Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af Overenskomst af 4. maj 1993 mellem Kongeriget Danmark og Republikken Estland til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter

BKI nr 22 af 21/02/1994Bekendtgørelse (international)Skatte- og Vækstministeriet2. marts 1994

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af Overenskomst af 4. maj 1993

mellem Kongeriget Danmark og Republikken Estland til undgåelse af

dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår

indkomst- og formueskatter

Den 4. maj 1993 undertegnedes i København en overenskomst mellem Danmark

og Estland til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af

skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter.

Overenskomsten og en dertil knyttet protokol har følgende ordlyd:

Oversættelse

OVERENSKOMST

mellem Kongeriget Danmark og

Republikken Estland

til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for

så vidt angår indkomst- og formueskatter Regeringen i Kongeriget Danmark og

Regeringen i Republikken Estland, der ønsker at indgå en overenskomst til

undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så

vidt angår indkomst- og formueskatter, er blevet enige om følgende:

Artikel 1

De af overenskomsten omfattede personer

Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, der er hjemmehørende

i en af eller begge de kontraherende stater.

Artikel 2

De af overenskomsten omfattede skatter

1. De gældende skatter, på hvilke overenskomsten skal

finde anvendelse, er:

a) i Danmark:

(i) indkomstskatten til staten;

(ii) den kommunale indkomstskat;

(iii) den amtskommunale indkomstskat;

(iv) den særlige indkomstskat;

Læs alt

(v) kirkeskatten;

(vi) udbytteskatten;

(vii) renteskatten;

(viii) royaltyskatten;

(ix) skatter i henhold til kulbrinteskatteloven; og

(x) formueskatten til staten:

(herefter omtalt som »dansk skat«).

b) i Estland:

(i) Indkomstskatten på personer (uksikisiku tulumaks);

(ii) indkomstskatten på selskaber (ettevotte tulumaks); og

(iii) »licensskatten« (tegevusloa maks);

(herefter omtalt som »estisk skat«).

2. I tilfælde, hvor en ny indkomst- eller formueskat

bliver indført i en kontraherende stat efter undertegnelsen af denne

overenskomst, skal overenskomsten også finde anvendelse på denne skat. De

kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal ved gensidig aftale

beslutte, hvorvidt en skat, der er indført i en af de kontraherende stater,

er af en sådan karakter, at den skal være omfattet af overenskomsten i

overensstemmelse med den forudgående sætning.

3. Overenskomsten skal også finde anvendelse på alle

skatter af samme eller væsentlig samme art som de, der er nævnt eller sigtet

til i stykkerne 1 og 2, og som pålignes efter datoen for undertegnelsen af

denne overenskomst i tillæg til, eller i stedet for, de skatter, på hvilke

overenskomsten finder anvendelse i henhold til de nævnte stykker. De

kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal give hinanden

underretning om alle væsentlige ændringer, som er blevet foretaget i deres

respektive skattelove.

Artikel 3

Almindelige definitioner

1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har i

denne overenskomst følgende udtryk den nedenfor angivne betydning:

a) udtrykket »Danmark« betyder Kongeriget Danmark, herunder

ethvert område uden for Danmarks territorialfarvand, som ifølge dansk

lovgivning og i overensstemmelse med international ret er, eller senere måtte

blive, betegnet som et område, inden for hvilket Danmark kan udøve

suverænitetsrettigheder med hensyn til efterforskning og udnyttelse af

naturforekomster på havbunden eller i dens undergrund og de overliggende

vande og med hensyn til anden virksomhed med henblik på økonomisk udnyttelse

og efterforskning af det nævnte område; udtrykket omfatter ikke Færøerne og

Grønland;

b) udtrykket »Estland« betyder Republikken Estland, og betyder

- når benyttet i geografisk forstand - Republikken Estlands territorium og

ethvert område, der grænser op til Republikken Estlands territoriale

farvande, og inden for hvilket Estland, ifølge estisk lovgivning og i

overensstemmelse med international ret, kan udøve rettigheder for så vidt

angår havbunden, dens undergrund og deres naturforekomster;

c) udtrykket »person« omfatter en fysisk person, et selskab og

enhver anden sammenslutning af personer;

d) udtrykket »selskab« betyder enhver juridisk person eller

enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk

person;

e) udtrykkene »foretagende i en kontraherende stat« og

»foretagende i den anden kontraherende stat« betyder henholdsvis et

foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende

stat, og et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i den

anden kontraherende stat;

f) udtrykket »statsborger« betyder:

(i) enhver fysisk person, der er i besiddelse af statsborgerskab i en

kontraherende stat;

(ii) enhver juridisk person, ethvert interessentskab eller enhver

sammenslutning, der består i kraft af den gældende lovgivning i en

kontraherende stat;

g) udtrykket »international trafik« betyder enhver transport

med skib eller luftfartøj, der udøves af et foretagende i en kontraherende

stat, bortset fra tilfælde, hvor skibet eller luftfartøjet udelukkende

anvendes mellem pladser i den anden kontraherende stat;

h) udtrykket »kompetent myndighed« betyder:

(i) i Danmark: Skatteministeren eller hans befuldmægtigede stedfortræder;

(ii) i Estland: Finansministeren eller hans befuldmægtigede

stedfortræder.

2. Ved anvendelsen af denne overenskomst i en

kontraherende stat skal, medmindre andet følger af sammenhængen, ethvert

udtryk, som ikke er defineret deri, tillægges den betydning, som det har i

denne stats lovgivning om de skatter, hvorpå overenskomsten finder

anvendelse.

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket »en

person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat« enhver person, som

i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af

hjemsted, bopæl, ledelsens sæde, registrering eller ethvert andet lignende

kriterium. Udtrykket omfatter også en kontraherende stat selv, en politisk

underafdeling, en lokal myndighed eller et herunder hørende offentligt organ.

Udtrykket omfatter ikke en person, som er skattepligtig til den pågældende

stat udelukkende af indkomst fra kilder i denne stat, eller formue, der

befinder sig der.

2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter

bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater,

bestemmes hans status efter følgende regler:

a) han skal anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har

fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin rådighed i

begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med

hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt

for sine livsinteresser);

b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine

livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i

nogen af staterne, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i

hvilken han sædvanligvis har ophold;

c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke

har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i

den stat, i hvilken han er statsborger;

d) hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er

statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende

stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

3. I tilfælde, hvor en ikke-fysisk person efter

bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater,

skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater bestræbe sig på at

afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale og fastsætte de nærmere regler for

overenskomstens anvendelse på en sådan person. Hvor der ikke foreligger en

sådan aftale, skal personen, ved anvendelsen af denne overenskomst, i hver af

de kontraherende stater ikke anses for at være hjemmehørende i den anden

kontraherende stat.

Artikel 5

Fast driftssted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket »fast

driftssted« et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes

virksomhed helt eller delvis udøves.

2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter

navnlig:

a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;

b) en filial;

c) et kontor;

d) en fabrik;

e) et værksted; og

f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet

sted, hvor naturforekomster udvindes.

3. Et bygnings-, anlægs-, montage- eller

installationsarbejde eller en tilsynsførende eller rådgivende aktivitet i

forbindelse dermed udgør kun et fast driftssted, hvis arbejdet, projektet

eller aktiviteten varer mere end 6 måneder.

4. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel

skal udtrykket »fast driftssted« anses for ikke at omfatte:

a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring, udstilling

eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;

b) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende

til oplagring, udstilling eller udlevering;

c) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende

til bearbejdelse hos et andet foretagende;

d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage

indkøb af varer eller indsamle oplysninger til foretagendet;

e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at udøve

enhver anden virksomhed af forberedende eller hjælpende karakter for

foretagendet;

f) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende til samtidig

udøvelse af flere af de i litra a)-e) nævnte virksomheder, forudsat at det

faste forretningssteds samlede virksomhed, der er et resultat heraf, er af

forberedende eller hjælpende karakter.

5. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal et

foretagende - i tilfælde, hvor en person, der ikke er en sådan uafhængig

repræsentant, som omhandles i stykke 6, handler på foretagendets vegne og har

og sædvanligvis udøver i en kontraherende stat en fuldmagt til at indgå

aftaler i foretagendets navn - anses for at have et fast driftssted i denne

stat med hensyn til hele den virksomhed, som denne person påtager sig for

foretagendet, medmindre denne persons virksomhed er begrænset til sådanne

forhold, som er nævnt i stykke 4, og som, hvis de var udøvet gennem et fast

forretningssted, ikke ville gøre dette faste forretningssted til et fast

driftssted efter bestemmelserne i nævnte stykke.

6. Et foretagende skal ikke anses for at have et fast

driftssted i en kontraherende stat, blot fordi det driver erhvervsvirksomhed

i denne stat gennem en mægler, kommissionær eller en anden uafhængig

repræsentant, forudsat at disse personer handler inden for rammerne af deres

sædvanlige erhvervsvirksomhed. Hvor imidlertid en repræsentant udelukkende

eller næsten udelukkende udøver virksomhed på dette foretagendes vegne, skal

han ikke anses for en uafhængig repræsentant i dette stykkes betydning.

7. Den omstændighed, at et selskab, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, behersker eller beherskes af et

selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som

(enten gennem et fast driftssted eller på anden måde) udøver

erhvervsvirksomhed i denne anden stat, skal ikke i sig selv medføre, at nogen

af de to selskaber anses for et fast driftssted for det andet.

Artikel 6

Indkomst af fast ejendom

1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, oppebærer af fast ejendom (herunder indkomst af land-

eller skovbrug), der er beliggende i den anden kontraherende stat, kan

beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket »fast ejendom« skal tillægges

den betydning, som det har i lovgivningen i den kontraherende stat, hvori den

pågældende ejendom er beliggende. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte

tilbehør til fast ejendom, husdyrbesætning og redskaber, der anvendes i land-

og skovbrug, rettigheder på hvilke civilretten om fast ejendom finder

anvendelse, bygninger, enhver option eller lignende rettighed med hensyn til

fast ejendom, brugsrettigheder til fast ejendom, samt rettigheder til

varierende eller faste ydelser, der betales for udnyttelsen af eller retten

til at udnytte mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster. Skibe,

både og luftfartøjer skal ikke anses for fast ejendom.

3. Bestemmelserne i stykke 1 skal finde anvendelse på

indkomst, der hidrører fra direkte brug, udlejning eller enhver anden form

for benyttelse af fast ejendom, såvel som på indkomst fra afhændelse af fast

ejendom.

4. Såfremt besiddelse af aktier eller andre andele i

et selskab berettiger indehaveren af aktierne eller andelene til at benytte

fast ejendom, der ejes af selskabet, kan indkomst, som oppebæres ved direkte

brug, ved udleje, eller enhver anden anvendelse af sådan brugsret, beskattes

i den kontraherende stat, hvori den faste ejendom er beliggende.

5. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 skal også finde

anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på

indkomst af fast ejendom, der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.

Artikel 7

Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

1. Fortjeneste, som oppebæres af et foretagende i en

kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet

driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der

beliggende fast driftssted. Såfremt foretagendet driver en sådan virksomhed,

kan dets fortjeneste beskattes i den anden stat, men kun for så vidt angår

den del deraf, som kan henføres til:

a) dette faste driftssted; eller

b) salg i denne anden stat af varer af samme eller lignende art som dem,

der sælges gennem dette faste driftssted; eller

c) anden erhvervsvirksomhed, der udøves i den anden stat af samme eller

lignende art som den, der udøves gennem dette faste driftssted.

Bestemmelserne i litra b) og c) finder ikke anvendelse, hvis foretagendet

godtgør, at et sådant salg eller en sådan virksomhed ikke med rimelighed

kunne være foretaget af dette faste driftssted.

2. Under iagttagelse af bestemmelserne i stykke 3 skal

der i tilfælde, hvor et foretagende i en kontraherende stat driver

erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende

fast driftssted, i hver kontraherende stat til dette faste driftssted

henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at ville have opnået, hvis

det havde været et frit og uafhængigt foretagende, som udøvede den samme

eller lignende virksomhed på samme eller lignende vilkår, og som under

fuldstændig frie forhold afsluttede forretninger med det foretagende, hvis

faste driftssted det er.

3. Ved fastsættelse af et fast driftssteds fortjeneste

skal det være tilladt at fradrage omkostninger, som er afholdt for det faste

driftssted, herunder generalomkostninger til ledelse og administration, hvad

enten de er afholdt i den stat, hvori det faste driftssted er beliggende,

eller andre steder.

4. Såfremt det har været sædvane i en kontraherende

stat at fastsætte den fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted,

på grundlag af en fordeling af foretagendets samlede fortjeneste mellem dets

forskellige afdelinger, skal intet i stykke 2 hindre denne konstraherende

stat i at fastsætte den skattepligtige fortjeneste på grundlag af en sådan

sædvanemæssig fordeling. Den valgte fordelingsmetode skal imidlertid være

sådan, at resultatet bliver i overensstemmelse med de principper, der er

fastlagt i denne artikel.

5. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast

driftssted, blot fordi dette faste driftssted har foretaget vareindkøb for

foretagendet.

6. Ved anvendelsen af de foregående stykker skal den

fortjeneste, der henføres til det faste driftssted, fastsættes efter samme

metode år for år, medmindre der er god og fyldestgørende grund til at anvende

en anden fremgangsmåde.

7. I tilfælde, hvor fortjeneste omfatter indkomster,

som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal

bestemmelserne i disse artikler ikke berøres af bestemmelserne i denne

artikel.

Artikel 8

Skibs- og luftfart

1. Fortjeneste, som et foretagende i en kontraherende

stat oppebærer ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i international trafik,

kan kun beskattes i denne stat.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal også finde

anvendelse på fortjeneste, som oppebæres ved deltagelse i en pool, et

konsortium eller i en international driftsorganisation.

3. Såfremt selskaber fra forskellige lande har

besluttet at drive luftfartsvirksomhed sammen i form af et konsortium, skal

bestemmelserne i stykke 1 og 2 kun finde anvendelse på den del af konsortiets

fortjeneste, som svarer til den andel, som et selskab, der er hjemmehørende i

den kontraherende stat, har i det pågældende konsortium.

Artikel 9

Indbyrdes forbundne foretagender

1. I tilfælde, hvor

a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte har del

i ledelsen af, kontrollen eller kapitalen i et foretagende i den anden

kontraherende stat, eller

b) samme personer direkte eller indirekte har del i ledelsen af,

kontrollen eller kapitalen i såvel et foretagende i en kontraherende stat som

et foretagende i den anden kontraherende stat,

og der i nogen af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller

fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser,

der afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige

foretagender, kan enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde

foreligget, ville være tilfaldet et af disse foretagender, men som på grund

af disse vilkår ikke er tilfaldet dette, medregnes til dette foretagendes

fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.

