Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af overenskomst af 26. marts 1993 med Irland til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter

BKI nr 115 af 03/11/1993Bekendtgørelse (international)Skatte- og Vækstministeriet17. november 1993

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af overenskomst af 26. marts 1993

med Irland til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af

skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter

Den 26. marts 1993 undertegnedes i Dublin en overenskomst mellem Danmark

og Irland til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af

skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter. Overenskomsten med

dertil knyttede protokol og notevekslinger har følgende ordlyd:

Oversættelse

OVERENSKOMST

mellem regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Irland til

undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så

vidt angår indkomstskatter.

Regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Irland, der ønsker at

afslutte en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af

skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter, er blevet enige om

følgende bestemmelser:

Artikel 1

De af overenskomsten omfattede personer

Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, der er hjemmehørende

i en af eller i begge de kontraherende stater.

Artikel 2

De af overenskomsten omfattede skatter

1. Denne overenskomst skal finde anvendelse på indkomstskatter,

der pålignes på en kontraherende stats, dens politiske underafdelingers eller

dens lokale myndigheders vegne, uden hensyn til, hvorledes de opkræves.

2. Som indkomstskatter skal anses alle skatter, der pålignes hele

indkomsten eller dele af indkomsten, herunder skatter af fortjeneste ved

afhændelse af rørlig formue eller fast ejendom, såvel som skatter på

formueforøgelse.

3. De gældende skatter, på hvilke overenskomsten skal finde

Læs alt

anvendelse, er især:

a) I Danmark:

(i) indkomstskatten til staten;

(ii) den kommunale indkomstskat;

(iii) den amtskommunale indkomstskat;

(iv) den særlige indkomstskat;

(v) kirkeskatten;

(vi) udbytteskatten;

(vii) renteskatten;

(viii) royaltyskatten; og

(ix) skatter i henhold til kulbrinteskatteloven;

(herefter omtalt som »dansk skat«).

b) I Irland:

(i) indkomstskatten;

(ii) selskabsskatten; og

(iii) kapitalvindingsskatten;

(herefter omtalt som »irsk skat)».

4. Overenskomsten skal også finde anvendelse på alle skatter af

samme eller væsentlig samme art, der efter denne overenskomsts underskrivelse

pålignes som tillæg til eller i stedet for de gældende skatter. De kompetente

myndigheder i de kontraherende stater skal give hinanden underretning om

væsentlige ændringer, som er foretaget i deres respektive skattelove.

Artikel 3

Almindelige definitioner

1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har i denne

overenskomst følgende udtryk den nedenfor angivne betydning:

a) Udtrykket »Danmark« omfatter ethvert område uden for

Danmarks territorialfarvand, som ifølge dansk lovgivning og i

overensstemmelse med international ret er eller senere måtte blive betegnet

som en del af kontinentalsoklen eller dens overliggende vande inden for

hvilken Danmark kan udøve sine rettigheder med hensyn til havvandet,

havbunden og dens undergrund og naturforekomsterne heri; udtrykket omfatter

ikke Færøerne og Grønland;

b) udtrykket »Irland« omfatter ethvert område uden for Irlands

territorialfarvand, som ifølge irsk lovgivning og i overensstemmelse med

international ret er eller senere måtte blive betegnet som en del af

kontinentalsoklen eller dens overliggende vande inden for hvilken Irland kan

udøve sine rettigheder med hensyn til havvandet, havbunden og dens undergrund

og naturforekomsterne heri;

c) udtrykkene »kontraherende stat«, »en af de

kontraherende stater« og »den anden kontraherende stat«

betyder Danmark eller Irland, alt efter sammenhængen; og udtrykket »de

kontraherende stater« betyder Danmark og Irland;

d) udtrykket »person« omfatter en fysisk person, et selskab og

enhver anden sammenslutning af personer;

e) udtrykket »selskab« betyder enhver juridisk person eller

enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk

person;

f) udtrykkene »foretagende i en kontraherende stat« og

»foretagende i den anden kontraherende stat« betyder henholdsvis et

foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende

stat, og et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i den

anden kontraherende stat;

g) udtrykket »international trafik« betyder enhver transport

med skib eller luftfartøj, der anvendes af et foretagende, hvis virkelige

ledelse har sit sæde i en kontraherende stat, bortset fra tilfælde, hvor

skibet eller luftfartøjet udelukkende anvendes mellem pladser i den anden

kontraherende stat;

h) udtrykket »statsborger« betyder:

i) for så vidt angår Irland: enhver statsborger i Irland og enhver

juridisk person, forening eller anden sammenslutning, der består i kraft af

den gældende lovgivning i Irland;

ii) for så vidt angår Danmark: enhver fysisk person, der har dansk

statsborgerskab og enhver juridisk person eller forening, der består i kraft

af den gældende lovgivning i Danmark;

i) udtrykket »kompetente myndighed« betyder:

i) i Danmark: skatteministeren eller hans befuldmægtigede stedfortræder;

ii) i Irland: the Revenue Commissioners eller deres befuldmægtigede

stedfortræder.

2. Ved anvendelsen af overenskomsten i en kontraherende stat skal,

medmindre andet følger af sammenhængen, ethvert udtryk, som ikke er defineret

deri, tillægges den betydning, som det har i denne stats lovgivning om de

skatter, hvorpå overenskomsten finder anvendelse.

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket »en person, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat« enhver person, som i henhold til

lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl,

ledelsens sæde eller ethvert andet lignende kriterium. Dette udtryk omfatter

dog ikke en person, hvis skattepligt i denne stat er begrænset til indkomst

fra kilder i denne stat.

2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke

1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, bestemmes hans status

efter følgende regler:

a) han skal anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har

fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin rådighed i

begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med

hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt

for sine livsinteresser);

b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine

livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i

nogen af staterne, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i

hvilken han sædvanligvis har ophold;

c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke

har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i

den stat, i hvilken han er statsborger;

d) hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er

statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende

stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

3. I tilfælde, hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i

stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, eller ikke er

hjemmehørende i nogen af dem:

a) skal den anses for at være hjemmehørende i Irland, såfremt dens

virkelige ledelse har sit sæde i Irland, eller

b) skal den anses for at være hjemmehørende i Danmark, såfremt dens

virkelige ledelse har sit sæde i Danmark, eller hvis den er indregistreret i

Danmark og dens virkelige ledelse ikke har sit sæde i Irland.

Artikel 5

Fast driftssted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket »fast

driftssted« et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes

virksomhed helt eller delvis udøves.

2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter navnlig:

a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;

b) en filial;

c) et kontor;

d) en fabrik;

e) et værksted; og

f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet

sted, hvor naturforekomster udvindes.

3. Et bygningsarbejde eller anlægs- eller monteringsarbejde udgør

kun et fast driftssted, hvis det varer mere end 12 måneder.

4. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel skal

udtrykket »fast driftssted« anses for ikke at omfatte:

a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring, udstilling

eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;

b) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende

til oplagring, udstilling eller udlevering;

c) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende

til bearbejdelse hos et andet foretagende;

d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage

indkøb af varer eller indsamle oplysninger til foretagendet;

e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at udøve

enhver anden virksomhed af forberedende eller hjælpende karakter for

foretagendet;

f) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende til samtidig

udøvelse af flere af de i litra a)-e) nævnte virksomheder, forudsat at det

faste forretningssteds samlede virksomhed, der er et resultat heraf, er af

forberedende eller hjælpende karakter.

5. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal et foretagende - i

tilfælde, hvor en person, der ikke er en sådan uafhængig repræsentant, som

omhandles i stykke 6, handler på foretagendets vegne og har og sædvanligvis

udøver i en kontraherende stat en fuldmagt til at indgå aftaler i

foretagendets navn - anses for at have fast driftssted i denne stat med

hensyn til hele den virksomhed, som denne person påtager sig for

foretagendet, medmindre denne persons virksomhed er begrænset til de i stykke

4 nævnte forhold, som, hvis de var udøvet gennem et fast forretningssted,

ikke ville gøre dette faste forretningssted til et fast driftssted efter

bestemmelserne i dette stykke.

6. Et foretagende skal ikke anses for at have et fast driftssted i

en kontraherende stat, blot fordi det driver erhvervsvirksomhed i denne stat

gennem en mægler, kommissionær eller en anden uafhængig repræsentant,

forudsat at disse personer handler inden for rammerne af deres sædvanlige

erhvervirksomhed.

7. Den omstændighed, at et selskab, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, behersker eller beherskes af et selskab, der er

hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som (enten gennem et fast

driftssted eller på anden måde) udøver erhvervsvirksomhed i denne anden stat,

skal ikke i sig selv medføre, at et af de to selskaber anses for et fast

driftssted for det andet.

Artikel 6

Indkomst af fast ejendom

1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, oppebærer af fast ejendom (herunder indkomst af land-

eller skovbrug), der er beliggende i den anden kontraherende stat, kan

beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket »fast ejendom« skal tillægges den

betydning, som det har i lovgivningen i den kontraherende stat, hvori den

pågældende ejendom er beliggende. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte

tilbehør til fast ejendom, husdyrbesætning og redskaber, der anvendes i land-

og skovbrug, rettigheder på hvilke civilretten om fast ejendom finder

anvendelse, brugsrettigheder til fast ejendom, samt rettigheder til

varierende eller faste ydelser, der betales for udnyttelsen af eller retten

til at udnytte mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster; skibe og

luftfartøjer skal ikke anses for fast ejendom.

3. Bestemmelserne i stykke 1 skal finde anvendelse på indkomst,

der hidrører fra direkte brug, udlejning eller enhver anden form for

benyttelse af fast ejendom og på fortjeneste ved afhændelse af sådan ejendom.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 skal også finde anvendelse på

indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på indkomst af fast

ejendom, der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.

Artikel 7

Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

1. Fortjeneste, indvundet af et foretagende i en kontraherende

stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet driver

erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende

fast driftssted. Såfremt foretagendet driver en sådan virksomhed, kan dets

fortjeneste beskattes i den anden stat, men kun for så vidt angår den del

deraf, som kan henføres til dette faste driftssted.

2. Under iagttagelse af bestemmelserne i stykke 3 skal der i

tilfælde, hvor et foretagende i en kontraherende stat driver

erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende

fast driftssted, i hver kontraherende stat til dette faste driftssted

henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at ville have opnået, hvis

det havde været et frit og uafhængigt foretagende, som udøvede den samme

eller lignende virksomhed på samme eller lignende vilkår, og som under

fuldstændig frie forhold afsluttede forretninger med det foretagende, hvis

faste driftssted det er.

3. Ved fastsættelse af et fast driftssteds fortjeneste skal det

være tilladt at fradrage omkostninger, der er afholdt for det faste

driftssted, herunder generalomkostninger til ledelse og administration, hvad

enten de er afholdt i den stat, hvori det faste driftssted er beliggende,

eller andre steder.

4. I det omfang det har været sædvane i en kontraherende stat at

fastsætte den fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted, på

grundlag af en fordeling af foretagendets samlede fortjeneste mellem dets

forskellige afdelinger, skal intet i stykke 2 hindre denne kontraherende stat

i at fastsætte den skattepligtige fortjeneste på grundlag af en sådan

sædvanemæssig fordeling; den valgte fordelingsmetode skal imidlertid være

sådan, at resultatet bliver i overensstemmelse med de principper, der er

fastlagt i denne artikel.

5. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast driftssted,

blot fordi dette faste driftssted har foretaget vareindkøb for foretagendet.

6. Ved anvendelsen af de foregående stykker skal den fortjeneste,

der henføres til det faste driftssted, fastsættes efter samme metode år for

år, medmindre der er god og fyldestgørende grund for det modsatte.

7. I tilfælde, hvor fortjeneste omfatter indkomst eller gevinst,

som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal

bestemmelserne i disse artikler ikke berøres af bestemmelserne i denne

artikel.

Artikel 8

Skibs- og luftfart samt containere

1. Fortjeneste ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i

international trafik kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori

foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

2. Såfremt den virkelige ledelse af et foretagende, der driver

skibsfartsvirksomhed, har sit sæde om bord på et skib, skal foretagendet

anses for at have sit sæde i den kontraherende stat, i hvilken skibet har sit

hjemsted, eller, såfremt et sådant ikke findes, i den kontraherende stat,

hvor skibets reder er hjemmehørende.

3. Fortjeneste, som et foretagende i en kontraherende stat

oppebærer ved brug, vedligeholdelse eller udlejning af containere (herunder

anhængere, pramme og lignende udstyr til transport af containere), der

anvendes til transport af varer, kan kun beskattes i den kontraherende stat,

hvori dette foretagendes virkelige ledelse har sit sæde, med mindre sådanne

containere, anhængere, pramme og lignende udstyr alene anvendes til transport

mellem pladser i den anden kontraherende stat.

4. Bestemmelserne i stykke 1 skal også finde anvendelse på

fortjeneste ved deltagelse i en pool, et konsortium eller en international

driftsorganisation.

5. Bestemmelserne i stykke 1 og 4 skal finde anvendelse på

fortjeneste, oppebåret af det danske, norske og svenske luftfartskonsortium

Scandinavian Airlines System (SAS), men kun på den del af fortjenesten, som

svarer til den andel i konsortiet, der ejes af Det Danske Luftfartsselskab

(DDL), den danske partner i Scandinavian Airlines System (SAS).

Artikel 9

Indbyrdes forbundne foretagender

1. I tilfælde, hvor

a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte har del

i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i et foretagende i den anden

kontraherende stat, eller

b) samme personer direkte eller indirekte har del i ledelsen af,

kontrollen med eller kapitalen i såvel et foretagende i en kontraherende stat

som et foretagende i den anden kontraherende stat,

og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller

fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser,

der afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige

foretagender, kan enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde

foreligget, ville være tilfaldet et af disse foretagender, men som på grund

af disse vilkår ikke er tilfaldet dette, medregnes til dette foretagendes

fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.

2. I tilfælde, hvor en kontraherende stat til fortjenesten for et

foretagende i denne stat medregner - og i overensstemmelse hermed beskatter -

fortjeneste, som et foretagende i den anden kontraherende stat er blevet

beskattet af i denne anden stat, og den således medregnede fortjeneste er

fortjeneste, som ville være tilfaldet foretagendet i den førstnævnte stat,

hvis vilkårene mellem de to foretagender havde været de samme, som ville være

blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, skal denne anden stat foretage

en dertil svarende regulering af det skattebeløb, som er beregnet der af

fortjenesten. Ved reguleringen skal der tages hensyn til de øvrige

bestemmelser i denne overenskomst, og de kontraherende staters kompetente

myndigheder skal om nødvendigt rådføre sig med hinanden.

Artikel 10

Udbytte

1. a) Udbytte, som betales af et selskab, der er hjemmehørende i

Danmark, til en person, der er hjemmehørende i Irland, kan beskattes i

Irland;

b) I tilfælde, hvor udbyttets retmæssige ejer er et selskab (der ikke er

et interessentskab), der direkte ejer mindre end 25 pct. af kapitalen i det

udbyttebetalende selskab, eller en fysisk person, kan skat også pålignes i

Danmark i henhold til lovgivningen i Danmark på bruttobeløbet af udbyttet med

en sats, der ikke kan overstige 15 pct.;

c) Medmindre bestemmelsen i litra b) i dette stykke finder anvendelse,

skal udbytte, som betales af et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, og

hvis retmæssige ejer er en person hjemmehørende i Irland, være fritaget i

Danmark for enhver skat, der kan pålignes udbytter.

De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale

fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af disse begrænsninger.

Dette stykke berører ikke adgangen til at beskatte selskabet af den

fortjeneste, hvoraf udbyttet er betalt.

2. a) Udbytte, som betales af et selskab, der er hjemmehørende i

Irland, til en person, der er hjemmehørende i Danmark, kan beskattes i

Danmark;

b) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, efter

stykke 3 i denne artikel er berettiget til skattegodtgørelse for så vidt

angår sådant udbytte, kan skat også pålignes i Irland i henhold til

lovgivningen i Irland på grundlag af summen af udbyttet eller værdien heraf

og skattegodtgørelsen med en sats, der ikke kan overstige 15 pct.;

c) Medmindre bestemmelsen i litra b) i dette stykke finder anvendelse,

skal udbytte, som betales af et selskab, der er hjemmehørende i Irland, og

hvis retmæssige ejer er en person hjemmehørende i Danmark, være fritaget i

Irland for enhver skat, der kan pålignes udbytter.

De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale

fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af disse begrænsninger.

Dette stykke berører ikke adgangen til at beskatte selskabet af den

fortjeneste, hvoraf udbyttet er betalt.

3. Under iagttagelse af bestemmelserne i stykke 4 i denne artikel

skal en person, der er hjemmehørende i Danmark, og som modtager udbytte fra

et selskab, der er hjemmehørende i Irland, under forudsætning af at den i

Danmark hjemmehørende person er den retmæssige ejer af udbyttet, være

berettiget til den samme skattegodtgørelse, for så vidt angår disse udbytter,

som en fysisk person hjemmehørende i Irland ville være berettiget til, hvis

denne fysiske person havde modtaget disse udbytter, og til udbetaling af

Irland af ethvert beløb, hvormed denne skattegodtgørelse overstiger enhver

skat, der efter bestemmelserne i stykke 2, litra b) kan pålignes sådanne

udbytter.

4. Bestemmelserne i stykke 3 skal ikke finde anvendelse i

tilfælde, hvor udbyttets retmæssige ejer (når dette er et selskab) er, eller

er forbundet med, et selskab, der enten alene eller sammen med et eller flere

forbundne selskaber direkte eller indirekte kontrollerer 25 pct. eller mere

af stemmeretten i det selskab, hvorfra udbyttet er modtaget. Ved anvendelsen

af dette stykke skal to selskaber anses for forbundet, hvis det ene er

kontrolleret direkte eller indirekte af det andet, eller begge er

kontrolleret direkte eller indirekte af et tredje selskab.

5. Udtrykket »udbytte« betyder i denne artikel indkomst

af aktier eller andre rettigheder, der ikke er gældsfordringer, såvel som

indkomst, der er undergivet samme skattemæssige behandling som indkomst af

aktier i henhold til lovgivningen i den stat, hvori det udbytteudloddende

selskab er hjemmehørende.

6. Bestemmelserne i stykke 1, 2 og 3 skal ikke finde anvendelse,

såfremt udbyttets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende

stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, i hvilken det

udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, gennem et der beliggende fast

driftssted, eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der

beliggende fast sted, og den aktiebesiddelse, som ligger til grund for

udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et sådant fast

driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis

artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

7. I tilfælde, hvor et selskab, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden

kontraherende stat, må denne anden stat ikke påligne nogen skat på udbytte,

som betales af selskabet, med mindre udbyttet betales til en person, der er

hjemmehørende i denne anden stat, eller den aktiebesiddelse, som ligger til

grund for udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast

driftssted eller et fast sted, der er beliggende i denne anden stat, eller

undergive selskabets ikke-udloddede fortjeneste nogen skat på ikke-udloddet

fortjeneste, selv om det betalte udbytte eller den ikke-udloddede fortjeneste

helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst hidrørende fra denne

anden stat.

Artikel 11

Renter

1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til

en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan, hvis den

pågældende er renternes retmæssige ejer, kun beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket »renter« betyder i denne artikel indkomst

af gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikrede ved pant i fast

ejendom eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til andel i

skyldnerens fortjeneste eller ikke, og især indkomst af statsgældsbeviser og

indkomst af obligationer eller forskrivninger, herunder agiobeløb og

gevinster, der knytter sig til sådanne gældsbeviser, obligationer eller

forskrivninger, men skal ikke omfatte nogen indkomst, der behandles som

udbytte efter artikel 10. Straftillæg som følge af for sen betaling skal ikke

anses for renter i denne artikel.

3. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse, såfremt

renternes retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat,

driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, hvorfra renterne

hidrører, gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv

i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den fordring, som

ligger til grund for de betalte renter, har direkte forbindelse med et sådant

fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i

artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

4. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der betaler

renterne, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, har

bevirket, at renterne, set i forhold til den gældsfordring, for hvilken de er

betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem skyldneren

og den retmæssige ejer, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget,

skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte

beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i

overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under

hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 12

Royalties

1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat og betales

til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan, hvis

den pågældende er royaltybeløbets retmæssige ejer, kun beskattes i denne

anden stat.

2. Udtrykket »royalties« betyder i denne artikel

betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller

retten til at anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller

videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm, ethvert patent, varemærke,

mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode,

eller for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige

erfaringer.

3. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse, såfremt

royaltybeløbets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende

stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, hvorfra

royaltybeløbet hidrører, gennem et der beliggende fast driftssted eller

udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og

den rettighed eller ejendom, der ligger til grund for de betalte royalties,

har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så

fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde

anvendelse.

4. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der betaler

royalties, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person,

har bevirket, at de betalte royalties, når hensyn tages til den anvendelse,

rettighed eller oplysning, for hvilken de er betalt, overstiger det beløb,

som ville være blevet aftalt mellem skyldneren og den retmæssige ejer,

såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i

denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal

det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i

hver af de kontraherende stater under hensyntagen til de øvrige bestemmelser

i denne overenskomst.

Artikel 13

Kapitalgevinster

1. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af fast ejendom, som omhandlet i

artikel 6, og som er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes

i denne anden stat.

2. Fortjeneste ved afhændelse af aktier, rettigheder eller en

andel i et selskab, enhver anden juridisk person eller et interessentskab,

hvis aktiver hovedsageligt består af, eller af rettigheder til, fast ejendom,

der er beliggende i en kontraherende stat, eller af aktier i et selskab, hvis

aktiver hovedsageligt består af, eller af rettigheder til, sådan fast

ejendom, der er beliggende i en kontraherende stat, kan beskattes i den stat,

hvori den faste ejendom er beliggende, i de tilfælde hvor sådan fortjeneste i

henhold til denne stats lovgivning er underlagt de samme skatteregler som

fortjeneste ved afhændelse af fast ejendom.

