Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse om konvention af 6. marts 1948 angående Den mellemstatslige rådgivende Søfartsorganisation. (* 1) (* 2)

BKI nr 51 af 07/10/1959Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet4. november 1959

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse om konvention af 6. marts 1948

angående Den mellemstatslige rådgivende Søfartsorganisation. (* 1) (* 2)

Ved kgl. resolution af 13. maj 1959, og efter at folketinget den 7. april

1959 dertil har meddelt sit samtykke, har Danmark ratificeret den i Geneve

den 6. marts 1948 vedtagne konvention angående Den mellemstatslige

rådegivende Søfartsorganisation. Konventionens ordlyd er som følger (den

spanske tekst udeladt her):

KONVENTION angående Den mellemstatslige rådgivende

Søfartsorganisation.

De stater, der er deltagere i nærværende konvention, opretter herved Den

mellemstatslige rådgivende Søfartsorganisation (i det efterfølgende betegnet

som »Organisationen«)

I. afsnit

Organisationens formål.

Artikel 1.

Organisationens formål er:

(a) at tilrettelægge samarbejde mellem regeringerne med hensyn til

regeringsforskrifter og praksis vedrørende tekniske spørgsmål af enhver art,

der berører den internationale skibsfart, og at tilskynde til en almindelig

vedtagelse af de højest mulige normer i spørgsmål, der angår sikkerheden på

søen og sejladsens effektivitet;

(b) at tilskynde til afskaffelse af forskelsbehandling og unødvendige

restriktioner fra regeringers side i spørgsmål, der berører den

internationale skibsfart, for derigennem at fremme, at skibsfarten stilles

til rådighed for verdenshandelen uden forskelsbehandling; hjælp og opmuntring

ydet af en regering til udvikling af dens nationale skibsfart og af

sikkerhedshensyn skal i sig selv ikke anses for forskelsbehandling, forudsat

at sådan hjælp og opmuntring ikke er baseret på bestemmelser egnet til at

indskrænke alle landes skibsfarts fri adgang til at tage del i international

handel;

Læs alt

(c) i overensstemmelse med II. afsnit at drage omsorg for Organisationens

behandling af spørgsmål angående skibsfartssammenslutningers ubillige,

indskrænkende foranstaltninger;

(d) at drage omsorg for Organisationens behandling af ethvert

skibsfartsspørgsmål, som måtte blive forelagt den af et hvilket som helst

organ eller en særlig institution under De Forenede Nationer;

(e) at drage omsorg for udveksling af oplysninger mellem regeringer

angående spørgsmål, der behandles af Organisationen.

II. afsnit.

Opgaver.

Artikel 2.

Organisationen skal være rådgivende og vejledende.

Artikel 3.

Til fyldestgørelse af de i I. afsnit anførte formål skal Organisationens

opgaver være:

(a) med forbehold af de i artikel 4 indeholdte bestemmelser at behandle

og gøre indstilling vedrørende spørgsmål, der opstår i medfør af artikel 1

(a), (b) og (c), og som måtte blive indbragt for den af medlemmerne, af et

hvilket som helst organ eller en særlig institution under De Forenede

Nationer eller af nogen anden mellemstatslig Organisation, eller med hensyn

til spørgsmål, der bliver forelagt i henhold til artikel 1 (d);

(b) at drage omsorg for udarbejdelse af udkast til konventioner,

overenskomster eller andre egnede instrumenter og at gøre indstilling derom

til regeringer og til mellemstatslige organisationer samt at indkalde til

sådanne konferencer, som måtte være nødvendige;

(c) at tilrettelægge rådslagning mellem medlemmer og udveksling af

oplysninger mellem regeringer.

Artikel 4.

Organisationen skal i sådanne spørgsmål, som den mener vil kunne afgøres

ved de inden for den internationale skibsfart normalt anvendte

fremgangsmåder, gøre indstilling i overensstemmelse hermed. Når noget

spørgsmål vedrørende ubillige, indskrænkende foranstaltninger fra

skibsfartssammenslutningers side efter Organisationens mening ikke vil kunne

afgøres ved de inden for den internationale skibsfart normalt anvendte

fremgangsmåder, eller det faktisk har vist sig umuligt at afgøre spørgsmålet

på nævnte måde, skal Organisationen under forudsætning af, at spørgsmålet

først har været genstand for direkte forhandling mellem de pågældende

medlemmer, efter anmodning af et af disse medlemmer behandle spørgsmålet.

III. afsnit.

Medlemsskab.

Artikel 5.

Som medlemmer af Organisationen kan optages alle stater under iagttagelse

af bestemmelserne i III. afsnit.

Artikel 6.

Medlemmer af De Forenede Nationer kan blive medlemmer af Organisationen

ved at blive deltagere i konventionen i overensstemmelse med bestemmelserne i

artikel 57.

Artikel 7.

Stater, der ikke er medlemmer af De Forenede Nationer, og som er blevet

opfordret til at sende repræsentanter til De Forenede Nationers

søfartskonference, der trådte sammen i Geneve den 19. februar 1948, kan blive

medlemmer ved at blive deltagere i konventionen i overensstemmelse med

bestemmelserne i artikel 57.

