Spring til indhold

Retsinformation

Søfartsstyrelsens Meddelelser E. Forskrifter for bygning og udstyr m.v. for fiskeskibe. Kapitel E II, dateret 2. juli 1990 (* 2)

FSK nr 60242 af 23/07/1990ForskrifterErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Søfartsstyrelsens Meddelelser E. Forskrifter for

bygning og udstyr m.v. for fiskeskibe. Kapitel E II, dateret 2. juli 1990 (*

2)

KAPITEL II

Konstruktion

2.100 Almindelige bestemmelser

.110 Generelt

.120 Stål- og aluminiumsskibe

.130 Træskibe

.140 Isforstærkning

.150 Ballast

2.200 Bovhøjde

.210 Udstrækning og højde

2.300 Skodder

.310 Generelt

.320 Forpeakskod (kollisionsskod)

.330 Agterpeakskod

.340 Døre i skodder

.350 Kofferdamme

.360 Dam

.370 Paunskodder i lastrum

2.400 Tryk- og tæthedsprøver m.v.

.410 Generelt

.420 Isolation af fiskelaster

2.500 Styre- og rorarrangement

.510 Generelt

.520 Propeller

.530 Rorarrangement

.540 Ror og rorstamme

.550 Træror

Læs alt

2.100 Almindelige bestemmelser

2.110 Generelt.

.111 Ethvert skib skal være således konstrueret, at det har den til dets

formål fornødne styrke.

.112 For uklasset skib gælder med hensyn til konstruktion, styrke og

materialedimensioner, hvor intet andet er fastsat, i almindelighed regler

svarende til dem, som anvendes af et af de til enhver tid anerkendte

klassifikationsselskaber som betingelse for, at skibet under hensyn til dets

type og brug kan optages i klasseregistret.

.113 For skibe, der er bygget og besigtiget i overensstemmelse med et af

de anerkendte klassifikationsselskabers gældende regler til optagelse i

klasse, anerkendes klassens regler med hensyn til konstruktion, styrke,

materialedimensioner og kontrol som fyldestgørende på de områder, disse

regler dækker.(* 1)

.114 Et klasset skib skal opfylde de foreliggende forskrifter på de

områder, hvor det enkelte klassifikationsselskab ikke har tilsvarende

bestemmelser.

.115 Dybgang for dimensioner skal fastsættes som angivet i 1.225. Hvor det

for et klasset skib på enkelte områder er mere hensigtsmæssigt at opfylde de

foreliggende forskrifter i stedet for de tilsvarende i klassebestemmelserne,

kan dette tillades, såfremt klassifikationsselskabet i hvert enkelt tilfælde

har tilkendegivet, at man er indforstået hermed.

.116 For uklassede, nye skibe skal byggeværft/konsulent oplyse overfor

Søfartsstyrelsen, hvilke klasseregler der er anvendt som basis ved udformning

af konstruktionstegningerne. Tegninger ifølge tegningsliste skal indsendes

til Søfartsstyrelsen for godkendelse.

.117 Det skal over for Søfartsstyrelsen dokumenteres, at det til skibets

bygning anvendte materiale er egnet til formålet og er klassificeret af et

anerkendt klassifikationsselskab.

Stål:

Materiale, der skal anvendes i skrog, overbygninger, master, bomme samt

vigtige udrustningskomponenter, skal være skibsbygningsstål med

klassecertifikat og mindst kvalitet »grade A«.

Brudspænding 400 - 490 N/mm2, flydespænding min. 235 N/mm2. Til

fabrikation af sekundære elementer om bord vil stål leveret med

værkcertifikat kunne godkendes efter særlig aftale.

Hvor rorstammen skal svejses til rorkoblingen, skal der anvendes smedestål

af en svejsbar kvalitet med et kulstofindhold på under 0,25% og af beroliget

stål svarende til en kvalitet »grade D« eller »grade E«

ved anvendelse af valset materiale.

