Spring til indhold

Retsinformation

Kgl. Resolution af 12. December 1845

Gældende AND nr 9001 af 12/12/1845AnordningForsvarsministeriet27. november 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kgl. Resolution af 12. December 18451)

Blandede efterretninger

I Anledning af nogle i den senere Tid indtrufne

Tilfælde, er det kommet under Spørgsmaal, hvorledes der bliver

at forholde med Hensyn til Forsørgelsen af de på

Christiansø - der er en militær Plads uden Communalforfatning -

fødte Personer, for saavidt de ikke senere have erhvervet et

Forsørgelseshjem. Under den herom imellem det Danske Cancelli og

Admiralitets- og Commissariats Collegiet indledede Correspondence yttrede

sidstnævnte Collegium den anskuelse, at der ikke i de omspurgte

Tilfælde kunne påhvile Sø- Etaten nogle

Forsørgelsespligt. Det anførtes i denne Henseende, at

Kjøbenhavns Fattigvæsen ved en i 1799 indgået Convention1

overtog sig blandt andet Forsørgelsen af "sådanne Fattige, som i

Forordn. af 9. Marts 1792 ommeldes at vedkomme Sø-Etaten, de undtagen,

som opholde sig på Christiansø", men at Sø-Etaten efter

Forordn. af 1792 kun var pligtig at forsørge dens egne Folk og disses

Børn, disse sidste dog alene indtil de vare confimerede og kunne komme

i Lære eller anden Tjeneste, og den nævnte Undtagelse kunne

således formeentligen ikke antages at indbefatte alle de Individer,

"som opholde sig på Christiansø", men kun dem, der efter deres

Alder og Forfatning var lige med de herværende, hvis Forsørgelse

paalaae Etaten. Saadanne paa Fæstningen sig opholdende Individer, som

ei vare i Tjenesten eller ved Tjeneste vare blevne pensionsberettigede,

maatte altsaa være Sø-Etaten uvedkommende, og deres

Forsørgelse paa de Steder, hvor de ved at forlade Fæstningen

begive sig hen, foranstaltes paa samme Maade som for andre Tilreisende, der

ei maatte kunne paavise noget Sted, hvor de ere

forsørgelsesberettigede. Cancelliet skjønnede imidlertid dog ei

rettere end at Personer, der ere i det omhandlede Tilfælde, maatte

Læs alt

være at forsørge af Sø-Etaten; thi saadanne Personer

vilde unægtelig være at henvise til Christiansø eller den

Commune, hvoraf samme maatte være en Deel, saafremt ikke bemeldte

Fæstning formedelst sit Forhold til Sø-Etaten var undtaget fra

de almindelige borgerlige Forbindelser, men da dette er Tilfældet,

synes Sø-Etaten at maatte træde i Communens Sted. Ellers vilde

der ikke være nogen Commune, hvori slige Individers Trang kunne

afhjælpes; thi at de skulde behandles som de, der ere fødte uden

for Riget (cfr. Pl. af 28. Dec. 1827), var dog udenfor Anordningernes Indhold

og i sig uantageligt, så meget mere som man vist nok på

Christiansø vil være berettiget til i Trangstilfælde at

henvise de sig der opholdende Personer, som ikke ere i Sø-Etatens

Tjeneste eller der ere fødte, eller samme steds have opholdt sig i 5

Aar, til de Communer, hvor de efter de almindelige Anordninger høre

hjemme, samt derfra at fordre Godtgjørelse for de på deres

interimistiske Understøttelse anvendte Befolkninger, og der vilde

opstaae en med Retfærdighed og Billighed uovereensstemmende ulighed,

saafremt ikke Landets Fattigcommuner havde en gjensidig Ret med Hensyn til de

Personer, som efter de almindelige Regler vilde være

Forsørgelsesberettigede paa fornævnte Ø. Ved at henlede

det Kgl. Admiralitets- og Commistariats- Collegii Opmærksomhed paa

Foranstaaende, tilføiede Cancelliet, at om end det omhandlede ved

Anordningerne ikke udtrykkeligt afgjorte Spørgsmaal maatte ansees

tvivlsomt, syntes det i al Fald ønskeligt, at Sø-etaten paatog

sig den ubetydelige Byrde, hvorom der her kan være Tale, hellere end at

der skulde vises Uvillighed imod de Communer, hvor Conflicter af det

paagjældende Siags opstaae. Adminiralitets- og Commistariats- Collegiet

meddeelte derefter Cancelliet, at Samme efter Omstændighederne Intet

vilde have imod, at den Mening, for hvilken Cancelliet havde erklæret

sig, blev tagen tilfølge, men at Collegiet dog, da Sø-Etaten i

Følge deraf vilde komme til at bære Udgifter, som Collegiet

hidtil ikke havde anseet sig beføiet til at paatage sig, maatte

ønske, at Cancelliet vilde erhverve Hans Majestæts

allerhøjeste Resolution til Regel for fremtiden. I Overensstemmelse

hermed har Cancelliet i sagen nedlagt allerunderdanigst Forestilling,

hvorefter det har behaget Hans Majestæt ved allerhøjeste

Resolution af 12. december 1845 at bifalde den af Cancelliet udviklede

Formening, at Forsørgelsen af de paa Christiansø fødte

Personer, der ikke senere have erhvervet Forsørgelseshjem andet steds,

paalægger Sø-Etaten.

Forsvarsministeriet, den 12. december

1845

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Officielle noter

1) Findes aftrykt. i Kammerherre Brettons

Haandbog i Lovgivningen om Fattig Skole- Vei .væsenet S. 25 ff.

Lignende dokumenter