Artikel 8.

Enhver stat, der ikke er berettiget til at blive medlem i medfør af

artikel 6 eller 7, kan ansøge om at blive medlem gennem Organisationens

generalsekretær og vil blive optaget som medlem, når den bliver deltager i

konventionen i overensstemmelse med bestemmelser i artikel 57, under

forudsætning af, at dens ansøgning efter indstilling af rådet er blevet

accepteret af to tredjedele af medlemmerne bortset fra uegentlige medlemmer.

Artikel 9.

Ethvert territorium eller enhver gruppe af territorier, hvorpå

konventionen i medfør af artikel 58 er bragt i anvendelse af det medlem, der

har ansvaret for dets internationale forbindelser, eller af De Forenede

Nationer, kan blive uegentligt medlem af Organisationen, når sådant medlem

eller De Forenede Nationer giver skriftlig meddelelse herom til De Forenede

Nationers generalsekretær.

Artikel 10.

Et uegentligt medlem har samme rettigheder og forpligtelser som et medlem

i medfør af konventionen bortset fra, at det ikke har stemmeret i

forsamlingen og ikke kan vælges til medlem af rådet eller komiteen for

sikkerhed på søen, med dette forbehold skal ordet »medlem« i

konventionen anses for at omfatte uegentlige medlemmer, medmindre andet

fremgår af sammenhængen.

Artikel 11.

Ingen stat og intet territorium kan blive eller vedblive med at være

medlem af Organisationen i strid med en resolution af De Forenede Nationers

plenarforsamling.

IV. afsnit.

Organer.

Artikel 12.

Organisationen består af en forsamling, et råd, en komite for sikkerhed på

søen og sådanne hjælpeorganer, som Organisationen til enhver tid måtte anse

for nødvendige, samt et sekretariat.

V. afsnit.

Forsamlingen.

Artikel 13.

Forsamlingen består af alle medlemmer.

Artikel 14.

Forsamlingen afholder ordinære samlinger en gang hvert andet år.

Ekstraordinære samlinger indkaldes med tres dages varsel, når en tredjedel af

medlemmerne giver meddelelse til generalsekretæren om, at de ønsker afholdt

en samling, eller ligeledes med tres dages varsel, når rådet måtte anse dette

for nødvendigt.

Artikel 15.

Forsamlingen er beslutningsdygtig, når et flertal af medlemmerne bortset

fra uegentlige medlemmer er til stede.

Artikel 16.

Forsamlingens opgaver skal være:

(a) ved hver ordinær samling af sin midte at vælge formand og to

viceformænd, som skal fungere indtil den næste ordinære samling. Uegentlige

medlemmer kan ikke vælges;

(b) at fastsætte reglerne for forretningsgangen bortset fra sådanne

regler, der er fastlagt i konventionen;

(c) at oprette midlertidige eller efter indstilling af rådet faste

hjælpeorganer, som den måtte anse for nødvendige;

(d) at vælge de medlemmer, der i medfør af artikel 17 skal være

repræsenteret i rådet, og de medlemmer, som i medfør af artikel 28 skal være

repræsenteret i komiteen for sikkerhed på søen;

(e) at modtage og behandle rådets rapporter og træffe afgørelse i alle

spørgsmål, der bliver forelagt den af rådet;

(f) at vedtage budgettet og træffe afgørelse vedrørende Organisationens

økonomiske forhold i overensstemmelse med IX. afsnit;

(g) at revidere Organisationens udgifter og godkende dens regnskab;

(h) at varetage Organisationens forretninger, dog således at forsamlingen

i spørgsmål vedrørende artikel 3 (a) og (b) skal henvise sådanne spørgsmål

til rådet, for at dette kan udforme rekommendationer og instrumenter i

overensstemmelse hermed, og således at rekommendationer og instrumenter, der

af rådet forelægges forsamlingen og ikke accepteres af denne, skal

tilbagesendes rådet til yderligere behandling med sådanne bemærkninger, som

forsamlingen måtte fremsætte;

(i) at foreslå medlemmerne at vedtage regler vedrørende sikkerhed på søen

eller ændringer i sådanne regler, som er blevet forelagt den gennem rådet af

komiteen for sikkerhed på søen;

(i) at henvise alle spørgsmål, der falder inden for Organisationens

rammer, til behandling eller afgørelse i rådet; dog skal fremsættelse af

forslag i henhold til punkt (i) i nærværende artikel ikke kunne overdrages

rådet.

VI. afsnit.

Rådet.

Artikel 17.

Rådet består af seksten medlemmer og skal have følgende sammensætning:

(a) seks skal være regeringerne for sådanne lande, som har den største

interesse i at stille skibe til rådighed i international trafik;

(b) seks skal være regeringerne for sådanne andre lande, som har den

største interesse i international handel ad søvejen;

(c) to vælges af forsamlingen blandt regeringerne for de lande, som har

en væsentlig interesse i at stille skibe til rådighed i international trafik,

og

(d) to vælges af forsamlingen blandt regeringerne for de lande, som har

en væsentlig interesse i international handel af søvejen.

I overensstemmelse med de i denne artikel anførte principper sammensættes

det første råd som fastsat i tillæg I til nærværende konvention.

Artikel 18.

Med forbehold af bestemmelserne i tillæg I til nærværende konvention afgør

rådet til fyldestgørelse af bestemmelse i artikel 17 (a), hvilke medlemmer

der har den største interesse i at stille skibe til rådighed i international

trafik, og skal også til fyldestgørelse af bestemmelsen i artikel 17 (c)

afgøre, hvilke medlemmer der har en væsentlig interesse i at stille sådanne

skibe til rådighed. Sådanne afgørelser træffes ved stemmeflerhed i rådet

indbefattet stemmerne fra et flertal, at de i rådet i medfør af artikel 17

(a) og (c) repræsenterede medlemmer. Endvidere afgør rådet til fyldestgørelse

af bestemmelsen i artikel 17 (b), hvilke medlemmer der har den største

interesse i international handel ad søvejen. Rådet skal træffe disse

afgørelse i rimelig tid før forsamlingens ordinære samlinger.

Artikel 19.

Medlemmer, der i overensstemmelse med artikel 17 er repræsenteret i rådet,

skal fungere indtil afslutningen af forsamlingens næste ordinære samling.

Medlemmerne kan genvælges.

Artikel 20.

(a) Rådet vælger sin formand og vedtager selv reglerne for

forretningsgangen, bortset fra sådanne regler, der er fastlagt i

konventionen.

(b) Rådet er beslutningsdygtigt, når tolv medlemmer er til stede.

(c) Rådet træder sammen med en måneds varsel, så ofte dette måtte anses

for påkrævet af hensyn til en effektiv opfyldelse af de rådet påhvilende

pligter, efter indkaldelse af formanden eller anmodning af mindste fire af

dets medlemmer, Rådet afholder sine møder, hvor det måtte findes

hensigtsmæssigt.

Artikel 21.

Rådet skal indbyde et hvilket som helst medlem til uden stemmeret at

deltage i dets forhandlinger vedrørende ethvert spørgsmål af særlig interesse

for det pågældende medlem.

Artikel 22.

(a) Rådet modtager forslag og beretninger fra komiteen for sikkerhed på

søen og sender dem til forsamlingen eller når denne ikke er samlet, til

medlemmerne til underretning ledsaget af rådets bemærkninger og forslag.

(b) Spørgsmål, der falder ind under artikel 29, kan først behandles af

rådet, efter at en udtalelse herom foreligger fra komiteen for sikkerhed på

søen.

Artikel 23.

Rådet udnævner med forsamlingens godkendelse generalsekretæren. Rådet

træffer endvidere foranstaltning til ansættelse af sådant personale, som i

øvrigt måtte være nødvendigt, og fastsætter vilkårene for generalsekretærens

og det øvrige personales ansættelse og tjenesteforhold, idet sådanne vilkår

såvidt muligt skal være i overensstemmelse med, hvad der er fastsat for De

Forenede Nationer og de herunder hørende særlige institutioner.

Artikel 24.

Rådet aflægger beretning til forsamlingen ved hver ordinær samling om

Organisationers arbejde siden forsamlingens sidste ordinære samling.

Artikel 25.

Rådet forelægger forsamlingen Organisationens budgetoverslag samt

regnskabsmæssig oversigt ledsaget af dets bemærkninger og indstilling.

Artikel 26.

I overensstemmelse med XII. afsnit kan rådet indgå overenskomster eller

træffe aftaler vedrørende Organisationens forhold til andre organisationer.

Sådanne overenskomster eller aftaler skal godkendes af forsamlingen.

Artikel 27.

Mellem forsamlingens samlinger væretager rådet alle Organisationens

opgaver med undtagelse af at stille forslag i henhold til artikel 16 (i).

VII. afsnit.

Komiteen for sikkerhed på søen.

Artikel 28.

(a) Komiteen for sikkerhed på søen består af fjorten medlemmer, der

vælges af forsamlingen blandt de medlemmer, som har en betydelig interesse i

sikkerhed på søen, og hvoraf mindst otte skal være de lande med den største

tonnage, og resten skal vælges på en sådan måde, at der sikres en passende

repræsentation dels af andre lande, som har en betydelig interesse i

sikkerhed på søen, såsom lande, som er interesseret i tilvejebringelse af et

stort antal skibsbesætninger eller i transport af et stort antal passagerer

med eller uden køjeplads, og dels af større geografiske området.

(b) Medlemmerne vælges for en periode af fire år og kan genvælges.

Artikel 29.

