Cirkulære om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Cirkulære om værdiansættelsen af aktiver og
passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning
1. I Meddelelser fra skattedepartementet nr. 36 af
april 1976 er der givet vejledende retningslinjer for værdiansættelserne af
aktiver og passiver. For faste ejendomme er der i maj 1981 gennemført en
ændring af de principper, hvorefter ejendommene vurderes. Fra og med den 17.
almindelige vurdering pr. 1. april 1981 opgøres ejendomsværdien efter et
kontantprincip. Kontantværdien opgøres på basis af en gennemsnitlig,
kursansat prioritering.
Dette har gjort det nødvendigt at ændre reglerne om værdiansættelsen af
faste ejendomme væsentligt.
Skattedepartementet har herefter udarbejdet nye retningslinjer for
værdiansættelsen af faste ejendomme. Disse retningslinjer samt
retningslinjerne i øvrigt for værdiansættelsen af aktiver og passiver er
samlet i nærværende cirkulære, der afløser Meddelelser fra
skattedepartementet nr. 36 af april 1976.
I øvrigt ajourfører cirkulæret de tidligere vejledende regler under
hensyntagen til senere lovændringer og ændringer i administrativ praksis.
A. Aktiver
2. De aktiver, der omfattes af skatte- og
afgiftsberegningen, ansættes normalt til deres værdi i handel og vandel på
det tidspunkt, der er afgørende for afgiftsberegningen. Ved værdien i handel
og vandel forstås det beløb, som aktivet vil kunne indbringe ved et salg i
det åbne marked.
Boet og parterne i gaveoverdragelsen skal selv ansætte denne værdi i
overensstemmelse med reglerne i lov om afgift af arv og gave
(lovbekendtgørelse nr. 443 af 28. september 1972) og under ansvar over for
myndighederne.
Fast ejendom
3. Hvis en fast ejendom er solgt under bobehandlingen,
Læs alt
og salget er sket i det åbne marked, skal værdien beregnes på grundlag af
salgssummen, som denne indgår i boet. Salgsomkostninger kan fradrages, og
eventuelle sælgerpantebreve ansættes til kursværdi.
4. Er ejendommen solgt til arvinger eller disses nære
pårørende, eller udlægges ejendommen til en arving, skal den ansættes til
værdien i handel og vandel. Det fremgår af §§ 17-19 i arve- og
gaveafgiftsloven, der henviser til kildeskattelovens § 16, stk. 3 og 4.
Skatte- og afgiftsmyndighederne skal påse, at værdien i boopgørelsen eller
gaveanmeldelsen svarer til værdien i handel og vandel på det tidspunkt, der
er afgørende for værdiansættelsen.
Til brug herfor fastsættes følgende regler om, inden for hvilke grænser
skatte- og afgiftsmyndighederne skal acceptere værdiansættelsen.
5. Den nominelle værdi, der er ansat i boopgørelsen
eller gaveanmeldelsen, omregnes til kontantværdi ved at kursregulere hver
enkelt gældspost, der indgår i boets eller parternes værdiansættelse.
Det kontante vederlag, den kapitaliserede værdi af en aftægtsforpligtelse
samt arv eller gave, der indgår i den ansatte nominelle værdi, skal dog ikke
kursreguleres, men medregnes til den pålydende værdi.
De øvrige poster, der indgår i den ansatte nominelle værdi, omregnes til
kursværdi efter de regler, der er fastsat i ministeriet for skatter og
afgifters bekendtgørelse nr. 511 af 22. september 1982 om beskatning af
fortjeneste ved afståelse af fast ejendom.
6. Den efter punkt 5 opgjorte kontantværdi
sammenlignes med kontantejendomsværdien ved den senest forud for arveudlægget
eller gaveoverdragelsen for boet eller parterne bekendtgjorte almindelige
vurdering, årsomvurdering, vurdering efter vurderingslovens § 4 eller § 4A
eller årsregulering i henhold til vurderingslovens § 2A.
Hvis boets eller parternes værdiansættelse omregnet til kontantværdi højst
er 15 pct. højere eller lavere end den nævnte kontantejendomsværdi, skal
værdiansættelsen lægges til grund ved beregningen af arve- eller
gaveafgiften.
Hvis værdiansættelsen omregnet til kontantværdi er mere end 15 pct. over
eller under kontantejendomsværdien, bør værdiansættelsen ændres, således at
den holdes inden for denne ramme, medmindre boet eller parterne har oplyst
særlige omstændigheder, som begrunder, at man ikke følger denne
fremgangsmåde. Som eksempel herpå kan nævnes en stærkt faldende prisudvikling
for fast ejendom siden den senest bekendtgjorte ansættelse af
kontantejendomsværdien.
7. Omfatter arveudlægget eller gaveoverdragelsen såvel
fast ejendom som løsøre, skal den til kontantværdi omregnede værdiansættelse
fordeles forholdsmæssigt på den faste ejendom og løsøret, medmindre boet
eller parterne har fastsat en anden fordeling.
8. Ved efterprøvelsen må der tages hensyn til faktiske
og retlige ændringer, der måtte være indtruffet ved ejendommen, såsom
bygningsforandringer, udstykninger eller ændret zonestatus, som endnu ikke
har givet sig udslag i kontantejendomsværdien.
