Spring til indhold

Retsinformation

Cirkulære om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning

Gældende CIR nr 185 af 17/11/1982CirkulæreSkatte- og Vækstministeriet25. januar 1983

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Cirkulære om værdiansættelsen af aktiver og

passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning

1. I Meddelelser fra skattedepartementet nr. 36 af

april 1976 er der givet vejledende retningslinjer for værdiansættelserne af

aktiver og passiver. For faste ejendomme er der i maj 1981 gennemført en

ændring af de principper, hvorefter ejendommene vurderes. Fra og med den 17.

almindelige vurdering pr. 1. april 1981 opgøres ejendomsværdien efter et

kontantprincip. Kontantværdien opgøres på basis af en gennemsnitlig,

kursansat prioritering.

Dette har gjort det nødvendigt at ændre reglerne om værdiansættelsen af

faste ejendomme væsentligt.

Skattedepartementet har herefter udarbejdet nye retningslinjer for

værdiansættelsen af faste ejendomme. Disse retningslinjer samt

retningslinjerne i øvrigt for værdiansættelsen af aktiver og passiver er

samlet i nærværende cirkulære, der afløser Meddelelser fra

skattedepartementet nr. 36 af april 1976.

I øvrigt ajourfører cirkulæret de tidligere vejledende regler under

hensyntagen til senere lovændringer og ændringer i administrativ praksis.

A. Aktiver

2. De aktiver, der omfattes af skatte- og

afgiftsberegningen, ansættes normalt til deres værdi i handel og vandel på

det tidspunkt, der er afgørende for afgiftsberegningen. Ved værdien i handel

og vandel forstås det beløb, som aktivet vil kunne indbringe ved et salg i

det åbne marked.

Boet og parterne i gaveoverdragelsen skal selv ansætte denne værdi i

overensstemmelse med reglerne i lov om afgift af arv og gave

(lovbekendtgørelse nr. 443 af 28. september 1972) og under ansvar over for

myndighederne.

Fast ejendom

3. Hvis en fast ejendom er solgt under bobehandlingen,

Læs alt

og salget er sket i det åbne marked, skal værdien beregnes på grundlag af

salgssummen, som denne indgår i boet. Salgsomkostninger kan fradrages, og

eventuelle sælgerpantebreve ansættes til kursværdi.

4. Er ejendommen solgt til arvinger eller disses nære

pårørende, eller udlægges ejendommen til en arving, skal den ansættes til

værdien i handel og vandel. Det fremgår af §§ 17-19 i arve- og

gaveafgiftsloven, der henviser til kildeskattelovens § 16, stk. 3 og 4.

Skatte- og afgiftsmyndighederne skal påse, at værdien i boopgørelsen eller

gaveanmeldelsen svarer til værdien i handel og vandel på det tidspunkt, der

er afgørende for værdiansættelsen.

Til brug herfor fastsættes følgende regler om, inden for hvilke grænser

skatte- og afgiftsmyndighederne skal acceptere værdiansættelsen.

5. Den nominelle værdi, der er ansat i boopgørelsen

eller gaveanmeldelsen, omregnes til kontantværdi ved at kursregulere hver

enkelt gældspost, der indgår i boets eller parternes værdiansættelse.

Det kontante vederlag, den kapitaliserede værdi af en aftægtsforpligtelse

samt arv eller gave, der indgår i den ansatte nominelle værdi, skal dog ikke

kursreguleres, men medregnes til den pålydende værdi.

De øvrige poster, der indgår i den ansatte nominelle værdi, omregnes til

kursværdi efter de regler, der er fastsat i ministeriet for skatter og

afgifters bekendtgørelse nr. 511 af 22. september 1982 om beskatning af

fortjeneste ved afståelse af fast ejendom.

6. Den efter punkt 5 opgjorte kontantværdi

sammenlignes med kontantejendomsværdien ved den senest forud for arveudlægget

eller gaveoverdragelsen for boet eller parterne bekendtgjorte almindelige

vurdering, årsomvurdering, vurdering efter vurderingslovens § 4 eller § 4A

eller årsregulering i henhold til vurderingslovens § 2A.

Hvis boets eller parternes værdiansættelse omregnet til kontantværdi højst

er 15 pct. højere eller lavere end den nævnte kontantejendomsværdi, skal

værdiansættelsen lægges til grund ved beregningen af arve- eller

gaveafgiften.

Hvis værdiansættelsen omregnet til kontantværdi er mere end 15 pct. over

eller under kontantejendomsværdien, bør værdiansættelsen ændres, således at

den holdes inden for denne ramme, medmindre boet eller parterne har oplyst

særlige omstændigheder, som begrunder, at man ikke følger denne

fremgangsmåde. Som eksempel herpå kan nævnes en stærkt faldende prisudvikling

for fast ejendom siden den senest bekendtgjorte ansættelse af

kontantejendomsværdien.

7. Omfatter arveudlægget eller gaveoverdragelsen såvel

fast ejendom som løsøre, skal den til kontantværdi omregnede værdiansættelse

fordeles forholdsmæssigt på den faste ejendom og løsøret, medmindre boet

eller parterne har fastsat en anden fordeling.