(a) Det påhviler komiteen for sikkerhed på søen at behandle ethvert

spørgsmål, der falder inden for Organisationens område, og som drejer sig om

hjælpemidler for navigering, skibes bygning og udrustning, bemanding ud for

et sikkerhedssynspunkt; regler angående forebyggelse af sammenstød,

behandling af farlige ladninger, forholdsregler og krav vedrørende sikkerhed

på søen, hydrografiske oplysninger, dagbøger og andre oplysningskilder

vedrørende navigering, undersøgelser af søulykker, bjergning og redning samt

alle andre spørgsmål, der direkte angår sikkerhed på søen.

(b) Komiteen for sikkerhed på søen skal tilvejebringe et

administrationsapparat til udøvelse af alle pligter, der pålægges det ved

konventionen eller af forsamlingen, eller pligter, der omfattes af denne

artikel, og som måtte blive den overdraget ved et hvilket som helst andet

mellemstatsligt instrument.

(c) Med henblik på bestemmelserne i XII. afsnit påhviler det komiteen for

sikkerhed på søen, at opretholde sådan snæver forbindelse med andre

mellemstatslige organer, der beskæftiger sig med transport og

kommunikationer, som måtte fremme Organisationens formål med hensyn til at

forøge sikkerheden på søen, og som måtte lette en samordning af de

bestræbelser, der inden for skibsfart, luftfart, telekommunikation og

meteorologi udfoldes med henblik på sikkerhed og redning.

Artikel 30.

Komiteen for sikkerhed på søen skal gennem rådet:

(a) forelægge forsamlingen på dennes ordinære samlinger forslag fremsat

af medlemmer vedrørende sikkerhedsforskrifter eller forslag til ændringer i

eksisterende sikkerhedsforskrifter ledsaget af komiteens bemærkninger til

eller anbefaling af de fremsatte forslag;

(b) aflægge beretning til forsamlingen om det arbejde, komiteen for

sikkerhed på søen har udført siden forsamlingens sidste ordinære samling.

Artikel 31.

Komiteen for sikkerhed på søen træder sammen en gang om året og iøvrigt,

når anmodning herom fremsættes af fem medlemmer. Den vælger sine embedsmænd

en gang om rådet og vedtager selv sin forretningsorden. Komiteen er

beslutningsdygtig, når et flertal af dens medlemmer er til stede.

Artikel 32.

Komiteen for sikkerhed på søen skal indbyde ethvert medlem til at deltage

uden stemmeret i dens forhandlinger vedrørende ethvert spørgsmål af særlig

interesse for det pågældende medlem.

VIII. afsnit.

Sekretariatet.

Artikel 33.

Sekretariatet består af generalsekretæren, en sekretær for komiteen for

sikkerhed på søen og det personale, som Organisationen måtte have fornødent.

Generalsekretæren er Organisationen øverste administrative embedsmand og

ansætter under iagttagelse af bestemmelserne i artikel 23 det ovenfor nævnte

personale.

Artikel 34.

Sekretariatet skal opbevare alt sådant materiale, som måtte være

nødvendigt for den effektive varetagelse af Organisationens opgaver, og skal

udarbejde, samle og udsende dokumenter, dagsordener, mødereferater og

oplysninger, som måtte behøves til arbejdet i forsamlingen, rådet, komiteen

for sikkerhed på søen og sådanne hjælpeorganer, som Organisationen måtte

oprette.

Artikel 35.

Generalsekretæren udarbejder og forelægget for rådet regnskabsmæssig

oversigt for hvert år og et toårigt budgetudkast med overslaget for hvert år

opført særskilt.

Artikel 36.

Generalsekretæren skal hold medlemmerne underrette om alt vedrørende

Organisationens virksomhed. Ethvert medlem kan udpege en eller flere

repræsentanter til at stå i forbindelse med generalsekretæren.

Artikel 37.

I udøvelsen af deres pligter må generalforsamlingen og personalet ikke

indhente eller modtage instruktioner fra nogen regering eller fra nogen

myndighed uden for Organisationen. De skal afholde sig fra enhver handling,

som måtte være udforenelig med deres stilling som internationale embedsmænd.

Hvert medlem forpligter sig for sit vedkommende til at respektere den

udelukkende internationale karakter af de opgaver, der påhviler

generalsekretæren og personalet, og til ikke at forsøge at påvirke de

pågældende ved udførelsen af deres hverv.

Artikel 38.

Generalsekretæren skal udføre sådanne andre hverv, som måtte blive ham

pålagt ved konventionen, af forsamlingen, rådet og komiteen for sikkerhed på

søen.

IX. afsnit.

Finanser.

Artikel 39.

Hvert medlem afholder vederlag, rejseudgifter og andre udgifter for det

pågældende medlems delegation til forsamlingen samt til dets repræsentanter i

rådet, komiteen for sikkerhed på søen og andre komiteer og hjælpeorganer.

Artikel 40.

Rådet behandler de af generalsekretøren udarbejde regnskaber og

budgetoverslag og forelægger dem for forsamlingen ledsaget af dets

bemærkninger og forslag.

Artikel 41.

(a) Med forbehold af eventuelle aftaler mellem Organisationen og De

Forenede Nationer gennemgør og godkender forsamlingen budgetoverslaget.

(b) Forsamlingen fordeler udgifterne mellem medlemmerne i

overensstemmelse med en skala, der vil være at fastsætte af forsamlingen

efter behandling af rådets forslag herom.

Artikel 42.

Ethvert medlem, der undlader at opfylde sine finansielle forpligtelser

skulle have været opfyldt, har ikke stemmeret i forsamlingen, rådet eller

komiteen for sikkerhed på søen, medmindre forsamlingen efter eget skøn måtte

gøre en undtagelse fra denne bestemmelse.

X. afsnit.

Afstemning.

Artikel 43.

Følgende bestemmelser gælder med hensyn til afstemning i forsamlingen,

rådet og komiteen for sikkerhed på søen:

(a) Ethvert medlem har en stemme.

(b) Medmindre andet er bestemt ved konventionen eller ved anden

international aftale, som tildeler forsamlingen, rådet eller komiteen for

sikkerhed på søen opgaver, skal disse organers beslutninger vedtages med

stemmeflerhed af de tilstedeværende og stemmende medlemmer, og for så vidt

angår beslutninger, hvor to tredjedeles flertal kræves, da med to tredjedeles

flertal af de tilstedeværende medlemmer.

(c) Udtrykket »tilstedeværende og stemmende medlemmer« i

konventionen betyder »medlemmer, der er til stede, og som enten stemmer

for eller imod«. Medlemmer, der afholder sig fra at stemme, betragtes

som ikke-stemmende.

XI. afsnit.

Organisationens hovedsæde.

Artikel 44.

(a) Organisationens hovedsæde skal oprettes i London.

(b) Forsamlingen kan med to tredjedeles flertal vedtage at flytte

hovedsædet om nødvendigt.

(c) Forsamlingen kan træde samme et hvilket som helst andet sted end ved

hovedsædet, hvis rådet skønner det nødvendigt.

XII. afsnit.

Forhold til De Forenede Nationer og andre organisationer.

Artikel 45.

I overensstemmelse med artikel 57 i De Forenede Nationers pagt skal

Organisationen knyttes til De Forenede Nationer som den særlige institution

på skibsfartens område. Denne tilknytning tilvejebringen ved en overenskomst

med De Forenede Nationer i henhold til artikel 63 i De Forenede Nationers

pagt. Overenskomsten afsluttes således som fastsat i artikel 26.

Artikel 46.

Organisationen skal samarbejde med en hvilken som helst særlig institution

inden for De Forende Nationer i spørgsmål, som måtte være af fælles interesse

for Organisationen og den pågældende særlige institution, og skal behandle

sådanne spørgsmål og med hensyn til disse handle i overensstemmelse med den

pågældende særlige institution.

Artikel 47.

I spørgsmål, der ligger inden for dens område, kan Organisationen

samarbejde med andre mellemstatslige organisationer, der ikke er særlige

institutioner under De forenede Nationer, men hvis interesse og virksomhed er

beslægtet med Organisationens formål.

Artikel 48.

I spørgsmål, der ligger inden for dens område, kan Organisationen træffe

passende foranstaltninger med henblik på rådslagning og samarbejde med

internationale organisationer, der ikke er regeringsorganisationer.

Artikel 49.

Med forbehold af godkendelse af forsamlingen med to tredjedeles

stemmeflerhed kan Organisationen overtage sådanne opgaver, hjælpemidler og

forpligter, der ligger inden for dens område, fra enhver anden international

organisation, hvad enten denne er en regeringsorganisation eller ikke, som

måtte blive overført til Organisationen ved internationale aftaler eller ved

gensidige ordninger truffet mellem de respektive organisationers kompetente

myndigheder. På lignende måde kan Organisationen overtage administrative

opgaver, der falder inden for dens område, og som er blevet bestået til en

regering i henhold ti bestemmelser i et hvilket som helst internationalt

instrument.

XIII. afsnit.

Retsstilling, privilegier og immuniteter.

Artikel 50.

Bestemmelserne i konventionen om de særlige institutioners rettigheder og

immuniteter, der er godkendt af De Forenede nationers plenarforsamling den

21. november 1947, skal være bestemmende for den retsstilling og de

privilegier og immuniteter, der tilstås Organisationen, eller som er knyttet

til denne, dog med forbehold af sådanne ændringer, som måtte blive anført i

den edelige (eller reviderede) tekst i tilægget, der er godkendt af

Organisationen i overensstemmelse med §§ 36 og 38 i nævnte konvention.

Artikel 51.

Ethvert medlem forpligter sig til, indtil det, for så vidt angår denne

organisation, har tiltrådt nævnte konvention, at bringe de i tillæg II til

nærværende konvention indeholdte bestemmelser i anvendelse.

XIV. afsnit.

Ændringer.

Artikel 52.

Forslag till ændringer i konventionen skal af generalsekretæren tilstilles

medlemmerne mindst seks måneder, før forslagene kommer til behandling i

forsamlingen. Ændringer skal vedtages med to tredjedeles stemmeflerhed i

forsamlingen indbefattet stemmerne fra et flertal af de i rådet

repræsenterede medlemmer. Tolv måneder efter, at en ændring er tiltrådt af to

tredjedele af Organisationens medlemmer bortset fra uegentlige medlemmer,

træder denne i kraft for alle medlemmer med undtagelse af de medlemmer, som

før ændringenens ikrafttræden har afgivet en erklæring om, at de ikke

tiltræder denne. Med to tredjedeles stemmeflerhed kan forsamlingen på det

tidspunkt, en ændring vedtages, beslutte, at ændringen er af en sådan

karakter, at ethvert medlem, som har afgivet en sådan erklæring og ikke

tiltræder ændringen inden for et tidsrum af tolv måneder efter ændringens

ikrafttræden, ved udløbet af denne periode skal ophøre med at være deltager i

konventionen.

Artikel 53.

Enhver ændring, der vedtages i medfør af artikel 52, skal deponeres hos De

Forenede Nationers generalsekretær, som straks vil fremsende et eksemplar af

ændringen til alle medlemmer.

Artikel 54.

Erklæring om tiltræden eller ikke-tiltræden som omhandlet i artikel 52

sker ved til generalsekretæren at fremsende et dokument, der deponeres hos De

Forenede Nationers generalsekretær. Generalsekretæren underretter medlemmerne

om modtagelsen af ethvert sådant dokument og om den dato, på hvilken

ændringen træder i kraft.

XV. afsnit.

Fortolkning.

Artikel 55.

Ethvert spørgsmål eller enhver tvist vedrørende fortolkningen eller

anvendelsen af konventionen skal henvises til afgørelse i forsamlingen eller

skal afgøres på en sådan måde, som de stridende parter måtte blive enige ome

Intet, som er indeholdt denne artikel, skal hindri rådet eller komiteen for

sikkerhed på søen i at afgøre ethvert sådant spørgsmål eller enhver sådan

tvist, som måtte opstå under de pågældende organers udførelse af deres

opgaver.

Artikel 56.

Ethvert juridisk spørgsmål, der ikke kan afgøres i medfør af

bestemmelserne i artikel 55, skal af Organisationen forelægges den

mellemfolkelige domstol, for at denne kan afgive responsum i overensstemmelse

med artikel 96 i De Forenede Nationers pagt.

XVI. afsnit.

Forskellige bestemmelser.

Artikel 57.

Underskrift og tiltræden.

Med forbehold af bestemmelserne i III. afsnit skal nærværende konvention

være åben for underskrift eller tiltræden, og stater kan blive deltagere i

konventionen ved:

(a) Underskrift uden forbehold om tiltræden;

(b) underskrift med forbehold om tiltræden efter fulgt af tiltræden,

eller

(c) tiltræden.

Tiltræden sker ved at deponere et instrument hos De Forenede Nationers

generalsekretær.

Artikel 58.

Territorier.

(a) Medlemmerne kan når som helst afgive en erklæring om, at deres

deltagelse i konventionen omfatter alle eller en gruppe territorier eller et

enkelt territorium, for hvis internationale forbindelser de er ansvarlige.

(b) Konventionen kommer ikke til anvendelse på territorier, for hvis

internationale forbindelser medlemmer er ansvarlige, medmindre en dertil

sigtende erklæring er blevet afgivet på de pågældende territoriers vegne i

medfør af de i punkt (a) i denne artikel indeholdte bestemmelser.

(c) En erklæring, der afgives i medfør af punkt (a) i denne artikel, skal

sendes til De Forenede Nationers generalsekretær, hvorefter denne fremsender

et eksemplar til alle stater, der var indbudt til De Forenede Nationers

søfartkonference, samt til sådanne andre stater, som måtte være blevet

medlemmer.

(d) I tilfælde, hvor i medfør af en formynderskabsoverenskomst De

Forenede Nationer er den administrerede myndighed, kan De Forenede Nationer

tiltræde konventionen på et, flere eller alle formynderskabsområders vegne i

overensstemmelse med den i artikel 57 anførte fremgangsmåde.

Artikel 59.

Udtræden.

(a) Ethvert medlem kan udtræde af Organisationen ved at give skriftlig

meddelelse til De Forenede Nationers generalsekretær, som straks vil

underrette de andre medlemmer og Organisationens generalsekretær om sådan

meddelelse. Meddelelse om udtræden kan gives når som helst efter udløbet af

en periode af tolv måneder fra den dato, på hvilken konventionen er trådt i

kraft. Udtræden træder i kraft ved udløbet af en periode af tolv måneder fra

den dato, på hvilken sådan skriftlig meddelelse modtages af De Forenede

Nationers generalsekretær.

(b) Konventionens anvendelse på at territorium eller på en gruppe af

territorier i medfør af artikel 58 kan når som helst bringes til ophør ved

skriftlig meddelelse til De Forenede Nationers generalsekretær fra det

medlem, der er ansvarlig for territoriets internationale forbindelser eller,

såfremt det drejer sig om et formynderskabsområde, der administreres af De

Forenede Nationer, ved skriftlig meddelelse fra De Forende Nationer. De

Forenede Nationers generalsekretær underretter straks alle medlemmer og

Organisationens generalsekretær om sådan meddelelse. Udmeldelsen bliver

virksom ved udløbet af en periode af tolv måneder fra den dato, på hvilken

den modtages af De Forenede Nationers generalsekretær.

XVII. afsnit.

Ikrafttræden.

Artikel 60.

Nærværende konvention træder i kraft på den dato, de 21 stater, af hvilke

7 skal have en samlet tonnage af mindst 1.000.000 bruttotons, er blevet

deltagere i konventionen i overensstemmelse med artikel 57.

Artikel 61.

De Forenede Nationers generalsekretær vil underrette alle de stater, der

var indbudt til De Forenede Nationers søfartskonference, og sådanne andre

stater, som måtte være blevet medlemmer, om den dato, på hvilken hver stat

bliver deltager i konventionen, samt om datoen for konventionens

ikrafttræden.

Artikel 62.

Nærværende konvention, hvis engelske, franske og spanske tekster er lige

autentiske, skal deponeres hos De Forenede Nationers generalsekretær, som vil

sende bekræftede eksemplarer heraf til hver af de stater, der var indbudt til

De Forenede Nationers søfartskonference, samt til sådanne andre stater, som

måtte være blevet medlemmer.

Artikel 63.

De Forenede Nationer er bemyndiget til at registrere konventionen, så

snart den er trådt i kraft.

TIL BEVIDNELSE HERAF har undertegnede, der er behørigt befuldmægtigede af

deres respektiv regeringer, underskrevet denne konvention.

Sket i Geneve den 6. marts 1948.

For Afghanistan:

For Albanien:

For Amerikas Forenede Stater:

Under forbehold af godkendelse:

Garrison Norton. Huntington T. Morse.

For Argentina:

Under forbehold af godkendelse:

A. Malvagni. B. Llambi. C. A. Pardo. Guillermo Montenegro. B. Mayantz

A C L. Juan Eugenio Peffabet.

For Australien:

Under forbehold af den australske regerings godkendelse:

John A. Beasley.

For Belgien:

Under forbehold af godkendelse:

M. H. De Vos. J. A. Denoel.

For Den Bjelorussiske Socialistiske Sovjetrepublik:

For Bolivia:

For Brasilien:

For Bulgarien:

For Canada:

For Chile:

Under forbehold af godkendelse:

C. Valenzuela M.

For Colombia:

Under forbehold af godkendelse:

Ernesto Ganiria. G. Giraldo Jaramillo.

For Costa Rica:

For Cuba:

For Czekoslovakiet:

For Danmark:

For Den Dominikanske Republik:

For Ecuador:

For El Salvador:

For Finland:

Under forbehold af godkendelse:

S. Sundman.

For Frankrig:

Under forbehold af godkendelse:

G. Anduze Faris.

For Grækenland:

Under forbehold af godkendelse:

A. Tsemberopolos. A. A. Bachas.

For Guatemala:

For Haiti:

For Honduras:

For Indien:

Under forbehold af godkendelse:

A. Ramaswami Mudaliar.

For Irak:

For Iran:

For Irland:

Under forbehold af godkendelse:

Thelka J. Beere.

For Island:

For Italien:

Under forbehold af godkendelse:

Giuglio Ingiana.

For Jordan:

For Jugoslavien:

For Kina:

For Libanon:

Under forbehold af den libanesiske regerings godkendelse:

J. Mikaoui.

For Liberia:

For Luxembourg:

For Mexico:

For Nederlandene:

Under forbehold af godkendelse:

Oyevaar.

For New Zealand:

For Nicaragua:

For Norge:

For Pakistan:

For Panama:

For Paraguay:

For Peru:

For Philippinerne:

For Polen:

Under forbehold af den polske regerings godkendelse:

Dr. Darski.

For Portugal:

Under forbehold af godkendelse:

Cesar de Sousa Mendes. Eduardo Pereira Viana.

For Rumænien:

For Saudi-Arabien:

For Schweiz:

Under forbehold af godkendelse:

M. Merminod. M. Custer.

For De Socialistiske Sovjetrepublikkers Union:

For Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland:

Under forbehold af godkendelse:

W. G. Weston.

For Sverige:

For Den Sydafrikanske Union:

For Syrien:

For Thailand:

For Tyrkiet:

Under forbehold af godkendelse:

H. Nurelgin.

For Den Ukrainske Socialistiske Sovjetrepublik:

For Ungarn:

For Uruguay:

For Venezuela:

For Yemen:

For Ægypten:

Under forbehold af godkendelse:

M. A. Alluba. M. Hamdy. A. Abdel Hadi.

For Æthiopien:

For Østrig:

TILLÆG I.

(Jfr. artikel 17).

Sammensætningen af det første råd.

I overensstemmelse med de i artikel 17 anførte principper skal det første

råd bestå af følgende medlemmer:

(a) De seks medlemmer i henhold til artikel 17 (a) skal være:

Amerikas Forenede Stater,

Grækenland,

Nederlandene,

Norge,

Det Forenede Kongerige,

Sverige.

(b) De seks medlemmer i henhold til artikel 17 (b) skal være:

Argentina,

Australien,

Belgien,

Canada,

Frankrig,

Indien.

(c) To medlemmer, som vælges af forsamlingen i henhold til artikel 17 (c)

på grundlag af en liste af medlemmer, der foreslås af de i punkt (a) i dette

tillæg nævnte seks medlemmer.

(d) To medlemmer, der vælges af forsamlingen i henhold til artikel 17 (d)

blandt de medlemmer, som har en væsentlig interesse i international handel af

søvejen.

TILLÆG II.

(Jfr. artikel 51).

Retsstilling, privilegier og immuniteter.

Følgende bestemmelser vedrørende retsstilling, privilegier og immuniteter

skal bringes i anvendelse af medlemmerne over for eller i forbindelse med

Organisationen, indtil de pågældende medlemmer har tiltrådt konventionen om

de særlige institutioners rettigheder og immuniteter for så vidt angår

Organisationen.

§ 1

Organisationen skal på hvert medlems territorium have en sådan

retsstilling, som er nødvendig til gennemførelsen af dens formål og til

udførelsen af dens opgaver.

§ 2

(a) Organisationen skal på hvert medlems territorium nyde sådanne

privilegier og immuniteter, som er nødvendige til gennemførelsen af dens

formål og til udførelsen af dens opgaver.

(b) Repræsentanter for medlemmerne, herunder disses suppleanter og

rådgivere, samt Organisationens embedsmænd og funktionærer skal ligeledes

nyde de privilegier og immuniteter, som er nødvendige for den uafhængige

udførelse af deres opgaver i tilknytning til Organisationen.

§ 3

Ved anvendelsen af bestemmelserne i §§ 1 og 2 i nærværende tillæg skal

medlemmerne så vidt muligt tage hensyn til normalbestemmelserne i

konventionen om de særlige institutioners rettigheder og immuniteter.

Konventionen trådte i kraft den 17. marts 1958.

Damarks ratifikationsinstrument deponeredes hos De Forenede Nationers

generalsekretær den 3. juni 1959.

Konventionen er desuden tiltrådt af følgende lande:

Amerikas Forenede Stater.

Den Forenede Arabiske Republik.

Argentina.

Australien.

Belgien (omfatter ikke Belgisk Kongo og Ruanda-Urundi).

Burma.

Canada.

Den Dominikanske Republik.

Ecuador.

Finland.

Frankrig.

Ghana.

Grækenland.

Haiti.

Honduras.

Iran.

Irland.

Israel.

Italien.

Japan.

Republikken Kina (Formosa). Ikke anerkendt af Danmark.

Liberia.

Mexico.

Nederlandene (omfatter tillige Surinam, de Nederlandske Antiller og

Nederlandsk Guinea).

Norge.

Pakistan.

Panama.

Schweiz.

De Socialistiske Sovjetrepublikkers Union.

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.

Sverige.

Tyrkiet.

Forbundsrepublikken Tyskland.

Indien har den 6. januar 1959 deponeret sit ratifikationsinstrument hos De

Forenede Nationers generalsekretær. Til ratifikationsinstrumentet er knyttet

et forbehold af følgende indhold:

»Indiens regering erklærer ved sin tiltrædelse af Den mellemstatslige

rådgivende Søfartsorganisation, at enhver foranstaltning, den måtte træffe

eller har truffet til fremme af og støtte for sin egen skabsfart eller sine

egne skibsfartserhverv (som f.eks. lån til finansiering af indenlandske

rederier til rimelige rentesatser eller endog til rentesatser fastsat i

henhold til særlig bevilling, tildeling af regeringsejede eller

regeringskontrollede laster til indenlandske skibe eller forbeholdelse af

kystfarten for indenlandsk skibsfart) samt sådanne andre foranstaltninger,

som den indiske regering måtte træffe, og hvis eneste formål er at fremme

udviklingen af dens egen indenlandske skibsfart, er i overensstemmelse med

Den mellemstatslige rådgivende Søfartsorganisations formål som defineret i

konventionens art. 1 (b). I overensstemmelse hermed vil enhver rekommendation

herom, som måtte blive vedtaget af organisationen, blive taget op til fornyet

undersøgelse af den indiske regering. Den indiske regering erklærer endvidere

udtrykkeligt, at dens tiltrædelse af overnævnte konvention ikke op nogen måde

hverken har bevirket eller skal kunne bevirke nogen ændring eller

modificering af de på den indiske republiks territorium herom gældende

love.«

Visse fremmede stater, der tidligere havde deponeret deres

ratifikationsinstrumenter, har gjort indsigelse mod dette forbehold.

Udenrigsministeriet, den 7. oktober

1979.

J. O. KRAG.

Lignende dokumenter