9. Hvis en ejerlejlighed ved den seneste
ejendomsvurdering er ansat som en udlejet ejerlejlighed under hensyn til
huslejerestriktioner, er den seneste kontantejendomsværdi ikke et brugbart
sammenligningsgrundlag, hvis ejerlejligheden ved arveudlægget eller
gaveoverdragelsen er overdraget som "fri" ejerlejlighed.
I sådanne tilfælde bør skattemyndigheden foretage supplerende
undersøgelser, f.eks. ved at indhente en udtalelse fra
statsskattedirektoratet om ejerlejlighedens værdi i handel og vandel på det
tidspunkt, der er afgørende for værdiansættelsen.
10. Skattemyndighedens ansættelse af ejendommens værdi
benævnes den skatte- og afgiftsmæssige værdi.
Denne værdi betragtes som afståelsessum for giveren og anskaffelsessum for
gavemodtager i forbindelse med beskatningen af en eventuel fortjeneste på
ejendommen efter lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast
ejendom, efter at der er sket omregning til kontantværdi efter lovens § 4.
Endvidere betragtes den skatte- og afgiftsmæssige værdi som købesum og som
salgssum efter afskrivningsloven, efter at der er sket omregning til
kontantværdi efter lovens § 19A.
11. Fastsættelsen af den skatte- og afgiftsmæssige
værdi er belyst ved eksempler i bilaget til nærværende cirkulære.
12. Efter kildeskattelovens § 16, stk. 3 og 4, kan
myndighederne lade aktiver vurdere af personer udmeldt af skifteretten. Denne
adgang må benyttes i tvivlstilfælde. Når sådan vurdering skal afholdes, må
det tilkendegives de udmeldte vurderingsmænd, at vurderingsresultatet skal
være udtryk for den skatte- og afgiftsmæssige værdi, således som denne skal
ansættes efter de foran anførte retningslinjer. Der skal tages hensyn til de
vilkår, på hvilke ejendommen er udlagt i boet eller overdraget til
gavemodtageren. Vurderingen skal udtrykke værdien på det tidspunkt, der skal
lægges til grund for ejendommens værdiansættelse i medfør af punkterne 4 og 5
i skattedepartementets cirkulære nr. 144 af 17. juni 1970.
Hvis boet eller de afgiftspligtige har ladet en vurdering foretage efter
kildeskattelovens § 16, stk. 3, 2. pkt., kan vurderingen enten være foretaget
før eller efter, at vilkårene for arveudlægget eller gaveoverdragelsen var
kendt. I sidstnævnte fald må det påses, at vurderingen er foretaget efter de
retningslinjer, der er angivet ovenfor.
Er vurderingen derimod foretaget, før vilkårene for arveudlægget eller
gaveoverdragelsen var kendt, må det for det første undersøges, om der er gået
så lang tid mellem det tidspunkt, der er lagt til grund ved vurderingen, og
det tidspunkt, der skal lægges til grund for afgiftsberegningen, at
vurderingen ikke kan antages at være udtryk for værdien på dette tidspunkt.
For det andet må det undersøges, om vilkårene for arveudlægget eller
gaveoverdragelsen giver anledning til regulering af den ved vurderingen i
henhold til kildeskattelovens § 16, stk. 3, 2. pkt., ansatte værdi i
overensstemmelse med de foran anførte retningslinjer.
Det må dog antages, at der skal foreligge ganske særlige omstændigheder,
for at vurderingen skal kunne fraviges.
13. Ved fastsættelsen af den skatte- og afgiftsmæssige
værdi skal der tages hensyn til byrder, der ikke tages hensyn til ved
ansættelsen af ejendomsværdien, f.eks. leje- og forpagtningskontrakter, der
er ufordelagtige for ejeren. De forhold, der er medtaget i
vurderingsmyndighedens værdiskøn, fremgår af afsnit B og C i vurderingsloven
(lovbekendtgørelse nr. 362 af 7. juli 1981). Det bemærkes herved, at
bopælsrettigheder og aftægtsrettigheder fradrages med den kapitaliserede
værdi på samme måde som andre prioriteter.
14. Ved ansættelsen af den skatte- og afgiftsmæssige
værdi tages ikke hensyn til forkøbsrettigheder eller tilbagekøbsrettigheder,
der kun kan gøres gældende under visse omstændigheder, hvis indtræden ejeren
til en vis grad selv er herre over. Bliver retten aktuel, kan der efter
indgivet andragende til skattedepartementet foretages en regulering med
hjemmel i arveafgiftslovens § 13, stk. 2, og for gaveafgiftens vedkommende
tillige § 48, stk. 2.
Man gør opmærksom på forskellen mellem en køberet, der er en ret til at
købe den pågældende ejendom uafhængig af ejerens vilje, og en forkøbsret, der
alene er en ret til at købe, såfremt ejeren vil sælge.
Hvor der på dødsfaldstidspunktet hviler en aktuel køberet på en afdøde
tilhørende ejendom, kan ejendommens værdi sættes til den ved køberetsaftalen
fastsatte købesum, såfremt der på det tidspunkt, da køberetten tidligst kunne
være gjort gældende, ikke var misforhold mellem denne købesum og ejendommens
værdi. I modsat fald skal ejendommen optages til den afgiftsmæssige værdi på
det tidspunkt, der er afgørende for skatte- og afgiftsberegningen. Dette
sidste gælder også, hvis køberetten først opstår ved dødsfaldet, f.eks. ved
at en forkøbsret ved dødsfaldet ændres til en egentlig køberet.
Det samme gælder ved afgørelsen af, om der skal betales gaveafgift ved
udnyttelsen af en køberet. Der skal ikke betales gaveafgift, hvis der ikke
var misforhold mellem den aftalte købesum og ejendommens værdi på det
tidspunkt, da køberetten tidligst kunne være gjort gældende.
Når en ejendom overdrages på grundlag af en forkøbsret, skal der derimod
betales gaveafgift, hvis den aftalte købesum er lavere end den afgiftsmæssige
værdi på overdragelsestidspunktet. Det forudsættes, at modtageren hører til
den gaveafgiftspligtige personkreds.
Når en forkøbsret eller en ubetinget køberet er udnyttet under
bobehandlingen, vil ejendommen ofte alene være optaget i boopgørelsen til den
i sin tid aftalte købesum med en henvisning til den trufne aftale. I sådanne
tilfælde må ligningskommissionen være opmærksom på, at handelsværdien meget
ofte vil være højere, og at skifteretten, hvis værdien ikke forhøjes, vil
være afskåret fra at beregne arveafgift af den fordel, den berettigede har
opnået ved udnyttelsen af køberetten eller forkøbsretten.
15. Når afdøde i levende live har overdraget en fast
ejendom, men forbeholdt sig brugen eller indtægten, skal modtageren ofte i
medfør af arveafgiftslovens § 5b betale arveafgift i forbindelse med
dødsfaldet. I disse tilfælde forekommer det ofte i privat skiftede boer, at
gaven alene opføres med friværdien efter det i sin tid oprettede skøde.
Oplysningen anføres i boopgørelsens rubrik for andre afgiftspligtige beløb.
Arveafgiften af en sådan ejendom skal imidlertid beregnes på grundlag af
ejendommens værdi ved dødsfaldet, jfr. skattedepartementets cirkulære nr. 144
af 17. juni 1970, pkt. 5. Når det fremgår, at overdragelsen angår en fast
ejendom, må ligningskommissionen derfor foretage en effektiv efterprøvelse af
værdiansættelsen af denne gave.
16. Hvor boet kun ejer en anpart af en fast ejendom,
eller hvor gavemodtageren kun erhverver en anpart, skal værdien af denne
anpart beregnes som en brøkdel af hele ejendommens værdi. En eventuel
vurdering må derfor omfatte hele ejendommen.
Værdipapirer
17. Aktier og obligationer, der er børsnoterede,
ansættes til kursværdien svarende til den noterede kurs (køberkurs) på det
for skatte- og afgiftsberegningen afgørende tidspunkt, eventuelt den nærmest
forud for dette noterede kurs. Til børsnoterede kurser henregnes de på
fondsbørsen fastsatte kurser.
Værdiansættelsen for unoterede aktier skal ske efter aktiernes
handelsværdi. Ofte vil der ikke kunne fremskaffes oplysninger om
handelsværdien ud fra stedfundne omsætninger, eller omsætningerne har fundet
sted under forhold, som bevirker, at den anvendte overdragelseskurs er uegnet
som udtryk for handelsværdien. I så fald vil en kurs udregnet efter de af
ligningsrådet fastsatte retningslinjer for beregning af formueskattekursen
kunne anvendes ved værdiansættelsen. Denne kursberegning foretages i
almindelighed på grundlag af selskabets regnskab for det regnskabsår, der er
udløbet nærmest forud for det tidspunkt, der er afgørende for skatte- og
afgiftsberegningen. I særlige tilfælde må beregningen dog foretages på
grundlag af regnskabet for regnskabsåret, der udløber efter
afgiftstidspunktet, navnlig i tilfælde, hvor den afgiftspligtige begivenhed
er indtruffet ganske kort tid forud for regnskabsårets udløb. Beregningen af
kursen sker med anvendelse af de beregningsregler, herunder
beregningsfaktorerne, som var kendt på afgiftstidspunktet, hvilket ved
gaveoverdragelser vil sige beregningsreglerne for beregning af
formueskattekursen pr. 1. januar i det kalenderår, hvori afgiftspligten
indtræder.
Ved værdiansættelsen tages der ikke hensyn til vedtægtsmæssige
begrænsninger i aktiernes omsættelighed, idet den byrde, der består i, at
aktierne skal tilbydes medaktionærer eller selskabet til en vis kurs,
modsvares af værdien af en tilsvarende ret til at erhverve til salg udbudte
aktier på tilsvarende vilkår. Såfremt en medaktionær, der ikke er lodtager i
et bo, udnytter en forkøbs- eller køberet, må man dog acceptere salgssummen.
Ved værdiansættelsen tages der normalt heller ikke hensyn til, om de
afgiftspligtige aktier er majoritets- eller minoritetsaktier. Der kan kun
undtagelsesvis tages hensyn til en forringelse af selskabets økonomiske
forhold i perioden fra udløbet af det regnskabsår, der skal anvendes ved
kursberegningen, til det afgørende tidspunkt for skatte- og
afgiftsberegningen. Parterne må eventuelt henvises til at lade aktierne
vurdere efter reglerne i kildeskattelovens § 16, stk. 3 og 4.
18. Unoterede konvertible obligationer. Når et selskab
med unoterede aktier har udstedt konvertible obligationer, er den kurs, der
er anvendt ved den seneste formueansættelse, vejledende for værdiansættelsen
af både aktierne og de konvertible obligationer, jfr. retningslinjerne herfor
i ligningsvejledningen. I øvrigt finder de almindelige regler om
værdiansættelse af unoterede aktier tilsvarende anvendelse på sådanne aktier
og konvertible obligationer.
19. Private pantebreve og gældsbreve kan ansættes til
kursværdi. Normalt anerkender man en kursværdi beregnet af et anerkendt
vekselererfirma eller en bank, men en sådan er dog ikke bindende for
skattemyndighederne. Den kursværdi, som afdøde har anvendt i sine
selvangivelser uden indsigelser, kan ikke uden videre lægges til grund.
Arvingsgæld, dvs. en fordring, som afdøde havde på en arving, kan både i
opgørelsen efter kildeskattelovens § 14, stk. 3, og i selve boopgørelsen
indtægtsføres til en kursværdi. Denne kursværdi kan lægges til grund ved
afgiftsberegningen. Det gør ingen forskel, at fordringen udlægges i arv til
debitorarvingen, jfr. skattedepartementets cirkulæreskrivelse af 27. maj
1980. Det samme gælder, dersom fordringen overdrages som gave til debitor.
20. Udestående fordringer, som ikke kan inddrives,
medregnes ikke. Såfremt en dubiøs eller næsten værdiløs fordring udlægges til
arvingerne, skal den ansættes til kursværdien, evt. 0 kr. Uerholdelighed kan
dokumenteres på flere måder. Det er ikke altid en betingelse, at der er
foretaget forgæves udlæg.
Besætning, avl, maskiner, inventar og lignende driftsmidler, varelagre.
21. De nævnte aktiver ansættes til værdien i handel og
vandel.
22. For landbrugsbesætninger er der ved lov nr. 208 af
13. maj 1981 fastsat regler om den skattemæssige behandling af
husdyrbesætninger. Loven forudsætter, at ligningsrådet fastsætter en
normalhandelsværdi ved udgangen af hvert kalenderår for hver kategori af dyr.
Ved normalhandelsværdi forstås den gennemsnitlige handelsværdi for de
pågældende kategorier af dyr. Disse normalhandelsværdier kan være vejledende
ved værdiansættelsen i dødsboer eller ved gaveoverdragelser.
23. De til en landbrugsejendom hørende beholdninger af
avl og afgrøder, der er nødvendige for at holde ejendommen i normal
driftstilstand indtil det tidspunkt på foråret, hvor jorden er tilsået, og
kreaturerne kan sættes på græs, anses som omfattet af ejendommens
værdiansættelse. Det er alene beholdninger herudover, der skal opføres med en
særlig værdi i boet.
24. Maskiner, inventar og lignende driftsmidler kan
ikke ansættes til den skattemæssige værdi, såfremt denne ikke kan anses for
et passende udtryk for salgsværdien. Værdien skal altså ansættes uafhængigt
af foretagne skattemæssige afskrivninger.
25. De under 22-24 nævnte aktiver og beholdninger kan
ansættes til den pris, der kan forventes opnået ved et samlet salg, f.eks.
ved salg af erhvervsvirksomheden.
26. Varelagre skal principielt ansættes til
salgsværdien ved samlet salg, men i almindelighed accepteres en vis
nedskrivning i forhold til dags-, indkøbs- eller fremstillingsprisen. Denne
pris kan normalt ikke opnås ved et samlet salg af et større varelager, og
myndighederne er ofte afskåret fra en efterfølgende vurdering af lageret på
grund af stedfundne bevægelser. Der må her anlægges et skøn.
Løsøre i øvrigt, indbo, kunstgenstande
27. Handelsværdien af disse effekter kan ikke ansættes
til værdien ved samlet salg, idet de kan sælges enkeltvis ved auktion.
Det er sædvanligt, at der i boer antages en vurderingsmand til at vurdere
løsøre og indbo, og at dette sker uden særlig udmeldelse af skifteretten.
Disse vurderinger lægges normalt til grund i skatte- og afgiftsmæssig
henseende, men vurderingen er ikke bindende. Kunstgenstande, malerier,
antikviteter eller andre værdifulde effekter, bør dog vurderes af særligt
sagkyndige. Foreligger der ikke en sådan vurdering, kan det være nødvendigt
at lade genstandene vurdere efter reglerne i kildeskattelovens § 16, stk. 3
og 4.
I opgørelsen i henhold til kildeskattelovens § 14 medregnes privat løsøre
og indbo ikke i formuen.
28. Hvis løsøregenstande, som afdøde havde købt med
ejendomsforbehold, tages tilbage af sælgeren efter reglerne herom, skal boet
kun indtægtsføre det overskud, der fremkommer, efter at sælgeren er
fyldestgjort. Det samme gælder ved realisation af løsøre, som afdøde havde
håndpantsat. Hvis de nævnte genstande ikke tages tilbage eller realiseres,
skal de medtages til fuld handelsværdi, og gælden eller hæftelsen optages
under passiverne.
Forfatter- og kunstnerrettigheder, ophavs- og patentrettigheder m.v.
(immaterielle rettigheder)
29. Udbetalinger, hidrørende fra sådanne rettigheder,
der indgår under boets behandling, skal indtægtsføres i boet som indtægt af
et af boets aktiver.
Endvidere skal værdien af rettigheden som sådan medtages med en skønnet
værdi. Ved ansættelsen af denne værdi vil man i reglen være henvist til at
foretage beregninger over de fremtidige indtægter på grundlag af ydelser, som
afdøde har modtaget.
Der kan bl.a. lægges vægt på, om indtægten gennem årene har været stigende
eller faldende. I mangel af andet grundlag kan rettigheden sættes til 2/3 af
det samlede afkast i de sidste 3 år før dødsfaldet.
Beløb, der efter boets afslutning udbetales til den eller dem, der har
arvet retten, er ikke arveafgiftspligtige, men indkomstskattepligtige.
Goodwill
30. Hvis et bo ejer en erhvervsvirksomhed, der ved
salg må antages at indbringe et vederlag for good-will, må det påses, at
denne er ansat til et passende beløb i boet.
Det må herved tages i betragtning, at ved lov nr. 248 af 9. juni 1982 er
beskatningen af fortjeneste og tab ved afståelse af goodwill som hovedregel
blevet ophævet fra 1. juli 1982. Endvidere er adgangen til at afskrive
anskaffelsessummen for goodwill blevet ophævet.
Denne ophævelse af beskatningen og afskrivningsadgangen må antages at
ville kunne føre til lavere handelsværdier for goodwill end tidligere. Særlig
ved store virksomheder kan der være grund til at lade værdien fastsætte ved
en vurdering efter reglerne i kildeskattelovens § 16, stk. 3 og 4.
Er en good-will alene knyttet til en efterlevende ægtefælles person, er
den ikke et aktiv for boet.
Indestående i interessentskaber
31. Hvis afdøde var deltager i et interessentskab,
skal alle interessentskabets aktiver principielt opgøres til deres
salgsværdi, og boets anpart efter fradrag af passiver skal medtages i
boopgørelsen.
Det er imidlertid en meget almindelig bestemmelse i
interessentskabskontrakter, at boet, når en af interessenterne afgår ved
døden, ikke kan kræve afdødes anpart i interessentskabets formue inddraget
under bobehandlingen. Boet kan da alene kræve afdødes kapitalkonto efter
sidste status udbetalt. Det skal ofte ske på en måde, der er lempelig for
interessentskabet.
Afdødes kapitalkonto viser kun hans indestående efter foretagne afog
nedskrivninger, og den svarer som regel ikke til handelsværdien af afdødes
anpart af nettoformuen. Da bestemmelsen er led i en gensidigt bebyrdende
kontrakt, kan afdødes anpart dog ikke kræves medtaget i boet til højere værdi
end kapitalkontoens udvisende.
Renter, udbytte og anden indtægt
32. Renter, herunder også vedhængende renter, udbytte
og anden indtægt af aktiver skal indtægtsføres med de faktiske beløb i tiden
indtil skæringsdagen. Hvis aktivet er udlagt inden skæringsdagen, medtages
renter m.v., dog kun til udlægsdagen.
Har boet indkomst af fast ejendom, er det alene nettoindtægten, der skal
opføres som et aktiv i boet.
Brugs-, rente- og indtægtsnydelser
33. Når der i et bo er tillagt en arving eller legatar
en brugs-, rente- eller indtægtsnydelse, f. eks. brugsret til fast ejendom
eller løsøre eller retten til at oppebære renter af en kapital eller
indtægter af en fast ejendom eller løsøre, skal skattemyndigheden efterprøve
ansættelsen af rettens årlige værdi, medens skifteretten påser, om der er
anvendt den rette kapitaliseringsfaktor.
34. For så vidt angår gaveafgiftspligtige brugs-,
rente- og indtægtsnydelser efterprøver amtsskatteinspektoratet såvel den
årlige værdi som kapitaliseringen.
35. Den årlige værdi af brugsret til fast ejendom
ansættes til den leje, der kan opnås ved udleje til anden side. I de
kommuner, hvor der er et huslejenævn, kan der indhentes en udtalelse fra
nævnet om denne værdi. I andre kommuner kan kommunalbestyrelsen ofte udtale
sig herom. Hvis brugsretten er indrømmet mod afholdelse af udgifter til
vedligeholdelse, skatter og prioritetsydelser, kan disse fradrages.
Vedligeholdelsesudgifterne kan normalt højst godkendes med et beløb svarende
til 1 pct. af ejendommens værdi. I øvrigt må der anlægges et skøn.
36. Den årlige værdi af brugsret til indbo og andet
løsøre opgøres til 6 pct. af effekternes værdi.
37. Den årlige værdi af retten til at oppebære renter
af en kapital, der er anbragt i rentebærende værdipapirer, f.eks.
obligationer og pantebreve, eller som indestår på konti i bank, sparekasse
eller lignende, ansættes til det faktiske afkast på det tidspunkt, hvor
ydelsen begynder at løbe. Foreligger kapitalen kontant, opgøres indtægten
heraf til 6 pct.
38. Selv om en kapital, der er afsat til rentenydelse,
foreligger kontant eller indestår på en konto, når boopgørelsen udfærdiges,
forekommer det, at kapitalen i henhold til testamente skal anbringes i
værdipapirer. I så fald lægges værdipapirernes faktiske renteafkast til grund
ved afgiftsberegningen, når papirerne købes inden udløbet af 3
månedersfristen i kildeskattelovens § 16, stk. 4, jfr. skattedepartementets
cirkulære af 6. januar 1981. Det samme gælder i andre tilfælde, hvor
anbringelse i værdipapirer må anses for tilsigtet.
39. Renteafkastet af beløb, som i henhold til
arveafgiftslovens § 21, stk. 2, skal anvendes til betaling af afgift, kan dog
beregnes som foran anført vedrørende kontant kapital eller kapital
indestående på konti.
40. For aktier og lignende skal opgørelsen foretages
på grundlag af gennemsnittet af de to sidste års udbytte i henhold til
selskabets regnskaber. Er det således beregnede udbytte mindre end 4 pct. af
aktiernes kursværdi, beregnes afkastet dog med 4 pct. af denne værdi. Består
kapitalen af forskellige aktieposter, skal beregningen foretages for hver
enkelt post for sig.
41. Indtægtsnydelsen af en virksomhed, eller en fast
ejendom - f.eks. ret til overskud af en udlejningsejendom eller
landbrugsejendom - opgøres på grundlag af gennemsnittet af de to sidste års
udbytte, dog mindst til 4 pct. af kapitalindeståendet, hvorved forstås
samtlige aktiver ansat efter handelsværdi med fradrag af gæld. Det samme
gælder for indtægtsnydelse af løsøre - f.eks. indtægter fra skibe eller
driftsmateriel.
42. I andre tilfælde opgøres indtægten eller renten
til 6 pct.
43. Hvis en indtægtsnydelse er fastsat til et bestemt
beløb, der er undergivet pristalsregulering, skal værdien ansættes uden
hensyn til påregnede senere ændringer. Det samme gælder ved ansættelsen af
den årlige værdi af en rentenydelse, hvori indgår afkastet af et pantebrev
med variabel rente.
B. Passiver
44. Ved opgørelsen af et bo kan afdødes
gældsforpligtelser, de øvrige byrder på den efterladte formue og de
omkostninger, der er forbundet med erhvervelsen, fradrages før
arveafgiftsberegningen, jfr. arveafgiftslovens § 16, stk. 2.
Værdiansættelsen af passiver giver som regel ikke anledning til tvivl,
idet de normalt kan ansættes efter pålydende. Dette gælder således egentlige
gældsforpligtelser, herunder prioritetsgæld i fast ejendom.
45. Aftægts- og underholdsforpligtelser, der kan
fradrages i et bo eller ved opgørelse af en gaveafgiftspligtig gave, opgøres
efter samme regler som brugs- og indtægtsnydelser.
46. Det henhører under skifteretten at afgøre, om en
udgift bør godkendes som fradragsberettiget i boet, men hvis
ligningsmyndigheden finder, at en udgift ikke kan godkendes eller i hvert
fald kun delvis, må den henlede skifterettens opmærksomhed på forholdet.
47. Udover selve værdiansættelsesspørgsmålet kan
vedrørende enkelte passivposter anføres følgende:
Udgifter til begravelsen godkendes normalt med det faktisk afholdte beløb.
Det samme gælder udgifter til køb af gravsted og dettes vedligeholdelse,
selvom der er indgået kontrakt herom på længere tid.
Udgifter til videreførsel og afvikling af afdødes husholdning kan kun
godkendes i et kort tidsrum, og da kun med de beløb, som må anses for
nødvendige.
Udgifter til bekendtgørelser, indkaldelser, udskrifter, porto m.v.
tillades fradraget med de faktiske beløb. Det samme gælder sædvanligt salær
til eksekutor, kurator og skifterettens medhjælper. Advokatsamfundets
salærtakster kan normalt godkendes. Særligt vederlag til repartitør, såfremt
en sådan har medvirket, kan godkendes med 10 pct. af advokatens salær. Er der
flere eksekutorer, hvoraf kun en er advokat, kan der kun fradrages fuldt
salær til advokaten. For de øvrige eksekutorer kan kun godkendes fradrag af
et samlet salær svarende til 50 pct. af advokatens.
Er en boet tilhørende fast ejendom prioriteret under bobehandlingen,
eventuelt ved tillægslån, kan det faktiske kurstab og omkostningsbeløb
normalt fratrækkes.
Kautionsforpligtelser, som afdøde havde påtaget sig, men som ikke er
blevet aktuelle før eller under bobehandlingen, kan ikke føres til udgift i
boet. Bliver kautionen aktuel på et senere tidspunkt, kan der eventuelt
foretages en regulering med hjemmel i arveafgiftslovens § 13, stk. 2.
I henhold til § 10, stk. 4, i investeringsfondsloven kan det tillades, at
henlæggelser til investeringsfonds, som afdøde har foretaget, overtages af en
enearving efter afdøde.
Disse henlæggelser kan ikke anses for at være omfattet af
kildeskattelovens § 33A, stk. 2. Derfor kan der ikke beregnes passivposter i
boopgørelserne vedrørende henlæggelsen. Derimod kan der ved værdiansættelsen
i boopgørelsen foretages et fradrag for den latente skattebyrde, beregnet som
25 pct. af den samlede henlæggelse.
48. Anvisningerne i dette cirkulære er vejledende ved
efterprøvelsen af værdiansættelser i den enkelte boopgørelse eller
anmeldelse. Særlige spørgsmål kan forelægges for statsskattedirektoratet
eller skattedepartementet, jfr. pkt. 16 i skattedepartementets cirkulære af
17. juni 1970.
C. Overgangsbestemmelser
49. Reglerne i cirkulæret anvendes, når myndighederne
efterprøver den skatte- og afgiftsmæssige værdi efter den 1. januar 1983.
Hvis cirkulærets regler fører til en højere værdiansættelse end de
hidtidige retningslinjer, skal disse dog anvendes, hvis det tidspunkt, der
skal lægges til grund for værdiansættelsen, ligger før den nævnte dato.
Skattedepartementet, den 17. november
1982
JENS ROSMAN
/ Ebbe Willumsen
Bilag
Eksempel 1
Enfamilieshus arves af enearving eller gaveoverdrages til et barn.
Den kontantejendomsværdi, der skal benyttes ved efterprøvelsen af
værdiansættelsen af ejendommen, er 700.000 kr.
Det interval, inden for hvilket den til kontantværdi omregnede
værdiansættelse kan godkendes, er herefter
700.000 kr. + 15 pct. heraf eller 805.000 kr.
og
700.000 kr. - 15 pct. heraf eller 595.000 kr.
I boopgørelsen eller gaveanmeldelsen er den nominelle værdi fastsat til
925.000 kr., der berigtiges som angivet i venstre kolonne nedenfor.
--------------------------------------------------------------------
Nominel Beregnet
værdi Låneart Kurs kontantværdi
kr. kr.
--------------------------------------------------------------------
250.000 10 pct. 20-årigt kreditforenings
obligationslån 60 150.000
125.000 Pensionskasselån 80 100.000
400.000 Privat pantebrev 9 pct. årlig rente 60 240.000
15 års amortisation
150.000 Arv (gave) 100 150.000
--------------------------------------------------------------------
925.000 640.000
--------------------------------------------------------------------
Da den beregnede kontantværdi 640.000 kr. ligger inden for intervallet
805.000 kr.-595.000 kr., kan den nominelle værdi på 925.000 kr. godkendes.
Beløbet 925.000 kr. er herefter den skatte- og afgiftsmæssige værdi.
Der betales arve- eller gaveafgift
af dette beløb.......................................... 925.000 kr.
- det nominelle beløb af de overtagne
prioriteter ............................................ 775.000 kr.
-------------
eller af.. 150.000 kr.
Eksempel 2
En landbrugsejendom arves af enearving eller gaveoverdrages til et barn.
Den kontantejendomsværdi, der skal benyttes ved efterprøvelsen af
værdiansættelsen af ejendommen, er 1.000.000 kr.
Det interval, inden for hvilket den til kontantværdi omregnede
værdiansættelse kan godkendes, er herefter
1.000.000 kr. + 15 pct. heraf eller 1.150.000 kr.
og
1.000.000 kr. - 15 pct. heraf eller 850.000 kr.
I boopgørelsen eller gaveanmeldelsen er den nominelle værdi fastsat til
1.050.000 kr., der berigtiges som angivet i venstre kolonne nedenfor.
--------------------------------------------------------------------
Nominel værdi Låneart Kurs Beregnet
kr. kontantværdi
kr.
--------------------------------------------------------------------
400.000 kontantlån 96 384.000
500.000 privat pantebrev 56 280.000
50.000 boligret 100 50.000
50.000 kontant 100 50.000
50.000 arv (gave) 100 50.000
--------------------------------------------------------------------
1.050.000 814.000
--------------------------------------------------------------------
Da den beregnede kontantværdi 814.000 kr. ligger under den nederste grænse
på 850.000 kr., skal den nominelle værdi 1.050.000 kr. forhøjes med
differencen mellem de to førstnævnte beløb eller med 36.000 kr. til 1.086.000
kr.
Beløbet 1.086.000 kr. er herefter den skatte- og afgiftsmæssige værdi.
Der betales arve- eller gaveafgift
af dette beløb........................................ 1.086.000 kr.
- det nominelle beløb af de overtagne
prioriteter, boligretten og den kontante
udbetaling i alt... 1.000.000 kr.
-------------
eller af.. 86.000 kr.
Eksempel 3
En landbrugsejendom arves af enearving eller gaveoverdrages til et barn.
Arven eller gaveoverdragelsen omfatter tillige besætning og løsøre.
Den kontantejendomsværdi, der skal benyttes ved efterprøvelsen af
værdiansættelsen af ejendommen, er 900.000 kr.
Det interval, inden for hvilket den til kontantværdi omregnede
værdiansættelse kan godkendes, er herefter
900.000 kr. + 15 pct. heraf eller 1.035.000 kr.
og
900.000 kr. - 15 pct. heraf eller 765.000 kr.
I boopgørelsen eller gaveanmeldelsen er den nominelle værdi af den faste
ejendom fastsat til 1.200.000 kr. Den nominelle værdi af besætning og løsøre
er fastsat til 300.000 kr., hvilket skattemyndigheden godkender. Den samlede
overdragelsessum på 1.500.000 kr. er berigtiget som angivet i venstre kolonne
nedenfor.
--------------------------------------------------------------------
Nominel værdi Låneart Kurs Beregnet
kr. kontantværdi
kr.
--------------------------------------------------------------------
500.000 10 pct. 30-årigt kreditforenings
obligationslån 55 275.000
500.000 Privat pantebrev 56 280.000
100.000 Kontant 100 100.000
400.000 Arv (gave) 100 400.000
-------------------------------------------------------------------
1.500.000 1.055.000
-------------------------------------------------------------------
Af den beregnede kontantværdi ........................ 1.055.000 kr.
falder på
1.055.000 x 1.200.000
den faste ejendom --------------------- eller........ 844.000 kr.
1.500.000
1.055.000 x 300.000
--------------------- eller........ 211.000 kr.
1.500.000
Da den beregnede kontantværdi for den faste ejendom 844.000 kr. ligger
inden for intervallet 1.035.000 kr. - 765.000 kr., kan den nominelle værdi på
1.200.000 kr. godkendes.
Dette beløb 1.200.000 kr. er herefter den skatte- og afgiftsmæssige værdi.
Der betales arve- eller gaveafgift af den samlede
overdragelsessum...................................... 1.500.000 kr.
- det nominelle beløb af de overtagne
prioriteter og den kontante udbetaling................ 1.100.000 kr.
--------------------------------------------------------------------
eller af.. 400.000 kr.
Eksempel 4
En landbrugsejendom arves af enearving eller gaveoverdrages til et barn.
Arven eller gaveoverdragelsen omfatter tillige besætning og løsøre.
Den kontantejendomsværdi, der skal benyttes ved efterprøvelsen af
værdiansættelsen af ejendommen, er 1.000.000 kr.
Det interval, indenfor hvilket den til kontantværdi omregnede
værdiansættelse kan godkendes, er herefter
1.000.000 kr. + 15 pct. heraf eller 1.150.000 kr.
og
1.000.000 kr. - 15 pct. heraf eller 850.000 kr.
I boopgørelsen eller gaveanmeldelsen er den nominelle værdi af den faste
ejendom fastsat til 1.250.000 kr. Den nominelle værdi af besætning og løsøre
er fastsat til 350.000 kr., hvilket skattemyndigheden godkender. Den samlede
overdragelsessum på 1.600.000 kr. er berigtiget som angivet i venstre kolonne
nedenfor.
--------------------------------------------------------------------
Nominel værdi Låneart Kurs Beregnet
kr. kontantværdi
kr.
--------------------------------------------------------------------
500.000 10 pct. 30-årigt kreditforenings
obligationslån 55 275.000
500.000 Privat pantebrev 16 pct. 70 350.000
350.000 Privat pantebrev 50 175.000
150.000 Kontant 100 150.000
100.000 Arv/gave 100 100.000
--------------------------------------------------------------------
1.600.000 1.050.000
--------------------------------------------------------------------
Af den beregnede kontantværdi
.................................................... 1.050.000
kr.
falder på
1.050.000 x 1.250.000
den faste ejendom --------------------- eller........ 820.000 kr.
1.600.000
1.050.000 x 350.000
--------------------- eller........ 230.000 kr.
1.600.000
Da den beregnede kontantværdi for den faste ejendom, 820.000 kr., ligger
under den nederste grænse på 850.000 kr., skal den nominelle værdiansættelse
for ejendommen, 1.250.000 kr., forhøjes med differencen mellem de to
førstnævnte beløb eller med 30.000 kr. til 1.280.000 kr.
Beløbet 1.280.000 kr. er herefter den skatte- og afgiftsmæssige værdi.
Der betales arve- eller gaveafgift
af dette beløb........................................ 1.280.000 kr.
+ værdien af besætning og løsøre...................... 350.000 kr.
--------------------------------------------------------------------
1.630.000 kr.
- det nominelle beløb af de overtagne prioriteter
og den kontante udbetaling............................ 1.500.000 kr.
--------------------------------------------------------------------
eller af.. 130.000 kr.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Sagen angår værdiansættelsen af en ejendomsportefølje, der blev overdraget med 5/6 fra forældrene til deres 5 sønner Domsdatabasen · 8. september 2023
- Sagen angår værdiansættelse af en en ejendom, som er overdraget inden for familiekredsen Domsdatabasen · 23. juni 2021
- Sag om værdiansættelse af fast ejendom, som blev overdraget fra sagsøgte til hendes søn for den offentlige ejendomsvurdering tillagt knap 15 %, og hvor sagsøgte havde købt ejendommen af tredjemand for et højere beløb godt 1 år forud for overdragelsen til sønnen Domsdatabasen · 22. januar 2024
- Finder værdiansættelsescirkulæret anvendelse? – Nedsat gaveafgift på 6 % af værdipapirbeholdningen? Landsskatteretten · 10. januar 2022
- Gavebeskatning – +/- 15 %’s-reglen – næringsdrivende SKM-databasen · 8. september 2023
- Selskabets salg af ejendom til underpris anset som maskeret udbytte Landsskatteretten · 16. januar 2026