3. Fortjeneste, udover de i stykke 2 i denne artikel omhandlede,

ved afhændelse af rørlig formue, der udgør en del af erhvervsformuen i et

fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden

kontraherende stat, eller ved afhændelse af rørlig formue, der hører til et

fast sted, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har

til rådighed til udøvelse af frit erhverv i den anden kontraherende stat,

herunder også fortjeneste ved afhændelse af et sådant fast driftssted

(særskilt eller sammen med hele foretagendet), eller af et sådant fast sted,

kan beskattes i denne anden stat.

4. Fortjeneste, som et foretagende i en kontraherende stat

erhverver ved afhændelse af skibe eller luftfartøjer, der anvendes i

international trafik, eller af rørlig formue, der er knyttet til driften af

sådanne skibe eller luftfartøjer, kan kun beskattes i den stat, hvori

foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

5. Fortjeneste, som et foretagende i en kontraherende stat

erhverver ved afhændelse af containere (herunder anhængere, pramme og

lignende udstyr til transport af containere), der anvendes til transport af

varer, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori dette foretagendes

virkelige ledelse har sit sæde, medmindre sådanne containere, anhængere,

pramme og lignende udstyr alene anvendes til transport mellem pladser i den

anden kontraherende stat.

6. Fortjeneste ved afhændelse af alle andre aktiver end de i

stykke 1, 2, 3, 4 og 5 omhandlede kan kun beskattes i den kontraherende stat,

hvori afhænderen er hjemmehørende.

7. Bestemmelserne i stykke 4 skal finde anvendelse på fortjeneste,

der erhverves af det danske, norske og svenske luftfartskonsortium

Scandinavian Airlines System (SAS), men kun for den del af fortjenesten, som

svarer til den andel i konsortiet, der ejes af Det Danske Luftfartsselskab

(DDL), den danske partner i Scandinavian Airlines System (SAS).

8. I tilfælde hvor en fysisk person, der var hjemmehørende i en

kontraherende stat for en periode af 5 år eller mere, og som er blevet

hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal stykke 6 ikke berøre den

førstnævnte kontraherende stats ret til i henhold til dens nationale

lovgivning at beskatte personen af kapitalgevinster af aktier indtil

tidspunktet for flytning af personens skattemæssige hjemsted.

Artikel 14

Frit erhverv

1. Indkomst ved frit erhverv eller andet arbejde af selvstændig

karakter oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende

stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre han har et fast sted, som til

stadighed står til rådighed for ham i den anden kontraherende stat med

henblik på udøvelsen af hans virksomhed. Såfremt han har et sådant fast sted,

kan indkomsten beskattes i den anden stat, men kun i det omfang den kan

henføres til dette faste sted.

2. Udtrykket »frit erhverv« omfatter især selvstændig

videnskabelig, litterær, kunstnerisk, uddannende eller undervisende

virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, advokat, ingeniør, arkitekt,

tandlæge og revisor.

Artikel 15

Personligt arbejde i tjenesteforhold

1. Såfremt bestemmelserne i artikel 16, 18 og 19 ikke medfører

andet, kan gage, løn og andet lignende vederlag for personligt arbejde i

tjenesteforhold oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført

i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan det vederlag, som

oppebæres herfor, beskattes i denne anden stat.

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som en person,

der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for personligt

arbejde i tjenesteforhold, udført i den anden kontraherende stat, kun

beskattes i den førstnævnte stat, såfremt:

a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder,

der tilsammen ikke overstiger 183 dage i det pågældende skatteår, og

b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er

hjemmehørende i den anden stat, og

c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som

arbejdsgiveren har i den anden stat, og

d) arbejdet ikke er udleje af arbejdskraft.

3. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel kan

vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, der udføres om bord på et

skib eller luftfartøj, som et foretagende i en kontraherende stat anvender i

international trafik, beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendets

virkelige ledelse har sit sæde.

4. I tilfælde, hvor en person, som er hjemmehørende i Danmark,

oppebærer vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført om bord på

et luftfartøj, der anvendes i international trafik af konsortiet Scandinavian

Airlines System (SAS), kan sådant vederlag kun beskattes i Danmark.

Artikel 16

Bestyrelseshonorarer

Bestyrelseshonorarer og lignende vederlag, som oppebæres af en person, der

er hjemmehørende i en kontraherende stat,i hans egenskab af medlem af

bestyrelsen for et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende

stat, kan beskattes i denne anden stat.

Artikel 17

Kunstnere og sportsfolk

1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 14 og 15 kan indkomst, som

en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer som

optrædende kunstner, såsom teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstner,

eller musiker, eller som sportsmand, ved hans virksomhed udøvet i denne

egenskab i den anden kontraherende stat, beskattes i denne anden stat.

2. I tilfælde, hvor indkomst ved den virksomhed, som udøves af en

optrædende kunstner eller en sportsmand i hans egenskab som sådan, ikke

tilfalder kunstneren eller sportsmanden selv, men en anden person, kan denne

indkomst, uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 14 og 15, beskattes i den

kontraherende stat, i hvilken kunstneren eller sportsmanden udøver sin

virksomhed.

3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse på

indkomst, der oppebæres ved virksomhed udøvet i en kontraherende stat af

kunstnere eller sportsfolk, hvis opholdet i denne stat væsentligt er støttet

af offentlige midler fra den anden kontraherende stat, dens politiske

underafdelinger eller lokale myndigheder.

Artikel 18

Pensioner, livrenter og lignende betalinger

1. Såfremt bestemmelserne i artikel 19, stykke 2, ikke medfører

andet, kan pensioner, livrenter og andre lignende vederlag, der betales til

en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i

denne stat.

2. Betalinger, der modtages af en fysisk person, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, fra en lovbestemt social

forsikringsordning eller i henhold til sociallovgivningen i den anden

kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

3. Uanset bestemmelserne i stykke 1, kan, for så vidt angår en

fysisk person, der var hjemmehørende i en kontraherende stat og er blevet

hjemmehørende i den anden kontraherende stat, pensioner, livrenter og andre

lignende vederlag, der tilfalder en sådan fysisk person fra den førstnævnte

stat, beskattes i denne stat i henhold til dens nationale lovgivning,

medmindre en sådan fysisk person er statsborger i den anden kontraherende

stat uden også at være statsborger i den førstnævnte kontraherende stat.

4. Udtrykket »livrenter« betyder en fastsat sum, der er

periodisk betalbar til fastsatte tidspunkter, for livstid eller for et

bestemt tidsrum eller et tidsrum, som lader sig bestemme, i henhold til en

forpligtelse til at præstere disse betalinger mod rimeligt og fuldt vederlag

i penge eller penges værdi.

Artikel 19

Offentlige hverv

1. a) Vederlag, undtagen pensioner, der betales af en

kontraherende stat, dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder

til en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat, dens

underafdelinger eller myndigheder, kan kun beskattes i denne stat.

b) Sådant vederlag kan imidlertid kun beskattes i den anden kontraherende

stat, hvis hvervet er udført i denne stat, og den pågældende er en i denne

stat hjemmehørende person, som

i) er statsborger i denne stat; eller

ii) ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det formål at udføre

hvervet.

2. a) Enhver pension, som betales af en kontraherende stat, dens

politiske underafdelinger eller lokale myndigheder - eller af midler

tilvejebragt af disse - til en fysisk person for udøvelse af hverv for denne

stat, dens underafdelinger eller myndigheder, kan kun beskattes i denne stat.

b) En sådan pension kan imidlertid kun beskattes i den anden

kontraherende stat, hvis modtageren er hjemmehørende og statsborger i denne

stat.

3. Bestemmelserne i artiklerne 15, 16 og 18 skal finde anvendelse

på vederlag og pensioner, der betales for hverv i forbindelse med

erhvervsvirksomhed, der drives af en kontraherende stat, dens politiske

underafdelinger eller lokale myndigheder.

