af arbejdsgiverperioden eller fra den

fraværsdag, hvor arbejdsgiveren er fritaget for dagpengepligten efter

bestemmelserne i bekendtgørelsens afsnit I. Ved graviditet og barsel regnes

tidsrummet fra og med den fraværsdag, hvor den søfarende har ret til dagpenge

efter § 20.

Stk. 2. Den erstatning, der ydes efter sømandslovens §

45, jf. § 44, stk. 2 og § 47, stk. 3, til en skibsofficer og til en

skibsfører, som afskediges på grund af sygdom, anses efter denne

bekendtgørelse for løn.

Stk. 3. Direktøren fastsætter regler om arbejdsgiverens

pligt til at anmelde den søfarendes sygefravær samt om anmeldelse af krav om

udbetaling af dagpenge (refusion) til arbejdsgiveren.

Stk. 4. Direktøren kan fastsætte nærmere regler for

refusionsanmodningens form og indhold.

Vejledende bemærkninger til § 19:

Om anvendelse af dagpengeblanket Dfs 61-170, se side 28.

Der kan ydes dagpengerefusion til rederiet:

1. Efter udløbet af den normale 5-ugers

arbejdsgiverperiode, § 4, stk. 1.

2. Efter udløbet af en nedsat arbejdsgiverperiode, §

4, stk. 4, tjenesteforholdet opsagt før sygdommens indtræden.

3. I tilfælde hvor arbejdsgiverperioden er bortfaldet,

§ 4, stk. 1, § 5, § 6 og § 7.

4. Ved graviditet og barsel, §§ 20-23.

Rederiet kan længst få dagpengerefusion fra direktoratet til udløbet af

18-ugers perioden regnet fra 1. hele sygedag.

Refusionsbeløbet for en given periode kan aldrig overstige, hvad den

søfarende havde krav på i dagpenge og heller ikke den udbetalte

hyre/sygehyre.

Særlige regler om dagpenge ved graviditet og barsel

§ 20. En kvindelig søfarende er under fravær fra

arbejdet på grund af graviditet og barsel berettiget til dagpenge fra det

tidspunkt, hvor der skønnes at være 4 uger til fødslen. Efter fødslen kan der

ydes dagpenge i tilsammen indtil 24 uger under fravær fra arbejdet til

barnets forældre, heraf indtil 10 uger til faderen. Dagpenge til faderen kan

ydes efter den 14. uge efter fødslen og er betinget af, at begge forældre har

dagpengegivende indtægt. Dagpenge kan kun ydes til een af forældrene ad

gangen.

Stk. 2. Uafhængigt af dagpengeretten efter stk. 1 har

barnets fader ret til dagpenge under fravær fra arbejdet i indtil 2 uger

efter fødslen eller barnets modtagelse i hjemmet.

Stk. 3. En søfarende, der er omfattet af stk. 1 eller

stk. 2, og som i forbindelse med barnets ophold på sygehus genoptager

arbejdet inden 24-ugers eller 2-ugers periodens udløb, har ret til dagpenge

for den del af perioden, der var tilbage ved arbejdets genoptagelse, i det

omfang pågældende i tilknytning til barnets udskrivelse på ny er fraværende

fra arbejdet, og såfremt udskrivelsen finder sted inden 9 måneder fra

fødslen. Hvis barnet på grund af sygdom, for tidlig fødsel eller for lav

fødselsvægt er indlagt på sygehus i forlængelse af fødslen, har den

kvindelige søfarende ret til dagpenge i indtil 3 måneder under barnets

indlæggelse med en tilsvarende udsættelse af dagpengeretten efter stk. 1, når

hun undlader at genoptage arbejdet.

Stk. 4. En kvinde er under fravær fra arbejdet inden

4-ugers perioden før fødslen berettiget til dagpenge, når det efter en

lægelig bedømmelse skønnes, at graviditeten har et sygeligt forløb, der ved

fortsat beskæftigelse vil medføre risiko for kvindens helbred eller for

fosteret, eller arbejdets særlige karakter medfører risiko for fosteret.

Kvinden er endvidere berettiget til dagpenge, når hendes graviditet på grund

af offentligt fastsatte bestemmelser forhindrer hende i at varetage sit

arbejde, og arbejdsgiveren ikke har tilbudt hende anden passende

beskæftigelse.

Stk. 5. Når ganske særlige omstændigheder taler for

det, kan den ene af barnets forældre indtræde i den andens ret til dagpenge.

Vejledende bemærkninger til § 20:

Efter sømandslovens § 29, stk. 4, har en skibsansat søfarende, der

er gravid ved tjenestens ophør, ret til efterhyre, så længe hun er uden

arbejde, dog højst i 2 måneder regnet fra dagen efter afmønstringen. Den

gravide søfarende har pligt til at udfolde rimelige bestræbelser for at

skaffe sig passende arbejde, f.eks. ved tilmelding som ledig til

arbejdsformidlingen. Rederiet har ret til at anvise den søfarende passende

arbejde, normalt i land. Afviser den søfarende det tilbudte arbejde, eller

tilkendegiver hun op anden måde, at hun ikke længere er til rådighed for

arbejdsmarkedet, bortfalder retten til efterhyre fra rederiet. Retten til

efterhyre bortfalder også, hvis hun ved ansættelsen har fortiet, at hun

vidste eller bestemt formodede, at hun var gravid. For kvindelige

rederiansatte søfarende finder ovennævnte regler tilsvarende anvendelse, dog

regnes efterhyreperioden på 2 måneder fra dagen efter tjenesteforholdets

ophør. Optjente fridøgnstimer kan ikke afvikles i efterhyreperioden.

