Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af overenskomst af 5. maj 1982 med Tjekkoslovakiet om undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter

BKI nr 66 af 11/07/1983Bekendtgørelse (international)Skatte- og Vækstministeriet16. september 1983

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af overenskomst af 5. maj 1982

med Tjekkoslovakiet om undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår

indkomst- og formueskatter

Den 5. maj 1982 undertegnedes i Prag en overenskomst mellem Danmark og

Tjekkoslovakiet om undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst-

og formueskatter.

Overenskomsten har følgende ordlyd:

OVERENSKOMST mellem Kongeriget Danmarks regering og Den tjekkoslovakiske

socialistiske Republiks regering om undgåelse af dobbeltbeskatning for så

vidt angår indkomst- og formueskatter

Kongeriget Danmarks regering og Den tjekkoslovakiske socialistiske

Republiks regering har, under hensyntagen til principperne i slutakten fra

konferencen om sikkerhed og samarbejde i Europa og ud fra ønsket om at undgå

dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter, indgået

følgende overenskomst:

Artikel 1

De af overenskomsten omfattede personer

Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, der er hjemmehørende

i en af eller begge de kontraherende stater.

Artikel 2

De af overenskomsten omfattede skatter

1. Denne overenskomst skal finde anvendelse på

indkomst- og formueskatter, der pålignes på en kontraherende stats, dens

politiske underafdelingers eller dens lokale myndigheders vegne, uden hensyn

til hvorledes de opkræves.

2. Som indkomst- og formueskatter skal anses alle

skatter, der pålignes hele indkomsten, hele formuen eller dele af indkomsten

eller formuen, herunder skatter af fortjeneste ved afhændelse af rørlig

formue eller fast ejendom, såvel som skatter på formueforøgelse.

3. De gældende skatter, på hvilke overenskomsten skal

Læs alt

finde anvendelse, er især:

a) For Danmarks vedkommende:

(i) indkomstskatten til staten;

(ii) den kommunale indkomstskat;

(iii) den amtskommunale indkomstskat;

(iv) folkepensionsbidragene;

(v) sømandsskatten;

(vi) den særlige indkomstskat;

(vii) kirkeskatten;

(viii) udbytteskatten;

(ix) bidrag til dagpengefonden;

(x) formueskatten til staten;

(herefter omtalt som "dansk skat").

b) For Tjekkoslovakiets vedkommende:

(i) skatterne af fortjeneste (odvod a dan ze zisku);

(ii) lønskatten (dan ze mzdy);

(iii) skatten på indkomst ved litterær og kunstnerisk virksomhed (dan z

prijmu z literaerni a umeleckee cinnosti);

(iv) landbrugsskatten (zemedelskae dan);

(v) borgernes indkomstskat (dan z prijmu obyvatelstva);

(vi) husskatten (dan domovni);

(vii) formueskatten (odvod z jmeni);

(herefter omtalt som "tjekkoslovakisk skat").

4. Overenskomsten skal også finde anvendelse på alle

skatter af samme eller væsentlig samme art, der efter denne overenskomsts

underskrivelse pålignes som tillæg til eller i stedet for de gældende

skatter. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal give

hinanden underretning om væsentlige ændringer, som er foretaget i deres

respektive skattelove.

Artikel 3

Almindelige definitioner

1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, skal i

denne overenskomst:

a) udtrykkene "en kontraherende stat" og "den anden

kontraherende stat" betyde Danmark eller Tjekkoslovakiet, alt efter

sammenhængen;

b) udtrykket "Danmark" betyde Kongeriget Danmark, herunder

ethvert område uden for Danmarks territorialfarvand, som ifølge dansk

lovgivning og i overensstemmelse med international ret er eller senere måtte

blive betegnet som et område, inden for hvilket Danmark kan udøve

suverænitetsrettigheder med hensyn til udforskning og udnyttelse af

naturforekomster på havbunden eller i dens undergrund; udtrykket omfatter

ikke Færøerne og Grønland;

c) udtrykket "Tjekkoslovakiet" betyde Den tjekkoslovakiske

socialistiske Republik;

d) udtrykket "person" omfatte en fysisk person, et selskab og

enhver anden sammenslutning af personer;

e) udtrykket "selskab" betyde enhver juridisk person eller

enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk

person;

f) udtrykkene "foretagende i en kontraherende stat" og

"foretagende i den anden kontraherende stat" betyde henholdsvis et

foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende

stat, og et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i den

anden kontraherende stat;

g) udtrykket "statsborger" betyde:

(i) alle fysiske personer, der har indfødsret i en kontraherende stat;

(ii) alle juridiske personer, interessentskaber og sammenslutninger, der

består i kraft af den i en kontraherende stat gældende lovgivning;

h) udtrykket "international trafik" betyde enhver transport med

et skib eller luftfartøj, der anvendes af et foretagende, hvis virkelige

ledelse har sit sæde i en kontraherende stat, bortset fra tilfælde, hvor

skibet eller luftfartøjet udelukkende anvendes mellem pladser i den anden

kontraherende stat;

i) udtrykket "kompetent myndighed" betyde:

(i) for så vidt angår Danmark, ministeren for skatter og afgifter eller

hans befuldmægtigede stedfortræder;

(ii) for så vidt angår Tjekkoslovakiet, Den tjekkoslovakiske

socialistiske Republiks finansminister eller hans befuldmægtigede

stedfortræder.

