Bekendtgørelse om konvention af 6. marts 1948 angående Den mellemstatslige rådgivende Søfartsorganisation. (* 1) (* 2)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse om konvention af 6. marts 1948
angående Den mellemstatslige rådgivende Søfartsorganisation. (* 1) (* 2)
Ved kgl. resolution af 13. maj 1959, og efter at folketinget den 7. april
1959 dertil har meddelt sit samtykke, har Danmark ratificeret den i Geneve
den 6. marts 1948 vedtagne konvention angående Den mellemstatslige
rådegivende Søfartsorganisation. Konventionens ordlyd er som følger (den
spanske tekst udeladt her):
KONVENTION angående Den mellemstatslige rådgivende
Søfartsorganisation.
De stater, der er deltagere i nærværende konvention, opretter herved Den
mellemstatslige rådgivende Søfartsorganisation (i det efterfølgende betegnet
som »Organisationen«)
I. afsnit
Organisationens formål.
Artikel 1.
Organisationens formål er:
(a) at tilrettelægge samarbejde mellem regeringerne med hensyn til
regeringsforskrifter og praksis vedrørende tekniske spørgsmål af enhver art,
der berører den internationale skibsfart, og at tilskynde til en almindelig
vedtagelse af de højest mulige normer i spørgsmål, der angår sikkerheden på
søen og sejladsens effektivitet;
(b) at tilskynde til afskaffelse af forskelsbehandling og unødvendige
restriktioner fra regeringers side i spørgsmål, der berører den
internationale skibsfart, for derigennem at fremme, at skibsfarten stilles
til rådighed for verdenshandelen uden forskelsbehandling; hjælp og opmuntring
ydet af en regering til udvikling af dens nationale skibsfart og af
sikkerhedshensyn skal i sig selv ikke anses for forskelsbehandling, forudsat
at sådan hjælp og opmuntring ikke er baseret på bestemmelser egnet til at
indskrænke alle landes skibsfarts fri adgang til at tage del i international
handel;
Læs alt
(c) i overensstemmelse med II. afsnit at drage omsorg for Organisationens
behandling af spørgsmål angående skibsfartssammenslutningers ubillige,
indskrænkende foranstaltninger;
(d) at drage omsorg for Organisationens behandling af ethvert
skibsfartsspørgsmål, som måtte blive forelagt den af et hvilket som helst
organ eller en særlig institution under De Forenede Nationer;
(e) at drage omsorg for udveksling af oplysninger mellem regeringer
angående spørgsmål, der behandles af Organisationen.
II. afsnit.
Opgaver.
Artikel 2.
Organisationen skal være rådgivende og vejledende.
Artikel 3.
Til fyldestgørelse af de i I. afsnit anførte formål skal Organisationens
opgaver være:
(a) med forbehold af de i artikel 4 indeholdte bestemmelser at behandle
og gøre indstilling vedrørende spørgsmål, der opstår i medfør af artikel 1
(a), (b) og (c), og som måtte blive indbragt for den af medlemmerne, af et
hvilket som helst organ eller en særlig institution under De Forenede
Nationer eller af nogen anden mellemstatslig Organisation, eller med hensyn
til spørgsmål, der bliver forelagt i henhold til artikel 1 (d);
(b) at drage omsorg for udarbejdelse af udkast til konventioner,
overenskomster eller andre egnede instrumenter og at gøre indstilling derom
til regeringer og til mellemstatslige organisationer samt at indkalde til
sådanne konferencer, som måtte være nødvendige;
(c) at tilrettelægge rådslagning mellem medlemmer og udveksling af
oplysninger mellem regeringer.
Artikel 4.
Organisationen skal i sådanne spørgsmål, som den mener vil kunne afgøres
ved de inden for den internationale skibsfart normalt anvendte
fremgangsmåder, gøre indstilling i overensstemmelse hermed. Når noget
spørgsmål vedrørende ubillige, indskrænkende foranstaltninger fra
skibsfartssammenslutningers side efter Organisationens mening ikke vil kunne
afgøres ved de inden for den internationale skibsfart normalt anvendte
fremgangsmåder, eller det faktisk har vist sig umuligt at afgøre spørgsmålet
på nævnte måde, skal Organisationen under forudsætning af, at spørgsmålet
først har været genstand for direkte forhandling mellem de pågældende
medlemmer, efter anmodning af et af disse medlemmer behandle spørgsmålet.
III. afsnit.
Medlemsskab.
Artikel 5.
Som medlemmer af Organisationen kan optages alle stater under iagttagelse
af bestemmelserne i III. afsnit.
Artikel 6.
Medlemmer af De Forenede Nationer kan blive medlemmer af Organisationen
ved at blive deltagere i konventionen i overensstemmelse med bestemmelserne i
artikel 57.
Artikel 7.
Stater, der ikke er medlemmer af De Forenede Nationer, og som er blevet
opfordret til at sende repræsentanter til De Forenede Nationers
søfartskonference, der trådte sammen i Geneve den 19. februar 1948, kan blive
medlemmer ved at blive deltagere i konventionen i overensstemmelse med
bestemmelserne i artikel 57.
