Søfartsstyrelsens Meddelelser E. Forskrifter for bygning og udstyr m.v. for fiskeskibe. Kapitel E II, dateret 2. juli 1990 (* 2)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Søfartsstyrelsens Meddelelser E. Forskrifter for
bygning og udstyr m.v. for fiskeskibe. Kapitel E II, dateret 2. juli 1990 (*
2)
KAPITEL II
Konstruktion
2.100 Almindelige bestemmelser
.110 Generelt
.120 Stål- og aluminiumsskibe
.130 Træskibe
.140 Isforstærkning
.150 Ballast
2.200 Bovhøjde
.210 Udstrækning og højde
2.300 Skodder
.310 Generelt
.320 Forpeakskod (kollisionsskod)
.330 Agterpeakskod
.340 Døre i skodder
.350 Kofferdamme
.360 Dam
.370 Paunskodder i lastrum
2.400 Tryk- og tæthedsprøver m.v.
.410 Generelt
.420 Isolation af fiskelaster
2.500 Styre- og rorarrangement
.510 Generelt
.520 Propeller
.530 Rorarrangement
.540 Ror og rorstamme
.550 Træror
Læs alt
2.100 Almindelige bestemmelser
2.110 Generelt.
.111 Ethvert skib skal være således konstrueret, at det har den til dets
formål fornødne styrke.
.112 For uklasset skib gælder med hensyn til konstruktion, styrke og
materialedimensioner, hvor intet andet er fastsat, i almindelighed regler
svarende til dem, som anvendes af et af de til enhver tid anerkendte
klassifikationsselskaber som betingelse for, at skibet under hensyn til dets
type og brug kan optages i klasseregistret.
.113 For skibe, der er bygget og besigtiget i overensstemmelse med et af
de anerkendte klassifikationsselskabers gældende regler til optagelse i
klasse, anerkendes klassens regler med hensyn til konstruktion, styrke,
materialedimensioner og kontrol som fyldestgørende på de områder, disse
regler dækker.(* 1)
.114 Et klasset skib skal opfylde de foreliggende forskrifter på de
områder, hvor det enkelte klassifikationsselskab ikke har tilsvarende
bestemmelser.
.115 Dybgang for dimensioner skal fastsættes som angivet i 1.225. Hvor det
for et klasset skib på enkelte områder er mere hensigtsmæssigt at opfylde de
foreliggende forskrifter i stedet for de tilsvarende i klassebestemmelserne,
kan dette tillades, såfremt klassifikationsselskabet i hvert enkelt tilfælde
har tilkendegivet, at man er indforstået hermed.
.116 For uklassede, nye skibe skal byggeværft/konsulent oplyse overfor
Søfartsstyrelsen, hvilke klasseregler der er anvendt som basis ved udformning
af konstruktionstegningerne. Tegninger ifølge tegningsliste skal indsendes
til Søfartsstyrelsen for godkendelse.
.117 Det skal over for Søfartsstyrelsen dokumenteres, at det til skibets
bygning anvendte materiale er egnet til formålet og er klassificeret af et
anerkendt klassifikationsselskab.
Stål:
Materiale, der skal anvendes i skrog, overbygninger, master, bomme samt
vigtige udrustningskomponenter, skal være skibsbygningsstål med
klassecertifikat og mindst kvalitet »grade A«.
Brudspænding 400 - 490 N/mm2, flydespænding min. 235 N/mm2. Til
fabrikation af sekundære elementer om bord vil stål leveret med
værkcertifikat kunne godkendes efter særlig aftale.
Hvor rorstammen skal svejses til rorkoblingen, skal der anvendes smedestål
af en svejsbar kvalitet med et kulstofindhold på under 0,25% og af beroliget
stål svarende til en kvalitet »grade D« eller »grade E«
ved anvendelse af valset materiale.
For diametre op til 250 mm kan valset rundstål erstatte smedestål, såfremt
overfladen afdrejes for at fjerne overfladefejl og glødeskaller.
Materialer med en brudspænding under 400 N/mm2 eller højere end 900 N/mm2
vil normalt ikke blive godkendt til rorstammer, aksler, pintles, fedre eller
bolte.
Rustfrit stål:
Rustfrit stål, der skal anvendes i skrog, overbygning, ror, rorstammer,
bøsninger eller andre udrustningskomponenter, skal være af en legering mindst
svarende til AISI 304 eller AISI 316 (SIS 2333 og 2343), idet der skal tages
hensyn til faren for korrosionsangreb. Med hensyn til vurdering af
legeringens egenskaber henvises til DVS 11011.
Aluminium:
Aluminium, der skal anvendes i skrog, overbygninger, luger, døre eller
andre væsentlige udrustningskomponenter, skal være søvandsbestandigt
aluminium med klassecertifikat.
Kombinationsmaterialer af stål og aluminium vil blive vurderet i hvert
enkelt tilfælde.
GRP:
Den anvendte gelcoat, polyester og glasarmering skal være certificeret af
et anerkendt klassifikationsselskab. Produktions~ og lagerlokale samt
arbejdsforhold og procedure skal opfylde bestemmelserne i Statens
Skibstilsyns »Vejledning for Bygning af Både af glasfiberarmeret
Polyester«.
Ferrocement:
De anvendte råmaterialer skal opfylde bestemmelserne herfor i
klassifikationsselskabernes regler.
Data for det aktuelle laminat, fundet gennem en materialeprøvning udført
af et anerkendt prøvelaboratorium, skal indsendes sammen med
tegningsmaterialet. Materialeprøvningen skal dokumentere, at de anvendte
materialer og det færdige laminat har den foreskrevne styrke i de givne
dimensioner.
Følgende værdier skal oplyses:
Brudstyrke ved bøjning
Brudstyrke ved træk
Trækstyrke
Revnespænding ved bøjning
Revnespænding ved træk.
.118 Svejsning at stål og aluminium skal udføres i overensstemmelse med
reglerne herfor hos et af de anerkendte klassifikationsselskaber.
Svejsearbejdet på skibets skrog samt andre væsentlige styrkeelementer skal
udføres af svejsere med gyldigt certifikat, og værftet skal for egen regning
under skibets bygning lade foretage røntgenfotografering og/eller
ultralydmåling af svejsesømmene i den udstrækning, Søfartsstyrelsen finder
det påkrævet.
.119 Såfremt et skib udgår af klassen og overgår som uklasset, er dets
hidtidige fartstilladelse efter sit indhold ugyldigt.
Da de regler, hvorunder skibet i sin tid er bygget, og den synspraksis,
der er udøvet af det pågældende klasseselskab i henhold til gældende regler,
anses for at være ligeværdige med de krav. Søfartsstyrelsen ville have
stillet, såfremt skibet ikke havde været klasset, skal de krav, der stilles i
forbindelse med udgang af klasse, i princippet inden for klasseområdet være
de samme som de krav, der ville være blevet stillet af klassen. For at skabe
klarhed over disse krav skal alle klassecertifikater og samtlige
klasserapporter for den seneste klasseperiode forelægges Søfartsstyrelsen.
Ligeledes skal der forelægges dokumentation fra vedkommende klasseselskab, om
der henstår uopfyldte krav, eller der findes tilbagestående krav ved skibets
udgang af klasse.
Forinden ny fartstilladelse kan udstedes, skal der afholdes 1. hovedsyn af
normalt omfang for et uklasset skib af den pågældende alder. Forinden dette
syn afholdes, skal et sæt af de oprindeligt godkendte klassetegninger
udleveres til Søfartsstyrelsen.
2.120 Stål- og aluminiumsskibe.
.121 Hvor lastrum isoleres, og hvor det derefter ikke er muligt at føre
tilsyn med klædningen og spantestrukturen, skal klædningstykkelsen udfor
disse lastrum forøges med 1,0 mm udover det normale regelkrav.
2.130 Træskibe.
.131 Skibe, der er bygget af træ, skal med hensyn til konstruktion,
styrkedimensioner og materiale ligeledes opfylde bestemmelserne i pkt. 2.112
eller skal bygges i henhold til Handelsministeriets bekendtgørelse af 8.
oktober 1947, idet rordimensioner m.v. dog skal opfylde pkt. 2.500.
.132 Såfremt træskibe med en længde L under 20 m bygges i henhold til
ovennævnte bekendtgørelse, kan den i pkt. 2.116 nævnte dokumentation
erstattes af det efterfølgende byggeskema, som i udfyldt stand fremsendes til
det stedlige distriktskontor.
.133 Byggeskema for træskibe
Værftets navn ......................... Hjemsted ..............
Bygge nr. ............................. Køber .................
Længde i dækket indvendig mellem stævne .......................
Største bredde udvendig på spanterne ..........................
Dybde fra spundingens underkant til overkant dæksbjælke i borde
Omtrentlig tonnage ............................................
Motorens effekt i kW ..........................................
Dimensionstal .................................................
Materialedimensioner m.v.
------------------------------------------------------------------~
Materialer Dimensioner Antal Bemærkninger
------------------------------------------------------------------~
Køl
Forstævn
Agterstævn
Bundstok
Spantetømmer ved Tømmerafstand:
let V.L.
Spantetømmer ved Luftmellemrum:
skandæk
Kølsvin
Skandæk
Vaterbord
Bjælkevæger
Sætgang
Dæksbjælker
Kimmingsvæger
Barkholt
Sider
Kimming
Bund
Kølplanke
Garnering
Træknæ
Jernknæ
Lugekarm
Dæksler
Skærstokke
Bovbånd
Agterbånd
Damdæksvæger
Damdæk
Damdæksbjælker
Damskodder
Bundstok
Tømmer ved damdæk Tømmerafstand:
-------------------------------------------------------------------~
Forboltning (bolte og spigre)
--------------------------------~
Dimension Antal
--------------------------------~
Bolte Spigre Bolte Spigre
----------------------------------------------------------------~
Køl og kølsvin
Spantetømmer
Dæksvæger
Kimmingsvæger
Vaterbord
Barkholt
Sider
Kimming
Bund
Kølplanke
Garnering
Træknæ
Jernknæ
For- og agterbånd
Damdæk
Damdæksvæger
Damskod
Damtragt
----------------------------------------------------------------~
2.140 Isforstærkning.
.141 Fiskeskibe bygget af stål, der får tildelt et fartsområde ved
Grønland, skal have skrogkonstruktionen forstærket svarende til »mindste
isklasse« hos et af de anerkendte klassifikationsselskaber.
.142 Fiskeskibe bygget af aluminium vil på grund af aluminiummaterialets
specielle egenskaber ikke kunne få tildelt et fartsområde ved Grønland.
.143 Fiskeskibe bygget af træ, der har fartsområde ved Grønland, skal have
påsat stævnskinne, stævnsko og isforhudning m.v. Skibe, der har fart inden
for linien Skagen-Vinga og som anvendes til sejlads i isfyldte farvande, skal
ligeledes have påsat stævnskinne, stævnsko og isforhudning.
Stævnskinne
Til beskyttelse af forstævn påsættes i dennes fulde bredde en stålskinne
fra top af stævn til ca. 1 meter agten for samling mellem køl og stævn.
Skinnen fastgøres til stævnen med stuvbolte eller skibsspiger.
Stævnsko
Til forstærkning af forstævnen påsættes en stævnsko ved påboltning af
sideplader på stævn og svejsning af disse til ovennævnte stævnskinne.
Dimensionering af stævnskinne og sideplader retter sig efter skibets
størrelse og anvendelse m.v. For at beskytte kalfatringen i spundingsnåden
påsættes skinne af halvrundjern eller ishuden føres henover spundingen.
Ishud
Ishudsplader påsættes fra for til agter rundt hele skibet fra 500 mm over
til 500 mm under lastet vandlinie samt i en kile fra agterkant stævnsko ved
køl til ishudsbælte ved forreste lastrumsskod.
Ishud kan udføres af:
Sort eller galvaniseret stålplade,
aluminiumsplade
kobber eller sømplade,
rustfrit stål,
som vil være acceptabelt, når det er påsat i passende omfang og
tykkelse og forsvarligt hæftet til yderklædningen med spigre med en længde på
ca. 3/4 x klædningstykkelsen, og af et materiale, der ikke forårsager
galvanisk tæring i den valgte plade eller i spigrene. Ishud af aluminium og
kobber må intet sted berøre stål eller metal.
Isbånd
Fartøjer med et fartsområde, hvor der er risiko for særlig kraftig isgang,
skal have klædningen yderligere beskyttet med isbånd. Disse påsættes nærmest
vinkelret på stævn og indbyrdes forbundet med hæftesvejsning i området over
og under lastet vandlinie.
2.150 Ballast.
.151 Anvendes lokkepropper, udstanset eller afskåret stålaffald som
ballast, skal dette, inden det indstøbes, udvaskes for skæreolie.
2.200 Bovhøjde
.2.210 Udstrækning og højde.
.211 Ethvert fiskeskib skal være konstrueret med en fornøden bovhøjde med
en passende udstrækning af springet resp. bak/poop såvel for som agter. I den
forbindelse er det en forudsætning, at springlinien har et normalt forløb, og
at en evt. bak/poop har en normal udformning. Bovhøjden må dog aldrig blive
mindre end de evt. begrænsninger, der bliver fastsat i relation til skibets
styrke og stabilitet.
.212 Bovhøjden defineres som den lodrette afstand imellem den dybeste
vandlinie og overkanten af det øverste dæk ved henholdsvis den forreste og
agterste perpendikulær, jfr. de efterfølgende skitser.
.213 Bovhøjden skal mindst have en højde målt lodret på perpendikulæren
som angivet i de efterfølgende formler og tilhørende skitser.
L
HB = --
16
hvor HB er højden til skanseklædning/bakdæk.
7L
HD = 0,8 + --, hvis 12 m < L < 24 m.
L 240
HD = --, hvis L >/- 24 m,
16
hvor HD er højden til fribordsdækket ved F.P.
L
HDA = 0,3 + --
30,
hvor HDA er højden til fribordsdækket ved A.P.
Såfremt bovhøjden opnås ved hjælp af spring, skal springet strække sig
over mindst 15% af skibets længde målt fra den forreste perpendikulær.
Dybeste vandlinie er en linie parallel med basislinien (se. 1.232) i
højden T (se 1.225) målt midtskibs.
2.300 Skodder
2.310 Generelt.
.311 Der skal forefindes et forpeakskod, et agterpeakskod samt skodder,
der adskiller lastrum og motorrum fra de øvrige rum i skibet. Skodderne skal
have den fornødne styrke og skal føres vandtæt op til et vandtæt dæk.
.312 Hvor der findes en overbygning med en længde på mere end 0,2 x L
forude, skal forpeakskoddet forlænges vejrtæt til det dæk, der ligger
umiddelbart over fribordsdækket. Denne forlængelse behøver ikke være anbragt
direkte over det underliggende skod, forudsat at det er anbragt inden for de
i pkt. 2.321 foreskrevne grænser, og den del af dækket, der danner
forskydningen, er gjort effektivt vandtæt.
.313 Med undtagelse af forpeakskoddet skal åbninger i de øvrige
foreskrevne skodder nemt og hurtigt kunne lukkes ved haner, ventiler eller
vandtætte døre. På rørledninger gennem de her omhandlede skodder kræves intet
afspærringsmiddel. Angående døre, jfr. pkt. 2.340. Gennemføringen af rør og
elektriske kabler m.v. skal dog være af en sådan beskaffenhed, at skoddets
vandtætte integritet opretholdes.
.314 Styremaskine, tankarrangement og lignende, der er placeret i last
eller storesrum, skal være afskærmet eller indskoddet, så funktionerne altid
kan opretholdes.
.315 Skibe, der er bygget af træ, skal ligeledes være forsynet med skodder
i nævnte omfang, dog vil krav til forpeakskod først blive stillet op træskibe
med en længde L på 24 m og derover. Skodder i træskibe skal, så vidt det er
praktisk gennemførligt, være vandtætte.
2.320 Forpeakskod (kollisionsskod).
.321 Forpeakskoddet skal anbringes i en afstand fra den forreste
perpendikulær:
.1 ikke under 0,05 x L og ikke over 0,08 x L for skibe af 45 meters længde
og derover;
.2 ikke under 0,05 x L og ikke over 0,05 x L plus 1,35 m for skibe med en
længde L mindre end 45 m, medmindre andet tillades af Søfartsstyrelsen;
.3 i intet tilfælde under 2,0 m, dette gælder dog ikke i overbygninger;
.4 Søfartsstyrelsen kan tillade en placering agten for 0,08 x L, såfremt
en skade i stævnen ikke vil resultere i stort trim forover.
.322 Hvor en del af skibet under vandlinien strækker sig foran for den
forreste perpendikulær, f.eks. en bulbstævn, skal de i pkt. 2,321 fastsatte
afstande måles fra et punkt enten:
.1 fra midten af denne forlængelse eller
.2 i en afstand af 1,5% af skibets længde foran for den forreste
perpendikulær.
.323 Skoddet kan have forskydninger eller recesser, forudsat at de i pkt.
2.321 og 2.322 foreskrevne grænser overholdes.
.324 I forpeakskoddet må der ikke findes døre, mandehuller,
ventilationskanaler eller andre åbninger med undtagelse af rør til brug for
lænsning af forpeaktanken.
.325 De i pkt. 2.324 nævnte lænserør skal være forsynet med passende
ventiler, der kan betjenes fra et let tilgængeligt sted over fribordsdækket,
og ventilhuset skal være anbragt på skoddet inden i forpeaken.
Betjeningsstedet skal være umiddelbart over eller agten for skoddet.
Ventilerne kan anbringes på agtersiden af forpeakskoddet, forudsat at de er
let tilgængelige under alle driftsforhold, og at det rum, hvori de er
anbragt, ikke er et lastrum. Alle ventiler skal være af stål, bronze eller
andet godkendt sejt materiale. Ventiler af almindeligt støbejern eller
lignende materiale kan ikke godkendes.
.326 Der må ikke anbringes nogen form for hjælpemaskiner eller andre
tekniske installationer, der er nødvendige for skibets drift, foran for
forpeakskoddet eller dets forlængelse over fribordsdækket.
.327 Antallet af åbninger i forpeakskoddets forlængelse over
fribordsdækket skal begrænses så meget, som er foreneligt med skibets
konstruktion og normale drift. Alle sådanne åbninger skal kunne lukkes
vejrtæt.
2.330 Agterpeakskod.
.331 Skibe med en længde L på 18 m og derover skal desuden have et
agterpeakskod, der skal være vandtæt forbundet til stævnrøret/bossrøret og
være ført op til et vandtæt dæk.
.332 Hvor det agterste maskinrumsskod er placeret mindre end 0,25 x L
foran for den agterste perpendikulær, kan dette skod desuden betragtes som
agterpeakskod.
.333 I skibe med en længde L på 18 m og derover skal der findes en vandtæt
akselgang mellem agterpeakskoddet og agterste maskinrumsskod. Denne
bestemmelse finder dog ikke anvendelse på skibe, i hvilke maskinrummet ligger
umiddelbart foran for agterpeakskoddet, jfr. pkt. 2.332.
2.340 Døre i skodder.
.341 Antallet af åbninger i vandtætte skodder skal begrænses til det
mindst mulige, der er foreneligt med skibets almindelige indretning og
driftsmæssige behov. Åbningerne skal udstyres med vandtætte døre med en
tilsvarende styrke som den tilstødende, ikke-gennembrudte struktur. Et opslag
med teksten »Døren skal holdes lukket til søs« skal anbringes på
hver side af døren.
.342 I skibe med en længde L mindre end 45 m skal døre i de vandtætte
skodder under fribordsdækket være hængslede og selvlukkende og skal
automatisk kunne holdes i lukket stilling. Samtidig skal dørenes lukkemidler
kunne betjenes fra hver side af døren, og dørene skal normalt holdes lukket
til søs.
.343 Hængslede døre skal udføres som vejrtætte døre i overensstemmelse med
Dansk Værftstandard, DVS 43012, 43016 (central-lukke) eller tilsvarende
standard.
.344 I skibe med en længde L på 45 m og derover skal vandtætte døre være
skydedøre i følgende tilfælde:
I rum, hvor det er hensigten, at de skal kunne åbnes til søs, og hvis de
er anbragt med tærsklen under den dybeste arbejdsvandlinie, medmindre
Søfartsstyrelsen anser det for at være upraktisk eller unødvendigt under
hensyn til skibets type og brug.
Der skal i styrehuset være en visuel indikering, der viser, at døren ikke
er lukket vandtæt.
I andre tilfælde kan vandtætte døre være af den hængslede type i henhold
til pkt. 2.342 og 2.343.
.345 Vandtætte skydedøre skal kunne betjenes ved en krængning af skibet på
op til 15 grader til hver side.
.346 Vandtætte skydedøre skal, hvad enten de betjenes ved håndkraft eller
på anden måde, kunne betjenes fra hver side af døren. I skibe med en længde L
på 45 m og derover skal sådanne døre også kunne betjenes ved fjernkontrol fra
en tilgængelig position over arbejdsdækket, dog med undtagelse af døre
anbragt i mandskabsrum.
.347 Der skal ved alle fjernkontrolpladser være anbragt indikatorer, der
viser, om en skydedør er åben eller lukket.
2.350 Kofferdamme.
.351 Fast indbyggede tanke, der er beregnet for drikkevand eller
tankføring af fisk, skal have kofferdamme mod tanke beregnet til andre
væsker. Kofferdamme kan undlades med tanke indeholdende søvand. Skibssiden må
i nittede skibe ikke danne begrænsning for en drikkevandstank.
Såfremt tanke for fisk er forsynet med isolation og denne er dækket med en
vandtæt garnering, kan dette arrangement ækvivalere en kofferdam.
.352 Rør må ikke føres igennem en ferskvandstank, uden at disse rør er
trukket igennem et vandtæt bøsningsrør med en godstykkelse som tankskoddets.
2.360 Dam.
.361 Dersom fartøjet er forsynet med dam, skal damtragt, -dæk og skodder
have samme styrke som skroget, og damtragten skal være ført vandtæt til
dækket.
.362 Overkant af damtragten skal have en højde på mindst 300 mm over
vandlinien ved dybeste nedlastning.
2.370 Paunskodder i lastrum.
.371 Fiskeskibe, som fører industrifisk eller anden løs fisk i lastrummet,
skal være indrettet med inddelingsskodder til begrænsning af fangstens
forskydning.
Alle skodder skal være så tætte som muligt. Langskibs- og tværskibsskodder
skal strække sig fra bunden og så tæt til dækket eller faste gardinplader og
lugedækning som praktisk muligt.
.372 I lastrum, hvor største bredde målt indvendig på garnering under dæk
er under 6.0 m, skal der opsættes mindst et langskibs paunskod. Hvor bredden
er på 6,0 m eller derover, skal der opsættes mindst 2 paunskodder. Afstanden
imellem langskibsskodderne indbyrdes eller imellem langskibsskodder og
garnering må ikke overstige 3,0 m.
.373 I skibe med et langskibsskod skal dette placeres i skibets
centerlinie. I skibe med flere langskinsskodder skal disse placeres
symmetrisk i forhold til skibets centerlinie.
.374 I lastrum, som er længere end 9,0 m, skal opsættes faste
tværskibsskodder. Afstanden mellem tværskibsskodderne må sædvanligvis ikke
overstige 9,0 m.
.375 Løse langskibs- og tværskibs paunbrædder udføres af træ eller
aluminium. Paunbrædder af træ skal have et tværsnit på min. 150 x 38 mm, for
længder indtil 1,20 m.
For større længder forøges modstandsmomentet i forhold til kvadratet på
længdeforøgelsen.
Normalt benyttes gran eller fyr, men hvor der kan påregnes større slid
benyttes egetræ.
Paunbrædder af profileret aluminium skal have et modstandsmoment på 7 cm3
for længder indtil 1,20 m.
For større længder forøges modstandsmomentet i forhold til
længdeforøgelsen.
.376 Paunstøtter i lastrum skal udføres af stål eller aluminium.
Støtter med en længde på indtil 3,0 m skal have et modstandsmoment på min.
45 cm3 for stål og min. 68 cm3 for aluminium.
For støtter med større længde forøges modstandsmomentet i forhold til
kvadratet på længdeforøgelsen.
Paunbrædder skal have en anlægsflade på min. 30 mm, når brættet er i bund
i den anden ende.
.377 Faste tværskibsskodder på for- og agterkant af lastrummet skal
dimensioneres i overensstemmelse med klassereglerne.
Herudover skal disse skibe, der anvendes til fangst af industrifisk,
opfylde bestemmelserne i pkt. 16.300 m »Foranstaltninger til imødegåelse
af den med industrifiskelaster forbundne sundhedsfare« samt
Arbejdstilsynets »At-anvisning om arbejde med industrifisk i skibe i
havn«.
2.400 Tryk- og tæthedsprøver m.v.
2.410 Generelt.
.411 Alle tanke, vandtætte skodder, vand- og vejrtætte døre samt ror og
skruedyser m.v. skal tryk- eller tæthedsprøves i henhold til gældende normer
og praksis hos de anerkendte klassifikationsselskaber.
2.420 Isolation af fiskelaster.
.421 Det anvendte skummateriale skal i opskummet tilstand have lukkede
celler, og isolationsarbejdet må kun udføres af firmaer, der af
Søfartsstyrelsen er godkendt til at udføre dette arbejde.
.422 Såfremt rummet mellem yder- og inderklædningen korrosionsbeskyttes
med en godkendt coating, inden hulrummet udfyldes med skum, eller det af et
anerkendt kontrolinstitut ved en termografisk måling konstateres, at skummet
udfylder alle hulrum, kan krav til korrosionstillæg som nævnt i 2.121
frafaldes.
.423 Inderklædningen i alle lastrum, der anvendes til industrifisk eller
tankføring af fisk, skal i overværelse af Søfartsstyrelsen,
klassifikationsselskabet eller et anerkendt laboratorium trykprøves med luft
og sæbevand, forinden mellemrummet imellem yder- og inderklædningen opskummes
med isolering.
2.500 Styre- og rorarrangement
2.510 Generelt.
.511 Skibet skal have et egnet styre- og rorarrangement, som skal sikre en
støt og pålidelig manøvrering, når propelleren er indkoblet såvel ved den
maksimale som ved en mindre motoreffekt og såvel ved fart fremover som under
bakning.
.512 Styreevnen skal påvises, forinden skibet sættes i drift. Afprøvning
af hoved- såvel som reservestyreanlæg skal foretages under prøveturen.
.513 Styreanlægget skal forsynes med passende rorstop, som begrænser
rorudslaget til ca. 35 til hver side, og skal desuden opfylde bestemmelserne
i pkt. 8.310 - 8.330.
2.520 Propeller.
.521 Afstanden imellem propellerens bladtip og vandoverfladen må ikke være
mindre end 10% af propellerens diameter i en hvilken som helst kondition.
.522 I fartøjer med dobbelt propelleranlæg skal afstanden imellem
propellerakslerne være mindst 1,5 gange propellerdiameteren,
.523 Afstanden fra propelleren til de omgivende konstruktioner skal være
mindst som angivet på skitsen,
hvor a = 0,10 x D
b = 0,10 x D
c = 0,15 x D (gælder også afstand til akselbærere)
d = 0,03 x D
Ved propelleromdrejninger på 1000 o/min. og derover skal »b«
mindst være på 0,20 x D. Ved omdrejninger imellem 600 og 1000 o/min.
interpoleres imellem 0,10 x D og 0,20 x D.
Ved propelleromdrejninger under 600 o/min. kan en reduktion af
»b« tillades, dog aldrig til mindre end 0,05 x D.
.524 Frigangen imellem agterkant propellerdyse og forkant ror skal mindst
være 50 mm ved alle rorvinkler.
2.530 Rorarrangement.
.531 Ror med beslag, rorstamme, koblinger m.v. skal have den fornødne
styrke, og der skal udføres nødvendige afstivninger og forstærkninger, hvor
der anbringes gennemføringer og beslag.
.532 Der skal findes effektive midler til at bære rorets vægt
(rorbæreleje, hælleje). Der skal være mulighed for en effektiv smøring af
rorbærelejer.
.533 Roret skal være forsvarligt sikret mod at kunne løfte sig, og bolte i
rorkoblinger m.v. skal sikres, så boltene ikke løsner sig ved vibrationer
etc.
.534 Rorstammens pakdåse skal altid være tilgængelig for inspektion og
evt. smøring. Hæklejets, respektiv hællejets højde skal være i
overensstemmelse med reglerne herfor hos klassifikationsselskaberne. Såfremt
afstanden mellem hæklejet og kvadranten overstiger 6 gange diameteren af
rorstammen, skal der anbringes et topleje.
.535 Rorlejets tolerance skal være i overensstemmelse med fabrikantens
anvisninger, dog skal tolerancen for metalbøsninger være 1 mm som minimum.
For tryksmurte lejer skal tolerancerne specielt vurderes i hvert enkelt
tilfælde.
2.540 Ror og rorstamme.
.541 Ror og rorstamme m.v. skal dimensioneres og udføres i henhold til
bestemmelserne herfor i et af de anerkendte klassifikationsselskabers
konstruktionsbestemmelser.
.542 Dersom motorens effekt overskrider normaleffekten ifølge kurve I med
mere end 15%, skal skibets fart V i knob ifølge kurve II ved de af
klassifikationsselskabet opstillede beregningsformler forøges med den i kurve
III angivne procentsats. Såfremt den aktuelle motoreffekt overskrider
normaleffekten med mere end 350%, skal den procentvise forøgelse af farten V
dog ikke sættes højere end 50%.
.543 Såfremt der er monteret en propellerdyse foran for roret, skal den
dimensionerende fart ifølge kurve II efter en eventuel korrektion ifølge
kurve III forøges med yderligere 5%.
.544 De i pkt. 2.542 og 2.543 nævnte bestemmelser gælder såvel klassede
som uklassede skibe.
(2.550 Træror.
.551 Rorblad af træ skal være af egetræ, og de enkelte planker skal samles
med et passende antal stuvbolte af fornøden dimension.
.552 Hvor ikke andet er nævnt i klassifikationsselskabets regler, skal
rorblad af træ mindst have følgende tykkelse:
tt = 16 x td,
hvor td er tykkelsen i mm i henhold til kurve IV.
.553 Ved træror med rorstamme af stål må stammen tildannes med en smedet
gaffel af forsvarlige dimensioner.
Officielle noter
(* 1) Med hensyn til anerkendelse af klassens syn og undersøgelse henvises
til bekendtgørelse nr. 113 af 16. marts 1976 vedrørende anerkendelse af
klassifikationsselskaber for skibe.
Lignende dokumenter
- KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2023/268 af 8. februar 2023 om ændring af bilag V og XIV til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 for så vidt angår oplysningerne om Canada, Det Forenede Kongerige og USA i listerne over tredjelande, hvorfra det er tilladt at indføre sendinger af fjerkræ, avlsmateriale af fjerkræ og fersk kød af fjerkræ og fuglevildt til Unionen (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 8. februar 2023
- Sag om krænkelse af menneskerettigheder efter EMRK artikler 2, 6 og 13 ifm. havnestatskontrol før brand på passagerfærge samt om efterfølgende undersøgelser Domsdatabasen · 20. maj 2026
- Ikke medhold i klager over delvis afslag på anmodning om tilsagn om tilskud til projekt under ordningen Investeringer i fiskerfartøjer i Thisted Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 13. januar 2020
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT EU-domme · 29. marts 2007
- Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen F, teknisk forskrift om mindre erhvervsfartøjers bygning og udstyr m.v. Retsinformation · 18. december 2010
- KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2022/2361 af 1. december 2022 om ændring af bilag V og XIV til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 for så vidt angår oplysningerne om Canada, Det Forenede Kongerige og USA i listerne over tredjelande, hvorfra det er tilladt at indføre sendinger af fjerkræ, avlsmateriale af fjerkræ og fersk kød af fjerkræ og fuglevildt til Unionen (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 1. december 2022