For at være omfattet af de særlige for søfarende gældende regler om

barseldagpenge, skal fraværsperioden ligge direkte i tilslutning til

skibstjenestens ophør. Under ophold uden for Danmark er den søfarende også

sikret, såfremt fraværsperioden begynder på et tidspunkt, hvor den søfarende

er omfattet af personkredsen i § 2, nr. 2 og 3, hyresøgende og 14-dages

søfarende.

Begynder den søfarendes fraværsperiode i Danmark under afvikling af ferie

eller fridage eller uden ledighed, reguleres dagpengeretten efter

dagpengelovens almindelige regler. Det samme gælder for en far eller mor, der

ikke er søfarende.

Til stk. 1.

De 24 uger regnes fra dagen efter fødslen.

Der stilles ikke krav om, at forældrene lever sammen, men det forudsættes,

at faderen opholder sig hos barnet.

Retten til barselsdagpenge tilkommer barnets far, ikke en samlever.

Dagpenge kan kun ydes til en af forældrene ad gangen. Fordelingen af de

sidste 10 uger bestemmer forældrene.

Dagpenge kan kun udbetales til søfarende, der opfylder

indtægtsbetingelserne i § 21, se side 36.

Til stk. 2.

De 2 uger regnes i almindelighed fra dagen efter fødslen eller fra dagen

efter modtagelsen i hjemmet, men kan dog regnes fra og med fødslen eller

modtagelsen, hvis faderen ønsker det. Udsættes tidspunktet for fædreorlovens

begyndelse af arbejdsmæssige årsager, reduceres dagpengeperioden på 2 uger

med det tilsvarende antal dage.

Genoptager faderen arbejdet før 2-ugers periodens udløb, bortfalder retten

til dagpenge for den resterende del af perioden.

Det kræves ikke, at forældrene lever sammen, men det forudsættes, at

faderen har ophold på samme sted som barnet. Perioden kan kun deles i den i

stk. 3, 1. punktum nævnte situation.

I indtil 2 uger fra fødslen eller modtagelsen af barnet kan der således

ydes dagpenge til begge forældre samtidig. I denne periode kan faderen få

dagpenge, selv om moderen ikke har dagpengegivende indtægt.

Til stk. 4.

Der skal, for at få dagpenge på grund af et sygeligt forløb ved

graviditeten, foreligge en egentlig sygdomstilstand, f.eks. truende abort,

svangerskabsforgiftning eller blødninger. Almindelige graviditetsgener som

kvalme og utilpashed giver ikke ret til dagpenge. Det samme gælder tilfælde,

hvor lægen finder, at kvinden bør skånes for arbejde, uden at der foreligger

sygelige forhold eller særlig risiko for fosteret.

Hvis sygdommen er uden forbindelse med graviditeten udbetales

sygedagpenge.

Efter § 9, stk. 1 i Industriministeriets bekendtgørelse nr. 731 af 29.

december 1982 om lægeundersøgelse af søfarende og om udkigstjeneste som

ændret ved bekendtgørelse nr. 642 af 15. december 1983 og bilagets kolonne B,

XVI, må kvindelige søfarende ikke arbejde om bord i danske skibe efter

udløbet af 6. svangerskabsmåned.

Er der tale om abort, herunder abortus provocatus, har den kvindelige

søfarende ret til dagpenge så længe hun er uarbejdsdygtig og under

forudsætning af, at betingelserne i § 21 er opfyldt.

Til stk. 5.

Bestemmelsen sikrer faderen mulighed for, at indtræde i de perioder, hvor

moderen oprindelig havde ret til barselsdagpenge efter fødslen, når hun ikke

kan varetage pasningen af barnet. Her tænkes bl.a. på situationer, hvor

moderen afgår ved døden i forbindelse med fødslen eller inden for de første

14 uger af barselhvileperioden eller på grund af sygdom er ude af stand til

at passe barnet i denne periode.

Bestemmelsen medfører endvidere, at faderen ikke mister sin ret til

barseldagpenge i de sidste 10 uger af 24-ugers perioden, hvor retten til

dagpenge er betinget af, at begge forældre aktuelt har dagpengegivende

indtægt.

§ 21. Retten til dagpenge er betinget af, at den

søfarende i mindst 6 måneder inden for de sidste 12 måneder forud for

fraværsperioden har haft en dagpengegivende lønindtægt af en sådan størrelse,

at den mindst berettiger til 10 pct. af dagpengenes højeste beløb.

Stk. 2. Endvidere er retten til dagpenge betinget af,

at den søfarende inden for de sidste 4 uger før fraværsperioden har haft en

dagpengegivende lønindtægt af mindst den i stk. 1 nævnte størrelse eller har

været tilmeldt som hyresøgende ved godkendt dansk forhyrings- eller

udbetalingskontor siden arbejdsophøret.