Artikel 20

Studerende

Beløb, som en studerende eller en erhvervspraktikant, der er, eller som,

umiddelbart før han besøger en kontraherende stat, var hjemmehørende i den

anden kontraherende stat, og som opholder sig i den førstnævnte stat

udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed, modtager til sit underhold,

sit studium eller sin uddannelse, skal ikke beskattes i denne stat under

forudsætning af, at sådanne beløb hidrører fra kilder uden for denne stat.

Artikel 21

Andre indkomster

1. Indkomster, der oppebæres af en i en kontraherende stat

hjemmehørende person, og som ikke er behandlet i de foranstående artikler i

denne overenskomst, kan, uanset hvorfra de hidrører, kun beskattes i denne

stat.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse på anden

indkomst end indkomst af fast ejendom som defineret i artikel 6, stykke 2,

såfremt den i en kontraherende stat hjemmehørende modtager af sådan indkomst

driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der

beliggende fast driftssted, eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra

et der beliggende fast sted, og den rettighed eller ejendom, som ligger til

grund for den udbetalte indkomst, har direkte forbindelse med et sådant fast

driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i

artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

Artikel 22

Virksomhed i forbindelse med forundersøgelser,

efterforskning eller udvinding af kulbrinter

1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 5 og 14 skal en person, der

er hjemmehørende i en af de kontraherende stater og udøver virksomhed i

forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af

kulbrinter i den anden kontraherende stat, med hensyn til denne virksomhed

anses for at udøve virksomhed i denne anden kontraherende stat gennem et der

beliggende fast driftssted eller fast sted.

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1, skal boreplatform-virksomhed,

udøvet uden for kysten kun udgøre et fast driftssted, hvis virksomheden

udøves i en periode eller perioder, der sammenlagt overstiger 365 dage inden

for en 18 måneders periode. Ved anvendelsen af denne bestemmelse skal

imidlertid virksomhed, udøvet af et foretagende, der er forbundet med et

andet foretagende som omhandlet i artikel 9, anses som udøvet af det

foretagende, med hvilket det er forbundet, hvis den pågældende virksomhed er

væsentlig den samme som den, der udøves af det sidstnævnte foretagende.

3. Uanset bestemmelserne i stykke 1, skal fortjeneste, der

oppebæres af et foretagende, i en kontraherende stat ved transport med skib

eller luftfartøj af forsyninger eller mandskab til et sted, hvor der i den

anden kontraherende stat drives virksomhed uden for kysten i forbindelse med

forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter, eller ved

drift af bugserbåde og lignende fartøjer i forbindelse med sådan virksomhed,

kun beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendets virkelige ledelse

har sit sæde.

4. Gage, løn og andre lignende vederlag, som en fysisk person, der

er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for arbejde eller

personlig tjenesteydelse, udført om bord på et skib eller luftfartøj, som

omhandlet i stykke 3, skal beskattes i overensstemmelse med artikel 15,

stykke 3.

5. Uanset bestemmelserne i artikel 13, skal fortjeneste på

boreplatforme anvendt i forbindelse med den i stykke 2 nævnte virksomhed, som

anses for oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende

stat, når platform-virksomheden ophører med at være skattepligtig i den anden

kontraherende stat, være fritaget for beskatning i denne anden stat. Ved

anvendelsen af dette stykke betyder udtrykket »fortjeneste« det

beløb, hvormed handelsværdien på tidspunktet for overflytning overstiger

restværdien på dette tidspunkt, forhøjet med enhver foretagen nedskrivning.

Artikel 23

Ophævelse af dobbeltbeskatning

Dobbeltbeskatning skal undgås på følgende måde:

1. I Danmark:

a) Hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst,

som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Irland, skal

Danmark, såfremt bestemmelserne i litra b) og c) ikke medfører andet,

indrømme fradrag i denne persons indkomstskat med et beløb svarende til den

indkomstskat, der er betalt i Irland.

Et sådant fradrag skal dog ikke kunne overstige den del af

indkomstskatten, beregnet før sådant fradrag, der svarer til den indkomst,

som kan beskattes i Irland.

b) Såfremt bestemmelserne i stykke 6, litra a) i denne artikel ikke

medfører andet, skal udbytte, betalt af et selskab, der er hjemmehørende i

Irland til et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, og som ejer mindst 25

pct. af aktiekapitalen i det udbyttebetalende selskab, være fritaget for skat

i Danmark.

c) Hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst,

som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i Irland,

eller kan beskattes i Irland ifølge artikel 15, kan Danmark medregne denne

indkomst i beskatningsgrundlaget, men skal indrømme fradrag i indkomstskatten

med den del af indkomstskatten, som svarer til den indkomst, der hidrører fra

Irland.

d) For så vidt angår udbytte betalt af et selskab, der er hjemmehørende i

Irland, til et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, og som ejer mindst 25

pct. af aktiekapitalen i det udbyttebetalende selskab, skal der, hvis

udbyttet ikke er fritaget for dansk skat ifølge litra b), ved beregningen af

det i litra a) i dette stykke omhandlede fradrag, tages hensyn til den irske

skat, som skal betales af det udbyttebetalende selskab af den fortjeneste,

hvoraf udbyttet er betalt.

2. I Irland: Med forbehold af bestemmelserne i lovgivningen i

Irland om indrømmelse af fradrag i den irske skat af skat, der skal betales i

et statsområde uden for Irland (hvilket ikke skal indvirke på det deri

indeholdte almindelige princip):

a) Dansk skat, der efter dansk lovgivning og i overensstemmelse med

overenskomsten - enten ved direkte påligning eller ved indeholdelse - skal

betales af fortjeneste, indkomst eller gevinst fra kilder i Danmark (såfremt

fortjenesten består af udbytte, dog ikke af skat, der skal betales af den

fortjeneste, hvoraf udbyttet er betalt), skal tillades fradraget i enhver

irsk skat beregnet af samme fortjeneste, indkomst eller gevinst, hvoraf den

danske skat er beregnet.

b) For så vidt angår udbytte betalt af et selskab, der er hjemmehørende i

Danmark, til et selskab, der er hjemmehørende i Irland, og som direkte eller

indirekte kontrollerer 25 pct. eller mere af aktiekapitalen i det

udbyttebetalende selskab, skal der ved beregningen af fradraget (i tillæg til

eventuel dansk skat, som der kan gives fradrag for efter litra a) i dette

stykke) også tages hensyn til den danske skat, der skal betales af selskabet

af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er betalt.

c) Ved anvendelsen af dette stykke skal fortjeneste, indkomst og

kapitalgevinst, der oppebæres af en person hjemmehørende i Irland, der kan

beskattes i Danmark, anses for at hidrøre fra kilder i Danmark.

d) Hvor indkomst, der oppebæres af en person, der er hjemmehørende i

Irland, ifølge enhver bestemmelse i overenskomsten er fritaget for beskatning

i denne stat, kan Irland dog, ved beregning af skatten af en sådan persons

øvrige indkomst, tage hensyn til den indkomst, der er fritaget for skat.

3. Når der, i overensstemmelse med lovgivningen i en kontraherende

stat, for en midlertidig periode er indrømmet nedsættelse af skatten af et

foretagendes fortjeneste (herefter omtalt i denne artikel som

»skattenedsat fortjeneste«) med det formål at tilskynde økonomisk

udvikling i denne stat, skal henholdsvis »indkomstskat, der er

betalt« i stykke 1, litra a), i denne artikel, og »skat, der skal

betales« i stykke 2, litra a) eller b), i denne artikel, anses for i

ethvert år eller enhver regnskabsperiode, hvor en sådan nedsættelse tillades,

at omfatte ethvert skattebeløb, som foretagendet skulle have betalt af

fortjeneste i dette år eller denne regnskabsperiode, hvis nedsættelsen ikke

var indrømmet.