8. Ved efterprøvelsen må der tages hensyn til faktiske

og retlige ændringer, der måtte være indtruffet ved ejendommen, såsom

bygningsforandringer, udstykninger eller ændret zonestatus, som endnu ikke

har givet sig udslag i kontantejendomsværdien.

9. Hvis en ejerlejlighed ved den seneste

ejendomsvurdering er ansat som en udlejet ejerlejlighed under hensyn til

huslejerestriktioner, er den seneste kontantejendomsværdi ikke et brugbart

sammenligningsgrundlag, hvis ejerlejligheden ved arveudlægget eller

gaveoverdragelsen er overdraget som "fri" ejerlejlighed.

I sådanne tilfælde bør skattemyndigheden foretage supplerende

undersøgelser, f.eks. ved at indhente en udtalelse fra

statsskattedirektoratet om ejerlejlighedens værdi i handel og vandel på det

tidspunkt, der er afgørende for værdiansættelsen.

10. Skattemyndighedens ansættelse af ejendommens værdi

benævnes den skatte- og afgiftsmæssige værdi.

Denne værdi betragtes som afståelsessum for giveren og anskaffelsessum for

gavemodtager i forbindelse med beskatningen af en eventuel fortjeneste på

ejendommen efter lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast

ejendom, efter at der er sket omregning til kontantværdi efter lovens § 4.

Endvidere betragtes den skatte- og afgiftsmæssige værdi som købesum og som

salgssum efter afskrivningsloven, efter at der er sket omregning til

kontantværdi efter lovens § 19A.

11. Fastsættelsen af den skatte- og afgiftsmæssige

værdi er belyst ved eksempler i bilaget til nærværende cirkulære.

12. Efter kildeskattelovens § 16, stk. 3 og 4, kan

myndighederne lade aktiver vurdere af personer udmeldt af skifteretten. Denne

adgang må benyttes i tvivlstilfælde. Når sådan vurdering skal afholdes, må

det tilkendegives de udmeldte vurderingsmænd, at vurderingsresultatet skal

være udtryk for den skatte- og afgiftsmæssige værdi, således som denne skal

ansættes efter de foran anførte retningslinjer. Der skal tages hensyn til de

vilkår, på hvilke ejendommen er udlagt i boet eller overdraget til

gavemodtageren. Vurderingen skal udtrykke værdien på det tidspunkt, der skal

lægges til grund for ejendommens værdiansættelse i medfør af punkterne 4 og 5

i skattedepartementets cirkulære nr. 144 af 17. juni 1970.

Hvis boet eller de afgiftspligtige har ladet en vurdering foretage efter

kildeskattelovens § 16, stk. 3, 2. pkt., kan vurderingen enten være foretaget

før eller efter, at vilkårene for arveudlægget eller gaveoverdragelsen var

kendt. I sidstnævnte fald må det påses, at vurderingen er foretaget efter de

retningslinjer, der er angivet ovenfor.

Er vurderingen derimod foretaget, før vilkårene for arveudlægget eller

gaveoverdragelsen var kendt, må det for det første undersøges, om der er gået

så lang tid mellem det tidspunkt, der er lagt til grund ved vurderingen, og

det tidspunkt, der skal lægges til grund for afgiftsberegningen, at

vurderingen ikke kan antages at være udtryk for værdien på dette tidspunkt.

For det andet må det undersøges, om vilkårene for arveudlægget eller

gaveoverdragelsen giver anledning til regulering af den ved vurderingen i

henhold til kildeskattelovens § 16, stk. 3, 2. pkt., ansatte værdi i

overensstemmelse med de foran anførte retningslinjer.

Det må dog antages, at der skal foreligge ganske særlige omstændigheder,

for at vurderingen skal kunne fraviges.

13. Ved fastsættelsen af den skatte- og afgiftsmæssige

værdi skal der tages hensyn til byrder, der ikke tages hensyn til ved

ansættelsen af ejendomsværdien, f.eks. leje- og forpagtningskontrakter, der

er ufordelagtige for ejeren. De forhold, der er medtaget i

vurderingsmyndighedens værdiskøn, fremgår af afsnit B og C i vurderingsloven

(lovbekendtgørelse nr. 362 af 7. juli 1981). Det bemærkes herved, at

bopælsrettigheder og aftægtsrettigheder fradrages med den kapitaliserede

værdi på samme måde som andre prioriteter.

14. Ved ansættelsen af den skatte- og afgiftsmæssige

værdi tages ikke hensyn til forkøbsrettigheder eller tilbagekøbsrettigheder,

der kun kan gøres gældende under visse omstændigheder, hvis indtræden ejeren

til en vis grad selv er herre over. Bliver retten aktuel, kan der efter

indgivet andragende til skattedepartementet foretages en regulering med

hjemmel i arveafgiftslovens § 13, stk. 2, og for gaveafgiftens vedkommende

tillige § 48, stk. 2.

Man gør opmærksom på forskellen mellem en køberet, der er en ret til at

købe den pågældende ejendom uafhængig af ejerens vilje, og en forkøbsret, der

alene er en ret til at købe, såfremt ejeren vil sælge.