Stk. 3. Uden at skulle opfylde betingelserne i stk. 1

og 2 kan den, som har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18

måneders varighed, opnå ret til dagpenge 1 måned efter optagelse som medlem

af en anerkendt arbejdsløshedskasse, såfremt begæring herom fremsættes inden

2 uger efter den erhvervsmæssige uddannelses afslutning.

Vejledende bemærkninger til § 21:

Til stk. 1.

Det forudsættes, at den pågældende far eller mor er omfattet af

personkredsen i § 2.

I de 6 måneder indgår beskæftigelse til søs, herunder afvikling af ferie

og fridage samt beskæftigelse i land som lønmodtager.

Til stk. 2.

De 4 uger er en sammenhængende beskæftigelsesperiode, der skal ligge

umiddelbart forud for skibstjenestens ophør. Hvis den søfarende er tilmeldt

som hyresøgende i udlandet, skal tilmeldingen ske i umiddelbar tilknytning

til skibstjenestens ophør, og fraværsperioden skal begynde senest 2 måneder

efter skibstjenestens ophør.

§ 22. Dagpengenes størrelse beregnes på samme måde,

som angivet i § 16.

Vejledende bemærkninger til § 22:

Dagpengene er maksimeret, men er ellers af samme størrelse som hyre under

sygdom/sygehyre efter sømandsloven, hvad enten dagpenge udbetales af

direktoratet eller af det sociale udvalg.

Om hyre/sygehyre se side 24.

§ 23. Under ophold i udlandet udbetaler direktoratet

de dagpenge, der tilkommer en søfarende efter § 20.

Stk. 2. Ved ophold her i landet eller ved ankomst her

til landet overtages udbetalingen af dagpenge efter denne bekendtgørelse af

det sociale udvalg i den søfarendes bopælskommune.

Vejledende bemærkninger til § 23:

Dagpenge betales såvel af direktoratet som af det sociale udvalg efter de

særlige for søfarende gældende regler.

§ 24. Direktøren kan fastsætte nærmere regler for

indgivelse af anmodning om dagpenge i anledning af fravær ved graviditet og

barsel.

Særlige tilfælde omfattet af lovgivningen om

arbejdsskadeforsikring

§ 25. Enhver, der pådrager sig en arbejdsskade, der

er omfattet af lovgivningen om arbejdsskadeforsikring, har ret til dagpenge

fra 1. hele sygedag efter arbejdsskadens indtræden.

Vejledende bemærkninger til § 25:

Ved arbejdsskade forstås efter § 9 i lov om arbejdsskadeforsikring:

1) ulykkestilfælde, som skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder

dette foregår,

2) skadelige påvirkninger af højst nogle få dages varighed, som skyldes

arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår, eller

3) erhvervssygdomme eller andre arbejdsbetingede sygdomme som nævnt i

arbejdsskadeforsikringslovens § 10.

Bestemmelsen sikrer, at søfarende, der pådrager sig en arbejdsskade, der

er omfattet af lovgivningen om arbejdsskadeforsikring, har ret til

sygedagpenge, selv om lønindtægten ikke er skattepligtig i Danmark. Som

eksempel på sådanne ikke skattepligtige grupper kan nævnes søfarende ansat på

Hong Kong-betingelser.

Arbejdsgiverens fritagelse for dagpengeforpligtelsen

§ 26. Mod betaling af et bidrag til staten efter de

administrative bestemmelser, der er fastsat efter dagpengelovens § 11, jf. §

41, stk. 2, 1. punktum og § 53, kan visse arbejdsgivere frigøre sig for

forpligtelsen til at betale dagpenge i arbejdsgiverperioden. Forpligtelsen

til at udbetale dagpenge i arbejdsgiverperioden for de af denne

bekendtgørelse omfattende søfarende overtages af direktoratet.

Vejledende bemærkninger til § 26:

Rederiets forpligtelse til at udbetale dagpenge i arbejdsgiverperioden til

søfarende, omfattet af de særlige gældende dagpengeregler for søfarende,

overtages af direktoratet. I andre tilfælde overtages forpligtelsen af det

sociale udvalg.

For at kunne tilmelde sig dagpengeforsikringsordningen kræves

1) at rederiet, rederiaktieselskabet, rederikommanditselskabet,

partrederiet m.v. betaler bidrag til Arbejdsgivernes Elevrefusion eller alene

er fritaget derfor, forde der kun er een ansat,

2) at rederiet m.v. har et aktivt arbejdsgivernummer i

Statsskattedirektoratets stamregister for erhvervsdrivende (SE-nr.) og

3) at rederiets lønudgifter opgjort efter SE-nr. ikke overstiger et

fastsat beløb. For 1987 er beløbet 3.317.000 kr. Rederiets lønudgifter er som

hovedregel summen af alle ansatte lønmodtageres dagpengegivende lønindtægt,

hvad enten de anses for A- eller B-indkomster.

Tilmelding til dagpengeforsikringsordningen foretages til

Sikringsstyrelsen og forsikringen træder tidligst i kraft 20 dage efter,

anmodningen er modtaget.

De nærmere betingelser for optagelse i dagpengeforsikringsordningen findes

i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 952 af 23. december 1986 om

arbejdsgiveres fritagelse for at betale dagpenge i arbejdsgiverperioden, se

bilag 2.

Tilmeldingsblanket til dagpengeforsikringsordningen kan rekvireres i den

lokale social- og sundhedsforvaltning eller i direktoratet.

Finansiering

§ 27. Udgifter til dagpenge i arbejdsgiverperioden

afholdes af arbejdsgiveren.

Stk. 2. I de tilfælde, hvor udbetaling af dagpenge

påhviler direktoratet, udredes dagpengene af staten.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter nærmere regler om

fremgangsmåden ved refusion af udgifter til dagpenge og om

regnskabsaflæggelse og revision.

§ 28. Administrationen af denne bekendtgørelse

varetages af Direktoratet for Søfarende.

§ 29. Direktøren skal i den tid, hvor direktoratet

yder dagpenge, påse, at betingelserne for at modtage dagpenge fortsat er

opfyldt.

§ 30. Forpligtelsen til at yde dagpenge bortfalder,

såfremt den berettigede søfarende mod direktørens og lægens opfordring nægter

at lade sig indlægge på sygehus eller at modtage nødvendig lægebehandling

eller at deltage i hensigtsmæssig optræning for at generhverve erhvervsevnen.

Vejledende bemærkninger til § 30:

Der henvises til bemærkningerne til § 7, stk. 4.

Bestemmelsen er ikke anvendelig, hvor den søfarende nægter at lade sig

operere.

§ 31. Søfarende, der modtager ydelser efter denne

bekendtgørelse, skal underrette arbejdsgiveren og direktøren om forandringer

i deres økonomiske forhold, der kan medføre ændring eller bortfald af

ydelserne.

Stk. 2. Har en søfarende undladt at give oplysninger

som krævet i stk. 1 eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget modtaget

ydelser efter denne bekendtgørelse, skal det beløb, der med urette er

modtaget, tilbagebetales.

Stk. 3. Inddrivelsen sker efter reglerne for

inddrivelse af personlige skatter.

Vejledende bemærkninger til § 31:

Til stk. 2.

Den søfarendes underretningspligt omfatter typisk oplysninger om

udbetaling af feriepenge og arbejdsløshedsunderstøttelse.

§ 32. Udbetaling af dagpenge fra direktoratet kan

ikke danne grundlag for regreskrav mod en skadevolder.

Vejledende bemærkninger til § 32:

Direktoratet kan ikke gøre regres mod skadevolder, herunder heller ikke

mod skadevolders forsikringsselskab for dagpengeudbetaling i forbindelse med

en ulykke.

Der består derimod en ret for rederiet til at gøre regres for udbetalte

dagpenge i arbejdsgiverperioden, idet dagpengebekendtgørelsens regel om

manglende regresadgang alene gælder dagpenge, udbetalt af direktoratet. Om

der i en konkret sag skal ydes erstatning for udbetalte dagpenge, må afgøres

efter de almindelige erstatningsregler.

§ 33. Denne myndighed, der behandler en sag efter

denne bekendtgørelse, kan kræve oplysninger fra arbejdsgivere, søfarende,

kommunalbestyrelser, skattevæsenet, sygehuse, klinikker, behandlende læger

m.v., herunder indhente sygehusjournaler eller udskrifter heraf.

Stk. 2. Chefen for sikringsstyrelsen kan pålægge

direktøren at tilvejebringe statistiske oplysninger.

Vejledende bemærkninger til § 33:

De omhandlende myndigheder er bl.a. direktoratet, Det sociale Udvalg,

Sikringsstyrelsen, Dagpengeudvalget, herunder Dagpengeudvalget for Søfarende,

Den Sociale Ankestyrelse og Industriministeriet.

Klageadgang

§ 34. Afgørelser vedrørende retten til dagpenge

truffet af direktøren efter denne bekendtgørelse kan indbringes for Den

Sociale Ankestyrelse inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den, hvem

afgørelsen vedrører.

Stk. 2. Den Sociale Ankestyrelse kan se bort fra den i

stk. 1 nævnte klagefrist, når der er særlig grund hertil. Afgørelse herom

træffes af styrelseschefen.

Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler

om bahandlingen af klagesager.

§ 35. Afgørelser truffet af direktøren om andre

forhold end nævnt i § 34, kan indbringes for industriministeren, der har den

endelige administrative afgørelse.

Straffebestemmelser m.v.

§ 36. Med bøde eller hæfte straffes, medmindre

strengere straf er forskyldt efter den borgerlige straffelov, den, der giver

urigtige eller vildtledende oplysninger til brug ved afgørelser efter denne

bekendtgørelse eller fortier oplysninger af betydning for sådanne afgørelser.

Stk. 2. Med bøde straffes den arbejdsgiver der undlader

at

1) opfylde pligten til at udbetale dagpenge i arbejdsgiverperioden,

2) opfylde pligten til at anmelde den søfarendes fravær efter § 19, stk.

3, eller

3) efterkomme et krav om oplysninger efter § 33.

Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, et andelsselksab eller

lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Stk. 3. Med bøde straffes den søfarende, der undlader

at efterkomme et krav om oplysninger efter § 33, stk. 1.

§ 37. Krav på ydelse efter denne bekendtgørelse kan

ikke gøres til genstand for arrest, eksekution eller anden retsforsølgning.

Aftaler om sådanne krav er ugyldige.

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 38. Bekendtgørelsen har vikning fra den 1. januar

1987.

Stk. 2. Har en søfarende undladt at give oplysninger

som krævet i stk. 1 eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget modtaget

ydelser efter denne bekendtgørelse, skal det beløb, der med urette er

modtaget, tilbagebetales.

Stk. 3. Inddrivelsen sker efter reglerne for

inddrivelse af personlige skatter.

Vejledende bemærkninger til § 31:

Til stk. 2.

Den søfarendes underretningspligt omfatter typisk oplysninger om

udbetaling af feriepenge og arbejdsløshedsunderstøttelse.

§ 32. Udbetaling af dagpenge fra direktoratet kan

ikke danne grundlag for regreskrav mod en skadevolder.

Vejledende bemærkninger til § 32:

Direktoratet kan ikke gøre regres mod skadevolder, herunder heller ikke

mod skadevolders forsikringsselskab for dagpengeudbetaling i forbindelse med

en ulykke.

Der består derimod en ret for rederiet til at gøre regres for udbetalte

dagpenge i arbejdsgiverperioden, idet dagpengebekendtgørelsens regel om

manglende regresadgang alene gælder dagpenge, udbetalt af direktoratet. Om

der i en konkret sag skal ydes erstatning for udbetalte dagpenge, må afgøres

efter de almindelige erstatningsregler.

§ 33. Den myndighed, der behandler en sag efter denne

bekendtgørelse, kan kræve oplysninger fra arbejdsgivere, søfarende,

kommunalbestyrelser, skattevæsenet, sygehuse, klinikker, behandlende læger

m.v. herunder indhente sygehusjournaler eller udskrifter heraf.

Stk. 2. Chefen for sikringsstyrelsen kan pålægge

direktøren at tilvejebringe statistiske oplysninger.

Vejledende bemærkninger til § 33:

De omhandlede myndigheder er bl.a. direktoratet, Det sociale Udvalg,

Sikringsstyrelsen, Dagpengeudvalget, herunder Dagpengeudvalget for søfarende,

Den Sociale Ankestyrelse og Industriministeriet.

Klageadgang

§ 34. Afgørelser vedrørende retten til dagpenge

truffet af direktøren efter denne bekendtgørelse kan indbringes for Den

Sociale Ankestyrelse inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den, hvem

afgørelsen vedrører.

Stk. 2. Den sociale Ankestyrelse kan se bort fra den i

stk. 1 nævnte klagefrist, når der er særlig grund hertil. Afgørelse herom

træffes af styrelseschefen.

Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler

om behandlingen af klagesager.

§ 35. Afgørelser truffet af direktøren om andre

forhold end nævnt i § 34, kan indbringes for industriministeren, der har den

endelige administrative afgørelse.

Straffebestemmelser m.v.

§ 36. Med bøde eller hæfte straffes, medmindre

strengere straf er forskyldt efter den borgerlige straffelov, den, der giver

urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelser efter denne

bekendtgørelse eller fortier oplysninger af betydning for sådanne afgørelser.

Stk. 2. Med bøde straffes den arbejdsgiver der undlader

at

1) opfylde pligten til at udbetale dagpenge i arbejdsgiverperioden,

2) opfylde pligten til at anmelse den søfarendes fravær efter § 19, stk.

3, eller

3) efterkomme et krav om oplysninger efter § 33.

Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, et andelsselskab eller

lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Stk. 3. Med bøde straffes den søfarende, der undlader

at efterkomme et krav om oplysninger efter § 33, stk. 1.

§ 37. Krav på ydelse efter denne bekendtgørelse kan

ikke gøres til genstand for arrest, eksekution eller anden retsforfølgning.

Aftaler om sådanne krav er ugyldige.

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 38. Bekendtgørelsen har virkning fra den 1. januar

1987.

Stk. 2. Den i § 4, stk. 1, foretagne ændring af

arbejdsgiverperioden samt ændringerne af § 4, stk. 3, § 9 og § 17, stk. 1,

træder dog først i kraft den 1. april 1987. Disse bestemmelser finder

anvendelse på sygdomstilfælde, der indtræffer denne dato eller senere.

Stk. 3. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 72 af 21.

februar 1983 om dagpenge til søfarende ved sygdom eller fødsel som ændret ved

bekendtgørelse nr. 328 af 22. juni 1984 og bekendtgørelse nr. 319 af 28. juni

1985.

Bilag 1.

Bekendtgørelse om arbejdsgiveres fritagelse for at udbetale dagpenge i

særlige tilfælde

(Bekendtgørelse nr. 955 af 30. december 1986)

Efter § 3, stk. 5 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel fastsættes:

§ 1. I følgende tilfælde kan arbejdsgiveren fritages

for pligten til at udbetale dagpenge i hele arbejdsgiverperioden eller en del

af denne, uanset om ansættelsesforholdet først ophører efter, og

fratrædelsestidspunktet ikke var fastsat før, sygdommens indtræden:

1) Når lønmodtageren med rette er bortvist på grund af misligholdelse.

2) Når lønmodtageren er opsagt i medfør af en skriftlig fastsat

bestemmelse om prøvetid på ikke over 3 måneder, og arbejdsgiveren godtgør, at

opsigelsen skyldes andre forhold end sygefraværet.

3) Når virksomheden ophører som følge af konkurs og lignende eller

arbejdsgiverens død.

Stk. 2. Dagpengeudvalget træffer afgørelse om, hvorvidt

arbejdsgiveren kan fritages for at udbetale dagpenge efter stk. 1, nr. 1-3.

Stk. 3. I andre tilfælde, der kan sidestilles med de

tilfælde, der er nævnt i stk. 1, kan udvalget fritage arbejdsgiveren for

pligten til at udbetale dagpenge.

§ 2. Bekendtgørelsen har virkning fra 1. januar 1987.

Samtidig ophæves Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 319 af 26. juni 1975.

Bilag 2.

Bekendtgørelse om arbejdsgiveres fritagelse for at betale dagpenge i

arbejdsgiverperioden

(Bekendtgørelse nr. 952 af 23. december 1986)

I medfør af § 11, § 41, stk. 2 og § 53, stk. 1, i lov om dagpenge ved

sygdom eller fødsel, fastsættes:

Kapitel 1

Personkreds

§ 1. Arbejdsgivere kan blive fritaget for at betale

dagpenge i arbejdsgiverperioden mod at betale et særligt bidrag til staten,

hvis deres lønudgift i det foregående kalenderår ikke overstiger en fastsat

grænse.

Stk. 2. Det er en betingelse, at arbejdsgiveren betaler

bidrag til Arbejdsgivernes Elevrefusion eller alene er fritaget derfor, fordi

der kun er 1 ansat. Når ganske særlige forhold taler for det, kan chefen for

Sikringsstyrelsen fravige denne betingelse.

Stk. 3. Grænsen for tilmelding i forsikringsåret 1.

januar - 31. december 1987 fastsættes til 3.317.000 kr. For de efterfølgende

forsikringsår fastsættes beløbet ved regulering efter stk. 4.

Stk. 4. Grænsen efter stk. 3 reguleres den 1. januar

1988 og herefter hver 1.januar med den reguleringsprocent, der var gældende

for de dagpengegivende 1986-indtægter pr. 1. april året forud for

forsikringsårets begyndelse. Beløbet afrundes til nærmeste beløb, der er

deleligt med tusind.

Stk. 5. Arbejdsgiverens lønudgift udgøres af summen af

alle ansatte lønmodtageres dagpengegivende lønindtægter hos arbejdsgiveren,

hvad enten indtægterne anses for A- eller B-indkomst hos modtagerne efter

kildeskattelovgivningen, jf. dog stk. 6.

Stk. 6. Udbetalinger fra arbejdsgiveren, der anses som

A-indkomst hos modtagerne, men som ikke af disse er indtjent i

lønmodtagerforhold i arbejdsretlig forstand, medregnes i lønindtægten. Dette

gælder dog ikke, hvis arbejdsgiveren særskilt dokumenterer arten og

størrelsen af sådanne udbetalinger.

§ 2. Forsikringen omfatter alle lønmodtagere, der er

ansat hos arbejdsgiveren.

Kapitel 2

Optagelse og udmeldelse

§ 3. Det er en betingelse for optagelse og forbliven

i ordningen, at arbejdsgiveren har et aktivt arbejdsgivernummer i

Statsskattedirektoratets stamregister for erhvervsdrivende (SE-nr.). Dette

gælder dog ikke arbejdsgivere, der alene beskæftiger huslig medhjælp.

Stk. 2. Anmodning om optagelse indsendes til

Sikringsstyrelsen. Forsikringen kan tidligst træde i kraft 20 dage efter, at

anmodningen er modtaget, jf. dog stk. 4, 2. punktum.

Stk. 3. Udmeldelse kan ske til et kvartals udgang, hvis

anmodning indsendes til Sikringsstyrelsen inden den 10. i kvartalets tredie

måned.

Stk. 4. Udmeldelse som følge af inaktivt

arbejdsgivernummer i Statsskattedirektoratet sker til udgangen af det

kvartal, hvor nummeret er blevet inaktivt. Hvis den udmeldte virksomhed

fortsætter under nyt arbejdsgivernummer som følge af ejerskifte, ændring af

driftsform, konkurs eller dødsfald, kan den ny arbejdsgiver tilmeldes med

virkning fra det følgende kvartals begyndelse. Anmodning om optagelse

indsendes til Sikringsstyrelsen.

Stk. 5. Fornyet optagelse efter udmeldelse eller efter

udelukkelse, jf. kap. 4, forudsætter, at et eventuelt skyldigt beløb, incl.

afgift for for sen betaling og påløbne omkostninger, er betalt.

Stk. 6. Til brug ved anmodning om optagelse eller

udmeldelse anvendes en blanket, som udleveres af det sociale udvalg i den

kommune, hvor arbejdsgiverens virksomhed er beliggende.

Kapitel 3

Beregning og opkrævning af bidrag

§ 4. Socialministeren fastsætter årlig en procentdel

af de tilmeldte arbejdsgiveres samlede lønudgift, som skønnes at dække de

samlede udgifter, som de sociale udvalg påtager sig ved at overtage

dagpengeforpligtelsen. Procentsatsen bekendtgøres af Sikringsstyrelsen.

Stk. 2. Bidraget for den enkelte arbejdsgiver beregnes

som den efter stk. 1 fastsatte procentdel af lønudgiften. For den del af

lønudgiften, der udgør indtil 750.000 kr., udgør bidraget det halve. Det

nævnte grænsebeløb reguleres den 1. januar 1988 og herefter hver 1. januar

med den reguleringsprocent, der var gældende for de dagpengegivende

1986-indtægter pr. 1. april året forud for forsikringsårets begyndelse.

Beløbet afrundes til nærmeste beløb, der er deleligt med tusind.

§ 5. Hvis der inden for et forsikringsår er

konstateret en særlig stor sygelighed blandt de ansatte hos en arbejdsgiver,

kan Sikringsstyrelsen med virkning fra den 1. juli i det følgende

forsikringsår fastsætte højere bidragsprocent for denne arbejdsgiver.

Stk. 2. Meddelelse om bidragsforhøjelse udsendes i

april måned. Fastholder styrelsen forhøjelsen efter arbejdsgiverens protest,

der må være styrelsen i hænde senest den 20. maj, kan anmodning om udmeldelse

til den 1. juli indsendes indtil den 10. juni.

Stk. 3. Nedsættelse af forhøjet bidrag kan først ske,

når der inden for et forsikringsår er konstateret et væsentligt fald i

sygeligheden blandt de ansatte hos arbejdsgiveren. Nedsættelsen har virkning

fra den 1. juli i det følgende forsikringsår.

Stk. 4. anmodning om nedsættelse af forhøjet bidrag

skal indsendes til Sikringsstyrelsen inden den 1. maj. Afslår styrelsen en

anmodning herom, kan udmeldelse finde sted som nævnt i stk. 2.

§ 6. Sikringsstyrelsen opkræver i løbet af

forsikringsåret fire acontobidrag. Acontobidraget for januar kvartal beregnes

på grundlag af den samlede lønudgift i kalenderåret to år tidligere forhøjet

eller nedsat med den procent, som de dagpengegivende indtægter for året to år

tidligere er forhøjet eller nedsat med ved den seneste regulering pr. 1.

oktober forud for forsikringsåret. Acontobidraget for april, juli og oktober

kvartal beregnes på grundlag af den samlede lønudgift et år tidligere

forhøjet eller nedsat med den procent, som de dagpengegivende indtægter for

året et år tidligere er forhøjet eller nedsat med ved den seneste regulering

pr. 1. april i forsikringsåret.

Stk. 2. Hvis arbejdsgiveren er nytilmeldt, beregnes

acontobidraget i tilmeldingsåret samt det efterfølgende år ud fra en

forventet lønsum opgivet af arbejdsgiveren.

Stk. 3. Hvis den anvendte lønudgift afviger fra

arbejdsgiverens forventede lønudgift i det løbende forsikringsår, kan

arbejdsgiveren, hvis afvigelsen ikke er helt uvæsentlig, anmode

Sikringsstyrelsen om, at der anvendes en ny forventet lønsum ved

acontobidragsberegningen. Til brug ved anmodning om ændret forventet

lønudgift anvendes en blanket, som udleveres af det sociale udvalg i den

kommune, hvor arbejdsgiverens virksomhed er beliggende.

Stk. 4. Hvis den forventede lønudgift er åbenbart

forkert, kan Sikringsstyrelsen skønsmæssigt fastsætte en årlig lønudgift til

brug ved acontobidragsberegningen.

Stk. 5. Acontobidraget opkræves kvartalsvis forud.

Bidraget skal indbetales senest den 15. i kvartalets første måned. Hvis

indbetalingen ikke sker rettidigt, beregnes der afgift for for sen betaling.

Afgiften udgør 1 pct. af det skyldige beløb.

Stk. 6. Hvis en arbejdsgiver udmeldes eller udelukkes

af ordningen, opkræves der acontobidrag til kvartalets udgang.

§ 7. Det endelige bidrag for forsikringsåret beregnes

på grundlag af arbejdsgiverens lønudgift i dette år.

Stk. 2. Når en arbejdsgiver kun har været tilmeldt

ordningen en del af forsikringsåret, ganges bidragsbeløbet med det antal

dage, arbejdsgiveren har været tilmeldt og deles med 30 gange antallet af

måneder, arbejdsgiveren har udbetalt lønbeløb for i løbet af forsikringsåret.

Stk. 3. Udbetalinger af den art, som er omtalt i § 1,

stk. 6, medregnes i lønudgiften, med mindre arbejdsgiveren, senest den 1.

marts i året efter forsikringsårets udløb indsender en dokumenteret erklæring

om disse beløbs størrelse.

Stk. 4. Beregningen af det endelige bidrag for

forsikringsåret foretages i slutningen af marts, eller hvis oplysninger om

arbejdsgiverens lønudgifter ikke foreligger på dette tidspunkt, i slutningen

af juni i året efter forsikringsårets udløb.

Stk. 5. En efterbetaling tillægges, og en

tilbagebetaling fratrækkes acontobidraget for april eller juli kvartal. Et

eventuelt overskydende beløb udbetales straks.

Stk. 6. Hvis der på grund af udmeldelse eller

udelukkelse ikke opkræves acontobidrag for det pågældende kvartal, anses de

betalte acontobidrag for forsikringsåret som endelig betaling, jf. dog stk.

7-9.

Stk. 7. Der foretages dog en efterregulering hvis

1) det beregnede endelige bidrag afviger med 1.000 kr. eller mere fra

acontobidraget, eller

2) forskellen mellem det endelige bidrag og acontobidraget udgør mere end

25 pct. af det endelige bidrag.

Stk. 8. Når der skal foretages efterregulering i form

af efterbetaling, opkræves denne efterbetaling umiddelbart før april eller

juli kvartal i året efter forsikringsårets udløb, jf. stk. 4. Beløbet skal

være indbetalt senest den 15. i kvartalets første måned. Hvis beløbet ikke

betales rettidigt, kan det inddrives ved udlæg af den kommunale pantefoged.

Stk. 9. Når der skal foretages efterregulering i form

af tilbagebetaling, fratrækkes først et eventuelt registreret skyldigt beløb.

En tilbagebetaling udbetales senest i juli kvartal i året efter

forsikringsårets udløb.

Kapitel 4

Udelukkelse

§ 8. Arbejdsgivere, hvis lønudgifter i det foregående

kalenderår efter oplysning fra skattemyndighederne overstiger en fastsat

grænse, udelukkes af ordningen ved en gennemgang, der foretages i marts eller

juni måned, jf. § 7, stk. 4.

Stk. 2. Grænsen for udelukkelse fastsættes som 1,1

gange grænsen for tilmelding beregnet efter § 1. Beløbet afrundes til

nærmeste beløb, der er deleligt med tusind. Udelukkelsen har virkning fra den

1. april eller den 1. juli.

§ 9. En arbejdsgiver, der den 5. i et kvartals tredie

måned er i restance med 500 kr. eller mere, eller med mere end 50 pct. af det

acontobeløb, som er opkrævet for kvartalet, dog mindst 100 kr., udelukkes af

ordningen med virkning fra udgangen af kvartalet.

Stk. 2. Det skyldige beløb incl. eventuel afgift efter

§ 6, stk. 5, kan inddrives ved udlæg af den kommunale pantefoged.

Kapitel 5

Beregning og udbetaling af dagpenge

§ 10. Dagpenge, der udbetales til en lønmodtager, som

er ansat hos en forsikret arbejdsgiver, beregnes efter reglerne i

dagpengelovens § 9 og § 10.

Stk. 2. Det samme gælder dagpenge, der ved en sådan

lønmodtagers sygdom udbetales til arbejdsgiveren efter dagpengelovens § 27.

§ 11. I tilfælde af en lønmodtagers fravær på grund

af sygdom skal arbejdsgiveren samtidig med anmeldelse af sygefraværet til

lønmodtagerens bopælskommune give oplysning om løn- og ansættelsesforhold.

Oplysningerne afgives på en blanket, der udleveres af kommunen.

§ 12. I sygdomstilfælde, der berettiger til dagpenge

fra en arbejdsgiver, og som er begyndt inden arbejdsgiverens forsikring er

trådt i kraft, fortsætter arbejdsgiverens pligt til at udbetale dagpenge

arbejdsgiverperioden ud.

Stk. 2. Ophører en arbejdsgivers forsikring, fortsætter

det sociale udvalg udbetaling af dagpenge til lønmodtagere, hvis

sygdomstilfælde er begyndt inden forsikringens ophør.

Kapitel 6

Klageadgang

§ 13. Klager over Sikringsstyrelsens afgørelser om

arbejdsgiverforsikringen kan indbringes for Socialministeriet.

Stk. 2. Tvistigheder om retten til dagpenge fra en

arbejdsgiver efter dagpengelovens afsnit I afgøres af Dagpengeudvalget,

uanset om arbejdsgiveren har tilmeldt sig arbejdsgiverforsikringen.

Kapitel 7

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 14. Bekendtgørelsen har virkning fra den 1. januar

1987. Samtidig ophæves Socialministeriets bekendtgørelse nr. 118 af 26. marts

1985 med ændringer, jf. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 487 af 18.

november 1985.

§ 15. Uanset bestemmelsen i § 4, stk. 2, beregnes

acontobidrag for januar kvartal 1987 for hele den anvendte lønsum ved

anvendelse af det halve af den efter § 4, stk. 1, fastsatte procent. Fordelt

på de følgende kvartaler opkræves sammen med acontobidragene en efterbetaling

svarende til forskellen mellem acontobidrag beregnet efter § 4, jf. § 6, og

det allerede opkrævede for januar kvartal.

§ 16. Udmeldelse af forsikringsordningen kan, uanset

fristen for udmeldelse i § 3, stk. 3, ske med virkning fra 31. december 1986,

hvis anmodning indsendes til Sikringsstyrelsen inden den 10. marts 1987.

Lignende dokumenter