Offentlig sygesikring for søfarende m.fl.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Offentlig sygesikring for søfarende m.fl.
Indholdsfortegnelse
Indledning
Bekendtgørelse om offentlig sygesikring for søfarende m.fl. med
kommentarer
§ 1 (Definitioner)
Personkredsen
§ 2 (Personkreds)
§ 3 (Ydelser)
§ 4 (Udenlandske søfarende i Danmark)
Tidsmæssige bestemmelser
§ 5
Rejse- og opholdsudgifter
§ 6
§ 7
Forskellige bestemmelser
§ 8 (Hospitalsindlæggelse)
§ 9 (Dokumentation og god økonomi)
§ 10 (Blanketter m.v.)
§ 11 (Særlig sikring ved arbejdsskade)
§ 12 (Ankeregel)
§ 13 (Ikrafttræden)
Indledning
Denne publikation adskiller sig væsentligt fra de i 1973 og 1977 udsendte
vejledninger, idet den er bygget op omkring de enkelte bestemmelser i den
nugældende bekendtgørelse nr. 732 af 21. december 1982 om offentlig
sygesikring for søfarende m.fl.
Vejledningen er udformet på den måde, at efter hver enkelt paragraf følger
de obligatoriske forskrifter, direktoratet har fastsat, se f.eks. § 3, og
først derefter følger eventuelle vejledende fortolkningsbidrag.
Læs alt
De af direktoratet i vejledningen fastsatte obligatoriske forskrifter er
årsagen til, at vejledningen har fået et meddelelsesnummer, iøvrigt det
første i et nyt nummersystem til afløsning af det hidtil anvendte. Det nye
nummersystem for direktoratets meddelelser er opbygget efter nummerisk
rækkefølge indenfor kalenderåret.
Meddelelserne 7, 8, 17, 39, 40, 49 og 64 er samtidig bortfaldet.
Direktoratet for søfarende
Offentlig sygesikring for søfarende m.fl.
§ 1. I denne bekendtgørelse forstås ved:
Direktoratet: Direktoratet for søfarende.
Direktøren: Direktøren for direktoratet for søfarende.
Indenrigsfart: fart udelukkende mellem danske havne.
Loven: Bekendtgørelse nr. 94 af 9. marts 1976 af lov om offentlig
sygesikring med senere ændringer.
Udlandet: Fremmede stater samt Færøerne og Grønland.
Vejledende bemærkninger til § 1:
Om begrebet »indenrigsfart« se vejledende bemærkninger til § 2,
stk. 1, nr. 1.
At Førøerne og Grønland er udland betyder:
1) Flagmæssigt, at søfarende tjenstgørende i skibe med hjemsted på
Færøerne eller i Grønland ikke er sikret.
2) Geografisk, at søfarende m.fl., som landsættes på Færøerne eller i
Grønland, opholder sig i udlandet. Om betydningen heraf henvises f.eks. til §
2, stk. 1, nr. 3-5.
Personkredsen
§ 2. Ydelser efter denne bekendtgørelse tilkommer
personer, der på det tidspunkt, da behovet for ydelsen opstår, hører til en
af nedennævnte persongrupper:
1) Søfarende tjenestegørende på dansk skib, medmindre det udelukkende
sejler i indenrigsfart.
2) Søfarende, der i udlandet er tilmeldt som hyresøgende ved godkendt
dansk forhyrings- eller udbetalingskontor, og som inden for de sidste 2
måneder har været forhyret med dansk skib.
3) Andre søfarende, der opholder sig i udlandet, og som inden for de
sidste 2 uger har været tjenestegørende på dansk skib, for så vidt de ikke
efter tjenestens ophør har taget anden erhvervsmæssig beskæftigelse.
4) Søfarende, hvis tjenesteforhold ikke er knyttet til et bestemt dansk
skib (rederiansatte), under tjenstligt ophold i udlandet.
5) Søfarendes ægtefæller og børn under 18 år, der følger med skibet.
6) De under nr. 1), 4) eller 5) nævnte personer under rejse til eller fra
skibet. De personer, der nævnes under 5), har dog ikke adgang til ydelser
efter denne bekendtgørelse under rejse i Danmark, hvis de omfattes af lovens
øvrige bestemmelser.
7) Nordiske statsborgere ombord på et skib, som fører nordisk flag,
såfremt personerne er ansat af et dansk rederi, der har lejet skibet
hovedsageligt ubemandet, jfr. nordisk konvention om social tryghed, artikel
6, stk. 3.
Stk. 2. Søfarende på dansk skib, der på
bare-boat-betingelser overtages til befragtning af udenlandsk rederi,
omfattes ikke af bekendtgørelsen.
Stk. 3. Direktøren kan beslutte, at personer kun har
ret til ydelser efter denne bekendtgørelse i det omfang, de ikke har ret til
tilsvarende ydelser i udlandet.
Vejledende bemærkninger til § 2:
§ 2 afgrænser den personkreds, der har ret til
sygesikringsydelser. Spørgsmålet om, hvor længe de sikrede personer har ret
til disse ydelser, er fastlagt især i § 5, men tildels også i §§ 6 og 7.
Det er en generel betingelse efter § 2, at man for at være sikret skal
være omfattet af en af de nævnte 7 persongrupper på det tidspunkt, hvor
behovet for ydelsen opstår, dvs. på det tidspunkt, da sygdommen bliver
behandlingskrævende.
Ad stk. 1, nr. 1.
Begrebet »søfarende« omfatter alle tjenstgørende ombord, når de
i kraft af et ansættelsesforhold udfører en funktion, der er normal i det
pågældende skib, selvom funktionen ikke kan karakteriseres som skibstjeneste
i snævrere forstand. Ud over egentlige søfarende omfattes f.eks. fiskere og
reparatører.
Elever i skoleskibe, erhvervspraktikanter og blinde passagerer er ikke
sikret.
Søfarende tjenstgørende på et i Danmark oplagt skib er ikke sikret.
Dansk skib vil sige et registreret i skibsregistret eller optaget i
fartøjsfortegnelsen.
Kravet til skibets fart, hvorefter det ikke udelukkende må sejle i
indenrigsfart, vedrører den faktiske fart. Fartskravet er beskedent.
Dagpengeudvalget for søfarende fandt en søfarende sikret, hvor skibet indefor
det omhandelede kalenderår havde anløbet udenlandsk havn 2 gange, dog uden at
have den søfarende om bord og uden, at skibet i hele det forudgående
kalenderår havde anløbet udenlandsk havn.
Betingelsen »sejler« er også opfyldt under kortvarigt
værftsophold i Danmark.
Ifølge stk. 1, nr. 6 gælder sikringen også under rejse til eller fra
skibet.
Til stk. 1, nr. 2.
Følgende betingelser skal være opfyldt:
1) Den søfarende skal i udlandet være tilmeldt som hyresøgende ved
godkendt dansk udbetalingskontor. Han behøver dog ikke at være aktuelt
hyresøgende, idet han godt kan afvikle ferie. Tilmelding kan kun ske ved
Sømændenes Forbunds og Dansk Metalarbejderforbunds (Metal Søfarts)
afdelingskontorer i Antwerpen, Bangkok, Kobe, Manila og Rotterdam og kun for
søfarende indenfor disse forbundsområder. For at være tilmeldt som
hyresøgende skal den søfarende
a) lovligt være medlem af en af de 2 berørte arbejdsløshedskasser samt
b) være tilmeldt dansk folkeregister eller være nordisk statsborger med
folkeregisteradresse i et andet nordisk land eller være EF-borger med bopæl i
EF-land.
2) Den søfarende skal inden for de sidste 2 måneder have været forhyret
på dansk skib. Fristen regnes i hele måneder. Hvis sømanden afmønstres 27/3,
er sidste sikringsdag den 27/5. Der stilles kun krav om forhyring på dansk
skib, men intet krav til fartsområde.
3) Behovet for sygesikringsydelsen skal være opstået på et tidspunkt,
hvor den pågældende person er omfattet af personkredsen, ligesom lidelsen
efter § 5, stk. 1, litra a, i, skal være opstået dvs. foreligge i
behandlingskrævende form, mens den pågældende var omfattet af § 2. Dette kan
have afgørende betydning i specielle situationer med samspil mellem nr. 2 og
3, se nedenfor ad nr. 3.
Til stk. 1, nr. 3.
Følgende betingelser skal være opfyldt:
1) Den søfarende skal opholde sig i udlandet, herunder Grønland og
Færøerne.
Søfarende, der holder ferie i Europa m.m. og som har bopæl i Danmark, er
dækket af sygesikringsloven rejsesygeforsikring i Europæiske A/S,
Vesterbrogade 84, 1620 København V. Rejsesygeforsikringen går forud for den
offentlige sygesikring for søfarende.
2) Sikrede skal indenfor de sidste 2 uger have været tjenestegørende på
dansk skib. Fristen regnes i hele uger fra dagen efter afmønstring. Eks.:
Afmønstret 8/5, sidste sikringsdag 22/5.
3) Sikrede må ikke efter skibstjenestens ophør have taget anden
erhvervsmæssig beskæftigelse.
Søfarende, der pådrager sig sygdom/skade i en periode, som ikke falder
inden for de i § 2 anførte perioder, kan ikke efterfølgende blive omfattet
ved f.eks. at tilmelde sig som hyresøgende. En matros afmønstrer 19/3, er til
læge 7-8/4 og tilmelder sig som hyresøgende 11/4. Da behovet for lægehjælp
opstod mere end 2 uger efter afmønstringen, var matrosen ikke sikret af
sygesikringsreglerne.
Til stk. 1, nr. 4.
Gruppen omfatter bl.a. søfarende, som er tilsynsførende under værftsophold
i udlandet.
Ifølge stk. 1, nr. 6 gælder sikringen også under rejse til eller fra
skibet.
Til stk. 1, nr. 5.
Der skal foreligge et egentligt ægteskab. En samlever er således ikke
sikret. For at blive anset som medsejlende ægtefælle kræves, at vedkommende
enten sejler med eller skal sejle med skibet. Ophold om bord er ikke i sig
selv tilstrækkeligt.
Ifølge stk. 1, nr. 6 gælder sikringen også under rejse til eller fra
skibet, dog ikke sygdom under rejse i Danmark, hvis den pågældende er
omfattet af sygesikringsloven.
Medsejlende ægteføæller og børn under 18 år med bopæl i Danmark er i
øvrigt inden for det område, som dækkes af rejsesygeforsikringen i Europæiske
A/S, stillet på samme måde som ferierende søfarende, se ovenfor ad nr. 3.
Til stk. 1, nr. 7.
Et skib anses for udlejet »hovedsageligt ubemandet«, når
skattelovgivningen i det land, hvor det rederi, som har lejet skibet, hører
til, sidestiller fartøjet med fartøjer under dette lands flag.
§ 3. Den i § 2 nævnte personkreds har adgang til
følgende ydelser, jfr. dog § 5:
1) lægehjælp
a) Vederlagsfri lægehjælp - herunder eventuelt speciallægehjælp - i
udlandet.
b) Vederlagsfri lægehjælp - herunder eventuelt speciallægehjælp - under
fortsat sygdom i Danmark. I det omfang, den pågældende ikke har adgang til
vederlagsfri lægehjælp efter lovens øvrige bestemmelser, refunderes udgiften
af direktoratet efter lovens § 14.
2) Sygehusbehandling og fødselshjælp
a) Vederlagsfri behandling - ved indlæggelse eller ambulant - i udlandet.
b) Vederlagsfri behandling - ved indlæggelse eller ambulant - under
fortsat sygdom i Danmark. I det omfang, den pågældende ikke har adgang til
vederlagsfri behandling efter dansk sygehuslovgivning eller administrative
bestemmelser, som er udfærdiget i henhold til denne lovgivning, dækkes
udgiften af direktoratet efter lovens § 14.
3) Tandbehandling
Tilskud på 50 pct. af udgifter til tandbehandling i udlandet, hvis der er
tale om den art af behandlinger, der omfattes af de administrative
bestemmelser, som er fastsat efter lovens § 8, stk. 1.
4) Medicin
a) Dækning af udgift, som i udlandet er afholdt til medicin i
tilslutnimng til læge-, sygehus- eller tandbehandling. Forbrug fra skibets
medicinkiste dækkes ikke.
b) Dækning af udgift til lægeordineret medicin under fortsat sygdom i
Danmark. I det omfang, udgiften ikke dækkes gennem tilskud efter lovens § 7,
refunderes udgiften af direktoratet efter lovens § 14.
5) Briller
Tilskud til anskaffelse eller fornyelse i udlandet af briller, som
omfattes af lovens § 10. Tilskud ydes med samme beløb, som til enhver tid er
fastsat af sikringsstyrelsen. Tilskuddet kan ikke overstige den faktiske
udgift.
6) Fysiurgisk behandling
a) Vederlagsfri fysiurgisk behandling i udlandet, for så vidt
behandlingen har fundet sted i tilknytning til læge- eller sygehusbehandling.
b) Vederlagsfri fysiurgisk behandling under fortsat sygdom i Danmark. I
det omfang, udgiften ikke dækkes gennem tilskud efter lovens § 9 eller
sygehuslovgivningen, refunderes udgiften af direktoratet efter lovens § 14.
7) Kiropraktisk behandling
Tilskud til kiropraktisk behandling hos kiropraktor i udlandet i samme
omfang som til enhver tid er fastsat efter lovens § 9.
8) Begravelseshjælp
a) Dækning af rimelige udgifter ved en sømmelig begravelse.
b) Fremsætter de nærmeste pårørende ønske om, at liget eller asken sendes
til Danmark, dækkes - ud over de sædvanlige ved dødsfald nødvendige udgifter
- udgiften i forbindelse med hjemførelsen.
I begravelseshjælpen fragår beløb, der eventuelt kommer til udbetaling
efter lovens § 16.
I medfør af bestemmelsen fastsætter direktoratet følgende:
Til litra b i numrene 1, 2, 4 og 6.
Visse betingelser for ret til ydelser i Danmark
efter de særlige sygesikringsregler for søfarende
da der har vist sig visse afgrænsningsmæssige problemer mellem de
almindelige sygesikringsregler og de særlige regler for søfarende, henleder
man opmærksomheden på, at alle personer med bopæl i Danmark, d.v.s. tilmeldt
dansk folkeregister, principielt er omfattet af de almindelige regler i land.
De for søfarende fastsatte særlige regler er et supplement til de almindelige
regler.
A. Søfarende med bopæl i Danmark
Søfarende, der er tilmeldt folkeregistret, har et sygesikringsbevis, som
ved lægebesøg her i landet skal medbringes til forevisning for den
praktiserende læge.
For søfarende, der er gruppe 1-sikrede, ydes gratis lægebehandling enten
af den pågældende sygesikringslæge eller efter de særlige passantregler af
anden alment praktiserende læge. Direktoratet betaler ikke lægebehandling
m.v., som er gratis efter de almindelige sygesikringsregler.
gruppe 2-sikrede søfarende må som andre gruppe 2-sikrede personer selv
betale en del af lægebehandlingsudgifterne. Bliver en søfarende syg under
tjenesten, eller er han syg ved skibstjenestens ophør, skal rederiet efter
reglen i sømandslovens § 30 betale den søfarendes andel af udgiften til
lægehjælp.
For at rederiet kan få refunderet udgifter til lægehjælp ydet ved
søfarende med bopæl i Danmark, skal følgende betingelser være opfyldt:
1) Den søfarende skal være tjenstgørende i et skib, som ikke udelukkende
sejler i indenrigsfart,
2) der skal være tale om »fortsat sygdom i Danmark«, hvorved
forstås, at sygdommen skal være opstået i udlandet eller senest før skibet
efter anløb af dansk havn er færdigfortøjet og landgangen er sat, og
3) de tidsmæssige bestemmelser i § 5 skal være opfyldt.
Omfattet af de for søfarende gældende særlige DAGPENGEREGLER er søfarende
med bopæl i Danmark, der bliver fuldt uarbejdsdygtige på grund af sygdom,
mens de er tjenstgørende om bord i et skib, der ikke udelukkende sejler i
indenrigsfart, under dettes ophold i dansk havn. Sådanne søfarende har
derimod som nævnt ikke ret til ydelser efter sygesikringsreglerne for
søfarende. Der kan derfor forekomme tilfælde, hvor direktoratet yder dagpenge
eller dagpengerefusion, men derimod - alene som følge af at der ikke er tale
om »fortsat sygdom i Danmark« - ikke sygesikringsydelser herunder
kostpenge eller kostpengerefusion.
B. Søfarende, der ikke har bopæl i Danmark
Søfarende med bopæl uden for Danmark (herunder Færøerne og Grønland), der
bliver syge i Danmark under rejse til eller fra skibet eller under skibets
ophold i dansk havn, er sikret sygesikringsydelser efter sygesikringsreglerne
for søfarende, hvorfor anmodning om refusion for afholdte
sygesikringsudgifter skal rettes til direktoratet. Det bemærkes dog, at der
ikke tilkommer denne gruppe af søfarende ret til befordring til og fra
læge/sygehus i Danmark eller kostpenge og logi. Disse søfarende har heller
ikke ret til fri rejse til hjemstedet, når sygeafmønstring finder sted i
Danmark.
Til nr. 3.
Refusion af udgifter til visse tandbehandlinger i udlandet.
De tandbehandlinger i udlandet, hvortil der kan ydes tilskud fra
direktoratet på 50 procent af de afholdte udgifter, er følgende:
1. Klinisk undersøgelse af tand-, mund- og
kæbesygdomme.
2. tandrensning.
3. Tandfyldning med anvendelse af amalgam,
silikophosphatcement eller silikatcement.
4. Rodbehandling og rodfyldning.
5. Tandudtrækning og operativ fjernelse af tænder,
rodspidser og mindre cyster under lokalbedøvelse.
6. Røntgenoptagelse.
Det er en forudsætning for direktoratets refusion af afholdte
tandbehandlingsudgifter, at der til direktoratet indsendes originale,
kvitterede tandlægeregninger for foretagne behandlinger, samt at disse
regninger, udover oplysning om navn på den person, der er behandlet,
indeholder en nøje og tydelig specifikation af, hvornår behandlingerne er
foretaget, hvilke former for tandbehandling, der har fundet sted, og prisen
for hver enkelt behandling, således at direktoratet umiddelbart kan tage
stilling til, om betingelserne for at yde refusion er til stede. Er disse
betingelser ikke opfyldt, kan refusion ikke ydes.
Til nr. 7.
Tilskud til kiropraktisk behandling i udlandet
Tilskud til kiropraktisk behandling i udlandet kan ydes for indtil 5
behandlinger og 1 røntgenundersøgelse inden for 12 på hinanden følgende
måneder. Tilskuddet er på indtil 30,- kr. pr. behandling og 90,- kr. for
røntgenundersøgelse.
Vejledende bemærkninger til § 3:
Til nr. 1.
Lægehjælp er som anført i bestemmelsen gratis såvel i udlandet som i
Danmark.
Om søfarendes lægehjælp gælder i øvrigt sømandslovens §§ 27, 28, 30 og 31,
jfr. §§ 3-6 og § 20 i bekendtgørelse nr. 614 af 29. november 1973 om ret til
pleje og fri rejse m.v. efter sømandsloven.
Ad. a. Udgiften til almindelige helbredsundersøgelser og til vaccination
refunderes ikke.
Udgiften til undersøgelse i udlandet hos læge med henblik på anskaffelse
af briller refunderes, men ikke udgiften til undersøgelse hos optiker.
Udgiften i udlandet til lægekonsultation om prævention og til forebyggende
undersøgelser i forbindelse hermed refunderes.
Ad. b. Direktoratet betaler ikke for lægebehandling m.v. i Danmark, som er
gratis efter reglerne i lov om offentlig sygesikring.
Til nr. 2.
Sygehusbehandlimng og fødselshjælp er som anført i bestemmelsen gratis
såvel i udlandet som i Danmark.
Om søfarendes sygehusbehandling gælder i øvrigt sømandslovens §§ 27, 28,
30 og 31, jfr. §§ 3-6 og § 20 i bekendtgørelse nr. 614/1973.
Ad. a. Indlæggelse på sygehus i udlandet skal efter § 8 straks indberettes
til direktoratet.
Overførelse fra et sygehus til et andet må kun ske efter tilladelse fra
direktoratet.
Hvis en søfarende, der ikke er bosat i Danmark, efter indlæggelse på
hospital i udlandet ønskes overført til hospital i Danmark, skal
direktoratets godkendelse indhentes forinden; denne vil kun rent
undtagelsesvis blive givet, se side 25.
Om den tidsmæssige begrænsning for behandlinger m.v. i udlandet henvises
til § 5, stk. 1, litra a, i, hvorefter behandlingerne betales i op til 18
uger.
Ad. b. Søfarende, som kommer syge hjem fra udlandet, indlægges om
nødvendigt på sygehus i hjemamtet.
Om den tidsmæssige begrænsning for fortsatte behandlinger i Danmark
henvises til § 5, stk. 1, litra b, hvorefter udgifter for søfarende med
hjemsted her i landet længst dækkes i 2 uger (sømandslovens § 30, stk. 2).
Til nr. 3.
Behandling af visse mundsygdomme som f.eks. gingivitis foretages såvel af
læge som tandlæge. Udgifter til sådan behandling er fuldt
refusionsberrettiget uanset, om det er en læge eller en tandlæge, der har
udført behandlingen.
Udgift til tandbehandling af den art, som er angivet ovenfor side 13,
refunderes med 50 procent uanset om det er en læge eller en tandlæge, der har
udført behandlingen.
Hvis en søfarende får beskadiget sine tænder ved en arbejdsskade, er der
mulighed for, at vedkommende ulykkesforsikringsforbund,
Ulykkesforsikringsforbundet for dansk Søfart eller
Ulykkesforsikringsforbundet for dansk Fiskeri, erstatter skaden.
Til nr. 4.
Om søfarendes ret til medicin gælder i øvrigt sømandslovens §§ 27, 28, 30
og 31, jfr. §§ 3-6 og § 20 i bekendtgørelse nr. 614/1973.
Forbrug fra eller supplement af skibets medicinkiste betales ikke.
Ad. a. Medicin, som er indkøbt i tilslutning til læge-, sygehus- eller
tandbehandling i udlandet, refunderes. Det kræves ikke, at medicinen er
lægeordineret.
Om den tidsmæssige begrænsning for medicin henvises til § 5, stk. 1, litra
a, ii, hvorefter medicinudgifterne betales i op til 18 uger.
Ad. b. Medicinen skal være lægeordineret.
Om den tidsmæssige begrænsning for medicin i Danmark henvises til § 5,
stk. 1, litra b, hvorefter udgifter for søfarende med hjemsted her i landet
længst dækkes i 2 uger (sømandslovens § 30, stk. 2).
Til nr. 5.
Efter sygesikringslovens § 10 ydes der i dag kun tilskud til briller til
unge under 16 år, jfr. bekendtgørelse nr. 543 af 8. december 1980. Da
søfarende skal være mindst 16 år, jfr. sømandslovens § 4, har bestemmelsen
derfor kun praktisk betydning for søfarendes børn under 16 år, der følger med
skibet.
Hvis en søfarendes briller er blevet beskadiget ved en arbejdsskade, er
der mulighed for, at vedkommende ulykkesforsikringsforbund,
Ulykkesforsikringsforbundet for dansk Søfart eller
Ulykkesforsikringsforbundet for dansk Fiskeri, erstatter brillerne.
Til nr. 6.
Fysiurgisk behandling er gratis indenfor de afstukne rammer såvel i
udlandet som i Danmark.
Om søfarendes ret til fysiurgisk behandling gælder i øvrigt sømandslovens
§§ 27, 28, 30 og 31, jfr. §§ 3-6 og § 20 i bekendtgørelse nr. 614/1973.
Ad. a. Betingelsen, for at fysiurgisk behandling i udlandet er gratis, er,
at behandlingen finder sted i tilknytning til læge- eller sygehusbehandling.
Der kræves ikke henvisning fra læge, eller at der skal være tale om
autoriseret fysioterapeut.
Om den tidsmæssige begrænsning for fortsatte behandlinger henvises til §
5, stk. 1, litra a, ii, hvorefter behandlingerne betales i op til 18 uger.
Ad. b. Under fortsat sygdom i Danmark er fysiurgisk behandling også
gratis. Direktoratet betaler dog kun, hvis udgiften ikke dækkes helt eller
delvis gennem tilskud efter sygesikringsloven eller sygehuslovgivningen.
Om den tidsmæssige begrænsning for behandlinger i Danmark henvises til §,
5, stk. 1, litra b, hvorefter udgifterne for søfarende med hjemsted her i
landet længst dækkes i 2 uger (sømandslovens § 30, stk. 2).
Til nr. 7.
Om den tidsmæssige dækning under fortsatte behandlinger i udlandet hevises
til § 5, stk. 1, litra a, iii.
Til nr. 8.
Om søfarendes død gælder i øvrigt sømandslovens §§ 32-34, jfr. §§ 13-19 og
§ 22 i bekendtgørelse nr. 614/1973. Se også lov nr. 346 af 26. juni 1975 om
begravelse og ligbrænding; lov nr. 225 af 31. maj 1968 om anmeldelse af
fødsler og dødsfald, jfr. bekendtgørelse nr. 562 af 15. november 1977 (§ 5,
stk. 3 om førerens anmeldelsespligt).
Begravelseshjælpen efter sygesikringsbekendtgørelsen omfatter a) rimelige
udgifter til en sømmelig begravelse og b) i visse tilfælde udgifterne ved
hjemførelsen til Danmark af liget eller asken. I begge tilfælde skal der i de
refussionsberettigede udgifter ske fradrag med det beløb, som udbetales i
begravelseshjælp efter sygesikringsloven. Afdødes private forsikringer
berører ikke direktoratets refusion af begravelsesudgifter.
Ad. a. Nødvendige og rimelige udgifter til en begravelse efter sæd og skik
der, hvor begravelsen finder sted, kan refunderes.
Udgifter ved anløb af udenlandsk havn for landsætning af afdød er
refusionsberettiget i lighed med nødhavneanløb for landsætning af syg
søfarende, se nedenfor ad § 6, stk. 1.
Ved begravelsesudgifter i udlandet kan direktoratet fastsætte et
maksimumsbeløb.
Ad. b. Hvis de nærmeste pårørende ønsker, at liget eller asken sendes til
Danmark, betaler direktoratet udgiften ved hjemførelsen.
De nærmeste pårørende er ægtefælle, børn, børnebørn, forældre og
bedsteforældre.
Aske efter danske søfarende hjemtages gratis med dansk skib, se sølovens §
70.
Der skal være tale om hjemførelse til Danmark, d.v.s. afdøde skal have
hjemsted i Danmark (ikke Færøerne og Grønland).
Ved dødsfald om bord i dansk havn eller ved dødsfald efter landsætning i
Danmark har direktoratet ikke hjemmel til at betale udgifter til transport af
kiste eller aske i Danmark. Hvis den søfarende dør, mens skibet er på vej til
dansk havn, har direktoratet derimod hjemmel til at betale
transportudgifterne.
Hvor der ikke er hjemmel til at betale udgifter ved hjemsendelse af liget
eller aske, betales der heller ikke udgifter ved forsendelse af personlige
effekter.
Om de tidsmæssige betingelser henvises til § 5, stk. 1, litra a, iv og §
5, stk. 1, litra b, sidste pkt.
§ 4. Bliver en person, der ikke har bopæl her i
landet, men som under ophold i udlandet ville være omfattet af § 2, syg i
Danmark under rejse til eller fra skibet eller under skibets ophold i dansk
havn, finder de i § 3 fastsatte regler tilsvarende anvendelse.
Vejledende bemærkninger til § 4:
Bestemmelsens formål er at give de udenlandske søfarende sikring også i
Danmark, og den er en blanding af personkreds (§ 2) og tidsmæssig afgrænsning
(§ 5).
En søfarende med bopæl i udlandet, der bliver syg under ophold i dansk
havn og som derefter fratræder skibstjenesten samme sted, har ret til de i §
3 nævnte ydelser, dog længst i 12 uger regnet fra afmønstringen, jfr. §§ 4 og
5, stk. 1, b. Den søfarende er derimod ikke berettiget til ydelser efter §§ 6
(befordring og kostpenge) og 7 (hjemrejse), idet bekendtgørelsens § 4 kun
henviser til reglerne i § 3.
Tidsmæssige bestemmelser
§ 5. For varigheden af ydelserne efter § 3 gælder
følgende begrænsninger:
a)i) Læge- og sygehusbehandling i udlandet i anledning af en lidelse, der
er opstået, medens den pågældende var omfattet af § 2, dækkes længst i 18
uger regnet fra 1. sygedag.
ii) I tidsrummet under i) dækkes også udgifter til medicin og fysiurgisk
behandling i tilslutning til læge- eller sygehusbehandling i udlandet.
iii) Er en tandbehandling eller kiropraktisk behandling påbegyndt i
udlandet, medens en person var omfattet af § 2, ydes der tilskud til fortsat
behandling inden for det under i) nævnte tidsrum.
iv) Begravelseshjælp efter § 3, nr. 8, ydes, når dødsfaldet indtræder i
udlandet inden for det tidsrum, der er nævnt under i), for så vidt dødsfaldet
er forårsaget af en sygdom, der var opstået, medens afdøde var omfattet af §
2.
b) Vederlagsfri læge- og sygehusbehandling, medicin og fysiurgisk
behandling under fortsat sygdom i Danmark ydes i det tidsrum, i hvilket den
pågældende har ret til pleje efter sømandsloven. Inden for samme tidsrum ydes
der begravelseshjælp.
Stk. 2. Direktøren kan under særlige omstændigheder
forlænge de i stk. 1 nævnte tidsfrister.
Vejledende bemærkninger til § 5:
Til stk. 1, litra a, i og ii.
Læge- og sygehusbehandling i udlandet samt i tilslutning hertil udgifter
til medicin og fysiurgisk behandling dækkes i op til 18 uger regnet fra 1.
hele sygedag. 18-ugers perioden regnes fra dagen efter afmønstringen. Hvis
fuld uarbejdsdygtighed p.g.a. sygdom foreligger forinden afmønstring, regnes
fristen fra første hele uarbejdsdygtighedsdag.
Søfarende har ret til nødvendig læge- og hospitalshjælp som følge af
graviditet samt fødselshjælp i indtil 18 uger efter afmønstringen.
Til stk. 1, litra b.
Ved »fortsat sygdom i Danmark« forstås, at sygdommen skal være
opstået i udlandet, eller senest før skibet efter anløb af dansk havn er
færdigfortøjet, og landgangen er sat.
Gratisydelserne her i landet, læge- og sygehusbehandling, medicin og
fysiurgisk behandling samt den i sidste punktum nævnte begravelseshjælp ydes
i det tidsrum, den sikrede har ret til pleje efter sømandsloven, hvilket for
herboende søfarende vil sige længst i 2 uger efter ankomsten til Danmark.
Sømandslovens § 30, stk. 2 har følgende ordlyd:
»Er sømanden syg eller skadet ved tjenestens ophør, har han med de i
stk. 4-6 anførte undtagelser ret til pleje for rederens regning i indtil 12
uger, dog ikke ud over 2 uger efter, at han er ankommet til det land, hvor
han har bopæl. Tiden regnes fra fratrædelsesdagen eller, hvis han ikke
afmønstres, fra den dag, da skibet afsejler.«
Ved dødsfald i Danmark efter fratræden i dansk havn ydes ingen
begravelseshjælp efter de særlige sygesikringsregler for søfarende, medmindre
den søfarende dør som følge af en »fortsat sygdom«, han var lidende
af ved fratrædelsen.
Rejse- og opholdsudgifter
§ 6. I forbindelse med læge- og sygehusbehandling og
fødselshjælp, der - inden for de i § 5 nævnte frister - dækkes efter § 3,
ydes der dækning af udgift til nødvendig befordring til og fra læge, sygehus
og jordemoder og af udgift til nødvendig befordring af læge eller jordemoder
til og fra patienten. I Danmark ydes befordringsudgifter af den i 1. punktum
nævnte art dog kun, for så vidt sådanne udgifter ikke dækkes efter andre
lovbestemmelser eller administrative bestemmelser.
Stk. 2. Under sygeperioder - bortset fra sygehus- eller
klinikophold - ydes en af direktøren fastsat rimelig godtgørelse til kost og
logi indtil 18 uger regnet fra 1. sygedag. Godtgørelse for kost og logi i
Danmark kan dog højst ydes i 6 uger. Direktøren kan fastsætte nærmere regler
herom og kan under ganske særlige omstændigheder forlænge de nævnte frister.
I medfør af bestmmelsen i stk. 2 fastsætter direktoratet følgende:
Godtgørelse til kost
I. Kostgodtgørelsens størrelse (kostpenge)
Kostpenge ydes:
1. Under pleje i Danmark med et reguleret beløb, som
fra 1. september 1982 er 65,94 kr. pr. dag. Kostpenge ydes ikke under
hospitalsophold eller lignende ophold, hvori indgår kostforplejning.
2. Under pleje i udlandet normalt med et beløb
svarende til modværdien af det under 1. nævnte kostpengebeløb. Kostpenge ydes
heller ikke i udlandet under hospitalsophold. For søfarende forhyret på
Hong-Kong-betingelser gælder en særlig kostpengesats. Hvor forholdene taler
herfor, kan direktoratet i hvert enkelt tilfælde fastsætte et lavere
kostpengebeløb.
3. Under pleje om bord i skibet ydes kostpenge med et
beløb svarende til den skattemæssige værdi af fri kost, når
a. den søfarende er fuldt uarbejdsdygtig på grund af sygdom,
b. plejen om bord har en varighed på mindst 4 dage,
c. uarbejdsdygtigheden om bord dokumenteres, f.eks. ved lægeerklæring
eller udskrift herom fra skibsdagbogen.
II. Refusion af kostpenge
Ved anmodning om refusion af kostpenge anvendes den på side 22 gengivne
anmodningsblanket dfs. 61-170 om sygedagpenge til søfarende. I blanketten
udfyldes alle 3 punkter bortset fra de linier, der alene vedrører dagpenge.
Ved den sikredes underskrift i punkt 3 opnår rederiet at have den fornødne
dokumentation overfor direktoratet for udbetaling af kostpenge til den
søfarende.
Hvis rederiet ikke kan fremskaffe den søfarendes underskrift på
anmodningsblanketten, eller denne vil være uforholdsmæssig vanskelig at
fremskaffe, kan en løs kvittering eller en kvittering på hyreregnskabsblanket
fra den søfarende for beløbets modtagelse tilligemed lægelig dokumentation
for sygeperioden eventuelt anvendes som erstatning for den søfarendes
udfyldelse og underskrift i punkt 3.
Ved anmodning om refusion af kostpenge må det altid oplyses, hvorvidt den
søfarende i den relevante periode har været indlagt på hospital, idet der
under hospitalsophold ikke ydes kostpenge fra direktoratet. Endvidere må ved
hjemsendelse af syg søfarende fra udlandet oplyses ankomstdatoen til Danmark.
Vejledende bemærkninger til § 6:
Til stk. 1.
Nødvendig transport i udlandet til og fra læge og sygehus betales.
Transporten kan ske med offentlige transportmidler, ambulance, busser, tog,
fly, taxa, skib eller andet.
Ved anløb af nødhavn eller red for landsætning af syg søfarende betaler
direktoratet efter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde nødvendige
direkte og positive udgifter såsom havne- og bropenge, bådpenge, lods- og
agentgifter og lignende. Derimod betales skibets egne deviationsudgifter som
fx. tidstab, hyre, overtid, olie- og storesforbrug ikke. For at der er tale
om nødhavneanløb, må sygdommen være årsag til havnens anløb, og der må ikke i
forbindelse med havneanløbet samtidig foretages normale driftsdispositioner
såsom lastning, losning, indtagelse af bunkersolie og lignende.
Udover nødvendig transport til læge og sygehus dækkes også lægens
transport til den syge søfarende. Derimod dækkes ikke transportudgifter som
alene har relation til tandbehandling (§ 3, nr. 3), medicin (§ 3, nr. 4),
briller (§ 3, nr. 5), fysiurgisk behandling (§ 3, nr. 6) eller kiropraktisk
behandling (§ 3, nr. 7).
I Danmark betales transportudgifter kun af direktoratet, hvis udgifterne
ikke dækkes efter andre af det offentlige fastsatte regler. Hertil kommer, at
offentlige transportmidler skal benyttes. Udgift til taxakørsel i Danmark er
ikke refusionsberettiget medmindre det godtgøres, at denne transportform har
været nødvendig på grund af den søfarendes helbredstilstand, eller
hjemkomsten til Danmark har fundet sted efter offentlige transportmidlers
ophør.
Refusion af udgifter ved brug af privatbil forudsætter direktoratets
forudgående godkendelse. Hvor kørsel i privatbil erstatter nødvendig
ambulance- eller taxakørsel, kan der ydes en kilometergodtgørelse svarende
til den af staten anvendte almindelige sats på for tiden 1,05 kr. pr. km.
Til stk. 2.
Når den søfarende er fuldt uarbejdsdygtig på grund af sygdom, betales en
rimelig godtgørelse til ekstraudgifter til kost og logi. Kosten gives som
regel i form af kostpenge.
Om søfarendes ret til kost og logi - kur og pleje - gælder i øvrigt
sømandslovens § 30, jfr. §§ 3-6 i bekendtgørelse nr. 614/1973.
Personer omfattet af sømandslovens § 2 har ret til kostpenge.
Fiskere har under ophold i udlandet ret til underhold, kost og logi.
Fiskere såvel som andre, der er omfattet af dagpengeLOVENS almindelige
regler, er ikke berettiget til kostpenge under fortsat sygdom i Danmark.
Logi betales kun, når den søfarende af behandlings- eller hjemrejsemæssige
årsager opholder sig udenfor sit hjemsted.
Direktoratet refunderer hoteludgift med et beløb svarende til, hvad det
koster at bo på sømandshjem eller -hotel, hvis et sådant findes af en rimelig
standard på stedet. Hvis et sådant ikke findes, betales rimelige udgifter til
hotelværelse.
Kost og logi ydes i op til 18 uger fra 1. hele sygedag. I Danmark ydes
kostpenge dog længst i 6 uger. Den samlede kostpengeperiode kan ikke
overstige 18 uger.
§ 7. Afmønstres en person, der omfattes af § 2, nr.
1) og nr. 7), i udlandet som følge af sygdom eller tilskadekomst, afholder
direktoratet inden for den i § 5 anførte frist udgiften til fri rejse til
hjemstedet samt kost og logi, for så vidt hjemrejsen finder sted under
sygdommen eller umiddelbart efter raskmelding. Har den pågældende ikke bopæl
her i landet, kan direktoratet dog i stedet vælge at betale fri rejse til
forhyringsstedet samt kost og logi i forbindelse hermed.
Stk. 2. Direktøren kan i særlige tilfælde tillade, at
de i stk. 1 nævnte rejser foretages efter udløbet af den i § 5 nævnte frist.
Stk. 3. For personer, der omfattes af § 2, nr. 4), og
5), finder stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. For personer, der omfattes af § 2, nr. 2), og
3), kan direktøren undtagelsesvis bestemme, at stk. 1 og 2 finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 5. Er det under en syg eller tilskadekommen
persons rejse efter foranstående bestemmelse nødvendigt, at den pågældende
ledsages af en egnet person, afholder direktoratet udgifterne til
ledsager(e), for så vidt direktoratet kan godkende tilrettelæggelsen af
rejsen.
Stk. 6. Direktøren kan fastsætte nærmere regler om de
rejser, som dækkes af direktoratet, herunder at direktoratets
forhåndsgodkendelse skal indhentes, inden rejse foretages.
I medfør af bestemmelsen i stk. 6 fastsætter direktoratet følgende:
Refusion af rejseudgifter og om indhentelse af direktoratets
forhåndsgodkendelse af visse rejser
I. Tog- og skibsrejser
Udgiften til togrejse refunderes med prisen på 2. klasse.
II. Flyrejser
Udgiften ved flyrejse refunderes med beløb svarende til prisen for en
Government Request-rejse, hvor sådant arrangement er muligt, eller svarende
til udgiften på turistklasse med IATA-rabat. Hvor særlige
hjemrejsearrangementer er nødvendige af sygdomsmæssige årsager som f.eks.
båretransport eller ambulancefly, skal direktoratets forhåndsgodkendelse
indhentes.
III. Hjemsendelse med ledsager
Ved hjemsendelse af en syg søfarende med ledsager(e) skal
rejsearrangementet på forhånd godkendes af direktoratet.
Udgifterne ved ledsagerens flyrejse refunderes, jfr. afsnit II ovenfor.
Under ledsagerens nødvendige ophold udenfor hjemstedet betaler direktoratet
rimelige og dokumenterede udgifter til hotel og forplejning.
IV. Andre sygetransporter
Hvor lægelige hensyn nødvendiggør særlige arrangementer under en
sygetransport, eller hvor der er tale om et særligt bekosteligt arrangement,
skal direktoratets forhåndsgodkendelse indhentes. Det samme gælder, hvis en
søfarende, der ikke er bosat i Danmark, ønskes overført til hospital i
Danmark.
V. Undladelse af indhentelse af forhåndsgodkendelse
Hvor direktoratets forhåndsgodkendelse efter afsnit II, III og IV ikke,
som krævet, er indhentet, kan direktoratet helt eller delvis afvise at yde
refusion af afholdte udgifter.
Vejledende bemærkninger til § 7:
Om søfarendes ret til fri rejse ved sygdom gælder i øvrigt sømandslovens §
30, jfr. §§ 7-12 og § 21 i bekendtgørelse nr. 614/1973. Andre hjemrejseregler
findes i sømandslovens § 16.
Til stk. 1.
»Afmønstres .... i udlandet som følge af sygdom eller tilskadekomst
....« forudsætter, at personen på afmønstringstidspunktet var skønnet
uarbejdsdygtig af længere varighed på grund af sygdom. Denne betingelse
svarer i øvrigt til bestemmelsen i sømandslovens § 16, stk. 1, nr. 1, efter
hvilken en skibsfører kan afskedige en søfarende, der som følge af sygdom
eller legemsskade for længere tid er uskikket til at udføre sit arbejde.
Ved indlæggelse på hospital på tidspunktet for skibets afsejling, anses
betingelsen også for opfyldt.
Rejsen betales kun, når den er foranlediget af sygdommen. Hvis den syge
alligevel skulle være rejst hjem f.eks. fordi tjenesteperioden var udløbet,
betales rejseudgiften ikke. Refusion kan dog ydes for eventuelle af sygdommen
forårsagede merudgifter ved hjemrejsen.
Rejseretten dækker kun rejse til hjemsted eller forhyringssted eller, hvis
sædvanlig god økonomi efter § 9 tilsiger det, i stedet eventuelt rejse
tilbage til skibet for fortsat tjeneste. Andre rejser betales ikke.
Rejsen skal foretages på billigst forsvarlige måde.
I Danmark er taxakørsel ikke refusionsberettiget, medmindre det godtgøres,
at denne transportmåde har været nødvendig p.g.a. den søfarendes
helbredsstilstand, eller hjemkomsten til Danmark har fundet sted efter
offentlige transportmidlers ophør.
Hjælpemidler, som f.eks. midlertidige krykker til brug under hjemrejse,
anses for en del af rejseudgiften.
Ved sygerejser kan rimelige udgifter til transport af personlige effekter
udover den i fly tilladte fribagage refunderes, men der skal iagttages
sædvanlig god økonomi ved forsendelse af overvægtsbagage.
Ved hjemsted forstås den søfarendes folkeregisteradresse eller eventuelt
der, hvor ægtefællen og hjemmeboende børn bor, eller i visse tilfælde, der
hvor vedkommende plejer at opholde sig under tjenestefrihed.
Forhyringsstedet er det sted, hvor sømanden opholdt sig, da den endelige
aftale om den konkrete skibstjeneste blev indgået. Forhyringsstedet er altså
ikke nødvendigvis sammenfaldende med tiltrædelsesstedet.
Til stk. 5.
Ved flyhjemsendelse af syg søfarende med ledsager skal rabatterede
billetter benyttes såvel for den søfarendes hjemrejse som for ledsagerens ud-
og hjemrejse i det omfang, det er muligt.
Normalt udsendes ledsageren fra Danmark.
Forskellige bestemmelser
§ 8. Indlæggelse på sygehus i udlandet skal af
skibsføreren eller rederiet straks indberettes til direktoratet, hvis
forholdet omfattes af denne bekendtgørelse. For de af § 2, nr. 2), og 3),
omfattede personer påhviler indberetningspligten den pågældende selv.
Direktøren kan bestemme, at en på sygehus i udlandet indlagt person skal
overføres til et andet sygehus eller hjemsendes til fortsat behandling i
Danmark, eller at der iværksættes andre foranstaltninger.
Stk. 2. Direktøren kan fastsætte bestemmelser om, at
også andre tilfælde, der omfattes af denne bekendtgørelse, skal indberettes
til direktoratet.
Stk. 3. Undlades en foreskreven indberetning, kan
direktøren bestemme, at udgifterne ikke eller kun delvis refunderes.
Vejledende bemærkninger til § 8:
Ved hospitalsindlæggelse i et andet EF-land skal EF-reglerne anvendes i
videst muligt omfang, d.v.s. EF-blanketter skal fremskaffes for EF-borgere
med bopæl i et EF-land i det omfang disse er nødvendige.
Hvor EF-reglerne skal anvendes, bør rederiet varsko agenten om, at der
ikke må garanteres for eller betales til hospital. Den søfarendes hjemkommune
anmodes om at sende vedkommende EF-blanketter til agenten eller pågældende
danske repræsentation. Direktoratet vil efter anmodning være rederierne
behjælpelige i sådanne sager.
Hvis et rederi undlader straks at indberette en hospitalsindlæggelse, og
dette medfører, at EF-systemet ikke bringes i anvendelse, må rederiet bære de
som følge heraf opståede udgifter.
§ 9. Det er en forudsætning for at opnå refusion, at
der foreligger fornøden dokumentation for afholdte udgifter, og at der er
iagttaget sædvanlig god økonomi ved iværksættelse af foranstaltninger efter
denne bekendtgørelse.
Vejledende bemærkninger til § 9:
Om direktoratets krav til fornøden dokumentation henvises til det nedenfor
til § 10 anførte om refusion af sygeudgifter m.v.
Direktoratet har i en rækkke tilfælde helt eller delvis afvist at
refundere udgifter under henvisning til, at der ikke var iagttaget god
økonomi.
Udgifter afholdt i en fremmed valuta omregnes altid direkte til danske
kroner. mellemregning via anden fremmed f.eks. USdollar accepteres ikke.
§ 10. Direktøren kan foreskrive anvendelsen af
særlige blanketter til brug ved refusionsbegæringer, indberetninger m.v.
Stk. 2. Direktøren kan fastsætte nærmere regler for
indsendelse af refusionsbegæringer.
I medfør af bestemmelsen fastsætter direktoratet følgende:
Om brugen af Medical Report og om kravene til dokumentation
af sygeudgifter m.v.
I. Brugen af Medical Report, Dfs. 18-160
Ved søfarende m.fl.s henvisning til læge, hospital m.v. anvendes det på
foregående side gengivne formularsæt, Medical Report, Dfs. 18-160, som i een
arbejdsgang udfyldes i 6 eksemplarer ved gennemskrivning. For at formularen
skal virke efter hensigten, bør den i videst mulig udstrækning udfyldes på
skrivemaskine, eller hvor denne mulighed ikke foreligger, ved brug af
kuglepen (blokbogstaver). Blanketten udfyldes efter de på denne givne
anvisninger, det vil sige første del udfyldes af skibet, anden del af lægen
og den sidste del af rederi, konsulat etc. De enkelte eksemplarer indsendes
eller fordeles som anført i blankettens venstre margin til skibet,
direktoratet for søfarende, rederiet, dansk konsulat, lægen.
Ved overgivelse i udlandet af en syg sømand til dansk repræsentations
forsorg efter sømandslovens § 27, stk. 7, anvendes rubrik 36 i Medical
Reportens eksemplar til konsulatet.
II. Refusion af sygeudgifter m.v.
Ved anmodning om refusion fra direktoratet af sygeudgifter m.m. anvendes
den på næste side gengivne følgeskrivelsesformular, Dfs. 12-160, der ved
gennemskrivning i een arbejdsgang udfyldes i 4 eksemplarer, hvoraf det sidste
rosa eksemplar er rederiets kopi, mens de første 3 eksemplarer indsendes til
direktoratet sammen med de originale regningsbilag, der ønskes refunderet.
Ved refusionen tilbagesender direktoratet det første hvide eksemplar til
rederiet forsynet med eventuelle bemærkninger.
Ifølge § 9 er det en forudsætning for at opnå refusion, at der foreligger
fornøden dokumentation for afholdte udgifter, d.v.s. betaling af sygeudgifter
har fundet sted.
Refusion vil herefter normalt kun kunne finde sted, når der til
direktoratet indsendes ORIGINALE, DATEREDE OG KVITTEREDE REGNINGER, der
indeholder oplysning om sikredes navn og eventuelt skibets navn samt
oplysning om, hvilken behandling, medicin, transport m.m., der er ydet for
regningsbeløbet. Regningerne bør, når disse ikke er på dansk, være affattet
på et af hovedsprogene.
Er betaling af refusionsberettigede regninger sket ved check, girering
eller lignende, kan det være vanskeligt for et rederi at præstere den ovenfor
nævnte dokumentation. Hvor kvitteringskravet ikke kan opfyldes, vil
direktoratet kunne godtage som tilstrækkelig dokumentation, at den originale
regning eller en samlet specificeret opgørelse over de medsendte originale
regninger forsynes med en påtegning om betalingsmåde, dato for betalingen
samt underskrift af en i rederiet ansvarlig person.
Om refusion af kostpenge henvises til § 6.
Hvis det ikke af et regningsbilag tydeligt fremgår, hvilken person der har
modtaget lægehjælp m.m., datoen for den refusionsberettigede ydelse, samt
hvori denne har bestået, kan refusion ikke ydes.
Opmærksomheden henledes på, at deviationsudgifter (tidstab, forbrug af
bunkers, stores m.v.) som følge af landsætning af syg sømand ikke refunderes.
Det samme gælder udgifter til telefonsamtaler, telegrammer, telex, porto
o.lign. Udlægskommission refunderes kun i det omfang rederiets agent har
beregnet sig dette.
III. Nordisk konvention af 5. marts 1981 om social tryghed
Konventionens bestemmelser skal anvendes. Heraf følger at en på et dansk
skib tjenstgørende søfarende under skibets anløb af finsk, islandsk, norsk
eller svensk havn har ret til sygehjælp fra opholdslandet efter dette lands
regler. Konventionen gælder kun for søfarende med bopæl udenfor Norden, hvis
de er nordiske statsborgere.
Har et rederi eller en søfarende fejlagtigt alligevel betalt
sygehjælpsudgifter i et af de andre nordiske lande, kræves udgifterne
refunderet hos vedkommende lokale myndigheder. Direktoratet er i sådanne
tilfælde indstillet på efter anmodning at være behjælpelig med at opnå størst
mulig refusion fra de andre nordiske lande.
§ 11. Foreligger en arbejdsskade der falder ind under
arbejdsskadeforsikringsloven, påhviler det vedkommende forsikringsselskab at
afholde udgiften til sygebehandling m.m. efter arbejdsskadeforsikringslovens
§ 25 efter udløbet af den i § 5 nævnte periode.
§ 12. Tvivlsspørgsmålet om, hvorvidt en person eller
en udgift omfattes af denne bekendtgørelse, afgøres af direktøren. Afgørelsen
kan inden 4 uger indbringes for den sociale ankestyre lse.
§ 13. Bekendtgørelsen træder i kraft dagen efter
offentliggørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 625 af 22.
december 1972.
Stk. 3. § 12 har virkning for afgørelser, der træffes
af direktøren efter bekendtgørelsens ikrafttræden.
Vejledende bemærkninger til § 13:
Bekendtgørelsen trådte ikraft den 15. januar 1983.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse om den særlige sygesikringsordning for søfarende m.fl. Retsinformation · 22. december 2006
- 97/823/EF: Afgørelse nr. 165 af 30. juni 1997 om de blanketter, der skal benyttes ved anvendelsen af Rådets forordninger (EØF) nr. 1408/71 og (EØF) nr. 574/72 (E 128 og E 128B) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 30. juni 1997
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2015/248 af 15. oktober 2014 om foranstaltningerne i SA.23008 (2013/C) (ex 2013/NN) gennemført af Den Slovakiske Republik for Spoločná zdravotná poisťovňa, a. s. (SZP) og Všeobecná zdravotná poisťovňa, a. s. (VZP) (meddelt under nummer C(2014) 7277) (Kun den slovakiske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 15. oktober 2014
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Ruiz-Jarabo Colomer fremsat den 15. oktober 2002. - Idryma Koinonikon Asfaliseon (IKA) mod Vasileios Ioannidis. - Anmodning om præjudiciel afgørelse: Dioikitiko Protodikeio Thessalonikis - Grækenland. - Social sikring - en pensionists hospitalsindlæggelse under et ophold i en anden medlemsstat end den, hvori han er bosat - betingelserne for refusion af udg… EU-domme · 15. oktober 2002
- Ankestyrelsens principafgørelse S-1-87 om tandbehandling - fuld uarbejdsdygtighed - kostpenge - hjemrejseudgifter - refusion Retsinformation · 6. februar 2014
- Rettens dom af 16.3.1993, forenede sager T-33/98 og T-74/89, Blackman mod Parlamentet, præmis 44). EU-domme · 16. maj 2013