Hvor der på dødsfaldstidspunktet hviler en aktuel køberet på en afdøde

tilhørende ejendom, kan ejendommens værdi sættes til den ved køberetsaftalen

fastsatte købesum, såfremt der på det tidspunkt, da køberetten tidligst kunne

være gjort gældende, ikke var misforhold mellem denne købesum og ejendommens

værdi. I modsat fald skal ejendommen optages til den afgiftsmæssige værdi på

det tidspunkt, der er afgørende for skatte- og afgiftsberegningen. Dette

sidste gælder også, hvis køberetten først opstår ved dødsfaldet, f.eks. ved

at en forkøbsret ved dødsfaldet ændres til en egentlig køberet.

Det samme gælder ved afgørelsen af, om der skal betales gaveafgift ved

udnyttelsen af en køberet. Der skal ikke betales gaveafgift, hvis der ikke

var misforhold mellem den aftalte købesum og ejendommens værdi på det

tidspunkt, da køberetten tidligst kunne være gjort gældende.

Når en ejendom overdrages på grundlag af en forkøbsret, skal der derimod

betales gaveafgift, hvis den aftalte købesum er lavere end den afgiftsmæssige

værdi på overdragelsestidspunktet. Det forudsættes, at modtageren hører til

den gaveafgiftspligtige personkreds.

Når en forkøbsret eller en ubetinget køberet er udnyttet under

bobehandlingen, vil ejendommen ofte alene være optaget i boopgørelsen til den

i sin tid aftalte købesum med en henvisning til den trufne aftale. I sådanne

tilfælde må ligningskommissionen være opmærksom på, at handelsværdien meget

ofte vil være højere, og at skifteretten, hvis værdien ikke forhøjes, vil

være afskåret fra at beregne arveafgift af den fordel, den berettigede har

opnået ved udnyttelsen af køberetten eller forkøbsretten.

15. Når afdøde i levende live har overdraget en fast

ejendom, men forbeholdt sig brugen eller indtægten, skal modtageren ofte i

medfør af arveafgiftslovens § 5b betale arveafgift i forbindelse med

dødsfaldet. I disse tilfælde forekommer det ofte i privat skiftede boer, at

gaven alene opføres med friværdien efter det i sin tid oprettede skøde.

Oplysningen anføres i boopgørelsens rubrik for andre afgiftspligtige beløb.

Arveafgiften af en sådan ejendom skal imidlertid beregnes på grundlag af

ejendommens værdi ved dødsfaldet, jfr. skattedepartementets cirkulære nr. 144

af 17. juni 1970, pkt. 5. Når det fremgår, at overdragelsen angår en fast

ejendom, må ligningskommissionen derfor foretage en effektiv efterprøvelse af

værdiansættelsen af denne gave.

16. Hvor boet kun ejer en anpart af en fast ejendom,

eller hvor gavemodtageren kun erhverver en anpart, skal værdien af denne

anpart beregnes som en brøkdel af hele ejendommens værdi. En eventuel

vurdering må derfor omfatte hele ejendommen.

Værdipapirer

17. Aktier og obligationer, der er børsnoterede,

ansættes til kursværdien svarende til den noterede kurs (køberkurs) på det

for skatte- og afgiftsberegningen afgørende tidspunkt, eventuelt den nærmest

forud for dette noterede kurs. Til børsnoterede kurser henregnes de på

fondsbørsen fastsatte kurser.

Værdiansættelsen for unoterede aktier skal ske efter aktiernes

handelsværdi. Ofte vil der ikke kunne fremskaffes oplysninger om

handelsværdien ud fra stedfundne omsætninger, eller omsætningerne har fundet

sted under forhold, som bevirker, at den anvendte overdragelseskurs er uegnet

som udtryk for handelsværdien. I så fald vil en kurs udregnet efter de af

ligningsrådet fastsatte retningslinjer for beregning af formueskattekursen

kunne anvendes ved værdiansættelsen. Denne kursberegning foretages i

almindelighed på grundlag af selskabets regnskab for det regnskabsår, der er

udløbet nærmest forud for det tidspunkt, der er afgørende for skatte- og

afgiftsberegningen. I særlige tilfælde må beregningen dog foretages på

grundlag af regnskabet for regnskabsåret, der udløber efter

afgiftstidspunktet, navnlig i tilfælde, hvor den afgiftspligtige begivenhed

er indtruffet ganske kort tid forud for regnskabsårets udløb. Beregningen af

kursen sker med anvendelse af de beregningsregler, herunder

beregningsfaktorerne, som var kendt på afgiftstidspunktet, hvilket ved

gaveoverdragelser vil sige beregningsreglerne for beregning af

formueskattekursen pr. 1. januar i det kalenderår, hvori afgiftspligten

indtræder.

Ved værdiansættelsen tages der ikke hensyn til vedtægtsmæssige

begrænsninger i aktiernes omsættelighed, idet den byrde, der består i, at

aktierne skal tilbydes medaktionærer eller selskabet til en vis kurs,

modsvares af værdien af en tilsvarende ret til at erhverve til salg udbudte

aktier på tilsvarende vilkår. Såfremt en medaktionær, der ikke er lodtager i

et bo, udnytter en forkøbs- eller køberet, må man dog acceptere salgssummen.