2. I tilfælde, hvor en kontraherende stat til

fortjenesten for et foretagende i denne stat medregner - og i

overensstemmelse hermed beskatter - fortjeneste, som et foretagende i den

anden kontraherende stat er blevet beskattet af i denne anden stat, og den

således medregnede fortjeneste af den førstnævnte stat er anset som

fortjeneste, som ville være tilfaldet foretagendet i den førstnævnte stat,

hvis vilkårene mellem de to foretagender havde været de samme, som ville være

blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, skal denne anden stat foretage

en dertil svarende regulering af det skattebeløb, som er beregnet der af

fortjenesten, hvis denne anden stat anser reguleringen for berettiget. Ved

reguleringen skal der tages hensyn til de øvrige bestemmelser i denne

overenskomst, og de kontraherende staters kompetente myndigheder skal om

nødvendigt rådføre sig med hinanden.

Artikel 10

Udbytte

1. Udbytte, som betales af et selskab, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i

den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådant udbytte kan imidlertid også beskattes i den

kontraherende stat, hvori det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, og i

henhold til lovgivningen i denne stat, men den skat der pålignes må, såfremt

modtageren er udbyttets retmæssige ejer, ikke overstige:

a) 5 pct. af bruttobeløbet af udbyttet, hvis den retmæssige ejer er et

selskab (bortset fra et interessentskab), der direkte ejer mindst 25 pct. af

aktiekapitalen i det udbyttebetalende selskab;

b) 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet i alle andre tilfælde.

De kompetente myndigheder i de kontraherende stater kan ved gensidig

aftale fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af disse begrænsninger.

Bestemmelserne i dette stykke berører ikke adgangen til at beskatte

selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.

3. Udtrykket »udbytte« betyder i denne

artikel indkomst af aktier eller andre rettigheder, der ikke er

gældsfordringer, og som giver ret til andel i fortjeneste såvel som indkomst

af andre selskabsrettigheder, der er undergivet samme skattemæssige

behandling som indkomst af aktier i henhold til lovgivningen i den stat, i

hvilken det selskab, der foretager udlodningen, er hjemmehørende.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde

anvendelse, såfremt udbyttets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, i hvilken det selskab,

der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, driver erhvervsvirksomhed gennem et

der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat

fra et der beliggende fast sted, og den aktiebesiddelse, som ligger til grund

for udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et sådant fast

driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis

artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

5. I tilfælde, hvor et selskab, der er hjemmehørende i

en kontraherende stat, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden

kontraherende stat, må denne anden stat ikke påligne nogen skat på udbytte,

som udbetales af selskabet, medmindre udbyttet udbetales til en person, der

er hjemmehørende i denne anden stat, eller den aktiebesiddelse, der ligger

til grund for udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast

driftssted eller fast sted, der er beliggende i denne anden stat, eller

undergive selskabets ikke-udloddede fortjeneste nogen skat på ikke-udloddet

fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede

fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst hidrørende

fra denne anden stat.

Artikel 11

Renter

1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og

betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat,

kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådanne renter kan imidlertid også beskattes i den

kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i henhold til lovgivningen i

denne stat, men den skat der pålignes må, såfremt modtageren er rentebeløbets

retmæssige ejer, ikke overstige 10 pct. af bruttobeløbet af renten.

De kompetente myndigheder i de kontraherende stater kan ved gensidig

aftale fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af denne begrænsning.

3. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2,

a) rente, der hidrører fra Estland, skal være fritaget for estisk

beskatning, når renten betales til:

(i) den danske stat, en politisk underafdeling, en lokal myndighed eller

et dertil hørende offentligt organ;

(ii) Danmarks Nationalbank;

(iii) Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene og

Investeringsfonden for Østlandene;

(iv) Dansk Eksportfinansieringsfond;

(v) Danmarks Skibskreditfond; eller

(vi) enhver anden institution, svarende til de under punkt (iii) - (v)

nævnte, og som fra gang til gang måtte blive aftalt mellem de kompetente

myndigheder i de kontraherende stater;

b) rente, der hidrører fra Danmark, skal være fritaget for dansk

beskatning, når renten betales til:

(i) den estiske stat, en politisk underafdeling, en lokal myndighed eller

et dertil hørende offentligt organ;

(ii) Nationalbanken i Estland;

(iii) enhver organisation, der oprettes i staten Estland efter

undertegnelsen af denne overenskomst, og som er af tilsvarende karakter som

de i litra a) (iii) - (v) nævnte, der er oprettet i Danmark, (de kompetente

myndigheder i de kontraherende stater skal ved gensidig aftale afgøre, om en

sådan organisation er af tilsvarende karakter); eller

(iv) enhver institution, svarende til de under litra a) (vi) nævnte, og

som fra gang til gang måtte blive aftalt mellem de kompetente myndigheder i

de kontraherende stater;

c) rente, der hidrører fra en kontraherende stat vedrørende et lån, som

en af de institutioner som er nævnt eller henvist til i litra a) eller litra

b) har garanteret for - og som betales til en person, som er hjemmehørende i

den anden kontraherende stat - kan kun beskattes i denne anden stat;

d) rente, der hidrører fra en kontraherende stat, kan kun beskattes i den

anden kontraherende stat i tilfælde, hvor:

(i) modtageren er hjemmehørende i denne anden stat, og

(ii) denne modtager er et foretagende i denne anden stat, og er den

retmæssige ejer af renten, og

(iii) renten er betalt i henhold til en gæld, der hidrører fra dette

foretagendes salg på kredit af enhver handelsvare eller ethvert udstyr af

industriel, kommerciel eller videnskabelig art til et foretagende i den

førstnævnte stat, undtagen i tilfælde, hvor salget har fundet sted mellem,

eller gælden består mellem forbundne personer.

4. Udtrykket »renter« betyder i denne

artikel indkomst af gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikrede

ved pant i fast ejendom eller ikke, og især indkomst af statsgældsbeviser og

indkomst af obligationer eller forskrivninger, herunder agiobeløb og

gevinster, der knytter sig til sådanne gældsbeviser, obligationer eller

forskrivninger. Straftillæg som følge af for sen betaling skal ikke anses for

renter i henhold til denne artikel.

5. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde

anvendelse, såfremt renternes retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvorfra renterne

hidrører, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted

eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted,

og den fordring, som ligger til grund for de udbetalte renter, har direkte

forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal

bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

6. Renter skal anses for at hidrøre fra en

kontraherende stat, hvis de betales af en person, der er hjemmehørende i

denne stat. I tilfælde, hvor den person, der betaler renterne, hvad enten han

er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ej, imidlertid har et fast

driftssted eller et fast sted i en kontraherende stat, i forbindelse med

hvilket den gæld, hvoraf renterne betales, er stiftet, og sådanne renter

afholdes af dette faste driftssted eller faste sted, skal sådanne renter

anses for at hidrøre fra den stat, hvori det faste driftssted eller det faste

sted er beliggende.

7. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den,

der betaler, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person,

har bevirket, at renterne, når hensyn tages til den gældsfordring, for

hvilken de er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt

mellem skyldneren og den retmæssige ejer, såfremt den nævnte forbindelse ikke

havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse

på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne

beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver kontraherende stat under

hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 12

Royalties

1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat

og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende

stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådanne royalties kan imidlertid også beskattes i

den kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i overensstemmelse med

lovgivningen i denne stat, men den skat der pålignes må, såfremt modtageren

er den retmæssige ejer af royaltybeløbet, ikke overstige:

a) 5 pct. af bruttobeløbet af royalty, som betales for anvendelsen af

industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr;

b) 10 pct. af bruttobeløbet af royalty der betales i alle andre tilfælde.

De kompetente myndigheder i de kontraherende stater kan ved gensidig

aftale fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af disse begrænsninger.

3. Udtrykket »royalty« betyder i denne

artikel betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen

af eller retten til at anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk

eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm og film eller bånd til brug

for fjernsyns- eller radioudsendelser, ethvert patent, varemærke, mønster

eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for

anvendelse af, eller retten til at anvende, industrielt, kommercielt eller

videnskabeligt udstyr, eller for oplysninger om industrielle, kommercielle

eller videnskabelige erfaringer.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde

anvendelse, såfremt royaltybeløbets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i

en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvorfra royaltybeløbet

hidrører, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted

eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted,

og den rettighed eller det formuegode, der ligger til grund for de betalte

royalties, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast

sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14

finde anvendelse.

5. Royalties skal anses for at hidrøre fra en

kontraherende stat, hvis de betales af en person, der er hjemmehørende i

denne stat. I tilfælde, hvor den person, der betaler royalties, hvad enten

han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ej, imidlertid har et fast

driftssted eller et fast sted i en kontraherende stat, i forbindelse med

hvilket forpligtelsen til at betale royalty er påtaget, og sådan royalty

afholdes af dette faste driftssted eller faste sted, skal sådan royalty anses

for at hidrøre fra den stat, hvori det faste driftssted eller det faste sted

er beliggende.

6. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den,

der betaler royalties, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en

tredje person, har bevirket, at de betalte royalties, når hensyn tages til

den anvendelse, rettighed eller oplysning, for hvilken de er betalt,

overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem skyldneren og den

retmæssige ejer, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal

bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte

beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i

overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under

hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

7. Såfremt Estland - i nogen overenskomst til

undgåelse af dobbeltbeskatning, som Estland har indgået med en tredje stat,

som på datoen for undertegnelsen af denne overenskomst er medlem af

Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) - efter denne

dato aftaler at udelukke nogen art af rettigheder eller formuegode i forhold

til den definition, der er indeholdt i stykke 3 i denne artikel, eller

fritage royalties, som hidrører fra Estland, fra estisk beskatning af

royalties eller at nedsætte de skattesatser, der er fastsat i stykke 2, skal

en sådan definition, fritagelse eller nedsat sats automatisk finde

anvendelse, som om den havde været angivet i henholdsvis stykke 3 eller

stykke 2.

Artikel 13

Kapitalgevinster

1. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i

en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af fast ejendom, som

omhandlet i artikel 6, stykke 2, og som er beliggende i den anden

kontraherende stat, eller aktier i et selskab, hvis aktiver hovedsagelig

består af sådan fast ejendom, kan beskattes i denne anden stat.

2. Fortjeneste ved afhændelse af rørlig formue, der

udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en

kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, eller af rørlig

formue, der hører til et fast sted, som en person, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, har til rådighed til udøvelse af frit erhverv i den anden

kontraherende stat, herunder også fortjeneste ved afhændelse af et sådant

fast driftssted (særskilt eller sammen med hele foretagendet), eller af et

sådant fast sted, kan beskattes i denne anden stat.

3. Fortjeneste, der erhverves af et foretagende i en

kontraherende stat ved afhændelse af skibe eller luftfartøjer, der anvendes i

international trafik, eller af rørlig formue, der er knyttet til driften af

sådanne skibe eller luftfartøjer, kan kun beskattes i denne stat.

4. Fortjeneste ved afhændelse af alle andre aktiver

end de, der er omhandlet i de foregående stykker i denne artikel, kan kun

beskattes i den kontraherende stat, hvori afhænderen er hjemmehørende.

5. For så vidt angår fortjeneste, der oppebæres af et

luftfartskonsortium, som er dannet af selskaber fra forskellige lande, skal

bestemmelserne i stykke 3 kun finde anvendelse på den del af fortjenesten,

der vedrører den andel af dette konsortium, der ejes af et selskab, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat.

6. Hvor en fysisk person, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, og som umiddelbart derefter bliver hjemmehørende i den

anden kontraherende stat, af den førstnævnte stat bliver anset for at have

afhændet aktier og bliver beskattet i denne stat af fortjenesten på disse

aktier på tidspunktet for ændringen af det skattemæssige hjemsted, kan en

sådan fysisk person, i den anden kontraherende stat, vælge i sin

selvangivelse for det år, hvor afhændelsen finder sted, at blive beskattet

som om han havde erhvervet aktierne for et beløb svarende til det beløb, der

af den førstnævnte stat blev anset som salgspris ved denne stats endelige

skatteansættelse af kapitalgevinsten.

7. Uanset bestemmelserne i stykke 4, kan en

kontraherende stat beskatte fortjeneste, der af en fysisk person, der er

hjemmehørende i den anden kontraherende stat, erhverves ved afhændelse af

aktier eller andre selskabsrettigheder i en juridisk person, der er

hjemmehørende i den førstnævnte stat, og fortjeneste ved afhændelse af andre

værdipapirer, der i denne stat er underlagt den samme beskatning som

fortjeneste ved afhændelse af sådanne aktier eller rettigheder, men kun hvis

afhænderen på noget tidspunkt inden for de sidste 10 år, der umiddelbart går

forud for afhændelsen af aktierne, rettighederne eller værdipapirerne, har

været hjemmehørende i den førstnævnte stat.

Artikel 14

Frit erhverv

1. Indkomst ved frit erhverv eller andet arbejde af

selvstændig karakter, oppebåret af en fysisk person, der er hjemmehørende i

en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre han har et

fast sted, som til stadighed står til rådighed for ham i den anden

kontraherende stat med henblik på udøvelsen af hans virksomhed. Såfremt han

har et sådant fast sted, kan indkomsten beskattes i denne anden stat, men kun

i det omfang, den kan henføres til dette faste sted. I den henseende skal en

fysisk person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat og som opholder

sig i den anden kontraherende stat i en periode eller perioder, der

sammenlagt overstiger 183 dage i nogen 12-måneders periode, der begynder

eller slutter i det pågældende skatteår, anses for at have et fast sted, der

til stadighed står til rådighed for ham i denne anden kontraherende stat, og

den indkomst, der er erhvervet ved den ovenfor nævnte virksomhed, udøvet i

denne anden stat, skal henføres til dette faste sted.

2. Udtrykket »frit erhverv« omfatter især

selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk, uddannende eller

undervisende virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, advokat,

ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.

Artikel 15

Personligt arbejde i tjenesteforhold

1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 16, 18 og 19

ikke medfører andet, kan gage, løn eller andet lignende vederlag for

personligt arbejde i tjenesteforhold oppebåret af en person, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat, medmindre

arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der,

kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i denne anden stat.

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som

en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for

personligt arbejde i tjenesteforhold, udført i den anden kontraherende stat,

kun beskattes i den førstnævnte stat, såfremt:

a) modtageren opholder sig i den anden stat i en periode eller i

perioder, der tilsammen ikke overstiger en periode på 183 dage i nogen

12-måneders periode, der begynder eller slutter i det pågældende skatteår, og

b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er

hjemmehørende i den anden stat, og

c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som

arbejdsgiveren har i den anden stat.

3. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel

kan vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, som udføres om bord på

et skib eller luftfartøj, der anvendes i international trafik, af en person,

der er hjemmehørende i en kontraherende stat, beskattes i denne stat.

4. I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i

en kontraherende stat, oppebærer indkomst for personligt arbejde i

tjenesteforhold udført om bord på et luftfartøj, der anvendes i international

trafik af et luftfartskonsortium, der er dannet af selskaber fra forskellige

lande, herunder et selskab, der er hjemmehørende i denne stat, kan sådant

vederlag kun beskattes i denne stat.

Artikel 16

Bestyrelseshonorarer

Bestyrelseshonorarer og andre lignende vederlag, som oppebæres af en

person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i hans egenskab af

medlem af bestyrelsen eller ethvert andet lignende organ i et selskab, der er

hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden

stat.

Artikel 17

Kunstnere og sportsfolk

1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 14 og 15 kan

indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat,

oppebærer som optrædende kunstner, såsom teater-, film-, radio- eller

fjernsynskunstner, eller musiker, eller som sportsmand, ved hans virksomhed

udøvet i denne egenskab i den anden kontraherende stat, beskattes i denne

anden stat.

2. I tilfælde, hvor indkomst ved den virksomhed, som

udøves af en optrædende kunstner eller en sportsmand i hans egenskab som

sådan, ikke tilfalder kunstneren eller sportsmanden selv, men en anden

person, kan denne indkomst, uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 14 og 15,

beskattes i den kontraherende stat, i hvilken kunstneren eller sportsmanden

udøver sin virksomhed.

3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde

anvendelse på indkomst, der oppebæres ved virksomhed udøvet i en

kontraherende stat af en optrædende kunstner eller sportsmand, hvis besøget i

denne stat udelukkende eller i væsentligt omfang er støttet af offentlige

midler fra den anden kontraherende stat, en politisk underafdeling eller en

lokal myndighed. I dette tilfælde kan indkomsten beskattes i overensstemmelse

med bestemmelserne i henholdsvis artikel 7, 14 eller 15.

Artikel 18

Pensioner, livrenter og lignende betalinger

1. Såfremt bestemmelserne i artikel 19, stykke 2, ikke

finder anvendelse, kan pensioner og andre lignende vederlag for tidligere

tjenesteydelser samt livrenter, der betales til en person, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat.

2. Uanset bestemmelserne i stykkerne 1 og 3, og

såfremt bestemmelserne i artikel 19, stykke 2, ikke finder anvendelse, kan

pensioner og lignende ydelser, der enten som en periodisk eller som en

sumudbetaling ydes i henhold til sociallovgivningen i en kontraherende stat

eller en ordning med socialt sigte oprettet af en kontraherende stat, kun

beskattes i denne stat.

3. Uanset bestemmelserne i stykke 1, kan, i det

tilfælde, hvor en fysisk person, der var hjemmehørende i en kontraherende

stat og er blevet hjemmehørende i den anden kontraherende stat, pensioner,

livrenter og andre lignende vederlag, som betales til en sådan fysisk person

og som hidrører fra den førstnævnte stat, beskattes i denne stat i henhold

til denne stats lovgivning, men den således pålignede skat må ikke overstige

15 pct. af bruttobeløbet af betalingerne. Bestemmelserne i dette stykke skal

ikke finde anvendelse på en sådan fysisk person, hvis han er statsløs eller

er statsborger i den anden kontraherende stat uden også at være statsborger i

den førstnævnte kontraherende stat.

4. Udtrykket »livrente« betyder i denne

artikel en fastsat sum, der er periodisk betalbar til fastsatte tidspunkter,

enten for livstid eller for et bestemt angivet eller forud beregneligt

tidsrum i henhold til en forpligtelse til at præstere disse betalinger mod

rimeligt og fuldt vederlag i penge eller penges værdi (der ikke er

tjenesteydelser).

Artikel 19

Offentlige hverv

1. a) Vederlag, undtagen pensioner, der udbetales af

en kontraherende stat, dens politiske underafdelinger, lokale myndigheder

eller herunder hørende offentlige organer, til en fysisk person for udførelse

af personlige tjenesteydelser for denne stat, dens underafdelinger,

myndigheder, eller offentlige organer kan kun beskattes i denne stat.

b) Sådant vederlag kan imidlertid kun beskattes i den kontraherende stat,

hvori den fysiske person er hjemmehørende, hvis tjenesteforholdet er udført i

denne stat, og den fysiske person:

(i) er statsborger i denne stat; eller

(ii) ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det formål at udføre

hvervet.

2. a) Enhver pension, som udbetales af en

kontraherende stat, dens politiske underafdelinger, lokale myndigheder eller

et herunder hørende offentligt organ - eller af midler tilvejebragt af disse

- til en fysisk person for udførelse af personlige tjenesteydelser for denne

stat, dens underafdelinger, myndigheder eller offentlige organer, kan kun

beskattes i denne stat.

b) En sådan pension kan imidlertid kun beskattes i den kontraherende

stat, i hvilken den fysiske person er hjemmehørende, såfremt han er

statsborger i denne stat.

3. Bestemmelserne i artiklerne 15, 16 og 18 skal finde

anvendelse på vederlag og pensioner, der udbetales for tjenesteydelser i

forbindelse med virksomhed, der drives af en kontraherende stat, dens

politiske underafdelinger, lokale myndigheder eller et herunder hørende

offentligt organ.

Artikel 20

Studerende

Beløb, som en studerende eller en lærling eller praktikant, der er, eller

som, umiddelbart før han besøger en kontraherende stat, var hjemmehørende i

den anden kontraherende stat, og som opholder sig i den førstnævnte stat

udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed, modtager til sit underhold,

sit studium eller sin uddannelse, skal ikke beskattes i denne stat under

forudsætning af, at sådanne beløb hidrører fra kilder uden for denne stat.

Artikel 21

Virksomhed i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller

udvinding af kulbrinter

1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 5 og 14, skal en

person, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater og udøver

virksomhed i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding

af kulbrinter i den anden kontraherende stat, med hensyn til denne virksomhed

anses for at udøve virksomhed i denne anden kontraherende stat gennem et der

beliggende fast driftssted eller fast sted.

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1, skal

boreplatformvirksomhed, udøvet uden for kysten, kun udgøre et fast

driftssted, hvis virksomheden udøves i en periode eller perioder, der

sammenlagt overstiger 365 dage inden for en 18-måneders periode. Ved

anvendelsen af denne bestemmelse skal imidlertid virksomhed, udøvet af et

foretagende, der er forbundet med et andet foretagende som omhandlet i

artikel 9, anses som udøvet af det foretagende, med hvilket det er forbundet,

hvis den pågældende virksomhed er af væsentlig samme art, som den, der udøves

af det sidstnævnte foretagende.

3. Uanset bestemmelserne i stykke 1, skal fortjeneste,

der oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, ved

transport med skib eller luftfartøj af forsyninger eller mandskab til et

sted, hvor der i den anden kontraherende stat drives virksomhed uden for

kysten i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af

kulbrinter, eller ved drift af bugserbåde og lignende fartøjer i forbindelse

med sådan virksomhed, kun beskattes i den førstnævnte stat.

4. Gage, løn og andre lignende vederlag, som en fysisk

person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for arbejde

eller personlige tjenesteydelser, udført om bord på et skib eller luftfartøj,

som omhandlet i stykke 3, skal beskattes i overensstemmelse med artikel 15,

stykke 3.

5. Uanset bestemmelserne i artikel 13, skal

fortjeneste på boreplatforme, anvendt i forbindelse med den i stykke 2 nævnte

virksomhed og som anses for oppebåret af en i en kontraherende stat

hjemmehørende person på det tidspunkt, hvor boreplatformvirksomheden ophører

med at være skattepligtig i den anden kontraherende stat, være fritaget for

beskatning i denne anden stat. Ved anvendelsen af dette stykke betyder

udtrykket »fortjeneste« det beløb, hvormed handelsværdien på

tidspunktet for overflytningen overstiger restværdien på dette tidspunkt,

forhøjet med enhver foretagen afskrivning.

Artikel 22

Andre indkomster

Indkomster, der oppebæres af en i en kontraherende stat hjemmehørende

person, og som ikke er behandlet i de foranstående artikler i denne

overenskomst, kan kun beskattes i denne stat. Imidlertid kan sådanne

indkomster, der hidrører fra den anden kontraherende stat også beskattes i

denne anden stat.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde

anvendelse på anden indkomst end indkomst af fast ejendom som defineret i

artikel 6, stykke 2, såfremt den i en kontraherende stat hjemmehørende

modtager af sådan indkomst driver erhvervsvirksomhed i den anden

kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted, eller udøver

frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den

rettighed eller det formuegode, som ligger til grund for den udbetalte

indkomst, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast

sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14

finde anvendelse.

Artikel 23

Formue

1. Formue, bestående af fast ejendom, som omhandlet i

artikel 6, stykke 2, og ejet af en person, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, og som er beliggende i den anden kontraherende stat,

eller af aktier i et selskab, hvis aktiver hovedsageligt består af sådan

ejendom, kan beskattes i denne anden stat.

2. Rørlig formue, der udgør en del af erhvervsformuen

i et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den

anden kontraherende stat, eller rørlig formue, der hører til et fast sted,

som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har til rådighed

til udøvelse af frit erhverv i den anden kontraherende stat, kan beskattes i

denne anden stat.

3. Formue, bestående af skibe og luftfartøjer, der

anvendes i international trafik af et foretagende i en kontraherende stat, og

rørlig formue, som er knyttet til driften af sådanne skibe eller

luftfartøjer, kan kun beskattes i denne stat.

4. Al anden formue, tilhørende en person, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat.

5. For så vidt angår formue, der ejes af et

luftfartskonsortium dannet af selskaber fra forskellige lande, finder

bestemmelserne i stykkerne 3 og 4 kun anvendelse på den del af formuen, som

svarer til den andel, som et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende

stat, har i det pågældende konsortium.

Artikel 24

Ophævelse af dobbeltbeskatning

1. I Danmark skal dobbeltbeskatning undgås således:

a) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer

indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst

kan beskattes i Estland, skal Danmark, medmindre bestemmelserne i litra c)

medfører andet,

(i) indrømme fradrag i den pågældende persons indkomstskat med et beløb

svarende til den indkomstskat, som er betalt i Estland;

(ii) indrømme fradrag i den pågældende persons formueskat med et beløb

svarende til den formueskat, som er betalt i Estland.

b) Et sådant fradrag skal imidlertid ikke i noget tilfælde kunne

overstige den del af indkomstskatten eller formueskatten, beregnet uden

sådant fradrag, der kan henføres til den indkomst henholdsvis formue, som kan

beskattes i Estland.

c) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer

indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst

kun kan beskattes i Estland, kan Danmark medregne denne indkomst eller formue

i beskatningsgrundlaget, men skal i skatten af indkomsten eller formuen

fradrage den del af indkomstskatten, henholdsvis formueskatten, som svarer

til den indkomst, der hidrører fra Estland, eller den formue, der ejes i

Estland.

d) Hvor der i medfør af lovgivningen i Estland er indrømmet fritagelse

for eller nedsættelse af estisk skat, der, i overensstemmelse med

bestemmelserne i artikel 7 i denne overenskomst, skal betales af fortjeneste,

som et dansk foretagende har oppebåret fra et fast driftssted beliggende i

Estland, skal der i henhold til litra a) (i) og litra b) indrømmes fradrag i

dansk skat for estisk skat, som om en sådan fritagelse eller nedsættelse ikke

var blevet indrømmet. Det er en forudsætning herfor, at det faste driftssted

driver erhvervsmæssig virksomhed (bortset fra virksomhed inden for den

finansielle sektor), og at ikke mere end 25 pct. af sådan fortjeneste består

af renter og fortjeneste fra afhændelse af aktier og obligationer eller

består af fortjeneste, der hidrører fra tredje stater.

e) I tilfælde, hvor udbytte er betalt af et selskab, der er hjemmehørende

i Estland, til en person (som er et selskab), der er hjemmehørende i Danmark,

og som direkte eller indirekte ejer 25 pct. eller mere af aktiekapitalen i

det førstnævnte selskab, skal sådant udbytte være fritaget for skat i

Danmark, forudsat at det udbyttebetalende selskab driver erhvervsmæssig

virksomhed (bortset fra virksomhed inden for den finansielle sektor), og at

ikke over 25 pct. af selskabets indkomst består af renter og fortjeneste fra

afhændelse af aktier og obligationer eller består af fortjeneste, der

hidrører fra tredje stater.

f) Bestemmelserne i litra d) og e) skal finde anvendelse i de første 10

år, hvori overenskomsten er gældende. De kompetente myndigheder skal rådføre

sig med hinanden for at afgøre, om denne periode skal forlænges. En sådan

forlængelse skal være gældende fra den dato og under iagttagelse af sådanne

ændringer og betingelser, herunder betingelser vedrørende ophør, som

fastsættes ved forhandling mellem de kontraherende stater gennem udveksling

af noter ad diplomatisk vej eller på enhver anden måde, der er i

overensstemmelse med deres forfatningsmæssige procedurer.

2. I Estland skal dobbeltbeskatning undgås således:

a) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Estland, oppebærer

indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst

kan beskattes i Danmark, skal Estland, medmindre en gunstigere skattemæssig

behandling er foreskrevet i intern lovgivning,

(i) indrømme fradrag i den pågældende persons indkomstskat med et beløb

svarende til den indkomstskat, som er betalt i Danmark;

(ii) indrømme fradrag i den pågældende persons formueskat med et beløb

svarende til den formueskat, som er betalt i Danmark.

Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke i noget tilfælde kunne overstige den

del af indkomstskatten eller formueskatten i Estland, beregnet uden sådant

fradrag, der kan henføres til den indkomst henholdsvis formue, som kan

beskattes i Danmark.

b) For så vidt angår litra a), hvor et selskab, der er hjemmehørende i

Estland, ejer mindst 10 pct. af de stemmeberettigede aktier i et selskab, der

er hjemmehørende i Danmark, og modtager udbytte fra dette selskab, skal den

skat, der er betalt i Danmark, ikke alene omfatte skat på udbytter, men også

skat, der er betalt af selskabets underliggende fortjeneste, der ligger til

grund for udbetalingen af udbyttet.

Artikel 25

Ikke-diskriminering

1. Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i

den anden kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed

forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og

dermed forbundne krav, som statsborgere i den anden stat under samme forhold,

især med hensyn til hjemsted, er eller måtte blive undergivet. Uanset

bestemmelserne i artikel 1, skal denne bestemmelse også finde anvendelse på

personer, der ikke er hjemmehørende i en af eller i begge de kontraherende

stater.

2. Statsløse personer, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, skal ikke i nogen af de kontraherende stater kunne

undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes,

eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som

statsborgere i den pågældende stat under samme forhold, især med hensyn til

hjemsted, er eller måtte blive undergivet.

3. Beskatningen af et fast driftssted, som et

foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, må

ikke være mindre fordelagtig i den anden stat end beskatningen af

foretagender i denne anden stat, der driver samme virksomhed. Denne

bestemmelse skal ikke kunne fortolkes som forpligtende en kontraherende stat

til at indrømme personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende

stat, de personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser,

som den som følge af ægteskabelig stilling eller forsørgerpligt over for

familie indrømmer personer, der er hjemmehørende inden for dens eget område.

4. Medmindre bestemmelserne i artikel 9, stykke 1,

artikel 11, stykke 7, eller artikel 12, stykke 6, finder anvendelse, skal

renter, royalties og andre betalinger, der udredes af et foretagende i en

kontraherende stat til en person, der er hjemmehørende i den anden

kontraherende stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen af et sådant foretagendes

skattepligtige indkomst under samme betingelser, som hvis betalingerne var

sket til en person, hjemmehørende i den førstnævnte stat. På samme måde skal

enhver gæld, som et foretagende i en kontraherende stat har til en person,

hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen

af et sådant foretagendes skattepligtige formue under samme betingelser, som

hvis gælden var blevet stiftet over for en person, hjemmehørende i den

førstnævnte stat.

5. Foretagender i en kontraherende stat, hvis formue

helt eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en

eller flere personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat,

skal ikke i den førstnævnte stat kunne undergives nogen beskatning eller

dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den

beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i den

førstnævnte stat er eller måtte blive undergivet.

6. Uanset bestemmelserne i artikel 2, skal

bestemmelserne i denne artikel finde anvendelse på skatter af enhver art og

betegnelse.

Artikel 26

Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler

1. I tilfælde, hvor en person mener, at

foranstaltninger, truffet af en af eller begge de kontraherende stater, for

ham medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse

med bestemmelserne i denne overenskomst, kan han, uanset hvilke retsmidler

der måtte være fastsat i disse staters interne lovgivning, indbringe sin sag

for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, i hvilken han er

hjemmehørende eller, såfremt tilfældet er omfattet af artikel 25, stykke 1,

til den kompetente myndighed i den kontraherende stat, i hvilken han er

statsborger. Sagen skal forelægges inden tre år fra den dag, hvor der er

givet ham den første underretning om den foranstaltning, der medfører

beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i

overenskomsten.

2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen

synes at være begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en

tilfredsstillende løsning, søge at løse sagen ved gensidig aftale med den

kompetente myndighed i den anden kontraherende stat med henblik på at undgå

en beskatning, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten. Hvis de

kompetente myndigheder indgår en aftale, skal tilbagebetaling eller

godskrivning af skatter tillades af de kontraherende stater i

overensstemmelse med en sådan aftale. Enhver indgået aftale skal gennemføres

uden hensyn til frister, der måtte gælde ifølge de kontraherende staters

interne lovgivning.

3. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater

skal søge ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål,

der måtte opstå med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af

overenskomsten. De kan også forhandle om undgåelse af dobbeltbeskatning i

tilfælde, som ikke er omhandlet i overenskomsten.

4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan

træde i direkte forbindelse med hinanden med henblik på indgåelse af en

aftale i overensstemmelse med de foranstående stykker. Når det for

tilvejebringelse af en aftale skønnes ønskeligt, at der finder en mundtlig

forhandling sted, kan en sådan finde sted i et udvalg bestående af

repræsentanter for de kompetente myndigheder i de kontraherende stater.

Artikel 27

Udveksling af oplysninger

1. De kontraherende staters kompetente myndigheder

skal udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for at gennemføre

bestemmelserne i denne overenskomst eller i de kontraherende staters interne

lovgivning vedrørende skatter, der omfattes af overenskomsten, i det omfang

denne beskatning ikke strider mod overenskomsten. Udvekslingen af oplysninger

er ikke begrænset af artikel 1. Alle oplysninger, der modtages af en

kontraherende stat, skal behandles som hemmelige på samme måde som

oplysninger, der modtages i henhold til denne stats interne lovgivning, og må

kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og

forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med påligning, opkrævning,

inddrivelse, retsforfølgelse eller klagebehandling i forbindelse med de

skatter, der er omfattet af denne overenskomst. Sådanne personer eller

myndigheder må kun benytte oplysningerne til sådanne formål. De kan meddele

oplysningerne under offentlige retshandlinger eller i retsafgørelser.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal i intet tilfælde

kunne fortolkes således, at der pålægges en kontraherende stat pligt til:

a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne stats eller den

anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis;

b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås ifølge denne stats eller

den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;

c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig,

forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller

nogen fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville

stride mod almene interesser (ordre public).

Artikel 28

Bistand ved opkrævning

1. De kontraherende stater påtager sig at yde hinanden

bistand ved opkrævningen af de af en skatteyder skyldige skatter i det

omfang, skatterne er blevet endelig fastsat i henhold til lovgivningen i den

kontraherende stat, der fremsætter anmodningen om bistand.

2. I tilfælde af henvendelse fra en kontraherende stat

om opkrævning af skatter, som er blevet godkendt til opkrævning af den anden

kontraherende stat, skal sådanne skatter opkræves i denne anden stat i

overensstemmelse med de lovregler, der finder anvendelse ved opkrævningen af

dens egne skatter, og som om de skatter, der skal opkræves, var dens egne

skatter.

3. Enhver henvendelse fra en kontraherende stat om

opkrævning skal indeholde sådan attestation, som er påkrævet i henhold til

lovgivningen i denne stat for at bevise, at skattekravet, der skyldes, er

endelig fastsat.

4. I de tilfælde, hvor en kontraherende stats

skattekrav ikke er blevet endeligt fastsat, fordi det er genstand for appel

eller andre retsskridt, kan denne stat for at sikre dets skattekrav anmode

den anden kontraherende stat om på dens vegne at træffe sådanne foreløbige

foranstaltninger til sikring af kravet, som der er hjemmel til i denne anden

stats lovgivning. Hvis en sådan anmodning bliver godkendt af den anden stat,

skal sådanne foreløbige foranstaltninger træffes af denne anden stat, som om

de skatter, der skyldes i den førstnævnte stat, var denne anden stats egne

skatter.

5. En anmodning i henhold til stykkerne 3 og 4 må kun

fremsættes af en kontraherende stat i det omfang, at den skatteyder, der

skylder skat, ikke har tilstrækkelige aktiver i denne stat til inddrivelse af

de skyldige skatter.

6. Den kontraherende stat, som har opkrævet skat i

overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel, skal straks overføre det

således opkrævede beløb til den kontraherende stat, på hvis vegne skatten er

opkrævet, fratrukket, hvor det er behørigt, summen af de under stykke 7,

litra b, nævnte ekstraordinære omkostninger.

7. Medmindre de kompetente myndigheder i begge

kontraherende stater har aftalt andet, skal

a) almindelige omkostninger, som en kontraherende stat pådrager sig ved

ydelsen af bistand, afholdes af denne stat,

b) ekstraordinære omkostninger, som en stat pådrager sig ved ydelsen af

bistand, afholdes af den anden stat og skal betales af denne anden stat

uanset størrelsen af det opkrævede beløb.

Så snart en kontraherende stat forudser, at ekstraordinære omkostninger

kan påregnes, skal den underrette den anden kontraherende stat derom med

angivelse af det forventede beløb for sådanne omkostninger.

8. I denne artikel betyder udtrykket

»skatter« de skatter, som omfattes af denne overenskomst, og

omfatter enhver rente og bøde i forbindelse hermed.

Artikel 29

Medlemmer af diplomatiske og konsulære repræsentationer

Intet i denne overenskomst berører de skattemæssige begunstigelser, som

medlemmer af diplomatiske eller konsulære repræsentationer måtte nyde i kraft

af folkerettens almindelige regler eller særlige aftaler.

Artikel 30

Territorial udvidelse

1. Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med

de nødvendige ændringer udvides til enhver del af Danmarks territorium, som

specielt er holdt uden for denne overenskomsts anvendelsesområde, og som

påligner skatter af væsentlig samme art som de skatter, overenskomsten finder

anvendelse på. Enhver sådan udvidelse skal have virkning fra det tidspunkt og

være undergivet sådanne ændringer og betingelser, herunder betingelser

vedrørende opsigelse, som måtte blive fastsat mellem de kontraherende stater

i noter, der skal udveksles ad diplomatisk vej, eller på enhver anden måde,

der er i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige regler.

2. Medmindre de kontraherende stater har aftalt andet,

skal opsigelsen af overenskomsten af en af dem i henhold til artikel 32 også

- på den måde, som er angivet i nævnte artikel - bringe anvendelsen af

overenskomsten til ophør på enhver del af Danmarks territorium, til hvilken

den er blevet udvidet i henhold til denne artikel.

Artikel 31

Ikrafttræden

1. De kontraherende staters regeringer skal give

hinanden underretning om, at de forfatningsmæssige betingelser for denne

overenskomsts ikrafttræden er opfyldt.

2. Overenskomsten skal træde i kraft 30 dage efter

datoen for den sidste af de i stykke 1 omhandlede underretninger, og dens

bestemmelser skal have virkning i begge kontraherende stater:

a) for så vidt angår skatter indeholdt ved kilden på indkomst som

oppebæres den 1. januar eller senere i det kalenderår, der følger umiddelbart

efter det år, i hvilket overenskomsten træder i kraft, og følgende

indkomstår;

b) for så vidt angår andre skatter på indkomst, og skatter på formue, på

skatter, der kan pålignes for ethvert skatteår, der begynder den 1. januar

eller senere i det kalenderår, der følger umiddelbart efter det år, i hvilket

overenskomsten træder i kraft.

Artikel 32

Opsigelse

Denne overenskomst skal forblive i kraft, indtil den opsiges af en af de

kontraherende stater. Hver af de kontraherende stater kan opsige

overenskomsten ved ad diplomatisk vej at give skriftlig underretning om

opsigelsen mindst seks måneder før udgangen af ethvert kalenderår. I så fald

skal overenskomsten i begge de kontraherende stater ophøre at have virkning:

a) for så vidt angår skatter indeholdt ved kilden på indkomst som

oppebæres den 1. januar eller senere i det kalenderår, der følger umiddelbart

efter det år, i hvilket underretningen er givet;

b) for så vidt angår andre skatter på indkomst, og skatter på formue, på

skatter, der kan pålignes for ethvert skatteår, der begynder den 1. januar

eller senere i det kalenderår, der følger umiddelbart efter det år, i hvilket

underretningen er givet.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil behørigt

befuldmægtigede, underskrevet denne overenskomst.

Udfærdiget i to eksemplarer i København,

den 4. maj 1993, på engelsk.

For Kongeriget Danmarks regering:

Ole Stavad

For Republikken Estlands regering:

Arvo Alas

PROTOKOL

Ved undertegnelsen i dag af Overenskomsten mellem Kongeriget Danmark og

Republikken Estland til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af

skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter (herefter

omtalt som »overenskomsten«) er de undertegnede blevet enige om

følgende bestemmelser, som skal udgøre en integrerende del af overenskomsten:

1. For så vidt angår bestemmelserne i denne

overenskomst

Der er enighed om, at udtrykket »offentligt organ«, hvor det

måtte forekomme, betyder enhver juridisk enhed af offentlig karakter, som er

oprettet i henhold til lovgivningen i en kontraherende stat, og hvori ingen

anden person end staten selv, en af dens politiske underafdelinger eller en

af dens lokale myndigheder har interesse.

2. For så vidt angår artikel 7, stykke 3

Der er enighed om, at udgifter, som kan fradrages i en kontraherende stat,

kun omfatter udgifter, som er fradragsberettigede i henhold til den interne

lovgivning i denne stat.

3. For så vidt angår artikel 8

Der er enighed om, at »fortjeneste, som et foretagende, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer ved skibsfartsvirksomhed i

international trafik« skal fortolkes i overensstemmelse med punkterne 7

til 14 i kommentarerne til artikel 8 i OECD's

dobbeltbeskatnings-modeloverenskomst vedrørende indkomst og formue (1992), og

omfatter ikke i noget tilfælde fortjeneste ved drift af eller ejendomsret til

dokker, pakhuse, terminalfaciliteter, stevedoreudstyr eller anden lignende

ejendom, der er beliggende på land, undtagen hvor denne fortjeneste er

direkte forbundet med foretagendets drift af sådanne skibe.

4. For så vidt angår artikel 11, stykke 3, d)

Der er enighed om, at en person er forbundet med en anden person, når en

person - alene eller sammen med flere forbundne personer - direkte eller

indirekte ejer mere end 50 pct. af den anden person, eller hvor en eller

flere personer, alene eller sammen med en eller flere forbundne personer,

direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af de to personer.

5. For så vidt angår artikel 12, stykke 2

Der er enighed om, at udtrykket »royalties« ikke skal omfatte

betalinger for brugen af boreplatforme eller lignende udstyr, der anvendes i

forbindelse med efterforskning eller udvinding af kulbrinter.

6. For så vidt angår artikel 12, stykke 3

Der er enighed om, at indkomst fra leasing af industrielt, kommercielt

eller videnskabeligt udstyr skal være omfattet af udtrykket

»royalties«, som defineret i artikel 12, stykke 3.

7. For så vidt angår artikel 15, stykke 2

Bestemmelserne i artikel 15, stykke 2, finder ikke anvendelse på en

arbejdstager, der er udlejet. Med henblik på den foregående sætning skal en

arbejdstager anses for udlejet, når han af en person (udlejeren) stilles til

rådighed for at udføre arbejde i en anden persons (hvervgivers) virksomhed i

den anden kontraherende stat, forudsat at hvervgiveren er hjemmehørende i

eller har et fast driftssted i denne anden stat, og at udlejeren hverken har

ansvar for eller bærer risikoen for arbejdsresultatet.

Ved afgørelsen af, hvorvidt en arbejdstager skal anses for udlejet, skal

der foretages en samlet bedømmelse, hvor der især skal lægges vægt på, om:

a) den overordnede ledelse af arbejdet påhviler hvervgiveren;

b) arbejdet udføres på en arbejdsplads, som hvervgiveren disponerer over,

og for hvilken han bærer ansvaret;

c) vederlaget til udlejeren beregnes efter den tid, der er medgået, eller

under hensyntagen til enhver anden sammenhæng mellem vederlaget og den løn,

som arbejdstageren modtager;

d) hovedparten af arbejdsredskaber og materiel stilles til rådighed af

hvervgiveren; og

e) udlejeren ikke ensidigt fastsætter antallet af arbejdstagere eller

deres kvalifikationer.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil behørigt

befuldmægtigede, underskrevet denne protokol.

Udfærdiget i to eksemplarer i København den 4. maj 1993, på engelsk.

For Kongeriget Danmarks regering:

Ole Stavad

For Republikken Estlands regering:

Arvo Alas

Overenskomsten, der ikke omfatter Færøerne og Grønland, trådte i medfør af

artikel 31 i kraft den 30. december 1993.

Skatteministeriet, den 21. februar 1994

Ole Stavad

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter