Dagpenge til søfarende ved sygdom eller fødsel
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Dagpenge til søfarende ved sygdom eller fødsel
Indledning
Denne meddelelse indeholder reglerne om dagpenge til søfarende ved sygdom
eller fødsel som de fremgår af bekendtgørelse nr. 985 af 30. december 1986.
Bortset fra nogle redaktionelle ændringer medfører den nye bekendtgørelse
1) bortfald af karensdagen,
2) dagpenge ved delpension,
3) dagpengeforsikring for rederier,
4) udvidede regler om barseldagpenge,
5) nedsættelse af arbejdsgiverperioden fra 13 uger til 5 uger og
6) nedsættelse af beskæftigelsesperioden for nyansatte fra 8 uger til 3
uger.
Meddelelsen er udformet på den måde, at der efter hver enkelt paragraf
først følger de eventuelle obligatoriske forskrifter, direktoratet har
fastsat, og derefter de vejledende fortolkningsbidrag.
Selv om meddelelsen er en vejledning om de særlige dagpengeregler for
søfarende, har det i et vist omfang været nødvendigt at henvise til
sømandslovens hyre/sygehyrebestemmelser, som fortsat er gældende. Det
samspil, der er mellem dagpengereglerne og sømandslovens
hyre/sygehyrebestemmelser, indebærer bl.a., at selvom et rederi ikke har
pligt til at betale sygedagpenge, f.eks. fordi den søfarende kun har været
tjenstgørende i kortere tid, har rederiet pligt til at udbetale hyre/sygehyre
efter reglerne i sømandsloven. Den af et rederi i en sådan situation
udbetalte hyre/sygehyre kan rederiet anmode direktoratet for søfarende om at
refundere efter de herom gældende dagpengeregler.
Meddelelse 1/1986 er samtidig bortfaldet.
Direktoratet for Søfarende
30. april 1987
Bekendtgørelse om dagpenge til søfarende ved sygdom eller fødsel
Efter § 45 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, fastsættes efter
Læs alt
forhandling med Industriministeriet herved følgende:
Definitioner
§ 1. I denne bekendtgørelse forstås ved:
Direktoratet: Direktoratet for Søfarende.
Direktøren: Direktøren for Direktoratet for søfarende.
Indenrigsfart: Fart udelukkende mellem danske havne.
Udlandet: Fremmede stater samt Færøerne og Grønland.
Dagpengeloven: Lovbekendtgørelse nr. 949 af 23. december 1986 om dagpenge
ved sygdom eller fødsel.
Vejledende bemærkninger til § 1:
Om begrebet indenrigsfart, se vejledende bemærkninger til § 2, nr. 1 At
Færøerne og Grønland er udland betyder:
1. Flagmæssigt, at søfarende tjenstgørende i skibe med
hjemsted på Færøerne eller i Grønland ikke er sikret.
2. Geografisk, at søfarende m.fl., som landsættes på
Færøerne eller i Grønland, opholder sig i udlandet. Om betydningen heraf
henvises f.eks. til § 2, nr. 3-5, § 17, stk. 3 og § 23, stk. 1.
Personkredsen m.v.
§ 2. Dagpenge efter denne bekendtgørelse ydes som
erstatning for tab af indtægt ved fuld uarbejdsdygtighed på grund af sygdom,
herunder tilskadekomst, eller fødsel, til personer, der hører til en af
nedennævnte persongrupper:
1) Søfarende tjenestegørende på dansk skib, medmindre skibet udelukkende
sejler i indenrigsfart.
2) Søfarende, der i udlandet er tilmeldt som hyresøgende ved godkendt
dansk forhyrings- eller udbetalingskontor, og som inden for de sidste 2
måneder har været forhyret med dansk skib.
3) Andre søfarende, der opholder sig i udlandet, og som inden for de
sidste 2 uger har været tjenestegørende på dansk skib, for så vidt de ikke
efter tjenestens ophør har taget anden erhvervsmæssig beskæftigelse.
4) Søfarende, hvis tjenesteforhold ikke er knyttet til et bestemt skib
(rederiansatte) under tjenstligt ophold i udlandet.
5) Søfarende af de grupper, der er nævnt under punkt 1 eller 4 under
rejse til eller fra skibet.
6) Søfarende, som anses for at være beskæftiget i Danmark efter
bestemmelserne i nordisk konvention om social tryghed, fordi de gør tjeneste
ombord på et skib, som fører et andet nordisk lands flag og er udlejet
hovedsagelig ubemandet til en reder i Danmark.
I medfør af § 2 og § 15, stk. 3 og 4, fastsætter direktoratet følgende:
Om indtægtstab og andre betingelser for udbetaling af sygedagpenge i
udlandet til søfarende omfattet af bekendtgørelsens § 2, nr. 2 og 3.
A. Betingelser for ret til dagpenge
1. En søfarende, omfattet af nr. 2, er berettiget til
dagpenge, når han
a. er arbejdsløshedsdagpengeberettiget medlem af Sømændenes Forbunds eller
Metal Søfarts arbejdsløshedskasser eller
b. er tilmeldt som hyresøgende i udlandet uden at få udbetalt
arbejdsløshedspenge, for så vidt han gennem sin tidligere beskæftigelse har
haft tilknytning til danske skibe i længere tid, eller sådan beskæftigelse,
der er omfattet af reglerne i den nordiske konvention om social tryghed eller
EF-forordning 1408, artikel 18, jfr. herom nedenfor side 31, og for så vidt
han ikke har haft erhvervsmæssig beskæftigelse efter sidste afmønstring fra
dansk skib eller
c. er tilmeldt, som anført under punkt b, uden at opfylde de der angivne
betingelser, men kan dokumentere et indtægtstab, jfr. punkt 2 nedenfor.
2. En søfarende, omfattet af nr. 3 er berettiget til
dagpenge, når han dokumenterer, at uarbejdsdygtigheden medfører tab af
indtægt inden for dansk skibsfart. Som dokumentation for indtægtstab skal
fremlægges en før uarbejdsdygtighedens opståen indgået aftale om tjeneste i
dansk skib, som den søfarende på grund af sygdom eller tilskadekomst bliver
ude af stand til at opfylde. For så vidt angår søfarende, der er omfattet af
den nordiske socialkonvention eller EF-regler gælder visse afgivelser.
B. Indberetningspligt
Retten er betinget af, at den søfarende uden unødigt ophold gennem
nærmeste danske udenrigsrepræsentation eller godkendt dansk udbetalingskontor
indberetter sygdommen til direktoratet. Indberetning skal, medmindre ganske
særlige forhold foreligger, ske inden 1 måned regnet fra den dag, hvor den
søfarendes ret til dagpenge indtræder. Indberetningen skal indeholde følgende
oplysninger:
1. navn, adresse, fødselsdag og -år (evt. cpr.nr.),
2. sidste danske skib,
3. afmønstringsdato,
4. årsagen til uarbejdsdygtigheden (skal dokumenteres
ved lægeerklæring, der betales af direktoratet),
5. dokumentation for indtægtstab og
6. oplysninger om eventuelle andre forhold af
betydning ved afgørelsen af spørgsmålet om den søfarendes ret til dagpenge.
For søfarende omfattet af A.1. anvendes blanket Dfs. 14-170-85
Sygedagpenge til hyresøgende søfarende tilmeldt godkendt udbetalingskontor i
udlandet. Blanketten er gengivet på næste side.
C. Fra hvornår udbetales dagpenge
Opfylder den søfarende betingelserne i punkt A.1.a og b, har han ret til
dagpenge fra direktoratet fra 1. hele sygedag.
Søfarende, der opfylder betingelserne i punkt A.1.c og A.2, har ret til
dagpenge fra den dag, de ville være berettiget til hyre, såfremt de ikke var
blevet sygemeldt.
Sygdom opstået under ferie er efter almindelig praksis den søfarendes egen
risiko. Indtræder den søfarendes sygdom under afvikling af ferie, udbetales
dagpenge først fra 1. hele sygedag efter feriens afvikling.
D. Dagpengenes størrelse
Dagpenge udbetales af direktoratet som erstatning for tab af indtægt og
ydes med et beløb af samme størrelse som hyre under sygdom/sygehyre efter
sømandslovens § 29. Dagpengene pr. uge kan dog ikke overstige det højeste
dagpengebeløb pr. uge, der er fastsat efter dagpengeloven.
Beregningsgrundlaget for søfarende, der opfylder betingelserne, vil derfor
være den sygehyre (grundhyre, dyrtidstillæg og eventuelle alderstillæg), som
den søfarende ville være berettiget til, såfremt han var blevet
sygeafmønstret fra sidste skib.
Vejledende bemærkninger til § 2:
§ 2 fastsætter 2 generelle betingelser for retten til
dagpenge. Der skal foreligge et indtægtstab, og den søfarende skal være
fuldt uarbejdsdygtig på grund af sygdom.
Fuld uarbejdsdygtighed foreligger, når den søfarende på grund af sygdom er
ude af stand til at udføre sit sædvanlige arbejde. Fuld uarbejdsdygtighed
foreligger også ved nødvendigt fravær fra tjenesten af hensyn til
sygdomsbehandling eller velbegrundet undersøgelse af sygdom.
Delvis uarbejdsdygtighed »light duty« giver ingen dagpengeret.
Påbegyndelse af beskæftigelse, uddannelse på navigationsskole eller af
andre faglige uddannelser, der er kompetencegivende, bevirker, at
dagpengeretten bortfalder.
Deltagelse i ikke kompetencegivende kursus f.eks. tillidsmandskursus
medfører derimod ikke bortfald af retten til dagpenge.
Dagpengeretten gælder både ved almindelig sygdom og ved ulykkestilfælde
indtruffet såvel under arbejdet som i fritiden.
Dagpengeretten er betinget af, at fuld uarbejdsdygtighed opstår, mens den
søfarende er omfattet af personkredsen i § 2, nr. 1-6.
Søfarende, der efter skibstjenestens ophør bliver uarbejdsdygtige i
Danmark efter ankomst til bopælen f.eks. under afvikling af fridage, er ikke
omfattet af dagpengereglerne for søfarende men dækkes af dagpengelovens
almindelige regler.
Til nr. 1
Begrebet søfarende omfatter alle tjenestgørende om bord, når de i kraft af
et ansættelsesforhold udfører en funktion, der er normal i det pågældende
skib, selv om funktionen ikke kan karakteriseres som skibstjeneste i snævrere
forstand. Ud over egentlige søfarende omfattes f.eks. reparatører.
En søfarende anses for tjenstgørende om bord også under få dages besøg i
hjemmet i Danmark, såfremt skibet ligger i havn, og han skal vende tilbage,
før skibet forlader havnen.
Elever i skoleskibe, erhvervspraktikanter og blinde passagerer er ikke
sikret.
Søfarende tjenstgørende på et i Danmark oplagt skib er ikke sikret.
Fiskere er ikke omfattet af dagpengereglerne for søfarende, men er sikret
efter dagpengelovens almindelige regler.
Dansk skib vil sige, skib registreret i det danske skibsregister eller
optaget i fartøjsfortegnelsen.
Kravet til skibets fart, hvorefter det ikke udelukkende må sejle i
indenrigsfart, vedrører den faktiske fart. Fartskravet er yderst beskedent.
Dagpengeudvalget for søfarende fandt en søfarende sikret, hvor skibet inden
for det omhandlede kalenderår havde anløbet udenlandsk havn 2 gange, dog uden
at have den søfarende om bord, og uden at skibet i hele det forudgående
kalenderår havde anløbet udenlandsk havn.
Betingelsen sejler er også opfyldt under et skibs kortvarige værftsophold
i Danmark.
Ifølge nr. 5 gælder sikringen også under rejse til eller fra skibet.
Til nr. 2.
Om indtægtstab se de obligatoriske forskrifter side 9.
Følgende betingelser skal være opfyldt:
1. Den søfarende skal i udlandet være tilmeldt som
hyresøgende ved godkendt dansk udbetalingskontor. Han behøver dog ikke at
være aktuelt hyresøgende, idet han godt kan afvikle ferie. Tilmelding kan kun
ske ved Sømændenes Forbunds og Dansk Metalarbejderforbunds (Metal Søfart)
afdelingskontorer i Antwerpen, Bangkok, Kobe og Rotterdam og kun for
søfarende inden for disse forbundsområder.
For at være tilmeldt som hyresøgende skal den søfarende være medlem af en
af de 2 berørte fagforbunds arbejdsløshedskasser.
2. Den søfarende skal inden for de sidste 2 måneder
have været forhyret på dansk skib. Fristen regnes i hele måneder fra dagen
efter afmønstringen. Hvis sømanden afmønstres 27/3, er sidste sikringsdag
27/5. Der stilles kun krav om forhyring på dansk skib, men intet krav til
skibets fartsområde.
3. Den søfarende skal have et indtægtstab, se de
obligatoriske forskrifter side 9.
En søfarende, der bliver uarbejdsdygtig på grund af sygdom, er ikke
sikret, hvis han først tilmelder sig som hyresøgende efter, at han er
sygemeldt. Efter tilmeldingen som hyresøgende er den søfarende ved ny
sygemelding sikret inden for en 2-måneders periode, regnet fra sidste
afmønstring fra dansk skib.
Sygdom opstået under en ferieperiode er i dagpengemæssig henseende den
søfarendes egen risiko, d.v.s. at retten til dagpenge fra direktoratet først
indtræder efter ferien. Retten haves længst i 18 uger regnet fra den 1. hele
sygedag.
Til nr. 3.
Om indtægtstab se de obligatoriske forskrifter side 9.
Bestemmelsen omfatter udover ledige også rederiansatte søfarende. Fristen
regnes i hele uger fra dagen efter afmønstringen. Eks.: Afmønstret 8/5,
sidste sikringsdag 22/5.
Om ferie se ovenfor.
Ledige søfarende antages alene at lide et indtægtstab, såfremt der
fremlægges en før sygdommens opståen indgået aftale om tjeneste på dansk
skib, og sygdom forhindrer opfyldelsen af aftalen.
For så vidt angår søfarend, der er omfattet af den nordiske
socialkonvention eller EF-regler, gælder visse afvigelser.
Til nr. 4.
Under et skibs bygning i udlandet vil søfarende, der på rederiets vegne er
tilsynsførende under skibets bygning og tilrigning, være omfattet af
bestemmelsen under forudsætning af, at skibet skal registreres som dansk.
Derimod vil en i rederiet ansat skibsinspektør ikke være omfattet.
Ifølge nr. 5 gælder sikringen også under rejse til eller fra skib.
Til nr. 6.
Søfarende på skib, der fører andet nordisk lands flag, er sikret, såfremt
skibet er omfattet af den danske sømandsskatteordning, d.v.s. hvis skibet
uden besætning er overtaget til befragtning af dansk rederi.
§ 3. Dagpenge ydes på grundlag af lønindtægten som
søfarende samt delpension efter lov om delpension.
Stk. 2. Retten til dagpenge er betinget af, at
indtægten er skattepligtig her i landet.
Stk. 3. Direktøren kan beslutte,
a) at personer med lønindtægter, der ikke er skattepligtige her i landet,
har ret til dagpenge, samt
b) at personer kun har ret til dagpenge efter denne bekendtgørelse i det
omfang, de ikke har ret til dagpenge i andre lande.
Vejledende bemærkninger til § 3:
Til stk. 1.
Lønindtægt er hyre, der beskattes efter sømandsskattelovens regler, og
indtægt, der erhverves ved arbejde om bord i dansk skib, når den efter
kildeskattelovgivningen anses for A-indkomst. Til lønindtægt henregnes
hverken værdien af kost, logi eller feriegodtgørelse.
Indtægt, en søfarende oppebærer i et skib, som han er medejer af -
patreder eller interessent - er normalt ikke lønindtægt. Derimod er en
søfarendes hyre i et skib, der ejes af et aktieselskab eller anpartselskab,
hvori den søfarende ejer aktier eller anparter, lønindtægt.
Om delpension se vejledende bemærkninger til § 12.
Afsnit I
Dagpenge ved sygdom i arbejdsgiverperioden
Betingelser for udbetaling
§ 4. Søfarende, der ved sygdommens indtræden har
været beskæftiget hos arbejdsgiveren mindst 40 timer inden for de sidste 4
uger, og som ikke får udbetalt løn under sygdommen, har ret til at få
udbetalt dagpenge fra arbejdsgiveren i 5 uger regnet fra 1. hele sygedag
(arbejdsgiverperioden).
Stk. 2. Ved tilbagefald på grund af samme sygdom inden
for 12 kalenderdage efter den foregående sygeperiodes udløb, regnes
arbejdsgiverperioden fra 1. hele sygedag i den første sygeperiode.
Stk. 3. Retten til dagpenge fra arbejdsgiveren
indtræder tidligst 3 uger efter ansættelsen. Direktøren kan fastsætte nærmere
bestemmelser herom.
Stk. 4. Retten til dagpenge fra arbejdsgiveren gælder,
uanset om tjenesteforholdet ophører inden udløbet af arbejdsgiverperioden,
medmindre arbejdsgiveren dokumenterer, at fratrædelsestidspunktet var fastsat
før sygdommens indtræden. Chefen for Sikringsstyrelsen fastsætter nærmere
regler, hvorefter bestemmelserne i dette stykke fraviges, når der foreligger
ganske særlige omstændigheder.
I medfør af § 4, stk. 3 fastsætter direktoratet følgende:
Om lempelse af arbejdsgiverens pligt til at betale sygedagpenge til
nyansatte søfarende.
1. En arbejdsgiver har ikke pligt til at udbetale
dagpenge i arbejdsgiverperioden til nyansatte søfarende i sygdomstilfælde,
hvor 1. hele sygedag indtræder inden for 3 uger (21 kalenderdage), regnet fra
1. hele arbejdsdag, normalt skibstjenestens tiltræden. Dette gælder uanset om
den søfarende ved sygemelding opfylder beskæftigelseskravet i
bekendtgørelsens § 4, stk. 1, om mindst 40 timer inden for de sidste 4 uger.
2. Ved genansættelse hos samme arbejdsgiver anses den
søfarende for nyansat, såfremt der er forløbet mere end tre måneder mellem
det tidligere ansættelsesforholds ophør og 1. arbejdsdag i det nye
ansættelsesforhold.
3. Ved anmodning om dagpenge til en nyansat, skal
arbejdsgiveren oplyse:
a) hvornår den søfarende tiltrådte tjenesten om bord,
b) om den søfarende opfylder beskæftigelseskravet i bekendtgørelsens § 4,
stk. 1, og
c) om den søfarende tidligere har været ansat hos arbejdsgiveren og i så
fald hvornår senest.
4. Nyansatte søfarende, der ikke får udbetalt løn
eller sygehyre under sygefravær, har ret til at få udbetalt dagpenge fra
direktoratet, jfr. bekendtgørelsens § 16, stk. 1 og 2.
5. Arbejdsgivere, der yder hyre/sygehyre under
sygefravær fra arbejdet til nyansatte, er berettiget til at få udbetalt de
dagpenge, som den søfarende ellers ville have ret til, dog højst med beløb
svarende til den udbetalte løn eller sygehyre for samme tidsrum.
Refusionskrav fremsættes over for direktoratet.
6. Uenighed om arbejdsgiverens ret til fritagelse
efter de foranstående bestemmelser afgøres af Dagpengeudvalget for Søfarende,
jfr. bekendtgørelsens § 10.
Opmærksomheden henledes på, at uanset, at rederen efter foranstående
lemperegler er fritaget for dagpengeforpligtelsen efter
dagpengebekendtgørelsen, har han - bortset fra de i sømandsloven nævnte
tilfælde (svigagtig fortielse m.v.) - pligt til at udbetale sømanden sygehyre
efter reglerne i sømandsloven.
Den af rederen udbetalte sygehyre vil efter anmodning derom blive
refunderet af Direktoratet for Søfarende, dog højst med det maksimale
dagpengebeløb.
Såfremt den søfarendes sygehyre overstiger det maksimale dagpengebeløb,
vil det overskydende beløb være at udrede af rederen.
I tilfælde af uarbejdsdygtighed på grund af kønssygdom refunderes
sygehyren dog fuldt ud af direktoratet.
Vejledende bemærkninger til § 4:
Der henvises til Sikringsstyrelsens vejledning af 19. februar 1986 om
bestemmelserne i dagpengelovens § 3 (beskæftigelseskrav, tilbagefald m.v.).
Til stk. 1.
Om sømandens ret til hyre under sygdom/sygehyre gælder sømandslovens § 29,
§ 35, § 40, § 41, § 44, § 47, stk. 3 § 49, nr. 8
I beregningen af de 40 timer indgår al beskæftigelse, også overarbejde.
Tiden under rejse til skib regnes ikke med i timekravet. Om begrebet
arbejdsgiver se side 17.
Arbejdsgiverperioden er en fast periode på 35 dage, som opgøres efter
kalenderen.
Arbejdsgiverperiodens længde påvirkes ikke af en tilbagefaldssituation
efter § 4, stk. 2. Udbetaling af sygedagpenge afbrydes blot i eventuelle
raskmeldingsperioder.
1. hele sygedag er lig med 1. hele fraværsdag. Må den
søfarende forlade arbejdet efter normal arbejdstids begyndelse, løber
arbejdsgiverperioden først fra og med næste dag.
Til stk. 2.
Den søfarende skal være ansat hos arbejdsgiveren ved tilbagefaldet.
Den søfarende kan godtgøre tilbagefald af samme sygdom ved at give
arbejdsgiveren oplysning herom, f.eks. ved afgivelse af en skriftlig
erklæring. I tvivlstilfælde kan tilbagefaldet kræves dokumenteret ved
lægeerklæring.
Ved tilbagefald inden for 12-dages fristen løber såvel
arbejdsgiverperioden som den i § 17 nævnte obligatoriske dækningsperiode på
18 uger fra 1. hele sygedag i den 1. sygeperiode. Har arbejdsgiveren udbetalt
dagpenge i 5 uger i første sygeperiode, har den søfarende ikke ret til
dagpenge fra arbejdsgiveren i tilbagefaldsperioden.
Tilbagefaldsreglen finder også anvendelse, såfremt den søfarendes
dagpengeret overføres fra arbejdsgiveren til direktoratet, jfr. § 14, stk. 1.
Ved tilbagefald efter 12-dages fristens udløb pålignes en ny
arbejdsgiverperiode, såfremt den søfarende ved den nye sygemelding fortsat er
ansat hos arbejdsgiveren.
Til stk. 3.
Om lempelse af arbejdsgiverens pligt til at udbetale sygedagpenge til
nyansatte søfarende, se de obligatoriske forskrifter side 15-16.
Er der tale om 2 eller flere ansættelsesperioder med under 3 måneders
mellemrum, skal den søfarende have været ansat i sammenlagt mindst 21
kalenderdage inden arbejdsgiverens dagpengepligt indtræder.
Fritagelsen gælder hele arbejdsgiverperioden og omfatter også
tilbagefaldsperioder efter de 3 uger.
Afgrænsning af begrebet arbejdsgiver afhænger af indholdet af den
søfarendes ansættelseskontrakt.
Skibsansatte kan ikke flyttes fra skib til skib, og arbejdsgiverbegrebet
er i så fald begrænset til det selskab, som ejer/disponerer skibet. Ejer
selskabet f.eks. 2 skibe, vil tjeneste i samme skib eller tjeneste i de 2
skibe, hvor der er forløbet mindre end 3 måneder mellem 1.
ansættelsesforholds ophør og 2. ansættelsesforholds begyndelse, betragtes som
værende udført hos samme arbejdsgiver.
For skibsofficerer, der normalt er rederiansatte, defineres arbejdsgiveren
som de af samme person eller samme firma ledede rederier. Det samme gælder
for andre rederiansatte søfarende.
Til stk. 4.
Det påhviler arbejdsgiveren at godtgøre, at opsigelse m.v. foreligger
inden sygemeldingen ved fremlæggelse af f.eks. behørig udfyldt hyrekontrakt,
underskrevet af såvel den søfarende som skibsføreren, anden skriftlig dateret
opsigelse eller en fratrædelsesaftale.
Rederiets dagpengepligt overfor skibsansatte søfarende, der bliver syge
efter, at opsigelse er afgivet, og som derefter afskediges på grund af
sygdommen, ophører på det tidspunkt, hvor tjenesten faktisk ville være ophørt
som følge af opsigelsen. Det samme gælder ved afsked og ved gensidig aftale
om ophævelse af tjenesteaftalen.
Chefen for Sikringsstyrelsen har fastsat nærmere regler om bortfald af
arbejdsgiverperioden, når der foreligger ganske særlige omstændigheder. Disse
regler findes i Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 955 af 30. december
1986 om arbejdsgiveres fritagelse for at udbetale dagpenge i særlige
tilfælde, se bilag 1.
§ 5. Retten til dagpenge fra arbejdsgiveren
bortfalder, såfremt den søfarende har pådraget sig sygdommen ved forsæt eller
grov uagtsomhed, eller han ved stillingens overtagelse har fortiet
helbredsoplysninger af væsentlig betydning for ansættelsesforholdet.
Stk. 2. Retten til dagpenge fra arbejdsgiveren
bortfalder ligeledes under strejke eller lockout.
Vejledende bemærkninger til § 5: Der henvises til
Sikringsstyrelsens vejledning af 20. februar 1986 om bestemmelserne i
dagpengelovens § 5, stk. 1 (forsæt, grov uagtsomhed og fortielse).
Til stk. 1.
Om den søfarende har pådraget sig sygdom eller legemsskade ved forsæt
eller grov uagtsomhed afhænger af en konkret bedømmelse af skyldsspørgsmålet.
I denne bedømmelse indgår skibsførerens/rederiets forklaring, den søfarendes
forklaring, hvad der er indført i skibsdagbogen, skriftlige og underskrevne
vidneudsagn, politirapport etc.
Der skal foreligge en graverende handling fra den søfarendes side, for at
rederiet fritages for dagpengeforpligtelsen. Som typiske eksempler kan nævnes
stærk beruselse eller selvforskyldt skade som følge af slagsmål.
Til forståelse af begreberne forsæt og grov uagtsomhed kan gives følgende
vejledning.
1. Skader under udøvelse af sport
Skader sket under udøvelse af sport eller aktiviteter, der er led i
normal livsudfoldelse, anses normalt ikke for pådraget ved grov
uagtsomhed.
Der må dog ved afgørelsen af hver enkelt sag foretages en konkret
vurdering af hændelsesforløbet, årsagen og de forhold, hvorunder idrætten er
udøvet.
Ved de sportsgrene, der ud fra en almindelig betragtning anses for
farlige, som f.eks. karate, faldskærmsudspring, dykkersport, speedwaykørsel,
motorcroos og lignende lægges vægt på følgende forhold:
- om udøveren i det væsentlige har fulgt de regler og anvisninger, der er
givet for denne form for sport,
- om udøveren ikke er gået meget videre end hans træningsstade gjorde
rimeligt, og
- om udøvelsen er sket inden for organiserede rammer, herunder eventuelt
under tilsyn.
2. Slagsmål
Hvis en skade indtræder under slagsmål, må den søfarende godtgøre, at
sygdommen ikke er forvoldt ved grov uagtsomhed. Det er således den søfarende,
der har bevisbyrden for, at der ikke er udvist grov uagtsomhed, f.eks.
ved at provokere eller unødigt deltage i slagsmålet.
Hvis den søfarende f.eks. kan godtgøre, at han selv er blevet overfaldet
eller nødvendigvis har måttet gribe ind, hvor en trediemand er blevet
overfaldet, anses den pågældende ikke for at have udvist grov uagtsomhed.
Handlingsforløb og ansvarsfordeling må i tvivlstilfælde søges oplyst ved
indhentning af vidneerklæringer.
3. Beruselse
Hvis beruselse klart er årsagen til en skades eller sygdoms opståen, anses
denne for pådraget ved grov uagtsomhed. Opstår skaden under udførelsen af
arbejdet, er det dog en forudsætning, at arbejdsgiveren ikke kan siges at
have accepteret den søfarendes tilstedeværelse på arbejdspladsen trods
beruselse.
4. Selvmordsforsøg
Sygefravær, der skyldes selvmordsforsøg, anses ikke for pådraget ved
forsæt eller grov uagtsomhed, hvis selvmordsforsøget er en følge af en
sygelig tilstand.
Det kan være vanskeligt at sondre mellem selvmordsforsøg med sygelig
baggrund og forsøg, som er rent affektbetonede, situationsbetingede eller
demonstrative ikke-livstruende. Det er derfor vigtigt, at der foreligger et
lægeligt materiale, der kan belyse, om den tilsyneladende forsætlige handling
er sygeligt betinget.
5. Overtrædelse af færdselsregler
Tilskadekomst i forbindelse med alvorlige overtrædelser af de i det
pågældende land gældende færdselsregler, vil normalt blive anset for pådraget
ved grov uagtsomhed.
Begrebet grov uagtsomhed omfatter således følgende:
a) Skade pådraget ved at føre motorkøretøj i spirituspåvirket tilstand
eller uden at have det nødvendige førerbevis.
b) Skade pådraget ved kørsel med en fører, der var spirituspåvirket,
medmindre det er godtgjort, at passageren ikke vidste dette.
c) Skade pådraget ved at køre med en fører, der ikke har det nødvendige
førerbevis, når passageren vidste dette.
d) Tilsidesættelse af ubetinget vigepligt etc.
e) Skade pådraget ved kørsel med ulovligt eller defekt køretøj uden
anvendelse af det på stedet påbudte sikkerhedsudstyr (f.eks. styrthjelm).
Ved mindre grove overtrædelser af gældende færdselsregler anses handlingen
ikke nødvendigvis for at være groft uagtsom.
Hvis en søfarende kommer til skade ved et færdselsuheld, og modparten får
tillagt skylden, har den pågældende normalt ikke pådraget sig skaden ved grov
uagtsomhed. Hvorvidt arbejdsgiveren i så fald har mulighed for at rejse
regreskrav mod skadevolderen, beror på lovgivningen i det pågældende land.
6. Overtrædelse af sikkerhedsforskrifter i skibet
Hvis en sygdom opstår, fordi den søfarende har overtrådt en
sikkerhedsforskrift, anses sygdommen normalt pådraget ved grov uagtsomhed,
hvis sikkerhedsforskriften er påbudt af skibstilsynet eller vedtaget af
skibets sikkerhedsudvalg, og den pågældende søfarende er orienteret herom.
7. Operationer, der ikke betragtes som sygebehandling
Sygemelding med henblik på foretagelse af behandlinger, som udelukkende
skyldes kosmetiske hensyn og ikke afhjælpning af fysiske eller psykiske
lidelser, giver ikke ret til sygedagpenge.
Det samme gælder sygemelding med henblik på foretagelse af frivillig
sterilisation, når indgrebet ikke er lægeligt indiceret.
Når en person, som har underkastet sig en operation af ovennævnte
karakter, sygemeldes på grund af eftervirkninger af behandlingen, betragtes
uarbejdsdygtigheden som pådraget ved forsæt. Dagpenge må derfor betales af
Direktoratet for Søfarende.
Fravær i forbindelse med abort, spontan eller provokeret, omfattes ikke af
sygedagpengereglerne, men giver efter praksis ret til barselsdagpenge efter
dagpengebekendtgørelsens § 20, stk. 4, når betingelserne i § 21 er opfyldt.
8. Tilknytningen mellem den aktuelle sygdom og den
uagtsomme handling
Fritagelse for dagpengepligten forudsætter, at den aktuelle sygdom har en
vis tidsmæssig tilknytning til den groft uagtsomme handling.
En arbejdsgiver er således forpligtet til at betale dagpenge til en
søfarende, der sygemeldes på grund af opbrud af en gammel skade, uanset at
den søfarende oprindelig havde pådraget sig skaden ved grov uagtsomhed,
medmindre den aktuelle sygdom indtræffer kortere tid efter.
Til forståelse af begrebet fortielse af helbredsoplysninger ved
ansættelsen kan gives følgende vejledning:
Den søfarende har ikke alene pligt at give oplysninger om
helbredsforholdene, når arbejdsgiveren beder om det, men skal også på eget
initiativ oplyse herom.
Ved bedømmelsen af, om der foreligger fortielse af helbredsoplysninger,
der har væsentlig betydning for ansættelsesforholdet, lægges især vægt på
følgende forhold:
- om den søfarende har været sygemeldt i land tid eller i gentagne
tilfælde på grund af samme sygdom før ansættelsen hos den nuværende
arbejdsgiver,
- om sygemeldingen hos den nuværende arbejdsgiver er sket forholdsvis kort
tid efter ansættelsen,
- om den søfarende har været klar over, at der var en reel risiko for, at
samme sygdom ville medføre ny sygemelding,
- om den søfarende har fået besked om, at han senere skal indlægges eller
behandles ambulant på sygehus eller tilsvarende behandlingsinstitution.
Arbejdsgiveren kan kun påberåbe sig fortielse som fritagelsesgrund, hvis
den søfarendes sygdom skyldes den fortiede lidelse.
Arbejdsgiverens fritagelse for at udbetale dagpenge til den søfarende på
grund af fortielse af helbredsoplysninger ved ansættelsen kræver normalt, at
de nævnte 4 betingelser foreligger. Har arbejdsgiveren ved ansættelsen
udtrykkeligt spurgt den søfarende ud om helbredsforhold, slækkes der på de 4
betingelser. Forevisning af gyldigt sundhedsbevis kan ikke sidestilles med
udtrykkelig forespørgsel om helbredsforhold.
Ændringer i helbredsmæssige forhold efter den søfarendes ansættelse
medfører ikke fritagelse for dagpengeforpligtelsen.
§ 6. Sygdomstilfælde skal hurtigst muligt anmeldes
til arbejdsgiveren (rederiet eller skibsføreren). Undladelse heraf medfører
bortfald af krav om dagpenge fra arbejdsgiveren medmindre særlige
omstændigheder foreligger. Kravet på dagpenge fra arbejdsgiveren består dog,
hvis arbejdsgiveren ikke hurtigst muligt gør sin indsigelse vedrørende
anmeldelsen gældende over for den søfarende.
Vejledende bemærkninger til § 6:
Anmeldelsesreglerne har normalt kun betydning for søfarende, der efter
arbejdsdagens ophør forlader skibet og tager til bopælen, eller for
søfarende, der bliver syge i land under afvikling af frihed. Der henvises til
Sikringsstyrelsens vejledning af 1. november 1984 om bestemmelserne i
dagpengelovens §§ 6 og 7 (om anmeldelse af sygdom og dokumentation for sygdom
og dens varighed i arbejdsgiverperioden).
Anmelselsesreglerne er normalt uden betydning, når den søfarendes sygdom
opstår om bord, hvor skibsledelsen gennem viden om hændelser på
arbejdspladsen er orienteret.
§ 7. Arbejdsgiveren kan forlange, at den søfarende
inden for em rimelig frist dokumenterer, at fraværet skyldes sygdom.
Udgifterne til lægelig dokumentation afholdes af arbejdsgiveren. Opfylder den
søfarende ikke kravet om dokumentation, uden at der foreligger særlige
omstændigheder, bortfalder retten til dagpenge fra arbejdsgiveren.
Stk. 2. Under sygdom af mere end 2 ugers varighed kan
arbejdsgiveren kræve, at den søfarende fremskaffer lægeerklæring om
sygdommens varighed. Udgifterne afholdes af arbejdsgiveren. Opfylder den
søfarende ikke denne pligt, uden at der foreligger fyldestgørende begrundelse
herfor, bortfalder retten til dagpenge fra arbejdsgiveren.
Stk. 3. Kravet på dagpenge fra arbejdsgiveren består,
hvis arbejdsgiveren ikke hurtigst muligt gør sin indsigelse vedrørende
dokumentationens form eller forsinkelse gældende over for den søfarende.
Stk. 4. Forpligtelsen til at yde dagpenge bortfalder,
såfremt den søfarende mod lægens opfordring nægter at lade sig indlægge på
sygehus eller at modtage nødvendig lægebehandling.
Vejledende bemærkninger til § 7:
Til stk. 1-3.
Der henvises til Sikringsstyrelsens vejledning af 1. november 1984 om
bestemmelserne i dagpengelovens §§ 6 og 7 (om anmeldelse af sygdom og
dokumentation for sygdom og dens varighed i arbejdsgiverperioden).
Til stk. 4.
Bestemmelsen er anvendt analogt i nogle meget graverende tilfælde, hvor en
syg søfarende har foretaget handlinger, der efter lægelige oplysninger var
direkte skadelige under hensyn til lidelsens karakter.
§ 8. Udbetaling af dagpenge ophører den dag, den
søfarende er arbejdsdygtig, selv om han undlader at træde i arbejde eller at
raskmelde sig.
Vejledende bemærkninger til § 8:
Den søfarende har efter en sygeperiode pligt til at raskmelde sig.
Afgår en søfarende ved døden, gælder dagpengeretten for sygeperioden til
og med dagen for dødens indtræden.
Dagpengenes størrelse
§ 9. Dagpenge udbetales af arbejdsgiveren med et
beløb af samme størrelse som hyre under sygdom (sygehyre) efter sømandsloven.
Vejledende bemærkninger til § 9:
Dagpenge i arbejdsgiverperioden har ikke et maximumbeløb pr. uge men
udbetales med et beløb af samme størrelse som hyre under sygdom (sygehyre)
efter sømandsloven.
Sygedagpenge pr. dag beregnes som 1/30 af den månedlige hyre under
sygdom/sygehyre uanset om den berørte måned har 28, 29, 30 eller 31 dage.
Ugesatsen er 7/30 af månedssatsen.
Hyre under sygdom/sygehyre er grundhyre, dyrtidstillæg og eventuelt
alderstillæg, men derimod ikke tillæg, der ydes for særlig tjeneste eller for
særlig hårdt og byrdefuldt arbejde etc. Det kan dog være aftalt, at et
tillæg, der ydes under tjenesten om bord, også ydes under sygdom.
I hyrebegrebet indgår hverken værdien af kost, logi eller
feriegodtgørelse.
Klageadgang
§ 10. Tvistigheder om ret til dagpenge efter
foranstående bestemmelser kan indbringes for det dagpengeudvalg, der er
nedsat efter dagpengelovens § 14, dog således at udvalget suppleres med et
medlem fra redernes og et medlem fra de søfarendes organisationer.
Stk. 2. Dagpengeudvalgets afgørelse træffes af de fem
medlemmer, medmindre to af disse forlanger, at den opmand, der er udnævnt
efter dagpengelovens § 14, stk. 2, tilkaldes. I så fald træffes
Dagpengeudvalgets afgørelse af opmanden. Dagpengeudvalgets afgørelser kan
ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Vejledende bemærkninger til § 10:
Vil den søfarende klage over, at arbejdsgiveren ikke betaler dagpenge i
arbejdsgiverperioden, eller mener den søfarende, at han får for lidt i
dagpenge, kan han klage til Dagpengeudvalget for Søfarende, Postbox 2566,
2100 København Ø.
Dagpengeudvalgets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed, men derimod for domstolene.
Dagpengeudvalgets forretningsorden findes i socialministeriets cirkulære
nr. 231 af 10. december 1975.
§ 11. Undlader en arbejdsgiver helt eller delvis at
udbetale dagpenge i arbejdsgiverperioden, og skønner direktøren, at
undladelsen er uberettiget, eller skyldes undladelsen manglende
betalingsevne, skal direktoratet udbetale forskud på dagpengene. Træffes der
afgørelse om udbetaling af forskud, skal arbejdsgiveren underrettes herom.
Spørgsmålet om arbejdsgiverens pligt til at yde dagpengene skal indbringes
for Dagpengeudvalget af den søfarende eller af direktøren, medmindre
arbejdsgiveren forinden har refunderet direktoratets forskud.
Stk. 2. Træffer Dagpengeudvalget afgørelse om, at
arbejdsgiveren har pligt til at yde dagpenge, skal arbejdsgiveren refundere
det udbetalte forskud inden 4 uger efter, at han har modtaget underretning om
afgørelsen.
Beløbet kan inddrives ved udlæg.
Vejledende bemærkninger til § 11:
Skønner direktoratet, at rederiets undladelse af at udbetale dagpenge til
den søfarende er uberettiget eller skyldes den manglende betalingsevne, har
direktoratet pligt til at udbetale forskud på dagpenge til den søfarende.
Ved afvisningen skal rederiet til den søfarende sende den på side 27 viste
blanket Dfs. 61-170, Sygedagpenge til søfarende, med oplysning om, hvorfor
rederiet mener sig fritaget for at udbetale dagpenge. Dokumentation skal
fremlægges.
Afsnit II
Dagpenge i øvrigt
Direktoratets forpligtelse
§ 12. Direktoratet udbetaler dagpenge til:
1) Søfarende ved sygdom ud over arbejdsgiverperioden.
2) Søfarende, der ikke har ret til dagpenge fra arbejdsgiveren.
3) Andre søfarende, der har ret til dagpenge, herunder dagpenge ved
graviditet og barsel samt ved bortfalt af delpension.
Vejledende bemærkninger til § 12:
Om bortfald og fritagelsesgrunde for arbejdsgiverperiode se §§ 4-7
Om varigheden af direktoratets forpligtelse se § 17.
Søfarende mellem 60 og 67 år, med bopæl i Danmark, kan ved nedsættelse af
den ugentlige arbejdstid få udbetalt delpension, såfremt betingelserne i lov
om delpension, jfr. lovbekendtgørelse nr. 6 af 6. januar 1987, er opfyldt.
I følge lovens § 10 bortfalder retten til delpension ved udgangen af den
måned, hvori lønmodtageren har været fraværende fra arbejdet på grund af
sygdom i en sammenhængende periode på 13 uger.
Var den delpensionsberettigede søfarende ved sygdommens opståen omfattet
af personkredsen i § 2, udbetaler direktoratet dagpenge direkte til den
søfarende fra bortfaldet og indtil 18-ugers periodens udløb.
Om beregning af delpensionsdagpengenes størrelse, se side 29.
Udbetaling fra direktoratet af dagpenge til søfarende, der opholder sig
uden for Danmark, foretages normalt gennem lokal dansk
udenrigsrepræsentation.
§ 13. Dagpengene ydes ved fuld uarbejdsdygtighed på
grund af sygdom.
Vejledende bemærkninger til § 13:
Om fuld uarbejdsdygtighed se side 11.
§ 14. Har arbejdsgiveren udbetalt dagpenge i
arbejdsgiverperioden, har den søfarende ret til dagpenge fra direktoratet fra
1. hele sygedag efter periodens udløb.
Stk. 2. I andre tilfælde har den søfarende ret til
dagpenge fra 1. hele sygedag.
Stk. 3. Ret til dagpenge, der erstatter tab af
delpension, indtræder 1. hele sygedag, efter at retten til delpension er
bortfaldet efter § 10, stk. 1, i lov om delpension.
Vejledende bemærkninger til § 14:
Til stk. 1.
Der benyttes blanket Dfs. 61-170, Sygedagpenge til søfarende, der er
gengivet på næste side.
Til stk. 2. Om indtægtstab se side 9.
Tilbagefald forlænger ikke direktoratets obligatoriske dækningsperiode på
18 uger, jfr. § 17.
Til stk. 3.
Om delpension se side 26 og 29.
§ 15. Retten til dagpenge fra direktoratet er
betinget af, at der uden unødigt ophold afgives en erklæring til direktoratet
om årsagen til uarbejdsdygtigheden, om indtægts- og arbejdsforhold, om
bortfald af delpension og andre forhold af betydning ved afgørelsen af
spørgsmålet om den søfarendes ret til dagpenge. Erklæringen skal være
ledsaget af en lægeerklæring. Udgifter til lægeerklæring afholdes af
direktoratet.
Stk. 2. Det påhviler arbejdsgiveren (rederiet eller
skibsføreren) at foretage indberetningen til direktoratet.
Stk. 3. For de søfarende, der er omfattet af § 2, nr. 2
og 3, påhviler indberetningspligten den søfarende. I disse tilfælde indsendes
erklæringen til direktoratet gennem nærmeste danske udenrigsrepræsentation,
eller godkendt dansk forhyring- eller udbetalingskontor.
Stk. 4. Direktøren kan fastsætte nærmere regler for
anmodningsblankettens form og indhold.
I medfør af bestemmelsen i stk. 2 og 4 samt af § 19, stk. 4, fastsætter
direktoratet følgende:
Om rederiets anvendelse af sygedagpengeblanketten til søfarende
Når et rederi anmoder direktoratet om udbetaling efter dagpengereglerne,
kan der foreligge følgende situationer:
1. Anmodning om dagpengeudbetaling til den søfarende.
2. Anmodning om refusion af udbetalt hyre/sygehyre
udover arbejdsgiverperioden.
3. Anmodning om såvel dagpengeudbetaling til den
søfarende som refusion af udbetalt hyre/sygehyre udover arbejdsgiverperioden.
Ved anmodning skal altid anvendes blanket Dfs. 61-170, Sygedagpenge
til søfarende, der skal være korrekt udfyldt og underskrevet både af rederiet
og af den søfarende.
I særlige tilfælde hvor rederiet godtgør, at det ikke har været muligt at
fremskaffe den søfarendes underskrift på anmodningsblanketten, kan en løs
kvittering eller en kvittering på hyreregnskabsblanket fra den søfarende for
beløbets modtagelse, tilligemed lægelig dokumentation for sygeperioden,
eventuelt anvendes som erstatning for den søfarendes udfyldelse og
underskrift i blankettens punkt 3.
Dagpengenes størrelse
§ 16. Dagpenge, der udbetales af direktoratet som
erstatning for tab af indtægt, ydes med et beløb af samme størrelse som hyre
under sygdom (sygehyre) efter sømandsloven.
Stk. 2. Dagpengene, herunder forskud på og refusion af
dagpenge pr. uge, kan dog ikke overstige det højeste dagpengebeløb pr. uge,
der er fastsat efter dagpengeloven.
Stk. 3. Direktøren kan, når omstændighederne taler
derfor, bestemme, at dagpengene udbetales med et andet beløb end sygehyren,
jf. dog stk. 2.
Stk. 4. Dagpenge, der erstatter tab af delpension efter
lov om delpension, beregnes på grundlag af den søfarendes delpension.
Vejledende bemærkninger til § 16:
Til stk. 1.
Om hyre/sygehyre se side 24
Søfarende, ansat på overenskomstmæssige vilkår, får reguleret dagpengene
efter overenskomsten, dog ikke ud over det maximale dagpengebeløb. Dagpengene
udbetales ugevis bagud, og der trækkes landkildeskat med den for den
søfarende gældende trækprocent. Er den søfarende ikke i besiddelse
af land kildeskattekort, skal kildeskat trækkes med 50 procent.
Sømandsskattekort kan ikke anvendes.
Til stk. 4.
Dagpengene udbetales med et beløb af samme størrelse som delpensionen ved
bortfaldet. Hvis disse dagpenge sammen med dagpenge, der erstatter tab af
hyre, overstiger dagpengenes højeste beløb, nedsættes delpensionsdagpengene
med det overskydende beløb.
Ophør af direktoratets forpligtelse
§ 17. Retten til dagpenge fra direktoratet ophører
den dag, den søfarende er arbejdsdygtig, selv om han undlader at raskmelde
sig, dog senest 13 uger efter arbejdsgiverperiodens udløb.
Stk. 2. For de søfarende, der ikke har ret til dgapenge
fra arbejdsgiveren, ophører retten til dagpenge senest 18 uger efter 1. hele
sygedag. For de søfarende, der oppebærer dagpenge under graviditet og barsel,
gælder dog de dagpengeperioder, der følger af reglerne i § 20.
Stk. 3. Direktøren kan, når omstændighederne taler
derfor, forlænge de perioder, der er nævnt i stk. 1 og stk. 2, 1. punktum.
Vejledende bemærkninger til § 17:
Til stk. 2.
For søfarende med bopæl i Norge, Sverige, Finland eller Island finder
reglerne i den nordiske socialkonvention anvendelse. Disse regler er nærmere
omtalt side 31 og 32.
Vedrørende kvindelige søfarendes dagpengeperioder under graviditet og
barsel, se side 34 ff.
Til stk. 3.
Bestemmelsen er en hjælp til nødstedte søfarende og finder derfor ikke
anvendelse for rederiets hyre/sygeperioder.
Det er fast praksis kun at forlænge udbetalingen af sygedagpenge til den
søfarende udover 18-ugers perioden, når uarbejdsdygtigheden skyldes en
arbejdsskade. Forlængelsen gives endvidere kun, hvor den søfarende opholder
sig i udlandet. I sådanne tilfælde træffes afgørelsen om forlængelse af
dækningsperioden under hensyntagen til især den søfarendes økonomiske og
familiemæssige forhold (forsørgerforhold m.v.), uarbejdsdygtighedens
omtrentlige varighed udover 18 uger, ulykkestilfældets karakter og den
søfarendes tilknytning til dansk skibsfart.
§ 18, De søfarende, der har opbrugt retten til at få
udbetalt dagpenge efter § 17, overgår til at få udbetalt dagpenge efter
dagpengelovens regler, såfremt de tager ophold her i landet og i øvrigt
opfylder betingelserne for at få udbetalt dagpenge efter dagpengeloven.
Vejledende bemærkninger til § 18:
Har den søfarende folkeregisteradresse i Danmark, og opholder den
pågældende sig i Danmark, overgår dagpengeudbetalingen efter 18 uger til
social- og sundhedsforvaltningen i bopælskommunen.
Er den søfarende EF-statsborger og har bopæl i et EF-land, forbliver
dagpengeretten i Danmark, såfremt den pågældende opholder sig inden for
EF-området. Efter udløbet af 18-ugers perioden overgår dagpengeudbetalingen
til social- og sundhedsforvaltningen i den kommune, hvor rederiet har
forretningsadresse.
Efter artikel 13 i den nordiske socialkonvention, har den søfarende med
bopæl i Norge, Sverige, Finland eller Island, der udfører arbejde på dansk
skib/dansk rederi, ved sygdom ret til dagpenge fra beskæftigelseslandet
(Danmark), så længe ansættelsen består, dog mindst i 90 dage. Alle
kalenderdage medregnes, uanset om dagpenge udbetales af rederiet eller af
direktoratet.
Efter artikel 13 kan der opstå følgende situationer vedrørende den
søfarendes dagpengeret:
1. Den skibsansatte søfarende sygeafmønstrer.
2. Den syge rederiansatte søfarende udtræder af
ansættelsesforholdet inden for 90-dages periodens udløb.
3. Den syge rederiansatte søfarende udtræder af
ansættelsesforholdet efter 90-dages periodens udløb, men før der er forløbet
18 uger regnet fra 1. hele sygedag.
4. den syge rederiansatte søfarende udtræder efter
udløbet af 18-ugers perioden.
ad 1 og 2.
Direktoratet overfører den søfarende til udbetaling af dagpenge fra de
sociale myndigheder i den pågældende nordiske bopælsland efter udløbet af
90-dages perioden.
ad 3.
Efter udløbet af arbejdsgiverperioden refunderer direktoratet dagpenge til
rederiet, og ved ansættelsesforholdets ophør overføres den søfarendes
dagpengerettigheder til de sociale myndigheder i det nordiske bopælsland.
ad 4.
Direktoratet refunderer rederiet udbetalte dagpenge fra udløbet af
arbejdsgiverperioden og til 18-ugers periodens udløb, hvorefter refusion ydes
fra social- og sundhedsforvaltningen i den kommune, hvor rederiet har
forretningsadresse. Ved ansættelsesforholdets ophør overføres den søfarendes
dagpengerettigheder til de sociale myndigheder i det nordiske bopælsland.
Arbejdsgiverens ret til den søfarendes dagpenge
§ 19. En arbejdsgiver, der yder løn under sygdom
eller sygehyre, er berettiget til at få udbetalt de dagpenge, som den
søfarende ellers ville have ret til, dog højst med beløb svarende til den
udbetalte løn eller sygehyre for samme tidsrum. Dagpenge, der erstatter tab
af delpensionen, udbetales dog til den søfarende. Ved sygdom regnes
tidsrummet fra 1. sygedag efter udløbet af arbejdsgiverperioden eller fra den
fraværsdag, hvor arbejdsgiveren er fritaget for dagpengepligten efter
bestemmelserne i bekendtgørelsens afsnit I. Ved graviditet og barsel regnes
tidsrummet fra og med den fraværsdag, hvor den søfarende har ret til dagpenge
efter § 20.
Stk. 2. Den erstatning, der ydes efter sømandslovens §
45, jf. § 44, stk. 2 og § 47, stk. 3, til en skibsofficer og til en
skibsfører, som afskediges på grund af sygdom, anses efter denne
bekendtgørelse for løn.
Stk. 3. Direktøren fastsætter regler om arbejdsgiverens
pligt til at anmelde den søfarendes sygefravær samt om anmeldelse af krav om
udbetaling af dagpenge (refusion) til arbejdsgiveren.
Stk. 4. Direktøren kan fastsætte nærmere regler for
refusionsanmodningens form og indhold.
Vejledende bemærkninger til § 19:
Om anvendelse af dagpengeblanket Dfs 61-170, se side 28.
Der kan ydes dagpengerefusion til rederiet:
1. Efter udløbet af den normale 5-ugers
arbejdsgiverperiode, § 4, stk. 1.
2. Efter udløbet af en nedsat arbejdsgiverperiode, §
4, stk. 4, tjenesteforholdet opsagt før sygdommens indtræden.
3. I tilfælde hvor arbejdsgiverperioden er bortfaldet,
§ 4, stk. 1, § 5, § 6 og § 7.
4. Ved graviditet og barsel, §§ 20-23.
Rederiet kan længst få dagpengerefusion fra direktoratet til udløbet af
18-ugers perioden regnet fra 1. hele sygedag.
Refusionsbeløbet for en given periode kan aldrig overstige, hvad den
søfarende havde krav på i dagpenge og heller ikke den udbetalte
hyre/sygehyre.
Særlige regler om dagpenge ved graviditet og barsel
§ 20. En kvindelig søfarende er under fravær fra
arbejdet på grund af graviditet og barsel berettiget til dagpenge fra det
tidspunkt, hvor der skønnes at være 4 uger til fødslen. Efter fødslen kan der
ydes dagpenge i tilsammen indtil 24 uger under fravær fra arbejdet til
barnets forældre, heraf indtil 10 uger til faderen. Dagpenge til faderen kan
ydes efter den 14. uge efter fødslen og er betinget af, at begge forældre har
dagpengegivende indtægt. Dagpenge kan kun ydes til een af forældrene ad
gangen.
Stk. 2. Uafhængigt af dagpengeretten efter stk. 1 har
barnets fader ret til dagpenge under fravær fra arbejdet i indtil 2 uger
efter fødslen eller barnets modtagelse i hjemmet.
Stk. 3. En søfarende, der er omfattet af stk. 1 eller
stk. 2, og som i forbindelse med barnets ophold på sygehus genoptager
arbejdet inden 24-ugers eller 2-ugers periodens udløb, har ret til dagpenge
for den del af perioden, der var tilbage ved arbejdets genoptagelse, i det
omfang pågældende i tilknytning til barnets udskrivelse på ny er fraværende
fra arbejdet, og såfremt udskrivelsen finder sted inden 9 måneder fra
fødslen. Hvis barnet på grund af sygdom, for tidlig fødsel eller for lav
fødselsvægt er indlagt på sygehus i forlængelse af fødslen, har den
kvindelige søfarende ret til dagpenge i indtil 3 måneder under barnets
indlæggelse med en tilsvarende udsættelse af dagpengeretten efter stk. 1, når
hun undlader at genoptage arbejdet.
Stk. 4. En kvinde er under fravær fra arbejdet inden
4-ugers perioden før fødslen berettiget til dagpenge, når det efter en
lægelig bedømmelse skønnes, at graviditeten har et sygeligt forløb, der ved
fortsat beskæftigelse vil medføre risiko for kvindens helbred eller for
fosteret, eller arbejdets særlige karakter medfører risiko for fosteret.
Kvinden er endvidere berettiget til dagpenge, når hendes graviditet på grund
af offentligt fastsatte bestemmelser forhindrer hende i at varetage sit
arbejde, og arbejdsgiveren ikke har tilbudt hende anden passende
beskæftigelse.
Stk. 5. Når ganske særlige omstændigheder taler for
det, kan den ene af barnets forældre indtræde i den andens ret til dagpenge.
Vejledende bemærkninger til § 20:
Efter sømandslovens § 29, stk. 4, har en skibsansat søfarende, der
er gravid ved tjenestens ophør, ret til efterhyre, så længe hun er uden
arbejde, dog højst i 2 måneder regnet fra dagen efter afmønstringen. Den
gravide søfarende har pligt til at udfolde rimelige bestræbelser for at
skaffe sig passende arbejde, f.eks. ved tilmelding som ledig til
arbejdsformidlingen. Rederiet har ret til at anvise den søfarende passende
arbejde, normalt i land. Afviser den søfarende det tilbudte arbejde, eller
tilkendegiver hun op anden måde, at hun ikke længere er til rådighed for
arbejdsmarkedet, bortfalder retten til efterhyre fra rederiet. Retten til
efterhyre bortfalder også, hvis hun ved ansættelsen har fortiet, at hun
vidste eller bestemt formodede, at hun var gravid. For kvindelige
rederiansatte søfarende finder ovennævnte regler tilsvarende anvendelse, dog
regnes efterhyreperioden på 2 måneder fra dagen efter tjenesteforholdets
ophør. Optjente fridøgnstimer kan ikke afvikles i efterhyreperioden.
For at være omfattet af de særlige for søfarende gældende regler om
barseldagpenge, skal fraværsperioden ligge direkte i tilslutning til
skibstjenestens ophør. Under ophold uden for Danmark er den søfarende også
sikret, såfremt fraværsperioden begynder på et tidspunkt, hvor den søfarende
er omfattet af personkredsen i § 2, nr. 2 og 3, hyresøgende og 14-dages
søfarende.
Begynder den søfarendes fraværsperiode i Danmark under afvikling af ferie
eller fridage eller uden ledighed, reguleres dagpengeretten efter
dagpengelovens almindelige regler. Det samme gælder for en far eller mor, der
ikke er søfarende.
Til stk. 1.
De 24 uger regnes fra dagen efter fødslen.
Der stilles ikke krav om, at forældrene lever sammen, men det forudsættes,
at faderen opholder sig hos barnet.
Retten til barselsdagpenge tilkommer barnets far, ikke en samlever.
Dagpenge kan kun ydes til en af forældrene ad gangen. Fordelingen af de
sidste 10 uger bestemmer forældrene.
Dagpenge kan kun udbetales til søfarende, der opfylder
indtægtsbetingelserne i § 21, se side 36.
Til stk. 2.
De 2 uger regnes i almindelighed fra dagen efter fødslen eller fra dagen
efter modtagelsen i hjemmet, men kan dog regnes fra og med fødslen eller
modtagelsen, hvis faderen ønsker det. Udsættes tidspunktet for fædreorlovens
begyndelse af arbejdsmæssige årsager, reduceres dagpengeperioden på 2 uger
med det tilsvarende antal dage.
Genoptager faderen arbejdet før 2-ugers periodens udløb, bortfalder retten
til dagpenge for den resterende del af perioden.
Det kræves ikke, at forældrene lever sammen, men det forudsættes, at
faderen har ophold på samme sted som barnet. Perioden kan kun deles i den i
stk. 3, 1. punktum nævnte situation.
I indtil 2 uger fra fødslen eller modtagelsen af barnet kan der således
ydes dagpenge til begge forældre samtidig. I denne periode kan faderen få
dagpenge, selv om moderen ikke har dagpengegivende indtægt.
Til stk. 4.
Der skal, for at få dagpenge på grund af et sygeligt forløb ved
graviditeten, foreligge en egentlig sygdomstilstand, f.eks. truende abort,
svangerskabsforgiftning eller blødninger. Almindelige graviditetsgener som
kvalme og utilpashed giver ikke ret til dagpenge. Det samme gælder tilfælde,
hvor lægen finder, at kvinden bør skånes for arbejde, uden at der foreligger
sygelige forhold eller særlig risiko for fosteret.
Hvis sygdommen er uden forbindelse med graviditeten udbetales
sygedagpenge.
Efter § 9, stk. 1 i Industriministeriets bekendtgørelse nr. 731 af 29.
december 1982 om lægeundersøgelse af søfarende og om udkigstjeneste som
ændret ved bekendtgørelse nr. 642 af 15. december 1983 og bilagets kolonne B,
XVI, må kvindelige søfarende ikke arbejde om bord i danske skibe efter
udløbet af 6. svangerskabsmåned.
Er der tale om abort, herunder abortus provocatus, har den kvindelige
søfarende ret til dagpenge så længe hun er uarbejdsdygtig og under
forudsætning af, at betingelserne i § 21 er opfyldt.
Til stk. 5.
Bestemmelsen sikrer faderen mulighed for, at indtræde i de perioder, hvor
moderen oprindelig havde ret til barselsdagpenge efter fødslen, når hun ikke
kan varetage pasningen af barnet. Her tænkes bl.a. på situationer, hvor
moderen afgår ved døden i forbindelse med fødslen eller inden for de første
14 uger af barselhvileperioden eller på grund af sygdom er ude af stand til
at passe barnet i denne periode.
Bestemmelsen medfører endvidere, at faderen ikke mister sin ret til
barseldagpenge i de sidste 10 uger af 24-ugers perioden, hvor retten til
dagpenge er betinget af, at begge forældre aktuelt har dagpengegivende
indtægt.
§ 21. Retten til dagpenge er betinget af, at den
søfarende i mindst 6 måneder inden for de sidste 12 måneder forud for
fraværsperioden har haft en dagpengegivende lønindtægt af en sådan størrelse,
at den mindst berettiger til 10 pct. af dagpengenes højeste beløb.
Stk. 2. Endvidere er retten til dagpenge betinget af,
at den søfarende inden for de sidste 4 uger før fraværsperioden har haft en
dagpengegivende lønindtægt af mindst den i stk. 1 nævnte størrelse eller har
været tilmeldt som hyresøgende ved godkendt dansk forhyrings- eller
udbetalingskontor siden arbejdsophøret.
Stk. 3. Uden at skulle opfylde betingelserne i stk. 1
og 2 kan den, som har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18
måneders varighed, opnå ret til dagpenge 1 måned efter optagelse som medlem
af en anerkendt arbejdsløshedskasse, såfremt begæring herom fremsættes inden
2 uger efter den erhvervsmæssige uddannelses afslutning.
Vejledende bemærkninger til § 21:
Til stk. 1.
Det forudsættes, at den pågældende far eller mor er omfattet af
personkredsen i § 2.
I de 6 måneder indgår beskæftigelse til søs, herunder afvikling af ferie
og fridage samt beskæftigelse i land som lønmodtager.
Til stk. 2.
De 4 uger er en sammenhængende beskæftigelsesperiode, der skal ligge
umiddelbart forud for skibstjenestens ophør. Hvis den søfarende er tilmeldt
som hyresøgende i udlandet, skal tilmeldingen ske i umiddelbar tilknytning
til skibstjenestens ophør, og fraværsperioden skal begynde senest 2 måneder
efter skibstjenestens ophør.
§ 22. Dagpengenes størrelse beregnes på samme måde,
som angivet i § 16.
Vejledende bemærkninger til § 22:
Dagpengene er maksimeret, men er ellers af samme størrelse som hyre under
sygdom/sygehyre efter sømandsloven, hvad enten dagpenge udbetales af
direktoratet eller af det sociale udvalg.
Om hyre/sygehyre se side 24.
§ 23. Under ophold i udlandet udbetaler direktoratet
de dagpenge, der tilkommer en søfarende efter § 20.
Stk. 2. Ved ophold her i landet eller ved ankomst her
til landet overtages udbetalingen af dagpenge efter denne bekendtgørelse af
det sociale udvalg i den søfarendes bopælskommune.
Vejledende bemærkninger til § 23:
Dagpenge betales såvel af direktoratet som af det sociale udvalg efter de
særlige for søfarende gældende regler.
§ 24. Direktøren kan fastsætte nærmere regler for
indgivelse af anmodning om dagpenge i anledning af fravær ved graviditet og
barsel.
Særlige tilfælde omfattet af lovgivningen om
arbejdsskadeforsikring
§ 25. Enhver, der pådrager sig en arbejdsskade, der
er omfattet af lovgivningen om arbejdsskadeforsikring, har ret til dagpenge
fra 1. hele sygedag efter arbejdsskadens indtræden.
Vejledende bemærkninger til § 25:
Ved arbejdsskade forstås efter § 9 i lov om arbejdsskadeforsikring:
1) ulykkestilfælde, som skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder
dette foregår,
2) skadelige påvirkninger af højst nogle få dages varighed, som skyldes
arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår, eller
3) erhvervssygdomme eller andre arbejdsbetingede sygdomme som nævnt i
arbejdsskadeforsikringslovens § 10.
Bestemmelsen sikrer, at søfarende, der pådrager sig en arbejdsskade, der
er omfattet af lovgivningen om arbejdsskadeforsikring, har ret til
sygedagpenge, selv om lønindtægten ikke er skattepligtig i Danmark. Som
eksempel på sådanne ikke skattepligtige grupper kan nævnes søfarende ansat på
Hong Kong-betingelser.
Arbejdsgiverens fritagelse for dagpengeforpligtelsen
§ 26. Mod betaling af et bidrag til staten efter de
administrative bestemmelser, der er fastsat efter dagpengelovens § 11, jf. §
41, stk. 2, 1. punktum og § 53, kan visse arbejdsgivere frigøre sig for
forpligtelsen til at betale dagpenge i arbejdsgiverperioden. Forpligtelsen
til at udbetale dagpenge i arbejdsgiverperioden for de af denne
bekendtgørelse omfattende søfarende overtages af direktoratet.
Vejledende bemærkninger til § 26:
Rederiets forpligtelse til at udbetale dagpenge i arbejdsgiverperioden til
søfarende, omfattet af de særlige gældende dagpengeregler for søfarende,
overtages af direktoratet. I andre tilfælde overtages forpligtelsen af det
sociale udvalg.
For at kunne tilmelde sig dagpengeforsikringsordningen kræves
1) at rederiet, rederiaktieselskabet, rederikommanditselskabet,
partrederiet m.v. betaler bidrag til Arbejdsgivernes Elevrefusion eller alene
er fritaget derfor, forde der kun er een ansat,
2) at rederiet m.v. har et aktivt arbejdsgivernummer i
Statsskattedirektoratets stamregister for erhvervsdrivende (SE-nr.) og
3) at rederiets lønudgifter opgjort efter SE-nr. ikke overstiger et
fastsat beløb. For 1987 er beløbet 3.317.000 kr. Rederiets lønudgifter er som
hovedregel summen af alle ansatte lønmodtageres dagpengegivende lønindtægt,
hvad enten de anses for A- eller B-indkomster.
Tilmelding til dagpengeforsikringsordningen foretages til
Sikringsstyrelsen og forsikringen træder tidligst i kraft 20 dage efter,
anmodningen er modtaget.
De nærmere betingelser for optagelse i dagpengeforsikringsordningen findes
i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 952 af 23. december 1986 om
arbejdsgiveres fritagelse for at betale dagpenge i arbejdsgiverperioden, se
bilag 2.
Tilmeldingsblanket til dagpengeforsikringsordningen kan rekvireres i den
lokale social- og sundhedsforvaltning eller i direktoratet.
Finansiering
§ 27. Udgifter til dagpenge i arbejdsgiverperioden
afholdes af arbejdsgiveren.
Stk. 2. I de tilfælde, hvor udbetaling af dagpenge
påhviler direktoratet, udredes dagpengene af staten.
Stk. 3. Socialministeren fastsætter nærmere regler om
fremgangsmåden ved refusion af udgifter til dagpenge og om
regnskabsaflæggelse og revision.
§ 28. Administrationen af denne bekendtgørelse
varetages af Direktoratet for Søfarende.
§ 29. Direktøren skal i den tid, hvor direktoratet
yder dagpenge, påse, at betingelserne for at modtage dagpenge fortsat er
opfyldt.
§ 30. Forpligtelsen til at yde dagpenge bortfalder,
såfremt den berettigede søfarende mod direktørens og lægens opfordring nægter
at lade sig indlægge på sygehus eller at modtage nødvendig lægebehandling
eller at deltage i hensigtsmæssig optræning for at generhverve erhvervsevnen.
Vejledende bemærkninger til § 30:
Der henvises til bemærkningerne til § 7, stk. 4.
Bestemmelsen er ikke anvendelig, hvor den søfarende nægter at lade sig
operere.
§ 31. Søfarende, der modtager ydelser efter denne
bekendtgørelse, skal underrette arbejdsgiveren og direktøren om forandringer
i deres økonomiske forhold, der kan medføre ændring eller bortfald af
ydelserne.
Stk. 2. Har en søfarende undladt at give oplysninger
som krævet i stk. 1 eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget modtaget
ydelser efter denne bekendtgørelse, skal det beløb, der med urette er
modtaget, tilbagebetales.
Stk. 3. Inddrivelsen sker efter reglerne for
inddrivelse af personlige skatter.
Vejledende bemærkninger til § 31:
Til stk. 2.
Den søfarendes underretningspligt omfatter typisk oplysninger om
udbetaling af feriepenge og arbejdsløshedsunderstøttelse.
§ 32. Udbetaling af dagpenge fra direktoratet kan
ikke danne grundlag for regreskrav mod en skadevolder.
Vejledende bemærkninger til § 32:
Direktoratet kan ikke gøre regres mod skadevolder, herunder heller ikke
mod skadevolders forsikringsselskab for dagpengeudbetaling i forbindelse med
en ulykke.
Der består derimod en ret for rederiet til at gøre regres for udbetalte
dagpenge i arbejdsgiverperioden, idet dagpengebekendtgørelsens regel om
manglende regresadgang alene gælder dagpenge, udbetalt af direktoratet. Om
der i en konkret sag skal ydes erstatning for udbetalte dagpenge, må afgøres
efter de almindelige erstatningsregler.
§ 33. Denne myndighed, der behandler en sag efter
denne bekendtgørelse, kan kræve oplysninger fra arbejdsgivere, søfarende,
kommunalbestyrelser, skattevæsenet, sygehuse, klinikker, behandlende læger
m.v., herunder indhente sygehusjournaler eller udskrifter heraf.
Stk. 2. Chefen for sikringsstyrelsen kan pålægge
direktøren at tilvejebringe statistiske oplysninger.
Vejledende bemærkninger til § 33:
De omhandlende myndigheder er bl.a. direktoratet, Det sociale Udvalg,
Sikringsstyrelsen, Dagpengeudvalget, herunder Dagpengeudvalget for Søfarende,
Den Sociale Ankestyrelse og Industriministeriet.
Klageadgang
§ 34. Afgørelser vedrørende retten til dagpenge
truffet af direktøren efter denne bekendtgørelse kan indbringes for Den
Sociale Ankestyrelse inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den, hvem
afgørelsen vedrører.
Stk. 2. Den Sociale Ankestyrelse kan se bort fra den i
stk. 1 nævnte klagefrist, når der er særlig grund hertil. Afgørelse herom
træffes af styrelseschefen.
Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler
om bahandlingen af klagesager.
§ 35. Afgørelser truffet af direktøren om andre
forhold end nævnt i § 34, kan indbringes for industriministeren, der har den
endelige administrative afgørelse.
Straffebestemmelser m.v.
§ 36. Med bøde eller hæfte straffes, medmindre
strengere straf er forskyldt efter den borgerlige straffelov, den, der giver
urigtige eller vildtledende oplysninger til brug ved afgørelser efter denne
bekendtgørelse eller fortier oplysninger af betydning for sådanne afgørelser.
Stk. 2. Med bøde straffes den arbejdsgiver der undlader
at
1) opfylde pligten til at udbetale dagpenge i arbejdsgiverperioden,
2) opfylde pligten til at anmelde den søfarendes fravær efter § 19, stk.
3, eller
3) efterkomme et krav om oplysninger efter § 33.
Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, et andelsselksab eller
lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.
Stk. 3. Med bøde straffes den søfarende, der undlader
at efterkomme et krav om oplysninger efter § 33, stk. 1.
§ 37. Krav på ydelse efter denne bekendtgørelse kan
ikke gøres til genstand for arrest, eksekution eller anden retsforsølgning.
Aftaler om sådanne krav er ugyldige.
Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.
§ 38. Bekendtgørelsen har vikning fra den 1. januar
1987.
Stk. 2. Har en søfarende undladt at give oplysninger
som krævet i stk. 1 eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget modtaget
ydelser efter denne bekendtgørelse, skal det beløb, der med urette er
modtaget, tilbagebetales.
Stk. 3. Inddrivelsen sker efter reglerne for
inddrivelse af personlige skatter.
Vejledende bemærkninger til § 31:
Til stk. 2.
Den søfarendes underretningspligt omfatter typisk oplysninger om
udbetaling af feriepenge og arbejdsløshedsunderstøttelse.
§ 32. Udbetaling af dagpenge fra direktoratet kan
ikke danne grundlag for regreskrav mod en skadevolder.
Vejledende bemærkninger til § 32:
Direktoratet kan ikke gøre regres mod skadevolder, herunder heller ikke
mod skadevolders forsikringsselskab for dagpengeudbetaling i forbindelse med
en ulykke.
Der består derimod en ret for rederiet til at gøre regres for udbetalte
dagpenge i arbejdsgiverperioden, idet dagpengebekendtgørelsens regel om
manglende regresadgang alene gælder dagpenge, udbetalt af direktoratet. Om
der i en konkret sag skal ydes erstatning for udbetalte dagpenge, må afgøres
efter de almindelige erstatningsregler.
§ 33. Den myndighed, der behandler en sag efter denne
bekendtgørelse, kan kræve oplysninger fra arbejdsgivere, søfarende,
kommunalbestyrelser, skattevæsenet, sygehuse, klinikker, behandlende læger
m.v. herunder indhente sygehusjournaler eller udskrifter heraf.
Stk. 2. Chefen for sikringsstyrelsen kan pålægge
direktøren at tilvejebringe statistiske oplysninger.
Vejledende bemærkninger til § 33:
De omhandlede myndigheder er bl.a. direktoratet, Det sociale Udvalg,
Sikringsstyrelsen, Dagpengeudvalget, herunder Dagpengeudvalget for søfarende,
Den Sociale Ankestyrelse og Industriministeriet.
Klageadgang
§ 34. Afgørelser vedrørende retten til dagpenge
truffet af direktøren efter denne bekendtgørelse kan indbringes for Den
Sociale Ankestyrelse inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den, hvem
afgørelsen vedrører.
Stk. 2. Den sociale Ankestyrelse kan se bort fra den i
stk. 1 nævnte klagefrist, når der er særlig grund hertil. Afgørelse herom
træffes af styrelseschefen.
Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler
om behandlingen af klagesager.
§ 35. Afgørelser truffet af direktøren om andre
forhold end nævnt i § 34, kan indbringes for industriministeren, der har den
endelige administrative afgørelse.
Straffebestemmelser m.v.
§ 36. Med bøde eller hæfte straffes, medmindre
strengere straf er forskyldt efter den borgerlige straffelov, den, der giver
urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelser efter denne
bekendtgørelse eller fortier oplysninger af betydning for sådanne afgørelser.
Stk. 2. Med bøde straffes den arbejdsgiver der undlader
at
1) opfylde pligten til at udbetale dagpenge i arbejdsgiverperioden,
2) opfylde pligten til at anmelse den søfarendes fravær efter § 19, stk.
3, eller
3) efterkomme et krav om oplysninger efter § 33.
Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, et andelsselskab eller
lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.
Stk. 3. Med bøde straffes den søfarende, der undlader
at efterkomme et krav om oplysninger efter § 33, stk. 1.
§ 37. Krav på ydelse efter denne bekendtgørelse kan
ikke gøres til genstand for arrest, eksekution eller anden retsforfølgning.
Aftaler om sådanne krav er ugyldige.
Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.
§ 38. Bekendtgørelsen har virkning fra den 1. januar
1987.
Stk. 2. Den i § 4, stk. 1, foretagne ændring af
arbejdsgiverperioden samt ændringerne af § 4, stk. 3, § 9 og § 17, stk. 1,
træder dog først i kraft den 1. april 1987. Disse bestemmelser finder
anvendelse på sygdomstilfælde, der indtræffer denne dato eller senere.
Stk. 3. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 72 af 21.
februar 1983 om dagpenge til søfarende ved sygdom eller fødsel som ændret ved
bekendtgørelse nr. 328 af 22. juni 1984 og bekendtgørelse nr. 319 af 28. juni
1985.
Bilag 1.
Bekendtgørelse om arbejdsgiveres fritagelse for at udbetale dagpenge i
særlige tilfælde
(Bekendtgørelse nr. 955 af 30. december 1986)
Efter § 3, stk. 5 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel fastsættes:
§ 1. I følgende tilfælde kan arbejdsgiveren fritages
for pligten til at udbetale dagpenge i hele arbejdsgiverperioden eller en del
af denne, uanset om ansættelsesforholdet først ophører efter, og
fratrædelsestidspunktet ikke var fastsat før, sygdommens indtræden:
1) Når lønmodtageren med rette er bortvist på grund af misligholdelse.
2) Når lønmodtageren er opsagt i medfør af en skriftlig fastsat
bestemmelse om prøvetid på ikke over 3 måneder, og arbejdsgiveren godtgør, at
opsigelsen skyldes andre forhold end sygefraværet.
3) Når virksomheden ophører som følge af konkurs og lignende eller
arbejdsgiverens død.
Stk. 2. Dagpengeudvalget træffer afgørelse om, hvorvidt
arbejdsgiveren kan fritages for at udbetale dagpenge efter stk. 1, nr. 1-3.
Stk. 3. I andre tilfælde, der kan sidestilles med de
tilfælde, der er nævnt i stk. 1, kan udvalget fritage arbejdsgiveren for
pligten til at udbetale dagpenge.
§ 2. Bekendtgørelsen har virkning fra 1. januar 1987.
Samtidig ophæves Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 319 af 26. juni 1975.
Bilag 2.
Bekendtgørelse om arbejdsgiveres fritagelse for at betale dagpenge i
arbejdsgiverperioden
(Bekendtgørelse nr. 952 af 23. december 1986)
I medfør af § 11, § 41, stk. 2 og § 53, stk. 1, i lov om dagpenge ved
sygdom eller fødsel, fastsættes:
Kapitel 1
Personkreds
§ 1. Arbejdsgivere kan blive fritaget for at betale
dagpenge i arbejdsgiverperioden mod at betale et særligt bidrag til staten,
hvis deres lønudgift i det foregående kalenderår ikke overstiger en fastsat
grænse.
Stk. 2. Det er en betingelse, at arbejdsgiveren betaler
bidrag til Arbejdsgivernes Elevrefusion eller alene er fritaget derfor, fordi
der kun er 1 ansat. Når ganske særlige forhold taler for det, kan chefen for
Sikringsstyrelsen fravige denne betingelse.
Stk. 3. Grænsen for tilmelding i forsikringsåret 1.
januar - 31. december 1987 fastsættes til 3.317.000 kr. For de efterfølgende
forsikringsår fastsættes beløbet ved regulering efter stk. 4.
Stk. 4. Grænsen efter stk. 3 reguleres den 1. januar
1988 og herefter hver 1.januar med den reguleringsprocent, der var gældende
for de dagpengegivende 1986-indtægter pr. 1. april året forud for
forsikringsårets begyndelse. Beløbet afrundes til nærmeste beløb, der er
deleligt med tusind.
Stk. 5. Arbejdsgiverens lønudgift udgøres af summen af
alle ansatte lønmodtageres dagpengegivende lønindtægter hos arbejdsgiveren,
hvad enten indtægterne anses for A- eller B-indkomst hos modtagerne efter
kildeskattelovgivningen, jf. dog stk. 6.
Stk. 6. Udbetalinger fra arbejdsgiveren, der anses som
A-indkomst hos modtagerne, men som ikke af disse er indtjent i
lønmodtagerforhold i arbejdsretlig forstand, medregnes i lønindtægten. Dette
gælder dog ikke, hvis arbejdsgiveren særskilt dokumenterer arten og
størrelsen af sådanne udbetalinger.
§ 2. Forsikringen omfatter alle lønmodtagere, der er
ansat hos arbejdsgiveren.
Kapitel 2
Optagelse og udmeldelse
§ 3. Det er en betingelse for optagelse og forbliven
i ordningen, at arbejdsgiveren har et aktivt arbejdsgivernummer i
Statsskattedirektoratets stamregister for erhvervsdrivende (SE-nr.). Dette
gælder dog ikke arbejdsgivere, der alene beskæftiger huslig medhjælp.
Stk. 2. Anmodning om optagelse indsendes til
Sikringsstyrelsen. Forsikringen kan tidligst træde i kraft 20 dage efter, at
anmodningen er modtaget, jf. dog stk. 4, 2. punktum.
Stk. 3. Udmeldelse kan ske til et kvartals udgang, hvis
anmodning indsendes til Sikringsstyrelsen inden den 10. i kvartalets tredie
måned.
Stk. 4. Udmeldelse som følge af inaktivt
arbejdsgivernummer i Statsskattedirektoratet sker til udgangen af det
kvartal, hvor nummeret er blevet inaktivt. Hvis den udmeldte virksomhed
fortsætter under nyt arbejdsgivernummer som følge af ejerskifte, ændring af
driftsform, konkurs eller dødsfald, kan den ny arbejdsgiver tilmeldes med
virkning fra det følgende kvartals begyndelse. Anmodning om optagelse
indsendes til Sikringsstyrelsen.
Stk. 5. Fornyet optagelse efter udmeldelse eller efter
udelukkelse, jf. kap. 4, forudsætter, at et eventuelt skyldigt beløb, incl.
afgift for for sen betaling og påløbne omkostninger, er betalt.
Stk. 6. Til brug ved anmodning om optagelse eller
udmeldelse anvendes en blanket, som udleveres af det sociale udvalg i den
kommune, hvor arbejdsgiverens virksomhed er beliggende.
Kapitel 3
Beregning og opkrævning af bidrag
§ 4. Socialministeren fastsætter årlig en procentdel
af de tilmeldte arbejdsgiveres samlede lønudgift, som skønnes at dække de
samlede udgifter, som de sociale udvalg påtager sig ved at overtage
dagpengeforpligtelsen. Procentsatsen bekendtgøres af Sikringsstyrelsen.
Stk. 2. Bidraget for den enkelte arbejdsgiver beregnes
som den efter stk. 1 fastsatte procentdel af lønudgiften. For den del af
lønudgiften, der udgør indtil 750.000 kr., udgør bidraget det halve. Det
nævnte grænsebeløb reguleres den 1. januar 1988 og herefter hver 1. januar
med den reguleringsprocent, der var gældende for de dagpengegivende
1986-indtægter pr. 1. april året forud for forsikringsårets begyndelse.
Beløbet afrundes til nærmeste beløb, der er deleligt med tusind.
§ 5. Hvis der inden for et forsikringsår er
konstateret en særlig stor sygelighed blandt de ansatte hos en arbejdsgiver,
kan Sikringsstyrelsen med virkning fra den 1. juli i det følgende
forsikringsår fastsætte højere bidragsprocent for denne arbejdsgiver.
Stk. 2. Meddelelse om bidragsforhøjelse udsendes i
april måned. Fastholder styrelsen forhøjelsen efter arbejdsgiverens protest,
der må være styrelsen i hænde senest den 20. maj, kan anmodning om udmeldelse
til den 1. juli indsendes indtil den 10. juni.
Stk. 3. Nedsættelse af forhøjet bidrag kan først ske,
når der inden for et forsikringsår er konstateret et væsentligt fald i
sygeligheden blandt de ansatte hos arbejdsgiveren. Nedsættelsen har virkning
fra den 1. juli i det følgende forsikringsår.
Stk. 4. anmodning om nedsættelse af forhøjet bidrag
skal indsendes til Sikringsstyrelsen inden den 1. maj. Afslår styrelsen en
anmodning herom, kan udmeldelse finde sted som nævnt i stk. 2.
§ 6. Sikringsstyrelsen opkræver i løbet af
forsikringsåret fire acontobidrag. Acontobidraget for januar kvartal beregnes
på grundlag af den samlede lønudgift i kalenderåret to år tidligere forhøjet
eller nedsat med den procent, som de dagpengegivende indtægter for året to år
tidligere er forhøjet eller nedsat med ved den seneste regulering pr. 1.
oktober forud for forsikringsåret. Acontobidraget for april, juli og oktober
kvartal beregnes på grundlag af den samlede lønudgift et år tidligere
forhøjet eller nedsat med den procent, som de dagpengegivende indtægter for
året et år tidligere er forhøjet eller nedsat med ved den seneste regulering
pr. 1. april i forsikringsåret.
Stk. 2. Hvis arbejdsgiveren er nytilmeldt, beregnes
acontobidraget i tilmeldingsåret samt det efterfølgende år ud fra en
forventet lønsum opgivet af arbejdsgiveren.
Stk. 3. Hvis den anvendte lønudgift afviger fra
arbejdsgiverens forventede lønudgift i det løbende forsikringsår, kan
arbejdsgiveren, hvis afvigelsen ikke er helt uvæsentlig, anmode
Sikringsstyrelsen om, at der anvendes en ny forventet lønsum ved
acontobidragsberegningen. Til brug ved anmodning om ændret forventet
lønudgift anvendes en blanket, som udleveres af det sociale udvalg i den
kommune, hvor arbejdsgiverens virksomhed er beliggende.
Stk. 4. Hvis den forventede lønudgift er åbenbart
forkert, kan Sikringsstyrelsen skønsmæssigt fastsætte en årlig lønudgift til
brug ved acontobidragsberegningen.
Stk. 5. Acontobidraget opkræves kvartalsvis forud.
Bidraget skal indbetales senest den 15. i kvartalets første måned. Hvis
indbetalingen ikke sker rettidigt, beregnes der afgift for for sen betaling.
Afgiften udgør 1 pct. af det skyldige beløb.
Stk. 6. Hvis en arbejdsgiver udmeldes eller udelukkes
af ordningen, opkræves der acontobidrag til kvartalets udgang.
§ 7. Det endelige bidrag for forsikringsåret beregnes
på grundlag af arbejdsgiverens lønudgift i dette år.
Stk. 2. Når en arbejdsgiver kun har været tilmeldt
ordningen en del af forsikringsåret, ganges bidragsbeløbet med det antal
dage, arbejdsgiveren har været tilmeldt og deles med 30 gange antallet af
måneder, arbejdsgiveren har udbetalt lønbeløb for i løbet af forsikringsåret.
Stk. 3. Udbetalinger af den art, som er omtalt i § 1,
stk. 6, medregnes i lønudgiften, med mindre arbejdsgiveren, senest den 1.
marts i året efter forsikringsårets udløb indsender en dokumenteret erklæring
om disse beløbs størrelse.
Stk. 4. Beregningen af det endelige bidrag for
forsikringsåret foretages i slutningen af marts, eller hvis oplysninger om
arbejdsgiverens lønudgifter ikke foreligger på dette tidspunkt, i slutningen
af juni i året efter forsikringsårets udløb.
Stk. 5. En efterbetaling tillægges, og en
tilbagebetaling fratrækkes acontobidraget for april eller juli kvartal. Et
eventuelt overskydende beløb udbetales straks.
Stk. 6. Hvis der på grund af udmeldelse eller
udelukkelse ikke opkræves acontobidrag for det pågældende kvartal, anses de
betalte acontobidrag for forsikringsåret som endelig betaling, jf. dog stk.
7-9.
Stk. 7. Der foretages dog en efterregulering hvis
1) det beregnede endelige bidrag afviger med 1.000 kr. eller mere fra
acontobidraget, eller
2) forskellen mellem det endelige bidrag og acontobidraget udgør mere end
25 pct. af det endelige bidrag.
Stk. 8. Når der skal foretages efterregulering i form
af efterbetaling, opkræves denne efterbetaling umiddelbart før april eller
juli kvartal i året efter forsikringsårets udløb, jf. stk. 4. Beløbet skal
være indbetalt senest den 15. i kvartalets første måned. Hvis beløbet ikke
betales rettidigt, kan det inddrives ved udlæg af den kommunale pantefoged.
Stk. 9. Når der skal foretages efterregulering i form
af tilbagebetaling, fratrækkes først et eventuelt registreret skyldigt beløb.
En tilbagebetaling udbetales senest i juli kvartal i året efter
forsikringsårets udløb.
Kapitel 4
Udelukkelse
§ 8. Arbejdsgivere, hvis lønudgifter i det foregående
kalenderår efter oplysning fra skattemyndighederne overstiger en fastsat
grænse, udelukkes af ordningen ved en gennemgang, der foretages i marts eller
juni måned, jf. § 7, stk. 4.
Stk. 2. Grænsen for udelukkelse fastsættes som 1,1
gange grænsen for tilmelding beregnet efter § 1. Beløbet afrundes til
nærmeste beløb, der er deleligt med tusind. Udelukkelsen har virkning fra den
1. april eller den 1. juli.
§ 9. En arbejdsgiver, der den 5. i et kvartals tredie
måned er i restance med 500 kr. eller mere, eller med mere end 50 pct. af det
acontobeløb, som er opkrævet for kvartalet, dog mindst 100 kr., udelukkes af
ordningen med virkning fra udgangen af kvartalet.
Stk. 2. Det skyldige beløb incl. eventuel afgift efter
§ 6, stk. 5, kan inddrives ved udlæg af den kommunale pantefoged.
Kapitel 5
Beregning og udbetaling af dagpenge
§ 10. Dagpenge, der udbetales til en lønmodtager, som
er ansat hos en forsikret arbejdsgiver, beregnes efter reglerne i
dagpengelovens § 9 og § 10.
Stk. 2. Det samme gælder dagpenge, der ved en sådan
lønmodtagers sygdom udbetales til arbejdsgiveren efter dagpengelovens § 27.
§ 11. I tilfælde af en lønmodtagers fravær på grund
af sygdom skal arbejdsgiveren samtidig med anmeldelse af sygefraværet til
lønmodtagerens bopælskommune give oplysning om løn- og ansættelsesforhold.
Oplysningerne afgives på en blanket, der udleveres af kommunen.
§ 12. I sygdomstilfælde, der berettiger til dagpenge
fra en arbejdsgiver, og som er begyndt inden arbejdsgiverens forsikring er
trådt i kraft, fortsætter arbejdsgiverens pligt til at udbetale dagpenge
arbejdsgiverperioden ud.
Stk. 2. Ophører en arbejdsgivers forsikring, fortsætter
det sociale udvalg udbetaling af dagpenge til lønmodtagere, hvis
sygdomstilfælde er begyndt inden forsikringens ophør.
Kapitel 6
Klageadgang
§ 13. Klager over Sikringsstyrelsens afgørelser om
arbejdsgiverforsikringen kan indbringes for Socialministeriet.
Stk. 2. Tvistigheder om retten til dagpenge fra en
arbejdsgiver efter dagpengelovens afsnit I afgøres af Dagpengeudvalget,
uanset om arbejdsgiveren har tilmeldt sig arbejdsgiverforsikringen.
Kapitel 7
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 14. Bekendtgørelsen har virkning fra den 1. januar
1987. Samtidig ophæves Socialministeriets bekendtgørelse nr. 118 af 26. marts
1985 med ændringer, jf. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 487 af 18.
november 1985.
§ 15. Uanset bestemmelsen i § 4, stk. 2, beregnes
acontobidrag for januar kvartal 1987 for hele den anvendte lønsum ved
anvendelse af det halve af den efter § 4, stk. 1, fastsatte procent. Fordelt
på de følgende kvartaler opkræves sammen med acontobidragene en efterbetaling
svarende til forskellen mellem acontobidrag beregnet efter § 4, jf. § 6, og
det allerede opkrævede for januar kvartal.
§ 16. Udmeldelse af forsikringsordningen kan, uanset
fristen for udmeldelse i § 3, stk. 3, ske med virkning fra 31. december 1986,
hvis anmodning indsendes til Sikringsstyrelsen inden den 10. marts 1987.
Lignende dokumenter
- 1986 LSF 60 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DAGPENGE VED SYGDOM ELLER FØDSEL OG OPHÆVELSE AF LOV OM BEGRÆNSNING AF LØN UNDER SYGDOM (OPHÆVELSE AF KARENSDAG M.V.) Retsinformation · 21. maj 1988
- 1986 BTL 60 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DAGPENGE VED SYGDOM ELLER FØDSEL OG OPHÆVELSE AF LOV OM BEGRÆNSNING AF LØN UNDER SYGDOM (OPHÆVELSE AF KARENSDAG M.V.) NR L 60 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 347 Retsinformation · 21. maj 1988
- 1989 LSF 29 FORSLAG TIL LOV OM DAGPENGE VED SYGDOM ELLER FØDSEL Retsinformation · 21. december 1989
- 1985 LSF 13 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DAGPENGE VED SYGDOM ELLER FØDSEL OG OM OPHÆVELSE AF LOV OM BEGRÆNSNING AF LØN UNDER SYGDOM (OPHÆVELSE AF KARENSDAG) Retsinformation · 21. maj 1988
- Bekendtgørelse om barselsdagpenge til søfarende Retsinformation · 20. december 2023
- 1985 LSF 23 FORSLAG TIL LOV ÆNDRING AF LOV OM DAGPENGE VED SYGDOM ELLER FØDSEL OG OM OPHÆVELSE AF LOV OM BEGRÆNSNING AF LØN UNDER SYGDOM (OPHÆVELSE AF KARENSDAG) Retsinformation · 21. maj 1988