Ved værdiansættelsen tages der normalt heller ikke hensyn til, om de

afgiftspligtige aktier er majoritets- eller minoritetsaktier. Der kan kun

undtagelsesvis tages hensyn til en forringelse af selskabets økonomiske

forhold i perioden fra udløbet af det regnskabsår, der skal anvendes ved

kursberegningen, til det afgørende tidspunkt for skatte- og

afgiftsberegningen. Parterne må eventuelt henvises til at lade aktierne

vurdere efter reglerne i kildeskattelovens § 16, stk. 3 og 4.

18. Unoterede konvertible obligationer. Når et selskab

med unoterede aktier har udstedt konvertible obligationer, er den kurs, der

er anvendt ved den seneste formueansættelse, vejledende for værdiansættelsen

af både aktierne og de konvertible obligationer, jfr. retningslinjerne herfor

i ligningsvejledningen. I øvrigt finder de almindelige regler om

værdiansættelse af unoterede aktier tilsvarende anvendelse på sådanne aktier

og konvertible obligationer.

19. Private pantebreve og gældsbreve kan ansættes til

kursværdi. Normalt anerkender man en kursværdi beregnet af et anerkendt

vekselererfirma eller en bank, men en sådan er dog ikke bindende for

skattemyndighederne. Den kursværdi, som afdøde har anvendt i sine

selvangivelser uden indsigelser, kan ikke uden videre lægges til grund.

Arvingsgæld, dvs. en fordring, som afdøde havde på en arving, kan både i

opgørelsen efter kildeskattelovens § 14, stk. 3, og i selve boopgørelsen

indtægtsføres til en kursværdi. Denne kursværdi kan lægges til grund ved

afgiftsberegningen. Det gør ingen forskel, at fordringen udlægges i arv til

debitorarvingen, jfr. skattedepartementets cirkulæreskrivelse af 27. maj

1980. Det samme gælder, dersom fordringen overdrages som gave til debitor.

20. Udestående fordringer, som ikke kan inddrives,

medregnes ikke. Såfremt en dubiøs eller næsten værdiløs fordring udlægges til

arvingerne, skal den ansættes til kursværdien, evt. 0 kr. Uerholdelighed kan

dokumenteres på flere måder. Det er ikke altid en betingelse, at der er

foretaget forgæves udlæg.

Besætning, avl, maskiner, inventar og lignende driftsmidler, varelagre.

21. De nævnte aktiver ansættes til værdien i handel og

vandel.

22. For landbrugsbesætninger er der ved lov nr. 208 af

13. maj 1981 fastsat regler om den skattemæssige behandling af

husdyrbesætninger. Loven forudsætter, at ligningsrådet fastsætter en

normalhandelsværdi ved udgangen af hvert kalenderår for hver kategori af dyr.

Ved normalhandelsværdi forstås den gennemsnitlige handelsværdi for de

pågældende kategorier af dyr. Disse normalhandelsværdier kan være vejledende

ved værdiansættelsen i dødsboer eller ved gaveoverdragelser.

23. De til en landbrugsejendom hørende beholdninger af

avl og afgrøder, der er nødvendige for at holde ejendommen i normal

driftstilstand indtil det tidspunkt på foråret, hvor jorden er tilsået, og

kreaturerne kan sættes på græs, anses som omfattet af ejendommens

værdiansættelse. Det er alene beholdninger herudover, der skal opføres med en

særlig værdi i boet.

24. Maskiner, inventar og lignende driftsmidler kan

ikke ansættes til den skattemæssige værdi, såfremt denne ikke kan anses for

et passende udtryk for salgsværdien. Værdien skal altså ansættes uafhængigt

af foretagne skattemæssige afskrivninger.

25. De under 22-24 nævnte aktiver og beholdninger kan

ansættes til den pris, der kan forventes opnået ved et samlet salg, f.eks.

ved salg af erhvervsvirksomheden.

26. Varelagre skal principielt ansættes til

salgsværdien ved samlet salg, men i almindelighed accepteres en vis

nedskrivning i forhold til dags-, indkøbs- eller fremstillingsprisen. Denne

pris kan normalt ikke opnås ved et samlet salg af et større varelager, og

myndighederne er ofte afskåret fra en efterfølgende vurdering af lageret på

grund af stedfundne bevægelser. Der må her anlægges et skøn.

Løsøre i øvrigt, indbo, kunstgenstande

27. Handelsværdien af disse effekter kan ikke ansættes

til værdien ved samlet salg, idet de kan sælges enkeltvis ved auktion.

Det er sædvanligt, at der i boer antages en vurderingsmand til at vurdere

løsøre og indbo, og at dette sker uden særlig udmeldelse af skifteretten.

Disse vurderinger lægges normalt til grund i skatte- og afgiftsmæssig

henseende, men vurderingen er ikke bindende. Kunstgenstande, malerier,

antikviteter eller andre værdifulde effekter, bør dog vurderes af særligt

sagkyndige. Foreligger der ikke en sådan vurdering, kan det være nødvendigt

at lade genstandene vurdere efter reglerne i kildeskattelovens § 16, stk. 3

og 4.

I opgørelsen i henhold til kildeskattelovens § 14 medregnes privat løsøre

og indbo ikke i formuen.

28. Hvis løsøregenstande, som afdøde havde købt med

ejendomsforbehold, tages tilbage af sælgeren efter reglerne herom, skal boet

kun indtægtsføre det overskud, der fremkommer, efter at sælgeren er

fyldestgjort. Det samme gælder ved realisation af løsøre, som afdøde havde

håndpantsat. Hvis de nævnte genstande ikke tages tilbage eller realiseres,

skal de medtages til fuld handelsværdi, og gælden eller hæftelsen optages

under passiverne.

Forfatter- og kunstnerrettigheder, ophavs- og patentrettigheder m.v.

(immaterielle rettigheder)

29. Udbetalinger, hidrørende fra sådanne rettigheder,

der indgår under boets behandling, skal indtægtsføres i boet som indtægt af

et af boets aktiver.

Endvidere skal værdien af rettigheden som sådan medtages med en skønnet

værdi. Ved ansættelsen af denne værdi vil man i reglen være henvist til at

foretage beregninger over de fremtidige indtægter på grundlag af ydelser, som

afdøde har modtaget.

Der kan bl.a. lægges vægt på, om indtægten gennem årene har været stigende

eller faldende. I mangel af andet grundlag kan rettigheden sættes til 2/3 af

det samlede afkast i de sidste 3 år før dødsfaldet.

Beløb, der efter boets afslutning udbetales til den eller dem, der har

arvet retten, er ikke arveafgiftspligtige, men indkomstskattepligtige.

Goodwill

30. Hvis et bo ejer en erhvervsvirksomhed, der ved

salg må antages at indbringe et vederlag for good-will, må det påses, at

denne er ansat til et passende beløb i boet.

Det må herved tages i betragtning, at ved lov nr. 248 af 9. juni 1982 er

beskatningen af fortjeneste og tab ved afståelse af goodwill som hovedregel

blevet ophævet fra 1. juli 1982. Endvidere er adgangen til at afskrive

anskaffelsessummen for goodwill blevet ophævet.

Denne ophævelse af beskatningen og afskrivningsadgangen må antages at

ville kunne føre til lavere handelsværdier for goodwill end tidligere. Særlig

ved store virksomheder kan der være grund til at lade værdien fastsætte ved

en vurdering efter reglerne i kildeskattelovens § 16, stk. 3 og 4.

Er en good-will alene knyttet til en efterlevende ægtefælles person, er

den ikke et aktiv for boet.

Indestående i interessentskaber

31. Hvis afdøde var deltager i et interessentskab,

skal alle interessentskabets aktiver principielt opgøres til deres

salgsværdi, og boets anpart efter fradrag af passiver skal medtages i

boopgørelsen.

Det er imidlertid en meget almindelig bestemmelse i

interessentskabskontrakter, at boet, når en af interessenterne afgår ved

døden, ikke kan kræve afdødes anpart i interessentskabets formue inddraget

under bobehandlingen. Boet kan da alene kræve afdødes kapitalkonto efter

sidste status udbetalt. Det skal ofte ske på en måde, der er lempelig for

interessentskabet.

Afdødes kapitalkonto viser kun hans indestående efter foretagne afog

nedskrivninger, og den svarer som regel ikke til handelsværdien af afdødes

anpart af nettoformuen. Da bestemmelsen er led i en gensidigt bebyrdende

kontrakt, kan afdødes anpart dog ikke kræves medtaget i boet til højere værdi

end kapitalkontoens udvisende.

Renter, udbytte og anden indtægt

32. Renter, herunder også vedhængende renter, udbytte

og anden indtægt af aktiver skal indtægtsføres med de faktiske beløb i tiden

indtil skæringsdagen. Hvis aktivet er udlagt inden skæringsdagen, medtages

renter m.v., dog kun til udlægsdagen.

Har boet indkomst af fast ejendom, er det alene nettoindtægten, der skal

opføres som et aktiv i boet.

Brugs-, rente- og indtægtsnydelser

33. Når der i et bo er tillagt en arving eller legatar

en brugs-, rente- eller indtægtsnydelse, f. eks. brugsret til fast ejendom

eller løsøre eller retten til at oppebære renter af en kapital eller

indtægter af en fast ejendom eller løsøre, skal skattemyndigheden efterprøve

ansættelsen af rettens årlige værdi, medens skifteretten påser, om der er

anvendt den rette kapitaliseringsfaktor.

34. For så vidt angår gaveafgiftspligtige brugs-,

rente- og indtægtsnydelser efterprøver amtsskatteinspektoratet såvel den

årlige værdi som kapitaliseringen.

35. Den årlige værdi af brugsret til fast ejendom

ansættes til den leje, der kan opnås ved udleje til anden side. I de

kommuner, hvor der er et huslejenævn, kan der indhentes en udtalelse fra

nævnet om denne værdi. I andre kommuner kan kommunalbestyrelsen ofte udtale

sig herom. Hvis brugsretten er indrømmet mod afholdelse af udgifter til

vedligeholdelse, skatter og prioritetsydelser, kan disse fradrages.

Vedligeholdelsesudgifterne kan normalt højst godkendes med et beløb svarende

til 1 pct. af ejendommens værdi. I øvrigt må der anlægges et skøn.

36. Den årlige værdi af brugsret til indbo og andet

løsøre opgøres til 6 pct. af effekternes værdi.

37. Den årlige værdi af retten til at oppebære renter

af en kapital, der er anbragt i rentebærende værdipapirer, f.eks.

obligationer og pantebreve, eller som indestår på konti i bank, sparekasse

eller lignende, ansættes til det faktiske afkast på det tidspunkt, hvor

ydelsen begynder at løbe. Foreligger kapitalen kontant, opgøres indtægten

heraf til 6 pct.

38. Selv om en kapital, der er afsat til rentenydelse,

foreligger kontant eller indestår på en konto, når boopgørelsen udfærdiges,

forekommer det, at kapitalen i henhold til testamente skal anbringes i

værdipapirer. I så fald lægges værdipapirernes faktiske renteafkast til grund

ved afgiftsberegningen, når papirerne købes inden udløbet af 3

månedersfristen i kildeskattelovens § 16, stk. 4, jfr. skattedepartementets

cirkulære af 6. januar 1981. Det samme gælder i andre tilfælde, hvor

anbringelse i værdipapirer må anses for tilsigtet.

39. Renteafkastet af beløb, som i henhold til

arveafgiftslovens § 21, stk. 2, skal anvendes til betaling af afgift, kan dog

beregnes som foran anført vedrørende kontant kapital eller kapital

indestående på konti.

40. For aktier og lignende skal opgørelsen foretages

på grundlag af gennemsnittet af de to sidste års udbytte i henhold til

selskabets regnskaber. Er det således beregnede udbytte mindre end 4 pct. af

aktiernes kursværdi, beregnes afkastet dog med 4 pct. af denne værdi. Består

kapitalen af forskellige aktieposter, skal beregningen foretages for hver

enkelt post for sig.

41. Indtægtsnydelsen af en virksomhed, eller en fast

ejendom - f.eks. ret til overskud af en udlejningsejendom eller

landbrugsejendom - opgøres på grundlag af gennemsnittet af de to sidste års

udbytte, dog mindst til 4 pct. af kapitalindeståendet, hvorved forstås

samtlige aktiver ansat efter handelsværdi med fradrag af gæld. Det samme

gælder for indtægtsnydelse af løsøre - f.eks. indtægter fra skibe eller

driftsmateriel.

42. I andre tilfælde opgøres indtægten eller renten

til 6 pct.

43. Hvis en indtægtsnydelse er fastsat til et bestemt

beløb, der er undergivet pristalsregulering, skal værdien ansættes uden

hensyn til påregnede senere ændringer. Det samme gælder ved ansættelsen af

den årlige værdi af en rentenydelse, hvori indgår afkastet af et pantebrev

med variabel rente.

B. Passiver

44. Ved opgørelsen af et bo kan afdødes

gældsforpligtelser, de øvrige byrder på den efterladte formue og de

omkostninger, der er forbundet med erhvervelsen, fradrages før

arveafgiftsberegningen, jfr. arveafgiftslovens § 16, stk. 2.

Værdiansættelsen af passiver giver som regel ikke anledning til tvivl,

idet de normalt kan ansættes efter pålydende. Dette gælder således egentlige

gældsforpligtelser, herunder prioritetsgæld i fast ejendom.

45. Aftægts- og underholdsforpligtelser, der kan

fradrages i et bo eller ved opgørelse af en gaveafgiftspligtig gave, opgøres

efter samme regler som brugs- og indtægtsnydelser.

46. Det henhører under skifteretten at afgøre, om en

udgift bør godkendes som fradragsberettiget i boet, men hvis

ligningsmyndigheden finder, at en udgift ikke kan godkendes eller i hvert

fald kun delvis, må den henlede skifterettens opmærksomhed på forholdet.

47. Udover selve værdiansættelsesspørgsmålet kan

vedrørende enkelte passivposter anføres følgende:

Udgifter til begravelsen godkendes normalt med det faktisk afholdte beløb.

Det samme gælder udgifter til køb af gravsted og dettes vedligeholdelse,

selvom der er indgået kontrakt herom på længere tid.

Udgifter til videreførsel og afvikling af afdødes husholdning kan kun

godkendes i et kort tidsrum, og da kun med de beløb, som må anses for

nødvendige.

Udgifter til bekendtgørelser, indkaldelser, udskrifter, porto m.v.

tillades fradraget med de faktiske beløb. Det samme gælder sædvanligt salær

til eksekutor, kurator og skifterettens medhjælper. Advokatsamfundets

salærtakster kan normalt godkendes. Særligt vederlag til repartitør, såfremt

en sådan har medvirket, kan godkendes med 10 pct. af advokatens salær. Er der

flere eksekutorer, hvoraf kun en er advokat, kan der kun fradrages fuldt

salær til advokaten. For de øvrige eksekutorer kan kun godkendes fradrag af

et samlet salær svarende til 50 pct. af advokatens.

Er en boet tilhørende fast ejendom prioriteret under bobehandlingen,

eventuelt ved tillægslån, kan det faktiske kurstab og omkostningsbeløb

normalt fratrækkes.

Kautionsforpligtelser, som afdøde havde påtaget sig, men som ikke er

blevet aktuelle før eller under bobehandlingen, kan ikke føres til udgift i

boet. Bliver kautionen aktuel på et senere tidspunkt, kan der eventuelt

foretages en regulering med hjemmel i arveafgiftslovens § 13, stk. 2.

I henhold til § 10, stk. 4, i investeringsfondsloven kan det tillades, at

henlæggelser til investeringsfonds, som afdøde har foretaget, overtages af en

enearving efter afdøde.

Disse henlæggelser kan ikke anses for at være omfattet af

kildeskattelovens § 33A, stk. 2. Derfor kan der ikke beregnes passivposter i

boopgørelserne vedrørende henlæggelsen. Derimod kan der ved værdiansættelsen

i boopgørelsen foretages et fradrag for den latente skattebyrde, beregnet som

25 pct. af den samlede henlæggelse.

48. Anvisningerne i dette cirkulære er vejledende ved

efterprøvelsen af værdiansættelser i den enkelte boopgørelse eller

anmeldelse. Særlige spørgsmål kan forelægges for statsskattedirektoratet

eller skattedepartementet, jfr. pkt. 16 i skattedepartementets cirkulære af

17. juni 1970.

C. Overgangsbestemmelser

49. Reglerne i cirkulæret anvendes, når myndighederne

efterprøver den skatte- og afgiftsmæssige værdi efter den 1. januar 1983.

Hvis cirkulærets regler fører til en højere værdiansættelse end de

hidtidige retningslinjer, skal disse dog anvendes, hvis det tidspunkt, der

skal lægges til grund for værdiansættelsen, ligger før den nævnte dato.

Skattedepartementet, den 17. november

1982

JENS ROSMAN

/ Ebbe Willumsen

Bilag

Eksempel 1

Enfamilieshus arves af enearving eller gaveoverdrages til et barn.

Den kontantejendomsværdi, der skal benyttes ved efterprøvelsen af

værdiansættelsen af ejendommen, er 700.000 kr.

Det interval, inden for hvilket den til kontantværdi omregnede

værdiansættelse kan godkendes, er herefter

700.000 kr. + 15 pct. heraf eller 805.000 kr.

og

700.000 kr. - 15 pct. heraf eller 595.000 kr.

I boopgørelsen eller gaveanmeldelsen er den nominelle værdi fastsat til

925.000 kr., der berigtiges som angivet i venstre kolonne nedenfor.

--------------------------------------------------------------------

Nominel Beregnet

værdi Låneart Kurs kontantværdi

kr. kr.

--------------------------------------------------------------------

250.000 10 pct. 20-årigt kreditforenings

obligationslån 60 150.000

125.000 Pensionskasselån 80 100.000

400.000 Privat pantebrev 9 pct. årlig rente 60 240.000

15 års amortisation

150.000 Arv (gave) 100 150.000

--------------------------------------------------------------------

925.000 640.000

--------------------------------------------------------------------

Da den beregnede kontantværdi 640.000 kr. ligger inden for intervallet

805.000 kr.-595.000 kr., kan den nominelle værdi på 925.000 kr. godkendes.

Beløbet 925.000 kr. er herefter den skatte- og afgiftsmæssige værdi.

Der betales arve- eller gaveafgift

af dette beløb.......................................... 925.000 kr.

- det nominelle beløb af de overtagne

prioriteter ............................................ 775.000 kr.

-------------

eller af.. 150.000 kr.

Eksempel 2

En landbrugsejendom arves af enearving eller gaveoverdrages til et barn.

Den kontantejendomsværdi, der skal benyttes ved efterprøvelsen af

værdiansættelsen af ejendommen, er 1.000.000 kr.

Det interval, inden for hvilket den til kontantværdi omregnede

værdiansættelse kan godkendes, er herefter

1.000.000 kr. + 15 pct. heraf eller 1.150.000 kr.

og

1.000.000 kr. - 15 pct. heraf eller 850.000 kr.

I boopgørelsen eller gaveanmeldelsen er den nominelle værdi fastsat til

1.050.000 kr., der berigtiges som angivet i venstre kolonne nedenfor.

--------------------------------------------------------------------

Nominel værdi Låneart Kurs Beregnet

kr. kontantværdi

kr.

--------------------------------------------------------------------

400.000 kontantlån 96 384.000

500.000 privat pantebrev 56 280.000

50.000 boligret 100 50.000

50.000 kontant 100 50.000

50.000 arv (gave) 100 50.000

--------------------------------------------------------------------

1.050.000 814.000

--------------------------------------------------------------------

Da den beregnede kontantværdi 814.000 kr. ligger under den nederste grænse

på 850.000 kr., skal den nominelle værdi 1.050.000 kr. forhøjes med

differencen mellem de to førstnævnte beløb eller med 36.000 kr. til 1.086.000

kr.

Beløbet 1.086.000 kr. er herefter den skatte- og afgiftsmæssige værdi.

Der betales arve- eller gaveafgift

af dette beløb........................................ 1.086.000 kr.

- det nominelle beløb af de overtagne

prioriteter, boligretten og den kontante

udbetaling i alt... 1.000.000 kr.

-------------

eller af.. 86.000 kr.

Eksempel 3

En landbrugsejendom arves af enearving eller gaveoverdrages til et barn.

Arven eller gaveoverdragelsen omfatter tillige besætning og løsøre.

Den kontantejendomsværdi, der skal benyttes ved efterprøvelsen af

værdiansættelsen af ejendommen, er 900.000 kr.

Det interval, inden for hvilket den til kontantværdi omregnede

værdiansættelse kan godkendes, er herefter

900.000 kr. + 15 pct. heraf eller 1.035.000 kr.

og

900.000 kr. - 15 pct. heraf eller 765.000 kr.

I boopgørelsen eller gaveanmeldelsen er den nominelle værdi af den faste

ejendom fastsat til 1.200.000 kr. Den nominelle værdi af besætning og løsøre

er fastsat til 300.000 kr., hvilket skattemyndigheden godkender. Den samlede

overdragelsessum på 1.500.000 kr. er berigtiget som angivet i venstre kolonne

nedenfor.

--------------------------------------------------------------------

Nominel værdi Låneart Kurs Beregnet

kr. kontantværdi

kr.

--------------------------------------------------------------------

500.000 10 pct. 30-årigt kreditforenings

obligationslån 55 275.000

500.000 Privat pantebrev 56 280.000

100.000 Kontant 100 100.000

400.000 Arv (gave) 100 400.000

-------------------------------------------------------------------

1.500.000 1.055.000

-------------------------------------------------------------------

Af den beregnede kontantværdi ........................ 1.055.000 kr.

falder på

1.055.000 x 1.200.000

den faste ejendom --------------------- eller........ 844.000 kr.

1.500.000

1.055.000 x 300.000

--------------------- eller........ 211.000 kr.

1.500.000

Da den beregnede kontantværdi for den faste ejendom 844.000 kr. ligger

inden for intervallet 1.035.000 kr. - 765.000 kr., kan den nominelle værdi på

1.200.000 kr. godkendes.

Dette beløb 1.200.000 kr. er herefter den skatte- og afgiftsmæssige værdi.

Der betales arve- eller gaveafgift af den samlede

overdragelsessum...................................... 1.500.000 kr.

- det nominelle beløb af de overtagne

prioriteter og den kontante udbetaling................ 1.100.000 kr.

--------------------------------------------------------------------

eller af.. 400.000 kr.

Eksempel 4

En landbrugsejendom arves af enearving eller gaveoverdrages til et barn.

Arven eller gaveoverdragelsen omfatter tillige besætning og løsøre.

Den kontantejendomsværdi, der skal benyttes ved efterprøvelsen af

værdiansættelsen af ejendommen, er 1.000.000 kr.

Det interval, indenfor hvilket den til kontantværdi omregnede

værdiansættelse kan godkendes, er herefter

1.000.000 kr. + 15 pct. heraf eller 1.150.000 kr.

og

1.000.000 kr. - 15 pct. heraf eller 850.000 kr.

I boopgørelsen eller gaveanmeldelsen er den nominelle værdi af den faste

ejendom fastsat til 1.250.000 kr. Den nominelle værdi af besætning og løsøre

er fastsat til 350.000 kr., hvilket skattemyndigheden godkender. Den samlede

overdragelsessum på 1.600.000 kr. er berigtiget som angivet i venstre kolonne

nedenfor.

--------------------------------------------------------------------

Nominel værdi Låneart Kurs Beregnet

kr. kontantværdi

kr.

--------------------------------------------------------------------

500.000 10 pct. 30-årigt kreditforenings

obligationslån 55 275.000

500.000 Privat pantebrev 16 pct. 70 350.000

350.000 Privat pantebrev 50 175.000

150.000 Kontant 100 150.000

100.000 Arv/gave 100 100.000

--------------------------------------------------------------------

1.600.000 1.050.000

--------------------------------------------------------------------

Af den beregnede kontantværdi

.................................................... 1.050.000

kr.

falder på

1.050.000 x 1.250.000

den faste ejendom --------------------- eller........ 820.000 kr.

1.600.000

1.050.000 x 350.000

--------------------- eller........ 230.000 kr.

1.600.000

Da den beregnede kontantværdi for den faste ejendom, 820.000 kr., ligger

under den nederste grænse på 850.000 kr., skal den nominelle værdiansættelse

for ejendommen, 1.250.000 kr., forhøjes med differencen mellem de to

førstnævnte beløb eller med 30.000 kr. til 1.280.000 kr.

Beløbet 1.280.000 kr. er herefter den skatte- og afgiftsmæssige værdi.

Der betales arve- eller gaveafgift

af dette beløb........................................ 1.280.000 kr.

+ værdien af besætning og løsøre...................... 350.000 kr.

--------------------------------------------------------------------

1.630.000 kr.

- det nominelle beløb af de overtagne prioriteter

og den kontante udbetaling............................ 1.500.000 kr.

--------------------------------------------------------------------

eller af.. 130.000 kr.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter