Bekendtgørelse af Overenskomst mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår skatter af arv og gaver
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af Overenskomst mellem Danmark,
Finland, Island, Norge og Sverige til undgåelse af dobbeltbeskatning for så
vidt angår skatter af arv og gaver
Den 12. september 1989 undertegnedes i Helsingfors en overenskomst
mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige til undgåelse af
dobbeltbeskatning for så vidt angår skatter af arv og gaver.
Overenskomsten har følgende ordlyd:
OVERENSKOMST
mellem
Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige til undgåelse af
dobbeltbeskatning for så vidt angår skatter af arv og gaver.
Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, der ønsker at
indgå en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår
skatter af arv og gaver, er blevet enige om følgende:
Artikel 1
Arv og gaver, som omfattes af overenskomsten
Denne overenskomst skal finde anvendelse på
a) arv i tilfælde, hvor afdøde på dødstidspunktet var hjemmehørende i en
eller flere af de kontraherende stater;
b) gaver mellem fysiske personer i tilfælde, hvor giveren på tidspunktet
for skattepligtens indtræden var hjemmehørende i en eller flere af de
kontraherende stater.
Artikel 2
De af overenskomsten omfattede skatter
1. Denne overenskomst skal finde anvendelse på skatter
på arv og gave, som pålignes på en kontraherende stats vegne uden hensyn til,
hvorledes de opkræves.
2. Som skatter på arv anses alle skatter, der pålignes
arv, samt andre overførsler af formuegoder inter vivos eller mortis causa,
der ved en persons død i henhold til en kontraherende stats lovgivning
Læs alt
medfører betaling af skat af overførsel af formuegoder.
3. Som skatter på gaver anses alle skatter, der
pålignes overførsler af formuegoder inter vivos, i den udstrækning de ikke er
omfattet af stykke 2, men kun når sådanne overførsler sker uden eller for
mindre end fuldt vederlag.
4. De gældende skatter, på hvilke overenskomsten skal
finde anvendelse, er
a) i Danmark arveafgift og gaveafgift samt indkomstskat på gavers værdi;
b) i Finland arveskat og gaveskat samt kommunalskat i den udstrækning,
hvori denne pålignes formuegoder, som modtages gennem arv, som bidrag eller
godtgørelse, der omhandles i kap. 8 i arveloven, på grund af testamente eller
som gaver;
c) i Island arveskat og indkomstskat på gavers værdi;
d) i Norge arveafgift og gaveafgift;
e) i Sverige arveskat og gaveskat.
5. Overenskomsten skal også finde anvendelse på alle
skatter af samme eller væsentlig samme art, der efter denne overenskomsts
underskrivelse pålignes som tillæg til eller i stedet for de gældende
skatter. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal give
hinanden underretning om væsentlige ændringer, som er foretaget i deres
respektive skattelove.
6. Overenskomsten finder ikke for nogen af de
kontraherende staters vedkommende anvendelse på særlige skatter ved lotteri
og væddemål, skat på dokument (stempelafgift) eller afgift i forbindelse med
behandling af dødsboer (skifteafgifter). Den anvendes heller ikke på
indkomstskat, der pålignes en fortjeneste, der efter en kontraherende stats
lovgivning opstår ved overførsler eller på skatter og afgifter, der pålignes
som modstykke til en tidligere fradragsret ved indkomstopgørelsen.
Artikel 3
Almindelige definitioner
1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen har i denne
overenskomst følgende udtryk den nedenfor angivne betydning:
a) »kontraherende stat« betyder Danmark, Finland, Island, Norge
og Sverige; »Danmark« omfatter ikke Færøerne og Grønland;
»Finland« omfatter for så vidt angår den finske kommunalskat ikke
landskabet Åland; »Norge« omfatter ikke Svalbard (herunder
Bjørnøen), Jan Mayen og de norske områder (»bilande«) uden for
Europa;
b) »arv« betyder alle formuegoder, hvis overførsel er
undergivet en sådan skat på arv, der er omfattet af overenskomsten;
c) »gave« betyder alle formuegoder, hvis overførsel er
undergivet en sådan skat på gave, der er omfattet af overenskomsten;
d) »statsborger« betyder fysiske personer, der har indfødsret i
en kontraherende stat og juridiske personer eller andre sammenslutninger, der
består i kraft af gældende lovgivning i en kontraherende stat;
e) »kompetente myndigheder« betyder:
1) i Danmark: skatteministeren;
2) i Finland: finansministeriet;
3) i Island: finansministeren ved gave og socialministeren ved arv;
4) i Norge: finans- og tolddepartementet;
5) i Sverige: finansministeren;
eller den myndighed i enhver af disse stater, til hvilken det overdrages
at behandle spørgsmål vedrørende overenskomsten.
2. Ved anvendelse af overenskomsten i en kontraherende
stat skal, medmindre andet følger af sammenhængen, ethvert udtryk, som ikke
er defineret deri, tillægges den betydning, som det har i denne stats
lovgivning om de skatter, hvorpå overenskomsten finder anvendelse.
Artikel 4
Skattemæssigt hjemsted
1. I denne overenskomst betyder udtrykket »en
person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat« enhver person,
efter hvem arv eller gave, ifølge lovgivningen i denne stat, er skattepligtig
der på grund af denne persons hjemsted, bopæl eller ethvert andet lignende
kriterium eller på grund af dennes statsborgerskab. Udtrykket omfatter dog
ikke en person, hvis skattepligt i denne stat er begrænset til der beroende
formuegoder.
2. Såfremt en fysisk person efter bestemmelserne i
stykke 1 er hjemmehørende i flere kontraherende stater, bestemmes hans status
efter følgende regler:
a) han skal anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har
en fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin rådighed i
flere stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med
hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt
for sine livsinteresser);
b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine
livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i
nogen af staterne, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i
hvilken han sædvanligvis har ophold;
c) hvis han sædvanligvis har ophold i flere stater, eller hvis han ikke
har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i
den stat, i hvilken han er statsborger;
d) er han statsborger i flere stater, eller er han ikke statsborger i
nogle af dem, skal de kompetente myndigheder i de pågældende kontraherende
stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.
3. Hvis en fysisk person
a) er statsborger i en kontraherende stat uden at være det i en anden
kontraherende stat; og
b) ifølge stykke 1 er hjemmehørende i begge disse stater af anden grund
end statsborgerskab; samt
c) ifølge stykke 1 har været hjemmehørende i den stat, han ikke er
statsborger i, i sammenlagt mindre end 5 år (heri indregnet perioder af
lejlighedsvis fravær) af de sidste 7 år, skal han, uanset stykke 2, anses for
at være hjemmehørende i den stat, hvori han er statsborger.
Artikel 5
Fast ejendom
1. Fast ejendom, der overføres som arv efter en
person, der ved dødsfaldet var hjemmehørende i en kontraherende stat, og som
er beliggende i den anden stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Fast ejendom, der overføres som gave ydet af en
person, som ved skattepligtens indtræden er hjemmehørende i en kontraherende
stat, og som er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i
denne anden stat.
3. a) Udtrykket »fast ejendom« har -
medmindre bestemmelserne i litra b) medfører andet - den betydning, som
udtrykket har i lovgivningen i den kontraherende stat, hvori ejendommen er
beliggende.
b) Udtrykket skal dog i alle tilfælde omfatte tilbehør til fast ejendom,
besætning og redskaber, der anvendes i land- og skovbrug, bygninger,
rettigheder på hvilke civilretten om fast ejendom finder anvendelse,
brugsrettigheder til fast ejendom, samt rettigheder til varierende eller
faste ydelser, der betales for udnyttelsen af eller retten til at udnytte
mineralforekomster, kilder eller andre naturforekomster.
4. Overførsel ved arv og gave af aktier eller andre
andele i et selskab, hvis væsentligste og faktiske formål er at eje fast
ejendom, kan beskattes i den kontraherende stat, hvori den faste ejendom, som
selskabet ejer, er beliggende.
5. Bestemmelserne i stykke 1-4 skal også finde
anvendelse på fast ejendom, der indgår i et foretagende eller indgår ved
udøvelsen af frit erhverv.
Artikel 6
Formue, der er knyttet til et fast driftssted eller et fast sted
1. Et foretagendes formuegoder, der overføres som arv
efter en person, der ved dødsfaldet var hjemmehørende i en kontraherende
stat, og som er en del af et fast driftssted, der er beliggende i anden
kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Et foretagendes formuegoder, der overføres som gave
fra en person, der ved skattepligtens indtræden er hjemmehørende i en
kontraherende stat, og som er en del af et fast driftssted, der er beliggende
i en anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
3. I denne overenskomst betyder udtrykket »fast
driftssted« et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes
virksomhed helt eller delvis udøves.
4. Udtrykket »fast driftssted« omfatter
navnlig:
a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;
b) en filial;
c) et kontor;
d) en fabrik;
e) et værksted; og
f) en grube, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet
sted, hvor naturforekomster udvindes.
5. Et bygnings-, anlægs-, installations - eller
monteringsprojekt, eller virksomhed, der består i planlægning, kontrol,
rådgivning eller anden hjælpende personaleindsats i forbindelse med et sådant
projekt, udgør et fast driftssted, men kun såfremt projektet eller
virksomheden varer i mere end 12 måneder i en kontraherende stat.
6. Ved beregning af den tid, som omhandles i stykke 5,
anses virksomhed, som udøves af et foretagende, som har interessefællesskab
med et andet foretagende for udøvet af det foretagende, som det har
interessefællesskab med, såfremt virksomheden i væsentlig grad er af samme
art som den virksomhed, som det sidstnævnte foretagende udøver, og begge
foretagenders virksomhed vedrører samme projekt.
Foretagender anses for at have interessefællesskab, såfremt det ene
foretagende direkte eller indirekte deltager i ledelsen eller kontrollen af
det andet foretagende, eller ejer en væsentlig del af dette foretagendes
kapital, eller såfremt samme personer direkte eller indirekte deltager i
ledelsen eller kontrollen af begge foretagender, eller ejer en væsentlig del
af disse foretagenders kapital.
7. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel
skal udtrykket »fast driftssted« anses for ikke at omfatte:
a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring, udstilling
eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;
b) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende
til oplagring, udstilling eller udlevering;
c) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende
til bearbejdelse hos et andet foretagende;
d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage
indkøb af varer eller indsamle oplysninger til foretagendet;
e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at udøve
enhver anden virksomhed for foretagendet, der er af forberedende eller
hjælpende karakter;
f) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende til samtidig
udøvelse af flere af de i litra a) - e) nævnte aktiviteter, forudsat at det
faste forretningssteds samlede virksomhed, der er et resultat heraf, er af
forberedende eller hjælpende karakter.
8. Formuegoder, der overføres som arv efter en person,
som ved dødsfaldet var hjemmehørende i en kontraherende stat, og som hører
til et fast sted, der er beliggende i den anden kontraherende stat, kan
beskattes i denne anden stat.
9. Formuegoder, der overføres som gave fra en person,
der ved skattepligtens indtræden er hjemmehørende i en kontraherende stat, og
som hører til et fast sted, der er beliggende i den anden kontraherende stat,
kan beskattes i denne anden stat.
10. Fast sted' betyder et sted, som til stadighed står
til rådighed med henblik på udøvelse af frit erhverv eller andet selvstændigt
arbejde af lignende karakter.
11. Uanset stykke 1-10 omfattes fast ejendom af
artikel 5.
Artikel 7
Anden formue
1. Formuegoder, der ikke er behandlet i artiklerne 5
og 6, og som overføres som arv efter en person, der ved dødsfaldet er
hjemmehørende i en kontraherende stat, kan, uanset hvor de befinder sig, kun
beskattes i denne stat.
2. Formuegoder, der ikke er behandlet i artiklerne 5
og 6 og som overføres som gave fra en person, der, på tidspunktet for
skattepligtens indtræden, er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan,
uanset hvor de befinder sig, kun beskattes i denne stat.
Artikel 8
Subsidiær beskatningsret
1. I tilfælde, hvor en stat ikke kan udnytte sin ret
til at beskatte efter artiklerne 5-7, og dette medfører, at et formuegode
ikke beskattes i nogen af de kontraherende stater, kan en anden kontraherende
stat beskatte, såfremt den manglende udnyttelse skyldes,
a) at staten ikke har hjemmel i sin egen lovgivning om skattepligtens
territoriale afgrænsning til at beskatte aktiver af den pågældende art; eller
skyldes,
b) at staten ikke har hjemmel i sin egen lovgivning om skattepligt på
grund af personlig tilknytning til at beskatte.
2. Hvis flere stater kan beskatte under henvisning til
stykke 1, gælder følgende om hvilke af disse, der har ret til at beskatte:
a) Den stat, hvor afdøde eller gavegiver var hjemmehørende, har ret til
at beskatte.
b) Hvis den kontraherende stat, hvori afdøde elle gavegiver var
hjemmehørende, ikke kan udnytte sin ret til at beskatte, har den stat ret til
at beskatte, hvori modtageren var hjemmehørende.
c) Hvis det ikke på grundlag af reglerne i litra a) og b) kan afgøres,
hvilken stat, der kan beskatte, skal de kompetente myndigheder i de
pågældende kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.
Artikel 9
Fradrag og værdiansættelser
1. Ved opgørelsen af det skattepligtige beløb
foretager hver stat værdiansættelser i overensstemmelse med sin egen
lovgivning. Tilsvarende indrømmer hver stat fradrag i overensstemmelse med
sin egen lovgivning.
2. Ved opgørelsen af det skattepligtige beløb
medregner hver stat, der påligner skat, indtægter og udgifter vedrørende de
enkelte aktiver, herunder beløb, der træder i stedet for disse, i
overensstemmelse med reglerne i sin egen lovgivning.
Artikel 10
Metoder til ophævelse af dobbeltbeskatning
1. Hvis afdøde eller gavegiver var hjemmehørende i
Danmark, Finland, eller Sverige, lempes dobbeltbeskatningen på følgende måde:
a) Den kontraherende stat, hvori afdøde var hjemmehørende ved sin død,
skal i den i overensstemmelse med sin lovgivning beregnede arveskat fradrage
beløb (herunder tidligere eller senere beregnede beløb), som er betalt i en
anden kontraherende stat i anledning af samme overførsel af samme formuegoder
fra samme person og som i overensstemmelse med bestemmelserne i denne
overenskomst kan beskattes i denne anden stat.
b) Den kontraherende stat, hvori giver var hjemmehørende, skal i den i
overensstemmelse med sin lovgivning beregnede gaveskat fradrage beløb
(herunder tidligere eller senere beregnede beløb), som er betalt i en anden
kontraherende stat i anledning af samme overførsel af samme formuegoder
mellem samme personer og som i overensstemmelse med bestemmelserne i denne
overenskomst kan beskattes i denne anden stat.
c) De fradrag, som er omtalt i litra a) og b), skal imidlertid ikke
overstige den del af skatten i den førstnævnte kontraherende stat, beregnet
før indrømmelsen af noget fradrag, som kan henføres til de formuegoder, med
hensyn til hvilke fradraget skal indrømmes.
d) Ved anvendelsen af litra a) og b) betragtes en ægtefælles overtagelse
af et fællesbo til hensidden i uskiftet bo som en selvstændig overførsel.
2. Hvis afdøde eller gavegiver var hjemmehørende i
Island eller i Norge, lempes dobbeltbeskatningen på følgende måde:
a) Den kontraherende stat, hvori afdøde var hjemmehørende ved sin død,
skal fritage ethvert formuegode fra arveskat, der i anledning af samme
overførsel af samme formuegoder fra samme person i overensstemmelse med
bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i en anden kontraherende
stat.
b) Den kontraherende stat, hvori giver var hjemmehørende, skal fritage
ethvert formuegode for gaveskat, der i anledning af samme overførsel af samme
formuegoder mellem samme personer i overensstemmelse med bestemmelserne i
denne overenskomst kan beskattes i en anden kontraherende stat.
c) En kontraherende stat kan i alle tilfælde ved beregningen af skatten
af ethvert andet formuegode i denne stat medregne de fritagne formuegoder i
beregningsgrundlaget.
3. Ved opgørelsen af de formuegoder, med hensyn til
hvilke fradrag skal indrømmes i henhold til Stykke 1, eller som fritages for
beskatning i henhold til stykke 2, medregner hver stat ved fastsættelsen af
beregningsgrundlaget indtægter og udgifter vedrørende de enkelte aktiver,
herunder beløb, der træder i stedet for disse, i overensstemmelse med sin
egen lovgivning.
Artikel 11
Ikke-diskriminering
1. Statsborgere i en kontraherende stat skal, uden
hensyn til, hvor de er hjemmehørende, ikke i den anden kontraherende stat
kunne undergives nogen beskatning eller nogen dermed forbundne krav, som er
anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav,
som statsborgere i denne anden stat under samme forhold er eller måtte blive
undergivet.
2. Statsløse personer, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, skal ikke i nogen af de kontraherende stater kunne
undergives nogen beskatning eller nogen dermed forbundne krav, som er
anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav,
som statsborgere i den pågældende stat under samme forhold er eller måtte
blive undergivet.
3. Uanset bestemmelserne i artikel 2 skal
bestemmelserne i denne artikel finde anvendelse på skatter af enhver art og
betegnelse.
Artikel 12
Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler
1. Såfremt en person mener, at der i en eller flere af
de kontraherende stater er truffet foranstaltninger, som for ham medfører
eller vil medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med
bestemmelserne i denne overenskomst, kan han, uden at det påvirker hans ret
til at anvende de retsmidler, som står til hans rådighed ifølge disse staters
interne lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente myndighed i den
kontraherende stat, hvori han er hjemmehørende, eller såfremt tilfældet er
omfattet af art. 11, stk. 1, i den kontraherende stat, i hvilken han er
statsborger. Sagen skal forelægges inden 3 år fra den dag, hvor der er givet
ham den første underretning om den foranstaltning, som medfører en
beskatning, der ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i
overenskomsten.
2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen
synes at være begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en rimelig løsning,
søge at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i sådan
anden kontraherende stat, som berøres af spørgsmålet, med henblik på at undgå
en beskatning, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten. Hvis den
stat, over for hvis kompetente myndighed den pågældende person har forelagt
sagen, ikke selv berøres af spørgsmålet, skal denne kompetente myndighed
overlade sagen til den kompetente myndighed i en af de stater, som berøres af
spørgsmålet.
3. Såfremt vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål opstår
mellem kontraherende stater vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af
overenskomsten, skal de kompetente myndigheder i disse stater forhandle for
at søge at løse spørgsmålet ved særlig aftale. De kompetente myndigheder i de
kontraherende stater kan tillige forhandle for at undgå dobbeltbeskatning i
sådanne tilfælde, som ikke omfattes af overenskomsten eller for, ved særlig
aftale, at løse spørgsmål, som - uden at være regulerede af overenskomsten -
på grund af uligheder i de pågældende staters principper for skattens
beregning eller af andre grunde, kan opstå for så vidt angår de skatter, som
omhandles i artikel 2.
Inden afgørelse træffes i spørgsmål, som omhandles i første afsnit, skal
resultatet af de der omhandlede forhandlinger snarest meddeles til de
kompetente myndigheder i de øvrige kontraherende stater. Såfremt den
kompetente myndighed i en kontraherende stat finder, at forhandlinger bør
finde sted mellem de kompetente myndigheder i samtlige kontraherende stater,
skal på begæring af den kompetente myndighed i den førstnævnte kontraherende
stat sådanne forhandlinger finde sted snarest muligt.
Artikel 13
Medlemmer af diplomatiske og konsulære repræsentationer
Bestemmelsen i denne overenskomst berører ikke de skattemæssige
begunstigelser, som medlemmer af diplomatiske eller konsulære
repræsentationer måtte nyde i kraft af folkerettens almindelige regler eller
særlige aftaler.
Artikel 14
Territorial udvidelse
1. Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med
de nødvendige ændringer udvides til at omfatte de områder, som i henhold til
bestemmelserne i artikel 3, stykke 1 a) er undtaget fra overenskomstens
anvendelsesområde, under forudsætning af, at der der pålægges skatter af
væsentlig samme art som de skatter, overenskomsten finder anvendelse på.
Enhver sådan udvidelse skal have virkning fra det tidspunkt og være
undergivet sådanne ændringer og betingelser, herunder betingelser vedrørende
opsigelse, som måtte blive fastsat mellem de kontraherende stater i noter,
der skal udveksles ad diplomatisk vej.
2. Såfremt overenskomsten i henhold til artikeI 16
ophører at være gældende, skal, såfremt anden aftale ikke træffes mellem de
kontraherende stater, overenskomsten ophøre at være gældende også for ethvert
område, hvortil overenskomsten er udvidet i henhold til denne artikel.
Artikel 15
Ikrafttræden
1. Denne overenskomst træder i kraft den tredivte dag
efter den dag, da samtlige kontraherende stater har meddelt det finske
Udenrigsministerium, at overenskomsten er godkendt. Det finske
Udenrigsministerium underretter de øvrige kontraherende stater om modtagelsen
af disse meddelelser og om tidspunktet for overenskomstens ikrafttræden.
2. Efter overenskomstens ikrafttrædelse finder dens
bestemmelser anvendelse
a) for så vidt angår arveskat, på dødsfald den tresindstyvende dag efter
den dag, hvor overenskomsten træder i kraft, eller senere;
b) for så vidt angår gaveskat, på gaveskattepligt, som i en af de
kontraherende stater indtræder den tresindstyvende dag efter den dag, hvor
overenskomsten træder i kraft, eller senere.
3. Nedennævnte overenskomster skal ophøre at finde
anvendelse på arv og gaver, på hvilke nærværende overenskomst finder
anvendelse i henhold til stykke 2:
Overenskomst af 17. december 1949 mellem Kongeriget Norge og Kongeriget
Sverige til undgåelse af dobbeltbeskatning vedrørende skatter af arvemidler;
Overenskomst af 31. marts 1950 mellem Republikken Finland og Kongeriget
Sverige til undgåelse af dobbeltbeskatning vedrørende skatter af arvemidler;
Overenskomst af 27. oktober 1953 mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget
Sverige til undgåelse af dobbeltbeskatning vedrørende skatter af arvemidler
med senere ændringer;
Overenskomst af 29. marts 1954 mellem Republikken Finland og Kongeriget
Norge til undgåelse af dobbeltbeskatning vedrørende arvemidler;
Overenskomst af 18. juli 1955 mellem Kongeriget Danmark og Republikken
Finland til undgåelse af dobbeltbeskatning vedrørende arvemidler med senere
ændringer;
Overenskomst af 23. maj 1956 mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Norge
til undgåelse af dobbeltbeskatning vedrørende arvemidler.
Disse overenskomster skal ophøre med at være gældende på det sidste
tidspunkt, da de i henhold til de foregående bestemmelser i dette stykke
finder anvendelse.
4. Endvidere skal den til enhver tid gældende
overenskomst mellem de nordiske lande til undgåelse af dobbeltbeskatning for
så vidt angår indkomst- og formueskatter ikke finde anvendelse for så vidt
angår indkomstskat på gaver, som nærværende overenskomst skal anvendes på i
henhold til stykke 2.
Artikel 16
Opsigelse
En kontraherende stat kan senest den 30. juni i et kalenderår, som
begynder efter udgangen af et tidsrum på fem år efter dagen for
ikrafttrædelsen af overenskomsten, opsige overenskomsten ved skriftlig
meddelelse herom til det finske Udenrigsministerium, som underretter de
øvrige kontraherende stater om modtagelsen af sådan meddelelse og om dens
indhold. Såfremt opsigelsesfristen er iagttaget, ophører overenskomsten at
gælde i forholdet mellem den stat, som har fremsat opsigelsen, og de øvrige
kontraherede stater:
a) for så vidt angår arveskat, på dødsfald den tresindstyvende dag efter
den dag, hvor det finske Udenrigsministerium modtog meddelelsen om opsigelsen
eller senere;
b) for så vidt angår gaveskat, på gaveskattepligt som i de berørte stater
indtræder den tresindstyvende dag efter den dag, hvor det finske
Udenrigsministerium modtog meddelelsen om opsigelsen eller senere.
Originaleksemplaret til denne overenskomst deponeres i det finske
Udenrigsministerium, som tilstiller de øvrige kontraherende stater bekræftede
kopier heraf.
Til bekræftelse heraf har de dertil behørigt befuldmægtigede undertegnet
denne aftale.
Udfærdiget i Helsingfors, den 12.
september 1989 i et eksemplar på
dansk, finsk, islandsk, norsk og
svensk, idet der på svensk
udfærdiges to tekster, en for Finland og en for Sverige, hvilke samtlige
tekster har lige gyldighed. For Kongeriget For Republikken
Danmarks Regering Finlands Regering
Mogens Rasmussen Rainer Søderholm
For Republikken For Kongeriget
Islands Regering Norges Regering
Ragnar Hall Per Olav Gjesti
For Kongeriget
Sveriges Regering
Kerstin Bostrøm
Overenskomsten trådte i medfør af artikel 15, stk. 1, i kraft den 19.
august 1992.
Skatteministeriet, den 11. november 1992
Anders Fogh Rasmussen
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af protokol om ændring af overenskomst mellem de nordiske lande til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter Retsinformation · 3. april 2020
- Forslag til Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de nordiske lande Retsinformation · 16. november 2018
- Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de nordiske lande Retsinformation · 22. november 2018
- Lov om indgåelse af protokol om ændring af overenskomst mellem de nordiske lande til undgåelse af dobbeltbeskatning, for så vidt angår indkomst- og formueskatter Retsinformation · 13. december 2008
- Forslag til Lov om indgåelse af protokol om ændring af overenskomst mellem de nordiske lande til undgåelse af dobbeltbeskatning, for så vidt angår indkomst- og formueskatter Retsinformation · 10. december 2008
- Bekendtgørelse om anvendelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomst af 12. september 1989 mellem de nordiske lande for så vidt angår skatter af arv og gaver Retsinformation · 12. maj 2022