Artikel 8.
Enhver stat, der ikke er berettiget til at blive medlem i medfør af
artikel 6 eller 7, kan ansøge om at blive medlem gennem Organisationens
generalsekretær og vil blive optaget som medlem, når den bliver deltager i
konventionen i overensstemmelse med bestemmelser i artikel 57, under
forudsætning af, at dens ansøgning efter indstilling af rådet er blevet
accepteret af to tredjedele af medlemmerne bortset fra uegentlige medlemmer.
Artikel 9.
Ethvert territorium eller enhver gruppe af territorier, hvorpå
konventionen i medfør af artikel 58 er bragt i anvendelse af det medlem, der
har ansvaret for dets internationale forbindelser, eller af De Forenede
Nationer, kan blive uegentligt medlem af Organisationen, når sådant medlem
eller De Forenede Nationer giver skriftlig meddelelse herom til De Forenede
Nationers generalsekretær.
Artikel 10.
Et uegentligt medlem har samme rettigheder og forpligtelser som et medlem
i medfør af konventionen bortset fra, at det ikke har stemmeret i
forsamlingen og ikke kan vælges til medlem af rådet eller komiteen for
sikkerhed på søen, med dette forbehold skal ordet »medlem« i
konventionen anses for at omfatte uegentlige medlemmer, medmindre andet
fremgår af sammenhængen.
Artikel 11.
Ingen stat og intet territorium kan blive eller vedblive med at være
medlem af Organisationen i strid med en resolution af De Forenede Nationers
plenarforsamling.
IV. afsnit.
Organer.
Artikel 12.
Organisationen består af en forsamling, et råd, en komite for sikkerhed på
søen og sådanne hjælpeorganer, som Organisationen til enhver tid måtte anse
for nødvendige, samt et sekretariat.
V. afsnit.
Forsamlingen.
Artikel 13.
Forsamlingen består af alle medlemmer.
Artikel 14.
Forsamlingen afholder ordinære samlinger en gang hvert andet år.
Ekstraordinære samlinger indkaldes med tres dages varsel, når en tredjedel af
medlemmerne giver meddelelse til generalsekretæren om, at de ønsker afholdt
en samling, eller ligeledes med tres dages varsel, når rådet måtte anse dette
for nødvendigt.
Artikel 15.
Forsamlingen er beslutningsdygtig, når et flertal af medlemmerne bortset
fra uegentlige medlemmer er til stede.
Artikel 16.
Forsamlingens opgaver skal være:
(a) ved hver ordinær samling af sin midte at vælge formand og to
viceformænd, som skal fungere indtil den næste ordinære samling. Uegentlige
medlemmer kan ikke vælges;
(b) at fastsætte reglerne for forretningsgangen bortset fra sådanne
regler, der er fastlagt i konventionen;
(c) at oprette midlertidige eller efter indstilling af rådet faste
hjælpeorganer, som den måtte anse for nødvendige;
(d) at vælge de medlemmer, der i medfør af artikel 17 skal være
repræsenteret i rådet, og de medlemmer, som i medfør af artikel 28 skal være
repræsenteret i komiteen for sikkerhed på søen;
(e) at modtage og behandle rådets rapporter og træffe afgørelse i alle
spørgsmål, der bliver forelagt den af rådet;
(f) at vedtage budgettet og træffe afgørelse vedrørende Organisationens
økonomiske forhold i overensstemmelse med IX. afsnit;
(g) at revidere Organisationens udgifter og godkende dens regnskab;
(h) at varetage Organisationens forretninger, dog således at forsamlingen
i spørgsmål vedrørende artikel 3 (a) og (b) skal henvise sådanne spørgsmål
til rådet, for at dette kan udforme rekommendationer og instrumenter i
overensstemmelse hermed, og således at rekommendationer og instrumenter, der
af rådet forelægges forsamlingen og ikke accepteres af denne, skal
tilbagesendes rådet til yderligere behandling med sådanne bemærkninger, som
forsamlingen måtte fremsætte;
(i) at foreslå medlemmerne at vedtage regler vedrørende sikkerhed på søen
eller ændringer i sådanne regler, som er blevet forelagt den gennem rådet af
komiteen for sikkerhed på søen;
(i) at henvise alle spørgsmål, der falder inden for Organisationens
rammer, til behandling eller afgørelse i rådet; dog skal fremsættelse af
forslag i henhold til punkt (i) i nærværende artikel ikke kunne overdrages
rådet.
VI. afsnit.
Rådet.
Artikel 17.
Rådet består af seksten medlemmer og skal have følgende sammensætning:
(a) seks skal være regeringerne for sådanne lande, som har den største
interesse i at stille skibe til rådighed i international trafik;
(b) seks skal være regeringerne for sådanne andre lande, som har den
største interesse i international handel ad søvejen;
(c) to vælges af forsamlingen blandt regeringerne for de lande, som har
en væsentlig interesse i at stille skibe til rådighed i international trafik,
og
(d) to vælges af forsamlingen blandt regeringerne for de lande, som har
en væsentlig interesse i international handel af søvejen.
I overensstemmelse med de i denne artikel anførte principper sammensættes
det første råd som fastsat i tillæg I til nærværende konvention.
Artikel 18.
Med forbehold af bestemmelserne i tillæg I til nærværende konvention afgør
rådet til fyldestgørelse af bestemmelse i artikel 17 (a), hvilke medlemmer
der har den største interesse i at stille skibe til rådighed i international
trafik, og skal også til fyldestgørelse af bestemmelsen i artikel 17 (c)
afgøre, hvilke medlemmer der har en væsentlig interesse i at stille sådanne
skibe til rådighed. Sådanne afgørelser træffes ved stemmeflerhed i rådet
indbefattet stemmerne fra et flertal, at de i rådet i medfør af artikel 17
(a) og (c) repræsenterede medlemmer. Endvidere afgør rådet til fyldestgørelse
af bestemmelsen i artikel 17 (b), hvilke medlemmer der har den største
interesse i international handel ad søvejen. Rådet skal træffe disse
afgørelse i rimelig tid før forsamlingens ordinære samlinger.
Artikel 19.
Medlemmer, der i overensstemmelse med artikel 17 er repræsenteret i rådet,
skal fungere indtil afslutningen af forsamlingens næste ordinære samling.
Medlemmerne kan genvælges.
Artikel 20.
(a) Rådet vælger sin formand og vedtager selv reglerne for
forretningsgangen, bortset fra sådanne regler, der er fastlagt i
konventionen.
(b) Rådet er beslutningsdygtigt, når tolv medlemmer er til stede.
(c) Rådet træder sammen med en måneds varsel, så ofte dette måtte anses
for påkrævet af hensyn til en effektiv opfyldelse af de rådet påhvilende
pligter, efter indkaldelse af formanden eller anmodning af mindste fire af
dets medlemmer, Rådet afholder sine møder, hvor det måtte findes
hensigtsmæssigt.
Artikel 21.
Rådet skal indbyde et hvilket som helst medlem til uden stemmeret at
deltage i dets forhandlinger vedrørende ethvert spørgsmål af særlig interesse
for det pågældende medlem.
Artikel 22.
(a) Rådet modtager forslag og beretninger fra komiteen for sikkerhed på
søen og sender dem til forsamlingen eller når denne ikke er samlet, til
medlemmerne til underretning ledsaget af rådets bemærkninger og forslag.
(b) Spørgsmål, der falder ind under artikel 29, kan først behandles af
rådet, efter at en udtalelse herom foreligger fra komiteen for sikkerhed på
søen.
Artikel 23.
Rådet udnævner med forsamlingens godkendelse generalsekretæren. Rådet
træffer endvidere foranstaltning til ansættelse af sådant personale, som i
øvrigt måtte være nødvendigt, og fastsætter vilkårene for generalsekretærens
og det øvrige personales ansættelse og tjenesteforhold, idet sådanne vilkår
såvidt muligt skal være i overensstemmelse med, hvad der er fastsat for De
Forenede Nationer og de herunder hørende særlige institutioner.
Artikel 24.
Rådet aflægger beretning til forsamlingen ved hver ordinær samling om
Organisationers arbejde siden forsamlingens sidste ordinære samling.
Artikel 25.
Rådet forelægger forsamlingen Organisationens budgetoverslag samt
regnskabsmæssig oversigt ledsaget af dets bemærkninger og indstilling.
Artikel 26.
I overensstemmelse med XII. afsnit kan rådet indgå overenskomster eller
træffe aftaler vedrørende Organisationens forhold til andre organisationer.
Sådanne overenskomster eller aftaler skal godkendes af forsamlingen.
Artikel 27.
Mellem forsamlingens samlinger væretager rådet alle Organisationens
opgaver med undtagelse af at stille forslag i henhold til artikel 16 (i).
VII. afsnit.
Komiteen for sikkerhed på søen.
Artikel 28.
(a) Komiteen for sikkerhed på søen består af fjorten medlemmer, der
vælges af forsamlingen blandt de medlemmer, som har en betydelig interesse i
sikkerhed på søen, og hvoraf mindst otte skal være de lande med den største
tonnage, og resten skal vælges på en sådan måde, at der sikres en passende
repræsentation dels af andre lande, som har en betydelig interesse i
sikkerhed på søen, såsom lande, som er interesseret i tilvejebringelse af et
stort antal skibsbesætninger eller i transport af et stort antal passagerer
med eller uden køjeplads, og dels af større geografiske området.
(b) Medlemmerne vælges for en periode af fire år og kan genvælges.
Artikel 29.
(a) Det påhviler komiteen for sikkerhed på søen at behandle ethvert
spørgsmål, der falder inden for Organisationens område, og som drejer sig om
hjælpemidler for navigering, skibes bygning og udrustning, bemanding ud for
et sikkerhedssynspunkt; regler angående forebyggelse af sammenstød,
behandling af farlige ladninger, forholdsregler og krav vedrørende sikkerhed
på søen, hydrografiske oplysninger, dagbøger og andre oplysningskilder
vedrørende navigering, undersøgelser af søulykker, bjergning og redning samt
alle andre spørgsmål, der direkte angår sikkerhed på søen.
(b) Komiteen for sikkerhed på søen skal tilvejebringe et
administrationsapparat til udøvelse af alle pligter, der pålægges det ved
konventionen eller af forsamlingen, eller pligter, der omfattes af denne
artikel, og som måtte blive den overdraget ved et hvilket som helst andet
mellemstatsligt instrument.
(c) Med henblik på bestemmelserne i XII. afsnit påhviler det komiteen for
sikkerhed på søen, at opretholde sådan snæver forbindelse med andre
mellemstatslige organer, der beskæftiger sig med transport og
kommunikationer, som måtte fremme Organisationens formål med hensyn til at
forøge sikkerheden på søen, og som måtte lette en samordning af de
bestræbelser, der inden for skibsfart, luftfart, telekommunikation og
meteorologi udfoldes med henblik på sikkerhed og redning.
Artikel 30.
Komiteen for sikkerhed på søen skal gennem rådet:
(a) forelægge forsamlingen på dennes ordinære samlinger forslag fremsat
af medlemmer vedrørende sikkerhedsforskrifter eller forslag til ændringer i
eksisterende sikkerhedsforskrifter ledsaget af komiteens bemærkninger til
eller anbefaling af de fremsatte forslag;
(b) aflægge beretning til forsamlingen om det arbejde, komiteen for
sikkerhed på søen har udført siden forsamlingens sidste ordinære samling.
Artikel 31.
Komiteen for sikkerhed på søen træder sammen en gang om året og iøvrigt,
når anmodning herom fremsættes af fem medlemmer. Den vælger sine embedsmænd
en gang om rådet og vedtager selv sin forretningsorden. Komiteen er
beslutningsdygtig, når et flertal af dens medlemmer er til stede.
Artikel 32.
Komiteen for sikkerhed på søen skal indbyde ethvert medlem til at deltage
uden stemmeret i dens forhandlinger vedrørende ethvert spørgsmål af særlig
interesse for det pågældende medlem.
VIII. afsnit.
Sekretariatet.
Artikel 33.
Sekretariatet består af generalsekretæren, en sekretær for komiteen for
sikkerhed på søen og det personale, som Organisationen måtte have fornødent.
Generalsekretæren er Organisationen øverste administrative embedsmand og
ansætter under iagttagelse af bestemmelserne i artikel 23 det ovenfor nævnte
personale.
Artikel 34.
Sekretariatet skal opbevare alt sådant materiale, som måtte være
nødvendigt for den effektive varetagelse af Organisationens opgaver, og skal
udarbejde, samle og udsende dokumenter, dagsordener, mødereferater og
oplysninger, som måtte behøves til arbejdet i forsamlingen, rådet, komiteen
for sikkerhed på søen og sådanne hjælpeorganer, som Organisationen måtte
oprette.
Artikel 35.
Generalsekretæren udarbejder og forelægget for rådet regnskabsmæssig
oversigt for hvert år og et toårigt budgetudkast med overslaget for hvert år
opført særskilt.
Artikel 36.
Generalsekretæren skal hold medlemmerne underrette om alt vedrørende
Organisationens virksomhed. Ethvert medlem kan udpege en eller flere
repræsentanter til at stå i forbindelse med generalsekretæren.
Artikel 37.
I udøvelsen af deres pligter må generalforsamlingen og personalet ikke
indhente eller modtage instruktioner fra nogen regering eller fra nogen
myndighed uden for Organisationen. De skal afholde sig fra enhver handling,
som måtte være udforenelig med deres stilling som internationale embedsmænd.
Hvert medlem forpligter sig for sit vedkommende til at respektere den
udelukkende internationale karakter af de opgaver, der påhviler
generalsekretæren og personalet, og til ikke at forsøge at påvirke de
pågældende ved udførelsen af deres hverv.
Artikel 38.
Generalsekretæren skal udføre sådanne andre hverv, som måtte blive ham
pålagt ved konventionen, af forsamlingen, rådet og komiteen for sikkerhed på
søen.
IX. afsnit.
Finanser.
Artikel 39.
Hvert medlem afholder vederlag, rejseudgifter og andre udgifter for det
pågældende medlems delegation til forsamlingen samt til dets repræsentanter i
rådet, komiteen for sikkerhed på søen og andre komiteer og hjælpeorganer.
Artikel 40.
Rådet behandler de af generalsekretøren udarbejde regnskaber og
budgetoverslag og forelægger dem for forsamlingen ledsaget af dets
bemærkninger og forslag.
Artikel 41.
(a) Med forbehold af eventuelle aftaler mellem Organisationen og De
Forenede Nationer gennemgør og godkender forsamlingen budgetoverslaget.
(b) Forsamlingen fordeler udgifterne mellem medlemmerne i
overensstemmelse med en skala, der vil være at fastsætte af forsamlingen
efter behandling af rådets forslag herom.
Artikel 42.
Ethvert medlem, der undlader at opfylde sine finansielle forpligtelser
skulle have været opfyldt, har ikke stemmeret i forsamlingen, rådet eller
komiteen for sikkerhed på søen, medmindre forsamlingen efter eget skøn måtte
gøre en undtagelse fra denne bestemmelse.
X. afsnit.
Afstemning.
Artikel 43.
Følgende bestemmelser gælder med hensyn til afstemning i forsamlingen,
rådet og komiteen for sikkerhed på søen:
(a) Ethvert medlem har en stemme.
(b) Medmindre andet er bestemt ved konventionen eller ved anden
international aftale, som tildeler forsamlingen, rådet eller komiteen for
sikkerhed på søen opgaver, skal disse organers beslutninger vedtages med
stemmeflerhed af de tilstedeværende og stemmende medlemmer, og for så vidt
angår beslutninger, hvor to tredjedeles flertal kræves, da med to tredjedeles
flertal af de tilstedeværende medlemmer.
(c) Udtrykket »tilstedeværende og stemmende medlemmer« i
konventionen betyder »medlemmer, der er til stede, og som enten stemmer
for eller imod«. Medlemmer, der afholder sig fra at stemme, betragtes
som ikke-stemmende.
XI. afsnit.
Organisationens hovedsæde.
Artikel 44.
(a) Organisationens hovedsæde skal oprettes i London.
(b) Forsamlingen kan med to tredjedeles flertal vedtage at flytte
hovedsædet om nødvendigt.
(c) Forsamlingen kan træde samme et hvilket som helst andet sted end ved
hovedsædet, hvis rådet skønner det nødvendigt.
XII. afsnit.
Forhold til De Forenede Nationer og andre organisationer.
Artikel 45.
I overensstemmelse med artikel 57 i De Forenede Nationers pagt skal
Organisationen knyttes til De Forenede Nationer som den særlige institution
på skibsfartens område. Denne tilknytning tilvejebringen ved en overenskomst
med De Forenede Nationer i henhold til artikel 63 i De Forenede Nationers
pagt. Overenskomsten afsluttes således som fastsat i artikel 26.
Artikel 46.
Organisationen skal samarbejde med en hvilken som helst særlig institution
inden for De Forende Nationer i spørgsmål, som måtte være af fælles interesse
for Organisationen og den pågældende særlige institution, og skal behandle
sådanne spørgsmål og med hensyn til disse handle i overensstemmelse med den
pågældende særlige institution.
Artikel 47.
I spørgsmål, der ligger inden for dens område, kan Organisationen
samarbejde med andre mellemstatslige organisationer, der ikke er særlige
institutioner under De forenede Nationer, men hvis interesse og virksomhed er
beslægtet med Organisationens formål.
Artikel 48.
I spørgsmål, der ligger inden for dens område, kan Organisationen træffe
passende foranstaltninger med henblik på rådslagning og samarbejde med
internationale organisationer, der ikke er regeringsorganisationer.
Artikel 49.
Med forbehold af godkendelse af forsamlingen med to tredjedeles
stemmeflerhed kan Organisationen overtage sådanne opgaver, hjælpemidler og
forpligter, der ligger inden for dens område, fra enhver anden international
organisation, hvad enten denne er en regeringsorganisation eller ikke, som
måtte blive overført til Organisationen ved internationale aftaler eller ved
gensidige ordninger truffet mellem de respektive organisationers kompetente
myndigheder. På lignende måde kan Organisationen overtage administrative
opgaver, der falder inden for dens område, og som er blevet bestået til en
regering i henhold ti bestemmelser i et hvilket som helst internationalt
instrument.
XIII. afsnit.
Retsstilling, privilegier og immuniteter.
Artikel 50.
Bestemmelserne i konventionen om de særlige institutioners rettigheder og
immuniteter, der er godkendt af De Forenede nationers plenarforsamling den
21. november 1947, skal være bestemmende for den retsstilling og de
privilegier og immuniteter, der tilstås Organisationen, eller som er knyttet
til denne, dog med forbehold af sådanne ændringer, som måtte blive anført i
den edelige (eller reviderede) tekst i tilægget, der er godkendt af
Organisationen i overensstemmelse med §§ 36 og 38 i nævnte konvention.
Artikel 51.
Ethvert medlem forpligter sig til, indtil det, for så vidt angår denne
organisation, har tiltrådt nævnte konvention, at bringe de i tillæg II til
nærværende konvention indeholdte bestemmelser i anvendelse.
XIV. afsnit.
Ændringer.
Artikel 52.
Forslag till ændringer i konventionen skal af generalsekretæren tilstilles
medlemmerne mindst seks måneder, før forslagene kommer til behandling i
forsamlingen. Ændringer skal vedtages med to tredjedeles stemmeflerhed i
forsamlingen indbefattet stemmerne fra et flertal af de i rådet
repræsenterede medlemmer. Tolv måneder efter, at en ændring er tiltrådt af to
tredjedele af Organisationens medlemmer bortset fra uegentlige medlemmer,
træder denne i kraft for alle medlemmer med undtagelse af de medlemmer, som
før ændringenens ikrafttræden har afgivet en erklæring om, at de ikke
tiltræder denne. Med to tredjedeles stemmeflerhed kan forsamlingen på det
tidspunkt, en ændring vedtages, beslutte, at ændringen er af en sådan
karakter, at ethvert medlem, som har afgivet en sådan erklæring og ikke
tiltræder ændringen inden for et tidsrum af tolv måneder efter ændringens
ikrafttræden, ved udløbet af denne periode skal ophøre med at være deltager i
konventionen.
Artikel 53.
Enhver ændring, der vedtages i medfør af artikel 52, skal deponeres hos De
Forenede Nationers generalsekretær, som straks vil fremsende et eksemplar af
ændringen til alle medlemmer.
Artikel 54.
Erklæring om tiltræden eller ikke-tiltræden som omhandlet i artikel 52
sker ved til generalsekretæren at fremsende et dokument, der deponeres hos De
Forenede Nationers generalsekretær. Generalsekretæren underretter medlemmerne
om modtagelsen af ethvert sådant dokument og om den dato, på hvilken
ændringen træder i kraft.
XV. afsnit.
Fortolkning.
Artikel 55.
Ethvert spørgsmål eller enhver tvist vedrørende fortolkningen eller
anvendelsen af konventionen skal henvises til afgørelse i forsamlingen eller
skal afgøres på en sådan måde, som de stridende parter måtte blive enige ome
Intet, som er indeholdt denne artikel, skal hindri rådet eller komiteen for
sikkerhed på søen i at afgøre ethvert sådant spørgsmål eller enhver sådan
tvist, som måtte opstå under de pågældende organers udførelse af deres
opgaver.
Artikel 56.
Ethvert juridisk spørgsmål, der ikke kan afgøres i medfør af
bestemmelserne i artikel 55, skal af Organisationen forelægges den
mellemfolkelige domstol, for at denne kan afgive responsum i overensstemmelse
med artikel 96 i De Forenede Nationers pagt.
XVI. afsnit.
Forskellige bestemmelser.
Artikel 57.
Underskrift og tiltræden.
Med forbehold af bestemmelserne i III. afsnit skal nærværende konvention
være åben for underskrift eller tiltræden, og stater kan blive deltagere i
konventionen ved:
(a) Underskrift uden forbehold om tiltræden;
(b) underskrift med forbehold om tiltræden efter fulgt af tiltræden,
eller
(c) tiltræden.
Tiltræden sker ved at deponere et instrument hos De Forenede Nationers
generalsekretær.
Artikel 58.
Territorier.
(a) Medlemmerne kan når som helst afgive en erklæring om, at deres
deltagelse i konventionen omfatter alle eller en gruppe territorier eller et
enkelt territorium, for hvis internationale forbindelser de er ansvarlige.
(b) Konventionen kommer ikke til anvendelse på territorier, for hvis
internationale forbindelser medlemmer er ansvarlige, medmindre en dertil
sigtende erklæring er blevet afgivet på de pågældende territoriers vegne i
medfør af de i punkt (a) i denne artikel indeholdte bestemmelser.
(c) En erklæring, der afgives i medfør af punkt (a) i denne artikel, skal
sendes til De Forenede Nationers generalsekretær, hvorefter denne fremsender
et eksemplar til alle stater, der var indbudt til De Forenede Nationers
søfartkonference, samt til sådanne andre stater, som måtte være blevet
medlemmer.
(d) I tilfælde, hvor i medfør af en formynderskabsoverenskomst De
Forenede Nationer er den administrerede myndighed, kan De Forenede Nationer
tiltræde konventionen på et, flere eller alle formynderskabsområders vegne i
overensstemmelse med den i artikel 57 anførte fremgangsmåde.
Artikel 59.
Udtræden.
(a) Ethvert medlem kan udtræde af Organisationen ved at give skriftlig
meddelelse til De Forenede Nationers generalsekretær, som straks vil
underrette de andre medlemmer og Organisationens generalsekretær om sådan
meddelelse. Meddelelse om udtræden kan gives når som helst efter udløbet af
en periode af tolv måneder fra den dato, på hvilken konventionen er trådt i
kraft. Udtræden træder i kraft ved udløbet af en periode af tolv måneder fra
den dato, på hvilken sådan skriftlig meddelelse modtages af De Forenede
Nationers generalsekretær.
(b) Konventionens anvendelse på at territorium eller på en gruppe af
territorier i medfør af artikel 58 kan når som helst bringes til ophør ved
skriftlig meddelelse til De Forenede Nationers generalsekretær fra det
medlem, der er ansvarlig for territoriets internationale forbindelser eller,
såfremt det drejer sig om et formynderskabsområde, der administreres af De
Forenede Nationer, ved skriftlig meddelelse fra De Forende Nationer. De
Forenede Nationers generalsekretær underretter straks alle medlemmer og
Organisationens generalsekretær om sådan meddelelse. Udmeldelsen bliver
virksom ved udløbet af en periode af tolv måneder fra den dato, på hvilken
den modtages af De Forenede Nationers generalsekretær.
XVII. afsnit.
Ikrafttræden.
Artikel 60.
Nærværende konvention træder i kraft på den dato, de 21 stater, af hvilke
7 skal have en samlet tonnage af mindst 1.000.000 bruttotons, er blevet
deltagere i konventionen i overensstemmelse med artikel 57.
Artikel 61.
De Forenede Nationers generalsekretær vil underrette alle de stater, der
var indbudt til De Forenede Nationers søfartskonference, og sådanne andre
stater, som måtte være blevet medlemmer, om den dato, på hvilken hver stat
bliver deltager i konventionen, samt om datoen for konventionens
ikrafttræden.
Artikel 62.
Nærværende konvention, hvis engelske, franske og spanske tekster er lige
autentiske, skal deponeres hos De Forenede Nationers generalsekretær, som vil
sende bekræftede eksemplarer heraf til hver af de stater, der var indbudt til
De Forenede Nationers søfartskonference, samt til sådanne andre stater, som
måtte være blevet medlemmer.
Artikel 63.
De Forenede Nationer er bemyndiget til at registrere konventionen, så
snart den er trådt i kraft.
TIL BEVIDNELSE HERAF har undertegnede, der er behørigt befuldmægtigede af
deres respektiv regeringer, underskrevet denne konvention.
Sket i Geneve den 6. marts 1948.
For Afghanistan:
For Albanien:
For Amerikas Forenede Stater:
Under forbehold af godkendelse:
Garrison Norton. Huntington T. Morse.
For Argentina:
Under forbehold af godkendelse:
A. Malvagni. B. Llambi. C. A. Pardo. Guillermo Montenegro. B. Mayantz
A C L. Juan Eugenio Peffabet.
For Australien:
Under forbehold af den australske regerings godkendelse:
John A. Beasley.
For Belgien:
Under forbehold af godkendelse:
M. H. De Vos. J. A. Denoel.
For Den Bjelorussiske Socialistiske Sovjetrepublik:
For Bolivia:
For Brasilien:
For Bulgarien:
For Canada:
For Chile:
Under forbehold af godkendelse:
C. Valenzuela M.
For Colombia:
Under forbehold af godkendelse:
Ernesto Ganiria. G. Giraldo Jaramillo.
For Costa Rica:
For Cuba:
For Czekoslovakiet:
For Danmark:
For Den Dominikanske Republik:
For Ecuador:
For El Salvador:
For Finland:
Under forbehold af godkendelse:
S. Sundman.
For Frankrig:
Under forbehold af godkendelse:
G. Anduze Faris.
For Grækenland:
Under forbehold af godkendelse:
A. Tsemberopolos. A. A. Bachas.
For Guatemala:
For Haiti:
For Honduras:
For Indien:
Under forbehold af godkendelse:
A. Ramaswami Mudaliar.
For Irak:
For Iran:
For Irland:
Under forbehold af godkendelse:
Thelka J. Beere.
For Island:
For Italien:
Under forbehold af godkendelse:
Giuglio Ingiana.
For Jordan:
For Jugoslavien:
For Kina:
For Libanon:
Under forbehold af den libanesiske regerings godkendelse:
J. Mikaoui.
For Liberia:
For Luxembourg:
For Mexico:
For Nederlandene:
Under forbehold af godkendelse:
Oyevaar.
For New Zealand:
For Nicaragua:
For Norge:
For Pakistan:
For Panama:
For Paraguay:
For Peru:
For Philippinerne:
For Polen:
Under forbehold af den polske regerings godkendelse:
Dr. Darski.
For Portugal:
Under forbehold af godkendelse:
Cesar de Sousa Mendes. Eduardo Pereira Viana.
For Rumænien:
For Saudi-Arabien:
For Schweiz:
Under forbehold af godkendelse:
M. Merminod. M. Custer.
For De Socialistiske Sovjetrepublikkers Union:
For Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland:
Under forbehold af godkendelse:
W. G. Weston.
For Sverige:
For Den Sydafrikanske Union:
For Syrien:
For Thailand:
For Tyrkiet:
Under forbehold af godkendelse:
H. Nurelgin.
For Den Ukrainske Socialistiske Sovjetrepublik:
For Ungarn:
For Uruguay:
For Venezuela:
For Yemen:
For Ægypten:
Under forbehold af godkendelse:
M. A. Alluba. M. Hamdy. A. Abdel Hadi.
For Æthiopien:
For Østrig:
TILLÆG I.
(Jfr. artikel 17).
Sammensætningen af det første råd.
I overensstemmelse med de i artikel 17 anførte principper skal det første
råd bestå af følgende medlemmer:
(a) De seks medlemmer i henhold til artikel 17 (a) skal være:
Amerikas Forenede Stater,
Grækenland,
Nederlandene,
Norge,
Det Forenede Kongerige,
Sverige.
(b) De seks medlemmer i henhold til artikel 17 (b) skal være:
Argentina,
Australien,
Belgien,
Canada,
Frankrig,
Indien.
(c) To medlemmer, som vælges af forsamlingen i henhold til artikel 17 (c)
på grundlag af en liste af medlemmer, der foreslås af de i punkt (a) i dette
tillæg nævnte seks medlemmer.
(d) To medlemmer, der vælges af forsamlingen i henhold til artikel 17 (d)
blandt de medlemmer, som har en væsentlig interesse i international handel af
søvejen.
TILLÆG II.
(Jfr. artikel 51).
Retsstilling, privilegier og immuniteter.
Følgende bestemmelser vedrørende retsstilling, privilegier og immuniteter
skal bringes i anvendelse af medlemmerne over for eller i forbindelse med
Organisationen, indtil de pågældende medlemmer har tiltrådt konventionen om
de særlige institutioners rettigheder og immuniteter for så vidt angår
Organisationen.
§ 1
Organisationen skal på hvert medlems territorium have en sådan
retsstilling, som er nødvendig til gennemførelsen af dens formål og til
udførelsen af dens opgaver.
§ 2
(a) Organisationen skal på hvert medlems territorium nyde sådanne
privilegier og immuniteter, som er nødvendige til gennemførelsen af dens
formål og til udførelsen af dens opgaver.
(b) Repræsentanter for medlemmerne, herunder disses suppleanter og
rådgivere, samt Organisationens embedsmænd og funktionærer skal ligeledes
nyde de privilegier og immuniteter, som er nødvendige for den uafhængige
udførelse af deres opgaver i tilknytning til Organisationen.
§ 3
Ved anvendelsen af bestemmelserne i §§ 1 og 2 i nærværende tillæg skal
medlemmerne så vidt muligt tage hensyn til normalbestemmelserne i
konventionen om de særlige institutioners rettigheder og immuniteter.
Konventionen trådte i kraft den 17. marts 1958.
Damarks ratifikationsinstrument deponeredes hos De Forenede Nationers
generalsekretær den 3. juni 1959.
Konventionen er desuden tiltrådt af følgende lande:
Amerikas Forenede Stater.
Den Forenede Arabiske Republik.
Argentina.
Australien.
Belgien (omfatter ikke Belgisk Kongo og Ruanda-Urundi).
Burma.
Canada.
Den Dominikanske Republik.
Ecuador.
Finland.
Frankrig.
Ghana.
Grækenland.
Haiti.
Honduras.
Iran.
Irland.
Israel.
Italien.
Japan.
Republikken Kina (Formosa). Ikke anerkendt af Danmark.
Liberia.
Mexico.
Nederlandene (omfatter tillige Surinam, de Nederlandske Antiller og
Nederlandsk Guinea).
Norge.
Pakistan.
Panama.
Schweiz.
De Socialistiske Sovjetrepublikkers Union.
Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.
Sverige.
Tyrkiet.
Forbundsrepublikken Tyskland.
Indien har den 6. januar 1959 deponeret sit ratifikationsinstrument hos De
Forenede Nationers generalsekretær. Til ratifikationsinstrumentet er knyttet
et forbehold af følgende indhold:
»Indiens regering erklærer ved sin tiltrædelse af Den mellemstatslige
rådgivende Søfartsorganisation, at enhver foranstaltning, den måtte træffe
eller har truffet til fremme af og støtte for sin egen skabsfart eller sine
egne skibsfartserhverv (som f.eks. lån til finansiering af indenlandske
rederier til rimelige rentesatser eller endog til rentesatser fastsat i
henhold til særlig bevilling, tildeling af regeringsejede eller
regeringskontrollede laster til indenlandske skibe eller forbeholdelse af
kystfarten for indenlandsk skibsfart) samt sådanne andre foranstaltninger,
som den indiske regering måtte træffe, og hvis eneste formål er at fremme
udviklingen af dens egen indenlandske skibsfart, er i overensstemmelse med
Den mellemstatslige rådgivende Søfartsorganisations formål som defineret i
konventionens art. 1 (b). I overensstemmelse hermed vil enhver rekommendation
herom, som måtte blive vedtaget af organisationen, blive taget op til fornyet
undersøgelse af den indiske regering. Den indiske regering erklærer endvidere
udtrykkeligt, at dens tiltrædelse af overnævnte konvention ikke op nogen måde
hverken har bevirket eller skal kunne bevirke nogen ændring eller
modificering af de på den indiske republiks territorium herom gældende
love.«
Visse fremmede stater, der tidligere havde deponeret deres
ratifikationsinstrumenter, har gjort indsigelse mod dette forbehold.
Udenrigsministeriet, den 7. oktober
1979.
J. O. KRAG.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af den i Geneve den 6. marts 1948 vedtagne konvention angående Den mellemstatslige rådgivende Søfartorganisation. Retsinformation · 26. august 1963
- Bekendtgørelse af ændring i konventionen af 6. marts 1948 angående Den mellemstatslige rådgivende Søfartsorganisation. Retsinformation · 31. oktober 1968
- Bekendtgørelse om andre landes stilling til konventionen af 6. marts 1948 angående den mellemstatslige rådgivende søfartsorganisation. Retsinformation · 11. september 1967
- Bekendtgørelse af ændringer i konventionen af 6. marts 1948 angående Den mellemstatslige rådgivende Søfartsorganisation. Retsinformation · 16. marts 1967
- Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af konventionen af 6. marts 1948 angående Den mellemstatslige rådgivende Søfartsorganisation. Retsinformation · 31. oktober 1968
- Bekendtgørelse af konventionen af 6. marts 1948 med senere ændringer angående Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) Retsinformation · 30. marts 1988