Bekendtgørelse af overenskomst af 11. november 1980 med Storbritannien til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår skatter på indkomst og kapitalvinding.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af overenskomst af 11. november
1980 med Storbritannien til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af
skatteunddragelse for så vidt angår skatter på indkomst og kapitalvinding.
Den 11. november 1980 undertegnedes i København en
overenskomst mellem Danmark og Storbritannien til undgåelse af
dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår
skatter på indkomst og kapitalvinding. Overenskomsten har følgende ordlyd:
OVERENSKOMST
mellem regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Det forenede
Kongerige Storbritannien og Nordirland til undgåelse af dobbeltbeskatning og
forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår skatter på indkomst og
kapitalvinding.
Regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Det forenede Kongerige
Storbritannien og Nordirland;
der ønsker at afslutte en ny overenskomst til undgåelse af
dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse, for så vidt angår
skatter på indkomst og kapitalvinding,
er blevet enige om følgende bestemmelser:
Artikel 1
De af overenskomsten omfattede personer
Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, der er hjemmehørende
i en af eller begge de kontraherende stater.
Artikel 2
De af overenskomsten omfattede skatter
1. De skatter, på hvilke overenskomsten finder
anvendelse, er:
a) I Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland:
(i) indkomstskatten (the income tax);
(ii) selskabsskatten (the corporation tax);
(iii) kapitalvindingsskatten (the capital gains tax);
Læs alt
(iv) olieindkomstskatten (the petroleum revenue tax);
(v) frigørelsesafgiften (the development land tax);
(herefter omtalt som "Det forenede Kongeriges skat");
b) for Danmarks vedkommende indkomstskatterne til staten og til
kommunerne,
(herefter omtalt som "dansk skat").
2. Overenskomsten skal også finde anvendelse på alle
skatter af samme eller væsentlig samme art, der efter denne overenskomsts
underskrivelse pålignes af en af de kontraherende stater som tillæg til eller
i stedet for de gældende skatter. De kompetente myndigheder i de
kontraherende stater skal give hinanden underretning om væsentlige ændringer,
som er foretaget i deres respektive skattelove.
Artikel 3
Almindelige definitioner
1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, skal i
denne overenskomst:
a) udtrykket "Det forenede Kongerige" betyde Storbritannien og
Nordirland og omfatte ethvert område uden for Det forenede Kongeriges
territorialfarvand, som i overensstemmelse med folkeretten og ifølge Det
forenede Kongeriges lovgivning om kontinentalsoklen er blevet eller senere
måtte blive betegnet som et område, inden for hvilket Det forenede Kongeriges
rettigheder med hensyn til havbunden og dens undergrund og deres
naturforekomster kan udøves;
b) udtrykket "Danmark" betyde Kongeriget Danmark, herunder
ethvert område uden for Danmarks territorialfarvand, som i overensstemmelse
med folkeretten og i overensstemmelse med dansk lovgivning er eller senere
måtte blive betegnet som et område, inden for hvilket Danmark kan udøve
suverænitetsrettigheder med hensyn til udforskningen og udnyttelsen af
naturforekomster på havbunden og i dens undergrund; udtrykket omfatter ikke
Færøerne og Grønland;
(c) udtrykket "statsborger" betyde:
(i) for så vidt angår Det forenede Kongerige, enhver, der er statsborger
i Det forenede Kongerige og dets kolonier, eller enhver britisk undersåt, der
ikke er i besiddelse af dette statsborgerskab i et andet land eller område
inden for det britiske statssamfund, forudsat i begge tilfælde, at han har
opholdstilladelse i Det forenede Kongerige, og enhver juridisk person,
interessentskab og kommanditselskab eller sammenslutning, hvis retlige
stilling som sådan har hjemmel i gældende lovgivning i Det forenede
Kongerige;
(ii) for så vidt angår Danmark, enhver fysisk person, der har indfødsret
i Danmark, og enhver juridisk person, interessentskab og kommanditselskab
eller forening, der består i kraft af den i Danmark gældende lovgivning;
d) udtrykket "skat" betyde Det forenede Kongeriges skat eller
dansk skat, alt efter sammenhængen;
e) udtrykkene "en kontraherende stat" og "den anden
kontraherende stat" betyde Det forenede Kongerige eller Danmark, alt
efter sammenhængen;
f) udtrykket "person" omfatte en fysisk person, et selskab og
enhver anden sammenslutning af personer;
g) udtrykket "selskab" betyde enhver juridisk person eller
enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk
person;
h) udtrykkene "foretagende i en kontraherende stat" og
"foretagende i den anden kontraherende stat" betyde henholdsvis et
foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat, og et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i den
anden kontraherende stat;
i) udtrykket "international trafik" betyde enhver transport med
et skib eller luftfartøj, der anvendes af et foretagende, hvis virkelige
ledelse har sit sæde i en kontraherende stat, bortset fra tilfælde, hvor
skibet eller luftfartøjet udelukkende anvendes mellem pladser i den anden
kontraherende stat;
j) udtrykket "kompetent myndighed" betyde, for så vidt angår
Det forenede Kongerige, "the Commissioners of Inland Revenue" eller
deres befuldmægtigede stedfortrædere og, for så vidt angår Danmark,
ministeren for skatter og afgifter eller hans befuldmægtigede stedfortræder.
2. Ved anvendelsen af denne overenskomst i en
kontraherende stat skal, medmindre andet følger af sammenhængen, ethvert
udtryk, som ikke er defineret deri, tillægges den betydning, som det har i
denne stats lovgivning om de skatter, hvorpå overenskomsten finder
anvendelse.
Artikel 4
Skattemæssigt hjemsted
1. I denne overenskomst betyder udtrykket 6 8en
person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat", enhver person,
som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af
hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignende kriterium.
Udtrykket omfatter dog ikke en person, som er skattepligtig i denne stat
udelukkende af indkomst fra kilder i eller formue, der beror i denne stat.
2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter
bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel er hjemmehørende i begge de
kontraherende stater, bestemmes hans status efter følgende regler:
a) han skal anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har
en fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin rådighed i
begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med
hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt
for sine livsinteresser);
b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken af staterne han har midtpunktet
for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin
rådighed i nogen af staterne, skal han anses for at være hjemmehørende i den
stat, hvori han sædvanligvis har ophold;
c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke
har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i
den stat, i hvilken han er statsborger;
d) er han statsborger i begge stater, eller er han ikke statsborger i
nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater afgøre
spørgsmålet ved gensidig aftale.
3. I tilfælde, hvor en ikke-fysisk person efter
bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel er hjemmehørende i begge de
kontraherende stater, skal den anses for at være hjemmehørende i den stat, i
hvilken dens virkelige ledelse har sit sæde.
Artikel 5
Fast driftssted
1. I denne overenskomst betyder udtrykket "fast
driftssted" et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes
virksomhed helt eller delvis udøves.
2. Udtrykket "fast driftssted" omfatter
navnlig:
a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;
b) en filial;
c) et kontor;
d) en fabrik;
e) et værksted; og
f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet
sted, hvor naturforekomster udvindes.
3. Et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde udgør
kun et fast driftssted, hvis det varer mere end tolv måneder.
4. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel
skal udtrykket "fast driftssted" anses for ikke at omfatte:
a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring, udstilling
eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;
b) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende
til oplagring, udstilling efter udlevering;
c) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende
til bearbejdelse hos et andet foretagende;
d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage
indkøb af varer eller indsamle oplysninger til foretagendet;
e) opretholdelsen af et fast forretningssted, udelukkende for at udøve
enhver anden virksomhed for foretagendet, der er af forberedende eller
hjælpende karakter;
f) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende til samtidig
udøvelse af flere af de i litra a-e nævnte virksomheder, forudsat, at det
faste forretningssteds samlede virksomhed, der er et resultat heraf, er af
forberedende eller hjælpende karakter.
5. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 i denne
artikel skal et foretagende, i tilfælde, hvor en person, der ikke er en sådan
uafhængig repræsentant, som omhandles i stykke 6 i denne artikel, handler på
foretagendets vegne og har og sædvanligvis udøver i en kontraherende stat en
fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn, anses for at have et fast
driftssted i denne stat med hensyn til hele den virksomhed, som denne person
påtager sig for foretagendet, medmindre denne persons virksomhed er begrænset
til sådanne forhold, som er nævnt i stykke 4 i denne artikel, og som, hvis de
var udøvet gennem et fast forretningssted, ikke ville gøre dette faste
forretningssted til et fast driftssted efter bestemmelserne i nævnte stykke.
6. Et foretagende skal ikke anses for at have et fast
driftssted i en kontraherende stat, blot fordi det driver erhvervsvirksomhed
i denne stat gennem en mægler, kommissionær eller anden uafhængig
repræsentant, forudsat at disse personer handler inden for rammerne af deres
sædvanlige erhvervsvirksomhed.
7. Den omstændighed, at et selskab, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat behersker eller beherskes af et
selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som
(enten gennem et fast driftssted eller på anden måde) udøver
erhvervsvirksomhed i denne anden stat, skal ikke i sig selv medføre, at et af
de to selskaber anses for et fast driftssted for det andet.
Artikel 6
Indkomst af fast ejendom
1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, oppebærer af fast ejendom (herunder indkomst af land-
eller skovbrug), der er beliggende i den anden kontraherende stat, kan
beskattes i denne anden stat.
2. Udtrykket "fast ejendom" skal tillægges
den betydning, som det har i lovgivningen i den kontraherende stat, hvori
ejendommen er beliggende. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte tilbehør til
fast ejendom, besætning og redskaber, der anvendes i land- og skovbrug,
rettigheder på hvilke den almindelige lovgivning om fast ejendom finder
anvendelse, brugsrettigheder til fast ejendom, samt rettigheder til
varierende eller faste ydelser, der betales for udnyttelsen af eller retten
til at udnytte mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster; skibe,
både og luftfartøjer skal ikke anses for fast ejendom.
3. Bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel skal
finde anvendelse på indkomst, der hidrører fra direkte brug, udlejning eller
fra enhver anden form for benyttelse af fast ejendom.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 i denne artikel skal
også finde anvendelse på indkomst af fast ejendom, der anvendes ved udøvelsen
af frit erhverv.
Artikel 7
Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed
1. Fortjeneste indvundet af et foretagende i en
kontraherende stat kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet
driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der
beliggende fast driftssted. Såfremt foretagendet driver en sådan virksomhed,
kan dets fortjeneste beskattes i den anden stat, men dog kun for så vidt
angår den del deraf, som kan henføres til dette faste driftssted.
2. Under iagttagelse af bestemmelserne i stykke 3 i
denne artikel skal der i tilfælde, hvor et foretagende i en kontraherende
stat driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der
beliggende fast driftssted, i hver kontraherende stat til dette faste
driftssted henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at ville have
opnået, hvis det havde været et frit og uafhængigt foretagende, som udøvede
den samme eller lignende virksomhed på samme eller lignende vilkår, og som
under fuldstændig frie forhold afsluttede forretninger med det foretagende,
hvis faste driftssted det er.
3. Ved fastsættelsen af et fast driftssteds
fortjeneste skal det være tilladt at fradrage omkostninger, som er afholdt
for det faste driftssted, herunder generalomkostninger til ledelse og
administration, hvad enten de er afholdt i den stat, hvori det faste
driftssted er beliggende, eller andre steder.
4. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast
driftssted, blot fordi dette faste driftssted har foretaget indkøb af varer
for foretagendet.
5. I tilfælde, hvor en fortjeneste omfatter
indkomster, som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst,
skal bestemmelserne i disse andre artikler ikke berøres af bestemmelserne i
denne artikel.
Artikel 8
Skibs- og luftfart
1. Fortjeneste ved skibs- og luftfartsvirksomhed i
international trafik kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori
foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.
2. Såfremt den virkelige ledelse af et foretagende,
der driver skibsfartsvirksomhed, har sit sæde om bord på et skib, skal
foretagendet anses for at have sit sæde i den kontraherende stat, i hvilken
skibet har sit hjemsted, eller, såfremt et sådant ikke findes, i den stat, i
hvilken skibets reder er hjemmehørende.
3. Bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel skal også
finde anvendelse på fortjeneste ved deltagelse i en pool, i et konsortium
eller i en international driftsorganisation.
4. Med hensyn til fortjeneste oppebåret af det danske,
norske og svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System (SAS) skal
bestemmelserne i stykke 1 og 3 i denne artikel kun finde anvendelse på den
del af fortjenesten, som svarer til den andel i konsortiet, som ejes af den
danske partner i Scandinavian Airlines System (SAS), Det Danske
Luftfartsselskab (DDL).
Artikel 9
Indbyrdes forbundne foretagender
1. I tilfælde, hvor
a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte har del
i ledelsen af, kontrollen af eller kapitalen i et foretagende i den anden
kontraherende stat, eller
b) samme personer direkte eller indirekte har del i ledelsen af,
kontrollen af eller kapitalen i såvel et foretagende i den ene kontraherende
stat som et foretagende i den anden kontraherende stat,
og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller
fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser,
der afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige
foretagender, kan alle indkomster, fradrag, indtægter eller udgifter, som,
hvis disse vilkår ikke havde foreligget, ville være henregnet til et af disse
foretagender, men som på grund af disse vilkår ikke er blevet det, medregnes
til dette foretagendes fortjeneste eller tab og beskattes i overensstemmelse
hermed.
2. I tilfælde, hvor en kontraherende stat til
fortjenesten for et foretagende i denne stat medregner - og i
overensstemmelse hermed beskatter - fortjeneste, som et foretagende i den
anden kontraherende stat er blevet beskattet af i denne anden stat, og de
således medregnede poster omfatter indkomster, fradrag, indtægter eller
udgifter, som skulle have været henregnet til foretagendet i den førstnævnte
stat, hvis vilkårene, som er aftalt mellem de to foretagender, havde været de
samme, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan de
kompetente myndigheder i de kontraherende stater rådføre sig med hinanden med
henblik på at indgå en overenskomst om regulering af fortjenester eller tab i
begge kontraherende stater.
Artikel 10
Udbytte
1. Udbytte oppebåret fra et selskab, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, af en person, der er hjemmehørende i
den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Sådant udbytte kan imidlertid også beskattes i den
kontraherende stat, hvori det selskab, der betaler udbyttet, er
hjemmehørende, og i henhold til lovgivningen i denne stat, men den skat, der
pålignes, må, såfremt modtageren er udbyttets retmæssige ejer, ikke
overstige:
a) 5 pct. af bruttobeløbet af udbyttet, hvis den retmæssige ejer er et
selskab (bortset fra et interessentskab og et kommanditselskab), der direkte
ejer mindst 25 pct. af kapitalen i det selskab, som udbetaler udbyttet;
b) 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet i alle andre tilfælde.
3. Så længe en fysisk person, der er hjemmehørende i
Det forenede Kongerige, efter Det forenede Kongeriges lovgivning er
berettiget til en skattegodtgørelse (tax-credit) for så vidt angår udbytte,
der udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i Det forenede Kongerige,
finder stykke 2 i denne artikel ikke anvendelse på udbytte, som en person,
der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer fra et selskab, der er
hjemmehørende i Det forenede Kongerige. Under disse omstændigheder skal
følgende bestemmelser i dette stykke finde anvendelse:
a) (i) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, efter
litra b) i dette stykke er berettiget til skattegodtgørelse for så vidt angår
sådant udbytte, kan skat også pålægges i Det forenede Kongerige i henhold til
lovgivningen i Det forenede Kongerige på grundlag af summen af udbyttet eller
værdien heraf og skattegodtgørelsen med en sats, der ikke overstiger 15 pct.
(ii) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, efter
litra c) i dette stykke er berettiget til skattegodtgørelse for så vidt angår
sådant udbytte, kan skat også pålægges i Det forenede Kongerige i henhold til
lovgivningen i Det forenede Kongerige på grundlag af summen af udbyttet eller
værdien heraf og skattegodtgørelsen med en sats, der ikke overstiger 5 pct.
(iii) Medmindre bestemmelserne i litra a) (i), a) (ii) og d) i dette
stykke finder anvendelse, skal udbytte oppebåret fra et selskab, der er
hjemmehørende i Det forenede Kongerige, og hvis retmæssige ejer er
hjemmehørende i Danmark, være fritaget for enhver skat i Det forenede
Kongerige, som kan pålægges udbytte.
b) En person, der er hjemmehørende i Danmark, og som modtager udbytte fra
et selskab, der er hjemmehørende i Det forenede Kongerige, er, medmindre
bestemmelserne i litra c) og d) i dette stykke finder anvendelse, og
forudsat, at han er den retmæssige ejer af udbyttet, berettiget til den
hertil svarende skattegodtgørelse, som en fysisk person, der er hjemmehørende
i Det forenede Kongerige ville have været berettiget til, hvis han havde
modtaget dette udbytte, samt til udbetaling af ethvert beløb, hvormed denne
skattegodtgørelse overstiger hans skattetilsvar til Det forenede Kongerige.
c) Bestemmelserne i litra b) i dette stykke finder ikke anvendelse i
tilfælde, hvor udbyttets retmæssige ejer er et selskab, som enten alene eller
sammen med et eller flere forbundne selskaber direkte eller indirekte
behersker mindst 10 pct. af stemmeretten i det selskab, som udbetaler
udbyttet. Under disse omstændigheder er et selskab, der er hjemmehørende i
Danmark, og som modtager udbytte fra et selskab, der er hjemmehørende i Det
forenede Kongerige, under forudsætning af, at det er den retmæssige ejer af
udbyttet, berettiget til en skattegodtgørelse lig med halvdelen af den
skattegodtgørelse, som en fysisk person, der er hjemmehørende i Det forenede
Kongerige, ville have været berettiget til, hvis han havde modtaget dette
udbytte, samt til udbetaling af ethvert beløb, hvormed denne
skattegodtgørelse overstiger dets skattetilsvar til Det forenede Kongerige.
Ved anvendelsen af denne bestemmelse anses to selskaber for at være
forbundne, hvis det ene behersker direkte eller indirekte mere end 50 pct. af
stemmeretten i det andet selskab, eller et tredje selskab behersker mere end
50 pct. af stemmeretten i dem begge.
d) Bestemmelserne i litra b) i dette stykke finder ikke anvendelse,
såfremt udbyttets retmæssige ejer er fritaget for skat i Danmark for så vidt
angår udbyttet. Under disse omstændigheder kan udbyttet beskattes i Det
forenede Kongerige og i henhold til lovgivningen i Det forenede Kongerige med
en sats, der ikke overstiger 15 pct.
4. Sålænge en fysisk person, der er hjemmehørende i
Danmark, efter dansk lovgivning er berettiget til en skattegodtgørelse for så
vidt angår udbytte, der udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i
Danmark, finder stykke 2 i denne artikel ikke anvendelse på udbytte, som en
person, der er hjemmehørende i Det forenede Kongerige, oppebærer fra et
selskab, der er hjemmehørende i Danmark. Under disse omstændigheder skal
følgende bestemmelser i dette stykke finde anvendelse:
a) En person, der er hjemmehørende i Det forenede Kongerige, og som
modtager udbytte fra et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, er,
medmindre bestemmelserne i litra c) og d) finder anvendelse og forudsat, at
han er den retmæssige ejer af udbyttet, berettiget til den hertil svarende
skattegodtgørelse, som en fysisk person, der er hjemmehørende i Danmark,
ville have været berettiget til, hvis han havde modtaget dette udbytte, samt
til udbetaling af ethvert beløb, hvormed denne skattegodtgørelse overstiger
hans skattetilsvar til Danmark.
b) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Det forenede
Kongerige, efter litra a) i dette stykke er berettiget til skattegodtgørelse
for så vidt angår sådant udbytte, kan skat også pålægges i Danmark i henhold
til lovgivningen i Danmark på grundlag af summen af udbyttet eller værdien
heraf og skattegodtgørelsen med en sats, der ikke overstiger 15 pct.
c) Bestemmelserne i litra a) i dette stykke finder ikke anvendelse i
tilfælde, hvor udbyttets retmæssige ejer er et selskab, der er hjemmehørende
i Det forenede Kongerige, og som direkte ejer mindst 25 pct. af
aktiekapitalen i det selskab, der udbetaler udbyttet. Under disse
omstændigheder skal udbyttet være fritaget for enhver skat i Danmark, som kan
pålægges udbytte.
d) Bestemmelserne i litra a) i dette stykke finder ikke anvendelse i
tilfælde, hvor udbyttets retmæssige ejer er fritaget for skat i Det forenede
Kongerige for så vidt angår udbyttet. Under disse omstændigheder kan udbyttet
beskattes i Danmark i henhold til lovgivningen i Danmark med en sats, der
ikke overstiger 15 pct.
5. Udtrykket "udbytte" omfatter i
skattemæssig henseende i Det forenede Kongerige enhver ydelse, som efter
lovgivningen i Det forenede Kongerige behandles som en udlodning, og omfatter
i skattemæssig henseende i Danmark enhver ydelse, som efter lovgivningen i
Danmark behandles som en udlodning.
6. Bestemmelserne i stykke 1 og stykke 2, 3 eller 4 i
denne artikel skal ikke finde anvendelse, såfremt udbyttets retmæssige ejer,
der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat,
i hvilken det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, driver
erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit
erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den
aktiebesiddelse, som ligger til grund for udlodningen af udbyttet, har
direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald
skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 14 finde
anvendelse.
7. I tilfælde, hvor et selskab, der er hjemmehørende i
en kontraherende stat, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden
kontraherende stat, må denne anden stat ikke påligne nogen skat på udbytte,
som udbetales af selskabet, medmindre udbyttet udbetales til en person, der
er hjemmehørende i denne anden stat, eller den aktiebesiddelse, som ligger
til grund for udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast
driftssted eller et fast sted, der er beliggende i denne anden stat, eller
undergive selskabets ikke-udloddede fortjeneste nogen skat på ikke-udloddet
fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede
fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst hidrørende
fra denne anden stat.
Artikel 11
Renter
1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat, og
hvis retmæssige ejer er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan kun
beskattes i denne anden stat.
2. Udtrykket "rente" betyder i denne artikel
indkomst af gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikrede ved pant
eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til andel i skyldnerens
fortjeneste eller ikke, og især indkomst af statsgældsbeviser og indkomst af
obligationer eller forskrivninger, herunder præmier og gevinster, der knytter
sig til sådanne gældsbeviser, obligationer eller forskrivninger, men omfatter
ikke indkomst, der er omhandlet i artikel 10. Straftillæg som følge af for
sen betaling skal ikke anses for renter i denne artikel.
3. Bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel skal ikke
finde anvendelse, såfremt renternes retmæssige ejer, der er hjemmehørende i
en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvorfra renterne
hidrører, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted
eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted,
og den fordring, som ligger til grund for den udbetalte rente, har direkte
forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal
bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 14 finde anvendelse.
4. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den,
der betaler renten, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje
person, har bevirket, at renten af en eller anden grund overstiger det beløb,
som ville være blevet aftalt mellem skyldneren og den retmæssige ejer,
såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i
denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal
det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i
hver af de kontraherende stater under hensyntagen til de øvrige bestemmelser
i denne overenskomst.
5. Ingen bestemmelse i nogen af de kontraherende
staters lovgivning, som kun vedrører rente, der betales til et selskab, der
ikke er hjemmehørende i den pågældende stat, kan anvendes på en sådan måde,
at det kan kræves, at en sådan rente, der betales til en person, der er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal behandles som en
udlodning, der er foretaget af det selskab, der betaler renten.
Artikel 12
Royalties
1. Royalties, der oppebæres og retmæssigt ejes af en
person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i
denne stat.
2. Udtrykket "royalties" betyder i denne
artikel betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen
af eller retten til at anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk
eller videnskabeligt arbejde (herunder spillefilm eller film og bånd til brug
for radio- og fjernsynsudsendelser), ethvert patent, varemærke, mønster eller
model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for
anvendelsen af eller retten til at anvende industrielt, kommercielt eller
videnskabeligt udstyr eller for oplysninger om industrielle, kommercielle
eller videnskabelige erfaringer.
3. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde
anvendelse, såfremt royaltybeløbets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i
en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvorfra royaltybeløbet
hidrører, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted
eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted,
og den rettighed eller ejendom, som ligger til grund for de udbetalte
royalties, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast
sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel
14 finde anvendelse.
4. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den,
der betaler royalties, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en
tredje person, har bevirket, at de betalte royalties, af en eller anden grund
overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem skyldneren og den
retmæssige ejer, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal
bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte
beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i
overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under
hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.
Artikel 13
Kapitalgevinster
1. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i
en kontraherende stat, erhverver ved afståelse af fast ejendom, som omhandlet
i artikel 6, og som er beliggende i den anden kontraherende stat, kan
beskattes i denne anden stat.
2. Fortjeneste ved afhændelse af rørlig formue, der
udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en
kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, eller ved afhændelse
af rørlig formue, der hører til et fast sted, som en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, har til rådighed til udøvelse af frit
erhverv i den anden kontraherende stat, herunder også fortjeneste ved
afhændelse af et sådant fast driftssted (særskilt eller sammen med hele
foretagendet) eller af et sådant fast sted, kan beskattes i denne anden stat.
3. Fortjeneste ved afhændelse af skibe eller
luftfartøjer, der anvendes i international trafik, eller af rørlig formue,
som er knyttet til driften af sådanne skibe eller luftfartøjer, kan kun
beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har
sit sæde.
4. Fortjeneste ved afståelse af alle andre aktiver end
de i stykke 1, 2 og 3 i denne artikel omhandlede kan kun beskattes i den
kontraherende stat, hvori afhænderen er hjemmehørende.
Artikel 14
Frit erhverv
1. Indkomst ved frit erhverv eller ved andet
selvstændigt arbejde af lignende karakter oppebåret af en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat,
medmindre han har et fast sted, som til stadighed står til rådighed for ham i
den anden kontraherende stat med henblik på udøvelse af hans virksomhed.
Såfremt han har et sådant fast sted, kan indkomsten beskattes i den anden
stat, men kun i det omfang, den kan henføres til dette faste sted.
2. Udtrykket "frit erhverv" omfatter især
selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk, uddannende eller
undervisende virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, advokat,
ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.
Artikel 15
Personligt arbejde i tjenesteforhold
1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 16, 18, 19 og
20 ikke medfører andet, kan gage, løn og andet lignende vederlag for
personligt arbejde i tjenesteforhold oppebåret af en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat, medmindre
arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der,
kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i denne anden stat.
2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel
kan vederlag, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat,
oppebærer for personligt arbejde i tjenesteforhold, udført i den anden
kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat, såfremt:
a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder,
der tilsammen ikke overstiger 183 dage i det pågældende skatteår, og
b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er
hjemmehørende i den anden stat, og
c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som
arbejdsgiveren har i den anden stat.
3. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel
kan vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, som udføres om bord på
et skib eller et luftfartøj, der anvendes i international trafik, beskattes i
den kontraherende stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit
sæde.
Når en i Danmark hjemmehørende person modtager vederlag for personligt
arbejde, udført på et af Scandinavian Airlines System (SAS) i international
trafik drevet luftfartøj, kan et sådant vederlag kun beskattes i Danmark.
Artikel 16
Bestyrelseshonorarer
Bestyrelseshonorarer og lignende vederlag, som oppebæres af en person, der
er hjemmehørende i en kontraherende stat, i hans egenskab af medlem af
bestyrelsen for et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende
stat, kan beskattes i denne anden stat.
Artikel 17
Kunstnere og sportsfolk
1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 14 og 15 kan
indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat,
oppebærer som professionel kunstner, såsom teater-, film-, radio- eller
fjernsynskunstner, eller som musiker eller sportsmand, ved hans i denne
egenskab i den anden kontraherende stat udøvede virksomhed, beskattes i denne
anden stat.
2. I tilfælde, hvor indkomst ved den virksomhed, som
udøves af en professionel kunstner eller en sportsmand i hans egenskab som
sådan, ikke tilfalder kunstneren eller sportsmanden selv, men en anden
person, kan denne indkomst, uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 14 og 15,
beskattes i den kontraherende stat, i hvilken kunstnerens eller sportsmandens
virksomhed udøves.
Artikel 18
Pensioner og livrenter
1. Såfremt bestemmelserne i artikel 19, stykke 2, ikke
medfører andet, kan pensioner og lignende vederlag, der udbetales for
tidligere personligt arbejde i tjenesteforhold til en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, samt enhver livrente, der udbetales
til en sådan person, kun beskattes i denne stat.
2. Uanset bestemmelsen i stykke 1 i denne artikel kan
pensioner, der betales i henhold til sociallovgivningen i en kontraherende
stat, beskattes i denne stat.
3. Udtrykket "livrente" betyder en fastsat
sum, der er periodisk betalbar til fastsatte tidspunkter for livstid eller
for et bestemt tidsrum eller for et tidsrum, der lader sig bestemme, i
henhold til en forpligtelse til at præstere udbetalingen mod rimeligt og
fuldt vederlag i penge eller penges værdi.
Artikel 19
Offentlige hverv
1. a) Vederlag, undtagen pensioner, der udbetales af
en kontraherende stat, dens politiske underafdeling eller lokale myndighed
til en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat, dens
underafdeling eller myndighed, kan kun beskattes i denne stat.
b) Et sådant vederlag kan imidlertid kun beskattes i den anden
kontraherende stat, hvis hvervet er udført i denne stat, og den pågældende er
en i denne stat hjemmehørende person, som
(i) er statsborger i denne stat; eller
(ii) ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det formål at udføre
hvervet.
2. a) Enhver pension, som udbetales af en
kontraherende stat, dens politiske underafdeling eller lokale myndighed -
eller af midler tilvejebragt af disse - til en fysisk person for udførelse af
hverv for denne stat, dens underafdeling eller myndighed, kan kun beskattes i
denne stat.
b) En sådan pension kan imidlertid kun beskattes i den anden
kontraherende stat, hvis modtageren er hjemmehørende og statsborger i denne
stat.
3. Bestemmelserne i artiklerne 15, 16 og 18 skal finde
anvendelse på vederlag og pensioner, der udbetales for hverv i forbindelse
med erhvervsvirksomhed, der drives af en kontraherende stat, dens politiske
underafdeling eller lokale myndighed.
Artikel 20
Studerende
Beløb, som en studerende eller en erhvervspraktikant, som er, eller som,
umiddelbart før han besøger en kontraherende stat, var hjemmehørende i den
anden kontraherende stat, og som opholder sig i den førstnævnte stat
udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed, modtager til sit underhold,
sit studium eller sin uddannelse, skal ikke beskattes i denne stat under
forudsætning af, at sådanne beløb hidrører fra kilder uden for denne stat.
Artikel 21
Andre indkomster
1. Indkomster, der oppebæres af en i en kontraherende
stat hjemmehørende person, som der er skattepligtig heraf, og som ikke er
udtrykkeligt behandlet i de foranstående artikler i denne overenskomst, kan
kun beskattes i denne stat.
2. Bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel skal ikke
finde anvendelse på anden indkomst end indkomst af fast ejendom som defineret
i artikel 6, stykke 2, såfremt den i en kontraherende stat hjemmehørende
modtager af sådan indkomst driver erhvervsvirksomhed i den anden
kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit
erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den rettighed
eller ejendom, som ligger til grund for den udbetalte indkomst, har direkte
forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal
bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 14 finde anvendelse.
Artikel 22
Ophævelse af dobbeltbeskatning
1. Med forbehold af bestemmelserne i lovgivningen i
Det forenede Kongerige om indrømmelse af nedslag i Det forenede Kongeriges
skat for skat, der er pålignet i et statsområde uden for Det forenede
Kongerige (hvilket ikke skal indvirke på det heri indeholdte almindelige
princip):
a) skal dansk skat, som efter dansk lovgivning og i overensstemmelse med
denne overenskomst - enten ved direkte påligning eller ved indeholdelse -
opkræves af fortjeneste, indkomst eller skattepligtige gevinster fra kilder i
Danmark (såfremt indkomsten består af udbytte dog ikke skat, der opkræves af
den fortjeneste, af hvilken udbyttet er udbetalt), tillades fradraget i
enhver i Det forenede Kongerige beregnet skat af samme fortjeneste, indkomst
eller skattepligtige gevinster, hvoraf den danske skat er beregnet;
b) såfremt indkomsten består af udbytte udbetalt af et selskab, der er
hjemmehørende i Danmark, til et selskab, der er hjemmehørende i Det forenede
Kongerige, og som direkte eller indirekte behersker mindst 10 pct. af de
stemmeberettigede aktier i det selskab, der udbetaler udbyttet, skal der ved
beregningen af nedslaget (foruden til enhver dansk skat, som der kan gives
nedslag for efter litra a) i dette stykke) også tages hensyn til den danske
skat, som skal svares af selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er
betalt.
2. a) Hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark,
oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan
beskattes i Det forenede Kongerige, skal Danmark, såfremt bestemmelserne i
litra c) ikke medfører andet, indrømme fradrag i denne persons indkomstskat
med et beløb svarende til den indkomstskat, der er betalt i Det forenede
Kongerige.
b) Et sådant nedslag skal imidlertid ikke kunne overstige den del af
indkomstskatten, beregnet før sådant nedslag, der svarer til den indkomst,
som kan beskattes i Det forenede Kongerige.
c) Hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst,
som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i Det
forenede Kongerige, kan Danmark medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget,
men skal i indkomstskatten fradrage den del af indkomstskatten, som svarer
til den indkomst, der hidrører fra Det forenede Kongerige.
3. Ved anvendelsen af stykke 1 og 2 i denne artikel
skal fortjeneste, indkomst og kapitalvinding, der oppebæres af en person, der
er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som kan beskattes i den anden
kontraherende stat i overensstemmelse med denne overenskomst, anses for at
hidrøre fra kilder i denne anden kontraherende stat.
Artikel 23
Ikke-diskriminiering
1. Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i
den anden kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed
forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og
dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat under samme
forhold er eller måtte blive undergivet.
2. Beskatningen af et fast driftssted, som et
foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, må
ikke være mere byrdefuld i denne anden stat end beskatningen af foretagender
i denne anden stat, der driver samme virksomhed.
3. Intet i denne artikel skal kunne fortolkes som
forpligtende en kontraherende stat til at tilstå fysiske personer, der ikke
er hjemmehørende i denne stat, de personlige skattemæssige begunstigelser,
lempelser og nedsættelser, som den indrømmer fysiske personer, der er
hjemmehørende inden for dens eget område.
4. Medmindre bestemmelserne i artikel 9, stykke 1,
artikel 11, stykke 4, eller artikel 12, stykke 4, finder anvendelse, skal
renter, royalties og andre betalinger, der betales af et foretagende i en
kontraherende stat til en person, hjemmehørende i den anden kontraherende
stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen af et sådant foretagendes
skattepligtige indkomst under samme betingelser, som hvis betalingerne var
sket til en person hjemmehørende i den førstnævnte stat.
5. Foretagender i en kontraherende stat, hvis formue
helt eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en
eller flere personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat,
skal ikke i den førstnævnte stat kunne undergives nogen beskatning eller
dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den
beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i den
førstnævnte stat er eller måtte blive undergivet.
6. Bestemmelserne i denne artikel finder anvendelse på
skatter af enhver art og betegnelse.
Artikel 24
Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler
1. I tilfælde, hvor en person mener, at
foranstaltninger, truffet af en af eller begge de kontraherende stater, for
ham medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse
med bestemmelserne i denne overenskomst, kan han, uanset hvilke retsmidler
der måtte være fastsat i disse staters nationale lovgivning, indbringe sin
sag for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, i hvilken han er
hjemmehørende.
2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen
synes at være begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en rimelig løsning,
søge at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i den
anden kontraherende stat med henblik på at undgå beskatning, der ikke er i
overensstemmelse med overenskomsten.
3. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater
skal søge ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål,
der måtte opstå med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af
overenskomsten. De kan også rådføre sig med hinanden for at overveje
foranstaltninger til at imødegå misbrug af overenskomstens bestemmelser.
4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan
træde i direkte forbindelse med hinanden med henblik på indgåelse af aftaler
i overensstemmelse med de foranstående stykker.
Artikel 25
Udveksling af oplysninger
1. De kontraherende staters kompetente myndigheder
skal udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for at gennemføre
bestemmelserne i denne overenskomst eller i de kontraherende staters interne
lovgivning vedrørende skatter, der omfattes af overenskomsten, i det omfang
denne beskatning ikke strider mod overenskomsten. Alle oplysninger, der
modtages af en kontraherende stat, skal behandles som hemmelige på samme måde
som oplysninger, der modtages i henhold til denne stats interne lovgivning,
og må kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og
forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med påligning, opkrævning,
inddrivelse, retsforfølgelse eller klagebehandling i forbindelse med de
skatter, der er omfattet af overenskomsten. Sådanne personer eller
myndigheder må kun benytte oplysningerne til de nævnte formål. De kan meddele
oplysningerne under offentlige retshandlinger eller i retsafgørelser.
2. Bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel skal i
intet tilfælde kunne fortolkes således, at der pålægges en kontraherende stat
pligt til:
a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne stats eller den
anden kontraherende stats lovgivning eller forvaltningspraksis;
b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås ifølge denne stats eller
den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;
c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig,
forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller
nogen fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville
stride mod almene interesser (ordre public).
Artikel 26
Personer ansat ved diplomatiske og konsulære repræsentationer
Intet i denne overenskomst berører de skattemæssige begunstigelser, som
ansatte ved diplomatiske eller konsulære repræsentationer måtte nyde i kraft
af folkerettens almindelige regler eller særlige aftaler.
Artikel 27
Territorial udvidelse
1. Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med
de nødvendige ændringer udvides til enhver stat eller ethvert område, for
hvis internationale forbindelser Det forenede Kongerige eller Danmark er
ansvarlig, og som påligner skatter af væsentlig samme art som de skatter,
overenskomsten finder anvendelse på. Enhver sådan udvidelse skal have
virkning fra det tidspunkt og være undergivet sådanne ændringer og
betingelser, herunder betingelser vedrørende opsigelse, som måtte blive
fastsat mellem de kontraherende stater i noter, der skal udveksles ad
diplomatisk vej, eller på enhver anden måde, der er i overensstemmelse med
deres forfatningsmæssige regler.
2. Medmindre de kontraherende stater har aftalt andet,
skal opsigelsen af overenskomsten af en af dem i henhold til artikel 30 også
- på den måde, som er angivet i nævnte artikel - bringe anvendelsen af
overenskomsten til ophør i enhver stat eller ethvert område, til hvilken den
er blevet udvidet i henhold til denne artikel.
Artikel 28
Forskellige bestemmelser
1. I tilfælde, hvor indkomst i henhold til
bestemmelserne i denne overenskomst er fritaget for dansk skat, og en fysisk
person i henhold til gældende lovgivning i Det forenede Kongerige kun er
skattepligtig af den nævnte indkomst, for så vidt angår det beløb, som er
overført til eller modtaget i Det forenede Kongerige, og ikke for så vidt
angår hele beløbet, skal den fritagelse, der efter denne overenskomst skal
gives i Danmark, kun omfatte den del af indkomsten, der er overført til eller
modtaget i Det forenede Kongerige.
2. Udtrykket "politisk underafdeling"
omfatter, i forhold til Det forenede Kongerige, Nordirland.
3. Bidrag, som en fysisk person, der er hjemmehørende
i en kontraherende stat, men som ikke er statsborger i denne stat, betaler
til en pensionsordning, der er oprettet i og skattemæssigt anerkendt i den
anden kontraherende stat, kan fritages for skat i den førstnævnte stat,
såfremt:
a) den fysiske person betalte bidrag til pensionsordningen, før han blev
hjemmehørende i den førstnævnte stat; og
b) pensionsordningen er anerkendt af den kompetente myndighed i denne
stat som svarende til en pensionsordning, der er skattemæssigt anerkendt i
denne stat.
I så fald skal skattefritagelsen gives på samme måde, som om
pensionsordningen var anerkendt som sådan af denne stat, og bidrag til
pensionsordningen, der ydes af det foretagende, der betaler den pågældendes
løn, skal ikke anses for skattepligtig indkomst for denne.
Artikel 29
Ikrafttræden
1. Denne overenskomst skal træde i kraft den dag, da
der i Det forenede Kongerige og Danmark er truffet den sidste af de
foranstaltninger, som er nødvendige, for at overenskomsten kan træde i kraft
henholdsvis i Det forenede Kongerige og i Danmark, og skal derefter have
virkning:
a) i Det forenede Kongerige:
(i) for så vidt angår indkomst- og kapitalvindingsskat, for ethvert
skatteår der begynder den 6. april 1978 eller senere;
(ii) for så vidt angår selskabsskat, for ethvert finansår der begynder
den 1. april 1978 eller senere;
(iii) for så vidt angår olieindkomstskat, for enhver skattepligtsperiode
der begynder den 1. januar 1978 eller senere; og
(iv) for så vidt angår frigørelsesafgift, (development land tax), for
enhver konstateret frigørelsesværdi der fremkommer den 1. januar 1978 eller
senere:
b) i Danmark, for så vidt angår indkomst, der ansættes for kalenderåret
1978 og følgende år.
2. Medmindre bestemmelserne i stykke 3 i denne artikel
finder anvendelse, skal overenskomsten mellem Det forenede Kongerige
Storbritannien og Nordirland og Kongeriget Danmark til undgåelse af
dobbeltbeskatning og forhindring af beskatningsunddragelse, for så vidt angår
indkomstskat undertegnet i London den 27. marts 1950, som ændret ved
protokollen undertegnet i London den 7. juli 1966 og ved de supplerende
protokoller undertegnet i London den 18. december 1968 og i København den 8.
februar 1973 (herefter betegnet som "1950-overenskomsten"), ophøre
med at have gyldighed fra tidspunktet for ikrafttrædelsen af denne
overenskomst og herefter ophøre med at have virkning for så vidt angår
skatter, hvorpå denne overenskomst i overensstemmelse med bestemmelserne i
stykke 1 i denne artikel finder anvendelse.
3. I tilfælde, hvor en bestemmelse i
1950-overenskomsten ville have givet en større skattebegunstigelse, skal
enhver sådan bestemmelse fortsætte med at have virkning:
a) i Det forenede Kongerige for ethvert skatteår eller finansår; og
b) i Danmark for ethvert skatteår, der, i begge tilfælde, begynder før
den 1. januar 1981.
4. Denne overenskomst berører ingen af de gældende
aftaler, der udvider 1950-overenskomsten i overensstemmelse med dennes
artikel XX.
5. Aftalen af 18. december 1924 mellem Det forenede
Kongerige og Danmark vedrørende gensidig indkomstskattefritagelse i visse
tilfælde af fortjeneste, der hidrører fra skibsfartsvirksomhed, ophører med
at have gyldighed fra tidspunktet for ikrafttrædelsen af denne overenskomst.
Artikel 30
Opsigelse
1. Denne overenskomst skal forblive i kraft, indtil
den opsiges af en kontraherende stat. Hver af de kontraherende stater kan ad
diplomatisk vej opsige overenskomsten ved mindst seks måneder før udgangen af
ethvert kalenderår, der begynder efter året 1983, at give meddelelse om
opsigelsen. I så fald skal overenskomsten ophøre at have virkning:
a) i Det forenede Kongerige:
(i) for så vidt angår indkomst- og kapitalvindingsskat, for ethvert
skatteår der begynder den 6. april eller senere i det kalenderår, der følger
efter det år, hvori opsigelsen er givet;
(ii) for så vidt angår selskabsskat og frigørelsesafgift, for ethvert
finansår der begynder den 1. april eller senere i det kalenderår, der følger
efter det år, hvori opsigelsen er givet;
(iii) for så vidt angår olieindkomstskat, for enhver skattepligtsperiode
der begynder den 1. januar eller senere i det kalenderår, der følger efter
det år, hvori opsigelsen er givet;
b) i Danmark, for så vidt angår indkomst, der ansættes for det
kalenderår, der følger efter det år, hvori opsigelsen er givet, og senere år.
2. Opsigelsen af denne overenskomst skal ikke have den
virkning, at nogen traktat eller aftale, som er ophævet ved denne
overenskomst eller ved traktater, der tidligere er indgået mellem de
kontraherende stater, skal træde i kraft igen.
Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede
af deres respektive regeringer, underskrevet denne overenskomst.
Udfærdiget i København den 11. november 1980 i to eksemplarer på dansk og
engelsk, således at begge tekster har samme gyldighed.
For regeringen i Kongeriget Danmark:
For the Government of the Kingdom of Denmark:
Kjeld Olesen
Overenskomsten, der ikke omfatter Grønland og Færøerne, trådte i medfør af
artikel 29 i kraft den 17. december 1980.
Udenrigsministeriet, den 12. februar
1981
KJELD OLESEN
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland Retsinformation · 11. juni 1997
- Bekendtgørelse af protokol af 15. oktober 1996 om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland Retsinformation · 13. august 1997
- Bekendtgørelse af protokol af 1. juli 1991 om ændring af overenskomst af 11. november 1980 med Storbritannien til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår skatter på indkomst og kapitalvinding Retsinformation · 5. februar 1992
- 1996 LSF 192 FORSLAG TIL LOV OM INDGÅELSE AF PROTOKOL OM ÆNDRING AF DOBBELTBESKATNINGSOVERENSKOMSTEN MELLEM DANMARK OG DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND Retsinformation · 13. juni 1997
- G.A.3.6.2.2.2 Bilaterale aftaler Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT EU-domme · 23. januar 2003