Spring til indhold

Retsinformation

Offentlig sygesikring for søfarende m.fl.

MED nr 60280 af 01/03/1984MeddelelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Offentlig sygesikring for søfarende m.fl.

Indholdsfortegnelse

Indledning

Bekendtgørelse om offentlig sygesikring for søfarende m.fl. med

kommentarer

§ 1 (Definitioner)

Personkredsen

§ 2 (Personkreds)

§ 3 (Ydelser)

§ 4 (Udenlandske søfarende i Danmark)

Tidsmæssige bestemmelser

§ 5

Rejse- og opholdsudgifter

§ 6

§ 7

Forskellige bestemmelser

§ 8 (Hospitalsindlæggelse)

§ 9 (Dokumentation og god økonomi)

§ 10 (Blanketter m.v.)

§ 11 (Særlig sikring ved arbejdsskade)

§ 12 (Ankeregel)

§ 13 (Ikrafttræden)

Indledning

Denne publikation adskiller sig væsentligt fra de i 1973 og 1977 udsendte

vejledninger, idet den er bygget op omkring de enkelte bestemmelser i den

nugældende bekendtgørelse nr. 732 af 21. december 1982 om offentlig

sygesikring for søfarende m.fl.

Vejledningen er udformet på den måde, at efter hver enkelt paragraf følger

de obligatoriske forskrifter, direktoratet har fastsat, se f.eks. § 3, og

først derefter følger eventuelle vejledende fortolkningsbidrag.

Læs alt

De af direktoratet i vejledningen fastsatte obligatoriske forskrifter er

årsagen til, at vejledningen har fået et meddelelsesnummer, iøvrigt det

første i et nyt nummersystem til afløsning af det hidtil anvendte. Det nye

nummersystem for direktoratets meddelelser er opbygget efter nummerisk

rækkefølge indenfor kalenderåret.

Meddelelserne 7, 8, 17, 39, 40, 49 og 64 er samtidig bortfaldet.

Direktoratet for søfarende

Offentlig sygesikring for søfarende m.fl.

§ 1. I denne bekendtgørelse forstås ved:

Direktoratet: Direktoratet for søfarende.

Direktøren: Direktøren for direktoratet for søfarende.

Indenrigsfart: fart udelukkende mellem danske havne.

Loven: Bekendtgørelse nr. 94 af 9. marts 1976 af lov om offentlig

sygesikring med senere ændringer.

Udlandet: Fremmede stater samt Færøerne og Grønland.

Vejledende bemærkninger til § 1:

Om begrebet »indenrigsfart« se vejledende bemærkninger til § 2,

stk. 1, nr. 1.

At Førøerne og Grønland er udland betyder:

1) Flagmæssigt, at søfarende tjenstgørende i skibe med hjemsted på

Færøerne eller i Grønland ikke er sikret.

2) Geografisk, at søfarende m.fl., som landsættes på Færøerne eller i

Grønland, opholder sig i udlandet. Om betydningen heraf henvises f.eks. til §

2, stk. 1, nr. 3-5.

Personkredsen

§ 2. Ydelser efter denne bekendtgørelse tilkommer

personer, der på det tidspunkt, da behovet for ydelsen opstår, hører til en

af nedennævnte persongrupper:

1) Søfarende tjenestegørende på dansk skib, medmindre det udelukkende

sejler i indenrigsfart.

2) Søfarende, der i udlandet er tilmeldt som hyresøgende ved godkendt

dansk forhyrings- eller udbetalingskontor, og som inden for de sidste 2

måneder har været forhyret med dansk skib.

3) Andre søfarende, der opholder sig i udlandet, og som inden for de

sidste 2 uger har været tjenestegørende på dansk skib, for så vidt de ikke

efter tjenestens ophør har taget anden erhvervsmæssig beskæftigelse.

4) Søfarende, hvis tjenesteforhold ikke er knyttet til et bestemt dansk

skib (rederiansatte), under tjenstligt ophold i udlandet.

5) Søfarendes ægtefæller og børn under 18 år, der følger med skibet.

6) De under nr. 1), 4) eller 5) nævnte personer under rejse til eller fra

skibet. De personer, der nævnes under 5), har dog ikke adgang til ydelser

efter denne bekendtgørelse under rejse i Danmark, hvis de omfattes af lovens

øvrige bestemmelser.

7) Nordiske statsborgere ombord på et skib, som fører nordisk flag,

såfremt personerne er ansat af et dansk rederi, der har lejet skibet

hovedsageligt ubemandet, jfr. nordisk konvention om social tryghed, artikel

6, stk. 3.

Stk. 2. Søfarende på dansk skib, der på

bare-boat-betingelser overtages til befragtning af udenlandsk rederi,

omfattes ikke af bekendtgørelsen.

Stk. 3. Direktøren kan beslutte, at personer kun har

ret til ydelser efter denne bekendtgørelse i det omfang, de ikke har ret til

tilsvarende ydelser i udlandet.

Vejledende bemærkninger til § 2:

§ 2 afgrænser den personkreds, der har ret til

sygesikringsydelser. Spørgsmålet om, hvor længe de sikrede personer har ret

til disse ydelser, er fastlagt især i § 5, men tildels også i §§ 6 og 7.

Det er en generel betingelse efter § 2, at man for at være sikret skal

være omfattet af en af de nævnte 7 persongrupper på det tidspunkt, hvor

behovet for ydelsen opstår, dvs. på det tidspunkt, da sygdommen bliver

behandlingskrævende.

Ad stk. 1, nr. 1.

Begrebet »søfarende« omfatter alle tjenstgørende ombord, når de

i kraft af et ansættelsesforhold udfører en funktion, der er normal i det

pågældende skib, selvom funktionen ikke kan karakteriseres som skibstjeneste

i snævrere forstand. Ud over egentlige søfarende omfattes f.eks. fiskere og

reparatører.

Elever i skoleskibe, erhvervspraktikanter og blinde passagerer er ikke

sikret.

Søfarende tjenstgørende på et i Danmark oplagt skib er ikke sikret.

Dansk skib vil sige et registreret i skibsregistret eller optaget i

fartøjsfortegnelsen.

Kravet til skibets fart, hvorefter det ikke udelukkende må sejle i

indenrigsfart, vedrører den faktiske fart. Fartskravet er beskedent.

Dagpengeudvalget for søfarende fandt en søfarende sikret, hvor skibet indefor

det omhandelede kalenderår havde anløbet udenlandsk havn 2 gange, dog uden at

have den søfarende om bord og uden, at skibet i hele det forudgående

kalenderår havde anløbet udenlandsk havn.

Betingelsen »sejler« er også opfyldt under kortvarigt

værftsophold i Danmark.

Ifølge stk. 1, nr. 6 gælder sikringen også under rejse til eller fra

skibet.

Til stk. 1, nr. 2.

Følgende betingelser skal være opfyldt:

1) Den søfarende skal i udlandet være tilmeldt som hyresøgende ved

godkendt dansk udbetalingskontor. Han behøver dog ikke at være aktuelt

hyresøgende, idet han godt kan afvikle ferie. Tilmelding kan kun ske ved

Sømændenes Forbunds og Dansk Metalarbejderforbunds (Metal Søfarts)

afdelingskontorer i Antwerpen, Bangkok, Kobe, Manila og Rotterdam og kun for

søfarende indenfor disse forbundsområder. For at være tilmeldt som

hyresøgende skal den søfarende

a) lovligt være medlem af en af de 2 berørte arbejdsløshedskasser samt

b) være tilmeldt dansk folkeregister eller være nordisk statsborger med

folkeregisteradresse i et andet nordisk land eller være EF-borger med bopæl i

EF-land.

2) Den søfarende skal inden for de sidste 2 måneder have været forhyret

på dansk skib. Fristen regnes i hele måneder. Hvis sømanden afmønstres 27/3,

er sidste sikringsdag den 27/5. Der stilles kun krav om forhyring på dansk

skib, men intet krav til fartsområde.

3) Behovet for sygesikringsydelsen skal være opstået på et tidspunkt,

hvor den pågældende person er omfattet af personkredsen, ligesom lidelsen

efter § 5, stk. 1, litra a, i, skal være opstået dvs. foreligge i

behandlingskrævende form, mens den pågældende var omfattet af § 2. Dette kan

have afgørende betydning i specielle situationer med samspil mellem nr. 2 og

3, se nedenfor ad nr. 3.

Til stk. 1, nr. 3.

Følgende betingelser skal være opfyldt:

1) Den søfarende skal opholde sig i udlandet, herunder Grønland og

Færøerne.

Søfarende, der holder ferie i Europa m.m. og som har bopæl i Danmark, er

dækket af sygesikringsloven rejsesygeforsikring i Europæiske A/S,

Vesterbrogade 84, 1620 København V. Rejsesygeforsikringen går forud for den

offentlige sygesikring for søfarende.

2) Sikrede skal indenfor de sidste 2 uger have været tjenestegørende på

dansk skib. Fristen regnes i hele uger fra dagen efter afmønstring. Eks.:

Afmønstret 8/5, sidste sikringsdag 22/5.

3) Sikrede må ikke efter skibstjenestens ophør have taget anden

erhvervsmæssig beskæftigelse.

Søfarende, der pådrager sig sygdom/skade i en periode, som ikke falder

inden for de i § 2 anførte perioder, kan ikke efterfølgende blive omfattet

ved f.eks. at tilmelde sig som hyresøgende. En matros afmønstrer 19/3, er til

læge 7-8/4 og tilmelder sig som hyresøgende 11/4. Da behovet for lægehjælp

opstod mere end 2 uger efter afmønstringen, var matrosen ikke sikret af

sygesikringsreglerne.

Til stk. 1, nr. 4.

Gruppen omfatter bl.a. søfarende, som er tilsynsførende under værftsophold

i udlandet.

Ifølge stk. 1, nr. 6 gælder sikringen også under rejse til eller fra

skibet.

Til stk. 1, nr. 5.

Der skal foreligge et egentligt ægteskab. En samlever er således ikke

sikret. For at blive anset som medsejlende ægtefælle kræves, at vedkommende

enten sejler med eller skal sejle med skibet. Ophold om bord er ikke i sig

selv tilstrækkeligt.

Ifølge stk. 1, nr. 6 gælder sikringen også under rejse til eller fra

skibet, dog ikke sygdom under rejse i Danmark, hvis den pågældende er

omfattet af sygesikringsloven.

Medsejlende ægteføæller og børn under 18 år med bopæl i Danmark er i

øvrigt inden for det område, som dækkes af rejsesygeforsikringen i Europæiske

A/S, stillet på samme måde som ferierende søfarende, se ovenfor ad nr. 3.

Til stk. 1, nr. 7.

Et skib anses for udlejet »hovedsageligt ubemandet«, når

skattelovgivningen i det land, hvor det rederi, som har lejet skibet, hører

til, sidestiller fartøjet med fartøjer under dette lands flag.

§ 3. Den i § 2 nævnte personkreds har adgang til

følgende ydelser, jfr. dog § 5:

1) lægehjælp

a) Vederlagsfri lægehjælp - herunder eventuelt speciallægehjælp - i

udlandet.

b) Vederlagsfri lægehjælp - herunder eventuelt speciallægehjælp - under

fortsat sygdom i Danmark. I det omfang, den pågældende ikke har adgang til

vederlagsfri lægehjælp efter lovens øvrige bestemmelser, refunderes udgiften

af direktoratet efter lovens § 14.

2) Sygehusbehandling og fødselshjælp

a) Vederlagsfri behandling - ved indlæggelse eller ambulant - i udlandet.

b) Vederlagsfri behandling - ved indlæggelse eller ambulant - under

fortsat sygdom i Danmark. I det omfang, den pågældende ikke har adgang til

vederlagsfri behandling efter dansk sygehuslovgivning eller administrative

bestemmelser, som er udfærdiget i henhold til denne lovgivning, dækkes

udgiften af direktoratet efter lovens § 14.

3) Tandbehandling

Tilskud på 50 pct. af udgifter til tandbehandling i udlandet, hvis der er

tale om den art af behandlinger, der omfattes af de administrative

bestemmelser, som er fastsat efter lovens § 8, stk. 1.

4) Medicin

a) Dækning af udgift, som i udlandet er afholdt til medicin i

tilslutnimng til læge-, sygehus- eller tandbehandling. Forbrug fra skibets

medicinkiste dækkes ikke.

b) Dækning af udgift til lægeordineret medicin under fortsat sygdom i

Danmark. I det omfang, udgiften ikke dækkes gennem tilskud efter lovens § 7,

refunderes udgiften af direktoratet efter lovens § 14.

5) Briller

Tilskud til anskaffelse eller fornyelse i udlandet af briller, som

omfattes af lovens § 10. Tilskud ydes med samme beløb, som til enhver tid er

fastsat af sikringsstyrelsen. Tilskuddet kan ikke overstige den faktiske

udgift.

6) Fysiurgisk behandling

a) Vederlagsfri fysiurgisk behandling i udlandet, for så vidt

behandlingen har fundet sted i tilknytning til læge- eller sygehusbehandling.

b) Vederlagsfri fysiurgisk behandling under fortsat sygdom i Danmark. I

det omfang, udgiften ikke dækkes gennem tilskud efter lovens § 9 eller

sygehuslovgivningen, refunderes udgiften af direktoratet efter lovens § 14.

7) Kiropraktisk behandling

Tilskud til kiropraktisk behandling hos kiropraktor i udlandet i samme

omfang som til enhver tid er fastsat efter lovens § 9.

8) Begravelseshjælp

a) Dækning af rimelige udgifter ved en sømmelig begravelse.

b) Fremsætter de nærmeste pårørende ønske om, at liget eller asken sendes

til Danmark, dækkes - ud over de sædvanlige ved dødsfald nødvendige udgifter

- udgiften i forbindelse med hjemførelsen.

I begravelseshjælpen fragår beløb, der eventuelt kommer til udbetaling

efter lovens § 16.

I medfør af bestemmelsen fastsætter direktoratet følgende:

Til litra b i numrene 1, 2, 4 og 6.

Visse betingelser for ret til ydelser i Danmark

efter de særlige sygesikringsregler for søfarende

da der har vist sig visse afgrænsningsmæssige problemer mellem de

almindelige sygesikringsregler og de særlige regler for søfarende, henleder

man opmærksomheden på, at alle personer med bopæl i Danmark, d.v.s. tilmeldt

dansk folkeregister, principielt er omfattet af de almindelige regler i land.

De for søfarende fastsatte særlige regler er et supplement til de almindelige

regler.

A. Søfarende med bopæl i Danmark

Søfarende, der er tilmeldt folkeregistret, har et sygesikringsbevis, som

ved lægebesøg her i landet skal medbringes til forevisning for den

praktiserende læge.

For søfarende, der er gruppe 1-sikrede, ydes gratis lægebehandling enten

af den pågældende sygesikringslæge eller efter de særlige passantregler af

anden alment praktiserende læge. Direktoratet betaler ikke lægebehandling

m.v., som er gratis efter de almindelige sygesikringsregler.

gruppe 2-sikrede søfarende må som andre gruppe 2-sikrede personer selv

betale en del af lægebehandlingsudgifterne. Bliver en søfarende syg under

tjenesten, eller er han syg ved skibstjenestens ophør, skal rederiet efter

reglen i sømandslovens § 30 betale den søfarendes andel af udgiften til

lægehjælp.

For at rederiet kan få refunderet udgifter til lægehjælp ydet ved

søfarende med bopæl i Danmark, skal følgende betingelser være opfyldt:

1) Den søfarende skal være tjenstgørende i et skib, som ikke udelukkende

sejler i indenrigsfart,

2) der skal være tale om »fortsat sygdom i Danmark«, hvorved

forstås, at sygdommen skal være opstået i udlandet eller senest før skibet

efter anløb af dansk havn er færdigfortøjet og landgangen er sat, og

3) de tidsmæssige bestemmelser i § 5 skal være opfyldt.

Omfattet af de for søfarende gældende særlige DAGPENGEREGLER er søfarende

med bopæl i Danmark, der bliver fuldt uarbejdsdygtige på grund af sygdom,

mens de er tjenstgørende om bord i et skib, der ikke udelukkende sejler i

indenrigsfart, under dettes ophold i dansk havn. Sådanne søfarende har

derimod som nævnt ikke ret til ydelser efter sygesikringsreglerne for

søfarende. Der kan derfor forekomme tilfælde, hvor direktoratet yder dagpenge

eller dagpengerefusion, men derimod - alene som følge af at der ikke er tale

om »fortsat sygdom i Danmark« - ikke sygesikringsydelser herunder

kostpenge eller kostpengerefusion.

B. Søfarende, der ikke har bopæl i Danmark

Søfarende med bopæl uden for Danmark (herunder Færøerne og Grønland), der

bliver syge i Danmark under rejse til eller fra skibet eller under skibets

ophold i dansk havn, er sikret sygesikringsydelser efter sygesikringsreglerne

for søfarende, hvorfor anmodning om refusion for afholdte

sygesikringsudgifter skal rettes til direktoratet. Det bemærkes dog, at der

ikke tilkommer denne gruppe af søfarende ret til befordring til og fra

læge/sygehus i Danmark eller kostpenge og logi. Disse søfarende har heller

ikke ret til fri rejse til hjemstedet, når sygeafmønstring finder sted i

Danmark.

Til nr. 3.

Refusion af udgifter til visse tandbehandlinger i udlandet.

De tandbehandlinger i udlandet, hvortil der kan ydes tilskud fra

direktoratet på 50 procent af de afholdte udgifter, er følgende:

1. Klinisk undersøgelse af tand-, mund- og

kæbesygdomme.

2. tandrensning.

3. Tandfyldning med anvendelse af amalgam,

silikophosphatcement eller silikatcement.

4. Rodbehandling og rodfyldning.

5. Tandudtrækning og operativ fjernelse af tænder,

rodspidser og mindre cyster under lokalbedøvelse.

6. Røntgenoptagelse.

Det er en forudsætning for direktoratets refusion af afholdte

tandbehandlingsudgifter, at der til direktoratet indsendes originale,

kvitterede tandlægeregninger for foretagne behandlinger, samt at disse

regninger, udover oplysning om navn på den person, der er behandlet,

indeholder en nøje og tydelig specifikation af, hvornår behandlingerne er

foretaget, hvilke former for tandbehandling, der har fundet sted, og prisen

for hver enkelt behandling, således at direktoratet umiddelbart kan tage

stilling til, om betingelserne for at yde refusion er til stede. Er disse

betingelser ikke opfyldt, kan refusion ikke ydes.

Til nr. 7.

Tilskud til kiropraktisk behandling i udlandet

Tilskud til kiropraktisk behandling i udlandet kan ydes for indtil 5

behandlinger og 1 røntgenundersøgelse inden for 12 på hinanden følgende

måneder. Tilskuddet er på indtil 30,- kr. pr. behandling og 90,- kr. for

røntgenundersøgelse.

Vejledende bemærkninger til § 3:

Til nr. 1.

Lægehjælp er som anført i bestemmelsen gratis såvel i udlandet som i

Danmark.

Om søfarendes lægehjælp gælder i øvrigt sømandslovens §§ 27, 28, 30 og 31,

jfr. §§ 3-6 og § 20 i bekendtgørelse nr. 614 af 29. november 1973 om ret til

pleje og fri rejse m.v. efter sømandsloven.

Ad. a. Udgiften til almindelige helbredsundersøgelser og til vaccination

refunderes ikke.

Udgiften til undersøgelse i udlandet hos læge med henblik på anskaffelse

af briller refunderes, men ikke udgiften til undersøgelse hos optiker.

Udgiften i udlandet til lægekonsultation om prævention og til forebyggende

undersøgelser i forbindelse hermed refunderes.

Ad. b. Direktoratet betaler ikke for lægebehandling m.v. i Danmark, som er

gratis efter reglerne i lov om offentlig sygesikring.

Til nr. 2.

Sygehusbehandlimng og fødselshjælp er som anført i bestemmelsen gratis

såvel i udlandet som i Danmark.

Om søfarendes sygehusbehandling gælder i øvrigt sømandslovens §§ 27, 28,

30 og 31, jfr. §§ 3-6 og § 20 i bekendtgørelse nr. 614/1973.

Ad. a. Indlæggelse på sygehus i udlandet skal efter § 8 straks indberettes

til direktoratet.

Overførelse fra et sygehus til et andet må kun ske efter tilladelse fra

direktoratet.

Hvis en søfarende, der ikke er bosat i Danmark, efter indlæggelse på

hospital i udlandet ønskes overført til hospital i Danmark, skal

direktoratets godkendelse indhentes forinden; denne vil kun rent

undtagelsesvis blive givet, se side 25.

Om den tidsmæssige begrænsning for behandlinger m.v. i udlandet henvises

til § 5, stk. 1, litra a, i, hvorefter behandlingerne betales i op til 18

uger.

Ad. b. Søfarende, som kommer syge hjem fra udlandet, indlægges om

nødvendigt på sygehus i hjemamtet.

Om den tidsmæssige begrænsning for fortsatte behandlinger i Danmark

henvises til § 5, stk. 1, litra b, hvorefter udgifter for søfarende med

hjemsted her i landet længst dækkes i 2 uger (sømandslovens § 30, stk. 2).

Til nr. 3.

Behandling af visse mundsygdomme som f.eks. gingivitis foretages såvel af

læge som tandlæge. Udgifter til sådan behandling er fuldt

refusionsberrettiget uanset, om det er en læge eller en tandlæge, der har

udført behandlingen.

Udgift til tandbehandling af den art, som er angivet ovenfor side 13,

refunderes med 50 procent uanset om det er en læge eller en tandlæge, der har

udført behandlingen.

Hvis en søfarende får beskadiget sine tænder ved en arbejdsskade, er der

mulighed for, at vedkommende ulykkesforsikringsforbund,

Ulykkesforsikringsforbundet for dansk Søfart eller

Ulykkesforsikringsforbundet for dansk Fiskeri, erstatter skaden.

Til nr. 4.

Om søfarendes ret til medicin gælder i øvrigt sømandslovens §§ 27, 28, 30

og 31, jfr. §§ 3-6 og § 20 i bekendtgørelse nr. 614/1973.

Forbrug fra eller supplement af skibets medicinkiste betales ikke.

Ad. a. Medicin, som er indkøbt i tilslutning til læge-, sygehus- eller

tandbehandling i udlandet, refunderes. Det kræves ikke, at medicinen er

lægeordineret.

Om den tidsmæssige begrænsning for medicin henvises til § 5, stk. 1, litra

a, ii, hvorefter medicinudgifterne betales i op til 18 uger.

Ad. b. Medicinen skal være lægeordineret.

Om den tidsmæssige begrænsning for medicin i Danmark henvises til § 5,

stk. 1, litra b, hvorefter udgifter for søfarende med hjemsted her i landet

længst dækkes i 2 uger (sømandslovens § 30, stk. 2).

Til nr. 5.

Efter sygesikringslovens § 10 ydes der i dag kun tilskud til briller til

unge under 16 år, jfr. bekendtgørelse nr. 543 af 8. december 1980. Da

søfarende skal være mindst 16 år, jfr. sømandslovens § 4, har bestemmelsen

derfor kun praktisk betydning for søfarendes børn under 16 år, der følger med

skibet.

Hvis en søfarendes briller er blevet beskadiget ved en arbejdsskade, er

der mulighed for, at vedkommende ulykkesforsikringsforbund,

Ulykkesforsikringsforbundet for dansk Søfart eller

Ulykkesforsikringsforbundet for dansk Fiskeri, erstatter brillerne.

Til nr. 6.

Fysiurgisk behandling er gratis indenfor de afstukne rammer såvel i

udlandet som i Danmark.

Om søfarendes ret til fysiurgisk behandling gælder i øvrigt sømandslovens

§§ 27, 28, 30 og 31, jfr. §§ 3-6 og § 20 i bekendtgørelse nr. 614/1973.

Ad. a. Betingelsen, for at fysiurgisk behandling i udlandet er gratis, er,

at behandlingen finder sted i tilknytning til læge- eller sygehusbehandling.

Der kræves ikke henvisning fra læge, eller at der skal være tale om

autoriseret fysioterapeut.

Om den tidsmæssige begrænsning for fortsatte behandlinger henvises til §

5, stk. 1, litra a, ii, hvorefter behandlingerne betales i op til 18 uger.

Ad. b. Under fortsat sygdom i Danmark er fysiurgisk behandling også

gratis. Direktoratet betaler dog kun, hvis udgiften ikke dækkes helt eller

delvis gennem tilskud efter sygesikringsloven eller sygehuslovgivningen.

Om den tidsmæssige begrænsning for behandlinger i Danmark henvises til §,

5, stk. 1, litra b, hvorefter udgifterne for søfarende med hjemsted her i

landet længst dækkes i 2 uger (sømandslovens § 30, stk. 2).

Til nr. 7.

Om den tidsmæssige dækning under fortsatte behandlinger i udlandet hevises

til § 5, stk. 1, litra a, iii.

Til nr. 8.

Om søfarendes død gælder i øvrigt sømandslovens §§ 32-34, jfr. §§ 13-19 og

§ 22 i bekendtgørelse nr. 614/1973. Se også lov nr. 346 af 26. juni 1975 om

begravelse og ligbrænding; lov nr. 225 af 31. maj 1968 om anmeldelse af

fødsler og dødsfald, jfr. bekendtgørelse nr. 562 af 15. november 1977 (§ 5,

stk. 3 om førerens anmeldelsespligt).

Begravelseshjælpen efter sygesikringsbekendtgørelsen omfatter a) rimelige

udgifter til en sømmelig begravelse og b) i visse tilfælde udgifterne ved

hjemførelsen til Danmark af liget eller asken. I begge tilfælde skal der i de

refussionsberettigede udgifter ske fradrag med det beløb, som udbetales i

begravelseshjælp efter sygesikringsloven. Afdødes private forsikringer

berører ikke direktoratets refusion af begravelsesudgifter.

Ad. a. Nødvendige og rimelige udgifter til en begravelse efter sæd og skik

der, hvor begravelsen finder sted, kan refunderes.

Udgifter ved anløb af udenlandsk havn for landsætning af afdød er

refusionsberettiget i lighed med nødhavneanløb for landsætning af syg

søfarende, se nedenfor ad § 6, stk. 1.

Ved begravelsesudgifter i udlandet kan direktoratet fastsætte et

maksimumsbeløb.

Ad. b. Hvis de nærmeste pårørende ønsker, at liget eller asken sendes til

Danmark, betaler direktoratet udgiften ved hjemførelsen.

De nærmeste pårørende er ægtefælle, børn, børnebørn, forældre og

bedsteforældre.

Aske efter danske søfarende hjemtages gratis med dansk skib, se sølovens §

70.

Der skal være tale om hjemførelse til Danmark, d.v.s. afdøde skal have

hjemsted i Danmark (ikke Færøerne og Grønland).

Ved dødsfald om bord i dansk havn eller ved dødsfald efter landsætning i

Danmark har direktoratet ikke hjemmel til at betale udgifter til transport af

kiste eller aske i Danmark. Hvis den søfarende dør, mens skibet er på vej til

dansk havn, har direktoratet derimod hjemmel til at betale

transportudgifterne.

Hvor der ikke er hjemmel til at betale udgifter ved hjemsendelse af liget

eller aske, betales der heller ikke udgifter ved forsendelse af personlige

effekter.

Om de tidsmæssige betingelser henvises til § 5, stk. 1, litra a, iv og §

5, stk. 1, litra b, sidste pkt.

§ 4. Bliver en person, der ikke har bopæl her i

landet, men som under ophold i udlandet ville være omfattet af § 2, syg i

Danmark under rejse til eller fra skibet eller under skibets ophold i dansk

havn, finder de i § 3 fastsatte regler tilsvarende anvendelse.

Vejledende bemærkninger til § 4:

Bestemmelsens formål er at give de udenlandske søfarende sikring også i

Danmark, og den er en blanding af personkreds (§ 2) og tidsmæssig afgrænsning

(§ 5).

En søfarende med bopæl i udlandet, der bliver syg under ophold i dansk

havn og som derefter fratræder skibstjenesten samme sted, har ret til de i §

3 nævnte ydelser, dog længst i 12 uger regnet fra afmønstringen, jfr. §§ 4 og

5, stk. 1, b. Den søfarende er derimod ikke berettiget til ydelser efter §§ 6

(befordring og kostpenge) og 7 (hjemrejse), idet bekendtgørelsens § 4 kun

henviser til reglerne i § 3.

Tidsmæssige bestemmelser

§ 5. For varigheden af ydelserne efter § 3 gælder

følgende begrænsninger:

a)i) Læge- og sygehusbehandling i udlandet i anledning af en lidelse, der

er opstået, medens den pågældende var omfattet af § 2, dækkes længst i 18

uger regnet fra 1. sygedag.

ii) I tidsrummet under i) dækkes også udgifter til medicin og fysiurgisk

behandling i tilslutning til læge- eller sygehusbehandling i udlandet.

iii) Er en tandbehandling eller kiropraktisk behandling påbegyndt i

udlandet, medens en person var omfattet af § 2, ydes der tilskud til fortsat

behandling inden for det under i) nævnte tidsrum.

iv) Begravelseshjælp efter § 3, nr. 8, ydes, når dødsfaldet indtræder i

udlandet inden for det tidsrum, der er nævnt under i), for så vidt dødsfaldet

er forårsaget af en sygdom, der var opstået, medens afdøde var omfattet af §

2.

b) Vederlagsfri læge- og sygehusbehandling, medicin og fysiurgisk

behandling under fortsat sygdom i Danmark ydes i det tidsrum, i hvilket den

pågældende har ret til pleje efter sømandsloven. Inden for samme tidsrum ydes

der begravelseshjælp.

Stk. 2. Direktøren kan under særlige omstændigheder

forlænge de i stk. 1 nævnte tidsfrister.

Vejledende bemærkninger til § 5:

Til stk. 1, litra a, i og ii.

Læge- og sygehusbehandling i udlandet samt i tilslutning hertil udgifter

til medicin og fysiurgisk behandling dækkes i op til 18 uger regnet fra 1.

hele sygedag. 18-ugers perioden regnes fra dagen efter afmønstringen. Hvis

fuld uarbejdsdygtighed p.g.a. sygdom foreligger forinden afmønstring, regnes

fristen fra første hele uarbejdsdygtighedsdag.

Søfarende har ret til nødvendig læge- og hospitalshjælp som følge af

graviditet samt fødselshjælp i indtil 18 uger efter afmønstringen.

Til stk. 1, litra b.

Ved »fortsat sygdom i Danmark« forstås, at sygdommen skal være

opstået i udlandet, eller senest før skibet efter anløb af dansk havn er

færdigfortøjet, og landgangen er sat.

Gratisydelserne her i landet, læge- og sygehusbehandling, medicin og

fysiurgisk behandling samt den i sidste punktum nævnte begravelseshjælp ydes

i det tidsrum, den sikrede har ret til pleje efter sømandsloven, hvilket for

herboende søfarende vil sige længst i 2 uger efter ankomsten til Danmark.

Sømandslovens § 30, stk. 2 har følgende ordlyd:

»Er sømanden syg eller skadet ved tjenestens ophør, har han med de i

stk. 4-6 anførte undtagelser ret til pleje for rederens regning i indtil 12

uger, dog ikke ud over 2 uger efter, at han er ankommet til det land, hvor

han har bopæl. Tiden regnes fra fratrædelsesdagen eller, hvis han ikke

afmønstres, fra den dag, da skibet afsejler.«

Ved dødsfald i Danmark efter fratræden i dansk havn ydes ingen

begravelseshjælp efter de særlige sygesikringsregler for søfarende, medmindre

den søfarende dør som følge af en »fortsat sygdom«, han var lidende

af ved fratrædelsen.

Rejse- og opholdsudgifter

§ 6. I forbindelse med læge- og sygehusbehandling og

fødselshjælp, der - inden for de i § 5 nævnte frister - dækkes efter § 3,

ydes der dækning af udgift til nødvendig befordring til og fra læge, sygehus

og jordemoder og af udgift til nødvendig befordring af læge eller jordemoder

til og fra patienten. I Danmark ydes befordringsudgifter af den i 1. punktum

nævnte art dog kun, for så vidt sådanne udgifter ikke dækkes efter andre

lovbestemmelser eller administrative bestemmelser.

Stk. 2. Under sygeperioder - bortset fra sygehus- eller

klinikophold - ydes en af direktøren fastsat rimelig godtgørelse til kost og

logi indtil 18 uger regnet fra 1. sygedag. Godtgørelse for kost og logi i

Danmark kan dog højst ydes i 6 uger. Direktøren kan fastsætte nærmere regler

herom og kan under ganske særlige omstændigheder forlænge de nævnte frister.

I medfør af bestmmelsen i stk. 2 fastsætter direktoratet følgende:

Godtgørelse til kost

I. Kostgodtgørelsens størrelse (kostpenge)

Kostpenge ydes:

1. Under pleje i Danmark med et reguleret beløb, som

fra 1. september 1982 er 65,94 kr. pr. dag. Kostpenge ydes ikke under

hospitalsophold eller lignende ophold, hvori indgår kostforplejning.

2. Under pleje i udlandet normalt med et beløb

svarende til modværdien af det under 1. nævnte kostpengebeløb. Kostpenge ydes

heller ikke i udlandet under hospitalsophold. For søfarende forhyret på

Hong-Kong-betingelser gælder en særlig kostpengesats. Hvor forholdene taler

herfor, kan direktoratet i hvert enkelt tilfælde fastsætte et lavere

kostpengebeløb.

3. Under pleje om bord i skibet ydes kostpenge med et

beløb svarende til den skattemæssige værdi af fri kost, når

a. den søfarende er fuldt uarbejdsdygtig på grund af sygdom,

b. plejen om bord har en varighed på mindst 4 dage,

c. uarbejdsdygtigheden om bord dokumenteres, f.eks. ved lægeerklæring

eller udskrift herom fra skibsdagbogen.

II. Refusion af kostpenge

Ved anmodning om refusion af kostpenge anvendes den på side 22 gengivne

anmodningsblanket dfs. 61-170 om sygedagpenge til søfarende. I blanketten

udfyldes alle 3 punkter bortset fra de linier, der alene vedrører dagpenge.

Ved den sikredes underskrift i punkt 3 opnår rederiet at have den fornødne

dokumentation overfor direktoratet for udbetaling af kostpenge til den

søfarende.

Hvis rederiet ikke kan fremskaffe den søfarendes underskrift på

anmodningsblanketten, eller denne vil være uforholdsmæssig vanskelig at

fremskaffe, kan en løs kvittering eller en kvittering på hyreregnskabsblanket

fra den søfarende for beløbets modtagelse tilligemed lægelig dokumentation

for sygeperioden eventuelt anvendes som erstatning for den søfarendes

udfyldelse og underskrift i punkt 3.

Ved anmodning om refusion af kostpenge må det altid oplyses, hvorvidt den

søfarende i den relevante periode har været indlagt på hospital, idet der

under hospitalsophold ikke ydes kostpenge fra direktoratet. Endvidere må ved

hjemsendelse af syg søfarende fra udlandet oplyses ankomstdatoen til Danmark.

Vejledende bemærkninger til § 6:

Til stk. 1.

Nødvendig transport i udlandet til og fra læge og sygehus betales.

Transporten kan ske med offentlige transportmidler, ambulance, busser, tog,

fly, taxa, skib eller andet.

Ved anløb af nødhavn eller red for landsætning af syg søfarende betaler

direktoratet efter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde nødvendige

direkte og positive udgifter såsom havne- og bropenge, bådpenge, lods- og

agentgifter og lignende. Derimod betales skibets egne deviationsudgifter som

fx. tidstab, hyre, overtid, olie- og storesforbrug ikke. For at der er tale

om nødhavneanløb, må sygdommen være årsag til havnens anløb, og der må ikke i

forbindelse med havneanløbet samtidig foretages normale driftsdispositioner

såsom lastning, losning, indtagelse af bunkersolie og lignende.

Udover nødvendig transport til læge og sygehus dækkes også lægens

transport til den syge søfarende. Derimod dækkes ikke transportudgifter som

alene har relation til tandbehandling (§ 3, nr. 3), medicin (§ 3, nr. 4),

briller (§ 3, nr. 5), fysiurgisk behandling (§ 3, nr. 6) eller kiropraktisk

behandling (§ 3, nr. 7).

I Danmark betales transportudgifter kun af direktoratet, hvis udgifterne

ikke dækkes efter andre af det offentlige fastsatte regler. Hertil kommer, at

offentlige transportmidler skal benyttes. Udgift til taxakørsel i Danmark er

ikke refusionsberettiget medmindre det godtgøres, at denne transportform har

været nødvendig på grund af den søfarendes helbredstilstand, eller

hjemkomsten til Danmark har fundet sted efter offentlige transportmidlers

ophør.

Refusion af udgifter ved brug af privatbil forudsætter direktoratets

forudgående godkendelse. Hvor kørsel i privatbil erstatter nødvendig

ambulance- eller taxakørsel, kan der ydes en kilometergodtgørelse svarende

til den af staten anvendte almindelige sats på for tiden 1,05 kr. pr. km.

Til stk. 2.

Når den søfarende er fuldt uarbejdsdygtig på grund af sygdom, betales en

rimelig godtgørelse til ekstraudgifter til kost og logi. Kosten gives som

regel i form af kostpenge.

Om søfarendes ret til kost og logi - kur og pleje - gælder i øvrigt

sømandslovens § 30, jfr. §§ 3-6 i bekendtgørelse nr. 614/1973.

Personer omfattet af sømandslovens § 2 har ret til kostpenge.

Fiskere har under ophold i udlandet ret til underhold, kost og logi.

Fiskere såvel som andre, der er omfattet af dagpengeLOVENS almindelige

regler, er ikke berettiget til kostpenge under fortsat sygdom i Danmark.

Logi betales kun, når den søfarende af behandlings- eller hjemrejsemæssige

årsager opholder sig udenfor sit hjemsted.

Direktoratet refunderer hoteludgift med et beløb svarende til, hvad det

koster at bo på sømandshjem eller -hotel, hvis et sådant findes af en rimelig

standard på stedet. Hvis et sådant ikke findes, betales rimelige udgifter til

hotelværelse.

Kost og logi ydes i op til 18 uger fra 1. hele sygedag. I Danmark ydes

kostpenge dog længst i 6 uger. Den samlede kostpengeperiode kan ikke

overstige 18 uger.

§ 7. Afmønstres en person, der omfattes af § 2, nr.

1) og nr. 7), i udlandet som følge af sygdom eller tilskadekomst, afholder

direktoratet inden for den i § 5 anførte frist udgiften til fri rejse til

hjemstedet samt kost og logi, for så vidt hjemrejsen finder sted under

sygdommen eller umiddelbart efter raskmelding. Har den pågældende ikke bopæl

her i landet, kan direktoratet dog i stedet vælge at betale fri rejse til

forhyringsstedet samt kost og logi i forbindelse hermed.

Stk. 2. Direktøren kan i særlige tilfælde tillade, at

de i stk. 1 nævnte rejser foretages efter udløbet af den i § 5 nævnte frist.

Stk. 3. For personer, der omfattes af § 2, nr. 4), og

5), finder stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. For personer, der omfattes af § 2, nr. 2), og

3), kan direktøren undtagelsesvis bestemme, at stk. 1 og 2 finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 5. Er det under en syg eller tilskadekommen

persons rejse efter foranstående bestemmelse nødvendigt, at den pågældende

ledsages af en egnet person, afholder direktoratet udgifterne til

ledsager(e), for så vidt direktoratet kan godkende tilrettelæggelsen af

rejsen.

Stk. 6. Direktøren kan fastsætte nærmere regler om de

rejser, som dækkes af direktoratet, herunder at direktoratets

forhåndsgodkendelse skal indhentes, inden rejse foretages.

I medfør af bestemmelsen i stk. 6 fastsætter direktoratet følgende:

Refusion af rejseudgifter og om indhentelse af direktoratets

forhåndsgodkendelse af visse rejser

I. Tog- og skibsrejser

Udgiften til togrejse refunderes med prisen på 2. klasse.

II. Flyrejser

Udgiften ved flyrejse refunderes med beløb svarende til prisen for en

Government Request-rejse, hvor sådant arrangement er muligt, eller svarende

til udgiften på turistklasse med IATA-rabat. Hvor særlige

hjemrejsearrangementer er nødvendige af sygdomsmæssige årsager som f.eks.

båretransport eller ambulancefly, skal direktoratets forhåndsgodkendelse

indhentes.

III. Hjemsendelse med ledsager

Ved hjemsendelse af en syg søfarende med ledsager(e) skal

rejsearrangementet på forhånd godkendes af direktoratet.

Udgifterne ved ledsagerens flyrejse refunderes, jfr. afsnit II ovenfor.

Under ledsagerens nødvendige ophold udenfor hjemstedet betaler direktoratet

rimelige og dokumenterede udgifter til hotel og forplejning.

IV. Andre sygetransporter

Hvor lægelige hensyn nødvendiggør særlige arrangementer under en

sygetransport, eller hvor der er tale om et særligt bekosteligt arrangement,

skal direktoratets forhåndsgodkendelse indhentes. Det samme gælder, hvis en

søfarende, der ikke er bosat i Danmark, ønskes overført til hospital i

Danmark.

V. Undladelse af indhentelse af forhåndsgodkendelse

Hvor direktoratets forhåndsgodkendelse efter afsnit II, III og IV ikke,

som krævet, er indhentet, kan direktoratet helt eller delvis afvise at yde

refusion af afholdte udgifter.

Vejledende bemærkninger til § 7:

Om søfarendes ret til fri rejse ved sygdom gælder i øvrigt sømandslovens §

30, jfr. §§ 7-12 og § 21 i bekendtgørelse nr. 614/1973. Andre hjemrejseregler

findes i sømandslovens § 16.

Til stk. 1.

»Afmønstres .... i udlandet som følge af sygdom eller tilskadekomst

....« forudsætter, at personen på afmønstringstidspunktet var skønnet

uarbejdsdygtig af længere varighed på grund af sygdom. Denne betingelse

svarer i øvrigt til bestemmelsen i sømandslovens § 16, stk. 1, nr. 1, efter

hvilken en skibsfører kan afskedige en søfarende, der som følge af sygdom

eller legemsskade for længere tid er uskikket til at udføre sit arbejde.

Ved indlæggelse på hospital på tidspunktet for skibets afsejling, anses

betingelsen også for opfyldt.

Rejsen betales kun, når den er foranlediget af sygdommen. Hvis den syge

alligevel skulle være rejst hjem f.eks. fordi tjenesteperioden var udløbet,

betales rejseudgiften ikke. Refusion kan dog ydes for eventuelle af sygdommen

forårsagede merudgifter ved hjemrejsen.

Rejseretten dækker kun rejse til hjemsted eller forhyringssted eller, hvis

sædvanlig god økonomi efter § 9 tilsiger det, i stedet eventuelt rejse

tilbage til skibet for fortsat tjeneste. Andre rejser betales ikke.

Rejsen skal foretages på billigst forsvarlige måde.

I Danmark er taxakørsel ikke refusionsberettiget, medmindre det godtgøres,

at denne transportmåde har været nødvendig p.g.a. den søfarendes

helbredsstilstand, eller hjemkomsten til Danmark har fundet sted efter

offentlige transportmidlers ophør.

Hjælpemidler, som f.eks. midlertidige krykker til brug under hjemrejse,

anses for en del af rejseudgiften.

Ved sygerejser kan rimelige udgifter til transport af personlige effekter

udover den i fly tilladte fribagage refunderes, men der skal iagttages

sædvanlig god økonomi ved forsendelse af overvægtsbagage.

Ved hjemsted forstås den søfarendes folkeregisteradresse eller eventuelt

der, hvor ægtefællen og hjemmeboende børn bor, eller i visse tilfælde, der

hvor vedkommende plejer at opholde sig under tjenestefrihed.

Forhyringsstedet er det sted, hvor sømanden opholdt sig, da den endelige

aftale om den konkrete skibstjeneste blev indgået. Forhyringsstedet er altså

ikke nødvendigvis sammenfaldende med tiltrædelsesstedet.

Til stk. 5.

Ved flyhjemsendelse af syg søfarende med ledsager skal rabatterede

billetter benyttes såvel for den søfarendes hjemrejse som for ledsagerens ud-

og hjemrejse i det omfang, det er muligt.

Normalt udsendes ledsageren fra Danmark.

Forskellige bestemmelser

§ 8. Indlæggelse på sygehus i udlandet skal af

skibsføreren eller rederiet straks indberettes til direktoratet, hvis

forholdet omfattes af denne bekendtgørelse. For de af § 2, nr. 2), og 3),

omfattede personer påhviler indberetningspligten den pågældende selv.

Direktøren kan bestemme, at en på sygehus i udlandet indlagt person skal

overføres til et andet sygehus eller hjemsendes til fortsat behandling i

Danmark, eller at der iværksættes andre foranstaltninger.

Stk. 2. Direktøren kan fastsætte bestemmelser om, at

også andre tilfælde, der omfattes af denne bekendtgørelse, skal indberettes

til direktoratet.

Stk. 3. Undlades en foreskreven indberetning, kan

direktøren bestemme, at udgifterne ikke eller kun delvis refunderes.

Vejledende bemærkninger til § 8:

Ved hospitalsindlæggelse i et andet EF-land skal EF-reglerne anvendes i

videst muligt omfang, d.v.s. EF-blanketter skal fremskaffes for EF-borgere

med bopæl i et EF-land i det omfang disse er nødvendige.

Hvor EF-reglerne skal anvendes, bør rederiet varsko agenten om, at der

ikke må garanteres for eller betales til hospital. Den søfarendes hjemkommune

anmodes om at sende vedkommende EF-blanketter til agenten eller pågældende

danske repræsentation. Direktoratet vil efter anmodning være rederierne

behjælpelige i sådanne sager.

Hvis et rederi undlader straks at indberette en hospitalsindlæggelse, og

dette medfører, at EF-systemet ikke bringes i anvendelse, må rederiet bære de

som følge heraf opståede udgifter.

§ 9. Det er en forudsætning for at opnå refusion, at

der foreligger fornøden dokumentation for afholdte udgifter, og at der er

iagttaget sædvanlig god økonomi ved iværksættelse af foranstaltninger efter

denne bekendtgørelse.

Vejledende bemærkninger til § 9:

Om direktoratets krav til fornøden dokumentation henvises til det nedenfor

til § 10 anførte om refusion af sygeudgifter m.v.

Direktoratet har i en rækkke tilfælde helt eller delvis afvist at

refundere udgifter under henvisning til, at der ikke var iagttaget god

økonomi.

Udgifter afholdt i en fremmed valuta omregnes altid direkte til danske

kroner. mellemregning via anden fremmed f.eks. USdollar accepteres ikke.

§ 10. Direktøren kan foreskrive anvendelsen af

særlige blanketter til brug ved refusionsbegæringer, indberetninger m.v.

Stk. 2. Direktøren kan fastsætte nærmere regler for

indsendelse af refusionsbegæringer.

I medfør af bestemmelsen fastsætter direktoratet følgende:

Om brugen af Medical Report og om kravene til dokumentation

af sygeudgifter m.v.

I. Brugen af Medical Report, Dfs. 18-160

Ved søfarende m.fl.s henvisning til læge, hospital m.v. anvendes det på

foregående side gengivne formularsæt, Medical Report, Dfs. 18-160, som i een

arbejdsgang udfyldes i 6 eksemplarer ved gennemskrivning. For at formularen

skal virke efter hensigten, bør den i videst mulig udstrækning udfyldes på

skrivemaskine, eller hvor denne mulighed ikke foreligger, ved brug af

kuglepen (blokbogstaver). Blanketten udfyldes efter de på denne givne

anvisninger, det vil sige første del udfyldes af skibet, anden del af lægen

og den sidste del af rederi, konsulat etc. De enkelte eksemplarer indsendes

eller fordeles som anført i blankettens venstre margin til skibet,

direktoratet for søfarende, rederiet, dansk konsulat, lægen.

Ved overgivelse i udlandet af en syg sømand til dansk repræsentations

forsorg efter sømandslovens § 27, stk. 7, anvendes rubrik 36 i Medical

Reportens eksemplar til konsulatet.

II. Refusion af sygeudgifter m.v.

Ved anmodning om refusion fra direktoratet af sygeudgifter m.m. anvendes

den på næste side gengivne følgeskrivelsesformular, Dfs. 12-160, der ved

gennemskrivning i een arbejdsgang udfyldes i 4 eksemplarer, hvoraf det sidste

rosa eksemplar er rederiets kopi, mens de første 3 eksemplarer indsendes til

direktoratet sammen med de originale regningsbilag, der ønskes refunderet.

Ved refusionen tilbagesender direktoratet det første hvide eksemplar til

rederiet forsynet med eventuelle bemærkninger.

Ifølge § 9 er det en forudsætning for at opnå refusion, at der foreligger

fornøden dokumentation for afholdte udgifter, d.v.s. betaling af sygeudgifter

har fundet sted.

Refusion vil herefter normalt kun kunne finde sted, når der til

direktoratet indsendes ORIGINALE, DATEREDE OG KVITTEREDE REGNINGER, der

indeholder oplysning om sikredes navn og eventuelt skibets navn samt

oplysning om, hvilken behandling, medicin, transport m.m., der er ydet for

regningsbeløbet. Regningerne bør, når disse ikke er på dansk, være affattet

på et af hovedsprogene.

Er betaling af refusionsberettigede regninger sket ved check, girering

eller lignende, kan det være vanskeligt for et rederi at præstere den ovenfor

nævnte dokumentation. Hvor kvitteringskravet ikke kan opfyldes, vil

direktoratet kunne godtage som tilstrækkelig dokumentation, at den originale

regning eller en samlet specificeret opgørelse over de medsendte originale

regninger forsynes med en påtegning om betalingsmåde, dato for betalingen

samt underskrift af en i rederiet ansvarlig person.

Om refusion af kostpenge henvises til § 6.

Hvis det ikke af et regningsbilag tydeligt fremgår, hvilken person der har

modtaget lægehjælp m.m., datoen for den refusionsberettigede ydelse, samt

hvori denne har bestået, kan refusion ikke ydes.

Opmærksomheden henledes på, at deviationsudgifter (tidstab, forbrug af

bunkers, stores m.v.) som følge af landsætning af syg sømand ikke refunderes.

Det samme gælder udgifter til telefonsamtaler, telegrammer, telex, porto

o.lign. Udlægskommission refunderes kun i det omfang rederiets agent har

beregnet sig dette.

III. Nordisk konvention af 5. marts 1981 om social tryghed

Konventionens bestemmelser skal anvendes. Heraf følger at en på et dansk

skib tjenstgørende søfarende under skibets anløb af finsk, islandsk, norsk

eller svensk havn har ret til sygehjælp fra opholdslandet efter dette lands

regler. Konventionen gælder kun for søfarende med bopæl udenfor Norden, hvis

de er nordiske statsborgere.

Har et rederi eller en søfarende fejlagtigt alligevel betalt

sygehjælpsudgifter i et af de andre nordiske lande, kræves udgifterne

refunderet hos vedkommende lokale myndigheder. Direktoratet er i sådanne

tilfælde indstillet på efter anmodning at være behjælpelig med at opnå størst

mulig refusion fra de andre nordiske lande.

§ 11. Foreligger en arbejdsskade der falder ind under

arbejdsskadeforsikringsloven, påhviler det vedkommende forsikringsselskab at

afholde udgiften til sygebehandling m.m. efter arbejdsskadeforsikringslovens

§ 25 efter udløbet af den i § 5 nævnte periode.

§ 12. Tvivlsspørgsmålet om, hvorvidt en person eller

en udgift omfattes af denne bekendtgørelse, afgøres af direktøren. Afgørelsen

kan inden 4 uger indbringes for den sociale ankestyre lse.

§ 13. Bekendtgørelsen træder i kraft dagen efter

offentliggørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 625 af 22.

december 1972.

Stk. 3. § 12 har virkning for afgørelser, der træffes

af direktøren efter bekendtgørelsens ikrafttræden.

Vejledende bemærkninger til § 13:

Bekendtgørelsen trådte ikraft den 15. januar 1983.

Lignende dokumenter