4. Når aktier, hvis kapitalgevinst er beskattet i overensstemmelse

med artikel 13, stykke 8, efterfølgende afhændes, og fortjenesten af sådanne

aktier beskattes i afhænderens bopælsstat i overensstemmelse med artikel 13,

stykke 6, skal denne stat indrømme fradrag i skatten af fortjenesten med et

beløb svarende til den indkomstskat, der var betalt i den anden kontraherende

stat.

Et sådant fradrag skal dog ikke kunne overstige den del af

indkomstskatten, beregnet før sådant fradrag, der svarer til den fortjeneste,

som blev beskattet i den anden kontraherende stat i overensstemmelse med

artikel 13, stykke 8.

5. I tilfælde, hvor indkomst eller gevinst efter enhver

bestemmelse i denne overenskomst helt eller delvis er fritaget for skat i en

kontraherende stat, og en fysisk person, i henhold til den gældende

lovgivning i den anden kontraherende stat, er skattepligtig af den pågældende

indkomst eller gevinst med hensyn til den del deraf, som er overført til

eller modtaget i denne anden stat, og ikke med hensyn til det fulde beløb,

skal den fritagelse, der i henhold til denne overenskomst skal indrømmes i

den førstnævnte stat kun gælde den del af indkomsten eller gevinsten, som er

overført til eller modtaget i denne anden stat.

6. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel skal:

a) for så vidt angår skattenedsat fortjeneste, stykke 1, litra b) og

stykke 3, i denne artikel alene finde anvendelse på fortjeneste, eller på

udbytte, der betales af sådan fortjeneste, der er fortjeneste ved

fremstilling eller salg af varer eller tjenesteydelser, bortset fra

finansielle tjenesteydelser, medmindre de kompetente myndigheder, efter

gensidig forhandling, bliver enige om, at de skal finde anvendelse på

fortjeneste eller udbytte fra visse finansielle tjenesteydelser, og

b) stykke 3 i denne artikel og litra a) i dette stykke kun være gældende

indtil 1. januar 2000. Dog kan gyldighedsperioden forlænges, ved udveksling

af noter ad diplomatisk vej, til sådan dato og med forbehold af de ændringer

og rettelser, som de kompetente myndigheder, efter gensidig forhandling,

bliver enige om.

Artikel 24

Ikke-diskriminering

1. Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i den anden

kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne

krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed

forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat under samme forhold er

eller måtte blive undergivet. Uanset bestemmelserne i artikel 1, skal denne

bestemmelse også finde anvendelse på personer, der ikke er hjemmehørende i

den ene af eller i begge de kontraherende stater.

2. Beskatningen af et fast driftssted, som et foretagende i en

kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, må ikke være mindre

fordelagtig i denne anden stat end beskatningen af foretagender i denne anden

stat, der driver samme virksomhed. Denne bestemmelse skal ikke kunne

fortolkes som forpligtende en kontraherende stat til at indrømme personer,

der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, de personlige

skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser, som den som følge af

ægteskabelig stilling eller forsørgerpligt over for familie indrømmer

personer, der er hjemmehørende inden for dens eget område.

3. Medmindre bestemmelserne i artikel 9, stykke 1, artikel 11,

stykke 4, eller artikel 12, stykke 4, finder anvendelse, skal renter,

royalties og andre betalinger, der udredes af et foretagende i en

kontraherende stat til en person, der er hjemmehørende i den anden

kontraherende stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen af et sådant foretagendes

skattepligtige indkomst under samme betingelser, som hvis betalingerne var

sket til en person, der er hjemmehørende i den førstnævnte stat.

4. Foretagender i en kontraherende stat, hvis formue helt eller

delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller flere

personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal ikke i

den førstnævnte stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne

krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed

forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i den førstnævnte stat er

eller måtte blive undergivet.

5. Uanset bestemmelserne i artikel 2 skal bestemmelserne i denne

artikel finde anvendelse på skatter af enhver art og betegnelse.

Artikel 25

Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler

1. I tilfælde hvor en person mener, at foranstaltninger, truffet

af en af eller begge de kontraherende stater, for ham medfører eller vil

medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i

denne overenskomst, kan han, uanset hvilke retsmidler der måtte være fastsat

i disse staters interne lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente

myndighed i den kontraherende stat, i hvilken han er hjemmehørende eller,

hvis hans sag falder under artikel 24, stykke 1, for den kompetente myndighed

i den kontraherende stat, i hvilken han er statsborger. Sagen skal forelægges

inden 3 år fra den dag, hvor der er givet ham den første underretning om den

foranstaltning, der medfører beskatning, som ikke er i overensstemmelse med

bestemmelserne i overenskomsten.

2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen synes at være

begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en tilfredsstillende løsning,

søge at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i den

anden kontraherende stat med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er i

overensstemmelse med overenskomsten. Enhver indgået aftale skal gennemføres

uden hensyn til frister, der måtte gælde ifølge de kontraherende staters

interne lovgivning.

3. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal søge

ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte

opstå med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af overenskomsten. De

kan også forhandle om undgåelse af dobbeltbeskatning i tilfælde, som ikke er

omhandlet i overenskomsten.

4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan træde i

direkte forbindelse med hinanden med henblik på indgåelse af en aftale i

overensstemmelse med de foranstående stykker. Når det for tilvejebringelse af

en aftale skønnes ønskeligt, at der finder en mundlig forhandling sted, kan

en sådan finde sted i et udvalg bestående af repræsentanter for de kompetente

myndigheder i de kontraherende stater.

Artikel 26

Udveksling af oplysninger

1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle

sådanne oplysninger, som er nødvendige for at gennemføre bestemmelserne i

denne overenskomst eller i de kontraherende staters interne lovgivning

vedrørende skatter, der omfattes af overenskomsten, i det omfang denne

beskatning ikke strider mod overenskomsten. Udvekslingen af oplysninger er

ikke begrænset af artikel 1. Alle oplysninger, der modtages af en

kontraherende stat, skal behandles som hemmelige på samme måde som

oplysninger, der modtages i henhold til denne stats interne lovgivning, og må

kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og

forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med påligning, opkrævning,

inddrivelse, retsforfølgelse eller klagebehandling i forbindelse med de

skatter, der er omfattet af denne overenskomst. Sådanne personer eller

myndigheder må kun benytte oplysningerne til sådanne formål. De kan meddele

oplysningerne under offentlige retshandlinger eller i retsafgørelser.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal i intet tilfælde kunne fortolkes

således, at der pålægges en kontraherende stat pligt til:

a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne stats eller den

anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis;

b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås ifølge denne stats eller

den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;

c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig,

forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller

nogen fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville

stride mod almene interesser (ordre public).

Artikel 27

Personer ansat ved diplomatiske og konsulære repræsentationer

Intet i denne overenskomst berører de skattemæssige begunstigelser, som

ansatte ved diplomatiske eller konsulære repræsentationer måtte nyde i kraft

af folkerettens almindelige regler eller særlige aftaler.

Artikel 28

Territorial udvidelse

1. Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med de

nødvendige ændringer udvides til enhver del af det til de kontraherende

stater hørende område, som specielt er holdt uden for denne overenskomsts

område, eller til enhver stat eller område for hvis internationale

forbindelser Danmark er ansvarlig, og som påligner skatter af væsentlig samme

art som de skatter, overenskomsten finder anvendelse på. Enhver sådan

udvidelse skal have virkning fra det tidspunkt og være undergivet sådanne

ændringer og betingelser, herunder betingelser vedrørende opsigelse, som

måtte blive fastsat mellem de kontraherende stater i noter, der udveksles ad

diplomatisk vej, eller på enhver anden måde, der er i overensstemmelse med

deres forfatningsmæssige regler.

2. Medmindre de kontraherende stater har aftalt andet, skal

opsigelsen af overenskomsten af en af dem i henhold til artikel 30 også - på

den måde, som er angivet i nævnte artikel - bringe anvendelsen af

overenskomsten til ophør på enhver del af det til de kontraherende stater

hørende område eller på enhver stat eller ethvert område, til hvilken den er

blevet udvidet i henhold til denne artikel.

Artikel 29

Ikrafttræden

1. De kontraherende staters regeringer skal underrette hinanden,

når de forfatningsmæssige betingelser for denne overenskomsts ikrafttræden er

opfyldt.

2. Denne overenskomst skal træde i kraft ved modtagelsen af den

seneste af disse underretninger og skal derefter have virkning:

a) i Danmark:

for så vidt angår indkomstskat vedrørende det indkomstår, der begynder den

1. januar eller senere i det år, der følger efter det år, i hvilket

overenskomsten træder i kraft, og følgende indkomstår;

b) i Irland

i) for så vidt angår skatter på indkomst og kapitalgevinst, for ethvert

skatteår, der begynder den 6. april eller senere i det år, der følger efter

det år, i hvilket denne overenskomst træder i kraft:

ii) for så vidt angår selskabsskat, for ethvert regnskabsår, der begynder

den 1. januar eller senere i det år, der følger efter det år, i hvilket denne

overenskomst træder i kraft;

c) uanset bestemmelserne i litra a) og b), i begge lande:

for så vidt angår skatter på udbytte, der er udbetalt den tredivte dag

eller senere efter den dag, på hvilken overenskomsten træder i kraft.

3. Overenskomsten mellem den kongelige danske regering og Irlands

regering til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af

skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter og formueskatter, der

blev undertegnet i København den 4. februar 1964 (herefter omtalt som

»1964-overenskomsten«) skal ophøre at have virkning fra datoerne,

hvor denne overenskomst får virkning i henhold til stykke 2.

4. Aftalen mellem Irlands regering og den kongelige danske

regering til undgåelse af dobbeltbeskatning af indkomst oppebåret ved skibs-

og luftfartsvirksomhed, dateret den 18. oktober 1954, skal ikke have virkning

for enhver periode, hvori nærværende overenskomst har virkning.

Artikel 30

Opsigelse

Denne overenskomst skal forblive i kraft på ubestemt tid. Imidlertid kan

hver af de kontraherende stater den 30. juni eller tidligere i ethvert

kalenderår, der begynder efter udløbet af en periode på 5 år fra datoen for

dens ikrafttræden give den anden kontraherende stat skriftlig meddelelse om

opsigelse ad diplomatisk vej. I så fald skal overenskomsten ophøre at have

virkning:

a) I Danmark:

for så vidt angår skatter på indkomst, der vedrører det indkomstår, der

følger efter det år, hvori meddelelse er givet, og følgende år;

b) i Irland:

i) for så vidt angår skatter på indkomst og kapitalgevinst, for ethvert

skatteår, der begynder den 6. april eller senere i det år, som følger

umiddelbart efter udløbet af den periode, der er anført i den pågældende

meddelelse om opsigelse;

ii) for så vidt angår selskabsskat, for ethvert regnskabsår, der begynder

den 1. januar eller senere i det år, som følger umiddelbart efter udløbet af

den periode, der er anført i den pågældende meddelelse om opsigelse.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede

af deres regering underskrevet denne overenskomst.

Udfærdiget i to eksemplarer på engelsk, i Dublin den 26. marts 1993.

For Kongeriget Danmarks Regering

C.U. Haxthausen

Ambassadør for

Kongeriget Danmark

For Irlands regering

Dick Spring, T.D.

Tanaiste og

Udenrigsminister

PROTOKOL

Ved underskrivelsen af Overenskomsten mellem Danmark og Irland til

undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så

vidt angår indkomstskatter, er undertegnede blevet enige om følgende

bestemmelser, som skal udgøre en integrerende del af overenskomsten.

1. For så vidt angår artikel 6, stykke 2, er der enighed om, at

udtrykket »fast ejendom« også omfatter:

i) enhver forkøbsret eller lignende rettighed for så vidt angår enhver

ejendom, der i henhold til dette stykke er fast ejendom,

ii) rettigheder til efterforskning og udnyttelse af mineral forekomster,

kilder og andre naturforekomster, og rettigheder til beløb, der er beregnet

med henvisning til produktionsomfang eller -værdi af sådanne forekomster.

2. I tilfælde, hvor et beløb, efter lovgivningen i en

kontraherende stat, behandles som henholdsvis udbytte eller rente, men ikke

behandles som sådan efter lovgivningen i den anden kontraherende stat, skal

intet i artikel 10, stykke 5, artikel 11, stykke 2, eller artikel 23, stykke

1 og 2, kunne pålægge denne anden kontraherende stat at anvende samme

behandling, som er anvendt i den førstnævnte kontraherende stat. De

kompetente myndigheder skal imidlertid, eventuelt ved anvendelse af sådanne

midler, som de finder hensigtsmæssige, herunder godkendelse af begge stater

af den samme skattemæssige behandling af det pågældende beløb, søge at undgå

dobbeltbeskatning. Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler skal

finde anvendelse i sådanne tilfælde.

3. For så vidt angår artikel 13, stykke 2, er der enighed om, at

udtrykket »hovedsageligt« skal fortolkes som henvisende til aktier,

for hvilke mindst 50 pct. af deres værdi direkte eller indirekte hidrører fra

fast ejendom beliggende i en kontraherende stat.

4. For så vidt angår artikel 15, stykke 2, litra d) skal

arbejdstagere, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, anses udlejet,

hvis de, af en person (arbejdsformidleren), er stillet til rådighed for en

anden person for at udføre arbejde i en sådan anden persons (arbejdsgivers)

virksomhed, der er beliggende i en anden kontraherende stat, under

forudsætning af at arbejdsgiveren er hjemmehørende i eller har et fast

driftssted i denne anden stat, og at arbejdsformidleren ikke har noget ansvar

og ikke bærer nogen risiko med hensyn til resultatet af arbejdet.

5. For så vidt angår artikel 23, stykke 6, litra a) er der enighed

om, at stykket kan finde anvendelse på fortjeneste fra reel bank- og

forsikringsvirksomhed, herunder indkomst og udbytte fra investeringer, der er

foretaget med henblik på sådan virksomhed.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil behørigt

befuldmægtigede, underskrevet denne protokol.

Udfærdiget i to eksemplarer på engelsk i Dublin den 26. marts 1993.

For Kongeriget Danmarks Regering

C.U. Haxthausen

Ambassadør for

Kongeriget Danmark

For Irlands regering

Dick Spring, T.D.

Tanaiste og

Udenrigsminister

26. marts 1993

Hans Excellence

C.U. Haxthausen

Kongeriget Danmarks Ambassadør

Deres Excellence,

Jeg har den ære at henvise til overenskomsten, undertegnet i dag mellem

Irlands regering og Kongeriget Danmarks regering til undgåelse af

dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår

indkomstskatter og at meddele Dem følgende på den irske regerings vegne:

I løbet af forhandlingerne, der førte til indgåelse af den overenskomst,

der er i dag undertegnet, har forhandlerne udarbejdet og erklæret sig enige i

et aftalememorandum, der har til formål at vejlede skatteyderne i vore to

lande ved forståelsen af artikel 23, stykke 6, litra a) (Ophævelse af

dobbeltbeskatning), for så vidt som det vedrører finansielle tjenesteydelser.

Dette aftalememorandum, der er vedhæftet denne Note, repræsenterer den irske

regerings holdning vedrørende artikel 23, stykke 6, litra a) for så vidt som

det vedrører finansielle tjenesteydelser.

Hvis Deres regering deler den ovenstående opfattelse, foreslår jeg, at

denne Note og Deres bekræftende svar skal tilkendegive, at vore regeringer

deler en fælles opfattelse af betydningen af dette aftalememorandum

vedrørende artikel 23, stykke 6, litra a). Denne overenskomst skal træde i

kraft på samme dag, som den ovennævnte overenskomst træder i kraft.

Jeg benytter denne lejlighed til påny at forsikre Deres Excellence om min

mest udmærkede højagtelse.

Dick Spring, T.D.

Tanaiste og Udenrigsminister

AFTALEMEMORANDUM

Ved denne overenskomsts ikrafttræden er de kompetente myndigheder, efter

at have rådført sig med hinanden, blevet enige om følgende, for så vidt angår

artikel 23, stykke 6, litra a):

- formålet med den gensidige forhandling, der henvises til i dette stykke

vedrørende finansielle tjenesteydelser, er at forhindre finansielle

tjenesteydelser baseret på ordninger, hvis eneste formål eller hovedformål er

den generelle undgåelse af beskatning, fra at opnå adgang til fordele i

henhold til stykke 1, litra b) og stykke 3, og begge de kompetente

myndigheder forsikrer og bekræfter, at der ikke er noget ønske eller nogen

hensigt om at forhindre rent kommercielt baserede projekter om finansielle

tjenesteydelser fra at opnå disse fordele, og det er forsikret og bekræftet,

at sådanne projekter vil opnå sådan adgang,

- de skal udarbejde et sæt procedurer for at sikre, at de gensidige

forhandlinger vil blive gennemført uden unødig forsinkelse, således at

godkendelsen eller forkastelsen af et projekt bliver meddelt initiativtagerne

til projektet så hurtigt som muligt. En person, der er hjemmehørende i et af

landene, kan anmode om assistance fra en af de kompetente myndigheder, hvis

personen er af den opfattelse, at den anden kompetente myndighed forårsager

unødig forsinkelse i forbindelse med udførelsen af sin del af de gensidige

forhandlinger, og

- de kompetente myndigheder kan, fra tid til anden, indgå aftale om, at

visse klart definerede typer af finansielle tjenesteydelser kan godkendes af

begge de kompetente myndigheder, og kan aftale, at sådanne finansielle

tjenesteydelser skal være berettiget til de førnævnte fordele, uden

nødvendigvis at have været genstand for forhandling. Der er desuden enighed

om, at indholdet af sådanne aftaler kan offentliggøres af enten den ene af

eller af begge de kompetente myndigheder.

26. marts 1993

Dick Spring, T.D.

Tanaiste og Udenrigsminister

Hr Minister,

Jeg har den ære at anerkende modtagelsen af Deres note af dags dato, som

har følgende ordlyd:

»Jeg har den ære at henvise til overenskomsten, undertegnet i dag

mellem Irlands regering og Kongeriget Danmarks regering til undgåelse af

dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår

indkomstskatter og at meddele Dem følgende på den irske regerings vegne:

I løbet af forhandlingerne, der førte til indgåelse af den overenskomst,

der er i dag undertegnet, har forhandlerne udarbejdet og erklæret sig enige i

et aftalememorandum, der har til formål at vejlede skatteyderne i vore to

lande ved forståelsen af artikel 23, stykke 6, litra a) (Ophævelse af

dobbeltbeskatning), for så vidt som det vedrører finansielle tjenesteydelser.

Dette aftalememorandum, der er vedhæftet denne Note, repræsenterer den irske

regerings holdning vedrørende artikel 23, stykke 6, litra a) for så vidt som

det vedrører finansielle tjenesteydelser.

Hvis Deres regering deler den ovenstående opfattelse, foreslår jeg, at

denne Note og Deres bekræftende svar skal tilkendegive, at vore regeringer

deler en fælles opfattelse af betydningen af dette aftalememorandum

vedrørende artikel 23, stykke 6, litra a). Denne overenskomst skal træde i

kraft på samme dag, som den ovennævnte overenskomst træder i kraft.«

Jeg har den ære at meddele Dem, at den danske regering er enige i

ovenstående.

Jeg benytter denne lejlighed til påny at forsikre Dem, hr. Minister, om

min mest udmærkede højagtelse.

C.U. Haxthausen

Ambassadør for

Kongeriget Danmark

26. marts 1993

Dick Spring, T.D.

Tanaiste og Udenrigsminister

Hr. Minister,

Med henvisning til overenskomsten mellem Irlands regering og Kongeriget

Danmarks regering til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af

skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter, undertegnet i dag, har

jeg den ære at meddele, at Danmarks regering er af den opfattelse, at

overenskomsten skal være uden præjudice for spørgsmålet om de krav, som er

fremsat af henholdsvis Irlands regering og Kongeriget Danmarks regering

vedrørende det overlappende område af kontinentalsoklen.

Såfremt Deres regering er enig i ovennævnte opfattelse, foreslår jeg, at

denne note og Deres bekræftende svar skal udgøre en overenskomst mellem vore

to lande om dette spørgsmål. Denne overenskomst skal træde i kraft på den

samme dato, som ikrafttrædelsen af den nævnte overenskomst.

Modtag, hr. Minister, forsikringen om min udmærkede højagtelse.

C.U. Haxthausen

Ambassadør

for Kongeriget Danmark

26. marts 1993

Hans Excellence

C.U. Haxthausen

Kongeriget Danmarks Ambassadør.

Deres Excellence,

Jeg har den ære at godkende modtagelsen af Deres Excellences Note af i

dag, som har følgende ordlyd:

»Med henvisning til overenskomsten mellem Irlands regering og

Kongeriget Danmarks regering til undgåelse af dobbeltbeskatning og

forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter,

undertegnet i dag, har jeg den ære at meddele, at Danmarks regering er af den

opfattelse, at overenskomsten skal være uden præjudice for spørgsmålet om de

krav, som er fremsat af henholdsvis Irlands regering og Kongeriget Danmarks

regering vedrørende det overlappende område af kontinentalsoklen.

Såfremt Deres regering er enig i ovennævnte opfattelse, foreslår jeg, at

denne note og Deres bekræftende svar skal udgøre en overenskomst mellem vore

to lande om dette spørgsmål. Denne overenskomst skal træde i kraft på den

samme dato, som ikrafttrædelsen af den nævnte overenskomst.«

Som svar herpå har jeg den ære at meddele, at Irlands regering accepterer

Kongeriget Danmarks regerings forslag og er enig i, at Deres Excellences Note

og nærværende Note udgør en overenskomst mellem vore to regeringer om dette

spørgsmål.

Jeg benytter mig af denne lejlighed til påny at forsikre Deres Excellence

om min mest udmærkede højagtelse.

Dick Spring, T.D.

Tanaiste og Udenrigsminister

Overenskomsten trådte i medfør af artikel 29 i kraft den 8. oktober 1993.

Skatteministeriet, den 3. november 1993

Ole Stavad

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter