Spring til indhold

Retsinformation

Skrivelse om bestemmelse om retningslinier for forsvarets benyttelse af civile arealer

SKR nr 9935 af 31/03/1999SkrivelseForsvarsministeriet27. september 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skrivelse om bestemmelse om retningslinier for forsvarets

benyttelse af civile arealer

Bilag:

1.

Plakat af 31 JUL 1801.

2.

Skovenes

benyttelse.

Erstatter: FKOBST 611-1 af

OKT 1991.

Formål

1.

Nærværende

Forsvarskommandobestemmelse (FKOBST) har til formål at fastsætte

retningslinier

for

–

benyttelse af terrænet

uden for forsvarets egne arealer og

–

erstatning for

markskade,

i forbindelse med forsvarets

løsning af opgaver herunder øvelses- og uddannelsesvirksomhed.

Gyldighedsområde - skovenes benyttelse

2.

Nærværende

retningslinier for forsvarets benyttelse af civile arealer er gældende for

forsvaret, herunder hjemmeværnet, samt for allierede styrker ved deltagelse i

øvelses- og uddannelsesvirksomhed i Danmark.

Læs alt

FKOBST suppleres med

bestemmelser på området udarbejdet af Hærens Operative Kommando.

Bestemmelserne

har gyldighed for alle enheder i forsvaret og skal efterleves ved enhver

benyttelse af civilt terræn.

Hjemmeværnskommandoen

fastsætter egne supplerende bestemmelser.

Retningslinierne er

suppleret med bestemmelser for skovenes benyttelse, jf. bilag 2, der er

aftalt

mellem Skov- og Naturstyrelsen, Dansk Skovforening og Forsvarskommandoen.

Grundlag

3.

Som

det fremgår af bilag 1, er det forudsat i lovgivningen, at forsvaret har en

ved

alderstids hævd hjemlet ret til at færdes på såvel privat ejendom som statens

og offentlige institutioners ejendom i den udstrækning, løsning af opgaven

herunder øvelses- og uddannelsesvirksomhed kræver det. Dette er senere

anerkendt af retspraksis ved højesteretsdom af 17. juni 1904 og efterfølgende

fulgt op af Folketingets Ombudsmand skrivelse af 18. november 1964.

Denne ret forudsætter, at

forsvaret har pligt til at yde erstatning for forvoldte skader.

Det er forudsat, at

forsvarets egne arealer i størst mulig udstrækning tages i anvendelse fremfor

privat og anden statslig eller offentlig ejendom.

4.

På

grund af den betydning, som retten til at betræde “civilt” terræn,

d.v.s.

terræn uden for de militære øvelsespladser, skyde- og øvelsesterræner,

militære etablissementer m.v., repræsenterer for uddannelsen i forsvaret, må

der træffes sådanne foranstaltninger, at den erhvervede ret bevares i sin

nuværende form. Dette kan kun opnås, såfremt der fra forsvarets side tages

bl.a. følgende primære hensyn:

a.

Ved

brug af civilt terræn skal der foretages en afvejning mellem behovet for

bedst

muligt at varetage enhedernes tarv, generne for lodsejerne, incl.

konsekvenserne heraf, samt de mulige udgifter (erstatning for markskade).

b.

Rekognoscering

skal foretages, og i mulig udstrækning skal berørte lodsejere forud for

større

øvelser, kontaktes eller orienteres, evt. generelt gennem meddelelser i den

lokale presse.

c.

Førere

skal søge at erhverve sig et sådant kendskab til landbrugs- og skovforhold,

at

de kan afgøre, hvorvidt et areal efter fastsatte bestemmelser må anvendes,

ligesom de bør kunne foretage en indledende vurdering af opståede skader.

d.

Alt

militært personel skal være bekendt med gældende bestemmelser for færden i

civilt terræn.

e.

Restriktioner

for sårbare naturområder, f.eks. fredede områder, naturreservater m.v., skal

respekteres i overensstemmelse med bestemmelser herfor, hvilket også gælder

for

sejlads og flyvning.

f.

Ved

opstået markskade søges skaden udbedret. Er dette ikke muligt, ydes

skadelidte

hjælp i nødvendigt omfang.

g.

Under

allierede styrkers deltagelse i øvelses- og uddannelsesvirksomhed i Danmark

skal disse bekendtgøres med de nationale bestemmelser for terrænets

benyttelse,

samt støttes i forbindelse med anmeldelsesvirksomhed og afgørelse af

eventuelle erstatningssager.

5.

Generelt

bør rimelige krav og ønsker fra lodsejeres side søges opfyldt, men lodsejere

må ikke herved gives mulighed for at hindre den ønskede benyttelse af

terrænet.

Der må ikke lokalt afgives

løfter eller erklæringer om at undgå benyttelse af bestemte lokaliteter eller

terrænområder. Det bør imidlertid tilstræbes at tilvejebringe ordninger, som

tilsikrer en ligelig belastning af lodsejerne.

Generelle begrænsninger

6.

Bygninger.

Det er kun tilladt med ejerens tilsagn at betræde eller benytte private og

offentlige bygninger, incl. sommerhuse, fritidshuse, ødegårde o.lign.

øvelses-

og uddannelsesvirksomhed i kirker og på kirkegårde er forbudt.

7.

Stalde

og husdyr. Uanset ejerens tilsagn er det ikke tilladt at betræde

staldbygninger, som anvendes til husdyr. Husdyr må ikke berøres eller fodres.

8.

Landbrugsjord.

Planlagt anvendelse af marker i vækst med korn, rodfrugter, frø, nykløver og

græs til høslæt eller ensilering m.m. samt marker, hvor afgrøden ligger på

skår (raps, ærter og frø), kan som hovedregel kun finde sted efter forud

indhentet tilsagn fra ejeren eller meddelelse til ejeren herom.

Tilsvarende gælder for

nytilsåede marker eller marker, der er gjort klar til såning.

For særlige øvelser kan

Hærens Operative Kommando og Hjemmeværnskommandoen i enkeltstående tilfælde

fastsætte retningslinier eller bestemmelser for færdsel på landbrugsjord.

9.

Følsomme

områder. Det er ikke tilladt uden ejerens tilsagn at betræde eller benytte

anlæg, parker, idrætsanlæg, golfbaner, haver, frugtplantager, planteskoler,

plantninger, vildtindhegninger, søer, skovområder udlagt som naturskov og

andre

bevaringsværdige skovområder.

10.

Jernbaneterræner

og civile flyvepladser. Der må ikke uden forudgående tilladelse afholdes

uddannelses-

og øvelsesvirksomhed på jernbaneterræner og civile flyvepladser.

11.

Veje.

Kamphandlinger, incl. afspærring, må ikke gennemføres på motorveje og

motortrafikveje. På øvrige veje kan afspærring foretages efter indhentet

tilladelse fra den lokale politimyndighed og respektive vejmyndighed.

Afspærring og trafikregulering må kun gennemføres af militærpolitiet.

Offentlige og private veje,

herunder især skovveje og svagt befæstede veje, skal befærdes hensynsfuldt

med

motorkøretøjer, ikke mindst i nedbørs- og tøbrudsperioder, ligesom færdsel

med

bæltekøretøjer på nyasfalterede veje i varme perioder bør undgås.

12.

Fortidsminder.

Det er forbudt at foretage gravning, at rejse master o.lign. samt at køre på

eller hen over jordfaste fortidsminder, såsom gravhøje, stengrave, -dysser,

voldsteder,

ruiner m.v., selv om fortidsminderne ikke er afmærket med fredningssten.

Dette forbud er også

gældende på militært område.

13.

Oprydning.

Eget affald af enhver art skal fjernes.

14.

Gravning.

Gravning af skyttehuller skal normalt aftales med lodsejerne.

Gravning må ikke foretages

nærmere veje end 5 meter. Gravearbejder med maskiner må af hensyn til el-,

gas-, vand- og telefonledninger o.lign. kun foretages efter behørig

henvendelse til civile myndigheder og efter aftale med berørte lodsejere.

15.

Støj.

Ved gennemførelse af støjende aktiviteter - såsom skydning, brug af kanonslag

og andre sprængmidler - samt brug af røg skal der udvises hensyn til

omgivelserne, især i nærheden af

–

sygehuse, plejehjem,

stiftelser for svagelige el.lign.,

–

kreaturer, heste og

andre husdyr - såvel i stalde som i indhegninger,

–

pels-, fjerkræ-, hare-

og hjortefarme samt

–

volierer og andre

vildtindhegninger.

Tilsvarende gælder i

nærheden af beboelse, befærdede steder og veje.

16.

Brandfare.

Al omgang med ild, herunder tobaksrygning, enhver anvendelse af sprængmidler,

kanonslag, observations-, røg- og signalammunition er forbudt indenfor eller

i

nærheden af det i lokale brandvedtægter eller tilsvarende fastsatte for

–

stråtækte bygninger,

–

let antændelige

genstande samt

–

steder med let

antændelig vegetation - såsom lyng, tørt græs, løv og skove, specielt

nåleskove.

17.

Kørsel

med militære motorkøretøjer.

Der henvises til Hærens

Materielkommandos værnsfælles bestemmelse omhandlende

færdselssikkerhedsmæssige

bestemmelser for forsvarets motorkøretøjer.

Erstatning for markskade

18.

Benævnelsen

MARKSKADE dækker i denne sammenhæng bredt alle skader på marker, afgrøder,

veje, skove, dyr, bygninger og drifts-midler m.v., som forsvaret (forsvarets

personel) forvolder på civil ejendom eller anden offentlig ejendom, når der

ikke er tale om færdsels- eller personskader.

19.

I

overensstemmelse med forudsætningerne for forsvarets aktiviteter i civilt

terræn har lodsejere m.fl. krav på erstatning for den skade, der måtte blive

anrettet på deres ejendom af enheder fra forsvaret samt allierede styrker.

20.

Forvoldt

markskade forsøges i muligt omfang udbedret, såfremt skadelidte er

indforstået

hermed. Herefter skal enheden forvisse sig om, at skadelidte er tilfreds med

retableringen.

Er dette ikke tilfældet, og

skadelidte mener at have krav på erstatning for markskade, udfærdiges der

MARKSSKADERAPPORT. Hærens Operative Kommando har ansvaret for blankettens

udformning

i samarbejde med berørte myndigheder.

21.

Såfremt

en skadelidt henvender sig til en militær enhed vedrørende militær markskade

på sin ejendom - uden at han har haft kontakt med skadevolderen - skal

enheden

være den skadelidte behjælpelig i form af retablering eller gennem optagelse

af

markskaderapport.

Enhver anmeldelse af markskade

skal snarest efter, at anmeldelsen er modtaget behandles og besigtiges. Ved

anmeldelser af markskader hvor der er fare for, at skaden p.g.a. særlige

omstændigheder

kan forværres eller er til fare for omgivelserne, skal skaden uopholdeligt

besigtiges og retablering iværksættes.

22.

Afgørelse

af markskadesager. Markskadesager i forsvaret afgøres efter Hærens Operative

Kommandos bestemmelse, idet markskadesager på indtil et efter forhandling

mellem de operative kommandoer fastsat beløb afgøres af Søværnets Operative

Kommando, henholdsvis Flyvertaktisk Kommando.

Markskadesager i

hjemmeværnet behandles efter Hjemmeværnskommandoens bestemmelse.

23.

Sejlads.

Skadesager, klager og uheld m.v. i forbindelse med sejlads behandles efter

Søværnets Operative Kommandos bestemmelse.

For enheder af hjemmeværnet

anvendes de af Hjemmeværnskommandoen fastsatte bestemmelser.

24.

Flyvning.

Skadesager, klager og uheld m.v. i forbindelse med flyvning, herunder fra

overflyvning, behandles efter Flyvertaktisk Kommandos bestemmelse.

Henvendelser eller

anmeldelser om skader som følge af havari, landing m.v. behandles efter

reglerne

for markskade i nærværende FKOBST. Henvendelser om anmeldelser af skader som

følge af overflyvning henvises til politiet med henblik på optagelse af

politirapport.

25.

Myndighederne

kan, hvor skadens omfang og karakter måtte tale herfor, antage fornøden

sagkyndig

bistand, ligesom muligheden for sagkyndig bistand fra Forsvarets

Bygningstjeneste og lokale Bygningsafdelinger bør udnyttes.

26.

Såfremt

myndighederne ikke kan opnå enighed med skadelidte om erstatningsbeløbet,

meddeles skadelidte skriftligt den endelige afgørelse med oplysning om, at

sagen kan ankes, jf. forvaltningslovens § 25.

Forsvarskommandoen, den 31. marts

1999

E.B.

Kontreadmiral

P.B. Sørensen

Bilag 1

Plakat af 31 JUL

1801

Forsvarets ved alderstids

hævd hjemlede ret til at færdes på privat ejendom som forudsat i lovgivningen

Ligesom Vi ved Vore

anordninger om vejvæsenet i Vort rige Danmark, dateret 13/12 1793, om

lendsers

indretning i Norge, dateret 17/10 1794, og om lodsmærkers anlæg for begge

riger, dateret 22/11 1799, have bestemt de vedkommende grundejeres

rettigheder

og pligter i tilfælde af, at jordlodders eller ejendommes afståelse måtte

udfordres til disse indretningers iværksættelse, hvilke bestemmelser ere

byggede på den grundsætning, at ejendomsretten ikke bør lide indskrænkelse,

med

mindre det almindelige bedste fordrer det, og at ejeren da tilkommer billig

og

fuldkommen erstatning, så have Vi, med hensyn til at afværge tvistigheder og

modvillige nægtelser i lignende tilfælde, såsom ved skansers anlæg eller

udvidelse,

telegrafers oprettelse og deslige, fundet fornødent herved at kundgøre til

almindelig efterretning, at de i fornævnte lovgivninger foreskrevne regler

skulle være gældende og til følge i enhver begivenhed, hvor dertil landets

forsvar eller offentlige foranstaltningers fremme behøves afståelse af nogens

grund eller ejendom.

Bilag 2

Hertil 2 underbilag

Skovenes benyttelse

1.

Skove

benævnes statsskove, når de henhører under Skov- og Naturstyrelsen, mens

øvrige

skove benævnes privatskove.

2.

Skove

bør principielt kun benyttes til den øvelses- og uddannelsesvirksomhed, hvor

skov indgår som et væsentligt øvelses- og uddannelseselement.

Færdsel og ophold i skovene

skal ske under størst mulig hensyntagen til skovmiljøet, herunder til skovens

dyr og fugle, især i yngleperioden 1 APR - 30 JUN og i senvinteren. Steder,

hvor vildtopdræt finder sted i større omfang, må ikke befærdes. Der må ikke

afholdes øvelser eller skydes i nærheden af foderpladser i vinterhalvåret.

Ved færdsel og ophold uden

for faste veje, spor, brandlinier og lignende skal der tages særligt hensyn

til

ikke at beskadige træagtig opvækst, der ofte ikke vil være særligt afmærket

eller indhegnet.

I yngleperioden 1 APR - 30

JUN og i skove med kronvildtbestand i perioden 1 SEP - 31 OKT skal forsvarets

benyttelse af skove til natøvelser (fra solnedgang til solopgang) samt

anvendelse af løs ammunition - såvel dag som nat - begrænses mest muligt.

Såfremt

det af øvelses- og uddannelsesmæssige grunde findes nødvendigt at anvende løs

ammunition, skal der normalt forhandles herom med pågældende

skovdistrikt/skovejer.

3.

Bivuakering

og gravning. Bivuakering i skove må kun finde sted efter anvisning fra

pågældende skovdistrikt/skovejer.

Det er forbudt at antænde

bål uden for anviste eller dertil indrettede steder.

Bortset fra gravning til

dækning for liggende skytte skal gravearbejder begrænses mest muligt. Alle

gravearbejder skal normalt forhandles forud med pågældende

skovdistrikt/skovejer. Der må normalt ikke graves nærmere end 2 m fra større

træer. Spor efter gravearbejder skal sløjfes, om muligt inden skoven forlades

og senest umiddelbart efter øvelsens afslutning, med mindre anden aftale

foreligger.

Til opfyldning af gravede huller må kun anvendes de opgravede materialer.

4.

Affald.

Alt affald, minestrimler, snubletråde m.m. skal fjernes snarest efter brug,

og

altid inden skoven forlades.

Affald m.m. må ikke

nedgraves, men skal medtages.

5.

Afmærkning.

Enhver form for afmærkning skal forsynes med oplysninger om brugende enhed og

dato for anvendelsen. Afmærkninger må ikke foretages med søm, maling,

metaltråde el.lign. og skal fjernes umiddelbart efter anvendelsen, medmindre

der foreligger anden aftale.

6.

Brug

af materialer. Nedfaldne og visne grene er normalt de eneste materialer, der

må

anvendes til sløring og lignende.

Skovens øvrige materialer må

kun anvendes efter forhandling med pågældende skovdistrikt/skovejer.

7.

Gener.

Forsvarets aktiviteter må ikke være til gene for arbejdet i skoven, og alle

anmodninger fra skovpersonalet i den anledning skal snarest efterkommes.

8.

Kørsel.

Forsvarets køretøjer - herunder de, jf. særlig aftale, afmærkede køretøjer

fra

hjemmeværnet - har ret til færdsel ad samtlige veje i forbindelse med

øvelsesvirksomhed.

Med henblik på at begrænse

risikoen for skader skal kørsel med bæltekøretøjer forud forhandles med

pågældende skovdistrikt/skovejer.

Kørsel uden for faste veje,

spor, brandlinier og lignende bør begrænses mest muligt og skal i givet fald

ske med størst mulig forsigtighed og normalt efter forhandling.

Såfremt nogle af vejene i en

skov er i en sådan stand - f.eks. i en tøbruds- eller nedbørsperiode - at

betydelig skade kan opstå ved motorkørsel, er vedkommende

skovdistrikt/skovejer

berettiget til midlertidigt at lukke de pågældende veje for al færdsel med

motorkøretøjer.

9.

Jagt.

På jagtdage og dagene umiddelbart før jagtdage er skovdistriktet/skovejeren

berettiget til helt eller delvis at lukke skoven.

10.

Skovenes

tilhørsforhold. Statsskovene er opdelt i et antal statsskovdistrikter jf.

underbilag 1. For at sikre den nødvendige lokale kommunikation er der

foretaget

en regionsinddeling, som fastsætter tilhørsforholdet mellem militære

myndigheder (Militærregioner og Garnisoner) og de respektive

statsskovdistrikter, jf. underbilag 1.

Privatskovenes ejerforhold

fremgår af “Danske Skovdistrikter”, der udgives af Danske

Forstkandidaters

Forening, Strandvejen 863, 2930 Klampenborg.

11.

Benyttelse

af stats- og privatskove bør normalt først finde sted efter skriftlig

anmeldelse

til pågældende skovdistrikt/skovejer, idet benyttelsen efter forhandling kan

flyttes/ændres, såfremt der er særlig risiko for skader, eller anden brug af

skoven gør det påkrævet.

Hertil anvendes blanket

udfærdiget af Skov- og Naturstyrelsen som rekvireres ved

statsskovdistrikterne.

a.

For

privatskove sender den brugende militære enhed (Underafdeling eller højere)

senest 8 dage før benyttelsen en anmeldelse direkte til berørte

skovdistrikt/skovejer med efterretningskopi til berørte militære myndigheder.

I

forbindelse med større samlede øvelser, d.v.s. øvelser under ledelse af

brigade/militærregion/hjemmeværnsregion og højere, kan der - i stedet for

henvendelse til berørte skovdistrikt/skovejere - anvendes annoncering i

lokalaviser, hvorved de direkte anmeldelser kan bortfalde. Annoncens ordlyd

sendes desuden senest 1 måned før øvelsen til

Dansk Skovforening,

Amalievej 20,

1875 Frederiksberg C,

tlf. 33 24 42 66,

telefax 33 24 02 42,

som herefter vil drage

omsorg for, at der gives meddelelse om øvelsen i foreningens tidsskrift

SKOVEN

NYT eller i andet relevant fagtidsskrift.

b.

For

statsskove sender den brugende militære enhed (underafdeling eller højere)

senest 12 dage før benyttelsen en anmeldelse til berørte militære

myndigheder,

jf. underbilag 1. Enheder, som vil benytte statsskove uden for egen

militærregion, skal desuden sende anmeldelsen til efterretning for den

berørte

militærregion.

Pågældende militære

myndighed foretager senest 10 dage før benyttelsen anmeldelse til berørte

statsskovdistrikt, medmindre anden lokal aftale foreligger.

12.

Beskyttede

skove. Mindre dele af visse skove er særligt følsomme over for benyttelse fra

forsvarets side, hvorfor disse skove er kategoriseret “Beskyttede

skove”.

Oversigt over beskyttede

statsskove fremgår af underbilag 2. Beskyttede privatskove oprettes efter

forhandling på lokalt plan mellem skovdistrikt/skovejer og militære

myndigheder, idet sådanne aftaler godkendes af Hærens Operative Kommando, som

desuden er ansvarlig for, at de øvrige brugere fra forsvaret, inkl.

hjemmeværnet, underrettes herom, f.eks. gennem blivende befalinger.

13.

For

anvendelse af beskyttede skove gælder desuden følgende særlige bestemmelser.

a.

Beskyttede

skove er lukkede for anvendelse af enhver art, idet dog øvelser under ledelse

af

østre Landkommando/Bornholms Værn/Danske Division er undtaget herfra.

b.

I

særlige tilfælde og efter forhandling med pågældende skovdistrikt/skovejer

kan

brigade/militærregion/hjemmeværnsregion opnå tilladelse til at gennemføre

begrænsede øvelsesaktiviteter i de beskyttede skove under større

brigade-/militærregion-/hjemmeværnsregionledede feltøvelser.

c.

Forsvaret

inkl. hjemmeværnet har desuden ret til begrænsede øvelsesaktiviteter

lokaliseret til og koncentreret omkring forsvarets faste anlæg i de

beskyttede

skove, samt omkring civile anlæg/objekter, “Nøglepunkter” og

lignende, hvor

forsvaret er tildelt opgaver, f.eks. bevogtning.

De nærmere aftaler herom

forhandles direkte med pågældende skovdistrikt/skovejer.

Underbilag 1 til bilag 2

Regionsinddeling

Tilhørsforholdet mellem hærens myndigheder og

statsskovdistrikterne

MILITÆRREGION I

Nørre-Uttrup Kaserne

9400 Nørresundby

Tlf. 98 19 15 66

Fax. 98 19 02 55

Nordjyllands Distrikt

Sct. Laurentilvej 150

9990 Skagen

Tlf. 98 44 19 11

Fax. 98 44 24 18

Dronningens Livregiment

Nørre-Uttrup Kaserne

9400 Nørresundby

Tlf. 98 19 15 66

Fax. 98 19 02 55

Hanherred Distrikt

Langdal, Ejstrupvej 24

9460 Brovst

Tlf. 98 23 54 22

Fax. 98 23 54 91

NB: Plantagerne ligger

dels i Militærregion I og dels i Militærregion II

Buderupholm Distrikt

Mosskovgård, Møldrupvej 26

9520 Skørping

Tlf. 98 39 10 14

Fax. 98 39 27 14

MILITÆRREGION II

Viborg Kaserne

Postboks 513

Tlf. 89 26 60 00

Fax. 89 26 60 08

Thy Distrikt

Søholt, Søholtvej 6

7700 Thisted

Tlf. 97 97 70 88

Fax. 97 97 71 88

Jydske Dragonregiment

Dragonkasernen

7500 Holstebro

Tlf. 97 42 31 77

Fax. 97 42 81 61

Klosterheden. Distrikt

Gl. Landevej 35, Fabjerg

7620 Lemvig

Tlf. 97 81 00 33

Fax. 97 82 02 40

Prinsens Livregiment

Viborg Kaserne

Postboks 513

8800 Viborg

Tlf. 89 26 60 00

Fax. 89 26 60 08

Feldborg Distrikt

Feldborggaard,

Bjørnkærvej 18

7540 Haderup

Tlf. 97 45 41 88

Fax. 97 45 40 13

Silkeborg Distrikt

Vejlbo, Vejlesøvej

8600 Silkeborg

Tlf. 86 82 08 44

Fax. 86 80 47 30

Palsgård Distrikt

Palsgårdsvej 9

7362 Hampen

Tlf. 75 77 10 24

Fax. 75 77 18 29

Fussingø Distrikt

Vasevej 7, Fussingø

8900

Randers

Tlf. 86 45 45 00

Fax. 86 45 40 36

MILITÆRREGION III

Haderslev Kaserne

Postboks 1059

Louisevej 2 A

6100 Haderslev

Tlf. 74 22 44 66

Fax. 74 22 44 41

Randbøl Distrikt

Førstballevej 2

7183 Randbøl

Tlf. 75 88 3].

99

Fax. 75 88 31 77

Telegrafregimentet

Ryes Kaserne

7000 Fredericia

Tlf. 75 92 26 44

Fax. 75 92 54 39

Haderslev Distrikt

Christiansfeldvej 69

6100 Haderslev

Tlf. 74 52 2].

05

Fax. 74 52 53 68

Slesvigske Fodregiment

Haderslev Kaserne

Louisevej 2A

6100 Haderslev

Tlf. 74 22 44 66

Fax. 74 22 44 34

Åbenrå Distrikt

Vesterlund, Skinderbro 31

6200 Åbenrå

Tlf. 74 62 31 82

Fax. 74 62 60 42

Sønderborg Kaserne

Postboks 69

6400 Sønderborg

Tlf. 74 42 42 42

Fax. 74 42 66 88

Gråsten Distrikt

Egene, Feldstedvej 14

6300 Gråsten

Tlf. 74 65 14 64

Fax. 74 65 23 32

Tønder Kaserne

Postboks 130

6270 Tønder

Tlf. 74 72 24 44

Fax. 74 72 25 12

Lindet Distrikt

Skovridervej 1, Lindet

6510 Gram

Tlf. 74 82 61 05

Fax. 74 82 61 22

Oksbøllejren

Grærup Havvej 2

6840 Oksbøl

Tlf. 76 54 12 00

Fax. 76 54 13 70

Oxbøl Distrikt

Ålholt, Ålholtvej 1

6840 Oksbøl

Tlf. 75 27 17 00

Fax. 75 27 25 14

MILITÆRREGION IV

Odense Kaserne

Sdr. Boulevard 19 - 21

Postboks 240

5100 Odense C

Tlf. 66 12 12 48

Fax. 66 13 74 92

Fyns Distrikt

Sollerupvej 22, Korinth

5600 Fâborg

Tif. 62 65 17 77

Fax. 62 65 17 22

MILITÆRREGION V

Antvorskov Kaserne

4200 Slagelse

Tlf. 58 52 66 77

Fax. 58 50 34 22

Odsherred Distrikt

Ulkerupvej 2

4500 Nykøbing S

Tlf. 59 32 80 16

Fax. 59 32 90 71

Sjællandske Livregiment

Antvorskov Kaserne

4200 Slagelse

Tlf. 58 52 66 77

Fax. 58 50 34 22

Falster Distrikt

Egehus, Hannenovvej 22

Tingsted

4800 Nykøbing F

Tlf. 53 83 90 13

Fax. 53 83 98 13

Danske Livregiment

Vordingborg Kaserne

4760 Vordingborg

Tlf. 55 35 72 00

Fax. 55 35 75 10

MILITÆRREGION IV

Kastellet 14 B

2100 København 0

Tlf. 33 47 95 60

Fax. 33 47 95 69

Frederiksborg Distrikt

Ostrupgård, Gillelejevej 2

B

3230 Græsted

Tlf. 48 48 07 16

Fax. 48 47 50 64

Ingeniørregimentet

Farum Kaserne

3520 Farum

Tlf. 44 39 06 00

Fax. 44 39 03 49

Jægersborg Distrikt

Dyrehaven 6

2930 Klampenborg

Tlf. 39 63 00 01

Fax. 39 63 00 05

Jægersprislejren

3630 Jægerspris

Tlf. 47 53 11 47

Fax. 47 53 12 04

Københavns Distrikt

Fægyden 1

3500 Værløse

Tlf. 44 35 00 35

Fax. 44 35 00 36

Forsvarets Center for

Lederskab

Gurrehus

3490 Kvistgård

Tlf. 49 13 91 39

Fax. 49 13 81 18

Tisvilde Distrikt

Arresødalvej 79

3300 Frederiksværk

Tlf. 47 72 00 50

Fax. 47 77 01 67

Kronborg Distrikt

Bøssemagergade 81

3150 Hellebæk

Tlf. 49 70 90 90

Fax. 49 70 90 82

MILITÆRREGION VII

Almegaards Kaserne

3700 Rønnede

Tlf. 56 91 12 00

Fax. 56 91 12 07

Bornholms Distrikt

Rømersdal, Ekkodalsvej 2

3720 Åkirkeby

Tlf. 56 97 40 06

Fax. 56 97 53 93

Bornholms Værn

Almegaards Kaserne

3700 Rønne

Tlf. 56 95 12 00

Fax. 56 91 12 07

Underbilag 2 til bilag 2

Oversigt over beskyttede statsskove

Benævnelse

Beliggenhed

Skovdistrikt

Beskyttet areal i

ha.

Bemærkninger

JYLLAND

FOSDAL PLANTAGE

LANGDAL PLANTAGE

Ved Tranum

Hanherred

1159

RYDHAVE

E for Struer

Feldborg

31

FELDBORG SØNDERSKOV

E for Holstebro

633

Beskyttet i S-lige del

HALD

Ved Hald sø

Fussingø

350

Området S for Herningvejen

RINGELMOSE SKOV

S for Rønde

193

HESTEHAVE SKOV

215

MOLS BJERGE

W for Egeltoft

718

LOVDAL SKOV

TORSØ BAKKER

S for Silkeborg

Silkeborg

33

182

HØGDAL

SE for Silkeborg

54

VELLING SKOV

N for Bryrup

376

SNABEGÅRD SKOV

137

GØDDING SKOV

N for Randbøl

Randbøl

276

BOLLER NEDERSKOV

S for Horsens

159

BOLLER OVERSKOV

59

KLOKKEDAL

66

TIPPERNE

Ved Nymindegab

Oxbøl

500

Fuglereservat

ØSTERSKOV

NE for Haderslev

Haderslev

185

JØRGENSGÅRD SKOV

NE for Åbenrå

Åbenrå

173

NØRRESKOV

84

DRAVED SKOV OG KONGENS MOSE

S for Løgumkloster

Lindet

494

SØNDERSKOV

E for Sønderborg

Gråsten

411

Beskyttet S for landevej

LAMBJERG INDTÆGT

E for Sønderborg

97

RODEN

NW for Gråsten

146

SJÆLLAND

SONNERUP SKOV

W for Arresø

Tisvilde

61

LYNGBY SKOV

S for Arresø

66

FREERSLEV HEGN

W for Hillerød

277

NEJEDE VESTERSKOV

E for Arresø

110

HORSERØD HEGN

Ved Gurre sø

Kronborg

380

GURRE VANG

198

KNORRENBORG VANG

NE for Hillerød

109

GRØNHOLT HEGN

274

FOLEHAVEN

SE for Hørsholm

266

STASEVANG

NW for Hørsholm

72

SJÆLSØ LUND

83

HARAGER HEGN

Ø for Helsinge

Frederiksborg

408

SNEVRET

N for Esrum

62

BRØDE SKOV

S for Hillerød

178

GRIBSKOV

560

Beskyttet øst for landevejen Nøddebo-Esbønderup

JÆGERSBORG HEGN

Jægersborg

Jægersborg

1617

Særlig status

JÆGERSBORG DYREHAVE

NØRRESKOV

W for Furesø

København

114

Beskyttet E for vejen Farum-Bagsværd

GANLØSE ORE

SW for Farum

392

ST. HARESKOV

S for Furesø

294

RYGET

S for Farum sø

142

ANNEBJERG SKOV

S for Nyk. Sjæl.

Odsherred

197

ULKERUP SKOV

272

FALSTER

BANGSEBRO

NE for Nyk. F.

Falster

85

SDR. KOHAVE

69

BUSSENE HAVE

S for Møns Klint

9

MANDEMARKE HAVE

14

BORNHOLM

SLOTSLYNGEN

S for Hammershus

Bornholm

142

Lignende dokumenter