Bekendtgørelse af overenskomst af 5. maj 1982 med Tjekkoslovakiet om undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af overenskomst af 5. maj 1982
med Tjekkoslovakiet om undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår
indkomst- og formueskatter
Den 5. maj 1982 undertegnedes i Prag en overenskomst mellem Danmark og
Tjekkoslovakiet om undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst-
og formueskatter.
Overenskomsten har følgende ordlyd:
OVERENSKOMST mellem Kongeriget Danmarks regering og Den tjekkoslovakiske
socialistiske Republiks regering om undgåelse af dobbeltbeskatning for så
vidt angår indkomst- og formueskatter
Kongeriget Danmarks regering og Den tjekkoslovakiske socialistiske
Republiks regering har, under hensyntagen til principperne i slutakten fra
konferencen om sikkerhed og samarbejde i Europa og ud fra ønsket om at undgå
dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter, indgået
følgende overenskomst:
Artikel 1
De af overenskomsten omfattede personer
Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, der er hjemmehørende
i en af eller begge de kontraherende stater.
Artikel 2
De af overenskomsten omfattede skatter
1. Denne overenskomst skal finde anvendelse på
indkomst- og formueskatter, der pålignes på en kontraherende stats, dens
politiske underafdelingers eller dens lokale myndigheders vegne, uden hensyn
til hvorledes de opkræves.
2. Som indkomst- og formueskatter skal anses alle
skatter, der pålignes hele indkomsten, hele formuen eller dele af indkomsten
eller formuen, herunder skatter af fortjeneste ved afhændelse af rørlig
formue eller fast ejendom, såvel som skatter på formueforøgelse.
3. De gældende skatter, på hvilke overenskomsten skal
Læs alt
finde anvendelse, er især:
a) For Danmarks vedkommende:
(i) indkomstskatten til staten;
(ii) den kommunale indkomstskat;
(iii) den amtskommunale indkomstskat;
(iv) folkepensionsbidragene;
(v) sømandsskatten;
(vi) den særlige indkomstskat;
(vii) kirkeskatten;
(viii) udbytteskatten;
(ix) bidrag til dagpengefonden;
(x) formueskatten til staten;
(herefter omtalt som "dansk skat").
b) For Tjekkoslovakiets vedkommende:
(i) skatterne af fortjeneste (odvod a dan ze zisku);
(ii) lønskatten (dan ze mzdy);
(iii) skatten på indkomst ved litterær og kunstnerisk virksomhed (dan z
prijmu z literaerni a umeleckee cinnosti);
(iv) landbrugsskatten (zemedelskae dan);
(v) borgernes indkomstskat (dan z prijmu obyvatelstva);
(vi) husskatten (dan domovni);
(vii) formueskatten (odvod z jmeni);
(herefter omtalt som "tjekkoslovakisk skat").
4. Overenskomsten skal også finde anvendelse på alle
skatter af samme eller væsentlig samme art, der efter denne overenskomsts
underskrivelse pålignes som tillæg til eller i stedet for de gældende
skatter. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal give
hinanden underretning om væsentlige ændringer, som er foretaget i deres
respektive skattelove.
Artikel 3
Almindelige definitioner
1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, skal i
denne overenskomst:
a) udtrykkene "en kontraherende stat" og "den anden
kontraherende stat" betyde Danmark eller Tjekkoslovakiet, alt efter
sammenhængen;
b) udtrykket "Danmark" betyde Kongeriget Danmark, herunder
ethvert område uden for Danmarks territorialfarvand, som ifølge dansk
lovgivning og i overensstemmelse med international ret er eller senere måtte
blive betegnet som et område, inden for hvilket Danmark kan udøve
suverænitetsrettigheder med hensyn til udforskning og udnyttelse af
naturforekomster på havbunden eller i dens undergrund; udtrykket omfatter
ikke Færøerne og Grønland;
c) udtrykket "Tjekkoslovakiet" betyde Den tjekkoslovakiske
socialistiske Republik;
d) udtrykket "person" omfatte en fysisk person, et selskab og
enhver anden sammenslutning af personer;
e) udtrykket "selskab" betyde enhver juridisk person eller
enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk
person;
f) udtrykkene "foretagende i en kontraherende stat" og
"foretagende i den anden kontraherende stat" betyde henholdsvis et
foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat, og et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i den
anden kontraherende stat;
g) udtrykket "statsborger" betyde:
(i) alle fysiske personer, der har indfødsret i en kontraherende stat;
(ii) alle juridiske personer, interessentskaber og sammenslutninger, der
består i kraft af den i en kontraherende stat gældende lovgivning;
h) udtrykket "international trafik" betyde enhver transport med
et skib eller luftfartøj, der anvendes af et foretagende, hvis virkelige
ledelse har sit sæde i en kontraherende stat, bortset fra tilfælde, hvor
skibet eller luftfartøjet udelukkende anvendes mellem pladser i den anden
kontraherende stat;
i) udtrykket "kompetent myndighed" betyde:
(i) for så vidt angår Danmark, ministeren for skatter og afgifter eller
hans befuldmægtigede stedfortræder;
(ii) for så vidt angår Tjekkoslovakiet, Den tjekkoslovakiske
socialistiske Republiks finansminister eller hans befuldmægtigede
stedfortræder.
2. Ved anvendelsen af denne overenskomst i en
kontraherende stat skal, medmindre andet følger af sammenhængen, ethvert
udtryk, som ikke er defineret deri, tillægges den betydning, som det har i
denne stats lovgivning om de skatter, på hvilke overenskomsten finder
anvendelse.
Artikel 4
Skattemæssigt hjemsted
1. I denne overenskomst betyder udtrykket "en
person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat" enhver person, som
i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af
hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignende kriterium. Dette
udtryk omfatter dog ikke en person, hvis skattepligt i denne stat er
begrænset til indkomst fra kilder i denne stat eller der beroende formue.
2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter
bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater,
bestemmes hans status efter følgende regler:
a) han skal anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har
en fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin rådighed i
begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med
hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt
for sine livsinteresser);
b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine
livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i
nogen af staterne, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i
hvilken han sædvanligvis har ophold;
c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke
har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i
den stat, i hvilken han er statsborger;
d) er han statsborger i begge stater, eller er han ikke statsborger i
nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater afgøre
spørgsmålet ved indbyrdes aftale.
3. I tilfælde, hvor en ikke-fysisk person efter
bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater,
skal den anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken dens virkelige
ledelse har sit sæde.
Artikel 5
Fast driftssted
1. I denne overenskomst betyder udtrykket "fast
driftssted" et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes
virksomhed helt eller delvis udøves.
2. Udtrykket "fast driftssted" omfatter
navnlig:
a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;
b) en filial;
c) et kontor;
d) en fabrik;
e) et værksted og
f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet
sted, hvor naturforekomster udvindes.
3. Et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde udgør
kun et fast driftssted, hvis det varer mere end tolv måneder.
4. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel
skal udtrykket "fast driftssted" anses for ikke at omfatte:
a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring, udstilling
eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;
b) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende
til oplagring, udstilling eller udlevering;
c) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende
til bearbejdelse hos et andet foretagende;
d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage
indkøb af varer eller indsamle oplysninger til foretagendet;
e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at udøve
enhver anden virksomhed for foretagendet, der er af forberedende eller
hjælpende karakter;
f) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende til samtidig
udøvelse af flere af de i punkt a) - e) nævnte virksomheder, forudsat at det
faste forretningssteds samlede virksomhed, der er et resultat heraf, er af
forberedende eller hjælpende karakter.
5. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal et
foretagende, i tilfælde hvor en person, der ikke er en sådan uafhængig
repræsentant som omhandlet i stykke 6, handler på foretagendets vegne og har
og i en kontraherende stat sædvanligvis udøver en fuldmagt til at indgå
aftaler i foretagendets navn, anses for at have et fast driftssted i denne
stat med hensyn til hele den virksomhed, som denne person påtager sig for
foretagendet, medmindre denne persons virksomhed er begrænset til sådanne
forhold, som er nævnt i stykke 4, og som, hvis de var udøvet gennem et fast
forretningssted, ikke ville gøre dette faste forretningssted til et fast
driftssted efter bestemmelserne i nævnte stykke.
6. Et foretagende skal ikke anses for at have et fast
driftssted i en kontraherende stat, blot fordi det driver erhvervsvirksomhed
i denne stat gennem en mægler, kommissionær eller anden uafhængig
repræsentant, forudsat at disse personer handler inden for deres sædvanlige
erhvervsvirksomheds rammer.
7. Den omstændighed, at et selskab, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, behersker eller beherskes af et
selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som
(enten gennem et fast driftssted eller på anden måde) udøver
erhvervsvirksomhed i denne anden stat, skal ikke i sig selv medføre, at et af
de to selskaber anses for et fast driftssted for det andet.
Artikel 6
Indkomst af fast ejendom
1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, oppebærer af fast ejendom (herunder indkomst af land-
eller skovbrug), der er beliggende i den anden kontraherende stat, kan
beskattes i denne anden stat.
2. Udtrykket "fast ejendom" skal tillægges
den betydning, som det har i lovgivningen i den kontraherende stat, hvori
ejendommen er beliggende. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte tilbehør til
fast ejendom, besætning og redskaber, der anvendes i land- og skovbrug,
rettigheder på hvilke civilretten om fast ejendom finder anvendelse,
brugsrettigheder til fast ejendom, samt rettigheder til varierende eller
faste ydelser, der betales for udnyttelsen af eller retten til at udnytte
mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster; skibe og luftfartøjer
skal ikke anses for fast ejendom.
3. Bestemmelserne i stykke 1 skal finde anvendelse på
indkomst, der hidrører fra direkte brug, udlejning eller fra enhver anden
form for benyttelse af fast ejendom.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 skal også finde
anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på
indkomst af fast ejendom, der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.
Artikel 7
Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed
1. Fortjeneste indvundet af et foretagende i en
kontraherende stat kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet
driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der
beliggende fast driftssted. Såfremt foretagendet driver en sådan virksomhed,
kan dets fortjeneste beskattes i den anden stat, men kun for så vidt angår
den del deraf, som kan henføres til dette faste driftssted.
2. Under iagttagelse af bestemmelserne i stykke 3 skal
der i tilfælde, hvor et foretagende i en kontraherende stat driver
erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende
fast driftssted, i hver kontraherende stat til dette faste driftssted
henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at ville have opnået, hvis
det havde været et frit og uafhængigt foretagende, som udøvede den samme
eller lignende virksomhed på samme eller lignende vilkår, og som under
fuldstændig frie forhold afsluttede forretninger med det foretagende, hvis
faste driftssted det er.
3. Ved fastsættelsen af et fast driftssteds
fortjeneste skal det være tilladt at fradrage omkostninger, som er afholdt
for det faste driftssted, herunder generalomkostninger til ledelse og
administration, hvad enten de er afholdt i den stat, hvori det faste
driftssted er beliggende, eller andre steder.
4. Såfremt det har været sædvane i en kontraherende
stat at fastsætte den fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted,
på grundlag af en fordeling af foretagendets samlede fortjeneste mellem dets
forskellige afdelinger, skal intet i stykke 2 udelukke denne kontraherende
stat fra at fastsætte den skattepligtige fortjeneste på grundlag af en sådan
sædvanemæssig fordeling; den valgte fordelingsmetode skal imidlertid være
sådan, at resultatet bliver i overensstemmelse med de principper, der er
fastlagt i denne artikel.
5. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast
driftssted, blot fordi dette faste driftssted har foretaget indkøb af varer
for foretagendet.
6. Ved anvendelsen af de foranstående stykker skal den
fortjeneste, der henføres til det faste driftssted, fastsættes efter samme
metode hvert år, medmindre der er god og fyldestgørende grund til at anvende
en anden fremgangsmåde.
7. I tilfælde, hvor en fortjeneste omfatter
indkomster, som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst,
skal bestemmelserne i disse artikler ikke berøres af bestemmelserne i denne
artikel.
Artikel 8
Skibs- og luftfart
1. Fortjeneste ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i
international trafik kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori
foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.
2. Såfremt den virkelige ledelse af et foretagende,
der driver skibsfartsvirksomhed, har sit sæde om bord på et skib, skal
foretagendet anses for at have sit sæde i den kontraherende stat, i hvilken
skibet har sit hjemsted, eller, såfremt et sådant ikke findes, i den
kontraherende stat, i hvilken skibets reder er hjemmehørende.
3. Bestemmelserne i stykke 1 skal også finde
anvendelse på fortjeneste ved deltagelse i en pool, i et konsortium eller i
en international driftsorganisation.
4. Med hensyn til fortjeneste oppebåret af det danske,
norske og svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System (SAS) skal
bestemmelserne i stykke 1 kun finde anvendelse på den del af fortjenesten,
som svarer til den andel i konsortiet, der ejes af den danske partner i
Scandinavian Airlines System (SAS), Det Danske Luftfartsselskab (DDL).
Artikel 9
Indbyrdes forbundne foretagender
1. I tilfælde, hvor
a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte har del
i ledelsen af, kontrollen af eller kapitalen i et foretagende i den anden
kontraherende stat, eller
b) samme personer direkte eller indirekte har del i ledelsen af,
kontrollen af eller kapitalen i såvel et foretagende i en kontraherende stat
som et foretagende i den anden kontraherende stat,
og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller
fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser,
der afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige
foretagender, kan enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde
foreligget, ville være tilfaldet et af disse foretagender, men som på grund
af disse vilkår ikke er tilfaldet dette, medregnes til dette foretagendes
fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.
2. I tilfælde, hvor en kontraherende stat til
fortjenesten for et foretagende i denne stat medregner - og i
overensstemmelse hermed beskatter - fortjeneste, som et foretagende i den
anden kontraherende stat er blevet beskattet af i denne anden stat, og den
således medregnede fortjeneste er fortjeneste, som ville være tilfaldet
foretagendet i den førstnævnte stat, hvis vilkårene mellem de to foretagender
havde været de samme, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige
foretagender, skal denne anden stat foretage en dertil svarende regulering af
det skattebeløb, som er beregnet der af fortjenesten. Ved reguleringen skal
der tages hensyn til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst, og de
kontraherende staters kompetente myndigheder skal om nødvendigt rådføre sig
med hinanden.
Artikel 10
Udbytte
1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i
den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Sådant udbytte kan imidlertid også beskattes i den
kontraherende stat, hvori det selskab, der betaler udbyttet, er
hjemmehørende, og i henhold til lovgivningen i denne stat, men den skat, der
pålignes, må, såfremt modtageren er udbyttets retmæssige ejer, ikke overstige
15 procent af bruttobeløbet af udbyttet.
De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved indbyrdes aftale
fastsætte regler for gennemførelsen af disse begrænsninger.
Dette stykke berører ikke adgangen til at beskatte selskabet af den
fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.
3. Udtrykket "udbytte" betyder i denne
artikel indkomst af aktier eller andre rettigheder, der ikke er
gældsfordringer, og som giver ret til andel i fortjeneste, såvel som indkomst
af andre selskabsrettigheder, der er undergivet samme skattemæssige
behandling som indkomst af aktier i henhold til lovgivningen i den stat, i
hvilken det selskab, der foretager udlodningen, er hjemmehørende.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde
anvendelse, såfremt udbyttets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, i hvilken det selskab,
der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, driver erhvervsvirksomhed gennem et
der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat
fra et der beliggende fast sted, og den aktiebesiddelse, som ligger til grund
for udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et sådant fast
driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis
artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.
5. I tilfælde, hvor et selskab, der er hjemmehørende i
en kontraherende stat, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden
kontraherende stat, må denne anden stat ikke påligne nogen skat på udbytte,
som udbetales af selskabet, medmindre udbyttet udbetales til en person, der
er hjemmehørende i denne anden stat, eller den aktiebesiddelse, som ligger
til grund for udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast
driftssted eller et fast sted, der er beliggende i denne anden stat, eller
undergive selskabets ikke-udloddede fortjeneste nogen skat på ikke-udloddet
fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede
fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst hidrørende
fra denne anden stat.
Artikel 11
Renter
1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og
betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat,
kan kun beskattes i denne anden stat.
2. Udtrykket "rente" betyder i denne artikel
indkomst af gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikrede ved pant
i fast ejendom eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til andel i
skyldnerens fortjeneste eller ikke, og især indkomst af statsgældsbeviser og
indkomst af obligationer eller forskrivninger, herunder agiobeløb og
gevinster, der knytter sig til sådanne gældsbeviser, obligationer eller
forskrivninger. Straftillæg som følge af for sen betaling skal ikke anses for
renter i denne artikel.
3. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde
anvendelse, såfremt renternes retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvorfra renterne
hidrører, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted
eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted,
og den fordring, som ligger til grund for den udbetalte rente, har direkte
forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal
bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.
4. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den,
der betaler renten, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje
person, har bevirket, at renten set i forhold til den gældsfordring, for
hvilken den er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt
mellem skyldneren og den retmæssige ejer, såfremt den nævnte forbindelse ikke
havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse
på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne
beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver kontraherende stat under
behørig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.
Artikel 12
Royalties
1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat
og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende
stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Royalties af den type, som omfattes af stykke 3,
punkt a), kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvorfra de
hidrører, og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat, men den skat,
der pålægges, må ikke overstige 5 procent af royaltybeløbet. De kontraherende
staters kompetente myndigheder skal ved indbyrdes aftale fastsætte de nærmere
regler for gennemførelsen af denne begrænsning.
3. Udtrykket "royalties" betyder i denne
artikel betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen
af eller retten til at anvende
a) ethvert patent, varemærke, mønster eller enhver model, tegning,
hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller ethvert industrielt,
kommercielt eller videnskabeligt udstyr, eller for oplysninger om
industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer;
b) enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt
arbejde, herunder spillefilm og film eller bånd til fjernsyn eller radio.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde
anvendelse, såfremt royaltybeløbets modtager, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvorfra royaltybeløbet
hidrører, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted
eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted,
og den rettighed eller ejendom, som ligger til grund for de udbetalte
royalties, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast
sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14
finde anvendelse.
5. Royalties skal anses for at hidrøre fra en
kontraherende stat, hvis de betales af denne kontraherende stat selv, en af
dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder eller af en person,
der er hjemmehørende i denne kontraherende stat. I tilfælde, hvor den person,
der betaler royalties, hvad enten han er hjemmehørende i en kontraherende
stat eller ej, imidlertid har et fast driftssted i en kontraherende stat, i
forbindelse med hvilket forpligtelsen til at betale disse royalties er
stiftet, og sådanne royalties afholdes af dette faste driftssted, skal
sådanne royalties anses for at hidrøre fra den kontraherende stat, hvori det
faste driftssted er beliggende.
6. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den,
der betaler royalties, og modtageren, eller mellem disse og en tredje person,
har bevirket, at de betalte royalties, når hensyn tages til den anvendelse,
rettighed eller oplysning, for hvilke de er betalt, overstiger det beløb, som
ville være blevet aftalt mellem den, der betaler, og modtageren, såfremt den
nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel
alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det
overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver
kontraherende stat under behørig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i
denne overenskomst.
Artikel 13
Kapitalgevinster
1. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i
en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af fast ejendom som omhandlet
i artikel 6, og som er beliggende i den anden kontraherende stat, kan
beskattes i denne anden stat.
2. Fortjeneste ved afhændelse af rørlig formue, der
udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en
kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, eller ved afhændelse
af rørlig formue, der hører til et fast sted, som en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, har til rådighed til udøvelse af frit
erhverv i den anden kontraherende stat, herunder også fortjeneste ved
afhændelse af et sådant fast driftssted (særskilt eller sammen med hele
foretagendet), eller af et sådant fast sted, kan beskattes i denne anden
stat.
3. Fortjeneste ved afhændelse af skibe eller
luftfartøjer, der anvendes i international trafik, eller af rørlig formue,
som er knyttet til driften af sådanne skibe eller luftfartøjer, kan kun
beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har
sit sæde.
4. Fortjeneste ved afhændelse af alle andre aktiver
end de i stykke 1, 2 og 3 omhandlede kan kun beskattes i den kontraherende
stat, hvori afhænderen er hjemmehørende.
Artikel 14
Frit erhverv
1. Indkomst ved frit erhverv eller ved andet arbejde
af selvstændig karakter oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre han har et fast
sted, som til stadighed står til rådighed for ham i den anden kontraherende
stat med henblik på udøvelsen af hans virksomhed. Såfremt han har et sådant
fast sted, kan indkomsten beskattes i den anden stat, men kun i det omfang
den kan henføres til dette faste sted.
2. Udtrykket "frit erhverv" omfatter især
selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk, uddannende eller
undervisende virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, advokat,
ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.
Artikel 15
Personligt arbejde i tjenesteforhold
1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 16, 18 og 19
ikke medfører andet, kan gage, løn og andet lignende vederlag for personligt
arbejde i tjenesteforhold oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført
i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan det vederlag, som
oppebæres herfor, beskattes i denne anden stat.
2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som
en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for
personligt arbejde i tjenesteforhold, udført i den anden kontraherende stat,
kun beskattes i den førstnævnte stat, såfremt:
a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder,
der tilsammen ikke overstiger 183 dage i det pågældende kalenderår, og
b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er
hjemmehørende i den anden stat, og
c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som
arbejdsgiveren har i den anden stat.
3. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel
kan vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, som udføres om bord på
et skib eller luftfartøj, der anvendes i international trafik, beskattes i
den kontraherende stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit
sæde.
4. I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i
Danmark, modtager vederlag for personligt arbejde udført på et af
Scandinavian Airlines System (SAS) i international trafik drevet luftfartøj,
kan et sådant vederlag kun beskattes i Danmark.
Artikel 16
Bestyrelseshonorarer
Bestyrelseshonorarer og lignende vederlag, som oppebæres af en person, der
er hjemmehørende i en kontraherende stat, i hans egenskab af medlem af
bestyrelsen for et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende
stat, kan beskattes i denne anden stat.
Artikel 17
Kunstnere og sportsfolk
1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 14 og 15 kan
indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat,
oppebærer som optrædende kunstner, såsom teater-, film-, radio- eller
fjernsynskunstner, eller musiker, eller som sportsmand, ved hans i denne
egenskab i den anden kontraherende stat udøvede virksomhed, beskattes i denne
anden stat.
2. I tilfælde, hvor indkomst ved den virksomhed, som
udøves af en optrædende kunstner eller en sportsmand i hans egenskab som
sådan, ikke tilfalder kunstneren eller sportsmanden selv, men en anden
person, kan denne indkomst, uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 14 og 15,
beskattes i den kontraherende stat, i hvilken kunstnerens eller sportsmandens
virksomhed udøves.
3. Indkomst, der oppebæres ved virksomhed af den art,
som er beskrevet i stykke 1, og som udøves inden for rammerne af en
kulturaftale indgået mellem de kontraherende stater, kan kun beskattes i
udsendelsesstaten.
Artikel 18
Pensioner og sociale sikringsydelser
1. Såfremt bestemmelserne i artikel 19, stykke 2, ikke
medfører andet, kan pensioner og lignende vederlag, der udbetales for
tidligere personligt arbejde i tjenesteforhold til en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat.
2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan udbetalinger i
henhold til sociallovgivningen i en kontraherende stat kun beskattes i denne
stat.
Artikel 19
Offentlige hverv
1.a) Vederlag, undtagen pensioner, der udbetales af en kontraherende stat
eller en af dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder til en
fysisk person for udførelse af hverv for denne stat, dens underafdelinger
eller myndigheder, kan kun beskattes i denne stat.
b) Sådant vederlag kan imidlertid kun beskattes i den anden kontraherende
stat, hvis hvervet er udført i denne stat, og den pågældende er en i denne
stat hjemmehørende person, som
(i) er statsborger i denne stat eller
(ii) ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det formål at udføre
hvervet.
2.a) Enhver pension, som udbetales af en kontraherende stat eller en af
dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder - eller af midler
tilvejebragt af disse - til en fysisk person for udførelse af hverv for denne
stat, dens underafdelinger eller myndigheder, kan kun beskattes i denne stat.
b) En sådan pension kan imidlertid kun beskattes i den anden
kontraherende stat, hvis modtageren er hjemmehørende og statsborger i denne
stat.
3. Bestemmelserne i artiklerne 15, 16 og 18 skal finde
anvendelse på vederlag og pensioner, der udbetales for hverv i forbindelse
med erhvervsvirksomhed, der drives af en kontraherende stat eller en af dens
politiske underafdelinger eller lokale myndigheder.
Artikel 20
Studerende
Beløb, som en studerende eller en erhvervspraktikant, der er, eller som,
umiddelbart før han besøger en kontraherende stat, var hjemmehørende i den
anden kontraherende stat, og som opholder sig i den førstnævnte stat
udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed, modtager til sit underhold,
sit studium eller sin uddannelse, skal ikke beskattes i denne stat under
forudsætning af, at sådanne beløb hidrører fra kilder uden for denne stat.
Artikel 21
Andre indkomster
1. Indkomster, der oppebæres af en i en kontraherende
stat hjemmehørende person, og som ikke er behandlet i de foranstående
artikler i denne overenskomst, kan, uanset hvorfra de hidrører, kun beskattes
i denne stat.
2. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde
anvendelse på anden indkomst end indkomst af fast ejendom som defineret i
artikel 6, stykke 2, såfremt den i en kontraherende stat hjemmehørende
modtager af sådan indkomst driver erhvervsvirksomhed i den anden
kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted, eller udøver
frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den
rettighed eller ejendom, som ligger til grund for den udbetalte indkomst, har
direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald
skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde
anvendelse.
Artikel 22
Formue
1. Fast ejendom, omhandlet i artikel 6, som ejes af en
person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som er beliggende i
den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Rørlig formue, der udgør en del af erhvervsformuen
i et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den
anden kontraherende stat, eller rørlig formue, der hører til et fast sted,
som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har til rådighed
til udøvelse af frit erhverv i den anden kontraherende stat, kan beskattes i
denne anden stat.
3. Skibe og luftfartøjer, der anvendes i international
trafik, og rørlig formue, som er knyttet til driften af sådanne skibe og
luftfartøjer, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendets
virkelige ledelse har sit sæde.
4. Al anden formue tilhørende en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat.
Artikel 23
Ophævelse af dobbeltbeskatning
1. I Danmark skal dobbeltbeskatning undgås således:
a) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer
indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst
kan beskattes i Tjekkoslovakiet, skal Danmark, medmindre bestemmelserne i
punkt c) medfører andet,
(i) indrømme fradrag i den pågældende persons indkomstskat med et beløb
svarende til den indkomstskat, som er betalt i Tjekkoslovakiet,
(ii) indrømme fradrag i den pågældende persons formueskat med et beløb
svarende til den formueskat, som er betalt i Tjekkoslovakiet.
b) Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke i noget tilfælde kunne overstige
den del af indkomstskatten eller formueskatten, beregnet uden sådant fradrag,
der svarer til den indkomst, henholdsvis formue, som kan beskattes i
Tjekkoslovakiet.
c) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer
indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst
kun kan beskattes i Tjekkoslovakiet, kan Danmark medregne denne indkomst
eller formue i beskatningsgrundlaget, men skal i skatten af indkomsten eller
formuen fradrage den del af indkomstskatten, henholdsvis formueskatten, som
svarer til den indkomst, der hidrører fra Tjekkoslovakiet, eller den formue,
der ejes i Tjekkoslovakiet.
2. I Tjekkoslovakiet skal dobbeltbeskatning undgås
således:
a) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Tjekkoslovakiet,
oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne
overenskomst kan beskattes i Danmark, skal Tjekkoslovakiet, medmindre
bestemmelserne i punkt b) i dette stykke medfører andet, fritage denne
indkomst eller formue for skat, men kan ved beregningen af skatten af den
pågældende persons øvrige indkomst eller formue anvende den skattesats, som
skulle have været anvendt, hvis den fritagne indkomst eller formue ikke
således var blevet fritaget.
b) Tjekkoslovakiet kan ved påligningen af skatter for personer, der er
hjemmehørende i Tjekkoslovakiet, til beskatningsgrundlaget for de pågældende
skatter medregne de indkomster, som ifølge bestemmelserne i artiklerne 10,
12, 16 og 17 i denne overenskomst kan beskattes i Danmark, men skal indrømme
fradrag i den således beregnede skat med et beløb svarende til den skat, som
er betalt i Danmark.
Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke kunne overstige den del af den
tjekkoslovakiske skat, beregnet uden sådant fradrag, der svarer til den
indkomst, som ifølge bestemmelserne i artiklerne 10, 12, 16 og 17 i denne
overenskomst kan beskattes i Danmark.
Artikel 24
Ikke-diskriminering
1. Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i
den anden kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed
forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og
dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat under samme
forhold er eller måtte blive undergivet. Uanset bestemmelserne i artikel 1
skal denne bestemmelse også finde anvendelse på personer, der ikke er
hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.
2. Beskatningen af et fast driftssted, som et
foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, må
ikke være mindre fordelagtig i denne anden stat end beskatningen af
foretagender i denne anden stat, der driver samme virksomhed. Denne
bestemmelse skal ikke kunne fortolkes som forpligtende en kontraherende stat
til at indrømme personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende
stat, de personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser,
som den som følge af ægteskabelig stilling eller forsørgerpligt over for
familie indrømmer personer, der er hjemmehørende inden for dens eget område.
3. Medmindre bestemmelserne i artikel 9, stykke 1,
artikel 11, stykke 4, eller artikel 12, stykke 6, finder anvendelse, skal
renter, royalties og andre betalinger, der udredes af et foretagende i en
kontraherende stat til en person hjemmehørende i den anden kontraherende
stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen af et sådant foretagendes
skattepligtige indkomst under samme betingelser, som hvis betalingerne var
sket til en person hjemmehørende i den førstnævnte stat. På samme måde skal
enhver gæld, som et foretagende i en kontraherende stat har til en person
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen
af et sådant foretagendes skattepligtige formue under samme betingelser, som
hvis gælden var blevet stiftet over for en person hjemmehørende i den
førstnævnte stat.
4. Foretagender i en kontraherende stat, hvis formue
helt eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en
eller flere personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat,
skal ikke i den førstnævnte stat kunne undergives nogen beskatning eller
dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den
beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i den
førstnævnte stat er eller måtte blive undergivet.
5. Uanset bestemmelserne i artikel 2 skal
bestemmelserne i denne artikel finde anvendelse på skatter af enhver art og
betegnelse.
Artikel 25
Fremgangsmåden ved indgåelse af indbyrdes aftaler
1. I tilfælde, hvor en person mener, at
foranstaltninger, truffet af en af eller begge de kontraherende stater, for
ham medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse
med bestemmelserne i denne overenskomst, kan han, uanset hvilke retsmidler
der måtte være fastsat i disse staters interne lovgivning, indbringe sin sag
for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, i hvilken han er
hjemmehørende, eller, såfremt tilfældet er omfattet af artikel 24, stykke 1,
for den kompetente myndighed i den af de kontraherende stater, i hvilken han
er statsborger. Sagen skal forelægges inden tre år fra tidspunktet for den
første underretning om den foranstaltning, der medfører en beskatning, som
ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i overenskomsten.
2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen
forekommer den begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en rimelig
løsning, søge at løse sagen ved indbyrdes aftale med den kompetente myndighed
i den anden kontraherende stat med henblik på at undgå en beskatning, der
ikke er i overensstemmelse med overenskomsten.
3. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater
skal søge ved indbyrdes aftale at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål,
der måtte opstå med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af
overenskomsten. De kan også forhandle om undgåelse af dobbeltbeskatning i
tilfælde, som ikke er omhandlet i overenskomsten.
4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan
træde i direkte forbindelse med hinanden med henblik på at nå frem til en
aftale i overensstemmelse med de foranstående stykker. Når det for opnåelsen
af en aftale skønnes ønskeligt, at der sker en mundtlig udveksling af
synspunkter, kan en sådan finde sted i et udvalg bestående af repræsentanter
for de kompetente myndigheder i de kontraherende stater.
Artikel 26
Udveksling af oplysninger
1. De kontraherende staters kompetente myndigheder
skal udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for at gennemføre
bestemmelserne i denne overenskomst eller i de kontraherende staters interne
lovgivning vedrørende skatter, der omfattes af overenskomsten, i det omfang
denne beskatning ikke strider mod overenskomsten. Udvekslingen af oplysninger
er ikke begrænset af artikel 1. Alle oplysninger, der modtages af en
kontraherende stat, skal behandles som hemmelige på samme måde som
oplysninger, der modtages i henhold til denne stats interne lovgivning, og må
kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og
forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med påligning, opkrævning,
inddrivelse, retsforfølgelse eller klagebehandling i forbindelse med de
skatter, der er omfattet af overenskomsten. Sådanne personer eller
myndigheder må kun benytte oplysningerne til de nævnte formål. De kan meddele
oplysningerne under offentlige retshandlinger eller i retsafgørelser.
2. Bestemmelserne i stykke 1 skal i intet tilfælde
kunne fortolkes således, at der pålægges en kontraherende stat pligt til:
a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne stats eller den
anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis;
b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås ifølge denne stats eller
den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;
c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig,
forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller
nogen fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville
stride mod almene interesser (ordre public).
Artikel 27
Personer ansat ved diplomatiske og konsulære repræsentationer
Intet i denne overenskomst berører de skattemæssige begunstigelser, som
ansatte ved diplomatiske eller konsulære repræsentationer måtte nyde i kraft
af folkerettens almindelige regler eller bestemmelser i særlige aftaler.
Artikel 28
Territorial udvidelse
1. Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med
de nødvendige ændringer udvides til enhver del af det til Danmark hørende
område, som specielt er holdt uden for denne overenskomsts anvendelse, og som
påligner skatter af væsentlig samme art som de skatter overenskomsten finder
anvendelse på. Enhver sådan udvidelse skal have virkning fra det tidspunkt og
være undergivet sådanne ændringer og betingelser, herunder betingelser
vedrørende opsigelse, som måtte blive fastsat og aftalt mellem de
kontraherende stater i noter, der skal udveksles ad diplomatisk vej, eller på
enhver anden måde, der er i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige
regler.
2. Medmindre de kontraherende stater har aftalt andet,
skal opsigelsen af overenskomsten af en af dem i henhold til artikel 30 også
- på den måde, som er angivet i nævnte artikel - bringe anvendelsen af
overenskomsten til ophør på enhver del af det til Danmark hørende område, til
hvilken den er blevet udvidet i henhold til denne artikel.
Artikel 29
Ikrafttræden
1. De kontraherende staters regeringer skal give
hinanden underretning, når de forfatningsmæssige betingelser for denne
overenskomsts ikrafttræden er opfyldt.
2. Overenskomsten skal træde i kraft på datoen for den
sidste af de i stykke 1 omhandlede underretninger, og dens bestemmelser skal
have virkning:
a) for så vidt angår indkomst, der erhverves i det kalenderår, som følger
efter det år, i hvilket den sidste af de i stykke 1 omhandlede underretninger
er afgivet, og følgende år;
b) for så vidt angår formue, der er ansat for det kalenderår, som følger
efter det år, i hvilket den sidste af de i stykke 1 omhandlede underretninger
er afgivet, og følgende år.
3. Notevekslingen af 25. oktober 1962 mellem den
danske regering og den tjekkoslovakiske regering om gensidig fritagelse for
indkomstskat på fortjeneste ved driften af luftfartøjer i international
trafik og for formueskat skal ophøre at have virkning fra de datoer, på
hvilke nærværende overenskomst skal have virkning ifølge bestemmelserne i
stykke 2.
Artikel 30
Opsigelse
Denne overenskomst skal forblive i kraft, indtil den opsiges af en af de
kontraherende stater. Hver af de kontraherende stater kan ad diplomatisk vej
opsige overenskomsten ved at give meddelelse om opsigelsen mindst seks
måneder før udgangen af ethvert kalenderår, der begynder efter udløbet af det
femte år efter overenskomstens ikrafttrædelsesdato. I så fald skal
overenskomsten ophøre med at have virkning:
a) for så vidt angår indkomst, der erhverves i det kalenderår, som følger
umiddelbart efter det år, i hvilket opsigelsen er givet, og følgende år;
b) for så vidt angår formue, der er ansat for det kalenderår, som følger
efter det år, i hvilket opsigelsen er givet, og følgende år.
Til bekræftelse heraf har de undertegnede dertil behørigt befuldmægtigede
underskrevet denne overenskomst.
Udfærdiget i Prag den 5. maj 1982 i to eksemplarer på engelsk.
For Kongeriget Danmarks regering
Asgar Rosenstand Hansen
For Den tjekkoslovakiske socialistiske Republiks regering
Bohuslav Chnoupek
Overenskomsten, der ikke omfatter Grønland og Færøerne, trådte i medfør af
artikel 29 i kraft den 27. december 1982.
Den i overenskomstens artikel 29, stk. 3, omhandlede noteveksling af 25.
oktober 1962 er gengivet i udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 7 af 25.
februar 1963, Lovtidende C.
POUL SCHLUETER
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af protokol af 11. september 1992 til overenskomst af 5. maj 1982 med Tjekkoslovakiet om undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter Retsinformation · 17. marts 1993
- G.A.3.6.2.2.2 Bilaterale aftaler Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Forslag til Lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Tjekkiet Retsinformation · 15. december 2012
- Lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Tjekkiet Retsinformation · 19. december 2012
- Bekendtgørelse om noteveksling af 21. marts og 2. maj 1994 med Den Tjekkiske Republik om succession i indgåede aftaler i perioden 1918 - 1992 Retsinformation · 21. december 1994
- Bekendtgørelse om noteveksling af 13. april og 3. maj 1994 med Den Slovakiske Republik om succession i indgåede aftaler i perioden 1918-1992 Retsinformation · 21. december 1994