Bekendtgørelse af overenskomst af 26. marts 1993 med Irland til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af overenskomst af 26. marts 1993
med Irland til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af
skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter
Den 26. marts 1993 undertegnedes i Dublin en overenskomst mellem Danmark
og Irland til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af
skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter. Overenskomsten med
dertil knyttede protokol og notevekslinger har følgende ordlyd:
Oversættelse
OVERENSKOMST
mellem regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Irland til
undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så
vidt angår indkomstskatter.
Regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Irland, der ønsker at
afslutte en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af
skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter, er blevet enige om
følgende bestemmelser:
Artikel 1
De af overenskomsten omfattede personer
Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, der er hjemmehørende
i en af eller i begge de kontraherende stater.
Artikel 2
De af overenskomsten omfattede skatter
1. Denne overenskomst skal finde anvendelse på indkomstskatter,
der pålignes på en kontraherende stats, dens politiske underafdelingers eller
dens lokale myndigheders vegne, uden hensyn til, hvorledes de opkræves.
2. Som indkomstskatter skal anses alle skatter, der pålignes hele
indkomsten eller dele af indkomsten, herunder skatter af fortjeneste ved
afhændelse af rørlig formue eller fast ejendom, såvel som skatter på
formueforøgelse.
3. De gældende skatter, på hvilke overenskomsten skal finde
Læs alt
anvendelse, er især:
a) I Danmark:
(i) indkomstskatten til staten;
(ii) den kommunale indkomstskat;
(iii) den amtskommunale indkomstskat;
(iv) den særlige indkomstskat;
(v) kirkeskatten;
(vi) udbytteskatten;
(vii) renteskatten;
(viii) royaltyskatten; og
(ix) skatter i henhold til kulbrinteskatteloven;
(herefter omtalt som »dansk skat«).
b) I Irland:
(i) indkomstskatten;
(ii) selskabsskatten; og
(iii) kapitalvindingsskatten;
(herefter omtalt som »irsk skat)».
4. Overenskomsten skal også finde anvendelse på alle skatter af
samme eller væsentlig samme art, der efter denne overenskomsts underskrivelse
pålignes som tillæg til eller i stedet for de gældende skatter. De kompetente
myndigheder i de kontraherende stater skal give hinanden underretning om
væsentlige ændringer, som er foretaget i deres respektive skattelove.
Artikel 3
Almindelige definitioner
1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har i denne
overenskomst følgende udtryk den nedenfor angivne betydning:
a) Udtrykket »Danmark« omfatter ethvert område uden for
Danmarks territorialfarvand, som ifølge dansk lovgivning og i
overensstemmelse med international ret er eller senere måtte blive betegnet
som en del af kontinentalsoklen eller dens overliggende vande inden for
hvilken Danmark kan udøve sine rettigheder med hensyn til havvandet,
havbunden og dens undergrund og naturforekomsterne heri; udtrykket omfatter
ikke Færøerne og Grønland;
b) udtrykket »Irland« omfatter ethvert område uden for Irlands
territorialfarvand, som ifølge irsk lovgivning og i overensstemmelse med
international ret er eller senere måtte blive betegnet som en del af
kontinentalsoklen eller dens overliggende vande inden for hvilken Irland kan
udøve sine rettigheder med hensyn til havvandet, havbunden og dens undergrund
og naturforekomsterne heri;
c) udtrykkene »kontraherende stat«, »en af de
kontraherende stater« og »den anden kontraherende stat«
betyder Danmark eller Irland, alt efter sammenhængen; og udtrykket »de
kontraherende stater« betyder Danmark og Irland;
d) udtrykket »person« omfatter en fysisk person, et selskab og
enhver anden sammenslutning af personer;
e) udtrykket »selskab« betyder enhver juridisk person eller
enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk
person;
f) udtrykkene »foretagende i en kontraherende stat« og
»foretagende i den anden kontraherende stat« betyder henholdsvis et
foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat, og et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i den
anden kontraherende stat;
g) udtrykket »international trafik« betyder enhver transport
med skib eller luftfartøj, der anvendes af et foretagende, hvis virkelige
ledelse har sit sæde i en kontraherende stat, bortset fra tilfælde, hvor
skibet eller luftfartøjet udelukkende anvendes mellem pladser i den anden
kontraherende stat;
h) udtrykket »statsborger« betyder:
i) for så vidt angår Irland: enhver statsborger i Irland og enhver
juridisk person, forening eller anden sammenslutning, der består i kraft af
den gældende lovgivning i Irland;
ii) for så vidt angår Danmark: enhver fysisk person, der har dansk
statsborgerskab og enhver juridisk person eller forening, der består i kraft
af den gældende lovgivning i Danmark;
i) udtrykket »kompetente myndighed« betyder:
i) i Danmark: skatteministeren eller hans befuldmægtigede stedfortræder;
ii) i Irland: the Revenue Commissioners eller deres befuldmægtigede
stedfortræder.
2. Ved anvendelsen af overenskomsten i en kontraherende stat skal,
medmindre andet følger af sammenhængen, ethvert udtryk, som ikke er defineret
deri, tillægges den betydning, som det har i denne stats lovgivning om de
skatter, hvorpå overenskomsten finder anvendelse.
Artikel 4
Skattemæssigt hjemsted
1. I denne overenskomst betyder udtrykket »en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat« enhver person, som i henhold til
lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl,
ledelsens sæde eller ethvert andet lignende kriterium. Dette udtryk omfatter
dog ikke en person, hvis skattepligt i denne stat er begrænset til indkomst
fra kilder i denne stat.
2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke
1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, bestemmes hans status
efter følgende regler:
a) han skal anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har
fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin rådighed i
begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med
hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt
for sine livsinteresser);
b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine
livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i
nogen af staterne, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i
hvilken han sædvanligvis har ophold;
c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke
har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i
den stat, i hvilken han er statsborger;
d) hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er
statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende
stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.
3. I tilfælde, hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i
stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, eller ikke er
hjemmehørende i nogen af dem:
a) skal den anses for at være hjemmehørende i Irland, såfremt dens
virkelige ledelse har sit sæde i Irland, eller
b) skal den anses for at være hjemmehørende i Danmark, såfremt dens
virkelige ledelse har sit sæde i Danmark, eller hvis den er indregistreret i
Danmark og dens virkelige ledelse ikke har sit sæde i Irland.
Artikel 5
Fast driftssted
1. I denne overenskomst betyder udtrykket »fast
driftssted« et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes
virksomhed helt eller delvis udøves.
2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter navnlig:
a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;
b) en filial;
c) et kontor;
d) en fabrik;
e) et værksted; og
f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet
sted, hvor naturforekomster udvindes.
3. Et bygningsarbejde eller anlægs- eller monteringsarbejde udgør
kun et fast driftssted, hvis det varer mere end 12 måneder.
4. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel skal
udtrykket »fast driftssted« anses for ikke at omfatte:
a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring, udstilling
eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;
b) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende
til oplagring, udstilling eller udlevering;
c) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende
til bearbejdelse hos et andet foretagende;
d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage
indkøb af varer eller indsamle oplysninger til foretagendet;
e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at udøve
enhver anden virksomhed af forberedende eller hjælpende karakter for
foretagendet;
f) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende til samtidig
udøvelse af flere af de i litra a)-e) nævnte virksomheder, forudsat at det
faste forretningssteds samlede virksomhed, der er et resultat heraf, er af
forberedende eller hjælpende karakter.
5. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal et foretagende - i
tilfælde, hvor en person, der ikke er en sådan uafhængig repræsentant, som
omhandles i stykke 6, handler på foretagendets vegne og har og sædvanligvis
udøver i en kontraherende stat en fuldmagt til at indgå aftaler i
foretagendets navn - anses for at have fast driftssted i denne stat med
hensyn til hele den virksomhed, som denne person påtager sig for
foretagendet, medmindre denne persons virksomhed er begrænset til de i stykke
4 nævnte forhold, som, hvis de var udøvet gennem et fast forretningssted,
ikke ville gøre dette faste forretningssted til et fast driftssted efter
bestemmelserne i dette stykke.
6. Et foretagende skal ikke anses for at have et fast driftssted i
en kontraherende stat, blot fordi det driver erhvervsvirksomhed i denne stat
gennem en mægler, kommissionær eller en anden uafhængig repræsentant,
forudsat at disse personer handler inden for rammerne af deres sædvanlige
erhvervirksomhed.
7. Den omstændighed, at et selskab, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, behersker eller beherskes af et selskab, der er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som (enten gennem et fast
driftssted eller på anden måde) udøver erhvervsvirksomhed i denne anden stat,
skal ikke i sig selv medføre, at et af de to selskaber anses for et fast
driftssted for det andet.
Artikel 6
Indkomst af fast ejendom
1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, oppebærer af fast ejendom (herunder indkomst af land-
eller skovbrug), der er beliggende i den anden kontraherende stat, kan
beskattes i denne anden stat.
2. Udtrykket »fast ejendom« skal tillægges den
betydning, som det har i lovgivningen i den kontraherende stat, hvori den
pågældende ejendom er beliggende. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte
tilbehør til fast ejendom, husdyrbesætning og redskaber, der anvendes i land-
og skovbrug, rettigheder på hvilke civilretten om fast ejendom finder
anvendelse, brugsrettigheder til fast ejendom, samt rettigheder til
varierende eller faste ydelser, der betales for udnyttelsen af eller retten
til at udnytte mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster; skibe og
luftfartøjer skal ikke anses for fast ejendom.
3. Bestemmelserne i stykke 1 skal finde anvendelse på indkomst,
der hidrører fra direkte brug, udlejning eller enhver anden form for
benyttelse af fast ejendom og på fortjeneste ved afhændelse af sådan ejendom.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 skal også finde anvendelse på
indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på indkomst af fast
ejendom, der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.
Artikel 7
Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed
1. Fortjeneste, indvundet af et foretagende i en kontraherende
stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet driver
erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende
fast driftssted. Såfremt foretagendet driver en sådan virksomhed, kan dets
fortjeneste beskattes i den anden stat, men kun for så vidt angår den del
deraf, som kan henføres til dette faste driftssted.
2. Under iagttagelse af bestemmelserne i stykke 3 skal der i
tilfælde, hvor et foretagende i en kontraherende stat driver
erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende
fast driftssted, i hver kontraherende stat til dette faste driftssted
henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at ville have opnået, hvis
det havde været et frit og uafhængigt foretagende, som udøvede den samme
eller lignende virksomhed på samme eller lignende vilkår, og som under
fuldstændig frie forhold afsluttede forretninger med det foretagende, hvis
faste driftssted det er.
3. Ved fastsættelse af et fast driftssteds fortjeneste skal det
være tilladt at fradrage omkostninger, der er afholdt for det faste
driftssted, herunder generalomkostninger til ledelse og administration, hvad
enten de er afholdt i den stat, hvori det faste driftssted er beliggende,
eller andre steder.
4. I det omfang det har været sædvane i en kontraherende stat at
fastsætte den fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted, på
grundlag af en fordeling af foretagendets samlede fortjeneste mellem dets
forskellige afdelinger, skal intet i stykke 2 hindre denne kontraherende stat
i at fastsætte den skattepligtige fortjeneste på grundlag af en sådan
sædvanemæssig fordeling; den valgte fordelingsmetode skal imidlertid være
sådan, at resultatet bliver i overensstemmelse med de principper, der er
fastlagt i denne artikel.
5. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast driftssted,
blot fordi dette faste driftssted har foretaget vareindkøb for foretagendet.
6. Ved anvendelsen af de foregående stykker skal den fortjeneste,
der henføres til det faste driftssted, fastsættes efter samme metode år for
år, medmindre der er god og fyldestgørende grund for det modsatte.
7. I tilfælde, hvor fortjeneste omfatter indkomst eller gevinst,
som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal
bestemmelserne i disse artikler ikke berøres af bestemmelserne i denne
artikel.
Artikel 8
Skibs- og luftfart samt containere
1. Fortjeneste ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i
international trafik kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori
foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.
2. Såfremt den virkelige ledelse af et foretagende, der driver
skibsfartsvirksomhed, har sit sæde om bord på et skib, skal foretagendet
anses for at have sit sæde i den kontraherende stat, i hvilken skibet har sit
hjemsted, eller, såfremt et sådant ikke findes, i den kontraherende stat,
hvor skibets reder er hjemmehørende.
3. Fortjeneste, som et foretagende i en kontraherende stat
oppebærer ved brug, vedligeholdelse eller udlejning af containere (herunder
anhængere, pramme og lignende udstyr til transport af containere), der
anvendes til transport af varer, kan kun beskattes i den kontraherende stat,
hvori dette foretagendes virkelige ledelse har sit sæde, med mindre sådanne
containere, anhængere, pramme og lignende udstyr alene anvendes til transport
mellem pladser i den anden kontraherende stat.
4. Bestemmelserne i stykke 1 skal også finde anvendelse på
fortjeneste ved deltagelse i en pool, et konsortium eller en international
driftsorganisation.
5. Bestemmelserne i stykke 1 og 4 skal finde anvendelse på
fortjeneste, oppebåret af det danske, norske og svenske luftfartskonsortium
Scandinavian Airlines System (SAS), men kun på den del af fortjenesten, som
svarer til den andel i konsortiet, der ejes af Det Danske Luftfartsselskab
(DDL), den danske partner i Scandinavian Airlines System (SAS).
Artikel 9
Indbyrdes forbundne foretagender
1. I tilfælde, hvor
a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte har del
i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i et foretagende i den anden
kontraherende stat, eller
b) samme personer direkte eller indirekte har del i ledelsen af,
kontrollen med eller kapitalen i såvel et foretagende i en kontraherende stat
som et foretagende i den anden kontraherende stat,
og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller
fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser,
der afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige
foretagender, kan enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde
foreligget, ville være tilfaldet et af disse foretagender, men som på grund
af disse vilkår ikke er tilfaldet dette, medregnes til dette foretagendes
fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.
2. I tilfælde, hvor en kontraherende stat til fortjenesten for et
foretagende i denne stat medregner - og i overensstemmelse hermed beskatter -
fortjeneste, som et foretagende i den anden kontraherende stat er blevet
beskattet af i denne anden stat, og den således medregnede fortjeneste er
fortjeneste, som ville være tilfaldet foretagendet i den førstnævnte stat,
hvis vilkårene mellem de to foretagender havde været de samme, som ville være
blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, skal denne anden stat foretage
en dertil svarende regulering af det skattebeløb, som er beregnet der af
fortjenesten. Ved reguleringen skal der tages hensyn til de øvrige
bestemmelser i denne overenskomst, og de kontraherende staters kompetente
myndigheder skal om nødvendigt rådføre sig med hinanden.
Artikel 10
Udbytte
1. a) Udbytte, som betales af et selskab, der er hjemmehørende i
Danmark, til en person, der er hjemmehørende i Irland, kan beskattes i
Irland;
b) I tilfælde, hvor udbyttets retmæssige ejer er et selskab (der ikke er
et interessentskab), der direkte ejer mindre end 25 pct. af kapitalen i det
udbyttebetalende selskab, eller en fysisk person, kan skat også pålignes i
Danmark i henhold til lovgivningen i Danmark på bruttobeløbet af udbyttet med
en sats, der ikke kan overstige 15 pct.;
c) Medmindre bestemmelsen i litra b) i dette stykke finder anvendelse,
skal udbytte, som betales af et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, og
hvis retmæssige ejer er en person hjemmehørende i Irland, være fritaget i
Danmark for enhver skat, der kan pålignes udbytter.
De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale
fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af disse begrænsninger.
Dette stykke berører ikke adgangen til at beskatte selskabet af den
fortjeneste, hvoraf udbyttet er betalt.
2. a) Udbytte, som betales af et selskab, der er hjemmehørende i
Irland, til en person, der er hjemmehørende i Danmark, kan beskattes i
Danmark;
b) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, efter
stykke 3 i denne artikel er berettiget til skattegodtgørelse for så vidt
angår sådant udbytte, kan skat også pålignes i Irland i henhold til
lovgivningen i Irland på grundlag af summen af udbyttet eller værdien heraf
og skattegodtgørelsen med en sats, der ikke kan overstige 15 pct.;
c) Medmindre bestemmelsen i litra b) i dette stykke finder anvendelse,
skal udbytte, som betales af et selskab, der er hjemmehørende i Irland, og
hvis retmæssige ejer er en person hjemmehørende i Danmark, være fritaget i
Irland for enhver skat, der kan pålignes udbytter.
De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale
fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af disse begrænsninger.
Dette stykke berører ikke adgangen til at beskatte selskabet af den
fortjeneste, hvoraf udbyttet er betalt.
3. Under iagttagelse af bestemmelserne i stykke 4 i denne artikel
skal en person, der er hjemmehørende i Danmark, og som modtager udbytte fra
et selskab, der er hjemmehørende i Irland, under forudsætning af at den i
Danmark hjemmehørende person er den retmæssige ejer af udbyttet, være
berettiget til den samme skattegodtgørelse, for så vidt angår disse udbytter,
som en fysisk person hjemmehørende i Irland ville være berettiget til, hvis
denne fysiske person havde modtaget disse udbytter, og til udbetaling af
Irland af ethvert beløb, hvormed denne skattegodtgørelse overstiger enhver
skat, der efter bestemmelserne i stykke 2, litra b) kan pålignes sådanne
udbytter.
4. Bestemmelserne i stykke 3 skal ikke finde anvendelse i
tilfælde, hvor udbyttets retmæssige ejer (når dette er et selskab) er, eller
er forbundet med, et selskab, der enten alene eller sammen med et eller flere
forbundne selskaber direkte eller indirekte kontrollerer 25 pct. eller mere
af stemmeretten i det selskab, hvorfra udbyttet er modtaget. Ved anvendelsen
af dette stykke skal to selskaber anses for forbundet, hvis det ene er
kontrolleret direkte eller indirekte af det andet, eller begge er
kontrolleret direkte eller indirekte af et tredje selskab.
5. Udtrykket »udbytte« betyder i denne artikel indkomst
af aktier eller andre rettigheder, der ikke er gældsfordringer, såvel som
indkomst, der er undergivet samme skattemæssige behandling som indkomst af
aktier i henhold til lovgivningen i den stat, hvori det udbytteudloddende
selskab er hjemmehørende.
6. Bestemmelserne i stykke 1, 2 og 3 skal ikke finde anvendelse,
såfremt udbyttets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, i hvilken det
udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, gennem et der beliggende fast
driftssted, eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der
beliggende fast sted, og den aktiebesiddelse, som ligger til grund for
udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et sådant fast
driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis
artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.
7. I tilfælde, hvor et selskab, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden
kontraherende stat, må denne anden stat ikke påligne nogen skat på udbytte,
som betales af selskabet, med mindre udbyttet betales til en person, der er
hjemmehørende i denne anden stat, eller den aktiebesiddelse, som ligger til
grund for udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast
driftssted eller et fast sted, der er beliggende i denne anden stat, eller
undergive selskabets ikke-udloddede fortjeneste nogen skat på ikke-udloddet
fortjeneste, selv om det betalte udbytte eller den ikke-udloddede fortjeneste
helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst hidrørende fra denne
anden stat.
Artikel 11
Renter
1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til
en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan, hvis den
pågældende er renternes retmæssige ejer, kun beskattes i denne anden stat.
2. Udtrykket »renter« betyder i denne artikel indkomst
af gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikrede ved pant i fast
ejendom eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til andel i
skyldnerens fortjeneste eller ikke, og især indkomst af statsgældsbeviser og
indkomst af obligationer eller forskrivninger, herunder agiobeløb og
gevinster, der knytter sig til sådanne gældsbeviser, obligationer eller
forskrivninger, men skal ikke omfatte nogen indkomst, der behandles som
udbytte efter artikel 10. Straftillæg som følge af for sen betaling skal ikke
anses for renter i denne artikel.
3. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse, såfremt
renternes retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat,
driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, hvorfra renterne
hidrører, gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv
i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den fordring, som
ligger til grund for de betalte renter, har direkte forbindelse med et sådant
fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i
artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.
4. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der betaler
renterne, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, har
bevirket, at renterne, set i forhold til den gældsfordring, for hvilken de er
betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem skyldneren
og den retmæssige ejer, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget,
skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte
beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i
overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under
hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.
Artikel 12
Royalties
1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat og betales
til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan, hvis
den pågældende er royaltybeløbets retmæssige ejer, kun beskattes i denne
anden stat.
2. Udtrykket »royalties« betyder i denne artikel
betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller
retten til at anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller
videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm, ethvert patent, varemærke,
mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode,
eller for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige
erfaringer.
3. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse, såfremt
royaltybeløbets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, hvorfra
royaltybeløbet hidrører, gennem et der beliggende fast driftssted eller
udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og
den rettighed eller ejendom, der ligger til grund for de betalte royalties,
har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så
fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde
anvendelse.
4. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der betaler
royalties, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person,
har bevirket, at de betalte royalties, når hensyn tages til den anvendelse,
rettighed eller oplysning, for hvilken de er betalt, overstiger det beløb,
som ville være blevet aftalt mellem skyldneren og den retmæssige ejer,
såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i
denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal
det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i
hver af de kontraherende stater under hensyntagen til de øvrige bestemmelser
i denne overenskomst.
Artikel 13
Kapitalgevinster
1. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af fast ejendom, som omhandlet i
artikel 6, og som er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes
i denne anden stat.
2. Fortjeneste ved afhændelse af aktier, rettigheder eller en
andel i et selskab, enhver anden juridisk person eller et interessentskab,
hvis aktiver hovedsageligt består af, eller af rettigheder til, fast ejendom,
der er beliggende i en kontraherende stat, eller af aktier i et selskab, hvis
aktiver hovedsageligt består af, eller af rettigheder til, sådan fast
ejendom, der er beliggende i en kontraherende stat, kan beskattes i den stat,
hvori den faste ejendom er beliggende, i de tilfælde hvor sådan fortjeneste i
henhold til denne stats lovgivning er underlagt de samme skatteregler som
fortjeneste ved afhændelse af fast ejendom.
3. Fortjeneste, udover de i stykke 2 i denne artikel omhandlede,
ved afhændelse af rørlig formue, der udgør en del af erhvervsformuen i et
fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden
kontraherende stat, eller ved afhændelse af rørlig formue, der hører til et
fast sted, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har
til rådighed til udøvelse af frit erhverv i den anden kontraherende stat,
herunder også fortjeneste ved afhændelse af et sådant fast driftssted
(særskilt eller sammen med hele foretagendet), eller af et sådant fast sted,
kan beskattes i denne anden stat.
4. Fortjeneste, som et foretagende i en kontraherende stat
erhverver ved afhændelse af skibe eller luftfartøjer, der anvendes i
international trafik, eller af rørlig formue, der er knyttet til driften af
sådanne skibe eller luftfartøjer, kan kun beskattes i den stat, hvori
foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.
5. Fortjeneste, som et foretagende i en kontraherende stat
erhverver ved afhændelse af containere (herunder anhængere, pramme og
lignende udstyr til transport af containere), der anvendes til transport af
varer, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori dette foretagendes
virkelige ledelse har sit sæde, medmindre sådanne containere, anhængere,
pramme og lignende udstyr alene anvendes til transport mellem pladser i den
anden kontraherende stat.
6. Fortjeneste ved afhændelse af alle andre aktiver end de i
stykke 1, 2, 3, 4 og 5 omhandlede kan kun beskattes i den kontraherende stat,
hvori afhænderen er hjemmehørende.
7. Bestemmelserne i stykke 4 skal finde anvendelse på fortjeneste,
der erhverves af det danske, norske og svenske luftfartskonsortium
Scandinavian Airlines System (SAS), men kun for den del af fortjenesten, som
svarer til den andel i konsortiet, der ejes af Det Danske Luftfartsselskab
(DDL), den danske partner i Scandinavian Airlines System (SAS).
8. I tilfælde hvor en fysisk person, der var hjemmehørende i en
kontraherende stat for en periode af 5 år eller mere, og som er blevet
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal stykke 6 ikke berøre den
førstnævnte kontraherende stats ret til i henhold til dens nationale
lovgivning at beskatte personen af kapitalgevinster af aktier indtil
tidspunktet for flytning af personens skattemæssige hjemsted.
Artikel 14
Frit erhverv
1. Indkomst ved frit erhverv eller andet arbejde af selvstændig
karakter oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre han har et fast sted, som til
stadighed står til rådighed for ham i den anden kontraherende stat med
henblik på udøvelsen af hans virksomhed. Såfremt han har et sådant fast sted,
kan indkomsten beskattes i den anden stat, men kun i det omfang den kan
henføres til dette faste sted.
2. Udtrykket »frit erhverv« omfatter især selvstændig
videnskabelig, litterær, kunstnerisk, uddannende eller undervisende
virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, advokat, ingeniør, arkitekt,
tandlæge og revisor.
Artikel 15
Personligt arbejde i tjenesteforhold
1. Såfremt bestemmelserne i artikel 16, 18 og 19 ikke medfører
andet, kan gage, løn og andet lignende vederlag for personligt arbejde i
tjenesteforhold oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført
i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan det vederlag, som
oppebæres herfor, beskattes i denne anden stat.
2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som en person,
der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for personligt
arbejde i tjenesteforhold, udført i den anden kontraherende stat, kun
beskattes i den førstnævnte stat, såfremt:
a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder,
der tilsammen ikke overstiger 183 dage i det pågældende skatteår, og
b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er
hjemmehørende i den anden stat, og
c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som
arbejdsgiveren har i den anden stat, og
d) arbejdet ikke er udleje af arbejdskraft.
3. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel kan
vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, der udføres om bord på et
skib eller luftfartøj, som et foretagende i en kontraherende stat anvender i
international trafik, beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendets
virkelige ledelse har sit sæde.
4. I tilfælde, hvor en person, som er hjemmehørende i Danmark,
oppebærer vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført om bord på
et luftfartøj, der anvendes i international trafik af konsortiet Scandinavian
Airlines System (SAS), kan sådant vederlag kun beskattes i Danmark.
Artikel 16
Bestyrelseshonorarer
Bestyrelseshonorarer og lignende vederlag, som oppebæres af en person, der
er hjemmehørende i en kontraherende stat,i hans egenskab af medlem af
bestyrelsen for et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende
stat, kan beskattes i denne anden stat.
Artikel 17
Kunstnere og sportsfolk
1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 14 og 15 kan indkomst, som
en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer som
optrædende kunstner, såsom teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstner,
eller musiker, eller som sportsmand, ved hans virksomhed udøvet i denne
egenskab i den anden kontraherende stat, beskattes i denne anden stat.
2. I tilfælde, hvor indkomst ved den virksomhed, som udøves af en
optrædende kunstner eller en sportsmand i hans egenskab som sådan, ikke
tilfalder kunstneren eller sportsmanden selv, men en anden person, kan denne
indkomst, uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 14 og 15, beskattes i den
kontraherende stat, i hvilken kunstneren eller sportsmanden udøver sin
virksomhed.
3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse på
indkomst, der oppebæres ved virksomhed udøvet i en kontraherende stat af
kunstnere eller sportsfolk, hvis opholdet i denne stat væsentligt er støttet
af offentlige midler fra den anden kontraherende stat, dens politiske
underafdelinger eller lokale myndigheder.
Artikel 18
Pensioner, livrenter og lignende betalinger
1. Såfremt bestemmelserne i artikel 19, stykke 2, ikke medfører
andet, kan pensioner, livrenter og andre lignende vederlag, der betales til
en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i
denne stat.
2. Betalinger, der modtages af en fysisk person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, fra en lovbestemt social
forsikringsordning eller i henhold til sociallovgivningen i den anden
kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
3. Uanset bestemmelserne i stykke 1, kan, for så vidt angår en
fysisk person, der var hjemmehørende i en kontraherende stat og er blevet
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, pensioner, livrenter og andre
lignende vederlag, der tilfalder en sådan fysisk person fra den førstnævnte
stat, beskattes i denne stat i henhold til dens nationale lovgivning,
medmindre en sådan fysisk person er statsborger i den anden kontraherende
stat uden også at være statsborger i den førstnævnte kontraherende stat.
4. Udtrykket »livrenter« betyder en fastsat sum, der er
periodisk betalbar til fastsatte tidspunkter, for livstid eller for et
bestemt tidsrum eller et tidsrum, som lader sig bestemme, i henhold til en
forpligtelse til at præstere disse betalinger mod rimeligt og fuldt vederlag
i penge eller penges værdi.
Artikel 19
Offentlige hverv
1. a) Vederlag, undtagen pensioner, der betales af en
kontraherende stat, dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder
til en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat, dens
underafdelinger eller myndigheder, kan kun beskattes i denne stat.
b) Sådant vederlag kan imidlertid kun beskattes i den anden kontraherende
stat, hvis hvervet er udført i denne stat, og den pågældende er en i denne
stat hjemmehørende person, som
i) er statsborger i denne stat; eller
ii) ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det formål at udføre
hvervet.
2. a) Enhver pension, som betales af en kontraherende stat, dens
politiske underafdelinger eller lokale myndigheder - eller af midler
tilvejebragt af disse - til en fysisk person for udøvelse af hverv for denne
stat, dens underafdelinger eller myndigheder, kan kun beskattes i denne stat.
b) En sådan pension kan imidlertid kun beskattes i den anden
kontraherende stat, hvis modtageren er hjemmehørende og statsborger i denne
stat.
3. Bestemmelserne i artiklerne 15, 16 og 18 skal finde anvendelse
på vederlag og pensioner, der betales for hverv i forbindelse med
erhvervsvirksomhed, der drives af en kontraherende stat, dens politiske
underafdelinger eller lokale myndigheder.
Artikel 20
Studerende
Beløb, som en studerende eller en erhvervspraktikant, der er, eller som,
umiddelbart før han besøger en kontraherende stat, var hjemmehørende i den
anden kontraherende stat, og som opholder sig i den førstnævnte stat
udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed, modtager til sit underhold,
sit studium eller sin uddannelse, skal ikke beskattes i denne stat under
forudsætning af, at sådanne beløb hidrører fra kilder uden for denne stat.
Artikel 21
Andre indkomster
1. Indkomster, der oppebæres af en i en kontraherende stat
hjemmehørende person, og som ikke er behandlet i de foranstående artikler i
denne overenskomst, kan, uanset hvorfra de hidrører, kun beskattes i denne
stat.
2. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse på anden
indkomst end indkomst af fast ejendom som defineret i artikel 6, stykke 2,
såfremt den i en kontraherende stat hjemmehørende modtager af sådan indkomst
driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der
beliggende fast driftssted, eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra
et der beliggende fast sted, og den rettighed eller ejendom, som ligger til
grund for den udbetalte indkomst, har direkte forbindelse med et sådant fast
driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i
artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.
Artikel 22
Virksomhed i forbindelse med forundersøgelser,
efterforskning eller udvinding af kulbrinter
1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 5 og 14 skal en person, der
er hjemmehørende i en af de kontraherende stater og udøver virksomhed i
forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af
kulbrinter i den anden kontraherende stat, med hensyn til denne virksomhed
anses for at udøve virksomhed i denne anden kontraherende stat gennem et der
beliggende fast driftssted eller fast sted.
2. Uanset bestemmelserne i stykke 1, skal boreplatform-virksomhed,
udøvet uden for kysten kun udgøre et fast driftssted, hvis virksomheden
udøves i en periode eller perioder, der sammenlagt overstiger 365 dage inden
for en 18 måneders periode. Ved anvendelsen af denne bestemmelse skal
imidlertid virksomhed, udøvet af et foretagende, der er forbundet med et
andet foretagende som omhandlet i artikel 9, anses som udøvet af det
foretagende, med hvilket det er forbundet, hvis den pågældende virksomhed er
væsentlig den samme som den, der udøves af det sidstnævnte foretagende.
3. Uanset bestemmelserne i stykke 1, skal fortjeneste, der
oppebæres af et foretagende, i en kontraherende stat ved transport med skib
eller luftfartøj af forsyninger eller mandskab til et sted, hvor der i den
anden kontraherende stat drives virksomhed uden for kysten i forbindelse med
forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter, eller ved
drift af bugserbåde og lignende fartøjer i forbindelse med sådan virksomhed,
kun beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendets virkelige ledelse
har sit sæde.
4. Gage, løn og andre lignende vederlag, som en fysisk person, der
er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for arbejde eller
personlig tjenesteydelse, udført om bord på et skib eller luftfartøj, som
omhandlet i stykke 3, skal beskattes i overensstemmelse med artikel 15,
stykke 3.
5. Uanset bestemmelserne i artikel 13, skal fortjeneste på
boreplatforme anvendt i forbindelse med den i stykke 2 nævnte virksomhed, som
anses for oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat, når platform-virksomheden ophører med at være skattepligtig i den anden
kontraherende stat, være fritaget for beskatning i denne anden stat. Ved
anvendelsen af dette stykke betyder udtrykket »fortjeneste« det
beløb, hvormed handelsværdien på tidspunktet for overflytning overstiger
restværdien på dette tidspunkt, forhøjet med enhver foretagen nedskrivning.
Artikel 23
Ophævelse af dobbeltbeskatning
Dobbeltbeskatning skal undgås på følgende måde:
1. I Danmark:
a) Hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst,
som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Irland, skal
Danmark, såfremt bestemmelserne i litra b) og c) ikke medfører andet,
indrømme fradrag i denne persons indkomstskat med et beløb svarende til den
indkomstskat, der er betalt i Irland.
Et sådant fradrag skal dog ikke kunne overstige den del af
indkomstskatten, beregnet før sådant fradrag, der svarer til den indkomst,
som kan beskattes i Irland.
b) Såfremt bestemmelserne i stykke 6, litra a) i denne artikel ikke
medfører andet, skal udbytte, betalt af et selskab, der er hjemmehørende i
Irland til et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, og som ejer mindst 25
pct. af aktiekapitalen i det udbyttebetalende selskab, være fritaget for skat
i Danmark.
c) Hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst,
som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i Irland,
eller kan beskattes i Irland ifølge artikel 15, kan Danmark medregne denne
indkomst i beskatningsgrundlaget, men skal indrømme fradrag i indkomstskatten
med den del af indkomstskatten, som svarer til den indkomst, der hidrører fra
Irland.
d) For så vidt angår udbytte betalt af et selskab, der er hjemmehørende i
Irland, til et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, og som ejer mindst 25
pct. af aktiekapitalen i det udbyttebetalende selskab, skal der, hvis
udbyttet ikke er fritaget for dansk skat ifølge litra b), ved beregningen af
det i litra a) i dette stykke omhandlede fradrag, tages hensyn til den irske
skat, som skal betales af det udbyttebetalende selskab af den fortjeneste,
hvoraf udbyttet er betalt.
2. I Irland: Med forbehold af bestemmelserne i lovgivningen i
Irland om indrømmelse af fradrag i den irske skat af skat, der skal betales i
et statsområde uden for Irland (hvilket ikke skal indvirke på det deri
indeholdte almindelige princip):
a) Dansk skat, der efter dansk lovgivning og i overensstemmelse med
overenskomsten - enten ved direkte påligning eller ved indeholdelse - skal
betales af fortjeneste, indkomst eller gevinst fra kilder i Danmark (såfremt
fortjenesten består af udbytte, dog ikke af skat, der skal betales af den
fortjeneste, hvoraf udbyttet er betalt), skal tillades fradraget i enhver
irsk skat beregnet af samme fortjeneste, indkomst eller gevinst, hvoraf den
danske skat er beregnet.
b) For så vidt angår udbytte betalt af et selskab, der er hjemmehørende i
Danmark, til et selskab, der er hjemmehørende i Irland, og som direkte eller
indirekte kontrollerer 25 pct. eller mere af aktiekapitalen i det
udbyttebetalende selskab, skal der ved beregningen af fradraget (i tillæg til
eventuel dansk skat, som der kan gives fradrag for efter litra a) i dette
stykke) også tages hensyn til den danske skat, der skal betales af selskabet
af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er betalt.
c) Ved anvendelsen af dette stykke skal fortjeneste, indkomst og
kapitalgevinst, der oppebæres af en person hjemmehørende i Irland, der kan
beskattes i Danmark, anses for at hidrøre fra kilder i Danmark.
d) Hvor indkomst, der oppebæres af en person, der er hjemmehørende i
Irland, ifølge enhver bestemmelse i overenskomsten er fritaget for beskatning
i denne stat, kan Irland dog, ved beregning af skatten af en sådan persons
øvrige indkomst, tage hensyn til den indkomst, der er fritaget for skat.
3. Når der, i overensstemmelse med lovgivningen i en kontraherende
stat, for en midlertidig periode er indrømmet nedsættelse af skatten af et
foretagendes fortjeneste (herefter omtalt i denne artikel som
»skattenedsat fortjeneste«) med det formål at tilskynde økonomisk
udvikling i denne stat, skal henholdsvis »indkomstskat, der er
betalt« i stykke 1, litra a), i denne artikel, og »skat, der skal
betales« i stykke 2, litra a) eller b), i denne artikel, anses for i
ethvert år eller enhver regnskabsperiode, hvor en sådan nedsættelse tillades,
at omfatte ethvert skattebeløb, som foretagendet skulle have betalt af
fortjeneste i dette år eller denne regnskabsperiode, hvis nedsættelsen ikke
var indrømmet.
4. Når aktier, hvis kapitalgevinst er beskattet i overensstemmelse
med artikel 13, stykke 8, efterfølgende afhændes, og fortjenesten af sådanne
aktier beskattes i afhænderens bopælsstat i overensstemmelse med artikel 13,
stykke 6, skal denne stat indrømme fradrag i skatten af fortjenesten med et
beløb svarende til den indkomstskat, der var betalt i den anden kontraherende
stat.
Et sådant fradrag skal dog ikke kunne overstige den del af
indkomstskatten, beregnet før sådant fradrag, der svarer til den fortjeneste,
som blev beskattet i den anden kontraherende stat i overensstemmelse med
artikel 13, stykke 8.
5. I tilfælde, hvor indkomst eller gevinst efter enhver
bestemmelse i denne overenskomst helt eller delvis er fritaget for skat i en
kontraherende stat, og en fysisk person, i henhold til den gældende
lovgivning i den anden kontraherende stat, er skattepligtig af den pågældende
indkomst eller gevinst med hensyn til den del deraf, som er overført til
eller modtaget i denne anden stat, og ikke med hensyn til det fulde beløb,
skal den fritagelse, der i henhold til denne overenskomst skal indrømmes i
den førstnævnte stat kun gælde den del af indkomsten eller gevinsten, som er
overført til eller modtaget i denne anden stat.
6. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel skal:
a) for så vidt angår skattenedsat fortjeneste, stykke 1, litra b) og
stykke 3, i denne artikel alene finde anvendelse på fortjeneste, eller på
udbytte, der betales af sådan fortjeneste, der er fortjeneste ved
fremstilling eller salg af varer eller tjenesteydelser, bortset fra
finansielle tjenesteydelser, medmindre de kompetente myndigheder, efter
gensidig forhandling, bliver enige om, at de skal finde anvendelse på
fortjeneste eller udbytte fra visse finansielle tjenesteydelser, og
b) stykke 3 i denne artikel og litra a) i dette stykke kun være gældende
indtil 1. januar 2000. Dog kan gyldighedsperioden forlænges, ved udveksling
af noter ad diplomatisk vej, til sådan dato og med forbehold af de ændringer
og rettelser, som de kompetente myndigheder, efter gensidig forhandling,
bliver enige om.
Artikel 24
Ikke-diskriminering
1. Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i den anden
kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne
krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed
forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat under samme forhold er
eller måtte blive undergivet. Uanset bestemmelserne i artikel 1, skal denne
bestemmelse også finde anvendelse på personer, der ikke er hjemmehørende i
den ene af eller i begge de kontraherende stater.
2. Beskatningen af et fast driftssted, som et foretagende i en
kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, må ikke være mindre
fordelagtig i denne anden stat end beskatningen af foretagender i denne anden
stat, der driver samme virksomhed. Denne bestemmelse skal ikke kunne
fortolkes som forpligtende en kontraherende stat til at indrømme personer,
der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, de personlige
skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser, som den som følge af
ægteskabelig stilling eller forsørgerpligt over for familie indrømmer
personer, der er hjemmehørende inden for dens eget område.
3. Medmindre bestemmelserne i artikel 9, stykke 1, artikel 11,
stykke 4, eller artikel 12, stykke 4, finder anvendelse, skal renter,
royalties og andre betalinger, der udredes af et foretagende i en
kontraherende stat til en person, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen af et sådant foretagendes
skattepligtige indkomst under samme betingelser, som hvis betalingerne var
sket til en person, der er hjemmehørende i den førstnævnte stat.
4. Foretagender i en kontraherende stat, hvis formue helt eller
delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller flere
personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal ikke i
den førstnævnte stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne
krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed
forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i den førstnævnte stat er
eller måtte blive undergivet.
5. Uanset bestemmelserne i artikel 2 skal bestemmelserne i denne
artikel finde anvendelse på skatter af enhver art og betegnelse.
Artikel 25
Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler
1. I tilfælde hvor en person mener, at foranstaltninger, truffet
af en af eller begge de kontraherende stater, for ham medfører eller vil
medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i
denne overenskomst, kan han, uanset hvilke retsmidler der måtte være fastsat
i disse staters interne lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente
myndighed i den kontraherende stat, i hvilken han er hjemmehørende eller,
hvis hans sag falder under artikel 24, stykke 1, for den kompetente myndighed
i den kontraherende stat, i hvilken han er statsborger. Sagen skal forelægges
inden 3 år fra den dag, hvor der er givet ham den første underretning om den
foranstaltning, der medfører beskatning, som ikke er i overensstemmelse med
bestemmelserne i overenskomsten.
2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen synes at være
begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en tilfredsstillende løsning,
søge at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i den
anden kontraherende stat med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er i
overensstemmelse med overenskomsten. Enhver indgået aftale skal gennemføres
uden hensyn til frister, der måtte gælde ifølge de kontraherende staters
interne lovgivning.
3. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal søge
ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte
opstå med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af overenskomsten. De
kan også forhandle om undgåelse af dobbeltbeskatning i tilfælde, som ikke er
omhandlet i overenskomsten.
4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan træde i
direkte forbindelse med hinanden med henblik på indgåelse af en aftale i
overensstemmelse med de foranstående stykker. Når det for tilvejebringelse af
en aftale skønnes ønskeligt, at der finder en mundlig forhandling sted, kan
en sådan finde sted i et udvalg bestående af repræsentanter for de kompetente
myndigheder i de kontraherende stater.
Artikel 26
Udveksling af oplysninger
1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle
sådanne oplysninger, som er nødvendige for at gennemføre bestemmelserne i
denne overenskomst eller i de kontraherende staters interne lovgivning
vedrørende skatter, der omfattes af overenskomsten, i det omfang denne
beskatning ikke strider mod overenskomsten. Udvekslingen af oplysninger er
ikke begrænset af artikel 1. Alle oplysninger, der modtages af en
kontraherende stat, skal behandles som hemmelige på samme måde som
oplysninger, der modtages i henhold til denne stats interne lovgivning, og må
kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og
forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med påligning, opkrævning,
inddrivelse, retsforfølgelse eller klagebehandling i forbindelse med de
skatter, der er omfattet af denne overenskomst. Sådanne personer eller
myndigheder må kun benytte oplysningerne til sådanne formål. De kan meddele
oplysningerne under offentlige retshandlinger eller i retsafgørelser.
2. Bestemmelserne i stykke 1 skal i intet tilfælde kunne fortolkes
således, at der pålægges en kontraherende stat pligt til:
a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne stats eller den
anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis;
b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås ifølge denne stats eller
den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;
c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig,
forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller
nogen fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville
stride mod almene interesser (ordre public).
Artikel 27
Personer ansat ved diplomatiske og konsulære repræsentationer
Intet i denne overenskomst berører de skattemæssige begunstigelser, som
ansatte ved diplomatiske eller konsulære repræsentationer måtte nyde i kraft
af folkerettens almindelige regler eller særlige aftaler.
Artikel 28
Territorial udvidelse
1. Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med de
nødvendige ændringer udvides til enhver del af det til de kontraherende
stater hørende område, som specielt er holdt uden for denne overenskomsts
område, eller til enhver stat eller område for hvis internationale
forbindelser Danmark er ansvarlig, og som påligner skatter af væsentlig samme
art som de skatter, overenskomsten finder anvendelse på. Enhver sådan
udvidelse skal have virkning fra det tidspunkt og være undergivet sådanne
ændringer og betingelser, herunder betingelser vedrørende opsigelse, som
måtte blive fastsat mellem de kontraherende stater i noter, der udveksles ad
diplomatisk vej, eller på enhver anden måde, der er i overensstemmelse med
deres forfatningsmæssige regler.
2. Medmindre de kontraherende stater har aftalt andet, skal
opsigelsen af overenskomsten af en af dem i henhold til artikel 30 også - på
den måde, som er angivet i nævnte artikel - bringe anvendelsen af
overenskomsten til ophør på enhver del af det til de kontraherende stater
hørende område eller på enhver stat eller ethvert område, til hvilken den er
blevet udvidet i henhold til denne artikel.
Artikel 29
Ikrafttræden
1. De kontraherende staters regeringer skal underrette hinanden,
når de forfatningsmæssige betingelser for denne overenskomsts ikrafttræden er
opfyldt.
2. Denne overenskomst skal træde i kraft ved modtagelsen af den
seneste af disse underretninger og skal derefter have virkning:
a) i Danmark:
for så vidt angår indkomstskat vedrørende det indkomstår, der begynder den
1. januar eller senere i det år, der følger efter det år, i hvilket
overenskomsten træder i kraft, og følgende indkomstår;
b) i Irland
i) for så vidt angår skatter på indkomst og kapitalgevinst, for ethvert
skatteår, der begynder den 6. april eller senere i det år, der følger efter
det år, i hvilket denne overenskomst træder i kraft:
ii) for så vidt angår selskabsskat, for ethvert regnskabsår, der begynder
den 1. januar eller senere i det år, der følger efter det år, i hvilket denne
overenskomst træder i kraft;
c) uanset bestemmelserne i litra a) og b), i begge lande:
for så vidt angår skatter på udbytte, der er udbetalt den tredivte dag
eller senere efter den dag, på hvilken overenskomsten træder i kraft.
3. Overenskomsten mellem den kongelige danske regering og Irlands
regering til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af
skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter og formueskatter, der
blev undertegnet i København den 4. februar 1964 (herefter omtalt som
»1964-overenskomsten«) skal ophøre at have virkning fra datoerne,
hvor denne overenskomst får virkning i henhold til stykke 2.
4. Aftalen mellem Irlands regering og den kongelige danske
regering til undgåelse af dobbeltbeskatning af indkomst oppebåret ved skibs-
og luftfartsvirksomhed, dateret den 18. oktober 1954, skal ikke have virkning
for enhver periode, hvori nærværende overenskomst har virkning.
Artikel 30
Opsigelse
Denne overenskomst skal forblive i kraft på ubestemt tid. Imidlertid kan
hver af de kontraherende stater den 30. juni eller tidligere i ethvert
kalenderår, der begynder efter udløbet af en periode på 5 år fra datoen for
dens ikrafttræden give den anden kontraherende stat skriftlig meddelelse om
opsigelse ad diplomatisk vej. I så fald skal overenskomsten ophøre at have
virkning:
a) I Danmark:
for så vidt angår skatter på indkomst, der vedrører det indkomstår, der
følger efter det år, hvori meddelelse er givet, og følgende år;
b) i Irland:
i) for så vidt angår skatter på indkomst og kapitalgevinst, for ethvert
skatteår, der begynder den 6. april eller senere i det år, som følger
umiddelbart efter udløbet af den periode, der er anført i den pågældende
meddelelse om opsigelse;
ii) for så vidt angår selskabsskat, for ethvert regnskabsår, der begynder
den 1. januar eller senere i det år, som følger umiddelbart efter udløbet af
den periode, der er anført i den pågældende meddelelse om opsigelse.
Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede
af deres regering underskrevet denne overenskomst.
Udfærdiget i to eksemplarer på engelsk, i Dublin den 26. marts 1993.
For Kongeriget Danmarks Regering
C.U. Haxthausen
Ambassadør for
Kongeriget Danmark
For Irlands regering
Dick Spring, T.D.
Tanaiste og
Udenrigsminister
PROTOKOL
Ved underskrivelsen af Overenskomsten mellem Danmark og Irland til
undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så
vidt angår indkomstskatter, er undertegnede blevet enige om følgende
bestemmelser, som skal udgøre en integrerende del af overenskomsten.
1. For så vidt angår artikel 6, stykke 2, er der enighed om, at
udtrykket »fast ejendom« også omfatter:
i) enhver forkøbsret eller lignende rettighed for så vidt angår enhver
ejendom, der i henhold til dette stykke er fast ejendom,
ii) rettigheder til efterforskning og udnyttelse af mineral forekomster,
kilder og andre naturforekomster, og rettigheder til beløb, der er beregnet
med henvisning til produktionsomfang eller -værdi af sådanne forekomster.
2. I tilfælde, hvor et beløb, efter lovgivningen i en
kontraherende stat, behandles som henholdsvis udbytte eller rente, men ikke
behandles som sådan efter lovgivningen i den anden kontraherende stat, skal
intet i artikel 10, stykke 5, artikel 11, stykke 2, eller artikel 23, stykke
1 og 2, kunne pålægge denne anden kontraherende stat at anvende samme
behandling, som er anvendt i den førstnævnte kontraherende stat. De
kompetente myndigheder skal imidlertid, eventuelt ved anvendelse af sådanne
midler, som de finder hensigtsmæssige, herunder godkendelse af begge stater
af den samme skattemæssige behandling af det pågældende beløb, søge at undgå
dobbeltbeskatning. Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler skal
finde anvendelse i sådanne tilfælde.
3. For så vidt angår artikel 13, stykke 2, er der enighed om, at
udtrykket »hovedsageligt« skal fortolkes som henvisende til aktier,
for hvilke mindst 50 pct. af deres værdi direkte eller indirekte hidrører fra
fast ejendom beliggende i en kontraherende stat.
4. For så vidt angår artikel 15, stykke 2, litra d) skal
arbejdstagere, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, anses udlejet,
hvis de, af en person (arbejdsformidleren), er stillet til rådighed for en
anden person for at udføre arbejde i en sådan anden persons (arbejdsgivers)
virksomhed, der er beliggende i en anden kontraherende stat, under
forudsætning af at arbejdsgiveren er hjemmehørende i eller har et fast
driftssted i denne anden stat, og at arbejdsformidleren ikke har noget ansvar
og ikke bærer nogen risiko med hensyn til resultatet af arbejdet.
5. For så vidt angår artikel 23, stykke 6, litra a) er der enighed
om, at stykket kan finde anvendelse på fortjeneste fra reel bank- og
forsikringsvirksomhed, herunder indkomst og udbytte fra investeringer, der er
foretaget med henblik på sådan virksomhed.
Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil behørigt
befuldmægtigede, underskrevet denne protokol.
Udfærdiget i to eksemplarer på engelsk i Dublin den 26. marts 1993.
For Kongeriget Danmarks Regering
C.U. Haxthausen
Ambassadør for
Kongeriget Danmark
For Irlands regering
Dick Spring, T.D.
Tanaiste og
Udenrigsminister
26. marts 1993
Hans Excellence
C.U. Haxthausen
Kongeriget Danmarks Ambassadør
Deres Excellence,
Jeg har den ære at henvise til overenskomsten, undertegnet i dag mellem
Irlands regering og Kongeriget Danmarks regering til undgåelse af
dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår
indkomstskatter og at meddele Dem følgende på den irske regerings vegne:
I løbet af forhandlingerne, der førte til indgåelse af den overenskomst,
der er i dag undertegnet, har forhandlerne udarbejdet og erklæret sig enige i
et aftalememorandum, der har til formål at vejlede skatteyderne i vore to
lande ved forståelsen af artikel 23, stykke 6, litra a) (Ophævelse af
dobbeltbeskatning), for så vidt som det vedrører finansielle tjenesteydelser.
Dette aftalememorandum, der er vedhæftet denne Note, repræsenterer den irske
regerings holdning vedrørende artikel 23, stykke 6, litra a) for så vidt som
det vedrører finansielle tjenesteydelser.
Hvis Deres regering deler den ovenstående opfattelse, foreslår jeg, at
denne Note og Deres bekræftende svar skal tilkendegive, at vore regeringer
deler en fælles opfattelse af betydningen af dette aftalememorandum
vedrørende artikel 23, stykke 6, litra a). Denne overenskomst skal træde i
kraft på samme dag, som den ovennævnte overenskomst træder i kraft.
Jeg benytter denne lejlighed til påny at forsikre Deres Excellence om min
mest udmærkede højagtelse.
Dick Spring, T.D.
Tanaiste og Udenrigsminister
AFTALEMEMORANDUM
Ved denne overenskomsts ikrafttræden er de kompetente myndigheder, efter
at have rådført sig med hinanden, blevet enige om følgende, for så vidt angår
artikel 23, stykke 6, litra a):
- formålet med den gensidige forhandling, der henvises til i dette stykke
vedrørende finansielle tjenesteydelser, er at forhindre finansielle
tjenesteydelser baseret på ordninger, hvis eneste formål eller hovedformål er
den generelle undgåelse af beskatning, fra at opnå adgang til fordele i
henhold til stykke 1, litra b) og stykke 3, og begge de kompetente
myndigheder forsikrer og bekræfter, at der ikke er noget ønske eller nogen
hensigt om at forhindre rent kommercielt baserede projekter om finansielle
tjenesteydelser fra at opnå disse fordele, og det er forsikret og bekræftet,
at sådanne projekter vil opnå sådan adgang,
- de skal udarbejde et sæt procedurer for at sikre, at de gensidige
forhandlinger vil blive gennemført uden unødig forsinkelse, således at
godkendelsen eller forkastelsen af et projekt bliver meddelt initiativtagerne
til projektet så hurtigt som muligt. En person, der er hjemmehørende i et af
landene, kan anmode om assistance fra en af de kompetente myndigheder, hvis
personen er af den opfattelse, at den anden kompetente myndighed forårsager
unødig forsinkelse i forbindelse med udførelsen af sin del af de gensidige
forhandlinger, og
- de kompetente myndigheder kan, fra tid til anden, indgå aftale om, at
visse klart definerede typer af finansielle tjenesteydelser kan godkendes af
begge de kompetente myndigheder, og kan aftale, at sådanne finansielle
tjenesteydelser skal være berettiget til de førnævnte fordele, uden
nødvendigvis at have været genstand for forhandling. Der er desuden enighed
om, at indholdet af sådanne aftaler kan offentliggøres af enten den ene af
eller af begge de kompetente myndigheder.
26. marts 1993
Dick Spring, T.D.
Tanaiste og Udenrigsminister
Hr Minister,
Jeg har den ære at anerkende modtagelsen af Deres note af dags dato, som
har følgende ordlyd:
»Jeg har den ære at henvise til overenskomsten, undertegnet i dag
mellem Irlands regering og Kongeriget Danmarks regering til undgåelse af
dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår
indkomstskatter og at meddele Dem følgende på den irske regerings vegne:
I løbet af forhandlingerne, der førte til indgåelse af den overenskomst,
der er i dag undertegnet, har forhandlerne udarbejdet og erklæret sig enige i
et aftalememorandum, der har til formål at vejlede skatteyderne i vore to
lande ved forståelsen af artikel 23, stykke 6, litra a) (Ophævelse af
dobbeltbeskatning), for så vidt som det vedrører finansielle tjenesteydelser.
Dette aftalememorandum, der er vedhæftet denne Note, repræsenterer den irske
regerings holdning vedrørende artikel 23, stykke 6, litra a) for så vidt som
det vedrører finansielle tjenesteydelser.
Hvis Deres regering deler den ovenstående opfattelse, foreslår jeg, at
denne Note og Deres bekræftende svar skal tilkendegive, at vore regeringer
deler en fælles opfattelse af betydningen af dette aftalememorandum
vedrørende artikel 23, stykke 6, litra a). Denne overenskomst skal træde i
kraft på samme dag, som den ovennævnte overenskomst træder i kraft.«
Jeg har den ære at meddele Dem, at den danske regering er enige i
ovenstående.
Jeg benytter denne lejlighed til påny at forsikre Dem, hr. Minister, om
min mest udmærkede højagtelse.
C.U. Haxthausen
Ambassadør for
Kongeriget Danmark
26. marts 1993
Dick Spring, T.D.
Tanaiste og Udenrigsminister
Hr. Minister,
Med henvisning til overenskomsten mellem Irlands regering og Kongeriget
Danmarks regering til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af
skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter, undertegnet i dag, har
jeg den ære at meddele, at Danmarks regering er af den opfattelse, at
overenskomsten skal være uden præjudice for spørgsmålet om de krav, som er
fremsat af henholdsvis Irlands regering og Kongeriget Danmarks regering
vedrørende det overlappende område af kontinentalsoklen.
Såfremt Deres regering er enig i ovennævnte opfattelse, foreslår jeg, at
denne note og Deres bekræftende svar skal udgøre en overenskomst mellem vore
to lande om dette spørgsmål. Denne overenskomst skal træde i kraft på den
samme dato, som ikrafttrædelsen af den nævnte overenskomst.
Modtag, hr. Minister, forsikringen om min udmærkede højagtelse.
C.U. Haxthausen
Ambassadør
for Kongeriget Danmark
26. marts 1993
Hans Excellence
C.U. Haxthausen
Kongeriget Danmarks Ambassadør.
Deres Excellence,
Jeg har den ære at godkende modtagelsen af Deres Excellences Note af i
dag, som har følgende ordlyd:
»Med henvisning til overenskomsten mellem Irlands regering og
Kongeriget Danmarks regering til undgåelse af dobbeltbeskatning og
forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter,
undertegnet i dag, har jeg den ære at meddele, at Danmarks regering er af den
opfattelse, at overenskomsten skal være uden præjudice for spørgsmålet om de
krav, som er fremsat af henholdsvis Irlands regering og Kongeriget Danmarks
regering vedrørende det overlappende område af kontinentalsoklen.
Såfremt Deres regering er enig i ovennævnte opfattelse, foreslår jeg, at
denne note og Deres bekræftende svar skal udgøre en overenskomst mellem vore
to lande om dette spørgsmål. Denne overenskomst skal træde i kraft på den
samme dato, som ikrafttrædelsen af den nævnte overenskomst.«
Som svar herpå har jeg den ære at meddele, at Irlands regering accepterer
Kongeriget Danmarks regerings forslag og er enig i, at Deres Excellences Note
og nærværende Note udgør en overenskomst mellem vore to regeringer om dette
spørgsmål.
Jeg benytter mig af denne lejlighed til påny at forsikre Deres Excellence
om min mest udmærkede højagtelse.
Dick Spring, T.D.
Tanaiste og Udenrigsminister
Overenskomsten trådte i medfør af artikel 29 i kraft den 8. oktober 1993.
Skatteministeriet, den 3. november 1993
Ole Stavad
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af protokol til ændring af overenskomsten mellem regeringen i Irland og regeringen i Kongeringet Danmark til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter, som blev undertegnet i Dublin den 26. marts 1993 Retsinformation · 9. januar 2015
- Forslag til Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Irland Retsinformation · 10. december 2014
- Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Irland Retsinformation · 17. december 2014
- G.A.3.6.2.2.2 Bilaterale aftaler Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Forslag til folketingsbeslutning om genforhandling af Danmarks dobbeltbeskatningsaftale med Irland Retsinformation · 5. april 2013
- Bekendtgørelse af multilateral konvention til gennemførelse af tiltag i dobbeltbeskatningsoverenskomster til forhindring af skatteudhuling og overskudsflytning Retsinformation · 8. december 2023