Bekendtgørelse af Overenskomst af 4. maj 1993 mellem Kongeriget Danmark og Republikken Estland til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af Overenskomst af 4. maj 1993
mellem Kongeriget Danmark og Republikken Estland til undgåelse af
dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår
indkomst- og formueskatter
Den 4. maj 1993 undertegnedes i København en overenskomst mellem Danmark
og Estland til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af
skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter.
Overenskomsten og en dertil knyttet protokol har følgende ordlyd:
Oversættelse
OVERENSKOMST
mellem Kongeriget Danmark og
Republikken Estland
til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for
så vidt angår indkomst- og formueskatter Regeringen i Kongeriget Danmark og
Regeringen i Republikken Estland, der ønsker at indgå en overenskomst til
undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så
vidt angår indkomst- og formueskatter, er blevet enige om følgende:
Artikel 1
De af overenskomsten omfattede personer
Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, der er hjemmehørende
i en af eller begge de kontraherende stater.
Artikel 2
De af overenskomsten omfattede skatter
1. De gældende skatter, på hvilke overenskomsten skal
finde anvendelse, er:
a) i Danmark:
(i) indkomstskatten til staten;
(ii) den kommunale indkomstskat;
(iii) den amtskommunale indkomstskat;
(iv) den særlige indkomstskat;
Læs alt
(v) kirkeskatten;
(vi) udbytteskatten;
(vii) renteskatten;
(viii) royaltyskatten;
(ix) skatter i henhold til kulbrinteskatteloven; og
(x) formueskatten til staten:
(herefter omtalt som »dansk skat«).
b) i Estland:
(i) Indkomstskatten på personer (uksikisiku tulumaks);
(ii) indkomstskatten på selskaber (ettevotte tulumaks); og
(iii) »licensskatten« (tegevusloa maks);
(herefter omtalt som »estisk skat«).
2. I tilfælde, hvor en ny indkomst- eller formueskat
bliver indført i en kontraherende stat efter undertegnelsen af denne
overenskomst, skal overenskomsten også finde anvendelse på denne skat. De
kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal ved gensidig aftale
beslutte, hvorvidt en skat, der er indført i en af de kontraherende stater,
er af en sådan karakter, at den skal være omfattet af overenskomsten i
overensstemmelse med den forudgående sætning.
3. Overenskomsten skal også finde anvendelse på alle
skatter af samme eller væsentlig samme art som de, der er nævnt eller sigtet
til i stykkerne 1 og 2, og som pålignes efter datoen for undertegnelsen af
denne overenskomst i tillæg til, eller i stedet for, de skatter, på hvilke
overenskomsten finder anvendelse i henhold til de nævnte stykker. De
kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal give hinanden
underretning om alle væsentlige ændringer, som er blevet foretaget i deres
respektive skattelove.
Artikel 3
Almindelige definitioner
1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har i
denne overenskomst følgende udtryk den nedenfor angivne betydning:
a) udtrykket »Danmark« betyder Kongeriget Danmark, herunder
ethvert område uden for Danmarks territorialfarvand, som ifølge dansk
lovgivning og i overensstemmelse med international ret er, eller senere måtte
blive, betegnet som et område, inden for hvilket Danmark kan udøve
suverænitetsrettigheder med hensyn til efterforskning og udnyttelse af
naturforekomster på havbunden eller i dens undergrund og de overliggende
vande og med hensyn til anden virksomhed med henblik på økonomisk udnyttelse
og efterforskning af det nævnte område; udtrykket omfatter ikke Færøerne og
Grønland;
b) udtrykket »Estland« betyder Republikken Estland, og betyder
- når benyttet i geografisk forstand - Republikken Estlands territorium og
ethvert område, der grænser op til Republikken Estlands territoriale
farvande, og inden for hvilket Estland, ifølge estisk lovgivning og i
overensstemmelse med international ret, kan udøve rettigheder for så vidt
angår havbunden, dens undergrund og deres naturforekomster;
c) udtrykket »person« omfatter en fysisk person, et selskab og
enhver anden sammenslutning af personer;
d) udtrykket »selskab« betyder enhver juridisk person eller
enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk
person;
e) udtrykkene »foretagende i en kontraherende stat« og
»foretagende i den anden kontraherende stat« betyder henholdsvis et
foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat, og et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i den
anden kontraherende stat;
f) udtrykket »statsborger« betyder:
(i) enhver fysisk person, der er i besiddelse af statsborgerskab i en
kontraherende stat;
(ii) enhver juridisk person, ethvert interessentskab eller enhver
sammenslutning, der består i kraft af den gældende lovgivning i en
kontraherende stat;
g) udtrykket »international trafik« betyder enhver transport
med skib eller luftfartøj, der udøves af et foretagende i en kontraherende
stat, bortset fra tilfælde, hvor skibet eller luftfartøjet udelukkende
anvendes mellem pladser i den anden kontraherende stat;
h) udtrykket »kompetent myndighed« betyder:
(i) i Danmark: Skatteministeren eller hans befuldmægtigede stedfortræder;
(ii) i Estland: Finansministeren eller hans befuldmægtigede
stedfortræder.
2. Ved anvendelsen af denne overenskomst i en
kontraherende stat skal, medmindre andet følger af sammenhængen, ethvert
udtryk, som ikke er defineret deri, tillægges den betydning, som det har i
denne stats lovgivning om de skatter, hvorpå overenskomsten finder
anvendelse.
Artikel 4
Skattemæssigt hjemsted
1. I denne overenskomst betyder udtrykket »en
person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat« enhver person, som
i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af
hjemsted, bopæl, ledelsens sæde, registrering eller ethvert andet lignende
kriterium. Udtrykket omfatter også en kontraherende stat selv, en politisk
underafdeling, en lokal myndighed eller et herunder hørende offentligt organ.
Udtrykket omfatter ikke en person, som er skattepligtig til den pågældende
stat udelukkende af indkomst fra kilder i denne stat, eller formue, der
befinder sig der.
2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter
bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater,
bestemmes hans status efter følgende regler:
a) han skal anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har
fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin rådighed i
begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med
hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt
for sine livsinteresser);
b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine
livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i
nogen af staterne, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i
hvilken han sædvanligvis har ophold;
c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke
har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i
den stat, i hvilken han er statsborger;
d) hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er
statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende
stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.
3. I tilfælde, hvor en ikke-fysisk person efter
bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater,
skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater bestræbe sig på at
afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale og fastsætte de nærmere regler for
overenskomstens anvendelse på en sådan person. Hvor der ikke foreligger en
sådan aftale, skal personen, ved anvendelsen af denne overenskomst, i hver af
de kontraherende stater ikke anses for at være hjemmehørende i den anden
kontraherende stat.
Artikel 5
Fast driftssted
1. I denne overenskomst betyder udtrykket »fast
driftssted« et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes
virksomhed helt eller delvis udøves.
2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter
navnlig:
a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;
b) en filial;
c) et kontor;
d) en fabrik;
e) et værksted; og
f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet
sted, hvor naturforekomster udvindes.
3. Et bygnings-, anlægs-, montage- eller
installationsarbejde eller en tilsynsførende eller rådgivende aktivitet i
forbindelse dermed udgør kun et fast driftssted, hvis arbejdet, projektet
eller aktiviteten varer mere end 6 måneder.
4. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel
skal udtrykket »fast driftssted« anses for ikke at omfatte:
a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring, udstilling
eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;
b) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende
til oplagring, udstilling eller udlevering;
c) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende
til bearbejdelse hos et andet foretagende;
d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage
indkøb af varer eller indsamle oplysninger til foretagendet;
e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at udøve
enhver anden virksomhed af forberedende eller hjælpende karakter for
foretagendet;
f) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende til samtidig
udøvelse af flere af de i litra a)-e) nævnte virksomheder, forudsat at det
faste forretningssteds samlede virksomhed, der er et resultat heraf, er af
forberedende eller hjælpende karakter.
5. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal et
foretagende - i tilfælde, hvor en person, der ikke er en sådan uafhængig
repræsentant, som omhandles i stykke 6, handler på foretagendets vegne og har
og sædvanligvis udøver i en kontraherende stat en fuldmagt til at indgå
aftaler i foretagendets navn - anses for at have et fast driftssted i denne
stat med hensyn til hele den virksomhed, som denne person påtager sig for
foretagendet, medmindre denne persons virksomhed er begrænset til sådanne
forhold, som er nævnt i stykke 4, og som, hvis de var udøvet gennem et fast
forretningssted, ikke ville gøre dette faste forretningssted til et fast
driftssted efter bestemmelserne i nævnte stykke.
6. Et foretagende skal ikke anses for at have et fast
driftssted i en kontraherende stat, blot fordi det driver erhvervsvirksomhed
i denne stat gennem en mægler, kommissionær eller en anden uafhængig
repræsentant, forudsat at disse personer handler inden for rammerne af deres
sædvanlige erhvervsvirksomhed. Hvor imidlertid en repræsentant udelukkende
eller næsten udelukkende udøver virksomhed på dette foretagendes vegne, skal
han ikke anses for en uafhængig repræsentant i dette stykkes betydning.
7. Den omstændighed, at et selskab, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, behersker eller beherskes af et
selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som
(enten gennem et fast driftssted eller på anden måde) udøver
erhvervsvirksomhed i denne anden stat, skal ikke i sig selv medføre, at nogen
af de to selskaber anses for et fast driftssted for det andet.
Artikel 6
Indkomst af fast ejendom
1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, oppebærer af fast ejendom (herunder indkomst af land-
eller skovbrug), der er beliggende i den anden kontraherende stat, kan
beskattes i denne anden stat.
2. Udtrykket »fast ejendom« skal tillægges
den betydning, som det har i lovgivningen i den kontraherende stat, hvori den
pågældende ejendom er beliggende. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte
tilbehør til fast ejendom, husdyrbesætning og redskaber, der anvendes i land-
og skovbrug, rettigheder på hvilke civilretten om fast ejendom finder
anvendelse, bygninger, enhver option eller lignende rettighed med hensyn til
fast ejendom, brugsrettigheder til fast ejendom, samt rettigheder til
varierende eller faste ydelser, der betales for udnyttelsen af eller retten
til at udnytte mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster. Skibe,
både og luftfartøjer skal ikke anses for fast ejendom.
3. Bestemmelserne i stykke 1 skal finde anvendelse på
indkomst, der hidrører fra direkte brug, udlejning eller enhver anden form
for benyttelse af fast ejendom, såvel som på indkomst fra afhændelse af fast
ejendom.
4. Såfremt besiddelse af aktier eller andre andele i
et selskab berettiger indehaveren af aktierne eller andelene til at benytte
fast ejendom, der ejes af selskabet, kan indkomst, som oppebæres ved direkte
brug, ved udleje, eller enhver anden anvendelse af sådan brugsret, beskattes
i den kontraherende stat, hvori den faste ejendom er beliggende.
5. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 skal også finde
anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på
indkomst af fast ejendom, der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.
Artikel 7
Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed
1. Fortjeneste, som oppebæres af et foretagende i en
kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet
driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der
beliggende fast driftssted. Såfremt foretagendet driver en sådan virksomhed,
kan dets fortjeneste beskattes i den anden stat, men kun for så vidt angår
den del deraf, som kan henføres til:
a) dette faste driftssted; eller
b) salg i denne anden stat af varer af samme eller lignende art som dem,
der sælges gennem dette faste driftssted; eller
c) anden erhvervsvirksomhed, der udøves i den anden stat af samme eller
lignende art som den, der udøves gennem dette faste driftssted.
Bestemmelserne i litra b) og c) finder ikke anvendelse, hvis foretagendet
godtgør, at et sådant salg eller en sådan virksomhed ikke med rimelighed
kunne være foretaget af dette faste driftssted.
2. Under iagttagelse af bestemmelserne i stykke 3 skal
der i tilfælde, hvor et foretagende i en kontraherende stat driver
erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende
fast driftssted, i hver kontraherende stat til dette faste driftssted
henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at ville have opnået, hvis
det havde været et frit og uafhængigt foretagende, som udøvede den samme
eller lignende virksomhed på samme eller lignende vilkår, og som under
fuldstændig frie forhold afsluttede forretninger med det foretagende, hvis
faste driftssted det er.
3. Ved fastsættelse af et fast driftssteds fortjeneste
skal det være tilladt at fradrage omkostninger, som er afholdt for det faste
driftssted, herunder generalomkostninger til ledelse og administration, hvad
enten de er afholdt i den stat, hvori det faste driftssted er beliggende,
eller andre steder.
4. Såfremt det har været sædvane i en kontraherende
stat at fastsætte den fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted,
på grundlag af en fordeling af foretagendets samlede fortjeneste mellem dets
forskellige afdelinger, skal intet i stykke 2 hindre denne konstraherende
stat i at fastsætte den skattepligtige fortjeneste på grundlag af en sådan
sædvanemæssig fordeling. Den valgte fordelingsmetode skal imidlertid være
sådan, at resultatet bliver i overensstemmelse med de principper, der er
fastlagt i denne artikel.
5. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast
driftssted, blot fordi dette faste driftssted har foretaget vareindkøb for
foretagendet.
6. Ved anvendelsen af de foregående stykker skal den
fortjeneste, der henføres til det faste driftssted, fastsættes efter samme
metode år for år, medmindre der er god og fyldestgørende grund til at anvende
en anden fremgangsmåde.
7. I tilfælde, hvor fortjeneste omfatter indkomster,
som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal
bestemmelserne i disse artikler ikke berøres af bestemmelserne i denne
artikel.
Artikel 8
Skibs- og luftfart
1. Fortjeneste, som et foretagende i en kontraherende
stat oppebærer ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i international trafik,
kan kun beskattes i denne stat.
2. Bestemmelserne i stykke 1 skal også finde
anvendelse på fortjeneste, som oppebæres ved deltagelse i en pool, et
konsortium eller i en international driftsorganisation.
3. Såfremt selskaber fra forskellige lande har
besluttet at drive luftfartsvirksomhed sammen i form af et konsortium, skal
bestemmelserne i stykke 1 og 2 kun finde anvendelse på den del af konsortiets
fortjeneste, som svarer til den andel, som et selskab, der er hjemmehørende i
den kontraherende stat, har i det pågældende konsortium.
Artikel 9
Indbyrdes forbundne foretagender
1. I tilfælde, hvor
a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte har del
i ledelsen af, kontrollen eller kapitalen i et foretagende i den anden
kontraherende stat, eller
b) samme personer direkte eller indirekte har del i ledelsen af,
kontrollen eller kapitalen i såvel et foretagende i en kontraherende stat som
et foretagende i den anden kontraherende stat,
og der i nogen af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller
fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser,
der afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige
foretagender, kan enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde
foreligget, ville være tilfaldet et af disse foretagender, men som på grund
af disse vilkår ikke er tilfaldet dette, medregnes til dette foretagendes
fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.
2. I tilfælde, hvor en kontraherende stat til
fortjenesten for et foretagende i denne stat medregner - og i
overensstemmelse hermed beskatter - fortjeneste, som et foretagende i den
anden kontraherende stat er blevet beskattet af i denne anden stat, og den
således medregnede fortjeneste af den førstnævnte stat er anset som
fortjeneste, som ville være tilfaldet foretagendet i den førstnævnte stat,
hvis vilkårene mellem de to foretagender havde været de samme, som ville være
blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, skal denne anden stat foretage
en dertil svarende regulering af det skattebeløb, som er beregnet der af
fortjenesten, hvis denne anden stat anser reguleringen for berettiget. Ved
reguleringen skal der tages hensyn til de øvrige bestemmelser i denne
overenskomst, og de kontraherende staters kompetente myndigheder skal om
nødvendigt rådføre sig med hinanden.
Artikel 10
Udbytte
1. Udbytte, som betales af et selskab, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i
den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Sådant udbytte kan imidlertid også beskattes i den
kontraherende stat, hvori det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, og i
henhold til lovgivningen i denne stat, men den skat der pålignes må, såfremt
modtageren er udbyttets retmæssige ejer, ikke overstige:
a) 5 pct. af bruttobeløbet af udbyttet, hvis den retmæssige ejer er et
selskab (bortset fra et interessentskab), der direkte ejer mindst 25 pct. af
aktiekapitalen i det udbyttebetalende selskab;
b) 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet i alle andre tilfælde.
De kompetente myndigheder i de kontraherende stater kan ved gensidig
aftale fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af disse begrænsninger.
Bestemmelserne i dette stykke berører ikke adgangen til at beskatte
selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.
3. Udtrykket »udbytte« betyder i denne
artikel indkomst af aktier eller andre rettigheder, der ikke er
gældsfordringer, og som giver ret til andel i fortjeneste såvel som indkomst
af andre selskabsrettigheder, der er undergivet samme skattemæssige
behandling som indkomst af aktier i henhold til lovgivningen i den stat, i
hvilken det selskab, der foretager udlodningen, er hjemmehørende.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde
anvendelse, såfremt udbyttets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, i hvilken det selskab,
der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, driver erhvervsvirksomhed gennem et
der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat
fra et der beliggende fast sted, og den aktiebesiddelse, som ligger til grund
for udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et sådant fast
driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis
artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.
5. I tilfælde, hvor et selskab, der er hjemmehørende i
en kontraherende stat, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden
kontraherende stat, må denne anden stat ikke påligne nogen skat på udbytte,
som udbetales af selskabet, medmindre udbyttet udbetales til en person, der
er hjemmehørende i denne anden stat, eller den aktiebesiddelse, der ligger
til grund for udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast
driftssted eller fast sted, der er beliggende i denne anden stat, eller
undergive selskabets ikke-udloddede fortjeneste nogen skat på ikke-udloddet
fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede
fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst hidrørende
fra denne anden stat.
Artikel 11
Renter
1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og
betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat,
kan beskattes i denne anden stat.
2. Sådanne renter kan imidlertid også beskattes i den
kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i henhold til lovgivningen i
denne stat, men den skat der pålignes må, såfremt modtageren er rentebeløbets
retmæssige ejer, ikke overstige 10 pct. af bruttobeløbet af renten.
De kompetente myndigheder i de kontraherende stater kan ved gensidig
aftale fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af denne begrænsning.
3. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2,
a) rente, der hidrører fra Estland, skal være fritaget for estisk
beskatning, når renten betales til:
(i) den danske stat, en politisk underafdeling, en lokal myndighed eller
et dertil hørende offentligt organ;
(ii) Danmarks Nationalbank;
(iii) Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene og
Investeringsfonden for Østlandene;
(iv) Dansk Eksportfinansieringsfond;
(v) Danmarks Skibskreditfond; eller
(vi) enhver anden institution, svarende til de under punkt (iii) - (v)
nævnte, og som fra gang til gang måtte blive aftalt mellem de kompetente
myndigheder i de kontraherende stater;
b) rente, der hidrører fra Danmark, skal være fritaget for dansk
beskatning, når renten betales til:
(i) den estiske stat, en politisk underafdeling, en lokal myndighed eller
et dertil hørende offentligt organ;
(ii) Nationalbanken i Estland;
(iii) enhver organisation, der oprettes i staten Estland efter
undertegnelsen af denne overenskomst, og som er af tilsvarende karakter som
de i litra a) (iii) - (v) nævnte, der er oprettet i Danmark, (de kompetente
myndigheder i de kontraherende stater skal ved gensidig aftale afgøre, om en
sådan organisation er af tilsvarende karakter); eller
(iv) enhver institution, svarende til de under litra a) (vi) nævnte, og
som fra gang til gang måtte blive aftalt mellem de kompetente myndigheder i
de kontraherende stater;
c) rente, der hidrører fra en kontraherende stat vedrørende et lån, som
en af de institutioner som er nævnt eller henvist til i litra a) eller litra
b) har garanteret for - og som betales til en person, som er hjemmehørende i
den anden kontraherende stat - kan kun beskattes i denne anden stat;
d) rente, der hidrører fra en kontraherende stat, kan kun beskattes i den
anden kontraherende stat i tilfælde, hvor:
(i) modtageren er hjemmehørende i denne anden stat, og
(ii) denne modtager er et foretagende i denne anden stat, og er den
retmæssige ejer af renten, og
(iii) renten er betalt i henhold til en gæld, der hidrører fra dette
foretagendes salg på kredit af enhver handelsvare eller ethvert udstyr af
industriel, kommerciel eller videnskabelig art til et foretagende i den
førstnævnte stat, undtagen i tilfælde, hvor salget har fundet sted mellem,
eller gælden består mellem forbundne personer.
4. Udtrykket »renter« betyder i denne
artikel indkomst af gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikrede
ved pant i fast ejendom eller ikke, og især indkomst af statsgældsbeviser og
indkomst af obligationer eller forskrivninger, herunder agiobeløb og
gevinster, der knytter sig til sådanne gældsbeviser, obligationer eller
forskrivninger. Straftillæg som følge af for sen betaling skal ikke anses for
renter i henhold til denne artikel.
5. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde
anvendelse, såfremt renternes retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvorfra renterne
hidrører, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted
eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted,
og den fordring, som ligger til grund for de udbetalte renter, har direkte
forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal
bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.
6. Renter skal anses for at hidrøre fra en
kontraherende stat, hvis de betales af en person, der er hjemmehørende i
denne stat. I tilfælde, hvor den person, der betaler renterne, hvad enten han
er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ej, imidlertid har et fast
driftssted eller et fast sted i en kontraherende stat, i forbindelse med
hvilket den gæld, hvoraf renterne betales, er stiftet, og sådanne renter
afholdes af dette faste driftssted eller faste sted, skal sådanne renter
anses for at hidrøre fra den stat, hvori det faste driftssted eller det faste
sted er beliggende.
7. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den,
der betaler, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person,
har bevirket, at renterne, når hensyn tages til den gældsfordring, for
hvilken de er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt
mellem skyldneren og den retmæssige ejer, såfremt den nævnte forbindelse ikke
havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse
på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne
beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver kontraherende stat under
hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.
Artikel 12
Royalties
1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat
og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende
stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Sådanne royalties kan imidlertid også beskattes i
den kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i overensstemmelse med
lovgivningen i denne stat, men den skat der pålignes må, såfremt modtageren
er den retmæssige ejer af royaltybeløbet, ikke overstige:
a) 5 pct. af bruttobeløbet af royalty, som betales for anvendelsen af
industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr;
b) 10 pct. af bruttobeløbet af royalty der betales i alle andre tilfælde.
De kompetente myndigheder i de kontraherende stater kan ved gensidig
aftale fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af disse begrænsninger.
3. Udtrykket »royalty« betyder i denne
artikel betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen
af eller retten til at anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk
eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm og film eller bånd til brug
for fjernsyns- eller radioudsendelser, ethvert patent, varemærke, mønster
eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for
anvendelse af, eller retten til at anvende, industrielt, kommercielt eller
videnskabeligt udstyr, eller for oplysninger om industrielle, kommercielle
eller videnskabelige erfaringer.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde
anvendelse, såfremt royaltybeløbets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i
en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvorfra royaltybeløbet
hidrører, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted
eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted,
og den rettighed eller det formuegode, der ligger til grund for de betalte
royalties, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast
sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14
finde anvendelse.
5. Royalties skal anses for at hidrøre fra en
kontraherende stat, hvis de betales af en person, der er hjemmehørende i
denne stat. I tilfælde, hvor den person, der betaler royalties, hvad enten
han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ej, imidlertid har et fast
driftssted eller et fast sted i en kontraherende stat, i forbindelse med
hvilket forpligtelsen til at betale royalty er påtaget, og sådan royalty
afholdes af dette faste driftssted eller faste sted, skal sådan royalty anses
for at hidrøre fra den stat, hvori det faste driftssted eller det faste sted
er beliggende.
6. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den,
der betaler royalties, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en
tredje person, har bevirket, at de betalte royalties, når hensyn tages til
den anvendelse, rettighed eller oplysning, for hvilken de er betalt,
overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem skyldneren og den
retmæssige ejer, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal
bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte
beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i
overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under
hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.
7. Såfremt Estland - i nogen overenskomst til
undgåelse af dobbeltbeskatning, som Estland har indgået med en tredje stat,
som på datoen for undertegnelsen af denne overenskomst er medlem af
Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) - efter denne
dato aftaler at udelukke nogen art af rettigheder eller formuegode i forhold
til den definition, der er indeholdt i stykke 3 i denne artikel, eller
fritage royalties, som hidrører fra Estland, fra estisk beskatning af
royalties eller at nedsætte de skattesatser, der er fastsat i stykke 2, skal
en sådan definition, fritagelse eller nedsat sats automatisk finde
anvendelse, som om den havde været angivet i henholdsvis stykke 3 eller
stykke 2.
Artikel 13
Kapitalgevinster
1. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i
en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af fast ejendom, som
omhandlet i artikel 6, stykke 2, og som er beliggende i den anden
kontraherende stat, eller aktier i et selskab, hvis aktiver hovedsagelig
består af sådan fast ejendom, kan beskattes i denne anden stat.
2. Fortjeneste ved afhændelse af rørlig formue, der
udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en
kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, eller af rørlig
formue, der hører til et fast sted, som en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, har til rådighed til udøvelse af frit erhverv i den anden
kontraherende stat, herunder også fortjeneste ved afhændelse af et sådant
fast driftssted (særskilt eller sammen med hele foretagendet), eller af et
sådant fast sted, kan beskattes i denne anden stat.
3. Fortjeneste, der erhverves af et foretagende i en
kontraherende stat ved afhændelse af skibe eller luftfartøjer, der anvendes i
international trafik, eller af rørlig formue, der er knyttet til driften af
sådanne skibe eller luftfartøjer, kan kun beskattes i denne stat.
4. Fortjeneste ved afhændelse af alle andre aktiver
end de, der er omhandlet i de foregående stykker i denne artikel, kan kun
beskattes i den kontraherende stat, hvori afhænderen er hjemmehørende.
5. For så vidt angår fortjeneste, der oppebæres af et
luftfartskonsortium, som er dannet af selskaber fra forskellige lande, skal
bestemmelserne i stykke 3 kun finde anvendelse på den del af fortjenesten,
der vedrører den andel af dette konsortium, der ejes af et selskab, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat.
6. Hvor en fysisk person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, og som umiddelbart derefter bliver hjemmehørende i den
anden kontraherende stat, af den førstnævnte stat bliver anset for at have
afhændet aktier og bliver beskattet i denne stat af fortjenesten på disse
aktier på tidspunktet for ændringen af det skattemæssige hjemsted, kan en
sådan fysisk person, i den anden kontraherende stat, vælge i sin
selvangivelse for det år, hvor afhændelsen finder sted, at blive beskattet
som om han havde erhvervet aktierne for et beløb svarende til det beløb, der
af den førstnævnte stat blev anset som salgspris ved denne stats endelige
skatteansættelse af kapitalgevinsten.
7. Uanset bestemmelserne i stykke 4, kan en
kontraherende stat beskatte fortjeneste, der af en fysisk person, der er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, erhverves ved afhændelse af
aktier eller andre selskabsrettigheder i en juridisk person, der er
hjemmehørende i den førstnævnte stat, og fortjeneste ved afhændelse af andre
værdipapirer, der i denne stat er underlagt den samme beskatning som
fortjeneste ved afhændelse af sådanne aktier eller rettigheder, men kun hvis
afhænderen på noget tidspunkt inden for de sidste 10 år, der umiddelbart går
forud for afhændelsen af aktierne, rettighederne eller værdipapirerne, har
været hjemmehørende i den førstnævnte stat.
Artikel 14
Frit erhverv
1. Indkomst ved frit erhverv eller andet arbejde af
selvstændig karakter, oppebåret af en fysisk person, der er hjemmehørende i
en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre han har et
fast sted, som til stadighed står til rådighed for ham i den anden
kontraherende stat med henblik på udøvelsen af hans virksomhed. Såfremt han
har et sådant fast sted, kan indkomsten beskattes i denne anden stat, men kun
i det omfang, den kan henføres til dette faste sted. I den henseende skal en
fysisk person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat og som opholder
sig i den anden kontraherende stat i en periode eller perioder, der
sammenlagt overstiger 183 dage i nogen 12-måneders periode, der begynder
eller slutter i det pågældende skatteår, anses for at have et fast sted, der
til stadighed står til rådighed for ham i denne anden kontraherende stat, og
den indkomst, der er erhvervet ved den ovenfor nævnte virksomhed, udøvet i
denne anden stat, skal henføres til dette faste sted.
2. Udtrykket »frit erhverv« omfatter især
selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk, uddannende eller
undervisende virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, advokat,
ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.
Artikel 15
Personligt arbejde i tjenesteforhold
1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 16, 18 og 19
ikke medfører andet, kan gage, løn eller andet lignende vederlag for
personligt arbejde i tjenesteforhold oppebåret af en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat, medmindre
arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der,
kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i denne anden stat.
2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som
en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for
personligt arbejde i tjenesteforhold, udført i den anden kontraherende stat,
kun beskattes i den førstnævnte stat, såfremt:
a) modtageren opholder sig i den anden stat i en periode eller i
perioder, der tilsammen ikke overstiger en periode på 183 dage i nogen
12-måneders periode, der begynder eller slutter i det pågældende skatteår, og
b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er
hjemmehørende i den anden stat, og
c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som
arbejdsgiveren har i den anden stat.
3. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel
kan vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, som udføres om bord på
et skib eller luftfartøj, der anvendes i international trafik, af en person,
der er hjemmehørende i en kontraherende stat, beskattes i denne stat.
4. I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i
en kontraherende stat, oppebærer indkomst for personligt arbejde i
tjenesteforhold udført om bord på et luftfartøj, der anvendes i international
trafik af et luftfartskonsortium, der er dannet af selskaber fra forskellige
lande, herunder et selskab, der er hjemmehørende i denne stat, kan sådant
vederlag kun beskattes i denne stat.
Artikel 16
Bestyrelseshonorarer
Bestyrelseshonorarer og andre lignende vederlag, som oppebæres af en
person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i hans egenskab af
medlem af bestyrelsen eller ethvert andet lignende organ i et selskab, der er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden
stat.
Artikel 17
Kunstnere og sportsfolk
1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 14 og 15 kan
indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat,
oppebærer som optrædende kunstner, såsom teater-, film-, radio- eller
fjernsynskunstner, eller musiker, eller som sportsmand, ved hans virksomhed
udøvet i denne egenskab i den anden kontraherende stat, beskattes i denne
anden stat.
2. I tilfælde, hvor indkomst ved den virksomhed, som
udøves af en optrædende kunstner eller en sportsmand i hans egenskab som
sådan, ikke tilfalder kunstneren eller sportsmanden selv, men en anden
person, kan denne indkomst, uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 14 og 15,
beskattes i den kontraherende stat, i hvilken kunstneren eller sportsmanden
udøver sin virksomhed.
3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde
anvendelse på indkomst, der oppebæres ved virksomhed udøvet i en
kontraherende stat af en optrædende kunstner eller sportsmand, hvis besøget i
denne stat udelukkende eller i væsentligt omfang er støttet af offentlige
midler fra den anden kontraherende stat, en politisk underafdeling eller en
lokal myndighed. I dette tilfælde kan indkomsten beskattes i overensstemmelse
med bestemmelserne i henholdsvis artikel 7, 14 eller 15.
Artikel 18
Pensioner, livrenter og lignende betalinger
1. Såfremt bestemmelserne i artikel 19, stykke 2, ikke
finder anvendelse, kan pensioner og andre lignende vederlag for tidligere
tjenesteydelser samt livrenter, der betales til en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat.
2. Uanset bestemmelserne i stykkerne 1 og 3, og
såfremt bestemmelserne i artikel 19, stykke 2, ikke finder anvendelse, kan
pensioner og lignende ydelser, der enten som en periodisk eller som en
sumudbetaling ydes i henhold til sociallovgivningen i en kontraherende stat
eller en ordning med socialt sigte oprettet af en kontraherende stat, kun
beskattes i denne stat.
3. Uanset bestemmelserne i stykke 1, kan, i det
tilfælde, hvor en fysisk person, der var hjemmehørende i en kontraherende
stat og er blevet hjemmehørende i den anden kontraherende stat, pensioner,
livrenter og andre lignende vederlag, som betales til en sådan fysisk person
og som hidrører fra den førstnævnte stat, beskattes i denne stat i henhold
til denne stats lovgivning, men den således pålignede skat må ikke overstige
15 pct. af bruttobeløbet af betalingerne. Bestemmelserne i dette stykke skal
ikke finde anvendelse på en sådan fysisk person, hvis han er statsløs eller
er statsborger i den anden kontraherende stat uden også at være statsborger i
den førstnævnte kontraherende stat.
4. Udtrykket »livrente« betyder i denne
artikel en fastsat sum, der er periodisk betalbar til fastsatte tidspunkter,
enten for livstid eller for et bestemt angivet eller forud beregneligt
tidsrum i henhold til en forpligtelse til at præstere disse betalinger mod
rimeligt og fuldt vederlag i penge eller penges værdi (der ikke er
tjenesteydelser).
Artikel 19
Offentlige hverv
1. a) Vederlag, undtagen pensioner, der udbetales af
en kontraherende stat, dens politiske underafdelinger, lokale myndigheder
eller herunder hørende offentlige organer, til en fysisk person for udførelse
af personlige tjenesteydelser for denne stat, dens underafdelinger,
myndigheder, eller offentlige organer kan kun beskattes i denne stat.
b) Sådant vederlag kan imidlertid kun beskattes i den kontraherende stat,
hvori den fysiske person er hjemmehørende, hvis tjenesteforholdet er udført i
denne stat, og den fysiske person:
(i) er statsborger i denne stat; eller
(ii) ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det formål at udføre
hvervet.
2. a) Enhver pension, som udbetales af en
kontraherende stat, dens politiske underafdelinger, lokale myndigheder eller
et herunder hørende offentligt organ - eller af midler tilvejebragt af disse
- til en fysisk person for udførelse af personlige tjenesteydelser for denne
stat, dens underafdelinger, myndigheder eller offentlige organer, kan kun
beskattes i denne stat.
b) En sådan pension kan imidlertid kun beskattes i den kontraherende
stat, i hvilken den fysiske person er hjemmehørende, såfremt han er
statsborger i denne stat.
3. Bestemmelserne i artiklerne 15, 16 og 18 skal finde
anvendelse på vederlag og pensioner, der udbetales for tjenesteydelser i
forbindelse med virksomhed, der drives af en kontraherende stat, dens
politiske underafdelinger, lokale myndigheder eller et herunder hørende
offentligt organ.
Artikel 20
Studerende
Beløb, som en studerende eller en lærling eller praktikant, der er, eller
som, umiddelbart før han besøger en kontraherende stat, var hjemmehørende i
den anden kontraherende stat, og som opholder sig i den førstnævnte stat
udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed, modtager til sit underhold,
sit studium eller sin uddannelse, skal ikke beskattes i denne stat under
forudsætning af, at sådanne beløb hidrører fra kilder uden for denne stat.
Artikel 21
Virksomhed i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller
udvinding af kulbrinter
1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 5 og 14, skal en
person, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater og udøver
virksomhed i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding
af kulbrinter i den anden kontraherende stat, med hensyn til denne virksomhed
anses for at udøve virksomhed i denne anden kontraherende stat gennem et der
beliggende fast driftssted eller fast sted.
2. Uanset bestemmelserne i stykke 1, skal
boreplatformvirksomhed, udøvet uden for kysten, kun udgøre et fast
driftssted, hvis virksomheden udøves i en periode eller perioder, der
sammenlagt overstiger 365 dage inden for en 18-måneders periode. Ved
anvendelsen af denne bestemmelse skal imidlertid virksomhed, udøvet af et
foretagende, der er forbundet med et andet foretagende som omhandlet i
artikel 9, anses som udøvet af det foretagende, med hvilket det er forbundet,
hvis den pågældende virksomhed er af væsentlig samme art, som den, der udøves
af det sidstnævnte foretagende.
3. Uanset bestemmelserne i stykke 1, skal fortjeneste,
der oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, ved
transport med skib eller luftfartøj af forsyninger eller mandskab til et
sted, hvor der i den anden kontraherende stat drives virksomhed uden for
kysten i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af
kulbrinter, eller ved drift af bugserbåde og lignende fartøjer i forbindelse
med sådan virksomhed, kun beskattes i den førstnævnte stat.
4. Gage, løn og andre lignende vederlag, som en fysisk
person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for arbejde
eller personlige tjenesteydelser, udført om bord på et skib eller luftfartøj,
som omhandlet i stykke 3, skal beskattes i overensstemmelse med artikel 15,
stykke 3.
5. Uanset bestemmelserne i artikel 13, skal
fortjeneste på boreplatforme, anvendt i forbindelse med den i stykke 2 nævnte
virksomhed og som anses for oppebåret af en i en kontraherende stat
hjemmehørende person på det tidspunkt, hvor boreplatformvirksomheden ophører
med at være skattepligtig i den anden kontraherende stat, være fritaget for
beskatning i denne anden stat. Ved anvendelsen af dette stykke betyder
udtrykket »fortjeneste« det beløb, hvormed handelsværdien på
tidspunktet for overflytningen overstiger restværdien på dette tidspunkt,
forhøjet med enhver foretagen afskrivning.
Artikel 22
Andre indkomster
Indkomster, der oppebæres af en i en kontraherende stat hjemmehørende
person, og som ikke er behandlet i de foranstående artikler i denne
overenskomst, kan kun beskattes i denne stat. Imidlertid kan sådanne
indkomster, der hidrører fra den anden kontraherende stat også beskattes i
denne anden stat.
2. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde
anvendelse på anden indkomst end indkomst af fast ejendom som defineret i
artikel 6, stykke 2, såfremt den i en kontraherende stat hjemmehørende
modtager af sådan indkomst driver erhvervsvirksomhed i den anden
kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted, eller udøver
frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den
rettighed eller det formuegode, som ligger til grund for den udbetalte
indkomst, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast
sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14
finde anvendelse.
Artikel 23
Formue
1. Formue, bestående af fast ejendom, som omhandlet i
artikel 6, stykke 2, og ejet af en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, og som er beliggende i den anden kontraherende stat,
eller af aktier i et selskab, hvis aktiver hovedsageligt består af sådan
ejendom, kan beskattes i denne anden stat.
2. Rørlig formue, der udgør en del af erhvervsformuen
i et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den
anden kontraherende stat, eller rørlig formue, der hører til et fast sted,
som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har til rådighed
til udøvelse af frit erhverv i den anden kontraherende stat, kan beskattes i
denne anden stat.
3. Formue, bestående af skibe og luftfartøjer, der
anvendes i international trafik af et foretagende i en kontraherende stat, og
rørlig formue, som er knyttet til driften af sådanne skibe eller
luftfartøjer, kan kun beskattes i denne stat.
4. Al anden formue, tilhørende en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat.
5. For så vidt angår formue, der ejes af et
luftfartskonsortium dannet af selskaber fra forskellige lande, finder
bestemmelserne i stykkerne 3 og 4 kun anvendelse på den del af formuen, som
svarer til den andel, som et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat, har i det pågældende konsortium.
Artikel 24
Ophævelse af dobbeltbeskatning
1. I Danmark skal dobbeltbeskatning undgås således:
a) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer
indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst
kan beskattes i Estland, skal Danmark, medmindre bestemmelserne i litra c)
medfører andet,
(i) indrømme fradrag i den pågældende persons indkomstskat med et beløb
svarende til den indkomstskat, som er betalt i Estland;
(ii) indrømme fradrag i den pågældende persons formueskat med et beløb
svarende til den formueskat, som er betalt i Estland.
b) Et sådant fradrag skal imidlertid ikke i noget tilfælde kunne
overstige den del af indkomstskatten eller formueskatten, beregnet uden
sådant fradrag, der kan henføres til den indkomst henholdsvis formue, som kan
beskattes i Estland.
c) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer
indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst
kun kan beskattes i Estland, kan Danmark medregne denne indkomst eller formue
i beskatningsgrundlaget, men skal i skatten af indkomsten eller formuen
fradrage den del af indkomstskatten, henholdsvis formueskatten, som svarer
til den indkomst, der hidrører fra Estland, eller den formue, der ejes i
Estland.
d) Hvor der i medfør af lovgivningen i Estland er indrømmet fritagelse
for eller nedsættelse af estisk skat, der, i overensstemmelse med
bestemmelserne i artikel 7 i denne overenskomst, skal betales af fortjeneste,
som et dansk foretagende har oppebåret fra et fast driftssted beliggende i
Estland, skal der i henhold til litra a) (i) og litra b) indrømmes fradrag i
dansk skat for estisk skat, som om en sådan fritagelse eller nedsættelse ikke
var blevet indrømmet. Det er en forudsætning herfor, at det faste driftssted
driver erhvervsmæssig virksomhed (bortset fra virksomhed inden for den
finansielle sektor), og at ikke mere end 25 pct. af sådan fortjeneste består
af renter og fortjeneste fra afhændelse af aktier og obligationer eller
består af fortjeneste, der hidrører fra tredje stater.
e) I tilfælde, hvor udbytte er betalt af et selskab, der er hjemmehørende
i Estland, til en person (som er et selskab), der er hjemmehørende i Danmark,
og som direkte eller indirekte ejer 25 pct. eller mere af aktiekapitalen i
det førstnævnte selskab, skal sådant udbytte være fritaget for skat i
Danmark, forudsat at det udbyttebetalende selskab driver erhvervsmæssig
virksomhed (bortset fra virksomhed inden for den finansielle sektor), og at
ikke over 25 pct. af selskabets indkomst består af renter og fortjeneste fra
afhændelse af aktier og obligationer eller består af fortjeneste, der
hidrører fra tredje stater.
f) Bestemmelserne i litra d) og e) skal finde anvendelse i de første 10
år, hvori overenskomsten er gældende. De kompetente myndigheder skal rådføre
sig med hinanden for at afgøre, om denne periode skal forlænges. En sådan
forlængelse skal være gældende fra den dato og under iagttagelse af sådanne
ændringer og betingelser, herunder betingelser vedrørende ophør, som
fastsættes ved forhandling mellem de kontraherende stater gennem udveksling
af noter ad diplomatisk vej eller på enhver anden måde, der er i
overensstemmelse med deres forfatningsmæssige procedurer.
2. I Estland skal dobbeltbeskatning undgås således:
a) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Estland, oppebærer
indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst
kan beskattes i Danmark, skal Estland, medmindre en gunstigere skattemæssig
behandling er foreskrevet i intern lovgivning,
(i) indrømme fradrag i den pågældende persons indkomstskat med et beløb
svarende til den indkomstskat, som er betalt i Danmark;
(ii) indrømme fradrag i den pågældende persons formueskat med et beløb
svarende til den formueskat, som er betalt i Danmark.
Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke i noget tilfælde kunne overstige den
del af indkomstskatten eller formueskatten i Estland, beregnet uden sådant
fradrag, der kan henføres til den indkomst henholdsvis formue, som kan
beskattes i Danmark.
b) For så vidt angår litra a), hvor et selskab, der er hjemmehørende i
Estland, ejer mindst 10 pct. af de stemmeberettigede aktier i et selskab, der
er hjemmehørende i Danmark, og modtager udbytte fra dette selskab, skal den
skat, der er betalt i Danmark, ikke alene omfatte skat på udbytter, men også
skat, der er betalt af selskabets underliggende fortjeneste, der ligger til
grund for udbetalingen af udbyttet.
Artikel 25
Ikke-diskriminering
1. Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i
den anden kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed
forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og
dermed forbundne krav, som statsborgere i den anden stat under samme forhold,
især med hensyn til hjemsted, er eller måtte blive undergivet. Uanset
bestemmelserne i artikel 1, skal denne bestemmelse også finde anvendelse på
personer, der ikke er hjemmehørende i en af eller i begge de kontraherende
stater.
2. Statsløse personer, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, skal ikke i nogen af de kontraherende stater kunne
undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes,
eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som
statsborgere i den pågældende stat under samme forhold, især med hensyn til
hjemsted, er eller måtte blive undergivet.
3. Beskatningen af et fast driftssted, som et
foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, må
ikke være mindre fordelagtig i den anden stat end beskatningen af
foretagender i denne anden stat, der driver samme virksomhed. Denne
bestemmelse skal ikke kunne fortolkes som forpligtende en kontraherende stat
til at indrømme personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende
stat, de personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser,
som den som følge af ægteskabelig stilling eller forsørgerpligt over for
familie indrømmer personer, der er hjemmehørende inden for dens eget område.
4. Medmindre bestemmelserne i artikel 9, stykke 1,
artikel 11, stykke 7, eller artikel 12, stykke 6, finder anvendelse, skal
renter, royalties og andre betalinger, der udredes af et foretagende i en
kontraherende stat til en person, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen af et sådant foretagendes
skattepligtige indkomst under samme betingelser, som hvis betalingerne var
sket til en person, hjemmehørende i den førstnævnte stat. På samme måde skal
enhver gæld, som et foretagende i en kontraherende stat har til en person,
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen
af et sådant foretagendes skattepligtige formue under samme betingelser, som
hvis gælden var blevet stiftet over for en person, hjemmehørende i den
førstnævnte stat.
5. Foretagender i en kontraherende stat, hvis formue
helt eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en
eller flere personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat,
skal ikke i den førstnævnte stat kunne undergives nogen beskatning eller
dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den
beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i den
førstnævnte stat er eller måtte blive undergivet.
6. Uanset bestemmelserne i artikel 2, skal
bestemmelserne i denne artikel finde anvendelse på skatter af enhver art og
betegnelse.
Artikel 26
Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler
1. I tilfælde, hvor en person mener, at
foranstaltninger, truffet af en af eller begge de kontraherende stater, for
ham medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse
med bestemmelserne i denne overenskomst, kan han, uanset hvilke retsmidler
der måtte være fastsat i disse staters interne lovgivning, indbringe sin sag
for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, i hvilken han er
hjemmehørende eller, såfremt tilfældet er omfattet af artikel 25, stykke 1,
til den kompetente myndighed i den kontraherende stat, i hvilken han er
statsborger. Sagen skal forelægges inden tre år fra den dag, hvor der er
givet ham den første underretning om den foranstaltning, der medfører
beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i
overenskomsten.
2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen
synes at være begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en
tilfredsstillende løsning, søge at løse sagen ved gensidig aftale med den
kompetente myndighed i den anden kontraherende stat med henblik på at undgå
en beskatning, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten. Hvis de
kompetente myndigheder indgår en aftale, skal tilbagebetaling eller
godskrivning af skatter tillades af de kontraherende stater i
overensstemmelse med en sådan aftale. Enhver indgået aftale skal gennemføres
uden hensyn til frister, der måtte gælde ifølge de kontraherende staters
interne lovgivning.
3. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater
skal søge ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål,
der måtte opstå med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af
overenskomsten. De kan også forhandle om undgåelse af dobbeltbeskatning i
tilfælde, som ikke er omhandlet i overenskomsten.
4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan
træde i direkte forbindelse med hinanden med henblik på indgåelse af en
aftale i overensstemmelse med de foranstående stykker. Når det for
tilvejebringelse af en aftale skønnes ønskeligt, at der finder en mundtlig
forhandling sted, kan en sådan finde sted i et udvalg bestående af
repræsentanter for de kompetente myndigheder i de kontraherende stater.
Artikel 27
Udveksling af oplysninger
1. De kontraherende staters kompetente myndigheder
skal udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for at gennemføre
bestemmelserne i denne overenskomst eller i de kontraherende staters interne
lovgivning vedrørende skatter, der omfattes af overenskomsten, i det omfang
denne beskatning ikke strider mod overenskomsten. Udvekslingen af oplysninger
er ikke begrænset af artikel 1. Alle oplysninger, der modtages af en
kontraherende stat, skal behandles som hemmelige på samme måde som
oplysninger, der modtages i henhold til denne stats interne lovgivning, og må
kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og
forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med påligning, opkrævning,
inddrivelse, retsforfølgelse eller klagebehandling i forbindelse med de
skatter, der er omfattet af denne overenskomst. Sådanne personer eller
myndigheder må kun benytte oplysningerne til sådanne formål. De kan meddele
oplysningerne under offentlige retshandlinger eller i retsafgørelser.
2. Bestemmelserne i stykke 1 skal i intet tilfælde
kunne fortolkes således, at der pålægges en kontraherende stat pligt til:
a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne stats eller den
anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis;
b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås ifølge denne stats eller
den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;
c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig,
forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller
nogen fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville
stride mod almene interesser (ordre public).
Artikel 28
Bistand ved opkrævning
1. De kontraherende stater påtager sig at yde hinanden
bistand ved opkrævningen af de af en skatteyder skyldige skatter i det
omfang, skatterne er blevet endelig fastsat i henhold til lovgivningen i den
kontraherende stat, der fremsætter anmodningen om bistand.
2. I tilfælde af henvendelse fra en kontraherende stat
om opkrævning af skatter, som er blevet godkendt til opkrævning af den anden
kontraherende stat, skal sådanne skatter opkræves i denne anden stat i
overensstemmelse med de lovregler, der finder anvendelse ved opkrævningen af
dens egne skatter, og som om de skatter, der skal opkræves, var dens egne
skatter.
3. Enhver henvendelse fra en kontraherende stat om
opkrævning skal indeholde sådan attestation, som er påkrævet i henhold til
lovgivningen i denne stat for at bevise, at skattekravet, der skyldes, er
endelig fastsat.
4. I de tilfælde, hvor en kontraherende stats
skattekrav ikke er blevet endeligt fastsat, fordi det er genstand for appel
eller andre retsskridt, kan denne stat for at sikre dets skattekrav anmode
den anden kontraherende stat om på dens vegne at træffe sådanne foreløbige
foranstaltninger til sikring af kravet, som der er hjemmel til i denne anden
stats lovgivning. Hvis en sådan anmodning bliver godkendt af den anden stat,
skal sådanne foreløbige foranstaltninger træffes af denne anden stat, som om
de skatter, der skyldes i den førstnævnte stat, var denne anden stats egne
skatter.
5. En anmodning i henhold til stykkerne 3 og 4 må kun
fremsættes af en kontraherende stat i det omfang, at den skatteyder, der
skylder skat, ikke har tilstrækkelige aktiver i denne stat til inddrivelse af
de skyldige skatter.
6. Den kontraherende stat, som har opkrævet skat i
overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel, skal straks overføre det
således opkrævede beløb til den kontraherende stat, på hvis vegne skatten er
opkrævet, fratrukket, hvor det er behørigt, summen af de under stykke 7,
litra b, nævnte ekstraordinære omkostninger.
7. Medmindre de kompetente myndigheder i begge
kontraherende stater har aftalt andet, skal
a) almindelige omkostninger, som en kontraherende stat pådrager sig ved
ydelsen af bistand, afholdes af denne stat,
b) ekstraordinære omkostninger, som en stat pådrager sig ved ydelsen af
bistand, afholdes af den anden stat og skal betales af denne anden stat
uanset størrelsen af det opkrævede beløb.
Så snart en kontraherende stat forudser, at ekstraordinære omkostninger
kan påregnes, skal den underrette den anden kontraherende stat derom med
angivelse af det forventede beløb for sådanne omkostninger.
8. I denne artikel betyder udtrykket
»skatter« de skatter, som omfattes af denne overenskomst, og
omfatter enhver rente og bøde i forbindelse hermed.
Artikel 29
Medlemmer af diplomatiske og konsulære repræsentationer
Intet i denne overenskomst berører de skattemæssige begunstigelser, som
medlemmer af diplomatiske eller konsulære repræsentationer måtte nyde i kraft
af folkerettens almindelige regler eller særlige aftaler.
Artikel 30
Territorial udvidelse
1. Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med
de nødvendige ændringer udvides til enhver del af Danmarks territorium, som
specielt er holdt uden for denne overenskomsts anvendelsesområde, og som
påligner skatter af væsentlig samme art som de skatter, overenskomsten finder
anvendelse på. Enhver sådan udvidelse skal have virkning fra det tidspunkt og
være undergivet sådanne ændringer og betingelser, herunder betingelser
vedrørende opsigelse, som måtte blive fastsat mellem de kontraherende stater
i noter, der skal udveksles ad diplomatisk vej, eller på enhver anden måde,
der er i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige regler.
2. Medmindre de kontraherende stater har aftalt andet,
skal opsigelsen af overenskomsten af en af dem i henhold til artikel 32 også
- på den måde, som er angivet i nævnte artikel - bringe anvendelsen af
overenskomsten til ophør på enhver del af Danmarks territorium, til hvilken
den er blevet udvidet i henhold til denne artikel.
Artikel 31
Ikrafttræden
1. De kontraherende staters regeringer skal give
hinanden underretning om, at de forfatningsmæssige betingelser for denne
overenskomsts ikrafttræden er opfyldt.
2. Overenskomsten skal træde i kraft 30 dage efter
datoen for den sidste af de i stykke 1 omhandlede underretninger, og dens
bestemmelser skal have virkning i begge kontraherende stater:
a) for så vidt angår skatter indeholdt ved kilden på indkomst som
oppebæres den 1. januar eller senere i det kalenderår, der følger umiddelbart
efter det år, i hvilket overenskomsten træder i kraft, og følgende
indkomstår;
b) for så vidt angår andre skatter på indkomst, og skatter på formue, på
skatter, der kan pålignes for ethvert skatteår, der begynder den 1. januar
eller senere i det kalenderår, der følger umiddelbart efter det år, i hvilket
overenskomsten træder i kraft.
Artikel 32
Opsigelse
Denne overenskomst skal forblive i kraft, indtil den opsiges af en af de
kontraherende stater. Hver af de kontraherende stater kan opsige
overenskomsten ved ad diplomatisk vej at give skriftlig underretning om
opsigelsen mindst seks måneder før udgangen af ethvert kalenderår. I så fald
skal overenskomsten i begge de kontraherende stater ophøre at have virkning:
a) for så vidt angår skatter indeholdt ved kilden på indkomst som
oppebæres den 1. januar eller senere i det kalenderår, der følger umiddelbart
efter det år, i hvilket underretningen er givet;
b) for så vidt angår andre skatter på indkomst, og skatter på formue, på
skatter, der kan pålignes for ethvert skatteår, der begynder den 1. januar
eller senere i det kalenderår, der følger umiddelbart efter det år, i hvilket
underretningen er givet.
Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil behørigt
befuldmægtigede, underskrevet denne overenskomst.
Udfærdiget i to eksemplarer i København,
den 4. maj 1993, på engelsk.
For Kongeriget Danmarks regering:
Ole Stavad
For Republikken Estlands regering:
Arvo Alas
PROTOKOL
Ved undertegnelsen i dag af Overenskomsten mellem Kongeriget Danmark og
Republikken Estland til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af
skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter (herefter
omtalt som »overenskomsten«) er de undertegnede blevet enige om
følgende bestemmelser, som skal udgøre en integrerende del af overenskomsten:
1. For så vidt angår bestemmelserne i denne
overenskomst
Der er enighed om, at udtrykket »offentligt organ«, hvor det
måtte forekomme, betyder enhver juridisk enhed af offentlig karakter, som er
oprettet i henhold til lovgivningen i en kontraherende stat, og hvori ingen
anden person end staten selv, en af dens politiske underafdelinger eller en
af dens lokale myndigheder har interesse.
2. For så vidt angår artikel 7, stykke 3
Der er enighed om, at udgifter, som kan fradrages i en kontraherende stat,
kun omfatter udgifter, som er fradragsberettigede i henhold til den interne
lovgivning i denne stat.
3. For så vidt angår artikel 8
Der er enighed om, at »fortjeneste, som et foretagende, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer ved skibsfartsvirksomhed i
international trafik« skal fortolkes i overensstemmelse med punkterne 7
til 14 i kommentarerne til artikel 8 i OECD's
dobbeltbeskatnings-modeloverenskomst vedrørende indkomst og formue (1992), og
omfatter ikke i noget tilfælde fortjeneste ved drift af eller ejendomsret til
dokker, pakhuse, terminalfaciliteter, stevedoreudstyr eller anden lignende
ejendom, der er beliggende på land, undtagen hvor denne fortjeneste er
direkte forbundet med foretagendets drift af sådanne skibe.
4. For så vidt angår artikel 11, stykke 3, d)
Der er enighed om, at en person er forbundet med en anden person, når en
person - alene eller sammen med flere forbundne personer - direkte eller
indirekte ejer mere end 50 pct. af den anden person, eller hvor en eller
flere personer, alene eller sammen med en eller flere forbundne personer,
direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af de to personer.
5. For så vidt angår artikel 12, stykke 2
Der er enighed om, at udtrykket »royalties« ikke skal omfatte
betalinger for brugen af boreplatforme eller lignende udstyr, der anvendes i
forbindelse med efterforskning eller udvinding af kulbrinter.
6. For så vidt angår artikel 12, stykke 3
Der er enighed om, at indkomst fra leasing af industrielt, kommercielt
eller videnskabeligt udstyr skal være omfattet af udtrykket
»royalties«, som defineret i artikel 12, stykke 3.
7. For så vidt angår artikel 15, stykke 2
Bestemmelserne i artikel 15, stykke 2, finder ikke anvendelse på en
arbejdstager, der er udlejet. Med henblik på den foregående sætning skal en
arbejdstager anses for udlejet, når han af en person (udlejeren) stilles til
rådighed for at udføre arbejde i en anden persons (hvervgivers) virksomhed i
den anden kontraherende stat, forudsat at hvervgiveren er hjemmehørende i
eller har et fast driftssted i denne anden stat, og at udlejeren hverken har
ansvar for eller bærer risikoen for arbejdsresultatet.
Ved afgørelsen af, hvorvidt en arbejdstager skal anses for udlejet, skal
der foretages en samlet bedømmelse, hvor der især skal lægges vægt på, om:
a) den overordnede ledelse af arbejdet påhviler hvervgiveren;
b) arbejdet udføres på en arbejdsplads, som hvervgiveren disponerer over,
og for hvilken han bærer ansvaret;
c) vederlaget til udlejeren beregnes efter den tid, der er medgået, eller
under hensyntagen til enhver anden sammenhæng mellem vederlaget og den løn,
som arbejdstageren modtager;
d) hovedparten af arbejdsredskaber og materiel stilles til rådighed af
hvervgiveren; og
e) udlejeren ikke ensidigt fastsætter antallet af arbejdstagere eller
deres kvalifikationer.
Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil behørigt
befuldmægtigede, underskrevet denne protokol.
Udfærdiget i to eksemplarer i København den 4. maj 1993, på engelsk.
For Kongeriget Danmarks regering:
Ole Stavad
For Republikken Estlands regering:
Arvo Alas
Overenskomsten, der ikke omfatter Færøerne og Grønland, trådte i medfør af
artikel 31 i kraft den 30. december 1993.
Skatteministeriet, den 21. februar 1994
Ole Stavad
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- G.A.3.6.2.2.2 Bilaterale aftaler Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Bekendtgørelse om note fra Estland om ændret anvendelse af overenskomst af 4. maj 1993 mellem Kongeriget Danmark og Republikken Estland til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter Retsinformation · 7. december 2017
- Bekendtgørelse af multilateral konvention til gennemførelse af tiltag i dobbeltbeskatningsoverenskomster til forhindring af skatteudhuling og overskudsflytning Retsinformation · 8. december 2023
- Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen Retsinformation · 29. april 2010
- Forslag til Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen Retsinformation · 28. april 2010
- Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Indien Retsinformation · 17. december 2014