For diametre op til 250 mm kan valset rundstål erstatte smedestål, såfremt

overfladen afdrejes for at fjerne overfladefejl og glødeskaller.

Materialer med en brudspænding under 400 N/mm2 eller højere end 900 N/mm2

vil normalt ikke blive godkendt til rorstammer, aksler, pintles, fedre eller

bolte.

Rustfrit stål:

Rustfrit stål, der skal anvendes i skrog, overbygning, ror, rorstammer,

bøsninger eller andre udrustningskomponenter, skal være af en legering mindst

svarende til AISI 304 eller AISI 316 (SIS 2333 og 2343), idet der skal tages

hensyn til faren for korrosionsangreb. Med hensyn til vurdering af

legeringens egenskaber henvises til DVS 11011.

Aluminium:

Aluminium, der skal anvendes i skrog, overbygninger, luger, døre eller

andre væsentlige udrustningskomponenter, skal være søvandsbestandigt

aluminium med klassecertifikat.

Kombinationsmaterialer af stål og aluminium vil blive vurderet i hvert

enkelt tilfælde.

GRP:

Den anvendte gelcoat, polyester og glasarmering skal være certificeret af

et anerkendt klassifikationsselskab. Produktions~ og lagerlokale samt

arbejdsforhold og procedure skal opfylde bestemmelserne i Statens

Skibstilsyns »Vejledning for Bygning af Både af glasfiberarmeret

Polyester«.

Ferrocement:

De anvendte råmaterialer skal opfylde bestemmelserne herfor i

klassifikationsselskabernes regler.

Data for det aktuelle laminat, fundet gennem en materialeprøvning udført

af et anerkendt prøvelaboratorium, skal indsendes sammen med

tegningsmaterialet. Materialeprøvningen skal dokumentere, at de anvendte

materialer og det færdige laminat har den foreskrevne styrke i de givne

dimensioner.

Følgende værdier skal oplyses:

Brudstyrke ved bøjning

Brudstyrke ved træk

Trækstyrke

Revnespænding ved bøjning

Revnespænding ved træk.

.118 Svejsning at stål og aluminium skal udføres i overensstemmelse med

reglerne herfor hos et af de anerkendte klassifikationsselskaber.

Svejsearbejdet på skibets skrog samt andre væsentlige styrkeelementer skal

udføres af svejsere med gyldigt certifikat, og værftet skal for egen regning

under skibets bygning lade foretage røntgenfotografering og/eller

ultralydmåling af svejsesømmene i den udstrækning, Søfartsstyrelsen finder

det påkrævet.

.119 Såfremt et skib udgår af klassen og overgår som uklasset, er dets

hidtidige fartstilladelse efter sit indhold ugyldigt.

Da de regler, hvorunder skibet i sin tid er bygget, og den synspraksis,

der er udøvet af det pågældende klasseselskab i henhold til gældende regler,

anses for at være ligeværdige med de krav. Søfartsstyrelsen ville have

stillet, såfremt skibet ikke havde været klasset, skal de krav, der stilles i

forbindelse med udgang af klasse, i princippet inden for klasseområdet være

de samme som de krav, der ville være blevet stillet af klassen. For at skabe

klarhed over disse krav skal alle klassecertifikater og samtlige

klasserapporter for den seneste klasseperiode forelægges Søfartsstyrelsen.

Ligeledes skal der forelægges dokumentation fra vedkommende klasseselskab, om

der henstår uopfyldte krav, eller der findes tilbagestående krav ved skibets

udgang af klasse.

Forinden ny fartstilladelse kan udstedes, skal der afholdes 1. hovedsyn af

normalt omfang for et uklasset skib af den pågældende alder. Forinden dette

syn afholdes, skal et sæt af de oprindeligt godkendte klassetegninger

udleveres til Søfartsstyrelsen.

2.120 Stål- og aluminiumsskibe.

.121 Hvor lastrum isoleres, og hvor det derefter ikke er muligt at føre

tilsyn med klædningen og spantestrukturen, skal klædningstykkelsen udfor

disse lastrum forøges med 1,0 mm udover det normale regelkrav.

2.130 Træskibe.

.131 Skibe, der er bygget af træ, skal med hensyn til konstruktion,

styrkedimensioner og materiale ligeledes opfylde bestemmelserne i pkt. 2.112

eller skal bygges i henhold til Handelsministeriets bekendtgørelse af 8.

oktober 1947, idet rordimensioner m.v. dog skal opfylde pkt. 2.500.

.132 Såfremt træskibe med en længde L under 20 m bygges i henhold til

ovennævnte bekendtgørelse, kan den i pkt. 2.116 nævnte dokumentation

erstattes af det efterfølgende byggeskema, som i udfyldt stand fremsendes til

det stedlige distriktskontor.

.133 Byggeskema for træskibe

Værftets navn ......................... Hjemsted ..............

Bygge nr. ............................. Køber .................

Længde i dækket indvendig mellem stævne .......................

Største bredde udvendig på spanterne ..........................

Dybde fra spundingens underkant til overkant dæksbjælke i borde

Omtrentlig tonnage ............................................

Motorens effekt i kW ..........................................

Dimensionstal .................................................

Materialedimensioner m.v.

------------------------------------------------------------------~

Materialer Dimensioner Antal Bemærkninger

------------------------------------------------------------------~

Køl

Forstævn

Agterstævn

Bundstok

Spantetømmer ved Tømmerafstand:

let V.L.

Spantetømmer ved Luftmellemrum:

skandæk

Kølsvin

Skandæk

Vaterbord

Bjælkevæger

Sætgang

Dæksbjælker

Kimmingsvæger

Barkholt

Sider

Kimming

Bund

Kølplanke

Garnering

Træknæ

Jernknæ

Lugekarm

Dæksler

Skærstokke

Bovbånd

Agterbånd

Damdæksvæger

Damdæk

Damdæksbjælker

Damskodder

Bundstok

Tømmer ved damdæk Tømmerafstand:

-------------------------------------------------------------------~

Forboltning (bolte og spigre)

--------------------------------~

Dimension Antal

--------------------------------~

Bolte Spigre Bolte Spigre

----------------------------------------------------------------~

Køl og kølsvin

Spantetømmer

Dæksvæger

Kimmingsvæger

Vaterbord

Barkholt

Sider

Kimming

Bund

Kølplanke

Garnering

Træknæ

Jernknæ

For- og agterbånd

Damdæk

Damdæksvæger

Damskod

Damtragt

----------------------------------------------------------------~

2.140 Isforstærkning.

.141 Fiskeskibe bygget af stål, der får tildelt et fartsområde ved

Grønland, skal have skrogkonstruktionen forstærket svarende til »mindste

isklasse« hos et af de anerkendte klassifikationsselskaber.

.142 Fiskeskibe bygget af aluminium vil på grund af aluminiummaterialets

specielle egenskaber ikke kunne få tildelt et fartsområde ved Grønland.

.143 Fiskeskibe bygget af træ, der har fartsområde ved Grønland, skal have

påsat stævnskinne, stævnsko og isforhudning m.v. Skibe, der har fart inden

for linien Skagen-Vinga og som anvendes til sejlads i isfyldte farvande, skal

ligeledes have påsat stævnskinne, stævnsko og isforhudning.

Stævnskinne

Til beskyttelse af forstævn påsættes i dennes fulde bredde en stålskinne

fra top af stævn til ca. 1 meter agten for samling mellem køl og stævn.

Skinnen fastgøres til stævnen med stuvbolte eller skibsspiger.

Stævnsko

Til forstærkning af forstævnen påsættes en stævnsko ved påboltning af

sideplader på stævn og svejsning af disse til ovennævnte stævnskinne.

Dimensionering af stævnskinne og sideplader retter sig efter skibets

størrelse og anvendelse m.v. For at beskytte kalfatringen i spundingsnåden

påsættes skinne af halvrundjern eller ishuden føres henover spundingen.

Ishud

Ishudsplader påsættes fra for til agter rundt hele skibet fra 500 mm over

til 500 mm under lastet vandlinie samt i en kile fra agterkant stævnsko ved

køl til ishudsbælte ved forreste lastrumsskod.

Ishud kan udføres af:

Sort eller galvaniseret stålplade,

aluminiumsplade

kobber eller sømplade,

rustfrit stål,

som vil være acceptabelt, når det er påsat i passende omfang og

tykkelse og forsvarligt hæftet til yderklædningen med spigre med en længde på

ca. 3/4 x klædningstykkelsen, og af et materiale, der ikke forårsager

galvanisk tæring i den valgte plade eller i spigrene. Ishud af aluminium og

kobber må intet sted berøre stål eller metal.

Isbånd

Fartøjer med et fartsområde, hvor der er risiko for særlig kraftig isgang,

skal have klædningen yderligere beskyttet med isbånd. Disse påsættes nærmest

vinkelret på stævn og indbyrdes forbundet med hæftesvejsning i området over

og under lastet vandlinie.

2.150 Ballast.

.151 Anvendes lokkepropper, udstanset eller afskåret stålaffald som

ballast, skal dette, inden det indstøbes, udvaskes for skæreolie.

2.200 Bovhøjde

.2.210 Udstrækning og højde.

.211 Ethvert fiskeskib skal være konstrueret med en fornøden bovhøjde med

en passende udstrækning af springet resp. bak/poop såvel for som agter. I den

forbindelse er det en forudsætning, at springlinien har et normalt forløb, og

at en evt. bak/poop har en normal udformning. Bovhøjden må dog aldrig blive

mindre end de evt. begrænsninger, der bliver fastsat i relation til skibets

styrke og stabilitet.

.212 Bovhøjden defineres som den lodrette afstand imellem den dybeste

vandlinie og overkanten af det øverste dæk ved henholdsvis den forreste og

agterste perpendikulær, jfr. de efterfølgende skitser.

.213 Bovhøjden skal mindst have en højde målt lodret på perpendikulæren

som angivet i de efterfølgende formler og tilhørende skitser.

L

HB = --

16

hvor HB er højden til skanseklædning/bakdæk.

7L

HD = 0,8 + --, hvis 12 m < L < 24 m.

L 240

HD = --, hvis L >/- 24 m,

16

hvor HD er højden til fribordsdækket ved F.P.

L

HDA = 0,3 + --

30,

hvor HDA er højden til fribordsdækket ved A.P.

Såfremt bovhøjden opnås ved hjælp af spring, skal springet strække sig

over mindst 15% af skibets længde målt fra den forreste perpendikulær.

Dybeste vandlinie er en linie parallel med basislinien (se. 1.232) i

højden T (se 1.225) målt midtskibs.

2.300 Skodder

2.310 Generelt.

.311 Der skal forefindes et forpeakskod, et agterpeakskod samt skodder,

der adskiller lastrum og motorrum fra de øvrige rum i skibet. Skodderne skal

have den fornødne styrke og skal føres vandtæt op til et vandtæt dæk.

.312 Hvor der findes en overbygning med en længde på mere end 0,2 x L

forude, skal forpeakskoddet forlænges vejrtæt til det dæk, der ligger

umiddelbart over fribordsdækket. Denne forlængelse behøver ikke være anbragt

direkte over det underliggende skod, forudsat at det er anbragt inden for de

i pkt. 2.321 foreskrevne grænser, og den del af dækket, der danner

forskydningen, er gjort effektivt vandtæt.

.313 Med undtagelse af forpeakskoddet skal åbninger i de øvrige

foreskrevne skodder nemt og hurtigt kunne lukkes ved haner, ventiler eller

vandtætte døre. På rørledninger gennem de her omhandlede skodder kræves intet

afspærringsmiddel. Angående døre, jfr. pkt. 2.340. Gennemføringen af rør og

elektriske kabler m.v. skal dog være af en sådan beskaffenhed, at skoddets

vandtætte integritet opretholdes.

.314 Styremaskine, tankarrangement og lignende, der er placeret i last

eller storesrum, skal være afskærmet eller indskoddet, så funktionerne altid

kan opretholdes.

.315 Skibe, der er bygget af træ, skal ligeledes være forsynet med skodder

i nævnte omfang, dog vil krav til forpeakskod først blive stillet op træskibe

med en længde L på 24 m og derover. Skodder i træskibe skal, så vidt det er

praktisk gennemførligt, være vandtætte.

2.320 Forpeakskod (kollisionsskod).

.321 Forpeakskoddet skal anbringes i en afstand fra den forreste

perpendikulær:

.1 ikke under 0,05 x L og ikke over 0,08 x L for skibe af 45 meters længde

og derover;

.2 ikke under 0,05 x L og ikke over 0,05 x L plus 1,35 m for skibe med en

længde L mindre end 45 m, medmindre andet tillades af Søfartsstyrelsen;

.3 i intet tilfælde under 2,0 m, dette gælder dog ikke i overbygninger;

.4 Søfartsstyrelsen kan tillade en placering agten for 0,08 x L, såfremt

en skade i stævnen ikke vil resultere i stort trim forover.

.322 Hvor en del af skibet under vandlinien strækker sig foran for den

forreste perpendikulær, f.eks. en bulbstævn, skal de i pkt. 2,321 fastsatte

afstande måles fra et punkt enten:

.1 fra midten af denne forlængelse eller

.2 i en afstand af 1,5% af skibets længde foran for den forreste

perpendikulær.

.323 Skoddet kan have forskydninger eller recesser, forudsat at de i pkt.

2.321 og 2.322 foreskrevne grænser overholdes.

.324 I forpeakskoddet må der ikke findes døre, mandehuller,

ventilationskanaler eller andre åbninger med undtagelse af rør til brug for

lænsning af forpeaktanken.

.325 De i pkt. 2.324 nævnte lænserør skal være forsynet med passende

ventiler, der kan betjenes fra et let tilgængeligt sted over fribordsdækket,

og ventilhuset skal være anbragt på skoddet inden i forpeaken.

Betjeningsstedet skal være umiddelbart over eller agten for skoddet.

Ventilerne kan anbringes på agtersiden af forpeakskoddet, forudsat at de er

let tilgængelige under alle driftsforhold, og at det rum, hvori de er

anbragt, ikke er et lastrum. Alle ventiler skal være af stål, bronze eller

andet godkendt sejt materiale. Ventiler af almindeligt støbejern eller

lignende materiale kan ikke godkendes.

.326 Der må ikke anbringes nogen form for hjælpemaskiner eller andre

tekniske installationer, der er nødvendige for skibets drift, foran for

forpeakskoddet eller dets forlængelse over fribordsdækket.

.327 Antallet af åbninger i forpeakskoddets forlængelse over

fribordsdækket skal begrænses så meget, som er foreneligt med skibets

konstruktion og normale drift. Alle sådanne åbninger skal kunne lukkes

vejrtæt.

2.330 Agterpeakskod.

.331 Skibe med en længde L på 18 m og derover skal desuden have et

agterpeakskod, der skal være vandtæt forbundet til stævnrøret/bossrøret og

være ført op til et vandtæt dæk.

.332 Hvor det agterste maskinrumsskod er placeret mindre end 0,25 x L

foran for den agterste perpendikulær, kan dette skod desuden betragtes som

agterpeakskod.

.333 I skibe med en længde L på 18 m og derover skal der findes en vandtæt

akselgang mellem agterpeakskoddet og agterste maskinrumsskod. Denne

bestemmelse finder dog ikke anvendelse på skibe, i hvilke maskinrummet ligger

umiddelbart foran for agterpeakskoddet, jfr. pkt. 2.332.

2.340 Døre i skodder.

.341 Antallet af åbninger i vandtætte skodder skal begrænses til det

mindst mulige, der er foreneligt med skibets almindelige indretning og

driftsmæssige behov. Åbningerne skal udstyres med vandtætte døre med en

tilsvarende styrke som den tilstødende, ikke-gennembrudte struktur. Et opslag

med teksten »Døren skal holdes lukket til søs« skal anbringes på

hver side af døren.

.342 I skibe med en længde L mindre end 45 m skal døre i de vandtætte

skodder under fribordsdækket være hængslede og selvlukkende og skal

automatisk kunne holdes i lukket stilling. Samtidig skal dørenes lukkemidler

kunne betjenes fra hver side af døren, og dørene skal normalt holdes lukket

til søs.

.343 Hængslede døre skal udføres som vejrtætte døre i overensstemmelse med

Dansk Værftstandard, DVS 43012, 43016 (central-lukke) eller tilsvarende

standard.

.344 I skibe med en længde L på 45 m og derover skal vandtætte døre være

skydedøre i følgende tilfælde:

I rum, hvor det er hensigten, at de skal kunne åbnes til søs, og hvis de

er anbragt med tærsklen under den dybeste arbejdsvandlinie, medmindre

Søfartsstyrelsen anser det for at være upraktisk eller unødvendigt under

hensyn til skibets type og brug.

Der skal i styrehuset være en visuel indikering, der viser, at døren ikke

er lukket vandtæt.

I andre tilfælde kan vandtætte døre være af den hængslede type i henhold

til pkt. 2.342 og 2.343.

.345 Vandtætte skydedøre skal kunne betjenes ved en krængning af skibet på

op til 15 grader til hver side.

.346 Vandtætte skydedøre skal, hvad enten de betjenes ved håndkraft eller

på anden måde, kunne betjenes fra hver side af døren. I skibe med en længde L

på 45 m og derover skal sådanne døre også kunne betjenes ved fjernkontrol fra

en tilgængelig position over arbejdsdækket, dog med undtagelse af døre

anbragt i mandskabsrum.

.347 Der skal ved alle fjernkontrolpladser være anbragt indikatorer, der

viser, om en skydedør er åben eller lukket.

2.350 Kofferdamme.

.351 Fast indbyggede tanke, der er beregnet for drikkevand eller

tankføring af fisk, skal have kofferdamme mod tanke beregnet til andre

væsker. Kofferdamme kan undlades med tanke indeholdende søvand. Skibssiden må

i nittede skibe ikke danne begrænsning for en drikkevandstank.

Såfremt tanke for fisk er forsynet med isolation og denne er dækket med en

vandtæt garnering, kan dette arrangement ækvivalere en kofferdam.

.352 Rør må ikke føres igennem en ferskvandstank, uden at disse rør er

trukket igennem et vandtæt bøsningsrør med en godstykkelse som tankskoddets.

2.360 Dam.

.361 Dersom fartøjet er forsynet med dam, skal damtragt, -dæk og skodder

have samme styrke som skroget, og damtragten skal være ført vandtæt til

dækket.

.362 Overkant af damtragten skal have en højde på mindst 300 mm over

vandlinien ved dybeste nedlastning.

2.370 Paunskodder i lastrum.

.371 Fiskeskibe, som fører industrifisk eller anden løs fisk i lastrummet,

skal være indrettet med inddelingsskodder til begrænsning af fangstens

forskydning.

Alle skodder skal være så tætte som muligt. Langskibs- og tværskibsskodder

skal strække sig fra bunden og så tæt til dækket eller faste gardinplader og

lugedækning som praktisk muligt.

.372 I lastrum, hvor største bredde målt indvendig på garnering under dæk

er under 6.0 m, skal der opsættes mindst et langskibs paunskod. Hvor bredden

er på 6,0 m eller derover, skal der opsættes mindst 2 paunskodder. Afstanden

imellem langskibsskodderne indbyrdes eller imellem langskibsskodder og

garnering må ikke overstige 3,0 m.

.373 I skibe med et langskibsskod skal dette placeres i skibets

centerlinie. I skibe med flere langskinsskodder skal disse placeres

symmetrisk i forhold til skibets centerlinie.

.374 I lastrum, som er længere end 9,0 m, skal opsættes faste

tværskibsskodder. Afstanden mellem tværskibsskodderne må sædvanligvis ikke

overstige 9,0 m.

.375 Løse langskibs- og tværskibs paunbrædder udføres af træ eller

aluminium. Paunbrædder af træ skal have et tværsnit på min. 150 x 38 mm, for

længder indtil 1,20 m.

For større længder forøges modstandsmomentet i forhold til kvadratet på

længdeforøgelsen.

Normalt benyttes gran eller fyr, men hvor der kan påregnes større slid

benyttes egetræ.

Paunbrædder af profileret aluminium skal have et modstandsmoment på 7 cm3

for længder indtil 1,20 m.

For større længder forøges modstandsmomentet i forhold til

længdeforøgelsen.

.376 Paunstøtter i lastrum skal udføres af stål eller aluminium.

Støtter med en længde på indtil 3,0 m skal have et modstandsmoment på min.

45 cm3 for stål og min. 68 cm3 for aluminium.

For støtter med større længde forøges modstandsmomentet i forhold til

kvadratet på længdeforøgelsen.

Paunbrædder skal have en anlægsflade på min. 30 mm, når brættet er i bund

i den anden ende.

.377 Faste tværskibsskodder på for- og agterkant af lastrummet skal

dimensioneres i overensstemmelse med klassereglerne.

Herudover skal disse skibe, der anvendes til fangst af industrifisk,

opfylde bestemmelserne i pkt. 16.300 m »Foranstaltninger til imødegåelse

af den med industrifiskelaster forbundne sundhedsfare« samt

Arbejdstilsynets »At-anvisning om arbejde med industrifisk i skibe i

havn«.

2.400 Tryk- og tæthedsprøver m.v.

2.410 Generelt.

.411 Alle tanke, vandtætte skodder, vand- og vejrtætte døre samt ror og

skruedyser m.v. skal tryk- eller tæthedsprøves i henhold til gældende normer

og praksis hos de anerkendte klassifikationsselskaber.

2.420 Isolation af fiskelaster.

.421 Det anvendte skummateriale skal i opskummet tilstand have lukkede

celler, og isolationsarbejdet må kun udføres af firmaer, der af

Søfartsstyrelsen er godkendt til at udføre dette arbejde.

.422 Såfremt rummet mellem yder- og inderklædningen korrosionsbeskyttes

med en godkendt coating, inden hulrummet udfyldes med skum, eller det af et

anerkendt kontrolinstitut ved en termografisk måling konstateres, at skummet

udfylder alle hulrum, kan krav til korrosionstillæg som nævnt i 2.121

frafaldes.

.423 Inderklædningen i alle lastrum, der anvendes til industrifisk eller

tankføring af fisk, skal i overværelse af Søfartsstyrelsen,

klassifikationsselskabet eller et anerkendt laboratorium trykprøves med luft

og sæbevand, forinden mellemrummet imellem yder- og inderklædningen opskummes

med isolering.

2.500 Styre- og rorarrangement

2.510 Generelt.

.511 Skibet skal have et egnet styre- og rorarrangement, som skal sikre en

støt og pålidelig manøvrering, når propelleren er indkoblet såvel ved den

maksimale som ved en mindre motoreffekt og såvel ved fart fremover som under

bakning.

.512 Styreevnen skal påvises, forinden skibet sættes i drift. Afprøvning

af hoved- såvel som reservestyreanlæg skal foretages under prøveturen.

.513 Styreanlægget skal forsynes med passende rorstop, som begrænser

rorudslaget til ca. 35 til hver side, og skal desuden opfylde bestemmelserne

i pkt. 8.310 - 8.330.

2.520 Propeller.

.521 Afstanden imellem propellerens bladtip og vandoverfladen må ikke være

mindre end 10% af propellerens diameter i en hvilken som helst kondition.

.522 I fartøjer med dobbelt propelleranlæg skal afstanden imellem

propellerakslerne være mindst 1,5 gange propellerdiameteren,

.523 Afstanden fra propelleren til de omgivende konstruktioner skal være

mindst som angivet på skitsen,

hvor a = 0,10 x D

b = 0,10 x D

c = 0,15 x D (gælder også afstand til akselbærere)

d = 0,03 x D

Ved propelleromdrejninger på 1000 o/min. og derover skal »b«

mindst være på 0,20 x D. Ved omdrejninger imellem 600 og 1000 o/min.

interpoleres imellem 0,10 x D og 0,20 x D.

Ved propelleromdrejninger under 600 o/min. kan en reduktion af

»b« tillades, dog aldrig til mindre end 0,05 x D.

.524 Frigangen imellem agterkant propellerdyse og forkant ror skal mindst

være 50 mm ved alle rorvinkler.

2.530 Rorarrangement.

.531 Ror med beslag, rorstamme, koblinger m.v. skal have den fornødne

styrke, og der skal udføres nødvendige afstivninger og forstærkninger, hvor

der anbringes gennemføringer og beslag.

.532 Der skal findes effektive midler til at bære rorets vægt

(rorbæreleje, hælleje). Der skal være mulighed for en effektiv smøring af

rorbærelejer.

.533 Roret skal være forsvarligt sikret mod at kunne løfte sig, og bolte i

rorkoblinger m.v. skal sikres, så boltene ikke løsner sig ved vibrationer

etc.

.534 Rorstammens pakdåse skal altid være tilgængelig for inspektion og

evt. smøring. Hæklejets, respektiv hællejets højde skal være i

overensstemmelse med reglerne herfor hos klassifikationsselskaberne. Såfremt

afstanden mellem hæklejet og kvadranten overstiger 6 gange diameteren af

rorstammen, skal der anbringes et topleje.

.535 Rorlejets tolerance skal være i overensstemmelse med fabrikantens

anvisninger, dog skal tolerancen for metalbøsninger være 1 mm som minimum.

For tryksmurte lejer skal tolerancerne specielt vurderes i hvert enkelt

tilfælde.

2.540 Ror og rorstamme.

.541 Ror og rorstamme m.v. skal dimensioneres og udføres i henhold til

bestemmelserne herfor i et af de anerkendte klassifikationsselskabers

konstruktionsbestemmelser.

.542 Dersom motorens effekt overskrider normaleffekten ifølge kurve I med

mere end 15%, skal skibets fart V i knob ifølge kurve II ved de af

klassifikationsselskabet opstillede beregningsformler forøges med den i kurve

III angivne procentsats. Såfremt den aktuelle motoreffekt overskrider

normaleffekten med mere end 350%, skal den procentvise forøgelse af farten V

dog ikke sættes højere end 50%.

.543 Såfremt der er monteret en propellerdyse foran for roret, skal den

dimensionerende fart ifølge kurve II efter en eventuel korrektion ifølge

kurve III forøges med yderligere 5%.

.544 De i pkt. 2.542 og 2.543 nævnte bestemmelser gælder såvel klassede

som uklassede skibe.

(2.550 Træror.

.551 Rorblad af træ skal være af egetræ, og de enkelte planker skal samles

med et passende antal stuvbolte af fornøden dimension.

.552 Hvor ikke andet er nævnt i klassifikationsselskabets regler, skal

rorblad af træ mindst have følgende tykkelse:

tt = 16 x td,

hvor td er tykkelsen i mm i henhold til kurve IV.

.553 Ved træror med rorstamme af stål må stammen tildannes med en smedet

gaffel af forsvarlige dimensioner.

Officielle noter

(* 1) Med hensyn til anerkendelse af klassens syn og undersøgelse henvises

til bekendtgørelse nr. 113 af 16. marts 1976 vedrørende anerkendelse af

klassifikationsselskaber for skibe.

Lignende dokumenter