2. Ved anvendelsen af denne overenskomst i en

kontraherende stat skal, medmindre andet følger af sammenhængen, ethvert

udtryk, som ikke er defineret deri, tillægges den betydning, som det har i

denne stats lovgivning om de skatter, på hvilke overenskomsten finder

anvendelse.

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket "en

person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat" enhver person, som

i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af

hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignende kriterium. Dette

udtryk omfatter dog ikke en person, hvis skattepligt i denne stat er

begrænset til indkomst fra kilder i denne stat eller der beroende formue.

2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter

bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater,

bestemmes hans status efter følgende regler:

a) han skal anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har

en fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin rådighed i

begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med

hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt

for sine livsinteresser);

b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine

livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i

nogen af staterne, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i

hvilken han sædvanligvis har ophold;

c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke

har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i

den stat, i hvilken han er statsborger;

d) er han statsborger i begge stater, eller er han ikke statsborger i

nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater afgøre

spørgsmålet ved indbyrdes aftale.

3. I tilfælde, hvor en ikke-fysisk person efter

bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater,

skal den anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken dens virkelige

ledelse har sit sæde.

Artikel 5

Fast driftssted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket "fast

driftssted" et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes

virksomhed helt eller delvis udøves.

2. Udtrykket "fast driftssted" omfatter

navnlig:

a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;

b) en filial;

c) et kontor;

d) en fabrik;

e) et værksted og

f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet

sted, hvor naturforekomster udvindes.

3. Et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde udgør

kun et fast driftssted, hvis det varer mere end tolv måneder.

4. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel

skal udtrykket "fast driftssted" anses for ikke at omfatte:

a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring, udstilling

eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;

b) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende

til oplagring, udstilling eller udlevering;

c) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende

til bearbejdelse hos et andet foretagende;

d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage

indkøb af varer eller indsamle oplysninger til foretagendet;

e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at udøve

enhver anden virksomhed for foretagendet, der er af forberedende eller

hjælpende karakter;

f) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende til samtidig

udøvelse af flere af de i punkt a) - e) nævnte virksomheder, forudsat at det

faste forretningssteds samlede virksomhed, der er et resultat heraf, er af

forberedende eller hjælpende karakter.

5. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal et

foretagende, i tilfælde hvor en person, der ikke er en sådan uafhængig

repræsentant som omhandlet i stykke 6, handler på foretagendets vegne og har

og i en kontraherende stat sædvanligvis udøver en fuldmagt til at indgå

aftaler i foretagendets navn, anses for at have et fast driftssted i denne

stat med hensyn til hele den virksomhed, som denne person påtager sig for

foretagendet, medmindre denne persons virksomhed er begrænset til sådanne

forhold, som er nævnt i stykke 4, og som, hvis de var udøvet gennem et fast

forretningssted, ikke ville gøre dette faste forretningssted til et fast

driftssted efter bestemmelserne i nævnte stykke.

6. Et foretagende skal ikke anses for at have et fast

driftssted i en kontraherende stat, blot fordi det driver erhvervsvirksomhed

i denne stat gennem en mægler, kommissionær eller anden uafhængig

repræsentant, forudsat at disse personer handler inden for deres sædvanlige

erhvervsvirksomheds rammer.

7. Den omstændighed, at et selskab, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, behersker eller beherskes af et

selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som

(enten gennem et fast driftssted eller på anden måde) udøver

erhvervsvirksomhed i denne anden stat, skal ikke i sig selv medføre, at et af

de to selskaber anses for et fast driftssted for det andet.

Artikel 6

Indkomst af fast ejendom

1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, oppebærer af fast ejendom (herunder indkomst af land-

eller skovbrug), der er beliggende i den anden kontraherende stat, kan

beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket "fast ejendom" skal tillægges

den betydning, som det har i lovgivningen i den kontraherende stat, hvori

ejendommen er beliggende. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte tilbehør til

fast ejendom, besætning og redskaber, der anvendes i land- og skovbrug,

rettigheder på hvilke civilretten om fast ejendom finder anvendelse,

brugsrettigheder til fast ejendom, samt rettigheder til varierende eller

faste ydelser, der betales for udnyttelsen af eller retten til at udnytte

mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster; skibe og luftfartøjer

skal ikke anses for fast ejendom.

3. Bestemmelserne i stykke 1 skal finde anvendelse på

indkomst, der hidrører fra direkte brug, udlejning eller fra enhver anden

form for benyttelse af fast ejendom.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 skal også finde

anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på

indkomst af fast ejendom, der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.

Artikel 7

Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

1. Fortjeneste indvundet af et foretagende i en

kontraherende stat kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet

driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der

beliggende fast driftssted. Såfremt foretagendet driver en sådan virksomhed,

kan dets fortjeneste beskattes i den anden stat, men kun for så vidt angår

den del deraf, som kan henføres til dette faste driftssted.

2. Under iagttagelse af bestemmelserne i stykke 3 skal

der i tilfælde, hvor et foretagende i en kontraherende stat driver

erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende

fast driftssted, i hver kontraherende stat til dette faste driftssted

henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at ville have opnået, hvis

det havde været et frit og uafhængigt foretagende, som udøvede den samme

eller lignende virksomhed på samme eller lignende vilkår, og som under

fuldstændig frie forhold afsluttede forretninger med det foretagende, hvis

faste driftssted det er.

3. Ved fastsættelsen af et fast driftssteds

fortjeneste skal det være tilladt at fradrage omkostninger, som er afholdt

for det faste driftssted, herunder generalomkostninger til ledelse og

administration, hvad enten de er afholdt i den stat, hvori det faste

driftssted er beliggende, eller andre steder.

4. Såfremt det har været sædvane i en kontraherende

stat at fastsætte den fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted,

på grundlag af en fordeling af foretagendets samlede fortjeneste mellem dets

forskellige afdelinger, skal intet i stykke 2 udelukke denne kontraherende

stat fra at fastsætte den skattepligtige fortjeneste på grundlag af en sådan

sædvanemæssig fordeling; den valgte fordelingsmetode skal imidlertid være

sådan, at resultatet bliver i overensstemmelse med de principper, der er

fastlagt i denne artikel.

5. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast

driftssted, blot fordi dette faste driftssted har foretaget indkøb af varer

for foretagendet.

6. Ved anvendelsen af de foranstående stykker skal den

fortjeneste, der henføres til det faste driftssted, fastsættes efter samme

metode hvert år, medmindre der er god og fyldestgørende grund til at anvende

en anden fremgangsmåde.

7. I tilfælde, hvor en fortjeneste omfatter

indkomster, som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst,

skal bestemmelserne i disse artikler ikke berøres af bestemmelserne i denne

artikel.

Artikel 8

Skibs- og luftfart

1. Fortjeneste ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i

international trafik kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori

foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

2. Såfremt den virkelige ledelse af et foretagende,

der driver skibsfartsvirksomhed, har sit sæde om bord på et skib, skal

foretagendet anses for at have sit sæde i den kontraherende stat, i hvilken

skibet har sit hjemsted, eller, såfremt et sådant ikke findes, i den

kontraherende stat, i hvilken skibets reder er hjemmehørende.

3. Bestemmelserne i stykke 1 skal også finde

anvendelse på fortjeneste ved deltagelse i en pool, i et konsortium eller i

en international driftsorganisation.

4. Med hensyn til fortjeneste oppebåret af det danske,

norske og svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System (SAS) skal

bestemmelserne i stykke 1 kun finde anvendelse på den del af fortjenesten,

som svarer til den andel i konsortiet, der ejes af den danske partner i

Scandinavian Airlines System (SAS), Det Danske Luftfartsselskab (DDL).

Artikel 9

Indbyrdes forbundne foretagender

1. I tilfælde, hvor

a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte har del

i ledelsen af, kontrollen af eller kapitalen i et foretagende i den anden

kontraherende stat, eller

b) samme personer direkte eller indirekte har del i ledelsen af,

kontrollen af eller kapitalen i såvel et foretagende i en kontraherende stat

som et foretagende i den anden kontraherende stat,

og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller

fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser,

der afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige

foretagender, kan enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde

foreligget, ville være tilfaldet et af disse foretagender, men som på grund

af disse vilkår ikke er tilfaldet dette, medregnes til dette foretagendes

fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.

2. I tilfælde, hvor en kontraherende stat til

fortjenesten for et foretagende i denne stat medregner - og i

overensstemmelse hermed beskatter - fortjeneste, som et foretagende i den

anden kontraherende stat er blevet beskattet af i denne anden stat, og den

således medregnede fortjeneste er fortjeneste, som ville være tilfaldet

foretagendet i den førstnævnte stat, hvis vilkårene mellem de to foretagender

havde været de samme, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige

foretagender, skal denne anden stat foretage en dertil svarende regulering af

det skattebeløb, som er beregnet der af fortjenesten. Ved reguleringen skal

der tages hensyn til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst, og de

kontraherende staters kompetente myndigheder skal om nødvendigt rådføre sig

med hinanden.

Artikel 10

Udbytte

1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i

den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådant udbytte kan imidlertid også beskattes i den

kontraherende stat, hvori det selskab, der betaler udbyttet, er

hjemmehørende, og i henhold til lovgivningen i denne stat, men den skat, der

pålignes, må, såfremt modtageren er udbyttets retmæssige ejer, ikke overstige

15 procent af bruttobeløbet af udbyttet.

De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved indbyrdes aftale

fastsætte regler for gennemførelsen af disse begrænsninger.

Dette stykke berører ikke adgangen til at beskatte selskabet af den

fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.

3. Udtrykket "udbytte" betyder i denne

artikel indkomst af aktier eller andre rettigheder, der ikke er

gældsfordringer, og som giver ret til andel i fortjeneste, såvel som indkomst

af andre selskabsrettigheder, der er undergivet samme skattemæssige

behandling som indkomst af aktier i henhold til lovgivningen i den stat, i

hvilken det selskab, der foretager udlodningen, er hjemmehørende.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde

anvendelse, såfremt udbyttets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, i hvilken det selskab,

der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, driver erhvervsvirksomhed gennem et

der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat

fra et der beliggende fast sted, og den aktiebesiddelse, som ligger til grund

for udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et sådant fast

driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis

artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

5. I tilfælde, hvor et selskab, der er hjemmehørende i

en kontraherende stat, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden

kontraherende stat, må denne anden stat ikke påligne nogen skat på udbytte,

som udbetales af selskabet, medmindre udbyttet udbetales til en person, der

er hjemmehørende i denne anden stat, eller den aktiebesiddelse, som ligger

til grund for udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast

driftssted eller et fast sted, der er beliggende i denne anden stat, eller

undergive selskabets ikke-udloddede fortjeneste nogen skat på ikke-udloddet

fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede

fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst hidrørende

fra denne anden stat.

Artikel 11

Renter

1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og

betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat,

kan kun beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket "rente" betyder i denne artikel

indkomst af gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikrede ved pant

i fast ejendom eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til andel i

skyldnerens fortjeneste eller ikke, og især indkomst af statsgældsbeviser og

indkomst af obligationer eller forskrivninger, herunder agiobeløb og

gevinster, der knytter sig til sådanne gældsbeviser, obligationer eller

forskrivninger. Straftillæg som følge af for sen betaling skal ikke anses for

renter i denne artikel.

3. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde

anvendelse, såfremt renternes retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvorfra renterne

hidrører, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted

eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted,

og den fordring, som ligger til grund for den udbetalte rente, har direkte

forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal

bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

4. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den,

der betaler renten, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje

person, har bevirket, at renten set i forhold til den gældsfordring, for

hvilken den er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt

mellem skyldneren og den retmæssige ejer, såfremt den nævnte forbindelse ikke

havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse

på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne

beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver kontraherende stat under

behørig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 12

Royalties

1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat

og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende

stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Royalties af den type, som omfattes af stykke 3,

punkt a), kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvorfra de

hidrører, og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat, men den skat,

der pålægges, må ikke overstige 5 procent af royaltybeløbet. De kontraherende

staters kompetente myndigheder skal ved indbyrdes aftale fastsætte de nærmere

regler for gennemførelsen af denne begrænsning.

3. Udtrykket "royalties" betyder i denne

artikel betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen

af eller retten til at anvende

a) ethvert patent, varemærke, mønster eller enhver model, tegning,

hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller ethvert industrielt,

kommercielt eller videnskabeligt udstyr, eller for oplysninger om

industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer;

b) enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt

arbejde, herunder spillefilm og film eller bånd til fjernsyn eller radio.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde

anvendelse, såfremt royaltybeløbets modtager, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvorfra royaltybeløbet

hidrører, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted

eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted,

og den rettighed eller ejendom, som ligger til grund for de udbetalte

royalties, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast

sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14

finde anvendelse.

5. Royalties skal anses for at hidrøre fra en

kontraherende stat, hvis de betales af denne kontraherende stat selv, en af

dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder eller af en person,

der er hjemmehørende i denne kontraherende stat. I tilfælde, hvor den person,

der betaler royalties, hvad enten han er hjemmehørende i en kontraherende

stat eller ej, imidlertid har et fast driftssted i en kontraherende stat, i

forbindelse med hvilket forpligtelsen til at betale disse royalties er

stiftet, og sådanne royalties afholdes af dette faste driftssted, skal

sådanne royalties anses for at hidrøre fra den kontraherende stat, hvori det

faste driftssted er beliggende.

6. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den,

der betaler royalties, og modtageren, eller mellem disse og en tredje person,

har bevirket, at de betalte royalties, når hensyn tages til den anvendelse,

rettighed eller oplysning, for hvilke de er betalt, overstiger det beløb, som

ville være blevet aftalt mellem den, der betaler, og modtageren, såfremt den

nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel

alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det

overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver

kontraherende stat under behørig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i

denne overenskomst.

Artikel 13

Kapitalgevinster

1. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i

en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af fast ejendom som omhandlet

i artikel 6, og som er beliggende i den anden kontraherende stat, kan

beskattes i denne anden stat.

2. Fortjeneste ved afhændelse af rørlig formue, der

udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en

kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, eller ved afhændelse

af rørlig formue, der hører til et fast sted, som en person, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, har til rådighed til udøvelse af frit

erhverv i den anden kontraherende stat, herunder også fortjeneste ved

afhændelse af et sådant fast driftssted (særskilt eller sammen med hele

foretagendet), eller af et sådant fast sted, kan beskattes i denne anden

stat.

3. Fortjeneste ved afhændelse af skibe eller

luftfartøjer, der anvendes i international trafik, eller af rørlig formue,

som er knyttet til driften af sådanne skibe eller luftfartøjer, kan kun

beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har

sit sæde.

4. Fortjeneste ved afhændelse af alle andre aktiver

end de i stykke 1, 2 og 3 omhandlede kan kun beskattes i den kontraherende

stat, hvori afhænderen er hjemmehørende.

Artikel 14

Frit erhverv

1. Indkomst ved frit erhverv eller ved andet arbejde

af selvstændig karakter oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre han har et fast

sted, som til stadighed står til rådighed for ham i den anden kontraherende

stat med henblik på udøvelsen af hans virksomhed. Såfremt han har et sådant

fast sted, kan indkomsten beskattes i den anden stat, men kun i det omfang

den kan henføres til dette faste sted.

2. Udtrykket "frit erhverv" omfatter især

selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk, uddannende eller

undervisende virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, advokat,

ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.

Artikel 15

Personligt arbejde i tjenesteforhold

1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 16, 18 og 19

ikke medfører andet, kan gage, løn og andet lignende vederlag for personligt

arbejde i tjenesteforhold oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført

i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan det vederlag, som

oppebæres herfor, beskattes i denne anden stat.

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som

en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for

personligt arbejde i tjenesteforhold, udført i den anden kontraherende stat,

kun beskattes i den førstnævnte stat, såfremt:

a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder,

der tilsammen ikke overstiger 183 dage i det pågældende kalenderår, og

b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er

hjemmehørende i den anden stat, og

c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som

arbejdsgiveren har i den anden stat.

3. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel

kan vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, som udføres om bord på

et skib eller luftfartøj, der anvendes i international trafik, beskattes i

den kontraherende stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit

sæde.

4. I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i

Danmark, modtager vederlag for personligt arbejde udført på et af

Scandinavian Airlines System (SAS) i international trafik drevet luftfartøj,

kan et sådant vederlag kun beskattes i Danmark.

Artikel 16

Bestyrelseshonorarer

Bestyrelseshonorarer og lignende vederlag, som oppebæres af en person, der

er hjemmehørende i en kontraherende stat, i hans egenskab af medlem af

bestyrelsen for et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende

stat, kan beskattes i denne anden stat.

Artikel 17

Kunstnere og sportsfolk

1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 14 og 15 kan

indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat,

oppebærer som optrædende kunstner, såsom teater-, film-, radio- eller

fjernsynskunstner, eller musiker, eller som sportsmand, ved hans i denne

egenskab i den anden kontraherende stat udøvede virksomhed, beskattes i denne

anden stat.

2. I tilfælde, hvor indkomst ved den virksomhed, som

udøves af en optrædende kunstner eller en sportsmand i hans egenskab som

sådan, ikke tilfalder kunstneren eller sportsmanden selv, men en anden

person, kan denne indkomst, uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 14 og 15,

beskattes i den kontraherende stat, i hvilken kunstnerens eller sportsmandens

virksomhed udøves.

3. Indkomst, der oppebæres ved virksomhed af den art,

som er beskrevet i stykke 1, og som udøves inden for rammerne af en

kulturaftale indgået mellem de kontraherende stater, kan kun beskattes i

udsendelsesstaten.

Artikel 18

Pensioner og sociale sikringsydelser

1. Såfremt bestemmelserne i artikel 19, stykke 2, ikke

medfører andet, kan pensioner og lignende vederlag, der udbetales for

tidligere personligt arbejde i tjenesteforhold til en person, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat.

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan udbetalinger i

henhold til sociallovgivningen i en kontraherende stat kun beskattes i denne

stat.

Artikel 19

Offentlige hverv

1.a) Vederlag, undtagen pensioner, der udbetales af en kontraherende stat

eller en af dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder til en

fysisk person for udførelse af hverv for denne stat, dens underafdelinger

eller myndigheder, kan kun beskattes i denne stat.

b) Sådant vederlag kan imidlertid kun beskattes i den anden kontraherende

stat, hvis hvervet er udført i denne stat, og den pågældende er en i denne

stat hjemmehørende person, som

(i) er statsborger i denne stat eller

(ii) ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det formål at udføre

hvervet.

2.a) Enhver pension, som udbetales af en kontraherende stat eller en af

dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder - eller af midler

tilvejebragt af disse - til en fysisk person for udførelse af hverv for denne

stat, dens underafdelinger eller myndigheder, kan kun beskattes i denne stat.

b) En sådan pension kan imidlertid kun beskattes i den anden

kontraherende stat, hvis modtageren er hjemmehørende og statsborger i denne

stat.

3. Bestemmelserne i artiklerne 15, 16 og 18 skal finde

anvendelse på vederlag og pensioner, der udbetales for hverv i forbindelse

med erhvervsvirksomhed, der drives af en kontraherende stat eller en af dens

politiske underafdelinger eller lokale myndigheder.

Artikel 20

Studerende

Beløb, som en studerende eller en erhvervspraktikant, der er, eller som,

umiddelbart før han besøger en kontraherende stat, var hjemmehørende i den

anden kontraherende stat, og som opholder sig i den førstnævnte stat

udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed, modtager til sit underhold,

sit studium eller sin uddannelse, skal ikke beskattes i denne stat under

forudsætning af, at sådanne beløb hidrører fra kilder uden for denne stat.

Artikel 21

Andre indkomster

1. Indkomster, der oppebæres af en i en kontraherende

stat hjemmehørende person, og som ikke er behandlet i de foranstående

artikler i denne overenskomst, kan, uanset hvorfra de hidrører, kun beskattes

i denne stat.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde

anvendelse på anden indkomst end indkomst af fast ejendom som defineret i

artikel 6, stykke 2, såfremt den i en kontraherende stat hjemmehørende

modtager af sådan indkomst driver erhvervsvirksomhed i den anden

kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted, eller udøver

frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den

rettighed eller ejendom, som ligger til grund for den udbetalte indkomst, har

direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald

skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde

anvendelse.

Artikel 22

Formue

1. Fast ejendom, omhandlet i artikel 6, som ejes af en

person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som er beliggende i

den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Rørlig formue, der udgør en del af erhvervsformuen

i et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den

anden kontraherende stat, eller rørlig formue, der hører til et fast sted,

som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har til rådighed

til udøvelse af frit erhverv i den anden kontraherende stat, kan beskattes i

denne anden stat.

3. Skibe og luftfartøjer, der anvendes i international

trafik, og rørlig formue, som er knyttet til driften af sådanne skibe og

luftfartøjer, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendets

virkelige ledelse har sit sæde.

4. Al anden formue tilhørende en person, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat.

Artikel 23

Ophævelse af dobbeltbeskatning

1. I Danmark skal dobbeltbeskatning undgås således:

a) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer

indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst

kan beskattes i Tjekkoslovakiet, skal Danmark, medmindre bestemmelserne i

punkt c) medfører andet,

(i) indrømme fradrag i den pågældende persons indkomstskat med et beløb

svarende til den indkomstskat, som er betalt i Tjekkoslovakiet,

(ii) indrømme fradrag i den pågældende persons formueskat med et beløb

svarende til den formueskat, som er betalt i Tjekkoslovakiet.

b) Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke i noget tilfælde kunne overstige

den del af indkomstskatten eller formueskatten, beregnet uden sådant fradrag,

der svarer til den indkomst, henholdsvis formue, som kan beskattes i

Tjekkoslovakiet.

c) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer

indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst

kun kan beskattes i Tjekkoslovakiet, kan Danmark medregne denne indkomst

eller formue i beskatningsgrundlaget, men skal i skatten af indkomsten eller

formuen fradrage den del af indkomstskatten, henholdsvis formueskatten, som

svarer til den indkomst, der hidrører fra Tjekkoslovakiet, eller den formue,

der ejes i Tjekkoslovakiet.

2. I Tjekkoslovakiet skal dobbeltbeskatning undgås

således:

a) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Tjekkoslovakiet,

oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne

overenskomst kan beskattes i Danmark, skal Tjekkoslovakiet, medmindre

bestemmelserne i punkt b) i dette stykke medfører andet, fritage denne

indkomst eller formue for skat, men kan ved beregningen af skatten af den

pågældende persons øvrige indkomst eller formue anvende den skattesats, som

skulle have været anvendt, hvis den fritagne indkomst eller formue ikke

således var blevet fritaget.

b) Tjekkoslovakiet kan ved påligningen af skatter for personer, der er

hjemmehørende i Tjekkoslovakiet, til beskatningsgrundlaget for de pågældende

skatter medregne de indkomster, som ifølge bestemmelserne i artiklerne 10,

12, 16 og 17 i denne overenskomst kan beskattes i Danmark, men skal indrømme

fradrag i den således beregnede skat med et beløb svarende til den skat, som

er betalt i Danmark.

Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke kunne overstige den del af den

tjekkoslovakiske skat, beregnet uden sådant fradrag, der svarer til den

indkomst, som ifølge bestemmelserne i artiklerne 10, 12, 16 og 17 i denne

overenskomst kan beskattes i Danmark.

Artikel 24

Ikke-diskriminering

1. Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i

den anden kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed

forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og

dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat under samme

forhold er eller måtte blive undergivet. Uanset bestemmelserne i artikel 1

skal denne bestemmelse også finde anvendelse på personer, der ikke er

hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

2. Beskatningen af et fast driftssted, som et

foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, må

ikke være mindre fordelagtig i denne anden stat end beskatningen af

foretagender i denne anden stat, der driver samme virksomhed. Denne

bestemmelse skal ikke kunne fortolkes som forpligtende en kontraherende stat

til at indrømme personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende

stat, de personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser,

som den som følge af ægteskabelig stilling eller forsørgerpligt over for

familie indrømmer personer, der er hjemmehørende inden for dens eget område.

3. Medmindre bestemmelserne i artikel 9, stykke 1,

artikel 11, stykke 4, eller artikel 12, stykke 6, finder anvendelse, skal

renter, royalties og andre betalinger, der udredes af et foretagende i en

kontraherende stat til en person hjemmehørende i den anden kontraherende

stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen af et sådant foretagendes

skattepligtige indkomst under samme betingelser, som hvis betalingerne var

sket til en person hjemmehørende i den førstnævnte stat. På samme måde skal

enhver gæld, som et foretagende i en kontraherende stat har til en person

hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen

af et sådant foretagendes skattepligtige formue under samme betingelser, som

hvis gælden var blevet stiftet over for en person hjemmehørende i den

førstnævnte stat.

4. Foretagender i en kontraherende stat, hvis formue

helt eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en

eller flere personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat,

skal ikke i den førstnævnte stat kunne undergives nogen beskatning eller

dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den

beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i den

førstnævnte stat er eller måtte blive undergivet.

5. Uanset bestemmelserne i artikel 2 skal

bestemmelserne i denne artikel finde anvendelse på skatter af enhver art og

betegnelse.

Artikel 25

Fremgangsmåden ved indgåelse af indbyrdes aftaler

1. I tilfælde, hvor en person mener, at

foranstaltninger, truffet af en af eller begge de kontraherende stater, for

ham medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse

med bestemmelserne i denne overenskomst, kan han, uanset hvilke retsmidler

der måtte være fastsat i disse staters interne lovgivning, indbringe sin sag

for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, i hvilken han er

hjemmehørende, eller, såfremt tilfældet er omfattet af artikel 24, stykke 1,

for den kompetente myndighed i den af de kontraherende stater, i hvilken han

er statsborger. Sagen skal forelægges inden tre år fra tidspunktet for den

første underretning om den foranstaltning, der medfører en beskatning, som

ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i overenskomsten.

2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen

forekommer den begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en rimelig

løsning, søge at løse sagen ved indbyrdes aftale med den kompetente myndighed

i den anden kontraherende stat med henblik på at undgå en beskatning, der

ikke er i overensstemmelse med overenskomsten.

3. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater

skal søge ved indbyrdes aftale at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål,

der måtte opstå med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af

overenskomsten. De kan også forhandle om undgåelse af dobbeltbeskatning i

tilfælde, som ikke er omhandlet i overenskomsten.

4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan

træde i direkte forbindelse med hinanden med henblik på at nå frem til en

aftale i overensstemmelse med de foranstående stykker. Når det for opnåelsen

af en aftale skønnes ønskeligt, at der sker en mundtlig udveksling af

synspunkter, kan en sådan finde sted i et udvalg bestående af repræsentanter

for de kompetente myndigheder i de kontraherende stater.

Artikel 26

Udveksling af oplysninger

1. De kontraherende staters kompetente myndigheder

skal udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for at gennemføre

bestemmelserne i denne overenskomst eller i de kontraherende staters interne

lovgivning vedrørende skatter, der omfattes af overenskomsten, i det omfang

denne beskatning ikke strider mod overenskomsten. Udvekslingen af oplysninger

er ikke begrænset af artikel 1. Alle oplysninger, der modtages af en

kontraherende stat, skal behandles som hemmelige på samme måde som

oplysninger, der modtages i henhold til denne stats interne lovgivning, og må

kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og

forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med påligning, opkrævning,

inddrivelse, retsforfølgelse eller klagebehandling i forbindelse med de

skatter, der er omfattet af overenskomsten. Sådanne personer eller

myndigheder må kun benytte oplysningerne til de nævnte formål. De kan meddele

oplysningerne under offentlige retshandlinger eller i retsafgørelser.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal i intet tilfælde

kunne fortolkes således, at der pålægges en kontraherende stat pligt til:

a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne stats eller den

anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis;

b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås ifølge denne stats eller

den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;

c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig,

forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller

nogen fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville

stride mod almene interesser (ordre public).

Artikel 27

Personer ansat ved diplomatiske og konsulære repræsentationer

Intet i denne overenskomst berører de skattemæssige begunstigelser, som

ansatte ved diplomatiske eller konsulære repræsentationer måtte nyde i kraft

af folkerettens almindelige regler eller bestemmelser i særlige aftaler.

Artikel 28

Territorial udvidelse

1. Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med

de nødvendige ændringer udvides til enhver del af det til Danmark hørende

område, som specielt er holdt uden for denne overenskomsts anvendelse, og som

påligner skatter af væsentlig samme art som de skatter overenskomsten finder

anvendelse på. Enhver sådan udvidelse skal have virkning fra det tidspunkt og

være undergivet sådanne ændringer og betingelser, herunder betingelser

vedrørende opsigelse, som måtte blive fastsat og aftalt mellem de

kontraherende stater i noter, der skal udveksles ad diplomatisk vej, eller på

enhver anden måde, der er i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige

regler.

2. Medmindre de kontraherende stater har aftalt andet,

skal opsigelsen af overenskomsten af en af dem i henhold til artikel 30 også

- på den måde, som er angivet i nævnte artikel - bringe anvendelsen af

overenskomsten til ophør på enhver del af det til Danmark hørende område, til

hvilken den er blevet udvidet i henhold til denne artikel.

Artikel 29

Ikrafttræden

1. De kontraherende staters regeringer skal give

hinanden underretning, når de forfatningsmæssige betingelser for denne

overenskomsts ikrafttræden er opfyldt.

2. Overenskomsten skal træde i kraft på datoen for den

sidste af de i stykke 1 omhandlede underretninger, og dens bestemmelser skal

have virkning:

a) for så vidt angår indkomst, der erhverves i det kalenderår, som følger

efter det år, i hvilket den sidste af de i stykke 1 omhandlede underretninger

er afgivet, og følgende år;

b) for så vidt angår formue, der er ansat for det kalenderår, som følger

efter det år, i hvilket den sidste af de i stykke 1 omhandlede underretninger

er afgivet, og følgende år.

3. Notevekslingen af 25. oktober 1962 mellem den

danske regering og den tjekkoslovakiske regering om gensidig fritagelse for

indkomstskat på fortjeneste ved driften af luftfartøjer i international

trafik og for formueskat skal ophøre at have virkning fra de datoer, på

hvilke nærværende overenskomst skal have virkning ifølge bestemmelserne i

stykke 2.

Artikel 30

Opsigelse

Denne overenskomst skal forblive i kraft, indtil den opsiges af en af de

kontraherende stater. Hver af de kontraherende stater kan ad diplomatisk vej

opsige overenskomsten ved at give meddelelse om opsigelsen mindst seks

måneder før udgangen af ethvert kalenderår, der begynder efter udløbet af det

femte år efter overenskomstens ikrafttrædelsesdato. I så fald skal

overenskomsten ophøre med at have virkning:

a) for så vidt angår indkomst, der erhverves i det kalenderår, som følger

umiddelbart efter det år, i hvilket opsigelsen er givet, og følgende år;

b) for så vidt angår formue, der er ansat for det kalenderår, som følger

efter det år, i hvilket opsigelsen er givet, og følgende år.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede dertil behørigt befuldmægtigede

underskrevet denne overenskomst.

Udfærdiget i Prag den 5. maj 1982 i to eksemplarer på engelsk.

For Kongeriget Danmarks regering

Asgar Rosenstand Hansen

For Den tjekkoslovakiske socialistiske Republiks regering

Bohuslav Chnoupek

Overenskomsten, der ikke omfatter Grønland og Færøerne, trådte i medfør af

artikel 29 i kraft den 27. december 1982.

Den i overenskomstens artikel 29, stk. 3, omhandlede noteveksling af 25.

oktober 1962 er gengivet i udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 7 af 25.

februar 1963, Lovtidende C.

POUL SCHLUETER

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter